LE
39.
904
H

ARTES
1817
SCIENTIA
VERITAS
LIBRARY
OF THE
UNIVERSITY OF MICHIGAN
URIBUS
C.PLUR
AUS UNUM
TUEBOR
SI-QUERIS-PENINSULAM-AMŒNAM.
CIRCUMSPICE
THE GIFT OF
R.P.Emerson
入り
​
63785
7400

Jushin E. Emuson

A
NORWEGIAN - DANISH
GRAMMAR AND READER,
WITH A
VOCABULARY
DESIGNED
FOR AMERICAN STUDENTS OF THE NORWEGIAN-
DANISH LANGUAGE.
BY REV. C. J. P. PETERSON,
Norwegian Lutheran Pastor in Chicago, Professor of Scandinavian Literature,
and Member of the Chicago Academy of Sciences.
CHICAGO:
S. C. GRIGGS AND COMPANY.
1872.
839.85
P485
Entered according to Act of Congress, in the year 1872, by
SAMUEL C. GRIGGS,
in the Office of the Librarian of Congress at Washington.

R.R.DONNELLEY]
THE LAKESIDE PRESS)
CHICAGO)
N
7 A
Diff
R. P. Emerson
5-11-31
To
HIS EXCELLENCY, WILLIAM H. SEWARD,
Ex-Governor and late Secretary of State
of United States.
THANKING YOU FOR YOUR KIND EXPRESSIONS IN REGARD TO MY
NATIVE COUNTRY. AND RECOGNIZING YOUR EMINENT SERVICES AS A
STATESMAN, AS WELL AS YOUR PATRONAGE OF LITERATURE AND IN-
TIMATE KNOWLEDGE OF FOREIGN COUNTRIES, I HEREBY, WITH YOUR
PERMISSION, DEDICATE TO YOU THIS MY WORK, AND REMAIN, WITH
RESPECTFUL CONSIDERATION, YOUR OBEDIENT SERVANT,
C. J. P. PETERSON.
PREFACE.
Foreign languages and their literatures are becoming, more and more,
objects of study among the American people. This is a natural conse-
quence of the travels of Americans in Europe and of the constantly
increasing intercourse between them and the many foreign immigrants
coming to this country.
Among these, there are about 160,000 Norwegians and 40,000 Danes,
and the knowledge of their language may be of practical as well as
literary value to many Americans.
With the purpose of assisting them in acquiring this knowledge, I
have written this Grammar and Reader with a Vocabulary, and added
thereto Remarks on the history of the language and Notes on the authors
from whom selections have been made. The Grammar pre-supposes,
that its students know the various grammatical definitions, and it presents
to them, not a General Grammar of what is common to the languages, but
a Special Grammar of what is peculiar to the Norwegian - Danish lan-
guage. By the help of this book the students will find their way into
the literary treasures of those two nations, which, although not great in
numbers, have a great literature, and have, from the times of the Sagas
and the Scalds, produced men who have made their mark in the history
of the world, and have presented to it works of lasting value.
The Norwegians and Danes belong to the great Teutonic race; but
as their history in ancient times was interwoven with that of the Anglo-
Saxons and the Normans, so their language is in many respects similar
to the English, of which, also, this Grammar and Reader will give
evidence.
TABLE OF CONTENTS.
I. GRAMMAR,
ORTHOGRAPHY,
- 11
ETYMOLOGY,
Articles,
Nouns,
Adjectives,
Numerals,
Pronouns,
Verbs,
Adverbs,
1
11
- 13
13
13
17
· 21
22
1
1
I
• 25
36
Prepositions,
Conjunctions,
36
37
Interjections,
37
SYNTAX,
38
Remarks on Spelling,
43
IDIOMS,
44
PROVERBS,
52
II. READER,
54
1. HISTORICAL SKETCHES AND TALES:
1. Norway a Thousand Years Ago,
54
2. The Kings of Norway. H. Wergeland,
57
8
CONTENTS.
3. Rollo of Normandy. S. Petersen,
-
4. The Discovery of Iceland. P. A. Munch,
5. The Discovery of America by the North-
men. D. Schoyen,
- 62
63
66
6. A Legend about St. Olaf. S. Welhaven, 68
7. The Battle at Stanford Bridge.
S. Petersen, 71
8. The Song of Sinclair. E. Storm, -
9. The Union of Norway and Sweden,
10. Tale-Tellers. J. Moe,
11. Old Mother Margrethe at the Gate of
Heaven. H. C. Andersen, -
12. Canute the Great. A. Oehlenschlæger,
13. Navy Song. Joh. Evald,
73
76
78
79
82
85
14. Norwegian Flag Song. C. N. Schwach,
15. Patriotic Song. B. Björnson,
86
87
2.
BIOGRAPHICAL SKETCHES.
16. Commemoration of Luther.
N. F. S. Grundtvig, 89
17. King Christian IV.
F. Hammerich,
91
18. Thomas Kingo.
M. Hammerich,
92
19. Niels Juel,
95
20. Ludvig Holberg. C. A. Thortsen,
96
21. Peter Tordenskjold,
100
22. Hans Egede,
102
23. Bertel Thorvaldsen,
104
24. Adam Oehlenschlæger. M. Hammerich,
106
25. Christopher Hansteen,
109
26. Michael Sars,
110
CONTENTS.
9
3. SKETCHES FROM NATURE.
27. The Waters of Norway: L. K. Daa,
28. A Trip Across Norway. The Author,
29. The Midnight Sun. (From Bayard Tay-
lor's "Northern Travel,")
30. Herds of Reindeer in Finmarken.
111
114
117
N. V. Stockfleth, 119
31. Ascension of the "Horseman Mountain.”
A. Vibe, 123
126
32. Reindeer-Hunting on the "High Moun-
tain.” P. Asbjörnsen,
33. A Norwegian Patriotic Song. S. O. Wolff, 130
34. The Departure. A. Munch,
35. A Stranding on the Western Coast of
VOCABULARY.
132
Jutland. S. S. Blicher,
133
III.
137
IV. Remarks on the History of the Norwegian-
Danish language.
192
V.
Notes on the Authors from whom Selections
have been made.
197-202
i
i
E
ε
3
૧
A air
R = at
R=
A
w
ah
üh
P = aw
0
=
on
H
H
£ = 3
=
a =
इ
A
in
Th
= 00
üh
N =
: ü
V
ī
y
ф-ої
૪
た
​= aw
= ū
b
t
ď
c = ch
G = j
k
h=g
в
6 -
I the
Livin
S
Z
2^
172
12
7
W
h
жу
F = 7
hh
x
f=
=
sch
zh
る​。これ
​ふ
​.c
0
GRAMMAR
O
Grammar is divided into:
ORTHOGRAPHY, which treats of Letters;
ETYMOLOGY, which treats of Words;
SYNTAX, which treats of Sentences.
I. ORTHOGRAPHY.
The Norwegian - Danish language is written and
printed both in German and Roman characters. The
German characters are predominant, but the Roman
are becoming more and more general.
The Norwegian - Danish alphabet consists of 29 let-
ters, a list of which, both in Roman and German char-
acters, is here subjoined, together with their pronuncia-
tion, where this deviates from the English.
ROMAN.
A a
B b = b
C c
• D
.
d
E e
F f
=
K
PRONUNCIATION.
as a in hard.
GERMAN.
a; aa
e
A α
B b
C
I
D D
&
e
as ey in they.
f
syl.
ĭ
LLO
in pin
f
or
e, at end of macanted
1
It, fut end of a syl. forllang
п
a vowel or betwun two vowels. I
Rafter I','n, or '& particularly when final it is almost silent
12
ORTHOGRAPHY.
ROMAN.
Gg
Hhh
I i-jo
GERMAN.
PRONUNCIATION.
for x)
G g
5 h
as gey in good.
as ho in haul.
joi;
ü
j
J
j
K k
К
I
Ꭿ
as ee in need.
as jod or jae in job.
G
L
1 - l
L
I
Sw
M m
N n
me
P p
Q q
q = k
Rr
S S
S
T
t. t
U
M
u =
Sw.
Sw.
игр
V v 5.
W w - 6
X X
Y y
Ꮓ
Z
Æ æ
Öö
Aa aa
ICS
M m
≈ Q A A
R
11
0
1 8
t
น
av - 8
V
D
W
X
-
V or N
Y Y
3 3
Æ x
Ø Ø
Aa aa Åä
+
2
६
10
as o in oak.
as oo in hood.
as vey.
as dobbelt vey.
as the French u in
une.
as a in make.
as u in bur.
as oa in abroad.
The letters Q and W are now rejected by some authors,
who for Q use K, and for W, V. The letter C, in the
words where it is pronounced like k, is now often com-
muted with the letter K.
eg is pronounced ei in jeg, I.
Every Noun is written with a capital letter, as en
Mand, a man, et Barn, a child.
t
д
final
=
h
or f.
Danish, but is harder in Nook.
Он
= 8
ARTICLES.
13
II. ETYMOLOGY.
There are 10 classes of words in Norwegian - Danish,
namely: 1, Articles; 2, Nouns; 3, Adjectives; 4, Num-
erals; 5, Pronouns; 6, Verbs; 7, Adverbs; 8, Preposi-
tions; 9, Conjunctions and 10, Interjections.
1. ARTICLES.
The articles are: 1, The indefinite, and 2, The definite.
1. The indefinite is en, et; en is used in the com-
mon gender, et in the neuter gender, as en Mand, a man ;
en Kvinde, a woman; et Barn, a child; et Rige, a state.
2. The definite is added as an affix to the noun, but
placed before the adjective as a separate word.
As an affix it is -en or -n in the common gender, -et
or -t in the neuter, and -ne or -ene in the plural of both
genders; as: Mand-en, Kvinde-n, Barn-et, Rige-t, Kvin-
der-ne, Mænd-ene. Before the adjective it is: den,
det, de; as: den gode Mand, det gode Barn, de smaa
Riger.
2. NOUNS.
1. GENDER (Kjön). There are two genders, viz:
the common gender (including the Masculine and the
Feminine), and the neuter. The gender is partly deter-
mined by the meaning of the word (the natural gender),
partly by the ending (the grammatical gender).
§ 1. Of the common gender are the names of persons,
animals, plants and trees, portions of land and water (as:
Mark, field; Elv, river), winds, the weather, celestial
bodies, seasons, months, days, diseases, coins. But to
14
ETYMOLOGY.
this rule there are several exceptions, which can only
be learned by use; as: et Folk, people; et Mandfolk,
male person; et Menneske, man; et Barn, child; et Lam,
lamb; et Kid, kid; et Föl, foal; et Straa, straw; et Træ,
tree; et Fjeld, mountain; et Vand, lake.
Of the common gender are also derivative nouns, end-
ing in: e (as: Plage, plague; Varme, warmth), d, de,
t, st, ste, (as: Byrd, birth; Byrde, burden; Rift, rift;
Blomst, flower; Tjeneste, service), er, en, (as: Leder,
guide; Syngen, singing), else, sel, (as: Begravelse, bur-
ial; Trivsel, thriving), ing, ske, dom, hed, (as: Van-
dring, walk; Vædske, liquid; Visdom, wisdom; Godhed,
goodness).
But also to this rule there are various exceptions,
as: et Möde, meeting; et Mörke, darkness; et Hjörne,
corner; et Ansigt, face; et Værelse, room; et Fængsel,
prison.
§ 2.
Neuters are the names of countries, cities, places,
letters, metals.
Of the neuter gender are also 1, monosyllables form-
ed of Infinitives without any additional termination, as:
et Spring, a jump; et Fald, fall; et Hop, hop; et Hyl,
yell; 2, derivative nouns, ending in ri (as: Slaveri,
slavery), ende (as: Anliggende, business), dömme (as:
Herredomme, dominion), maal (as: Spörgsmaal, ques-
tion), and also in skab, when it signifies relationship (as:
Venskab, friendship.)
§ 3. Compound nouns take generally the gender of
the last part, as: en Landmand (et Land—en Mand).
§ 4.
The following nouns change their gender ac-
cording to their signification:
NOUNS.
15
en Ark, an ark.
en Bid, a morsel.
en Brud, a bride.
en Brug, a custom.
en Buk, a he-goat.
en Frö, a frog.
en Fölge, a consequence.
en Lem, a trapdoor, shutter.
en Lod, a lot.
en Raad, a counsellor.
en Segl, a sickle.
en Skrift, a writing.
en Snert, a lash.
en Stift, a nail, pin.
en Tryk, a print.
en Træk, a draught.
en Værge, a guardian.
en Værk, a pain.
et Ark, a sheet of paper.
et Bid, a bite.
et Brud, a breach.
et Brug, a trade.
et Buk, a bow.
et Frö, a seed.
et Fölge, a retinue.
et Lem, a limb.
et Lod, half an ounce.
et Raad, an advice.
et Segl, a seal.
et Skrift, a literary work.
et Snert, a stroke of a whip.
et Stift, a diocese.
et Tryk, a pressure.
et Træk, a trait.
et Værge, a weapon.
et Værk, a work.
§ 5. Nouns are sometimes inflected to denote gender.
By adding inde, esse and ske to the Masculine the cor-
responding Feminine is formed; as: Bisp, bishop, Bisp-
inde; Baron, Baronesse; Marketenter, sutler, Marketen-
terske, sutler- woman.
2. DECLENSION. The noun has two forms (casus)
in each number; one for the Possessive (Genitive), and
one for all the other relations (the Nominative and the
Objective). In the Possessive, singular and plural, all
nouns add an s without the apostrophe, as used in the
English language, as: Kvinde, Kvinde -8; Kvinder,
Kvinder-s.
16
ETYMOLOGY.
§ 6. The nouns form their plural in four different
ways:
The first class, containing all nouns ending in a short
unaccented e, adds an r in the plural, as Rige, Rige-r.
The second adds an e in the plural, as Fisk, Fisk-e.
The third adds er in the plural, as Blomst, Blomst-er.
The fourth is alike in both numbers, as Ord, word;
Ord, words.
§ 7. Of nouns belonging to the first class, Öie, eye,
has in the plural Öine, and Bonde, peasant, changes the
vowel in the plural: Bönder.
§ 8. Of nouns belonging to the second class, some
dissyllables in el, en, and er, drop the e in the plural,
as Engel, Engl-e, Finger, Fingr-e. (But derivatives in
er keep their e, as Fisker, Fisker-e). Besides dropping
the e, some dissyllables in er also change their vowel in
the plural, as: Fader, Fodr-e; Moder, Mödr-e; Broder,
Brödr-e; Datter, (in the old language Doter) Dötr-e.
§ 9. Of nouns belonging to the third class dissyl-
lables in el, drop the e in the plural, as: Kedel (or
Kjedel), kettle, Kedl-er; Titel, title, Titl-er; and many
monosyllables change their vowel in the plural, as:
And, duck, End-er.
Bod, fine, Böd-er.
Raa, yard, Ra-er.
Rod, root, Rödd-er.
Bog, book, Bög-er.
Fod, foot, Född-er.*
Haand, hand, Hand-er.
Stad, city, Stæd-er.
Stand, estate, Stand-er.
Stang, perch, Stang-er.
Ko, cow, Kö-er, (or Kjö-er). Taa, toe, Ta-er.
Klo, claw, Klö-er.
Tand, tooth, Tænd-er.
Kraft, strength, Kræft-er. Tang, tongs, Tong-er. ·
Nat, night, Nott-er. * Fod as a measure is unchangeable in the plural.
NOUNS
17
To the third class belong specially most of the foreign
nouns, as: Melodi, Melodi-er; Figur, Figur-er; Nation,
Nation-er; Substantiv, Substantiv-er; Student, Student-
er; General, General-er.
§ 10. Some monosyllables, belonging to the fourth
class, change their vowel in the plural, as Mand, Mænd;
Barn, Börn; Gaas, goose, Gas (or Gjæs).
§ 11. With reference to the second and third class
it may be remarked, that some nouns, having a short
vowel, followed by a single consonant, double the final
consonant in the plural, as Dom, judgment, Domm-e;
Hat, hat, Hatt-e; Nar, fool, Narr-e; Stok, stick,
Stokk-e; Væg, wall, Vogg-e; Bred, border, Bredd-er;
Bön, prayer, Bönn-er; Hal, hall, Hall-er; Kop, cup,
Kopp-er; Lem, limb, Lemm-er; Nöd, nut, Nödd-er;
Ret, dish, Rett-er; Skal, shell, Skall-er; Sön, son,
Sönn-er; Ven, friend, Venn-er.
§ 12. Some nouns which change their gender ac-
cording to their signification (see § 4), also change
their plural according to the same; as: en Buk, pl.
Bukk-e; et Buk, pl. Buk; en Frö, pl. Frö-er; et Frö,
pl. Frö. Other nouns have the same gender, but dif-
ferent forms in plural with different meaning; as: Skat,
pl. Skatt-e, treasures, and Skatt-er, taxes.
3. ADJECTIVES.
1. GENDER. The neuter gender of the adjectives
is formed by adding a t to the common gender, as god,
good, godt.
18
ETYMOLOGY.
§ 13. The following adjectives, terminating in ~,
drop the n, when adding t to the neuter, as: liden, little,
lidet; megen, much, meget; nogen, some, noget; anden,
other, andet; hvilken, which, hvilket; en, one, et; min,
my, mit; din, thy, dit; sin, his, sit; egen, own, eget.
(Irregular are: mangen, many, mangt; ingen, none, in-
tet). Likewise the past participles terminating in en,
drop the n before the t, as: skreven, written, skrevet.
§ 14. Some adjectives are not inflected in gender,
viz: 1, those terminating in d with a vowel before it,
as: glad, glad; 2, those terminating in t, es, e, o, u and
y, as: let, light; fælles, common; ringe, slight; tro, true;
ublu, shameless; sky, shy. (Exception makes ny, new,
nyt).
2. DECLENSION. The plural is formed by adding
an e to the singular, as god, gode, en god Mand, gode
Mond.
With reference to the plural of the adjectives, we
observe that: 1, some double the final consonant, those
namely that are in the same condition as the nouns
spoken of in § 11, as: let, light, lett-e; tyk, thick,
tykk-e; 2, the dissyllables terminating in el, en, er drop
the e, like the nouns spoken of in § 8, as: gammel, old,
gaml-e; doven, lazy, dovn-e; fager, fair, fagr-e; 3, those
terminating in unaccented et change this termination in
ede, as: stribet, striped, stribede, but in accented et no
change takes place, as: violet, violet, violette; honet,
honest, honette; 4, the plural of liden or lille is smaa,
as: et lidet Barn, smaa Börn.
ADJECTIVES.
19
§ 15. The addition of t in neuter and e in plural
refers only to the indefinite form of the adjective. The
definite form always terminates in e and does not change
according to gender or number, as: den gode Mand, det
gode Barn, de gode Börn.
3. COMPARISON. The positive degree is the adjec-
tive itself. The comparative degree is expressed by ad-
ding ere or re to the positive, as: glad, glad - ere; ringe,
ringe -re; the superlative degree by adding est or st to the
positive, as: glad - est, ringe-st.
-
§ 16. The adjectives ending in el, en, er drop the e,
as: ædel, noble, ædl-ere, ædl-est.
The monosyllables double their final consonant after
a short vowel, as: tryg, sure, trygg-ere, trygg-est.
Some adjectives change their vowel in the Compara-
tive and the Superlative as:
POSITIVE.
lang, long,
COMPARATIVE.
længere,
ung, young,
yngre,
stor, great,
större,
faa, few,
færre,
SUPERLATIVE.
længst.
yngst.
störst.
færrest,
§ 17. Some adjectives derive their Comparative and
Superlative from other words than the Positive, as:
COMPARATIVE.
POSITIVE.
SUPERLATIVE.
god, good,
bedre,
bedst.
ond, bad,
værre,
værst.
gammel, old,
celdre,
ældst.
liden, lille, little, small, mindre,
mindst.
20
ETYMOLOGY.
POSITIVE.
mange, many,
meget, much,
nær, near,
COMPARATIVE,
flere,
mere,
nærmere,
SUPERLATIVE.
flest.
mest.
nærmest, or nærest.
Some adjectives, derived from Adverbs of Place, are
defective in the Positive, as:
COMPARATIVE.
nedre, nether,
övre, upper,
SUPERLATIVE.
nederst.
ydre, outer,
indre, inner,
midtre, amid,
bagre,
överst.
yderst.
inderst.
midterst.
bagerst, hindermost.
Superlatives used exclusively as such are: först, from
för, before; forrest, from foran, in front; sidst, from
siden, afterwards; ypperst, from oppe, above; mellemst,
from mellem, between; eneste, from ene, alone.
The superlative degree is sometimes intensified by the
addition of aller, as: allerförst, the very first.
§ 18.
Some adjectives form the Comparative by plac-
ing mere, more, before the Positive, and the Superlative
by placing mest, most. Such are either participial, or
derivatives terminating in sk, es, et, en, and some in d,
as: elskende, loving, mere, mest elskende; bunden, bound,
mere, mest bunden; krigersk, warlike, mere, mest kri-
gersk; udvortes, external, mere, mest udvortes; bakket,
hilly; ulden, woollen; fremmed, strange.
A comparison of diminution is expressed by placing
mindre, less, and mindst, least, before the Positive, as:
hvid, white, mindre, mindst hvid.
NUMERALS.
21
4. NUMERALS.
The numerals are Cardinals and Ordinals.
The names of the cardinals are:
een,
to,
tre,
fire,
fem,
sex,
syv,
ti otte,
ozni,
ti,
élleve,
tolv,
tretten,
-
1 sytten,
2 atten,
3 nitten,
4
tyve,
5 eenogtyve,
6 toogtyve, etc.,
7 tredive,
17
- 18
19
- 20
21
22
30
409
9 femtior halvtresindstyve, 50
8 fyrretive or firti,
10 sexti or tresindstyve,
60
11
- 12
13
nitti or halvfemsindstyve, 90
་་
14 hundrede,
- 100
15 tusende,
- 1000
sytti or halvfirsindstyve, 70
otteti or firsindstyve, - 80
fjorten,
femten,
sexten, -
- 16
Sinds is an old word signifying Gange, times, as:
tresindstyve, three times twenty.
§ 19. The cardinals to (2) and tre (3) are also called
tvende, trende.
The fractions are thus expressed: , en halv; 11,
halvanden; 2, halvtredie, to og en halv; 31, halvfjerde,
tre og en halv;, en Trediedel;, to Trediedele;, tre
Fjerdedele.
§ 20. The ordinals are formed from the cardinals
by adding de, or te, or nde, or ende. Irregular are den
förste, the first, den anden, the second, den tredie, the
third, den fjerde, the fourth, den sjette, the sixth.
22
ETYMOLOGY.
The names of the ordinals are:
den förste,
the 1st. den femtende,
the 15th.
anden,
2d.
sextende,
16th.
tredie,
3d.
syttende,
17th.
fjerde,
4th.
attende,
18th.
femte,
0
5th.
nittende,
19th.
sjette,
syvende,
6th.
tyvende,
20th.
7th.
enogtyvende, etc. 21st.
ottende,
8th.
tredivte,
30th.
niende,
9th.
fyrretivende,
40th. 2
tiende, -
10th.
femtiende or halv-
ellevte,
11th.
tresindstyvende, 50th.
tolvte,
12th.
sextiende or tre-
trettende,
13th.
sindstyvende, 60th.
fjortende,
-
14th.
and so on.
5.
PRONOUNS.
The pronouns are divided into the following six
classes: 1, the personal, 2, the possessive, 3, the dem-
onstrative, 4, the relative, 5, the interrogative, 6, the
indefinite.
1. The PERSONAL pronouns are thus declined:
SINGULAR.
Nominative: Jeg, I.
1st Person.
Possessive: (min), (mine).
Objective: mig, me.
2d Person.
SINGULAR.
Nominative: Du, thou.
Possessive: (din), (thine).
Go, Objective: Dig, thee.
PLURAL.
vi, we.
(vor), (ours).
os, us.
PLURAL.
1, you or ye.
Eders, yours.
Eder, (Jer), you.
PRONOUNS.
3d Person.
SINGULAR.
PLURAL,
23
Nom.: han, he; hun,
she; den, det, it. de, they.
Poss.: hans, his; hendes, hers; dens, dets, its. deres, theirs.
Obj.: ham, him; hende, her; den, det, it. dem, them.
(sig),
(sig), (sig),
(sig).
The possessive pronouns min, din and vor supply the
Possessive case of Jeg, Du and Vi.
Instead of Du and Dig is often used De, Dem, (you).
It is always written with a capital letter and construed
with the Singular of the verb, as: Hvorledes lever De,
how do you do?
§ 21. Sig, (himself, herself, itself, themselves) is
always REFLECTIVE, as: han slog sig, he hurt himself;
de klæde sig, they dress themselves. Selv, self, is used
to make the pronoun more emphatic, as: Jeg har selv
seet det, I have seen it myself. Hinanden, each other,
hverandre, one another, are used RECIPROCALLY, as:
de elske hinanden, they love each other; de advare hver-
andre, they warn one another.
2. The POSSESSIVE pronouns are adjectives and
may be considered as making up for the defective Pos-
sessive (Genitive) of the personal pronouns.
Singular.
Plural.
COM. GENDER.
NEUTER.
1st person. min, vor.
mit, vort.
mine, vore.
2d person. din, jer.
dit, jert.
dine, jere.
3d person. sin.
sit.
sine.
Vor and jer are used with respect to things belonging
to two or more persons.
#
24
ETYMOLOGY.
3. The DEMONSTRAVIVE pronouns are: den, this;
denne, this; hin, that. They are thus declined:
Singular.
COM. GEND. NEUT. COM. GEND. NEUT. COM. GEND. NEUT.
Nominative: den, det, denne, dette, hin,
hint.
Possessive dens, dets, dennes, dettes, (hins) (hints)
Plural.
Nominative: de
disse
hine
Possessive:
deres
disses
hines
Objective:
dem
disse
hine
Among the demonstrative pronouns are also counted:
samme, the same; saadan, slig, such an one; and begge,
both.
4. The RELATIVE pronouns are: som, der, hvo or
hvem, who; hvilken, which; hvad, what. Som and der
are used for both genders and both numbers.
Hvo, hvem is only used with respect to persons, hvad
with respect to things.
The possessive case for all relative pronouns is hvis.
The neuter of hvilken is hvilket; the plural, hvilke.
5. The INTERROGATIVE pronouns are: hvo or hvem,
hvad, hvilken. Hvis is the only possessive case.
6. The INDEFINITE pronouns are:
COM. GEND.
Man, one, they, (only as Subject)
NEUTER.
PLURAL.
En, one
Al, all
Et
Alt
Alle
VERBS.
25
COM. GEND.
Somme, some
Mange, many
Nogen, some, somebody
Ingen, no, nobody
Anden, other, somebody else.
NEUTER.
PLURAL.
Somme
Mangt
Mange
Noget
Nogle
Intet
Ingen
Andet
Andre
Hver, Enhver, every, every one, each Hvert, Ethvert
Hvemsomhelst, whosoever
Hvilkensomhelst, whichsoever
Hvadsomhelst, whatsoever
Hvilketsomhelst Hvilkesomhelst
Det and der, not accented, are used as indefinite pro-
nouns, as: det regner, it rains; der siges, it is said.
6. VERBS.
The verbs have two voices, an active and a passive.
The latter is formed by adding s to the Infinitive - Pres-
ent of the active.
The active verbs are either transitive or intransitive.
§ 22. To the transitive verbs belong the reflective,
which are followed by the objective cases of the subject
pronoun, as: jeg glæder mig, I rejoice.
To the intransitive verbs belong the reciprocal, as:
De kappes, they emulate.
Deponent verbs are those, which, with a passive form,
have an active signification, as: at færdes, to travel; at
lykkes, to succeed.
§ 23. The verbs have four modes:
The Infinitive, at leve, to live,
the Indicative, jeg lever, I live,
the Imperative, lev, live,
the Optative, Conjunctive, or Subjunctive, Kongen leve!
long live the King!
The last mode is becoming obsolete.
2
26
ETYMOLOGY.
§ 24. The Indicative has three tenses: The Present,
the Past, the Future.
The Present:
The Past may be:
jeg elsker,
the Imperfect (Past T.): jeg elskede,
the Perfect (Pres. Perf. T.): jeg har elsket,
the Pluperf. (Past Perf. T.): jeg havde elsket,
The Future may be:
Ist Future, (Fut. T.):
jeg skal (vil) elske,
2d Future: (Fut. Perf. T.): jeg skal (vil) have elsket,
or, jeg faaer elsket.
I love.
I loved.
I have loved.
I had loved.
I shall love,
I shall have loved.
The persons are usually distinguished by the pro-
nouns, not by peculiar terminations. However in the
Pres. Ind. Act., and to some extent in the past tense,
there are separate forms for the Singular and Plural, as:
Jeg elske-r, I love, vi elske, we love; Jeg tog, I took, vi
tog-e, we took.
§ 25. The optative and the imperative modes have
only the present tense, as: han elske, may he love;
elsk, love.
The Present is often used for the Future, as: jeg
reiser snart udenlands, I shall soon go abroad.
§ 26. Only the present and past tenses are formed
from the root of the verb, the other tenses by the use
of auxiliary verbs. The most important of these are have,
have; være, be; skulle, shall; ville, will; faae, get; blive,
become or be. Have and være serve to form the Pres-
ent Perfect and Past Perfect; the first is used with the
active verbs and some intransitive verbs; the last with
the passive and some intransitive verbs.
Skulle and ville serve to form the future tenses."
CONJUGATIONS.
27
Faae, united to the past participle, is equivalent to
the English shall have, as: naar jeg faaer skrevet, when
I shall have written.
Blive is often used to form the passive, as: han bliver
elsket, or han elskes, he is loved.
§ 27. The participles are two, as in other languages,
a present participle and a past participle.
THE CONJUGATIONS.—The verbs may be divided into
two orders or conjugations, the weak (regular), and the
strong (irregular).
§ 28. Verbs of the weak conjugation form the Past
Tense of the Indicative Active by adding ede, or te to
the root, and the Past Participle by adding et or t, as:
elsk, elsk-ede, elsk-et; tænk, think, tank-te, tænk-t.
Some of the verbs, which in the Past Tense add te,
also change the vowel in the root, as: bringe, to bring,
bragte.
§ 29. THE WEAK CONJUGATION of the verb, at elske,
to love.
The active voice.
Indicative.
SINGULAR.
Present:
jeg elsker,
Past:
jeg elskede,
Present Perfect:
jeg har elsket,
Past Perfect:
Future:
jeg havde elsket,
Future Perfect:
jeg skal (vil) elske,
jeg skal (vil) have elsket,
or, faaer elsket,
PLURAL.
vi elske.
vi elskede.
vi have elsket.
vi havde elsket.
vi skulle (ville) elske.
vi skulle (ville) have eteket,
or, faae elsket.
28
ETYMOLOGY.
elsk,
Imperative.
plur. elsker.
Optative.
Du, han elske.
Infinitives.
At elske, at have elsket, at skulle (ville) elske, at skulle
(ville) have elsket, or faae elsket.
Participles.
Present: elskende, loving. Past: elsket, loved.
SINGULAR.
The passive voice.
Indicative.
Present: jeg elskes, or bliver elsket,
Past: jeg elskedes, or blev elsket,
Pres.Perf: jeg er elsket, or er bleven elsket,
Past Perf: jeg var elsket, or var bleven
elsket,
PLURAL.
vi elskes, or blive elskede.
vi elskedes, or bleve elskede.
vi ere elskede, or ere blevne elskede.
vi vare elskede, or vare blevne
elskede.
Future: jeg skal (vil) elskes, or skal vi skulle (ville) elskes, or skulle
(vil) blive elsket,
Fut. Perf: jeg skal (vil) være elsket, or
skal (vil) være bleven elsket,
(ville) blive elskede.
vi skulle (ville) være elskede, or
Infinitives.
skulle (ville) være blevne elskede.
At elskes, to be loved; at have være elsket, or at være
bleven elsket, to have been loved; at ville elskes, to be
about to be loved; at skulle være bleven elsket, to have
been about to be loved.
Participle.
Elsket,
plur. elskede.
WEAK CONJUGATION.
29
§ 30. Most of the Verbs of the weak conjugation
form the past tense by adding ede to the root. The
verbs which in the past tense add te and in the past
participle add t to the root, are those whose roots ter-
minate in a single consonant, or in mm, ll, ld, ls, nd,
ng, nk. They are comprehended in the following list:
INFINITIVE (THEME).
PAST TENSE.
PAST PART.
blöde, bleed,
blödte,
blödt.
bruge, use,
brugte,
brugt.
brænde, burn,
brændte,
brændt.
dele, divide,
delte,
delt.
dræbe, kill,
dræbte,
dræbt.
före, carry,
förte,
fört.
gjemme, lay by,
gjemte,
gjemt.
glemme, forget,
glemte,
glemt.
hilse, greet,
hilste,
hilst.
hænge, hang,
hængte,
hængt.
höre, hear,
hörte,
hört.
kalde, call,
kaldte,
kaldt.
kjende, know,
kjendte,
kjendt.
kjöre, drive,
kjörte,
kjört.
lede, seek,
ledte,
ledt.
lege, play,
legte,
legt, (leget).
lære, teach or learn,
lærte,
lært.
læse, read,
læste,
læst.
maale, measure,
maalte,
maalt.
maatte (be obliged),
Pres. maa, must, maatte,
möde, meet,
nöde, constrain, oblige, nödte,
maattet.
mödte,
mödt.
nödt.
pine, torture,
pinte,
pint.
30
ETYMOLOGY.
INFINITIVE (THEME).
PAST TENSE.
PAST PART.
prist.
prise, praise,
priste,
raabe, cry, call,
raabte,
raabt.
reise, journey or raise,
reiste,
reist.
sende, send,
sendte,
sendt.
skabe, create,
skabte,
skabt.
skille, separate,
skilte,
skilt.
skylde, owe, be indebted, skyldte,
skyldt.
taale, bear with,
taalte,
taalt.
tabe, lose,
tabte,
tabt.
tale, speak,
talte,
talt.
tjene, serve,
tjente,
tjent.
trænge, want,
trængte,
trængt.
tænde, light,
tændte,
tændt.
tænke, think,
tænkte,
tænkt.
vise, show,
viste,
vist.
voxe, grow,
voxte,
voxet.
§ 31. The following verbs of the weak conjugation,
in the past tense not only add te or de but also change
the vowel in the root, (usually a to a and ở to u):
INFINITIVE.
PAST PART.
PAST TENSE.
bringe, bring,
bragte,
bragt.
burde, Pres. bör, ought, burde,
burdet.
dölge, conceal,
dulgte,
dulgt.
fölge, follow,
fulgte,
fulgt.
gjöre, do,
gjorde,
gjort.
kunne, Pres, kan, can,
kunde,
kunnet.
kvæle, suffocate,
kvalte,
kvalt.
lægge, lay,
lagde,
lagt.
række, reach, hand,
rakte,
rakt.
sige, say,
sagde,
sagt.
STRONG CONJUGATION.
31
INFINITIVE.
PAST TENSE.
skulle, Pres. skal, shall, skulde,
PAST PART.
skullet.
spörge, ask,
spurgte,
spurgt.
strække, stretch,
strakte,
strakt.
sælge, sell,
solgte,
solgt.
træde, tread, step,
traadte,
traadt.
turde, dare, Pres. tör,
turde,
turdet.
tælle, count,
talte,
talt.
vidst.
vide, know, Pres. veed, vidste,
vakte or vækkede, vakt or vækket.
vække, awake,
vælge, choose, elect,
valgte,
valgt.
§ 32. THE STRONG CONJUGATION.-Verbs of the
strong conjugation are always monosyllabic in the past
tense and usually change the radical vowel, as: finde,
find, fandt; synge, sing, sang.
Some verbs of this conjugation, especially those which
have a long vowel in the root, add an e in the Plural of
the past tense, as: tage, take, jeg tog, I took, vi toge,
we took.
The past participle sometimes forms the common
gender in -n, the neuter in -t and the Plural in -ne, but
then only when the verb is conjugated with the aux-
iliary verb at være, to be, as: funden, fundet, fundne, as:
Manden er funden, the man is found, Barnet er fundet,
the child is found; Manden og Barnet ere fundne, the
man and the child are found.
Some verbs of this conjugation have the same vowel
in the past participle as in the Present Indicative, as:
sidde, sit, sad, siddet; some others the same as in the
past tense, as: drive, drive, drev, dreven; and some
32
ETYMOLOGY.
quite a different vowel, as: binde, bind, bandt, bunden.
Some few do not change the radical vowel at all, as:
komme, come, kom, kommen.
§ 33. Verbs of this conjugation are divided into six
classes, according to the six different vowels in their
past tense, viz: a, aa, e, i, o, ö.
1st Class has a in the past tense:
INFINITIVE.
PAST PART.
bedet.
PAST TENSE.
bede, beg,
bad(e),
binde, bind,
bandt,
bunden, -et, -ne.
briste, burst,
brast,
brusten, -et, -ne.
brække, break,
brak,
brukken, -et, -ne.
bære, carry,
bar,
baaren, -et, -ne.
drikke, drink,
drak,
drukken, -et, -ne.
falde, fall,
faldt,
falden, -et, -ne.
finde, find,
fandt,
funden, -et, -ne.
gide, may,
gad,
gidet.
C
give, give,
gav,
given, -et, -ne.
gjælde, to go for,
to be worth,
gjaldt,
gjældt.
græde, weep,
græd,
grædt.
hjelpe, assist,
hjalp,
hjulpen, -et, -ne.
hænge, hang,
hang,
hængt.
klinge, sound,
klang,
klinget.
knække, crack,
knak,
knækket, -ede.
kvæde, sing,
kvad(e),
kvædet, -ede.
rinde, run,
randt,
runden, -et, -ne.
sidde, sit,
sad,
siddet.
skære, (skjære), cut, skar(e),
slippe, let go, escape, slap,
spinde, spin,
skaaren, -et, -ne.
sluppen, -et, -ne.
spandt,
spunden, -et, -ne.
STRONG CONJUGATION.
