ſ º
، ،
, ，
«Sº if
ø • ø = e =
&2
}
w º
.**
f.:
e ſ • V •
， ， ， ， ， ，
e == - - - - - - T
t = s = a - fs e s.
¿¿ $¢ £
! » # ： ;
ſię º
ººſ
...º.º.º.
• • • •
، ،
w º
œ ·
W ， ！
●º.º.". -
ae· ...;...:...! - -
ºſº: , ، ، ، ، ، ، ، ،
،
į
©
ſ ºſ
ſ ： 9 （º.”
o r ， ºs • •
، ، ، ، ،
„ſaeis، ، ، ،
، ، ، ، ، ، ، ، ،
∞ : ， ， ， ， ，
:
∞∞
， ，
→
∞
■
U
« … •
• • • • • • • •
fºſſº."
º . "
∞
:
5
M
G
∞ → • • •
ș ș• • • •
， ， ， ， ， ， •
∞
ſ.ſae.:
|####
###
ſ ºſ-
* - « - sære - " -o-sro - « - a <= e
: : -, S.: : :...:s . ----
į
ſae
ſººſ: ºſſ
C ： • •
7.Hº， №88.），
ſłł
∞
، ، ، ،
w w. ſ) */
g ）（ * ， º
ae ：
º º
$
• • • •
■ ■ ■
ºyº; *: *º : * · *
į
. . ， ！0 0
...º.ſ.:-:-:-， -ſs-，
; . ”
：
*** · ·
ºſſº，}}
• • • • • • •
： ： ： ：
• • • • •
... v ， ， ，
};ķļ
，
• , ！
. ， ، ، ،
| , ، ، ، ،
ſ.• • • •
ſº:
2，8
， ， ， ， ，
:,:
{{!
ſºſ
， ！
！ 7
：
#####
º ： •
[]
：
0
J
5
،
º • •
###
i vae º ſº º
∞
∞
ſſſr
ſº
！
∞
）
D
º p ≤ x ≤ ∞
* > <s - - - -> m
-- * * -- t s 4.w«»«- sa v = \
：
C
· · · · ·:·º·:·
· ： • •
t ：
، ، ، ، ،
∞
0
0
####
■ ■ ■ ■ ■ ■ ■
#
، ،
###
• • U
• • • • •
', ,'.','',''，
•ł w 1 » º
įſi
####
| * * * ...:... º.
ſi
, '！"，：
، ، ، ، ،
{
C
، ،
£ € © ·
! !! ！！ !！ 6 ！! !！!
#####
0
ſºſº.ºłº:
، ، ،
0
ſae
U ， ， ，
######
*…*…***） ≤ 8
* … º. Aº lº º
º
Œ œ • • •
###
ſ º
∞
- *
- " * **
- v ««»-vs-s: "**
#țiți
， ， ， , ， ， ，
w w ' ！
; ： » … • ¶ • ¡ ¿ $ º
|-C
¿ºſº，
::: :, :ſººº ::
*:t
,,.88%;& {};
ſ + }
| ， ، ، ، ، ،
■" ， !
�： ：
¡ ¿ t ( t * * · *
• • • • • •
0
， ， ， ， ， ， • • • • •
0
•••••••••• wiſ
Ķ
ººººººººº ！
** …:… »ſifilºſº!
ſaetaeuſ
، ، ، ، ، ،
##
- - - - - - o""
E
1:
£ €
:::"...", º.
w № , « » ()Źſſaen;
» ： • • • • • • • • •
ae ： • • • • •
ac » ： · ·
e = a -
Ree-G
■ ■ ■
• • • • ， ， ，
w • • • • • • •
， ， ， ºs ſº ſº gºſº
، ، ،
ſ s ≠ ≤ ≥ ± − ×
ſ.º.º.º.º.
* ， , ， ， ，
ººººººººººººººº，…）
º C
، ، ، ، ، ، ،
، ، ،
ſºțiț¢
* * *-s - - -
، ، ، ، ، ، ،
， ， , ， ) ： • • • •
¡ ¿ e ¡ ¿ Q • • • • × °
：
####
£ € © · · · · · ·
ſae:
{
• • •
• • • • • • •
r r */
• • • •º ：،
º ' : ' « ' ■ ' « ' ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■
, ， , ， ， , ， ， ， ， ， ， )
， ， ， ， , ， º · ·
* & * 0
}
[×]
jae…..· · · · · · · ·：
ſaeº.
§.§
Ł8：، ،}}{
#######
œ Œ œ • • • • • • + •
© ® °



* * * . . .
IIIIIIIIIIIIIIIII :
LIBRARYGS: 7 or THE
UNIVERS"0"Mello N
N
E
•
- . . ." - g: -
H - *§:Sr- - : : *.
/ kg. Sjas G: SS2 == : ,
< : : S: SSF: 54 3 .
R - -- Se-s :P - - Ø
. - »- S - , * * - -
- T" Geitær Z
. *.k
2 S= =}
=%
G----a" fi- - - - -A%
:2T
|
T I I 12 G I 1: T O F
Profe Fred Newton Scott
d = s = * = s s = s s - - -
|

















































333. S3
Nå 3
377
NY
L OMIME- ORIDB0 (?
I DET
ENGELSKE OG DANSK-NORSKE SPR0G.
NY STERE O TYP-UD G AVE
REVIDERET OG FORØGET-
====== *s-
ANIDET OPLAG,
LEIPZIG,
O T T O H. O. I T Z E.
& " 1889.
A NEW
P00KET-DICTIONARY
OF THE
ENGLISH AND DAN 0-N0RWEGIAN
LANGUAGES.
mæssæ-samaa=aasærasse-
NEW STERE O TYPE-EDITION
REVISED AND IMPROVED.
mæ"-"remse-em.
SECONTID TIME'RESSION.
LEIPSIC,
O T T O H O L T Z E.
1889.
:
- .
:
Lei
psic, Printed by Metzger &
Witt i
8»
W.
–%.
:-*
A-/22-322
Preface.
Owing to the unusually
favourable reception, which
this Pocket-Dictionary has
continued to enjoy since its
first publication, the Pu-
blisher thought it time to
take in hand a new and
revised edition meeting mo-
dern requirements and thus
enhancing its usefulness.
This was the more neces-
sary as in many respects
the book shewed traces of
its age.
The revision Was under-
taken and completed by Mr.
J. R. Ainsworth Davis, B.A.,
Lecturer in the University
College of Wales, Aber-
ystwyth.
Forord.
Ved den overmaade gun-
stige Modtagelse, over hvil-
ken denne Lommeordbog
uopherligt havde at glæde
sig, siden den blev udgivet,
syntes det Udgiveren at
være paa Tide at foretage
en med den nyeste Tids For-
dringer overensstemmende
Revision og Fornyelse af
samme, som i mange Hen-
seender viser Spor af sin
Alder, for saaledes at sikre
den dens Brugbarhed.
Denne Revision blev fore-
taget og neiagtigt udført af
Mr. J. R. Ainsworth Davis,
B.A., Lektor ved University
College of Wales, Aberyst-
wyth.
VT
Many new professional
and technical expressions
have been included which
the advance of commerce
and science have gradually
called forth. On the other
hand obsolete and other
useless words have been
removed.
The greatest attention
and care have been be-
stowed on the text to ensure
its correctness. The book
has also been remodelled as
regards its outward form by
the adoption of new and
clearer type.
I now express the hope,
that the book may add
many new friends to those
it has already gained, and
prove a safe guide for all
to both languages.
The Publisher.
Han optog talrige nye
Fag- og Kunstudtryk, som
Industriens og Videnska-
bernes Fremskridt i Tidens
Leb har fremkaldt, og satte
derimod gammeldagse og
ellers undværlige Ord til-
side.
Paa Tekstens Korrekthed
blev den sterste Omhu og
Opmærksomhed anvendt,
og paa Grund af dens nye,
mere ieinefaldende Typer,
er Bogen med Hensyn til
dens ydre Form bleven om-
dannet til en ganske ny.
Jeg udtaler nu det Ønske,
at samme Bog maa er-
hverve sig mange nye Ven-
ner til dem, den indtil nu
har havt, og forblive for
Alle en tryg Veileder paa
begge Sprogs Omraade.
Udgiveren.
FIRST PART.
ENGLISH - DANO-NORWEGIAN.
A
As an 3 art, en, et. -, som prp. i,
til, paa (to go a vooing eté.).
Aback» ad. T. bak. to lay –, faa
bak, brase Seil bak. to be taken –,
blive høilig forbauset. «+
Abacus, s. Regnebræt;
af en Pille.
Abafts ad. T. agter, agterlig.
Abalienate» v. a. afhænde, sælge; "
fjerne, berøve Yndest.
Abalienation, s. Afhændigelse; Bort-
sælgning.
Abandon, v. a. forlade, overgive, pris-
give. to – one's self, hengive sig
til etc. [dærvet ; lastefuld.
Abandoned» a. forladt; overgivet; for-
Abandonment, s. Forladen, Afstaaelse;
Forladthed ; Resigneren.
Abannition 3 s. T. Landsforvisning
formedelst Mord.
Abarticulation, s. Forbindelse ved
Led; Led; Forvridning.
Abase, v. a. lade gaa ned; fornedre;
* forringe, ydmyge.
Abasement, s. Nedladen; Fornedrelse;
Modløshed; Ydmygelse. *
Abashi, v. a. beskjæmme; gjøre bestyrtet.
Abashinent, s. Beskjæmmelse, For-
legenhed. & " g
Abate, v. a. formindske, nedsætte, ned-
bryde; afdrage, slaa åf; efterlade, efter.
give; afbryde, nedrive, gjøre ugyldig;
gjøre modløs; kuldkaste. -, v. n. for-
mindskes; aftage i Kraft ell. Gyldighed.
T. øverste Del
S Abätement, s. Formindskelse (i vægt
etc.); Forringelse ; *Aftagen ; Afbræk, Åf.
Engl.-Dan.-Norv. Dict,
Abecedarian
slag; Rabat ; Nedslagenhed; T. Doms
Ophævelse; ulovlig Tilegnelse af Ting.
Abator, s. en som ulovligen bemægtiger
sig en andens Eiendom.
Abåture, s. T. Spor af Wildt.
Abbacy, s. Abbedsrettighed.
Abbess, s. Abbedinde.
Abbey, s. Abbedi.
Abbot, s. Abbed.
Abbotship, s. Abbeds Værdighet ell.
Embede. ' forkorte.
Abbreviate, v. a. afkorte (ord etc.).
Abbreviation, s. Forkortning.
Abbreviator, s. en som forkorter.
Abbreviåtory, a. forkortende.
Abbreviature, s. Forkortelse.
Abdicant, å fratrædende, resignerende.
Abdicate, v. d. opgive, nedlægge. –
v. n. aftakke, afsige sig med. "
Abdication, s. Afsigelse, opgivelse,
Fratrædelse, Aftakkelse.
Abditive, a. skjulende.
Abditory, s. Skjulested.
Abdomen, s. Underliv, Bug.
Abdominal, a. som hører til Underlivet.
Abduce, v: a. fraskille, afsondre; drage
til en anden side, trække tilbage.
Abducent 3 a. trækkende tilbage, fra-
trækkende. *
Abduction, s. Bortdragelse, Bortførelse;
Slags Bevisførelse. . ?
Abductor, s. T. Muskel som tjener til
at trække tilbage.
Abearance, s. T. opførsel.
Abecedårian , s. en som lærer ABC,
ABObræt, Lærer.
2 Abed
Abed, ad i Seng, tilsengs.
Aberrance, s. Afvigelse, Wildfarelse.
Aberrant, a. afvigende, vildfarende, vild.
Aberration, s. Afvigelse, Vildfarelse.
Aberruncate, v. d. oprykke med Ro-
den, udrydde.
bet 2 v. a. tilskynde, opægge, hjælpe,
anstifte; tage Parti.
Abetment, s. Opmuntring, Tilskyndelse;
Understöttelse. stifter.
Abettor, s. Tilskynder, Hjælper, An-
Abeyance, s. T. Forventning om at faa
(hjemfaldne Ting etc.). in -, vakant,
uden bestemt Eier.
Abhor, v. a. afsky, hade, foragte.
Abhorrence, s. Afsky, Ekkelhed, Veder-
styggelighed.
Abhorrent, a. som afskyr; uforene-
lig med.
Abide, v. n. blive; vedblive, udholde;
være fordybet i; holde sig til; bo (hos)
Abider, S. Beboer.
Abiding-place, s. Bopæl.
Ability, s. Dygtighed, Evne; Formue,
Midler. abilities, pl. Aandsgaver.
Åbject, a. foragtet, ringe, nedrig.
Abject, v. a. forkaste, foragte.
Abjeetiy, ad nedrig, foragtelig.
Abjectness, s. Nedrighed, Nederdræg-
tighed, ringe Stand; Ydmygelse for Gud.
Abjugate, v. a. tage Aaget af, sætte
i Frihed.
Abjuration» s. Afsværgelse, Igjenkal-
delse. [sige sig.
Abjure, v. a. forsværge, igjenkalde, fra-
Abjurement, s. Afsværgen; Frasigelse.
Ablative, s. T. Ablativ.
Ablaze, ad brændende, luende.
Able, a. dygtig, istand til, skikket.
Able-bodied, a. stærk af Legeme, før.
Ablegate, v. a. afsende (en Afsen-
ding etc.).
Ablegation, s. Afsendelse, Sendelse.
Ableness, s. Duelighed, Evne, Kraft.
Abligurition» s. yppigt Levnet, Ød-
selhed.
Abluent, a. aftoende, rensende.
Ablution, s. Afvaskelse; Afskylling;
Skyllevand.
Ably, ad, istand til, dygtig.
Abrasion
Åbnegate, v. a. nægte, fornægte.
Abnegation, s. Nægtelse, Fornægtelse.
Abnormal, a. uregelmæssig, misdannet.
Abnormality, s. Uregelmæssighed.
Abnormity, s. Uregelmæssighed.
Aboard, ad ombord.
Åbode» s. Bliven, ophold, opholdsted,
Bolig.
Abolish, v. a. afskaffe, ophæve.
Abolishment, s. Afskaffelse, ophævelse.
Åbolition» s. Afskaffelse, ophævelse;
T. Benaadning.
Abolitionism, s. det at holde paa Af-
skaffelse (af Noget).
Åbolitionist, s. en som kjæmper for
Afskaffelse. [skyelig.
Abominable, a. vederstyggelig, af.
Abominably, ad. vederstyggelig, af.
skyelig.
Ab0minate, v. a. have Afsky for.
Abomination, s. Afsky; Vederstygge-
lighed, Rædsel.
Aboriginal, a. oprindelig.
Aborigines, 8. pl. (et Lands) oprin-
delige Beboere.
Abort, v. n. føde Misfoster.
Abortion» s. Misfødsel, Misfoster.
Abortive 3 a. utidig födende, umoden;
forulykket. -, 8. umodent Foster.
Abortiveness, s. utidig Fødsel; " Van-
held, Ulykke.
Abound, v. n. have Overflødighed (in,
vith, af, paa), være overflødig.
Abounding, s. Overflødighed.
About, ad då prp. om, omkring, i,
hos ; henved, henimod, om, angaaende;
omtrent; ude om noget. to bring –,
udrette. all -, overalt. to be –, være
i Begreb med.
Above» ad dé prp. oven, oven til, oven
paa; over; mere end. to get -,
overgaa, overstige. from -, ovenfra.
– mentioned, ovenmeldt.
Aboveboard, ad uden Fare, ovenpaa;
uden Forstilling; redelig.
Aboveground, ad i Live, paa Jorden.
Abracadabra, s. Abrakadabra (en Trylle-
Abrade, v. a. afskave. formel.
Abrasion» s. Afskavning, Afgnidning;
det Afgnedne,

Abreast
Abreast» ad ved Siden af hverandre,
lige overfor. sigelse.
Abrenunciation , s. Afsigelse, Løs-
Abreption, s. Henrykkelse, Bortførelse.
Abridge, v. a. forkorte, gjøre kortere;
indskrænke, berøve; skrive et kort
Sammendrag.
Abridgement, s. Afkortning; kort
Udtog : " Indskrænkning, Frasigelse.
Abridger, s. en som forkorter; Forfatter
af Udtog.
Åbroad» ad udenlands; ude, i Byen.
to set -, gjøre bekjendt. to get –,
blive bekjendt.
Abrogate, v. a. afskaffe, ophæve. –,
d. afskaffet.
Abrogation, s. Afskaffelse, Ophævelse.
Åbrood» ad. rugende. to sit –, ruge.
Abrupt 3 a. pludselig, afbrudt, hastig;
ujevn. misse.
Abruption, s. Afbrydelse, Brud; Skils-
Abruptly 3 ad. paa en pludselig og
afbrudt Maade.
Abruptness, s. pludselig Afbrydelse;
Ujevnhed; Overilelse.
Abscess, s. Byld med Materie.
Abscind» v. a. afskjære, afbrække.
Abscission, s. Afskjærelse; " Ophævelse.
Abscond, v. n. skjule sig; gaa sin Vei.
Absence, S. Fraværelse ; * Sindets Ad-
spredelse.
Åbsent, a. fraværende; " adspredt.
Absent, v. a. å n. bortfjerne; undvige,
løbe sin Wei.
Absentee, Absenter, s. en som bor
udenlands, som er fraværende.
Absentment, s. Fraværelse.
Absinthiated 2 v. a. gjort bitter med
Malurt.
Absinthium (vormwood), s. Malurt.
Absolute, a. fri, selvraadig; fuldkom-
men; unbetinget, absolut; gjældfri;
fræk ; vist.
Absolutely» ad aldeles, uden Mod-
sigelse, ganske, udtrykkelig.
Absoluteness, s. fri Vilje, uindskræn-
ket Magt; Fuldkommenhed.
Absolution» s. Syndernes Forladelse;
Frikjendelse. Synd.
Absolut0ry, a. som frikjender, forlader
Abstruseness 3
Absolve, v. a. frikjende, fritage; absol-
vere, fuldende.
Absonant, absonous, a. ildelydende.
Absorb, v. a. sluge i sig, trække i sig.
Absorbed, a. opslugt; " fordybet i
Tanker. [rer Vædsker.
Absorbent, a. som absorberer, udtør-
Absorption, s. Inddrikken, Indsugen.
Absorptive, a. indsugende.
Abstain, v. n. afstaa fra, afholde sig fra.
Abstainer, s. en som holder sig fra
(Win etc.).
Abstemious
Abstemiönsi
Maade.
Abstemiousness,
Maadelighed.
Abstention, s. Forbud, Afholden fra;
T. Indsigelse.
Absterge, absterse, v. a. afviske,
rense ; afføre.
Abstergent, a. afførende, rensende.
-, s. T. Afføringsmiddel.
Abstersion, s. Afførelse, Renselse.
Abstersive, a. afførende, rensende.
Abstinence, s. Afholdenhed; Faste.
Abstinent, a. afholden, maadelig.
Abstinently, ad, afholdent, med Af-
holdenhed.
Abstract, a. afsondret, abstrakt. –, 8.
Abstraktion, abstrakt Begreb ; Udtog.
Abstract, v. a. afdrage, fraskille, ab-
strahere i Tankerne; bringe i Udtog,
forkorte.
Abstracted, a. særskilt; abstrakt;
distraheret; lutret; uden at se tilbage
paa.
Abstracted, a. uopmærksom.
Åistrasteiy, ad. uopmærksomt.
Abstraction 3 s. Afsondring, Abstrak-
tion; abstrakt Gjenstand; Adspredelse;
Afsondring fra Verden.
Abstractive, a. afsondrende, abstrahe-
rende.
Abstricted, a, losbunden, løs.
Abstruse, a. skjult, forborgen; " van-
skelig at begripe.
Abstrusely, ad. skjult, dunkelt, ufor-
staaelig. staaelighed.
Abstruseness, s. Vanskelighed, Ufor-
G. afholden, maadelig.
ys ad. paa en afholdende
S. Afholdenhed,
1"
4 Absurd
Absurd» a. urimelig, dum, absurd.
Absurdity, s. Urimelighed, Daarlighed.
Absurdly» ad urimelig, taabelig.
Abundance, s. Overflødighed, Mængde,
Fylde.
Abundants a. overflødig, rigelig.
Abindantiy, ad. overflødig.
Åbuse, s. Misbrug; Skam, Skjend;
Skjendsel.
Abuse, v. G. misbruge; krænke en Mø ;
skuffe; udskjelde; rive ned.
Abuser» s. Misbruger; Ereskjender,
Forfører; Bedrager; Bespotter.
Abusive» a. misbrugende; bedragende;
fornærmelig, skjeldende.
Abusively, dd. paa en upassende Maade.
Abusiveness» s. Spottesyge, Skjende-
Abut, v. m. grænse til. [syge.
Abutment, s. Tilgrænsning, Grænseskjel.
Abysmal, a. bundløs, ugrundelig, dyb.
Abyss» s. Afgrund, Dyb.
Acacia, s. Akacie.
Academic, academical, a. som hører
til et Akademi, akademisk.
Academian, s. Akademist, Elev.
Academician, s. Akademist, Elev;
Akademiker.
Academist, a. Akademikus; akademisk
Filosof; Elev ved et Akademi.
Academy, S. Akademi, Høiskole.
Åcanthus, s. Björneklo (Urt).
Accedes v. n. gaa hen til , * tiltræde,
indlade sig; samtykke. paa.
Accelerate» v. a. fremskynde, skynde
Acceleration» s. Fremskyndelse, Ha-
stighed. Betoning.
Accent» s. Akcent, Tonetegn; Tone;
Accent, v. a. akcentuere, betone, sætte
Akcenten paa en Stavelse.
Accentuate, v. a. akcentuere, sætte
Tonen paa en Stavelse.
Accentuation, s. Akcentuering, Be-
toning, Tonens Anbringelse.
Accept, v. a. antage, tage Hensyn til.
Acceptability» s. Antagelighed.
Acceptable» a. antagelig, behagelig,
kjærkommen.
Acceptableness, s. Antagelighed.
Acceptably» ad. antagelig, behagelig.
Acceptance, s. Modtagelse, Antagelse;
Accommodation
Beskyttelse; T. Rentes Modtagelse;
Ords Bemærkelse.
Acceptation, s. Modtagelse, optagelse;
Samtykke ; Ords Mening.
Accepted, a. antagen, brugelig, afgjort.
Accepter, 8. Antager; Akceptant.
Access» S. Adgang, Tilgang, Indgang;
Besøg ; Tiltagen; " Anfald af Sygdom.
Accessibility, s. Tilgjængelighed.
Accessible, a. som man kan komme
til, tilgjængelig, meddelelig.
Accession, s. Tilkomst, Nærmelse; Til-
trædelse; Tilsats, Tilvækst; Sygdoms-
anfald.
Accessorily, ad i forbigaaende; derhos.
Accessoriness, s. Deltagelse.
Accessory, a. som kommer dertil, til-
føiet; deltagende.
Accessory, s. Tilgift, Tillæg; Tilbehør.
Accidence, s. Grammatik, Begyndelses-
grunde, Donat.
Accident, s. Tilfælde, Hændelse; An-
fald; Tilfældighed; Egenskab af Ting
el. Ord. by -, hændelsevis.
Accidental, a. tilfældig, uvæsentlig.
Accidentally, ad. tilfældigvis.
Accipient, s. Modtager.
Acclaim, v. m. tilraabe, bifalde. -, 8.
Tilraaben, Bifald.
Acclamation, s. Tilraab, Bifaldsraab;
Udraab, Frydeskrig.
Acclimatization» s. Akklimatisering.
Acclimatize, v. a. vænne til et nyt
Klima. [hed.
Acclivity, s. Opstigen; steil Høi, Steil-
Acclivous» a. steil, som gaar opad.
Accolade, s. Omfavnelse; Forbindelses-
tegn.
Accommodable, a. anvendelig, hen-
sigtsmæssig; bekvem ; som kan afgjø-
res el. bilægges.
Accommodate 2 v. a. gjøre passende,
tilpasse, indrette efter; lempe ; bilægge,
jevne; forsørge, hjælpe ud af; laane,
overlade. -, v. 72. passe, svare til.
Accommodating 3 a. bøielig, villig,
omgjængelig.
Accommodation, s. Tilpasning; For-
syning; Bilægelse, Forlig; bekvem Indret-
ning; pl. Leiligheder.
Accommodator
Accommodator, s. Anordner, Styrer;
Mægler.
Accompanier, 8. Ledsager; " Fælle,
Medspiller, Akkompagnerende.
Accompaniment, s. Ledsagelse; Ak-
kompagnement.
Accompany 2 v. a. ledsage, gjøre Sel-
skap ; akkompagnere; istemme. -, v. 72.
træde i Selskab med , forene sig med.
Accomplice, s. Medskyldig, Delagtig.
Accomplish, v. a. fuldbyrde, fuldkom-
me, opfylde, præstere; uddanne, pryde;
opnaa, vinde.
Accomplishable, a. til at opfylde.
Accomplished, a. fuldkommen, ud-
ført, af fuldendt Dannelse.
Accomplisher, s. Fuldender, Fuld-
byrder.
Accomplishment, s. Fuldbyrdelse,
Fuldkommenhed, Opfyldelse; Uddan-
nelse. –S, pl. Gaver, Kundskaber.
Accord, s. Akkord, Samklang; " Over-
ensstemmelse, Enighed; Tykke; Forlig.
Accord, v. a. bringe til at harmonere,
stemme; forene, bilægge. -, v. 77.
komme overens.
Accordable, a. overensstemmende.
Accordance, s. overensstemmelse; For-
lig, Venskab.
Accordant, a. overensstemmende; villig.
Accorder, S. Hjælper, Tilhænger.
According, prp. efter, ifølge. – as,
eftersom, saavidtsom. to go – to,
rette sig efter,
Accordingly, ad. efter, derefter.
Accordion, s. Akkordion.
Accost, v. a. tale til, hilse. -, v. n.
ligge nær ved. hjælp, Nedkomst.
Accouchement, s. Forløsning, Fødsels-
Accoucheur, s. Fødselshjælper.
Account, s. Regning, Regnskab; Høi-
agtelse; Efterretning, Beretning, For-
tælling; Anseelse; Grund, Hensyn. to
make –, agte. on –, til Afdrag. on
– of, paa Grund af, i Betragtning af,
2tp072 720 -, paa ingen Maade.
Account 3 v. 7. beregne, regne, gjøre
Regnskab. -, v. a. agte, anse; for-
klare; anvise til Brug.
Accountability, s. Ansvarlighed.
Ache
Accountable, a. ansvarlig.
Ace0untant, s. Regnemester, Regn-
skabsfører.
Acc0unt-b00k, s. Regnskabsbog.
ACC0utre, v. a. udruste, udmundere,
klæde, udsmykke.
Acc0utrements, s.pl. Udrustning, Pry-
delse. Kredit.
Accredit, v. a. bringe i Anseelse el.
Accrescent, a. voksende, tiltagende.
Accretion, s. Tilvækst, Tiltagelse; Op-
skylling.
Accretive, a. voksende, tiltagende,
Accrue, v. n. tiltage; opvokse; komme
ud af, komme tilgode.
Accumulate, v. a. sammendynge, samle.
-, v. 72. vokse, tiltage. Dynge
Accumulation , s. Sammendyngelse,
Accumulative» a. som formerer; op-
dyngende.
Accumulatively, ad sammendyngen-
de, opdynget, hobevis ; dyngevis.
Accumulat0r, s. Opdynger, Formerer.
ACCuracy, 8. Nøiagtighed, Rigtighed.
Accurate, a. nøie, rigtig, omhyggelig,
akkurat.
Accurately, ad nøiagtig, omhyggelig.
Accurateness, s. Nøiagtighed, Rigtighed.
Accursed, a. forbandet, fordømt.
Accusable, a. som fortjener Dadel.
Accusation, s. Anklagelse, Beskyldning.
Accusatory» a. anklagende, klagende.
Accuse, v. a. anklage, beskylde.
Accuser, s. Anklager, Klager.
Accust0m, v. a. vænne til.
være vant til.
Accustomable, a. –ly, ad sædvanlig.
Accustomary, a. sædvanlig, jevnlig.
Accustomed, a. sædvanlig, vant, bru-
gelig; som soges.
Ace, 8. Es (paa Kort etc.); en ringe Ting.
Acerbity, s. Beskhed, Skarphed; Streng-
hed, Haardhed.
Acervate» v. a. opdynge, sammendynge.
Acervation, s. Opdyngning.
Acet0se, a. sur som Eddike.
Acetosity, s. Syrlighed.
Acet0us, a. sur.
Ache, s. Ve, Smerte.
Ache, v. m, smerte.
5
-, ?). ?ls
st
6 Achievable
Achievable, a. gjørlig, mulig.
Achieve, v. a. fuldende, udføre, forrette.
Achievement, s. Udførelse, Forretning,
Bedrift.
Aching, a. smertefuld. -, s. Smerte.
Achromatic, a. T. farveløs.
Acid, a. sur, skarp. –, s. Syre.
Acidity, s. Surhed, Skarphed; Syre.
Acidulate, v. a. gjøre sur.
Acidulated, acidulous, a. syrlig.
Acknowledge, v. a. erkjende; be-
kjende, tilstaa. Bekjendelse.
Acknowledgment, s. Erkjendtlighed;
Acme, s. Spids, Top.
Acolyte, s. Klokker, Diakonus.
Aconite, s. Ulveurt.
Acorn» s. Olden.
Acorned, a. fedet med Olden.
Acoustic, a. akustisk, som vedkommer
Hørelsen. -Ss pl. Akustik, Læren om
Lyden.
Acquaint, v. a. bekjendtgjøre, berette,
give Efterretning.
Acquainted, a. bekjendt med, øvet i.
Acquaintance, s. Bekjendtskab; Be-
kjendt.
Acquiesce, v. n. være tilfreds, lade sig
møie med, antage, tage imod.
Acquiescence» s. Antagelse, Indvil-
gelse; Hengivelse; Fornøielighed, Til-
fredshed.
Acquirable, a. som kan erhverves.
Acquire, v. a. erhverve, forskaffe sig.
Acquirement, s. Erhvervelse, erhvervet
Duelighed.
Acquirer, s. Erhverver.
Acquisition, s. Erhvervelse, Erobring.
Acquisitive, a. erhvervet.
Acquisitiveness, s. Drift til at erhverve.
Acquit, v. a. frikjende, afløse; frigjøre,
udfri. to – one's self, udrette, skille
sig ved; befri sig for.
Acquitment, s. Frikjendelse, Befrielse.
Acquittal, s. Frikjendelse; Kvittering.
Acquittance, s. Kvittering.
Acre, s. Akre (et Flademaal).
Acreage» s. Antal Akres.
Acrid, acrim0nious» a. skarp, bi-
dende.
Acridity, s. Skarphed, Bitterhed,
Adage
Acrimoniously, ad. bittert, skarpt.
AGrimony, 8. Skarphed, Bitterhed.
Acritude» 8. Skarphed, bidende Smag.
Acrobat, 8. Liniedanser.
Across, ad. tvers over, korsvis; "imod.
-, p7p. tvers igjennem.
Acrostic, s. Navnedigt.
Act» v. a. drive, sætte i Bevægelse;
forestille en Person, agere; bestemme.
-, v. 72. handle, virke.
Act» 8. Gjerning, Handling; Virkning;
Akt ; Beslutning ; Forhandling; Dispu-
tation.
Acting 3 a. virkelig, fungerende, regje-
rende. -, 8. Handlen, Virken; Spillen.
Action, s. Gjerning, Handling; Virk-
ning; Gestus, Gebærder; Gang; Pro-
ces; Træfning; Bevis; Aktie.
Actionable, a. under Anklage; som
kan føres Proces imod.
Actionably 3 ad udsat for Anklage,
strafskyldig.
Actionary, s. Aktiehaver, som har An-
del i Aktier.
Actiontaking, a. trættekjær.
Active, a. virksom, levende, munter;
praktisk; aktiv.
Actively, ad virksomt, aktiv; med
Hurtighed. Hurtighed.
Activity , s. Virksomhed, Aktivitet;
Act0r, s. Handlende; Gjører; Klager,
Aktor; Aktør.
Actress, s. Aktrise.
Actual, a. virkelig, nærværende.
Actuality, s. Virkelighed.
Actually, ad. virkelig.
Actualness, s. Virkelighed, Vished.
Actuarys 8. Aktuarius, Byskriver.
Actuate, v. a. sætte i Bevægelse, drive
paa»
Actuation, s. Virkning, virkende Kraft.
Aculeate, aculeated, a. spids; som
har Braad.
Acumen 3 s. skarp Spids; "Skarpsin-
dighed.
Acute 3 a. skarp; "skarpsindig; heftig.
Acutelys ad. paa en skarpsindig Maade.
Acuteness, s. Skarphed; " Skarpsindig-
hed; Sygdoms Heftighed.
Adages S. Ordsprog.
Adamant
Adamant, s. Diamant.
Adamantine 3 a. som er af Diamant;
haard som Diamant.
Adapt, v. a. passe efter, gjøre bekvem,
gjøre skikket; anvende paa.
Adaptable, a. anvendelig.
Adaptableness, adaptability, s.
Anvendelighed.
Adaptation, s. Anvendelse, Tilpasning.
Adays, ad. nov -, nu til Dags.
Add, v. a. tillægge, tilføie; vedføie; bi-
drage; addere, lægge sammen.
Adder, s. Hugorm, Snog.
Addible, a. som kan tillægges, formeres.
Addict, v. a. bestemme til, hellige, hen-
give; slag sig til, opofre sig til.
Addicted, a. hengiven (til).
Addictedness, s. Hengivenhed.
Addiction» s. Hengivelse, Tilegnelse,
Hengivenhed, Opofrelse.
Addition, s. Tilføining, Tilsætning, Ad-
dition. [ny.
Additional, a. som tillægges; forhøiet,
Additional, s. Tilsætning.
Additionally, ad. som Tilgift.
Addle, v. a. fordærve, gjøre ufrugtbar.
Addled, a. tom, ufrugtbar.
Address, s. Henvendelse; Tale til en;
Adfærd; en Tale ; Færdighed, Behændig-
hed; Anvisning; Bønskrift.
Address, v. a. rette, henvende til; tale
til ; skrive Ansøgning til ; lave, berede.
Adduce, v. a. anføre (et Sted etc.).
Adducible, a. som kan anføres, frem-
føres.
Adduction, s. Tiltrækning; Amførelse.
Ademption, s. Borttagelse, Berøvelse.
Adenoid, a. kirtelagtig.
Adept, a. erfaren, som har Indsigt i en
Ting. -, S. Adept.
Adequate, a. svarende til, rigtig, for-
holdsmæssig.
Adequately, ad, tilsvarende, i Forhold
med. Forhold.
Adequateness, s. Rigtighed, passende
Adhere, v. n. hænge ved, holde et
Parti ; være passende. hed.
Adherence, s. Vedhængen; Vedhængen-
Adherent, s. Tilhænger, Efterfølger.
Administration 7
Adhesion, s. Vedhængelse; Vedhængen-
GCs
Adhesive, a. vedhængende; klæbende.
Adhibit, v. a. anvende, benytte sig af.
Adhibition, s. Benyttelse, Anvendelse.
Adieu, int. & s. Farvel.
Adip0se, a. fed.
Adjacency, s. det, som ligger nær ved;
Nærhed. nær ved.
Adjacent, a. tilgrænsende, som ligger
Adjectival, a. adjektivisk.
Adjective, s. Adjektiv, Tillægsord.
Adjectively, ad. adjektivisk, som et
Adjektiv.
Adjoin, v. a. tilføie, lægge til; vedføie.
-, v. ??. ligge nær ved, grænse til.
Adjourn, v. a. opsætte til en vis Tid.
Adjournment, s. Opsættelse til en vis
Adit, S. T. Stolle. Tid.
Adjudge» v. a. dømme, beslutte; til-
kjende, tildømme. melse.
Adjudgement, s. Tilkjendelse, Idøm-
Adjudicate, v. a. tildømme, tilkjende.
Adjudication, s. Tilkjendelse.
Adjugate, v. a. spænde i Aag sammen.
Adjument, s. Hjælp, Bistand.
Adjunct 3 a. forbunden med; følgende
efter.
Adjuncts s. Tilsats, Omstændighed, Egen-
skab ; Medhjælper.
Adjunction» s. Tilføielse, Tillægning.
Adjunctive, a. tilføiende, forbindende.
Adjunctive, s. det Tilføiede.
Adjuration, s. Edspaalæggelse; Eds-
formular; Besværgelse. en Ed.
Adjure» v. a. besværge en; paalægge
Adjust 2 v. a. gjøre tilrette, bringe i
Orden el. Overensstemmelse; slutte Reg-
ninger.
Adjustment, s. Ordning, Indretning
efter; Afgjørelse; Bilæggelse.
Adjutancy, s. habil Indretning; Adju-
tants Embede.
Adjutant, s. Hjælper, Adjutant.
Adjutorys a. behjælpelig, hjælpende.
Adjuvate 3 v. a. hjælpe, yde Bistand.
Administer, v. a. å n. give, betjene;
forvalte, uddele ; bidrage til.
Administration, s. Forvaltning; Ud-
deling; Tildeling; Administration.


8 Administrativé
Administrative, a. forvaltende, ud-
delende... , er .. * s- 8.
Administrator, s. Bestyrer, Forvalter.
Administratrix, s. Forvalterske.
Admirable, a. forunderlig, beundrings-
værdig, rar. træffelig.
: ad beundrungsværdig, for.
Admiral, s. Admiral; Admiralskib.
Admiralty, s. Admiralitet.
Admiration, S. Beundring; Forundring.
Admire, v. a. å n. beundre; undre sig.
Admirer, s. Beundrer; Tilbeder, Elsker.
Admiringly, ad med Beundring.
Admissibility , s. Antagelighed, Gyl-
dighed. tillades.
Admissible, a. tilladelig, som kan
Admissibly 3 ad. tilladelig, antagelig.
Admission, s. Tilladelse åt gaa ind,
Indladelse, Tilstedelse, Adgang.
Admit, v. a. tillade at gaa ind, ind-
lade, tilstede, give Adgang; lade gjælde,
antage. , *
Admittable, a. tilladelig, som gives
Adgang. 4 melse.
Admittance, s. Indladelse; Indrøm-
Admixture, s. Blanding, sammenblan-
det Legeme. advare.
Admonishs v. a. paaminde, formane,
Admonition, s. Paamindelse, Forma-
ming, Raad.
Admonitory, a. formanende, advarende.
Ado, s. Uleilighed, Møie; Støi, Væsen.
Adolesceiice, s. Ungdom, Ungdomsaar.
Adopt, v. a. lyse i Kul og Kjøn, antage
som Barn; antage en Mening.
Adoption, s. Lysen i Kul og Kjøn.
Adorable, a. værdig at tilbede; gud-
dommelig.
Ad0ration, s. Tilbedelse.
Adore, v. a. tilbede; elske høit.
Adorer, s. Tilbeder.
Adorn, v. a. pryde, forskjønne, sire.
Adornment, s. Prydelse, Sirat.
Adown 3 ad ned til Jorden; med fra;
nede, Fromme,
Adrift, ad flydende; " paa Lykke og
Adroits a. behændig; skikket, færdig.
Adr0itly, ad. øvet, behændig.
Adroitness, S. Behændighed, Færdighed.
Adstriction, s. Sammentrækkelse.
Adversåry
Adulation, s. Smigren.
Adulator, s. Smigrer.
Adulatory, a. smigrende.
Adult, a. fuldvoksen.
Adulterate, a. " forfalsket.
Adulterate, v. a. forfalske, blande.
Adulteration , s. Hors Bedrivelse;
* Forfalskning, Beblanding.
Adulterer, s. Horkarl, utro Egtefælle.
Adulteress, s. en Horkvinde.
Adulterine, a. avlet i Hor, uægte.
Adulterous, a. skyldig i Horerie.
* uægte; afgudisk. [smittelse.
Adultery, s. Horeri, Ægtesengs Be-
Adumbrate, v. a. skygge, aftegne, af.
bilde, efterligne; skitsere.
Adumbration, s. ufuldkomment Udkast,
Afbildning; Skitse.
Adustion, s. Forbrændelse, Betændelse.
Advance, s. Skridt; Fremskridt; Frem-
gang, Forfremmelse; Forslag; Forskud.
Advance, v. n. & a. gaa frem, rykke
frem ; tiltage; forfremme, befordre;
gjøre Forskud; fremføre; forhøie.
Advancement, s. Fremrykning; Befor-
dring.
Advancer, s. Forfremmer, Velynder.
Advantage» s. Fordel, Gevinst, Gavn;
Gave; Fortrin.
Advantage, v. a. nytte, indbringe;
gavne; befordre, forfremme.
Advantageous, a, fordelagtig, gavnlig.
Advent, s. Advent; Tilkomst.
Adventitious, a. tilfældig; som kom-
mer til ; fremmed.
Adventure, s. Tilfælde, Slumpelykke,
Begivenhed; Fare; Eventyr; Bodmeri.
Adventure, v. a. å n. vove, prøve
Lykken; give sig i Fare, driste sig til.
Adventurer, s. en, som vover noget;
Vovehals, Lykkefrister, Reisende.
Adventurous, a. forvoven, farlig.
Adventurously, ad dristigt, forvo-
vent, eventyrligt.
dverb, s. Adverbium, Biord.
Adverbial, a. adverbialsk, som hører
til et Adverbium.
Adversary, a. imod, fiendtlig.
Adversary, s. Modstander, Fiende.

Adversative
Adversative, a. som udtrykker en
Modsætning; som sætter sig imod.
Adverse, a. som er imod; ulykkelig,
elendig.
Adverseness, s. Modsigelse, Modstand.
Adversity, s. Modgang, Ulykke.
Advert, v. n. & a. give Agt paa, mærke.
Advertency, s. Opmærksomhed.
Advertent, a. opmærksom, aarvaagen.
Advertise, v. a. berette, underrette,
give tilkjende; bekjendtgjøre.
Advertisement, s. Underretning, Be-
kjendtgjørelse, Efterretning; Erimdring.
Advertiser, s. en som underretter, som
anmelder, giver Efterretning; Avertissé-
mentstidende.
Advice, s. Raad; Underretning; Beret.
ning; Overlæg. .
Advisability, s. Tilraadelighed.
Advisable, a. raadelig.
Advise, v. n. give Raad; raadføre, ef-
tertænke. –, v. d. give Efterretning,
bekjendtgjøre.
Advised, a. betænksom, klog; forsætlig.
Advisedly, ad. med Betænksomhed,
velbetænkt.
Advocacy, s. Handling at forsvare i
Retten; Forsvar; Forsvarsskrift.
Advocate, s. Advokat; Mægler; Tals-
mand, Forsvarer.
Advocate, v. a. å n. føre (en andens
Sag), forsvare; være Sagfører.
Advowee, s. Kirkepatron.
Advows0n, s. Patronat; Rettighed at
kalde Præster.
Adze, s. Bødkerøkse.
Aerated, a. gasartet.
Aerial, a. som hører til Luften; luftig.
Aerie, s. Rovfugls Rede.
Aeronaut, 8. Luftskipper.
Aeronautics, 8. den Kunst at seile i
Luften, Aeronautik.
Aesthete, s. Æsthetiker.
Aesthetic, a. æsthetisk.
Aesthetics, s. Æesthetik.
Afar, ad fjernt, langt; langt borte fra.
Affability, s. Venlighed, Artighed, Ned-
ladenhed.
Åffable, a. venlig, artig, høflig.
Affably, ad venlig.
Affranchise 9
Affair, 8. Sag, Forretning, Anliggeridé.
Affect, v. a. stræbe, tragte efter, såge;
sigté til; røre; elske; hykle.
Affectation, s. Stræben efter; tvunget
el. kunstigt Væsen.
Affected, a, befængt; affekteret; til-
tagen, tvungen ; sindet ; rørt.
Affectedly, ad affekteret.
Affectedness, s. tvungent el. unaturligt
Væsen; Stolthed.
Affecting, a. rørende, bevægende.
Affection, s. Hengivenhet, Kjærlighed;
Sympati; Egenskab.
Affectionate, a. hengiven, kjærlig,
nidkjær, bevaagen.
Affectionately, ad. kjærligen, paa en
hengiven Maade.
Affiance, v. a. anbetro; trolove.
Affianced, a. trolovet, anbetroet, for-
lovet. «-
Affidavit, s. T. edeligt Vidnesbyrd.
Affiliate, v. a. adoptere, antage i Barns
Sted.
Affiliation, s. optagelse i Barns Sted.
Affined, a, besvogret, beslægtet.
Affinity, s. Svogerskab, Slægtskab.
Affirm, v. a. bekræfte, bestyrke, stad-
fæste.
Affirmable, a. som kan bekræftes.
Affirmation, s. Bekræftelse, Stad-
fæstelse; Erklæring, Forsikring.
Affirmative, a. bekræftende.
Affirmatively, ad. paa en bekræftende
Maade. fæstet.
Affirmed, a. paastaaet, bekræftet, stad-
Affix, v. a. fæste til, forene.
Affix 3 s. Affiksum, Partikel som føies
til et Ord.
Afflict, v. a. bedrøve, plage, pine.
Afflicted, a, bedrøvet, plaget.
Affliction, s. Bedrøvelse, Nød, Modgang.
Afflictive, a. smertelig, krænkende.
Affluence, s. Tilstrømmen, overflødig-
hed, Rigdom, stort Forraad,
Affluent, a. tilflydende; " rigélig, over-
flødig. s
Åfford, v. a. give af sig, frembringe,
give, forunde; have Raåd til, formaa;
overlade, sælge. sætte i Frihed.
Affranchise, v. a. frilade, gjøre fri,
10 Affray
Affray, 8. Trætte, Alarm, Slagsmaal.
Affright, v. a. forskrække, skræmme,
gjøre bange. billede.
Affright, s. Skræk, Frygt; Skrække-
Affrightedly» ad i Skræk, af Skræk.
Affront, s. Beskjæmmelse, Vanære, For-
nærmelse. Inærme.
Affront, v. a. beskjæmme, vanære, for-
Affronting, a. fornærmende, beskjæm-
Afield, ad. paa Marken. mende.
Afire, ad. i Brand.
Afloat, ad. flot, flydende; i Bevægelse.
Af00t, ad tilfods. [form.
Afore, ad for; før; foran; hellere; til-
Aförehand, ad. forud, i Forveien.
Aforesaid 3 a. forhen el. ovenfor sagt,
bemeldt.
Aforeth0ught, a. forud overlagt.
Aforetime, ad. før, tilforn.
Afraid, ad. bange, frygtsom.
Afreshs ad. paany, igjen.
Afront, ad ligefor, fortil.
Aft, ad. bag i Skibet.
After, prp. efter. kommerne.
After-ages, 8. pl. Efterslægten, Efter-
After-all, ad overalt, tilsidst.
After-birth, s. Efterbyrd.
Afterclap, s. Bagsmæk.
Aftercomer, s. Efterfølger.
After-enquiry, 8. senere Undersøgelse.
Aftereye, v. a. se efter en, forfølge
med Øinene.
After-hours, s. pl. Timer efter (Ar-
beide). Efterslet.
Aftermath, Aftergrass, s. Eftergræs,
Afterno0n, s. Eftermiddag.
Afterpains, s. pl. Efterveer.
Aftertaste, s. Eftersmag.
Afterthought, s. for sildig Betænk-
ning, senere Eftertænken.
Afterward, afterwards, ad. deref.
ter, herefter.
Again» ad igjen, atter; desuden.
"much –, endnu engang saameget.
Against 3 prp. imod, mod; ved, paa.
over -, lige overfor.
Agapes ad gabende, med aaben Mund.
Agaric, s. Ildsvamp, Bladhat.
Agate» s. Agatsten.
Agave» s. Agave.
OtS
Agnail
Åge» s. Alder, Menneskealder; Tid; Aar-
hundrede,
Aged, a. gammel, bedaget.
Agency» s. Virken, Handling; Agents
Forretning.
Ågenda» 8. pl. Ting som skal udføres
(modsat Credenda).
Agent, a. som virker.
Agent, 8. Agent, Handlende.
Agglomerate, v. a. vinde i et Nøgle.
-, v. 72. løbe sammen.
Agglomeration» s. Sammenvikling,
Sammendyngning.
Agglutinate, v. a. lime sammen.
Agglutination» s. Sammenlimen, nøie
Forbindelse.
Aggrandize, v. a. forstørre, gjøre større.
-, v. m. førstørres, blive større.
Aggrandizement, s. Forstørrelse, Ud-
videlse, Ophøielse.
Aggravate 2 v. a. gjøre værre, forøge.
Aggravation, s. Forværrelse; Forstør-
relse, Forøgelse.
Aggregate, a. samlet, opdynget.
Aggregate, s. Forsamling.
Aggregate, v. a. bringe i Hob, samle.
Aggregately 3 ad samlet, sammen-
dynget.
Aggregation, 8. Samling, Forening.
Aggress, v. a. angribe, anfalde.
Aggression» s. Anfald, voldsomt Angreb.
Aggressive, a. anfaldende, antastende.
Aggressiveness, s. Angreb.
Aggressor, s. Angriber.
Aggrieve, v. a. plage, skade, bedrøve.
-, v. 72. klage, sørge.
Aghast, ad gysende, gyselig, forbauset.
Agile, a. hurtig, behændig, flink, færdig.
Agility 3 8. Behændighed, Hurtighed,
Færdighed.
Agio, s. Opgjæld, Agio.
Agitable, a. bevægelig.
Agitate 2 v. a. bevæge hid og did;
ryste; " forurolige ; undersøge.
Agitation» s. Bevægelse; Rystelse;
Drøftelse ; Undersøgelse.
Agitative, a. bevægende, rystende.
Agitator, s. Agent, Kommissionær.
Aglow, a. gloende.
Agnails 8. Byld under Neglene.
Agnate
Agnate, a. beslægtet. Side,
Agnation 3 s. Slægtskab paa Faderens
Agnominate, v. a. benævne. *
Agnomination, s. ords Hentydning
paa et andet.
Ago» ad siden, forhen, før.
Agog, ad begjerlig, lysten. to set –,
opvække Begjerlighed.
Agoing» ad igang, i Bevægelse.
Agonizes v. n. ligge paa det yderste,
stride med Døden; føle Smerte.
Agony 3 s. Dødsangest, Sindssmerte,
AEngstelse. frisk.
Agrarian, a. som hører til Agre, agra-
Agrees v. n. & a. stemme overens;
passe; gavne; komme overens, blive
enig om ; samtykke, forlige, akkordere,
medvirke. hagelig.
Agreeable, a. overensstemmende, be-
Agreeableness, s. Behagelighed.
Agreeably, ad overensstemmende, be-
hagelig.
Agreed, a. afgjort, besluttet.
Agreement, s. Overensstemmelse; For-
lig; Lighed.
Agriculture» s. Agerdyrkning.
Agricultural, a. som hører til Ager-
dyrkningen. [mand.
Agriculturist, s. Jordbruger, Land-
Agrimony, s. Agermaane.
Aground» ad strandet;
Grund; i Forlegenhed.
Ague, s. Koldfeber.
Agued, a. befængt med Feber.
Aguish, a. feberagtig.
Ah! int. ak!
Aha ! int. aha! ha! ubesindig.
Ahead, ad forved; hastig; hovedkulds,
Aid, s. Hjælp, Bistand; Bidrag; Hjælper.
Aid, v. a. hjælpe, staa bi.
Aid-de-camp, s. Generaladjutant.
Aider, s. Hjælper, Tilhænger.
Aidless, a. hjælpeløs, forladt.
Aigrette, s. hvid Steire, Sølvheire.
Ail, v. a. foraarsage Smerte, fattes no-
get, være syg.
Ailment, s. Upasselighed, Svaghed.
Aim» s. Øiemed, Formaal, Sigte.
Aim» v. m. å a. sigte til, have til Øie-
mærke.
stødt paa
Alder 11
Aimer, s. en som sigter; " Henvisning.
Air 3 s. Luft; Arie; Væsen; Mine; Ud-
seende.
Åir, v. a. lufte; dampe ud; varme.
Air-bath, s. Luftbad.
Air-bed, s. Luftseng.
Air-bladder, s. Svømmelblære (hos Fisk).
Air-cushion, s. Luftpude.
Airgun, s. Vindhøsse.
Air-h0le» s. Lufthul.
Airing, s. Spadseretur el. Forfriskelse
i fri Luft.
Airless, a. luftløs, muggen.
Åir-pump, s. Luftpompe.
Airshaft, s. Gang i en Mine, Luftskakt.
Air-tight, a. lufttæt.
Airy, a. luftig; lystig, munter.
Airy» s. Lufthul i Kjeldere. Kor.
Aisle 3 s. Gang i en Kirke, Fløi af et
Ajar» ad. paaklem, halvaaben.
Akimbo, a. bøiet, krum.
Akin» a. beslægtet.
Alabaster, s. Alabast.
Ålack ! int. ak! ve!
Ålack-a-day! int. Gud hjælpe mig!
Alacrity, s. Hurtighed, muntert Væsen.
Alamode, a. paa Moden, moderne.
Alarm, 8. Alarm; Uro; Vækker.
Alarm, v. a. kalde til Forsvar, sætte i
Bevægelse, slaa Alarm ; forstyrre.
Alarm-bell, s. Stormklokke.
Alarming, a. forskrækkende, skrækkelig.
Alarum, s. Stormklokke, Vækker (i et
Uhr).
Alas int. ak, desværret
Alates a. vinget.
Alb, s. Messesærk.
Albatross, s. Albatros.
Albeit, c. endskjønt.
Albino, s. hvid Neger, Albino.
Album 3 s. Stambog, Erindringsbog,
Album.
Albumen, s. Æggehvide, Albumin.
Alchemist, s. Guldmager.
Alchemy, s. Alkymi, Guldmagerkunst.
Alcohol, s. rektificeret Vinaamd, Alkohol.
Alcoholic, a. alkoholiseret.
Alcove, s. Alkove, Sted hvor Sengen
staar.
Alder, 8. Elletræ.

12 Alderman
Alderman, s. Raädmand (i England).
Aldern, a. af Elletræ.
Ale, 8. Ale, engelsk øl.
Alectoromancy, s. Spaadon, ved Haner.
Aleh00f, s. Jordvedbende (Urt).
Aleh0luse, s. Ølhus.
Alehousekeeper, s. øltapper.
Alembic, s. Destilleer-Kar.
Alert, a. munter, rask, aarvaagen, liv-
lig; overgiven.
Alertness, s. Munterhed, Raskhed.
Alewife, s. ØIkone, som skjenker øl.
Alexandrine, s. Aleksandriner (Slags
Alga, s. Søgræs. Vers).
Åigebra, S. Algebra.
Algebraical, a. algebraisk, som hører
til Algebra.
Algebraist, s. en som forstaar Algebra.
Algebräically, ad. ved Hjælp af Al-
gebra.
Algid, a. kold, frossen.
Algidity, s. stærk Kulde, Frost.
Alguazil, s. spansk Politiebetjent.
Alias, ad. ellers.
Alias, s. paataget el. falskt Navn.
Alibi, s. T. Alibi.
Alien, a. fremmed, urimelig.
Alien, s. Fremmed, Udlænding.
Alienable, a. afhændelig.
Alienate» v. a. overdrage til en anden;
sælge; berøve Yndest, bortfjerne Sindet.
Alienation» s. Overdragelse til en an-
den ; Afsindighed.
Alight, v. m. stige af, nedlade sig;
træffe-paa, stige af Hesten el. Vognen.
Alike, a. lig, paa lige Maade.
Aliment» s. Føde, Næring, Nærings-
- middel. Inærende.
Alimentary, a. som hører til Næring;
Alimentation, s. Næringskraft, Næring.
Aliquot, a. T. alikvot, ligedelende.
Alive, ad levende, i Live.
Alkali, s. Alkali, Ludsalt, Potaske.
Alkaline» a. alkalisk, ludsaltagtig.
All, a. al, alle.
All, s. Hele, Alt.
Allay, v. a. stille, lindre, tilfredsstille,
berolige.
Allayment 3 s. Formildelse; lindrende
Middel.
Allurement
Allegation, s. Anførelse af et Sprog etc.;
Paaskud. d
Allege, v. a. anføre, erklære, paastaa.
Allegiance, s. Troskab, Pligt mod sin
Konge.
Allegorical, a. allegorisk, forblommet.
Allegorically, ad allegorisk, billedlig.
Allegorize, v. a. forklare allegorisk;
tale forblommet.
Allegory, s. Allegori, forblommet Tale.
Allegros ad. T. muntert, lystigt.
Alleluiah, s. Halleluja.
AIIeviate, v. a. formilde, lette, lindre.
AIleviation» s. Lettelse, Lindring.
Alley, s. snever Gade, Gang; Allee.
Atl-fours, s. Firkort.
Allhallowtide, s. Allehelgenstid.
Alliance, s. Forbindelse, Alliance, For-
bund.
Allied, a. allieret, forbunden.
Alligation 3 s. Forbindel; T. Alliga-
. tions-Regel.
Alligator, s. Alligator, Kaiman.
Alliteration» s. Begyndelse af flere
Ord med samme Bogstav.
Alliterative, a. bogstavrimende.
Allocation , s. Titsætning, en Posts
Optagelse i en Regning; Anvisning til
Betaling. Ipligt.
Allodial, a. uafhængig, fri fra Lens-
Allopathic, a. allopathisk.
Allopathist, s. Allopath.
Allopathy, s. Allopathi.
Allots v. a. tildele, forunde, tilskrive.
Allotment» s. Tildeling ved Lod; Be-
stemmelse.
Allow, v. a. give, forunde, antage, til-
staa, indrømme.
Allowable, a. som kan gives, tilstaaes.
Allowably, ad med Fordrung paa
Tilladelighed.
Allow ance, s. Indrømmelse; Tilladelse,
Eftergivelse, Overbærelse, Frihed; noget
vist som tilstaaes; Ration; Løn.
Alloy, s. Tilsætning i Metaller.
Allspice, s. spansk Peber.
Allude, v. n. sigte, henvise til, hentyde.
Allure, v. a. tillokke, tilskynde.
Allurement, s. Tillokkelse, Fristelse.


Alluringly
Alluringly» ad. paa en tillokkende
Maade. Allusion.
Allusion 3 s. Hentydning, Henvisning,
Allusive, a. hentydende, tilsigtende.
Aiimsveiy, ad. paa en hentydende
Maade.
Alluvial, a. opskyllet, alluvial.
Ally» v. a. forene; beslægte; forbinde,
gjøre Pagt med.
Ally» s. Ven, Allieret; Paarørende.
Almanac, s. Almanak.
Almighty, a. almægtig.
Almond, s. Mandel,
Mandel i Halsen.
Almoner, 8. Almisseuddeler.
Almonry, s. Almissehus.
Almost, ad mest, næsten.
Alms, s. pl. Almisse.
Alms-house» 8. Fattighus.
Aloe, s. Aloe. -Ss pl. Aloe, Aloe-Eks-
trakt. [over.
Alofts ad. høit oppe; i Høiden. -, prp.
Alone, ad. alene.
Along, ad de prp. langsmed, tillige-
med, efter Længden, udstrakt.
Alo0f, ad. fjern, langt fra.
Aloud, ad høit, lydelig, mod høi Røst.
Alow, ad. nede.
Alphabet, s. Alfabet.
Alphabetical, a. alfabetisk.
Alphabetically, ad. efter Alfabetet.
Already, ad. allerede.
Also, ad. ogsaa.
Altar, s. Alter.
Altarage, s. Offerpenge paa Alteret.
Altarpiege, s. Altertavle.
Alter, v. a. forandre, ændre. -, v. n.
lide Forandring, forandres.
Alterable, a. foranderlig.
Alteration, s. Forandring, Ændring.
Alterative, a. som forandrer.
Alterative, 8. Lægemiddel, som efter-
haanden virker paa Legemet.
Altercate, v. m. trættes, kives.
Altercation, s. Trætte, Kiv.
Alternate, v. n. afveksle, gjøre veksel-
vis. Iselvis.
Alternate, a. afvekslende, som er vek-
Alternately, ad vekselvis.
Alternation, s. Omskiftelse, Afveksling.
Mandelkjerne;
Ambiguous 13
Alternatiye, a. afvekslende.
Alternative, s. en af to Ting, man
maa vælge, Valg (imellem to Ting).
Alternativeness, alternity, s. Af.
veksling, skiftevis Følge.
Although, c. omendskjønt.
Altitude, s. Høide; " høieste Trin, Top.
Alto» s. den anden høiere Mellemstemme.
Altogether» ad sammen, forenet;
ganske, aldeles.
Altorelievo» s. stærkophøiet Arbeide,
Hautrelief.
Alum, s. Alun.
Aluminous, a. som indeholder el. be-
staar af Alun.
Always, ad. altid, stedse.
Åmain» ad tapper, med al Magt.
Amalgam, s. Amalgam, Blanding af
Kvægsølv med andet Metal.
Amalgamate» v. a. amalgamere; " sam-
menblande. Forening.
Amalgamation, s. Amalgamering; nøie
Amanuensis, s. Amanuensis, Skriver;
Kopist, Protokolfører.
Amaranth, s. Amarant.
Amaranthine, a. af el.lig Amarant;
* uvisnelig. Imen.
Amass, v. a. dynge i Hob, samle sam-
Amassment, s. Hob, Dynge.
Amateur, s. Kunstelsker, Dilettant.
Amatory 3 a. som hører til Elskov;
Elskovs- ; som vækker Elskov.
Amaze, v. a. gjøre forskrækket; sætte
i Forundring.
Amazedlys ad. forbauset.
Amazement 3 s. Forskrækkelse, For-
bauselse, Forundring.
Amazing» a. rædsom, forbausende.
Amazon » s. Amason, krigersk Fruen-
timmer.
Ambages, s. pl. Omsvøb.
Ambassador» s. Ambassadør, Afsen-
Amber, a. af Rav. ding.
Amber, s. Rav, Bernsten.
Ambergris, s. Ambra.
Ambidextrous, a. som kan bruge
begge Hænder lige godt.
Ambient, a. omgivende, omringende.
Ambiguity» s. Tvetydighed, Mørke.
Ambiguous» a. mørk, tvetydig.

14 Ambiguously
Ambiguously, ad. paa en tvetydig
Maade.
Ambition, s. Ærgjerrighed.
Ambitious, a. ærgjerrig, hovmodig.
Ambitiously, ad paa en ærgjerrig
Maade.
Amble, s. Skridt, Hestes Pasgang.
Amble, v. n. gaa i Skridt.
Ambler» 8. Pasgænger.
Ambrosial, a. ambrosisk, delikat, be-
hagelig.
Ambulance, 8. Feltlasaret.
Ambulation 3 s. Lystvandring, om-
vandring. [drende.
Ambulatory 3 a. omvandrende, van-
Ambuscade, s. Baghold.
Ambush 3 s. Baghold, hemmelig Efter-
stræbelse.
Ameliorate, v. a. forbedre.
Amelioration, s. Forbedring.
Amen, int. å s. Amen.
Amenable, a. ansvarlig.
Amend 2 v. a. rette, forbedre, ændre;
gjøre Vederlag. -, v. 72. forbedre sig.
Amendment, s. Forbedring; Endring.
Amends, 8. pl. Vederlag, Fyldestgjø-
relse, Opreisning. [Yndighed.
Amenity 3 s. Behagelighed, et Steds
Amerce, v. a. paalægge Pengestraf.
Amercement, s. Pengebøder.
Amethyst, s. Amethyst (Ædelsten).
Amiables a. elskværdig, yndig, behagelig.
Amiability, s. Behagelighed, Elskvær-
dighed, indtagende Væsen.
Amiably» ad paa en behagelig Maade.
Amicable, a. venlig, artig, venskabelig.
Amicably» ad venskabelig.
Amice» s. Skulderklæde.
Amicia, s. Munkehætte.
Amid 3 amidst, prp. midt iblandt,
blandt; imellem.
Amiss, ad uret, forgjeves, galt; upas-
selig; upassende, af Veien. to bake –,
tage ilde op.
Amity, s. Venskab, Enighed, Kjærlighed.
Ammoniac, s. Ammoniak.
Ammoniacal, a. ammoniakalsk, som
ligner Ammoniak.
Ammunition 3 8. Ammunition, Krigs-
forraad,
Analyst
Ammunition-bread, s. Kommisbrød.
Amnesty » s. almindelig Eftergivelse,
Forglemmelse.
Among, amongst, prp. iblandt, un-
Amoros0, s. Elsker. der.
Am0rous, a. forlibt, forelsket, kjælen.
Amortizes v. a. T. overlade en Jord
til en Kommune.
Amount, v. n. beløbe sig, tiltage.
Amount, s. Beløbet af en Regning.
Amour, s. Kjærlighedshandel.
Amphibia, Amphibians, s. pl. Am-
fibier.
Amphibious, a. som lever baade paa
Landet og i Vandet.
Amphibrach, s. T. Amfibrak.
Amphitheatre, s. Amfitheater, rund
Skueplads.
Åmple, a. stor, vid; rigelig.
Ampleness, s. Vidde, Størrelse; Pragt.
Ampliflcation, S. Udvidelse; vidtløf.
tigere Udførelse.
Amplify, v. a. udvide, forstørre, oplyse.
Amplitude, s. Vidde, Omfang.
Amply, ad. rigelig, stort, vidtløftig.
Amputate, v. a. amputere, afskjære.
Amputation, s. Lems Afskjærelse.
Amulet, s. Amulet mod Troldom.
Amuse 3 v. a. opholde med Snak; for-
nøie, more, underholde.
Amusement, 8. Ophold; Fornøielse,
Tidsfordriv; Grublen.
Åmusing, a. morsom, underholdende.
Annusingly 3 ad morsomt, underhol-
dende.
Amygdaline, a. mandelagtig.
Amylaceous, a. stivelseagtig.
Anæsthetic, s. anæsthetisk Middel.
Anabaptism, s. Gjendøbernes Lærdom.
Anabaptist, s. Gjendøber.
Anacathartic, s. T. Brækmiddel.
Anachronism, s. Feil i Tidsregningen.
Anaconda, s. Kjæmpeslange.
Anæmia, S. T. Blodmangel.
Anagram 3 s. Bogstavernes Omsætning.
Analogous, a. overensstemmende, efter
Analogien. [mighed.
Analogy, s. Analogi, Lighed, Ensfor-
Analysis, 8. Opløsning; Analysis.
Analyst, s. Analytiker, Undersøger,
Analytical
Analytical, a. opløsende; analytisk.
Analyzes v. a. opløse; analysere.
Anapaest, s. T. Anapæst.
Anarchism, S. Uorden, Forvirring, Tu-
mult. kist.
Anarchist» 8. Fredsforstyrrer, Anar-
Anarchy» s. Anarki, Tilstand uden Love.
Anastomosis, s. T. Indmunding.
Amathema, s. Forbandelse, Banlysning
fra Kirken.
Anathematize, v. a. sætte i Kirkens
Ban, banlyse.
Anatomical, a. anatomisk; som hører
til Anatomien.
Anatomist, s. Anatom.
Anatomize, v. a. anatomere, sønder-
lemme. seskunst.
Ånatomy, s. Anatomi, Sønderlemmel-
Ancestor, s. Stamfader. -s, pl. For-
fædre.
Ancestral, a. fra Forfædrene nedarvet,
Forfædrene tilhørende.
Ancestress, s. Stammoder.
Ancestry, 8. Aner, Forfædrenes Slægt,
Herkomst.
Anchor, s. Anker.
Anchor, v. n. & a. lægge for Anker;
ankre, kaste Anker.
Ånchorage» s. Ankergrund; Betaling
derfor.
Anchorite, s. Eremit.
Anchovy, 8. Ansjos. Ledemod.
Anchylosis, s. T. Ubevægelighed i et
Ancient, a. gammis, gammeldags.
Ancientness, s. A :gg;
Anciently, ad gammé:
er :
tid.
Ancientry, s. Alder, Alderdom; gam-
Ancients, s. pl. de Gamle.
Ancillary, a. tjenende som Pige.
And, c. og. Ildrist.
Andiron, 8. Jern, som sættes ved en
Androgynous, a. som er af begge
Kjøn, tvekjønnet.
Anecdote, s. Anekdote.
Anemometer, s. T. Vindmaaler.
Anent, ad lige over for; angaaende.
Aneurism, 8. T. Pulsaare-Svulst, Aare-
knude. Maade.
Anew, ad. paany, atter; paa en ny
Annalist
Angel, s. Engel; Guldmynt.
Angelic, angelical, a. englelig.
Angelica, S. Angelika, Engleurt.
Anger, s. Vrede; Ergrelse; Smerte; Be-
tændelse. volde Smerte.
Anger, v. a. gjøre vred, fortørne, opirre;
Angiology, s. T. Lære om Karrene.
Angle, 8. Vinkel; Hjørne; Angel at
flske med. lokke.
Angle, v. a. å n. angle, fiske med Krok;
Angled, a. vinkeldannet.
Angler, s. en som fisker med en Krog.
Anglican, a. engelsk. Kirke.
Anglican 3 s. Medlem af den engelske
Anglice, ad. paa engelsk.
Anglicise, v. a. englisere, gjøre engelsk.
Anglicism, s. engelsk Talemaade.
Angora-rabbit, s. Silkehare.
Angrily, ad. vredagtig.
Angry, d. vred, opbragt; betændt,
smertelig.
Anguiliform, a. glat, slibrig.
Anguish, s. Angest, Pine.
Angular, a. kantet, som har Vinkler
ell. Hjørner.
Angularity, s. Kantethed.
Anile, s. som en gammel Kone.
Animadversion» s. Dom; Irettesæt-
telse, Dadlen ; Anmærkning.
Animadversive, a. anmærkende, be-
tragtende; som kan dømme.
Animadvert, v. m. give Agt paa, føle;
revse; ænse ; censurere, kritisere.
Animal, s. Dyr.
Animal, a. dyrisk.
Animalcule, s. lidet Dyr.
Animality, s. Dyriskhed, dyrisk Natur.
Animate 2 v. a. besjæle, oplive, op-
muntre, tilskynde.
Animated, a. livlig.
Animation 3 s. Oplivning, Besjæling,
Opmuntring. lende.
Animative, a. som giver Liv, besjæ-
Anim0sity, s. Forbitrelse, Harme.
Anise, s. Anis.
Anker, s. Anker (38 Potter).
Ankle, s. Ankel paa Foden.
Anklet, s. Ankelprydelse.
Annalist, s. en som skriver Aarskrø-
niker,
15


16 Annals
Ammals» s. pl. Annaler, Aarskrøniker.
Amnats 3 8. pl. T. Indkomster af et
geistligt Embede det første Aar.
Anneal» v. a. udgløde, gjøre Glas
gloendé; male paa Glas.
Annex, s, det tilføiede. til.
Annex, v. a. tilføie, vedhænge; drage
Annexation» s. Tilføining, Forening,
Tilsætning. den med.
Annexed 3 a. tilføiet, hoslagt; forbun-
Annihilable, a. som kan tilintetgjøres.
Annihilate 2 v. a. tilintetgjøre, øde-
lægge, ophæve.
Annihilation, s. Tilintetgjørelse, Øde-
læggelse, Ophævelse.
Anniversary, s. aarlig Erindring, Fest;
Messe for en Afdød.
Anniversary» a. aarlig, Aars-.
Annotate» v. a. skrive Anmærkninger.
Annotation, s. Anmærkning, Note.
Annotator, s. en som skriver Anmærk-
ninger.
Announce, v. a. forkynde, melde.
Announcement, s. Forkyndelse, Mel-
delse.
Annoy, v. a. foruleilige, forurette, plage,
drille, forstyrre.
Annoyance, s. Forstyrrelse, Foruret-
telse, Skade, Plage.
Annoying, a. skadelig, forstyrrende,
Annual, a. aarlig. besværlig.
Annually, ad. hvert Aar, Aar for Aar.
Annuitant 3 s. en som har en aarlig
Indkomst.
Annuity, s. Livrente, aarlig Indkomst.
annuities, pl. Statsrenter.
Annul, v. a. tilintetgjøre, ophæve.
Annular» a. ringformig.
Annulet» s. liden Ring.
Annulment 3 s. Ophævelse, Tilintet-
gjørelse, Annullering.
Annunciation, s. Forkyndelse.
An0dyne, a. som lindrer Smerte.
Anoint, v. a. salve, gnide med Olje.
Anointment, s. Salving.
Anomalous, a. afvigende fra Reglen.
Anomaly» s. Anomali, Afvigelse fra
Reglen. Timen.
Anon, ad snart, straks, ret nu, paa
Anonymous, a. uden Navn, ubenævnt,
er
Anticipation
Anonymousness» s. Anonymitet.
Anorexy, s. T. Mangel paa Appetit.
Another» a. en anden, et andet.
Anotta, Anott0, s. Orlean el. Roucou.
Anserine, a. som hører til Gjæssene.
Answer, s. Svar.
Answer, v. a. å n. svare; svare til;
staa til Ansvar; forsvare.
Answerable, a. som kan besvares;
ansvarlig; passende.
Ant, s. Myre.
Antagonist, s. Modstander.
Antagonizes v. m. stride imod.
Antarctic, a. som ligger imod Syd-
polen.
Antegedent, a. foregaaende, før.
Antecedent, s. det foregaaende; For-
sætning.
Antecessor, s. Forgjænger.
Antechamber, 8. Forgemak.
Antechapel, s. Indgangskapel.
Antedate, v. a. datere før Tiden; tage
ell. nyde forud.
Antediluvian, a. antediluviansk, fø-
rend Syndfloden.
Antenna, s. Følehorn.
Antelope, s. Antilop.
Antepast, s. Forsmag.
Antepenult, antepenultimate, s.
tredje Stavelse fra Enden.
Anteprandial, a. som er førend Maal-
tidet.
Anterior» a. før, foregaaende.
Anteriority, s. Fortrin, Ælde i Hensyn
til Tiden.
Anter00m, s. Forværelse.
Anthelminthie» s. T. ormfordrivende
Middel.
Anthem» s. hellig Sang, Korsang.
Anther, s. T. Støvpung.
Anthology, s. Anthologi, udvalgt Sam-
Anthracite, s. Glanskul. Iling.
Anthropology» s. Lære om Mennesker,
Anthropologi.
Antics, s. pl. Narrestreger.
Antichrist, s. Modkristen, Antikrist.
Anticipate, v. a. forudtage, forudføle,
forekomme, forudsmage; hindre.
Anticipation, s. Forekommelse; For-
Simag.
Anticlimax
Anticlimax, s. T. Antiklimaks.
Antidote, s. Modgift. opholde.
Antidote, v. a. give Modgift for at
Antilogy, s. Modsigelse.
Antimaccassar, s. Antimakkasser.
Antimony, s. Spidsglans.
Antinomian, a. antinomistisk.
Antipathy, s. Antipathi, naturlig Mod-
bydelighed.
Antiphonal, antiphonic, a, afveks.
lende i Korsang.
Antiphone, s. Vekselsang.
Antipodal, a. antipodalsk; modsat.
Antipodes, 8. pl. Antipoder, Folk som
bor paa modsatte Side af Jordkloden.
Antiquarian, a. som vedkommer old-
sager, antikvarisk.
Antiquarian, antiquary, s. Anti-
kvar, Elsker el. Kjender af Oldsager.
Antiquate, v. a. afskaffe, føre af Brug.
Antiquated, a. gammel, gaaet af Brug,
afskaffet.
Antique, a. gammel, gammeldags.
Antiquity, s. oldsager; Elde: oldtid.
Antiseorbutic, a. god imod skjørbug,
Antiseptics a. virksom mod Forraad-
nelse.
Antispasmodic, a. tjenlig mod Krampe.
Antithesis, s. Antithese, Motsætning.
Antitype, s. Gjenbillede; Aftryk.
Antlers, 8. pl. Hjortetakker.
Anus, s. Endetarmens Aabning, Gattet.
Anvil, s. Ambolt.
Anxiety, 8. Angest, Ængstelighed.
Anxious, (t. ængstlelig.
Anxiously, ad. bange, ængstelig.
Any, a nogen, noget, enhver.
Anybody, anyone, pr. nogen, enhver.
Anyhow, ad paa enhver Maade.
Anything, pr. noget, alt.
AnyWhere, ad hvorsomhelst, overalt.
Apace, ad hastig, snart, rask; kjendelig.
Aparts ad. afsides, for sig selv.
Apartment, 8. særskilt Værelse,
Apathy, s. Apathi, Ufølsomhed.
Ape» s. Abekat.
Apes v. a. efterabe.
Apeak, ad, T. lodret.
Aperient, a. aabnende, rensende.
Aperient, s. Afførende Middel.
Engl.-Dan.-Norv. Dict.
Apparent 17
Aperture, s. Aabning.
Apex, s. Spids, Top; høieste Punkt.
Aphorism, s. Aforisme, Strøtanke.
Apiary, s. Bikuber, Bigaard.
Apical, a. som hører til Toppen.
Apiece» ad for hvert Stykke; til hver
Person.
Apish, a. efterabende, naragtig.
Åpit-pat» ad med hurtige Slag (om
Hjertet).
Apocalypse» s. Aabenbarings Bog.
Apocope 3 s. T. sidste Stavelses Af.
skjærelse.
Apocrypha, 8. pl. de apokryfiske Bøger.
Apologetic, a henhørende til en For-
svarstale, forsvarende.
Apologist, s. Forsvarer, som gjør en
Forsvarstale.
Apologize, v. a. forsvare, undskylde.
Apologue, s. Læredigt, lærerig Tale.
Apology, s. Forsvarstale.
Apoplectic, a. apoplektisk, som hører
til et Slag; rørt af et Slag.
Åpoplexy, s. Slag, Rørelse.
Apostasy» S. Affald fra Troen.
Apostate 3 s. Frafalden, som er faldet
fra Troen.
Apostatize, v. n. falde fra Troen.
Aposteme, 8. Byld, Buldning.
Apostle, s. Apostel.
Apostleship, s. Apostels Embede.
Apostolic, apostolical, a. apostolisk.
Åpostrophe, 8. Apostrof, Bogstavs Ude-
ladelse; Henvendelse til en med sin
Tale, g
Apostrophizé, v. a. tiltale, i en Tale
henvende sig til en.
Apothecary, s. Apotheker.
Apothegms s. Tankesprog.
Appal, v. a. gjøre bleg af Skræk,
skrække.
Appamage» s. Apanage, Livrente for
fyrstelige Personer; Godser bestemte til
en Fyrstes eller Stormands ældste Børn.
Apparatus, 8. Tilberedelse, Rustning.
Apparel, s. Klæder, Dragt; Saars For-
binding.
Apparel, v. a. klæde, pryde.
Apparent 3 a. klar, øiensynlig; vis;
tilsyneladende.

2
18 Apparently
Apparently, ad. klarlig, øiensynlig.
Apparentness, 8. Øiensynlighed, Vished.
Apparition, 8. Syn; Aabenbarelse.
Apparitor» s. Dørvogter; Pedel; Raad-
stuetjener.
Appeals 8. Appel; Paaberaaben; Ap-
pellation; Anklage.
Appeals v. n. då a. appellere; beraabe
sig paa; anklage.
Appear» v. m. synes, vise sig, fore-
komme, fremstille sig, lade sig tilsyne.
to make –, bevise.
Appearance 3 8. Syn, Aabenbarelse;
Skin, Sandsynlighed; Anseelse.
Appeasable 3 a. forsonlig, som kan
tilfredsstilles, som kan formildes.
Appeases v. a. berolige, forsone, for-
milde.
Appeasement» s. Forsonelse, Tilfreds-
stillelse, Formildelse.
Appeasive, a. beroligende, forsonende.
Appellant, 8. T. som appellerer imod
en anden, Appellant.
Appellates s. T. en som man har ap-
pelleret imod; Anklaget.
Appellation» s. Benævnelse, Navn, Titel.
Appellative, a. T. fælles.
Appellatives s. Appellativ, Navn.
Appellee, s. T. Appellat.
Appellor, Appellour, s. T. Klager,
Appellant; Raaber; som forraader sine
Medskyldige.
Append 2 v. a. vedhænge (Segl etc.),
forene med.
Appendage, 8. Tillæg.
Appendance, s. Tilhør, Pertinentsstykke.
Appendix, s. Appendiks, Tillæg.
Appertains v. m. tilhøre, angaa.
Appetency, appetence 3 s. Begjær-
lighed.
Appetent, a. meget begjærlig.
Appetibility » s. ønskværdig Tilstand.
Appetible, a. ønskværdig, tillokkende.
Appetite 3 8. Appetit, Begjærlighed;
Begjærlighed til Mad.
Applaud, v. a. bifalde, rose ved Haand-
klap. Medhold.
Applause, 8. Bifald ved Haandklap,
Apples s. Æble.
Appliance» s. Anvendelse, det anvendte.
Appropriate
Applicability, s. Anvendelighed.
Applicable, a. som kan anvendes,
hentydes paa ; anvendelig.
Application» s. Tilegnelse; Anven-
delse ; Flid,
Apply, v. a. anvende, tilegne, hentyde;
bruge; have Tilflugt til ; lægge sig ef-
Appogiatura» s. T. Forslag. ter.
Appoint» v. a. bestemme, beskikke,
anordne; aftale. -, v. 72. fatte en
Beslutning.
Appointment, s. Bestemmelse, Be-
skikkelse, Anordning ; Aftale; Ordre;
Tilbud; Klædning; Løn.
Apportion, v. a. dele i lige Dele.
Apportionment, s. lige Deling.
App0site, a. skikket, passende.
Appositeness, s. Passelighed.
Apposition 3 s. Tilføielse, Sammensæt-
telse.
Appositely» ad skikket, bekvemmelig.
Appraise, v. a. vurdere, sætte Pris paa.
Appraisement, s. Vurdering, Takse-
ring. derer.
Appraiser, s. Vurderingsmand, Vur-
Appreciate, v. a. vurdere, skattere.
Apprehend» v. a. gribe; begribe; paa-
gribe; befrygte.
Apprehension» s. Griben, Tagen; Paa-
gribelse; Forstand, Begreb, Fatteevne;
Frygt, Mistanke.
Apprehensive 3 a. hurtig af Begreb;
vittig; frygtsom.
Apprehensiveness, s. Fatteevne; Fø-
lelse; Frygt, Bekymring.
Åpprentice, s. Lærling, Læredreng.
Apprentice, v. a. sætte en i Lære.
Apprenticeships 8. Læreaar, Læretid.
Apprises v. a. underrette, bekjendt-
gjøre. begrav.
Approach , s. Nærmelse; Adgang; Lø-
Approach 2 v. n. G, nærme sig,
komme nær; bringe nær ; * naa.
Approachable, a. som man kan nærme
sig til ; tilgjængelig, opnaaelig.
Approbation» s. Bifald, Samtykke.
Approbatory, a. billigende.
Appropriate» v. a. anvende, tilegne;
anmasse sig. -, Ot. passende, skikket.
Appropriate» s. Egenhed.
Appropriately
Appropriatelys ad. passende, paa en
særegen Maade.
Appropriateness, s. Passelighed, Be-
kvemhed. nelse.
Appropriation , s. Anvendelse, Tileg.
Appropriator, s. Besidder af et Præ-
bende. [dig.
Approvable, a. bifaldsværdig, rosvær-
Approval, s. Bifald.
Approve, v. a. billige, bifalde, sam-
tykke, prøve, erfare; bevise.
Approver, s. en som bifalder.
Approvingly, ad billigende, samtyk-
kende.
Approximatelys ad, tilnærmelsesvis.
Approximation, s. Tilnærmelse.
Appurtenance» s. Tilbehør.
Apricot, s. Aprikos.
April, s. April.
April-fool, s. Aprilsnar.
A-priori, a. å ad. ved Fornuftgrunde.
Apron» s. Forklæde; Skjødskind; Bly-
plade over Fænghullet.
Aproned, a. som bærer Forklæde.
Apropos» ad tilpas, beleilig.
Apt, a. skikket, bekvem; tilbøielig.
Aptitude» aptness, s. Bekvemhed,
Færdighed.
Aptly, ad bekvemmelig.
Aquafortis, s. Skedevand,
Aqua-regia, s. Kongevand.
Aquarium, s. Vandbeholder, hvori Vand-
planter og Vanddyr næres.
Aquarius, s. Vandmanden (Stjernebil-
lede). Vandet.
Aquatic 3 a, vandagtig, som lever i
Aquavitae, s. Akvavit.
Aqueduct, s. Vanledning.
Aqueous» a. vandagtig.
Aquiline» a. bøiet, krum (om Næsen).
Arab» s. Araber.
Arabesque, a. i arabisk Stil.
Arabesques, s. pl. Arabesker.
Arabian, arabic, a. arabisk.
Arable» a. som kan pløies, pløielig.
Arbiter, s. Dommer.
Arbitrable, a. uindskrænket; som kan
afgjøres el. overdrages til en Wold-
giftsmand at dømme. [dende.
Arbitrament, s. frit Valg, Godtbefin-
Archivist 19
Arbitrarily, ad vilkaarlig, egenmægtig.
Arbitrary, a. vilkaarlig, lunefuld, un-
derlig. *
Arbitrate, v. a. å n. afsige Dom.
Arbitration, s. Dom, Kjendelse.
Arbitrator, s. Dommer, Voldgiftsmand;
Forstander; uindskrænket Herre.
Arbitrement, s. Afgjørelse; Forlig.
Arb0real, a. som lever paa Træer,
Træ-.
Arb0retum, s. Træplantning, Træskole.
Arbour, s. Lysthus af Træer; Løvhytte.
Arbutus, s. Jordbærtræ.
Arc, s. Bue; Cirkelafsnit.
Arcades s. Buegang. fuldt.
Arcane» a. hemmelig, hemmeligheds-
Arch, a. den første i sit Slags; (I Sam-
mensætninger: Erke-. f. E. : arch-fool,
Erkenar; arch-fiend, Erkefiende etc.).
Arch, s. Hvælving, hvalt Bue.
Årch» v. a. hvælve, gjøre buedannet.
Archaeologists 8. Arkæolog, Oldgran-
sker.
Archaeological, a. arkæologisk.
Archaeology, s. Arkæologi, Oldgransk-
ning. |Arkaisme.
Archaism, s. forældet ord el. Udtryk,
Archangel, s. Erkeengel.
Archbish0p, s. Erkebiskop.
Archdeacon» s. Arkidiakonus, Erke-
biskoppens Vikarius.
Archduchess, s. Erkehertuginde.
Archduke, s. Erkehertug.
Arched» a. hvælvet.
Archer, s. Bueskytter.
Archery, s. Bueskyden.
Archetype 3 s. Urbillede, Hovedmodel.
Archiepiscopal, a. som hører til en
Erkebiskop.
Archipelago» s. Øhav, Arkipel.
Architect, s. Arkitekt.
Architectural, a. arkitektonisk.
Architecture, s. Bygningskunst, Arki-
tektur.
Architrave, s. T. Hoved- el. Tver-
bjelke i en Bygning.
Archives, s. pl. Dokumenter og Brev-
skaber; Arkivet, hvor samme forvares.
Archivist, s. Arkivar.
2 *
20 Archly
Archlys ad. arrig, kaad, letfærdig.
Archness, s. Listighed, Skjelmskhed.
Arctic» a. som ligger imod Norden.
Arcuates arcuatile, a. buedannet.
Ardency, s. Hede, Hidsighed; " Be-
gjærlighed, Iver.
Ardent» a. hed, brændende; * ivrig,
hengiven, heftig.
Ardently, ad heftig, med brændende
Begjærlighed.
Ardour» s. Hede, Brynde; Iver, Be-
gjærlighed; Hengivenhed,
Arduous» a. steil, høi; " vanskelig,
besværlig.
Arduously» ad høit; vanskeligt.
Area» s. Flade; aaben Plads.
Arena» s. Kampplads.
Arenaceous, a. sandet.
Argents a. T. sølvfarvet.
Argillace0us, a. leret.
Argonaut» s. Argonaut.
Argue» v. a. å n. gjøre Slutninger,
anføre Grunde; disputere ; beskylde. -
Argument» s. Fornuftslutning, Bevis-
grund; Indhold.
Argumental, a. som hører til Bevis-
grunde, bevisende.
Argumentation, s. Slutning, Dispu-
teren; Bevisførelse.
Argumentative, a. bevisende.
Arian, a. ariansk.
Arian» s. Arianer.
Arianisms 8. Arianisme.
Arid» a. tør, udtørret; kold.
Aridity, s. Tørhed; " Kulde, Tomhed.
Aries» s. Væderen (Stjernebillede).
Aright» a. ret, rigtig; opreist; i Rette.
Arises v. n. staa op, opkomme.
Aristocracy» s. Regjering hvor Adelen
regjerer.
Arist00rat» s. Aristokrat.
Aristocratical, a. aristokratisk.
Arithmetic, s. Regnekunsten.
Arithmetical, a. aritmetisk, som hø-
rer til Regnekunsten.
Arithmetically, ad aritmetisk, efter
Regnekunsten.
Arithmetician, s. Regnemester.
Arks s. Kiste, Kasse, Ark.
Arm» s. Arm.
Arrant
Arms v. a. bevæbne; udruste, forsyne;
indfatte, beslaa. -, v. n. ruste sig.
Armada» s. stor Krigsflaade.
Armadillo» s. Pantserdyr, Armadil.
Armaments 8. Krigsrustning, Udrust-
ning tilsøs.
Armatures s. Rustning, Vaaben.
Arm-chair, s. Lænestol.
Armful» s. Favnfuld, Favn.
Årmhole, s. Armhul.
Armiger» s. Vaabendrager.
Arminian, a. arminiansk.
Arminian, s. Arminianer.
Armistice, s. Vaabenstilstand.
Armless, a. uden Arme; vaabenløs.
Armlet» s. liden Arm af Søen; Arm-
baand, Harnisk til Armen.
Armorial, s. Vaabenbog.
Armory, 8. Rustkammer, Tøihus; Vaa-
benkunst.
Armour, s. Rustning, Harnisk.
Arm0ur-bearer, s. Vaabendrager.
Armourclad» a. pantsret.
Arm0urer, s. Vaabensmed.
Armour-plated, a. pantsret.
Armpit» s. Armhul.
Arms, s. pl. Vaaben.
Armsiength, 8. at –, "tilbørlig Af-
stand.
Army, s. Arme, Krigshær.
Aroma» s. duftende Bestanddele, Kry-
derstof, Aroma.
Aromatic 3 a. aromatisk, vellugtende,
krydret. tende.
Aromatize» v. a. krydre, gjøre vellug-
Around» ad dé prp. rundt omkring;
om, omkring.
Arouse, v. a. vække.
Arpeggio, s. T. Arpeggio.
Arquebuses 8. stor Musket, Muske-
donner.
Arquebusier, s. Arkebuser, Bøsseskytte.
Arrack, s. Arak.
Arraign» v. a. anklage, fordre for Ret-
ten; sætte i Orden.
Arraignment, s. Ordning; Anklagelse.
Arrange, v. a. ordne, indrette.
Arrangement, 8. Ordning, Indretning.
Arrant, a. meget ond. – fool, Erkenar.


Arras
Arras, s. Tapetseri (fra Arras).
Array 3 s. Klæder; Prydelse; Orden,
Slagorden. stille i Orden.
Array 2 v. a. iklæde, pryde, udpynte;
Arrearage, arrearance, s. Restance.
Arrears» 8. pl. resterende Betaling,
Restance.
Arrest, s. Arrest, Heftelse, Hindring.
Arrest, v. a. arrestere, hefte, belægge
med Arrest.
Arrival, s. Ankomst.
Arrive, v. n. ankomme.
Arrogance, arrogancy, s. Hovmod,
Stolthed, Formastelse.
Arrogant, d. arrogant, stolt, formaste-
lig, opblæst. dig.
Arrogantly, ad formastelig, hovmo-
Arrogate, v. a. anmasse sig, tilegne sig
uden Grund, formaste sig.
Arrogation, 8. Anmasselse, Formaste-
Arrow, s. Pil. [lighed.
Arrowroot, s. vestindisk Salep.
ArroWy, a. spids, piledannet.
Arsenal, s. Arsenal, Tøihus.
Arsenic, s. Rottekrudt, Forgift.
Ars0n, s. T. Mordbrand, Brandstiftelse.
Art, 8. Kunst, Kyndighed; List.
Arterial, a. som hører til Pulsaarerne.
Artery, s. Pulsaare.
Artesian well, s. artesisk Brønd.
Artful» a. kunstig, snedig, forslagen,
listig.
Arthritic, arthritical, a. gigtisk.
Arthritis, 8. T. Gigt, Podagra.
Artichoke, s. Artiskok.
Article, 8. Artikel; Stykke; Punkt, Sats.
Article 2 v. a. å n. affatte, opskrive;
fastsætte; oprette Kontrakt, blive enig
Ofte - [mægtig.
Articled clerk, s. en Sagførers Fuld-
Articulate, a. som vedkommer Lede-
modene; tydelig angiven, afdelt; tyde-
lig. -, v. 6. artikulere, udtale tyde-
ligt; sammenføie; affatte punktvis.
Articulately, ad. tydelig.
Articulation, s. Sammenføielse af Ben
eller Ord ; Led ; Knude.
Artifice» s. Kunst, Kunstgreb, List;
Haandværk. mand.
Artificer, 8. Kunstner, Haandværks-
Ashen 21
Artificial, a. kunstig; " kunstlet, frem-
hyklet; snild.
Artificial, s. Kunstprodukt.
Artificially, ad. kunstig.
Artificialness, artificiality, s. Kun-
stighed.
Artillery, s. grovt Skyts, Artilleri.
Artisan, s. Kunstner, Haandværksmand.
Artist, s. kunsterfaren Mand, Kunstner.
Artistic, a. artistisk, kunstnerisk.
Artistically, a. paa en kunstnerisk
Maade. naturlig.
Artless, a. ukunstlet, ærlig, oprigtig;
Artlessly, ad kunstløs, uforstilt, na-
turlig. [med Rør.
Arundineous, G. fuld af Rør, begroet
As» ad & c. som, ligesom, saasom, da,
fordi; saa. - 80072, saa snart som.
– for, – to, hvad angaar, i Henseende
til. – it vere, ligesom.
Asbestos» s. Asbest, Amiant, Bjerghør,
Stenhør.
Ascend» v. n. de a. stige op; bestige.
Ascendancy, s. Magt, overlegenhed;
Indflydelse.
Ascendant, a. opstigende, overlegen.
Ascendant» s. Indflydelse, Overmagt,
Overlegenhed; Slægtning i opstigende
Linie.
Ascension» s. Opstigelse, Opfart.
Ascensionday, s. Kristi Himmelfarts-
dag. Bakke ; Trappe.
Ascent» s. Opstigen, Opfart; høit Sted,
Ascertain, v. a. forvisse, forsikre, be-
stemme.
Ascertainable, a. som kan bestemmes.
Ascertainment, s. Bestemmelse, over-
bevisning, Forsikring; fastsat Regel.
Ascetic, a. dydig, andægtig.
Ascetic, s. andægtig Person, Eremit.
Asceticism, s. Askese.
Ascites, s. T. Askites.
Ascribable, a. som kan tilskrives el.
tilegnes.
Ascribe, v. a. tilskrive, tilegne.
Ascription, s. Tilskrivning, Tillægning.
Ash» s. Ask, Asketræ.
Ashamed, a, skamfuld, skamrød.
Ash-coloured, a. askegraa.
Ashen, a. af Asketræ.
22 Ashes
Ashes» s. pl. Aske.
Åshore, ad. paa Strandbredden, iland.
Ash-Wednesday, s. Askeonsdag.
Åshy» a. bleg som Aske, askefarvet.
Ashy-pale, a. graalig bleg.
Asia» s. Asien.
Asiatic, a. asiatisk.
Asides ad. afsides, ved Siden.
Asinine, a. som hører til et Esel,
æselagtig.
Ask, v. a. bede, forlange; spørge.
Askance, ad. paa tvers, skjevt.
Askew 3 - ad til Siden, skjevt; forag-
telig.
Aslant, ad til den ene Side, paaskraa.
Asleeps ad. sovende, i Søvn. to fall
-, sove ind. to make –, dysse i
Søvn. [skjevt.
Aslopes ad. krumt, til den ene Side,
Asp» 8. Otterslange,
Asparagus, s. Asparges.
Aspect 3 s. Blik, Mine, Udseende; Be-
skuelse; T. Aspekt af Planeterne.
Aspect, v. a. se paa, beskue, betragte.
Aspen, a. af Espetræ.
Asperity» s. Haardhed, Skarphed, Ujevn-
hed.
Asperse, v. a. " dadle, bagtale.
Aspersion» s. " Bagtalelse.
Asphalt, s. Jordbeg, Asfalt.
Asphodel, s. Kongelys (Urt).
Asphyxia, s. Skindød.
Asphyxiated» a. kvalt.
Aspirant» s. Aspirant, Ansøger.
Aspirate, s. Aandelydtegn. tale.
Aspirate, v. a. udtale med skarp Ud-
Aspirations 8. Aandedræt; skarp Ud-
tale; "Attraa, Stræben.
Aspire, v. n. aande paa; begjære hef.
tig, tragte efter.
Aspirement, 8. Stræben, Attraa.
Åss, s. Asen, Æsel.
Assafoetida, s. Dyvelsdrek.
Åssagai, 8. Kastespyd.
Assail, v. a. anfalde, angribe.
Assailant, s. Angriber.
Assassin» s. lumsk Morder.
Assassinate, v. a. stjæle Livet af en,
myrde paa en lumsk Maade.
Assassinations 8. lumsk Mord.
Assimilation
Assault, s. Angreb; Storm, Bestormelse.
Assaults v. a. angribe, anfalde, storme.
Assay, 8. Forsøg, Prøve.
Assays v. a. forsøge, prøve.
Assayer 3 s. Probermester ved Mynten.
Assemblage» s. Samling, Forening,
Sammenkomst.
Assemble» v. a. de n. forsamle; for.
samles, møde sammen.
Assembly, s. Samling, Forsamling.
Assembly-room, s. Forsamlingsværelse.
Åssent, s. Samtykke, Bifald.
Åssent, v. n. bifalde, samtykke, komme
OverenS, [samtykker.
Åssenter, s. den som giver Bifald, som
Åssentingly, a. bifaldende.
Assert, v. a. foregive, anføre, paastaa,
bekræfte, forsvare. Forsvar.
Assertion , s. Paastand, Bekræftelse,
Assertive, a. bestemt, udtrykkelig.
Assert0r, s. Forsvarer.
Assertory, a. forsvarende.
Assesss» v. a. taksere, paalægge Skat.
Assessable, a. skatskyldig.
Assession, s. Bisidden, Bistand.
Assessment, 8. Taksering, Skats Paa-
læg. sidder, Assessor.
Åssessor, s. som paalægger Skat; Bi.
Assets 3 s. pl. Gods, som efterlades at
betale Gjæld med.
Åsseverate, v. a. bekræfte, forsikre.
Asseveration, s. høitidelig Bekræftelse,
Forsikring.
Assiduity, s. bestandig Flid, Utrætte-
lighed, Vedhængenhed.
Assiduous, a. utrættelig, flittig.
Assidu0usly, ad. med utrættelig Flid.
Åssign» v. a. anvise, bestemme, ud-
nævne; overdrage.
Åssignable, a. som kan betegnes el.
bestemmes. Imelse.
Assignation 2 s. Anvisning; Bestem-
Assignee, s. Befuldmægtiget.
Assignment 3 s. Anvisning, Overdra-
gelse.
Assimilate, v. a. å n. gjøre lig, sam-
menligne, eftergjøre; fordøie.
Assimilation, 8. Forvandling af en
Ting til en andens Natur; 0ptagen i
sig, Assimilation.
Assimilative
Åssimilative, a. assimilerende.
Assist, v. a. hjælpe, staa bi.
Assistance, s. Hjælp, Bistand.
Assistant, s. Hosstaaende, Hjælper.
Assize» s. Session; Møde; Forsamling;
Pris, Takst; de Edsvornes Ret.
Associate, a. forbunden.
Associate, s. Staldbroder.
Associate, v. a. å n. forene med, for-
binde, gjøre Selskab ; slaa sig sammen,
forene sig.
Association, s. Forening, Selskabs
Oprettelse; Fællesskab ; Tilsætning.
Assonance, s. Assonants, Enslyd.
Assonant, a, ligelydende, som rimer sig.
As S00n as, ad. saasnart som.
Assort» v. a. sortere, udlede, udsøge.
Assortment, s. Vare af forskjellige
Sorter, Assortement.
Assuages v. a. lindre, stille, formilde,
tilfredsstille.
Assuasive, a. lindrende, formildende.
Assuetude, s. Vane.
Assume 2 v. a. å n. antage, paatage;
tage sig mere til end man bør, tilegne
sig uden Grund.
Assumption, 8. Antagelse, Paatagelse,
Tilegnelse, Selvtiltagelse.
Assumptive, a. forudsat.
Assurance, s. Forsikkring, Vished,
Dristighed, Standhaftighed.
Assure, v. a. forsikkre, forvisse.
Assuredly, ad sikkerlig, visselig.
Assuredness, s. Vished, Sikkerhed.
Aster, s. Aster. Himmeltegn.
Asterisk 3 s. liden Stjerne i en Bog;
Astern, ad, T. bag i Skibet, agter.
Asteroids, s. pl. Asteroider.
Asthma, s. T. Trangbrystighed.
Asthmatic, a. asthmatisk, trangbrystig,
trangbrystet.
Astonish, v. a. forbause, sætte i For-
undring. delig.
Astonishing, a. forbausende, forfær-
Astonishment, s. Forbauselse, Bestyr.
telse.
Astraddle, ad. skrævs over.
Astral, a. stjernet; hørende til Stjerner.
Astray, ad vild, forvildet fra den
rette Vei.
Atone 23.
Astrict, v. a. sammenbinde, sammen-
Snøfe» stoppelse.
Astriction, s. Sammentrækkelse; For-
Astride, v. a. skrævs, paa skrævs.
Astringency, s. Forstoppelse, sammen-
trækkende Egenskab.
Astringent, a. sammentrækkende, for.
stoppende.
Astringent, s. adstringerende Middel.
Astrolabe, s. Astrolabium.
Astrologer, s. Stjernetyder.
Astrological, a. astrologisk, henhø-
rende til Stjernetyderkunsten.
Astrology , s. Astrologi, Stjernetyder-
kunst.
Astronomer, s. Astronom, Stjernekiger.
Astronomical, a. astronomisk.
Astronomy, s. Astronomi, Stjernekiger-
kunst.
Astute, a. snu, listig.
Astutely, ad listig, klogt, snu.
Asunder 3 ad isønder; adskilt, fra
hinanden.
As Well as, ad. saavelsom.
Asylum, s. Asyl, Fristed, Tilflugt.
Asymmetry, s. Misforhold.
Asymptote, s. T. Asymptote.
At, prp. til, ved, efter, paa etc.
Atavism, s. Atavisme, Lighed med For-
fædre.
Ataxy, s. T. Uorden, Uregelmæssighed.
Atelier, s. Kunstnerværksted, Atelier.
Athanasian, a. athanasiansk.
Atheism, s. Atheisme, Gudsfornegtelse.
Atheist, s. Gudsfornegter.
Atheistical, a. atheistisk.
Athenaeum, s. Athenæum.
Athirst, ad, tørstig.
Athlete, s. Athlet, Kjæmper.
Athletic 3 a. henhørende til Fegtekun-
sten; før, stærk.
Athwart, prp. å ad. tvers over, over
tvers; forkjert.
Atilt, ad med Legemet bøiet forover.
Atlas, 8. Atlas; Atlask.
Atm0sphere» s. Atmosfære, Dunstkreds.
Atmospheric, a. atmosfærisk.
Atoll, s. ringformet Koralrev.
Atom» s. Atom, Solgran.
At0ne, v. a. forsone, bøde.
24 Atonement
Atonement, 8. Forsoning; Erstatning.
Atomics a. T. nedspændt, slap, mat.
Atop, ad ovenpaa, øverst.
Atrabilious, a. fuld af Galde, melan-
kolsk.
Atrabiliousness, s. Melankoli.
Atrip» ad. T. under Hejsning.
Atrocious» a. gruelig, grusom.
Atrocity, s. Afskyelighed, Grusomhed.
Atrophy, s. Udtæring.
Attach, v. a. anholde, arrestere; ind-
tage, faa en paa sin Side.
Attaché, s. yngre Diplomat, som led-
sager et Gesandtskab.
Attachment, s. Anholdelse, Pantsæt-
telse; Hengivenhed, Høiagtelse ; Arrest.
Attack» s. Anfald, Angreb.
Attack» v. a. anfalde, angribe.
Attain, v. a. erlange, erholde opnaa
noget. -, v. 72. komme i, komme til.
Attainable, a. som kan erholdes, op-
naaelig.
Attainder, s. T. overbevisning for
Retten om en Forbrydelse; Klage.
Attainment, s. Talent.
Attaint, v. a. T. besmitte, plette; over-
bevise om Forbrydelse.
Attaintment, s. T. overbevisning;
Beskjæmmelse.
Attemper, v. a. indrette efter, passe;
fortynde; temperere, dæmpe.
Åttemperate, v. a. bringe i Forhold,
gjøre lig med. Igreb.
Attempt» s. Forsøg, Foretagende; An-
Attempt, v. a. foretage sig, forsøge.
Attemptable, a. blottet for Angreb etc.
Attempter, s. Angriber, Foretager.
Åttend» v. a. å n. give Agt paa; op-
varte, betjene, varte, pleie; vente.
Attendance, s. Opmærksomhed, Op-
vartning; Følge.
Attendant, s. Opvarter; en som giver
Agt paa; Ledsager.
Åttention, s. Opmærksomhed.
Åttentive, a. opmærksom, agtpaagiven.
Attentively, ad. med opmærksomhed.
Åttenuate, v. a. fortynde, forringe.
Attenuation» s. Fortyndelse, Forrin-
gelse.
Attest, v. a. bevidne.
Augment
Attestation, S. Bevidnelse, Vidnesbyrd.
Attester, Attestor, s. Vidne.
Attic, s. Attiker; øverste Stokværk.
Attignous, a. tilstødende, nær hos.
Attire, s. Prydelse, Klæder, Dragt.
Attire, v. a. pryde, klæde paa.
Attitude, s. Legemsstilling.
Attorney, s. Fuldmægtig; Prokurator.
Pover of –, Fuldmagt.
Attorney-general, s. Generalfiskal.
Attract, v. a. drage til sig, vinde.
Attraction, s. Tiltrækkelse.
Åttractive, a. tiltrækkende, lokkende.
Attractively, ad tiltrækkende, ind-
tagende, henrivende.
Attractiveness, s. tiltrækkende Egen-
skab. Itillægges.
Åttributable, a. som kan tilskrives el.
Attribute, s. Egenskab; Mærke; Attri
but ; Ere, godt Rygte.
Åttribute, v. a. tilskrive, tillægge.
Attribution, s. den tilskrevne Egen-
skab; Fortrin, Anbefaling; Ros.
Attributive, a. tillæggende, tildelende.
Attrition, s. Gniden; Hjertets Sønder-
knuselse. efter et andet.
Attune, v. a. stemme et Instrument
Åuburn, a. kastaniebrun.
Auction» s. Auktion.
Auctioneer, s. Auktionsforvalter.
Aucupation» s. Fuglefangst; " Griben,
Jagen efter. skammet.
Audacious, a. dristig, forvoven, ufor-
Audaciously, ad dristig.
Audacity , s. Dristighed, Forvovenhed.
Audible, a. som kan høres, lydelig.
Audibly, ad hørlig, lydelig.
Audience, s. Paahøren; Audience; Til-
hørere.
Audit» s. Regnskabsrevidering, Regn-
skabsaflæggelse.
Audit, v. a. revidere Regnskaber.
Auditor, s. Tilhører; Regnskabsrevisor.
Auditorys a. hørende; Høre-.
Audit0ry, s. Auditorium; Høresal; Til-
hørere.
Auger, s. Tømmermandsbore.
Aught, s. Noget.
Augment, v. a. formere, forøge.
22. formeres, forstørres, tage til.
Augment
Augment, s. Formerelse, Tilvækst.
Augmentation 3 s. Formerelse; For-
størrelse, Tilvækst.
Augmentative, a. formerende.
Augur, 8. Spaamand af Fuglenes Flugt.
Augury, s. Spaadom af Fuglenes Flugt.
August, a. stor, herlig, majestætisk.
, August, s. August.
Aunt, s. Tante, Faster, Moster.
Aureola, s. Straalekrone, Helgenkrans,
Glorie.
Auricle, s. T. Hjerteøre.
Auricular, a. som hører til Øret;
* hemmelig.
Auricular, s. Skriftemaal.
Auriferous, a. guldrig.
Aurora» s. Morgenrøden.
Aurora-borealis, s. Nordlys.
Auspices, s. pl. Indflydelse, Beskyttelse,
Begunstigelse.
Auspicious, a. lykkelig.
Auspiciously, ad. lykkelig.
Austere, a. barsk af Smag, sur.
Austerity » s. Barskhed, Stramhed;
strængt, alvorligt Væsen.
Austral, austrine, a. sydlig.
Authentic, a. troværdig, tilforladelig,
ægte.
Authentically, ad. troværdig, tilfor-
ladelig.
Authenticate, v. a. dokumentere.
Authentication» s. Bevisliggjørelse,
Godtgjørelse. . fatter.
Auth0r, s. Ophavsmand; Begynder; For-
Authoress, s. Forfatterinde.
Authoritative, a. myndig, som har
Autoritet.
Authoritatively, ad myndig, med
Myndighed.
Authority, s. Autoritet, Myndighed,
Magt, Anseelse, Vidnesbyrd.
Authorization, s. Fuldmagt, Hjemmel.
Authorize, v. a. befuldmægtige, give
Fuldmagt.
Authorship, s. Forfatterskab.
Autobiography, s. Autobiografi.
Autocrat, s. Autokrat, Selvhersker.
Aut0-da-fe, s. Auto-da-fe.
Autograph, s. egenhændigt Skrift, egen
Haandskrift.
Avoidance 25
Automatic 3 a. som bevæger sig af
sig selv.
Automat0n, s. Automat, Maskine som
bevæger sig af sig selv.
Autopsy, s. Selvseen, Øiesyn.
Autumn, s. Høsten.
Autumnal, a. som hører til Høsten,
Høst-.
Auxiliary, a. behjælpelig, som staar bi.
Auxiliary, s. Bistand, Hjælper.
Avail» v. a. hjælpe, gavne, gjælde; be-
nytte sig af. -, v. 72. være til Nytte,
gavne, hjælpe.
Availability, s. Fordelagtighed, Lovs-
kraft, Gyldighed.
Available, a. gavnlig, nyttig.
Avalanche, s. Lavine, Sneskred.
Avarice, s. Gjerrighed.
Avaricious, a. gjerrig.
Avast int. T. gesvindt holdt nok !
Avaunt int. bort, pak dig!
Ave-Maria, s. Ave Marie.
Avenge, v. a. hevne.
Avenge, s. Hevn.
Avenger, s. Hevner.
Avenue, s. Tilgang, Alle forved et Hus;
Wei; Gjennemfart.
Avers v. n. bejae, bekræfte, forsikre.
Average» a. middel-, som betegner
Middelforhold.
Average» s. Hoveri: lige Deling imel-
lem Kreditorerne i en Bankerot; Haveri.
Averages v. n. beregne efter, el. be-
stemme Middeltallet; udgjøre i Gjen-
nemsnit. telse.
Averment, s. Bevis; Bejaelse, Bekræf.
Averse 3 a. uvillig, stridig, utilbøielig.
Aversion, averseness, s. Afsky, Uvil-
lighed, Modbydelighed.
Avert, v. a. afvende.
Aviary, s. Fuglehus.
Avidity, s. Begjærlighed.
Avocation 3 s. Bortkaldelse, Hindring.
Avoid, v. a. sky, undgaa; ophæve,
hindre, tilintetgjøre; bortlede. -, v. 72.
vige, begive sig bort; blive vakant.
Avoidable» a. undgaaelig, som kan
tages tilbage.
Avoidance, s. Undgang, Udflugt; Bort-
ledning; Tilbagekaldelse.

26 Avoirdupois
Avoirdupois,
Kræmmervoegt,
Avouch, v, a. paastaa, bekræfte.
AV0W, v. a. tilstaa, bekjende.
Avowable, a. som kan tilstaaes.
Avowal, s. Tilstaaelse, Bekjendelse.
Avowedly, ad. offentlig tilstaaet.
Await, v. a. vente paa, opvarte.
AWake, a. vaagen, munter.
Avvakes v. a. å n. opvække; vaagne.
Awaken, v. a. opvække; vaagne.
Awakening, s. Opvækkelse, Opvaagnen.
Award, s. Voldgiftsmands Dom.
Award, v. a. afsige Dom, tilkjende.
AWare, ad varsom, forsigtig; som ved
af noget.
Away, ad. bort, af Veien.
Away int. afsted!
AWe» s. Ærefrygt, Ave.
ÅWe» v. a. holde i Ave, ave, kyse.
AWeary, a. træt, mat.
Awful, a. ærefrygtsfuld; ærværdig; ær-
bødig; ophøiet; frygtsom ; forfærdelig.
Awfulness, s, Ærværdighed, Høitide-
lighed.
Awhile, ad. en Tidlang.
Awkward» a. udannet, smagløs; plump;
keitet, ubehaendig.
Awkwardlys ad. keitet, bagvendt,
ubehaendig, klodset.
Awkwardness, s. Keitethed, Plumphed,
AW1, s. Syl, Pren.
AWn, 8. Ane, Akseskjæg.
Awning, s. Solseil, Solskjerm.
Awry, ad, skjevt, til Siden; skjelende,
forkjert.
Åxes 8. Økse.
Axiom, s. Aksiom, Grundsætning.
Axis, s. Akse.
Axle, s. Aksel, Hjulaksel.
AxIe-pin, s. Lundstikke.
Axle-tree, s. Vognaksel.
Ay, nye, ad. ja, jo, virkelig, vist.
Aye, ad. altid, evig.
Azimuth, s. T. Azimuth.
Azote, s. T. Kvælstof.
Azure, a. blaa, himmelblaa.
Azymous» a. usyret.
d. almindeligt Voegt,
Bad
B.
Baa» s. Brægen.
Baft, v. n. bræge.
Babble, v. n. sladre, pludre, prale.
Babbler, s. Sladrer.
Babe, 8. Pattebarn, spædt Barn; Dukke.
Bab00m, S. Bavian,
Baby, s. lidet Barn; Dukke.
Babyh00d, s. Barndom.
Babyish, Ol. barnagtig.
Bacchanalian, a. svirende, fraadsende.
Bacchanals, s. pl. Bakkusfest, Svær-
meri, Sviren.
Bachelor, s. Ungkarl, Pebersvend;
Bakkalaureus.
Bachelorhood, s. Ungkarlsstand.
Back» ad tilbage, bag ved; igjen.
Back» s. Ryg; Kryds; Bagside; Bistand.
Backs v. a. stige paa Hesten, ride;
* understøtte, hjælpe.
Backbite, v. a. bagtale, tale ilde om
Backbiter, s. Bagtaler. en.
Backbone, s. Rygben, Rygrad. to the
-, helt igjennem.
Backboned, a. med en Ryg.
Backdo0r, s. Bagdør.
Backer» s. Tilhænger, Partigjænger.
Backgamm0n, s. Slag, Brætspil.
Background, s. Baggrund, Fordybning.
Backhanded, a, med Bagen af Haan-
den; " hemmelig, snu.
Backr00ms 8. Bagstue, Bagværelse.
Backslide, v. n. falde fra (Religionen),
vige tilbage.
Backslider, s. Frafalder, Apostat.
Backstairs, s, pl. Bagtrappe.
Backward 3 a. langsom, uvillig, sen-
drægtig, doven.
Backward, backwards, ad tilbage,
baglænds.
Backwardness, s. Langsomhed; Sen-
drægtighed, Uvillighed, Utilbøielighed.
Backwoods, s, pl. vestlige Urskove,
(i Amerika).
Bacon, 8. Flesk.
Bad, a. ond, slem, skadelig.
Badge
Badge, s. Tegn, Kjendemærke.
Badger, s. Grævling.
Badger, v. a. pine, kvæle.
Badinage, s. Spøg, Skjemt, Spas.
Badly, ad paa en ond, slem Maade.
Badness, s. Ondskab, slem el. ond Art.
Baffle» v. a. gjøre forvirret; føre bag
Lyset, bedrage, skuffe, tilintetgjøre.
Baffler, s. Bedrager, en som skuffer.
Bag» s. Sæk, Pose, Pung.
Bagpipe, s. Sækkepibe.
Bag» v. a. komme i en Sæk.
Bagatelle, s. Bagatel, ringe Ting.
Baggage 3 8. Tros, Bagage; letfærdigt
Fruentimmer.
Bagnio, s. Badstue. Isende.
Bagman, s. Handelsmand, Handelsrei-
Bah! int. fryt! Snak jo vist
Bail, s. Borgen.
Bail» v. a. stille Borgen, sige god for.
Bailable, a. som kan stille Borgen.
Bailee, s. T. Depositarius.
Bailiff, 8. Byfoged, Foged, Amtmand.
Bailiwick, s. Fogderi, Amtmands-
Distrikt.
Bailment, s. T. Depositum.
Bailor, s. T. Deponent.
Bait» s. Lokkemaad, Forfriskning, Fri-
stelse.
Bait 3 v. a. å n. bede; hidse; lokke;
anfalde; slaa med Vingerne , ville til
at flyve.
Baize, 8. Bay (uldent Tøi).
Bake 3 v. d. bage, hærde. -, v.
bages, hærdes.
Bakehouse, s. Bagerhus.
Baker, s. Bager.
Bakery, s. Bageri.
Balance, s. Vægtskaal; Ligevægt; Over-
skud, Saldo ; Uro.
Balance, v. a. då n. afveje, gjøre lige,
holde Ligevægt; saldere; være tvivlsom.
Balc0ny, s. Balkon, Altan; T. Galleri;
Vægtergang.
Bald, a. skaldet, bar.
Baldachin, 8. Baldakin, Bærehimmel.
Baldness, s. Barhed, Skaldethed.
Baldric, s. Bælte; Kaardegehæng; T.
Dyrekredsen. Bedrøvelse.
Bales s. Balle (Pakkegods); Elendighed,
7.
27
Bale, v. n. øse (en Baad), øse lens.
Baleful, a. sorrigfuld, bedrøvet.
Balefulness, s. Fordærvelighed, Ska-
delighed.
Balefully, ad bedrøvet, sorgfuld; for-
dærvelig, ødelæggende.
Balk» s. stor Bjelke; Stykke upløiet
Jord, Fure, Forseelse, Spot.
Balk, v. a. gjøre Furer; forbigaa; be-
drage i sit Haab, narre, beskjæmme;
modstride. selskab.
Ball, s. Bold, Kugle, Øiesten; Danse-
Ballad, s. Ballade, Gadevise.
Ballast, s. Baglast i et Skib.
Ballast, v. a. lade med Baglast.
Ballet, s. Ballet.
Ball00n, S. Ballon.
Ballot, s. liden Kugle at votere med.
Ballot, v. n. ballotere, votere med
Kugler.
Ball-room, 8. Balsal, Dansesal.
Balm, s. Balsam; Balsamurt.
Balmy, a. balsamisk, vellugtende.
Balsam, s. Balsam (Salve).
Balsamic, a. balsamisk.
Baltic, s. Østersøen.
Baluster, balustrade, s. Rækværk,
Rækværksøile.
Bamb00, s. Bambusrør.
Bamb00Zle, v. a. bedrage, narre, snyde.
Ban, s. Ban; Interdikt; Opbud; Rigs-
akt; Forbandelse.
Ban, v. a. bande, forbande.
Band 3 s. Baand; Krave; Halslinning;
Bande, Trop.
Band, v. a. binde, forbinde.
Bandage 3 s. Bandage, Bind at for-
binde med.
Bandage, v. a. forbinde (et Saar).
Bandana, 8. ostindisk Silke-Lommetør-
Bandb0x, s. Pynteæske. klæde.
Banderol, s. liden Fane, Banderol.
Bandit, s. Bandit, Stimand (i Italien).
Band0g, 8. Bindehund.
Bandy, 8. Raket at slaa Bold med.
Bandy, v. a. de n, slaa hid og did;
drive; overlægge; stride , disputere.
Bandy-legged, a, skjævbenet.
Bane, s. Gift; Fordærvelse; Bane, Bane-
mand, Morder.
Bane
28 Baneberry
Bane-berry, s. Druemunke.
Baneful, a. giftig, fordærvelig.
Banefully, ad. giftig, fordærvelig.
Banefulness, s. Giftighed, Fordærve-
lighed. «.
Bane-Wort, 8. Natskade (giftig Plante).
Bang» v. a. slaa, banke, prygle.
Bang, s. Slag, Stød.
Bangle» s. Armring, Ankelring (Pry-
delse i Østindien og Afrika).
Banish 2 v. a. jage i Landflygtighed,
fordrive.
Banishment, s. Landflygtighed.
Banister» s. Rækværk, Rækværksøile.
Bank, s. Bænk, Dæmning; Bred; Banke;
Rorbænk ; Vekselbanke.
Bank» v. a. inddaemme, lægge i Banken.
Bank-bill, s. Bankoseddel.
Bank-b00k» s. Bankbog.
Banker, s. Vekselerer.
Banking» s. Bankforretning.
Bank-note, s. Bankoseddel, Banknote.
Bankrupt, s. Bankerotør. –, a, ban-
Bankruptcy» s. Bankerot. kerot.
Banner, s. Banner, Standart.
Banneret, s. liden Fane; Bannerherre.
Bannock, s. Havrekage.
Banns, s. pl. Lysning fra Prædikestolen.
Banquet, s. Gjæstebud, Traktement.
Banquet, v. n. traktere, beverte; del-
tage i et Gjæstebud.
Banqueter, s. Gjæstgiver; Gjæst.
Banqueting-room, s. Festsal.
Bantam, s. Bantamhøne.
Banter, s. Glose, Forhaanelse, Spot.
Banter» v. a. skjemte, gjøre latterlig,
spotte, fiksere, trække op.
Banterer, s. Spotter, Skjemtende.
Bantling, s. lille Barn.
Baptism, s. Daab.
Baptismal, a. som hører til Daaben;
Baptist, s. Døber. [Daabs-.
Baptistry, s. Døbested, Døbekapel.
Baptize, v. a. døbe.
Bar, s. Bom; Banke, Rev; Port; Slaa;
Stang; Barre; Skranke, Domstol, Sal;
Advokaters Embede el. Forening; Kon-
tor; Skjænkebord; " Hindring.
Bar 2 v. a. lukke med Slaa; tilstænge,
tilsperre; " forhindre.
Barm
Barb, 8. Hest fra Barbariet; Skjeg; Krog
(paa en Pil el. Fiskekrog).
Barbarian, barbaric, a. barbarisk.
Barbarian» s. Barbar, Umenneske.
Barbarism 3 s. Barbarisme, Sprogfeil,
ubrugelig Talemaade.
Barbarity, s. Barbari,
Raahed, Grumhed.
Barbarous, a. barbarisk, grum, umen-
neskelig. Maade.
Barbarously 3 ad paa en grusom
Barbecue, s. helt stegt Svin.
Barbecue, v. a. tillave et helt Svin
(som i Vestindien).
Barbed, a. rustet; som har Modkroge.
Barbel, s. Skjægkarpe (Fisk).
Barber, s. Barber.
Barberry, s. Berberis.
Barbican, S. Vagttaarn.
Bard» s. gammel Poet, Barde, Skjald.
Bare» a. bar, blot, nøgen.
Bare, v. a. blotte, gjøre nøgen.
Barefaced, a. uforskammet, fri, fræk.
Barefacedly, ad fræk, uforskammet.
Barefacedness, s. Uforskammethed,
Frækhed.
Barefoot, barefooted, a. barfodet.
Bareheaded, a, barhovedet.
Barelegged, a. barbenet.
Barely» ad blot, bar.
Barenecked, a, barhalset.
Bareness, s. Nøgenhed, Barhed.
Bargain» s. Handel, Fordrag, Akkord.
by -, efter Kontrakt.
Bargain» v. n. kjøbslaa, handle, prutte.
Bargainer, s. Sælger, Sælgekone.
Barge 3 s. Baad, Lystjagt; Lade- el.
Lossepram ; Sluppe.
Bargeman» s. Slupror.
Barilla, 8. spansk Soda, Barilla.
Bar-iron, s. Stangjern.
Baritone, s. Bariton.
Barium, S. Tungstenmetal, Barium.
Bark» s. Barke, lidet Skib; Bark paa
Træer.
Bark, v. a. å n. skalle Bar en af;
bjeffe, gjø; skjelde, smelde.
Barley, s. Byg.
Barley-sugar, s. Brystsukker.
Barm, s. Gjær; Bærme.
Grusomhed,

Barmaid
Barmaids S. Kjelderpige.
Barn» s. Lade.
Barnacle, s. Brems; Andeskjæl.
Bar0meter, s. Barometer, Veirglas.
Barometric, a. barometrisk.
Baron, s. Barom, Friherre.
Baronet» s. Baronet, Bannerherre.
Baronetcy, s. en Baronets Værdighed.
Baroness, s. Baronesse, Friherrinde.
Baronial, a. som hører til et Baroni
el. en Barons Værdighed.
Barony, s. Baroni, friherrelig Gods.
Barrack» s. Barrak, Soldaterhytte.
Barrel, s. Tønde; Bøssepibe, Flinteløb;
Cylinder; Futteral (til et Lommeur etc).
Barrel, v. a. fylde paa Tønder, Fade.
Barrel-organ, 8. Haandorgel.
Barren, a. ufrugtbar; gold.
Barrenness, s. Ufrugtbarhed; " Barhed,
førhed.
Barricade, s. Barrikade; Forskansning,
Vognborg ; " Hindring.
Barricade, v. a. forskanse; "tilsperre,
hindre.
Barrier, s. Slagbom ; Vei; Grænse;
Forskansning; Grænsefæstning.
Barrister» s. Retslærd, Prokurator.
Barrow, s. Bør; Orne. wheel -,
Hjulbør ; Gravhøi.
Barshot, s. Stangkugle.
Barter, s. Tusken, Bytten.
Barter, v. a. tuske, bytte.
Baryte, barytes, S. Baryt, Tungjord.
Basalt, s. Basalt.
Base 3 a. nedrig, ringe, slet; uægte;
uædel (om Metaller); dyb (om Toner).
Base, s. Basis; Grund; Bas; Fodstykke.
Base, v. a. gjøre ringere, forfalske;
* nedsætte.
Baseless, a. uden Grund, grundløs.
Basely, ad paa en nedrig el. uværdig
Maade.
Basement, 8. Grund, (af en Bygning),
Stueetage. hed.
Baseness, s. Nedrighed, Nederdrægtig-
Bashful, a. undselig, blufærdig, bly.
Bashfully, ad skamfuldt, undselig,
beskedent, hed.
Bashfulness, s. Undseelse, Blufærdig-
Batter
Basil, 8. Basilikum.
Basilisk, s. Basilisk; stort Feldtstykke.
Basin, 8. Bækken; Bassin; Skaal; Spøl-
kom; Dokke; Vig. Basis.
Basis, s. Grund, Foden paa en Pillar;
Basks v. n. varme ved Solen el. Ilden;
varme, bade sig i Solen el. ved Ilden.
Basket, s. Kurv.
Bas-relief, s. Basrelief, Arbeide med
ophævede Figurer.
Bass, s. Straamatte; Seng af Siv;
Bast; Søaborre.
Bass» a. dyb (om Lyden).
Bass00m, 8. Fagot, Basson.
Bass-viol, s. dyb Altviol.
Bastard, a. uægt, falsk.
Bastard, s. uægte Barn, Bastard.
Bastardize, v. a. erklære for uægte;
forfalske.
Bastardy, s. uægte Fødsel.
Baste, v. a. dryppe Smør paa.
Bastinade, s. Prygl; Bastonmade (Hug
under Fødderne).
Basti0n, s. Bastion, Bolværk.
Bats 8. Boldtræ; Kølle, Flagermus.
Bats v. m. slaa Bolden. (Art.
Batch, s. Bægt, hel Bagning; " Slags.
Bates v. a. å n. formindske, eftergive;
aftage, give efter, høre op.
Batfowler, s. Fuglefænger om Natten
med Lys.
Batfowling, s. Fuglefangst om Natten.
Bath, s. Bad; Badning. er
Bath-brick, s. Poleresten, Trippelsesten.
Bathe» v. a. bade. –, v. m. tage et Bad.
Bather, 8. Bader; Badegjæst.
Bathingmachine, s. Bademaskine.
Bath0S» s. Bathos, Antiklimaks.
Bathr00m 3 s. Badekammer, Badevæ-
relse. skalksstav.
Baton, s. Stav; Prygl, Knippel; Mar-
Batrachian, a. som hører til Frøerne.
Batrachians, s. pl. Padder.
Batsman, s. en som bruger Boldtræet.
Battalion, s. Battaillon, Trop Fodfolk.
Batten, v. a. fede. –, v. n. blive fed,
vælte sig; komme sig igen; pleie sig.
Batter, s. Røre af Mel, Wand og Æg.
Batter, v. a. slaa, banke; slaa ned;
sønderslaa, slide; hænge, lude.
29
Bas;
30 Batteringram
Battering-ram, s. Murbrækker, Storm-
buk.
Battery, 8. Beskyden; Batteri; Slag;
Messingvare, Kjedler etc.
Battle, 8. Feldtslag, Træfning.
Battle-array, s. Slagtorden.
Battle-axe, 8. Stridsøkse.
Battled0re, 8. Raket at slaa Fjærbold
med.
Battlemented, a. beskyttet ved Tinder.
Battlements, s. pl. Mur med Skyde.
huller; Tindinger paa en Mur.
Bauble, s. Legetøi, Dukketøi; Lapperi.
Bawd, s. Rufferske, Koblerske.
Bawdiness, s. Utugt, Skjørlevnet.
Bawdy» a. liderlig, utugtig, løsagtig.
Bawl, s. Skrig, Skraal, høit Raab.
Bawl, v. m. skrige, skraale; udraabe.
Bay, a. brunrød, kastanjebrun.
Bay , s. Bai, Fjord; Red; Dæmning;
Laurbærtræ.
Bay» v. n. bræge, gjø; jage.
Bayonet, s. Bajonet.
Bay0net, v. a. jage el. drive med Ba-
jonet.
Bay-salt, s Havsalt, Søsalt.
Bay-window» s. Karnapvindu.
BayS, s. Laurbærkrans.
Bazaar, s. Basar.
Be, v. n. være.
Beach, s. lav Strandbred, Strand.
Beached, a. som har Kyster el. Bred.
Beachy, a. som hører til Strandbredden.
Beac0n, 8. Fyrtaarn, Vartegn.
Beae0nage, s. Vagerpenge.
Bead 3 s. Perle paa en Rosenkrans.
beads, pl. Rosenkrans.
Beadle, s. Bud ved en Ret; Pedel;
Betjent i et Sogn.
Beadsman, 8. Helligper, Forbeder.
Beagle» s. Støver.
Beak, 8. Næb, Spids.
Beaked, a, som har et Næb.
Beaker, s. Bæger.
Beam, 8. Bom, Bjelke; Vægtbjelke; den
Del hvori Vægtskaalene hænger; Tøi-
bom; Hjortehorn; Ankerlæg ; Vogn-
stang; Solstraale.
Beam, v. m. straale.
Bean, 8. Bønne.
Becloud
Bear, 8. Bjørn. she –, Hunbjørn.
Bear» v. a. å n. bære, føre, bringe;
taale, lide; føde; understøtte; lykkes;
være beliggende; bære sig ad; seile,
styre. to - avay, faa, erholde; tage
Flugten. to – back, drive tilbage. to
- dovn, nedtrykke, omstøde; fælde,
synke. to - in, løbe ind, seile ind mod
Landet. to – off, udholde; parere af;
bortføre med Magt. to – on, drive til;
ligge, hvile paa. to - out, forsvare;
staa frem. to - up, holde ud, holde
Stand; understøtte. to – vith, taale,
fordrage.
Bearable, a. taalelig.
Beard, s. Skjæg; Modhage paa en Pil.
Beardless, a. uden Skjæg, ung.
Bearer, s. Bærer, overbringer.
Bearing, 8. Beliggenhed; Mine, Stilling,
Gebærde.
Bearish, a. bjørneagtig.
Beast, s. Dyr, Fæ, Bæst.
Beastliness, s. fæisk Art.
Beastly, ad fæisk, bæstisk.
Beat» s. Slag; Tur, Løb, Ridt (med
Hensyn til den tilbagelagte Vei).
Beat» v. a. å n. slaa, banke, støde;
stampe. to - about, tænke, pønse. to
- tip, hverve; forurolige, sætte i Alarm,
to - upon, virke paa; slaa paa.
Beatific, a. saliggjørende.
Beatify, v. a. saliggjøre.
Beating, s. Banken.
Beatitude, s. Salighed.
Beau» s. Stadsjunker, spradebasse.
Beau-ideal» s. idealsk Fuldkommenhed,
Beauteous» a. skjøn, smuk, deilig.
Beautiful, a. skjøn.
Beautifully, ad skjønt, deilig; be
undringsværdig.
Beautify, v. a. gjøre smuk, pryde.
Beauty, s. Skjønhed.
Beaver, s. Bæver; Kastorhat.
Becalm, v. a. berolige, stille.
Because, c. fordi.
Becharm, v. a. indtage, fængsle.
Beck» s. Vink, Tegn med Haanden
liden Bæk. Haanden
Beckon, v. 72. vinke, gjøre Tegn med
Becloud, v. a. omtaage, fordunkle. .

Become
Bec0me, v. a. de n. blive, sømme sig,
anstaa. [dig.
Becoming» a. som sømmer sig, anstæn-
Betoningiy, ad. anstændig, sømme-
lig, passende, klædelig.
Be00mingness» s. Passelighed, An-
stændighed.
Bed» 8. Seng, Leie; Bed; Bolig; Flod-
leie; Lag, Underlag.
Bed, v. a. lægge i Seng, lægge til Leie;
saa plante; lægge i Lag.
Bedabbles v. a. gjøre vaad, gjøre fug-
tig, overstænke.
Bedaub, v. a. oversmøre, overklistre.
Bedchamber, s. Sovekammer, Seng-
kammer, Soveværelse.
Bedclothes, s. pl. Sengklæder.
Bedding, s. Sengetøi, Dyner, Seng;
Strøelse til Kvæg.
Bedeck, v. a. dække, pryde, sire.
Bedevil, v. a. forhekse.
Bedew, v. a. bedugge.
Bedfellow, s. Sengekammerat.
Bedight, a. prydet, smykket.
Bedim, v. a. gjøre mørk, formørke.
Bedizen, v. a. pynte, udstaffere.
Bedlam, 8. Daarekiste; Afsindig.
Bedpan» s. Sengebækken.
Bedraggles v. a. besudle.
Bedrench, v. a. væde, befugte.
Bedridden, a. sengeliggende.
Bedroom, 8. Sovekammer, Soveværelse.
Bedside, s. Side af Sengen.
Bedstead, s. Sengested.
Bedtime, s. Sengetid.
Bedung 2 v. a. oversmøre med Skarn,
Bee, s. Bi. [overdænge.
Bee-hive, s. Bikube.
Beech, s. Bøgetræ.
Beechen, a. af Bøgetræ.
Beef, s. Oksekjød; Okse, Stud.
Beefeater, s. en af den kongelige Liv-
garde.
Beefsteak, s, Skive Oksekjød, Bøfsteg.
Beer, 8. Øl.
Beeswax, s. Voks (af Bier).
Beet, beet-r00t, 8. Bede (Rod).
Beetle, s. Skarnbasse; Støder; Tærskel,
Slagel; Haandramme.
Befall, v. a. hænde, vederfare, møde.
Behoof 31
Beflt, v. n. passe, anstaa, sømme.
Befogged. a. indhyllet i Taage.
Befo01, v. a. bedaare, gjøre til Nar.
Before, ad de prp. for, foran; først;
førend ; før; tilforn; fremfor.
Beforehand, ad forud, foreløbig.
Beforementioned, a. forud omtalt.
Befriend, v. a. begunstige, ynde, vise
Venskab.
Befringe, v. a. besætte med Fryndser.
Beg, v. a. de n. tigge, bede.
Beget, v. a. avle; føde til Verden,
frembringe.
Begetter, s. Avler, Fader.
Beggar, 8. Tigger.
Beggar, v. a. bringe til Betlerstaven.
Beggarliness, s. Tiggeragtighed, tigger-
agtigt Væsen.
Beggarly, a. då ad som en Tigger;
fattig.
Beggary, s. Tiggeri, Armod.
Begin, v. a. de n. begynde.
Beginner, s. Begynder.
Beginning, s. Begyndelse.
Begirt, a. omgjordet.
Begone ! int. pak dig
Beg0tten, a. avlet.
Begrime, v. a. gjøre sort, gjøre sodet.
Begrudge, v. a. misunde.
Beguile, v. a. narre, bedrage, fiksere.
Beguiler, 8. Bedrager.
Behalf, s. Bedste, Nytte, Skyld; Vegne.
in my -, for min Skyld, paa mine
Vegne.
Behave, v. n. opføre sig, stille sig an,
bære sig ad, forholde sig.
Behaviour, s. Opførsel, Forhold, Ad-
Behead, v. a. halshugge. færd.
Behest, s. Ærende, Befaling.
Behind 3 ad å prp. bag; efter, bag
efter, bag ved; tilbage; resterende.
Behindhand, ad tilbage, i ugunstige
Formuesomstændigheder, langsomt.
Behold, v. a. se, øine, betragte, beskue.
Beh0lden, a. forpligtet, forbunden;
beskuet.
Beh0lder, s. Tilskuer, Iagttager.
Beholding, a. forbunden.
Beh0ldingness, s. Forbindtlighed.
Behoof, s. Nytte, Gavn, Profit.
32
Behove» v. n. sømme sig, passe, gavne;
burde.
Being, 8. Væsen; Tilværelse.
Belabour, v. a. banke dygtig af.
Belated» a. overfalden af Natten.
Belay, v. n. T. gjøre fast.
Belaying-pin, s. T. Kofilnagle.
Belch, v. n. ræbe; kaste op.
Beldam, s. gammel Kjærling.
Beleaguer, v. a. beleire.
Belfry, 8. Klokketaarn.
Belie, v. a. eftergjøre, efterabe; lyve
Belief, s. Tro. en paa.
Believable, a. trolig.
Believe, v. a. tro; lide paa.
Believer, s. Troende.
Believingly, ad troende, i Troen.
Belike, ad efter Anseende, formodent.
lig, rimeligvis.
Bell, s. Klokke, Bjelde.
Bell, v. n. skrige som en Hjort.
Belladonna, 8. giftig Galnebær.
Belle, s. skjøn Dame.
Bellfounder, s. Klokkestøber.
Bellhanger, s. Klokkehank.
Bellicose, a. krigersk.
Belligerent, a. krigsførende.
Belligerent, s. krigsførende Stat.
Bellman, s. en som opraaber, Udraa-
ber, Vægter.
Bellmetal, s. Klokkemalm.
Bellow, v. n. brøle.
Bellows, s. pl. Blæsebælg.
Bellpull, s. Klokkestang.
Bellringer, s. Ringer.
Bell-Wether, s. Klokkefaar.
Belly, 8. Mave, Bug.
Belly, v. n. faa en tyk Mave, svulme,
Belong, v. m. tilhøre. Ibugne.
Belongings, 8. pl. Begavelse, Natur-
gaver.
Beloved, a. elsket, elskelig.
Below, prp. då ad. under; nedenunder;
nede; " paa Jorden; under Jorden.
Belt, s. Belte, Gehæng.
Belted, a. ombæltet.
Belvidere, s. smuk Udsigt.
Bemire, v. a. søle i Skarn, tilsmøre.
Bemoans v. a. begræde, beklage.
Bemock, v. a. bespotte, forhaane.
Behove
Benzole
Bemourn, v. a. begræde, beklagé.
Bench, 8. Bænk; Dommersædet; Ret-
ten selv. Bisidder.
Bencher, s. en som sidder i en Ret,
Bend, s. Bøining, Krumning; T. Skraa-
bjælke.
Bend» v. a. bøie, krumme, rette. -,
v. 72. bøie sig, bukke; hænge.
Bendlet, s. T. lille Skraabjælke.
Beneath, a. afhængig; under.
Benedictine, s. Benediktiner-Munk.
Benediction, s. Velsignelse.
Benedictory, a. velsignende.
Benefaction, s. Velgjerning.
Benefactor, s. Velgjører.
Benefactress, s. Velgjørerinde.
Benefice, s. Præstekald.
Beneficed, a. som har et Præstekald.
Beneficence, s. Godgjørenhed, Bevaa-
genhed.
Beneficent, a. velgjørende, godgjørende.
Beneficial» a. fordelagtig, gavnlig,
nyttig. [nyttig.
Beneficially, ad gavnlig, fordelagtig,
Benefit, s. Velgjerning, Yndest, Gavn,
Nytte.
Benefit, v. a. å n. begunstige; gavne,
vinde, profitere. Gave.
Benevolence, s. Velvillighed, Godhed,
Benevolent, a. velvillig, kjærlig, ædel-
modig.
Benevolently, ad velvillig, kjærlig.
Bengal, s. bengalsk Lærred.
Benighted, a. overfaldet af Natten.
Benign 3 a. god, gunstig, godhjertig,
godvillig.
Benignant 3 a. venlig, yndig, indta-
gende; behagelig; mild.
Benignity, s. Godhed, Godhjertighed,
Gunst.
Benignly, ad godvillig.
Benison, 8. Velsignelse.
Bennet-grass, s. Nellike-Rod.
Bent, s. Bøining; Skraaning; Spænding;
Anstrængelse; Tilbøielighed ; Siv.
Benumb» v. a. gjøre følesløs, valen at
Kulde.
Benzene, 8. Benzin.
Benzoin, s. Bensoe (en Harpiks).
Benzole, s. Benzol.
Bequeath
Bequeaths v. a. overdrage, testamentere.
Bequest, s. Legat, testamenteret Gods.
Bereaves v. a. berøve.
Bereavement, s. Berøvelse.
Bergamot, s. Bergamot Pære; Slags
Olje.
Bernardine, s. Bernhardiner-Munk.
Berry, s. Bær.
Berth, s. Ankerplads; Køieplads; * Em-
Beryl, s. Berylsten. bede.
Beseech, v. a. bede indstændig.
Beseechingly, ad. paa en bønlig
Maade.
Beseem. v. n. anstaa, sømme.
Beset, v. a. besætte, omringe, indslutte.
Besetting, a. beleiret, omringet; sat i
Forlegenhed.
Beshrew, v. a. bande, ønske ondt.
Beside, besides, prp. då ad. des-
foruden; foruden, ved Siden.
Besiege, v. a. beleire.
Besieger, s. Beleirer.
Besmear, v. a. besmøre, besudle.
BeSmuts v. a. oversode, sværte.
Bes0m, s. Kost.
Besot, v. a. bedaare, gjøre taabelig.
Besottedness, s. Daarskab, Dumhed.
Bespangle, v. a. pryde med Sirater,
gjøre glimrende. Ibesudle.
Bespatter, v. a. oversprøite med Dynd,
Bespeak 3 v. a. bestille; gjøre Krav
paa ; tiltale, bede ; fængsle.
Bespit, v. a. overspytte.
Bespread, v. a. bestrø, bedække.
Besprinkle, v. a. besprænge, bestænke.
Besputter, v. a. oversprude, bespytte.
Best, a. bedst; den bedste, det bedste;
paa det bedste.
Bestial, a. fæisk, dyrisk.
Bestiality, 8. Bestialitet, Dyriskhed.
Bestialize, v. a. gjøre til Fæ.
Bestir, v. a. opvække, opmuntre; purre;
anstrænge sig, gjøre sig Umag.
BestoW, v. a. give, skjænke; anvende;
forunde. , ning.
BestoWal, s. Anordning, Foranstalt-
Best0Wment, 8. Tildeling, Anvendelse.
Bestrev, v. a. bestrø.
Bestride, v. a. stige op paa, bestige;
sidde skrævs over.
Engl.-Dan.-Norv. Dict.
Bibliographer 33
Bestud» v. a. beslaa med Søm, sire,
besætte med.
Bet, v. a. vædde.
Bet, 8. Væddemaal.
Betake, v. a. give, overlevere; tage sig
for, slaa sig til; begive sig paa.
Bethink, v. n. betænke, besinde.
Betide, v. n. møde, tilstøde.
Betimes, ad betids, i Tide.
Betoken, v. a. betegne, spaa; forudsige.
Betony, s. Betonie (Plante).
Betrays v. a. forraade, røbe; lokke,
forlede.
Betrayal, s. Forraadelse.
Betroth, v. a. trolove.
Betrothal, s. Trolovelse, Ægteskabsløfte.
Better, a. å ad bedre.
Better, v. a. forbedre, bedre.
Between, betwixt, prp. imellem,
under.
Betweendecks, s. pl. Mellemdæk.
Betweenwhiles, prp. imellemstunder.
Bevel, v. a. skjære efter en skjæv Vinkel.
Beverage, s. Drikke; Drikkepenge.
Bevy, s. Flok; Selskab.
Bewail, v. a. beklage, begræde.
Beware, v. n. tage sig i agt, se sig for.
Bewilder, v. a. bryde, forvilde.
Bewildered, a. forvildet.
Bewildering, a. forvildende, forvir-
rende.
Bewilderment, s. Forvirring.
Bewitch, v. a. fortrylle, forhekse.
Bewitching, a. fortryllende.
Bewitchment, s. Fortryllelse.
Bey, s. Bey.
Beyond, prp. over, paa hin Side.
Bezil, Bezel, s. lille Kapsel hvori en
AEdelsten indfattes i en Ring.
Bez0ar, s. Besoarsten. -
Bias, s. Bøining, Helden; Tilbøielighed.
Bias, v. a. bøie, lede, formaa til.
Bib, s. Sagleklud; Dieflaske.
Bibacious 3 a. hengiven til Drukken
skab. skab.
Bibacity, s. Hengivenhed til Drukken-
Bible, s. Bibel.
Biblical» a. bibelsk.
Bibliographer, s. Bogkjender, Biblio.
graf.
3
34 Bibliographic
Bibliographic, a. som hører til Bog-
beskrivelse el. Bogkundskab.
Bibliography, s. Bogbeskrivelse, Bog-
kundskab. «-
Bibulous, a. indsugende, svampet.
Bicker 2 v. n. bevæge sig hid og did;
trættes, kives.
Bickerer, s. Trættebroder.
Bickering, s. Trætte, Kjevleri.
Bicycle, s. tohjulet Velocipede.
Bid, s. Byden (paa Varer).
Bid, v. a. byde, bede, befale, invitere.
Bidder 3 s. en som byder el. inviterer.
Bidding, s. Befaling, Invitation.
Bide, v. n. taale, fordrage.
Biennial, a. toaarig.
Bier, s. Ligbaare.
Bifid, a. spaltet, delt, tvedelt, tvekløvet.
Bifurcate, v. a. dele i to Grene.
Bifurcation, s. Tvespaltning, Tvedeling.
Big» a. før, stor; frugtsommelig.
Bigamist, s. Bigamist.
Bigamy, s. Bigami.
Bigness, s. Tykkelse, Størrelse.
Bigot, s. blind Tilhænger; Bigot; Skin-
hellig.
Bigoted, a, overtroisk, bigot, skinhellig.
Bigotry, s. Skinhellighed, Overtro.
Bilberry, s. Blaabær.
Bilboes, s. Bøie, Skibsfolkene blive sat
i naar de forse sig.
Bile, s. Galde; Byld.
Bile-duct, s. T. Galdegang.
Bilge-water, s. staaende Vand i Skibet.
Bilious, a. galderig, kolerisk.
Biliousness, s. Galdesyge.
Bill» s. Næbbet paa en Fugl; Seddel,
Veksel, Obligation; Regning, Parle-
mentsakt; en Kniv til at beskjære
Træer, Hække etc.; Hellebarde.
Bill, v. n. næbbes (som Duer).
Bill-book, s. Vekselbog.
Billet, s. Stykke Brænde, Seddel, Bil-
let; (Klump Guld).
Ilet, v. a. indkvartere.
Billet-doux, s. Kjærlighedsbrev.
Bill-hook, s. Havekniv, Faskinkniv.
Billiards, 8. pl. Billiardspil.
Billion, s. Billion.
Billow, se stor Vandbølge.
Biter
Billowy, a. bølgende, svulmende.
Billsticker, 8. en som opslaar Plakater.
Bimonthly, a. to Gange om Maaneden.
Bin » s. Bing, Rasse, Rum el. Aftukke
(til Win, Rom el. Brød).
Binary, a. som bestaar af to.
Bind» v. a. binde; forpligte; indskrænke,
indstevne. -, v. 72. blive stiv, blive
tæt.
Binder, s. Binder; Bogbinder.
Binding, a. forpligtende, bindende.
Binding, s. Binding; Forbinding; Ind-
binding, Bind (paa en Bog).
Bindweed, s. Snerle, Vejbinder.
Binnaele, s. Nathus, Kompashus.
Binocular, a. med to øine; som er
til begge Øine.
Biographers 8. Biograf, som forfatter
Levnetsbeskrivelser.
Biographical, a. biografisk.
Biography, s. Levnetsbeskrivelse.
Biological, a. som angaar Biologi.
Biology, 8. Biologi.
Biped, s. et Dyr som har to Fødder.
Birch, s. Birketræ."
Birchen, a. som hører til Birketræ;
som er af Birketræ.
Bird, s. Fugl.
Birdcage, s. Fuglebur. med.
Birdcall 3 s. Fuglepibe at lokke Fugle
Birdcatcher, s. Fuglefænger.
Birdfaneier, s. Elsker af Fugle.
Birdlime, s. Fuglelim.
Birdseye-view, s. Fugleperspektiv.
Birth, s. Fødsel, Herkomst; Lukaf (paa
et Skib).
Birthday, s. Fødselsdag.
Birthplace, s. Fødested.
Birthright, s. Fødselsret.
Biscuit, s. Tvebak.
Bisect, v. a. dele i to Dele.
Bishop, s. Biskop.
Bishoprie, s. Bispedømme.
Bismuth, a. Bismuth.
Bistort, s. tvevreden Pileurt.
Bit» s. Bid; Mundstykke paa et Bidsel;
Bitch, s. Tæve. Beding.
Bite, s. Bid, Puds, Kneb.
Bite, v. a. bide; bedrage.
Biter, s. en el. noget som bider.
Biting
Biting, a. bidende, sarkastisk.
Bitter, a. bitter; forbitret.
Bitterly» ad. bittert, besk, bitterlig;
" bittert, bidende, barsk, haardt, gru-
Bittern, s. Rørdrum. [somt.
Bitterness, s. Bitterhed.
Bitumen 3 s. Bjergharpiks, svovelagtig
Jord.
Bituminous, a. som er af Bjergharpiks.
Bivouac, s. Nattevagt under Gevær.
Bizarre, a. fantastisk.
Blab, v. a. å n. sladre.
Black, a. sort.
Black, s. sort Farve; Sorg.
Blackam00r, s. Neger, Morian.
Blackball, v. a. forkaste ved Ballo-
tering.
Blackberry, s. Brombær.
Blackbird, s. Solsort.
Blackb0ard, s. stor Skoletavle.
Blackc0ck, s. Urhane, Aarfugl.
Black-Currant, s. Solbær.
Black-draught, s. et almindeligt Navn
for et afførende Lægemiddel.
Blacken, v. a. sværte, gjøre sort.
Blackfriar, s. Dominikaner-Munk.
Blackguards 8. nedrig, lumpen Karl;
Skurk.
Blacking, s. Skosværte.
Blackish, a. sortagtig, sortbrun.
Blacklead, s. Blyant.
Blackleg, s. Bedrager, Kjeltring.
Black - letter, s. gothisk Bogstav,
Munkeskrift.
Blackness, s. Sorthed; " Afskyelighed.
Black-pudding, s. Blodpølse.
Blacksmith, s. Grovsmed.
Blackthorn, s. Slaaentorn.
Bladder, s. Blære, Blegn.
Blade, s. Kaardeklinge; Blad el. Spire
af en Urt, en frisk Karl etc.
Blade-bone, s. Skulderblad.
Blain, s. Blegn, Byld.
Blame, s. Dadlen; Last, Beskyldning.
Blame, v. a. dadle, laste, skjelde.
Blameable, a. lastværdig.
Blameless, a. uskyldig, ulastelig.
i meiessig, ad ulastelig, uskyldig.
Blamer, s. Dadler. dadle.
BlameW0rthy, a. lastværdig, værd at
Bleak 35
Blanch, v. a. å n. hvidte, gjøre hvidt,
blege; besmykke; afskalle, afskrælle;
søge Udflugter; blive hvidt.
Blanched 3 a. bleget; fortinnet; und-
veget.
Blands a. mild, sagtmodig, venlig.
Blandishs v. a. smigre, stille sig ven-
lig an, hykle.
Blandishment, s. Smigren, Sleskhed.
Blandness, s. Mildhed, Venlighed,
Blidhed,
Blank, a. hvid; blank; forskrækket.
Blank, s. Blanket; Nite i Lotteri;
umyntet Penge.
Blanket» s. uldent Sengetæppe; hvidt
Børnesvøb.
Blanketing, s. Tøi til Sengetæpper.
Blankly, ad. med Forvirring.
Blankness, s. Forvirring.
Blank-verse, s. rimfri Vers.
Blaspheme, v. n. bande, bruge be-
spottelige Ord.
Blasphemer, s. Gudsbespotter.
Blasphemous» a. gudsbespottelig.
Bia:Rémömsiy, ad. gudsbespottelig.
Blasphemy, 8. Gudsbespottelse.
Blast, s. Blæst, Windstød; Kast; Kvalm;
Lyd ; Plage; Smitte; skadelig Virkning;
Brand i Kornet; blussende Skin.
Blast, v. a. udtørre, fordærve med Frost
el. Brand; " forstyrre, tilintetgjøre;
kyse; berygte, sætte Klik paa en.
Blast-furnace, s. Smeltehytte.
Blasting, s. Knald; heftig Udbrud.
Blatant, a. brægende.
Blaze 3 s. blussende Lue, Blus; Rygtes
Udbredelse; Blis paa en Hest.
Blaze, v. 72. blusse, lue, skinne; be-
kjendtgjøre, udsprede et Rygte.
Blazing» a. flammende.
Blazon, s. Vaabenskjold.
Blaz0m 3 v. a. forfatte et Vaaben- el.
Skjoldmærke; berømme, bekjendtgjøre;
skildre.
Blazonry, s. Vaabenkunst.
Bleach, v. a. å n. blege i Solen.
Bleached, a, bleget, gjort hvidt,
Bleaching, s. Blegning.
Bleacher, s. Bleger.
Bleak, a. bleg; kold.
3 *
36 Bleakly
Bleaklys ad. koldt, raakoldt, trist.
Bleakness, s. Bleghed.
Blear» a. rindende, mat, dunkel (om
Øinene).
Blearedness, s. Vædske i Øinene.
Bleareyed, a. surøiet.
Bleat, bleating, s. Brægen.
Bleat, v. n. bræge som et Faar.
Bleed, v. n. & a. bløde; aarelade.
Bleeding, s. Aareladning.
Blemish, 8. Plet, Skamplet.
Blench, v. n. fare tilbage af Skræk.
Blend, v. a. blande, blande imellem
hinanden ; besudle.
Blending, s. Blanding.
Bless 2 v. a. velsigne, lyksaliggjøre;
prise.
Blessed, a. velsignet, salig.
Blessedlys ad lyksalig, velsignet.
Blessedness, s. Salighed, Lyksalighed.
Blessing, 8. Velsignelse, Naadegave.
Blest, a. velsignet.
Blight, s. Kornbrand, Meldug.
Blight, v. a. fordærve.
Blind, a, blind; falsk.
Blind, s. blindt vindu; Skjerm for
Vinduer; Jalousi, Rullegardiner ; Blen-
de; Paaskud.
Blind, v. a. forblinde, gjøre blind.
Blindfold, v. a. binde for Øinene.
Blindly, ad. blindt hen.
Blindmansbuff, s. Blindebuk (Leg).
Blindness, s. Blindhed.
Blindworm, s. Blindorm, liden ikke
giftig Øgle.
Blink, v. n. blinke med Øinene.
Blinker, s. Skyklap.
Bliss, s. Salighed, Lyksalighed.
Blissful, a. lyksalig, frydefuld.
Blister» s. Blase sat med en spansk
Flue; Blegn; Blære, Trækplaster.
Blister, v. a. é n. trække (om et
Plaster); lægge Trækplaster paa ; faa
Blærer. fornøiet.
Blithe, blithesome, a. lystig, munter,
Blithelys ad. lystig, glad.
Bithesomeness, s. Lystighed, Mum-
terhed.
Bloated» a. opsvulmet, oppustet.
Bl0atedness» s. Oppustethed; Svulst.
Blubber
Bloater, s. røget sild.
Block, s. Blok, Klods.
Block, v. a. indslutte.
BI0ckade, s. Blokade, Stads Indslut-
ning af en Krigshær; Bolværk af Træ.
Blockade, v. a. blokere.
Blockhead, s. Dosmer, Dumrian.
Blockhouse, s. Blokhus.
Blonde, 8. Blondine.
Blood, s. Blod.
Bl00d, v. a. gjøre blodig; forbitre.
Bl00dh0und, s. Blodhund.
Bl00dless, a. blodløs.
Blood-red, a, blodrød.
Blood-relation, s. nært Slægtskab.
Bl00dshed, s. Blods Udgydelse.
Bl00dshot» a. inflammeret ved til-
strømmet Blod.
Blood-stained, a. blodplettet.
Bl00dthirsty, a. blodtørstig.
Bloodvessel, s. Blodkar.
Bloody, a. blodig; blodtørstig.
Bl00m, s. Blomst; Blomster.
Blooms v. n. blomstre, staa i Blomster.
Blooming, a. blomstrende, florerende.
Blossom, s. Blomster.
Blossom, v. n. blomstre.
Blot» s. Plet, Klak; Skamplet; Brikke.
Blot» v. a. plette, tilklakke, besmitte.
to - out, slette ud, udradere.
Blotch, s. Finne, Blegn.
Blotch» v. a. mærke med Blegne el.
Pletter.
Bl0tchys a. fuld af Blegne el. Pletter.
Bl0tters 8. Kladdebog.
Blotting-paper 3 s. Trækpapir, Klat-
Blouse, s. Bluse. papir.
Blow, 8. Slag, Stød; Blomster; Spy
af Fluer. at a -, med et, pludseligt.
Blow 2 v. m. då a. blæse, blæse op,
aande; puste; lyde; opblæse; snyde;
sprænge; " styrte, drive til Fallit; gjøre
bekjendt; blomstre; faa til at blomstre.
BloW-fly, s. Spyflue.
Blow-pipe, s. Blæserør.
Bl0vyzy» a. solbrændt; stærk rød, rød-
musset. lolje.
Blubber, s. Fisk; Fisketran, Hvalfiske-
Blubber, v. n. hyle, hulke; væde Kin-
derne med Graad, at de svulme.
Bludgeon
Bludgeon, s. tyk Stok, Knippel.
Blue, a. blaa; " mørk.
Blue, s. Blaat.
Bluebell, s. Blaaklokke (Blomst).
Blue-eyed, a, blaaøiet.
Blueness, s. blaa Farve, Blaahed.
Blue-pill, s. Merkurialpille.
Blue-stocking, s. Blaastrømpe, (en
lærd Dame).
Bluff, a. stolt, tyk, opblæst; grov,
uhøflig; stump.
Bluffness, s. Grovhed, Uhøflighed.
Bluish, a. blaaagtig, blegblaa.
Blunder, s. Forseelse, Buk.
Blunder» v. n. begaa en Bommert el.
grov Feil. donner.
Blunderbuss, s. stor Musket, Muske-
Blunderer, 8. en som altid begaar
Forseelser. «å
Blundering, a. ubesindig, fremfusende.
Blunt, a. slov, plump, grov, ubehøvlet.
Blunt, v. a. gjøre sløv; fordærve; lin-
dre, svække.
Bluntish, a noget stump, noget plump.
Bluntly» ad paa en plump og ube-
tænksom Maade.
Bluntness, s. Sløvhed, Stumphed;
Mangel paa Levemaade.
Blur, v. a. besudle, besmitte.
Blur, s. Plet, Klak.
Blurred 3 a. plettet, overklattet, til-
sølet ; vansiret.
Blurt, v. a. plumpe ud med noget.
Blush, s. Blussen, Rødme, Skamfuldhed.
Blush, v. n. blusse, blues, rødme, blive
skamfuld.
Blushing» a. blussende, rød.
Blushing, s. Rødmen, Blussen.
Blushingly, ad. blussende.
Bluster, s. Brusen, Støi; Storm; Praleri.
Bluster, v. m. suse, bruse; tumle, larme,
gjøre Støi; prale, broute.
Blusterer, s. Praler, Skryder.
Blustering, a. støiende, larmende;
stormfuld.
Blusteringly, ad paa en pralende
Maade; paa en støiende Maade.
Boa» s. Boa; Kjæmpeslange.
Boar, s. Orne, Vildsvin. Kost.
B0ard, s. Bræt; Skibsbord, Bord; Ret,
37
B0ard, v. a. de n. beslaa med Bræd-
der; gaa ombord; entre; nærme sig
til en og tale til ham ; sætte og tage
i Kost; faa sin Kost hos en.
Boarder, s. Kostgjænger.
Boarding-house, s. Spisekvarter.
Boarding-school, s. Kostskole.
B0ard-Wages, s. pl. Kostpenge.
Boarish, a. svinsk; som hører til en
Orne,
B0ast, s. Pral, Brouterie, Skryderi.
B0ast, v. m. då a. prale, broute, bryste
sig af.
B0aster, s. Praler, Brouter.
Boastful» a. stortalende, pralende.
B0astfulness, s. Pralen.
Boastfully» ad paa en pralende Maade.
B0asting, 8. Praleri, Bram.
B0astingly, ad. paa en pralende Maade.
B0at» s. Baad; Færge.
Boathook, s. Baadshage.
B0athouse, s. Baadhus.
Boating, s. Baadfart.
B0atman, S. Baadfører.
Boatswain, s. Baadsmand.
Bob» v. a. slaa, prygle, hænge en noget
paa ; dingle, bedrage.
Bobbin, s. Kniplestok.
Bob-cherry, s. Børneleg med Kirsebær.
Bob-tailed, a. stumphalet. Iane.
Bode, v. a. de n. forud betegne, spaa,
B0dement, 8. Anelse, Forvarsel.
Bodice, s. Snørliv, Korset.
Bodiless 3 a. uden Legeme, ulegemlig.
Bodily, a. legemlig, korporlig.
Boding, s. Anelse, Tegn.
Bodkin» s. Pren, Haarnaal, Trække-
naal ; Krusejern; Dolk.
B0dys 8. Legeme; Korps; System; For-
samling, Hob; Parti, Selskab.
Body-guard, s. Livvagt.
Bog, s. Sump, Morads.
Bogie» s. Spøgelse, Gjenfærd.
Boggy, a. sumpig, moradsig.
Bogus, a. eftergjort, uægte, falsk.
Bohea, s. sort The.
Boil, 8. Byld, Blodbyld.
Boil» v. n. & a. koge, syde.
Boiler» s. Koger; Kjedel at koge i.
Kogeovn.
Boiler

38 Boiling
Boiling, a. kogende; * fyrig.
Boiling, s. Kogning.
Boisterous, a. stormende, larmende;
bister; uregjerlig, hidsig.
B0isterously, ad. bistert, voldsomt,
fremfusende, stormende, uroligt.
B0isterousness, s. Voldsomhed; lar.
mende, støiende Væsen.
Bold, a, bold, dristig, forvoven, kjæk.
Bold-faced, a. fræk, uforskammet.
Boldly» ad dristig, forvovent, ufor-
færdet, modig, frækt.
Boldness, s. Dristighed, Forvovenhed,
Kjækhed.
Bole, a. Stamme af Træ ; Bul.
Bolster, s. Hovedpude; Sadelpude;
Hylster; Pulseklud til Aareladen.
Bolster, v. a. lægge Pude under, un-
derstøtte.
B0lt, s. Bolt, Slaa for en Dør, Pil;
Tordenkile; Si, Sigte.
Bolt, v. a. å n. slaa Slaa for en Dør;
drive op; udfritte en; springe frem,
træde ind, styrte ind, ud; sigte, rense
Korn etc.; " drøfte.
Bolter, s. Melsigte; Sigte.
Bolt-head, s. T. Brændekolbe.
Boltrope, s. T. Lig.
Bolus, s. Pille (at tage ind).
Bomb, s. Bombe; Knald.
Bombard, v. a. bombardere.
Bombarder, s. Bombarder.
B0mbardment, s. Bombardement, An-
greb med Bomber.
Bombast, s. " Svulst, høitravende Ord.
B0mbastic, a. høitravende, svulstig.
Bombastically, ad svulstig, høitra-
vende.
Bomb-shell, s. Bombe.
Bond, s. Baand, Kjæde; Forbindelse;
Obligation, Gjældsbrev.
Bond, v. a. lade (Varer) henlægge un-
der Toldsegl. [dom.
Bondage, S. Tvang, Fangenskab, Træl-
B0nded-g00ds, s. pl. Transit-Gods.
Bonded-warehouse, s. Told-Pakhus.
Bondmaid, s. Trælmø.
Bondman, bondservant, s. Livegen,
Træl. Ininger.
Bone, 8. Ben, Knokkel; bones, pl. Tær-
Bootlessly
Bone, v. a. tage Benene fra Kjødet.
Boneless, a. benløs.
B0nesetter, s. Saarlæge, Kirurg.
Bonfire, s. Glædesild.
Bonm0t, s. vittigt Indfald.
B0nne-b0uche, s. Lækkerbidsken;
Lækkeri.
B0nnet, s. Hat, Hue.
Bonnilys ad. lystig, muntert, smukt,
Bonniness, s. Artighed, Ynde.
Bonny, a. smuk, skjøn, lystig; fyldig,
Bonus, s. Præmie. fed.
B0ny» a. som er af Ben.
B00by, s. Dumrian, Tølper.
B00k, s. Bog.
B00ks v. a. indføre i en Bog.
Bookbinder, s. Bogbinder.
Book-binding, s. Bogbinderi.
B00k-case, s. Bogskab ; Mappe.
B00king-0ffice, s. Billetkontor.
B00kish, a. som er hengiven til Læs-
nlng.
Book-keeper, s. Bogholder.
B00k-keeping, s. Bogholderi.
Book-mark, s. Bogmærke.
Book-post, s. Bogpost.
B00kseller, s. Boghandler.
B00kshelf, s. Boghylde.
Bookstall, s. Bogstade.
B00kW0rm, s. Bogorm.
B00m, s. Bom, Sperrebom; hul Brusen.
B00m 2 v. m. fare frem med Heftighed,
seile fast; bruse.
Booming, a. brusende, susende.
B00ming, s. Drøn, Susen.
B00m, s. Godhed, Naade, Gave.
B00r, s. Bonde, Bondemand.
B00rish, a. bondeagtig, grov.
B00se, s. Drikkelag.
B00se, v. a. drikke, svire.
B00t, s. Støvle; Rum under Kuske.
sædet; Fordel, Gevinst, Profit, Bytte;
Rov. to –, ovenikjøbet.
B00t, v, n. baade, nytte, gavne;
Støvler paa. -, v. d. berige.
B00th, s. Bod, Hytte.
B00t-jack, s. Støvleknegt.
B00tless, a. unyttig, forgjeves.
B00tlessly, ad unyttig.
trække

Boot-tree
1B00t-tree, s. Støvleblok.
B00ty, s. Bytte, Rov.
B0peep, s, hastigt Øiekast; Titteleg.
Borage» s. almindelig Borago.
B0rax, s. Boraks.
Border, s. Kant, Bort, Søm paa Klæ-
der ; Grænse.
B0rder, v. a. brodere, besætte, indfatte.
-, v. 72. grænse til, støde paa.
B0rderer, s. en som bor ved Grænsen.
Bordure, s. T. Brodering, Besætning,
Rand.
IB0re, s. Vidden af en Kanon el. Gevær,
Kaliber; Fritbor; boret Hui.
Bore, v. a. bore; " trænge frem.
Boreal, a. nordlig.
Boreas, 8. Nordenvind.
B0recole, s. Grønkaal.
Bored0m, S. Kjedsomhed.
Borer, s. Bor.
Boring, 8. Boring.
B0rn, a. født. hed.
Borough, s. By med Kjøbsteds Rettig-
Borr0W 3 v. a. laane af andre, borge.
B0rr0wer» s. Laaner, en som borger.
B0SCage» s. Krat, Lund, Skov; Skov-
Land.
B0sh, s. Vrøvl, Dumhed, Snak.
B0sky, a. begroet med Skov.
B0S0m, 8. Barm, Skjød.
B0ss» s. Pukkel; Knap, ophævet Arbeide.
B0ssed, a. prydet med Bukler.
Botanical, a. botanisk, som hører til
Urtelæren. niker.
Botanist, s. Kjender af Urter, Bota-
Botanize, v. n. botanisere.
Botany, s. Botanik, Plantelære.
B0tch, s. Lap, Klud.
B0tch, v. a. lappe, fikke.
Botcher, s. Flikker.
B0tchy 3 a. lappet; buglet; fuld af
Bylder.
B0th, pron. begge, baade.
Bother, s. Vrøvl; Forstyrrelse; Be-
svær, Uleilighed.
Bother, v. a. bedøve (med Sladder),
plage, forstyrre.
B0ts, s. pl. Orm hos Kvæg, og Heste,
Bottle, s. Flaske.
B0ttle, v. a. tappe paa Flasker.
BOW 39
B0ttled, a, fyldt el. aftappet paa
Flasker.
Bottle-glass, s. Flaskeglas.
Bottle-green, a. flaskegrøn.
B0ttler, s. Kjeldermester.
B0ttling, s. Aftappen paa Flasker.
B0tt0m, S. Bund, Grund; Fartøi;
Nøgletraad.
B0tt0m 3 v. a. lægge Grund, grunde;
vinde som Traad. -, v. m. grunde sig
paa, hvile paa. [grundelig.
Bottomless, a. bundløs, grundløs, uud-
Bottomry, s. T. Bodmeri.
Boudoir, s. lille Værelse, Kabinet.
Bough, S. Gren.
Boulder, s. Rullesten.
Bounce, s. Slag, Bums; Knald, Skrald;
Brouteri.
Bounce, v. m. slaa stærkt paa noget;
knalde; skralde; prale.
Bouncing, a. meget stor, uhyre; svær;
broutende, pralende.
Bound, a, bestemt til et vist Sted.
Bound, s. Grænseskjæl, Grænse, Skranke;
Spring, Sæt; Tilbagespring, Tørning.
Bound, v. a. å av. sætte Grænser for;
indskrænke, grænse til; springe tilbage ;
springe; lade springe.
Boundary, s. Grænse.
Boundless, a. uindskrænket, uendelig.
Boundlessness, s. Grænseløshed; Uen-
delighed. -
Bounteous» a. godgjørende, gavmild.
Bounteously, ad gavmildt, godgjø-
rende.
Bounteousness, s. Gavmildhed.
Bountiful, a. gavmild, ædelmodig.
Bountifully, ad gavmildt, godgjørende.
Bountifulness, s. Godgjørenhed, Gav-
mildhed, Ædelmodighed, Velvillighed.
Bounty, s. Godhed, Godhjertighed, Gav-
mildhed.
B0uquet, s. Urtekost, Buket.
B0urn, S. Grænse.
Bout» s. Greb; Slag; Rus; Gang, For-
Bow, s. Bue. Isøg.
Bow, s. Buk; Neien.
B0W, v. a. då n. bøie, bukke, nedbøie,
nedtrykke; bukke el. bøie sig, gjøre
et Buk.
40 Bowel
Bowel, v. a. tage Indvoldene ud.
i:eiess, G. * følesløs.
Bowels, s. pl. Indvolde; " Ømhed, Med-
lidenhed.
B0wer, 8. Lysthus af Grønt, Løvhytte.
Bower, v. a. indslutte, omgive.
B0Werys a. løvrig, løvdækket; med
Løvhytter.
Bowl, s. Bossel, Kugle; Bæger, Bolle,
Skaal.
Bowl, v. m. trille (en Kugle el. Bold);
slaa (med noget som trilles).
Bowler, s. Keglespiller.
Bowlegged, a. krumbenet.
Bowling-green, s. Keglebane.
Bowman, 8. Bueskytte.
Bowse, v. a. T. hale i en Tallie, hive.
Bowsprit, s. Bogspryd.
Bow-window» s. Buevindu, Karmap-
vindu.
Box, 8. Eske, Daase, Futteral; Møttrik
til en Skrue : Loge; Buksbomtræ ; Ku-
skesæde ; Slag, Slag paa Øret.
B0x, v. a. lægge i en Æske; slaa med
Næverme. -, v. 72. bokses, slages.
B0xer, s. Bokser, Nævefægter.
B0xing, s. Boksen, Nævedyst; Dørfyl-
ding ; Træsaftens Udtapning.
Boxing-day» s. anden Juledag, paa
hvilken de gaa omkring.
Box-w00d, s. Buksbomstræ (Ved).
B0y, s. Drengebarn, Dreng, Tjener.
B0yh00d, s. Drengeaar.
B0yish» a. drengeagtig, barnagtig.
Boyishness, 8. drengagtigt Væsen.
Brace, s. Baand, Bind; Klammer; Snor;
Karetrem ; Bras; Rustning, Harnisk,
Skinne; Jernanker i en Bygning, Baand;
Spænding; Par, Kobbel (Hunde etc.).
Brace, v. a. spænde til, binde, fæste
til ; snøre; brase.
Bracelet, s. Armbaand.
Brachial, a, som hører til Armen.
Bracing, a. elastisk, styrkende (om
Luften).
Bracket, s. Stykke Træ, hvorpaa noget
ligger, Underlag , Klamme.
Bracket».v. a. indeslutte i Klammer
(i Skrift).
Brackish» a, brak, saltagtig.
Bravo
Brackishness, s. saltagtig Smag.
Brad, s. Stift, Spiger, Søm.
Bradawl, s. Syl.
Brag» s. Brouteri, Skryderi. af.
Brag, v. n. broute, prale, gjøre sig til
Braggart» 8. Storpraler, Skryder.
Braggingly» ad paa en pralende
Maade. * der.
Braid, s. Haarfletning; Søm paa Klæ-
Braid , v. a. flette Haar, kruse Haar,
lægge i Lokker.
Brail, s. T. Givtov.
Brail, v. a. T. to – up, opgive.
Brain, 8. Hjerne; " Forstand.
Brain, v. a. slaa Hjernen ud.
Brainiess, a. uden Hjerne i Hovedet;
Brainpan, s. Hjerneskal. Idum.
Brake, s. Bregne; Hørbryde; Deigtrug;
Brems paa en Hest; Buskads, Torne-
Brake, v. a. bryde Hamp. krat.
Braky, a. tornefuld, begræt med Torne.
Bramble» s. Brambærbusk, Bramble-
busk, Tornebusk.
Brambly» a. begroet med Brambær.
Bran, s. Klid. buske-
Branch» s. Gren; Stamtræ; Lysearm;
Takke paa Hjortehorn.
Branchs v. n. brede el. skyde sig ud
i Grene, dele i Grene; pryde, udsy med
Løvværk etc.
Branching, a. grenet.
Branchless, a. grenløs; " blottet.
Branchy, a. grenefuld.
Brand, s. Brand, Brændemærke; Sværd.
Brand, v. a. brændemærke.
Brandish, v. a. svinge noget hid og did.
Brand-new, a. splinterny.
Brandy, s. Brændevin.
Brasier, 8. Kobbersmed.
Brass, s. Erts, Kobber; Messing; "Ufor-
skammethed.
Brassy, a. som ligner Metal, af Kobber,
haard; " uforskammet.
Brat, s. Tiggerunge, Barn, Unge.
Bravad02 s. Praleri, Skryderi.
Brave, a. brav, tapper, ferm, fortræffelig.
Brave, v. a. udfordre, trodse, bravere.
Bravely, ad tappert, prægtig.
Bravery, s. Tapperhed.
Bray0, int. bravo!

Bravo
Bravo» s. Vovehals, Morder.
Bravura, s. Bravurarie.
Brawl, s. Trætte, Kiv.
Brawl 3 v. n. trættes, kives, larme,
skrige, disputere.
Brawler, s. en som kives; trættekjær
Person.
Brawling, a. støiende, larmende; kiv.
agtig, trættekjær.
Brawn, s. Svinesylte; fast Kjød; " Styr.
ke, Arm, Kraft.
Brawniness,
* Styrke, Kraft.
Brawny, a. haardkjødet, stærk, kjød-
fuld; følesløs.
Bray, s. Skrig, Støi; Skrald, Drøn.
Bray, v. n. tone, skralde.
Braying, s. Æselskrig; Støi.
Braze, v. a. lodde; hærde.
Brazen, a. af Erts el. Kobber; " ufor-
skammet. Istaa.
Brazen, v. n. være uforskammet, paa-
Brazen-faced, a. " uforskammet.
Brazier, s. Kobbersmed, Messingsmed;
Kulpande; Fyrfad.
Breach, s. Bræk, Hul, Bresehe; Over-
trædelse, Brud; Uenighed, Trætte.
Bread, s. Brød.
Bread-knife, s. Brødkniv.
Breadth, s. Bredde; Bane.
Break, s. Brud, Bræk; Pause, Tanke-
streg.
Break, v. a. å m. bryde, bryde istyk-
ker; bryde frem ; afbryde, svække, til-
intetgjøre; blive uenig; spille Bankerot.
Breakable, a. som kan brydes.
Breakage, s. Bræk, Brud.
Breaker, s. Bryder, Fredbryder; Bradsø.
Breakfast, s. Frokost.
Breakfast, v. n. spise Frokost.
Break-neck, a. halsbrækkende.
BreakWater, s. Søbryder, Dæmning.
Bream, s. Brasen.
Breast, s. Bryst. gribe.
Breast, v. a. byde Spidsen, trodse, an-
Breastbone, s. Brystben.
Breast-high, a. brysthøi.
Breastpin, s. Brystnaal.
Breastplate, s. Brystharnisk, Panser.
BreastW0rk, s. Brystværk.
S. Kjødets Fasthed;
Brick-kiln 41
Breath, s, Aande; Øieblik, Opsættelse.
out of -, forpustet.
Breathe, v. n. aande, drage Aande,
trække Luft, give Luft; tørre i Luften.
Breathing, s. Aanden, Udtale; Hjerte-
suk ; Lufthul.
Breathing-time, s. Pusterum.
Breathless, a. aandeløs.
Breathlessness, s. Aandeløshed.
Breech, s. Runape.
Breeches, s. pl. Bukser.
Breechloading, a. indrettet til Bag-
ladning.
Breed, s. Yngel; Art, Slags.
Breed, v. a. d: n. avle, yngle, frem-
bringe; opdrage; være frugtsommelig;
opstaa; formere sig.
Breeder, s. Frembringer; Opdrager;
frugtbar Kone; en som føder, frem-
bringer, opdrager.
Breeding, s. Avlen; Opdragelse, Opelsk-
ning ; Levemaade, Sæder.
Breeze, s. mild, kjølende Wind; Kuling.
Breezy, a. afkjølet, luftig. «
Brethren, 8. pl. Medbrødre.
Breve, 8. Breve, halv Node.
Brevet, a. titulær.
Breviary, 8. kort Begreb, Udtog; ka-
tholsk Bønnebog.
Brevier, s. et Slags smaa Trykbogstaver.
Brevity, s. Korthed.
Brew, s. Bryg.
BrevV3 v. a. brygge; opspinde; udruge,
have onde Anslag for ; blande.
Brewage, s. Blanding, Drik.
Brewer, s. Brygger.
Brewery, 8. Bryggeri, Bryghus.
Brevyh0use, s. Bryghus.
Brewing» 8. Brygning, saameget som
brygges paa engang.
Bribe, s. Stikpenge.
Bribe, a. a. bestikke, give Stikpenge.
Briber, s. en som bestikker med Penge.
Bribery, s. Bestikkelse.
Brick» s. Tegl, Mursten; langagtigt
Brød.
Brick sv. a. belægge med Mursten.
Brickbat, s. Stykke af en Mursten.
Brickdust, s. Teglmel.
Brick-kiln» s. Teglovn, Teglbrænderi.
42 Bricklayer
Bricklayer, s. Murer.
Bricklaying, s. Murarbeide.
Brickmaker, s. Teglbrænder, Murstens.
stryger.
Brickwall, s. Mur af Mursten.
Brickwork, s. med Mursten opført
Arbeide, Grundmur.
Bridal, a. som hører til Bryllup; Brude-.
Bridal, s. Bryllupsfest.
Bride, s. Brud.
Bridecake, s. Brudekage.
Bridegr00m, s, Brudgom.
Bridesmaid, S. Brudepige, Brudejomfru.
Bridewell, s. Tugthuset i London; et
Tugthus.
Bridge, s. Bro; Stol paa en Fiolin;
øverste Del paa Næsen.
Bridle, s. Bidsel.
Bridle, v. a. å n. lægge Bidsel paa;
undertvinge; bryste sig, kneise.
Bridle-path, s. Ridevei.
Brief, a. kort, med faa Ord.
Brief, s. Udskrift, kort Udtog; Friheds-
brev; aabent Brev, Patent; Befaling
fra et Kollegium ; Klageskrift.
Briefless, a. uden Sager el. Processer
(om Advokater).
Briefly, ad. kortelig.
Briefness, s. Korthed.
Brier, s. Brombærbusk; Tornebusk.
Briery, a. fuld af Torne.
Brig, s. Brig, Brigskib.
Brigade, s. Brigade.
Brigadier, s. Brigader (Officer).
Brigand, s. Stimand, Stratenrøver.
Brigantine, s. Brigantin (Fartøi).
Bright, d. klar, skinnende; oplyst, lys;
berømt.
Brighten, v. a. polere, gjøre klar og
glinsende; forherlige, opmuntre. -, v. 72.
blive klar, klares; glinse.
Brightish, a. klarskinnende.
Brightly, ad. klarlig, med Glans.
Brightness, s. Glans, Skin. Klarhed;
Glathed; Skarpsindighed.
Brill, s. Slags Flynder.
Brilliance, brilliancy, 8. Glans,
Pragt.
Brilliant, a. herlig, prægtig.
Brilliant, s. sleben Diamant, Brilliant.
Brittleness
Brilliantly, ad glimrende, funklende,
prægtig. løbe.
Brim, s. Kant, Bred, Rand; Tid da Svin
Brim 2 v. m. forsyne med en Rand;
skjænke fuld; være fuld til Bredden;
være løbsk som Svin. .
Brimful, a. bredfuld. fuld.
Brimmed, a. som har en Rand; bred-
Brimmer, s. bredfuldt Glas.
Brimming, a. bredfuld.
Brimstone, s. Svovl.
Brindled» a. broget, stribet, af for-
skjellige Farver.
Brine, a. Lage; " Hav, Taarer.
Brine, v. a. nedsalte.
Brinepit» brinepan, s. Saltetønde,
Saltekar.
Brinespring, s. Saltkilde.
Bring, v. a. bringe, tilføre. to – about,
udføre, udvirke. to – forth , frem-
bringe; føde. to – in, bringe ind;
indbringe; forebringe; drage ind i. to
– to bed, forløse en Barselkone. to
– off, redde, frelse. to – out, ud-
sprede. to - up, bringe op; * op-
drage. to - dovn, bringe ned;
* svække ; nedsætte.
Bringer, s. Overbringer.
Brinish, s. saltagtig.
Brink» s. Brink, Rand, Kant, det yder-
ste af en Ting.
Briny, a. saltagtig.
Brisk» a. munter, frisk, levende, fyrig,
modig, tapper.
Brisket» s. Bryst paa Dyr; Brystben.
– of beef, Oksebryst.
Briskly, ad, frisk, muntert.
Briskness, s. Munterhed, levende væsen.
Bristle, s. Svinebørste.
Bristle, v. a. reise Børster. –, v. n.
blive vred, staa stivt. to – up,
trodse, være dristig.
Bristly, a. lig Svinebørster; opbragt,
vred.
Britain, s. Britannien.
Britannia-metal, s. Nysølv.
British, a. britisk.
Briton, s. Brite, Britannier.
Brittle, a. skjør, svag, uvis.
Brittleness, s. Skjørhed.
Broach
Br0ach 2 v. a. stikke en Tønde an;
ytre, udbrede; opfinde (en Løgn etc.).
Broad» a. bred, vid; plump, plat; kjæk;
fri, smudsig; ganske, fuldkommen.
Broadaxe, s. Stridsøkse.
Broad-brimmed, a. bredskygget.
Broadcast, s. Saaning med Haanden.
Broad-cloth, s. meget fint Klæde.
Br0aden, v. a. gjøre bred. –, v. n.
blive bred. slibrig.
Broadly, ad. bred, vid; i Breden; klar;
Br0adness, s. Breden.
Broadside, s. Siden af et Skib; glatte
Lag. Pallask,
Br0adsWord, s. Kaarde med bred Klinge,
Br00ade, s. Brokade.
Brocaded, a, vævet som Brokade.
Broccoli, s. Blomkaal.
Brocket, s. Raadyr to Aar gammel.
Br00hure, s. Flyveblad, Flyveskrift.
Brogue, s. fordærvet Dialekt.
Broil, s. Larm, Tumult, Strid, oprør.
Broil» v. a. stege paa Kul, stege paa
Risten. -, v. 77. være meget hed, svede.
Broken, a. brækket, brudt.
Broken-backed, a. krummet, som har
slaaet; kjølbrudt.
Broken-hearted, a. med sønderknust
Hjerte, modløs.
Broken-winded, a. stakaandet.
Broker, s. Marchandiser; Mægler; Kob-
ler. Marchandiseri.
Brokerage, 8. Mægling, Mæglerløn,
Bromine, s. Brom.
Bronchial, a. hørende til Luftrøret.
Bronchitis, s. T. Bronkit.
Bronze, s. Metal til Statuer, Bronse.
Br0nze, v. a. hærde som Bronse.
Br00ch, s. Juvel, Klenodi, Smykke.
Br00d, s. Rugen; Yngel, Afkom, Unger;
Art, Slags. AEg.
Brood» v. a. udruge Unger, ligge paa
Br00k, s. Boek.
Brook, v. a. å n. stikke (en Glose) i
Lommen, taale Forhaanelse eto.
Brooklet, s. lille Bæk.
Brooklime, s. vandarve (Urt).
Brooky, a. rig paa Bække.
Br00m, s. Gyvel, Lyng; Kost.
Br00mmaker, s. Kostebinder.
Brutally
Br00m-stick, s. Kosteskaft.
Broth, s. Kjødsuppe.
Brothel, s. Jomfruhus, Bordel.
Br0ther, s. Broder.
Brotherhood, s. Broderskab.
Brother-in-law, s. Svoger.
Brotherliness, s. Brodersind.
Brotherly, ad. broderlig.
Brougham, s. et Slags let Kalechevogn,
Brougham.
Br0W, s. Øienbryn; Pande; Bjergtop;.
Frækhed. Rand,
Br0w 2 v. a. omgive med Grænser el.
Browbeat, v. a. se stolt og surt paa
Brown, a. brun. en.
Brown, s. Brunt.
Brown-bread, s. Grovbrød.
Brownie, s. Spøgelse, Nisse.
Brownish, a. brunagtig.
Br0WnneSS, s. det brune, brun Farve.
Br0Wn-study, s. dybsindige Tanker.
Br0WSe, v. a. æde de unge Spirer af.
Bruin» s. Bamse, Bjørn.
Bruise» s. Stød, Slag, Lems Beskadi-
gelse. skadige.
Bruises v. a. kvæste, forslaa, støde, be-
Bruiser, s. Nævefegter.
Bruit, s. Rygte, Raab, Larm.
Bruit, v. a. to – abroad, udsprede.
Brunette, s. Brunette.
Brunt, s. Hede el. Voldsomhed (af et
Angreb).
Brush, s. Børste, Pensel; Knippe Ris-
brænde; Angreb.
Brush, v. a. å n. børste; fare afsted;
skyde forbi; slaa ud med Foden;
stryge stærkt an paa noget.
Brushw00d, s. Risbrænde,
Kviste.
Brushy, a. haaret, børsteagtig, strid.
Brusque, a. barsk, fræk, raa.
Brusquely, ad paa en raa Maade.
Brusqueness, s. Raahed.
Brussels-spr0uts, s. pl. Rosenkaal.
Brutal, a. brutal, gal, vild.
Brutality, s. Brutalitet, Raahed, ufor-
nuftig Opførsel.
Brutalize, v. a. gjøre dyrisk, gjøre
vild el. grusom,
Brutally, ad. bærbarisk.
43
Grene,
44 Brute
Brute, a. dyrisk, fæisk, umælende;
ufornuftig, raa, grov.
Brute, s. ufornuftig Dyr, Fæ ; * Umen-
neske.
Brutish, a. fæisk, ufornuftig.
Brutishly, ad. paa en dyrisk, vild,
raa Maade.
Brutishness, s. fæisk Væsen, Dyrisk- || Bul
Bry0ny, s. Galdebær.
Bubble, s. Vandboble; Bedrageri.
Bubble, v. n. boble, sprudle, surre;
trække op, skuffe.
Bub0, s. venerisk Byld, Lyskebyld.
Buccal, a. hørende til Munden.
Buccanier, s. amerikansk Sørøver.
Buck, s. Buk, Raabuk; Han.
Buck, v. 72. løbe, parre sig.
Bucket, s. Vandsvand.
Buckle, s. Spænde; Haarbukkel.
Buckle, v. a. å n, spænde, ruste sig;
være opmærksom ; krumme sig, bøie
sig; slaaes med.
Buckler, s. Skjold; Rygstykke.
Buckram, s. Dveig, stivt Lærred.
Buekth0rn, s. Korsbærtorn.
Buckwheat, s. Boghvede.
Bucolics, s. pl. Hyrdedigt.
Bud» s. Knop paa Træer el. Blomster.
Bud» v. n, då a. faa Knopper; knoppes;
indpode. [sig.
Budge, v. m. staa op fra sit Sæde; røre
Budget» 8. Sadeltaske; Forraad; lille
Pose; Budget.
Buff, a. lys graa-gul.
Buff, 8. lys graa-gul Farve.
Buffalo, s. Bøffel, Vildokse.
Buffer, s. Pude, Stødpude.
Buffet, s. Sølvskab, Skjenkebord; Puf,
Ørefigen.
Buffet, v. a. slaa med knyttet Næve.
Buffeting, s. Strid, Tvist.
Buff00n, s. Nar, Spasemager.
Buff00nery» s. Narrestreger, Løier.
Bug, S. Væggelus.
Bugbear, 8. Bussemand, Skrækkebillede.
Buggy, s. lav Enspændervogn.
Bugle, s. Slags Vildokse; Glasperle paa
en Rosenkrans; Slags Ridderspore
(Plante). 4.
Bugle-horn, 8. Jægerhorn.
[hed.
Bun
Bugloss, s. Oksetunge (Plante).
Buhl 3 8. mat Metal- el. Perlemors-Ind-
lægning. paa.
Build, v. a. å n. bygge; bygge, stole
Builder, s. Bygmester, der lader bygge.
Building» s. Byggeri; Bygning, Byg-
ningskunst. (stenen.
b 3 s. rundt Legeme; Svibel; Øie.
Bulb0us, a. rund som en Svibel.
Bulge, v. n. bulne ud, staa ud.
Bulk, 8. Tings Størrelse; Masse; Ho-
veddel, Sum ; Skroget (af et Skib);
Værkstedbord for en Bod. by the –,
i det hele, i Gjennemsnit.
Bulkhead, s. Skodde. relse.
Bulkiness, s. Størrelse, Tykhed, Fø-
Bulky, a. tyk, stor, før.
Bull, s. Tyr; pavelig Bulle; dum Snak;
dum Streg, Buk, Forseelse.
Bull-baiting, s. Tyrefægtning med
Hunde.
Bull-dog, s. Buldogge, Bulbider.
Bullet, s. Musketkugle, Stykkugle.
Bulletin, s. Bulletin.
Bull-fight, s. Tyrefegtning.
Bullfinch, s. Dompap.
Bullion, s. Klump Sølv el. Guld;
Vekselbank.
Bullock, s. Okse, Stud.
Bullseye, s. Centrum.
Bully, 8. gal Karl, Storpraler, Renom-
mist. [overdøve.
Bully, v. m. de a. larme, true, støie;
Bulrush, s. stort Siv.
Bulwark, s. Bolværk, Bastion.
Bum-bailiff, s. Rettens. Betjent som
arresterer Folk.
Bumble-bee, s. Humlebi.
Bumb0at, s. Proviantbaad, Kadreier.
Bumb0atWoman, s. Kadreierske.
Bump, s. Slag, Bump, Puf; Bule; Op-
hovnelse. Iophovne.
Bump» v. a. give en hul Lyd fra sig;
Bumper, s. fuldskjenket Glas.
Bumpkin, 8. Lømmel, stort Græskar.
Bumptious, a hovmodig, indbildsk.
Bumptiousness, s. Hovmodighed, Ind-
bildskhed.
Bun, s. liden Kage.

Bunch
Bunch 3 s. Pakke, Bylt, Bundt; Vin-
drueklase; Pukkel; Bule, Byld; Knude,
Voyt. ind.
Bunch, v. a. binde i et Bundt, pakke
Bunchy, a. bulet; i Klaser; pukklet,
knudret, knastet.
· Bundle, s. Bundt, Bylt.
Bundles v. a. pakke sammen i en Bylt.
Bung, s. Spuns paa en Tønde.
Bung, v. a. spunse.
Bungalow, s. (østindisk) Hytte.
Bungle, s. Forseelse, Ubehændighed;
Fuskeri.
Bungle, v. a. å n. bære sig ubehændig
ad, fuske.
Bungler, s. Fusker, Stymper.
Bungling, a. kluderagtig, klodset, kei-
tet, ubehaendig.
Bunglingly, ad ubehandig.
Bunion, s. rund Udvækst, Vable.
Bunt» 8. noget som bugner, Huling,
Bugning.
Bunting» s. Rødstjert (Fugl); Slags Tøi
til Flag.
Bu0y, s. Skibsboie; Pæl i Vandet.
Buoy, v. a. holde flot, hæve i Vandet;
drive, svømme; understøtte, forsvare.
Bu0yancy» s. Svømmen paa Wandet;
* Lethed.
Bu0yant, a. svømmende; let.
Bur, s. Burre.
Burden» s. Byrde, Ladning; Skibs
Drægtighed; Omkvæd.
Burden, v. a. bebyrde; læsse paa.
Burdens0me, a. byrdefuld, besværlig.
Bureau, s. Skriverpult, Skriverbord.
Burgess, s. Borger; Repræsentant fra
en Kjøbstad.
Burgher, s. Borger.
Burglar, s. Tyv, som bryder ind.
Burglarious, a. som hører til et Ind-
brud.
Burglary, s. Tyveri, Indbrud.
Burgomaster, S. Borgemester.
Burial, s. Begravelse; Ligbegjængelse.
Burial-ground, burial- place, s.
Begravelsesplads.
Burine, s. Gravstikke.
Burlesque, a. burlesk, løierlig.
Burlesque» s. Skjæmtedigt, Latter, Spot.
Butcher 45
Burlesque, v. a. gjøre latterlig, frem-
stille burlesk. Istøiende.
Burly 3 a. fed, korpulent, oppustet;
Burn» s. Brand; Brandmærke.
Burn, v. a. å n. brænde; forbrænde;
funkle.
Burner, s. Brænder. Isom.
Burning, a. brændende; " heftig, vold-
Burning, s. Forbrænding.
Burning-glass, s. Brændeglas.
Burnish, v. a. glatte, blanke, polere.
Burnisher, s. Polerer.
Burnt, a. forbrændt.
Burrow, s. Kaninhul.
Burr0w, v. n. rode, grave.
Bursar, s. Skatmester; Stipendiat.
Bursary, s. Skatmesterembede; Stipen
dium. Revne, Brud.
Burst» s. Frembryden; Knag, Brag;
Burst, v. n. de a. briste, splittes ad,
springe op; sprænge itu.
Bury, v. a. begrave, jorde.
Burying» 8. Jordefærd, Begravelse.
Bush, s. Busk; Haardusk; Ræverumpe.
Bushel, s. Skjeppe (omtr. 4 Fdkr.).
Bushiness, s. Buskads.
Bushy, a. busket, tyk.
Busily» ad. geskjæftig, ivrig, virksomt.
Business, 8. Forretning, Sag, Beskjæf.
tigelse; Handel.
Busk, s. Blansket i et Snørliv.
Buskins, s. pl. Halvstøvler, høie Sko.
Buss, S. Kys; Sildebaad.
Buss, v. a. kysse.
Bust, s. Brystbillede.
Bustard, s. Trappegaas.
Bustle, s. Støi, Larm, Tummel, stort
Væsen, Opsigt.
Bustle, v. n. være geskjæftig, være virk-
som ; færdes; gjøre Støi, gjøre Larm.
Busy, a. beskjæftiget, sysselsat, som
har travelt.
Busy, v. a. beskjæftige, sysselsætte.
Busyb0dy , s. en som blander sig i
alt, uroligt Hoved.
But, c. men; kun; uden; andet end;
at jo.
Butcher, s. Slagter.
Butcher, v. a. slagte, nedsable, hugge
ned for Fode.
46 Butcher-bird
Butcher-bird» s. liden Høg, Tornskade,
Butcherly, a. grusom, blodtørstig.
Butchers-br00m, S. Musetorn (Ge-
vækst).
Butchers-steel, s. Hvæssestaal.
Butchery, s. Slagteri, Nedsablen.
Butler, s. Kjeldermester, Taffeldækker.
Butt, s. vinfad paa 504 Potter; Grænse,
Markeskjel; Mærke at skyde efter;
Stød, Stød med Hovedet.
Butt, v. a. støde med Hovedet.
Butt-end, s. den butte, brede Ende;
Kolben af et Gevær.
Butter, s. Smør.
Butter, v. a. smøre Smør paa; tillave
med Smør.
Buttercup, s. Smørblomst.
Butterfly, s. Sommerfugl.
i atternik, S. Kjernemelk.
Buttery, s. Spisekammer.
Buttock, s. Arsbalde; Rumpestykke
(af en Okse); Laaring.
Butt0n, s. Knap, Knop.
Butt0n, v. a. knappe.
Buttonhole, s. Knaphul.
Buttress, s. Pille, som støtter en Mur.
Buxom, a. smidig; lærvillig; lystig,
munter.
Buxomness, s. Munterhed, Livagtig-
hed etc. del.
Buy, v. a. å n. kjøbe; slutte en Han-
Buyer, s. Kjøber.
Buzz, s. Brummen, Surren; sagte Tale;
Rygte.
Buzz, v. n. brumme, surre; viske; ud-
brede noget.
Buzzard, 8. Slaghøg.
By» ad hen, bort, tilside; forbi.
By, prp. hos, ved, af etc. - and -,
straks. – the –, iforbigaaende talt.
Byg0ne, a. forbigangen.
Bylaw, s. Lovtillæg; særegen Lov.
Bypatch, s. Bivei.
Byplay, s. afsides Spil.
Byroad, byway, s. Afvei, Sidevei.
Bystander, s. Hosstaaende.
Byword, Biord; Glose.
Cajolery
C.
Cab» s. Droske.
Cabal, s. hemmelig Raad, Parti.
Cabal, v. n. oplægge Raad; gjøre Ka- .
baler, smede Planer.
Cabalistic, a, hemmelig.
Caballer, s. en som oplægger Raad.
Cabbage, s. Kaal, Hvidkaal.
Cabin, 8. Hytte, Kammer; Kahyt.
Cabin-boy, s. Kahytsdreng.
Cabinet» s. Kabinet, Kammer; Skrin
til Penge.
Cabinet-council, s. Kabinetsraad.
Cabinet-maker, s. Kunstsnedker.
Cabinet-minister, s. Kabinetsminister.
Cabinet-photograph, s. Kabinets-
billede.
Cable, s. Tov, Ankertov.
Cabriolet, s. Kabriolet.
Cachinnation, s. Skoggerlatter.
Cackle, s. Kaglen; Fnisen, Grinen.
Cackle, v. m. kagle, fnise; grine.
Cackling, a. kaglende.
Cackling, s. Kaglen.
Cadaverous» a. aadselagtig, som et
Lig; stinkende.
Caddis, s. Traad, Traadbaand, Ugger,
Caddy, s. Tekasse. Sprot.
Caddy-sp00m, s. Teske.
Cadence, s. Kadance, Tonefald.
Cadet, s. Kadet.
Cadetship, s. en Kadets Amsættelse.
Cadge 2 v. a. tigge paa underfundig
Cadi, s. Kadi. Maade.
Cadmium, 8. Kadmium.
Caecum, s. T. Blindtarm.
Caesura, s. Cæsur, Versafsnit.
Caftan, S. Overkjole, Kaftan.
Café, s. Kaffehus. Fængsel.
Cage» S. Fuglebur, Bur; Dyrehave;
Cage, v. a. indespærre.
Caiman, s. Kajman.
Cairn, s. Stenhob; Gravsted.
Caitiff, a. nedrig, foragtelig, skjelmsk.
Caitiff, s. Slave, Fange; lumpen Knegt.
Cajole, v. m. smigre, sleske.
Cajolery, s. Smigren.

Cake
Cake» s. Kage. – of soap, stykke
Sæbe,
Cake, v. n. blive haard.
Calabash, s. Flaskegræskar.
Calamitous, a, bedrøvelig, elendig,
ulykkelig.
Calamitously, ad ulykkelig, elendig,
bedrøvelig. ke.
Calamity, s. Jammer, Elendighed, Ulyk.
Calcare0us, a. kalkagtig.
Calceolaria, s. Tøffelblomst.
Calcination, s. Forbrændelse til Aske
og Pulver. .
Calcine, v. a. å n. kalcinere, blive til
Kalk, forkalke; brænde.
Calculable, a. beregnelig.
Calculate, v. a. sammenregne.
Calculation, s. Udregning, Beregning.
Calculus, s. Sten (i Nyren el. Blæren);
Regning.
Caldron, s. Kjedel.
Calefaction, s. Varmgjøren.
Calendar, s. Kalender, Almanak.
Calf, s. Kalv; Læg.
Calibre, 8. Vidden af en Kanons Mun-
ding, Kaliber.
Calico, a. Kattun, indiansk Lærred.
Calid, a, hed, brændende.
Calidity, s. Varme.
Caligraphy, s. Skjønskrivning.
Caliph, s. Kalif.
Caliphate, s. Kalifat.
Calisthenics, s. taktmæssige Legems-
øvelser.
Calk, caulk, v. a. kalfatre (et Skib).
Call, s. Kald, Raab, Fordring.
Call, v. a. de n. kalde, raabe; gjøre Be-
søg, -se ind til en ; forlange, spørge
efter; anraabe.
Callidity, callidness, s. Snedighed,
Snildhed, i Rorretning.
Calling, s. Kalden, Raaben; Kald;
Callipers, s. pl. Cirkel at maale runde
Ting med.
Callosity, s. Hudens Haardhed.
Callous, a. haardhudet, hærdet.
Callously, ad haardt, forhærdet; paa
en ufølsom Maade.
Callow, a. uden Fjær, nøgen, skaldet.
Calm, a. stille, rolig.
Candelabrum 47

Calm , s. Stilhed, Rolighed; Vindstille.
Calm, v. a. stille, berolige; formilde.
Calmly, ad stille, roligt; klart.
Calmness, 8. Stilhed, Rolighed.
Calomel, s. Kalomel.
Caloric, s. Varmestof,
Calorific, a. hedende, hidsig.
Calorimeter, s. Varmemaaler.
Calumet, s. Kalumet.
Calve, v. n. kalve, faa Kalve.
Calvinist, s. Calvinist.
Calumniates v. a. bagtale, beskylde;
tale ilde om. der.
Calumniator» s. Bagtaler, Æreskjæn-
Calumny, s. Bagtalelse, Æreskjænden,
falsk Beskyldning.
Calvinism, s. Calvins Lære, Calvin-
Calvinist, s. Calvinist. lisme.
Cam, s. T. Kam.
Cambium, s. T. Dannelsesvæv.
Calzoons, s. pl. Underbenklæder.
Cambric, s. Kammerdug.
Camel, s. Kamel.
Camelopard, s. Giraffe.
Came0, s. Kame.
Camlet, s. Kamelot (Tøi).
Camomile» s. Kamelblomst, Kamille.
Camp, s. Leir.
Camp, v. n. leire sig, slaa Leir.
Campaign» s. Slette, jevnt Land; Kam-
pagne, Felttog.
Campaigner 3 s. en som har tjent i
Felttog, gammel Soldat.
Campestral» a. som vokser paa Mar.
Camph0r, s. Kamfer. [ken.
Camph0rated, a. blandet med Kamfer.
Camp-st001, s. Feltstol.
Can» s. Kande.
Can, 7). 72. kan.
Canaille, 8. Kanaille, Pak, Pøbel.
Canal, s. Kanal, Rende.
Canary, s. Kanarisekt; Kanarifugl.
Canary-bird» s. Kanarifugl.
Canary-c010ured, a. guldgul.
Canary-seed, s. Kanarifrø.
Cancel, v. a. udslette, udstryge; op-
hæve, gjøre ugyldig.
Cancer, s. Kræft; Kræbsen (Himmeltegn).
Gancerous, a. kræftartet.
Candelabrum, s. Kandelaber.
48 Candid
Candid, a. oprigtig, redelig.
Candidate, s. Kandidat.
Candidateship, candidature, can-
didacy, s. Kandidats Adkomst til en
Post, Kandidatur.
Candidlys ad. oprigtig, aabent, ærlig,
redelig.
Candidness, a. Redelighed, Aabenhed.
Candied, a. oversukkret.
Candle, s. Lys.
Candlemas, s. Kyndelmisse.
Candlesnuffers, 8. pl. Lysesaks.
Candlestick, s. Lysestage.
Cand0ur, s. Oprigtighed, Redelighed.
Candy 2 v. a. kandere, overdrage med
Sukker; skyde ud som Is, krystalliseres.
Cane, s. indiansk Rør, Sukkerrør; Spansk-
rør; Stock.
Cane, v. d. prygle med et Spanskrør.
Canescent, d. hvid, graanende.
Canine, a. hundagtig.
Canister, s. Kurv; Kasse Te; Tedaase.
Canister-sh0t, s. Kartætske.
Canker, s. Kræft, Byld.
Canker 2 v. a. då n. æde om sig; faa
Kræft; fordærves.
Cannel-C0al, s. Glanskul.
Cannibal» a. Menneskeæder, grusomt
Menneske.
Cannon, s. Kanon.
Cannonade, s. Kanonade.
Cannonade, v. a. beskyde med Kanoner.
Cannon-ball, s. Kanonkugle.
Canoe, s. indiansk Baad.
Can0n 3 s. Regel, Rettesnor, Kirkelov;
Domherre, Kanik.
Ganonical» a. kanonisk; regelret; til-
forladelig.
Canonicals, s. pl. Ordensdragt.
Canonization 3 s. Optagelse iblandt
Helgene.
Canonize, v. a. kanonisere, optage i
Helgenes Tal.
Can0nry , s. Kanonikat, Domherreem-
bede, Domherreværdighed.
Canopy, 8. Tronhimmel, Bærehimmel ;
* Himmel. affekteret.
Cant, a. simpel, lav; uskjøn; unaturlig,
Cant, S. klagende, affekteret Tone; Kunst-
sprog ; plat Tale ; Kragemaal.
Capital
Cant, v. 72. omstøde, bortstøde, forkaste ;
pibe ; tale Kragemaal.
Cantankerous, a. stridig, trættekjær.
Cantata, s. Kantate.
Canteen, S. Flaskefoder; Feltflaske.
Canter, s. en som har et besynderligt
Sprog; Skinhellig, Hykler; kort Gallop.
Canter, v. m. gaa i kort Gallop.
Cantharides, s. pl. spanske Fluer.
Canticles, s. pl. Salomons Høisang.
Cant0, s. Sang; Digt.
Cant0n, S. Kanton, afdelt Landskab.
Cant0nment, s. Kantonering.
Canvas, s. Slags Lærred; Stemmehverv
til Valgdagene.
Canvass, v. a. undersøge nøie, drøfte.
Canvasser, s. en som undersøger.
Canzonet, s. Kansonette.
Ca0utch0uc, s. Kautjuk, Gummilasti-
kum, Wiskelæder.
Cap, s. Kappe; Hue; Spids; Skal.
Caps v. a. å n. forsyne med Hætte;
tilbinde en Flaske etc.; tage Hatten el.
Huen af; sværge.
Capability, s. Evne, Duelighed.
Capable, a. dygtig, istand til.
Capacious, a. rummelig, stor.
Capaciousness, s. Rummelighed, Vidde.
Capacitate 3 v. a. gjøre dygtig, gjøre
skikket, gjøre duelig.
Capacity» s. Dygtighed, Duelighed, Fær-
dighed; Tilstand; Embede, Karakter.
Cap-a-pies ad. fra Hoved til Fod, fra
Top til Taa.
Caparis0n, s. Skaberak; Ridetøi.
Caparis0ns v. a- lægge Skaberak paa,
pryde med Skaberak ; * smykke.
Cape, a. Forbjerg, Næs; Krave paa en
Kjole. -
Caper, s. Kapers (Bær); Luftspring.
Caper 3 v. m. gjøre Luftspring, skjære
Kaprioler.
Capersauce» s. Kaperssaus.
Capias, s. T. Fuldmagt el. Befaling til
Eksekution.
Capillary, a. tynd og fin som Haar.
Capital, a. fornemst, som hører til
Hovedsagen; fortjenende Døden. – let-
ter, stort Bogstav.
Capital, s. Hovedstad.
Capitalist
Capitalist, s. Kapitalist.
Capitalize, v. a. kapitalisere.
Capitally, ad fornemmelig; paa Livet.
Capitalness, s. Hovedforbrydelse.
Capitation, s. Kopskat.
Capitol, s. Kapitolium i Rom; Kapitæl
paa en Støtte.
Capitulate, v. n. kapitulere, handle
om en Bys Overgivelse.
Capitulation, s. Kapitulering.
Capon, s. Kapun.
Capot, s. Læskaput.
Capot, v. n. gjøre en kaput, vinde alle
Stikkene.
Caprice, s. Egensindighed, Indfald,
Nykke, Grille.
Capricious, a. egensindig, underlig,
lunefuld. dig.
Capriciously, ad lunefuldt, egensin-
Capriciousness, s. Lunefuldhed, Un-
derlighed. billede).
Capricorn, s. Stenbukken (Stjerne-
Capriole, s. Kabriole, Luftspring.
Capsicum, s. spansk Peber.
Capsize, v. a. endevende, kuldseile.
Capstan, s. T. Gangspil.
Capsular, a. kapselformig.
Captain, s. Kaptein, Høvedsmand.
Captaincy, s. Kapteins Post.
Caption, s. Befaling til Arrestering.
Captious, a. bedragelig, underfundig;
kort for Hovedet, trættekjær.
Captiously, ad besnærende, under-
fundig.
Captiousness, s. Bedragelighed, Un-
derfundighed; Trættekjærhed.
Captivate, v. a. tage til Fange, ind-
tage ; * fængsle.
Captivating, a. fortryllende.
Csptivation , s. Fængsling, Tagen til
Fange.
Captive, s. Fange.
Captivity, s. Fangenskab, Trældom.
Captor, s. en som tager tilfange eller
gjør Bytte.
Capture, s. Rov, Bytte, Opbringelse,
Fangst.
Capture, v. a. gjøre en Fangst, tage.
Capuchin, s. Franciskaner-Munk; Fruen-
timmerkaabe med Hætte.
Engl-Dan.-Norw. Dict,
49
Car» s. liden Vogn, Karre; Triumfvogn.
Caracole, s. Svingning; Vindeltrappe.
Caracole, v. n. gjøre en halv Svingning.
Caramel, s. Brystsukker, brændt Suk-
Carat, s. Karat i Guldvægt. ker.
Caravan, s. Karavane, Flok, Selskab
af Pilgrimme.
Caravansary, caravansara, s. Her-
berge for en Karavane.
Caraway, s. Kommen.
Carbine, s. Karbin.
Carbon, s. Kulstof. stof.
Carbonaceous, a. som indeholder Kul-
Carbonate, s. kulsurt Salt.
Carbuncle, s. Karbunkel.
Carcanet, s. Halsbaand.
Carcass, s. død Krop; Skelet.
Card, 8. Kort, Spillekord, Visitkort.
Card, v. a. karte Uld.
Cardam0m, s. Kardemomme.
Cardboard, s. Kortpapir.
Cardcase, s. Etui for Visitkort.
Cardiac, a. T som hører til Hjertet.
Cardinal, a. vigtigst, fornemst, Hoved-.
Cardinal, s. Kardinal.
Cardinalship, s. Kardinals Embede el.
Værdighed.
Card-table, s. Spillebord.
Care, S. Sorg; Omsorg, Omhu; Bekym-
ring; 0mhyggelighed, Flid.
Care, v. n. bekymre sig, drage Omsorg
for; bryde sig om.
Careen, v. a. T. kjølhale et Skib.
Career, s. Rendebane; Løb, Løben i
fuld Spring.
Career, v. n. løbe, hale.
Careful, a. bekymret, omhyggelig, agt-
som, flittig.
Carefully, ad, bekymret; omhyggeligt;
forsigtigt. somhed.
Carefulness, s. Omhyggelighed, Agt-
Careless, a. skjødesløs, efterladen,
uagtsom.
Carelessly, ad sorgløst; ligegyldig.
Carelessness, s. Uagtsomhed, Skjødes-
løshed, Efterladenhed.
Caress, S. Smigren, Kjærtegn.
Caress 3 v. a. karessere, smigre, give
søde Ord.
Caressingly, ad kjælent.
4
Caressingly
50 Caret
Caret, s. Udeladelsestegn.
Careworn» a. bekymret, sorgfuld.
Cargo, s. Skibsladning.
Caricature 3 s. Karikatur, overdreven,
løierlig Lighed. [terlig.
Caricature, v. a. karikere, gjøre lat-
Caricaturist, s. Karikaturist.
Caries, cariosity, s. Benedder, Ben-
kræft.
Cariole, s. Kariol.
Carious, a. raadden.
Carminative, s. Karminativ.
Carminative, a. som fordriver Vinde.
Carmine, s. Karminfarve.
Carnage» s. Blodbad, Nedsabling, Ne-
derlag.
Carnal, a. kjødelig, sanselig, begjerlig.
Carnality, s. Kjødslyst, Tilbøielighed
til Kjødets Lyster.
Carnallys ad. kjødelig, sanselig.
Carnation, 8. rød Nellike; Kjødfarve.
Carnelian, s. Karniolsten.
Carneous, a. kjødet, kjødfuld, kjødagtig.
Carnival, s. Karneval, Lystighed i Fasten.
Carnivorous, a. kjødædende.
Carob, s. liden Guldsmed-Vægt (24de
Del af en Karat).
Carol, s. Julesang, Glædessang.
Carol, v. n. & a. synge.
Carouse, s. stærke Drikke;
Drikkelag.
Carouse, v. n. svire, drikke stærk.
Carouser, s. Svirebroder.
Carp» s. Karpe. hegle.
Carp, v. a. stikle paa, daadle, gjennem-
Carpenter, s. Tømmermand.
Carpentry, 8. Tømmerhaandværk.
Carper» s. Dadler, Spotter.
Carpet, 8. mangefarvet Gulvtæppe.
Carpet, v. a. belægge med Tæppe.
Carpetbag» s. Natsæk, Reisetaske.
Carpeting, 8. Tæpper, pl.
Carriage 3 s. Kjørsel, Kjøren; Vogn;
Vognleie; Lavet; Opførsel, Adfærd.
Carriage-h0rse, s. Vognhest.
Carrier, s. Vognmand; Drager; Brev-
drager; Bud.
Carrier-pigeon, s. Brevdue.
Carrion, a. aadselagtig.
Carrion, s. stinkende Aadsel.
Gilde;
Casern
Carrot, s. Gulerod.
Carroty, a. rødhaaret.
Carry» v. a. å n. bære, føre, bringe;
vinde, indtage; bære sig ad. to – it
high , gjøre sig til. to – it, have
Overhaand. to – himself like, op-
føre sig, bære sig ad som. to – alvay,
tage bort. to - on, drive paa, fort-
sætte. to - off, afføre, borttage. to
- out, henrive, sætte i Forundring;
holde fast ved (en Mening etc.).
Cart, s. Karre, Vogn.
Carte-blanche, s. Blanket, Papir som
ikke er skrevet paa.
Carte-de-visite, s. Fotografi.
Cartel, s. Udfordring; Udfordrings-Brev,
Udvekslings-Reglement.
Carter, s. Vognmand, Kusk.
Cart-horse, s. Vognhest.
Cartilage, s. Brusk.
Cartilaginous, a. bruskagtig, af Brusk.
Cartload, s. Vognlæs.
Cartoon» s. Udkast til et Maleri.
Cartouch, s. Karteske; Slags Billed-
huggerværk.
Cartridge, s. Kardus; Patron.
Cartridge-box, s. Patrontaske.
Cartridge-paper, s. Karduspapir.
Cartulary, s. Samling af Dokumenter.
Cartwright, s. Hjulmand.
Caruncle, s. Karunkel.
Carve, O. G. skjære, udskjære, udhugge
i Sten el. Træ ; skjære for (ved Bordet).
Carver, S. Billedhugger; Forskjærer.
Carving, s. Billedskjæring; Forskjæring.
Cascade, s. Vandfald.
Case, s. Fald; Tilfælde; Sag, Tilstand;
Lade, Skrin , Futteral; yderste Del af
et Hus ; Kasus i Grammatiken.
Case, v. G. lægge i Skrin el. Futteral;
skjule; forelægge noget; sætte mulige
Tilfælde.
Caseharden, v. a. hærde paa den
yderste Side (f. Eks. Staal); forhærde,
forstokke. siden.
Casehardened» a. hærdet paa Yder-
Casemate, s. Kasematte; Skydeskaar.
Casement, s. Vinduskarm.
Caseo Rs, a. ostagtig.
Casern, s. Kaserne.
Cash
Cash, 8. Kasse, Pengekasse; rede Penge.
Cashs v. a. aftakke, give Løn; indveksle.
Cash-book, s. Kassebog.
Cashier, s. Kasserer.
Cashiers v. a. afskedige, kassere.
Cashmere, s. Kaschmir.
Casing» s. Futteral, overtræk: Betræk.
Casino» s. en offentlig Dansesal.
Cask, s. Fad.
Casket, s. lidet Skrin f. E. til Juveler.
Casque, s. Stormhue.
Cassia» s. Kassie, Kassiabark.
Cassock» s. Geistliges Underkjole.
Cast, s. Kast; Slag; Art; skygge, Træk,
Anstrøg.
Cast» v. a. å n. kaste, kaste bort; vinde
Sag udregne; gruble, eftertænke ; skyde
Tænder ; støbe; kaste sig, blive skjæv.
to - about, lure efter, udspeide, efter-
tænke. to - against, bebreide, to
- by, forbigaa, forkaste; fornedre sig.
to - forth, kaste frem, udbrede. to
- off sætte hen, opsætte. to –, up,
udregne; kaste op; opløfte. to – dovn,
slaa ned ; bedrøve, betage Modet. to
- Out, udjage, uddrive.
Castanet, s. Kastagnet.
Castaway, a. unyttet, uden værd.
Castaway, s. yderst lastefuldt Men-
neske; ryggesløs Person.
Caste, s. Kaste, Stamme.
Castellan, s. Slotsfoged.
Castellany, s. Slotsfogeds Distrikt.
Castellated, a, ombygget, ommuret,
indsluttet, befæstet.
Castigate, v. a. tugte, revse.
Castigation, s. Tugtelse, Revselse.
Casting, s. Kasten; Støbning.
Casting-vote, s. afgjørende stemme.
Cast-iron, støbt Jern.
Castle, v. n. rokere (i Skakspil).
Castoff, a. forkastet.
Castor, s. Strødaase.
Castor-oil, s. Ricinusolje, amerikansk
Olje.
Castrate, v. a. gilde, skjære.
Castration, s. Gilden.
Cast-steel, s. støbt Staal.
Casual, a. tilfældig.
öasualiy, ad. tilfældig,
Cathartic 51
Casualty, s. tilfældig Hændelse.
Casuist, s. Kasuist, som forstaar sig
paa Samvittigheds Tilfælde.
Casuistic, a. kasuistisk.
Casuistry, s. Kasuistik.
Cat, s. Kat.
Catacomb, s. Katakombe.
Catalepsy, s. Katalepsi.
Cataleptic, a. lidende af Katalepsi.
Catalogue, s. Katalog, Fortegnelse.
Catalogue, v. a. indføre i en Katalog.
Catamenia, s. pl. T. maanedlig Ren-
selse.
Cataplasm, S. T. blødgjørende Plaster.
Catapult, s. Blide, Stenslynge.
Cataract, s. Vandfald; Stær paa Øinene.
Catarrh, s. Katarrh, Flod i Hovedet.
Catastrophe, s. Katastrofe, sørgeligt
Udfald, Udfaldet af en Tragedie etc.
Catch, s. Fangst, Bytte; Sang; Pause;
Mistanke, Tanke; Smitte; Indtryk ;
Haandgreb paa en Laas.
Catch, v. a. å n. fange, gribe; over-
rumple; snappe; smitte. to – cold,
blive forkjølet. to - at, gribe efter.
Catchpenny, s. slet Flyveskrift.
Catchword» s. sidste ord som hen-
viser til følgende, Kustos.
Catechetical, a. kateketisk; som hører
til Katekismen. Idom.
Catechism, s. Katekismus; Børnelær-
Catechist, s. Kateket.
Catechize, v. a. undervise i Kristen-
dommen. udtrykkelig.
Categorical» a. kategorisk, tydelig,
Categorically» ad ubetinget, bestemt,
uden Omsvøb.
Category, s. Kategori, Prædikament,
Tanke Orden. IKjæde.
Catenarian, a. kjædeartet, lignende en
Catenation» s. Led paa en Kjæde;
Sammenkjædning.
Cater, v. n. forskaffe Levnetsmidler.
Caterer, s. Proviantmester, Kjøgemester.
Caterpillar, s. Kaalorm.
Caterwauls v. n. mjave, skrige som
Katte.
Caterwauling, s. Katteskrig.
Catgut, s. Tarmstræng.
Cathartic, a. T, afførende, purgerende,
4"
52 Cathartic
Cathartic, s. T. Afføringsmiddel.
Cathedral, s. Domkirke, Hovedkirke.
Catheter, s. T. Katheter.
Catholicy a. rettroende, katholsk.
gatholie, s. Katholik.
Catholicism, s. Katholicisme.
Catholicity, s. Liberalitet.
Catkin, s. Hasselrakler, Blomster paa
Nøddetræer.
Catlike, a. som en Kat, katteagtig.
Catsup, s. med Champions tillavet Lage.
Cattle, s. Kvæg.
Cattle-show, s. Dyrskue.
Caucus, s. Prøvevalg.
Caudle, s. Suppe af Sukker, Vin, Eg
og Krydderi; Vinkandel.
Caul» s. Tarmenet, Isterhinde; Pul til
en Fruentimmerhue; Paryknet.
Cauldron, s. Kjedel.
Cauliflower, s. Blomkaal.
Causable, a. som kan udføres.
Causal, a. kausal, som er Aarsag.
Causation, s. virkende Aarsag.
Causative, a. som antyder en Aarsag.
Causator, s. Ophav, Ophavsmand, som
er Aarsag.
Cause, 8. Aarsag; Sag.
Cause, v. a. foraarsage, give Anled-
ning, lade.
Causeless , a. uden Aarsag, ugrundet.
öanseiessfy, ad. uden Arsag; grund-
løst; ugrundet.
Causer, s. ophavsmand.
Causeyyay, s. ophøiet brolagt Vei.
Caustic, a. brændende, sviende, bidende.
Caustic, 8. brændende Lægemiddel.
Cauterize, v. a. brænde med Brænde-
jern.
Cautery, s. Brændejern; Brænden ved
Jern el. ædende Midlér.
Caution 3 s. Forsigtighed, Varsomhed;
Borgen, Kaution ; Forsigtighedsregel.
Cautions v. a. advare; være Borgen.
Cautionary, a. som hører til Borgen.
Cautious, a. forsigtig, varsom.
Cautiously, ad. forsigtig, varsomt.
Cautiousness, s. Forsigtighed, War-
somhed.
(lavalcade, s. optog til Hest, Kavalkade.
0avalier, Kavaler, Ridder, Rytter.
Censorious
Cavalry, s. Kavalleri, Rytteri.
Cave, 8. Hule; Kjelder.
Caveat» s. T. Advarsel, Rettens Inds-
gelse; Arrest, Beslag.
Cavern, s. Hule.
Cavernous, a. fuld af Huler; hul.
Caviare, s. Kaviar, saltet Ravn af Stør.
Cavil, s. Spidsfindighed.
Cavil, v. a. å n. bruge Spidsfindighed,
stride, dadle, gjøre ugrundede Indven-
dinger.
Caviller, s. Ordkløver, Dadler.
Cavity, s. Hulhed, Kløft.
Cavy, s. Ravneskrig.
Caws v. n. skrige som en Krage, kave.
Cayenne-pepper, s. Cayennepeber.
Cease, v. a. de m. lade ophøre, stille;
ophøre, holde op, aflade.
Ceaseless, a. uophørlig.
Ceaselesslys ad. uophørlig.
Cedar, s. Cedertræ.
Cede, v. a. overgive, afstaa.
Ceil, v. a. gipse et Loft, panele.
Ceiling, s. gipset Loft; Panelværk.
Celandine, s. (greater) Svaleurt;
(lesser) Smørurt.
Celebrate, v. a. holde høitidelig; rose,
berømme.
Celebrated, a. berømt.
Celebration 3 s. Høitidelighed; Prise-
lighed. [rømmelse.
Celebrity, s. Ros, Navnkundighed, Be-
Celerity, s. Hurtighed, Hastighed.
Celery, s. Selleri.
Celestial, a. himmelsk.
Celibacy, s. ugift Stand.
Celibate, s. Cølibat.
Cell, s. Celle; liden Hule; Munkecelle;
Afdeling i et Fængsel.
Cellar, s. Kjelder.
Cellarage, s. Kjelderrum; Kjelderleje.
Cellarer, s. Kjeldermester.
Cement, s. Cement, Slags Kalk; " Baand.
Cement, v. a. kitte, mure med Cement,
* sammenføie.
Cemetery, s. Kirkegaard.
Cenotaph, s. Gravmæle.
Censer, s. Røgelsekar.
Censor, s. Censor; Dadler.
Censorious, a. dadlesyg.
Censoriously
Censoriously, ad dadlesyg.
Censoriousness, s. Dadlesyge.
Censurable, a.dadelværdig, strafværdig.
Censure, s. Censur; Dom; Dadlen.
Censure, v. a. censere; dadle, gjennem-
hegle, irettesætte; dømme.
Census, s. Folketælling.
Cent, s. Hundrede (en amerikansk Mynt).
Centaur, s. Centaur.
Centenarian, s. en Hundredaarig.
Centenary, s. Hundredaar.
Centennial, a. hundredaarig.
Centesimal, a. hundrede.
Centipede, s. Tusindben.
Central, a. central, i Midtpunktet.
Centralisation, s. Forening i samme.
Centralize, v. a. koncentrere.
Centre, s. Middelpunkt, Centrum.
Centre, v. a. å n. stille paa Midt-
punktet, løbe sammen i Middelpunktet;
fæste paa Middelpunktet; befinde sig i
samme; forene.
Centric, a. stillet i Midtpunktet.
Centrifugal, a. midtpunktflyende.
Centripetal, a. midtpunktsøgende.
Centuple, a. hundredefoldig.
Centurion» s. Høvedsmand over Hum-
drede.
Century, s. Aarhundrede.
Cephalic, a. T. som hører til el. er
tjenlig for Hovedet.
Ceramic, a. keramisk.
Cerate, s. T. Voksplaster, Vokssalve.
Cere, v. a. vækse.
Cereals, 8. pl. dyrkede Kornsorter,
Cerealier.
Cerebral, a. cerebral, Hjerne-.
Cere-cloth» s. Voksdug.
Cerement, s. Vokslærred.
Ceremonial, a. ceremonialsk.
Ceremonial, s. Ceremoniel.
Ceremonious» a. ceremoniøs, som gjør
mange Ceremonier.
Ceremoniously, ad paa en ceremo-
niøs Maade.
Ceremony, s. Ceremoni; Pragt.
Certain, a. vis.
Certainly, ad visselig, uden Tvivl.
Certainty, s. Vished.
Challenge 53
Certifleate, s. Bevis, Seddel, Attest.
Certificate, v. a. give Attest, bevidne.
Certification, s. Bevislighed.
Certify, v. a. forvisse, bevidne, at
testere.
Certitude, s. Vished, vis Efterretning
Cerulean, a. himmelblaa, blaa.
Cessation» s. Afladelse, ophør; Stil-
stand.
Cession, s. Overgivelse, Afstaaelse.
Cessment, s. Skat, Paalæg.
Cess-pool, s. Slamkiste.
Cessor, s. en Forsømmelig; en som
paalægger Skat.
Cestus, s. Venus's Belte; Staalhaandske.
Cetaceous, a. hvalfiskeagtig.
Chafe, s. Hede, Raseri, Forbitrelse.
Chafe, v. a. å n. varme, gjøre hed;
gnide; gjøre vred ; blive vred; støie,
skamfile.
Chaff, s. Avner.
Chaffeutter, s. Hakkelsebænk.
Chaffer 2 v. m. d. a. handle, byde;
prutte, kjøbslaa, veksle.
Chafferer, s. Kjøber.
Chaffinch, s. Bogfinke.
Ckaffy, a. fuld af Avner.
Chafing-dish, s. Fyrfad.
Chagrin 3 s. Fortræd; tyrkisk Læder,
Slags Tøi.
Chagrin» v. a. volde Fortræd, ærgre.
Chain, s. Kjæde. Kjæde.
Chain, v. a. lænkebinde, binde med
Chain-shot, s. Lænkekugle.
Chair, s. Stol; Portechaise.
Chairs v. a. bære omkring i en Stol.
Chairman, 8. Portechaisedrager; Præ-
Chaise, s. Chaise. Isident.
Chalcedony, s. Kalcedonisten.
Chaldron 3 s. engelsk Maal paa tørre
Varer.
Chalice, s. Kalk, Bæger.
Chalk, s. Krit; Kalk.
Chalk, v. a. tegne, polere, gnide, gjøde
med Krit; gjøre et Udkast.
Chalk-drawing, 8. Krittegning.
Chalk-pit, s. Kritbrud.
Chalky» a. fuld af Krit, kritagtig.
Challenges 8. Udfordring; Fordring
54 Challenge
paa en Ting; Opfordring; Indvending,
Kappestrid.
Challenge, v. a. udfordre, gjøre Ind-
vending imod; anraabe; beskylde, gjøre
Fordring paa noget.
Challengeable, a. ansvarlig.
Challenger, s. en som udfordrer, en
som gjør Fordring paa noget.
Chalybeate, a, jernholdig.
Chamber, s. Kammer; Værelse.
Chamberlain, s. Kammerherre, Kæmner.
Chambermaid, s. Kammerjomfru.
Chamber-pot, s. Kammerpotte.
Chameleon, s. Kamæleon.
Chamfer, s. Udhulning, Rille.
Chamfer, v. a. gjøre hule Striber paa
Piller el. Søiler.
Chamois, 8. Stengjed, Raagjed.
Champ, v. a. å n. tygge, opæde.
Champagne» s. Champagnevin.
Champaign, 8. Slette, aaben, vid Mark.
Champignon» s. Champignon, Paddehat.
Champion, s. Fægter, Stridshelt, Kjæm-
pere
Champions v. a. udæske til Kamp.
Chance, a. tilfældig.
Chance 3 s. Hændelse, Slumpelykke,
Træf, Udfald ; Lykke.
Chance» v. n. hændes, tildrage
ske; træffe paa.
Chanceable, a. tilfældig.
Chance-game, s. Hasardspil.
Chancel, s. Koret i en Kirke.
Chancellor, s. Kansler.
Chancellorship, s. en Kanslers Vær-
dighed, en Kanslers Embede.
Chance-medley, s. T. Waadedrab.
Chancery» s. Kancelliet, Justitsretten i
England.
Chandeler, 8. Armlysestage.
Change, s. Forandring, Omskiftelse;
Veksel, Bytte; Smaapenge.
Change, v. a. å n. veksle, ændre, for-
andre, omskifte, bytte.
Changeable, a. foranderlig, omskiftelig.
Changeableness, s. Foranderlighed.
Changeful, d. ubestandig, vægelsindet.
Changefulness, s. Ubestandighed, Van-
kelmodighed.
Changeless, a. uforanderlig.
sig,
Charge
Changeling, s. et forbyttet Barn,
Skifting; enfoldig Stakkel; ustadig
Person, Weirhane.
Changer, s. Vekselerer.
Channel, s. Kanal, Vandledning.
Channel, v. a. fure, udhule som en
Kanal el. Rende.
Chant, s. Sang, Melodi; Messen.
Chant, v. a. då n. synge.
Chanter, s. Kantor, Forsanger, Sanger.
Chantry, s. Messekapel.
Chanticleer, s. Hane.
Chaos, s. Kaos, Forvirring.
Cha0tic, a. kaotisk, forvirret.
Chap, s. Sprække, Revne.
Chap, v. n. sprække, revne.
Chap» v. n. foraarsage Sprækker, sprække,
Chapel, s. Kapel. [revne.
Chapelry, s. Forkapel; Distrikt saa-
vidt Kapellet strækker sig.
Chaperon, s. Hue, Baret, Dameledsa-
ger, Beskytter.
Chap-fallen, a. som har en indfalden
Mund.
Chaplain» s. Kaplan; Kapellan; Hof-
prædikant; Feltpræst, Skibspræst.
Chaplaincy, s. Kapellani.
Chaplet, s. Rosenkrans, Krans; Toppen
paa en Paafugl.
Chapman, s. Kjøber, Kunde.
Chapter, s. Kapitel i en Bog; Kapitel,
Forsamling af Geistlige.
Char, v. a. brænde til Kul.
Char, v. n. arbeide i Dagløn.
Character, s. Karakter; Skrift; Mærke;
Titel, Værdighed; Skudsmaal.
Characteristic, a. karakteristisk, sær-
egen- Idetegn.
Characteristic, s. Karakteristik, Kjen-
Caracterize» v. a. karakterisere, be-
tegne, nøie beskrive.
Charade, s. Karade, Gaade.
Charcoal» s. Trækul.
Charyoman 3 s. Kone, som arbeider
for Dagløn.
Charge, s. Byrde, Last; Befaling; Be-
stilling, Embede; Forvaltning; Beskyld-
ning; Bekostning; Angreb, Anfald;
Formaning, Advarsel.
Charge, v. a. bebyrde; anbefale, ind-
Chargeable
skjærpe; paabyrde, beskylde; angribe,
gaa løs paa.
Chargeable, a. bekostelig, kostbar;
som kan lægges en til Last.
Charger, 8. stor Skaal; Krigshest;
Officerhest.
Charilys ad. agtsomt, omhyggelig, med
Varsomhed. hed.
Chariness, s. Betænksomhed, Varsom-
Chariot, s. Vogn, liden Karet.
Charioteer, s. Kusk.
Charitable, a. kjærlig, mild, godgjø.
rende, barmhjertig.
Charitably, ad, kjærlig, barmhjertig.
Charity, s. Ømhed, Kjærlighed; Gav-
mildhed; Godgjørenhed; Almisse.
Charlatan» s. Kvaksalver, Markskriger.
Charlatanry, s. Markskrigeri.
Charlock 3 s. vild Sennep, Agerkaal,
Ager-Sennep.
Charm, s. Fortryllelse, Troldom, charms,
Pl. Yndigheder.
Charm, v. a. fortrylle, indtage.
Charmer, s. Fortryller, indtagende Per-
son, Engel.
Charming, a. yndig, indtagende.
Charmingly, ad. paa en behagelig,
indtagende Maade.
Charmingness, 8. det fortryllende,
Yndighed. Kirkegaard.
Charnel-house, s. Benhus paa en
Chart, s. Søkort.
Charter, s. aabent Brev; Naadebrev,
Frihedsbrev, Privilegium.
Charter, v. a. priviligere; fragte (et
Skib).
Chartered, a. privilegeret.
Charterhouse, 8. Karteuserkloster.
Chartism, s. Kartisme.
Chartist, a. kartistisk.
Chartist, s. Kartist.
Chary, a. agtsom, omhyggelig, sparsom.
Chase 3 s. Vildbane, Dyrehauge; Jagt,
Jagen; Forfølgelse.
Chase, v. a. jage, jage efter, forfølge;
indfatte (i Guld etc.).
Chasm» s. Sprække, Revne, Kløft.
Chaste, a. kysk, tugtig.
Chasten, chastise, v. a. tugte, straffe,
De V88,
Cheer 55
Chastened, a. tugtet, revset, straffet.
Chastisable, a. som fortjener Straf.
Chastisement, s. Tugtelse, Revselse.
Chastiser, s. Tugtemester, Revser.
Chastity, chasteness, s. Kyskhed.
Chastely, ad. tugtig.
Chat, s. Snak, Sladder, Pludder.
Chat, v. n. & a. snakke, sladre, pludre.
Chateau, s. Herregaard.
Chattel, s. bevægeligt Gods.
Chatter, s. Snak, Skvalder, Kvidren,
Snadren.
Chatter, v. n. sladre, snakke, pludre,
kvidre, klapre. taske.
Chatterbox, s. Sluddermund, Sladder-
Chatterer, s. Snakkebroder, Pludrer.
Chattering, a. sladrende, sludrende.
Chattering, s. Sladder, Klappren.
Chatty, a. snaksom, sladderagtig.
Cheap, a. godt Kjøb, billig, ringe.
Cheapen, v. a. prutte, spørge om Pri-
sen; slaa af; nedsætte Prisen.
Cheaply, ad. for godt Kjøb, til ringe
Pris.
Cheapness, s. godt Kjøb, ringe Pris.
Cheat, s. Bedrageri; Bedrager, Snyder.
Cheat, v. a. bedrage, føre bag Lyset,
Cheater, 8. Bedrager. Isnyde.
Check, 8. Skak (i Skakspil); Irettesæt-
telse; Tvang, Hinder; Nag; rudret
Lærred.
Check, v. a. å n. holde tilbage, tæmme;
støde an, stanse; irettesætte, skjende
paa. gjøre broget.
Checker, v. a. gjøre indlagt Arbeide;
Checkered, a, gjort broget el. mange-
farvet. Idret Arbeide.
Checker-Work, s. indlagt, tavlet, ru-
Checkless, a. uopholdelig.
Checkmate, 8. skakmat (om Skakspil).
Checkmate 2 v. a. gjøre skakmat; "
tilintetgjøre.
Checkshirt, s. rudret Skjorte.
Cheek, s. Kind.
Cheek-b0ne, s. Kindben.
Cheep, v. m. pibe, hvæse.
Cheer, v. a. å n. opmuntre; opmuntres,
blive glad.
Cheer, s. Kost; Munterhed, frisk Mod.
vhat – ? hvorledes gaaer det?
56 Cheerer
Cheerer, s. opmuntrer.
Cheerful, a. glad, munter.
Cheerfulness, s. Munterhed, Glæde.
Cheerless, a. modløs.
Cheerlessness, s. Modløshed; Tung-
sindighed.
Cheery, a. glad, lystig.
Cheese, s. ost.
Cheese-cake, s. ostekage.
Cheese-monger, s. ostehandler.
Cheesy, a, ostagtig.
Chef-d'oevre, s. Mesterstykke.
Chemical, a. kemisk.
Chemise, s. Serk, Kvindeskjorte.
Chemist, s. Kemiker.
Chemistry, s. Kemi.
- Cheques s. Anvisning paa Penge.
Cheque-b00k, s. Bankanvisningsbog.
Cherish, v. a. pleie, nære, underholde;
kjæle for.
Cherisher, s. Pleier, Velynder.
Cherry, s. Kirsebær.
Cherry-brandy, s. Kirsebærbrændevin.
Cherry-tree, s. Kirsebærtræ.
Cherub, s. Öherubin.
Chess, s. Skakspil.
Chess-b0ard, s. Dambret.
Chess-man, s. Bonde i Skakspil.
Chest, s. Kiste; Brystet paa et Menneske.
Chest-foundered, a. trangbrystet.
Chestnut, s. Kastanie; Kastanietræ;
brun Farve.
Chestnut, a. kastaniebrun.
Chestnut-tree, s. Kastanietræ.
Chest-of-drawers, s. Dragkiste, Kom-
mode.
Cheval-glass, s. stort bevægeligt Paa-
klædningsspeil.
Chevalier, s. Ridder, Kavaler.
Chevaux - de-frise, s. pl. spanske
Ryttere.
Chevron, s. T. to ved Toppen forenede
Sparrer. [pønse.
Chew, v. a. å n. tygge; " tænke paa,
Chibbol, s. smaa Løg.
Chicane, v. a. chikanere.
Chicanery, s. Retsfordreielse, Sofisteri.
Chick, chicken, s. Kylling.
Chicken-hearted, a. feig, forsagt.
Chicken-p0x, s. Skoldekopper, pl.
Chine
Chick-weed, s. Hønsegræs.
Chicory, s. Cikori.
Chides v. a. å n. tiltale haardt, skjende
paa, straffe, sætte tilrette.
Chidingly, ad skjændende, udskam-
mende.
Chief, a. forenem; øverste; fortrinlig.
Chief, s. Hoved, Hovedmand; Høvding,
Høvedsmand, Anfører, Overhoved.
Chiefdom, s. overherredømme.
Chiefly, ad fornemmelig, besynderlig.
Chieftain» s. Høvedsmand, Anfører,
Øverste.
Chiffonier, s. Chiffoniere.
Chilblain, s. Frostbyld.
ild, s. Barn.
Childbearing, s. Svangerskab.
Childbed, s. Barselseng.
Childbirth, s. Barnefødsel.
Childermas, s. de uskyldige Børns Fest.
Childh00d, s. Barndom.
Childish, s. barnagtig.
Childishly, ad barnlig; barnagtig.
Childishness, s. Barnagtighed, barn-
agtig Væsen.
Childlike, a. barnagtig.
Chill, a. forfrossen, kold; koldsindig;
* modløs, medslagen.
Chill, s. Kulde, Frost, Frysen.
Chill» v. a. gjøre kold; " gjøre modløs.
Chilliness, 8. Kulde; Rystelse af Kulde.
Chilly, a noget kold, kuldskjær.
Chime, s. Klokkespil, Sangværk; Kimen.
Chime, s. Enklang, Samklang; Klokkers
Ringning.
Chime, v. n. kime.
Chimera, s. Uhyre, Hjernespind.
Chimerical, a. opdigtet, indbildet.
Chimney, s. Kamin, Skorsten.
Chimney-b0ard, s. Kaminbræt.
Chimney-corner, s. Kaminkrog.
Chimney-piece» s. Maleri over en
Kamin; Sirater paa en Kamin.
Chimney-pot, s. Røghætte.
Chimney-sweeper, s. Skorstensfeier.
Chin, s. Hage.
China, s. Riget Kina; Porcelæn.
China-ware, s. Porcelænvare.
Chin-cough, s. Kighoste.
Chine, s. Rygbenet; Lændestykket.

Chink
Chink, s. Sprække; Revne; Klingen.
Chink, v. a. å n, klinge, klimpre.
Chinky» a. sprækket, sprukken.
Chintz, s. Sirts.
Chip, s. afsnittet Stykke, Spaan, Høvl.
Spaan. tilsnitte.
Chips v. a. skjære i Spaaner, skrabe,
Chip-bonnet, s. Spaanhat.
Chipping 3 s. Smaaskjæren, Smaasnit-
ten; afsnittet Stykke.
Chiromancy, s. Spaadom i Hænderne.
Chiropodist, s. Ligtornlæge.
Chirp, Chirrup, s. Kvidren, Piben.
Chirp» v. m. kvidre, pibe som Fugle.
-, v. G. glæde, gjøre glad.
Chirurgeon, s. Kirurg, Saarlæge.
Chisel, s. Huggejern, Meisel.
Chisel» v. a. udhugge med en Meisel.
Chit, s. Kattekilling; Barn, Unge.
Chitchat, s. Sladder, Sniksnak.
Chitterlings, s. pl. Kallun; Blodpøl-
ser ; Kalvekrøs.
Chivalrous, a. ridderlig; krigersk;
Ridder-. [Maade.
Chivalrously, ad. paa en ridderlig
Chivalry, s. Ridderskab; Ridders Vær-
dighed; Ridderlen.
Chives, s. pl. Snitløg.
Chlorine, s. Klor, Klorine.
Chloroform, s. Kloroform.
Chloroform, v. a. kloroformere.
Chocolate, s. Chokolade.
Choice, a. udvalgt, udsøgt.
Choice, s. Valg; " Kjerne. lig.
Choicely, ad. udvalgt, meget fortræffe-
Choiceness, s. Udvalgthed, Fortringlig-
hed. i en Kirke.
Choir, s. Kor, Samling af Sangere, Kor
Choke, v. a. de n. kvæle; kvæles.
Choke-damp, s. kvælende Damp, ska-
delig Luft.
Choky, a. kvælende.
Choler, s. Galde, Vrede.
Cholera, s. Galdesot, Kolera.
Cholerie, a. galdesyg, vredladen.
Choose» v. a. å n. vælge, udkaare;
have Valget.
Chop» s. afskaaret Stykke; Snit; Rift.
Chops v. a. hugge; hugge i Stykker,
hakke. &
Churchwarden 57
Chopping-block, s. Huggeblok.
Chopping-knife, s. Hakkekniv.
Chopsticks, s. pl. Spisepinde.
Choral, a. som hører til Koret.
Chord, s. lige Line; Snor, Streng.
Ch0rister, s. Korsanger.
Ch0rus, s. Kor, Selskab af Sangere.
Chough, s. Alperavn.
Chrism» s. den hellige olje.
Christ, s. Kristus.
Christen, v. a. kristne, døbe.
Christendom, s. Kristenhed.
Christening, s. Barnedaab.
Christian, a. kristelig.
Christian, s. Kristen.
Christianity, s. kristelig Religion.
Christianize, v. a. omvende til den
kristelige Religion, gjøre til Kristen.
Christmas, s. Jul, Julehøitid.
Chromatic, a. angaaende Farver; kro-
matisk. - Scale, kromatisk Skala.
Chromic acid, s. Chromsyre.
Chromium, s. Chrom.
Chronic, a. langvarig, kronisk.
öhrönieie, 8. Krønike.
Chronicle, v. a. indføre i en Aarbog,
nedskrive, optegne.
Chronicler» s. en som skriver Krø.
niker ; Historieskriver.
Chronologer, s. Kronolog, en som
skriver Tidsregning.
Chronological 3 a. kronologisk, efter
Tidsfølgen.
Chronologically, ad. kronologisk.
Chronology, s. Kronologi, Tidsregning.
Chrysalis, s. Insektpuppe.
Chrysanthemum, s. Okseøje.
Chrysolite, s. Krysolit (Ædelsten).
Chub, s. Grundling, Kvabbe.
Chubby, a. tykhovedet.
Chuckle, v. n. skoggerle, le, fnise;
klukke; lokke, kjæle for.
Chuckle, s. usleben Karl.
Chum» s. Sovekammerat; Skraa Tobak.
Church, s. Kirke. gang.
Churching, s. en Barselkones Kirke-
Churchman, s. en geistlig Mand; Kon-
formist.
Church-rate, s. Kirkeskat.
Churchwarden» s. Kirkeværge.
58 Churchyard
Churchyard, s. Kirkegaard.
Churl, s. Bondelømmel; Niding; Gnier.
Churlish, a. ubehøvlet, grov, bondag-
tig ; gjerrig. Maade.
Churlishly, ad. paa en udannet, raa
Churlishness, s. Bondeagtighed; Grov-
hed; Gnieragtighed.
Churn, s. Kjerne.
Churn, v. a. ryste; kjerne (Smør).
Churning, s. Kjerning. -
Chyle, 8. Fordøielsessaft.
Chyme, s. Mavevælling.
Cicatrice, cicatrix, s. Ar, Skramme.
Cicatrize» v. a. då n. sætte Roe; læge
ved at lade sætte Roe.
Cider, s. Æblemost, Æblevin.
Ci-devant, a. fordums, forhenværende.
Cigar, s. Cigar.
Cigar-box, s. Cigaræske, Cigarkasse.
Cigarette, s. Cigaret.
Cigarette-holder, s. Cigaretrør.
Cigarette-paper, s. Cigaretpapir.
Cigar-holder, s. Cigarrør.
Cincture, s. Belte, Omgjordning; Ind-
hegning.
Cinder, s. Sinder, halvbrændte Kul, Aske.
Cindery, a. kulagtig.
Cinnabar» s. Sinnober.
Cinnam0n, s. Kanel.
Cinque, s, fem Øine paa en Tærning.
Cinquefoil, s. Femfingerurt, Femblad.
Cipher, s. Ciffer, Nul; Navn i Træk.
Cipher, v. 7. regne; skrive med Ciffre.
Cipherer, s. en som regner.
Ciphering, s. Regning.
Circle, s. Cirkel, Ring; Omkreds; Sel-
skab. -
Circle, v. a. å n. bevæge sig omkring
en Ting; indslutte, omringe; bevæge
sig i en Cirkel.
Circlet, s. lille Cirkel; Ring til Nøgler.
Circling, a. kredsdannet.
Circuit, s. omkreds; Dommernes Reise
i hver Provins for at holde Ret; *
Omsvøb.
Circuitous, a. vidtløftig.
Circuitously, ad vidtløftig.
Circular, a. rund, som en Cirkel.
Circular, s. Cirkulære, Omgangsskri-
velse.
Cistern
Circulates v. a. å n. cirkulere, løbe
om ; bringe i Omløb, udsprede.
Circulation, s. omløb, Kredsløb.
Circulatory, a, circulerende; rund.
Circumambiency, s. omfang.
Circumambient, a. omgivende, om-
sluttende. -
Circumcise, v. a. omskjære.
Circumcision, s. omskjærelse.
Circumducts v. a. gjøre ugyldig, op-
hæve.
Circumference, s. omkreds.
Circumflex, s. Cirkumfleks.
Circumjacent, a. omkringliggende.
Circumligation, s. Bind, ombinding.
Circumlocution, s. Omskrivelse; om.
svøb; vidtløftig Beskrivelse.
Circumnavigate, v. a. omseile.
Circumnavigation, s. omkringseilen.
Circumnavigator, s. Verdensomseiler.
Circumpolar, a. som ligger omkring
Polen.
Circumscribe, v. a. omskrive, ind-
skrænke ; begrænse.
Circumscription, s. omskrivelse; Be.
grænsning, Indskrænkning.
Circumspect, a. forsigtig, varsom.
Circumspection, s. Forsigtighed.
Circumspectly, ad forsigtig, varsomt.
Circumspectness, s. Aarvaagenhed,
Forsigtighed.
Circumstance, s. omstændighed.
Circumstanced, a. beskrevet med om-
stændigheder.
Circumstantial, a. omstændelig; til-
fældig. tilfældig.
Circumstantially, ad omstændelig;
Cireumstantiate, v. a. beskrive om-
stændelig
Circumvallate, v. a. forskanse.
Circumvallation» s. Forskansnings-
kunst; Forskansning. drage.
Circumvent, v. a. føre bag Lyset, be-
Circumventi0n, s. Bedrageri.
Circumvolution, s. Omvæltning, Om-
dreien.
Circus, s. Cirkus, aaben Skueplads.
Cistercian, s. Cisterciensermunk.
Cistern, s. Cisterne, Vandkum; Spøl-
kjedel.
Cit;
Cit, s. Borger, Spidsborger.
Citadel, s. Fæstning ved en stad, Kastel.
Citation» s. Indstævnelse; Anførelse;
anført Ord el. Sted.
Cite» v. a. indstævne, anføre, citere (et
Sted etc.); andrage.
Citer» s. Stævner, Indkalder; en som
Citizen, s. Borger. Ianfører.
Citizenship, s. Borgerskab, Borgerret.
Citron, s. Citron.
City, s. Stad.
Civet, s. Desmerkat; Desmer.
Civet-cat, s. Desmerkat.
Civic, a. borgerlig; civil. [Ret.
Civil, a. høflig, artig. – law, T. romersk
Civil-engineer, s. Civilingeniør.
Civil-engineering , s. Civilingeniørs
Virksomhed.
Civilian, s. Lærer i den borgerlige Ret.
Civility, s. Høflighed, Artighed, Sæde-
lighed.
Civilization, s. Civilisation, Forfinelse,
Dannelse. civilisere.
Civilize, v. a. gjøre sædelig og høflig,
Civilized» a. dannet, forfinet, kulti-
veret.
Civilly, ad. høflig, artig.
Civil-war, s. Borgerkrig.
Civil-year, s. borgerligt Aar.
Clack, s. Mølleklappert; Larm, Klapren;
Sladdermund.
Clack» v. n. smekke, klapre, rasle;
pladre, lade Munden løbe.
Clacker, s. Mølleklappert.
Claim, s. Fordring, Paastand.
Claim, v. a. gjøre Fordring paa noget.
Claimable, a. som kan gjøres Fordring
9aa. [noget.
Claimant, a. som gjør Fordring paa
Claimer, s. en som gjør Fordring.
Clairvoyauce, 8. Skarpsynethed.
Clairvoyant, a. klarsynet.
Clamber, v. n. klavre med Møie.
Clamminess» s. Klæbrighed, Seighed.
Clammy, a. klam, klæbrig, seig, tyk.
Clamorous, a. skrigende, larmende.
Clamour, s. lydeligt Raab, skrig.
Glamour, v. n. raabe, skrige overlydt.
Clamorously, ad. skrigende, raabende,
støjende, larmende.
Classify 59
Clamorousness, s. Larm, skrigen,
Støjen.
Clamp» s. Klampe, Klammer; Boile;
Skivgat; Hob (Teglsten).
Clamp» v. a. indfuge, sammenføie.
Clan, s. Familje, Slægt, Stamme; Sekt;
Bande, Komplot.
Clandestine, a. hemmelig, forborgen.
Clandestinely, ad. hemmelig, lønlig.
Clang, s. Klang; Skrald; Gny, Brag,
Larm.
Clang, v. a. å n. lade lyde el. klinge,
lyde, klinge ; slaa sammen.
Clangorous, a. stærk lydende.
Clangour, s. Trompetskrald, Vaabengny.
Clank, s. Raslen, Klirren.
Clanks v. n. rasle, klinge.
Clannish, a. tilbøielig til at holde
Så i 1&rls
Clannishness, s. Vedhængenhed.
Clanship, s. Stammesamfund.
Clansman» s. en af samme Stamme.
Clap, s. Knald, Skrald, Smeld, Slag.
at one -, paa engang.
Clap, v. a. då m. slaa, banke, klappe
(med Hænderne); knalde; paalægge.
Clapper, s. en som klapper med Hæn-
derne ; Mølleklapper ; Dørhammer ;
Klokkeknevel.
Claptrap, s. høitravende Snak.
Clare-0bscure, s. Lysdunkel, Lys og
Skygge (i Maleri).
Claret, s. Klaret, rød Vin.
Clarification, s. Klaring, Afklaring.
Clarify, v. a. gjøre klar, klare.
Clarion, s. Klarine, Trompet.
Clarionet, s. Klarinet.
Clash» s. Slag, Klirren; " Modsigelse,
Trætte,
Clash, v. a. då n. slaa mod hinanden;
* være imod, hindre, modsætte sig.
Clasp» s. Hægte, Spænde; Omfavnelse.
Clasp» v. a. spænde til; hage sammen;
omfavne.
Class, s. Klasse; Rang, Orden.
Class, v. a. inddele i Klasser;
Orden.
Classic, classical, a. klassisk.
Classification, s. Klassifikation.
Classify, v. a. inddele i Klasser.
sætte i
60 Classmate
Classmate» s. Klassekammerat.
Clatter, s. Raslen, Klingen; Larm;
Trætte.
Clatter, v. n. larme, stime, støie; kla-
pre, trættes; lade Munden løbe.
Clause, 8. Klausul, Artikel i en Kon-
trakt, Slutning ; Sætning.
Claw, s. Klo.
Claw, v. a. klø; smigre; sønderrive.
Clay, s. Ler, Dynd.
Clayey, a. leret, leragtig.
Clay-pit, S. Lergrav.
Clean, cleanly, a. ren, net; uskyl-
dig; glat; rask, ferm.
Clean, v. a. rense, pudse.
Cleanliness, s. Renlighet, Nethed.
Cleanness, s. Nethed, Kyskhed; Sir-
lighed. afvaske.
Cleanse, v. a. rense, gjøre ren, skylle,
Cleanser, s. en som gjør rent.
Clear, a. klar, lys, skinnende; ren,
uskyldig, tydelig.
Clear, v. a. å m. gjøre klar, gjøre lys;
opklare; gjøre ren; borttage, rømme op ;
frikjende, ophæve; oplive; klares, op-
klares; * befries. del.
Clearance, s. Skibsklarering; Toldsed-
Clearing-house, s. Veksellerernes Bu-
reau (i London). [deles.
Clearly, ad. fuldkommen, ganske, al-
Clearness, s. Klarhed, Glans, Tydelig-
hed; Renhed.
Clearsighted, a. skarpsynet.
Clearstarch, v. a. stive Tøi med Sti-
velse.
Cleave, v. a. kløve; revne, splittes ad;
hænge fast ved, holde sig til.
Cleaver, s. Brændeøkse; Brændekløver,
Hakkekniv; Slagters Økse.
Clef, s. Nøgle (i Musiken).
Cleft, s. Revne, Sprække.
Clemency, s. Mildhed, Naade; Ven-
lighed.
Clement, G. mild, naadig, venlig.
Clench, clinch 2 v. a. sammendrage,
knytte (Næven); vægne et Søm.
Clergy, s. Geistlighed.
Clergyman» s. Geistlig, Præst.
Clerie, s. Geistlig, Præst, Degn.
Clock
Clerical» a. geistlig, henhørende til
Geistligheden.
Clerk» s. geistlig Mand, Klerk, Degn;
Skriver, Sekretær.
Clerkly, a. lærd.
Clerkship, s. Degns Embede, Skrivers
Embede. [den, flink.
Clever, G. artig, behændig, net, beske-
Cleverly 3 ad kløgtig, flink, dygtig,
behændig.
Cleverness, s. Behændighed, Færdig-
hed, Nethed, Flinkhed.
Click, v. n. pikke, banke; bortfiske.
Click, s. Perpendikelens Slag, Pikken;
Dørklinke.
Client, 8. Klient, som søger Beskyttelse,
Forbøn etc.; Tilhænger.
Cliff, s. steil Klippe, Bakke.
Cliffy, a. steil, klippefuld.
Climacteric , s. klimakterisk el. kri-
tisk Aar.
Climate, s. Himmelegn.
Climax, s. Klimaks.
Climb, v. m. klyve, klavre.
Glimber, s. Klyver, Klavrer.
Clime, s. Klima; Landstrækning.
Clinch, v. a. holde med Næven, knytte
Næven ; holde fast ; bøie om, nitte.
Clincher, s. Anker i en Mur, Krampe
Cling, v. m. klynge sig til, hænge ved;
* være af en Mening; udtørre; udtør-
res, udtæres.
Clinical, a. T. upasselig, syg, sengelig-
gende. Nøglehul.
Clink, s. klingrende Lyd, Klingen;
Clink, v. m. & a. klinge; gjenklinge.
Clinker, s. Mursten, at brolægge med.
Clip, s. Faareklipning.
Clip, v. a. skjære af, beskjære, afklippe;
omfavne, omgive; afbide Ord.
Clipper, S. Klipper, Beskjærer, en som
beklipper.
Clipping, s. Affald af Klipning.
Clique, s. Parti, Komplot, Bande.
Cliquish, a. hørende til en Komplot.
Cloak, s. Kappe, Kaabe; Paaskud.
Cloak, v. a. skjule, dække; " besmykke.
Cloak-ro0m, S. Garderobe, Værelse til
Reisetøi.
Clock, s. Slagur.
Clockmaker
Clockmaker, s. Urmager.
Clockwork, s. Urværk, Hjulværk, Driv.
værk.
Clod, s. Jordklump.
Cloddy, a. klumpet, sammenløben; "
grov, slet, foragtelig.
. Clodhopper, s. Dummerhoved.
Clog 3 s. Vægt, Hindring, Klods; over-
sko; Fangejern.
Clog, v. a. de n. besvære, betynge,
hindre, lægge noget i Veien ; løbe sam-
men, stanse.
Clogged, a. forhindret.
Cloister, a. Kloster.
Cloistered, a. som bor i et Kloster;
* klosterlig, ensom.
Close, a. tæt; tilbageholdende; hemme-
lig, skjult, indesluttet; snever ; mørk;
melankolsk; nøie; agtpaagivende; spar-
som ; karrig.
Close 3 s. Slutning; Tilslutning, Ende;
Haandgemæng; Pause; indelukket Sted;
Kobbel, Løkke.
Glose, v. a. då m. lukke, tillukke; til-
spundse; behaenge; slutte en Regning;
indeslutte; lukke sig; læges ; enes, for-
ene sig med; komme i Haandgemæng.
Close-flsted, close-handed, a. gjer.
rig, nidsk.
Closely, ad. opmærksomt; hemmelig;
forstilt; skjult; lukket.
Closeness, s. Tæthed, Snæverhed; Hem-
melighed.
Close-sto01, s. Natskrin.
Closet, s. Kabinet, lidet Værelse.
Closet, v. a. å n. forvare i et Kabi-
net; gaa ind i et Kabinet.
Closure, s. Indslutning; det hvor.
med indsluttes; Omkreds; Forening;
Slutning.
Clot, s. Klump.
Clot, v. n. klumpe sig, hænge sammen.
Cloth, s. Klæde; Tøi; Lærred.
Clothe, v. a. klæde, iføre.
Clothes, s. pl. Klæder, Dragt.
Clothes-basket, s. Klædekurv.
Clothes-brush, s. Klædebørste.
Clothes-horse, s. Klæderamme.
Clothes-line, s. Klædesnor.
C10thes-pin» s. Klædepind,
61
Klæde-
Cluster
Clothier, s. Klædefabrikør,
handler.
Clothing, s. Beklæden, Klæder.
C10tty, a. fuld af Klumper; haard,
tung,
Cloud, s. Sky; Plet; Trængsel, Hob.
Cloud, v. a. å n. formørke med Skyer,
gjøre mørk ; forsyne med Pletter; be-
dækkes med Skyer. bær.
Cloud-berry, s. Bjergkirsebær; Multe-
Cloudcapt, a. bedækket med Skyer.
Cloudiness, s. Tykhed i Luften, mørkt
Veirligt; Mangel paa Glans.
Cloudless, a. skyfri, klar, ren.
Cloudy, a. overtrukket med Skyer;
mørk, plettet; melankolsk.
Clout, s. Klud, Lap; Hjulskinne; " Øre-
figen.
Clout, v. a. bøde, lappe; beslaa med
Jern ; forbinde med en Dug.
Clove, s. Nellike (Speceri).
Cloven, a. kløvet, spaltet.
Clovenfooted, a. som har kløvede
Fødder.
Clover, s. Kløver, Skovsyrer.
Clown, s. grov Bonde, Tølper; Bajas,
Nar.
Clownish, a. bondagtig, tølperagtig.
Clownishness, s. bondagtig, tølper-
agtigt Væsen.
Cloy, v. a. mætte, fylde indtil Ækkel-
hed; tilnagle.
Cloyless, a. som ikke mætter, sparsomt.
Club, a. Kølle, kort tyk Prygel; Sam-
menkomst af Venner; Klub.
Club, v. m. då a. give sin Andel i et
Gilde; betale et Gilde.
Clubbed, a. svær, plump.
Clubf00ted, a. som har krumme Fødder.
Club-room, s. en Klubs Forsamlingssal.
Club-house, s. Klubhus.
Cluck, v. n. klukke som en Høne.
Clue, s. Ledetraad, Nøgle.
Clump, s. Klods, Klump.
Clumsily, ad klodset, plumpt, tungt.
Clumsiness, s. Plumphed, Klodsethed.
Clumsy, a. uskikket, tung, ubehændig,
plump.
Cluster, s. Vindruklase; Hob, Sam-
ling, Klinge.
62 Cluster
Cluster, v. a. å n. samle i Hob;
vokse i Klaser. kevis.
Clustered, a. klynget sammen, i Skok-
Clustery, a. klasevis.
Clutch, v. a. gribe med Næven.
Clutch, s. Greb. clutches, pl. Klør,
Hænder.
Clyster, s. Klister.
Coach, s. Karet.
Coach, v. n. kjøre, være Kusk.
Coach-box, s. Kuskesæde.
Coachman, s. Kusk.
Coact, v. n. sammenvirke.
Coaction, s. Tvang. [de.
Coactive, a. tvingende, sammenvirken-
Coadjutant, a. medvirkende, hjælpende.
Coadjutor, s. Medhjælper.
Coagulate» v. n. løbe sammen, blive
tyk, størkne. -, v. a. lade størkne.
Coagulation, s. Sammenløbning, Størk-
Coal, s. Kul. [nen.
Goalblack, a. kulsort.
C0alesce, v. n. forene sig.
C0alescence, s. Sammenflod, Forening,
Sammenvoksen til et Legeme.
Coalheaver, s. Kuldrager.
C0alition, s. Forening, Forbund.
C0al-pit, s. Kulgrube.
C0al-scuttle, s. Kulkasse.
C0al-tar, 8. Kultjære.
C0aly, a. som indeholder Kul.
Coarse» a. ringe, grov, slet, raa, upo-
leret. Maade.
Coarsely, ad. grovt, paa en grov
Coarseness, 8. Ringhed, Grovhed.
C0ast, 8. Kyst, Strandkant.
C0ast, v. n. seile langs med Kysten.
Coaster» a. en som seiler langs med
Kysten, Kystfarer.
Coasting-trade, s. Kysthandel.
Coasting-vessel, s. Fartøi.
C0astline, s. Kystlinie. Dyr.
C0at, s. Kjole; Bondehytte; Hud af et
C0ating, s. Bedækning, Overtræk.
Coat-0f-arms, s. Waabenskjold, Vaaben.
Coat-of-mail, s. Ringpandser, Pandser-
skjorte.
Coax 2 v. m. smigre, hykle for, sleske.
C0axer, 8. Smigrer.
Coaxing, 8, Smigren.
Codicil
Coaxinglys ad. paa en smigrende
Cob, s. Kleppert. [Maade.
Cobble, v. a. flikke Sko; fuske.
Cobbler, s. Skoflikker, Fusker.
Cobble-stone, s. Rullesten.
Coble, s. Fiskerbaad.
Cob-nut, s. Slags Hasselnødder.
Cobweb, s. Spindelvæv.
Cochineal» s. Skarlagensorm, Koche-
nille.
Cock» s. Hane; Veirhane; opfæstning
paa en Hat ; Hane i en Tønde; Hø-
stak; liden Baad; Ordfører i en Klub;
Hannen af Smaafugle, f. E.: – spar-
7"ov, Hanspurv.
Cock, v. a. å n. trække Hanen op
paa et Gevær; sætte Hø i Stak; sætte
op i Veiret; kneise, være stolt.
Cockade, s. Kokarde.
Cockahoop» s. som gjør sig til som
en Hane.
Cockatrice, s. Basilisk.
Cock-b0at, s. Baad, som hører til et
Skib, Jolle.
Cock-crow, s. Hanegal.
Cocked-hat, s. trikantet Hat.
Cocker, v. a. kjele for, gjøre meget af.
Cocket» s. Toldseddel, Passerseddel.
C0ckfight, s. Hanefegtning.
Cock-h0rse, a. som er til Hest; trium-
ferende,
Cockle, s. Musling; Kornblomst.
Cockle, v. n. faa Rynker.
Cock-loft, s. øverste Loft næst ved
Taget, Hanebjælken.
Cockney, s. Hjemfødning fra London.
Cock-pit, s. Sted hvor Haner slaaes.
C0ckrel, s. ung Hane.
C0ckscomb 3 s. Hanekam;
Laps, Spradebasse.
Cocksure, a. aldeles vis.
Cockswain 3 s. Kvartermester paa et
C0c0a, s. Kokosnød. Skib.
C0000n, s. Spindeham (en Larves, Sil.
keormens).
Cod, s. Stokfisk; Bælg om Ærter.
Coddle, v. a. " holde varm; gjøre meget
af, kjæle for.
Code, s. Lovbog.
Codieil, s. Tillæg til et Testamente.

Fantast,

Codling
Godling» s. Kogeæble, et kogt Æble;
Blegfisk.
Coefficient, s. T. Coefficient.
Coequal, a. lig i Magt, Værdighed el.
Rang; i samme Tilstand.
Coerce, v. a. indskrænke.
Coercible, a. tvangsmæssig, som kan
indskrænkes.
Coercion, s. Tvang.
Coercive, a. tvingende, indskrænkende.
Coercively, ad ved Tvang, tvungen.
Coessential, a. lig i væsen.
Coeternal, a. lige evig.
Coeval, a. samtidig.
Coexist, v. n. være tillige med en an-
den. en anden.
Coexistent, a. som tillige er til med
Coextensive, a. af lige omfang el.
Coffee, s. Kaffe. Varighed.
Coffee-house, s. Kaffehus.
Coffee-mill, s. Kaffemølle.
Coffee-pot, s. Kaffekande.
Coffee-room, s. Gjæstestue.
Coffer, s. Kuffert, Kiste, Lade.
Coffin, s. Ligkiste; Kræmmerhus.
Coffin, v. a. lægge i en Ligkiste.
Cog, s. Takke paa et Hjul.
Cog, v. a. å n. gjøre Tænder i et Hjul;
smigre, hykle, bedrage; knibe Tærnin-
gerne.
Cogency, s. Vold, Magt.
Cogent» a. tvingende, mægtig til at
overbevise, overtydende.
Cogently, ad, tvingende, kraftig, uimod.
staaelig, overbevisende.
Cogitable, a. tænkelig.
Cogitate, v. a. tænke, betænke.
Cogitation» s. Tænken, Tanke, over-
Cognac, s. Kognac. læg.
Cognate» a. beslægtet.
Cognation, s. Forvandtskab, Slægtskab.
Cognition, s. Kundskab, overbevisning.
Cognizable, a. underkastet Rettens
Kjendelse.
Cognizance, 8. Kjendelse; Kundskab ;
T. Randsagning af Retten; Rettens
Kjendelse.
Cognizant, a. T. berettiget til at op-
tage Forhør. [ver tilkjendt.
Cognizee, s. T. den som Strafbøder bli-
Cold-chisel 63
Cognizor, s. T. den som tilkjender
Strafbøder.
Cog-wheel, s. Kamhjul.
Cohabit, v. n. bo sammen, leve sam-
Cohabitant, s. Medbeboer. Imen.
Cohabitation , s. Beboelse sammen;
Tilstand at leve sammen som Mand
og Kone.
Coheir, s- Medarving.
Coheiress, s. Fruentimmer, som har
lige Del i Arv.
Cohere, v. n. hænge ved hinanden;
komme overens, passe.
Coherence, coherency, s. Sammen-
hæng, Forbindelse.
Coherent, a. sammenhængende, over-
ensstemmende.
Coherently, ad sammenhængende,
overensstemmende.
Cohesion 3 s. legemlig Sammenhæng;
nøie Forbindelse.
Cohort, s. Kohort, Hob Fodfolk (hos
Romerne). Hue.
Coif, s. Hovedtøi, Hovedsæt; Jurists
Coiffure, s. Hovedpynt.
Coil» s. Tov opskudt i Bugter ovenpaa
hverandre.
Coil, v. a. lægge sammen, vikle op.
Coin, s. Mynt, Penge; Hjørne.
Coins v. a. præge, mynte.
Coinage, s. Myntning; Mynt, Præg.
Coincide, v. n. træffe sammen, stemme
OverenS» Istemmelse.
Coincidence, s. Sammentræf, overens-
Coincidents a. som tildrager sig paa
en Tid; som træffer sammen; overens-
stemmende.
Coiner, s. Mynter, Myntmester.
Coinheritance, s. Medarv.
Coinheritor, s. Medarving.
Coition» s. kjødelig Beblandelse, kjøde-
lig Omgang.
Coke» 8. afsvovlet Stenkul.
Colander, s. Dørslag, Filtrerklæde.
Cold» a. kold, forfrossen.
Cold» s. Kulde; Snue to catch -, for-
kjøle sig.
Coldblooded, a. koldblodet, koldblo-
dig, (koldblodig ogsaa fig.).
Cold-chisel, s. Koldmeisel.
64 Coldhearted
Coldhearted 3 a. følesløs; ligegyldig,
ubekymret.
Coldheartedness, s. Følesløshed.
Coldish, a. noget kold.
Coldlys ad. paa en kold, koldsindig
Maade.
Coldness, s. Kulde, Koldsindighed.
Cole, s. Kaal, Kaalurt.
Colic, s. Kolik, Bugvrid.
Collapse, s. Indfalden, Indsvinden.
Collapse, v. n. falde sammen, begive
sig sammen.
Collapsed, a. indfaldet.
Collar, 8. Halsbaand, Halssmykke, Hals-
krave; Halskobbel paa en Hest.
Collar, v. a. tage ved Kraven; rulle
sammen; sammenpresse og binde (Kjød).
Collar-bone, s. Kraveben.
Collate, v. a. holde en Ting imod en
anden; undersøge.
C0llateral, a. Side ved Side, hjælpende,
medvirkende. Idelinjen.
Collaterals, 8. pl. Slægtninge paa Si.
Collation, s. Sammenligning, Lignelse;
geistligt Embedes Bortgivelse; Trakte-
ment.
Colleague, s. Embedsbroder, Kollega.
Collect, s. Kollekt.
Collect, v. a. indsamle, samle tilsam-
men, slutte; fatte sig.
Collected, a. fattet, rolig.
Collectedness, s. Fatning, Samling.
Collection» s. Indsamling, Samling;
Slutning.
Collective, a. samlet, sammenfattet.
ööieetiveiy, ad. samlet, sluttende.
Collector, s. Samler, som indsamler
Skat.
College, s. Kollegium, Forsamling.
C0llegian , s. Student, Medlem af et
Kollegium.
Collegiate, a. som indeholder et Kol-
legium; indrettet efter et Kollegium.
Collide, v. n. støde sammen, kollidere.
Collier, s. Stenkulshandler; Stenkul-
skib ; Stenkulsgraver.
Colliery», s. Kulgrube; Kulhandel.
Collimation, s. Sigten; Sigte, Maal.
Collisiou, s. Sammenstødning, Kollision.
Collocate, v. a. stille, sætte.
Colportage
Collocation, s. Sammenlæggelse, ord-
Collodion, s. Kollodium. nen.
Collop, s. tynd Skive Kjød.
Colloquial, a. som hører til alminde-
lig Samtale.
Colloquially, ad som i en Samtale.
Colloquy, s. Samtale.
Collude, v. a. spille under Dække med
en anden, bedrage.
Collusion» s. hemmelig Forstaaelse.
Collusive, d. svigagtig, bedragelig.
Collusively, ad. hemmelig aftalt, be-
dragersk, underfundig.
Colocynth, S. Bitterurt, Coloquint.
Col0n, s. Kolon, Dobbelpunkt; T den
Store Tarm,
Colonel, s. oberst.
Coloneley, s. en obersts Værdighed.
Colonial, a. som vedkommer et Ko-
loni. - produce, Kolonialvarer.
Colonist, s. Kolonist, Nyboer.
Colonization , s. Anlæggelse af Ko.
lonier.
Colonize, v. a. befolke, besætte med
Kolonier.
Colonnade, s. Række Pillarer.
Colony, s. Koloni, Plantested.
Coleration, 8. Farvning, Farve.
Colorofic, a. farvende.
Colossal 3 a. kolossal, af Kjæmpestør-
relse; meget stor.
Colossus, s. høi Statu.
Colour, s. Farve; Skin; " Foreventing.
Colour, v. a. faa Farve, farve sig; an-
stryge med Farve; besmykke.
Colourable, a. som har Skin af no-
get, rimelig, sandsynlig.
Colourer, s. en som sætter Farve paa
en Ting.
Colourblind, a. farveblind.
Colourblindness, s. Farveblindhed.
Coloured, a. farvet, koloreret.
Colouring, s. Farvning; Besmykkelse.
Colourist, s. Illuminerer, som sætter
Farve paa,
Colourless, a. farveløs, gjennemsigtig.
Colourman, s. Farvehandler.
Colours, s. pl. Fane, Flag.
Colportage, s. ombæren af Bøger og
Blade,
Colporteur
Colporteur» s. ombærer af Bøger og
Blade til Salg.
Colt, s. Hingst; Føl.
Coltish 3 a. som har Nykker; over.
given, kaad.
Coltsfoot, s. Hestehov (Urt).
Columbine, s. Akkeleie (Plante).
Column, s. Støtte, Pille; en Del Trop-
per; det halve af en Side i en Bog.
Columnar, a. dannet som en støtte.
Colza-oil, s. Rapsolje.
Coma, s. T. Sovesyge.
Comatose, a. T. sovesyg.
Comb» s. Kam; Strigle.
Comb, v. a. kjæmme.
Combat3 s. Slag, Træfning, Fægtning.
Combat, v. a. fægte, stride, kjæmpe,
bestride.
Combatant, s. Kjæmper, Modstrider.
Comb-brush, s. Kambørste.
Comb-case, s. Kamfutteral.
Comber, s. Kæmmer, Uldkæmmer.
Combinable, s. forenelig.
Combination» s. Kombination, For-
bindelse, Forening.
Combine, v. a. forene, forbinde; for-
binde sig hemmelig. [Haar).
Combing, s. Haaropsats (af forlorne
Combustibility, s. Forbrændelighed.
Combustible, a. som kan brændes.
Combustion, s. Forbrændelse; oprør.
Comes v. n. komme to – about,
hænde sig, gaa om , dreie. to – at,
naa. to - by, erholde, komme til.
to – in, give efter. to – in for,
gjøre Fordring paa. to – in to,
komme til Hjælp; indgaa noget. to
- into, forene sig med, blive enig i.
to – off, undfly, slippe. to – on,
komme frem, trives. to – out, skyde
ud; opdages. to – out vith, give
Luft. to - to, beløbe sig; bevilge,
samtykke. to – up, skyde op af
Jorden; komme i Brug. to – up to,
naa. to - up vith, indhente. to
- 2port, anfalde.
Comedian» s. Skuespiller, Komediant.
Comedy, s. Skuespil, Komedie.
Comeliness, S. Smukhed, Behagelighed,
Tækkelighed, Velanstændighed.
Engl.-Dan-Norv. Dict.
Commence 65
Comely, a. smuk, sirlig; net, behage-
lig, tækkelig.
Comer, s. Kommende, en som kommer.
Comestibles, s. pl. Spisevarer, Lev-
netsmidler.
Comet, s. Komet.
Comfit, s. Konfekt.
Comfort, s. Trøst, Fornøielse.
Comfort, v. a. trøste, styrke, glæde.
C0mfortable, a. trøstelig, fornøielig;
behagelig.
Comfortableness, s. Lindring, Mage-
lighed, Behagelighed.
Comfortably, ad behagelig, bekvemt,
hyggelig.
Comforter, s. Trøster.
Comfortless, a. trøstesløs. «
Comfortlessly, ad ubehagelig, ube-
kvemt, uhyggelig.
Comfortlessness, s. Ubehagelighed,
Ubekvemhed, Uhyggelighed.
Comfrey, s. Kulsukker.
Comical, a. komisk, lystig, løierlig.
Comicality, s. Komik, Morsomhed.
Comically, ad komisk, morsomt,
løierlig, pudserlig.
Coming, a. beredvillig, som har Lyst
til noget; letsindig; løs paa Traaden.
Coming, 8. Komme, Nærmelse.
Comma, s. Komma.
Command, s. Befaling.
Commands v. a. byde, befale, regjere.
Commandant, s. Kommandant.
Commandatory, a. bydende, befalende.
Commander» s. Øverste, Befalingsmand.
Commandery, s. Kommenturi.
Commanding» a. bydende; majestæ-
tisk, anselig, værdig.
Commandingly» ad paa en bydende
Maade.
Commandment, s. Befaling, Bud.
Commandress, s. Kommandantinde.
C0mmemorable, a. mærkværdig.
Commemorate, v. a. høitidelig er-
indre; omtale; fortælle, melde om.
Commemoration, s. Omtalen; høiti-
delig Erindring ; Fortælling.
Commemorative, a. til Ihukommelse,
til Erindring.
Commence, v. a. å n. begynde.
5

'.
66 Commencement
Commencement, s. Begyndelse.
Commend, v. a. love, rose, anbefale.
Commendable, a. rosværdig, priselig.
Commendableness, s. Rosværdighed,
Prisværdighed.
Commendably, ad paa en rosværdig
Maade. faling.
Commendation» s. Lov, Ros, Anbe-
Commendatory, a. anbefalende, ro-
sende. et ledigt Kald.
Commendatory, s. en som forestaar
Commender, s. Lovtaler; en som an-
befaler.
Commensality, s. Bordselskab.
Commensurable, a. som kan maales.
Commensurableness, s. lige Forhold,
Forholdsmæssighed.
Commensurate, a. som kan udmaa-
les; forholdsmæssig.
Commensuration, s. lige Tilmaaling,
Maaling med lige Maal; Forhold.
Comment, s. Udlæggelse; Forklaring;
Anmærkning.
Comment, v. a. udlægge, forklare, gjøre
Anmærkninger. [ring; Dagbog.
Commentary, s. Kommentar; Forkla-
Commentator, 8. Kommentator, For-
klarer, en som gjør Anmærkninger.
Commerce 3 8. Handel; Samkvem, Om-
gang. Ilen, Handels-.
Commercial, a. som hører til Hande-
. Commingle, v. n. blande sig sammen.
-, v. d. blande sammen.
Comminute, v. a. søndergnide, pul-
verisere, støde i Stykker.
Comminution» s. Søndergnidning, For-
mindskelse.
Commiserable, a. som fortjener Med-
lidenhed. hed med.
Commiserate, v. a. have Medliden-
Commiseration, s. Medlidenhed, For-
barmelse.
Commiserative, a. af Medlidenhed.
Commissariat, s. Kommissariat, Hær-
forpleiningsamt.
Commissary, s. Kommissarius.
Commission, s. Befaling, Fuldmagt;
Bestilling ; Erende, Kommission.
Commission, v. a. anbetro, anbefale;
give en Kommission.
Commotion.
Commissioner, s, Kommissær, Befuld-
mægtiget.
Commissure, s. Fuge, Kommissur.
Commit, v. a. begaa, bedrive; anbe-
tro, overlade; sende i Arrest.
Commitment, s. Arrestbefaling, Dom
til Fængsel.
Committal, s. Arrestering, Fængsling;
Arrestbefaling.
Committee, 8. Komite, de til en Sags
Undersøgelse valgte Personer; Kom-
mission.
Committer, s. Forbryder.
Commodious, a. bekvem, beleilig.
Commodiously, ad bekvemt.
Commodiousness, s. Bekvemmelighed,
Beleilighed.
Commodity» s. Bekvemmelighed; Be-
leilighed ; Vare; Fordel. dor.
Commodore, s. Kommandør, Kommo-
Commons d. almindelig, fælles, offent-
Common, s. Fælled. lig.
Common, v. n. have tilfælles.
Commonable, a. T. fælles.
Commonage, S. T. fælles Ret.
Commonalty, s. Almuen, det gemene
Folk.
Commoner, s. Medlem i Underhuset,
el. i et Kollegium; en af den nederste
Klasse; Borgerlig.
Common-law» s. T. Vedtægts. Lov,
uskreven Lov. [delighed.
Commonly, ad almindeligen, i Almin.
Commonness, s. Fællesskab.
Commonplace» a. almindelig, for-
tærsket, forslidt.
Commonplace, 8. almindelig Gjenstand
(til Diskussion).
Commonplace - bok» s. Ekscerptbog.
Common-pleas, s. T. Civilret.
Common-prayer, 8. den engelske Kir-
kes Liturgi.
Commons, 8. pl. daglig Kost; Lem-
merne i Underhuset.
Common - sense 3 s. almindelig, sund
Menneskeforstand.
Commonwealth, s. Republik; Publi-
kum ; det almindelige.
Commotion, S. heftig Bevægelse; Op-
stand, Sindsuro ; Forvirrelse i Hjernen.
Communal
Communal, a. kommunal.
Commune, s. Kommune (Sogn).
Communes v. n. omgaaes, tale med
hverandre.
Communicability, s. Meddelelighed.
Communicable, a. som kan meddeles,
opdages, bekjendtgjøres.
Communicant, s. Kommunikant, en
som gaar til Guds Bord.
Communicate, v. a. meddele, vise,
fortælle, opdage; gaa til Guds Bord.
Communication, s. Meddelelse, Sam-
tale; Sammenkomst, Samfærdsel.
Communicative, a. meddelende, aaben-
hjærtig, selskabelig, omgjængelig.
Communicativeness, s. Meddelsom-
hed.
Communion 3 s. Samfund, Samkvem,
Omgang ; Nadveren.
Communist, s. Kommunist.
Communistie, a. kommunistisk.
Community, s. Selskab; almindelig
Forsamling ; Staten, Statslegemet.
Commutability, 8. Afhændelighed.
Commutable, a. som kan bortbyttes.
Commutation, 8. Omveksling, Ombyt-
Ining.
Commutative, a. omvekslende, om-
byttende; som hører til Handelen.
Commute, v. a. bytte, veksle; frikjøbe
sig; forandre, fyldestgjøre; forsome.
Compact, a. tæt, fast; kort, nøiagtig,
sammenpakket. tale.
Compact, 8. Forbindelse, Forbund, Af.
Compact» v. a. de n. nøie forbinde
med hinanden, sammenpakke; forene
sig. telig.
Compactly, ad. tæt, fast, snever; kor-
Compactness, s. Fasthed, Tæthed.
Companion» s. Kammerat, Selskabs-
broder.
Companionable, a. selskabelig.
Companionship, s. Forening af Kam-
merater.
Company, s. Selskab, Laug, Kompani.
Comparable» a. som kan sættes i
Ligning med; sammenlignelsesvis.
Comparative» a. i Sammenligning;
som kan sammenlignes.
Comparativelys ad. i Sammenligning.
Competition 67
Compare, v. a. å n. sammenligne,
sætte imod hinanden.
Comparison, s. Sammenligning, For-
hold.
Compartment, s. Afdeling; Fag; Coupé.
Compass, S. Omkreds; Kompas, Cirkel,
Omfang; Omvei.
Compass, v. a. omgive, omringe; gaa
omkring ; opnaa; bestræbe sig.
Compasses, s. pl. Cirkel.
Compassion, s. Medlidenhed, Medynk.
Compassionate, a. medlidende, for-
barmende. hed.
Compassionate, v. a. have Medliden-
Compassionately, ad. medlidende.
Compatibility» s. Forenelighed, For-
dragelighed, Overensstemmelse.
Compatible, a. fordragelig, forenelig,
overensstemmende.
Compatibly, ad skikket, passende.
Compatriot, s. Landsmand.
Compeer, s. Selskabsbroder, Kammerat,
Kollega, Fadder.
Compel, v. a. tvinge, møde, drive til.
Compellable, a. som kan tvinges.
Compellatory, a. tvingende.
Compeller, s. Tvinger.
Compend, s. Udtog, Kompendium.
Compendious, a. kortelig affattet.
Compendiously, ad, kort, kortfattet.
Compendiousness, s. Korthed.
Compendium, s. Udtog; kort Begreb.
Compensate, v. a. gjengjelde, veder-
lægge, erstatte, godtgjøre.
Compensation, s. Vederlag, Gjengjel-
delse. gjørende.
Compensative, a. erstattende, fyldest-
Compensatorys a. som vederlægger,
godtgjør.
Compete, v. n. attraa.
Competence, competency, s. til-
strækkelig Indkomst el. Udkomme;
Kompetence; Magt og Myndighed at
dømme. }
Competent, a. kompetent, tilstrække-
lig, tjenlig, skikket; lovlig, berettiget.
Competently, ad tilstrækkelig; pas-
sende, sikkert, kompetent.
Competition» s. fleres Fordring paa

5*
68 Competitive
el. Ansøgning om en Ting; Fordring
paa lige Værd; Sammenligning.
Competitive 3 a. som Medsøgende el.
Medbeiler.
Competitor, 8. Medbeiler, en som til-
lige med en anden søger noget.
Compilation 3 s. Kompilation, Sam-
menstykning, Sammenflikken.
Compile, v. a. kompilere, sammen-
flikke, sammenskrive.
Compilements 8. Sammensmøreri;
Sammenskriven.
Complacence, complacency» S.
Fornøielse, Høflighed, Artighed.
Complacents a. føielig, høflig, venlig.
Complacently, ad. føielig, høflig,
venlig.
Complain, v. n. klage sig, klage.
Complainable, a. beklagelig.
Complainant, s. T. Klagende, Klager.
Complainer, s. en som klager sig.
Complaint» s. Klage, Beklagelse.
Complaisance, s. Høflighed, Artighed,
Tjenstfærdighed; Lyst at behage.
Complaisant 3 a. høflig, artig, tjenst-
færdig. artig.
Complaisantly, ad føielig, høflig,
Complement, s. Komplement; det som
gjør noget fuldtalligt el. fuldstændigt;
Fuldkommenhed; nødvendigt Forraad,
fornøden Mængde, Besætning etc.
Complementary» a. opfyldende, fuld-
kommende. komplet.
Complete, a. fuldkommen, fuldstændig,
Complete, v. a. fuldkomme, fuldende;
gjøre fuldstændig, fuldtallig, kompletere.
Completely 3 ad fuldstændig, fuld-
kommen, komplet.
Completion, s. Fuldendelse, Opfyldelse;
den høist mulige Grad.
Completive, a. udfyldende.
Complex» a. sammensat, samlet af
mange Dele.
Complexion» s. Samling af mange
Dele; Ansigtsfarve; Legems Tilstand,
Temperament.
Complexity, 8. Forvikling.
Compliable» a. eftergivende.
Compliance, s. Føielighed, Eftergiven-
hed,
* 4.
*g
Composure
Compliant
öömiinnti
Maade.
Complicate, v. a. forvikle.
Complicated 3 a. sammenfoldet, man-
gefold; indviklet.
Complication, s. Blanding af mange
Ting ; Forvikling, Sammenflydelse, Sam-
menstød (af Sygdomme, Laster etc.).
Complicity, s. Medskyldighed.
Complier, s. tjenstfærdigt Menneske;
Jabroder.
Compliment, s. Kompliment; Høflig
hedsbevisning.
Compliment, v. a. hilse, komplimen-
tere, smigre.
Complimentary, a. høflig.
Complimenter, s. en som bruger
Komplimenter; Hofmand.
Complot, complotment, s. Sam-
menrottelse, Komplot.
Complot, v. n. hemmelig sammen-
sværge sig.
Comply, v. 72. føie sig efter, eftergive,
opfylde. en Ting.
Component, a. som udgjør en Del af
Component, s. Bestanddel.
Comport, v. m. opføre sig, bære sig
ad, forholde sig. -, v. d. to endure,
to suffer.
Comportable, a. skikkelig, taalelig.
Comp0rtment 3 s. Forhold, Opførsel,
Adfærd.
Compose, v. a. sammensætte, forfatte;
berolige, fatte sig; bringe i Orden, bi-
lægge, afgjøre; komponere.
Composed, a. rolig, sat.
Composedlys ad. rolig, sindig.
Composedness, s. Rolighed, Sindsro.
Composer, s. Forfatter; Sætter, Kom-
ponist.
Composite, a. sammensat.
Composition, S. Sammensætning, Op-
findelse; Forbindelse, Anordning, Sam-
menhæng; Forlig, Akkord; Værk; Kom-
position.
Compositor, s. Sætter i et Bogtrykkeri.
Compost, s. Gjødning.
Compost, v. a. gjøde.
Composure, s. S A
6b. føielig, eftergiven.
y» ad paa en eftergivende
i flvfrino
: sø f
Compotation
Forbindelse; Akkord; Form, Skikkelse,
Temperament; Afhandling, Sindsro, Sin-
dighed, Rolighed.
Compotation, s. Drikkelag.
Compound, a. sammensat.
Compound, 8. Sammensætning, Kom-
position, Blanding.
Compound, v. a. å n. sammenblande,
sammensætte; bilægge noget; komme
til Forlig.
Compoundable, a. som kan sammen-
sættes. ter Forlig.
Compounder, s. Fredsstifter, som slut.
Comprehend, v. a. sammenfatte, ind-
befatte, indeholde; begribe, forstaa.
Comprehensibility, s. Fattelighed.
Comprehensible, a. fattelig, begri-
belig.
Comprehension, s. Indbefatning, Be-
greb, Kundskab ; kort Begreb.
Comprehensive, a. som indbefatter
i sig; fyndig, eftertrykkelig.
Comprehensively, ad indbefattende,
omfattende.
Comprehensiveness, s. Korthed; Sam-
mentrængthed; Fatteevne.
Compress, v. a. trykke sammen; be-
Svangre.
Compress, s. T. Kompres (hos Saar-
lægerne). [lighed.
Compressibility, s. Sammentrykke-
Compressible, a. som kan sammen-
trykkes. Presning.
Compression 3 8. Sammentrykkelse,
Compressure 3 S. Legems Tryk, Pres-
Inlng.
Comprisal, s. Indbegreb.
Comprise» v. a. indbefatte, indslutte,
Compromise, s. Kompromis; Forlig.
Compromise, v. a. gjøre Medløfte, be-
vilge, bilægge.
Comptroller, s. T. Kontrolør.
Compulsion, s. Tvang.
Compulsive, a. tvingende.
Compulsory, a. som har Magt til at
tvinge.
Compunction, s. Samvittighedsnag.
Compunctious, a. angerfuld.
Compunctive, a. sønderknusende.
Conception 69
Compurgation» s. Æresopreisning,
Uskyldighedsbekræftelse.
Compurgator, s. Vidne, som bevidner
en andens Uskyldighed.
Computable, a. som kan udregnes el.
tælles.
Computant, s. Beregner, Regnemester.
Computation 3 s. Udregning, Bereg-
ning, Regning. Overslag.
Compute» v. a. beregne, tælle, gjøre
Comrade, s. Kammerat.
Con, ad pro and –, med og imod.
Con, v. a. kunne, vide, lære udenad.
Concatenate, v. a. sammenkjæde.
Concatenation, s. Rad af Kjædeled,
Sammenkjædning.
Concave, a. konkav, indvendig hul.
Concavity, s. indvendig Hulhed af et
Legeme. hemmelig.
Conceal, v. a. skjule, fordølge, holde
Concealable, a. som kan skjules, døl-
geS. borgenhed.
Concealedness, s. Hemmelighed, For-
Concealer , s. som skjuler el. dølger
noget ; Hæler. lighed.
Concealment, 8. Fordølgelse, Hemme-
Concedes v. a. eftergive, tilstaa.
Conceit» s. Indbildning, Tanke, Me-
ning; Begreb, Forestillingskraft; Grille;
Indfald. sindig.
Conceited» a. indbildt, aandrig; egen-
Conceitedly, ad. paa en indbildsk,
egensindig el. sælsom Maade.
Conceitedness, s. tvungen, affekteret
Maner; Indbildskhed, Stolthed.
Conceivable, a. forstaaelig, begribelig.
Conceivably, ad tænkelig, begribelig,
forstaaelig, fattelig.
Conceive, v. a. å n. undfange; fatte,
begribe; holde for; indbilde sig.
Concentrate, v. a. koncentrere, for-
ene, sammentrække i et Centrum.
Concentric 3 a. koncentrisk, som har
et Middelpunkt.
Concentrically, ad. paa en koncen-
trisk Maade.
Concept, s. Udkast, Formular; Koncept.
Conceptible, a. begribelig.
Conception» s. Undfangelse; Begreb,
Forsæt; Forstand; skarpsindig Tanke.
70 Concern
Concern, 8. Bekymring; en Sags Vig-
tighed; Anliggende; Interesse, Del-
tagelse.
Concerns v. a. angaa, betræffe, be-
kymre sig, tage Del i noget; angaa.
Concernedly, ad magtpaaliggende.
Concerning 3 prp. vedkommende, an-
gaaende.
Concernment, s. Anliggende; en Sags
Wigtighed; Omgang, Bekymring.
Concert, s. Overensstemmelse, hemme-
lig Forstaaelse; Koncert. in -, efter
Aftale. by -, enstemmigen.
Concert, v. a. anlægge; overlægge;
raadslaa; indrette, aftale.
Concerted, a. overlagt, lagt.
Concert0, s. T. Koncert.
Concert-pitch, s. Kammertone.
Concession, s. Bevilling, Tilstaaelse;
Eftergivelse, Frihed ; Overbærelse.
Concessive, a. tilladende, tilstaaende.
Concessively, ad indrømmende, med
Bevillieg.
Conch, s. Konkylie.
Conciliable, a. som kan forenes, bi-
lægges.
Conchology, s. Læren om Skaldyr.
Conciliate 3 v. a. tilveiebringe, for-
skaffe, forsone, indtage, tilfredsstille;
vinde.
Conciliation , s. Forskaffen, Tilfreds-
stilling, Vinden; Forening.
Conciliator, s. Fredsstifter, Mægler.
Conciliatory, a. som hører til Forlig;
mæglende, tilfredsstillende.
Concise, a. kort, afkortet, sammen-
trængt.
Concisely, ad. kortfattet,
trængt.
Conciseness, s. Korthed.
Conclave, s. hemmeligt Kammer; Valg-
værelse; Kardinalernes Forsamling.
Conclude, v. a. slutte, dømme, be-
slutte, afgjøre.
Concludent, a. afgjørende, træffende.
Conclusion, s. Slutning, Beslutning;
Afgjørelse.
Conclusive, a. besluttende, afgjørende.
Conclusively, ad afgjørende, følge.
rigtig.
S3101I-16 ti-
Condemn
Conclusiveness, s. Følgerigtighed.
Conc0ct, v. a. fordøie, rense, lutre ved
Hede, * udklække.
Comc0ction, s. Fordøielse.
Concolour, a. ensfarvet.
Concomitance, 8. Ledsagning, Bestaaen
el. Medvirken med en anden Ting.
Concomitant, a. ledsagende, medvir-
kende, bestaaende, forbunden med.
Concomitant, s. Ledsager, Medfølger.
Concomitantly, ad i Forening, i
Selskab.
Concord, s. Overensstemmelse, Sam-
drægtighed, Enighed.
Concordance, s. overensstemmelse,
Samdrægtighed; Konkordans.
Concordant» a. endrægtig, overens-
stemmende.
Concordantly, ad i Forbindelse.
Concourse, s. Tilløb, Samling af Folk;
Hjælp ; Foreningspunkt.
Concrescence, s. Sammenvoksen.
Concrete, a. sammensat, sammenløbet,
sammenvokset; konkret.
Concrete, s. Blanding, Masse.
Concrete, v. m. då a. løbe sammen til
en Masse; forene i en Masse; størkne.
Concreteness, s. Størkning, Fortyk-
kelse.
Concretion 3 s. Blanding el. Samling
af mange Ting i et. Boleri.
Concubinage» s. ulovligt Ægteskab,
Concubine, s. Konkubine, Medhustru.
Concupiscence, s. Begjærlighed, Lyst,
kjødelig Lyst.
Concupiscent, a. begjærlig, lysten.
Concur, v. a. løbe sammen, træffe sam-
men; komme overens, komme til Hjælp ;
medvirke, bifalde.
Concurrence, s. Samling, Møde; Hjælp,
Medvirken; Samtykke; Sammenstød,
Sammentræffen; Fordring.
Concurrent, a. medvirkende, som kom-
mer OVerenS.
Concurrent, s. medvirkende Aarsag.
Concurrently, ad i Forening; sammen.
Concussion 3 s. Stød, heftig Rystelse.
Concussive, a. rystende.
Condemn 2 v. a. fordømme, erklære
skyldig, straffe; forkaste.

Condemnable
Condemnable, a. fordømmelig, for.
kastelig. Straffedom.
Condemnation , a. Fordømmelse,
Condemnatory, a. fordømmende.
Condemned, a, dømt, erklæret skyl-
dig; fordømt; straffet.
Condemner, s. en som fordømmer,
forkaster el. foragter; Foragter.
Condensation, s. Fortætning, For-
tykkelse. [blive tyk.
Condenses v. a. gjøre tyk. –, v. n.
Condescend 3 v. n. nedlade sig, føie,
lempe sig efter, eftergive, underkaste
sig. villig.
Condescending, a. høflig, artig, vel-
Condescendingly, ad høflig, artig,
velvillig.
Condescension, s. Nedladelse, Efter-
givelse, Føielighed.
Condescensive, a. nedladende, føielig.
C0ndign, a. velfortjent, tilbørlig, pas-
sende.
Condignly, ad efter Fortjeneste.
Condiment, s. Krydren, Nedsyltning.
Condition , s. Tilstand, Vilkaar; Be-
tingelse; Rang, Stand, Kontrakt.
Conditional, a. vilkaarlig; med visse
Betingelser. Vilkaar.
Conditionally, ad betingelsevis, paa
Conditionary, a. betinget.
Condolatory, a. som udtrykker Med-
lidenhed.
C0ndole, v. a. kondolere, have el.
vise Medlidenhed med.
Condolement, s. Deltagelse, Kondo-
lence.
Condolence,
ymksbevidnelse.
Condonation, s. Tilgivelse.
Condone, v. a. tilgive, forlade.
Condor, s. Kondor.
Conduce, v. n. & a. bidrage, være
tjenlig, befordre; ledsage.
Conducement, s. Retning.
Conducent, a. tjenlig, fremmende.
Conducible, conducive, a. tjenlig,
gavnlig, befordrende. [føre.
Conduct, v. a. føre, lede, ledsage, an-
Conduct, s. Førelse, Ledsagning; Op-
førsel; ordentlig Adfærd; Anførsel.
s. Medlidenhed , Med-
Confidentially '71
Conductor, s. Fører, Leder, Ledsager,
Bestyrer. inde.
Conductress, s. Ledsagerinde, Bestyrer-
Conduit, s. Vandledning, Kanal.
Conduit-pipe, s. Vandrør, Vandrende.
Cone, s, mathematisk Figur, Kegle.
Confabulate, v. m. tale sammen, pas-
siare.
Confabulation, s. Passiar, Samtale.
Confection, s. Konfekt, Syltetøi; Blan-
ding af forskjellige Ting. tor.
Confectioner, s. Sukkerbager, Kondi-
Confectionery, s. Konditorvarer.
Confederacy, 8. Forbund; hemmelig
Sammensværgelse.
Confederate, a. forbundet, Forbunds-,
Confederate, s. Bundsforvant, Allieret.
Confederate, v. a. å n. forene; slutte
Forening, gjøre Forbund med hinanden.
Confederation , s. Forbindelse, Pagt.
Confer, v. a. de n. forlene, skjænke,
give; sammenligne; tale med hverandre,
overlægge; underhandle; bidrage, med-
virke.
Conference, s. Raadslag, Raadførelse,
Samtale; Sammenligning, Sammenstil-
len, Undersøgelse.
Conferrer, s. Underhandler; Meddeler,
Giver, Overdrager.
Conferva, s. Vandhaar.
Confess, v. a. å n. tilstaa, bekjende,
skrifte; røbe, lægge for Dagen.
Confessed, a. tilstaaet, bekjendt.
Confessedly, ad, efter enhvers Til-
staaelse ; offentligt.
Confession» s. Bekjendelse, Skrifte-
maaI, Vidnesbyrd.
Confessional, s. Skriftestol.
Confessor, s. Bekjender; Skriftefader,
Confidant, s. fortrolig Ven.
Confidante, 8. fortrolig Veninde.
Conflde, v. a. å n. fortro sig, for-
trøste sig til; forlade sig paa; sætte
sin Tillid til; betro.
Confidence 3 s. Fortrolighed, Fortrøst-
ning ; Selvtillid; Tillid, Dristighed.
Confident, a. forsikret, vis paa, til-
lidsfuld ; paastaaelig; dumdristig.
Confidential, a. fortrolig.
öönfidentiaiiy, ad fortrolig.
72 Confidently
Confidently, ad tilforladelig, dristig.
Confldentness, s. Tillidsfuldhed, Til-
lid, Selvtillid.
Configure, v. a. give Skikkelse, danne.
Configuration 3 s. Skikkelse, Billede;
Planeternes Aspekt, Stilling mod hin-
anden.
Confine, v. a. indskrænke, begrænse;
fængsle; grænse til; tvinge, holde til-
bage.
Confinement, s. Indskrænkelse, Fæng-
sel, Inedspærring; Upasselighed; Barsel-
S90g. Mellemring.
Confiner» s. Begrænser; Grænsebebor;
Confines, s. pl. Grænser.
Confirms v. a. bekræfte, bestyrke, stad-
fæste ; konfirmere.
Confirmable, a. bevislig.
Confirmation» s. Bekræftelse, Bestyr-
kelse; Bevis, Vidnesbyrd; Konfirmation.
Confirmative 3 a. bekræftende, stad-
fæstende.
Confirmator, s. Stadfæster, Vidne.
Confirmatory, a. bekræftende; Kon-
firmations-.
Confiscable» a. som kan confiskeres.
Confiscate, a. inddragen, hjemfalden,
konfiskeret. Islag paa.
Confiscates v. a. konfiskere, gjøre Be-
Confiscation, s. Konfiskation.
Confiscatory 3 a. som overgiver til
Konfiskation.
Conflagrant, a. brændende, i lys Lue.
Conflagration, 8. almindelig Forbræn-
delse, Brand, Ildsvaade.
Conflict, s. Træfning, Strid, Kamp.
Conflict» v. n. kjæmpe, slaaes, levere
en Træfning.
Conflictive, a. som føres til Strid;
* modsigende. ----
Confluence, 8. Sammenflydelse, Tilløb,
Sammenløb af Folk; Mængde; Over-
flødighed.
Confluent, a. sammenflydende.
Conform» v. a. å n. gjøre ensformig;
føie, lempe sig, rette sig efter.
Conformabilitys 8. Lighed, Overens-
stemmelse.
Conformable, a. ligedannet, overens-
stemmende, svarende til; føielig, bøielig.
Conglomerate
Conformably 3 ad ligedannet, lige,
overenstemmende, passende; lydig, bøle-
lig, føielig.
Conformation, s. Ensformighed, lige
Skikkelse; Overensstemmelse; Konfir.
mation.
Conformer, conformist, s. Konfor-
mist, Tilhænger af den engelske Kirke.
Conformity, s. Ensformighed, Føielig-
hed.
Confound, v. a. forvirre, forstyrre,
bringe i Uorden, beskjæmme; gjøre
forlegen.
Confounded, a. forvirret, beskjæmmet.
öönfönndeiy, ad. paa en fortvivlet,
forbandet Maade.
Confraternity, s. Broderskab.
Confront, v. a. stille lige over for,
konfrontere, sammenholde.
Confuse, v. a. forvirre.
Confused, a. forvirret, utydelig.
öönfisediy, ad forvirret.
Confusedness, s. forvirret Tilstand.
Confusion , s. Forvirrelse, Bestyrtelse,
Beskjæmmelse, Fordærvelse.
Confutable, a. som kan gjendrives.
Confutation, s. Gjendrivelse.
Confute, v. a. gjendrive.
Congeal» v. 72. fryse sammen; gjøre
stiv, ubevægelig; blive tyk, løbe sam-

Inens
Congealable, a. som kan fryse sam-
men, løbe sammen.
Congee, 8. Bukken, Hilsen, Kompliment;
Tilladelse, Forlov.
Congelation, s. Frysning, Sammen-
frysen.
C0ngener, 8. ligeartet Ting.
Congenial, a. som er af samme Slags
el. Sind; ligeartet, beslægtet, lig.
Congeniality 3 s. Ligeartethed, Slægt-
skab.
Congenital, a. medfødt.
Conger-eel, s. Havaal.
Congeries, s. Hob smaa Legemer.
Congestion, 8. Sammendyngen af Ma-
terie, Blod etc. frysning.
Conglaciation, s. Frysning, Sammen-
Conglomerate, v. a. sammenvikle,
sammenhobe.
Conglomeration
Conglomeration, s. Sammenvikling,
Blanding.
Conglutinate, v. a. å n, lime sam-
men, tyknes; hænge sammen.
Conglutination, s. Sammenliming,
Forbindelse, Forening.
Congratulant, a. lykønskende.
Congratulate, v. a. ønske til Lykke.
Congratulation, S. Lykønskning.
Congratulatory, a. lykønskende.
Congregate 3 v. a. forsamle, bringe
Sammen. -, v. 7. forsamle sig.
Congregation, s. Forsamling; Menig-
hed. Idependenterne.
Congregational, a. som hører til In-
Congregationalist, s. Independent.
Congress 2 8. Fegtning; Møde, Sam-
menkomst, Kongres.
Congruence, s. overensstemmelse, Lig-
hed. [stemmende.
Congruent, a. lig hinanden, overens-
Congruity, s. Overensstemmelse, Lig-
hed, T. Kongruens.
Congruous, G. lig, overensstemmende,
passende til. passende.
Congruously, ad overensstemmende,
Conical, a. konisk, kegledannet.
Coniferous, d. som bærer Kogler.
Conjecturable, a. gjettelig, formo-
dentlig.
Conjectural, a. grundet paa Gisning.
Conjecturally, ad. ved Gisning, efter
Formodning. [Gisning.
Conjecture, S. Formodning; Konjektur;
Conjecture, v. a. formode, gjette.
Conjoin, v. a. forene, sammenføie. –,
ºv. 72. forene sig. *
Conjoint» a. forbunden, sammenføiet.
Conjointly, ad i Forening.
Conjugal, a. som hører til Ægteskab,
ægteskabelig.
Conjugate, t). (t. sammenføie, forene,
forene ved Ægteskab ; konjugere.
Conjugation» s. Forbindelse;
Konjugation.
Conjunction» s. Sammenføielse; For-
ening, Forbund, Forbindelse.
Gonjunctive, a. sammenføiende; nøie
forbunden.
Par;
Conscious 73
Conjunctively, conjunctly, ad. i
Forbindelse, forenet, tilsammen.
Conjuncture, s. Forbindelse, Tidens
Omstændighed og Beskaffenhed; Kon-
junktur. sværgelse; Troldom.
Conjuration» s. Sammensværgelse; Be-
Conjure 3 v. a. bede indstændig, be-
sværge. -, v. 72. sammensværge sig.
Conjure, 2). 72. besværge Aander, mane.
Conjurer» s. Besværger, Troldmand;
Taskenspiller.
Connect, v. a. å n. sammenføie, for-
binde; hænge sammen.
Connected, a. sammenknyttet, forbun-
den , sammenhængende.
Connectedly» ad. i Forbindelse.
Connection, 8. Forbindelse, Sammen-
hæng.
Connective, a. forbindende.
Connectively, ad fælles, i Forening.
Connivance, s. Seen igjennem Fingre,
Overbærelse.
Connive, v. 72. se igjennem Fingre med,
overse noget, ikke straffe.
Connoisseur, s. Kjender, Kunstdommer.
Connotate, connote, v. a. anmelde
tillige med; indslutte, indbefatte.
Connotation, s. Anmeldelse.
Connotative, a. tillæggende, tildelende.
Connubial» a. som hører til Ægteskab.
Conquer, v. a. overvinde, erobre, un-
dertvinge.
Conquerable» a. som kan erobres.
Conqueror, s. Overvinder, Erobrer,
Undertvinger.
Conquest, s. Erobring, Seier; Bytte.
Consanguineous 3 a. nær beslegtet,
af Blodet.
Consanguinity» s. Blodsslegtskab.
Conscience3 s. Samvittighed; Med-
videnhed; Bevidsthed.
Conscientious» a. billig, ret.
Conscientiously 3 ad samvittigheds-
fuldt.
Conscientiousness, s. Handling efter
Samvittighed, Billighed.
Conscionable, a. som har Samvittig-
hed; billig, ret.
Conscious, a. bevidst, medvidende,
overbevist hos sig selv.

74 Consciously
Consciously, ad. med Bevidsthed.
Consciousness, s. Bevidsthed, ind-
vortes Overbevisning; Medvidenhed om
noget.
Conscript, s. Konskriberet.
Conscription, s. Konskription.
Consecrate, v. a. hellige, indvie, op-
ofre til hellig Brug, tilegne.
Consecrated, a. indviet, hellig.
Consecration, s. Indvielse, Helligelse,
Velsignelse ; Kanonisation.
Consecrator, a. en som velsigner, ind-
vier. [rende.
Consecratory, a. indviende, helliggjø-
Consecutive, a. paa himanden følgende.
Consecutively, ad. paa hinanden føl-
gende.
Consent, s. Samtykke, Bifald; Over-
ensstemmelse; Forbindelse; Sammen-
hæng.
Consent, v. n. samtykke, bifalde; med-
virke. Ipassende.
Consentaneous, a. overensstemmende,
Consenter, s. Overensstemmende, som
samtykker. enstemmig.
Consentient, a. samtykkende, tilfreds,
Consequence, 8. Følge, Slutning; Vig-
tighed.
Consequent, a. følgende. [Følge.
Consequent, s. Slutning, Virkning,
Consequential, a. sluttende, vigtig;
konsekvent; paafølgende, udeblivelig;
indbildsk, stolt.
Consequently, ad. følgeligen.
Conservancy, s. Vedligeholdelse.
Conservant, a. opholdende.
Conservation, S. Bevarelse, Opholdelse.
Conservatism, s. Konservatisme.
Conservative, a. opholdende, vedlige-
holdende, konservativ.
Conservative, s. Konservativ, Tory.
Conservator, s. Bevarer, Opholder,
Forsvarer, Beskytter. -
Conservatory, s. Forraadshus, Maga-
sin ; Drivhus for udenlandske Vekster.
Conserve, v. G. bevare, opholde; sylte.
Conserve, 8. Syltetøi ; Latværge.
Consider, v. a. å n. betænke, betragte,
overveie, eftertænke; have Høiagtelse
for nogen.
Consonance
Considerable, a. anseelig; betydelig,
eftertrykkelig, vigtig.
Considerably, ad. anseelig, betydelig;
rigtig, mærkværdig.
Considerance, s. overlæg, overveielse.
Considerate, (t. betænksom, forsigtig.
Considerately, ad betænksomt, for-
sigtig, opmærksomt, sindig, klogt, bil-
ligt. Forsigtighed.
Considerateness, s. Betænksomhed,
Consideration, S. Betragtning; Høi.
agtelse, Erkjendtlighed; Hensyn. in
- of, i Betragtning af.
Considerer, s. overveier, Tænker.
Consideringly, ad med overlæg, be-
tænksomt.
Consign, v. a. overdrage; overlevere i
Forvaring; anbetro.
Consignee, s. T. Konsignatarius.
Consigner, s. overdrager.
Consignment, s. overdragelse, over-
levering.
Consist, v. n. være til; blive sammen,
bestaa.
Consistence, consistency, s. Til-
stand, Bestaaen, Tingens Beskaffenhed;
Varighed.
Consistent, a. overensstemmende, pas-
sende; bestaaende, fast, grundig.
Consistently, ad tæt, fast; overens-
stemmende, følgerigtig.
Consistory, s. geistlig Ret, Konsisto.
rium ; Forsamling; Opholdssted, Sæde.
Consolable, a. som lader sig trøste;
trøstelig, trøstende.
Consolatory, a. trøstelig, trøstende.
Consolation, S. Trøst.
Console, v. a. trøste, lette, opmuntre.
Consoler, s. Trøster.
Consolidate, v. a. gjøre fast og tæt,
gjøre hel, læge; blive fast og tæt;
forene. forenet.
Consolidated 3 a. gjort fast el. tæt;
Consolidation, s. Forening, Forbindelse
til en fast Masse.
Consoling, a. trøstende, beroligende.
Cons0ls, 8. pl. et Slags engelske Stats-
papirer, konsoliderede Statsobligationer.
Consonance, consonancy, s. To-
ners Samstemming; Overensstemmelse.
Consonant
Consonant, a. overensstemmende; med-
lydende.
Consonant, s. Konsonant.
Consonous, d. ensstemmig, stemmende,
harmonisk.
Consonantly, ad overensstemmende,
efter, ifølge. Isort.
Consort, s. Staldbroder; Gemal; Kon-
Consort, v. a. å n. forene, forbinde;
ledsage; slaa sig i Selskab sammen;
holde sig til en ; gifte sig med.
Conspicuous, a. øiensynlig, klar, ty-
delig, mærkværdig, berømt.
Conspicuously, ad. øiensynlig; klart,
tydelig ; udmærket.
Conspicuousness, s. Tydelighed, An-
seelighed, Fortræffelighed.
Conspiracy, s. Sammenrottelse, Sam-
mensværgelse, Mytteri; Medvirkning,
Forening. ræder.
Conspirator, s. Sammensvoren; For-
Conspire, v. n. hemmelig sammen-
sværge sig, gjøre Mytteri.
Constable, s. Konstabel, Byfoged; Ju-
stitsbetjent, Politibetjent.
Constabulary, a. som hører til Kon-
stabler. [tighed.
Constancy» s. Bestandighed, Standhaf.
Constant, a. bestandig, standhaftig.
Constantly, ad bestandig, vedvarende;
standhaftig, stadig.
Constellation, s. Stjernebillede, Him-
meltegn; Antal af Stjerner.
Consternation, s. Bestyrtelse, Skræk.
Constipate, v. a. gjøre tyk, bringe til
at størkne; forstoppe, foraarsage For-
stoppelse.
Constipation, s. Forstoppelse.
Constituency 3 s. samtlige Vælgere,
Valgkreds.
Constituent 3 a. bestemmende, udgjø-
rende; væsentlig.
Constituent, s. Bestanddel; Hoved-
mand, Valgborger.
Constitute, v. a. frembringe, bestem-
me, anordne, beskikke, udgjøre; kon-
stituere.
Constitution, 8. Anordning, Forord-
ning ; et Riges Forfatning, Regjerings-
form; Legems Beskaffenhed; Natur.
Consumptive 75
Constitutional, a. efter Konstitutio-
nen; grundet i den oprindelige Be-
skaffenhed.
Constitutional, s. Spadseretur (for
Sundheden). Konstitutionen.
Constitutionalist, s. Tilhænger af
Constitutionally, ad. forfatnings-
mæssig, konstitutionel, lovmæssig.
Constrain, v. a. indslutte, indspærre,
sammentrække; tvinge, indskrænke;
voldtage.
Constrainedly, ad. paa en tvungen
Maade, af Tvang.
Constraint, s. Tvang.
Constrict, v. a. indtvinge, sammen-
trække. Imenpresset.
Constricted, a. sammentrukken, sam-
Constriction, s. Sammentrækning,
Sammenkniben.
Construct, v. a. sammensætte; opreise,
opføre, bygge; opstille.
Constructer, s. Bygmester, Konstruktør.
Construction, s. Sammensættelse; Byg-
ning ; Sammenføielse; Udtydning; Be-
dømmelse; Konstruktion; Ordforbin-
delse,
Constructive, a. sammenføiende.
Construe, v. a. sammensætte, udlægge,
forklare, fortolke.
Consul, s. Konsul.
Consular, a. konsularisk, som hører
til en Konsul.
Consulate, consulship, s. Konsulat,
Konsuls Wærdighed el. Tid.
Consult, v. a. å n. spørge om Raad,
beraadslaa sig. Islag.
Consultation, s. Raadføring, Raad-
Consulter, 8. en som spørger om Raad.
Consumable 3 a. som kan forbruges
el. fortæres.
Consume, v. a. fortære, forøde.
Consumer, s. Forøder.
Consummate, a.fuldkommen, fuldendt.
Consummate, v. a. fuldende, bringe
til Ende, fuldkommengjøre.
Consummation, s. Fuldendelse, Fuld-
byrdelse.
Consumption» s. Forbrug, Fortærelse,
Forødelse; Tæring, Svindsot. tig.
Consumptive, a. fortærende, svindsot-
76 Consumptiveness
Consumptiveness, s. Ansats til Tæ-
Contact, s. Berørelse. ring.
Contagi0n, s. Besmittelse, smitsom
Sygdom, Smitte. «
Contagious, a. smitsom.
Contagiousness, s. Smitsomhed.
Contain 2 v. a. å n. indeholde; til-
bageholde, anholde; afholde sig fra.
Contaminate, v. a. besmitte, besudle.
Contaminated, a. besmittet.
Contamination, s. Besmittelse.
Contemn, v. a. foragte.
Contemner, s. Foragter.
Contemplate» v. n. beskue, betragte,
eftertænke, studere paa. -
Contemplation, S. Betragtning.
Contemplative, a. beskuelig, hen-
given til Betragtning.
Contemplatively, ad eftertænkende,
dybsindig; beskuende.
Contemporaneity, s. Samtidighed.
Contemporaneous, contemporary,
d. samtidig.
Contemp0rane0usly, ad. samtidig.
Contemporary, s. Samtidig.
Contempt, s. Foragt.
Contemptible, a. foragtelig.
Contemptibleness, s. Foragtelighed.
Contemptibly, ad. foragtelig, foragtet.
Contemptu0us, a. foragtende; stolt.
Contemptuously, ad. foragtelig, stolt,
haanfuld.
Contemptuousness, s. Foragtelighed.
Contend, v. m. gjøre stridig; stride;
stræbe efter; trætte, disputere.
Contender, s. Trætter, en som trætter.
Content, s. Tilfredshed, Tilfredsstillelse,
Fornøielse; Omfang, Vidde.
Content, v. a. fornøie, tilfredsstille.
Contented, a. tilfreds, fornøiet.
Contentedly, ad. tilfreds, velfornøiet.
Contention, s. Strid, Trætte , Bemøi.
else; Kappelyst, Bestræbelse.
Contentious, a. trættekjær.
Contentiously, ad. paa en trættekjær
Maade.
Contentiousness, s. Trættekjærhed.
Contentless, a. utilfreds, misfornøiet.
C0ntentment, s. Tilfredshed, Fornøi-
else.
Contorted
Contents, s. pl. Indholdet af en Sag.
Conterminous, a. tilgrænsende.
Contest, s. Strid, Trætte, Disput.
Contest» v. a. å n. stride, bestride,
trætte; kappes.
Contestable, a. som kan gjøres stridig.
Contestableness, s. omtvistelighed.
Contestation, s. Tvistighed, Trætte.
Contestingly, ad. paa en stridende
Maade.
Context, s. Sammenhængen i Tale.
Contexture, s. Sammenføielse, Væv.
Contiguity 3 s. Tilstøden, Berørelse;
Omkreds. til.
Contiguous, a. nærliggende, stødende
Continence, continency, s. Afhol-
denhed, Kyskhed; uafbrudt Række,
Følge.
Continent» a. afholden, maadelig;
kysk, tugtig; sammenhængende.
Continent, s. Fastlandet, Kontinent
(Lande i Europa i Modsætning til de
britiske Øer).
Continental, a. hørende til Fastlandet.
C0ntinently, ad afholdent, maade.
holdent.
Contingence, contingency, s. Til-
fælde, tilfældig Begivenhed.
Contingent, a. tilfældig, uvis.
Contingent 3 s. Tilfælde; Andel, for.
holdsmæssig Bidrag ; Kontingent.
Continuable, a. som kan fortsættes.
Continual, a. vedvarende, stedsevarende,
uafbrudt, uophørlig.
Continually, ad uden Afladelse, uop-
hørlig.
Continuance, s. Vedvarenhed, ved.
bliven, Bestandighed ; Tidens Længde;
Ophold paa et Sted.
Continuation , s. Forsættelse, ved-
varenhed, uafbrudt Følge.
Continue, v. a. å n. fortsætte; holde
ved, holde ud, vedvare.
Continued 3 a. fortsat, vedligeholdt,
vedblevet. Vedvarenhed.
Continuity, s. uafbrudt Sammenhæng;
Continuous, a. sammenhængende.
Continuously, ad. uophørlig.
Contort, v. a. vinde, slette, dreie.
Contorted» a. snoet, flettet, dreiet.
Contortion
Contortion, s. Krumning, Bøielse, For-
dreielse. -
Contour, s. Kontur, omrids.
Contoured, a. omridset.
Contraband, s. Smughandel, Kontra-
band.
Contrabandist, s. Snighandler.
Contract, s. Fordrag, Forening, Forlig,
Kontrakt.
C0ntracts v. m. & a. slutte Akkord;
oprette; vænne sig til; forlove; an-
tage; træffe Forlig; sammendrage, for-
korte, rynke sammen; paadrage sig.
Contractibility, s. det at kunne lade
sig sammentrække. trækkes.
Contractible, a. som kan sammen.
Contractile, a. som kan sammen-
trække sig; krampeagtig.
Contractility, s. Sammentrækkelighed.
Contraction, s. Sammendragelse, For-
kortelse ; Kontraktion.
Contractor, s. Kontrahent; Leverandør.
Contradict, v. a. modsige, modstræbe.
Contradiction, s. Modsigelse, Mod.
stand.
Contradictorily, ad modsigende.
Contradictoriness, s. Modstridighed.
Contradictory, a. modsigende.
Contradistinction, s. Adskillelse ved
modsætte Egenskaber. -
Contralto, s. Alt, Altstemme.
Contrapose» v. a. stille imod.
Contraposition, s. Modstilling.
Contrariety, s. Modstridighed, Mod-
stand; Uenighed.
Contrarily, contrariwise, ad, deri-
mod, imod.
Contrariness, s. Modsigelse, Modstand.
Contrary, a. modsat, imod.
Contrary, s. det modsatte, imod.
the –, derimod.
Contrast, s. Kontrast.
Contrast, v. a. å n. modsætte, kontra-
stere.
Contravallation, s. Medforskansning.
Contravene» v. a. overtræde et Forlig,
handle imod.
Contravener, s. overtræder.
Contravention, s. Forligs overtrædelse.
Contretemp, s. fortrædeligt Tilfælde.
O7,
Contumacious 77
Contributary, a. skatpligtig, skatskyl-
dig. virke; kontribuere.
Contribute, v. a. å n. bidrage, med-
Contribution, s. Medvirken; Bidrag;
Kontribution.
Contributive, a. bidragende, medvir-
kende. noget.
Contribut0r, s. en som bidrager til
C0ntributory, a, bidragende, behjæl-
pelig.
Contrite, a. sønderknust, sønderslaaet;
angergiven, angrende.
Contritely, ad. sønderknust, sønder-
slaaet ; angerfuld.
Contrition, s. Sønderknuselse, Ruelse.
Contrivable, a. optænkelig, som kan
opfindes.
Contrivance, s. Opfindelse, Opfindelses-
evne; Skarpsindighed , Plan; Indret-
ning, Kunstgreb.
Contrive, v. a. de n. opfinde, optænke,
anbringe, indrette; foranstalte.
Contriver, s. opfinder; en som gjør
Udkast.
Control, S. Kontrabog; Register, Reg-
ning ; Dadlen ; Tvang ; Modsigelse.
Control» v. a. kontrollere, indføre i
en Kontrabog ; dadle, hovmesterere;
straffe, tvinge.
Controllable, a. underkastet Tvang,
under Tilsyn, som beherskes.
Controller, s. Dadler; Kontrolør; op-
synsmand, Tugtemester.
Controlment, s. Modstand, Modsigelse,
Tvang.
Controversary, a. stridig.
Controversial, a, som hører til Strid
el. til Tvist.
Controversialist, s. Forfegter af en
Mening, Polemiker. Maade.
Controversially, ad. paa en stridbar
Controversy, s. Stridighed; omtvistet
Spørgsmaal; Dispyt.
C0ntrovert, v. a. stride, disputere,
omtviste.
Controverter, s. en som tvister om
noget; Forfegter. lig.
Controvertible» a. stridig, omtviste-
Contumacious, a. haardnakket, hals-
starrig, trodsig, gjenstridig.
78 Contumaciously
Contumaciously, ad haardnakket,
ulydig.
Contumaciousness, s. Haardnakket.
hed, Halsstarrighed, Modvillighed.
Contumacy, s. Haardnakkethed, Trod-
sighed, Stivhed; Udeblivelse fra Retten.
Contumelious, a. spottende, spotte-
fuld, haanlig.
Contumeliousness, s. Haanlighed,
Skam, fornærmelig Dadel.
Contumely, s. Spot, Spe, Forhaanelse,
Foragtelse, Bespottelse.
Contuse, v. a. forknuse, forstøde.
Contusion , s. Stød, Knusen, Sønder-
knusen, Kontusion.
Comundrum, s. Kjeldermand, Ordspil.
Convalescence, s. Sundheds Gjenvin-
delse, Helbredelse.
Convalescent, a. som er kommet op
af en Sygdom.
Convalescent, s. En som er i Bedring,
Rekonvalescent. [sende.
Convenable, a. overensstemmende, pas-
Convene, v. a. å n. sammenkalde, for-
samle; komme sammen , forsamle sig;
indstævne.
Convener, s. Indkalder; En af en For-
samling.
Convenience, s. Bekvemmelighed, Be-
leilighed ; Passelighed.
Convenient, a. beleilig; bekvemmelig,
passelig, anstændig.
Conveniently, ad bekvemt, passende,
skikket.
Convent, s. Kloster.
Conventicle, s. hemmelig Sammen.
komst, Konventikel. -
Conventicler, s. Medlem af en hem-
melig Sammenkomst.
Convention , s. Sammenkomst, For-
samling, Rigsdag; Fordrag, Akkord.
Conventional, a. efter Aftale, over.
ensstemmende med et Forlig.
Conventioner, s. en som hører til en
Forsamling.
Conventionalism, s. Vedtægt, sæd-
vanlig Brug, Tone.
Conventionalist, s. en som slutter
en Kontrakt, Kontrahente
Conventionally, ad aftalt, bestemt.
Convict
Conventual, a. klosterlig.
Conventual, s. Munk.
Converge, v. n. løbe sammen i et
Punkt. Punkt.
Convergence, s. Sammenskyden i et
Convergent, converging, s. kon-
vergent, nærmende sig hinanden i et
Punkt. lig.
Conversable, a. omgjængelig, selskabe-
Conversant, a. som omgaaes med no-
gen; erfaren, kyndig, bevandret.
Conversation, s. Omgjængelse, om-
gang, Samtale, Vandel. |
Conversational, a. som hører til om-
gang, selskabelig.
Conversazione, s. Forsamling, Sam-
menkomst (videnskabelig).
Converse, Ol. omvendt, modsat.
Converse, s. omgang, Fortrolighed,
Bekjendtskab.
Converse 2 v. n. omgaaes med hinan-
den ; samtale.
Conversely, ad omvendt, vekselvis,
gjensidig.
Conversion , s. Forvandling, omven-
delse; Vending.
Conversive, a. omgjængelig, snaksom.
Convert, s. en ny omvendt; Proselyt.
Convert, v. a. då n. omvende, forandre,
anvende; forvandle sig.
Converter, s. Omvender, en som gjør
Proselyter.
Convertibility, s. Foranderlighed.
Convertible, a. foranderlig; omvendt,
gjensidig.
Convex, a. konveks, rund, krumbøiet,
rundhvalt. hed.
Convexity, S. Rundbøining, hvalt Rund-
Convey, V. 0. føre, bære, skaffe, sende ;
meddele, bibringe, overdrage til.
Conveyan Ce, s. Førsel, Transport; Vogn;
Befordring, Overdragelse, Overlevering;
T. Skjøde.
Conveyancer, S. T. Lovkyndig, som
opsætter Skjøder, Notarius.
Conveyancing, s. T. Dokumentskri-
vers Forretning.
Conveyer , s. Overbringer, Oversender.
Convict, v. a. overtyde, overbevise.
Convict, s. Forbryder, Misdæder.
Convicted
Convicted, a. overbevist; erklæret for
skyldig; bevist. Ining.
Conviction, s. overtydelse, overbevis-
Convictive, a. overbevisende.
Convince, v. a. overbevise om Sand-
heden; bevise.
Convincement, s. overbevisning.
Convincible, a. som kan overbevises.
Convincingly, ad paa en overbevi-
sende Maade.
Convincingness, s. Øiensynlighed,
Convivial, a. festlig, gjæstfri.
Conviviality, s. Gjæstebud; Lystighed
ved Taffelet.
Convocation, s. Sammenkaldelse, For-
samling af Geistlige.
Convocational, a. som hører til en
Sammenkaldelse el. Forsamling.
Convoke, v. a. sammenkalde, forsamle.
Convoluted 3 a. sammenviklet, sam-
menrullet.
Convolution 3 s. Sammenrulling; Op-
rulling. Ining.
Convoy, s. Ledsagelse, Konvoi, Bedæk-
Convoy, av. a. ledsage, beskjerme , be-
dække ; konvoiere.
Convulse, v. a. foraarsage krampagtige
Trækninger, forrykke, fortrække; bringe
til at ryste.
Convulsion 3 s. Konvulsion, Krampe-
trækning; Senekrympning; Slag.
Convulsive, a. krampagtig, som for-
aarsager Konvulsion.
Convulsively, ad. krampeagtig, kon-
vulsivisk.
C00, v. m. kurre (som Duer).
Cook, v. a. koge, tilberede. -
C00k, s. Kok; Kokkepige.
C00kery, s. Kogekunst.
Cool, a. kjølig; frisk; koldsindig.
C001, s. Kjølighed.
C001, v. a. å n. kjøle, afkjøle, svale;
blive kjølig, afkjøles; blive rolig el.
ligegyldig.
Cooler, s. kjølende Middel; kjølende
Drik ; Kjølfad, Bryggerkar.
Cool-headed, a. koldsindig.
C00lie, 8. ostindisk Lastdrager.
C00ling, a. kjølende, forfriskende.
Copula 79
C00lish, a noget kjølig, koldsindig.
C00lly, ad. kjølig, - koldblodig, rolig,
ligegyldig.
Coolness, s. Kjølighed; Koldsindighed.
Coop, s. Hønsehus; Fad, Trug.
C00p, v. a. sætte i Bur, indesperre.
C00per, s. Bødker. løn.
C00perage, S. Bødkerarbeide; Bødker-
C00perate, v. a. medvirke.
C00peration, s. Medvirkelse.
C00perative, a. medvirkende.
C00rdinate» a. koordineret, af lige
Orden.
Coordination, s. Sammenordning.
C00t, s. Vandfugl, Dykand.
Copaiba, S. Kopaivabalsam.
Copal, s. Slags Gummi fra Vestindien.
Coparcenary, c0pareeny, s. T. An-
del i samme Arv.
Coparcener, s. T. Medarving.
Copartner, s. Participant, Makker,
Kompagnon, Deltager.
Copartnership, s. Fællesskab.
Cope, s. Hovedets Bedækning; Dække;
Korkaabe; en hvalt Bue.
Copes v. n. byde Spidsen; kappes,
slaaes; bytte; bedække med en Hætte,
belønne; staa ud.
Copied, a. kopieret.
Copier, s. Kopist, Afskriver.
Coping, s. Gavl, Mønning.
Copious» (t. overflødig; hyppig; vidt-
løftig, rig.
Copiously, ad i stor Mængde, i Over-
flødighed, rigelig.
Copiousness, s. Overflødighed.
Copper, s. Kobber.
Copperas, s. Vitriol, Kobbervand.
Copper-bottomed, a. med Kobber-
grund el. Kobberforhudning.
Copperplate, s, Kobberstykke.
Coppersmith, s. Kobbersmed.
Coppery, d. kobberagtig.
Coppice 3 copse, s. ung Skov, Krat;
Hugst.
Coprolite, s. T. Koprolith, Møgsten.
Copsy, a. busket.
Copula, 8. T. Kopula; Ledemodsbaand,
Ligament; Forbindelsesord, Bindeord;
Forbindelsesbegreb.
80 Copulate
Copulate, v. a. å n. forene, sammenkob-
le, parre, beblande; parres, forbindes.
Copulation, s. Sammenkobling, Par-
ren, Beblandelse.
Copulative, a. forbindende.
Copy, s. Kopi, Afskrift; Eksemplar, For-
skrift,
Copy, v. a. afskrive, kopiere.
Copyb00k, s. Skriverbog.
Copying-ink, s. Kopiblæk.
Copying-press, s. Kopipresse.
Copypaper, s. Konceptpapir.
Copyright, s. Forlagsret.
C00uet» v. 7. kokettere, være forlibt,
agere en Kokette.
Coquetry, s. Koketteri.
Coquette, s. Kokette.
Coquettish, a. koket, som vil behage.
Coral, s. Koral.
Coralline 3 a. af Koral; som har Ko-
rallers Kraft el. Farve.
Corbel, s. T. Murlæder; Bjelkehoved.
Cord, s. Snor, Strikke, Streng; Maal
til Brænde, Favnemaal.
Cord, v. a. binde med et Reb.
Cordage, s. Tougværket i et Skib.
Corded, a. gjørt af Tov el. Strikker;
færdig til at maales med en Snor ;
stribet el. furet (som af en Snor).
Cordelier, s. Franciskanermunk.
Cordial, a. hjertestyrkende, hjertelig,
oprigtig. styrkning.
Cordial; s. hjertestyrkende Drik; Hjerte-
Cordiality, s. Hjertelighed.
Cordially, ad. hjertelig, aabenhjertelig.
C0rd0n» s. Kordon Tropper; Murkrans.
Cordovan» cordwain, s. Karduan
(Læder).
Core, s. det inderste af en Ting; Hjer-
tet; Kjernehuset i Frugt.
Coriaceous, a. som bestaar af Læder,
som ligner Læder.
Coriander, s. Koriander (Plante).
Cork, s. Kork, Prop.
Cork» v. a. proppe, stoppe til med Kork,
sætte Prop i.
Corkingpin» s. Pakkenaal, stor Knap-
Corky, a. korkagtig penaal.
Cormorant» s. Strandmaage, Fraadser.
Corn, s. Korn; Ligtorn.
Corpuscular
Corn» v. a. korne; saa; bestrø med
Salt, sprænge Kjød.
Corn-chandler, s. Kornhandler.
Cornea, s. T. Hornhinde.
Cornel, s. Hønsebær.
Cornelian» s. Karneol, Onykssten.
Corneous, a. hornagtig. Krog.
Corner, 8. Hjørne, Vinkel, Udkant,
Corner, v. a. bringe i Knibe.
Cornered, a. hjørnet; bragt i Knibe.
Corner-house, s. Hjørnehus.
Corner-stone, s. Hjørnesten.
Cornerwise, ad. hjørnet.
Cornet, 8. Kornet, Standart; Rytter-
skare; Sinke (et Instrument).
Cornet-å-piston, s. Klaphorn.
Cornetcy, s. Fændriksplads.
Corn-exchange, s. Kornmarked.
Cornice» s. Karnis, øverste Krans paa
en Mur.
Cornopean, s. Klaphorn.
Cornucopia» s. Fyldehorn, overflødig-
hedshorn.
Corollary, s. Tilsætning, Korollarium;
Tilgift.
Coronation, s. Kroning.
Coroner» s. Embedsmand, som skal
undersøge et Mord; Kongens Foged.
Coronet» s. liden Krone; Krans i et
Skjold.
Coronetted, a. prydet med en Krone.
Corporal, a. legemlig.
Corporal, s. Korporal.
Corporality» s. legemlig Egenskab.
Corporate 3 a. forenet (i en Korpora-
tion). [el. Laug.
Corporation, 8. Korporation, Selskab
Corporeal, a. korporlig, legemlig.
Corporification» s. Forvandling til
Legeme. kelse.
Corp0rify, v. a. give legemlig Skik-
Corps, s. Korps, Antal af Soldater.
Corpse» s. dødt Legeme, Lig.
Corpuleney, 8. Legemets Fyldighed.
Corpulent, a. tyk, fed, fyldig, stærk.
Corpus-Christi Day, s. Kristi Legems
Dag.
Corpuscle, 8. lidet Legeme, Solgran.
Corpuscular, a, som hører til et lidet
Legeme.
Correct
Correct, a. ret, rigtig, forbedret, uden
Feil.
Correct, v. a. forbedre, rette, ændre;
tugte, tæmme; temperere, formilde.
Correction, s. Forbedring; Tugtelse,
Irettesættelse, Straf. house of –,
Tugthus.
Corrective, a. forbedrende, ændrende.
Corrective, s. Forbedringsmiddel.
Correctness, s. Rigtighed, Nøiagtighed.
Corrector, s. Korrektør, En som for-
bedrer, retter, korrigerer.
Correlates v. n. staa i gjensidig For-
bindelse. Korrelation.
Correlation, s. gjensidigt Forhold,
Correlative, a. svarende, som har
Hensyn til hverandre.
Correspond, v. n. korrespondere, føre
Brevveksling med; svare imod.
Correspondence, s. Brevveksling; god
Forstaaelse; Overensstemmelse ; Om-
gjængelse.
Correspondent, a. svarende til, stem-
mende med, overensstemmende.
Correspondent, s. Korrespondent.
Corresponding, a. korresponderende.
Corridor, s. Gang, Svalegang; Forsal.
Corrigenda, s. pl. Trykkeforbedring.
Corrigible, a. forbederlig, forbedrende;
strafværdig.
Corroborant, a. styrkende.
Corroborate, v. a. styrke, bestyrke;
stadfæste. kræftelse.
Corroboration» s. Bestyrkelse, Be-
Corroborative, a. bestyrkende.
Corrode, v. a. gnave, opæde, slide ef-
terhaanden. des.
Corrodible, a. som kan gnaves, opæ-
Corrosion, s. Gnaven, Opæden.
Corrosive, a. gnavende, opædende;
foruroligende.
Corrosive, s. ædsende Middel.
Corrosively, ad. ædsende, fortærende;
* nagende, krænkende.
Corrosiveness, s. Egenskab at opæde;
ædsende Skarphed.
Corrugate, v. a. sammenrynke.
Corrugated, a. rynket; forkrøllet.
Corrugation» s. Rynker, Rynkning.
Engl.-Dan.-Norv. Dict.
Costermonger 81
Corrupt» a. fordærvet, forkrænket;
uduelig; falsk, bestukken, forført.
Corrupt, v. a. å n. fordærve, for-
krænke, forfalske, bestikke; fordærves,
raadne.
Corrupters 8. Fordærver, Forfalsker;
Forfører, Bestikker.
Corruptibility, s. Forkrænkelighed;
Bestikkelighed. velig.
Corruptible, a. forkrænkelig, fordær-
Corruption» s. Forkrænkelse, Fordær-
velse; Bestilkkelse.
Corruptive, a. fordærvelig, fordær-
vende, smittende.
Corruptless» a. ufordærvelig, ufor-
gængelig.
Corruptly, ad paa en fordærvet Maade,
ved Fordærvelse.
Corruptness, s. fordærvelig Egenskab;
Raaddenhed, Lastefuldhed.
Corsair, s. Sørøver.
Corse, s. Lig, dødt Legeme.
Corselet, s. Brystharmisk.
Corset, s. Livstykke, Korset,
Cortège, s. Følge, Tog.
Cortical, a. som hører til Barken.
Coruscate, v. m. glimte; skinne, glinse,
tindre.
Coruscation» s. klart Skin, Blinken,
Lysets hastige Bevægelse.
Corvette, s. Korvet.
Cosmetic, a. forskjønnende.
Cosmetic» 8. Middel som forskjønner,
giver fin Hud etc.
Cosmical» a. som hører til Verden;
kosmisk.
Cosmographer, s. Kosmograf, En som
beskriver Verden. Iden.
Cosmography, s. Beskrivelse over Ver-
Cosmologist, s. en kyndig i Kosmologi.
Cosm010gy, s. Kosmologi,
Cosmopolite, cosmopolitan, 8. Kos-
mopolit, Verdensborger, Jordborger.
Cosmos, s. Verden, Kosmos.
Cossack» s. Kosak.
Cosset, s. Lam, Føl, Dæggelam.
Cost, s. Omkostning, Pris, Værdi.
Cost, v. n. koste, være værd.
Costal, a. som hører til Ribbenene.

Costerm0nger, s. Frugthandler.
6
82 Costive
Costive, a. forstoppende.
Costiveness, 8. Forstoppelse, forstop-
pende Egenskab.
Costless, a. uden Bekostning, godt Kjøb.
Costliness, s. Kostbarhed. «k
Costlys a. kostbar, dyr, herlig, prægtig.
Costume, s. Dragt, Kostume.
Costumier, s. Theaterskrædder.
Cosy, d. hyggelig, behagelig, koselig.
Cosy, s. vatteret Hætte (til at sætte over
en Thepotte for at holde den varm).
Cot, s. Hytte; Stald; Pottekiger; smal
Seng; Hængemaatte; Baad; Lam.
Cote, s. Fold; Hytte.
Coterie, 8. Selskab, Forsamling, Klub.
Cotillon, 8. Kotillon (en Dans).
Cottage, s. Hytte, Bondehytte.
Cottager, s. Hyttebeboer.
C0tt0n, s. Bomuldstræ; Bomuld; Bo-
muldstøi, Kattun.
Cottonw001, s. Bomuldsgarn.
Cotyledon, s. T. Frøblad.
Couch, s. Løibænk; Leie, Hvilested; Lag.
Couch, v. n. å a. lægge sig ned;
knæle ned; ligge lagvis; bukke sig
ned; skrive, opsætte skriftlig; lægge
lagvis; skjule; lægge tæt til ; indbe-
fatte.
Couchant, a, T. liggende ned.
Couchgrass, s. Hundegræs.
Cougar, s. Kuguar.
Cough, s. Hoste.
Cough, v. n. de a. hoste, udhoste.
Coulter, s. Plovjern.
Council» s. geistlig Forsamling, Sam-
menkomst, Møde; Raad, Raadsforsam-
ling.
Councillor, s. Retslærd, Sagfører, Ad-
vokat; Medlem af et Raad, Raadsherre.
Counsel, s. Raad; Raadslagning; Pro-
kurator.
Counsel, v. a. raade, give Raad.
Counsellable, a. følgagtig.
Counsellor, s. Raadgiver, Fortrolig.
Counsellorship, s. Geheimeraadspost.
Count, 8. Greve.
Count, 8. Regning; første Erklæring i
en Procese for.
Count, v. a. regne, tælle; agte, holde
Countable» a. som kan tælles.
Countermine
Countenance, 8. Ansigtsdannelse, An-
sigt; Udseende, Mine; Understøttelse,
Begunstigelse; Sindsro, Aandsnærvæ-
relse; Regning.
Countenance, v. a. holde med, være
gunstig, understøtte; besmykke, give
Anseelse.
Countenancer, s. Befordrer, velynder.
Counter, 8. Disk i en Butik; Regne-
penge, Regnebræt, Pengekasse; Alt
(Musikterm).
Counter, ad imod, modsat; urigtig.
Counteract, v. a. handle imod.
Counteraction, s. Modvirkning.
Counteractive, a. modvirkende.
Counterattraction, s. modsat Til-
trækningskraft.
Counterbalance, v. a. veie op imod,
holde Modvægt.
Counterbalancc, s. Modvægt.
Counterbond, s. Modforskrivning; Kon-
trakaution.
Counterchange, s. omveksling, om-
tuskning. tuske.
Counterchange, v. a. omveksle, om-
Countercharge, 8. Kontrabeskyldning
Countercharm, s. Middel mod For-
tryllelse el. Troldom.
Countercheck, s. Hindring, Stansning.
Countercheck, v. a. hindre, opholde.
Counterdraw, v. a. eftertegne paa
klart Papir.
Counterevidence, s. Modvidne.
Counterfeit, a. eftergjort, falsk, uægte.
Counterfeit, v. a. eftergjøre, forfalske;
lade som, forstille sig, hykle.
Counterfeiter, s. En som eftergjør
noget; Forfalsker, Bedrager.
Counterfeitly, ad. falskelig, bedra-
gelig.
Counterhatch, v. a. T. skraftere paa
tværs. Iordre.
Countermand, s. Modbefaling, Kontra-
Countermand, v. a. give Kontraordre.
Countermarch, s. Tilbagemarsch.
Countermarch, v. n. marschere tilbage.
Countermines 6. Kontramine; Mod-
anslag.
Countermine, v. a. arbeide imod.
Countermotion
Countermotion, s. Modbevægelse.
Counterorder, s. Modbefaling.
Counterpace, s. Modstand, Skridt som
gjøres imod.
Counterpane, s. stukket Sengetæppe.
Counterpart, s. Gjenpart; Modpart.
Counterplea, s. T. Svar paa Kontra-
partens Svar; Replik.
Counterplot, s. Modlist.
Counterplot, v. a. bruge en Modlist.
Counterpoint, s, T. Kontrapunkt (i
Musik); modsat Retning.
Counterpoise, s. Modvægt.
Counterpoise, v. a. veie op imod,
holde Vægt imod.
Counterproject, s. Modplan.
Counterreckoning, s. Modregning.
Counterscarp, s. T. Kontraskarpe.
Counterseal, v. a. paatrykke Modsegl.
Countersense, s. modsat Mening.
Countersign, s. Kontrasignering; Felt-
raab.
Countersign, v. a. undertegne som
Sekretær, kontrasignere.
Countersignal, s. Kontrasignal.
Countersignature, s. Medunderskrift.
Counterstatement, s. modsat Frem-
stilling.
Counterstroke, s. Modstød.
Countersurety, s. Kontrakautionist.
Counterten0r, s. Alt (i Musiken).
Countertime, s. Modstand; Hindring.
Countervail, v. hv. gjelde lige imod,
have lige Gyldighed, gjøre lige, gjen-
gjælde.
Countess, s. Grevinde. tor.
Counting-l10use» s. Kjøbmands Kon-
Countless, a. utallig.
Countrified, a. usleben, bondeagtig.
Country, S. Egn, Landskab; Land;
Fædreland.
Country-dance, s. Kontradans.
Country-man, s. Landsmand; Land-
mand, Bondemand.
Country - Woman, s. Landsbykone,
Kone fra Landet.
County, s. Grevskab, Provins, Amt.
Coup-de-grace, s. Naadestød.
Coup-d'etat, s. Statscoup.
Coup-de-main, 8. Overrumpling.
sær
Covenant 83
Couple, s. Par.
Couple, v. a. å n, parre; koble sam-
men; parre sig.
Couplet, s. et Par; Strofe; et Par Vers.
Coupon» s. Coupon, Renteansvisning.
Courage, s. Mod, Tapperhed.
Courageous, a. modig, tapper.
Courageously, ad modig, uforsagt,
tappert, dristig.
Courageousness, s. Mod, Uforsagthed.
Courier, s. ridende Bud, Kureer.
Course, s. Løb; Levnetsløb; Veddeløb;
Sædvane; Anretning; Gang, Fremgang,
Fremskridt, Opførsel; Løbebane; Kurs;
Række; Lag; Forholdsregel. of -,
naturligvis. trende.
Course, v. a. å n. forfølge, jage; løbe,
Courser, s. Veddeløbshest; Jæger.
Courses» s. pl. Fruentimmernes maa-
nedlige Tider.
Court, s. Hof; Hofstat; Ret; Gaard;
Frieri, Opvartning.
Court, v. a. frie til en, opvarte høflig;
anholde om noget; smigre.
Court-cards, s.pl. Herrebladene i Kort,
Court-dress, s. Hofdragt.
Courteous, a. høflig, venlig.
Courteously, ad høflig, artig; venlig,
velvillig.
Courteousness, s. Høflighed.
Courtesan, s. Bolerske, Frille.
C0urtesy, s. Høflighed, Venlighed, Mild-
hed, Godhed, Føielighed; Neien, Buk.
Courtesy, v. m. gjøre Kompliment, bukke,
neie.
Courtier, s. Hofmand; Smigrer.
Courtliness, s. Hofmaner, Artighed;
Opvartning; Frieri.
Courtly, a. høflig, artig, smigrende.
Court-martial, s. Krigsret.
Court-plaster, s. engelsk Plaster.
Courtship, S. Beilen, Kjærlighedserklæ-
ring, Frieri, Kjærlighedsbevisninger.
Court-yard, s. Gaarden ved et Hus.
Cousin, s. Søskendebarn, Fætter.
Cove, s. Vig, Fjord; Skur, Skjul.
C0venant, s. Pagt, Forbund, Kontrakt.
Covenant 3 v. m. gjøre en Pagt, gjøre
et Forbund; afgjøre, kontrahere,
6*
84. Covenantee
Covenantees 8. T. en af de kontra-
herende Parter.
Cover, 8. Dæksel, Laag, Omslag paa et
Brev. ruge.
Cover, v. a. bedække; fordølge, skjule;
Covered, a. bedækket, tildækket, tæk-
ket; skjult ; beskyttet; omsluttet.
Covering, s. Bedækning.
Coverlet, s. Sengeteppe.
Covert, a, bedækket, skjult.
Covert, s. skyggefuldt Sted; Skjul;
Gjemme, Smuthul ; Taget paa et Hus;
Couvert.
Covertly, ad hemmelig, i Løndom.
Govertness, s. Hemmelighed.
Coverture, s. Bedækning, Dække.
Covet, v. a. begjære, forlange heftig,
Covetable, a. som er værd at begjære.
Covetous, S. gjerrig, begjærlig, havesyg.
Covetousness, s. Gjerrighed, heftig
Begjærlighed.
Covey, s. Yngel, Flok Fugle.
Cow, 8. Ko.
Cow, v. a. forskrække, gjøre bange.
Coward, s. feig Karl; Kryster.
Cowardice, cowardliness, s. Feig-
hed, Frygtagtighed.
Cowardly, ad, feig, forsagt.
Cow-catcher, s. Kofanger.
Cower, v. 7. sidde paa Huk ; pleie.
Cowherd, s. Kohyrde.
Cowhide, s. Kohud, en Ridepisk.
Coy-house, s. Kostald.
Cowl, s. Munkehætte; Vandkar, som
bæres paa en Stang.
Co-Worker, s. Medarbeider.
Cow-p0x3 s. Kokopper.
Cowry, s. Kavri, Handelssnekke.
Cowslip, s. Koblomme (Urt).
Coxcomb, s. Hanekam, Fantast; Sprade-
basse, Laps. [Baad).
Coxswain» s. Kvartermester (paa en
C0y, a. sky, undselig, bly; egensindig,
ærbar; knibsk.
Coyly, ad. med Undseelse.
Coyness, s. Skyhed, Undseelse, Knipsk-
C0Z, 8. Fætter, Frænde. hed.
Cozen, v. a. narre, bedrage.
C02enage, s. Bedrageri.
G0zener, s. Bedrager.
Crane
Crab, s. vildt surt Eble; Krabbe.
Crabbed» a. sur; mørk, tung, vanske-
lig; fortrædelig, surmundet; ujevn.
Crabbedly, ad sur, knarvornt, gnaven.
Crabbedness, s. Surhed, knarvornt
Væsen; Mørkhed; Vanskelighed; Ujevn-
hed.
Crack» a. udmærket, af første Slags.
Crack» s. Sprække, Revne; Knagen,
Knækken.
Cracks v. a. å n. brække, faa Spræk-
ker; knalde, knage, brage, styrte ind;
gjøre forrykt.
Crackbrained, a. forrykt, gal.
Cracked, a. sprukken, forrykt.
Cracker» s. Praler; Raket, Sværmer;
Petarde; Kommisbrød; Knækker.
Crackles v. n. knage, brage, knække.
Craekling, s. Knækken, Bragen.
Cracknel, s. Kringle.
Cradle, S. Vugge.
Cradles v. a. lægge i Vuggen, vugge.
Craft 3 s. List, Spidsfindighed; Haand-
værk; alleslags smaa Skibe.
Craftily, ad. listig.
Craftiness, s. Snuhed, Spidsfindighed;
Forslagenhed. mand.
Craftsman, s. Kunstner; Haandværks-
Craftsmaster, s. Mester (i sin Kunst).
Craftys a. listig, forslagen.
Crag, s. Hals, Nakke; ujevn Stenklippe.
Cragged» craggy, a. stenet, klipperig;
ujevn, steil.
Cragginess» 8. klippefuld Beskaffen-
hed, Ujevnhed.
Cram, v. a. då n. stoppe, pakke sam-
men; fylde for meget, spise for meget,
fraadse ; stoppe Høns.
Grammed, a. fuldstoppet.
Cramp» S. Ledetrækning, Krampe; Klam-
mer ; Tvang.
Cramp» v. a. fordreie, trække sammen,
indskrænke; plage med Krampe; presse,
drive ind. en Mur.
Cramp-iron, 8. Klammer, Jernanker i
Cramp00n» s. Klamper, Jernanker.
Cranberry, s. Tranebærbølle, Tranebær.
Crane, S. Trane; Kran, (at vinde op
med); Hævert.
Crane, v. G. række Hovedet op.
*.
Cranium
Cranium, S. Hjerneskal.
Crank» s. Greb paa en Jernaksel;
Krumning.
Granky, d. sygelig; tosset, egensindig.
Crannied, s. kløvet, sprukken.
Cranny» s. liden Sprække, Ridse.
Crape, s. Krepflor, Krusflor.
Crapulence, s. Rus, Drukkenskab,
Ølsyge.
Grapulous, a. beskjenket, øllet.
Crashs v.m. å a. brække, knage, knække,
sønderknuse.
Crate, s. stor Pakkurv.
Crater, s. Bæger; Krater.
Craunch, v. a. bide itu.
Cravat, s. Halsklud, Halskrave.
Crave, v. a. kræve, alvorligen forlange,
bede.
Craven, a. overvunden; forsagt, feig.
Craven, s. Kujon, feig Person.
Craver, s. som gjør uforskammede For-
dringer.
Craving, s. Forlangende, Begjærlighed.
Cravingly, ad paa en begjærlig, gjer-
rig Maade.
Craw, s. Maven paa en Fugl, Kroen.
Crawl, v. n. krybe, kravle.
Crawler, s. krybende Insekt.
Crayfish, s. Flodkrebs.
Crayon, s. Blyant.
Craze» s. Galskab.
Craze, 0. d. sønderbryde, sønderstøde;
svække Forstanden, gjøre forvirret.
Crazed, a. forrykt.
Crazily» ad paa en svag, skrøbelig
Maade. ø
Craziness, s. Svaghed, Brøstfældighed;
Forstandssvaghed.
Crazy, d. svag, sygelig, brøstfældig;
forrykt i Hovedet.
Creak» v. n. knage, knirke, brage.
Cream, s. Fløde; Kjernen, det bedste
af en Ting.
Cream, v. a. å n. blive til Fløde, sætte
Fløde; skumme Fløden af; tage det
bedste af en Ting.
Cream-cake, s. Flødekage.
Cream-cheese, s. Flødeost.
Cream-coloured, a, hvidgul.
Creamy, a. fødeagtig, som sætter Fløde.
Cresset 85
Crease, s. Krølle, Fold til et Mærke;
Streg med Krit. et Mærke.
Crease, v. a. lægge Fold el. Krølle til
Creasote, s. Kreosot.
Create, v. a. skabe; foraarsage; frem-
bringe, udvælge.
Created, a, skabt; frembragt; foraar-
saget ; valgt, udnævnt.
Creation, s. Skabelse; Udnævnelse.
Creative, a. skabende.
Creator, s. Skaber.
Creature 3 s. Skabning; Dyr; Kreatur.
Credence, s. Kredit, Tillid; Tro og
Love; godt Navn.
Credent, a. lettroende.
Credential, a. som forskaffer Trovær-
dighed.
Credentials, s. pl. Kreditiv.
Credibility, s. Troværdighed.
Credible, a. trolig, troværdig.
Credibly, ad. troværdig.
Credit, s. Anseelse, Kredit; Indflydelse,
Myndighed; Ere; Troværdighed.
Credit, v. a. tro en, betro, skaffe An-
seelse; kreditere.
Creditable, a. ærlig, vel anseet, agt-
bar, berømmelig.
Creditableness, s. Troværdighed, Kre-
dit, Anseelse.
Creditably, ad ærlig, anstændig, agt-
værdig, hæderlig.
Creditor» 8. Kreditor, En som laaner
el. betror noget.
Credulity, s. Lettroenhed.
Credulous, a. lettroende. [dig.
Credulously, ad lettroende; troskyl-
Creed, s. Trosbekjendelse; offentlig Til-
staaelse af en Mening. « *
Creek, s. liden Fjord, Vig, Havbugt.
Creeky, a. fuld af Klipper.
Creel, s. en Anglers Kurv.
Creep, v. m. snige, krybe.
Creeper, S. krybende Vækst; krybende
Insekt; lav Brandbuk.
Cremation, s. Forbrænding.
Crescent, a. voksende, tiltagende.
Crescent, 8. den tiltagende Maane.
Cress, cresses, 8. Karse.
Cresset, s. Trefod; Fyr, Fyrtaarn, Lyse-
stage.
86 Crest
Crest 3 s. Top, Fjærbusk, Manken paa
en Hest, T. Hjelin; " Stolthed, Mod,
Fyrighed.
Crested» a. toppet, som har en Fjærbusk.
Crestfallen, a. nedslagen, forsagt.
Crestless, a. uden Fjærbusk, uden Si-
rat; af ringe Familie.
Cretaceous, a. kritagtig, fuld af Krit.
Crevasse 3 s. en dyb Sprække, Spalte,
Kløft.
Crevice, s. Sprække, Ridse; Krebs.
Crew, s. Hob Folk; Skibsmandskab.
Crib, s. Krybbe, Baas; Spiltov; Hytte.
Cribs v. a. indespærre; tilvende sig be-
troet Gods.
Cribbage, s. Slags Kortspil.
Crick, s. Knirken; Stivhed i Halsen;
Havbugt.
Cricket, s. Faarekylling; Boldspil; lav
Stol el. Skammel.
Cricket-bat, s. Boldtræ.
Cricket-ball, s. Kricketkugle.
Cricketer, s. Kricketspiller.
Cricket-match, s. Veddekamp i Kricket.
Crier, s. Skriger, Udraaber.
Crime» s. Forseelse, Forbrydelse, Mis-
gjerning.
Crimeful, a. lastefuld.
Crimeless, a. brødefri, skyldfri.
Criminal, a. lastefuld, forbrydersk,
strafværdig ; pinlig, kriminel.
Griminal, 8. Forbryder, Misdæder.
Criminality, s. Strafskyldighed, Lov.
stridighed. strafskyldig.
Criminally, ad. forbryderisk, skyldig,
Criminate, v. a. beskylde.
Crimination, S. Beskyldning, Anklage.
Criminatory, a. beskyldende, ankla-
gende.
Crimp» v. a. krympe, kruse, krølle,
frisere; skjære Flenger (i levende Fisk).
Crimping-iron, s. Krøllejern.
Crimson, a. karmosinrød.
Crimson, s. Karmosin.
Crimson» v. a. de n. farve karmosin-
rød ; rødme.
Cringe, v. n. bukke; krumme sig.
Cringer, s. Smigrer.
Cringingly 3 ad paa en krybende
Maade,
Crook
Crinkle, v. n. gaa i Bugter, slaa Bug-
ter, slaa Rynker.
Crinkled, a, bøiet; dannet i Bugter
el. Krumninger.
Crinkles, s. pl. Bugter, Krumheder,
krumme Gange; Rynker.
Crinoline, s. Krinoline.
Cripple, s. Krøbling. Ilam.
Cripple, v. a. gjøre til Krøbling, gjøre
Cripplings, s. pl. Tverbjelker.
Crisis, s. Afgjørelsespunkt, Vendepunkt,
Krisis.
Crisp, a. kruset; brunet, stegt; krummet,
tagget. stege brunt.
Crisp» v. a. gjøre kruset, kruse, sno:
Crispness, s. Krusning.
Crisping-iron, s. Krusejern.
Criterion, s. Kriterium, Kjendetegn
hvorefter dømmes.
Critic, s. Kritiker, Kunstdommer, Dadler.
Critical, a. bedømmende, dadlende;
kritisk ; betænkelig, farlig.
Critically, ad bedømmende, prøvende,
kritisk; nøiagtig.
Criticalness, s. omhyggelighed; Be-
tænkelighed.
Criticise, v. a. å n. bedømme, prøve.
Criticiser, s. Kritikus.
Criticism, s. Kunstdommers Videnskab;
Kritik; Dom.
Criticize, v. a. kritisere, dadle.
Critique, s. Kritik.
Croak» s. Kvækken, Skrigen, Knurren.
Croak» v. m. kvække, skrige; knurre.
Crochet, s. Hækling.
Crochet, v. a. hækle.
Crochet-h00k, s. Hæklenaal.
Crock, s. Lerkrukke; Pottesværte.
Crockery, s. Lerkar, Potter etc.
Croceous, G. safranlig, af Safran.
Crocodile, s. Krokodil.
Crocodile-tears, s.pl. Krokodilletaarer.
Crocus, s. Slags gule Foraarsblomster;
Safran.
Croft, s. indhegnet Jord ved et Hus.
Cromlech, s. Kjæmpedysse, Stendysse.
Crone, 8. gammel Kone.
Crony, s. gammel bekjendt Ven.
Crook» s. Krog, Hage; Hyrdestav; Krum-
ning; krum Gang.
Crook
Gr00k, v. a. å n. krumme; gjøre kro.
get, bøie; være krum.
Crooked, a. krummet, bøiet; forvendt,
ugudelig.
Crookedly, ad. krummet; " forvendt,
fordreiet, fortærvet.
Crookedness, s. Krumhed; Pukkel.
Croon, s. Mumlen, Brummen.
Croons v. a. å n. mumle, brumme.
Crop, 8. noget afskaaret; det Korn der
høstes, Høst; Spids, Top; Fuglekro.
Crop, O. G. afskjære Enderne, afstudse;
afplukke; afmeie, høste; afæde Spid-
Se: G,
Crop-eared, a, med afskaarne øren.
Cropped, a. afskaaren.
Croquet, 8. et Slags Kuglespil.
Crosier, s. Bispestav.
Cross, a. å ad tvers, overtvers; gjen.
stridig, egensindig; gjensidig; ulykkelig.
Cross, s. Kors; " Modgang, Nød.
Cross, v. n. & a. gaa tvers over; gaa
over, være imod; plage, gjøre Fortræd;
udstryge; lægge over Kors; gjøre Kors
over, betegne med Kors.
Cross-bar, 8. Tværtræ, Tværpind.
Cross-beam, s. Tværbjelke; Galge.
Cross-bow, s. Flitsbue.
Cross-breed, s. Afart frembragt ved
Krysning.
Cross-examination, s. Kontraforhør.
Cross-examine, v. a. eksaminere med
forfængelige Spørgsmaal.
Cross-eyed, a. skeløiet.
Cross-grained, a. knarvorn, fortræde-
lig. over Kors.
Cross-legged, a. som lægger Benene
Cross-line, s. Tværlinje.
Crossly, ad. paa tvers, over Kors.
Crossness, s. Gjennemsnit paa tvers;
Forvendthed, onde Luner.
Cross-path, s. Tversti, Korsvei.
Cross-purposes, s. pl. Misforstaaelser,
Ulykker, Ting som stride imod hin-
anden.
Cross-question, v. a. eksaminere med
hurtige og uventede Spørgsmaal.
Cross-road, s. Markvei, Sti.
Cross-staff, s. T. Jakobs Stav.
Cross-street, s. Tværgade.
Cruet-stand 87
Cross-way, s. Korsvei, Skillevei.
Cross-wise, ad over Kors.
Crotch, s. Hage, Gaffel.
Crotchet, S. Hage; Klammerne; Fjerde-
del Node; Grille, sælsomt Indfald.
Crotchety, a, som har Griller, under-
lig, selsom.
Croton-oil, s. Krotonolje.
Crouch, v. n. krybe; bukke; krumme.
Croup» s. Hale, Gumpe; Krydset paa
en Hest.
Croupier, s. Bankholderens Medhjælper.
Crow, s. Krage; Jernkofod; Hanegal.
Crow, v. n. gale ; skryde, gjøre sig til.
örö har, 8. Brækkejern.
Crowd, s. Trængsel, Stimmel af Folk;
Gige.
Crowd, v. a. å n. trænge, trykke,
flokke sammen, stimle sammen; fuld-
proppe. [kel.
Crow-foot, s. Hanefod (Urt), Ranun-
Crown, s. Krone Mynt, Krans; Isse;
Pul af en Hat; Ankerkryds.
Crown, v. a. krone, belønne, fuldende.
Crowned» a. kroneprydet.
Crown - glass, s. fineste Vinduglas,
Kronglas.
Crown-jewels, s. pl. Krongods.
Crown-wheel, s. Kronhjul.
Crowsnest, 8. Slags Vagttaarn (om-
bord i en Hvalfanger).
Crucial» a. over Kors, korsvis, prø-
vende. *
Crucible, s. Smeltedigel.
Crucified, a. korsfæstet.
Crucifix, s. Krusifiks.
Crucifixion, s. Korsfæstelse.
Cruciform, a. korsdannet.
Crucify, v. a. korsfæste.
Crude» a. raa, ufordøiet, umoden;
uoverlagt.
Crudely, ad raat, grovt, ufordøiet.
Crudeness, s. Raahed, Umodenhed.
Crudity, 8. Raahed, Ufordøielighed;
Umodenhed.
Cruel, a. grum, grusøm, ubarmhjertig.
Cruelly, ad grusomt, barbarisk.
Cruelty, s. Grusomhed, Grumhed.
Cruet, s. liden Flaske.
Cruet-stand, s. Platmenage.

. ,
88 Cruise
Cruise, v. n. krydse i Søen.
Cruise, S. Krydstur; Krus, Krukke.
Cruisers.s. Skib som krydser, Krydser;
Kaper.
Crumbs 8. Krumme, Smule.
Crumble, v. a. å n. brække i Smu-
ler; smulre. smulrende.
Crummy, a. fuld af Krummer; blød;
Crumpet, s. Slags blød Kage.
Crumple, s. Rynke.
Crumple» v. a. å n. forkrølle, gjøre
rynket, foldet; faa Folder; faa Rynker.
Crunchs v. a. å n. knuse, sønderknuse.
Grupper 3 a. Kryds (paa en Hest);
Svansrem.
Crusade, s. Korstog.
Crusader, s. Korsfarer.
Crush» s. Stød, Slag, Knusning, Kvæ-
stelse.
Crushs v. a. å n. kryste, brække;
klemme, knuse; nedtrykke ; ødelægge;
sammenkrystes.
Crust, s. Skorpe (paa Brød); Skorpe.
Crusts v. a. å n. overtrække med haard
Skal el. Skorpe; sætte Skorpe.
Crusted, a. skorpet,
Crustily» ad. knarvorn, fortrædelig.
Crustiness, s. Haardhed, Skal; " Knar-
vornhed.
Crusty, a. skorpet; " knarvorn.
Crutch, s. Krykke.
Cry, S. Raab, Skrig, Graad.
Cry, v. n. & a. raabe, skrige; hvine;
græde. to - dovn, udskrige, sætte i
ondt Rygte. to - up, give Bifald.
Crying» a. skrigende; grædende.
Crypt, s. Kryptkirke, Gravhvælving.
Cryptography, s. Kryptografi.
Crystal, s. Krystal.
Crystalline, a. af Krystal, klar, gjen-
memsigtig.
Crystallization, s. Krystallisering.
Crystallize, v. a. å n, gjøre til Kry-
stal; krystalliseres, blive til Krystal.
Crystallography, s. Krystallografi.
Cub, s. Unge (af en Bjørn el. Ræv).
Cub, v. n. faa Unger.
Cube, s. Kubus; Kubiktal.
Cubic, cubical 2 a. kubisk, som har
Skikkelse el. Egenskab af en Kubus,
Cumbersome
Cubit, s. Maal fra Albuen til Middel-
fingeren. «f
Cuckold, s. Hanrei.
Cuckold, v. a. gjøre til Hanrei; sætte
Horn i Panden.
Cucko0, s. Gjøg.
Cucumber, s. Agurk.
Cud, s. det inderste af Struben; Drøv.
to chev the -, overveie, begrunde.
Cuddle, v. n. sno sig tæt til; omfavne.
Cudgel, s. Prygl, Knippel.
Cudgel, t). Ot. prygle.
Cue, S. Enden af en Ting ; Hale; Tegn,
Stikord; Lune, Gemytsbeskaffenhed;
kort Underretning; Queue (i Billardspil).
Cuff, s. Mansket; Slag med Haanden,
Nævehug; Opslag paa en Kjole.
Cuff v. a. give Munddask, give ørefigen,
slaa med Næven.
Cuirass, s. Kyras, Harnisk.
Cuirassier, s. Kyrasserer.
Cuisine, s. Kjøkken, Kogeapparat.
Cul-de-sac, s. lukket Stræde.
Culinary, a. som hører til et Kjøkken
el. til Kogekunsten.
Cull, v. a. udsøge, plukke ud.
Cullender, s. Dørslag.
Culm-coal, s. Smedekul.
Culminate, v. n. være i Meridianen,
kulminere; have opnaaet den høieste
Spidse af Glans etc.
Culmination» s. Kulmination, Opsti-
gelse til Toppen.
Culpability, s. Strafskyldighed.
Culpable, a. skyldig, lastværdig.
Culpably» ad strafværdig, skyldig.
Culprit, s. Forbryder, Misgjerningsmand.
Cultivable, a. som kan dyrkes.
Cultivate, v. a. dyrke Jorden; for-
bedre, vedligeholde, uddanne.
Cultivation 2 culture, s. Jordens
Dyrkelse.
Cultivator, s. Dyrker, Uddanner.
Culture, s. Uddannelse, Dyrkelse, Kul-
Culverin, s. Feltslange. Itur.
Cumber 2 v. a. hindre, bebyrde, be-
svære, foraarsage Fortræd.
Cumbersome 2 a. hinderlig, fortræde-
lig; besværlig, byrdefuld.

Cumbersomeness
Cumbersomeness, s. Bekymring, Be-
sværlighed, Fortrædelighed, Hindring.
Cumbrous, a. besværlig, til Byrde.
Cumbrously, ad, besværlig, trykkende,
tungt,
Cumbrousness, s. Besværlighed, Tryk;
Fortrædelighed.
Cummin, s. Kommen.
Cumulate, v. a. ophobe, sammendynge.
Cumulation, s, Sammendyngelse.
Cumulative, a. sammendynget.
Cuneated, a. kileformig.
Cunning, a. klog, erfaren, kyndig;
Snedig; listig, snu.
Cunning, s. Klogskab, Erfarenhed, Kyn-
dighed; Snedighed, List, Svigagtighed;
Forslagenhed.
Cunningly, ad kyndig, duelig; listig,
Snitt» [lighed.
Cunningness, s. Snedighed, Bedrage.
Cup, s. Bæger, Kalk; Glas; Kop til Kop.
sætning.
Cup, v. a. koppe, kopsætte; skjenke i.
Cupbearer, s. Mundskjenk.
Cupboard, s. Skjenk, Skab.
Cupful, s. Kop (fuld).
Cupid, s. Kupido, Kjærligheds Gud.
Cupidity, s. Lyst, Begjærlighed.
Cupola, s. rundt Tag, Kuppel.
Cupping, s. Kopsætning.
Cupping-glass, s. Kop, at kopsættemed.
Cupreous 3 G. kobberagtig, af Kobber.
Cur, s. Kjøterhund; nedrig Karl, Skurk.
Curable, a. lægelig, helbredelig.
Curacy, 8. Kapellans Embede og vær-
dighed, Kapellani.
Curate, s. Kapellan; Præst.
Curative, a. lægende.
Curator, s. Kurator, Formyndor, Værge.
Curatorship, s. Formynderskab.
Curb 3 8. Kindkjæde; Hindring, Ind-
skrænkning.
Curb, v. a. tæmme, holde i Tømme.
Curb-stone, s. Randsten el. Flise.
Curd, s. sammenløben Melk.
Curdle, v. n. løbe sammen, blive til
Ost. -, v. d. lade Melk løbe sammen.
Curdy, a. sammenløben.
Cure, s. Lægemiddel, Helbredelse; et
Præstekald.
Cursitor 89
Cure 3 v. a. helbrede, læge, raade Bod
paa ; nedsalte.
Cureless, a. ulægelig.
Curer, S. Læge.
Curfew , s. Aftenklokke; Tegn med
Klokken, at slukke Ild og Lys; Ild-
plade at lægge over Ilden.
Curiosity, s. Nysgjerrighed, Videbe-
gjærlighed , Artighed; Raritet; Nethed,
Nøiagtighed.
Curious 3 a. nysgjerrig, videbegjærlig;
kunstig, sirlig; mærkværdig, artig, net:
rar; udvalgt; agtsom.
Curiously, ad nysgjerrig, videbegjær-
lig; nøiagtig.
Curl, s. Krølle, Bukkel af Haar, Haar-
lokke, Frisur; Bøining.
Curl, v. a. d: n. kruse Haar, sætte Haar
i Bukler; krølle, blive krøllet; bølge,
bruse.
Curlew, 8. Slags Vandfugl, Brokfugl.
Curling, s. Krusning, Krøllen.
Curling-iron, s. Krusejern.
Curmudge0n, s. Gnier; gjerrig Knark.
Currant, s. Korinthtræ, Ribstræ; Kor-
render, Ribs. løb ; Kurs.
Currency, s. Penges Gangbarhed, Om-
Current 3 a. gangbar, gyldig; antage-
lig; nærværende.
Current, s. Løb; Strøm.
Currently, ad. almindelig, bekjendt.
Currentness, s. Gangbarhed, Færdig-
hed; Omløb.
Curriculum, s. Løbebane.
Curricle, s. Løbebane.
Currier, s. Garver.
Currish, a. sur, knarvorn; arrig, plump.
Curry, s. Karri, Karri.
Currys v. a. garve Læder; tillave med
Curry-comb, s. Strigle.
Curse, s. Forbandelse.
Curse 2 v. a. forbande, ønske Ondt;
plage.
Cursed, a. afskyelig,
grusom, forbandet.
Cursedly, ad paa en forbandet, af-
skyelig Maade.
Cursedness, s. Forbandelse.
Cursitor» s. Kanselliskriver, som ud-
færdiger Dokumenter.
umenneskelig,
90 Cursorily
Cursorily, ad løseligen; i Hast, ilfær-
dig, skjødesløs.
Cursoriness, s. Flygtighed, ringe el.
liden Opmærksomhed.
Cursory, a. overfladisk, flygtig, ilfærdig.
Curt, a. kort.
Curtail, v. a. afskjære, afstudse, af.
hugge, forkorte.
Curtailment, s. Forkortning; Udtog,
kort Indbegreb.
Curtain, s. Gardin; Forhæng.
Curtain, v. a. forsyne el. indeslutte
med Gardiner. diken.
Curtain-lecture, s. Sparlagens Præ-
Curvature, s. Krumhed, Krumning.
Curve, s. krum Linie.
Curve, v. a. bøie krum.
Curved, a, bøiet, krummet.
Curvet, s. krumt Spring; Spring; støi-
ende Glæde.
Curvettiug, a. springende, hoppende.
Cushat, s. Skovdue.
Cushion, s. Pude, Hynde.
Cusp» s. od, Spidsen af et Spyd el.
Blomst; Maanens Horn.
Custard, s. Melkepostei, Flødekage.
Custodian, s. En som har Opsyn med
offentlige Bygninger.
Custody, s. Fængsel, Forvaring, Sik-
kerhed.
Custom, s. Skik, Sædvane; Told; Søg-
ning i en Bod.
Customary, a. sædvanlig, jevnlig.
Customer, s. Kjøber, Kunde; Told-
betjent.
Custom -house, s. Toldhus, Toldbod.
Cut, a. hugget, skaaren; beskjenket.
Cut, s. Snit, Skaar, Hug, Saar; Kobber-
stykke; Mode; Korts Aftagen; Gjen-
vordighed.
Cut, v. a. skjære, hugge; tage af to
– down, fælde; overgaa; overvælde,
faa Magt over. to - off, afskjære;
ødelægge, udrydde; tage af Dage; op-
hæve; afskjære; stanse, forekomme;
holde tilbage; udelukke; forkorte. to
- ovtt, tildanne; anlægge Plan; passe;
udelukke; overgaa, stikke ud. to -
short, afkorte; falde ind i Talen, af.
vise kort; ydmyge; afknappe i Beta-
Dab
lingen. to – up, dele i Stykker, søn-
derskjære; udrydde.
Cutane0us, a. som hører til eller er
i Huden. [Legeme.
Cuticle, s. yderste tynd Hud paa et
Cutlass, s. Pallask, bred Sabel, Huggert.
Gutler, s. Knivsmed.
Cutlets, 8. pl. Kotelet, stegte Skiver
Kalvekjød.
Cut-purse, s. Lommetyv; Spidsbub-
Cut-throat, a. grusom, umenneskelig.
Cut-throat, s. lumsk Morder.
Cutter, s. Skjærer, Stenskjærer; Ud-
hugger ; Kutter (Skib).
Cuttings, s. pl. Spaaner.
Cuttle, s. Blegfisk, Blæksprutte.
Cuttle-bone, s. hvidt Fiskeben, Mer-
skum.
Cutty-pipe, s. kort Kritpibe.
Cycle, s. Cirkel; Kyklus, Tidsrum.
Cycloid, s. T. Slags krum Linje.
Cyclone, s. Hvirvelvind.
Cyclopaedia, s. Enkyklopædi, kort Be-
greb af alle Videnskaber.
Cyclopean, a. kyklopisk.
Cygnet, s. ung Svane.
Cylinder, s. Cylinder, Valse.
Cylindric, cylindrical, a. cylindrisk.
Cymbal, s. Cymbal (Instrument).
Cynic, a. kynisk, hundsk, fæisk, usæ-
delig.
Cynic, s. Kyniker, kynisk Filosof.
Cynical, a. kynisk, hundsk, bitter;
knarvorn. Ivornt.
Cynically, ad vrantent; bittert, knar-
Cynicism, s. Cynisme.
Cynosure, s. Ledestjerne, Øjemærke.
Cypress, s. Cyprestræ.
Cyst, s. Edderbyld.
Czar, 8. Czar, russisk Keiser.
Czarina, s. Czarinde, Czarens Gemalinde.
Czarowitz, s. Storfyrste.
D.
Dab, s. Dask, Ørefigen; Stykke; Klak,
Klat; Klud; Skrubbe.
Dab, v. a. daske, give et Slag med
Haanden; bestænke.
Dabble
Dabble, v. n. & a. plaske i Vand el.
Dynd, bestænke ; fuske.
Dabbler» s. En som plasker i Vand;
Fusker; Kvaksalver.
Dabster, 8. erfaren Mand.
Dace, s. Hvidskalle.
Dactyl, s. Daktyl.
Dactylic, a. daktylisk.
Dad, daddy, s. Dadda, Fader.
Dado, s. Pamelværk.
Daffodil, s. Martagon, Narcisse.
Daft, Ol. dum.
Dagger, s. Daggert, Dolk; Rapier.
Daggle, v. a. å n. smøre med Dynd,
slæbe i Dynd; tumle sig i Dynd.
Daggletail, a. tilsmurt, overstænket
med Skarn; Sluske.
Dahlia, s. Georgine.
Daguerreotype, s. Daguerreotyp.
Daily, a. å ad. daglig.
Daintilys ad nydelig, kostelig; kræ-
sen, lækker; høitidelig.
Daintiness, s. Nydelighed, Lækkerhed,
Kostelighed.
Dainty» a. nydelig, lækker; herlig,
kostelig; ømsindet, forkjælet, blødagtig.
Dainty, s. Lækkerbidsken.
Dairy, s. Melkekammer; Hollænderi,
Meieri; Kogang.
Dairy-maid, s. Meierske.
Dais, s. Tronhimmel; Forhøining.
Daisy, s. Ridderspore, Tusindfryd.
Dale, s. Dal. [bonde.
Dalesman, s. Dalbo, Dalbygger, Dal-
Dalliance, s. Kjærlighed, Karesser, Fja-
sen; Kaadhed; Opsættelse.
Dallier, s. Spøgefugl, Fjaser; Nølepind.
Dally, v. n. spøge, fjase med, narres,
karessere; have til bedste; nøle , op-
sætte.
Daltonism, s. T. Farveblindhed.
Dam, s. Dæmning, Dige, Sluse; Moder
(om nogle Dyr).
Dam, v. a. dæmme, sætte en Dæmming
for, inddige.
Damage, s. Skade, Forlis; Skadesløs-
holdelse. Skade.
Damage, v. a. de n. tilføie Skade; lide
Damageable 3 a. skadelig; som kan
tage Skade.
*
Dank
Damask, s. Damask (Slags Tøi).
Damask 3 v. a. væve Blomster i Tøi;
lade Figurer anløbe, damaskere; gjøre
blommet.
Damaskeen, v. a. damaskere, indlægge
Jern el. Staal med Guld.
Dame, s. Dame, Madame; Kone fra
Landet.
Dammar, s. Dammara.
Damn» v. a. fordømme, forkaste.
Damnable, a. fordømmelig; ugudelig,
skrækkelig.
Damnableness, s. Fordømmelighed.
Damnably, ad. fordømmelig, ryggesløst.
Damnation, s. Fordømmelse.
Dammat0ry, a. fordømmende.
Dammifle, a. skadelig.
Damnify, v. a. beskadige, fordærve.
Damningness» s. Fordømmelighed.
Damp, a. fugtig, dampet; nedslagen.
Damp, s. Damp, Dunst; Bedøven, For-
sagthed, nedslaget Sind.
Damp, v. a. gjøre fugtig, væde; af-
skrække, gjøre modløs, gjøre nedsla-
gen; svække.
Damper, s. Dæmper i et Fortepiano.
Dampish, a. fugtig, dampet.
Dampishness, s. Klamhed, Fugtighed.
Dampness, s. Fugtighed.
Damsel, s. Jomfru, Pige.
Dams0n, s. Svedske.
Dance, s. Dans.
Dance, v. m. då a. danse; lade danse.
Dancer, s. Danser.
Dancing, s. Dansen.
Dandelion, s. Løvetand.
Dandiprat, s. lille Purk, lille Knegt.
Dandle, v. a. gynge paa Knæet, spøge
med; smigre, kjæle for.
Dandler, s. Spøger, Børneven.
Dandriff, s. Skurv i Hovedet.
Dandy, s. Modeherre, Laps.
Dandyish, a. lapset.
Danger, s. Fare.
i angeriess, C. uden Fare.
Dangerous, a. å ad. farlig.
Danger0usness, s. Farlighed.
Dangle, v. m. dingle, svinge hid og did;
altid hænge efter en ; gaa ørkesløs.
Dank» a. fugtig.
91
92 Dankish
Dankish» a. noget fugtig.
Dankishness, s. Fugtighed.
Dap, v. a. lade falde i Vandet; fiske;
dyppe.
Dapper» a. tapper, flink, rask; yndig.
Dapperling, s. Dværg.
Dapping, s. Fiskeri paa overfladen af
Vandet, Anglen.
Dapples v. a. gjøre spraglet.
Dappled» a. indsprængt, spraglet.
Dare, v. n. b a. tør, vove, understaa
sig; udfordre ; byde Trods.
Dare-devil» s. ubetænksom Vovehals.
Darer, s. Udfordrer.
Daring, a. dristig, forvoven.
Baringly, ad. forvovent, dristig.
Daringness, s. Dristighed, Kjækhed.
Dark, Ol. mørk.
Dark» s. Mørke, Mørkhed.
Darken, v. a. formørke, fordunkle. –,
v. ??. blive dunkel, mørknes.
Darkish, a. noget mørk.
Darkling, ad. i Mørke.
Darkly, ad mørkt; blindthen.
Darkness, s. Mørkhed.
Darksome, a. mørk.
Darling» a. kjær, elskelig.
Darling, 8. Yndling; Kjæledægge.
Darn, v. a. stoppe Tøi, stoppe, lappe.
Darn» s. Stopning; noget stoppet.
Darnel, s. giftigt Raigræs.
Darner, 8. en som stopper Tøi.
Dart, s. Pil; Kastepil.
Dart, v. a. å n. kaste, skyde med Pile;
flyve; kaste Straaler; styrte løs paa.
Dash, 8. Slag, Stød; Sammenstøden,
Gnidning; Overstænken; Tankestreg;
Strøg, Træk med Pennen; Gang.
Dash 3 v. a. å n. slaa imod; daske,
støde; overstænke; smide; knuse; for-
styrre; ryste; blande, forfalske; plaske;
løbe over; slages istykker. to - out,
gjøre Udkast, skitsere. to - over,
udstryge, udslette.
Dastard, a. forsagt, modløs.
Dastard, s. feig Karl, Kryster.
Dastardliness, dastardy, s. Feighed,
Rædhed, Frygt.
Date, s. Datum; Termin, Tid; Daddel,
Dead-light
Frugten af Daddeltræ. out of -, af
Moden.
Date, v. a. datere, sætte Datum.
Date-b00k, s. Dagbog.
Dateless, a. uden Datum, ubestemt.
Datum» s. Kjendsgjerning, Datum.
Daub» v. a. då n. besmøre; bestikke;
hykle, søge at skjule.
Dauber, 8. Smører, slet Maler; Smigrer.
Dauby» a. klæbrig, seig.
Daughter, s. Datter. – in lav, Stif.
datter, Svigerdatter.
Daughterly, a. dattorlig, barnlig.
Daunt, v. a. forskrække, gjøre modløs.
fanntiess, a. uforfærdet, modig.
Dauntlessly, ad uforfærdet, modig.
Dauntlessness, s. Uforsagthed.
Dauphin» s. Dauphin.
Davits, s. pl. T. Jollebomme.
Davy-lamp, s. Sikkerhedslampe.
Davy, s. Allike.
Dawdle, v. n. nøle, spilde Tiden, drive
fjase.
Dawdler, s. Nøler, Dagdriver.
Dawdling, a. nølende, fjasende.
Dawdling, s. Nølen, Nøleri.
Dawn, s. Dagbrækning.
Dawns v. n. dages, blive lyst.
Day, 8. Dag.
Day-b00k, s. Dagbog.
Daybreak, s. Dagbrækning, Daggry.
Day-dream, s. Drømmeri.
Day-labour, s. Dagarbeide.
Day-labourer, s. Daglønner.
Daylight, s. Dagslys.
Day-star, s. Morgenstjerne.
Daytime, s. Dag (modsat Natten).
Daze, dazzle 2 v. a. å n. forblinde;
blive blind.
Dazzling, a, blendende.
Dazzlingly, ad blendende.
Deacon, s. Diakon, residerende Kapellan.
Deaconship, deaconry, s. Diakomat,
Diakonembede.
Dead, a, død.
Deaden 3 v. a. dræbe; dæmpe, slukke
ud ; venskabe; dø, miste sin Kraft.
Deadheat, s. to Veddeløbshestes fuld-
kommen samtidige Ankomst til Maalet.
Dead-light, s. Kahytvindusskodde.

Deadliness
Deadliness, s. Dødelighed.
Deadly, a. dødelig.
Deadness, s. Dødhed, Livløshed.
Dead-Wall, s. Mur uden vinduer el.
Aabninger.
Dead-weight, s. svær Byrde.
Deaf, a. døv.
Deafen, v. a. gjøre døv, døve.
Deaf-mute, s. Døvstum.
Deafness, s. Døvhed.
Deal, s. Del, Andel; Mængde; Fyrretræ.
Deal 3 v. a. å n. uddele; give Kort;
dele, handle, drive Handel. to – by,
behandle. to - in, handle med, have
med at gjøre. to – vith, betage sig.
Dealer, s. Handelsmand; Kortgiver.
plain -, en ærlig Mand. double –,
et bedrageligt Menneske.
Dean, 8. Domprovst, Dekan.
Deanery, s. Domprovsts Embede, Bolig.
Deanship, s. Dekans Værdighed.
Dear, a. dyr, kostbar, elsket, værd.
Bear-bought, a. dyrekjøbt.
Deariy, ad meget inderlig, kjærlig.
Dearness» s. Dyrhed, Kostbarhed; høi
Pris; Dyrtid.
Dearth, s. dyr Tid, Hungersnød.
Death, s. Død.
Deathbed, s. Dødsleie, Dødsseng.
Deathbell, s. Ligklokke.
Death-dealing, a. dødelig.
Death-damp, s. Ligdamp.
Deathful, a. dræbende.
Deathless, a. udødelig.
Deathlike» a. lig en Død, som en Død.
Deathliness, s. Dødelighed.
Deathly, a, dødelig.
Death-rattle, s. Dødsrallen.
Death-Warrant, s. Dødsdom, Dødsbud.
Death-Watch, s. Træorm, Væggesmed.
Debar, v. a. udelukke, forhindre.
Debark, v. a. å n. losse; sætte i Land,
stige i Land.
Debarkation, s. Losning, Landgang.
Debarment, s. Udelukkelse.
Debase 3 v. a. forringe, fornedre, for-
falske, fordærve.
Debasement» 8. Forringelse, Fordær-
velse, Vanære.
Debatable, a. stridig.
Decease 93
Debate, s. Trætte, Ordstrid; Debatte.
Debates v. a. då n. stride, raadslaa,
betragte, undersøge, overveie, debattere.
Debater, s. en som debatterer.
Debating Society, s. Selskab for
Debat. delighed.
Debauch, s. Svir, Udsvævelse, Umaa-
Debauch, v. n. forføre, fordærve.
Debauchee, s. Vellystning, Svirebroder.
Debauchery, s. Liderlighed, Utugt, Svir.
Debauchment, s. Forførelse til lider-
ligt Levnet; Bestikkelse.
Debel, debellate, v. a. beseire.
Debellation, s. Seir, Beseiring.
Debenture 3 s. Opfordring til Gjælds
Udbetaling; Godtgjørelse paa Tolden.
Debilitate, v. a. svække, forsvække.
Debilitated, a. svækket, afkræftet.
Debilitation, s. Svækkelse.
Debility, s. Svaghed, Uformuenhed.
Debit, s. T. Debet.
Debit, v. a. T. debitere.
Debonair» a. mild, godhjertig, lystig,
munter; høflig, artig.
Debouch, v. i. T. debouchere.
Debouchment 3 s. Udgang af et Pas.
Debris, s. Brudstykker.
Debut, s. Debut, første Fremtræden.
Debt, s. Skyld, Gjæld.
Debtor, s. Skyldner, Debitor.
Decade, s. Sum el. Tal af Ti; Dekade.
Decadency, s. Forfald, Aftagen.
Decadent, a. affaldende, aftagende.
Decalogue, s. de ti Guds Bud.
DeGamp 2 v. n. bryde op med Leiren;
pakke sig bort.
Decampment» s. Leirens Opbrydelse.
Decants v. a. lade løbe af, øse af, af.
tappe, klare.
Decantation» s. Aftapning, Aføsning,
Klaring.
Decanter 3 s. Fyldekande; Glasflaske,
Krystalflaske.
Decapitate, v. a. halshugge; kappe.
Decapitation, s. Halshugning.
Decay, s. Aftagelse, Forfald.
Decay» v. 7. forfalde, aftage, visne, for-
dærves, falme.
Decease, s. Tød, dødelig Afgang.
Deceases v. n. afgaa ved Døden.

- 94
. Deceit
Deceit, s. Bedrageri, Kunstgreb; Krigs-
puds. svigefuld.
Deceitful, a. bedragelig, bedragersk,
Deceitfully, ad bedragersk, svigefuldt.
Deceitfulness, s. Bedragelighed.
Deceivable, a. let at bedrage.
Deceive, v. a. bedrage, skuffe, narre.
Deceiver, s. Bedrager, Forfører.
December, s. December, Kristmaaned.
Decency, s. Anstændighed, Sømmelig-
hed, Passelighed.
Decennial, a. tiaarig.
Decent, a. sømmelig, anstændig.
Decently, ad sømmelig, anstændig.
Decentiness, s. Anstændighed, Sømme-
lighed.
Deception, s. Bedrageri.
Deceptive, a. bedragersk; som kan
bedrages. Maade.
Deceptively» ad paa en bedragelig
Decidable, a. som kan afgjøres.
Decide, v. a. de n. afgjøre en Sag;
afsige Dom over.
Decided, a. bestemt.
Decidedly, ad, vis, bestemt.
Deciduous, a. faldefærdig; ubestandig
forgjængelig.
Decimal, a. desimal, som hører til Ti.
Decimal, s. Tiendedel.
Decimate, v. a. straffe hver tiende
Mand efter Lodkastning; tage Tiende.
Decimation, s. den tiende Mands Ud-
tagelse; Tiendens Betaling.
Decipher, v. a. dechiffrere Karakterer;
oplyse; beskrive, afsleildre; betegne,
stemple.
Decipherable, a. som kan udtydes.
Decision , s. endelig Afgjørelse; Doms
Afsigelse, Paakjendelse; Deling.
Decisive, a. afgjørende.
ijeeisiveiy, ad afgjørende.
Decisiveness, s. Dom, Kjendelse i en
Decisory, a. afgjørende. ISag.
Deck, s. Skibsdæk; Spil Kort.
Deck, v. a. dække, bedække; beklæde.
Declaim, v. n. & a. holde en offentlig
Tale; deklamere; gaa løs paa, offent-
lig revse; forsvare.
Declaimer, 8. offenlig Taler, Revser,
Skriger.
Decoy
Declamation, s. Deklamation; offent-
lig høitidelig Tale.
Declamatory, a. deklamatorisk.
Declarable, a. bevislig.
Declaration 3 8. Erklæring, Kundgjø-
relse, Bekjendtgjørelse, Forklaring.
Declarative, erklærende, forklarende.
Declaratory, a. bekræftende, bestemt,
formelig.
Declare, v. a. å n. erklære; forklare;
tilkjendegive, offentlig bekjendtgjøre;
erklære sig.
Declaredly, ad aabent, frit.
Declaredness, s. Bevislighed.
Declension» s. Helding; " Aftagelse,
Forfald ; Deklination.
Declination, s. Afvigelse, Aftagelse;
Bøining; Deklination.
Decline, v. a. å n. bøie ned; helde;
fly, sky, undgaa, undslaa sig for ; af-
vige; forfalde, aftage; deklinere.
Decline, s. Formindskelse; Forfald;
Helding.
Declivity, 8. Steilhed, Brathed, Brink,
Skakning, Skrænt.
Declivous, a. steil, brat.
Dec0ct, v. a. koge, komme til at koge,
indkoge, fordøie.
Dec0ction» s. Kogen, Afkogning.
Dec01Iate, v. a. halshugge.
Decollation, s. Halshugning.
Decomp0sable» a. opløselig, dekom-
ponibel.
Decompose, v. a. opløse et blandet
Legeme.
Decomposition, s. dobbelt Sammen.
sætning; Opløsning.
Dec0rate, v. a. pryde, smykke.
Decoration» s. Dekoration, Prydelse,
Smykke.
Dec0rative, a. smykkende, forskjøn-
nende.
DeGorous, a. anstændig, sømmelig.
Dec0rticate, v. a. tage Barken af,
skalle. Iling.
Decortication, s. Afbarkning, Afskal-
Dee0rum, s. Velanstændighed, Sømme-
lighed.
Decoy, s. Lokkemad; Tillokkelse, Be-
snærelse; Fuglejagt.

Decoy
De00ys v. a. lokke, forføre, besnære,
forlokke.
Decrease, s. Aftagelse, Formindskelse;
Affældighed.
Decrease, v. n. & a. aftage, formind-
skes; gjøre mindre, formindske.
Decreasingly, ad aftagende, formind-
skende.
Deoree» s. Dekret, Beslutning, Forord-
ming, Kjendelse, Lov ; Læresætning.
Decree, v. n. & a. beslutte; forordne,
fælde Dom ; sætte sig noget for.
Decrement, s. Aftagelse, Formindskelse,
Tab.
Decrepit, a. udlevet, affældig, svækket
af Alderdom.
Decrepitation, s. kalcinerede Tings
Tørring; Knækken, Knagen; Svaghed.
Decrepitude, s. Aldersvaghed, Affæl-
dighed.
Decretal, a. som indeholder et Dekret.
Decretal, s. Samling af pavelige For-
ordninger.
Decretory, a. afgjørende, kritisk.
Decrial, s. Udskrigen, Daddel.
Deerier, s. Udskriger, Dadler.
DeCrys v. a. dadle, laste, ilde udraabe,
udskrige.
Decumbence, decumbency, s. Lig-
gen (til Sengs).
Decumbent, a. sengeliggende; liggende.
Decumbently, ad. i en liggende Stil-
ling.
Decuple, a. tifold.
Decussate, v. a. gjennemskjære i spidse
Vinkler. dedicere.
Dedicate, v. a. indvie, hellige, tilegne,
Dedicated, a. indviet, helliget, tilegnet,
dediceret.
Dedication 3 s. Indvielse; Tilegnelse,
Dedikation.
Dedicat0r, s. En som tilegner el. de-
dicerer.
Dedicatory, a. tilegnende.
Deduce, v. a. bortlede; udlede, slutte ;
udføre vidtløftig.
Deducement, s. Slutning.
Deducible, a. som kan udledes, sluttes.
Deduct, v. a. afdrage paa en Summa,
afbryde, afregne.
Defection 95
Deduction, s. Afdrag paa en Regning;
Rabat; Deduktion, Slutning.
Deductive 3 a. som kan udledes og
sluttes.
Deductively, ad. ved Afdrag.
Deeds 8. Daad, Gjerning, Handling, Be-
drift; Haandskrift; skriftlig Dokument;
Fuldmagt.
Deemas v. m. då a. dømme, slutte, agte,
formene.
Deep, a. dyb; alvorlig; mørk farvet.
Deep» s. Dyb; Hav.
Deepen, v. a. å n. fordybe, gjøre dyb;
blive dyb, sænke sig; formørkes.
Deeply, ad dybt; alvorlig.
Deepness, s. Dybde.
Deer, s. Dyr, Vildt, Raadyr.
Deer-stalker, s. Daadyrjæger.
Deer-stalking, s. Daadyrjagt.
Deface, v. a. fordærve, udslette, van-
skabe, gjøre ukjendelig, tilintetgjøre.
Defacement, s. Fordærvelse, Forstyr-
relse.
Defalcation, s. Pengetab ved Bedra-
geri, Underslæb.
Defamation 3 s. Æreskjænden, Bagta-
Ielse.
Defamatory, a. bagtalersk.
Defame, v. a. bagtale, æreskjænde.
Defamer, 8. Bagtaler, Æreskjænder.
Defaminglys ad. bagtalende, kræn-
kende.
Defaecation, s. T. Skarnudtømmelse.
Default, s. Mangel, Feil; Forsømmelse;
Udeblivelse fra Retten.
Defaulter, 8. En som begaar Underslæb.
Defeasance, s. T. Kontrakts ophævelse.
Defeasible» a. T. som kan ophæves,
erklæres ugyldig.
Defeat 3 s. tabt Slag, Nederlag; For-
styrrelse.
Defeat, v. a. slaa paa Flugt, nedlægge;
adsprede; tilintetgjøre, forstyrre; be-
røve; vanskabe.
Defect» 8. Mangel, Feil, Brøst, Bræk;
Feiltagelse.
Defect, 0. R. være defekt, mangle.
Defection 3 s. Mangel, Feil; Frafald;
Oprør.
96 Defective
Defective» a. manglende; ufuldstændig,
defekt; slet, fuld af Feil; lastefuld.
Defectively, ad ufuldstændig, mang-
lende.
Defectiveness, s. Feil, Mangel, Ufuld-
kommenhed, Ufuldstændighed.
Defence, s. Forsvar, Beskyttelse, Be-
skjermelse.
Defenceless, a. uden Forsvar, værge-
løs, hjælpeløs.
Defencelessly, ad. værgeløst, hjælpe-
løst. stand.
Defencelessness, s. forsvarsløs Til-
Defend» v. a. forsvare, beskytte, haand-
hæve, beskjerme.
Defendable, a. som kan forsvares.
Defendant, s. T. den Indstævnte.
Defender, s. Forsvarer, Beskytter, Be-
skjermer.
Defendress, s. Beskytterinde.
Defensible, a. som kan forsvares, be-
skyttes.
Defensibleness, s. Forsvarlighed, for-
svarsfuld Tilstand.
Defensive, a. forsvarende.
Defensive, s. Forsvarsstand, Forsvars-
middel.
Defensively, ad forsvarsvis.
Defensory, a. forsvarende,
Defer» v. a. forhale, opsætte; have Ag-
telse for, henføre til; overlade.
Deference, s. Agtelse, Ærbødighed,
Høflighed, Underkastelse.
Deferential, a. som udtrykker Erbø.
dighed, ærbødig.
Deferentially, ad. med Ærbødighed.
Defiance, s. Trods, Udfordring.
Defiant, a. udfordrende, trodsende.
Defiantlys ad paa en udfordrende
Maade.
Deficiency, s. Mangel, Ufuldkommenhed.
Deflcient, a. manglende, ufuldkommen.
i eieientiy, ad. mangelfuldt, util-
strækkelig, manglende.
Deficit, s. T. Deficit, Underskud.
Defier, s. Udfordrer.
Defile, v. n. besmitte, besudle, krænke,
forføre; fordærve; marschere i smaa
Geleder, defilere.
Defilement, s. Besmittelse, Fordærvelse,
Degenerate
Defiler, s. Besmitter.
Definable, a. som kan bestemmes,
forklarlig. rende.
Definably, ad, bestemmende, forkla-
Define, v. a. beskrive, give en Defini-
tion, bestemme noget, afgjøre; afmaale
inden sine Grænser.
Definite, a. bestemt, vis, indskrænket,
nøiagtig. e.
Definitely, ad nøiagtig, bestemt.
Definiteness, s. Bestemthed.
Definition 3 s. Definition, Beskrivelse,
Bestemmelse.
Definitive, a. afgjørende, bestemt, ud-
trykkelig.
Definitively, ad. bestemt; udtrykkelig,
afgjørende.
Deflagrability, s. Brændbarhed.
Deflagrate, v. n. deflagrere, afbrænde,
udbrænde.
Deflagration 3 s. Forbrændelse, Op-
brændelse, Afbrænding.
Deflect, v. a. afvige.
Deflected, a. afveget, dreiet af.
Deflection, s. Afbøielse, Afvigelse.
Deflower, v. a. krænke en Mø; skjæmme.
Deform, v. a. vanskabe, vanlielde, skam-
fere. hed, Styghed.
Deformation» s. Vanskabning, Hæslig-
Deformed, a. vanskabt, vansiret.
Deformedness, s. Hæslighed, Grimhed.
Deformedly, ad. paa en hæslig Maade.
Deformity, s. Grimhed, Hæslighed.
Defraud, v. a. svige, bedrage.
Defrauder, s. Bedrager.
Defraudment, S. Bedrag.
Defray, v. a. bestride Omkostninger,
holde en fri. --
Defrayal, defrayment, s. omkost-
ningernes Bestridelse; Godtgjørelse.
Defrayer, 8. En som betaler for en
anden.
Deft, a. net, færdig.
Deftly, ad net, færdig.
Defunct, a. afdød.
Defy» v. a. udfordre, byde Trods; for-
agte, ringeagte.
Degeneracy, s. Vanslægtning, Udarten,
Fordærvelse.
Degenerate 3 a. vanslægtet, vanartig.
Degenerate
Degenerate, v. n. vanslægte, udarte.
Degenerately, ad udartet.
Degenerateness, s. vanslægtning, Ud-
arten.
Degeneration, s. Udartning.
Degradation 3 s. Afsættelse fra Em-
bede etc.; Degradation, Nedsættelse;
Udartelse.
Degrade, v. a. afsætte fra Embede,
degradere, fornedre, vanære.
Degradingly, ad paa en nedværdi-
gende Maade.
Degree, s. Grad, Trin, Rang, Stand.
by degrees, gradvis, lidt efter lidt.
Deh0rtatory, a. fraraadende.
Deification, s. Forgudelse.
Deifler, s. Afgudsdyrker.
Deify, v. a. gjøre til en Gud; forgude.
Deign» v. a. værdige, bevilge, tilstaa.
Deism, s. Deisme.
Deist, s. Deist.
Deity, 8. Guddom.
Deject, v. a. gjøre modløs, nedslagen,
bedrøvet. Imodig.
Dejected» a. nedslagen, bedrøvet, sørg-
Dejectedly, ad ganske nedslagen, trø-
stesløs.
Dejection 3 s. Sørgmodighed; Bedrø-
velse. dring.
Delay, 8. Opsættelse, Forhaling, Hin-
Delay 2 v. a. å n. opsætte, forhale,
hindre; nøle.
Delayer, s. Forhaler, Nøler.
Delectable, a. liflig, behagelig.
Delectableness, s. Liflighed, Behage-
lighed.
Delectably, ad liflig, behagelig.
Delectation, s. Fornøielse, Lyst.
Delegate, s. Befuldmægtiget, Afsending,
Deputeret.
Delegate, v. a. afsende som Befuld-
mægtiget el. Deputeret, beskikke.
Delegation, s. Afsendelse, Beskikkelse,
Befuldmægtigelse.
Deleterious» a. fordærvelig, dødelig,
giftig.
Deletion, s. Udslettelse; " Forstyrrelse,
Tilintetgjørelse.
Delf, s. Stenbrud, Ertsgrube; Fajance,
uægte Porcelæn.
Engl-Dan-Norv. Dict,
Deliriousness 97
Deliberate, v. a. overlægge, beraad-
slaa, overveie.
Deliberate. a. betænksom.
i eiiberateiy, ad. betænksomt.
Deliberateness, s. Betænksomhed, For-
sigtighed, Rolighed.
Deliberation, s. overlæg, Betænkning,
Beraadslagning.
Deliberative, a. overveiende, overlæg-
gende.
Delicacy, s. Delikatesse; Velsmagenhed,
Kræsenhed, Kjælenhed, Nydelighed;
Finhed; Lækkerbidsken; Høflighed.
Delicate, a. nydelig; ømfølende, deli-
kat; lækker, behagelig; artig, fin.
Delicately, ad nydelig; ømfølende,
delikat; lækkert.
Delicateness, s. Finhed, Kræsenhed,
Lækkerhed.
Delicious, a. nydelig, kostelig.
Deliciousness, s. Sødhed, Vellyst, Ny-
delighed.
Delight, s. Fornøielse, Lyst, Behag,
Glæde.
Delight, v. a. å n. fornøie, forlyste;
finde Fornøielse i, fornøie sig.
Delighted, a, henrykket, fornøiet;
frydet.
Delightful
i eightfi
a. behagelig, fornøielig.
y, ad. behagelig, fornøie-
lig.
Delightfulness, s. Behagelighed, For-
nøielighed.
Delightsome, a. behagelig, fornøielig.
Delineate» v. a. afridse, aftegne, gjøre
Udkast til, skildre, beskrive.
Delineation, 8. Udkast, Afridsning,
Skildring.
Delineator, s. Tegner, Skitserer.
Delinquency, 8. Forbrydelse, Misgjer-
nlng,
Delinquent, 8. Delinkvent, Forbryder,
Misgjerningsmand.
Deliquesce, v. i opløses, smelte (ved
Fugtighed). ning.
Deliquescence» s. Opløsning, Smelt-
Deliquescent, a. smeltende.
Delirious, a. vanvittig, taabelig, urig-
tig i Hovedet, rasende.
Deliriousness, 8. Vanvittighed.
7
98 Délirium
Delirium, s. Raseri, Galenskab.
Deliver, v. a. overgive, levere; befri,
redde, forløse; fortælle, melde.
Deliverance, s. Befrielse; Udtale, For-
løsning; overlevering.
Deliverer, s. Frelser, Befrier; en som
fortæller noget.
Delivery, s. overlevering; Befrielse;
Overgivelse; Forløsning; Ytren.
Dell, s. Grav, Hule; Dal.
Delta, S. Delta.
Deludable, a. let at narre.
Delude, v. a. narre, fiksere, bedrage.
Deluder, s. Bedrager.
Deluge, s. Oversvømmelse, Syndflod.
Deluge, v. a. oversvømme.
Delusion, s. Bedrag, Bedaarelse, Skuf-
felse, Forblindelse ; Blindværk.
Delusive, delusory, a. skuffende,
bedragelig.
Delusively, ad. paa en bedrägelig el.
skuffende Maade.
Delusiveness, s. Bedragelighed.
Delve, v. a. grave; undersøge.
Delver, s. Graver.
Demagogue, s. Demagog, Anfører for
Pøbelen.
Demand, 8. Begjæring, Fordring, For-
langende, Spørgsmaal.
Demand, v. a. begjære, forlange, fordre,
Spørge.
Demandable, a. som kan fordres.
Demandant, s. Fordrer, Klager.
Demander, s. en som begjærer, fordrer,
spørger ; Kreditor.
Demarcation, s. Grænselinje.
Demean, v. a. opføre sig, forholde,
skikke sig; fornedre.
Demeanour, s. opførsel, Forhold, Ad-
færd.
Demented, a. forrykt, vanvittig.
Demerit, s. Forseelse, Feil, Skyld; For-
tjeneste.
Demesnes, s. pl. Domaine, Eiendoms-
gods.
Demi, a. halv.
Demi-god, s. Halvgud. f
Demise, s. dødelig Afgang, Død.
Demise, v. a. bortleie, forpagte; testa-
mentere.
Demureness
Demission , s. Afsættelse fra Embede;
Forringelse, Nedtrykkelse.
Demissly» ad paa en ydmyg Maade.
Demit» v. a. lade falde, nedlade, ned-
trykke, bøie; ydmyge.
Democracy, 8. Demokrati, Folkerregje-
ring.
Democrat, s. Demokrat.
Democratical, a. demokratisk.
Democratically, ad demokratisk.
Demolish, v. a. nedrive (en Bygning),
sløife, forstyrre; " snyde, ruinere.
Demolisher, s. Nedriver, Forstyrrer.
Demolition, s. Nedrivelse, Forstyrrelse.
Demon 3 s. Dæmon, Aand, ond Aand,
Djævel.
Demoniac» demoniacal, a. dæmo-
nisk, djævelsk besat.
Demoniac, s. En som er besat af en
ond Aand, Afsindig.
Demoniacally, ad dæmonisk, djæ-
velsk.
Demonstrability, s. Bevislighed.
Demonstrable, a. bevislig; som kan
bevises.
Demonstrably, ad bevislig.
Demonstrate, v. a. bevise klarlig.
demonstrere.
Demonstration, s. klart Bevis.
Demonstrative, a. overbevisende, be-
visende.
Demonstratively, ad. klart, øien-
synlig.
Demonstrativeness, s. Bevislighed.
Demonstrator, s. Bevisfører; Forkla-
rer, Lærer. relse.
Demoralization, s. Sæders Forvær.
Demoralize, v. a. demoralisere, for-
slette Sæder. 4
Demulcent, a. lindrende, blødgjørende.
Demur, v. a. å n. gjøre opsættelse i;
forhale; gjøre Indvending, Udflugter;
stanse, være raadvild, tvivle om , tage
i Betænkning.
Demur, s. Tvivl, Indvending; opsæt
telse. skeden
Demure, a. alvorlig, sat; ærbar, be
Demurely, ad alvorlig, sat; ærbart
beskedent.
Demureness, s. Sædelighed, Erbarhed
Demurrage
Demurrage, s. T. Penge, som tilstaaes
en Skipper der bliver opholdt.
Demurrer, s. T. opsættelse i en sag.
Demy, s. smaat Medianpapir.
Den, s. Hule, Dyreleie.
Deniable, a. som kan nægtes.
Denial, s. Afslag; nægtende svar; Kurv.
Denier, s. En som fornægter, afslaar.
Denizen, s. Beboer; T. fri Borger;
Fremmed, som har faaet Borgerret.
Demominate, v. a. benævne.
Denomination, s. Benævnelse, Navn.
Denominational, a. hørende til en
Sekt.
Denominative, a. benævnende.
Denominator, s. T. Nævner.
Denotation, s. Betegnelse.
Denote, v. a. betyde, vise, betegne.
Denouement, s. Knudens Løsning.
Denounce, v. a. forkynde, bekjendt.
gjøre, udraabe; angive. -
Denouncement, s. Angivelse, Anklage.
Dense, a. tæt, fast.
i enseiy, ad. tæt, fast.
Denseness, density, s. Tæthed.
Dent, s. Skure, Mærke, Tegn; Bule.
Dent 3 v. a. skjære Skurer el. Tænder
i; gjøre Buler.
Dental, a. som vedkommer Tænder,
Tand-.
Dented, a. takket, som har Tænder.
Denticulated, a. som der er skaaren
Tænder i.
Dentifrice, s. Tandpulver, Tandvand.
Dentist, s. Tandlæge.
Dentistry, s. Tandlægekunst, Tandlæge-
praksis.»
Dentition, s. Tandsætning.
Denudation, s. Blottelse.
Denude, v. a. blotte, gjøre nøgen, be-
IrØVe.
Denunciate, v. a. forkynde; angive,
anklage.
Denunciation, s. Forkyndelse; offent-
lig Trusel; Angivelse, Anklagelse.
Denunciator, s. Angiver, Anklager,
Anmelder.
Denunciatory, a. truende, varslende.
Deny» v. a. mægte, sige nei, benægte,
afslaa.
Deportment 99
De0bstruent, s. T. aabnende Middel.
Deodorant, deodorizer, s. desin-
ficerende Middel.
Deodorize, v. a. borttage Lugten, des-
inficere.
Depart, v. n. reise bort, skilles ad;
dø ; forlade.
Department, s. særskilt Embede el.
Forretning, Fag, Departement.
Departmental, a. som hører til et
Departement.
Departure 3 s. Bortreise, Bortgang;
Hedenfart.
Depend 2 v. n. være afhængig af, for.
lade sig paa; være uafgjort; komme
an paa.
Dependence, dependency, s. Til-
behør, Afhængighsd, Underkastelse.
Dependent, a. medhængende; afhæn-
gig ; underkastet en anden.
Dependent, s. Afhængig; Tilhænger;
Underhavende.
Dependently, ad afhængig, under-
ordnet. /*
Depender, s. Undergiven; En som tager
Len af en anden.
Depict» v. a. afmale, beskrive.
Depilatory, s. Middel at tage Haarene
af med.
Deplantation» s. omplantning.
Depletion, s. Udtømmelse.
Depletory, a. beregnet paa at for-
mindske.
Deplorable, a. jammerlig, beklagelig,
begrædelig; ynkværdig, haabløs.
Deplorableness, s. beklagelig Tilstand.
Deplore, v. a. bejamre, begræde, be-
klage. jammerlig.
Deploringly, ad beklagelsesværdig,
Deploy 2 v. n. T. udfolde; deplagere,
opmarschere.
Deponent, 8. T. Vidne, som gjør For-
klaring for Retten; Deponent.
Depopulates v. a. blotte for Folk,
ødelægge.
Depopulation, s. Blottelse for Folk,
Folkemængdens Tilintetgjørelse.
Deport, v. m. opføre sig, forholde sig.
Deportment, s. opførsel, Forheld. Ad.
færd, * • e
* øt
1 • & p G
et p *
:
&n
p
i
100 Deposal
Deposal, s. Afsættelse.
Depose, v. a. då n. nedsætte, afsætte;
afsætte fra Embedet; T. vidne.
Deposit» s. Afsæt, Bundfald; betroet
Gods, Pant; Pantsættelse.
Deposit» v. a. lægge med; sætte paa
Rente; pantsætte; betro; lade fare,
opgive.
Depositary, s. En hvem noget er givet
i Forvaring, Depositarius.
Deposition, s. Afsætning; Afsættelse;
T. Vidnes Forklaring, Udsagn.
Depository, s. Gjemmested, Sted hvor
noget forvares.
Depot, 8. Depot, oplag, Magasin.
Depravation, s. Fordærvelse, Forvær-
relse.
Depraves v. a. forfalske, forværre, for-
dærve, forføre, Maade.
Depravedly» ad paa en skjændig
Depravedness, depravity, s. For-
dærvelse, Vanslægtning.
Depraver, s. Forværrer.
Deprecate 2 v. a. ved Bønner søge at
afvende, frabede, bede om Forladelse.
Deprecations s. Afbigt, Frabedelse.
Deprecative, deprecatory, a. som
tjener til Afbigt el. til at frabede.
Depreciate, v. a. sætte ringe Pris paa;
sætte Prisen ned; ringeagte.
Depreciation, s. Nedsættelse, Under.
vurdering.
Depreciative, depreciatory, a. un-
dervurderende, nedsættende.
Depreciator, s. En som nedsætter.
Depredate, v. n. plyndre, røve; for-
dærve.
Depredation» s. Udplyndring, Hærjen.
Depredator, s. Plyndrer, Hærjer.
Depredatory, a. plyndronde, røvende.
Depress, v. a. nedtrykke, undertrykke,
ydmyge, nedslaa.
Depressed 3 a. nedtrykket, undertryk-
ket, ydmyget, nedslaaet.
Depression» s. Nedtrykkelse, Ydmy-
gelse.
Depressive, a. nedtrykkende.
Depressor, s. Undertrykker.
Dppéivation, s. Berøvelse, Tab; Af.
« » ..." sættelse fra Embede.
3
se
*
G
(e
øk
*
or s
&
:
Descend
Deprive, v. a. berøve, betage, skillle
ved, afsætte fra Embede.
Depth 3 s. Dybde; Dybet; Afgrund;
* Mørkhed, Utydelighed.
Depurate, v. a. rense, lutre.
Depurated, a. renset, ren.
Depuration» s. Rensning, Lutrem.
Depuratory, a. rensende.
Deputation 3 s. Afsendelse, Gesandt-
skab, Deputation.
Depute» v. a. afsende, give Fuldmagt,
beskikke.
Deputy, 8. Deputeret, Beskikket.
Derange, v. a. derangere, faa i Uorden.
Deranged, a. forrykt, forvirret.
Derangement, s. Forvirring, Forrykt-
hed.
Derbyshire-neck, s. Krop.
Derelict, v. a. forlade.
Dereliction» s. Forladen; Forladthed.
Deride» v. a. bele, udle; spotte.
Derider, s. Beleer, Spotter.
Derision, s. Bespottelse; Foragt, Spot,
Forhaanelse.
Derisive, a. spodsk.
Derisively, ad spotvis.
Derivation» s. Afledning, Hidledning,
Udspring, Oprindelse.
Derivative, a. afledet.
Derivative, s. Afledning.
Derive 3 v. a. henlede; aflede, udlede
sin Oprindelse fra , komme fra , ud-
springe; opnaa, erholde.
Dermal, a. hørende til Huden.
Dermatology, s. Lære om Huden.
Derogate, v. a. å n. svække en Lov ;
gjøre Skade, Afbræk, forringe Værdi,
forkleine.
Der0gation , s. Forringelse af Værdi,
Afbræk, Skade, Forkleinelse.
Derogatory, a. forkleinende, skadelig.
Derring-do, s. Heltedaad.
Dervise, s. tyrkisk Munk.
Descant 3 s. Diskant i Musiken; en
vidtløftig Forklaring.
Descant» v. n. synge Diskant, synge
Variationer; " udføre vidtløftig, dis-
kurere.
Descend, v. m. & a. stige ned; komme
af; nedstige, nedstamme, nedlade sig.
Descendant
Descendant, s. Descendent, Efterkom-
Illere
Descendent, a. nedadgaaende; " ned.
stammende.
Descension» s. Nedstigelse; synken;
Fornedrelse; Herkomst.
Descent, s. Nedstiger; skrænt, Hæld.
ning; Overdragelse ved Arveret; Land-
gang; Grad, Trin, Herkomst.
Describable, a. beskrivelig.
Describe, v. a. beskrive; inddele.
Describer, s. Beskriver.
Descrier, s. opdager.
Description, s. Beskrivelse.
Descriptive, a. beskrivende.
Descry» v. a. blive var; udspeide, op.
dage.
Desecrate, v. a. vanhellige.
Desert, a. øde, vild.
Desert, s. Ørk.
Desert 3 s. Fortjeneste; Dyd; Fortrin,
Ypperlighed.
Desert, v. a. forlade.
bort, desertere.
Deserter, s. Desertør, Overløber, Røm-
ningsmand.
Desertion, s. Bortrømmelse.
Deserve, v. a. fortjene, gjøre sig vær-
dig til ; gjøre sig fortjent af.
Deservedly, ad. velfortjent - efter For-
tjeneste; med Rette.
Deserver, s. fortjenstfuld Mand.
Deserving, a. fortjent.
Deservingly, ad fortjent, værdig.
Deshabille» s. Morgendragt, Natdragt.
Desiccant, s. T. udtørrende Middel.
Desiccate, v. a. udtørre.
Desiccation, s. Udtørring.
Desiccative, a. udtørrende.
Desideratum, s. Desiderat.
Design» s. Anslag, Forehavende, Hen-
sigt, Plan, Udkast.
Design, v. a. å n. have i Sinde, fore-
tage, beslutte, forordne, bestemme;
gjøre Udkast til; tilegne, betegne.
Designable, a. kjendelig, mærkelig.
Designate, v. a. designere, udvælge.
Designation, s. Bestemmelse, Hensigt;
Udnævnelse ; Udvalg.
-, R)s ??. løbe
Desperately 101
Designative, a. betegnende, bestem-
mende.
Designedlys ad. med Flid, forsætlig.
Designer, s. En der har noget for, En
der lægger Planer; Tegner.
Designing, a. lumsk, falsk; bedragersk.
Designing, s. Tegnekunst.
Designless, a. planløs, uforsætlig.
Designlessly, ad. planløst, uden Hen-
sigt.
Designment, s. Bestemmelse; Fore-
havende, Hensigt; Plan, Lumskhed,
ond Hensigt.
Desinent, a. sluttende, yderst.
Desirable, a. ønskelig, værd at begjære.
Desirableness, s. Behagelighed, ønske-
lig Tilstand.
Desirably, ad ønskelig; behagelig.
Desire, s. Begjæring, Forlangende, Ønske.
Desire, v. a. begjære, forlange, ønske,
bede.
Desirous, a. begjærlig efter, lysten efter.
Desist, v. n. afstaa, aflade.
Desistance, 8. Frasigelse, Afstaaelse.
Desk» s. Pult, Skrivepult, Læsepult;
Skolebord.
Desolate, a. øde, ensom, ubeboet.
Desolately, ad ubeboet, ensomt.
Desolateness, s. Ørken; ensom og
forladt Tilstand.
Desolater, 8. Forstyrrer.
Des0lation» s. Ødelæggelse, Forstyr-
relse; Trængsel, Sørgmodighed.
Desolatory» a. forstyrrende, ødelæg-
gende.
Despair, s. Fortvivlelse, Haabløshed.
Despair, v. n. fortvivle, forsage.
Despairer, 8. En som fortvivler.
Despairing, a. fortvivlet, haabløs.
Despairingly 3 ad paa en haabløs
Maade.
Despatch, s. Affærdigelse; Hastighed
Afgjørelse; Ilbud.
Despatch, v. a. ile, skynde sig; ud-
rette; affærdige; gjøre af,
Desperad0, s. Wovehals.
Desperate, a. fortvivlet; farlig, grum
forvoven; forfærdelig; haabløs.
Desperately, ad fortvivlet, haabløs.
102 Desperateness
Desperateness, s. fortvivlet Forvoven-
hed, Raseri.
Desperation» s. Fortvivlelse,
Despicable, a. foragtelig, nedrig.
Despicableness, s. Foragtelighed,
Skjændighed.
Despicably, ad foragtelig, nedrig.
Despisable, a. foragtelig, ringe.
Despisal, s. Foragt.
Despise, v. a. foragte, forhaane, afsky.
Despisedness, s. Foragtelighed.
Despiser, s. Foragter.
Despite, prp. til Trods.
Despite, s. Ondskab, Had, Trods, For-
agt. in -, til Trods for.
Despiteful, a. foragtende, ondskabs-
fuld, hadefuld.
Despitefully, ad ondskabsfuldt.
Despitefulness, s. Ondskab, Had.
Despoil, v. a. berøve, plyndre, trække
Klæderne af,
Despoiler, s. Plyndrer, Røver.
Despoilment, despoliation, s. Plyn-
dring, Berøvelse.
Desp0nd, v. m. opgive Haab, lade Mo-
det falde, forsage.
Despondence, despondency 3 s.
Haabløshed, Fortvivlelse, Nedslagenhed.
Despondent, a. nedslagen, modfalden,
fortvivlende, haabløs.
Despondently, despondingly, ad.
haabløst.
Despot, s. Despot.
Despotic, despotical, a. despotisk,
egenmægtig.
Despotically 3 ad. despotisk, egen-
mægtig. ket Magt.
Despotism» s. Despotisme, uindskræn-
Despumation» s. Afskummelse (ved
Kogning).
Desquamate, v. a. aftage Skal.
Dessert, s. Desert.
Destination, s. Bestemmelse.
Destine 2 v. a. dømme, beskikke, be-
stemme; hellige; forordne, fastsætte.
Destiny, s. Skjebne.
Destitute» a. forladt, trængende, fat.
tig, manglende,
Destitution , s. Mangel, forladt. Til-
stand, Fattigdom.
Determinate
Destroy» v. a. ødelægge, dræbe, for-
styrre.
Destroyer, s. Ødelægger, Morder.
Destructibility, destructibleness,
S. den Egenskab at kunne ødelægges.
Destructible, a. som kan forstyrres.
Destruction» s. ødelæggelse, Neder-
lag, Fordærvelse, Mord.
Destructive, ca. ødelæggende, fordær-
velig. Idærvelig.
Destructively, ad ødelæggende, for-
Destructiveness, s. Fordærvelighed,
ødelæggende Egenskab.
Desuetude, s. Afvænnelse.
Desult0rily, ad. overfladisk, flygtig,
vankelmodig, ustadig.
Desultoriness, s. Ustadighed, Flyg-
tighed.
Desultory, a. overfladisk, flygtig, van-
kelmodig, ustadig.
Detach, v. a. skille fra, afsondre; af.
sende Krigsfolk, detachere.
Detached, a. afsondret, afsendt, de-
tacheret.
Detachment, s. Udsendelse, Kommando
Krigsfolk, Afdeling.
Detail» s. omstændelig Beretning, ud-
førlig Underretning.
Detail» v. a. give omstændelig Beretning.
Detain, v. a. afholde, opholde, forhin-
dre, foreholde ; holde fangen.
Detainer, s. En som holder tilbage;
T. retslig Befalning til forlænget Arrest.
Detainment, s. Ophold, Fraholden,
Hindring; Arresteren.
Detect, v. a. opdage, aabenbare, udfinde.
Detectable, a. som kan opdages; synlig.
Detection, s. Opdagelse.
Detective, a. opdagende.
Detective, s. Opdagelsesbetjent.
Detention, s. Tilbageholdelse, Tvang.
Deter, v. a. afskrække, forhindre.
Detergent, s. T. Renselsesmiddel.
Deteriorate, v. a. forværre.
Deterioration, s. Forværrelse.
Determent, s. Afskrækkelse.
Determinable, a. som kan bestemmes
og afgjøres.
Determinate, a. afgjort, fastsat, be-
sluttet.
Determination
Determination, 8. Bestemmelse; Be-
slutning, Dom. skrænkende.
Determinative, a. afgjørende; ind-
Determine, v. a. bestemme, indskrænke,
afgjøre, fastsætte, beslutte, afsige Dom,
foresætte sig; ende.
Determined, a. bestemt.
Determinedly, ad paa en bestemt
Maade.
Deterrent, a. afskrækkende.
Deterrent, s. Noget som afskrækker.
Detersive, a. afviskende, afførende,
rensende.
Detest, v. a. have Afsky for, hade.
Detestable, a. afskyelig, vederstygge-
lig, foragtelig.
Detestableness, s. Afskyelighed.
Detestably, ad afskyelig, vederstyg-
gelig, foragtelig.
Detestation, s. Afsky.
Dethrone, v. a. støde fra Tronen.
Dethronement, s. Afsættelsefra Tronen.
Detinue, s. T. Klage formedelst til.
bageholdt fremmed Gods.
Detonate, v. n. give Knald, eksplodere,
forpuffe.
Detonation, s. Forpufning.
Detour, s. Omvei.
Detract, v. a. drage fra, formindske;
bagtale, bagvaske.
Detracter, detractor, s. Bagtaler.
Detractingly, ad paa en bagtalersk
Maade.
Detraction» s. Fradragelse; Bagtalelse.
Detractive, detractory, a. bagta-
lende, ærerørig.
Detriment, s. Skade, Forlis.
Detrimental, a. skadelig.
Deuce, s. To (i Kortspil).
Devastate, v. a. ødelægge.
Devastation, s. Ødelæggelse.
Devastat0r 3 s. Ødelægger, Forstyrrer.
Develop, v. a. udvikle, udfolde.
Development, s. Udvikling, Udfolding.
Deviate, v. n. afvige, gaa af Veien,
fare vild, synde.
Deviation , s. Afvigelse fra den rette
Wei; Vildfarelse; Forseelse.
Device, s. Opfindelse, Paafund, List;
Anlæg ; Devise, Sindbillede.
DeWdrop 103
Deviceful, a. listig.
Devil, s. Djævel.
Devils v. a. pebre el. krydre stærkt.
Devilish, a. djævelsk; forbandet.
Devilishly, ad djævelsk; forbandet.
Devilishness, s. djævelsk Natur.
Devilled, a. pebret el. krydret stærkt.
Devilry, s. djævelsk Ondskab.
Devious, a. afvigende, vildfarende; om-
streifende.
Deviously, ad afvigende, vildfarende;
omstreifende.
Deviousness, 8. Omvandring, Vild-
farelse, Afvigelse.
Devise, v. a. å n. opdigte, opfinde;
indbilde sig, gjette; overlægge, have i
Sinde, foretage sig; T. testamentere.
Devise, s. T. Testament; Arvedel.
Devisee, s. T. indsat Arving.
Deviser, s. Opfinder, En som har en Plan.
Devisor, s. T. Testator.
Devoid, a. tom, blottet for, manglende,
uden.
Devoir, s. Skyldighed, Høflighedspligt.
I evolve, v. a. d: n. vælte ned;, til-
falde; hjemfalde ved Arv.
Devote, v. a. hellige, tilegne, opofre,
fordømme, bestemme til.
Devotee» s. Overtroisk,
Hykler.
Devotedness, s. Opoffrelse, Helligelse.
Devoter, s. Tilbeder.
Devotion, s. Andagt, Gudsfrygt; op-
offrelse.
Devotional, a. andægtig.
Devotionalist, devotionist, s. Hel-
lig; Bedesøster.
Devotionally, ad. paa en andægtig
Maade.
Devours v. a. opsluge, sluge i sig;
forøde, fortære.
Devourer, s. Opsluger, Slughals.
Devouringly» ad. graadig.
Devout, a. andægtig, religiøs, from.
Devoutly, ad. andægtig, religiøst, fromt.
Devoutness, s. Andægtighed.
Dew, s. Dug.
Dew» v. a. bedugge.
Dewberry, s. Hindbær.
Devydrops 8. Dugdraabe.
Skinhellig,
104 . Dewiness
Dewiness, s. Duggethed.
Dewlap, s. Hud under Halsen paa en
Okse, Doglæp.
DeWy, a. dugget, vædet.
Dexter, a. høire.
Dexterity, s. Bekvemhed, Færdighed,
Behændighed.
Dexterous» a. behændig, færdig.
Dexterously, ad behændig, færdig,
øvet.
Dexterousness, s. Behændighed, Fær-
dighed.
Diabetes, s. T. Diabet, Sukkersyge.
Diabolical, a. djævelsk.
Diabolically, ad djævelsk.
Diadem, s. Diadem, Hovedsmykke.
Diæresis, s. to Vokalers Adskillelse.
Diagnosis» s. Særkjende, Kjendetegn,
Diagnose.
Diagnostic» s. Kjendetegn paa en
Sygdom.
Diagonal, a. diagonal, skraas over.
Diagonal, s. Diagonallinje.
Diagonally, ad i en diagonal Retning.
Diagram, 8. Diagram; Udkast, Afrids.
Dial, s. Solskive.
Dialect, s. Dialekt, Mundart, Sprog.
Dialectic, a. bevisende, sluttende.
Dialectic, s. Logik, Fornuftlære.
Dialectical, a. dialektisk, logisk; som
angaar en Dialekt.
Dialectically, ad. logisk, dialektisk.
Dialogue, s. Dialog, Samtale.
Diameter, s. Diameter.
Diametrical, a. som beskriver en Dia-
meter; som gaar tvært over.
Diametrically, ad diametrisk, lige
modsat.
Diamond, s. Demant; Ruder (i Kort).
Diaper, s. Dreiel, Serviet.
Diaper, v. a. sy el. tegne Blomster
paa Tøi; væve Blomster i Lærred.
Diaphanous, a. gjennemsigtig, klar.
Diaphoretic, a. T. sveddrivende.
Diaphoretic, s. T. sveddrivende Middel.
Diaphragm» 8. Mellemgulvet.
Diapason, s. Oktav; Omfang.
Diatonic, a. T. diatomisk.
Diarrhoea, s. Diarrhe, Bugløb, tyndt
Liv.
Diffuse
Diary, s. Dagbog.
Dibble, s. Gartners Stok, Redskab ti
Plantning; Hakke; Hattebørste.
Dibble, v. m. dyppe, dyppe i.
Dice, 8. pl. Tærninger.
Dice-b0x, 8. Tærningbæger.
Dickey» S. Bagsæde el. Tjenersæde (paa
en Vogn); Krave, Underskjort.
Dictate, v. a. diktere, sige en til hvad
han skal skrive.
Dictates, s. pl. Bud, Regler; Diktata.
Dictation, s. Diktering; Diktat.
Dictatorial, a. bydende, diktatorisk.
Dictatorially, ad. bydende, dikta-
torisk.
Diction» s. Udtryk, Talemaade.
Dictionary, s. Ordbog.
Didactic, didactical, a. lærerig, un-
dervisende, didaktisk.
Didactically, ad. didaktisk.
Die, s. Terning.
Die, U. 72. dø. -
Diet» s. Kost; Diæt, orden i Mad og
Drikke; Rigsdag.
Diet, v. a. å n. spise, give Kost, holde
Diæt, foreskrive Diæt.
Dietary, a. som hører til en Diæt.
Dietetical, dietetic, a. diætetisk.
Dietetically, ad diætetisk.
Differ, v. n. være ulige, være forskjellig;
være uenig, modsige.
Difference, s. Forskjel; Ulighed; Ue-
nighed.
Different, a. forskjellig, anderledes.
Differential, a. T. differential.
Differently, ad. forskjellig, anderledes.
Differing, s. Forskjel, Strid.
Differing, a. T. forskellig.
Difficult» a. vanskelig, tung, besvær-
lig; knarvurn.
Difficulty, s. Vanskelighed, Besværlighed.
Diffidence, s. Mistro, Mistillid.
Diffident, a. mistroisk; frygtsom, for-
Sagt. forsagt.
Diffidently, ad mistroisk; frygtsomt,
Diffluence, s. Udflydelse, Bortflyden.
Diffluent, a. bortflydende.
Diffuse, v. a. udsprede, fordele, udgyde.
Diffuse, diffused, a, udbredet, vidt-
løftig. -


Diffusely
Diffusely, ad vidtløftig, udførlig.
Diffuseness, s. Vidtløftighed.
Diffusion» s. Udspredelse, Vidtløftighed.
Diffusive, a. udspredende, vidtløftig.
Diffusiveness, s. Udbredelse, Udspre-
delse; Vidtløftighed.
Dig, v. a. grave, bore.
Digest, s. T. Digesta, pl.
Digest» v. a. å n. fordøie; bringe i
Orden ; sætte Materie.
Digester, s. En som fordøier; For-
døielsesmiddel; En som sætter noget i
Orden.
Digestibility, s. Fordøielighed.
Digestible, a. fordøielig.
Digestion, a. Fordøielse; ordning.
Digestive, a. tjenlig til Fordøielse.
Digestive» s. T. Fordøielsesmiddel,
Digestiv; Suppurativ.
Digger, s. Graver.
Digit, s. Ener, enkelt Tal.
Digitated» a. dannet som en Finger.
Dignified, a. fuld af Værdighed; æret,
ophøiet.
Dignify, v. a. værdige, ophøie til Vær-
dighed; pryde, sire.
Dignitary, s. Prælat, høi Geistlig Mand.
Dignity, s. Værdighed, Ærespost; Vig-
tighed. skeie ud.
Digress» v. n. gaa fra Sagen, afvige,
Digression, s. Afvigelse, omsvøb.
Digressive, digressory, a. afvigende.
Dilapidate, v. a. å n. rydde Sten
bort; forøde, sætte overstyr; forfalde.
Dilapidated, a. nedrevet, ødelagt, for-
falden, ruineret.
Dilapidation, s. Forfalden; Forødelse.
Dilatable, a. som lader sig udvide.
Dilatableness, s. Strækkelighed, Ud-
videlighed.
Dilatation , s. Udbredelse, Udvidelse.
Dilatatorys a. forhalende, opsættende,
nølende.
Dilate, v. a. då n. udbrede, udstrække,
udvide; udbrede sig, tale vidt og bredt.
Dilated, a. udvidet, udstrakt.
Dilation, s. Forhaling, Nølen.
Dilatorily, ad med Nølen.
Dilatoriness» s. Forhaling,
Tøven.
Nølen,
Dip 105 -
Dilatory, a. nølende, langsom.
Dilettante, s. Dilettant.
Dilemma» s. Dilemma, dobbelt Slut-
ning; " Forlegenhed.
Diligence, s. Flittighed, Flid; Diligence,
Postvagn.
Diligent, a. flittig.
Dill, s. Dild.
Dilly-dally, v. n. fjase; nøle, tøve.
Diluent, a. de s. fortyndende; fortyn-
dende Middel.
Dilute, a. blandet, fortyndet.
Dilute, v. a. blande, gjøre tyndt; for-
tynde.
Dim, a. mørk; dum, svag.
Dim, v. a. formørke, forblinde.
Dimension, s. Dimension, Afmaaling;
Rum, Størrelse.
Dimensionless, a. umaalelig.
Diminish, v. a. å n. formindske; af-
tage.
Diminution, s. Formindskelse; Aftagen.
Diminutive, a. forringende; liden, for-
agtelig.
Dimity, s. Dimiti; Olmerdug.
Dimly, ad mørkt, dumt.
Dimness, 8. Mørkhed, Dunkelhed.
Dimple, s. lille Fordybning, Smilehul.
Dimple, v. n. faa smaa Fordybninger.
Dimpled, a. med Smilehuller.
Din, s. Klang; Støi, Tummel.
Din, v. n. d: a. lyde; bedøve, skrige
Ørene fulde.
Dine, v. n. spise Middagsmad; beværte.
Ding 2 v. m. slaa ned, fælde; bedøve;
støde imod; støie, larme.
Ding-d0ng 3 s. Klingklang, Dingdang.
Dinginess, s. Dunkelhed, Skummelhed,
Smudsighed.
Dingle, s. snever Dal.
Dingy, a. mørkebrun, smudsig.
Dinner, s. Middagsmaaltid.
Dint, s. Slag, Stød, Mærke af et Stød;
Bule; Magt, Kraft.
Dint, v. a. gjøre Buler i; gjøre Indtryk.
Diocesan, a. som hører til et Stift.
Diocesan, 8. Biskop.
Diocese, s. Bispedømme, Bispesæde.
Diorama, s. Diorama.
Dip» s. Dypning, Synken; pl. støbte Lys.
106
Dip, v. a. å n. dyppe, væde; "forvikle i,
pantsætte; dukke ned, synke; trænge
ind, trænge igjennem, geraade; blade
el. kige lidt i en Bog.
Diphtheria, s. T. Skind, Hud; Difterit.
Diphthong, s. Diftong, Dobbellyd.
Diploma, s. Diplom.
Diplomacy, s. Diplomati.
Diplomatic, a. diplomatisk.
Diplomatically, ad diplomatisk.
Diplomatist, s. Diplomat, Statsmand.
Dipper, s. Neddypper; Gjendøber.
Dire» a. gruelig, skrækkelig, sørgelig.
Direct, v. a. rette; styre, anordne, or-
dinere; anvise, regjere, indrette.
Direct, a. lige; aaben, udtrykkelig.
Directer, s. Rettesnor; Bestyrer, Leder.
Direction, s. Retning; Anvisning, Be-
styrelse, Førelse; Befaling; Adresse.
Directive, a. rettende, anvisende, sty-
rende; Anvisnings-.
Directly» ad lige til, uden Omsvøb,
udtrykkelig, straks.
Directness, s. lige Orden, Retning el.
Sigte til et Maal; Rigtighed, Lige-
fremhed.
Director» s. Anviser, Bestyrer, Direktør.
Directory, a. anvisende, regjerende.
Directory, s. Direktorium, Bestyrers
Embede.
Directress, s. Direktrice, Bestyrerinde.
Direful, a. skrækkelig, græsselig.
Direfully, ad skrækkelig.
Direfulness» s. Gruelighed, Afskye-
lighed.
Dirge» s. Ligsang, Sjælemesse.
Dirk, s. Dolk.
Dirt, s. Skarn.
Dirt, v. a. smudse, tilsøle.
Dirtily» ad paa en skiden, skammelig
Maade.
Dirtiness, 8. Urenlighed, Skidenhed;
* Uanstændighed.
Dirty, a. skiden, uren, smudsig; " ge-
men, nedrig.
Dirty, v. a. smudse, tilsøle; " besudle.
Diruption, s. Bryden, Brud.
Disable, v. a. sætte ud af Stand, gjøre
udygtig, svække.
Disablement, s. Svækkelse, Udygtighed.
Dip
Disappointment
Disability, a. Uformuenhed, Udygtighed.
Disabuse, v. a. betage en Vildfarelse,
hjælpe til rette.
Disaccommodate, v. a. volde Ulei-
lighed.
Disacc0rd, v. n. være uenig.
Disaccustom, v. a. afvænne fra.
Disacknowledge, v. a. ikke vedkjen-
des, fornægte.
Disadvantage, s. Skade, Uleilighed.
Disadvantageous, a. ufordelagtig.
Disadvantageously, ad ufordelagtig,
ugunstig. Skade.
Disadvantageousness, s. Uleilighed,
Disaffect, v. a. gjøre misfornøiet, mis-
billige; nedbryde.
Disaffected, a. misfornøiet, utilfreds.
Disaffectedly, ad misfornøiet, util-
freds.
Disaffection 3 s. Misfornøielse, Ulyst,
Had, Afsky.
Disaffirm, v. a. nægte.
Disaffirmance, s. Nægtelse.
Disagree, v. a. være uenig, ikke stemme,
ikke passe sammen.
Disagreeable, a. ubehagelig, uoverens-
stemmende, anstødelig.
Disagreeableness, s. Uenighed, Uo-
verensstemmelse, Ubehagelighed, An-
stødelighed.
Disagreeably, ad ubehagelig, uover-
ensstemmende, anstødelig.
Disagreement, s. Uenighed, Ulighed,
Forskjellighed; Misforstaaelse; Forskjel-
lighed i Mening.
Disallow, v. a. å n. misbillige, for-
kaste.
Disallowance, s. Forbud. -
Disannul, v. a. erklære ugyldig; af
skaffe, ophæve.
Disannulment, s. Ophævelse etc.
Disappear, v. n. forsvinde, blive usyn-
lig, komme af Sigte.
Disappearance, s. Forsvinden.
Disappoint, v. a. tilintetgjøre, ikke
opfylde, skuffe.
Disappointed» a. skuffet; ikke for-
beredt, uberedt.
Disappointment, s. Haabs Feilsla-
gelse, Modgang.