33
INFINITIVE.
springe, spring,
PAST TENSE.
sprang,
sprække, burst,
sprak,
PAST PART.
sprungen, -et, -ne.
sprukken, -et, -ne.
stikke, sting, pierce,
stak,
stukken, -et, -ne.
stjæle, steal,
stjal,
stjaalen, -et, -ne.
svinde, vanish,
svandt,
svunden, -et, -ne.
synge, sing,
sang,
sungen, -et, -ne.
synke, sink,
sank,
sunken, -et, -ne.
tie, be silent,
taug,
tiet.
træffe, hit,
traf,
truffen, -et, -ne.
tvinde, twine,
tvandt,
tvunden, -et, -ne.
tvinge, force,
tvang,
tvungen, -et, -ne.
vinde, win,
vandt,
vunden, -et, -ne.
været.
være, be, Pres. er, is, var,
2d Class has aa in the past tense:
ligge, lie,
se, see,
æde, eat,
laa,
saa,
aad,
3d Class has e in the past tense:
ligget.
seet, -de.
ædt, -e.
bide, bite,
bed(e),
bidt, -e.
blive, become, be,
blev(e),
dleven, -et, -ne.
drive, drive, urge,
drev(e),
dreven, -et, -ne.
glide, glide,
gled (e),
gleden, -et, -ne.
gnide, rub,
gned(e),
gneden, -et, -ne.
gribe, grasp,
greb(e),
greben, -et, -ne.
hedde, be called,
hed,
hedt.
knibe, pinch,
kneb(e),
kneben, -et, -ne.
lide, suffer,
led(e),
lidt, -e.
pibe, whistle,
peb(e),
peben, -et, -ne.
2*
34
ETYMOLOGY.
INFINITIVE.
ride, ride,
PAST TENSE.
PAST PART,
red(e),
reden, -et, -ne.
rive, tear,
rev(e),
reven, -et, -ne.
skride, proceed,
skred (e),
skreden, -et, -ne.
skrige, scream,
skreg(e),
skregen, -et, -ne.
skrive, write,
skrev (e),
skreven, -et, -ne.
slibe, grind,
sleb(e),
sleben, -et, -ne.
slide, toil, wear,
sled(e),
slidt, -e.
snige, sneak,
sneg(e),
snegen, -et, -ne.
stige, ascend,
steg(e),
stegen, -et, -ne.
stride, strive,
stred(e),
stridt, -e.
svide, singe,
sved(e),
sveden, -et, -ne.
svige, defraud,
sveg(e),
svegen, -et, -ne.
trine, step,
tren(e),
trinet.
vige, yield,
veg(e),
vegen, -et, -ne.
vride, wring,
vred(e),
vreden, -et, -ne.
4th Class has i in the past tense:
faae, receive,
gaa, go,
fik,
gik,
5th Class has o in the past tense:
faaet.
gaaet, -ede.
drage, draw,
drog(e),
dragen, -et, -ne.
fare, rush, start,
foer,
faren, -et, -ne.
holde, hold,
holdt,
holdt, -e.
jage, hunt,
jog(e),
jagen, -et, -ne.
komme, come,
kom,
kommen, -et, -ne.
lade, let,
lod(e),
ladet.
le, laugh,
lo,
leet.
slaa, beat,
slog(e),
slaaet, -ede.
sove, sleep.
sov,
sovet.
STRONG CONJUGATION.
35
PAST TENSE.
PAST PART.
staaet, -ede.
svoren, -et, -ne.
INFINITIVE.
staa, stand,
stod (e),
sværge, swear,
svor(e),
tage, take,
tog(e),
6th Class has o in the past tense:
tagen, -et, -ne.
bryde, break,
bröd(e),
brudt, -e.
byde, offer,
böd(e),
buden, -et, -ne.
flyde, flow,
flöd(e),
flydt, -e.
flyve, fly,
flöi,
Aöien, -et, -ne.
fnyse, chafe,
fnös,
fnyst.
fryse, feel cold,
frös(e),
frosen, -et, -ne.
fyge, drift,
fög(e),
föget.
gyde, pour out,
göd(e),
gydt, -e.
gyse, shudder,
gös or gyste,
gyst.
klyve, climb,
klöv(e).
klövet, -ede.
krybe, creep,
kröb(e),
kröben, -et, -ne.
lyde, sound,
löd(e),
lydt.
lyve, lie,
lõi,
löiet.
nyde, enjoy,
nöd(e),
nydt, -e.
nyse, sneeze,
nös,
nyst.
ryge, smokė,
rög(e),
röget.
snyde, cheat, snuff,
snöd,
snydt.
stryge, iron, stroke,
strög,
strögen, -et, -ne.
§ 34. Some verbs are weak as transitives and strong
as intransitives, as: at brække, to break; jeg brækker,
brækkede, har brækket min Spaserestok (cane). Here the
verb is transitive and weak, but when I say: Min Spad-
serestok brak, or, er brukken, the verb is intransitive and
strong.
36
ETYMOLOGY.
§ 35. The following sentences may serve to indicate
some peculiarities of the Norwegian - Danish construc-
tion:
Jeg vil til at skrive,
Jeg vilde til at skrive,
Jeg skriver ikke,
Skriv dog endelig,
I am going to write.
I was going to write.
I do not write.
Do write.
Jeg er færdig med at skrive, I have done writing.
§ 36. The impersonal verbs take det or der before
the verb, as Det regner, it rains; der er, there is.
Several impersonal verbs can be used personally, as:
Det fryser, it freezes; jeg fryser, I feel cold.
7. ADVERBS.
Some adverbs are susceptible of comparison, namely
those which are derived from the neuter of the adjec-
tives, and some that terminate in e, as: höit, highly,
höiere, höiest or höist, ofte, often, oftere, oftest. Some ad-
verbs derive their comparatives and superlatives from
other words than the positive (vide § 17), as: ilde, badly,
værre, værst; vel, well, bedre, bedst; gjerne, willingly,
hellere, helst.
8.
PREPOSITIONS.
Some prepositions when compounded with verbs, can
only be used as a prefix thereto, as: an-mode, to ask;
some others may be used either as prefixes, compounded
with the verb, or separately after it, as: fra-falde, to
give up, or falde fra.
CONJUNCTIONS.
37
When the preposition for is prefixed to a verb, an e
is added to it, as: fore-give, to allege, forekomme, to
prevent.
9. CONJUNCTIONS.
Some conjunctions are also used as adverbs and pre-
positions, as: för. 1. Jeg har ikke seet ham för (adverb),
I have not seen him before; 2. För Syndfloden, (pre-
position), before the deluge; 3. Han kom för man ven-
tede ham (conjunction), he came before he was expected.
10. INTERJECTIONS.
Expressions of wonder are: ih! ha! ho! of pain: au!
of grief: ak! o! of contempt: fy! of calling: hei! of
joy: heisa!
38
SYNTAX.
III. SYNTAX.
1.
THE CONSTRUCTION OF SENTENCES.
§ 37. The word on which the emphasis is laid, is
generally the first in the sentence, as: ALDRIG skal jeg
glemme Dig, I shall never forget you. NÆSTE Uge be-
gynder han, he commences next week.
§ 38. The Possessive is placed before the thing or
person possessed, as: Faderens Hus, the house of the
father. Sometimes the Possessive is expressed by
means of prepositions, either by af, or by til, as: Sön
af Kongen, Söster til Manden.
§ 39. The Subject of a sentence is generally placed
before the Predicate, but sometimes it is placed after
it, or in compound tenses after the auxiliary verb,
nainely:
α.
a. When the subordinate sentence precedes the
principal, as: Da Morgenen gryede, REISTE HAN, when
the morning dawned, he departed. Da Klokken slog 12,
HAVDE HAN udaandet, when the clock struck 12, he had
expired.
b. When the sentence is interrogative or optative,
indicating some doubt or condition, as: Naar REISER DE
til Europa? when will you go to Europe? Vidste jeg
det, VILDE JEG være tilfreds, if I knew it, I should be
contented.
c. After the unaccented particle der, as: der gik en
Dreng forbi, a boy passed by.
OF THE ADJECTIVES.
39
2. OF THE ADJECTIVES.
§ 40. Some adjectives take nouns or pronouns as a
supplement, which is sometimes put in the objective
case, sometimes connected by the preposition for, while
the English in such connection use the preposition to, as:
Det er behageligt FOR ham, or det er HAM behageligt, it
is agreeable to him
Such is the case with the following adjectives:
behagelig, pleasant, agree- mulig, possible,
able,
bekjendt, known,
besværlig, cumbrous, bur-
naturlig, natural,
ny, new,
nyttig, profitable, useful,
densome, troublesome, nödvendig, necessary,
importunate,
eiendommelig, peculiar,
proper,
fordelagtig, advantageous,
fordærvelig, pernicious,
forhadt, hateful, odious,
gavnlig, beneficial,
indlysende, obvious,
kjær, dear,
passende, appropriate, suit-
able,
skadelig, detrimental, ob-
noxious, injurious.
tjenlig, expedient, service-
able,
unyttig, useless,
velkommen, welcome,
væsentlig, material.
§ 41, Other adjectives take nouns or pronouns after
them, connected by the preposition imod, where the
English use the preposition to, as: venlig IMOD ham,
affable to him.
Such is the case with the following:
artig, courteous,
barmhjertig, charitable,
billig, equitable.
falsk, false.
merciful.
fiendtlig, hostile, inimical,
40
SYNTAX.
forekommende,complaisant, overbærende, indulgent.
forrædersk, treacherous,
retfærdig, just,
gavmild, liberal,
streng, severe,
gjenstridig, refractory,
taknemmelig, thankful,
god, kind,
tro, faithful, loyal,
grov, rude,
ubarmhjertig, merciless,
gunstig, favorable, propi- ufölsom, insensible.
tious,
haardnakket, obstinate,
höflig, polite, civil,
kold, cold,
lydig, dutiful, obedient,
mistroisk, mistrustful,
naadig, gracious,
ulydig, disobedient,
utro, unfaithful,
uvenlig, unkind, disobliging,
ungracious.
venlig, affable,
venskabelig, friendly.
§ 42. Other adjectives take nouns or pronouns after
them connected by the preposition med, while the Eng-
lish use the preposition to, as: beslægtet MED ham, cog-
nate to him.
Such is the case with the following:
beslægtet, cognate,
fortrolig, private,
ligegjældende, tantamount,
overenstemmende, conform,
parallel, parallel,
samtidig, coëxistent,coëval,
contemporary,
stemmende, congenial.
conformable, congruous, uforenelig, imcompatible,
consonant,
§ 43. Other adjectives take nouns or pronouns after
them connected by various prepositions, efter, for, i,
med, om, over, paa, til, ved, while the English in such
connection use the preposition of, as: begjærlig EFTER
Penge, covetous of money.
OF THE PRONOUNS.
41
Such is the case with the following:
agtsom paa, aware of,
bange for, afraid of, fearful
of, shy of,
misundelig paa, (over), envi-
ous of, jealous of,
omhyggelig med, careful of,
begjærlig efter, covetous of, opmærksom paa, watchful of,
eager of,
skamfuld over, ashamed of,
blottet for, bare of, destitute skjödeslös med, negligent of,
skyldig i, guilty of,
of,
fastholdende ved, tenacious tom paa, empty of, void of,
of,
forelsket i, enamored of,
frugtbar paa, fertile of,
glad over, glad of,
indtagen i, fond of,
ubekymret om, fearless of,
careless of,
uskyldig i, innocent of,
utaalmodig over, impatient
of,
istand til, capable of,
uvidende om, ignorant of,
længselsfuld efter, desirous vis paa, certain of,
of,
ærgjerrig efter, ambitious of.
3. OF THE PRONOUNS.
§ 44. When a personal pronoun comes immediately
after det er, it is, the objective case is used, as: Det er
mig, Dig, ham, hende, os, Eder, dem, It is I, thou, he,
she, we, you, they.
§ 45. The personal pronoun det is often used, when
the English use so, as: Hvo fortalte Dig DET? who told
you so?
§ 46. The relative pronoun som does not take any
preposition before it, but a preposition may be put after
it, at the end of the sentence, as: Han er en Mand SOM
Du kan stole PAA, he is a man on whom you may rely.
42
SYNTAX.
§ 47. The relative pronoun der is used only as the
Subject of a proposition, as: Det er et snildt Barn, DER
opförer sig vel, it is a nice child, which behaves well.
4. OF THE VERBS.
§ 48. Some Verbs take Nouns after them, connected
by the prepositions for or om, while the English in such
connection use the preposition of, as: anklage en for
Lögn, accuse one of falsehood.
Such is the case with the following:
advare om, warn of,
anklage for, accuse of, im-
peach of, traduce of,
bedrage for, cheat of, de-
fraud of,
befri for, ease of, rid of,
frikjende for, acquit of,
helbrede for, cure of,
lette for, lighten of,
minde om, admonish of, re-
mind of,
mistænke for, suspect of,
overbevise om, convince of,
convict of,
rense for, clear of,
underrette om, apprise of,
advise of, inform of,
§ 49. The Present Infinitive is used after preposi-
tions, where the English use the Present Participle,
as: Han ernærer sig VED AT SAVE Ved, he supports him-
self by sawing wood. Hun blev bange VED AT HÖRE
Larmen, she was afraid at hearing the alarm.
REMARKS ON SPELLING.
43
REMARKS ON SPELLING. While conversing with Americans about
the Norwegian-Danish language, I have heard them complain of the
many long words and the many consonants put together in divers words,
as: Enevoldsmagt, Föringsskib, Landsfader, Landsmand, Ugjerningsmand.
To obviate this complaint in regard to the Compound Nouns and
make the reading of them more easy to Americans, I have divided them
- when composed of two Nouns - into their component elements by
means of a hyphen, although the practice of writing the compounded
words connectedly now prevails in Norwegian-Danish.
The so-called silent e I have not used, except in cases where it might
serve the student as a help to distinguish various words, which often are
spelled alike but have nothing else in common, as: en, an; een, one;
faa, few; faae, to get ; — for, for; foer, past tense of fare, to start;
when; naaer, Present of naa, to reach; var, was; vaer, aware;
by; veed, Present of vide, to know.
naar,
- ved,
44
IDIOMS.
IDIOMS.
Han har en poetisk Aare, He has some talent for poe-
Fra Morgen til Aften,
Han trykker Almanakker,
Det angaar ikke Dem,
Han reiser med Apostlernes
Heste,
Fra Arilds Tid,
At före En bag Lyset,
Han har mange Aar paa
Bagen,
try.
From morning till night.
He is telling stories.
It is none of your business.
He is traveling on foot.
From time immemorial.
To deceive a person.
He is well stricken in years.
Han satte sig paa Bagbe- He proved refractory.
nene,
At barbere En,
At gaa i Barndommen,
Han har Ben i Panden,
Han tog Benene paa Nak-
ken,
Han vil besöge Dem,
At bide En af
To cheat one.
To be in his dotage.
He is sharp.
He took to his heels.
He will call upon you.
To snub one.
Han sætter mig Blaar i He throws dust in my eyes.
Öinene,
Bladet har vendt sig,
Attage Bladet fra Munden,
Han trak blank,
Han spænder Buen for höit,
At være i bundlös Gjæld,
The tables are turned.
To speak out.
He drew his sword.
He aims too high.
To be deeply in debt.
IDIOMS.
45
At bære Nag til En,
To have a grudge against
one.
Han har traadt sine Börne- He is no chicken.
sko,
Han vil ikke være Dreng He will not be your fag.
for Dig,
Prædike for döve Ören,
To preach to the wind.
Han sætter Huset paa En- He turns the house out of
de,
En erkedum Streg,
At faae En til at le, græde,
Hun faldt i Afmagt,
Han er falden paa at gifte
sig,
At fare med Usandhed,
Lade Fem være lige,
Ikke være ved sine fulde
Fem,
Saa frisk som en Fisk,
Jeg maa först blive færdig,
Af förste Skuffe,
Lade Naade gaa for Ret,
Jeg kan ikke gaa ind paa
det,
I fuld Galop,
Hvor gjælder Reisen,
At give Fienden det glatte
Lag,
the window.
A great piece of folly.
To make one laugh, cry.
She fainted away.
He has taken it into his head
to marry.
To tell stories.
To care about nothing.
Not to be in the right senses.
As sound as a roach.
I shall have done first.
Of the best quality.
To temper justice with mercy
I cannot accede to this.
Whip and spur.
Whither are you going.
To give the enemy a broad-
side.
46
IDIOMS.
Han vil slaa det i Glemme- He will consign it to oblivion
bogen,
Blive Græs-rytter,
Bide i Græsset,
To be unhorsed.
To bite the dust.
Han lover Guld og grönne He promises wonders.
Skove,
Sætte Guld-laas for Mun- To bribe a man.
den paa En,
I en Haande-vending,
Over Hals og Hoved,
At stryge Noget over med
en Hare-fod,
At have Uret,
Hel og holden,
Han hilser paa dem,
At holde for ved enhver
Leilighed,
Han holder Stand mod
Ulykken,
De var hos mig igaar,
Gjöre sine Hoser grönne,
At lade En Noget höre,
At gjöre Kaal paa Noget,
Hun kan det paa sine Fin-
gre,
Slaa klik,
At komme ud af Klemmen,
Det er Alt klappet og klart,
In a trice.
Over head and ears.
To do a thing carelessly.
To be wrong.
Safe and sound.
He bows to you.
To be the scapegoat on ev-
ery occasion.
He bears up against misfor-
tune.
You called at my house yes-
terday.
To curry favor.
To cast in one's teeth.
To destroy something.
She has it at her fingers'
ends.
To miss fire.
To get out of the scrape.
It is all right.
IDIOMS.
47
Komme bag paa En,
At give kort Besked,
Han er i Kost der,
Krage-tæer,
Være i Kridt-huset,
Hun gav ham Kurven,
Det lakker ad Aften,
At faa en lang Næse,
Hun har lange Fingre,
At give En lige for lige,
At ligge for Döden,
Han har ingen Ære i Livet,
Han vil Dig til Livs,
Det er lovlig varmt,
Lykke paa Reisen,
Paa Lykke og Fromme,
At lyse Velsignelsen,
Indtil den lyse Dag,
Jeg lægger mit Brev sam
men,
At læse tilbords,
Det er ikke at löbe til,
Hesten löb lybsk,
At löse en Knude,
Han er Mand for,
Frisk Mod,
To steal upon one.
To cut the matter short.
He boards at that house.
A bad handwriting.
To be the favorite of one.
She gave him the mitten.
Evening is drawing near.
To be disappointed.
She is pilfering.
To pay one back in his own
coin.
To be at death's door.
He is utterly devoid of honor.
He wants to pick a quarrel
with you.
It is rather hot.
A pleasant journey.
At random.
To pronounce the benedic-
tion.
Till broad daylight.
I fold up my letter.
To say grace.
It is not to be done in a hurry.
The horse ran away.
To untie a knot.
He is capable of.
Cheer up.
48
IDIOMS.
Det modsætter jeg mig,
Mon han lever endnu,
At spille for Morskab,
At gjöre en Myg til en Ele-
phant,
I object to that.
I wonder if he is still alive.
To play for love.
To make mountains of mole-
hills.
At overgive sig paa Naade To surrender at discretion.
og Unaade,
Jeg kjender hans Natur,
At lukke Dören for Næsen
af En,
Det har ingen Nöd,
At gyde Olie i Ilden,
Jeg vil gjöre Dem min Op-
vartning,
Paa Norsk,
Langt paa Dagen,
At være vred paa En,
At gaa paa Jagt,
Skyde Papegöien,
At passe sig selv,
At gifte sig Penge til,
Stiv som en Pind,
Plads der!
I know his humor.
To shut the door in one's
face.
No fear of that.
To add fuel to the flames.
I will wait on you.
In Norwegian.
Late in the morning.
To be angry with one.
To go a hunting.
To be lucky.
To mind his own business.
To marry a fortune.
Stiff as a poker.
Make way
!
Balderdash.
Pölse-snak,
Tre Dage i Rad,
Holde ren Mund,
Three days running.
To keep a secret.
Haarene reiste sig paa hans His hair stood on end.
Hoved,
IDIOMS.
49
Rub og Stub,
Bag and baggage.
Han har en Ræv bag Öret, He is a sly fellow.
At seile med Dampskibet,
Det er kun til at se paa,
Hvor han skaber sig,
Det er stor Skade,
Dig sker Din Ret,
Han eier ikke en Skilling,
At holde sig i Skindet,
Tre Skridt fra Livet,
At have en Skrue lös,
At skyde Gjenvei,
At skyde skarpt,
At slaa sig til Drik,
De maa slaa Noget af,
At slaa stort paa,
Man taler saa smaat om,
At sætte Smag paa,
At smöre En om Munden,
At smire Haser,
To go by the steamer.
It is only for show.
What a fool he makes of him-
self.
It is a thousand pities.
It serves you right.
He is not worth a farthing.
To keep quiet.
Keep your distance.
To be crackbrained.
To make a short cut.
To fire with ball and shot.
To take to drinking.
You must lower your price.
To cut a great dash.
It is whispered.
To give a flavor.
To amuse one with fair
words.
To take to one's heels.
Han snakker ор ad Vægge, He talks nonsense.
ned ad Stolper,
Han er kommen paa det He is fallen into disgrace.
sorte Bræt,
At byde En Spidsen,
Han spidsede Ören,
At spille Bankerot,
Skibet sprang i Luften,
To make head against one.
He pricked up his ears.
To fail.
The ship blew up.
3
50
IDIOMS.
De ere paa spændt Fod,
Det vil snart spörges,
At staa i Anseelse,
Paa staaende Fod,
At holde En Stangen,
At falde i Staver,
There is a coolness between
them.
It will soon take wind.
To enjoy consideration.
Off hand.
To cope with one.
To be struck with astonish-
ment.
At stikke Hovederne sam- To lay heads together.
men,
At lade En i Stikken,
Han lever paa en stor Fod,
Han kan ikke styre sig,
Han styrter sig i Gjæld,
Det svarer ikke til min For-
ventning,
Det svier i hans Pung,
Sætte En et x for et u,
To leave one in the lurch.
He lives in grand style.
He cannot keep his temper.
He runs into debt.
It falls short of my expec
tation.
He must smart for it.
To deceive one.
At drive for Takkel og To scud under bare poles.
Toug,
At faae Skam til Tak,
At have to Udveie,
To get blame instead of
thanks.
To have two strings to one's
bow.
Jeg er ham en Torn i Öi- I am an eyesore to him.
nene,
Uveiret trak over,
The storm blew over.
Hans Tænder löbe i Vand, His mouth waters.
Ud med Sproget!
Speak out!
IDIOMS.
51
Saa vil 101 være ude,
At lære udenad,
Den hele udslagne Dag,
En underlig En,
Then there will be a great
trouble.
To learn by heart.
The livelong day.
An odd fish.
At komme under Veir med To get the scent of anything.
Noget,
Hvad i al Verden vil han? What in the name of wonder
Gaa videre!
does he want?
Go on!
Vidt og bredt,
Far and wide.
Den ene Villighed er den One good turn deserves an-
anden værd,
other.
At slaa Noget hen i Vind To make light of a thing.
og Veir,
En vis Mand,
Mr. such an one.
At sætte En en Vox-næse To deceive one.
paa,
Lad være!
Give En et Ögenavn,
At gaa En under Öine,
At finde Naade for Ens
Öine,
Han holder Örene stive.
Leave off!
To call one names.
To flatter a person.
To find favor in one's sight.
He keeps up his courage.
52
PROVERBS.
PROVERBS.
At spare paa Skillingen og To be penny wise and pound
lade Daleren gaa,
At have en Höne at plukke
med En,
Borrig skaffer Sorrig,
Den, der kommer först til
Mölle, faaer först malet,
Den, som ler sidst, ler
bedst,
foolish.
To have a crow to pick with
one.
He that goes borrowing, goes
sorrowing.
First come, first served.
Better the last smile, than
the first laugh.
Drukken Mand taler af What soberness conceals,
Hjertens Grund,
En Fugl i Haanden er be-
dre end ti i Luften,
Han bærer Kappen paa
begge Skuldre,
drunkenness reveals.
A bird in the hand is worth
two in the bush.
He wears two faces under
one hood.
Han har sin Næse alle- He pokes his nose into every
vegne,
Krage söger Mage,
corner.
Birds of a feather flock to-
gether.
Liden Tue vælter stort Little strokes fell great oaks.
Læs,
Liden Draabe huler en Small rain lays a great dust.
Sten,
Mange Bække smaa gjör Many a little makes a
mickle.
en stor Aa,
Mennesket spaar, Gud raa- Man proposes, God disposes.
der,
PROVERBS.
53
Naar Katten er borte, sprin-
ger Musen paa Bordet,
Nöd bryder all Love,
Saa mange Hoveder, saa
mange Sind,
Som Herren, saa Tjeneren,
Som man saar, skal man
höste,
When the cat is away, the
mice will play.
Necessity has no law.
Many men, many minds.
Like master, like servant.
Do well, and have well.
Stormænd og Narre have Lords and fools may speak
frit Sprog,
Udaf Syne, udaf Sind,
Vel begyndt er halv fuld-
endt,
freely.
Out of sight, out of mind.
Well begun is half done.
READER.
I. HISTORICAL SKETCHES AND TALES.
1. NORGE FOR 1000 AAR SIDEN.
(Norway a Thousand Years ago.)
I Aaret 863 efter Christum fulgte Harald sin Fader
Halfdan Svarte som Konge over den sydostlige Del af
Norge. De vestlige og nordre Dele vare styrede af en
Mængde Smaakonger, af hvilke enhver var uafhængig
inden sit District. Efter hvad Snorre Sturlesons Sagaer
fortælle, vilde Harald rimeligvis have været tilfreds med
sin Del af Landet, hvis han ikke var bleven forelsket i
en Prindsesse ved Navn Gyda. Han skikkede Sende-
bud til hendes Fader for at begjære hende til Ægte;
men hun svarede, at hun ikke vilde kaste sig selv bort
ved at gifte sig med en Konge, som herskede kun over
nogle faa Districter. "Det er underligt," sagde hun,
"at ingen Konge i Norge vil underlægge sig det hele
Land, saaledes som Kong Gorm i Danmark og Kong
Erik i Upsal have gjort. Sig Kong Harald disse mine
Ord: Jeg vil kun paa den Betinglse blive hans Hustru,
at han först underlægger sig hele Norge; thi kun da kan
han kaldes Konge over et Folk."
Da Sendebudene kom tilbage til Kong Harald og
NORWAY A THOUSAND YEARS AGO.
55
sagde ham Prindsessens Svar, udbröd han: "Hun har
mindet mig om Noget, som det forundrer mig, at jeg
ikke för har tænkt paa. Og nu gjör jeg et höitideligt
Löfte, at jeg ikke vil klippe mit Haar, för jeg har un-
derkastet mig hele Norge, eller er falden under Forsö-
get derpaa." Saa samlede han sin Hær, gik over Dovre
og erobrede Districterne omkring Throndhjem. Der-
paa gik han imod Kongerne paa Vest-kysten. Efter
mange Slag lykkedes det ham endelig i Aaret 872 at
knække de forenede Smaakongers Magt i Slaget ved
Hafursfjord; han blev saaledes Enekonge i Norge.
Han paalagde da Land - eierne nye Tyngsler og fordrede
af dem, at de skulde gjöre ham Tjeneste, saaledes som
Skik var i andre europæiske Lande. Nordmændene,
som elskede deres Frihed höit, bleve herover meget
misfornöiede, og en stor Mængde af dem forlod med
Familie og Gods Landet. De fleste droge til Island,
som dengang var ubeboet; Andre til Orken-, Shetlands-
og Fær-Öerne. Saaledes bleve disse öde Egne Boste-
det for kjekke og stolte norske Familier.
Det er en mærkelig Kjendsgjerning, at Islænderne, ef-
ter saaledes at have skiftet Hjem - land, viste sig helt for-
skjellige fra de andre norske Emigranter. Hine bleve
nemlig fremragende i Handel og Lærdom; de forfattede
mange af Sagaerne, og blandt dem fandtes de fleste af
de Skjalde, der holdtes saa höit i Ære ved de nordeu-
ropæiske Hoffer. De bevarede ogsaa deres Fædres
Sömands-dygtighed, hvorved de i Tidens Löb opdagede
Grönland og Nord-amerika. Indvaanerne paa Orken-
og Shetlands-Öerne derimod vare meget hengivne til
Vikinge-tog eller Sö-röveri og plyndrede endog paa
56
READER.
Norges Kyster. Kong Harald blev forbittret herover
og seilede med mange Skibe til Orken- og Shetlands-
Öerne, hvor han anrettede et stort Nederlag blandt Vi-
kingerne. Senere udgav han en Lov, hvorved han satte
strenge Straffe for Sö-röveri paa Norges Kyster. Rolf,
en Sön af Ragnvald Jarl paa Söndmöre, plyndrede ikke-
destomindre paa Norges sydvestlige Kyst. Kong Harald
jog ham derfor i Land-flygtighed. Han drog da til
Frankrig, hvor han i Aaret 911 blev Hertug af Nor-
mandi; fra ham nedstammede Wilhelm Erobreren.
Da Kong Harald var bleven Enekonge i Norge, lod
han sit Haar klippe og fik nu, paa Grund af sit rige
Haar, Tilnavnet Haarfager. Nu skikkede han Sende-
bud til den stolte Gyda for at minde hende om hendes
Löfte. Hun fulgte da tilbage med dem og blev hans
Dronning. Harald havde mange Sönner. Nogle af
disse udrustede Skibe og strög om paa Havet efter Byt-
te; især hærjede de Skotland og Irland. En of dem
var en Tid Konge i Dublin, men blev tilsidst dræbt af
Irlænderne.
Den yngste af Haralds Sönner var Hakon, som i Aa-
ret 938—to Aar efter sin Faders Död-blev Konge af
Norge; han var den förste christne Konge i dette Land.
Hakon var christnet i England ved den anglo-saxiske
Konge Athelstan, til hvem hans Fader havde sendt
ham. Der blev han opdragen og opholdt sig der,
indtil Nordmændene kaldte ham til at blive deres Kon-
ge istedetfor den ældre Broder, Erik, som de fordreve
paa Grund af hans Grusomhed.
Kong Harald Haarfager döde Aar 936 paa Karmöen,
Syd for Bergen, og blev begraven der i en Grav-houg,
THE KINGS OF NORWAY.
57
hvorpaa nu i 1872, et Tusind Aar efter Norges Forening
under een Konge, et stort Mindes -mærke er opreist.
2. NORGES KONGER.
(The Kings of Norway.)
Harald Haarfager samled' det hele Rige,
Smaakongerne maatte paa Jarle - stol stige.
Erik Blodöxe blev for sin Grumhed forjagt,
Fik saa i England en Jarls Magt.
Haakon den Gode bygged' först Kirker op,
Og vake Varder paa Fjeldets Top.
Harald Graafeld ligned' Erik i Sind,
Han brændte Sigurd Hlade - jarl ind.
Haakon Jarl af Magten blev grum og haard,
Ham dræbte Træl Karker i Thoras Gaard.

Olaf Trygveson christned' med Ild og Ord,
I Svolder-slaget han sprang overbord.
Erik og Svein Jarler, af Hlade - Æt,
De skiftede Landet og Hvermand Ret.
Hellig Olaf christned' med blodig Daab,
Ved Stiklestad faldt han for Böndernes Hob.
Svein Knutson, en Sön af den danske Kong Knut,
Ved Rænker kom ind og ved Flugten kom ud.
Magnus den Gode har Navnet fortjent;
Han Danmark fik ved Testament.
3*
58
READER.
Harald Haardraade, Helten berömt fra Syd,
Sin Bane fik af engelske Spyd.
Olaf Kyrre anlagde Bergens By,
Hans Fredsomhed gav ham velsignet Ry.
Magnus Barfod feided' i Vesterhav,
I Irlands Myrer han fandt sin Grav.
Eystein Magnussön, kyndig i Landets Lov,
Han satte Sværdet bag Bondens Plov.
Sigurd Jorsalafar kjæmped' i Jöde-land,
Hans Sind var heftigt som Ilde - brand.
Magnus Blinde, den Stakkel, blev blind fört om
Af Sigurd Slembedegn i sin Kongedom.
Harald Gille beviste ved Jernbyrd sin Ret;
Han handlede ilde; det gik ham slet.
Sigurd Mund fik Döden imellem Hærde,
Af Borger-krigens lösslupne Sværde.
Inge Krokryg foer ivrig med Dagsön omkring,
Fra Val-plads til Val-plads, fra Thing til Thing.
Eystein Haraldsön var mere hidsig end klog,
Haakon Hardebred sloges i Steinavaag.
Magnus Erlingsön, gamle Jarl Skakkes Sön,
Han drukned' i Slaget i Sognesjön.
Sverre Sigurdsön alle de Fiender vog,
Som vilde standse hans Birkebeins - tog.
THE KINGS OF NORWAY
59
Han kunde Latin, var viet til Præst.
Naar værst det syntes, det gik ham bedst.
Haakon Sverresön styred' kun tvende Aar,
Guttorm Sigurdsön döde midt i sin Vaar.
Inge Baardson gav vel Baglerne Fred;
Dog syntes de ikke at trives derved.
Haakon Haakonsön, Gamle, fik Krigen forbi;
Nu satte Birkebein hen sine Ski.
Med Baglen han talte om gamle Slag;
Nu blomstred' Norge i Glands og Mag.
Magnus Lagaböter fik Lovene bedre;
Erik Præstehader kjemped' med Kirkens Fædre.
Haakon Magnussön styrede Norrige godt,
Holdt prægtigt Hof paa Akershus Slot.
Magnus Smek, som Sverige ogsaa adlöd,—
I hans Tid raste den sorte Död.
Haakon den Sjette med danske Margrethe sig gifted'
Hun alle tre Rigers Forening stifted'.
Ung Olaf han döde-man veed ei hvoraf;
Foreningen stiftedes over hans Grav.
Med Margrete og Erik, Kristoffer, Karl Bonde,
Begyndte ret Tider saa mörke og onde.
Med Kristian den Förste kom Oldenborgs Et,
Tidt skifted' den Norge kun Stedbroders Ret.
60
READER.
Kong Hans var for Dansken en kjerkommen Herre,
Men Norge han skjötted' kun ilde, desværre!
En Blod-mand var Sönnen Kong Kristian den Anden,
Men elsket han var dog af Almues - manden.
Om Fredrik den Förste er lidet at sige;
Han stred med sin Bro'rsön om Krone og Rige.
Vel prises det skal, at den lutherske Lære
Af Kristian den Tredie blev tagen i Ære;
Men höit skal det lastes, at Trædskhed han öved',
Og Norge dets ældgamle Frihed beröved'.
Med Fredrik den Anden kom blodige Dage,
I Krigen med Sverig, -en syvaarig Plage.
Blandt alle de Konger af Oldenborgs - stammen,
Var Kristian den Fjerde vor Hæder og Gammen.
Han Berg-værker grunded', og Byer han bygged',
Og Handel og Skibsfart han kraftigt omskygged'
Med Sverig han kjæmped' og det som en Mand,
Men - Herjedal tabtes med Jæmteland.
Da Fredrik den Tredie fik Enevolds-vældet,
Blev rigtignok Adelens Overmod fældet;
Men lidt kun det Folk har at prise sin Lykke,
Som föie sig maa efter Enkeltmands Tykke.
Kong Kristian den Femte var Tydsk uden Ende;
Dog har han os Lov-bogen givet ihænde.
THE KINGS OF NORWAY.
61
I Fredrik den Fjerdes urolige Dage,
Man hörte som oftest Kanonerne brage.
I Sverig de Karl den Tolvte beundred';
I Norge var Tordenskjold Helten, som dundred'.
Da Kristian den Sjette var kommen paa Thronen,
Blev Kirken velsignet med Konfirmationen.
Kong Fredrik den Femte vi ikke bör glemme:
Han elskede Kunsten og Videnskabs Fremme,
Kun lidt er om Syvende Kristian at sige:
Prinds Fredrik, hans Sön, maatte styre hans Rige,
Som Kenge han nævnedes Fredrik den Sjette,
Om ham skal det siges: han vilde det Rette.
Dog gik det ham daarligt; han lod sig beklippe,
Og maatte, skjöndt nödigt, sit Norrige slippe.
Atten hundred og fjorten det Tvangen blev kvit,
Forenet med Sverig, selvstændigt og frit.
Saa triv'des det godt under Karl Johan,
Hvem Norge i Sandhed ei fuldtakke kan.
Hans Sön var Kong Oskar, den Lands-fader god,
For "Sandhed og Ret" i hans Skjold-mærke stod.
Ham fulgte Kong Karl; under ham er vi trygge,
Hans Order: "Med Lov skal man Landene bygge."
62
READER.
-
3. GANGE - ROLF.
(Rollo of Normandy).
Rolf, Sön af Ragnvald Jarl paa Söndmöre, var saa
svær, at ingen Hest kunde bære ham; han matte da gaa,
og derfor kaldtes han Gange - Rolf. Han drog tidligt
ud paa Vikinge - tog. Saaledes som ovenfor er fortalt,
plyndrede han engang paa Norges Kyster og blev der-
for af Kong Harald Haarfager tvungen til at forlade
Landet. Han reiste da med sit Fölge mange Aar i Vi-
king og hærjede i England, Holland og Frankrige. Paa
den Tid var Karl den Enfoldige Konge i Frankrige; han
fandt det bedst at holde Fred med Rolf, og böd ham
Venskab og et stort Stykke af sit Rige. Rolf gik ind
herpaa, tog den kristne Tro og blev den franske Kon-
ges Jarl (i Aaret 911). Efter Skikken der i Landet
skulde Rolf nu kysse Kongens Fod; men det sagde han
rentud, at han aldrig vilde gjöre. For dog at være ri-
melig, böd han en af sine Hird-mænd at kysse Kon-
gens Fod, og denne greb da fat i Foden og löftede den
op til sin Mund, saa at Kongen faldt baglænds, og stor
Latter opstod. Rolfs Jarledömme blev kaldet Norman-
di, og dets Hoved-stad var Rouen. Det norske Sprog
blev ikke længe talt i Normandiet; det var kun faa af
Nordmændene, der havde Hustruer med, og da de siden
toge Landets Kvinder tilægte, blev det franske Sprog
Börnenes Moders-maal. Men Nordmændenes Sands
for Saga- væsen og Skalde-kunst havde Normannerne
arvet, og de vare de förste, som skreve Sagaer og kvæ-
dede i det franske Sprog. Normannerne grundede si-
den et Rige i Neapel og Sicilien, og i Aaret 1066 ero-
brede de England under Anförsel af Ganger - Rolfs
Ætling, Wilhelm Erobreren.
THE DISCOVERY OF ICELAND.
63
en.
4. ISLANDS OPDAGELSE.
(The Discovery of Iceland).
Den förste Opdagelse af dette mærkelige Land skyl-
des et Tilfælde. Nogle Folk skulde seile fra Norge til
Færöerne men toge Feil af Kursen og kom for langt
ud mod Nord- vest. Saaledes kom de til at lande ved
Island, som de dog snart igjen forlode, og kaldte det
Sneland, da Fjeld-toppene ved deres Afreise vare be-
dækkede med Sne. En svensk Mand, Gardar, drog si-
den derhen for at undersöge det, blev der en Vinter
og kaldte Öen Gardarsholm. Endelig drog Vikingen
Floke Vilgerdssön afsted fra Norge. Da han laa i Smör-
sund ved Udlöbet af Böml-fjorden, gjorde han et stort
Offer og helligede tre Ravne, der skulde vise ham Vei-
Han lagde Veien over Hetland og Færöerne. Da
han kom længere ud i Havet, slap han den förste Ravn,
men den kom strax tilbage. Derpaa lod han den anden
flyve, og den satte tilveirs; den tredie flöi foran Skibet
indtil Landet var fundet. Floke, som efter disse Ravne
fik Navnet Ravne - Floke, undersögte nu Öen nöie og
seilede næsten rundtom det hele Land. Ud paa Som-
meren vendte han tilbage til Norge, men havde ved
Hjemkomsten meget at udsætte paa Landet, der slet
ikke behagede ham. Derimod havde han to Ledsagere,
af hvilke den ene, Herjolf, sagde baade godt og ondt
om Landet; den anden, Thorolf, roste det saa overdre-
vent, at han endog paastod, at der dryppede Smör af
hvert Straa. Derfor kaldte man ham Thorolf Smör.
Den förste, som bosatte sig paa Island, var Ingolf, en
rask og dygtig Mand fra Söndfjord, der tilligemed sin
Fætter Leif en Tidlang laa ude paa Tog og vandt stor
64
READER.
Berömmelse. I Söndfjord herskede dengang som Stat-
holder den gamle Atle Jarl, der i Kongens Navn ogsaa
raadede for Sogn og var en mægtig Mand, hvem det
ikke var godt at lægge sig ud med. Ingolf havde en
deilig Söster ved Navn Helga, og hun og Leif elskede
hinanden. Men Holmstein, Atles Sön, svor i et Jule-
gilde at han vilde have Helga tilægte. Leif rödmede,
men sagde Intet; dog om Vaaren, da han og Ingolf hav-
de lagt ud med sine Skibe, og Atles Sönner ligeledes.
skulde ud paa Tog, kjæmpede de paa Liv og Död, og
Holmstein faldt. Ingolf og Leif fortsatte Toget og kom
hjem igjen om Vinteren; da vilde Holmsteins Broder
overfalde dem, men blev selv dræbt. Ingolfs og Leifs
Stilling var nu meget farlig; thi den mægtige Jarl, hvis
Sönner de havde dræbt, fordrede Böder og truede dem.
med Hevn. De maatte finde sig i at give Slip paa sine
Fædrene-gaarde, og besluttede nu i Aaret 874 at opsöge
Island for at bosætte sig der. Först gjorde dog Leif
et Tog til Irland, efterat have ægtet den skjönne Helga;
paa dette Tog vandt han store Rigdomme, et prægtigt
Sværd og ti Fanger, der maatte tjene ham som Trælle.
För Afreisen gjorde Ingolf et stort Offer til Guderne for
at erfare sin Skjebne. Svaret löd, som han troede, at
Island skulde vorde hans Fremtids Hjem. Leif vilde
hverken deltage i dette eller noget andet Offer.
Paa Overfarten havde hver af Svogrene sit Skib, og
de holdt sammen, indtil de fik Öie paa Island; da skiltes
de ad. Ingolf havde medbragt de to Stolper, der hjemme
i Norge havde staaet paa hver sin Side af hans Höisæde.
Disse Stolper vare udskaarne som Gude-billeder og be-
tragtedes som Familiens Helligdom. Ingolf besluttede
THE DISCOVERY OF ICELAND.
65
at lade det komme an paa dem, hvor han skulde opslaa
sin Bolig i Landet. Han kastede dem ud i Havet med
de Ord, at han vilde anse det Sted, hvor de drev iland,
for at være ham af Guderne selv anvist som Ophold-sted.
Denne Skik fulgte siden de fleste andre Nybyggere.
Ingolf landede ved de vilde Fjeld - pynter österpaa, hvor
neppe nogen Havn var at finde, og hvor der altsaa nep-
pe var noget blivende Sted. Her var heller ingen Höi-
sæde-stolper at se, og han sendte derfor to af sine
Trælle vestover langs Kysten for at lede efter dem. Da
de kom nogle Mile længere mod Vest, fandt de Leifs
Lig. Hans usle Trælle havde dræbt ham, ranet hans
Gods, og med dette og hans Kone flygtet over til de
nærliggende Öer, som efter dem har faaet Navn af Vest-
mannöerne. Ingolfs Trælle vendte om og fortalte sin
Herre den sörgelige Efterretning. Han skyndte sig hen
til Stedet, lod Leif lægge i Haug og seilede derpaa ud
til Öcrne, som han fra en Fjeld-knat kunde öine. Her
fandt han Ugjernings - mændene, som fik sin fortjente
Straf; siden fortsatte han sin Vei vestover; men först
det tredie Aar efter hans Ankomst bleve hans Höisæde-
stolper fundne ved Reykjarvik, i mange Miles Afstand
fra det Sted, hvor han havde kastet dem ud. Her byg-
gede han sig Hus, og Stolperne bleve satte ved Höisæ-
det. Han var den navnkundigste og mest ansete
blandt alle Nybyggerne, og hans Gaard Reykjarvik er
nu bleven til en By, den eneste der nogenlunde kan
fortjene dette Navn paa Island. Ingolfs Sönnesön,
Thorkel Maane, var en udmærket Mand. Uagtet han
ikke var Christen, og Christendommen ikke engang var
kommen til Island, förte han dog det dydigste Levnet,
66
READER.
og da han kjendte, at Döden nærmede sig, lod han sig
bære ud i Sol-skinnet og bad den Gud, der havde skabt
Solen, modtage hans Sjel.
5. NORDMÆNDENES OPDAGELSE AF AMERIKA.
(The Discovery of America by the Northmen).
Den förste Opdagelse af Amerika skyldes, ifölge
Sagaerne, forskjellige Nordmænd, som uafhængigt af
hverandre fandt Veien til dette Land. Are Marson,
en islandsk Hövding, kom, saa fortælles der, omtrent
Aar 982 til "Store Irland" eller "Hvit - Mannar Land,
(Kysten mellem Potomac og Florida); Bjarne Herjulf-
sön blev under en Reise fra Island til Grönland, omkring
Aar 1000, af Storm dreven til Kysten af Lille - Hellu-
land, (New Foundland); Leif Eriksön, Thorvald Erik-
son, Thorfinn Karlsefne og Freydiis Eriksdatter med
talrige Fölger opholdt sig 1001-8 i længere Tids - rum
i Vinland (New England Staterne); endelig kom
Björn Asbrandson omtrent Aar 1000 fra Island til
Florida, hvor han blev en Hövding blandt de Indfödte.
Det er sandsynligt, at Islænderne ikke vare de oprin-
delige Opdagere, men at de havde modaget sin förste
Underretning fra Irland. Mellem Irland og Amerika
har der i Urtiden været Samkvem og, ligesom det er er-
kjendt, at det celtiske (irsk-skotske) Element af Is-
lands Befolkning har havt Indflydelse paa dets Sagaer
og Digte, saaledes er det rimeligt, at Irlænderne först
have bragt til Island Efterretningen om "Store Irland."
Saameget er almindelig erkjendt: at Nordmændene
fra Norge, Island og Grönland, i Tids-rummet fra om-
DISCOVERY OF AMERICA BY THE NORTHMEN. €7
trent Aar 1000 og til Midten af det 14de Aarhundre-
de, besögte det amerikanske Fastland, at i Aaret 1121
en katholsk Biskop, Erik, drog fra Grönland til Vinland
for at omvende de derværende Hedninger; at Norges
Konge, Erik Magnussön, i Tids - rummet 1285-95 un-
derstöttede en Mand ved Navn Finde - Rolf i at oprette
en Coloni paa New Foundland, og endelig, at den sid-
ste Efterretning om directe Forbindelse mellem Nord-
mændene paa begge Sider af Oceanet er fra Aaret 1347,
da et Skib vides at have seilet fra Markland, (Nova
Scotia) til Norge og paa Veien passeret Island.
De politiske Forviklinger og en Pest, kaldet "Den
sorte Död," i Midten af det 14de Aarhundrede, hærje-
de baade Norge og Island saaledes, at störstedelen
af deres udenlandske Handel blev ödelagt, og deres
Forbindelser med Landene hinsides Atlanterhavet al-
deles afbrudte.
Skjöndt det saaledes er vist nok, at Nordmændene
have kjendt Amerika længe för Columbus, er det deri-
mod ikke sikkert, hvilken Udstrækning deres Opdagel-
ser der havde. Det maa fra deres Beskrivelse af Lan-
det sluttes, at de have naaet dets tempererede Egne;
det er derhos almindelig antaget, at de have været saa
langt ned som til St. Augustin i Florida. Deres Under-
sögelser gik ogsaa langt mod Nord, og i 1135 reiste de
en Varde med Rune-indskrift paa Vest-kysten af
Grönland, 73° 55′ nordlig Bredde. I nordvestlig Ret-
ning kom de til Lancaster-Sund.
Hverken Sagaer eller Mindes-mærker give tilstræk-
lig Underretning om Antallet af de Nordmænd, som
nedsatte sig paa Amerikas Kyst.
68
READER.
Christoffer Columbus besögte i Aaret 1477 Island;
han kom did for at faae nöiagtig Underretning om Islæn-
dernes Opdagelser i Vesten. Der ere overveiende Grun-
de for at tro, at han benyttede den der erholdte Under-
retning om Atlanterhavets Bredde, da han udtænkte
Planen for sin förste Reise fra Spanien til Amerika.
Ogsaa Sebastian Cabot, som i Aaret 1495 drev Han-
del paa Island, fik der den Kundskab, som gav ham
Grund-ideen for hans senere Reiser til Nordvest- Pas-
sagens Opdagelse.
6, EN VISE OM HELLIG OLAF.
(A Legend about St. Olaf).
Hellig Olaf stod ved Fjorden med sin Hær,-
Pintsefesten var for Haanden;
Alskens Löv og Blomster artede sig der
Fagert under Folgefonden,
Kongens Drage laa og speiled' sig ved Strand,
Bispen stod med Korset paa den hvide Sand,
Kongens Kjæmpe- rad
Laa paa Knæ og bad,
Og der gik dem Lyn i Aanden.
Hellig Olafs Aasyn skinned' som en Sol,
Klar sad Kronen ham om Panden;
Mens han knæled' laa hans rige Purpur-kjol
Som et Teppe over Sanden.
Her han vilde atter i en stakket Frist
Bygge Kirke til den stærke Herre Christ;
Alt fra Pintsedag
Skulde fra dens Tag
Korset lyse over Stranden.
A LEGEND ABOUT ST. OLAF.
69
Og da Værket nu var helliget med Bön,
Mured' hver en Kjæmpe trolig ;
Men i Fjeldet löd der underlige Dön,
Dverge-slægten blev urolig,
Höit fra Uren rulled Grus og Kampe-sten,
Og fra Lien kom der Rod og Bul og Gren;
Ilde saa det ud
For Kong Olafs Gud,
Ilde freded' man hans Bolig.
Hellig Olaf med sit lueröde Skjæg
Kyssed' Hjaltet paa sin Klinge,
Og han holdt det höit mod Dverge - hallens Væg,
Og han korsede sin Bringe.
Se, da rulled' alle Stene ned i Mag,
Og de föied' sig til Muren, Lag ved Lag,
Og hver Stok, der sprang,
Blev en Bjælke lang;
Öxe-bruget var kun ringe.
O! hvor gram blev da den hele Dverge-flok!
Fjorden skjalv ved deres Mæle,
Og de stödte til en vældig Klippe - blok
Med de kobber-skode Hæle..
Hellig Olaf mæled' da et lystigt Ord:
"Se der kommer Dvergen med vort Alter-bord!”
Stenen dumped' ned
Just paa rette Sted,
Der hvor Kongen pleied' knæle.
Snart var Kirken med sit Skifer-dække takt,
Klar den stod paa Pintse - dagen;
70
READER.
Og i Koret var paa Alter-stenen lagt
Gyldenstykke og Skarlagen.
Bispen stod i Bönnen, böiet over den,
Kongen gik til Offers did med sine Mænd:
Alter - vinen klar
Guld og farvet Glar
Bragte han i Land fra Dragen.
Kirken stod ved Strand i mange hundred' Aar,
Nu er dog dens Mur forsvunden;
Men til Olafs Ros endnu blandt Lövet staar
Alter-bordet over Grunden.
Mose- teppet hviler nu paa Stenen graa,
Mose-teppet
Abild-træet strör sin hvide Blomst derpaa,
Og fra Birkens Top
Stemmer Fuglen op
Pintse - psalmerne i Lunden.
Mangen Sommer-kveld, naar i den dunkle Fjord
Triller Dug fra grönne Blade,
Vies dog Kong Olafs faste Alter - bord
Atter til et helligt Stade;
Dalens Sön har der et Stevne med sin Brud,
Og de vexle Ringe der for Olafs Gud,
Og de knæle ned
Trygt, med Haab og Fred,
Og i Sommer-drömme glade.
Derfor kan Kong Olafs minderige Ry
Ingensinde gaa tilgrunde ;
Med hver Dalens Slægt det hæver sig paany
OLD MARGRETHE AT THE GATE OF HEAVEN. 79
disse Fortælleres hele Foredrag er, hvad vi Dannede
vilde kalde et færdigt Kunst-værk, skjöndt Navnet in-
genlunde er betegnende. Det er nemlig ikke noget
Slags Studium, de skylde sin Fortæller-dygtighed; fra
Barns-ben have de været saa tiltalte af Meddelelsens
Indhold, at de under Fortællingen ikke blot skue Begi-
venhederne, men opleve dem, og det er saaledes Virke-
lighedens Sandhed, som slaar os i deres Foredrag. Uag-
tet Efterklangen af Sagaernes Fortællemaade er en
fælles Eiendommelighed for vort Lands Eventyr - fortæl
lere, bliver derfor dette Almindelige paa mangfoldige
Maader ændret og forskjellig formet efter de enkelte
Fortælleres aandelige Beskaffenhed. Man vil saaledes
snart opdage, at Mændene i Regelen fortælle Andet og
anderledes end Kvinderne. De gamle Kvinder, — thi
gamle maa de oftest være, skal de due noget—har jeg
lagt Mærke til, gjerne holde sig til Eventyr af et dybt,
hemmelighedsfuldt eller gruopvækkende Indhold. De
gamle Gubber holde mest af og fortælle bedst overgivne,
djærv - humoristiske Eventyr.
11. GAMLE MO`ER MARGRETHE VED HIMMERIGS PORT.
(Old Mother Margrethe at the Gate of Heaven).
"Jeg er en sölle Stakkel, uden al Familie, gamle
Margrethe fra Dige-huset! Jeg har ikke udrettet No-
get i denne Verden, ikke Noget, der kan lukke op for
mig her! Det er en sand Naadens Gjerning, om jeg faar
Lov at komme inden Dören!"
"Hvordan jeg forlod denne Verden, det veed jeg
ikke; syg og daarlig var jeg jo i de sidste Aaringer, og
80
READER.
saa har jeg vel ikke kunnet taale at krybe ud af Sengen
og komme i Frost og Kulde derudenfor. Det er jo en
haard Vinter, men nu har jeg da forvundet det. Det
var et Par Dage blikstille, men bitterlig koldt; Isen
havde lagt sig saa langt ud i Stranden, man kunde öine;
alle Folk fra Byen toge ud paa Isen; der var, hvad de
kalde Skridtsko-Löben og Dands, tror jeg; der var fuld
Musik og Beværtning derude; jeg kunde höre det lige
ind, hvor jeg laa i min fattige Stue. Da var det saadan
henimod Aftens - tid, Maanen var oppe, men den var
ikke endnu kommen til Kræfter; jeg saa fra min Seng
gjennem Vinduet heltud over Stranden, og der lige i
Kanten af Himmel og Hav kom en underlig hvid
Sky; jeg laa og saa paa den, saa paa den sorte Prik midt
i, der blev större og större; og saa vidste jeg, hvad det
betöd; jeg er gammel og erfaren, skjöndt det Tegn ser
man ikke ofte. Jeg kjendte det og fik en Gru.
har to Gange forud i min Levetid seet den Ting kom-
me, og vidste, at der vilde blive en forfærdelig Storm med
Springflod, der vilde komme over de arme Mennesker
derude, som nu drak og sprang og jubilerede; Unge og
Gamle, den hele By, var jo derude; hvem skulde vare
dem, hvis Ingen der saa og kjendte, hvad jeg nu kjend-.
te. Jeg blev saa ræd, jeg blev saa levende, som ikke i
mange Tider.
Ud af Sengen kom jeg og hen til Vin-
duet, længer kunde jeg ikke orke; Vinduet fik jeg dog
op, jeg kunde se Menneskene löbe og springe derude
paa Isen, se de pyntelige Flag, höre hvor Drengene
raabte Hurra, og Piger og Karle sang, det gik lystigt
til, men höiere og höiere steg den hvide Sky med den
sorte Pose i. Jeg raabte Alt, hvad jeg kunde, men In-
Jeg
OLD MARGRETHE AT THE GATE OF HEAVEN.
81
Snart vilde
gen hörte mig, jeg var for langt derfra.
Veiret bryde lös, Isen gaa istykker og Alle derude syn-
ke gjennem uden Frelse. Höre mig kunde de ikke, naa
ud til dem mægtede jeg ikke; kunde jeg dog faae dem i
Land! Da gav Vor Herre mig den Tanke at stikke Ild
i min Seng: heller lade Huset brænde af, end at de
Mange saa ynkeligt skulde dö. Jeg fik Lyset tændt,
saa den röde Flamme-ja jeg naaede ud af Dören, men
der blev jeg liggende, jeg kunde ikke mere; Luen stod
ud efter mig og ud af Vinduet, hen over Taget; de saa
den derudefra, og de löb Alle, hvad de kunde, for at
hjelpe mig arme Stakkel, som de troede brændte inde;
der var ikke En, som jo löb afsted; jeg hörte, de kom,
men jeg hörte ogsaa, hvor det med eet susede i Luften;
jeg hörte det dundrede som svære Kanon-skud, Spring-
floden löftede Isen, der brödes itu; men til Diget naaede
de, hvor Gnisterne flöi hen over mig; jeg fik dem Alle
i Behold. Men jeg har ikke maattet kunne taale Kul-
den og den Forskrækkelse, og saa er jeg kommen herop
til Himmeriges Port; de sige, den bliver lukket op og-
saa for saadan en Stakkel som jeg. Og nu har jeg jo
intet Hus mere dernede paa Diget, dog det giver mig
da ingen Adgang her."
Da aabnede sig Himmeriges Port, og Englen förte
den gamle Kone ind; hun tabte et Senge - halm udenfor,
et af de Straa, der havde ligget i hendes Seng, den hun
tændte for at frelse de Mange, og det var blevet til det
pure Guld.
**
82
READER.
12. KNUD DEN STORE.
(Canute the Great).
Kong Knud sad stor og mægtig paa sin Throne,
En Herre, drabelig og stærk som huld.
Den danske, britiske og norske Krone
Var sammensmeltet i hans Krones Guld.
Höit i hans höie Sal klang Harpens Tone,
Thi Skjaldens Barm var af hans Idræt fuld.
I Kirken selv löd Hymner til hans Ære,
Thi kraftig han udbredte Jesu Lære.
Men Knud sad taus og tankefuld i Sind,
Ei blussed Læben som hans Purpur-klæde,
Sörgmodelig han stötted' Haand til Kind,
Og ingen Del han tog i Hoffets Glæde.
De svundne Dages Idræt faldt ham ind,
Da monne bittre Taarer Öiet væde.
"Ak," sukked' han, "min Gud! kan Du forgætte
min Synd, kan Du mit Regnebræt udslette?
Min Ungdom svandt i Stolthed og Foragt,
Kjæk frem jeg gik, men nu jeg modlös græder.
For at forstærke denne stolte Magt
Forbandt jeg mig med Eadrik, den Forræder.
Den djærve Ulf i Kirken blev ombragt,
Hans Blod uskyldigt Alter- tavlen væder.
Ei blot med Sværdet, tidt med mörke Rænker
Jeg vandred' frem. Nu det mit Hjerte krænker.
Men oftest dog med Manddom og med Sværd
Min raske Ungdom blot sit Værk begyndte;
CANUTE THE GREAT.
83
At vorde gamle Danmarks Krone værd,
Det var den Tanke dog, som frem mig skyndte.
Og derfor stormed' jeg i Herre - færd,
Og derfor Heltens Syssel, Kamp, jeg yndte.
Da aabned' sig mit Hjerte for Din Stemme;
Ak, hulde Jesus! kan Du alt forglemme?"
Som Kongen nu saaledes tröstlös sad
Med blege Kinder og med Graad i Öiet,
Mens henad Bænken i den lange Rad
Guld-hornet gik, og Hvermand var fornöiet;
Da tren en Skjald for Kongen frem og kvad:
"Min Herre! hvor er den som Du ophöiet?
Du tvang det stolte Nords udstrakte Lande,
Ustraffet Ingen tör Dit Bud modstande.”
Taalmodig, uden Harme hörte Knud
Paa denne daarlige, forvovne Tale.
Hvad Skjalden kvad, det raabtes snarlig ud
Af hver en Ridder i de blanke Sale.
Da blev den gyldne Stol paa Kongens Bud
Bragt ned fra Borgen gjennem grönne Dale
Til hviden Strand, hvor stolt og langsomt Vandet
Höit skylled' sine Bölger op paa Landet.
Derpaa han lod med stenbesatte Baand
Den tunge Glavind ved sit Belte spende,
Med Krone paa, med Scepter i sin Haand,
Man saa ham sine Fjed mod Havet vende.
Hvad Tanke nu besjelte Kongens Aand,
Nysgjerrig Hof-mand önskte gjerne kjende;
84
READER.
Men Kongen taug og vandred' med sit Fölge
I Purpur - kaaben mod den hvide Bölge.
Der Kongen sad og talte saa til Havet:
"Det Land, jeg sidder paa, tilhörer mig;
“Med Dig, o Sö! min Magt er jo begavet,
"Thi lyd Din Herre, Du ei nærme Dig!
"Din Bölge kræver jeg saaledes avet,
"At til min Fod den aldrig vover sig,
"Thi jeg behersker Nordens stolte Lande,
"Ustraffet Ingen tör mit Bud modstande,"
Men som sædvanlig gik den stolte Bölge
Sin vante Vei, den end bestandig tog,
Af sin Natur den Intet vilde dölge,
Det ene Bölge-slag det andet jog.
Med otte niende kom brat i Fölge,
Der stærk og svanger op paa Kongen slog,
Ei til hans Födder kun den op sig trængte,
Hans Scepter og hans Krone den besprængte.
Da reiste Kongen sig, saa til hver Side,
Bröd rört med Taarer höit saaledes ud:
'Isandhed, hver en Kristen burde vide,
"At Ingen mægtig er foruden Gud.
"Han grunded' Jorden, Han lod Havet glide
"Med evigt Röre, ved sit stærke Bud,
"Han ene mægter Jord og Hav at tvinge,
"Mod hans er al min Vælde saare ringe."
Med disse Ord han af sin Krone spændte,
Af Guld og Ædelstene tung og svar;
NAVY SONG.
85
Derpaa han sine Fjed fra Havet vendte
Og ydmyg Kronen hen i Kirken bar.
Der knælte han og hver en Synd bekjendte,
Mens Angers-taaren trilled' hed og klar.
Paa den Korsfæstede med Martyr-kviden
Han Kronen satte, bar den aldrig siden.
13. ORLOGS – VISE.
(Navy Song).
Kong Christian stod ved höien Mast
I Rög og Damp.
Hans Værge hamrede saa fast,
At Gothens Hjelm og Hjerne brast.
Da sank hvert fiendligt Speil og Mast
I Rög og Damp.
Fly, skreg de, fly hvad flygte kan,
Hvo staar for Danmarks Christian
I Kamp!
Niels Juel gav Agt paa Stormens Brag,
Nu er det Tid!
Han heisede det röde Flag
Og slog paa Fienden Slag i Slag.
Da skreg de höit blandt Stormens Brag:
Nu er det Tid!
Fly, skreg de, hver som veed et Skjul,
Hvo kan bestaa for Danmarks Juel
I Strid!
O Nordhav! Glimt af Vessel bröd
Din mörke Sky,
86
READER.
Da tyede Kjæmper til dit Skjöd,
Thi med ham lynte Skræk og Död;
Fra Valen hörtes Vraal, som bröd
Den tykke Sky;
Fra Danmark lyner Tordenskjold,
Hver give sig i Himlens Vold
Og fly!
Du Danskes Vei til Ros og Magt,
Sortladne Hav!
Modtag din Ven, som uforsagt
Tör möde Faren med Foragt,
Saa stolt, som Du, mod Stormens Magt,
Sortladne Hay!
Og rask igjennem Larm og Spil
Og Kamp og Seier för mig til
Min Grav!
14. NORSK FLAG-SANG.
(Norwegian Flag Song).
Mens Nordhavet bruser mod fjeldbygt Strand
Og stolte Erindringer vækker
Om Fædrenes Ry, som til fjerne Land
Det bar paa de nordiske Snekker-
O Nordmænd, sjunger til Harpens Slag
En Sang for Norriges unge Flag.
Du Blomster af Palmen paa fjeldfast Grund,
Skjön er Du at skue trefarvet;
Det hvidene Kors i den röde Bund
PATRIOTIC SONG.
87
Det har Du af Dannebrog arvet;
Men Hjerte-bladet det mörkeblaa
Fra Frihedens Marv maatte först udgaa.
Fra Himlen faldt Dannebrogs-fanen ned,
Blev Tvilling-lands Snekkernes Smykke
Og stod gjennem Secler i Krig og Fred,
Omsvævet af Hæder og Lykke.
O Flag for Norrig! stand evig saa,
Mist aldrig dit Hjerte- blads höie Blaa!
15. FÆDRELANDS-SANG.
(Patriotic Song).
Ja vi elske dette Landet,
Som det stiger frem
Furet, veirbidt, over Vandet,
Med de tusind Hjem,
Elsker, elsker det og tænker
Paa vor Fa'er og Mo'er
Og den Saga-nat, som sænker
Drömme paa vor Jord.
Dette Land har Harald bjerget
Med sin Kjæmpe- rad,
Dette Land har Haakon værget,
Medens Öivind kvad;
Paa det Land har Olaf malet
Korset med sit Blod,
Fra dets Höie Sverre taled'
Roma midt imod.
88
READER.
Bönder sine Öxer brynte,
Hvor en Hær drog frem,
Tordenskjold langs Kysten lynte,
Saa den lystes hjem.
Kvinder selv stod op og strede,
Som de vare Mænd,
Andre kunde bare græde,
Men det kom igjen.
Haarde Tider har vi döiet,
Blev tilsidst forstödt,
Men i værste Nöd blaaöiet
Frihed blev os födt.
Det gav Fader-kraft at bære
Hungersnöd og Krig,
Det gav Döden selv sin Ære,
Og det gav Forlig.
Fienden sit Vaaben kasted',
Op Vesiret foer,
Vi med Undren mod ham hasted',
Thi han var vor Bro'er.
Drevne frem paa Stand af Skammen,
Gik vi söderpaa;
Nu vi staa tre Brödre sammen
Og skal saadan staa.
Norske Mand i Hus og Hytte,
Tak din store Gud!
Landet vilde han beskytte,
Skjöndt det mörkt saa ud.
COMMEMORATION OF LUTHER.
89
Alt hvad Fædrene har kjæmpet,
Mödrene har grædt,
Har den Herre stille lempet,
Saa vi vandt vor Ret.
Ja vi elske dette Landet,
Som det stiger frem
Furet, veirbidt, over Vandet,
Med de tusind Hjem.
Og som Fædres Kamp har hævet
Det af Nöd til Seir,
Ogsaa vi, naar det bli'er krævet,
For dets Fred slaa Leir.
II. BIOGRAPHICAL SKETCHES.
16. LUTHERS MINDE.
(Commemoration of Luther).
I Wittenberg i Sachsenland
Der er en Grav tilskue,
Der hviler sig en from Guds Mand
Alt under Kirke-bue,
Hvad her han hed, det veed Enhver,
Som har sin Gud og Bibel kjær;
Men hvad han hedder nu hos Gud,
Skal Engle for os sjunge ud,
Naar vi med ham forsamles.
90
READER.
Han lukked' op den Bibel-bog,
Som var saa fast forseglet;
Han saa, paa Herrens Syner klog,
Guds Herlighed i Speilet;
Han laante Biblen Folkets Maal,
Han trodsed Ban og Staal og Baal;
Og hvad der stred mod Herrens Ord,
Det sank paa Baal, det sank i Jord;
Thi Herrens Ord har Kræfter.
Trods List og Vold, trods Ban og Baal
Gik Ordet vidt om Lande;
Det talte Folkets Tunge - maal
Alt op til Nörre - Strande;
Det löd ved Donaus Kilde - væld,
Det gjenlöd höit fra Dovrefjeld;
Ved Blocksbjerg og ved Hekla klang
Det liflig södt i Kirke - sang :
Da var der Lyst at leve.
Der han gik hjem, den fromme Mand,
Til Fader i det Höie,
Da sörged' Christne vidt om Land
Med Suk, med Graad i Ŏie;
Han fulgtes til sit Hvile-sted
Af Læge og af Lærde med,
Ja mangen Ridder gjev og bold
Med Taarer salvede sit Skjold;
Men Herrens Ord dem trösted'.
KING CHRISTIAN IV.
91
17. KONG CHRISTIAN IV.
(King Christian IV).
Christian IV, Konge af Danmark og Norge (1588-
1648), var begavet baade som Bygmester, Kunst - kjen-
der, Ingeniör, Stats - mand, General og Admiral, i hvil-
ken Henseende han staar ene i sit Slags; Ingen uden
han har forenet Kongen og Admiralen i een Person.
Som Hær-förer viste han et koldblodigt, urokkeligt
Mod; hans Feltherre - evner vare betydelige, og hvad
han kunde klage over var, at Lykken blev ham utro i
det mest afgjörende Öieblik. Som Regjerings - mand
besad han et klart Blik for, hvad Tiden trængte til,
Kundskab og Indsigter i Sagerne, levende Fölelse for
det Ophöiede i sit Kald, Lyst og Evner til selv at raade,
Ærekjerhed nok til at önske baade sin egen og sit Folks
Værdighed hævdet, og Dristighed til at vove en Dyst,
naar det gjaldt; der var ogsaa Kraft, mandig Kraft i
hans Villie; hvad det skortede paa, var det store Over-
blik og den forsynlige, sindige Beregning af Tid og
Omstændigheder. Derfor indlod han sig stundom paa
mere, end han kunde magte, og ene som han stod, hef-
tig og opfarende som han tillige var, forlöb han sig og
kunde ikke ret komme nogen Vei med sin Tids Stor-
mænd; de lærte at frygte ham og hans Stok, der for et
godt Ord kunde suse dem om Örene, de agtede ham
vel, men de elskede ham ikke og mærkede efterhaanden,
hvori hans svage Side stak. Hans Arbeidsomhed var
saa stor, at man ikke begriber, hvor han fik Ende paa,
hvad han overtog sig; altid paafærde, et Öieblik i den
ene, det næste i den anden Retning, vilde han selv se
92
READER.
sig for og være med ved Alt. Dette var en af hans
Hoved-feil som regjerende Konge, det svækkede hans
Overblik over det Hele; det hang imidlertid sammen
baade med hans flersidige Begavelse og hans ellers saa
priselige Opdragelse.
Hans danske Sindelag var hver Mand i Landet be-
kjendt og viste sig i det Store som i det Smaa; han be-
ordrede saaledes sine Sendebud i England og Rusland
ikke at bruge andet Sprog end Moders-maalet, og hvis
der begjæredes Tydsk, da gjöre en Undskyldning, “at
de ikke vare det Sprog mægtige." Ogsaa hans Retfær-
dighed var bekjendt, saa Folk altid med Glæde saa ham
i Retter-thinget, og ligesom den var bekjendt, var hans
skarpe Syn til at opdage Bröden det ikke mindre. Lige
trygt som paa Kongens Retvished, kunde man ogsaa for-
lade sig paa hans Ord. Han indlod sig venlig med Alle,
skattede Dygtigheden, hvor den fandtes, drog de Bor-
gerlige frem og ansaa ikke sit Bord beskjæmmet, fordi
en jevn, simpel Mand tog Plads ved det. Hvor natur-
ligt, at Folket fölte sig tiltalt af den uslebne men ærlige
Djervhed, der lyste frem af al hans Færd. Sandhed
var det, naar han udbröd: "Han kunde trygt lægge sig
til at sove i enhver Hytte i Landet."
18. THOMAS KINGO.
Th. Kingo er födt den 15de December 1634 i Nord-
sjælland, hvor hans Fader, skotsk af Födsel, var Linned-
væver. Han opvoxede under fattige Kaar, men blev
tidlig sat til Bogen paa Grund af sit opvakte Nemme.
Som ung theologisk Kandidat var han i nogle Aar Hus-
THOMAS KINGO.
93
lærer paa en Herre-gaard i Sjælland, afholdt ikke min-
dre for sit Vid og sin Selskabelighed end for sin boglige
Dannelse. I de Aar blev Egnen hjemsögt af de Sven-
ske under Kjöbenhavns Beleiring (1658), og Kingo
gjorde Nytte som "Sauvegarde" ved Gaarden; men han
var nær bleven et af Krigens Offre, da en svensk Cor-
net, som han med dragen Kaarde fratog en rövet Hest,
skjöd sin Pistol af paa ham, saa at Kuglen gik igjennem
hans Mund. Det lystige Herre-gaards - Liv gav ham An-
ledning til et Par Skjemte-digte i Datidens noget klun-
tede Smag. Tid efter anden udgav han længere be-
skrivende og lovprisende Digte over fædrelandske Em-
ner; de vandt ham et Digter-navn og höitstaaende Vel-
yndere.
Imidlertid var han indtraadt i den geistlige Stand.
Det var som Præst i sin Födeby Slangerup, i sit 40de
Aar, at han bragte Sommer og Sang i den danske Psal-
me-digtning med "Thomas Kingos Aandelige Sjunge-
chor.” I Tilegnelsen til Kongen lover han fremdeles
at anvende al Flid paa Psalme-digtningen, saa at vi
ikke skulle have Behov at tigge og laane af de Tydske
og andre Landes Folk; "thi de Danskes Aand er dog
ikke saa fattig og forknyt, at den jo kan stige ligesaa
höit mod Himmelen som andres, alligevel at den ikke
bliver fört paa fremmede og udlændiske Vinger." Nog-
le Aar efter (1677) kaldte Kongen ham til Biskop i Fy-
ens Stift. Her havde han en vid Mark for sin Arbeids-
kraft, ved Tilsynet med Kirker, Skoler og milde Stif-
telser. Han blev optagen i Adels-standen med en
Pegasus i sit Vaaben; da han ved tredie Ægteskab blev
Herre til Fraugdegaard, var hans Stilling. saa meget
anseligere.
94
READER.
Under Christian den 5te havde Enevolds - magten
slaaet faste Rödder, og man stræbte at gjennemföre En-
heden i alle offentlige Anliggender. Riget fik en ny
Lov-bog og Kirken et nyt Ritual; Biskop Kingo var
Medlem af Ritual-commissionen. Samtidig vaagnede
Önsket om en Psalme -bog, som kunde aflöse de mange
indbyrdes afvigende, tildels forældede Samlinger, der
vare i Brug. Det blev Kingos Hverv at udgive en ny
Kirke - Psalme - bog for Danmark og Norge; han havde
skaffet sig et eget Bog-trykkeri. Dens förste Halvdel,
Vinter-parten, udkom 1689; men den fandt Modstand
fra mange Sider; de ældre Kirke-sange vare snarere
omdigtede end skaansomt ændrede; der var optagen en
Del udtværede Psalmer af Samtidige, og Kingos egne
Psalmer fandt Mange for höie for Menigmand, der dog,
som han med Föie bemærker, "tidt haver mere Fattelse,
end somme Lærde tage sig vare for." Enden blev, at
der blev nedsat en Commission, som udarbeidede Psal-
me-bogen, dog med stadig Bistand af Kingo, ogsaa til
Sommer-parten; saaledes udkom den saakaldte "Kingos
Psalme-bog," der endnu bruges paa flere Steder, især i
Jylland og Norge.
Skjöndt han fra Ungdom af havde erfaret, at "Sorrig
og Glæde de vandre tilhobe," var dog hans virksomme
Liv forholdsvis rigt paa Lykke og Udmærkelse. Han
döde 1703, i sin Alders 69de Aar.
Kingos Psalmer lyde igjennem hele vor Kirke -sang.
Det "Aandelige Sjunge-chor," som allerede i hans Le-
vetid blev mange Gange optrykt og oversat paa Tydsk,
Svensk og Islandsk, har siden oplevet mangfoldige Op-
lag. Alle vore Psalme-böger saavelsom de Samlin-
NIELS JUEL.
95
ger, der ere udgivne til Hus-andagt, have öst rigeligt
af hans Forraad. Selv gjennem de senere store Psalme-
digtere-Brorson, Grundtvig-höre vi jevnlig Toner
fra Kingo. Det er med ham som Forgjænger, at vor
Kirke, fremfor den tydske og den engelske, har til
sine frugtbareste Psalme - forfattere havt virkelige Dig-
tere.