Disapprobation
Disapprobation, s. Forkastelse, Dadel.
Disapprobatory, a. misbilligende.
Disapproval, s. Misbilligelse.
Disapprove, v. a. misbillige, forkaste.
Disapprovingly» ad misbilligende,
dadlende.
Disarm» v. a. gjøre værgeløs, afvæbne.
Disarrange, v. a. forvirre, bringe i
Uorden.
Disarray, s. Uorden, Forvirring.
Disarray, v. a. afklæde, trække Klæ-
der af; forvirre; bringe i Uorden.
Disaster, s. Ulykkes Stjerne; Ulykke,
Gjenvordighed.
Disastrous, a. ulykkelig,
elendig.
Disastrously, ad. ulykkelig, sørgelig,
elendig.
Disastrousness, s. Modgang, ulykke-
lig Tilstand, Ulyksalighed.
Disavouch, v. a. tage sine Ord tilbage.
Disavov, v. a. ikke tilstaa, benægte,
misbillige, forkaste.
Disavowal, s. Fornægtelse, Forkastelse.
Disband, v. a. afskedige, aftakke.
Disbandment, s. Opbrud.
Disbark, v. a. udskibe.
Disbelief, s. Mistro, Tvivl.
Disbelieve, v. a. ikke tro, tvivle, nægte.
Disbeliever, s. Tvivler, Vantro.
Disbench, v. a. fordrive fra sit Sæde
el. Sted.
Disburden, v. a. tage Byrden af, lette.
Disburse, v. a. udgive Penge, lægge
Penge ud, gjøre Forskud.
Disbursement, S. Penges Udgift, For-
skud.
Disburser, s. Betaler, som gjør Udlæg.
Disc, s. Skive.
Discard, v. a. kaste Kort; give Afsked,
jage bort.
Discern, v. a. å n. blive var; kjende,
undersøge, opdage; gjøre Forskjel; for-
nemme, forstaa.
Discerner, s. Bedømmer.
Discernible, a. som man kan skjelne
el. forstaa; øiensynlig.
Discernibleness, discernment, s.
Dømmekraft, Skjønne; Indsigt.
Discernibly, ad synlig, øiensynlig.
sørgelig,
Disconcertion 107
Discerption, s. Sønderrivelse.
Discharge 3 s. Løsladelse, Befrielse,
Bortfjernelse; Afsættelse fra Embede,
Afsked; Skud; Betaling; Bevis.
Discharge, v. a. d: n. frikjende; be-
tale, løslade; udføre, fuldføre; afsætte,
afskedige; skyde et Gevær af; opbryde;
flyde af.
Discharger, s. Aflæsser; Betaler.
Disciple, s. Discipel, Lærling.
Discipleship, s. Forhold som Discipel.
Disciplinable, a. lærvillig.
Disciplinarian, disciplinary, a.
som hører til Tugt og Orden.
Disciplinarian, s. Tugtemester.
Discipline, s. Optugtelse; Undervis-
ning; Krigstugt, Disciplin; Tugtelse;
Spægen.
Discipline, v. a. optugte, undervise,
lære; tugte.
Disclaim, v. a. ikke erkjende, benægte;
afsige, overgive en Ting.
Disclaimer, s. T. Forsvar.
Disclose, v. a. å n. opdage, opløse,
aabenbare; udruge, ytre sig.
Discloser, s. Opdager; En som aaben-
barer.
Disclosure» s. Opdagelse.
Discoloration, s. Farveskiftning.
Discolour, v. a. farve, tage den rette
Farve af. Farve.
Discoloured, a. broget, af forskjellig
Disc0mfit, v. a. slaa paa Flugt, over-
vinde.
Discomfiture, s. Nederlag; Adspredelse.
Discomfort, s. Fortræd, Bedrøvelse.
Discomfort, v. a. gjøre Fortræd, be-
drøve, krænke.
Discommode, v. a. falde besværlig,
gjøre Uleilighed.
Discompose, v. a. bringe i Uorden,
forurolige, gjøre Fortræd, fornærme.
Discomposedness, s. Uorden, Misfor-
hold, Sygelighed.
Discomposure, 8. Uorden, Forvirrelse,
Forstyrrelse, Forlegenhed.
Disconcert, v. a. forvirre, forstyrre;
tilintetgjøre en Plan-
Disconcertion, s. Forvirring, Forstyr-
relse.
108 Disconformity
Disconformity, s. Ulighed.
Disconnect, v. a. adskille.
Disconnection» s. Adskillelse, Skils-
misse.
Disconsolates a. trøstesløs, haabløs;
sørgelig.
Disconsolately» ad trøsteløst, haab-
løst, sørgelig.
Disconsolateness, s. Trøstesløshed,
utrøstelig Tilstand.
Disc0ntent» v. a. gjøre misfornøiet,
gjøre Fortræd.
Discontent, discontentment, s.
Misfornøielse, Utilfredshed.
Discontentedly, ad med Misfornøi-
else el. Utilfredshed.
Discontinuance, s. Ophør, Afbrydelse.
Discontinue 2 v. n. høre op, aflade,
bryde af.
Discontinuity, s. Mangel paa Sam-
menhæng, Afbrydelse.
Discontinuous, a. usammenhængende,
afbrudt.
Discord, s. Uenighed, Stridighed, Tve-
dragt.
Discordance, discordancy, s. Ue-
nighed.
Disc0rdant, a. skurrende; uenig, uo-
verensstemmende.
Discordantly, ad skurrende; uenig,
uoverensstemmende.
Discount, s. Afdrag, Afregning.
Discount, v. a. afregne, afdrage.
Discountable, a. som kan diskonteres.
Discountenance, v. a. betagte Modet,
forknytte; afskrække, beskjæmme, for-
virre, hindre, forbyde.
Discountenancer, 8. Foragter.
Disc0urage 2 v. a. afskrække, betage
Modet.
Discourage, 8. Modløshed.
Discouragement, s. Afskrækkelse, Hin-
der, Modstand; Frygt.
Discourse, v. m. tale, holde Samtale,
argumentere, gjøre Slutninger.
Discourser, 8. Taler.
Discourteous, a. uhøflig, grov, uvenlig.
Discourteousness, s. Uhøflighed.
Discourtesy, s. Uhøflighed, Grovhed,
Discous, a. bred, flad.
Disdainfully
Discover, v. a. opdage, aabenbare.
Discoverable, a. som let kan opdages.
Discoverer, s. opdager.
Discovery, s. opdagelse.
Discredit3 s. slet Rygte, Skam; Mis-
kredit.
Discredit, v. a. mistro, gjøre mistænkt,
berygte, beskjæmme, spilde ens Kredit.
Discreditable, a. vanærende, beskæm-
mende.
Discreditably, a. vanærende, be-
skæmmende.
Discreet, a. forsigtig, betænksom, klog.
Discreetly, ad forsigtig, betænksomt,
klogt.
Discreetness, s. Beskedenhed, Forsig-
tighed, Varsomhed.
Discrepancy, s. Forskjellighed, Gjen-
vordighed.
Discrepant» a. stridende, forskjellig,
afvigende.
Discretion, s. Forsigtighed, Klogskab;
Beskedenhed; Behag, Godtbefindende.
Discretionary, a. uindskrænket, efter
Behag.
Discretive, a. forskjellig, afsondret.
Discriminate, v. a. skjelne, gjøre For-
skjel paa, skille fra.
Discriminately, ad tydelig.
Discrimination» s. Forskjel; det at
skjelne en Ting fra en anden.
Discriminative, a. det som udgjør
Forskjellen, karakteristisk.
Discursion, s. Løben hid og did.
Discursive, a. ubestandig, ustadig,
flygtig ; fremskridende.
Discursively, ad ubestandig, ustadig,
flygtig; fremskridende.
Discursiveness, s. Grundighed.
Discuss» v. a. undersøge, afgjøre, gaa
igjennem, drøfte.
Discussion 3 s. Undersøgelse, Drøften.
Disdain, 8. Foragt, Ækkelhed, Forsmæ-
delse.
Disdain, v. a. have Afsky, have Foragt
for, forsmaa.
Disdainful, a. foragtelig, stolt, haan-
fuld.
Disdainfully 3 ad foragtelig, stolt,
haanfuld. «
Disdainfulness
Disdainfulness, s. Foragt, stolt, for-
agtende Væsen. lighed.
Disease, s. Sygdom, Svaghed, Upasse-
Diseased, a, syg, upasselig.
Diseasedness, s. Sygelighed.
Disembark, v. a. de n. gaa i Land,
bringe i Land.
Disembarkation, s. Udskibelse.
Disembarrass, v. a. bringe ud af For.
legenhed.
Disembarrassment, s. Befrielse.
Disembitter, v. a. betage Bitterhed,
forsøde.
Disemb0died, a. berøvet Legemet.
Disemb0gues v. a. å n. udkaste, ud-
gyde; udflyde, løbe ud i (om en Flod).
Disenchant, v. a. befri fra Fortryllelse.
Disenchantment, s. Befrielse fra For-
tryllelse el. Trolddom.
Disencumber, v. a. tage Byrden af,
befri fra Byrde.
Disencumbrance, s. Befrielse, Lettelse.
Disengages v. a. gjøre løs fra, udrede,
befri fra.
Disengaged, a. fri, ledig.
Disengagedness, s. ubunden Tilstand.
Disengagement, s. Frihed, Befrielse.
Disennoble, v. a. berøve sin Adel.
Disenroll, v. a. udstrege.
Disentangle, v. a. løse fra, rede ud,
rede sig ud fra.
Disentanglement, s. Udvikling; Be-
frielse.
Disenthral, v. a. befri fra Slaveri.
Disenthrone, v. a. støde fra Tronen.
Disentitle, v. a. berøve en sin Ret.
Disespouse, v. a. tage sit Ægteskabs-
løfte tilbage, forstøde.
Disestablish, v. a. fjerne el. skille fra
det Bestaaende el. Fastsatte.
Disestablishment, s. Adskillelse.
Disfavour, s. Ugunst, Unaade, Mishag;
grimt Udseende.
Disfavour, v. a. ikke begunstige.
Disfigure, v. a. vanskabe, forstille,
fordærve, skamfere.
Disfigurement, disfiguration» s.
Vanskabelse.
Disforest, v. a. ophæve Forstrettig-
heden, gjøre offentlig.
Disincorporate 109
Disfranchise, v. a. berøve Friheder
og Forrettigheder.
Disfranchisement, s. Friheds Berø-
velse.
Disgorge, v. a. å n. spy, kaste op;
udløbe, udtømme sig.
Disgorgement, s. Udkasten.
Disgrace, s. Vanære, Skam, Unaade.
Disgrace» v. a. gjøre Vanære, gjøre
Skam, føre i Unaade. .
Disgraceful, a. skåmmelig, vanærende,
skjændig.
Disgracefully, ad skammelig, vanæ-
rende, skjændig.
Disgracefulness, s. Skam, Vanære,
Skjændsel.
Disguise, s. Forklædelse, Forstillelse.
Disguise, v. a. forklæde, forstille; be-
smykke. ----
Disgust 3 s. Væmmelse, Afsky, Fortry-
delse, Mishag.
Disgust, v. a. have Afsky, Mishag for;
fortørne, støde for Hovedet.
Disgusting» a. modbydelig, afskyelig.
Disgustingly, ad modbydeligt.
Dish, s. Fad; Ret; Kop.
Dish, v. a. anrette, øse Maden op.
Dishabilitate, v. a. gjøre udygtig.
Dishabille, s. Natklæder, Nattøi.
Dish-cl0th, s. Karklud, Viskeklæde.
Dishearten, v. a. forskrække, betage
Modet.
Dishevelled, a. med udslaaet Haar.
Dish0nests a. uærlig, uredelig.
i ishonestig, ad. uærlig, uredelig.
Dish0nesty, s. Uredelighed, Troløshed,
Skalkagtighed.
Dish0n0ur, 8. Vanære, Skam.
Dish0n0ur» v. a. vanære, paaføre
Skam, sætte Klik paa.
Dishonourable, a. vanærende, ære-
løs; skjændig.
Dishonourableness, 8. Vanære, Skam.
Dishonourably, ad. vanærende, ære-
løst, skjændigt.
Dishwater, s. Karvand.
Disinclination, 8. Modbydelighed.
Disincline, v. a. gjøre led af.
Disincorporate 2 v. a. adskille, op-
løse.

110 Disinfect
Disinfects v. a. borttage Smitte, dis-
inficere.
Disinfectant, s. Middel mod Smitte.
Disinfection, s. Disinfektion.
Disingenuous, a. uredelig, falsk, troløs.
Disingenuousness, s. Uredelighed,
Falskhed, Troløshed.
Disinherit, v. a. gjøre arveløs.
Disinter, v. a. tage ud af Graven el.
Jorden.
Disinterested, a. uegennyttig, upar-
tisk, som har ingen Del i.
Disinterestedly, ad. uegennyttig.
Disinterestedness, s. Uegennyttighed,
Upartiskhed.
Disinterment, s. opgravning.
Disjoin, v. a. skille ad.
Disjoints v. a. vride af Led, bryde i
adskille.
a. adsplittet, delt.
3 ad adsplittet, delt.
8. Adsplitning.
S. Adskillelse, Fraskillelse.
3 a. fraskillende, adskil-
lende.
Dislike, s. Mishag, Uenighed.
Dislike» v. a. have Mishag for, mis-
billige.
Dislocate» v. a. tage fra sit Sted;
tage af Led.
Dislocation» s. Forvridning.
Dislodge, v. a. udstøde, udjage, for-
drive.
Dislodgment, s. Forflyttelse.
Disloyal, a. troløs, forrædersk.
Disloyally, ad troløst, forrædersk.
Disloyalty, s. Utroskab, Forræderi.
Dismal, a. mørk, skummel, trist, uhyg-
gelig, sørgelig.
Dismally, ad mørkt, skummelt, trist,
uhyggeligt, sørgeligt.
Dismalness, s. Gruelighed, Fælhed.
Dismantle, v. a. tage Kappen el. Klæ-
der af; nedbryde Murene.
Dismast, v. a. tage Masten af.
Dismay, s. Modløshed, Frygt; Skræk.
Dismay, v. a. forskrække, gjøre modløs.
Dismayedness, s. Modløshed.
Dismember, v. a. skille et Lem fra
et andet, hugge i Stykker.
Dispensator
Dismemberment, s. Udstykning, De-
ling.
Dismiss, v. a. lade gaa, give Afsked,
lade fare.
Dismissal, s. Afsendelse, Afskedigelse.
Dismount, v. a. å n. kaste af Hesten;
stige af Hesten; tage en Kanon af La-
vetten.
Disobedience, s. Ulydighed.
Disobedient, a. ulydig.
Disobediently, ad ulydigt.
Disobey, v. n. være gjenstridig, ulydig.
Disobligation, s. Fortørnelse, Aarsag
til Mishag.
Disoblige, v. a. fornærme, støde for
Hovedet, gjøre imod.
Disobliging, a. uartig, uhøflig, for-
nærmende.
Disobligingly, ad uartigt, uhøfligt,
fornærmende.
Disobligingness, s. Uhøflighed, For-
nærmelse.
Disorder, s. Uorden, Forvirrelse; Upas-
selighed.
Disorder, v. a. bringe i Uorden, for.
virre.
Disordered, a. uordentlig; liderlig.
Disorderly, ad. uordentlig.
Disorganize, v. a. opløse, forstyrre.
Disowyn, v. a. ej erkjende, nægte, for-
nægte.
Disparage, v. a. laste, foragte, forkleine.
Disparager, s. Dadler, Foragter.
Disparagement, s. Forkleinelse, Ned-
"sættelse.
Disparaging, a. nedsættende.
Disparagingly, ad. paa en nedsæt-
tende Maade.
Disparity, s. Ulighed.
Dispark, v. a. nedbryde Gjerdet el.
Stakittet om en Dyrehauge.
Dispassionate, a. sindig, rolig; upar-
tisk.
Dispassionately, ad sindigt, roligt;
upartiskt.
Dispel, v. a. bortdrive, fordrive.
Dispensable, a. som kan forlades.
Dispensation, s. Fritagelse; Uddeling;
Indretning.
Dispensator, s. Uddeler; Forvalter.





Tispensatory
Dispensatory, s. Apothekerbög.
Dispense, v. a. fritage fra; uddele.
Dispenser, s. Uddeler.
Dispeople, v. a. ødelægge; blotte for
Folk.
Disperse 2 v. a. adsprede, sprede hist
og her.
Dispersedly, ad hist og her adspredt.
Dispersedness, s. Adspredelse.
Dispersion, s. Adspredelse.
Dispersive, a. adspredende.
Dispirit, v. a. nedslaa, betage Modet.
Dispirited, a. modfalden.
Dispiritedly, ad modfaldent.
Bispiritedness, s. Modfaldenhed.
Displace, v. a. flytte, sætte bort, for.
drive fra sit Sted el. Embede.
Displacement, s. Forrykkelse, For-
læggelse, Bortflyttelse, Bortjagelse.
Display» s. Udvikling; Fremstilling;
Udtydning.
Display, v. a. udbrede, udvikle; ud-
tyde, lade se, fremstille.
Displease, v. a. mishage.
Displeased, a. uvillig, stødt.
Displeasedness, s. Mishag.
Displeasing, a. ubehagelig.
Displeasingness, s. Ubehagelighed.
Displeasure, s. Mishag, Unaade.
Disport, s. Tidsfordriv.
Disport, v. n. & a. gjøre Løier; for-
lyste; fornøie sig.
Disposable, a. disponibel.
Disposal, s. Bestyrelse, Raadighed;
Indretning.
Dispose, v. a. disponere, ordne; ind-
rette; sætte i Orden; berede; bortgive,
formaa, bevæge til noget. to – of,
raade for; give bort; anvende Tiden;
bortleie; sælge, afsætte.
Disposer, s. Uddeler, Bestyrer, En som
indretter noget,
Disposition, s. ordning, Indretning;
Bekvemmelighed; Gemyts el, Legems
Beskaffenhed; Disposition; Lyst, Stem-
Ining-
Dispossess, v. a. drive ud af sin Besid-
delse.
Dispossession, s. Fordrivelse fra Eien-
dommen; Berøvelse,
Disrespect 111
Disposure, s. Anordning, Forfatning.
Dispraise, s. Dadlen, Foragt.
Dispraise, v. a. dadle, laste, skjelde.
Dispraiser, s. Dadler.
Dispraisingly, ad, dadlende.
Disprofess, v. a. skifte Profession.
Disproof, s. Misbilligelse, Gjendrivelse,
Overbevisning om Wildfarelse.
Disproportion, s. Misforhold.
Disproportionate, a. ulige, uforholds-
mæssig.
Disproportionately, ad ulige, ufor-
holdsmæssigt.
Disprovable, a. som fortjener Dadel,
som kan gjendrives.
Disproves v. a. gjendrive, overbevise
om Wildfarelse, misbillige.
Disputable, a. stridig, omtvistelig, som
kan disputeres.
Disputant, a. stridende,
Disputant, 8. Strider, Ordkjæmper, Dis-
putator.
Disputation, s. Disputation, Tvistighed.
Disputatious, a. trættelysten.
Disputatiously, ad. trættelysten.
Dispute, s. Trætte, Tvistighed, Ordkrig.
Dispute, v. m. å a. disputere, tviste,
trættes.
Disputer, s. Disputant, Trættebroder.
Disqualification, s. Uduelighed, uskik-
ket Væsen.
Disqualify, v. a. gjøre udygtig, uskikket.
Disquiet, s. Uro, Fortræd, Sorrig.
Disquiet, v. a. forurolige, gjøre For-
træd, besvære.
Disquietude, s. Urolighed.
Disquisition» s. Undersøgelse.
Disregard, s. Ringeagtelse, Foragt.
Disregards v. a. ringeagte, forsmaa,
foragte.
Disregardful, a. uagtsom, efterladen.
Disrelish, s. Modbydelighed, slet Smag,
Væmmelse.
Disrelish, v. a. misbillige, ikke finde
Behag, vænnmes ved.
Disrepair, s. daarlig Tilstand.
Disreputable, a. æreløs, uanstændig.
Disreputably, ad æreløst, uanstændigt.
Disrepute, s. slet Rygte, Vanære.
Disrespect, s. Uhøflighed, Forågt.
112 Disrespect
Disrespect, v. a. ringeagte, vise For-
agt, behandle utilbørligen.
Disrespectful, a. uærbødig, uhøflig.
Disrespectfully, ad, uærbødigt, uhøf.
ligt. af.
Disrobes v. a. trække Kjolen af, klæde
Disruption» s. Sønderbrydelse.
Dissatisfaction, s. Misfornøielse, For-
træd.
Dissatisfactoriness, s. Misfornøielig-
hed. else.
Dissatisfactorily, ad med Misfornøi.
Dissatisfactory, a. misfornøielig, util-
strækkelig, utilfredsstillende.
Dissatisfy, v. a. gjøre imod, gjøre
Fortræd.
Dissect» v. a. sønderlemme, anatomere,
dissekere.
Dissection 3 s. Sønderlemmelse, Ana-
tomeren, Dissektion.
Dissector, s. Anatom, Dissektor, Søn-
derlemmer.
Dissemble, v. a. de n. skjule; forstille
sig, lade som, skrømte.
Dissembler» s. En som forstiller sig,
Skrømter, Hykler.
Dissemblingly, ad. forstilt, skrømtet.
Disseminate, v. a. udsaa, udsprede,
strø hist og her.
Dissemination, s. Udsaaelse, Udstrø.
else.
Dissension, s. Uenighed, Uoverens-
stemmelse.
Dissent, s. Uenighed; Afvigelse.
Dissent, v. m. ikke stemme, ikke være
af en Mening.
Dissenter, 8. En som er af en anden
Mening, som har en anden Tro, Dis-
senter.
Dissentient, a. af forskjellig Mening.
Dissentient, s. Anderledestænkende.
Dissentious, a. trættekjær, splidagtig.
Dissertation, s. Afhandling, Disputats.
Disservice, s. Fortræd, Skade, Uret.
Dissever, v. a. dele, skille ad; bryde.
Dissidence, S. Uenighed.
Dissident, a. forskjellig.
Dissimilar, a. ulig.
Dissimilarity, s. Ulighed.
Dissimulate, v. n. forstille sig, hykle.
Distastefulness
Dissimulation, s. Forstillelse.
Dissipate, v. a. å n. adsprede; forøde,
tilsætte.
Dissipated, a. udsvævende, liderlig.
Dissipation, s. Adspredelse, Udsvævelse.
Dissociability, s. Uselskabelighed.
Dissociable, a. uselskabelig.
Dissociate, v. a. skille ad, gjøre uenig.
Dissociation, s. Adskillelse, Uenighed.
Dissoluble» a. opløselig, som lader sig
opløse.
Dissolute, a. liderlig, løsagtig, vellystig.
Dissolutely, ad liderligt, løsagtigt,
vellystigt.
Dissoluteness, s. Liderlighed, Løs-
agtighed, Letfærdighed.
Dissolution, s. opløsning, ophævelse;
Adskillelse; Liderlighed.
Dissolvable, a. opløselig; smeltelig.
Dissolve, v. a. opløse; skille ad; for-
klare.
Dissolvent, a. opløsende.
Dissonance, s. skurrende Lyd, Mislyd ;
Misforstaaelse, Uoverensstemmelse, For-
skjel.
Dissonant, a. ilde lydende; uoverens-
stemmende.
Dissuade, v. a. fraraade, afraade.
Dissuader, s. Fraraadende.
Dissuasion, s. Fraraadelse.
Dissuasive, a. fraraadende.
Dissuasive, s. Fraraadelse, fraraadende
Bevisgrund.
Dissyllabic, a. tostavelses.
Dissyllable, s. Tostavelsesord.
Distaff, 8. Ten, Rokkehoved.
Distance, s. Frastand, Forskjel, Ulighed.
Distance, v. a. fjerne, sætte bort fra;
løbe stærkere, overgaa.
Distants a. fraliggende; fjern; tilbage-
holden; utydelig.
Distantly, ad. bortfjernet, afsondret;
tilbagehoIdent.
Distaste» 8. Afsmag, Ekkelhed, Mis-
hag, Vrede.
Distasteful, a. værmmelig, ubehagelig.
Distastefully, ad paa en stridende,
ubehagelig Maade.
Distastefulness, s. Væmmelighed.

Distemper
Distemper, s. Upasselighed, sygdom,
Forstemthed.
Distemper, v. a. gjøre en syg; bringe
ud af sin Orden; gjøre vred, forurolige.
Distend» v. a. å n. udspænde, ud-
strække.
Distensible, a. som kan udstrækkes
el. udvides.
Distention, s. Udspændelse.
Distich, s. Dobbeltvers, Distichon.
Distil» v. a. å n. dryppe, falde draa.
bevis; distillere.
Distillable, a. som lader sig distillere.
Distillation, s. Dryppen, Distillering.
Distiller, s. Distillerer.
Distillery, s. Kunst at distillere.
Distinet» a. forskjellig; klar, tydelig,
begribelig.
Distinctly, ad forskjelligt; klart, ty-
deligt, begribeligt.
Distinction, s. Forskjel; Fortrin, for.
nem Stand.
Distinctive 3 a. som gjør Forskjel;
tydelig.
Distinctively, ad. tydelig, bestemt.
Distinctness 3 s. nøiagtig Adskillelse,
Tydelighed, Bestemthed.
Distinguish, v. a. gjøre Forskjel paa,
udmærke.
Distinguishable, a. det som kan
skjelnes, let at gjøre Forskjel paa.
Distinguishableness, s. Forskjel.
Distinguished, a. udmærket, fortrin-
lig, mærkværdig, berømt.
Distinguishing, a. særdeles, fortrinlig.
Distort, v. a. fordreie, vride.
Distortion, s. Fordreielse, Vriden.
Distracts v. a. bortdrage, adsprede,
forstyrre, forvirre, gjøre rasende.
Distracted, a. adspredt; urolig; af.
sindig, forrykt.
Distraction, s. Sindets Forstyrrelse,
Sinds Adspredelse.
Distractive, a. adspredende, forvir.
rende. . Iudpante.
Distrain» v. a. T. lægge Beslag paa,
Distrainable, a. T. som kan udpan.
tes el. beslaglægges.
Distraint» s. T. Beslag, Arrest paa
Gods.
Engl.-Dan-Norv. Dict.
Diurnally 113
Distraught, a. forrykt, gal.
Distress, s. Modgang, Forlegenhed, Nød.
Distress, v. a. trykke, bringe i Angst
el. Nød.
Distressed» a. forlegen, bragt i Nød;
fattig.
Distressful, a. ulykkelig, elendig, træn-
gende, kummerlig.
Distressing, a. pinlig, ængstelig.
Distressingiy, ad. pinlig, ængstelig.
Distribute, v. a. uddele.
Distributer, s. Uddeler.
Distribution, s. Uddelelse.
Distributive, a. uddelende.
iistributiveiy, ad uddelende.
District, s. Distrikt, Land.
Distrust, s. Mistro, Mistanke.
Distrust, v. a. å n. have Mistillid,
have Mistanke til en.
Distrustful, a. mistroende, frygtsom.
i istenstfiiy, ad. mistroisk; frygt-
somt.
Distrustfulness, s. Mistro, mistroisk.
Distrustinglys ad. paa en mistroisk
Maade. Væsen.
Disturbs v. a. forstyrre, forurolige,
hindre, falde i Talen; bryde.
Disturb, s. Uorden, Forvirring.
Disturbance, s. Forstyrrelse.
Disturber, s. Forstyrrer, Forvirrer.
Disunion» s. Uenighed, Adskillelse, Fra-
skillelse. *
Disunites v. a. gjøre uenig, skille ad.
-, v. 77. blive uenig, skilles ad.
Disuse, s. Afvænnelse, Ubrugelighed.
Disuse, v. a. afvænne, ikke mere bruge.
Ditch, s. Grøft, Grav omkring en By.
Ditch, v. a. grave en Grøft.
Ditcher» s. En som graver en Grøft.
Dithyrambic, a. vild, dithyrambisk.
Dithyrambic, s. Dithyrambe, Drikke-
Sange
Dittany, 8. hvid Askerod, Diptam (Urt).
Dittied, a. digtet til Musik, syngelig.
Ditto» s. Ditto, det Samme, samme Slags.
Ditty, 8. Sang, Wise.
Diuretic, a. T. som driver Urinen.
Diuretic, s. T. diuretisk Middel.
Diurnal, a. daglig.
Diurnally, ad daglig.
8

114
*
Ditturnial
Diuturnal, a. som varer længe.
Diuturnity, s. Langvarighed.
Divaricates v. n. f. a. dele, udspile,
skræve, strække fra hverandre.
Divan, s. Divan; Tobaksværelse.
Divarication, s. Ulstrækning; Adskil-
lelse, Deling; Meningsforskjellighed.
Dive, v. m. dykke; udforske, trænge ind.
Diver, s. Dykker; Søfugl.
Diverge, v. n. divergere, afvige til for-
skjellige Sider.
Divergence, s. Spredning, Divergens.
Divergent, a. divergerende, afvigende.
Divers, a. adskillige, flere.
Diverse, a. forskjellig.
Diversely, ad forskjelligt.
Diversiflcation, s. Forandring, Af.
veksling; Forskjellighed.
Diversified, a. forandret; adskilt.
Diversify 2 v. a. forandre, gjøre paa
forskjellige Maader.
Diversion, s. Afvendelse; Forhindring;
Morskab, Tidsfordriv.
Diversity, s. Forskjellighed; Mangfol-
dighed.
Divert, v. a. forlyste, fornøie; afvende,
afskjære, forhindre.
Diverting, a. underholdende.
Divertingly, ad paa en underholdende
Maade.
Divest, v. a. afklæde, trække Klæderne
af; " berøve; befri. to – one's self,
afstaa fra.
Divestible, a. som kan afklædes el.
afføres.
Divestment, s. Afklæden, Blotten.
Divide, v. a. dele, skifte, bytte, inddele.
Divided, a, delt, adskilt; inddelt; for-
delt, skiftet.
Dividend, s. det som man maae dele;
Andel, Lod.
Divider, s. Deler.
Divination, s. Spaadom.
Divinatory, a. spaaende.
Divine, v. a. spaa, gjette.
Divine, a. guddommelig, gudelig.
Divine, 8. Theolog, Geistlig.
Divinely» ad guddommeligt; gudeligt.
Divineness, s. Guddom, Guddomme-
lighed.
Dodge
Diviner, s. Spaamand.
Diving-bell, s. Dykkerklokke.
Divinity, s. Guddom, Guddommelighed;
Theologi.
Divisibility, divisibleness, s. De-
lelighed.
Divisible, a. delelig.
Division , s. Deling, Inddeling; Divi-
sion, Del af en Arme.
Divisional, a. som hører til Division.
Divisor, s. Uddeler; Deler; det de-
lende Tal.
Divorce, s. Skilsmisse imellem Ægtefolk.
Divorce, v. a. forskyde.
Divulge, v. a. udsprede, udbrede, gjøre
kundbar.
Divulsion, s. Afrivelse.
Dizziness, s. Svimmel, Tankeløshed.
Dizzy, a. svimmel.
D0, v. a. å n. gjøre; befinde sig; være
nok, gaa an. to - alvay, borttage.
to – open, aabne. to – on, sætte
paa, tage paa. to - off, aftage, to
– Over, overstryge.
D0cile, a. lærvillig.
D0cility, s. Lærvillighed.
D0ck 3 s. stumpet Hale; Dokke, hvor
Skibe repareres; Borre (Urt).
Dock» v. a. hugge Halen af; lægge et
Skib i Dokken ; afkorte paa en Regning.
D0cket, s. Seddel; Varefortegnelse, Ind-
holdsfortegnelse.
D0cket, v. a. forsyne med en Seddel,
gjøre et Uddrag el. Indholdsfortegnelse
OYer.
Dock-yard, s. Skibsværft.
Doctor, s. Doktor, Læge.
D0ctor» v. a. agere Læge, kurere.
Doctoral, a. som hører til en Doktor;
doktormæssig.
Doctorship, s. Doktors Værdighed.
D0ctress, s. Doktorinde.
Doctrinal, a. lærerig, undervisende.
D0ctrine, s. Lærdom, Undervisning.
D0cument, S. Underretning, Efterret-
ning, Bevisskrift, Dokument.
Documental, documentary, a. tro-
værdig, efter Dokument.
D0dge, s. List, Kneb, Fif.
D0dge 3 v. a. å n. løbe hid og did,
Dodger
være foranderlig; drage omkring, bruge
List el. Udflugter.
Dodger» s. En som bruger Kneb etc.
D0e, s. Raagjed; Hunnen af visse Dyr.
D0er, a. En som gjør moget, Gjører,
Gjerningsmand.
D0ff; v. a. trække Klæderne af, blotte,
tage af.
D0g, s. Hund.
Dogs v. a. følge i Hælene; gaa paa
Spor efter, snuse op.
Dog-cart, s. en Leiegig af simpel Kon-
struktion.
Dog-days, s. pl. Hundedage.
Dog-fish, s. Hundehai.
Dogged, a. arrig, fortrædelig.
Doggedly, ad. arrigt, fortrædeligt.
Doggedness, s. Fortrædelighed, Vran-
tenhed.
Dogger, s. Hukkert med en Mast.
Doggerel, a. slet; elendig, ussel.
Doggerel, s. simple og slette vers.
Dogma, s. Dogma, Læresætning.
Dogmatic 3 dogmatical, a. dogma-
tisk, lærende.
Dogmatically, ad. dogmatisk, lærende.
Dogmatism, s. vilkaarlig Læremaade;
bydende Væsen, afgjørende Tone.
Dogmatist, s. Dogmatiker.
Dogmatize» v. a. lære, paastaa, ind-
føre en ny Lærdom.
D0ily, s. liden Serviet, Dessertserviet.
Doing, s. Gjerning.
Dole, s. Del; Skjænk, Gave, Almisse;
Dragt Prygl; Bekymring; Ren.
Dole, v. a. skjænke, forære, uddele.
Doleful, a. sørgelig, bedrøvelig.
Dolefully, ad. sørgeligt, bedrøveligt.
Dolefulness, s. Sørgmodighed.
Doll, s. Dukke.
Dollar, s. Rigsdaler.
Dolorous, a. smertelig, sørgelig.
Dolorouslys ad. smerteligt, sørgeligt.
Dolphin, s. Delfin.
Dolt, s. Dummerhoved.
Doltish, a. dum.
Doltishly, ad. dumt.
Doltishness, s. Dumhed.
Domain, s. Len.
Domes 8. Dom, rundt Tag.
Dote 115
Domestic, a. huslig, som hører til et
Hus.
Domestic, s. En af Husets Folk.
Domesticate, v. a. vænne til Huset
el. til Landet.
Domestication, s. det at vænne til
Huset.
Domesticity, s. tjenende Stilling.
Domicile, s. Bolig, Bopæl.
Domiciled, a. bosiddende,
Domiciliary, a. huslig.
Dominance, s. Overlegenhed, Indfly-
delse, Magt.
Dominant, a. dominerende, herskende.
Domination, s. Herredømme.
Domineer» v. n. herske, ophøie sig
over andre.
Dominical, a. som hører til Søndagen.
Dominican, 8. Dominikanermunk.
Dominion, s. Herredømme.
Domino, s. Kaniks Hue; Maskerade-
dragt, Domino.
Don, s. Herre, spansk Adelsmand.
Don, v. a. tage paa, iføre sig.
Donation, s. Gave, Foræring, Skjænk.
D0njon, s. Fængsel i en Borg.
Donkey, s. Æsel.
Donkey-engine, s. T. Fødemaskine.
Donor, 8. den som skjænker noget.
D00m, 8. Dom, Kjændelse.
D00m, v. a. dømme; beslutte.
D00msday, s. Dommedag, yderste Dag.
D00r, 8. Dør, Port.
Door-keeper, s. Dørvogter, Portner.
Door-plate, 8. Navnplade.
D0orway, 8. Indgang.
Dormancy, s. Ro, Søvn.
D0rmant, a. sovende; liggende, skjæv.
D0rmer, s. Tagvindu.
Dormitory, 8. Sovekammer.
Dormouse, s. Skovmus.
D0se, s. Dosis, Gave; Del.
D0se, v. a. give Medicin.
Dot, s. Punkt, Prik.
D0t, v. a. tegne med Punkter.
D0tage, s. Galskab, Vanvittighed.
Dotard, s. gammel Nar, Gjek.
D0te, v. n. gaa i Barndom, være gal,
have Griller. - vipon, forgabe sig i
noget.
8"
116 Dotingly
Dotingly, ad. kjælen, meget ømt.
D0tted, a. punkteret.
Double» a. dobbelt, tofold; " falsk.
Double, ad. dobbelt; * falskt.
Double» v. a. å n. fordoble; seile om-
kring en Landsodde; skrømte, hykle.
Doubledealer, s. Lurendreier, svigfuld
Person.
Double-dealing» s. Rænker, Falskhed.
Double-entendre, s. dobbel Mening,
Tvetydighed.
Double-entry, s. dobbelt Bogholderi.
Doubleness, s. Dobbelthed.
Doublet, s. Par; lige Øine i Ternings-
spil; Trøie.
Double-tongued, a. bedragelig.
Doublo0n, s. spansk dobbel Pistol.
Doubly, ad. dobbelt, tofold.
Doubt, s. Tvivl.
D0ubt, v. a. tvivle, befrygte.
Doubter, s. Tvivler.
ijonhtri, d. tvivlsom, betænkelig, uvis.
Doubtfully, ad tvivlsomt, betænke-
ligt, uvist.
Doubtfulness, s. Tvivlsomhed, Uvished,
Doubtless, a. upaatvivlelig.
Douche, s. Sprøitebad, Douche.
D0ugh, s. Dei.
Doughtilys ad mandigt, dygtigt, be-
hjertet.
Doughtiness, s. Dygtighed, Mandig-
hed, Tapperhed.
Doughty, a. mandig, dygtig, behjertet.
Doughy, a. deiet.
Douse, v. a. kaste pludselig i Wandet.
Dove, s., Due.
Dove-cote, s. Dueslag.
Dovelike, a. som en Due.
Dovetail, 8. T. Svalerumpe.
Dowager, 8. Enkefru.
D0wdy» a. simpel og slusket.
Dower, s. Medgift, Livrente.
Dovvered, a. udstyret, som nyder Med-
gift.
Dowlas, s. tykt Lærret.
Down, prp. å ad ned; ned ad.
Down, s. Dun; første Haar paa Ha-
gen; Lindring; slet Mark ; Sandbanke;
Slette.
Down, v. a. underkue, ydmyge.
&
Dramatist
Downeast» s. Traurighed, mørkt Blik.
Downe0me, s. Regnskyl.
Downhearted, a. modfalden.
Downright, a. lige ned, lodret; lige-
frem ; aabenbar ; ganske.
Downright, ad lige ned, lodret; lige.
fremt; aabenbart; ganske.
D0Wnrightness, s. Ligefremhed, Aa-
benhed.
Downstairs, ad nedenunder.
Downstroke, s. Nedslag.
D0Wn-tr0dden, a. nedtraadt.
Downward, downwards, a. å ad.
ned ad ; skak; nedslaaet.
DoWny, a, dunagtig, fnogget.
Dowry, 8. Medgift, Udstyr, Brudegave,
Morgengave; Enkebo ; Gave.
D0x0logy, s. Lovsang.
D0ze, s. Søvn, Blund.
Dozes v. n. sove, være dorsk el. søvnig;
gjøre dorsk.
D02en» s. Dusin.
Drab» a. drapfarvet.
Drab, S. Drap.
Draft» s. Veksel, som er trukken paa en.
Draft» v. a. afsætte, afridse, tegne;
gjøre Udkast til; udvælge, afsende (en
Trop).
Drag, 8. Hjulbør; Krog at trække noget
med, Garn; Sløife, Dragknude.
Drags v. a. å n. drage, trække, slæbe,
slæbe efter.
Draggles v. a. å n. slæbe i Skarnet,
tilsøle ; søles i Skarn.
Draggle-tailed, a. uordentlig, tilsølet,
besudlet.
Drag-net, s. Vod.
Dragoman, 8. Tolk i Tyrkiet.
Dragon, s. Drage, Sødrage.
Dragoon» s. Dragon.
Drain» s. Vandledning, Rende, Kanal.
Drain, v. a. udtørre, aflede, inddige.
Drainable, a. som lader sig aflede.
Drainage, 8. Afflyden, Afløb.
Drake, s. Andrik.
Dram» 8. Kvintin; Dram, Snaps.
Dramatic, a. dramatisk, som hører til
Skuespil.
Dramatically, ad dramatisk.
Dramatist, 8. Dramatiker; Skuespiller.

Dramatize
Dramatize, v. a. dramatisere.
Dram-shop, s. Brændevinsbod.
Drape, v. m. berede Klæde.
Draper» s. Klædekræmmer.
Drapery, s. Gevandt, Drappering paa
et Skilderi; Løvværk, Blomsterværk.
Drastic, a. T. kraftig, virksom, dras-
tisk.
Drastic, s. T. kraftigt Purgativ.
Draught, s. Drik, Drag, slurk; Udkast,
Grund, Tegning; Dræt af Fisk; Veksel-
trækken.
Draught-board, s. Dambræt.
Draughts, s. pi. Dam, Brætspil.
Draughtsman, s. Korttegner, Tegner;
Dambrikke.
Draughtsmanship, s. en Korttegners
Gjerning.
Draws 8. Dragen; Lod; støbt Lys.
Draws v. a. å n, drage, trække, slæbe;
tegne; trassere; tappe, aftappe; med-
skrive, opsætte et Dokument; tage Ind-
voldene ud. to – avay, bortdrage;
afholde; forføre. to – in, trække ind;
lokke. to - near, nærme sig. to
- off, trække Kraften af; forføie sig
bort; afkorte. to – on, anføre; for-
anledige; nærme sig. to – out, trække
ud; gaa sin Vei; forhale. to – over,
forlede; overtale til at falde fra. to
- 2010, gjøre Udkast; opsætte, stille i
Slagorden.
Drawbridge, s. Vindebro.
Drawyer, s. Kjeldersvend; En som teg-
mer; Skuffe i en Dragkiste.
Drawers, s. pl. Underbukser.
Drawing, 8. Trækken; Tegnen, Teg-
ning ; Udstedelse (af en Veksel).
Drawing-board, s. Tegnebræt.
Drawing - master, s. Tegnemester,
Tegnelærer.
Drawing-paper, s. Tegnepapir.
Drawing-pen, s. Ridsepen.
Drawing-pencil, s. Tegneblyant.
Drawing-room, s. Forsamlingsværelse,
Selskabssal.
Drawl, s. en slæbende Tale el. Læsning.
Drawl» v. n. dræve, udtale ordene
langsomt.
Draw-net, 8. Trækkegarn, Vod.
Dribble 117
Dray» s. Bryggervogn, Bryggerslæde; et
Egerns Rede.
Drayman, S. Bryggerkarl.
Dread» a. stor, mægtig; forskrækkelig.
Dread, s. Skræk, Frygt.
Dread, v. a. frygte, skrækkes.
Dreadful, a. skrækkelig, frygtelig,
høitidelig, hellig.
Dreadfully, ad, skrækkelig, frygtelig,
høitidelig, hellig.
Dreadless, a. uforfærdet.
Dream, s. Drøm.
Dream, v. a. å n. drømme.
Dreamer, s. Drømmer.
Dreamily, ad. drømmende.
Dreaminess, s. Drømmelaage, Drøm-
meri.
Drear» dreary, a. sørgelig, melan
kolsk, trist, uhyggelig.
Drearily, ad. sørgelig, melankolsk,
trist, uhyggelig.
Dreariness, s. rædsom Beskaffenhed.
Dredge, s. Østersskrabe; Muddermaskine.
Dredge» v. a. strø Mel paa noget;
skrabe (Østers); optrække (Mudder).
Dredger, s. Østersfisker; Strøbøsse.
Dredging-box, s. Strødaase.
Dregginess» s. Bærme; bærmagtig
Egenskab.
Dreggy, a. bærmagtig, uren.
Dregs, 8. pl. Bærme.
Drench, s. Drik, Slurk; Lægedrik for
Heste.
Drench, v. a. give Lægedrik til Heste;
vande, fugte; gjennemvæde.
Dress, s. Dragt, Klædning, Prydelse.
Dress, v. a. d: n. klæde, paaklæde;
smykke; lave Mad; forbinde et Saar;
strigle; garve; klæde sig paa ; rette sig.
Dress-c0at, s. Stadskjole.
Dress-clothes, s. pl. Stadsklæder.
Dresser, s. Tilbereder; Retterbænk.
Dressing, s. Paaklæden, Tillaven.
Dressing - case, s. Toiletæske, Toilet-
kasse.
Dressing-gown, s. Slaabrok.
Dressing-table, s. Pyntebord.
Dressy, a. pyntet, som elsker Pynt.
Dribble, s. Saglen, Sagl.
Dribbles v. m. sagle, dryppe.
118 Drift
Drift» s. Formaal, øiemed, Hensigt;
Drift; Heftighed; Haglveir; det, som
driver paa Wandet.
Drift» v. a. é n. drive, føre frem;
drive sammen; opdynge; opdynges.
Driftwood, s. Drivtømmer.
Drill, s. lidet Fritbor; Babian.
Drills v. a. bore Huller; tillokke, til-
skynde; udsætte (Tiden); eksercere Sol-
dater.
Drill-sergeant, s. Gymnastiklærer.
Drink, s. Drikke, Drik.
Drink, v. n. drikke.
Drinkable, a. som lader sig drikke,
drikkelig.
Drinker, s. Dranker, Fyldebøtte.
Drip, v. a. å n. dryppe.
Drip» s. det, som falder i Draaber;
Dryp.
Dripping, s. Dryppen; Stegefit; Affald,
det Overblevne.
Dripping-pan, s. Bradpande.
Drives v. a. de n. drive, drive paa;
kjøre; tragte efter; sigte til; ryste;
forfølge; ile. to - at, tragte efter.
Drive, s. Kjøretur, Kjørevei.
Drivel, s. Spyt, Sagl.
Drivel, v. n. sagle; handle taabeligt.
Driveller, s. Sagler, Saglskjæg; Tosse.
Driver, s. Driver, Fædriver; Kusk;
Baanddriver.
Driving. a. drivende.
Drizzle, v. n. smaaregne.
Drizzly, a. faldende i Draaber;
tende; taaget, mørk.
Droll, v. a. løierlig, komisk.
Drollery, 8. Narreri, Abespil.
Dromedary, s. Dromedar.
Drone, s. Drone, Vandbi; doven Krop;
Lediggjænger; Baspibe; Brummen.
Drone, v. n. brumme, drøne; døse;
være lad.
Dronish, a. doven.
Dronishness, s. Dovenskab, Ladhed.
Droop, v. n. visne, affalde; blive kraf.
tesløs el. afmægtig; lade Modet falde;
græmme sig; besvime.
Drops s. Draabe; Ørenring; Perle; Suk-
kerpledsken.
Drop, v. a. å n. lade falde; lade et
befug-
Drum-major
Ord falde, berøre løselig; tabe, forlade,
lade fare, opgive; besprænge; dratte,
falde ned; dryppe; forsvinde, blive til
intet.
Droplet, s. liden Draabe, Taar.
Dropping, s. Dryppen; Dryp; Draabe.
Drop-scene, s. Tæppe.
Dropsical, a. vattersottig.
Dropsy, s. Vattersot.
Dross, s. Sinner, Skum af Metal; Blyg.
lød; Hammerskjæl.
Drossiness, s. Skarn, Urenlighed.
Drossy, a. fuld af Skum og Urenlig.
hed; ringe, slet.
Drought, s. Tørhed, Tørke; Tørst.
Drove, s. Drift Kvæg, Høveder; Mængde;
Sammenløb.
Drover, s. Fædriver, Driver.
Drown, v. a. å n. drukne; drukne
sig; oversvømme; dæmpe; fordunkle.
Drowsily, ad søvnig, dorsk, døsig,
magelig.
Drowsiness, s. Søvnagtighed, Dorsk-
hed; Uvirksomhed.
Drowsys a. søvnig, søvnagtig, dorsk,
døsig, doven.
Drub, s. Slag, Stød, Nævepuf.
Drub, v. a. banke, prygle af; puffe.
Drubbing 3 s. Dragt Prygl, Hug, ban-
ket Trøie.
Drudge, s. Slave, Stakkel; Strødaase;
Slæb, Hundedreng.
Drudge, v. n. trælle, slæbe.
Drudgery, s. Slid og Slæb, Trællen,
slavisk Arbeide.
Drug» s. medicinske Urter og Vare;
Specerivare; slette Ware; Drog, Slave,
Træl.
Drug 2 v. a. blande med Medikamenter
el. noget skadeligt; forskrive Medicin.
Drugget» s. Slags grovt uldent Tøi;
Draget.
Druggist, s. Drogist, Materialist, Spe-
cerihandler.
Druid, s. Druide, keltisk Præst.
Druidical 3 a. som angaar Druiderne.
Drum, 8. Tromme; Trommeslager, Tam-
bur; Trommehinde.
Drum, v. n. tromme, slaa paa Tromme.
Drum-major, s. Regimentstambur.
Drummer
Drummer, s. Trommeslager.
Drumstick, s. Trommestok.
Drunkard, s. Drukkenbolt.
Drunken, a. drukken, beskjenket.
Drunkenness, s. Drukkenskab.
Dry, a. tør; tørstig; listig.
Dry, v. a. tørre, aftørre; udtømme,
udøse.
Dryly, ad tørt, koldsindig, snedig.
Dryness, s. Tørhed; " Ligegyldighed.
Dry-nurse, s. Goldamme.
Dry-nurse, v. a. opfostre et Barn uden
Die.
Dry-rot, s. Fyr. «-
Drysalter, s. En som handler med
tørrede el. nedsaltede Varer.
Drysh0d, ad.tørskoet, med tørre Fødder.
Dub, v. a. slaa til Ridder.
Dubbing, s. en Blanding af olje og
Talg til at gjøre Læder vandtæt.
Dubious, a. tvivlsom.
Dubiously, ad tvivlsomt.
Dubiousness, s. Tvivlsomhed.
Dubitable, a. tvivlsom, uvis.
Dubitation, s. Tvivl.
Ducal, 0. hertugelig, fyrstelig.
Ducat, s. Dukat.
Duchess, s. Hertuginde.
Duchy, s. Hertugdømme.
Ducks s. And; Seildug.
Duck, v. a. de n. dukke, dukke sig ned;
dykke under.
Duckling, s. ung And, Ælling.
Duckweed, s. Andemad, Andegrønt.
Duct, s. Førelse, Styrelse; Gang; Vei-
ledning; Kanal.
Ductile, a. strækkelig, bøielig, smidig;
føielig.
Ductility, s. Strækkelighed, Smidighed,
Bøielighed, Føielighed.
Dudgeons s. liden Dolk, Stilet; " Had,
Ondskab. to bake in –, tage ilde op.
Due, a. tilbørlig, som tilkommer; møi-
agtig ; forfalden.
Due, s. Ret, Rettighed; Pligt.
Duel, s. Tvekamp, Duel.
Duelling, s. Duellering.
Duellist, s. Tvekjæmper, Duellant.
Duenna, s. Guvernante i Spanien.
Duet, 8, Duet.
Duplex 119
Duffer, s. Omløber som sælger uægte
Juveler og andet Stads ; Nar.
Dug, s. Vorte paa et Yver.
Duke, s. Hertug.
Dukedom, s. Hertugdom; en Hertugs
Værdighed.
Dulcet, a. sød, velklingende, liflig.
Dulcification, s. Forsødelse,
Dulcify, v. a. forsøde.
Dulcimer, s. Hakkebræt, Musik.
Dulcitude, s. Sødhed.
Dulcoration, s. Forsødelse.
Dull, a. slap, dum, dorsk; tung; for-
trøden; ulærvillig, bedrøvet; mørk,
SVag.
Dull, v. a. gjøre dum, sløv, svag, be-
drøvet; fordunkle, svække; lindre;
gjøre døv.
Dullness, s. Dumhed, Dorskhed, Mørk-
hed; Dovenskab ; Tunghed.
Duly, ad. tilbørligt, rigtigt, nøiagtigt.
Dumb, a. stum, maalløs; lam.
Dumb-bells, s. pl. Haandvægte.
Dumbly, ad stum, uden Ord.
Dumbness, s. Stumhed, Maalløshed.
Dumb-show, s. mimisk Forestilling.
Dumb-Waiter, s. stum Tjener.
Dumbfounder, v. a. gjøre forvirret.
Dummy, s. Dum; den blinde Makker
(i Whistspil).
Dumpish, a. tungsindig, nedslagen.
Dumpishness, s. Sorg, Tungsindighed.
Dumpling, s. Slags Klumper; liden
Budding.
Dumps, s. pl. Tungsindighed.
Dumpy» a. kort og tyk.
Dun, a. mørkebrun, kastaniebrun.
Dun, 8. streng Kreditor, Maner; Brems.
Dun, v. a. plage, kræve ideligen; mane.
Dunce, s. Dosmer.
Dung, s. Møg, Gjødning.
Dung, v. a. gjøde en Jord.
Dunge0m, s. skummelt Fængsel.
Dunghill, s. Møgdynge, Mødding.
Du0decimo, s. Duodes.
Du0denum , 8. T. Duodenum, Tolv-
fingertarm.
Dupe, s. enfoldig Tosse.
Dupe, v. a. holde for Nar, bedrage.
Duplex, a. dobbelt.

120 Duplicate
Duplicate, s. Kopi, Udskrift.
Duplicate, v. a. fordoble.
Duplication, s. Fordobling.
Duplicature, s. Fold, Læg.
Duplicity, s. " Falskhed, Forstillelse.
Durability, s. Varighed, Hold.
Durable, a. varig, stærk; vedvarende.
Durably, ad varig, stærkt; vedvarende.
Durance, s. Varighed; Fængsel.
Duration, s. Varighed, Vedvaren.
During, prp. imedens, under.
Dusk, s. Skumring.
Duskiness, s. Mørkhed.
Dusky, a. sortagtig, noget mørk; be-
drøvet.
Dust» s. Støv; Munddask, Ørefigen.
Dust, v. a. støve, banke Støv af; kaste
Støv paa; banke, afprygle.
Duster, 8. Vaskeklud, Børste, Støvekost.
Dustman, 8. Skarnager, Gadefeier.
Dustpan, s. Støvebræt.
Dusty» a. støvet.
Dutch, a. hollandsk, nederlandsk.
Dutch-gold, s. Flitterguld.
Dutchman, s. Hollænder.
Dutch-oven, s. lille portabel Blikovn.
Duteous, dutiful, a. lydig, ærbødig,
pligtskyldig.
Duteously, dutifullys ad. lydig,
ærbødig, pligtskyldig.
Duteousness, dutifulness, s. Ly-
dighed, Ærbødighed.
Duty, s. Pligt, Lydighed, Skyldighed;
Told, Afgift; Arbeide.
Dwarf, s. Dverg; Dvergevækst.
Dwarf, v. a. hindre i Væksten; for-
knyttes.
Dwarflsh, a. dvergagtig.
Dwarfishness, s. Lidenhed.
Dwell, v. n. & a. dvæle, bo, forblive,
opholde sig ved ; bebo.
Dweller, 8. Indbygger, Beboer.
Dwelling, s. Dvælen; Beboen, Bolig,
Waaning.
Dwelling-house, 8. Vaaningshus.
Dwelling-place, s. Bolig, Bopæl.
Dwindle, v. m. skrumpe sammen, tage
af, forsvinde, falde bort, hensvinde,
svækkes.
Earring
Dye, v. a. farve.
Dye, s. Farve, Farven.
Dyeing, s. Farvning; Farveri.
Dyer, 8. Farver.
Dyke, s. Dige, Dæmning.
Dynamical, a. dynamisk.
Dynamics, s. Dynamik, Kraftlære.
Dynamite, s. Dynamit.
Dynastic, a. dynastisk.
Dynasty, s. Herredømme, Regjering.
Dysentery, s. Blodgang.
Dyspepsia» s. slet Fordøielse.
Dyspeptics a. dyspeptisk.
E.
Each, pr. enhver, enhvert; hver for sig.
Eager» a. skarp, sur; livlig, ivrig;
begjærlig.
Eagerly, ad. skarpt, surt; livlig,
ivrig; begjærlig, heftig.
Eagerness, s. Surhed; Fyrighed, hef.
tig Begjærlighed.
Eagle, 8. Ørn.
Eagle-eyed, a. som har Ørneblik,
skarpsynet.
Eaglet, s. liden Ørn.
Ear, 8. Øre; Gehør; Hank; Aks.
Ear-ache, ø. Ørepine.
Earcaps 8. Ørehue.
Earl, s. Greve.
Earldoms 8. Grevskab; Greves Vær
dighed.
Earless, a. døv, uden Øren.
Earliness, 8. Tidlighed; tidlig Tilsted-
værelse, tidlig Fremkomst.
Earlys a. tidlig, aarle; betids.
Early, ad tidlig, aarle; betids.
Earn 3 v. a. fortjene, erhverve, vinde
ved Arbeide.
Earnest, a, alvorlig, flittig, vigtig.
Earnest, 8. Alvor; Haandpenge; Fæste-
penge ; Bevis, Tegn.
Earnestlys ad. med Alvor, ivrigen.
Earnestness, 8. Alvorlighed, Iver, Flid.
Earning, s. Vinding, Erhvervelse.
Earpick» s. Øreske.
Earring, s. Ørenring.
Earshot
Earshot, s. den Afstand i hvilken man
kan høre en Andens Ord.
Earth, s. Jorden; Jord.
Earth, v. a. å n. grave ned i Jorden;
grave sig ned i Jorden; dække med
Jord.
Earthborn, a. jordisk, født paa Jorden.
Earthen, a. af Jord el. Ler.
Earthenware, s. Lervarer, Lerkar.
Earthiness, s. jordagtig Beskaffenhed.
Earthliness, s. Verdslighed, jordisk
Lyst.
Earthly, a. jordisk; forgjængelig; jor-
disk sindet, nedrig, lav.
Earthnut, 8. Jordnød.
Earthquake, s. Jordskjælv.
Earthyvard, ad mod Jorden.
EarthWoid, s. Jordarbeide.
EarthW0rm, s. Regnorm.
Earthy» a. som er af Jord, af Ler.
Ear-trumpet, s. Hørerør, Ørehorn.
EarWax, s. Øreskarm.
Earwig, s. Ørentvist.
Ear-witness, s. Ørevidne.
Ease, s. Ro, Magelighed, Lettelse, Lise;
Lethed, Utvungenhed.
Ease, v. a. berolige, lette, lindre; losse.
fasei, 8. Malers Staffeli.
Easeless, a. uden Ro.
Easement» s. Lettelse, Lindring.
Easily» ad letteligen.
Easiness, s. Lethed, Magelighed; Ro,
Færdighed.
East, a. østen, øster.
East, s. Østen.
Easter, s. Paaske, Paaskefesten.
Easterly, a. østlig.
Easterly, ad. østlig.
Eastern, a. boende i Østen; østerlandsk;
østlig.
Eastward, ad. imod Østen, østlig.
Easy» d. let, rolig, tilfreds; fri, utvun-
gen, artig, venlig, beleven; sagtmodig;
velhavende.
Easy-chair, s. Lænestol.
Eat, v. a. å n. æde, spise.
Eatable, a. spiselig, som kan spises.
Eatables, s. pl. Spisevare.
Eater, s. Æder.
Eating-house, s. Spisehus.
Ecstatically 121
Eaves, s. pl. Tagskjæg.
Eavesdrop, v. m. lure ved Døre el.
Vinduer.
Eavesdropper, s. Lurer.
Eavesdropping, s. Luren, Lureri.
Ebb, s. Ebbe, Havets Afløb.
Ebb, v. n. ebbe, falde, løbe ud.
Ebonite, s. Ebonit.
Eb0ny, s. Ibenholt.
Ebriety, s. Drukkenskab.
Ebullient, a. kogende, opbrusende.
Ebullition, s. Opsydning, Opkogning.
Eccentric, a. ekscentrisk, som afviger
fra Middelpunktet; uordentlig.
Eccentric, s. Ekscentrik.
Eccentrically, ad. paa en ekscentrisk
Maade.
Eccentricity, s. Ekscentricitet; Afvi-
gelse, Besynderlighed; Udsvævelse.
Ecclesiastic, s. Geistlig.
Ecclesiastical, a. som tilhører Kir-
ken; kirkelig, geistlig.
Echo» s. Gjenlyd, Ekko.
Ech0, v. n. då a. give Gjenlyd, igjen-
tage Ordene.
Eclaircissement, s. tydelig Forkla-
ring, Oplysning.
Eclat, s. Glans, Pragt, Berømmelse, An-
seelse.
Eclectic, a. udvælgende.
Eclecticism, s. Eklekticisme.
Eclipse, 8. Formørkelse.
Eclipse, v. a. de n. formørke, fordunkle,
overgaa; tabe sig, forsvinde.
Ecliptic, s. Ekliptiken.
Eclogue, s. Hyrdesang, Hyrdedigt.
Economic, economical, a. økono-
misk; sparsom.
Economically, ad. økonomisk; spar-
sommelig.
Economics, s. Husholdningskunst.
Economist, s. økonom; Landbruger.
Economization» s. Økonomik.
Economize, v. a. bruge økonomisk.
Economy» s. Økonomi; Sparsomhed;
Vertskab.
Ecstasy, s. Henrykkelse, Aands Opløf.
telse.
Ecstatic, ecstatical, a. henrykt.
Ecstatically» ad henrykt.
122 Eddy
Eddy, s. Vandets Tilbageløb fra Lan-
det ; Vandhvirvel.
Eddy» v. n. hvirvle.
Edge» s. Eg paa en Kniv; Søm, Bort,
Bræmme; Eg paa Tøi; Skarphed; Rand;
Snit; Skarpsindighed; Forvovenhed.
Edge» v. a. å n. slibe skarp, gjøre
skarp; opægge, ophidse; sømme, ind-
- fatte; harpe; skyde fremad; bevæge
sig til Siden.
Edged» a. skjærende, skarp.
Edgeless, a. sløv, stump, but.
Edge-t001, s. Værktøi med en skarp Eg.
Edge-Wise, ad. paa Kanten, efter
Kanten.
Edging, s. Indfatning, Kant, Bort.
Edibility, edibleness, s. spiselighed.
Edible, a. som kan spises, ædelig.
Ediet, s. Edikt, Befaling, Forordning.
Edification, s. Opbyggelse, Undervis-
Edifice, 8. Bygning. [ning.
Edify, v. a. opbygge, belære.
Edit, v. a. udgive (en Bog).
Edition, s. Udgave, Oplage (af en Bog).
Editor, s. Udgiver, Førlægger.
Editorial, a. som hører til el. er skre-
vet af en Udgiver.
Editorship, s. en Udgivers Arbeide el.
Pligt,
Educate, v. a. opdrage.
Education, s. Opdragelse.
Educational, a. som hører til op-
dragelse.
Educator, s. Opdrager.
Educe, v. a. frembringe, trække frem.
Educible, a. som kan fremdrages.
Edulcoration, s. T. Forsødelse.
Eel, s. Aal.
Eel-pot, s. Aaleruse.
Eel-speas, s. Aalestang.
Efface, v. a. udsletto, udstryge, ophæve.
Effaceable, a. som kan udslettes.
Effacement, s. Udslettelse, Udstryg-
ning, Tilintetgjørelse.
Effect» s. Virkning, Fuldbyrdelse, Vir-
kelighed; Nytte, Hensigt.
ffect, v. a. virke, iverksætte, udrette,
fuldbyrde, fuldføre.
Effective, a. virkende; kraftig, virk-
som ; brugbar, tjenstdygtig. - «»
Egg
Effectively, ad virkende; kraftig,
virksomt; brugbart, tjenstdygtig.
Effectiveness, s. Virksomhed; Tjenst-
dygtighed.
Effectless, a. uden Virkning, kraftesløs.
Effector, s. ophav.
Effects, s. pl. Vare, Gods, Effekter.
Effectual, a. kraftig, formaaende.
Effectually, ad. eftertrykkeligen, kraf.
tigen.
Effeminacy, s. Kvindagtighed, Blød-
hed; Vellyst.
Effeminate, a. kvindagtig, blødagtig.
Effeminates v. a. gjøre kvindagtig.
Effeminately, ad. kvindagtig, blød.
agtig.
Effervesce, v. m. opbruse, koge.
Effervescence, s. opbrusning, Hidsig-
hed i Sindet.
Effervescent, a. brusende, sydende,
fraadende.
Effete, a. ufrugtbar, svækket.
Efficacious, a. kraftig.
Efficaciously, ad. kraftig.
Efficacy, efficience, efficiency, s.
Kraft, Virksomhed.
Efficient, a. virkende, virksom.
Efficiently, ad virkende, virksomt.
Effigy, s. Billede, Lignelse.
Efflorescence, s. blomsteragtige Ud-
vækster.
Efflorescent, a. blomstrende, frem-
skydende som Blomster.
Effluvium, s. Udflod, Udflydelse.
Effort» s. Bevægelse; Bestræbelse, An-
strængelse.
Effrontery, s. Skamløshed, Næsvished,
Frækhed.
Effulgence, s. Glans, Skin, Straale-
glans.
Effulgent, a. straalende, skinnende.
Effulgently, ad straalende, skinnende.
Effusion, s. Udgydelse; Spilden; Gav-
mildhed.
Eft, s. Sumpfirben.
Egad i. i Sandhed min Tro!
Egest, v. a. kaste ud, føre ud.
Egestion» s. Udtømmelse, Udkastelse,
Udførelse.
Egg, s. Æg.

Egg
Eggs v. a. opægge, tilskynde, ophidse.
Egg-eup, s. Æggebæger.
Egg-shell, s. Æggeskal.
Egiantine, s. vin-Rose.
Egotism, s. Egoisme, selvsyge.
Egotist, s. Egoist, en som idelig taler
om sig selv.
Egotistical, a. egoistisk.
Egregious, a. overordentlig, udmærket.
Egress, s. Udgang.
Eider-down, s. Ederdun.
Eider-duck, s. Ederfugl.
Eh : int. hvad? vel? ikke sandt?
Eight, num. otte.
Eighteen, num. atten.
Eighteenth, a. den attende.
Eightfold, a, ottefold.
Eighth, a ottende.
Eightieth, a. firsindstyvende.
Eightscore, a. otte Gange tyve.
Eighty, num. firsindstyve.
Either, c. enten.
Either, pron, en af to.
Ejaculate, v. a. udstøde, udsvire.
Ejaculation, s. Udkastelse; ivrig Bøn;
Hjertesuk.
Fjaculatory, a. udkastende.
Eject, v. a. kaste ud, drive ud; for.
jage; afsætte.
Ejection, S. Udkastelse, Uddrivelse.
Ejectment, s. Fordrivelse, Udkastelse.
Eke, ad. ogsaa.
Eke, v. a. formere, gjøre større, øge.
Elaborate, a. udarbeidet med Flid.
Elaborate, v. a. udarbeide, gjøre fuld-
kommen.
Elaborately, ad møisømmeligen, fint.
Elaborateness, s. omhyggelig Udfø.
relse.
Elaboration, s. Udarbeidelse.
Elapse, v. n. henrinde, forløbe.
Elapsed, a. forgangen, forløben.
Elastic, a. spændende, elastisk.
Elasticity, s. spændende Kraft, Elasti-
citet.
Elate, elated, a. opblæst, stolt, hov-
modig.
Elation, s. Stolthed.
. Elbow, s. Albu; Bov.
Elbow-chair, s. Lænestol.
Elegy 123
Elbow-room, s. Plads til at røre sig;
frit Spillerum.
Eld, s. Ælde, høi Alder.
Elder, a. ældre, ældste.
Elder, s. Ældste, Forstander; Forfader;
Hyld.
Elderly, a. aldrende, til Aarene.
Elder-tree, s. Hyldetræ.
Eldest, a. ældst; førstefødt.
Elecampane, s. Alantrod, St. Ellins
Rod.
Elect, a. udvalgt, udkaaren.
Elect, v. a. udvælge, udkaare.
Election, s. Valg, Udvælgning.
Electioneering, s. Stemmehverving,
Valgforretning.
Dlective, a. som sker ved Valg, væl-
gende, udkaarende.
Elector, s. Vælger; Valgborger; Kur-
fyrste.
Electoral, a. kurfyrstelig.
Electorate, s. Kurfyrstendømme.
Electorship, s. en Kurfyrstes Værdighed.
Electric, electrical, a. tiltrækkende,
elektrisk.
Electrician» s. en som er kyndig i
Elektriciteten.
Electricity, s. tiltrækkende Kraft, Elek-
tricitet.
Electrification, s. Elektrisering.
Electrify, v. a. elektrisere.
Electro-magnet, s. Elektromagnet.
Electro-magnetic, a. elektromagne-
tisk.
Electro-magnetism, s. Elektromagne-
tisme.
Electro-metallurgy, s. Elektrometal-
lurgi.
Electro-plated, a. galvanisk forsølvet.
Electuary, s. T. Latverge.
Eleemosynary, a. som lever af Al-
misse; som gives i Almisse. *
Elegance, s. Sirlighed, Nethed, Smag.
Elegant, a. sirlig, elegant, net, smag-
fuld ; beleven.
Elegantly, ad sirlig, elegant, net,
smagfuldt; belevent.
Elegiac, elegiacal, a. elegisk.
Elegiac, s. elegiske Vers.
Elegy, a. Elegi, Klagedigt.
124 Element
Element» s. Element, Grundstof; pl.
de første Grunde af en Videnskab etc.
Elementariness, 8. elementarisk Be-
skaffenhed.
Elementary, a. elementarisk, enkelt.
Elephant, s. Elefant.
Elephantine, a. som hører til en Ele-
fant ; stor.
Elevate 3 v. a. opløfte, ophøie; gjøre
glad, gjøre stolt, opblæse.
Elevated 3 a. høi, ophøiet; hovmodig.
Elevation , s. Forhøining; ophøielse;
Høide; Opløftelse.
Elevatory, a. ophøiende.
Eleven, num. elve.
Eleventh, a. den elvte.
Elf, Elfin, s. Alf, Aand.
Elfish, a. som hører til Alferne, Elle-.
Elicit, v. a. udlokke, fremlokke, udslaa.
Elide» v. a. sønderbryde, sønderstøde.
Eligibility, eligibleness, s. valg-
barhed, Fortrin.
Eligible, a. vælgelig; fortrinlig.
Eliminate, v. a. forvise, udvise.
Elimination, s. Forvisning, Udvisning.
Elision, 8. et Ords Udeladelse, Bort-
kastelse.
Elixir, 8. Eliksir, Kvintessents; Hjerte-
styrkning.
Elk, 8. Elsdyr.
Ell, s. Alen.
Ellipse, s. Ellipse.
Ellipsis, s. Udeladelse; Ellipse (Figur).
Elliptical, elliptic, a. elliptisk ; som
udelades.
Elms 8. Almetræ.
Elocution, s. flydende Udtale; Velta-
lenhed, Foredrag.
Elocutionary, a. som hører til Vel-
talenhed.
Elocutionist, s. Oplæser, Deklamator.
Elocutive, a. veltalende.
Eloignment, s. Bortvisning.
Elongate, v. a. å n. forlænge, trække
ud; fjerne sig fra, flytte fra.
Elongated, a. forlænget; bortfjernet.
Elongation 3 s. Forlængelse; Planets
Afstand fra Solen.
Elopes v. m. løbe bort, rømme bort.
Elopement» s. Undvigelse, Rømning.
Embarrass
Eloquence, s. Veltalenhed.
Eloquent, a. veltalende.
Fiönentiy, ad. veltalende.
Else, ad. ellers.
Else, pr. anden.
Elsewhere» ad andensteds.
Elucidate, v. a. oplyse, forklare, op-
klare, tydeligjøre.
Elucidation, s. Oplysning, Forklaring.
Elucidatory, a. oplysende.
Elude, v. a. undgaa snedigen, sky, til-
intetgjøre, skuffe.
Eludible, a. som kan undgaaes, som
kan gjøres kraftesløs.
Elusion, s. Udflugt, Kneb, Kunstgreb.
Elusive, elusory, a. bedragelig, listi-
gen, undgaaende.
Elusoriness, s. Bedragelighed, Listighed.
Elutriate, v. a. afsie, aftylde.
Elutriation» s. Afsining, Udvaskning,
Afklaring.
Elvish, a. hørende til Alfer el. Aander,
spøgelseagtig.
Elysian, a.elysisk, overmaade behagelig.
Elysium, s. Elysium, Himmel.
Emaciates v. a. udpine, gjøre mager,
udmarve.
Emaciated, a. udmagret, udtæret.
Emanate, v. n. udflyde.
Emanation, s. Udflod, Udløb.
Emanatory, a. udflydende.
Emancipate, v. a. befri, gjøre fri fra
Trældom, erklære myndig.
Emancipation, s. Frigjørelse, Befrielse
fra Trældom.
Emancipator, s. Befrier.
Emasculates v. a. kastrere, betage
Manddom.
Emasculation, s. Kastrering.
Embalm, v. a. balsamere.
Embalmment, s. Balsamering.
Embank, v. a. inddige, omgive med
en Dæmning.
Embankment, s. Inddæmning.
Embarg0, 8. Beslag paa Skibe.
Embarks v. a. å n. gaa om Bord;
indskibe; indskibe sig.
Embarkation» s. Indskibning.
Embarrass, v. a. gjøre forlegen, for-
virre, besvære, falde besværlig.
Embarrassing
Embarrassing, a. forvirrende; besvæ-
rende.
Embarrassment, s. Forvirrelse, For-
legenhed, Uro, Besværing.
Embassy, s. Gesandtskab.
Embattled, a. forsynet med Tinder.
Embattlement, s. Brystværn med
Tinder.
Embayed, a. bragt i en Bugt.
Embellish» v. a. forskjønne, smykke,
pryde.
Embellishment, s. Forskjønnelse, Pry-
delse.
Embers, 8. pl. hed Aske, Emmer.
Embezzles v. a. hemmelig tilvende sig,
bruge Underslæb ; forøde.
Embezzlement» s. Underslæb, For-
ødelse.
Embezzler» s. En som forøder, som
gjør Underslæb.
Emblazon 2 v. a. sire med Vaaben,
Figurer etc.
Emblazonment, s. Smykken med Vaa-
benfigurer, Fremstilling med glimrende
Farver.
Emblem, s. Sindbillede.
Emblematic,emblematical, a.sind-
billedlig, emblematisk.
Emblematically, ad sindbilledlig.
Emblematist, a. En som gjør Sind-
billeder. Ivekst.
Emblements, 8. pl. T. Grøde, Aars-
Emb0diment, 8. Legemliggjørelse; Ind-
lemmelse, Forening.
Embody, v. a. indlemme.
Embolden, v. a. opilde, opflamme.
Emb0ldenment, s. Opmuntring.
Emb0rder, v. a. forsyne med Rand
el. Kant.
Emb0s0m, v. a. gjemme i Barmen;
omslutte med Kjærlighed; omgive venlig.
Emboss, v. a. danne ophævet Arbeide.
Embowel, v. a. tage Indvoldene ud.
EmboWered, a. omsluttet med en Løv-
hytte, bedækket med Træer.
Embraces v. a. å n. omfavne; antage,
benytte sig af; omfavnes.
Embrace, s. Omfavnelse, Favn, Favne-
tag. en Mur.
Embrasure, s. Skydehul; Tinding paa
Emollient 125
Embrocation, s. Lægemiddel (som ind-
gnides)-
Embroider, v. a. baldyre, brodere.
Embroiderer, s. Perleskikker, Broderi-
V39Ver,
Embroidery, s. Brodering, baldyret
Arbeide.
Embroil» v. a. forvirre, forstyrre.
Embroilment, s. Forvirring, Forstyr-
relse.
Embry0, s. Foster i Moders Liv; umo-
dent Foster.
Embryologist, s. Embryolog.
Embryology, s. Embryologi.
Embryonic, a. embryonsk.
Emend, v. a. forbedre, rette.
Emendable, a. forbederlig.
Emondation 3 s. Forbedring, Rettelse.
Emendator, s. Forbedrer, Retter.
Emendatory, a. forbedrende, rettende.
Emerald, s. Smaragd.
Emerald-green» s. Emeraldin.
Emerge» v. n. komme op af Wandet,
hæve sig op.
Emergency, 8. Fremstigen, Fremkomst;
Tilfælde, uventet Tildragelse; Nødven-
dighed.
Emergent 3 a. fremstigende, hævende
sig op, uformodentlig; tilfældig.
Emeritus, a. udtjent.
Emery, 8. Smergel.
Emetic 3 a. som foraarsager Brækning.
Emetic, s. Brækmiddel.
Emigrant, s. Udvandret, Emigrant.
Emigrate, v. m. udvandre.
Emigration» s. Udvandring.
Eminence, eminency» s. Høihed,
Værdighed, Anseelse; Fortrin , Udmær-
kelse; Eminens, høit Sted.
Eminent, a. ophøiet; fremragende, iøi-
nefaldende; fortrinlig.
Eminently, ad. ophøiet; fremragende,
øinefaldende; fortrinlig.
Emissary, s. Speider, Spion, Udsending.
Emission, 8. Udsendelse.
Emit, v. a. udsende, udskyde.
Emmet, s. Myre.
Emollient, a, blødgjørende, lindrende
Emollient, s. blødgjørende Middel.
126 Emolument
Emolument, s. Nytte, Gavn, Vinding.
Emotion, s. Bevægelse, Sindsbevægelse;
Oprør.
Emotional, a. heftig sindsbevæget.
Empannel » s. Edsvornes Udnævnelse.
Empannel, v. a. udnævne til Edsvoren.
Emper0r, s. Kejser.
Emphasis, s. Eftertryk i en Tale.
Emphasize, v. a. lægge Eftertryk paa.
Emphatic, emphatical, a. efter-
trykkelig.
Emphatically, ad eftertrykkelig.
Empire, s. Kejserdømme, Rige.
Empiric, empirical, a. erfarings-
mæssig; empirisk.
Empiric, s. Empiriker, Kvaksalver.
Empirically» ad erfaringsmæssig, em-
pirisk.
Empiricism, s. Erfaringskundskab, Em-
piri; Kvaksalveri.
Employs v. a. anvende, bruge, sætte i
Arbeide, beskjæftige.
Employable, a. anvendelig, brugbar.
Employé, s. Embedsmand.
Employer, s. En som giver Arbeide.
Employment, s. Anvendelse, Beskjæf.
tigelse, Embede, Forretning.
Empois0n, v. a. forgifte.
Empoisonment 3 s. Forgivelse, Gift-
blanding.
Emporetics a. som hører til Handelen.
Emporium, s. Handelstad.
Emp0wers v. a. give Fuldmagt; sætte
i Stand til.
Empress, s. Kejserinde.
Emptiness» s. Tomhed; tomt Rum;
Dumhed.
Empty, a. tom, ledig; forfængelig.
Empty, v. a. tømme, udtømme.
Empty-handed, a. tomhændet.
Empty-headed, a. tomhjernet.
Empurple, v. a. purpurfarve.
Empurpled, a. farvet purpurrød.
Empyreal, empyrean, a. som hører
til den høieste Himmel; empyræisk.
Empyrean, s. Ildhimmel.
Empyr0sis, s. almindelig Brand.
Emulate, v. a. efterfølge, kappes,
Emulation» s. Efterfølgelse, Kappen,
Kappelyst,
Encompass
Emulative, a, efterfølgende, omkaps.
Emulator, s. Efterfølger, Rival.
Emulat0ry, a. medstræbende.
Emulgent, a. udtørrende, udmalkende.
Emulous» a. efterfølgende, kappende,
misundelig, rivaliserende.
Emulsion» s. Kjøledrik, Lægedrik.
Enable, v. a. sætte i Stand.
Enact, v. a. beslutte, forordne.
Enactive, a. anordnet, befalet.
Enactment, s. Anordning, Befaling.
Enact0r, s. Forordner, Lovgiver.
Enamel, v. a. emaillere.
Enameller, s. Emaillerer.
Enamel, s. Emaille, Smalts.
Enamour, v. a. gjøre forlibt, fængsle.
Enamoured, a. forelsket, forlibt.
EnCage, v. a. indeslutte, sætte i Bur.
Encamp» v. n. leire sig, slaa Leir.
Encampment, s. Leir, Leiren, Teltes
Opslaaen.
En case, v. a. indeslutte.
Encaustic, d. indbrændt, enkaustisk.
Enceinte, a. T. frugtsommelig.
Enchain, v. a. lægge i Lænker; binde.
Enchant, v. a. fortrylle, henrive, ind-
tage.
Enchanted, a. fortryllet.
Enchanter, s. Fortryller, Troldmand.
Enchanting, a. fortryllende.
Enchantinglys ad. paa en fortryllende
Maade.
Enchantment, s. Fortryllelse.
Enchantress, s. Troldkvinde.
Enchase, v. a. indfatte (i Guld el.
Sølv), pryde.
Eucircle, v. a. omgive.
Encirclet, s. Kreds, Ring.
Enclitic, a. T. enklitisk.
Enclitic, s. T. Enklitikon.
Encloister, v. a. indespærre i Kloster.
Enclose» v. a. indeslutte, indhegne, om-
give.
Enclosed, a. indhegnet; indesluttet.
Enclosure» s. indhegnet Sted, Indheg-
ning, Indelukke.
Encoffined, a. lagt i Kiste (et Lig).
Encomium, s. Lovtale, Ros.
Enc0mpass, v. a. indeslutte; omgive,
omseile, opnaa.
Encompassment
Emeompassment, s. omsvøb.
Encore, ad nok engang.
Encore» v. a. raabe dacapo.
Encounter, s. Anfald, Træfning, Fegt-
ming; tilfældig Møde.
Encounter, v. a. angribe, fegte med
hinanden, træffes, møde,
Encounterer, s. Angriber, Modstander.
EnGourage, v. a. opmuntre.
Encouragement, s. Opmuntring.
Enc0urager, s. Opmuntrer.
Encouraging, a. opmuntrende; opli-
vende, befordrende.
Encouragingly, ad. paa en opmun-
trende Maade.
Encroach, v. a. å n. gjøre Indgreb,
anmasse sig; nærme sig.
Encroachment, s. Indgreb, Anmasselse.
Encrusts v. a. overdrage el. belægge
med et haardt Lag.
Encumber, v. a. hindre, formene, be-
svære, plage.
Encumbrance, s. Besvær, Forhindring;
Byrde; Gjæld.
Encyclopædia» s. Enkyklopædi, kort
Begreb af alle Videnskaber.
Encyclopædic, a. enkyklopædisk.
End, s. Ende, Øiemed.
End 3 v. a. de n. ende, fuldende, gaa
ud paa; endes, faa Ende, høre op.
Endable, a. som kan bringes til Ende.
Endanger, v. a. bringe i Fare; vove.
Endangerment, s. Fare.
Endear, v. a. gjøre elsket, gjøre kjær.
Endearment, s. Vurdering; Kjærlig-
hed ; Ynde.
Endeavour, s. Bestræbelse.
Endeavour, v. n. & a. bestræbe sig,
forsøge, søge,
Endemic, endemical, a. T som har
hjemme etsteds, tilhørende et vist Land.
Endenizen, v. a. give Borgerrettighed.
Ending, s. Ende; Slutning; Endelse (et
Ords).
Endive, s. Endivie.
Endless, a. endeløs, uendelig; " sen-
drægtig.
Endlesslys ad. endeløst, uendelig;
* sendrægtig. endossere.
Endorse, v. a. skrive bag paa en Veksel,
Engaged 127
Endorsement, s. Udskrift; Endosse-
ment.
Endows v. a. begave, skjenke, stifte,
udstyre.
Endower, s. Begaver, Udstyrer.
Endowment, s. Begavelse, Naturgave.
Endue, v. a. begave, udruste.
Endurable, a. taalelig.
Endurableness, s. Taalelighed.
Endurably, ad. taalelig.
Endurance, s. Forhaling; Vedvaren.
Endure, v. a. lide, fordrage, udstaa.
Endurer, s. Taaler, En som lider.
End-wise, ad opreist, lige i Veiret.
Enemy, s. Fiende.
Energetic, energetical, a. kraftig,
eftertrykkelig, energisk.
Energetically, ad kraftig, eftertryk-
kelig, energisk.
Energize, v. a. gjøre kraftig.
Energy, s. Energi, Kraft, Styrke, Efter-
tryk.
Enervate, v. a. enervere, svække, ud-
marve, forkjæle.
Enervated, a. enerveret, svækket, ud-
marvet.
Enervating, (t. enerverende, svækken-
de, afkræftende,
Enervation, s. Enervering, Afkræftelse,
Svækkelse.
Enfeeble, v. a. svække, gjøre kraftesløs.
Enfeeblement, s. Afkræftelse.
Enfeoffment, s. T. Lehn, Lehnsbrev.
Emfettered, a. lagt i Lænker, lænket.
Enfold, v. a. indhylle, indslutte, om-
give; omfavne.
Enforces v. a. styrke; drive paa; ind-
skjærpe, sætte igjennem ; bevise, tvinge,
give Eftertryk.
Enforcedly, ad med Tvang.
Enforcement, s. Styrke, Tvang.
Enfranchise, v. a. befri, løslade; give
Borgerret.
Enfranchisement 3 s. Befrielse, Løs-
ladelse; Naturalisation,
Engage 3 v. a. å n. forpligte; pant-
sætte; indlade sig i; overtale; beskjæf-
tige; love, forsikre, forbinde sig til;
hverve, tiltrække; angribe, slaaes.
Engaged 3 a. (ogsaa betyder) forlovet.
128 Engagement
Engagement, 8. Forpligtelse, Løfte;
Pantsættelse, Beskjæftigelse; Træfning.
Engaging, a. indtagende.
Engagingly, ad. indtagende.
Enga013 v. a. sætte i Fængsel, inde.
spærre.
Engarrison 3 v. a. forsyne med en
Garnison; forsvare.
Engender» v. a. å n. avle; frem-
bringe.
Engine, s. Maskine; Redskab; Sprøite;
Lokomotiv.
Engine-driver, s. Lokomotivfører.
Engineer, s. Krigsbygmester; Ingeniør;
Maskinmester.
Engird, v. a. omgive.
English, a, engelsk.
English, v. a. oversætte paa engelsk.
Engraft, v. a. indpode.
Engrail, v. a. T. forsyne med Takker.
Engrailment, 8. T. takket Rand.
Engrain, v. a. farve mørk.
Engrave, v. a. udgrave, stikke i Kobber.
Engraver 3 s. Signetstikker, Kobber-
stikker.
Engraving, s. Kobberstik.
Engross 3 v. a. skrive rent med store
Bogstaver; opkjøbe Ware; trække til
sig; tilvende sig; gjøre fuld.
Engrosser» s. En som opkjøber Ware,
Landpranger; Renskriver.
Engulf, v. a. styrte i en Afgrund.
Enhance 2 v. a. forhøie Prisen,
løfte, drive op.
Enhancement, s. Forhøielse, Stigen.
Enigma, s. mørk Tale, Gaade.
Enigmatical 3 a. mørk, uforstaaelig,
gaadefuld.
Enigmatically» ad mørkt, uforstaae-
lig, gaadefuldt.
Enjoin, v. a. anbefale, indskjærpe, paa-
byde, paalægge.
Enjoinment» 8. Befaling, Indskjærpelse.
Enjoy, v. a. nyde, fornøie sig; besidde.
Enjoyable 3 a. som kan nydes; glæ-
delig; behagelig.
Enjoyer, s. Besidder.
Enjoyment, s. Nydelse, Besiddelse.
Enkindle, v. a. antænde, opflamme.
Enlarges v. a. å n. udvide, gjøre
op-
- Enshrine
større; vidtløftigen udføre;
sig; løslade af Fængsel.
Enlargement, s.Udvidelse; Løsladelse;
Vidtløftighed.
Enlighten, v. a. oplyse, gjøre klar.
Enlightener, s. En som oplyser, Lærer.
Enlightment, s. Opklarelse, Oplysning,
Enliven 3 v. a. oplive, opmuntre, be-
udbrede
sjæle.
Enlivening, a. oplivende, opmuntrende.
Enmity, 8. Fiendskab.
Ennobles v. a. forædle, gjøre ædel; adle.
Ennoblement, s. Forædling, Ophøielse
i Adelstanden. [hed, Lede.
Ennui 3 s. Kjedsomhed, Kjedsommelig-
Enodation 3 s. en Knudes el. Vanske-
ligheds Opløsning.
Enormity, 8. Rædsomhed, Gru; Uregel-
mæssighed; Udaad.
Enormous» a. uhyre, græsselig, over-
ordentlig.
Enormouslys ad. uhyre, græsselig,
overorendtlig.
Enough, ad nok.
En0ugh int, det er nok !
Enquire, v. a. spørge efter, efterforske,
undersøge.
Enquirer, 8. Spørger, Forsker.
Enquiry 3 s. Efterspørgsel; Efterforsk-
ning, Undersøgelse.
Enrage 2 v. a. forbitre, ophidse, gjøre
vred.
Enrank, v. a. stille i orden, i Rader.
Enraptures v. a. henrykke.
Enravish, v. a. henrykke.
Enrich» v. a. berige, gjøre rig.
Enrichment, s. Berigelse.
Enrobe, v. a. klæde, paaklæde.
Enrol, v. a. indskrive i Rullen, enrol-
lere; indvikle.
Enrolment, s. Indskrivning; Protokol,
Rulle, Fortegnelse.
Ensanguine, v. a. besmitte med Blod.
Enschedule, v. a. opskrive, skrive paa
en Seddel.
Ensc0nce, v. a. forskanse, sikre.
Ensemble, 8. Hele, Ensemble.
Enshield» v. a. bedække, beskjærme.
Enshrine, v. a. indeslutte i et Skrin,
skrinlægge.

Ensign
Ensign, s. Fane, Standart; Feldttegn;
Fændrik.
Enslave, v. a. gjøre til Slave, bringe
i Slaveri.
Enslavement, s. Slaveri.
Ensnare, v. a. besnære.
Ensue, v. a. å n. forfølge, efterfølge;
følge paa, forfølge. *
Ensure, v. a. sikre, assurere.
Entablature, s. T. Arkitrav (i Byg-
ningskunst).
Entail» s. T. uafhændeligt Arvegods,
Stamgods, Fideikommis; Arvegangs-
maade, Arvefølge.
Entail, v. a. å n. T. oprette et Fi-
deikommis; testamentere, nedarve.
Entailed, a, T. testamenteret som
Stamgods.
Entailment» s. T. Oprettelse af et
Fideikommis.
Entangle, v. a. indvikle, forvirre.
Entanglements 8. Forvikling; Indvik-
ling, Forvirring.
Enter, v. n. & a. indtræde, begynde;
gaa ind, foretage, indlade sig; føre ind.
Entering, 8. Indgang.
Enterprise, s. Foretagende; Dristighed.
Enterprising» a. foretagsom; modig,
dristig ; vovelig.
Enterprisingly, ad modig, vovelig,
dristig.
Entertains v. a. underholde, fornøie,
traktere, nære.
Entertainer, s. En som underholder,
beværter etc., Vært.
Entertaining, a. underholdende, mor-
800 s
Entertainingly, ad. paa en under-
holdende Maade.
Entertainment 3 s. Underholdning;
Fornøielse; Beværtning.
Enthral, v. a. gjøre til Træl el. Slave,
underkue.
Enthralment, s. Trældom, Slaveri.
Enthrone, v. a. sætte paa Tronen.
Enthronement, s. Trombesættelse.
Enthusiasm, s. Begeistring, Enthu-
siasme.
Engl-Dan.-Norv. Dict.
Envelope 129
Enthusiast, s. Sværmer.
Enthusiastic, enthusiastical, a.
enthusiastisk, sværmerisk, indspireret.
Entice, v. a. lokke, tillokke, besnære.
Enticement, s. Tillokkelse, Lokkemad.
Enticer, s. Forfører.
Enticingly, ad forførisk, lokkende.
Entire, a. hel, udelt, fuldstændig;
* oprigtig, tro; fast, usvækket.
Entirely, ad ganske, fuldt, fuldkommen.
Entireness, s. Helhed, Fuldstændighed.
Entirety, s. Fuldstændighed.
Entitle, v. a. give en Titel; berettige,
give Adkomst til.
Entity, s. Væsenhed, Væsen.
Entoils v. a. besnære, bringe i Garn,
forvirre. *
Entomb, v. a. begrave, jorde.
Entombment, s. Begravelse.
Entomologist, 8. Entomolog, Insekt-
kyndig.
Entomology» s. Entomologi.
Entrails, s. pl. Indvolde.
Entrance, s. Indgang, Indtrædelse, Ind-
tog; Begyndelse.
Entrance, v. a. sætte i Henrykkelse.
Entrancement, s. Henrykkelse, Hen-
rivelse.
Entrap, v. a. hilde, fange, lokke i
Garnet.
Entreat, v. a. bede indstændigt, an-
holde om ; behandle.
Entreaty, 8. indstændig Bøn, Begjæring.
Entrench, v. a. gjøre Indsnit.
Entrenchment, 8. Forskansning.
Entrepôt, s. Magasin, Oplagssted.
Entrust, v. a. anbetro.
Entry, s. Indgang; Forstue; Indtog;
Indskrivning, Protokollering.
Entwine, v. a. vinde om, omvikle.
Enumerate, v. a. fortælle, opregne.
Enumeration» s. Optælling, Fortæl-
ling, Opregnelse.
Enunciate, v. a.
sige udtrykkelig.
Enunciation» s. Udtalen, Erklæring.
Enunciative 3 a. forklarende, udtryk-
kelig.
Envelop, v. a. indvikle, indsvøbe.
Envelope» s. Omslag, Dække, Konvoluts
9
erklære, sige bestemt,
130 Envelopment
Envelopment, s. omvikling, Indslut.
ten; Forvikling, Forvirring.
Envenomed, a. forgiftet; forbitret.
Enviable, a. misundelsesværdig.
Enviableness, s. Misundelsesværdighed.
Enviably, ad misundelsesværdigt.
Envier, s. Misunder.
Envious, a. misundelig, avindsyg.
Enviously, ad misundelig, avindsygt.
Enviousness, s. Misundelse, Avind, Nid.
Environs v. a. omgive, omringe.
Environment, s. omringelse; om-
givelse.
Environs, s. pl. Omegn.
Envoys 8. Resident, Gesandt.
Envys 8. Misundelse, Avind, Nid.
Envy, v. a. misunde.
Envyraps v. a. indsvøbe, indpakke, ind-
vikle.
Ephemeral» a. efemerisk, som varer
en Dag.
Ephemeris, s. (astronomisk) Dagbog.
Epic, a. episk, heroisk, heltemæssig.
Epic, s. episk Digt.
Epicure, 8. Vellystning, Fraadser.
Epidemic, epidemical, a. smitsom,
epidemisk.
Epidemic, s. omgangssyge, Landfarsot.
Epidermis, s. overhud.
Epigastric, a. T. til Overlivet hørende.
Epiglottis, s. T. Epiglottis (Strube-
laaget).
Epigram, s. kort Rim, Epigram.
Epigrammatic, a. epigrammatisk.
Epilepsy, s. den faldende Syge, Epilepsi.
Epileptic 3 a. som har den faldende
Syge.
Epilogue, s. Slutningstale; Epilog.
Epiphany, s. Helligtrekongersdag.
Episcopacy» s. biskoppelig Kirkefor-
fatning; biskoppelig Værdighed.
Episcopal, a. biskoppelig.
Episcopalian 3 a. biskoppelig, epis-
kopal.
Episcopalian, s. Episkopal.
Episcopate, s. Bispedømme.
Episodal, a. indskudt, indflettet, epi-
sodisk.
Episode» s. særskilt Fortælling i et Digt,
Episode.
Equinoctial

Epispastic, s. T. Trækmiddel.
Epistle, s. Brev, Epistel.
Epistolary, a. som hører til Breve.
Epitaph, s. Gravskrift.
Epithalamium, s. Brudevers.
Epithet, s. Biord, Tillægsord.
Epitome, s. kort Begreb, Udtog.
Epitomist, s. Udtogsskriver.
Epitomize, v. a. bringe i Udtog, sam-
mendrage.
Epoch» s. Epoke, Tidsafsnit, Tid naar
en Tidsregning begynder.
Epode, s. Slutning af en ode.
Epsom-salts, s. pl. engelsk Salt.
Epulation, s. Traktement.
Equability, s. Lighed, Ensformighed.
Equable, a. sig selv lig, ensformig.
Equably, ad ensformigt.
Equal» a. lige; dygtig; passende, for-
holdsmæssig; ensformig ; ligegyldig;
voksen; billig, upartisk.
Equal» 8. Ligemand, Jevnaldrende.
Equals v. a. å n. gjøre lige, svare til,
gjengjelde.
Equality» s. Lighed, Ensformighed.
Equalization, s. Enshed i Stilling.
Equalize, v. a. gjøre lig, komme lig,
gjøre en det efter.
Equally, ad i lige Grad, ligesom etc.
Equanimity, s. Sindsrolighed, Til-
fredshed.
Equate, v. a. T. ækvere.
Equation» s. T. Ækvation; Ligning.
Equator, 8. Ekvator; Linjen.
Equatorial, a. ækvatorial.
Equerry, 8. Staldmester.
Equestrian, a. ridende, ridderlig; til
Hest.
Equestrian, s. Ridder.
Equestrianism, s, Ridekunst.
Equidistance, s. lige Frastand.
Equidistant, a. som er i lige Frastand.
Equilateral, a. som har lige store Si-
der, ligesidet.
Equilibrate, v. a. sætte i Ligevægt.
Equilibrium, s. Ligevægt.
Equine, a. som angaar Heste.
Equinox, s. Jevndøgn.
Equinoctial 3 a. som hører til Jevn-
døgn.



Equip
Equip, v. a. udstyre, udruste, udrede.
Equipage» s. Udrustning; Reisefølge;
Ekvipage; Pragt.
Equipment, s. Udrustning.
Equipoise, s. Ligevægt.
Equipollent, a. ligegjeldende.
Equiponderance, equiponderan-
Gy» S. Ligevægt, samme Tyngde.
Equiponderant, a. lige tung.
Equiponderate, v. n. veie ligesaa.
meget som.
Equitable, a. billig, retfærdig, upartisk,
Equitably, ad billig, retfærdig, upar.
tisk.
Equity, s. Billighed.
Equivalence, s. lige Værdi.
Equivalent, a. af lige Værdi, lige-
gjældende.
Equivalent, s. Ækvivalent, Gjengjæld
el. Erstatning af samme Værdi.
Equivocal, a. tvetydig, uvis.
Equivocally, ad. tvetydig, uvist.
Equivogate, v. m. tale tvetydig.
Equivocation , s. Tvetydighed, tvety.
digt Ord.
Equivoque, s. Tvetydighed.
Era, s. Tidsregning.
Eradicable, a. som kan rodfæstes.
Eradicate, v. a. oprykke med Rod,
pdrydde.
Eradication, s. Udryddelse.
Eradicative, s. Radikalmiddel.
Erase 3 v. a. udkradse, udslette, for-
styrre.
Erased, a. udkradset, udslettet.
Erasure, s. Udskrabning, Udstrygen.
Ere, ad førend.
Erect, a. oprettet, lige i Veiret; be-
hjertet; munter.
Erect, v. a. oprette; føre i Veiret; op.
bygge; ophøie. -, v. mv. reise sig.
Erection , s. opreisning; Oprettelse,
Opmuntring.
Erelong, ad om en kort Tid.
Eremite, s. Eneboer, Eremit.
Eremitical, a. som hører til en Eremit.
Erewhile, ad for kort Tid siden,
forhen.
Ergot, 8. Meldrøje.
Ermine, s. Hermelin.
Escort 131
Ermined, a. klædt i Hermelin.
Er0de, v. a. gnaye.
Erosion, s. Søndergnavning.
Erosive, a. bortædende, ædsende, for-
tærende.
Erotic, a. som handler om Elskov,
erotisk.
Err, v. n. fare vild, feile, forfeile, tage
Errand, s. Ærende. feil,
Errant 3 a. vildfarende, omvankende,
vandrende, slet.
Errantry, s. Omvanken, Riddervandring.
Erratic, a. foranderlig, uvis; uordentlig.
Erratically, ad. foranderligt, uvist;
uordentligt.
Erratum, s. Trykfeil.
Errone0us, a. uregelmæssig; forvildet;
feilagtig; urigtig. -
Errone0usly, ad uregelmæssigt; for-
vildet; feilagtigt; urigtigt.
Error, s. Feiltagelse; Wildfarelse; Feil;
uordentlig Løb.
Erst, ad i Begyndelsen; forhen; til nu.
Erubescence, erubescency, s. Rød-
men, Skamfuldhed.
Erubescent, a. rødmende.
Eructate, v. n. ræbe, støde op.
Eructation, s. Ræben; Udbrud.
Erudite, a. boglærd, oplært.
Erudition, s. Lærdom.
Eruption, s. Udbrud.
Eruptive, a. frembrydende.
Erysipelas, s. Rosen.
Escalade, s. Murenes Bestigelse ved
Stormstiger, Stormløb. -
Escapade, s. falsk el. uregelmæssigt
Spring.

Escape, s. Undflugt, Flugt; Indfald;
Udflugt.
Escape, v. n. & a. undfly; undløbe,
rømme, undvige, undgaa.
Escapement, s. T. Gang (i et Ur).
Escarpment, 8. Skraaning, steil Held.
lng.
Eschalot, s. Chalotte (smaa Løg).
Escheat, s. T. hjemfaldet Gods.
Escheat, v. m. T. hjemfalde.
Escheatable, a. T. hjemfaldelig.
EscheW, v. a. undgaa, sky.
Escort, s. Eskorte, Følge til Sikkerhed.
9°
as-
132 Escort
Escort, v. a. eskortere, ledsage.
Esculent, a. spiselig.
Escutcheon, s. Skjold, Vaaben.
Esoterie, a. hemmelig, esoterisk.
Espalier, s. Spalier, Træer som plantes
op til en Mur. [synderlig.
Especial, a. særdeles, fortrinlig, be-
Especially, ad i Besynderlighed, især.
Espial, 8. Speider, Spion.
Espier, s. Spion.
Espionage, s. Speideri, Spioneri.
Esplanade, s. Esplanade, Grønning.
Espousal, s. Forlovelse.
Espouse, v. a. trolove; forlove sig med;
antage sig en Sag.
Espouser, s. Forsvarer.
Espy» v. a. udspeide, blive var, opdage.
Esquire, s. Vaabendrager; Adelsmand.
Essay, s. Forsøg, Prøve.
Essays v. a. forsøge, prøve.
Essayist, s. Forfatter til Forsøg.
Essences 8. Væsen, Natur, Art; vellug-
tende Essents.
Essential, a. væsentlig, rigtig.
Essential, s. Væsen, det væsentlige.
Essentially, ad. væsentlig.
Establish, v. a. oprette, forordne, ind-
rette, fastsætte, bestemme, stadfæste.
Establisher, s. Grunder, Stifter.
Establishment, s. Fastsættelse, Ind-
førelse; Anordning, fast Sæde.
Estate 3 s. Tilstand; Formue, Indkom-
ster; Stand, Rang; Gods.
Esteem, s. Agtelse, Høiagtelse.
Esteem, v. a. skatte høit, agte høit;
holde for, formene.
Estimable, a. agtværdig.
Estimably, ad. agtværdigt.
Estimate, s. Værdi, Pris; Vurdering.
Estimate, v. a. vurdere, bestemme
Prisen.
Estimation» s. Vurdering, Beregning.
Estimator, S. Vurderer.
Estival, a. sommerlig.
Estivation» s. Opholdsted om Som-
116 felle
Estrange, v. a. gjøre afspænstig, fra-
vende, gjøre fremmed for; forholde.
Estrangement» s. Fravendelse, Bort-
venden, Afspændighed.
ke
Euphoniously -
Estuarine, a. som hører til el.
i en Flodmunding. *
Estuary, 8. Munding, Flodarm.
Esurient, a. sulten. *
Etch» v. a. ædse, udgrave, stikke i
Kobber,
Etching, s. raderet Tegning, Radering.
Et cætera» (etc., &c.), ad. og saa vi-
dere (o. s. v.).
Eternal, a. evig.
Eternally, ad evigt.
Eternalize, eterinize, v. a. forevige.
Eternity, 8. Evighed.
Ether, s. Æther, Luft.
Ethereal, a. af Æther, ætherisk, him-
melsk.
Ethereally, ad. ætherisk, himmelsk.
Ethical, a. ethisk; hørende til Sæde-
læren, moralsk.
Ethically, ad sædelig, moralsk.
Ethics, s. Sædelæren.
Ethiopian» s. Æthiopier.
Ethnological, a. ethnologisk,
Ethnologist, 8. Ethnolog.
Ethnology, s. Ethnologi.
Etiquette, s. Hofbrug, Hofskik, Hof.
tvang, Etikette.
Etymological, a. ordforskende, ety-
mologisk.
Etymologist, s. Ordgransker, Etymolog.
Etymology, s. Ordafledningslære, Ety-
mologi.
Etymologize» v. a. udforske Ordenes
Oprindelse.
Eucharist, 8. Taksigelse; den hellige
Nadvere.
Euchre, 8. et Kortspil.
Eulogistic, a. prisende, rosende.
Eulogistically, ad. prisende, rosende.
Eulogizes v. a. prise, rose.
Eulogy, s. Lovtale.
Eunuch, s. Gilding, Kastrat.
Euphemism, 8. Formildelsesudtryk, Eu-
femisme.
Euphemistic, a. med formildende Ud-
tryk, eufemistisk.
Euphonious, a. velklingende, harmo-
nisk.
Euphoniously, a. velklingende, har-
monisk.
dannes

Euphony
Euphony, s. behagelig Lyd; vellyd.
European, a. europæisk.
European, 8. Europæer.
Evacuates v. a. udtømme, give fra sig,
overgive, rømme et Sted; gjøre ugyl-
dig, ophæve.
Evacuation» s. Udtømmelse, ophævelse.
Evades v. a. å n. undgaa, sky, und-
komme, redde sig.
Evanescence, s. Forsvinden.
Evanescent, a. forsvindende.
Evangelical, a. evangelisk.
Evangelist, s. Evangelist.
Evangelization, s. Handlingen at
prædike Evangeliet.
Evangelize, v. a. prædike Evangeliet.
Evaporate, v. a. bortdunste, uddunste,
uddampe.
Evaporation, s. Bortdunstning, Ud-
dunstning.
Evasion» s. Udflugt, Forevending, Und.
komst, hemmelig Flugt,
Evasive, a. som søger Udflugter, be-
dragelig.
Evasively, ad. ved Udflugter.
Eve, s. Aften.
Even» a. å ad lige, jevn, rolig; just
nu; endog.
Even, s. Aften.
Even2 v. a. å n, gjøre lige, jevne,
sløife; afgjøre, slutte; komme overens.
Evening, s. Aften.
Evenly, ad lige; upartisk.
Evenness» s. Lighed, Jevnhed, Upar.
tiskhed.
Event» s. Udfald, Hændelse, Begivenhed.
Eventful» a. rig paa Begivenheder,
mærkværdig.
Eventilate, v. a. sigte, drøfte; under.
søge, udforske.
Eventilation , s. Svingen, Drøften;
Undersøgelse.
Eventual» a. eventuel, følgende, til-
fældig.
Eventually, ad ved Udfaldet, endelig.
Ever» ad altid, stedse; nogensinde.
Evergreen, a. evig grøn.
Evergreen, s. evig grøn Plante.
Everlasting, a. stedsevarende, evig.
Everlastingly, ad stedsevarende, evig.
Exact 133
Evermore, ad. evig, uden Ende.
Eversion» s. Nedrivelse, Forstyrrelse,
Kuldkastelse.
Evert, v. a. omstyrte, kuldkaste.
Every, a. enhver, hver.
Everybody, everyone, pr. enhver.
Everyday, a. hverdags.
Everything, pr. alt.
Everywhere, ad. overalt, allevegne.
Evict, v. a. overbevise, bevise; uddrive
af en Eiendom.
Eviction, s. overbevisning, Bevis; Ud-
drivelse af en Eiendom.
Evidence, s. Klarhed, Tydelighed, Øien-
synlighed; Vidnesbyrd, Vidne.
Evident, a. tydelig, øiensynlig, klar.
Evidential, a. bevisende.
Evidently, ad. tydelig, øiensynlig,
klart.
Evidentness, s. Øiensynlighed.
Evil, a. ond, slem; ilde, slet.
Evil, s. Onde; Ondskab; Elendighed;
Synd. *
Evil-d0er, s. En som gjør ondt, Mis-
dæder.
Evil-favoured, a. med et grimt An-
sigt, grim ; ulykkelig.
Evilminded, a. ildesindet.
Evilspeaking, s. Bagtalelse.
Evince, v. a. vise tydelig, godtgjøre.
Evincement 3 s. Bevislighed, Godtgjø-
relse.
Evincible, a. bevislig.
Eviscerate, v. a. tage Indvoldene ud.
Evitable, a. undgaaelig.
Evocation, s. Udkaldelse; Forhindring;
Aanders Besværgelse.
Evoke, v. a. kalde ud, fremkalde.
Evolution, s. Udvikling; Aabning;
Evolution, Manøvre.
Evolve, v. a. udvikle, opfolde, aabne;
udlede, forklare. -, v. 72. udvikle sig.
Evomition, s. Opkastning.
Evulsion 3 s. Oprykning, Udplukning.
Evye, 8. Faar.
Evyer, s. Vandkande, Wandfad.
Exacerbate, v. a. forbitre.
Exacerbation, s. Forværrelse.
Exacervation, s. Opdyngning.
Exact» a. nøie, nøiagtig, rigtig, ret.
134 Exact
Exact, v. a. fordre for meget, afpresse,
brandskåtte, udsuge.
Exacting, a. aftvingende, afpressende;
bydende.
Exaction, s. Udpresning, haard Skat,
Udsugelse, Brandskat.
Exactitude, exactness, s. Nøiagtig-
hed, Punktlighed.
Exactly, ad nøiagtig, punktlig; om.
hyggelig, rigtig.
Exact0r, s. Udsuger.
- Exaggerate 2 v. a. gjøre større, ud-
trække en Sag, overdrive.
Exaggeration, s. Opdyngelse, Forstør-
relse, Overdrivelse.
Exaggerative, a. overdrivende.
Exalt, v. a. ophøie, prise, gjøre modig,
glæde.
Exaltation, s. Ophøielse, Opløftelse.
Exalted, a. opløftet, ophøiet; lovpri-
set; fornøiet, henrykt; lutret.
Examen, 8. Eksamen, Forhør.
Examination, s. Undersøgelse, Forhør.
Examinator, s. Eksaminator, En som
holder Forhør.
Examine, v. a. undersøge, holde For-
hør, overveie, prøve.
Examiner, s. Undersøger, En som hol-
der Forhør,
Examining, a. prøvende, undersøgende;
eksaminerende.
Example, s. Eksempel, Mønster.
Exanimate, v. a. dræbe, afsjæle, af.
skråekke.
Exanimation , s. Drab; Afsjælen;
Forskrækkelse.
Exasperate, v. a. forbitre, ophidse til
Vrede. [opbragt.
Exasperated , a. forbitret, fortørnet;
Exasperating 3 a. ophidsende, opeg-
gende.
Exasperation, s. Forbitrelse.
Excavate, v. a. udhule.
Excavation, s. Udhulming, Hul.
Excavat0r, s. Graver.
Excecation, s. Blændelse, Forblindelse.
Exceed, v. a. å n. overgaa, overskride;
gaa for vidt; have Overvægt.
Exceeding, a. å ad meget stor, i høi
Grad.
Exciteméht
Exceedingly, ad övermåadé, Över-
ordentlig.
Excel, v. a. å n. overgaa; være for.
træffelig, fremskinne, ekscellere.
Excellence, s. Ypperlighed, Fortræffe.
lighed, Fortrinlighed, Godhed.
Excellent, a. ypperlig, fortræffelig,
fortrinlig.
Excellently, ad fortræffelig, fortrinlig.
Except, excepting, prp. undtagen.
Except, v. a. de n. undtage, forbeholde,
gjøre Indvending imod,
Exception, s. Undtagelse, Forbehold-
ning, Udflugt.
Exceptionable, a. stridig, omtviste-
lig; dadelværdig.
Exceptional, a. ualmindelig, enestaa-
ende.
Exceptive, a. betinget.
Exceptor, s. En som gjør Indvendinger,
Opponent.
Excerpta, s. pl. Ekscerpter, Uddrag af
Skrifter.
Excess, s. Udskeielse, Udsvævelse, Over-
flod, Yderlighed.
Excessive, a. overflødig, overordentlig,
umaadelig, udsvævende.
Excessively, ad overordentlig.
Excessiveness, s. Overdrivelse.
Exchange, s. Bytte, Veksel; Kurs;
Børs; Vekselbanke; Skadesløsholdelse.
Exchange, v. a. bytte, tuske, veksle,
give og tage.
Exchangeable, a. som kan byttes.
Exchanger, s. Vekselerer, Bankerer.
Exchequer, s. Rentekammer, Skat-
kammer.
Excisable, a. som skal akcises.
Excise, s. Akcise, Afgift af Varer.
Exciseman, s. Akcisebetjent.
Excision, S. Udryddelse, Forstyrrelse,
Excitability, s. Pirrelighed.
Excitable, (, pirrelig.
Excitant, a. pirrende.
Excitation , s. opvækkelse, Tilskyn-
delse, Opmuntring.
Excite, v. a. opvække, tilskynde, op-
muntre, anstifte.
Excitement, s. Tilskyndelse
grund.
Bevæg-
Exciting
Exciting» a. opvækkende, opeggende.
Exclaim, v. n. udraabe, ivre imod.
Exclaim, s. Udraab.
Exclaimer, s. Udraaber,
Skraaler.
Exclamation, s. Udraab, Skrig.
Exelamatory, a. udraabende.
Exclude, v. a. udelukke, hindre.
Exclusion 3 s. Udelukkelse, Hindring,
Forkastelse.
Exclusive, a. udelukkende, undtagende.
Exclusively, ad udelukkende.
Excogitate, v. a. optænke, udfinde,
udgrunde.
Excogitation 3 s. Optænkning, Udfin-
delse, Udgrunden.
Excommune, v. a. udelukke.
Exc0mmunicate, v. a. udelukke fra
den kristelige Menighed, bansætte.
Excommunicated, a. sat i Ban, ban-
lyst.
Exc0mmunication 3 8. Kirkens Ban,
Bansættelse.
Exc0riate, v. a. trække Huden af, flaa.
Excoriated, a. flaaet.
Excoriation, s. Hudens Aftrækkelse,
Flaaning.
Excrement, s. Skarn, Ekskrement.
Excremental, a. hvad der udtømmes
som Skarn.
Excrementitious, a. som hører til
Skarn.
Excrescence, s. Udvækst, Vort.
EXCrescent, a. udvoksende.
Excrete, v. a. udtømme, afsondre.
Excretion, s. Skarnets Udkastelse, Af.
førelse, Afsondring; Skarn.
Excret0ry, a. afførende.
Excruciate, v. d. pine, martre.
Excruciation, s. Pine, Kval.
Exculpate, v. a. undskylde, frikjende
fra Brøde.
Exculpation, s.
kjendelse.
Exculpatory» a. retfærdiggjørende.
Excursion, s. Udskeielse, Afvigelse;
Vandring, Reise, Lysttur.
Excursionist, s. Lystreisende.
Excursive, a. omstreifende.
Excusable, a. undskyldelig.
Skriger,
Undskyldning, Fri-
Exemptible 135
Excusableness, s. Undskyldelighed,
Tilgivelighed.
Excusably, ad undskyldelig.
Excusation, s. Undskyldning.
Excusatory, a. undskyldende.
Excuse, s. Undskyldning.
Excuses v. a. undskylde, retfærdiggjøre,
tilgive.
Excuseless, a. utilgivelig.
Excuser, s. Undskylder.
Execrable, a. forbandet, afskyelig,
forhadt.
Execrably, ad forbandet, forhadt, af-
skyelig.
Execrate, v. a. forbande; have Afsky
for, ønske ondt over.
Execration, s. Forbandelse, ondt ønske.
Execute, v. a. udføre, udrette, forrette,
efterkomme, fuldbyrde; henrette; ud-
pante.
Execution, s. Udførelse, Fuldbyrdelse;
Virkning; Henrettelse; Ødelæggelse, Ne-
derlag.
Executioner, s. Skarpretter.
Executive, a. eksekutiv, udførende,
fuldførende.
Executor, 8. T. En som udfører, som
fuldbyrder et Testament,
Executory, a. som kan fuldbyrdes.
Executrix, S. T. Fuldbyrderinde, Ekse.
kutrice.
Exegesis, s. Forklaring, Eksegese.
Exegetical, a. eksegetisk, forklarende.
Exegetically, ad, eksegetisk.
Exemplarily» a. eksemplarisk, ustraf.
felig.
Exemplariness, s. eksemplarisk For-
hold el. Beskaffenhed; Ustraffelighed.
Exemplary, a. eksemplarisk, ustraffelig.
Exemplification, s. oplysning ved
Eksempler; Afskrift, Kopi.
Exemplifier, s. En som følger andres
Eksempel, En som beraaber sig paa
Eksempler.
Exemplify, v. a. bevise med Eksempler.
Exempts a. fri, fritaget, som kan und-
tages fra.
Exempt» v. a. undtage, fritage, for-
skaane.
Exemptible, a. fritagen.
136 Exemption
Exemption 3 8. Undtagelse, Befrielse,
Fritagelse.
Exenterate, v. a. tage Indvoldene ud.
Exequies, s. pl. Ligbegjængelse.
Exercisable, a. som kan udøves.
Exercise, s. Øvelse, Legemsøvelse, Be-
vægelse; Stil, Udøvelse.
Exercise, v. a. då n. øve, drive, for-
rette ; øve sig; udøve.
Exerciser, s. En som øver, underretter,
udøver, driver.
Exert» v. a. vise, lade se, lægge for
Dagen; anstrænge.
Exertion, s. Anstrængelse, Virksomhed,
Kraftytring.
Exfoliate, v. n. T. afskalles bladvis.
Exfoliation, s. T. Afbladning.
Exfoliative, s. T. Afskallingsmiddel.
Exhalation, s. Uddunstning, Bort-
dunstning, Damp.
Exhale, v. a. uddunste, uddampe, bort-
dunste.
Exhaust, v. a. udtømme, udøse, af.
kræfte, udmatte.
Exhausted» a. udtømt, udmattet, af.
kræftet.
Exhausting, a. udtømmende, afkræf.
tende. er
Exhaustion, S. Udtømmelse
Fxhaustive, a. som bevirker Udtøm-
melse.
Exhaustless, a. uudtømmelig.
Exheredate, v. a. gjøre arveløs.
Exheredation, s. Arveløsgjørelse.
Exhibit, v. a. fremvise, fremstille, lade
se, lægge for Dagen.
Exhibition, s. Fremstillelse, Udstilling,
Fremvisning, Stipendium, Betaling, Be-
lønning.
Exhibitioner, s. Stipendiat.
Exhibitor, s. Indgiver.
Exhilaration, s. Opmuntring.
Exhilarate, v. a. fornøie, gjøre lystig.
Exhort, v. a. formane, opmuntre, til-
skynde.
Exhortation» s. Formaning, Opmun-
tring. trende.
Exhortatory, a. formanende, opmun-
Exhume, v. a. opgrave, udgrave.
Exhumation, s. Gjenopgravning.
Ex parte
Exigences. exigency, s. Fornøden,
hed, Nødtørft; Knibe ; Omstændigheder
som kræver.
Exigent, a. trængende.
Exigent» 8. Nødsfald; Forlegenhed; T.
offentlig Indkaldelse af en fraværende
Anklaget.
Exiguity, 8. Lidenhed, Ringhed.
Exiguous, a. liden, ringe, ubetydelig.
Exile» a. tynd, klein, spæd.
Exile, s. Landflygtig; Landflygtighed.
Exile» v. a. jage i Landflygtighed, lands-
forvise.
Exilement, 8. Landflygtighed.
Eximious, a. herlig, fortræffelig.
Exist» v. n. være til, have et Væsen,
bestaa.
Existence, s. Tilværelse, Væsen.
Existent, a. som er til, bestaaende.
Exit» s. Udgang; Afgang; Afsked; Død.
Exodus, 8. Udgang.
Exonerative, a. lettende, udtømmende.
Exorbitance, exorbitancy, s. Ud.
svævelse; Umaadelighed; Overdrivelse,
Exorbitants a. umaadelig, udsvævende,
overdreven, uhyre.
Exorbitantly, ad. umaadelig, uhyre.
Exorcise, v. a. besværge Aander, bort-
8. Se
Exorcisms 8. Besværgelse, Djævelens
Uddrivelse.
Exorcist» 8. En som uddriver Djæve-
len, Troldmand.
Exordiums 8. Indledning, Fortale.
Exotic, a. fremmed, udenlandsk.
Exotic, s. udenlandsk Plante.
Expand» v. a. udbrede, udstrække, ud-
spænde.
Expanse 3 s. Strækning, Udstrækning,
Vidde, Udspænding; Himmelens Befæst-
ning, Firmament.
Expansibility, expansiveness, s.
Strækkelighed, Udstrækkelighed.
Expansible, a. strækkelig, som kan
udspændes.
Expansion 3 8. Udstrækning, Udspæn-
ding i Rummet.
Expansive, a. som kan udspændes;
udspændende; udstrakt.
Ex parte» a. T. kun fra den ene Side.
Expatiate
Expatiate, v. n. gaa omkring, vandre
ud over, udbrede sig over.
Expatiation, s. omvandring.
Expatiatory, a. talende vidt og bredt
OIls
Expatriate, v. a. forvise; udvandre.
Expatriation, s. Forvisning; Udvan-
dring.
Expect, v. a. å n. vente, forvente,
formode.
Expeetable, a. som kan ventes.
Expectancy, s. Forventning, Haab.
Expectant, a. forventende.
Expectation, s. Forventning, Forhaab-
Illing.
Expectorant, s. T. Brystmiddel.
Expectorate, v. a. kaste op fra Brystet.
Expectoration, s. opkastelse, Udspyt-
ning fra Brystet.
Expectorative, a. brystrensende.
Expedience, expediency, a. over.
ensstemmelse med en Hensigt.
Expedient, a. nyttig, raadelig, be-
kvem.
Expedient 3 s. Raad, Middel, Udflugt.
Expediently, ad bekvemt, skikket,
passende. Idig, let.
Expedite, a. færdig, hurtig, behæn-
Expedite, v. a. affærdige, forrette ha.
stig, ekspedere.
Expedition, s. Affærdigelse, Skynding.
Expeditious, a. hurtig, rask.
Expeditiously, ad hurtig, raskt.
Expeditiousness, s. Hurtighed, Rask.
hed.
Expeditive, a. hurtig, rask.
Expels v. a. uddrive, fordrive.
Expeller, 8. Uddriver,
Expend» v. a. udgive, koste paa, an-
vende paa.
Expenditure, s. Bekostning, Pris.
Expense, s. Udgift, Bekostning.
Expenseless, a. uden Bekostning, godt
Kjøb.
Expensive, a. kostbar, dyr; ødsel.
Expensively, ad. kostbart, dyrt; ødselt.
Expensiveness, s. Kostbarhed; ødsel-
hed.
Experience 3 8. Erfarenhed, Erfaring;
Forsøg, Prøve.
Explicit 137
Experience, v. a. erfare, prøve, for-
SØge.
Experienced, a, erfaren, prøvet, for-
søgt.
Experiment, s. Eksperiment, Forsøg;
Prøve,
Experiment, v. a. de n. forsøge, prø-
ve, gjøre Forsøg, gjøre Prøve.
Experimental, a. som grunder sig
paa Erfarenhed, Forsøg etc.
Experimenter, experimentalist,
8. En som anstiller Forsøg.
Experimentally, ad. ved Forsøg.
Expert, a. erfaren, færdig, behændig.
Expert, s. Kjender, Sagkyndig.
FR:ertiy, ad. erfarent, færdig.
Expertness, s. Duelighed, Færdighed.
Expiable» a. som kan forsones, for-
sonlig.
Expiate, v. a. godtgjøre, afsone, ud-
sone, forsone.
Expiation, s. Forsoning, Udsoning.
Expiator, s. Forsoner.
Expiatory, a. forsonende, udsonende,
tilfredsstillende.
Expirable, a. som gaar til Ende.
Expiration, 8. Henrinden, Forløb,
Aandens Opgivelse; Uddunsten, Damp.
Expire, v. a. å n. uddunste, udaande;
gaa til Ende, ophøre; give Aanden op;
undløbe, forløbe.
Expiring 3 a. udaandende; opgivende
Aanden.
Explain, v. a. forklare, oplyse, ud-
lægge, tyde.
Fxplainable, a. som kan forklares.
Explainer, s. Forklarer.
Explanation, s. Forklaring, Udlægning.
Explanatory, G, tydende, forklarende,
udlæggende. *
Expletive, a. udfyldende.
Expletive, s. Fyldekalk.
Explicable, a. som kan forklares.
Explicates v. a. udfolde, udvikle, for-
klare, udtyde.
Explication, s. Forklaring, Udtydning.
Explicative, a. oplysende, forklarende.
Explicator, s. Forklarer.
Explicatory» a. forklarende.
Explicit, a. tydelig, klar, udtrykkelig.
138 Explicitly
Explicitly» ad tydelig, klart, ud-
trykkelig.
Explicitness, s. Tydelighed.
Explode, v. a. å n. uddrive, udstøde,
forkaste, udpibe; springe, briste.
Exploit, s. Bedrift, Daad, Gjerning.
Exploration, s. Udforskning, Erkyndi-
gelse.
Explore, v. a. udforske, udspeide,
gjennemsøge.
Explorer, s. En som udforsker, Speider.
Exploring, a. udforskende.
Explosi0n, s. Eksplosion, Knald, Skud;
foragtelig Forkastelse.
Explosive, a. knaldende.
Exponent, a. udsættende, udtydende.
Exponent, S. T. Eksponent.
Export 3 s. udgaaende Vare; Udførsel.
Exp0rt, v. a. udføre (Vare af Landet).
Exportation» s. Varers Udførsel.
Exp0rter, s. En som udfører.
Exp0ses v. a. udlægge, udsætte; sætte
i Fare; stille blot, blotte; beskjæmme ;
dadle.
Exposition, s. Udsættelse; Udtydning,
Udlægning.
Expositive, a. forklarende.
Exposit0r, 8. Fortolker, Udlægger.
Expository, a. udlæggende, fortolkende.
Expostulates v. n. besvære sig, klage,
veksle Ord, trættes, bebreide.
Expostulation 3 s. Besværelse, Klage,
Strid; Bebreidelser.
Expostulator, s. En som trættes, Be-
breider.
Expostulatorys a. besværende, kla-
gende.
Exp0sure» 8. Fremsættelse til Skue,
Udstilling.
Expound» v. a. udlægge, udtyde, for-
klare; gjennemsøge.
Expounder, s. Udlægger, Udtyder.
Express, a. udtrykkelig, tydelig.
Express, 8. eget Bud, Ekspresse.
Express» v. a. udtrykke, udsige; trykke
ud, udpresse.
Expressible» a. som kan udtrykkes.
Expression , s. Udtryk, Talemaade;
Udpresning.
Expressionless, a. udtryksløs.
Extent
Expressive, a. udtrykkende, forklå-
rende, udtryksfuld.
Expressively, ad. udtryksfuldt.
Expressiveness, s. Kraft i Udtrykket.
Expressly, ad udtrykkelig.
Expugn, v. a. erobre, indtage med
Storm.
Expugnation, s. Erobring, Indtagelse
med Storm.
Expulsion, s. Uddrivelse, Forjagelse.
Expulsive, a. uddrivende.
Expunge» v. a. udskrabe, udstryge,
udslette.
Expurgate, v. a. rense; fordrive.
Expurgation, s. Rensning, Afføring.
Expurgatory, a. udfeiende, rensende.
Exquisite, a. udsøgt, udvalgt, følelig,
gruelig.
Exquisite, s. Spradebasse, Laps.
Exquisitely, ad fortræffeligt, udsøgt;
i høi Grad.
Exquisiteness, s. Fortræffelighed, For-
trinlighed, Fuldkommenhed.
Exsiccant, a. udtørrende.
Exsiccate, v. a. udtørre.
Exsiegation, s. Udtørring.
Exsuscitate, v. a. vække, opvække.
Exsuscitation , s. Opvækning, Væk-
kelse.
Extant, a. fremstaaende, forhaanden,
som er til.
Extemporaneous, extemporary,
G. uforberedt, ikke forud betænkt.
Extemp0re, ad uforberedt, ekstempore.
Extemp0rize, v. n. ekstemporere, tale
uden Forberedelse.
Extend, v. a. udstrække,
strække sig; tage i Besiddelse.
Extensibility, s. Strækkelighed, Ud-
vidningskraft.
Extensible, a. som lader sig ud-
strække, udvide.
Extension, s. Udstrækning.
Extensive, a. vid, udstrakt, strække-
lig ; * overdreven.
Extensively, ad, vidt, udstrakt, stræk-
kelig; " overdrevent.
Extensiveness, s. vidt Omfang, Stør-
relse.
Extent, s. Strækning, Vidde, Bredde.
udvide;
Extenuate
Extenuate, v. a. formindske, und-
skylde, forringe; besmykke, degradere.
Extenuation, s. Forringelse; Besmyk-
kelse.
Exterior, a. udvortes, udvendig.
Exterior, s. Ydre, Udvortes.
Exterminate, v. a. forvise, fordrive,
udrydde, ødelægge.
Extermination, s. Forvisning, Ud-
ryddelse.
Exterminator, s. Forviser; Uddriver,
Udrydder, Forstyrrer.
Exterminatory, a. udryddende.
External, a. udvortes.
Externally, ad. udvortes.
Externals, s. pl. udvortes Ting.
Extinct, a. udslukket, uddød; afskaffet.
Extinction, s. Udslukkelse, Forstyr-
relse; Undergang.
Extinguish, v. a. udslukke, ophæve;
fordunkle.
Extinguishable, a. som kan ud-
slukkes.
Extinguisher, s. Lyseslukker.
Extinguishment, s. Udslukkelse; op-
hævelse.
Extirpable, a. som kan forstyrres,
udryddes.
Extirpate 3 v. a. oprykke med Rod,
udrydde.
Extirpation» s. Udryddelse.
Extol, v. a. ophøie, prise, berømme.
Extoller, s. Lovtaler.
Extort» v. a. udpresse, afpine, udsuge.
Extortion» s. Udpining, Udsugelse,
Udpresning.
Extortionate, a. udsugende.
Extortioner 3 s. En som udpresser
Penge, tager ulovlig Rente, Blodsuger.
Extract, s. Udtog.
Extract, v. a. uddrage.
Extraction» s. Udtrækning; Ekstrak-
tion ; Herkomst.
Extrajudicial, a. ulovlig, imod Ret-
tens Gang.
Extrane0us, a. fremmed, udenlandsk.
Extraordinarily, ad. overordentlig.
Extraordinariness, s. Sjeldenhed;
overordentlig Beskaffenhed.
Extraordinary, a. overordentlig.
Eyebright 139
Extrapar0chial, a. uden for Sognet,
ikke hørende til Sognet.
Extravagance, extravagancy, s.
Udsvævelse; Umaadelighed; Overdaa-
dighed.
Extravagant, a. afvigende; udsvæ-
vende; overdaadig, urimelig; overdre-
ven; uordentlig.
Extravagantly, ad afvigende, uor-
dentlig.
Extravasate, v. n. løbe ud af sine Kar.
Extravasation» s. Udtrædelse af Kar-
leies
Extreme, a. yderlig, yderst, ganske stor.
Extreme, s. Yderlighed,
Extremely, ad. yderligen, overmaade.
Extremity, s. Yderlighed; yderste Ende,
Udkant; Knibe.
Extricable, a. undgaaelig.
Extricate 3 v. a. udrede, udvikle, ud-
hjælpe.
Extrication, s. Udvikling, Opløsning.
Extrinsic, a. udvortes, udvendig.
Extrude, v. a. udstøde, uddrive.
Extrusion , s. Udstødelse, Uddrivelse.
Extumescence, s. Svulst.
Exuberance, s. Overflødighed; Ud-
skud; Byld, Opsvulmen.
Exuberant, a. overflødig, overvættes.
Exuberantly, ad. overflødig, over-
vættes.
Exudation, s. Udsvedning, Uddampning.
Exude, v. a. udsvede.
Exult, v. n. hoppe af Glæde, være glad,
triumfere.
Exultation, s. overmaade stor Glæde,

Fryd.
Exultant, exulting, a. glad, hop-
pende af Glæde.
Exuperable, a. overvindelig.
Exuperance, s. Overvægt.
Exuscitate, v. a. opvække, tilskynde.
Exustion, s. Forbrændelse.
Exuviae, s. pl. Hud et Dyr har af-
kastet; Rov, Bytte.
Eye, s. Øie; Naaleøie; Malle.
Eye, v. a. de n. øine, se paa, betragte;
vise sig, se ud.
Eyeball, s. Øiesten.
Eyebright, s. Øientrøst (Plante).
140 Eyebrow
Byebr0w, s. Øienbryn.
Eyed, a. med Øine.
Eyelash, s. Øienhaar.
Eyeless, a. blind.
Eyelet, s. Snørehul; Kikhul.
Eyelid, s. Øienlaag.
Eyepieces s. Øieglas, Linseglas.
Eyesalve, s. Øiensalve.
Eyeservant, s. Øientjener.
Eyeservice, s. Øientjeneste.
Eyesight, s. Øiensyn; Syn.
Eyes0re» s. Øiensvaghed; Torn i Øiet;
Skamplet.
Eyet00th, s. Øientand.
Eyewater, s. Øienvand.
Eyewitness, s. Øienvidne.
Eyrie, s. Sted, hvor Rovfugle bygger
Rede; Rede.
IF.
Fable, 8. Fabel; Digt; Løgn.
Fables v. a. fortælle, lyve, opdigte.
Fabled, a, opdigtet; berømt i Fablerne.
Fabler» s. Fabeldigter.
Fabric, s. Bygning; System.
Fabricate, v. a. bygge; fabrikere, for-
færdige. «»
Fabrication, s. Forfærdigelse, Byggen.
Fabricator, s. Forfærdiger.
Fabulist, s. Fabeldigter.
Fabulous, a. fabelagtig, opdigtet.
Fabulously, ad. fabelagtig.
Fabulousness, s. Fabelagtighed.
Fagade, s. forreste Del af et Hus;
Fagade.
Face» s. Ansigt; Udseende, Aasyn; Til-
stand; Skin; Dristighed, Hjerte.
Face, v. a. å n. se stivt paa; byde
Trods; beklæde; omvende; kante, ind-
fatte; dreie sig, vende sig om ; for-
stille sig; vende ud til. to out,
paastaa med Uforskammethed.
Face = cloth, s. Ligklæde for Ansigtet.
Faced, a. dannet, skabt.
Faceless, a. uden Ansigt; uforskammet.
Facet, s. Kant af en sleben Edelsten,
Fadet.
Fail
Faceted, a, med mange Flader.
Facetiae, 8. pl. vittige Indfald.
Facetious, a. skjemtsom, munter, vittig.
Facetiously, ad skjemtsomt; mun-
tert, vittig.
Facetiousness, s. Munterherhed, spø.
gefuldhed.
Facials a. som hører til Ansigtet.
Facile, a. let, bøielig.
Facilitate, v. a. lette, gjøre let.
Facilitation, s. Lettelse.
Facility, s. Lethed, Færdighed.
Facing» s. Beskuelse; Opslag; Forside,
Facing, ad lige overfor. Front.
Facsimile, s. Facsimile.
Fact» s. Gjerning, Kjendsgjerning.
-, i Sandhed, virkelig.
Faction» s. Parti; oprør, Mytteri.
Factionist 3 s. Partigjænger; oprørs-
stifter.
Factious» a. oprørsk.
Factiousness, s. Partiaand.
Factitious, a. kunstig, ikke naturlig,
gjort med Hænderne, eftergjort.
Factor, 8. Faktor, Kommissionær.
Factorage» 8. en Faktors Løn.
Fact0ry, s. Factori, Kjøbmandskontor;
Manufaktur.
Factotum, s. Faktotum, En som er
alting og gjør alting.
Faculty, s. Evne; Formuenhed, Egen-
skab, Gave (pl. Aandsgaver); Fakultet;
Formue, Frihed.
Facundity, s. Veltalenhed.
Fade, v. n. då a. visne, bortvisne, fal-
me ; forgaa ; udtære, udtørre.
Faded, a. visnet, falmet.
Fadeless, a. uvisnelig.
Faeces, s. pl. Bærme, Bundfald;
sondring, Skarn. ,
Fag, s. Knude, Fnok; Frynse; Slave.
Fag 3 v. n. blive træt, blive mat. –,
ºv. 0. prygle.
Fag-end» s. Stuv af et Stykke Tøi;
yderste Ende; Udskud.
Fagot, s. Knippe, Bundt Ris.
Fails v. a. å n. feile, begaa Feil, tage
feil; slaa feil, mislykkes; faa Ende;
svigte; fiksere, forlade; mangle, und-
lade, forsømme; spille Bankerot, fallere.
årz
Af-
Failing
Failings a manglende; aftagende; vis-
nende; skuffende, svigtende.
Failing, s. Feil, Ufuldkommenhed.
Failure, s. Feil, Brøst, Mangel; Mis-
lykke, Uheld; Bankerot, Fallit.
Fain» a. begjærlig efter, lystem, tvun-
gen, nødsaget; lystig.
Faims ad. gjerne, med Glæde. -
Faints a mat, svag, træt; kraftesløs;
nedslagen; langsom.
Faint, v. n. forsvinde, blive træt; falde
i Afmagt; falde af, aftage; blive for-
sømmelig. -, v. a. nedtrykke, nedslaa.
Fainthearted, a. forsagt, frygtsom.
Faintheartedness, s. Forsagthed.
Fainting, s. Afmagt, Besvimelse.
Faintly» ad svagt, blegt, dunkelt;
lad; forsagt.
Faintness, s. Svaghed, Mathed; " For-
sømmelighed, Forsagthed.
Fair» a. smuk, skjøn; redelig, ærlig;
honet; oprigtig; lys, klar.
Fairly, ad oprigtig; ganske.
Fair, s. Marked; en Skjønhed, smukt
Fruentimmer.
Fairing, s. Markedsgave.
Fairish, a. ret net, smuk, tækkelig.
Fairness, s. Skjønhed; Erlighed.
Fairys a. fortryllende, forhekset.
Fairy, 8. Fe, Troldkvinde.
Fairyland, s. Trylleland.
Faith, s. Tro; Troskab ; Sanddruhed.
Faithful, a. tro, ærlig, redelig, troende.
Faithfully, ad. tro, ærlig, redelig,
troende.
Faithfulness, s. Troskab.
Faithless, s. vantro; utro,
Faithlesslys ad. troløst;
troende.
Faithlessness, s. Vantro;
Falcated» a. krum, som
hornet.
Falchion, s. krum Sabel.
Falcon, s. Falkonet (Kanon); dresseret
Falk.
Falconer, s. Falkener.
Falconet, s. Falkonet.
Falc0nry» s. Falkejagt.
Faldstool, s. Kroningsskammel;
distolium.
troløs.
ikke ret-
Troløshed.
en Segel,
Fal-
Falseness 141
Fall, s. Fald; Affald; Falden, Aftagen;
Fordærvelse; Vandfald; Skraaning,
Skrænt ; Høst. ser
Fall, v. n. & a. falde, aftage; blive;
hændes; befalde; nedsætte, formindske;
kaste Unger. to – avay, falde af,
blive mager; falde fra ; omkomme;
aftage, falme. to – back, feile; vige.
to - dovn, falde, nedsynke; bøie
sig. to – from, frafalde. to – in
vith, slaa sig til et Parti; bifalde;
træffe, møde. to – off, falde af; dø;
frafalde. to – out with one, bryde
med en, blive uenig; falde ud, hænde
sig. to - to, begynde; tage sig for.
to – together, komme i Kast med
hinanden. to – under, regnes med;
falde. to – upon, anfalde. to –
short of, komme til kort, feile i.
Fallacious, a. bedragersk, skuffende;
sofistisk.
Fallaciously, ad bedragersk, skuffen-
de ; sofistisk.
Fallaciousness, s. Bedragelighed.
Fallacy, s. Skuffelse; Svig, Bedrageri;
List; Sofisteri, falsk Slutning.
Fallen, a. synket; formindsket; øde-
lagt, ruineret.
Fallible» a. som kan tage feil; be-
dragelig.
Fallibility, a. Feilbarhed.
Falling, a. faldende.
Falling-sickness, s. Epilepsi, faldende

Syge.
Falling-star, s. Stjerneskud.
Fallow, a. gul, bleggul, blegrød; brak;
udyrket, øde. -.
Fallow, s. Brakjord.
Fall0W, v. a. rispe Jorden,
Fallow-deer, s. Daadyr.
Fallowness, 8. Brakliggen.
False3 a. falsk, uægte, eftergjort, for-
falsket; utro.
Falsehearted, a. falsk, troløs,
Falselys ad. falskt, usandt; listig,
troløst.
Falsehood, 8. Usandhed, Løgn, Uær-
lighed.
Falseness, s. Falskhed, Usandfærdighed.
142 Falsetto
Falsett0, s. Fistelstemme, Falset.
Falsifiable, a. som kan forfalskes.
Falsification, s. Forfalskelse.
Falsifler, s. Forfalsker.
Falsify, a. forfalske, bevise en Tings
Falskhed; lyve.
Falter» v. n. have en Feil, snuble;
stamme, støde an i Talen; feile.
Falter, v. a. sigte, rense.
Faltering» a. rystende, stammende.
Faltering, s. Svaghed, Stammen.
Falteringly, ad. rystende, stammende.
Fame, s. Rygte, godt Navn, stort Navn.
Famed, a. berømt.
Fameless, a. uberømt.
Familiar, a. huslig; fortrolig, gemen;
bekjendt; utvungen; hyppig.
Familiar, s. fortrolig Ven; Nisse.
Familiarity» s. Venlighed, Fortrolig-
hed; Bekjendtskab, Gemenskab.
Familiarize, v. a. gjøre bekjendt med;
vinde Fortrolighed.
Familiarly, ad huslig; fortrolig.
Family, s. Familje, Hus, Husholdning;
Slægt, Stamme.
Famine, s. Hunger, Hungersnød, Dyrtid.
Famish, v. a. å n. udhungre, sulte
ihjel : forhungre, dø af Hunger.
Famished, a. forhungret.
Famous, a. berømt, navnkundig, be-
rygtet.
Famously, ad. berømt, berygtet.
Fan, 8. Vifte; Kornharpe.
Fans v. a. vifte, afkjøle, sætte i Bevæ-
gelse; svinge, harpe Korn; afprygle.
Fanatie, s. Sværmer, Besat.
Fanatical, a. fanatisk, sværmersk.
Fanatically, ad fanatisk, sværmersk.
Fanaticism, s. Fanatisme, Sværmeri.
Fancied, a. falsk, ugrundet.
Fancier, s. Ynder, Elsker (af Noget).
Fanciful» a. fantastisk, sælsom, un-
derlig.
Fancifully, ad. fantastisk, sælsomt,
underlig.
Fancifulness, s. Indbildning, Grille-
fængeri, Grille.
Fanøy, s. Indbildningskraft; Smag, Ind-
bildning, Grille, Indfald, Lyst, Begjær-
lighed.
Farrago
Fancy, v. a. å n, indbilde sig, fore-
stille sig; synes om; have Lyst til.
Fancy-free, a. fri for Kjærlighed.
Fane, s. Tempel (i Poesi).
Fanfare, s. Fanfare.
Fanfaronade, s. Praleri, Skryderi.
Fang, s. Klo; Huggetand.
Fanged» a. forsynet med Huggetænder
el. Klør ; bevæbnet.
Fangless, a. tandløs.
Fanlight, s. et halvrundt vindu.
Fannel, s. Slags Armskjærf hos Præster.
Fantasm 3 s. Grille, Spøgelse, Luft
kasteller.
Fantasia» s. Fantasi (i Musik).
Fantastic, fantastical, a. lunefuld,
underlig, fantastisk.
Fantastically, ad lunefuldt, under-
lig, fantastisk.
Fantasy» s. Indbildningskraft, Fantasi,
Indfald, Lyst.
Far, a. fjern, lang.
Fars ad. langt borte, fjernt, langt; vidt.
as - as, saa vidt som, by –, langt
Farce, s. Farce. [fra.
Farcical, a. morsom, komisk.
Farcigally, ad morsomt, komisk.
Farcy, 8. Skab ; Orm (Hestesygdom).
Fare, s. Kost, Spise; Færgeløn, Fragt;
Betaling for Kjørsel; Reise; Fyrtaarn.
bill of -, Spiseseddel, Kjøkkenseddel.
Fares v. m. gaa, fare befinde sig; leve;
fare (vel el. ilde).
Farewell int. lev vel!
Farewell, s. Farvel, Afsked.
Far-fetched» a. langt fra hentet, søgt.
Farinace0us, a. melet.
Farm, 8. Avlsgaard, Bondegaard; Meieri;
Forpagtning.
Farm» v. a. forpagte, leie; bortforpagte,
udleie; drive Agerdyrkning.
Farmable, a. som kan bortforpagtes.
Farmer, s. Forpagter, Avlsmand, Bonde.
Farmhouse, s. Forpagterbolig.
Farming, s. Forpagtning; Landbrug.
Farmstead, s. Forpagterbolig.
Farmyard» s. Forpagtergaard.
Far0, s. Faro (et Kortspil).
Farness, s. Fjerne, Frastand.
Farrago» s. blandet Masse, Blanding.
Farrier
Farrier, s. Smed, Hovsmed; Hestelæge.
Farriery, s. Grovsmedhaandværk.
Farr0w, v. n. faa Grise.
Farsighted, a. langsynet.
Farsightedness, s. Langsynethed.
Farther, a. & ad videre, kengere.
Farthest, a. længst; fjærnest.
Farthing, s. Halvskilling.
Fasces, s. pl. Fasces, Lictorstav.
Fascia, S. T. Baand; Strimmel.
Fascicle, s. lille Bundt.
Fascinate, v. a. forhekse, fortrylle.
Fascinating, a. fortryllende.
Fascination, s. Fortryllelse.
Fascine, s. T. Faskine, Risknippe.
Fashion» s. Form, Skikkelse; Vis, Brug,
Maner; Stand, Anseelse.
Fashion, v. a. danne, skabe, indrette;
forfærdige; gjøre bekvem, duelig til.
Fashionable, a. brugelig, almindelig;
moderne; høflig, beleven; af Stand.
Fashionableness, s. moderne Sirlighed.
Fashionably, ad moderne, paa Moden.
Fast, a. å ad. fast; stærk; standhaf.
tig; tæt; hurtig, rask ; behændig.
Fast, s. Faste; Fastedag.
Fast, v. n. faste.
Fastday, s. Fastedag.
Fasten, v. a. fæste, hefte, gjøre fast;
sammenføie, forbinde; lægge Haand
paa ; lukke, slaa i Laas; bibringe.
Fastening, s. det som forbinder og
gjør fast.
Fastidious, a. kræsen, stolt.
Fastidiously, ad. kræsent, stolt.
Fastidiousness, s. stolt Forsmaaen,
Foragt.
Fastness, 8. Fasthed; Styrke; Stand-
haftighed.
Fat, a. fed, fyldig; rig.
Fat, s. Fedt; " Fedme.
Fatal 3 a. ulykkelig, uundgaaelig, dø.
delig.
Fatality, s. Fatalitet, Skjebne; Til-
skikkelse.
Fatalism, s. Fatalisme.
Fatalist, s. Fatalist.
Fatally, ad ulykkelig, uundgaaelig,
dødelig.
Fate, 8. Skjebne.
Favourably 143
Fated, a. bestemt ved Skjebnen.
Fateful, a. skjebnerig.
Father, s. Fader.
Father» v. a. antage som sit Barn;
gjøre til Fader; skyde Skylden paa en.
Fatherhood, s. Faderforhold.
Father-in-law, s. Svigerfader.
Fatherland, s. Fædreland.
Fatherless, a. faderløs.
Fatherliness, s. Faderkjærlighed.
Fatherly, ad faderlig.
Fatli0m, s. Favn; Dybde, Indsigt.
Fathom, v. a. omfavne, opnaa; maale,
maale Dybet ; udgrunde.
Fath0mable, a. udgrundelig.
Fatli omless, a. uudgrundelig.
Fatigue, s. Træthed, Udmattelse; Møi-
sommelighed, Besværlighed; besværligt
Arbeide.
Fatigue, v. a. udmatte, gjøre træt.
Fatling, s, Fedekvæg.
Fatness, s. Fedhed, Fedme.
Fatten, v. a. å n. fede, mæske; blive
fed; mæske sig.
Fattemer, s. en el. moget som mæsker.
Fattiness, s. Fedhed.
Fatty, a fedtet, som Olje.
Fatuity, s. Daarlighed, daarligt el. taa-
beligt Væsen.
Fatuous, s. svag af Forstand, taabelig.
Fault, s. Feil, Forseelse.
Faultfinder, s. Dadler.
Faultfinding, s. Dadlen.
Faultily, ad feilfuldt, slet; skyldig.
Faultiness, s. Feilagtighed.
Faultless, a. feilfri.
Faultlessly, ad feilfrit.
Faultlessness, s. Feilfrihed.
Faulty, a. feilfuld, slet; skyldig.
Fauteuil, s. Lænestol.
Favour, s. Gunst, Yndest; Gunstbevis.
ning; Yndling; Ansigtsdannelse. in
– of, til bedste for.
Favour, v. a. å n. være gunstig, ynde,
bistaa, hjælpe; holde med, ville vel.
Favourable, a. gunstig; venlig, be-
kvem.
Favourableness, s. Bevaagenhed.
Favourablys ad. gunstig, venlig, be-
kvemt,

144 Favoured
Favoured, a, begunstiget.
Favourer, s. Velynder.
Favourite, s. Yndling.
Favouritism, s. Yndlingers Indflydelse.
Favourless, a. ugunstig.
Fawn, s. Hjortekalv.
Fawn» v. n. logre, smigre for.
Fawner, s. Smigrer, Kryber.
Fawningly, ad, paa en krybende,
smigrende Maade.
Fay, s. Fe.
Fealty, s. Huldskab og Troskab, Hyl-
ding.
Fear, s. Frygt.
Fears v. n. & a. frygte, reddes for;
gjøre bange.
Fearful, a. frygtsom; frygtelig.
Fearfully, ad. frygtsomt; frygtelig.
Fearfulness, s. Frygtsomhed.
Fearless2 a. uforfærdet, uden Frygt.
Fearlessly, ad uforfærdet, uden Frygt.
Fearlessness, s. Uforfærdethed, Ufor.
sagthed.
Feasible, a. gjørlig; mulig.
Feasibly, ad gjørlig, mulig.
Feasibility, s. Gjørlighed, Mulighed.
Feast» s. Fest, Festdag; Gjæstebud,
Traktement.
Feast, v. a. då n. traktere, leve godt,
holde Gilde. ø
Feastday, s. Festdag.
Feaster, s. En som trakterer, Fraadser.
Feat 3 s. Gjerning, Bedrift, fiffig Streg,
Behændighed.
Feather, s. Fjær; Slag, Prydelse.
Feather, v. a. besætte med Fjær ; be-
rige, smykke, pryde; drænke.
Featherbed, s. Fjærseng.
Feathered, a. befjæret; " beriget.
Featherless, a. fjærløs.
Featherweight, s. Fjærvægt.
Feathery, a. fjædret, besat med Fjædre.
Feature, s. Ansigtstræk, Lineament.
Featureless, a. uden bestemte Træk.
Febrifuge, a. Medisin mod Feber, Fe-
bermiddel.
Febrile, a. som kommer af Feberen,
feberagtig,
February, s. Februar.
Feculency, s. Bærme, Bundfald.
Feline
Feculent, a. fuld af Bærme, tyk, mod-
bydelig.
Fecundate, v. a. gjøre frugtbar.
Fecundation, s. Befrugtelse, Frugtbar-
gjørelse.
Fecundify, v. a. befrugte.
Fecundity, s. Frugtbarhed.
Federal, a. som hører til et Forbund.
Federate, a. allieret.
Federation, s. Forbund, Alliance.
Federative, a. allieret, i Forbund.
Fee, s. Løn, Drikkepenge, Sportel; For-
leningsgods, Len.
Fee, v. a. give en Belønning, betale,
forskylde, bestikke.
Feeble, a. svag.
Feebleminded, a. ubestemt, ube-
standig.
Feebiemindedness, s. Ubestemthed;
Ubestandighed.
Feebleness, s. Svaghed.
Feebly, ad svagt.
Feed, v. a. de n. føde, vogte, fore,
græsse; spise, nære, underholde ; føde;
leve.
Feed, s. Foder; Græsgang.
Feeder, s. En som føder, Vogter, Røg-
ter; Anstifter.
Feeding, s. Foder, Foring, Spise.
Feel 3 v. a. å n. føle; beføle; " søge
at udforske.
Feel, s. Følelsen. horn.
Feeler, s. En som føler; Insekts Føle-
Feeling, s. Følelse.
Feelingly, ad. følelig.
Feign» v. a. opdigte, foregive, hitte
paa, lade som.
Feigned» a. opdigtet; forstilt.
Feignedly» ad paa en opdigtet Maade.
Feignedness, s. Opdigtelse.
Feigner, s. Opdigter.
Feint, s. Finte; List, Forestillelse, Skin.
Feint, v. n. opdigte, lade som, forstille.
Felicitates v. a. gjøre lykkelig; ønske
til Lykke.
Felicitation, s. Lykønskning.
Felicitous, a. lykkelig.
Felicitously, ad. lykkelig.
Felicity, s. Lyksalighed.
Felines a. som en Kat, af Katteslægt
Fell
Fell» a. grum, grusom, vild.
Fell, s. Hud, skind.
Fells v. a. fælde, hugge om.
Fellmonger, s. Pelshandler, Bundt.
Imager.
Fellness, s. Grusomhed.
Felloe, s. Fælge, Hjulfælge.
Fellow , s. Staldbroder, Kammerat,
Mage; Medlem af et Kollegium ; Karl,
Knegt; Fælge.
Fellow-citizen» s. Medborger.
Fellow-creature, s. Medskabning, Med.
menneske.
Fellow-feeling, s. Medfølelse.
Fellow-passenger, s. Reisefælle.
Fellowship, s. Kammeratskab, sel.
skab ; Selskabelighed.
Fel0-de-se, s. T. Selvmorder.
Felons 8. Misdæder, Misgjerningsmand.
Felonious, a. forbrydersk, skjændig.
Feioniönsiy, ad forbrydersk, skjændig.
Felony» s. Misgjerning, Forbrydelse.
Felt, s. Filt, Filthat; Skind.
Felucca, s. Felukke.
Felt, v. a. gjøre til Filt.
Female» s. Kvinde; Hun (om Dyr og
Planter).
Female, a. kvindelig.
Feme-c0vert, s. T. gift Fruentimmer.
Feme-sole» s. T. ugift Fruentimmer.
Feminine, a. af Kvindekjønnet.
Fen» s. Morads, Mose, Myre.
Fence» s. Gjerde, Bolværk, Plankeværk,
Brystværn; Indhegning.
Fences v. a. å n. indhegne, omgjerde,
befæste; forsvare, beskytte; forsvare
sig; fegte.
Fenceless, a. ubeskyttet, aaben.
Fencer, s. Fegter, Fegtemester.
Fencible, a. som kan forsvares.
Fencing» s. Indhegning, Fegtekunst.
Fencing-master, s. Fegtemester.
Fencing-school, s. Fegteskole.
Fender, s. Jernplade, som sættes for
Ilden.
Fennel, s. Fennikel (Plante).
Fennish, a. moradsig, sumpet.
Fenny» a. sumpig, moradsig.
Fe0ff, v. a. forlene.
Engl.-Dan-Norw. Dict,
. Festal 145
Fe0ffee, s. T. En som er forlenet med
et Gods.
Fe0ffer, s. T. Lensherre, Forlener.
Fe0ffment, s. T. Forlening.
Feral, a. grum, forskrækkelig; sorgelig,
vild.
Ferment, 8. Gjæring; Bevægelse; Gjæ-
ringsmiddel.
Ferment, v. a. bringe i Gjæring.
v. 92. gjæres.
Fermentability, s. Modtagelighed for
Gjæring.
Fermentable, a. som kan gjæres.
Fermentation» s. Gjæring.
Fermentative, a. gjærende.
Fern» s. Bregne.
Fernery, s. Bregne-Anlæg.
Ferny, a. begroet med Bregne.
Ferocious, G. vild, grum , rovgjerrig.
Ferociously, ad. vildt, grumt, rov-
gjerrig.
Ferocity, s. Vildhed, Grumhed.
Ferre0us, a. af Jern.
Ferret, s. Lekat.
Ferret» v. a. gjennemsøge, forfølge;
snuse om ; uddrive; plage.
Ferruginous» a. jernagtig, rustet;
jernfarvet.
Ferrule, 8. Dupsko, Ring.
Ferry, s. Færge.
Ferry» v. a. sætte over Wandet i en
Færge.
Ferryman, 8. Færgemand.
Fertile, a. frugtbar.
Fertileness, s. Frugtbarhed.
Fertilization, 8. Befrugtning.
Fertilize, v. a. gjøre frugtbar.
Fertility, s. Frugtbarhed.
Fervency» s. Hidsighed, Brynde; Am-
dagtsild; Iver, Heftighed.
Fervent, a. varm, brændende, fyrig,
inderlig, ivrig, heftig.
Fervently, ad. varmt, brændende, fy-
rig, inderlig, ivrig, heftig.
Fervid, a. brændende, hed; ivrig.
Fervidly, ad. brændende, hedt, ivrig.
Fervour, s. Hede, Iver, Fyrighed;
Brynde, gudelig Iver.
Fescue, s. Pegepind.
Festal, a, festlig.
3
10
146 Festér
Féstér, v. n. bilne; biive værre.
Festival, s. Fest, Festdag, Høitid.
Festivé, a festlig, lystig, glad.
Festivity, s. Glæde, Lystighed, Høi-
tidelighed.
Fest00n 3 s. Snor af Blomster, Blade
og Frugter.
Fetch» v. a. hente, bringe; frembringe;
indbringe; udføre, fuldføre.
Fetcher, s. en som henter noget.
Fête, s. Fest, Helligdag; Høitid, Gilde.
Fetid, a. stinkende.
Fetidiiess, s. Stank.
Fetish, 8. Afgud (hos de Vilde).
Fet0r, 8. Stank.
Fetlock, s. Haar paa Hestehoven.
Fetter, v. a. slutte i Jern, fængsle.
Fetterless, a. uden Lænker.
Fetters, s. pl. Jernlænker til Fødderne.
Feud, s. Feide, Strid.
Feudal, a. som hører til Len, lenbar.
Feudalism, s. Lenssystem, Feudal.
system.
Feudalization, s. Handlingen at gjøre
lenspligtig.
Feudalize, v. a. gjøre lenspligtig.
Feudatory, 8. Lensmand, Lentager.
Feuillage, s. Løvværk.
Fever, s. Feber.
Feverfevy, s. Matram, Feberurt, Hjer-
tensfryd.
Feverish, fevered, a. feberagtig.
Feverishly, ad. feberagtig.
Feverishness, s. Feberagtighed.
Few, a. faa. a -, nogle faa.
Fewness, 8. Faahed, lidet Antal.
Fiat, s. Odre, Befaling.
Fib, s. Løgn, Fabel; Finte.
Fib, v. n. fortælle Løgn el. Eventyr,
lyve. Eventyr.
Fibber, s. Løgner, En som fortæller
Fibre, s. Trevl, Traad, Fiber.
Fibrous» a. trevlet, traadet.
Fickle, a. ubestandig, vægelsindet, for-
anderlig.
Fickleness, s. Foranderlighed, Ube-
standighed.
Fictile, a. af Ler.
Fiction» s. opdigtelse, Fiktion, Digt,
Usandhed,
t
Fifthlv -
tniy
Fictionist, s. Fabeldigter.
Fictitious, a. opdigtet. "r •
Fid, s. Préen, Merlespiger; T. Splids-
horn.
Fiddle, s. Fiol, violin.
Fiddles v. n. spille paa Fiol; fjase.
Fiddle-dee-dee int. Nonsens, Snik.
snak !
Fiddler, s. Spillemand.
Fiddlestick, s. violinbue.
Fiddlestring, s. Violinstreng.
Fidelity, s. Troskab.
Fidget» s. hensigtsløs Uro, vimsen;
vims Person.
Fidget, v. n. være urolig, løbe hid og
did, aldrig være stille, vimse.
Fidgetiness, s. Urolighed, Utaalmodig-
hed, Rastløshed.
Fidgety» a. urolig, utaalmodig, rastløs.
Fiducial, a. tillidsfuld, vis.
Fiduciary, s. En hvem noget betroes,
Formynder.
Fie int. fyt
Fief, s. Len, Gods.
Field, s. Mark, Ager; Valplads; Feldtog;
T. Felt (i Vaaben).
Fieldbook, s. en Landmaalers Notisebog.
Field-day, s. Mønstringsdag.
Fieldfare, s. Kramsfugl.
Field-marshal, s. Feltmarskalk.
Field-mouse, s. Markmus.
Field-piece, s. Feldtstykke.
Field-room, s. frit Rum, fri Mark.
Fiend» s. Fiende, ond Aand; Djævel.
Fiendish 3 a. djævelsk, ondskabfuld.
Fiendishly, ad djævelsk, ondskabfuldt.
Fiendishness, s. Ondskabfuldhed, Ska-
defrohed.
Fierce, a. vild, grum, grusom, rasénde.
Fiercely» ad. vildt, grumt.
Fierceness, s. Vildhed, Grumhed.
Fierily» ad brændende; fyrig, hedt;
hidsig.
Fieriness, s. Hede; Hidsighed i Sindet.
Fiery, a. brændende; fyrig, hed, hidsig.
Fife, s. Pibe, Fløite.
Fifteen, num. femten.
Fifteenth, a. femtende.
Fifth, a. den femte.
Fifthly, ad, for det femte,
Fiftieth
Fiftieth, a. halvtredsindstyvende.
Fifty, num. halvtredsindstyve.
Fig, s. Figen; " Bagatel.
Fight, s. Trefning, Fegtning, Slag, Strid,
Tvekamp.
Fight, v. n. fegte, slaas, stride, duellere.
Fighter, s. Fegter, Stridsmand, Kriger.
Fighting, a. stridbar, skikket til Kamp.
Fighting, s. Fegtning, Strid.
Figment, s. Digt.
Figtree, s. Figentræ.
Figurative, a. figurlig, billedlig.
Figuratien, s. Dannelse, Skikkelse.
Figuratively, ad. figurlig, billedlig.
Figure, s. Figur, Afbildning; Rolle.
Figure, v. a. danne, forestille ved en
Figur; forestille sig; afbilde; pryde
med Figurer.
Figurehead, s. Gallionfigur.
Fig-Wort, s. Brunrod, Sovrod.
Filament, s. Traad, Trevl, Fiber.
Filamentous, a. traadagtig, trevlet.
Filbert, s. almindelig Hasselnød.
Filch, v. a. muse, smaastjæle.
Filcher, s. Spidsbub, Tyv.
File, s. Fil; Liste; Geled Soldater;
Staaltraad at hænge Skrifter paa ; Rad,
Snor.
File, v. a. file; affile; defilere, mar.
schere rækkevis; trække paa en Traad.
File-cutter, 8. Filhugger, Filsmed.
File-dust, s. Filstøv.
Filer, s. Filer.
Filial, a. sønlig, barnlig.
Filially, ad. sønlig, barnlig.
Filigree, s. Fillegran.
Filings» s. pl. Filspaaner.
Fill, v. a. fylde, stoppe; skjænke i. –,
v. 72. fyldes, blive fuld.
Fill, s. Fylde, Tilstrækkelighed, det som
er nok.
Fillet, s. Haarbaand; Hovedbaand;
Haarfletning, Haarnaal; Krans paa en
Pille; Stempler; Støvtraad; Tunge-
baand; Mørbrad, Nyrestykke; Rulle-
pølse.
Fillip, s. Næsestyver, Knep.
Fillip» v. a. give en Næsestyver, kneppe
paa Næsen.
Filly, s. Hoppeføl, ung Hoppe.
147
Frøhuset af
Finer
Film , s. tynd Hinde;
Blomster.
Filminess, s. den tyndhindede Egenskab.
Filmy, a. tyndhudet, tyndhindet.
Filter, s. Kjærlighedsdrik; Si, Siklud;
Dørslag.
Filter, v. a. filtrere, gjennemsi.
Filth, s. Skarn, Urenlighed, Snavs.
Filthily, ad hæsligen, skident.
Filthiness, s. Urenlighed, Skidenhed.
Filthy, a. skiden, uren.
Filtrate, v. a. filtrere; gjennemsi.
Filtration, s, Gjennemsien, Filtrering.
Fin, s. Finne paa Fisk.
Finable, a. som har fortjent at bøde,
straffældig.
Final, a. endelig, sidst, sluttende, af-
gjørende, dødelig.
Finale, s. Slutning, Slutningsstavelse,
Slutningssang el. Finale i en Opera.
Finally, ad sluttelig, tilsidst.
Finance, s. Indkomst.
Finances, s. pl. Indkomster; Profit.
Financial, a. finansiel.
Financially, ad finansiel.
Financier, s. Rentemester, Financier.
Finch, s. Finke (Fugl).
Find, v. a. finde, befinde; træffe; skaffe;
forstaa, mærke; antage, billige; er-
, klære. to - out, udfinde, opfinde,
optænke.
Finder, s. Finder, Opfinder.
Finding, s. Opdagelse; Kjendelse.
Fine, a. fin, tynd; smuk, net; lutret,
klar, skinnende; pragtfuld; dannet;
listig.
Fine, s. Pengestraf, Bøder; Lenspenge.
Fine» s. Ende, Slutning. in -, til
Slutning.
Fine, v. a. å n. paalægge Pengestraf,
mulktere; lutre, klare, afklare; smykke.
Fine-drawing, s. Syning med skjulte
Sting.
Fine-draWn 3 a. sammensyet el. stop-
pet fint.
Finelys ad. fint, tyndt; smukt, net;
lutret, klart, skinnende ; pragtfuldt;
dannet; listig.
Fineness, s. Finhed, Skjønhed.
Finer, s. En som renser Metaller,
10°
i «..
148 Finery
Finerys 8. Prydelse; Stads, Pynt.
Finesse» s. List, Kunstgreb.
Finesse, v. n. anvende List.
Finger, s. Finger. -
Finger, v. a. berøre, tage fat paa, be-
fingre, beføle.
Finger-alphabet, s. Fingeralfabet.
Finger-glass, s. Vaskeskaal.
Fingering, s. Fingersætning; fint Haand-
arbeide.
Finger-plate, s. Fingerplade.
Finger-post, s. Veiviser (Pæl med et
Tværtræ).
Finger-stall, s. Fingerhytte.
Finical, a. tvungen, affekteret; ud-
stafferet.
Finically, ad affekteret.
Finicalness, s. affekteret Væsen.
Finis, s. Ende, Finis.
Finish, s. sidste Haand, Fuldendelse.
Finish, v. a. gjøre færdig, gjøre Ende
paa, ende, fuldende.
Finished, a. fuldendt.
Finisher, s. Fuldbyrder, Fuldender.
Finishing, a. endende, sluttende; fuld-
bringende.
Finite, a. endelig, som har en Ende.
Finitely, ad. endelig.
Finiteness, s. Endelighed.
Finny, a, som har Finner, finnet.
Fir, Fir-tree, 8. Fyr, Fyrretræ.
Fire» s. Ild; Fyr; Fyrighed; Lidenskab;
heftig Kjærlighed.
Fire, v. a. å n. antænde, antændes;
stikke i Brand; fyre, skyde.
Fire-alarm, s. Brandalarm.
Fire-arm, s. Skydegevær.
Fire-ball, s. Ildkugle, Granat.
Fire-balloon, s. Ballon (med Fyrvær.
keri).
Firebell, s. Brandklokke.
Fire-brand, s. Brand; " Oprørsstifter,
Mordbrænder.
Fire-brigade, s. Brandkorps.
Fire-bucket, s. Brandspand.
Fireclay, s. ildfast Ler.
Firedamp, 8. kulsen Vandstofgas.
Fire-eater, s. Storpraler.
Fire-engine, s. Sprøite, Brandsprøite.
Fire-escape» s. Redningsanstalt.
& t «w-»
Fishmonger
Firefly, s. lysende Insekt.
Fire-fork, 8. ndfork, ovngaffel.
Fireguard, s. Ildskjerm.
Fire-insurance, s. Brandforsikring.
Fire-irons, s. pl. Ildtøi.
Firelock, s. Musket, Flint.
Fireman, 8. Brandkarl.
Fire-office, s. Brandkontor, Brandkasse.
Fireplace, s. Ildsted.
Fireplug, 8. Vandrørsprop.
Fire-policy, s. Brandpolice.
Fireproof, a. ildfast.
Firescreen, s. Ildskjerm.
Fireship, s. Brander.
Fire-shovel, s. Ildskuffe.
Fireside, s. Kamin, Ildsted.
Firewood, s. Brændsel.
Firework, s. Fyrværkeri.
Firing, s. Brændsel.
Firkin, s. Fjerding (36 Potter).
Firm, a. fast, stadig, urokkelig.
irm, s. Firma.
Firmament, s. Firmament, Himmelens
Befæstning.
Firman» s. Ferman.
Firmness, s. Fasthed.
First, a. først, den første.
First, ad. først.
Firstb0rn, a. førstefødt.
Firstclass, a. af første Klasse.
First-floor, s. første Etage.
First-fruits, 8. pl. Førstegrøde; første
Aars Indkomster.
Firsthand, a. direkte.
Firstling, 8. Førstefødt; første Grøde,
Frugt.
Firstly, ad, for det første.
Firstrate, a. høist fortrinlig.
Firth, S. Fjord.
Fiscal, s. kongl. Rentekammer; offent-
lige Indkomster.
Fiscal, a. som vedkommer Kassen.
Fish, s. Fisk.
Fish, v. a. å n. fiske; udforske.
Fish-b0ne, s. Ben i Fisk.
Fish-carver, s. Fiskeske.
Fisher, fisherman, s. Fisker.
Fishery, s. Fiskeri, Fiskefangst.
Fish-kettle, s. Fiskekjedel.
Fishm0nger, s. Fiskehandler,

Fishpond
Fishpond, s. Fiskedam.
Fish-slice, s. Fiskeske.
Fishwife, fishwoman, s. Fiskerkone.
Fishy» a. som bestaar af Fisk; fiskerig;
fiskeartet.
Fissile, a. som kan kløves, spaltes.
Fissure, s. Ridse, Sprække.
Fissures v. a. kløve, spalte.
Fist, s. knyttet Næve.
Fist, v. a. slaa med knyttet Næve.
Fisticuffs, s. pl. Nævedyst.
Fistula, s. Fistel.
Fistular, fistulous, a. som har en
Fistels Natur, fistelartet.
Fit, s. Anstød af en Sygdom el. Liden-
skab ; pludseligt Indfald, Raptus; Epi-
lepsi. by fits, stødevis.
Fit, a. skikket, passende, bekvem, raa-
delig, tjenlig, ret; anstændig.
it, v. a. å n. gjøre skikket, dygtig;
lave, lempe, gjøre til rette; forsyne;
give lige for lige; parre, sortere; passe
sig , sidde godt. to - out, udrede,
udruste. to - up, udrede, lave til;
møblere.
Fitful, a. foranderlig, lunefuld.
Fitfully, ad, foranderlig, lunefuldt.
Fitly, ad. bekvemt, passende, dygtig.
Fitness, s. Passelighed, Bekvemmelighed,
Fitter, s. Tilbereder; lidet Stykke,
Fitting, a. passende, bekvem.
Fittingly, ad. passende, bekvemt.
Fittings, s. pl. Indretninger.
Fitz, s. T. Søn (i Loven og Genealogi).
Five, num. fem.
Five-fold, a. femfold.
Fives, s. pl. Slags Boldspil.
Fix» s. Vaande, Fare, stor Forlegenhed.
Fix, v. a. då n. fæste, gjøre fast, be-
stemme; fatte Beslutning; gjennembore;
blive fast; udvælge; sætte sig ned, bo-
sætte sig.
Fixation 3 s. Fastsættelse, Fastgjøren;
Fasthed; Standhaftighed; bestandigt
Ophold; Indskrænkning, Fortykning.
Fixed, a. fastsat, bestemt, afgjort.
Fixedly, ad fastsat, bestemt, afgjort.
Fixedness, s. Fasthed, Standhaftighed;
Tæthed; Bestemthed.
Fixity, s. Ildfasthed.
Flap
Fixture, s. fast Tryk.
Fizz, S. Fis.
Fizz, fizzle» v. n. fise, smaafise.
Flabbiness, s. Slaphed.
Flabby» a. blød, slimig, slap, nedhæn-
gende.
Flaccid» a. slap, forfalden, visnet.
Flaccidity, s. Slaphed.
Flag, s. Flag; Flise; Sværdlilje.
Flag, v. a. belægge med Fliser.
Flag 3 v. m. då a. slappes, blive mat,
visme, falde ned; gjøre slap, gjøre
modløs ; brolaegge.
Flagellate, v. a. piske, hudstryge.
Flagellation, s. Pisken, Hudstrygning.
Flageolet, s. Flageolet.
Flagitious, a. ondskabsfuld, skjændig.
Flagitiously, ad, ondskabsfuldt, skjæn-
digt.
Flag-0fficer, s. Flagmand, Admiral.
Flag0n, s. Flaske med snever Hals.
Flagrancy, s. Brand, Hede, Heftighed,
Brynde.
Flagrant, a. skjændig, skamløs.
Fiagrantiy, v. a. skændigt, skamløst.
Flagship, s. Flagskib.
Flagstaff, s. Flagstok, Flagstang.
Flagstone, s. Flise.
Flail, s. Pleil.
Flake, s. Tøge, Tave; Flage; Lag.
Flake, v. a. de n. skalle sig, dele sig
i Flager el. Plader.
Flaky, 8. som hænger løslig sammen;
som ligger i Lag.
Flambeau, s. Voksfakkel.
Flame, s. Flamme, Lue; " Kjærlighed.
Flame» v. n. lue, brænde i Lue; " blive
vred.
Flaming0, s. Flamingo.
Flamy, a. brændende, flammende.
Flange, s. Sidestykke, Sideskrue.
Flank, s. Side; det tynde af Livet;
Fløi, Flanke in the -, i Siden, i
Flanken, til Siden.
Flank, v. a. angribe en Arme el. Flaade
i Flanken; bestryge, flankere; beskytte
Fløiene.
Flannel, 8, Flonel (et Slags uldent Tøi).
Flap, 8. Lap, Klappe; Slag; Smæk,
Ørefigen; Snippe, Smække.
149
150: Flap
Flaps v. a. å n. smække, daske; slaa;
falde ned med Raslen; hænge slap.
Flares s. flagrende ustadigt Lys.
Flares v. n. lyse, blinke, skjære, blende,
forblinde, flagre for Vinden ; hastig
smelte bort,
Flaring, a. flagrende, flammende, usta.
dig; glimrende, glimtende, blendende.
Flaringly, ad. flagrende, flammende,
ustadig; glimrende, glimtende, blen-
dende.
Flash, s. Blus, Glimt; Lyn; Udbrud;
Øieblik.
Flash» v. n. blinke, blusse, lyne, give
Skin fra sig; bryde ud; skulpe.
Flashing, a. glimtende.
Flashily» ad overfladisk, intetsigende,
aandløst.
Flashiness, s. Usmagelighed; urimelig
Sladder.
Flashing, s, hastigt Skin, Blus; sæl.
som Pynt; Skvulp ; urimeligt Tøi.
Flashy, a. overfladisk, intetsigende,
aandløs.
Flask, 8. Flaske, Kurveflaske; Krudt.
horn.
Flasket» 8. Slags Kar, Trug; lang,
flettet Kurv.
Flat, a. flad, slet, jevn, lige; smagløs;
mat, flau, lav, sagte; plat.
Flat» s. Flade, det flade, Slette, jevn
Mark.
Flat-fish, s. Fladfisk.
Flat-iron» s. Strygebolt, Strygejern.
Flatly, ad. rundt ud, plat ud.
Flatness, s. Slette, Flade; Smagløshed,
Mathed, Flauhed; plumpt Væsen.
Flats, s. pl. Grunde, Sandbanker i Søen.
Flatten, v. a. gjøre flad, slaa bred;
jevne; nedtrykke, medslaa.
Flatter 3 v. a. smigre, flattere, logre,
kjæle for; sleske.
Flatterer, s. Smigrer.
Flattering, a. smigrende.
Flatteringly» ad paa en smigrende
Maade.
Flattery, s. Smigren, Hykleri, falsk Ros.
Flattish, a, noget flad, lav, plat.
Flatulency, s. Opblæsning; Flauhed,
Windighed.
Fleet
Flatulents a. opsvulmet; opblæsende;
stolt, vindig. .R.
launts v. n. være opblæst, stolsere;
stadse, prunke.
Flaunting» a. prunkende, prangende,
brusende.
Flauntingly, ad prunkende, pran-
gende, brusende.
Flautist, s. Fløitespiller.
Flavour» s. behagelig Lugt el. Smag.
Flavour» v. a. å n. gjøre vellugtende
el. velsmagende; dufte, lugte.
Flavoured, a. velsmagende.
Flavourless, a. uden Lugt el. Smag.
Flav 3 s. Ridse, Plet, Feil ; Flænge;
Oprør; Neglerod; Byge; Storm.
Flawless, a. feilfri.
Flawn» s. flad Kage, Slags Postei,
Flax, s. Hør.
Flax-dresser, s. Hørsvinger.
Flax-dressing, s. Hørsvingen.
Flaxen, a. af Hør; glat, som Hør.
Flay» v. a. flaa, trække Huden af
Flea, s. Loppe.
Fleabite, s. Loppestik; " ubetydeligt
Saar.
Fleayvort, s. Loppeurt.
Fleck, s. Spætte, Plet.
Flecks v. a. gjøre spættet, spraglet.
Flecked, a. plettet, broget.
Fledge, v. a. å n. befjædre, give Fjædre;
blive flyvefærdig, faa sine fulde Fjær.
Fledged, a. flyvefærdig.
Fledgeling, 8. en ung Fugl netop for-
synet med Fjær.
Flee, v. m. fly.
Fleece, s. Ulden af et Faar.
Fleece 3 v. a. afplukke, klippe Ulden
af; * plyndre.
Fleecer, 8. En som klipper; " Plyndrer.
Fleecys a. lig Uld, uldklædt, uldrig;
mylrende.
Fleer, v. m. spotte, bele, udle.
Fleer» s. Spot, haanlig Len, bedrageligt
Smil.
Fleerer, s. Spotter, Griner.
Fleering, a, spottende, haanende.
Fleeringly, ad spottende, haanende.
Fleets s. Flaade; Fængsel i London;
Støver.
Fleet, a, hurtig, rap. ,
Fleet, v, n. : a. svømme, flyde, drive;
fly, flyve bort; flagre, henbringe let;
gjøre flot. -
Fleeting» s. forgjængelig, flygtig.
Fieetingiy, ad. forgjængelig, flygtig.
Fleetly, ad hurtig.
Fleetness, s. Flygtighed, Hastighed.
Flemish, a. flandersk.
Flesh, 8. Kjød.
Flesh, v. a. sætte Kjød; afrette; blive
kjødrig, gjøre kjødrig; tilskynde; mætte,
styre sin Lyst. »
Flesh-brush, s. Hudbørste.
Flesh-fly, s. Spyflue.
Fleshiness, s. Kjødfuldhed, Fyldighed.
Fleshless, a. mager, tør.
Fleshliness, s. Kjødelighed, Sanselighed.
Fleshly, a. kjødelig, dyrisk, sanselig.
Fleshpot, s. Kjødpotte.
Fleshtint, s. Kjødfarve.
Fleshwound, s. Kjødsaar.
Fleshy, a. kjødrig, fed.
Fleur-de-lis, s. Vaabenmærke med tre
Liljer.
Flexibility, s. Bøielighed.
Flexible, a, bøielig.
Flexibly, ad. bøielig.
Flexion, s. Bøining, Krumning.
Flexuous, a. som snor sig, bugtet.
Flexure» s. Bøining, Krumning, Bugt.
Flicker, s. Flagren, flygtig opblussen.
Flicker, v. n. flagre.
Flickering, a. flagrende, bølgende frem
og tilbage.
Flickeringly, ad. paa en flagrende
Maade, e
Flight, s. Flugt, Flyven; Sving; Yngel,
Flok. - -
Flightily, ad. flygtig; vildt, fantastiskt.
Flightiness, s. Flygtighed, Vildhed.
Flighty, a. flygtig, vild, fantastisk.
Flimsiness, s. Svaghed, Mathed, Slap-
hed. [løs.
Flimsy» a. svag, mat, slap, blød; aand-
Flinch, v. n. vige tilbage; gyse; svigte;
afstaa fra; søge Udflugter.
Flinchingly, ad. paa en krympende
Maade.
Flocculence 151
Flinders, s. pl. stykker af noget søn-
derbrudt. - - - -» - . -.
Fling» s. Kast; Tærningespil; Spring af
en vrinsk Hest; Stikpille, Skose.
Fling, v. a. å n. kaste, slænge, skyde,
- slynge, slaa ud; fare afsted.
Flinger» s. En som kaster, slænger,
slynger, stiller, dadler. « » * *
Flint, 8. Flint, Fyrsten; " haardhjertet
Menneske. - - - ."« »x = r w ..: .
Flint-glass, s, Flintglas.
Flintiness, s. " Haardhed, Ubarmhjer-
tighed. « - - s» 4 :t
Flint-lock, s. Flintelaas.
Flinty, a. flinthaard, stenhaard; streng,
ubevægelig. . .sr . - -
Flip, s. engelsk Sømandsdrik af Sukker,
Øl og Brandevin; lille Slag.
Flippaney, 8. Snaksomhed.
Flippant 3 a. snaksom, næsvis, fær-
dig, let. -
Flippantly, ad snaksomt, mæsvist;
færdig, let.
Flipper, s. Luffe.
Flirt, s. Flane, Kokette.
Flirt, v. m. driveSpot, skjemte, kokettere.
Flirtation, s. Flanevæsen, Koketteri.
Flit, v. m. flytte, fly, være flygtig;
undfly; være uden Opholdsted; fare,
svæve, flagre. - »
Flitch, s. Side Flesk, Fleskeside.
Flitter-mouse» s. Flagermus.
Flitting, a. ustadig.
Flitting, s. Afvigelse, overtrædelse.
Flittingly, ad ustadigt.
Flixweed, s. Hundesenep (Plante).
Float, s. Flod; en Flaade Tømmer,
Flodholt,
Float, v. n. å a. flyde, svømme paa
Vandet; sænke, sætte under Vand, over-
svømme; være uvis, være ustadig, flagre.
Floatages, 8. pl. Ting, som flyde paa
Vandet.
Floating, a. svømmende, drivende.
Floating-battery, s. Flydebatteri.
Floating-capital, s. flydende Kapital.
Floating-debt, s. svævende Geld.
Floating-doeks 8. Flydedok.
Floating-light, s. Fyrskib. -»
Flocculenge, s. Sammenfiltring i Totter.

152 " Flocculent
Flocculent, a. som hænger sammen
i Totter.
Flock, s. Flok, Hob Folk; Tot, Uldtot,
Flock» v. m. flokke sig, samle sig i
Hobetal,
Flockbed, s. Uldmatras.
Floe, s. Isflage.
Flogs v. a. piske, hudflette, slaa.
Flogger, s. Tugtemester.
Flogging, 8. Piskning, Hudstrygning.
Flood 3 s. Flod; Oversvømmelse; maa-
nedlig Renselse.
Flo00, v. a. oversvømme.
Flo0d-gate, s. Sluse.
Floor, s. Gulv; Lo; Stokværk.
Flo0r, v. a. lægge Gulv, belægge med
Planker, Sten etc.
Floor-cloth, s. Fodtæppe, Gulvetæppe
(af Voksdug).
Flo0ring, s. Gulvlægning, Gulv.
Flop, v. m. klapre.
Floral, a. hørende til Blomster, Blom-
ster--
Florentine, s. Florentiner.
Floret, s. liden Blomst.
Floriculture, s. Blomsterdyrkning.
Florid» a. blomstrende, veltalende,
prægtig.
Floridity, floridness, s. Blomster,
Prydelse.
Florin, s. Gylden.
Florist, s. Blomsterkjender.
Floss, s. Dun; fine Haar.
Floss-silk, 8. Flossilke, Floretsilke.
Flossy» a. dunet, flosset.
Flotsam, flotson , s. T. Vare, som
driver paa Wandet, Strandingsgods.
Flounce, v. 7. då a. plaske; bevæge
sig el. gaa med Støi el. Raslen; fare
op; stoltsere; besætte med Falblader.
Flounce, s. Falblader, Strimmel om et
Skjørt; Plask.
Flounder, s. Flynder.
Flounder, v. n. sprælle, sparke med
Benene.
Flounderings s. Knagen ved et Fald.
Flour, s. fint Hvedemel.
Flour, v. a. bestrø med fint Mel.
Flourish, s. Blomsterværk, Prydel-
se; Bogtrykkerstok; Skjønhed, Glans;
Fluidity
Floskler; Sving, Træk paa Bogstaver;
Præludium; Svingen i Fegtning; Trom-
petskrald.
Flourish, v. n. då a. blomstre, florere,
trives; spille Præludier; svinge sig,
bevæge sig hastig; prale, skryde; bruge
sirlige Ord, gjøre Sving; forsyne med
Blomster, fire, brodere; svinge.
Flout» s. Spot, Forhaanelse, haanlig
Latter.
Flout, v. a. å n. drive Skjemt, spotte,
fiksere, udle.
Flouter, s. Spotter.
Floutingly, ad haanlig.
Flow, S. Flod; Strøm ; overflod; ord-
strøm.
Flow» v. m. å a. flyde, rinde; svæve,
flagre; oversvømme; skrive el. tale fly-
dende.
Flower» s. Blomst; Mel; Kjernen af
noget.
Flower» v. n. å a. blomstre, staa i
Blomster; skumme; udsy med Blomster.
Flower-bud, 8. Blomsterknop.
Floweret, s. liden Blomst.
Floweriness, s. Blomstervrimmel.
Flowerless, a. uden Blomster.
Flower-p0t, s. Urtepotte.
Flowery, a. blommet, blomsterrig.
Flowing, a. flydende.
Flowingly, ad. flydende.
Fluctuation 3 s. Vaklen, Svæven hid
og did; Wankelmodighed, Vægelsindig-
hed.
Fluctuants a. bølgende, i Bevægelse;
uvis, tvivlraadig.
Fluctuate 2 v. n. bølge sig; bølge;
flyde hid og did; vakle, være uvis.
Fluctuating, a. flydende el. bølgende
frem og tilbage; * vaklende, ubestemt.
Flue, s. Kaninhaar; Fnug; Røgfang.
Fluency, s. Lethed, Færdighed i Talen;
Flydenhed.
Fluent, a. flydende; utvungen; natur-
lig; færdig.
Fluently, ad flydende.
Fluff, s. bløde Haar, Dun, Lu.
Fluffy, a. krøllet, tyndt og blødt.
Fluid, a. flydende.
Fluidity, s. Flydenhed.
Fluke
Fluke, s. Spaan el. Flig (af et Anker);
Flynder.
Flummery, s. Melpap; " ækelt Smigreri.
Flunky, s. Tjener; "jammerlig Person.
Flunkyism, s. paatagen Fornemhed.
Flurry, s. Stormvind, Vindstød; " Hast-
værk.
Flurrys v. a. bevæge let og ustadig,
forurolige, gjøre befippet.
Flush» s. Flod, Tilflod; Skud; pludselig
Rødme; Overflødighed; Flod i Kort.
Flush, v. n. & a. komme hastig, fare
ud; blive rød, rødme; have fuldt op,
være rig, glimre; gjøre opblæst, faa til
at rødme; opmuntres, fatte Mod; slaa
Triller, gjøre Løb.
Flush» a. overflødig, rig, munter.
Fluster, s. overilelse.
Fluster, v. a. beruse.
Flustered, a. halv beskjænket.
Flute, s. Fløite; hul Stribe paa en Pille.
Flute, v. a. udhule, gjøre hule Striber.
Fluted, a. furet.
Flute-stop, s. Fløiteklap.
Fluting, s. Rifle, hul stribe.
Flutter, v. n. & a. flagre, flyve frem
og tilbage: være uvis; kyse, forurolige,
blive forvirret; bortskræmme.
Flutter, s. Flagren, Sindets Forvirrelse;
Urolighed.
Fluttering, a. flagrende.
Fluttering, s. Uro, Forvirring.
Fintteringiy, ad paa en flagrende
Maade. *
Fluviatile, a. som hører til Floder.
Flux, 8. Flyden, Flod, Smeltning ; Smelte-
middel; Flaad.
Flux, v. a. smelte; lægge i Salivation.
Fluxation, s. Udflyden.
Fluxibility, s. Smeltelighed.
Fluxible, a. smeltelig.
Fluxion, s. Smeltning; Flyden af Væd-
sker, Flaad, Flus.
Fluxive, a. flydende.
Flyss. Flue; Uro i en Maskin; let Droschke.
Flys v. m. å a. flyve, fly; springe i
Stykker; lade flyve, lade stige op. to
- in one's face, byde Trods. to –
at, fare løs paa el. efter. to – out,
bryde ud. to let -, skyde løs.
E'olk
Fly-blow, a. Fluespy.
Flyfish, v. n. angle med Fluer.
Flyfishing, s. Angelfisken (med Fluer).
Flyflap, s. Fluesmække.
Flying-fish, s. Flyvefisk.
Fly-leaf, s. Forsætsblad, Forsætspapir.
Fly-speck, s. Flueskarn.
Flywheel, s. Svinghjul, Uro (i en Ma-
skin).
Foal, s. Føl.
Foal, v. n. føle, føde Føl.
Foam, v. m. skumme; * rase.
F0am, s. Skum.
Foaming, a. skummende, fraadende;
* rasende.
Foamy, a. skummende.
Fob, S. Urlomme.
Focal, a. som hører til Brændepunktet.
Focus, s. Fokus, Brændepunkt.
Focus, v. a. bringe til et Brændepunkt.
Fodder, s. tørt Foder til Kvæg.
Fodder, v. a. fore.
Foe, s. Fiende, Erkefiende.
F0eman» s. Fiende (i Krig).
Foetus, s. Foster, Barn i Moders Liv.
Fog, s. Taage.
Fog-bank, s. Taagebanke.
Fog-bell, s. Taageklokke.
Fogginess, s. taaget Luft; Taagefuldhed.
Foggy, a. taaget, dunstfuld; dum.
Fog-h0rn, s. Taagehorn.
Fog-signal, s. Taagesignal.
Fogy, s. gammel Særling,
gammel Karl.
Foh ! int. fyl
Foible, s. Svaghed, den svage Side.
Foil, s. Glansblad, Løvværk, Prydelse;
Folio under et Speil etc.; Krog som
spændes.
Foil» v. a. slaa aldeles, tilintetgjøre;
pryde noget; gjøre stump, sløve.
Foiler, s. Seiervinder.
Foist, v. a. fise; indflikke, skyde ind
under, listigen indsætte; forandre.
Foister, s. Forfalsker.
Fold, s. Fold paa Klæder; Fold for
Kvæg; Omslag.
Fold, v. a. de n. folde, lægge i Folder;
sætte i en Fold; passe, slutte i hin-
anden.
153,
underlig
154 Foldage ,
Foldage» s. T. Rettighed at have en
Fold paa en Ager.
Folder, 8. En som folder noget.
Folding, s. Fold, Fals.
Folding-chair, s. Feltstol.
Folding-d00r, s. Fløidør.
Foliace0us, a. bladrig, bladet.
Foliage, 8: Løvværk, Løv, Blade.
Folio» s. Folio, Halvarkstørrelse; Fo-
liant; T. Folio, Side.
Folk, folks, s. Folk.
Folk-lore, s. Folkesagn.
Follicle, s. T. Hylster, Frøkapsel.
Follow 2 v. a. då n. følge, forfølge,
efterfølge, efterligne.
Follower, s. Efterfølger, Tilhænger.
Following, a. følgende.
Following, s. Følge.
Folly, s. Daarlighed, Daarskab, Ufor-
standighed. [underholde.
Foment, v. a. varme, pleie, bade, nære,
Fomentation, s. Badning, Omslag.
Fond, a. overdreven kjærlig.
Fondie, v. a. d: n. holde af, elske høit,
kjæle for.
Fondly, ad overdreven kjærlig.
Fondness, 8. Kjærlighed.
Font, s. Font, Døbefont; T fuldstæn-
dig Assortiment af Typer.
F00d, s. Føde, Spise, Næring.
Fo01, s. Nar, Daare, Tosse.
F001, v. a. å n. være Nar, fjase, have
til bedste; snyde.
F00lery, s. Narreri.
Foolhardily, ad. dumdristig.
Foolhardiness, s. Dumdristighed.
Foolhardy, a. forvoven, dumdristig.
Foolish, a. taabelig, ubesindig; naragtig.
Foolishly, ad taabelig, ubesindig;
naragtig.
Foolishness, s. Naragtighed.
Fo0Iscap, s. Narrehue, Narrehætte;
Propatria-Papir.
Foot, s. Fod; Fodstykke; Basis.
Foot, v. n. då a. gaa tilfods; danse,
træde, sparke; fastsætte.
Football, s. Ballon, Fodbold.
, Footbath, s. Fodbad.
Footboard, s. Fodbræt, Trin.
Footbridge, 8. Bro for Fodgjængere.
Forbiddingly

F00ted, a, som har Fødder.
Fo0tfall, 8. Feiltrin, Snublen.
Foothold, s. Fodfæste.
Footing, s. Fodspor, Gang; Fod; Til-
stand, Bosættelse; fast Fod, Fodfæste.
F00tlights, s. pl, Lamperække foran
Skuepladsen.
Footman, 8. Fodgjænger, Tjener, Soldat
tilfods.
Footmark, s. Fodspor.
Fo0tpad, s. Stratenrøver tilfods.
F00tpath, s. Fodsti.
Footrule» s. Maalestok af en Fods
Længde.
Footsoldier, s. Infanterist.
Footsore, a. Fodsaar.
Footstep, s. Fodspor.
Fo0tst001, s. Skammel.
Fo0twarmer, s. Fodvarmer.
F00tWay, s. Fodvei.
Fop, s. Laps, Fantast, Nar, Gjæk, Vaaser.
Foppery, s. Daarlighed, Narrestreg;
taabelig Pragt, Affekteren.
Foppish, a. maragtig, lapset, forfængelig.
Foppishly, ad naragtig, lapset; for-
fængelig.
Foppishness, s. Forfængelighed, Pral.
For, conj. thi.
For» prp. for, formedelst.
Forage» s. Foder; Fouragering.
Forages v. a. fouragere, gaa paa Fou-
ragering. ragering.
Forager, s. En, som gaar ud paa Fou-
Forasmuch as, conj. i Betragtning
af, efterdi, for at.
Forbear, v. n. då a. afholde sig, taale;
overbære; undvære; fly, sky, bare sig
for, undlade.
Forbearance, 8. Undladelse; overbær-
else; Afholdenhed; Lemfældighed; Frist,
Opsættelse.
Forbearing, a. langmodig.
Forbearingly, ad. langmodig.
Forbid, v. a. forbyde, hindre.
Forbidden, a. forbuden.
Forbidder, s. En som forbyder noget.
Forbidding 3 a. frastødende, modby-
delig, ubehagelig.
Forbiddingly, ad. paa en frastødende
Maade.

Force
Force, s. Magt, Kraft, styrke.
Force» v. a. å n, tvinge, nøde; be-
kymre sig. to – back, kaste tiltage.
to - dovn, støde med. to – open,
opbryde.
Forcedness, s. Fordreining.
Forceless, s. uden Kraft, kraftløs,
Forcemeat, s. Fyldemad, Fylding.
Forceps, s. Tang.
Forcepump, s. Trykpompe.
Forcer» s. En som tvinger; Trykstang
i en Pompe.
Forces, 8. pl. Tropper, Krigsfolk.
Forcible 3 a. mægtig, stærk, kraftig,
voldsom.
Forcibleness, s. Kraft, Styrke.
Forcibly» ad mægtig, stærkt, kraftig;
voldsomt.
Ford, s. Vadested; grundt Vand.
Ford, v. a. vade igjennem.
Fordable, a. som kan gjennemvades.
Fore» a. å ad forrest, foran.
Fore, ad. førend.
Fore- advise, v. a. raade el. minde
forud.
Forearm, s. Forarm.
Forearm, v. n. bevæbne forud.
Forebode, v. a. forudsige, forudspaa,
forudbetyde, ane forud; varsle.
Foreboder, s. Sandsiger.
Forecast, s. Forsigtighed; foregaaende
Overlæg, Plan.
Forecast» v. a. å n. forud betragte,
forud betænke, overlægge forud.
Forecastle, s. Bakken, forreste Del af
et Skib.
Forech0sen, a. forudvalgt.
Forecited, a. forhen anført.
Foredesign, v. a. forud udkaste.
Foredispose, v. a. forudbestemme.
Fore-end, s. Forende, forreste Del.
Fored00m, v. a. foruddømme, forud-
bestemme.
Fore-fathers, s. pl. Forældre, Forfædre.
Forefend 2 v. a. beskytte, forhindre,
afvende; forsikre sig noget.
Forefinger, s. forreste Finger, Pege-
finger.
Forefoot, s. Forben. Ining.
Forefront» s. forreste Del af en Byg-
Forester * 155-
Foreg03 v. a. overlade, afstaa; gaa
foran. å
Foregoing, a. foregaaende.
Foregone, a. forangaaende; forbigangen.
Foreground, s. Forgrund af et Maleri.
Forehead, s. Pande; " Uforskammethed:
Foreign, a. fremmed, udenlandsk.
Foreigner, s. Fremmed; Udlænding.
Foreignness, s. fremmed Beskaffenhed,
Mangel paa Forbindelse, Uvedkommen-
hed.
Forejudge, v. a. forud dømme, afgjøre
forud.
Forekn0w, v. n. vide forud.
Foreknowledge, s. Forudvidenhed.
Foreland, s. Forbjerg.
Forelock, s, forreste Haarlokker.
Foreman» s. Formand.
Foremast, s. Fokkemast.
Forementioned, a. forudanført.
Foremost, ad. forreste.
Forenamed, a. fornævnt.
Forenoon, s. Formiddag.
Forensic, a. Rettens-, lovlig.
Fore0rdain, v. a. forordne, indrette
forud.
Forepart, s. forreste Del.
Forerank, s. forreste Rad; Forrang.
Forerun, v. m. løbe foran.
Forerunner» s. Forløber, Forbud.
Foresee, v. a. forudse.
Foreseen» a. forudseet.
Foreshadow, v. a. forud antyde.
Foreshorten, v. a. forkorte de forreste
Figurer (paa et Maleri).
Foreshortened, a. forkortet.
Foreshortening, s. Forkortelse af Fi-
gurer.
Foresh0W, v. a. forudvise; spaa, be-
bude.
Foresight, s. Forsigtighed; Forudseen.
Foresightful, a. forsigtig.
Foreskin, a. Forhud, Præputium.
Forest, s. Skov.
Forestall, v. a. forud optage, opkjøbe,
gjøre Forprang; komme i Forveien.
Forestaller, s. Forpranger, Land-
pranger.
Forester, s. Førster; Forstbetjent, Skov-
betjent.

156 : Foretaste
Foretaste, s. Forsmag.
Foretastes v. a. smage forud, forsøge.
Foretell, v. a. forudsige, forkynde.
Foreteller, s. Spaamand, Sandsiger.
Foreth0ught, s. Betænksomhed.
Foret00th, s. Fortand.
Foretop, s. det Forreste, Fordel.
Forevyarn, v. a. advare forud, erindre
forud.
Foreworn, a. forslidt.
Forewoman, S. Bestyrerinde.
Forfeit, s. Forbrydelse; Pengestraf;
konfiskeret, hjemfalden Gods; Forbry-
der; Panteleg.
Forfeit, v. a. forspilde, forbryde; bry-
de, ikke holde sit Ord.
Forfeitable, a. som kan konfiskeres,
forspildes.
Forfeiter, s. Forbryder.
Forfeiture, s. Straf, Forbrydelse; Kon-
fiskation; konfiskeret Gods.
Forge, s. Smedje, Fyrsted, Masovn.
Forge, v. a. hamre, smede; forfalske,
opdigte. Ismed.
Forger, s. Falskner; Opdigter, Løgn-
Forgery, s. Smedearbeide; Opdigtelse,
Falskneri.
Forget, v. a. forglemme, forgjette.
Forgetful, a. glemsom, uagtsom.
Forgetfully, ad glemsomt, uagtsomt.
Forgetfulness, s. Glemsomhed.
Forget-me-not, s. Forglemmigei.
Forgetter, s. glemsom Person.
Forgivable, a. tilgivelig.
Forgive, v. a. tilgive, undskylde.
Forgiveness, 8. Tilgivelse; Tilbøielig-
hed at tilgive.
Forgiver, s. En som tilgiver el. forlader.
Forgiving» a. eftergivende, forsonlig,
barmhjertig.
Fork» v. n. spalte sig som en Gaffel;
skyde i Blade. -
Fork, s. Gaffel, Gren, Spids.
Forked, a. gaffeldannet.
Forlorn, a. forloren, forladt, ensom;
foragtelig ; elendig.
Forlornhope, S. T. Tropper som gjør
det første Angreb el. aabner Stormen.
Forlornlys ad forlorent, forladt, en-
somt.
Fortification -
Forlornness, s. hjælpeløs Tilstand,
Ensomhed.
Form, s. Form, Skikkelse; Art, Wis;
Formular; Klasse i en Skole; Bænk;
en Hares Leie.
Form» v. a. forme, danne, anlægge,
skabe, ordne, indrette, udtænke.
Formal, a. formelig, høitidelig; regel-
ret; ordentlig; tvungen, stiv, udstu-
deret.
Formalist, s. Formalist.
Formality, s. Brug, Sædvane, For-
malitet, Ceremoni; tvungne Lader.
Formally, ad. formelig; formelt, stivt;
udvortes regelmæssig.
Formation» s. Dannelse, Skikkelse.
Formative, a. dannende.
Former, s. En som danner, skaber.
Former, a. forrige, først.
Formeriy, ad. tilforn.
Formidable, a. frygtelig, skrækkelig.
Formidableness, s. Frygtelighed.
Formidably, ad. frygtelig, skrækkelig.
Formless, a. uformet, udannet.
Formula, s. Formel, Forskrift.
Formulary, s. Udkast, Forskrift; For-
mularbog.
Formulary, a. foreskreven, forordnet.
Formulate, v. a. formulere.
Fornicate, v. n. bedrive Hor, Utugt.
Fornication, s. Leiermaal, Horeri.
Fornicator, s. Horkarl.
Forsake, v. a. forsage, forlade, overgive.
Forsaken, a. forladt, forsaget.
Forsaker, s. Frafalden.
Fors00th, ad. visselig, sandelig.
Forsyyear, v. a. forsværge, begaa Men-
ed, sværge falsk.
Forswearer, s. Meneder.
Fort, s. Fort, Fæstning.
F0rte, s. det hvori En er stærk, Styrke.
Forth, ad ud, fort, videre; i Fremtid;
udenfor.
Forthcoming,
Retten.
Forthwith, ad. med det første, straks.
Fortieth, a. fyrretyvende.
Fortifiable, a. som kan befæstes.
Fortification, 8. Befæstning, Befæst-
ningskunst; Fæstning, Skanse.

S. Fremstillelse for
: Fortify
Fortify, v. a. befæste; opmuntre; be-
styrke.
Fortitude, s. Tapperhed, standhaftighed.
Fortnight, s. fjorten Dage.
Fortnightly, a. å ad. engang hver
fjortende Dag.
Fortress, s. Fæstning, befæstet sted,
Borg.
Fortuitous, a. tilfældig, af en slum-
pelykke.
Fortuitously, ad. tilfældig.
Fortuitousness, s. Tilfældighed.
Fortunate, a. lykkelig, heldig.
Fortunately, ad lykkelig; lykkelig.
vis, heldigvis.
Fortune» s. Lykke; Skjebne, Formue,
Rigdom.
Fortunehunter, s. Lykkejæger.
Fortuneteller, s. Sandsiger, Spaa-
kvinde.
Fortunetelling, s. Spaadomskunst,
Sandsigeri.
Forty, num. fyrretyve.
Forward, a. forrest, tidlig, ivrig, flit.
tig; overilende, for hastig; beredvillig;
dristig.
Forward, forwards, ad frem, frem-
ad, tidlig.
Forward, v. a. befordre, sende bort,
drive paa, fremme.
Forwarder, s. En som fremmer.
Forwarding» s. Forsendelse.
Forwardly» ad ivrig, overilet.
ForWardness, s. tidlig Modenhed, Tid-
lighed; for stor Hastighed.
Fosse, s. Grav.
Fossil, a. fossil, forstenet.
Fossil, s. Fossil.
Fossilize, v. a. å n. fossilisere, for-
stene.
Fossilized, a. fossiliseret, forstenet.
Foster, a. ernærende, pleiende.
Foster» v. a. nære, pleie, kjæle for,
begunstige, opmuntre.
Foster-brother, s. Fosterbroder.
Foster-father, s. Pleiefader, Foster-
fader.
Foul, a. skiden, smudsig, fordærvet,
ond, afskyelig ; ful, fæl, led; uredelig.
Foul, v. a. gjøre skiden, smudse, gjøre
Fractional 157
plumret. to fall – of, anfalde, an-
gribe, rende imod. »,
F0ully, ad fult; urent, smudsig, ugu-
delig, utilladelig; hæslig.
Foulmouthed, a. som har en slem
Mund.
Foulness, s. Urenlighed, Smudsighed.
Foulspoken, a. bagtalersk.
Found, v. a. lægge Grund; grunde;
, stifte, anlægge; støbe.
Foundation, s. Grund, Grundvold;
Stiftelse; Stipendium.
Foundationless, a. uden Grundvold.
Founder, s. Stifter, Anlægger; Støber;
Spat (hos Heste).
Founder, v. n. & a. synke ned; mis-
lykkes; være læk; forride en Hest;
blive stivbenet (om Heste).
Foundling, s. Hittebarn.
Foundress, s. Stifterske.
Foundry, s. Støberi.
Fount, fountain, s. Kilde, Vandkunst.
Fountainhead, s. Kilde, første Ud-
spring, første Oprindelse.
Four, num. fire.
Fourfold, a. firefold.
Fourscore, num. flrsindstyve.
Fourteen, num. fjorten.
Fourteenth, a. fjortende.
Fourth, a. fjerde.
Fourthly, ad. for det fjerde.
Fowl, s. Fugl, Fjærkreatur.
Fowls v. n. fange Fugle, skyde Fugle.
Fowler» 8. Fuglefænger, Fugleskytte,
Fuglehandler. flint.
Fowling-piece 3 8. Fuglebøsse, Fugle-
Fox, s. Ræv; " lumskt Menneske.
Foxchase, s. Rævejagt.
Foxglove, s. Fingerurt.
Foxhunt, s. Rævejagt.
Foxhunter, s. Rævejæger.
Foxhunting, s. Rævejagen.
Foxish, a. lumsk, snedig.
Foxtrap, s. Rævesaks.
F0xy, a. listig.
Fracas, s. Oprør; Forstyrrelse; Klam-
meri.
Fraction, s. Brud: Bræk; Brøk.
Fractional, a. som hører til et brud-
dent Tal; foranderlig.
158 Fractiotis
Frabtious» a. egensindig, gjenstridig,
tvær, vranten.
Fractiously, ad egensindig, gjenstri-
dig, tvært.
Fractiousness, s. Gjenstridighed.
Fracture, v. a. bryde.
Fracture, s. Brud; Brøk.
Fragile, a. skjør, brækkelig; svag.
Fragility, s. Skjørhed, Svaghed, Skrø.
belighed.
Fragment 3 s. afbrudt el. overbleven
Stykke, Fragment.
Fragmentary» a. fragmentarisk, som
bestaar af Brudstykker.
Fragrance, s. sød, stærk Lugt.
Fragrant, a. vellugtende, sødtduftende.
Frail, a. skrøbelig, gebræklig, svag.
Frailty, s. Skrøbelighed.
Frame 3 8. Sammensætning; Bygning;
Ramme: Lavet; Stillads; Plan, Ge.
stalt; Indretning; Sindelag; Orden.
Frame, v. a. forme, danne, skabe; ind-
fatte; opfinde, optænke; passe i hinan-
den; opsætte.
Framer, 8. En som danner, skaber,
indretter.
Franchise, s. Frihed, Privilegium, Gebet.
Franchise, v. a. befri fra Trældom el.
Byrder.
Franciscan», s. Franciskanermunk.
Frangipanni, s. vellugtende Skind til
Handsker.
Frank, a. fri, aabenhjertet, gavmild.
Frank, s. frankeret Brev.
. Frank, v. a. befri, frankere; fede; fri-
gjøre.
Frankincense, s. Virak, Røgelse.
Frankly, ad frimodig; aabenhjertig,
gavmildt.
Frankness, s. Frihed, Frimodighed,
Gavmildhed.
Frankpledge, s. Borgen for Frihed.
Frantic, a. afsindig, vanvittig; rasende,
forrykt.
Frantically, ad afsindig, vanvittig;
rasende, forrykt.
Fraternal, a. broderlig.
Fraternally, ad broderlig.
Fraternity, s. Broderskab, Selskab,
Laug.
Freestóne
Fraternization, s. Broderskäb.
Fraternize, v. n. leve sammen som
Brødre.
Fratricide, s. Brodermorder.
Fraud, s. Bedrageri.
Fraudulence, fraudulency, s. Be-
dragelighed.
Fraudulents a. bedragerisk, svigagtig.
Fraudulently, ad bedragerisk, svig-
agtig.
Fraught, a. befragtet, ladet; forsynet.
Fray, s. Haandgemæng; Strid, Trætte,
Tvekamp.
Fray, v. a. briste, slide, blive tynd;
forskrække.
Freak» s. pludselig Lyst, Grille, Nykke.
Freakish, a. lunefuld, underlig, sær.
Freakishly, ad lunefuldt, underligt,
Sært.
Freakishness, s. Lunefuldhed, Under.
lighed.
Freckle, s. Fregne.
Freckle» v. a. de n. gjøre fregnet, blive
fregnet.
Freckled, freckly, a. fuld af Freg-
ner, fregnet.
Free, a. fri, oprigtig, ærlig; godhjertig,
gavmild.
Free» v. a. gjøre fri, befri; aabne;
pumpe lens.
Freeb00ter, s. Fribytter, Røver.
Freeb0rn, a. fribaaren.
Free-c0st, s. Frihed for Afgifter.
Freedman, s. Frigiven.
Freed0m, s. Frihed, Forrettighed.
Free-hearted, a. frimodig, aabenhjer-
tig, gavmild, ædelmodig.
Freehold, s. Selveiergaard.
Freeholder, s. Selveier.
Freely, ad. frit, frivillig.
Freeman 3 s. Borger; Medlem af et
Laug; Frigjort.
Freemason, s. Frimurer.
Freemasonry, s. Frimureri.
Freeminded, a. frisyndet, utvungen;
sorgfri.
Freeness, s. Frihed, Frimodighed; Gav-
mildhed.
Frée-school, s. Friskole.
Freestone, s. Kvadersten.
Freespoken
Freespoken, a. fritalende; høflig.
Freethinker, s. Fritænker.
Freethinking, s. Fritænkeri.
Freeze, v. n. & a. fryse, være iskold;
faa til at fryse.
Freezing-point, s. Frysepunkt.
Freight» s. Fragt; Fragtpenge.
Freight, v. a. fragte, befragte.
Freightage, s. T. Ladning; Fragtpenge.
Freighter, s. Befragter.
French 3 a. fransk. – horn, Vald-
horn.
Frenchbrandy, s. fransk Brændevin.
Frenchified, a. fransksindet.
French-polish, s. et Slags Fernis.
French-Windows, s. pl. Fløjvinduer.
Frenzy» s. Afsindighed, Galenskab.
Frequency, s. talrig Forsamling, stort
Antal, Mængde; idelig Gjentagelse.
Frequent, a. idelig, hyppig; vrimlende.
Frequent, v. a. besøge ofte, omgaas
meget.
Frequenter, 8. Kunde, En som søger
et Sted.
Frequently, ad ofte, hyppigen.
Fresc0, s. Freskomaleri.
Fresc0, v. a. male paa den frisk paa-
lagte, endnu vaade Kalkgrund.
Fresh, a. frisk, kjølig; fersk, ny, ufor-
falsket; livlig, blomstrende; ædru.
Freshen 2 v. a. d: n. forfriske; blive
frisk el. forfrisket; kule op.
Freshly, ad, friskt, paa en ny Maade;
livlig, muntert; kjølig.
Freshet» s. Fiskepark; Overstrømning.
Freshness, s. Munterhed, Livlighed.
Fret, s. Grebbræt; Sindsbevægelse, Hef-
tighed ; Harme; Brusen, Gjæring; op-
høiet Arbeide.
Fret, v. a. de n. skrubbe, gnide Huden
af; gnide med hinanden, afgnide;
danne ophøiet Arbeide; ophidse, tirre;
gjøre vred; græmme sig; slides i Styk-
ker, afgnides, afskalles; gjøre ophævet.
Fretful, a. ærgerlig, fortrædelig, arrig.
Fretfully, ad. ærgerlig, fortrædelig.
Fretfulness, 8. Fortrædelighed, Harm.
Fretsavy, s. Stiksav.
Fretwork, s. ophævet, udgravet Ar-
beide,
Friskily 159
Friable» a. brækkelig, skjør, som let
gnides itu. -
Friableness, friability, s. Egenskab
at kunne søndergnides, brydes itu.
Friar, s. Munk.
Friarlike, friarly, a. klosterlig, lig
en Munk.
Friary, s. Kloster; Munkeorden.
Fribble, v. m. skjemte, have Løier med.
Fribbler, s. En som skjemter, driver
Løier.
Fribbling, a. flasende, som gjør Narre-
rier.
Fricassee, s. Frikasse.
Fricassees v. a. sønderskjære, lave
Frikasse.
Friction, s. Gnidning, Kløning.
Friday, s. Fredag. Good-friday, Lang-
fredag.
Friend, s. Ven, Veninde; Kvæker.
Friendless, a. fredløs, venneløs.
Friendliness, s. Venskab, Venlighed.
Friendly, a, venlig, huld.
Friendship, s. Venskab.
Frieze, s. Pris paa en Pille; Fries.
Frigate, s. Fregat.
Fright, s. Skræk, noget som kyser Folk.
Fright, frighten, v. a. skrække,
forskrække, skræmme.
Frightful» a. skrækkelig, frygtelig;
hæslig.
Frightfully, ad skrækkelig, frygtelig;
hæslig.
Frightfulness, s. Skrækkelighed, Ræd-
somhed»
Frigid 3 a. kold; koldsindig, følesløs;
svag.
Frigidity, s. Kulde; Koldsindighed.
Frill, s. Bryststrimmel, Strimmel.
Fringe, s. Frynse.
Fringe, v. a. besætte med Frynser.
Fringy, a. besat med Frynser.
Frippery, 8. Klude, Lapperi.
Frisk» v. a. springe, hoppe.
Frisk» s. Spring, munter Bevægelse.
Frisker, s. En som hopper omkring.
Frisket, s. T. Presseramme.
Friskful, a. lystig, overgiven, ustadig.
Friskily, ad lystigt, muntert, over-
givent,
160 Friskiness
Friskiness, s. overgiven Lystighed.
Frisky, a. lystig, munter, overgiven.
Frith» s. Arm af Søen; Munding.
Fritillary, s. Kejserkrone (Plante).
Fritter, s. Stump, Stykke; Skive Kjød
at stege el, riste; Flødekage, Æbleskive.
Fritter, v. a. skjære Kjød i Skiver;
brække i Stykker. to – avay, tabe,
spilde stykkevis.
Frivolity» s. Smaalighed, Ubetydelighed,
Frivolous, a. ringe, ubetydelig; intet-
sigende. hed.
Frivolousness, s. Ubetydelighed, Ring-
Friz, frizzle, v. n. kruse, krølle Haar.
Frizzle» s. Haarlok.
Fr0 (from.), ad to and –, af og til,
op og ned.
Fr0ck 3 s. Overkjortel; Frakke; over.
træk til et Barn; Kittel.
Frock-coat, s. Frakke.
Frog, s. Frø; hul Del af en Hestehov ;
* Straale, Gaffel; pl. Knaphuller be-
satte med Snore.
Frolic, s. Løier, overgivenhed, Lystighed.
Frolig 3 v. n. være lystig, drive Løier.
Frolicsome, a. lystig, overgiven.
Fröiesomeiy, ad lystigt, overgivent.
Frolicsomeness, s. Lystighed.
From, prp. fra, af; paa Grund af etc.
Frond, S. Løv (hos Bregner.)
Frondiferous» a. som bærer Løv.
Front, s. Ansigt, Pande; Krave; Tour;
Front.
Front, v. n. & a. staa el. være lige-
for; byde Spidsen; staa i Spidsen.
Frontier, s. Grænse.
Frontispiece, s. Frontispice, Forside;
Titelblad, Titelkobber.
Frontlet, s. Pandebaand.
Frost, s. Frost.
Frost, v. a. bedække med noget som
ligner Rimfrost.
Frost-bitten, a. frossen, beskadiget af
Frosten.
Frosted 3 a. ujevn, besat med smaa
Forhøininger,
Frostily, ad. iskoldt, koldt.
Frostiness, s. Frost, Kulde.
Fr0sty, a. kold, iskold; " koldsindig.
Froth, s. Skum, Fraade.
*<. Frustrate
Froths v. n. skumme, fraade.
Fr0thiness, s. "Tomhed, Intetsigenhed.
Frothy, a. skummende; intetsigende.
Froward» a. gjenstridig, egensindig,
uartig.
Frowardly, ad gjenstridigt, egensin-
digt, uartigt.
Frowardness, s. Gjenstridighed, Egen-
sindighed.
Frown, 8. surt el. vredt øiekast; Foragt.
Frown, v. n. skyde Rynker i Panden,
se sur ud. -
Frowning, a, vred, bebreidende.
Frowningiy, ad. med en mørk Mine,
vredt, bebreidende.
Frowzy» a. muggen.
Frozen, part. å a. frossen.
Fructiferous, a. frugtbar, frugtbærende.
Fructification, s. Befrugtning, Frugt-
barhed.
Fructify, v. a. å n. gjøre frugtbar,
befrugte; bære Frugt; være frugtbar.
Frugal, a. maadeholden, nøisom, spar-
sommelig, tarvelig.
Frugality, s. Tarvelighed, Sparsomme.
lighed.
Frugally» ad maadeholdent, nøisomt,
sparsommelig, tarvelig.
Frugiferous, a. frugtbærende.
Frugivorous, a. frugtædende.
Fruit, s. Frugt; Proft, Nytte.
Fruit, v. n. bære Frugt.
Fruiterer, s. Frugthandler.
Fruitery» 8. Frugtloft, Prugtkammer,

Frugt.
Fruitful, a. frugtbar.
Fruitfiiy, åå:bart.
Fruitfulness, s. Frugtbarhed.
Fruition» s. Nydelse.
Fruitless, a. ufrugtbar;
unyttig.
Fruitlessly, ad. ufrugtbart; frugtesløst.
Fruitlessness, s. Ufrugtbarhed, Frug-
tesløshed.
Frumentacious» a. kornagtig, lignende
Korn.
Frumenty, s. Hvedemels Vælling.
Frustrate, a. forgjeves, ugyldig.
Frustrate, v. a. bedrage i sit Haab,
tilintetgjøre, gjøre frugtesløs,
frugtesløs,
Frustration
Frustration» , s. Bedrageri, Skuffelse,
Berøvelse.
Frustrative, frustratory, a. skuf.
fende, tilintetgjørende (Haab etc.).
Fry» s. Fiskeravn, Fiskeyngel; Mængde
smaa Holme; Kornsold; noget som er
ristet el. stegt.
Fry, v. a. å n. stege i Panden, riste;
smelte af Hede; opbruse.
Frying-pan, s. Stegepande, Bradpande.
Fuchsia, s. Fuksia.
Fucus, s. Sminke; Tare.
Fuddles v. a. gjøre drukken. –, v. n.
drikke sig fuld.
Fuddler, s. Fyldebøtte, Svirebroder.
Fudge, s. bedragelig Forevending, Ud-
flugt.
Fudge int. fy!
Fudges v. a. snappe, stjæle; tale Løgn
etc.; besmykke, søge Udflugter.
Fuel, 8. Brændsel; Næring.
Fugacious, a. flygtig.
Fugacity, fugaciousness, s. Flyg-
tighed.
Fugitive, s. Flygtning; Rømningsmand;
Overløber.
Fugitive, flygtig ;
ustadig.
Fugue» s. T. Fuge (i Musiken).
Fulcrum, s. Støtte, Hvilepunkt.
Fulfil» v. a. opfylde, fuldkomme, fuld-
byrde.
Fulfiller, s. Fuldbyrder, Fuldkommer.
Fulfilment, s. opfyldelse.
Fulfraught, a. fuldkommen forsynet.
Fulgency, fulgentness, s. Glans,
Skin.
Fulgent, a. skinnende, lysende, glim-
rende.
Fulgid, a. glimrende.
Fulgidity, s. Glans, Glimmer.
Full, a. å ad. fuld; mæt; ganske;
fuldstændig.
Full, s. Fylde; Hele.
Full, v. a. valke.
Fullblown, a. i fuld Blomster; fuld.
Fullbodied» a. fyldig; plumret (om
Ol. forgjængelig,
Vin).
Fullbottomed, a. med en stor Bund.
Fuller, s. Valker.
Engl-Dan.-Norw. Dict,
Fund 161
Fullersearth, s. Valkejord.
Full-eyed, a. med store fremstaaende
Øine.
Full-faced, a. med et bredt Ansigt.
Full-fed, a. mæt, mæsket.
Fullgrown, a. fuldvoksen, udvoksen.
Full-hearted, a. tillidsfuld.
Fullingmill, s. Valkemølle.
Fully, ad ganske, fuldkommen.
Fulminant, a. lynende, tordnende;
knaldende.
Fulminate, v. n. lyne; " udsende
Bandstraaler; knalde, skjelde.
Fulmination, 8. Lynen; " Bandstraale;
Skjelden.
Fulminatory, a. lynende, tordnende,
bragende.
Fulness, s. Fylde, Overflødighed.
Fulsome, a. væmmelig, vellystig,
smudsig.
Fulsomeness, s. Væmmelighed.
Fulvid, fulvous, a. rødgul, safrangul.
Fumble, v. a. å n. føle for sig; famle;
beføle, tage grovt paa; bære sig ube-
hændig ad.
Fumbler, s. en ubehændig, Famler,
Stymper.
Fumbling, a. plump, klodset, keitet.
Fumblingly, ad. plumpt, klodset,
keitet.
Fume, 8. Røg, Damp, Dunst; " Hidsighed.
Fume, v. n. røge, dampe, dunste; " være
opbragt.
Fumigant, a. som ryger, dampende.
Fumigate, v. a. røge, rense med Rø-
gelse; beryge; bade.
Fumigation» s. Røgning; Badning;
Salivering.
Fumitory, s. Jordrøg.
Fumy, a. røgende, røget; * hidsig, op-
bragt.
Fun, s. Skjemt, Løier.
Function, s. Kald, Embede, Bestilling,
Forretning, Funktion.
Functional, a. som hører til en For-
retning; som angaar et Organs Funk-
tioner. [Bestilling.
Functionary, s. Embedsmand, som har
Fund, s. Kapital, Fond, Banke; Sum
Penge; Grund, Bund.
11
162 Fund
Fund, v. a. fundere (Penge), sætte Penge
i faste Eiendomme.
Fundament, s. Fundament, Grund,
Bund; Sæde.
Fundamental, a. væsentlig, hørende
til Grunden.
Fundamental 3 s. Grund; pl. Begyn-
delsesgrunde.
Fundamentally» ad væsentlig, op-
rindelig.
Funded, a. funderet.
Fundless, a. blottet for Penge.
Funeral, a. som hører til Lig; sørgelig.
Funeral, 8. Ligbegjængelse, Begravelse.
Funereal, a. som et Lig, sørgelig.
Fungous, d. svampagtig.
Fungus, s. Svamp, Svamp paa Træer.
Funicle, s. Snor; Trævl.
Funicular, a. trævlet.
Funk, s. Frygt.
Funnel, s. Tragt, Rør; Skorstenspibe.
Funny» a. morsom, komisk.
Fur, 8. Skind, Pelsværk; Slim (paa
Tungen).
Fur, v. a. fore med Pelsværk.
Furbelow, s. Falblad.
Furbish, v. a. polere, skure,
Furbisher, s. Sværdfeier.
Furcated, a. spaltet, grenet.
Furfurace0us, a. lig Avner.
Furious, a. fortørnet, rasende; forbitret.
Furiouslys ad. rasende; fortørnet, for-
bitret.
Furiousness, 8. Galskab.
Furl, v. a. sammenrulle; beslaa Seil.
Furlong» 8. et Stykke Wei (/s af en
engelsk Mil).
Furlough, s. Permission, Forlov, orlov.
Furmenty, s. Hvede kogt i Melk;
Hvedevælling.
Furnace, s. Ovn, Masovn.
Furnage, s. Bagerløn.
Furnish, v. a. forsyne, udruste; pryde;
glatte.
give.
Furnisher, s. En som forskaffer, for-
syner o. s. v.; Leverandør.
Furniture, s. Husgeraad, Møbler.
Furred, a. bedækket med Pels.
Furrier, s. Bundtmager, -
Futurity
Furrows 8. Fure; Dige, Vandgrøft.
Furrow, v. a. gjøre Furer, pløie.
Furry» a. klædt i Forværk; hørende til
Forværk.
Further 3 a. de ad videre, længere;
desuden, ydermere.
Furthers v. a. befordre, fremme, være
behjælpelig.
Furtherance, s. Befordring, Fremme.
Furtherer, s. Befordrer, En som fremmer.
Furthermore, conj. ydermere, des-
uden.
Furthermost, furthest, a. å ad.
længst borte, yderst.
Furtive, a. stjaalen, hemmelig.
Furtively, ad stjaalent, hemmelig.
Fury» s. Raseri, Galenskab ; Inspiration;
Furie.
Furze, s. Tornblad.
Furzy, a. overgroet med Tornblad.
Fuse, s. Brandrør.
Fuse» v. a. å n. smelte.
Fusee, s. Flint; Spindelen i et Lomme-
ur ; Tænderør paa en Bombe.
Fusible, a. som kan smeltes, smeltelig.
Fusibility, 8. Smeltelighed.
Fusil, s. kort Musket.
Fusilier, s. Musketer, Fusiler.
Fusion» s. Smeltning.
Fuss, s. Larm, Støi, Optøi, Væsen.
Fuss, v. n. gjøre Væsen, gjøre Støi.
Fussilys ad. paa en travl Maade.
Fussy, ad. travl, ivrig,
Fustian 3 a. gjort af Barkan; høitra-
vende, svulstig.
Fustians 8. Slags Bomuldstøi, Barkan;
Svulst.
Fustic, s. Brasilietræ.
Fustiness, 8. muggen Lugt.
Fusty» a. stinkende, skimlet.
Futile, a. værdløs, snaksom, sladder-
vorn; ubetydelig, ringe.
Futility, s. utidig Snaksomhed; Ube-
tydelighed.
Futt0cks, s. pl. Ribbenene af et Skib;
T. Sitters, Oplænger.
Future, a. tilkommende.
Future, s. Fremtid.
Futurity» s. tilkommende Tid, Fremtid.
Fuzz
Fuzz, v. n. rive i Trevler; gaa i Styk-
ker, flyve bort i smaa Dele.
Fuzz, s. smaa flygtige Dele.
Fy! int. fy !
G,
Gabs s. Sludder, Prat, Snaksomhed.
abs v. n. være gabmundet, sludre, prate.
Gabardine, s. Regn- el. Reisekappe.
Gabble, s. Snadren, Kvækken; unyttig
Snak.
6abble, v. n. snadre, kvække, skræppe;
sladre, pludre.
Gabbler, s. Sladrer, Pludrer.
Gabion, s. T. Skansekurv.
Gable, s. Gavl.
Gable-end, s. Gavlmur.
Gad, v. n. løbe hid og did, stryge om-
kring, føite,
Gadder, s. Byløber, Gadestryger.
Gad-fly, 8. Brems.
Gaelic, a. gælisk.
Gaelic, s. gælisk Sprog.
Gaff, 8. Jernhage, Harpun.
Gaffer 3 s. Far, Landsmand (istedet for
Master).
Gag, s. Knævl at lægge i Munden.
Gag» v. a. lægge en Knævl i Munden.
Gages s. Maalestok, at maale Vinfade etc.
med; Pant; Amning.
Gage, v. a. prage, prøve Winfade etc.,
maale, justere; pantsætte.
Gager, 8. Vrager; Justermester.
Gaiety, s. Lystighed.
Gaily» ad lystig; sirlig, pyntet.
Gain» s. Vinding, Baade, Profit.
Gains a. bekvem; nær, ved Haanden;
behændig.
Gains v. a. å n. vinde, opnaa, naa;
faa Overmagt, faa Bugt.
Gainer, s. Vinder, som faar Bugt.
Gainful, a. fordelagtig.
Gainfully, ad fordelagtig.
Gainfulness, s. Fordelagtighed, vin-
ding.
Gainless, a. ufordelagtig, lidet gavnende.
Gainsays v. a. modsige, benegte.
Galvanize 163
Gainsayer, s. Modstander, vederpart.
Gait, 8. Maaden at gaa paa, Gang; Wei.
Gaiters, s. pl. Gamascher.
Gala, s. Høitidelighed, Gala.
Gala-days 8. Hoffest, Gala.
Galaxy, s. glimrende Forsamling.
Galbanum, s. Galbanum.
Gale, s. Luftning, Kuling.
Galena, s. Blyglans.
Gall, 8. Galde; Galæble; let Saar paa
Huden; * Vrede.
Gall» v. a. trykke, gnide Huden af;
plage, opirre; være fortrædelig; ærgre
Slge
Gallant, a. pragtfuld, ædelmodig, tap-
per; høflig, beleven.
Gallant, s. Spradebasse; Galan, Frier.
čaiiantiy, ad pragtfuldt, ædelmodig,
tappert.
Gallantness, gallantry, s. Artig-
hed; Høflighed, Belevenhed; Tapperhed.
Gall-bladder, s. Galdeblære.
Gallery, s. bedækket Gang; Galleri.
Galley, s. Kabyse; Galei.
Galliard» s. lystig Person; en lystig
Dans.
Gallican, a. fransk.
Gallicism, s. fransk Talemaade, Galli.
cisme.
Galligaskins, s. pl. store vide Bukser.
Gall-insect, s. Galvespe.
Galliot, s. Galliot, let skib.
Gallipot» s. Apotherkrukke.
Gall-nut, s. Galæble.
Gallon 3 s. engelsk Maal paa 4 Potter.
Galloon, s. Galon, Tresse.
Gallop, s. Galop.
Gallop, v. m. galopere, ride i Galop.
Gallopade, s. Galopade.
Galloper 3 s. En som rider i Galop;
Hest, som løber i Galop.
Galloway, 8. liden Ridehest, Norrebagge.
Gallows, s. Galge.
Gallows-tree, s. Galgetræ, Galge.
Gall-stone, s. Galdesten.
Galoche» galoshe, s. Oversko, Galoske.
Galvanic» a. galvanisk.
Galvanism, s. Galvanisme.
Galvanize» v. a galvanisere.
11"
164 Gamble
Gamble, v. a. spille høit.
Gambler, 8. Spiller, Snyder i Spil.
Gambling-house, s. Spillehus.
Gamboge, 8. Gummigut.
Gambol, s. Luftspring, Spring af Glæde.
Gambol» v. n. gjøre Luftspring; hoppe
af Glæde,
Gambrel, s. Bagben (af en Hest);
Træet (det slagtede Kvæg hænges paa).
Game» 8. Spil; Spøg, Leg; Parti; Jagt,
Fuglejagt; Vildt.
Game, v. n. spille; gjekkes.
Game-c0ck, 8. afrettet Hane.
Gamekeeper, s. Jæger, Skovrider.
Game-laws, s. pl. Jagtlove.
Gamesome, d. spøgefuld; skjemtsom.
Gamesomeness, s. Lystighed, Skjemt.
somhed.
Gamester, s. Spiller.
6 aming-h0use, s. Spillehus.
Gamm0n, 8. Skinke.
Gammon, v. a. bedrage; salte og røge.
Gamut, s. Tonstige, Skala.
Ganeh 3 v. a. spidde, styrte med paa
spidse Pæle.
Gander, s. Gasse.
Gang, s. Bande, Parti, Trop.
Gangrene, s. Koldbrand.
Gangrene» t). 7. apde om sig, slaa sig
til Koldfyr.
Gangway» s. Kobrygge, Løbegrav, Fal-
derebstrappe.
Gannet, s. Rødnakke (Gaas).
Gaol, s. Fængsel.
Gaol, v. a. kaste i Fængsel.
Gaoler, s. Slutter, Fangefoged.
Gap» s. Hul, Aabning, Gab, Sprække.
Gapes v. m. gabe: hige, stræbe efter;
aabne sig, sprække.
Gaper, 8. Gaber, Gabfab.
Garb, s. Dragt; Snit; Klædning; Ma-
ner; Opførsel; Følge; skarp Smag.
Garbage, 8. Indmad, Indvolde af Dyr;
Skarn.
Garble, v. a. sigte, sælde; rense, ud-
SØge.
Garbler, s. En som sælder, renser;
Opsynsmand over Materialistvare.
Garden, s. Have. [Have.
Garden» v. n. anlægge el. dyrke en
Gasp
Gardemer, 8. Urtegaardsmand, Gartner.
Gardening 3 s. Havekunst, Havedyrk-
Ining.
Gardenstuff, s. Haveurter, Madurter.
Gargle» 8. Gurgel, Svælg; Madstrube;
Gurglevand.
Gargle» v. n. gurgle sig.
Garish, a. glimrende.
Garishness, s. Glans, Pragt; overgiven
Glæde.
Garland, s. Blomsterkrans, Krans.
Garlic, s. Hvidløg.
Garment, s. Klædning, Klæder, Klæde-
bon.
Garner, s. Kornlade, Kornloft.
Garner, v. a. bringe i Kornladen.
Garnet, s. Granat (Art Karbunkel).
Garnish, s. Prydelse, Smykke.
Garnish, v. a. besætte, forsyne; pryde,
udstaffere; lægge i Lænker.
Garnisher, 8. Stafferer, En der pry-
der etc.
Garnishment, s. Besætning, Prydelse.
Garniture» s. Udstaffering, Sirat.
Garret, s. Kvistkammer, Tagkammer.
Garrison, 8. Besætning, Garnison.
Garrison, v. a. lægge Besætning i en By.
Garrulity, s. Sladdervornhed, Snak-
somhed.
Garrulous, a. smaksom, sladderagtig.
Garrulously, ad snaksomt, sladder-
agtig.
Garter, s. Knæ-, Strømpe- el. Hose-
baand; Hosebaandsordenen.
Garter, v. a. hinde med Hosebaand;
ombinde.
Garter-king-at-arms, s. T. øverste
Vaabenkonge el. Herold.
Gas, s. Gas.
Gasburner, s. Gaslampe, Gasbrænder.
Gasfitter, 8. Gasmester.
Gasfitting» s. Gasindlægning.
Gash, s. Skramme, Saar, Flænge.
Gash» v. a. saare, skjære, flænge, hugge
en Skramme.
Gaslight, s. Gasblus, Gasflamme.
Gas-meter, s. Gasmaaler.
Gasometer, 8. Gasometer.
Gasp, s. Gispen, Aandegisp.
Gasp, v. n. gispe, hive,
Gastric
Gastric, a gastrisk.
Gastric-juice, s. Mavesaft.
Gastritis, s. Mavebetændelse.
Gastronomic, a. gastronomisk.
Gastronome, s. Gastronom.
Gastronomy, s. Gastronomik.
Gasworks, s. pl. Gasværk.
Gate, s. Port; Led; Legemets Holdning.
Gateway, s. Portvei, Port.
Gather, v. a. å n. samle, samle sam-
men; plukke; indhøste; vinde, lægge
i Folder; faa ; slutte; trække op; blive
tykkere, større; samles; sætte Materie.
Gather, s. Fold, Rynke.
Gatherer, s. Samler; Skjærer; Vin-
høster; Oppebørselsbetjent, Indsamler.
Gathering , s. Indsamlen; Kollekt;
Bulning.
Gauche, a. keitet, ubehændig.
Gaucherie, s. Keitethed, Ubehændighed.
Gaud, s. Prydelse, Puds.
Gaudily, ad udpyntet, udmalet, prægtig.
Gaudiness, s. Pragt, Pynt, Flitterstads.
Gaudy, a. pyntet, udstafferet.
Gauge, s. Viserstok, Maaleinstrument,
Maal; Wandstandsmaaler.
6.auges v. a. visere, maale et Fads Ind-
hold; " maale.
Gaunt, a. mager, udtæret.
Gauntiet, 8. Staalhandske.
Gauntleted 3 a. bærende en Staal-
handske.
Gauze» s. Gaze, Flor.
Gauzy, a. tyndt som Flor.
Gavelkind, s. T. en Jordeiendoms lige
Deling.
Gawky, a. løierlig, tosset.
Gay, G. lystig, livlig, glad; smuk; , ud-
pyntet.
Gaze, 8. stirrende Blik, Stirren, upmærk-
som Betragtning. [kige.
Gaze, v. n. gabe, stirre, se stivt paa,
Gazelle, s. Gaselle, vild Gjed.
Gazer, s. En som ser stivt, Gaber.
Gazette, s. Avis, officiel Tidende. to
be in the –, staa i Avisen som Fallent.
Gazette, v. a. bekjendtgjøre i Avisen.
Gazetteer, s. Avisskriver; topografisk
el. geografisk Ordbog.
Gazing, s. Stirren, Gaben.
Generously 165
Gazing-stock, s. Gabenar.
Gear, s. Vare, Tøi, Klæder; Børneværk;
Hestetøi; Nattøi; Spor, Vognspor.
Gearing, s. Harnisk, Rustning; Seletøi.
Gelatine, s. Gelatine.
Gelatinous» a. gelatinøs,
størknet.
Geld, v. a. gilde.
Gelder, s. Gilder.
Gelding, s. Vallak, skaaren Hest.
Gelid, s. meget kold, iskold.
Gelidity, s. Kulde.
Gem, s. Ædelsten, Juvel; Knop.
Gem, v. a. besætte el. pryde med Ædel-
stene. -, v. 72. knoppes, skyde Knopper.
Gemini, s. pl. Tvillingerne (i Dyre-
kredsen).
Gemmy, a. lig Ædelstene, skinnende.
Gendarme, s. Gendarme, Politisoldat.
Gender, s. Slags; Genus. :
Gender, v. a. å n. avle, forplante
Slægten; parre sig, udruge.
Genealogical, a. genealogisk.
Genealogically, ad. genealogisk.
Genealogist, s. Genealog, Slægtkyndig.
Genealogy, s. Slægtregister, Genealogi.
General, a. almindelig, sædvanlig.
General, s. General; Hele.
Generality, s. Almindelighed; det al-
mindelige; det hele Folk; Generalitet.
Generalize, v. a. gjøre almindelig.
Generally, ad. almindelig.
Generalness, s. Almindelighed.
Generalship, s. Generals Post.
Generate, v. a. avle, føde, frembringe;
foraarsage.
Generation, s. Av1, Slægt; Slægtfølge;
Generation; Menneskealder.
Generative, d. avlende, avledygtig;
frugtbar.
Generator, s. Avler, Fader.
Generie» a. generisk, som angaar
Slægten.
Generically, ad. generisk.
Generosity, generousness, s. Ædel-
modighed; Stormodighed.
Generous, og ædelmodig, gavmild, høi-
modig, ædel.
Generously, ad ædelmodig, gavmildt,
høimodig, ædelt.
klæbrig,
166 Genesis
Genesis, s. oprindelse.
Genet» 8. liden Hest; Vildkat, Genet-
Kat.
Genetic, a. genetisk.
Genetically, ad genetisk.
Genial, a. livlig, munter.
Geniality, s. Genialitet, Naturgave;
Glæde.
Genially, ad livlig, muntert.
Genie, s. Skytsaand.
Genitals, s. pl. Fødselslemmer.
Genitive, s. T. Genetiv (Grammatik).
Genitors 8. Fader, Avler; Fødselslem.
Genius, s. Skytsaand, Genius; Geni;
Aandskraft; Natur.
Genteel» a. met, smuk, vakker; be-
leven, behagelig; artig, høflig, fornem.
Genteelly, ad smukt, net, høfligt.
Genteelness, s. Artighed, Høflighed etc.
Gentian, s. Entian (Plante).
Gentife, a. som hører til Folket.
Gentile, s. Hedning.
Gentility, s. Nethed; Artighed; Be-
hagelighed; Adel; Fornemhed; Heden-
skab.
Gentle, a. af god Familje; mild, blid,
artig, venlig, god; bevaagen; spag-
færdig.
Gentlefolks, s. pl. fornemme Folk,
Fornemme.
Gentleman» s. Person af god Stand,
Herre.
Gentlemanliness, s. dannet Væsen,
net Opførsel.
Gentlemanly, a. dannet, fin, fornem,
net.
Gentleness, s. god Familje; Sagtmo-
dighed; Mildhed, Belevenhed.
6entlewoman, 8. fornem Dame; Dame;
Kammerfrue.
Gently, ad sagtmodigen, sagte, mildt.
6entry, 8. ringere Adel; Folk af Stand;
Artighed.
Genuflect, v. a. bøie Knæ.
Genuflection, s. Knæbøining, Knæfald.
Genuine, a. ægte, naturlig, uforfalsket.
Genuinely, ad ægte, naturlig, ufor-
falsket.
Genuineness, s. Ægthed, Naturlighed.
Genus, 8. Slægt, Slags, Genus.
Get
Ge0desy, s. Jordmaalingskunst, Geodæsi.
Geodetic, a. hørende til Jordmaaling.
Geographer, s. Geograf. -
Geographical, a. geografisk.
Geographically, ad geografisk.
Geography, 8. Geografi, Jordbeskrivelse.
Geological, a. geologisk.
Geologically, ad geologisk.
Geokogist, s. Geolog.
Geologize, v. n. studere Geologi ud af
Huset.
Geometrical, a. geometrisk.
Geometrically, ad geometrisk.
Geometrician , geometer, s. Geo-
meter, Landmaaler.
Geometry, s. Landmaalerkunst, Geo-
metri.
Geranium, s. Geranium.
Gerfalcon, s. Slags stor Høg.
Germ, s. Spire; Kime.
German, a. tysk; nærbeslægtet. cott-
sin -, Søskendebarn.
German, 8. Tysker; tysk Sprog, Tysk.
German-sausage, s. et Slags Pølse.
German-silver, s. en Blanding af
Kobber, Zink og andet Metal.
German-paste, S. Føde for visse Slags
Fugle (som er i Bur).
Germander, s. Gamander.
German-toys, 8. pl. Nyrnbergervarer.
Germany, s. Tyskland.
Germinate 3 v. n. spire, knoppes,
springe ud.
Germination , s. Spiren, Fremspiren.
Gest, s. Gjerning, Bedrift: Adfærd; Ge-
bærde, Gestikulation.
Gestation, s. Frugtsommelighed, Svan-
gerskab.
Gesticulate, v. a. bære sig ad; gesti-
kulere.
Gesticulation, s. Gestikulation, Ge-
bærder.
Gesticulatory, a. gestikulerende.
Gesture, s. Gebærde, Lader, Holdning,
Adfærd. kulere.
Gestures v. n. bruge Gebærder, gesti-
Get» v. a. å n. faa, erholde; vinde;
lade; komme, gaa; fortjene; faa til;
lære; avle. to – by heart, lære
udenad. to – together, samle, samles.

Getter
Give 167
Gig, s. Gig.
Gigantic, a. kjæmpemæssig, gigantisk.
Giggle, s. Fnisen.
Giggle, v. n. fnise, grine.
Giggler, s. Grinebider.
Gigot, s. Kalvekølle; smaahakket Kjød.
Gild, v. a. forgylde; " smykke; pryde.
Gilded, a. forgyldt; " smykket, prydet.
Gilder, s. Forgylder; Gylden.
Gilding, s. Forgyldning.
Gill, s. et Maal for Drikkevarer (sæd-
vanlig */4 Pint).
Gillyflower, s. Levkøi, Nellike.
Gilt, a. forgyldt.
Gilt, 8. Forgyldning; Guld.
Gimbals, s. bevægelige Ringe hvorved
noget holdes i Balance.
Gimlet, s. Vridbor.
Gimcrack, s. Snurrepiberier, Smaating,
Lapperi. «
Gimp, s. Silkekniplinger, Silkeblonder,
Gin» s. Snare; Pinebænk; Enebærbrænde-
vin.
Ginger, 8. Ingefær.
Gingerbeer, gingerpop, s. Ingefærøl.
Gingerbread, s. Ingefærkage.
GingerbreadWork, 8. Nyrnberger.
Arbeide.
Gingerly, ad. forsigtig, varsomt, sagte.
Gingerwine, s. Ingefærvin. 8
Gingham, s. Gingham.
Gin-palace, 8. Genevrehal.
Gipsy, s. Tater, Taterske, Zigeuner.
Gird, s. stærk Pine; Dadel; Bebreidelse;
stiklende Tale.
Gird 3 v. a. å n. omgjorde, omgive;
stikle, klæde paa ; vredes.
Girder, 8. Hovedbjælke.
Girdle, s. Gjord, Bælte.
Girdle, v. a. omgjorde.
Girl, s. Pige, Pigebarn.
Girlhood, s. Pigealder.
Girlish, a, barnlig, som
Girlishly, ad. barnlig,
Girth, s. Sadelgjord.
Gist, 8. Hovedpunkt.
Give, v. a. å n. give, eftergive; op-
give; holde for; angribe, svede; smelte.
to – avay, give bort. to – back,
give tilbage. to – forth, gjøre kund,
to – clear off, faa bestilt; komme
vel fra noget. to - vell again,
komme sig igjen, to - abroad, kund-
gjøre; blive kundbar. to - above,
overgaa. to – before, forekomme.
to - avay, begive sig bort, undfly.
to - one in, faa en paa sin Side,
vinde Venskab. to - out, gaa, komme
ud; udlokke. to – off, afdrage;
komme fra. to – off from, stige af.
to – from, skille ad. to – through,
drive, komme igjennem. to – over,
passere over; overvinde. to – up,
staa op, stige op; opvække. to -
down, stige ned, gaa ned.
Getter, s. Skaber, Avler.
Getting, s. Erhverv; Avl.
Gewgaw» s. Legetøi, Barneværk.
Geyser, s. Geysir.
Ghastliness, s. Dødningfarve.
Ghastly, a. dødbleg; skrækkelig.
Gherkin, s. syltet Agurk.
Ghost, s. Aand, Sjæl.
Ghostliness, s. aandelig Egenskab,
Aandelighed.
Ghostly, a. aandelig, aandig; som en
Aand.
Ghoul, s. en Dæmon som nærer sig af
de Døde.
Giant» a. som en Kjæmpe, kjæmpe-
mæssig.
Giant, s. Kjæmpe.
Giantess, s. Kjæmpekvinde.
Gibber, v. n. pluddre, tale utydelig.
Gibberish, s. Kragemaal, utydelig Snak.
Gibbet, s. Galge, Tværbjælke.
Gibbet, v. a. hænge i en Galge.
Gibbous, a. puklet, pukkelrygget, skrut-
rygget.
Gibe, s. Spotteglose, Stiklen.
Gibe, v. a. å n. spotte, drive Spot,
stikle.
Giblets, 8. pl. Gaasekraase.
Giddily, ad svimmel;
flygtigt.
Giddiness, s. Hovedsvimmel, Over-
givenhed; Ubestandighed; Tankeløshed.
Giddy, a. svimmel; ubestandig, flygtig.
Gift, s. Gave, Foræring; Aandsgave.
Gifted» a. begavet,
ubestandig,
en Pige.
som en Pige.
168 Giver
fortælle; give Fortrin. to – into, án-
tage. to - over, overgive, aflade,
afstaa, hengive sig til. to - out,
udgive; uddele; give ud for; gjøre
kundbar to - wp, opgive, overgive;
opsige; frasige sig. to – way, efter-
give, vige for.
Giver, s. Giver.
Gives, 8. pl. Lænker.
Gizzard, s. Kro el. Mave.
Glacial, a. af Is; frossen; Is-.
Glaciate, v. m. blive til Is.
Glaciation 3 s. Frysen, Forvandling
til Is.
Glacier, s. Gletscher, Jøkel.
Glacis, s. T. Glacis, Skraaning.
Glad, a. glad; fornøiet.
Gladden» v. a. glæde, fornøie, fryde,
gjøre glad.
Glades s. udhugget aaben vei igjennem
en Skov.
Gladiator, s. Fegter hos de gamle
Romere.
Gladiatorial, a. paa Fegtervis, gla-
diatorisk.
Gladly» ad gjerne, med Glæde.
Gladness, s. Glæde, Munterhed.
Gladsome 3 a. frydfuld, frydelig, glæ-
delig.
Gladsomeness, s. Munterhed, For-
nøielse.
Glair, s. Æggehvide.
Glair, v. a. overstryge med Æggehvide.
Glairy, a. som Æggehvide.
Glamour, s. Øienforblindelse.
Glance, 8. Blink, Glimt, Blik, øiekast;
Hentydning.
. Glances v. a. då. m. give Øiekast, glimte,
blikke; berøre løselig; stikle paa; fare
over, fare forbi; streife paa.
Gland, s. Kjertel.
Glanders, 8. pl. Springorm, Snive.
Glandular, a. fuld af Kjertler.
Glandule, 8, Kjertel, Mandel paa Halsen.
Glare, S. blændende Glans; Lynblik.
Glare 3 v. n. blænde med Glans, se
vildt, stirre; glimre, funkle.
Glaring, a. blendende, aabenbar, skam-
skamløst.
løs.
Glaringly, ad blendende, aabenbart,
Glitter
Glass, s. Glas; Speil; Glasur; Kikkert.
Glass-blower, s. Glaspuster.
Glass-blowing, s. Glaspusteri.
Glass-house, s. Glashytte.
Glassiness, s. Glasagtighed.
Glassman, s. Glashandler.
Glass-painting, s. Glasmaling.
Glass-work, s. Glasarbeide.
Glassy, a. af Glas.
Glaubers-salt, s. Glaubersalt.
Glaucous, a. blaagraa, søgrøn.
Glave, s. Sværd.
Glaze» v. a. polere; forsyne med Glas-
vinduer; glasere.
Glazier» s. Glarmester.
Glazing, s. Glasur.
Gleam, s. Lysstraale, Blink, Skin, Glimt.
Gleam, v. n. skinne, kaste Straaler,
blinke, lyse.
Gleaming» gleamy, a. straalende,
blinkende.
Glean, v. a. sanke Aks; opsamle, samle.
Gleaner 3 s. En som sanker Aks; op-
samler.
Gleaning, s. Akssankning; Sankeaks;
* Samling.
Glebe, s. Jordklump; Jord til en Præ-
stegaard.
Gleby, a. fuld af Jordklumper; tørve-
holdig.
Glee, s. Glæde, Fryd, Lystighed.
Gleeful, a. frydfuld, glad, lystig.
Gleesome, a. lystig.
Gleet, s. vandagtig Materie.
Glen, s. Dal.
Glib, a. slibrig, glat; hurtig.
Glibby, ad slibrig, glat; hurtig.
Glibness, s. Slibrighed.
Glide, v. n. skride, rinde sagte; glide.
Glimmer, glimmering, s. svagt Skin,
Skimt; Glimmer.
Glimmer, v. n. glimte, skimte, skinne
svagt, begynde at dages.
Glimmering, a. glimtende, svagt skin-
nende.
Glimpse, 8. Glimt, . Lysstraale; Blik,
Øiekast; Skimt.
Glimt, v. n. glinse, skinne.
Glisten, v. m. glimre, tindre.
Glitter, glittering, s. Glans.
Glitter
Glitters v. n. glinse, glimre, tindre.
Glittering» a. glimrende, funklende.
Gloaming, 8. Skumring.
Globe» s. Kugle, Jordkuglen.
Globosity, s. Globus, kugleformig
Skikkelse; Rundhed.
Globular» a. rund, kugleformig.
Globule, s. liden Kugle.
Gl00m, S. Mørke, Skumring; Sørg-
modighed.
Gloom, v. a. de n. fordunkle, formørke;
være mørk; " være mørk, tungsindig.
Gloomily, ad, mørkt, dunkelt; * tung-
sindig.
Gl00miness, s. Mørkhed; " Tungsindig-
hed.
6 loomy, d. mørk, dunkel ; "tungsindig.
Glorification» s. Herliggjørelse, For-
klarelse.
Glorify, v. a. herliggjøre, prise, forklare.
Glorious, d. herlig, hæderfuld, for-
træffelig.
Gloriously, ad herlig, fortræffelig,
hæderfuldt.
Gloriousness, s. Herlighed.
6lory, 8. Bre, Hæder, Berømmelse ;
Herlighed; Glorie.
Glory» v. n. rose sig af, prale, være
stolt af.
Gloss, 8. Glans; Udtydning, Glose.
Gloss, t). å. udtyde, udlægge; sætte
Glans paa, give et falsk Skin.
Glossary, 8. Ordbog.
Glossiness, s. Glans.
Glossographer 3 s. Fortolker, Glose-
skriver.
Glossy» a. glinsende, skinnende.
Glottis, s. T. Stemmeridse.
Glove, s. Handske, Fegtehandske.
Glover, s. Handskemager.
Glow» v. m. gløde, være gloende, lue,
opflamme,
Glow» s. Gløden; brændende Lidenskab;
levende Farveglans.
Glow-worm, s. Johannisorm.
Gl0zes v. n. smigre, logre.
Glucose, s. T. Frugtsukker.
Glue, s. Lim, Klister, Pap.
Glue, v. a. lime, klistre; hefte sammen.
Glue-pot, s. Limpotte.
Godsend 169
Glueys a. limagtig, klæbrig.
Glueyness» s. Seighed.
lum, a. surmulet, knarvorn.
Glut, s. Mæthed, Overflod, Ækkelhed.
Glut, v. a. mætte, forfylde; overlade.
Glutin0us, a. limagtig; klæbende.
Glutt0n, s. Fraadser, Slughals.
Glutt0n0us» a. fraadsende, graadig,
slugvorn.
Gluttony, s. Fraadseri.
Glycerine, 8. Glyserin.
Gnarl, s. Knast i et Træ.
Gnarled, a. knastet, knortet.
Gnash, v. m. skjære Tænder; rase.
Gnat, s. Myg.
Gnaw, v. a. gnave, mage.
Gneiss, s. Gneis.
Gnome, 8. Jordaand, Bjergaand.
Gn0m0n, 8. Solviser.
Gnostic, a. gnostisk.
Gnostic, s. Gnostiker.
Gnosticism, s. Gnosticisme.
Go» v. m. gaa; reise.
Goad, s. Pig at drive Kvæg med.
G0ad, v. a. stikke, drive frem.
Goal, s. Maal; Øiemed; Fængsel.
Goat, s. Gjed.
Goat-herd, s. Gjedehyrde.
Goatish, a. kaad.
Gobbet, s. Mundfuld, Bid.
Gobble, v. a. sluge i sig; sammenjaske.
Go-between, s, Mellemhandler; Kobler.
Goblet, s. Drikkeskaal, Bæger.
Goblin, s. Spøgelse, Bussemand.
G0-by, s. underfundig Streg.
Go-cart, s. Gangvogn.
G00, 8, Gud.
Godchild, s. Gudbarn.
Goddaughter, s. Guddatter.
Goddess, s. Gudinde.
Godfather, 8. Gudfader, Fadder.
Godhead, s. Guddom, goddommelig
Væsen.
Godless, a. gudløs.
Godlessly, ad gudløst.
Godlike, a. gudlig.
Godliness, s. Gudelighed, Fromhed.
Godly, Ole gudelig.
Godmother, s. Gudmoder.
Godsend, 8. Gudslykke.
170 Godson
Godson, s. Gudsøn.
Godspeeds int. då s. god Lykke, godt
Udfald.
Goer, s. Gaaende, vandringsmand, Rei-
sende.
Goffering». 8. et Slags Krusning.
Goffering-iron , 8. et Slags Kagejern.
Goffish, a. daarlig, klodset.
Goggle, a. stirrende.
Goggle-eyed 3 a. som har stirrende
Øine.
Going» s. Gaaen, Gang;
Goitre, 8. Krop.
Gold, s. Guld.
Gold, a. gylden, af Guld.
Goldbeater, s. Guldslager.
Goldbeaters-skin, s. Guldslagerhud.
Gold-dust, s. Guldstøv.
Golden, a. gylden; af Guld; guldgul.
Goldfinch, s. Stillids.
Goldfish, s. Guldfisk, Guldkarpe.
Gold-lace, s. Guldsnor.
Gold-size, s. Guldgrund.
Goldsmith, s. Guldsmed.
Gold-thread, s. Guldtraad.
Gondola, s. Gondol.
Gondolier, s. Gondoler.
Gonfalon» s. Fane, Flag, Standart.
Gong, s. Gonggong; Lokum.
Goniometer, s. Vinkelmaaler.
Gon0rrhæa» s. T. Dryppert.
Good» a. god, from, ærlig.
600d, s. Gode, Gavn, Bedste.
Good, ad å int. godt, vel.
Good-breeding, s. Levemaade.
Goodbye ! int. å s. Farvel!
Good-day : int. å s. god Dag!
Good-fellowship» s. lystig Selskab.
G00d-Friday, s. Langfredag.
Good-health, s. god Helse, Velbefin-
dende.
G00dhumoured, a. oprømt, munter.
Goodhumouredlys ad. oprømt, mun-
tert.
G00dliness» s. Skjønhed, Nydelighed.
Goodly, a. skjøn, fortræffelig.
600dman, 8. min gode Mand; Fader,
Husfader.
G00d-morrow ! int. dé s. god Morgen
Goodnatured, a, godmodig, godhjertet.
Bortreise.
Gothic
G00dnaturedly, ad godmodig, god-
hjertet.
Goodness, s.
Good-night!
Goods, s. pl. Gods, Vare.
G00ds-train, s. Godstog.
Goods-wagon, s. Godsvogn.
G00dtempered, a. godmodig.
Goodwife, s. Husmoder.
G00dwill, s. god Vilje, Velvilje, Godhed.
G00dwoman, 8. Husmoder.
G00dys a. skinhellig.
G00dy» s. gode Kone, Moder; Godtgodt
(i Barnesproget).
G00se, 8. Gaas; Pressejern.
Gooseberry, s. Stikkelsbær.
Gooseberryfool, s. Stikkelsbærgrød.
G00sequill, s. Pennepose.
Gordian, a. gordisk.
Gore, 8. levret Blod, Blod.
Gore 2 v. a. gjennembore; stange (med
Horn).
Gorges s. Kro paa en Fugl; Strube.
Gorge, v. a. mætte sig, proppe sig fuld,
fraadse.
Gorgeous» a. pragtfuld, kostbar, præg-
tig, skinnende.
Gorgeously, ad pragtfuldt, kostbart,
prægtig, skinnende.
Gorgeousness, s. Glans, Pragt.
Gorget, 8. Halskrave, Officers Ringkrave.
Gormandize, v. n. fraadse, sluge i sig,
proppe sig fuld.
Gormandizer, 8. Fraadser.
Gorse, 8. Gyvel.
Gory, a. blodig, grusom.
Goshawk, s. Slags Høg, Sletfalk.
Gosling, 8. Gjæsling.
Gospel, 8. Evangelium, Aabenbaring.
Gospeller» s. En som forelæser Evan-
gelium ; En som antager Evangeliunn.
Gossamer, s. bløde Traade i Frøhusene
paa Planter.
Gossip, 8. Fadder; Omløberske, Slad-
derkjerling.
Gossip, v. n. sladre, pludre; snylte
sig til.
Gossiping, s. Sladder; Sladdervisit.
Goth, s. Gothe; " Barbar.
ēothic, 6. gotisk.
Godhed, Fromhed.
int. å s. god Nat!
Gouge
Gouge, s. Hulmeisel.
Gouge» v. a. udhule med en Hul-
meisel.
Gourd, s. Græskar.
Gout» s. Værk, Gigt, Podagra.
Goutiness, s. Værk, Gigt.
Gouty» a. værkbruden, gigtisk.
Govern, v. a. å n. regjere, styre, tæm-
me; vinde.
Governable, a. som lader sig regjere,
bøielig, lydig.
Governess, s. Regentinde; Hovmester-
inde.
Governing» a. herskende, styrende,
ledende; regjerende.
Government, s. Regjering, Regjerings-
form; Beherskning, Lydighed.
Governmental, a. styrende
Governor, 8. Regent ; Hovmester; Stat-
holder; Guvernør, Bestyrer; Regulator
(paa Dampmaskine).
Governorship, s. en Guvernørs Be-
stilling.
Gown 3 s. Overkjole, lang Kjole for
Geistlige etc.
Gowned, a. klædt i en Slaabrok el.
Kjole.
Gownsman, s. Medlem af et Univer-
sitet.
Grab, s. Greb, Grams.
Grab, v. a. gribe, snappe.
Grace» s. Naade, Gunst, Yndest; An-
stand; Ynde, Skjønhed; Kraft; Bordbøn.
Grace» v. G. forskjønne, smykke; be-
naade.
Graceful, a. yndig, skjøn, smuk.
Gracefully, ad, yndig, skjønt, smukt.
Graceless, a. ugudelig, ryggesløs, ufor-
skammet.
Gracelessly, ad. ugudelig, ryggesløst,
uforskammet.
Gracile, a. smækker, tynd.
Gracility, s. Magerhed,
Smækkerhed.
Gracious» a. naadig, mild, venlig,
yndig.
Graciously, ad naadig, mildt, venlig,
Tyndhed,
yndig.
Graciousness, s. Naade; Gudelighed;
Yndighed.
Grandson 171
Gradation, s. trappevis opstigelse,
Fremgang, gradvis Fremskridt.
Gradient, 8. Skraaplan.
Gradual, a. trinvis; gradvis.
Gradually, ad. gradvist.
Graduate, s. Gradueret.
Graduate, v. a. ophøie, beære med en
Grad, graduere.
Graduation, s. Fremskridt; Promotion.
Graft, 8. Ympe, Podekvist.
Graft, v. G. ympe, indpode; tilføie;
okulere.
Grain, s. Korn; Gran; Narv i Læder.
Aarer i Træ ; Karmosin; Sindsbeskaffen-
hed, Tilbøielighed.
Grained, a. ujevn; ægte farvet.
Grains, s. pl. Mask.
Grainy, a. kornet, gruset.
Gramineous, a. græsagtig.
Grammar, s. Grammatik, Sproglære.
Grammarian» s. Grammatiker, Sprog-
lærer.
Grammatical, a. grammatikalsk.
Grammatically, ad grammatikalsk.
Grampus» 8. liden Hvalfisk, Tandtøie.
Granary, 8. Kornlade, Kornloft.
Grand» a. stor, fornem, anselig, ædel,
prægtig, stolt.
Grandam» 8. gammel Kone, Bedste-
moder.
Grandchild, s. Barnebarn.
Granddaughter, s. Sønne- el. Datter-
datter.
Grand-duke, s. Storhertug.
Grandee, s. stor Herre, Stormand.
Grandeur» s. Høihed, Pragt, Stads,
Stolthed.
Grandfather, s. Bedstefader.
Grandiloquence, s. Stortalenhed.
Grandiloquent» a. stortalende, høi-
travende, svulstig.
Grandlys ad stort, fornemt, anselig,
ædelt, prægtig, stolt.
Grandmother, s. Bedstemoder.
Grandnephew, s. en Broders el. Sø.
sters Sønne- el. Dattersøn.
Grandniece, s. en Broders el. Søsters
Sønne- el. Datterdatter.
Grandsire, s. Bedstefader.
Grandson, s. Sønne- el. Dattersøn.
172 Grange
Grange, s. Avlsgaard, Meieri.
Granite, s. Granit.
Granivorous, a. kornædende.
Granny» s. Bedstemoder.
Grant» 8. Bevilling, Gave, Skjenk,
Tilstaaelse.
Grants v. a. bevilge, tilstaa, tillade,
forlene, skjenke.
Grantable, a. som kan bevilges.
Grantee, s. T. Privilegeret.
Granter, s. En som bevilger moget.
Grantor, 8. T. En som tilstaar, skjem-
ker o. s. v.
Granular, granulated, a. kornet.
Granulate, v. a. å n. korne, kornes;
danne sig i Korn; forvandle til Korn.
Granule, s. lidet Korn, Gran.
Grape, s. Drue, Vindrue; Skraa.
Grape-shot, s. Skraa, Kartetsker.
Grape-vine, s. Druevin.
Graphical, graphic, a. tydelig skre-
vet el. tegnet.
Graphically, ad tydelig skrevet el.
tegnet.
Graphite, s. Blyant.
Grapnel, s. Entrehage, Jernhage.
Grapple 3 s. Brydning; Haandmæng;
Bryden, Entrehage,
Grapple, v. a. å n. tage, drage til
sig, holde fast med en Hage; brydes,
kaempes.
Grappling-irons, s. pl. Entredræg,
Fingre, Klør.
Grasp, s. Haandfuld; Tag, Greb; Magt.
Grasp, v. d. gribes snappe, tage fat
paa; gribe efter.
Grasper, 8. En som griber, snapper.
Grasping, a. gribende, fastholdende.
Grashingiy, ad. gribende, fasthol-
dende.
Grass, s. Græs.
Grass, v. a. bedække med Græs.
Grassgreen, a. græsgrøn.
Grasshopper, s. Græshoppe.
Grassiness, s. Overflødighed af Græs.
Grassless, a. uden Græs. 4
Grassplot, 8. Græsplet.
Grassy, a. fuld af Græs, græslig.
Grate, s. Gitterværk, Jernrist.
Grates v. a. å n. forsyne med Gitter;
Gravely
rive, raspe; krænke; skjære Tænder;
stikle.
Grated, a. gnedet, rivet; forsynet med
Gitter.
Grateful, a. taknemmelig, behagelig,
glædelig.
Gratefullys ad. taknemmelig, behage-
lig, glædelig.
Gratefulness, s. Behagelighed, Tak-
nemmelighed.
Grater, s. Rivejern.
Gratification, s. Tilfredsstillelse, vil-
lighed; Føielighed; Foræring; Glæde
man føler over noget.
Gratified» a. føiet, fornøiet; belønnet.
Gratifier, s. En som behager.
Gratify, v. a. tilfredsstille, opfylde, be-
lønne, føie i noget, vise Velgjerning,
Grating» a. skurrende, rivende, fortræ-
delig, forargelig; bidende.
Grating, s. Riven, Raspen.
Gratingly, ad. skurrende.
Gratis, ad for intet, gratis.
Gratitude, s. Taknemmelighed.
Gratuitous» a. frivillig, uforskyldt;
vilkaarlig.
Gratuitously, ad frivillig, uden Be-
vis, vilkaarlig.
Gratuitousness, s. Frivillighed, vil-
kaarlighed.
Gratuity, s. Belønning, frivillig Gave.
Gratulate 2 v. a. gratulere, ønske til
Lykke.
Gratulation, s. Lykønskning.
Gratulatorys a. lykønskende.
Grave» a. alvorlig, ærbar, majestætisk,
anselig; mørk.
Grave, s. Grav.
Grave, v. a. grave, udstikke, udgrave;
begrave, jorde; kalfatre.
Grave-clothes, s. pl. Ligklæder, Lig.
dragt.
Gravedigger, s. Graver.
Gravel, s. Grus, grov Sand; Blæresten,
Nyresten.
Gravel 3 v. a. bestrø med Sand; for-
virre, bryde, foraarsage Nag.
Graveless, a. ubegravet.
Gravelly, a. sandig, gruset.
6ravely, ad alvorlig.
Graveness
Graveness, s. Alvorlighed, værdighed,
AErbarhed. - [stikke.
Graver, s. Kobberstikker; Gravør, Grav-
Grave-stone, s. Gravsten, Ligsten.
Grave-yard, s. Begravelsesplads.
Gravid, a. frugtsommelig.
Graving, s. graveret el. udskaaret Ar-
beide.
Gravitate, v. n. stræbe mod Tyngde-
punktet, tynge, trykke.
Gravitation, s. Tyngdekraft.
Gravity, 8. Tyngde, Vægt; Alvorlighed,
Gravitet.
Gravy, s. Saft af kogt Kjød.
Gray, a. graa, askefarvet.
Gray, s. Grævling; Graat.
Gray-friar, s. Kapucinermunk.
Grayish, a. graaagtig.
Grayling, s. Smelt.
Grayness, s. Graahed.
Graze, v. n. & a. gaa paa Græs, græsse;
vogte Kvæg; æde; streife, berøre lidt.
Grazier, s. Fæhandler, Kvæghandler.
Grazing» s. Græsning; Græsgang.
Grease, 8. Fedt, Smørelse, Vognsmørelse.
Grease, v). Ol. smøre, besmøre ; bestikke.
Greasily, a. smudsig, fedtet.
Greasiness, s. Smudsighed, Urenhed.
Greasy» a. smudsig, fedtet, fed.
Great, a. stor; stolt; frugtsommelig.
Greatcoat, s. overfrakke, Kavai.
Greatly, ad høiligen, storligen.
Greatness, s. Størrelse, Storhed, Høi-
hed; Høimodighed, Pragt.
Greaves, s. pl. Benskinner.
Grebe, 8. Lappedykker, Silkeand.
Grecian, a. græsk.
Grecian, 8. Græker, Grækerinde.
Greedily, a. begjærlig, gjerrig, graadig.
Greediness, 8. Graadighed, Begjærlig-
hed, Rovgjerrighed; Gjerrighed.
Greedy» a. graadig, begjærlig, gjerrig.
Greek, a. græsk.
Greek, 8. Græker. umoden.
Green 3 a. grøn, frisk; halvkogt; ny,
Green, s. Grønt, grøn Farve, Grønning.
Greenfinch, s. Grønirisk.
Greengage, s. Reine-Claude.
Greengrocer, s. Grønhandler.
Greenhorn» s. Grønskolding.
Grin 173
Greenhouse, s. Orangeri.
Greenish, a. grønagtig, grønladen.
Greenness, s. Grønhed; Umodenhed;
Livlighed.
Green-room, s, Foyer.
Greens» s. pl. grønne Urter, Have-
vækster.
Green-sickness, s. Blegsyge, Blegsot.
Greensward, s. Grønsvær.
Greet, v. a. hilse, lykønske.
Greeting, s. Hilsen.
Gregarious, a. som holder sig i Flokke
el. Skarer.
Gregariously, ad. flokkevis.
Gregariousness, 8. det at holde sig
i Flokke.
Gregorian, a. gregoriansk.
Grenade, s. Granat.
Grenadier, s. Grenader.
Grey» a. graa.
Grey, s. Graat.
Greyhound, s. Vindspiller, Mynde.
Gridiron, s. Stegerist.
Grief, s. Bedrøvelse, Sorg, Smerte,
Sindsuro.
Grievable, a. beklagelig.
Grievance, s. Last, Besvær, Besværlig-
hed; Tyngde; Klage.
Grieve, v. a. smerte, bedrøve, krænke.
-, v. m. harmes, bedrøves.
Griever, s. Piner, Plager.
Grievingly, ad. med Sorg el. Plage.
Grievous, a. smertelig, sørgelig, heftig;
trykkende, afskyelig.
Grievously, ad. smertelig, sørgelig,
heftig; trykkende, afskyelig.
Grievousness, s. Sorg, Elendighed, Tryk.
Griffin, s. Grif (Fugl).
Grill, v. a. stege paa en Rist.
Grim, a. grim, styg, grum, barsk.
GrimaCe 3 s. Grimace; tvungne Lader.
Grimmalkin, 8. gammel Kat.
Grime, s. Snavs.
Grime, v. a. sværte, smudse.
Grimly, ad stygt, fælt, grumt, surt.
Grimness, 8. surt el. fælt Udseende,
Grimhed.
Grimy, a. smudsig.
Grin, v. m. grine, vise Tænder. .
Grin, 8. Grinen, Grim.
174 Grind
Grind 3 v. a. male, knuse, rive fint,
slibe; kvæle, plage; undertrykke.
Grinder, 8. Sliber, Skjærsliber.
Grindstone, s. Møllesten; Slibesten.
Grip» s. Rende, liden Grøft.
Grip, v. a. gribe.
Gripe, s. Haandfuld; Greb; Plage, Mave-
pine.
Gripe, v. a. å n. gribe, tage en Haand-
fuld; foraarsage Vrid i Maven, knibe.
Griper, s. Aagerkarl, Blodsuger.
Gripes» s. pl. Vrid, Kniben i Maven,
Kolik.
Griping, 8. Mavepine.
Gripingly, ad trykkende, smertende,
med Mavepine.
Grisette, s. Grisette.
Griskin, s. Svineryg stegt paa Rist.
Grisliness, s. gyseligt Udseende.
Grislys a. græsselig, skrækkelig, af-
skyelig, gyselig.
Grist, s. Møllekorn; Mel; Levnetsmidler.
Gristie, 8. Brusk.
6ristly, a. bruskagtig.
Grit, s. Støv af Sten el. Kis, Filstøv;
Grød, Havregrød; Klid.
Grittiness, s. sandig Beskaffenhed.
Gritty, a. sandig, gruset.
Grizzled 3 a. graaagtig, sort og hvidt
blandet.
Grizzlys a. graaladen.
Groan, 8. dybt Suk, Stønnen.
Groan, v. m. stønne, vaande sig, sukke.
Groat, 8. Otteskilling (4 Pence); Baga-
tel; pl. Havregrød, Havremel.
Grocer, 8. Urtekræmmer, Specerihandler.
Grocery, 8. Specerihandel, Specerivare.
Grog, 8. Grog.
Groggy, a. drukken.
Grogram, s. Tøi af Silke og Kamelgarn.
Grog-shop, 8. Udsalgssted for Grog.
Groin» s. Lyske, Skambug.
Groom 3 s. Staldkarl; Hustjener, Kam-
merpage; ung Ægtemand.
Groom, v. a. at have Tilsyn med Heste.
Groop, s. Rende i en Hestestald.
Groove, s. hul Stribe, Rille (i Bræder).
Grooves v. a. gjøre hule Striber el.
Riller, udhule,
Grope, v. n. føle sig for, famle.
Grower
Groper, s. En som famler.
Gropingly, ad famlende.
Grosbeak, s. Korsnæb (Fugl).
Gross» a. tyk, stor, fed, plump; grov;
dum»
Gross, s. Masse, Hele; den største Del;
et Gros.
Grossly, ad. grovt; høiligen.
Grossness, 8. Tykhed, Storhed; Grov-
hed, Plumphed; Dumhed.
Grot, grott0, s. Grotte, Hule.
Grotesque» a. sælsom, vild.
Grotesquely, ad sælsomt, vildt.
Grotesqueness, s. Sælsomhed, Under-
lighed.
Ground» s. Grund; Jordbund; Ager-
land; Distrikt, Gods; Grund, Aarsag.
Grounds v. a. grundfæste, lægge Grun-
den; undervise i Begyndelsesgrundene;
grunde paa.
Ground-bait» s. Mading (som kastes
paa Bunden af Wandet).
Groundfloor, s. Stueetage.
Ground-iyy, s. Jordvedbende.
Groundless, a. ugrundet.
Groundlessly, ad ugrundet.
Groundlessness, s. Grundløshed.
Groundling, s. Grundling (Fisk).
Groundnut, 8. Jordnød.
Ground-plan, s. Grundrids.
Groundplot, s. Grundtegning.
6round-rent, s. Grundskat,
Grounds, 8. pl. Bundfald, Bærme
Grunde, Aarsager.
Groundsel, s. Brandbæger, Korsurt.
Groundswell, 8. Underdønning.
GroundWork, 8. Grund, Grundlag,
Grundrids.
Groups 8. Gruppe, Hob Figurer i et
Maleri.
Group» v. a. gruppere.
Grouping» s. Gruppering.
Grouse, 8. Tiur, Aarfugl.
Groves 8. Lund, liden Skov; Buegang.
Grovel, v. n. krybe, ligge paa Bugen;
handle lavt; være svag, være mat.
Groveller, s. Kryber.
Grow» v. m. gro, vokse, blive, tiltage;
dyrke. to - vell, komme sig.
Grover, 8. En som planter el. dyrker.
Growl
Growl, 8. Brummen.
rowl, v. n. knurre, murre, brumme.
Growler, s. Knurrepotte. se
Growth, s. Vækst, Tilvækst; Produkt,
Frembringelser. &
Grub, s. Maddik, orm, Regnorm; Grille;
Dverg, Mandsling.
Grub» v. a. udrydde, rykke op med
Rødder.
Grubber, s. En som graver el. opryd-
der; foragtelig Hjælper.
Grudge, s. Had, Nag, Samvittighedsmag.
Grudge» v. a. bære Nag, hade; mis-
unde, knurre, klage, ville nødig.
Grudger, s. Avindsyg, Misunder.
Grudging, s. Knurren.
Grudgingly, ad. nødigen, ugjerne,
Gruel, s. Havresuppe.
Gruff, a. raa, barsk, sur.
Gruffly, ad. raat, barskt, surt.
Gruffness, s. Barskhed, Surmulen.
Grumble, v. n. murre, knurre, klage sig.
Grumbler, s. En som klager bestandig,
Misfornøiet.
Grumbling, a. knurrende.
Grumbling, s. Knurren, Klage; Rumlen.
Grumblingly, ad. knurrende.
Grume, s. Klump, Klump størknet Blod.
Grumous, d. klumpet; sammenløben,
levret.
Grumpily» ad gnavent, utilfreds.
Grunnpy» a. gnaven, utilfreds.
Grunt, grunting, s. Grynten.
Grunt, v. n. grynte; klage sig.
Guaiacum, s. Læge-Guajak.
Guano» s. Guano.
Guarantee, 8. En som stiller Borgen.
Guarantee, v. a. være Borgen, sige
god for, garantere.
Guarantor, s. En som giver Fuldmagt,
Mandant.
Guaranty, 8. Løfte, Borgen, Ansvar,
Kaution.
Guard, 8. Vagt; vaagent Øie; Garde;
Agt, Forvaring ; Fals; pl. Livvagt.
Guard, v. a. å n. vogte; bevogte, be-
vare, beskytte; tage sig i Agt.
Guarded, a. bevogtet, beskyttet.
ēnardediy, d. forsigtig.
Guilty 175
Guardedness, s. Forsigtighed.
Guardian, a, beskyttende. – angel,
Skytsengel.
Guardian, 8. Formynder; Opsynsmand.
Guardianship, s. Formynderskab, Be-
skyttelse.
Guardless, a. værgeløs, udem Værn.
Guard-room, 8. Vagtstue.
Guardship, 8. Beskyttelse.
Guard-ship, s. Wagtskib.
Guava, s. Gujava.
Gudgeon, s. Grundling.
Guerdon, s. Løn, Belønning.
Guerrilla» s. spanske, i Streifkorps
samlede, letbevæbnede Krigere.
Guess, s. Gisning, Formodning.
Guess, v. a. gjette, formode, spaa.
Guesser, 3. Gjetter.
Guesswork, s. Gjetteværk.
Guest, 8. Gjest.
GuffaW, s. høi Latter.
Guidable, a. som kan føres, styres.
Guidage, s. Veiviserløn.
Guidance, 8. Styrelse; Weiledning, An-
førsel; Hørredømme.
Guide 3 s. Veiviser, Ledsager, Fører,
Ledesvende
Guide, v. a. veilede, føre, lede, styre,
bestyre.
Guide-post, s. Veiviser.
Guider, 8. Fører, Veileder.
Guild, 8. Paalæg, Skat; Laug, Gilde.
Guildhall, 8. Raadhuset i London.
Guile, 8. Bedrageri, Svig, List.
Guileful, a. svigefuld, underfundig.
Guilefully, ad. svigefuldt, underfundig.
Guilefulness, s. Svigefuldhed, Listighed.
Guileless, a. ærlig.
čieiessiy, ad. ærligt.
Guilelessness, s. Ligefremhed, Ærlighed.
Guillotine, s. Guillotine.
Guillotine, v. a. guillotinere.
Guilt, s. Skyld, Brøde; Forbrydelse.
Guiltily» ad skyldig, strafskyldig.
Guiltiness, 8. Skyld; Forbrydelse;
Strafværdighed.
Guiltless, a. skyldfri, uskyldig.
Guiltlessly, ad skyldfrit, uskyldig.
Guiltlessness, 8. Skyldfrihed.
Guilty, a. skyldig, strafskyldig.

*
176 Guinea
Guineas, s. Guinee (engelsk Guldmynt).
Guinea-fowl» s. Perlehøne.
Guinea-pig, 8. Halvkanin.
Guise» s. Mine, Gestalt; Maade, Skik.
Guitar, s. Gitar, Cither.
Gules, s. T. rød Farve, rødt Felt i
Vaaben.
Gulf» s. Havbugt; Afgrund, Malstrøm.
Gulf-stream, s. Golfstrøm.
Gulfy, a. fuld af Bugter, Havhvirvler
el. Afgrunde.
Gull, s. Maage; Aalekvabbe; Bedrageri;
enfoldig Stakkel.
Gull, v. a. bedrage, snyde.
Guller, s. Bedrager, Snyder..
Gullet, 8. Hals, Strube.
Gullibility, s. Lettroenhed.
Gullible, a. lettroende.
Gullish, a. enfoldig, tosset.
Gullishness, s. Enfoldighed, Dumhed.
Gully, s. Fordybning, Afløb.
Gully-hole, s. Afløbshul, Slusehul.
Gulp, 8. Slurk, Drag.
Gulp, v. a. nedsluge.
Gum, 8. Gummi; pl. Tandkjød, Gummer.
Gum 3 v. a. klæbe, sammenklæbe; be-
stryge med Gummi; opstive.
Gumboil, s. Tandbyld.
Gummed, a. sammenklæbet.
Gumminess, s. gumagtig Egenskab.
Gummy» a. gumagtig, af Gummi.
Gumption, s. Forstand.
Gun» s. . Skydegevær, Kanon; Skud;
Løbet i et Skydegevær.
Gunboat, s. Kanonbaad.
Guncarriage» s. Lavet (til Kanoner).
Guncotton» s. Skydebomuld.
Gunmetal, 8. Kanonmalm.
Gunners 8. Arkelimester; Konstabel,
Kanoner; Skytte.
Gunnery» s. Artillerikunst, Fyrværker.
kunst.-
6 unport, 8. Kanonport.
Gunpowder, s. Krut.
Gunroom, s. Arkeliet i et Skib.
Gunsh0t, s. Skud; Skudvidde.
Gunsmith, 8. Geværsmed, Bøssemager.
Gunstick» s. Ladestok.
Gunstock, s. Bøsseskaft.
Gunwale, 8. Ræling paa et Skib.
ETabit
Gurgle, s. Rislen.
Gurgle, v. n. gurgle, risle (om en Bæk).
Gurgling, a. rislende.
Gurnard, s. Knurhane.
Gush, v. n. & g. strømme, vælde; ud-
gyde.
Gushing, a. strømmende.
Gushingly, ad strømmende.
Gusset, s. Spjeld, Kile paa en Skjorte.
Gust» s. Smag: Lyst; Nydelse; Vind-
stød, Kastevind.
Gustation» s. Smagen, Smag.
Gustatory, a, henhørende til Smagen.
Gust0, s. Smag.
Gusty» a. stormende.
Gut» s. Tarm; Mave; Graadighed; Hav-
snevring, Gjennemgang, Passage.
Gut, v. a. tage Tarmene ud.
Gutta-percha, s. Guttapercha.
Gutter, s. Tagrende.
Gutter, v. n. rinde, løbe. –, v. a. udhule.
Guttural, a. guttural.
Guttural, 8, Bogstav som udtales igjen-
nem Struben»
Guy, s. Skramsel.
Guzzle, v. m. drikke og æde umaade.
ligen, sluge i sig.
Guzzler, s. Fyldehals, Fyldebøtte.
Gymnasium, 8. Gymnasium.
Gymnast, s. Gymnasiast.
Gymnastic, a. gymnastisk; stærk.
Gymnastics, 8. pl. Gymnastik.
Gypsum, s. Gibs.
Gyrate, v. m. dreie rundt.
Gyration, 8. omløben, Kredsløb.
Gyve, v. a. lægge i Lænker.
Gyves, 8. pl. Lænker (om Foden).
HI.
Ha ! int. ha!
Haberdasher, s. Kræmmer, som sælger
Nürnbergervare etc.
Haberdashery, s. Smaakram, Galan-
terivare.
Habiliment, s. Klæder, Klædning.
Habit, s. Tilstand, Beskaffenhed; Vane,
Habit
Færdighed; Klædedragt, Klædning. from
-, af Vane.
Habit, v. a. klæde sig paa.
Habitable, a. beboelig.
Habitableness, s. Beboelighed.
Habitant, Habitator, s. Beboer.
Habitation, s. Beboelse; Bolig, Bopæl.
Habited, a. klædt.
Habitual, a. tilvant, vanlig; indgroet.
Habitually, ad sædvanlig.
Habituate, v. a. å n. vænne til, vænne
sig til, bruge ofte.
Habituation, s. Vænnen til.
Habitué, s. stadig Gjest.
Hack» s. Hug, Hak; Afsats;
en Stald; Leiesvend.
Hack» v. a. å n. hakke, hakke i styk-
ker; stamme, hakke.
Hackle, s. Hegle; raa uspunden Materie,
Hackle, v. a. hakke smaat, hegle Hør.
Hackney, s. Pasgjænger; Leiehest.
Hackney-coach, s. Hyrekaret.
Hackneyed, a. meget brugt; forslidt,
fortærsket.
Haddock, s. Kuller.
Hades, s. Skyggerige, Underverdenen.
Haft, s Skaft, Haandgreb.
Haft, v. a. sætte Skaft paa.
Hag, s. Furie, Kjærling, Heks.
Haggard, a. fæl, vild, utæmmet.
Haggard, s. vild Falk; Uhyre.
Haggis, s. Leverpølse.
Haggish, a, fæl, hæslig; svinsk.
Haggle, v. a. då n. hakke; sønder-
skjære, lemlæste; prutte, tinge; hagle.
Haggler, s. En som tinger, prutter.
Hail, s. Hagl; Held; Lykke.
Hail, v. n. hagle; hilse, praie.
Hailstone, s. enkelt Hagl, Haglkorn.
Haily, a. lig Hagl.
Hair, s. Haar.
Hair-breadth, s. Haarsbred.
Hair-brush, s. Haarbørste.
Hair-cloth, s. Haardug.
Hair-dresser, s. Frisør.
Hairiness, s. Haarrighed.
Hairline, s. Haarsnor.
Hair-lace, s. Haarbaand.
Hairless, a. haarløs, skaldet.
Hair-pencil, s. Haarpensel.
Engl.-Dan.-Norv. Dict.
Hække i
EIalt 177
Hairpin, s. Haarnaal.
Hair-powder, s. Haarpulver.
Hairy, a. haaret; af Haar; bedækket
med Haar.
Hake, s. Havbrasen.
Halberd, s. Hellebard, Korsgevær,
Halberdier, s. Drabant.
Halcyon, a. rolige, fredelige.
Halcyon, s. Isfugl.
Hale, a. sund, frisk.
Half, a. halv.
Half, s. Halvdel.
Half-and-half, s. Blanding af Ale og
Porter,
Half-blood, s. Halvbroder, Halvsøster.
Half-blooded, a. ringe, slet; udartet.
Halfbreed, a. af blandet Herkomst,
halvdannet.
Halfbreed, s. blandet Herkomst.
Halfbrother, s. Halvbroder.
Halfpay, s. halv Gage, formindsket
Gage.
Halfpenny, 8. Halvpenning.
Halfpennyworth, s. Halvpenning-
værdi.
Half-pike, s. Sponton.
Half-price, s. halv Pris.
Half-sister, s. Halvsøster.
Halfway» ad halvveis.
Halfwitted, a. enfoldig, taabelig.
Half-year, s. Halvaar.
Halfyearly, a. halvaarlig.
Halibut, s. Helleflynder.
Hall, s. Sal, Hal; Tingstue.
Hallelujah, int. dB 8. Halleluja! Lov-
Sang.
Halloa hall00 int. hallo! velan
Halloa, hall00, v. a. å n. raabe
hallo; forfølge med Skrig; tilskrige.
Hallow, v. a. hellige, indvie.
Hallowed, a. helliget, indviet.
Hallownas, 8. Allehelgentid.
Hallucinate, v. a. begaa en Feil,
snuble, forse sig.
Hallucination, s. grov Vildfarelse.
Hal0, s. Ring om Maanen el. Solen.
Halt, a. halt, haltende.
Halt, s. Stilleholden; Halten, Hinken.
Halt, v. n. holde stille, gjøre Holdt;
halte, hinke.
2
178 Halter
Halter, s. Strikke, Grime; En som halter.
Halter, v. a. lægge Grime paa; * ind-
vikle; besnære.
Halve, v. a. halvere, dele.
Ham, 8. nederste Del af Laaret, Hase,
Fleskeskinke.
Hamadryad, s. Skovnymfe, Trænymfe.
Hamlet, 8. liden Landsby.
Hammer, 8. Hammer.
Hammer» v. a. å n. hamre, smede;
stamme, støde i Talen.
Hammerer» s. En som hamrer, banker.
Hamm06k, s. Hængekøi.
Hamper, 8. Pakkurv, Flaskekurv; Kiste,
Skrin; Eske.
Hamper, v. a. indvikle, besnære, fange.
hampered, "sløvet; foruroliget.
Hamster, s. Hamster.
Hamstring, s. Sene i Haserne.
Hamstring, v. a. skjære Haserne over.
Hand» s. Haand; Næve; Viser; Retning;
Haandskrift; Fordel; Veddestrid, mo-
meg in -, rede Penge. at -, ved
Haanden. by -, af fri Haand.
Hand, v. a. overlevere, række; føre ved
Haanden; bringe om.
Handbarrow» s. Bærebør, Bør.
Handbasket, s. Haandkurv,
Handbell, s. liden Klokke.
Handbill, s. Billet, Seddel.
Handb00k, 8. Haandbog.
Handcloth» s. Haandklæde, Lommetør.
klæde.
Handcuff, s. Haandlænke.
Handful, s. Haandfuld.
Hand-gallop, 8. kort Gallop.
Handicap, v. a. gjøre lige.
Handicapper 3 s. En som fordeler
Vægten.
Handicraft 3 8. Haandværk, Haand-
arbeide.
Handicraftsman,
Haandværksmand.
Handily» ad behændig, nemt.
Handiness, 8. Færdighed, Nemhed, Be-
hændighed. [værk.
Handiwork» s. Haandarbeide, Kunst-
Handkerchief, 8. Tørklæde, Lomme-
tørklæde.
8. Haandværker,
Harangue
Handle, 8. Haandgreb, Skaft, Øre, Hank,
Anledning.
Handles v. a. haandtere, handle, tage
fat paa, behandle.
Handling, s. Berøring, Behandling.
Handmade, a. forfærdiget med Hæn-
derne.
Handmaid, s. Tjenestepige.
Handmill, s. Haandkværn.
Handrail, 8. Rækværk.
Handsavy, 8. Haandsav,
Handsel, s. Handsel.
Handsel, v. n. give Randsel.
Handsome 3 a. smuk, skjøn, vakker,
rigelig.
Handsomely, ad. smukt, skjønt, vak-
kert; rigelig.
Handsomeness, s. Skjønhed, Nethed.
Handspike, s. Haandspiger. 4
Handwriting, 8. Haandskrift, Haand.
Handy» a. færdig, skikket, nem.
Hang» v. a. då n, hænge; behænge;
ophænge; skraane. to – back, nøle.
Hangdog, a. gavtyveagtig.
Hangdog, 8. Galgetyv.
Hanger 3 8. Hirschfænger; Sabel; Hug-
gert; Krog.
Hanger-0n, 8. Snyltegjest, Tallerken-
slikker. -
Hangins, 8. pl. Tapetseri.
Hangman, s. Bøddel, Skarpretter.
Hank» s. Nøgletraad; Tilbøielighed,
Hang, Vane»
Hanker, v. m. længes efter; attraa.
Hans0m, hans0m-cab, s. Hansomcab.
Hap, 8. Tilfældighed, Slump, Tilfælde;
Uheld.
Hap 3 v. a. å n. gribe; hændes, til-
drage sig.
Hap-hazard, s. Lykketræf.
Hapless» a. ulykkelig.
Haplessly, ad ulykkelig.
Haply, ad. kanske, maaske.
Happens v. n. hændes, tildrage sig, ske.
Happily, ad lykkelig, heldig, lykke-
ligvis,
Happiness, s. Lyksalighed; Lykke;
Ynde.
Happy, a. lykkelig, heldig.
Harangue, s. offentlig Tale.
Harangue
Harangue, v. n. & a. holde en Tale.
Haranguer, s. offentlig Taler.
Harass» v. a. udmatte, udtrætte, kvæle.
Harasser, s. ødelægger.
Harbinger, s. Hoffourer; Forbud, For-
løber.
Harb0ur 3 s. Havn; Fristad; Tilflugt;
Herberge.
Harbour, v. a. å n. ty hen til; her.
berge, huse; dølge.
Harbourer, s. En som huser el. tager
i Beskyttelse.
Harbour-master, s. Havnefoged.
Hard» a. haard, streng; besværlig;
stærk; følesløs; stiv; sur.
Hard, ad nær, tæt; stærkt,
Hardbake, s. Bagværk.
Harden, v. a. å n. gjøre haard, hærde;
forhærde, blive haard; hærdes.
Hardened, a. hærdet, styrket.
Hardfeatured, a. med grove, raa An-
sigtstræk.
Hardfisted, a. karrig.
Hardheaded, a. uforfærdet.
Hardhearted, a. haardhjertet.
Hardih00d, s. Tapperhed, Uforfærdethed.
Hardiness, s. Mod, Tapperhed, Mand-
haftighed; Besvær, Møie.
Hardish, a. noget haard.
Hardlys ad haardt; med Møie; neppe,
vanskelig.
Hardness, s. Haardhed, Vanskelighed;
Strenghed; Hæslighed; tvungen, stiv
Maner.
Hardship, s. Møie, Besværlighed, surt
Arbeide.
Hardware, s. Isenkramvare.
Hardwareman, s. Isenkræmmer.
Hardy» a. haardfør, stærk; modig, be-
hjertet; uforskammet.
Hare, 8. Hare.
Harebell, s. Skov-Hyacinth.
Harebrained» a. gal, afsindig.
Harelip, s. Hareskaar i Læberne.
Harem, s. Harem.
Haric0t, s. Ragout af Kjød og Rødder.
Haricot-bean , s. almindelig tyrkisk
Bønne.
Hark! int. tys! hør!
Harlequin, s. Harlekin.
EIarrow 179
Harlequinade, s. et Slags Pantomime.
Harlot, s. Skjøge.
Harlotry, s. Utugt, Skjørlevnet; Kjæl-
tringepak.
Harm, s. Skade, Fortræd, Fare.
Harms v. a. skade, tilføie Skade, for-
urette, beskadige.
Harmful, a. skadelig; fornærmelig.
Harmfriiy, ad. skadelig; fornærmelig.
Harmfulness, s. Skadelighed etc.
Harmless, a. uskyldig, uskadelig; ska-
desløs.
Harmlessly, ad uskyldig, uskadelig,
skadesløst.
Harmlessness, s. Uskyldighed.
Harmonica, s. Harmonika.
Harmonic» harmonica1, a. over-
ensstemmende, harmonisk, velklingende.
Harmonically, ad harmonisk, vel-
klingende.
Harmonics, s. pl. Harmonilære.
Harmonious, a. harmonisk, overens-
stemmende.
Harmoniously, ad harmonisk, over-
ensstemmende.
Harmonium, s. Harmonium.
Harmonizes v. a. å n. gjøre velklin-
gende, gjøre overensstemmende; sam-
stemme, harmonere.
Harmony, s. Samklang, Harmoni; Enig-
hed, Samdrægtighed. »
Harness, 8. Harnisk; Seletøi.
Harness, v. a. beklæde med Harnisk,
iføre sig Harnisk, lægge Seletøi paa.
Harp, s. Harpe.
Harp» v. m. spille paa Harpe; opholde
sig længe ved.
Harper, harpist, s. Harpenist, Harpe-
spiller.
Harp00n, s. Harpun.
Harp00n, v. a. harpunere.
Harp00ners 8. Harpunerer, Harpun-
kaster.
Harpsich0rd, s. Klaver.
Harpy, s. Harpye (i Mythologien), Blod-.
Suger.
Harrier, s. Harehund, Støver.
Harrow, 8. Harve; Faldgitter.
Harr0w, v. a. harve; oprive; plyndre;
plage.
12"
180 Harrowing
Harrowing 3. a. " sønderrivende; for.
uroligende.
Harry» v. a. plage, pine.
Harshs a. raa, stram; streng, sur, ube-
hagelig.
Harshly, ad stramt, raat, strengt, surt,
ubehagelig.
Harshness, 8. skarp, snerpende Smag;
skurrende Lyd, Strenghed; Knarvornhed.
Hart» s. 6 Aar gammel Hjort.
Harts-h0rn, s. Hjortehorn.
Harts-tongue-fern» s. Hjortetunge.
Harum-scarum, a. som føiter omkring,
urolig, vild.
Harvest, s. Høst.
Harvest, v. a. høste.
Harvester, harvestman, 8. Høst-
mand.
Harvest-bug, s. Flaate, Mide.
Harvesthome, s. Høstsang; Høstgilde.
Harvest-m0use, s. en meget liden
Markmus.
Hash, s. hakket Kjød.
Hashs v. a. ituhakke.
Hasps 8. Haspe til en Dør.
Hasp» v. a. haspe, lukke med en Haspe.
Hassock, 8. Straamatte.
Haste, s. Hast, Il.
Haste» hasten, v. n. & a. haste,
skynde sig, ile, skynde paa.
Hastily, ad hastig.
Hastiness, s. Hastighed, Ilfærdighed;
Overilelse.
Hasty, a. hastig, hurtig, hidsig.
Hasty-pudding, 8. Melbudding.
Hat». 8. Hat.
Hat-band, s. Hattebaand.
Hat-box, hat-case» 8. Hattefutteral.
Hat-brush, 8. Hattebørste.
Hatch, 8. Rugen; Yngel; Udvikling;
Gitter ; Halvdør, Luge; Kornbing, Korn-
kammer ; Fælde.
Hatch, v. a. då n. udruge, hække, ligge
-paa Eg; opspinde; skraffere, schattere
med Krydsstreger.
Hatcher, s. Ophavsmand, Opfinder.
Hatchet, s. liden økse.
Hatching, s. Udrugning, Udklækning;
Skravering.
Hatchment, s. Vaabenskjold, Vaaben.
3
Hayrick
Hatchway, s. Luge.
Hate, s. Had, Lede, Afsky.
Hate, v. a. hade, afsky. *
Hateful, a. forhadt, hadefuld.
Hatefully, ad forhadt, hadefuldt.
Hatefulness, s. Hadskhed, Forhadthed.
Hater, s. Hader.
Hatred, s. Had.
Hatter, s. Hattemager.
Haughtily, ad hovmodig, overmodig,
stolt, trodsig.
Haughtiness, s. Hovmodighed, Stolthed.
Haughty, a. stolt, hovmodig, opblæst.
Haul, s. Trækken, Slæben.
Haul, v. a. hale, trække, slæbe.
Haulm, s. Ærtehalm.
Haunch, 8. Hofte; Bagdel.
Haunt, 8. Leie for vilde Dyr, Smuthul,
Rede; Sted en ofte søger, Tilholdssted;
Vane.
Haunt, v. a. besøge; forurolige; spøge.
Haunted, a. plaget ved Besøg el. Spø-
gelser.
Haunter, 8. En som kommer ofte paa
et Sted.
Hautboy, s. Hobo.
Hauteur, s. Stolthed.
Have, v. a. have.
Haven, s. Havn.
Haversack, s. Brødpose.
Having, s. Eiendom, Besiddelse.
Havoc, 8. Ødelæggelse, Forstyrrelse.
Hav0c, v. a. ødelægge, herje.
Haw, s. Korsbær; Plet i Øiet.
Havy, v. m. støde an i Talen.
Hawk, s. Høg, Falk.
Hawk, v. n. fange med Høge el. Falke;
gjennemsøge; udspytte; harke; have
Varer tilfals.
Hawker, s. Kræmmer, Høker; Bisse-
kræmmer; Avisombærer; Falkejæger.
Hawth0rn» s. Hagetorn, Hvidtorn.
Hay, s. Hø; Efterslæt; Kaningarn; Gjerde;
Hække.
Haycock, 8. Høstak.
Hayloft, s. Høloft.
Haymaker, s. Høhøster.
Haymaking, s. Høbjergning.
Hayrick, haystacks 8. Høstak, Høhæs.
Hazard
Hazard» s. Tilfælde; Fare, Farlighed;
Slags Terningspil.
Hazard, v. a. å n. vove, forsøge, sætte
i Fare, udsætte sig for Fare.
Hazardous, a. farlig, vovelig.
Hazardousiy, ad. farlig, vovelig.
Hazardousness, s. Farlighed, Vovelig-
hed.
Hazard-table, 8. Hasardspillebord.
Haze, s. Rim; tyk Taage.
Haze» v. a. å n. forskrække, skræmme;
være taaget.
Hazel, a. lysebrun.
Hazel, s. Hasselbusk.
Hazelnut, s. Hasselnød.
Haziness, s. Taage, Taagethed,
Hazy» a. rimet; taaget, disig, fugtig.
He, S. Han.
He, pr. den, han.
Head, s. Hoved; Høved; Hovedmand;
Top, Spids; Krisis; Gallion; Hovedtøi;
Hovedpunkt; Hob, Folkestimmel; Over-
haand, Styrke, Tøile; Næs, Forbjerg.
Head, v. a. anføre, gaa i Spidsen;
understøtte, staa bi; gjøre Hoved paa
et Søm ; beslaa; halshugge; kappe.
Headache, s. Hovedpine.
Headdress, s. Hovedtøi, Sæt.
Headfirst, ad hovedkulds.
Headgear, s. Hovedpynt.
Headiness, s. Egensindighed.
Headland, s. Forbjerg, Odde.
Headless, a. halshugget; hovedløs, ube-
sindig.
Headline, s. Hovedlinje.
Headlong, a. hovedkulds, ubesindig.
Headlong, ad hovedkulds, ubesindig.
Headman, s. Formand.
Headmaster, s. Rektor ved en Skole.
Headpiece» s. Hovedrem paa et Bidsel;
Bunden paa en Fustage; Titelvignet;
Hjelm ; Forstand.
Headquarters, 8. pl. Hovedkvarter.
Headship, s. øverste Plads, første Post.
Headsman, s. Skarpretter.
Headstone, s. Hjørnesten; Gravsten
med Inskription.
Headstrong» a. halsstarrig, haard-
nakket.
Heartily 181
Headway, s. Fart (et Skibs).
Headwind, s. Modvind.
Headwork» s. Aandsarbeide.
Head-workman, s. Formand for Ar-
beiderne.
Heady, a. overilet, haardnakket, hidsig,
egensindig.
Heal» v. a. å n. læge; helbrede; gro
sammen, hele; bilægge.
Healable, a. lægelig, som kan helbredes.
Healer, s. Læge; Lægemiddel.
Healing, a. lægende, nyttig, god.
Healing, s. Helbredelse.
Health, s. Helbred, Sundhed; Helsen;
Skaal.
Healthful, a. sund.
Healthfully, ad sundt.
Healthfulness, s. Sundhed, Velbefin-
dende.
Healthiness, s. Sundhed, sund Tilstand.
Healthy, a. sund.
Heap, s. Hob, Dynge.
Heap, v. a. sammendynge, dynge i Hob.
Hear int. lyt
Hear, v. a. å n. høre; høre paa; for-
høre; overhøre. to – ill, have slet
Rygte.
Hearer, s. Hører, Tilhører.
Hearing, s. Hørelse; Paahør; Gehør;
Audiens.
Hearken, v. n. høre til, give Agt, lytte.
Hearsay, s. Fortælling, Rygte.
Hearse, 8. Ligvogn.
Heart» s. Hjerte; Sind; Mod. by -,
udenad. to talte -, tage Mod til sig.
Heartache, s. Uro, Sorg.
Heartblood, s. Hjerteblod, Liv.
Heartbreaking, a. hjerterørende.
Heartbreaking, 8. Hjertesorg.
Heartbroken, a. " sønderrevet.
Heartburn, s. Halsbrynde.
Heartburning, s. Hjerteklemmelse;
Nag, Had, Misfornøielse.
Hearten, v. a. opmuntre, gjøre modig.
Hearth, 8. Fyrsted, Arne.
Hearthrug, 8. Kamintæppe.
Hearthstone, s. Sten foran Kaminen;
Skuresten. -
Heartily, ad. hjertelig; sundt; mum-
tert; oprigtig.
182 Heartiness
Heartiness, s. Hjertelighed; Oprigtig-
hed; Sundhed.
Heartless, a. hjerteløs; feig, følesløs.
Heartlessly, ad hjerteløst, feigt, fø-
lesløst. hed.
Heartlessness, s. Modløshed, Forsagt-
Heart-rending, a. hjerteskjærende.
Heart's-ease, s. Stedmoderblomst.
Heart-shaped, a. hjertedannet.
Heartsick, a. hjertesyg.
Heartsickness, s. Hjertesygdom.
Heart-stirring, a. hjerterørende.
Heart-strings, s. pl. Hjertes Strenge.
Heart-whole, a. fri, ikke forelsket,
hjertefrisk.
Heartwood, s. Kjerneved.
Hearty, a. hjertelig; sund; munter;
oprigtig.
Heat, s. Hede; Lidenskab, Heftighed;
Hedeblegn; enkelt Løb i et Veddeløb.
Heat, v. a. hede, varme, hidse, gjøre hed.
Heated, a. ophedet; ophidset.
Heater, 8. En el. noget som heder;
Bolt (i et Strygejern); Fad.
Heath, s. Lyng; Hede; Blaabær.
Heathcock, s. Urhøne, Hasselhøne.
Heathen, s. Hedning.
Heathen, heathenish , a. hedensk.
Heathenism, s. Hedenskab, Hedendom.
Heather, s. Lyng.
Heather-bell, s. Lyngblomst.
Heathery, heathy, a. lyngagtig.
Heave, 8. Hæven; Hiven; Tilbøielighed
til at brække sig; Suk.
Heave, v. a. å n, hæve, løfte; hæve
sig, løfte sig ; frembringe; hive, puste.
Heaven, S. Himmel.
Heaven-directed, a. ledet af Himlen.
Heavenliness, s. Guddommelighed,
Heavenly, a himmelsk.
Heavenly-minded, a. himmelsksindet.
Heavenly-mindedness, s. himmelsk-
sindet Tænkemaade.
Heavenward, ad mod Himlen.
Heavilys ad, tung, tungsindig, langsomt.
Heaviness, s. Tunghed; Tungsindighed;
Søvnagtighed, Dorskhed; Jordbundens
Fedme.
Heavy, a. tung, dorsk; dum, sløv;
tungsindig, bedrøvet.
Heiress
Heavy-handed, a. klodset.
Heavy-headed, a. tykhovedet, dum.
Hebdomadal, a. ugentlig.
Hebraic, a. hebraisk.
Hebraism, s. Hebraisme.
Hebraist, Hebrew, s. Hebræer.
Hebrew, a. hebraisk.
Hecatomb, s. Hekatombe.
Hectic» a. svindsottig, udtæret.
Hector, s. Storpraler, Skryder.
Hector» v. n. broute, prale, trodse.
Hedge, s. Gjerde; Hække.
Hedge» v. a. de n. indhegne, indslutto;
skjule sig.
Hedgehog, s. Pindsvin.
Hedger, s. Gjerdesætter.
Hedgerow, s. Hække.
Hedge-sparrow, s. Gulspurv.
Hedonism, s. Hedonisme.
Hedonist, s. Hedoniker.
Heed 3 s. Agt, Agtsomhed, Varsomhed;
Eftertanke. to give -, give Agt, være
opmærksom.
Heed, v. a. agte paa, ænse, bryde sig
om ; give Agt paa, tage i Agt.
Heedful, a. agtsom, varsom.
Heedfully, ad agtsomt, varsomt.
Heedfulness, s. Forsigtighed, Opmærk-
somhed.
Heedless, a. uagtsom, ubetænksom.
Heedlessly, ad, uagtsomt, ubetænk-
somt.
Heedlessness, 8. Uagtsomhed, Sorg-
løshed.
IIeel, s. Hæl; Afsats; Knude.
Heel» v. a. å n. give en Hane Sporer,
danse; hælde, Rrænge,
Heel-piece, s. Bagkappe.
Heel-tap, s. Skopind; " Slat.
Heifer, s. Kvie, ung Ko.
Heigh0 ! int. ak ve aa ja !
Height, s. Høide; Høi; Høihed.
Heightens v. a. forhøie, formere, forøge.
Heinous, a. afskyelig, skjændig.
Heinously, ad afskyelig, skjændig.
Hein0usness, s. Afskyelighed, Ugude-
lighed. -
Heir, 8. Arving.
Heirdom, s. Arv, Arvedel.
Heiress, 8. kvindelig Arving.
EIeirless.
Heirless, a. arveløs, uden Arving.
Heirl00m, s. bevægeligt Gods der gaaer
i Arv.
Heirship, 8. Arveret.
Heliotrope, s. Solblomst; orientalsk
Jaspis.
Helix» s. Snegle el. Skruelinje.
Hell, s. Helvede.
Hellebore, s. Nyseurt.
Hellenism, s. Hellenisme.
Hellenist, s. Hellenist.
Hellish, a. som hører til Helvede;
helvedes, djævelsk.
Hellishly, ad djævelsk.
Hellishness, s. Djævelskhed, Afskye.
lighed.
Helm, 8. Hjelm.
Helmed, helmeted, a, som har en
Hjelm paa.
Helmsman, s. Styrmand.
Helmet, s. Hjelm, Stormhue.
Helminthology, s. Helminthologi.
Helot, 8. Helot, Slave.
Help, s. Hjælp.
Help, v. a. å n. hjælpe; understøtte;
læge; skjære for.
Helper, 8. Hjælper; Haandlanger.
Helpful, a. hjælpsom, nyttig.
Helpfulness, s. Hjælp; Gavnlighed.
Helpless, a. hjælpeløs, forladt.
Hei:iessiy, ad hjælpeløst.
Helplessness, s. Hjælpeløshed.
Helpmate, helpmeet, s. Hjælper,
Hjælperinde, Ledsagerinde.
Helter-skelter, ad. over Hals og Ho-
ved; forvirret, iblandt hinanden.
Hem ! int. hem!
Hem, 8. Søm paa et Klædebon; Røm-
men, Hosten.
Hem, v. m. & a. rømme sig; sømme;
indslutte; raabe.
Hematite, s. Blodsten.
Hemisphere, s. Halvkugle, Halvklode.
Hemispherical, a. halvkugleformig.
Hemlock, s. Skarntyde.
Hemorrhage, s. Blodstyrtning, Blodflod.
Hemorrhoids, s. pl. den gyldne Aare.
Hemp, s. Hamp.
Hempen, a. som er af Hamp.
Hen, s. Høne; Hunnen afaile Slags Fugle.
Hereditable 183
Hende, ad herfra, heraf, herefter,
hisset ; bort.
Henceforth, henceforward, ad.
fra nu af, fremdeles.
Henchman, s. Lakei, Tjener.
Hencoop, s. Hønsebur.
Henhouse, 8. Hønsehus.
Henna, s. Henna.
Henpeck, v. a. hegle, kue.
Henpecked, s. En der staar under
Tøflen.
Henroost, s. Hønsesti.
Hepatic, a. som hører til Leveren.
Heptagon, s. Syvkant.
Heptagonal, a. syvkantet. * sv
Heptarchy, 8. Heptarkiet, Syvherre-
dømme.
Her» pr. hende, hendes.
Herald, s. Herold.
Heralds v. a. indføre høitidelig.
Heraldic, a. heraldisk.
Heraldically, ad paa en heraldisk
Maade.
Heraldry, s. Vaabenkunst, Genealogi.
Heraldship, s. en Herolds Embede.
Herb, s. Urt, Græs.
Herba0e0ns, a. græsagtig.
Herbage, s. Urter; Græs; Græsgang;
Græsrettighed; Penge for Græsning.
Herbal, s. Urtebog. ler.
Herbalist, s. Plantekjender, Plantesam-
Herbarium, s. Herbarium, Plantesam-
ling.
Herbivora, s. pl. Planteædere.
Herbivorous, a. planteædende.
Herby, a. græsagtig, som ligner Græs
el. Urter.
Herculean, a. herkulisk.
Herd, s. Hjord; Hob; Hyrde.
Herd , v. m. samle sig flokkevis; leve
sammen i Hjorder.
Herdsman, s. Hyrde, Fæhyrde.
Here, ad. her.
Hereabout, hereabouts, ad.
omkring.
Hereafter, ad. herefter.
Hereafter, s. Fremtid.
Hereat, ad herover.
Hereby, ad. herved.
Hereditable, a. arvelig.
her-
184 Hereditament
Hereditament, s. Arvegods.
Hereditarily, ad. arvelig.
Hereditariness, s. Arveret.
Hereditary, a. arvelig.
Herein, ad. heri.
Hereon, ad. herpaa.
Heresy, s. Kjetteri.
Heretic, s. Kjetter.
Heretical, a. kjettersk, vildfarende.
Heretically, ad som en Kjetter.
Heretofore, ad hidindtil, før, forhen.
Hereunto, ad. hertil.
Hereup0n, ad. herpaa.
Herewith, ad. hermed.
Heritable» a. arvedygtig, arveberet-
tiget.
Heritage, 8. Arv, Arvegods.
Heritance, s. Arv.
Hermaphrodite, s. Tvetulle.
Hermaphroditism, s. Hermaphrodi-
tisme, Tvekjøn.
Hermetic, hermetical, a. hermetisk,
kennisk.
Hermetically, ad hermetisk, kemisk.
Hermit, s. Eneboer, Eremit.
Hermitage, 8. Eremitage, Eremitbolig.
Hermit-Grab, s. Eremitkrebs.
Hern, (istedetfor Heron) s. Heire.
Hernia, s. Brok.
Hernial, a. herniøs.
Her0, s. Helt.
Heroic, a. heroisk; heltemodig.
Heroically, ad heroisk; heltemodig.
Heroine, s. Heltinde.
Heroism, s. Heltemod.
Heron, 8. Heire, graa Heire.
Herring, s. Sild.
Hers, pr. hendes.
Herself, pr. hende, selv.
Hesitancy, s. Tvivlraadighed.
Hesitant, a. nølende, tvivlraadig.
Hesitate, v. n. stamme, støde an i
Talen; være tvivlraadig, være uvis.
Hesitating, a. stammende.
Hesitatingly, ad stammende.
Hesitation 3 8. Støden i Talen, Stam-
men ; Tvivlraadighed.
Hesperian, a. vestlig.
Heterodox, a. anderledestroende; vrang-
troende.
f{iggledy-piggledy
Heterodoxy, s. Vranglære.
Heterogeneity 2 heterogeneous-
meSS, 8. Ulighed, Forskjellighed.
Heterogeneous, a. uligeartet, af en
anden Art.
Hev, v. a. hugge, fælde.
Hever, 8. Brændehugger, Stenhugger.
Hexagon, s. Sekskant.
Hexagonal, a. sekskantet.
Hexameter, s. Heksameter, seksfodet
Vers.
Hey! int. hei ei !
Hiatus, s. Hiatus; Gab, Hul; Gaben.
Hibernal, a. som hører til Vinteren,
vinterlig.
Hibernate, v. m. overvintre.
Hibernation, s. overvintring.
Hicc0ugh, s. Hikken.
Hiccough, v. n. hikke.
Hickory, s. hvid nordamerikansk Valnød.
Hidden, a. skjult.
Hide, s. Hud, Skind; Bol, Boel.
Hide, v. a. å n. skjule, dølge, beskytte;
skjule sig.
Hideous, a. gyselig, skrækkelig, hæs-
lig, afskyelig.
Hideously, ad gyselig, skrækkelig,
hæslig, afskyelig. hed.
Hideousness, s. Hæslighed, Afskyelig-
Hider, s. En som skjuler sig.
Hiding-place, s. Smuthul, Skjul.
Hie, v. a. ile, skynde sig.
Hierarch, 8. geistligt overhoved, Hier-
arch.
Hierarchical, a. hierarkisk, som hører
til Kirkeregimente.
Hierarchy, s. Hierarki, Præsteherre-
dømme, Kirkeregimente; geistlig Stand.
Hieratic, a. hellig.
Hieroglyph, hieroglyphic, s. Hiero.
glyph, Billedskrift,
Hieroglyphic, hieroglyphical, a.
hieroglyphisk, sindbilledlig.
Hieroglyphically, ad hieroglyphisk,
sindbilledlig.
Higgle, v. n. høkre, prutte; gaa om-
kring og sælge Fødevarer.
Higgledy-piggledy, ad. Hulter til
Bulter, iblandt hinanden.
Higgler
Higgler, 8. Hønsepranger; Høker.
High, a. høi, stor, dyr; stolt; streng.
High» ad høit; " ophøiet, stolt, heftig.
High-aimed, a. som har store Planer.
Highborn, a. høibaaren.
Highbred, a. af fornem opdragelse.
Highchurch, s. Høikirke.
Highchurchman, s. Høikirkelig.
Highflown, a. stolt, høitravende, op.
blæst.
High heeled, a. høihælet.
Highland, s. Høiland, Bjergland, op.
land.
Highlander, s. oplænder, Bjergboer.
Highly, ad høilig.
Highmettled, a. stolt, hidsig, fyrig.
Highminded, a. høimodig.
Highmindedly, ad høimodig.
High mindedness, s. Høimodighed.
Highness, s. Høide; Høihed.
High-place, s. Høi, Forhøining.
High-pressure, s. Høitryk.
High-principled, a. af høie og ædle
Grundsætninger.
High-reaching, a. ærgjerrig, begjærlig.
Highroad, s. Landevei.
Highseasoned, a. stærk krydret.
High souled, a. høihjertet.
Highsounding, a. pralende, høitra-
vende.
Highspirited, a. dristig, forvoven,
uforskammet.
Hightoned, a. høitlydende.
High-treas0n, s. Høiforræderi.
Highty-tighty, ad hovedkulds, over-
ilende.
Highway, s. Landevei.
Highwayman, s. Stratenrøver, Stimand.
High-Wrought, a. fuldendt, herligt
udarbeidet.
Hilarious, a. lystig, munter.
Hilarity, 8. Lystighed, Munterhed.
Hill» s. Høi, Bjerg, Bakke. up –, opad
Bakke. dovn -, nedad Bakke.
Hilliness, s. bakket Beskaffenhed.
Hillock, s. liden Høi.
Hillside, s. Bakkeskraaning.
Hilltop» s. Bakketop.
Hilly» a. fuld af Bakker, bakket.
Hilt, s. Fæste, Kaardefæste.
Hitch 185
Him» pr. ham, den; sig.
Himself, pr. ham selv; sig selv, sig;
selv.
Hind, s. Hind, Raagjed.
Hind, hinder, a. som er bag til.
Hinder, v. a. hindre, forhindre.
Hinderance, hindrance, s. Hindring.
Hinderer, s. Hindrer, Forstyrrer.
Hindermost, hindmost, a. den, det
bageste; bagest.
Hinge, s. Hængsel; Dørhængsel; Ho-
vedsag, Hovedpunkt.
Hinge, v. a. å n. forsyne med Hæng-
ster, dreie om paa Hængslerne; bøie
Knæerne; * bero paa.
Hint, s. Vink, Nys, Underretning; An-
ledning; Begreb, Forestilling.
Hint, v. a. å n. vinke, give Vink, give
Nys om, "berøre, spille paa, sigte til.
Hip! int. heida!
Hip, s. Hofte; Hyben; Miltsyge, Melankoli.
Hippish, hipped, a. melankolsk, milt
Syg.
Hippodrome, s. Hippodrom.
Hippopotamus, s. Flodhest.
Hire» 8. Hyre, Leie, Løn.
Hire, v. a. leie, hyre.
Hireiess, G. uden Løn, ubelønnet.
Hireling, a. som tjener for Løn; tilfals.
Hireling, s. Leiesvend,
Hirer, 8. Leier.
Hirsute, a. laadden, haaret.
Hiss pr. hans, sin, sit.
Hiss, s. Hvislen; Hyssen, Udpiben.
Hiss, v. n. & a. hvæse, hvisle; hysse,
udpibe.
Hissing» s. Hvislen; Hyssen, Udpiben.
Hist! int. hyst tys!
Histology, s. Histologi, Vævslære.
Historian, s. Historieskriver.
Historic, historical, a. historisk.
Historically, ad historisk.
Historiographer, s. Historieskriver.
History, s. Historie.
Histrionic, a. skuespilleragtig, thea-
tralsk.
Hit, s. Slag, Stød; Træf; Lykketræf.
Hit, v. a. å n. træffe, berøre; slaa,
støde; hitte paa; hænde, møde, gaa an.
Hitch 2 v. a. å n. bevæge, røre sig,
186 Hitch
hage, gribe i; skride frem ; skyde el.
skubbe sig; stikke Toug; halte paa et
Ben; hænge i hinandem; trække frem-
ad; stryge Skank; vinde Rum.
Hitch» s. Hage; " Betænkelighed, An-
stød; Knude, Løkke.
Hither, ad herhid.
Hitherto, ad hidindtil.
Hitherward, ad herhenad; til denne
Side.
Hive, 8, Bikube, Bistade; Bisværm; Hob.
ives v. a. å n. sætte Bier i en Bi-
kube; indbefatte; bo sammen i Mængde,
flokke sig sammen.
Ho int. hollo heida stop i
Hoar, a. hvid, graa af Alder; hvid af
Frost.
Hoard» s. hemmeligt Forraad; Skat.
Hoard» v. n. & a. samle Skatte el.
Forraad, opdynge.
Hoar-frost, s. Rimfrost.
Hoariness, s. Hvidhed, Graahaarighed,
Skimmel; Rimfrost.
Hoarse, a. hæs.
Hoarsely, ad. hæst.
Hoarseness, s. Hæshed.
Hoary, a. graahærdet; skimlet.
Hoax, 8. Eventyr.
Hoax, v. a. skuffe; narre.
Hob, 8. Sidestykke af en Kamin, Kamin-
plade.
Hobble, s. Vaklen, Hinken; Forlegenhed.
Hobble, v. n. halte, hinke; gjøre no.
get slusket.
Hobbledehoy, s. Knøs.
Hobbler, s. Stymper, uværdig Karl.
Hobbling, a. hinkende.
Hobblingly, ad hinkende.
Hobby, s. Kleppert, Kjephest; Lærke-
falk; Dumrian,
Hobbyhorse, s. Kjephest.
Hobgoblin, s. Spøgelse, Nisse.
Hobnail, 8. Hesteskosøm.
Hobnob, v. a. klinke (med Glas).
Hock, s. Knæhas; Drøbel; gammel
Rhinskvin.
Hock, v. a. overskjære Knæhasen.
Hockey, s. Høstgilde.
Hocus, v. a. bedøve med en Drik.
Hollow
Hocus-pocus, s. Hokus-Fokus, Tasken.
spilleri.
Hod, s. Kalktrug.
Hodge-podge, s. Miskmask, Ruskum-
snusk, Blanding.
Hodman, s. Haandlanger.
Hoe, s. Hakke.
Hoe, v. a. hakke.
Hog, s. Svin, Orne.
Hoggish, a, svinsk, uren; nidsk, karrig.
Hoggishly, ad svinsk.
Hoggishness, s. Svineri, Uhumskhed.
Hogshead, s. Oksehoved, stort Fad.
Hogwash, s. Spøl til Svin.
Hoiden, a. raa, ubehøvlet.
Hoiden, s. stor svær Knold el. Pige.
Hoist, s. Heisen, Løften.
Hoist, v. a. hidse, vinde op.
Hoity-t0ity ! int. hillemænd aa Snak 1
Hold, s. Holden; Greb, Tag, Hold; Be-
siddelse; sikkert Sted; Smuthul ; Rum
i et Skib, Last, Lasterum.
Hold, v. a. holde; holde for, mene;
indeholde; forsvare; paastaa; gjælde;
vare. to – of one, have i Forlening
af to – good, gjerde. to – true,
befindes sandt, holde Stik. to – in,
tvinge; tvinge sig. to – off, holde
borte, afholde. to – on , holde ved,
vedblive. to – out, strække ud, holde
ud. to - up, holde op, understøtte.
to – a vager, vedde. to – vell,
mene det godt.
Holder, s. Indehaver, Pagter.
Holder-forth, s. offentlig Taler.
Holdfast, s. Anker i en Mur; Klem-
hage; Gnier.
Holding, 8. Fæstegaard, Forpagtning;
Magt, Indflydelse.
IIolding-forth, s. Prædiken, Irettesæt-
telse; Foredrag.
Hole, s. Hul; Udflugt.
Holiday, s. Helligdag; Festdag, Fridag.
Holiness, s. Hellighed.
Holla, s. Holla (Raab).
Hollas v. n. raabe, huje til En.
Holland, s. hollandsk Lærred.
Hollands, s. pl. Enebærbrændevin.
Hollow, a. hul; lumsk, falsk.
Hollow, s. Hule, Hulning, Grube.
Hollow
Hollow» v. a. udhule, gjøre hul; huje,
skrige.
Hollowhearted, a. falsk, uredelig.
Hollowyness, s. Hulhed; Hulning, Aab.
mlng.
Holly, s. Kristtorn, Maretorn, Skov.
tidsel, Stikpalme.
Hollyhock, s. Stokrose.
Holm, s. Holm.
Holocaust, s. Brændoffer.
Holster, s. Pistolhylster.
Holy, a. hellig.
Holy-day, s. Helligdag, Fridag.
Holystone, s. Skuresten, Patentsten.
Holy-water, s. Vievand.
Homage, 8. Hylding, Troskabsed.
Home» a. som hører til Hjemmet el.
Huset; indenlandsk.
Home» ad hjem; fuldelig, ganske;
eftertrykkelig.
Home, s. Hjem, Bolig.
Homeb0und, a. hjemgaaende.
Homebred 3 a. opdraget hjemme; na-
turlig; indenlandsk.
Homeless, a. hjemløs.
Homelessness, s. Hjemløshed.
Homeliness, s. Grovhed, Hæslighed,
Raahed.
Homely» a. ligefrem, grov, uhøflig;
hæslig, grim.
Homemade», a. hjemmegjort.
Homeopathic, a. homøopathisk.
Homeopathically» ad homøopathisk.
Homeopathist, 8. Homøopathist.
Homeopathy, s. Homøopathi.
Homesick, a. hjemsyg.
Homesickness, s. Hjemsyge.
H0mespun, a. hjemmespunden; inden-
landsk ; * simpel, grov.
Homestead, 8. Hjemstavn, Hjemsted.
Homeward, ad. hjemad.
Homicidal, a. mordersk.
Homicide, s. Manddraber; Manddrab.
Homiletical, a. selskabelig, omgjæn-
gelig.
Homiletics, s. Homiletik.
Homilist, s. Prædikant, Homiletiker.
Homily, 8. Homilie, Prædiken.
Homogeneity, homogeneousness,
8. Ligeartethed.
Hoop 187
Homogeneous, ligeartet, homogen.
Homolog0us, a. homolog, overens-
stemmende.
Homology, s. Homologi, overensstem-
melse.
Hone, s. Hvæssesten, Slibesten.
Hones v. a. slibe, hvæsse.
Honest, a. ærlig, redelig, oprigtig.
Honestly, ad. ærlig, redelig, oprigtig.
Honesty, 8. Erlighed, Redelighed, Op-
rigtighed.
Honey, s. Honning; Sødhed; min Søde!
Honeybee, s. Honningbi.
Honeyc0mb» s. Vokscelle, Honningkage.
Honeyed, d. honningrig.
Honeym00n, s. Hvedebrødsdage.
Honeysuckle, s. Gjedeblad, Kapri-
folium.
Honied, a. honningrig.
H0m0rary, a. opreist til Ære, som
bringer Ære.
H0n0ur, s. Ære; Prydelse.
Honour, v. a. ære, beære.
Honourable» a. ærefuld, fornem, hæ-
derlig.
Honourableness, s. Hæderlighed, Høi-
hed.
Honourably, ad. ærefuldt; fornemt,
hæderlig.
H0n0urer, 8. En som ærer.
Honourless, a. æreløs.
Ho0d, 8. Hætte, Munkehætte; Doktor.
hætte; Kyse, Kappe.
Hood, v. a. indhylle i en Kappe; skjule.
Hoodwink» v. a. binde for øinene,
blænde,
Hoof, s. Hestehov.
Hoofed, a. som har Hove.
H00k, s. Hage, Krog; Havekniv; Snare.
H00k 2 v. a. hage i, tage fat med en
Krog, angle, fange.
Hookah, s. Huka.
Hooked, a. kroget, krum, bøiet.
H00kedness, s. Krumhed, Bøining,
H00k-n0sed, a. krognæset.
H00ky, a. fuld af Kroge.
Hoop, s. Tøndebaand; Fiskebensskjørt;
Wibe.
H00p, v. a. å n. lægge Baand paa
binde om ; skrige høit,
188 Hooping-cough
Hooping-cough, s. Kighoste.
Hoot, 8. Skrigen, Støien.
H00t, v. n. skrige, huje.
Hop, s. Humle.
- Hop, v. m. då a. hoppe, springe; komme
Humle, paa.
Hope» s. Haab.
Hope» v. n. haabe.
Hopeful, a. haabefuld.
fiberiiy, ad. fuld af Haab.
Hopefulness, s. haabefuld Egenskab.
Hopeless, a. haabløs.
Hopelesslys ad. haabløst.
Hopelessness, 8. Haabløshed.
Hoper» s. En som haaber.
Hopper, s. Hopper, Springer; En som
halter; Tragt i en Mølle; Haandkurv.
Hop-picker, s. Humlesamler.
Hop-picking, 8. Humlesamling.
Hopping, 8. Hoppen, Springen.
Hop-pole, s. Humlestang.
Hop-scotch, 8. Paradis (en Leg).
Hopvine, s. Humlestængel.
Horary» a. som hører til en Time;
som varer en Time.
Horde, s. Horde.
Horehound, s. Marrube, Rubike.
Horizon, 8. Horisont, Synskreds.
Horizontal, a. horisontal, lige med
Synskredsen.
Horizontally, ad horisontalt.
Horn, s. Horn.
Hornbeam, s. Avnbøg.
Horned, a. hornet, som har Horn.
Hornet, s. Gjedehams; Skarnbasse.
Hornless, a. uden Horn.
Hornpipe, s. et Slags Dans.
Horny, a. af Horn; hornagtig.
Horologe, s. Ur, Timeglas.
Horoscope» 8. Horoskop.
Horrible, a- skrækkelig, rædsom, græs-
selig.
Horribleness, 8. Rædsomhed, Afskye-
lighed.
Horribly, ad skrækkelig, rædsomt,
græsselig.
Horrid, a. frygtelig, forskrækkelig.
Horridly, ad, frygtelig, forskrækkelig.
Horridness» s. Frygtelighed, Afskye-
lighed.
Hostel
Horrify, v. a. indjage Skræk.
Horror» s. Skræk, Forskrækkelse, Gru.
Horrorstricken, horrorstruck, a.
skrækslagen.
Horse, s. Hest; Rytteri; Buk, Blok.
Horseback, ad til Hest.
Horsebean, s. Hestebønne,
Horseblock» s. en Blok, hvorved man
stiger til Hest.
Horsebreaker, s. Berider.
Horse-chestnut, s. Hestekastanie.
Horse-cloth, s. Hestedækken.
Horsedealer, s. Hestepranger.
Horsedealing, s. Hestehandel.
Horsefly, s. Hesteflue.
Horsehair, s. Hestehaar.
Horselaugh, s. Skoggerlatter, Grimen.
Horseleech, s. Blodigle; Hestelæge.
Horselitter, s. Roshaare; Hestestrøelse.
Horseman, s. Rytter.
Horsemanship, s. Ridekunst.
Horseplay, s. grov Spøg.
Horsepond, s. Kjær, Dam.
Horsepower, s. Hestekraft.
Horserace» horseracing, s, Heste-
veddeløb.
Horseradish, s. Peberrod.
Horseshoe, s. Hestesko.
Horsewhip, s. Ridepisk.
Horsewhip, v. a. slaa med en Ridepisk.
Hortatory, a. formanende.
Horticultural, a. som hører til Have-
dyrkning.
Horticulturalist, s. Havekunstner.
Horticulture, s. Havedyrkning.
Hosanna, s. Hosianna.
Hose, s. Strømpe; Bukser.
Hosed» a. med Bukser el. Strømper paa.
Hosier, s. Strømpehandler, Hosekræmmer.
Hosiery» s. Uldvarer, Strømper etc.
Hospice, s. Herberge, Asyl.
Hospitable, a. gjæstfri.
Hospitableness, s. Gjæstfrihed.
Hospitably, ad gjæstfrit.
Hospital, s. Hospital; Herberge.
Hospitality, s. Gjæstfrihed.
H0st, s. Hostie; Vert; Skare, Hob;
Krigshær.
Hostage, s. Gidsel.
Hostel» hostelry, s. Kro, Vertshus.

Hostess
Hostess, s. vertinde.
Hostile, a. fiendtlig.
Hösti eiy, ad. paa en fiendtlig Maade.
Hostility, s. Fiendtlighed.
Hostler» s. Staldkarl i en Gjæstgiver-
gaard. Iskarp.
Hot» a. hed, varm; hidsig; bidende,
Hot-bed, s. Mistbænk.
Hotblooded, a. varmblodet.
Hotbrained, a. hidsig, heftig, vild.
Hotchpotch, s. Frikasse, Miskmask.
Hotel, s. Hotel; Gjæstgivergaard.
Hotheaded, a.hidsig, heftig, galhovedet.
Hot-house, 8. Badstue; Drivhus.
Hotly, ad. meget varmt, med Ivrighed
el. Heftighed.
Hotness, s. Hede, Heftighed.
- Hough» s. Hase paa Dyr; Hakke.
Hough, v. a. overskjære Haserne.
Hound, s. Jagthund.
Hounds v. a. jage; hidse Hundene paa.
Hour, s. Time.
Hour-glass, s. Timeglas.
Hour-hand, s. Timeviser.
Houri, s. Houri.
Hourly, a. å ad hver Time.
House, s. Hus; Husvæsen.
House, v. a. å n. huse, tage i Hus;
bo, opholde sig.
Housebreaker» s. Tyv som gjør Ind-
brud.
Housebreaking, 8. Indbrud.
Housed0g, s. Gaardshund.
Household, a. huslig, Hus-, Familje-,
Hverdags--
Househ0ld, s. Husholdning.
Householder, s. Husfader.
Housekeeper, s. Husfader; Husholder;
Husholderske.
Housekeeping, s. Husholdning.
Houseless, a. husvild; uden Herberg.
Housemaid, s. Stuepige.
Houserent, s. Husleie.
Housewarming, s. Gilde el. Trakte.
ment ved Indflytningen i et Hus.
Housewife, s. Husmoder; Husholderske.
Housewifery, 8. Husholdning.
Housing, s. Sadeldække, Skaberak.
Hovel, s. Skur, Hytte; bedækket Sted
for Kvæg.
Humanist 189
Hover, v. n. hænge ud over; svæve,
flagre over. å
How, ad hvorledes, hvor.
Howbeits ad. desuagtet.
However, ad alligevel, dog, hvor end.
Howitzer, s. Haubits.
Howl, s. Hylen, Tuden.
Howl, v. n. hyle, tude.
Howsoever, ad hvordan det endog er.
H0y, s. Slags hollandsk Skib, Hukkert.
Hubble-bubble, s. Forvirring, Uorden;
utydelig Prat; Pludren.
Hubbub, s. Larm, Bulder.
Huckaback, 8. grovt Dreiel.
Huckster, s. Høker, Kræmmer; bedra-
gersk, slet Karl.
Huckster, v. n. høkre, handle.
Huddle, 8. Uorden, Forvirring.
Huddle, v. a. blande i Hob; forvirre;
jaske sammen; fuske, kaste paa sig.
Hue, s. Farve. – and cry, Stikbrev.
Huff, s. Pralen, Opblæsthed; Storpraler;
Fortørnelse. to be in a -, være vred,
pukke.
Huff, v. a. å n. svulme, blæse op,
trodse, fnyse; blæse sig op; gjære;
faa til at svulme el. gaa op ; blæse en
Brikke.
Huffer, s. Praler, Skryder.
Huffish, a. pralende, trodsig, fnysende.
Hug, 8. Omarmelse, Favnetag.
Hug, v. a. trykke til sit Bryst, om-
favne, omarme.
Huge, a. overmaade stor.
Hugely» ad overordentlig.
Hugeness 3 8. uhyre Størrelse, Umaa-
delighed. «
Hulk, s. Skrog af et Skib.
Hull, s. Skallen af Frugt; Skrog af et
Skib.
Hull, v. n. & a. drive, flyde; afskalle,
pille.
Hum ! int. hem!
Hum, s. Brummen, Susen.
Hum, v. n. brumme, suse.
Human 3 a. menneskelig;
til Mennesket.
Humane, s. menneskekjærlig, venlig.
Humanely, ad. menneskekjærlig, venlig.
Humanist, s. Humanist, Filolog.
henhørende

190 Humanity
Humanity, s. Menneskelighed; Venlig-
hed, Godhed.
Humanize, v. a. formilde, humanisere,
gjøre god, from, høflig.
Humankind, s. Menneskeslægt.
Humanly, ad. menneskelig.
Humble, a. ydmyg, beskeden.
Humble, v. a. ydmyge
Humble-bee, s. Bi, Humlebi.
Humbler, s. En som ydmyger sig selv
el. andre.
Humbly, ad ydmygt, beskedent.
Humbling, 8. Ydmygelse.
Humbug, s.. Sladder, kunstig Løgn.
Humbug, v. a. å n. gjekke, narre,
føre bag Lyset.
Hunn-drum, a. langsom, sløv, dum.
Humeet, v. a. gjøre fugtig, væde, be-
gyde.
Humectation, s. Befugtelse.
Humid, a. fugtig, vaad.
Humidity, s. Fugtighed, Vaadhed.
Humiliate, v. a. ydmyge.
Humiliation, s. Formedrelse.
Humility, s. Ydmyghed.
Humming, s. Snurren, Brummen.
Hummingbird, s. Kolibri, Honningfugl.
Hummock, s. Høi.
Hummuns, 8. pl. Badstue, Dampbade.
Humorist, s. Grillefænger.
Hunn0r0us, a. humoristisk, morsom,
lunefuldt.
Humorously, ad humoristisk, mor-
somt, lunefuldt.
Humour, s. Vædske; Lune, Sindsstem-
ning.
Humour 3 v. d. då n. lempe, føie sig
efter, tilfredsstille.
Hump, 8. Pukkel paa Ryggen.
Humpback, hunchback, s. Pukkel-
ryg.
Humpbacked, a. puklet, pukkelrygget.
Hunch, 8. Pukkel; Stød med Albuen.
Hunch, v. a. støde, puffe med Albuen;
gjøre puklet.
Hunchbacked, a. pukkelrygget.
Hundred, num. hundrede.
Hundred, s. Hundrede, Distrikt.
Hundredth, a, den hundrede.
Hunger, s. Hunger, Sult; Begjærlighed.
Husk
Hunger, v. n. være sulten; sulte, have
heftig Begjærlighed.
Hungrily» ad forhungret, graadig.
Hungry» a. sulten, forhungret, graadig.
Hunks» s. Gnier, nedrig Pengepuger.
Hunt, s. Jagt; Kobbel Jagthunde,
Hunt, v. a. jage; forfølge.
Hunter, s. Jæger.
Hunting» s. Jagen; Jagt.
Huntinge0at, s. Jagtkjole.
Huntinghorn, s. Jagthorn.
Huntress, 8. Jægerinde, Jægerske.
Huntsman» s. Jæger; Jæger til Hest;
Støverhund.
Hurdle, s. flettet Vidjekurv, flettet Ris-
gjerde, el. Fold; Rakkersluffe.
Hurdygurdy, s. Lire.
Hurl, v. a. kaste, slynge, smide.
Hurly-burly, s. Larm, Tummel; op-
løb ; Overilelse.
Hurrah ! int. hurra!
Hurricane, s. Orkan, Stormvind.
Hurried, a. ilfærdig.
Hurriedly, ad. i Hast, ilfærdig.
Hurrys 8. East, Uro, Overilelse; Færdsel.
Hurry, v. n. de a. ile, skynde sig; for-
haste sig; skynde paa, sætte i Bevæ-
gelse.
Hurt, s. Skade; Men, Fortræd, Sted.
Hurts v. a. skade, beskadige; saare,
støde, fornærme.
Hurtful» a. skadelig, farlig.
Hurtfully, ad skadelig, farlig.
Hurtfulness, s. Skadelighed.
Hurtle, v. n. bevæge heftig, svinge.
Husband, s. gift Mand; Husholder;
Landvert.
Husband, v. a. holde vel Hus, levs
sparsommelig; pløie, dyrke en Ager;
gifte. (mand.
Husbandman» s. Agerdyrker, Land-
Husbandry, s. Agerbrug; Sparsomme-
lighed, god Husholdning.
Hush ! int. stille tys!
Hushs v. a. tysse, tie stille, berolige.
Hushm0ney, 8. Penge, som gives En
for at han skal tie.
Husk, s. Bælg, Skal.
Husk, v. a. afskalle, afbælge, tage ud
af Skallen.

Huskily
Huskily, ad paa en raa Maade.
Huskiness, s. det at have Bælge el.
Skaller; Hæshed.
Husky, a. forsynet med Skal el. Bælg;
hæs, raa.
Hussar, s. Husar.
Hussy» s. Kvind, Tøs, Tøite; " Sypung,
Laptaske.
Hustings, s. pl. Ting, Ret; Valgsted,
Sted hvor Retten holdes.
Hustle, v. a. støde, puffe frem.
Hut, s. Hytte, Felthytte, Barakke.
Hutch, s. Trug, Bagertrug, Kornkiste.
Huzza int. hurra!
Hyacinth, 8. Hyacinth (Blomst; Edel-
sten).
Hybrid, a. tveslægtet.
Hybridization, s. Hybridisering, Kryds-
befrugtning.
Hydra, 8. Wandslange.
Hydraulic, a. hydraulisk.
Hydraulics, s.Vandkraftlære, Hydraulik.
Hydrogen, S. Wandstof, Brint.
Hydrographer, s. Hydrograf, Vand-
beskriver.
Hydrography, 8. Beskrivelse over Van-
dene, Hydrografi.
Hydromel, s. Mjød, Honning og Vand.
Hydropathic, a. hvad der vedrører til
Hydropathien.
Hydropathist, s. Hydropath.
Hydropathy, s. Hydropathi, Wandkur.
Hydroph0bia, s. Wandsky, Wandskræk.
Hydrostatic, a. hydrostatisk.
Hydrostatics, s. Læren om Vædskernes
Ligevægt, Hydrostatik.
Hyemal, a. som hører til Vinteren,
vinterlig.
Hyemation, 8. Overvintring.
Hyena, s. Hyæne (Dyr).
Hygiene, s. Hygieine, Sundhedspleie.
Hygienic, a. hygieinisk.
Hygrometer, s. Fugtighedsmaaler.
Hymen, s. Bryllupsguden; " Ægteskab.
Hymeneal, a, hørende til Bryllup el.
Egteskab.
Hymeneals s. Bryllupssang, Brudesang.
Hymns 8. Hymne, Lovsang.
Hymns v. a. lovsynge.
Hymnic, a. som vedkommer Hymner.
Icecream 191
Hyperbola, s. Hyperbel.
Hyperbole, 8. Forstørrelse, Overdrivelse.
Hyperbolical, a. forstørrende, over-
dreven»
Hyperbolically, ad overdrevent.
Hyperbolize, v. m. overdrive,
Hypermeter, s. overmaal.
Hypertrophy, s. Hypertrophi.
Hyphen, 8. Bindetegn, Bindestreg.
Hypochondria, s. Hypochondri.
Hypochondriac, hypochondria-
cal, a. melankolsk, tungsindig, miltsyg.
Hyp0ch0ndriae , s. Hypochondrist,
Tungsindig.
Hypocrisy, s. Hykleri, Skinhellighed.
Hypocrite, s. Hykler, Skinhellig.
Hypocritical, hypocritic, a hyk-
kelsk, skinhellig.
Hypocritically, ad hykkelsk.
Hypogastric, a. som hører til Under-
livet.
Hypotenuse, s. Hypotenuse.
Hypothesis, s. Hypothese, Forudsætning.
Hypothetic, hypothetical, a, hy-
pothetisk, antagen, betinget, forudsat.
Hypothetically, ad som en Forud-
sætning.
Hyssop, s. Isop.
Hysteria, hysterics, s. pl. Moder-
syge, Hysteri.
Hysterical, a. hysterisk, plaget med
Modersyge.
Hysterically, ad hysterisk.

I.
Is pr. jeg.
Iambic, a jambisk.
Iambic, s. jambisk Vers.
Ibex, s. Stenbuk.
Ibis, s. Ibis.
Ice, s. Is; * glaseret Sukker.
Ice, v. a. isne, gjøre til Is, bryde Isen;
glasere med Sukker.
Iceberg, 8. Isbjerg.
Iceboat, s. Isbaad.
Icebound, a. indefrossen.
Icecreams 8. Fløde-Is.
192 Iced
Iced 3 a. bedækket med Is, forvandlet
til Is; glaseret, overtrukket med Sukker.
Icefield, s. Ismark.
Icefloe» 8. Isflage.
Icehouse, s. Iskjelder.
Iceland-m0ss, 8. islandsk Mos.
Icelandspar 3 s. et Slags kalkagtig
Spath.
Ichneum0n, 8. Ichneumon.
Ich0r» s. Gudernes Blod; vandagtig
Vædske, Saar- el. Blodvand.
Ichthyology, s. Lære om Fiskene.
Icicle, s. Istap.
Icterie, icterical, a. gulsottig,
Icy, a. fuld af Is; kold.
Iconoclast, s. Billedstormer.
Iconoclastic, a. billedstormende.
Idea, s. Ide, Forestilling.
Ideal, a. idealsk, indbildt.
Ideal, s. Ideal.
Idealism, s. Idealisme.
Ideality, 8. Idealitet.
Idealize, v. a. idealisere.
Ideally, ad. idealsk.
Identical, a. identisk, ens, det samme.
Identically» ad i ensbetydende For-
stand.
Identification, s. Identifikation, For-
ening.
Identify, v. a. gjøre identisk, bringe
under et Begreb.
Identity, 8. Identitet, Lighed, en og
samme Art.
Ideographics a. ideographisk.
Idiocy, s. Enfoldighed, Dumhed.
Idiom, 8. Sprogegenhed, Mundart.
Idiomatic, a. eiendommelig for en vis
Mundart el. et vist Sprog.
Idiosyncrasy, 8. Legems- og Sjæls-
egenhed, Idiosynkrasi.
Idiot, s. Taabe, Tosse, Dumrian.
Idiotic, a. idiotisk.
Idiotically, ad idiotisk.
Idiotism, 8. Enfoldighed.
Idle, a. ledig, doven; unyttig; ørkes-
løs; tom, ugrundet.
Idle, v. m. gaa og drive, intet bestille.
Idleness, s. Lediggang, Ladhed; For-
fængelighed.
Idler, s. Lediggjænger.
d g )
Illegitimacy
Idly, ad. ledig; forgjæves.
Idol, s. Afgud; Billede.
Idolater, s. Afgudsdyrker.
Idolatrize, v. n. tilbede Afguder.
Idolatrous, a. afgudsdyrkende.
Idolatrously, ad paa afgudsdyrkende
Vis-
Idolatry, s. Afguderi, Afgudsdyrkelse.
Idolize, v. a. tilbede, forgude.
Idoneous, a. bekvem, skikket.
Idyl, s. Idyl, Hyrdedigt.
Idyllic, a. idyllisk.
If, conj. naar, hvis, dersom, ifald, as
-, som om.
Igneous, a. ildagtig.
Ignis-fatuus, 8. Lygtemand.
Ignite, v. a. antænde, forbrænde.
Ignitible, a. antændelig, brændbar.
Ignition» s. Antændelse, Forbrænding;
Gløden.
Ignivomous, a. ildsprudende.
Ignoble, a. gemen, af ringe Herkomst.
Ignobleness, s. Ringhed, Simpelhed.
Ignobly, ad. ringe, simpelt; uædelt,
lavt.
Ignominious, a. skammelig, skjæn-
dig, æreløs.
Ignominiously, ad skammelig, skjæn-
dig, æreløst.
Ignominy, s. Skam, Ereløshed, Skjænd-
sel.
Ignoramus, s. Ignorant.
Ignorance, s. Uvidenhed.
Ignorant, a. uvidende, dum, ubekjendt
med.
Ignorantly, ad paa en uvidende Maade.
Ignore, v. m. ikke vide, være uvidende.
Ill, a. då ad. ilde, slet; ond; syg.
Ill, s. Ondt.
Ill-blood, s. Fiendskab, Ondskab, Vrede.
Ill-bred, a. af slet Opdragelse.
Ill-breeding, s. Uhøflighed.
Illegal, a. ulovlig, lovstridig.
Illegality» s. Lovstridighed, Uretmæssig.
hed.
Illegally, ad paa en ulovlig Maade.
Illegibility, s. Ulæselighed.
Illegible, a. ulæselig.
Illegibly, ad. ulæselig.
Illegitimacy, s. uægte Fødsel.
Illegitimate
Illegitimate, a. uægte, ulovmæssig.
Illegitimately, ad. ulovmæssig.
Ill-favoured, a. hæslig.
Illiberal, a. uædel, ikke gavmild.
Illiberality, s. Karrighed, Uædelmodig-
hed.
Illiberally, ad paa en uædel Maade.
Illicit, a. utilladelig.
Illicitly, ad paa en utilladelig Maade.
Illicitness, s. Utilladelighed.
Illimitable, a. grænseløs, uindskrænket.
Illimitably, ad paa en grænseløs el.
uindskrænket Maade.
Illiteracy, s. Udannethed.
Illiterate, a. ulærd, uvidende.
Illiterately, ad. uvidende.
Illiterateness, s. Uvidenhed.
Ill-judged, a. ilde bedømt.
Ill-looking, a. styg.
Ill-natured, a. uartig, ondskabsfuld.
Ill-naturedly, ad. paa en ondskabs-
fuld Maade. ?
Ill-naturedness, s. ondskabsfuldhed.
Illness, s. Upasselighed; Slethed, ond-
skab.
Illogical, a. ulogisk, fornuftstridig..
Illogically, ad paa en ulogisk Maade.
Ill-omened» a. som har ildevarslende
Omen.
Illstarred, a. ulykkelig.
Illtempered» a. ildesindet, vranten.
Illtinned, a. gjort el. sagt paa en
upassende Tid.
Illtreat, v. a. mishandle.
Illtreated» a. mishandlet.
Illude, v. a. forhaane; bedrage, narre.
Illuminate» v. a. oplyse; pryde.
Illumination» s. oplysning; Glans;
Prydelse.
Illuminative, a. oplysende.
Illuminator, s. Oplyser, Illuminist.
Illusion 3 s. Illusion, Skuffelse, Be-
drageri.
Illusive, illusory, a, bedragelig, skuf-
fende.
Illusively, ad skuffende.
Illusiveness, s. Bedrag, Svig; Skuffelse.
Illustrate, v. a. oplyse, forklare.
Illustration, s. oplysning, Forklaring.
Illustrative, a. oplysende.
Engl.-Dan.-Norv. Dict.
Immature 193
Illustrator, s. oplyser, Forklarer.
Illustrious, a. ædel, klar, udmærket.
Illustriously, ad. ædelt, klart, ud-
maerket.
Illustriousness, s. Udmærkelse, Be-
rømmelse, Storhed.
Image, 8. Billede.
Image, v. a. afbilde, forestille.
Innagery, s. Billedværk; Forestilling,
Modbildning.
Imaginable, a. optænkelig.
Imaginably 3 ad. paa en tænkelig
Maade.
Imaginary, a. indbildt.
Imagination, s. Indbildning; Udkast.
Imaginative, a. opfindsom, som har
en god Indbildningskraft.
Imaginativeness, s. Opfindsomhed,
Sindrighed.
Imagine, v. a. indbilde, forestille sig;
tænke, holde for ; opfinde.
Imbecile, a. svag; skrøbelig.
Imbecile, s. Skrantning.
Imbecility, 8. Skrøbelighed, Svaghed.
Innbed, v. a. lægge i en omsluttende
Materie.
Imbibe, v. a. inddrikke, indsuge; be-
fugte.
Imbiber, 8. noget som indsuger.
Imbroglio, 8. Imbroglio, Forvirring.
Imbrue» v. a. dyppe, væde; besmitte,
besudle.
Imbue, v. a. dyppe i en Farve, farve;
indprente, lære.
Imitability, s. Efterlignelighed.
Imitable, a. efterlignelig, som kan
eftergjøres.
Innitate, v. a. eftergjøre, efterabe, efter-
følge.
Imitation, s. Efterligning.
Imitative, a. efterlignende, tilbøielig
til at efterligne.
Imitator, s. Efterligner.
Immaculate, a. ubesmittet, ren.
Immaculately, ad. ubesmittet, rent.
Immaculateness, 8. Renhed.
Immaterial, a. ulegemlig; " uvæsentlig.
Immaterially» ad. ulegemlig; " uvæ-
sentlig. * ** **
Immature, a. umoden; ufuldkommen.

13
194 Immatureness
Immatureness, immaturity 3 s.
Umodenhed.
Immeasurable, a. umaadelig, umaa-
lelig.
Immeasurableness, s. Umaadelighed,
Umaalelighed. lelig.
Immeasurably» ad umaadelig, umaa-
Immediate, a. umiddelbar.
Immediately, ad straks, paa Øie.
blikket. –4
Immedicable, a. ulægelig.
Immemorial, a. umindelig.
Immemorially» ad umindelig.
Immense 3 a. umaalelig, umaadelig,
uendelig.
Immenselys ad. umaalelig, umaadelig,
uendelig.
Immenseness, immensity, s. Umaa-
lelighed, Umaadelighed, Uendelighed.
Immensurable, a. umaalelig etc.
Immerse» v. a. meddyppe, fordybe.
Immersion, s. Neddyppelse.
Immigrant, s. Indvandrer.
Immigrate, v. a. indvandre.
Immigration, s. Indvandring.
Imiminence» s. overhængende Fare.
Imminent, a. overhængende, svævende
over Hovedet.
Imminently, ad overhængende.
Immitigable, a. ubevægelig, uformil-
delig.
Immobile, a. ubevægelig.
Immobility, s. Ubevægelighed.
Immoderate, a. umaadelig, overdreven.
Immoderatelys ad. umaadelig, over-
drevent. v
Immoderation, immoderateness,
8. Umaadelighed.
Immodest, a. ubeskeden, uforskammet.
Immodestly, ad ubeskedent, ufor-
skammet.
Immodesty, s. Ubeskedenhed; Ublu-
færdighed, Ukyskhed.
Immolate, v. a. ofre, opofre.
Immolation, s. ofring, Opofrelse.
Immolator, s. En som ofrer.
Immoral, . a. umoralsk, usædelig, slet.
Immoralitys 8. Usædelighed, Liderlig-
hed, Udyd. [slet.
Immorally, ad umoralsk, usædelig,
Impeachment

Immortal, a. udødelig.
Immortal, s. Udødelig.
Immortality» s. Udødelighed.
Innmortalize» v. a. gjøre udødelig,
forevige.
Immovability s. Ubevægelighed.
Immovable, a. ubevægelig.
Immovables, s. pl. ubevægeligt Gods.
Immovably, ad ubevægelig.
Immunity, s. Frihed, Privilegium, Fri-
tagelse.
Immure, v. a. indmure, indeslutte.
Immutability, s. Uforanderlighed.
Immutable, a. uforanderlig.
Immutably, ad uforanderlig.
Imp» s. Ympe; liden Djævel; Afkom,
Efterkommer, Descendent, Bytting.
Impacts v. a. sammenpakke.
Impair» v. a. å n. svække, forringe;
formindske, aftage.
Impale» v. a. indpæle; stikke igjennem
med en Pæl, spidde.
Impalpable, a. ufølelig.
Impalpably» ad ufølelig.
Imparity, s. Ulighed.
Impart» v. a. meddele, delagtiggjøre;
lade vide. %.
Impartial, a. upartisk.
Impartiality, 8. Upartiskhed.
Impartiallys ad. med Upartiskhed.
Impartible, a. meddelelig.
Impassable, a. ufremkommelig, uover-
stigelig.
Impassible» impassive, a. uimod-
tagelig for Lidelser.
Impassibleness, impassibility, s.
Umodtagelighed for Lidelser.
Impassion, v. a. røre dybt, gribe stærkt.
Impassioned, a. besjælet; oplivet, op.
muntret.
Impatience, s. Utaalmodighed.
Impatients a. utaalmodig; heftig.
Impatiently, ad utaalmodig; heftig.
Impawns v. a. pantsætte.
Impeach 2 v. a. anklage, beskylde,
sværte En ; hindre.
Impeacher, s. Anklager.
Impeachment, s. Anklage, Hindring;
Beskyldning. |

Impecuniosity
Impecumiosity, s, Pengemangel.
Impecunious, a. pengeløs.
Impede, v. a. forhindre.
Impediment, s. Forhindring.
Impeditive, a. til Hinder, i veien.
Impel, v. a. tilskynde, drive, drive
frem, nøde.
Impeller, s. Tilskynder.
Impend, v. a. hænge, svæve over, svæve
for Øinene, forestaa.
Impendence, impendency, s. over-
hængen, Svæven over; Forestaaen.
Impendent, a. svævende over Hovedet,
overhængende, nær forestaaende.
Impenetrability, s. Ugjennemtrænge-
lighed; * Uudforskelighed.
Impenetrable, a. uigjennemtrængelig.
Impenetrably, ad ubevægelig.
Impenitence, s. Ubodfærdighed.
Impenitent, a. ubodfærdig.
Impenitently, ad ubodfærdig.
Imperative, a. befalende, bydende.
Imperatively, ad paa en bydende
Maade.
Imperceptible, a. umærkelig, ubegri-
belig, uformærket.
Imperceptibleness, s. Umærkelighed.
Impergeptibly, ad umærkelig.
Imperfect, a. ufuldkommen.
Imperfection, imperfectness, s.
Ufuldkommenhed; l'. Defektark.
Imperfectly, ad ufuldkomment.
Imperial, a. kejserlig, hørende til et
Rige, Rigs-.
Imperial, s. Fipskjeg.
Imperialist, s. Kejserlig.
Imperious, a. herskesyg, bydende;
trodsig.
Imperiously, ad. paa en herskesyg
el. bydende Maade.
Imperiousness, s. Herskesyge, Myn-
dighed.
Imperishable, a. uforgjængelig.
Imperishableness, s. Uforgjængelig-
hed.
Imperishably, ad. uforgjængelig.
Impermeable, a. uigjennemtrængelig.
Impersonal, a. upersonlig.
Impersonates v. a. personificere, frem-
stille som Person.
Imply 195
Impersomation, s. Personifikation, Per-
sonliggørelse.
Imperspicuity, s. Utydelighed.
Imperspicuous, a. utydelig.
Impertinence, s. Impertinence, Paa-
trængenhed.
Impertinent, a. impertinent, ufor-
skammet, paatrængende.
Impertinently, ad. paa en uforskam-
met Maade.
Imperturbable, a. uforstyrrelig.
Imperturbation, s. Ro, Sindsro, Kold-
sindighed.
Impervious, a. ufremkommelig, ikke
at komme igjennem, ubanet.
Imperviousness, s. Uigjennemtrænge-
lighed : Utilgjængelighed.
Impetuosity, s. Heftighed, Voldsomhed.
Impetu0us, a. heftig, stærk, voldsom.
Impetuously, ad paa en heftig Maade.
Impetus, s. Drift, Vold.
Impiety, s. Ugudelighed.
Impinge, v. a. støde paa, støde imod.
Impingement, S. Støden sammen el.an.
Impious, a. ugudelig.
Impiously, ad paa en ugudelig Maade.
Impish, a. djævelsk.
Implacability, implacableness, s.
Uforsonlighed.
Implacable, a. uforsonlig.
Implacably, ad uforsonlig.
Implant, v. a. indplante; " indprente.
Implantation, s. Indplantning.
Implead» v. a. anklage, forfølge for
Retten. Husgeraad.
Implement, s. Hjælpemiddel; Værktøi,
Implicate, v. a. indvikle.
Implication» s. Indvikling i en Sag,
Forvikling.
Implicative, a. som slutter stiltiende.
Implicit, a. indviklet; mørk; indbe-
fattet ; ubetinget.
Implicitly, ad stiltiende.
Implicitness, s. ubetinget Tiltro.
Implore, v. a. anholde hos, alvorlig
bede, anraabe.
Imploring, a. bønfaldende.
Imploringly, ad bønfaldende.
Imply, v. a. å n. indvikle; indslutte,
indbefatte; føre med sig; slutte,
18 *
196 Impolite
Impolite, a. upoleret, uhøflig, grov,
ubehøvlet.
Impolitely, ad uhøflig.
Impoliteness, s. Uhøflighed, Grovhed.
Impolitic, a. uklog, ubetænksom.
Impoliticly, ad uklogt, ubetænksomt.
Imponderable, a. som ikke kan veies.
Import, s. Indførsel; Indhold; Vigtig-
hed; pl. Indførselsvarer.
Import, v. a. betyde; føre, bringe med
sig; indføre, indbringe; være af Wigtig-
hed, være magtpaaliggende.
Importance, 8. Vigtighed; Ords Be-
tydning, Mening.
Important, a. vigtig, magtpaaliggende.
Importantlys a. vigtig, magtpaalig-
gende.
Importation, s. Indførsel af Vare.
Importer, s. Indfører.
Importunacy, s. Besværlighed.
Importunate, a. besværlig, paatræn-
gende, overhængende.
Importunately, ad. paa en besværlig
Maade.
Importune» a. besværlig, paatrængende;
ubeleilig ; streng, haard.
Importunes v. a. besvære, overhænge;
tigge, bede; fordre; antyde, vise.
Importunity» s. Paatrængenhed, idelig
Overhæng.
Impose, v. a. paasætte, paalægge, paa-
byde; bedrage, narre.
Imposer, s. En som paalægger.
Imposing, a. bydende; bedragersk;
imponerende.
Imposingly» ad paa en bydende Maade.
Imposition, S. Befaling, Paalæg, Paa-
bud; Bedrageri.
Impossibility, s. Umulighed.
Impossible, a. umulig.
Impost, s. Paalæg, Told paa Vare.
Impost0r, s. Bedrager.
Imposture, s. Bedrageri.
Impotence, impotency, s. Ufor.
muenhed, Afmægtighed, Afmagt.
Impotent, a. afmægtig, kraftløs, svag.
Impotently, ad. kraftløst, afmægtig,
SVag,
Impound» v. a. indslutte.
Impoverish, v. a. gjøre fattig, forarme.
Improper
Impoverishment, s. Forarmelse.
Impracticability, s. Uudførlighed,
Umulighed, Ubøielighed.
Impracticable, a. ugjørlig; ubøielig,
haardnakket.
Imprecate, v. a. forbande.
Imprecation, s. Forbandelse.
Imprecatory, a. forbandende.
Impregnability, s. Uindtagelighed.
Impregnable, a. uindtagelig, uover-
vindelig.
Impregnably, ad uindtagelig, uover-
vindelig.
Impregnate, v. a. besvangre; befrugte;
fylde, mætte, befugte.
Impregnation, 8. Besvangrelse.
Impress, s. Indtryk; Presse.
Impress, v. a. indtrykke, indskjærpe;
presse.
Impressible, a. som kan indtrykkes.
Impressibility, s. Modtagelighed for
Indtryk.
Impression, 8. Tryk ; Indtryk ; Ind-
flydelse; Mærke; Aftryk, Oplag (af en
Bog).
Impressionable, a. modtagelig for
Indtryk.
Impressionability, s. Modtagelighed
for Indtryk.
Impressive, a. indtrængende.
Impressively, ad. indtrængende.
Impressiveness, s. Indtrængenhed.
Impressure, s. Indtryk.
Imprimis, ad først, fremfor alt, især.
Imprint, s. Bogtrykkerens Navn el.
Mærke; Aftryk.
Imprint, v. a. trykke, aftrykke, ind-
trykke, indprente.
Impris0n, v. a. fængsle.
Imprisonment, s. Fangenskab, Fængs-
ling.
Improbability, s. Usandsynlighed.
Improbable, a. usandsynlig.
Improbably, ad usandsynlig.
Improbity, s. Ondskab, Uredelighed.
Impromptu, a. uforberedt, uden For-
beredelse.
Impromptu, ad uden Forberedelse.
Improper» a. upassende; utilbørlig,
urigtig.
Improperly
Improperly, ad. upassende; utilbør-
lig, urigtig.
Impropriety, s. Urigtighed, uegentlig
Mening.
Improvability, s. Modtagelighed for
Forbedring.
Improvable, a. forbederlig.
Improve 3 v. a. forbedre; benytte sig
af; blive bedre, tiltage.
Improvement, s. Forbedring, Tilvækst,
Fremgang.
Improver, 8. Forbedrer, Befordrer.
Improvidence, s. Uforsigtighed.
Improvident, a. uforsigtig, ubetænk-
SOI) s
Improvidently, ad uforsigtig, ube-
tænksomt.
Improvisation, 8. øieblikkelig For-
fattelse.
Improvisator, s. Improvisator.
Improvise, v. a. improvisere.
Imprudence, s. Ubetænksomhed, Ufor-
sigtighed.
Imprudent, a. ubetænksom, uforsigtig.
Imprudently, ad ubetænksomt, ufor-
sigtig.
Impudence, s. Uforskammethed, Skam-
løshed.
Impudent, a. uforskammet, skamløs.
Impudently, ad uforskammet, skam-
løst. løshed.
Impudicity, 8. Ublufærdighed, Skam-
Impugn 3 v. a. anfægte, bestride, be-
krige, modsige.
Impugnable, a. som kan bekjæmpes.
Impugner, s. Modstander, Angriber.
Impugnment, s. Modstand.
Impulse, s. Drift, Tilskyndelse.
Impulsive, a. drivende, tilskyndende.
Impulsively, ad drivende, tilskyn-
dende.
Impulsiveness, s. Tilskyndelse, Ind-
skydelse.
Impunity, s. Frihed for Straf.
Impure, a. uren, besmittet; vanhellig.
Impurely, ad. urent, besmittet; van-
hellig.
Impurity, s. Urenhed.
Impurpled, a. purpurfarvet.
Imputable, a. som kan tilregnes.
Inapprehensive 197
Imputation, s. Tilregnelse.
Imputative, a. tilregnende.
Impute, v. 0. tilskrive, give Skyld.
Ins ad. ind, inde.
In» prp. i, paa, efter, til etc.
Inability, s. Udygtighed, Uduelighed.
Inaccessibility, inaccessibleness,
S. Utilgjængelighed.
Inaccessible, a. utilgjængelig.
Inaccuracy, s. Unøiagtighed; Forsøm-
melse.
Inaccurate, a. unøiagtig.
Inaccurately, ad unøiagtig.
Inaction, s. Uvirksomhed.
Inactive, as uvirksom.
Inactively, ad. paa en uvirksom Maade.
Inactivity, s. Uvirksomhed.
Inadequate, a. ulige, uforholdsmæssig.
Inadequately, ad. paa en ulige Maade.
Inadequateness 3 s. Misforhold, Util-
strækkelighed.
Inadmissibility, s. Uantagelighed.
Inadmissible, a. uantagelig.
Inadmissibly, ad uantagelig.
Inadvertence, inadvertency, 8.
Uagtsomhed, Vanvare.
Inadvertent, a. uagtsom.
Inadvertently, ad uagtsomt.
Inaffability, s. Uselskabelighed.
Inaffable, a. uselskabelig, uhøflig.
Inalienable, a. som ikke kan afhæn-
diges.
Inamorato, 8. Elsker, forelsket Person.
Inane, a. tom.
Inanimate, inanimated, a. livløs,
aandeløs.
Inanimateness, s. Livløshed, Aande-
løshed.
Inanition, s. Tomhed, Afkræftelse.
Inanity, s. Tomhed; Ubetydelighed.
Inappetency, 8. Mangel paa Appetit,
Madlede.
Inapplicability » s. Uanvendelighed,
Ubrugbarhed.
Inapplicable, a. uanvendelig, ubrugbar.
Inapplication, 8. Uvirksomhed, Efter-
ladenhed.
Inapprehensible, a. uforstaaelig.
Inapprehensive 3 a. uagtsom, lige-
gyldig.
198 Inåppropriate
Inappropriate, a. ikke passende.
Imappropriately, ad. ikke passende.
Inappropriateness, s. Utydelighed,
Uforstaaelighed.
Inaptitude» s. Ubehændighed, Ube-
kvemhed.
Inarable, a. som ikke kan pløies.
Inarticulate, a. uartikuleret, ufor-
staaelig.
Inarticulately, ad. paa en uforstaa-
elig Maade.
Inarticulateness, s. Utydelighed, Ufor-
staaelighed.
Inattention 3 s. Uagtpaagivenhed, Ef.
terladenhed.
Inattentive, d.. uagtsom, uopmærksom.
Inattentively, ad, uagtsomt, uop.
mærksomt.
Inattentiveness, s. Uopmærksomhed,
Uagtsomhed.
Inaudible, a. som ikke kan høres,
uhørlig.
Inaudibly, ad. uhørlig.
Inaugurate, v. a. indvie, indføre, ind-
sætte.
Inauguration» s. Indvielse.
Inauguratory» a. Indvielses-.
Inauspicious, a. ulykkelig.
Inauspiciously, ad. paa en ulykke-
spaaende Måade.
Inauspiciousness, s. Ulykke, Uheld.
Inborn, inbred, a, medfødt, indfødt.
Incalculable, a. uberegnelig.
Incalculably, ad uberegnelig.
Incalescence, 8. Opvarmelse.
Incalescent3 a. gradvis tiltagende i
Varmne.
Incandescence, s. Hvidglødning.
Incandescent, a. hvidgloende.
Incantation» s. Fortryllelse, Besvær-
gelse.
Incantatory, a. manende, besværgende.
Incapability, incapableness, s.
Uformuenhed, Udygtighed.
Incapable, a. udygtig, ikke istand til.
Incapably, ad. paa en uduelig Maade.
Incapacious, a. snever, som kun rum-
mer lidet.
Incapacitate, v. a. gjøre udygtig.
Incapacity38. Udygtighed,Uformuenhed.
Inêision
Incarceråte, v. a. sætte i Arrest.
Incarceration, s. Fængsling.
Incarnate, a. kjødfarvet, klædt i Kjød,
bleven Menneske.
Incarnation, s. Kjødspaatagelse.
Incautious, a. uforsigtig.
Incautiously, ad uforsigtig.
Incautiousness, s. Uforsigtighed.
Incendiary, s. Mordbrænder; Oprørs-
stifter.
Incense» s. Røgelse.
Incenses v. a. opirre, ophidse; antænde
Røgelse.
Incentive, S. Motiv, Bevæggrund, Til-
skyndelse.
Inception» s. Begyndelse.
Inceptive, a. begyndende, som giver
Anledning.
Inceptor, s. Begynder.
Incertitude, s. Uvished.
Incessant, a. uafladelig, uophørlig.
Incessantly, ad. uophørlig.
Incest, s. Blodskam.
Incestu0mus, a. blodskjændersk.
Incestuously, ad. i Blodskam.
Incestuousness, s. Blodskjænderi.
Inch, s. Tomme; Ubetydelighed. at
an -, paa et Haar. mot an -, ikke
det ringeste.
Inchmeal, s. lidet Stykke; en Tomme
lang.
Inch0ate, v. a. begynde.
Inch0ation, s. Begyndelse.
Inch0ative, a, begyndende, til Begyn-
delse.
Incidence, s. Indfalden; Tilfælde.
Incident, a. tilfældig.
Incident, s. Tilfælde, Omstændighed.
Incidental, a. tilfældig.
Incidentally 3 ad tilfældig, leilig-
hedsvis.
Incidentness, s. Tilfældighed.
Incinerate, v. a. lægge i Aske, brænde.
Incineration, s. Forbrændelse til Aske.
Incipient, a. begyndende.
Incipiently, ad først.
Incircumspect, a. uforsigtig.
Incise, v. a. skjære, gjøre Indsnit.
Incisionis 8. Indsnit, Shit, Aabning.
Indisive
Incisive, a. iādskjærende; fordelende,
fortyndende,
Incisor, s. Skjæretand, Fortand.
Incite» v. a. tilskynde, opægge, op-
muntre,
Incitement, s. Bevæggrund, Tilskyn-
delse, Opmuntring.
Inciter, s. Tilskynder.
Incivility, s. Uhøflighed.
Inclasp, v. a. omfatte, omfavne.
Inclemency, s. Umildhed, Strenghed,
Haardhed, Unaade.
Inclement» a. ubarmhjertig, unaadig,
haard.
Inclemently, ad. paa en ubarmhjertig
Maade. kiination.
Inclination» s. Tilbøielighed, Lyst, In-
Incline, v. a. å n. bøie, helde, styre;
bøie sig, helde sig; være hengiven til,
inklinere.
Inclined, a, oplagt.
Includes v. a. indeslutte, indbefatte
i sig.
Inclusion, s. Indslutning.
Inclusive, a. indsluttende; iberegnet.
Inclusively, ad.indsluttende, iberegnet.
Incog, ad ukjendt, inkognito.
Incogitable, a. utænkelig.
Incogitancy, s. Ubetænksomhed, Tanke.
løshed.
Incogitative, a. som ikke tænker.
Incognito, incog» ad ukjendt, un-
der fremmed Navn.
Incognit0, s. Inkognito.
Incoherence, iincoherency, s. Man-
gel paa Sammenhæng.
Incoherent, a. usammenhængende.
Incoherently, ad usammenhængende.
Incombustibility, s. Uforbrændelig-
hed. fast.
Incombustible, a. uforbrændelig, ild-
Income, s. Indtægt.
Incommensurable, a. ulig, som ikke
kan maales med samme Maal.
Incommensurate, a. som ikke hår
det almindelige Maal.
Incommode, v. a. besvære, umage.
Incommodious, a. ubekvem, besværlig.
Incommodiously, ad. ubekvemt, be-
sværlig.
Inconsequence 199
Incominiödioilsiiess, s. Besværiighed.
InGommunicable, a. som ikke kan
meddeles. #
Incommunicative, a. som ikke gjerne
meddeler. å
Incommunicativély, ad. paa en
uselskabelig Maade.
Incompact, a. løs, utæt, løst sammen-
lagt.
Incomparable, a. uforlignelig.
Incomparably, ad uforlignelig.
Incompassionate, s. ubarmhjertig.
Incompatibility, s. Ufordragelighed.
Incompatible, a. ufordragelig.
Ine0mpetency, s. Ubeføiethed: Ufor-
muenhed; Ugyldighed, Utilstrækkelig-
hed. lig, ubeføiet.
Incompetent, a. ugyldig, utilstrække-
Ineometentiy, ad paa en ubeføiet
Maade. kommen.
Incomplete, a. ufuldstændig, ufuld-
Incompletely, ad ufuldstændig, ufuld-
komment. * -
Incompleteness, s. Ufuldstændighed,
Ufuldkommenhed.
Incompliance, s. Uføielighed, Vægring.
Incomprehensibility, incompre-
hensibleness, s. Ubegribelighed.
Incomprehensible, a. ubegribelig.
Incomprehensibly, ad ubegribeiig.
Incompressibility, s. Umulighed at
kunne sammentrykkes.
Incompressible, a. som ikke lader
sig sammentrykke. W
Inconceivability, s. Ubegribelighed.
Inconceivable, a. ubegribelig, utrolig.
Inconceivably, ad. ubegribelig.
Inconclusive, a. ugyldig.
Inconclusively, ad. ikke overbevi-
sende.
Inconclusiveness, 8. Mangel paa
Grundighed, Ubestemthed.
Incongruity, s. Uoverensstemmelse.
Incongruous, a. uoverensstemmende;
upassende; urimelig.
Incongru0usly, ad. uoverensstemmen-
de, upassende; urimelig. 8.
Incongrubusness, s. Uoverensstem-
melse. mæssighed.
Inconsequence, s. Urimelighed, Uregel.
200 Inconsequent
Inconsequent, a. ikke følgerigtig, in-
konsekvent.
Inconsequently, ad. ikke følgerigtig,
inkonsekvent. lig.
Inconsiderable, a. uanseelig, ubetyde-
Inconsiderableness, s. Ubetydelighed.
Inconsiderably, ad. paa en ubetyde-
lig Maade.
Inconsiderate, a. ubetænksom, ufor-
standig.
Inconsiderately, ad ubetænksomt.
Inconsiderateness, s. Ubetænksom-
hed.
Inconsistence, inconsistency, s.
Uforenelighed, Modsigelse,
Inconsistent, a. uforenelig.
Inconsistently, ad, uforenelig.
Inconsolable, a. utrøstelig.
Inconspicuous, a. umærkelig.
Inconspicuously, ad umærkelig.
Inconspicuousness, s. Umærkelighed.
Inc0nstancy, 8. Ubestandighed.
Inconstant, a. ubestandig.
Inconstantly, ad ubestandig.
Incontestable, a. ustridig.
Incontestably, ad. uimodsigelig.
Incontinence, incontinency, s.
Uafholdenhed, Umaadelighed, Ukyskhed
Incontinent, a. uafholden, ukysk.
Incontinent, ad. straks, paa Stedet,
Incontinently, ad straks, øieblik-
kelig.
Incontrovertible, a. uimodsigelig.
Inconvenience, s. Uleilighed, Besvær-
lighed.
Inconvenienced, a. besværet.
Inconvenient, a. ubekvem, ubeleilig.
Inconveniently, ad ubekvemt, ube-
leilig.
Inconvertible, a. uforanderlig.
Inconvincible, a. som ikke kan over-
bevises.
Incorporeal, a. ulegemlig.
Incorporate, v. a. å n. indlemme,
optage; blande; forbindes til et Le-
geme.
Incorporate, a. indlemmet.
Incorporation, s. Forening, Blanding
til et Legeme el. en Masse.
Incorporeity, s. Ulegemlighed.
Incuriosity
Incorrect, a. unøiagtig, urigtig, feilfuld.
Incorrectly, ad unøiagtig, urigtig. -
Incorrectness, s. Feilfuldhed.
Incorrigibility, s. Uforbederlighed.
Incorrigible, a. uforbederlig.
Incorrigibly, ad uforbederlig.
Incorrupt, a. ufordærvet.
Incorruptibility, s. Ufordærvelighed,
Uforraadnelighed, Uforkrænkelighed.
Incorruptibly, ad. paa en ufordær-
velig Maade. &
Incorruption, s. Uforkrænkelighed.
Incorruptness, s. Renhed, Uforfalsket-
hed etc. merelse.
Increase, s. Tilvækst, Tiltagelse, For-
Increase, v. a. å n. formere, forstørre;
tiltage, vokse.
Increaser, s. Formerer.
Increasing, a. tiltagende.
Increasingly, ad. tiltagende.
Incredibility, incredibleness, s.
Utrolighed.
Incredible, a. utrolig.
Incredibly, ad. paa en utrolig Maade.
Incredulity, 8. Vantro.
Incredulous, a. vantro.
Incredulously, ad. vantro.
Incredulousness, s. Vantro.
Increment» s. Tiltagen, Formerelse;
Tilvækst.
Incriminate, v. a. beskylde, anklage.
Incubate, v. a. ruge.
Incubation, 8. Liggen, Rugen paa Eg.
Incubus, s. Mare, Marerid.
Inculcate, v. a. indskjærpe.
Inculcation 3 8. Indprentning, Ind-
skjærpelse.
Inculpable, a. ulastelig, ustraffelig.
Incumbency, 8. Pligt, Skyldighed, Be-
siddelse af et geistligt Embede.
Incumbent, a. paaliggende; paalagt.
Incumbent, s. Præbendar; Sognepræst.
Incur» v. a. paadrage sig Straf, vove
sig, give sig (i Fare), være underkastet.
Incurability, 8. Ulægelighed.
Incurable, a. ulægelig.
Incurable, 8. uhelbredelig Patient.
Incurableness, s. Ulægelighed.
lmeurably, ad. ulægelig.
Incuriosity, s. Ligegyldighed.
Incurious
Incurious, a. uopmærksom, ligegyldig,
efterladen.
Incursion, s. Indfald, Angreb, Streiftog.
Incursive, a. fiendtlig, fiendsk.
Incurve, v. a. krumme, bøie.
Indebt, v. a. bringe i Gjæld; forpligte.
Indebted, a. skyldig, gjældbunden.
Indecency, 8. Uanstændighed, Utilbør-
lighed.
Indecent, a. uanstændig, utilbørlig.
indecentiy, ad. uanstændig, utilbørlig.
Indecipherable, a. ulæselig; ufor-
staaelig.
Indecision, 8. Raadvildhed, Mangel
paa Beslutning.
Indecisive, a. tvivlraadig, raadvild,
ubestemt.
Indecisively, ad uden Afgjørelse.
Indeclinable, a. ubøielig, indeklinabel.
Indecorous, a. uanstændig.
Indecorously, a. uanstændig.
Indecorousness, s. Usømmelighed.
Indecorum, 8. Uanstændighed, Ube-
levenhed.
Indeed, ad virkelig, sandelig, visselig.
Indefatigability, indefatigable-
meSS» 8. Utrættelighed.
Indefatigable, a. utrættelig.
Indefatigably, ad. utrættelig.
Indefeasible, a. uryggelig.
Indefensibility, s. Uforsvarlighed.
Indefensible, a. uforsvarlig.
Indefensibly, ad uforsvarlig.
Indefinite, a. ubestemt, ubegrænset.
Indefinitely, ad ubestemt, ubegrænset.
Indefiniteness, 8. Ubestemthed.
Indeliberate, a. uoverlagt.
Indelible, a. uudslettelig.
Indelibleness, s. Uudslettelighed.
Indelibly, ad uudslettelig.
Indelicacy, s. Mangel paa Finhed;
Grovhed. [melig.
Indelicate, a. udelikat, følesløs; usøm-
Indelicately, ad. paa en følesløs Maade.
Indemnification, s. Skadesløsholdelse.
Indemnify, v. a. holde skadesløs.
Indemnity, s. Skadesløsholdelse.
Indemonstrable, a. ubevislig.
Indent 2 v. a. då n. skjære el. klippe
Indignantly 201
Takker i ; rykke ind (en Linje); slutte
Kontrakt; bevæge sig i Siksak, tumle,
Indentation, s. Indsnit.
Indenture, s. Kontrakt.
Indenture, v. a. binde ved Kontrakt.
Independence, s. Uafhængighed, Frihed.
Independent, a. uafhængig, fri.
Independently, ad. uafhængig, frit.
Indestructible, a. uforstyrrelig.
Indeterminate, a. ubestemt, uafgjort.
Indeterminately, ad. paa en ube-
stemt Maade.
Indeterminateness, s. Ubestemthed.
Indetermination, s. Ubestemthed.
Indetermined, a. raadvild, uden Be-
slutning.
Indevout, a. uandægtig.
Index, s. Register (i en Bog).
Index, v. a. registrere.
Indexterity, s. Ubehændighed.
Indiaman, s. Ostindiefarer.
India-rubber 3 s. Viskelæder, Gummi-
elastikum.
Indicate, v. a. vise, udmærke, give
tilkjende. [stilling.
Indication, s. Anvisning, Tegn, Frem-
Indicative, a. fremsættende.
Indicative, s. Indikativ.
Indicatory, a. bevisende.
Indict, v. a. anklage, angive.
Indictable, a. som kan anklages.
Indicter, s. Anklager; Udgiver.
Indictment, s. Klage, Stevning.
Indifference, 8. Ligegyldighed, Kold-
sindighed; Middelting; lige Forhold;
Upartiskhed.
Indifferent, a. ligegyldig, upartisk;
middelmaadig.
Indifferently, ad ligegyldig, upar-
tisk; middelmaadig.
Indigence, indigerney, s. Trang,
Mangel, Nød.
Indigenous, a. infødt, indenlandsk.
Indigent 3 a. trængende, nødtørftig,
fattig.
Indigestible, a. ufordøielig.
Indigestion, 8. Ufordøielighed.
Indigitation, 8. Betegnelse, Pegen paa.
Indignant, a. opbragt, fornærmet.
Indignantly, ad. opbragt, fornærmet.
202 Indignation
Indignation, s. Fortrydelse, Harme.
Indignity, s. Uværdighed, Beskj
Indigo» s. Indigo.
Indirect, a. skjevt; " urigtig.
Indirectly, ad skjev; " urigtig.
Indirectness, s. Skjevhed; " Uredelig-
hed. - gribelig.
Indiscernible, a. uskjelnelig; ube-
Indiscernibly, ad ubegribelig.
Indiscernment, s. Mangel paa at be-
dømme el. skjønne paa en Ting.
Indiscreet, a. ubeskeden, ubetænksom.
Indiscreetly, ad ubeskedent, ube.
tænksomt.
Indiscreetness, indiscretion, s.
Ubeskedenhed, Ubetænksomhed.
Indiscriminate, a. som ikke skilles
fra hverandre, uden Forskjel.
Indiscriminately, ad, uden Forskjel.
Indispensable, a. uundgaaelig, nød.
vendig. -
Indispensableness, s. Nødvendighed.
Indispose, v. a. gjøre uskikket; for-
styrre.
Indisposed, a. upasselig, ilde til Mode,
uvillig. bydelighed.
Indisposition, 8. Upasselighed; Mod
Indisputable, a. uimodsigelig, upaa-
tvivlelig. Vished.
Indisputableness, s. Uomtvistelighed,
Indisputably, ad uimodsigelig.
Indissolubility, s. Uopløselighed.
Indissoluble, a. uopløselig.
Indissolubly, ad. uopløselig.
Indissolvable, a. uopløselig.
Indistinct, a. utydelig, forvirret.
Indistinctly, ad utydelig, forvirret.
Indistinctness, s. Utydelighed.
Indistinguishable, a. uskjelnelig.
Indistinguishably, ad uskjelnelig.
Indite, v. a. opsætte, diktere et Brev etc.
Inditement» 8. Anklagelse, Beskyldning.
Individual, a. udelelig, enkelt.
Individual, s. Individ.
Individuality, s. Enkelthed, Indivi.
dualitet.
Individualize, v. a. individualisere.
Individuate, v. d. adskillé.
Individuation, s. Adskillelse.
Ineffably
| Indivisibility, s. Udelelighed.
Indivisible, a. udelelig, som ikke kan
deles.
Indivisibly, ad udelelig.
Indocile, a. ulærvillig.
Indocility, s. Ulærvillighed, Dumhed.
Indoctrinate, v. a. undervise.
Indolence, s. Dorskhed, Følesløshed,
Indolent, a. doven, ufølsom.
Indolently, ad. dovent, ufølsomt.
Indomitable, a. utæmmelig.
Indubitable, a. upaatvivlelig, tilfor-
ladelig.
Indubitableness, s. Upaatvivlelighed,
Tilforladelighed, Wished.
Indubitably, ad. upaatvivlelig, tilfor-
ladelig. sage.
Induce, v. a. overtale, bevæge; foraar-
Inducement, s. Bevæggrund.
Inducer, s. Overtaler, Stifter, Foraar-
Sager. (Besiddelse.
Induct, v. a. indføre, indsætte, sætte i
Induction 3 s. Indførsel, Indsættelse;
Indførelse ; Bevis; Slutning.
Inductive, a. indledende; foranledi-
gende.
Indulge, v. a. å n. se igjennem Fingre,
overse, være føielig, være gunstig.
Indulgence, s. Lemfældighed, over-
bærelse, Yndest : Aflad.
Indulgent, a. lemfældig, mild, efter.
givende.
Indulgently, ad lemfældig, mildt,
eftergivende. forhærde.
Indurate 2 v. a. hærde, gjøre haard;
Induration, 8. Hærdelse, Forhærdelse.
Industrious, a. flittig, arbeidsom.
Industriously, ad. flittig, arbeidsomt.
Industry, 8. Flid, vindskibelighed, In-
dustri.
Indweller, s. Beboer.
Indwelling, a. boende, iboende.
Inebriant, a. berusende.
Inebriant, 8. noget som beruser.
Inebriate, v. a. gjøre drukken; be-
daare.
Inebriation, S. Beruselse.
Ineffable, a. uudsigelig.
Ineffably, ad uudsigelig.
Ineffective
Ineffective, iiièfficacious, ineffe-
&tual, inefficient, a. uvirksom;
kraftløs, frugtesløs.
Ineffectively, inefficaciously, in-
effectually, inefficiently, ad.
uvirksomt, kraftløst, frugtesløst.
Inefficacy, inefficiency, ineffe-
ctualness, inefficaciousness, s.
Uvirksomhed, Frugtesløshed.
Inelaborate, a. ikke udarbeidet med
Flid.
Inelastic, a. ikke elastisk.
Inelegance» s. Smagløshed, Utække-
lighed.
Inelegant, a. smagløs, simpel, uskjøn.
Inelegantly, ad smagløst, simpelt,
uskjønt.
Ineligible, a. uvalgbar.
Ineligibility, s. Uvalgbarhed.
Ineloquent, a. ikke veltalende.
Ineloguently, ad. ikke veltalende.
Inept, a. uduelig, urimelig, dum,
smagløs. Dumhed.
Ineptitude, s. Uduelighed, Udygtighed,
Inequality, s. Ulighed.
Inequitable, a. ubillig, uretfærdig.
Inert, a. sløv, doven, uvirksom.
Inertia, s. Uvirksomhed.
Inertly, ad sløvt, dovent, uvirksomt.
Inertness, s. Ladhed, Dovenskab.
Inestimable, a. uskatterlig.
Inestimably, ad uskatterlig.
Inevident, a. ikke bevist, utydelig.
Inevitability, s. Uundgaaelighed.
Inevitable, a. uundgaaelig.
Inevitably, ad uundgaaelig.
Inexact, a. unøiagtig, uagtsom.
ine: etiy, ad. unøiagtig, uagtsomt.
Inexactness, s. Unøiagtighed, Uagt-
somhed.
Inexcitable, a. som ikke kan ophidses,
Inexcusable, a. uundskyldelig.
Inexcusably, ad uundskyldelig.
Inexhaustible, a, uudtømmelig.
Inexorability, inexorableness, 8.
Ubevægelighed, Strenghed.
Inexorable, a. uovertalelig, ubevægelig.
Inexorably, ad. uovertalelig, ubevæ-
gelig. Upassélighed.
Inexpedience, inexpediency, 8.
Infelicitous 203
Inexpedient, a. iskikket, upågsénde.
Imiexpensive, a. ikke kostbar.
Inexperience, s. Uerfarenhed.
Inexperienced, a. uerfaren.
Inexpert, a. uerfaren, uøvet.
Inexpiable, a. uforsonlig.
Inexplicability, s. Uforklarlighed.
Inexplicable, a. uforklarlig.
Inexplicably, ad uforklarlig.
Inexplorable 3 a. urandsagelig, uud-
grundelig. velig.
Inexpressible, a. usigelig, ubeskri-
Inexpressibles, s. pl. Benklæder.
Inexpressibly, ad usigelig, ubeskri-
velig.
Inexpressive, a. usigelig.
Inexpressiveness, s. Uudsigelighed.
Inexpugnable, a. uovervindelig.
Inextinguishable, a. uudslukkelig.
Inextricable, a. uopløselig, indviklet.
Inextricably, ad. uopløselig, indviklet.
Infallibility, infallibleness, s.
Ufeilbarlighed.
Infallible, a. ufeilbarlig.
Infallibly, ad. ufeilbarlig. se"
Infamous, a. berygtet, skanløs, æreløs.
Infamously, ad. berygtet, skamløst,
æreløst.
Infamousness, infamy, s. Skam,
Spot, Forhaanelse, Vanrygte.
Infancy, s. Barndom.
Infant, S. Barn; Mindreaarig; Infant.
Infanticide, s. Barnemord.
Infantile, a. barnagtig.
Infantry, s. Fodfolk.
Infatuate, v. a. bedaare, gjøre til Nar.
Infatuation, s. Bedaarelse.
Infavourable, a. ugunstig.
Infeasibility, s. Umulighed.
Infeasible, a. ugjørlig.
Infect, v. a. smitte, forgifte.
Infection, s. Smitte, smitsom Sygé.
Infectious, a. smitsom, uren.
Infectiously, ad. paa en smitsom
Maade.
Infectiousness, s. Smitsomhed.
Infecund, a. ufrugtbar.
Infecundity, s. Ufrugtbarhed.
Infeeble, v. a. svække, udmatte.
Infelicitous, a. ulykkelig.
204 Infelicity
Infelicity, s. Ulyksalighed.
Infe0ff, v. a. forlene, give i Forlening.
Infe0ffment, s. Forlening.
Infer» v. a. hidføre, medføre; foran-
ledige; gjøre Slutning.
Inference, s. Slutning.
Inferior» a. ringere, under en anden.
Inferior, s. Undermand.
Inferiority, s. ringere Stand.
Infernal, a. djævelsk, afskyelig.
Infernally, ad djævelsk, afskyelig.
Inferrible, a. som kan sluttes.
Infertile, a. ufrugtbar.
Infertility, s. Ufrugtbarhed.
Infest, v. a. angribe, være besværlig,
gjøre usikker, gjøre Afbræk.
Infidel, a. utro; vantro.
Infidel, s. Vantro.
Infidelity, s. Vantro.
Infinite, a. uendelig.
Infinitely, ad. uendelig.
Infiniteness, s. Uendelighed.
Infinitesimal, a. uendelig delt el. lille.
Infinitive, a. ubestemt, uvis.
Infinitive, s. Inflnitiv.
Infinitude, infinity, S. Uendelighed.
Infirm, a. svag, skrøbelig.
Inflrmary, 8. Sygehus, Hospital.
Infirmity, 8. Svaghed, Skrøbelighed.
Infix, v. a. fæste, indtrykke, sætte fast i.
Inflame, v. a. stikke i Brand; forbitre;
ophidse.
Inflamed, a. antændt; * ophidset.
Inflammability 3 s. Antændelighed,
Brændbarhed ; Hidsighed.
Inflammables a. antændelig, brænd-
bar; hidsig.
Inflammation, s. Betændelse.
Inflammat0ry, a. ophidsende, inflam-
matorisk.
Inflate, v. a. opblæse, oppuste.
Inflated, a. opblæst, oppustet.
Inflation, 8. Opblæsning; Opblæsthed.
Inflect, v. a. bøie.
Inflection, 8. Bøining;
Konjugation.
Inflective, a. bøielig.
Inflexed, a. bøiet, vendt.
Inflexibility, inflexibleness, s.
Ubøielighed, Ubevægelighed.
Deklination,
Ingenuously
Inflexible, a. ubøielig; "fast, urok-
kelig. kelig.
Inflexibly, ad. ubøielig; " fast, urok-
Inflict, v. a. tilføie; paalægge (Straf).
Inflicter, s. En som straffer.
Infliction, 8. Strafs Paalæggelse.
Inflictive, a. paalæggende, straffende.
Influence» s. Indflydelse, Virkning,
Magt.
Influence, v. n. have Indflydelse paa,
virke, bevæge, foraarsage.
Influential, a. som har Indflydelse.
Influenza» s. Snuefeber, Grippe.
Influx, s. Indflydelse, Sammenflydelse.
Inform, v. a. å v. underrette; under-
vise; berette; angive; give Efterretning.
Informal, a. uregelmæssig; ubeføiet.
Informality, s. Ugyldighed.
Informally, ad uregelmæssig; ubeføiet.
Informant, s. En som giver Underret-
ning; Informator; Anklager.
Information, 8. Underretning, Under-
visning; Efterretning; Angivelse.
Informer, s. Angiver; Anklager.
Infraction, s. Brud; Overtrædelse.
Infrangible, a. ubrødelig, ukrænkelig.
Infrequency, s. Sjeldenhed.
Infrequent, a. sjelden, ualmindelig.
Infrequently, ad. sjeldent, ualmin-
delig.
Infringe» v. a. bryde, trænge sig ind,
gjøre Indgreb, overtræde, omstøde.
Infringement» s. Indgreb i en Ret:
Overtrædelse.
Infringer, s. Overtræder.
Infuriates v. a. gjøre rasende.
Infuriated, a. rasende.
Infuse, v. a. indgyde, indgive.
Infusible, a. usmeltelig.
Infusion» 8. Indgydelse, Fugtning.
Ingathering, s. Indhøstning.
Ingenious» a. sindrig, skarpsindig,
kunstig.
Ingeniously, ad paa en sindrig Maade.
Ingenuity, 8. Skarpsindighed, Vittig-
hed; Oprigtighed, Aabenhjertiglied.
Ingenuous» a. frimodig, oprigtig, aaben-
hjertig.
Ingenuously, ad frimodig, oprigtig,
aabenhjertig.
Ingenuousness
Ingenuousness, s. Frimodighed, op-
rigtighed.
Ingests v. a. komme i, indbære, ind-
Ingestion, s. Nedslugen. gyde.
Ingle, s. Ild, Flamme; Ilsted.
Inglorious, a. nedrig, skammelig.
ingiöriousiy, ad nedrig, skammelig.
Ingot, s. Stykke Metal.
Ingrain 2 v. a. farve i Ulden; lade
gjennemtrækkes.
Ingrained 3 a. uldfarvet; "indgroet,
rodfæstet.
Ingrate» s. Utaknemmelig.
Ingratiate, v. a. indsnige sig i Ens
Gunst, erhverve sig Yndest.
Ingratitude, 8. Utaknemmelighed.
Ingredient, 8. Ingrediens, Bestanddel.
Ingress» s. Indgang, Tilgang, Gang.
Inhabit, v. a. å n. bo, bebo.
Inhabitable, a. beboelig; ubeboelig.
Inhabitant, inhabiter, s. Beboer,
Indvaaner.
Inhabitation, s. Bolig.
Inhalation, s. Indaanding.
Inhale, v. a. indaande.
Inharmonious» a. uharmonisk, ilde-
klingende.
Inharmoniously, ad. paa en ilde-
klingende Maade.
Inherence, s. Vedhængen, Vedklæben.
Inherent, a. vedhængende, egen.
innerentiy, ad. vedhængende.
Inherit, v. a. arve.
Inheritable, a. arvelig.
Inheritance, 8. Arv, Arvegods, Arveret.
Inheritor, s. Arving.
Inhibit, v. a. forbyde, gjøre Hindring.
Inhibition, s. Forbud.
Inhibitory, a. forbydende.
Imhospitable, a. ugjæstfri, uvenlig.
Inhospitably, ad ugjæstfrit, uvenligt.
Imhospitality, s. Ugjæstfrihed.
Inhuman, a. umenneskelig, grusom.
Inhumanity, s. Umenneskelighed, Gru-
somhed.
Inimical, a. flendsk, fiendtlig.
Inimically, ad fiendsk, fiendtlig.
Inimitable, a. uefterlignelig, mageløs.
Inimitably» ad uefterlignelig, mage-
løst.
Innermost 205
Iniquitous, a. ubillig, uretfærdig, ugu-
delig. ugudelig.
Iniquitously, ad ubillig, uretfærdig;
Iniquity, s. Uretfærdighed, Ugudelighed.
Initial, a. bgyndende.
Initial, s. Begyndelsesbogstav.
Initially, ad. begyndende.
Initiate, v. a. begynde, indvie, ind-
føre; lære de første Grunde; antage i
en geistlig Orden.
Initiation, s. første Undervisning; Ind-
vielse.
Initiat0ry, a. imdledende.
Inject, v. a. indgyde, indsprøite.
Injection, 8. Indgydning, Insprøitning.
Injudicious, a. ubetænksom.
Injudiciously, ad ubetænksomt.
Injunction, S. Paabud, Befaling, Be-
sked.
Injure, v. a. forurette, fornærme, gjøre
Skade, gjøre Fortræd.
Injurious, a. uretfærdig, ubillig, kræn-
kende.
Injuriously, ad. uretfærdig, krænkende.
Injuriousness, s. Fornærmelse.
Injury, s. Uret; Fornærmelse; Skade,
Fortræd.
Injustice, 8. Uretfærdighed, Uret.
Ink, s. Blæk, Sværte. Indian -, Tusk.
Ink, v. a. smitte, sværte.
Inkling, s. Begjærlighed, Attraa, Læng-
sel; Vink, Røg, Nys af noget.
Inkstand, s. Skrivetøi.
Inky, a. blækket, stænket med Blæk,
Inlaid, a. indlagt. sort.
Inland, a. indenlandsk.
Inland, 8. Indland.
Inlay, v. a. indlægge, udarbeide i Fi-
gurer.
Inlet, 8. Indgang, Tilgang, fri Passage.
Inly, ad inderlig.
Inmate, s. Leier, Indsidder, Logerende.
Inm0st, a. inderst.
Inn, s. Herberge, Gjæstgivergaard, Verts-
hus, Kro.
Innate, a. medfødt, indplantet.
Innately, ad. paa en medfødt el. na-
turlig Maade. ver
Inner, a. inderst, indvendig.
Innerm0st, a. inderst.

206 Innings
Innings, 8. pl. Indtægter.
Innkeeper, s. Gjæstgiver, Kromand.
Innocence, s. Uskyldighed.
Innocent, a. uskyldig.
Innocently, ad. paa en uskyldig
Maade.
Innocuous, 6. uskadelig, uskyldig, from.
Innominate, a. navnløs.
Innovate, v. a. bringe nyt paa Bane,
indføre Nyheder, indføre nye Skikke.
Innovation, s. Forandring, omdannelse.
Innovator, s. En som indfører nye
Skikke. fning.
Innuendo, s. Vink, Sideblik, Antyd-
Imnumerable, a. utallig.
Innumerably, ad utallig.
Innutritious, a. ikke nærende.
Inobservable, a. umærkelig.
In0bservance, s. Uagtsomhed.
Inobservant, a. uagtsom.
Inobtrusive, a. beskeden.
Inobtrusively, ad. beskedent.
Inoculate, v. a. indpode, indokulere.
Inoculation, s. Indpodning.
Inodorus, a. lugtløs.
Inoffensiye, a. uskadelig, uskyldig.
Inoffensively, ad paa en uskadelig
el, uskyldig Maade. *
Inoffensiveness, s. Beskedenhed.
Inoperative, a. uvirksom.
In9pportune, a. ubeleilig.
Inopportunely, ad ubeleilig.
Inordinacy, S. Uorden, Udsvævelse.
Inordinate» a. uordentlig, umaadelig.
inördinateiy, ad. uordentlig, umaa-
Inorganic, a. uorganisk. Idelig.
Inquest, s. Forhør, Rettens Undersø-
gelse.
Inquietude, 8. Uro, Sorg, Bekymring.
Inquire, v. a. spørge, erkyndige sig,
undersøge. søger.
Inquirer, s. Spørger, Udforsker, Under-
Inquiring, a. spørgende, undersøgende.
Inquiringlys ad. spørgende, under-
søgende.
Inquiry, s. Undersøgelse, Efterforskelse.
Inquisition, s. Efterforskning; Under-
søgelse; Inkvisition.
Inquisitive, a. spørgende, videbegjær.
lig, forskende.
Insignia
Inquisitively, ad paa forskende Vis.
Inquisitiveness, s. Videbegjærlighed,
Nysgjerrighed.
Inguisitor, s. Undersøger, Dommer
som holder Forhør.
Inquisitorial, a. inkvisitorisk.
Inroad, s. fiendtligt Indfald, Angreb.
Insalivation, s. Insalivation.
Insalubrious, a. usund, skadelig.
Insalubrity, s. Usundhed.
Insane, a. afsindig, gal.
Insanely» ad afsindig, galt.
Insanity, s. Afsindighed, Galskab.
Insatiability, s. Umættelighed.
Insatiable, a. umættelig.
Insatiably, ad. umættelig.
Inscribe 2 v. a. indskrive; gjøre en
Overskrivt.
Inscription, s. Indskrift, Paaskrift,
Overskrift. [delig.
Inscrutable, a. uransagelig, uudgrun-
Inscrutability, s. Uransagelighed.
Inscrutably» ad uransagelig, uud-
grundelig.
Insect, s. Insekt.
Insectile, a. som hører til Insekterne.
Insectivorous, a. insektædende.
Insecure, a. usikker.
Insecurely, ad. usikkert.
Insecurity, s. Usikkerhed.
Insensate 3 a. uforstandig, afsindig,
sansesløs. nuft.
Insensibility, s. Ufølsomhed; Ufor-
Insensible, a. ufølsom; umærkelig.
Insensibly, ad. ufølsomt; umærkelig.
Inseparability, inseparableness,
S. Uadskillelighed.
Inseparable, a. uadskillelig.
Inseparably, ad uadskillelig.
Insert, v. a. indsætte, indføre.
Insertion, s. Indsættelse, Indførelse.
Inside, a. indre, indvendig.
Inside, s. Inderside.
Insidious, a. listig, underfundig.
insidiotsiy, ad listlg, underfundig.
Insidiousness, s. Efterstræbelse, Lumsk-
hed. hed.
Insight, s. Indsigt, Kundskab, Erfaren-
Insignia, s. Insignier, Tegn, Kjende-
tegn.


Insignificance
Insignifleance, s. Meningsløshed, Ube.
tydelighed.
Insignificant, a. ubetydelig, menings-
løs. Iningsløst.
Insignificantly, ad ubedytelig, me-
Insincere, a. forstilt, fordærvet.
Insincerely, ad. forstilt, fordærvet.
Insincerity, s. Uoprigtighed, Falkshed.
Insinuate, v. a. å n. indsmigre sig;
give at forstaa. -
Insinuating, a. indsmigrende.
Insinuatingly, ad indsmigrende.
Insinuation, s. Indsmigren; Vink.
Insinuative, a. indsmigrende.
Insipid, a. usmagelig; " flau.
Insipidity, 8. Usmagelighed; " Flauhed.
Insipidly, ad usmagelig; "flaut.
Insist, v. n. paastaa; indstændig an-
holde ; opholde sig ved noget, staa ved.
Insobriety, s. Drukkenskab.
Insociability, s. Uselskabelighed, Ufor-
enelighed.
Insolence, s. Frækhed, Uforskammet.
hed, Stolthed. trodsig-
Insolents a. overmodig, uforskammet,
Insolently, ad overmodig, uforskam-
met, trodsig.
Insolubility, s. Uopløselighed.
Insoluble, a. uopløselig.
Insolvency, s. Insolvens, Uformuen-
hed til at betale. betale.
Insolvent, a. insolvent, som ikke kan
Insomnious, a. plaget af Drømme.
Insomnia, s. T. Søvnløshed.
Inspect, v. a. efterse, tilse, have Op-
syn med. [tion.
Inspection, s. Opsyn, Tilsyn, Inspek-
Inspector, 8. Inspektør, Opsynsmand.
Inspiration, s. Indgivelse, Indskydelse,
Inspiration.
Inspire, v. a. indblæse, indgive, be-
væge, drive.
Inspired, a. indblæst; beaandet, ind-
givet. [opmuntre.
Inspirit, v. a. besjæle, sætte Mod i,
Instability, s. Ustadighed, Ubestandig.
hed.
Install, v. a. indsætte i et Embede.
Installation, instalment, s. Ind-
sættelse i Embede.
Insubordination 207
Instance» s. Begjæring, Ansøgning;
Bevæggrund; Bevis; Eksempel ; Rettens
Gang; Leilighed.
Instance, v. n. å a. anføre Eksempel,
bevise.
Instant, a. indstændig; som har Hast;
øiebliklig; paastaaende; indeværende.
Instant, s. øieblik.
Instantaneous, a øieblikkelig.
Instantaneousiy, ad. øieblikkelig.
Instantly, ad. indstændig; straks, øie-
blikkelig. for.
Instead, prp. isteden. – of, isteden-
Instep» s. Vrist paa Foden.
Instigate, v. a. tilskynde, ophidse,
a2gge»
Instigation, s. Tilskyndelse.
Instigator, s. Tilskynder.
Instil» v. a. indgyde draabevis; bi-
bringe.
Instillation, s. Indgydelse.
Instinct, a. dreven, tilskyndet.
Instinct» s. Instinkt, naturlig Drift.
Instinctive, a. naturlig, instinktmæssig.
Instinctively, ad. naturlig, instinkt.
mæssig. «r
Institute, s. Forordning, Lov; Grund-
sætning; Grundlov.
Institute, v. a. indrette, stifte, be-
skikke, forordne; undervise.
Institution, 8. Indstiftelse, Indretning,
Institut; Undervisning; Anstalt.
Institutor, s. Underviser, Stifter.
Instructs v. a. undervise, lære, under-
rette; indrette.
Instructions s. Undervisning, Lærdom,
Instruks. --
Instructive, a. belærende, lærerig.
Instructively, ad lærerig.
Instructiveness, s. Lærerighed.
Instruet0r, s. Lærer, Underviser.
Instructress, s. Lærerinde.
Instrument, s. Redskab, Værktøi;
musikalsk Instrument; Dokument.
Instrumental, a. behjælpelig, tjenlig;
instrumental. Middel.
Instrumentality, s. Medvirkning,
Insubordinate, a. ulydig, opsætsig.
Insubordination, s. Ulydighed mod
Foresatte. *- --
208 Insufferable
Insufferable, a. utaalelig.
Insufferably, ad. utaalelig.
Insufflciency» 8. Utilstrækkelighed,
Udygtighed.
Insufficient, a. utilstrækkelig, uskik-
ket, udygtig.
Insufficiently, ad utilstrækkelig.
Insular, a. isoleret.
Insularity, s. afsondret Beliggenhed.
Insulate, v. a. isolere, afsondre.
Insulated, a. frit liggende, afsondret.
Insulation, 8. Afsondring.
Insult, 8. Fornærmelse, Overfald, Tort.
Insult, v. a. å n. fornærme, insultere,
mishandle, spotte, trodse.
Insulting, a. fornærmelig.
Insultingly, ad. fornærmelig.
Insuperability, s. Uovervindelighed.
Insuperable, a. uovervindelig.
Insuperably, ad. uovervindelig.
Insupportable, a. ufordragelig, utaa-
lelig. [lelig.
Insupportably, ad ufordragelig, utaa-
Insurable, a. som kan forsikres.
Insurance» 8. Forsikring, Assurance;
Assurancekontor. -
Insure, v. a. forsikre; lade forsikre,
8.SSureres e
Insurer, 8. Assurandør.
Insurgent, a. oprørsk.
Insurgent» s. Insurgent, Oprører.
Insurmountable, a. uoverstigelig,
uoverkommelig.
Insurmountably 3 ad. uoverstigelig,
uoverkommelig.
Insurrection, 8. Opstand, Oprør.
Insurrectionary» a. Oprørs-
Insusceptible, a. umodtagelig, uskik-
Intact, a. uberørt. ket.
Intaglio» s. indgravet Arbeide.
Intangible, a. ufølelig.
Integer, 8. det Hele af en Ting.
Integral, a. hel, fuldkommen, udelt;
som udgjør et Hel.
Integrally, ad helt, fuldkomment,
udelt.
Integrant, a. fuldstændiggjørende, in-
tegrerende.
Integrate, a. fuldstændiggjøre.
Integration, s. Fuldstændiggjørelse.
Intercept
Integrity» s. Helhed, Fuldstændighed,
Integritet; Egthed; Renhed, Redelighed,
Integument, s. Dækken, Bedækning.
Klæde.
Intellect» s. Aandsevne, Forstand.
Intellectual, a. henhørende til For-
standen, intellektuel. "-
Intelligence, s. Indsigt, Intelligens;
Aand; Kundskab, Kyndighed; Efterret-
ning, Underretning.
Intelligent, a. forstandig, kyndig, er-
faren.
Intelligently, ad forstandig, kyndig,
erfarent.
Intelligibility, intelligibleness,
8. Forstaaelighed, Forstaaen, Forstand.
Intelligible, a. forstaaelig.
Intelligibly, ad. forstaaelig.
Intennperance, s. Umaadelighed.
Intemperate, a. umaadelig.
Intemperately, ad. umaadelig.
Intend 3 v. a. spænde; agte, have i
Sinde, foresætte sig, tænke.
Intended, a. forøget, ment, tilsigtet.
Intense, a. spændt, stærk; stor, hef.
tig, umaadelig.
Intensely» ad spændt, stærkt; stort,
heftig, umaadelig.
Intenseness» s. Spænding, Anstræn-
gelse; Kraft; Heftighed.
Intensify, v. a. spænde, styrke.
Intensity, a. Styrke, høi Grad.
Intensive» a. intensiv, kraftig, virkende;
spændt, med Anstrængelse.
Intent, a. spændt; opmærksom.
Intent, s. Agt, Forsæt, Forehavende;
Mening; Øiemed.
Intentional, a. tilsigtet, bestemt.
Intentionally, ad. tilsigtig, bestemt.
Inter, v. a. begrave, jorde.
Interaction, 8. Mellemhandling.
Intercalate, v. a. indføre, indsætte,
indskyde (Skuddage, Aar etc.).
Intercalation» s. Indsættelse (af Skud-
aar etc.). for.
Intercedes v. n. bede, gaa i Forbøn
Intercedent, a. bedende for.
Interceder, 8. Forbeder, Talsmand.
Intercept, v. a. opsnappe; borttage,
afskjære, hindre.
Interception
Interception, s. opsmappelse,
ring.
Intercession, s. Forbøn.
Intercessional, a. mæglende.
Intercessor, s. Forbeder, Talsmand.
Intercessory, a. bedende, mæglende.
Interchange, s. Bytte, Byttehandel;
Afveksling. Y
Interchange, v. a. bytte, omveksle.
Interchangeable, a. afvekslende,
vekselvis.
Interclude, v. a. afbryde; udelukke.
Interclusion, s. Afbrydelse, stans-
ning.
Intercommunicable, a. som kan
gjensidig meddeles.
Intercommunicate, v. m. & a. med-
dele hverandre, have Fællesskab.
Intercommunication, s. gjensidig
Meddelelse.
Intercommunity, s. Meddeling; Fæl-
lesskab ; Religionsfrihed.
Intercourse, s. gjensidig Meddelelse,
Samkvem, Omgang, Forbindelse.
Interdict, s. Kirkens Ban, Interdikt.
Interdict, v. a. forbyde.
Interdiction, s. Forbud.
Interest, s. Interesse; Rente; Fordel,
Nytte; Magt, Anseelse.
Interest, v. a. tage Del; interessere
sig ; angaa, betræffe.
Interested, a. interesseret.
Interesting, a. interessant, vigtig.
Interestingiy, ad. interessant.
Interfere, v. n. slaa Skank; være
modstridende; blande sig el. tage Del.
Interference, s. Mellemkomst, Mæg.
ling.
Interfering, a. blandende sig.
Interim, s. Mellemtid.
Interior, a. indre, indvendig.
Interior, s. det Indvendige.
Interjacent, a. mellemliggende.
Interject, v. a. å n. skyde el. sætte
ind imellem ; træde imellem.
Interjection, s. Mellemkomst; Inter-
jektion, Udraabsord.
Interjectional, a. indskudt.
Interlace, v. a. indflette.
Interlard, v. a. spække; blande.
Engl.-Dan.-Norv. Dict,
Forhind-
Interpolar 209
Interleave, v. a. sætte rene Blade
imellem. -
Interleaved, a. gjennemskudt med
rene Blade.
Interline, v. n. skrive imellem Linjerne.
Interlinear 3 a. skrevet mellem Lin-
jerne.
Interlocution» s. Samtale; Mellem-
dom medens Hovedsagen afgjøres.
Interlocutor, s. En som tager Del
i en Samtale.
Interlocutory, a. som bestaar af
Samtale.
Interlope, v. m. trænge ind i en an-
dens Handel. fhandler.
Interloper, 8. Lurendreier, Mellem-
Interlude, s. Mellemspil imellem Ak-
terne.
Intermarriage, s. Giftermaal imellem
Familier. - hinanden.
Intermarry 2 v. n. gifte sig imellem
Intermeddle» v. n. blande sig, lægge
sig imellem, mægle.
Intermeddler, s. En som blander sig
i, Underhandler, Mægler.
Intermediacy, intermediary, s.
Mellemkomst.
Intermediate, a. mellennliggende, mel-
lemværende. .
Interment, 8. Begravelse.
Interminable, a. grænseløs, uendelig.
Interminably, ad. uendelig.
Intermingles v. a. blande, sammen.
blande. Ophør.
Intermission, s. Afbrydelse, Stansing,
Intermit, v. a. å n. ophøre for en
Tid; udsætte; forsømme; høre op.
Intermittent, a. afvekslende, afbrudt.
Intermix, v. a. å n. blande imellem
hverandre; blandes, blande sig.
Intermixture, s. Blanding, Sammen-
blanding.
Internal, a. indvortes, indre.
Internally, ad. indvortes.
International, a. international.
Internationally, ad. internationalt.
Internecine, a. som sigter til gjen-
sidig Undergang; ødelæggende.
Interpolate» v. a. skyde ind imellem,
forfalske (Skrifter).
14
210, Interpolation
Interpolation, s. Forfalskhing.
Interpolator 3 s. Forfalsker, Interpo-
ator.
Interposal, s. Mellemkomst.
Interpose, v. a. å n. lægge sig imel-
lem, mægle, gaa imellena.
Interposition, 8. Mellemmægling; Hin-
dring. tyde.
Interpret, v. a. fortolke, forklare, ud-
Interpretable, a. forklarlig.
Interpretation» s. Fortolkning, Utyd-
ning.
Interpreter, s. Fortolker, Tolk.
Interregnum, s. Mellemregjering.
Interrogate, v. a. spørge.
Interrogation» s. Spørgen; Spørgs-
maal.
Interrogative, a. spørgende.
Interrogator, s. Spørger.
Interrogatory, a. spørgende.
Interrogatory, 8. Spørgsmaal, Under-
søgelse.
Interrupt s v. a. afbryde, forhindre;
falde ind i Talen.
Interrupted, a. afbrudt.
* Interruptedly, ad.: afbrudt.
Interruption, s. Afbrydelse. . ,
Intersect, v. a. å n. overskjære; skjære
hinanden. a "
Intersection, s. Overskjærelse.
Interspace, s. Mellemrum. " -
Intersperse, v. a. bestrø, indblande.
Interspersion, s. Bestrøelse. -
Interstice, s. Mellemrum, Mellemtid.
IntertWine, v. a. indflette, indvikle.
Interval, 8. Mellemrum. . . .
Intervene, v. m. komme imellem ; kom-
me til; hjælpe.
Intervention, 8. Mellemkomst, Mel-
lemmaegling.
Interview, s. Møde, Sammenkomst.
InterWeave, v. a. indvæve imellem.
Interwoven, a. indvævet, indblandet.
Intestacy, s. Mangel paa Testament.
Intestate, a. uden at have gjort Testa-
ments
Intestinal, a. Indvolds-.
Intestine, a. indvortes, indvendig.
Intestines, s. pl. Indvolde.
* 4
å Intricately 2
Intimacy, s. fortroligt venskab, For-
trolighed. • 1 r
Intimate, a. fortrolig, inderlig.
Intimate, s. Fortrolig.
Intimate, v. a. lade vide, tilkjende-
give. "
Intimately, ad. fortrolig, inderlig.
Intimation, 8. Tilkjendegivelse, hem-
"melig Underretning. *
Intimidate, v. a. gjøre bange, for-
færde, forskrække. « .. " ",
Intimidation, s. Forskrækkelse, For-
færdelse.
Into, prp. i, udi, ind; til.
Intolerable, a. utaalelig.
Intolerably, ad utaalelig.
Intolerance, s. Mangel paa Taalmodig-
hed; Intolerance, Had mod fremmed
Religion.
Intolerant, a. intolerant, utaalsom.
Intolerantly, ad. intolerant, utaal-
somt. a.
Intonate, v. n. tordne; * istemme.
Int0nation, 8. " Istemmelse.
Int0ne, v. a. istemme.
Intoxicate, v. a. gjøre drukken, be-
ruse ; fortrylle.
Int0xicated, a, beruset.
Int0xicating, a. berusende.". -
Int0xication 3 s. Fortumling i Hove-
det; Beruselse; Fortryllelse. f
Intractable, a. ubøielig, uregjerlig.
Intractableness, intractability, s.
Ubøielighed, Uregjerlighed. .
Intractably, ad ubøielig, uregjerlig.
Intransitive, a. intransitiv, uvirkende.
Intransmissible, a. som ikke kan
oversendes. " {
Intransmutable, a. uforvandlelig.
Intrench 2 v. a. å n. skjære, gjøre
Indsnit; gjøre Indgreb, Afbræk; for-
skanse. Ise.
Intrenchment, s. Forskansning, Skand-
Intrepid, a. uforfærdet, uforsagt.
Intrepidity, s. Uforsagthed, Mod.
Intricacy, s. Forvikling.
Intricate, a. indviklet, vanskelig, for-
virret, uredes *
Intricately, ad paa
Maade.
en indviklet
"Intrigue
* Intrigue, s. Intrigue, Rænke; Elskovssage
Intrigue, v. n. besnære, indvikle, smede
Rænker. lerske.
Intriguer, s. Rænkesmed; Boler, Bo-
Intrinsic, intrinsical, a. indvortes;
virkelig; ægte; væsentlig.
Intrinsically, ad. paa en væsentlig
Maade. s
Introduce, v. a. indlede, indføre, ind-
bringe. - relse.
Introduction 3 s. Indledning, Indfø-
Introductive, introductory, a. ind-
ledende, indførende; som tjener til
Indledning.
Introgression, s. Indgang. s &
Intromission, s. Indladelse, Tilstedelse.
Intromit, v. a. indlade, tilstede; lade
passere. prøve.
Introspeet, v. a. se ind i, inspicere,
Introspection» s. Indsigt, nøiagtig
Eftersyn.
Intrude, v. n. indtrænge sig ubuden
el. med Magt.
Intruder, s. En som indtrænger sig;
uretmæssig Besidder.
Intrusion, s. Indtrængelse.
Intrusive, a. indtrængende, paatræn-
gende. * |
Intrusively, ad. paatrængende.
Intrusiveness, s. Faatrængenhed.
Intrust, v. a. betro, anbetro.
Intuition, s. Beskuelse.
Intuitive, a. anskuelig, erkjendende.
Intuitively, ad anskuelig, erkjendende.
Intumescence, s. Svulst, Opsvulmen.
Inturgescence, s. Hovnen, opsvulmen.
Inundate, v. a. oversvømme.
Inundation, s. oversvømmelse.
Inurbanity, s. Uhøflighed,
Inure, v. a. tilvænne, hærde.
Inurement, s. Vænnen, Vane.
Inutility, s. Ubrugbarhed, Unytte.
Invade, v. a. anfalde, indfalde i, an-
taste, overfalde. mand.
Invader, 8. En som anfalder; Volds-
Invalid» a. svag, skrøbelig; ugyldig.
Invalid, s. Invalid.
Invalidate, v. a. svække, gjøre ugyl-
dig, ornstøde.
Invalidity, s. Kraftløshed, Ugyldighed.
«
Invidiously : 211

Invaluable, (t. uskatterlig.
Invaluably, ad. uskatterlig.
Invariability, s. Uforanderlighed.
Invariable, a. uforanderlig.
Invariably, ad uforanderlig.
Invasion, s. voldsomt Indfald, Indgreb,
Angreb. *
Invasive, a. som gjør, voldsomt Ind-
fald; angribende.
Invective, a. bidende, fornærmende.
Invective, s. Dadel, Bebreidelse, Spotte-
skrift.
Inveigh, v. a. laste, revse, skjende
paa, overfuse.
Inveigle, v. a. smigre, forføre, over-
tale; forblinde.
Inveiglement, s. Forførelse, Forlok-
kelse.
Inveigler, s. Forfører. . - [digte.
Invents v. a. opfinde, i hitte paa, op-
Invention» s. Opfindelse.
Inventive, a. sindrig, skarpsindig, snu.
Inventiveness, s. Opfindsomhed.
Invent0r, 8. Opfinder.
Inventory, s. Inventarium, Fortegnelse
paa Gods.
Inverse, a. omvendt.
Inversely, ad. paa en-omvendt Maade.
Inversion 3 s. Omsætning i en i anden
Orden.
Invert, v. a. vende om, i forandre, vende
op og ned paa, omsætte, t fordreie.
Invest, v. a. beklæde, indsætte, antage;
omringe, omgive (et. Sted); indsætte
(Penge).
Investigate, v. a. efterforske, efterspore.
Investigation, s. Efterforskning, nøie
Undersøgelse.
Investigator, s. Efterforsker; Gransker.
Investiture, s. Indsættelse, Forlening,
Fæste.
Investment, s. -Dragt; Indsættelse.
Inveteracy, s. indgroet Had og Ond-
skab; Fremturen.
Inveterate, a. indgroet; haardnakket.
Inveterately, ad. indgroet, haard-
nakket. avindsyg.
Invidious, a. misundelig, hadefuld,
Invidiously, ad misundelig, shaade-
fuldt, avindsygt.
14a
212 Invidiousness
Invidiousness, s. Misundelighed, Avind.
Invigorate, v. a. give Kraft, styrke.
Invigoration, s. Styrkning.
Invincible, a. uovervindelig.
Invincibleness, invincibility, s.
Uovervindelighed.
Invincibly, ad. uovervindelig.
Inviolable, a. ubrødelig; uforkræn-
kelig.
Inviolably, ad ubrødelig.
Inviolate, a. uforkrænket.
Invirility, s. Umandighed.
Invisibility, s. Usynlighed.
Invisible, s. usynlig.
Invisibly, ad. paa en usynlig Maade.
Invitation, s. Indbydelse.
- Invite, v. a. indbyde, byde til Gjæst;
lokke, opfordre.
Inviting, a. indbydende.
Invitingly, ad. indbydende.
Invitingness, s. det Indbydende.
Invocation, s. Paakaldelse, Anraabelse.
Invoice, 8. Faktura, Fortegnelse.
Invoke, v. a. paakalde.
Involuntarily, ad ugjerne, ikke fri.
villig.
Involuntary, a. ugjerne, ikke frivillig.
Involution, s. Indvikling.
Involve, v. a. indsvøbe, indvikle.
Involved, a. indviklet, forviklet.
Invulnerability, s. Usaarelighed.
Invulnerable, a. usaarelig.
Inwall, v. a. ommure, befæste.
Inward, a. indvortes, indvendig; indad.
Inwardly, invyard, ad. indvortes,
indvendig. [hed.
Inwardness, s. Inderlighed, Fortrolig-
Invyards, s. pl. Indvolde.
Invyrought» a. indvirket, udarbeidet.
Irascibility, 8. Tilbøielighed til Vrede,
Heftighed.
Irascible, a. tilbøielig til Vrede, op-
farende, heftig.
Irascibly, ad. paa en opfarende Maade.
Ire, s. Vrede.
Ireful, a. vred, opbragt.
Ireland, s. Irland.
Iris, s. Regnbuehindet; Sverdlilje.
Irish, a. irlandsk.
Irishman, 8. Irlænder.
Irreparable
Irksome, a. fortrædelig, ærgerlig, kjed-
sommelig, urolig.
Irksomeness, s. Fortrædelighed, Kjed-
somhed.
Iron, s. Jern; Lænke.
Iron, a. af Jern.
Iron, v. a. stryge med Strygjern; lægge
i Bolt og Jern. -
Ironical, a. ironisk, skjemtende.
Ironically, ad paa Skrømt.
Iron-monger, s. Jernhandler.
Irony, a. af Jern, Jern-.
Irony, s. Ironi, Spot.
Irradiate, v. a. bestraale, kaste Straaler.
Irradiation, s. Bestraalelse.
Irrational, a. ufornuftig, urimelig.
Irrationally, ad ufornuftig, urimelig.
Irreclaimable, a. uigjenkaldelig.
Irreclaimably, ad uigjenkaldelig.
Irreconcilable, a. uforsonlig.
Irreconcilableness, s. Uforsonlighed,
Uforenelighed.
Irreconcilement, s. Uforenelighed.
Irrecoverable, a. uerstattelig, uigjen-
vindelig.
Irrecoverableness, s. Uerstattelighed.
Irrecoverably, ad. uerstattelig, uigjen-
vindelig. -
IrrefragabIe 3 a. uimodsigelig, uom-
stø delig. stødelig.
Irrefragably, ad. uimodsigelig, uom-
Irrefutable, a. som ikke kan gjen-
drives.
Irregular» a. uordentlig, uregelmæssig.
Irregularity, s. Uordentlighed, Uregel-
mæssighed. lmæssig.
Irregularly, ad. uordentlig, uregel-
Irrelevancy, s. Uanvendelighed.
Irrelevant, a. uanvendelig.
Irrelevantly, ad. uanvendelig.
Irrelievable, a. uafhjælpelig, ubødelig.
Irreligion , s. Ugudelighed, Rygges-
løshed. -
Irreligious, a. irreligiøs, ugudelig.
Irreligiously, ad. ugudelig, ryggesløst.
Irremediable, a. ulægelig. r
Irremediably, ad. ulægelig.
Irremissible, a. utilgivelig.
Irremovable, a. ubevægelig.
Irreparables a. uoprettelig, uerstattelig.
Irreparableness
Irreparableness, s. Uerstattelighed.
Irreparably, ad uoprettelig, uerstat.
telig.
Irrepealable, a. uigjenkaldelig.
Irreprehensible, a. ulastelig.
Irrepressible, a. ubetvingelig.
Irreproachable, a. ulastelig, hæderlig.
Irreproachableness, s. Ulastelighed,
Hæderlighed.
Irreproachably, ad ulastelig, hæder-
lig. Ilig.
Irreprovable, a. ulastelig; uforkaste-
Irresistible, a. uimodstaaelig.
Irresistibleness, s. Uimodstaaelighed.
Irresistibly, ad uimodstaaelig.
Irresistless, a. uimodstaaelig.
Irresolute, a. tvivlraadig, vankelmodig.
Irresolutely, ad tvivlraadig, vankel-
modig. kelmodighed.
Irresolution, s. Tvivlraadighed, Van-
Irrespective, a. ubetinget.
Irrespectively, ad ubetinget.
Irresponsibility, s. Uansvarlighed.
Irresponsible, a. uansvarlig.
Irresponsibly, ad uansvarlig.
Irrestrainable, a. uopholdelig.
Irretrievable, a. uoprettelig, uer-
stattelig.
Irretrievableness, s. Uoprettelighed,
Uerstattelighed.
Irretrievably, ad. uoprettelig, uer-
stattelig.
Irreturnable, a. uigjenkaldelig.
Irrevealable, a. som ikke kan aaben-
bares.
Irreverence, s. Uærbødighed.
Irreverent, a. uærbødig.
Irreverently, ad uærbødig.
Irreversible 3 a. uforanderlig, uigjen-
kaldelig, uomstødelig.
Irrevocable, a. uigjenkaldelig.
Irrevocableness, s. Uigjenkaldelighed,
Irrevocably, ad uigjenkaldelig.
Irrigate, v. a. vande, befugte.
Irrigation, s. Vanding, Befugtelse.
Irritability, s. Pirrelighed.
Irritable, a. pirrelig, let at faa vred.
Irritably, ad pirrelig.
Irritant, a. ophævende, opløsende.
Irritants s. Pirremiddel.
Ivy-mantled 213
Irritate, v. a. opirre, fortørne.
Irritated, a. ophidset, pirret.
Irritating, a. pirrende.
Irritation» s. Opirrelse, Fortørnelse.
Irritatory, a. pirrende, opirrende, irri-
terende. Land.
Irruption 3 s. Indbrud, Indfald i et
Irruptive, a. indbrydende.
Ischury, 8. T. Urinforstoppelse.
Isinglass, s. Husblas.
Island, s. Ø.
Islander, s. øboer.
Isle, 8. Ø.
Islet, 8. liden Ø.
Isolate, v. a. afsondre, isolere, særskille.
Isolated» a. isoleret, forladt, afsondret,
&n&e
Isolations 8. Afsondring, Isolering.
Issue, s. Udfald af en Sag; Følge, Ende;
Afgjørelse; Afkom, Livsarving ; Ind-
komst; Fontenelle, Blodgang.
Issues v. a. å m. udgive, lade udgaa;
ende, faa Udfald, slutte; flyde ud;
udflyde, udspringe fra, hidstamme.
Issueless, a. uden Arvinger.
Isthmus, s. Isthmus, Jordhals.
It, pr. det, den.
Italian, a. italiensk. t
Italian, s. Italiener.
Italic, s. Kursivskrift.
Italy, 8. Italien.
Itch, s. Fnat, Skab, Kløe; Lyst, Be-
gjærlighed.
Itch, v. m. klø; begjære.
Item, ad tillige, ogsaa, item.
Item, S. Punkt, Artikel, Advarsel.
Iterate, v. a. gjentage.
Iteration, s. Gjentagelse.
Itinerant, a. reisende, vandrende.
Itinerary, a. reisende.
Itinerary, s. Reisebog.
Itinerate, v. n. reise.
Its, pr. dets; dens, sit, sine.
Itself, pr. sig selv, selv.
Ivory, s. Elfenben.
Ivory» a. af Elfenben.
Ivy, 8. Vedbende.
Ivy-mantled 3 a. bedækket med Vod-
bende.
Jabber, 8. Sludder, Sladder.
Jabber, v. n. sludre, sladre.
Jabberer, 8. Sludrer, Vaaser.
Jabbering, a. pludrende, sludrende.
Jabbering, s. Sludder, Vaas.
Jack» s. Hans; gemen Kari ; Matros;
Han; Stegevender; Støvleknegt; Lyse-
knegt; Maal i Boldspil; Savblok;
Brandspand. &
Jackanapes, 8. Nar.
Jackass, 8. Æsel.
Jackb00ts, s. pl. Rytterstøvler.
Jackdaw, s. Allike.
Jack-plane, s. Skrubhøvel.
Jackpudding, s. Hansvurst.
Jack-tar, s. Matros.
Jackal, s. Schakal.
Jacket, 8. Trøie, Vams.
Jack-knife, s. stor Foldekniv.
Jackscrew, s. Donkraft.
Jack-towel, s. langt grovt Haandklæde.
Jacobin, 8. Jakobiner, Dominikaner.
Jacobin, s. Parykdue.
Jade, 8. Øg, Tøite, Kvind, Taske.
Jade, v. a. trætte, udmatte. -, v. 72.
bukke under, udmattes.
Jaded, a. udmattet.
Jadish» a. liderlig, slet, gemen, nedrig.
Jag, s. Takke, lille Pakke, Bylt.
Jag, v. a. gjøre Takker i noget.
Jagged, a. udskaaret i Takker.
Jagging-iron 3, s. Sporejern, til at
skjære Deigen i Strimler.
Jaggy, a. takket, med Furer el. Skaar i.
Jail, s. Fængsel.
Jail-bird, s. Fange.
Jailer, s. Stokmester, Arrestforvarer.
Jalap» s. Jalap.
Jam, s. Konserve, Marmelade af Frugter.
Jam, v. a. indklemme.
Jamb, 8. Dørstolpe.
Jangle, v. n. & a. kives, kjævles;
skurre; klinge.
Jangle, s. Klapren; Sludder.
Jangler, s. Trættebroder.
«Janitor, 8. Dørvogter, Portner.
Jessaminear.
January» s. Januar.
Japan, 8. japansk lakeret Arbeide...,
Japan 2 v. a. gjøre japansk Arbeide,
lakere.
Japanned» a. malet el. lakeret, paa.
japansk Maade.
Japanner, s. Lakerer; Skopudser...
Jar, s. Skurren; Misforstaaelse, Trætte,
Uenighed; Stenkrukke, ajar, paa Klem.
dar, v. m. støde sammen; skurre; trætter.
være uenig.
Jargon , s. Kragemaal, Pluddervælsk.
Jargonelle, s. Cuisse-Madame.
Jasmines jessamine, s. Jasmin.
Jasper» s. Jaspis.
Jaundice, s. Gulsot.
Jaunt, s. Udflugt, Tur.
Jaunt, v. m. flakke om, føite, fare om. .
Jauntily» ad lystig, muntert.
Jauntiness, s. Lystighed, .overgiven-..
hed, Kaadhed.
Jaunting-car, s. Slags let Vogn (brugt
i Irland).
Jaunty, a. lystig, munter.
Javelin, s. Kastespyd.
Jaw» s. Kindben; Mund; Snak;
Jawbone, s. Kindben.
Jay, s. Skovskade.
dealous» a. mistænkelig, skinsyg; øm,,
nidkjær.
Jealously, ad paa en mistænkelig el.
skinsyg Maade.
Jealousy» S. Mistanke, Skinsyge.
Jeer, s. bidende Skjemt, Spotteglose...
Jeer» v. a. å n. haane, bele, spotte,
gjøre Nar af.
Jeerer, 8. Spotter, Spottefugl.
Jeeringlys ad spottende, forhaanende.
Jejune» a. fastende, sulten; " tør,
mager-
Jejuneness, s. fastende Mave; " Tørhed.
Jelly, s. Gelee.
Jeopard, v. a. vove, udsætte for Fare.
Jeopardous, a. farlig, vovelig.
Je0pardy, s. Fare, Vovestykke.
Jerk, s. Stød, Træk, Slag, Ryk. .
Jerk, v. a. slaa, piske; rykke tilbage;
undersøge; granske; slaa bagud.
Jerkin, 8. Trøie, Vams.
.Kjæft.
Jessamines 8. Jasmin,
Jest
fr:fr
Jest, s. Skjemt, lystigt indfald.
«Jest, v, n. skjemte, spøge. :
Jester, s. Skjemtebroder, Spøgefugl.
Jet, s. sort Agat; Springvand; udstaaende
Kant; Gasblus. ? #
Jet» v. n. fremrage, skyde frem, staa
ud; rystes; springe, løbe hid og did;
bramme, gjøre sig til.
Jetson, s. Strandingsgods.
Jetty» a. af Agat; sort som Agat; frem-
staaende.
Jetty» s. Dam, Dæmning, Landingsplads.
Jev, s. Jøde.
Jewel, s. Juvel, Klenodie; " Skat.
Jewel-house, s. Skatkammer til Rigs-
klenodier etc.
Jewelled, a. besat med Juveler.
Jeweller, s. Juveler. *
Jewellery, s. Juveler.
Jewess, 8. Jødinde.
Jewish, a. jødisk.
Jewry, s. Jødedom; Jødeland.
Jevvs-harp, s. Mundharpe.
Jib, s. Klyver.
Jig, s. lystig Dans.
Jilt, s. letfærdig Kvinde.
Jilt, v. m. kokettere; skuffe, holde for
Nar. [klinge.
Jingle, v. m. klinge. -, v. a. lade
Jingle, s. Klingen; Klokke.
Jingler, s. Hestepranger.
Job, s. lidet Arbeide, lidet Embede, Dont;
Stød, Slag.
Job 3 v. a. å n. forrette et lidet Ar-
beide; slaa, støde; leie; mægle.
Jobber, 8. En som gjør et lidet Ar-
beide; En som foretager sig Smaating;
Mægler; Aktiehandler. *
Jockey, s. Hestepranger; Jokey.
Jockey, v. a. ride omkaps; bedrage.
Jocose, jocular, a. skjemtsom.
Jocosely, jocularlys ad skjemtsomt.
Jocoseness, jocularity, s. Skjemt-
somhed. *
Jocund, a. lystig, glad; behagelig.
Jocundity, s. Lystighed, Behagelighed.
Jog, s. Stød, Skump.
Jog, v. a. å n. støde; støde frem;
gaa langsom frem ; skumpe, trave,
traske afsted. * ==
215
2
Joy
Joggle, v. a. ryste, bevæge.
Jog-trot, 8. Luntetrav, Luntegang.
Join» v. a. sammenføie, forene. -, v. n.
slaa sig sammen; støde til; værè nær;
- forenes. s
Joinder, s. Forening, Forbindelse.
Joiner, s. Smedker.
Joinery, s. Snedkerarbeide.
Joint, a. forbunden.
Joint, s. Fuge; Ledemod; Led; Bov,
Laar. hugge over-,
Joint, v. a. sammenføie, forbinde; dele,
Jointed, a. leddet. v. : i
Joint-heir, s. Medarving.
Jointly, ad. i Forening, tilsammen.
Jointure, 8. Konelod, Enkebo.
Joist, s. Tverbjelke.
Joist, v. a. belægge med Tverbjelker.
Joke, s. Skjemt. ,
Joke, v. m. gjøre Løier, skjemte.
Joker, s. Skjemtebroder.
Jole (jowl), s. Hovedet paa en Fisk;
Kind, Ansigt. cheek by -, fortrolig s
med hinanden. i
Jollily, ad lystig, i godt Humør.
Jolliness, jollity, s. Lystighed, Mun-
Jolly, a. lystig. terhed.
Jollyb0at, s. Fiskerjolle, Jolle. - : -
Jolt, s. Stød. ? " i
Jolt, v. a. å n. støde, ryste.
Jonquil, s. Jonkville (Blomst).
Jostle» v. m. støde med Albuen.,
J0t, 8. Punkt, Tøddel. «
Jotting, s. Note;. Optegnelse.
Journal, 8. Journal, Dagbog.
Journalist, 8. Journalist.
Journey, 8. Reise (tillands), Dagreise.
Journey, v. n. reise (tillands). *
-
. , a
Journeyman, 8. Dagleier; Haandværks-
svend. , . , Å.
Journey-work, s. Dagarbeide.
Jovial, a. lystig, munter.
Jovialist, s. lystig Broder.
Jovially, ad. lystig, muntert.
Jovialty, s. Jovialitet, Munterhed.
Jowl, s. Kind; Hoved; Strube.
Joy, s. Glæde, Fryd. to give -, ønske
til Lykke.
Joy, v. a. glæde, fryde. -, v. m. glæde
sig, fryde sig.
216 Joyful
Joyful» a. glad, fornøiet, behagelig,
glædelig, frydefuld.
Joyfully, ad frydefuldt, glad.
Joyfulness, 8. Fryd, Munterhed,
Joyless, a glædesløs, bedrøvet.
Joylessly, ad uden Glæde.
Joylessness, s. Glædesløshed.
Joyous, a. glad, lystig.
Joyously, ad med Glæde.
Joyousness, s. Munterhed.
Jubilant, a. jublende.
Jubilation» s. Jubileren, Jubel.
Jubilee» s. Jubelaar, Jubelfest.
Judaical, a. jødisk.
Judaisms s. Jødedom.
Judaize, v. n. leve el. være sindet som
Judge, 8. Dommer. en Jøde.
Judge, v. a. å n. dømme, fælde Dom.
Judgment, s. Dømmekraft; Dom ; For-
stand ; Straffedom.
Judgeship, s. Dommerembede.
Judicable, a. som kan bedømmes.
Judicative, a. skikket til at dømme.
Judicatory, a. retlig, skjønsom.
Judicature» s. Kjendelse; Dommer-
embede.
Judicial, a. lovformig, lovmæssig.
Judicially» ad retlig, lovformelig.
Judiciary, a. retlig, lovformelig.
Judicious, a. forstandig, skjønsom.
Judiciously, ad. forstandig, klogt,
skjønsomt. stand.
Judiciousness, s. Skjønsomhed, For-
Jug 2 8. Lerkrukke; Vandpyt; en Nat-
tergals Slag.
Juggle, s. Gjøgleri, listig Streg.
Juggle, v. m. gjøgle, bedrage.
Juggler, s. Taskenspiller, Gjøgler.
Juggling 2 8. Kogleri, Gjøgleri; Kneb,
List. gefuld Maade.
Jugglingly» ad paa en listig el. svi-
Jugular» a. som hører til Halsaaren.
Jugular, s. Halsaare; Forhals.
Juice, s. Saft.
Juiceless, a. saftløs, tør, mager.
Juiciness, s. Saftighed.
Juicy, a. saftig.
Jujube, s. røde Brystbær.
Julep» s. Jalap, Jalaprod.
July, s. Juli, Ormemaaned.
Justificatory
Jumble, 8. Blanding; Miskmask.
«Jumble, v. a. blande, sammenblande,
forvirre.
Jumbled, a. sammenblandet, blandet.
Jumbler, s. Forvirrer, Forstyrrer.
Jumblingly» ad paa en forvirret
Maade.
Jump, ad ganske nøie.
Jump, s. Spring; Lykketræf, Slump.
Jump» v. n. springe, hoppe; springe
forbi.
Jumper, 8. Springer.
Junction, s. Sammenføielse, Forbindelse.
Juncture» 8. Sammenføining; Led;
Omstændigheder, Tilstand.
June, s. Juni, Skjærsommer.
Junior, a. yngre.
Juniper, s. Enebær. ar
Junk» s. Stykke gammel Toug; kine-
sisk Skib.
Junket, 8. pl. Flødekage.
Junto» s. Sammenrottelse, Komplot.
Juridical, a. juridisk, lovmæssig.
Jurisconsult, s. Retslærd.
Jurisdiction, s. Myndighed at dømme;
Dommers Distrikt, Jurisdiktion.
Jurisdictive, a. dømmende.
Jurisprudence, s. Lovkyndighed.
Jurist, s. Jurist, Lovkyndig.
Juror, 8. Edsvoren.
Jury» s. Jury, de Edsvornes Ret; de
Edsvorne.
Jurymast, s. Nødmast. 8
Juryman» s. Edsvoren i Retten.
Just 2 a. ret, billig, redelig, retsindig,
retfærdig.
Just» ad just. - now, just nu, nylig.
but -, kun endnu; just nu.
Just 2 v. 72. øve Ridderspil, turnere;
støde, trænge.
Justice» s. Retfærdiggjørelse; Ret (at
forsvare sig etc.); Dommer. in
paa Rettens Vegne.
Justiceship, s. Dommerembede.
Justiciary, s. Justitiarius.
Justifiable, a. rigtig, bevislig.
Justifiableness, s. Retmæssighed.
Justifiably, ad rigtig, bevislig.
Justificatory, a. forsvarende, retfær-
diggjørende.
3
Justificati OI
Justification, s. Retfærdiggjørelse.
Justifier, s. Forsvarer,
Justify, v. a. retfærdiggjøre; T. justere.
dustle» v. a. å n. støde mod, løbe
mod hinanden, ryste; kjæmpe ; turnere.
Justly, ad. billig, retmæssig; med
Rette; just; nøiagtig, nøie.
Justness, s. Billighed, Retmæssighed.
dut, v. n. rage frem, staa ud, hænge
ud over.
Jute, s. Jute.
Juvenile, a. ung, ungdommelig, som
hører til Ungdommen.
Juvenility, s. Ungdommeligbed; Ung-
doms Letsindighed etc.; Ungdom.
Juxtaposition, s. Sammenstilling.
IK.
Kale, s. Kaal, Spidskaal.
Kaleidoscope, s. Kaleidoskop.
Kali, s. Kali.
Kangar00, s. Kænguruh.
Ka0lin» s. Kaolin, Porcelænler.
Kedge, s. Varpanker.
Kedge, v. a. å n. varpe et Skib op
ad en Flod; spise meget.
Keel, s. Skibskjøl; Kulpram; Svale-
tønde; Maal af 20 Tønder.
Keel, v. a. kjøle; afkjøle. -, v. n. af.
kjøles, svales.
Keelage» s. Havnepenge, Kjølpenge.
Keeler, s. Vaskeballe, Vaskekar.
Keelson, 8. T. Kjølsvin.
Keen, a. hvas, skarp; ivrig;
skarpsindig; bidende,gj 4. "
Keen-eyed, a. skarpsynet.
Keenlys ad. skarpt; strengt; ivrig.
Keenness, s. Skarphed, Finhed; Streng-
hed; Iver; Heftighed; Skarpsindighed.
Keenwitted, a. skarpsindig.
Keep» s. Omsorg; Forvaring, Opsyn;
Stand, Tilstand; Beholdning.
Keep, v. a. å n. holde, beholde; for-
vare, bevogte; forsvare; underholde;
opholde; fortsætte; holde sig, vedvare;
staa ved; bo, opholde sig. to-ground,
holde Stand. to – fair (vith), holde
træsk, fin ;
- - -
Kick 217
gode Miner med. to – company, have
Omgang med. to – avay, out of the
vay, holde sig fra. to – back, for-
beholde; holde tilbage, hindre, afholde.
to - from, out of holde sig fra, sky.
to – in, holde inde. to – off, holde
tilbage, afholde; holde rum Sø. to –
on, holde ved, gaa frem. to – out,
holde fra, holde ude fra. to – tp,
underholde, vedligeholde, opretholde ;
holde sig frem. to – under, under-
tvinge, kue.
Keeper, 8. Forsvarer; Vogter, Opsyns-
mand.
Keeping, s. Forvaring, Gjemme.
Keeping-room, s. Dagligstue.
Keepsake, s. Minde, Mindetegn.
Keeve, 8. Bryggerkar.
Keeve, v. a. kaste om.
Keg, s. Dunk, liden Tønde.
Kelp» s. en Art Blæretang; Kelp.
Ken, 8. Synskreds; lidet Hus.
Ken» v. n. se, skimte, opdage, kjende.
Kennel, s. Rendesten; Hundehus; Hule,
Rævehule, Hob Jagthunde. .
Kennel, v. n. & a. ligge i en Hule,
opholde sig, bo; holde (Hunde) i Stal-
den.
Kerb, s. Rand, Intfatning.
Korbstone, s. Hjørnesten, Randsten.
Kerchief, 8. Hovedklæde; Tørklæde.
Kernel, s. Kjerne; Kjertel.
Kernelly, a. fuld af Kjerner el. Kjert-
Kersey, s. Kirsey. ler.
Kerseymere, s. Kasimir. r
Ketch, s. Galliot, Hukkert.
Ketchup, s. Champignon-Sauce.
Kettle, s. Kjedel.
Kettle-drum, s. Pauke.
Key» s. Nøgle; Tangent; Grundstone.
Keyages s. T. Havnepenge.
Keyboard, s. Klaviatur.
Keybugle, s. Klaphorn.
I{eyed, a, forsynet med Nøgler.
Keyhole, s. Nøglehul.
Keystone, s. Sluttesten i en Bue.
Khan, 8. Khan, Tartarhøvding.
Khedive, s. Khedive.
Kicks 8. Stød med Foden, Spark, Spring;
Slurk.
218
Kick» v. a. då n. sparke, træde, støde
med Foden; slaa imod; modsætte sig;
stampe. «r * • x - s
Kicker, 8. En som træder, sparker, slaar
bag ud etc. « f v
Kicking» s. Sparken.
Kickshaw, 8. noget Sært, Løierligt;
Slags Ragout, Suppe.
id, s. Kid; " Barn; Knippe Lyng,
Brænde. ler.
Kid, v. n. faa Kid; faa Bælge el. Skal-
Ridiing, 8. Kid, ung Gjed.
Kidnap, v. a. stjæle Børn og sælge dem.
Kidnapper, 8. Børnetyv.
Kidnapping» 8. Menneskeran.
Kidney, s. Nyre; "Slags. of the same
-, af samme Slags. se
Kidney-bean, 8. valske Bønner.
Kilderkin, s. Halvtønde (72 Potter).
Kill, v. a. dræbe, slaa ihjel; slagte.
Killer, s. Morder, Slagter. :-
Kiln, s. Ovn, Tørreovn.
Kiln-dried, a. tørret i en ovn.
Kiln-dry, v. a. tørre i en ovn.
Kilt, a. en Skotlænders korte Skjørt;
Læg, Fold.
Kilt, v. a. kilte, opkilte.
Kimb0, a. bøiet, krum.
Kin, a. beslægtet.
Kin, s. Slægtning, Beslægtet; Slægtskab.
Kind; a. god, from, venlig, høflig.
Kind, 8. Kjøn, Slags, Art; Natur.
Kindhearted, a. godhjertig, godhjertet.
Kindle, v. a. å n. tænde, antænde;
yngle, avle.
Kindler, s. Antænder, Oprørsstifter.
Kindliness, s. Godhed, Beskaffenhed.
Kindly, a. å ad ligeartet, beslægtet;
naturlig; god; passende ; venlig.
Kindness, s. Venlighed, Godhed,
Kindred, a. beslægtet.
Kindred, s. Slægt, Slægtning, Beslægtet.
Kine, s. pl. Kjør. :"
King, 8. Konge; Dam (i Damspil).
King, v. a. gjøre til Konge; forsyne
med en Konge; gjøre en Brikke til
en Dam. :
Kingcraft, s. Regjeringskunst.
Kingcup, s. Ranunkel, Hanefod.
Kingdom» s. Kongerige. ø
Kiek,
: s.
«4 - &
Knee
? - , ,
Kingfisher, s. Isfugl.
Kingh00d3 8. kongelig Værdighed.
Kingless, a. kongeløs. * =
Kinglike, kingly, a. kongelig.
Kingsbench, 8. Ret i England. -
Kingsevil, s. Kirtelsyge.
Kingship, s. Kongevælde,
Værdighed.
Kink, s. T. Kinke.
Kink, v. n. T. slaa Kinker.
Kinsfolk, s. pl. Slægtninge, Forvandte.
Kinsman, KinsWoman, 8. Slægtning,
Frænde. *
Kintal, s. Centner. (Fisk).
Kipper, v. a. opskjære, salte og røge
Kirtle» s. Kittel; Trøie; Bundt Hør el.
Hamp (omtrent 100 Pund).
Kiss, s. Kys.
Kiss, v. a. kysse.
kongelig
| || Kit, s. Bøtte med Laag, Spand, Melke-
bøtte; stor Flaske.
Kitchen, s. Kjøkken.
Kitchen-dresser, s. Kjøkkenbord.
Kitchen-garden» s. Kjøkkenhave.
Kitchen-maid, s. Kokkepige.
Kitchen-range, s. Komfur.
Kitchen-Work, s. Kjøkkensyssel.
Kite, s. Glente.
Kitten, s. Kattekilling.
Kitten, v. n. faa Killinger.
Kittiwake, s. en Art Strandmaage.
Kleptomania, 8. T. Kleptomani... -
Knack, s. Børnespil; Begreb; Haande-
lav, Færdighed. - e
Knacker, s. Hesteslagter.
Knag, 8. Knag (at hænge noget paa);
Knort, Knast; Knæ ; Knude paa Hjorte-
horn.
Knaggy» a.
* ilde stemt.
Knapsack, s. Vadsæk, Randsel.
KnapWeed, s. Knopurt. *
Knave, s. Skjelm, Spitsbub; Knegt i Kort.
Knavery, s. Skjelmeri, Bedrageri.
Knavish, a. skjelmsk, sviagtig.
Knavishly, ad skjelmsk, sviagtig.
Knavishness, s. Skjelmskhed. j =
Knead, v. a. ælte Deig.
Kneading-trough, s. Æltetrug.
Knee» S. Knær Knude.
knastet, knortet, knudret;
Kneecap,
Knee-cap, s. Knædæksel.
Kneedeep, a. dyb, lige op til Knæerne.
Kneel, v. n. knæle, falde paa Knæ.
Knell, s. Ringing ved Begravelse.
Knickerbockers, s. vide. Knæbukser.
Knick-knacks, 3. pl. Legetøi, smaa
Rariteter.
Knife, s. Kniv.
Knife-board, s. Slibebræt.
Knife-grinder, s. En som sliber Knive.
Knife-rest, s. Knivstol.
Knife-sharpener, s. Knivskjærper.
Knight» s. Knegt; Tjener; Ridder;
Kjæmper; Springer (i Skak). q – of
the Garter, Ridder af Hosebaandet.
Knight, v. a. slaa til Ridder.
Knight-bachelor, s. Ridder af laveste
Orden.
Knight-banneret, s. Banner-Ridder.
Knight-baronet, s. Baronet.
Knight-errant, s. vandrende Ridder.
Knight-errantry, s. de vandrende
Ridderes Tænkemaade og Bedrifter.
Knightheads, 8. pl. T. Judasører.
Knighth00d, s. Ridderstand.
Knighting, s. Ridderslag.
Knightliness, s. Riddervæsen.
Knightly, a. å ad. ridderlig.
Knit, v. a. å n. knytte, strikke, binde;
trykke Øienbrynene sammen.
Knitting, s. Strikning.
Knitting-needle, s. Strikkepind.
Knob» 8. Knude; Knort, Knop.
Knobs v. a. gjøre knudret, gjøre knortet.
Knobbed, knobby, a. fuldt af Knor-
ter, knudret. «*
Knock, s. Slag, Banken, Stød.
Knocks v. n. banke, slaa.
Knocker, s. Dørhammer.
Knocking, s. Banken.
Knoll» s. spids Høi.
Kn0ll, v. n. ringe (for Lig).
Knot, s. Knude; Knort paa Træ; Knop,
Øie; Selskab ; Baandsløife; Hob, Bundt;
*Besværlighed, Forvikling.
Kn0t, v. a. å n. binde i Knuder, ind-
vikle, forvirre; sætte Knopper, skyde;
besætte med Knopper el. Frynser..
Knot-grass, s. Pileurt.
Knotted, a. knudret, knortet.
Laburnum , 219
Knottiness, s. knudret, knortet Egen.
skab; "Haardhed, vanskelighed.
Knotty, a. knudret, knortet; " besværlig,
Know» v. a. å n. vide, kjende; er-
kjende. kundbar.
Knowable, a. som man kan vide,
Knowing, a. kyndig, bevandret. " "
Knowing, s. Kundskab, Viden.
Knöwingiy 3 ad med Vidende, for-
sætlig. "n
Knowledge, s. Kundskab.
Knuckle, s. Knokkel, Kno, Skank. .
Knuckle, v. n. knubbe. – dovn, give
tabt, give efter. -
Knuckle-d uster,. s. Jernhandske.
Koran, s. Koran (tyrkisk Bibel).
Kraal, s. Landsby (hos Hottentoterne).
Kraken, s. Krake. - - .
Kreasote, s. Kreasot.
Ti.
La int. Gud! Kors aa!
Labefaction, s. Svækkelse, Rystelse.
Labefys v. a. svække, ryste. . "
Label, s. Stykke Pergament etc. med
paatrykt Segl; , Segl el. Skildt pas":
Flasker. * - « *
Labels v. n. forsyne med Seddel el. Segl.
Labial, a. som udtales ved Hjælp äf"
Læberne. w
Labial» s. Læbebogstav.
Labiate, a. som har Læber.
Laboratory, s. Laboratorium; Værksted.
Laborious: a. arbeidsom, møisommelig.
Laboriously, ad. arbeidsomt, møi.
sommelig. * * * -
Laboriousness, s. Arbeidsomhed; Be-
sværlighed.
Labour» s. Arbeide, Møie, Umage;
Barnsnød. * * « .
Labour, v. n. & a. arbeide, forfærdige,
bearbeide; stræbe, beflitte sig. «- * * ,
Laboured, a. "udarbeidet, stiv.
Labourer, s. Arbeidsmand, Agerdyrker.
Labouring, a. arbeidende. 2 *
Labours0me, a. møisommelig, be-
sværlig.
Laburnum, s. Bønnetræ, Guldregn.
g
i
220 Labyrinth
Labyrinth, s. Labyrinth; "Urede; ind-
viklet Sag.
Labyrinthines a. labyrintisk; "ind-
vilklet. Lak.
Lae, s. Lak, rød Harpiks, Florentiner
Lace, s. Knipling, Galon, Snor, Snøre-
baand.
Lace, v. a. besætte, indfatte med Knip-
linger el. Snører; snøre, banke.
Laced, a. galoneret.
Lace-frame, s. Kniplingsramme.
Laceman, 8. Kniplingskræmmer, Ga-
lonvæver etc.
Lacerable, a. som kan sønderrives.
Lacerate, v. a. sønderrive.
Lacerated, a. sønderrevet.
Laceration» s. Sønderrivning.
Lacertilian, a. som hører til Firbenene.
Lachrymal, a. grædende.
Lachrymation, s. Græden.
Lachrymatory, s. Taarekrukke.
Lachrym0se, a. taarerig.
Lack» s. Mangel.
Lack» v. a. å n, mangle, behøve, trænge
til ; attraa, begjære. fuld.
Lackadaisical, a. affekteret, tanke-
Lackaday : int. ak vet aa ja !
Lacker, s. Lakering, Fernis.
Lacker, v. a. lakere.
Lackey, s. Lakei, Tjener.
Lacklustre, a. glansløs, mat.
Laconic, a. lakonisk, kort, fyndig.
Laconically, ad. lakonisk, kort, fyndig.
Lacquer, 8. Lak, Lakfernis, Lakering.
Lacquer, v. a. lakere, fernisere.
Lacquered, a. lakeret, ferniseret.
Lacquering, s. Lakering.
Lactation, s. Dien, Patten.
Lacteal, a. melkagtig; som hører til
Melk ; Melke-. Melk.
Lactiferous, a. melkerig, som har
Lacuna, 8. Lacune, Hul, Aabning.
Lacustrine» a. som hører til el. dannes
i en Indsø.
Ilad» 8. Dreng; Ungersvend, ung Person.
Ladder, s. Stige.
Lade, v. a. lade, læsse, belæsse. to –
out, øse af.
Laden, a. ladet, læsset, belæsset.
Laden, v. a. belade, læsse.
Lamina
Lading, s. Ladning, Fragt bill of-,
Fragtbrev.
Ladle, s. Slev, Kjøkkenske; Skummeske.
Lady, s. Frue, Frøken, Gemalinde.
Lady-day, s. vor Fruedag.
Ladylike, a. kvindelig, fin.
Ladylove, s. Kjæreste, Elskerinde.
Ladyship, s. naadige Frue (Deres,
Hendes Naade). skud.
Lag, 8. Nøler; Fuks (i en Skole); Ud-
Lag, a. sidst; doven.
Lag, v. n. nøle, komme bag efter.
Laggard, a. langsom, doven.
Laggard, lagger, s. Nøler, Nøleper.
Lagging» a. nølende.
Lagoon» s. Lagune, Saltsø.
Laic, s. Lægmand.
Laical» a. læg; som hører til Lægfolk,
verdslig. Igang.
Lair, s. (Hjortes) Leie; Grund, Græs-
Laird» s. Herre, Jorddrot, Grundeier.
Laity, s. Lægfolk, verdslig Stand.
Lake, 8. Indsø; Florentiner-Lak.
Lakelet, s. liden Sø.
Laky, a, som hører til en Indsø.
Lama, 8. Lama.
Lamb» s. Lam; Lammekjød.
Lamb, v. n. faa Lam.
Lambent, a. slikkende.
Lambkin, s. lidet spædt Lam.
Lambskin, s. Lammeskind.
LambsWools 8. Lammeuld, sødt øl
med stegte Æbler i.
Lame» a. lam, halt; ufuldkommen.
Lame» v. a. svække, lemlæste, gjøre halt,
Lamellar» a. belagt med Skifer, Hin-
der el. Plader.
Lament, v. a. å n. klage sig, beklage,
begræde.
Lament, s. Klage, Begrædelse, Klage-
lyd, Klagesang.
Lamentable, a. beklagelig, jammer-
lig. lig.
Lamentably, ad beklagelig, jammer-
Lamentation» s. Begrædelse, Bekla-
gelse.
Lamented, a. beklaget, begrædt.
Lamenter, s. Begræder, Beklager.
Lamenting, 8. Beklagelse, Klage.
Laminas 8. tynd Plade.
Lammas
Liammas, s. St. Petri Lænkefest (den
1ste August). g
Lamp, s. Lampe.
Lampblack, s. Lampesod.
Lampern, s. Lampret, Negenøien.
Lampglass, s. Lampeglas.
Lamplight, s. Lampelys.
Lampoon, s. Skandskrift.
Lampoon, t). 72. skrive Skandskrifter.
Lampooner, s. Skandskriftforfatter.
Lamprey» s. Lampret, Negenøien.
Lance, s. Lanse.
Lance, v. a. stikke med Lanse; aabne
med en Lancet.
Lance-corporal, s. Underkorporal,
Vicekorporal.
Lancer, s. Lansedrager.
Lancet, s. Lancet.
Land» 8. Land, Landgods.
Land, v. a. å n. lande; sætte iland;
komme iland.
Landau, s. Landauer (Slags Karet).
Landbreeze, s. Landvind.
Landed, a. som eier Land; Land-,
Grund-. kjending.
Landfall, s. Arv af Jordegods; Land-
Landgrave, s. Landgreve.
Landholder, s. Jordegodseier.
Landing, s. Landing, Landgang; øver-
ste Trappetrin.
Landlady, s. Vertinde; Godseierinde.
Landless, a. uden Land.
Landlord, s. Vert; Jorddrot.
Landmark, s. Landemerke, Grænse-
Landowner, s. Landeier. [skjel.
Landscape, s. Landskab.
Land-surveyor, s. Landmaaler.
Landslip, s. Jordskred, Fjeldskred.
Landsman, s. ubefaren Sømand.
Landtax, s. Grundskat.
Landward, ad mod Land.
Lane, s. Stræde, smal Gang.
Language, s. Sprog; Tungemaal.
Language, v. a. give ord, udtrykke.
Languaged, a. som forstaaer et Sprog,
sprogkyndig; veltalende.
Languid, a, mat, svag, afmægtig, van-
Smægtet.
Languidly, ad mat, svagt.
Languidness, s. Mathed, Svaghed.
Larkspur 221
Languish, v. n. blive afmægtig, van-
smægte.
Languisher, s. Smægtende.
Languishing, a. vansmægtende.
Languishing, s. vansmægten.
Languor, s. Mathed, Afmægtighed, For-
smægtelse.
Hanigerous, a. som bærer Uld.
Lank, lanky, a. rank, smal, tynd,
slattet.
Lankness, s. Magerhed, Tyndhed.
Lansquenet, 8. Slags Kortspil.
Lantern 3 s. Lygte, Lanterne; Fyr;
Stokkedrev.
Lantern-javved, a, som har magert
Ansigt.
Lap, s. Lap; Skjød, Fold, Ørelap.
Lap, v. a. å n. slikke; indvikle, til-
dække, indsvøbe; hænge ned.
Lapdog, s. Skjødehund.
Lapel, s. Overslag, Opslag.
Huapful, s. Skjødet fuldt.
Lapidary» s. Stenskjærer.
Lapidification, s. Forstening.
Lapidified, a. forstenet.
Lapidify, v. a. forstene.
Lapilli, 8. pl. vulkansk Aske.
Lappet, s. Flig af en Kjole, Flip.
Lapse, s. Fald; "Feil, Fortabelse.
Lapse, v. n. då a. glide, falde; forse
sig, feile; forfalde, forsømme.
Lapwing» s. Vibe.
Larb0ard, s. Bagbord.
Larceny» s. ringe Tyveri.
Larch, s. Lerketræ.
Lard, 8. Flesk; smeltet Svineister.
Lard, v. a. spække.
Larder» s. Spisekammer, Madskab.
Lares, 8. pl. Husguder. »
Large» a. bred, vid, stor; rummelig,
vidtløftig; gavmild, at – , udførlig,
vidtløftig, i Frihed.
Largehearted, a. ædelmodig.
Largely» ad. bredt, vidt, stort, gav-
mildt. Udførlighed.
Largeness, s. Bredde, Udstrækning,
Largess, s. Gavmildhed; Gave, For-
æring.
Lark, 8. Lerke.
Larkspur, 8. Ridderspore.
3 år. * : " e
222 Lärmier
Larmier, s. Liste under Taget til Åfløb
for Regnen.
Larum, s. Vækker (i et Ur).
Lari uping, 8. Dragt Prygl.
Larva, s. Larve. v
Larval, a. som hører til en Larve.
Laryngitis, s. T. Strubebetændelse.
Larynx, s. Strube, Strubehoved.
Lascivious, a. overgiven, letfærdig.
Lasciviously, ad overgivent, letfærdig.
Lasciviousness, s. Vellyst, overgiven-
hed. ,
Lash, s. Hug, Slag; Piskesnært.
Lash 2 v. a. å n. slaa, piske; hegle;
knalde; " revse. to – out, slaa ud,
lange ud; hengive sig til ; gjøre fast,
belægge. -
Lashing, s. T. Surretoug, Surring.
Lass, lassie, s. Pik . . .
Lassitude» s. Træthed, Mathed.
Lasslorn, a. forladt af sin Kjæreste.
Lasso» s. Lasso.
Last, a. sidst; forrige. at –, tilsidst.
to the -, indtil Enden. ,
Last, ad. sidst, tilsidst, endelig.
Last, s. Skolæst.
Last, v. a. vare; holde sig.
Lastage, 8. Ballast el. Sand.
Lasting, a. varende, vedvarende.
Lastingness, s. Vedvaren, Udholden.
Lastlys ad. tilsidst.
Lastmentioned, a. sidstnævnt.
Latch, s. Klinke paa en Dør.
Latch, v. a. lukke, befæste.
Latchet, s. Skorem. * - -?
Latchkey, s. Nøgle til en Smæklaas.
Late 3 a. å ad sildig, sidst, nylig,
forhen etc.
Lately, gd, nylig.
. Lateney, s. Løndom, Skjul.
Lateness, s. sildig Tid.
Latent, a. skjult, forborgen.
Later, a. sildigere, langsommere, senere.
Lateral, a. som hører til Siden, paa
Siden ; Side-.
Laterally, ad ved Siden.
Latest, a. sildigst, senest.
Lath, s. Lægte; Dreiebænk.
Lath» v. a. beslaa med Lægter.
Lathe, s. Del af en Provins; Dreiebænk.
Laureate
Lather, s. Sæbeskum.
Lather» v. a. bedække med Sæbeskum,
indsæbe. -, v. m. skumme.
Latin, a. latinisk,
Latin, 8. Latin; Latiner.
Latinisms 8. latinisk Taalemaade.
Latinist, s. Latiner.
Latinity, s. Latinitet.
Latinize 3 v. a. skrive el. tale Latin;
give latinsk Endelse.
Latish, a. noget sildig.
Latitude, s. Bredde; * omfang.
Latitudiniarian, s. Fritænker.
Latten» s. Messingblik, Messing.
Latter, a. sildigere, senere; sidste.
Latterly, ad tilsidst, nylig, i den
sidste Tid.
Lattice, s. Gitter, Sprinkelværk.
Lattice, v. a. forsyne med Gitter.
Latticed, a. forsynet med Gitter.
Laud» v. a. berømme, rose, prise.
Laudable» a. rosværdig, berømmelig,
priselig. værdighed.
Laudableness, s. Rosværdighed, Pris-
Laudably, ad. rosværdig, berømmelig,
priselig.
Laudation, s. Pris, Lov, Berømmelse.
Laudatorys a. rosende, berømmende.
Laudatory, s. Berømmelse.
Lauder, s. Lovpriser.
Laugh, s. Latter.
Laugh, v. n. le.
Laughable, a. latterlig.
Laughableness, s. Latterlighed.
Laughably, åd. latterlig.
Laugher, s. En som ler.
Laughing, a. leende.
Laughingly» ad paa én lystig Maade.
Låughing-stock, s. Gjenstand for
Latter.
Laughter, s. Latter.
Launch, s. Afløbning; Beding;
vallie-Chaluppe.
Launch, v. n. & a. skeie ud; lade
løbe af Stabelen.
Laundress, s. Vaskerkone.
Laundry, s. Vaskerhus.
Laundry-maid, 8. Vaskerpige.
Laureate, a. prydet med en Laurbær-
krans.