19. NIELS JUEL.
Den danske Sö-helt Niels Juel gik meget ung i hol-
landsk Orlogs-tjeneste, hvor han erhvervede en fuld-
stændig Kundskab i Sö-krigs - Kunsten og havde mange
Anledninger til at vise sin Tapperhed. Da Danmark
i 1676 kom i Krig med Sverige, blev Juel i Forening
med den hollandske Admiral Tromp betroet Comman-
doen over den danske Flaade. Han gjorde Landgang
paa den svenske Ö Gothland og erobrede samme. Da
den svenske Flaade fik Kundskab herom, opsögte den
Juel og angreb ham under Bornholm. Juel havde nep-
pe mere end halv saa mange Skibe som de svenske; dog
udholdt han en to Dages Kamp med dem og gik seierrig
ud af Kampen. Kort efter angreb han i Forening med
Hollænderne de Svenske under Öland og vandt en af-
gjörende Seier.
I 1677 slog Juel den svenske Admiral Sjöblad, der
var löben ud fra Gothenborg for at forene sig i Öster-
söen med den store svenske Flaade. Juel erobrede fem
af hans Skibe og tog selve Admiralen til Fange. Der-
efter opsögte Juel den store svenske Flaade under Rigs-
admiral Horn. Denne havde 37 store Skibe, medens
Juel kun havde 25. Dog besluttede Juel at angribe
96
READER.
den overlegne Fiende. Slaget forefaldt i Kjögebugt og
var yderst blodigt. Juel maatte to Gange skifte Admi-
ral-skib, men hans Seier var glimrende. Fienden tabte
11 store Skibe og ligesaa mange smaa, medens Juel ikke
tabte et eneste Skib. Fienden mistede 3000 Fanger
og havde 1200 Döde og Saarede, medens Juel kun mis-
stede 300 Mand. Denne Seier er en af de vigtigste i den
danske Sö-krigs - Historie.
Den tappre Juel vendte tilbage til Kjöbenhavn, hvor
Folket modtog ham med lydelig Beundring som deres
Beskytter og Fader. Kongen ophöiede ham til Over-
admiral og Geheimeraad, og lod slaa en Medaille til
hans Ære, medens Udlandets mest erfarne Sö-helte er-
kjendte ham for den dygtigste Admiral i Europa.
Niels Juel var ikke mindre agtet for sine private Dy-
der end for sine Krigs-bedrifter. I sin Alderdom leve-
de han paa Öen Taasinge, som Kongen til Belönning for
hans tro Tjeneste havde foræret ham. Mange besögte
ham for at höre ham fortælle om sine Sö-bedrifter; men
altid talte han meget beskedent derom, og naar nogen
af hans Venner talte til hans Ære, sagde han: "Eren
for al Seier tilhörer Gud alene."
20. LUDVIG HOLBERG.
I Begyndelsen af det 18de Aarhundrede fremtraadte
i den dansk-norske Literatur en Forfatter, som baade
hævede sig höit over alle de tidligere, og i mange Maa-
der blev et Mönster for de sildigere; som i sine talrige
Skrifter ikke blot virkede overordentligt til sin Samtids
Oplysning og æsthetiske Dannelse, men ogsaa levnede
Eftertiden en rig Kilde til Morskab og Belæring; som
LUDVIG HOLBERG.
97
bedre end nogen Anden forstod at skrive efter sine
Lands-mænds Smag, men tillige selv bidrog saa meget
til dens Retning, at Nationens Tænkemaade endnu bæ-
rer mangfoldige Spor af hans Indflydelse. Denne For-
fatter er Ludvig Holberg. Han var födt i Bergen i
Norge 1684. Skjöndt han först havde været bestemt
til den militære Stand, blev han dog efter sit Önske sat
til Studeringer og 1702 dimitteret til Kjöbenhavns Uni-
versitet. Vel maatte han, da han var uformuende, om
kort Tid vende tilbage til Norge og conditionere hos en
Præst paa Landet; men under et nyt Ophold i Kjöben-
havn tog han baade theologisk Attestats og lagde sig
flittigt efter levende Sprog, navnlig Engelsk, Fransk og
Italiensk. Af Trang antog han igjen en Huslærer-
post; dog bragte hans Lyst til at se fremmede Lande
ham snart til at opgive den og med de faa Penge, han
kunde gjöre Udvei til, at seile til Holland. Han kom
tilbage Aaret efter, ernærede sig nogen Tid i Christian-
sand som Sprog-mester, men begav sig atter udenlands,
saasnart Omstændighederne tillode det, nemlig til Eng-
land, hvor han tilbragte to Aar, fordetmeste i Oxford.
Medens han her erhvervede sit Ophold ved at under-
vise Studenter i Sprog og Musik, i hvilken Kunst han
havde bragt det temmelig vidt, fortsatte han tillige selv
sine Studeringer med Iver, benyttede sig stadigt af de
rigt forsynede Bibliotheker og samlede især Materialier
til historiske Arbeider. Efter sin Hjemkomst fra den-
ne anden og meget lærerige Udenlandsreise prövede
han ogsaa strax paa at gjöre sine erhvervede Kundska-
ber frugtbare og holdt til den Ende private Forelæsnin-
ger ved Universitetet; da de imidlertid ikke gave ham

5
98
READER.
tilstrækkelige Indtægter, saa han sig nödt til paany at
söge sit Bröd som Informator, i hvilken Egenskab han
blandt Andet ledsagede et ungt Menneske til Dresden.
Först fra 1710, da han havde erholdt en Plads ved
Borchs Collegium, kunde han udelukkende offre sig for
egne Studier, og det endda en Tid lang under trange
Kaar. Han begyndte sin Skribent-bane i 1711 med en
Introduction til de europæiske Rigers Historie, og ud-
arbeidede i de næste Aar et Manuscript om Christian
den Fjerdes og Fredrik den Tredies Bedrifter, hvilket
han dedicerede og overrakte Kong Fredrik den Fjerde.
Herved banede han sig Vei til en Ansættelse som Pro-
fessor extraordinarius ved Universitetet, dog uden Gage,
og var kort efter saa heldig, understöttet af et Stipen-
dium, at kunne tiltræde en fjerde Udenlandsreise, paa
hvilken han besögte Holland, Frankrige og Italien. Efter
at være kommen hjem, udgav han sin Natur- og Folke-
Ret og opnaaede endelig i 1718 et virkeligt Professorat.
Paa sine Evner som Satiriker havde han hidtil blot
givet Pröver i nogle pseudonyme latinske Strids-skrifter
mod den bekjendte Jurist og Historiker Andreas Höier;
men fra 1719 begyndte han, under Navnet Hans Mik-
kelsen, den Række af Arbeider i den komiske Poesi,
hvorved han vandt sin allerstörste Berömmelse. Fra
hint Aar indtil 1728 udkom nemlig Peder Paars, de fire
Skjemte-digte, Metamorphosis og de fleste af hans Co-
medier. Rigtignok vare disse Frembringelser i deres
Nyhed anstödelige for Adskillige, dels fordi de syntes
at stride mod den Gravitet, man forlangte af en Mand
i Holbergs Stilling, dels fordi de revsede Tids - alderens
Skjöde-synder; dog kunde enkelte af hans Collegers
LUDVIG HOLBERG.
99
.
A
eller de af Satiren Rammedes Utilfredshed ikke forhin-
dre alle upartiske Læseres enstemmige Bifald. I sam-
me Tids-rum udgav han iövrigt sit latinske "Brev fra
Holger Danske til Burman," og de förste af de tre
Epistolæ ad virum perillustrem, som indeholdt hans
Autobiographi. For sin Helbreds Skyld havde han
1725 foretaget sig den femte og sidste af sine Udenlands-
reiser, og opholdt sig en Vinter i Paris.
Med 1728 kan man begynde en ny Periode i Holbergs
Virksomhed som Skribent. I dette Aar indtraf den
store Ildebrand i Kjöbenhavn, som drog megen Elen-
dighed efter sig og havde til Fölge, at de danske Skue-
spil, som havde bestaaet siden 1722, bleve standsede.
Da Fredrik den Fjerde döde kort efter, og den alvorlige,
pietistiske Tone, som under hans Efterfölger, Christian
den Sjette, (1730-46) udbredte sig fra Hoffet, ikke
var gunstig for den Holbergske Poesi, bidroge disse
Omstændigheder formodentlig til, at han i lang Tid især
berigede Literaturen med historiske, statistiske og po-
pulær-philosophiske Skrifter, hvortil han desuden i sin
modne Alder ikke fölte mindre Lyst og Dulighed, end
til Udarbeidelsen af Vittigheds-værker. De vigtig-
ste af hine prosaiske Skrifter vare: Danmarks og Nor-
ges Beskrivelse, Danmarks Historie, Almindelig Kirke-
historie, Berömmelige Mænds og Heltes sammenlignen-
de Historier, Heltinders sammenlignende Historier,
Den jödiske Historie, moralske Tanker. Af poetiske
Arbeider udgav han i hele Perioden kun et Par, men
blandt dem rigtignok et meget betydeligt, nemlig
Niels Klims underjordiske Reise (udkom paa Latin
1741).
!
100
READER.
Som Olding, efterat Fredrik den Femte havde beste-
get Thronen, og den danske Skueplads igjen var bleven
aabnet, viste han sig endelig paany som Theater - dig-
ter, og nogle af hans senere Skuespil vidne endnu om
megen Aands - livlighed, hvorimod hans moralske Fab-
ler have flere Kjendemærker paa en aldrende Forfatter.
Det sidste af hans ræsonnerende Arbeider ere de fem
Bind Epistler. Efterat have ved sine Skrifter vundet
baade Navn og Anseelse, var han 1747 bleven ophöiet
i Friherre-stand, og hans Godser i Sjælland oprettet til
et Baroni, hvilket han derpaa legerede til Sorö Acade-
mi. Han döde ugift den 27de Januar 1754.
21. PETER TORDENSKJOLD.
Han
Tordenskjolds oprindelige Navn var Vessel.
var födt 1691 i Throndhjem, hvor hans Fader var Raad-
mand. Först skulde han studere, men det havde han
ingen Lyst til. Derefter kom han i Skræder-lære, men
denne Stilling passede end mindre for den livlige Dreng.
Saa blev han da sendt til Kjöbenhavn for at komme
tilsös. Derved kom han paa sin rette Plads; thi han
var födt til Sö-mand. Efterat have gjort nogle Reiser
til Ost- og Vest-Indien fik han Underretning om, at
Danmark og Norge vare komne i Krig med Sverige, og
den 19aarige Yngling tog da ikke i Betænkning at til-
byde Befalings-manden i Christiania sin Tjeneste. Han
blev antagen og anbetroet at före et Skib paa 4 Kano-
ner, men Tid efter anden udmærkede han sig i saadan
Grad, at han i Löbet af 10 Aar steg fra Lieutenant til
Vice - Admiral og ophöiedes i Adels-standen under Nav-
PETER TORDENSKJOLD.
101
net Tordenskjold. Da Kongen gav Vessel dette Navn,
udbröd denne henrykt: "Tordenskjold! Nu, saa skal jeg
ogsaa tordne saaledes for Svenskens Ören, at han skal
sige, at Deres Majestæt ikke forgjæves skjænkede mig
dette Navn."
Iblandt Tordenskjolds mærkeligste Bedrifter regnes
Slaget i Dynekilen og Erobringen af Fæstningen Carl-
sten ved Marstrand. I förstnævnte Slag ödelagde han
med 6 Skibe en svensk Flaade af 34 Orlogs-skibe tilli-
gemed en Transport - flaade, ladet med Ammunition og
andre Forsyninger til den svenske Hær, som under Carl
den 12te beleirede den norske Fæstning Fredrikssten.
Fölgen af hint Slag blev, at den svenske Hær maatte
ophæve Beleiringen og trække sig ud af Norge.
Fæstningen Carlsten indtog Tordenskjold ved Krigs-
list; han forklædte sig som Fisker og kom med sin Fi-
ske-kurv paa Armen ind i Fæstningen, hvor han gik
omkring og solgte Fisk, medens han paa samme Tid
udspeidede Fiendens Styrke og Forsvars- midlernes Til-
stand. Efterat han var kommen tilbage til den nær-
ligende By Marstrand, som hans Tropper holdt besat,
sendte han Commandanten paa Fæstningen en Opfor-
dring til Overgivelse, idet han forsikkrede denne om,
at hans Troppers Tal var saa stort, at Fæstningen ikke i
Længden kunde holde sig imod dem, hvorhos han ind-
böd Commandanten til at sende en Officer for at forvisse
sig herom. Officeren blev sendt, og ved kunstige Ma-
növrer fik Tordenskjold bibragt ham det Indtryk, at de
danske Troppers Tal var meget större end virkelig var
Tilfældet, hvorpaa den svenske Officer vendte tilbage
til Fæstningens Commandant og underrettede denne
102
READER.
om, at den hele By var opfyldt af fiendtlige Tropper.
Fölgen af denne Underretning blev, at Commandanten
strax overgav Fæstningen.
Kort efter endte Krigen, hvorpaa Tordenskjold til-
traadte en Udenlandsreise. Han havde til Hensigt at
besöge Tydskland, Holland og England; men strax i
Begyndelsen af Reisen kom han i Strid med den sven-
ske Oberst Staël, hvilken endte med en Duel i Hano-
ver. I denne Duel, som fandt Sted den 12te Novem-
ber 1720, blev Tordenskjold dræbt. Ved sin Död var
han kun 29 Aar gammel.
Hans Minde holdes endnu i stor Ære blandt Danske
og Norske, som i ham se en national Personification af
Sö-mands - Dygtighed og Kjækhed.
22. HANS EGEDE.
Grönlændernes Apostel, Hans Egede, blev födt i
Trondenæs i det nordligste Norge, Aar 1686. Allerede
i sit 22de Aar blev han udnævnt til Sogne-præst i
Vaagen i Lofoten og giftede sig samme Aar med en
gudfrygtig Kvinde, Gjertrud Rask, med hvem Egede
maa dele den Ros og Beundring, der med Rette tilkom-
mer ham. Efterat han i et Aars Tid havde betjent
Menigheden i Vaagen, kom han til at tænke nærmere
over, hvad han havde læst om Grönland, at der engang
mellem Aarene 1000 og 1350 havde været Christne med
Kirker og Klostre, medens der nu var hedensk Vildhed
og Blindhed. Dette opvakte hans Medlidenhed, saa
at han besluttede at drage til Grönland og blive Mis-
sionær for de forvildede Folk der. Da Missionen maat-
HANS EGEDE.
103
te sættes i Forbindelse med Handelen, og denne sna-
rest kunde ventes fremmet fra Bergen af, fik Egede
der istandbragt et Selskab, som vilde vove et Handels-
forsög paa Grönland. Endelig i Aaret 1721 drog han
med sin Familie til dette Land og nedsatte sig i Vester-
bygden, hvor han fandt de gamle Nordmænds Boliger
forladte og tildels ödelagte. Indvaanerne havde ingen
Lighed med de gamle Nordmænd, som engang havde
boet der i Landet og antaget Christendommen; de nu-
værende Beboere vare kun vilde, hedenske Eskimoer.
Hvad han först maatte tænke paa, for at kunne udrette
Noget blandt disse, var at lære deres Sprog. Han optog
derfor en Indfödt i sit Hus for ved daglig Omgang med
ham at sætte sig ind i Sproget. Mange andre Vanske-
ligheder havde Egede at kjæmpe med, saasom Hungers-
nöd, Sygdom og Misfornöielse blandt Colonisterne. Den
sværeste Prövelse havde han dog at udholde under den
Elendighed, som opstod blandt Grönlænderne, da Börne-
kopperne grasserede der. Under denne skrækkelige
Sygdom, som angreb den störste Del af de Indfödte,
maatte Egede være baade Læge og Præst. Hans Hus-
tru saavelsom han selv hjalp de Syge og pleiede dem
med en mærkværdig Selvopoffrelse. En döende Grön-
lænder gav derfor ogsaa Egede den herlige Ros: “Du
har givet os Hus-ly og Föde, du har begravet vore Döde,
der ellers vilde være blevne opædte af Ravne og Hunde,
og du har lært os, hvorledes vi kunne blive salige, saa
at vi nu kunne dö med Glæde og vente et bedre Liv
efter dette." Egedes ældste Sön Poul blev sendt til
Kjöbenhavn, og efterat være uddannet til Præst, vend-
te han tilbage til Grönland og blev sin Faders Med-
104
READER.
hjelper. Kort efter Sönnens Tilbagekomst döde Ege-
des opoffrende Hustru. Han besluttede nu at over-
lade Missions-gjerningens Fortsættelse til sin Sön, hvor-
paa han vendte tilbage til Kjöbenhavn, hvor han fik op-
rettet et Seminarium, der skulde uddanne Missionærer
for Grönland, og hvor han forfattede flere Böger i det.
grönlandske Sprog. Kongen hædrede ham ved at ud-
nævne ham til Missions - Biskop. Hans Arbeide for den
grönlandske Mission har i Tidens Löb baaret herlige
Frugter, saa at der nu neppe er nogen udöbt blandt
Grönlands voxne Beboere. Bibelen er oversat
Bibelen er oversat paa det
grönlandske Sprog; ligesaa haves mange andre religiöse
Böger i samme Sprog; mange af de Indfödte ere op-
lærte til at være Kateketer; to Seminarier virke til saa-
dannes Uddannelse, og en meget udbredt Skole- oplys-
ning raader blandt Folket. Egede döde 1758, 73 Aar
gammel.
23. BERTEL THORVALDSEN.
Bertel Thorvaldsen blev födt i Kjöbenhavn den 19de
November 1770. Hans Fader Gotskalk Thorvaldsen
var en Præste-sön fra Island. Faderen ernærede sig
som Billed-skjærer. Sönnen, Bertel, maatte tidlig gaa
sin Fader tilhaande, og da han röbede Lyst og Anlæg til
at tegne, sendte Faderen ham allerede i hans ellevte Aar
til Undervisning i Kunst-skolen paa Charlottenborg Slot,
det saakaldte "Kunst - Academi." Da han havde fyldt
det 16de Aar, havde han gjort saa god Fremgang, at han
for et Pröve - arbeide vandt Udmærkelses- tegn. I
1796 forlod han Kjöbenhavn ombord i en dansk Fregat,
BERTEL THORVALDSEN.
105
med hvilken han skulde reise til Italien; paa Malta for-
lod han Fregatten og kom til Rom den 8de Marts 1797.
I Begyndelsen havde han her saa liden Fremgang, at han
efter 6 Aars Forlöb endog var ifærd med at reise tilbage
til Danmark. Han skulde reise sammen med en tydsk
Billed-hugger; Kudsken holdt allerede udenfor Dören,
og Kufferten var surret paa Vognen; saa kom hans Rei-
sefælle i sidste Öieblik.og havde ikke faaet sit Pas i Or-
den; de maatte opsætte Reisen til næste Dag. Men
den Dag skulde det hænde, at en rig Englænder kom til
Thorvaldsens Atelier og der fik se hans Model til en
Statue af Jason. Englænderen betragtede denne op-
mærksomt, vendte sig saa til den unge Billed-hugger
og spurgte, hvad Arbeidet vilde koste i Marmor. Thor-
valdsen forlangte 1500 Speciedaler, og Englænderen böd
ham 2000; herved var Thorvaldsen given Anledning til
at forblive i Rom. Rygtet om hans Jason gik ud i Ver-
den, og allerede da begyndte Kunstforstandige i ham
at hilse Gjenföderen af den græske Kunst og at sætte
ham ved Siden af den berömte Canova.
Fra den Tid af og til sin Död berigede han Verden
med en Masse Kunst-gjenstande, som have skaffet ham
den Rang at være den nyere Tids störste Billed - hugger.
Han vendte i 1838 tilbage til Kjöbenhavn, hvor han den
24de Marts 1844 döde af et Slag-anfald. Hans sidste
Værk var en ufuldfört Buste af Luther.
Sine Kunst-værker testamenterede han til Byen Kjö-
benhavn. Til deres Opbevarelse blev bygget et sær-
eget Museum, i hvis Midte findes hans Grav.
106
READER.
24. ADAM GOTTLOB OEHLENSCHLÆGER.
Oehlenschlæger er födt ved Kjöbenhavn i Aaret 1779.
Hans Fader var Organist, senere Slots-forvalter paa
det kongelige Sommer-slot Fredriksberg. Ved Hjelp
af en Friplads kom den unge Oehlenschlæger i Skole og
skulde paa et Handels- contoir. Han vilde dog meget
heller være Student. Der blev gjort Udveie, men iste-
detfor Latin og Græsk læste han Lafontaines Romaner
og skrev rörende Skuespil, som opförtes med gode Ven-
ner, eller han sværmede om i Have og Lund.
Nu var
det hans Længsels Maal at blive Skuespiller. Han fik
Instructör og Syngelærer og debuterede et Par Gange;
men det gik op for ham, at han havde havt langt mere
Glæde af at være Tilskuer. Ved denne Tid sluttede han
Venskab med Brödrene Örsted, hvis stille, begeistrede
Flid vakte en smertelig Fölelse af hans egen Omflagren.
De satte Mod i ham, læste med ham, og saaledes blev
han Student, Aar 1800, og skulde være Advokat.
Som ung Student besvarede han en Pris - opgave om
Brugen af den nordiske Mythologi istedetfor den græ-
ske. Han skrev jevnlig Digte. Der var meget, som
afbröd hans juridiske Studeringer. En Begivenhed,
som rev hele Slægten med sig og vakte en heroisk Stem-
ning, der blev ligesom en Sang-bund for kommende.
Digtere, var Slaget paa Rheden den 2den April 1801.
Oehlenschlæger hentede derfra Stof til en lille drama-
tisk Digtning, den förste, vi kjende af ham.
I Sommeren 1802 blev han forestillet for Henrik
Steffens, födt i Norge, en begeistret Forkynder af den i
Tydskland frembrydende Natur - philosophi og Roman-
ADAM GOTTLOB OEHLENSCHLÆGER.
107
tik.
Philosophen og Digteren vare snart uadskillelige
Venner. I det Par Aar Steffens holdt Forelæsninger i
Kjöbenhavn, fik han en blivende Indflydelse paa den
yngre Slægts Betragtning af Christendom, Historie og
Digtekunst; men Ingen stod han i nærmere Forhold til
end Oehlenschlæger. I Aaret 1805 udgav denne to Bind
"Poetiske Skrifter;" de gjorde en mægtig Virkning
först og sidst paa den yngre Slægt. Nu var Digteren
ogsaa selv sikker paa sit Kald. De juridiske Studier
og med dem Embeds-udsigterne sagde han Farvel.
I August 1805 reiste han udenlands, og ilede til Stef-
fens i Halle. I Udlandet var Oehlenschlæger særlig
frugtbar som nordisk Digter. Fra Bibliotheket i Halle
fik han Snorre tillaans og fandt her i Haakon Jarls Sa-
ga Stof til et Sörgespil: Hedenskabets sidste Kamp mod
Christendommen. Hans næste Værk var et mythologisk
Sörgespil i antik Stil: Baldur hin Gode. Derefter rei-
ste han fra Halle, tilbragte nogle Maaneder hos Goethe
i Weimar, siden i Dresden, hvor han daglig besögte Ra-
phaels og Correggios Billeder i Galleriet. I November
1806 kom han til Paris.
En af Oehlenschlægers kjæreste Tanker var at blive
Digter i det tydske foruden i det danske Sprog, at læses
af de 30 Millioner og at give noget Vederlag for det
Meget, han modtog af Tydsklands Forfattere. Alle
havde opmuntret ham dertil, undtagen Philologen F.
A. Wolf, som var af den Mening, at man kun kan være
Digter i eet Sprog. Oehlenschlæger oversatte paa
Tydsk "Jesus i Naturen," og endel Tragedier; derefter
digtede han en ny, "Axel og Valborg." Næst "Haa-
kon Jarl" har ingen af hans Tragedier gjort större Virk-
ning paa Scenen end "Axel og Valborg."
108
READER.
I Juli 1808 reiste Oehlenschlæger fra Paris; först til
en Bog-handler med sine tydske Værker, derefter til
Schweitz. Han gjorde et Besög hos Digterinden Mad.
Staël, som med sin Stal af tydske og franske Skjönaan-
der holdt ham fængslet indtil Foraaret. Derfra gik det
til Florentz og videre til Rom, hvor han daglig var sam-
men med Thorvaldsen og gik om i Musæerne. Derfra
begav han sig hjem til Kjöbenhavn, hvor hans Digt-
ninger havde fundet Indgang, saa at nu den alvorlige
Digtekunst begyndte at blive ligesaa yndet og ligesaa
national, som den komiske havde været siden Holberg.
Efter sin Hjemkomst blev han ansat som Professor i
Esthetik. Han udgav hvert Aar nye Digtninger: For-
tællinger, lyriske Digte, dramatiske; at enkelte af dis-
se vare löse eller ubetydelige, medens Forventninger og
Fordringer vare stegne, begyndte at sætte Kritiken
i Bevægelse. Störst Lykke gjorde altid hans nordiske
Arbeider.
I 1829 gjorde han en Udflugt til Sverige. Hans
Digtninger havde længe lydt over Sundet, og læstes
baade paa Svensk og Dansk. Der var det Aar Promo-
tion i Lund, i Domkirken, og her var det, at hans Ven,
Biskop Tegnér, indledede de unge Magistres Bekrands-
ning med i Sangens Navn at hylde "den nordiske
Sångare - Kungen og krone hans skjönne Hoved med
Laurbær-krandsen. Det var i Midtsommer 1829; den
Dag blev det vitterligt, at "söndringens tid er forbi" og
Stödet var givet til Naturforsker- og Studenter - Möder-
ne og til senere Bestræbelser for Samvirken og Foren-
ing i Norden.
Oehlenschlægers Dag -værk var at digte; andet Ar-
CHRISTOPHER HANSTEEN.
109
beide kjendte han ikke. Snart skrev han Nyt, snart
oversatte han paa Tydsk eller fra Tydsk, snart ordnede,
rettede, omskrev han sine Værker til samlede Udgaver.
Han opnaaede en Alder af 70 Aar og döde i 1850.
25.
CHRISTOPHER HANSTEEN.
Hansteen er födt i Christiania 1784 og har fra 1814
virket som Professor i Astronomi og anvendt Mathema-
tik ved Christiania Universitet. Tidlig begyndte han at
studere Jord-magnetismen; han opdagede den nordöst-
lige Magnet-pol paa en Reise, han i den Hensigt foretog
gjennem Siberien i Aarene 1828-30. Som bekjendt
falder den magnetiske Pol ikke sammen med den geo-
graphiske. Saaledes i Bergen, Norge, er Magnet -naa-
lens Misvisning 20 Grader mod Vest, og ved Syd-spid-
sen af Grönland er den over 45 Grader. Men kommer
man længere mod Vest, da aftager igjen Misvisningen,
og ved Vest-kysten af Hudson Bay viser Naalen lige
mod Nord. I Retning af dette Punkt maa altsaa findes
en Magnet-pol. En anden nordre Magnet-pol findes
i det östlige Siberien, og den blev funden af Hansteen.
Lignende, sydlige Magnet - poler findes paa den sydlige
Halvkugle, en i New Holland og en anden i det stille
Hav, sydvest for Ildlandet.
Hansteen har i 1859 udgivet en Beskrivelse over sin
Reise i Siberien under Titel "Reise Erindringer." Dis-
se udmærke sig ved et populært Sprog, og ved at de give
interessante Oplysninger om Beskaffenheden af det rus-
siske Asien og Tilstanden der. Paa hin Reise, der
strakte sig gjennem hele Siberien, naaede Hansteen li-
110
READER.
getil den chinesiske Stad Maimatschin. Tilbageveien
lagde han over Kirgiser-steppen til Astrachan; han
fortsatte derpaa Reisen langs Volga til Moscow og saa
videre til St. Petersburg, hvor han havde Audients hos
Keiser Nicolaus. Derfra gik Veien over Stockholm til-
bage til hans Hjem i Christiania.
Han var i lang Tid Chef for den topographiske Op-
maaling i Norge; ligeledes grundlagdes under hans Le-
delse det astronomiske og magnetiske Observatorium i
Christiania.
26. MICHAEL SARS.
Sars var födt i Bergen 1805. Tidlig viste han sær-
egne Anlæg til at blive Natur- forsker. Som Sogne-
præst til Kinn paa Norges Vest-kyst fra Aaret 1830 be-
fattede han sig i sine Fristunder med at undersöge de
lavere Sö-dyr og udgav Beskrivelser og Afbildninger
af disse. I Aaret 1837 opholdt han sig i længere Tid i
Paris, undersögte de store Musæer og Bibliotheker der
og stiftede Bekjendtskab med de berömteste franske
Natur-forskere. Kort efter udgav han et Skrift, der
indeholdt hans Opdagelser angaaende flere af de lavere
Sö- dyrs Forplantning og Udvikling. Paa disse hans
Opdagelser grundedes nu den blandt Zoologer bekjend-
te Lære om Vexel - Generation, hvilken Lære paaviser,
at flere af de lavere Dyr formere sig ikke blot paa den
for Dyr eiendommelige Maade, nemlig ved Æg, men
ogsaa paa andre Maader, der ligne Planternes Forme-
relses - maade, nemlig ved Knop - dannelse og Spaltning.
I 1846-54 udgav Sars sit store Værk: "Fauna Lit-
toralis Norvegiæ," et Værk, som har gjort hans Navn
THE WATERS OF NORWAY.
111
bekjendt overalt i den videnskabelige Verden. Univer-
sitetet i Zürich i Schweitz hædrede ham med Doctor-
Graden, og den norske Regjering kaldte ham i 1854 til
Professor i Zoologi ved Universitetet i Christiania. Her
döde han i 1869.
III. SKETCHES FROM NATURE.
27. VASDRAGENE I NORGE.
(The Waters of Norway).
Vasdragene, (Vandlöbene) ere til en fuldstændig
Natur-kundskab om de skandinaviske Lande ligesaa
vigtige som Bjergene. Man kan paa begge Maader be-
stemme Dalenes Löb. Enhver Dal gjennemströmmes af
sin Elv og har Höider langs dens Bredder. Det er dog
den langs Elven eller Indsöen liggende Strimmel af
Dal-bund, som for Beboerne er vigtigst. Her forener
sig den frugtbareste Jord-bund med det varmeste Veir-
lag. I Norge er det hovedsagelig kun her, at der findes
Beboelse og Jordbrug. Höide-ryggen imellem Elvene
eller Dalene kaldes Fjeld, Aas eller Hei i de forskjellige
Egne af Landet. Men det er ikke mange Steder, at den
er lav nok til at dyrkes, saaledes som naturligvis finder
Sted i den bedste Del af Sverige og Finland.
Vand-systemet er ogsaa en af Skandinaviens störste
Særegenheder. Paa ethvert Land - kaart vise sig de sto-
re svenske Indsöer, af hvilke Venern (108 geogr.
Mile), Vettern (36 geogr. Mile), Mælaren og Hjel-
maren höre til de betydeligste i Europa. Ligesaa ud-
112
READER.
mærket fremhæver sig den Række af höie Fjeld - vande,
som langs Lapmarken ligge lige under Rigs-grændsen.
Man ser let paa Kaartet, at de laveste Egne i Fjeld -mas-
sen ere mest opfyldte med Ferskvande; fra Höifjeldene
har Vandet lettere skaffet sig Aflöb. Norge har altsaa
de færreste Ferskvande og Finland de fleste. Svenske
Geographer have antaget, at af Norges Overflade er en
tyvende Part bedækket med Ferskvand, af Sveriges en
ottende Part og af Finlands en tredie Part.
Da Indsöernes Form og Störrelse bero paa Bjerg -dan-
nelsen, er det en Selvfölge, at Norge med sine dybe,
smale Fjeld-klöfter ikke kan have en saa stor Flade af
Ferskvand, som Nabo - landene med sine mere udbredte
og udstrakte Dal-bunde og Fjeld-marker. Kun hvor
Norges Höifjelde udvide sig til en Art ujevnere Flade,
findes nogle brede Söer, saasom Fæmund og Rösvand
paa Grændsen af Sverige. De andre norske Indsöer
have en saa langagtig Form, at de kun se ud som en
Udvidelse af Elvefaret. De gaa umærkelig over i de
saakaldte Stilvætninger, som alene ere saadanne ström-
löse Strög af Elven. Naar vi altsaa betænke, at vor
vigtigste Indsö Mjösen, uagtet sin Længde af 131 Mil,
blot udgjör lidt over 6 geogr. Mile, indse vi, at de
andre ikke kunne være hver for sig betydelige, om de
end tilsammentagne indeholde en meget stor og ubereg-
nelig Udstrækning.
De norske Elve, som udgaa fra Fjeld-massens Vest-
side og falde i Atlanterhavet eller Nordsöen, maa selv-
fölgelig være ganske korte. Formedelst Fjeld-ryggens
bratte Fald maa de ogsaa væsentligen bestaa af en fort-
sat Række större og mindre Fosser.
THE WATERS OF NORWAY.
113
Alene de norske og svenske Elve, som flyde nedad
den östlige Skraaning, kunne have större Floders
Længde. Men heller ikke disse have nogen synderlig
Lighed med de store seilbare Floders bugtede, ensfor-
mige og vidtforgrenede Löb. Man maa antage, at et
saadant blot kan udvikle sig der, hvor Vand-kraften
selv er den eneraadende og kun möder en let overvin-
delig Modstand i löse Jord-arter og yngre Bjerg-dan-
nelser. I saadanne Emner forme de store verdensbe-
römte Elve lettelig en seilbar Rende.
Skandinaviens Floder maa tage den haarde Dal-bund,
saaledes som Naturen har dannet den. Dens Modstands-
kraft er saa stor, at de ikke have været istand til at ud-
slibe den til et jevnt Skraaplan. Deres Leie danner der-
imod, ligesom Dalen selv, en Række af Terrasser. Paa
enhver Afsats rinder Elven stilt, eller danner fordet-
meste en Indsö.
Nedover Trammens Kant falder den derpaa i en Fost
eller Række af Stryk, indtil den naaer den næste Afsats.
Uagtet altsaa ikke en eneste af alle Skandinaviens Elve
er seilbar paa samme Vis som en engelsk eller mellem-
europæisk Flod, indeholde de dog næsten alle meget
lange Strög af Farvand, som nu befindes at være ud-
mærket tjenlige til Dampskibe. Fra Eidsvolds-bakken
til Lillehammer er saaledes 14 Mil af seilbart Farvand.
Ovenfor og nedenfor ere strax höie Fosser.
En anden Synderlighed ved en Mængde af Skandi-
naviens Floder er, at de kunne flyde i Snese af Mile
gjennem en Dal saa ensformig i Bredde og uforgrenet
som en Fjeld-sprække. De have altsaa ingen betyde-
lige Bifloder eller Tverdale. De forbinde ikke Land-
114
READER.
skaberne til Siden af sig, men kun langs efter sit Löb.
Mærkeligst udpræget er denne besynderlige Karakter
i den norske Numedals - Laagen og i den Række af
Elve, som jevnsides strömme igjennem de svenske Lap-
marker til den botniske Vik.
28. EN REISE TVERSOVER NORGE.
(A Trip across Norway).
Reisen gik
Det var Midtsommer, da jeg besluttede at ledsage en
Ven tversover Höifjeldet fra Christiania paa Öst - kysten
til Eidfjord paa Vest-kysten af Norge.
först til Kongsberg, hvor vi vilde bese Sölv-gruberne.
Ankomne did begave vi os til Stollen og gjennem den
ned i Gruben, omtrent 2000 Fod dyb. En Fakkel-
bærer ledsagede os og viste os under Nedstigningen store
Sölv - klumper siddende i Berget. Efter en Times Ned-
stigning naaede vi Bunden, hvor Grube-arbeiderne
vare i fuld Virksomhed. Vi betragtede dem en Stund
og begyndte saa Opstigningen. Efterat være komne
ud i Dags-lyset igjen, besögte vi de med Gruben for-
bundne Pukværker, og vendte saa tilbage til Kongs-
berg, for der at bese Smeltehytten, Mynten og Gevær-
fabrikken.
Fra Kongsberg droge vi mod Nord op gjennem Nu-
medal. Efter 2 Dages Reise naaede vi Dalens nord-
ligste Gaard, kaldet Norstebö. Her hyrede vi en Mand
med to Heste til at före os over Höifjeldet, og saa be-
gyndte Opstigningen. Veien slyngede sig i Zigzag
langs Bjergets Side og förte os stadigen opad i hele otte
A TRIP ACROSS NORWAY.
115.
Timer, indtil vi endelig naaede en Sæter, nær Plateauet.
Til denne Sæter kom vi ved Sol-nedgang og hvilede
der til næste Dags Morgen.
-
Næste Dag stod vi tidlig op, da vi havde 6 norske
Mile at fare tversover Fjeldet, inden vi naaede nogen
Menneske - bolig. Vi iförte os vore Regn-kapper for
at holde den gjennemtrængende Vind ude, stege saa
til Hest og vare snart paa Fjeld - vidden. Hvilket
Syn, storartet og trist! Det gule Rensdyr-mos mödte
Öiet overalt. Hist og her laa endnu Sne, uagtet det
var i Juli Maaned. Fjeld-vidden var overströet med
större og mindre Sten-brokker, hvilke tjene som Vei-
visere i denne Bjerg-örken. Thi paa de större af dem,
langs med Vei-linien, have de Reisende opstablet min-
dre Stene, saa det hele danner etslags Pyramide, og idet
man passerer en af disse, faaer man Öie paa den næste.
Disse Pyramider ere de eneste Spor af Mennesker i
denne Örken, og der er en vis Tröst i dem, idet de for-
sikkre Vandreren om, at han er paa ret Vei. Flere
Gange passerede vi smaa Sten-hytter, opstablede til Be-
skyttelse for dem, der overfaldes af Uveir paa Fjeldet,
eller ere ude paa Rensdyr-jagt. I Nærheden af disse
Hytter saa vi oftere Rensdyr-horn, men vi mödte ikke
et Menneske den hele Dag. Kort efter Middag under-
rettede vor Veiviser os om, at nu begyndte Vandene at
löbe med os, det er: mod Vest, thi hidindtil havde de lö-
bet imod os, det er: mod Öst. Vi havde altsaa nu naaet.
den höieste Del af Fjeld-vidden. Nær os laa en Jökul,
kaldet Halling-Jökulen. Viskyndte os videre for at naa
vort Bestemmelses-sted, en Sæter kaldet Nybö, der
laa lige ved den övre Kant af Fjeldets vestre Side.