Tra-
Laureate
å i
Laureate, s. Poet –, Hofdigter.
Laurel, s. Laurbærtræ; Laurbærkrans.
Laurestina, s. laurbærbladet Snebolle.
Lavation, s. Vaskning.
Lavatory, s. Vaskeplads.
Lavatrine» s. Vaskeplads; Tørreplads
Lave» v. a. å n. øse, tømme; vaske,
tvætte, affeie, oppudse; bade sig.
Laveer, v. n. T. krydse, boute.
Lavender, s. Lavendel.
Lavender-Water, s. Lavendelvand.
Laver, s. Vasker, Vaskelar, Vandkar.
Lavish, a. ødsel. -
Lavish, v. a. forøde, ødsle, fordøie.
Lavishly, ad. paa en ødsel Maade.
Lavishness, 8. ødselhed.
LaW, 8. Lov, Ret. to go to –, føre
Proces,
Lawbreaker, s. Lovbryder.
Lawful, a. lovlig.
Lawfully, ad lovlig. - "
Lawfulness, s. Retmæssighed, Gyldig-
Lawgiver, s. Lovgiver. , [hed.
Lawless, a. ulovlig, lovstridig, lovløs;
uordentlig.
Lawlessly, ad ulovlig, lovløst.
Lawlessness, s. Lovløshed. .
Lawn, s. Slette, Mark; Mark i Skove;
Græsplet; fineste Lærred, i Kammerdug,
Lawn-tennis, s. et Slags Boldspil.
Lawsuit, 8. Proces, Sag. . .
Lawyer, s. Lovkyndig; Jurist, Advokat.
Lax», a. slap, løs. . . . . ,
Laxation 3 a. Løsning, Slaphed, Slap-
pelse; Aabning. , . , ..
Laxative, a. aabnende, afførende.
Laxative, s. Afførings-, Opløsnings- el.
Aabnings-Middel. , . . v ,
Laxity, laxness, s. Slaphed, Løshed,
Laxly, ad løst, ubundent.
Lays a. læg, ulærd. - i
Lay, s. Lag; Overstrygning med Kalk;
Veddemaal; Græsmark; Vise, Sang. .
Lay, v. a. å n., lægge, sætte; stille;
vedde; forløse en. Kone; fordrive Spø-
gelser. to - hold of, gribe; beraabe
sig paa. to - against, forekaste,
beskylde for. to - apart, forkaste,
lægge bort, to - aside, lægge til-
side; forsømme; aftræde. to – about,
S -
feaf 223"
slag om sig. to - at, slaa efter,
- before, vise, forelægge. to – b
forvare; aflægge, bortlægge, to –
down, nedlægge, bevise, lægge for
Dagen. to – for, efterstræbe, . lure
paa. to – forth, fare, fort; lægge
til Skue to – in, lægge op, kjøbe
i Forraad. to – in for, efterstræbe
En; bedaare, skuffe med ord etc. to
- 07) , lægge paa; beskylde for ; 8. i-
gribe, overfalde; give paa, banke, to
- off, lægge af to - over, over-
drage med, belægge, betrække. to –
out, gjøre sig Umage for; lure efter;
anvende (Penge); forøde; lægge for
Dagen, opdage; vove (sit Liv). to –
to, lægge paa, beskylde En for; an-
gribe, overfalde. to – together, lægge
sammen; sammenligne. to – under,
underkaste, undertvinge. to - up,
lægge op, gjemme. to – upon, bede
En meget om.
Lay-brother, s. Lægbroder. -
Layer» s. Aflægger, Kvist; Lag; Leie;
Liggehøne. * «.
Layfigure» s. en Træfigur med bevæ-
gelige Led.
Layland, s. Brakjord, Brakmark.
Layman, s. Lægmand.
Lazar, s. Spedalsk.
Lazaretto, s. Hospital, Pesthus.
Lazily, ad, i Dovenskab, dorsk.
Laziness, s. Ladhed, Dovenskab.
Lazy, a. doven, lad.
Leas 8. Slette, jevn Plads. *
Lead, s. Bly; Blylod; Dybslod; Førelse,
Anførsel. to take the –, gaa foran.
Leads v. a. overdrage med Bly.
Leads v. a. å n., lede, føre, anføre;
gaa foran, herske. to - off, gjøre
Begyndelse.
Leaden, a. som er af Bly...
Leader, 8. Leder, Anfører, yeiviser.
Leading, a. førende;, først, fornemst.
Leading-strings, s. pl. Ledebaand
for Børn.
Lead-pencil, s. Blyant.
Leads, 8. pl. Blytag.
Leaf, s. Blad; Dørfløi. -
Leafs v. n. springe ud, faa Blade.
.224
..? - -»
-t
«Leafage
Leafage» s. Løv, Løvværk.
Leafiness, s. Løvrighed.
Leafing, 8. Løvspring.
Leafless, a. bladløs.
Leaflessness, s. Bladløshed.
Leaflet, s. lille Blad.
Leafy, .a. fuld af Blade, løvrig.
League, 8. Forbund; en fransk Mil.
League, v. m. slutte Forbund.
Leagued 2 a. forenet, sluttet Forbund.
Leaguer» s. Bundsforvandt; Beleiring.
Leak, s. Sprække; Læk i et Skib.
Leak, v. n. lække, trække Vand.
Leakage» s. Læk (i et Fad etc.).
Leaky» a. læk, fuld af Sprækker.
Lean, d. mager, tør.
Lean, 8. det Magre paa Kjød.
Lean, v. a. å n. lænne sig, støtte sig
paa noget; bøie; hænge; forlade sig paa.
Ileanfaced, a. mager i Ansigtet.
Leaming, a. lænende sig, støttende sig;
heldende.
Leanness, s. Magerhed.
Lean-t0, 8. Tilbygning.
Leap, S. Spring.
Leap, v. n. de a. springe, springe over.
Leaper, 8. Springer.
Leapfrog, s. Springen Buk (Børneleg).
Leap-year, 8. Skudaar.
Learn, v. a. lære, erfare, fornemme.
Learned, a. lærd, kyndig.
i:mediy, ad. lærd, kyndig.
Learnedness, s. Lærdom, Kundskaber.
Learner, s. Lærling, Discipel.
Learning, s. Lærdom.
Ileasable, a. som kan bortforpagtes.
Lease, s. Fæstebrev; Forpagtning. to
let by -, bortforpagte.
Lease 2 v. a. bortleie, bortfæste; leie;
fæste.
Leaser, s. Eftersanker; Løgner.
Leash, s. Kobbel Hunde etc.
Leash» v. a. binde med Snor, koble,
holde i en Snor.
Least» a. mindste, ringeste.
det mindste.
Leather, s. Læder.
Leathern, a. som af Læder.
Leathery» a. læderagtig.
at -, i
Legalized
Leave 3 s. Forlov, Lov, Tilladelse; Af.
sked. #
Leave, v. a. lade, forlade, levne; over-
lade; ophøre.
Leaven, s. Surdeig.
Leavens v. a. syre; forbedre.
Leavened, a. syret, gjæret.
Hieaver, 8. En som forlader, En som lø-
ber bort : Løftestang.
Leavetaking, s. Skilsmisse; Adskillelse.
Leavings, s. pl. Levninger.
Liecher, s. Horekarl, Horebuk.
Lecher, v. n. hore.
Lecherous, a. løsagtig, letfærdig.
Lechery» s. Utugt, Løsagtighed.
Lectern, s. Læsepult.
Lection, s. Lektie; Læsemaade.
Lecture, s. Læsning, Forelæsning; Lek-
tie; Tale.
Lectures v. n. de a. holde Forelæs-
ninger; undervise; revse.
Lecturer, s. Aftensangspræst, Kateket;
En som holder Forelæsninger.
Led-h0rse, s. Haandhest.
Ledge» s. Liste, udstaaende Rand.
Ledger, s. Kjøbmands Hovedbog.
Ledger-line, s. T. Streg.
Lee, s. Bærme, Bundfald; Læ.
Leech, 8. Blodigle.
Lee-shore, s. Læland.
Leek, S. Porreløg.
Leer, s. Øiekast fra Siden; Afdeling i
en Svaleovn.
Leer, v. n. & a. skjele med Øinene,
se fra Siden.
Leering, s. Sideblik.
Lees, s. pl. Bærme.
Leet, s. Arv- og Lensret.
Leeward, ad. i Læ, til Læsiden.
Left, a. venstre.
Lefthanded, v. a. keitet, keithaandet.
Lefthandedness, s. Keithaandethed.
Leg 3 s. Ben; Kølle, Laar. black -,
Spiller.
Legacy, 8. testamenteret Gods, Legat.
Legacy-hunter, s. Testamentjæger.
Legal, a. lovlig, rettig.
Legality, s. Lovmæssighed.
Legalize, v. a. stadfæste ved Loven.
Legalized» a. legaliseret, sanktioneret,
Legally
Legally, ad lovlig, retlig.
Legate, s. Legat, Gesandt fra Paven.
Legatee, s. En hvem noget testamen-
teres; T. Legatarius.
Legateship, s. pavelig Gesandtskab.
Legation, s. Gesandtskab.
Legator, s. En som testamenterer no.
get; T. Legator, Testator.
Legend» s. Legende, Helgenhistorie;
Omskrift (paa Mynter).
Legendary, a. fabelagtig.
Legerdemain, s. Gjøgleri, Tasken-
spilleri.
Legging, 8. Bedækning for Benene.
Leginorn, s. Livorno.
Legibility, legibleness, s. Læselig.
Legible, a. læselig. hed-
Legibly, ad. læselig.
Leg on , s. Legion (romerske Soldater).
Legionary, a. talrig, utallig.
Legislate, v. n. give Love.
Legislation, 8. Lovgivning.
Legislative, a. lovgivende.
Legislator, s. Lovgiver.
Legislature, s. lovgivende Magt.
Legitimacy, s. Lovmæssighed; retmæs-
sig Fødsel, ægte Fødsel.
Legitimate, a. retmæssig, ægte, ægte-
født. lig og gyldig.
Legitimate, v. a. legitimere, gjøre lov-
Legitimation, s. Legitimation; Lovlig-
gjørelse; Gyldighedserklæring.
Legume, s. Bælgfrugt.
Leguminous» a. som hører til Bælg-
frugter.
Leisurable, a. magelig.
Leisurably, ad magelig.
Leisure, s. Frihed, Fritid, Ledighed,
Magelighed,
Leisurely, ad med Mag, i Magelighed.
Lemma, s. T. Lemma, Laanesætning.
Lemon, 8. Citron.
Lemonade, s. Lemonade (Drik).
Lemur, s. Husspøgelse, ond Aand.
: v. a. laane, tildele, laane ud.
endable, a. som kan laanes.
Length * 8. Længde, at -, tilsidst,
endelig, omsider.
Lengthen, v. a. å n. gjøre lang, for-
længe; blive længere.
Engl-Dan.-Norv. Dict.
Levantine 225
Lengthwise, ad i Længden.
Lenient, a. lindrende, smertestillende.
Lenify, v. a. lindre, stille, formilde.
Lenitive, s. lindrende Middel.
Lenity» s. Mildhed, Lemfældighed.
Lens, s. Linse, Linseglas; Øieglas.
Lent, s. Fastetid, Fasten.
Lenten, a. som hører til Fasten; Faste-.
Lentil, s. Linse (Frugt).
Leo, s. Løven (Himmeltegen).
Leonine, a. som hører til Løven, Løve-.
Leopard, s. Leopard.
Leper, s. Spedalsk.
Leporine, a. som en Hare, Hare-.
Leprosy, s. Spedalskhed.
Leprous, a. spedalsk.
Less, a. å ad. mindre.
Lessee, 8. T. Leier, Forpagter.
Lessen, v. a. formindske, forringe,
nedsætte. -, v. m. blive ringere, for-
mindskes, aftage.
Lesser, a. mindre.
Lesson» s. Lektie; Forelæsning; Bebrei-
delse.
Lesson, v. a. undervise, give Timer.
Lessor, 8. T. Bortforpagter, Udleier, Eier.
Lest, conj. at ikke, for at ikke.
Let, s. Hindring.
Let, v. a. å n. lade, tillade; leie; for-
pagte; lade være; hindre.
Lethal, a. dødelig.
Lethality, s. Dødelighed.
Lethargic, a. søvnagtig, dorsk.
Lethargically, ad søvnagtig, dorsk.
Lethargy, s. Sovesyge.
Letter, s. Bogstav; Brev; Skrift; pl.
Videnskaber; Literatur.
Letter, v. a. betitle.
Letterbearer, lettercarrier, s. Brev-
drager.
Letterbox, s. Brevkasse.
Lettercase, s. Brevtaske.
Lettered, a. betitlet.
Letterpaper» s. Brevpapir.
Letterpress, s. Tryk, Prent, Trykskrift,
Tekst. ø.
Lettuce, 8. Salat.
Leucorrhoea, s. T. det hvide Flod.
Levant, s. Østen, de østlige Lande,
Levantine, a. østerlandsk.
15
226 Levee
Levee, 8. Audiens; Morgenvisit.,
Level» a. jevn, slet, efter Rettesnor.
Level, s. Rettesnor, Vaterpas; Forhold;
Slette.
Level» v. a. å n. jevne, glatte, gjøre
efter Rettesnor; sigte; rette; stemme
overens med.
Leveller, 8. En som jevner, sletter.
Levelling, s. Jevning.
Levelness, s. Lighed.
*Lever, s. Løftestang, Vægtstang.
Leverage, s. Vægtstangskraft.
Leveret, 8. ung Hare.
Lever-watch, s. Ankergangs-Ur.
Leviable» a. som kan hæves el. paa.
lægges.
Leviathan, s. Leviathan.
Levigate, v. a. glatte; pulverisere.
Levigated, a. pulveriseret.
Levigation, s. Rivning til Støv.
Levite, s. Levit, Præst.
Levitical, a. levitisk.
Levity, s. Lethed, Letsindighed.
Levy, 8. Paalæg, Skat; Oppebørsel; Ud-
skrivning, Hverving.
Levy, ty, d. paalægge, oppebære Slrat ;
udskrive, hverve Soldater; begynde.
Lewd, a. liderlig, letfærdig, utugtig.
Lewdly, ad liderlig, letfærdig.
Lewdness, s. Liderlighed, Letfærdighed.
Lexicographer, s. En som skriver
Ordbøger.
Lexicography, s. Leksikografi.
Lexicon, s. Leksikon, Ordbog.
Leyden-jar, s. Leidnerflaske.
Liability, liablencss, s. det at være
underkastet el. udsat for; Tilbøielig-
hed. udsat.
Liable, a. underkastet, tilbøielig, pligtig,
Liaison, s. ulovlig Forbindelse.
Liar, s. Løgner.
Liard, a. graaskimlet.
Liard, s. Graaskimmel.
Libation, s. Drikkelag.
Libel, s. Klageskrift; Libel, Skandskrift.
Libels v. a. å n. skrive Skandskrift,
berygte.
Libeller, s. Skandskrift-Forfatter, Pas-
kvillant.
Libellous, a. æreskjendende,
Lickerishness
Liberal, a. gavmild, godhjertig; fri,
frisindet, fordomsfri, liberal.
Liberal» s. Liberal,
Liberalism, s. frisindede Grundsæt-
ninger. *
Liberality, s. Gavmildhed, Godhjertig-
hed, Liberalitet.
Liberally» ad gavmildt, frit, fordoms-
frit. Isindet.
Liberalminded, a, ædelmodig, ædel-
Liberate, v. a. befri, gjøre fri.
Liberation, s. Befrielse.
Liberator, s. Befrier.
Libertinage, s. Sandselighed, Udsvæ-
velse; Fritænkeri.
Libertine, a. fri, ubunden, udsvævende.
Libertine, 8. Fri; Frigiven; Libertiner,
Fritænker.
Libertinism 3 s. Frihedsstand; Lider-
lighed ; Fritænkeri.
Liberty, s. Frihed.
Libidinous, a. vellystig, løsagtig.
Libidinousness, s. Vellyst.
Libra, s. Vægten (Himmeltegn).
Librarian, 8. Bibliothekar.
Library, s. Bibliothek.
Librate, v. a. veie.
Libration, s. Veining, Svingen.
Libretto» s. Tekstbog til en opera el.
et Syngespil.
Licence» license, s. Frihed, Tilla-
delse, Bevilgning; Tøileløshed, Frækhed.
License, v. a. tillade, give Frihed, give
Fuldmagt.
Licensed» a. tilladt, bevilget, bemyn-
diget. el. Tilladelse.
Licenser, s. En som meddeler Frihed
Licentiate, s. En som tillader sig Fri-
heder; Licentiat.
Licentious» a. tøileløs, udsvævende,
selvraadig.
Licentiously, ad. tøileløst, udsvæ-
vende, selvraadig.
Licentiousness, s. Tøileløshed.
Lichen, s. Lav.
Lick, s. lidet Slag; Sminke, Smørelse.
Lick, v. a. slikke; slaa.
Lickerish, a. slikken, kræsen.
Lickerishness, 8. Slikvornhed, Kræ-
senhed.
Lickspittle
Dickspittle, s. Spytslikker.
Lid, s. Laag; Øienlaag.
Lies s. Løgn; Lud.
Lie, v. n. lyve.
Lie, v. n, ligge; hvile, sove; logere.
to - at, overhænge, plage. to – by,
være rolig, ligge stille, være ubrugelig.
to - dovn, lægge sig til Hvile, sove.
to - in, ligge i Barselseng; komme
an paa. to – under, være afhængig.
to - vipon, paaligge.
Lief, ad as – as, heller.
Liege» a. retmæssig, lovlig.
Liegelord, s. Arveherre, Lensherre.
Liegeman, S. Lensmand, Vasal.
Lien, s. T. Heftelse el. Forpligtelse.
Lier» s. En som ligger el. hviler.
Lieu, 8. Sted. in – of, istedenfor.
Lieutenancy, s. Løitnantspost.
Lieutenant, s. Løitnant; Statholder.
Life, s. Liv; Levnet; " Munterhed.
Life-annuity, s. Livrente.
Life-belt, s. Redningsbælte.
Lifeblood, s. Hjerteblod.
Lifeb0at, 8. Redningsbaad.
Lifegiving, a. oplivende.
Lifeguard, s. Livvagt.
Life-insurance, s. Livsforsikring.
Lifeless, a. livløs; kraftløs, afmægtig.
Lifelessly, ad livløs; kraftløs, af.
mægtig.
Lifelessness, s. Livløshed.
Lifelike, a. livagtig.
Lifel0ng, a. livsvarig.
Live-preserver, s. Redningsbøie, Red-
ningsapparat; Selvforsvarer.
Life-rent, s. Livrente.
Lifetime, s. Livstid, Levetid.
Lift» s. Løftelse; Hjælp, Undsætning;
Skub ; Anstrængelse ; Himmel.
Lift, v. a. løfte, lette.
Ligament, s. Baand; Ledbaand, Liga-
ment.
Ligation, 8. Binden, Binding; Tilstan-
den at være bunden.
Ligature, s. Baand, Bindsel; Binding;
det at være bunden ; Knude.
Light, a. let; letsindig; klar, lys.
Light, s. Lys; Skin; Kundskab, For-
stand.
Lily 227
Lights v. a. å n. lyse, oplyse; an-
tænde; møde, træffe; stige af, sætte
sig ned.
Light-armed, a. let bevæbnet.
Lighted, a. tændt, antændt.
Lighten 2 v. a. å n. lette, gjøre let;
oplyse, lyse, skinne; lyne; slukke.
Lighter, s. Pram.
Lighterman, s. Ligterfører.
Lightfingered, a. tyvagtig.
Lightfooted, a. letbenet, rapfodet.
Lightheaded, a. ubetænksom, forrykt.
Lighthearted, a, glad, lystig.
Lightheartedly, ad med et let Hjerte.
Lightheartedness, s, Munterhed, Ly-
stighed.
Light-horse, s. let bevæbnet Rytteri.
Light-house, s. Fyrtaarn.
Light-infantry, s. let Infanteri.
Lightly, ad let; lidt; ubetænksomt,
rask.
Lightness, s. Lethed; Letsindighed;
Ustadighed; Raskhed.
Lightning, 8. Lysning; Lyn, Lynild.
Lightning-rod, s. Lynafleder.
Lights, s. pl. Lungen af Dyr.
Lightsome, a. lys, klar.
Lights0meness, 8. lys Beskaffenhed,
Klarhed; " Munterhed.
Ligne0us, a. som er af Træ.
Lignite, s. Lignit, Brunkul.
Lignum-vitae, s. Pokkenholt.
Like, a. lig, slig, ligesom; næsten.
Like, s. Lige.
Like, v. a. å n. lide, holde for godt;
finde Behag i; være lig.
Likely, a. som man kan lide, vakker,
behagelig.
Likely, ad formodentlig; rimeligvis.
Likelihood, likeliness, s. Sandsyn-
lighed ; Udseende.
Likeminded, a. ligesindet.
Liken, v. a. å n. ligne; sammenligne.
Likeness, s. Lighed; Overflade.
Likewise, ad ligeledes, iligemaade.
Liking, s. Lidende; godt Huld, Fyldig-
hed; Forsøg ; Behag, Lyst.
Lilac, s. Syrene.
Lilliputian, a. lille bitte.
Lily, S. Lilje,

15"
228 Lily-of-the-valley
Lily-of-the-valley, s. Liljekonval.
Limate, v. a. file.
Linnature, s. Filspaaner.
Limb, s. Lem; Rand.
Limb» v. a. sønderlemme, rive i Styk-
Limber, a. bøielig, smidig. ker.
Limbo» s. For-Helvede; Fængsel.
Lime, 8. Kalk; Lim, Fuglelim; Ler;
Lemon.
Lime, v. a. å n. kalke, lime; smøre
med Fuglelim.
Limekiln, s. Kalkovn.
Limetree, s. Lindetræ.
Limewater, s. Kalkvand.
Limit» 8. Grænse; Grænsesten; Maal.
Limit, v. a. begrænse; sætte Grænser
for, indskrænke; bestemme, fastsætte.
Limitable, a. som lader sig indskrænke.
Limitation, s. Indskrænkning, Betin-
gelse, Forbehold.
Limited, a, begrænset, indskrænket.
Limitless, a. grænseløs.
Limn, v. a. male, skildre; tegne.
Linner, 8. Tegner, Maler, Miniatur-
maler.
Limous, a. limagtig, mudret.
Lilmps 8. Halten.
Limp3 v. n. halte, hinke.
Limper, 8. En som halter; Slags Mus-
ling.
Limpid, a. klar, skjær, gjennemsigtig.
Limpet, 8. Fløskjæl (et Skaldyr).
Limpidity, limpidness, s. Klarhed,
Skjærhed.
Limpingly, ad halt, hinkende.
Limpness, s. Bøielighed, Smidighed.
Limy, a. kalkagtig, klæbende.
Linchpin, s. Luntestikke.
Tinden, 8. Lind, Lindetræ.
Line, 8. Linje; Rad; Snor, Line; Slægt-
linje, Stamme ; Slags, Methode; Til-
stand ; Udkast.
Line, v. a. fore (Klæder); linjere;
smøre; beklæde; " styrke; parres, løbe.
Lineage, 8. Slægt, Stamme, Afkom.
Lineal, a. som bestaar af Linjer; som
nedstammer in en ret Linje.
Lineaments 8. Lineament, Ansigtstræk.
Linear, a. linear, linjeformig.
Liquid
Linen, 8. Lærred.
Linen, a. som er af Hør.
Liner, 8. Paket.
Ling» s. tørret Stokfisk, Lange; Lyng.
Linger» v. m. & a. tæres, svinde hen;
tøve, forhale; nøle; længes efter noget.
Lingerer, s. Nøler, Drøsepind.
Lingering, s. Nølen, Længsel.
Lingeringly, ad langsomt, nølende.
Lingo, s. Sprog, Kragemaal.
Linguacious, a. snaksom, sladderagtig.
Linguacity, s. Snaksomhed, Mund-
kaadhed.
Lingual, a. hørende til Tungen.
Linguist, s. Sprogkyndig, Tolk.
Liniment, s. lind Salve.
Lining, s. For (til en Klædning); Anker-
røring.
Link, 8. Led el. Ring i en Kjæde;
Begfakkel; Slaglod.
Link» v. a. sammenlænke, sammen-
binde, forene.
Linnet, s. Hørfinke.
Linseed, s. Hørfrø.
Linseed-cake, s. Linfrøkage.
Linseed-meal, s. Linfrømel.
Linseed-oil, s. Linfrøolje.
Linseed-tea, s. Linfrøte. (Tøi).
Linsey-W00lsey, s. Hvergarn, Værken
Linstock, s. Lunte.
Lint, s. Hør; Charpi, Linskav.
Lintel» s. Linse, Dørtræ, Tværtræ.
Lion, 8. Løve.
Lioness, s. Løvinde.
Lionhearted, a. med Løvemod.
Lionize, v. a. å m. gjøre til Løve;
føre (en Fremmed) omkring til Stedets
Mærkværdigheder.
Lionlike, lionly, a. løveagtig.
Lip, 8. Læbe; Rand.
Lip-salve, s. Læbepomade.
Liquable, liquefiable a. smeltelig.
Liquefaction, s. Smeltning.
Liquefy, v. a. smelte.
Liquescency, s. Smeltelighed.
Liquescent, a. smeltende, flydende.
Liqueur, s. Likør.
Liquid, a. flydende, rindende, vaad.
Liquid , s. flydende Legeme; flydende
Konsonant.

Liquidate
Liquidate, v. a. gjøre flydende; likvi-
dere.
Liquidation, s. Likvidering, Regnings
Klarering.
Liquidator, s. En som opgjør en Reg-
ning.
Liquidity, s. Flydenhed.
Liquor, s. flydende Materie, Saft, Likør.
Liquorice, s. Lakris.
Lisp, lisping, s. Læspen.
Lisp, v. m. læspe.
Lisper, s. Læsper, Læspende.
Lisping, a. læspende.
Lispinglys ad. læspende.
Lissom» d. smidig.
List, s. Liste, Rulle, Fortegnelse, Regi-
ster; Løbebane ; Klædelist; Lyst, Attraa.
Lists v. a. å n. indskrive i Rullen,
hverve; besætte; lade sig hverve; lyste;
have Lyst til.
Listed, a. stribet.
Listen, v. n. høre til, lytte.
Listener, s. En som lytter, Lurer.
Listing, s. Hverving, Indrullering.
Listless, a. fortrøden, ligegyldig.
Listlessly, ad fortrødent, ligegyldig.
Listlessness, s. Trevenhed, Ulyst.
Lists, s. pl. Løbebane, Skranker, Kamp-
Litany, s. Litani. plads.
Titeral, a. bogstavelig.
Literally, ad. bogstavelig.
Literalness, s. bogstavelig Betydning.
Literary, s. videnskabelig.
Literature, s. Literatur; Videnskab.
Litharge, s. Sølvskum, Blyskum.
Lithe, lithesome, a. bøielig, væg,
smidig; langsom, fortrøden.
Litheness, s. Bøielighed, Smidighed.
Lithographs v. a. lithografere.
Lithographed, a. lithograferet.
Lithographer, s. Stentrykker, Litho-
graf,
Lithographic, a. lithografisk.
Lithography, s. Lithografi, Stentryk.
Lithology, s. Stenkyndighed.
Lithotomy, s. T. Stensnit, Stenskjære-
kunst.
Lithotriptic, a, T. stendrivende.
Lithotrity, s. T. Stenknusning.
Lithy, a. bøielig.
Lizard 229
Litigant, a. indviklet i en Proces;
som fører Proces.
Litigant, s. Part, Vederpart, Modpart.
Litigate, v. a. å n, trætte, tviste, føre
Proces.
Litigation, s. Trætte, Kiv.
Litigious, a. trættekjær, kivagtig.
Litigiously, ad paa en trættekjær
Maade.
Litigiousness, s. Trættekjærhed.
Litmus, s. Lakmus.
Litre, s. Litre.
Litter, s. Strøelse under Heste; Kuld,
Yngel; Uorden.
Litter, v. a. kaste, slænge; strø Halm
under Heste ; kaste (Grise o. s. v.).
Littered, a, bedækket med Straahalm.
Little, a. liden, lidet.
Little, ad lidt. by – and –, lidt,
efter lidt.
Littleness, s. Lidenhed; Ringhed; Ube-
tydelighed.
Littoral, a. som hører til el. findes
ved Strandbredden.
Liturgy, s. Liturgi; Kirkeanordning.
Live, a. levende.
Live, v. n. leve, være i Live.
Livelihood, s. Næring, Levebrød, Livs-
ophold.
Liveliness» s. Livlighed, Munterhed,
Friskhed. flænge.
Livelong, ad længevarende; som lever
Lively, a. livlig, frisk, rørig.
Liver, s. Lever; En som lever.
Liveried, a. klædt i Liberi.
Liver-wort, s. Leverurt.
Livery» s. Overlevering; Liberi.
Liveryman, 8. Liberibetjent, Tjener,
valgberettiget Borger.
Livery-stable, s. Stald, hvor Heste
Livid, a. sortblaa, sortgul. leies.
Lividity, s. sorteblaa Farve.
Living, a. levende.
Living, s. Liv, Levnet; Næring, Leve
brød; Præstekald.
Lixiviate, v. a. lave el. sætte Lud. .
Lixiviated, a. ludagtig.
Lixiviation, 8. Ludsætning.
Lixivium, S. Lud.
Lizard, 8. Firben.
230 Llama
Llamas 8. Lama.
L0 int, se «
Loach, s. Smerling (Fisk).
Load, s. Læs, Byrde, Ladning.
L0ad, v. a. å n. belæsse, lade.
Loaded, a, belæsset.
Loader, s. En som læsser.
Loading, s. Ladning.
L0adstar, s. Nordstjernen, Polarstjer-
I18ns
Loadstone, s. Magnet.
Loaf, s. Brød; Sukkertop.
Loafer, s. Omløber, Paahænger.
L0af-sugar, s. Topsukker.
L0am» s. Ler, fed Jord.
L0amy, a. leragtig.
L0an, s. Laan.
Loath» a. modbydelig, uvillig, mod-
stridig. afsky.
Loathe, v. a. å n. værmmes ved, hade,
Loathful, a. væmmelig, modbydelig.
Loathing» s. Væmmelse, Modbydelig-
hed.
Loathness, s. Modbydelighed.
Loathsome, a. væmmelig, modbydelig.
Lobby» s. Forstue, Forsal.
Lobe, s. Læp, Flip.
Lobscouse» s. Labskovs.
Lobster, s. Hummer.
L0cal, a. lokal; stedegen; fæstet til
et Sted.
L0cality» s. Lokalitet, Stedegenhed,
Væren. Sted.
L0cate, v. a. lægge, henlægge paa et
Location» s. Leie, Stilling, Beliggenhed,
Bortforpagtning.
L0ch, s. Sø; Brystsaft.
Lochia» s. pl. T. Udtømmelser ved
Barnefødsel.
Ilocks 8. Laas; Sluse; Greb; Krog;
Haarlok, Uldlok.
L0ck, v. a. å n. lukke i Laas, lukke;
slutte ; gribe fat i.
L0cker, s. Duehul; Skab, Kiste, Skuffe.
Locket, s. Diamant, Klenodie; Arm-
baand; lidet Laas (til en Guldkjæde etc.).
L0ckjaw, s. Mundklemme.
Locksmith, s. Laasesmed, Kleinsmed.
Locomotion, s. Bevægelse fra et Sted
til et andet.
Dong
L0c0m0tive, a. som bevæger sig fra
et Sted til et andet.
Locomotive, s. Lokomotiv.
L0cust, s. Græshoppe.
L0de, s. Gang, Aare.
Lodge, s. Skovhus, Landsted.
Lodge, v. n. & a. logere; tage i Logis;
gjemme; lægge ned; lægge hen.
L0dgement, s. Stilling; Samling; Be-
fæstning; Forskansning.
Lodger, s. Logerende.
Lodging, s. Bolig, Logi.
Lodginghouse, s. Logihus.
L0dgings, 8. pl. leiede værelser.
Loft, S. Loft.
Loftily, a. stolt, høimodig.
Loftiness, 8. Høihed; Stolthed; Høi-
modighed.
Lofty, a. høi; ophøiet; stolt, høitra-
vende. Savblok.
Log» s. Træknub, Klods; Stamme;
Logarithm, s. Logarithme.
Logarithmic, a. logarithmisk.
Loggerhead, s. Dosmer; " to come to
loggerheads, komme hverandre i
Haarene.
Loggerheaded 3 a. dum, tølperagtig.
L0g-house, loghut, s. Blokhus.
Logic, s. Logik, Fornuftlære.
Logical, a. logisk. e
Logically, ad logisk.
Logician» s. Logiker, Tænkelærer.
Log-line, s. Logline.
Log-W00d, s. Kampechetræ.
Loin, s. Lænd; Nyresteg.
Loiter, v. n. & a. nøle, drøse; hen-
drive (Tiden).
Loiterer, s. Nøler, Drøsepind.
L0itering, a. nølende, slentrende, dri-
vende.
Loll, v. m. & a. læne sig, hælde sig
paa; række sig; række Tungen ud.
Lollard, s. Lollharder.
Lone, s. ensom, enlig, ene.
Lonely, Ionesome, a. ensom.
L0neness, loneliness, lonesome-
mess, s. Ensomhed.
Long, a. å ad. lang; længe; længsels-
fuld. – ago, for længe siden.
Long, v. a. længes efter, attraa.
Longboat
Longboat, 8. Storbaad; Barkasse.
Longcloth, s. en egen Slags fin Kal-
liko. [vende.
Longeval, longevous, a. længe le-
Longevity, s. langt Liv, høi Alder.
Longing, s. Længsel, Lyst, Attraa.
Longingly, ad længselfuldt.
Longish, a. langagtig.
Longitude, s. Længde.
Longitudinal, a. efter Længden.
Longitudinally, ad. efter Længden,
paalangs. +"
Longsight, s. Langsynethed.
Longsighted, a, langsynet.
Longsuffering, a. langmodig.
L0ngsuffering, s. Langmodighed.
Longtongued, a. sladderagtig, kivagtig.
Longways, ad. efter Længden, paa-
langs.
Longvvinded, a. som har langt Aan-
dedræt; kjedsommelig; vidtløftig.
L00» s. et Slags Kortspil.
L00by, s. Tølper, Knold.
L00k, s. Øiekast; Blik; Ansigt; Syn;
Mine.
L00k» v. a. å n. se, skue; beskue, se
paa; se ud, have Udseende; vente ;
vende ud til; sørge for , vogte sig.
to – big, broute; se spodsk ud. to
– about, se sig om. to – after, se
efter, drage Omsorg for. to – for, se
sig om efter, søge efter; vente. to -
into, se ind; overveie, undersøge. to
- om, to - 2 pon, se paa; se til; anse,
agte. to – out, søge efter, give Agt;
opsøge, udsøge. to – over, se over;
revidere, gjennemse. to – to, se til
el. efter noget; give Agt paa, sørge
for, agte sig; have et Øie med.
Looker, s. Skuer, Beskuer.
Looking-glass, s. Speil.
Look-out» s. Udsigt; Vagt; Udkig.
L00m , s. Væv, Væverstol; Værktøi,
Husgeraad.
L00m, v. n. se ud som, vise sig, blive
synlig.
Looming, s. Udseende, Størrelse, Form.
L00n, s. Lømmel, Slyngel; Lom (Fugl).
Loop» s. Slip paa Tov; Sløife; Besæt-
Lore 231
ning, Frynse; Skydehul, Kigehul;
Krampe til en Hat; vævet Sløifee
L00ped, a. forsynet med Huller, hullet.
L00phole, s. Aabning, Hul; Skydehul;
* Udflugt.
L00se, a. løs, slap; liderlig; vidtløftig;
efterladen; fri; ukysk. to get -,
gjøre sig løs; gaa fra hverandre, ad-
spredes. to be let –, have sin Vilje.
Loose, s. Befrielse, Frihed. -
L00se, v. a. å n. løse, opløse; gaa
løs; lade løs, løsne; stikke Toug, fire;
afskyde (en Pil), lette Anker, løbe ud.
L00sely, ad løs; liderlig.
L00sen, v. a. å n. gjøre løs, løsne,
efterlade, lade løbe; laxere; afløse sig,
skille sig fra, gaa løs.
L00seness, s. Løshed, Slaphed; Durk-
løb ; Liderlighed. «
Loot» s. Bytte.
L00-table, 8. rundt Bord.
Lop, 8. afkappet Top el. Grene; Loppe.
Lop» v. a. beskjære, kappe, behugge
Træer,
Lopped» a. beskaaren.
Lopper, 8. En som beskjærer Træer.
Lopping» a. beskjærende.
Lopping» 8. Beskjærelse; pl. afhuggede,
Grene.
Lopsided, a. hængende tungt til den .
ene Side,
Loquacious, a. snaksom, sladderagtig.
Loguaciously, ad. paa en snaksom
Maade.
Loquacity, 10guaciousness,
Snaksomhed, Mundkaadhed.
Lord, s. Lord, Herre; Husbonde; Her-
ren (Gud).
Lord» v. n. føre sig som en Herre,
have at sige.
Lordlike, a. som en stor Herre.
Lordliness» s. Herrevæsen, Høihed,
Værdighed; Hoffærdighed.
Lordling, s. liden Herre.
Lordlys a. herremæssig, ædel, stadselig,
stolt.
Lordship» s. Herskab; Herredømme;
en Ærestitel.
Lore» 8. Lærdom, Kundskaber, Kløgt,
Underretning.
8,
232 Lorn
Lorn, a. forladt.
Lose, v. a. å n. tabe, miste, forlise;
spille bort; berøve.
Loseable, a. som kan tabes.
Loss, s. Forlis, Tab, skade. to be at a
-, være i Forlegenhed.
Lossless, a. uden Tab el. skade.
Lost, a. tabt, borte.
Lot» 8. Lod, Del; Skjæbne; Afgift.
Lot, v. a. dele, give Lod el. Del;
dele, aflægge; lade kaste Lod om.
Loth, a. uvillig, nødig.
Lotion» s. Vasken, Afvaskelse.
Lottery, s. Lotteri.
Lottery-ticket, s. Lotteriseddel.
Loud, a. høit, lydelig, lydende.
Loudly» ad lydelig, med høi Røst.
Loudness, s. Lydelighed, Alarm.
Lough, s. Indsø, Sø, vig.
Lounge, v. n. dovne, intet bestille.
Lounger, s. doven Karl.
Lounging, a. drivende, lænende sig.
Louse, s. Lus. Y
Lousily, ad. gnieragtig.
Lousiness, s. Lusethed.
Lousy, a. luset.
Lout» s. doven Knegt; Bondelømmel.
Loutish, a. tølperagtig.
Loutishness, 8. tølperagtigt Væsen,
Lovable, a. elskværdig.
Lovage, s. Lybstykke (Urt).
Love» s. Kjærlighed, Elskov, Yndest;
Kjæreste. ville.
Love, v. a. elske, have kjær, gjerne
Loved, a. elsket, yndet.
Loveless, a. ufølsom.
Loveletter, s. Kjærlighedsbrev.
Loveliness, 8. Yndighed, Behagelighed.
Lovelorn, a. forladt af sin Elskede.
Lovely, a. yndig, behagelig, elskværdig.
Lover, 8. Elsker, Kjæreste, Wen.
Lovesick, a. elskovssyg.
Loving» a. kjærlig, øm.
Lovingkindness, s. Miskundhed, Barm-
hjertighed.
Lovingly, ad kjærlig, ømt.
Low, a, lav, nedrig, ringe, gemen; godt
Kjøb.
Low, v. n. brøle.
Lowborn, a. simpel.
til-
Lucrative
Lowchurch, s. Lavkirke.
Low countries, s. pl. Nederlandene.
Lower, 8. Skyfuldhed, mørkt Udseende.
Lower, v. a. å n, gjøre lavere, lade
gaa ned, fire, tage af; blive mørk,
blive uklar; nedslaa; nedsætte.
Lowering, a. mørk; sur.
Lowing, s. Brølen.
Lowland, 8. Lavland.
Lowliness, s. Lavhed, Ringhed.
Lovly, a. ringe, ydmyg.
Lowness, 8. Lavhed, Ringhed.
Low-pressure-engine, s. Lavtryks-
Maskine.
Low-spirited, a. nedslagen, forstemt,
tungsindig.
Low-spirits, s. Forsagthed, Nedslagen-
hed, Tungsindighed. -
Low-water, s. Lavvande.
Loyal, a. tro, lydig; redelig.
Loyalist, s. en som er Lovene og Kon-
gen tro.
Loyality, s. Troskab.
Luyally, ad. tro, lydig; redelig.
L0zenge, 8. Firkant; Brystsukker, Bon-
bon. 0
L0zenge-shaped, a. rudeformet.
Lubber, s. Slyngel; doven Krop; Løm-
mel ; Gaardskarl.
Lubberly, a. doven; plump, ubehændig.
Lubricant, s. det Slibriggjørende.
Lubricate, v. a. gjøre slibrig el. glat.
Lubrication, s. Slibriggjøren.
Lubricious, lubricous, a. slibrig,
bedragelig.
Lubricity, 8. Slibrighed, Glathed;
"Uvished, Ubestandighed; Geilhed.
Lucid, a. lys, skinnende, klar.
Lucidity, s. Glans, Skin.
Lucidness, s. Gjennemsigtighed, Klar-
hed.
Lucifer, 8. Fanden; Morgenstjerne.
Lucifer-match, 8. Svovlstik, Fyrstik.
Luciferous, a. som giver Lys; "op-
lysende.
Luck, s. Lykke, Tilfælde. ill-, Ulykke.
Luckily, ad. til Lykke, lykkeligvis.
Luckiness, s. Lykke, lykkeligt Til-
Lucky, a. lykkelig. fælde.
Lucrative, a. fordelagtig, indbringende.
Lucratively
Lucratively, ad. fordelagtig, indbrin-
gende.
Lucre, s. Fordel, Gevinst, Profit.
Lucubrate, v. n. studere om Natten.
Lucubration, s. Studering om Natten.
Ludierous, a. lystig, spøgefuld, latter-
lig, komisk.
Ludicrously, ad lystig, spøgefuldt,
latterlig, komisk.
Ludicrousness, s. Pudserlighed, ko.
misk Beskaffenhed.
Lug, v. d. slæbe, ruske, trække; komme
langsomt afsted; trække ved Ørene.
- ovtt, trække blank.
Luggage, s. Bagage, Reisetøi.
Luggage-train, s. Godstog.
Lugger, s. Lugger.
Lug-sail, s. Luggerseil.
Lugubrious, a. sørgelig, bedrøvelig.
Lugubriously, ad. sørgelig, bedrøve-
lig.
Lukewarm, a. lunken; " koldsindig.
Lukewarmly, ad lunkent.
Lukewarmness, s. Lunkenhed.
Lull, s. det Søvndyssende.
Lull» v. a. vugge, synge, dysse i Søvn.
Lullaby, s. Vuggevise.
Lumbago» s. Lændesmerter, Lændegigt.
Lumbar, a. som hører til Lænderne.
Lumber, s. stort Husgeraad, Skrimmel-
skrammel.
Lumber, v. a. å n. kaste uordentligt
hen, stable; bevæge sig tungt afsted.
Lumber-room, s. Pulterkammer.
Luminary, s. lysende Legeme, Lys.
Luminous, a. lysende, skinnende.
Luminously, ad lysende, skinnende.
Luminousness, s. Glans, Oplysning.
Lump, 8. Klump, Stykke, Hob, Dynge;
det hele Parti; Slags Fisk, Søhare.
Lump, v. a. å n. tage i det Hele;
hænge sammen i Klumper.
Lumping, a. tung, plump.
Lumpish, a. klumpet; dum, tungnem.
Lumpishness, s. Tunghed, Plumphed.
Lumpy, a. klumpet, fuld af Klumper.
Lunacy, s. Maanedsyge; Galenskab.
Lunar» a. som hører til Maanen, Maane-.
Lunated, a. som en Halvmaane.
Lunatic,a. maanedsyg, forrykt i Hovedet.
Lutheranism 233
Lunchs luncheon, s. Mellemmad.
Lunch, v. n. spise Frokost.
Lunge, s. Stød.
Lungs» s. pl. Lunge.
Huupine, s. Lupin, Ulvebønne.
Lurch, s. Lur, Luren; forladt Tilstand;
Overhaling. in the –, i Stikken.
Lurch, v. n. & a. belure, ligge paa
Lur, sætte dobbelt (i Spil); opsluge;
bedrage, skuffe; bestjæle.
Lurcher, 8. En som er paa Lur; Tyv;
en Vildttyvs Hund.
Lure, s. Lokkemad, Lokkespil.
Lures v. a. lokke; forlede.
Lurid» a. mørk, skummel, sortgul;
brun og blaa.
Lurk, v. n. lure, ligge i Baghold; skulke.
Lurker, s. Lurer, lurende Tyv."
Lurking, a. lurende.
Lurking-place, s. Smuthul.
Luscious, a. overdreven sød, behagelig.
Lusciously, ad overdreven sød, be-
hagelig.
Lusciousness» s. for stor Sødhed.
Lust, s. Lyst, Begjærlighed, Vellyst.
Lust, v. n. lyste, attraa, have Lyst til.
Luster, s. Vellystning.
instri, G. vellystig; kraftfuld; kaad,
letfærdig, begjærlig.
Lustfulness, s. Vellyst, Vellystighed.
Lustihood, s. Munterhed, Virksomhed.
Lustily, a. med Raskhed, med Kraft,
ned Mod.
Lustiness, s. Styrke, Friskhed.
Lustrate, v. a. rense, vie, hellige.
Lustration, s. Indvielse el. Renselse.
Lustre, 8. Glans, Skin; Lysekrone.
Lustreless, a. glansløs.
Lustring, s. Lystring.
Lustrous, a. glinsende.
Lustrously s ad. paa en glinsende
Maade. Imerne.
Lustrum, 8. Tidsrum af 5 Aar hos Ro-
Lusty, a. frisk, munter, stærk, fyldig.
Lute, s. Lut.
Lute-string, 8. Streng paa en Lut.
Luteous, a. leret, leragtig.
Lutheran, a. luthersk.
Lutheran, 8. Lutheraner.
Lutheranism, s. Luthers Lærdom.
234 Luxate
Luxate, v. a. vride af Led, forvride.
Luxation, s. Forvridning.
Luxuriance, s. frodig vækst, over-
flødighed.
Luxuriant» a. yppig, meget frodig;
* blomstrende.
Luxuriantly, ad yppig, meget frodig;
* blomstrende.
Luxuriate, v. n. vokse frodigt.
Luxurious, a. yppig; overdaadig.
in:rionsiy, ad. yppig, overdaadig.
Luxuriousness, s. Vellyst, Overdaa-
dighed. dig Vækst.
Luxury, 8. Overdaadighed, Vellyst; fro-
Lye, s. Lud. Iseng.
· Lying, s. Lyven, Løgn. – ån, Barsel-
Lyingly, ad løgnagtig, usandt.
Lymph, s. Lymfe, Blodvand.
Lymphatic, a. lymfatisk.
Lymphatic, s. Lymfekar.
Lynch, v. a. øve Lynchjustits.
Lynch-law, s. Lynchlov, Selvtægtslov.
Lynx» s. Los.
Lynx-eyed, a. skarpsynet.
Lyre, s. Lyre; Lyren (Stjernebillede).
Lyric, lyrical, a. lyrisk.
Lyrics 8. lyrisk Digter.
MI.
Mac (MP), s. (foran skotske Navne), Søn.
Macavoni, s. Makaroni.
Macadamise, v. a. makadamisere.
Macar00m, S. Makron.
Mace, 8. Muskatblomme; Spir, Scepter;
Stridskølle.
Macebearer, s. Stavdrager.
Macerate 2 v. a. gjøre mager; dyppe,
lægge i Blød; svække, udmatte.
Maceration» s. Svækkelse; Dypning,
Udblødning ; Udmattelse.
Machiavelian, a. snedig.
Machinal, a. maskinmæssig.
Machinate, v. a. opfinde, gjøre listige
Anslag, lægge Planer.
Machination, 8. hemmelig Anslag,
Paafund.
Machinator» s. Opfinder, Rænkesmed.
Magnanimously
Machine, s. Kunstværk, Maskine; Ån-
slag, Kunstgreb, Streg; " Dagvogn.
Machinery, s. Maskineri, kunstigt Ma-
skinværk. Mekaniker.
Machinist, s. Maskinist, Maskinmester;
Mackerel, s. Makrel, Kuffer.
Mackerel-sky, s. Makrelskyer, pl.
Mackintosh, s. Regnkappe.
Macula, s. Plet.
Magulation, s. Plet, Besmittelse.
Mad, a. gal, afsindig, rasende.
Madam, s. Madam (Titel).
Madcap» s. galhovedet Person, Galning,
Vildkat. Igal.
Madden, v. a. gjøre gal. –, v. n. blive
Madding, a. som om man var gal.
Madefaction, s. Befugtelse.
Madefy, v. a. befugte, væde.
Madeira, s. Madeiravin.
Mademoiselle, s. Jomfru, Frøken.
Madhouse, s. Galehus, Daarekiste.
Madly, ad galt, afsindig, rasende.
Madman, 8. gal Mand; afsindigt Men-
neske.
Madness, s. Afsindighed, Galskab.
Madonna, s. Madonna.
Madrepore, s. Stjernekoral.
Madrigal, s. Madrigal.
Magazine, s. Pakhus,
Magasin.
Maggot, s. Maddike " Grille, Indfald.
Maggottiness, s. Vrimlen af Maddiker,
* Griller. fuld.
Maggotty, a. fuld af Maddiker; " lune-
Magic, s. Magi, Troldom.
Magic 2 magical» a. magisk, fortryl-
lende.
Magically, ad magisk.
Magician, s. Troldkarl.
Magic-lantern, s. Tryllelygte.
Magisterial, a. myndig, stolt.
Magisterially, ad myndig, stolt.
Magistracy, s. Øvrigheds Magt, Em-
bede; Øvrighedspersoner.
Magistrate, s. Magistrat, Øvrighed.
Magnanimity, 8. Stormodighed, Høi-
modighed. [dig.
Magnanimous, a. høimodig, ædelmo-
Magnanimously, ad høimodig, ædel-
modig.
Forraadshus,
Magnate
Magnate, s. Magnat.
Magnesia, s. Magnesia, Bittersaltjord.
Magnet, s. Magnet.
Magnetic, magnetical 3 a. magne-
tisk ; trækkende til sig.
Magnetically, ad magnetisk.
Magnetism» s. Magnetisme, Magnetens
Kraft.
Magnetization, s. Magnetisering.
Magnetize, v. a. magnetisere. –, v. n.
blive magnetisk.
Magneto-electricity, s. Magnetoelek-
tricitet. Pragt.
Magnificence, s. Høihed, Herlighed,
Magnificent, a. pragtfuld, prægtig.
Magnificently, ad, pragtfuldt, prægtig.
Magnifier, s. Forstørrelsesglas.
Magnify, v. a. ophøie, berømme, for.
Større. [leri.
Magniloquence, s. Stortalenhed, Pra-
Magniloquent, a. stortalende, pra-
lende. lende.
Magniloquently, ad stortalende, pra-
Magnitude, s. Storhed; Størrelse.
Magnolia, s. Magnolie.
Magpie, s. Skade.
Maharajah, s. ostindisk Fyrstetitel.
Mahogany, s. Mahognitræ.
Mahometan, Mahumetan, s. Mahu-
medaner.
Mahometanism, Mahometism,
Mahumetism, s. den mahumedanske
Religion.
Maid, maiden» s. Pige, Jomfru, Mø.
Maiden, a. jomfrulig; Pige-; " frisk;
ubesmittet.
Maiden-hair, s. Jomfruhaar (Urt).
Maidenhead, s. Jomfrudom, Mødom.
Maiden like, maidenly, a. jomfruelig,
tugtig, ærbar.
Maidservant, s. Tjenestepige.
Mail, s. Jernring; Pansersærk; Vadsæk;
Post; Postsæk ; Rente.
Mailcoach, s. Brevpostkaret.
Mailed, a. plettet, spraglet, broget.
Mails, s. pl. Postbefordring.
Maim, v. a. lemlæste, saare, skade.
Maimed, a. lemlæstet, saaret.
Main» a. fornemst; fortrinligst; stor;
stærk; Hoved-.
Make 235
Main» s. Hovedsag; Hoveddel; største
Del, Helt; Hav, Ocean ; Fastland; Magt,
Styrke; Vognkurv; Rende; Kanal; Eng.
in the –, i Grunden, overhovedet. with
"might and –, af al Magt.
Main-chance, s. Hovedsag.
Main-guard, s. Hovedvagt; Fortrop.
Mainland, s. Fastland.
Mainly» ad fornemmelig; især; meget,
særdeles.
Mainmast, s. Stormast, Hovedmast.
Mainsail, s. Storseil.
Mainour, s. T. stjaalent Gods.
Main-prise, v. a. stille Borgen.
Main-sworn, a. mensvoren.
Maintain, v. a. underholde, opholde;
hæve, forsvare; paastaa, bevise.
Maintainable, a. forsvarlig, bevislig.
Maintainer» s. Forsvarer, opholder,
Understøtter.
Maintenance, s. Ophold; Oprethol-
delse; Understøttelse.
Maize, s. Mais, tyrkisk Hvede.
Majestic, a. majestætisk, høi, herlig.
Majestically, ad majestætisk.
Majesty, s. Majestæt, Høihed, Herlighed.
Major, a. større, størst; myndig.
Major, s. Major.
Major-dom0, s. Husfoged, Forvalter.
Major-general, s. Generalmajor.
Majority, s. Majoritet, største Del;
myndige Aar; Værdighed.
Make, s. Form, Skikkelse; Mage; Ven.
Make, v. a. å n. gjøre; danne, skabe;
udgjøre, være, foraarsage etc.; bevise;
begive sig, løbe etc. to - haste,
skynde sig, haste. to – land, peile
Land. to - merry, gjøre sig lystig,
gjøre sig tilgode. to – much of, vise
Agtelse. to – a port, løbe ind i en
Havn. to – shore, komme i Land.
to – free (vith), omgaaes frit med.
to – good, godtgjøre, erstatte; bevise.
to – ome, hjælpe En ud af Nøden,
gjøre Ens Lykke. to – after, forfølge
En. to - at, slaa efter En. to –
avay, – off, borttage, bortrydde;
løbe sin Vei, løbe bort; forøde. (vith
one) gjøre af med En, dræbe. to –
for, nærme sig; være til Fordel, be-

B.
236
gunstige. to – out, bevise, forklare.
to - up, fuldende, gjøre færdig; slutte;
bøde, erstatte; bilægge; afgjøre (en
Regning), sy (en Skjorte); lægge (et
Brev) sammen. to – over, overdrage
til. to – vith, stemme overens med.
Make-peace, s. Fredsstifter.
Maker, s. En som gjør, danner; Skaber.
Make-weight, s. Tilgift, Tillæg.
Making , s. Forarbeidelse; Skikkelse;
Malachite, s. Malakit. [Digt.
Maladministration, s. slet, utro Be-
styrelse.
Maladroitness, S. Ubehændighed.
Malady, s. Sygdom.
Malaga» s. Malagavin.
Malanders, s. pl. Skab paa Heste, Muk.
Malapert, a. næsvis, ubeskeden.
Malapertlys ad. mæsvist, ubeskedent.
Malapertness, s. Uartighed, Næsvished,
Frækhed.
Malaria» s. Malaria, usund Sumpluft.
Malarious, a. hidrørende fra usund
Luft.
Malcontent, malcontented, a, util-
freds, misfornøiet.
Malcontent, s. Misfornøiet.
Malcontentedly, ad misfornøiet.
Malcontentedness, s. Utilfredshed.
Male, a. mandlig; af Hankjønnet.
Male, s. Han, Mandsperson.
Maledicted, a. forbandet.
Malediction, s. Forbandelse.
Malédictory, a. forbandende.
Malefaction, s. Misgjerning, ond Gjer-
ning. mand.
Malefactor, s. Misdæder, Misgjernings-
Malefeasance, 8. ond Gjerning; Skade-
lighed, ondt Forhold.
Maleficence, s. Ondskab, Skadelighed.
Maleficent, a. ond, ugudelig.
Malevolence» s. Uvilje, Ugunst; ond
Vilje.
Malevolent, a. ondskabsfuld, fiendtlig.
Malevolently, ad. ondskabsfuldt,
fiendtlig.
Malformation, s. Misdannelse.
Malformed, a. misdannet.
Malice, s. Ondskab, Fiendskab; Avind.
Malicious 3 a. ondskabsfuld, skadefro.
Make-peace
Manageable
Maliciously, ad ondskabfuldt, skadefro.
Maliciousness, s. ondskab.
Malign, a. ond, slem, skadelig, smitsom.
Malign, v. a. hade, misunde, skade.
Malignancy, 8. ond, skadelig Egen
skab, Ondskab ; Fiendskhed.
Malignant, a. ond, slem, giftig, fiendsk.
Malignantly, ad. ildesindet, ondartet.
Malignity, s. Ondskab, ondt Væsen.
Malkin, s. Ovnvisk.
Mall, s. Maillespil; Træhammer, Kølle,
Slag, Drag.
Mallard, s. vild Andrik.
Malleability, s. Strækkelighed.
Malleable» a. smidig, som lader sig
smede.
Malleate, v. a. hamre, smede.
Malleation» s. Hamring, Smedning.
Mallet, s. Træhammer; Maalestok.
Mallow, 8, Katost.
Malmsey, s. Malvasiervin.
Malodour, 8. ubehagelig Lugt.
Malpractice, s. Underslæb, utilladelig
Handling.
Malt, s. Malt.
Malt, v. a. gjøre Malt.
til Malt.
Malt-kiln, s. Maltkølle.
Malt-liquor, s. Maltdrik.
Maltreat, v. a. behandle ilde.
Maltster, maltman, 8. Maltgjører,
Malthandler.
Mamma, s. Mama, Moder.
Mammal, s. Pattedyr.
Mammalian» a. som hører til Patte-
dyrene.
Mammarys a. som hører til Brystet.
Mammillated, a. vortedannet.
Mannm0n, S. Mammon, jordisk Rigdom.
Mammoth, s. Mamut.
Man, S. Menneske; Mand; Mandsperson.
Man, v. a. bemande et Skib.
Manacle, v. a. belægge med Haandjern.
Manacles, s. pl. Haandkløver, Haand-
jern. sommelighed.
Manage, 8. Rideskole; Bestyrelse, Spar-
Manage, v. a. bestyre, regjere; skaane,
omgaaes sparsommelig; afrette.
Manageables a. føielig, smidig, haand-
terlig.
–, v. 72. blive

Manageableness
Manageableness, s. Haandterlighed,
Bøielighed. Maade.
Manageably, ad. paa en haandterlig
Management, s. Indretning; Besty.
relse ; Behændighed.
Manager, 8. Bestyrer, Forstander, op-
synsmand. [derske.
Manageress, s. Bestyrerinde, Hushol-
Manciple, 8. Husholder, Økonom.
Mandamus, s. Mandat, kongelig order.
Mandarin, s. Mandarin.
Mandate, s. skriftlig Befaling, Mandat,
Ordre.
Mandatory, a. befalende.
Mandatory, s. Befuldmægtiget.
Mandible, s. Kindben.
Mandrake, s. Søvnurt, Alrun.
Manducable, a, spiselig.
Manducate, v. a. spise, tygge.
Manducation, s. Tyggen, Æden.
Mane» s. Man, Manke paa en Hest.
Manege, s. Rideskole, Ridebane.
Manes, 8. pl. de Afdødes Sjæle, heden-
farne Aander.
Manful, a. mandig, behjertet.
Manfully, ad mandig, behjertet.
Manfulness, s. Mandighed.
Manganese, s. Mangan, Brunsten.
Mange, s. Skab paa Faar, Hunde etc.
Mangel-wurzel, s. Mangold.
Manger, s. Krybbe.
Manginess, 8. Skab.
Mangle» s. Mangle, Manglestok, Rulle.
Mangle 2 v. a. mangle (med Mangle-
stok); sønderrive; lemlæste, saare.
Mangled, a. manglet, rullet; sønder-
revet, sønderlemmet.
Mangling, 8. Rulling.
Mango» s. Mango.
Mangy, a. skabbet, skurvet.
Manh00d, s. Manddom, mandig Alder;
Tapperhed.
Mania, s. Galskab, Forrykthed.
Maniac, maniacal» a, gal, rasende,
afsindig.
Maniac, s. Afsindig.
Manifest, a. aabenbar, kundbar.
Manifest, 8. Manifest, Bekjendtgjørelse.
Manifest, v. a. aabenbare, kundgjøre,
opdage.
Mantle 237
Manifestation, s. Aabenbarelse, Kund-
gjørelse. synlig-
Manifestly, ad haandgribelig, øien-
Manifestness, s. Øiensynlighed.
Manifesto, s. Manifest.
Manifold, a. mangfoldig.
Manifoldness, s. Mangfoldighed.
Maniple, s. Haandfuld; Kompagni Sol-
dater; romersk Præstedragt.
Manipulate, v. a. behandle, bearbeide;
udføre, gjøre.
Manipulation, s. Behandling, Greb.
Manipulator, s. Tilbereder af noget
ved Hjælp af Haanden.
Mankind, s. Mennesker, det menneske-
lige Kjøn, Menneskens Børn.
Manlike, a. mandig, modig.
Manliness, s. Mandighed, Modighed,
Tapperhed.
Manly, a. mandig, modig, tapper.
Manna, s. Manna.
Manned, a. bemandet.
Manner, s. Maner, Maade, Skik, Sæd-
Våre» [Særegenhed.
Mannerism, s. det Manierede, smagløs
Mannerliness, s. Høflighed, Artigheå.
Mannerlys a. høflig, artig, manerlig.
Manners, 8. pl. Sæder, Levemaade.
Mannikin, 8. Mandsling, Dverg.
Mannish» a. mandlig; menneskelig;
som en Mand; forvoven, uforskammet.
Manoeuvre, s. Manøvre.
Man0euvre, v. n. manøvrere.
Man-of-war, 8. Krigskib.
Man0r, s. Herregods, Herregaard.
Man0rhouse 3 s. Herregaard, Hoved-
gaard.
Manorial, a. som angaar el. hører til
et Gods og dets Herlighed.
Manse, s. Præstegaard.
Man-servant, s. Tjener. hus.
Mansion , s. Herregaard; Bolig; Amt-
Mansion-house, s. Borgmesterens Re-
sidens (i London).
Manslaughter, 8. Manddrab.
Manslayer, s. Manddraber.
Mantle, s. Kappe, Kaabe.
Mantle, v. a. d: n. bedække, indhylle;
strække sig; udbrede sig; * glæde sig,
sværme; skumme, opbruse.
238 Mantua
Mantua, 8. Fruentimmerkjole.
Mantua-maker, s. Fruentimmerskræd-
der. egenhændig.
Manual, a. som sker med Haanden;
Manual, s. Haandbog, Manual.
Manualist» s. Haandarbeider, Haand-
værksmand. ledning.
Manuduction, s. Manuduktion, Haand-
Manuductor, s. Leder, Fører.
Manufactory, s. Fabrikation, Manu-
faktur ; Fabrik.
Manufacture, s. Manufaktur, Fabrik;
Fahrikvare.
Manufacture, v. a. å n. arbeide, for-
arbeide, forfærdige.
Manufacturer, s. Fabrikant, Fabrikør.
Manumission, s. Slaves Frigivning.
Manumit, v. a. frigive en Træl, befri
fra Trældom.
Manumitted, a. frigivet.
Manurable, a. som kan opdyrkes.
Manure, s. Gjødning.
. Manures v. a. gjøde, dyrke.
Manuscript» a. i Manuskript, haand-
skreven.
Manuscript 3 s. Manuscript; Haand-
skrift.
Many, a mange. - times, mangen-
gang, ofte. Ø8 - ds, saa meget som.
Many, s. Mængde.
Map, s. Landkort, Søkort.
Map, v. a. aftegne (et Landkort); ridse.
Marie, S. Valbirk.
Mapping, s. Korttegning.
Mar, v. g. fordærve, beskadige.
Maraschino, s. Likør, lavet af Kirsebær.
Marauder, s. Plyndrer, Marodør.
Marauding, s. Plyndring.
Marble, a. af Marmor.
Marble, s. Marmor.
Marble, v. a. marmorere.
Marbled, a. marmoreret.
Marbled-paper, 8. marmoreret Papir.
Marcasite, s. Markasit.
March, s. Martsmaaned; Marsch.
March» v. v. marschere.
Marcher, s. Grænsevogter.
Marches, s. pl. Grænser.
Marchioness, s. Markgrevinde.
Marone
Mare» s. Hoppe, Følhoppe; Mare, Ma-
rerid.
Mareschal, marshal, s. Marskalk.
Maresnest, s. et Udtryk for en ind-
bildt Underlighed.
Margin, s. Bred, Margen, Rand, Kant.
Marginal, a. ved Randen, skrevet i
Randen.
Margrave, 8. Markgreve.
Marigold, s. Solblomme, Morgenfrue.
Marine, a. som hører til Søen, Sø-.
Marine, s. Søvæsen; Marine; Søsoldat.
Marine-engine, s. Dampmaskine.
Marine-store, s. et Sted hvor gam-
melt Skibsinventarium kjøbes og sælges.
Mariner, s. Sømand, Matros.
Marionette, s. Marionet, Dukke.
Marital, a. hørende til en Ægtemand;
ægteskabelig.
Maritime, a. som hører til Søen; Sø- ;
som ligger ved Havet.
Marjoram, s. Merian.
Mark 3 s. Mærke, Tegn; Skydeskive;
Bevis; Fodspor, Spor; Grænsesten;
Kaperbrev; Mark (Mynt).
Marks v. a. å n. mærke; tegne; give
Agt paa.
Marker, s. Mærker, Tegner.
Market, s. Torv; Market, Kjøb.
Market, v. a. kjøbe, handle.
Marketable, a. sælgelig, som føres til
Torvs.
Market-day, s. Torvedag.
Market-gardener, s. Markeds-Frugt-
handler. -
Market-place, s. Torv.
Market-t0Wn, s. Kjøbstad.
Marking-ink, s. Mærketblæk.
Marking-iron, s. Mærkejern.
Marksman, 8. Skytte, god Skytte som
træffer godt.
Marl, s. Mergel, Slags fed Jord.
Marl, v. a. mergle, gjøde med Mergel.
Marline-spike, s. Mærlespiger.
Marly, a. mergelagtig.
Marmalade, s. Marmelade.
Marmoset, s. lille Abe, Titi.
Marmot, s. Murmeldyr.
Mar0ne, mar00m, a. stærk mørkerød,
Mar0ne, mar00n, s. mørkerød Farve.
Maroon
Maroon, 8. Maroon-Neger
Maroon, v. a. sætte iland paa et ube-
boet Sted,
Marplot, s. tankeløs geskjæftig Person.
Marque, s. letter of –, Kaperbrev.
Marquee, s. Feltdække, Markise.
Marquess, s. Markgrevinde.
Marquetry, s. indlagt Arbeide.
Marquis, s. Marquis, Markgreve.
Marquisate, s. Markgrevskab.
Marrer. s. Fordærver, Fusker.
Marriage» s. Ægteskab, Giftermaal.
Marriageable, a. mandbar, mand-
voksen.
Married, a. gift.
Marrow, s. Marv.
Marry» v. a. å n. gifte, tage el. give
til Ægte; gifte sig; formæle.
Marry ay -, int, ja sandelig visselig
Marrying» s. Giftermaal.
Mars» s. Guden Mars; Planeten Mars.
Marsala, s. Marsalavin.
Marsh, 8. Morads, Moseland; Marskland.
Marshal, s. Marskal ; Opsynsmand,
Marshal, v. a. sætte i Orden, rangere,
anføre.
Marshaller, s. En som stiller i Orden.
Marshalship, s. Marskalembede.
Marshmallow, s. Læge-Althee.
Marsh-marigold, s. Smørurt, Ko-
blomme.
Marshy, a. moradsig, moset.
Marsupial, S. Pungdyr.
Mart» s. aarligt Marked, Handel.
Martagon, s. Martagon, vild Lilje.
Martell0, s. Kysttaarn.
Marten, s. Mursvale; Maar.
Martial, a. krigersk.
Martialism, s. krigersk Væsen.
Martially, ad paa en krigersk Maade.
Martinet 3 s. En som holder streng
Krigstugt.
Martingale, s. Springrem.
Martinmas, s. Mortensdag.
Martlet» s. Søsvale; T. Fugl uden
Fødder.
Martnets, s. pl. T. Gitouge, at trække
Seilene op med.
Martyr, s. Martyr. [Martyr.
Martyr» v. a. pine, martre; gjøre til
Masterkey 239
Martyrdom, s. Martyrdom.
Martyrology, s. Martyrbog.
Marvel, s. Under, Underværk.
Marvel» v. n. forundre sig, beundre.
Marvellous, a. forunderlig.
Marvellously, ad forunderlig.
Marvellousness, s. Forunderlighed.
Mascle, s. T. Skjoldplet, Rude.
Masculine 2 a. mandig; mandlig;
Mandkjønnet.
Masculineness, s. Mandlighed, Mand-
dom. Imask.
Mash, 8. Maske; Mask, Blanding, Misk-
Mash» v. a. blande, mænge; gjøre til
Malt; mase.
Mashed, a. mæsket, blandet.
Mashing-tub» s. Mæskekar.
Mask, s. Maske; " Forevending, Sminke.
Mask, v. a. de n. maskere, formumme;
maskere sig.
Masked, a, maskeret, fork: edt.
Masker, s. maskeret Person.
Mason, s. Murer.
Masonry, s. Murarbeide.
Masquerade, s. Maskerade. i
Masquerade, v. n. klæde sig ud, holde
Maskerade.
Masquerader, s.
Maske, Bajads.
Mass, 8. Klump; Masse; Messe.
Massacre, s. Blodbad, Nedsabling, Mord.
Massacre, v. a. nedsable, myrde, slaa
ihjel.
Massacrer, s. Nedsabler.
Massiness, s. Fasthed; Tæthed; Tung-
hed.
Massive, a. tyk, fast, stærk, massiv.
Massiveness, s. Fasthed, Tunghed.
Massively, ad massivt.
Mast, s. Mast; Mæskning; Eg- el. Bøg-
olden.
Masted, a. forsynet med Master.
Master, s. Herre; Husbonde; Over-
mand; Magister.
Master, v. a. herske, regjere, bemestre,
faa Bugt med, udføre.
Master-builder, s. Bygmester.
Masterful, a. mesterlig; befalende;
tyrannisk; kunstig.
Masterkey, s. Hovednøgel.
af
maskeret Person,
240 Masterless
Masterless» a. uden Mester; halstar-
rig, uregjerlig. sig.
Masterly, a. mesterlig; herskende, trod-
Master-piece, 8. Mesterstykke.
Mastership , s. Mesterskab, Herskab,
Opsyn.
Mastery, 8. Mesterskab; Bemestring,
Herredømme, Magt.
Mast-head, s. Mastetop.
Mastic, s. Mastiks.
Masticate, v. a. tygge.
Mastication, s. Tyggen.
Masticatory, a. som tygges.
Mastiff, 8. stor Hund, Bulbider.
Mastless, 6. uden Mast; som ikke gi-
ver Olden el. Mæskning.
Mat, s. Matte, Straadække, Sivmatte.
Mat, v. a. bedække med Matter.
Matachin, s. Sværddans.
Match 3 s. Lunte, Svovltraad, Svovl-
stikke; Væge; Parti; Giftermaal; Wedde-
maal; Mage, Ligemand.
Match» v. a. å n. sortere, parre, sam-
menføie lige med lige; gifte med hver-
andre; gifte sig; komme overens; passe.
Matchable, a. som har sin Lige, pas-
selig.
Matchbox, s. Svovlstikæske.
Matchless, a. mageløs, uforlignelig.
Matchlessly, ad mageløst, uforlignelig.
Matchlessness, 8. Mageløshed, Ufor-
lignelighed.
Matchlock» s. Luntebøsse.
Matchmaker, s. En som stifter Par-
tier, Kobler.
Mate, s. Fælle, Kammerat, Medhjælper;
Ægtefælle. skrække.
Mate, v. a. parre, sammenføie; for-
Material, a. materiel; legemlig; vigtig,
betydelig.
Materialism, s. Materialisme.
Materialist, s. Materialist.
Materiality, 8. Legemlighed, materielt
Vaesen.
Materialize, v. a. forsyne med Legeme.
Materially, ad legemlig, materielt;
væsentlig.
Materialness, s. Legemlighed; Vig-
tighed.
Maul
Materials» s. pl. stof, Bestanddele,
Materialier.
Materia - medica, s. Lægemiddellære.
Maternal, a. moderlig.
Maternally, ad moderlig.
Maternity, s. Moderlighed, Moderstand.
Mathematical, a. mathematisk.
Mathematically, ad mathematisk.
Mathematician» s. Mathematiker.
Mathematics, s. Mathematik.
Matin, a. som hører til Morgenen.
Matins» s. pl. Morgenmesse, Fropræ-
diken. der.
Matricide» s. Modermord; Modermor-
Matriculate, v. a. immatrikulere, ind-
skrive, optage i Borgernes Tal.
Matriculation, s. Indskrivning i Ma-
trikulen.
Matrimonial, a. ægteskabelig.
Matrimonially, ad. ægteskabelig.
Matrim0ny, s. Ægteskab.
Matron, s. Matrone.
Matronlys a. aldrende, ærbar; som en
Matrone.
Matted, a. bedækket med Matter.
Matter, s. Materie; Sag; Stof; Indhold,
Hovedsag; Aarsag; Materie.
Matter» v. m. have at betyde, være
magtpaaliggende; agte noget.
Matterless, a. uden Stof; overfladisk.
Mattery, a. fuld af Materie.
Matting» s. Matter; Materialier til
Matter.
Mattock, s. Hakke.
Mattress, 8. Matras.
Maturates v. a. modne, gjøre moden,
bringe til Ende.
Maturation 3 s. Modning; Modenhed.
Mature» a. moden.
Mature, v. a. å n. blive moden, fuld-
kommen; modne; faa til at modne.
Maturely, ad. modent.
Maturity, matureness, s. Modenhed,
Fuldkommenhed,
Matutinal, a. Morgen-, tidlig.
Maudlin» a. tung, søvnig, dorsk; halv-
drukken.
Maugre, ad, uagtet, trods.
Maul, s. Prygl, Stok.
Maul, v. a. prygle, banke.
Maulstick
Maulstick, s. Malerstok.
Maunder, v. n. tale mumlende.
Maundy-thursday, s. skjærtorsdag.
Mausoleum, s. Mausoleum, kostbart
Gravminde.
Mavis, s. Drossel.
MaW, s. Dyrs Mave; Kro.
Mawkish, a. ækel, smagløs.
Mawkishly, ad. ækelt, smagløst.
Mawkishness, s. Ækelhed, smagløshed.
Maxillary, a. som hører til Kind-
benene. 8
Maxim, s. Grundsætning; Regel, For-
holdsregel. Værdi.
Maximum, s. Maximum, den største
May, s. Maimaaned. A
Mays v. n. maatte, kunne, turde.
Maybe, may hap, ad maaske.
Mayday, s. Maidag, første Mai.
Mayfly, s. Oldenborre.
Mayhem, s. T. Lemlæstelse.
Maying, s. Samling af Blomster paa
en Maiday.
Mayor, s. første øvrighedsperson i en
Stad, Borgemester.
Mayoralty, s. Borgemesters Embede.
Mayoress, 8. Borgemesters Frue.
Maypole, s. Maitræ.
Mazarine, a. mørkeblaa.
Maze, s. Irgang; Labyrint; Forvirring;
Forlegenhed : Forbauselse.
Maze, v. a. forvirre, forbause. -, v. n.
være forbauset.
Maziness, 8. Forlegenhed, Uro, Forvir-
ring.
Mazy, a. forvirret; forviklet.
Me, pr. mig.
Mead, s. Mjød; Eng.
Meadow, s. Eng.
Meadowsweet, s. Gjedeblad, Skovlilje.
Meagre, a. mager.
Meagre, v. a. gjøre mager.
Meagreness, s. Magerhed.
Meal, s. Mel; Maaltid; Foder; Del; Gang.
Mealiness, s. melet Beskaffenhed.
Mealman, s. Melhandler.
Meal-time, s. Spisetid.
Mealy, a. melet.
Mealy-mouthed, a. undselig.
Mean 3 s. Middel; Midte, Middelvei;
Engl-Dan-Norw. Dict.
Meddler 241
Maade. pl. means, Midler; Evne,
Formue. by all means, for all Ting.
by no means, ingenlunde.
Mean» a. middelmaadig; slet, ussel.
Means v. a. mene, agte, have isinde;
bemærke.
Meander, v. m. & a. slynge sig.
Meandering, a. snoet, bugtet.
Meaning, a. betydningsfuld.
Meaning, s. Mening, Forstand; Hensigt.
Meaningless, a. meningsløs.
Meaningly, ad betydningsfuldt.
Meanly, a. gemen, lav.
Meanness, s. Middelmaadighed; Neder-
drægtighed.
Mean-spirited, a. af lav Tænkemaade;
modløs, forsagt.
Meantime, meanwhile, ad, imid-
lertid.
Measless, s. pl. Mæslinger.
Measly, a. som har Mæslinger, plettet.
Measurable, a. som kan maales, maa-
lelig.
Measurableness, s. Maalelighed.
Measurably, a. middelmaadig.
Measure, 8. Maal; Maade; Middel;
Takt.
Measure, v. a. maale, afmaale.
Measured, a. afmaalt.
Measureless, a. umaalelig, uhyre.
Measurement, s. Maalen, Maaling,
Udmaaling.
Measurer, s. Maaler.
Meat, 8. Mad, Kjødmad, Spise.
Mechanic, 8. Haandværksmand.
Mechanical, a. mekanisk, kunstig.
Mechanically, ad, mekanisk; maskin-
mæssig.
Mechanician» s. Mekanikus; Maskin-
bygger.
Mechanics, 8. pl. Mekanik; mekanisk
Videnskab,
Mechanism, s. Mekanisme, mekanisk
Kraft.
Medal, s. Medaille, Skuepenge.
Medalist, s. Myntkjender.
Medallion, s. stor antik Mynt.
Meddle, v. n. d: a. blande sig i, be-
fatte sig med.
Meddler, 8, En som blander sig i Bager.
6
242 Meddlesome
Meddlesome, -a. som gjerne blander
sig i fremmede Sager.
Meddlesomeness, s. Lyst til at blande
sig i andres Sager, overdreven Tjenst-
villighed.
Meddling, a. yderlig tjenstvillig, travl.
Meddling, s. overdreven Tjenstvillighed.
Meddlingly, ad. paa en overdreven
tjenstagtig Maade.
Mediæval, a. middelalderlig.
Medial, a.-middelbar, middelmaadig.
Mediate, a. som er i Midten.
Mediate, v. n. mægle, bringe i Stand.
Mediation, s. Mægling.
Mediator, s. Mægler, Mellemmand.
. Mediatorial, a. mæglende, som hører
til et Mæglerembede.
Mediatress, s. Mæglerske.
Medicable, a. lægelig.
Medical, a. medicinsk.
Medically, ad medicinsk.
Medicament, s. Lægemiddel.
Medicamental, a. som tjener til Læge-
dom, sund.
Medicaster, s. Kvaksalver.
Medicate, v. a. blande med Medicin.
Medicated, a. forsat med Lægemidler.
Medication, s. Medicineren.
Medicinal, a. medicinisk, lægende.
Medicinally» ad medicinsk, lægende.
Medicine, 8. Lægekunst; Lægedom;
Medicin.
Mediocre, a. middelmaadig.
Mediocrity, s. Middelmaadighed.
Meditate, v. a. å n. eftertænke, over-
veie, betaenke.
Meditated, a. overveiet, eftertænkt.
Meditation, s. Overveielse, Betænkning,
Grublen, Betragtning.
Meditative 3 a. dybsindig, eftertæn-
kende, i Tanker.
Meditativeness, s. dybsindig Tænk-
ning, Grublen.
Mediterranean, a. middellandsk.
Medium, s. det midterste, Midten; Mid-
delvei; Middel, Udvei; Mægling,
Medlar, s. Mispel.
Medley, 8. Blanding, Mismask.
Medullary, a. som hører til Marv;
fuld af Marv,
Melted
Meed, 8. Løn, Fortjeneste; Skjænk, Gave.
Meek, a. mild, ydmyg, blid.
Meeken, v. a. formilde.
Meekly» ad mildt, ydmygt, blidt.
Meekness, s. Mildhed, Blidhed.
Meerschaum, s. Merskum.
Meet» a. tjenlig, bekvem, billig, an-
stændig.
Meet, v. a. å n. møde, træffe, komme
S8. I 161s
Meeting, s. Møde, Sammenkomst, For-
samling.
Meeting-house, s. Forsamlingshus.
Meetly, ad. passende, skikket.
Meetness, s. Duelighed, Rigtighed.
Megrim, s. Migræne, Hovedpine.
Melancholy, a. melankolsk, tungsin-
dig.
Melancholy, s. Melankoli, Tungsindig-
hed.
Melange, s. Blanding.
Melee, s. Skjærmydsel, Slagsmaal.
Meliorate, v. a. forbedre, lindre.
Melioration, s. Forbedring.
Melliferous 3 a. Honningsaft indehol-
dende.
Mellific, a. som gjør Honning.
Mellifluence, s. Sødhed.
Mellifluent, mellifluous, a. flydende
med Honning ; sød.
Mellow, a. moden, mør, blød; saftig;
beskjænket.
Mellow, v. a. de n. gjøre moden, modne;
blive moden, modnes; gjøre blid el.
blød, blive blød.
Mellowly, ad. modent, saftig; mildt.
Mellowness, s. Modenhed, Mørhed.
Melodious, a. velklingende, melodisk.
Melodiouslys ad. velklingende, melo-
disk.
Melodiousness, s. Velklang.
Mel0drama, s. Melodrama.
Melodramatic, a. melodramatisk.
Melody, s. Melodi, Velklang; Vise.
Melon, s. Melon.
Melt, v. a. å n. smelte; bevæge til
Medlidenhed; vansmægte; smeltes; be-
væges til Medlidenhed.
Meltable, a. smeltelig.
Melted, a. opløst, smelted,
Melted-butter
Melted-butter, s. smelted smør.
Melter, s. Smelter.
Melting, a. smeltende, opløsende.
Meltingly, ad. smeltende.
Member, s. Lem; Led; Stykke; Medlem.
Membership, s. Fællesskab, Forening.
Membranaceous, a. hindefuld.
Membrane, s. tynd Hud, Hinde.
Membranous, a. membranøs, hudagtig,
hindeagtig.
Mement0, s. Erindring.
Memoir, s. Skrift; Efterretning; Fore-
stilling, Andragende.
Memorable, a. mindeværdig.
Memorably, ad mindeværdig.
Memorandum, s. Optegnelse, Anmærk-
ning, Note.
Memorandum-book, s. Erindringsbog.
Memorial, S. Mindetegn; Minde, Erin-
dring; Erindringsskrift; Bønskrift.
Memorialist, s. Forfatter af en skrift-
lig Paamindelse el. Forestilling. -
Memorize, v. a. bemærke, opskrive.
Memory 3 s. Hukommelse, Erindring,
Minde.
Menace, 8. Trudsel, Trudsler.
Menace, v. a. true.
Menacer, 8. En som truer.
Menacingly» ad. paa en truende Maade.
Menage, 8. Ridebane.
Menagerie, s. Dyrehave, Menageri.
Mend» v. a. bøde, lappe, flikke; rette,
bedre, ændre. -, v. n. bedres, blive
bedre, bedre sig.
Mendable, a. forbederlig.
Mendacious, a. løgnagtig.
Mendacity, s. Løgnagtighed.
Mender, s. Flikker, Lapper, Forbedrer.
Mendicancy, s. Tiggeri.
Mendicant, a. tiggende.
Mendicant, s. Tigger.
Mendicity, s. Tiggeri; Tiggerstav.
Mending, a. forbedrende.
Mending, s. Udbedring, Istandsættelse.
Menial, a. Huset tilhørende; ringe,
gemen.
Menial, 8. Tjenestetyende.
Meniscus, s. Glas, konvekst paa den
ene Side og konkavt paa den anden.
Mensal, a. som hører til Bordet, Bord-.
Meretriciously 243
Menses, s. pl. T. maanedlig Renselse.
Menstruation, s. Menstruation.
Menstru0us, a. maanedlig.
Menstruum, s. opløsende Middel.
Mensurable, a. som kan maales.
Mensuration» s. Maalning, Afmaaling.
Mental, a. som hører til Sjælen og
Forstanden.
Mentally, ad. indre, aandelig.
Mention, s. Omtale, Meldning.
Mention, v. a. omtale, melde.
Mentionable, a. som kan omtales.
Mentor, 8. en Ungdommens Veileder.
Mephitic, a. pestagtig, usund, stinkende.
Mercantiles a... kjøbmandsmæssig. .
Mercenarily» ad vindesyg, tinget,
leiet.
Mercenariness,
Vindesyge.
Mercenary, a. vindesyg; leiet.
Mercer, s. Silke- og Klædehandler.
Mercery, s. Silke- og Klædehandel. -
Merchandise, s. Kjøbmandskab; Han-
delsvare.
Merchandise, v. n. drive Kjøbmand-
skab, handle. • ,
Merchant, 8. Kjøbmand, Handelsmand.
Merchantable, a. sælgelig, afsætlig.
Merchantlike, a. kjøbmandsmæssig.
Merchantman, s. Koffardiskib.
Merchant-tailor» s. Skrædder, som .
tillige har Vareoplag.
Merciful, a. barmhjertig, maadig.
Mercifully, ad. barmhjertig, naadig.
Mercifulness, s. Barmhjertighed.
Merciless, og ubarmhjertig.
Mercilessly, ad ubarmhjertig.
Mercilessness, s. Ubarmhjertighed.
Mercurial, a. merkurialsk; flygtig,
ustadig.
Mercury, s. Merkur; Kviksølv; Bingel-
urt. barmelse.
Mercy, s. Barmhjertighed, Naade, For-
Mere, a. blot, bar, ret, lutter.
Mere» 8. Myr, Mose: Sump.
Merely, ad. blot, kun, aldeles.
Meretricious» a. skjøgeagtig, uanstæn-
dig; "falsk.
Meretriciously, ad skjøgeagtig, uan-
stændig; "falsk.
8. Bestikkelighed,
16"
244 Meretriciousness
Meretriciousness, s. utugtigt Væsen;
Tillokkelse.
Merge, v. a. dyppe, neddyppe.
Merger, s. Hjemfald.
Meridian, a. Middags--
Meridan, 8. Middag; Middagslinje, Me-
ridian.
Meridional, a. sydlig; Middags-.
Merino, s. Merino.
Merit, s. Fortjeneste; Løn.
Merit, v. a. å n. fortjene.
Meritable, a. fortjenstfuld.
Merited, a. fortjent.
Meritorious, a. fortjenstlig.
Meritoriously, ad fortjenstlig.
Meritoriousness, a. Fortjenstfuldhed.
Merlin, s. Lerkehøg; Stenfalk, Dverg-
falk.
Mermaid, s. Havfrue.
Merman» s. Havmand.
Merrily, ad lystig, muntert.
Merriment, merriness, s. Lystighed,
Fryd; Forlystelse.
Merry, a. lystig, glad, frydeluld. to
make – (vith one), gjøre Nar af En.
Merry-andrew, s. Bajads, Nar.
Merrymaking, s. Glædesfest.
Merrythought, s. Nøgleben af en
Fugl.
Mesh, s. Maske (i et Net).
Mesh» v. a. fange i Garn, besnære.
Meshy, a. netdannet.
Mesmeric, a. mesmerisk.
Mesmerism, 8. Mesmerisme.
Mesmer.st, s. Mesmerianer.
Mess» 8. Ret Mad; Del, Portion; Bakke.
Mess, v. m. spise sammen.
Message, 8. Budskab, Gesandtskab.
Messenger, s. Sendebud.
Messiah, 8. Messias, Frelseren.
Mesmate» 8. Messekammerat, Bakke-
kammerat.
Messuage, 8. T. Hus el. Gaard med Jord
Metal, s. Metal. til.
Metallic, a. metallisk, af Metal, som
hører til Metal.
Metalliferous, a. metalholdig.
Metallurgist, s. Metallurgist.
Metallurgy, s. Metallurgi, Bjergsværks-
yidenskab,
Miasmatic
Metamorphose, v. a. forvandle.
Metamorphosis, s. Forvandling.
Metaphor» s. Metafor, oratorisk Figur.
Metaphorical, a. metaforisk, billedlig.
Metaphorically, ad. metaforisk, bil-
ledlig.
Metaphysical, a. overnaturlig, over-
sanselig.
Metaphysically, ad overnaturlig, over.
sanselig.
Metaphysics, s. Metafysik.
Mete, v. a. maale.
Metempsychosis, s. Sjælevandring.
Meteor» s. Luftsyn, Lufttegn.
Meteoric, a. meteorisk.
Meteorite, s. Meteorsten.
Meteorological, a. meteorologisk.
Meteorologist, s. Meteorolog, Veir-
kyndig.
Meteorology, s. Meteorologi, Veirlære.
Meter, 8. Maaler; Versemaal.
Metheglin, s. Mjød.
Methinks, v. imp. jeg synes, mig synes.
Method, s. Methode, Læremaade.
Methodical, a. methodisk, regelmæssig.
Methodically, ad. methodisk, regel-
mæssig.
Methodism, 8. Methodisternes Lære.
Methodist, s. Methodist.
Methodize, v. a. ordne, sætte i Orden.
Methought, v, imp. mig syntes, jeg
tænkte.
Methylated spirit, s. Træspiritus.
Metre, s. Metrum, Stavelsemaal.
Metrical, a. metrisk, i Vers, Verse-.
Metrically, ad. metrisk.
Metronome» s. Metronom, Tempomaaler.
Metropolis, s. Hovedstad.
Metropolitan, a. som hører til Hoved-
staden. Mod.
Mettle 3 8. Stof, Materie; Fyrighed,
Mettlesome, a. fyrig, modig.
Mew, 8. Maage; Bur; Fjærfældning.
MeW, v. n. & a. fælde Fjær, fælde Haar;
mjave. - up, indslutte, indspærre.
Mezzo-relievo, a. halvophøiet.
Mezzo-soprano, s. den dybe Diskant.
Mezzotinto, s. T. den sorte Kunst.
Miasma, 8. Miasma, Sygedomsstof.
Miasmatics a. miasmatisk,
Mica
Mica, s. Glimmer.
Michaelmas, s. Mikkelsdag.
Microcosm, 8. lille verden, Mikrokos-
IItlS.
Micrometer, s. Mikrometer.
Microphone, s. Mikrofon.
Microscope, s. Forstørrelsesglas.
Microscopic, microscopical, a.
mikroskopisk.
Microscopically, ad mikroskopisk.
Micturition, s. T. Urinafsondring.
Mid» a. midt, mellemst.
Midday, s. Middag.
Midden, s. Mødding.
Middle, a. midterst, mellemst.
Middle, s. Midten.
Middlemost, a. mellemst, midterst, i
Midten. [midt imellem.
Middling, a. middelmaadig, temmelig,
Midge, s, Myg.
Midland, a. middellandsk.
Mid-lent, s. Midtfasten.
Midmost, a. midterst, mellemst,
Midnight, a. Midnats-.
Midnight, s. Midnat.
Midriff, s. Mellemgulv.
Midshipman, s. Søkadet.
Midst, a. midterst, mellemst.
Midst, prep. midt i; iblandt.
Midst, s. Midten.
Mid-stream, s. Midten af Strømmen.
Midsummer, s. Midsommer.
Mitsumerday, s. St. Hansdag.
Midway, ad. midtveis, halvveis.
Midway, s. Midtvei, Halvvei.
Midwife, 8. Jordemoder.
Midwifery» S. Forløsningsvidenskab el.
Forretning.
Midwinter, s. midt om Vinteren.
Mien, S. Mine, Aasyn, Væsen.
Might, s. Magt, Kraft, Formue.
Mightily, ad. mægtig, kraftig, over-
ordentlig.
Mightiness, s. Magt, Høihed.
Mightys a. mægtig, vældig; betydelig.
Mighty, ad, overmaade, meget.
Mignonette, s. Reseda.
Migrate, v. n. vandre, drage bort.
Migration, s. Bortflytning, Wandring,
Tog.
Mimic 245
Migratory, a. vandrende.
Milch, a. som giver Melk; Melke-.
Mild, a, mild, sagtmodig, from.
Mildew, s. Meldug.
Mildew, v. a. fordærve ved Meldug.
Mildewed, a. beskadiget ved Meldug.
Mildly, ad. mildt, sagtmodig, blidt.
Mildness, s. Mildhed, Venlighed, Blid-
Mile, s. Mil. hed.
Milestone, s. Milepæl.
Miliary, a. som ligner Hirse.
Militant, a. stridende.
Military, a. militærisk, krigersk.
Military, s. Militær, Soldatervæsen.
Militate, v. n. stride, føre Krig.
Militia, s. Milits, Landmilits, Mandskab.
Milk, s. Melk.
Milk, v. a. malke.
Milkcan, s. Melkekande.
Milkiness, s. melkagtig Beskaffenhed.
Milking, s. Malkning.
Milkmaid, s. Melkepige.
Milkman, 8. Melkemand.
Milksop, s. Melksuppe; " kvindagtig Karl.
Millstooth, s. Melketand.
Milky, a. af Melk; melkagtig; fuld af
Melk.
Milky-way, s. Melkeveien.
Mill, s. Mølle; Mølleværk.
Mill, v. a. male (Korn etc.); prægs
(Mynter); valke.
Milldam, s. Mølledige, Mølledæmning.
Millennial, a. tusindaarig.
Milled, a. malet; præget, slaaet; valket.
Miller, s. Møller; Slags Flue.
Millet, s. Hirse.
Milliner, s. Modehandlerinde.
Millinery, s. Modepynt.
Million, s. Million.
Millpond, s. Mølledam.
Millrace, s. Vandstrøm til en Mølle.
Millstone, s. Møllesten.
Millwright, s. Møllebygger.
Milt, s. Milt; Melken i Fisk.
Milter, s. Melkefisk.
Minne, s. Mimiker, Gjøgler.
Mime, v. m. gjøre Løier, spille Mimik.
Mimic, a. mimisk, efterabende.
Mimic, s. Mimiker; Pudsenmager.
Mimic, v. a. eftorabe, eftergjøre; gjøgle.
246 Mimicry
Mimicry, s. Efterabelse.
Mimics, s. Mimik.
Mince, v. a. hakke smaat, gjøre smaat;
nedsætte, forkleine; besmykke.
Minced, a. hakket smaat.
Mincemeat, s. smaahakket Kjød.
Mincepie, s. lille Kjødpostei.
Mineingly, ad stykkevis; overfladisk.
Mind» s. Sind; Hu; Mening; Tanke;
Lyst.
Mind, v. a. mærke, give Agt, tage i
Agt. -, v. m. mindes; agte, være sindet.
Minded, a. sindet, til Sinds.
Mindful, a. opmærksom, agtsom, om-
hyggelig. [omhyggelig.
Mindfully, ad, opmærksomt, agtsomt,
Mindfulness, s. Opmærksomhed.
Mindless, a. uagtsom, ubetænksom.
Mine, pr. min, mine.
Mine, s. Bjergværk, Mine.
Mine, v. a. undergrave, minere.
Miner, s. Bjergmand, Minerer.
Mineral, a. mineralsk.
Mineral, s. Mineral.
Mineralogist, s. Mineralog.
Mineralogy, s. Mineralogi, Minerallære.
Minever, s. spraglet hvidt Foderværk,
Hermelin.
Mingle, v. a. blande, mænge. -, v. n.
blande sig.
- Mingle, s. Blanding.
Miniature, s. Miniaturmaling.
Minikin, a. liden, spinkel.
Minikin, s. Yndling; liden Naal.
Minim, s. liden Ting; Purk; halv Node;
smaa Bogstaver.
Minimize, v. a. formindske, gjøre ringe,
gjøre mindre.
Minimum, s. mindste Grad.
Mining, s. Minering.
Minion» s. Yndling, Skjødebarn; T.
Mignonne.
Minish, v. a. forminske, forringe.
Minister, 8. Betjent, Medhjælper; Præst;
Minister.
Minister, v. a. å n. tjene, hjælpe, op-
varte; betjene; forskaffe, yde, forsørge ;
forestaa, forvalte.
Ministerial, a. ministeriel, tjenende;
præstelig.
Mirrored
Ministerially, ad ministerielt, tje.
nende.
Ministering, a. tjenende.
Ministral, a. præstelig; tjenende.
Ministrant, a. tjenende. -
Ministration, s. Tjeneste, Betjening.
Ministry, s. Tjeneste; Præsteembede;
Ministerium ; Ministers Embede.
Minium, s. Minie, Mønnie.
Minnow, s. Elrits. -
Minor, a. mindre, yngre, mindreaarig.
Minor, 8. Umyndig; Mol (i Musik).
Minorate, v. a. formindske, forkleine.
Minority, s. Lidenhed, Mindreaarighed.
Minotaur, s. Minotaur.
Minster, s. Kloster, Domkirke.
minstrei, 8. Minstrel, Sanger, Spille-
mand. lcantere.
Minstrelsy» s. Sang, Spil; Trop Musi-
Mint, 8. Mynte (Urt); Mynt (Penge);
Skatkammer.
nt, v. a. mynte, præge Penge; efter-
tragte, lyste.
Mintage, s. Myntskat.
Mint-julep, s. en Slags Drik.
Mint-master, s. Myntmester.
Minute, a. liden.
Minute, s. Minut; Udkast; pl. Memoi-
rer, Dokumenter.
Minute, v. a. gjøre Udkast, opskrive.
Minute-b00k, s. Kladdebog, Opteg-
nelsesbog.
Minutely, ad. punktig, nøiagtig.
Minuteness, s. Lidenhed, Ringhed.
Minute-gun, S. Minutskud, pl.
Minute-hand, s. Minutviser.
Minutiae, 8. pl. ubetydelige Ting.
Minx, s. ung vild Pige.
Miracle, s. Mirakel, Jertegn.
Miraculous, a. underfuld.
Miraculously, ad. underfuldt.
Miraculousness, s. det Underfulde el,
Vidunderlige.
Mirage, s. Luftspeiling.
Mire, s. Myre; Skarn, Dynd.
Mire, v. a. tilsøle, tilsmøre.
Miriness, s. Skidenhed, Søle.
Mirror, 8. Speil; Mønster.
Mirror, v. a. afspeile.
Mirrored, a. afspeilet.
Mirth
Mirth, s. Glæde, Lystighed, Spøg.
Mirthful, a. glædelig, lystig.
Mirthfully, ad. paa en glædelig, lystig
Maade. 's
Mirthfulness, s. Munterhed, Lystighed.
Mirthless, a. glædeløs, sørgelig.
Mirthlessness, s Glædesløshed.
Miry, a. dyndet, skiden, sølet.
Misacceptation, misacception, 8.
Misforstaaelse.
Misadventure, s. Uheld.
Misadventured, a. uheldig.
Misadvise, v. a. raade ondt, give et
slet Raad.
Misaffect, v. a. ikke elske.
Misaffected, a. ilde oplagt, ilde paa-
virket.
isaffirmi, v. a. faiskelig paastaa.
Misained, a. sigtet feil.
Misallege, v. a. angive falskelig.
Misallegation, s. urigtig Angivelse.
Misalliance, s. Misforbindelse, Mes-
alliance.
Misallied, a. ustandsmæssig gift, mes-
allieret. fiende.
Misanthrope, s. Misanthrop, Menneske-
Misanthropic, a. menneskefiendsk,
folkesky.
Misanthropy, s. Menneskefiendskab.
Misapplication , s. falsk Anvendelse.
Misapply» v. a. udtyde urigtig, an-
vende ilde. *--
Misapprehend, v. a. misforstaa.
Misapprehension, s. urigtigt Begreb,
Misforstaaelse.
Misapprehensive, a. misforstaaet.
Misapprehensively, ad. misforstaaet.
Misappropriate 2 v. a. anvende ilde,
anbringe ilde.
Misappropriation, s. ilde Anvendelse,
Misbrug.
Misarrange, v. a. ordne urigtig.
Misarrangement, s. urigtig Ordning.
Misascribe, v. a. falskelig tilskrive,
tillægge med Uret.
Misassign, v. a. paavise el. bestemme
urigtig. ilde.
Misbecome» v. n. anstaa ilde, lade
Misbecoming, a. upassende, usøm-
melig.
Misconduct 247
Misbecomingly, ad paa en usøm-
melig Maade.
Misbefitting, a. ikke passende.
Misbegotten, a. uægte.
Misbehave, v. m. opføre sig ilde.
Misbehaved, a. uopdragen.
Misbehaviour, s. slet opførsel.
Misbelief, s. Vantro, vrang Mening.
Misbelieve, v. v. have vrang Tro.
Misbestow, v. a. fordele urigtig.
Miscalculate 3 v. a. regne feil, for-
regne sig.
Miscalculation, s. feil Beregning.
Miscall, v. a. benævne urigtig, give
Øgenavn.
Miscalled, a. benævnt el. kaldt urigtig.
Miscarriage, s. slet opførsel; Feiltrin,
Forseelse ; slet Udfald ; Misfødsel.
Miscarry, v. n. fare ilde; gaa urigtig,
slaa feil ; gaa forloren.
Miscast, v. a. regne feil.
Miscellaneous, a. blandet.
Miscellaneously, ad. blandet.
Miscellany, s. Blanding; pl. Blan-
dinger, blandede Materier.
Mischance, s. ulykkelig Hændelse.
Mischaracterize» v. a. karakterisere
urigtig.
Mischarge, s. urigtig Fordring.
Mischarge, v. a. fordre urigtig.
Mischief, s. Ulykke, Skade, Fortræd,
Uret. Fortræd.
Mischief, v. a. tilføie Skade, gjøre
Mischief-maker, s. Urostifter.
Mlischief-making, s. Urostiftelse.
Mischievous, a. skadelig, fortrædelig,
skjelmsk, ond. -
Mischievously, ad. ondskabsfuldt, for-
trædelig. delighed.
Mischievousness, s. Skadefrohed; Ska-
Mischoose, v. a. vælge urigtig.
Miscibility, s. Blandbarhed.
Miscible, a. blandelig, som kan blandes.
Miscitation, s. feilagtig Anførelse.
Miscite, v. a. anføre el. citere urigtig.
Misclaim, s. urigtig Fordring.
Miscomputation, S. Feilregning.
Misconceive, v. a. misforstaa.
Misconception, s. Misforstaaelse.
Misconduct, s. slet Opførsel.
248 Misconduct
Misconduct, v. a. bestyre ilde, styre
slet,
Misconducted, a. styret el. ledet slet.
Misconjecture, s. urigtig Formod-
ning, Misgisning, Iurigtig.
Misconjecture, v. a. formode el. gjette
Misconstruction, s. Mistydning.
Misconstrue, v. a. udlægge falskt,
udtyde urigtig. Raad.
Miscounsel, v. a. raade ilde, give slet
Miscount, v. a. tælle falskt, regne feil.
Miscreant, s. Vantroende, Ugudelig.
Misdate, v. a. datere urigtig.
Misdeed, s. Misgjerning.
Misdemean, v. n. opføre sig slet.
Misdemeanour, s. slet opførsel, For-
seelse, Brøde.
Misdescribed, a. feilagtig beskrevet.
Misdesert, s. Skyld, Forseelse.
Misdirect, v. a. mislede, vildlede;
adressere feil.
Misdirected, a. misledet, vildledet.
Misdirection» s. Misledning, Wildledelse.
Misdo» v. a. å n. gjøre Uret, feile.
Misd0er, s. Misdæder.
Misdoing, s. Misgjerning.
Misdoubt, v. a. mistænke, have En
mistænkt.
Mise 3 8. T. Indkomster af Landgods;
Skat; Omkostninger.
Misemploy, v. a. anvende urigtig, mis-
bruge.
Misemployed, a. misbrugt, anvendtilde.
Misempl0yment, 8. Misbrug, slet An-
vendelse.
Misentered, a. urigtig indført.
Misentry, s. urigtig Indførelse.
Miser, s. Gnier, Usling.
Miserable, a. elendig; ulyksalig; kar-
rig, nidsk. kelig.
Miserably, ad. elendig, ulykkelig, yn-
Miserly, ad. gjerrig.
Misery» s. Elendighed, Armod, Usselhed.
Misestimate, v. a. vurdere feilagtig.
Misexpound, v. a. udlægge feilagtig.
Misfeasance, s. Forseelse.
Misform, v. a. vanskabe.
Misfortune, s. Ulykke, Uheld.
Misgives v. n. vække Mistanke, lade
befrygte, lade ane,
Misplåcemen
Misgiving, 8. Mistanke. -
Misgoverns v. a. regjere ilde, forestaa
slet. [nerlig.
Misgoverned, a. udannet, raa, uma-
Misgovern ment, s. slet Regjering.
Miisguidance, s. urigtig Veiledning.
Misguide 3 v. a. forlede, forføre, an-
føre slet.
Misguided, a, misledet, vildledet.
Misguiding, s. Misledning, Vildledelse.
Mishap, s. Ulykke, ulykkeligt Tilfælde.
Mishappen, v, n. falde ulykkelig ud.
Mishear, v. a. høre feil.
Misinfer» v. a. gjøre en falsk Slutning,
slutte feil. falskt.
Misinform, v. a. berette el. underrette
Misinformation, s. falsk Underretning.
Misinformed, a. underrettet feil.
Misinformer, s. En som giver falsk
Underretning.
Misinstruct, v. a. belære urigtigt, un-
derrette feil. Ining.
Misinstruction , s. urigtig Undervis-
Misintelligence, 8. feil Underretning.
Misinterpret, v. a. mistyde, udtolke
urigtig.
Misinterpretation, s. vrang Fortolk-
ning, Misforstaaelse.
Misinterpreted, a. mistydet.
Misjudge, v. a. dømme uret.
Mislay, v. a. forlægge, forputte.
Mislead, v. a. forlede, forføre.
Misleading, 8. Misledning.
Misluck, s. Ulykke.
Mlismanages v. a. indrette slet, bestyre
slet. Forvaltning.
Mismanagement, s. slet Indretning el.
Mismatch 2 v. a. parre slet sammen,
sortere uligt.
Misnames v. a. kalde el. benævne urigtig.
Misnomer, 8. urigtigt Navn.
Misogynist, s. Kvindehader.
Mispersuade, v. a. bringe til en urig-
tig Mening.
Mispersuasion, s. vrang Mening.
Misplace» v. a. sætte el. lægge paa
det urette Sted.
Misplacement, 8. slet Anvendelse, slet
Anbringelse.
G
Misprint
Misprint, s. Trykfeil.
Misprint, v. a. trykke feil.
Misprision, s. Forseelse, vildfarelse;
Foragt. maade.
Misproceeding, s. urigtig Fremgangs-
Mispronounce, v. a. udtale feil.
Mispronunciation, s. feil Udtale.
Misproportion, v. a. ordne uforholds-
mæssig.
Misquotation, s. falsk Citering.
Misquote, v. a. falsk anføre, citere feil.
Misreceive, v. a. tage ilde op.
Misrecital, s. feil Beretning.
Misreckon, v. a. d: n. tage feil i sin
Regning.
Misreckoning, s. feil Regning.
Misreport, v. a. give feil Beretning.
Riisreport, s. falsk Beretning.
Misrepresent, v. a. forestille urigtig.
Misrepresentation , s. urigtig Fore-
stilling. Uro.
Misrule, s. urigtig Regjering, Uorden,
Miss, s. Jomfru, Frøken; Feiltagelse;
Tab.
Miss, v. a. å n. miste, undvære, savne;
feile, tage feil; slaa feil, skyde feil.
Missal, s. Messebog.
Misserve, v. a. betjene En ilde.
Misshape, v. a. vanskabe, danne ilde.
Misshapen, a. vanskabt.
Missing, a. feilende, manglende.
Mission, s. Sendelse, Mission.
Missionary, s. Gesandt; Missionær.
Missive, a. sendt.
Missive, s. Sendebrev
Misspell, v. a. bogstavere feil.
Misspelling, 8. feil Bogstaveren.
Misspend, v. a. anvende ilde, forøde,
udtømme.
Mist, s. Taage.
Mistakable, a. som man let kan tage
feil af.
Mistake» s. Feiltagelse, Forseelse.
Mistake» v. a. tage feil; fare vild;
misforstaa, miskjende.
Mistaken, a. vildledet, misforstaaet.
Mistakenly, ad af Misforstaaelse, feil.
Misteach» v. a. undervise slet, lære
falskt.
Mister, s. Herre,
Mnemonics 249
Misterm, v. a. benævne urigtig.
Mistime, v. a. forrette i Utide, for-
sømme Tiden.
Mistiness, s. Taage, taaget Luft.
Mistletoe, s. Mistelten, Fuglelim, Mistel.
Mistranslate, v. a. oversætte feil el.
slet.
Mistranslation, s. urigtig oversættelse.
Mistress, s. Frue; Madmoder, Mester-
inde; Madame; Maitresse.
Mistrust, s. Mistillid.
Mistrust, v. a. have Mistillid til, mis-
tænke.
Mistrustful, a. mistænkelig, mistroisk.
Mistrustfully, ad mistroisk.
Mistrustfulness, s. Mistillid, Mistanke.
Mistrustless, a. uden Mistanke.
Miistune, v. a. forstemme.
Misty, a. taaget.
Misunderstand, v. a. misforstaa.
Misunderstanding, s. Misforstaaelse.
Misusage, misuses 8. Misbrug; slet
Medfart.
Misuse, v. a. misbruge, mishandle, be-
handle slet, omgaaes slet.
forskrive sig.
Mite, 8. Mide, Kornorm; Hvid; en ringe
Mitigant, mitigative, a. lindrende,
formildende.
Mitigate, v. a. formilde, lindre, stille.
Mitigated, a. formildet, lindret.
Mitigation» s. Lindring.
Mitre, s. Biskopshue.
Mitten, 8. Halvhandske.
Mittimus, 8. T. Arrestordre; Afvisning
fra en Ret.
Mix, v. a. blande. -, v. n. blande sig.
Mixed, a, blandet, sammenblandet.
Mixedly, ad blandet.
Mixen, 8. Mødding.
Mixture, s. Blanding.
Mizzen, mizzen-mast, s. T. Mesan-
mast.
Mizzle» v. n. regne smaat, ruske; sprude.
Mizzly, a. taaget.
Mnemonic, mnemonical 3 a. mne-
monisk.
Mnemonics, s. Mnemonik, Hukommel-
seskunst.
250 Moan
Moan, 8. Veklage, Jammer.
Moan» v. a. klage, jamre, sørge.
Moanful, a. jammerlig, sørgelig.
Moat, s. Solegran; Fæstningsgrav.
Mob, 8. Pøbel; Natkappe, Hovedtøi.
Mob, v. n. & a. overskrige, overdøve;
indhylle; gjøre Oprør, overfalde.
Mobbish, a. pøbelagtig, oprørsk, uro-
lig, grov.
Mobcap» s. Natkappe, Morgenkappe.
Mobile, a. bevægelig, rørig, ustadig.
Mobile, s. Pøbel.
Mobility, 8. Bevægelighed, Ustadighed;
den store Hob.
Mock, a. eftergjort, uægte.
Mock» s. Spot, Spe, Spotteglose; Efter-
abelse.
Mocks v. n. & a. forhaane, bespotte,
bele; narre.
Mocker, s. Spotter, Spottefugl.
Mockery, s. Spot; Gjekkeri;
værk.
Mocking, a. spottende.
Mocking-bird, s. Spottefugl.
M00kingly, ad spottende.
M0ck-turtle, s. forloren Skildpadde.
Mode, s. Mode, Dragt; Sædvane, Vis.
Models 8. Model, Mønster.
Model» v. a. afforme, modellere, gjøre
et Mønster.
Modeller, s. Modellør.
Modelling, s. Modellering.
Moderate, a. maadelig, beskeden, mid-
delmaadig.
Moderate, v. a. moderere, lindre, for-
mindske; styre, regjere.
Moderately, ad maadelig, middel-
maadig.
Moderateness, s. Maadelighed.
Moderation, s. Maadelighed, Beskeden-
hed, Maadehold.
Moderator, s. Forstander; Mægler.
Modern, a. modern, ny, efter Moden.
Modernize, v. a. gjøre modern, gjøre
efter Moden, modernisere.
Modernized, a. moderniseret.
Modernness, s. Nyhed.
Modest, a. ærbar, beskeden, sædelig.
Modestlys ad. ærbart, beskedent, sæde-
lig.
Blænd-
Moment
Modesty, s. Beskedenhed, Maadehold,
Sædelighed.
Modicum, s. Bid, Mundfuld.
Modifiable, a. ændret, indskrænket,
bestemmelig.
Modification, s. Modifikation, nærmere
Bestemmelse; Forandring, Indskrænk-
Ining.
Modify, v. a. forandre, indrette, ind-
skrænke, formindske, nærmere be
Stemme.
Modish, a. moderne, nymodens.
Modulate, v. a. afpasse, modulere.
Modulated, a. afpasset, moduleret.
Modulation» s. Dannelse; Afveksling,
Foredrag i Sang, Melodi.
Mohair, s. Kamelgarn, Kamelot, Moire.
Moiety, s. Halvdel.
Moil, v. n. rode el. sidde fast i Dynd,
pine sig, slæbe.
Moire, s. vatret Tøi, Moire.
Moire-antique, 8. Moire-antik.
Moist, a. fugtig, vaad.
Moisten, v. a. fugte, gjøre vaad.
Moistness, 8. Fugtighed, Vaadhed.
Moisture» s. Fugtighed.
Molar, s. Kindtand.
Molasses» s. Sukkersaft, Sirup, Melasse.
Moles 8. Stendæmning; Plet paa Lege-
met; Muldvarp; Marsvin.
Molecular, a. henhørende til det uende.
ligt Lille.
Molecule, 8. lille Legemsdel, Atom.
Molehill, s. Muldvarpeskud.
Molest, v. a. besvære, plage, forurolige.
Molestation, s. Besvær, Plage.
Molester, s. Plager, Forstyrrer, Piner.
Molewarp, s. Muldvarp.
Mollient, a. blødgjørende.
Mollifiable, a. som kan blødgjøres.
Mollification» s. Blødgjørelse, Blød-
ning. hedsstifter.
Mollifier, s. Lindringsmiddel; Rolig-
Mollify, v. a. blødgjøre, lindre, for-
milde; formindske.
Mollusca, s. Bløddyr.
Molten, a. støbt.
Molybdenum, s. Vandbly, Molybdæn.
M0ment, s. Øieblik; Indhold, Vigtig-
hed; Eftertryk.
Momentarily
Momentarily, ad. forgjængelig, kort-
varig.
Momentary, a. forgjængelig, kortvarig.
Momentous, a. vigtig, betydelig.
Momentously, ad. vigtig.
Momentousness, s. Vigtighed, Bety.
denhed.
Momentum, s. Bevægelseskraft.
Monachal, a. munkeagtig.
Monachism» s. Munkevæsen, Kloster-
Monarch, s. Monark. levnet.
Monarchical, a. monarkisk.
Monarchism, s. det rene Monarkis
System.
Monarchist, 8. Tilhænger af det ab-
solute Monarki.
Monarchy, s. Monarki.
Monasterial, a. klosterlig, Kloster-.
Monastery, s. Kloster.
Monastic, a. klosterlig, Kloster-.
Monday, s. Mandag.
Money, s. Penge.
Moneybag, 8. Pengepose.
Moneybox, s. Pengeblok.
Moneyed, a. rig paa Penge.
Moneyless, a. pengeløs, blottet for
Penge.
Money-market, s. Pengemarked.
Money-matter, s. Pengesag.
Money-0rder, s. Pengeanvisning.
Money's-worth, s. Værdi for Pengene.
Monger, s. En som handler med noget,
Kræmmer; Fiskerskib.
Mongrel, a. uægte; slet, udartet.
Mongrel, s. Blanding af to Slags Dyr.
Monition, 8. Paamindelse, Formaning.
Monitor, s. Paaminder, Formaner.
Monitory, a. paamindende, formanende.
Monitory, 8. Formaning.
Monk, s. Munk.
Monkey, s. Abekat; Tosse.
Monkey-jacket, 8. tyk ulden Vams.
Monkish, a. munkeagtig.
Monk's-hood, s. Munkehætte.
Mon0chrome, s. Billede med en Farve.
Monody, s. Monodi, enstemmig Sang,
Solosang.
Monogram, 8. Monogram, Navnetræk.
M0n0graph, 8. Beskrivelse af en enkelt
Gjenstand af en Videnskab.
Moorage 251
Monologue, s. Monolog.
Mon0mania» s. ensidig Galskab, fiks
Ide. Ide, Monoman.
Monomaniac, 8. En som har en fiks
Monopolize, v. a. drive Enehandel.
Monopoly, s. Monopol, Varers Privi-
legium.
Monosyllabic, a. som kun bestaar af
en Stavelse.
Monosyllable, 8. Enstavelsesord.
Monotheism, S. Monotheisme, Tro paa
en Gud.
Monotone, s. enslydende Tone.
Monotonous, a. monoton, enslydende.
Monot0n0usly, ad monotont, ensly-
dende.
Monotony, 8. Monotoni, Ensformighed.
Monsieur 3 8. Monsieur, min Herre,
Herre.
Monsoon, s. Monsun.
Monster, s. Uhyre, Misfoster, Vanskab.
ning.
Monstrosity, s. Monstrositet.
Monstrous, a. uhyre; unaturlig; for-
bausende; afskyelig.
Monstrously, ad. uhyre; unaturlig;
forbausende; afskyelig.
Monstrousness, a. unaturlig el. af.
skyelig Beskaffenhed.
Month, s. Maaned.
monthiy, d. maanedlig.
Monthly, ad. en Gang om Maaneden.
Monthly, s. Maanedsskrift.
Monument, S. Monument, Mindesmærke.
Monumental» a. som hører til et Mo-
nument el. Gravminde.
M00, v. n. sige bu, brøle.
M00d3 8. Art, Vis; Bygningsmaade;
Melodi; Stemning, Lune; Iver.
Moodily, ad. med Sorg, tungsindig.
M00diness, s. ond Lune, Arrighed.
M00dy» a. sær, arrig, tungsindig.
M00n. s. Maane.
iömshine, 8. Maaneskin; "Skin, Snak,
Bedrag.
Moonstruck, a. maanesyg.
M00r, s. Morian; Morads.
M100r, v. a. då n. ankre, lægge, ligge
for Anker ; surre.
M00rage, 8. Ankerplads.
252 Moor-cock
Mo0r-c0ck, s. Hannen el. Hanen.
Moor-hen, s. Vandhøne.
Moorish, a. moradsig; lig en Morian.
M00rland, 8. Marskland.
M00ry» a. moradset.
M00t, a. omtvistet, uafgjort.
M00t, v. a. då n. disputere, bringe paa
Bane.
Mop» s. Kost at feie Gulv med,
Mop» v. a. å n. feie med Gulvkost el.
Klud; grine, vrænge Mund.
Mope, v. n. maabe.
Moping, a. som er sløv el. dorsk.
Mopish, a. sløv, dorsk.
Mopishly, ad paa en sløv el. dorsk
Maade.
Moppet, mopsey, s. lidet Barn, liden
Pige; Dukke.
Moraine, s. Gletschervold.
Moral» a. moralsk, sædelig, dydig.
Moral, s. Sædelære, Moral.
Moralist, s. Moralist, Sædelærer.
Morality, 8. Moralitet; Sædelære.
Moralize, v. n. moralisere, præke Moral.
Morally, ad. moralsk, sædelig.
Morals, 8. pl. Moralitet, Sæder.
M0rass, s. Morads.
M0rassys a. moradset, dyndet,
Morbid» a. usund, sygelig.
Morbidly, ad paa en sygelig Maade.
Morbidness, 8. Sygelighed.
Morbific, morbifical, a. som for-
aarsager Sygdom.
Mordacity, mordicancy, s. Bidsk-
hed, bidende Ord.
Mordant, a. beitsende.
Mordant, s. Beitse.
M0re, a. då ad mere, større; videre.
once -, endnu engang. the –, jo
mere; desmere. not the -, ikke des-
mindre, alligevel. so much the –,
saa meget mere.
More, s. Høi; Rod.
Morel, s. Morel.
Moreover, ad videre, ydermere.
Morgue, s. Lighus.
M0ribund, a. døende.
Mori0n, s. Hjelm, Stormhue.
Morish, a. velsmagende.
Morns morning, 8. Morgen.
Moss-trooper
Morocco» s. marokkansk Læder, Safflan.
Morose» a. vranten, fortrædelig.
Morosely, ad. vranten, fortrædelig.
Morosemess, s. Tværhed, Fortrædelighed.
Morphia, s. Morfin.
Morphology, 8. Morphology.
Morris-dance, s. morisk Dans.
Morrow , s. Morgen. to –, morgen.
after to –, i overmorgen.
Morse, s. Hvalros.
Morsel, s. Bid; Smule.
M0rt 3 s. Død, Sygdom; stor Del,
Mængde; Kvinde. T. Hjortens Død.
Mortal, a. dødelig, jordisk.
Mortality, s. Dødelighed.
Mortally, ad. dødelig.
M0rtar» s. Morter; Mørser; Murkalk;
Lampe.
Mortgage, 8. Pant, Pantobligation.
Mortgage, v. a. pantsætte.
Mortgaged, a. pantsat.
Mortgagee, 8. den som har Eiendom
i Pant.
Mortgager» 8. den som pantsætter
Eiendom. Døden.
Mortifer0us, a. dræbende, medførende
Mortification, s. Dødelse; Koldfyr;
Fortræd; Ydmygelse, Tugtelse.
Mortified, a. undertvunget, ydmyget.
Mortify, v. a. døde; spæge; gjøre
møre; tugte, ydmyge; plage.
Mortifying, a. ydmygende, krænkende.
Mortifyingly, ad. paa en ydmygende
Maade.
Mortise, s. Fuge, Udhuling.
Mortise, v. a. sammenfælde.
Mortmain, s. T. fast Eiendoms Bort-
givelse,
Mortuary, a. som angaar Lig.
Mortuary, 8. Gravsted; testamenteret
Gods.
Mosaic, mosaical, a. mosaisk.
Mosaic, s. Mosaik, indlagt Arbeide.
Moselle, s. en let fransk Vin.
Mosque, s. Moske, tyrkisk Tempel.
Mosquito, s. Moskito.
Moss, s. Mos; Sump, Morads.
Mossiness, s. Mosbegroethed.
Moss-rose, 8. Mosrose.
Moss-tr00per, s. Stimand, Røver.
Mossy
Mossy» a. mosdækket, mosbegroet.
Most, a. mest, flest. at –, at the –,
i det høieste.
Mosts ad. i høieste Grad, høiest.
möstiy, ad. mestendels, jevnlig.
Mote» s. Møde, Forsamling; Laugting;
Moth, s. Møl. Gran ; Grav.
Moth-eaten, a. mølædt.
Mother, s. Moder; Bærme, Bundfald.
Motherh00d, s. Moderstand.
Mother-in-law, s. Svigermoder, Stif.
moder.
Motherless, a. moderløs.
Motherly, a. då ad moderlig.
Mother-of-pearl, s. Perlemor.
Motherwit, s. naturligt Vid, alminde.
lig Forstand.
Mothy, a. mølædt, fuld af Møl.
Motion 3 s. Bevægelse; Drift; Gang;
Forslag.
Motion 2 v. m. gjøre Tegn; foreslaa;
stille et Forslag.
Motionless, a. ubevægelig.
Motive, a. bevægende, Bevægelses-.
Motive, s. Motiv, Bevæggrund.
Motley» a. blandet, spraglet.
Motor, s. En som bevæger; Motor, Be-
vægelsesmiddel.
Mottled, a. plettet.
Motto, s. Motto, Valgsprog.
Mould, s. Støbeform; Skimmel, Mug-
genhed; Slags, Art; Hinde i Hoved-
skallen.
Mould, v. a. støbe, forme. –, v. n. skimle,
muldne.
Mouldable, a. som kan støbes, dannes.
Moulder, s. Støber, Danner.
Moulder v. n. hensmuldre, fortæres,
blive til Støv.
Mouldering, a. hensmuldrende.
Mouldiness, 8. Muggenhed.
Moulding, s. ophøiet Sirat, Gesims,
Rand, Karnis; Slutsten.
Mouldy, a. muggen, skimlet.
Moult, moulting, s. Fælding, Fæld-
ning.
Moult, v. n. fælde Fjær.
Mound» s. opkastet Jord, Vold, Skanse.
Mound» v. a. forskanse, omgive med
Yold.
Mow 253
Mount, s. Bjerg, Høi; Jordforhøining;
Pengebank.
Mount, v. n. & a. stige, stige op paa;
stige til Hest; beløbe sig til ; løfte,
hæve; besætte etc. to - the guard,
trække paa Wagt.
Mountain, s. Bjerg.
Mountaineer, 8. Bjergbeboer, Fjeldbo.
Mountainous, a. bjergagtig, bjergfuld.
Mountainousness, s. bjergfuld Be-
skaffenhed.
Mountebank, 8. Markskriger, Kvak-
salver.
Mounted» a. hævet; besteget; gjort
beredt.
Mounting, s. Bestigelse; Forsiring.
Mourn, v. a. å n. klage, begræde, sørge.
Mourner, s. En som sørger; En som
følger et Lig.
Mournful, a. sørgelig, beklagelig.
Mournfully, ad. sørgelig.
Mournfulness, s. Sorg, Bedrøvelse.
Mourning» a. sørgende, bedrøvet.
Mourning, s. Sorg, Bedrøvelse.
Mourning-C0ach, s. Sørgevogn.
Mourning-envelope, s. Sørgekonvo-
lut. Maade.
Mourningly, ad paa en sørgelig
Mourning-paper, s. Sørgepapir.
Mouse, 8. Mus.
Mouse, v. m. fange Mus; lure.
Mouser, s. Musekat.
Moustache, s. Knebelsbart.
Mouth, s. Mund; Munding; Mule.
Mouth, v. n. de a. mumle, æde; snappe;
vrænge, bruge Mund, skjelde; lukke
Munden op,
Mouthful, s. Mundfuld.
Move, v. a. å n. bevæge, røre; til-
skynde; bringe bort; flytte; foreslaa,
overtale, forebringe; røre sig, bevæge
sig; bukke for En. to – off, gaa el.
løbe sin Wei.
Moveable, a. bevægelig.
Moveables, s. pl. rørligt Gods.
Movement» 8. Bevægelse, Flytning.
Mover, s. Bevæger, Ophavsmand.
Moving, a. bevægende, rørende.
Movingly, ad bevægende, rørende, .
Mow» s. Høstak.
254 Mow
Mow» v. a. å n. meie, slaa Hø, høste.
Movyer, s. Meier, Høstkarl.
Mown, a. meiet, slaaet.
Much» a. meget. as – as, saa meget
som. by -, langt fra. to make – of,
gjøre meget af.
Much» ad meget, særdeles.
Much, s. Mængde.
Mucilage, s. Slim.
Mucilaginous, a. slimagtig, slimet.
Muck, 8. Møg, Skarn; det som bort-
kastes, Wraggods; Galskab, Muk.
Muck, v. a. gjøde.
Mucker» v. a. sammendynge, puge
S8. Infiels
Muck-hill, s. Møgdynge.
Muckiness, s. Skarn, Snavs.
Muckrake, s. Møgrive.
Mucky, a. snavset, skiden.
Muck-worm, s. Skarnbasse, Møgorm;
Gnier, Puger.
Mucous, a. slimet.
Mucus, s. Slim.
Mud, 8. Dynd, Ler, Skarn, Mudder.
Muddily, ad. dyndet, plumret.
Muddiness, s. Dynd, Skidenhed.
Muddle, v. a. å n. gjøre tyk, plumre;
rode i Dynd; "bedøve.
Muddy, a. mudret, dyndet, sølet, plum-
Muddy, v. a. gjøre mudret. [ret.
Muff, 8. Muffe.
Muffin, s. en rund let Kage.
Muffin-man, s. en Sælger af muffins.
Muffle, v. a. bedække, indhylle, binde
for Munden el. Ansigtet.
Muffled, a. indhyllet, tilhyllet.
Muffler, s. Klæde el. Bind om Ansigtet.
Mug, s. Stenkrukke, Bæger; Taage.
Muggy, a. vaad, muggen, mørk, tyk,
Mulatto, s. Mulat.
Mulberry, s. Morbær.
Mulct, s. Mulkt, Pengestraf.
Mulcts v. a. mulktere, paalægge Bøder.
Mule, s. Mulæsel.
Muleteer, s. Mulæseldriver.
Muliebrity, s. Kvindelighed.
Mulish, a. haardnakket, stivsindet.
Mulishly, ad haardnakket, stivsindet.
Mulishness, 8. Haardnakkethed, Egen-
sindighed,
Munch
Mull, v. a. gjøre sød, krydre, afbrænde
Vin-
Mullein, s. Kongelys (Urt).
Muller» s. Løber, Sten der rives Farve
med.
Mullet, s. Mulle (Fisk).
Mulligatawny, s. en ostindisk Suppe.
Mullion, s. Vinduspost.
Multifarious, a. mangfoldig; adskillig.
Multifariousness, s. Mangfoldighed.
Multiform, a. med mange Skikkelser;
mangfoldig.
Multiple, a. mangfoldig.
Multiple, s. Multiplum, Mangefold.
Multipliable, multiplicable, a.
som kan formeres.
Multiplicand, s. Multiplikandus.
Multiplicate, a. mangfoldig.
Multiplication, 8. Multiplikation,
Mangfoldiggjørelse.
Multiplicity, s. Mangfoldighed.
Multiplier, s. Multiplikator (Tal).
Multiply, v. a. formere; multiplicere.
-, v. 72. tiltage.
Multipotent, a. meget formaaende,
mægtig. Imasse.
Multitude, s. Flerhed, Mængde; Folke-
Multitudimous, a. mangfoldig, mange.
Multitudinously, ad mangfoldig.
Multure, s. Malen paa en Mølle; Ma-
lepenge.
Mum ! int. stille tys!
Mumble, v. m. mumle, brumme; tygge;
prygle.
Mumbler, 8. En som mumler; Gumler.
Mumbling, a. mumlende.
Mumblingly, ad. mumlende.
Mumm, v. a. formumme sig.
Mummer, 8. forklædt Person.
Mummery, s. Udklædning, Maskering.
Mummy, s. Mumie.
Mump, v. a. de n. bide Læberne sam-
men; gnave; brumme; fange, bedrage;
tigge, snylte.
Mumper, s. Snyltegjæst, Tigger.
Mumping, s. Tiggerkmeb.
Mumpi, h, a. fortrædelig.
Mumpishly, ad. fortrædelig.
Mumps, s. Halssyge.
Munch, v, a, å n, tygge, gumle, æde,
Mundane
Mundane, d. verdslig, jordisk.
Municipal, a. som hører til en stad.
Municipality, s. Municipalitet, stads-
Øvrighed.
Munificence, s. Rundhed, Gavmildhed.
Munificent, a. godgjørende, gavmild.
Munificently, ad godgjørende, gav.
mildt,
Muniment» s. Befæstning, Forsvars-
middel; Dokument, Vidnesbyrd.
Munition (ammunition), s. Befæst.
ning ; Munition.
Mural, a. hørende til en Mur, Mur-.
Murder, s. Mord, Drab.
Murder, v. a. myrde, dræbe.
Murderer, s. Morder. [dig.
Murderous, a. mordersk, grusom, blo-
Murderously, ad. paa en blodig el.
grusom Maade.
Mure, s. Mur.
Mure, v. a. mure, tilmure.
Muriatic-acid, s. Saltsyre.
Murkily, ad mørkt, dunkelt.
Murky, a. mørk, dunkel.
Murmur, s. Murren, Knurren.
Murmur, v. n. murre, knurre.
Murmurer» s. En som knurrer el.
klager.
Murmuring, a. knurrende.
Murmuring, s. Knurren; Utilfredshed.
Murmuringly, ad. knurrende.
Murrain, s. Kvægsyge.
Murrey, a. mørkebrun, mørkerød.
Muscadel, muscadine, muscatel,
8. Muskateller-Win; Muskatpære,
Muscle, 8. Muskel; Musling.
Muscular, a. som hører til Musklerne.
Muscularity, s. Muskelstyrke.
Muse, s. Muse (Gudinde); * Eftertænken,
Grunden.
Muse, v. m. grunde paa, eftertænke.
Museful, a. dybsindig, grublende.
Museless, a. uden Sans.
Museum, s. Museum (Kunstsamling).
Mushroom, 8. Champignon, Jordsvamp.
Mushro0m-ketchup, s. Champignon-
Music, s. Musik. Sauce.
Musical, a. musikalsk.
Musical-box, s. Spilledaase.
Musically, ad, musikalsk,
Mutterer 255
Musicalness, s. vellyd.
Musician, 8. Musikant; Tonekunstner.
Music-room, s. Musikværelse, orkester.
Musing, s. Eftertænken, overvielse; Be-
tragtning. Maade.
Musingly, ad paa en eftertænksom
Musk, s. Moskus, Desmer, Moskusdyr.
Musket, s. Musket, Flint.
Musketeer, s. Musketer.
Musketry, s. Musketerer; Musketild.
Musky» a. lugtende af Moskus.
Muslin, 8. Musselin, Netteldug.
Mussel, s. Musling.
Mussulman» s. Muselmand, Muhameda-
ner, Tyrk.
Must, s. Most.
Must (s. mould), v, a, gjøre muggen,
skimlet. -, v. 72. blive muggen.
Must, v. n. maa, skal, maatte.
Mustaches, s. pl. Knebelsbart,
Mustang, s. en vild Hest.
Mustard, s. Senep.
Muster, 8. Mønstring, Samling.
Muster, v. a. å n. mønstre, holde
Mønstring; samle sammen; komme
Så r fred» -
Mustily» ad muggen; skranten; traurig.
Mustiness, s. Muggenhed.
Musty» a. muggen, skimlet, ilde lugtende;
slem, fortrædelig.
Mutability, mutableness, s. For-
anderlighed, Ubestandighed.
Mutable» a. foranderlig, ubestandig,
ustadig.
Mutably, ad paa en foranderlig Maade.
Mutation, s. Forandring.
Mute, a. stum, taus.
Mutely, ad stum, taus.
Muteness, s. Stumhed, Taushed.
Mutilate, v. a. lemlæste.
Mutilation, 8. Lemlæstelse.
Mutilator, s. En som lemlæster.
Mutineer, s. Oprørstifter.
Mutinous, a. oprørsk.
Mutinously, ad. oprørsk.
Mutiny, 8. Oprør, Mytteri.
Mutiny, v. n, gjøre Oprør.
Mutter, s. Mumlen.
Mutter, v. n. mumle, knurre.
Mutterer, s. En som mumler el. knurrer.
256 Mutteringly
Mutteringly, ad. knurrende.
Mutton» s. Lammekjød, Bedekjød.
Mutual, a. gjensidig, indbyrdes, fælles.
Mutuality» s. Gjensidighed, Gjengjel-
delse.
Mutually, ad indbyrdes, skiftevis.
Muzzle» s. Munding; Snude, Tryne;,
Grime, Mundkurv.
Muzzle» v. n. & a. snuse, snøvle;
lægge Mundkurv el. Grime paa.
My, pr. min, mine.
Myopic, a. T. kortsynet.
Myopism» s. T. Kortsynethed.
Myriad, a. utallig.
Myriapod, s. T. Myriapoder, Tusindben.
Myrmidon , s. en Politibetjents Med-
hjælpere, pl.
Myrrh, s. Myrrha.
Myrtle, s. Myrtetræ.
Myself, pr. jeg selv, selv, mig.
Mysterious» a. hemmelig, hemmelig-
hedsfuld.
Mysteriously, ad. gaadefuldt, dunkelt.
Mysteriousness, s. mystisk Beskaf.
fenhed.
Mystery, s. Hemmelighed.
Mystic» mystical, a. mystisk, hem-
melighedsfuld.
Mystically» ad mystisk, hemmelig-
hedsfuldt, gaadefuldt.
Mysticalness, s. det Mystiske.
Mystification» s. Narren, Føren bag
Lyset. Lyset.
Mystify, v. a. gjekke, narre, føre bag
Myth, 8. Mythe, Sagn.
Mythical, a. mythisk; sagnmæssig.
Mythological, a. mythologisk.
Mythologist, s. Mytholog.
Mythology, s. Mythologi, Fabellære.
N.
Nab, v. a. gribe, fange.
Nabob, s. Nabob.
Nacre, 8. Perlemor.
Nacreous, a. glinsende som Perlemor.
Nadir, s. T. Nadir, Fodpunktet.
Nag» 8. Kleppert, Hest.
---
#
Narwhal
Nail, s. Negl; Søm, Nagle, Klo.
Nail, v. a. nagle, spigre. .
Nail-brush, s. Neglebørste.
Nailer, s. Nagler; Nagelsmed.
Nailery, s. Naglefabrik.
Naives a. naiv, naturlig, ukunstlet.
Naively, ad naivt, naturlig.
Naiveté, s. Naivetet, Naturlighed.
Naked, a. nøgen, bar, blot; værgeløs.
Nakedness, s. Nøgenhed, Blottelse;
Uforborgenhed, Værgeløshed.
Namby-pamby, a. affekteret, smeg.
tende.
Name, s. Navn; Rygte.
Name» v. a. nævne, kalde, navngive.
Nameless, a. navnløs, ubenævnt.
Namelessly, ad uden Navn.
Namely, ad nemlig, navnlig.
Namer, s. En som nævner.
Namesake, s. som har samme Navn.
Nankeen, s. Nanking (Tøi).
Nap, S. Filt; Blund.
Nap, v. a. å n. noppe Klæde; blunde;
gribe, snappe.
Nape, s. Nakke.
Naphtha, s. Nafta.
Napkin, s. Serviet.
Napless, a. luvslidt.
Nappiness, s. Lu; Skum.
Nappy, a. noppet, fuld af Lu, laaden.
Narcissus, s. Narcisse.
Narcotic, a. bedøvende.
Narcotic, s. bedøvende Middel, Nar-
kotikum.
Narrate, v. a. fortælle.
Narration, s. Fortælling.
Narrative, a. fortællende.
Narrative, s. Fortælling.
Narrator, s. Fortæller.
Narr0w, a. snæver, trang, smal, liden.
Narrow 2 v. a. trække sammen, gjøre
snæver, indskrænke, indknibe. -, v. 72.
trække sig sammen.
Narrowing, s. Sammentrækning, Ind-
knibning, Indskrækning.
Narrowly» ad. smalt; knap, karrig;
nøje. hjertet.
Narrowminded, a. smaalig, snever-
Narrowmindedness, s. Smaalighed.
Narwhal, s. Narhval.
Narrowness
Narrowness, s. Indskrænkethed, Aands-
svaghed.
Nasal, a. nasal, henhørende til Næsen.
Nasal, s. Næselyd, Nasallyd.
Nasally, ad igjennem Næsen.
Nascency, s. begyndende Fremkomst.
Nascent, a. begyndende, fremkommende,
voksende.
Nastily, ad stygt, hæslig, utugtig.
Nastiness, s. Skidenhed; Uhumskhed.
Nasturtium, s. Brøndkarse.
Nasty, a hæslig, skiden, skammelig.
Natal, a. som vedkommer Fødselen;
Natation, s. Svømning. Fødsels-.
Natatory, a. som hjælper til at svømme.
Nation, s. Folkeslag, Nation.
National, a. national.
Nationality, s. Nationalitet, Folkesind,
Folkeeiendommelighed.
National-school, s. Friskole.
Native, a. Fødsels-; naturlig; medfødt;
indfødt.
Native, s. Indfødt. sted.
Nativity, s. Fødsel; Fødselstid; Føde-
Natron» s. Natron, mineralsk Ludsalt.
Natty, a. net, pen, fin.
Natural, a. naturlig; medfødt.
Natural, 8. Nar, Taabe; T. Opløsnings-
tegn.
Naturalist, s. Naturkyndig, Naturalist.
Naturalization, s. Naturalisation, Na-
tionalisering. Indfødsret.
Naturalize, v. a. naturalisere, give
Naturally, ad. naturlig.
Naturalness, s. naturlig Beskaffenhed.
Nature» s. Natur; naturlig Beskaffen-
hed. good -, Godhjertighed. by –,
af Natur.
Natured» a. good -, godhjertig, god.
ill -, ond, haard, slem.
Naught, a. ond, slem, liderlig.
Naught, s. Intet.
Naughtily, ad. slet, uartig.
Naughtiness, s. Slethed; slet opførsel,
Uartighed.
Naughty, a. slem, ond, liderlig.
Nausea» s. Væmmelse; Søsyge.
Nauseate 3 v. a. å n. væmmes ved,
have Lede til.
Nauseous, a. væmmelig, led.
Engl.-Dan.-Norv. Dict.
Neckerchief 257
Nauseously, ad væmmelig, modbydelig.
Nauseousness, s. Væmmelighed.
Nautical, a. nautisk, hørende til Sø-
væsen, Sømands-, Sø-.
Nautilus, s. Skibsbaad.
Naval, a. Skibs-, Sø-. 8
Navalstores, s. Skibsforraad.
Nave, s. Hjulnav; Skib (i Kirke).
Navel, s. Navle. p.
Navelstring, s. Navlestreng.
Navelwort, s. Navleurt.
Navigable, a. seilbar.
Navigableness, s. Seilbarhed.
Navigate, v. a. å n, seile, føre et
Skib.
Navigation, s. Seilads, Styrmandskunst.
Navigator, s. Skipper, Søfarer, Sømand.
Navvy, s. Arbeider ved Jernbane.
Navy, s. Flaade; Krigsflaade, Sømagt;
Søvæsen; Søetat.
Nay, ad nei; ja, endog.
Neap» a. lav, i Aftagende; manglende.
Neap, s. Ebbe.
Neap-tide, s. Lavvande.
Near, a. nær; tæt hos; nær beslægtet;
næsten; sparsommelig; knap.
Near, v. a. å n. komme nær, nærme sig.
Nearlys ad. nær, næsten; knap, karrig.
Nearness, s. Nærhed; nært Slægtskab;
Karrighed.
Neat, a. net, sirlig; nydelig, ublandet.
Neathanded, a. duelig, behændig.
Neatly, ad net, sirlig, nydelig, ublandet.
Neatness, s. Nethed, Sirlighed.
Nebula, s. Taageplet.
Nebulous, a. taaget.
Necessaries» s. pl. Livets Nødvendig-
heder. Igaaelig.
Necessarily» ad nødvendig, uund-
Necessariness, s. Nødvendighed.
Necessary, a. nødvendig, uundgaaelig.
Necessitate, v. a. nøde, tvinge.
Necessitous, a. trængende.
Necessitously, ad trængende.
Necessitousness, s. Trang, Armod.
Necessity, s. Nødvendighed, Nød, Nød-
tørftighed.
Neck, s. Hals; Nakke; Barm; Jordhals.
Neckcloth, s. Halsklud.
Neckerchief, s. Halstørklæde,
17
258 Necklace
Necklaces 8. Halsbaand, Halskjede.
Neckties 8. Halskrave, Halstørklæde.
Necromancer, s. En som forstaar den
sorte Kunst, Maner.
Necromaney 2 8. Trolddom, den sorte
Kunst.
Necromantic, a, besværgende.
Necropolis, s. uddød By.
Nectar, s. Nektar, Guders Drik.
Nectarine, s. Ferskenmandel.
Need, s. Nød, Trang, Tarv, Mangel. to
have - of, behøve, trænge til.
Need, v. a. å n. behøve, fattes mangle;
være nødvendig, behøves.
Needful, a. nødvendig, fornøden.
Needfully, ad nødvendig.
Needfulness, s. Nødvendighed.
Neediness, s. Nødtørftighed; Trang.
Needle» s. Naal, Synaal; Magnetnaal;
Viser.
Needlecase, s. Naalehus.
Needless, a. unødvendig, overflødig.
Regiessiy, ad unødvendig.
Needlessness, s. Unødvendighed.
Needlework, s. Syning, udsyet Arbeide.
Needlewoman» s. Syjomfru, Sykone,
Needs, ad. nødvendig.
Needy» a. nødtørftig, fattig, trængende.
Ne'er, ad aldrig.
Nefarious, a. afskyelig, skjændig.
Nefariously, ad afskyelig, skjændig.
Nefariousness, s. Ondskab, Afskyelig:
hed,
Negation, s. Benegtelse, Negtelse.
Negative, a. negtende; benegtende Sæt-
ning. ford.
Negative, s. Negtelse, Afslag; Negtelses-
Negative, v. a. negte.
Negatively» ad negtende, benegtende.
Negativeness, s. Negtelse.
Negatory, a. benegtende.
Neglect, s. Forsømmelse, Efterladenhed.
Neglect, v. a. forsømme, efterlade, ikke
tage i Agt.
Neglected» a. forsømt, tilsidesat, ringe-
agtet. [ladenhed.
Neglectedness» s. Forsømmelse, Efter-
Neglectful, a. uagtsom, efterladen.
Neglectfullys ad. uagtsomt, efter-
ladent.
Nestling
Neglection, s. Forsømmelse, Efterladen-
hed. løshed.
Negligence 3 s. Forsømmelse, Skjødes-
Negligent, a. forsømmelig, efterladen,
skjødesløs.
Negligently, ad efterladent, ligegyldig.
Negotiable, a. som kan forhandles.
Negotiate, v. a. å n. afhandle, under-
handle, forhandle; drive Handel.
Negotiation» s. Underhandling; For-
handling; Handel.
Negotiator, s. Underhandler; Handels-
mand.
Negress, 8 Negerinde.
Negro» s. Neger, Morian.
Negus, s. Negus (Drik).
Neigh, 8. Vrinsken.
Neigh, v. n. vrinske (som en Hest).
Neighb0ur, s. Nabo, Næste.
Neighbourh00d, s. Nabolag.
Neighbouring, a. nær, nærliggende,
nærboende, nærgrænsende.
Neighbourliness, s. Venlighed.
Neighbourly» ad som en Nabo, for-
trolig, venlig.
Neither, c. hverken; ikke heller;
ºmeither . . . . mor, hverken . . . . eller.
Neither, pr. ingen.
Neophyte, 8. Nyomvendt.
Neoterie, a. ny, brugelig.
Nephew, s. Brodersøn, Søstersøn.
Nephritis, s. Nyrebetændelse.
Nepotism» 8. Nepotisme.
Nerve, 3. Sene, Nerve; Styrke.
Nerve, v. a. styrke.
Nerveiess, (2. kraftløs.
Nervous, a. fuld af Sener, stærk, kraf.
tig; nervøs, nervesvag, frygtson.
Nervouslys ad. kraftig; ængstelig,
frygtsomt.
Nervousness, 8. Kraft; nervøs Til-
stand, Ængstelighed.
Nescience, 8. Uvidenhed,
Ness, s. Næs, Forbjerg.
Nest, s. Rede; Kasse.
Nest-egg, s. Redeæg.
Nestles v. a. å n. bygge Rede, bygge
og bo ; pleie.
Nestling, s. nøgen Fugleunge.
Net
Net, s. Net, Garn.
Net, v. n. & a. filere; fange i Garn.
Nether, a. nedre, underste.
Nethermost, a. lavest, nederst.
Netting, s. Netværk; Net, Finkenet.
Netting-needle, s. Filernaal.
Nettle, s. Nelde, Brændemelde.
Nettle, v. a. brænde med Nelder; " plage,
ærgre.
Network, 8. Netværk, fileret Arbeide.
Neuralgia, s. Nervesmerte.
Neuter, a. partifri, neutral; T. Intet-
kjøns-, neutrum ; intransitivum.
Neuter, s. Neutral; T. Neutrum, Intet-
kjøn.
Neutral, a. neutral, upartisk.
Neutrality, s. Neutralitet, Upartiskhed.
Neutralization, s. Neutralisation.
Neutralize, v. a. gjøre neutral, meu-
tralisere.
Neutrally, ad neutralt.
Never, ad. aldrig.
Nevermore, ad aldrig.
Nevertheless, ad. ikke destomindre.
New, a. ny, frisk; uerfaren.
Newiy, ad. nylig; paany.
Newness, s. Nyhed, Usædvanlighed.
News, s. pl. Nyheder; Tidender.
Newsman, s. Avisbærer.
Newspaper, s. Avis.
Newt, s. Sumpfirben.
Next, a. næst, nærmest, dernæst.
Next, ad. næstfølgende; straks derefter.
Nib, s. Næb; Spids; Pennespids.
Nib, v. n. & a. kritisere, gjennemhegle;
Nibble, s. Bid. spidse (en Pen).
Nibble, v. a. gnave, begnave, dadle.
Nibbler, s. En som nipper.
Nice, a. nøie, akkurat; fin; nydelig;
kræsen; egensindig; net.
Nicely, ad nydelig, net.
Niceness, s. Finhed; Penhed, overdre-
ven Nøiagtighed.
Nicety, s. Nøiagtighed, Nethed, Akku-
ratesse, Egensindighed; niceties, pl.
Lækkerbidskener.
Niche, s. Nische, Hulming i en Mur.
Nick, s. Skaar, Skure, Takke; Maal;
rette Tid; Tidspunkt; Regning.
Nicks v. a. gjøre Skaar; træffe, træffe
Nip 259
Tiden, træffe Maalet; passe, passe sam-
men , stemme; overvinde, slaa, skuffe,
spille En Streger.
Nickel, s. Nikkel.
Nicknacks, s. pl. Legetøi, Smaastads,
Smaating, Nips.
Nickname, s. Øgenavn.
Nickname, v. a. give Øgenavn.
Nicotine, s. Nikotin.
Nidification, s. Redebygning.
Niece, s. Broder- el. Søsterdatter.
Niggard, s. Gnier, Gjerrig.
Niggard, v. a. indskrænke.
Niggardliness, s. Gnieri, Karrighed.
Niggardly, a. gnieragtig, karrig.
Niggle, v. a. de n. fjase, spøge.
Nigh, a. nær; nær beslægtet.
Nigh, ad nær; næsten.
Nighness, 8. Nærhed.
Night, s. Nat. to –,
Nightcap» s. Nathue.
Nightfall, s. Nattens Komme.
Nightgown, s. Slaabrok.
Nightingale, s. Nattergal.
Nightly, a. å ad, om Natten.
Nightmare, 8. Mare, Marerid.
Nightshade, s. Natskade.
Nightsto01, s. Natstol.
Nightwatch, 8. Nattevagt.
Nihilism, s. Nihilisme.
Nihilist, s. Nihilist.
Nil, s. Intet.
Nimble, a. snar, let, behændig.
Nimbleness, s. Snarhed, Lethed.
Nimbly, ad hurtig, rapt.
Nimbus» s. Taagesky; Straalekrans;
Nimbus.
Ninc0mp00p, s. enfoldig Stymper.
Nine, num. ni.
Ninefold, a. nifold.
Nine-pins, s. pl. Kegler.
Nineteen, num. mitten.
Nineteenth, a. nittende.
Ninetieth, a. halvfemsindstyvende.
Ninety, num. halvfemsindstyve.
Ninny, s. Nar.
Ninth, a. niende.
Ninthly, ad for det niende.
Nip, s. Nap; Kniben; Biden; Satire;
Katterift,
i Aften, i Nat.
17 *
|-
260 Nip
Nip, v. a. nappe, knibe, bide; klemme;
stikle." Itang.
Nipper, 8. Klo; Satireskriver; pl. Knib-
Nipple» s. Brystvorte.
Nit, s. Gnid.
Nitre, s. Salpeter.
Nitric-acid, s. Salpetersyre.
Nitrogen, 8. Salpeterstof, Kvælstof.
Nitrous, a. salpeteragtig.
N0, ad. nei; ikke, ingen.
Nobilitate, a. adle, opløfte i Adelstand.
Nobility, s. Adel, Adelskab.
Noble, a. adelig; ædel; fortræffelig.
Noble, s. Adelig, adelig Person; Nobel,
Rosennobel.
Nobleman» s. Adelsmand.
Nobleness, 8. Adelighed; Edelmodighed.
Noblesse, s. Adel, Adelskab, Noblesse.
Nobly, ad. adelig; ædelmodig.
Nobody, pr. ingen.
Nocent, a. skadelig, skyldig.
Nocturnal, a. natlig.
Nocturnally, ad. om Natten.
N0d, s. Nik, Vink med Hovedet.
Nod, v. n. nikke, vinke; blunde.
Noddle, 8. Baghovedet; Hovedet.
Noddy, s. Stakkel, Fjog.
N0de, 8. Knude; Vanskelighed; Svulst,
Nodosity, s. knudret Beskaffenhed.
N0d0se, a. knudret.
Nodular, a. som en lille Knude.
N0dule» s. lille Knude, lille Klump.
Noggin» 8. Flaske, Øsekar, Drikkekar.
Noise» s. Allarm, Støi, Tummel.
Noise, v. a. støie; udsprede.
Noiseless, a. uden Støi, stille.
Noiselessly» ad uden Støi.
Noiselessness, s. Stilhed.
Noisily» ad støiende, larmende.
Noisiness, 8. det Støiende, Larm, Skraa-
«å
len. bydelig.
Nois0me, a. skadelig, usund; mod-
Noisomely 3 ad skadelig, usundt; mod-
bydelig.
Noisomeness, 8. Skadelighed; Mod-
bydelighed.
Noisy, a. støiende, som gjør Larm.
Nomad, s. Nomade.
Nomadic, a. nomadisk.
Nomenclature, s. Navnefortegnelse.
Nonsense
Nominal, a. Navne-.
Nominaiy, ad nominal.
Nominate, v. a. nævne, benævne, navn-
give; udnævne.
Nomination, s. Nævnelse; Beskikkelse.
Nominative, s. T. Nævneform, Nomi-
nativ.
Nominator, 8. En som udnævner.
Nominee, s. Udnævnet.
Nonage, S. Umyndighed, Mindreaarighed.
Nonagesimal, a. halvfemsindstyvende.
Nonappearance, s. Udeblivelse fra
Retten.
Nonattention, s. Uagtsomhed.
Nonce» s. Hensigt, øiemed. for the
-, i den Hensigt.
Nonchalance 3 s. Skjødesløshed, Lige-
gyldighed. -
Nonchalamt, a. ligegyldig, efterladen;
skjødesløs. [ling.
Non-commissioned, a, uden Bestal-
Noncompliance, s. Vægring, Afslag.
Nonconformist, s. Nonkonformist,
Dissenter.
Nonconformity, s. Afvigelse fra den
engelske Kirke.
Non-contagious, a. ikke smitsom.
Nondescript, a, endnu ikke beskreven.
Nondescript, s. ikke beskrevet el.
klassificeret Ting.
None, d. ingen, intet.
None, 8. niende Time.
Nomentity, s. Intet.
Non-essential, s. det Uvæsentlige.
N0nesuch, s. en uforlignelig Ting.
Nonexistence, s. Ikkeværen.
N0nexistent, a. som ikke har Til-
værelse.
Non-malignant, a. ikke ondartet.
Nonpareil, s. Slags Blomme; Slags
Bogstaver. Italing.
Nonpayment, s. Udeblivelse med Be-
Non-performance, s. Ikkefuldbyrdelse.
Nonplus, v. a. bringe til Taushed, sætte
i den største Forlegenhed, aldeles for-
virre.
Nonresident, a. fraværende, ikke hos
sin Menighed.
Nomresistence, s. blind Lydighed.
Nonsense, s. Nonsens, Urimelighed.
Nonsensical
Nonsensical, a. uden Mening, urimelig.
Nönsensieniiy, ad tankeløst, urimelig.
Nonsensicalness, s. Urimelighed, Taa-
belighed, dum Snak.
Nonsuit, s. T. Ophævelse af en Proces.
Nonsuit, v. a. T. ophæve Processen.
Nonterm, s. Rettens Ferier.
Noodle, s. Tølper, Dosmer.
Nook, s. Krog, Hjørne, Nakke.
Noon, noonday, s. Middag.
Nooning, noonrest, s. Middagshvile.
Noose, s. Løkke, Snare.
Noose, v. a. fange, besnære.
Nor, conj. ikke heller.
Normal, a. normal, regelret, efter Maal.
Normal, s. T. lodret Linje.
Norroy, s. Herold i England.
North, s. Nord; Norden.
Northeast, s. Nordost.
Northeastern, a. nordøstlig.
Northerly, northern, a. nordlig.
Northward, ad imod Nord.
Northwest, s. Nordvest.
Northwestern, a. nordvestlig.
Nose, s. Næse; Jernrør paa en Blæse-
bælg.
Nose, v. a. å n. lugte, opsnuse; stride
imod; bære Næsen høit; tage ved
Næsen.
Nose-band, 8. Næsebaand.
Nosegay, s. Urtekost, Buket.
Noseless, a. uden Næse.
Nosology, s. Nosology, Sygdomslære.
Nostril, s. Næsebor.
Nostrum, s. Nostrum.
Not, ad. ikke. – as yet, endnu ikke.
Notable, a. anselig, mærkelig, flittig.
Notableness, s. omhyggelighed, Hus-
lighed. Ilig.
Notably, ad flittig, omhyggelig, hus-
Notary, s. Notarius.
Notation, s. Bemærkelse; Mening; For-
skjel.
Notch, 8. Indsnit; Skure, Hak, Ridse.
Notch, v. a. gjøre Indsnit i, karve.
Note, s. Tegn, Mærke; Haandskrift,
Seddel ; Efterretning; Anseelse, Værdi;
Node. to take -, agte, skjønne.
Note, v. a. mærke, tegne, anmærke;
sætte Noder til; beskylde.
Noxiously 261
Note-b00k, s. Erindringsbog, Tegnebog.
Noted, a. bekjendt, berømt.
Noteless, a. ubemærket.
Notepaper, s. Brevpapir.
Noter, s. Anmærker, Optegner.
Noteworthy, a. mærkværdig.
Nothing, ad slet ikke, aldeles ikke.
Nothing, s. Ingenting, ikke Noget, In-
tet, Nul. se
Nothingness, s. Ikkeværen, Intethed,
Intet. retning.
Notice, S. Notice, Bemærkning, Efter-
Noticeable, a. bemærkelig.
Notification, s. Kundgjørelse, Beret-
ning. kjendtgjøre.
Notify, v. a. kundgjøre, berette, be-
Notion, s. Begreb, Tanke, Mening.
Notional, a. indbildt.
Notoriety, s. Kundbarhed.
Notorious» a. bekjendt, aabenbar, vit-
terlig.
Notoriously, ad aabenbart, vidderlig.
Notoriousness, s. Kundbarhed.
Notwithstanding, ad. desuagtet, ikke
destomindre.
Nought, ad slet ikke.
Nought, s. Intet, Nul.
Noun, s. Nomen, Substantiv.
Nounce, s. Amme.
Nourish, v. a. å n. føde, underholde,
fl38r&e
Nourisher, 8. En som ernærer.
Nourishing» a. nærende.
Nourishment» s. Føde, Næring, Spise.
Nous, s. Sjæl, Aand, Forstand. y
Novel, s. Novelle, Fortælling.
Novelist, s. Novellist, Novelledigter.
Novelty, s. Nyhed, Forandring.
November, s. November.
Novice, s. Novice, ny Lærling.
Noviciate, s. Prøvetid, Læretid.
Now, ad nu. der,
Nowadays, ad. nutildags, nuomstun-
Noways, ad. paa ingen Maade.
Nowhere, ad. ingensteds.
Novvises ad. paa ingen Maade, ingen-
lunde.
Noxious
Nösiönsi
skyldig.
G. skadelig.
ys ad. skadelig; strafskyldig,
262 Noxiousness
Noxiousness, s. Skadelighed.
Noyeau, s. Likør af Stenfrugtkjerner.
Nozzle, s. Næse, Snude; Pibe, Tud.
Nubile, a. mandbar, giftefærdig.
Nubility, s. Mandbarhed.
Nucleus, s. Kjerne.
Nudation, s. Blottelse.
Nude, a. nøgen, blot, slet.
Nudge, v. a. støde el. puffe til En (for
at paaminde).
Nudity, s. Nøgenhed, Blottelse.
Nugatory, a. daarlig, urimelig, barn-
agtig.
Nugget, s. lille Klump, Guldklump.
Nuisance, s. Skade, Uleilighed.
Null, a. ugyldig.
Nineation, 8. det at gjøre el. er-
klære for ugyldig.
Nullify, v. a. tilintetgjøre, erklære ugyl-
dig, ophæve.
Nullity, s. Ugyldighed.
Numb» a. stiv, følesløs.
Numb, v. a. stivne, gjøre følesløs.
Numbedness, s. Stivhed, Stivnen.
Number, s. Tal; Nummer; Mængde.
Number, v. a. tælle, numerere, regne.
Numberless, a. utallig.
Numbness, s. Stivnen, Følesløshed.
Numerable, a. som kan tælles.
Numeral, a. som hører til Tal.
Numeral, s. Taltegn, Talbogstav, Talord.
Numerate, v. a. tælle, regne.
Numeration, s. Tælling.
Numerator, s. Tæller (i Regning).
Numerical, a. betragtet efter Tallet.
Numerically, ad. efter Antallet.
Numerous, a. talrig.
Numerously, ad. i stor Mængde, talrig.
Numerousness, S. stort Antal, Mængde.
Numismatic 3 a. myntvidenskabelig,
numismatisk.
Numismatics, s. Myntvidenskab, Nu-
mismatik.
Numskull, s. Hoved; Fjog.
Nun, S. Nonne ; Blaameise.
Nunciature, 8. Nuntiatur.
Nuncio, s. pavelig Gesandt.
Nuncupation, 8. Erklæring, Nævnelse.
Nuncupative, nuncupatory, a.
mundtlig erklæret, offentlig sagt.
Oaken
Nundinal, a. som hører til Marked.
Nunnery, s. Nonnekloster.
Nuptial, a. Bryllups-.
Nuptials, s. pl. Bryllup, Bryllups-
Ceremonier.
Nurse, a. pleiende.
Nurse, s. Amme; Barnepige; Vaagekone.
Nurse, v. a. fostre, pleie, røgte, op.
varte.
Nurser, s. Pleier; " Stifter, Forfremmer.
Nursery , s. opammen, Pleie; Pleie-
barn; Ammestue; Planteskole.
Nurseryman, s. En som opelsker Træer.
Nursling, s. Pleiebarn; "Kjæledægge.
Nurture, s. Næring; " Opdragelse.
Nurtures v. a. opdrage, opføde.
Nut, S. Nød.
Nut, v. n. gaa ud at plukke Nødder.
Nutation, 8. Bøining mod, Vaklen,
Bæven.
Nutbrown, a. nødbrun.
Nutcrackers, s. Nøddeknækker.
Nuthatch, s. Nøddehakker (Fugl).
Nutmeg, s. Muskatnød.
Nutmeg-grater, s. Muskatjern.
Nutriment, s. Næring, Føde.
Nutrimental, a. nærende.
Nutrition, 8. Næring, Underholdning.
Nutritious, nutritive, a. nærende,
fødende.
Nutritiousness, s. Nærerighed.
Nut-tree, s. Nøddetræ.
Nutshell, s. Nøddeskal.
Nutting, 8. Indsamling af Nødder.
Nux-vomica, s. Bræknød.
Nymph, s. Nymfe (Gudinde).
Nymphish, a. som en Nymfe.
Nymphly, nymphlike 3 a. lig en
Nymfe.

0,
0", (istedet for of; irlandsk:) Søn.
int. ol aa ak!
Oaf, s. Skifting; Dumrian.
Oak, s. Eg.
Oakapple, s. Galæble.
Oakbark, s. Egebark.
Oaken, a. som er af Eg.
Oakum
Oakum, s. værk.
Oar, s. Aare; Krykke; Metal.
Oared, s. forsynet med Aarer.
Oarsman, s. Rorkarl.
Oasis, s. Oase.
Oat, s. Havre.
Oat-cake, s. Havrekage.
Oaten, a. af Havre; som bærer Havre;
Oath, s. Ed. Havre-.
Oatmeal, s. Havremel.
Obduracy, s. Haardnakkenhed, For-
stokkelse.
Obdurate, a. haard, raaa, forhærdet,
forstokket.
Obdurately, ad forhærdet, forstokket,
halsstarrig.
Obdurateness, s. Forhærdelse, Haard-
hed, Halsstarrighed.
Obedience, s. Lydighed.
Obedient, a. lydig.
Obediently, ad lydig.
Obeisance, s. Æresbevisning, Buk,
Knæbøining.
Obelisk, s. obelisk, spids Støtte.
Obese, Ol. fed, fyldig, tyk.
Obesity, s. Fedhed, Fyldighed.
Obey, v. a. lyde, adlyde.
Obituary, s. Fortegnelse over Døde.
Object, s. Maal; Gjenstand; Øiemed;
T. Objekt.
Object, v. a. sætte imod, stille imod;
gjøre Indvending, forekaste.
Objection, s. Indvending, Bebreidelse.
Objectionable, a. hvorimod noget kan
indvendes. stand.
d, objektiv, som en Gjen-
8. Objektiv; Objektivglas.
d. hensigtsløs, uden Maal.
8. Modstander.
t). 77. give Skjænd, bebreide,
S. Skjænd, Bebreidelse.
S. Offer; Gave.
Obligate, v. a. forbinde, forpligte.
Obligation, s. Forpligtelse, Pligt; obli-
gation, Forskrivning.
Obligatory» a. forbindende, forplig-
tende.
Oblige, v. a. forbinde, forpligte, møde.
Obligee, s. den en Forpligtelse hviler
paa»
Observant 263
Obligement, s. Forpligtelse.
Obliging, a. forbindtlig, artig, høflig.
öbigingiy, ad. forbindtlig, høflig.
Obligingness, s. Forpligtelse; Artig-
hed. flig.
Oblique, a. skjev, krum, ulige; "urede-
Obliquely, ad skjevt; skjult, falsk.
Obliqueness, obliquity » s. Krum-
hed, Skjevhed; Afvigelse.
Obliterate, v. a. udslette, udstryge,
forglemme.
Obliteration, s. Udslettelse, Udstry-
gelse.
Oblivion, s. Forglemmelse.
Oblivious, a. glemsom.
öbivionsiy, ad. glemsomt.
Oblocution, s. Bagtalelse, Dadel.
Oblong, a. aflang.
Obloquy, s. Bebreidelse, Dadel; Skam.
Obn0xious» a. underkastet, udsat;
strafværdig; ilde omtalt; skadelig,
skyldig.
Obnoxiousness 3 s. Underkastelse,
Straffældighed.
Obscene, a. hæslig; afskyelig; uren,
smudsig.
Obscenely» ad hæslig, afskyelig;
urent, smudsig.
Obsceneness, s. Slibrighed, Smudsig-
hed etc.
Obscuration, 8. Formørkelse.
Obscure, a. dunkel; uforstaaelig; ringe,
ubekjendt.
Obscure, v. a. formørke.
Obscurely, ad dunkelt; skjult; hem-
melig.
Obscurity, s. Mørkhed; Utydelighed.
Obsequent, a. lydig, tjenstvillig.
Obsequies, s. Ligfærd, Jordefærd.
Obsequious, a. tjenstagtig, føielig, lydig.
öbseniousiy, ad. føielig, lydig.
Obsequiousness, s. Føielighed, Lydig-
hed.
Observable, a. mærkelig.
Observableness, s. Mærkværdighed.
Observably, ad. mærkelig.
Observance, s. Iagttagelse; Erbødig-
hed, Lydighed; Skik, Kirkeskik.
Observant, a. iagttagende; ærbødig;
lydig; krybende.





264 Observantly
Observantly, ad, iagttagende.
Observation, s. Iagttagelse, Anmærk-
ning. torium.
Observatory, s. astronomisk observa-
Observe, v. a. & n. iagttage, følge,
efterleve; være opmærkssm, give Agt.
0bserver, 8. Iagttager, som giver Agt.
Observingly, ad. opmærksomt.
Obsolete, a. gammel, gaaet af Brug.
Obsoleteness, s. Forældethed.
Obstacle, s. Hinder, Hindring.
Obstetric, a. T. som hjælper ved Fød-
sel, Fødsels-.
Obstetrics, s. T. Fødselsvidenskab.
Obstinacy, 8. Haardnakkenhed.
Obstinate, a. haardnakket, halsstarrig.
Obstinately, ad. egensindig, haard-
nakket.
Obstreperous, a. støiende, som gjør
Larm. Imende.
Obstreperously, ad støiende lar-
Obstreper0usness, s. Larm, Spektakel.
Obstruct, v. a. tilstoppe, hindre, være
imod, forebygge.
Obstruction, s. Hindring; Forstoppelse.
Obstructive, a. hindrende; forstop-
pende.
Obtain, v. a. å n. erholde, faa; be-
staa, faa Overhaand.
Obtainable, a. opnaaelig.
Obtainer, s. En som erholder.
Obtainment, s. Erholdelse, opnaaelse.
Obtrude, v. a. paatrænge, paanøde,
paabyrde.
Obtruder, 8. paatrængende Person; En
som paanøder.
Obtruncate, v. a. afhugge, lemlæste.
Obtrusion, s. Paatvingelse, Paanødelse.
Obtrusive, a. paatrængende.
Obtund, v. a. gjøre stump, sløve.
Obtuse, a. sløv, dorsk, stump.
Obtusely, ad sløvt, dorsk.
Obtuseness, s. Sløvhed.
Obverse, s. omvendt Side, Modside.
Obviate, v. a. gaa i Møde; modstaa,
forebygge.
Obvious, a. modsat; almindelig, be-
kjendt, begribelig.
Obviously, ad, iøinefaldende, tydelig,
klart, begribelig.
Odd
Obviousness, s. Tydelighed.
Occasion, s. Leilighed, Aarsag, Anled-
ning ; Tarv, Behov.
Occasion, v. a. foranledige, foraarsage,
give Anledning.
Occasional, a. som giver Anledning;
tilfældig.
Occasionally, ad leilighedvis.
Occidental, a. vestlig.
Occipital, a. til Baghovedet hørende.
Occiput, s. Baghoved.
Occision, s. Drab.
Occlude, v. a. lukke, tillukke.
Occlusion, 8. Lukning, Tilspærring.
Occult» a. skjult, hemmelig.
Occultation, s. T. Skjulen, Forbor-
genhed.
Occupancy, s. det at tage i Besiddelse.
Occupant, occupier, s. Besidder.
Occupation, s. Besiddelse; Forretning.
by –, af Profession.
Occupy, v. a. å n. besidde; tage sig
noget for, drive; give Arbeide.
Occur, v. n. møde, hændes, forekomme.
Occurrence, s. Begivenhed, Tilfælde,
Leilighed.
Ocean, s. Ocean, Verdenshav.
Oceanic, a. som hører til Havet, Havets--
Ocelot, s. amerikansk Panter.
Ochre, s. Okker.
Octagon, s. Ottekant.
Octagonal, a. ottekantet.
Octahedral, a. ottesidet.
Octahedron, 8. oktaeder.
Octangular, a. ottekantet.
Octant, s. Oktant.
Octave, s. Oktav.
Octav0, s. Oktav, Oktavformat.
Octennial, s. otteaarig.
October, 8. Oktober, Sædemaned.
Octogenarian, s. en firsindstyveaarig
Olding.
Octuple, a ottefold.
Ocular, a. som hører til Øiet, Øie-;
klar, øiensynlig.
Ocularly, ad. med egne Øine.
Oculist, s. Øienlæge.
Odd, a. ulige; sær, underlig; enkelt;
slem ; upassende.
Oddity
Oddity, oddness, s. Ulighed; Sær-
hed; sært Træf; Trætte, oddities, pl.
underlige Indfald.
Oddly, ad ulige; selsomt, underlig,
besynderlig.
Odds, s. pl. Ulighed; Fordel; overlegen-
hed; Forskjel; Uenighed, to fall at
–, blive uenig. to set at -, gjøre
uenig.
Ode, s. Ode, Digt.
Odious, a. forhadt, afskyelig.
Odiously, ad. forhadt, afskyelig.
Odiousness, s. Forhadthed, Afskyelig-
Odium, s. Had. hed.
Odontology, s. Lære om Tænder.
Odoriferous, a. vellugtende.
Odorous, a. vellugtende.
Odour, s. Vellugt.
0'er, prp. over.
Of, 207 p. af, om eto.
Off, prp. å ad. bort, borte, fra, af;
ude, henne. – side, høire Side (paa
en Hest). – and on, af og til,
hist og her, ubestandig. - hand,
straks.
Offal, s. Madlevning, Afskrab; Aadsel;
Urenlighed.
Offence, s. Fornærmelse, Uret; Forar-
gelse; Forseelse; Angreb. to give -,
fornærme. to take – , stødes, tage
ilde op. b.
Offenceless, a. uskyldig.
Offend, v. a. d: n. fornærme, forurette,
forarge, synde.
Offended, a. fornærmet, fortørnet.
Offender, s. Fornærmer, overtræder.
Offensive, a. fornærmelig, anstødelig;
skadelig.
Offensively, ad. fornærmet, fortørnet.
Offensiveness, s. Anstødelighed, Mod-
bydelighed.
Offer, s. Tilbud, Forslag; Bud paa Vare.
Offer, v. a. å n. tilbyde, byde paa,
foreslaa; paatage sig, forsøge.
Offering, s. offer.
Offertory, s. Offersang, offertorium.
Office, s. Bestilling; Værksted, Skriver-
stue, Kontor; Tjeneste; Willighed ; Skyl-
dighed; Gudstjeneste.
Officer, s. Officer, Embedsmand, Betjent.
Ominous 265
Official, a. tjenende, tjenlig; Embeds-.
officials, pl. offentlige Meldelser.
Officially, ad paa Embedsvegne, offi-
cielt.
Officiate, v. a. å n. give, forskaffe,
tjene, forrette et Embede.
Officious, a. tjenstagtig; besværlig.
Officiously, ad paatrængende.
Officiousness, s. Tjenstfærdighed; Tje-
neste.
Offing, s. aaben Sø.
Offscouring, s. Affald, Uskud, Skovisk.
Offset, s. Skud, Udvækst af Rødder.
Offshoot, s. Udvækst.
Offspring, s. Avling, Forplantning;
Produkt, Søn, Afkom.
0ft, often, ad, ofte.
Oftentimes, ad mange Gange.
Ogee, s. Bue paa en Hvælving; Øre-
hvælving.
Ogle, s. forlibt øiekast, Sideblik.
Ogle, v. a. gjøre Øiekast, skotte til.
Ogre, Ogress, s. Varulv, Børneæder,
Skræmsel.
0h ! int. o. ak!
Oil, s. Olje.
Oil, v. a. salve; smøre med Olje.
Oilcake, s. Oljekage.
Oiliness, s. oljeagtig Beskaffenhed.
Oilman, s. Oljehandler.
Oilpainting, s. Oljemaleri.
Oilstone, s. Oljesten.
Oily, a. oljeagtig.
Ointment, s. Salve.
Old» a. gammel, bedaget.
Olden, a. gammel, gammeldags.
Oldish, a. noget gammel.
Oldness, 8. Alder, Ælde.
Oleaginous, a. oljeagtig, fed.
Olfactory, a. som hører til Lugten,
Lugte--
Oligarchical, a. faavældig.
Oligarchy, s. Faamandsvælde.
Olive, 8. Oljetræ, Oliven.
Olympiad, s. Tid af fire Aar.
Ombre, s. Lomber.
Omelet, s. Æggekage, Pandekage.
Omen, 8. Forvarsel, Omen.
Omentum, s. Tarmehinde.
Ominous, a. ominøs, varslende.
-,
266 Ominously
Ominously, ad varslende, ildevars-
lende.
Ominousness, s. det ominøse.
Omission, s. Udeladelse, Efterladenhed.
Omissive, a. udeladende.
Omit, v. a. undlade, forbigaa, efterlade,
forsømme.
Omnibus, s. Omnibus.
Omnipotence, s. Almægtighed.
Omnipotent, a. almægtig.
Omnipresence, s. Allestedsnærværelse.
Omnipresent, a. allestedsnærværende.
Omniscience, s. Alvidenhed.
Omniscient, a. alvidende.
Omnivorous, . a. altfortærende.
On» prp. paa, i, hos, mod, til.
Onamatopoeia, s. T. Klangefterlignelse.
Once, ad. engang; fordum. – more,
endnu engang. - at, paa engang.
One, num. en, et.
One, pr. en, nogen; man.
Onerous, a. byrdefuld, besværlig.
Onesided, a. ensidig.
Onion, s. Rødløg. [aleneste.
Only, a. å ad. enkelt, ene, alene, kun,
Onset, s. Angreb, Anfald.
Onslaught, s. Opløb, Storm.
Onus, S. Byrde, Last; Paalæg, Skat.
Onward, ad. fremad, videre.
Onyx, s. Onyx (Ædelsten).
Oolite, s. T. Rognsten.
00ze, s. Mudder, flydende Dynd.
00ze, v. n. flyde sagte.
00ziness, s. Mudder, Morads.
00zy, a. moradsig, sumpig.
Opacity, s. Mørkhed, Skyggefuldhed.
Opal, s. Opal (Ædelsten).
Opalescent, a. som spiller i forskjel-
lige Farver.
Opalescence, s. Farvespillen.
Opaque, a. mørk, skyggefuld.
Open, a. aaben, aabenbaar; offentlig;
blottet; klar; oprigtig.
Open, v. a. å n. aabne, oplukke; op-
dage, forklare; begynde; aabne sig;
springe ud.
Openeyed, a. aarvaagen.
Openhanded, a. gavmild.
Openhearted, a. aabenhjertig, ædel-
modig.
Oppress
Opening, s. Aabning, Hul; Lys, vindu;
Gjennemfart. [lig.
Openly, ad aabent, aabenbart; offent-
Openmouthed, a. med aaben Mund.
Openness, 8. Aabning; Aabenhjertig-
hed; Tydelighed; Klarhed.
Opera, s. opera, Syngespil.
Operable, a. gjørlig.
Operate, v. a. å n. virke, gjøre Virk-
ning.
Operatic, a. som angaar operaen.
Operation, 8. Virkning; operation.
Operative, a. virkende.
Operator, s. En som udretter; opera-
tør, Saarlæge.
Ophicleide, s. ophikleid.
Ophthalmia, s. Øienbetændelse.
Ophthalmic, a. som angaar øinene.
Opiate, s. opiat, Sovemiddel.
Opiated, a, blandet med opiat.
Opinable, a. tænkelig.
Opination, s. Mening, Begreb.
Opine, v. n. mene, sige sin Mening.
Opiniative, a.haardnakket, paastaaelig.
Opinions 8. Mening, Tanke; Bedøm-
melse.
Opinion, v. a. mene, holde for.
Opinionated, a. stivsindet, paastaaelig.
Opinionative, a. egensindig, paa-
staaelig.
Opium, s. Opium, Valmuesaft.
Opodeldoc, s. Opodeldok.
Opossum, s. Pungdyr, Pungrotte.
Oppilation, s. Forstoppelse.
Opponeney, s. Modsigelse, Indvending.
Opponent, a. modstridende.
Opponent, s. Opponent, Modstander.
Opportune, a. beleilig, bekvem.
Opportunely, ad beleilig, bekvemt.
Opportuneness, s. Betimelighed, Be-
leilighed.
Opportunity, s. Leilighed, Beleilighed,
Bekvemhed.
Oppose, v. a. å n. modstaa, sætte sig
imod, sætte imod.
Opposer, s. Modstander.
Opposing, (f. opponerende.
Opposite, a. lige over for, modsat.
Opp0sition, 8. Modstand, Modsætning.
Oppress, v. a. undertrykke, fortrykke.