116
READER.
Sent om Aftenen kom vi did og hvilede der Natten
over. Tidlig næste Dags Morgen begyndte vi Vandrin-
gen igjen for at naa den överste Bergenhusiske Gaard,
kaldet Maursæt. Her tog vi Afsked med vor Veiviser
fra Norstebö og hyrede en anden. Fra Maursæt gik det
nu bestandig nedad langs en Elv, kaldet Björei, indtil
vi naaede Gaarden Höl. Her fik vi en Mand til at
vise os det berömte Vandfald, Vöringfossen. At dette
Vandfald er berömt ogsaa udenfor Norge, kunde vi
slutte ved at gjennemblade "de Reisendes Bog" paa
Gaarden Höl. I den Bog anmodes nemlig alle de Rei-
sende, der komme for at se Fossen, om at antegne deres
Navne; blandt de antegnede Navne fandt vi ogsaa Lord
og Lady Palmerstons og Navnene paa mangfoldige an-
dre engelske Lorder og Ladier, som i deres Lyst - jagter
havde seilet over Nordsöen og op Hardanger-fjorden
saa langt, at de efter Land-stigningen kun havde en
norsk Mils Vei til Fossen. Vor Veiviser fra Höl förte
os da til Vöringfossen. Endelig gabede den store Klöft
os imöde. Nogle Skridt mere, og vi stode paa Kanten.
Klippen, hvorpaa vi stode, laa 1200 Fod over Dybet,
og ligeoverfor os paa den anden Side af Klöften hævede
Klippe væggen sig endnu 400 Fod höiere. Fra Top-
pen af denne faldt en lodret Vand-stribe ned til Bun-
den af Klöften. Til Höire af os kom Elven Björei fly-
dende ned fra Höifjeldet, indtil den naaede Klöftens
övre Kant (omtrent 300 Fod under vort Stade), hvor-
fra den i en samlet Vand-masse styrter ned og danner
et Vandfald, 900 Fod höit. Medens vi betragtede
dette, fortalte vor Veiviser os, at man kunde nærme sig
Fossen nedenfra, ved at trænge ind fra Mundingen af
Klöften langs den ene Fjeld-væg.
THE MIDNIGHT SUN.
117
Efter at have seet os mæt paa Fossen, fortsatte vi
vor Nedstigning til Eidfjord. Vi kom til en Precipice,
fra hvilken etslags Vindeltrappe af opstablede Stene
förte os ned i Maabö- Dalen. Det tog os næsten en
Time at komme ned ad Trappen, der tæller omtrent
1500 Trin. Efter at være komne ud fra den trange
Maabö- Dal, stode vi igjen paa en Bjerg-skrænt, hvor-
fra vi skuede ned i Eidfjord - Dalen. Nedkomne i denne
Dal havde vi omtrent norsk Mil til Kysten, som vi
naaede ved Sol-nedgang. Saaledes havde vi i Löbet
af syv Dage reist tversover Norge.
29. MIDNAT - SOLEN.
(The Midnight Sun).
Klokken var nu elleve om Aftenen, og Sværholt-klub-
ben glödede med ildagtig Glands, da vi seilede den forbi.
I Nat-solen glimtede Sværmene af tilbagevendende
Fugle ligesom Dynger af Böge - blade i October. Langt
mod Nord laa Solen i en Seng af safrangult Lys over
Nord-ishavets klare Horizont. Nogle faa Striber af
blændende orangegule Skyer svævede ovenover den, og
höiere op i Luften, hvor den safrangule Farve gjennem
en fin Rosen-colör flöd over i det Blaa, hang lette
Dunst-krandse, penslede med en perleglindsende Til-
strömning af Lyserödt og Graagult. Havet var som en
lys, skiferfarvet Væv, isprængt med safrangule og or-
angefarvede Traade, som en Fölge af de mangfoldigt
skiftende og blinkende Vand- krusninger. Luften var
fyldt og gjennemtrængt med den milde, hemmeligheds-
fulde Glöd, og endog selve Syd-himlens Azurblaa syn-
118
READER.
De
tes her at skinne gjennem et Net af gyldent Flor.
fremspringende Dele af denne dybt indskaarne Kyst
Forbjergene ved Laxe- og Porsanger - Fjordene samt
paa Mageröen-laa omkring os i forskjellig Afstand,
men alle med deres Forhoveder berörte af en overna-
turlig Straale - glands. Fjernt mod Nord-öst var Nord-
kyn, det nordligste Punkt af Europas Fastland, glim-
tende mat og rosenfarvet i de fulde Sol-straaler; og just
som vor Vagt-mand ombord gav Tegn for Midnat, viste
Nordkap sig mod Vest som en lang Linie af en purpur-
farvet Skrænt, der fremböd mod Polarhavet en lodret
Front af 900 Fods Höide. Midt imellem disse to præg-
tige Forbjerge stod Midnat-Solen, skinnende paa os
med dæmpet Ild-glands og med den glimrende Farve,
som er egen for en Tid, for hvilken vi intet Navn have—
da den hverken er Sol-nedgang eller Sol-opgang, men
den blandede Skjönhed af begge og paa samme Tid
skinnende med en saadan Hede og Glands som Middags-
Solen paa Öerne i det stille Ocean.
Dette var Midnat-Solen, saaledes som jeg havde
drömt den, saaledes som jeg havde haabet at se den.
Inden femten Minuter efter Midnat var Solens Stig-
ning mærkbar, og i mindre end en halv Time var Him-
melens hele Tone forandret, idet den gule Farve gik
over i Orange, og det Safrangule flöd over i Morgen-
gryets blege Carmoisinröde. Dog var det hverken de
samme Farver eller den samine Art af Lys, som vi hav-
de havt en halv Time för Midnat. Forskjellen var saa
ringe, at den neppe lader sig beskrive; men det var For-
skjellen mellem Aften og Morgen. Den svageste Over-
gang fra en fremherskende Farve til en anden havde
HERDS OF REINDEER IN FINMARKEN.
119
forandret Himmelens og Jordens hele Udtryk, og det
saa umærkeligt og miraculöst, at en ny Dag allerede var
traadt frem for vor Bevidsthed. Vor Beskuelse af Svær-
holts vilde Klipper for neppe to Timer siden tilhörte
Gaarsdagen, skjöndt vi den hele Mellemtid havde staa-
et paa Dækket i fuldt Sol-skin. Havde da Fornem-
melsen af en Nat sluppet gjennem vor Hjerne i et Öie-
blik? Eller var den gamle Rutine af Bevidsthed saa
fast stereotyperet i vor Natur, at Synet af en Morgen
var for den Bevis nok paa, at der maatte have været en
Nat i Forveien. Lad dem, som kunne det, forklare
Phenomenet, men jeg fandt mine physiske Fornem-
melser aldeles i Strid med de Sindets Forestillinger,
hvormed de skulde harmonere. Öiet saa kun een uen-
delig Dag; men Sindet mærkede de 24 Timer paa sin
Kalender, ligesom för.
30. REN - HJORDER I FINMARKEN.
(Herds of Reindeer in Finmarken).
Sidst i Februar 1828 reiste jeg til Per Banner, Öst-
og Vest - Finmarkens rigeste Fjeld-fin. Hans Telt var
lidet og laset og bar Spor af Mangel og Fattigdom; kun
de mange Hunde og en Mangfoldighed af Ren vidnede
om den rige og mægtige Finne - magnat. Konen var
fraværende i et andet Telt; da Per Banner maatte dele
sin store Hjord i flere mindre, maatte han ogsaa have
flere Telte.
Löverdag Morgen den 1ste Marts kom hans Kone og
tvende Sönner og med dem en 3500 Ren. Man tænke
sig dette Antal Dyr. Hvilken Bevægelse, hvilket Liv
120
READER.
fjern og nær! Eftersom Renene, drevne frem af Hyr-
derne og Hundene, nærme sig, sees tydeligere og tyde-
ligere det indre bevægede Liv, forskjelligt fra det Heles
fremadskridende Bevægelse, som er jevn og ensformig.
Flere hundrede sees paa engang at sætte afsted i Galop,
for strax igjen at standses. Nogle löfte deres hornede
Hoveder og se sig om, andre böie deres Hoveder under
Gangen for at æde Sne eller Mose, andre lægge sig end-
og ned for i næste Öieblik at jages op igjen. Flere
hundrede vandre ganske roligt, men ogsaa disse Hobe
oplöse sig og adspredes; Hyrdernes Raaben og Hunde-
ncs Gjöen bliver efterhaanden mere og mere hörbar.
Saaledes nærmer sig Hjorden langsomt og af en impo-
nerende Karakter. Rundt omkring paa Udkanterne
streife altid dels enkelte Ren, dels större og mindre
Flokke i modvillig Overgivenhed, men drevne tilbage
af Hundene styrte de sig ind i Hoved - colonnen og ud-
brede der for nogle Öieblikke Forvirring. Naar disse
Tusinder da omsider have leiret sig og ere komne til
Rolighed omkring Teltet, dels staaende, dels liggende,
saa hersker der dog uafbrudt en livlig Bevægelse; thi
Renen kan vel være stille, naar den ligger, men ikke
naar den staar.
Inde iblandt Dyrene gik Per Banners tvende Sönner
med Ren-slyngerne, fulgte af Söstrene, som havde
Tömmer i Hænderne. Iblandt den vrimlende Mangfol-
dighed af saa mange hundrede Ren, skjelner en Fjeld-
fin allerede i betydelig Afstand, med sit skarpe og öve-
de Öie, det ene Dyr fra det andet, og finder snart det,
som han vil fange. Ikke mindre Færdighed besidder
hans Haand, som paa en Afstand af 15-20 Skridt, ja
HERDS OF REINDEER IN FINMARKEN.
121
længere, forstaar at udkaste Slyngen og fange det Dyr,
han vil have. Naar han udkaster Slyngen, er han tæt
omringet af Dyrene, over hvilke Slyngen nu farer hen.
Idet det trufne Dyr föler sit Hoved berört af Noget, löf-
ter det Hovedet forskrækket i Veiret og sætter afsted,
hvorved det trækker Slyngen fastere til. Er det en tam
og rolig Ren, saa gjör den, rammet af Slyngen, ingen
videre betydelige Spring, men lader sig snart helt taal-
modig lægge en Tömme om Hovedet, hvorefter Slyn-
gen tages af den, og den bindes nu til et Træ eller til
hvilkensomhelst Gjenstand. Men stundom rammer
Slyngen et utæmt Dyr, og da opstaar ofte megen Ugreie.
Naar nemlig Slyngen farer hen over Dyrene, löfte de,
forskrækkede ved Finnens Arm-bevægelser, Hovederne
hastigt i Veiret, og opfange derved med Hornene den
udkastede Slynge; hænder dette et utæmt Dyr, saa sæt-
ter det öieblikkeligen afsted i vild Heftighed. Fjeld-
finnen veed, hvad der nu vil ske, og holder derfor af al
Magt fast i Slyngen. Uventet og öieblikkeligen holdt
tilbage ved Hornene, styrter Dyret om i Sneen; dets
voldsomme Ryk kaster som oftest ogsaa Finnen til Jor-
den, uden at han dog derved slipper Slyngen. Hurtig
som Lynet er Renen igjen paa Benene, steiler höit i
Veiret og galoperer i vildt Raseri frem og tilbage, og
da Slyngen derved snart kommer om Forbenene og
snart om Bagbenene, saa gjör Dyret de morsomste Ca-
prioler og Luft-spring for at faae Benene fri. Öiet kan
neppe fölge Hurtigheden af dets Bevægelser. Ligesaa
gjerne som Dyret vil lös, ligesaa gjerne vil Finnen blive
det kvit, naar han kun kunde faae löst Slyngen, men som
Dyret ved sine vilde, ubændige Spring stedse mere og
6
122
READER.
mere indvikler sig i. Det trækker Finnen afsted med
sig lange Stykker. Under denne Kamp er Alt sprunget
forskrækket tilside. Ved efterhaanden at vikle Slyn-
gen mere og mere om Armen, kommer Finnen stedse
Dyret nærmere og nærmere ind paa Livet. Opbragt
herover steiler det og söger med Forbenene, der gaa
som Tromme-stikker, at kjöle sin Harme og slaa Fin-
nen til Jorden. Saa stille og ubemærket som muligt
har imidlertid en anden Fin nærmet sig, men nu bliver
Dyret ogsaa ham vaer, og fordobler nu sin Heftighed.
Omsider lykkes det den sidst ankomne Fin fra Siden af
at komme Renen ind paa Livet, og rask og behændig
favner han det. Med Bagbenene söger Renen at spar-
ke begge sine Modstandere fra sig men forgjæves.
Pludseligen bliver Dyret ganske stille og rörer sig ikke,
men staar med ludet Hoved, medens Öinene lure og
löbe om i Hovedet til alle Sider. Paa engang hæver
de! Hovedet, stanger, steiler og slaar med Forbenene,
styrter overende og tager begge Finnerne med sig i
Faldet, og alle tre ligge nu i Sneen og kjæmpe og kom-
me atter op igjen. Omsider have Finnerne faaet Slyn-
gen af Dyret, og i vild Galop farer det nu afsted henover
Sneen, thi det tror sig ikke sikker, förend det har trængt
sig dybt ind i den tætteste Hob af de andre Dyr, udbre-
dende her en öieblikkelig Skræk, Forvirring og Flugt,
hvori de dog blive hindrede af Hundene, og slutte sig
derfor endnu tættere sammen.
ASCENSION OF THE HORSEMAN MOUNTAIN.
123
31. BESTIGELSE AF HESTMAND- FJELDET.
(Ascension of the Horseman Mountain).
Polarkredsen overkjærer den sælsomt dannede Hest-
mand-Ö, en Klippe, der rager op til 2000 Fod ligefra
Hav-speilet. Naar inan vestenfra i nogen Afstand be-
tragter denne Fjeld-kolos, da viser den et Udseende
af en i en Kappe indhyllet Rytter, der sidder paa en
Heste-ryg; deraf dens Navn ; og naar nu Hav-skodden,
som ofte hænder, hvirvler sig rundt, samler og atter
spreder sig om Fjeldet, da synes det for en ikke altfor
træg Indbildnings-kraft, som om Rytter-kappen flag-
rede i Vinden. Denne prægtige Klippe sees i mange
Miles Afstand baade nordfra og sydfra.
Vi kastede Anker udenfor Öen, og tilligemed Peter
og Arendt, den förste bevæbnet med sin Baads-hage,
gik jeg iland for paa Gaarden under Fjeldet at erholde
en Veiviser. Beboerne fraraadede os ganske at bestige
Klippen; "thi vistnok kommer man et Stykke op uden
synderlig Anstrengelse, men den överste Tind er endnu
ikke betraadt af nogen menneskelig Fod."
Peter lyttede til med spændt Opmærksomhed og sag-
de blot: "Er den saa reint fæl da?"
Jeg besluttede alligevel, siden vi nu engang vare paa
Öen, at bestige Fjeldet saa höit, som det var muligt.
I Begyndelsen gik det opad en ganske mild Helding,
men som stedse blev steilere og steilere, indtil en skarp
Klippe-rand, lig Möningen af et Tag, afskar Skraanin-
gen. Idet jeg vilde træde op paa denne Eg, raabte
Veiviseren, som gik bagefter mig: "Pas Jer, Lieute-
nant!"
124
READER.
Og han havde Grund til Udraabet, thi neppe var min
Fod kommen op, för jeg uvilkaarlig drog den tilbage
med Forbauselse, jeg kan tilföie med Gysen og Gru.
Denne skarpe Eg var vel maaske et Hundrede Fod i
Længden, men neppe fem Fod i Bredden, og fra dens
modsatte Rand styrtede Klippen sig i en eneste 1800
Fod höi Afsats lodret ned i Havet. To Skridt videre,
og det havde baaret lige ned i Afgrunden. En fryg-
teligere Fjeld - afstyrtning har jeg aldrig seet.
Men fem Fod er ogsaa en Störrelse, og da vi nu hav-
de gjort os fortrolige med Situationen, traadte vi alle
ved siden af hverandre op paa Eggen, og betragtede de
storartede Omgivelser rundt om os.
Der langt ude i Havet mod Vest hævede den ubesti-
gelige Klippe, Trænstaven, sig höit op i Luften; mod
Nord det skarpe Forbjerg Kunna; i Öst paa Fastlandet
skinnede Norges störste Isbræ, Fonden, glimrende i Sol-
belysning, og mod Syd kunde Öiet endnu med Tydelig-
hed se "de syv Söstre" paa Alsten-Ö og skimte Ver-
dens-underet "Torghatten" i over 12 Miles Afstand.
Dog vare vi langtfra komne til Klippens Top. Strax
til Höire hævede der sig et nogle hundrede Fod höit og
ligesaa tykt Klippe-stykke, der dannede Öens höieste
Punkt, Hestens Hoved og Ören. Til alle Sider ludede
det ud over sin Fod.
"Deroppe har intet Menneske været," sagde Veivi-
seren.
"Men skulde der ikke paa den anden Side være en
Revne eller Klöft, hvor et Menneske kunde trænge sig
frem?"
Veiviseren rystede med Hovedet "Heste-hovedet
hænger udover paa alle Kanter."
ASCENSION OF THE HORSEMAN MOUNTAIN.
125
"Men hvor er Peter bleven af? Har Nogen af Eder
seet ham?"
"Nei, ikke paa en god Stund."
"Det dumdristige Menneske; han kan bringe en
Ulykke over sig. Kanske han allerede er styrtet ned
over Klippe - væggen.'
'Det er vel snart en halv Time, siden vi saa ham."
"Peter," raabte jeg, men fik intet Svar.
Nu gav hele mit Mandskab sig til at skraale af alle
Kræfter: "Peter, Hoi! Peter, Hoi!"
66
Haloi, haloi!" tonede det fra Toppen af den over-
hængende Klippe. Vi vendte Blikket didhen. Der
stod Peter i en höist malerisk Stilling, i den venstre
Haand holdt han Baads - hagen, og med den höire stöt-
tede han sig til en af de höie, spidse Klippe-blokke,
der danne Heste - hovedets Ören. Under ham gik Fjel-
det i overhængende Bue ned mod vort Standpunkt.
Veiviseren stirrede paa ham med aaben Mund og slog
Hænderne sammen i den höieste Forbauselse: "Nei, nu
har jeg aldrig Magen seet!"
"Men Peter, er Du rasende? Kom ned!"
"Ja det gaar nu ikke saa beint," skreg Peter fra Höi-
den, "op kom jeg, men hvordan jeg skal komme ned,
det skjönner jeg ikke saa ret; men jeg faaer pröve det;”
og dermed forsvandt han.
Inden et Kvarter var forlöbet, stod Peter hos os. Han
var kröben tilhöire langs Foden af Fjeld-afhænget, og
da han bemærkede nogle smaa Sprækker paa et Sted,
hvor Klippe-siden var mindre overhængende, havde
han ved Baads-hagens Hjelp entret sig op.
(Af “Billeder og Minder fra mit Kyst-maaler Liv.")
126
READER.
32. RENSDYR - JAGT PAA HÖIFJELDET.
(Reindeer Hunting on the High Mountain).
Over Fjeldet
Himlen var overskyet, Dagen sval.
svævede endnu Taagen; kun af og til bröd Solen svagt
igjennem og aabnede for os i usikkre, svævende Omrids
anelsesfulde Fjernsyn af den öde Fjeld-natur. Vi vare
snart udenfor Sæter-kredsen og inde i den Region, hvor
Sne-spurvenes monotone Kvidren i Luften blander sig
med Rypernes Karren mellem Dværg-birken, Enerbu-
sken og Vidjerne. Först efter flere Timers Vandring
begyndte en anden Region, nemlig Lavarternes. Ren-
mosen og flere andre Arter af denne nöisomme Plante-
familie bedækkede skraanende Flader og Höider, der
dannede en graagrön Forgrund, bag hvilken mörke,
triste Furer, dækkede med islandsk Mose, bredte sig ud
det öde Fjerne. Heiloens Flöiten blandede sig med
Vindens og Sne-bækkenes Sus og Brus. Men efter no-
gen Tid aftog og forsvandt ogsaa disse Spor af Plante-
væxt og Liv, og vi vare inde i Alpe-regionen, paa Höi-
den af Fjeld-plateauet. Her er det, at Renen i Som-
mer-tiden söger et sundt og luftigt Tilhold, et Fristed
for Ren-fluens Forfölgelser. Den rige Flora i Smaa-
dalene mellem disse Sten-hobe, Is-ranunkelen eller
Ren-blommen, der ofte lige ved Sne-fondernes Rand
voxer i den Jord, som dannes af de opsmuldrede Ste-
ne, yder, i Forening med Lavarterne paa Skraaninger-
ne, Dyret en krydret, duftende og rigelig Föde. Paa
langt Hold öiner det paa disse Heier sin Fiende, og
Vinden, som stedse stryger hen over dem, varsler det
REINDEER HUNTING.
127
oftest gjennem Luften om den Fare, der nærmer sig,
længe för dets skarpe Öie endnu kan opdage den.
Da vi vare komne ind paa Graahö, var det Middags-
tid. Solen havde forlængst spredt Taagerne, og en livlig
Söndenvind feiede den ene skyggende Sky - masse efter
den anden nordover. Her vendte vore Ledsagere det
Graa ud af sine röde Huer; thi i dette Strög skulde vi
vente at faae Dyr i Sigte. Medens vi forgjæves speidede
gjennem Kikkerten paa alle Höider og Skraaninger ind-
til et Par Miles Afstand, gik Thor stille foran med lu-
dende Hoved, stirrende ned mellem Stenene; tilsidst
lagde han sig helt ned.
"Her er Slag efter et Dyr," sagde han og viste et for
mit uövede Öie neppe synligt Indtryk af Klover. "Og
der staar en afbrudt Renblom - stilk; den er saa frisk, at
Saften tyter af den. Her har været en Flok paa Beite,
og det er ikke længe siden.
"Se Hunden," sagde Anders, som kom efter og förte
en spidssnudet, stærklemmet Gaards-hund med opret-
staaende Ören i Kobbel; "se, hvor den veirer mod Vin-
den; her har været Dyr, eller ogsaa ere de ikke langt
borte."
"Ja, Dyr er det, den veirer, og ikke Hare; den löfter
for meget paa Næsen til det," sagde Thor, idet han
klappede og opmuntre de Hunden, som slog med Halen
og med et eiendommeligt Udtryk af Velbehag i korte
Pust trak og udstödte Luften.
“Ja, ja, tag dem du, Bamse min! De ere ikke saa
nær endda; men det kan ikke vare længe, för vi faae se
dem. Nu kunde det være Tid til at none; vi have gaaet
langt idag, og det kan være ymse, om vi faae hvile saa
128
READER.
snart, naar vi faae se Renen. Her er Vand, og her er
Leiested godt nok," föiede han til, idet han uden at
vente paa Svar lagde Niste-skræppen og Bössen fra sig.
Anders bandt Hunden ved en Sten og lagde sig, saa
lang han var, paa alle Fire for at drikke af det kolde,
mellem Stenene silrende Sne-vand. Jeg kastede mig
ned paa Stenene, medens min britiske Ledsager, Sir
John, der fandt dette Ophold höist utidigt, protesterede
mod Mad, mod Hvile, mod Tobak og mod Alt, för han
havde seet" Reindeer." Först da han efter en kraftig
Forestilling af Thor var bleven vis paa, at Dyrene vare
flere engelske Mile fra os, og at der efter al Rimelighed
vilde hengaa flere Timer, inden vi kom i Nærheden af
dem, gav han sig tilfreds og tog tiltakke med den Niste,
Mari Laurgaard havde medgivet os, med et Bæger af
Jagt-flasken, med en Drik af Sne-vandet og med at
strække sine Leminer paa de haarde Stene.
Thor, som, lige siden vi kom ind paa Fjeldet, havde
været stille, ordknap, og med Opmærksomhed gjennem-
speidet alle Strög fjern og nær, var en anden Mand un-
der Hvilen. Han fortalte paa en höist anskuelig Maade
den ene Jagt-historie efter den anden, og viste os flere
indenfor vor Syns-vidde liggende Steder, som havde
været Skuepladsen for hans Bedrifter.
Sir John, som oftere havde tilbragt Jagt-tiden paa
en Slægtnings Godser i Skotland, gav ogsaa nogle Hi-
storier tilbedste.
Vederkvægede reiste vi os, ethvert Spor af Træthed
var forsvundet, og da vi atter skrede hen over Höislet-
ten, fölte vi ret Hvilens og den friske Fjeld-lufts styr-
kende Kraft i spændstige Muskler og lette Trin. Vi
REINDEER HUNTING.
129
havde neppe gaaet tusinde Skridt frem, för Thor stand-
sede. Stirrende ud i det Fjerne, skyggede han over
Öinene med Haanden, vendte sig, langede efter min
Kikkert og sagde:
"Det er ikke godt at se Graadyr mellem Graasten;
- der er en Flok; tre, fire, en glup Buk, og en til; syv,
otte, ti, tolv, tretten" tællede han.
"Er der tretten, maa en være feig," raabte Anders.
"Se lige over i den graa Sten-uren, som Skyen skyg-
ger over; der gaar ud ligesom en Tange af Sne," sag-
de Thor og anviste med Bössen den Retning, vi skulde
söge igjennem Kikkerten.
Afstanden var en tre Fjerding Vei. Efter Thors
Anvisning maatte vi gaa over en dyb Dal og nordenom
en Höide, hvor Flokken befandt sig, for at komme un-
der Vinden og möde dem under Sne-fonden. Jagt-
lysten sittrede i vore Lemmer; Længsel efter at komme
Dyr-flokken paa Skud bevingede vore Skridt og gjor-
de Vandringen let. Men da vi vaersomt smygende kom
frem ved Randen af Sne-fonden, saa vi kun Spor af, at
Flokken havde været paa dette Sted. "Det turde vel
hænde, at vi træffe dem endnu för
mente Thor.
Sol- nedgang,'
Vi vandrede hen over Fjeld-skraaninger og Sne-
fonder, ned ad den ene Ur og opad den anden. Vinden
havde lagt sig, og Solen kastede sit sidste gyldne Skjær
over Stene og Sne-fonder. Ved en af disse ser jeg, i
den klare Belysning strax ovenfor os, et Par Horn rage
op af en Fordybning.
"Læg Dere ned," hviskede Thor i samme Ŏieblik.
Paa Knæer og Hænder kravlede vi frem mellem Ste-
6*
130
READER.
nene, indtil vi oversaa den lille Fordybning, hvori Flok-
ken stod. Det var de samme tretten Dyr, vi havde
seet paa Bræen. Holdet var dröit men ingenlunde for
langt, og det havde sine Vanskeligheder at komme læn-
gere frem uden at blive seet. Jeg lagde for Öiet og
vilde trykke lös, men Sir John raabte med fuld Stemme:
“Skyd ikke, det er altfor langt!'
"Det er ikke for langt," hviskede Thor utaalmodig.
Han kastede Riflen til Kinden. Det smaldt, og den ene
Buk satte midt ud af Flokken med et uhyre Spring og
tumlede derpaa om paa Sneen. Den reiste sig atter op
paa Forbenene men styrtede strax ned med et dybt
Gisp. Vi ilede hen til Sne-fonden, hvor Hunden stod
og slikkede Blodet af det stolte Dyr. Thor endte dets
Döds -kamp ved at stöde det Kniven i Nakken, og da vi
havde betragtet det fra alle Kanter, gav han sig til at
flaa, en Forretning, der ved Anders's Bistand udförtes.
i kort Tid. Huden, Hornene og Laarene toge vi med ;
de övrige, mindre værdifulde Dele bleve gravede ned i
Uren for at afhentes næste Dag.
(Af "Höifjelds-billeder.")
33. NORSK FÆDRELANDS - SANG.
(A Norwegian Patriotic Song).
Hvor herligt er mit Födeland,
Det havomkrandste gamle Norge!
Sku disse stolte Klippe-borge,
Som evig trodse Tidens Tand,-
Urverdners gamle Bauta-stene,
Der gjennem Klodens Storme ene
A NORWEGIAN PATRIOTIC SONG.
131
Som Kjæmper end, i Brynjer blaa,
Med Sölver-hjelm om Issen staa!
Da Aukathor saa Norges Fjeld,
Sin Konge-stol han der opreiste ;
De Kjæmper, som mod Skyen kneiste,
De huede hans Helte-sjel.
Naar höit i Sky sin Vogn han kjörte,
Sin Hyldest han fra Klippen hörte ;
De Kjæmpe-stemmer hylded' Thor:
Da var der Helteold i Nord!
Jeg har de gamle Sagn saa kjær,
Naar Luren gjennem Dalen toner
Vemodigt mellem Birkens Kroner,
Da drömmer jeg om Blod paa Sværd.
Naar Fossen vildt fra Klippen skummer,
Sin monotone Bas den brummer,
Da tykkes mig, jeg hörer Klang
Af Vaaben-storm og Skjalde-sang.
I Fjeldets Sön endnu jeg ser
Et Skud af gamle Kjæmpe-stammen ;
I Öiet funkler Helte-flammen,
Som freidig kun ad Faren ler.
I Pigens Öine blaa jeg skuer
Uskyldighed og Sjofnas Luer,
Og Yduns evig-unge Vaar
Paa hendes Kinder farvet staar.
Ja! herligt er mit Födeland,
Det gamle, klippefaste Norge,
132
READER.
Med Sommer-dal og Vinter- borge,
Der evig trodse Tidens Tand.
Om Kloden rokkes end, dets Fjelde
Skal Stormen dog ei kunne fælde;
Som Bauta end de skulle staa,
Og vise, hvor vort Norge laa.
34. UDFARTEN.
(The Departure).
Det var en dæmrende Sommer - nat,
Et Skib laa tæt under Ö,
Hvor dunkle Lunde og hængende Krat
Sig speiled' i klaren Sö.
Alt gik en forfriskende Morgen-luft
Igjennem den stille Nat,
Og Söens Aande og Græssets Duft
Södt havde sig sammensat.
Det dunkle Skib endnu roligt laa,
Dets Master mod Himlen stod,
Dog havde det alt beredt sig paa
At sprede sin Vinge god.
Thi naar Dagens förste Gylden-bud
Sit Skjær over Aasen gav,
Da skulde det stævne af Fjorden ud
Mod det vilde, fremmede Hav.
Og se! Paa Dækket, forventningsfuld
Min unge Hustru sad;
STRANDING ON THE COAST OF JUTLAND. 133
Hun var saa fager, hun var saa huld
Som den rödmende Roses Blad.
Hun havde sin Haand i min ömt lagt,
Mens ud i det fjerne hun saa—
Hendes Dröm var nu til Gjerning bragt:
Vi skulde tilsammen gaa
Langt over Hav til fremmede Kyst,
Til Sydens deilige Land,
Vi skulde vandre i Ungdoms-lyst
Ved Arnos, ved Tibrens Strand.
For hende laa Livet saa morgenklart,
Saa daglangt, saa skjönhedsrigt-
Hun svævede ud paa den herlige Fart
Som Dronningen i et Digt.
Gud være lovet, hun da ei saa*
Ret dybt i Fremtiden ind:
Ei længe derefter hun stille laa
Under Muld med hviden Kind.
35. EN STRANDING PAA VESTKYSTEN AF JYLLAND.
(A Stranding on the Western Coast of Jutland).
Blæsten var stegen til Storm. Havet brölte i sin
grummeste Vrede. Sandet fra Klit-bjergene pidskede
os i Ansigtet, og Skum flöi som Sne - flager hen over vore
Hoveder. Med vidtopspilede Öine foer jeg ud paa Hav-
klinten, der syntes at ryste under mine Födder. De
134
READER.
•
mörke Vande vare forvandlede til Fraade en Stöv-
regn af Skum fordunklede Udsigten, og Bölgernes Tor-
den dövede mine Örer. "Hvor?" raabte jeg til min
Side - mand. Han udstrakte Armen; nu saa jeg det
"Kan
ulykkelige Skib, neppe et Kugle - skud borte.
han ikke endnu bjerge sig?" spurgte jeg. "Ikke om
han saa var den eneste Seiler paa Havet," löd Svaret,
"han kan ikke længer klare sig af Landet-han skal
strande."
Ravende, tumlende kom Skibet nærmere. "Nu!"
skreg Alle paa engang, "nu er han ved den förste
Revle." "Han stöder!" raabte En. "Nei!" raabte
en Anden; "der kommer en Sö, den skal hjelpe ham."
Den kom-Skibet hævedes af den vældige Bölge -
dalede "han er over" löd det; der faldt en Sten fra
mit Hjerte; men jeg kjendte ikke den jydske Kyst. Faa
Secunder efter hed det: "Der staar han!" Det var
paa den mellemste Revle. Mig forekom det, som om
han endnu seilede; men det var kun Skibets Slingring
og Huggen paa Grunden. Blot et Bösse-skud fra Land
standsede det; jeg haabede derfor, at Folkene skulde
bjerges. De firede ogsaa en Baad ned, to Mænd sprang
efter; da kom en Styrtesö og rev den med sig. I Stum-
per og Stykker kastedes den ind til Bredden; men Fol-
kene kom aldrig tilsyne. Besætningens Skrig, da den
forsvandt, trængte igjennem Stormens Hvinen og Bræn-
dingens Torden.
Nu kom derudefra indvæltende en Række af Bölger,
höiere, sværere end nogen tilforn—ni, sige Kystbebo-
erne, fölge efter hverandre, den sidste den störste af
dem alle. Da den förste ramte Skibet, gav dette et
STRANDING ON THE COAST OF JUTLAND. 135
Ryk til Siden—et Skrig, stærkere, vildere end det förste,
löd fra det ængstede Mandskab. Den næste Bölge drei-
ede Skibet endnu mere og overskyllede det forreste
halve Dæk. Matroserne klattrede op i Vanterne og
surrede sig fast. Ved enhver nu paafölgende Sö-styrt-
ning svaiede Skibet mere og mere, indtil det omsider
vendte hele Siden mod Landet. Tougværket lösreves
og slyngedes hid og did; Masterne dinglede.
Efter dette heftige Pust blev et Ophold, i hvilket
Havet syntes at ville samle Kræfter til et nyt og vold-
sommere Anfald. De ængstede Sö-mænd udstrakte
deres Hænder, snart mod den mörke Himmel, snart mod
Landet det Land, der var dem saa nær, og som de
dog aldrig levende skulde naa. Deres Skrig vare som
Kniv stik i mit unge Bryst. Men der var ingen Mulig-
hed i at komme dem tilhjelp; og forgjeves raabte Hav-
boerne, at de skulde fæste Toug om Fade eller Tönder
og kaste dem overbord. De hörte det ikke, eller de
forstode det ikke.
Da viste sig et nyt og rörende Syn. En Mand sprang
ud af Ruffet, en Kvinde efter ham. Han kastede sine
Öine til Havet, til Landet, og derpaa omfavnede de
hinanden. Det maa sikkert have været Captainen og
hans Kone. Pludselig reve de sig lös, foer ind i Ruffet
og kom strax tilbage med en stor Pakke mellem sig;
ved et Toug firede de den ned i Vandet. Derpaa knæle-
de begge og udstrakte sine Arme bedende imod os. Pak-
ken holdt sig godt ovenpaa, skjöndt tumlet af Brændin-
gen op og ned. Snart kastedes den helt paa Land; en
Mand greb den, bar den höiere op og löste Touget.
Nu först sprang hine to op og udstödte et Skrig, der
136
READER.
klang som Glæde. Hurtig bandt han hende med sin
Ende af Touget fast til et Bræt-for silde! En ny
Bölge-gang naaede Vraget. Den förste væltede sig
brölende og fraadende helt hen over det.
Den ene
Mast gik overbord med alle dem, der hang i dens Toug-
værk; Captainen og hans Kone vare forsvundne. Paa
Landet haledes af alle Kræfter i Touget-hun blev
dragen op, men med knust Hoved. De fölgende Bölger
omstyrtede ogsaa den anden Mast; Skroget krængede
sig om paa Siden. Den sidste Bölge steg som et Fjeld
op af Afgrunden. Den Gamle, som stod hos mig, raab-
te, "Taaler han den, taaler han mere." Neppe vare
disse Ord udtalte, för Bölgen sköd sin brede Ryg end
höiere op, krummede den og styrtede som en Lavine
ned paa Vraget og med en Bragen, som overdövede
Storm og Brænding-det var knust! dets söndersplit-
tede Stumper dandsede og dreiede sig i det kogende
Skum.
Captainens Lig fandtes aldrig. Ligesaa lidet stod
det siden til at udfinde enten hans eller Skibets Navn
og Hjemstavn.
Some of the longer selections in the Reader I have contracted, in order
to diminish the size of the book.
VOCABULARY.
The words, which are alike in both languages and of
the same meaning, are not inserted here.
To the Infinitive of the irregular verbs or verbs of
the strong conjugation is added in parentheses the past
tense and sometimes also the past participle, whenever
the vowel is changed in either one or both of these
tenses.
EXPLANATION OF THE ABBREVIATIONS USED IN THE
VOCABULARY.
adj. adjective.
adv. adverb.
comp. comparative.
conj. conjunction.
N. T. nautical term.
pl. plural.
prep. preposition.
pron. pronoun.
rel. relative.
superl.superlative.
vulg. vulgarism.
138
All
Aab
VOCABULARY.
A
aabne, to open.
Aand, spirit, ghost; aande,
to breathe; aandelig, spir-
itual, intellectual; Aands-
livlighed, vivacity of spirit.
Aar, year; Aarhundrede,
century; Aaring Aar.
Aas, ridge.
Aasyn, countenance.
Abild-træ, apple-tree.
Adel, nobility: Adel-stand,
rank of nobility.
Adgang, admission.
adlyde, (adlöd), to obey.
adskille, to separate.
adskillige, divers.
adsprede, to disperse.
af, of.
Afbildning, picture.
afbryde, (afbröd, afbrudt),
to break off, interrupt.
afgjörende, decisive.
Afgrund, abyss.
afhente, to fetch, send for.
afholdt elsket, beloved.
Aflöb, outlet.
aflösefölge efter, to suc-
ceed.
Afmagt, debility.
Afreise, departure.
Afsats, terrace.
Afsked, dismission, resig-
nation, leave; tage Afsked
med, to part with.
afskjære, (afskar, afskaa-
ren), to cut off.
afsondre, to separate.
afstaa, (afstod), to cede;
Afstaaelse, cession.
Afstand, distance.
afsted, away, off, on.
aftage, (aftog), to decline,
decrease.
Aften, evening.
afvige, (afveg), to diverge.
Agt, attention, heed; 2, in-
tention; agte, to attend,
regard; 2, to intend; 3,
to respect, esteem.
ak, alas, alack.
al, all.
aldeles, totally, utterly.
Alder, age; Alderdom, old
age; aldrende, elderly.
aldrig, never.
allerede, already.
allerstörst, the very great-
est.
alligevel, for all that, not-
withstanding, however.
Alm
139
VOCABULARY.
Arv
almindelig, general, com- Anliggende, affair.
mon, universal.
Almues - mand, common
people, plebeian.
alskens, all kinds.
Alter, altar; A-bord, a-ta-
ble; A-tavle, a-piece.
altidens
always.
altfor, too.
altid, at all times,
altsaa, consequently.
alvorlig, grave, earnest, de-
mure.
anbetro, to trust.
something else.
Anlæg, disposition.
anlægge, (anlagde), lay out,
to found.
anmode, to request.
anrette, to arrange; anrette
Nederlag, to make slaugh-
ter.
anse, (ansaa), to look upon;
2, to esteem, regard; An-
seelse, distinction; anselig,
distinguished
anden, andre, other; andet, Anstrengelse, exertion.
anderledes, otherwise.
anelsesfuld, full of forebod-
ings.
anerkjende, to recognize.
Anförsel, command.
angaaende, with reference
to.
Angers-taare, tear of re-
pentance.
angribe, (angreb), to at-
tack.
Anker, anchor.
ankomme, to arrive; An-
komst, arrival.
Anledning, chance, occa-
sion.
Ansigt, face.
anskuelig, intuitive.
anstödelig, offensive.
antage, (antog), to believe,
Ansættelse, appointment.
accept, assume.
Antal, number.
antegne, to sign.
anvende, to use.
anvise, to assign, indicate;
Anvisning, direction.
Arbeide, work, labor, em-
ployment; Arbeider, la-
borer; Arbeidsomhed, in-
dustry.
arm, poor, miserable.
Art, kind.
arte sig, to thrive.
arve, to inherit.
140
Beg
Asa
VOCABULARY.
Asa-tro, faith in the 'Aser,'
the gods of the ancient
Norwegians.
at, that, to.
atter, again.
Attestats
theologisk Em-
beds-examen, graduation
in divinity.
Aukathor, Akathor
Thor,
one of the gods of the an-
cient Norwegians.
ave, to awe, to check.
B
Bas, bass.
Baun, baun, a heap of
wood, raised in the form
of a cone on the summits
of the mountains, and set
on fire to give notice of
invasion.
Bauta Bauta-sten, mon-
umental stone.
Beboelse, habitation, occu-
pation; Beboer, inhabi-
tant.
bede, (bad,) to pray, ask,
beg.
Baad, boat; Baads-hage, bedre, (comp. of god), bet-
boat-hook.
baade-og, both-and.
Baal, stake.
Baand, band, bond.
bag=bagefter, behind; Bag-
ben, hindleg; baglands,
backward.
Bamse, bruin.
Bane, career, path; 2,
Död, death.
11
bane, to level; bane Vei, to
make way.
bare=blot, only.
Barm, breast, bosom.
Barn, (pl. Börn), child;
Barns-ben, childhood.
ter; faae bedre=forbedre,
to improve.
Bedrift, achievement.
bedst, (superl. of god,) best.
bedække, to cover.
Befalings-mand, command-
er.
befatte sig med, be engaged
in.
befinde, (befandt, befun-
den,) to find; befinde sig,
to be.
Befolkning, population.
begave, to endow; Begavel-
se, endowment.
begeistret, enthusiastic.
Beg
141
VOCABULARY.
Bes
begge; both.
begive sig, (begav sig,) to
betake one's self; to pro-
ceed.
Begivenhed, occurrence.
begjære, to demand, desire.
begrave, (begrov,) to bury.
begribe, (begreb,) to com-
prehend.
begræde, to bewail.
begynde, to begin; Begyn-
delse, commencement, be-
ginning.
behage, to please.
beherske, to rule.
Beliggenhed, situation.
Belte, girdle.
Belysning, light, illumina-
tion.
Belæring, instruction.
Belönning, reward.
bemærke, to observe.
Ben, bone, leg.
benytte, to use.
beordre, to order.
berede, to prepare.
Beregning, computation.
Berg, rock; Berg-værk,
mine.
berige, to enrich.
Behold, safety; i Behold, bero paa, to depend upon.
safe.
Behov, need.
behændig, adroitly.
berömmelig, illustrious; Be-
römmelse, renown; be-
römt, renowned, celebra-
behöve, to need.
beint, (vulg.) = bent,
straight.
Beite, (vulg.) pasture.
bekjende, to confess.
bekjendt, known; Bekjendt-
skab, acquaintance.
beklippe, to clip; lade sig
beklippe, allow himself to
be clipped.
Bekrandsning, wreathing.
beleire, to besiege; Beleir-
ing, siege.
ted.
beröre, to touch.
beröve, to deprive of.
besidde, (besad,) to pos-
sess.
besjæle, to animate.
Beskaffenhed, quality, con-
dition, nature.
beskeden, modest.
beskjamme, to disgrace.
beskrive, (beskrev,) to de-
scribe; Beskrivelse, de-
scription.
142
Bir
Bes
VOCABULARY.
beskytte, to protect; Be-
skyttelse, shelter, protec-
tion; Beskytter, protector.
beslutte, to resolve.
besprænge, to sprinkle over.
bestaa, (bestod,) to stand;
2, endure; 3, continue;
bestaa af, consist in.
bestandig, constantly.
bestemme, to determine; Be-
stemmelsessted, destina-
tion.
bestige, (besteg,) to ascend.
Bestræbelse, effort.
besvare, to answer.
besynderlig, peculiar.
Besætning, crew.
besætte, (besatte,) to occu-
py.
Besög, visit; besöge, to vi-
sit.
betegnende, striking, signif-
icant.
Betingelse, condition.
betjene, to serve.
betragte, to consider, look
at; Betragtning, contem-
plation.
betro, to trust with.
betræde, (betraadte,) to set
foot on, to enter.
betyde, (betöd or betydede,)
to signify; betydelig, con-
siderable.
betænke, to consider; Be-
tænkning, hesitation.
beundre, to admire; Be-
undring, admiration.
bevare, to preserve.
bevinget, winged.
Bevis, proof; bevise, to
prove.
Bevidsthed, consciousness.
bevæbne, to arm.
bevæge, to move, agitate,
stir; Bevægelse, motion.
Beværtning, entertainment.
Bibliothek, library; Biblio-
thekar, librarian.
bibringe, (bibragte,) to give,
impart.
bide, (bed,) to bite.
bidrage, (bidrog,) to con-
tribute.
Bifald, approbation.
Biflod, tributary river.
Billede, picture, scenery;
Billed-hugger, sculptor;
Billed-skjærer, carver.
Bind, volume.
Birk, birch.
Bir
143
VOCABULARY.
Bra
Birkebeins-tog, expedition blive, (blev,) to become,
of the Birkebeins (a polit-
ical party in the civil
wars of Norway in the
12th century).
Bisp=Biskop, bishop.
Bistand, assistance.
bitterlig, bitterly.
Bjerg, mountain; B-dan-
nelse, formation of the
mountains; B-flade, m-
plateau; B-skrænt, brow
of a m.
bjerge, to save, help; bjer-
ge sig, to be helped.
Bjælke, beam.
blaa, blue; blaa-öiet. blue-
eyed.
Blad, leaf.
blande, to mix, blend.
blandt, among.
be; blivende, permanent.
blodig, bloody; Blod-mand,
bloody man.
Blomst, flower; blomstre,
to flourish.
blot, only.
blusse, to blush.
blænde, to dazzle.
Blæst, blast, wind.
bo, to live, reside, dwell;
Bolig, abode, dwelling;
Bosted, home.
Bod, (pl. Böder,) penalty.
Bog, book, boglig, literary;
B-handler, bookseller; B-
trykkeri, printing office.
Bonde, peasant, country-
Bord, table.
[man.
Borg, castle.
Borger, citizen; Borger-
blank, stately.
bleg, pale.
bleset, blazed, having a
white spot on the fore-
head.
Blik, glance, klart Blik,
clear insight.
Blikstille, dead calm.
Blindhed, blindness.
blinke, to twinkle.
krig, civil war; borgerlig,
civic, civil; de Borgerlige,
the burghers.
bort
borte, away.
bosætte sig, (bosatte sig,) to
settle.
Brag, din, roar, crash; bra-
ge, to boom, crackle.
brat, (adv.) immediately;
2, (adj.) steep.
144
Bög
Bre
VOCABULARY.
Bred, shore; B. af en Flod, Brænding, breakers.
bank.
bred, broad; Bredde,
breadth.
Brev, letter.
bringe, (bragte,) to bring;
bringe det vidt, to be pro-
ficient.
Bringe=Bryst, chest.
briste, (brast, brusten,) to
burst.
Broder, brother; B-sön,
nephew.
Brud, bride.
Brug, use; bruge, to use.
brumme, to growl.
Brus, roaring; bruse, to
rush.
bryde, (bröd, brudt,) to
break, rend; bryde ud=
udbryde, to exclaim.
Bryggekar, brewing vat.
bryne, to sharpen.
Brynje, coat of mail, cui-
rass; brynjeklædt, clothed
in a coat of mail.
Bryst, breast, chest.
Bræ=Snefond, snow drift.
brænde, to burn; brænde
En inde, to destroy one
by fire.
Brat, board.
Bröd, bread,
Bröde, guilt.
bröle, to bellow, groan.
Bud, message; 2, order,
command; Bud-stikke,
bod-stick, message-stick,
a hollow piece of wood, in
which written messages are con-
veyed from one locality to another
in the most sparsely settled por-
tions of the country.
Bue, arch, bow; Bue-skyt-
te, bow man.
bugtet, tortuous.
Bul, log.
Bund, ground, bottom.
By, city, town.
byde, (böd, buden,) to of
fer, bid; 2, to order, to
command; 3, to invite.
bygge. to build; bygge paa,
to base upon; Bygmester,
architect.
Bytte, booty, spoil, prey.
Bæger, cup.
Bælte:
Belte.
Bænk, bench.
bære, (bar, baaren,) to bear,
carry.
Böge-blad, beach-leaf.
Böi
145
VOCABULARY.
Der
böie, to bend; b. sig bag-
over, to swing backwards.
Bölge, billow; B-gang,
swell; B-slag, lashing of
the waves.
Bön, prayer.
bör, (burde,) ought.
Börne-kopper, small pox.
Bösse, gun; Bösse-skud,
gunshot.
C.
carmoisinröd, crimson.
Chef, chief.
Christendom, Christianity.
Collega, colleague.
conditionere hos, to serve.
D.
da, then, when.
Daab, baptism.
daarlig, foolish; daarligt,
poorly, badly, ill.
Dag, day; daglig, daily;
Dags-lys, daylight; Dag-
værk, daily occupation.
Dal— Dalföre, valley.
dale, to sink, go down.
Damp, mist, vapor, steam ;
Damp-skib, steamer.
Dannebrog=Danebrog, the
Danish flag; D-fane, the
D. standard.
danne, to shape, form; 2,
to educate; danne sig, (om
Stedforhold,) be shaped
by; Dannelse, education,
culture.
Dands, dance; dandse, to
dance.
Datiden, that age.
dedicere, to dedicate.
deilig, beautiful, charming.
Del, part; dele, to divide;
dels, partly; deltage (del-
tog), partake.
den, det, it.
dengang, at that time.
denne, dette, disse, this, this
one, these.
der, (pron.rel.) who, which,
that, those.
der, (adv.) there; derfor,
therefore; derhen, thith-
er; derhos, besides; der-
imod, on the contrary;
dernede, down there; der-
oppe, up there; derpaa,
thereon, then; derud, out
there; derudefra, thence;
derved, thereby; dervær-
ende, there being.
7
146
Dyg
Der
VOCABULARY.
Dere (vulg.)
—
Eder, (Ob- drikke, (drak, drukken,) to
jective of I,) you.
desuden, besides that,more-
over.
desværre, alas.
did, thither.
drink.
Dristighed, boldness.
drive, (drev,) to drive; 1,
drive Handel, to trade; 2,
drive iland, to drift ashore.
Dige-hus, house on the Dronning, queen.
dike.
Digt, poem; digte, to com-
pose; Digte-kunst, art of
poetry; Digter, poet; Dig-
terinde, poetess; Digtning,
poetical composition, poe-
try.
djærv, bold; Djærvhed,
boldness.
dobbelt, double.
dog, though, however.
Domkirke, cathedral.
drabelig, bold.
drukne, to drown.
dryppe, to drop, drip.
dræbe, to kill, slay.
dröi, considerable.
Dröm, dream.
due, be fit for.
Duft, fragrance; duftende,
fragrant.
Dug, dew.
dumdristig, fool-hardy.
dumpe, to dump.
dundre, to thunder.
dunkel, dim, dark.
Drage, dragon, a kind of Dunst, vapor; D-krands,
war ship.
drage, (drog,) to draw;
2, travel; drage til, emi-
grate to, go to; drage ud,
go abroad; drage frem,
draw forth, proceed; dra-
ge tilbage, retract; drage
ind i, march into.
dreie, to turn.
Dreng, boy.
wreath of vapor.
Dværg, dwarf; D-birk, d-
birch; D-hal, hall of
dwarfs; D-slægt, race of
dwarfs.
dyb, deep; Dyb, abyss.
Dyd, virtue; dydig, virtu-
ous.
dygtig, able; Dygtighed,
ability.
Dyn
147
VOCABULARY.
Ene
Dynge, drift, heap.
Dyr, animal.
dyrke, to cultivate.
Dyst, combat.
Dæk, deck.
dække, to cover.
Eg, edge.
egen, own, peculiar.
Egenskab, quality; i hvilken
E., as such.
Egn, region.
ei= ikke, not.
dæmpe, to subdue.
dæmrende, dawning.
dö, to die; död, dead; Död,
death; Döds-kamp, agony.
döie, to endure.
dölge, (dulgte,) to conceal.
Dön, rumbling, booming.
Dör, door.
dove, to deafen.
E.
Eder, (Objective of I,) you.
een, eet, one; med eet, all
at once.
efter, after, according to;
efterat, after.
Efterfölger, successor.
efterhaanden, gradually, by
and by.
Efterklang, resonance, re-
semblance.
Efterkommer, descendant,
pl. posterity.
Efterretning, news.
eftersom, as.
Eftertid, posterity.
eiendommelig,
character-
istic;
Eiendommelighed,
characteristic.
Eier, owner.
Elendighed, misery.
eller, or.
ellers, else.
elske, to love.
Elv, river; Elvefar, course
of the river.
Embede, office.
Emne, theme, substance.
end, than, 2, even, 3, still;
endnu, yet; endog, even;
endskjöndt,although; end-
da, even then.
endeel, some.
endelig, at last, at length.
ene, alone; eneste, only
one, only, single.
Enekonge, sole king.
eneraadende, uncontrolled.
Enerbusk, juniper.
Enevolds-magt-Enevolds-
vælde, absolute power.
148
Fas
Enf
VOCABULARY.
enfoldig, simple.
engang, once ; ikke engang,
not even.
Engel, angel.
Enhed, unity.
Enhver, every one.
Enke, widow.
enkelt, individual, single;
pl. enkelte, a few; Enkelt-
mand, individual.
ensformig, uniform.
enstemmig, unanimous.
enten eller, either
entre sig op, to climb up.
erfare, to learn, experience.
erholde erhverve, to ob-
tain, acquire.
or.
Erindring, memory, rem-
iniscence.
erkjende, to admit, ac-
knowledge.
erklære, to declare.
ernære, to support.
erobre, to conquer; Ero-
brer, conqueror.
etslags, kind of.
Eventyr, tale.
evig, eternal.
Evne, faculty, ability.
F.
faa, few.
faae, (fik,) to get, receive,
obtain.
Fad, cask, barrel.
Fader, father.
fage=feig.
fager, fair.
Fakkel-bærer,
bearer.
torchlight-
Fald, fall; falde, to fall,
drop, tumble; det falder
ham ind, he calls to mind.
Fane, standard.
fange, to capture; Fange,
prisoner.
Fantasi, fantasy, fancy, im-
agination.
fare, (foer,) to travel, go;
f-afsted=fare hen,to rush
away; f-omkring, to travel
around; f-op, to start up;
fare til Jorden, be carried
to the grave.
Fare, danger; farlig, dan-
gerous, perilous.
Fart, journey, 2, hurry,
speed.
Farvand, navigable water.
farve, to color; Farve, tint,
color.
Farvel, farewell.
fast, firm; Fastland, con-
tinent.
Fat
149
VOCABULARY.
Fol
Fattelse, comprehension.
fattig, poor, deficient; Fat-
tigdom, poverty.
Fjerding, quarter of a mile.
fjern, far, distant; Fjern-
syn, distant view.
favne, to embrace.
Fjord, fiord, bay.
feide
kjæmpe, to fight.
Aaa, to skin.
feie, to sweep.
Flaade, fleet.
soon to die.
feig, cowardly; 2, fated Flade, area, plain.
Feil, fault; tage F., to mis- Flamme, flame.
flagre, to flutter.
take.
Feldt-herre, general.
Ferksvand, lake.
flersidig, varied.
fleste, the most.
Fiende, enemy; fiendtlig,
hostile; Fiendtlighed, hos-
tility.
fin, fine, delicate.
finde, (fandt, funden,) to
find; f. sig i, to submit
to; f. Sted, take place.
fire ned, to lower.
Fisker, fisherman.
Fjed, step.
Fjeld, mountain; F-af-
hæng, m-projection; F-af-
styrtning, m-precipice; f
bygt, rocky; F-dal, m-val-
ley; F-klöft, m-crevice,
ravine; F-knat, rock; F-
mark, m-plateau; F-pynt,
m-point; F-sprække, m-
fissure; F-top, m-peak;
F-vidde. m-plateau.
Flid, diligence; flittig, dil-
igent.
Flod― Elv.
Flok, flock.
Flor, gauze.
Flugt, flight.
fly, to fly, flee.
flyde, (flöd,) to flow;
flyde over i, to melt into.
flygte=fly.
flyve, (flöi,) to fly.
Flöi, wing.
Flöiten, whistling.
Fod, foot.
Folgefond, a glacier near
the western coast of Nor-
way.
Folk, folk, people; Folke-
digtning, popular poetry;
F-fantasi, popular imag-
ination; F-ret, interna-
tional law.
150
For
For
VOCABULARY.
Foraar, spring.
Foragt, disdain, contempt,
despite.
foran, in front of.
forandre, to change.
for at, to; for sent for
silde, too late; for-Skyld,
for-sake.
forbande, to curse.
forbause, to astonish; For-
bauselse, astonishment.
forbedre, to amend, im-
prove.
Forben, fore-leg.
forbi, by, past; 2, at an
end.
forbinde, (forbandt, for-
bunden,) to connect, ally
with; Forbindelse, com-
munication, connection.
forbittret, enraged.
Forbjerg, cape.
fordunkle, to darken, to
obscure.
Fordybning, recess.
fordölge, (fordulgte,) to
conceal.
Foredrag, delivery.
forefalde, to take place.
forekomme, to appear.
forelsket, in love with, en-
amored of.
Forelesning, lecture.
forene, to unite, combine;
Forening, union; i For-
ening, in concert, jointly.
forestille for, to introduce
to.
Forestilling, perception, ex-
planation.
foretage, (foretog,) to un-
dertake.
forfatte, to compose, write;
Forfatter, author.
forblive, (forblev,) to re- forfriskende, refreshing.
main.
fordetmeste, mostly.
fordi, because.
fordoble, to double.
forfærdelig, terrific.
Forfölgelse, persecution.
forgjeves forgjæves, in
vain.
=
fordre, to demand; For- Forgjænger, predecessor.
dring, demand.
forglemme, to forget,
fordrive, (fordrev,) to ex-
Forgrund, foreground.
pel.
forgatte forglemme.
For
151
VOCABULARY.
For
forhindre, to prevent.
Forhold, 1, relation; 2,
proportion; 3, conduct;
forholdsvis, proportion-
ately.
Forhoved, forehead.
forjage, (forjog,) to expel.
forklare, to explain.
forklæde, to disguise.
forknyt, cowed.
forkynde, to proclaim, an-
nounce; Forkynder, pro-
fessor, proclaimer.
forlade, (forlod,) to leave,
desert; forlade sig paa, to
rely upon.
forlange, to demand.
Forlig, agreement, recon-
ciliation; forlige sig med,
be reconciled to.
forlængst, long ago.
Forlöb, lapse, expiration;
forlöbe, to elapse, expire.
forlöbe sig, to blunder.
formedelst, on account of.
formere sig, to multiply.
formodentlig, probably.
Fornemmelse, sense, sensa-
tion.
fornöiet, happy.
forplante, to propagate;
Forplantning, reproduc-
tion, propagation.
Forraad, store.
forrest, foremost.
Forretning, business.
Forræder, traitor.
forsamle, to gather; for-
samles, convene, meet to-
gether.
forsegle, to seal.
forsikkre, to assure.
Forskjel, difference; for-
skjellig, different.
forskrække, to frighten;
Forskrækkelse, fright.
forstaa, (forstod,) to un-
derstand.
forstærke, to strengthen,
reinforce.
forstöde, to cast off.
forsvare, to defend; For-
svars-midler, means of de-
fence.
forsvinde, (forsvandt, for-
svunden,) to disappear.
forsyne, to furnish, supply;
Forsyning, supply: for-
synlig, provident.
Forsög, attempt.
fortjene, to merit, deserve;
Fortjeneste, merit, profit.
152
Fre
For
VOCABULARY.
fortrolig, familiar.
fortsætte, (fortsatte,) to
continue; Fortsættelse,
continuation.
fortælle, (fortalte,) to tell;
Fortællemaade, manner of
telling.
forud, before, ahead.
foruden, besides, except.
forundre sig, to wonder;
det forundrer mig, it ap-
pears to me wonderful.
forvandle, to change.
Forveien, i F., previously,
in advance.
Forventning, expectation;
forventningsfuld, full of
expectation.
Forvikling, complication.
forvilde, to lead astray.
forvinde, (forvandt, for-
vunden,) to recover from.
Forvirring, confusion.
forvisse, to assure.
forvoven, audacious.
forældet, antiquated.
forære, to present with.
Fos, waterfall.
fra, from; 2, forward.
Fraade, froth, fraade, to
froth.
Frankrig, France.
fraraade, to dissuade.
fratage, (fratog,) to take
away.
fraværende, absent.
Fred, peace; frede, to pre-
serve; Fredsomhed, peace-
fulness.
freidig, undaunted.
frelse, to save; Frelse, res-
cue, salvation.
frem, forward, forth.
fremadskridende, advan-
cing.
Frembringelse, product.
frembrydende, emerging.
frembyde, (fremböd, frem-
buden,) to present.
fremdeles, furthermore.
fremfor, above, in prefer-
ence to.
Fremgang, progress.
fremherskende, prevailing.
fremhæve, to set out, show
off, present.
Fremme, progress; frem-
me, to further.
fremmed, foreign.
fremragende, prominent.
fremskynde, to accelerate,
to further.
Fre
153
VOCABULARY.
För
fremspringende, project-
ing.
fædrelandsk, patriotic.
fel, dreadful.
fremstrakt, stretched forth, fælde, to fell, cast down.
projecting.
Fremtid, future.
fremtrade, (fremtraadte,)
to appear.
fri, (adj.) free; fri, (verb)
befri, to deliver; Fri-
hed, liberty; Fristed, a
freeplace; Fristund, leis-
ure time.
Friherre-stand, baronetcy.
frisk, fresh; Friskhed,
freshness.
Frist, respite.
from, pious.
Frugt, fruit; frugtbar, fer-
tile, available.
frygte, to fear; frygtelig,
formidable.
Fugl, bird; Fugle-sang,song
of birds.
fuld, full; fuldstændig, con-
summate, complete; fuld-
takke, render due thanks.
funkle, to sparkle.
fælles, common.
fængsle, to arrest, capture.
Færd, conduct, proceed-
ing.
færdig, finished; 2, ready;
3, dexterous; Færdighed,
dexterity.
færrest, (superl. of faa,)
fewest.
fæste, to fasten.
Fæstning, fortress.
Fætter, cousin.
Föde, food.
föde, to feed; 2, to bear;
Föde-by, native town;
Födsel, nativity, birth;
ved Födsel, by succession.
Föie, cause, reason.
föie til, to add to; föie sig
efter, to conform to.
föle, to feel; Fölelse, feel-
ing.
Fölge, retinue, company;
2, consequence.
Fure, furrow; furet, fur- fölge, (fulgte,)=efterföl-
rowed.
fylde, to fill.
ge, succeed, follow; -led-
sage, accompany.
Fylking, order of battle.
för, (adj.) stout.
7*
154
Gje
För
VOCABULARY.
för, (prep. conj.) before.
före, to carry; före ind, to
introduce; före Krig, to
wage war; före et Liv,
lead a life; före Ordet for,
to speak for; före et Skib,
command a ship.
Förings-skude, transport-
vessel.
först, first; Förstningen, i
F., at first; förstnævnte,
first mentioned.
G
yaa, (gik,) to go; det gaar
ham bedst, he has the best
luck; gaa ind paa, to agree
to; det gaar ham slet, he
has bad luck; gaa tilhaan-
de, to assist.
Gaard, farm; Gaards-hund,
watch dog.
Gaarsdagen, yesterday.
gabe, to yawn.
Gage, salary.
gammel, old.
Gammen, joy.
ganske, quite.
Geheimeraad, privy-coun-
sellor.
geistlig, ecclesiastical, cler-
ical.
Geni, genius.
Gevær-fabrik, gun factory.
gifte sig med, to marry.
giftig, venomous.
Gisp, gasp.
give, (gav,) to give; give
op sin Aande, give up the
the ghost; give Slip paa,
let go.
Gjenföder, restorer.
gjenlyde, (gjenlöd,) to re-
sound.
gjennem, through.
gjennemblade, run through.
gjennemföre, carry through
gjennemspeide, to recon-
noitre.
gjennemströmme, to tra-
verse.
gjennemtrænge, to per-
meate; gjennemtrængen-
de, piercing,
Gang, walk; 2, time; 3, Gjenstand, object, matter.
course.
Gange-Rolf, the walking
Rollo.
gjerne, willingly, readily;
2, commonly.
Gjerning, work, act, action.
Gje
155
VOCABULARY.
Grö
gjev, gallant.
gjælde,(gjaldt) to be worth;
det gjelder ham, it is aimed
at him, hits him; g. for,
to pass for, det g. Livet,
the life is at stake; naar
det gjælder, when wanted.
gjö, to bark, Gjöen, bark-
ing.
gjöre, (gjorde,) to make,
do.
Glands, glory, lustre,
splendor.
Glar Glas, glass.
Glavind, glaive, sword.
glimre, to glitter ; glimren-
de, splendid.
Glimt, glimpse, flash; glim-
te, to gleam.
glup, (vulg.) excellent.
Glæde, joy, glee.
glöde, to glow.
Gnist, spark.
god, good.
Grad, degree.
gram, wroth.
Grande, neighbor.
grassere, to prevail.
Grav, grave; grave, (grov,)
to dig; Grav-houg, mound.
Gren, branch.
gribe, (greb,) to grasp ; gri-
be fat i, take hold of.
Gru, horror; gruopvækken-
de, shocking.
Grube, mine.
grum, cruel, ferocious;
Grumhed, cruelty.
Grund, ground, founda-
tion; 2, reason; paa Grund
af, on account of; grunde
=grundlægge, to make,
found; Grund-ide, funda-
mental idea; Grund-lov,
fundamental law, consti-
tution.
Grus, gravel.
grusom
grum; Grusom-
Gods, goods, estate.
gold, barren.
graa, gray; graa-gul, gold-
en-gray; graa-grön, gray-
green; graahærdet, gray-
headed.
Graad, tears.
hed Grumhed.
græde, to weep.
Grændse,
Grændse, border.
Græs, grass.
græsk, Greek.
Gröde, growth.
grön, green, verdant.
156
Hel
Gub
VOCABULARY.
Gubbe, old man, veteran.
Gud, God; Gude-Billede,
image of a god; gudfryg-
tig, pious.
Guld, gold; Guld-horn,
drinking horn of gold.
gunstig, favorable.
gul, yellow.
gylden, golden; Gyldenbud,
golden messenger, (i. e.
the sun); Gyldenstykke,
gold brocade.
Gysen, shudder.
H.
Haab, hope; haabe, to hope.
Haand, hand.
Haar, hair; Haarfager, the
fair-haired.
haard, hard, harsh.
Hale, tail.
hale, to haul, pull, draw.
halv, half; Halvkugle, hem-
isphere.
hamre, to hammer.
han, he.
Handel, commerce; H-con-
tor, mercantile office; H-
forsög, commercial ven-
ture.
handle, to act.
Harme, wrath.
harmonere, to harmonize.
hastig, hasty.
Haug, mound.
Hav, sea, ocean; Hav-boer,
dweller on the shore; H-
frue, mermaid; h-om-
krandset, encircled by sea;
H-skodde, fog from the
sea; H-speil, level of the
ocean.
Have, garden.
Havn, haven, harbor, port.
hed, hot; blive hed, to flush,
to feel his spirit burning;
Hede, heat.
hedde, (hed,) be called, be
said.
hedensk, heathenish; He-
denskab, heathenism; Hed-
ning, heathen.
heftig, violent, vehement.
Hegn, fence, enclosure; 2,
protection.
Hei-Höide, height.
Heilo, plover.
heise, to hoist.
hel, whole; helt, wholly,
quite.
Helbred, health.
heldig, successful.
Hel
Hof 157
VOCABULARY.
Helding, slope.
heller ikke, nor; heller in-
gen heller ikke nogen,
nor any; hellere, rather.
hellig, holy, Helligdom,
sacred thing; hellige, to
consecrate.
Helt, hero; Heltinde, hero-
ine; H-mod, heroism; H-
old, age of heroism.
hemmelighedsfuld, mysteri-
ous.
hen, away, off, on.
hengaa, (hengik,) to elapse.
hengiven til, addicted to.
henimod, towards.
henrykke, to enrapture.
Henseende, regard, respect.
Hensigt, intention.
hente, to fetch.
her, here; herover, hereby.
herlig, glorious, excellent;
Herlighed, glory, excel-
lence.
Hr., Mr.; Herre, lord; Her-
re-færd=Hær-færd, war-
fare; Herre-gaard, manor-
house.
herske, to rule, reign.
Hertug, duke.
Hest, horse; Heste-ryg,
horseback.
Hevn, vengeance.
hidindtil—hidtil, hitherto.
hidsig, hot-headed.
hilse, to hail, greet.
Himmel, sky, heaven; Him-
merige, heaven, kingdom
of heaven.
hin, (hint, hine,)that, those.
hinanden, each other.
hindre, to hinder.
hinsides, beyond.
Hird-mand, attendant.
hist, yonder.
Hjalte, hilt.
Hjelm, helmet.
hjelpe, (hjalp, hjulpen,) to
help, assist; Hjelp, help,
assistance.
hjem, home; hjemme, at
home; Hjem-komst, arrival
at home; Hjem-land, na-
tive land; Hjem-stavn-
Hjem-sted, homestead;
hjemsögt, visited.
Hjerne, brain.
Hjerte, heart; Hjerte-blad,
shoot; hjerte-röd, heart-
red, blood-red.
Hob, crowd, heap.
Hof, court; Hof-mand,
courtier.
158
Hæn
Hol
VOCABULARY.
Hold, distance.
holde, to hold; holde sig=
holde ud, hold out.
Houg Haug.
Hoved, head; Hoved-colon-
ne, main column; Hoved-
feil, principal fault; hoved-
sagelig, principally; Ho-
ved-stad, capital.
Hud, skin.
Hue, cap.
hue, to please.
hverken-eller, neither-
nor.
Hverv, task.
hvid, white.
hvile, to rest; Hvile, rest;
H-sted, resting place.
hvilken, who, which; hvil-
kensomhelst, whichsoever.
Hvinen, whistling.
hvirvle sig, to whirl.
hvis, (Possessive of hvo,)
whose.
hugge, to hew; Huggen, hvis, (conj.) if.
hewing.
huld, faithful, loyal, lovely.
humoristisk, humorous.
hun, the.
Hund, dog.
Hungersnöd, famine.
hurtig, rapid; Hurtighed,
rapidity.
Hus, house, H-andagt, do-
mestic worship; H-ly,
shelter, H-lærer, private
teacher.
Hustru, wife.
head, what.
hvem, who, whom.
hver, each, every.
hverandre, one another.
Hvermand=Enhver, every
one.
hviske, to whisper.
hvo, who.
hvor, where, how: hvordan,
how; hvorefter, where-
upon; hvorhos, besides
which; hvorimod, while
on the contrary; hvorved,
whereby.
hylde, pay homage to ; Hyl-
dest, homage.
Hymne, hymn.
Hyrde, herdsman.
hyre, to hire.
Hytte, hut.
Hader, glory; hædre, to
honor.
Hæl, heel.
hænde, to happen.
Hoen
159
VOCABULARY.
Ind
hænge, (hang,) to hang;
i, in,
hænge udover, to project.
Her, army; H-förer, gen-
eral.
Harde Skuldre, shoul-
ders.
hærje, to harry, ravage.
hævde, to maintain, vindi-
cate.
idet, as, at the same time.
Idræt, deed, action.
ifjor, last year.
ifærd med, going to.
ifölge, according to.
iföre, to draw on.
igjen, again.
ihænde, in hand.
hæve, to raise; hæve sig, to ikke, not; ikkedestomindre,
rise.
höi, high, lofty; 2, loud;
höit, highly; 2, loudly;
3, dearly; Höi, hill; Höi-
de, height; Höide-ryg,
ridge; Höide langs en
Flod, bluff, Höifjeld, high
mountain; Höislette, pla-
teau; Höistbefalende, gen-
eral-in-chief; Hoi-sæde,
elevated seat; höitstaaen-
de, of high standing.
höire, right.
höitidelig, solemn.
nevertheless; ikke engang,
not even.
iland, on shore.
Ild, fire; ildagtig, fiery;
Ildebrand, fire; Ildlandet,
Terra del Fuego.
ilde, ill, badly.
ile, to speed, hasten.
imellem, between.
imidlertid, meanwhile.
imod, against.
imponerende, imposing.
imöde, (adv.) to meet ; imö-
degaa, go to meet.
hörbar, audible; höre, to ind, in; indi, into; indtil,
hear.
Höst, crop, harvest.
Hövding, chief.
I.
I, you.
until, unto.
Indbildnings-kraft, imagin-
ation.
indbyde, (indböd, indbu
den,) to invite.
indbyrdes, mutual.
160
Ive
Ind
VOCABULARY.
inde, in, within; inde i, in-
Indvaaner, inhabitant.
indvikle, to entangle.
indenfor, inside,
indvirke paa, to influence.
indvælte, to roll in.
side; inden, within, be-
fore;
within.
indeholde, to contain; Ind- ingen, intet, no, none, no-
hold, contents.
Indflydelse, influence.
Indfödt, native.
indgaa paa, (indgik paa,)
to agree to; Indgang, in-
gress.
indhylle, to wrap.
indlade sig med, (indlod
sig med,) to join with; ind-
lade sig paa, enter into.
indlede, to introduce.
indre, inner, interior.
indrömme, to cede to.
indse, (indsaa,) to see,
comprehend; Indsigt, in-
sight.
indskaaren, indented.
Indskrift, inscription.
Indsö, lake.
indtage, (indtog,) to carry.
Indtryk, impression.
indtræde, (indtraadte,) to
enter into.
body, nothing; ingenlun-
de, not at all; ingensinde,
never.
Ingeniör, engineer.
interessant, interesting ; in-
teressere sig for, to have
interest in.
intet, see ingen.
Is, ice; Is-bræ, glacier; Is-
land, Iceland.
isandhed, indeed, verily.
isprængt med, shot through
and through with.
Isse, crown (of the head).
istand, able; istandbringe
(istandbragte,) to estab-
lish; komme istand, be es-
tablished.
istedetfor, instead of.
istykker, asunder.
især, especially, in particu-
lar.
itræk, in succession.
indtræffe, (indtraf, indtruf- itu istykker.
fen,) to occur.
Indtægt, income.
Iver, zeal; ivrig, eager, zeal-
ous.
Iöv
161
VOCABULARY.
Kir
iövrigt, besides.
J
ja, yes.
jage, (jog,) to chase, drive,
hunt;j. i Landflygtighed,
force to excile; Jagt, hunt-
ing; Jagt-flaske, hunter's
flask.
Jammer, wretchedness.
Jarl, earl; Jarle-stol, earl-
stool; Jarledömme, earl-
dom.
jeg, I.
Jernbyrd,ordeal of hot iron.
jevn, plain.
jevnlig, frequently.
Jödeland, Palestine; jö-
disk, jewish.
Jökul, glacier.
K.
Kaar, circumstances, con-
dition.
Kaarde, sword.
Kaart-Kart, map.
Kald, call, calling; kalde,
to call.
Kamp, war, combat.
Kampe-sten, rock.
kan, can.
Kanon, cannon; K-skud,
cannon-shot.
Kant, edge, brink, side.
jevnsides, parallel, side by Kappe, mantle.
side.
jo, indeed.
Jord, earth; J-art, species
of earth; J-bund, soil; J-
brug, farming, J-magne-
tisme, terrestrial magnet-
ism.
jubilere=juble, to shout
with joy.
Jul, yule, christmas; Jule-
gilde, christmas feast.
juridisk, juridical.
jydsk, Jutlandish.
Karl, fellow, swain, boy.
Karren (af en Rype), the
carring or cawing of a
ptarmigan.
kaste, to cast, throw.
katholsk, catholic.
Keiserdömme, empire.