Oppressed
Oppressed, a. nedtrykket, fortrykt.
Oppression, s. Undertrykkelse.
Opprossive, a. trykkende; haard, uinen-
neskelig. lig.
Oppressively, ad haard, umenneske.
Oppressiveness, s. Undertrykkelse.
Oppressor, S. Undertrykker.
Qpproprious; d. skammelig, skjændig.
Opprobriously, ad skammelig, skjæn-
dig. Skjændighed.
Opprobriousness , s. Skammelighed,
Opprobrium, s. Skam, Beskjæmmelse;
Forhaanelse.
Oppugn, v. d. angribe, stride.
Oppugnancy, s. Modstand.
Oppugner, s. Angriber, Modstander.
Optative, a. ønskende.
Optic, optical, a. som hører til Sy.
net; optisk.
Optician, s. Optikus.
Optics, s. pl. Optik, Videnskab om Synet.
Optimism, s. optimisme.
Optimist, s. Tilhænger af optimismen.
Option, S. Valg.
Optional, a. overladt til Ens Valg.
Opulence, s. Rigdom, Velmagt.
Opulent, a. rig, velhavende, formuende.
Opuscule, s. lidet Værk, liden Bog.
Or, conj. eller.
Oracle, s. Orakel, Spaadom.
Oracular, a. alvorlig, ærværdig, by-
dende; orakelmæssig, gaadefuld.
Oral, a. mundtlig.
Orally, ad. mundtlig.
Orange, 8. Pomerans, Appelsin.
Orange, d. orangegul.
Orangery, s. Orangeri.
Orang-outang, s. Orang-Utan.
Oration, s. Tale.
Orator, s. Taler, Veltalende.
Oratorical, a. oratorisk, Tale-, Taler-.
Oratorically, ad. oratorisk.
Oratorio, s. Oratorium.
Oratory, s. Veltalenhed; Bodekammer.
Orb, s. rund Kreds, Hjul; Løbebane;
Orbed, a. rund.
Orbicular, a. rund, som en Kugle.
Orbit, s. Ring, Cirkel; Hjulspor; Løbe-
bane.
Orchard, s. Frugthave.
Øiesten.
Oriel-Window 267
Orchestra, s. orkester.
Orchestral, a. orkestermæssig.
Orchid, d. Haarndrager, Gjøgurt.
Ordain, v. a. forordne, beskikke, ordinere.
Ordained, a. anordnet, forordnet, fast-
sat, bestemt.
Ordainer, s. Forordner, Anordner.
Ordeal, s. Ordal, (Ild-, Vandprøve etc.).
Order, s. Orden, Regel; Forordning;
Rang; Hensigt. out of –, i Uorden;
upasseligt. in - to, for at.
Order, v. d. ordne; anordne, ordinere;
lave, indrette, bestyre.
Orderless, a. uordentlig.
Orderliness, s. Orden, Regelmæssighed.
Orderly, ad. ordentlig, maadelig.
Orders, s. pl. den hellige Orden, geist-
lig Stand. » * [denstal:
Ordinal, a. Ordens-, – number, or-
Ordinance, s. Forordning, Anordning;
Stand, Værdighed ; Skjæbne, Kaar.
Ordinarily, ad. regelmæssig, sædvan-
lig, almindelig. ordinær.
Ordinary, a. ordentlig; almindelig;
Ordinary, s. Skik; Biskop; ordineret
Præst; sædvanlig Tjeneste el. Embede;
jevnlig Pris; Maaltid, Spisekvarter.
Ordinate, a. regelmæssig.
Ordinate, v. a. bestemme, forordne.
Ordination 3 s. Bestemmelse, Orden;
Ordination. [de.
Ordinative, a. bestemmende, anordnen-
Ordinator, s. En som anordner el. be-
stemmer noget.
Ordnance, s. Kanoner, Artilleri.
Ordure, s. Skarn, Møg.
Ore, s. Ærts, Metal; lidet Stykke Land;
Kyst; Tang.
Organ, 8. Organ ; Redskab ; Orgel.
Organic, a. organisk.
Organically, ad. organisk.
Organism, s. Organisme, organisk Byg-
ning.
Organist, s. Organist, Orgelmester.
Organization 3 s. Bygning, Legemets
Dannelse.
Organize, v. a. organisere, indrette.
Organized, a. organiseret.
Oriel, s. Karnap.
Oriel-Wind0W, s. Karnapvindu.
268 Orient
Orient, a. opgaaende; østlig, øster.
landsk; " prægtig.
Orient, s. Orienten, østen.
Oriental, a. østlig, østerlandsk.
Oriental, s. Orientaler, østerlænding.
Orientalist, s. orientalist.
Oriflce, 8. Hul, Aabning.
Oriflamme, s. Krigsfane, Hovedfane.
Origin, s. Oprindelse, Herkomst.
Original, a. oprindelig.
Original, s. Original, første Form eto.
Originality, s. Egthed, originalitet.
Originally, ad. oprindelig.
Originary, a. oprindelig.
Originate, v. a. å n. frembringe; op-
rinde, have Oprindelse af.
Origination, s. Oprindelighed, oprin-
Orison, s. Bøn. delse.
Orlop, s. Overdæk, underste og mel-
lemste Dæk.
Ormolu, s. Musivguld,
Ornament, s. Prydelse, Sirat.
Ornament, v. a. pryde, sire.
Ornamental, a. sirlig, prydelig.
Ornamented, a. prydet, smykket.
Ornate, a. prydet, skjøn, sirlig.
Ornateness, s. Udpyntning, Prydelse.
Ornithological, a. ornithologisk.
Ornithologist, s. Fuglekjender, orni-
tholog. Ornithologi.
Ornithology, s. Læren om Fuglene,
Orphan, s. Faderløs.
Orphanage, s. faderløs Stand.
Orphaned, a. berøvet sine Foraldre.
Orrery, s. Planetarium.
Orthodox, a. orthodoks, rettroende.
Orthodoxy, s. Orthodoksi, Rettroenhed.
Orthoepy, s. Orthoepi.
Orthographical, a. orthografisk, rig-
tig. Ining.
Orthography, s. Orthografi, Retskriv-
Ortolan, s. Hortulan.
Oscillation, s. Svingen, Svingning.
Oscillate, v. n. svinge, bæve.
Oscillatory, a. svingende, bævende.
Osier, s. Vandpil, Baandpil.
Osiered, a. bedækket med Vidjepile.
Osmium, s. Osmium.
Osprey, 8. Havørn.
Osseous, a. af Ben, Ben-.
Outdo
Ossicle, s. lille Ben, lille Knokkel.
Ossification, s. Forbening.
Ossified, a. forvandlet til Ben.
Ossify, v. a. forvandle til Ben.
Ossuary, s. Benhus.
Ostensible, a. tilsyneladende, foregiven.
Ostensibly, ad tilsyneladende.
Ostensive, a. visende, betegnende.
Ostentation, s. Praleri, Ostentation.
Ostentatious, a. pralende, prunkende.
Ostentutiously, ad pralende, prun-
kende.
Ostentatiousness, s. Praleri, Bronten.
Osteologist, s. Osteolog, Benkjender,
Benkyndig.
Osteology, s. Osteologi, Benlære.
Ostler, S. Staldkarl, Gaardskarl.
Ostracism, s. Ostracisme.
Ostrich, s. Strudsfugl.
Other, a. en anden others, pl. andre.
Otherwise, ad. anderledes, ellers.
Otter, s. Odder, Fiskodder.
Otto, s. aromatisk olje.
Ottoman, s. Ottoman.
Ouch, s. Infatning, gyldent Halsbaand.
Ought, s. noget. for – I see, saa
vidt jeg kan se.
Ought, v. n. & a. bør, burde, skulde,
maatte.
Ounce, s. Unse (2 Lod).
Our, Pr. vor.
Ours, fpr. vor, vores.
Ourself, pr. (vi) selv.
Ourselves, s. os selv, (vi) selv.
Ousel, s. Slags Trossel.
Oust, v. a. kaste ud, udjage, fordrive,
borttage, afskaffe.
Ousted, a. kastet ud, udjaget, fordrevet.
Out, ad. ud; herud; ude.
Outact, v. a. overgaa, overdrive.
Outbar, v. a. udelukke.
Outbid, v. a. overbyde.
Outbreak, s. Udbrud.
Outburst, s. Udbrud.
Outcast, a. udstødt; forskudt.
Outcast, s. Forskudt; Udskud.
Outcry, s. Skrig; Udraab ; Auktion.
Outcry, v. a. skrige; udraabe.
Outdare, v. a. byde Trods.
Outdo, v. a. overgaa, gjøre bedre.
Outdone
Outdone, a. overgaaet.
Qutdoor, a. udendørs.
Outer, a. ydere, yderst, udvendig.
Outermost, a. yderst.
Outface, v. a. se uforskammet paa En,
modsige lige i Øinene, byde Trods.
Outgeneral, v. a. overgaa som Felt-
herre.
Outgo, v. a. overgaa, gaa stærkere.
Outgoing, s. Udgang; pl. Udgifter.
Outgrow, v. a. overgaa i Vækst; vokse
Outguard, s. Forpost. fra.
Out-herod, v. a. overgaa i Grusomhed.
Outhouse, s. Udhus; Baghus.
Outlandish, a. udenlandsk.
Outlast, v. a. vare ud, vare længere.
Outlaw, s. Fredløs.
Outlaw, v. a. gjøre fredløs.
Outlawry, 8. Erklæring i Agt.
Outlay, s. Udlæg, Udgift.
Outlet, s. Udgang, Vandets Afløb.
Outline, s. Afrids, Udkast, Grundtræk.
Outlive, v. a. overleve.
Outlook, s. Udkig, Udsigt.
Outlying, a. udenfor liggende.
Outmost, a. yderst, yderste.
Outpost, s. Udpost.
Outpour, v. a. udøse, udryste.
Outrage, s. Fornærmelse, vanære, Uret.
Outrage, v. a. fornærme; udskjelde.
Outraged, a. fornærmet grovelig.
Outrageous, a. voldsom, rasende.
Outrage0usly, ad voldsomt, rasende.
Outrage0usness, S. Voldsomhed, Ra-
seri.
Outré, a. overdreven, overspændt.
Outreach, v. a. overstige.
Outride, v. a. ride stærkero.
Outrider, s. Udridder; Forridder, Ride-
knegt. paa Timen.
Outright, ad. ganske; overlydt; straks,
Outroot, v. a. udrydde.
Outrun, v. a. løbe forbi, løbe hastigere.
Outset, s. Begyndelse.
Outshine, v. a. overstraale.
Outside, 8. udvendig Side, udvortes
Skin.
Outskirts, s. pl. Udkant, Forstad.
Outspread, v. a. udspænde, udbrede.
Outstrip» v. a. overgaa, være overlegen.
Overflowing 269
0utvote, v. a. overstemme.
Outwalk, v. a. gaa hurtigere, trække.
Outward, a. udvortes, ydre.
Outward-bound, a. bestemt til uder.
landsk Havn.
Outwardly, ad udvortes.
OutWear, v. a. vare ud, udholde; slides.
Outweigh, v. a. overveie; gjælde mere.
OutWrit, v. a. belure, overliste.
Outwork, 8. Udenværk.
Oval, a. oval, aflang rund.
0vary, S. Eggestok.
Ovate, a. ægformig.
Ovation, s. ovation, liden Triumf.
Oven, s. Ovn, Bagerovn.
Over, prp. over. – ænd above, des-
uden. - again, endnu engang. all
-, alsteds; helt over. to give –,
give op, give tabt, holde op.
Overact, v. a. overdrive, gaa forvidt.
Overalls, s. pl. Overbukser, Ridebem-
lolæder.
Overbalance, 8. overvægt.
Overbalance, v. a. overveie, overgaa.
Overbear, v. a. være overlegen, over-
vinde, overvælde.
Overbearing, a. trodsig, formastelig.
Overbid, v. a. overbyde, byde for meget.
Overboard, ad. overbord.
Overboil, v. a. d: n. overkoge, koge
OVers for meget.
Overburden, v. a. overlæsse, belæsse
Overcareful, a. altfor bekymret el.
omhyggelig.
Overcast, v. a. kaste over; overtrække;
indfatte, anslaa for høit.
Overcautious, a. altfor forsigtig.
Overcharge, v. a. overlæsse, besvære,
bebyrde for meget.
Overcome» v. a. de m. overkomme,
overvinde. meget.
Overdo, v. a. overdrive, anstrænge for
OverdraW, v. a. overskride (en For-
dring); overdrive (en Tegning).
Overeat, v. a. forspise sig.
Overfill, v. a. overfylde, forfylde.
Overflow, v. a. d: n. flyde over; over-
SVØTT) n) 3.
Overflow, s. oversvømmelse, overflod.
Overflowing, 8. overflødighed.
270 Overfreight
Overfreight, v. a. overlæsse, lade for
Overg0, v. a. overgaa. [meget.
Overgrown, Ol. vokset for stor ; be-
groet ned.
Overhastiness, s. Overilelse.
Overhasty, a. altfor hastig, ilfærdig,
overilet.
Overhaul, v. a. udbrede over, atter fore-
tage.
Overhead, ad. oppe, deroppe.
Overhear, v. a. høre paa, bytte.
Overlay, v. G. lægge paa, lægge over;
ihjeltrykke, overvælde; overdrage med.
Overl0ad, v. a. overlæsse.
Overlo0k, v. a. overse; efterse; prøve;
forsømme; ringeagte.
Overlooker, s. Opsynsmand.
Overmatch, v. a. overgaa, være over-
legen. «
Overmeasure, s. Overmaal, Tilgift.
Overmuch, a, formeget.
Overnight, ad ud paa Natten; Af.
tenen forud.
Overpass, v. a. overgaa, udelade.
Overpay, v. a. betale for dyrt.
Overplus, s. Overskud, Rest.
Overp0W er, v. a. overvælde, overvinde.
Overrate, v. a. vurdere for høit.
Overreach, v. a. overrække; rage over;
fremrage; overliste.
Overreacher, s. Bedrager.
Overreck0n, v. n. forregne sig.
Override, v. a. forride, ride for meget.
Overr0ast, v. a. stege for meget.
Overrule, v. a. overvælde, herske over.
Overrun , v. a. å n. løbe stærkere;
udsprede sig over; oversvømme; gjen-
nemløbe ; ødelægge; løbe over.
Oversee, v. a. have Opsigt, besigte;
OV8rS6»
Overseer, s. Opsynsmand.
Overset, v. m. falde om. -, v. a. kaste
om, støde omkuld.
Overshadovy, v. a. overskygge.
Oversight, s. Opsigt; Tilsyn; Forseelse,
Uagtsomhed.
Oversize, v. a. overtræffe; overstryge.
Oversleep, v. n. forsove (sig).
Oversoon, ad. altfor hurtig.
Overspent, a. overanstrængt, udmattet.
Oyer
Overspread, v. a. sprede over, overstrø.
Overstock, v. a. overfylde; forsyne
med altfor stort Forraad.
Overt, a. aabenbar, klar; løselig.
Overtak0, v. a. overrumple, indhento,
overraske. Skat.
Overtax, v. a. besvære med for høi
Overthrow, s. Nederlag, ødelæggelse.
Overthrow, v. a. kuldkaste, nedslaa,
ruinere. [meget.
Overtire, v. a. overjage, udmatte for
Overtly, ad offentlig.
Overtop, v. a. overgaa, fordunkle.
Overtovyer, v. a. flyre altfor høit.
Overture, s. Aabenbarelse; Forslag;
Ouverture.
Overturn ; v. a. omkaste, støde om,
omvælte. [vurdere.
Overvalue, v. a. skattere for høit, over-
Overveening, a. indbildsk.
Overweigh, v. a. overveie.
Overweight, s. Overvægt.
Overwhelm 3 v. a. overvælde, ned-
trykke ; oversvømme, drukne.
Overwhelming, a. overvældende.
Overworn, a. forslidt.
Ovine, a. som hører til Faarene.
Oviparous, a. a glæggende.
Oviposition, s. Eglægning.
Ovum, s. T. Eg, Foster. pligtig.
Owe, v. d. være skyldig, skylde, være
Owing, a. skyldig; prp. ifølge.
Owl, s. Ugle.
Ovlet, s. Ugle, lille Ugle.
Ovylish, a. ugleagtig.
Own, C. egen, eget.
Owyn, v. d. erkjende for eget ; bekjende ;
tiltage sig; tilstaa; eie.
Owner, s. Eier, Eiermand.
Ownership, s. Eiendomsret.
Ox, 8. Okse; Kvæg.
Ox-eye, s. Okseøie (Urt); Musvit.
Oxeyed, a. storøiet.
Oxidation, s. Forbindelse med Ilt.
Oxidize, v. a. ilte, forkalke.
Oxstall, s. Oksestald.
Oxygen, s. Surstof, Ilt, Iltluft.
Oxygenated, a. syret, mæltet med Ilt.
Oyer, s. T. court of – and terminer,
Kommissionsret.
Oyes
Oyes oyez int. stille giv Agt
Oyster, s. østers.
Oystershell, s. Østersskal.
Ozone, s. Ozon.
P.
Pabulum, s. Næring, Foder.
Paca, s. Paka.
Pace, s. Skridt, Gang.
Pace, v. m. d: a. gaa i Skridt; maale
nned Skridt.
Pacer, 8. Ganger, Pasgjænger.
Pachydermatous, a. tykhudet.
Pacific, a. fredelig, fredsommelig.
Pacification, S. Tilfredsstillelse; Freds-
stiftelse ; Mægling.
Pacificatory, a. fredsæl, fredkjær.
Pacifier, s. Fredsstifter.
Pacify, v. a. stille tilfreds, forsone,
formilde.
Pack, 8. Pakke, Bundt; Kobbel; Pak,
Kjeltringepak. – of cards, Spil Kort.
Pack, v. a. pakke, sammenpakke, op.
pakke. -, v. 72. pakke sig. [løn.
Package, s. Pakker, Oppakning; Pakke-
Packcloth, s. Paklerred.
Packer» s. En som indpakker el. ned.
pakker.
Packet, 8. Pakke, Bundt; Vadsæk,
Packetboat, s. Paketbaad.
Packhorse, s. Arbeidshest, Pakhest.
Packing, s. Pakning, Nedlægning.
Packsaddle, s. Kløftsadel.
Packthread, s. Seilgarn.
Pact, paction, 8. Pagt, Kontrakt, For-
bund.
Pad, s. Pude, Hynde.
Pad, v. 7. å a. gaa til Fods, slentre;
jevne, bane; drive Stratenrøveri; ud-
stoppe.
Padding, s. Udstopning, Vatering.
Paddle, s. Aare.
Paddle, v. m. plaske i vandet, ro.
Paddler, s. En som plasker.
Paddock, 8. Padde, Tudse; indhegnet
Mark ; Dyrehave.
Padl00k, s. Hængelaas.
Palatial
Padlock, v. a. sætte Laas for.
Paean, 8. Lovsang, Jubelsang.
Pagan, a. hedensk.
Pagan, s. Hedning.
Paganish, a hedensk.
Paganism, s. Hedenskab.
Page, 8. Page; Pagina, Side.
Pages v. a. opvarte; paginere, mærke
Siderne. - -
Pageant, 8. Skuebillede; Stads, Pragt;
Skuespil; Marionetter.
Pageantry, s. Pragt, Pomp, Praleri.
Pagoda, s. Pagode. -
Pail, s. Spand.
Pailful, s. Spandfuld.
Paillasse, s. Halmdyne, Straasæk.
Pain» s. Pine, Plage; Straf; Sorg;
Umage. to take pains, gjøre sig
Umage.
Pain, v. a. pine; plage, anstrænge.
Painful, a. pinlig, møisommelig.
Painfully, ad. pinlig, møisommelig.
Painfulness, s. Lidelse, Besværlighed.
Painless, a. uden Møie og Besvær.
Painlessly, ad uden Smerte, let.
Painlessness, s. Smertefrihed.
Painstaking, a. ufortrøden, arbeidsom.
Paint, s. Sminke, Farve.
Paint, v. a. male, overstryge, sminke.
Painter, s. Maler.
Painter-stainer, s. Vaabenmaler, Kat-
tuntrykker etc.
Painting, 8. Maling, Maleri; Sminke.
Pair, s. Par.
Pair, v. m. parres, passe. -, v. a. parre,
koble, sammenligne.
Pair, v. a. beskadige.
Pairing-time, s. Paringstid.
Palace, s. Pallads, Slot.
Paladin , s. Paladin, Hofriddor, Even-
tyrer.
Palæontologist, s. Palæontologist.
Palæontology, s. Palæontologi.
Palæ0z0ic, a. palæozoisk.
Palanquin, 8. Bærestol, Bæreseng, Pa-
lankin.
Palatable, a. velsmagende.
Palatal, a, hørende til Ganen.
Palate, s. Gane; Smag.
Palatial, a. prægtig, kongelig.
271
272 Palatinate
Palatinate, s. Pfalsgrevskab.
Palatine, s. Pfalsgreve.
Palaver, s. Snakken, Snak, svigefuld
Pale, a. bleg. Tale.
Pale, v. a. gjøre bleg.
Pale, s. Pæl; Distrikt.
Pale, v. a. indpæle.
Palefaced, a. bleg.
Paleness, s. Bleghed.
Palette, s. Palet, Farvebret.
Palfrey, 8. Paradehest, Ganger.
Paling, s. Pælegjerde, Pæleværk.
Palish, a. noget bleg.
Palisade, s. Palisade, Skansepæl.
Palisade, v. a. omgive med Palisader,
indpæle.
Pall, s. Pontifikaldragt, Pallium, Stads-
kaabe, Talar; Ligklæde.
Pall, v. n. blive doven, dovne. –, v. a.
gjøre doven, gjøre mat; overmætte.
Pallet, s. Pallet, Malerbret.
Palliate 3 v. a. besmykke, undskylde,
lindre.
Palliation, 8. Besmykkelse, Formind-
skelse.
Palliative, a. besmykkende, lindrende.
Palliative, s. Lindringsmiddel.
Pallid, a. bleg.
Pallidity, s. Bleghed.
Palm, 8. den flade Haand; Palmetræ.
Palm 3. v. a. finde paa, tage; skuffe,
snyde; gjøgle.
Palmer, s. Færle; Krone paa Hjorte-
horn ; Pillegrim ; Taskenspiller.
Palmerw0rm, s. haaret Larve, Kaalorm.
Palmett0, s. Kaal-Arekapalme.
Palmistry, s. Spaadom i Hænderne.
Palm Sunday, s. Palmesøndag.
Palmy, a. palmerig; " seierrig.
Palpable, a. haandgribelig.
Palpableness, s. Tydelighed, Haand-
gribelighed.
Palpably, ad. tydelig, haandgribelig.
Palpitate, v. m. gaa Slag i Slag, banke.
Palpitation, 8. Hjerteklappen.
Palsied, a. lammet, værkbrudden, pa-
ralytisk,
Palsy, s. Lamhed; Lemmerne, Værk-
bruddenhed, Rørelse.
Palter, v. n. skuffe, bruge List; forøde.
Pantry
Paltriness, s. Ringhed, Usselhed.
Paltry, a. ringe, slet, lumpen, ussel.
Pampas, s. pl. Pampas.
Pamper, v. a. kjæle for; mæske, proppe.
Pampered, a. overfyldt, yppig.
Pamphlet, s. Flyveskrift, Skandskrift.
Pamphleteer, s. Forfatter af Flyve-
skrifter. » ,
Pan, s. Pande.
Pan, v. a. sammenføie.
Panacea, s. almindelig Lægedom, Uni-
versal middel.
Pancake, s. Pandekage.
Pancreas, s. Mavekjertel, Krøskjertel.
Pancreatic , a. som angaar Krøskjer-
telen, pankreatisk.
Pandemonium, 8. de onde Anders
Samfund.
Pander, s. Kobler, Horevært.
Pander, v. m. koble. – to, smigre for.
Pane, 8. firkantet Flade, Rude, Skive.
Panegyric, s. Lovtale.
Panegyrical, a. lovprisende, panegy-
Panegyrist, 8. Lovtaler. risk.
Panegyrize, v. a. holde Lovtale.
Panel, s. Panelværk.
Pang, s. Stød; Pine, Kval, Angst.
Panic, s. pludselig Skræk.
Panicstruck, a. skrækslagen.
Pannel, s. firkantet Liste; Sadelpude,
Kløftsadel; en Høgs Kro.
Pannior, s. Brødkurv, Pakkekurv.
Panoplied, a. fuldstændig rustet.
Panoply, s. fuldstændig Rustning.
Pam0rama, s. Panorama, Rundmaleri.
Panoramic, a. hørende til et Panorama.
Pansy, 8. Stedmodersblomst.
Pant, s. Hjerteklappen.
Pant, v. n. banke, pikke; bæve, stønne,
skjelve; stræbe efter, have Lyst til.
Pantal00ns, s. pl. Pantalons.
Pantheism, S. Pantheisme.
Pantheist, s. Pantheist.
Panther, 8. Pantherdyr.
Pantile, s. Hultegl.
Pantler, s. Hofbager, Brødskaffer.
Pantomime, s. Pantomime.
Pantomimic, a. pantomimisk, gebærde-
kunstig.
Pantry, 8. Spisekammer, Brødskab.
Pap
Pap, s. Melpap; Brystvorte.
Papa, s. Papa, Fader.
Papacy, s. Pavedømme, pavelig vær-
dighed.
Papal, a. pavelig, papistisk.
Papalize, v. a. gjøre pavelig.
Paper, a. af Papir; let, tynd.
Paper, s. Papir; Seddel; Avis; papers,
Pl. Brevskaber, Skrifter.
Paper, v. a. overtrække med Papir.
Papier-maché, s. maset Papir, Papir-
deig, Papirmasse.
Papilla, s. vortedannet ophøining.
Papillary, a. vortedannet, vorteagtig.
Papist, s. Papist.
Papistical, a. papistisk.
Papistry, s. Papisteri.
Par, s. Lighed, lige Værd.
Parable, s. Parabel, Lignelse.
Parabola, s. Parabel.
Parabolic, a. parabolisk.
Parachute, s. Faldskjerm.
Paraclete, s. Trøsteren (den Hellig
Aand).
Parade, s. Parade; Pragt; Optog; Pa-
radeplads. Skue.
Parade, v. a. å n. paradere, bære til
Paradigm, s. Eksempel, Mønster.
Paradise, 8. Paradis.
Parad0x, s. sær Mening.
Paradoxical, a. urinnelig.
Paraffin, S. Parafin.
Paragon 3 s. uforligneligt Mønster;
Kammerat, Fælle.
Paragraph, s. Paragraf, Artikel.
Paragraphic, a. afdelt i Paragrafer.
Parallax, s. Parallaks.
Parallel, a. parallel.
Parallel, s. lige Retning; Sammenlig.
nelse.
Parallelism, s. parallel Stilling.
Parallelogram, s. firkantet Figur.
Paralysis, s. Lamhed i Lemmerne,
Værkbruddenhed.
Paralytic, a. rørt af Slag.
Paralyze, v. a. lamme,
svække; afkræfte.
Parameter, s. T. Parameter.
Paramount, a. større, høierb.
Paramount, s. Overhoved, Lensherre.
Engl-Dan-Norw. Dict, .
lamslaa ;
Parley 273
Param0ur, s. Elsker, Kjæreste.
Paranymph, s. Brudefører; Talsmand,
Forsvarer ved Disputats.
Parapet, s. Brystværn.
Paraphernalia, s. pl. Paraphernal-
Gods, Paraphernalier.
Paraphrase, s. Omskrivning.
Paraphrase, v. a. omskrive.
Paraplegia, s. T. Paraplegi.
Parasite, s. Parasit, Snyltegjæst.
Parasitical, a. snyltende, smigrende.
Parasitisnu, s. Snyltegjæstvæsen, Snylte-
gjæsteri.
Parasol, s. Parasol, Solskjerm.
Parboil, v. a. halvkoge.
Parcel, s. Parti, Stykke,
* Mængde (i Foragt).
Parcel, v. d. dele, afdele, udstykke.
Parch, v. a. då n. brænde, ryste, tørre;
fortørres.
Parchment, s. Pergament.
Pardon, s. Forladelse, Tilgivelse.
Pardon, v. a. tilgive, forlade.
Pardonable, a. tilgivelig, undskyldelig.
Pardoner, s. Afladskræmmer.
Pare, v. a. afskjære, klippe, beskjære.
Paregoric, s. lindrende Middel.
Parenchyma, s. T. Plantemarve.
Parent, s. Fader el. Moder; parents,
Tyl. Forældre.
Parentage, 8. Familje, Blodsforvandt-
skab. »
Parelltal, a. faderlig, moderlig.
Parenthesis, s. Parenthes, Mellem-
sætning.
Parenthetical, a. parenthetisk, ind-
klamret, indskudt.
Parentless, a. forældreløs.
Parial1, s. Paria.
Paring, s. Skrælling.
Parish, 8. Menighed, Kirkesogn.
Parishioner, 8. Barn el. en af Sognet.
Parisyllabic, a. med lige mange Sta-
velser.
Parity, 8. Lighed.
Park, 8. Dyrehave.
Parlance, s. Samtale.
Parley, s. Samtale.
Parley, v. n. holde Samtale, have Sam-
tale.
Pakke;
18
274 Parliament
Parliament, s. Parlament.
Parliamentarian, s. Parlamentær.
Parliamentary, a. parlamentarisk.
Parlour, s. Dagligstue, stort Talevæ-
relse.
Parmesan, s. Parmesanost.
Parochial, a. som hører til et Kirke.
Parodist, s. Parodist. sogn.
Parody, s. Parodi.
Parody, v. a. efterligne, parodere.
Parole, S. Ord; Tilsagn ; Parol.
Paroxysm, s. Anfald af en Sygdom.
Paroxysmal, a. med forstærket An-
fald.
Parquetry, 8. indlagt Træarbeide.
Paroquet, s. lille langhalet Papegøie.
Parricidal, a. som angaar el. begaar
Fadermord.
Parricide, s. Fadermorder; Fadermord;
Landsforræderi.
Parrot, s. Papegøie.
Parry, v. a. afværge, afbøde.
Parse, v. a. analysere, forklare gram-
matikalsk.
Parsee, s. Ildtilbeder.
Parsimonious, d. sparsommelig.
Parsimoniously, ad sparsommelig.
Parsimony, s. Sparsommelighed.
Parsing, s. Analyse.
Parsley, s. Persille.
Parsnip, 8. Pastinak.
Pars0n, 8. Sognepræst, Præst.
Parsonage 2 a. præstelig Indkomst;
Præstegaard.
Part, 8. Del, Part, Embede; Pligt; Per-
son, Rolle. parts, pl. Egenskaber; Ga-
ver; Egne.
Part, v. a. å n. dele, uddele, afdele,
adskille; tage Afsked; afreise ; brække.
to – vith, skille sig ved. -
Partable, a. delelig, som kan deles.
Partake, v. a. å m. tage Del i, blive
delagtig, høre til noget.
Partaker, 8. Deltager.
Parted, a, som har Anlag, begavet.
Parter, s. Deler. «
Parterre, s. Havebed; Blomsterhave.
Partial, a. partisk.
Partiality, s. Partiskhed.
Partially, ad tildels.
Pass
Partible, a. delelig, som kan deles.
Participant, a. delagtig, deltagende.
Participate, v. a. & n. have Del i,
være delagtig.
Participation, s. Delagtighed.
Participator, s. Deltager, Delhaver.
Participial, a. participial.
Participle, s. Middelord. -
Particle, s. lidet Stykke; Partikel,
lidet Ord.
Particoloured, a. spraglet.
Particular, a. besynderlig, særdeles.
Particular, s. særdeles Omstændighed;
Privatperson.
Particularity, s. Besynderlighed, Om-
stændighed.
Particularize, v. a. fortælle omstæn-
delig. -
Particularly, ad i Særdeleshed.
Parting, s. Afsked.
Partisan, S. Tilhænger, Partigjænger,
Partisan. rum.
Partition, 8. Deling, Afdeling, Skille-
Partition, v. a. dele, afdele.
Partitive, a. delende.
Partly, ad dels, tildels.
Partner, s. Deltager, Fælle, Makker.
Partnership, s. Fællesskab, Makker-
Partridge, s. Agerhøne. skab.
Parturient, a. fødende.
Parturition, s. Fødsel, Nedkomst.
Party, 8. Parti, Anhang; Selskab; Spil;
Deltager.
Partyism, s. Partivæsen.
Parvenu, 8. Lykkehelt.
Paschal, a. som hører til Paasken.
Pasque-fl0ver, s. Kobjelde.
Pasquinade, s. Skandskrift.
Pasquinade, v. a. satirisere, spotte.
Pass, s. Pas, Vei, Gang; Gjennemfart;
Stød i Fægtning; Reisepas; Beskaffen-
hed.
Pass, v. m. & a. passere; gaa, fare
over, komme over; gaa forbi, gaa igjen-
nem ; forgaa; gjælde; hændes, passere;
sige Dom ; henbringe (Tiden etc.); lade
komme forbi, lade passere; udholde;
overgaa. to - along, gaa frem. to -
by, forbigaa, undlade, glemme, til-
give. to – over, forbigaa, ikke agte;
Passable
gjennemgaa. to – for, passere for,
ansees for. to – avay, fordrive, spilde
(Tiden); glide bort, forsvinde.
Passable, a. som kan passere; taale-
lig, temmelig.
Passade, s. Stød i Fegtning.
Passage, S. Gjennengang, Overfart;
Aabning; Hændelse; Fragt; Sted i en
Bog.
Passenger, s. Passager, Reisende.
Passer-by, s. Forbigaaende.
Passibleness, s. Modtagelighed.
Passible, a. passibel.
Passing, a. å ad gaaende; fortræffe-
lig; meget.
Passing, s. Gaaen, Gjennemgang. in
-, i Forbigaaende.
Passion, s. Lidenskab, Passion, Lidelse.
Passionate, a. lidenskabelig, heftig.
Passionately, ad lidenskabelig, heftig.
Passionless, a. kold, uden Lidenskab.
Passive, a. passiv, lidende.
Passively, ad. passiv, lidende.
Passiveness, s. Passivitet.
Passless, a. ufremkommelig.
Passover, s. Paaskefest, Paaskelam.
Passp0rt, s. Pas, Reisepas.
Past, a. forgangen, forbi, ude; videre
end, mere end, over.
Past, 8. forbigangen Tid.
Paste, s. Deig, Klister, Masse, Pap.
Paste, v. a. klistre, pappe.
Pasteboard, s. Pappapir.
Pastil, Pastille, s. Pastelfarve; Rø.
gelseslys.
Pastime, s. Tidsfordriv.
Pastor, s. Hyrde, Præst, Pastor.
Pastoral, a. hyrdemæssig, præstelig;
landlig.
Pastoral, s. Hyrdedigt.
Pastry, s. Postei.
Pastryc00k, s. Tærtebager, Kagebager.
Pasturable, a. bekvem til Græsgang.
Pasturage, pasture, 8. Græsgang.
Pasture, v. a. d m. græsse, sætte paa
Græsning, fore Kvæg.
Pasty, s. Postei.
Pat, a. bekvem, beleilig, skikket.
Pat, s. Slag med Haanden; lidet Stykke;
liden Plads,
275
Pat, v. a. klappe, give et lidet slag.
Patch, s. Lap; Stykke; skjønplet.
Patch, v. a. flikke, lappe; sætte skjøn-
pletter paa.
Patcher, s. Flikker.
Patchouli, s. Patchouli.
Patchwork, S. Bagværk.
Pate, s. Hoved, Hjerneskal.
Patefaction, s. Aabnelse, Aabenbarelse.
Paten, s. Patene, Disk, Kalkdisk.
Patent, a. aaben, abestaaende.
Patent, s. Patent.
Patented, a. patenteret.
Patentee, s. En som har Patent.
Paternal, a. faderlig.
Paternally, ad. faderlig.
Paternity, s. Faderlighed.
Paternoster, s. Paternoster, Fadervor.
Path, s. Vei, Sti.
Pathetic, a. pathetisk, rørende, høiti-
delig. »
Pathetically, ad. pathetisk, rørende,
høitidelig.
Pathless, a. veiløs, ufremkommelig.
Pathological, a. pathologisk.
Pathology, s. Pathologi, Sygdomslære.
Pathos, s. Lidenskab, Pathos.
Pathway, s. Fodsti, Fodvei, Gangsti.
Patience, 8. Taalmodighed; Tilladelse.
Patient, a. taalmodig.
Patient. s. Patient.
Patientiy, ad taalmodig.
Patine, s. Kalkdisk.
Patly, ad. bekvemt, beleilig.
Patness, 8. Bekvemhed, Duelighed.
Pat0is, 8. Bondesprog, fordærvet Al-
muedialekt.
Patriarch, s. Patriark.
Patriarchal, a. patriarkalsk.
Patrician, s. Patricier, Adelsmand.
Patrimonial, a. arvet, Arve-.
Patrimony, s. Fædrenearv.
Patriot, s. Patriot, Fædrelandsven.
Patriotic, a. patriotisk.
Patriotism, s. Patriotisme.
Patrol, s. Patrol, Streifvagt.
Patrol, v. n. patrollere, gjøre Runde.
Patron, s. Patron, Velynder.
Patronage, s. Beskyttelse; Kaldsret.
Patr0ness, s. Patronesse, Beskytterinde.
18 * å
Patroness
276
Patronize, v. a. forsvare, begunstige.
Patronymic, s. Fædrene- el. Slægts-
I Vil.
Patten, s. Undersko af Træ; Pillefod.
Patter 3 v. n. & a. stampe; pludre,
klapre; fulde ned; ramse op.
Pattern, s. Mønster, Model, Prøve.
Patty, s. liden Postei.
Pattypan, s. Posteiform.
Paucity, s. Lidenhed, ringe Antal.
Paunch, s. Bom, Bug.
Pauper, S. Fattig, Almisselem.
Pauperism, s. Armod, Pauperisme.
Pauperize, v. a. gjøre fattig.
Pause, s. Pause, Ophold; Hvilepunkt.
Pause, v. n. & a. pausere, holde stille;
overveie. »
Pave, v. a. brolægge.
Paved, a. brolagt.
Pavement, s. Stenbro.
Paver, pavior, s. Brolægger.
Pavilion, s. Telt; Lysthus,
Fløi; Vimpel.
Paving, s. Brolægning.
Pavingstone, s. Brosten.
Paw, s. Pote, Klo.
Pavy, v. a. kradse, rage.
Pawn, S. Pant; Pantsættelse.
Pawn, v. a. pantsætte.
Pawnage, s. Pantsættelse.
Payynlbroker, s. Pantelaaner.
Pawnbroking, s. Pantelaan.
Pay, s. Betaling, Løn, Sold.
Pay, v. a. betale; bøde.
Payable, a. som skal betales.
Payee, s. En til hvem Betaling gives.
Payer, s. Betaler; Kasserer.
Paymaster, s. Betaler.
Payment, s. Betaling; Beløming.
Payninn, s. Hedning.
Pea, s. Ert.
Peace, s. Fred; Taushed.
Peaceable, a. fredsommelig, fredelig.
Peaceableness, s. Fredelighed, Stilhed,
Rolighed. styrret.
Peaceably, ad. fredelig; rolig; ufor-
Peacebreaker, 8. Fredsbryder.
Peaceful, a. fredelig; rolig, blid, mild,
Peacefully, ad. fredelig; rolig, blidt,
mildt.
Patronize
Paulun;
Pedagogy
Peaceless, a. trættekjær.
Peach, s. Fersken.
Peacock, s. Paafugl.
Peahen, s. Paafuglehøne.
Peak, s. Spids, Top.
Peak, v. m. skrante, være syg.
Peaking, a. sygelig, svagelig.
Penkish, a. bakket, bakkefuld.
Peal, s. Klokkelyd; Tordnen; Knald;
Storm.
Peal, v. m. & a. lyde, runge, tone;
forurolige, bedøve.
Pealing, a. klingende, rungende.
Pear, s. Pære.
Pear-tree, s. Pæretræ.
Pearl, S. Perle; Plet i Øiet; Perle-
skrift.
Pearl-ash, s. Perleaske.
Pearly, d. perlerig, perleklar; Perle-.
Peasant, s. Bonde.
Peasantry, s. Bondestand; bondeagtigt
Væsen.
Peascod, s. Ertebælg.
Peat, 8. Slags Torv, Brunkul.
Peat-moss, s. Tørvemose.
Peaty, a. tørveagtig.
Pebble, s. smaa Stene, Flintesten.
Pebbly, a. fuld af Flintestene.
Peccable, a. syndig.
Peccadill0, s. lille Synd.
Peccant, a. syndig, ond, skadelig.
Peccary, s. Navlesvin.
Peck, s. Fjerdingkar; "stor Del.
Peck, v. a. pikke, hakke med Næb.
Pectoral, a. Bryst-.
Poctoral, s. Brystplade; Lægemiddel
for Brystet.
Peculate, v. a. begaa Underslæb.
Peculation, s. Underslæb.
Peculator, s. En som gjør Underslæb.
Peculiar, a. besynderlig, egen.
Peculiarity, s. Besynderlighed, Eien-
dommelighed.
Peculiarly, ad. især, i Særdeleshed.
Pecuniary, a. som angaar Penge, pe-
kuniær.
Pecunious, a. som har Penge, rig.
Pedagogical, a. pedagogisk.
Pedagogue, s. Pædagog, Opdrager.
Pedagogy, 8. Pædagogik, Opdragelse,
Pedal
Pedal, a. som hører til Foden.
Pedal, s. Pedal i orgelværk; pedals,
fol. store Orgelpiber.
Pedant, s. Pedant.
Pedantic, a. pedantisk.
Pedantry, s. Pedanteri.
Peddle, v. n. fjase, lege.
Peddling, a. ubetydelig.
Pedestal, S. Fodstykke, Søilefod, Pie-
destal.
Pedestrian, a. til Fods.
Pedestrian, s. Fodgjænger. skab.
Pedestrianism, s. Fodgjænger - Liden-
Pedicel, s. T. Frugtstilk, lille Stilk.
Pedigree, s. Slægtregister.
Pediment, s. T. Gesims, Prydelse over
Døre etc.
Pedlar, s. Bissekræmmer.
Pedlery, s. korte Varer.
Pedobaptism, s. Barnedaab.
Pedobaptist, s. Forsvarer af Barne-
daaben.
Pedometer, s. Veimaaler, Skridtmaaler.
Peduncle, s. T. Blomsterstilk.
Peel, s. Skal, Hud; Ovnskuffe.
Peel» v. a. skrælle, afskalle; plyndre.
Peel, v. n. skalle af.
Peelings, s. pl. Skal, Skrælling.
Peep, s. Kigen, Blik.
Peep, v. m. kige, titte, skyde ud, bryde
frem; pippe.
Peeper, s. Kiger, Titter; Speil.
Peephole, s. Kighul.
Peer» s. Ligemand; Pair, Herre.
Peer, v. m. kige, frembryde; vise sig,
lade sig se.
Peerage, 8.
Havnepenge.
Peerdom, s. Pairs Værdighed,
Peeress, s. Adelsfrue, adelig Dame.
Peerless, a. uforlignelig.
Peerlessness, s. Uforlignelighed.
Peevish, a. fortrædelig, arrig, egensin-
dig, ømfindtlig, pirrelig.
Peevishly, ad vrantent, pirrelig, for-
trædelig, gnavent.
Peevishness, s. Vrantenhed, Pirrelig-
hed, Egensindighed.
Peg, s. Pind; Pløk, Trænagle; Klam-
mer; Stemmeskrue ; Puf med stiv Arm,
Adel, Pairs Værdighed;
Penetrability 277
Peg, v. a. fæste med Pløk, nagle; stikke
Hul paa.
Pekoe, s. et Slags fin sort Te.
Pelagic, a. pelagisk.
Pelf, s. Penge, Grunker, Rigdom.
Pelican, s. Pelikan.
Pelisse, s. Pels, Pelskjole.
Pell, s. Hud af et Dyr.
Pellet, s. liden Kugle, Flintekugle.
Pellicle, s. tynd Hud.
Pellitory, s. Glasurt, Springklaf.
Pell-mell, ad. ifleng, blandet imellem
hinanden. meret.
Pells, s. pl. Pergamenter i Skatkam-
Pellucid, a. gjennemsigtig.
Pellucidness, s. Gjennemsigtighed.
Pelt, s. Hud, Skind; lidet Skjold; en
Falks Rov ; " Harme.
Pelt, v. a. å n. skyde, kaste paa En;
fnyse, støie, buldre; kaste med Bulder.
Pelter, s. En som kaster.
Pelting, a. elendig, ussel, jammerlig.
Pelt-m0nger, s. Bundtmager, Skind-
Peltry, s. Pelsværk. handler.
Pelvic, a. T. som hører til Bækkenet.
Pelvis, s. T. Bækken.
Pen, s. Pen, Skrivepen; indhegnet Sted;
Mølledam ; Faarefold; Hønsehus.
Pen, v. a. skrive, optegne; sætte i Fold,
indeslutte, indhegne.
Penal, a. straffende.
Penalty, s. Straf, Pengestraf.
Penance, s. Bod, Pønitens. sme
Penates, s. pl. Husguder. til.
Penchant, s. Hang, Tilbøielighed, Drift
Pencil, s. Pensel; Blyantspen.
Pencil, v. a. male, pensle, tegne.
Pencilled, a. malet, tegnet.
Pendant, s. Ørenring; Vimpel, Stander.
Pendency, s. Opsættelse, Forhaling.
Pendent, a. hængende, overhængende.
Pending, a. svævende, verserende, uaf.
gjort.
Pending, prp. under, medens.
Pendule, s. Svingevægt, Pendul.
Pendulous, a. hængende, svævende.
Pendul0usness, s. Hængen, Svæven,
Nedhængen, Dinglen.
Pendulum, s. Pendul, Perpendikel.
Penetrability, s. Gjennemtrængelighed.
278 Benetrable
IPenetrable, a. gjennemtrængelig.
Penetrant, a. gjennemtrængende, skarp-
sindig.
Penetrate, v. a. gjennemtrænge; " ud-
forske, fatte, udgrunde.
Penetrating 3 a. gjennemtrængende,
skarp. *»
Penetration, s. Indtrængen, Gjennem.
trængen; " Indsigt, Skarpsindighed.
Penetrative, a. gjennemtrængende.
Penetrativeness, s. Skarphed.
Penguin, s. Pingvin, Fedtgaas,
Peninsula» s. Halvø.
Peninsular, a. som hører til en Halvø.
Penitence 3 s. Pønitents, Anger, Bod-
færdighed.
Penitent, a. angerfuld, bodfærdig.
Penitential, a. bodfærdig; Bods-; paa.
lagt som Bod.
Penitentiary, s. Skriftefader; Bodfær-
dig; Skriftestol.
Penitently, ad. angerfuldt, bodfærdig.
Penknife, s. Pennekniv.
Penman, s. Skrivemester; Skribent.
Penmanship, s. Skrivekunst.
Pennant, s. Vimpel.
Penniless, a. uden Penge, fattig.
Pennon, s. Vinge; Vimpel; Skildt i et
Vaaben.
Penny, 8. en engelsk Penning.
Pennyroyal, s. Polei (Urt).
Pennyweight, s. Penningsvægt.
Pennywise, a. sparsom i Smaating.
Penny Worth 2 s. saa meget man kan
faa for en Penning.
Pensile, a. hængende, svævende.
Pensi0n, 8. Kostpenge, Pension.
Pension 2 v. a. give Pension, under-
holde.
Pensionary, a. pensioneret.
Pensionary, s. Pensionær.
Pensioner, s, Pensionist, En som træk-
ker en Pension. * sindig.
Pensive, a. tankefuld, tænkende, tung-
Pensively, ad. tankefuldt, tungsindig.
Pensiveness, s. Tungsindighed, Melan-
Pentag0n, s. Femkant. Ikoli.
Pentagonal, a. femkantet.
Pentameter, s. Pentameter, Femfodvers.
Pentateuch, s. de fem Mosebøger.
Percolation
Pentecost, s. Pintsefest.
Pent-house, s. Halvtag, Regnskur.
Penult, s. næstsidste Stavelse.
Penultimate, a. næstsidste.
Penumbra, s. Halvskygge.
Penurious, a. sparsommelig, karrig.
Pennionsiy, ad. sparsommelig, karrig.
Penuriousness, s. Sparsommelighed;
Karrighed.
Penury, s. Mangel, Trang, Nødtørft.
Peony, s. Pion.
People, s. Folk; Nation.
Peoples v. a. befolke, besætte med Folk.
Pepper, s. Peber.
Pepper» v. a. pebre; " banke dygtig.
Pepperb0x, s. Peberdaase.
Peppermint, s. Pebermynte.
Pepperwort, s. Peberurt.
Peppery» a. hidsig, heftig, lidenskabelig.
Peptic, a. peptisk.
Per» a. igjennem, af, med. – annum,
aarlig. Gent, Procent.
Peradventures ad. maaske; hændelse-
vis. reise omkring.
Perambulate, v. a. gjennemvandre,
Perambulation, s. Omvandring, Gjen-
nemvandring.
Perambulator, s. omvandrer; Barne-
vogn. telig.
Perceivable, a. kjendelig, synlig, fat-
Perceives v. a. fornemme, mærke, fatte,
se, kjende.
Perceiver, s. Iagttager.
Percentage, s. Procenters Betaling.
Perceptibility, s. Kjendelighed, Iagt-
tagelse, Fattelighed.
Perceptible, a. mærkelig, kjendelig.
Perception , s. Fornemmelse, Begreb,
Fatten.
Perch, s. Stang, Landmaalerstang; Hønse-
stang el. Pind; Langbom, Langvogn;
Brasen (Fisk).
Perch, v. n. sidde paa en Stang el. Pind.
-, v. 0. sætte paa en Stang.
Perchance, ad. maaske, hændelsevis.
Percipience, s. Iagttagelse.
Percipient, a. fornemmende, tænkende.
Percolate, v. n. gjennemsi, filtrere.
Percolation 3 s. Gjennemsining, Fil-
trering.

Percolator
Percolator, s. Filtrermaskine.
Pereuss, v. a. ryste, røre heftig.
Pereussion, s. Rystelse, stød; Gjenlyd.
Pereussive, a. rystende, slaaendè.
Perdition, s. Fordærvelse, Tab.
Peregrinate, v. n. reise, vandre, være
paa Reiser.
Peregrination, s. Reisen, vandring,
Udenlandsreise. 3
Peregrinator, s. Reisende, vandrer.
Peregrine, a. fremmed, reisende, uden-
landsk.
Peremptorily, ad ubetinget, aldeles,
uden Modsigelse.
Peremptory, a. peremptorisk, afgjø.
rende; paastaaelig; afgjort, uforanderlig.
Perennial, a. som varer hele Aaret;
stedsevarende.
Perfect, a. fuldkommen.
Perfect, s. Perfektum.
Perfect, v. a. fuldende, fuldkomme.
Perfecter, s. Fuldkommer, Fuldender.
Perfectibility, s. Perfektibilitet.
Perfectible, a. perfektibel, forbedrelig.
Perfection, s. Fuldkommenhed.
Perfective, a. fuldkommende, fuld-
kommengjørende.
Perfectly, ad fuldkomment.
Perfectness, 8. Fuldkommenhed; Ren-
hed; Duelighed.
Perfldious, a. troløs, forrædersk.
Perfidiously, ad. troløst, forrædersk.
Perfidiousness, perfidy, s. Troløshed.
Perforate, v. a. gjennembore, gjennem-
stikke. 2
Perforater, s. Borer, Bor.
Perforation, s. Gjennemborelse.
Perforce, ad. med Magt.
Perform, v. a. å n. forrette, fuld-
bringe, fuldbyrde; lykkes ; spille, frem-
stille.
Performable, a. gjørlig, mulig.
Performance, s. Fuldbyrdelse, For-
retning, Arbeide. Ispiller.
Performer, s. Forretter, Arbeider; Skue-
Perfume, s. Vellugt, Parfum, Røgelse.
Perfume 3 v. a. parfumere, gjøre vel-
lugtende. [med Røgelse.
Perfumer, S. Parfumør, En som handler
Perfumery, s. vellugtende Sager.
Permeation 279
Perfunctoriness, s. overfladisk Ud-
førelse, Skødesløshed.
Perfunctory, a. overfladisk, løselig.
Perhaps, ad maaske.
Peri, s. Peri.
Pericardium, s. T. Hjertepose.
Pericranium, s. T. Hjernehinde.
Perihelion, s. T. Perihelium.
Peril, s. Fare.
Peril, v. a. vove.
Perilous, a. farlig.
Perilously, ad. farlig.
Perilousness, s. Farlighed.
Perimeter, s. Omkreds, omfang.
Period, s. Periode; Sætning; Punkt;
Tid, Tidsrum ; Omløb.
Periodic, periodical, a. periodisk,
afvekslende, ordentlig.
Peripatetic, a. peripatetisk.
Peripheral, a. periferisk.
Periphery, s. Omkreds.
Periphrase, periphrasis 3 s. Om-
skrivning. i |
Periphrase, v. a. omskrive.
Periphrastic, a. omskrivende.
Periscopic, a. periskopisk.
Perish, v. n. omkomme, forgaa; dø. -,
b). Gb. fordærve. *
Perishable, a. forgjængelig.
Perishableness, s. Forgjængelighed.
Peristaltic, a. peristaltisk, ormedannet.
Peritoneal, a. T. hørende til Tarmhin-
den. hinde.
Peritoneum, s. T. Tarmhinde, Bug-
Peritonitis, s. T. Bughindebetændelse.
Periwig, s. Paryk.
Periwinkle, s. Vintergrønt; Vandsnegl.
Perjure, v.n.sværge falsk, begaa Mened.
Perjured, a. mensvoren. %
Perjurer, s. Meneder.
Perjury, 8. Mened.
Perk, v. n. kneise, bryste sig.
Perky, a. munter; nærgaaende.
Permanence, permanency, s. ved
varen ; Vedblivelse. ø.
Permanently, ad vedvarende, varig.
Permeability, s. Gjennemtrængelighed.
Permeable, a. gjennemtrængelig.
Permeate, v. a. gjennemtrænge.
Permeation» s. Gjennemtrængen.
fi_T_ * r-» : - - .
280 Permissible
Permissible, å, tilladelig, tilladt.
Permission» s. Tilladelse, Forlov.
Permissive, a. tilladt, tilstedende.
Permissively, ad tilladt.
Permit, s. Friseddel, Passerseddel.
Permit, v. a. tillade, tilstede.
Permittance, s. Tilladelse.
Permutable, a. som kan ombyttes.
Permutableness, s. Egenskab at kunne
ombyttes.
Permutation, s. Ombytning.
Permute, v. a. bytte, ombytte.
Pernicious, a. skadelig, fordærvelig.
Perniciously, ad, fordærvelig, øde-
læggende.
Perniciousness, s. Skadelighed, For-
dærvelighed.
Peroration, s. Slutning af en Tale.
Perpend, v. a. overveie, betragte.
Perpendicular, a. lodret.
Perpendicularity, s. Lodrethed.
Perpetrate, v. a. bedrive, begaa.
Perpetration, s. Begaaelse af en Mis-
gjerning.
Perpetrator, s. Udøver, Gjerningsmand.
Perpetual, a. bestandig, uafbrudt.
Perpetually, ad. bestandig, uafbrudt.
Perpetuate, v. a. forevige, lade ved-
V8re,
Perpetuation, s. Forevigelse.
Perpetuity, s. uafbrudt Vedvaren, Uop-
hørlighed.
Perplex, v. a. forvirre, gjøre bestyrtet.
Perplexed, a. indviklet, vanskelig;
forvirret.
Perplexedly, ad. indviklet, vanskelig;
forvirret. [rende.
Perplexing, a. foruroligende; forstyr-
Perplexity, s. Forvirring, Bestyrtelse.
Perquisite, s. pl. Sportel, Emolument,
Akcidents.
Perquisition, 8. flittig Undersøgelse.
Perry, s. Pæremost.
Persecute, v. a. forfølge; fortrænge;
plage, overhænge; forsætte.
Persecuted, a. forfulgt, plaget.
Persecution, s. Forfølgelse.
Persecutor, s. Forfølger.
Perseverance, s. Stadighed, Udholden-
hed.
Pert
Persevere, v. n. holde ved, vedblive,
fremture.
Persevering , a. vedholdende, stadig.
Persiflage, s. Persiflage.
| Persist, v. n. blive ved, paastaa, trænge
paa. hed.
Persistance» s. Vedbliven; Halsstarrig-
Persistent, a. vedblivende, vedholdende.
Persistive, a. standhaftig.
Pers0n, s. Rolle; Person; Præst.
Personage» s. fornem Persom; Figur;
Karakter.
Personal 2 a. personlig. – estate, T.
rørligt Gods.
Personality, s. Personlighed; personlig
Proces (imod den rette Person).
Personally» ad. personlig.
Personate, v. a. de n. forestille en
Person, fremstille, beskrive; spille, træde
op; forstille sig.
Personation » s. Forestillen, Efterlig-
nelse. Ilende Person.
Personator, s. En som forestiller; hand-
Personification, s. Personliggjørelse,
Personifikation.
Personify, v. a. personificere, frem-
stille som Person.
Perspective, a. perspektivisk.
Perspective, s. Perspektiv; Kikkert.
Perspicacious, a. skarpseende, skarp-
sindig. sindighed.
Perspicacity, s. skarpt Syn; " Skarp-
Perspicuity, perspicuousness, s.
Tydelighed. [aabenbar.
Perspicuous, a. gjennemsigtig, klar,
Perspicuously, ad gjennemsigtig,klart,
aabenbart.
Perspiration, 8. Uddunstning, Sved.
Perspire, v. n. uddunste, svede ud.
Persuadable, a. som kan overtales.
Persuade, v. a. overtale.
Persuader, s. Overtaler.
Persuasibility, s. Eftergivenhed.
Persuasible, a. som lader sig overtale.
Persuasion, 8. Overtalelse, Overbevis-
ning, Mening. talende.
Persuasive, persuas0ry, a. over-
Persuasiveness, s. overtalende Kraft.
Pert, a. flink, munter, kjæk; frem-
fusende, impertinent.
Pertain
Pertain, v. a. tilhøre, vedkomme, an-
ga B.» haftig.
Pertinacious, a. haardnakket; stande
Pertinaciously, ad haardnakket;
standhaftig.
Pertinacity, pertinaciousness, s.
Haardnakkethed, Halsstarrighed.
Pertinence, pertinency, 8. Passe-
lighed, Bekvemhed.
Pertinent, a. skikket, bekvem, pas-
sende. passende.
Pertinently, ad skikket, træffende,
Pertinentness, s. Passelighed, Be-
kvemhed. uforskammet.
Pertly, ad muntert, livlig; næsvist,
Pertness, s. Munterhed; Næsvished;
Aabenmundethed.
Perturb, perturbate, v. a. foruro-
lige, forstyrre, forvirre.
Perturbation , s. Foruroligelse, For-
styrrelse, Forvirring.
Perturbat0r, s. Forstyrrer, Forvirrer.
Peruke, s. Paryk.
Perusal, s. Gjennemlæsning; Under-
søgelse.
Peruse, v. a. gjennemlæse, undersøge.
Peruser, 8. Læser; Undersøger, Iagt-
tager.
Pervade, v. a. gaa igjennem, vade
igjennem, trænge igjennem.
Pervading, a. gjennemtrængende.
Perverse, a. forkert, egensindig, gal,
sær, uartig.
Perversely, ad ondskabsfuldt; egen-
sindig, gjenstridig.
Perversion, s. Fordreining, Fordær-
velse, Forførelse.
Perversity, perverseness, s. Gjen-
stridighed, Ondskab.
Perversive, a. fordreiende, fordærvelig.
Pervert, v. a. fordreie, forføre, for-
dærve, omkaste.
Perverted, a. fordreiet, forvendt, for-
dærvet, forført.
Perverter, s. Forfalsker, Forfører.
Pervious, a. aaben, banet.
Perviousness, s. Gjennemtrængelighed.
Pessimism, s. Pessimisme.
Pessimist, s. Pessimist.
Pest, s. Pest, Pestilens.
Phaeton 281
Pester, v. a. plage, besvære.
Pestiferous, a. smitsom, skadelig.
Pestiferously, ad. smitsomt.
Pestiferousness, s. Smitsomhed.
Pestilence, s. Pestilens, Pest.
Pestilent, a. giftig, fordærvelig, pest-
agtig.
Pestilential, a. pestagtig, forpestende.
Pestle, 8. Morterstøder; Kølle, Skinke.
Pet, s. Vrede, Ærgrelse; Anfald.
Pet, v. a. å n. forkjæle.
Petal, s. Kronblad, Blomsterblad.
Petard, s. Petarde, Portbrækker.
Petition, s. Bøn, Begjæring, Ansøgning.
Petition, v. a. bede, anholde om, sup-
plicere.
Petitioner, s. Supplikant.
Petitionary, a. bedende, som hører
til en Begjæring; Bøn-.
Petrel, s. Stormsvale.
Petrifaction, s. Forstening, Forvand-
ling til Sten.
Petrifactive, a. forstenende.
Petrified, a. forstenet.
Petrify, v. a. forvandle til Sten.
Petroleum, s. Stenolje, Jordolje.
Petronel, s. Karabin; Pistol.
Petted, a. forkjælet.
Petticoat, s. Skjørt.
Pettifog, v. n. bruge Lovtrækkeri.
Pettifogger, s. Lommeprokurator.
Pettiness, s. Lidenhed, Ubetydelighed.
Pettish, a. vredladen, hastig, ærgerlig.
Pettishly, ad vrantent, egensindig,
fortrydelig.
Pettishness, s. Vredladenhed, Ærgrelse.
Pettitoes, s. pl. Grisefødder.
Petty, a. liden, ringe.
Petty-treas0n, s. T. Mord, begaaet
af on Tjener paa sin Herre.
Petulance, petulancy, s. overgiven-
hed, Letfærdighed.
Petulant» a. overgiven, kaad, ufor-
skammet. Imet.
Petulantly, ad. overgivent, uforskam-
Pew, 8. lukket Stol i Kirken.
Pewit, s. Vibe.
Pewter, s. Tin, Tintøi.
Pewterer, s. Kandestøber.
Phaeton, s. Phaeton.
Phalanx
Phalanx, s. tætsluttet Trop.
Phantasm, s. Gjøglebillede.
Phantasmagoria, s. Fantasmagori.
Phantom» s. Fantom, Spøgelse.
Pharisaical, a. farisæisk.
Pharisaism, s. farisæisk Lærdom.
Pharisee, s. Farisæer. p a
Pharmaceutical, a. lægedomskyndig.
Pharmaceutics, s. Pharmaceutik.
Pharmacopoeia, s. Pharmakopøa.
Pharmacy, s. Apothekerkunst.
Pharynx, s. T. Svælg.
Phase 3 s. Lysskikkelse, Lysforandring,
Lysafveksling.
Pheasant, s. Fasan.
Phenomenon, s. Fænomen, Syn, Sær-
Phial, s. liden Flaske. [skue.
Philanthropic, a, menneskekjærlig.
Philanthropist, s. Menneskeven.
Philaithropy, s. Menneskekjærlighed.
Philippic» s. Straffetale.
Philologer, philologist, s. Filolog,
Sprogkyndig.
Philological, a. filologisk.
Philology, s. Filologi, Sprogkundskab.
Philomel, s. Nattergal.
Philosopher, s. Filosof, Forsker, Tæn-
ker. Isofisk.
Philosophic, philosophical, a. filo.
Philosophize, v. a. filosofere.
Philosophy, s. Filosofi, Naturlære.
Philter, s. Kjærlighedsdrik.
Phiz (af Physiognomy), s. Fjæs, An-
282.
{
sigt.
Phleb0t0my» S. Aareladning.
Phlegm, S. Fugtighed, Slim; Uvirk-
somhed.
Phlegmatic, a. slimet; flegmatisk.
Phonetic, a. lydende, som angaar
Lyden.
Phonetics, s. Lydlære, Stemmelære.
Phonographic, a. henhørende til Lyd-
Skrivekunsten.
Phonography, s. Lyd-Skrivekunst.
Phosphate, s. fosforsurt Salt,
Phosphoresce, v. n. lyse som Fosfor.
Phosphorescence, 8. Lysen i Mørke,
Morild.
Phosphorescent, a. som lyser i Mørke.
Phosphorus, s. Morgenstjerne; Fosfor.
Picklock
Photographist, s. Fotograf.
Photography, s. Fotografi.
Phot0meter, s. T. Lysmaaler.
Phrase, s. Dialekt; Talemaade, Udtryk.
Phrase, v. a. å n. nævne; betjene sig
af Udtryk, udtrykke.
Phraseology, s. Fraseologi; Talemaade;
Ordbeskrivelse. [læren.
Phrenological, a. hørende til Hjerne-
Phrenologist, s. Hjernegransker.
Phrenology, s. Hjernelære.
Phthisis, s. T. Svindsot, Lungesot.
Phthisical, a. T. svindsotig.
Phylactery, s. Tænkeseddel; Seddel
imod Troldom etc.
Physic, s. Lægevidenskab; Lægemiddel;
Afføringsmiddel.
Physic, v. a. kurere, give Medicin.
Physical, a. fysisk, naturlig.
Physician, s. Fysikus, Læge.
Physics, 8. pl. Fysik, Naturkyndighed.
Physiognomist, s. Ansigtsforsker, Mi-
netyder. [dannelse.
Physiognomy, s. Fysiognomi, Ansigts-
Physiography, s. Naturbeskrivelse.
Physiological, a. fysiologisk.
Physiologist, s. Fysiolog.
Physiology, s. Fysiologi, Videnskab
om Legemet.
Phytology, s. Plantelære.
Pianist, s. Pianist, Fortepianospiller.
Piano, pianoforte, s. Fortepiano.
grand –, Flygel.
Piazza, s. Søilegang.
Pibroch, s. Slags Krigsmusik.
Pica, s. T. Cicero (Bogstaver).
Pick, s. liden Spidshammer.
Pick, v. a. pikke, hakke, stikke, plukke,
pille; tømme (Lommerne); udvælge ;
yppe. to - a guarrel, yppe Strid.
to - up, pikke op, sanke op.
Pick-axe, s. Hakke.
Picker, s. Pikker, Plukker; Ypper.
Picket, s. Pik; Pløk; Pæl; Piket.
Pickle, s. Lage, Syltelage; Stykke ind-
hegnet Jord; slem Forfatning.
Pickle, v. a. sylte, lægge i Lage.
Pickling, s. Nedlægning.
Picklock, 8. Dirk; Spidsbub, som
aabner Laasen.
Pickpocket
Rickpocket, s. Lommetyv.
Pickthank, s. Øretuder; Sladdergjest.
Pictorial, a. frembragt ved Maler-
kunsten; prydet med Billeder.
Picture, s. Maleri, Skilderi; Billede;
Malerkunst.
Picture, v. a. afmale, afskildre, afbilde.
Picturelike, a. som et Maleri.
Picturesque, a. malerisk, pittoresk.
Picturesqueness, s. det Maleriske.
Pie 3 s. Postei; Bakkelse; Skade (Fugl).
Piebald, a. spraglet, broget.
Piece , s. Stykke; Del; Kanon, Flint;
Fad (Win).
Piece, v. a. å n. lappe, flikke; sam-
menføie; være forbunden. to – out,
forlænge. to - up, lappe.
Pieceless, a. hel.
Piecemeal» ad. i Stykker, stykkevis.
Pied, a. spraglet, broget.
Pier, s. Pille, Bropille; Dæmning.
Pierce, v. a. å n. gjennembore, stikke
Hul paa; gjennemtrænge trænge ind.
Piercer, s. Tøndebor; Braad.
Piercing, a. gjennemtrængende.
Pier-glass, s. Speil i Væggen.
Piety, s. Gudsfrygt, Fromhed, barnlig
Kjærlighed.
Pig, s. Gris; Klump støbt Metal.
Pigeon» s. Due.
Fige0m3 v. a. plyndre, narre, bedrage.
Piggery, s. Svinehus.
Piggish, a. svinsk.
Pigment, s. Farve, Sminke.
Pigmy, s. Pygmæ, Dverg.
Pignoration, s. T. Pantsættelse, Pant.
Pigtail, s. Pisk i Nakken; tynd Skraa-
tobak.
Pike, s. Gjedde; Pig, Gaffel, Spids.
Pikelet, 8. et Slags rund, let Kage.
Pike-staff, s. Pigstav.
Pilaster, s. firkantet Pillar.
Pilchard, s. Sardelle, Slags Sild.
Pile, s. Hob, Stabel, Baal; Pæl; Byg-
ning; Haar; Lu paa Klæde; Pilspids;
Underside. }
Pile, v. a. stable op, sætte op.
Piles, 8. pl. den gyldne Aare.
Pilfer» v. a. de a. smaastjæle, rapse,
Snappe.
Pinion 283,
Pilferer, s. En som stjæler Smaating.
Pilfering, a. tyvagtig.
Pilgrim, s. Pilegrim.
Pilgrimage, s. Pilegrimsreise.
Pill, s. Pille.
Pillage, s. Plyndring.
Pillage, v. a. plyndre, røve.
Pillager, s. Plyndrer.
Pillar, s. Støtte, Pille, Pillar.
Pilli0n, s. Pude, Bolster, Sadelpude.
Pillory, s. Gabestok.
Pillory, v. a. sætte i Gabestokken.
Pillow, s. Hovedpude.
PilloW, v. a. lægge paa en Pude.
Pilot, s. Styrmand, Lods.
Pilotage, s. Lodskyndighed; Lodspenge.
Pilous, a. haaret.
Piment0, s. Allehaande, Piment.
Pimp» s. Kobler, Ruffer. ø-
Pimp, v. n, koble.
Pimpernel, s. Pimpinelle.
Pimping, a. liden, slet.
Pimping, s. Rufferi.
Pimple, s. Finne, Fregne.
Pimply, a. finnet.
Pin, s. Knappenaal, Pind; Kegle; Stift;
Solviser; Plet i Øiet; Griffel ; Lune ;
ringe Ting.
Pin, v. a. fæste med Naal, nagle, hefte
paa; indeslutte.

Pinafore, s. Forklæde.
Pin-case, s. Naalehus.
Pincers, 8. pl. Tang, Knibtang.
Pinch, s. Knibe, Klemme; Pris; Nød;
Trang.
Pinch 2 v. a. å n. knibe, klemme,
trykke; sætte i Forlegenhed; spare,
knibe paa Skillingen.
Pinchbeck, s. Tombak.
Pincushion, s. Naalepude.
Pindaric, a. pindarisk.
Pine, 8. Gran, Fyr.
Pine» v. n. & a. sørge, vansmægte,
tage af, dø af Sult, forgaa; beklage;
lade sulte ihjel.
Pine-apple, s. Granknop.
Pinery, s. Ananasbed.
Pinfold, s. Fæfold.
Pinion, s. Vinge; Takke i et Hjul;
Kjerne af Granknop ; pl. Haandlænker.
* , 3 *
284 Pinion
Pinion, v. a. binde, bagbinde.
Pink, 8. Marknellike; Pinke (Skib);
Slags rød og gul Farve; Øie; Prik i
en Skive.
Pink, v. a. å n. gjennemstikke; hugge
ud; blinke med Øinene.
Pinnace, s. Sluppe (let Fartøi).
Pinnacle, s. Tinde, øverste Spids.
Pinnate, a. finnet.
Pint, s. halv Pot.
Pioneer, s. Skansegraver.
Pious, a. gudfrygtig, from ; kjærlig.
Piously, ad gudfrygtig, fromt; kjærlig.
Pip» s. Pip; Øie paa Kort.
Pips v. n. tage Pippen fra Høns; pippe.
Pipe, 8. Pibe, Rør, Rende; Fad Vin.
Pipe, v. a. å n. pibe; røge Tobak.
Piper, s. Piber.
Piping» a. pibende; svag, skrøbelig;
* hed, kogende.
Pipkin, s. liden Potte.
Pippin, s. Pipling (Æble).
Piquancy, s. Skarphed.
Piquant, a. stikkende, spids, skarp.
Pique, s. Had, Fiendskab; Lyst; Pirre-
lighed.
Piques v. a. å n. pirre, irritere; ægge,
fornærme; bære Had til En.
Piquet, s. Piketspil.
Piracy, s. Kaperi, Sørøveri.
Pirate, s. Kaper, Sørøver.
Pirate, v. n. aftertrykke.
Piratical, a. sørøverisk.
Pirouette, s. Kredsvending.
Piscary, s. Fiskerettighed, Fiskeret.
Piscatory, a. piskatorisk.
Pish» v. n. sige pyt, vise Foragt.
Pismire, s. Myre.
Piss, s. Pis, Urin.
Piss, v. a. å n. pisse.
Pistol, s. Pistol.
Pistol, v. a. skyde med en Pistol.
Pistole, s. Pistole (Guldmynt).
Pistolet, s. Lommepuffert.
Piston, s. Stempel.
Pit, s. Hule, Grav; Afgrund; Brønd;
Parterre.
Pit, v. a. trykke Huller i, mærke med
Fordybninger, Ar etc.; faa smaa Hul-
ler, Kopar.
Place
Pit-a-pat, s. Hjerteklappen.
Pitch, 8. Beg: Størrelse, Høide; Spids,
Top; Grad.
Pitch, v. a. å a. bege, tjære; træffe
paa; bestemme; stille, fæste, opslaa
(Telt, Leir); sværte, fordunkle; bro-
lægge; falde, styrte.
Pitcher, s. Lerkrukke.
Pitchfork, s. Høfork.
Pitching, s. brolagt Vei; T. Duvning.
Pitchpipe, s. Stemmepibe.
Pitchy, a, begagtig, fuld af Beg.
Piteous, a. elendig, sørgelig.
Piteously, ad. elendig, sørgelig.
Piteousness, s. Medlidenhed; Jammer-
Pitfall, s. Lokkebur. lighed.
Pith, s. Marv i Træ; " Kraft, Fynd.
Pithiness, 8. Kraft, Energi.
Pithless, a. uden Marv, marvløs.
Pithy, a. fuld af Marv; fyndig, kraftig.
Pitiable, a. ynkværdig, jammerlig.
Pitiableness, s. Ynkværdighed.
Pitiably, ad. paa en ynkværdig Maade.
Pitiful, a. medlidende; elendig, ynkelig.
Pitifully, ad medlidende; elendig,
ynkelig.
Pitifulness, s. Medlidenhed; ynkelig-
hed, Jammerlighed.
Pitiless, a. ubarmhjertig.
Pitilessly, ad ubarmhjertig.
Pitilessness, s. Ubarmhjertighed.
Pitman, s. Mine- el. Grubearbeider.
Pitsavy, s. Langsav.
Pittance, s. ringe Del, Smule.
Pitted, a. koparret.
Pity, s. Medlidenhed; Elendighed.
is a -, det er Skade.
Pity, v. a. ynke, have Medlidenhed,
forbarmes.
Pitying, a. medlidende.
Pityingly, ad medlidende.
Pivot, s. Hjultap; Dørstabel.
Placable, a. forsonlig.
Placableness, placability, s. For-
sonlighed.
Placard, s. Plakat, opslag; Lovbud.
Place, 8. Plads, Sted, Rum; Bolig;
Tjeneste, Bestilling; Rang, Orden.
Place» v. a. sætte, lægge, stille, an-
sætte.
it
Placenta
Placenta, s. T. Moderkage, Efterbyrd.
Placid, a. blid, mild, sagtmodig.
Placidity, s. Sagtmodighed, Godhed.
Placidly, ad blidt, mildt, sagtmodig.
Placit, S. Godtbefindende, Behag; Be-
slutning.
Placket, plaquet, s. Split.
PIacket-hole, s. Lommehul.
Plagiarism, s. Plagiat, Tankeran.
Plagiarist, s. Plagiarius, Tanketyv.
Plagiarize, v. a. plagiere.
Plague, s. Plage, Pest.
Plague, v. a. plage, martre; smitte.
Plaguy» a. skadelig, fordærvelig, pesti-
lensisk.
Plaice, s. Skulder (Fisk), Rødspette.
Plaid 3 s. Slags stribet el. ternet Tøi;
skotsk Kaabe.
Plain» a. jevn, flad, slet, simpel; tyde-
lig; oprigtig, ærlig.
Plain, s. Slette, Mark.
Plain-dealing, s. Erlighed, Redelighed.
Plainly, ad tydelig; oprigtig, ærlig.
Plainness, s. Jevnhed; oprigtighed;
AErlighed, Enfoldighed.
Plaint» s. Klagemaal, skriftlig Klage.
Plaintiff, a. klagende.
Plaintiff, s. Klager.
Plaintive, a. klagende.
Plaintively, ad. klagende.
Plait, s. Fold; Fletming.
Plait, v. a. lægge i Folder; flette Haar;
forvikle, faa i Urede.
Plan, 8. Plan; Grundtegning, Udkast.
Plan» v. a. lægge Plan, gjøre Udkast.
Plane» s. Flade; Høvl; jevnt Loft;
Platantræ, Løntræ.
Plane, v. a. d: n. høvle, glatte; svæve
i Luften.
Planer, s. Høvler, Glatgjører.
Planet, s. Planet.
Planetary, planetical, a. hørende
til Planeterne, Planet-.
Planisphere, s. Kort over Jord el.
Himmel-Halvkuglen.
Plank, s. Planke, Bret.
Plank, v. a. belægge med Planker el.
Bræder.
Planless, a. planløs.
Planner, s. En som lægger Planer.
Play 285
Plant, 8. Plante; Skud; Fodsaale.
Plant» v. a. plante, opplante;
lægge.
Plantain, s. Veibred, Faaretunge.
Plantation» s. Plantning; Plantage.
Planted, a. plantet.
Planter, s. Planter, Stifter, Skaber eto.
Planting» s. Plantning.
Plash, s. Pyt, Grøft med Vand; Gren
at bruge til Fletning.
Plash» v. a. bøie sammen, flette; be-
skjære (en Gren); oversprøite, gjøre
vaad.
Plashy» a. sumpig, fuld af Morads.
Plaster, s. Plaster; Gips, Kalk.
Plaster» v. a. lægge Plaster paa; gipse,
kalke.
Plasterer, s. Gipser, Kalker.
Plastering, 8. Gipsming, Gipsværk.
Plastic, a. plastisk, fremstillende.
Plasticity, 8. den Egenskab el. Evne
at kunne dannes el. formes.
Plat, s. Flade, Plade; Slette, slet Mark;
Søkort; Havegrund; flettet Rørmatte.
Plat, v. a. flette.
Plate, s. Plade; Blikplade, Metalplade;
Sølvtøi, Guldtøi ; Sølv- el. Tintallerken;
Indsats ved Veddeløb.
Plate, v. a. plettere, overtrække med
Plader; slaa til Plader; lægge Har-
nisk paa.
Plateau, s. Plade; Høislette.
Plate-glass, s. Speilglas.
Platform, s. Grund, Grundrids; Plat-
form, fladt Tag; øverste Dæk; Ter-
rasse; * Udkast, Plan.
Plating, s. Plettering.
Platinum, s. Platina.
Platitude, s, Fladhed, Flade.
Platonic, a. platonisk.
Platoon, s. T. Peloton.
Platter, s. Træfad, fladt Fad.
Platting, s. Fletning, Fletteværk.
Plaudit, s. lydeligt Bifald.
Plauditory, a. bifaldende.
Plausible, a. sandsynlig.
Plausibleness, plausibility, s. Sand-
synlighed, Antagelighed.
Plausibly, ad. sandsynlig.
Play, 8. Spil; Leg; Skuespil, Komedie;
286 Play
Moro; Gjøren, Virkning, Færd; Spille-
rum. in -, i Gang, i Virksomhed, paa
Tapetet.
Play, v. a. spille, lege; agere.
Playbill, s. Komedieseddel.
Player, s. Spiller; Gjøgler; Skuespiller;
Dagdriver. -
Playfellow, playmate, s. Legebroder.
Playful, a. spøgende, spøgefuld.
Playfullys ad. spøgende, spøgefuldt.
Playfulness, s. Spøgefuldhed.
Playhouse, s. Komediehus.
Playwright, s. Komedieskriver.
Plea, s. Undskyldning; Klage, Proces;
Forsvar; Udflugt; Bevisning.
Plead, v. a. indgive Klage, indvende;
forsvare; undskylde, foregive.
Pleadable, a. forsvarlig.
Pleader, s. Advokat, Prokurator.
Pleading, s. Proces, Rettergangsmaade.
Pleasant, a. lystig, munter; behagelig.
Pleasantly, ad. lystig, muntert, be-
hagelig. hed.
Pleasantness, s. Behagelighed, Lystig-
Pleasantry» s. Løier, Skjemt, Fornøie-
lighed.
Please, v. a. å n. behage, fornøie, til-
fredsstille. lgende.
Pleasing» a. behagelig, yndig, indta-
Pleasingly, ad behagelig.
Pleasingness, s. Behagelighed, Ynde.
Pleasurables . a. fornøielig, behagelig.
Pleasurableness, s. Fornøielighéd, Be-
hagelighed.
Pleasurably, ad fornøielig, behagelig.
Pleasure, s. Fornøielse, Lyst, Glæde;
Forlystelse, Velbehag; Behåg, Vilje.
di -, efter Behag.
Plebeian, s. En af Pøbelen.
Plebeian, a. pøbelagtig.
Pledge, s. Pant; Borgen; Gidsel,
Pledge, v. a. pantsætte; stille Kaution,
forpligte; drikke til, drikke Skaal.
Pledger, s. Pantsætter; En som drik-
ker En til.
Pledget, s. Linskav, Væle; Trykklud,
Kompresse.
Plenariness, s. Fuldstændighed.
Plenary, a. fulåstændig; fuldkommen.
Plenipotence, s. Fuldmagt.
Plum
Plenipotent, a. befuldmægtiget.
Plenipotentiary, s. Fuldmægtig.
Plenitude, s. Fylde; overflødighed.
Plenteous, plentiful, a. overflødig;
rigelig, frugtbar.
Plenty, s. overflod, Fylde.
Ple0nasm, s. Pleonasme, Overflødighed
af Ord.
Pleonastic, a. ordfyldig, overflødig.
Pleth0ra, s. Overflod af Blod el. Væd-
Plethoric, a. fuldblodig. sker.
Pleurisy, s. T. Sidesting, Brystbetæn-
Plexus, s. T. Sammenfletning. delse.
Pliable, a. bøielig, smidig.
Pliableness, pliability, s. Bøielig-
hed, Smidighed.
Pliants a. eftergivende, bøielig, lempe-
Plicated, a, foldet. Ilig.
Plication, plicature, s. Fold, Læg.
Pliers, s. liden Bøitang.
Plight, s. Legemets gode Beskaffenhed;
Pant; Fold; Tilstand.
Plight, v. a. love, tilsige, forpligte.
Plighted, a. pantsat.
Plighter, s. Borgen; Pant, Kaution.
Plinth, s. Plinthe.
Plod» v. n. anstrænge sig, lægge Vind
paa noget.
Plodder, s. En som slider og slæber.
Plodding, a. som arbeider flittig.
Pl0t, s. Plet, Plads; Anlæg; Stykke
Jord, Husgrund; Komplot; Knude, For-
vikling; Søkort.
Plot, v. n. & a. gjøre Anslag; over-
Iægge ; udtænke, opspinde; udkaste;
skildre; lægge en Plan; gjøre Stemp-
ling. -
Plotter, s. Forræder, som gjør Komplot.
Plough, s. Ploug; Ploughøvl; Pløining.
Plough, v. a. pløie.
Ploughed, a. pløiet.
Ploughman, s. Pløier; Bonde.
Plover, s. Vandhøne.
Pluck, s. Ryk, Træk; Indmad af Faar.
Pluck, v. a. plukke; afrykke; afbrække.
Plug, s. Pløg, Prop; Tap.
Plug, v. a. tilstoppe.
Plum, s. Blomme, Svedske; Rosin;
Sukkerkugle; " Sunn af 100,000 Pund
Sterling.

Plumage
Plumage, s. Fjærbedækning, Fjærbusk.
Plumb, ad lodret.
Plumb» s. Stykke Bly; Blylod, Vater-
paS. Blylod,
Plumbs v. a. undersøge, gjøre efter
Plumbago, s. Blyant, Plumbago.
Plumbean, plumbeous, a. af Bly,
Bly-.
Plumber, s. Blytækker, Blystøber, Bly.
arbeider.
Plume, s. Fjærbusk; Plumads.
Plume, v. a. smykke med Fjær, af.
plukke Fjær.
Plummet, s. Blylod.
Plump» a. å ad tyk, fed, fyldig;
plump.
Plump, v. a. å n. opblæse, gjøre tyk
og stor; plumpe; plumpe i Varidet;
være svulmet; "slaa, skyde ihjel.
Plumpness, s. Fyldighed, Kjødfuldhed.
Plumy, a. fjedret.
Plunder, s. Bytte; Rov.
Plunder, v. a. plyndre, røve, gjøre
Bytte.
Plunderer, s. Plyndrer, Røver.
Plunge, s. Neddukken; Dump; Kum-
mer, Nød, Fortræd.
Plunge, v. a. då n. dykke, plumpe i
Vandet; kaste Vandet; dukke ned.
Plunger, s. Dykker.
Pluperfects 8. T. Pluskvamperfektum,
Førdatid.
Plural, a. som indbefatter flere.
Plural, s. T. Pluralis, Flertal.
Plurality, s. Flerhed, større Antal.
Plush, s. Plyds.
Pluvial, a. regnagtig.
Ply» s. Fold, Læg; Bøining, Held; Vane.
Ply» v. a. folde, lægge sammen; drive,
faa En til; anstrænge; bøie sig, ar-
beide; lægge sig flittig efter; være be-
skjæftiget; staa til Leie et Sted, sta-
tionere; tåge sin Vei etsteds hen.
Pneumatics, s. pl. Luftlære.
Pneumonia, s. T. Lungebetændelse.
Poachs v. a. å n. stikke, spidde; koge
lidt (som Æg); dampe, ryge; gjøre
flygtigt Udkast, begynde; plyndre.
Poached, a. blødkogt.
Poacher, s. Krybskytte, vildttyv.
Pole
Pock, 8. Koppe, Udslæt.
Pocket, s. Lomme, Taske.
Pocket, v. a. putte, stikke i Lommen.
Pocketb06k, s. Lommebog.
Pod, s. Skal, Bønneskal.
Pod, v. n. faa Skaller el. Bælge.
Todagra, s. Podagra, Gigt.
Podge, s. Pyt, Pøl.
P0em, s. Digt.
P00sy, s. Poesi; Digtekunst; Digt.
Poet» s. Digter.
Poetaster, s. Versemager, Rimsmed.
Poetess, s. Digterinde.
Poetic, p0 etical, a. poetisk, digterisk.
P0etry, s. Digtekunst.
Poignancy, s. Skarphed, Bitterhed.
P0ignant, a. stikkende, skarp, spids.
Point, s. Pynt; Punkt; Spids; Prik;
Øiemed. – blank, Middelpunkt, Prik;
i ret Linje; rent ud.
P0int, v. a. å n. gjøre spids, spidse;
gjøre Punkter; pege, vise; interpunk-
tere; bestemme.
Pointed, a. tilspidset.
Pointedness, s. Skarphed.
Pointer, s. Viser; Støver.
P0inting, s. Tildspidsen, Sigten.
Pointless, a. uden Spids el. Punkt;
sløv.
Poise, s. Vægt, Tyngde.
Poise, v. a. veie, afveie,
tig ; tynge, besvære.
Poison, 8. Gift, Forgift.
Pois0n, v. a. forgive,
dærve; sværte.
Poisoner, s, Giftblander.
Pois0nous, a. giftig, forgiftig.
Poitral, 8. Brystskildt, Brystrem.
Poke» s. Pose, Vadsæk; Pung; Slag,
Puf. rave.
Poke» v. a. røre om, rage; føle sig for,
Poker, s. Ildrage, Jernstok.
Polar, s. Polar-, Pol-.
Polariscope, s. Polariskop.
Polarity, s. Polaritet, Helding til Po-
len. ritet.
Polarization, s. Meddelelse af Pola-
Polarize, v. a. polarisere, meddele Po-
laritet. Rol.
Pole, s. Stang; Maalestang; Vognstang;
287
gjøre lige væg-
forgifte; for-
288 Pole-axe
Pole-axe, s. Stridsøkse.
Pole-cat, s. Vildkat.
Polemic» polemical, a. polemisk,
stridig; stridende; stridslysten.
Polemic, s. Polemiker, Strider.
Polemics, s. pl. Polemik.
Pole-star, s. Nordstjernen.
Police, s. Politi.
Policy, 8. Politik, Regjering; Stats-
kunst; Spidsfindighed.
Polish, s. Politur, Glathed; " Finhed.
Polish, v. a. polere, glatte, udpudse.
Polishable» a. som kan poleres.
Polished, a. poleret, glattet; "forfinet.
Polisher, s. Polerer.
Polite, a. poleret, høflig, artig, sirlig.
Politely, ad. høflig, dannet.
Politeness, s. Forfinelse; Finhed; Høf.
lighed.
Politic, a. klog, listig.
Political, a. politisk, statskyndig.
Politician, 8. Politiker.
Politics, s. pl. Statskunst.
Polka, s. Polka.
Polity 3 8. Regjeringsform, Regjering,
Politike
Poll, s. Hoved; Baghoved; Løg; "Pa-
ryk ; Navnefortegnelse.
Poll, v. a. gjøre kullet, kappe, rage,
skjære Haaret; beskjære; plyndre; vo-
tere; indskrive.
Pollard, 8. klippet Træ.
Pollen, s. Blomsterstøv.
Poll-money, s. Kopskat, Ekstraskat.
Poll-tax, s. Kopskat.
Pollute, v. a. besmitte, vanhellige.
Polluted, a. besmittet.
Pollutedness, 8. Vanhellighed.
Polluter, s. Forfalsker, Vanhelliger.
Pollution, s. Besmittelse.
Poltroon, s. Poltron, Kryster.
Poltroonry, s. Feighed.
Polygamy, s. Polygami, Flerkoneri.
Polyglot, s. Polyglotte.
Polygon, 8. Polygon, Mangekant.
Polygonal, a. mangekantet.
Polype, s. Polyp.
Polypus, s. Polyp, Kjødvækst.
Polytechnic, s. Polyteknik.
Polytheism, s. Polytheism, Flerguderi.
Popularity
Pomade, pomatum, s. Pomade, Haar-
salve,
Pomegranate, s. Granatæble.
Pommel, s. Kaardeknap, Sadelknap.
Pommel, v. a. puffe, prygle.
Pomp» s. Pomp, Pragt.
Pompous 3 a. magtfuld,
prægtig.
Pompously, ad pragtfuldt, prægtig,
høitidelig.
Pompousness, s. Pragtfuldhed, Høiti-
delighed.
Pond, s. Park; Dam.
Ponder, v. a. overveie, betragte.
Ponderability, s. den Egenskab at
noget lader sig veie.
Ponderable, a. som kan veies.
Ponderosity, s. Tyngde, Tunghed.
Ponderous, a. vægtig, tung.
Poniard, s. Dolk.
Pontiff, s. Ypperstepræst, Biskop, Pave.
Pontifical, a. pavelig, Præste-.
Pontificals, s. pl. fuldt ornat, Ponti-
Pont00n, s. Skibsbro. fikalier.
Pony, s. liden Hest.
P00dle, s. Pudel, Pudelhund,
pudel.
Pooh int. aat pytt det gjør
P001, s. Pøl, liden Dam.
Poop» s. Bagstavn.
Poor» a. fattig, ussel, stakkels.
Poorish, a. noget fattig, ringe.
Poorly, a. fattig, trængende.
P00rness» 8. Fattigdom; " Magerhed,
Ufrugtbarhed.
Pop, v. n. då a. puffe; fuse (ind, ud),
fare; skyde.
Pope», s. Pave.
Popedom, s. Pavedømme, pavelig Vær-
dighed.
Popery, s. papistisk Lære.
Pope-joan, s. et Slags Kortspil.
Popgun, 8. Nøglebøsse, Puffert.
Popish, a. pavelig, papistisk.
Poplar, s. Poppeltræ; Aspetræ.
Poppy, 8. Valmue.
Populace, s. Folk.
Popular, a. almindelig; populær.
Popularity, s. Popularitet, Folkegunst,
Folkeyndest.
høitidelig,
Silke-
ting!
ingen-
Populate
Populate, v. a. befolke. –, v. n. til-
tage, formere sig.
Population, s. Folkemængde, Befolk-
ning.
Populous, a. folkerig.
Porcelain, s. Porcelæn.
Porch, s. Forstue, Indgang; Bislag.
Porcupine, s. Pindsvin.
Pore, s. Pore, Svedehul.
Pore, v. n. stirre, plire, undersøge.
Pork, s. Svinekjød.
Porker, s. Pore, svin.
Porosity, s. Porøsitet.
Porous, a. porøs, med Svedehuller.
Porphyry, s. Porphyr (Sten).
Porpoise, s. Marsvin.
Porridges 8. Suppe, Kjødsuppe.
Porringer, s. Suppeskaal.
Port, s. Port; Havn; Stykport; Aab-
ning; Drægtighed ; Holdning; Mine;
Stads, Følge.
Port, v. a. bære.
Portability, s. Bevægelighed, Trans-
porterlighed.
Portable, a. som kan bæres.
Portage» s. Bæreløn; Havnepenge;
Skydehul.
Portal, s. Portal, Port; Pragtdør.
Portcullis, s. Falddør, Gitterport.
Portend» v. a. spaa, forud betegne,
betyde. Ining.
Portent» s. Forbud, Varselstegn, Betyd-
Portentous, a. varslende, ilde vars-
lende.
Porter, s. Portner, Dørvogter; Drager;
Porter (Øl).
Porterage, s. Bæreløn.
Portfolio» s. Mappe, Brevtaske, Porte-
feuille.
Porth0le, s. Skydehul.
Portico, 8. Søilegang, Forgaard; be-
dækket Gang.
Portion» s. Portion, Part, Lod; Udstyr;
Morgengave, Medgift.
Portioner, s. En som deler, Uddeler.
Portliness, s. Stadselighed, Værdighed,
anstændigt Væsen.
Portlys a. stådselig, majestætisk, stor.
Portmanteau, s. Vadsæk.
Portrait, s. Billede, Portræt,
Engl-Dan-Norw. Dict,
Posthumous 289.
Portray, v. a. afmale, tegne, skildre.
Portress, s. Portnerske.
Port-wine, s. Portvin.
Pose» s. Snue.
Pose» v. a. pryde, sætte i Knibe, fritte,
forvirre, forhøre.
Posers 8. En som eksaminerer, Spørger.
Position, s. Position, Stilling; Sæt-
ning; Beliggenhed; Paastand.
Positive, a. bestemt, sikker, vis, paa:
staaelig. Y
Positively, ad bestemt, sikkert, vist.
Positiveness, s. Bestemthed, Virkelig.
hed, Paastaaelighed.
Positure, s. Positur, Stilling; Postyr.
Posse, s. bevæbnet Magt; Skare, Pøbel.
Possess, v. a. besidde, eie.
Rossession, s. Besiddelse; Besættelse.
Possessive, a. besiddende, Eiendoms-.
- case, T. Genitiv, Eieform.
Possessor, s. Besidder, Eiermand.
Posset, s. Drik af øl og Valle, ølost.
Possibility, s. Mulighed.
Possible, a. mulig.
Possibly, ad. mulig; maaske.
Post, s. Post; Stand, Bestilling, Tje-
neste.
Post, v. a. å n. postere, stille, hen-
stille; reise med Posten, fare; indføre ;
opslaa; indføre el. overføre (i en Jour-
nal etc.). to - anvay, afgjøre, ekspe.
dere i en Fart. to – off, afvise korts
Postage, s. Postpenge, Porto.
Postage-stamp, s. Frimærke.
Postal, s. som angaar Postvæsenet,
Post-,
Postb0y, s. Postdreng, Postillion.
Post-captain, s. Orlogskaptein.
Postcard, s. Brevkort.
Postchaise, s. Postchaise.
Poster, s. Postrider, Ilbud; Plakat.
Postdate, v. a. postdatere. B-
Posterior, a. som følger bagefter, se-
nere, som er bagved.
Posteriority, s. Følge, senere Tid.
Posterity, s. Efterkommere, Efter-
verdens
Postern, s. Bagdør, Laage.
Post-haste, s. stor Il, stor Hast.
Posthum0us, a. født efter Faderens Død; "
19
290 Postillion
Postillion, s. Forrider, Postillion.
Postman, s. Brevdrager.
Postmaster, s. Postmester.
Postmaster-general, s. General-Post-
mester.
Postmeridian, a. Eftermiddags-.
Post-0ffice, s. Postkontor, Posthus.
Postpaper, s. Postpapir.
Postpaid, a. frankeret, postfri.
Postpone, v. a. tilsidesætte, opsætte,
forhale. ling.
Postponement, 8. Opsættelse, Forha-
Postscript, s. Postskriptum, Efterskrift.
Postulate, s. Fordring; Fordringssæt-
ning. gjære.
Postulate, v. a. forudsætte, fordre, be-
P0stulation, s. Fordring.
Posture, s. Stilling; Vilkaar, Tilstand.
Posy, s. Tankesprog, Buket; Urtekost.
Pot, 8. Potte; Gryde; Kande.
Pot, v. a. komme iPotte. -, v. m. drikke,
svire.
Potable, a. drikkelig, som kan drikkes.
Potash, s. Potaske.
Potassium, s. Kalium.
Potation, s. Drik; Drikken; Drikkelag.
Potato, s. Kartoffel, Jordæble.
Potboy, s. Kjelderdreng.
Potch, s. Stød. sagte.
P0tch, v. n. støde efter En; lade koge
Potency, 8. Mægtighed, Magt, Styrke,
Vælde.
Potent, a. mægtig, stærk.
Potentate, s. Potentat, regjerende Herre.
Potential, a. ikke virkelig, mulig;
kraftig, mægtig.
Potentiality, s. Mulighed; Kraftighed;
Mægtighed.
Pothanger, s. Kjedelkrog.
Potherb, s. pl. Kjøkkenurt.
Pothook, s. Kjedelkrog; pl. "Krage-
Pothouse, s. simpelt ølhus. Itæer.
Potion, s. Lægedrik.
Potlid, s. Pottelaag, Grydelaag.
Potluck, s. hvad Huset formaar.
Potsherd, 8. Potteskaar.
Pottage, 8. Suppe.
1Potter, s. Pottemager.
Potter's-clay, s. Pottemagerler.
Praetiser
Pottery, s. Pottemageri; Pottemager-
V3 Ire,
Pottle, s. Pottemaal; Kande.
Pouch, s. Pose; Taske, Patrontaske.
Pouch» v. a. stikke i Lommen, putte
i Tasken. -, v. m. "sluge; hænge med
Munden.
Poulterer» 8. Hønsekræmmer, Vildt.
handler.
Poultice, s. Omslag; Plaster.
Poultry, s. Fjæderkræ, Høns, tamme
Fugle.
Pounce, 8. Klo; Skriverpulver; Bøsse-
krudt; Knald.
Pounce, v. a. gribe med Kloen; be-
strø med Skriverpulver; gjennembore.
Pouncetbox, s. Strøbøsse.
Pound» s. Pund (20 Skillings); Kvæg-
fold.
Pound, v. a. støde i, en Morter; drive
Kvæg i Folden ; udpante.
Pounder, s. Støder; Punder (Kanon);
Udpanter; Banknote paa 5 Pund.
Pour, v. d. øse, gyde, skjænke. -, v. 72.
flyde, strømme.
Pout, s. Kalkun; Hasselhøne, Hjerpe.
Pouts v. n. staa frem, rage ud; "sur-
mule, hænge med Munden.
Poverty, 8. Fattigdom. der.
Powder, s. Pulver, Støv, Krudt, Pud-
Powder, v. a. gjøre til Pulver; bestrø
med Salt el. Sukker; pudre.
Powdery, a. lig Pulver, støvet.
Power, s. Magt; Kraft.
Powerful, a. mægtig.
Powerless, a. kraftløs, afmægtig.
Pox, 8. Kopper.
Practicability, s. Gjørlighed, Mulig-
Practicable, a. gjørlig. [hed.
Practical, a. praktisk; gjørlig; øvende,
erfaren, forsøgt.
Practically, ad praktisk; anvendelig,
anvendt.
Practicalness, s. Anvendelighed.
Practice, s. Øvelse, Udøvelse; Brug;
Anslag, Praktik, Færdighed, Kunstgreb.
Practise, v. a. å n. øve; praktisere;
sætte i Værk; drive; lære; aftale.
Practiser, practitioner, g. Prakti-
kus, erfaren Jurist, praktiserende Læge.
Pragmatic
Pragmatic, a. pragmatisk, anvende-
lig; næsvis.
Prairie, s. stor Græsslette, Græssteppe.
Praisable, a. prisværdig.
Praise, s. Pris, Ros, Berømmelse.
T81S&s v. d. prise, rose, berømme, op-
høie.
Praiser, s. Roser, Lovtaler.
Praiseworthiness, s. Rosværdighed.
Praiseworthy, a. prisværdig, rosvær.
dig. sig.
Prance, v. n. gaa stolt, prunke, bryste
Prancer, s. Danser, Paradehest.
Prank, s. Puds, slem streg.
Prate, v. a. prate, snakke.
Prater, s. Prater, sladrer.
Prating, a. sluddervorn.
Prattle, s. Sludder.
Prattle, v. n. sladre, sludre.
Prattler, s. Sladrer.
Prattling, a. sluddervorn, pratende.
Prattling, s. Snak, sladder.
Prawn, s. stor Reie.
Praxis, s. Praksis, øvelse.
Pray, v. a. å n. bede, gjøre Bøn.
Prayer, s. Bøn.
Prayer-b00k, s. Bønnebog.
Prayerful, a. andægtig.
Prayerfully, ad. andægtig.
Prayerless, a. uden Bøn.
Prayermeeting, s. Forsamling til fæl-
les Bøn.
Preach, v. n. prædike.
Preacher» s. Prædikant.
Preaching, s. Prædiken, Sparlagens
Prædiken.
Preadamitic, a. henhørende til Tiden
før Adam. løbig.
Preadmonish, v. a. paaminde fore-
Preadmonition, s. foreløbig varsel.
Preamble, s. Fortale; Indgang; Ind-
ledning. Ining.
Preapprehension, s. forudfattet Me.
Prebend 3 8. Præbende, geistlig Ind-
komst. bende.
Prebendary» s. En som nyder et Præ-
Precarious, a. prekær, tiltryglet, usik-
Precatory, a. bedende. ker.
Precaution» 8. Forsigtighed, Advarsel.
Preconception 291
Precautionary, a. forsigtig, forebyg-
gende.
Precede, v. a. å n. gaa foran, have
Fortrin, overgaa.
Precedence, s. Fortrin.
Precedent, a. foregaaende.
Precedent, s. foregaaende Eksempel,
Formular.
Precedented, a. som kan henføres til
et foregaaende lignende Tilfælde.
Precentor, s. Forsanger.
Precept, s. Forskrift, Bud, Underret-
ning.
Preceptive, a. lærende, bydende, un-
derrettende.
Preceptor, s. Præceptor, Lærer.
Precinct, 8. Distrikt; Jurisdiktion.
Precious, a. preciøs, kostelig, kostbar.
Preciousness, s. Kostbarhed.
Precipice, s. steilt Sted, Skrænt, Af.
grund. ilelse.
Precipitance, s. Fremfusenhed, Over-
Precipitant, a. steil; farlig, overilen-
de, ubetænksom.
Precipitate, v. a. å n. nedstyrte; for.
haste sig.
Precipitate, a. overilet, ubetænksom;
nedstyrtende.
Precipitation, s. Overilelse, Ubetænk-
somhed. Itænksom»
Precipitous, a. steil; overilet, ube-
Precise, a. præcis, nøiagtig; vis, be-
stemt; affekteret, pen.
Precisely, ad.netop, nøiagtig, til Punkt
og Prikke.
Preciseness, s. Nøiagtighed, Akkura-
tesse. Nøiagtighed.
Precision, 8. Precision, Bestemthed,
Preclude, v. a. udelukke; hindre.
Preclusion, s. Udelukkelse.
Preclusive, a. udelukkende.
Precocious, a. tidlig moden.
Precocity, s. for tidlig Modenhed.
Precogitate, v. a. betænke, oyerlægge
forud. [Mening.
Preconceit, s. Fordom, forudfattet
Preconceive, v. a. forud indbilde sig,
udtænke.
Preconceived, a. fattet forud.
Precongeption» s. forudfattet Mening.
19 *
292 Preconcert
Preconcert, v. a. aftale el. bestemme
forud.
Prec0mtract, s. foregaaende Kontrakt.
Prec0mtract, v. a. binde ved en fore-
gaaende Kontrakt.
Precursor, s. Forløber.
Precursory, a. foreløbig.
Predacious, predatory, a. røverisk.
Predecessor, s. Forgjænger, Formand
i Embedet.
Predestinate, v. a. forud forordne,
beskikke, udvælge.
Predestination, s. Prædestination, For-
udbestemmelse af Skjebnen.
Predestined, a. forud bestemt.
Predetermine, v. a. forudbestemme,
beslutte.
Predetermination , s. Forudbestem-
melse. Ting.
Predicable, a. som kan siges om en
Predicament, s. Prædikament; Klasse,
Orden.
Predicate, s. T. Prædikat, omsagn.
Predicate, v. a. prædicere, tillægge;
paastaa.
Predication, S. Udsagn, Erklæring,
Paastand. gende.
Predicatory, a. bekræftende, tillæg-
Predict, v. a. forudsige.
Prediction, s. Forudsigelse, Spaadom.
Predictive, a. forudsigende, profetisk.
Predictor, s. Forudsiger, Profet.
Predilection» s. Forkjærlighed.
Predispose, v. a. forud anordne el.
berede.
Predisposition, s. Forberedelse; An-
læg, Modtagelighed.
Predominance, s. Overmagt, Over-
haand. herskende.
Predominant, a. prædominerende, frem-
Predominantly, ad. fremherskende,
overveiende. dominere.
Predominate, v. n. fremherske, præ-
Preelect, v. a. udvælge forud.
Preelection, s. Forudvælgelse.
Preeminence, s. Fortrin, Forrang.
Preeminent, a. fortræffelig, fremragen-
de, udmærket.
Preemption, s. Forkjøb.
Preengage, v. a. forud forpligte.
Prelude
Preestablish 2 v. a. forud fastsætte,
anordne i Forveien.
Preexist, v. n. være til før andet.
Preexistence, s. Tilværelse forud.
Preexistent» a. forudværende, væ-
rende til forud.
Preface, s. Portale, Indledning.
Preface, v. a. gjøre en Portale, ind.
lede.
Prefatorys a. føreløbig, indledende.
Prefect, 8. Foresat, Præsident.
Prefecture, s. Præsidentskab, Stat-
holderskab.
Prefer, v. a. foretrække; forfremme;
forebringe. fortrinlig.
Preferable, a. som er at foretrække;
Preferably, ad, bedre.
Preferableness, s. Fortrinlighed.
Preference, s. Fortrin, Forfremmelse.
Preferment, s. Forfremmelse, Befor-
dring.
Prefiguration, s. Forbillede.
Prefigure, v. a. afbilde forud; fore-
Prefix, s. Forstavelse. stille.
Prefix 3 v. a. sætte foran; forud be-
stemme, beramme.
Preform, v. a. danne forud.
Pregnancy, 8. Frugtsommelighed; *
Skarpsindighed,
Pregnant, a. frugtsommelig; præg.
nant; kraftig; gjennemtrængende; klar.
Prehensile, a. gribende.
Prejudge, v. a. dømme forud.
Prejudication, s. Fordom, utidig Dom.
Prejudice, s. Fordom; Skade.
Prejudice, v. a. skade, gjøre Afbræk.
Prejudicial, a. fordomsfuld; skadelig.
Prejudicially, ad. fordomsfuldt; ska-
delig.
Prelacy, s. Prælats Værdighed.
Prelate, s. Prælat.
Prelatic, prelatical, a. som hører
til en Prælat.
Prelature, s. Prælats Embede, Prælatur.
Prelection, s. Forelæsning.
Preliminary, a. forudgaaende, fore-
løbig.
Preliminary, s. Indledning.
Prelude, s. Forspil; Indgang; Forbere-
delse.

Prelude
Prelude» v. a. præludere; gjøre For-
.beredelse, indlede. overilet.
Premature, a. altfor tidlig, utidig;
Prematurely, ad. altfor tidlig, utidig;
overilet.
Prematureness, s. altfor tidlig Mo-
denhed, Utidighed. lægge.
Premeditate, v. a. forud betænke, over-
Premeditated, a. forud overlagt.
Premeditation, S. Betænkning forud.
Premier, s. første Minister, Premier-
minister.
Premise, v. a. forudsende, forud be.
røre, forudsætte.
Premises, s. pl. Forsætninger (i Lo-
gik); Huse, Jorde etc.
Premium, S. Belønning, Lærepenge;
Præmie. forud.
Premonish 2 v. a. advare, formane
Premonition, s. Advarsel forud.
Premonitory, a. advarende.
Prentice, s. Læredreng, Lærling.
Pre0ccupate, a. forud indtagen.
Preoccupation , s. Indtagelse el. Be-
siddelse forud, Foregriben.
Preoccupy, v. a. forud indtage, fore-
gribe.
Preopinion, s. forudfattet Mening.
Preoption, s. Ret til at vælge først.
Pre0rdain, v. a. forordne forud.
Preordinated, a. forud forordnet.
Preordination, s. foreløbig Bestem-
melse. delse.
Preparation, s. Forberedelse, Tilbere-
Preparatory, a. forberedende.
Prepare 2 v. a. forberede; præparere;
tillave; gjøre sig færdig.
Preparedness, s. Beredskab.
Prepense, a. forud betænkt, overlagt.
ºmalice -, forsætlig Ondskab.
Prepollency, s. overlegenhed.
Prepollents a. overlegen, fremher-
skende.
Preponderance, s. Overvægt.
Preponderate, v. a. veie over, have
Overvægt; forud overveie.
Preponderation, s. overvægt.
Preposition, s. Præposition.
Prepositive, a. sat foran.
Prepossess, v. a. indtage forud.
Preserve 293
Prepossessing, a. indtagende.
Prepossessingly, ad indtagende.
Prepossession» s. Forudindtagelse, For-
dom. Igjenstridig.
Prep0ster0us, a. forkjert, forvendt,
Preposterously, ad. bagvendt, smag-
løst, urimelig. 8.
Prepuce, s. Forhud. dres.
Prerequisite, a. som først maa for.
Prerogative, s. Fortrin, Forrettighed,
Fordel. Prerogative - Court, Over-
konsistorium.
Presage, 8. Varselstegn, Anelse.
Presage, v. a. betegne forud, betyde.
Presageful, a. anende.
Presbyter, s. Ældste, Kirkeforstander.
Presbyterian, a. presbyteriansk.
Presbyterian, s. Presbyterianer.
Presbytery, 8. Presbyterium; Kirke-
raad.
Prescience, s. Forudvidenhed.
Prescient, a. forudvidende.
Prescind, v. a. afskjære, afsondre.
Prescribe, v. a. foreskrive, forordne.
Prescription» s. Forordning, Recept.
Prescriptive, a. hævdet.
Presence» s. Nærværelse; Anseelse.
Presence-chamber, s. Audiensgemak.
Present, a. nærværende.
Present, 8. nærværende Tid; Præsens;
Forordning. at -, nu, for Øieblikket.
Present, s. Foræring, Gave.
Present, v. a. presentere, række; fore-
stille; forære.
Presentable, a. som kan fremstilles.
Presentation» s. Indstilling (til et
Embede etc.).
Presentee» s. Indstillet (til et Embede).
Presentiment, s. Anelse.
Presently, ad straks.
Presentment 3 s. Forestilling; Klages
Indgivelse.
Preservable, a. som kan bevares el.
holdes. tion.
Preservation, s. Bevarelse, Præserva-
Preservative, preservatory, a, be-
varende.
Preservative, preservatory, s. Præ-
servativ. [ligeholde.
Preserve, v. a. bevare, forvare; ved-
294 Preservér
Preserver, s. Forvarer, Vedligeholdén';
En som sylter Frugtér:
Preserves, 8. pl. Syltetøi.
Preside, v. n. præsidere, sidde øverst,
føre Ordet; forestaa.
Presidency, s. Præsidents værdighed;
Forsæde.
President, s. Præsident, øverste i en
Forsamling.
Presidential, a. som hører til én
Formand.
Press, S. Presse; Bogtrykkerpresse ; Tryk ;
Trængsel; Klædeskab.
Press, v. a. å n. presse, trykke, klem-
me, kvæle; overhænge , bede indstæn-
dig; nøde, drive paa. 4
Presser, s. Presser, Trykker.
Pressing, a. presserende, tvingende,
nødende.
Pressingly, ad. med Magt, tvingende.
Pressure, s. Pressen, Trykken; Ind-
tryk ; Fortrykkelse ; Bedrøvelse.
Prestige, s. Trylleri, Blendværk.
Presumable, a. som er at formode.
Presumably, ad. paa Lykke og Fromme.
Presume, v. å formode, tænke; under-
staa sig; stole paa.
Presumption, s. Gisning; Formodning,
Mod ; Dumdristighed.
Presumptive, a. forment; formodent-
lig. dentlig.
Presumptively, ad forudsat; forino-
Presumptuous, a. stolt; indbildsk,
dumdristig.
Presumptuously, ad. indbilsk; dri-
stig, anmassende.
Presumptuousness, 8. Indbilskhed,
Formastelighed.
Presupp0se, v. a. forudsætte.
Presupposition, s. Forudsætning.
Pretence, s. Paaberaabelse; Paaskud,
"Foregivende.
Pretend, v. a. å n. foregivé, fore-
vende; indbilde sig ; lade som ; til-
tage sig.
Pretender, s. En som foregiver, paa-
staar etc., Prætendent.
Pretension, 8. Fordring , Réttighed,
Prætension.
Preterite, a. T. forbi, forgangen.
Prey
Preterite, s. T. Præteritum, forbigangeå
Tid. sømmelse.
Pretermission, s. Udeladelse, För.
Pretermits v. a. overgaa, springe forbi,
udelade; tilsidesætte.
Preternatural, a. unaturlig.
Preternaturally, ad unaturlig.
Pretext, s. Forevending, Skin.
Prettily, ad. smukt, net.
Prettiness, 8. Artighed, Nethed, Yn.
dighed.
Pretty» a. artig, smuk; liden; met,
temmelig. - vell, – fast déc., tem-
melig vel, temmelig stærk etc.
Prevail, v. n. fremherske, herske over;
faa Overhaand; (om) overvinde; for-
maa til, bestemme.
Prevailing, a. formaaende, herskende.
Prevalence, s. større el. høiere Magt,
Overhaand, Kraft.
Prevalent, a. som har mere Magt el.
Værd, fremherskende.
Prevalently, ad overlegent; frem-
herskende : virksomt.
Prevaricate, v. a. å n. handle tro-
løst, svige, søge Udflugter; fordreie;
tilintetgjøre.
Prevarication, s. Fordreielse, Udflugt,
pligtstridig Handling, Svig.
Prevaricator, s. Rænkesmed, Forræder,
En som søger Udflugter.
Prevaricatory, a. troløs, forrædersk.
Prevent 2 v. a. forekomme, komme
førend en anden; forebygge, hindre;
veilede. -
Preventable; a. til at forebygge.
Prevention , s. Forebyggelse, Forhin-
dring; forudfattet Mening.
Preventive, a. forekommende, fore-
byggende, hindrende.
Preventive, s. Sikringsmiddel, Præser.
vativ.
Previous» a. foregaaende, som gaar
forud, foreløbig.
Previously, ad. foreløbig.
Prevision, s. Forudseen.
Prewarn, v. a. varsle Ondt.
Prey, s. Rov, Bytte.
Preys v. m. to – on (upon), røve, plyn-
dre, opæde,
Preyer
Preyer, s. Røver, Plyndrer.
Price, s. Pris, Værd; Løn.
Price» v. a. bestemme Prisen; betale.
Priceless, a. uskaterlig.
Prick, s. Braad, Spids, Syl; stik, Sting,
Bid; Prik, Prikke i en Skive, Maal;
Harespor.
Prick, v. a. å n. prikke, stikke; nagle;
stikke Hul paa; give af Sporerne;
spidse, stikke i Veiret; tegne med
Punkter, prikke; gjøre Bestik; pynte
sig; komme ridende, ride; trykke Fod-
spor i Sand etc.
Pricker, s. Pren.
Pricket, s. Kurv
med smaa Horn.
Pricking, s. Prikken, stikken, stik;
Harespor; prickings, pl. Sting i Krop-
pen.
Prickle, 8. Braad, Torn.
Prickly, a. broddet, tornet; stikkende.
Pride, s. Hovmod, Stolthed; Pragt.
Pride, v. n. hovmode sig, være stolt af.
Priest, s. Præst.
Priestcraft, s. Præstelist.
Priestess, s. Præstinde.
Priesth00d, s. Præsteembede; Præste-
Priestly, a. præstelig. stand.
Priestridden» a. ledet el. regjeret af
Præster.
Prig, s. Tyv; indbildt Nar; Gjæk.
Prig, v. a. stjæle, rapse.
Priggish, a. næsvis, superklog.
Priggishly, ad næsvist.
Priggishness, s. Indbildskhed.
Prim, a. affekteret, indbildsk.
Primacy, s. Primat, Fortrin.
Primage, s. Fragt, Fragtpenge.
Primal, a. først, oprindelig.
Primarily, ad. først; oprindelig; for-
nemst.
Primate, 8. Primas, øverste Geistlig.
Prime» a. først, fornemst; udvalgt,
bedst, ypperlig.
Prime» s. Begyndelse; Daggry, Dag-
ning ; Foraar; Nymaane; " det Bedste,
Kjernen, Blomst; T. Prime (første Be-
detime).
Primes v. a. affyre; lægge Grundfarven.
af Kviste; ung Hjort
Printinghouse 295
Primely, ad. først, fornemst; * for-
træffelig. træffelighed.
Primeness, s. Oprindelighed; " For-
Primer, s. ABCbog: Bønnebog. long –,
T. Korpus, smaa romerske Bogstaver.
great –, T. Tertia, store romerske
Bogstaver. Tider.
Primeval, a. oprindelig, fra de første
Priming, s. Fængkrudt; Grundering.
Priming-iron, priming-wire, s. T.
Stykbor.
Primitive, a. først, oprindelig.
Prinnitive, s. Primitivum, Stammeord.
Primitively, ad. oprindelig,
Primitiveness, s. Oprindelighed.
Primly, ad. forskruet, affekteret. {
Primness, 8. tvunget, søgt el. kunstlet
Væsen.
Primogenitor, s. Stamfader.
Primogeniture, s. Førstefødsel.
Primordial, a. oprindelig, Begyndelses-.
Primrose, s. Pinselilje, Vinterlilje.
Prince, s. Prins, Fyrste.
Princedom, s. fyrstelig Stand.
Princelike, a. fyrstelig.
Princely, a. å ad. som en Prins,
fyrstelig.
Princess, 8. Prinsesse, Fyrstinde.
Principal 3 a. fornemmelig, især, Ho-
ved-.
Principal, s. Hoved, Hovedmand; For-
mand, Rektor; Principal.
Principal, s. Kapital, Hovedsag.
Principality, 8. Herredømme, Her-
skab ; Fyrstendømme; Fortrin.
Principally, ad. fornemmelig, især.
Principia, s. pl. Bestanddele; Begyn-
delsesgrunde.
Principle, s. Princip; Grundstof; Be-
gyndelse, Oprindelse; Grundsætning.
Print, s. Indtryk ; Spor; Stempel, Tegn,
Mærke; Træsnit; Aftryk, Tryk, Prent;
Blad, Avis. in -, paa Prent; trykt;
sirlig, punktlig. out of -, udsolgt.
Print, v. a. trykke, lade trykke. prin-
ted matter, trykte Sager.
Printer, s. Trykker; Bogtrykker.
Printers-devil, s. Bogtrykkerdreng.
Printing, 8. Trykning, Tryk.
Printinghouse, s. Bogtrykkeri.
296 Printing-ink
Printing-inks 8. Bogtrykkersværte.
Printing-paper, 8. Trykpapir.
Printing-press, s. Bogtrykkerpresse.
Printseller» s. Kunsthandler.
Printshop» s. en Kunsthandlers Butik.
Prior, s. Prior.
Prioress, s. Priorinde.
Priority, s. Fortrin; Prioritet.
Priorship, s. Priors Værdighed el. Em-
Priory, s. Priori. bede.
Prism, s. Prisma.
Prismatic, a. prismatisk, som en Prisma.
Prismatically, a. prismatisk.
Prison, s. Fængsel.
Prisoner, s Fange, Arrestant.
Pristine 3 a. forrig, fordums, gammel.
Prithee» (isteden for pray thee) jeg
beder dig.
Privacy, s. Taushed,
Ensomhed; Fortrolighed.
Private, a. privat, hemmelig, ensom,
ene; ikke offentlig. to be -, være
ene. in -, i Stilhed.
Privateer, s. Kaperskib; Kaper.
Privateer, v. n. udruste Kapere.
Privateering, s. Kaperi.
Privately, ad hemmelig.
Privateness, s. Ensomhed, Privatstand.
Private-soldier, s. menig Soldat.
Privation 3 s. Berøvelse; Undværen;
Afsættelse; Afsondring.
Privative, a. berøvende.
Privet, s. Benved, Liguster.
Privilege, s. Privilegium, Frihed.
Privilege, v. a. privilegere, give Ret-
tighed.
Privily, ad. hemmelig.
Privities, 8. pl. Skamdele.
Privity, s. Hemmelighed ; hemmelig
Kundskab ; Fortrolighed; Medvidende,
Medvirkning.
Privy, a. hemmelig, fordulgt.
medvidende om.
Privy, s. Privet. Prisskib.
Prize, s. Pris; Bytte; Belønning; Prise,
Prize 3 v. a. vurdere, sætte Pris paa;
ophøie, agte høit.
Probability, s. Sandsynlighed.
Probable, a. sandsynlig, formodentlig;
rimelig.
Hemmelighed ;
– to,
Procreate
Probably, ad sandsynlig, rimelig.
Probate, 8. T. Bevis, for et Testaments
Rigtighed.
Probations 8. Prøve; Undersøgelse,
Eksamen; Bevis; Prøvetid.
Probational, probationary,
Prøve-, forsøgende, paa Prøve.
Probationer, s. En som aflægger Prøve,
som eksamineres.
Probationership, s. Prøvetid, Prøve-
stand.
Probatory, a. hvad der tjener til
Prøve, til Bevis.
Probe, s. Sonde, Sonderenaal.
Probe, v. a. sondere, undersøge.
Probity» s. Redelighed, Ærlighed, Op-
rigtighed. Spørgsmaal.
Problem, s. Problem, Opgave, opgivet
Problematical, a. problematisk, uvis,
tvivlsom.
Proboscis, s. Snabel (en Elefants);
Sugermund (et Insekts).
Pr0cacity, s. Frækhed, Trodsighed;
Uforskammethed.
Procedure, s. Procedure, Fremgangs-
maade.
Proceed, v. m. komme fra, stamme
fra, hidrøre; fortfare.
Proceeding, 8. Fremskriden, Adfærd,
Fremgangsmaade.
Proceeds, 8. pl. Beløb af Salg el. Ind-
komst. Forløb.
Process, 8. Proces, Rettergang; Tidens
Processi0n, 8. Procession, optog.
Processional 3 a. som hører til en
Procession. [cession.
Processionary, a. som bestaar i Pro-
Proclaim, v. a. offentlig udraabe, for-
kynde; gjøre fredløs.
Proclaimer, s. Udraaber, Herold.
Proclamation, s. Proklamation, For-
kyndelse, Udraab, Befaling.
Proclivity, s. Bøielse; Tilbøielighed.
Proconsul, s. Prokonsul, Vicekonsul.
Procrastinate, v. a. opsætte, forhale.
Procrastinatien, 8. Opsættelse.
Procrastinator, s. Nøler.
Procreant, a. avlende, frembringende,
frugtbar.
Procreate, v. a. avle, føde, frembringe.
G.
. Procreation
Procreation, s. Avlen, Føden.
Procreative, a. avlende, Avle-,
Procreator, s. Avler, Fader.
Procreatrix, s. Moderen, som føder.
Proctor» s. Prokurator, Fuldmægtig,
Talsmand ; Prorektor.
Proctorship, s. Prorektorat.
Procumbent, a. liggende, udstrakt.
Procurable, a. som kan forskaffes.
Procuracy, s. Fuldmagt; slags Be-
styrelse.
Procuration, s. Forskaffelse; Fuld-
magt; Slags Forvaltning.
Procurator, s. Prokurator, Fuldmæg-
tig, Forskaffer. stilling.
Procuratorship, s. Prokurators Be-
Procure, v. a. forskaffe, tilveiebringe,
besørge, føre, udrette; fremme; være
Ruffer.
Procurement, s. Forskaffelse; Mægling.
Procurer, s. En som forskaffer; Mæg-
ler, Kobler.
Procuress, s. Koblerske.
Procuring, s. Kobleri, Rufferi.
Prodigal, a. ødsel.
Prodigal, s. Forøder.
Prodigality, s. ødselhed.
Prodigious» a. uhyre, vidunderlig,
forbausende.
Prodigiously, ad. uhyre, vidunder.
lig, forpausende.
Prodigy, s. Uhyre, Jertegn, Under.
Prodrome, s. foreløbig Afhandling,
Prodromus. IIndtægt.
Produce 3 s. Frembringelse, Produkt,
Pr0duce, v. a. frembringe, fremføre,
forestille, andrage, uddrage.
Product» s. Produkt; Frembringelse;
Beløb, Profit; Facit.
Producement, s. Frembringelse, Pro-
dukt.
Producible, a. som kan produceres.
Production, S. Frembringelse, Produkt;
Forlængelse af en Sag.
Productive, a. frugtbar, frembringende.
Productively» ad. frugtbart, frem-
bringende. duktivitet.
Productiveness, s. Frugtbarhed, Pro-
Proem, s. Fortale, Indledning.
Profanation» s. Vanhelligelse.
Progeny 297
Profane, a. ugudelig; verdslig.
Profanes v. a. profanere, vanhellige,
besmitte.
Profanely, ad ugudelig.
Profaneness, profanity, s. Ugude-
lighed, Profanitet. *
Profection, s. Fremgang.
Profess, v. a. bekjende; tilstaa, paa-
staa, drive. [afsagt.
Professed, a. bekjendt; lært; svoren,
Professedly, ad aabenbart, efter Ens
Bekjendelse.
Profession, s. Profession, Stand; Kald;
offentlig Erklæring.
Professional, a. som hører til Ens .
Kald el. særegne Fag. *
Professor, s. Bekjender, Professor.
Professorial, a. Professor.
Professorship, s. Professors Embede.
Proffer, s. Tilbud, Forsøg, Forslag.
Proffer» v. a. tilbyde; tilbyde sig;
gjøre et Forsøg.
Proficiency, s. Tiltagen, Fremgang.
Proficient, a. tiltagende.
Proficient, s. En som gjør Fremskridt.
Profile, s. Profil, Afridsning efter Siden.
Profit, s. Profit, Vinding, Fordel, Gavn,
Nytte.
Profit, v. n. : a. vinde, gavne, nytte,
tiltage, gjøre Fremskridt; begunstige,
uddanne.
Profitable, a. gavnlig, fordelagtig.
Profitableness, s. Fordelagtighed,
Nytte.
Profitably, ad gavnlig, fordelagtig.
Profligacy, s. Forvorpenhed.
Profligate, a. lastefuld, forvorpen,
ryggesløs. Ivorpenhed.
Profligateness, 8. Lastefuldhed, For-
Profound, a. dyb; dybsindig, grundig.
Profound, s. Dyb, Afgrund.
Profoundness, profundity, s. Dyb.
hed; Dybsindighed.
Profoundly, ad. dybt, grundig.
Profuse, a. ødsel, overflødig.
Pröfaseiy, ad. ødselt, overflødig.
Profusion, s. ødselhed, overflod.
Pr0g, v. m. tigge, prikke, slikke.
Progenitor, s. Stamfader.
Progeny, 8. Afkom, Børn, Slægt.
298 Prognostic
tydende.
Prognosticate, v. a. spaa, forudsige.
Prognostication» s. Forudsigélse,
Tegn.
Prognosticator, s. Spaamand.
Programme, 8. Prógram, Indbydelses-
skrift.
Progress, 8. Fremskriden, Fremskridt,
Fremgang; Gang, Løb, Reise. .
Progress, v. n. & a. skride frem, gaa
frem.
Progression, 8. Progression, Fremskri-
den, Fremgang.
Progressional, progressive, a. til-
tagende, progressiv, fremskridende.
Prohibit, v. a. forhindre, forbyde, af.
Sige.
Prohibition, 8. Forbud; Hindring.
Prohibitory, a. forbydende.
Project, 8. Udkast; Forslag.
Pr0ject, v. a. å n. kaste; udtænke,
gjøre Projekt; staa ud, skyde ud, räge
frem.
Projectile, s. Projektil, Kasteskyts.
Pr0jecting, a.opfindérsk; fremstaaende.
Projection» s. Bortkasten, Fremsky-
den; Tegning, Projektion; "Udkast.
Projector, s. Opfinder, Projektmager.
Prolate, a. udvidet (ved Polerne til en
aflang Kuglefigur).
Proletāriän, a. ringe, gemén, slet.
Proletary, 8. En af Pøbelen, Proleta-
rier. [ténde.
Prolific, a. frugtbargjørende, befrug-
Prolix, a. vidtløftig.
Prolixity, s. vidtløftighed.
Prolocutor, s. Ordfører, Taler.
Prologiie, s. Prolog, Fortale.
Prolong, v. a. forlænge, opsætte, for-
hale. haling.
Prolongation , s. Forlængelse, For-
Prolonged» a. forlænget, udsat, for-
halet.
Prolonger, 8. Forlænger.
Promenades 8. Promenade, Spådsere-
gang. -
Promenade, v. n, spadsere.
Prominence» 8. Fremragning; Forhøi.
ning; Udmærkelse.
Prop
Prominent, a. fremrageådé; udmærket.
Prominently, ad. fremragénde, ud-
mærket.
Promiscuous, a. blandet, uordentlig,
imellem hverandre.
Promiscuously, ad blandet, imellem
hverandre.
Promise, 8. Løfte, Forjættelse.
Promise, v. a. love, tilsige, forjætte.
Promiser, s. En som lover noget.
Promissory, a. lovende, forjættende.
– 72ote, Løftebrev.
Prom0ntory, 8. Forbjerg, Odde.
Promote, v. a. befordre, fremme, ud
brede.
Pr0m0ter, 8. Befordrer, Fremmer; Op-
rørsstifter; Fredsforstyrrer.
Promotion , s. Befordring; Forfrem-
melse i Embede etc.
Prompt, a. færdig, beredt, rede; hurtig.
Prompt, v. a. hjælpe En ud af en Nød;
drive En til noget, indgive, erindre,
indblæse, tilskynde.
Prompter, s. En som indgiver, Sufflør.
Promptly, ad. rask, hurtig.
Promptness, promptitude, s. Fær-
dighed, Redebonhed.
Promulgate, v. a. kundgjøre.
Promulgation, 8. Kundgjørelse.
Promulgator, 8. Forkynder.
Pr0ne» a. bøiet for over, liggende med
Ansigtet nedad; skraanende; tilbøielig.
Pronely, ad nedad, skraanende, brat;
over Hals og Hoved; knælende.
Pr0neness, 8. Hængen forover; Skraa-
ning, Skrent; Held.
Prong, s. Gaffel, Fork.
Pronominal, a. T. pronominal.
Pronoun, 8. Pronomen, Stedord.
Pr0n0unce, v. a. udtale, udsige, sige
Dom, give Besked.
Pronounceable, a. som kan udtales.
Pronunciation, s. Udtale; Foredrag.
Pr00f, s. Prøve, Forsøg; Bevis; Bevis-
lighed; Korrekturark.
Pr00f, a. som staar Prøve, som holder
Stik; sikker, skudfri, fast.
Prop, s. Støtte, Stiver.
Pr0p, v. a. støtte, understøtte.

Propagable
Propagable, a. som kan forplantes.
Propagate, v. a. å n. forplante, ud-
brede, frembringe; forplante sig.
Propagation» s. Forplantelse; "Ud-
bredelse. Fremmer.
Propagator, s. Forplanter, Udbreder,
Propel, v. a. drive frem, støde frem.
Propeller, s. Skrue, Skrueskib.
Propensity, s. Tilbøielighed, Lyst.
Proper, a. egen, egentlig; eiendomme-
lig, passende, skikket; anstændig, skjøn,
anselig.
Properly, ad. passende, bestemt, be-
hørig; egentlig.
Pr0perness, s. Sømmelighed, Passelig.
hed; Anselighed.
Property, s. Egenskab, Art; Eiendom;
Renlighed, Nethed; Evne. the – man,
Garderobier. properties, pl. Rekvisiter.
Property, v. a. forsyne med Egen-
skaber; tilegne sig; beholde.
Prophecy, 8. Profeti, Spaadom.
Prophesy, v. a. profetere, forudspaa.
Prophet, s. Profet, Spaamand.
Prophetess, s. Profetinde, Spaakvinde.
Prophetic, a. profetisk, spaaende.
Propinquity, s. Nærhed, Nabolag;
nært Slægtskab.
Propitiable, a. forsonlig.
Propitiate, v. a. forsone.
Propitiation, 8. Forsoning.
Pr0pitiator, s. Forsoner.
Propitiatory, a. forsonende.
Propitiatory, s. Naadestol.
Propitious, a. naadig, mild, gunstig,
god. Istig.
Propitiously, ad naadig, mildt; gun-
Propitiousness, s. Naade; Mildhed;
gunstig Beskaffenhed.
Proportion 3 s. Proportion, Forhold,
Lighed, Symetri, Form.
Proportion, v. a. gjøre el. danne for-
holdsmæssig, symmetrisk, inddèle lige.
Proportional, a. forholdsmæssig, lige-
formig. [hed.
Proportionality, s. Forholdsmæssig-
Proportionate, a. i Forhold til, sva-
rende til.
Proportionate, v. a. afmaale efter
Forholdet, gjøre lig.
Prospective 299
Proposal, s. Forslag, Andragende; Fore-
stilling.
Propose» v. a. å n. foredrage, fore.
slaa, andrage, have i Sinde.
Proposer» s. En som foreslaar, som
andrager. *
Proposition» s. Proposition; Forslag;
Sætning.
Propositional, a. som Sætning be-
tragtet.
Propound, v. a. foreslaa til Raadføring,
forelægge, forestille et Spørgsmaal etc.
Propounder, s. En som foreslaar; En
som er fuld af Anslag.
Propped, a. understøttet. se er
Proprietary, proprietor, s. Eier;
Indehaver; Jordegodseier; Proprietær.
Propriety 3 s. Eiendom; Egenskab;
egentlig Betydning; Bekvemhed; Rig-
tighed, Passelighed.
Propulse, v. a. bortdrive, fordrive,
holde fra Livet. «s
Propulsion» s. Tilbagedrivelse, Bort-
drivelse.
Prorogation, s. Opsættelse, Forlæn-
gelse af Tid.
Prorogue, v. a. forlænge Tiden, op-
sætte.
Proruption, s. Frembryden, Udbryden.
Prosaic, a. prosaisk, i ubunden Stil.
Proscribe, v. a. erklære fredløs; lands-
forvise, proskribere.
Proscription, s. Fredløshedserklæring,
Landsforvisning.
Prose, s. Prosa, ubunden Stil.
Prosečute, v. a. forfølge, fortsætte,
drive, klage for Retten.
Prosecution, s. Forfølgelse; Fortsæt-
telse ; Klage for Retten.
Prosecutors 8. Forfølger, Anklager,
Sagsøger.
Proselyte, s: Proselyt, Nyömvendt:
Proselytizes v. a. omvende, gjøre Pro-
selyter. Imaal.
Prosody, s. Prosodi, Lære om Stavelse-
Prospects s. Prospekt; Blik, Overblik;
Udsigt; Haab; Øiemed; Udsigter. in -,
som haabes, for Øie.
Pr0spect, v. n. se langt.
Prospective, a. som ser vidt; forsigtig.
300 Prospectively
* Prospectively, ad med Hensyn til
Fremtiden.
- Prospectus, 8. Plan, foreløbig Anmel-
delse, Prospektus.
Prosper» v. a. å n, gjøre lykkelig;
trives, lykkes, have Lykke.
Prosperity, 8. Lykke, Velstand.
Prosperous, a. lykkelig; gunstig, hel-
dig. [heldig.
Prosperously, ad. lykkelig, gunstig,
, Prostitute, s. Skjøge.
Prostitute, v. a. prostituere, give Pris,
gjøre til Skamme.
Prostitution, s. Beskjæmmelse, Van-
ære; Utugt, Liderlighed.
Prostrate, a. nedfalden, nedkastet.
Prostrates v. a. nedkaste, falde til
Fode.
Prostration» s. Fodfald; Nedkasten.
Protean, a. foranderlig i Skikkelse.
Protect, v. a. protegere, beskytte.
Protection, s. Protektion, Beskyttelse.
Protect0r, s. Beskytter, Skytsherre.
Protect0rate, s. Protektorat.
Protegee» s. Protegeret, En som staar
i Gunst. [Legeme.
Protein, 8. T. Protein, æggehvideagtig
Protest, s. Protest, Indsigelse, Gjen-
mæle.
Protest, v. m. protestere, indlægge Pro-
test; godtgjøre, vise tilbage, protestere
en Veksel.
Protestant, a. protestantisk.
Protestant, s. Protestant.
Protestantism, s. protestantisk Lære.
Protestation, s. Protest, Gjenmæle.
Protester, s. En som indlægger Pro-
test, Modstander.
Protocol, s. Protokol.
Protomartyr, s. første Martyr.
Prototype, s. første Mønster el. Model.
Protract, v. a. udtrække, forhale, op-
sætte.
Protracter, protractor, s. Opsætter,
Forlænger, Forhaler, Nøler; T. Trans-
portør, Gradbue.
Protraction» s. Opsættelse, Forlængelse,
Forhaling.
Protractive, Ø. som drager i Længden.
Proviso
Protrude, v. a. fremstøde. --, v. n.
trænge frem.
Protrusions 8. Fremstødning, Stød.
Protrusive 2 a. fremstødende; frem-
trængende. [høining.
Protuberance, s. Svulst, Bugle, For-
Protuberant, a. opsvulmet, fremstaa-
ende.
Protuberantly, ad fremstaaende.
Proud» a. stolt, hovmodig; dristig; trod-
sig; stor; løbsk.
Proudly, a. hovmodig, stolt.
Proves v. a. å n. bevise; prøve, pro-
bere; blive, befindes at være, vise sig
som ; gaa an, lykkes.
Proveable, provable, a. bevislig.
Pr0Vender, s. Foder for Kvæg.
Proverb, s. Ordsprog.
Proverbial, a. ordsprogelig.
Proverbially, ad. ordsprogelig, i ord-
sprog-
Provide, v. a. å n. forsørge, forsyne,
bære Omsorg; gjøre Betingelse; sikre
el. forsyne sig med. provided that,
saafremt, forudsat.
Providence, s. Forsynet; guddomme.
lig Forsorg ; Forsigtighed.
Provident, a. forsigtig, betænksom,
Providential, a. Forsynets-. klog.
Providentially, ad ved Forsynets
Styrelse.
Providently, ad forsigtig, betænk-
somt, klogt.
Providentness, s. Forsigtighed.
Provider 3 s. Forsørger, Husholder,
Spisemester. Ining.
Province, s. Provins; Embede, Forret-
Provincial, a. provinciel, Landskabs-.
Provincialism, s. Provincialisme.
Provincially, ad. provincielt.
Provine, v. a. forplante Vinstokke ved
Aflaggere.
Provision, s. Foranstaltning; Forraad,
Proviant; provisions, pl. Forebyg-
gelse; Levnetsmiddler.
Provision, v. a. forsyne med Proviant.
Provisional, a. foreløbig, midlertidig.
Provisionally, ad. foreløbig, indtil
videre.
Provis0, s. Betingelse, Vilkaar.
Provisor
Provisor, s. Provisor, Besørger, For-
skaffer. gelse.
Provisory, a. provisorisk, med Betin-
Provocation, s. Udfordring, Opfor.
dring; Drift; Opirrelse, Fornærmelse.
Provocative, a. opirrende, opvækkende.
Provoke, v. a. d: n. udfordre; pirre,
hidse, fortørne; beraabe sig paa, vække
Forargelse. stifter.
Provoker, s. opirrer, Udfordrer, An-
Provoking, a. opirrende, forbitrende.
Provokingly, ad. paa en opirrende,
forbitrende Maade.
Provost, s. Provst; Foresat, Rektor;
Profos.
Prows 8. Forstavn paa et Skib.
Prowess, s. Tapperhed, Mandighed.
Prowl, s. Røvertog.
Prowl, v. a. å n. tilvende sig, stjæle,
udpresse; gaa ud for at røve.
Prowler, s. En som gaar ud paa Rov,
Proximate, a. nærmest. [Røver.
Proximity, s. Nærhed (af Sted el.
Slægtskab).
Pr0xy, s. Befuldmægtiget, Fuldmægtig;
Fuldmagt.
Prude» 8. Kvinde, som paatager sig
tvungen Ærbarhed.
Prudence, s. Klogskab, Forsigtighed.
Prudent, a. klog, betænksom, forsigtig.
Prudential, a. klog, med Forsigtig-
hed; prudentials, pl. Klogskabs For-
skrifter.
Prudentially, ad forsigtig.
Prudently, ad. klogt, betænksomt, for-
sigtig. hed.
Prudery, s. Pruderi, affekteret Ærbar-
Prudish, a. snerpet, skinhellig.
Pruinous, a, belagt med Rimfrost.
Prune, s. tørret Blomme.
Prune, v. a. beskjære Træer. -, v. n.
pynte sig.
Prunello» s. Brunelle; Blomme.
Pruner, 8. Beskjærer af Træer.
Prurience, s. Kildren, Kløen.
Prurient, a. kildrende, kløende.
Prussic acid, s. Blaasyre.
Pry, s. Kigen, nysgjerrigt Blik.
Prys v. a. eftersøge, søge at opdage,
gruble; kige, kige i.
301
Prying, a. paatrængende, nysgjerrig.
Psalm, s. Salme.
Psalmist, s. Salmedigter, Salmist.
Psalm0dy, s. Salmesang.
Psalter, s. Salter, Salmebog.
Psaltery, s. Salter, Harpe.
Pseudonym, 8. falskt Navn.
PshaW ! int. fy !
Psychological, a. til Sjælelæren hø-
rende.
Psychologist» s. Sjæleforsker, Sjæle-
gransker.
Psychology, s. Sjælelære.
Ptarmigan, 8. Rype.
Ptisan, 8. kjølende Drik.
Puberty, s. Mandbarhed, myndige Aar,
moden Alder.
Public, a. offentlig, almindelig.
Public, s. Publikum, Folk; Almenhed.
Publican , s. Tolder, Toldforpagter;
Kroholder. relse.
Publication, s. offentlig Bekjendtgjø-
Public-house, s. Værtshus.
Publicity, s. offentlighed.
Publicly, ad offentlig, almindelig.
Public-spirited, a. som har Almen-
aand.
Publish, v. a. publicere, gjøre offent-
lig, udbrede; udgive; forlægge.
Publisher, s. En som gjør bekjendt;
Forlægger (af en Bog).
Puce, a. mørkebrun.
i neeiage, 8. Jomfrudom, Mødom.
Puck, s. Trold, Bjergtrold.
Pucker, s. Fold el. vid Rynke paa
Klæder, Sæk ; * Knibe, Bekymring.
Pucker, v. a. slaa Rynker.
Puddening, s. T. Vurst.
Pudding, s. Tarme; Pølse; Budding;
Faldhat.
Pudding-stone, s. Puddingsten.
Puddle, s. Pøl, Møddingpøl.
Puddle, v. a. gjøre plumret; dyppe i
en Pøl. -, v. 72. plaske, traske, i Skar-
Puddly, a. sølet, dyndet. net.
Pudicity, s. Blufærdighed, Kyskhed.
Puerile, a. barnagtig, drengeagtig.
Puerieiy, ad. barnagtig, drengeagtig.
Puerility, s. Barnagtighed, *
Puerility

302 Puerperal
Puerperal, a. T. Barsel-; – fever, Bar-
selfeber.
Puff, 8. Pust; Windstød; Fold; Falblad;
Støvsvamp; Pudderkvast. 4
Puff, v. a. å n. blæse op, puste, fnyse;
svulme; drive ved Blæsen; " drive op.
Puff-ball, 8. støvbold.
Puffer, v. a. En som puster; Praler.
Puffin, s. Søfugl, Dykker; giftig Fisk.
Puffiness, s. Svulstighed.
Puffy, a. opblæst, opsvulmet; fyldt med
Luft; svulstig.
Pug-dog, 8. Mopshund.
Pugilism, 8. Nævekamp, Slagsmaal.
Pugilist, s. Nævefegter, Slagsbroder.
Pugilistic, a. nævefegtermæssig.
Pugnacious, a. stridslysten.
Rugnacity, s. Stridslyst, Kamplyst.
Pug-nose, 8. Mopsnæse.
Puisne, a. yngre, senere; ringe.
Puisne-judge, s. Underdommer.
Puissance, s. Magt.
Puissant, a. mægtig, stærk, vældig.
Puke, v. n. kaste op; værmmes.
Pulchritude, s. Skønhed.
Pule, v. n. klage sig, pibe (som Fugle-
unger).
Puling, a. sygelig, som klager sig.
Pull, s. Ryk; Træk; Kamp. -
Pull, v. a. rykke, drage, trække, rive,
ruske. to – off, tage af, trække af.
to - up, løfte op, tage op; udrydde.
to - dovn, rive ned, styrte.
Pullet, s. ung Høne. Karnat.
Pulley, s. Vinde, Spil at hidse med,
Pulmonary, a. som hører til Lungerne.
Pulp, s. blød Masse; Marv; Kjød paa
Frugt,
Pulpiness, s. Blødhed, Kjødrighed.
Pulpit, 8. Prædikestol; Katheder.
Pulpy, a. blød, kjødet.
Pulsate, v. n. pulsere, slaa, banke.
Pulsation, s. Pulsens Pikken.
Pulse, 8. Puls; Bælgfrugt.
Pulse, v. n. pulsere, slaa som Pulsen.
Pulverisation, s. Pulverisering.
Pulverize, v. a. pulverisere, støde til
Pulver:
Pulverulents a. støvet, fuld af Støv.
Pumiceous, a. pimpstenagtig.
Punt
Pumice-stone, s. Pimpsten:
Pump» s. Pompe; Dansesko, tyndsaalet
Sko. lokke.
Pump» v. a. pompe, udpompe; *ud-
Pumpkin, 8. Græskar.
Pun, 8. vittigt Indfald, Ordspil.
Pun 2 v. m. bruge Ordspil; skjemte. –,
v. a. overtale ved et Ordspil.
Punch, s. Meisel, Pren, Syl; Punsch
(Drik); Prop; tyk Hest; Harlekin;
*Slag, Stød.
Punch, v. a. bore, faa ind ved Boring,
gjøre Huller; støde med Albue el. Næve.
Puncheon, 8. Meisel, Myntestempel;
Vinfad af 84 Gallon.
Punchinello, s. Nar, Hansvurst.
Punctilio, s. Spindsfindighed; for me.
gen Nøiagtighed ; delikat Sag, Eres-
punkt.
Punctilious, a. altfor nøieregnende,
altfor punktlig.
Punctiliously, ad. altfor nøieregnende,
altfor punktlig.
Punctiliousness, s. Punktlighed, Nøi-
agtighed, Smaalighed.
Punctual, a. punktlig, nøiagtig.
Punctuality, s. Punktlighed, Nøiagtig-
hed, Korrekthed (i Sprog etc.).
Punctually, ad. punktlig, nøiagtig.
Punctuate, v. a. interpungere, sætte
Punkter.
Punctuation, s. Interpunktion, Ad-
skillelse med Punkter.
Puncture, s. Prik, liden Skramme; Stik.
Pundit, 8. lærd Brahmin.
Pungency, 8. bidende, stikkende Egen-
skab.
Pungent, a. stikkende, spids, skarp.
Puniness, s. Lidenhed, Ubetydelighed.
Punish, a. straffe, revse.
Punishable, a. strafværdig, strafskyl-
Punisher, s. Straffer, Revser. dig.
Punishment, s. Straf, Afstraffelse.
Punition, s. Afstraffelse.
Punitive, a. straffende.
Punning, s. Brug af Ordspil.
Punster, s. En som bruger Ordspil.
Punt, s. Fartøi som bruges til Kalfa-
tring.
Punt, v. a. pointere, sætte paa Kort.

Punter
Pnnter, s. Pontør, Modspiller.
Pliny, a liden, ung, spædlemmet; svag.
Pup, s. Hvalp.
Pupe, v. n. faa Hvalpe.
Pupil, s. Myndling, Mindreaarig; Disci-
pel; Øiesten.
Pupilage, s. Mindreaarighed, Læreaar.
Puppet, s. Dukke.
Puppetry, s. affekteret Væsen.
Puppy, s. Hvalp; Laps, Grønskolling
(Skjeldsord).
Purblind, a. stærblind; nærsynet.
Purchasable, a. som kan kjøpes, som
kan erhverves. *
Purchase, s. kjøbt Gods; Kjøb; Er-,
hvervelse; T. Takkel, Spil.
Purchase, v. a. kjøbe, tilhandle sig,
erhverve.
Purchaser, s. Kjøber.
Pure, a. ren, uforfalsket, ubesmittet;
lutter, ganske, bar; ulastelig.
Purely, ad. rent; rigtigt; blot.
Pureness, s. Renhed; ren Luft; Ula-
stelighed.
Purgation» s. Renselse; Retfærdig-
gjørelse; Purgeren. afførende.
Purgative, s. rensende, purgerende,
Purgative, 8. Afføringsmiddel.
Purgatory, a. rensende.
Purgatory, s. Skjærsild.
Purge, v. n. & a. purgere, rense; af.
føre; retfærdiggjøre, undskylde.
Purge, s. Renselsesmiddel.
Purification, s. Renselse.
Purificatory, a. rensende.
Purify, v. a. rense, gjøre ren.
Purist, s. Purist.
Puritan, s. Puritaner; Skinhellig.
Puritanism, s. Puritanernes Lærdom.
Purity, s. Renhed; Uskyldighed.
Purl, s. udsyet Bord, Spids paa en
Bræmme; kredsformig Bevægelse af Vand
efter Stenkast etc.; Væld, vældende
Vand; bittert Krydderøl.
Purl, v. n. surre, risle, vælde som rin-
dende Vand. -, v. d. besætte med
Frynser, bebræmme.
Purlieu, s. Skovbryn, Forskov; et Slots
Omgivelser; "purlieus, pl. Jagtdistrikt.
Purling, a. rislende, surrende, rindende.
303
Purloin, v. n. b a. stjæle, rane, hem-
melig tilvende sig.
Purloiner, s. Tyv; Plagiator.
Purple, s. Purpur ; * fyrstelig Værdig-
hed. _x-
Purple, a. purpurrød, af Purpur.
Purple, v. a. farve purpurrød.
Purport, s. Mening, Betydning, Indhold.
Purport, v. n. have til Indhold, have
til Øiemed.
Purpose, s. Forsæt; Forehavende; Frem-
gang; Eksempel; Tale, om -, med
Flid. to no –, til ingen Nytte.
Purpose, v. a. å n. have i Sinde, agte,
beslutte. -
Purposely, ad. forsætlig.
Purr, s. Spinden (om Katten).
Purr, v. m. spinde (om Katten).
Purring, s. Spinden (om Katten).
Purse, s. Pengepung; Penge.
Purseproud, a. pengestolt.
Purser, s. Proviantskriver.
Pursiness, s. Trangbrystighed, Fedhed,
kort Aande (hos Heste).
Purslain, s. Portulak.
Pursuance, s. Fortsættelse, Forfølgelse
af en Sag. in – of, ifølge. r-
Push
e.

Pursuant to, prp. ifølge, efter.
Pursue, v. a. & n. forfølge, fortsætte;
fare fort; stræbe.
Pursuer, s. Forfølger.
| Pursuit, s. Forfølgelse, Driven, Stræ-
ben, fortsat Granskning etc.
Pursuivant, s. statsbetjent; Herold,
Vaabendrager. -
Pursys a. trangbrystet, stakaandet.
Purtenance, s. Pertinentsstykke, Til-
behør.
Purulence, purulency, s. Eddersæt-
ning, Bulning.
Purulent» a. fuld af Materie, edder-
agtig. for.
Purvey, v. a. forskaffe, forsyne, sørge
Purveyance, s. Forsynelse med Føde-
varer, Forraad. fer.
Purveyor, s. Skaffer, Indkjøber; Ruf-
Pus, s. Materie, Røde.
Push, s. Stød, Stik; Skyden; Anstræn-
gelse, ivrig Bestræbelse; Finne, Blegn.
the last –, det Yderste,
304 Bush
Push, v. a. støde, skyde, drive.
Pusher, s. En som driver, støder; ung
Kanarifugl (som endnu ikke kan fore
sig selv).
Pushing» a. driftig; stærk.
Pusillanimity, s. Kleinmodighed, For-
sagthed, Modløshed.
Pusillanimous» a. kleinmodig, for-
sagt, modløs.
Pusillanimously, ad. forsagt, mod-
Puss, s. Pus, Kat. løst.
Pustule, s. Filipens, Finne, Blegn.
Pustulous, a. fuld af Blegner etc.
Put, s. Slags Kortspil; Nar, Dosmer;
Hændelse, Nødsfald. a - off, Und-
skyldning.
Put, v. a. å n. putte, komme i etc.,
sætte, lægge ; stille; fremsætte, fore-
slaa, foraarsage; gaa, bevæge sig;
spire, sætte Skud. to - about, bringe
i Omløb, lade gaa omkring. to -
apart, asunder, skille ad. to –
aside, lægge tilside; afværge. to -
avay, lægge bort, forskyde, afskedige,
slaa bort. to – back, skyde, rykke,
drive tilbage. to - by, lægge tilside;
putte i Lommen; støde tilside; afværge
Stød, gjendrive; fiksere; ringeagte. to
– downt, medlægge, nedsætte, ned-
trykke; tilintetgjøre ; afskaffe; afsætte.
to – forth, fremstille, fremføre, ud-
strække, række ud; udgive (en Bog),
udskyde Blade. to - forvard, for-
fremme, befordre. to - in, lægge i,
sætte i, komme i, sætte ind, komme
ind med; bevæge sig ind, søge (en
Havn). to – in writing, opsætte
skriftlig, søge om, indgive. to – in
Torint, lade trykke. to - off, lægge
af; afsætte, afskedige; sælge; opsætte,
forhale; slaa bort; afspise; lægge ud
af Havnen. to - on, tage paa, sætte
paa; paalægge; skynde paa; kjøre til,
kjøre frem. to – over, henvise til;
seile over, fare over. to - out, ud-
stryge, udslette ; udgive (en Bog); slaa
af Sindet, drive ud, jage bort. to -
to, lægge til, sætte til, bringe tll, drive
til, nøde; bruge en til noget. to -
together, lægge sammen, slaa sam-
Quack
men to - up, stille op, fremsætte;
samle (Penge); stikke (i Skeden), putte
i Lommen, gjemme; drikke i sig, taale;
drive (en Hare) op; søge om ; være
tilfreds. to – upon, drive En til
noget.
Putage, s. Hor, Utroskab (paa Konens
Side).
Putative, a. forment.
Putrefaction, s. Forraadnelse.
Putrefactive, a. som foraarsager For-
raadnelse.
Putrefys v. a. bringe til Forraadnelse.
-, v. 72. raadne, forraadne.
Putrescent, a. raadnende.
Putrescible, a. forraadnelig.
Putrid, a. raadden, fordærvet, stinkende.
Putridity, s. Raaddenhed, Raadnelses-
tilstand.
Putty, s. Kit; Tinaske; Grundfarve.
Putty, v. a. glassere, kitte.
Puzzle» s. Besværlighed; Forvirring,
Gaade, Bryderi.
Puzzle, v. a. bryde, give En at be-
stille, forvirre, sætte i Forlegenhed. –,
*). 72. være forvirret.
Pylorus, s. Maveport, nederste Mave-
aabning.
Pyramid, s. Pyramide.
Pyramidal, a. dannet som en Pyra-
mide.
Pyre, s. Brændestabel, Baal.
Pyretic, 8. T. Febermiddel.
Pyrites, s. Pyrit, Kis.
Pyrometer, s. Varmemaaler, Hede-
maaler.
Pyrotechnical, a. pyroteknisk.
Pyrotechnics, s. Fyrværkerkunst.
Pythoness, s. Spaakvinde, Tryllekvinde.
Pythonic, a. spaaende.
Pythonist, s. Spaamand, Troldmand.
Pyx, s, Bøsse, Daase, Æske.
Q.
Quack, quack-doctor, s. Kvaksalver,
Markskriger.
Quack, v. n. kvække. - .
Quackery
3 S. Kvaksalveri.
d. som en Markskriger.
3 S. Kvaksalver.
3 a. som hører til
Fastetid.
Quadrangle, s. firkantet Figur.
Quadrangular, a. firkantet.
Quadrant » s. Fjerdedel; Fjerdels-Kreds-
bue, Kvadrant.
Quadrantal, a. som indeholdes i en
Fjerdedels Kredsbue.
Quadrate, a. firkantet; " passende,
nøie, redelig.
Quadrate, v. 72. kvadrere, bringe i en
Firkant; rime sig, passe sig.
Quadratic, a. kvadratisk, hørende til
Kvadrat.
Quadrature, 8. Kvadratur, en Figurs
Forvandling til en Firkant.
Quadrilateral, a. firesidet.
Quadrilateral, s. firesidet Figur.
Quadrille, s. Kvadrille.
Quadrumanous, a. firhændet.
Quadruped, a. flrføddet.
Quadruped, s. firføddet Dyr.
Quadrupedal, a. firføddet.
Quadruple, a. firedobbelt, firefold.
Quadruple, s. spansk Guldmynt.
Quadruplicate, v. a. gjøre firedobbelt.
Quadruplication» s. Firedobbeltgjø-
relse.
Quadruply, ad firefold.
Quaff, v. a. å n. drikke voldsomt;
svire. to – off, styrte ned.
Quaffer, s. Drikkebroder.
Quagga» s. Tigerhest.
Quaggy, a. sumpig, blød.
Quagmire, s. Hængedynd, dyb Sump.
Quail, s. Vagtel; Taske.
Quails v. a. å n. kvæle, kue, forknytte;
daane, vansmægte.
Quaint» a. net, sirlig; kunstlet; be-
synderlig, selsom.
Quaintly, ad net, sirlig; besynderlig,
selsomt.
Guaintness, s. Nethed, Sirlighed; kunst.
let. Væsen.
Quake, v. n. & a. skjælve, ryste; kyse.
Engl.-Dan.-Norv. Dict.
Quarter-master 305
Quaker, 8. Kvæker. *
Quakerism, s. Kvækernes Lærdom.
Guakerly, a. kvækeragtig.
Quaking, a. skjælvende.
Quaking, s. Skjælven.
Qualification, s. Beskaffenhed, Dyg-
tighed, Duelighed til ; Aandsgave; For-
mindskning.
Qualified, a. kvalificeret, skikket; ind-
skrænket. «»
Qualifler, 8. En som indskrænker, for-
milder etc.; Storskryder.
Qualify, v. a. kvalificere, gjøre skikket,
gjøre duelig; stille, formilde, temperere.
Quality 3 s. Beskaffenhed, Kvalitet;
Rang, Stand; Standspersoner; Gaver.
Qualm, s. Kvalme, Uro, Angst.
Qualmish, d. hjerteklemt, som føler
Kvalme.
Qualmishness, s. Anstød af Kvalme,
Quandary, 8. Beængstelse, Tvivl;
Uvished.
Quantity, s. Kvantitet, størrelse,
Mængde; Stavelsemaal.
Quantum, s. Kvantum, Del, Antal.
Quarantine, s. Karantaine.
Quarrel, s. Kiv, Trætte, Uenighed;
Brud.
Quarre1, v. n. & a. trættes, kives;
stride mod hinanden; skjelde, skjænde
paa En-
Guarreller, s. Trætter, Kiver.
Quarrelsome, a. trættekjær, kivagtig.
Quarrelsomeness, s. Trættekjærhed.
Quarry, 8. Firkant; Stenbrud, Sten-
grube.
Quarry, v. a. bryde Stene; T. opæde
et Rov. *
Quarryman» s. Stenbryder.
Quart, s. Kvart, Fjerdepart; Kvartmaal,
Pottemaal.
Quarter, s. Fjerdedel: Fjerding; Kvar-
ter; Pardon ; Herberge; Kvartal.
Guarter, v. a. dele i fire Dele; logere,
indkvartere, have i Kvarter; partere.
Quarter-deck, s. Skanse.
Guarterly, ad firdelt; kvartalsvis.
Guarter-master, s. Kvartermester,
20


306 Quartern
Quartern, s. Halvpæglemåal.
Guärtérs, s, pl, Kvarter. ... ,
Guartos s. Kvarto, Kvartformåt, Kvår.
tant.
Guartz, s. Kvårts (Sten).
Guashs v. a. kvase, inåse, knuse;
dæmpe, undertrykke.
Quashs v. n. vakle, kvabs. - t 2
Guassia, s. Bittertræ, Bitterrod, Bitter.
bark. , . . fire; Firtal,
ry, a. som har Åntålet af
8. Rad af fire; Firtal.
8. Vers af fire Linjer.
8. Trille i Musiken.
v. n. ryste; vibrere med Stem-
men, slaa Triller.
Quay, s. Kai, brolagt Lossested,
Queen, s. Dronning. -, v. n. to – it,
føre sig som en Dronning. .
Queenlys a. som anstaar en Drönning.
Queer, a. underlig, sær, løierlig, snurrig.
Gueerly, ad underlig, sært, løieriig,
snurrig- - k * « »
Queerness, s. Særhed, Underligheå.
Guell, v. a. døde, undertrykke, ned-
trykke, dæmpe, hemme, slukke. –,
v. n. aftage, formindskes. s s *
(uench, v. a. slukke, udslukke, dæmpe.
-, v. n. blive roligere. *
Quenchable, a. udslukkelig.
(uencher, s. En som udslukker; Slukke.
d, uudslukkelig.
s. Spørger, Forsker.
8. Kværn, Haandkværn,
d. klagende, klynkende.
gd. klagende, klynkende.
s. slem Vane altid at
klage el.
Query, 8. Spørgsmaal. i e , ,
Query» v. a. å n. spørge, udspørge,
tvivle. -
Quest, s. Søgen, Undersøgelse, Efter-
spørgelse; Ansøgning, Ønske.
Question, s. Spørgsmaål.
Guestion, å n. å a. spørge, gjøre
* Spørgsmaal; eksaminére; tvivle,
*,
Quill
Questionable» a. Spørgsmaal under.
kastet; tvivlsom; " mistænkelig.
Questionary, a. spørgende.
Questioner, questionist3 s. En som
spørger, Eksaminator.
Questionless, ad uden Tvivl, vis.
Questor, s. Kvæstor, skatmester.
Quibble» s. spidsfindigt Indfald, ordspil.
Quibble, v, n. bruge ordspil.
Quibbler» s. En som bruger òrdspil,
En som er vittig.
Quick, a. levende, opvakt, hurtig, skarp-
sindig; frugtsommelig.
Quick» s. levende Skabning; Liv; det
sunde Kjød; en grøn Plante etc. ; Avn-
bøg ; Kvikgræs.
Quickens v. a. å n. oplive, give Liv,
besjæle; tilskynde; fremme; haste
med ; blive levende, bevæge sig hastigt.
Quickly, ad rask, gesvindt, hurtig,
straks.
Quickness, s. Raskhed, Hurtighed etc.;
Liv
8. Flyvesand,
s. levende Gjerde.
08. skarpsynet.
8. Kviksølv.
S. Skraa. ."
3 s. Marmelade af Kvæder.
3 8. en Tings Natur, Væsen;
Ordspil.
8. Ro, Hvile.
a. i Ro, hvilende. ..
s ad. hvilende, stille.
d. rolig, stille.
8. Ro, Fred.
9. d. berolige, stille.
8. Beroliger; Middel som be-
roliger.
Quietism, s. Kvietism.
Guietist, s. Kvietist.
(uietly, ad. rolig, i Ro, stille, fred-
sommelig.
Quietness, quietude, s. Rolighed,
Koldsindighed.
Quietsome, a. rolig, stille.
Quietus, s. definitiv Kvittering.
Quill; s. Pennefjær, Pose; Spole; Föld
















Qtill-driver
paa en Halskrave; Brod, Tap; Kniple-
pind.
uill-driver, s. Skribler, Smører.
uilt, s. stoppet Teppe; Madras, Bolster.
uilt, v. a. stoppe, vattere, gjennemsy.
uilting, s. Piqué (Tøi).
uinary, a. som bestaar af fem.
uince, s. Kvæde.
uinine, s. Chinin.
uinquagesima, 8. Fastelavns-Søndag.
uinquennial, a. femaarig.
uinsys s. Halssyge.
uint, s. Kvint; Kvint i Piketspil.
uintal, s. Centner.
uintessence, s. det Bedste, det Fi-
neste, Kjærnen.
uintuple, a. femfold.
uip, s. Stikpille, Skjemt, Glose.
uip» v. a. 72. give Spottegloser,
stikle. samling.
Quire, s. Bog Papir; Lag; Skare, For-
Quirk, s. listig Streg, Kneb, Finte.
Guit, a. kvit, fri, løs.
Quit 2 v. a. gjøre fri, fritage; tilgive;
kvittere, betale; opgive, forlade; over-
give, frikjende.
Guite, ad. ganske, aldeles.
Guit-rent, s. Grundskat.
Guits, ad. kvit, fri, løs.
(
(
uittal, 8. Kvittering; * Gjengjæld.
uittance, s. Kvittering, Betaling; Af.
gjørelse; Gjengjæld.
S. Befrier.
8. Pilekogger.
a. eventyrlig, vild, urimelig.
8. latterlige Eventyr.
S. Spottefugl.
v. a. ærgre, drille.
8. Hovedpynt.
8. Hjørne; Hovedpynt; Hjørne-
sten; Kile, Stillekile.
uoit, 8. Kasteskive, Sten.
uondam» a. fordum, forhen.
u0rum, s. Udvalg.
uota» s. Part, Andel.
uotation, s. Anførelse af et skrift;
Citat.
R - i» ** I" Straf
Radiantly : 307
Guote, v. a. anføre, citere; å skrive.
Quoth I, quoth he &c., v. def. siger
... jeg, sagde jeg; sagde han, hun etc.
Guotidian, a. daglig.
R.
Rabbet, 8. Fals.
Rabbet, v. a. false.
Rabbi, s. Rabbi, Rabbiner.
Rabbit, s. Kanin.
Rabbinical, a. rabbinsk. v
Rabble, s. Pak, Pøbel, gemene Foik;
Rabblement, s. en Hob Folk, Pak.
Rabid, a. rasende, gal.
Rabidly, ad rasende.
Rabidness, s. Raseri, galskåb.
Race, s. Rod; Stamme, Æt; Slags, Rage;
Veddeløb; Løb, Gang; Styrke, stærk
Smag; Pennestrøg, Rift. *
Race, v, n. rende, løbe; holde Wedde.
løbere; gjøre et Træk.
Råcehorse, s. Veddeløbshest.
Racer, s. Veddeløbér.
Raciness, s. (Vinens etc.) Kraft.
Racing, s. Veddeløb. }
Rack, S. Værktøi til at strække, Stil-
lads; Hække til Hø; Pinebæhk; For-
hør; Række; Stegebuk; Række at hænge
Klæder paa; Hage at spændé en Flits-
bue med; Ryg; småa Skyér som drivé.
Rack 2 v. a. strække; lægge paa. Piné-
bænken; pine; tappe Vin af, klare;
beskjære (Vinstokke).
Racks v. n. drage (om Skyer). *
Racket, 8. Raket (til Boldspil); Støi,
Larm.
Racket, v. a. å n. slaa med Raket;
støie, sværme omkring.
Räckety, a. støiende.
Racking» s. Tøis Udspænding til Tør-
ring; Pinen; Aftapning; pl. Samvittig-
hedsnag. rig.
Racy, d. skarp, stærk (om Vin); "aand-
Radiancé, s. straalende Glans, Skin,
Radiant, a. straålende.
Radiantly, ad straalende.






20?
308 Radiate
Radiate, v. a. bestraale. –, v. n. kaste
Straaler.
Radiation» s. Straalen, Straaleskin.
Radical, a. som hører til Roden; radi-
kal ; Grund-.
Radically» ad fra Roden; oprindelig.
Radicle, s. Rodspire, liden Rod.
Radish, s. Ræddike.
Radius, 8. Radius-
Radix, s. Rod; Rodtal; Rodord.
Raffle, 8. Tærningespil; Slags Lotteri.
Raffle, v. n. rafle, kaste med Tærninger.
Raffling, s. Spil med Tærninger; Kjø.
ben og Sælgen paa en Auktion.
Raft, s. Tømmerflaade.
Rafter, s. Rafte, Lægte.
Rag, s. Pjalt.
Ragamuffin, S. lumpen Karl, Kjeltring.
Rage» 8. Raseri, Grumhed; Begeistring.
Rage» v. n. rase, fare vildt afsted.
Bagged, a. pjaltet, reven.
Ragingly, a. rasende.
Ragman, 8. Kludesamler.
Bagout» s. Ragout.
Ragstone» s. Slibesten. Ibæger.
Ragwort, 8. Tykblad, Gjøgsurt, Brand-
. Rail» s. Slaa, Slagbom; Rækværk; Ræ-
ling ; Slags Snepper; Vagtelkonge.
Rail» v. a. skjelde; omgive med Rækværk.
Railer, s. Spottefugl, Bespotter.
Railing, s. Ræling, Rækværk; bespotte-
lig Tale.
Raillery, s. Spot, Bespottelse.
Railroad, railway, 8. Veispor af
Jern el. Træ ; Jernbane.
Raiment, 8. Klæder, Klædning.
Rain» s. Regn.
Rain» v. n. regne.
Rainb0W, s. Regnbue.
Raininess, s. regnagtig Veir; Regnvand.
Rainy, a. regnagtig.
Raise» v. a. reise, opreise, opløfte; op-
føre ; hverve Folk ; hæve Penge; paa-
lægge Skat; ophæve (en Beleiring);
vække; stifte, yppe; fremkalde, ud-
brede; opføde.
Raisedly, ad bevægelig, rørende.
Raiser, 8. En som reiser, løfter, bringer
i Weiret ; Stifter; Underlag.
Raisin» s. Rosin.
Random
Rajah» s. Rajah.
Rake, 8. Rive, Hørive; Harve.
Bake, v. a. å n. rive, harve; skrabe,
rage sammen; røre op; snuse om ;
gjennemsøge, drøfte.
Raker» s. En som harver; ovnrage;
Gaderenser, Feier.
Rakehelly, a. vild, liderlig.
Rakish, a. liderlig, gemen.
Rakishly, ad liderlig, gement.
Rakishness, s. Liderlighed.
Rallied 3 a. stillet i orden igjen; for-
enet; forhaanet.
Rally, s. Gjenforening (af slagne Trop-
per); Skjemt, Spot.
Rally, v. a. då n. igjen forene, samle,
igjen ordne; forene sig igjen, samles
igjen; komme hastig; spotte, drive
Skjemt med.
Ram, s. Væder; Rambuk; Murbrækker.
Rams v. a. ramme, nedramme, støde,
drive ind.
Ramble, s. Omstreifen, omløben, Strøg.
Ramble, v. n. streife om, løbe omkring,
SV3Br & Olte
Rambler, s. Omstreifende, Landstryger.
Ramification, s. Forgrening.
Ramify, v. a. dele i Grene. -, v. n.
udbrede sig el. dele sig i Grene.
Rammer» s. Rambuk, Haandramme,
Støder ; Ladestok ; " Arm.
Ramose, a. fuld af Grene, grenet.
Ramp, v. n. springe, fare om, springe
over; reise sig; klynge sig, klavre.
Rampancy, s. frodig Vækst.
Rampant, a. opreist; frodig, geil, T.
steilende.
Rampantly, ad. krybende.
Rampart, 8. Brystværn, Vold.
Rampion» s. Rapunsel-Klokke.
Ramrod, 8. Ladestok.
Rancid, a. harsk, ilde lugtende.
Rancidity, s. harsk Smag el. Lugt,
Harskhed.
Rancorous, a. forbitret, ondskabsfuld.
Rancorously, ad. forbitret, ondskabs-
fuldt.
Rancour, 8. indgroet Had, Nag.
Random , s. Hændelse, Træf; Forsøg
paa Slump, Slumpetræf.
Range t
Range, S. Rang, Rad, Orden, Klasse;
Sold, Melsigte; Vognstang ; Spadser-
gang ; Skudvidde; Vandring, Gang;
Omfang, Plads.
Range, v. n. & a. streife om, flakke
om ; rangere, sætte i Orden, opstable;
sigte; fare langs med Kysten.
Ranger, s. omflakkende, Landstryger;
Jægermester; Strandrider; Støver.
Rank, a. å ad, ilde lugtende, stram,
frodig, geii.
Bank, s. Rad, Klasse, Rang; Stand;
Geled af Soldater; fæl, stram Lugt.
Banks v. a. rangere, stille i Orden el.
Rad. -, v. 7. stille sig i Rad.
Rankle, v. n. & a. raadne, boldne;
gjøre raaden.
Bankness, s. Yppighed; Stramhed.
Ransack, v. d. randsage; plyndre.
Ransom» s. Løsepenge, Brandskat.
Ransom» v. a. ransonere; gjenløse, løs-
kjøbe.
Ransomer, s. Ransonerer, Gjenløser.
Rant, s. Ordbram, Skvalder, Svulst.
Rant» v. n. rase, sværme.
Ranter, s. Stortaler, Sværmer, gal Karl.
Ranunculus, s. Ranunkel.
Bap, 8. Rap, Slag.
Rap» v. a. å n. give en Rap, slaa
stærkt, kaste stærkt; udstøde (Eder);
gjøre forrykt.
Bapacious, a. røveragtig, glubende.
Rapaciously, ad. røveragtig, glubende.
Rapaciousness, rapacity, s. Røver-
agtighed, Glubskhed.
Rape, s. Roe; Rapsæd; Rosinvin; Ro-
sinstilk ; Raspe, Fil; Herred; Voldtægt,
Rov. Isom.
Rapid, a. hastig, hurtig; rivende, vold-
Rapidity, s. Hastighed, Heftighed.
Rapidly, ad hastig, hurtig; rivende,
voldsomt. fald.
Rapids, s. pl. rivende Strøm, Strøm-
Rapier, 8. Rapier, Stødkaarde. «"
Rapine, s. Rov, Røveri; Vold.
Rapparee, s. irlandsk Røver.
Rappee, s. Rapé.
Rapscallion, s. lumpen Knegt,
Rapt, a. henrykt.
Skurk.
Ratiocination 309
Rapture, s. Henrykkelse; II, Hast.
Raptured, a. henrykt.
Rapturous, a. henrivende.
Rapturously, ad henrivende.
Rare, a. rar, sjelden; tynd; kostbar,
fortræffelig.
Raree-sh0W, s. Perspektivkasse.
Rarefaction» s. Fortyndelse.
Rarefy, v. a. fortynde. –, v. n. for-
Rarely, ad sjelden. tyndes.
Rareness, s. Tyndhed; Sjeldenhed;
Raritet.
Rarity, s. Raritet, Sjeldenhed.
Rascal, a. gemen, nedrig.
Rascal, s. Skurk, Kjeltring.
Rascality, s. gemen Pøbel, Kjeltringer.
Rase, v. a. å n. berøre let, streife;
nedrive, sløife, forstyrre; radere, ud-
slette; skjærpe, skrabe.
Bash, a. rask, overilet, hastig, ubesin-
dig, uforsigtig; tør (om Korn).
Rasher, s. tynd Skive Flesk.
Rashly, ad. rask. [Galskab.
Rashness, s. Raskhed; "Overilelse,
Rasing, s. Udskjæring af Figurer.
Rasp, s. Raspe; Hindbær.
Rasp, v. a. raspe, skrabe.
Rasper, s. Kradsejern, Skavejern.
Rasperry, s. Hindbær.
Rasping, s. Raspning.
Rasure, s. Udslettelse.
Rat, s. Rotte.
Ratable, a. lig i Værdi, lige høit an-
Ratably, ad. forholdsmæssig. [sat.
Ratafla, S. Ratafia.
Ratan, 8. Rotang, Rotting, Spanskrør.
Ratchet, 8. Sperrehjul.
Rate, s. fastsat Pris, Takst, Værdi;
Paalæg, Skat; Grad; Orden, Rang;
Maade ; Mængde.
Rate, v. a. de n. vurdere, sætte Pris
paa, taksere; skjelde paa, dadle."
Rater, s. Vurderer.
Rather, ad. hellere, før. Itelse. -
Ratification» s. Stadfæstelse, Bekræf-
Ratify, v. a. ratificere, stadfæste, be-
Rating, 8. Skjenden. fkræfte.
Ratio, 8. Forhold, Proportion.
Ratiocinate» v. a. slutte, argumentere.
Ratiocination» s. Fornuftslutning.
310 Ratiocinative
Ratiocinative, a. sluttende.
Ration, s. Ration, Portion.
Rational, a. fornuftig, rationel.
Rationale, s. grundig Forklaring.
Rationalism, s. Rationalisme, Fornuft-
tro. lighed.
TRationality, s. Fornuftmæssighed, Bil-
Rationally, ad. fornuftig, rational.
Ratsbane, s. Rottekrudt.
Rattle, s. Raslen, Klappren; tom Lyd;
Rangle; "Sladrer, Tærningebæger.
Rattle, v. n. & a. rasle, klamre, buldre;
skjelde; ralle; bedøve.
Rattle-pated, a. vild, ubetænksom.
Teattle-snake, s. Klapperslange.
Rat-trap, s. Rottefælde.
Ravage, s. Plyndring, ødelæggelse.
Bavage, v. a. forstyrre, ødelægge.
Rave, v. n. være ravgal, rase, være fra
sig selv.
Ravel, v. a. å n. forvikle, indvikle;
optrevle; trevles; "forvikles, komme i
Forlegenhed.
Ravelin, s. T. Ravelin, Bolværk for
en Porte
Raven, 8. Ravn.
Raven, v. a. å n. rane, rapse; opsluge.
Ravening, s. Rovgjerrighed.
Ravenous, d. rovgjerrig, graadig.
1Ravenously, ad. rovgjerrig, graadig.
Ravenousness, s. Rovgjerrighed, Grisk-
hed. ser.
Raver, s. Ravgal, Rasende, En som ra-
Ravine, s. Hulvei, Snevring, Ravin.
Raving, s. Rasen.
Ravish, v. a. røve, borttage med Vold;
voldtage; henrykke, glæde.
Ravisher, s. Røver, Bortfører; vold-
tager.
Ravishing, a. henrivende.
Ravishment, s. Røven; Voldtagelse;
Henrykkelse.
avy, a. raa; uerfaren; uforarbeidet;
hudløs.
Rawboned, a. mager, afpillet.
Rawly, ad. paa en raa eller følesløs
Maade.
Rawness, S. Raahed; Uerfarenhed.
Ray» 8. Stribe, Streg; Straale; Rokke-
fisk; Klinte.
Rear
Rayless, a. uden Straaler, glansløs,
dunkel.
Raze, t). d. nedrive, sløife, skrabe,
Razor, s. Ragekniv, Barberkniv.
Reabsorb, v. a. indsuge igjen.
Reach, s. Rækken, Naaen; Udstrækning,
Vidde, Bredde; Evne at gjøre noget,
Med, Maal.
Reach, v. n. & a. række, naa, komme
til; lange; forstaa; kløge.
Reaching, s. Kløgen, opstøden.
Reaction» s. Modvirkning.
Read, v. a. læse.
Beadable, a. læselig, som kan læses.
Reader, s. Læser; Forelæser; Korrektør.
Readily, ad gjerne, beredvillig, færdig.
Readiness, s. Beredvillighed, Færdig.
hed, Lethed; Aandsnærværelse.
Reading, 8. Læsen, Læsning; Oplæs-
ming ; Forelæsning. *--
Treading-desk, s. Læsepult.
Reading-lamp, 8. Studerelampe.
Readjourn, v. a. indstævne anden
Gang.
Readmission, s. Indladelse igjen.
Readmit, v. a. igjen indlade, antage.
Ready» a. rede; bered, færdig, bered-
villig. - money, rede Penge.
Reaffirmance, s. gjentaget Bekræftelse.
Real, a. reel, væsentlig, virkelig, vis.
Real-property, s. T. Jorder, faste Eien.
domme. hed.
Reality, s. Realitet; Virkelighed, Vis-
Realization, s. Realisation.
Realize, v. a. realisere, gjøre virkelig;
iværksætte; erklære for gyldig.
Realm, s. Rige, Kongerige.
Ream, s. Ris Papir.
Reanimates v. a. gjenoplive, give nyt
Liv.
Reanimation, s. Gjenoplivelse.
Reannex, v. a. forbinde igjen.
Reap» v. G. høste, samle. -
Reaper, s. Høstmand.
Reaping-h00k, s. Segel.
Rear» a. raa, halvkogt.
Rear, s. Bagtrop; sidste
grund ; Restance.
Rear, v. a. reise, opreise; opdrage, op-
føde; befordre, ophøie ; frembringe;
Plads; Bag-
s"
*
Rearadmiral
drive op; svinge sig op; reise sig paa
Bagbenene. »
Bearadmiral, s. Kontreadmiral.
Bearguard, 8. Bagtropper.
Rearward, s. Bagtrop, Bagtog.
Reascend, v. n. & a. stige op igjen;
bestige igjen.
Reason» s. Fornuft, Forstand; Bevis,
Aarsag; Ret, Billighed. by – of, by
- that, paa Grund af, fordi.
Reason, v. n. & a. slutte, gjøre For-
nuftslutninger; ræsonnere; eftertænke,
tale, dømme, stride.
Reasonable, d. fornuftig, rimelig;
billig. Billighed.
Reasonableness, s. Fornuftighed,
Reasonably, ad, fornuftig, rimelig,
billig.
Reasoner, s. Tænker, Forsker.
Reasoning, s. Slutning, Dom, Ræson-
nement.
Reassemble, v. a. forsamle igjen.
itoassign, v. a. igjen anvise.
Reassignation, s. ny Anvisning.
Reassume, v. a. igjen antage.
Reassure, v. a. indgive nyt Mod,
Reastiness, s. Harskhed, stram Smag.
Reasty» a. harsk, ildelugtende.
Rebaptize, v. a. gjendøbe.
Rebates s. Rille, Rand paa Piller; Ra-
bat, Afslag.
Bebates v. a. bedøve, dæmpe Modet,
gjøre sløv ; afdrage, slaa af; udhule.
Rebatement, s. Formindskelse; Afslag;
Ydmygelse.
Rebeck, s. Stokfiol.
Rebel, s. Rebel, oprører.
Rebel, v. n. rebellere, gjøre oprør.
Bebellion, 8. Rebellion, oprør, op.
stand.
Rebellious, a. oprørsk.
Rebelliously, ad. oprørsk.
Rebelliousness, s. oprørsk Tilstand,
Oprorsaand.
Reboil, v. n. fænge, blive hidsig.
Rebound, s. Bagslag.
Bebound» v. m. slaa tilbage, springe
tilbage.
Rebuff, s. Tilbagestød, Tilbageslag; kort
Afslag, Afvisning.
Recession 311
Rebuff, v. a. støde tilbage, drive tilbage;
give Afslag. --
Rebuild, v. a. igjen opbygge.
Rebukable, a, som fortjener skjend
el. Dadel. Isættelse.
Rebuke, s. Bebreidelse, Skjend, Irette-
Rebuke, v. a. bebreide, skjende paa,
sætte En til rette, straffe. ler.
Rebuker, 8. En som skjender, som dad-
Rebus, s. Billede som forestiller et Navn
ei. Ord; Slags Gaade.
Bebut, v. a. slaa tilbage, afbøde. -,
t). 7. trække sig tilbage.
Recall, s. Tilbagekalden, Gjenkaldelse.
Recall, v. a. kalde tilbage, igjenfordre;
gjenkalde. tilbage.
Recant, v. a. igjenkalde, tage sit Ord
Recantation, s. Igjenkaldelse.
Recapitulate, v. a. rekapitulere, gjen.
tage kortelig. tagelse.
Recapitulation, 8. summarisk Gjen-
Recedes v. n. vige tilbage, gaa tilbage;
afstaa. tering,
Receipt, s. Recept; Modtagelse; Kvit-
Receivable, a. antagelig, gyldig.
Receives v. a. modtage, optage, faa.
Beceived, a. modtaget, antaget.
Receivedness, s. almindelig Antagelse,
Vedtægt.
Receiver, s. Modtager, optager; Hæler.
Recency, s. Nyhed, ny Tilstand.
Recension» s. Prøvelse; Optælling,
Oversigt, Fortælling; Recension.
Recent, a. ny, frisk.
Recently, ad, nylig, for kort Tid
siden. * m å
Recentness, s. Nyhed, Friskhed.
Receptacle, s. Gjemmested; Tilflugt,
Tilhold. tagelighed.
Receptibility, s. Antagelighed, Mod-
Reception» s. Modtagelse, Annammelse;
Gjenvinden.
Receptive, a. modtagelig.
Receptiyeness, s. Modtagelighed; Re-
ceptivitet. -* «» a
Regess, 8. Bortgang, det at gaa el.
trække sig tilbage; Tilbagegivelse; en-
somt Sted; Dyb, Fordybning.
Recession, s. Tilbagevigen, Bortfjer-
nelse; T. Tilstaaelse, Indrømmelse.
312 i Rechange
Rechange, v. a. forandre igjen, atter
ændre.
Recharge, v. a. lade igjen; anklage,
beskylde el. angribe igjen.
Recipe, s. Recept, Forskrift.
Recipient, 8. Modtager; kemisk Glas.
Reciprocal, a. afvekslende, gjensidig
virkende, indbyrdes.
Reciprocal, s. Afveksling.
Reciprocate, v. n. virke vekselvis. -,
v. d. gjengjælde.
Reciprocation, s. Afveksling, afveks-
lende Handling.
Reciprocity, s. Gjensidighed, Veksel-
virkning.
Recital, recitation, s. Gjentagelse;
Optælling, Fortælling.
Recitative, a. gjentagende; oplæsende.
Recitative, s. Recitative, fremsagt Sang.
Recite, v. a. recitere, fremsige, optælle,
fortælle, opsige udenad.
Reciter, s. Fortæller, Deklamator, Læ-
ser, En som fremsiger.
Reck, v. a. å n. regne, agte; "volde
Bekymring; ænse, bryde sig om.
Reckless, a. sorgløs, ubekymret.
Recklessly, ad sorgløst, ubekymret.
Recklessness, s. Sorgløshed.
Reckon, v. a. regne, tælle, holde for,
anse for; stole paa; svare Regnskab,
Reckoner, s. Regner. bøde.
Reckoning, s. Regning; Mening, Gis-
ning.
Reclaim, v. a. å n. kalde tilbage, til-
skrige; udraabe; omvende, forbedre,
forandre sig; "tænme. .
Reclaimable, a. forbederlig.
Reclaimless, a. uforbederlig, uregjer-
lig. dring.
Reclamation, s. Tilbagekaldelse; Be-
Recline, v. n. & a. læne, støtte, hælde
sig tilbage.
Reclude, v. a. aabne, oplade.
Recluse, a. indesluttet, afsondret, skjult,
Recluse, s. Eremit. ensom.
Reclusion, s. Afsondring; Ensomhed.
Recognisance, s. Gjenkjendelse, Wed-
kjendelse; Kjendetegn, Mærke; For-
skrivning; Kjendelse, Dom.
Recognise, v. a. gjenkjende; vedkjen-
Reconsider
des, erkjende; gjennemgaa el. prøve
igjen.
Recognition, s. Gjenkjendelse, Be-
kjendtskabs Fornyelse; Erindring; Er-
kjendelse; Undersøgelse, Gjennemsigt.
Recognitors, s. pl. T de 12 Edsvorne
i Retten.
Recognizee, s. T. En som faar en For-
skrivning. Iskrivning.
Recogniz0r, s. T. En som giver For-
Recoil, v. n. de a. støde igjen, springe
tilbage; vige; sammenskrumpes; faa
til at vige.
Recoil, s. Tilbagestød, Tilbagevigen.
Recoin, v. a. mynte paa ny, ommynte.
Recoinage, 8. Omprægning.
Recollect, v. a. samle igjen; besinde
, sig; samle sig; tænke efter.
Recollection, s. Samling, Besinden,
Erindring, Fatning.
Rec0mmence, v. a. begynde igjen.
Rec0mmend» v. a. rekommandere, an-
befale. rosværdig.
Rec0mmendable, a. værd at anbefale,
Recommendation, s. Anbefaling.
Rec0mmendatory, a. anbefalende.
Recommits v. a. hæfte igjen, fængsle
igjen.
Recommital, s. Anholdelse igjen.
Recompense» s. Belønning, Gjengjæl-
delse, Vederlag.
Recompense, v. a. belønne, gjengjælde,
vederlægge. der.
Rec0mpenser, s. Belønner, Gjengjæl-
Recompose, v. a. igjen sammensætte,
ordne igjen ; berolige igjen.
Reconcilable, a. forsonlig, forligelig.
Reconcile, v. a. forsone, forlige, forene.
Reconcilement, s. Forsoning, Forli-
Reconciler, s. Forsoner. Igelse.
Reconciliation, s. Forsoning; Afso-
ning.
Reconciliatory, a. forsonende.
Recondite, a. skjult, forborgen, uran-
sagelig.
Reconduct, v. a. føre tilbage.
Reconnoitre, v. a. bespeide, erkyndige.
Reconquer, v. a. igjen erobre.
Reconsider, v. a. betragte igjen, paa
. ny overveie.
Reconvene
Reconvene, v. a. forsamle igjen. –,
v. ??. forsamles igjen.
Record, s. Dokument, Protokol; Arkiv;
offentlig Widnesbyrd. keeper of –,
Arkivarius. upon –, opskrevet, histo-
risk.
Record, v. a. å n. protokollere, ind-
skrive, opbevare i Erindringen; erindre,
mindes; synge, fløite.
Recorder, s. Registrator, Byskriver,
Skriver; Historieskriver; Prokurator;
Slags Fløite.
Recount, v. a. fortælle igjen, fortælle.
Recountment, 8. Fortælling, Begiven-
hed.
Recourse, s.
bagevenden ;
Tilløb.
Recover, v. a. faa igjen, indhente igjen;
gjenvinde; udfri. –, v. n. faa sin Hel-
bred igjen, komme sig.
Recoverable, a. som kan gjenvindes.
Recovery, s. Gjenvinden; Tilbageero-
bring; Bedring. past –, fortvivlet.
Recreant, a. forsagt, feig, svag i Troen.
Recreate, v. a. forskrive, oplive, op-
muntre, vederkvæge.
Recreation, s. Forfriskning, veder.
kvægelse, Styrkning.
Recreative, a. forfriskende, vederkvæ-
gende.
Recrement, s. Skum, Afskumning,
Urenlighed.
Recremental, recrementitious, a.
uren, skiden.
Recriminate, v. a. beskylde igjen,
skjelde igjen.
Recrimination, s. Modbeskyldning.
Recrim nator, s. En som gjør Mod.
beskyldninger.
Recruit» s. Rekrut; oprettelse, Rekru-
tering.
Recruit, v. a. å n. gjøre fuldstændig
igjen, rekrutere, forstærke, opfriske;
hverve Rekruter.
Recruiter, s. En som rekruterer, som
hverver Rekruter,
Recruiting, s. Rekrutering.
Rectangle» s. Rektangel.
Rectangular, a. retvinklet.
Redeem 313
Rectifiable, a. som kan bringes til
rette. Omdistillering.
Rectification, s. Forbedring, Rettelse;
Rectifier, s. Forbedrer; Omdistillerer.
Rectify, v. a. rette, ændre, forbedre;
T. rektificere. linjet.
Rectilineal, rectilinear, a. ret-
Rectitude, s. Rethed; Ligefremhed,
Retskaffenhed; rigtig Dom. t-
Rector, s. Rektor, Bestyrer; Forstan-
der ; Sognepræst. *
Rectoral, rectorial» a. som hører
til en Rektor el. Sognepræst.
Rectorship, s. Rektorat, Rektors Vær-
Rectory, s. Sognekald. dighed.
Rectum, s. T. Endetarmen. ør
Recumbency, s. lænende el. hvilende
Stilling, Leie; "Hvile.
Recumbent, a. lænende, hvilende;
"doven, indolent.
Recuperate, v. a.
Recuperation, s. Gjenvinden.
Recur, v. m. løbe tilbage, komme til-
bage til; fly, tage Tilfugt til.
Recurrence, s. Tilbagevenden.
Recurrent, a. tilbageløbende; tilbage-
vendende.
Recurved, a. bøiet tilbage.
Recurvity, s. Tilbagebøining.
Recusable, a. som kan negtes.
Recusancy, 8. Negtelse.
Recusant, a. som vægrer sig.
Recusant, s. Afvigende, Nonkonformist.
Recusation» s. Vægring, Forkasten.
Recuse, v. a. T. ikke ville antage (som
Dommer).
Recussioin, 8. Bagslag, Bagstød.
Red, d. rød.
Red, s. Rødt, rød Farve.
Redan, s. T. Redan.
Redc0at, s. rød Trøie; Soldat.
Redcurrant, s. Ribs.
Redden, v. a. farve rød, gjøre rød.
–, v. 7. rødme, blive rød.
Red-deer, s. Hjort.
Reddish, a. rødagtig.
Reddition, s. Gjengivelse, Erstatning.
Redditive, a. svarende.
Redeem, v. a. gjenkjøbe, gjenløse, ind-
løse, forløse, frelse.
oftere Forbigaaen; Til-
Tilflugt; Tilbagekomst ;
gjenvinde, faa igjen.
314 Redeemable
Redeemable, a. som kan indløses.
Redeemer, s. Gjenløser, Frelser.
Redeliver, 9. d. befri igjen ; give tilbage.
Redelivery, s. Tilbagelevering.
Redemand, v. a. gjenfordre.
Redemption, s. Løskjøben, Udløsning,
Gjenløsning.
Bedemptory, a. Udløsnings-, Indløs-
nings-,
Redh0t, a. ildrød, gloende.
Redintegrate, a. fornyet, istandsat.
Redintegrate, v. a. forny, sætte i
Stand igjen, oprette.
Redintegration, s. Fornyelse, Istand-
Red-lead, s. Mønnie. sættelse.
Redly, a. rødagtig.
Redness, s. Rødhed, rød Farve.
Redolence, s. vellugt.
Redolent, a. duftende, vellugtende.
Redolently, ad duftende, vellugtende.
Redouble, v. a. fordoble. -, v. n. for-
dobles.
Redoubt, s. Redoute, Feltskanse.
Redoubtable, a. frygtelig.
Redoubted, a. frygtet, frygtelig, ræd-
SOII»
Redound, v. m. flyde tilbage, vende
tilbage; være overflødig.
Bedress» v. a. rette, gjenoprette; hjælpe,
trøste, raade Bod paa.
Bedress 3 s. Rettelse, Gjenopretning,
Hjælp, Godtgjørelse; Fordring paa En.
Bedresser, 8. Forbedrer, Gjenopretter,
Hjælper.
Redressive, a. hjælpende, bødende, for-
bedrende.
Redressless, a, uforbederlig, ikke til
at hjælpe.
Redstart, redtail, s. Rødstjert.
Reduce» v. a. føre tilbage, bringe til-
bage, forvandle; føre el. bringe (un-
der), reducere; gjøre mindre (som en
Tegning etc.); afskedige.
Reducible, a. som kan reduceres.
Reduction, 8. Tilbageføren, Reduktion,
Forkortelse, Forringelse; Ledsætning.
Reductive, a. tilbageførende, formind-
skende. flødighed.
Redundance, redundancy, s. Over-
Redundant, a. overflødig; vidtløftig.
Refer.
Redundantly, ad overflødig; vidtløftig.
Reduplicate, v. a. fordoble.
Reduplication, s. Fordobling.
Reduplicative, a. fordoblende.
Redwing, s. Vindrossel.
Re-echo» vs. a. gjenlyde.
Reed, s. Rør, Siv; Pil; Ridt; Fløite.
Beeded, a. fuld af Siv el. Rør.
Re-edify, v. a. opbygge igjen.
Reedy, a. begroet med Siv.
Reef» s. Rev, Banke; Blegn, Finne,
T. Reb (i Seil).
TReef, v. a. T. rebe Seil.
Reefpoint, s. T. Rebseising.
Reef-tackle, s. T. Rebtallie. "
Reek, S. Røg, Dunst.
Reeks v. n. røge, dunste, uddampe.
Reeky» a. røget, fuld af Røg.
Reel» 8. Garnvinde, Haspe; en skotsk
Dams.
Reel» v. a. å n. vinde Garn, haspe,
tumle, rave, vakle.
Re-elect, v. a. gjenvælge.
Re-election, s. omvalg, Gjenvalg.
Re-eligible, a. som kan gjenvælges.
Re-embark, v. m. indskibe igjen.
Re-engage, v. a. begynde paa ny (en
Træfning).
Be-enter, v. m. træde ind igjen; til-
træde igjen ; trænge ind igjen.
Re-enthr0ne, v. a. sætte igjen paa
Tronen.
Re-entrance, re-entry, s. Gjenindtræ-
delse, Tilbagekomst; Indtagelse paa ny.
Re-establish, v. a. gjenoprette, sætte
i Stand igjen.
Re-establishment, s. Gjenoprettelse,
Istandsættelse paa ny.
Reeve, v. a. stikke et Toug i en Blok.
Re-examination, s. Undersøgelse paa
ny. Igjennemgaa.
Re-examine, v. a. paa ny undersøge,
Re-exp0rt, v. a. udføre igjen,
Refection, 8. Forfriskning, Vederkvæ-
gelse. gende.
Refective, a. forfriskende, vederkvæ-
Refectory, 8. Spisesal i et Kloster.
Refer, v. a. de n. tilbageføre; henvise;
henholde sig til; beraabe sig paa; over-
lade; sigte til.

Referable
Referable, referrible, a. som kan
henvises. -
Referee, s. voldgiftsmand.
Reference, s. Henvisning, Henvisnings-
tegn; Voldgiftsmands Dom ; Henhold,
Hensyn.
Referring, s. Henvisning.
Refine, v. a. rense, klare, raffinere. –,
). 77. renses, klares.
Refinedmess, s. Renhed.
Renfinement, s. Rensning, Lutring;
Udpynten; Klogskab, Finhed; Renhed.
Refiner, s. Lutrer, Raffinør.
Refits v. a. istandsætte, gjøre skikket
igjen, forbedre.
Teflect, v. a. de n. kaste (Straaler) til-
bage; bøie sig tilbage, kastes tilbage ;
eftertænke; reflektere; stikle paa ; laste,
dadle.
Reflection , s. Tilbagekastning; Gjen-
skin, Refleks, Refleksion; Dadlen, La-
sten.
Reflective, a. gjenstraalende; betænk.
som, overveiende. «»
Reflectively, ad, betænksomt.
Reflectiveness, s. Betænksomhed.
Reflector, s. En som overveier; Re-
flektor.
Reflex» a. tilbagevendende.
Reflex, 8. Gjenskin, Refleks.
Reflexive, a. dadlende; tilbagevirkende,
tilbagesigtende.
Reflow, v. m. flyde tilbage.
Refluent, a. tilbageflydende.
Reflux, s. Vandets Tilbageflyden, Ebbe.
Reform, s. Reform, omdannelse, For-
bedring.
Reform, v. a. reformere, omdanne,
rette, forbedre, aftakke.
Reformation , s. Forbedring, Refor-
mation.
Reformer, s. Forbedrer, Reformator.
Refound, v. a. omsmelte.
Refract, v. a. bryde (Lysstraalerne etc.),
drive, tvinge tilbage.
Refraction, s. Straalebrydning.
Refractive, a. straalebrydende.
Refraetoriy, ad haardnakket, gjen.
stridig. ør *
Refractoriness, s. Gjenstridighed.
Regality 315
Refractory, a. haardnakket, gjenstri-
dig. istridighed.
Refractory, s. en Halstarrig; Gjen-
Refragable, a. gjendrivelig, modstaaelig.
Refrain» s. Slutningsstrofe, omkvæd.
Refrain 2 v. a. å n. holde tilbage,
tæmme; afholde sig fra. -
Refrangibility, s. Lysstraalernes Bry
delighed.
Refrangible, a. som kan brydes.
Refresh, v. a. forfriske, oplive, kvæge.
Refreshment, s. Forfriskning, Veder-
kvægelse.
Refrigerant, a. kjøiende, forfriskende.
Refrigerant, s. kjølende Drik.
Refrigerate, v. a. kjøle, svale, for.
friske. Svalen.
Refrigeration 3 s. Kjølen, Afkjøling,
Refrigerative, a. kjølende, svalende.
Refrigerator, s. Kjøler, Refrigerator.
Refuge, s. Tilflugt; Udvei.
Refugee» s. Flygtning; Emigrant.
Refulgence» s. Skin, Glans.
Refulgent, a. straalende, glinsende,
glimrende.
Refulgently, ad, straalende, glinsende,
glimrende. e =
Refund, v. a. øse el. hælde tilbage,
igjen betale, igjen erstatte. *
Refusable, a. som kan negtes el. af.
slaaes. f s " -
Refusal, s. Afslag, afslaaende Svar,
Frihed at vælge.
Refuse, a. slet, som ingen skjøtter om.
Refuse, s. Udskud, Vrag.
Refuses v. a. afslaa, vægre, negte; for-
kaste, vrage. * 4
Refutable, a. som kan gjendrives.
Refutal, refutation, s. Gjendrivelse,
Refute, v. a. gjendrive. v æ,
Refuter, s. Gjendriver.
Regain, v. a. gjenvinde.
Regal, a. kongelig.
Regale, s. kongelig Ret, Magt.
Regale» v. a. de n. traktere, beverte,
gjøre tilgode. Igelse.
Regalement, s. Bevertning, Vederkvæ-
Regalias 8. pl. Regalier, kongelige In-
signier. ---- S hed.
Regality, s. Kongevælde, kongelig Høi-
316 Regally
Regallys ad. kongelig.
Regard 3 s. Beskuelse, Blik; Opmærk-
somhed; Opsyn; Anseelse; Betragtning;
Kjærlighed; Henseende.
Regard» v. a. betragte, anse, give Agt,
bryde sig om, tage Hensyn til; angaa,
sigte til.
Regardable, a. synlig, mærkelig.
Regardance, s. Agtelse, Ærefrygt.
Regardant, a. T. seende tilbage.
Regarder» s. Beskuer; Opsynsmand
(ved Forstvæsenet).
Regardful, a. opmærksom.
Regardless, a. uagtsom, uopmærksom.
Regardlessly, ad, uagtsomt, uopmærk-
somt. gatta.
Regatta, 8. Kaproning, Kapseiling, Re-
Regency, s. Regjering, Styrelse.
Regeneracy, s. Gjenfødelse.
Regenerate, a. gjenfødt.
Regenerate, v. a. gjenføde.
Regenerations 8. T. Gjenfødelse.
Regent, s. Regent.
Regentless, s. Regentinde, Herskerinde.
Regentship, s. Regjering.
Regible, a. styrlig, som kan ledes.
Regicide, 8, Kongemorder.
Regimens 8. Regjering, Bestyrelse; Leve-
orden, Diæt; T styret Kasus; Frem-
gangsmaade.
Regiment, s. Regiment (Soldater); Re-
gimente, Regjering.
Regimental, a. Regiments-; regimen.
tals, 8. pl. Mondur.
Region, 8. Region, Egn.
Register 3 8. Register, Protokol; Regi-
strator.
Register, v. a. registrere, protokollere;
opskrive.
Registership, s. Registratur.
Registrar, registrary, a. Registra-
tor, Protokolfører.
Registration» s. Indskrivning i et Re-
gister.
TRegistry, s. Indførelse; Registratur,
Dokumentkammer.
Regnant, a. regjerende; " herskende.
Regrant, v. a. bevilge, give igjen.
Regreet, v. a. hilse igjen.
Regress, regression, s. Tilbagekomst.
Reinspire
Regress, v. R. gaa tilbage, vende til-
bage.
Regressive, a. tilbagevendende.
Begret» s. Anger, Sorg, Smerte; Mod-
bydelighed. [fortryde,
Regret, v. a. angre, være bedrøvet over,
Regretful, a. bedrøvet, angerfuld.
Regretfully, ad bedrøvet, angerfuldt.
Regular» a. regelmæssig; regelret; or-
dentlig.
Regularity, s. Regelmæssighed, Ordent-
lighed. ordentlig.
Regularly, ad. regelmæssig, regelret;
Regulate, v. a. indrette, bringe i Or-
den, regulere,
Regulation, s. Regulering; Indretning,
Orden. [skive.
Regulator, s. Indretter, Ordner; Stille-
Regulus, s. T. Regulus.
Regurgitate 2 v. a. å n. helde el.
kaste tilbage; flyde el. sluge tilbage.
Rehabilitate, v. a. gjenindsætte.
Rehabilitation , s. Gjenindsættelse,
Istandsættelse paa ny.
Behearsal, s. Gjentagelse; Fortælling;
Prøve af et Skuespil.
Rehearses v. a. gjentage; opregne, for-
tælle; overhøre; holde Prøve.
Rehearser, s. Fremsiger, Fortæller.
Reign» s. Rige; Regjering.
Reign, v. a. regjere, herske.
Reimb0dy, v. n. forene sig igjen til
eet Legeme el. een Masse.
Reimburse, v. a. betale tilbage; ve-
derlægge. [Vederlag.
Reimbursement, s. Tilbagebetaling;
Reimpression , s. nyt Indtryk; nyt
Oplag (paa en Bog).
Rein, s. Tømme, Bidsel; Nyre.
Reins v. a. holde i Tømme, styre.
Reindeer, s. Ren, Rensdyr.
Reinfected, a. paa ny smittet.
Reinforce, v. a. forstærke.
Reinforcement, s. Forstærkning.
Reingratiate, v. a. to – one's self,
indsmigre sig paa ny, sætte sig igjen
i Yndest.
Reinless, a. ustyrlig, tøileløs.
Reins, s. pl. Tøile; Nyrer.
Reinspire, v. a. gjenoplive.

Reinstall
Reinstall, v. a. indsætte igjen i sit
Embede,
Reinstate, v. a. sætte igjen i Besid-
delse af noget.
Reintegrate, v. a. sætte igjen i en vis
Tilstand.
Reinvest, v. a. igjen beklæde (med
Magt el. Betjening).
Reiterate, v. a. gjentage. \
Reiteration, s. Gjentagelse.
Reject, v. a. forkaste, forskyde.
Rejectable, a. forkastelig.
Rejection, s. Forkastelse; Udskud.
Rejoice, v. a. å n. glæde, fornøie;
glæde sig.
Rejoicing, s. Fryd, Jubel.
Rejoin» v. a. å n. igjen sammenføie;
atter komme sammen; svare igjen.
Rejoinder , s. Svar; gjentaget svar,
Duplik.
Rejudge, v. a. bedømme el. undersøge
igjen. -
Rejuvenescence, s. Foryngelse.
Rejuvenescent2 a. som bliver ung
igjen.
Rekindle, v. a. tænde igjen.
Reland, v. a. sætte i Land igjen.
Relapse, s. Tilbagefald.
Relapse, v. n. falde igjen tilbage.
Relate, v. a. de n. fortælle, berette;
opsige udenad; angaa, henhøre til ;
være i Slegtskab med.
Related, a. beslegtet.
Relater, s. Fortæller, Anmelder.
Relation» s. Fortælling; Henseende,
Forhold, Sammenhæng; Slegtskab ; Be-
slegtet.
Relationship, s. Slegtskab.
Relative» a. som har Hensyn til noget,
sigtende til; relativ.
Relative, 8. Slegtning; T. Relativum.
Relativeness, s. Slegtskab.
Relater, relator, s. Fortæller, Beretter.
Relax, v. a. å n, løsne, aabne; slippe
løs; give efter; slappe; slappes, give
efter.
Relaxation, s. Eftergivelse; Slappelse;
Ro, Vederkvægelse.
Relaxing» a. slappende, nedstemmende.
Relay» s. friske Jagthunde, friske Heste.
Relishable 317
Releases v. a. løslade, stille paa fri
Fod, løsgive; fritage; opgive; formilde.
Release, releasement, s. Løsgivelse,
Befrielse; Kvittering.
Releasement, s. Befrielse.
Relegate, v. a. forvise, fordrive.
Relegation, s. Forvisning fra et Sted.
Belent, v. n. blive blød, smelte, blive
vaad; sagtnes, aftage; svede; røres,
angre. -, v. G. afspænde, formilde;
opløse.
Relenting 3 s. Blødgjøren; Smeltning;
Formildelse, Eftergivelse; Fortrydelse.
Relentless, a. haard, ubarmhjertig,
Relentlessly, ad haardt, uharmhjertig.
Relevancy, s. Vigtighed. "
Relevant, a. opreisende; betydelig, af
Vigtighed.
Relevate, v. a. opløfte, opreise, igjen
ophjælpe.
Reliance, s. Fortrøstning, Tillid.
Relics, s. pl. Levninger; Oldsager;
Relikvier.
Relict, s. efterladt Enke.
Relief, s. Lindring, Styrkelse; ophævet
Arbeide; Afløsning af Wagt; Hjælp;
Kontrast.
Relievable, a. som kan hjælpes.
Relieve, v. a. lindre, komme til Hjælp;
understøtte; undsætte; afløse fra Wagt;
skaffe Ret; fremhæve.
Reliever, s. Hjælper, Letter.
Relievo» s. Relief (ophævet Arbeide).
Religion» s. Religion; Gudsdyrkelse,
Gudsfrygt. lig.
Religious, a. religiøs, gudsfrygtig; geist-
Religiously, ad. religiøst, med Ære-
frygt. frygt.
Religiousness, s. Religiøsitet, Guds-
Belinquish» v. a. overgive, forlade,
efterlade.
Relinquishment, s. Forladen, over-
givelse, Aftrædelse.
Reliquary, s. Relikvieæske.
Relish, s. Smag, Forsmag, Bid; Vel-
behag; Maner, Vis.
Relish, v. a. å n. sætte Smag paa;
finde Smag i, synes om ; smage godt,
fornøie.
Relishable, a. velsmagende.
av å "*s- fºr •
318 Relist «»
Relist, v. a. paa ny indskrivé i Ruilén.
Relive, v. n. & a. blive lévénde igjen;
oplive atter. • -
Reluctance, s. Modstræben, Modstridig-
hed, Uvilje. nødig.
Reluctant, a. modstræbende, uvillig,
Reluctantly, ad modstræbende, uvil-
lig, nødig. 4
Rely, v. n. to – on, upon, forlade sig
paa noget, stole paa.
Remain, s. Rest, Levning. remains,
; pl. Levninger; dødt Legeme.
Remain, v. n. & a. forblive, blive til.
bage; vente.
Remainder, a. tilovers, efterladt.
Remainder, s. Rest, Levning; Overskud.
Remanid, v. a. lade komme tilbage;
kalde tilbage; sende tilbage.
Bemarks s. Anmærkning, Bemærkning.
Remarks v. a. anmærke; bemærke; be-
tegne, mærke; tage i Agt.
Remarkable, a. mærkværdig.
Remarkably, ad mærkværdig.
Bemediable, a. som man kan raade
Bod paa.
Remedial, a. hjælpende, som giver
Hjælp. middel.
Remedy3 s. Middel, Lægemiddel, Hjælpe-
* -- ei *
Reifiedy, v. a. læge, bjælpe, afhjælpe. .
Remember, v. a. å n. erindre sig,
mindes, komme ihu; omtale; hilse.
Remembrance, S. Erindring, Minde.
Remembrance-book, s. Stammebog.
Remembrancer, S. Erindrer; Sekretær.
Remigrate, v. n. vandre tilbage, vende
tilbage. -
Remigration, s. Tilbagevandring.
Remind, v. d. erindre, paaminde En.
. Reminiscence3 s. Erindring.
Remiss, a. slappet; sløv; forsømmelig,
ligegyldig.
. Remissible, a. tilgivelig.
Remission 3 8. Tilbagesendelse; For-
mindskning; Forladelse, Tilgivelse.
Remissly, ad slappet; sløvt; for-
sømmelig, ligegyldig.
Remissness, s. Slaphed, Efterladenhed.
Remit, v. a. & n sende tilbage, over-
sende, overlevere; formilde; forlade,
tilgive; aftåge, sagtnes.
Rendér
Remittal, s. Tilbagesendelse; overdrå.
. gelse. me
Remittance, s. Penges oversendelse,
Remisse. Penge.
Remitter 3 s. Tilgiver; Oversender af
Remnant, 8. Levning; Stuv.
Remodel, v. a. modellere el. danne
igjen, omdanne.
Remonstrance, s. Forestiiling; Varsel.
Remonstrate, v. a. forestille, fore-
drage, give Grunde for.
Remorse 3 s. Samvittighedsnag, Anger.
Remorseful, a. angrende; medlidende.
Reniorsefully, ad medlidende.
Remorseless, a. ubarmhjertig, haard.
Remorselessly» ad ubarmhjertig,
haardt.
Remiote, a. langt bortliggende, fjern.
Remotely, ad bortfjernet, afsondret.
Remoteness, s. Fraliggenhed, Fjernhed.
Remount, v. n. b a. stige op igjen,
sætte sig op igjen; remontere, give ny
Heste. lgelig.
Removable, a. som kan flyttes, bévæ-
Removal, s. Flytning; Borttågelse;
Forandring. « *
Remove, s. Bortskaffelse, Flytning;
Træk (i Skakspil etc.); Mellemrum,
Frastand; borttagen Ret. " " -
Removes v. a. å n. borttage; afsætte;
bortrydde, hæve; begive sig bort, for-
andre sin Plads, flytte; afvende.
Removed, a. fjern, bortliggende.
Removedness, s. Bortfjernelse.
Remover, s. En som sætter bort, flytter.
Reminerable, a. som kan belønnes.
Remunerate 3 v. a. belønne, veder-
lægge. lag.
Remuineration, s. Belønning, veder-
Remunerative» å belønnende, gjen-
gjældende. -
Renal, a. som hører til Nyrerne.
Remic0unter, s. Møde, Sammenstød;
Slagsmaal; Tilfælde; Skjærmydsei, Træf-
ning.
Rencounter, v. n. mødes, træffes, fægtes.
Rend, v. a. då n. sønderrive, slide; rive,
splittes. s
Render, v. a. give tilbage, overgive;
oversætte; gjøre.
Renderable
Renderable, a. som kan gjengives.
Rendezvous, s. Møde; Sammenkomst.
Renegade, s. Renegat, Frafalden.
Renew, v. a. forny.
Renewable, a. som kan fornyes.
Renewal, s. Fornyelse.
Renewer, s. Fornyer.
Rennet, 8. Renette.
Renounce, v. a. afsige, forlade, frasige
sig. sigelse.
Renouncement, s. Fornegtelse; Af.
Renovate, v. a. forny, renovere.
Renovation» s. Fornyelse, Renovation.
Renown 3 s. stort Ry, Rygte, Navn-
kundighed.
Renown, v. a. bringe i Ry, gjøré be-
rømt.
Renowyned, a. berømt, navnkundig.
Rent 3 s. Rente, Indkomst; Sprække,
Rift. forpagte.
Rent, v. a. leie; pagte; bortleie, bort-
Rentable, a. som er til Leie, som kan
forrentes.
Rentage, s. Leie, Leiepenge.
Renter, 8. En som giver Rente.
IRental, s. Jordebog.
Rent-roll, s. Jordebog, Kataster.
Renunciation, s. Afsigelse, Frasigelse.
Re0btain, v. a. erholde igjen.
Reordain» v. a. reordinere, ordinere
igjen.
Reordination, s. gjentagen Præstevielse.
Repair» s. Reparation; Tilholdssted;
Leie ; Hengang.
Repair» v. a. faa igjen; forbedre, bøde,
reparere; forføie sig til et Sted.
Repairable, a. som kan forbedres,
erstattelig. ----
Repairer, s. Forbedrer; Erstatter.
Reparation, 8. Reparation, Forbedring,
Istandsættelse.
Reparative, a. forbedrende; erstat-
tende; godtgjørende.
Repartee, s. hurtigt, snildt. Svar.
Repartee, v. a. give et bidende Svar.
Repartition 3 8. Fordeling, Inddeling,
Uddeling. e-
Repass, v. n. fare over igjen; komme
tilbage, gaa tilbage. .
Repast, s. Forfriskning, Maaltid.
Report 319
Repays v. a. betale igjen, erstatte;
gjengjælde.
Repayable, a. som skal tilbagebetales.
Repayment, s. Tilbagebetaling.
Repeals s. Gjenkaldelse, ophævelse af
Privilegier. lugyldig.
Repeal, v. a. gjenkalde; erklære for
Repealable, a. gjenkaldelig.
Repeats 8. Gjentagelse; Gjentagelses-
tegn. oplæse.
Repeat 3 v. a. gjentage, igjenfortælle,
Repeated, a. gjentaget, repeteret.
Repeatedly, ad gjentagne Gange, tidt.
Repeaters 8. En som gjentager; Repe-
terur- virke; gjendrive.
Repel» v. a. å n. drive tilbage; mod-
reeiient, a. tilbagedrivende.
Repent» v. n. å a. angre; gjøre Bod.
Repentance» s. Anger, Bod og Bedring.
Repentant» a. angrende, angergiven.
Repeople, v. a. igjen besætte med Folk.
Repercusss v. a. støde tilbage.
Repercussion» s. Tilbagestødelse.
Repereussive, a. tilbagestødende, til-
bagedrivende.
Repertory, s. Repertorium, Register,
Fortegnelse; Forraadshus.
Repetition, s. Repetition, Gjentagelse.
Repine» v. n. fortryde, græmme sig,
sørge over, være misfornøiet.
Repiner, 8. En som ægrer sig, som er
utilfreds el. misfornøiet.
Replace, v. a. stille el. sætte hen igjen,
lægge paa sit Sted.
Replant, v. a. plante igjen, omplante.
Replenish, v. a. å n. fylde, opfylde;
blive fuld, fyldes.
Replenishment, s. Fylden, Opfyldelse.
Replete, a. fuld, opfyldt. – å
Repletion, s. opfyldelse. igjen.
Repleviable, a. T. som kan indløses
Replevin, s. T. Pants Indløsning:
Replevy, v. a. T. give (Pant etc.) tilbage.
Replication 3 s. Gjenlyd; Gjensvar;
Replik.
Reply, 8. Svar, Gjensvar.
Beply, v. a. då n. svare igjen, gjen.
mæle, indvende.
Report, s. Knåld, Lyd, Rygte; Raad,
Fortælling, Beretning, Navn.
er
320 Report
Report, v. a. bringe tilbage; bringe i
Rygte ; fortælle, berette; referere,
Reporter 3 8. Fortæller, Angiver, An-
melder, Referent.
Reposal, s. Sætten, Læggen; Hvilepude.
Repose, s. Ro, Hvile; Hvilested.
Rep0se, v. a. lægge i Ro, sætte, ned-
sætte. -, v. 72. hvile.
Rep0sedness, 8. Ro.
Reposit, v. a. lægge i sin Stilling igjen,
nedlægge, gjemme.
Reposition, s. Tilbagesættelse, Sætten,
Nedlæggen; Gjemmen.
Repository, s. Gjemmested; Reposi-
torium.
Repossess, v. a. have igjen i Besid-
delse. laste.
Reprehend, v. a. sætte til rette, dadle,
Reprehender, s. Dadler, Revser.
Reprehensible» a. strafværdig, last-
værdig.
Reprehensibly, ad strafværdig.
Reprehension, s. Irettesættelse, Dadel.
Reprehensive, a. dadlesyg, dadlende.
Represent 3 v. a. forestille, vise, be-
skrive, forestille en Person.
Representation 3 s. Forestilling, Re-
presentation.
Representative, a. forestillende, re-
presenterende.
Representative, 8. Representant.
Representment 3 s. Forestilling; Ud-
seende.
Repress» v. a. drive tilbage, under-
trykke, reprimere.
Repression, s. Tilbagedrivelse, Under-
trykkelse.
Repressive, a. undertrykkende.
Reprieve, 8. Opsættelse, Frist.
Reprieve, v. a. opsætte, give Frist.
Reprimand, s. Reprimande, Tiltale.
Reprimand» v. a. sætte En i rette,
tiltale. Ilægge paa ny.
Reprint, v. a. trykke om igjen, op-
Reprint, s. nyt Aftryk, nyt Oplag.
Reprisal, s. Repressalier.
Reprise, s. T. Gjentagelse; Gjengjældelse;
Reprise. reprises, pl. T. Omkostninger.
Reproach, s. Bebreidelse, Skam, For-
smædelse.
Request
Reproach 3 v. ca. bebreide, forekaste,
give Skjend.
Reproachable, a. som fortjener Skjend,
lastværdig. Imelig.
Reproachful, a. fornærmende; skam-
Re: roaghfiiy 3 ad fornærmende;
skammelig.
Reprobate, a. forvorpen, ryggesløs.
Reprobate, s. ryggesløst Menneske.
Reprobate, v. a. forkaste, udstøde.
Reprobation, s. Forhærdelse, For-
kastelse. frembringe.
Reproduce 2 v. a. reproducere, igjen
Bepoduction, s. Reproduktion, Frem-
bringelse paa ny.
Reproof, s. Bebreidelse; Forsmædelse;
Gjendrivelse.
Reprovable, a. som fortjener Dadel.
Reprove, v. a. bebreide, laste, skjende
Reptile, s. Krybdyr. paa.
Republic, s. Republik, Fristat.
Republican, a. republikansk.
Republican, 8. Republikaner.
Republish, v. a. udgive el. gjøre be-
kjendt paa ny.
Repudiables a. forkastelig, som for-
skydes.
Repudiate, v. a. vise bort, vise fra
sig, forskyde, skille sig ved.
Repudiation , s. Forskydelse, Forstø.
delse.
Repugn, v. a. staa imod, stride imod.
Repugnance, 8. Modstriden, Modstand.
Repugnant, a. modstridende, modsat;
gjenstridig.
Repulse» 8. Afslag, Afvisning, Nei.
Repulse 3 v. a. drive tilbage, afslaa,
give Nei. -
Repulsion, 8. Tilbagestød, Repulsion.
Repulsive, a. tilbagedrivende, tilbage-
stødende; kold, frastødende.
Repulsively, ad tilbagedrivende, til-
bagestødende ; koldt,
Repulsiveness, s. Frastøden, Kulde.
Reputable, a. anseelig; ærbar.
Reputation, s. Reputation, godt Navn
og Rygte.
Repute, s. Agtelse, Rygte, godt Navn.
Repute, v. a. anse, agte, holde for.
Request, s. Bøn, Begjæring, Ansøgning
Request
Request, v. a. bede, anholde om, be-
gjære.
Requester, s. Ansøger, Supplikant.
Requicken, v. a. igjenoplive.
Requiem, s. Sjælemesse.
Requirable, a. fornøden, som udfordres.
Require, v. a. udfordre, begjære, fordre;
SØge.
Requisite, a. nødvendig.
Requisite, s. Rekvisit, Krav.
Requisitely, ad. nødvendig.
Requisiteness, 8. Nødvendighed.
Requisition, 8. Forlangende, Begjæ-
ring; Fordring; Rekvisition.
Requisitive, a. begjærende, ansøgende.
Requisitory, a. søgt, begjæret.
Requital, s. Gjengjældelse, Vederlag.
Requite, v. a. gjengjælde, vederlægge,
belønne.
Requiter, s. Gjengjælder.
Rered0s, s. Altertavle.
Reremouse, s. Flagermus.
Resale, s. Salg paa ny.
Resalute, v. a. hilse igjen; takke.
Rescind, v. a. afskjære; "omstøde, op-
hæve. igjen.
Rescission, s. Omstødelse, Ophævelse
Rescissory, a. omstødende, ophævende.
Rescript, s. Reskript, Besked, Brev.
Rescuable, a. som kan frelses, som
kan frigjøres.
Rescue, s. Befrielse, Redning, Hjælp.
Rescue, v. a. befri, frelse.
Rescuer, s. Befrier, Frelser.
Research, s. Undersøgelse, Efterforsk-
ning. Iransage.
Research, v. a. udforske, undersøge,
Researcher, s. Undersøger.
Resemblance, s. Lighed. stille.
Resemble, v. a. være lig, ligne, fore-
Resent, v. a. harmes, fortryde, tage
ilde op. dybt.
Resentful, s. let fornærmet, som føler
Resentfully, ad, med dyb Følelse.
Resentment» 8. stærk el. dyb Følelse,
Indtryk, Harme.
Reservation , s. Forvaring; Reserva-
tion, Betingelse.
Reserve, s. Forraad, Behold, Reserve;
Baghold; Undtagelse; Reservation.
Engl-Dan-Norw. Dict.
v
Resolution 321
Reserve, t). O. reservere, holde tilbage,
forbeholde, bevare, spare.
Reserved, a. tilbageholden; beskeden.
Reservedly» ad tilbageholdent; be-
skedent.
Reserver, s. Bevarer.
Reservoir, s. Beholdsted, Beholder, Re-
servoir.
Resettle, v. a. berolige, sætte i Stand
igjen; sætte sig igjen.
Resettlement, s. Beroligelse, Gjenind-
sættelse.
Reside, v. n. residere, bo.
Residence, s. Residens, Opholdssted.
Resident, 8. Minister, Resident.
Residentiary, a. bosat; som har sin
jevnlige Bolig etsteds.
Residual, a. øvrig, som er tilovers
el. tilbage.
Residue, residuum, s. Rest, Restance;
Overskud.
Resign, v. a. resignere, opgive; afstaa,
nedlægge.
Resignation, s. opgivelse, Afstaaelse.
Resignedly, ad med Resignation.
Resignee, 8. den som noget afstaaes
til. giver etc.
Resigner, s. En som resignerer, op-
Resignment, s. Opgivelse, Afstaaelse.
Resilience, 8. Tilbagespringen.
Resilient, a. springende tilbage.
Resin, s. Harpiks.
Resinous, a. som indeholder Harpiks.
Resist, v. a. de n. modstaa.
Resistance, s. Modstand.
Resistant, s. En el. noget som gjør
Modstand.
Resistibility, s. Modstaaelighed.
Resistible, a. som kan modstaa, mod-
staaelig.
Resistless, a. uimodstaaelig; hjælpe-
løs. [løst.
Resistlessly, ad uimodstaaelig, hjælpe-
Resistlessness, s. Uimodstaaelighed;
Hjælpeløshed.
Resoluble, a. opløselig, smeltelig.
Resolute, a. behjertet, modig, stand-
haftig, bestemt.
Resolutely, ad. standhaftig, bestemt.
Resolution, s. Opløsning; Overbevis-
2.
322 Resolvable
ning; Besked, Resolution; Beslutning;
Modighed. løses.
Resolvable, a. opløselig, som kan op-
Resolve, s. Beslutning, Forsæt; oplys-
ming.
Resolve, v. a. opløse, smelte; beslutte,
foresætte sig; dømme om ; forklare.
Resolved, a. besluttet; resolut.
Resolvent, s. opløsende Middel.
Resonance, s. Gjenklang, Klang.
Besonant, a. som giver Gjenlyd.
Resort, s. Forsamling, Tilløb; Tilflugts-
sted.
Resort, v. n. begive sig hen, indfinde
sig, frekventere, søge.
Resound, v. n. give Gjenlyd.
Besounding, a. gjenlydende.
Resource, s. Tilflugt; Hjælp, Middel.
Respect, s. Høiagtelse, Respekt, An-
seelse ; Henseende.
Respect, v. a. agte, respektere, have
Ærbødighed; tage Hensyn til, angaa.
Respectability» s. Agtværdighed.
Respectable, a. agtværdig, anselig.
Respectably, ad. agtværdig, anselig.
Respectful, a. ærbødig.
Respectfully, ad. med Ærbødighed.
Respectfulness, s. Ærbødighed.
Respecting» a. angaaende, vedkom-
mende.
Respečtive 3 a. vedbørlig, som har
Hensyn til, angaaende; forsigtig.
Respectively, ad angaaende.
Respiration» s. Aandedræt; Hvile,
Pust. Idræt.
Respiratory» a. som tjener til Aande-
Respite» s. Frist, Anstand, opsættelse
for en Tid.
Respite, v. d. give Tid el. Frist; op-
Tsætte, give Ro.
Resplendence, s. Gjenskin, Glans.
Resplendent, a. som giver Gjenskin,
skinnende.
Resplendently, ad skinnende.
Respond, v. a. de n. svare; svare til.
Respondent, s. En som svarer; An-
klaget; Forsvarer, Respondent.
Response, s. Svar.
Responsibility, s. Ansvarlighed.
Responsible, a. vederhæftig; ansvarlig.
Resumption
Responsibly, ad ansvarlig.
Responsive, a. svarende.
Responsory, a. svarende.
Rest» 8. Rast, Ro; Rest.
Rest, v. n. hvile sig; forblive; blive
tilovers, restere; støtte.
Restaurateur, s. Spisevert.
Restful, a. rolig, stille.
Restharrow, s. Krageklo.
Resting, s. Hvile, Hvilen.
Resting-place, s. Hvilested.
Restitution, s. Erstatning.
Restive, a. stædig, halsstarrig, haard-
nakket.
Restively, ad halsstarrig, haardnakket.
Restiveness, S. Stædighed, Halsstarrig-
hed, Egensindighed.
Restless, a. urolig; søvnløs.
Restlessly, ad. urolig, søvnløst.
Restlessness, s. Uro, Søvnløshed.
Restorable, a. gjenoprettelig.
Restoration, s. Erstatning; Helbredelse.
Restorative, a. styrkende, som giver
Kræfter.
Restorative, s. styrkende Middel.
Restore, v. a. erstatte; give igjen, gjen.
oprette, sætte i sin forrige Stand.
Restorer, 8. Gjenopretter.
Restrains v. a. tilbageholde, tæmme,
indskrænke.
Restrainable, a. som kan holdes til-
bage. Hinder.
Restraint, s. Tvang; Tilbageholdelse;
Restrict, v. a. tilbageholde, indskrænke,
afholde. gelse.
Restriction, s. Indskrænkning, Betin-
Restrictive» a. indskrænkende; stop-
pende. [Slutning.
Result, s. Følge af noget, Virkning;
Result, v. n. følge, komme af, hidrøre.
Resultance, s. Følge, Resultat.
Resultant, a. følgende.
Resultant, s. sammensat Kraft, Kraft-
udslag.
Resumable, a. som kan tages tilbage.
Resumé, s. Indbegreb, Hovedindhold.
Resume, v. a. tage tilbage, tage igjen;
indtage igjen; foretage, optage igjen;
sammenfatte, resumere.
Resumption» s. Gjentagelse.
Resumptive
Resumptive, G. tilbagetagende, tagende
Igjen.
TResurrection, s. opstandelse.
Resuscitate, v. a. igjen opvække.
Resuscitation, s. Gjenopvækkelse,
Gjenoplivelse.
Retail, s. Smaahandel, Detailhandel.
Retails v. a. høkre, sælge ud i smaat.
Retailer, s. Smaahandler, Detailhandler.
Retain, v. a. å n. beholde, have i
Minde; mindes; fastholde; leie.
Retainable, a. som kan beholdes, som
kan erindres.
Retainer, s. En som beholder; Tilhæn-
ger; Leietjener.
Retake, v. a. tage igjen.
Retaliate, v. a. give tilbage, gjengjælde
lige for lige.
Retaliation, s. Gjengjældelse, Gjengjæld.
Retard, v. n. & a. tøve, sinke, opholde;
hindre.
Retardation» s. Tøven, Ophold, Op-
sættelse. dring.
Retarder, s. En som opholder; Hin-
Retch» v. n. ville brække sig, kløge sig.
Retention, 8. Tilbageholdelse; Beva-
ring, Holden, Beholden.
Retentive, a. tilbageholdende; behol-
dende.
Reticence, s. T. Fortielse.
Reticent, a. taus, stille.
Reticently, ad stille.
Reticular, a. netdannet.
Retinue, s. Følge (en fornem Herres).
Retire, s. Tilbagegang, Retirade; en-
somt Tilflugtssted.
Retire, v. a. trække tilbage. –, v. n.
trække sig tilbage; begive sig bort, flygte.
Retired, a. ensom i "skjult.
Retirement, s. Afsondring; ensomt
Sted. Glas).
Retort, s. Gjensvar; T. Retort (kemisk
Retort, v. a. drive tilbage, gjendrive.
Retouch, v. a. igjen berøre, overse,
gjennemgaa; omarbeide.
Betrace, v. a. tegne igjen; træde i et
Spor.
Retract, v. a. tage igjen; unddrage
igjen; trække tilbage, gjenkalde.
Betractable, a. som kan tilbagekaldes.
Revelation 323
Retractation, s. Gjenkaldelse, omstø-
delse.
Retraction, s. Tilbagetrækken, Tilbage-
rykken; Gjenkaldelse.
Retreat 3 s. Bortgang,
Hvilested, Tilflugtssted.
Retreat, v. n. trække sig tilbage, af.
løbe ; fly.
Retrench, a. a. å n. afskjære; ind-
skrænke, bortskjære; indskrænke sig;
forskanse.
Retrenchment, s. Afskjæring, Bort-
skjæring ; Udeladelse, Forkortning; For-
skansning.
Retribute, v. a. vederlægge, betale.
Retribution, s. Betaling; Gjengjældelse.
Retributive, a. gjengjældende.
Retrievable, a. som kan gjenoprettes,
som kan erstattes.
Retrieve, v. a. faa igjen, vinde igjen;
gjøre godt igjen; gjenoprette.
Retroaction, s. Tilbagevirkning.
Retroactive, s. tilbagevirkende.
Retr0cede, v. n. vige, gaa tilbage,
igjen aftræde.
Retrocession, s. Tilbagegang.
Retrogradation» s. Tilbagegang.
Retrograde, a. tilbagegaaende; mod-
sat. Iom.
Retrograde, v. m. gaa tilbage, vende
Retrogression, s. Tilbagegang.
Retrogressive, a. tilbagegaaende.
Retrospect, s. Tilbageblik.
Retrospect, v. n. se tilbage.
Retrospective, a. tilbageseende.
Return, 8. Tilbagekomst; Omveksling;
Pengesendelse, Rimesse; Tilbagesendelse;
Gjensvar; Vederlag.
Return, v. n. & a. vende tilbage; gjen-
gjælde, besvare.
Reunion, s. Gjenforening.
Reunite, v. a. gjenforene, forsone. –,
v. n. forenes igjen; vokse sammen.
Reveal, v. a. aabenbare, opdage.
Revealer, s. Opdager.
Revealment, s. Aabenbarelse.
Revel, s. Gilde, Lystighed, Nattesvær-
In GIs [lystig.
Itevel, v. n. sværme, svire, holde sig
Revelation, s. Aabenbaring.
Tilbagegang;
21"
324 Reveller
Reveller, s. Nattesværmer, Svirebroder.
Revelling, 8. støiende Lystighed, Sus
og Dus, Sviren og Sværmen.
Revelrys 8. støiende Forlystelse, Natte-
fornøielser.
Revenge, s. Hevn; Revanche.
Revenge, v. a. hevne, hevne sig; straffe.
Revengeful, a. hevngjerrig.
Revengefully, ad, hevngjerrig.
Revenger, s. Hevner.
Revengement, s. Hevn.
Revenue, s. Indkomst, aarlige Renter.
Reverberate, v. m. & a. slaa tilbage,
kastes tilbage; gjenklinge; forkalke.
Reverberation , s. Tilbagekasten (af
Straaler etc.); Reverberation ; Forkalk-
Inlng.
Reverberatory, a. tilbagekastende.
Bevere, v. a. holde i Ære.
Reverence, s. Ærbødighed; Erefrygt;
Velærværdighed, Høierværdighed; Buk.
Reverence, v. a. hædre, vise Erbødig-
TReverend, a. ærværdig. hed.
Reverent, reverential, a. ærbødig.
Reverently, reverentially, ad. ær.
bødig.
Reverie, s. Drømmeri; Indbildning;
Grublen.
Reversal, s. Forandring, Ophævelse,
Tilbagekaldelse.
Reverse, s. Revers, modsat Side; det
Modsatte; Omveksling.
Reverse, v. a. omstøde, ophæve, gjen-
kalde.
Reversible, a. omstødelig, gjenkaldelig.
Reversion, s. T. Hjemfald.
Revert, v. n. & a. vende tilbage; vende
om ; hjemfalde igjen; forandre; kaste
tilbage.
Revert, s. T. Gjentagelse.
Revertible, a. hjemfaldende.
Revictual, v. a. forsyne med nye Lev-
netsmidler.
Review, s. Gjennemsyn, Besigtigelse,
Undersøgelse, Mønstring, Revue.
Review, v. a. se tilbage; se igjen;
gjennemse, gjennemgaa; mønstre; re-
GerlSetes
Reviewer, s. Undersøger; Anmelder,
Recensent, Kritiker.
Rheum
Revile, s. Skjend, Bebreidelse, Fore-
kastelse.
Revile, v. a. skjende, udskamme.
Revilement, s. Skjend, Udskjelden.
Reviler, s. En som skjender.
Revisal, s. Gjennemsyn; Undersøgelse
paa ny, Mønstring.
Revises v. a. gjennemse, revidere.
Reviser, s. Undersøger, Revisor, Kor-
rektør.
Revision, s. Gjennemsyn; Revision.
Revisit, v. a. besøge igjen.
Revival» s. Gjenoplivelse.
Revive, v. a. igjen opvække. –, v. n.
faa Liv igjen. ]Liv.
Revivify, v. a. igjen oplive, give nyt
Rev00able, a. gjenkaldelig.
Rev0cably, ad gjenkaldelig.
Revocation» s. Tilbagekaldelse; Gjen-
kaldelse.
Revoke, v. a. gjenkalde, ophæve.
Revokement, s. Gjenkaldelse.
Rev0ker, 8. Gjenkalder.
Revolt, s. Revolte, Affald; Oprør, Op-
stand.
Revolt, v. n. revoltere, gjøre Oprør.
Revolter, s. Frafalden, Oprører.
Revolution 3 s. Omløb ; omveltning;
Løb, Kredløb ; Revolution; Omveksling,
Ubestandighed.
Revolutionist, s. Revolutionær.
Revolutionize, v. a. bevirke en Om-
væltning i, bringe i Oprør.
Revolve, v. a. de n. omvælte; over-
lægge, overveie; dreie sig; komme til-
bage.
Revulsion, 8. Løsrivelse, Omslag.
Reward, s. Belønning.
Reward, v. a. belønne.
Rewardable, a. som fortjener at be-
lønnes.
Rewarder, s. Belønner.
Rhapsodical, a. usammenhængende,
rhapsodisk.
Rhapsody, s. Rhapsodi, Brudstykke.
Rhetoric, s. Rhetorik, Veltalenheds-
kunst.
Rhetorical, a. rhetorisk.
Rhetorician, 8. Rhetor, Taler.
Rheum, s. Flaad i Hovedet; Snue,

Rheumatic
Rheumatic, a. rheumatisk; besværet
med Snue; "lunefuld.
Rheumatism, s. Rheumatisme, Flaad,
flyvende Værk.
Rheumy, d. flydende; som foraarsager
Rheumatisme.
Rhinoceros, s. Næsehorn.
Rhododendron, s. Rosentræ; Alperose.
Rhomb» s. Rude; Rhombe, Slags Fir-
Rhombie, a. rudeformig. kant.
Rhomboid, s. Rhomboide.
Rhombus, s. Rude.
Rhubarb, s. Rhabarber.
Rhyme, s. Rim, Vers, Digtning.
Rhymeless, a. rimfri.
Rhymer, rhymester, s. Rimer, Rim-
smed.
Rhythm, s. Rhythmus, Takt.
Rhythmical, a. rhythmisk, velklin-
Bib, s. Ribbe, Ribben. Igende.
Bibald, a. utugtig, horagtig.
Ribald, s. omsværmende, udsvævende
Menneske.
Ribaldry, s. Løsagtighed, utugtig Snak.
Ribbed, a. som har Ribben.
Ribbon, 8. Baand. ribbons, pl. Sele
el. Tømme.
Rice, s. Ris, Risengryn; Haspe.
Rich, a. rig, kostbar.
Riches» s. pl. Rigdom.
Richly, ad rigt, kostbart.
Richness, s. Rigdom, Kostbarhed, Over-
flødighed.
Rick, s. Stak (af Hø, Korn etc.).
Rickets, s. Rhachitis, Kjertelsyge.
Ricketys a. som har den engelske Syge;
forvokset; svag, usikker.
Ricochet, s. T. Prællen, Prælkast.
Rid, v. a. befri, redde, forløse, skille
sig ved; bortrømme, bortrydde.
Riddance, s. Befrielse, Bortrømmen.
Riddle, s. Gaade; Sold, Sigte.
Riddle, v. a. løse, forklare.
tale i Gaader.
Ride, s. Ridt, Ridetur, Kjøretur, Sadel.
hest; liden Strøm; Rodskud.
Ride» v. n. ride; kjøre; bevæge sig;
ligge for Anker.
Rider, s. Rytter, Berider.
Ridge, s. Ryg, Aas, Rygaas, Spids, op.
-» t). 72,
Rigid 325
høiet Fure; øverste Flade; jevn Sten-
grund; Bjergrække.
Ridge, v. m. danne Forhøielse el. Ryg,
skyde Ryg, rynke.
Ridgy, a. som en Ryg, ophøiet, udhulet.
Ridicule, 8. Latterlighed, Spot,
Ridicule, v. a. gjøre latterlig, bele.
Ridiculous, a. latterlig.
Ridiculousness, s. Latterlighed.
Riding, a. ridende, kjørende.
Riding, s. Ridning, Ridt.
Riding-c0at, s. Ridekjole. [mes).
Riding-habit, s. Ridedragt (en Da-
Riding-school, s. Rideskole.
Ridott0, s. Bal, Dansefest; Forlystelse
med Sang og Musik.
Rife, a. almindelig, gangbar, herskende.
Rifelys ad hyppig, almindelig.
Rifeness, s. Almindelighed.
Riff-raff, s. daarligt Gods, Afskrab;
Kjeltringepak.
Rifle, s. Riffel.
Rifle, v. a. plyndre, røve.
Rifleman, s. Riffelskytte, Skarpskytte.
Rifler, s. Røver.
Rift, s. Rift, Sprække, Revne.
Rift, v. a. å n. kløve, splitte, sprække;
splittes ad, revne.
Rig, s. Streg, Puds.
Rig» v. a. klæde, pynte, udruste, til-
Rigging, 8. Takkelage. takle.
Right, a. ret; lige, lodret; rigtig, ret-
skaffen; høire.
Right, s. Ret, Rettighed. to rights,
til Rette; straks, lige til. to set to
rights, sætte i Orden; forlige. – on,
lige ud. to be in the –, have Ret.
Right, v. a. å n. sætte i den rette
Stilling; opreise; skaffe Ret; reise sig op.
Righteous, a. retfærdig, ærlig.
Righteously, ad. retfærdig, ærlig.
Righteousness, s. Retskaffenhed, Ret-
færdighed.
Rightful, a. retmæssig; retskaffen;
retfærdig.
Rightfully, ad. retmæssig; retfærdig.
Rightfulness, s. Retmæssighed, Ret-
færdighed.
Rightly, ad. ret; lige; rigtig.
Rigid» a. haard, stiv, streng, skarp.

326 Rigidity
Rigidity, s. Haardhed, Stivhed, Streng-
hed, Skarphed.
Rigmarole, s. lang usammenhængende
Snak, uendeligt Vrøvl, vidtløftig Hi-
storie. fagtig.
Bigorous, a. streng, haard, skarp; nøi-
Rigörömsiy, ad, strengt, haardt, skarpt,
nøiagtig.
Rigour, 8. Stivhed; Strenghed, Nøiag-
tighed; Haardhed; Febergysen.
Bill, s. liden Bæk, liden Aa.
Rilly, a. fuld af Bække.
Bim» s. Rand, Kant, Indfatning; Tarme-
hinde, Isterhinde, Baand.
& 3 8. Rim, Rimfrost; Rim, Vers;
Stift, Sprække.
Rimy» a. rimet, fugtig, taaget.
Bind, 8. Bark, Skal paa Frugt; Skorpe.
Rinderpest, s. Kvægpest.
Ring, s. Ring; Kreds.
Ring, 8. Klang, Lyd.
Ring, v. n. & a. ringe med Klokkerne;
lyde, klinge; omringe; ringe (en Hoppe
etc.); danne en Kreds.
Ringbolt, s. Ringbolt. Heste.
Ringbone» s. overben, Udvækst paa
Ringdove, s. Ringdue, Skade.
Ringer, s. Ringer, En som ringer.
Ringleader, s. Fordanser; ophavsmand.
Ringlet, s. liden Ring; Kreds; Haarlok.
Ringstreaked, a. stribet, ringet.
Ringworm, s. Ringorm.
Rinses v. a. skylle, vaske.
Riot» s. Lystighed, Sus, Svir; Opløb,
Voldsgjerning. Opløb.
Riot, v. n. sværme, svire; støie, gjøre
Rioter, s. Sværmer, Svirer, som foraar-
sager Opløb.
Riotous; a. svirende, udsvævende, vild.
Riotönsiy, ad. svirende, udsvævende,
vildt.
Riotousness, s. Svir, Tummel.
Rip» v. a. oprive, sønderrive, opsprække;
aabme.
Rip» 8. Rift; flettet Fiskekurv; Skarn.
Ripe, a. moden.
Ripely, ad. paa Tiden, til rette Tid.
Ripen, v. a. å n. bringe til Moden-
hed, blive moden, modnes.
Ripeness, s. Modenhed.
Robber
Ripped, ript, a. sønderrevet.
Ripples v. a. skylle, sætte smaa Bøl-
ger, skylle over (om Wandet).
Rise» s. Opstigen, Opgang; Høi, For-
høining; Oprindelse, Udspring, Kilde;
Tilvækst; Aarsag, Anledning.
Rise, v. n. stige; opstige; staa op, reise
sig; komme af, oprinde; gjøre Opstand ;
ligge høit.
Riser, s. En som staar op.
Risibility, s. Lattermildhed.
Risible, a. som kan le; latterlig.
Rising» a. opstaaende, opstigende, som
reiser sig; høitliggende.
Rising» s. Oprør, opstand; Hævelse,
Svulst; Skum.
Risk, s. Risiko, Fare; Vove.
Bisk, v. a. riskere, vove noget.
Rite, s. Ritus, Kirkeceremoni.
Ritual» s. Bog om Kirkeskikke, Ritual.
Ritualism, s. Ritualisme.
Rival, s. Rival; Medbeiler.
Rival, v. n. rivalisere, være Medbeiler.
Rivalry, s. Rivaliseren, Medbeilen.
Rive, v. a. å n. kløve, spalte, splittes
River, s. Flod, Aa. ad.
Rivet, s. Netnagle.
Rivet 3 v. d. slaa Spidsen om , nette;
* indprænte, indskjærpe.
Rivulet, s. liden Flod, Bæk.
Rixdollar, 8. Rigsdaler.
Roach, 8. Rudskalle. Streiftog.
Road, s. Landevei; Red for Skibe; Reise;
Roadstead, s. Red, Ankerplads.
R0adster, s. Kjørehest, Ridehest.
Roadway, s. Landevei.
Roam, v. a. då n. gjennemstreife, stryge
om, streife omkring.
Roaming, s. Omflakken, Omstreifen.
Roamer, S. Landstryger, Omvandrer.
R0an, a. graaskimlet, rødskimlet.
R0an-h0rse, s. Rødskimmel.
R0ar, s. Brølen; Brusen; Skraal.
Roar, v n. brøle, bruse, rumle; skraale.
Roast, v. a. riste, stege; " forhaane.
R0ast, (r0asted), a. ristet, stegt.
Roasting, s. Ristning, Stegning.
R0ast-meat, s. Steg.
Rob» v. a. røve, berøve, plyndre.
Robber, s. Røver.
Robbery
Robbery, s. Røveri, Rov, Røven.
Robe, s. Robe, lang Statskjole.
Robe, v. a. klæde med en Statskjole.
Robin, robin-redbreast, s. Rød-
kjelke (Fugl).
Robust, a. stærk, kraftig.
Robustly, ad. stærkt, kraftig.
Robustness, s. Styrke, Kraft.
Roc» s. en fabelagtig Fugl i Østerlandene.
Rochet, s. Overkjole, Messeskjorte.
Rock, s. Rok, Spinderok; Klippe; Hav-
græse vakle.
Rock, v. a. å n. rokke; ryste, vugge;
Rock-erystal, s. Bjergkrystal.
Rockery, rockWork» s.kunstig Klippe.
Rocket, s. Raket; vild Senop.
Rockiness, s. Bjergagtighed.
Rock-oil, s. Stenolje.
Rock-rose, s. Soløie.
Rocky» a. klippedannet, Klippe-.
Rod, s. Rode: Vaand, liden Stav; Ris;
Landmaalerstang.
Bodomantade, s. Storskryderi.
Rodomantade, v. n. prale, broute.
Roe, s. Raa; Rogn.
Roebuck, s. Raabuk.
Rogation, s. Bøn; Litani.
Rogation-week, s. Himmelfarts Ugen.
Rogue, s. Skjelm, Skurk.
Roguery, s. Omstreifen; Skjelmeri.
Roguish, a. skjelmsk, skalkagtig.
Roister, v. n. tage ilde afsted, larme,
prale. Ihals.
R0isterer, s. Skriger, Bulderbasse, Pral-
Roistering» a. larmende, støiende.
Roistering, s. Skrigen, Praleri.
Roll, s. Rulle, Fortegnelse, Liste; Aar-
bøger, Krønniker; lidet rundt Brød.
R0ll, v. a. å n. rulle, vælte, trille,
sammenrulle; dreie sig.
Roll- call, s. Opraaben af Soldaternes
Navne.
Roller, s. Valse; en Valk; Svøb; Tromle.
Rolling-pin» s. Rulletræ til Bagværk.
Rolling-press, s. Kobberpresse.
Rolling-stock, s. løbende Material.
Roll-sulphur, s. Stangsvovl.
Romance, s. Eventyr.
Romance 2 v. n. frembringe opdigtete
Ting.
Ropy
Romaneer» s. Romandigter.
Romanism, s. Romanisme.
Romanist, s. Papist, Romersk-Katholsk.
Romanize, v. n. være romersk. -, v. a.
gjøre romersk el. latinsk.
Romantics a. romantisk, eventyrlig.
Romantically, ad. romantisk, even-
tyrlig.
Romish, a. romersk; pavelig.
Bomp» 8. plump, vild Pige; grov Spøg.
Romp» v. n. tumle sig, slaaes, spøge
plumpt. given.
Rompish, a. som driver grov Spøg, over-
Rondeau, s. Rondeau (Slags Digt).
R00d» s. Rode; (Maal , fjerde Del af
en Ager); Kors (et Billede af Kristus
paa Koret).
Roof, s. Tag; Dække; Himmel; Gane.
Roof» v. a. tække, lægge Tag paa;
bringe under Tag.
R00fing, s. Sparreværk.
B00fiess, a. uden Tag, uden Ly.
R00k, s. Slags Krage, Blaakrage; Taarn
(Brikke i Skakspil); " Bedrager, Spids-
bub. [falsk.
Rook, v. n. å a. bedrage, snyde, spille
R00kery, 8. Kragerede.
R00m, s. Rum, Plads, Sted; Værelse;
Leilighed, Anledning.
Roominess, s. Rummelighed.
R00mys a. rummelig, vid.
R00st» s. Ro, Søvn; Wagle, Hønse-
stige, Stang.
R00st, v. m. flyve op, sætte sig op (som
Høns etc.), bo, opholde sig.
R00t, s. Rod; " Udspring.
B00t, v. a. å n. rode, oprode, udrydde,
oprykke; rodfæstes; bringe til at rod-
fæstes.
R00ted, a. rodfæstet.
R00tlet, s. Rodtrevl.
R00ty, a. med Rødder, som har mange
Rødder.
Rope» s. Reb, Snor. ropes, pl. Tarme;
Vinbærme,
Roper, s. Rebslager.
Ropewalk, ropeyard» s. Rebslager-
bane.
Ropiness, s. Klæbrighed, Seighed.
Ropy, a, seig, klæbrig.
327
*
328 Roquelaure
Roquelaure, 8. lang Reisekjole, Regn-
kappe. [Rosenbed.
Rosary» S. Rosenkrans;
Rose, s. Rose.
Roseate, a. rosenagtig, rig paa Roser.
R0sebud, s. Rosenknop.
Rosebush, s. Rosenbusk.
Rosemary, s. Rosmarin.
R0sette, s. Rosette, Sløife.
Rosewood, 8. Rosenved, Rosentræ.
Rosin» 8. Harpiks.
Rosin, v. a. bestryge med Harpiks.
Rosiness, s. rosenrød Farve, Rosen-
farve. --
Rosiny, a. harpiksagtig. lagtig.
R0stral, a. som hører til Næb; snabel-
R0strum, S. Næb, Snabel.
Rosy, a. rosenrød, rødmoset.
Rot, s. Rode (Soldater); Forraadnelse
(Sygdom blandt Faar).
R0t, v. a. å n. gjøre raadden, fordærve;
forraadne. Kreds.
Rotary, a. som dreier sig, som gaar i en
R0tation, s. Rotation, Omdreining.
Rote, s. Slags Lire, Harpe; Routine,
Færdighed; lang Erfarenhed. by -,
paa Ramse.
Rotten, a. raadden; fordærvet.
Rottenness, s. Raaddenhed, Forraad-
nelse.
Rottenst0ne, s. Trippelsten.
Rotund, a. rund.
Rotundity, s. Rundhed.
Roué, s. usvævende Person, Vellystning.
Rouge, 8. Rødt; Sminke.
Rouge, v. n. de a. sminke sig; sminke,
Rough, a raa, ru; ujevn, skarp, knu-
dret; streng, haard; ubehagelig, udannet.
Roughcast, s. Udkast; grov Kalk.
R0ughcast, v. a. gjøre grovt Udkast;
spække med grov Kalk.
Roughdraw, v. a. skitsere, gjøre Ud-
kast. ujevn.
Roughen, v. a. å n. gjøre ujevn; blive
Roughew, v. a. hugge ud i det Grove;
udkaste flygtig.
Rosenhave;
Roughly, ad. raat; ujevnt, skarpt;
knudret; ubehagelig, udannet.
Roughness, s. Raahed, Ruhed; Streng-
hed.
Royally
Roughsh0d, a. skarpskoet, skjærpet.
Roughworks v. a. arbeide ud i det
Grove.
Rouleau, s. lille Rulle.
Round, a. rund; fuldkommen; oprigtig.
Round, s. rund Kreds; Omkreds; Ronde,
Rundering.
Bound, v. a. å n. gjøre rund, omgive;
blive rund; rundere.
Roundabout, a. vidtløftig; med rundt
Læne (om Stole).
Roundabout, s. Omsvøb; Dreiemaskine.
Boundelay, s. Runddel; Runddams;
rund Skikkelse.
Roundhouse, s. Politifængsel.
Roundish, a. rundagtig.
Roundlet, s. liden Cirkel, lille Kreds.
Roundly, ad. rundt, ligefrem.
Roundness, s. Rundhed, rund Form.
Roundrobin, s. Kredsunderskrift.
Rounds, 8. pl. Rundering.
Rouse 2 v. a. opvække, faa til at staa
op, drive op; opirre; blive vaagen,
opvaagne.
Rout , s. Rotte, Hob, Stimmel; stort
Selskab ; Flugt, Adspredelse.
Rout, v. a. å n. adsprede, slaa paa
Flugt; bringe i Uorden; rode; snorke;
sammenrotte sig, gjøre Opløb.
Route, 8. Wei; Reise; Route.
R0utine, 8. Routine, Færdighed.
Rove» v. m. streife om, vandre om;
gjennemstreife.
R0ver» s. Røver, Sørøver, Omstreifer,
Omvandrer.
Roving, a. omstreifende.
Row, s. Række, Rad; Rogn; Larm, Støi.
Row, v. n. & a. ro. -
Rowan-tree, s. Rønnebærtræ.
R0Wel 3 s. Sporehjul; Seton, Fontenel-
SO'e
Rowel, v. a. give af Sporerne; trække
Snoren i en Seton.
Rower, 8. Rorkarl.
Rowlock, s. Tollegang.
Royal, a. kongelig.
Royalist, s. Royalist, Kongeligsindet.
Royalize, v. a. gjøre kongelig.
R0yally, ad. kongelig.
Royalty
Royalty, s. Kongedømme, Kongeværdig.
hed.
Rub, s. Gniden, Gnidning; Strøg; Stød;
Ujevnhed; Hindring, Knude; Spot;
Stikpille.
Rub, v. a. rive, gnide, skrabe; viske,
afslibe, afviske. -, v. fl. slaa sig
igjennem.
Rubber, s. River; Visk, viskeklæde;
Hvæssesten; Grovfil, Raspefil; Slag med
Næven; Robber (i Whist).
Rubbish, s. Grus, Afskrab, elendigt Tøi.
Rubicund, a. rødagtig.
Rubric, s. Rubrik, Afdeling.
Ruby, 8. Rubin; Filipens, Blegn.
Ruck, s. Grib; Rynke, Fold.
Ruck, v. a. rynke, krølle.
Rudd, s. Rudskalle.
Rudder, s. Ror; Sold.
Ruddiness, s. Rødhed.
Ruddy» a. rødlig, rødladen.
Rude, a. grov; raa; udannet; uhøflig.
Rudelys ad. grovt; raat; udannet;
uhøflig.
Rudeness, s. Grovhed; heftigt Væsen;
Uvidenhed. grunde.
Rudiment, s. Grundlag, Begyndelses-
Rudimentary, a. rudimentær.
Rue, s. Rude (Urt); Ruelse.
Rue, v. a. å n. angre, beklage; ynkes.
Rueful, a. sørgelig, sorgfuld.
Ruefully, ad. sørgelig, sorgfuldt.
Ruefulness, s. Bedrøvelse, Jammer.
Ruff, s. Pibekrave; Kappedue; Horke
(Fisk); Staalsneppe, Brushane; Ujevn-
hed; Høide, Spids; Trumf.
Ruff, v. a. stikke med Trumf; forvirre,
faa i Uorden.
Ruffian, a. vild, gal.
Ruffian , s. Spidsbub, galt Menneske,
Horevært, Morder.
Ruffle, v. a. å n. forvirre, bryde;
kruse, forkrølle, folde; blive heftig ;
flagre, flyve.
Ruffle, s. Pibekrave, Mansket; Valk,
Ring ; Tummel; Kog ; Trommeslag.
Rufous, a. ræverød, rød.
Rug, 8. grovt Uldentøi; uldent Senge-
teppe; Pudelhund.
Run 329
Rugged 3 a. ujævn, knudret; haard,
uvenlig; heftig.
Ruggedly, ad ujævnt, knudret; haardt,
uvenlig; heftig.
Ruggedness 3 s. Raahed, Ujævnhed;
Vildhed.
Rug0se, a. rynket.
Ruin, 8. Ruin, Undergang.
Ruin, v. a. ruinere, fordærve, forstyrre,
ødelægge. -, v. 72. falde sammen, for-
falde.
Ruination, s. Fordærvelse, Forstyrrelse.
Ruinous, a. ødelæggende, fordærvelig.
Ruinously, ad ødelæggende, fordær-
velig.
Ruins, 8. pl. Ruiner, Stenhob.
Rule, s. Rette, Regelsnor; Lineal; Re-
gjering; Orden.
Rule, v. a. då n. trække Linjer, linjere;
ordne; regjere, herske, styre.
Ruler, s. Lineal; Vinkel; " Regjerer.
Rum, s. Rum.
Rumble, s. Rumlen.
Rumble, v. n. rumle, buldre, knurre.
Rumbling, a. buldrende, drønende.
Rumbling, s. Rumlen, Buldren.
Ruminant, a. drøvtyggende.
Ruminant, s. Drøvtygger.
Ruminate» v. a. å n, tygge Drøv;
* overveie, overlægge. -
Bumination 3 s. Drøvtyggen; " Over-
veien.
Rummage, v. a. romstere, kaste hid
og did, gjennemsøge alting.
Rummer, s. stort Drikkeglas.
Rumour, s. Rygte, almindeligt Udraab.
Rumour, v. a. udsprede et Rygte.
Rump» S. Rumpe ; Rumpestykke; Ryg-
stykke, Lend; Stump uden Hoved.
Rumple, s. Rynke, Fold, Krølle.
Rumple, v. a. krølle, fortrykke, gjøre
rynket.
Run 3 s. Renden, Løben; Løb; Tilløb;
Bevægelse; Flyden; Tonefald; Frem-
skridt; Varighed.
Run, v. n. de a. løbe, rende; flyde;
dryppe; være bekjendt; have Frem-
gang; jage, drive; geraade; lade løbe ;
putte; gjennemløbe etc.; være bekjendt
(under et Navn). to - goods, snige
330 Runagate
Vare ind el. ud. to – after, løbe,
lede efter; stræbe efter. to – avay
(with), bortføre, voldføre; antage uden
Grund. to – doun, flyde af; tiltale
skammelig; laste noget. to – for,
løbe efter noget. to – into, løbe i,
komme i, kaste sig i. to – on, blive
ved ; løbe ud paa. to – over, fare
over; gjennemløbe. to – out, løbe
ud, løbe til Ende, sluttes. to – vip,
stige op; opføre (en Mur). to – upon,
fare paa; løbe ud paa.
Bunagate, s. Flygtning; Frafalden.
Runaway, s. Rømningsmand, Flygtning.
Rundle» 8. Trin, Skive, Cirkel; Ege,
Pind.
Bundlet, s. liden Tønde, Anker.
Rune, s. Rune.
Runic, a. Rune-.
Runic, s. Runeskrift.
Runnel, s. liden Bæk.
Runner» 8. Løber; Væddeløber; By-
løber, Bud; Bysvend ; Rodskud; øverste
Møllesten. [rende.
Bnnning 3 a. løbende; bestemt til at
Runt, 8. Slags smaat Kvæg.
Rupee, s. Rupie.
Ruption, 8. Brud, Revne.
Rupture 3 s. Ridse, Brud, Sprække;
Brok.
Rupture, v. n. briste, brække.
Rural, a. landlig, Land-.
Rurally, ad. landlig.
Ruse, s. List, Kunstgreb.
Rush, s. Siv; Styrten, Stød.
Rush, v. 7. de a. fare, styrte løs, fare
paa; bryde ind; støde frem.
Rushmatter, s. Ubetydelighed.
Bushy, a. gjort af Siv; fuld af Siv.
Rusk, s. grov Tvebak.
Russet, a. mørkebrun, rødlig; " bonde-
agtig.
Russet, 8. Bondedragt; Slags Æble.
Rust, 8. Rust (paa Jern); Harskhed i
Flesk. rustet.
Bust, v. m. å a. ruste, rustnes, gjøre
Rustic, a. som hører til Landet; Land-;
landlig, bondeagtig, grov.
Rusticate, v. n. & a. bo paa Landet ;
sende paa Landet.
Sacrilege
Rustication, s. Landliv; Bortvisning
ud paa Landet.
Rusticity, 8. Bondeagtighed, Grovhed.
TRustily, ad. rustent.
Rustles v. n. rasle, klinge.
Rusty» a. rustnet; harsk.
Rut» s. Brunst (hos Hjorte); Hjulspor.
Rut, v. n. være i Brunsten, løbe.
Ruth, s. Medlidenhed; Elendighed.
Ruthful» a. medlidende, barmhjertig;
jammerlig.
Ruthless, a. ubarmhjertig.
Ruthlessly, ad ubarmhjertig.
Ruthlessness, 8. Ubarmhjertighed.
Rye, s. Rug.
Rye-bread, s. Rugbrød.
S.
Sabbatarian, s. En som strengt hellig-
holder Sabbaten.
Sabbath, s. Sabbat, Jødernes Hviledag.
Sabbatical, a. som hører til Sabbaten.
Sable, a. sort, mørkebrun.
Sable, s. Sobeldyr; Sobelpels; Sobel.
Sabot, s. Træsko.
Sabre, s. Sabel.
Sabre» v. a. sable, hugge med Sabel.
Saccharine, a. sukkeragtig, Sukker-.
Sacerdotal, a. præstelig.
Sack 3 s. Sæk; Sekt; Kanariesæk; en
Dragt (Bigesse), Plyndring, Erobring.
Sackage, s. Erobring, Plyndring.
Sackbut, s. Basun, Sækkepibe.
Sackcloth, s. Haarklæde, Sækkelærred.
Sacker, s. Plyndrer, Erobrer.
Sacking, s. Sækkelærred. del.
Sacrament, s. Sakramente, Naademid-
Sacramental, a. sakramental, Sakra-
II Gºlf-e
Sacred, a. helliget, hellig; indviet.
Sacredly, ad helliget, hellig; indviet.
Sacredness, s. Hellighed, Ubrødelighed.
Sacrifice, s. Offer.
Sacrifice, v. a. ofre, opofre.
Sacrificer, s. 0frer, Offerpræst.
Sacrificial» a. som hører til et offer.
Sacrilege, 3. Kirkeran.
Sacrilegious
Sacrilegious, a. gudsbespottelig; ryg-
gesløs. [ryggesløst.
Sacrilegiously, ad gudsbespottelig; S
Sacristan, s. Klokker.
Sacristy, s. Sakristi.
Sad» d. mørk, mørkebrun; alvorlig,
tung; nedslagen, ond, gal, vellystig.
Sadden, v. a. bedrøve, gjøre mørk.
-, v. 72. se bedrøvet ud.
Saddle, s. Sadel.
Saddles v. a. sadle, opsadle en Hest;
* bebyrde.
Saddlebags, s. pl. sammenspændte
Sadelposer.
Saddlebow, s. Sadelbue.
Saddlecloth, s. Sadeldækken.
Saddlegall, s. Sadelbrud.
Saddlehorse, s. Sadelhest, Ridehest.
Saddler, s. Sadelmager.
Saddlery, 8. Sadelmagerarbeide.
Sadducee, s. Sadducæer.
Sadly, ad mørkt, traurig.
Saddened, a. bedrøvet (af to sadden).
Sadness» s. Bedrøvelse, Traurighed;
Tungsindighed.
Safe, a. sikker, tryg; lykkelig, rigtig,
i god Behold.
Safe» s. Spisekammer, Flueskab.
Safeconduct, s. sikkert Leide.
Safeguard, s. Salvegarde; sikker Leide.
Safeness, safety, s. Sikkerhed, Tryg-
hed; Frelse, Bevaring.
Saffron, s. Safran.
Saffrons a. safrangul.
Sagacious, a. af stærk Lugt; "skarp-
sindig, klog.
Sagaciously, ad skarpsindig, klogt.
Sagacity, s. skarp, stærk Lugt; " Skarp-
sindighed.
Sage, a. vis, forstandig.
Sage, s. Salvie.
Sagely, ad viselig, klogt.
Sageness, 8. Visdom, Klogskab.
Sagittarius 3 s. Skytten (Stjernebil-
Sago» s. Sago. lede.
Sail, s. Seil; " Vinge.
Sails v. n. seile, gaa under Seil. –, v. a.
Sailcloth, s. Seildug. [befare.
Sailor, s. Sønland, Matros.
Sailyard, s. Raa.
Saltish 331
Sainfoin, s. spansk Kløver, Esparsette.
Saint, s. Helgen.
aints v. a. kanonisere, regne iblandt
Helgen. *
Sainted, a. hellig, gudfrygtig; helliget.
Saintliness, s. Hellighed.
Saintly, a. hellig.
Saintship, s. Hellighed.
Sake, s. Sag, Skyld. for –, for Skyld.
Saker, s. Slags Høg; Feltslange, Kanon.
Salaam, s. (østerlandsk) Hilsen.
Salacious, a. kaad, geil, ukysk.
Salacity, s. Kaadhed, Geilhed, Ukysk-
Salad, s. Salat. hed.
Salamander, s. Salamander, Firben.
Sal-ammoniac, s. Salmiak.
Salary, s. Salarium, Sold, Løn.
Sale» 8. Salg, Kjøb; Afgang; Auktion;
Fiskerruse.
Saleable, a. sælgelig, afsætlig.
Salesman, s. Marchandiser, Kræmmer.
Salient, a. springende; sprudende, ban-
Saline, a. saltagtig. [kende,
Saliva, s. Spyt.
Salivary, a. som hører til Spyttet,
Spytte-.
Salivate, v. m. salivere, holde Spytte-
kur. -, v. d. kurere ved Spyttekur.
Salivation, S. Salivation, Spyttekur.
Sallow , s. Slags Piletræ med brede
Sallow, a. bleg, gusten. Blade.
Sallowness, s. Bleghed, Gustenhed.
Sally, S. Udfald (af Beleirede); Over-
ilelse; Lyst; vittigt Indfald.
Sally, v. n. gjøre Udfald; bryde ud.
Sallyport, s. Udfaldsport, Udgangsport.
Salmagundi, s. italienisk Hakkemos,
Sildesalat.
Salmon, s. Laks.
Saloon» s. Salon, stor Sal, Riddersal.
Salsify, s. Gjedeskjæg (Urt).
Salt, a. salt.
Salt, s. Salt; Sæt, Spring.
Salt, v. a. salte.
Saltation, s. Springen; Banken.
Saltatory, a. springende, dansende.
Saltbox, saltcellar, s. Saltkar.
Salter, s. En som salter; Salthandler.
Salting, s. Saltning.
Saltish» a. salt, saltagtig, saltet.
332 Saltly
Saltly, ad salt, saltet.
Saltpetre, s. Salpeter.
Salubrious, a. sund.
Salubriously, ad, sundt.
Salubrity, s. Sundhed.
Salutary» a. sund, gavnlig.
Salutation, 8. Hilsen.
Salute, s. Hilsen; Kys.
Salute, v. a. hilse, kysse.
Salutiferous, a. som medfører Sund-
hed. [ses.
Salvable, a. som kan bevares el. frel-
Salvage, s. Bjergeløn.
Salvation, s. Frelse, Salighed.
Salve, s. Salve; Læggemiddel.
Salve, v. a. salve; bøde, bevare; redde,
frelse; hilse.
Salver, s. Presentertallerken.
Salv03 s. Forbehold, Indvending, Ud-
flugt.
Same, a. samme. mighed.
Sameness, s. Lighed; Enshed, Ensfor-
Samphire, s. Havfennikel, Petriurt.
Sampler, S. Mønster, Navneklud.
Sample, s. Prøve af Ware; Mønster;
Eksempel; Forskrift.
Sample, v. a. give som Prøve, opstille
til Mønster.
Sanable, a. som kan læges.
Sanative, a. lægende, helbredende.
Sanativeness, s. lægende Kraft.
Sanctification, s. Helliggjørelse.
Sanctify, v. a. hellige, helliggjøre.
Sanctimonious, a, hellig; skinhellig.
Sametimöniömsiy, ad. hellig; skin-
hellig.
Sanctimoniousness » sanctimony,
S. Hellighed; Skinhellighed.
Sanction» s. Sanktion, Forordning,
Stadfæstelse.
Sanction, v. a. bekræfte, stadfæste.
Sanctitude, s. Hellighed.
Sanctity, s. Hellighed.
Sanctuary, 8. Helligdom, Fristed.
Sand, s. Sand; sands, pl. Sandbanker.
Sand, v. a. bestrø med Sand. -, v. n.
drive paa en Sandbanke.
Sandal, s. Sandal, Halvsko.
Sandal-wood, s. Sandeltræ.
Sandarac, s. Sandarak, arabisk Gummi.
W. Sarcophagus
Sandbag, s. Sandsæk.
Sandblind, a. stærblind.
Sanded, a. sandet; sandfarvet.
Sandeels s. Sandaal.
Sandever, s. Glasgalle, Skum af Glas-
materien.
Sandiness, 8. sandet Beskaffenhed.
Sandpaper, s. Sandpapir.
Sandpit» s. Sandgrav.
Sandstone, s. Sandsten.
Sandwort, s. Sandarve, Sandvaaner.
Sandwich, s. fint skaaret sammenlagt
Smørrebbrød med Kjød imellem.
Sandys a. sandig, sandet; "rødhaaret.
Sane, a. sund, rask.
Sang-froid, s. Koldblodighed, Kulde.
Sanguification, s. Bloddannelse.
Sanguify, v. a. sætte Blod, gjøre til
Blod.
Sanguinary, a. blodtørstig, grusom.
Sanguine, a. blodrig, blodrød; sang-
vinsk; hidsig, lystig.
Sanguineous, s. hørende til Blodet;
blodrig.
Sanguinity, s. sangvinsk Tempera-
ment, Lystighed.
Sanicle, s. Sanikel (Urt).
Sanious, a. som sætter Materie.
Sanitary, a. som har Hensyn til Sund-
Sanity, s. Sundhed. heden.
Sap» s. Saft i Træer; Splint; Sappe
(Mine).
Sap, v. a. å n. undergrave, minere.
Sapid» a. velsmagende.
Sapidity, s. god Smag.
Sapient, a. vis.
Sapless, a. saftløs, tør.
Sapling, 8. lidet ungt Træ.
Saporific, a. smagelig, velsmagende.
Sap0na0e0us, a. sæbeagtig.
Saponification, s. Sæbedannelse.
Saponify, v. a. forvandle til Sæbe.
Sapphire, 8. Saphir (blaa Edelsten).
Sappiness, a. Saftfuldhed.
Sappy, a. saftfuld; skimlet; svag, en-
foldig.
Sarcasm, 8. Spotteglose, bidende Skjemt.
Sarcastic, a. sarkastisk, bidende.
Sarcenet, s. Sarcenet, Taft.
Sarcophagus, s. Sarkofag.
Sarcosis
Sarcosis, s. T. Kjøddannelse.
Sardine, s. Sardine.
Sardonic, a. sardonisk,
krampeagtig, haanlig, bitter.
Sardonyx, s. Sardonyks.
Sarplier, s. grovt Paklærred.
Sarsaparilla, s. Sassaparilla.
Sash, s. Bind, Belte, Silkebelte; bevæ-
geligt Vindu.
Sassafras, s. Sassafras.
Satan, 8. Satan, Djævel.
Satanic, a. satanisk.
Satchel, s. Læderpose.
Sate, v. a. mætte, fylde, overfylde.
Sated, a. mættet, mæt.
Satellite, s. Drabant, Biplanet; Følge-
svend, lydig Tjener.
Satiate, v. a. mætte, overfylde.
Satiation, s. Mæthed, Mættelse.
Satiety, s. Mæthed, Mættelse.
Satin, s. Sølvurt; Atlask.
Satinet, s. Satinet.
Satire, s. Satire.
Satiric, satirical, a. satirisk, spot-
tende, bidende.
Satirically, ad. satirisk.
Satirist, s. Satiriker.
Satirize, v. a. satirisere, spotte.
Satisfaction , s. opreisning, Godt-
gjørelse, Fyldestgjørelse; Fornøielse,
Glæde.
Satisfactory, a. fyldestgjørende.
Satisfy, o). 0. mætte; fyldestgjøre, til-
fredsstille.
Saturable, a. mættelig.
Saturant, a. mættende.
Saturate, v. a. mætte, gjøre fed.
Saturday, s. Lørdag.
Saturity, s. Mæthed, Mættelse.
Saturn, s. Planeten Saturnus.
Saturnalian, a. lystig, fri, overgiven.
Saturnine, a. mørk, sørgmodig, melan-
kolsk, fortrædelig.
Satyr, s. Satyr, Skovtrold.
Sauce, S. Saus, Dyppelse.
Saucepan, 8. Kasserolle.
Saucer, 8. Sauceskaal; Underkop.
Saucily» ad næsvist, uforskammet.
Sauciness, s. Næsvished, Uforskammet.
hed, Grovhed,
tvungen,
Scabious 333
Saucisson, 8. Saucisse, Medisterpølse,
Spægepølse; Slags Faskine.
all Cys 8. næsvis, forvoven, trodsig, ufor-
skammet.
Saunter, s. omflakken; Slendrian.
Saunter, t). Tv. slunte om, spadsere om.
Saunterer, s. Lediggjænger, Gadestryg-
Sausage, s. Pølse. Iger.
Savage, a. vild, utæmmet.
Savage, s. Vildmand, Barbar.
Savagely, ad. vildt; barbarisk.
Savageness, s. Vildhed.
Savagery, s. vild Vækst.
Savannah, s. stor aaben Slette el. Eng.
Save, conj. undtagen, uden.
aVes v. d. frelse, spare, gjemme; gjøre
Saveall, s. Lyseprofit. [salig.
Saver, 8. Frelser; sparsom Husholder.
Savin, s. Sevenbom.
Saving, a. frelsende, sparende.
Saving, conj undtagen, uden.
Saving, S. Besparelse; Undtagelse; Red-
Saviour, s. Frelser. Ining.
Savory, s. Saturei.
Savour, 8. Smag, Lugt.
Savour, v. a. å n. smage; lugte; finde
Smag i, nyde.
Savouriness, 8. behagelig Smag el.
Lugt, Duft.
Savoury, d. velsmagende; vellugtende.
Savoy, s. Savoikaal. Befaling.
SaW, 8. Sav, Saug; Sagn, Ordsprog;
Saw, v. m. save, sauge.
Sawfish, 8. Sværdfisk, Saugfisk.
Sawing, s. Savning.
Sawmill, s. Savemølle.
Sawyer, 8. Savskjærer.
Saxifrage, s. Stjenbræk (Urt).
Saxon, a. saksisk, fra Saksen.
Saxon, 8. Sakser.
Say, 8. Prøve, Tale.
Say» v. a. de n. sige.
Saying, 8. Ytring, Ord; Sentens, Tanke-
Sprog.
Scab, s. Skab, Skurv, Fnat.
Scabbard, s. Kaardeskede.
Scabbiness, s. Skabethed, Fnat; "Us-
selhed.
Scabby, a. skabbet, fnattet.
Scabious, s. Korsurt,
334 Scabrous
Scabrous, a. ujevn, knudret; skabbet.
Scaffold, s. Skafot, Stillads.
Scaffold, v. a. opreise et stillads.
Scaffolding, s. Stillads; løselig opreist
Bygning.
Scalade, s. Stormløben, voldenes Be-
stigning med Stormstiger.
Scald, a. skurvet, skabbet; slet, ussel.
Scald, s. Skurv paa Hovedet; skoldet
Scald, v. a. skolde. Sted.
Scale, s. Skaal, Vægtskaal; Affald,
Skjæl, Hammerskjæl etc. ; Fiskeskjæl ;
Maalestok; Skaft paa en Ragekniv ;
Skala, Tonestige ; Orden.
Scale, v. a. stige op paa, bestige (ved
Stiger); skrabe Skjæl af Fisk.
Scalene, s. Triangel med ulige Sider.
Scaliness, s. skjællet Beskaffenhed,
Skjælbedækning.
Scaling-ladder, s. stormstige.
Scallop, s. Kammusling.
Scallops v. a. udskjære med Takker.
Scalp» s. Huden paa Hovedskallen, Hjer.
neskal; Koppejern.
Scalp, v. a. skalpere, trække Huden
over Ørene.
Scalpel, s. Skalperekniv, Skravejern.
Scaly, a. fuld af Skjæl.
Scammony, s. Skammoniasnerle, Skam-
monium.
Scamp, 8. Slubbert; Stimand, Røver.
Scamper, v. n. løbe afsted, fly.
Scan, v. a. skandere vers; afmaale;
udforske, undersøge.
Scandal, s. Forargelse; Bagtalelse;
Vanære.
Scandalize, v. a. forarge; tale ilde
om, fornærme.
Scandalous, a. skjændig, forargelig.
Scandaionsiy, ad skjændig, forarger-
Q lig. [til Bagvaskelse.
are en r «» - a -- --- an es es ºg å 4- -- * lig d; Lyst
Scandent, a. klattrende.
Scanning, scansion, s. Versmaaling.
Scant, a. knap; sjelden ; neppe til-
strækkelig ; skral.
Scant, v. a. beskjære; "afknappe, ind-
skrænke. -, v. 72. skrale (om Vinden).
Scantily, ad knapt, utilstrækkelig.
Scantiness, scantness, s. Knaphed.
Sceptred
Scanty, a. knap, ringe, liden; elendig,
manglende.
Scape, s. Skaft, Stilk; Undvigelse, Flugt;
Udvei; Grille, Indfald.
Scape-goat, s. syndebuk.
Scape-grace, s. Vellystning.
Scapula, s. Skulderblad.
Scar, 8. Skjær, Klippe; Skaar, Ar,
Skramme.
Scar, v. n. blive til Ar. –, v. a. give
en Skramme.
Scaramouch, S. Scaramuts.
Scarce, d. vanskelig at faa, rar, sjel-
den, neppe.
Scarceness, scarcity, s. Mangel;
Sjeldenhed.
Scare, v. a. kyse, forskrække, skræmme.
Scarecrow, s. Fugleskræmsel, Skrække-
billede.
Scarf, s. Skjærf, Akselskjærf.
Scarfskin, s. overhud, Epidermis.
Scarification, s. Kopsættelse.
Scarify, v. a. kopsætte.
Scarlet, s. Skarlagen.
Scarletfever, s. Skarlagensfeber.
Scarp, S. T. Escarpe; Skraaning.
Scath, s. Skade, Uheld, Forlis.
Scathe, v. a. beskadige.
Scathless, a. uskadelig.
Scatter, v. a. å n. sprede, adsprede,
kaste omkring, fordrive, fordele; ad-
spredes.
Scattered, a. adspredt.
Scavenger, s. Gadefeier, Skarnager.
Scene» s. Scene; Skueplads; optrin;
Udseende.
Scenery, 8. Fremstilling; Maleri; Ud-
sigt, Billede. [tisk.
Scenic, scenical, a. scenisk, drama-
Scent, s. Evne at lugte; Lugt; Spor.
Scent, v. a. lugte; røge, gjøre vellug-
tende ; lugte et Spor.
Sceptic, sceptical, a. skeptisk, tviv-
lende. -
Sceptic, s. Skeptiker, Tvivler.
Sceptically, ad skeptisk.
Scepticism, 8, Skepticisme, Tvivl om
alle Ting.
Sceptre, s. Scepter. Igelig.
Sceptred, a. som bærer Scepter; "kon-
Schedule
Schedule, s. Seddel, stykke Papir.
Scheme» s. Skema, Form, Grundteg-
ning, Udkast.
Scheme, v. a. å n. gjøre Skema; lægge
Planer.
Schism, s. splid, Uenighed i Kirken.
Schismatic, s. En som stifter Uenig-
hed. [tig, frafalden.
Schismatical, a. skismatisk, splidag-
Schist, s. Skifer.
Schistose, a. skiferagtig, skifret.
Scholar, s. Skolar, Discipel; Lærd med
gode Skolekundskaber.
Scholarly, ad som en Lærd.
Scholarship, s. Studenterlevnet; Lær-
dom ; Stipendium.
Soholastic, a. skolastisk, pedantisk.
Scholiast, s. Skoliast, Fortolker.
Scholium, s. Forklaring, Anmærkning.
School, s. Skole.
School, v. a. undervise, lære, danne;
irettesætte.
Schoolfellow, s. Skolekammerat.
Schooling, s. Skoleundervisning; Skole-
Schoolman, S. Skolelærer. penge.
Schoolmaster, s. Skolemester, Skole-
holder.
Schooner, s. Skonnert.
Sciatica, s. Hofteværk.
Science, s. Videnskab.
Scientific, a. lærd, videnskabelig.
Scientifically, ad videnskabelig.
Scientist, s. Videnskabsmand.
Scimitar, s. Sabel. ster.
Scintillate, v. n. gnistre, kaste Gni-
Scintillation, s. Funklen; Funke.
Scion, s. Ympe, Podekvist.
Scirrhous, a. som har en Kjertelsvulst.
Scirrhus, s. T. Svulst i Kjertlerne.
Scission, 8. Snit, Spaltning.
Scissors, s. pl. Saks.
Scissure, s. Sprække, Revne.
Scoff, s. Spot, Spotteglose.
Sc0ff, v. a. spotte, forhaane, bele.
Sc0ffer, s. Spotter.
Sc0ffing, a. spodsk, spydig.
Sc0ffingly, ad. spottende.
Scold, s. Skjendegjæst, trættekjær Kvinde.
Scold, v. a. å n. skjende, bruge Mund;
kives,
Scout 335
Scollop, s. Kammusling; rund Takke.
Sc0nce, s. Skanse; Kastel, Bulværk;
Lysearm.
Sc00p, s. Skovl, Øsekar; Stød; Slag.
Sc00p» v. a. skovle, øse med et Øsekar.
to – out, faa ud, udhule.
Scooper, s. Øsekar; En som øser.
Scope, 8. Øiemed, Maal, Hensigt ; Raa-
dighed; Strækning.
Sc0rbutic, a. skorbutisk.
Scorch, v. a. då n. forbrænde, svide;
tørres ; brænde.
Sc0re, s. Snit, Skure; Streg, Linje;
Regning ; Partitur ; Bevæggrund; Post,
Gjældspost; Karvstok; Snes; Betragt-
ning; Henseende.
Score 2 v. a. gjøre Indsnit; antegne,
sætte paa Talstok; mærke med en Linje.
Scorer, s. Markør.
Scoria, 8. pl. Sinner, Skorie, Slagger.
Scoriace0us, a. som hører til Slagger.
Scorn» s. Foragt, Ringeagt; Spot.
Scorn, v. a. de n. ringeagte, bespotte,
bele, holde for en Skam.
Scorner, s. Foragter; Spotter.
Scornful, a. spodsk, overmodig, haan-
fuld.
Scornfully, ad. overmodig, haanlig.
Sc0rnfulness, s. Foragt, Haanhed,
Spodskhed, Overmod.
Scorpion, s. Skorpion; stor Armbue.
Scot, s. Skat, Told, Andel, Lod; Skot-
lænder.
Scotch, scottish, a. skotsk.
Scotch, s. Snit; Grøft.
Scotch, v. a. udskjære.
Scotfree, a. toldfri, skatfri; " ustraffet.
Scotticism, s. skotsk Sprogegenhed,
Skotisme,
Scoundre1, s. Skurk, lumpen Knegt.
Scour, v. a. skure, udfeie; banke; pur-
gere; rense; drive Sørøveri. to –
about, streife omkring.
Scourge, s. Pisk, Ris; Tugtelse.
Sc0urge, v. a. piske, hudstryge.
Scourging, s. Piskning, Pisk.
Scout, s. Speider; Skildtvagt, Blinker,
Klippe med vid Udsigt, Øvrighedsper-
son i Holland.
336 Scout
Scout, v. a. å n. speide; sætte Skildt-
vagter ud; spotte, stikle.
Scowl, s. Surmulen, Muthed.
Scowl, v. n. se surt, se skjævt til.
Scrag, S. Skrog, magert Halsstykke paa
et Faar.
Scragginess, s. Magerhed, Tørhed,
Tyndhed.
Scraggy, G. mager, tynd ; ru, ujevn.
Scramble, 8. Gramsen, Snappen;
Kravlen.
Scramble, v. n. rives om noget, gramse;
klavre, klyve, klynge sip op.
Scranch, v. n. knække, knase; bide i
Stykker. [ning, Affald.
Scrap, s. Skrab, Afskrab, Stykke, Lev-
Serape, s. Skraben; Skrabenud, Ruse,
Kurv; " Knibe, Forlegenhed.
Scrape, v. a. skrabe; rage, afskrave,
afkradse, afpudse; skrabe sammen ;
gnide paa Violin.
Scraper, s. Skraber, Skrabejern; Krads-
børste; slet Spillemand.
Scraping, s. Afskrab.
Scratch, s. Rift med Neglene, Skram-
me; kort Paryk ; Saltsten.
Scratch, v. a. kradse, rive, klø ; skrive
slet, male.
Scratcher, 8. Kradser, River; Kradse-
jern, Kradsebørste ; Smører.
Scrawl, s. Kradseri, Smøreri.
Scrawl, v. n. då a. kravle, krybe;
skrive slet.
Scream, 8. Skrig, Raab.
Scream, v. m. skrige jammerlig, skraale.
Screech, s. Skrig, Angstraab.
Screech» v. n. skrige, tude som en
Ugle.
Screen, 8. Skjerm , Lyseskjerm , Ild-
skjerm ; grovt Sold; Beskyttelse, For-
SV3rs
Screen, v. a. beskjerme, bedække,
skjule; sætte Skjerm for; sælde.
Screw, 8. Skrue ; Proptrækker; Knok-
kelben.
Screw, v. a. skrue; tvinge ind; af-
trænge, trykke.
Scribble, scribbling» s. Skriblen,
Smøren; slet Skrift. slet.
Scribbles v. a. skrible, kladre, skrive
Scullion
Scribbler, s. Skribler, slet Skribent.
Scribe, 8. Skriver, Skribent; Sekretær;
Skriftklog.
Scrip, s. Pose, Taske; Lap.
Script, s. Seddel; Skrift.
Scriptural, a. skriftmæssig, bibelsk.
Scripture, s. den hellige Skrift.
Scrivener 3 8. Notar, Skriver; Mægler,
Aagrer.
Scrofula, s. Krop, opsvulmede Kjertler.
Scrofulous, a. kjertelsyg, skrofuløs.
Scroll» s. Seddel; Rulle Pergament;
Snirkel.
Scrub» s. Busk; forslidt Kost; ussel
Karl, Usling; Visk; Skindmær.
Scrub» v. a. skrubbe, skure, børste.
Scrubby, a. skrubbet, afreven, forslidt,
elendig, slet klædt.
Scrubber, s. Skrubbe,
Skrubbekost, Skurebørste.
Scruple, s. Skrupel (Vægt); Tvivl, Be-
tænkelighed.
Scruple» v. n. gjøre sig Betænkelig-
heder.
Scrupulous, a. samvittighedsfuld, be-
tænkelig; forsigtig, varsom ; egensindig.
Scrupulously, ad samvittighedsfuldt,
betænkelig; forsigtig, varsomt; egen-
sindig.
Scrupulousness, s.
Samvittighedsfuldhed.
Scrutable» v. a. som kan undersøges,
udforskes. Udforsker.
Scrutator, scrutineer, s. Undersøger,
Scrutinize, v. a. undersøge, udforske,
prøve, granske.
Scrutiny, 8. Undersøgelse af Stemmerne.
Scud, s. Drivsky, Stormsky.
Scud, v. n. då a. løbe, rende, fly; gjen-
nemløbe. Slagsmaal-
Scuffle, s. Haandgemæng, Tummel,
Scuffle, v. n. klamres, kives, slaaes.
Scull, s. Handaare.
Scull, v. n. vrikke (en Baad frem med
en Aare); ro (med Haandaarer).
Sculler, s. En som ror med Haandaarer;
Vrikker.
Scullery, s. Skyllesten, Sted at vaske
op paa» Kokkepige.
Scullion , s. Skyllepige, Kokkedreng,
Kradsejern;
Betænksomhed,
Sculptor
Sculptor, s. Billedhugger.
Sculptural, a. som hører til Billed-
huggerkunsten.
Sculpture, s. Billedhuggeri; Kobber-
stikkerkunst. gravere.
Sculpture, v. a. udskjære, udhugge;
Scum, 8. Skum; Afskum.
Scum, 4). G. skumme af.
Scupper 3 s. T. Spygat.
Scurf, s. Skurv, Skab.
Scurfiness, s. Skarv, skurvet Urenlig-
Scurfy, a. skurvet. hed.
Scurrility, scurrilousness, s. ge-
mene Narrestreger, grov Spøg.
Scurrilous, a. spottende, skjemtsom,
ublu.
Scurrilously, ad paa en grov Maade.
Scurvily, ad skjelmsk, nedrig, grov.
Scurviness, s. Ondskab, Nedrighed.
Scurvy, d. skurvet, skabet ; gemen,
nedrig, skjelmsk; fornærmelig, ube-
hagelig.
Scurvy, 8. Skjørbug.
Scurvy-grass, s. Skeurt.
Scutage, 8. Riddertjeneste, Lenstjeneste.
Scutcheon, s. Skjold (i et Vaaben etc.);
Sluttesten; Speil paa et Skib ; Ympe-
kvist; Skildt paa en Dragkiste.
Scuttle, s. Kurv; Bærekurv; Mers;
Gitter; Meltragt; Springluge; Spring.
Scuttle, v. a. gjøre Huller i.
Scythe, s. Le.
Sea» s. Sø, Hav.
Seafaring, a. søfarende.
Seal, s. Segl, Signet.
Seal, v. a. å n forsegle, sætte Segl for.
Seal, s. Sæl, Sælhund.
Sealer, s. Forsegler.
Sealingwax, s. Lak, Segllak.
Seam» 8. Søm (paa Klæder); Naad;
Fure, Sprække ; Ar; Hornkløft.
Seam, ). d. sømme, gjøre en Søm ; sy
sammen; skramme.
Seaman, 8. Havmand; Sømand.
Seamanship, s. Sømandskab.
Seamstress, 8. Sykone; Sømmerske,
Sypige.
Seamy, a. sømmet, som har en Søm.
Sear 3 v. d. saare; brænde; udtørre;
brændemærke; vokse, overdrage med
Engl.-Dan.-Norw. Dict.
337
voks, seared, saaret, tør, vissen,
brændt. Ining.
earch» 8. Søgen, Undersøgelse, Gransk-
Search 2 v. a. å n, søge, undersøge,
efterforske; opdage; granske.
Searchable, a. som kan opdages.
Searedness, s. tørret Tilstand; " Føles-
Seasick, a. søsyg. løshed.
Seasickness, s. Søsyge.
Season, s. Aarstid; rette Tid, Leilighed.
Season, v. a. då n. gjøre moden; krydre,
tillage; smage (efter); modnes, tørres.
Seasonable, a. betimelig, moden.
Seasonableness, s. Betimelighed, Be-
leilighed.
Seasonably» ad beleilig, passende.
Seat, s. Sæde, Stol; Beliggenhed; Resi-
dens; Dommersæde. s
Seat, v. a. sætte, lægge, stille; fastsætte.
-, ). ??. opholde sig; sætte sig ned;
lægge sig ned.
Seaward, ad. imod Søen, søværts.
Secant, s. T. Sekant, skjærende Linje.
Secede, v. mv. unddrage sig, trække sig
ud, fraskille sig.
Seceder, s. En som unddrager sig;
Separatist.
Secession 3 s. Bortgang; Fraskillelse;
Afvigelse. skille.
Seclude, v. a. udelukke, afsondre, sær-
Seclusion» s. Udelukkelse, Afsondring.
Seclusive, a. udelukkende, afsondrende.
Second, a. anden; næste.
Second, s. Sekundant; Hjælper; Sekund.
Second» v. a. staa bi; følge næstefter.
Secondarily, ad i anden Grad, der.
næst.
Secondary» a. sekundær, næst efter,
anden, Under-.
Second-hand, a. ikke ny, brugt.
Secondly, ad. for det andet.
Secrecy 3 8. Hemmelighed; Taushed,
Ensomhed.
Secret, a. hemmelig, skjult; ensom.
Secret, s. Hemmelighed.
Secretly, ad. hemmelig, skjult; en-
somt.
Secretary, 8. Sekretær.
Secrete, v. a. skjule; afsondre (Væd-
sker); lægge til Side, forvare.
22
Secrete
2
-
338 Secretion
Secretion, s. Vædskers Afsondring.
Secretness, s. Hemmelighed; Taushed.
Secretory, a. afsondrende, fraskillende.
Sect, 8. Sekt; Podekvist.
Sectarian, s. En som hører til en Sekt.
Sectarianism, s. Sektereri, Sektvæsen.
Section, s. Sektion; Afsnit; overskjæ-
relse; Deling.
Sectional, a. som hører til en Sektion.
Sector, 8. Sektor, Udsnit; Proportions-
passer.
Secular, a. verdslig; hundredaarig.
Secular, s. Lægmand.
Secularity, s. Verdslighed, verdslig
Stand.
Secularize» v. a. gjøre verdslig, an-
vende til verdslig Brug.
Secundine, s. Efterbyrd.
Secure, d. sikker, tryg.
Secure, v. a. sikre, betrygge, forsikre,
sætte i Sikkerhed; forsikre sig.
Securely, ad sikkert, trygt.
Security, s. Sikkerhed; Forsikring;
Borgen.
Sedan, s. Portechaise.
Sedate, a. sat; stille, rolig, tilfreds.
Sedately, ad. stille, rolig.
Sedateness, s. sat Væsen, Ro.
Sedative, a. stillende, beroligende.
Sedentary 3 a. siddende; uvirksom;
fast, bosiddende.
Sedge, s. Siv, Sivgræs.
Sedgy, a, begroet med Siv.
Sediment, s. Grums, Bærme, Bundfald.
Sedition» s. Oprør, Opstand; Stempling.
Seditious, a. oprørsk.
Seduce, v. a. forføre, forlede.
Seduction, s. Forførelse.
Seductive, a. forførisk.
Seductively, ad. forførisk.
Sedulity, 8. Flid, Vindskibelighed.
Sedulous, a. flittig, arbeidsom.
Sedulously 3 ad. flittig, arbeidsomt,
ufortrødent.
See, 8. Sæde; Bispesæde.
See, v. a. se; betragte; bemærke;
mod (Besøg).
Seed, s. Sæd, Frø.
tage
... Seed, v. n. kaste Frø, faa Frø.
Seedling, s. spæd Plante.
ik s.
Selfoonceit
Seed-pearl, s. meget lille Perle.
Seedsman, s. Frøhandler.
Seed-time, s. Saatid.
Seedy» a. som sætter Frø; fuld af Sæd
el. Frø. -
Seeing, c. eftersom, efterdi.
Seeing, s. Seen; Syn.
Seek» v. a. søge, tragte efter.
Seem 2 v. n. synes, lade til at være.
8eeming, som synes, efter Udseende.
Seeming, s. Syn, Udseende; Mening.
Seemingly, ad tilsyneladende, som
det synes.
Seemliness, 8. Sømmelighed, Velan-
stændighed. [vel ud.
Seemlys a. sømmelig, passelig, som ser
Seer, 8. Seer, Profet.
Seesaw 2 v. a. gynge, svinge, trække
hid og did.
Seesaw, s. Gyngen, Trækken.
Seeth, v. a. å n. syde, koge.
Segment» s. Segment; Indsnit, Afsnit;
Stykke.
Segregate, v. a. fraskille, afsondre.
Segregation 3 s. Afsondring, Fraskil-
lelse. Igig.
Seigneurial, a. herskabelig, uafhæn-
Seignior» s. Herre; Lensherre, Arve-
herre.
Seigniorage, s. over-Herredømme, Re-
gale, Mynteret.
Seigniory, s. Overherskab, Herlighed.
Seine, 8. Bundgarn, Fiskegarn.
Seizable» a. som kan tages, som kan
konfiskeres.
Seizes v. a. gribe, tage; hæfte, arre-
stere ; angribe, unfalde; borttage; pante.
Seizin, s. T. Indførsel i et Bo, Udlæg;
Indtagelse.
Seizing, 8. Bindsel.
Seizure, s. Griben, Borttagelse; Anstød
af Sygdom; Beslag; Konfiskation.
Seldom, a. sjelden.
Select, a. udvalgt.
Select, v. a. udvælge, udkaare.
Selection, s. Udvalg.
Selector, s. Udvælger. |
Selenite, s. Selenit.
Self, pr. selv; egen. hed.
Selfconceit, s. Selvklogskab, Indbilsk.
Selfish
Selfish, a. egoistisk, egennyttig; egen-
kjærlig.
Selfishly, ad. egoistisk, egennytig,
egenkjærlig.
Selfishness, s. Egoisme, Egenkjærlighed,
Selflove, s. Egenkjærlighed.
Selfsame, a. den, det selv samme.
Sell, s. Sadel; Sæde, Stol.
Sell, v. a. å n. sælge, sælges; handle.
Selvage, s. Lidse, Kant paa Klæde;
Stroppe.
Semblance, s. Lighed, Skin.
Semblant, a. lig, lignende.
Semi, ad halv.
Semibreve, s. T. hel Node.
Semicircle, s. Halvcirkel.
Semicircular, a. som en halv Cirkel.
Semicolon, s. Semikolon (;).
Semifluid, a. halv flydende.
Semilunar, a. halvmaaneformig.
Seminal» a. som hører til Sæden.
Seminary, a. Sæd-.
Seminary, s. Planteskole; Seminarium.
Seminate» v. a. saa, udsaa; udbrede.
Semination, 8. Saaning.
Semiquaver, s. T. Sekstendedel.
Semitone, s. halv Tone.
Sempiternal, a. evigvarende.
Sempiternity, s. Evighed, evig Varen.
Sempstresss 8. Syerske.
Senary, a. som hører til Tallet seks.
Senate, s. Senat, Raad.
Senator, s. Senator, Raadsherre.
Senatorial, a. senatorisk, som en Se-
nator.
Senatorship» s. Senators Værdighed.
Send, v. a. sende, skikke. to – for,
lade hente, sende Bud efter.
Seneschal, s. Seneschal, Hofmester.
Senile, a. gammel, bedaget.
Senility» s. høi Alder.
Senior, 8. Senior, den Ældre.
Seniority» s. høiere Alder; Aldersret.
Senna, s. Sennesblade.
Sensation 3 s. Fornemmelse; Indtryk;
Sensation.
Sense, s. Sans; Fornemmelse; Mening;
Tanke ; Bemærkelse.
Senseless 3 a. livløs; ufornuftig; uri-
melig.
Septic 339
Senselessly, ad. livløst; ufornuftig;
urimelig.
Sensibility, s. fin Følelse; Ømfindtlig-
hed; Overbevisning.
Sensible, a. følelig, mærkelig; øm;
pirrelig; fornuftig.
Sensibly, ad følelig, mærkelig; ømt,
pirrelig; fornuftig.
Sensitive, a. sanselig, fornemmende,
følsom.
Sensitively, ad. sanselig, følsomt.
Sensitiveness , s. Sanselighed, Føl-
somhed. [skaberne.
Sensorial, a. vedkommende Sansered-
Sensorium, s. Sansernes Sæde el. Red-
skab.
Sensual, a. sanselig, kjødelig.
Sensualist, s. sanseligt Menneske, Vel-
lystning.
Sensuality, s. Sanselighed.
Sensualize, v. a. gjøre sanselig el.
kjødeligsindet.
Sentence, s. Sentens, Tankesprog; Dom.
Sentence, v. a. dømme, afsige Dom.
Sententious, a. fyndig, tankerig.
Sententiously, ad fyndig, kraftig.
Sententiousness, s. Rigdom af Tanke-
sprog, Fyndighed.
Sentient, a. som kan fornemme, fø-
lende. Godtbefindende.
Sentiment, 8. Følelse; Sind; Mening,
Sentimental, a. sentimental, følsom;
aandelig.
Sentimentality, s. overdreven Føl-
somhed; Føleri.
Sentimentally, ad sentimentalt, føl-
somt.
Sentinel, sentry, s. Skildvagt.
Separable, a. som kan adskilles.
Separate, a. afsondret, særskilt.
Separate, v. a. separere, afsondre, ad-
skille, dele.
Separation, s. Adskillelse, Fraskillelse.
Sep0y, s. indfødt ostindisk Soldat. -
September, s. September.
Septenary, a. bestaaende af syv,
Septenary, s. Syvtal.
Septennial, a. syvaarig.
Septentrional, a. nordlig; Nord-,
Septic, a. septisk. -
22 *
340 Septuagenarian
Septuagenarian, s. en Mand i de
Halvfjerdsindstyve. [aarig.
Septuagenary, a. halvfjerdsindstyve-
Septuagint, s. Septuaginta (Bibelover-
sættelse).
Septuple, a. syvfold.
Sepulchral, a. som hører til Begra-
Sepulchre, s. Grav. velse.
Sepulture, s. Begravelse.
Sequacious, a. følgende; følgagtig,
bøielig. menhæng.
Sequel, S. Følge, det som følger; Sam-
Sequence, S. ordentlig Følge, Orden,
Indretning.
Sequent, a, følgende, efterfølgende.
Sequester, v. a. sekvestrere, afsondre;
give i tredie Mands Haand; lægge Be-
slag paa.
Sequestration, s. Afsondring; Adskil-
lelse, Opløsning; Beslag paa Gods.
Sequestrator, s. Sekvestrator.
Seraglio, s. Serail, tyrkisk Slot.
Seraph 2 s. Flamme:Engel, Erke-Engel.
Seraphic, a. serafisk.
Seraphim» s. Serafim, Erke-Engel.
Sere, a. tør, vissen.
Serenade, s. Aftenmusik.
Serenade, v. n. holde Aftenmusik.
Serene, a. lys, klar, ren, stille, roIig.
Serenely, ad. rolig.
Sereneness, serenity» s. Klarhed,
Renhed, Sindsrolighed.
Serf, s. Livegen.
Serge, s. Sars (uldent Tøi).
Sergeant» s. Sergeant, Raadstuebud,
Politibetjent.
Seriatim, ad i Orden.
Series, s. Rad, Række, Orden.
Serio-comic, a. tragikomisk.
Serious, a. alvorlig, oprigtig; vigtig.
Seriously, ad. for Alvor.
Seriousness, s. Alvorlighed.
Serm0n, s. Prædiken.
Sermonize, v. a. prædike.
Serosity, s. vandagtig Del af Blodet.
Serous, a. vandagtig.
Serpent» s. Slange.
Serpentine, a. Slange-; som snor sig.
Serpentine, s. Slangesten.
Serrated, a. dannet som en Sav.
Set
Serried, a. sammsndraget, sluttet, tæt.
Serum, s. vandagtig Del af Blodet.
Servant, s. Tjener.
Serve, v. n. & a. tjene; betjene; tjene
til; passe; opvarte; skjære for ; nytte,
hjælpe, tilbede.
Server, s. Opvarter; Præsentertallerken.
Service, 8. Tjeneste; Gudstjeneste; Ser-
vice.
Serviceable, a. tjenstvillig; tjenlig,
Serviceably, ad tjenstvillig, tjenlig,
nyttig. nyttig.
Service-tree, s. Rønnebærtræ.
Servile, a. trælagtig, slavisk.
Servility, 8. Undergivenhed; Trælle-
sind; Trældom.
Servitor, s. Famulus, Tjener.
Servitude, s. Trældom, Slaveri.
Session , s. Session, Sæde, Møde, Ret-
tens Forsamling.
Sets a. fast, stiv; plantet, bestemt;
fastsat.
Set, s. Nedgang; Sæt; Sættekvist; Plante;
Garnitur; Service af Sølvtøi; Spænd
Heste; Række; Stel ; Parti, Spil.
Set, v. a. å m. sætte, stille; gjøre;
indfatte; plante; sætte sig; hidse (en
Hund) paa; dale, gaa ned; afreise;
størkne. to - about, skride til, lægge
sig efter, slaa sig til. to – abroad,
udsprede, gjøre bekjendt. to - aside,
forbigaa , forkaste, afskaffe, henlægge.
to – before, forestille. to – by,
agte høit; forbigaa , tilsidesætte. to
– dovn, opskrive, anføre. to – forth,
gjøre bekjendt, forkynde, vise; udruste
(Skibe); opstille en Hær. to – forvard,
tilskynde, fremme; reise ud. to – in,
hjælpe i Gang; indtræde, falde paa.
to – off, give sig paa Veien; rende
ud; fremhæve, drive frem; pryde. to
- om , angribe, drive paa, ophidse ;
begive sig paa en Reise; bruge til,
sætte til. to – out, sætte ud, anvise,
afstikke ; bekjendtgjøre; udgive (en Bog
etc.); udruste, udrede; pryde, udstaf-
fere; beskrive, afmale, aftegne. Setting
ovt, Udflugt. to – to, ligne imod,
give sig til; lægge Vind paa. to - up,
Setness
sætte op; opreise, opbygge; begynde
(at gjøre noget); vise, godtgjøre. to
– up for, give sig ud for. to – upon,
anfalde, antaste; attraa; tilskynde.
Setness, S. Anordning, Regulering.
Seton, s. Seton, Fontenelle med silke-
traad.
Settee, s. Løibænk, Kanape.
Setter, s. Sætter, Stiller; Stensætter;
Speider; Kobler; Hønsehund. – 07,
Ophidser, Stifter, Ophævsmand.
Settle, s. Sæde, Bænk.
Settle, v. a. å n. sætte, kaste; stad-
fæste; fastsætte, bestemme; ordne, for-
ordne; rette; forlige, berolige; rette,
hefte; binde; faa En anbragt, forsørge;
udsætte (Pension etc.); klare; klares;
bosætte sig; sætte sig, synke.
Settlement, s. Sætten; Aftale; Fast-
sættelse, Bestemmelse; Koloni; Bund-
fald, Grums.
Settler, s. Kolonist, Nybygger.
Settling, 8. Bundfald; Koloni.
Seven, 72217m. syv.
Sevenfold, a. syvfold.
Seventeen, num. sytten.
Seventeenth, a. den syttende.
Seventh, a. den syvende.
Seventhly, ad. for det syvende.
Seventieth 3. a. den halvfjerdsindsty-
vende.
Seventy, num. halvfjerdsindstyve.
Sever, v. a. å n. dele, skille fra hver-
andre, afsondre; rive fra hverandre;
skilles ad; gjøre Forskjel.
Several, a. adskillig, mangeslags; for-
skjellig.
Several, s. Adskillelse, Afsondring; be-
synderlig Ting; Sted for sig; Individ.
Severally» ad særskilt, hver for sig,
især. sondring.
Severance 3 s. Deling, Adskillelse, Af-
Severe, d. streng, bitter, skarp, haard.
Severely, ad strengt, bittert, skarpt,
haardt. hed.
Severity, s. Strenghed, Skarphed, Haard-
Sew, v. a. då n. følge, forfølge; sy;
udtømme en Dam; sidde paa Grund.
Sewer, S. Syer, Syerske; Forskjærer;
Rendesten, Kloak.
Shallow 341
Sex, s. Kjøn.
Sexagenarian, s. en Tredsindstyveaarig.
Sexagenary, a. tredsindstyveaarig.
Sexagesima» s. Seksagesima.
Sexangled, sexangular, a. seks-
kantet.
Sexennial, a. seksaarig.
Sextant, s. Sekstant.
Sexton, s. Graver; Klokker.
Sextuple, a. seksfold, seksdobbelt.
Sexual, a. som vedkommer Kjøn; Kjøns-.
Sexuality, s. Kjønslivet.
Shabbily, ad ussel, lumpen, nedrig.
Shabbiness, s. Usselhed; gemen op-
førsel. fgemen.
Shabby, a. ussel, afslidt, lappet, lurvet, .
Shackle 3 v. a. lægge i Bolt og Jern.
Shackles, s. pl. Lænker, Bolt og Jern.
Shad, s. Brisling, Sardelle (Fisk).
Shade, s. Skygge; Spøgelse.
Shade 2 v. a. beskygge, overskygge;
schattere.
Shadiness, s. Skyggefuldhed.
Shading, s. Skyggeblanding.
Shadow 2 s. Skygge; Gjenfærd; Ly,
Beskjermelse; Skin.
Shadow, v. d. beskygge, gjøre Skygge.
Shadowys shady» a. skygget, skygge-
fuld.
Shaft, s. Skaft; Pilleskaft; Vognstang;
Spyd; Spir; Skorstenspibe; Skakt;
Pilekogger; Kastespyd.
Shag, s. ujævnt Haar, Laad; et Slags
stærk Tobak.
Shagginess, s. Laaddenhed.
Shaggy, a. laadden, langhaaret.
Shagreen, S. Chagrin (Slags Skind).
Shah, s. Schah.
Shake, s. Rystelse, Stød; Trille (i Musik).
Shakes v. a. ryste, bevæge. -, v. n. ry-
stes, sitre.
Shaker, s. Ryster; Slags Due.
Shaking, s. Triller.
Shako, s. Felthue, Soldaterhat.
Shaky, a. som har Sprækker, revnet.
Shale, s. Skal, Bark, Bælg.
Shall, v. n. skal.
Shallop, s. Chaloupe.
Shall0W 3 a. lav, grund; mat; intet-
sigende, enfoldig.
342 Shallow
Shallow, s. et grundt Sted.
Shallow 3 v. a. gjøre lav el. grundet.
Sham, a. falsk, opdigtet, paatagen..
Sham, s. Puds, Bedrageri.
Sham, v. a. lyve, narre, skuffe, bedrage.
Shambles, s. pl. Slagterbod.
Shambling, a. slingrende, slæbende,
klodset.
Shame, v. a. å n. beskjæmme, paa-
føre Vanære; skamme sig.
Shamefaced, a. skamfuld, undselig,
blufærdig.
Shamefacedly, ad. undselig, blufærdig.
Shamefacedness, s. Undselighed, Und-
seelse.
Shameful, a. skammelig, skjændig.
Shameless, a. skamløs, fræk.
Shamelessly, ad skamløst, uforskam-
met. Iskammethed.
Shamelessness, s. Skamløshed, Ufor-
Shampoo, v. a. gnide Lemmerne.
Shampooing, s. Gnidning.
Shamrock, 8. Kløverblad, Trekløver.
Shanks 8. Skank, Ben, Skinneben;
Stilk; Pibe, Rør, Skorstenspibe; An-
kerlæg.
Shanty, s. Hytte, ussel Bolig.
Shape, s. Skabning, Dannelse, Skik-
kelse, Form.
Shape» v. a. skabe, danne, forme; rette,
vende (efter). -, v. 72. sømme sig,
passe. uformelig.
Shapeless, a. misdannet, formløs,
Shapelessly, ad, formløst, uformelig.
Shapelessness, s. Uformelighed.
Shapely, a. veldannet, velskabt.
Shard, s. Skaar; Potteskaar; Rift;
Vingedække; Havarm ; Hul ; Flynder,
liden Forelle.
Share, s. Del; Andel; Plovskjær.
Share, v. a. dele, uddele. –, v. n. tage
Del i.
Shark, s. Hai; Skurk, Snyder, Snylte-
gjæst; Pengepuger.
Sharp, a. skarp; spids; skarpsynet;
skarpsindig; snedig. to look-, skynde
sig.
Sharp, s. spidst Vaaben; liden Kaarde;
skarp Tone.
Sheer
Sharpen, v. a. å n. skjærpe, gjøre
skarp; tildspidse; blive skarp; op-
muntre.
Sharper, s. Bedrager, spidsbub.
Sharpness, s. Skarphed; Bitterhed;
skarp Kant.
Sharpset, a. begjærlig, graadig.
Sharpshooter, s. Skarpskytte.
Shatter, v. a. å n. sønderslaa, splitte
ad; splittes ad, knuse.
Shattered, a. adspredt.
Shave, v. a. skave, skrabe; rage, bar.
bere.
Shaveling, s. kronraget Præst, Munk.
Shaver, s. Barber; "skjelm. young –,
Skibsdreng. Stykke.
Shaving, s. Affald, Spaan, afklippet
Shaw, s. Skov, Lund omkring en Mark.
Shawl, s. Shawl.
She, pr. hun.
She, s. en Hun.
Sheaf, s. Neg; Bundt.
Sheaf, v. a. binde i Neg.
Shealing, s. Hytte, Skur.
Shear, v. a. skjære; afskjære; klippe;
afmeie.
Shearings, s. pl. afklippet Uld.
Shear, s. stor Saks, Skræddersaks, over.
skjærersaks. [tunge.
Sheath , s. Skede; Bladskede; Hav-
Sheathe, v. a. stikke i Skeden; for-
hude et Skib; " mildne, dæmpe.
Sheathing, S. Forhudning, Kobberfor-
hudning.
Shed, s. Skur; Hytte; Værksted; Ud-
gydelse.
Shed, v. a. udøse, udgyde.
Sheen, s. Skin, Glans.
Sheeny, a. klar, skinnende.
Sheep, s. Faar.
Sheepcote, sheepfold, s. Faarehus,
Fold. (frygtsom.
Sheepish, a. faareagtig, Faare-; dum,
Sneeishiy, ad. faareagtig, enfoldig,
undselig.
Sheepishness, 8. taabelig Undselighed,
Frygtsomhed, Enfoldighed.
Sheepseye, s. kjærligt Øiekast.
Sheepwalk, s. Græsgang for Faar.
heer, a, uplettet; skjær og klar.
Sheer
Sheer, v. n. & a. svinge hid og did;
slingre; afmeie. to – off, gaa sin Vei.
Sheer-hulk, s. et raseret Krigsskib.
Sheet, s. tyndt, udspændt Stykke, Plade,
Flade; Dækken; Lagen; Ark Papir;
Skjøde (i Seil); Gris. – of fire, Ild.
klump; Blikplade. in sheets, i raa
Materie.
Sheet, v. a. forsyne med Lagen, lægge
i el. bedække med Lagen; vikle i en
Dug. [træk.
Sheeting, s. Linned til Lagener; over-
Sheet-iron, s. Jernblik.
Sheik, s. Scheik.
Shekel, s. Sekel.
Shelf, s. Hylde, Sims; Rev, Sandbanke.
Shelfy, a. fuld af Banker el. Klipper.
Shell, s. Skal; Bælg; Skjæl, Musling;
Skikplade; Lyra; Bombe.
Shell, v. G. tage Skallen af; tage Skjæl
af. -, v. n. afskalles, kaste Skallen.
Shelly, a. skallet; fuld af Muslinger,
fuld af Skaller.
Shelter, s. Skur, Skjul; Ly, Husly.
Shelter, v. a. å n. skjule, beskjærme,
huse, give Ly ; søge Ly.
Shelve, v. a. lægge paa en Hylde.
Shelving, a. skjev, skak, nedhængende.
Shelvy, a. fuld af Sandbanker.
Shepherd, s. Hyrde, Faarehyrde.
Shepherdess, s. Hyrdinde.
Sherbet, s. Sorbet, Scherbert.
Sherd, 8. Skaar, Potteskaar, Tagsten.
Sheriff, 8. Sherif, Landsdommer.
Sherry, s. Xeresvin.
Shew, v. a. vise, lade se; kundgjøre.
Shield, s. Skjold; "Værn, Beskjærmelse.
Shield, v. a. dække med Skjold; værne,
beskjærme.
Shift, s. Serk; Skiften, Forandring;
Udvei, Middel , Udflugt; Bestræbelse.
to make -, finde Vei, komme igjen-
nem, se sig om efter.
Shift, v. a. å n. skifte; skyde, faa
bort; forandre; flytte om ; skifte Lin-
ned; hjælpe sig, slaa sig igjennem;
dreie sig; bruge Rænker. to - upon,
to – to, skyde (Skylden) paa.
Shifter, s. listig Karl, Ræv.
Shiftingly, ad. ved List.
Shoaly 343
Shifty, a. fuld af Rænker.
Shilling, 8. en engels Sølvmynt.
Shimmer, v. n. glimte.
Shimmering, a. glimrende.
Shin, shinbone, s. Skinne, Skinne-
Shine» s. Skin, Glans. Iben.
Shine» v. n. då a. skinne, lyse, glinse,
funkle; lade skinne.
Shingle, 8. Tagspaan, Smaastene.
Shingles, s. Helvedesild.
Shingly, a. skiferagtig. -
Shining, shiny, a. skinnende, glin-
sende; lys.
Ship, s. Skib. Skibs.
Ship, v. a. indskibe; sende bort til
Shipb0ard, s. Skibsplanke.
Shipchandler, s. En som handler med
Skibsinventarium.
Shipchandlery, 8. Handel med Skibs-
inventarium.
Shipmate, s. Skibskammerat.
Shipment, s. Fragtning, Bortsenden til
Shipper, s. Skipper. Skibs.
Shipping, s. Antal Skibe, Flaade, Ma-
rine; Indskibning.
Shipwreck, s. Skibbrud.
Shipwreck, v. n.lide Skibbrud; strande.
Shipwright, s. Skibstømmermand.
Shire, s. Grevskab; Provins.
Shirk, v. n. de a. snylte, faa ved Sny-
deri, stjæle.
Shirt, 8. Skjorte.
Shirt, v. a. forsyne med Skjorte, klæde.
Shive, s. Skive Brød; tyndt Blad,
Spaan, Splinte.
Shiver, s. Skifter; Splint; Skjæve;
Stykke kløvet Træ.
Shiver, s. Gysen.
Shiver, v. n. de a. ryste, skjælve af
Kulde; kløve i Stykker; briste, gaa i
Stykker; gyse.
Shivery» a. skjør, løs; gysende.
Shoal, a. grundt, sandet.
Shoal, s. Hob, Flok; Banke, grundt
Sted.
Shoal» v. a. å n. sværme, flokkes,
trænge sig ; være grundt, være sandet.
Shoaliness, s. grundt Sted, Banke;
Ankergrund.
Shoaly, a. grundt, hvor der er Banker.
*
344 Shock
Shock, s. Stød, Puf; Angreb; Hob Neg;
laadden Hund.
Shoek, v. a. å n. støde mod; angribe;
støde paa hverandre; ryste; slaaes ;
klinke. Igyselig.
Shocking, a. anstødelig, ubehagelig;
Sh0ckingly, ad ubehagelig, anstøde.
lig; gyselig.
Shod, a. skoet.
Shoe, s. Sko. [sko, beslaa.
Shoes v. a. sko, trække sko paa; be-
Shoeblack, s. Skopudser.
Sh0ehorn, s. Skohorn.
Shoeless, a. skoløs.
Shoemaker, s. Skomager.
Shoot, s. Skud; Panteskud, ung Gren;
lille Gris.
Shoot, v. a. å n. skyde, skyde op, ud,
frem ; skyde løs. to – out, staa langt
Shooter, s. Skytte. [frem.
Shooting, s. Skydning; Jagt; skud;
Planteskud; Stjerneskud.
Shop, s. Bod, Butik; Værksted.
Shop, v. m. gaa i Butikker (for at
kjøbe).
Shopkeeper, shopman, s. Kræmmer.
Shoplifter, s. Butiktyv.
Shore, 8. Strandbred; Støtte.
Shores v. a. sætte i Land; understøtte;
stive af,
Short, a. å ad. kort, kortelig; knap.
to come -, to fell - of, komme til
kort, forfeile, skuffes.
Shorten, v. a. forkorte, afkorte.
Shorthand, s. Hurtigskriverkunst, Ste.
nografi.
Shortly, ad. kort, kortelig.
Shortness, s. Korthed; Mangelfuldhed.
Shot, s. Skud; Hagl, Kugle; Andel;
Regning. silketøi.
Shot-silk, s. indvævet Silke; Halv-
Shoulder, s. Skulder.
Shoulder, v. a. skuldre; tage paa Skul-
drene; trække paa Skuldrene; skubbe.
Shoulderknot, s. skulderbaand,
Epaulet.
Shout, s. Skrig, Raab, Frydeskrig.
Shout, v. n. & a. skrige, raabe, true
med Skrig, udstøde Skrig mod el. over.
Shove, s. Skub, Stød, Ryk.
Shroud

Shove, v. a. skubbe, støde frem.
Shovel, s. Skovl.
Shovel, v. a. skuffe, skuffe med Skovl.
snöveier, 8. Ske-Ånd.
Show 2 8. Skue; Skuespil; Syn, Ud-
seende. for –, for et Syns Skyld.
Show, v. a. vise, stille til Skue. -,
v. 77. synes, lade som : vise sig.
Shower, s. Byge; overflod.
Shower, v. n. regne, ruske. -, v. a.
overskylle.
Showery, a. regnfuld.
Showily, ad prægtig, glinsende.
Showys a. prægtig, som falder i Øinene.
Shred, s. Lap, Lase, afskaaren Stykke
Tøl. Ismaat.
Shred» v. a. skjære smaat, hakke
Shrew, 8. trættekjær Kvinde.
Shrewd, a. listig, klog.
Shrewdly, ad listig, klogt.
Shrewdness, 8. Lumskhed, Listighed.
Shrewish, a. trættekjær; heftig støiende.
Shrewishly, ad paa en trættekjær
Maade. [hed.
Shrewishness, s. Skjendesyge, Arrig-
Shrew-m0use, 8. Spidsmus.
Shriek, 8. heftigt Skrig.
Shriek, v. m. skrige heftig, skraale.
Shrift, 8. Skrifte. Skriftemaal.
Shrike, s. Tornskade.
Shrill, a. klingende, gjennemtrængende,
af klar Lyd.
Shrinnp, s. Reie; " Pusling, Dverg.
Shrine, 8. Skrin; Helgenskrin; (Alter,
Kapel).
Shrink» v. a. krympe (Klæde). –, v. n.
krympes, krybe sammen ; tage af; fare
S8. I Il Gle
Shrinking, shrinkage, s. Sammen.
skrumpning; Rynke ; Bæven.
Shrive, v. n. & a. gaa til Skrifte;
skrifte.
Shrivel, v. n. & a. sammenskrumpes;.
faa Rynker; rynke.
Shroud, 8. Bedækning, Tag, Ly; Lig-
klæde; afhuggen Green; shrouds, pl.
T. Wanter.
Shroud, v. a. å n. tildække, beskytte,
skjule, give Ly ; indhylle, iklæde; søge
Ly; kappe Toppen el. Grene af Træer.
Shrovetide
Shrovetide, s. Fasten, Fastetiden.
Shrubs s. Busk, Krat; slags Drik af
Brændevin og Sukker.
Shrubbery, s. Plantning af Buske,
Buskads.
Shrubby, a buskagtig, fuld af Krat.
Shrug, s. Skuldertrækning.
Shrug 2 v. n. & a. gyse; løfte paa
Skuldrene; trække sammen.
Shrunken, a. sammenkrympet.
Shudder, v. n. ryste, skjælve.
Shudder, s. Gysen, Rysten.
Shuffle, s. Blanding, Kortblanding;
Kneb, Streg.
Shuffle, v. a. å n. blande; bruge
Kneb; praktisere ind etc. ; faa i Stand,
jaske sammen. to – off, skaffe sig fra
Halsen; dingle, vakle.
Shuffling, a. undvigende, omgaaende.
Shuffling, s. Udflugt, Paaskud.
Shun, v. a. sky, fly, undgaa.
Shunt, s. kort Sidebane.
Shunt, v. a. dreie af.
Shut» v. a. lukke, tillukke, tilslutte;
sveise; slutte, gaa i ; spærre.
Shutter, s. En som lukker; skodde.
Shuttle, s. Skyttel, Væverskyttel.
Shuttlecock, s. Fjærbold.
Shy» a. sky, varsom, bly, mistroisk.
Shy, v. n. være bange, ræddes.
Shyly, ad frygtsomt, undselig.
Shyness, s. Skyhed, Varsomhed, Blyhed.
Sibilant, a. hvislende.
Sibilant, s. hvislende Medlyd.
Sibilation, s. Hvislen; Piben.
Sibyl, s. Sibylle.
Sibylline» a. sibyllinsk; spaaende, pro-
Sick, a. syg; kjed af. [fetisk.
Sicken, v. n. blive syg, være kjed af.
-, v. d. gjøre syg.
Sickle, s. Segel.
Sickliness, s. Sygelighed.
Sickly, a. sygelig, upasselig.
Sickness, S. Sygdom.
Side, a. sid, vid og lang.
Side, s. Side; Parti.
Side, v. n. & a. holde til en Side, tage
Parti, holde med; understøtte; gjøre
det en efter.
Sidearms, s. pl. Sidegevær.
Signify 345
Sideboard, s. Skjænkebord, Skjænk.
Sidereal, a. Stjerne-.
Sidesaddle, s. Tværsadel, Damesadel.
Sidesman 3 s. Assistent, Kirkeværges
Medhjælper.
Sideways, ad til Siden; paa Siden,
skjev, paa tværs.
Siding, sidetaking, s. Parti, Partisk-
hed. vralte.
Sidle, v. m. gaa til den ene Side; vakle,
Sidling, s. Vaklen, Vralten.
Siege, s. Sæde, Trone; Beleiring. to lay
– to, beleire.
Siege, v. a. beleire.
Siesta, s. Middagssøvn.
Sieve, s. Si, Sold. drøfte.
Sift, v. a. sælde, sigte; " undersøge,
Sigh, s. Suk, Pust.
Sigh» v. n. & a. sukke; sukke over,
sukke efter.
Sighing, S. Sukken. Skuespil.
Sight» s. Syn, Seen; Sigte; Aasyn;
Sightless, a. blind; usynlig.
Sightlessness, s. Blindhed.
Sightliness, s. smukt Udseende, Skjøn-
d. Ilig.
Sightly, a. behagelig, velskabt, tække-
Sign, 8. Tegn, Kjendemærke; Billede,
Symbol; Undertegnelse; Skildt.
Sign, v. a. de n. tegne, undertegne, giv
Tegn, betegne; betyde. },
Signal, a. mærkværdig, udmærket,
herlig.
Signal, s. Signal, Tegn som gives.
Signalize, v. a. udmærke. to – one's
self, udmærke sig.
Signally, ad. mærkværdig, udmærket.
Signature, s. Signatur, Mærke; Under-
skrift.
Signet, s. Signet, Haandsegl.
Signiflcance, s. Betydning, Eftertryk.
Significant, a. antydende, klart vi-
sende, eftertrykkelig.
Significantly, ad. antydende, beteg-
nende; betydningsfuldt.
Signification, s. Betydning, Ytring.
Significative, a. betydende, eftertryk-
kelig.
Signify, v. a. å n. betyde, bemærke;
tilkjendegive, lade vide.
346 Sign-manual
Sign-manual 3 8. egenhændig Under-
skrift.
Signpost, s. en Pæl med et Skilt paa.
Silence, s. Taushed, Stilhed.
Silences v. a. bringe til at tie; for-
byde, suspendere.
Silent, a. taus, stiltiende, rolig.
sientiy, ad. med Taushed, stiltiende.
Silex, silica, s. Kiseljord.
Silicate, s. kiselsurt Salt.
Siliceous, a. fuld af Kis, Kis-.
Silicon, 8. Kis.
Siliqua, s. T. Bælg, Erteskal.
Siliquose, a. T. som bærer Bælgfrugt.
Silk, 8. Silke.
Silken» a. Silke-, af Silke.
Silkiness, s. Blødhed, Finhed.
Silky, d. af Silke, som Silke.
Sill, s. Syld; Gaffelstang; Dørtærskel.
Silliness, 8. Enfoldighed, Taabelighed.
Silly, a. enfoldig, dum.
Silt, s. Skarn, Dynd.
Silty, a. dyndet.
Silver, s. Sølv.
Silver, a. af Sølv.
Silver, v. a. forsølve.
Silvering» s. Forsølvning.
Silvery» a. forsølvet, af Sølv, sølv-
farvet. dan.
Similar, a. lig, af samme Art, lige-
Similarity, s. Lighed.
Similarly, ad. paa lignende Maade.
Simile, s. Lignelse.
Similitude, s. Lighed, Lignelse.
Simmer, v. n. koge sagte.
Sim0ny, 8. T. Simoni, Kjøb el. Salg
af geistligt Gods.
Simper, 8. affekteret Smil.
Simper, v. m. le affekteret.
Simple, a. simpel, enkelt; uskyldig;
enfoldig.
Simple, 8. Urt, Plant.
Simpleton, s. Dumrian.
Simplicity, 8. Enkelthed; Uskyldighed,
Enfoldighed.
Simplify, v. a. gjøre enkelt.
Simply, ad. enkelt; blot, kun ; en-
foldig; ukunstlet, simpelt.
Simulate, v. a. eftergjøre.
Simulation, s. Forstillelse, Skrømten.
Sinus
Simultaneous, a. samtidig virkende.
Simultaneously, ad. paa samme Tid,
Sin, S. Synd.
Sin, v. m. synde, begaa Synd.
Sinces conj. siden, efterdi, saasom.
Since, ad. siden.
Sincere, a. oprigtig, ærlig; ublandet.
Sincerely, ad. oprigtig, ærlig; ublan-
&Us Ærlighed.
Sincerity, s. oprigtighed, Redelighed,
Sine, s. T. Sinus, Støttelinje.
Sinecure, s. forretningsløst Embede.
Sinevy, s. Sene.
Sinewy, a. fuld af Sener, stærk.
Sinful, a. syndefuld, ugudelig.
Sinfully, ad paa en syndefuld Maade.
Sinfulness, s. Syndighed.
Sing» v. a. å n. synge, besynge.
Singes v. a. svide, brænde.
Singing, a. syngende.
Singing, 8. Syngen, Sang.
Single, a. enkelt, eneste; alene; ugift,
ledig. skille fra.
Single, v. a. afsondre, udvælge, udsøge,
Single-combat, s. Tvekamp.
Singlehearted, a. oprigtig.
Singleness, s. oprigtighed, Redelighed.
Single-stick» s. en Stok med et Haand-
greb.
Singly, ad enkelt, stykkevis; ærlig.
Singsong, s. Klingklang.
Singular, a. enkelt; eneste; sær, sjel-
den; fortræffelig.
Singular, 8. Besynderlighed; T. Ental.
Singularity, s. Besynderlighed; Sær-
hed. skille.
Singularize, v. a. gjøre enkelt, fra-
Singularly, ad. besynderlig; særdeles,
ualmindelig, singularisk.
Sinister, a. venstre; " ond, slem, ulyk-
kelig.
Sink, s. Vaskerende; Afløbsrende; Sluse.
Sinks v. a. sænke, nedsænke; nedtrykke,
fornedre; formindske. -, v. 72. synke,
aftage; slaa igjennem (om Papir),
Sinner, s. Synder.
Sin-offering, s. Syndoffer.
Sinuosity, 8. Bølgeformighed.
Sinuous, a, snoet, i Bugter.
Sinus, 8. Havbugt; Krumning.
Sip
Sip, s. Nip, liden Drik.
Sip, v. a. å n. nippe, slurke, smaa-
Siphon, s. Rør, Hævert. drikke.
Sir, 8. Herre, min Herre.
Sire, s. Fader. Kvinde.
Siren, S. Sirene; Havfrue; forførisk
Sirloin, s. Lendestykke af en okse.
Sirocco, s. Sirokko.
Sirrah, s. (i Tiltale) Karl, Knegt.
Sirup, s. Sirup.
Siskin, s. Sisgen.
Sister, s. Søster. beslægte.
Sister, v. n. & a. være nær beslægtet;
Sisterhood, s. Søsterskab.
Sister-in-law, s. Svigerinde.
Sisterly, a. søsterlig.
Sit, v. a. å n. sidde; være forsamlet;
sætte; hvile, ligge; sidde paa, ride paa.
to – down, sidde ned; bosætte sig.
to - out, sidde ledig. to – up, sidde
op, reise sig op, sætte sig op. to –
2lpon, sidde paa; dømme En.
Site, 8. Beliggenhed, Egn; Stilling.
Sitting, a. siddende. -
Sitting, s. Sidden; Liggen, Rugen.
Situate, a. liggende, beliggende.
Situation, 8. Situation, Beliggenhed.
Six, num. seks.
Sixfold, a. seksfold.
Sixteen, num. seksten.
Sixteenth» a. den sekstende.
Sixth, a. den sjette.
Sixth, s. Sjettedel,
Sixthly, ad for det sjette.
Sixtieth, a. tredsindstyvende.
Sixty, a. tredsindstyve.
Sizables a. stor nok, anseelig, som har
den rette Størrelse.
Sizar» s. fattig Student, Famulus.
Size, s. Størrelse; Maal; Portion; For-
mat; Lim, Klister.
Size, v. a. maale Størrelsen; bestemme,
justere; hvidte (med Kalk); planere;
opskrive.
Sizys a. sei, klæbrig.
Skate, s. Skøite; Plat-Rokke.
Skate, v. n. løbe paa Skøiter.
Skein, s. Nøgle (Traad el. Garn); Dolk,
kort Kaarde.
Skegger, s. Slags mager Laks.
Skylark
Skeleton, s. Skelet, Benrad.
Skep» s. Kornkurv; Bikube.
Sketch, s. Skitse, Udkast, Grundtegning.
Sketch» v. a. skitsere, gjøre Udkast,
aftegne.
Skew, a. skjev, krum, slet.
Skews v. a. å n. se til Siden, skele;
omtale løselig; gaa skjevt.
Skewer, s. Spilepind, lidet Træspyd.
Skewer, v. a. spile Kjød paa Spid.
Skiff, s. Baad, Jolle.
Skilful, a. klog, erfaren, insigtsfuld.
Skilfully, ad kløgtig, duelig, behæn-
dig, øvet. [tighed.
Skilfulness, s. Færdighed, Kløgt, Dyg-
Skill» s. Kløgt, Færdighed, Indsigt,
Kunst.
Skilled, a. øvet, erfaren, færdig.
Skillet, s. lille Gryde el. Kjedel, Kas-
serolle.
Skim, v. a. å n, skumme af; svæve
hen over.
Skimmer, s. Skummeske.
Skin, s. Skind, Hud.
Skin, v. a. trække Huden af, slaa,
bedække, bedække med Hud.
Skinflint, s. Gnier.
Skinner, s. Fældbereder; Læderhandler.
Skinning, s. Hudsætning; Skindudsalg.
Skinnys a. hudet, mager.
Skip, s. Hop, Spring.
Skip» v. n. hoppe, springe. ----
Skipjack» s. Næsvis; Dreng som rider
Heste til Skue.
Skipper, s. Springer;
Maddik i Ost; Skipper.
Skirmish, s. Skjermydsel; Trætte.
Skirmish, v. n. skjermydsere.
Skirt, s. Bort, Rand, Indfatning, Skjød
paa en Kjole; Grænse.
Skirt, v. a. omgive med Rand, indfatte.
Skit, 8. Skose, Stikpille; Tøs; Taske.
Skittish, a. sky, letsindig, balstyrig.
Skittishness, s. Ustadighed, Flygtig-
hed. [Skjul.
Skulk, v. m. skulke, luske; ligge i
Skulker, s. Skulker, Lurer.
Skulking, a. skulkende, lurende.
Sky, s. Sky; Skygge; Luft, Lufthimmel.
Skylark, s. Sanglerke.
347
Springbasse;
348 Skylight
Skylight, s. Lysluge.
Skyrocket, a. høitstigende Raket.
Slab, s. Pøl; Vandkant; Plade, Marmor-
plade. Sagl; spilde.
Slabber, v. n. & a. sagle, besudle med
Slabby, a. sei, klæbrig; oversaglet.
Slack» a. slap, løs; sagte; langsom,
efterladen.
Slack, slacken, v. a. ån. slappe, løsne;
dæmpe; slappes; forsømme; formind-
ske; tilintetgjøre; læske (Kalk).
Slackness, s. Langsomhed, Efterladen-
Slag, s. Sinner af Metal. [hed.
Slake, s. Snedrive.
Slake, v. a. slukke, læske, stille, dæmpe.
Slam, s. Smælden.
Slam, v. a. slaa, banke; tilintetgjøre;
gjøre Slem. [Skann.
Slander, s. Bagtalelse, slem Eftertale,
Slander, v. a. bagtale, tale ilde om.
SIander0us, a. bagtalersk.
Slanderously, ad. bagtalersk.
Slang, s. Udtryk i dagligdags Tale.
Slant, slanting, a. skjæv, heldende;
tvers.
Slant, v. a. vende paa Siden.
Slantwise, ad. paa skraa.
Slap, s. Slag.
Slap, v. a. slaa, klapse, give Slag.
Slapdash, ad pludselig, paa engang.
Slash, s. Hug, Stik, Snit, Skramme,
Saar.
Slash 2 v. a. å n. smælde, slaa med
Pisk; hugge en Skramme; hugge om
sig; gjøre Indsnit.
Slate, s. Skifersten.
Slate, v. a. tække med Skifer; hidse
en Hund paa Svin etc.
Slate-penal, s. Griffel.
Slater, s. Skifertækker.
Slattern» s. slusket Fruentimmer, Sjokke.
Slaty, a. skiferagtig.
Slaughter, s. Slagtning, Blodbad.
Slaughter 3 v. a. slagte, myrde, hen-
rette.
Slaughter-house, s. Slagterhus.
Slaughterman, s. Slagter.
Slave, s. Slave; Slavinde.
Slaughterous, a. mordisk, ødelæg-
gende. 9
Slight
Slave, v. a. å n. trælle, slæbe;
til Slave.
Slaver, 8. Sagl, Spyt; Slaveskib.
Slaver, v. n. sagle; oversagle.
Slavery, s. Slaveri, Trældom.
Slave-trade, s. Slavehandel.
Slavish, a. slavisk, trælagtig.
siavishiy, ad. slavisk.
Slavishness, s. Trællesind, slavisk Aand.
Slay» v. a. slaa ihjel, dræbe, myrde.
Sled, s. Slæde, Sluffe.
Sledge, s. Slæde.
Sleek, a. glat, slet, jevn; blød.
Sleek, v. a. glatte, jevne, gjøre blød.
Sleekly, ad. slet, glat, glinsende.
Sleekness, s. Glathed.
Sleep, 8. Søvn.
Sleep, v. n. sove. –, v. a. sove bort.
Sleeper, s. Sover; Underlagstømmer.
Sleepily 3 ad søvnagtig, koldsindig,
dumt.
Sleepiness, s. Søvnagtighed.
Sleepy» a. søvnig, tung; sovende, Sove-;
* meget slidt, raadden.
Sleet, s. Slud, Hagl, Regn og Sne.
Sleets v. n. hagle, regne og sne.
Sleetys a. sludagtig.
Sleeve, s. Ærme; Sløife.
sièeveiess, d.. uden Ærmer.
Sleight, s. Streg, Kneb, List. – of
hand, Taskenspilleri.
Slender 3 a. smal, mager, tynd, slet,
ringe.
Slenderness, s. Tyndhed, Svaghed.
Slice, s. tynd Skive (Brød etc.), Snit;
Kjøkkenspade; Skovl; stor Kile.
Slice, v. a. skjære i tynde Skiver; af-
skjære. bane; Fals, Rille.
Slide 3 s. Gliden, let Overgang; Glide-
Slide 3 v. n. då a. glide, løbe, gaa i;
lade glide, lade smutte; flyde jevnt.
Sliding, a. glidende, løbende.
Sliding-d00r, s. Skydedør.
Sliding-scale, s. bevægelig Toldskala.
Slight» a. å ad. slet, ringe, tynd. to
make -, ringeagte.
Slight, s, Foragt, Ringeagtelse; Kunst-
greb.
Slight, v. a. ringeagte, forsmaa; sløife,
nedrive; slænge, kaste hen.
gjøre
Slightness
Slightness, s. Svaghed, Ligegyldighed,
Ringeagt.
Slily, slyly» ad snu, fiffig, listig,
skjelmsk, lumsk.
lim» a. slem, snedig; slet, svag;
smekker, mager.
Slime, s. slim; Mudder.
Sliminess, S. Slimagtighed.
Slimness, s. Smekkerhed; Tyndhed.
Slimy, a slimet, dyndet, slimagtig, seig.
Sling, 8. Slynge ; Baand; Armbind;
Rem, Geværrem; " Kast, Slag.
Sling» v. a. slynge, slænge, hæve.
Slink, a. for tidlig født, umoden.
Slink, s. for tidlig født Kalv.
Slinks v. a. å n. kaste (om Dyr);
snige. to - avay, snige sig bort.
Slip, s. Feiltrin, Gliden; sløife; Plante-
kvist; Feil, Forseelse; Affald ved Slib-
ning ; Slæb; Strimmel; Bundt Garn.
lip, v. m. då a. glide; smutte; falde;
forse sig; snige sig bort; lade falde,
slippe; forsømme. Sløife.
Slipknot, s. Trækkeknude, Løkkeknude,
Slipper, s. Tøffel.
Slippery, a. slibrig, glat; falsk, usikker.
Slipsh0d, a. som gaar med Tøfler.
Slit, s. Splitte, Ridse, Spalte.
Slit, v. a. splitte, opsplitte, kløve. –,
v. Tt- splittes.
Sliver, 8. afreven Gren; Skive Brød;
afhugget Stykke.
iver, v. a. é n. skjære i Skiver,
kløve; splitte; afskjære; snige omkring.
Slobber, v. 72. sagle; spilde; oversagle,
overspytte, oversøle.
Slobbery, a. fugtig, dump.
Sloe, s. Slaaen.
Sloetree, s. Slaaentorn.
Sloop, s. Sluppe.
Slop, 8. Plask, Pyt; Slampamper; Buk-
ser etc.; Plet.
Slop» v. a. spilde vand paa; drikke i
store Slurke.
Slope, a. skjev, skak, hældende.
Slope, s. Hælding, Skraaning; Skrænt;
Udsmit.
Slopes v. a. å n. bøie, sænke; ud-
sveife, udbue; hænge skjevt, bøie sig
ned ad; hælde,
Smack 349
Sloping, a. skraanende, skak.
Sloppy» a. vaad, dyndet.
Slot, s. Spor af en Hjort; T. Samlings-
muffe. dyr.
Sloth, s. Ladhed, Senfærdighed; Doven-
Slothful, a. doven, lad, dorsk.
Slothfully, ad. dovent, lad, dorsk.
Slothfulness, s. Dovenskab, Ladhed.
Slouch, v. m. då a. have en tung Gang,
lude; trykke ned.
Slouched, a. nedslagen, nedtrykt.
Slough, 8. Sump, Pyt, Morads; Slange-
ham ; Hud; Roe.
Sloven, s. liderlig, sjusket Karl.
Slovenliness, 8. Sluskevornhed, Uren-
lighed.
Slovenly, a. liderlig, urenlig, smudsig.
Slow, a. langsom, lad, sendrægtig, be-
tænksom.
Slow, v. a. forhale, opsætte.
Slovylys ad. langsomt, lad, sendrægtig,
betænksomt. hed.
Slowness, s. Langsomhed, Sendrægtig-
Slow-W0rm, s. Staalorm.
Slubber, v. n. & a. haste, sluske; søle.
Sludge, s. Mudder, Skarn.
Slug» s. Klump; Hindring; langsom
Seiler; Snegl uden Hus.
Sluggard, s. Slyngel, Syvsover.
Sluggish, a. doven, langsom, sløv.
Sluice, s. Sluse.
Slumber, s. Slummer, let Søvn.
Slumbers v. n. då a. slumre, sove;
dysse i Søvn; " bedøve.
Slumberous, a. søvndyssende; sovende.
Slur, s. Kneb, Streg; Bebreidelse, Skam-
flik ; Sløifningstegn.
Slurs v. a. snyde; søle, smudse, sløife.
Slut, 8. Sluske, Sløje.
Sluttish, a. slusket; urenlig, uordentlig.
Sluttishly, ad slusket, urenlig, uor-
dentlig. lighed.
Sluttishness, s. Sluskevornhed, Uren-
Slys a. slu, snedig, listig, træsk.
Slyness, s. Snuhed, Listighed, Skalk-
aktighed.
Smack, s. Smag; Mundsmag; " Anstrøg
af noget; Smæk, Dask; smaskende
Kys; Smakke (Skib).

-ve
350 Smack
Smack 3 v. n. & a. smage; smaske;
smække, smælde; kysse.
Smacker, s. Smager; " Smask, Kys;
Smæk, Hug.
Small, a. smal, liden, ringe, tynd;
SVag. Stenkul.
Small-c0als, 8. pl. smaa Trækul; smaa
Small-craft, 8. pl. lille Fartøi.
Smallish, a. noget smal, liden el. tynd.
Smallness, s. Ringhed, Lidenhed.
Small-pox, s. Smaakopper, Børnekopper.
Smalt, s. Smalte, Smalteblaat.
Smart, 6. smertelig; skarp; levende,
frisk, ferm.
Smart, 8. Smerte, bidende Skjemt;
Friskfyr.
Smart, v. n. smerte, svie, gjøre ondt.
to – for, faa det at føle.
Smartly, ad smertelig; " bidende;
livlig; net.
Smartness, 8. Smerte; Skarphed; Liv-
fuldhed; smuk Paaklædning.
Smash, s. Smadder.
Snuash, v. a. smadre, slaa i Stykker.
-, v. 77. blive ruineret.
Smatch, s. Smag, Eftersmag, Anstrøg af.
Smatch, v. n. smage.
Sinatter, v. n. forstaa lidt, tale med
om, fuske.
Smatterer, s. Halvlærd. .
Smattering , s. overfladisk Kundskab.
Smear» s. Smørelse, Salve.
Smear, v. a. besmøre, overstryge, til-
Slløres
Smeary, a. smøret, fittet.
Smell, s. Lugt.
Smell, v. m. då a. lugte; give Lugt.
Smelling, s. Lugt.
Smelt, s. Smelt.
Smelt, v. a. smelte.
Smile, s. Smil,
Smile, v. n. smile.
Smiling, a. smilende.
smiingiy, ad. smilende.
Smirch, v. a. besmudse, søle.
Smirk, v. n. smile ad, se venlig til.
Smite, v. a. då n. slaa, træffe, smide;
revse, fordærve; indtage, røre.
Smith, s. Smed.
Smith, v. a. smede.
Snap
Smithing, s. Smedning.
Smithy, s. Smedje.
Smock, s. Serk.
Sm0ck-frock, s. Kittel, Bluse.
Smoke, s. Røg, Smøg.
Smokes v. n. & a. røge, smøge; ryge;
efterspore, opdage; revse, gjøre Nar af.
Smöke-dried, a. røgtørret, røget.
Smoke-dry, v. a. tørre i Røg.
Smoke-jack, s. Stegevender.
Smoker, s. Smøger, Tobaksrøger.
Smoky» a. røget, fuld af Røg.
Smooth, d. glat, jævn , mild, blid;
smigrende. milde.
Smooth, v. a. glatte, polere, jevne, for-
Sm00thly 3 ad glat, jævnt; mildt,
blidt; smigrende.
Sm00thness, s. Glathed, Jævnhed;
Blødhed, Mildhed, Venlighed; Lethed.
Smother, s. Os, Røg.
Smothers v. a. å n. kvæle, dæmpe;
fordølge; dampe, ose.
Smoulder, v. n. ulme, ryge, dampe.
Smouldering, a. dampende, rygende.
Smug, Gl. Smuk, pyntet.
Smuggles v. n. & a. drive Smug-
handel. 4.
Smuggler, s. Smughandler.
Smuggling, s. Smughandel.
Smugness, 8. Nethed, Pyntelighed.
Smuts v. a. sværte, smudse; foraarsage
Brand (om Korn. -, v. 7. beskadiges
ved Brand.
Smuttiness, s. Smudsighed, Skiden-
hed; " Utugtighed.
Smutty, a. smudsig, sværtet af Røg el.
Sod, skiden; " uren, utugtig.
Snack, 8. Del, Andel, Lod; Mundsmag,
lidet Maaltid.
Snaffle, 8. Slags Bidsel, Knevltrense.
Snaffle, v. a. å n. lægge Bidsel paa,
styre; snøvle.
Snag 3 8. Knast, Knort; Pukkel; Snegl
uden Hus; lunefuld Person.
Snaggy, a. knortet, knudret.
Snail, s. Snegl. •
Snake, s. Slange; " Stakkel.
Snakys a. Slange-, lig en Slange.
Snap, s. Snap, Bid; Mundfuld; Fangst;
Brækken.

Snap
Snap, v. n. & a. snappe; brække, briste;
fange, gribe; knække, brække.
Snapdragon, s. Torskemund.
Snappish, a bidsk; "arrig, gnaven.
Snappishly, ad. bidsk; " arrig, gna-
vent. Bidskhed.
Snappishness, s. opfarende væsen,
Snare, s. Snare, Hilde, Faldstrikke.
Snares v. a. besnære, hilde.
Snarl» v. n. & a. grine, snærre; ind-
vikle, forvirre; knurre.
Snarler, s. Knurrepotte.
Snarling, a. knurrende, brummende.
Snatch, s. Greb, Ryk; kort øieblik,
Smule, Stykke; Spidsfindighed; Hunde-
bid. bortsnappe, gribe.
Snatch» v. n. å a. snappe, rappe til sig,
Snatcher, s. Snaphane, Røver.
Sneak» s. Kryber.
Sneak» v. m. då a. snige, krybe; slaa
Øinene ned; skjule; handle nedrig.
Sneaker, s. Kryber, Luremdreier.
Sneaking» a. krybende, nedrig; smi-
gende.
Sneakingness, s. Kryben; Nedrighed.
Sneer, s. Haanlatter, Spot.
Sneer» v. m. & a. grine ad, spotte, lade
haant om.
Sneering, a. spotsk, haanlig.
Sneeringly» ad spotsk, paa en haan-
lig Maade.
Sneeze, s. Nysen.
Sneezes v. n. nyse.
Sneezevy0rt, s. Sump-Røllike.
Snicker, snigger 3 v. n. le ved sig
selv.
Sniff, v. n. snuse, snøfte.
Sniff, s. Snøvlen.
Sniggle 2 v. n. fange Aal ved Lokke-
mad paa en Krog.
Snips 8. Snit; lidet Stykke.
Snip, v. a. snubbe af, skjære af.
Snipe» s. Sneppe; dobbelt Bekkasin;
* Fjog. [og did.
Snipsnap» s. Ordveksling, Snakken hid
Snivel, s. Snot.
Snivels v. n. snive, opsnue, flæbe.
Sniveiing, d. snottet; flæbende, yn-
kelig.
Snobs 8. Spidsborger.
Soberuess 351
Snobbery, s. spidsborgerligt Væsen.
Snobbish, a. dum-fornem.
Snore, 8. Snorken.
Snore, v. 72. snorke.
Snort, s. Fnysen.
Snort, v. n. de a. snuse, fnyse, rynke
Snot, s. Snot. [Næsen.
Snotty, a. snottet.
Snout, s. Snude, Tryne; Snabel, Tud.
Sn0W, s. Sne; Snov (Skib).
Snow, v. n. & a. sme.
Snowball, s. Smebold.
Snowdrift, s. Snedrive.
Snowdrop, s. Sneklokke, Gjekurt.
Snowy» a. snedækt; snehvid; " rem.
Snub, s. Knast.
Snub, v. n. & a. hulke; skjænde paa
En, give En Snibbe.
Snubnose, s. Stumpnæse.
Snubn0sed, a. stumpnæset, braknæset.
Snudge, v. m. gaa og drive, ligge stille.
Snuff, s. Snustobak; Lysetande; Stump
Lys.
Snuff, v. n. å a. fnyse, snøfte; snuse,
aande, lugte; pudse Lys.
Snuffbox, s. Snustobaksdaase.
Snuffers, s. pl. Lysesaks.
Snuffle, v. n. snøvle; snøfte.
Snug» a. snever, tæt; sluttet, skjult;
stille.
Snuggle» v. n. krybe sammen, ligge
varmt og godt.
Snugly, ad. hyggelig; skjult.
Snugness, s. Hyggelighed.
So, ad. saa, saaledes.
Soak, v. a. då n. suge, indsuge; ud-
suge; lægge i Blød; ligge i Blød;
drikke tæt.
Soap, s. Sæbe.
Soap, v. a. indsæbe.
Soapboiler, s. Sæbesyder.
Soapy, a. sæbeagtig.
Soar, 8. høi Flugt, Sving.
Soar, v. n. hæve sig op, svæve, flyve
høit ; have høie Tanker.
Sob, s. Suk, Stønnen.
Sob, v. n. & a. udbløde; stønne, sukke.
Sober, a. ædru; ærbar, forstandig, rolig.
Sober, v. a. gjøre ædru.
Soberness, sobriety, s. Ædruelighed,

352 Soberly
Maadelighed; Sædelighed, Beskedenhed;
Rolighed.
Soberlys ad. ædruelig, maadeholdent;
rolig, besindig.
Sober-minded 3 a. besindig, rolig;
ædruelig, sædelig.
Soccage, s. T. Hoveri.
Soccager, s. T. Hoveribonde.
Sociability, sociableness, s. Sel-
skabelighed.
Sociable, a. selskabelig.
Sociably, ad selskabelig.
Social, a. som hører til Samfundet.
Socialism, s. Socialisme.
Socialist, s. Socialist.
Society, s. Selskab.
Sock» s. Sokke; lave Komediantsko;
Plovjern.
Socket, s. Pibe paa en Lysestage; Tud;
lidet Rør; Hul i Tanden; Hulning,
Sod, s. Græstørv. Øienhule.
Soda, s. Soda, Askesalt.
Sodaywater, 8. Sodavand.
Sodality, s. Staldbroderskab, Fælles-
Sodden, a. kogt. skab.
Sodium, s. Natrium.
Sodomy, s. Sodomiteri.
Sofa, s. Sofa. Isagte.
Soft, a. blød, lind; mild; blødagtig;
Soften 2 v. a. å n. gjøre blød, gjøre
mild; stille, lindre; forsøde; blive blød.
Softish, a. blødagtig; noget blød.
Softly, ad blødt, mildt, ømt, sagte.
Softness, s. Blødhed, Mildhed, Sagt-
modighed; Kvindagtighed.
Soil, s. Søle, Pyt; Plet; Gjødsel; Jord-
bund, Land.
Soil, v. a. søle, sylke; gjøde; smudse,
gjøre skiden; sætte paa Græs.
Sojourn, s. Ophold.
S0journ, v. m. opholde sig, blive paa
et Sted.
Sojourner, 8. En som opholder sig,
Fremmed, Gjæst.
Soirée, s. Soirée, Aftenselskab.
Solace, s. Trøst; Lindring.
S0lace, v. a. trøste, lindre.
trøstes, kvæge sig.
Solar, a. som hører til Solen, Sol-.
Solder, s. Slaglod.
-, ). ??.
Solve
Solder, v. a. lodde.
Soldieringpipe, s. Lodderør.
Soldier, s. Soldat.
soidieriike, d. krigersk, martialsk.
Soldiery, s. Krigsfolk, Soldater.
ole» a. alene, eneste; ugift.
Sole» s. Fodsaal; Saal, Sko- el. Støvle-
saal; Grundflade, Underkant.
Soles v. a. forsaale.
Solecism, s. Soløcisme, Sprogfeil, Bom-
mert; * Feil.
Solemn, a. høitidelig, herlig.
Solemnity, s. Høitidelighed; Høitid;
Alvorlighed.
Solemnization, s. Høitideligholdelse.
Solemnize, v. a. høitideligholde.
Soleness, s. Ensomhed.
Solicit, v. a. ansøge, opfordre, bede
om ; opvække, overhænge.
Solicitation, 8. Ansøgning; opirrelse,
Opfordring. kurator.
Solicitor, s. Søgende; Talsmand, Pro-
Solicitous, a. bekymret, omhyggelig.
Solicitously, ad. bekymret, omhyg-
gelig. [hed.
Solicitude, s. Bekymring, omhyggelig-
Solid, a. solid, sat, fast, massiv; ægte;
grundig.
Solidify, v. a. gjøre fast.
Solidity, s. Fasthed, Tæthed; Grundig-
hed.
Solidly, ad. fast; stærkt, varig, solid;
ægte, virkelig.
Soliloquize, v. n. tale med sig selv.
Soliloquy, s. Enetale.
Solitaire, s. Solitær; Grillespil.
Solitarily, ad. ene, ensomt.
Solitariness, s. Ensomhed, ensomt Sted.
Solitary, a. ensom.
Solitary, s. Eremit.
Solitude, s. Ensomhed, Ørk, ensomt
Sol0, s. Solo. [Sted.
Soloist, s. Solist.
Solstice, s. Solhverv.
Solubility, s. Opløselighed.
Soluble» a. opløselig, aaben (om Livet).
Solution» s. Opløsning.
Solvable 3 a. opløselig; som kan be-
tales.
Solves v. a. opløse; oplyse.
Solvency
Solveney, s. Vederhæftighed, Evne at
betale, [betale.
Solvent, a. opløsende; solvent, som kan
Sombre, a. mørk, skummel.
01189 d. nogen, noget; nogle, somme.
Somebody, pr. nogen.
Somehow, ad paa en el. anden Maade.
Somerset, 8. Luftspring.
Something, pr. noget. j
Sometime, ad. engang, fordum.
Sometimes, ad mangen Gang, under.
tiden.
Somewhat, ad noget, lidt.
Somewhere, ad nogensteds, etsteds.
Somnambulism, s. Søvngjængeri.
Somnambulist, s. Søvngjænger, Natte-
vandrer. dyssende.
Somniferous, a. søvnbringende, søvn-
Somnolence, s. Søvnighed, sovesyge.
Somnolent, a. søvnig.
Son, 8. Søn.
Sonata, s. Sonate.
Son-in-law, s. Svigersøn.
Song, s. Sang, Vise.
Songster, s. Sanger.
Sonnet, s. Sonet, Digt.
Sonnet, v. n. digte Sonetter.
Sonneteer, s. Sonettist, Sonetdigter.
Sonorous 3 a. klingende, skingrende.
velklingende.
Sonorouslys ad. klingende; klangfuldt,
fuldtonende.
Sonorousness, s. Klang, Velklang.
Soon, ad, snart.
Soot, s. Sod.
S00th, a. sand, vis, tro. «s
Sooth, s. Sødhed, Mildhed. in –, for
-, sandelig, visselig, min Tro.
Soothe, v. a. smigre for En, hykle.
Soother» s. Smigrer; Lindringsmiddel.
S00thsay, v. n. sandsige, spaa.
Soothsaying, s. Spaadom.
S00thsayer, s. Sandsiger, Spaamand.
Sooty, a. sodet, fuld af Sod.
Sop, s. idyppet Bid Brød; noget- som
tilfredsstiller.
Sop, v. a. idyppe. Ining.
Sophism, s. Sofisme, bedragelig Slut.
Sophist, s. Sofist.
Sophistical, a. sofistisk, spidsfindig.
Engl-Dan-Norw. Dict.
sound 353,
Sophisticate, v. a. forfalske, bedrage,
Sophistry, s. Sofisteri, falske Slutninger.
Soporific, soporiferous, a. søvnig-
gjørende.
Soprano, S. Sopran, Overstemme.
Sorcerer, s. Troldkarl, Heksemester.
Sorceress, s. Troldkvinde, Heks.
Sorcery» S. Troldom, Hekseri,
Sordid» a. skiden, uren; nedrig, karrig.
Sordine, s. T. Mundstykket paa en
Trompet.
Ore» at øm, saaret; heftig; stor.
Sore, ad. saare, tungt.
Sore, s. ømt Sted.
Sorely, ad. smertelig.
Soreness, s. Ømhed, Smertefuldhed.
Sorites, s. T. Sorites, Kjedeslutning.
Sorrel, s. Surkaal.
Sorrel, a. rødgul.
Sorrily» ad. elendig, jammerlig, usselt.
Sorriness» s. Usselhed, Jammerlighed.
Sorrow, s. Sorg, Bekymring.
Sorrow» v. m. sørge, være bekymret.
Sorrowful, a. kummerfuld, bedrøvet,
sørgelig. «å
Sorrowfully, s. kummerfuldt, bedrø-
vet, sørgelig. [drøvelse.
Sorrowfulness, s. Sørgmodighed, Be-
Sorry, a. elendig, sørgelig, ussel.
Sort, s. Sort, Slags, Vis. out of sorts,
ganske fortrædelig, uden Samling.
Sort, v. a. å n. sortere, lægge sammen,
sammenligne, parre, ordne, vælge.; for-
bindes, forenes, slutte sig til; passe;
lykkes; komme til noget,
Sortie, s. Udfald.
Sot, s. Nar, En som har drukket sin
Forstand bort.
Sottish, a. tosset, urimelig; fordrukken.
Sottishness, s. Dumhed.
Souch0mg» s. et Slags meget fin Te.
Sough, s. Susen, Suk.
Soul, s. Sjæl. [dig.
Sound, a. sund, frisk, ufordærvet; grun-
Sound, s. Lyd, Klang, Tone; Sund;
Sonde.
Sound, v. 77. lyde, klinge, tone. -» ). Ol.
spille, blæse, lade tone.
Sound, v. a. sondere; lodde, maale Dy-
bet; udforske, udlede.
28
354 Soundable
Soundable, a. som kan udgrundes.
Sounder, s. Hjord, Flok.
Sounding 3 a. lydende; velklingende.
Soundings, 8. pl. Signaler.
Soundless, a. bundløs, uudgrundelig.
Soundly, ad, sundt, stærkt, dygtig.
Soundness, 8. Sundhed.
Soup, s. Suppe.
Sour, s. sur, skarp; " bitter.
Sour, v. a. gjøre sur. –, v. n. blive sur.
Sourges s. Kilde, Udspring; "oprindelse.
Sourish, a. syrlig.
Sourly, ad. surt; " bittert.
Sourness, s. Surhed, Syre; " Bitterhed.
Souse, s. Sylte; Syltekjød.
Souses v. a. de n. sylte, nedsalte;
dyppe; falde heftig; støde.
South, s. Syden.
South, southward, ad sydlig.
Southerly, southern, a. sydlig, imod
Sønden.
Southing, s. sydlig Retning.
Souvenir, s. Erindring.
Sovereign, a. øverst, fornemst.
Sovereign, s. overherre.
Sovereignty, s. Souverainetet, Ene-
voldsmagt.
Sow, s. So; Trug; Tusindben.
Sow» v. a. saa, besaa; bestrø.
Sower, s. Sædemand.
Sowing, 8. Saaning.
Soy, 8. Soja.
Spa» s. mineralsk Vand.
Space, s. Rum, Plads;
Længde.
Space, v. m. streife om.
Spacious, a. rummelig, vid.
Spaciousness, s. Rummelighed, vidde.
Spade, s. Spade; Spader i Kort.
Span, s. Spænd, Spand; Span.
Span, v. a. maale, spænde ud.
Spangle, s. Flitter; lidet Stykke Sølv.
Spangle» v. a. besætte med Flitter,
glimre.
Spaniel, s. Hønsehund, Vagtelhund.
Spanishs a. spansk.
Spank, v. a. give et Slag med Haanden.
Spanker, s. T. Mesan.
Spanking, a. stor, anselig, udpudset,
prydet.
Fag; Tidens
Speaker
Spanner, 8. Spænder; Skruenøgle.
Spar» s. Sparre; Tvertræ; Slagbom,
Spir; Spath; Rødspurv; moskovitisk
Glas; Ege i et Rokkehjul.
Spar, v. a. tilsperre, tillukke.
Sparable, s. liden Søm i Skohæle.
Spare, 8. Besparelse, Sparsommelighed
Spare» a. sparsom ; ringe, knap.
Spare, v. m. då a. spare, skaane; fri-
tage for, forskaane; undvære; unde.
Sparely, ad neppe.
Spareness, S. Magerhed.
Spare-rib, s. Ribbensstykke.
Sparetime, 8. Tid tilovers.
Sparing» a. sparsom, knap, sjelden;
skaansom ; forsigtig.
Sparingly, ad sparsomt, knapt, for-
sigtig.
Spark» s. Funke, Gnist; " Spradebasse.
Sparkish, a. munter; prægtig klædt.
Sparkle, s. Funke, Gnist.
Sparkle, v. m. då a. gniste, kaste Gni-
ster fra sig; glimre.
Sparkling» a. funklende, lindrende;
glimrende.
Sparr0w, 8. Spurv.
Sparrowhawk, s. Spurvehøg.
Sparry» a. spathagtig.
Sparse, a. T. adspredt, uden Orden.
Spasms 8. Krampe.
Spasm0die, a. krampeagtig, plaget af
Krampe.
Spat, s. Østersrogn.
Spatter» v. a. å n. besprænge, be-
sprøite ; sprude; besmitte Ems Rygte.
Spatterdashes, s. pl. Gamasker (Støv.
letter).
Spatula, s. Spatel.
Spavin, s. Spat.
Spawls v. m. udspytte, kaste op.
Spawn, 8. Rogn, Fiskeleg, Frøleg.
Spawns v. n. då a. kaste Rogn; frem-
komme; frembringe; avle.
Spawner, s. Hunfisk, Rognfisk.
Spay» v. a. udbøde el. snitte.
Speak, v. n. då a. tale, snakke.
Speakable, a. som kan siges, som kan
udtales; talende.
Speaker, 8. Taler; Talsmand.

Spear
Spear, s. Spær, Lanse.
Spear, t). G. spidde, gjennembore med
Spyd.
Special, a. speciel, egen, særskilt.
Specially» ad specielt, især, i Særde-
leshed. skab.
Specialty, s. besynderlig Art og Egen.
Specie, s. Kobber-, Guld- el. Sølvmynt.
Species, s. Slags Forestilling.
Specific, a. eiendommelig, besynderlig.
Specific, s. Middel mod en vis Sygdom.
Specificate, v. a. specificere, opregne
stykkevis.
Specification» s. Fortegnelse hvori en-
hver Ting nævnes.
Specify, v. a. specificere, nævne Stykke
for Stykke.
Specimen, s. Prøve, Forsøg.
Specious, a. iøinefaldende, pralende.
Speciously, ad iøinefaldende, pralende;
for et Syns Skyld.
Speciousness, s. Anseelse, ydre Glans;
Speek, s. Plet. [Skin.
Speck, v. a. plette, gjøre spraglet.
Speckle, s. liden Plet.
Speckle, v. a. gjøre plettet, gjørebroget.
Spectacle, s. Syn, Skuespil; Specta-
cles, pl. et Par Briller.
Spectacular, a. som hører til Skuespil.
Spectator, s. Tilskuer.
Spectatress, s. Tilskuerinde.
Spectre, s. Spøgelse. .
Spectroscope, s. Spectroskop.
Specular, a. speilblank.
Speculate, v. n. & a. spekulere, be-
tragte, eftertænke; udspeide.
Speculation, 8. Spekulation; Betragt-
Ining-
Speculative, a. spekulativ, betragtende;
dybsindig.
Speculator, s. Tænker, Gransker; Spe-
kulant.
Speculatory» a. betragtende; beregnet
paa at udspeide.
Speculum, s. Speil; T. Spiler.
Speech, s. Tale, Sprog, Maal.
Speechify, v. n. holde en Tale.
Speechless, a. maalløs.
Speed, s. Il, Skynden, Hast; lykkelig
Fremgang.
Spikenard 355
Speed, v. n. skynde sig, haste; gaa
vel; have Fremgang. -, v. g. fremme,
befordre; ekspedere, udfærdige.
Speediness, s. Ilfærdighed, Hast; god
Fremgang.
Speedwell, s. Ærenpris.
Speedy, a. ilfærdig, hurtig, snar.
Spell, s. Fortryllelse; Fortælling; Af.
løsning ved Arbeide.
Spell, v. n. & a. stave, afdele Ord rig-
tig, skrive orthografisk; fortrylle; for-
tælle.
Spelling, s. Staven, Retskrivning.
Spelling-book, s. første Læsebog, Fibél.
Spencer, s. Uddeler, Husholder, Kjel-
dermester; Spenser (Klædebon).
Spend, v. a. å n. spendere, anvende
paa, udgive; tilsætte, forøde, fortære;
bemøie sig; anvendes ; gaa tabt.
Spender, s. En som bekoster etc. ;-For-
øder.
Spendthrift, s. Forøder, ødeland.
Sperm, s. Sæd (af Dyr).
Spermaceti, s. Hvalrav.
Spermatic, a. spermatisk.
Spew, v. n. spy, brække sig.
Sphere, s. rundt Legeme, Kugle; Him- -
mellegeme ; Bane, Kreds; Virkekreds;
Kreds; Begreb.
Sphere, v. a. sætte i en Kreds, danne
som en Kugle.
Spherical, a. sphærisk, kugelrund.
Spheroid, s. Legeme, som er næsten
rundt.
Spheroidal, a. rundagtig.
Sphinx, 8. Sphinx.
Spice» s. Speceri, Krydderi; " Smag,
Anstrøg.
Spice, v. a. krydre, tillave med Kryderi.
Spicer, s. En som handler med Kryderi.
Spicery, s. Kryderi; Sted hvor Speceri
forvares.
Spick-and-span new, a. spinterny.
Spicy» a. rig paa Speceri, krydret.
Spider, 8. Edderkop.
Spigot, 8. Svik, Tap, Hane, Hævert.
Spike, s. Spids, Jernspids, Spiger; Korn-
aks, Lavendel. spidse.
Spike» v. a. slaa fast med Spiger;
Spikenard, 8. Spike, Spikanarde,

23*
356 Spiky
Spiky, 08. spids.
Spill, s. liden Gave el. Sum; Ubetyde-
lighed; Tap, Pløk.
Spill, v. a. spilde, fordærve, forøde. –,
v. 7. spildes, gaa tabt.
Spin, v. n. & a. spinde. to – out, ud-
trække; flyde ud (som Blod); dreie sig.
Spinach, s. Spinat.
Spinal, a. som hører til Rygbenet.
Spindle, s. Ten; Spindel; spil; Stilk;
Kjerne i en Fersken. *
Spine, s. Rygben; Torn.
Spinet, 8. Spinet (Klaver); Torngjerde.
Spiniferous, a. som bærer Torne,
tornet. kop.
Spinner, S. Spinder, Spinderske; Edder-
Spinning-wheel, s. Rok.
Spinny, S. Krat, Underskov.
Spinosity, s. tornet Beskaffenhed;
* Vanskelighed.
Spinous, a. tornet; "vanskelig.
Spinster, 8. Spinderske; ugift Fruen-
timmer.
Spiny, 6. tornet ; vanskelig.
Spiracle, s. Lufthul, Aandehul.
Spiral, a. spiral, skruedannet, i en
Sneglelinje. 4
Spirally, ad skruedannet.
Spires s. Spirallinje, Sneglelinje, rund
Pyramide; Spir.
Spirit, 8. Aand; Geist; Sind; Forstand;
Mod; Følelse; Aandelydtegn. Spirits,
fol. Mod, Livsaander, Stemning.
Spirit, v. a. besjæle; oplive, begeistre,
opmuntre, sætte Mod i En.
Spirited, a. opmuntret, modig.
Spiritedness, s. Aandsbeskaffenhed.
Spiritless, a. afsjælet; aandløs, liv-
løs.
Spiritlessly, ad aandløst, livløst.
Spiritlessness, s. Aandesløshed.
Spiritual, a. aandig, aandelig.
Spiritualism, s. Aandelære.
Spiritualist, s. Spiritualist.
Spirituality, s. Aandelighed; aandelig
Natur; Andagt; Spiritualities, pl.
geistlige Rettigheder.
Spiritualization» s. Spiritualisation.
Spiritualize 2 v. a. begeistre, gjøre
gandelig,
Spoil
Spiritually, ad aandelig; ulegemlig,
geistlig. spirituøs.
Spirituous, s. aandig; fyrig, munter;
Spirt, s. Sprøiten, Skud; Ryk, Træk;
Sprøite.
Spirt, v. a. lade sprøite. -, v. 72. sprøite,
springe ud.
Spirtle, v. a. sprøite omkring.
Spiry, d. spiral, snoet, spidst, pyrami-
Spissation, s. Fortykkelse. dal.
Spissitude, s. Tykhed, Stivhed.
Spit, 8. Spyt; Spid; Bradspid.
Spit, v. a. å n. spidde; sætte paa Spid;
spytte, spy.
Spitchcock, s. stor Stegeaal.
Spitchcock, v. a. stege Aal.
Spite, s. Nag, Ondskab; Had in – of,
uagtet, til Trods for.
Spite, v. a. gjøre Fortræd, kvæle, ærgre.
Spiteful, a. ondskabsfuld, fiendsk.
Spitted, a. som løber op, skudt i Veiret.
Spitting, s. Spytten; Spidden.
Spittle, s. Spyt; Hospital.
Spittoon, s. Spyttebakke.
Splash, v. a. overstænke med Skarn.
Splashy» a. overstænket, vaad.
Splayf00ted, a. bredfodet, skjevbenet.
Spleen, s. Milt, Myltsyge; Spleen, Hy-
pokondri; Fiendskab.
Spleenful, a. miltsyg, pirrelig, vran-
ten, hypokondrisk.
Splendency, s. Glans, Pragt.
Splendent, a. skinnende, prægtig.
Splendid» a. splendid, herlig, prægtig.
Splendidly, ad. brillant, herlig, præg-
Splendour, s. Glans, Pragt. tig.
Splenetic, a. miltsyg, ærgerlig.
Splice, 8. Spledsning.
Splice, v. a. splidse, flette to Touge
S3 I fiene
Splint, s. Splint, Spaan; Skinne.
Splint, v. a. splitte, forsyne med Skin-
Splinter, s. Splimt, Spaan. ner.
Splinter, v. n. de a. splittes.
Split, v. a. å n. splitte; splittes ad;
spalte, kløve; kløves.
Splutter, s. Larm, Støi.
Splutter, v. n. tale hurtig og forvirret.
Spoil, s. Rov; Røveri; Plyndring;
Bytte; Fordærvelse.


Spoil
Spoil, v. a. é n. røve, plyndre; for-
dærve, forøde, ødelægge; forvænne.
Spoiler, s. Fordærver.
Spoke, s. Spole, Ege; Straale.
Spokesman, s. Talsmand, ordfører.
Spoliate, v.a. røve, berøve, udplyndre.
Spoliation, s. Plyndring, Røven.
Spondee, s. spondeus.
Sponge, s. Svamp.
Sponge, v. a. afviske med en Svamp;
udslette; opsnappe.
Sponger, S. Snyltegjæst.
Spongy, a. svampagtig.
Sponsor, 8. Forlover; Borgen ; Fadder.
Sponsion, S. Løfte; Borgen, Garanti.
Spontaneity, spontaneousness, s.
Uvillighed, Vilkaarlighed.
Spontaneous, a. frivillig, vilkaarlig.
Spontaneously, ad frivillig,vilkaarlig.
Spontoon, s. Korsgevær, Sponton.
Spool, s. Spole. *
Sp00l, v. a. spole.
Spoon, s. Ske.
Sp00nful, s. Skefuld.
Spoonmeat, s. Søbemad.
Sporadic, a. sporadisk.
Sport, s. Forlystelse, Leg, Moro, Lyst;
Jagt, Fiskeri.
Sport, v. n. & a. lege, more, drive
Løier, spøge.
Sporter, s. Spiller; lystig Broder.
Sportingly, ad. i Spøg, for Løier.
Sportive, a. spøgefuld, lystig, morsom,
løierlig.
Sportiveness, s. Spøg, Lyst til at
drive Løier.
Sportsman, s. Jæger, Elsker af Jagten.
Sportsmanship, s. Jagtlyst, Jagt.
Spot, s. Plet; Plet el. Stykke Jord.
Spot, v. a. plette, besmitte, besudle;
gjøre spraglet, gjøre broget.
Spotless, a. ubesmittet, ren.
Spotted, a. plettet, fuld af Pletter;
spraglet.
Spottiness, s. plettet Beskaffenhed.
Spotting, s. Pletten, Besmitten; Strik-
ning.
Spotty, a. plettet; indsprængt.
Spousal, s. Bryllup.
Spouse, 8. Egtefælle.
Sprucely 357.
Spouseless, a. ugift.
Spout, 8. Tud paa en Vandrende; Spring-
vand; Trug; Skypumpe.
Spout, v. n. & a. springe frem, sprude
ud; skyde ud; sprøite.
Sprain, 8. Forstrækning, Forvridning.
Sprain, v. a. forvride, vride af Led.
Sprat, s. Brisling.
Sprawl, v. u. sprælle;
kravle, krybe, vælte sig.
Sprawling» a. sprællende.
Spray, S. Søstænk ; Kvist, liden Gren.
Spread, s. Uåvidelse; Udstrækning, om-
fang.
Spread, v. a. å n, udstrække, udvide,
udbrede, udsprede; udbrede sig,
Spreading» a. aaben, udbredt.
Sprig, s. Skud, Kvist, Spire; Søm uden
Hoved; Dykker. «
Spriggy» a. fuld af Skud el. Ris.
Sprightliness, s. Munterhed, Livlighed.
Sprightly, a. livlig, munter, fuld af
Mod.
Spring, s. Spring; Rift, Revne; Kilde;
Oprindelse, Aarsag; Foraar; Drivefjær;
Elasticitet; Lund; Fuglesnare.
Spring, v. n. & a. springe, briste, split-
tes; springe ud; skyde ud; komme ud
af, fremkomme, oprinde; opsprænge;
opstøve, opjage.
Springald, s. ungt Skud, Kvist; op-
løben Dreng.
Springer, s. En som opjager Vildt,
Driver; Skud : Støttesten.
Springiness, s. Spændkraft, Elasticitet.
Spring-tide, s. Høivande.
Springy, a. spændende, elastisk; rig
paa Kilder.
Sprinkle 3 s. Sprængningskar; Vand-
kande; Stænkekost. -
Sprinkle, v. a. bestænke, besprænge.
Sprit, s. Skud, Spire; T. Spryd.
Spritsail, s. T. Sprydseil.
Spr0ut, s. Skud, ung Spire.
Sprout, v. n. spire, slaa ud, skyde ud,
vokse.
Spruce, a. net, smuk, pyntet.
Spruces v. n. dB a. pynte sig, udmaie
sig; pynte.
Sprucely, ad, pyntet, stadselig.

skræve ud ;
358 Spruceness
Spruceness» s. Nethed (i Klæder),
Pyntelighed.
Spry, a. livlig; rask, hurtig.
Spud, 8. liden Lugekniv; Havekniv.
Spume, s. Skum.
Spumous» spumy, a. skummende.
Spunge, v. a. aftørre med en Svamp;
snylte sig til.
Spunk, s. Svamp paa Træer, Fyrsvamp;
* Fyrighed.
Spur, 8. Spore; "Tilskyndelse.
Spur, v. a. å n, give af Sporen; spore,
tilskynde, drive ; haste, ile.
Spurious, d. uægte, falsk, forfalsket.
Spuriousness, s. Uægthed.
Spurleather, S. Sporelæder.
Spurn, v. n. & a. støde med Foden,
slaa bag ud; forsmaa, foragte.
Spurning, S. Stød med Foden.
Spurrier, s. Sporemager.
Spurt, s. hastig Hede; pludseligt Spring,
Flugt.
Spurt, v. n. sprøite, springe, skyde.
Sputter, s. Spyt, Spruden; Raslen, Støi.
Sputter, v. n. & a. sprøite; spy; spytte
meget.
Spy, 8. Speider, Spion.
Spy, v. n. & a. speide; udspeide, blive
var, opdage.
Spyglass, s. Kikkert; Perspektiv.
Squab, a fed, kvabset; uden Fjær.
Squab, s. blød, udstoppet Stol; fed,
kvabset Person.
Squabble, s. Trætte, Strid.
Squabble, v. n. trættes, kives.
Squabbler, s. Trætter, Kiver.
Squad, s. Kompagni.
Squadron, s. Eskadron; Eskadre.
Squalid, a. uren, skiden.
Squalidity, s. Urenlighed.
Squall, s. Kastevind; Slagregn; Skraal.
Squall, v. m. skraale, skrige høit.
Squaller, s. Skraaler, Skriger.
Squally» a. urolig, med Blæst el. Regn.
Squalor, S. Uhumskhed, Skarn.
Squamous, a. bedækket med Skjæl.
Squander, v. a. forøde, sætte til, rutte.
Square, a. firkantet; Kvadrat- ; kantet,
firskaaren; ærlig, redelig. all -, Alt
rigtig.
Stable
Square, s. Firkant; Rude, Felt; vinkel-
hage; firkantet Plads med Huse paa
hver Side.
Square, v. a. å n. gjøre firkantet, gjøre
retvinklet; tilhugge, passe til ; passe,
stemme. med.
Squarely, ad i en Firkant, stemmende
Squash, s. Masen; Slag; Sammenstød;
grøn Skal ; et slags Græskar.
Squash, v. a. mase, kvæste, sønder-
knuse, slaa flad.
Squat, a. paa Hug.
Squat, s. Fald, Dump.
Squat, v. n. sidde paa Hug, sidde bøiet.
Squaw, s. en Indianers Kone i Nord-
amerika.
Squeak, v. m. pibe, skrige, give et skrig.
Squeaker, S. Skraalhals; * Orgelpibe.
Squeal, s. Piben, Hvinen.
Squeal, v. m. pibe, hvine, skrige.
Squeamish, a. ækkel, vammel.
Squeamishness, s. Væmmelse.
Squeeze, v. a. å n. trykke, klemme,
kryste, udpresse, sammentrykke; trænge,
trænge sig.
Squelch, s. Fald, Falden.
Squelch, v. a. trykke itu; mørbanke.
Squib, s. Raket; Skjemt, Spotteglose;
lille Karl.
Squill, s. Søløg; liden Krebs.
Squint, a. skelende.
Squint, s. skelende Blik.
Squint, v. n. skele med Øinene.
Squire, s. Vaabendrager; Hofbetjent;
Godseier, Junker.
Squirrel, s. Egern.
Squirt, s. Sprøite; Vandstraale.
Squirt, v. a. å n. sprude, sprøite;
snadre. IHug.
Stab, s. Stik med en Dolk; " Saar,
Stab, v. a. å n. stikke, støde En igjen-
nem ; saare.
Stabber, s. Snigmorder.
Stabilitate, v. a. gjøre fast el. varig,
fastsætte.
Stability, s. Fasthed, Bestandighed.
Stable, a. stadig, bestandig, varagtig,
Stable, s. Stald. [fast.
Stable, v. a. å n. stalde, sætte i Stald;
bo i Huler; gjøre fast.
f
Stabling 4
Stabling, s. Staldrum, Stald.
Stacks 8. Stak, Høstak, Brændestabel.
Stacks v. a. lægge i Stak, dynge, stable
Ope
Stadtholder, s. Statholder i Holland).
Staff, s. Stav, Stang, stok, Skaft;
Spole; Strofe, Vers; Slutterim; Stab,
Generalstab.
Staff-officer, s. Stabsofficer.
Stag, s. Hjort; Føl.
Stagbeetle, s. Egehjort.
Stage, 8. Stillads; Theater, Skueplads;
Station; Postvogn.
Stage, v. a. føre op, stille til Skue
paa Skuepladsen.
Stage00ach, s. Postvogn.
Stageplayer, s. Skuespiller.
Stager, s. Skuespiller; " Praktikus.
Stagger, v. n. & a. rave, vakle; være
uvis, give tabt, vige; ryste, gjøre vak-
lende; indgyde Betænkeligheder.
Staggers, s. svimmelhed.
Stagnancy, s. (Vandets etc.) Standsen,
Stillestaaen.
Stagnant, a. standsende, stillestaaende.
Stagnate, v. n. ståa stille, ikke flyde.
Stagnation, s. (Vandets etc.) Stand-
sen el. Stillestaaen.
Staid, a. rolig, sat, stadig.
Staidly, ad. rolig, sat, stadig.
Staidness, s. Rolighed, sat Væsen.
Stain, 8. Plet; Skam.
Stain, v. a. plette, besmitte.
Stainless, a. ubesmittet, uden Pletter.
Stair, s. Trin, Trappetrin; stairs, pl.
(pair of stairs), en Trappe.
Staircase, s. Trappe.
Stake, s. Pæl, Stage, Post; Indsats (i
Spil etc.). at –, paa Spil.
Stake, v. a. forsyne med Pæle; "sætte
paa Spil. Ilakit.
Stalactite, s. hængende Drypstem, Sta-
Stalactitic, a. drypstensagtig.
Stalagmite, s. staaende Drypsten.
Stale, a. doven, gammel, flau.
Stalks s. Stilk paa Planter; stolt Gang.
Stalks v. m. skride, gaa stolt; snige sig.
Stallrer, 8. En som skrider; Slags Fisker-
gar Il»
Standing 359
Stall, s. Stald; Stade; Spiltov; Bod,
Værksted; Stol, Sæde i en Kirke.
Stall» v. a. å n. sætte paa Stald;
fede; bo, ligge.
Stallage, s. T. Stadepenge, Bodpenge.
Stallion, 8. Stodhest, Hingst.
Stalwart, a. stærk, bold.
Stamen, s. T. Støvdrager.
Stammer, v. a. å n. stamme, støde
i Talen.
Stammering, a. stammende.
Stamp» s. Præg, Tryk; Aftryk; Stem-
pel; Mynt; Stampen, Træden.
Stamp» v. n. då a. stampe; støde i
Morter; pikke; stemple, præge, mynte.
Stamper, s. Stamper; Støder; Stampe.
Stanch, a. god, i god Stand, fast, tæt;
aegte, sand, paalidelig, standhaftig. -
Stanch, v. a. standse Blod. -, v. n.
ophøre at flyde.
Stanchion, s. Støtte, Stiver.
Stanchness, 8. Godhed;
Standhaftighed.
Stand, s. Stand; Sted, Post; Rang;
Stillads; Lag el. Fod at sætte noget
paa; Hylde; Lysestage.
Stand, v. n. & a. staa, staa stille;
blive, bestaa, være; udholde, udstaa ;
opholde sig ved; forholde sig, staa til.
to – by, staa hos; lide paa; staa bi,
understøtte. to - for, forsvare; kom-
an paa; styre til; søge om , melde
sig til (en Tjeneste). to - forth, gaa
frem, træde frem, vise sig. to - in,
bestaa; seile ind. to – off, afstaa fra;
ikke komme nær; trække sig tilbage;
holde sig fra; vægre sig; staa imod.
to – out, staa ud, staa frem; svulme;
holde ud; staa tilbage; gaa af Veien.
to – to, staa ved, holde fast ved. to
Fasthed;
– under, lide, undergaa. to - on,
20p072, paastaa, staa paa, holde paa,
bestaa; vedkomme, angaa. to - up,
staa op; reise sig. to - with, bestaa
med, passe sig for to - fair, være
berettiget.
Standard» s. Standart, Fane; Justere-
maal; Regel; Myntfod.
Standing 3 a. staaende; varig, fast,
fiks; (daglig, jevnlig).
360 Standing
Standing, s. Staaen; Plads,
Stand ; Post; Rang.
Standish, s. Skrivertøi.
Stang, s. Stang; Vognstang; Maalestok.
Stanza, s. Strofe, Vers.
Staples 8. Stabel, Oplagssted, Magasin.
Star, s. Stjerne.
Starboard, s. Styrbord.
Starch, s. Stivelse.
Starch, v. a. stive Lintøi. lgen.
Starched, a, stivet; stiv, trodsig, tvun-
Starchedness, s. stivt, tvungent Væsen.
Stare, s. Stirren; Forundring.
Stare, v. n. då a. stirre, glo paa; staa
Stare, s. Stær. i Weiret.
Star-gazer, 8. Stjernekiger.
Starling, s. Stær (Fugl).
Starred, a. stjernefuld, stjernet.
Starks a. stærk, streng; stiv.
Start, s. Stilk, Stjert; Hale; Spring,
Stød, Ryk ; Udbrud ; Tilløb; Anstød
af; Forspring, Overhaand. by starts,
stødvis.
Start, v. m. & a. bevæge sig pludselig,
fare, fare op, springe op etc.; studse.
to – at, from, gyse tilbage, afvige
fra; vige tilbage, blive sky ; springe
til, løbe ud fra ; jage op; opdage, hid-
føre, begynde; forurolige.
Starting-post 3 s. en Pæl, hvorfra
Veddeløb begynder.
Startle, v. a. skræmme; forvirre. –,
v. m. fare op, fare tilbage, ræddes.
Starvation, s. Nød, Sult, Hungersdød.
Starve, v. a. å n. lade sulte; sulte
ihjel; fryse ihjel; gaa til Grunde.
Starveling, s. forsulten Stakkel.
State, 8. Tilstand; Stat, Rige; Stand;
Stads, Pragt. States, pl. Stater; Stæn-
der; Stændeforsamling.
State, v. a. stille, bringe i Orden, ind-
rette, fastsætte; bevise.
Stated, a. fastsat, bestemt, bragt i
Orden ; fremsat.
Stateliness, s. Stadselighed, Fornem.
hed, Pragt.
Stately, a. stadselig, anselig, prægtig.
Statement, s. Stand; Fakta, Omstæn-
digheder ; Overslag, Anslag ; Plan ; Pris-
bestemmelse, Fortegnelse; Beretning.
Sted,
Steam
Stater00m, s. Stadsværelse.
Statesman, s. Statsmand.
statesmaniiiie, d. diplomatisk.
Statics, s. Statik.
Station, s. Stand, Post; Stade; stil-
ling; Opholdssted; Rang; Nation ; Rede;
Kald, Embede. holde.
Station, v. a. stille, sætte, postere; op-
Stationary, a. staaende, stilleholdende.
Stationer, s. Papirhandler.
Stationery, s. Skrivematerialier.
Statist, s. Statistiker, Statsmand.
Statistical, a. statistisk.
Statistics, s. Statistik.
Statuary» s. Billedhugger; Billedhugger-
kunst.
Statue, s. Statue.
Stature, s. Statur, Størrelse, Vækst.
Statute, s. Anordning, Lov, Akt.
Stave, s. Tøndestav; Nodelinje.
Stave, v. a. å n. slaa i Staver, slaa
i Stykker; forsyne med Stave; slaaes
med Stokke. to – off, afholde, hindre.
Stay, S. Bliven ; Ophold, Hinder; Støtte ;
Betænkning ; Stag ; Livstykke, Snørliv.
Stay, v. n. & a. blive staaende, staa
stille; opholde sig; vente; opholde,
standse; stille; støtte.
Stayless, a. uopholdelig.
Staysail, s. Stagsegl.
Stead, s. Sted, Plads; Sengested; Tje-
neste, Nytte. in – of, istedenfor.
Stead, v. a. begunstige, træde i Stedet,
være tjenlig, være nyttig.
Steadfast, a. standhaftig; ubevægelig,
fast.
Steadfastly, ad standhaftig; ubevæ-
gelig, fast.
Steadily, ad stadig, fast, vedholdende.
Steadiness, s. Standhaftighed, Bestan-
dighed, Vished.
Steady, a. stadig, fast, vedholdende.
Steady, v. a. fastgjøre.
Steak, s. tynd Skive stegt Kjød.
Steal, v. a. å n. stjæle.
Stealer, s. Stjæler, Tyv.
Stealth, s. Tyveri. by –, hemmelig.
Stealthily, ad. hemmelig, skjult.
Stealthy, a. hemmelig, skjult.
Steam, s. Damp, Dunst, Røg.
Steam
Steam, v. n. & a. dampe, uddunste.
Steamboat, s. Dampbaad, Dampskib.
Steamer, s. Dampskib.
Steam-engine, s. Dampmaskine.
Stearin, s. Stearin.
Steed, s. Hest, Stridshest.
Steel, s. Staal.
Steel, v. a. hærde med Staal.
Steely, a. af Staal.
Steel-yard, s. Bismer.
Steep, a. steil, brat.
Steep» s. Skrænt, Skraaning.
Steep, v. a. dyppe, idyppe; lægge i
Blød, udbløde.
Steeple, s. Kirketaarn.
Steeplechase, s. Vædderidt efter et
Taarn (som Maal).
Steeply, ad steil, brat.
Steepness, s. Steilhed, Brathed.
Steer, s. Tyr, ung Stud.
Steer, v. m. & a. styre, regjere et Skib.
Steerage, s. Styrelse; Sted hvor Styr-
manden staar ; Bagdel af Skibet.
Steersman, s. Rorgjænger.
Stellar, a. stjernedannet.
Stellate, a. stjerneformig.
Stem» s. Stængel, Stilk; Stamme; Slegt;
Forstavn.
Stem, v. a. én. stemme, holde tilbage;
seile mod Strømmen; sætte sig imod.
Stemless, a. uden Stængel.
Stench, s. Stank, Lugt.
Stencil, s. Taferet.
Stencil, v. a. tavelere.
Stenographic, a. stenografisk.
Stenography, s. Hurtigskrivning, Ste-
nografi. Røst.
Stentorian, a. skingrende, med høi
Step» s. Trin; Skridt; Fodspor; Trin
(paa en Trappe, i en Stige).
Step, v. 72. skride, træde, gaa.
Stepdaughter, s. Steddatter.
Stepfather, s. Stedfader.
Stepmother, s. Stedmoder.
Steppe, s. Steppe.
Stepson, s. Stedsøn.
Stereographic, a. stereografisk.
Stereoscope, s. Stereoskop.
Stereotype, s. Stereotyp.
Stereotype, v. a. stereotypere.
Still
Sterile, a. ufrugtbar.
Sterility, s. Ufrugtbarhed.
Sterling, s. Sterling engelske Penge.
Stern, a. alvorlig; sur, barsk.
Stern, 8. Bagstavn, Speil.
Sternly, ad. strengt, alvorlig; grusomt,
Sternm0st, a. agterst. haardt.
Sternness, s. Alvorlighed; Strenghed,
Haardhed.
Sternum, s. T. Brystben.
Sternutation, s. Nysen.
Sternutatory, s. T. Nysemiddel.
Stertorous, a. snorkende.
Stertorously, ad snorkende.
Stethosc0pe» s. Stethoskop.
Stew, s. Fiskedam; Badstue; Horehus;
* Forvirring, Uro.
Stew» v. a. stuve, koge.
Steward, s. Forvalter, Husfoged; In-
spektør.
Stewardship, s. Forvalters Embede.
Stewpan, s. Stegepande.
Stick, s. Kjep, Stok.
Stick, v. a. då n. stikke, fæste; gjen-
nemstikke; blive siddende; hænge ved.
to – at, være betænkelig ved. to -
out, staa frem, stikke ud.
Stickiness, s. Klæbrighed.
Stickle, v. n. de a. tage Parti; stride
(med Ord); holde med begge Partier;
mægle, afgjøre. rører.
Stickler, s. Sekundant; Forsvarer; Op-
Sticky, a. klæbende, vedhængende.
Stiff, a. stiv, ubøielig; stivnende; haard-
nakket.
Stiffen, v. a. å n. stive, gjøre stiv;
størkne; stivne.
Stiffly, ad stivt, tvungent, unaturlig.
Stiff-necked, a. stivsindet, haard-
nakket.
Stiffness, s. Stivhed; Egensindighed.
Stifle, v. a. kvæle; dæmpe, undertrykke.
Stigma» s. Brændemærke, Skamplet.
Stigmatize, v. a. brændemærke.
Stile, s. Stente, Trin at stige over;
Stil; Solviser.
Stiletto, s. Dolk, Stilet.
Still, a. stille, rolig, taus.
Still, ad, stedse, altid; endnu.
361
362 Still
Still, s. Stilhed; Distillerlaag, Glas el.
Flaske. Idryppe.
Still, v. a. å n. stille, sagtne, distillere;
Stillborn, a. dødfødt.
Stillness, 8. Stilhed; Ro; Taushed.
Stilt» v. a. sætte paa Stylter, gjøre
høiere.
Stilts, 8. pl. Stylter.
Stimulant, a. pirrende; tilskyndende.
Stimulant, s. pirrende Middel, Stimu-
lans. stimulants, pl. berusende Drikke.
Stimulate, v. a. drive, tilskynde, op-
ægge.
Stimulation, s. Driven, Pirring.
Stimulative, a. drivende, pirrende.
Stimulative» s. Pirring.
Stimulus, s. Stimulus, Spore.
Sting, s. Stik, Braad; " Nag.
Sting, v. a. stikke, gjennembore.
Stinginess, s. Karrighed, Gnieragtighed.
Stinging, a. stikkende.
Stingy, a. gnieragtig, karrig, nedrig.
Stink, s. Stank.
Stinks v. m. stinke, lugte ilde.
Stint, s. Indskrænkning, Maal, Grænse.
Stint, v. a. indskrænke, sætte Grænser
for. -, v. 72. høre op, aflade.
Stipend, s. Sold, Løning, Løn.
Stipendiary, a. som faar Sold.
Stipendiary, 8. Leiesvend.
Stipple, v. a. punktere.
Stippling, s. Punktering.
Stipulate, v. n. & a. gjøre Aftale,
blive enig, akkordere.
Stipulation, s. Akkord, Aftale.
Stir, 8. Bevægelse, Tumult, Alarm.
Stir, v. a. å n. rage om i, røre, be-
væge ; kaste Korn; tilskynde ; røre sig,
bevæge sig; staa op. to - up, til-
skynde, opvække Oprør.
tirrer, 8. Bevæger, Stifter, Oprørstif-
ter; Krykstok.
Stirrup, s. Stigbøile; Spandrem.
Stitch, s. Stik; Sting: Maske; Ambolt.
Stitch» v. a. å n. sy, hefte (Bøger).
Stitcher» s. En som syr, broderer,
lapper.
Stitching, s. Syning.
Stive, v. a. stoppe, proppe i.
St0at, s. Lækat, Hermelin.
Stoop
Stock, s. Stok, Stamme, Bul: Blok;
Fangeblok etc.; Klods; Støtte; Paryk-
blok; Kvæg; Slægt; Stamme (i Kort);
Forraad.
St0ck, v. a. forsyne med Skaft; be-
sætte (med Fisk); sætte i Stokken;
Sanke sammen; befolke, berige; op-
rydde.
Stockade, s. Palisade; Pæleværk.
Stockbroker, s. Aktiemægler.
Stockbroking, s. Aktiemægling.
Stockflsh, s. Stokfish.
Stocking, s. Strømpe.
Stockjobber, s. Aktiehandler.
Stocks, s. Penge, Kapital; Aktier.
Stockstill, a. stokstille, stille som en
Mus, ubevægelig.
Stoic, s. Stoiker.
Stoical, a. stoisk, standhaftig, stærk.
Stoicism, s. stoisk Lære el. Væsen.
Stoke, v. a. rage om i Ilden.
Stoker, s. Fyrbøder.
Stole, s. Stola.
Stolid, Gl. dum, taabelig.
Stolidity, s. Dumhed, Daarlighed.
Stomach, s. Mave; " Appetit; Fortry-
delse, Mishag.
Stomach, v. n, då a. blive vred, ærgre
sig, fortryde paa ; tage ilde op, ikke
lide En.
Stomacher, s. Brystsmække, Brystdug,
Snørliv.
Stomachic, a. som hører til Maven,
Mave--
Stomachic, s. mavestyrkende Middel.
Stone, s. Sten; Vægt af 14 Pund.
Stone, v. a. stene.
Stoneblind, a. stokblind.
Stonec0al, 8. Stenkul.
Stone-fruit, s. Stenfrugt.
Stone-pit, s. Stenbrud.
Stonethrow, s. Stenkast.
Stoneware, s. Stentøi.
Stoniness, 8. stenet Beskaffenhed.
Stony, a. stenig, fuld af Stene, haard
som Sten.
Sto01, s. Stol uden Ryg; Skammel,
Taboret; Stolegang.
Stoop, s. Bøining, Bukken; Nedstyrten;
Pæle


Stoop
Stoops v. n. b a. bukke, bøie sig;
henfalde til; give efter; slaa ned (som
en Falk); bøie, underkaste sig.
Stop, s. Ophold, Stilleholden; Hindring;
Holdt; Forbud; Klappe pa et Instru-
ment; Greb.
Stop 3 v. a. å n. stoppe, tætte, for-
stoppe; stanse; spærre, opholde, hin-
dre; staa stille.
Stopcock, s. Hane.
Stoppage, s. Forstoppelse.
Stopper 3 8. Stopper; Tobaksstopper;
Prop. tætte med.
Stopple 2 s. Prop, Spunds; Klud at
Storage, s. Varehus, Forraadskammer,
Storax, s. Storax. IOplag.
Store, s. Forraad, Overflød, Mængde,
Skat; såores, pl. Proviant.
Store, v. a. forsyne, lægge op, provian-
tere; fylde,
Storehouse, s. Magasin, Forraadshus.
Storekeeper, s. Pakhusforvalter.
Storer, s. En som lægger op i Forraad,
Kjøgemester.
Stork, s. Stork. løben.
Storm, S. Storm ; Stormvind; Storm-
Storm, v. a. å n. storme; bestorme
(en Stad); larme, rase.
Stormily, ad stormfuld; heftig, vold-
somt. somhed.
Storminess, s. Stormfuldhed; Vold-
Stormy, a. stormende, urolig; rasende.
Story, 8. Historie, Fortælling; Rygte;
Sladder; Etage; Rad.
Stout» a. stærk, før,
per, kjæk, stormodig.
Stout, s. et Slags øl.
Stoutness, s. Haardnakkethed, Dristig-
hed; Mod; Raskhed.
Stove, s. Ovn, Kakkelovn; Badstue;
Drivhus; Kulpotte.
Stove» v. a. holde varm, sætte i Drivhus.
Stow, v. a. lægge op, forvare, stuve.
Stowage» s. Stuvning, Pakning; Stu-
V8rt de
Strabismus, s. T. Skelen.
Straddle, v. m. skræve ud med Benene.
Straggle» v. m. flakke om, drage om-
kring; forløbe; ligge adspredt el. en-
kelt; skyde for langt ud.
frisk, rask, tap-
Streaked
Straggler, s. omløber, Marodør.
Straggling» a. omstreifende, omflak-
kende.
Straight» a. snever; ret, lige; knap,
karrig; streng.
Straightly, ad straks, paa Timen.
Straighten, v. a. rette, gjøre lige, gjøre
snever; indskrænke; strække, spænde;
tvinge; plage, ængste.
Strain, s. Bestræbelse, Anspændelse;
Forvridning ; Tone (paa en Sang);
Skrivemaade; Stribe, Streg; Spor; Art,
Natur; Herkomst.
Strain, v. n. & a. bestræbe sig, an-
strænge sig; spænde, strække, tvinge;
presse; si igjennem - gjøre stribet.
Strainer, S. Dørslag.
Strait, s. Stræde; Sund.
Straiten, v. a. trække sammen, stramme.
Straitened» a. strammet, indskrænket.
Straits, s. pl. Nød, Vanskeligheder.
Strake, s. Hjulskinne, smalt Bret; Streg.
Strand, s. Strand; dreiet Traad.
Strand, v. n. sætte paa Grund, strande.
Strange, a. fremmed, selsom, uhørt;
udenlandsk ; bly, bange.
Stranger, s. Fremmed, Udlænding.
Strangle, v. a. kvæle, undertrykke.
Strangles, s. pl. Svulst i Halsen;
Snive.
Strangulation, s. Kvælen.
Strangury» s. T. Stranguri.
Strap , s. Læderrem, Strop, Spanrem,
Skorem.
Strap, v. a. piske med Remme.
Strapping, a. stor og stærk. *
Stratagem, s. Krigslist, listig Streg.
Strath, s. Dal, Grund.
Stratification, s. Afsætning i Lag.
Stratify, v. a. lægge lagvis paa hin-
anden.
Stratum, s. Lag, Jordlag. .
Straw, s. Straa, Halm; " Ubetydelighed.
Strawberry, s. Jordbær.
Stray, s. Omvandren; Forvildelse.
Stray, v. m. streife om, gaa vild, fare
363
Olle
Streak, 8. Streg, Stribe; Hjulskinne.
Streak, v. a. gjøre Streger el. Striber.
Streaked, streaky, a. stribet; streget.
364 Stream
Stream» s. Strøm, Bæk.
Streams v. n. å a. strømme, flyde;
lade strømme; gjøre stribet.
Streamer, s. Vimpel, lidet Flag.
Streamlet, s. lille strøm, Bæk.
Street, s. Gade, stræde.
Strength, s. Styrke; Kræfter, Kraft;
Magt; Fæstning.
Strengthen, v. a. styrke, give Kræfter;
befæste, bekræfte, forstærke. –, v. 77.
styrkes, faa Kræfter.
Strengthener, s. Styrkning, styrk-
ningsmiddel.
Strenuous, Ol. tapper, modig, virksom,
ivrig, driftig.
Strenuously, ad tappert, modig, kraf.
tig, ivrig, rask.
Strenuousness, s. Virksomhed, Iver,
-Tapperhed.
Stress, s. Styrke, Magt; Hovedsag,
Hovedpunkt, Vægt, Eftertryk.
Stretch, s. Strækning, Udstrækning;
Magt, Formue.
Stretch, v. a. å n. strække, udvide,
spænde; strække, anstrænge sig; over-
drive, overskride.
Stretcher, s. Strækkejern; Spænde-
r3. Tes [dække.
Strew, v. a. strø, udstrø, bestrø, be-
Striated, a. stribet.
Strict, a. snever, nøie, skarp, streng.
strietiy, ad. stramt, nøiagtig, udtryk-
kelig, strengt. -
Strictness, s. Sneverhed; Strenghed.
Stricture» s. Træk, Streg; Hammer-
.. slag, Gnist.
Stride, s. langt Skridt.
Stride, v. n. & a. tage lange Skridt;
skride; skride over.
Stridulous, a. knistrende, hvislende.
Strife, s. Trætte, Ordstrid; Bestræbelse.
Strifeful, a. stridende, trættekjær.
Strike, s. Skjeppe; Strygetræ; Haand-
fuld Hør.
Strike, v. a. å n. slaa, stryge, an-
stryge; træffe, støde, hugge; bevæge,
røre, betage; angribe, foraarsage; stryge
Flag; tordne, lyne; ulme; stride (imod).
to - at, slaa efter, tragte efter. to
- in, slaa ind; (vith) forene sig
Strutter
med, rette sig efter. to – off, slaa
af; hugge af to - out, stryge ud;
bringe for Lyset; slaa ud; fare frem,
ride ud. to - up, spille op ; gjøre
Akkord. to - on, upon, slaa el.
spille et Instrument; drive paa (Grund).
Striking, a. paafaldende.
String» s. Rem, Snor; Streng (paa et
Instrument, en Bue); Baand; Trevl.
String, v. a. forsyne med Remme,
Baand el. Sener; trække paa Snor ;
trække Strenge paa.
Stringent, a. sammentrækkende; efter.
trykkelig, stærk.
Stringiness, s. trevlet Beskaffenhed.
Stringy, a. trevlet. -
Strip, s. Stykke Tøi, Søm, Lap.
Strip» v. a. trække Klæderne af, af.
klæde; berøve, borttage, blotte.
Stripe, s. Slag, Hug; Stribe, stripes,
fol. Hug.
Stripe, v. a. gjøre Striber; piske, hugge.
Stripling, s. Dreng, Knøs.
Strives v. n. stræbe, stride, søge, kappes.
Stroke , s. Strøg; Træk; Stød; Magt,
Indtryk.
Stroke, v. a. stryge, klappe, smigre for.
Stroll, s. Omflakken, omløben; Strøg.
Stroll, v. n. stryge omkring, sværme om.
Stroller, s. Landstryger, omløbende.
Strong» a. stærk; kraftig, mægtig,
heftig.
Stronghold, s. fast Sted, Fæstning.
Strongly, ad. stærkt; ivrig, heftig.
Strontia» s. Strontianjord.
Strontium, s. Strontium.
Strop, s. Strop; Strygerem.
Strop, v. a. stryge (en Kniv).
Strophe, s. Strofe.
Structure 3 8. Struktur , Bygning, Ind-
retning.
Struggle, s. Stræben,
Strid; Forlegenhed.
Struggle, v. n, stræbe, anstrænge sig,
arbeide, kjæmpe.
Struggler, s. Kjæmper.
Strumpet, s. Horkvinde, Skjøge.
Strut» v. n. strude, bryste sig, være
opblapst, blive tyk.
Strutter, s. Praler, Stortaler.
Bestræbelse,
Stub
Stub, s. Stump; Bul af et Træ; Klods,
Blok. rydde.
Stub, v. a. grave op med Rødder, ud-
Stubbed, stubby, a. undersætsig,
Stubble, s. Halmstub. stumpet.
Stubborn, d. stiv, ubøielig; haard;
haardnakket.
Stucco, s. Stukko; Stukkatur.
Stud, s. Post; stamme; Hoved paa
Søm ; Stutteri.
Stud, v. a. beslaa med Søm.
Studding-sail, s. T. Læseil.
Student, s. Student.
Studied, a. studeret.
Studio, s. Kunstnerværksted, Atelier.
Studious, a. flittig, studerende, betænkt
paa.
Studiously, ad med Flid; omhyggelig.
Studiousness, s. Flid i Studering.
Study 3 s. Stræben; Eftertænken; Stu-
dering; Flid; Studerkammer.
Study, v. n. & a. studere, være flittig,
stræbe; undersøge, grunde paa.
Stuff, s. Stof, Tøi, Materie; Husgeraad,
Kar etc. *
Stuff, v. a. fylde, opfylde; stoppe;
blæse op; proppe sig.
Stuffing, s. Fylding i Mad.
Stultify, v. a. erklære for sindssvag.
Stum, s. Most; ny Vin (som blandes med
daarlig Win, for at faa den til at gjære).
Stum, v. a. blande, forfalske (Vin).
Stumble, s. Snublen; Feiltrin, Snub-
ling, Forseelse.
Stumble, v. n. snuble, falde paa, forse
sig. -, v. d. opholde, gjøre Vanskelig-
heder.
Stumbling-block, s. Anstødssten.
Stump, s. Stump; Stub af Træ.
Stump, v. a. afhugge til Stumpen. –,
v. 7. gaa plumpt, prale.
Stumpy, a. stumpet, stakket, haard, stiv.
Stun, v. a. bedøve, forskrække.
Stunned, a. bedøvet, forbauset.
Stunt, v. a. hindre i Væksten. –, v. n.
ikke vokse el. trives.
Stupe, s. varmt omslag; Klud.
Stupe, v. a. bade; lægge Omslag paa.
Stupefaction, s. Forbauselse, Bedøvelse.
Stupefactive, a, bedøvende, sløvende,
Subitaneous
Stupefys v. a. bedøve; bestyrte.
Stupendous, forbausende, uhyre.
Stupendously, ad forbausende, uhyre.
Stupendousiness, s. Vidunderlighed,
det Forbausende.
Stupid, a. dum, dorsk; forbauset.
Stupidity, s. Dumhed, Dorskhed.
Stupidly, ad. dumt, enfoldig.
Stupor, s. Forundring, Forbauselse.
Sturdily» ad stivt, stærkt, ubøielig,
kraftig, standhaftig.
Sturdiness, s. Frækhed, Uforskammet.
hed, Dumdristighed.
Sturdys a. før, stærk, forvoven; ube.
sindig; dumdristig, fræk.
Sturgeon, s. Stør (Fisk).
Stutter, v. n. stamme.
Stutterer, s. En som staminer.
Sty» s. Svinesti; Svulst.
Stygian, a. helvedes.
Style, s. Stil; Skrivemaade; Viser;
Maner; Fremgangsmaade; Tidsregning.
Style, v. a. nævne, benævne, kalde.
Stylet, s. lille Dolk.
Styptic, a. T. blodstillende, styptisk.
Styptic, s. T. blodstillende Middel.
Suasion, s. Tilraadelse, overtalelse.
Suasive, Suasory, a. tilraadende, over-
talende.
Suave, a. sød, yndig, behagelig.
Suavely» ad sødt, yndig, behagelig.
Suavity, 8. Sødhed, Behagelighed.
Subaction» s. Undertvingelse, Under-
trykkelse.
Subaltern, a. undergiven. lagt.
Subalternate, a. underkastet, under-
Subaque0us, a. som er under Vandet.
Subcutane0us, a. T. subkutan.
Subdean, s. Hjælpeprovst-
Subdelegate, v. a. sætte en anden i
sit Sted.
Subdititious, a. skudt under, forbyttet.
Subdivide, v. a. gjøre Underafdelinger.
Subdivision, s. Underafdeling, Deling
i mindre Dele.
Subduce, v. a. fradrage.
Subduction, s. Fradragelse.
Subdue, v. a. undertvinge, underkaste.
Subduer, s. Undertvinger, Overvinder.
Subitaneous, a pludselig, uforvarende,
365
366 Subjacent
Subjacent, a. underliggende, nedenfor
liggende.
Subject, a. underlagt; udsat; under-
kastet, underdanig.
Subject, s. Undersaat; Materie, Gjen-
stand; Subjekt.
Subject, v. a. lægge under; underkaste;
udsætte for. danighed.
2 s. Underkastelse; Under-
d. subjektiv.
v. a. sætte til, tilføie.
ºv. 0. underkue.
S. Undertvingelse.
8. Tilføining.
d. tilføiende.
8. T. Subjunktiv.
8. Borttagelse, Unddragelse.
8. Ophævning, Borttagelse.
Sublimate, s. Sublimat.
Sublimate, v. a. T. sublimere.
Sublimation, s. Sublimation; ophøi.
else, Forædling.
Sublime, a. høi, ophøiet, herlig; stolt.
Sublime, v. a. hæve i Veiret; ophøie,
forædle; T. sublimere.
Sublimely, ad høit, ophøiet.
Sublimity, s. Høihed, Fortræffelighed;
Ophøielse.
Sublunary, a. jordisk, under Maanen.
Submarine, a. submarin.
Submerge, v. a. oversvømme. –, v. n.
dukke under.
Submersion, 8. Nedsænkelse; over.
svømmelse. hed.
Submission, s. Undergivenhed, Ydmyg-
Submissive, a. underdanig, ydmyg,
lydig,
Submissively, ad. underdanig, yd-
mygt. Ydmyghed.
Submissiveness, s. Underdanighed,
Submit» v. a. de n. nedlade; under.
kaste, ydmyge sig, overgive sig; over-
lade til; fremlægge.
Subordinacy, s. Underordning; Af.
hængighed. ordnet.
Subordinate, a. subordineret, under-
Subordinates v. a. subordinere, sætte
under andres Befaling.
Subordinately, ad subordineret, un-
derordnet.
Substantive
Subordination, s. Underordnen, sub-
ordination.
Suborn, v. a. hemmelig bestille, for-
lede til, bestikke.
Sub0rnation, s. hemmelig Foranstalt-
ning, Underkjøbelse.
Subpæna, s. T. skriftlig stevning.
Subpæna, v. a. T. indkalde, indstevne
for Retten under Straf.
Subscribe, v. a. underskrive; indvil-
lige; subskribere.
Subscriber, s. Subskribent.
Subscription, s. Underskrivelse, Un-
derskrift.
Subsecutive, a. paafølgende.
Subsequent, a. følgende, sidenefter.
Subsequently, ad sidenefter.
Subserve, v. a. understøtte, være be-
hjælpelig, tjene til.
Subservience, subserviency, 8.
Nytte, Underkastelse.
Subservient, a. tjenlig, nyttig.
Subside, v. n. sætte sig, synke til
Bunds.
Subsidence, s. Bundfald.
Subsidiary, a. behjælpelig.
Subsidiary, s. Hjælper. subsidiaries,
fol. Hjælpetropper.
Subsidy, s. Hjælp, Subsidiepenge.
Subsign, v. a. undertegne.
Subsignation, s. Underskrift.
Subsist, v. n. bestaa, være, blive; leve,
underholde sig. -, v. d. opholde, nære.
Subsistence, 8. Bestaaen, Tilværelse;
Væsen; Livsophold, Underholdning.
Subsistent, a. som er til, forhaanden.
Subs0il, s. Mellemjordlag.
Substance» s. Substans; selvstændig
Væsen; Indhold, det Vigtigste; For.
mue, Midler.
Substantial, a. væsentlig, selvstæn-
dig; virkelig; kraftig; stærk, solid.
Substantially, ad væsentlig; selv-
stændig; kraftig; stærkt, solid.
Substantiality, s. Væsentlighed, Vir-
kelighed, Selvstændighed.
Substantiate, v. a. give Tilværelse;
gjøre virkelig.
Substantive, a. selvstændig.
Substantive, s. T. Substantivum,



Substitute
Substitute, s. Substitut, En som sæt-
tes i en andens Sted.
Substitution, s. Indtrædelse i en an-
dens Sted.
Substratum, s. Underlag; Grundlag.
Substruction, s. Underbygning.
Substructure, s. Grundlag, Grund.
Subsume, v. a. antage, forudsætte, ud-
lede; foretage sig.
Subtend, v. a. T. strække sig under.
Subterfuge, s. Udflugt.
Subterranean, a. underjordisk.
Subtile, a. fin, tynd; subtil; listig.
Subtilely, ad. fint, listig.
Subtilization, s. Fortyndelse; For-
finelse; Spidsfindighed.
Subtilize, v. a. de n. fortynde, gjøre
tynd; forfine; subtilisere, haarkløve.
Subtle, a. fin, snedig.
Subtlety» s. Finhed, Spidsfindighed;
List.
Subtly, ad. fint, listig.
Subtract, v. a. borttage.
Subtraction, s. Unddragelse.
Subtractive, a. subtraktiv.
Subtrahend, 8. T. Subtrahend.
Suburb, s. Forstad; " yderste Rand;
Yderkant.
Suburban, s. En som bor i Forstaden.
Subversion, 8. Kuldkastelse, Omstyrt.
ning, Ødelæggelse.
Subversive» a. omstyrtende; ødelæg-
gende, forstyrrende.
Subvert, v. a. kuldkaste, ruinere, for-
styrre.
Succedaneum , s. Erstatningsmiddel,
Nødmiddel, Surrogat.
Succeed, v. n. komme efter, følge ef.
ter; lykkes, have Fremgang.
Succeeder, s. Efterfølger.
Success, s. Fremgang; Følge; Lykke;
Arvefølge.
Successful, a. lykkelig, heldig.
steessfiy, ad. lykkelig, heldig.
Succession, 8. Sukcession, Efterfølge.
Successive, a. følgende paa hinanden;
arvelig.
Successiveness, s. Følge.
Successor, s. Efterfølger, Eftermand.
Suffocate 367
Succinct, a. opskjørtet; kortfattet.
Succinctly, ad. kort, kortfattet.
Succinctness, s. Korthed, Sammen-
trængthed.
Succour» s. Bistand, Hjælp, Undsæt-
ning. sætte.
Succour, v. a. komme til Hjælp, und-
Succourless, a. hjælpeløs, uden Bi-
stand.
Succulent, a. saftig, saftfuld.
Succumb» v. n. ligge under, bukke
under. kraftløs.
Succumbent» a. som ligger under,
Such, pr. saadan, saadant, saadanne;
saaledes.
Suck, s. Sugen; Die; Saft.
Suck, v. a. å n, suge, die, patte; ind
suge ; pumpe.
Sucker, s. Pattebarn; Vandgren; Pum.
pesko; Rodskud.
Suckle, v. a. give Die.
Suckling, s. Pattebarn.
Suction, s. Sugen, Sugning.
Sudation» s. Sveden, Sved.
Sudat0ry, a. svedende, Svede-.
Sudatory, 8. Svedebad.
Sudden, a. pludselig, brat.
Sudden, s. pludselig Hændelse.
Suddenly, ad. pludselig, brat.
Sudorific, a. sveddrivende.
Suds, 8. pl. Sæbeskum.
Sue, v. n. dé a. bede, søge om, anholde;
. anklage, føre Proces.
Suet, s. Ister, Talg.
Suffer» v. n. de a. lide, taale, døde,
udholde; lade, tillade. -
Sufferable, a. taalelig, fordragelig,
tiiladelig.
Sufferance» s. Lidelse; Taalmodighed;
Tilladelse; Tolerans.
Sufforer, s. Lidende; En som tillader.
Sufflce» v. n. være nok, strække til.
-, v. d. forsyne, tilfredsstille.
Sufficiency, s. Nøisomhed; Tilstrække-
lighed; Formuenhed; Udkomme; Due-
lighed.
Sufficient, a. tilstrækkelig, nok, skik-
ket, formuende.
Sufficiently, ad. tilstrækkelig, nok.
Suffocate, v. a. kvæle.

368 Suffocation
Suffocation, s. Kvælen.
Suffragan, s. Biskops Vikarius, Biskop.
Suffrage, s. Stemme, Bifald i votering.
Suffuse, v. a. overgyde, underløbe.
Suffusion, s. Overgydelse; Underløben;
Plet el. Hind i Øiet.
Sugar, s. Sukker.
Sugar, v. a. strø med Sukker, sukre.
Sugar-basin, s. Sukkerskaal.
Sugar-box, s. Sukkerdaase.
Sugar-Candy, s. Kandissukker, Kandis.
Sugar-cane, s. Sukkerrør.
Sugar-10af, s. Sukkertop.
Sugar-plum, s. Sukkerkugle.
Sugar-refiner, s. Sukker-Raffinør.
Sugary, a. sukret, sukkersød.
Suggest, v. a. indgive, indskyde, fore-
slaa, tilraade; hemmelig berette.
Suggestion, s. Indgivelse, Indskydelse,
Overtalelse; Ånstiftelse.
Suggestive, a. tankevækkende.
Suggestively, ad tankevækkende.
Suicidal, a. som hører til Selvmord.
Suicide, s. Selvmorder; Selvmord.
Suit, s. Følge, Række; helt Sæt, Klæd-
ning; Suite, Følge, Supplik, Ansøgning;
Hovedtøi. – at lav, Proces.
Suit, v. a. då n. ordne efter Følgen,
stikke efter, passe, sortere; stemme
overens, passe sig; klæde; paaklæde.
Suitable, a. passelig, skikket.
Suitably, ad. ifølge.
Suitor, 8. En som søger , Supplikant ;
Frier.
Suit0r, v. a. frie til En.
Sulcated, a. furet.
Sulk, v. n. være i ondt Humør, være
gnaven. hed.
Sulkiness, 8. Knarvornhed, Lunefuld-
Sulkily, ad. fortrædelig, vrantent.
Sulks, s. pl. ondt Humør.
Sulky, a. fortrædelig, gnaven.
Sullen, a. ensom; skummel, mørk,
fortrædelig, tvær; ond.
Sullenly, ad. trist, sørgelig; vrantent;
egensindig; ondskabsfuldt.
Sullenness, s. Halsstarrighed, mørkt
Væsen, Ondskabsfuldhed.
Sully, s. Plet. søle.
Sully, v. a. besudle, besmitte, sværte,
Superabound
Sulphate, s. Sulphat, svovlsurt salt.
Sulphur, s. Svovl.
Sulphureous, sulphurous, a. svovl-
agtig.
Sulphuric-acid, s. Svovlsyre.
Sultan, s. Sultan. t
Sultana, s. Sultaninde.
Sultriness, s. Lummerhede.
Sultry» a. lummer, meget varm.
Sum» s. Sum; Indhold.
Sum, v. G. summere, bringe i en Sum;
sannmenfatte.
Summary, d. summarisk, kortfattet,
i en Sum.
Summation, s. Summering.
Summer, s. Sommer.
Summer, v. d. solbade , holde varm.
-, ). ??. tilbringe Sommeren.
Summit, s. Top, Spidg.
Summon, v. a. stævne, indkalde, op-
byde; opkalde. betjent.
Summoner, s. Stævningsmand, Rets-
Summons, s. pl. Stævning.
Sumptuary, a henhørende til Bekost-
nunger.
Sumptuous 3 a. bekostelig, kostbar,
prægtig. prægtig.
Sumptuously, ad prægtig, kostbart,
Sumptuousness, s. Kostbarhed.
Sun, 8. Sol.
Suns v. a. sole, solbage, sætte i Solen.
Sunburnt, a. solbrændt.
Sunday, s. Søndag.
Sunder, s. in –, a –, isønder, itu.
Sunder, v. a. adskille, dele.
Sundries, s. pl. forskjellige Slags Ting,
diverse Sager.
Sundry, a. adskillige, flere, diverse.
Sunless, a. uden Sol, Skygge-.
Sunny, a. skinnende, solrig, solklar.
Sunrise, sunrising, s. Solopgang.
Sunsetting, sunset, s. Solnedgang.
Sunshine, s. Solskin. -
Sunshiny, a. skinnende som Solen.
Sup, s. Slurk, Mundfuld.
Sup, v. n. spise Aftensmad. -, v. a. søbe,
slurke, slubre i sig.
Superable, a. overvindelig.
Superabound, v. n. være, overflødig,
overgaa.
Superabundant
Superabundant, a. overflødig.
Superadd, v. a. lægge endnu mere til.
Superaddition, s. Tilgift, Tillæg.
Superannuate, v. a. give Afsked med
Pensiom paa Grund af Alder.
Superannuated, a, bedaget, udlevet;
udtjent.
Superannuation, s. Alderdomssvag.
hed, udlevet Tilstand.
Superb» a. stolt, prægtig, stadselig.
Superbly, ad. ypperlig, prægtig, her.
lig, fortrinlig.
Superbness, s. Ypperlighed, Prægtig.
hed, Fortrinlighed.
Supercargo, s. Superkargo.
Supercilious, a. hovmodig, trodsig.
Superciliously, ad hovmodig, over.
modig. hed.
Superciliousness, s. overmod, Stolt-
Supereminence, s. Fortrin, høiere
Værdighed, Ypperlighed.
Supereminent, d. ophøiet, ypperlig.
Supererogate, v. a. overdrive, gjøre
for meget. fypperlig.
Superexcellent, a. overordentlig, høist
Superfetation, s. overmaadestor Frugt-
barhed.
Superficial, a. overfladisk; løselig, slet.
Superficially, ad paa overfladen;
* overfladisk.
Superficialness, s. overfladiskhed.
Superficies, s. Overflade.
Superfine, a. overmaade fin.
Superfluity, s. Overflødighed.
Superflu0us, a. overflødig.
Superfluously, ad overflødig.
Superhuman, a. mere end menneskelig.
Superincumbent, a. ovenpaa liggende.
Superinduce, v. a. tillægge, paaføre,
tilføie, anføre mere, indføre nyt.
Superinduction, s. Tilføielse, Tillæg.
v, n. have overopsigt.
S. Overopsigtsmand.
8. Overopsigt.
d. høiere, ypperligere.
8. Overmand.
3 S. Overmagt, Overlegen-
Superlative, a. høiest. hed.
Superlative, s. T. høieste Grad, Su-
perlativ.
Engl-Dan.-Noru. Dict.
se
Supply 369
Superlunary, a. overjordisk.
Supernal, a. oventil, over, himmelsk.
Supernatural, a. overnaturlig.
Supernaturally, ad. overnaturlig.
Supernumerary, a. overtallig.
Superpose, v. a. lægge ovenpaa.
Superposition, 8. Liggen ovenpaa.
Superscribes v. a. skrive over el. uden
paa; skrive Overskrift, skrive Udskrift.
Superscription, s. overskrift, Udskrift.
Supersede, v. a. undlade, opsætte, til.
sidesætte.
Supersession» s. opsættelse, ophold.
Superstition, s. overtro.
Superstitious, a. overtroisk.
Superstructs v. a. bygge over, bygge
oven paa.
Superstructure, s. overbygning.
Supervene, v. n. komme dertil. –, v. a.
overrumple. raskelse.
Supervention, s. Tilkommen; over-
Supervise, v. a. have Opsyn med; paa
ny gjennemse.
Supervision» s. Opsigt.
Supervisor, s. Opsynsmand.
Supine, a. paa Ryggen, tilbagebøiet;
efterladen, doven.
Supine, s. T. Supinum, Nominalform.
Supineness, s. "Ladhed, Efterladenhed.
Supper, s. Aftensmaaltid.
Supplant, v. a. fortrænge, stikke En
ud, undertrykke, overliste.
Supple, a. bøielig, smidig, blød; smig-
rende. Tillæg.
Supplement 3 s. Tilsætning, Anhang,
Supplemental, supplementary, a.
hvad der tjener som Tillæg.
Suppleness, s. Smidighed, Bøielighed.
Suppletory, a. udfyldende.
Supplial, s. Hjælp, Tilfredsstillelse.
Suppliance, s. Forsyning, Underhold.
Suppliant, a. bedende.
Supplicant, s. Supplikant, Ansøger.
Supplicate, v. a. supplicere, bede, an-
raabe.
Supplication, 8. Supplik, Ansøgning.
Supplicatory, a. ydmygt bedende.
Supplys s. Hjælp, Bistand, Understøt-
telse, Tilskud.
24



370 Supply
Supplys v. a. forskaffe, yde, give, er-
statte, opholde, forsørge.
Support, 8. Støtte; Understøttelse, Bi-
stand; Hjælp; Underholding.
Support, v. a. understøtte, bære, taale,
underholde, opholde, nære; hjælpe.
Supportable» a. fordragelig, taalelig.
Supporter, s. Støtte; Understøtter, Be-
skytter, Hjælper.
Supposable, a. som kan forudsættes,
formodentlig.
Supposal, s. Formodning, Forudsætning.
- Suppose, v. d. formode, forudsætte,
holde for, forestille sig.
Supposition» s. Forudsætning, Formod-
ning, Sats.
Suppositious, a. falsk, indbildt.
Suppress» v. a. undertrykke, fordølge,
skjule; hindre, dæmpe.
Suppression, s. Undertrykkelse; Ude-
ladelse.
Suppressor, s. Undertrykker.
Suppurate, v. n. & a. sætte Røde,
suppurere.
Suppuration, s. Rødesætning.
Suppuratives a. som befordrer Røde-
sætning.
Suppurative» s. T. Suppurativ.
Supramundane, a. overjordisk.
Supremacy, s. Overherredømme, Over-
magt.
Supreme, a. øverst, høist; fortrinlig.
Supremely, ad høist, i høiste Grad.
Surcease, s. Opsættelse, Ophold.
Surcease, v. n. dB a. lade være, op-
høre, opsætte; ende. Ining.
Surcharge, s. Overladning, Overlæs-
Surcharge, v. a. overlaste, besvære.
Surcingle, s. Livgjord; Sadelgjord.
Surcoat, s. Overkjole, Surtout.
Surd, s. T. irrational Størrelse.
Sure, a. sikker, vis; tro, bestandig.
Surefooted, a. sikker i sin Gang.
Surely, ad. visselig, sikkert.
Sureness, s. Sikkerhed, Vished.
Suretyship, s. Borgen, Kaution; For-
sikring; Bevis.
Surf, s. Brænding, Bølgebrud.
Surface, s. overflade.
Surfeit, s. Overfyldelse, Overmættelse.
Survive
Surfeit, v. a. å n. overfylde, forspise
sig; overmætte sig. »å
Surge, s. stor Bølge.
Surge, v. n. kaste store Bølger, bruse.
Surgeon» s. Saarlæge, Kirurg.
Surgery, s. Kirurgi.
Surgical, a. kirurgisk.
Surliness, s. mørkt, surt Væsen, Trod-
sighed. tvær.
Surly, a. sur, mørk, grov, raa; trodsig,
Surmise, s. Formodning; Mistanke.
Surmise, v. n. tænke, formene, have
Mistanke. [overgaa.
Surmount, v. a. overstige, overvinde,
Surmountable, a. som kan overvindes.
Surname, s. Tilnavn.
Surnames v. a. give et Tilnavn.
Surpass, v. a. overgaa, overtræffe.
Surpassing, a. fortræffelig.
Surplice, s. Messeskjorte.
Surplus, s. Overskud, Tilgift.
Surprise» s. Overraskelse, overfald
Forundring. *
Surprise, v. a. overrumple, forskrække
sætte i Forundring. i
Surprising, a. forbausende.
Surrenders s. en Fæstnings, Eiendoms
etc. Overgivelse.
Surrender, v. a. å n. overgive, op-
give; aftræde, overlevere; give sig tabt.
Surreption, s. overraskelse, overfald,
Overrumpling.
Surreptitious, a. stjaalen; hemmelig;
tilsneget.
Surreptitiously, ad. ved Snedighed.
Surrogate, s. En som intræder for en
anden, Befuldmægtiget.
Surrogate, v. a. beskikke i en andens
Sted.
Surrounds v. a. omringe, omgive.
Surtout, s. Overkjole.
Survey, 8. Besigtelse, Afridsning; Be-
skrivelse; Opmaaling.
Survey, v. d. besigte, tage i Øiesyn;
have Opsigt; opmaale (Jord).
Surveyor, s. Opsynsmand; Landmaaler.
Surveyorship, s. Opsynsmands Em-
Survival, s. Overlevelse. bede.
Survive 3 v. a. då n. overleve, leve
længere; leve endnu,
Survivor
Survivor, s. overlevende, Længstlevende.
Survivorship, s. overleven.
Susceptibility, s. Modtagelighed.
Susceptible, a. modtagelig; rummelig.
Susceptive, a. modtagelig.
Suscipiency, s. Antagelse, optagelse.
Suscipient, a. antagende.
Suscipient, 8. Modtager.
Suspect, a. mistænkelig.
Suspect, v. a. mistænke,
tvivle om, befrygte.
Suspected, a. mistænkt.
Suspectful, 0. mistænkelig, mistroisk.
Suspend, v. d. ophænge ; afbryde, op-
sætte; suspendere, afsætte.
Suspense, S. Uvished, Tvivlraadighed;
Opsættelse, Afbrydelse, Henstand.
Suspension, s. ophængen; opsættelse;
Henstand; Betænkning; Afsættelse.
Suspensory, a. hængende, svævende.
Suspensory, s. Brokbaand.
Suspicion, s. Mistanke, Mistro.
Suspicious, a. mistænkelig, mistroisk.
Suspiciously, ad mistænkelig, mis.
troisk.
Suspiral, s. Lufthul.
Suspiration, s. Sukken.
Suspire, v. n. sukke, aande dybt.
Sustain, v. a. understøtte, holde i Vei-
ret, bære, opholde, underholde; ud-
staa, taale. lelig.
Sustainable, a. som kan holdes; taa-
Sustenance, sustentation 3 s. Un.
derstøttelse, Underholding.
Sutler, s. Marketenter.
Suttee, s. Suttie.
Suture, S. Sammensyning (et Saars);
Sutur.
Swab, s. Bælg; Svaber, Skibskost.
Wab» v. a. afviske, affeie.
Swabber, s, Svabergast.
Swaddle, s. Svøb.
Swaddle, v. a. indsvøbe, svøbe Børn.
Swaddling-cloth, s. Svøb.
Swag, v. n. hænge tungt, tynge med,
hænge til en Side; nedtrykke.
Swagger, S. Skryderi, Bram.
Swagger, v. n. prale, broute, pukke.
Swaggerer, s. Storpraler.
Swain, s. ung Karl, Svend; Hyrde.
fortænke,
Sweetish 371
Swall0vy 3 8. Svale; Slurk ; Strube,
Svælg, Afgrund.
Swallow, v. a. sluge, opsluge, nedsluge.
Swamp, s. Sump, Mose.
Swamp, v. a. faa til at synke, ned-
sænke.
Swampy, a. moradsig, sumpet.
Swan, s. Svane.
Swansdown, s. Svanedun.
Swap, s. Slag.
Swap, v. a. de n. bytte, svobbe, falde;
slaa af.
Sward, s. Svær paa Flesk; Grønsvær.
Sward, v. n. belægge med Grønsvær.
Swarm, s. Sværm; Bisværm.
Swarm, v. n. sværme, stimle, vrimle.
Swarthy, a. sortbrun. pyt.
Swash, s. Pralen, Skryderi; Flod, Vand-
Swash, v. n. sprøite omkring, plaske;
klinge, prale, bramme.
Swasher, s. Praler, Skryder.
Swathe, v. a. indsvøbe, indvikle.
Sway , s. Svingen, Sving; Udslag
* Vælde, Herredømme.
Sway, v. a. svinge; føre Scepteret, re-
gjere.
Swear, v. n. & a. sværge, bande; be-
kræfte med Ed.
Swearer, s. Sværger, Bander.
Sweat, s. Sved.
Sweat, v. n. svede.
Sweaty, a. svedt, svedende.
Swede, s. Svensk.
Swedish, a. svensk.
Sweep, s. Feien, Fart; Sving; Gang;
Møllevinge; Ødelæggelse.
Sweep., v. a. å n. feie; slæbe efter
sig; stryge, berøre; fare over; strøife;
gjøre sig til; stryge ind, vinde (Penge).
Sweeper, 8. Feier; Skorstensfeier.
Sweepstake, s. Indsats, det som er
sat paa Spil; Hestevæddeløb.
Sweet, a. sød, behagelig.
Sweet, s. Sødhed, Liflighed; sød Lugt.
Sweetbread, s. Kalvebrissel, Brissel.
Sweetbriar, s. Markrose.
Sweeten, v. a. forsøde, gjøre sød;
lindre.
Sweetheart, s. Kjæreste, Skat.
Sweetish, a. noget sød, vellugtende.
24*
372 Sweetly
Sweetly, ad, sødt, behagelig.
Sweetmeat, s. Syltetøi.
Sweetness, s. Sødhed, Vellugt.
Swell, s. Svulmen, Stigen; Brænding;
Sveifning.
Wells v. n, svulme, hovne, være stolt;
blive vred, rage op, rage frem. –, v. a.
forstørre, opblæse.
Swelling, s. Svulst, Bugle.
Swelter, v. n. & a. være hed, smelte;
tørre, riste.
Swerve, ºv. 72, vandre, stryge, fare om-
kring; afvige, skeie ud; kaste sig, klyve.
Swift, a. snar, rask, flygtig.
Swift, s. Strandsvale; Strøm.
Swig, 8. Slurk, Drag.
Swig, v. n. & a. drikke i store slurke;
Suge.
Swill, v. a. å n. slubre i sig, slurke,
drikke sig fuld ; faa til at svulme.
Swiller, s. Dranker, svirebroder.
Swilling, a. dygtig, drøi.
Swillings, s. pl. Karvand.
Swim, v. n. svømme.
Swimming, 8. Svømning ; Svingel.
Swimmingly, ad nemt, uden Vanske.
lighed.
Swindle, v. a. snyde, narre.
Swindler, s. Lykkeridder, Bedrager.
Swindling, s. Snyderi, Bedrageri.
Swine, s. Svin.
Swineherd, s. Svinehyrde.
Swing, 8. Sving, Svingning; Gynge;
Drift; Frihed.
Swing, v. a. å n. svinge, gynge, dingle.
Swinge, v. a. prygle, piske, udpiske;
smælde.
Swinger, 8. En som svinger, gynger;
Slynger; " grov Løgn.
Swinish, a. svinsk.
Swipe, s. Brøndrippe; Vindebom.
Switeh, s. Spidsrod, Vaand.
Switch, v. a. slaa, piske.
Swivel, s. Ring paa en Kjæde.
Swoon, s. Besvimelse, Afmagt.
Sw00n, v. n. falde i Afmagt, besvime.
Sw00p, 8. Stød, Rovfugls Nedhuggen.
Swoop, v. d. gribe med Kløerne, snappe.
Swop, s. Tusken, Bytten.
Syncopate
Swop, v. a. tuske, bytte.
Sword, s. Sværd, Kaarde.
Swordcutler, s. sværdfeier.
Sybarite, s. Blødagtig, Fraadser.
Sycamore, s. Morbærfigentræ; Valdbirk.
løn.
Sycophancy, s. øretuderi; Smigreri.
Sycophant, s. Snyltegjæst, Smigrer.
Sycophantize, v. n. smigre, hykle for.
Syenite, s. Syenit.
Syllabic, a. Stavelse-.
Syllable, s. Stavelse.
Syllable, v. a. udtale.
Syllabub, s. Sillabub.
Syllabus» s. Udtog, oversigt, Kompen-
dium.
Syllogism, s. T. Fornuftslutning.
Syllogistic, a. syllogistisk, slutnings-
mæssig.
Syllogize, v. n. syllogisere, slutte,
gjøre Slutninger.
Sylph, s. Alf, Luftaand.
Sylvan, a. Skov-.
Sylvan, s. Skovgud.
Symbol, s. Symbol, Sindbillede; Troes-
bekjendelse.
Symbolical, a. symbolsk, sindbilledlig.
Symbolize, v. a. dé n. forestille ved
Sindbilleder; stemme, rime sig.
Symmetrical, a. symmetrisk, overens-
stemmende.
Symmetry, s. Symmetri, Jevnmaal,
Overensstemmelse.
Sympathetic, a. medlidende, sym-
pathiserende med.
Sympathize, v. n. sympathisere, føle
el. stemme med, lide med en anden.
Sympathy, s. Sympathi, Medlidenhed.
Symphony, s. Symfoni, Samklang.
Symposium, s. Gjæstebud, Symposium.
Symptom, s. Symptom, Sygdomstegn.
Symptomatic, a. symptomatisk; til-
fældig.
Synæresis, s. T. Synæresis.
Synagogue, s. Synagog, Jødekirke.
Synchronism , s. Samtidighed, Syn-
kronisme.
Synchronous, a. samtidig.
Syncopate, v. a. afkorte, forkorte.
-, v, n. besvime.
Syncope
Syncope, s. T. Forkortelse; Afmagt.
Syndic, s. Syndikus, Stadsskriver.
Syndicate, s. Syndikus Embede.
Synod, s. Kirkeforsamling.
Synonymous, d. synonym , enstydig.
Synonymy, s. Synonymi, Enstydighed.
Synopsis, s. Oversigt, Synopsis.
Synoptical» a. synoptisk, kortfattet,
sammontrængt.
Syntax, s. Ordforbindelse, Syntaksis.
Synthesis, s. Sammenstilling, Sammen-
føining, Forbindelse.
Synthetic, synthetical, a. synthe-
tisk, sammenføiende.
Syphilis, s. Syphilis.
Syringe, s. Rør, Sprøite.
Syringe, v. a. sprøite ind i, besprøite.
Syrup, s. Sirup.
System, 8. System, Lærebygning.
Systematic, systematical, a. syste-
matisk, videnskabelig ordnet.
T.
Tabard, 8. Vaabenkjortel, Kjole.
Tabby, a. stribet, vatret.
Tabby, s. vatret Silketøi.
Tabefaction, s. Udtæring.
Tabernacle, s. Tabernakel, Telt.
Tabernacle, v. n. bo, opslaa sin Bo-
Tabid, a. tør, udtæret. pæl.
Tabidness, s. Udtæring, Svindsot.
Tablature, s. Tablatur.
Table, s. Bord, Taffel; Maleri.
Table, v. m. & a. være i Kost, spise;
holde med Kost; optegne, nedskrive.
Table-b00k 2 s. Tegnebog, Lommebog.
Table-cloth, s. Borddug.
Table-land, s. Høislette.
Table-linen, s. Bordlinned, Dækketøi.
Table-sp00n, s. Spiseske.
Table-spoonful, s. Spiseskefuld.
Tablet, s. lidet Bord; liden Tavle.
Tab00, v. a. forbyde.
Tabour, S. Tromme, Haandpauke.
Tab0uret, 3. Taburet, lav Stol uden
Ryg.
Tabret, s. liden Tromme.
Take 373
Tabular, a. tavlet, tærnet; tabellarisk.
Tabulate, v. a. danne som en Tavle;
bringe i Tabeller.
Tachygraphy, s. Stenografi.
Tacit, taciturn, a. stiltiende, taus;
indesluttet.
Tacitly, ad stiltiende.
Tacitness, taciturnity, s. Stiltien.
hed, Taushed.
Tack» s. Søm med en Knap; Hage,
Hægte; Skibstoug ; Plet.
Tack 3 v. a. å n. sammenføie, fæste,
nagle paa; vende.
Tackle, s. Pil; Redskab; Vaaben; Tak-
kel, Tougværk ; Talje.
Tackle, v. a. tiltakle (et Skib).
Tackling, s. Redskab.
Tact, s. Følelse. [kunsten.
Tactic, tactical, a. taktisk, om Krigs-
Tactician, s. Taktiker.
Tactless, a. taktløs.
Tactics, s. pl. Taktik.
Tactile, a. følelig. -
Tadpole, s. Haletudse.
Taffeta, taffety, s. Taft.
Taffrail, s. T. Hakkebret.
Tag, 8. Dop, Stift.
Tag» v. a. beslaa med Dop. -, v. n.
hænge efter En.
Tagrag, 8. Kjeltringepak.
Tail, s. Hale; Bagdel, Stjert. to turn
-, løbe bort.
Tailed, a. med Hale.
Tailless, a. uden Hale.
Tailor, s. Skrædder.
Tail0ress, s. Fruentimmerskrædder.
Tailoring, s. Skrædderhaandværk,
Skrædderprofession.
Tailpiece, s. Endestykke.
Taint, s. Plet; Skamplet.
Taint, v. a. befugte, smittte, fordærve;
sætte Klik paa , bestikke. -, ). ??.
smittes.
Tainted, a. plettet, smittet, uren.
Taintfree, taintless, a. pletfri, ube.
smittet, ren.
Take, v. a. å n. tage, gribe; indtage;
modtage; angribe ; fatte ; antage, op-
tage; betage, røre; tage ind; afmale,
leie; taale; tage etsteds hen; fastsætte
374 Taker
sig; have Afgang, gaa for sig. to -
after, ligne, slegte paa. to - dovn,
tage ned; ydmyge; nedsvælge. to -
from , tage fra , betage. to – in,
indtage; indbefatte; begribe; modtage;
anføre, forlede. to – off, aftage, bort-
tage, ophæve, lette; formindske. to -
077, tage paa; være heftig bevæget,
sørge. to – to, lægge sig efter. to
– up, optage; gribe (til Vaaben);
sætte til rette; begynde (en Handel etc.);
gribe, hæfte; antage (en Mode); ind-
tage (et Rum); holde op; forbedre sig.
Taker, s. En som tager, Aftager.
Taking» a. indtagende, behagelig.
Taking, 8. Tagen; Forlegenhed, Angest,
Bryderi.
Talb0t, s. stor Jagthund.
Talc, s. Talk, Talkjord.
Talcose, a. talkagtig.
Tale, s. Fortælling, Historie; Antal;
Regning; Stadder.
Talebearer, s. Øretuder, Sladdermund.
Talebearing, s. Oretuderi, Sladren.
Talent, s. Talent, Naturgave.
Taleteller, s. En som fortæller Historier.
Talisman, S. Talisman, Tryllemiddel.
Talismanic, a. magisk.
Talk, s. Tale, Snak; Rygte.
Talk, v. n. tale, snakke, prate.
Talkative, a. snaksom.
Talkativeness, s. Snaksomhed, Snakke-
syge.
Talker, 8. En som taler; Snakker.
Tall, a. høi, lang, rank.
Tallage, s. Paalæg, Skat.
Tallow, s. Tælle, Talg.
Tallow, v. a. smøre, dyppe i Tælle.
Tallow-candle, s. Tællelys.
Tallow-chandler, s. Lysestøber.
Tallow-chandlery, s. Lysestøberi.
Tallowy, d. talget, talgagtig.
Tally, s. Karvestok.
Tally, v. a. å m. sætte paa Karvestok-
ken; passe, stemme, passe sig til ;
hale Skjøderne.
Tallness, s. Høide, rank Vækst.
Talon, s. Klo.
Talus, s. T. Skraaning.
Tamable, a. som kan tæmmes.
Taperness
Tambour» s. Tromme; Trommeslager;
Tamburin; Syramme. 4
Tantes a. tam, tæmmet, lydig.
Tames v. a. tæmme, gjøre tam, spæge,
gjøre sædelig.
Tameless, a. ustyrlig.
Tameness» s. Tamhed; Frygtagtighed.
Tamper, v. n. befatte sig med; søge
at vinde En.
Tan» s. Garverbark, Egebark.
Tan» v. a. garve, lægge i Bark; sol-
brænde, brænde brun.
Tanbed, s. Barkbed.
Tandem, s. Tandem.
Tang, s. Stød, Stik, Eftersmag, slem
Smag ; Klang, Tome; Tang, Søgræs.
Tangibility, s. Følelighed.
Tangent, s. T. Tangent.
Tangible, a. følelig; haandgribelig.
Tangibly, ad følelig; haandgribelig.
Tangle, s. Forvikling; Tang.
Tangle, v. a. indvikle, hilde. –, v. n.
hildes.
Tanglys a. forviklet, knudret; bedækket
med Tang
Tank, s. Vandgrube; stor Kum.
Tankard, s. Kande af Tin.
Tannable, a. som kan garves.
Tanner, s. Garver.
Tannery, s. Garveri.
Tannin, s. Garvestof.
Tanning, s. Garvning, Garveri.
Tanpit, s. Garverkule.
Tansy, S. Regnfang, Ormekrud.
Tantalization, s. Tantaliseren; Kval.
Tantalize, v. a. tantalisere, drille.
Tantam0unt, s. lige Værdi, Vederlag.
Tantivy» ad sporenstregs, i fuld Galop.
Tanyard, 8. Garveri.
Tap» s. Tap, Tøndetap; Slag, Smæk;
* Krostue.
Tap, v. a. tappe; stikke Hul paa; be-
røre let, daske til, give et Smæk.
Tape, s. Bændel.
Taper, a. tilspidset, fin.
Taper» s. Vokslys, Fakkel, Voksstabel.
Taper, v. a. toppe, gjøre spids; oplyse
med Vokslys. -, v. 72, toppe sig.
Taper, tapering, a. toppet, spidst.
Taperness, s. Tilspidsning.
Tapestry
Tapestry, s. Tapetseri, Tapet.
Tapioca, s. Tapioka.
Tapir, s. Tapir.
Tapping, s. Banken, Klappen;
ning; Bugstik.
Tapster, 8. apper, Kjeldersvend.
Tar, s. Tjære; " Matros.
Tar 2 v. a. tjære, smøre med Tjære;
drive, ægge.
Tarantella, tarantula, s. Tarantel.
Tardily, ad langsomt; sendrægtig, sent.
Tardiness, s. Senfærdighed, Langsomhed.
Tardys a. Iangsom, senfærdig, uventet.
Tare, s. Tara; Klinte, Fuglevikke.
Target, s. langt Skjold.
Targeteer, s. en Bevæbnet med Skjold.
Tariff, s. Tarif, Toldrulle.
Tarn, 8. Sump, Morads.
Tarnish, v. a. de n. berøve Glans el.
Farve; fordunkle; falme.
Tarpaulin, s. tjæret Presenning.
Tarry» v. m. å a. tøve, nøle, opholde
sig; vente.
Tart, s. Tærte.
Tartpan, 8. Tærtepande.
Tap-
Tart, a. sur, skarp, umoden; heftig.
Tartar» s. Vinsten; Tartar; Helvede,
Tartarus.
Tartarean, a. helvedes.
Tartario-acid, s. Vinstenssyre.
Tartly» ad skarpt, strengt.
Tartness, 8. Umodenhed, Surhed, Streng-
hed, Skarphed.
Task, s. Arbeide, Dont, Forretning.
Task, v. a. paalægge et Arbeide.
Taskmaster, s. En som paalægger Ar-
beide, Plage-Foged.
Tassels s. Mærke i en Bog; Hanfalk;
Dusk, Kvast.
Tastable, a. smagelig.
Taste, s. Smag, Smagen; Prøve.
Taste. v. a. smage, forsøge, nyde.
Tasted» a. som har en Smag.
Tasteful, a. velsmagende.
Tasteless, a. smagløs; usmagelig.
Taster» s. En som smager; Mundskjænk;
Drikkeskaal.
Tatter» s. gammel Pjalt, Lase.
Tearful
Tatter, v. a. rive i Pjalter. . .-s
Tatterdemalion, s. pjaltet Person.
Tattle, s. Sladder.
Tattles v. n. sladre, pludre.
Tattler, s. Sladrer, Sladderhank.
Tattling, a. snakkesalig, sluddervorn.
Tatt00, 8. Tappenstreg.
Tatt00, v. a. tatovere, tatuere.
Taunt, s. Glose, Haan, Stikpille.
Taunt, v. a. skose, give Stikpiller.
Tautological, a. tautologisk, ensbe-
tydende.
Tautologize, v. m. gjøre Gjentagelser.
Tautology, s. Tautologi. f
Tavern, s. Vinhus, Vinkjelder.
Tavernkeeper, s. Vinskjænker.
TaW, s. Marmorkugle,
Tawdrys a. pralende; smagløs klædt;
slusket.
Tayvnys a. rødbrun, barkfarvet.
Taxs 8. Skat, Paalæg; Bebreidelse; paa-
lagt Arbeide.
Tax 3 v. a. taksere;
dadle, beskylde.
Taxable, a. skattepligtig.
Taxation» s. Taksering, Skats Paalæg;
Dadel, slet Omtale.
Taxer, 8. En som takserer el. paalæg-
ger Skat.
Taxidermist, s. Dyreudstopper.
Taxidermy, s. aksidermi, den Kunst
at udstoppe Dyr
Tea, s. Te.
Teacanister, s. Tedaase.
Teach, v. a. lære, undervise; meddele;
informere.
Teachable, a. lærvillig.
Teacher, s. Lærer, Læremester.
Teacup, s. ekop, Overkop.
Teak, s. Tektræ.
Teakettle, s. Tekjedel,
Teal, s. Krikand.
Team, s. Spænd.
Team, v. a. spænde for, spænde sam-
Teapot, s. Tepotte. Imen.
Tear, s. Taare; Rift, Sprække.
Tear, v. a. å a. rive, sønderrive, rive
i Stykker; støie, rase.
Tearer, 8. En som river, støier, raser.
Tearful, a. grædende,
375
' ,
paalægge Skat;
376 Tearing
Tearing, a. sønderrivende; heftig; over-
maade.
Tearless, a. taareløs.
Teases v. a. plage, kvæle, udmatte.
Teasel, s. Kardetidsel.
Teat, s. Brystvorte.
Teatray, s. Tebret.
Technical, a. kunstig, kunstmæssig.
Technicality, s. Teknik.
Technically, ad teknisk, kunstmæssig.
Technology, s. Teknologi.
Techys a. underlig, fortrædelig.
Ted» v. a. brede Hø ud til Tørring.
Tedious» a. kjedsommelig, besværlig,
vidtløftig.
Tediously, ad. kjedsommelig, trættende.
Tediousness, tedium, s. Kjedsom-
hed; Vidtløftighed, Langsomhed.
Teem, v. a. øse, gyde.
Teem» v. n. være frugtsommelig. –, v. a.
føde, bære Frugt; frembringe.
Teemful, a. frugtsommelig; " bredfuld.
Teeming» a. frugthar, drægtig, yng-
lende. -
Teemless, a. ufrugtbar.
Teen, a. vred, gal.
Teens» s. pl. Aarene imellem 12 og 20.
Teeth, v. n. faa Tænder.
Teetotalism, s. Total-Afholdenhed.
Teet0taller» s. Medlem af Total-Af.
holdenhedsselskabet.
Tegument» s. Dække, Bedækning.
Tegumentary, a. til Bedækning hø-
Telegram, s. Telegram. [rende,
Telegraph, s. Telegraf.
Telegraphic, a. telegrafisk.
Telegraphist, s. Telegrafist.
Telegraphy, s. Telegrafi.
Telescope, s. Teleskop; Kikkert.
Tell» v. a. tælle; fortælle, sige, melde;
forraade.
Teller, s. Fortæller; Tæller; Kasserer.
Telltale», s. Sladrer, Øretuder.
Temerarious, a. forvoven, dumdristig.
Temerity, s. Forvovenhed.
Temper, S. Blanding; Middelvei, Me-
dium; Masse; Temperament; Hærdning.
Temper, v. a. temperere, blande; hærde
Jern; berede, arbeide ud; lempe, føie;
stille, formilde.
Tenant
Temperament, s. Temperament,
Temperance, s. Maadelighed, Afhol-
denhed.
Temperate, a. maadelig; tempereret.
afholden; middelmaadig.
Temperately, ad maadeholdent; tem-
pereret.
Temperateness, s. Maadelighed, Taal-
modighed. [hed.
Temperature, s. Temperatur, Mild-
Tempest, s. Storm, Uveir.
Tempestuous, a. stormfuld.
Tempestuously, ad. stormfuldt.
Tempestuousness, s. Stormfuldhed.
Templar, s. Tempelherre; En som stu-
derer Jura.
Temple 3 s. Tempel; Kirke; Tinding;
Juristernes Kollegium.
Temporal, a. timelig; verdslig.
Temporality, s. verdslige Indkomster,
timelig Formue.
Temp0rally, ad. timelig; verdslig.
Temporalness, s. Timelighed.
Temporary, a. som varer en Tid, ti-
melig, forgjængelig.
Temporize, v. m. skikke sig efter Ti-
den, give efter, opsætte, forhale.
Temporizer, s. Vendekaabe. Veirhane.
Tempts v. a. friste; gjøre Forsøg, pro-
bere, prøve.
Temptation, s. Fristelse; Forsøg.
Tempter, s. Frister, Forfører.
Tempting, a. forførisk, tillokkende,
fristende.
Temptingly, ad. fristende.
Ten, num. ti.
Tenable, a. holdbar.
Tenably, ad. holdbart.
Tenacious, a. vedhængende, seig, hol-
dende; tro (om Hukommelse); paaholden.
Tenaciously, ad. vedhængende; stærkt,
sikkert.
Tenaciousness, tenacity, s. Ved-
hængenhed, Seighed, Paaholdenhed.
Tenancy, s. temporær Besiddelse, For-
pagtning, Fæstegaard.
Tenant, s. Leier, Forpagter, Fæstebonde,
Beboer.
Tenant, v. a. have i Leie el. Fæste.
Tenantless
Tenantless, a. ikke forpagtet, ube-
boet, tom.
Tenantry, s. samtlige Forpagtere.
Tench, s. Suder.
Tend» v. a. å n. pleie, opvarte, vogte,
tage i Agt; vente, forfølge; T. sveie;
være rettet efter; byde, tilbyde; have
Hensigt til.
Tendency, s. Retning, Tendens, Til-
bøielighed, Hensigt.
Tender, a, blød, spæd, skjør, mør, øm,
inderlig; svagelig.
Tender, s. opvarter; opvarterske; Til-
bud; " Slags Skib ; Kul-Karre.
Tender, v. a. behandle En vel, have
kjær; høitagte; tilbyde.
Tender-hearted, a. blødhjertet, øm,
medlidende. hyggelig.
Tenderly, ad ømt; medlidende; om-
Tenderness, s. ømhed, Kjælenhed.
Tendinous, a. senefuld.
Tendon, s. Sene, spændeaare.
Tendril, s. Gren, Vinlokke; Brusk.
Tenebrious, a. mørk.
Tenebrosity, s. Mørkhed.
Tenement» s. Forpagtning, leiet Hus
el. Gaard.
Tenet, s. Mening, Lære, Grundsætning.
Tenfold, a. tifold. *
Tennis, s. Bold, Boldspil.
Tennis-court, s. Boldhus, Boldplads.
Tenon, s. Tap el. Ende.
Tenon, v. a. sinke.
Ten0n-saw, s. Sinksav.
Tenor 3 s. Gang, Holdning, Art, Vis;
Indhold; Orden; T. Tenor.
Tense, s. T. Tid, Tempus.
Tense, a. stram, spændt.
Tenseness, s. Stramhed, Spænding.
Tensible, tensile, a. strækkelig, ud-
spændelig.
Tension, s. Spænden, Udspænding.
Tensive, a. spændende; udstrækkende.
Tent» s. Telt; Tintevin, (Alikantevin);
T. Linnedskav, Charpi.
Tent, v. n. bo under et Telt. –, v. a.
T. sondere med Charpi.
Tentacle, s. Følehorn, Føletraade.
Tentative, a. prøvende.
. Tentatively, ad, prøvende.
377
Tenter, v. a. spænde i Ramme, spænde.
-, ). ??. lade sig strække.
Tenter-h00k, s. Spændekrog.
Tenth, s. Tiende; Tiendedel.
Tenth, a. tiende.
Tenthly, ad for det tiende.
Tenting, s. Seildug til Telte.
Tentpeg, tentpin, s. Tentpæl.
Tentstich, s. Agtersting.
Tenuity, s. Tyndhed, Ringhed, Usselhed.
Tenure, s. Lensbesiddelse, Forpagtning.
Tepid, a. lunken.
Tepidity, s. Lunkenhed.
Terebinth, s. Terpentintræ.
Tergeminous, a. trefold.
Tergiversate, v. m. søge Udflugter.
Tergiversation, s. Udflugt, Finte.
Term , s. Grænse; bestemt Tid; Betin.
gelse, Vilkaar; Ord, Talemaade.
Term, v. a. kalde, nævne.
Termagant» a. støiende, uregjerlig,
skjendende.
Termagant, s. Skjendegjæst.
Terminate, v. a. ende, slutte; be-
grænse, indskrænke. -, v. 72. endes,
sluttes.
Termination, s. Indskrænkning; Græn-
se; Ende, Slutning; Endelse; Øiemed;
Udtryk.
Terminology, s. Terminologi.
Terminus 3 s. Endestation, Banegaard.
Termless, a. grænseløs, uindskrænket.
Termly, ad. terminvis, hver Termin.
Tern, s. Søsvale.
Terrace, s. Terrasse, Altan, fladt Tag.
Terra-c0tta, s. brændt Ler; Terra-cotta.
Terra-firma, s. fast Jord, fast Grund.
Terra que0us 3 a. bestaaende af Land
og Vand. Jord.
Terrene, terrestrial, a. jordisk, af
Terrible, a. forskrækkelig, rædsom.
Terribly, ad. frygtelig, skrækkelig.
Terrier, s. Grævlinghund; Drilbore;
Jordebog.
Terrific, a. skrækkelig, rædsom.
Terrifically, ad frygtelig, skrækkelig.
Terrify, v. a. forskrække, indjage
Skræk.
Territorial, a. som angaar Jord og
Grund, som hører til et Distrikt.
Territorial
378 Territory
Territory, 8. Territorium, Distrikt, Gebet.
Terror, 8. Skræk, Forskrækkelse.
Terses a. glat; net, ren, sirlig.
Terseiy, ad. afrundet, smukt, sirlig.
Terseness, s. Glathed; Sirlighed i Stil.
Tertiary, a. T. tertiær.
Tesselate, v. a. gjøre tærnet el. rudret;
indlægge, tesselere.
Tesselated, a. tærnet, rudret.
Tesselation, s. Mosaikarbeide.
Test, s. Prøvedigel; Prøve, Forsøg ;
Prøve-Ed: Bedømmelse; Kjendetegn.
Testaceous, a. som har Skal, haard-
skallet.
Testament, s. Testamente.
Testamentary, a. testamentarisk.
Testamur, s. T. Professorernes offent-
lige Vidnesbyrd.
Testate» a. efterladende sig Testament;
T. testato.
Testator, s. Testator, Arvelader.
Testatrix, s. Testatriks.
Tested, a. prøvet.
Tester, 8. Sengehimmel.
Testicle, s. Testikel, Sten.
Testification, s. Bevidnelse.
Testify, v. a. bevidne, bekræfte.
Testimonial, s. Vidnesbyrd, Attest.
Testimony, s. Vidnesbyrd.
Testiness, 8. Tværhed, Egensindighed.
Testy, a. tvær, egensindig, uartig.
Tetanic, a. som hører til Stivkrampe.
Tetanus, s. Stivkrampe; Mundklemme.
Tetchiness, s. Pirrelighed, Vrippenhed.
Tetchy, a pirrelig, vrippen, vranten.
Tête-å-tête, s. hemmelig Sammenkomst.
Tether, s. Tøir.
Tether, v. a. sætte i Tøir.
Tetragonal, a. firkantet.
Tetrahedral, a. tetraedrisk.
Tetrahedron, s. Tetraedron.
Tetrarch, s. Tetrarch, Fjerdingsfyrste.
Tetter, s. Udslet; Ringorm.
Text, s. Tekst.
Textbook, 8. Tekstbog.
Textile, a. vævet, som kan væves.
Texture, s. Væv, Vævning.
Than, conj. end.
Thane, s. Adelsmand, Friherre, Øvrig-
hedsperson, Minister.
Thereabout
Thanks v. a. takke, sige Tak.
Thanks, s. pl. Tak, Taksigelse.
Thankful, a. taknemmelig.
Thankfully, ad, taknemmelig.
Thankfulness» s. Taknemmelighed,
Erkjendtlighed.
That, conj. at, paa det at in –, saa
at, fordi at.
That» pr. den, det; hin, hint; det som,
hvad; hvilken, som. Itag.
Thatch» s. Straa at tække med; straa.
Thatch, v. a. tække med straa.
ThaW, s. Tø, Tøveir.
ThaW, v. n. tø, optø.
The, a. den, det.
Theatre 3 s. Theater; Skueplads;
mediehus.
Theatrical, a. theatralsk.
Thee, pr. dig.
Theft, s. Tyveri.
Their, pr. deres.
Theirs, pr. deres.
Theism, s. Theisme.
Theist, s. Theist.
Them, pr. dem.
Theme» 8. Thema, Materie, Punkt, op-
gave, Stil.
Themselves, pr. dem selv, dem.
Then» ad da, dengang. nov and –,
nu og da.
Thence, ad derfra; deraf, fra den Tid.
Thenceforth, thenceforward, ad.
fra den Tid af, efter den Tid.
Theocracy, s. Theokrati, Gudsherre.
dømme. [ment.
Theodolite, s. Theodolit, Vinkelinstru-
Theologian, s. Theolog,
Theological, a. theologisk.
Theology, s. Theologi, Gudskyndighed.
Theorem, s. Læresætning.
Theoretic, a. theoretisk.
Theorize» v. n. danne Theorier, spe-
kulere.
The0ry, s. Theori, Lære.
Therapeutic, a. lægende; lægekyndig.
Therapeutics, s. Lægekyndig, Læge.
There, ad. der, hist.
Thereabout, thereabouts, ad der-
omkring; omtrent saameget; derover.