Kikkert, spy-glass.
Kilde, spring, fountain,
source; Kilde-væld, foun-
tain-head.
Kind, cheek.
Kirke, church.
162 Kje
Kon
VOCABULARY.
kjende, to know; kjende-
ligt, perceptibly; Kjende-
marie, sign, Kjendsgjer-
ning, fact.
Kjerne, centre, kernel.
Kjortel, coat.
klog, prudent.
Klokke, clock.
Kloster, cloister.
Klov, (pl. Klöver,) cloven
foot.
Klubbe, club.
kjæk, brave; Kjækhed, bra- kluntet, clumsy.
very.
hjampe, to fight; Kjæmpe,
champion; Kjæmpe-rad,
row of champions.
kjær, dear; kjærkommen,
acceptable.
kjöle, to cool.
kjöre, to drive, ride.
klæde, to dress.
Klöft, chasm, fissure, cleft.
kneise, to tower.
Kniv, knife; Kniv-stik, stab
with a knife.
Knop, knob, bud; Knop-
Dannelse, formation of
buds, budding.
hlage over, to complain of. knuse, to crush.
Klang, sound.
klappe, to pat.
knytte, to knit, unite, tie;
k. til, attach to.
knække, to crack, crush.
klar, clear, bright; klare Knæ, knee.
sig, to go clear.
klattre op i, to climb.
klinge, (klang,) to sound.
Klinge, sword.
Klint, cliff.
klippe, to clip, cut.
Klippe, rock; K-blok,
block of stone, K-borg,
mountain-castle; K-rand,
mountain-edge.
Klit, down.
Klode, globe.
knæle, to kneel.
Kobbel, collar.
kobber-skoet, copper-shod.
koge, to boil.
koldblodig, cold.
Kolos, colossus, colossal ob-
ject.
komisk, comic.
komme, to come; komme an
paa,, to depend on.
Kone, wife.
Kon
163
VOCABULARY.
Lag
Konge, king, K-dom=K-
rige, kingdom; K-stol,
throne, kongelig, royal.
Kor, choir, chancel.
Kors, cross, korse, to cross ;
korsfæstet, crucified.
kort, short; korte, to short-
en.
koste, to cost.
Kraft, power; kraftig,
powerful, energetic.
Krat, copse, shrub.
kravle, to crawl.
Krig, war: K-list, strata-
gem; K-kunst, tactics.
Krone,crown; Kron-prinds,
crown-prince; krone, to
crown.
Krop, body.
krumme, to bend.
krybe, (krüb,) to creep; k.
i Skjul, to hide one's self.
kryddret, seasoned.
krænge, to lurch.
krænke, to violate, grieve.
krave, to crave, demand,
claim.
Kudsk, coachman.
Kuffert, trunk.
Kugle, ball.
Kulde, cold.
kun-kuns, only.
Kundskab, knowledge.
kunne, 1, infinitive of kan;
2, kjende, to know.
Kunst, art; kunstig, artifi-
cial, ingenious; K for-
standig K-kjender, con-
noisseur; K-skole, school
of arts; K-værk=K-gjen-
stand, work of art.
Kurs, course.
Kurv, basket,
Kviddren, chirping.
Kvinde, woman.
kvit, quit, rid; blive kvit,
to get rid of.
kvæde synge, to sing.
kyndig, skilled.
kysse, to kiss.
Kyst, coast; K-boer, inhab-
itant of the coast; K-
maaler, coast surveyor.
L.
laane, to lend, borrow.
Laar, thigh.
lade, (lod,) to let, cause;
lade (ladede,) et Skib, to
load.
Lag, layer.
164
Liv
Lan
VOCABULARY.
Land, country; lande, to
land; Landflygtighed, ex-
ile; Land-gang = Land-
stigning, landing; Land-
Kaart = Kaart; Lands-
mand, countryman; Land-
skab, landscape.
lang, long; langagtig, long-
ish, lengthy; langs, along.
lange efter, to reach after.
langsom, slow.
langtfra, far from.
Larm, alarm.
laset, tattered.
laste, to blame.
Latter, laughter.
Laurbær - krands, laurel
wreath.
lav, low.
Lav-art, lichen.
Lavine, avalanche.
le, (1,) to laugh.
led, loathsome.
lede efter, to seek.
Ledelse, direction.
Ledsager, companion.
ledsage, to accompany;
legere, to donate.
Lem, limb.
lempe, to accommodate.
let, easy, light; lettelig, eas-
ily.
leve, to live ; levende, lively;
Levetid, life.
levne, leave to.
Li-Lide, slope.
liden, (lidet, lidt,) little.
liflig, pleasant.
Lig, corpse.
lige, straight; 2, alike; lige
mod Nord, due north; l. i
Kanten, just at the border;
Ligeberettigelse, equal
rights; ligeledes, likewise;
ligeoverfor, right opposite;
ligesaa, as, likewise; lige-
som, as.
ligge, (laa,) to lie, make a
stay.
Lighed, similarity; ligne, to
resemble; lignende, simil-
ar.
lille liden.
Linie, line.
Linned-væver, linenwea-
ver.
Leie, bed; Leie-sted, rest- List, fraud.
ing place.
Leir, camp; leire sig, to
encamp.
Liv, life; Livs-bane, career;
ivlig, lively.
Lod
165
VOCABULARY.
Lös
lodret, perpendicular, ver-
tical.
Lov, law; Lov-bog, code.
Lov, leave; faae Lov, to be
allowed.
love, to promise.
lyseröd, pink.
Lyst, delight, pleasure, de-
sire, inclination; lystig,
merry; Lyst-jagt, yacht.
lytte, to listen.
Læbe, lip.
love lovprise, to praise, to Læg Lægmand, layman.
laud.
Læge, physician.
lude, to stoop ; lude ud over, lægge, (lagde,) to lay; læg-
to lean forward.
Lue, flame, blaze; lueröd,
flame-colored.
Luft, air, sky; luftig, airy;
Luft-spring, gambol.
lukke op, to unlock, open.
Lund, grove.
Lur, lure, (a wooden trum-
pet, 5 feet long).
lure, to lurk, to watch.
Luthersk, Lutheran.
lyde, (löd,) to sound; Sva-
ret löd, the answer was;
lydelig, loud.
lydeadlyde, to obey.
Lykke, luck, fortune.
lykkes, to succeed; det lyk-
kes ham, he succeeds.
Lyn, lightning, flash ; lyne,
to lighten.
Lys, candle, light; lyse, to
shine, to light.
ge sig efter, to apply one's
self to, lægge sig ud med,
to pick a quarrel with.
Længde, length.
længes, to long; Længsel,
longing, desire.
lærd, learned; Lærdom,
learning; lære, to learn,
2, teach; Lære, doctrine;
Lærer, teacher; lærerig,
instructive.
læse, to read; Læser, read-
er; Læsning, reading.
Löb, course; löbe, to run.
löfte, to lift.
Löfte, vow, promise.
löse, to loose, untie; lösri-
rive, (lösrev,) to pull
loose; lösslippe, (-slap,
-sluppen,) to let loose;
lössluppet Sværd, drawn
sword.
166
Men
Löv
VOCABULARY.
Löv, leaf, foliage.
M.
maa, must.
Maade, manner, way.
Maal-Tungemaal, tongue,
language.
Maal, measure; Længsels
Maal, object of longing.
Maane, moon.
Maaned, month.
maaske, may be, perhaps.
Mad, meat, victuals.
Mag, comfort, ease, leisure.
Magen, the like.
Magnet-naal, magnetic
needle.
Magt, might, force, power;
staa ved Magt, be in force;
magte, to have strength
to.
Mangel, want.
Mark, field.
Marmor, marble.
marschere, to march.
Martyr-kvide, pain of mar-
tyrdom.
Marv, pith.
mat, faint.
Matros, sailor.
med, with.
medbringe, (medbragte,) to
bring along with.
Meddelelse, narrative, com-
munication.
medens, while.
medgive, (medgav,) to fur-
nish.
Medhjælper, assistant.
Medlem, member.
Medlidenhed, sympathy.
meget, much; 2, very.
male, to paint; malerisk, melancholsk,, melancholy.
picturesque.
man, they, one.
Mand, man; 2, =Ægte-
mand, husband; Mand-
dom, manhood; mandig,
manful, manly; Mand-
skab, men, troops.
mange, many; mangfoldig,
manifold; Mangfoldighed,
multitude.
melde, to report.
mellem, between; Mellem-
Europa, Central Europe;
mellemst, in the middle;
Mellemtid, intervening
time.
men, but.
Menighed, congregation.
Menigmand, common peo-
ple.
Men
Myn 167
VOCABULARY.
Mening, meaning.
Menneske, man, people;
menneskelig, human.
mens―medens.
mere, more.
Middag, noon, dinner.
Middel, (pl. Midler,)
means.
Midnat, midnight.
midt i, amid, amidst; Mid-
te, midst.
mild, mild, charitable; mil-
delig, mildly, sweetly.
minde, to remind; minde
om, to remind of; Minde,
memory; minderig, rich
in reminiscences; Mindes-
mærke, monument.
mindre, (comp. of liden,)
less.
misfornöiet, displeased;
Misfornöielse, discontent,
dissatisfaction.
Misgjerning, misdeed,
crime.
miste, to lose.
Misvisning, declination.
mod, against; mod-heni-
mod, towards.
Mod, courage; modlös, faint-
hearted, discouraged.
moden, mature.
Moders - maal, mother-
tongue.
modsat, opposite.
modstande modstaa,(mod-
stod,) to withstand; Mod-
stand, opposition; Mod-
stander, opponent.
modtage, (modtog,) to re-
ceive.
modvillig, refractory.
mon=monne, doth; monne
stande, doth stand.
moralsk, moral.
more sig, amuse one's self;
Morskab, amusement;
morsom, amusing.
Morgen, morning; Morgen-
gry, dawn; morgenklar,
clear as morning.
Mos, moss; Mose-teppe,
cover of moss.
Muld, mould, or mold.
mulig, possible; Mulighed,
possibility.
Mund, Munding, mouth.
Mur, wall; mure, to do
mason's work.
Muskel, muscle.
Myndighed, authority.
Mynten, the mint.
168
Nor
Myr
VOCABULARY.
Myr, moor, bog.
mægte = magte; mægtig,
mighty, capable of.
Mile, voice; male, to speak.
Mingde, multitude.
mirke, to mark, notice, per-
ceive; Mærke, mark, note;
lægge M. til, to notice;
mærkbar, perceptible;
mærkelig, remarkable.
mæt, satisfied.
möde, to meet, convene.
Mönning, ridge of a roof.
Mönster, model.
blaa, dark-blue.
N.
ned, down; nedad, down-
wards, down; nedenfor,
below; nedenfra, from be-
low; nedover, down.
Nederlag, slaughter.
nedkomme, to come down.
nedstamme, to descend.
Nedstigning, descension.
nedsætte, (nedsatte,) to set
down, settle; nedsætte en
Commission, to appoint a
commission.
nemlig, namely, to wit.
Nemme, apprehension.
mörk, dark, murky; mörke- neppe, hardly, scarcely.
naa, to reach.
Naade, grace.
Naal, needle.
naar, when.
Nakke, shoulder, neck.
Nat, night.
Natur nature; N-forsker,
naturalist; naturlig, natur-
al; naturligvis, naturally,
of course.
Navn, name; navnkundig,
celebrated; navnlig,
namely.
Nidings- Drog, craven
wretch.
Niste, provision; N-skræp-
pe, knapsack for provis-
ions.
Nogen, some, any, some-
one, anyone; nogle faa, a
few; nogenlunde, in some
measure.
nok, enough.
none, (vulg.) to rest at noon.
Nord, north; nordenom, to
the north of; Nord-hav,
Northern sea; Nord-is-
hav, arctic ocean; nor-
disk, northern; nordover,
78
READER.
10. EVENTYR - FORTÆLLERE.
(Tale-Tellers).
Sagn- og Eventyr - Fortælling har i Aarhundreder
udgjort og udgjör den Dag i Dag et af de Midler, hvor-
med Bönderne, især i vore Fjeld-dale, korte sig Tiden,
naar ikke Arbeide eller religiös Læsning sysselsætter
dem. Begge de nævnte Arter af Overleverelse har sin
Rod i Asa - troen, og deres Indhold har været forplantet
nedad fra Slægt til Slægt med en Troskab, som er for-
bausende, og som maa synes uforklarlig for den, der
ikke kjender vore Dalförers afsondrede Beliggenhed,
deres spredte Gaarde og tynde Befolkning. Disse dybe,
vidt adskilte Furer ind i Fjeld - massen synes som plöi-
ede, for at en rig Gröde af Sagn og Eventyr, efter Old-
mythernes Udsæd, der kunde opvoxe. Alligevel er nu
Hösten tildels overmoden, og medens Sagnet, der dan-
ner sig om Sted- og Natur - Forhold og knytter sig til
Virkelighedens Tildragelser, fortsætter sig, saalænge
Oplysningen endnu staar paa et lavt Trin og Folke-
fantasien har Friskhed nok, begynder Eventyr - fortæl-
lingen kjendelig at tabe sig. Det ægte Slags Fortæl-
lere, som "gjerne kunde fortalt et Bryggekar saa fuldt,
at det havde rundet over," eller som "kunde siddet op-
pe og fortalt fra Otte til Midnat fjorten Dage i Træk, og
endda vare ligesaa fulde, som da de tog paa," ere nu Sjel-
denheder; de ere gjerne "farne til Jorden ifjor, for to
Aar siden," eller endnu længere tilbage. Men har man
nogen Gang stödt paa en af disse, saa behöver man da
heller ikke at interessere sig særdeles meget for denne
Art Folke-digtning, for rigtig at have moret sig; thi
THE UNION OF NORWAY AND SWEDEN.
77
mellem de stridende Parter hævdede de norske Trop-
per deres gamle Vaaben-ære. Kron-prindsen, Carl
Johan, erklærede sig da paa Sveriges Vegne villig til at
indrömme Norge Ligeberettigelse, hvis det vilde indgaa
paa en Forening med Sverige. Fiendtlighederne stand-
sedes, og den 4de November 1814 kom Foreningen
istand, saaledes at den norske Grundlov af 17de Mai
skulde staa ved Magt. I 1818 blev Carl Johan, efter
Carl den Trettendes Död, de forenede Rigers Konge;
han kronedes samme Aar i Throndhjems Domkirke som
Konge af Norge. I 1844 döde han.
Carl Johans Livs-bane har faa Side-stykker i Histo-
rien. Han var födt 1764 i det sydlige Frankrige, hvor
hans Fader var Advokat. Hans oprindelige Navn var
Jean Bernadotte. Under den franske Revolution svang
han sig op fra Soldat til General, og blev under den
förste Napoleons Keiserdömme Marschal af Frankrige og
Prinds af Ponte - Corvo, hvilken Stilling han opnaaede
ved sit Helte-mod, Geni, og vindende Væsen. I 1810
valgtes han til Kron-prinds af Sverige; sin Konge - kro-
ne fik han saaledes ikke ved Födselens men ved den
personlige Fortjenestes Ret. I 1813 var han med den
svenske Hær i Nord- tydskland, og var en Tid Höistbe-
falende over de allierede Hære mod Napoleon. Hans
störste Fortjeneste bestod deri, at den ved ham istand-
bragte Forening mellem Norge og Sverige blev grundet
paa de to Staters politiske Ligeberettigelse. Til denne
hans statsmandsmæssige Tanke skyldes meget af den
heldige Udvikling, som har fundet Sted i begge Lande
efter Foreningen.
76
READER.
Ei nogen levende Sjel kom hjem,
Som kunde sin Landsmand fortælle,
Hvor farligt det er at besöge dem,
Der bo blandt Norriges Fjelde.
End kneiser en Stötte paa samme Sted,
Som Norges Uvenner mon true,
Ve hver en Nordmand, som ei bliver hed,
Saa tidt hans Öine den skue.
9. NORGES FORENING MED SVERIGE.
(The Union of Norway and Sweden).
Den svenske Hær, under Kron-prinds Carl Johans
Commando, marscherede efter Slaget ved Leipzig i
October 1813 nordover mod Danmark. Paa Veien for-
enede den sig med et russisk Corps. Den danske Hær
i Holstein maatte vige for Overmagten, og den norsk-
danske Konge, Fredrik den Sjette, sluttede da Freden til
Kiel i Januar 1814. Ved denne afstod han til Sverige
sin Ret til Konge-riget Norge. Saaledes oplöstes den
Forening mellem Danmark og Norge, som havde ved-
varet siden 1380. Nordmændene vægrede sig imidler
tid for at anerkjende deres Lands Afstaaelse til Sverige.
Deres udvalgte Mænd mödte paa Eidsvold og vedtoge
(17de Mai 1814) en Grund-lov, bygget paa Principer
ne for et uafhængigt, constitutionelt Monarchi, hvorpaa
de valgte til Konge den danske Prinds Christian Fred-
rik, som dengang opholdt sig i Norge. En svensk
Hær gik da over Grændsen ind i Norge for at tvinge de
Norske til Underkastelse. Ved de förste Sammenstöd
THE SONG OF SINCLAIR.
75
"Forbandet være det Nidings - Drog,
"Som nu sit Blod vil spare!"
De Bönder af Vaage, Lesje og Lom,
Med skarpe Öxer paa Nakke,
I Bredebygd tilsammen kom,
Med Skotten vilde de snakke.
Tæt under Lide der löber en Sti,
Som man monne Kringen kalde,
Laugen skynder sig der forbi,
I den skal Fienderne falde.
Riflen hænger ei mer paa Væg,
Hist sigter graahærdede Skytte;
Nökken oplöfter sit vaade Skjæg,
Og venter med Længsel sit Bytte.
Det förste Skud Herr Sinclair gjaldt,
Han bröled' og opgav sin Aande;
Hver Skotte raabte, da Obersten faldt:
"Gud fri os fra denne Vaande!"
"Frem Bönder, frem I norske Mænd!
"Slaar ned, slaar ned for Fode!"
Da önsked' sig Skotten hjem igjen,
Han var ei ret lystig tilmode.
Med döde Kroppe blev Kringen ströet,
De Ravne fik nok at æde;
Det Ungdoms - blod, som her udflöd,
De skotske Piger begræde.
74
READER.
"Led er din Sang, du giftige Trold!
Altidens du spaar om Ulykker;
Fanger jeg dig engang i min Vold,
Jeg lader dig hugge i Stykker."
Han seiled' i Dage, han seiled' i tre
Med alt sit hyrede Fölge,
Den fjerde Morgen han Norrig mon se,
Jeg vil det ikke fordölge.
Ved Romsdals Kyster han styred' til Land,
Erklærende sig for en Fiende,
Ham fulgte fjorten hundrede Mand,
Som alle havde Ondt i Sinde.
De skjændte og brændte, hvor de drog frem,
Al Folke-ret monne de krænke;
Oldingens Afmagt rörte ei dem,
De spotted' den grædende Enke.
Barnet blev dræbt i Moderens Skjöd,
Saa mildelig det end smiled',
Men Rygtet om denne Jammer og Nöd
Til Kjernen af Landet iled'.
Baunen lyste og Budstikken löb
Fra Grande til nærmeste Grande;
Dalens Sönner i Skjul ei kröb,
Det maatte Herr Sinclair sande.
“Soldaten er ude paa Kongens Tog;
"Vi selv maa Landet forsvare-
THE SONG OF SINCLAIR.
73
len." Derpaa begyndte Slaget med, at de engelske
Ryttere red frem; men saa længe Nordmændene stod
stillede i Ring med Skjold ved Skjold og fremstrakte
Spyd, kunde Fienden Intet gjöre. Da red Engelsk-
mændene tilbage, og Nordmændene vare uvarlige nok
til at sætte efter dem og bryde Ringen. Men da kunde
de heller ikke længer staa sig mod Overmagten. Harald
blev truffen af en Pil i Struben; det blev hans Bane,
og de fleste af hans Fölge faldt rundt hans Lig.
8. SINCLAIRS - VISEN.
(The Song of Sinclair).
Herr Sinclair drog over salten Hav,
Til Norrig hans Kurs monne stande ;
Blandt Gudbrands Klipper han fandt sin Grav,
Der vanked' saa blodig en Pande.
Herr Sinclair drog over Bölgen blaa,
For svenske Penge at stride;
Hjelpe dig Gud! Du visselig maa
I Græsset for Nordmanden bide.
Maanen skinner om Natten bleg,
De Vover saa sagtelig trille;
En Havfrue op af Vandet steg,
Hun spaaede Hr. Sinclair ilde.
"Vend om, vend om, du skotske Mand!
"Det gjælder dit Liv saa fage;
"Kommer Du til Norrig, jeg siger for sand,
"Ret aldrig du kommer tilbage."
4
72
READER.
yderste Rad i Fylkingen skulde stötte Spyd-skafterne
mod Jorden og rette Odderne mod de engelske Rytteres
Bryst; de, som stod i næste Rad, skulde derimod rette
Spyd-odderne mod Hestene. Indenfor Ringen skulde
Bue-skytterne staa, og her valgte han ogsaa Plads for
sig selv og Tostig med Fölge. Nu kom den engelske
Konge nærmere med sin Hær, og den var dobbelt saa
stor som den norske. Medens endnu Harald holdt paa
at stille Fylkingen op, og klædt i en blaa Kjortel red
rundt omkring Ringen paa en sort, bleset Hest, kom
tyve brynjeklædte Ryttere ridende fra Engelskmænde-
nes Hær mod Nordmændenes Fylking og spurgte, om
Tostig Jarl var der. "Her kan I finde ham," svarede
Jarlen selv. En af Rytterne böd ham Trediedelen af
England, hvis han vilde forlige sig med sin Broder.
"Sæt, at jeg modtager Tilbudet, hvad vil da min Bro-
der give Norges Konge?" spurgte Tostig Jarl. Den
anden svarede: "Han vil unde Norges Konge, Harald
Sigurdsön, syv Fod Jord af England og saa meget mere,
som han er höiere end de fleste Andre."
"Hvis saa
er,” svarede Jarlen, "da rid kun tilbage og bed Kong
Harald Godvinsön at begynde Slaget. Ikke skal Nord-
mændene sige, at Tostig Jarl lod Norges Konge i Stik-
ken og slog sig til hans Fienders Tal." Da vendte Ryt-
terne tilbage til den engelske Hær. Kong Harald
Haardraade spurgte, hvem den Mand var, som förte Or-
det for Rytterne. "Det var min Broder, Harald God-
vinsön, svarede Tostig. "Det fik vi for sent at vide,"
sagde Kongen, "thi han var kommen vore Rækker saa
nær, at han ikke skulde have kunnet melde vore Mænds
Fald. Han var ellers liden af Vext, men sad godt i Sad-
THE BATTLE AT STANFORD BRIDGE.
71
Fagert fra de friske Munde.
Hellig Olaf med sit hjerteröde Skjold
Dækker Klippen, hvor den kneiser mörk og gold,
Og hans Saga gaar
Gjennem Norges Vaar
Södt som Fugle - sang i Lunde.
7. SLAGET VED STANFORD BRO.
(The Battle at Stanford Bridge).
I Aaret 1066 reiste Kong Harald Haardraade til
England med en stor Flaade paa 240 Skibe, foruden
Smaaskuder og Förings-skibe, for at hjelpe Tostig Jarl
mod hans Broder, den engelske Konge Harald Godvin-
sön. I Förstningen var han heldig mod Engelskmæn-
dene; Borgerne i York overgave ham sin By, og Harald
vendte om Aftenen tilbage til sine Skibe for at over-
natte der. Men imidlertid kom den engelske Konge,
uden at Nordmændene spurgte det, og om Natten drog
han ind i Byen York. Dagen efter gik atter Harald
Haardraade iland med et lidet Fölge; da de kom over
Stanford Bro fik de se en talrig Hær langt borte. Tos-
tig Jarl raadede at vende tilbage til Skibene for at faae
Hjelp, men Kong Harald vilde nödig, at man skulde
holde ham for ræd, og valgte derfor ikke dette kloge
Raad, men sendte tre af sine dygtigste Mænd ned til
Skibene paa de raskeste Heste med det Bud, at hele.
hans Mandskab strax skulde komme ham til Hjelp.
Harald stillede sine Mænd op i en lang men ikke tyk
Fylking; derpaa lod han Flöiene böie sig bagover, ind-
til de naaede sammen, saa at Hæren kom til at staa i
en stor Ring med Skjold ved Skjold. Han böd, at den
Nor
169
VOCABULARY.
Oms
northward, nordre, north-
ern; nordöstlig, northeast-
ern.
Nordmand, Norwegian.
nu, now; nuværende, pres-
ent.
ny, new; Nybygger, pio-
neer; Nyhed, newness,
novelty.
nysgjerrig, prying.
Nytte, use.
nær, near; Nærhed, neigh-
borhood; nærliggende, ad-
jacent; narme sig, to draw
near, approach; nærmere,
(comp. of nær,) nearer;
næste, next.
Næse, nose.
næsten, almost.
navne, to name.
Nöd, distress, need.
nöde, to constrain, oblige,
force; nödigt, reluctantly.
nöiagtig=nöie, accurate.
nöisöm, contented with
little.
Nökken, nixie, the river
sprite.
0.
Oberst, colonel.
Od, point.
offentlig, public.
offre sig til, to devote him-
self to; Offer, offering ; 2,
victim.
ofte, often; oftest, most fre-
quently.
og, and; ogsaa, also.
Olding, old man.
Old-mythe, ancient myth.
om, (prep.) about, in; om,
(conj.) if; som om, as if.
ombord, on board.
omdigte, to remodel.
omfavne, to embrace.
Omflagren, fluttering about
Omgang, intercourse.
Omgivelse, surrounding.
omkring, around, omtrent,
about.
Omrids, outlines.
omringe, to surround.
omsider, at last.
omskrive, (omskrev,) to re-
write.
omskygge beskytte, to pro-
tect.
Omstandighed, circum-
stance.
omstyrte, to overthrow.
omsvæve, to hover round.
8
170
Орое
Omt
VOCABULARY.
omtrent, about.
omvende, to convert.
ond, bad, evil; onde Tider,
hard times.
oplære, to train up.
Opmaaling, surveying.
opmuntre, to exhort, en-
courage.
op, up; opad, upward; op- opmærksom, attentive; Op-
pe, up, above.
Opbevarelse, preservation.
opbragt, enraged.
opdage, to discover.
opdrage, (opdrog,) to edu-
cate; Opdragelse, educa-
tion.
opfange, to catch up.
opfarende, hot tempered.
Opfordring, summons.
opfylde, to fill up.
opföre, to act.
opgive, (opgav,) to give up.
Ophold, sojourn; 2, suste-
nance; 3, delay; opholde
sig, to stay, reside; Op-
holdsted, place of resid-
ence.
ophæve, to raise.
ophōie, to elevate.
Oplag, edition.
opleve det, to live when it
takes place, to live to see
it.
Oplysning, enlightenment,
education, information.
mærksomhed, attention.
opnaa, to attain.
opoffre, to sacrifice, to de-
vote.
opreise, to erect.
oprette, to establish.
oprindelig, original.
opslaa (opslog,) Bolig, to
take up abode.
opsmuldre, to moulder.
opstaa, (opstod,) =opkom-
me, to arise.
opstable, to pile.
Opstigning, ascension.
opsætte, (opsatte,) to post-
pone.
opsöge, to seek for.
optage, (optog,) to admit,
`adopt; optage i Adelstand,
to ennoble.
optrykke, to reprint.
opvakt, quick.
opvoxe, to grow up.
opvække, (opvakte,) to
rouse.
opæde, (opaad,) to devour.
Ora
171
VOCABULARY.
Paa
orangegul, orange.
Ord, word; ordknap, of few
words.
Orden, order; ordne, to ar-
range, to put in order.
orke, (vulg.) be able to.
Orlogs-skib, man-of-war,
war-ship; Orlogs-tjeneste,
navy-service.
Otte, (vulg.)=aarle Mor-
gen, early morning.
ovenfor, ovenover, ovenpaa,
above.
overalt, all over.
Overblik, view.
overbord, overboard.
overdrevent, exaggerated.
overdove, to deafen.
overfalde, to assault; Uveir
overfaldt ham, hard weath-
er overtook him.
Overfart, passage.
Overflade, surface.
Overgang i Farve, transfu-
sion.
overgive, (overgav,) to sur-
render; Overgivelse, sur-
render.
overgiven, frolicsome; Over-
givenhed, frolicsomeness.
overhængende, projecting.
overlade, (overlod,) to
leave.
overlegen, superior.
Overleverelse, tradition.
Overmagt, superior force.
Overmod, arrogance.
overmoden, over-ripe.
overnatte, remain through
the night.
overnaturlig, supernatural.
overordentlig, exceedingly.
overraske, to surprise.
overrække, (overrakte,) to
present to.
overse, (oversaa,) to over-
look.
overskjære, (overskar,) to
cut across.
overskyet, clouded.
overskygge, to overshadow.
overskylle, to wash over.
overströ, to strew.
oversætte, (oversatte,) to
translate.
overtage, (overtog,) to take
upon one's self.
overveiende, predominant.
overvindelig, surmountable.
P.
paa, on, upon, in.
172
Pyn
Paa
VOCABULARY.
paafærde, active, alert.
paafölgende, succeeding.
paalagge, (paalagde,) to
impose on.
paany, anew.
paastaa, (paastod,) assert.
paavise, set forth.
Pakke, parcel, packet.
Palme, palm.
Plov, plough.
pludselig, suddenly.
plyndre, to plunder, pillage.
plöie. to plough.
Poesi, poetry.
Pol, pole; Polar - kreds,
polar circle.
Port, gate.
Pose, bag.
Pande, forehead, brow.
Post, position.
Par, pair.
Prik, point, dot.
Pas, passport.
Princip, principle.
passe, to be fit for; Pas Prinds, prince.
Jer! beware.
passere, to pass.
Penge, money.
pensle, to touch.
perleglindsende, pearly.
personlig, personal.
pidske, to lash, beat.
pietistisk, pietistic.
Pige, girl, maiden.
Pil, arrow.
Pintse Pintse-fest, pente-
cost, Whit-sunday.
Plads, place.
plage, to plague.
Plante, plant; Plante-væxt,
vegetation.
prise, to praise; priselig,
praiseworthy; Pris-Opga-
ve, prize question,
Professorat, professorship.
prægtig, splendid.
Præst, priest, minister.
prove, to try; Prövelse,
trial.
Pröve, proof; Pröve-arbei-
de, sample of work.
Pukverk, stamping-mill.
Punkt, point.
purpurfarvet, purple; Pur-
pur-kjol, purple - cloak ;
P-kaabe, P-klæde, p-man-
tle.
pleie, to use, be in the hab- Pust, blast, puff, blow.
it of; 2, to nurse.
pyntelig, fine.
Raa
173
VOCABULARY,
Rif
R.
raabe, to shout; Raaben,
crying, shouting.
Raad, advice; raade, to ad-
vise; 2, to rule; raade
for, to rule; Raad-mand,
magistrate.
Rad, row, rank.
rage op, to protrude.
ramme, to hit.
le, traveling companion.
reint, (vulg. for rent); reint
fæl, very dreadful.
reise sig, to arise.
Ren, reindeer; R-blomme,
reindeer-flower;
R-flue,
r-fly; R-horn, antlers of
a r.; R-mos, r-moss.
rende, to run; Rende, chan-
nel.
Rand, verge, rim, border. rent ud, plainly, bluntly.
rane, to rob.
Rang, rank.
rase, to rage, ravage; ra-
sende, crazy; Raseri, rage,
fury.
rash, quick, brisk.
rave, to totter, reel.
Ravn, raven.
Regel, rule; i Regelen, reg-
ularly, generally.
regjere, to reign ; Regjering,
government; Regjerings-
mand, ruler.
regne, 1, to rain; 2, con-
sider; 3, to rank; Regn-
kappe, water-proof.
Regnebræt Shyld, guilt.
reise, to travel; Reise, trav-
el, voyage, journey; Rei-
sende, traveler; Reise-fal-
ret, (adv.) rather, certain-
ly.
ret, (adj.) right, rightful;
2, erect.
Ret, justice, right; 2,=Ret-
tighed, rights, title; 3,=
Domstol, court; Retfær-
dighed, Retvished, righte-
ousness; Retterthing
Thing, court.
Retning, direction, ten-
dency; rette, to direct, 2,
to correct.
Revle, bar, sand-bank.
Revne, crevice.
revse, to chastise.
Rhed, roadstead.
ride, (red,) to ride.
Ridder, knight.
Rifle, rifle, gun.
174 Rig
Saa
VOCABULARY.
rig, rich; 2,
rigelig,
abundant; Rigdomme,
riches, wealth.
Rige, realm, kingdom; Rigs-
admiral, high-admiral;
Rigs-grændsen, frontier.
rigtig, right, really.
rigtignok, sure enough.
rimelig, reasonable; 2, like-
ly; Rimelighed, probabil-
ity; rimeligvis, probably.
rinde, (randt, runden,) to
run, flow; 2, to pass, elapse.
Ring, circle.
ringe, (adj. and adv.) small,
inconsiderable, slight.
risle, to purl.
rive, (rev,) to rend; rive
med sig, to carry away;
rive sig lös; to disengage
one's self from.
Rod, root.
rokke, to shake, move.
rolig, quiet; Rolighed, rest,
repose.
Ros, fame, praise; rose, to
praise.
rosenfarvet, rosy, rosily.
Ruf, (N. T.) round house
a-stern.
rulle, to roll.
rund, round; rundtom
rundtomkring, around.
Ry, fame.
Ryg, back.
Rygte, rumor.
Ryk, pull.
Rype, ptarmigan.
ryste, to shake.
Rytter, horseman, rider,
trooper; Rytter-kappe, a
horseman's cloak.
ræd, timorous, frightened.
Række, rank, series, row.
Rænke, intrigue.
ræsonnere, to reason.
röbe, to evince.
röd, red; rödme, to blush.
Rög, smoke.
röre, to touch, move; Röre,
movement.
röve, to rob.
S.
saa, (conj. and adv.) so,
then; saadan, such, so;
saakaldet, so called; saa-
ledes, so, thus; saaledes
som, so as, in the same
way that; saavelsom, as
well as.
saare, (adv.) very.
Saa
175
VOCABULARY.
Sig
saare, (verb.) to wound.
Sadel, saddle.
safrangul, saffron.
Saft, juice; 2, (af Træer,)
sap.
Sag, case, affair.
Saga, saga, tale; Saga-va-
sen, saga-matters.
Sagn, legend, tale.
sagtelig, softly, smoothly.
Sal, hall.
salig, blessed, saved.
salve, to anoint.
Samkvem, intercourse.
samle, to gather; Samling,
collection; sammen, to-
gether.
sammenligne, to compare.
sammensmelte, to combine.
Sammenstöd, collision.
sammensætte, (-satte,) to
compose, combine.
Samtale, conversation.
samtidig, (adv.) at the same
time; samtidig, (adj.) con-
temporary; hans Samtid,
his contemporaries.
Samviren, coöperation.
sand, true; sande, to veri-
fy; Sandhed, truth.
Sands, sense; S. for, taste
for.
sandsynlig, probable.
Sang, song; Sang-bund,
sound-board.
Satiriker, satyrist.
se, (saa,) to see; s. ilde ud,
look badly.
Seier, victory; seierrig, vic-
torious.
seile, to sail; seilbar, navig-
able; Seiler, sailor.
Sekel, century.
Selskab, company, society;
Selskabelighed, sociability.
Selvfölge, consequence;
selvfölgelig, consequently.
Selvopoffrelse, self-devo-
tion.
selvstændig, independent.
sen, late.
sende, to send; Sendebud,
messenger, ambassador.
Seng, bed; Senge - halm,
straw.
sidde, (sad,) to sit, sit
down; siddende i Berget,
embedded in the rock.
Side-mand, neighbor; Side-
stykke, parallel.
siden, afterwards, since.
sidst, last.
sige, (sagde,) to say, tell.
Sigte, sight; sigte, to aim.
176
Ski
Sik
VOCABULARY.
sikker, secure, certain, sure.
sildig sen, late; de sildi-
gere, the succeeding.
silre-risle, to purl.
sin, his, hers, its, theirs.
Sind, mind; Sindelag, dis-
position; sindig, temper-
ate.
sittre, to quiver.
Sjel, soul.
Sjeldenhed, rarity.
Sjofna, a goddess of love.
sjunge=synge.
skaansom, lenient.
skabe, to create.
skaffe, to procure.
skal, (skulde,) shall.
Skald, scald; Skalde-kunst,
poetry.
Skam, shame.
Skarlagen, scarlet.
sharp, sharp.
skatte, to value.
ske, to happen, occur.
Shi, snow-shoe.
Skib, ship, vessel; Skibs-
fart, navigation.
Skifer, slate; S-dække,
slate-cover;
slate-colored.
s-farvet,
skifte, to shift, change; 2,
divide; s, Hjemland, to
expatriate one's self.
Skik, custom.
skikke, to send.
skille, to separate.
skimte, to see dimly.
skinne, to shine.
Skjebne, fate.
skjelne, to discern.
Skjemtedigt, facetious.
poem.
Skjold, shield; Skjold-mær-
ke, device on a shield.
Skjul, shelter, hiding place;
krybe i Skjul, to hide.
Skjæg, beard.
skjælve, (skjalv,) to trem-
ble.
skjænde og brænde, to scathe
and ravage.
skjænke, to bestow upon.
Skjær, gleam.
skjæv, or skjev, wry; 2, ob-
lique; 3, crooked.
Skjöd, lap, bosom ; Skjöde-
synd, besetting sin.
skjön, beautiful; Skjön-
aand, wit; Skjönhed,
beauty.
skjöndt = endskjöndt, al-
though.
Skj
177
VOCABULARY.
Sli
skjönne, to perceive.
skjötte, to care for.
Skole, school.
skorte paa, be short of.
skraale, to shout.
skraanende, slanting;
Skraaning, slope; Skraa-
plan, inclined plane.
Skribent, author, writer;
Skribent-bane, career as
an author.
skride, (skred,) to proceed.
Skridt, step, pace; Skridt-
sko-Löben, skating.
Skrift, writing.
skrige, (skreg,) to cry,
cry,
shout; Shrig, shriek.
skrive, (skrev,) to write.
Skrog, (af et Shib,) hull.
Skrædder-lære, tailors' ap-
prenticeship.
Skræk, terror; skrækkelig,
horrible.
Skrænt, brow of a moun-
tain, bluff.
Skud, 1, shoot; 2, shot.
skue, to behold, look, see;
Skueplads, theatre; Skue-
spil, play; Skuespiller,
actor.
me, to foam.
Sky, sky, cloud; Sky-mas-
se, mass of clouds.
skyde, (skjöd, skudt,) to
shoot; 2, to push.
Skygge, shade; skygge, to
shade.
Skyld, guilt; for-Skyld, for-
sake.
skylde, to owe; skyldes, is
due to.
skylle, to dash.
skynde sig, to hasten; skyn-
de sig forbi, hasten by;
skynde frem, to hurry on.
Skytte, marksman.
slaa,(slog,slagen,) to strike,
smite, beat; 2, præge, to
stamp; slau Leir, go into
camp; slaa ned, strike
down; s. sig til, to join.
slaaes, (sloges,) to fight.
Slag, battle, stroke; Slag
=Spor, track; Slag-an-
fald, apoplectic fit.
Slags, sort, kind.
slet, (adj.) bad, evil, ill;
slet ikke, (adv.) not at all.
slikke, to lick.
Skum, foam, scum; skum- Slingring, rolling.
8*
178
Spi
Sli
VOCABULARY.
slippe, (slap, sluppen,) to
let go, let out, slip.
Slot, castle, palace; Slots-
forvalter, steward or gov-
ernor of a palace.
slutte, to conclude; 2, to
form; slutte sammen, to
close together.
slynge sig, to wind, to sling;
Slynge, sling.
S-spurv, s-bird.
Snekke-Skib, ship.
Snes, score.
Sogne-præst, pastor.
Soldat, soldier, private.
Sol, sun; S-nedgang, sun-
set; S-opgang, sunrise; S-
skin, s-shine, S-straale, s-
beam.
som, (conj.) as.
Slægt, generation; Slægt- som, (pron. rel.) who,
ning, relation.
smaa, small; Smaadal, pet-
ty vale; Smaakonge, petty
king; Smaakopper, small
pox; Smaaskude, small
vessel.
Smag, taste.
smelde, (smaldt,) to crack.
Smelte-hytte, smelting
house.
smertelig, painful.
smile, to smile.
smyge, to slink.
Smykke, ornament.
which.
somme, some.
Sommer, summer; S-kvæld,
s-evening.
somoftest, most frequently.
Sondring, separation.
sortladen, swarthy, dusky,
dark.
sove, to sleep.
spaa, to bode, augur, pre-
dict.
Spaltning, division.
sparke, to kick.
speide, to spy.
Smör, butter.
snakke, to talk.
Speil, mirror; 2, =Agter-
speil, stern.
snar, quick; snarlig snart, speile sig, be reflected.
soon.
Sne, snow; S-b‹k,snow-riv-
ulet; S-flage, s-flake; S-
fond, s-drift, hill of snow;
Spids, point; spids, point-
ed, sharp; spids-snudet,
with pointed nose.
Spil, pleasure, music.
Spo
179
VOCABULARY.
Sti
Spor, trace.
spotte, to mock.
sprede, to scatter.
Springflod, spring-tide.
Sprog, language; Sprog-
mester, master of lan-
guages.
Sprække, fissure.
Spyd, spear; Spyd-skaft,
shaft of a spear.
spænde, to clasp; 2, stretch,
strain; s. Opmærksomhe-
den, to engross the atten-
tion ; med spɑ ndt Opmærk-
somhed, intently.
spændstig, elastic.
spörge, (spurgte,) to ask;
spörge det, get wind of it.
staa, (stod,) to stand.
Staal, steel.
Stab, staff.
Stad, town.
Stade Sted.
stadig, steady, constantly.
Stakkel, poor man, wretch.
stakket, short.
directly.
stande staa.
Standpunkt, standpoint.
standse, to stop, check, dis-
continue; s. Fiendtlighe-
der, to conclude an ar-
mistice.
stange, to butt.
Stat-holder, governor.
Stats-mand, statesman;
statsmandsmæssig, states-
manlike.
Sted, place; Stedforhold,
local relation; Sted-bro-
der, step-brother.
stedse, constantly.
steil, steep.
steile, to rear.
Stemme, voice; stemme op,
to strike up.
Stemning, mood.
Sten, stone; s-besat, orna-
mented with precious
stones; S-brokke, rock; S
hytte, hut of stones; S-ur,
rocky ravine.
Stamme, stem; 2, tribe, Sti, pathway.
family, race.
Stand, 1, state, rank, posi-
tion; 2, trade; 3, profes-
sion, calling; paa Stand,
Stift, diocese.
stifte, to found, establish;
2, to make, form, Stiftel-
se, institution.
180
Sty
Sti
VOCABULARY.
stige, (steg,) to rise; s. til-
hest, to mount the horse;
stige nedstige, descend;
Stigning, elevation, in-
crease of altitude.
stikke, (stak, stukken,) to
sting, stab, stitch; stikke
Ild i, set fire to.
Stikken, lade i S., to leave
in the lurch.
Stil, style.
Stilk, stalk.
Straf, punishment.
Strand, strand, shore,
beach.
strax, directly.
streife om, to saunter.
streng, strict, severe.
Stribe, stripe, bar.
Strid, strife; stride, (stred,)
to fight, quarrel, combat,
militate; Strids-skrift,
polemical pamphlet.
Strimmel, strip.
stille, (adj.) quiet; stille Strube, throat.
Hav, the Pacific.
stille, (verb,) to place; Stil-
ling, situation, position.
stirre, to stare.
Stof, theme.
Stok, stock, log; 2, cane.
Stol, chair.
Stoll, tunnel.
Stolpe, post.
stolt, proud; Stolthed,
pride.
stor, great, large, big; stor-
artet, grand; Stormand,
magnate.
Storm, storm, tempest;
storme, to rush.
Straa, straw.
Straale-glands, glory.
stryge, (strög,) to stroke;
st. om paa Havet, to sweep
the seas.
Stryk, rapids.
stræbe, to endeavor, strive.
strække sig, (strakte sig,)
to extend.
strö, to strew.
Strög, part, tract, region.
strömlös, with no current.
strömme, to stream.
studere, to study; Stude-
ring, studying.
Stue, room.
Stund, time; en Stund, a
while.
stundom, sometimes.
Stykke, portion, piece.
Sty
181
VOCABULARY.
Syg
styre, to rule.
Sus, howling; suse, to
styrke, to strengthen; Styr- whistle.
ke, strength.
styrte, 1, to tumble; 2, pre-
cipitate ; 3, overturn; styr-
te sig indi, to rush into;
styrte om s. overende,
tumble down; Styrtesö,
topping sea, overtopping
wave.
stark, strong; starklæm-
met, with strong limbs.
stavne ud, to stand out, to
head.
Stavne, rendezvouz.
Stöd, push; stöde, to push,
thrust; stöde paa En, fall
in with one: stöde paa
Grund, (N. T.) to
aground, strike.
Störrelse, greatness, size;
Störstedelen, most.
run
stötte, to lean; s. mod Jor-
den, to set against the
ground; s. sig til, to lean
against; Stötte, statue,
monument, column.
Stöv-regn, drizzling rain.
Suk, sigh; sukke, to sigh.
sund, sound, healthy.
Sund, sound.
surre, to secure, lash.
svag, weak, faint.
svaie, to swing.
sval, cool.
svanger, big.
svar=svær, heavy.
Svar, answer, reply; svare,
to answer.
svart sort, black.
Svensk, Swedish.
svinde, (svandt, svunden,)
to pass, vanish, be wasted.
svinge, (svang, svungen,)
to swing; svinge sig op,
to rise.
Svoger, brother-in-law.
svække, to weaken.
svær, heavy.
Sværd, sword.
sværge, (svor,) to swear.
Sværm, swarm; sværme, to
swarm, rove.
svæve, to float; svævende,
vague; svæve ud, to glide
out.
Syd, south; sydlig, south-
ern; Syd-himlen, the
southern sky; sydvestlig,
southwestern; sydöstlig,
southeastern.
syg, sick; Sygdom, sickness.
182 Syn
Taa
VOCABULARY.
Syn, vision, revelation, 2,
sight, view; synlig, visi-
ble; Syns-vidde, range of
sight.
Synd, sin.
synderlig, particular; Syn-
derlighed, peculiarity.
synes, to appear, to seem.
synge, (sang, sungen,) to
sing.
synke, (sank, sunken,) to
sink.
in pursuit of; sætte hen,
set down; sætte sig ind i,
make one's self familiar
with.
So, sea, lake; Sö-helt,
naval hero; Sö-röveri,
sea.
piracy; Sö-styrtning, top-
ping or tumbling of the
söderpaa, southwards.
söge, to seek.
söd, sweet.
Syssel, occupation; syssel- sölle Stakkel, poor creature.
sætte, to occupy.
syv, seven; syvaarig, last-
ing for seven years.
sædvanlig, usual.
sælge, (solgte,) to sell.
sælsom, singular.
sænke, to sink.
særdeles, particularly; sær-
egen, particular, special,
peculiar ; Suregenhed, pe-
culiarity; særlig especi-
ally.
sæt, suppose.
Sæter, hut for the herds-
man; Sater-kreds, region
of the sæters.
sætte, (sat,) to set, place,
put; sætte efter, set out
Sölv, silver; S-hjelm, sil-
ver helmet; S-klump;
lump of silver; S-mine,
silver-mine.
söndersplitte, to split
asunder.
Sönnesön, grandson.
sörg-
sörge, to mourn; sörgelig,
sad; sörgmodelig
modig, sorrowful; Sörge-
spil, tragedy.
Söster, sister.
T
Taage, mist, fog.
taale, to endure; taalmo-
dig, patient.
Taare, tear.
Tab
183
VOCABULARY.
Til
tabe, to lose; tabe sig, to
decline.
Tag, roof.
tage, (tog,) to take; tage
paa, begin; tage ud, start
out; tage sig vare for, to
heed.
takt tækket, thatched,
roofed.
takke, to thank.
Tal, number; talrig, nu-
merous.
Tale, speech; tale, to talk,
speak.
tam, tame.
Tand, tooth.
:
Tid, time i Tidens Löb, in
the course of time; tidlig,
early; de tidligere, pre-
ceding; Tids-alder, age;
Tids-rum, period; tidt,
often.
tie, (taug,) to be silent.
tigge, to beg.
til, to.
tilbage, back; Tilbagekomst,
return; Tilbagevei, way
back; tilbagevende, to re-
turn.
tilbedste, to the benefit.
tilbringe, (tilbragte,)
spend.
to
Tange, tongue, projecting Tilbud, proffer, offer; til-
part.
Tanke, thought, idea; tan-
kefuld, thoughtful.
byde, (tilböd,) to offer.
Tildragelse, event.
Tilegnelse, dedication.
tilfreds, satisfied.
tildels, partly.
tapper, gallant; Tapper-
hed, valor.
tilforn, before.
taus, silent.
Tegn, sign, token.
tegne, to draw.
Telt, tent.
Tilfælde, accident, case.
tilföie, to add.
tilgrunde, down.
temmelig, tolerably, pretty. tilhaande, (gaa t-,) to as-
Teppe, carpet.
sist.
testamentere, to bequeathe.
tilhobe, together.
thi, for.
Tilhold, place of resort.
Thing, assembly.
tilhöre, belong to.
184
Tro
Til
VOCABULARY.
tilkomme, be due to.
tillaans, (faae t-,) to bor-
row.
tillade, (tillod,) to allow.
tillige, also, too; tilligemed,
together with.
tilmode, in a mood.
Tilnavn, surname.
tilsammen, together; til-
sammentagen, taken to-
Ting, thing.
Titel, title.
tjene, to serve; Tjeneste,
service; tjenlig, useful.
Tog, expedition.
Tone, tune; tone, to sound.
Top, peak, summit.
Torden, thunder; tordne,
to thunder.
Toug, rope; Toug-værk.
gether.
tilside, aside.
tilsidst, at last.
cordage.
Traad, thread.
Tram, terrace.
tilskue, to behold; Tilskuer, trang, narrow, strait; tran-
spectator.
Tilstand, state, condition.
tilstrækkelig, sufficient.
Tilströmning, flush.
Tilsyn, superintendence.
tilsyne, in sight.
tilsös, to sea ·
ge Kaar, straitened cir-
cumstances; Trang, want.
Trediedel, one third.
trefarvet, tricolored.
trille, to roll, ripple.
Trin, step, stage; trine,
(tren,) to step.
tiltakke, tage t., to put up trist, melancholy.
with.
tiltale, to accost, address;
tiltalt af, interested in.
tiltræde, (tiltraadte,) to en-
ter upon; t. en Reise, set
out upon a journey.
tilveirs, aloft.
tilrgte, in marriage.
Time, hour.
Tind, summit.
trives, be thriving,
tro, (verb.) to think, to
mean, believe; Tro, faith;
trolig, truly, faithfully;
Troskab, fidelity.
trods, in spite of; trodse, to
defy.
Trold, witch, goblin, sor-
ceress.
Tromme-stikke, drumstick.
Tro
185
VOCABULARY.
Toet
Trop, troop.
true, to threaten.
tryg, safe, sure.
tung, heavy.
Tunge, tongue; T-maal,
tongue, language.
trykke, to press; trykke turde, may; det turde han-
lös, to shoot.
Tre, tree.
træde, (traadte,) to tread;
træde op, to step up; træde
frem for, present one's
self to.
Trædskhed, craftiness.
træffe, (traf, truffen,) to
hit; 2, meet.
trg, slow.
Træk, i T., in succession.
trække, (trak, trukken,) to
draw, pull; trække sig ud
af, retreat from.
Træl, thrall, slave, serf.
trænge, to press, force;
trænge gjennem, to pene-
trate; trænge ind, to en-
ter, to force into; trænge
til, to want, to need ; træn-
ge sig frem, to press for-
ward.
Træthed, fatigue.
Tröst, consolation; tröste,
to console; tröstlös-trö-
steslös, inconsolable.
tumle, to tumble.
de, it may happen.
Tvang, restraint.
tvende to, two.
Tverdal, transverse valley.
tversover, across.
Tvilling-Land, twin-land,
(Norway and Denmark.)
tvinge, (tvang, ivungen,) to
compel, subdue.
tydelig, distinct; med Ty-
delighed, distinctly.
tydsk, German; Tydskland,
Germany.
tye, to seek refuge.
tyk, thick, dense.
Tykke, will; Enkeltmands
Tykke, individual will; det
tykkes mig, it seems to me.
tynd, thin.
Tyngsel, burden.
tyte, to ooze forth.
tælle, to number.
tænde, to light.
tænke, to think; Tænke-
maade, way of thinking.
tæt, tight, dense; tæt under,
close to.
186
Uds
Töm
VOCABULARY.
Tömme, rein, bridle.
Tönde, cask, barrel.
tör, (turde,) dare.
tör, (adj.) dry.
U
uadskillelig, inseparable.
uafbrudt, incessant.
uafh ngig, independent.
uagtet, notwitstanding.
ubeboet, uninhabited.
ubemærket, unperceived,
unnoticed.
uberegnelig, incalculable.
ubestigelig, unaccessible.
ubetydelig, insignificant.
ubndig unmanageable.
ud, out.
udarbeide, to compose; Ud-
arbeidelse, composition.
udbrede, to extend, spread,
propagate.
udbryde, (udbröd,) to ex-
claim.
uddanne, to educate; Ud-
dannelse, education.
udelukkende, exclusive.
uden, without; udenfor,
outside of.
udenlands, abroad; Uden-
landsreise, journey abroad
udenlandsk, foreign; Ud-
landet, foreign countries.
udfinde, (udfandt, udfun-
den,) to find out.
Udflugt, excursion.
udflyde, (udflöd,) to flow,
be spilt.
udföre, to perform.
udgaa, (udgik,) to issue,
go out, come out.
udgive, (udgav,) to give
out, publish, edit; udgive
en Lov, make a law.
udgjöre,(udgjorde,) to con-
stitute, amount to.
udholde, to stand.
Udkant, outskirt.
udkaste, to cast out.
udkomme, to come out.
Udlöb, outlet.
udmærke sig, to distinguish
one's self; udmærket, dis-
tinguished, conspicuous,
excellent; Udm erkelse,
distinction.
udnævne, to appoint.
udpræget, marked.
Udraab, exclamation.
udrette, to perform.
udruste, to equip.
Udseende, appearance.
Uds
187
VOCABULARY.
Und
Udsigt, prospect, view.
udskaaren, carved.
udslette, to blot out.
udslibe, (udsleb,) to grind
out.
udspeide, to spy out.
udstrakt, extensive; ud-
strække, (udstrakte,) to
extend; Udstrækning, ex-
tension.
udstöde Luften, to thrust
out the air; u. et Skrig,
to utter a shriek.
udsætte, (udsatte,) to
blame, find fault with.
udtale, to speak out.
Udtryk, expression.
udtvære, to spin out.
udtænke, to devise.
Udvei, way, means; gjöre
U. til, to procure means.
udvide, to widen, expand;
Udvidelse, expansion.
udvikle, to develop; Ud-
vikling, development.
udvælge, (udvalgte,) to
choose.
udöbt, unbaptized.
uendelig,unending, infinite.
uforgrenet, unramified.
uforklarlig, unaccountable.
uformuende, without for-
tune.
uforsagt, undaunted.
ufuldfört, unfinished.
Udgift, expense.
ugift, unmarried.
Ugjernings-mand, perpe-
trator of an outrage.
Ugreie, derangement.
uhyre, tremendous.
ujevn, uneven.
Ulykke, misfortune, disas-
ter.
umærkelig, imperceptible.
unde, to allow, grant.
Under, wonder, underlig,
wonderful, strange; Un-
dren, astonishment, won-
der.
underjordisk, subterrane-
an.
underkaste, to subdue; Un-
derkastelse, submission.
underlægge sig, (underlag-
de sig,) to subdue.
underrette, to inform; Un-
derretning, information.
understötte, to assist.
undersöge, to investigate ;
Undersögelse, explora-
tion, investigation.
188
Var
Und
VOCABULARY.
undervise, to teach; Un-
dervisning, instruction.
V
Vaaben, weapon; 2, es-
Undskyldning, excuse.
undtagen, except.
ung, young; Ungdom,
youth; Ungdoms-blod,
youthful blood.
Ur, a rocky ravine.
urokkelig, unshaken.
urolig, turbulent.
Urtid, ancient time; Ur-
verden, ancient world.
usikker, indistinct.
uskyldig, innocent; Uskyl-
dighed, innocence.
usleben, unrefined.
ussel, wretched.
ustraffet, unpunished.
utaalmodig, impatient
utidig, untimely.
utilfreds, discontent; Util-
fredshed dissatisfaction.
utro, unfaithful.
utæmmet, untamed.
uvarlig, unwary.
Uveir, hard weather; rough
weather,
Uven, enemy.
uventet, unexpected.
uvilkaarlig, involuntary.
uövet, unpracticed.
cutcheon; Vaaben-ære,
military renown.
vaad, wet.
vaagne, to awake.
Vaande, peril.
Vaar, spring; youthful age.
vaer, aware;
vaersom or
varsom, cautious.
Vagt-mand, watchman.
vak, awake.
Val =
field.
Val-plads, battle-
Vand, water; V-fald, wa-
ter-fall; V-masse, sheet
of water; V-brusning,
ripple: V-Löb, waters;
V-stribe, streak of water.
vandre, to wander; Van-
drer, wanderer;
dring, wandering.
Van-
vanke, der vanked, there he
was treated to.
vanskelig, difficult; Van-
skelighed, difficulty.
=
vant tilvant, usual.
Vanter paa et Skib, shrouds.
Varde, beacon.
vare, to endure.
Var
189
VOCABULARY.
Vin
vare= advare, to warn;
varsle, to warn; varsom,
see vaersom.
Vasdrag, waters.
ve, woe.
ved, by, at.
vederkvæge, to refresh.
Vederlag, requital.
vedtage, (vedtog,) to adopt.
vedvare, to continue.
vestlig, western; vestover,
westward ; Vest-kyst,
western coast.
vexle, to change; Vexel-
Generation, change of
generation, meta-genesis.
Vid-Vittighed, wit.
vid, wide; vidt-opspilet,
wide-opened; vidtforgre-
net, widely ramified.
Vegne, paa Ens V., in be- vide, (Pres. veed, vidste,)
half of one.
Vei, way; Vei-viser, guide.
Veir Veirlag, weather,
wind; veire, to air.
vel, indeed, well.
Velbehag, delight.
velsignet, blessed.
Velynder, favorer, patron.
vemodig, sad.
Ven, friend; venlig, friend-
ly; Venskab, friendship.
vende, to turn; v- tilbage,
to return.
venstre, left.
vente, to wait, expect.
Verden, world; verdensbe-
römt, far-famed; verdslig,
worldly, secular.
Verk, work.
Vesir, vizor.
to know; Videnskab, sci-
ence; videnskabelig,, sci-
entific.
videre, further.
Vidje, willow.
Vidne, witness; vidne, to
witness; v. om, to give ev-
idence of.
vie, to ordain, consecrate.
vige, (veg,) to give way.
vigtig, important.
Vik=Vig, gulf, bay.
vikle, to wrap.
vild, wild; Vildhed, wild-
ness, savageness.
ville, (vilde,) to will, would;
Villie, will; villig, willing.
vinde, (vandt,) to win;
vindende Væsen, winning
manners.
190
Væx
Vin
VOCABULARY.
Vindeltrappe, winding
stairway.
Vindu, window.
virke, to work; virke paa-
indvirke paa, to influence;
Virkning, effect;
virk-
som, active; Virksomhed,
activity.
virkelig, real; virkelig Pro-
fessorat, ordinary profes-
sorship; Virkelighed, real-
ity.
Vove, wave.
voxe, to grow; voxen,
adult.
Vraal, bawl, roar, wail.
Vrag, wreck.
vrimle, to swarm.
væde, to wet, bedew.
Vug, wall.
vægre sig, to refuse.
vække, to awake.
Vælde, power; vældig, big,
mighty.
vis, certain; visselig, vist- vælge, (valgte,) to choose,
nok, certainly.
Vis, manner.
vise, to show, exhibit, dis-
play; vise sig, to appear.
vitterlig, generally known.
Vittighed, wit; Vittigheds-
vark, work of a wit.
voge=vove, to dare.
Vogn, carriage.
Vold, power; 2, violence;
3, wall, rampart; give sig
i V., commend one's self
to; voldsom, violent.
vor, our.
vorde, to become.
vove or vove sig, to venture,
risk.
elect.
vælte, to roll.
værd, worth; værdifuld;
valuable; Værdighed, dig-
nity.
Værge, sword, weapon;
værge, to defend.
Værk-Verk.
værst, (superl. of ilde,)
worst.
Væsen, 1, being, 2, affairs;
3, nature; 4, manners, ad-
dress; væsentlig, princip-
ally.
Væv, web.
Vaxt, growth, stature.
Yde
yde, to yield.
Y
VOCABULARY.
yderst, outmost, utmost,
extreme, extremely.
ydmyg, humble.
Ydun, a goddess of youth.
ymse, (vulg.) doubtful.
Ynde, grace; ynde, to be
fond of; yndet, popular,
favored.
Yngling, youth; yngst,
(superl. of ung,) young-
est.
ynkelig, miserable.
ЛЕ
æde, (aad,) to eat.
Edelsten, precious stone.
Eg, egg.
ægte, (adj.) genuine.
ægte, (verb.) to marry; Æg-
teskab, marriage; tilægte,
in marriage.
ældre, (comp. of gammel,)
older; ældgammel, very
ancient.
Emne Emne.
andre, to alter.
ængste, to frighten.
Ere, honor, glory; holde
i Ere, to hold in estima-
Oxe
191
tion; Ærekjærhed, ambi-
tion.
ærlig, honest.
Æt Stamme, tribe, family.
Etling Efterkommer,
descendant.
Ö, island.
Ö
öde, desolate; ödelægge,
(ödelagde,) to destroy,
ruin.
Oie, eye; faae Öie paa, to
catch sight of; vine, to
descry.
Öieblik, moment; öieblik-
kelig, immediately.
o'm, tender.
önske, to wish; Önske,wish.
Öre, ear.
Örken, desert.
öse af, to draw from.
Öst, east; östlig, eastern;
österpaa, on the eastern
side.
öve, to practice, excercise.
överst, uppermost; övre,
upper.
övrige, remaining.
Öxe, ax; Öxe-brug, use of
ax.
REMARKS ON THE HISTORY OF THE
NORWEGIAN-DANISH LANGUAGE.
The language, of which I have treated in the Gram-
mar and given specimens in the Reader, I have called
the Norwegian-Danish, while Danish authors have called
the same the Danish-Norwegian, (see M. Hammerich's
"Danske og Norske Læsestykker," Copenhagen 1870, p.
115). This language is at present the written language
common to Denmark and Norway, and the spoken lan-
guage common to the cultivated classes in both countries.
This community of language between the two countries.
is, however, not very old; it does not go further back
than to the time of the Lutheran Reformation in Nor-
way, about A. D. 1536. Before that time Norway had
a written language of its own well developed, namely
the Norröna or Norse. This language had a rich and
excellent literature, a part of which first came into
existence in Iceland. This island was peopled from
Norway after the year 872, when the Norwegian king,
Harald the Fairhaired, had subdued the petty kings and
gathered the different parts of Norway into one king-
dom. Multitudes of the Norwegians then took refuge in
Iceland, where their descendants recorded the achieve-
ments of their ancestors, and thus became historians and
poets. The language, in which they wrote, has been
called both the Norse and the Icelandic, and of this
Purchas in his "Pilgrims" Vol. iii, p. 658 speaks thus:
HISTORY OF THE LANGUAGE.
193
66
Concerning the language of the Icelanders, the mat-
ter itself speaketh, that it is the Norwegian; I say, that
old speech which only the Icelanders now use uncor-
rupted, and therefore we call it Icelandic."
Important works in said language are: 1, The Elder
Edda, containing poems on subjects connected with the
Northern Mythology, collected and written by Sæmund
about 1090; 2, The Younger Edda, containing in prose
form more Northern Mythology, written by Snorre
Sturlason about 1210; 3, The Heimskringla, containing
the Sagas or Chronicles of the Norwegian kings, writ-
ten by the same Snorre about 1230.* These works
were written in Iceland, which constituted a part of the
kingdom of Norway from 1262 to 1814. Besides them,
Sagas, laws and other works (as "Kongespeilet,”) were
written in Norway, all in the Norse language. Many
of these old writings were destroyed in the overthrow
of the convents, at the introduction of the Lutheran
Reformation. Many, however, have been preserved,
and been published in this century.
After Norway had become united with Denmark by
the so-called Calmar-Union in 1397, the Danish written
language was more and more adopted by the higher
classes of the Norwegians, until it in the middle of the
sixteenth century was adopted as the written lan-
guage of the country. The great mass of the people,
however, retained their old language, so that the Danish
written language never came to live on the tongue of
the country-people.
* Contemporaneous with Snorre was Saxo Grammaticus in Denmark,
who wrote the Sagas of the Danish kings in Latin, while Snorre wrote in
Norse.
9
194
HISTORY OF THE LANGUAGE.
The Danish language, thus adopted by the higher
classes of the Norwegians, became considerably devel-
oped by several literary Norwegians, especially by L.
Holberg, (1710—1750). He is to Denmark and Nor-
way what Moliére is to France; he gave the Danish-
Norwegian literature a new start, and became a remark-
ably popular writer.
Another celebrated Norwegian poet at that time was
C. B. Tullin, (about 1755,) who also contributed to the
development of the now common language. A power-
ful influence on the language was still further exerted
by literary Norwegians, when they established in Copen-
hagen, about 1774, a literary club, called the Norwegian
Society, which existed at the side of, and sometimes in
opposition to a Danish literary society at the same place.
From this Norwegian society, animated by a liberal
spirit, many gifted literary men emanated, such as J.
H. Wessel, N. Brun, O. G. Meyer. N. Treschow, C. and
P. H. Frimann, S. Monrad, J. Vibe, C. Fasting, Rein,
Zetlitz, Colbjörnsen. Other Norwegian names, eminent
at that time in the history of the language, were Dass,
Storm, Schöning. All these men continued to de-
velop the language and to add new material and bring
new growth into it, especially by their poetical descrip-
tions of the grand natural scenery of Norway, or of the
life of its people in the valleys and at the coast and on
the sea. Thus the present written language of Norway
became a product of the agency of Norwegian writers as
well as of Danish, and therefore it cannot justly be
called Danish, as we find it designated by various
American authors, but must be called the Danish-Nor-
wegian or Norwegian-Danish.
HISTORY OF THE LANGUAGE.
195
After 1814, when Norway became separated from
Denmark, the literature divided itself into a Danish
and a Norwegian, each of which developed its own char-
acteristics. Many Norwegian writers, such as Werge-
land, L. K. Daa, Welhaven, Keyser, P. A. Munch,
Asbjörnsen, Moe, Sundt, Björnson, Ibsen, J. Lie and
others have adopted in their writings many words from
the language of the country-people, or we may say,
words of the ancient mother tongue, so that we may
now amongst them that write in the Norwegian-Danish
language, speak of a special Norwegian School or Nor-
wegian Style. The same development has lately taken
place in Denmark, where many writers now have adopt-
ed words from the language of the Danish country-
people, and thereby formed a special Danish School.
Since 1836 many Norwegians have striven to restore
a written language peculiar to Norway, a language
more similar to the old Norse, a Norwegian normal lan-
guage, or national language, which should be a bond of
unity for the people, in contradistinction to the various
dialects in the various parts. of Norway.
The main object of this striving, called "Maalstræv,"
is not to crowd out the present written language, which
has a prescriptive right, 300 years old, and a rich liter-
ature, but to apply the spoken language of the country-
people to the service of the written language, and trans-
fer to this a treasure of native expressions, while the
foreign words and forms will be done away with, there-
by giving the style more power and simplicity, and a
more native Norwegian plainness and pointedness.
The most remarkable fruits of the "Maalstræv" have
196
HISTORY OF THE LANGUAGE.
appeared in the works of Ivar Aasen and A. O. Vinje
and Chrf. Janson. By their writings it appears, that a
multitude of words in the language of the Norwegian
country-people is yet the very same as in the time of
the Sagas, and that the old Norse still lives on the
tongue of the people in the mountain-valleys, so that
the modification, to which the Norse has been subjected
in Norway during the last 300 years, is less than that to
which the Anglo-Saxon has been subjected in England,
or the Latin in Italy.
NOTES ON THE AUTHORS, FROM WHOM
SELECTIONS HAVE BEEN MADE.
ANDERSEN, H. C., born 1805 in Odense, Denmark,
a fertile writer, celebrated for his stories and tales,
which have been translated into various languages, and
are known also in America. His humor and wit make
his writings very attractive.
ASBJÖRNSEN, P. C., born 1812, in Christiania, Nor-
way, is forest-master; he has written a "Zoology for
Youth," and collected "Norwegian Stories of the Peo-
ple," and "Norwegian Tales of the Fairy." He is
principally known by his lively descriptions of Norwe-
gian landscapes and country-people.
BJÖRNSON, B., born 1832 in Österdalen, Norway, at
present one of the most prominent poets of Norway.
He has written many interesting novels, dramas and
poems, full of freshness and deep feeling. Some of his
novels have been translated into English, and found
their way to America.
BLICHER, S. S., born 1782, in Jutland, Denmark,
died 1848 as a pastor there.
He has by his many
novels given faithful and interesting pictures of the
country-people in Jutland.
198
NOTES ON THE AUTHORS.
DAA, L. K., born 1809 in the northern part of Nor-
way, professor of history in the University of Norway.
He is a learned and very productive writer upon histori-
cal, geographical, political and linguistic subjects.
EWALD, J., born in Copenhagen 1743, and died there
1781; one of the most gifted lyric poets. His songs
are written with remarkable vigor and beauty.
GRUNDTVIG, N. F. S., born in Zealand, Denmark,
1783, is still a pastor and titular bishop in Copenhagen.
He has spent some time in England, and has written a
multitude of works, treating of theology, mythology,
history, poetry and politics; has also been a member of
the Danish Legislature, and exerted a very great influ-
ence among the Danes.
HAMMERICH, F., born in Copenhagen, Denmark, 1809,
professor of Church History in the University there.
He has traveled abroad and has written lively sketches
of his travels; has also written interesting "Pictures
from Denmark's History," and a "History of the
Christian Church."
HAMMERICH, M. (brother of the above mentioned),
born in Copenhagen 1811, professor and principal of a
high school there. He has written various philological
works, especially with reference to the Danish schools
and the instruction in Danish literature.
NOTES ON THE AUTHORS.
199
MOE, J., born in Ringerige, Norway, 1813, is pastor
near Christiania, the capital of Norway. He has edited
"Norwegian Songs" and "Norwegian Tales," and has
written several good lyric poems.
MUNCH. A., born 1811, in Christianssand, Norway
(where his father was bishop). He is professor of
Esthetics in the University of Norway. He is re-
nowned as a lyric and dramatic poet, full of pure, deep
feeling, graceful and touching.
MUNCH, P. A., born in Christiania 1810, died in
Rome, 1863. He was professor of history in the Uni-
versity of Norway, and has written a multitude of
works upon Norwegian history, geography and lan-
guage, and has also drawn a map of Norway. An
accomplished scholar of great learning and industry,
an eminent author and a thorough searcher of the his-
tory of Norway. As such he investigated the archives
in Scotland and Normandy, and in the Vatican at Rome.
OEHLENSCHLÆGER, A. G., born in Copenhagen 1779,
died 1850, one of the greatest poets Denmark ever had.
His biography is given in this book.
PETERSON, C. J. P., the author of this book, born in
Christianssand, Norway, 1825, was principal of a school
and minister in Norway; since 1861 he is pastor in
Chicago, and is member of the Chicago Academy of
Sciences, and professor of Scandinavian literature in
Dyrenfurths Commercial College He has written
dissertations upon theological subjects and contributed
various articles to Chicago papers.
200
NOTES ON THE AUTHORS.
PETERSEN, S., professor in the Gymnasium of Chris-
tiania, Norway, has written for the schools various pop-
ular sketches of the history of Norway.
SCHOYEN, D. M., born in Christiania, Norway, 1837,
a Norwegian lawyer. He has written on political econ-
omy, and an essay entitled "Christopher Columbus, and
the Discovery of America by the ancient Northmen."
SCHWACH, C. N., born in Ringsager, Norway, 1793,
died 1860. He was a County Judge, and has written
various patriotic poems.
STOCKFLETH, N. V., born in Fredrikstad, Norway,
1787, died 1866. He was first lieutenant in the Danish
service, and fought in the war of 1813. Afterwards
he was for twenty-seven years a successful missionary
among the Laps and Fins in the most northern regions.
of Norway, studied their language and translated vari-
ous books into the same.
STORM, E., born in Gudbrandsdalen, Norway, 1749,
was principal of a high school in Copenhagen, where he
died 1794. He is known chiefly as a lyric poet. In his
ballads he has caught much of the spirit of ancient
song.
TAYLOR, BAYARD, an American author and traveler,
born in Pennsylvania, 1825. In 1844 he published a
volume of poems and departed on a European tour, of
which he in 1846 published an account on his return to
NOTES ON THE AUTHORS.
201
America. In 1849 he commenced a series of extensive
foreign tours, the narratives of which have been gath-
ered into volumes of travels. In 1854 he published his
Journey to Central Africa and Land of the Saracens,'
followed by "Visit to India, China, Loo-choo and Ja-
pan in 1853." His subsequent travels are indicated by
the titles of the volumes recording them: "Northern
travel: Summer and Winter Pictures of Sweden, Den-
mark and Lapland," "Travels in Greece and Russia,
with an Excursion to Crete." In connection with his
travels he has also produced, "At Home and Abroad:
a Sketch-Book of Life, Scenery and Men," and has
edited a "Cyclopædia of Modern Travel" and a vol-
ume of poems entitled "The Poet's Journal.”
THORTSEN, C. A., principal of a high school at Ribe,
Denmark, has written a "History of the Danish Litera-
ture until 1814.”
VIBE, A., born in Christiania, Norway, died there as
major of the Engineer Corps and chief of the topo-
graphical survey of Norway. He has written in prose
and poetry, is characterized by wit and humor, and has
distinguished himself by writing geographical essays
and contributing interesting descriptions of Norwegian
scenery.
WELHAVEN, J. S. C., born in Bergen, Norway, 1807,
professor of philosophy in the University of Norway.
He is an attractive, elegant writer, and has written
.
9*
202
NOTES ON THE AUTHORS.
many poems, elaborate and classical in form and lan-
guage, and interesting "Pictures from the Coast of
Bergen.'
WERGELAND, H. A., born in Christianssand, Norway,
1808, died in Christiania 1845, as Archivarius of the
State. He was a zealous advocate of political and re-
ligious liberty, a great poet, full of energy and power,
and a very productive and popular author.
WOLF, S. O., born 1796, at Throndhjem, Norway,
died 1858. He was a pastor, and has written some
popular patriotic songs.
Ner
G
here.
You
си
indi- into
ilde=
ile
vand
water
Veyle - to chany
Vaede
to wit

voerd =
wasiti
værice: to awak
badly, ill (ads), vacrst; Work
hasten. vindu: Window

गर
home lofty high stop
gammel
olu
Igod good.
Kvinde
ну
My = (nr)
Sajon - beautiful
woman. Har: Sea
new
ме
Hel = wholly
Ifver tag = (hiver taps), every day
Jefror
=
who? (hor)
or where ?
Jfvis
whose?
ofvis
if
clean (verb)
Gjendet ryn.

ир
Samle op pick up, gactive rep.
Stwr
lille
big
little
Jeg = (fei)
ings
du
you
даа -3 да
Jigue)
&
се
д


halv
jeu
- (halb ein) & half past twelve

не
ofte often
pils wapenen oil te
Strage
Smaa =
Small
Straa
Straw
Strive
to Strew
=
Have garden
itu w

wayou
hester - Curry or brush the horse
Spen for hesten = harness the horse

Her- there

UNIVERSITY OF MICHIGAN
1
3 9015 00856 2327
DO NOT REMOVE
OR
MUTILATE CARD
125
17