Ko-
Thereafter
Thereafter, ad derefter.
Thereat, ad derved, derover.
Thereby, ad derved, i Nærheden.
Therefore, ad derfor, for den slags
Skyld.
Therefrom, ad derfra.
Therein, ad deri.
Thereinto, ad, deri, derudi.
Thereof, ad deraf, derom.
Thereon, ad derpaa.
Thereto, thereunto, ad dertil.
Thereupon, ad derpaa, derefter.
Therewith, ad. dermed.
Therewithal, ad dermed, desuden;
Thermal, a. varm. Itillige.
Thermometer, s. Thermometer, Varme-
maaler.
These, pr. disse.
Thesis, s. Thesis, Sætning; opgave.
They, pr. de, dem.
Thick, a. tyk, tæt, hyppig.
Thick, s. det Tykke.
Thicken, v. a. gjøre tyk, fortykke.
Thicket, s. Tykning, tæt Skov.
Thickish, a. noget tyk.
Thickly, ad tykt, i stor Mængde.
Thickness, s. Tykhed.
Thickskulled, a. dum, enfoldig.
Thief, s. Tyv.
Thieve, v. n. stjæle, være tyvagtig.
Thievery, s. Tyveri. R.
Thievish, a. tyvagtig.
Thievishly, ad tyvagtig.
Thievishness, s. Tyvagtighed.
Thigh, s. Laar.
Thills s. Vognstang, Karrebom.
Thimble, s. Fingerbøl.
Thin, a. tynd, smekker, klar; mager;
let. tynd.
Thin 3 v. a. fortynde, udtynde, gjøre
Thine» pr. din, dit; dine.
Thing» s. Ting, Sag.
Thinks v. a. å n. tænke, mene, agte;
synes, have i Sinde.
Thinker, s. Tænker, En som tænker.
Thinking, s. Tænkning.
Thinly, ad, tyndt, sparsomt.
Thinness, s. Tyndhed, ringe Befolkning.
Third, a. den, det tredie.
Third, s. Trediedel.
Thrall
Thirdly, ad for det tredie.
Thirst, s. Tørst.
Thirst, v. n. tørste, være tørstig.
Thirstiness, s. Tørstighed; Begjærlig-
Thirsty, a. tørstig; begjærlig. hed.
Thirteen, num. tretten.
Thirteenth» a. den, det trettende.
Thirtieth, a. den, det tredivte.
Thirty, num, tredive.
This, pr. den, det, denne, dette.
Thistle, s. Tidsel.
Thistly, a. tidslet, fuld af Tidsle.
Thither, ad derhen, didhen.
Thithert0, ad. did hen til.
379
Thitherward, thitherwards, ad.
der hen, hen til det Sted.
Th0° (though), conj. omenskjønt.
Thong, s. Læderrem.
Thoracic, a. som hører til Brystet.
Th0rax, S. T. Bryst; Brystskjold (hos
Insekter).
Th0rn, 8. Torn; Tornebusk.
Th0rny, a. tornet.
Th0rough, prp. fuldkommen; grundig.
Thoroughbred, a. særdeles vel op-
dragen; ægte Fuldblods-.
Thoroughfare, s. Gjennemfart, Gjen-
Inemgang.
Thoroughly, ad. ganske, aldeles.
Th0roughness, s. Fuldstændighed,
Grundighed. *
Th0r0ughpaced, a. fuldkommen op-
lært, afgjort.
Those, pr. disse.
Thou, pr. du.
Though, conj. omendskjønt, skjøndt.
Thought 3 s. Tanke; Mening; Begreb;
Eftertanke.
Thoughtful, a. tankefuldt, dybsindig.
Thoughtfully, ad tankefuldt, opmærk-
SOls sindighed.
Thoughtfulness, s. Tankefuldhed,Dyb-
Thoughtless, a. tankeløs, ubetænk-
SOle [tænksomt.
Thoughtlessly, ad tankeløst, ube-
Th0usand, num. tusende.
Thousandth, a. den, det tusende.
Thraldom, se Trældom, Slaveri.
Thrall, s. Træl, Slave; Trældom.
Thrall, v. a. gjøre til Træl.
380 Thrash
Thrash, v. a. tærske.
Thrasher, s. Tærsker.
Thrashing-floor, s. Tærskelo.
Thread, s. Traad; Garn.
Thread, v. a. træde (Traad).
Threadbare, a. luslidt.
Thready, a. traadagtig, trevlet.
Threat, s. Trudsel.
Threaten, v. a. true.
Threatening, a. truende.
Threateningly, ad truende.
Three, num. tre.
Threefold, ad trefold.
Threescore, s. Tresindstyve.
Thresh, v. a. tærske.
Thresh0ld, s. Dørtærskel.
Thrice, ad tre Gange.
Thrift, s. Sparsommelighed; Vinding.
Thriftily, ad driftig, vindskibelig;
sparsommelig.
Thriftiness, s. Sparsomhed.
Thrifty, a. sparsom, husholdersk; spar-
sommelig.
Thrill, s. Bor; Trille (i Musiken).
Thrill, v. a. å n. bore; trille, rulle.
Thrive, v. m. trives, komme frem; gaa,
lykkes, komme i Stand.
Throat, s. Strube, Hals.
Throb» s. Hjertets Slag.
Throb» v. n. slaa, banke.
Throbbing, s. Hjerteklappen.
Throes, s. pl. Fødselsveer; Angest.
Throne, s. Trone.
Throne, v. a. sætte paa Tronen.
Throng, s. Trængsel af Folk, Tilløb.
Throng» v. a. å n. trænge, trænge sig,
løbe sammen.
Throstle, s. Drossel.
Throttle, s. Madstrube, Svælg.
Throttle, v. a. kværke, kvæle.
Through, prep. igjennem.
Through0ut, ad helt igjennem, alle-
vegne; overalt, aldeles.
Throw, s. Kast; Slag, Stød; Bestræ-
belse.
Throw, v. a. å n. kaste, slænge; kaste
hen, kaste om ; dreie; berede Silke.
to – by, bortlægge, kaste tilside. to
– off, kaste bort, forkaste; skille sig
ved; uddrive. to – out, kaste ud,
Ticklish
udstøde, uddrive; forkaste; overgaa,
overtræffe. to – tip, kaste i Weiret;
opgive; udkaste,
Thrum, v. a. væve, flette; spille slet,
gnide, slaa grovt.
Thrush» s. Drossel; Blegne i Munden
og i Halsen.
Thrust, s. Stød, Stik.
Thrust, v. a. å n. støde, stikke; trykke,
presse; ryste; trænge sig ind.
Thumb, s. Tommelfinger.
Thumb» v. a. berøre med Tommelfinge-
ren; viske; gjennemblade Bøger.
Thumbscrew, s. Tommelskrue.
Thumbstall, s. Syring; Seilhandske.
Thump, s. Puf, Slag, Stød.
Thunnp» v. a. puffe, slaa. -, v. n.
dumpe, falde tungt.
Thumping, a. stor, svær, vældig.
Thunder, s. Torden.
Thunder, v. n. tordne, buldre, dundre.
Thunderbolt, s. Lynild, Tordenkile.
Thunderclap, s. Tordenslag.
Thunderer, s. Tordner.
Thunderstruck, a. truffet af Lynild.
Thursday, s. Torsdag.
Thus, ad, saaledes, paa denne Maade.
hvvack, s. Slag, Puf.
Thwack, v. a. slaa, prygle; presse.
ThWart, a. skjev, skraa, paa tvers.
ThWart, v. a. å n. gaa skjev, gaa paa
tvers, gjennemskjære, krydse, gaa tvers
over; være imod.
Thwartways, ad. tversover.
Thy, pr. din, dine.
Thyme, s. Timian.
Thymy, a. rig paa Timian.
Thyself, pr. dig selv; dig, selv; du
Tiara, s. Tiara. selv.
Tibia, s. T. Skinnebenet.
Tick, 8. Kredit, Borgen; Dynevaar;
Saugblok; Faarelus.
Tick, v. m. tage paa Kredit. -, v. a.
give paa Kredit.
Ticket, s. Seddel, Billet; Indkvarterings-
billet, Lotteriseddel; Mærke paa Vare.
Ticket, v. a. sætte Seddel paa Vare.
Ticking, s. Lærred til Telte; Dynevaar.
Tickle, v. a. kildre; smigre.
Ticklish, a. kilden; ømfindtlig.
Tidal
Tidal, a. periodisk stigende og faldende.
Tidbit, s. Lækkerbidsken.
Tiddles v. n. forkjæle, føie En meget.
Tide 3 s. Tid, Aarstid; Ebbe og Flod;
" (Folkets) Bevægelse.
Tide, v. n. & a. svulme; udgyde sig;
drive med Strømmen,
Tidesman, 8. Toldbetjent.
Tidily, ad net, ordentlig.
Tidiness, s. Nethed, Behændighed, Fær.
dighed.
Tidings, s. pl. Tidender.
Tidy» a. betimelig, bekvem ; net, be-
hændig, færdig.
Tie, s. Baand, Knude; Sløife; Fletning;
Forbindelsestegn.
Tie, v. a. binde, knytte; forbinde; for-
pligte, hindre, tvinge.
Tier, s. Linje, Rad.
Tierce, s. Terts; Trediedel.
Tiff, s. Drik, Slurk (Brændevin); " Over-
ilelse, Uvilje. pynte.
Tiff, v. n. & a. trætte, være uvillig;
Tiffany, s. Flordug.
Tiger, s. Tiger, Tigerdyr.
Tights a. net; tæt; fastsnøret; snever,
spændt; hel, ikke reven; behændig.
Tighten, v. a. gjøre fast, trække tæt
sammen, gjøre snevrere.
Tightly, ad.tæt; fast; ordentlig; knapt.
Tightness, s. Fasthed; Nethed; Op-
mærksomhed.
Tigress, s. Huntiger.
Tile, s. Teglsten, Tagsten.
Tile, v. a. bedække med Tagsten.
Tiler, s. Tegltækker; Dørvogter (ved en
Frimurerloge). *
Tiling, s. Teglstenstag; Tækning med
Teglsten. Tid.
Till, ad. til, indtil. – then, indtil den
Till, v. a. pløie, dyrke Jorden; tilberede.
Tillage, 8. Jordbrug, Agerdyrkning.
Tiller, s. Landmand, Agerdyrker; liden
Skuffe; Greb.
Tilt, s. Telt; Dække, Ruf; Baad.
Tilt, s. Spærbrydning, Turnering; Stød;
Heldning.
Tilt, v. a. de n. sætte Dække over;
helde (en Tønde); turnere, stikke med
Lanser; fægtes med Stødkaarde; fælde
Tinsel 381
Lansen; vakle, slaa over, falde til en
Side. |Land.
Tilths s. Pløining, Agerdyrkning; pløiet
Timber, s. Tømmer.
Timber, v. a. å n. tømre, bygge; sætte
sig paa et Træ.
Timbrel, s. Pauke, Haandtromme.
Time» s. Tid; Takt. any –, nogen-
tid. at times, undertiden. by times,
til rette Tid; imellemstunder, many
times, mangengang. many a –,
hyppig. in -, til rette Tid; lidt ef-
ter lidt. out of -, uden Takt; i
Utide. - mvdS, fordum.
Time, v. a. indrette efter Tiden, gjøre
noget i rette Tid; afmaale efter Tid
el. Takt.
Timeless, a. i Utide.
Timeliness, s. beleilig Tid.
Timely, a. betimelig, til rette Tid.
Timid» a. frygtsom, bange, ræd.
Timidity, s. Frygtsomhed.
Timidly, ad. frygtsomt, bange, ræd.
Timorous, a. frygtsom, bly, forsagt.
Tim0r0uslys ad. ængstelig.
Tin, s. Tin; Blik.
Tin, v. a. fortinne, overdrage med Tin.
Tincture 3 s. Farve, Anstrøg, Tinktur.
Tincture 2 v. a. farve; bibringe Ind-
sigt etc.
Tinder, s. Tønder.
Tinderbox, s. Fyrtøi.
Tine, s. Tind, Spids, Gren paa en Gaffel,
Tand; Harpepind.
Tine, v. a. å n. omgjerde, tilslutte;
smerte; rase; antaende.
Tinfoil, s. Tinblad, Tinfolie.
Ting, s. Klang, Lyd af en Klokke.
Tinge, v. a. farve, idyppe.
Tingle, v. n. klinge; dirre.
Tink, v. n. klinge.
Tinker, s. Kjedelflikker.
Tinker, v. a. flikke sammen,
Tinkle, s. Klingen.
Tinkle, v. m. klinge. -, v. a. ringe.
Tinman, S. Blikkenslager.
Tinny, a. rig paa Tin.
Tinsel, s. Glimmerguld, Flitterstads; Bro-
kade.
Tinsel, v. a. udpynte med Flitterstads.
382 Tint,
Tint, s. Farve.
Tint, v. a. farve.
Tiny» a. liden.
Tips 8. Tip, yderste Spids: Drikkepenge.
Tips v. a. å n, tippe, berøre let; træffe;
beslaa Spidsen med Sølv etc.; give
Drikkepenge. to – off, pille af, dø.
Tippet, s. Krave (til Halsen og Skul-
Tipple, s. Drik. drene.
Tipple, v. n. drikke, svire.
Tippler, s. Svirebroder.
Tipsily» ad. beskjænket.
Tipsiness, s. Drukkenskab, Beruselse.
Tipsy» a, beskjænket.
Tip-t0e, s. Enden af Taaerne.
Tirade, s. Tirade.
Tire, s. Hovedtøi, Sæt, Pynt; Stads;
Redskaber; Hjulskinne.
Tire, v. a. då m. trætte, udmatte; pryde,
pynte; leve af Rov; blive træt.
Tired, a. træt, kjed.
Tiredness, s. Træthed; Lede, Kjedsomhed.
Tiresome, a. trættende, kjedsommelig.
Tirewoman, 8. Modehandlerinde.
Tiringroom, s. Paaklædningsværelse.
Tissue» s. Væv; Guld- el. Sølvbrokade.
Tissue, v. a. gjennemvæve.
Tissue-paper, s. Silkepapir.
Tit, 8. liden Hest; god Bid, Lækker-
bidsken. – for tat, Lige for Lige.
Tithe, s. Tiende; Tiendedel.
Titlue 3 v. a. å n. give Tiende; tage
Tiende af.
Titheable, tithable, a. som skal
svare Tiende. Familier.
Tithing, s. Tiende; Menighed af ti
Titillate, v. n. kildre, klø.
Titillation, s. Kildring,. Kløe.
Titlark, s. Skovlærke.
Title, s. Titel; Overskrift; Rettighed.
Title, v. a. titulere, kalde; sætte Titel
aa, give Titel.
Titleleaf, titlepage, s. Titelblad.
Titled, a. betitlet.
Titter, v. n. fnise, grine.
Titter, s. Fnisen.
Tittle, s. Punkt, Tøddel.
Tittletattle, s. Sladder, Snak; Sladrer.
Tittling, s. Musvit. Itelen.
Titulars a. titulær, som kun har Ti-
Tomb
Titulary, a. som gjøres under en Titel.
Titulary, s. En som har en Titel.
Tos pr. til, mod, efter, paa, for.
Toad» 8. Tudse, Skrubtudse.
Toadeater, s. Spytslikker.
Toadflax, s. Torskemund.
Toadst001, s. Paddehat, Jordsvamp.
Toady, s. Spytslikker.
Toady» v. a. smigre.
Toast» s. Stykke ristet Brød; Skaal.
Toast» v. a. riste; drikke Skaal.
Tobacc0, s. Tobak.
Tobacc0b0x, s, Tobaksdaase.
Tobacconist, s. Tobaksspinder, Tobaks-
handler.
Tocsin, 8. Stormklokke.
Tod 3 s. Busk, Krat; Vægt (28 Pund);
Ræv.
Toddles v. n. rave, gaa vaklende.
Toddy, s. Vinpalme; Palmevin; Slags
Punsch.
Toe, S. Taa.
Toft, s. Tomt; Plads; Lystskov.
Together 3 ad sammen, tillige med.
a month -, en hel Maaned.
Toil, s. tungt Arbeide, Slæb; Garn, Net.
Toil, v. a. å n. arbeide, slæbe; bear-
beide; trætte.
Toilet, s. Natbord; Toilette.
Toilsome, a. møisommelig, besværlig.
Token, s. Mærke, Kjendemærke; Tegn;
Skjænk.
Toled0, s. spansk Klinge.
Tolerable, a. taalelig, temmelig.
Tolerableness, s. Taalelighed; Middel-
maadighed.
Tolerance, s. Overbærelse, Taalen.
Tolerant, a. taalsom, overbærende, to-
lerant.
Tolerate, v. a. taale, lide, fordrage.
Toleration» s. Taalen, Overbærelse.
Toll, s. Told; Veipenge; Klemten; Klokke.
Toll, v. a. å n. fortolde; betale Told;
hæve Told; ophæve, annullere; be-
kjendtgjøre; borttage; ringe, klemte.
Tollbar, s. Bom.
Tollgatherer, s. Tolder, Oppebærer.
Tomahawk, s. Tomahawk.
Tomat0, s. Elskovsæble.
Tomb» s. Grav, Gravsted.
Tomboy
Tomboy, s. vild drengeagtig Pige.
Tombstone, s. Gravsten.
Tomcat, s. Hankat.
Tomes s. Tome, Del (af en Bog).
Tomtit, s. Meise.
Ton, 8. Hække, Gjerde; Landsby.
Tone» s. Tone, Klang, Stemme; spæn-
ding, Elasticitet.
Tones v. a. foredrage affekteret.
Tongs, 8. pl. Tang.
Tongue, s. Tunge; " Mæle; Sprog.
Tongue, v. n. & a. prate; bruge Mund.
Tonic» s. tonisk Middel; T. Tonika,
Grundtone.
Tonnage, s. Drægtighed.
Tonsils» s. pl. Halskjertler.
Tonsure» s. Klipning, Beskjæring; Ton-
sur, Kronragning.
Tontine, s. Tontine.
T00, ad, ogsaa, tillige; formeget.
Tööi, 8. Værktøi, Redskab.
Toots v. a. å n. tude, blæse i et Horn;
staa ud, rage frem ; speide, se.
Tooth, s. Tand. Takker.
Tooth 2 v. a. forsyne med Tænder el.
To0thache, s. Tandpine.
Toothless, a. tandløs.
Toothpick, a. Tandstikker.
Toothsome, a. af behagelig Smag.
Top» s. Top, yderste Spids; Top at lege
med.
Top» v. a. å n. afhugge Toppen; be-
dække; overgaa; stige op paa ; toppe
sig; toppe (en Raa).
Topaz, s. Topas.
Tope» s. Drik, Slurk.
Topes v. n. drikke, svire.
Toper» s. Drikkebroder.
Top-gallant, a, T. Bram-.
Topheavy, a. for tung i Toppen el.
foroven,
Topic, s. Topik; T. topisk Lægemiddel.
Topical, a. topisk, udvortes; som an-
gaar almindelig Sætning,
Topmast, s. Stang.
Topmost, a. øverst, høiest.
Topographer, s. Topograf.
Topographical, a. topografisk.
Topography» s. Topografi, et Steds
Beskrivelse.
Touchable 383
Topping» a. øverst, udmærket, for-
nemst.
Topple, v. n. & a. styrte, tumle hen;
faa til at falde.
Topsyturvy, ad med det øverste ne-
derst, op og ned.
Torch, s. Voksfakkel.
Torment, s. Pine, Plage, Kval.
Torment, v. a. martre, pine, plage.
Tormentor, s. Piner; Bøddel.
Tornado» s. Hvirvelvind, Orkan.
Torpedo» s. Krampefisk; Torpedo.
Torpid, a. følesløs, stiv, dum.
Torpidity, torpor, s. Stivnen, Føles-
løshed.
Torrefaction, s. Tørring.
Torrefy, v. a. tørre.
Torrent, s. stærk Strøm, Regnbæk.
Torrents a. strømmende. M-
Torrid, a,tør, udtørret, hed, brændende.
Torsion, 8. Krumning.
Tors0, s. Torso.
Tortoise, s. Skildpadde.
Tortuosity, s. Krumning, Snoming.
Tortu0us, a. snoet, bugtet.
Torture, s. Pinebænk; Pine, Plage.
Torture, v. a. lægge paa Pinebænken,
pine, plage.
Torturer, s. Piner, Bøddel.
Tory, 8. Stratenrøver; Royalist.
T0ses v. a. plukke Uld, karde Uld.
Toss, 8. Kast, Stød, Rystelse.
T0ssy v. a. kaste, slynge, bevæge, ryste;
overveie; forurolige; kaste sig.
Tosser, 8. En som slynger etc.
T0ssp0t, s. Drikkebroder.
T0t, v. 7. summe op.
Total, a. total, ganske, hel. f
Totality, totalness, s. Totalitet, To-
talsum ; det Hele.
Totally, ad. ganske, aldeles.
Totter, v. n. vakle, ryste, tumle.
Tottering, a. vaklende.
Touch, s. Berørelse; Følelse; Greb paa
Instrumenter; Strøg; Prøve. to stand
the –, slaa Prøve.
Touch» v. a. å n. røre ved, berøre;
beføle; vedkomme, angaa; bevæge.
Touchable, a. som man kan føle el.
gribe.
*
884 Touchhole
Touch-h0le, 8. Fænghul.
Touchiness, 8. ømfindtlighed, Pirre-
lighed.
Touching, prp. angaaende.
Touchst0ne, s. Probersten; "Prøvesten.
TouchW00d, s. Trøske, Tønder.
Touchys a. ømfindtlig, pirrelig, let vred.
Tough, a. seig; vanskelig.
Toughen, v. n. då a. gjøre seig; blive
seig. vanskelig.
Toughly, ad, klæbrig; stivt, ubøielig;
Toughness, s. Seighed; " Varighed,
Klæbrighed. Tur.
Tour 3 s. Omdreining, Omløb; Gang,
Tourist, s. Reisende, Turist.
Tourmaline, s. Turmalin.
Tournament, 8. Ridderspil, Turnering.
Tourniquet, 8. T. Aarepresse, Tour.
niquet.
Tout, v. n. søge Kunder.
T0yy, s. Blaar (af Hamp el. Hør).
Tow, v. a. trække; varpe et Skib.
Towage, s. Bugsering, Varping.
Toward, a. villig, nem tilbøielig til.
Toward, towards, prp. mod, heni-
mod, nær til. hed.
Towardliness, s. Lærvillighed, Lydig-
Towardly, ad. villig, lydig.
Towel, s. Haandklæde.
Towyer, s. Taarn; Kastel.
T0W er, v. n. rage op, kneise; flyve el.
svinge sig høit.
Towering, a. meget høi; høitflyvende.
Town, s. By.
Townhouse, s. Raadhus.
Township, s. Distriktet omkring en
By, Borgere i en By.
Townish, a. efter Byskik.
Townsman, s. Borger; Medborger.
Towzle, v. a. rive, trække, rykke.
Toxicology, s. Lære om Gifterne.
T0y, s. Børnespil, Legetøi; Lapperi;
Historie, Eventyr; Nykke.
Toy, v. n. & a. lege, spøge, drive Spøg.
Toyish, a. barnagtig, spøgefuld.
Toyman, 8. Galanterihandler.
Trace, s. Spor, Fodspor; Fjed; Vei.
Trace, v. a. å n. tegne, udkaste; for-
følge; spore, udlede, følge Sporet.
Traceable, a. som kan efterspores.
Train
Tracery, s. forsiret Stenhuggerarbeide.
Trachea, s. T. Luftrør. - t
Trachyte, 8. Trachyt.
Tracing, s. Vei, Fjed.
Tracing-paper, s. Kalkerpapir.
Track 3 s. Fodspor; Hjulspor; Mærke,
Tegn; snevert Stræde; Kjølvand.
Tracks v. a. følge Sporet.
Trackless 3 a. uden Spor, uden efter-
ladt Tegn.
Tract» s. Landstrækning, Strøg, Egm;
Gang; Spor af Vildt; Afhandling.
Tractable, a. føielig, villig, som man
kan omgaaes med.
Tractableness, tractability, s. Føie-
lighed, Villighed.
Tractate, s. Traktat, Afhandling.
Trade, 8. Haandværk, Forretning, Han-
del , Handelskab ; Værktøi; Samkvem.
Trade, v. a. å n. handle, drive Han-
del ; omhandle.
Trader, tradesman, s. Kræmmer,
Handelsmand; Haandværksmand.
Trading, s. Handlen, Handel.
Tradition 3 s. Overlevering; Tradition,

Sagn.
Traditional, traditionary, a. mundt-
lig overleveret; grundet paa Tradition.
Traduce, v. a. bagtale, beskylde; gjen-
nemhegle; udbrede, forplante.
Traducer, 8. Bagtaler, Dadler.
Traduction» s. Overførelse, Forplant-
ning ; Tradition. [rer.
Traffic, s. Handel, Kjøbmandskab; Wa-
Traffic, v. n. & a. omsætte i Hande-
len, handle, kjøbslaa.
Trafficker, s. Handelsmand, Kjøbmand.
Tragedian, s. Tragediedigter.
Tragedy, s. Sørgespil, Tragedie.
Tragic, tragical, a. tragisk, sørgelig.
Tragically, ad tragisk, sørgelig.
Tragi-comedy, s. Tragikomedie.
Trail, s. Slæb; Spor.
Trail» v. a. de m. slæbe, trække efter
sig; drive ; drage i Længden.
Train, s. Hale, Stjert; Slæb; Række;
Hob, Procession, Tog; Løbeild; Følge;
Tros, Bagage ; Banetog.
Train, v. a. slæbe, trække efter sig; for-
hale (Tiden), to - vip, opdrage; afrette.
Trainer
Trainer, s. En som øver, underviser.
Train-0il, s. Tran.
Traitor, s. Forræder.
Traitorous, a. troløs, forrædersk.
Traitörömsiy, ad. troløst, forrædersk.
Traitorousness, s. Forræderi.
Traject, v. a. kaste igjennem.
Trajectory, s. T. Bane (en Komets).
Trammel, S. Fiskegarn; Net (til Haar);
Kaminjern, Kjedelkrog.
Trammel, v. a. opsnappe, fange.
Tramp, 8. Landstryger; Fodgjænger.
Tramp» v. a. træde, trampe.
Tramie 3 v. m. då a. trampe, træde
under Fødder, stampe.
Trance, s. Henrykkelse, Dvale.
Trance, v. a. henrykke.
Tranced, a, henrykt, bevidstløs.
Tranquil, a. stille, rolig.
Tranquility, s. Stilhed, Rolighed i
Sindet.
Tranquilize, v. a. stille, berolige.
Tranquilly, ad. rolig.
Transact, v. a. å n. afhandle, afgjøre,
underhandle, fuldende.
Transaction, 8. Afhandling ; Under-
handling; Udførelse; Forretning ; For-
handling.
Transactor, s. Underhandler.
Transcend, v. a. overstige, overskride,
overgaa.
Transcendence, s. Fortræffelighed.
Transcendent 3 a. oversanselig, for-
trinlig, fortræffelig.
Transcribe, v. a. afskrive, udskrive;
* eftergjøre, forskrive.
Transcriber, s. Afskriver, Kopist.
Transcript, s. Afskrift, Kopi.
Transcription» s. Afskrivning; Af.
skrift; Forskrivelse.
Transfer, v. a. overføre; overdrage.
Transfer, s. Eiendoms Overdragelse.
Transfiguration, s. Forvandling, For-
klaring.
Transfigure, v. a. omdanne, forvandle,
forklare. [bore,
Transfix, v. a. gjennemstikke, gjennem-
Transform, v. a. forvandle. –, v. n.
forvandles. dannelse.
Transformation, s. Forvandling; om-
Engl.-Dan.-Norv. Dict.
e*
- Transpiration 385
Transfuse, v. a. øse ud, slaa el. hælde
af et Kar i et andet.
Transfusion, s. overgydning, omtap-
ning; T. Transfusion.
Transgress 3 v. m. overskride, over-
træde, handle imod.
Transgression, s. overtrædelse, Tor-
brydelse. -
Transgressor, s. Overtræder.
Transient, a. forbigaaende, forgjængelig.
Transiently, ad i Forbigaaende, flygtig.
Transientness, s. Forgjængelighed.
Transit, s. Gjennemfart, Gjennemgang.
Transition , s. Skriden fra et til et
Andet, Overgang.
Transitional, a. Overgangs-.
Transitive 3 a. overgaaende; fortskri-
dende; T. transitiv.
Transitoriness, s. kort Varen, For-
gjængelighed.
Transitorily, ad forgjængelig.
Transitory, a. forgjængelig.
Translate 3 v. a. bringe el. sætte paa
et andet Sted, flytte; oversætte.
Translation, s. Bortbringelse, Forflyt-
ning; Oversættelse; Metafor.
Translat0r, s. Oversætter.
Translucency, s. Gjennemsigtighed.
Translucent, a. gjennemsigtig, gjen-
nemskinnende. vet.
Transmarine, a. paa him Side af Ha-
Transmigrate, v. n. udvandre.
Transmigration , s. Vandring fra et
Sted, Udvandring. ,
Transmissible, a. som kan oversen-
des el. overleveres.
Transmission, s. Oversendelse.
Transmissive, a. oversendt, overleveret.
Transmit, v. a. oversende, bortskikke,
overdrage.
Transmutable, a. foranderlig.
Transmutation, s. Forvandling, For-
andring.
Transmute, v. a. forvandle, forandre,
forbytte.
Transparency 3 s. Gjennemsigtighed,
Gjennemskin.
Transparent, a. gjennemsigtig.
Transpiration» s. Uddunstning, Ud-
dampning.
25
386
Transpires v. a. å n. uddunste, trans-
pirere, uddampe; " forlyde, komme ud.
Transplant, v. a. omplante, plante om.
Transplantation» s. Omplantning.
Transplendent, a. straalende.
Transports 8. Forsendelse, Transport;
Transportskib; Henrykkelse.
Transport, v. a. overbringe, føre, sende
til et andet Sted, transportere; hen-
rykke.
Transpire
Transportation , s. Bortbringelse;
Overfart; Henrykkelse; Forvisning af
Landet.
Transpose, v. a. sætte bort, omsætte,
forsætte. Isættelse.
Transposition 3 s. Forsættelse, om-
Transubstantiation, s. Transubstan-
tiation.
Transudation, s. Uddunstning.
Transude, v. n. udsvede.
Transverse 3 a. overtvers, tvers over.
Trap» s. Snare, Fælde; Musefælde; Klap
i et Dueslag.
Trap, v. a. fange, besnære.
Trapan, 8. Fælde, Snare.
Trapan, v. a. fange, besnære.
Trapd00r, s. Lem, Falddør.
Trapes v. m. drive om paa Gaderne.
Trappings 3 8. pl. Prydelse, Smykke;
Ridetøi.
Trash, s. unnyttigt Tøi, slet Vare; Lurv,
Kjeltring; raa el. slet Spise, slet Frugt;
afhuggede Grene.
Trashy, a. slet, elendig. Inød.
Travail, s. Arbeide, Møie; Veer, Barns-
Travail, v. m. & a. arbeide; ligge i
Barnsnød; trætte.
Travel, s. Reise.
Travel, v. n. reise. -, v. a. bereise.
travelled, som har reist meget.
Traveller, s. Reisende.
Traverse, ad overtvers, korsvis.
Traverse, s. Tverstykke; Tvervæg; Bøi-
ming, Krumming; T. Indvending; Slag,
Bout. traverses, pl. Gjenvordigheder;
Dekorationer.
Traverse, v. a. å n. lægge overkors;
fare over, reise igjennem ; være imod,
hindre; gjøre til intet.
Travesty, s. Travestering.
Tremulous
Trays 8. Bøtte; Trug, Kalketrug.
Treacherous» a. forrædersk, troløs.
Treacherously, ad.troløst, forrædersk.
Treacherousness, treachery, s.
Forræderi, Troløshed.
Treacle, s. Sirup.
Tread, s. Trin, Skridt; Fjed, vei.
Tread, v. n. & a. træde, gaa.
Treader, s. Træder.
Treadle, s. Trud, Fodtrin, Trædelad.
Treadmill, s. Trædemølle.
Treason, s. Forræderi.
Treasonable, a. forrædersk.
Treasure, s. Skat. Idynge.
Treasure, v. a. samle Skatte, sammen-
Treasurer, s. Skatmester, Skatforvarer.
Treasurership, s. Skatmesterembede.
Treasure-trove, s. funden Skat, Fund,
fundne Penge.
Treasury, 8. Skatkammer.
Treat, s. Bevertning, Gjæstebud, Trakte-
ment. «
Treats v. a. å n. traktere, beverte;
behandle, medfare; handle om noget;
underhandle, enes : afhandle.
Treatable, a. villig, bøielig, efter.
givende.
Treatise, s. Traktat, Afhandling.
Treatment , s. Bevertning; Behand-
ling, Medfart.
Treaty» s. Traktat, Underhandling, For-
bund, Afhandling. -
Treble, a. tredobbelt.
Treble, s. Diskant.
Treble, v. a. gjøre tredobbelt. -, v. n.
slaa Triller.
Trebly» ad tre gange saa meget.
Tree, s. Træ.
Trefoil, s. Kløver.
Trellis, s. Sprinkel, Gitter; Trille.
Trellised, a. med Sprinkel for.
Tremble, v. n. skjælve, ryste, bæve;
slaa Trille.
Trembling 3 a. skjælvende; bævende.
Tremblingly, a. skjælvende; bævende.
Tremendous , a. skrækkelig, gyselig.
Tremendously, ad skrækkelig, gy.
selig.
Tremor, 8. Bæven, Frygt,
Tremulous, a. skjælvende, bævende.
/ Tremulously
Tremulously, ad skjælvende.
Trench , s. Grav, Løbegrav; Skanse;
Karve, Skure.
Trench, v. a. å n, skjære, gjennem-
skjære; grave; sikre ved Løbegrave;
gjøre Indgreb, antaste.
Trenchant, a. skjærende. |-
Trencher, s. Trætallerken; Skjærebret.
Trend, s. Krumning, Bugtning.
Trend, v. n. dreie af, gjøre en Bøining.
Trepan, s. Trepan, Hjernebore; Snare.
Trepans v. a. trepanere; besnære, be-
drage.
Trepidation, s. Skjælven; Frygt, Be-
styrtelse. [handling.
Trespass, s. overtrædelse, synd, Mis-
Trespass, v. n. overtræde, mishandle,
synde. -
Trespasser, s. Overtræder, Synder.
Tress, s. Krølle, Haarlok.
Tressed, a. flettet, krøllet.
Trestles s. trebenet Stol; Bordfod, Buk,
Trefod.
Tressure, s. T. et Slags Rand.
Tret, s. Godtgjørelse.
Trevet, s. Trefod.
Triad, s. Trehed. hør.
Trials 8. Forsøg, Prøve, Prøvelse, For-
Triangle, s. Trekant.
Triangular, a. trekantet.
Tribe, s. Stamme, Tribus; Slægt, Slags;
Laug. u
Tribe, v. a. afdele i Klasser el. Laug.
Tribulation, s. Gjenvordighed.
Tribunal, s. Domstol.
Tribune» s. Tribun.
Tributary, a. skatskyldig.
Tribute, s. Skat, Paalæg.
Trice, s. et Øieblik. in a –, i en
Haandevending.
Trick, s. Streg, Kneb, Puds, Skjelm-
stykke; Haarfletning; Stik (i Kortspil);
Egenhed, Særhed.
Tricks v. a. då n. belure, bedrage, spille
en Streg; tegne, udkaste; pynte. to
- tip, udsmykke, pynte.
Tricker, s. Aftrækker; Optrækker.
Trickery, s. List, Kunstgreb; Udpynten.
Tricking, s. Bedrag; Klædning; Pynt;
Udkast.
Triphthong 387
Trickish, a. listig, forslagen. -
Trickle, v. m. dryppe, faldé draabevis.
Trickster, s. Bedrager.
Tricksy, a. smuk, net.
Trident, s. Trefork.
Triennial, d. treaarig, i tre Aar.
Triennially, ad treaarig.
Trier, s. En som forsøger.
Trifid, a. trekløftet.
Trifle, s. Ubetydelighed, Bagatel, Smaa.
ting.
Trifle, v. n. spøge, fjase.
Trifling» a. ubetydelig, ringe.
Trig» a. fuld; net, smuk. W
Trig 3 v. n. de a. sætte Maal (i Kegle-
spil); stanse et Hjul; stoppe, fylde.
Trigger, s. Vognkjæde, Holdkjæde; Af.
trækker. -
Triglyph, s. Triglyf.
Trigonal, a. trekantet.
Trigonometrical, a. trigonometrisk.
Trigonometry, s. Trigonometri. - -
Trilateral, a. tresidet.
Trill, 8. Trille, Tremulant.
Trill» v. n. & a. slaa Triller; ned-
dryppe; ryste.
Trillion, s. Trillion.
Trilogy, s. Trilogi. -
Trim, a. smuk, met, sirlig, smukt klædt.
Trim, 8. Stads; Besætning; Optog, Ud-
rustning. tilhugge.
Trim, v. a. pynte; udstaffere; besætte;
Trimly, ad, sirlig, pyntelig.
Trimmer, s. Stafferer; Vægelsindet.
Trimming, s. Udstaffering, Besætning,
Garnering.
Trimness, s. Nethed, Nydelighed, net
Paaklædning.
Trinitarian, s. Treenighedsbekjender;
Trinitarier. |-
Trinity, s. Treenighed.
Trinket, s. Brannseil; Dukketøi; Lege-
Trio, s. Trio. tøi ; Pynt.
Trip , s. Feiltrin, Snublen; Feil; Stød,
Greb i Brydning; Afstikker, kort Reise;
liden Hjord.
Trip 2 v. n. & a. glide, snuble, forse
sig; spænde Krog; hoppe, trippe.
Tripe, s. Kallun, Indvolde.
Triphthong, s. Trifthong, Trelyd.
25*
388 Triple
Triple, å tredobbelt.
Triple, v. a. gjøre tredobbelt.
Triplet, s. Triplet.
Trip0d, s. Trefod.
Tripoli, s. Polersten.
Tripper 3 s. En som snubler, feiler,
hopper.
Tripping, a. snublende; flink, snar.
Tripping, s. Snublen; hoppende Dans.
Triseet, v. a. dele i tre lige Dele.
Trisection, s. Tredeling.
Trisyllable, s. Ord af tre Stavelser.
Trite, a. afslidt, forslidt, gaaet af Brug.
Triturable, a. som kan rives fint.
Triturates v. a. gnide itu, støde til
Pulver.
Trituration, s. Pulverisering.
Triumph, 8. Triumf, Seier, Seierstog.
Triumph, v. n. triumfere, vinde Seier,
overvinde; prale.
Triumphal, a. Triumf-.
Triumphant, a. triumferende.
Triumphantly, ad. triumferende.
Triumvir, s. Triumvir.
Triune, a. treenig.
Trivet, s. Trefod.
Trivial, a. triviel, gemen, slet.
Trivialness, s. Trivialitet, Gemenhed.
Trochaic, a. T. trochæisk.
Trochee, s. T. Trochæ.
Troll, v. a. å n. rulle; bevæge rask;
trække hid; bevæges; dreie om. to
– about, slunte omkring.
Trollop, s. Sluske, skiden Kvinde.
Trombone, s. Basun.
Tr00p, s. Hob, Trop.
Tr00p, v. m. gaa i Hobe; flokkes, sam-
les; drage afsted i Flokke.
Trooper, s. Rytter.
Trope, s. T. Tropus, Trope.
Trophy, s. Seiervindingstegn.
Tropic, s. Vendekreds. -
Tropical, a. tropisk.
Trot, s. Trav, Traven; gammel Kjerling.
Trot, v. n. trave, gaa i Trav.
Troth, s. Tro. in –, i Sandhed.
Trotter, s. Traver (Hest); pl. Faare-
fødder. -
Trouble, s. Uro, Uorden, Forvirring,
Uleilighed, Bekymring,
Trundle
Trouble, v. a. oprøre, gjøre plumret;
forurolige, bedrøve, forvirre; falde be-
sværlig.
Troubler, s. Fredsforstyrrer, Forvirrer.
Troublesome, a.forstyrrende, besværlig.
Trough 3 s. Trug, Vandtrug, Bagetrug.
Trounce, v. a. straffe haardt.
Trousers, s. pl. vide Bukser.
Trout, s. Forelle; Bækørred.
TroW, v. m. tro, mene, holde for.
Trowel, s. Murske.
Truant, a. ørkesløs, doven.
Truant» s. Lediggjænger, doven Tigger.
Tr0y, s. Troy-Vægt.
Truce, s. Vaabenstilstand,
Truck» s. Bytte, Tusken; Hjul.
Truck 3 v. n. & a. bytte, tuske, for-
bytte.
Truckle, s. lidet Hjul; Rulle.
Truckles v. n. underkaste sig, krybe;
bukke under.
Truckle-bed, s. en Seng med Ruller.
Truculent, a. grusom, blodgjerrig. k,
Trudge 2 v. n. slæbe, trælle, løbe hid.
og did; traske afsted.
True, a. sand, vis; ægte; tro, oprigtig
Truebred, a. ægte.
Truieness, s. Oprigtighed.
Truffle, s. Trøffel; Svinerod.
Trug» s. Murers Kalketrug.
Truism» s. Sandhed.
Truly, ad sandelig, visselig, tro, op-
rigtig. -
Trump, 8. Trumf; Trompet.
Trump 3 v. a. trumfe, fordre Trumf;
bedrage.
Trumpery, S. afslidte Sager, Lapperi.
Trumpet, s. Trompet.
Trumpet, v. n. blæse i Trompet. –,
v. a. " udsprede, udraabe.
Trumipeter, s. Trompeter; Trompeter-
fisk. [læste.
Truncate» v. a. afskjære, afhugge, lem-
Truncationi, s. Lemlæstelse.
Truncheon 3 s. Prygl, Knippel; Kom-
mandostav.
Trunche0n, v. a. prygle.
Trundle, s. Valse; Vogn med lave Hjul.
Trundle, v. a. å n. rulle, vælte, om-
dreie.
Trunk
Trunk» s. Træstamme; Kiste, Kasse,
Koffert; Stump, Elefantsnabel; Puste-
rør, Talerør, Wandrør.
Trunnion, s. Tap.
Truss, s. Knippe; Bindsel; Brokbaand.
Truss, v. a. opbinde, binde sammen,
opkilte ; indpakke.
Trust» s. Fortrolighed, Tillid; betroet
Pant; Kredit, Ansvar.
Trust» v. a. betro, tro, have Tillid,
give Kredit; forlade sig paa, tro sig til.
Trustee, s. En hvem noget er betroet;
Formynder.
Trusteeship, s. Formynderskab.
uster» s. En som betror noget.
Trustiness, s. Troskab.
Trustless, 8. usikker, ikke at stole paa.
Trusty, a. tro, sikker, redelig.
Truth» s. Sandhed, Troskab; oprigtig-
hed. in -, sandelig.
Truthful, a. sand, sanddru.
Truthfully, ad sandfærdig.
Truthless, a. usand; troløs.
Try» v. a. forsøge, prøve; undersøge;
forhøre.
Trysail, s. T. Gaffelseil; Storm-Brigseil.
Tub» s. Balle, Trækar, Bøtte, Spand.
Tube, s. Rør; Vandrende; Pibe.
Tubercle, s. Blegn, Finne,
Tubercular, a. tuberkuløs.
Tuberous, a. knudret, fuld af Bylder.
Tuber-rose, s. Tuberrose.
Tubular, a. rørformig.
Tuck» s. Læg; Rapir, Kaarde.
Tuck, v. a. opskjørte, opbinde, trække
ind; indvikle.
Tucker, s. Bryststrimmel, Valkemøller;
Slie (Fisk); Øretvist.
Tuesday, s. Tirsdag.
Tuft, s. Busk, Dusk, Kvast, Top.
Tvårt, v. a. danne i Duske.
Tufted, a, busket, toppet.
Tufty, a. busket, toppet.
Tug, s. Træk, Tag, Ryk.
Tug 2 v. a. trække, hale, slæbe paa,
rykke. -, v. 72. anstrænge sig, arbeide.
Tuition 3 s. Beskyttelse; Opsyn, For-
mynderskab.
Tulip, s. Tulipan.
Tumble, s. Fald, Styrten.
Turgescence 389
Tumble, v. a. tumle, vælte; medkaste.
-, v. 72. rulle, tumle sig; styrte.
Tumbler, s. Gjøgler, Springer; Tum-
ling (Bæger); Grævlinghund : falsk
Spiller; Stang paa en Bøsselaas.
Tumbril, s. Møgkarre, Pulverkarre.
Tumefaction, s. opsvulmelse.
Tumefy, v. a. opblæse, opsvulme.
Tumid, a. opsvulmet; opblæst; svulstig.
Tum0tur, s. Svulst, Byld.
Tumult, s. Tumult, Larm, Opløb.
Tumulus, s. Høi, Gravhøi, Kjæmpehøi,
Kjæmpedysse.
Tumultuous, a. urolig, larmende.
Tun» s. Tønde, Fad. «
Tunable, a. som kan stemmes, vel-
klingende.
Tune» s. Tone, Klang, Lyd; Melodi;
Stemming; god Forstaaelse ; Lune.
Tune, v. n. & a. tone, synge; stemme;
forlige.
Tuneful, a. velklingende, behagelig.
Tuneless, a. ustemt; ilde lydende.
Tuner, 8. En som stemmer.
Tungsten, 8. Tungsten.
Tunic, s. Tunika.
Tunicle, s. Hinde. *
Tunnel, s. Tragt; Garn at fange Ager-
høns i; Skorstenspibe; Røgfang; Tunnel.
Tunnel, v. a. danne som en Tragt;
fange i Garn; flette i hinanden.
Tunny, s. Thunfisk.
Tup, 8. Væder.
Tups v. a. springe (om en Væder).
Turban, s. Turban.
Turbid, a. oprørt, grumset.
Turbidity, s. plumret Tilstand.
Turbinated, a. spids opad, som en
Pære.
Turb0t, s. Tunge; Pigvar.
Turbulence, s. Urolighed, voldsomhed,
Heftighed.
Turbulent3 a. urolig, voldsom, op-
Tureen, s. Terrin. rørsk.
Turf, 8. Grønsvær, Tørv.
Turf, v. a. bedække med Tørv.
Turfy, a, rig paa Tørv; rig paa Grøn-
SV3Br,
Turgescence, turgidity, s. Opsvul-
melse, Opblæselse.

390 Turgid
Turgid, a. opsvulmet; opblæst, svulstig.
Turkey, s. Tyrkiet; Kalkun.
Turmeric, s. Kurkume.
Turmoil, s. Uro, Bevægelse, Bulder.
Turmoil» v. a. forurolige, plage -
v. 77. være i Bevægelse ; larme, rase.
Turn» s. Dreining, omdreining; Ven-
ding, Krumning; Gang; Omskiftelse,
Forandring; Rad, Orden; Dreiejern ;
Spadsergang; Puds, Streg ; Fordel;
Stikkelse. by turns, skiftevis.
Turn, v. a. vende; dreie; sno, vride;
drive om ; oversætte; ombøie, omvende;
forandre, forvandle; forlede, overtale
til; sende tilbage. -, v. 72. gaa ind
(et Sted); vende sig omkring; blive
sur, løbe sammen (som Melk); for-
vandles, blive, geraade til. to – the
brain, gjøre forrykt i Hovedet. to -
short, dreie sig hastig om. to – tail,
løbe fra, undslaa sig. to – the tables,
vende Sagen om. to – to, tage sin
Tilflugt. to – avay, bortvende sig
fra; afskedige, bortjage, afvige fra.
to – off, afvende, fravende; bortlede;
fordrive; forskyde (sin Hustru); dreie
af. to – over, omvende; overlade,
oversende; henvise til; skyde (Skyl-
den) paa etc. to – ovtt, drive ud,
jage ud; gaa ud; skyde frem ; afsætte.
to – to, vende til ; vende sig til; an-
vende til; slaa sig til. to – up, vende
op, kaste op.
Turncoat, s. overløber, Vendekaabe.
Turner, s. Dreier.
Turnerys 8. Dreining; Dreierarbeide.
Turning, S. Dreining; Krumning; Hjør-
Turnip, s. Roe, Hvidroe. [ne.
Turnpike, s. Bom el. Led.
Turnstile, s. Snurre el. Korsbom.
Turpentine, s. Terpentin.
Turpitude, s. Skammelighed, Skjæn-
dighed.
Turquoise, s. Tyrkis.
Turret, s. lidet Taarn.
Turtle, s. Turteldue; Skildpadde.
Tush ! int. tys til aa Snak bat
Tusk, a. Huggetand.
Tusked, a, som har Huggetænder.
Tussle, s. Kamp, Strid.
y
Twister
Tut int. tyst stille ba naa naa!
Tutelage, s. Formynderskab, Pleie.
Tutelary, a. beskyttende.
Tutor, s. Hovmester, Formynder.
Tutor, v. a. lære, undervise, irettesætte.
Tutorship, s. Formynderskab.
Tutory, s. Undervisning.
TWaddle» s. Kjællingsnak, Kjælling-
sladder.
Twain, a. to, et Par.
Twang, s. gjennemtrængende Lyd.
Twang, v. m. give en klar Lyd. –, v. a.
lade lyde, lade tone.
Twattle, v. n. sladre, sludre.
Tweak, s. Angest, Kummer, Knibe.
Tweaks v. a. knibe, klemme; nappe.
Tweedle, v. a. tage paa, røre let ved;
spille slet paa Fiolin.
Tweezers, s. pl. Niptang, Pincet.
Twelfth, a. tolvte.
Twelfthly, ad. for det tolvte.
Twelfthtide, s. Helligtrekongensdag.
Twelve, num. tolv.
Twelvemonth, s. Aar.
Twentieth, a. tyvende.
Twenty, num. tyve.
Twice, ad to Gange.
Twiddle, v. a. berøre let.
Twig, s. Kvist, Spidsrod.
Twiggy, a. som er af Kviste, af Ris.
Twilight, s. Tusmørke.
Twill, s. Spole.
Twin, s. Tvilling.
Twine, s. Traad, Snor; Risp, Begtraad;
Bindingsgarn; Snoen; Omfavnelse.
Twine, v. a. å n. dreie, sno, tvinge;
sno sig, vinde, slynge sig; forene; om-
favne.
Twinge, s. Nap, Kniben, Stik.
Tyvinge, v. a. nappe, knibe, stikke.
Twinkle, twinkling, s. Blinken;
Øieblik.
Twinkle, v. n. blinke, tindre.
Twirl, s. Omdreining, Hvirvel.
Twirl, v. a. dreie, drive omkring.
v. 72. dreie sig omkring.
Twist, s. flettet Snor, Fletning; Traad.
Twist, v. a. dreie, flette, slynge i hver-
andre. -, v. m. sno sig; forvikles.
Twister, s. En som fletter, Rebslager.

-,
Twit
wit, s. Bebreidelse, Forekastelse.
Twits v. a. bebreide, forekaste.
Twitch, s. Nap, Kniben.
Twitch» v. a. nappe, knibe, rykke,
plukke.
Twitter, s. Dadler.
Twitter, v. n. kvidre.
Twittering, s. Kildren.
Twittletwattle, s. sladder, Prat.
Tw0, num, to.
Twofold, ad tofold.
Twoedged, a. tveegget.
Twofaced, a. falsk.
Twohanded, a. tohændet.
Twopence, s. To-Pence.
Tympanum, s. Pauke, Trommehinde.
Type» s. Typus; Billede; Forbillede;
Bogstav.
Typhoid, a. tyfusagtig.
Typhoon, s. Tyfon.
Typhus, s. Tyfus.
Typical, a. forestillende, figurlig.
Typify, v. a. forestille ved Billede.
Typographer, s. Bogtrykker.
Typographical» a. typografisk, Bog-
trykker-.
Typography, s. Bogtrykkerkunst.
Tyrannical, a. tyrannisk.
Tyrannically, ad tyrannisk.
Tyrannizes v. a. å n. tyrannisere,
udøve Grusomhed.
Tyrannous, a. tyrannisk.
Tyranny, s. Tyranni.
Tyrant, s. Tyram.
Tyro» s. Begynder.
U.
Ubiquitous» a. allestedsnærværende.
Ubiquity, s. Allestedsnærværelse.
Udder, 8. Yver.
Uddered, a. som har Yver.
Uglily, ad stygt, fælt.
Ugliness, s. Hæslighed, Fælhed.
Ugly, a. hæslig, fæl, afskyelig.
Ulcer, s. Saar.
Ulcerate, v. m. & a. buldne; gjøre
Saar; gjøre bulden.
Unacknowledged 391
Ulcerated, a. ulcerøs.
Ulceration, s. Eddersætning, Buldnen.
Ulcerous, a. fuld af Bylder.
Ulterior, a. videre, hinsides liggende.
Ultimate, a. sidst, endelig.
Ultimately, ad, tilsidst, endelig.
Ultimatum , s. sidste Forslag, Ulti-
matum.
Ultramarine, a. hinsides Havet.
Ultramarine, s. Ultramarin.
Umbel, s. T. Skjerm (paa visse Planter).
Umbelliferous, a. skjermblomstret.
Umber, s. Umbrajord.
Umbilicus, s. Navle; " Middelpunkt.
Umbrage, s. Skygge; Skin; Mistanke.
Umbrage0us, a. skyggefuld; mørk.
Umbrageousness, s. Skyggefuldhed;
Mørke. Solskjerm.
Umbrella, s. Regnskjerm, Paraply;
Umpirage, 8. Voldgiftsmænds Dom.
Umpire, S. Voldgiftsmand.
Umpire, v. a. afgjøre som Voldgifts-
mand. Undseelse.
Unabashed, a, ikke skamfuld, iden
Unabated, a. uformindsket, usvækket.
Unable, a. udygtig, uformuende.
Unabolished, a. ikke ophævet, ikke
tilintetgjort.
Unabbreviated, a. ikke forkortet.
Unabridged, a. ikke forkortet.
Unaccented, a. ikke akcentueret.
Unacceptable 2 a. uantagelig; ube-
hagelig.
Unaccepted, a. ikke antaget.
Unaccommodated, a, ikke indrettet,
ikke forsynet, fattig.
Unaccommodating, a. ikke bilæg-
gende, ikke forbindtlig.
Unaccompanied, a. uledsaget, alene.
Unaccomplished, a. ufuldendt.
Unaccountable, a. ikke ansvarlig,
uforklarlig.
Unaccountably, ad.
synderlig; uafhængig.
Unaccountableness, s. Uforklarlig-
hed; Uafhængighed.
Unaccustomed, a. uvant.
Unachievable, a. uudførlig, som ikke
lader sig gjøre.
Unacknowledged, a. ikke erkjendt.
uforklarlig, be-
392 Unacquaintance
Unacquaintance, 8. Ubekjendtskab.
Unacquainted, a, ubekjendt.
Unadmired, a. ubeundret.
Unadorned, a. usmykket.
Unadulterated, a. uforfalsket, ren.
Unadvisable, a. utilraadelig.
Umadvised, a. ubetænksom; ubetænkt.
Unadvisedly, ad uforsigtig, ubetænk-
somt.
Unadvisedness, s. Ubetænksomhed.
Unaffected, a, urørt; ukunstlet, na-
turlig. naturlig.
Unaffectedly, ad urørt, ukunstlet,
Unaffectedness, s. Naturlighed, ukunst-
let Væsen.
Unaffecting, a. uvirksom, ikke rø-
rende.
Unafflicted, a. kummerfri, sorgfri.
Unaided, a, bjælpeløs, uden Hjælp.
Unalienable, a. uafhændelig.
Unalienated, a. ikke afhændet, ikke
solgt. det.
Unallayed, a. uden Tilsætning, ublan-
Umallowable, a. utilladelig.
Unallowed, a. utilladt.
Unalterable, a. uforanderlig.
Unalterably, ad uforanderlig.
Unamazed, a. uforfærdet.
Unambitious» a. ikke ærgjerrig, for.
dringsløs.
Unamiable, a. uelskværdig.
Unanimity, unanimousness, s. En-
stemmighed : Enighed.
Unanimous» a. enstemmig; enig.
Unanimously, ad enstemmig; enig.
Unanswerable, a. ikke at besvare,
uigjendrivelig.
Unanswerably, ad. uigjendrivelig.
Unappalled, a. uforfærdet.
Unappeasable, a. uforsonlig.
Unapprehensive, a. uforstaaelig; ube.
kymret.
Unapproachable, a. utilgjængelig.
Unapt, a. uduelig, udygtig.
Unaptly» ad uduelig, udygtig.
Unaptness, 8. Uduelighed; Dumhed;
Modbydelighed; Upasselighed.
Unarm, v. a. afvæbne.
Unarrayed, a. ikke paaklædt.
Unartful. a. ukunstlet, uskikket.
Unbeliever

Unasked, G. ubuden, ikke spurgt.
Unaspiring, a. ikke ærgjerrig.
. | Unassailable, a. uangribelig.
Unassisted, a, hjælpeløs, uden Hjælp.
Unassuming, a. fordringsløs, beskeden,
Unassumingly, ad fordringsløst, be-
skedent. -
Unassured, a. uvis, tvivlsom.
Unatonable, a. uforsonlig.
Unat0ned, a. ikke udsonet.
Unattached 3 a. ikke forenet, ikke
bunden. «
Unattainable, a. uopnaaelig.
Unattempted, a. uprøvet.
Unattended, a. ikke ledsaget. – to,
forladt, upaaagtet.
Unattested, a, ikke attesteret.
Unaugmented, a. ikke formeret.
Unauthentic, a. uhjemlet, ugrundet.
Unauthorized, a. ikke berettiget, uden
Hjemmel.
Unavailable, a. unyttig.
Unavailing, a. unyttig.
Unavenged, a. uhevnet.
Unavoidable, a. uundgaaelig.
Unavoidably, ad uundgaaelig.
Unavowed, a. ubekjendt.
Unaware, unawares, ad uforva-
rende, uformodentlig.
Unavved, a. ikke avet, ikke holdt til-
bage. Slagbommen.
Unbar, v. a. tage Slaaen fra, hæve
Unbarred, a. uden Slaa, uden Laas.
Unbashful, a. uforskammet, skamløs.
Unbearable, a. utaalelig.
Unbearableness, 8. Utaalelighed.
Unbearably, ad. utaalelig.
Unbearing» a. ufrugtbar.
Unbeatens a. ubetraadt.
Unbecoming, d.. upassende, uanstæn-
dig. stændig.
Unbec0minglys ad. upassende, uan-
Unbec0mingness, s. Usømmelighed,
Uanstændighed.
Unbefitting, a. upassende.
Unbefriended, a. uden Venner, venne-
løs. avlet, evig.
Unbegotten, a. ikke avlet, endnu ikke
Unbelief, s. Mistro, Mistillid; Vantro.
Unbeliever, 8. Vantro, som ikke tror.


Unbelieving
Unbelieving, a. vantro, uden Tro.
Unbel0ved, a, ikke afholdt, ikke elsket.
Unbend, v. a. spænde løs, slappe, gjøre
løs el. los; " hvile, slaa sig løs fra.
Unbending, a. ubøielig, haardnakket.
Unbenefeed, a. ubefordret.
Unbenefited, a. ubegunstiget.
Unbenevolent, a. haardhjertet, ikke
godgjørende.
Unbenign, a. uvenlig, ugunstig.
Unbeseeming, a. usømmelig, uan-
stændig.
Unbeseemingly, ad usømmelig.
Unbeseemingness, s. Uanstændighed.
Unbesought, a. ikke anmodet.
Unbespoken, a. ikke aftalt el. bestilt.
Unbewailed, a, ikke begrædt, ikke
beklaget.
Unbiassed, a. upartisk, fordomsfri.
Unbidden, a. frivillig, ubuden.
Unbind, v. a. løse, løse op.
Unbitted, a. tøileløs.
Unblamable, a. upaaklagelig, dadelfri.
Unblamableness, s. Upaaklagelighed,
Dadelfrihed.
Unblamably, ad. ulastelig, uskyldig.
Unblamed, a. upaaklagelig.
Unblasted, a. uvisnelig.
Unblemished, a. ubesmittet.
Unblended, a. ublandet.
Unblest, a, ikke velsignet; vanhellig;
ulyksalig.
Unblotted, a. ubesmittet.
Unblushing, a. uforskammet, skamløs.
Unblushingly, ad uforskammet, skam-
løst:
Unbodied, a. ulegemlig.
Unboiled, a. ukogt.
Unbolt, v. a. skyde Slaaen fra.
Unbolted, a. aaben; ikke sigtet;
* usleben.
Unborn, a. ufødt.
Unborrowed» a. ikke laant; " ægte,
egen, uforfalsket.
Unbosom 2 v. a. udgyde sit Hjerte,
aabenbare. åre *
Unbound, a, løsnet; ubunden.
Unbounded 3 a. ubegrænset, uind-
skrænket. skrænket.
Unboundedly, ad ubegrænset, uind-
grov ;
Uncharitable 393
Unboundedness, s. Uendelighed, Uind-
skrænkethed. «g
Unbounteous, a. ikke god, ikke gav-
mild. opspænde.
Unbrace, v. a. løse, løsne, opknappe,
Unbreathed, a. ikke afrettet, uøvet.
Unbred, a. ikke undervist, uopdragen,
raa, plump.
Unbribable, a. ubestikkelig.
Unbribed, a. ubestukket.
Unbridle, v. a. tage Tømmen af.
Unbridled, a. tøileløs, utæmmet, ustyr-
lig. met.
Unbroken, a. ikke brukken, hel; utæm-
Unbrotherly, a. ikke broderlig, ukjær-
Unbuckle, v. a. opspænde. " ' lig.
Unbuild, v. a. nedrive, forstyrre hvad
der er bygget. *
Unbuilt, a. ubygget.
Unbung, v. a. opspundse.
Unburden, v. a. aflæsse, befri fra sin
Byrde.
Unburied, a, ubegravet.
Unburnt, a. ubrændt, ikke opbrændt.
Unbutt0n, v. a. opknappe.
Uncalled, a. ukaldet, uopfordret.
Uncancelled, a, ikke overstreget.
Uncāndid, d. uoprigtig, uærlig.
Uncared, a. forsømt, ubekymret.
Uncase 3 v. a. tage ud af en Bælg el.
Foderal; blotte, afklæde. 3.
Uncaughts a. ikke fangen, ikke greben.
Unceasing, a. uophørlig.
Ungeasingly, ad. uophørlig.
Uncensured, a. udadlet, fri for Dadel.
Unceremonious, a. ligefrem, utvun-
gen. utvungent.
Unceremoniously, ad ligefremt,
Unceremoniousness, s. Ligefremhed,
Utvungenhed.
Uncertain, a. uvis, usikker.
Uncertainty, 8. Uvished, Usikkerhed.
Unchain, v. a. løsne fra Ignker,
befri.
Unchangeable, a. uforanderlig.
Unchangeableness, 8. Uforanderlig-
hed.
Unchangeably, ad uforanderlig.
Unchanged, a. uforandret, uforanderlig.
Uncharitable, a. haard, ubarmhjertig.
394 Uncharitableness
Uncharitableness, s. Haardhed,
Ubarmhjertighed. hjertig.
Uncharitably, ad haardt, ubarm-
Unchaste, a. ukysk, utugtig.
Unchastity, s. Ukyskhed.
Unchecked, a, uhindret, uforstyrret.
Unchewed, a. ikke tygget.
Unchristened, a. udøbt.
Unchristian, a. ukristelig.
Unchurch, v. a. udelukke fra Kirkens
Samfund.
Uncircumcised, a. uomskaaren.
Uncircumscribed, a. ubegrænset,
uindskrænket.
Uncircumspect, a. uforsigtig, uagt-
som, uvarsom.
Uncircumspectly, ad uforsigtig, uvar-
somt. sentlig.
Uncircumstantial, a. uvigtig, uvæ-
Uncivil, d. uhøflig, uartig.
Uncivilized 3 a. ikke civiliseret, raa,
udannet.
Uncivilly, ad. uhøflig.
Unclad» a. uklædt, ikke klædt.
Unclaimed, a. ikke fordret, ikke for-
langt.
Unclarifled, a. ikke renset, ikke lutret.
Unclasp» v. a. ophægte; oplukke.
Unclassic, a. ikke klassisk.
Uncle, s. Farbroder, Morbroder.
Unclean, a. uren, skiden.
Uncleanliness» uncleanness, s.
Urenlighed, Skidenhed.
Uncleanly, a. smudsig, urenlig; "uren,
ukysk.
Uncleansed, a. urenset.
Unclench 2 v. a. aabne (en lukket
Haand).
Unclog, ºv. a. fri fra en Byrde; befri.
Unclothe, v. a. afklæde, tage Klæ.
, derne af.
Unclouded, a. skyfri; klar.
Unclutch, v. a. aabne, lukke op; rive
ud af Kløerne.
Uncoil, v. a. afvikle, opvikle.
Uncollected, a. ikke samlet; ikke
fattet. -
Uncombed, å. ukjæmmet, uredt.
Uncomeatable» a. uopnaaelig, util-
gjængelig.
Unconfirmed
Unc0meliness, s. Uanstændighed, Man-
gel paa Ynde.
Uncomely, 6. uanstændig, uden Ynde,

uskjøn.
Uncomfortable, a. utrøstelig; ube-
hagelig, uhyggelig, ubekvem ; hjælpeløs.
Unc0mfortably, ad. utrøstelig; mis.
fornøiet; ubekvennt ; ubehagelig, uhyg-
gelig.
Uncommon, a. ualmindelig, usædvan-
lig, sjelden.
Uncommonly, ad ualmindelig, usæd-
vanlig, sjelden.
Uncommonness, s. Ualmindelighed,
Usædvanlighed, Sjeldenhed.
Uncommunicative, -a. umeddelelig
taus, tilbageholden.
Uncompact, a. ikke kompakt el. fast.
Uncompanionable, a. ikke selska-
belig, ikke omgjængelig.
Uncompassionate, a. ufølsom, ubarm-
hjertig.
Uncompellable, a. ubetvingelig.
Unc0mpelled, a. utvungen.
Uncompensated, a. ikke gjengjældt;
ikke godtgjort.
Uncomplaining 3 a. som ikke bekla-
ger sig.
Uncomplaisant, a. frastødende, u-
tjenstfærdig, uartig.
Uncomplimentary, a. uhøflig.
Uncomprehensive, a. ubegribelig.
Uncompromising, a. uafviselig.
Unconcern, s. Ligegyldighed.
Unconcerned, a. ligegyldig, uden In-
teresse- Igyldig.
Unconcernedly» ad ubekymret, lige-
Unconcernedness, s. Ligegyldighed,
Koldsindighed.
Unconcerted» a. uoverlagt.
Uncondemned 3 a. udømt; ikke for-
kastet.
Unconditional, a. ubetinget.
Unconditionally, ad, ubetinget.
Unconfinable, a. ubegrænset, uind-
skrænket.
Unconfined, a, ubegrænset.
Unconfinedly, ad ubegrænset.
Unconfirmed, a. ikke konfirmeret;
ikke stadfæstet; ubefæsted, svag.
Unconformable
Unconformable, a, ikke stemmende,
uoverensstemmende.
Unconformably, ad. uoverensstem-
mende.
Uncongenial, a. uensartet.
Unconnected, a. usammenhængende.
Unconquerable, a. uovervindelig.
Unconquered, a. uovervundet, ube-
seiret. hedsfuld, ubillig.
Unconscionable, a. ikke samvittig-
Unconscionably, ad samvittigheds-
løst; urimelig.
Unconscious, a. ubevidst, ikke be-
vidst, uden Vidende.
Unconsciously, ad ubevidst, bevidst-
løst; ufrivillig.
Unconscionsness, s. Ubevidsthed, Be-
vidstløshed.
Unconsecrated, a. uindviet.
Unconsenting, a. ikke tilstaaende,
ikke samtykkende.
Unconsidered, a. ikke betænkt, uo-
verlagt.
Unconsolidated, a. ikke gjort solid.
Unconstrainable, a. ubetvingelig,
ustyrlig.
Unconstrained, a. utvungen, fri.
Unconstrainedly, ad. utvungent.
Unconstraint, s. Utvungenhed.
Uncontested» a. ubestridt, uomtvistet.
Uncontrollable, a. uimodstaaelig,
ugjendrivelig.
Unconversant, a. ikke bevandret.
Unconverted, a. uomvendt.
Unconvinced, a. ikke overbevist.
Uncord, v. a. løse op.
Uncork, v. a. trække op.
Uncorrupted, a. ufordærvet.
Uncorruptedness, s. Ufordærvethed.
Uncounsellable, a. utilraadelig.
Uncounted, a. utalt.
Uncouple, v. a. løse af Kobbelet; løse,
udskille.
Uncourteous, a. uhøflig.
Uncourteously, ad, uhøflig.
Uncourteousness, s. Uanstændighed,
Uhøviskhed.
Uncourtly, a. uhøvisk, bondeagtig.
Uncouth , a. ujevn, grov; usleben;
selsoms
Undergraduate 395
Uncouthly» ad ualmindelig, besynder-
lig, selsomt; raat.
Uncouthness, s. Særhed, Plumphed.
Uncover 3 v. a. tage Dækket el. Klæ-
derne af; blotte Hovedet.
Uncreated, a. uskabt.
Uncropped» a. ikke afskaaret.
Uncr0Wns v. a. støde fra Tronen, be-
røve Kronen, afsætte.
Uncrowned, a. ikke kronet.
Unction, s. Salve; Salving, Salvelse.
Unctu0tis, a. fed, tyk, seig.
Unctuously, ad oljeagtig.
Unctuousness, s. Fedme.
Uncultivated, a. udyrket; udannet.
Uncurbed, a. utæmmet, tøileløs, utvun-
Uncurl, v. a. udglatte. Igen.
Uncut, a. ubeskaaren.
Undamaged, a. ubeskadiget.
Undaunted, a. uforfærdet.
Undauntedly, ad uforfærdet.
Undauntedness, s. Uforfærdethed.
Undebauched, a. ikke forført.
Undecagon, s. Ellevekant.
Undecayed, a, ubeskadiget.
Undeceivable, a. ubedragelig.
Undeceive, v. a. befri fra Vildfarelse.
Undeceived, a. ikke bedragen.
Undecided, a. ikke afgjort.
Undecisive, a. ikke afgjørende.
Undefaceable, a. uudslettelig.
Undefeasible, a. uudslettelig.
Undefiled, a. ubesmittet.
Undefinable, a. ubestemmelig.
Undefined, a, ubestemt,
Undeformed, a, ikke vanskabt.
Undeliberating, a. sorgløs, ubekym-
Undeniable, a. uægtelig. [ret.
Undemiably, ad. unægtelig.
Under, prp. under.
Underbid, v. a. underbyde; skambyde.
Under-current, s. Understrøm.
Underdo, v. a. gjøre for lidt, ikke
gjøre nok.
Underdone, a. ikke kogt el. stegt nok;
ikke mør. strækkelig.
Underfurnish, v. a. ikke forsyne til-
Undergo, v. a. undergaa, udstaa, lide,
være underkastet.
Undergraduate, s. Ikkegradueret.


396 Underground
Underground» a. underjordisk.
Underground, s. Hule, Kjelder.
Undergrowth, s. Kratskov, Krat,
Underhand, underhanded, a, hem-
melig.
Underhand, ad, under Haanden, hem-
melig.
Underlabourer, s. Haandlanger,
Underlay, v. a. lægge under, under-
støtte.
Underlayer, s. Underlag.
Underline, v. a. understrege.
Underling, s. Undermand, Underordnet.
Undermine, v. a. undergrave, under-
minere.
Undermost, a. underst, nederst.
Underneath , ad, & prp. neden un-
der, fra neden af; under.
Underpart 3 s. Birolle, Bisag, Bihand-
ling.
Underpin, v. a. bygge under, afstive.
Underplot 3 s. Mellemhandling; hem-
meligt Anslag.
Underprize, v. a. undervurdere.
Underprop 2 v. a. understøtte, sætte
Stiver under.
Underrate, v. a. anslaa for ringe.
Underrate, s. for ringe Pris.
Undersell» v. g. sælge ringere, sælge
for godt Kjøb. støtte.
Underset» v. a. sætte under, under-
Undersetter, s. Støtte, Stillads.
Undersigned, a. undertegnet.
Understand, v. a. å n. forstaa, be-
gribe; høre, formemme.
Understanding, a. forstandig, for-
nuftig, kyndig.
Understanding 3 g. Forstand, Kund-
skab; Forstaaelse.
Undertake, v. a. å n. foretage sig,
angribe; love; vove,
Undertaker, a. En som foretager no-
get, Entreprenør; Bedemand.
Undertaking, s. Foretagende.
Undertenant, s. Underforpagter.
Undervaluation, s. Undervurdering.
Undervalue, v. a. sætte ringe Pris
paa, ringeagte.
Underwrite, v. a. underskrive, under-
tegne; forsikre, assurere.
Undress
Underwriter, s. Undertegnet; Assurør.
Undescribed, a, ubeskrevet.
Undeserved, a. ufortjent.
Undeserving, a. uværdig.
Undesigned, a. uforsætlig, uforvaren-
des. [sigt, uskyldig.
Undesigning, a. uforsætlig, uden Hen-
Undesirable, a. ikke ønskelig, ube.
hagelig. Igyldig.
Undesiring, a. ikke attraaende, lige.
Undestroyable, a. uforstyrrelig.
Undestroyed, a. uforstyrret.
Undetected, a. uopdaget.
Undeterminate, a. ustadig, ubestemt.
Undeveloped, a. uaabnet.
Undeviating, a. stadig, regelmæssig.
Undevout, a. irreligiøs.
Undigested, a. ufordøiet.
Undiminished, a. uformindsket.
Undinted, a. uskadt, ubeskadiget.
Undirected 3 a. ikke ledet; uaddres-
seret.
Undiscerned, a, ubemærket.
Undiscerning, a. som ikke gjør For-
skjel, kortsynet.
Undisciplined, a, udisciplineret; uø-
vet. [dage.
Undiscoverable, a. ikke til at op.
Undiscovered, a. uopdaget.
Undisguised, a. ikke forklædt.
Undismayed, a, uforsagt.
Undispersed, a. uadspredt.
Undistorted, a, ikke fordreiet, ikke
forvendt.
Undisturbed, a, uforstyrret, uhindret.
Undo» v. a. tilintetgjøre, gjøre om igjen;
gjøre ugyldig; henrette; fordærve; tage
i Stykker; gjøre ulykkelig.
Und0er, s. Fordærver, Forstyrrer.
Undoing, s. Tilintetgjørelse; Fordær-
velse, Ulykke.
Undone, a. ugjort; fordærvet; forloren.
Undoubted, a, ubetvivlet, uomtvivlet.
Undoubtedly, ad uden Tvivl, vist,
visselig.
UndraW, v. a. trække fra, lukke op.
Undress, s. løs magelig Klædedragt,
Negligé; daglig Dragt.
Undress, v. a. afklæde; berøve Pry-
delse; tage Bindet af (et Saar).


Undrossy
Undrossy, a. ren, lutret.
Undue, a. utilbørlig.
Undueness, s. Utilbørlighed.
Undulate, v. n. bølge, bølge sig. –,
v. d. faa til at bølge.
Undulated, a, bølgende, bølgedännet.
Undulation» s. Bølgning; Svingning;
Dirren.
Undulatory, a. bølgeagtig.
Unduly, ad. utilbørlig.
Undutiful, a. pligtstridig, ulydig.
Uneasily, ad ubehagelig, ubekvemt;
besværlig; tvungent.
Uneasiness, s. Uro; ubehagelig Følelse,
Besværlighed.
Uneasy» a. ubehagelig, urolig; besvær.
lig; tvungen, stiv; tung, vanskelig;
fortrædelig. «
Uneatable, a. uspiselig. -
Unedifying, a. uepbyggelig.
Uneducated, a. ulærd, udannet, uvi-
dende.
Unelected, a. ikke kaaret, ikke valgt.
Unemibarrassed, a. ikke forlegen.
Unemployed, a. ubeskjæftiget, uvirk-
SOrle
Unendowed, a. ubegavet,
Unengaged, a. ubeskjæftiget, ikke for-
pligtet.
Unenslaved, a. uafhængig.
Unentangle, v. a. hitte Rede i, opløse.
Unentertaining, a. ikke underhol-
dende, ikke morsom.
Unenvied, a. umisundt.
Unenvious, a. ikke misundelig.
Unequal, a. ulige, partisk; uregel-
mæssig. «
Unequalled, a. uforlignelig.
Unequally, ad ulige, uregelmæssig.
Unequalness, s. Ulighed.
Unequitable, a. ubillig, upartisk.
Unequivocal, d. utvetydig, utvivlsom.
Unequivocally, ad. utvetydig, utvivl-
somt.
Unerring, a, ikke feilende; vis, sikker.
Unerringlys ad. ufeilbarlig, sikkert.
Uneschewable, a. uundgaaelig.
Unessential, a. uvæsentlig.
Unestablished, a. ikke fastsat, ikke
grundet.
Unfitting 397
Uneven, a. ujevn, ulige.
Uneveness, s. Ujevnhed, Ulighed, Uro-
lighed.
Unevenly, ad ujevnt, ulige.
Unexamined, a. uprøvet.
Unexampled, a. eksempelløs, mageløs.
Unexceptionable, a. uforkastelig.
Unexecuted, a, ufuldendt, ikke udført.
Unexempt 3 a. ikke undtaget, ikke
fritaget.
Unexercised, a. uøvet, uvant,
Unexhausted, a. ikke udtømt.
Unexpanded, a. ikke udbredt.
Unexpected 3 a. uventet, pludselig,
uforudseet. .
Unexpectedly, ad. uventet, uforudseet.
Unexpectedness, s. det Uventede.
Unexpert, a. uerfaren.
Unfaded, a. uvisnet.
Unfading, a. uvismelig.
Unfailing, a. ufeilbar.
Unfair, a. hæslig; uredelig, falsk.
Unfaithful, a. utro; vantro.
Unfaithfully, ad. utro, troløst.
Unfaithfulniess, s. Troløshed, Utro-
skab. stammende.
Unfaltering, a. ikke rystende, ikke
Unfamiliar, a. usædvanlig.
Unfashionable, a. ikke moderne;
gaaet af Brug. uformelig.
Unfashionably, ad. ikke möderne;
Unfasten, v. a. løsme, binde løs.
Unfathomable, a. uudgrundelig.
Unfath0med, a. bundløs.
Unfavourable, a. ugunstig.
Unfavourably, ad. ugunstig.
Unfeasible, a. ugjørlig.
Unfeeling, a. ufølsom, haard.
infeelingiy, ad. følesløst, haardhjertet.
Unfeigned, a. uforstilt, oprigtig.
Unfeignedly, ad. uforstilt, oprigtig.
Unfeignedness, s. oprigtighed.
Unfetter, v. 6. løse fra Lænken.
Unfilial, a. ulydig; ikke barnlig.
Unfinished, a. ufuldendt.
Unfit, a. uskikket, udygtig.
Unfit, v. a. gjøre udygtig.
Unfitness, s. Udygtighed.
Unfitting, a. udygtig, uskikket; usøm-
melig.

398 Unfix
Unfix, v. a. opløse.
Unflxed, a. vandrende, ustadig.
Unfledged, a. ubefjedret. s
Unfold, v. a. udfolde; løsne; forklare
opklare, aabenbare; frilade.
Unforbidden, a. ikke forbuden.
Unforeboding, a. ikke varslende.
Unforeseen, a. uforudseet.
Unforgiving, a. uforsonlig.
Unformed, a. uformet, udannet.
Unforsaken, a. ikke forladt.
Unfortified, a. forsvarsløs.
Unfortunate, a. ulykkelig, uheldig.
infortinateiy, ad. uheldigvis.
Unfought, a. ikke bekriget, ikke be-
kjæmpet.
Unfound, a. ikke fundet.
Unfounded, a. ugrundet; grundløs.
Unfrequent, a. usædvanlig.
Unfrequented, a. ubesøgt, sjelden,
besøgt.
Unfrequently, ad. ikke ofte, sjelden.
Unfriended, a. venneløs.
Unfriendliness, s. Uvenlighed.
Unfriendly» a. uvenskabelig, uvenlig,
ukjærlig.
Unfruitful, a. ufrugtbar.
Unfruitfulness, s. Ufrugtbarhed.
Unfurls v. a. løsvikle; opspænde; ud-
brede.
Unfurnish, v. a. udtømme, blotte.
Unfurnished, a. ikke forsynet, ikke
udrustet ; umøbleret.
Ungainly, a. keitet; forfængelig; ikke
indtagende.
Ungathered, a. ikke samlet.
Ungenerous» a. uhæderlig, vanærende.
tingenerönsiy, ad. uhæderlig, vanæ-
rende.
Ungenial, a. uvenlig.
Ungenteel, a. uartig, ugalant.
Ungentle, a. ublid, raa.
Ungentlemanly 3 a. udannet, raa;
uædel.
Ungird, v. a. løse Gjorden.
Ungodliness, s. Ugudelighed.
Ungodly, a. ugudelig.
Ungovernable, a. ustyrlig.
Ungraceful, a. ikke yndig, uskjøn.
Ungracious» a. ubehagelig, modbydelig.
Uniformity
Ungraciously, ad unaadig, ugunstig;
stødende; modbydelig.
Ungraciousness, s. Ubehagelighed,
Modbydelighed.
Ungrammatical
Ungrammaticaiy, ad. ungrammati-
kalsk. vilget.
Ungranted, a. ikke tilstaaet, ikke be-
Ungrateful, a. utaknemmelig.
Ungratefully, a. utaknemmelig.
Ugratefulness, s. Utaknemmelighed.
Ungrounded, a. ugrundet.
Ungrudging, a. uden Knurren, villig.
Ungrudgingly» ad uden Knurren,
villig, gjerne.
Unguarded, a. ubevaaget, ubeskyttet,
uforsigtig.
Unguent, 8. Salve.
Unhallowed, a. vanhellig, uindviet.
Unhand, v. a. slippe, lade gaa.
Unhands0me, a. ikke skjøn; ikke an-
stændig. [tet, plump.
Unhandy, a. uduelig, ubehjælpelig, kei-
Unhappily, ad til Ulykke, uheldigvis.
Unhappiness, 8. Ulykke ; Elendighed,
Ulyksalighed.
Unhappy, a. ulykkelig.
Unharmed, a. uskadt, hel og holden.
Unharness, v. a. tage Seletøiet af.
Unhasp, v. a. løshægte, afhægte.
Unhealable, a. ulægelig.
Unhealthiness, s. Usundhed.
Unhealthy, a. usund.
Unheeded, a, upaaagtet, ubemærket.
Unheeding, a. uagtsom.
Unhewn, a. utilhugget.
Unhinge 3 v. a. tage ud af Hængsel;
faa i Ulave, forstyrre.
Unholiness, s. Vanhelligelse, Ugude-
lighed.
Unholy, a. ugudelig, vanhellig.
Unhook, v. a. afhægte, afhage.
Unhopeful, a. haabløs.
Unhorse, v. a. kaste af Hesten.
Unh0use, v. a. fordrive fra Huset.
Unhurt, a. uskadt.
Unicorn, s. Enhjørning.
Uniform, a. ensformig, overensstem-
mende.
Uniformity, s. Ensformighed.
G. ugrammatikalsk.
Uniformly
Uniformly, ad. ensformig, lige.
Unilateral, a. ensidet.
Unimpairable, a. usvækkelig, ufor-
dærvelig.
Unimpaired, a. usvækket.
Unimpassioned, a. ulidenskabelig,
rolig. delfri, pletfri.
Unimpeachable, a. uanklagelig, da-
Unimportant, a. uvigtig.
Unimpressive, a. upaavirkelig.
Unimproveable, a. uforbederlig.
Unimproved, a. uforbedret; udannet,
raa ; uforædlet.
Uninfectious, a. ikke smitsom.
Uninfluenced, a. upaavirket.
Uninformed, a. ubelært.
Uningenuous, a. ikke frimodig, ikke
aaben.
Uninhabitable, a. ubeboelig.
Uninhabited, a. ubeboet.
Uninitiated, a. ikke optaget, ikke
indført. ukrænket.
Uninjured 3 a. ubeskadiget, uskadt;
Uninspired, a. ikke beaandet.
Uninstructed, a, ubelært.
Unintelligent, a. uforstandig.
Unintelligible, a. uforstaaelig.
Unintentional, a. uforsætlig.
Unintentionally, ad uforsætlig.
Uninterested 3 a. uinteresseret, lige-
gyldig.
Uninteresting, a. uinteressant.
Unintermitted, a. uafbrudt.
Unintermixed, a, ublandet.
Uninterrupted, a. uafbrudt.
Uninvited, a. ikke indbudt.
Union» s. Forening; Union; Enighed;
Perle.
Unique, a. eneste i sit Slags.
Uniºneiy, ad, udelukkende; fortrinsvis.
Unison, a. enslydende; enelydende.
Unison, s. Samklang.
Unit, s. Enhed, enkelt Tal.
Unitable, a. forenelig.
Unitarian, a. unitarisk.
Unitarian, s. Unitarier.
Unitarianism, s. Unitarisme.
Unite, v. d. forene, forbinde. -, v. 72.
forenes, stemme, blive til et.
Unitedly, ad. forenet, tilsammen.
Unlimitable 399
Uniter, s. Mægler, Mellemmand.
Unity, s. Enhed, Lighed; Samdrægtig-
Univalve, a. enskallet. hed.
Universal, a. almindelig, hel.
Universal, s. Helt. i
Universality, s. Almindelighed.
Universally, ad almindelig, fuldstæn-
dig. I Verden,
Universe 3 s. Universum, den ganske
University, s. Universitet.
ºv. 0. dele, skille.
G. uretfærdig.
d.. uforsvarlig.
3 ad uforsvarlig.
G. ikke retfærdiggjort.
ad. uretfærdig.
6. ukjæmmet, uredt.
v. a. opjage, opdrive.
Unkind» a. uvenlig, ondskabsfuld; una-
turlig. Iturlig.
Unkindly, ad. uvenlig, ukjærlig; una-
Unkindness, s. Uvenlighed, Haardhed.
Unknit, v. a. opsprætte, løsne.
Unknowable, a. ukjendelig.
Unknowing, a. uvidende.
Unknown» m. ubekjendt; ubevidst;
ukjendt, usædvanlig.
Unlaboured, a. ubearbeidet, udyrket;
utvungen.
Unlace, v. a. opsnøre, løsne.
Umlades v. a. aflosse, losse, aflæsse.
Unlamented, a. ikke beklaget.
Unlatch, v. a. oplukke ved at trykke
Klinken op.
Unlawful, d. ulovlig, lovstridig.
Unlawfullys ad. ulovlig, lovstridig.
Unlearn, v. a. glemme hvad man har
lært.
Unlearned» a. ulært; ulærd; uvidende.
Unleavened, a. usyret.
Unless, conj. med mindre.
Unlettered, a. ulærd, uvidenskabelig.
Unlevelled, a. ujevn.
Unlicensed» a. ikke tilladt, ikke be-
vilget; upriviligeret.
Unlike, a. ulig; usandsynlig.
Unlikelys a. då ad. ulig; usandsynlig.
Unlikeness, s. Ulighed.
Unlimitable, a. ubegrænselig, græn.
seløs.



400 Unlimited
Unlimited, a. ubegrænset; uindskræn-
ket; ubestemt.
Unlink, v. d. yinde løs, opvikle, løse op.
Unliquidated, a. uafgjort; ikke af-
betalt,
Unload, v. a. aflæsse.
Unlock, v. g. oplukke.
Unlooked (for), a. uventet.
Unlo0se, v. a. løse, løsne, løsgjøre.
-, v. n, gaa løs, opløses, falde fra
hinanden.
Unlovely, a. uelskværdig.
Unluckily, ad uheldig, til Ulykke.
Unlucky, a. ulykkelig; skadefro.
Unmade, a. ugjort.
Unmakable, a. ugjørlig.
Unmake, v. a. tilintetgjøre.
Unmalleable, a. usmedelig.
Unman, v. a. gjøre blødagtig; "med-
slaa.
Unmanageable, a. ustyrlig,
Unmanly» a. umenneskelig; umandig.
Unmannereds a. usædelig, ubeleven,
uden Pli.
Unmannerlys a. ubeleven, uden Pli.
Unmarked, a. ubemærket.
Unmarried, a. ugift.
Unmasks v. a. å n. demaskere, aftage
Masken.
Unmasked, a. demaskeret.
Unmast 3 v. a. nedtage el, borttage
Masten.
Unmatched, a. uden Lige, uforlignelig.
Unmeaning, a. uden Mening.
Unmeasurable, a. umaalelig.
Unmeasured , a. ikke maalt; rigelig.
Unmeet, a. upassende, uskikket.
Unmelodious, a. umelodisk, ildeklin-
gende. klingende.
Unmelodiously, ad umelodisk, ilde-
Unmelted, a. uopløst, ikke smeltet.
Unmerciful, a. ubarmhjertig, haard;
overdrevene vittighedsløst.
Unmercifully, ad ubarmhjertig, sam-
Unmeritable, a. uden Fortjeneste.
Unmerited, a. ufortjent.
Unmeritediness, s. Uværdighed.
Unminded, a. ubemærket.
Unmindful, a. ubetænksom.
Unmingled, a. ublandet.
Unpardonably
Unmixed, a. ublandet.
Unmodified, a. uforandret.
Unmolested» a. uforstyrret, ubesværet.
Unm00r, v. a. lette Fortøiningen.
Unmotherly, a. umoderlig.
Unm0urned, a. ubeklaget.
Unm0ved, a. ubevæget, urørt.
Unmuffle, v. a. tage Masken af,
sløre, afhylle.
Unmusical, a. ildelydende.
Unmuzzle» v. a. tage Mundkurven af.
Unnamed, a. unævnt.
Unnatural, a. unaturlig.
Unnaturally, ad. unaturlig.
Unnavigable, a. useilbar.
Unecessarily, ad. unødvendig.
Unnecessary, a. unødvendig.
Unneighbourly, a. då ad uvenlig,
umild.
Unnerve, v. a. afkræfte.
Unnoted, a. ubemærket.
Unnoticed, a. ubemærket.
Unnumbered, a. utalt, utallig.
Unobjectionable, a. uforkastelig, ube-
af-

stridelig. Idunkiet.
Unobscured s a. uformørket, ufor-
ünobservabie, a. ukjendelig.
Un0bservance, s. Uopmærksomhed.
Unobservaiit, a. uopmærksom.
Unobserved, a. ubemærket, uden at
være iagttaget.
Unobserving, a. uagtsom.
Unobstructed, a. uhindret.
Unobtrusive 3 a. ikke paatrængende,
beskeden. retning.
Unoccupied, a, ubeskjæftiget, uden For-
Unoffending, a. uskadelig.
Unorganised, a, unorganiseret.
Unorthodox, a. ikke rettroende.
Unostentatious, a. ikke pralende,
beskeden.
Unowned, a. herreløs; ikke anerkjendt.
Unpack, v. a. udpakke; aabne.
Unpained, a. smerteløs.
Unpalatable» a. usmagelig, ildesma-
Unpaid, a. ubetalt. Igende.
Unparagoned, a. mageløs, uden Lige.
Unparalleled, a. uforlignelig, mageløs.
Unpardonable, a. utilgivelig.
Unpard0nably, ad. utilgivelig.

Unpardoned
Unpardoned, a. ikke tilgivet, ikke
benaadet.
Unpardoning, a. haard, haardhjertet.
Unparliamentary, a. uparlamenta-
risk.
Unpaved, a, ikke brolagt.
Unpeaceful, a. ufredelig, heftig.
Unpeople, v. a. blotte for Befolkning.
Unperceived, a. ubemærket.
Unperformed, a. ufuldendt.
Unperjured, a. umensvoren.
Unperplexed, a, ikke forknyt.
Umphilosophical, a. ufilosofisk.
Unpillowed, a. uden Hovedpude;
leløs.
Unpin, v. a. løsgjøre, frigjøre.
Unpinioned, a. løs, løsnet, ubunden.
Unpitied, a. uden Medynk.
Unpitiful, a. ubarmhjertig.
Unpitying, a. ubarmhjertig.
Unplaced, a. uforsørget.
Unpleasant, a. ubehagelig.
Unpleasantly, ad. ubehagelig.
Unpleasing, a. ubehagelig.
Unpoetical, a. upoetisk.
Unpolished, a. upoleret; raa, usleben.
Unpolluted, a. ubesmittet.
Unpopular, a. ikke folkelig, upopulær.
Unportioned, a. uden Medgift, uden
Formue.
Unpossessed, a. som ikke besiddes;
ikke besat. Magt.
Unpowerful, a. uformuende, uden
Unpractised, a. ikke øvet.
Unpraised, a. urost, upriset.
Unprecedented, a. uden Eksempel.
Unprecise, a. ubestemt.
Unpreferred, a. ikke forfremmet.
Unprejudiced, a. fordomsfri.
Unprejudicial, a. uskadelig.
Unpremeditated, a. uoverlagt; ufor-
sætlig.
Unprepared, a. uforberedt.
Unprep0ssessed» a. uindtagen, uden
forudfattet Mening.
Unprepossessing, a, ikke indtagende,
som ikke ser godt ud.
Unpretending 2 a. uden Pretensioner,
beskeden.
Unprevailing, a. uformuende.
Engl.-Dan-Norv. Dict,
hvi-
Unrecompensed 401
Unprevented, a. uhindret, uforberedt.
Unprincely, a. ufyrstelig.
Unprincipled, a. umoralsk.
Unprinted, a. utrykt.
Unprized, a. uvurderet.
Unprofaned» a. uvanhelliget, ube-
smittet.. til Ens Kald.
Unprofessional, a. som ikke hører
Unprofitable, a. ufordelagtig, unyttig.
Unprofited, a. unyttig,
Unprolific, a. ufrugtbar.
Unpromising, a. ikke meget lovende.
Unpropitious, a. ugunstig, unaadig.
Unproportioned, a. uforholdsmæssig.
Unprosperous, a. uheldig, uden Lykke.
Unprotected, a. ubeskyttet, uden Pro-
tektion.
Unproved, a. uprøvet.
Unprovided, a. blottet, værgeløs.
Unprovoked 3 a. ikke opegget; uop-
fordret.
Unpublished 3 a. ikke bekjendtgjort,
ikke udgivet, hemmelig.
Unpunished, a. ustraffet.
Unpurified, a. urenset, uren.
Unpursued, a. ikke forfulgt.
Unqualified, a, uskikket, ikke i Stand
Unquenchable, a. uslukkelig. til.
Unquenched, a. uslukket.
Unquestionable, a. upaatvivlelig, uden
Tvivl, vis.
Unquestionably 3 ad. upaatvivlelig,
utvivlsomt. [tvivlelig.
Unquestioned, a. uden Tvivl, upaa-
Unquiet, a. urolig.
Unquietness, s. Uro.
Unravel, v. a. løsne, løsvikle; oplyse.
Unread» a. ulæst, ulærd, udannet.
Unready, a. uberedt, ikke færdig;
klodset.
Unreal, a. uvæsentlig.
Unreasonable, a. ufornuftig, ubillig.
Unreasonableness, s. Ufornuft, Uri-
melighed.
Unreasonably, ad. ufornuftig, urime-
lig. lgelig.
Unrebukable, G. ulastelig, upaakla-
Unrecallable, a. uigjenkaldelig.
Unreclaimed, a. utæmmet.
Unrecompensed, a. ubelønnet.

29
402 Unreconcileable
Unreconcileable, a. uforsonlig.
Unreconciled, a. uforsonet.
Unrecorded, a. ikke opskreven.
Unrecruitable, a. uoprettelig, ubo-
delig.
Unredeemed, a. ikke udløst, ikke
løskjøbt, ikke frelst.
Unredressed, a. ubodelig, ikke at
raade Bod paa.
Unreduced, a. utvungen.
Unreducible, a. ubetvingelig.
Unreformable, a. uforbederlig.
Unreformed, a, uforbedret.
Unrefracted, a, ikke brudt, ikke bræk-
ket (om Straaler).
Unrefreshed, a. ikke forfrisket.
Unregarded, a, uanseet, ikke agtet.
Unregardful, a. uagtsom.
Unregenerate, a, ikke gjenfødt, ui-
gjenfødt. opbevaret.
Unregistered, a. ikke optegnet, ikke
Unreined, a. ustyret, tøileløs.
Unrelenting, a. haard, ubøielig.
Unrelievable, a. ikke at hjælpe, ubo-
delig.
Unremediable, a. ulægelig.
Unremembering, a. glemmende, ikke
ihukommende,
Unremitted 2 a. utilgivet, uafbrudt,
uophørlig.
Unremitting, a. uafladelig.
Unrepaid , a. ikke tilbagebetalt, uer-
stattet.
Unrepairable, a. ubodelig.
Unrepealed, a. uigjenkaldelig.
Unrepentance, s. Ubodfærdighed.
Unrepenting, a. ubodfærdig.
Unrepining, a. rolig, sagtmodig.
Unreplenished, a, uopfyldt, ikke ud-
fyldt.
Unreprieved, a. ubenaadet.
Unreproached, a. ulastelig.
Unreproveable, a. upaaklagelig.
Unreproved, a. udadlet.
Unrequested 3 a. ikke forlangt, ikke
fordret.
Unrequited, a. ikke gjengjældt.
Unresented, a. tilgivet.
Unreserved, a. uforbeholden, unind-
skrænket; aaben.
Unsavoury
Unreservedness, s. Uindskrænkethed,
Aabenhjertighed.
Unresisted, a. uhindret, uimodstaaelig.
Unresisting, a, ikke modstaaende.
Unresolvable, a. uopløselig.
Unresolved, a. uopløst,
Unresolving» a. ikke opløsende; tvivl-
raadig.
Unrest, s. Uro, Urolighed.
Unrestored, a. ikke givet tilbage;
ikke retfærdiggjort.
Unrestrained, a. uhindret.
Unrestricted, a. uindskrænket.
Unrevealed, a. ikke aabenbaret, ikke
opdaget.
Unrevenged, a. uhævnet.
Unreverend, a. uærbødig.
Unrevoked, a. ikke tilbagekaldet.
Unrewarded, a. ubelønnet.
Unriddle, v. a. opløse en Gaade.
Unrighteous, a. uretfærdig, falsk.
Unrighteousness, s. Uretfærdighed,
Synd.
Unrip, v. a. optrevle, opsplitte.
Unripe, a. umoden.
Unripeness, s. Umodenhed.
Unrivalled, a. uden Medbeiler, uden
Unrivet, v. a. løsne. Lige.
Unroll, v. a. oprulle, rulle af.
Unr00f, v. a. aftække.
Unr00t, v. a. udrydde.
Unruffle, v. n. lægge sig, blive stille.
Unruffled, a. rolig, stille.
Unruliness, s. Uregjerlighed, Balsty-
righed.
Unruly, a. uregjerlig, balstyrig.
Unsaddle, v. a. afsadle.
Unsafe, a. usikker.
Unsaid» a. usagt; uomtalt.
Unsaleable, a. usælgelig.
Unsalted, a. usaltet.
Unsanctified, a. uindviet.
Unsanctioned, a. ikke stadfæstet.
Unsat0d, a. umættet. hed.
Unsatisfactoriness, 8. Utilstrækkelig-
Unsatisfactory, a. utilstrækkelig.
Unsatisfiable, a. unøisom.
Unsatisfied» a. utilfredsstillet, util-
freds.
Unsavoury, a. uden Smag, flau.


Unsay
Unsay, v. a. tage sine ord tilbage, sige
af, tilbagekalde.
Unscholastic, a. ustuderet, ulærd.
Unschooled, a. ikke undervist, ikke
oplært.
Unscientifle, a. uvidenskabelig.
Unscorched, a. usvedet.
Unscrew, v. a. skrue løs. ten.
Unseriptural, a. stridende mod skrif.
Unscrupulous, a. samvittighedsløs.
Unscrupulously, ad samvittigheds-
løst.
Unscrupulousness, s. Samvittigheds-
løshed.
Unseal, v. a. løsne Seglet.
Unsealed, a, uforseglet, aaben;
seglet.
Unseam, v. a. sprætte op.
Unsearchable, a. uudgrundelig.
Unsearched, a. uudgrundet.
Unseasonabie, G. utidig, usømmelig,
ubeleilig, upassende.
Unseasoned, a. utidig; ubeleilig; uø.
vet, uvant.
Unseat, v. a. kaste el. støde fra Sædet.
Unseenliness, s. Uanstændighed.
Unseemly, a. uanstændig.
Unseen, a. useet, usynlig, uerfaren,
Unselfish, a. uegennyttig.
Unselfishly, ad. uegennyttig.
Unselfishness, s. Uegennyttighed.
Unsent, a. ikke sendt.
Unseparable, a. uadskillelig.
Unserviceable, a. utjenlig, unyttig.
Unsettle, v. a. bortrydde, kuldkaste;
forvirre. -, v. 72. vakle.
Unsettled, a, ubestandig, ikke fastsat.
Unsettledness, s. Ubestandighed, Tvivl-
raadighed.
Unsevered, a. uafsondret.
Unsew, v. a. sprætte op, pille op.
Unshackle, v. a. løsne Lænkerne, løs-
binde. -
Unshakeable, a. urokkelig.
Unshaken, a. urokket, usvækket.
Unshamefaced, a. uforskammet.
Unshape, v. a. forvirre.
Unshapen» a. uformet, ilde skabt.
Unshared, a, udelt.
Unsheathe» v. a. trække ud af Skeden.
ube-
Unstanched 403
Unsheltered, a. ubedækket, ubeskyttet.
Unship, v. a. udskibe.
Unshocked, a. ufornærmet.
Unsh0d, a. skoløs.
Unshorn, a. ubeskaaren, ubeklippet,
uklippet.
Unshrinking, a. uforfærdet.
Unshrouded, a. uden Ly, uden Tag.
Unsifted, a. usældet, usigtet, uprøvet.
Unsightliness, s. Uanselighed, Van-
skabthed.
Unsightly, a. uanselig, hæslig.
Unskilful, a. udygtig, uerfaren.
Unskilfully, ad uøvet, ukyndig.
Unskilfulness, s. Uerfarenhed, Ukyn-
dighed.
Unskilled, a. udygtig, uerfaren.
Unslaked, a. ulæsket; ikke læsket.
Unsleeping, a. søvnløs.
Unsm0ked, a. urøget.
Unsociable, a. uselskabelig.
Uns0ciableness, s. Uselskabelighed.
Unsocial, a. uselskabelig.
Unsoiled, a. ubesmittet.
Uns0ld, a, ikke solgt.
Unsolicited, a. uopfordret.
Unsolicitous, a. ubekymret.
Unsophisticated, a. uforfalsket.
Unsorted, a. ikke ordnet; upassende.
Unsounds a usund, manglende, for-
dærvet, falsk.
Unsoundness, s. Usundhed; Usandhed.
Unsoured 3 a. ikke gjort sur; * ikke
ærgret.
Unsown, a. usaaet.
Unsparing, a. usparsommelig.
Unspeakable, a. usigelig.
Unspeakably» ad usigelig.
Unspent 3 a. ikke forødt, ikke tilsat,
uformindsket.
Unsplit, a. ikke splittet, ikke spaltet,
ikke kløvet.
Unsp0tted, a. ubesmittet, ulastelig.
Unstable, a. ubestandig.
Unstaid, a. flygtig, ustadig.
Unstained, a. uplettet, ubesudlet; ube-
smittet, ren.
Unstamped, a. ustemplet.
Unstanched» a. ikke stillet, umættet;
* umaadelig.

26°
404 Unsteadfast
Unsteadfast, a. ikke standhaftig, væ-
gelsindet.
Unsteadiness, s. Ubestandighed.
Unsteadys a. ubestandig, foranderlig.
Unstinted, a, ubegrænset.
Unstitch» v. a. opløse, løsne.
Unst0p, v. a. aabne.
Unstrained, a. utvungen.
Unstraitened, a. uindskrænket.
Unstring, v. a. afspænde, løsne.
Unstruck, a. urørt, urokkelig.
Unstuffed, a. ikke stoppet, ikke fyldt.
Unsubdued, a. ikke undertvungen.
Unsubmitting, a. haardnakket, som
ikke giver efter.
Unsubstantial, a. ikke fast; løs, luf-
tig; ikke kraftig.
Unsuccessful,
uheldig.
Unsugared, a. ikke sukret, usødet.
Unsuitable» a. upassende, usømmelig.
Unsuitableness, s. Uoverensstemmelse,
Misforhold.
Unsuitably, ad. upassende, usømmelig.
Unsullied, a. ubesudlet, ubesmittet.
Unsupplied» a. uforsynet, uforsørget.
Unsupportable, a. utaalelig.
Unsure, a. usikker, uvis.
Unsurmountable, a. uovervindelig.
Unsurpassed, a. uovertruffet.
Unsusceptible» a. uimodtagelig.
Unsuspected, a. ikke mistænkt.
Unsuspecting, a. som har ingen Mis-
tanke. (tænkt.
Unsuspicious, a. uden Mistanke; umis-
Unsustained, a, ikke støttet.
Unswayed, a. ikke styret.
Untainted, a. ubesmittet; ufordærvet.
Untameable, a. utæmmelig.
Untamed, a. utæmmet, vild; raa.
Untangle, v. a. faa Rede i, udfri.
Untarnished 3 a. ikke plettet, ikke
besudlet.
Untasted, a. usmagt.
Untaughts a. uvidende, ulært.
Unteach, v. a. faa til at glemme, af.
V3Bnnes
Unteachable, a. uden Nemme.
Untempered» a. utilberedt; uformil-
det; ikke modereret.
Oi, uden Fremgang,
Untutored *

Untempted, a. uforsøgt.
Untenable, a. uholdbar.
Untenantable, a. uskikket til at leies.
Untenanted, a. uforpagtet, ubeboet.
Unthankful, a. utaknemmelig.
Unthankfully, ad. utaknemmelig.
Unthankfulness, s. Utaknemmelighed.
Unthavved, a. ikke optøet.
Unthinking, a. tankeløs, uden Sorger.
Unthread, v. a. opløse, optrevle.
Unthrift, s. ødeland.
Unthrifty, a. ødsel, ødende.
Unthrone, v. a. støde fra Tronen.
Untidily, ad. uordentlig; ikke færdig.
Untidiness, s. Skjødesløshed, Uorden.
Untidy, a. uordentlig.
Untie, v. a. opbinde, løsbinde.
Until» ad indtil, lige til.
Until, prp. indtil, til.
Untilled, a. upløiet, udyrket.
Untimeliness, s. Utidighed.
Untimely, a. utidig; tidlig, ubeleilig.
Untinged, a. ufarvet; * ikke smittet.
Untirable, a. utrættelig.
Untired, a. utrættet.
Untiring, a. utrættelig.
Untitled» a. ubetitlet, uberettiget.
Unt0, prp. til, lige til, indtil.
Untold» a. utalt, uomtalt, unævnt.
Untouched, a. uantastet, urørt.
Untoward, a. modvillig, tvær, uartig;
slem, ubehagelig.
Untowardliness, s. Gjenstridighed;
Bagvendthed, Keilethed.
Untowardly» ad gjenstridig, egensin-
dig; ubekvemt.
Untrained, a. uopdragen, udannet,
uøvet.
Untranslatable, a. uoversættelig.
Untranslated, a. ikke oversat.
Untried, a. uprøvet, uerfaren.
Untrod, a. ubetraadt, ubanet.
Untroubled, a. uforstyrret, rolig.
Untrue, a. usand, falsk.
Untrustiness, s. Utroskab.
Untrusty, a. utro. .
Untruth, s. Usandhed, Falskhed.
Untune, v. a. forstemme, lyde ilde.
Unturned, a, ikke vendt.
Untutored, a. ikke undervist, udannet.

Untwine
Untwine, v. a. optrevle, aabne, afsondre.
Untwist, v. a. opsno, opflette.
Unused, a. ubrugt, uvant.
Unusual, a. usædvanlig.
Unusually, ad usædvanlig.
Unutterable, a. uudsigelig.
Unvalued, a. ikke vurderet.
Unvanquished, a. uovervunden, ube-
tvunget,
Unvaried, a. uforandret.
Unvarnished, a. ikke ferniseret, ikke
lakeret; *usmyttet, ukunstlet.
Unvarying, a. uforanderlig.
Unveil, v. a. afsløre.
Unveritable, a. uægte.
Unversed, a. ubevandret, ikke dreven i.
Unviolated, a. ukrænket.
Unvitiated, a. ufordærvet; ikke brudt.
Unwariness, s. Uforsigtighed.
Unwarlike, a. ukrigersk.
Unwarned, a. ikke advaret.
Unwarped, a. ubøiet.
Unwarrantable, a. uforsvarlig.
Unwarrantably, ad, uforsvarlig.
UnWarranted, a. ikke at lide paa.
UnWarys a. ubetænksom, uforsigtig.
Unwashed, a. ikke vasket, utoet.
Unweakened, a. usvækket.
Unweariable, a. utrættelig.
Unwearied, a. utrættelig; uafladelig.
Unwedded, a. ugift.
Unweighed, a. uveiet; uoverseet.
UnWelcome, a. uvelkommen.
Unwell, a. ikke sund, ikke rask.
Unwept» a. ubegrædt.
Unwholesome, a. usund, fordærvet.
Unwholesomeness, s. Usundhed;
Skadelighed. [hed.
Unwieldiness, s. Uhandelighed, Tung-
Unwieldy, a. tung, uhandelig, plump.
Unwilling, a. ikke villig til, ugjerne.
tin:iiiingiy, ad. ugjerne, ikke gjerne.
Unwillingness» s. Uvillighed, Util-
bøielighed.
Unwind, v. a. løsvinde, løsne.
Unwise, a. uvis.
Unwitherable, a. uvisnelig.
Unwithered, a. ikke visnet.
Unwitting, a. uvidende; uden at vide
af det.
Uproar 405
Unwittingly, ad. uvitterlig, uafvi.
dende, ubevidst.
UnWomanly, a. ukvindelig.
Unwonted, a. uvant.
Unworthiness, s. Uværdighed.
Unworthy, a. uværdig.
UnWrap, v. a. løsne, oprulle, binde løs.
Unwreathe, v. a. afvinde, afbinde.
Unwritten, a. uskrevet; ubeskrevet.
Unwrought» a. uforarbeidet; ubear-
beidet.
Unwrung, a. usaaret, uskadt.
Unyielding, a. som ikke giver efter,
ubøielig.
Unyoke 3 v. a. spænde løs, lade fare.
Up» ad å prp. op; opad.
Upbraid, v. a. bebreide, forkaste.
Upbraiding, s. Bebreidelse, Dadel.
Upbraiding, a. bebreidende.
tilbraidingiy, ad. bebreidende.
Upheave, v. a. hæve, løfte op.
Uphill, ad opad, opad Bjerget.
Uph0ld, v. a. holde i Veiret; oprette,
understøtte; opholde, nære.
Upholder, s. Opholder, Forsørger, Be-
Varer,
Upholsterer, s. Tapetmager, Tapet-
handler. [handlervarer.
Upholstery, s. Tapetmager- og Møbel-
Upland, s. Opland, høit Land.
Uplander, s. Bjergbeboer, oplænder.
Uplift, v. a. opløfte, løfte.
Upm0st, a. øverst, høiest.
Upon, prp. paa, derpaa, ovenpaa; over;
ved ; efter, om.
Upper, a. over, øvre, høiere; Over-.
Upperm0st, a, øverst, høist; fornemst,
først.
Uppish» a. stolt, trodsig, opblæst.
Uppishness, s. Stolthed, Trods, Hov.
mod.
Upraise, v. a. løfte, hæve, ophøie.
Uprear, v. a. løfte (Hovedet).
Upright» a. oprettet, lige; oprigtig,
redelig. [hed.
Uprightness, s. Ligefremhed, oprigtig-
Uprise, s. Opstaaen, Opgang.
Uprise, v. n. staa op, stige op.
Uprising, s. Opstaaen.
Uproar, 8. Oprør.

406 Uproot
Uproot, v. a. rykke op med Rod.
Uprouse, v. a. opvække, opjage.
Upshot» 8. Udgang, Ende; Summen,
det Yderste.
Upside, s. øverste Side. – down, det
øverste nederst, op og ned.
Upstart» s. En som af ringe Stand
kommer til Ære; Lykkensbarn.
Upturn, v. a. reise op, opkaste.
Upward, upwards, ad opad, op,
Upward, a. vendt opad. [over.
Urbane, a. høflig, beleven.
Urbanity, s. Høflighed, Belevenhed,
Munterhed.
Urchin, s. Unge, Knegt.
Urethra, s. T. Urinrør.
Urges v. a. de n. trænge, drive paa;
overhænge, bede, nøde; opirre; trænge
sig frem. hed.
Urgency, 8. Trang, Nød, Nødvendig-
Urgent, a. trængende, trykkende; pres-
serende, nødig.
Urging, s. Trængen, Driven.
Urging, a. presserende.
Urinal, s. Uringlas; Pissoir.
Urine, s. Urin.
Urn, s. Urne, Krukke.
Urn, v. a. lægge i en Urne.
Ursine, a. som hører til en Bjørn.
Us, pr. os.
Usable, a. brugelig.
Usage, s. Brug; Sædvane; Behandling.
Usance, 8. Brug, Benyttelse; Rente;
Uso,
Use» 8. Brug ; Nytte; Sædvane; Øvelse;
Interesse, Rente. to put to -, sætte
paa Renter.
Use, v. a. å n. bruge, nytte, benytte,
anvende; øve; behandle; vænne til;
være vant; ofte komme et Sted.
Useful, a. nyttig, brugbar.
Useless, a. unyttig, ubrugbar.
Usefully, ad nyttig, brugbart.
Usefulness, s. Nyttighed, Gavnlighed.
Uselessly, ad unyttig, ubrugbart.
Uselessness, s. Ubrugbarhed, Unytte.
Usher, s. Ceremonimester; Hører; Dør-
vogter; Underlærer.
Usher, v. a. indføre, introducere; ind-
lede; anmelde.
Vaccirie *
Usual, a. brugelig, sædvanlig.
Usually» ad brugelig, sædvanlig.
Usucaption, s. T. Hævd paa en Ting.
Usufruct, s. T. Brug og Nytte.
Usurer, s. Aagerkarl.
Usurious, a. aagrende. *
Usurp» v. a. usurpere, anmasse sig, til-
tage sig. Hævd.
Usurpation» s. ulovlig Besiddelse el.
Usurper» s. Usurpator, Magtraner, An-
I 138S6ære [mæssig.
Usurpingly» ad egenmægtig, uret-
Usury, s. Aager; Rente.
Utensil, s. Husgeraad; Værktøi,
Uterine» a. som hører til Moderen,
Moder-.
Uterus, s. Moderliv, Moder.
Utility, s. Nytte, Fordelagtighed.
Utm0st, a. yderst, længst borte.
Utm0st, s. det Yderste.
Utopian, a. utopisk, indbildt, idealsk.
Utter, a. ydre; yderst, yderlig; ganske.
Utter, v. a. ytre, udtale, bekjendtgjøre;
sælge; sprede ud.
Utterable, a. som kan afhændes; ud-
sigelig. sigende; Salg.
Utterance, s. Ytring, Udtale; Ud.
Utterly, ad yderst, aldeles.
Uttermost, a. yderst, længst borte.
Uvula, s. Drøvel.
Ux0rious, a. sin Kone blindt hengiven.
Ux0riousness, s. blind Hengivenhed
til sin Kone. -


V.
Vacancy, s. Tomhed; Vacance; ledigt
Embede; Ferier, Fritimer.
Vacant, a. tom; aaben, fri; ledig.
Vacate, v. a. tømme; gjøre ledig,
rømme; ophæve, kassere.
Vacation, s. Fritid; Retsferier. vaca-
tions, pl. Skoleferier.
Vaccinate 2 v. a. inpode Kokopper,
vakcinere.
Vaccination 3 s. Kokoppeindpodning,
Vakcination.
Vaccine, s. Vakene.
Vacillant
Vacillant, a. vaklende, ravende.
Vacillating, a, vaklende, ubestemt.
Vacillation, s. Vaklen, Raven.
Vacuity, vacuum, a. tomt Rum.
Vacuous, a. tom.
Vade-mecum, s. Vademekum.
Vagabond; a. omstreifende.
Vagabond, s. Landstryger, Løsgjænger.
Vagary, s. Grille, Indfald, Indbildning.
Vagrancy, s. Landstrygeri, omstreifen.
Vagrant, a. omvankende.
Vague, a. omvandrende, ustadig, ube-
stemt. kert.
Vaguely» ad ustadig, ubestemt, usik.
Vagueness, 8. Ubestemthed.
Vail». 8. Slør. vails, pl. Drikkepenge.
Vail, v. a. tilsløre.
Vain» a. forfængelig, forgjæves. in –,
omsonst, forgjæves.
Vainglorious, a. pralende, stortalende,
begjærlig efter Ære.
Vainly, ad. forgjæves;
stolt, pralende; daarlig.
Valance, s. omhæng, Frynser.
Vale, s. Dal.
Valediction, s. Afsked, Farvel.
Valentine, a. Kjærlighedsbrev, Gjekke-
brev.
Valet, s. Tjener, Lakei.
Valetudinarian, a. sygelig, svag.
Valetudinary, s. Sygehus.
Valetudinary, a. sygelig.
Valiant, a. tapper, behjertet, heltemodig.
Valid, a. kraftig, gyldig.
Validity, 8. Gyldighed, Wished, Værd,
Walise, s. Vadsæk. [Styrke.
Vallation, s. Forskansning.
Vallatory, 8. Forskansende.
Valley, s. Dal.
Valorous, a. tapper, mandhaftig.
Valorously, ad tappert, kjækt.
Valorousness, valour, s. Tapperhed,
Mandhaftighed.
Valuable, a. dyrebar, kostbar.
Valuation, s. Værdi; Vurdering.
Valuat0r, 8. Vurderingsmand.
Value, s. Værdi, Pris.
Value, v. a. skatte, vurdere, sætte Pris
paa; agte, gjøre meget af.
Valueless, a. uden Værd.
forfængelig;
Varnish
Valuer, s. Vurderingsmand.
Valvate, a. med Klapper; med Skal.
Valve 3 8. Dørfløi; Klap; Orgelpibe;
Skal af Østers; Ertebælg.
Vamp» v. a. flikke, sætte en Lap paa.
Vampire» s. Vampyr, Blodsuger.
Van, 8. Fortropper, Avantgarde; Korn-
harpe.
Vandal, s. Vandal, Barbar.
Vandalism, s. Vandalisme.
Vane, s. Fløi paa et Hus.
Vanguard, 8. Avantgarde, Fortropper.
Vanilla, s. Vanille.
Vanish, v. m. forsvinde, komme af Sigte.
Vanity, s. Forfængelighed; Unyttighed.
Vanquish, v. a. overvinde, erobre.
Wanquisher, s. Overvinder, Seiervinder.
Vantage, 8. Tilgift, Fordel.
Wapid, a. doven, flau, uden Kraft.
Wapidness, s. Flauhed, doven Smag.
Vap0ur, 8. Damp, Dunst, Røg; Lune.
Vap0ur, v. a. å n. dampe; uddunste;
prale, gjøre Wind.
Vapoured, a. fugtig; " lunefuld.
Vapourer, s. Praler.
Vapour0uS2 a. dampet, dunstig, fugtig.
Variable, a. foranderlig, ubestandig.
Variableness, s. Foranderlighed, Usta-
dighed.
Variably, ad. foranderlig. ustadig.
Variance, 8. Uenighed, Trætte, Strid.
Variant» a. foranderlig, vankelmodig.
Variation, 8. Forandring, Afveksling.
Varicose, a. opsvulmet (om Blodaarer).
Variegate, v. a. gjøre broget.
Variegated, a. gjort broget el. mange-
farvet.
Variegation» s. Farveblanding, for-
skjellige Kolører, brogede Farver.
Variety, s. Mangfoldighed, Afveksling,
Forskjellighed.
Variolous, a. T. koppeagtig; koparret.
Various, a. forskjellig, allehaande,
mangfoldig.
Variously, ad. forskjellig; foranderlig.
Varlet, s. Tjener, Page; Skurk, Skjelm.
Warnish, s. Fernis, Glasur, Lakering;
* Besmykkelse.
Warnish, v. a. fernisere, lakere; "be-
smykke.
407
-
408 Vary
Vary» v. a. då n. forandre; afveksle;
være foranderlig; variere.
Vascular, a. bestaaende af Kar.
Vascularity, s. Karfuldhed.
Vase, 8. Vase, Urtepotte.
Vassal 3 8. Vasal; Lensmand; Slave,
Tjener.
Vassalage» a. Underdanighed; Træl-
dom, Lenspligt.
Vast, a. meget stor, vid, udstrakt.
Vat, s. Fad, Kar.
Vatican, s. Vatikan.
Vaticinal, a. profetisk.
Vaticinate, v. a. spaa.
Vaticination, s. Spaadom.
Vault, s. Hvælving, hvælvet Bue; Spring.
Vaults v. a. hvælve. -, v. n. springe,
gjøre Luftspring.
Vaultage, 8. Kjelderhvælving.
Vaulted, a. buedannet, hvalt.
Vaulter» s. Voltigerer, Springer.
Vaunt, s. Praleri, Skryderi; Fortrop.
Vaunt, v. m. då a. rose sig, prale, skryde.
Vaunted, a. fremhævet, pralet med.
Vavas0ur, s. Undervasal.
Veal, s. Kalv; Kalvekjød; Kalveskind.
Vedette, 8. Ryttervagt, Vedette.
Veer, v. n. vende sig; dreie sig; løbe
om. -, v. g. dreie, vende.
Vegetable, a. vegetabilsk, Plante-.
Vegetable, s. Plante, Kjøkkenurt. vege-
table8, pl. Grønt.
Vegetate» v. n. vokse, grønnes, trives
som Planteliv.
Vegetation, s. Plantevækst, Voksekraft.
Vegetative, a- voksende; frugtbar.
Wehemence, s. Heftighed, Voldsomhed,
Wehement, a. heftig, voldsom, stærk.
Wehemently, ad. heftig, voldsomt,
stærkt. middel.
Vehicle, s. Kjøretøi, Vogn; T. Hjælpe-
Veil, s. Slør; Skin.
Veil, v. a. tilsløre, skjule.
Vein, 8. Aare; Gave, Tilbøielighed, Lune.
Vein, v. a. marmorere.
Veiny, a. aaret, fuld af Aarer.
Vellum, 8. fint Pergament.
Velocity, s. Hurtighed, Snarhed.
Velvet, s. Fløiel.
Velveteen, s. Bomuldsfløiel.
Veracious
Velvety, a. som Fløiel glat, blød, fin.
Venal, a. tilfals, tilkjøbs, for Penge.
Venality, s. Egenskab at være tilfals.
Vends v. a. sælge, afsætte.
Vendee, s. Kjøber.
Vender, s. Sælger.
Vendible, a. tilfals, afsættelig.
Vendibleness, vendibility, s. Af.
sættelighed.
Vendition, s. Salg, sælgen.
Veneer, s. Finer.
Veneer, v. a. finere.
Veneering, s. Finering.
Venerable, a. ærværdig.
Venerate, v. a. ære, holde i Ære.
Veneration, s. Ærbødighed, Høiagtelse
Ærefrygt.
Venerator, s. Tilbeder.
Venereal, a. vellystig; venerisk.
Venery, s. kjødelig Lyst, Vellyst; Jagt.
Venesection, 8. Aareladning.
Vengeance, 8. Hevn.
Vengeful, a. hevngjerrig, hevnende.
Vengement, s. Straf, Revselse.
Venial, a. som kan forlades; tilladt.
Venison, s. Vildt; Dyrekjød.
Ven0m, s. Forgift.
Venomous» a. giftig, forgiftende, ska-
delig.
Vent, s. Luft, Aandedræt.
Vent, v. n. & a. snuse, lugte; drage
Aande; aabne, give Luft; udøse sin
Harme etc.; gjøre bekjendt; sælge.
Vent, 8. Salg, Afsætning.
Ventilate, v. a. lufte, vifte, forfriske;
kaste Korn; undersøge.
Ventilation, 8. Luftning, Viften; Af.
kjøling.
Ventilator, s. Ventilator, Vindhjul.
Ventricle, s. Mave; Hjertekammer.
Ventriloquism, S. Bugtalerkunst.
Ventriloquist, s. Bugtaler.
Ventriloquizes v. a. bugtale.
Venture, s. Voven; Weddemaal; Lykke-
træf, Tilfælde,
Venture, v. a. vove; sætte i Fare;
driste sig til.
Venturesome, venturous, a. for-
VOverle
Veracious, a. sandru, sandfærdig.
Veracity
Veracity, s. Sandfærdighed, Sanddruhed,
Verandah, s. Veranda.
Verb, s. verbum, Tidsord.
Verbal, a. mundtlig; med ord.
Verbally, ad. bogstavelig, mundtlig.
Verbatim, ad. ord for ord.
Verbiage, 8. tom snak, ordbram.
Verbose, a. ordrig.
Verbosity, s. ordrigdom, ordbram.
Verdancy, s. Grønt.
Verdant, a. grøn.
Verderer, s. Førster, Skovrider.
Verdiet, 8. Rettens Paakjendelse, Slut.
ningsdom.
Verdigris, s. Spanskgrønt.
Verdure, s. det Grønne.
Verdurous, a. grøn.
Verecund, verecundious, a. beske-
den, skamfuld.
Verecundity, s. Beskedenhed, Skam-
fuldhed.
Verge, s. Ris, Stav; Distrikt; Grænse;
Omkreds, Rand, Indfatning.
Verge, v. n. helde, bøie sig, vende
sig til.
Verger, s. Pedel; Kirkebetjent.
Verifiable, a. som kan stadfastes.
Verification, s. Bekræftelse.
Verify, v. a. bekræfte, stadfæste.
Verilys ad. sandelig; visselig, ganske.
Verisimilar, verisimilous, a. sand-
synlig.
Verisimility, verisimilitude, s.
Sandsynlighed.
Veritable, a. sand.
Veritably, ad, sandfærdig.
Verity, s. Sandhed.
Verjuice, s. Saft af Windruer el. andre
sure Frugter.
Vermicelli, s. Nudler.
Vermiculated, a. indlagt ormformig.
Vermiform, a. ormedannet.
Vermifuge, 8. ormemiddel.
Vermilion, s. Vermillon, Skarlagen.
Vermin, s. krybende Dyr, Utøi.
Vernacular, a. som er egen for Ens
Fadreland, national.
Vernal, a. Foraars-.
Versatile, a. som kan dreies, foran-
derlig.
Vexation 409
Versatility, s. Bevægelighed, Forander-
lighed.
Verse, s. Vers, Rim.
Versed, a, bevandret, dreven i noget.
Versification, s. Rimen, Versbygning.
Versifys v. m. & a. rime, gjøre Vers;
sætte paa Vers.
Version, s. oversættelse.
Versus, prp. imod.
ert, s. T. Grønt; grønne Buske.
Vertebra, s. Ryghvirvel.
Vertebral, a. ryghvirvlet.
Vertebrate, s. Hvirveldyr.
Vertex, s. Isse; Top, Spids.
Vertical, a. vertikal, lodret.
vertietiiy, ad. vertikal, lodret.
Vertigin0us» a. som løber rundt;
svimmel, ør.
Vertigo, s. Svimmelhed.
Very, a. virkelig, ret, sand.
Very» ad meget, ret meget.
Vesicate, v. a. lægge Trækplaster paa;
trække Vabler.
Vesicatory, s. Trækplaster.
Vesicular, a. blæreagtig.
Vesicle, s. liden Blære.
Vesper, s. Aften; Aftenstjerne.
Pers, pl. Aftenbøn, Aftensang.
Vessel, s. Kar, Fad; Fartøi; Blodkar;
Oktavblad.
Vest, s. Vest; Klædning.
Vest, v. a. beklæde; begave.
Vestal, s. Vestalinde.
Vestal, a. vestalsk, ren, kysk.
Vested, a. indsat, sat fast.
Vestibule, 8. Forstue, Forgaard.
Vestige, s. Fodspor.
Vestment» s. Klædning; Messeklæder.
Vestry, 8. Sakristi.
Vesture, 8. Klæder, Klædebon, Dragt;
Indsættelse i et Embede.
Vetch, s. Vikke.
Veteran, a. gammel, forsøgt.
Veteran, 8. gammel Soldat.
Veterinary, a. veterinær. – surgeon,
Dyrlæge.
Veto» s. Veto.
Vexs v. a. plage, kvæle, opirre, pirre.
-, v. 73. være fortrydelig,
Vexation, s. Fortræd, Plage, Bryderi.

7/68-
410 Vexatious
Vexatious, a. fortrædelig, besværlig.
Vexer, 8. En som plagsr Folk; fortræ-
delig Karl.
Vias prp. over, ad.
Viaduct, s. viadukt.
Vial, s. liden Flaske.
Viands, s. pl. Kjødmad.
Vibrate, v. a. å n. svinge hid og did,
ryste, vibrere.
Vibration, s. Svingen, Bevægelse.
Vicar, 8. Vikar, Substitut; Sognepræst.
Vicarage, s. Vikariat; Præstekald, Præ-
stebolig.
Vicarious, a. befuldmægtiget.
Vicarship, s. Vikariat, Substituts Be-
stilling.
Vices 8. Last, Udyd;
Skruegang; Harlekin.
Vice-admiral, s. Vice-Admiral.
Vice-chamberlain, s. Vice-Overkam-
merherre.
Vice-chancellor, s. Vice-Kansler.
Vicegerency, 8, Fuldmagt, Statholder-
skab.
Vicegerent, s. Substitut.
Vice-president, s. Vice-Præsident.
Viceroy, s. Vice-Konge, Statholder.
Vice-versä, a. omvendt, tværtimod.
Vicinal, a. nær ved, i Nabolaget.
Vicinity, s. Nabolag, Nærhed.
Vicious, a. lastefuld.
Viciously, ad. ugudelig; fordærvelig.
Viciousness, s. Lastefuldhed, Ugudelig-
hed; Fordærvelse.
Vicissitude, s. Afveksling, Forandring.
Victim, s. Slagtoffer.
Victor, s. Seierherre.
Victorious, a. seirende, seierrig.
Victoriously, ad seirende, seierrig.
Victory, s. Seier.
Wictual» v. a. forsyne med Levriets-
midler.
Victualler, s. Proviantsforvalter.
Victuals, s. pl. Viktualier, Fødevarer.
Videlicet, ad, nemlig.
Viduity, s. Enkestand.
Vie, s. høiere Bud i Spil.
Vie, v. a. overbyde, byde Trods,
kappes. «
View, s. Syn; Øie; Betragtning; Øiesyn;
Skruestikke;
Vintner
Udsigt; Hensigt; Mønstring Vildts)
Spor. mønstre.
View 2 v. a. betragte, tage i øiesyn,
Viewer, s. Besigter, Beskuer.
Viewless, a. usynlig.
Vigil» s. Vaagen, Nattevaagen; Faste,
Helligaften.
Vigilance, 8. Aarvaagenhed.
Vigilant, a. aarvaagen, varsom; munter.
Vigorous, a. frisk, rask, stærk, tapper.
Vigorously, ad. kraftig, stærkt, tap.
pert.
Vigorousness, s. Styrke, Kraft.
Vigours 8. Kraft, Styrke; blomstrende
Alder; Raskhed; Tapperhed.
Wiles a. ringe, gemen, slet.
Vilely, ad. lavt, skammelig.
Vileness, s. Ringhed, Slethed, Ussel-
hed, Nedrighed.
Vilification, 8. Fornedrelse.
Vilify, v. a. agte ringe, nedsætte.
Villa, s. Lyststed, Lystgaard.
Village» s. Landsby.
Villager, s. Landsbymand, Bonde.
Villain, s. Bonde; Skjelm, Gavtyv.
Villainous, a. skjelmsk.
Villainously, ad nedrig, skjændig.
Villanizes v. a. forkleine, nedsætte.
Villany, 8. Skjelmeri, Skammelighed,
slet Streg.
Villous, a. laadden, lodden.
Vincible, a. overvindelig.
Vindicable, a. som kan forfegtes.
Vindicate» v. a. haandhæve, hevde,
forsvare, hevne.
Vindication 2 8. Haandhævelse, For-
svar; Hevn,
Vindicat0r, s. Forsvarer; Hevner.
Vindictive, a. hevnende, hevngjerrig.
Vindictively, ad hevngjerrig; hæv-
dende.
Vindictiveness, s. Hevn.
Vine, s. Vintræ.
Vinedresser, s. Vingaardsmand.
Vinegar, s. Eddike.
Vineyard, s. Vingaard, Vinbjerg.
Vinous» a. som smager el. lugter som
Vintage, s. Vinhøst. Vin.
Wintager, s. Vinhøster.
Vintner, s. Vintapper.

Vintry
Vintry, s. vinkjelder, vinhus.
Viol, s. viol, Basviol.
Viola, s. Bratsch.
Violable, a. som kan saares, overtræ-
des. Ilige, voldtage.
Violate, v. a. bryde, overtræde, vanhel-
Violation» s. overtrædelse, Forkræn-
kelse.
Violator, s. overtræder.
Violence, s. voldsomhed, Heftighed,
Violent, a. voldsom, heftig.
Violently, ad voldsomt, heftig.
Violet, a. fiolblaa.
Violet, s. Fiol (Blomst); Fiolblaa.
Violin, s. Violin.
Violinist, s. Violinspiller.
Violoncello, s. Violoncel.
Viper, s. Øgle, Hugorm.
Virago, s. mandhaftig Kvinde,
Virgin, s. Jomfru.
Virginal, a. jomfruelig.
Virginals, s. pl. Spinet.
Virginity, s. Jomfrudom, Mødom.
Virgo, s. Jomfruen (Stjernebillede).
Viridity, s. Grønhed.
Virile, a. mandig, mandhaftig.
Virility» s. Mandighed, Tapperhed;
Mandbarhed, Manddom.
Virtual, a. som har en Kraft.
Virtuality, s. Kraft, Virksomhed, Evne
at virke.
Virtually, ad. efter Evnen, i Kraft.
Virtue, s. Dyd; Kraft; Tapperhed.
Virtuoso» s. Virtuos, Kunstelsker.
Virtuous, a. dydig, dydelskende.
Virulence, s. Ondskab, Giftighed.
Virulent, a. giftig, skarp, heftig, ond.
Virus, s. Gift, Smittestof.
Visage» s. Ansigt, Aasyn.
Visard, s. Maske»
Wisceral, a. som hører til Indvoldene.
Wiscera, s. pl. Indvolde.
Viscid, a. klæbrig, seig.
Wisc0sity, s. Klæbrighed, Seighed.
Viscount, s. Vikomte, Borggreve.
Wisc0untess, s. Vikomtesse.
Viscous, a. klæbende, seig, limiagtig.
Visibility, s. Synlighed.
Visible, a. synlig, øiensynlig.
Vocality 411
Visiblys a. synlig, øiensynlig.
Vision, S. Syn ; Vision.
Visionarys a. indbildt, seet i Drømme.
Visionary, s. Drømmer, Sværmer.
isit» s. Besøg, Besøgelse. *
Visit, v. a. besøge; aflægge Besøg;
besigte; hjemsøge.
Visitänt, s. Besøgende.
Visitation, 8. Besøgelse; Besigtelse.
Visitor, 8. En som gjør Besøg; Op-
synsmand.
Visor, s. Maske; Visir paa en Hjelm.
Vista, s. Udsigt, Prospekt gjennem en
Visual, a. Syn-. Allee etg,
Vital, a. som hører til Livet, Livs-.
Vitality, s. Livskraft. -
Vitally, ad livsvækkende, levende.
Vitals, s. pl. ædle Dele.
Vitiate 3 v. a. fordærve, skjænde, for-
falske.
Vitiation, s. Fordærvelse.
Vitreous, a. glasagtig.
Vitrify, v. a. gjøre til Glas. -, v. n.
blive til Glas.
Vitriol, s. Vitriol, Kobbervand.
Vituperate, v. a. laste, dadle.
Vituperation» s. Lasten, Dadel, Ud:
skjelden. * .*
Vituperative, a. dadlende, lastende.
Vivacious, a. levende, munter, livlig.
Vivaciouslys ad. muntert, livlig. . . .
Vivacity, s. Livfuldhed, Munterhedr,
Livskraft.
Vivid, a. levende, munter, frisk. *
Vivify, v. a. give Liv, levendegjøre,
besjæle.
Vivification» s. Oplivelse, Levendegjø-
relse. Iger.
Viviparous; a. som føder levende Un-
Vixen, 8. Hun-Ræv; trættekjær Kvinde,
Skjendegjæst.
Viz (videlicet), ad nemlig.
Wizard, s. Maske.
Vizier, s. Visir, tyrkisk Minister.
Vocable, s. Ord, Glose.
Vocabulary, 8. Ordbog.
Vocal, a. talende; som hører til Rø-
sten; Vokal-.
Vocalist, s. Sanger; Sangerinde.
Vocality, 8. Taleevne, Udtale.

412 Vocally
Vocallys ad med Stemmen, i ord,
tydelig. «-
Vocation» s. Kald; opfordring,
Vocative, – case, s. T. Udraabsform.
Vociferate, v. n. skrige høit, brøle.
Vociferation , s. Skrig, høi Stemme.
V0ciferous, a. skrigende.
Vociferously, ad. skrigende.
Vogue, s. Gang, Brug, Mode; Ry.
Voice, s. Røst, Stemme; Maal, Tale.
Voiceless, a, uden Stemme; taus, stum.
Void, a. tom; øde; ledig; ugyldig,
kraftesløs.
Void, s. tomt Rum.
Void, v. a. udtømme; rømme; purgere;
give fra sig; gjøre ugyldig; afgjøre.
Voidance, s. Udtømmelse, Afsættelse.
Voidness, s. Tomhed; tomt Rum.
Volatile, a. flygtig; flyvende.
Volatility, s. Flygtighed.
Volcanic, a. vulkansk.
Volcano» s. ildsprudende Bjerg, Vulkan.
Volition, s. Villighed, Vilje.
Volley, 8. Flugt; Anskrig, Frydeskrig;
Salve af Musketter.
Volley, v. a. udkaste, udstøde.
Voltaic, a. voltaisk.
Volubility, s. Rullen; Bevægelighed,
Lethed; Omveksling.
Voluble» a. flydende; flygtig; velfly-
dende. lgelig.
Volubly» ad. rullende; hurtig, bevæ-
Volume, s. Del, Bind af en Bog;
Størrelse, Tykkelse; Bølge.
Voluminous, a. tyk, bestaaende af
mange Bind ; vidtløftig.
Voluntarily, ad. frivillig, gjerne.
Voluntary, a. villig, frivillig.
Voluntary, s. fri Fantasi.
Volunteer, s. Frivillig, Voluntør.
Volunteer, v. 72. tjene som Frivillig.
Voluptuary, s. Vellystning.
Voluptu0us, a. vellystig.
Voluptuousness, s. Vellyst.
Vomit, s. Brækken, Spy; Brækpulver.
Vomit, v. n. brække sig, spy, kaste
op. -, v. G. udkaste.
Vomitory, s. Vomitiv; Brækpulver.
Voracious, a. graadig, glubende.
Voraciously, ad. graadig, glubende.
Wadded
Voracity, s. Graadighed.
Vortex 3 s. Hvirvel, Hvirvelvind, Mal-
strøm.
Vortical, a. hvirvlende.
Votaress, s. Indviet, Nonne, Tilbede-
rinde.
Votary, 8. Tilbeder, Dyrker.
Votary, a. ifølge et Løfte.
Vote» s. Valgstemme, Mening.
Vote» v. a. å n. give sin Stemme, vo-
tere; vælge; beslutte.
Voter, s. Stemmegiver.
Votive, a. lovende; ifølge et Løfte.
Vouch, v. a. kalde til Vidne, bevidne,
bekræfte. -, v. 72. være Vidne, ga-
rantere. -
Voucher» 8. Vidne, Hjemmelsmand;
Bevis; Bilag.
Vouchsafe, v. a. å n. behage, ned.
lade sig, bevilge, tilstede.
Vouchsafement, s. Nedladelse, Be-
vilgning.
Vow, s. Løfte. vie.
Vows v.m. gjøre et Løfte. –, v. a. hellige,
Vowel, s. vokal.
WoW er, s. En som gjør Løfte.
Voyage, s. Reise (til Søs).
Voyage, v. n. reise, reise til Søs. -,
v. d. bereise,
Voyager, s. Reisende (til Søs).
Vulgar, a. gemen, lav.
Vulgarism, s. simpelt Udtryk.
Vulgarity, s. Gennenhed, Nedrighed.
Vulgarize» v. a. gjøre gemen, ned-
værdige.
Vulgate, s. Vulgata.
Vulnerable, a. som kan saares.
Vulnerate, v. a. saare.
Vulneration, s. Saarelse.
Vulpine» a. som en Ræv, Ræve-, listig.
Vulture, s. Glente, Hønsehøg.
W.
Wabble, v. n. vakle, dreie sig om.
Wad, ss. Vat; Visk, Prop, Forladning.
Wad, v. a. vattere, udstoppe, fore.
Wadded» a. vatteret, udstoppet.
Wadding
Wadding, s. Vat, Underfoder.
Waddle, v. n. vralte.
Wade, v. n. vade i Vand.
Wafer, s. oblat, vaffel.
Wafer, v. a. forsegle med oblat.
Waft, s. noget som flagrer el. svømmer,
Nødsignal.
aft, v. a. vifte, bevæge gjennem Luf.
ten el. over Wandet. –, v. 72. give
Tegn; vinke ad; flagre, svømme.
Waftage, s. Fart gjennem Luften el.
Vandet.
Wafter, s. Færgebaad.
Wafture, s. Bevægen, Svingning, Vin-
ken, Tegn.
Wag, s. Skalk, Skjelm.
Wag» v. a. å n. bevæge hid og did,
vippe med Halen, vakle; ryste med
Hovedet, bevæges; gaa, begive sig
afsted.
Wage, s. wages, s. pl. Løn, Sold;
Pant; Hyre.
Wage, v. a. vedde; forsøge, vove; ud-
leie; leie, hyre. to – var, føre Krig.
to – lav, stille Sikkerhed for at man
møder for Retten.
Wager, s. Veddemaal.
Wager, v. a. å n. vedde.
Waggery, s. pl. Spøg, Lystighed, Puds.
Waggish, a. skalkagtig, overgiven.
Waggishly, ad skalkagtig.
Waggishness, s. Skalkagtighed, Over-
givenhed.
Waggle, v. n. vakle, vralte.
Waggon, s. Vogn; Fragtvogn.
Waggonage, s. Vognleie, Fragt.
Waggoner, s. Vognmand.
Wagtail, 8. Vipstjert.
Waif, s. ussel omflakker; T. Hittegods.
Wail, v. a. begræde, beklage. -, v. n.
græde, jamre sig.
Wail, s. Klage, Veklage.
Wain» s. Vogn, Karre.
Wainscot, s. Planker at panele med,
Panelværk.
Wainscots v. a. panele; fore, over-
drage. Dæk.
Waist, 8. Midie, Liv, Taille; midterste
Waistcoat, s. Vest.
Wait, s. Luren, Baghold.
Wane 413
Waits v. n. & a. bie, vente; lure;
vente paa, opvarte; ledsage, følge.
Waiter, s. Opvarter, Tjener, Taffel-
dækker; Ledsager.
Waiting, a. opvartende.
Waitingmaid, s. Kammerpige;
vartningspige.
Waits, s. pl. Stadsmusikanter.
Wake, s. Vaagen; Nattevaagen; op-
vaagning; Kirkevielsesfest; Kjølvand.
Wake, v. a. opvække. –, v. n. vaagne;
vaage.
Wakeful, a. aarvaagen, ikke sovende.
Wakefulness, s. Aarvaagenhed; Søvn-
løshed.
Waken, v. n. & a. vaagne; vække.
Waker, s. Vaager; En som vaagner.
Wale, s. ophøiet Stribe. vales, pl.
T. Barkholt.
Walk, s. Gang, Spadsergang; Skridt.
Walks v. m. gaa; spadsere; føre, lede
Op-
omkring; gaa igjennem ; gaa bort;
gaa igjen.
Walker, s. Gaaende, Spadserende;
Gadestryger.
Walking-stick, s. Spadserestok.
Walking, a. gaaende.
Walking, s. Gaaen, Gang.
Wall, 8. Mur, Væg, Stadsmur.
Wall, v. a. omgive med Mur el. Vold.
Wallet, s. Vadsæk, Tversæk; Bugle,
Kjødklump.
Wallflower, s. Hjørneklap, Gyldenlak.
Wallfruit, s. Frugt af Espaliertræer.
Wallop, v. 72. gjennemprygle.
Wallow, v. a. vælte. –, v. n. vælte sig.
Walnut, s. Valnød.
Walrus, s. Hvalros.
Waltz, s. Vals.
Waltz, v. n. valse.
Wan, a. bleg, gusten.
Wand, s. Vaand, Ris, Spidsrod; Stav.
Wander, v. n. vandre, vanke om. –,
t). G. gjennemvandre.
Wanderer, s. Vandrer, Landstryger.
Wandering, a. omvandrende, omstrei-
fende; vildfarende.
Wane, s. Maanens Aftagen, Næ ; Af.
tagen, Forfald.
Wane, v. a. å n. aftage, blive mindre.
414 Waning
Waning, a. aftagende, blegnende.
Waning, s. Aftagen.
Wanly» a. bleg, gusten.
Wanness» s. Bleghed, Gustenhed, syge-
ligt Udseende.
Want» s. Mangel, Tarv, Trang; Feil.
Want, v. n.d. a. mangle; fattes, trænge
til; behøve; trænge; gjerne ville.
Wanting, s. Mangel, Fornødenhed.
Wanton, a. overgiven, lystig, kaad;
overflødig, geil, frodig.
Wanton, v. n. spøge, fjase, være kaad.
Wantoniy, ad. overgiven, lystig.
Want0nness, s. Yppighed, Vellyst,
Geilhed; Overgivenhed.
Wapentake, s. Distrikt.
War, s. Krig, Krigsmagt, Arme.
War, v. n. føre Krig. –, v. a. bekrige.
Warble, s. Sang; Sanger, Sangerske.
Warble, v. n. & a. hvirvle, synge,
kvidre, slaa Triller.
Ward, s. Vagt; Forsvar, Værge; Natte-
vagt; Arrest, Forvaring; Forskamsning;
Besætning; Kvarter (i en Stad); Del,
Distrikt (af en Skov); Myndling, For-
mynderskab.
Ward 3 v. a. å n. bevare, beskytte,
holde Wagt; værge sig; afbøde.
Warden, s. Vægter, Opsynsmand; For-
mynder; Rektor; stor Pære.
Wardenship, s. Formynderskab; Opsyn.
Warder, s. Vægter, Forvarer; Kom-
mandostav.
Wardrobe» 8. Garderobe.
Wardroom, s. Officersmesse.
Wardship, s. Formynderskab, opsigt.
Ware, s. Vare, Kram; Fiskedam.
Ware, v. n. vogte sig, tage sig i Agt;
varel varsko! fvæsen.
Warfare, s. Krigstjeneste, Krig, Krigs-
Warily, ad. forsigtig.
Wariness, s. Forsigtighed.
Warlike, a. krigersk.
Warlock, 8. Troldmand, Heksemester.
Warm» a. varm, hed; heftig.
Warm 3 v. a. varme, gjøre varm. -,
v. 72. blive, varm.
Warmly, ad. varmt; heftig.
Warmingpan, s. Varmebækken.
Warmth, s. Varme; Hede.
Waste
Warn» v. a. advare, formane; ind-
stævne to - avay, opsige En.
Warning, s. Advarsel; opsigelse; Ef.
terretning. to take –, varsle.
Waroffice, s. Krigsministerium.
Warp, s. Rendegarn.
Warp» v. n. & a. rende Garn, trække
ud; varpe et Skib; slaa sig, blive
krum; forkorte; forkrølle; " forlede,
tvivle.
Warrant, s. Befaling, Arrestdom; Fuld-
magt, Hjemmel.
Warrant, v. a. hjemle, berettige, for-
sikre, sige god for; fritage; forsvare.
Warrantable, a. forsvarlig.
Warranter, s. Hjemmelsmand; Fuld-
mægtig; Borgen.
Warranty, s. Hjemmel, Garanti; Fuld-
magt, skriftlig Forsikring.
Warren, s. Kaningaard; Fasangaard.
Warrener, s. Fasanvogter.
Warring, s. Krigføren, Feide.
Warrior, s. Krigsmand, Helt.
Wart, 8. Vorte; Udvækst.
Warty, a. vortet.
War-wh00p, s. Krigsraab (Indianernes).
Wary, 6. varsom, forsigtig.
Wash 3 s. Vask; Morads; Skyllevand,
Karvand.
Wash 3 v. a. vaske, to, skylle.
over, overstryge med Farve.
Washball, s. Sæbekugle.
Washboard, s. T. Skvætbord.
Washbowl, s. Vaskebækken.
Washer, s. T. yderste Nav-Ring.
Washerwoman, s. Vaskerkone.
Wash-hand-basin, 8. Vaskefad.
Wash-hand-stand, s. Servante.
Washing, 8. Vaskning; Spølvand.
Washpot, s. Vaskefad.
Washys a. svag, løs; vandet; vaad.
Wasp» s. Hveps.
Waspish, a. fortrædelig, knarvorn.
Wassails 8. Drikkelag, Gjæstebud; Drik
(af Æbler, Øl etc.).
Wassail, v. m. drikke, være lystig.
Wassailer, s. Drikkebroder.
Waste, s. Forødelse; ødelæggelse; øde
Land.
Waste 3 a, øde, ødelagt; overflødig,
to –
Waste
overmaade; unyttig, ringe. to lay -,
ødelægge.
astes v. a. ødelægge, forstyrre, forøde,
fortære. -, v. n. aftage, forfalde.
Wastebook, s. Kladdebog.
Wasteful, a. ødsel; ødelæggende; øde.
Wastefully, ad ødelæggende.
Wastefulness, s. ødselhed.
Wastepaper, s. graat Papir, Makulatur.
Waster, s. Forøder, ødelægger.
Watch, s. Vagt; Post; skildvagt; op.
sigt; Lommeur. •
Watch» v. n. & a. vaage; holde vagt;
paSSe paa.
Watcher, s. Vægter; opsnapper.
Watchet, a. blaa, blegblaa.
Watchful, a. aarvagen, agtsom.
Watchfully, ad aarvaagent, agtsomt.
Watchfulness, s. Aarvaagenhed, op.
mærksomhed, Agtsomhed.
Watchmaker, s. Urmager.
Watchman, s. Vægter.
Water, s. Vand; Glans; Vatring. to
hold -, holde Stik, være tæt. by –,
til Søs.
Water» v. a. vande, væde; føre til
Vands ; lægge i Blød; vatre. -, v. 72.
vandes, løbe i Vand.
Waterbailiff, s. Vaterskout.
Watercarrier, s. Vandbærer.
Watercart, s. Vandkarre.
Watercure, s. Vandkur.
Waterfall, s. vandfald.
Watergauge, s. vandstandsmaaler.
Wateriness, s. Fugtighed.
Waterish, a, vandagtig, fugtig, vandet.
Waterman, s. Rørkarl, Færgemand.
Watermark, s. Flodmaal; Vandmærke.
Watermill, s. Vandmølle.
Waterproof, a. vandtæt.
Waterspout, s. Skypompe, Vandhose.
Watertight, a. vandtæt, tæt.
WaterWorks» s. pl. Vandværk, Tryk-
Værk.
Watery» a. vandig, vaad, fuld af Vand.
Wattle» s. Vindegjerde, Flettegjerde.
vattles, pl. Haneskjæg, Halslap.
Wattle, v. a. flette med Kviste.
Wave, s. Bølge.
Wave, v. n. & a. bølge, flyde paa
Weariness 415
Vandet; vifte, vinke, vakle ; bevæge,
opløfte; vatre; drive; tage Omveie,
overgive, opgive; undgaa.
Waveless, a. jævn, glat, stille.
Waver, s. ungt Træ.
Waver, v. n. vakle; være vankelmodig.
Waverer, s. Vægelsindet.
Waving, s. Bølgning.
Wavy, a. bølget, bølgende.
Wax, s. Voks.
Wax, v. a. vækse, stryge med Voks.
-, v. 72. vokse, blive, tiltage.
Waxed, a. vokset.
Waxen, a. af Voks; vokset.
Waxy, a. blød som Voks. -
Way, s. Vei; Middel, Maade; Fart, Løb.
by the –, i Forbigaaende. every -,
i enhver Henseende. 720 -, paa ingen
Maade.
Wayfaring, a. veifarende.
Waylay, v. a. lure paa, passe En op.
Waylayer, s. Lurer, Efterstræber. |-
Wayward» a. gjenstridig, egensindig,
tver. Isindig.
Waywardly» ad gjenstridig; egen-
Waywardness, s. Egensindighed, Tver- .
We, pr. vi. hed.
Weak, a. svag, kraftløs; enfoldig.
Weaken, v. a. svække, udmatte.
Weakling, a. Usling, svagt Menneske.
Weakly, a. svag, svagelig.
Weakness, s. Svaghed.
Weal, s. Bedste, Vel, Velfærd.
Weald, s. Skov i et Landskab.
Wealth, s. Velstand, Formue.
Wealthiness, s. Rigdom, Formuenhed.
Wealthy, a. rig, velhavende.
Wean, v. a. afvænne et Barn;
sig fra.
Weapon, 8. Vaaben, Værge.
Weap0ned, a. bevæbnet.
Wear, s. Dragt, Klæder; Brug, Bæren,
Sliden; Varighed; Ruse.
Wear, v. a. bære (paa sig); slide, bruge;
slides; værne ; tabe sig.
Wearable, a. som kan bæres.
Wearied, a. udmattet, træt, kjed af.
Wearily, ad. kjedsommeligt.
Weariness, s. Træthed, Kjedsommelig-
hed : Utaalmodighed.
afholde
416 Wearing
Wearing, s. Klædning, Paaklædning.
Wearisome, a. trættende, møisomme.
lig, besværlig.
Wearys a. træt, udmattet, kjed af.
Wearys v. a. udmatte, trætte, gjøre
kjed af.
Weasand, s. Luftrør, Strube.
Weasel, s. Væsel.
Weather, s. veir; Uveir.
Weather, v. a. veire i Luften; seile
forbi; gjennemgaa, udstaa, overstaa.
Weatherbeaten, a. veirslagen, hærdet.
Weathercock, s. Veirhane.
Weathergage, s. T. Luv.
Weatherglass, s. Veirglas, Barometer.
Weave, v. a. å n. væve, virke; flette
Weaver, s. Væver. [Haar.
Weaving, s. Væv, Vævning.
Web, 8. Væv; Blad el. Rulle (Bly);
Klinge; Plet i Øiet.
Webfooted, a. som har Svømmefødder.
Wed, v. a. å n. ægte, gifte sig, tage
Wedded, a. gift. til Ægte.
Wedding, s. Bryllup.
Wedge, 8. Kile, Vægge, Jernkile; Klump
støbt Metal.
Wedge, v. a. kile, drive ind; kløve;
besætte, indtage.
Wedlock, s. Ægteskab, AEgtestand.
Wednesday, s. onsdag.
Wee, a. liden, spinkel.
Weed, 8. Ukrud; Klæder, Dragt; Enkes
Slør.
Weed, v. a. rense, befri, rykke op.
Weeder, s. Luger.
Weeds, 8. pl. Klædning, Habit.
Weedy, a. fuld af Ukrud.
Week, s. Uge.
Week-day, s. Hverdag, Søgnedag.
Weekly, a. ugentlig.
Ween, v. G. formene, tænke, indbilde sig.
Weep» v. n. græde. -, v. n. begræde.
Weeper, s. Grædende; hvid Haandlin-
ning paa en Sørgedragt.
Weeping, s. Graad.
Weevil, s. Korn-Snudebille.
Weft, s. Islæt, Vævning, Fletning.
Weftage, s. Væv.
Weigh, v. a. de n. veie; afveie, over-
veie; lette Anker.
Wharfinger
Weigher, s. Veiermester.
Weight» s. Vegt; Tyngde, Tyngsel;
Eftertryk. weights, pl. Vegt.
Weightily, ad tungt, vigtig.
Weightiness, s. Tyngde, vegt; " vig-
tighed.
Weighty, a. vegtig, tung; " vigtig.
Weird» a. erfaren i Troldomskunster.
Welcome, a. då ad. velkommen.
Welcome» s. Velkomst, venlig Mod-
tagelse.
Welcome, v. a. byde velkommen.
Welcomeness, s. Behagelighed.
Weld, v. a. sveise sammen.
Welfare, s. Velfærd, Lykke.
Welkin, s. Luft, blaa Himmel; Firma-
ment.
Well, a. å ad. vel, godt; ret, i Stand;
Well, s. Vel. Igjerne.
Well, s. Brønd, Kilde.
Well, v. n. vælde, give Vand.
Wellnighs ad. næsten, mestendels,
omtrent. -
Wellspring, s. Kildevæld.
Welt, s. Søm, Rand, Bordering; Naad.
Welt, v. a. bordere, sømme.
Welter, v. n. vælte sig; vælte, rulle.
Wen, s. Knude, Hævelse, haard Hud.
Wench, s. Pige, Tøs, Kvind.
Wend, v. n. vende, dreie om, gaa.
Wesleyan, 8. en Tilhænger af Wesley.
West, s. Vester. -, a. vestlig.
Westerliness, s. vestlig Egn, Vester-
kant. Vesten.
Westerly, western, a. vestlig, mod
West Ward, ad mod Vesten.
Wet, a. vaad, fugtig.
Wet, s. Vædske, Vaadhed.
Wet, v. a. væde, befugte.
Wether, s. gildet Væder, Bede.
Wetness, 8. Vaadhed, Fugtighed.
Wetnurse, s. Amme.
Wettish, a. lidt vaad.
Whale, s. Hvalfisk.
Whalebone, s. Fiskeben.
Whalery, s. Hvalfiskefangst.
Wharf, s. Verft, Ladeplads.
Wharf, v. a. losse, oplægge.
Wharfage, s. Verftpenge.
Wharfinger, s. Inspektør over et Verft.
What
What, pr. hvad; hvad for en.
Whatever, whatsoever, ad hvad.
somhelst, hvad end, alt hvad.
Wheal, s. Finne, Blegn.
Wheat, s. Hvede.
Wheaten, a. af Hvede.
Wheedle, s. Smigren, overtalelse.
Wheedle, v. a. smigre, snakke for,
besnakke.
Wheel, s. Hjul. *
Wheel, v. n. løbe om, dreie sig; svinge;
kjøre en Hjulbør.
Wheelbarrow, s. Hjulbør.
Wheelwright, s. Hjulmand.
Wheeze, v. n. hvæse, hive, ralle.
Whelk, s. Blegn, Bugle.
Whelm , v. a. overvælde, tildække,
dække; sluge.
Whelp, s. Hvalp; " Knegt, Dreng.
Whelp, v. m. faa Hvalpe.
Whelpish, d. skjelmsk, vanartig.
When , ad. & conj. naar; hvad Tid;
da. - Ct8, den Tid, da.
Whence, ad hvorfra, hvoraf; fra hvem.
Whenever, whensoever, ad & conj.
naarsomhelst.
Where, ad hvor every –, allevegne.
ding/ -, nogensteds.
Whereabout, whereabouts, ad.
hvor omtrent, hvorom.
Whereas, ad & conj. hvor; efterdi,
saasom ; da. Ipaa.
Whereat, ad hvorved, hvorover, hvor-
Whereby, ad hvorved.
Whereever, wheresoever, ad hvor.
somhelst.
Wherefore, ad hvorfor.
Whereinto, ad hvorudi.
Whereof, ad hvorom, hvoraf.
Whereon, ad hvorpaa.
Whereto, whereunto, ad hvortil.
Whereupon» ad hvorpaa, hvorefter.
Wherewith, wherewithal, ad hvor-
med, hvorved.
Wherry, s. Færge, Fartøi.
Wherry, v. a. sætte over.
Wherryman, s. Færgemand.
Whet, s. Hvæssen, Slibning.
Whet, v. a. hvæsse, gjøre skarp; " op-
irre, pirre.
Engl-Dan-Norv. Dict.
Whirl
Whether, conj. om, enten.
Whether, pr. hvilken af to.
Whetst0ne» s. Hvæssesten, Slibesten.
Whey, 8. Melkevalle.
Which, pr. hvilken, hvilket. .
Whichs0ever, pr. hvilken, hvilket-
som helst.
Whiff, s. Pust, Aandedræt; Pif, Paf.
Whiffle, v. a. å n. blæse, puste, fløite;
* bruge Kneb, snyde; bevæges, flagre;
vakle.
Whiffler, s. Piber, Forløber; Nar.
Whig, s. Liberal, Frisindet.
Whiggery, s. Whiggisme.
Whiggish, a. Whigs-, republikansk.
While, s. Tid, Stund. betveen vhi-
les, undertiden, nu og da.
While, ad. saa længe som, imedens,
i det, da, indtil.
While, v. n. & a. nøle, forhale.
Whilom, ad fordum, forhen.
Whilsts ad. i det, imedens, da; saa
længe som, indtil.
Whim, s. Grille, Nykke, Indbildning.
Whimper, v. n, pibe, klynke.
Whimsical, a. underlig, egensindig,
S3ere fuldhed.
Whimsicalness, s. Underlighed, Lune-
Whin, s. Hvidtorn, Skorpionurt, tornet
Gyvel. ben.
Whine, s. Graad, Klage, Klynken, Pi-
Whine, v. n. klynke, pibe.
Whinny, a. fuld af Hvidtorne.
Whinny, v. n. vrinske.
Whip, s. Pisk, Svøbe; " Postillion.
Whip, v. a. piske, slaa med Ris; sy,
kaste; smutte, vimse, løbe, hoppe;
417.
gribe, bevæge, fremdrage rask; ind-.
vikle; putte rask i. to - on, kaste
over, tage paa.
Whipcord. s. stærk tvundet Snor. -
Whiphand, s. " Fordel, Magt.
Whiplash, 8. Piskesnært.
Whipper-Snapper, s. en intetsigende
Person. r
Whipping, s. Piskning.
Whipster 3 s. gesvindt Fyr; En som
pisker; En som snyder Folk.
Whip-stock, s. Piskeskaft.
Whirl, s. Hvirvel.
27
418 Whirl
Whirl, v. a. dreie omkring; svinge. –,
v. 72. løbe omkring, dreie sig; lade
løbe omkring. Pisk.
Whirligig, s. Top, som drives med en
Whirlpool, s. Malstrøm.
Whirlwind, s. Hvirvelvind.
Whirring, s. Surren, Susen.
Whisk, s. liden Kost, Pensel; Klæde-
børste; Smæk; Slags Halskrave.
hisk, v. a. viske, feie, børste af;
slaa Triller. to – avay, feie afsted.
Whiskered, a. med Bakkenbarter.
Whiskers, s. pl. Bakkenbarter, Kne.
belsbart.
Whisky, s. Brændevin.
Whisper, s. Hvisken, Hvislen; Øretu-
deri. i Øret.
Whisper, v. m. å a. hviske, hvisle, sige
Whisperer, s. Hvisker, øretuder.
Whispering, a. hviskende sagte.
Whist, s. Whist, Whistspil.
Whist, v. n. & a. være stille; tysse.
Whistle, s. Piben, Peb; Fløiten; Fløite.
Whistle, v. n. & a. pibe, fløite, fløite
efter. to – off, sende bort med Piben.
Whit, s. Punkt; det ringeste Smule.
every -, enhver Smule, ganske.
White, a. hvid, bleg; pen.
White, v. a. hvidte, gjøre hvid.
Whitebait, s. Hvidsild.
Whitefriar, s. Jakobiner.
White-heat, s. Hvidglødning.
Whitelead, s. Blyhvidt.
Whitelivered, a. bleg; avindsyg; for-
sagt. hvid.
Whiten, v. a. hvidte. -, v. n. blive
Whiteness, s. Hvidhed; Bleghed, Ren-
hed.
Whites, s. pl. det hvide Flod.
Whitewash, v. a. vaske med Sminke-
vand; hvidte; forsølve.
Whither, ad hvorhen. – vard; hvor-
hen. – 80évé7", hvorhen det end er.
Whiting, 8. Hvidten; Hvidtekalk, Hvid-
ling (Fisk).
Whitish, a. hvidagtig, bleg.
Whitlow, s. bullen Finger.
Whitsun, a. Pinse-.
Whitsunday, 8. Pinsedag, Pinsefest.
Whitsuntide, 8. Pinsetid,
Widow
Whittle, v. a. skjære, snitte; skjærpe;
tage om, hænge om.
Whittled, a. skaaren; " beskjænket.
Whizz, s. Hvin, Susen.
Whizz, v. n. hvine, suse, hvæse.
Whizzing, s. Hvislen, Susen, Piben.
Wh02 pr. hvo, hvilken, hvilket, som.
Whoever 3 pr. hvosomhelst, hvilken-
somhelst.
Whole, a. hel, ganske; sund.
Whole, s. det Hele upon the –,
overalt; tilsidst. hed.
Wholeness, s. Helhed, det Hele; Sund-
Wholesale, s. Handel i det Hele.
Wholesome, a. frisk, sund.
Wholesomeness, s. Sundhed.
Wholly, ad ganske, aldeles.
Wh0m, pr. hvem; hvilken, hvilke, som.
Whoop» 8. Vibe; Skrig, Hujen.
Wh00ps v. m. & a. skrige, huje, ud.
pibe, hysse.
Whore, s. Hore, Skjøge.
Whore, v. n. & a. hore; forføre, gjøre
til en Hore.
Whoredom, s. Horen.
Whoremonger, s. Horejæger; Horevert.
Whorish, a. horagtig, utugtig. -
Whortleberry, s. Bøllebær, Hindbær,
Whose, pr. hvis.
Whoso, pr. hvosomhelst.
Whosoever, pr. hvo det end er.
Why» ad hvi, hvorfor.
Why int. ja! ei nu!
Wick, s. Væge.
Wicked» a. ugudelig, ryggesløs.
Wickedly, ad. ugudelig, ryggesløst.
Wickedness, s. Ugudelighed, Rygges-
løshed.
Wicker, s. Vidjekvist, vidje.
Wickerwork, s. Fletteværk.
Wicket, 8. Laage, Port.
Wide, a. vid, rummelig; aaben, stor;
lang.
Widely, ad vidt, langt, fjernt.
Widens v. a. gjøre vid, udvide. -, v. n.
vide sig ud.
Wideness, s. Vide, Udstrækning, Bredde.
Widge0n, s. Pibeand, Blisand.
Widow, s- Enke. [blotte.
Widow, v. a. gjøre til Enke; berøve,

Widower
Widower, s. Enkemand.
Widowhood, s. Enkestand.
Width, s. Vidde, Bredde.
Wield, v. a. bevæge, regjere, svinge.
Wieldy, a. handelig, let, nem; " virk.
SOff»
Wife, s. viv, Kone, Hustru.
Wifehood, s. Konestand.
Wifely, a passende for en gift Kone.
Wig, S. Kage; Paryk.
Wight, a. rask, snar.
Wight, s. Knegt, Person; Styrke, Magt.
Wigmaker, s. Parykmager.
Wild, a. vild, gal, urimelig.
Wild, s. Vildnis, ørk.
Wilder, v. a. forvilde.
Wilderness, s. Vildnis, ørken.
Wildfire, s. Løbeild.
Wildgoose-chase, s. unyttig Anstræn-
Wildness, s. Vildhed. Igelse.
Wile, s. List, Kneb, Streg.
Wile, v. a. skuffe, marre, snyde.
Wilful» a. egensindig, haardnakket ;
gjenstridig. gjenstridig.
Wilfully, ad egensindig, haardnakket;
Wilily, ad med List el. Træskhed.
Wiliness, s. Underfundighed, List.
Will, s. Vilje; Behag; Magt; Testa-
Will, v. n. de a. ville. Imente.
Willing, a. villig, bered, frivillig.
Willingness, s. Beredvillighed.
Will-o'-the-Wisp, s. Veirlys, Lygte.
mand.
Willow, s. Piletræ. to vear the –,
være forladt af sin Elsker.
Wily, a. listig, træsk.
Wimble, s. Vimmel, Vimle, Bore.
Wimble, v. a. bore.
Wimple, s. Vimpel, Flag; en Nonnes
Halsklæde; Ulvemelk (Plante).
Wimple, v. a. trække Slør for el ned.
Win, v. a. å n. vinde, seire.
Wince, v. m. slaa, sparke, slaa ud.
Winch, s. Spil, Spindel; Skrue; Greb
paa Hjul; Winde, Svingle.
Winch, v. n. krumme sig, sno sig.
-, v. d. vinde op.
Wind, s. Vind; Aande. to be in the
–, være i Begreb. to get - blive
bekjendt.
Winy 419
Wind» v. a. å n. vinde, dreie, vikle;
indvikle, omgive; vende; sno sig, dreie
sig; udlufte; blæse; spore, opsnuse;
skifte om. to – out, udvikle, udbrede.
to - up, vinde op; afgjøre, fuldbringe,
slutte.
Wind-egg, s. Vindæg.
Winder, s. Spil, Haspe; En som vin-
der etc.
Windfall, s. nedblæst Frugt; " Lykke,
Slump.
Wind-gall, s. Flodgalle.
Windiness, s. Opblæsthed; Vindighed.
Winding, s. Vinding, Dreining, Vin-
den; Bugt; krum Gang.
Winding-sheet, s. Liglagen.
Winding-staircase, s. Vindeltrappe.
Wind-instrument, s. Blæseinstrument.
Windlass, s. Vind, Spil, Kran; Haspe,
Garnvinde.
Windmill, s. Veirmølle.
Window, s. Vindu.
Windpipe, s. Luftrør.
Windward, ad. imod Vinden.
Windy, a. vindig.
Wine, s. Vin.
Winebibber, s. Vindrikker, Dranker.
Wine-press, s. Vinperse. -
Wing, s. Vinge; Fløi; Kasteskovl. to
take –, flyve bort. upon the –,
paa Springet.
Wing, v. a. å n. give Vinger; bevæge
ved Winger; flyve.
Winged, a. vinget, bevinget.
Wingless, a. vingeløs.
Wink, s. Vink, Blink.
Wink, v. n. vinke ad, blinke.
at, se igjennem Fingre med.
Winner, s. Vinder, En som vinder.
Winning, a. vindende, indtagende.
Winning, s. Vinding. winnings, pl.
Gevinst.
Winn0w, v. a. å n. kaste Korn, rense,
harpe ; " drøfte, overveie.
Winter, s. Vinter. fore.
Winter, v. n. & a. overvintre, vinter-
Winterly, a. vinteragtig, vinterlig.
Wintring, s. Staldforing.
Wintry, a. vinterlig.
Winy, a. vinagtig, som Vin.
to –
27 *
420 Wipe
Wipe, s. Vibe (Fugl); Visk; Viskning,
Afvisken; " Visker, Lommetørklæde.
Wipe, v. a. viske, afviske; aftørre; be-
Wire, s. Vire, Metaltraad. drage.
WiredraW, v. a. trække Traad; trække
langt ud; plyndre.
Wiry, a. af Staaltraad.
Wisdom, s. Visdom.
Wise, a. vis, klog; alvorlig.
Wise, s. Vis, Maade.
Wiseacre, s. indbildsk Nar.
Wish, 8. Ønske, Attraa.
Wish, v. a. ønske; attraa.
Wishful, a. ønskende; ønskværdig.
Wisk, v. n. logre, springe omkring.
Wisp, s. Visk, Halmvisk.
Wistful, a. tankefuld, alvorlig; læng-
selfuld.
Wistfully, ad. med Længsel, alvorlig.
Wit, s. Vid, Vittighed; Klogskab; Geni.
Wits v. a. vide, forstaa. to – (viz),
det er, det vil sige.
Witch, s. Heks, Troldkvinde.
Witchcraft, s. Hekseri, Troldom.
With, prp. med, tillige, med iblandt.
Withal, ad dermed, med det samme,
tillige.
WithdraW, v. a. trække tilbage, und-
drage. -, v. 7. trække sig tilbage;
- gaa bort.
Withdrawingroom, s. Forgemak.
Apartement. Ibaand, Baand.
Withe, s. Vidje, Vidjekvist; Vidje-
Wither, v. n. visne, tørre, forgaa. -,
v. a. faa til at visne. vithered,
skrumpet.
Withers, s. pl. Krydset paa en Hest.
Withhold, v. a. holde tilbage, forholde.
Within, prp. inde, inden, indentil.
Without, prp. uden; foruden; uden-
for ; udvendig. imod.
Withstand» v. n. modstaa, sætte sig
Withy, a. af Pilegrene.
Withy, s. Piletræ.
Witless, a. uden Vid, uforstandig.
Witlessness, s. Ubesindighed.
Witling, s. En som vil være vittig.
Witness, s. Vidne, Vidnesbyrd.
Witness, v. a. vidne, bevidne, være
Vidne; bevise.
Woodengraving
Witnesser, s. Vidne.
Witticism, s. vittigt Indfald.
Wittiugly, ad med Vidende, forsætlig.
Witty, a. vittig, sindrig, kløgtig.
Wives v. a. å n. gifte, tage til Hu-
stru; tage sig en Hustru.
Wizard, s. Heksemester, Troldkarl.
Woad, s. Vaid.
Woe int. vel
Woe, s. Ve, Lidelse.
Woebegone, a. sorrigfuld; elendig.
Woeful, a. bedrøvet, sørgelig.
Woefully, ad bedrøvet, sørgelig.
Woefulness, S. Elendighed, Jammer.
Wold, s. frit, aabent stykke Land.
Wolf, s. Ulv.
Wolfish, a. ulvagtig, graadig.
Woman» s. Kone; Kvinde.
Woman-hater, s. Kvindehader.
Womanhood, s. Kvindestand.
Womanish, womanlike, a. kvin-
delig, kvindagtig.
Womankind» s. Kvindekjøn, Fruen-
timmer.
Womanly, d. kvindelig; mandbar.
Womb, s. Modersliv, Moderen; Skjød.
Wonder, s. Under, Underværk.
Wonder, v. n. undre sig, forundres.
Wonderful» a. underlig, forunderlig.
Wonderiment, s. Forundring.
Wondrous» a. underlig, forunderlig.
Wondrously, ad forbausende, vid-
underlig.
Wont, s. Vane. pleie.
Wont, a. vant. to be –, være vant,
Wont, v. n. være vant, pleie; søge et
Wonted, a. vant. Sted.
Wo0, v. n. fri til, anholde om, bede,
overhænge.
Wood, s. Skov; Ved, Træ, Brænde.
Wood-anemone, s. Busk-Anemone.
Woodbine, s. Gjedeblad.
Woodcock, s. Sneppe; dum Karl.
Woodcut, s. Træsnit.
Wood-cutter, s. Træ-Brændehugger.
Wood, v. n. indtage Brænde.
Wooded, a. skovrig.
Wooden, a. af Træ.
Wood-engraver, s. Træskjærer.
Woodengraving , s. Træskjærerkunst,
Woodiness
W00diness, s. skovrighed.
W00dland, s. Skovland.
W00dlouse, s. Brændeskur.
W00dman, 8. Forstmand; Brændehugger.
Woodpecker, s. spætte, Træpikker.
W00d-pigeon, s. Skovdue.
W00dsorrel, s, Skovsyre.
W00dwork, s. Træarbeide.
W00dy, a. skovrig; Skov-.
Wooer, s, Frier.
W00f, s. Islæt.
Wooing, s. Frieri.
Wööingiy, ad tiltrækkende, indtagende.
Wool, s. Uld.
W00l-comb, s. Uldkam, Karde.
Wool-comber, s. Uldkjæmmer.
Woolfell, s. Uldskind.
Woollen, a. af Uld.
Woollendraper, s. en som handler
med uldne Varer.
Woolly, a. uldrig, fuld af Uld.
W00lsack, s. Uldsæk; "Lord Kanslerens
Sæde i Overhuset.
Woolstapler, s. Uldhandler.
Word, s. Ord; Tilsagn.
Word, v. a. skrive, udtrykke med ord.
-, v. 7. trættes.
Worded, a. udtrykt med Ord.
Wordy, a. ordrig, vidtløftig.
Work, 8. Værk, Arbeide, Gjerning.
Work, v. 6. arbeide, virke; danne, forfær-
dige; brodere. -, v. 7. bevæges, gjære.
Worker, s. Arbeider; Ophavsmand.
Workfellow, s. Medarbeider.
Workhouse, s. Fattighus.
Workingday, workday, s. Arbeids-
dag, Hverdag, Søgnedag.
Workman, S. Arbeidsmand, Haand-
værksmand. Kunst.
Workmanship, s. Værk, Kunststykke,
Workshop, s. Værksted.
World, s. Verden.
Worldling, s. Verdensbarn.
WordIy, d. verdslig; jordisk.
Worldly-minded, a. verdsligsindet.
Worm» s. Orm; T. Skruegang; Snirkel,
Falkenters.
Worm 3 v. d. forurolige ; pine; bort-
tage Ormen; fortrænge.
Wormeaten, a. ormædt.
Wreathe
Wormwood, s. Malurt.
Wormy, a. fuld af orm.
Worry» v. a. sønderslide; plage, kvæle.
Worse» a. slemmere, værre.
Worship, s. Dyrkelse, Gudstjeneste;
Værdighed; Erbødighed. your vor.
ship, velærværdige Herre!
Worship, v. a. tilbede, dyrke.
Worshipful, a. agtværdig, anseet, vær-
dig, hæderlig.
Worshipper, s. Dyrker, Tilbeder.
Worst, a. slemmest, værst.
Worst, v. a. faa overhaand, være over-
legen, kue.
Worsted, a. overvunden.
Worsted, s. spunden Uld, uldent Garn.
Wort, 8. Urt; øl uden Humle.
Worth 2 a. værd. – while, Umagen
værd. [neste.
Worth, s. Værd, Værdi, Pris; Fortje-
Worthies, s. pl. Helte, berømte Mænd.
Worthily, ad. paa en værdig Maade.
Worthless, a. uværdig, ringe.
Worthlessiy, ad. uværdig.
Worthlessness, s. Uværd, Tomhed,
Uværdighed. [ædel.
Worthy, a. værdig, fortjent, hæderlig,
Would, v. n. vilde; vilde ønske, gid!
Wound, s. Saar.
Wound, v. a. saare.
Woundwort, s. Røllike.
Wrack, v. a. ruinere, ødelægge; strande.
Wrangle, s. Kiv, Trætte.
Wrangle, v. n. kives, trættes.
Wrangler, s. Kiver, Kjævler.
Wrangling, s. Trætte, Kjævleri, Klam-
meri.
Wrap, v. a. indsvøbe, sammenvikle,
indhylle ; forvirre; bortrive, henrykke.
to – up, forvikle, indhylle.
Wrapper, s. Pakdug, grovt Tøi, Over-
træk.
Wrath, s. Vrede, Harme.
Wrathful, a. vred, forbitret.
Wreak, v. a. udøse sin Harme paa En.
Wreath, s. noget som er snoet; Krans,
Lok; Skrue; Sneglegang; Snedrive.
Wreathe, v. a. flette, vride, dreie; be-
kranse, krone; omsno. -, v. 77. Være
samnnemsnoet.
421
422 Wreathy
Wreathy, a. snoet, flettet.
Wreck, s. Vrag; Skibbrud; Undergang,
Ødelæggelse.
Wrecks v. a. slaa i Stykker, ødelægge.
-, v. 72. lide Skibbrud, strande.
Wrecker, s. En som plyndrer Vrag.
Wren» s. Gjerdesmutte, Fuglekonge.
Wrench, 8. Ryk, Vriden; Forvridning;
Paaskud. fordreie.
Wrench, v. a. vride; vride af Led;
Wrest, s. Vriden, Forvridning; Stemme-
hammer.
Wrest, v. a. vride, dreie, fordreie.
Wrestle, v. n. brydes, kjæmpes. –, v. a.
overvinde.
Wrestler, s. Bryder, Kjæmper.
Wrestling 3 s. Bryden, Brydekamp;
* Strid.
Wretch, s. Usling, Stakkel.
Wretched» a. elendig, ussel, ulyksalig.
Wretchedly, ad, elendig, ulykkelig,
sørgelig.
Wretchedness, s. Elendighed, Usselhed.
Wriggle, v. n. & a. dreie og vende
sig; vrikke, bevæge hid og did; vrikke
løs ; logre.
Wriggling, a. vrikkende.
Wright, s. Arbeider, Haandværksmand.
Wring, v. a. vride, dreie, krumme, for-
dreie; trykke. -, v. ??. sno sig; krumme
Wring, s. Tryk, Presning. [sig.
Wrinkle, 8. Rynke.
Wrinkle, v. d. rynke, krølle. -, v. m.
Wrist, s. Haandled. Islaa Rynker.
Wristband, s. Haandlinning.
Writ, s. Skrift ; Skrivelse.
Write, v. a. å n. skrive; sætte op
skriftlig. to – back, svare.
- Writer, s. Skribent.
Writhe, v. a. vride, dreie, fordreie,
bøie. -, v. 7. krumme sig.
Writhing, s. Vriden.
Writing, s. Skrivning; Skrift; Værk,
Writing, s. skrivende. [Bog.
Wr0ng, a. vrang, uret.
Wrong, 8. Uret, Fornærmelse, Ubillig-
hed. to be in the -, have Uret.
Wrong, v. a. gjøre Uret, fornærme.
Wrongful, a. uret, ubillig.
Wrongheaded, a. vanvittig, urimelig.
Yellowness
Wrongless, a. uskyldig, uden Fornær-
melse.
Wrongly, ad galt, forkjert.
Wroth, Wrothful, a. vred, fortørnet.
Wrought, a. udarbeidet, stukket.
Wrought-iron, s. Smedejern.
Wry, a. krum, skjæv, falsk.
Wryness, s. Skjævhed, Krumhed.
X.
Xantippe, s. en ond, arrig Kvinde,
et Huskors.
Xylography, s. Træsnitning.
Y.
Yacht, s. Jagt (Skib).
Yam, s. Yamsrod.
Yap, v. n. bjæffe, gjø.
Yard, s. Gaard; Maalestang;
Vardarm, s. Nok.
Varn, s. Garn; spundet Uld.
Yaw, v. n. gire.
Yawl, S. Jolle, Sluppe.
Yawn» s. Gaben; Gab, Svælg.
Yawn, o). ??. gabe.
Yayyning, s. Gaben.
Yoleped, a. kaldet.
Ye, pr. I ; eder.
Yea, ad ja.
Yean, v. n. faa Lam.
Yeanling, s. Lam, spædt Lam.
Year, s. Aar.
Yearling, s. aargammelt Dyr.
Yearly, a. å ad. aarlig.
Yearn, v. 72. blive rørt, bevæges, føle
Uro. –, v. d. volde Uro. -
Yearning, s. brændende Længsel; Smerte.
Yeast, s. Gjær.
Velk, s. Blomme i et Eg.
Yell, 8. Skrig, Angestraab.
Yell, v. ??. skrige, hyle.
Yellow, a. gul.
Yellowhammer, s. Gulspurv.
Yellowish, C. gulagtig.
Yellowness, s. gul Farve.
Alen;
IRaa.
Yelp
Yelp, v, n. bjæffe, kave.
Yelper, s. Bjæffer; Udraaber.
Yelping, s. Bjæffen.
Yeoman, s. fri Lensherre; Selveierbonde;
Livdrabant, Garder; Hofbetjent.
Yeomanry, s. Selveierbønder; de kon-
gelige Drabantere; Landmilice til Hest.
Yes, ad ja.
Yester, yesterday, ad. igaar.
Yesternight, s. sidste Nat, igaar aftes.
Yet, conj. dog.
Yet, ad nu; endnu; endog, selv.
-, hidtil. mot –, endnu ikke.
Yew, s. Takstræ.
Yield 2 v. a. å n. skaffe, give af sig,
frembringe; bibringe; indgaa; afstaa,
overgive; opgive (Aanden); vige, give
tabt; bukke under ; tilstaa ; føie sig;
staa tilbage.
Yieldableness, s. Føielighed.
Yielding, a. eftergivende, føielig.
Yieldingly, ad eftergivende, føielig.
Yieldingness, s. Eftergivenhed, Føie-
Yoke, s. Aag. lighed.
Yoke, v. a. spænde i Aaget; sammen-
parre; kue.
Yokefellow, s. Kammerat, Egtefælle.
Yokel, s. Tølper, Landsmand.
Yolk, s. Æggeblomme.
Yon, yonder, pr. hin, hint; hist henne.
Yonder, ad hist henne, paa hin Side.
Yore, of -, ad længe; fordum. days
of -, gamle Dage.
You» pr. I, eder; du, dig, De, Dem;
Young» a. ung. man.
Youngish, a. ungdommelig.
Youngling, s. ungt Dyr; ungt Menneske.
Youngly, a. å ad. ungdommelig; i
Ungdommen; * ny, uvidende.
Youngster, s. uerfaren ung Mand.
Younker, s. ungt Menneske.
(i S
Zoologist 423
Your» pr. eders; din, Deres.
Yours, pr. eders; din, Deres.
Yourself» pr. (du, De) selv; dig el.
Dem selv.
Youth 3 s. Ungdom; unge Folk; ungt
Menneske.
Youthful, a. ungdommelig, ung, frisk.
Youthfully, ad. ungdommelig.
Youthfulness, s. Ungdommelighed.
Yule, s. Jul.
Yulegames, 8. pl. Julelege.
Yulelog, 8. Juleblok.
Z.
Zany, s. Nar, Bajads, Spasmager.
Zeal, s. Nidkjærhed, Iver.
Zealot, s. Zelot, Ivrer.
Zealotry, s. overdreven Iver, Sværmeri.
Zealous, a. nidkjær, ivrig.
Zealously, ad med Iver, varmt.
Zealousness, s. Iver.
Zebra, s. Zebra, Tigerhest.
Zenith, s. Issepunkt.
Zephyr, s. Vestenvind.
Zero, 8. Nul.
Zest, 8. Smag.
Zigzag, 8. Siksak.
Zigzag, v. a. danne i Siksak.
Zinc., s. Zink.
Zodiac, 8. Dyrekreds, Zodiak.
Zone» s. Zone, Jordbælte.
Z00graphy, s. Beskrivelse over Dyr.
Z00logical, a. zoologisk.
Zoologist, s. Zoolog.
Z00.10gy, s. Læren om Dyr, Zoologi.
Zounds, int. for Pokker ! hvad Pokker!
Z00phyte, s. Plantedyr.
List of proper names
persons, countries, towns, rivers, mountains etc.
Abraham» m. Abraham.
Adeline, f. Adeline.
Adolphus, m. Adolf.
Adrian, m. Adrian, Hadrian.
Africa, Afrika.
African, a. afrikansk.
African, m. Afrikaner.
Agatha, f. Agathe.
Agnes, f. Agnes, Agnete.
Aix-la-Chapelle, Aachen.
Alaric, m. Alarik.
Alban» m. Albanus.
Albania, Albanien.
Albert, m. Albrekt, Albert.
Alsace, Elsass.
Alfred, m. Alfred.
Algiers, Algier.
Alice, f. Else, Alexia.
Alison, f. Else.
Alph0ns02 m. Alfons.
Alpine» a. Alpe-, paa Alperne.
Alps, pl. Alperne.
Ambr0se, m. Ambrosius.
Amelia, f. Amalie.
America, Amerika.
American, a. amerikansk.
American, m. Amerikaner.
Amy, f. Amalie.
Andrevy, m. Andreas.
Ann, Anne» f. Anna.
Anthony, m. Anton.
Antioch, Antiokien.
Antony, m. Anton.
Antwerp, Antwerpen.
Apennines, pl. de apenninske Bjorge.
Arabella, f. Arabelle.
Arabia, Arabien.
Arabian, a. arabisk.
Arabian» m. Araber.
Asia, Asien.
Asiatic, a. asiatisk.
Asiatic, m. Asiat.
Athens, Athen.
Atlantic, atlantiske Hav.
Augsburg, Augsburg.
Augusta, f. Augusta.
Augustan, a. augsburgisk.
Augustine, m. Augustin.
Augustus, m. August.
Austin, m. August.
Austria, Østerrige.
Austrian, a. østerrigsk,
Austrian, m. Østerriger.
Baldwin, m. Balduin.
Baltic, Østersøen.
Barbary, Barbariet.
Barnaby, m. Barnabas.
Bartholomew, m. Bartholomæus.
Basil, m. Basilius.
Basle
Basle, Basel.
Beatrice, f. Beatrix.
Belgrade, Belgrad.
Bell, f. Arabella.
Ben, m. Benjamin.
Berlin, Berlin.
Bernard, m. Bernhard.
Bess, Betty, f. lille Lise, Elisabeth.
Bill, Billy, m. Vilhelm.
Blanche, f. Blanka.
Bob» Bobby, m. Robert.
Bohemia, Bøhmen.
Bohemian, a. bøhmisk.
Bohemian, m. Bøhmer.
Boniface, m. Bonifacius.
Breslau, Breslau.
Bridget, f. Birgitte.
Britain, Britannien.
British, a. brittisk.
Briton, m. Britter.
Brunswick, Brunsvig.
Brussels, Brüssel.
Bulgaria, Bulgarien.
Caesar, m. Cæsar.
Canary-Islands, pl. kanariske øer.
Candia, Kandia.
Candiot, m. En fra Kandia.
Carolina, f. Karoline.
Carthage, Karthago.
Carthaginian, a. karthaginiensisk.
Carthaginian, m. Karthaginienser.
Caspian, a. kaspisk. the caspian
Sed, det kaspiske Hav.
Castile, Kastilien.
Castilian, a. kastiliansk.
Castilian, m. Kastilianer.
Catalonia, Katalonien.
Catherine, f. Katharine, Trine.
Cecil, m. Cecile.
Charles, m. Karl.
Charlotte, f. Charlotte.
China, China.
Chinese, m. Chineser.
Chinese, a. chinesisk.
Chris, m. å f. Christian; Christine,
Stine.
Christian, m. Christian.
Christiana, f. Christiane.
Dwina
Clara, f. Klara.
Claudius, m. Klaudius.
Clement, m. Klemens.
Clementina, f. Klementine.
Cleves, Kleve.
Coblentz, Koblenz.
Conny, Constance, f. Konstantia.
Conrad» m. Konrad.
Constantine, m. Konstantin.
Constantinople, Konstantinopel.
Courland, Kurland.
Cordova, Kordova.
Cornelius, m. Kornelius.
Cracow, Krakau.
Crete, Kreta, Kandien.
Cumberland, Cumberland.
Cupid, Cupido.
Cyprus, Cypern.
Cyril, m. Cyrillus.
425
Dalecarlia, Dalekarlien.
Dan, m. Daniel.
Denmark, Danmark.
Danube, Donau.
Dantzic, Danzig.
Darmstadt, Darmstadt.
Dauphinate, Dauphiné
Daventry, Deventer.
Davy, m. David.
Deb, Debby, f. Deborah.
Delf, Delft.
Denis, m. å f. Dionysius; Dionysia.
Derrick, m. Didrik; Theodorik.
Deuxp0mts, Zweibrücken
Diana, f. Diana.
Dick, m. Richard.
Did0, f. Dido.
Dinah, f. Dina, Dine.
Ditmarsh, Ditmarsken.
D0esburgh, Duisburg,
Doll, Dolly, f. Dorthe.
Dominic, m. Dominikus.
Dorothy, f. Dorothea.
Dublin, Dublin
Dunkirk, Dünkirchen.
Durlack, Durlach.
Dutch, a. hollandsk.
Dutchman, m. Hollænder.
Dwina, Dwina.

426
Ebro, Ebro.
Edinburgh, Edinburg.
Edmund, m. Edmund.
Edward» m. Eduard.
Edwin, m. Edwin.
Egypt, Egypten.
Egyptian, a. egyptisk.
Egyptian, m. Egypter.
Elb, Elben (Flod).
Elbing, Elbingen.
Elbogen, Malmø.
Eleanor, f. Eleonore.
Elias, m. Elias.
Elisa, Eliza, f. Elisa.
Elisabeth, f. Elisabeth.
Ellen, f. Ellen, Helena.
Emmeric, m. Emmerik.
Emmery, m. Almerik.
Eneas, m. Aeneas.
Erasmus, m. Erasmus, Rasmus.
Ernest, m. Ernst.
Ethelbert, m. Adelbert.
Eugene» m. Eugenius.
Europe» Europa.
European» m. Europæer.
European, a. europæisk.
Eusebius, m. Eusebius.
Eustace, m. Eustathius.
Eva, f. Eva.
Everard» m. Eberhard.
Ebro
øs
Fabian, m. Fabian.
Faenza, Faienza.
Felicia, f. Felicia.
Felix, 772. Felix.
Flanders, Flandern.
Flemmings, m. pl. Flamlændere, fra
Flandern.
Flushing, Vliessingen.
Florence, Florenz.
Florence, m. & f Florentius; Floren-
tia, Florentine.
Foster, m. Vedastus.
France, Frankrig.
Frances, f. Franciska.
Francis», m. Frants, Franciskus.
Franconian, a. frankisk.
Franconian, m. Franker.
Frank, m. Frants.
Guy
Frankfort, Frankfurt.
Frank-people, Franks, pl. Fran-
kere.
Frederick, m. Frederik.
Fredericksburg, Frederiksborg.
Freeman, m. Libertus.
Frieseland, Friesland.
Friberg, Freiberg.
Friburg, Freiburg.
Friali, Friaul.
Fuld, Fulda.
Fuynen, Fyen.

Gaietta, Gaeta.
Gallice, Gallicien.
Gant, Gent.
Garonne, Garonne.
Gascoign, Gascogne.
Gedeon, m. Gideon.
Gelderland, Geldern.
Geneva, Genf.
Genoa, Genua.
Geoffry, m. Galfred.
Georges Georgy, m. Georg, Jørgen.
Georgia, Georgien.
Gerard, m. Gerhard, Gert.
German, a. tysk.
German, m. Tysker.
Germany, Tyskland.
Ghent, Gent.
Giles, m. Julius; Egidius.
Glarus, Glarus.
Glogau, Glogau.
Gnesne, Gnesen.
Godard, m. Gothard.
Godfrey, m. Gottfried.
60tha, Gotha.
G0thia, Gothland.
Grecian, a. græsk.
Grecian, m. Græker.
Greece, Grækenland.
Greek, a. græsk.
Greek, m. Græker.
Greenland, Grønland.
Gregory, m. Gregor.
Griffith, m. Griffith.
Gripswald, Greifswalde.
Griselda, f. Griselde.
Guinea, Guinea.
Guy, m. Guido

Hadria
Hadria, adriatiske Hav.
Hague, Haag.
Hailbron, Heilbronn.
Hainault, Hennegau.
Halle, Halle.
Hamburgh, Hamburg.
Hanau, Hanau.
Hannah, f. Hanne, Hanna,
Harold, m. Harald.
Harriet, f. Henriette.
Harry, m. Henrik.
Helen, f. Helena, Lene.
Henrietta, f. Henriette.
Henry, m. Henrik.
Herman, m. Herman.
Hertogenbush, Herzogenbusch.
Hessia, Hessen.
Hessian, a. hessisk, fra Hessen.
Hessian, m. Hesser.
Hierome, m. Jeronymus.
Hilary, m. Hilarius.
Hob, m. Robert.
Hodge, m. Roger.
Holland, Holland.
Homer, m. Homer.
Horace, m. Horats.
Hubert, m. Hubertus.
Hugh, m. Hugo.
Humfrey, Humphrey, m. Humfrey.
Hungarian, d. ungarsk, fra Ungarn.
Hungarian, m. Ungarer.
Hungary, Ungarn.
India, Indies, Indien.
Indian, a. indisk, indiansk.
Indian, m. Indianer.
Ireland, Irland.
Irish, a. irlandsk.
Irishman, m. Irlænder.
Isaac, m. Isak.
Italian, a. italiensk.
Italian, m. Italiener.
Italy, Italien.
Jack, 27be Johan, Hanse
Jacob, m. Jakob.
Jacobine, f. Jakobine.
James, m. Jakob.
Jane, f. Johanne, Hanne.
Japan, Japan.
Low-Countries 427
Japanese, m. Japaneser.
Jaquet, m. Jakobine.
Jasper, m. Jesper, Kasper.
Jemmy, m. lille Jakob.
Jennet, Jenny, f. Jenny,
Hannchen.
Jeremy, Jerry, m. Jeremias.
Jerome, m. Jeronymus.
Jesus, m. Jesus.
Jin, Jinny, f. Johanna.
Joan, f. Johanna, Hanne.
Job, m. Job.
Jocelin, m. Just, Jost.
John, m. Johan, Hans.
Josiah, m. Josias.
Judea, Judæa.
Juno, f. Juno.
Justinian, m. Justinian.
lille Hanne,
Kalmucks, m. pl. Kalmukerne.
Kate, f. Karen, Kathrine.
Konigsberg, s. Kønigsberg.
Krak0W, s. Krakau.
Lacedemonian, a. lacedæmonisk.
Lacedemonian, m. Lacedæmonier.
Landau, Landau.
Lapland, Lapland.
Laurence, m. Lorenz, Lars.
Lavvenburgh, Lauenburg.
Leeuwarden, Leuwarden.
Leghorn, Livorno.
Leipsic, Leipzig.
Lettice, f. Lætitia.
Leyden, Leiden.
Liege, Lüttich.
Lindau, Lindau.
Linz, Linz.
Lipsic, Leipzig.
Lippe» Lippe.
Lisb0n, Lissabon.
Lisle, Lille.
Lithuania, Lithauen.
Livonia, Liefland.
Livy, m. Livius.
Livy, f. Olivia.
L0mbardy, Lombardi.
Lorraine, Lothringen.
Louvaine, Løwen.
Low-Countries, pl. Nederlandene
428 Lubeck
Lubeck, Lübek.
Lucca» Lucca.
Lucerne, Luzern.
Lucy» f. Lucie.
Luke, m. Lukas.
Lunenburgh, Lüneburg.
Lusace, Lausitz.
Luxemburg, Luxemburg.
Lycurgus, m. Lykurg.
Lyon, Lyons, Lyon.
Macedonia, Macedonien.
Macedonian, a. macedonisk,
Macedonian, m. Macedonier.
Madeira, Madera.
Maes, Maas (Flod).
Maestricht, Mastricht.
Magdeburg, Magdeburg.
Main, Main (Flod).
Malacca, Malacca.
Malachi, m. Malachias.
March, Mark.
Mark» m. Markus.
Marme, Marne.
Marseilles, Marseille.
Mary, f. Marie.
Matthews m. Matthæus, Mads.
Maud, f. Mathilde.
Maurice, m. Moritz.
Mecklenburg, Meklenburg.
Messina, Messina.
Middleburg, Middelburg.
Milan, Mailand.
Modena, Modena.
Moldau, Moldau.
Moll, Molly, f. Marie.
Mosc0vy, Moskau (Land).
Moscow, Moskau (Stad).
Moselle, Mosel.
Mulhausen, Mülhausen.
Munich, München.
Munster, Münster.
Nancy, Nancy.
Naples, Neapel.
Navarre, Navarra.
Ned, m. Eduard.
Nehemiah, m. Nehemias.
Nelly, f. Ellen, Lene, Lenchen.
Prussian
Netherlands, pl. Nederlandene.
Nick, m. Klaus.
Nicoping, Nykjøbing.
Nile, Nil (Flod).
Nimuegen, Nimwegen.
Noll, m. oliver.
Norway, Norge.
Norwegian, a. norsk.
Norwegian, m. Normand, norsk Mand.
Nuremberg, Nürnberg.
Orange, Oranien.
Origen, m. Origenes.
Orleans, Orleans.
Osnabrugh, Osnabrük.
Ostend, Ostende.
Padua, Padua.
Palatinate, Pfalts.
Palestine, Palæstina.
Paris, Paris.
Parisian, a. parisisk.
Parisian, m. Pariser.
Passau, Passau.
Pat, f. Martha.
Paul, m. Paul, Paulus.
Pavia, Pavia.
Peg, Peggy, f. Margrete.
els m. Peregrinus.
Pernel, f. Pernille, Petronilla.
Persia, Persien.
Persjan, a. persisk.
Persian, m. Perser.
Peru, Peru.
Petersburg, Petersburg.
Philipsburgh, Philippsburg.
Piedmont, Piemont.
Po, Po (Flod).
Poland, Polen.
Polander, m. Polak.
Polly, f. Marie.
Pompey, m. Pompejus.
Portugal, Portugal.
P0rtuguese, a. portugisisk.
Portuguese, m. Portugiser.
Posna, Posen.
Prague, Prag.
Prussia, Preusen.
Prussian, a. preusisk.

Prussian –
Prussian, m. Preuser.
Puglia, Åpulien.
Ratisbon, Regensburg.
Reynold, m. Reinhold.
Rhine, Rheinen (Flod).
Rhinefels, Rheinfels.
Robert, Robin, m. Robert.
Boman, a. romersk.
Roman, m. Romer.
Rome, Rom.
Rose, f. Rosa.
Rouen, Rouen.
Rowland, Orlando, m. Roland.
Rugen, Rugen.
Russian, a. russisk.
Russian, 27. Russer, Rusmand.
Saal, Saale (Flod).
Saar, Saar.
Sabine, f. Sabine.
Saltsburg, Salzburg.
Sampson, ?n. Samson, Simson.
Samuel, Sammy, m. Samuel.
Savoy, Savoyeu.
Savoyard, m. Savoyarder.
Saw, Sau (Flod).
Saxon, m. Sachser.
Saxony, Sachsen.
Scander, m. Alexander.
Scotland, Skotland.
Scotsman, m. Skotlænder.
Scottish, a. skotsk.
Seine, Seine (Flod).
Sicily, Sicilien.
Silesia, Sohlesien.
Silesian, a. schlesisk.
Silesian, m. Schlesier.
Sis, f. Sille, Cæcilie.
Slavonia, Slavonien.
Sleswick, Slesvig.
Sophia, Sophy, f. Sophie.
Sound, Sundet.
Spain, Spanien.
Spaniard, m. Spanier.
Spanish, a. spansk.
Spire, Speier.
Spree, Spree (Flod).
Stephen, 772. Stephan, Steffen.
Stiermark, steiermark,
Venus 429
Stralsund, stralsund.
Strasburg, strasburg.
Susan, f. Susanna, Suse, Suschen.
Swede, m. Svensk.
Sweden, Sverrig.
Swedish, a. svensk.
Switzerland, Schweiz.
Syracuse, Syrakus.
Syria, Syrien.
Tartar, m. Tatar, Tartar.
Tartary, Tartariet.
Ted, Teddy, m. Eduard.
Tees, Etsch (Flod).
Thames, Themsen.
Theodore, m. Theodor.
Theophilus, m. Gotlieb.
Thessaly, Thessalien.
Thessalian, a. thessalisk.
Thessalian, m. Thessalier.
Thomas, m. Thomas.
Timothy, m. Timotheus.
Tobias, m. Tobias.
Tommy, m. Thomas.
Tony, m. Anton.
Tournay, Dornik.
Transylvania, Siebenbürgen.
Triers, Trier.
Tripoli, Tripolis.
Trojan, a. trojanisk.
Trojan, m. Trojaner.
Troy, Troja.
Tully, m. Tullius.
Turin, Turin.
Turk, m. Tyrk.
Turkey, Tyrkiet.
Turkish, a. tyrkisk.
Tyrol, Tyrol.
Tuscany, Toskana.
Ukraine, Ukraine.
Ulm, Ulm.
Upsal, Upsala.
Urban, m. Urban.
Valentine, m. Valentin.
Valkenberg, Falkenberg.
Venetian, a. venetiansk.
Venetian, m. Venetianer.
Venice, Venedig.
Venus, f. Venus,
430 Verona
Verona, Verona.
Vesuvius, Vesuv (Bjerg).
Vienna, Wien.
Virginia, Virginien.
Vistula, Weichsel (Flod).
Vital, Vitalis.
Walcheren, Walchern.
Wallachia, Vallakiet.
Wales, Wales, Wallis.
Warsaw, Warschau.
Weedon, Benevent.
Westphalia, Westfalen.
Westphalian, a. westfalsk.
Westphalian, m. Westfaler.
Weteraw, Wetterau.
Zwickaw
William, Wilhelm.
Willne, Wilna.
Winny, f. Winfriede.
Windaw, Windau.
Wischard, m. Guiscard.
Wurtzburg, Würzburg.

York, York.
Ypres, Ypern.
Zachary, m. Zacharias.
Zante, Zante.
Zaragossa, Saragossa.
Zeeland, Zealand, Seeland.
Zell, Zelle.
Zurich, Zürich.
Zwickaw, Zwickau.
Alfabetisk Fortegnelse
OV er
de uregelmæssige Tidsord.
(De Former som ere udmærkede med en Stjerne, bruges ogsaa regelmæssige).
Abide, bo
Arise; Staa op
"Awake, vaagne
Be (I am), voene
Bear, føde, bære
Beat, banke
Become, blive,
vorde
(It) befalls, det
hændes
Beget, avle
Begin, begynde
Behold, se
Bend, bøie
*Bereave, bereve
* Beseech, bede
Bestride, betræde
Betake, begive
sig
Bid, byde
Bind, binde
Bite, bide
Bleed, bløde
Blow, blapse
Break, brække
Breed, ruge
Bring, bringe
"Build, bygge
Imperf.
abode
arOSe
avvoke
WaS
bore
beat
became
it befell
begot
Burn, brænde
Burst, briste
Buy, kjøbe
Can, kan
Cast, kaste
* Catch, fange,
gribe
Chide, skjelde
Choose, vælge
* Cleave, kløve
Cling, klinge
* Clothe, klæde
Come, komme
Cost, koste
Creep, krybe
* Crow, gale
Cut, skjære
* Dare, turde
"Deal, handle
* Dig, grave
Do, gjøre
Draw, drage,
troelcke
"Dream, drømme
Drink, drikke
Drive, drive
"Dwell, dvæle, bo
Eat, dede
Imperf.
burnt
burst
bought
could
east
caught
chid
chose
Cleft
clung
clad
Gane
Cost
crept
CrevV
cut
durst
dealt
dug
did
drew
began
beheld
bent
bereft
besought
bestrode
betook
bade
bound
bit
bled
blew
broke
bred
brought
built
Partic.
abode
arisen
avvoke
been
borne
beaten
become
befallen
begot, be-
gotten
begun
beheld
bent
bereft
besought
bestridden
betaken
bidden
bound
bitten
bled
blown
broken
bred
brought
built
dreamt
drank
drove
dwelt
eat, ate
Partic.
burnt
burst
bought
cast
caught
chidden
chosen
cleft, clo-
V8n
clung
clad
COnne
cost
crept
crowed
out
dealt
dug
done
dravn
dreamt
drunk
driven
dwelt
eaten
432
Fall, falde
Feed, græsse
Feel, føle
Fight, fegte
Find, finde
Flee, fly
Fling, smide
Fly, flyve
Forbear, undlade
Forbid, forbyde
Forget, forglem-
77 e
Forsake, forlade
Freeze, fryse
Get, faa
"Gird, gjorde
Give, give
Go, gaa
Grave, grave
Grind, male
Grow, vokse, blive
"Hang, haenge
Have, have
Hear, høre
* Heave, hæve
* Hew, hugge
Hide, skjule
Hit, hitte, træffe
Hold, holde
Hurt, 8aare
Keep, holde, be-
holde
* Knit, knytte,
strikke
Know, kjende
* Lade , lade,
læsse
Lay, lægge
Load, lede
* Lean, læne
"Leap, springe
Leave, forlade
Lend, laane
Let, lade
Lie, ligge
"Lift, løfte
* Light, træffe,
lyse
Imperf.
fell
fed
JPath'tic.
fallen
fed
Lose, tabe
Make, gjøre
May, maa
Meet, møde
* Mow, meie
Pay, betale
Put, putte, sætte
Read, læse ve
Rend, sønderri.
Rid, rede (udaf)
Ride, ride
Ring, ringe
Rise, reise sig
* Rive, spalte
Run, rende
* Saw, save
Say, sige
See, Se
Seek, søge
Sell, sælge
Send, sende
Set, Sætte
Shake, (skage)
ryste
* Shape,
damme
* Shave, (skave)
rage
"Shear,
rage
Shed, udøse
* Shine, skinne
Shoe, sko
Shoot, skyde
"Show, shew, vise
skabe,
klippe,
Shred, sønder-
slejære
Shrink, skrumpe
* Shrive, skrifte
Shut, lukke
Sing, synge
Sink, synlee
Sit, sidde
Slay, slaa (ihjel)
Sleep, Sove
Slide, glide
Sling, slynge
Imperf.
lost
made
might
met
mowed
paid
put
read
rent
rid
rode
rang
rOSe
Partic.
lost
made
felt
fought
found
fled
fiung
feW
forbore
forbade
forgot
forsook
froze
got
girt
gave
Went
graved
ground
grew
hung
had
heard
hove
hevved
hi
hit
held
hurt
kept
knit
knew
laid
led
leant
leapt
left
lent
let
lay
lift
lit
felt
fought
found
fled
flung
flown
forborne
forbidden
forgotten
forsaken
frozen
got
girt
given
gone
graven
ground
grown
hung
had
heard
hewn
hidden
hit
held
hurt
kept
knit
known
laden
laid
led
leant
leapt
left
lent
let
lain
lift
lit
T0. It
said
saw
sought
sold
Sent
set
shook
shed
shone
shod
shot
shred
shrank
slirove
shut
sang
sunk
sat
slew
slept
slid
slung
nnet
10 OVV In
paid
put
read
rent
rid
ridden
rung
risen
riven
tulld
Så VV 11
said
Seen
souglt
sold
sent
set
shaken
shapen
slaven
shorn
shed
shone
shod
shot
shown,
shewn
shred
shrunk
shriven
sliut
sung
sunk
sat
slain
slept
slidden
slung
433
Slink, Snige
Slit, splitte
* Smell, lugte
Smite, smide
* Sow, 800
Speak, tale
Speed, skynde
sig
*Spell,
Spend, give ud
* Spill, spilde
Spin, spinde
"Spit, spytte
Split, splitte
Spread, sprede
Spring, springe
Stand, staa
Steal, stjæle
Stick, stikke
Sting, stikke
Stink, stinke
Stride, skride
Strike, slag
String, spænde
stave
-Engl.-Dan-Norv. Dict.
Imperf.
slunk
slit
smelt
smote
spoke
sped
spelt
spent
spilt
span
spat
split
spread
sprang
stood
stole
stuck
stung
stank
strode
struck
strang
Partic,
slunk
slit
smelt
smitten
SOWil
spoken
sped
spelt
spent
spilt
spun
spat
split
spread
Sprung
stood
stolen
stuck
Stung
stunk
stridden
struck
strung
Strive, stræbe
* Strew, strø
Swear, sværge
Sweep, feie
* Swell, svulme
Swim, svømme
Swing, svinge
Take, tage
Teach, lære
Tear, rive
Tell, fortælle
Think, taenke
Thrive, trives
Throw, kaste
Thrust, stede
Tread, træde
Wear, bære
* Weave, være
Weep, græde
Win, vinde
Wind, vinde
vride,
Write, skrive
Imperf.
strove
SWOre
svwept
SW81m
svang
took
taught
tore
told
thought
throve
threw
thrust
trod
Wore
WOVe
wept
WOn
vound
Wrung
Wrote
28
Partic.
striven
strewn
SWOYn
svept
svollen
SWunn
Swung
taken
taught
torn
told
thought
thriven
thrown
thrust
trodden
WOrn
WOV en
vvept
WOn
wound
vvrung
vritten.
Abbreviations. – Forkortelser.
int.
77be
72.
?? ?),
29l.
%), ?l.
Adjective (Adjektiv).
Adverb (Adverbium).
Conjunction (Conjunktion).
et cetera (o. s. v., og saa videre).
Feminine (Femininum).
Interjection (Interjektion).
Masculine (Maskulinum).
Neuter (Neutrum).
Numeral (Talord).
Plural (Flertal).
Pronoun (Pronomen).
Preposition (Præposition).
Substantive (Substantiv).
Technicality (teknisk Ord).
Active Verb (Verbum activum).
Neuten Verb (Verbum neutrum).
figuratively (figurlig).
ANDEN DEL.
DANSK - NORSK - ENGELSK.
Aa
Aa int. ah !
Aa, s. river, rivulet.
Aaben 3 a. open; " sincere, frank. –
Brev, letter patent. – Liv, diarrhoea.
– Himmel, open air. – Sø, main
sea. -, ad. openly, publicly etc.
Aabenbar, a. open, manifest; public,
evident, striking; clear, motorious;
known, plain.
Aabenbare, v. a. to make known; to
disclose; to reveal; to manifest; to make
public; to open, to unbosom (heart);
to discover (secrets). aabenbares, to
appear, to be evident, manifest or clear.
Aabenbarelse, s. revelation; mani-
festation; publication; disclosing, ope-
ning, unfolding.
Aabenbaring, 8. revelation, divine re-
velation, revelation of St. John.
Aabenbart, ad manifestly, openly,
evidently, publicly.
Aabenhed, s. openness, thinness.
Aabenhjertig, a. openhearted, frank,
ingenuous, candid, sincere. -, 60.
openly, candidly, frankly etc.
Aabenhjertighed, s. openness, in-
genuousness, openheartedness, candid-
ness, candour, frankness.
Aabenlydt, ad. openly, in the sight
Aabenlys, a. manifest. of all men.
Aabenlyst, ad manifestly.
Aabenstaaende, a. open, unclosed."
Aabne, v. a. to open, to make, set,
put or get open; to unclose, to un-
lock; to unseal (a letter); to unbosom
(one's self to one).
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Aandehul
Aabning» s. opening; aperture, aper-
tion; gap, breach, hole; stool, opening
of the bowels ; glade.
Aab0» Åabygger 3 s. one that dwells
1681 8 r1VGre
Aabred 3 s. bank of a river, riverside.
Åadsel, s. carcass, carrion.
Aag, 8. yoke; pile-work. bringe under
-, to subjugate, to subdue, to enslave.
Aage, v. a. to yoke.
Aager, 8. usury; gain, profit.
Aageragtig» a. usurious, practising
usury.
Aagerkarl, Aagrer, s. usurer.
Åagerrente» s. usury, unlawful interest.
Aagre, v. m. to practise usury, to lénd
upon usury ; to improve (one's talents).
Aagrens 8. usury, usuriousness, griping.
Aakande, s. waterlily.
Aal» 8. eel.
Aaledam, s. eel-pond.
Aalegaards, s. bed of eels. .
Aalejern, Aalestang, 8. eelspear.
Aaleruse, s. eelweel, eel-pot, basket in
which eels are caught.
Aaleskin, 8. eelskin.
Aand, s. ghost; spirit; genius, spectre,
apparition; mind; wit. Livsaander,
vitals, vital spirits.
Aande, 8. breath, respiration.
-, to breathe, to fetch breath.
Aande, v. n. to breathe, to take, draw,
or fetch breath, to respire.
Aandedræt, s. breathing, respiration.
sidste –, the last gasp.
Aandehul 3 8. breathinghole, venthole.

1
drage
2 Aandelig
Aandelig, a. spiritual, incorporeal, im-
material; intellectual, mental.
Aandelighed, s. spirituality, devotion,
holiness. mate.
Aandløs, a. breathless; lifeless, inami-
Aandløshed, s. breathlessness.
Aandrig 3 a. brilliant, clever.
Aamdrighed, s. cleverness, brilliancy.
Aandsanlag, s. pl. parts, abilities.
Aandsanstrengelse, 8. mental exer-
tion.
Aandsarbeide, s. mental work.
Aandsfattig, a. poor, empty.
Aandsfortærelse, s. stultification.
Aandsfraværelse, s. absence of mind,
abstraction.
Aandsgaver, s. pl. parts, gifts.
Aandsnærværelse, s. presence of mind,
self-possession. *
Aandsoplöftelse, s. elevation of mind.
Aandsoplöftende, G. elevating, exalt-
ing. bent.
Aaandsretning 3 s. bias, tendency,
Aandsstyrke, s. fortitude, strength of
mind.
Aandssvag, a, feeble-minded, imbecile.
Aandssvaghed, 8. feeble - mindedness,
imbecility. Iment.
Aandsudvikling 3 s. mental develop-
Aar, s. year.
Aarbøger, s. pl. annals, chronicles.
Aare, 8. oar.
Aare 3 s. vein; artery; grain, streak
(in wood etc.). gyldne -, piles, he-
morrhoids.
Aarebindsel, s. compress.
Aareblad, s. wash or blade of an oar.
Aaredrag, 8. stroke or tug at the oar.
Aarefuld, a, veiny, full of veins.
Aaregreb, Aaretag , s. handle of
8. I Oal.
Aarehinde, s. T. chorion.
Aarelade, v. a. to bleed one, to let
blood, to cut or open a vein.
Aareladen, Aareladning, s. blood-
letting, bleeding, venesection, phlebo-
tomy.
Aareløs, a, veinless, deprived of veins.
Aarepresse, s. tourniquet.
Absolut
Aareslag» s. stroke of the oars. .
Aaret, Åareri: 3 G. full of veins,
veined, veimy. «
Aargammel, a. one year old.
Aargang 3 s. annual course, course of
one year; annual set (of any publi-
cation).
Aarhundrede, s. century, age.
Aaringer, s. pl. years.
Aarle, ad. early; betimes.
Aarlig, a. annual, anniversary, yearly.
Aarligen, ad. yearly, annually.
Aarløn, s. annual wages or salary.
Aarsag» s. cause, reason; motive, ao-
count. af hvad –, upon what ac-
count, by what reason, for vhat cause.
ingen -, no matter.
Aarsdag, s. anniversary day.
Aarstal, s. date of the year.
Aarstid, s. season.
Aartusinde, s. millennium.
Aarvaagen» a. vigilant, watching,
vatohful, wakeful, wary, heedful.
Aarvaagenhed, s. vigilance, watchful-
ness, wakefulness.
Aas, s. brow (of a mountain), ridge (of
a roof). face, sight.
Aasyns s. 0ountenance, visage, look,
Abbed, s. abbot.
Abbedi, s. abbey.
Abbedisse, s. abbess.
Abc, Abcb0g, Abcbret, s. abc, alpha-
bet; abcbook, hornbook, primer, spell-
ing-book.
Abe» Abekat» s. ape, monkey; ba-
boon; pug.
Abeagtig, a. apish.
Abe efter, v. a. to imitate avvkwardly,
to mock, to mimic or ape one; to
Abelsin, s. orange. (counterfeit,
Abenæse, s. flat nose.
Abespil, Abeværk, Aberi, s. apish-
ness, apish tricks, foolery.
Abildgaard, s. orchard.
Abildgraa, a. dapplegray.
Ab0rre, 8. perch. n
Åb0rtere, v. n. to abort, to miscarry,
to have an abortion.
Absolut» a. absolute, arbitrary, un-
limited. -, ad absolutely etc.
4- Absolvere
Absolvere, v. a. to absolve, to finish;
to acquit» clear , free or discharge
from a crime.
Abstrakt, a. abstract.
Absurd, a, absurd, impertinent. *
Ad» prp. to, towards. langs –, all
along. up.
Adderes v. a. to add, to sum, to cast
Addition, Addering, s. addition.
Adel, s. mobility, nobleness, noble de-
scent; noblemen, gentry. af -, noble,
nobly descended.
Adelbyrd, s. noble extraction.
Adelig» a. noble, of noble or excel-
lent extraction. -, ad nobly.
Adelsbrev, s. charter, grant or patent
of nobility.
Adelskab, s. mobility, gentility, gentry.
Adelsmand, s. nobleman gentleman.
Adfærd, s. behaviour, deportment, con-
duot, carriage, demeanour.
Adgang, s. access, admittance, ap-
proach, admission.
Adjektiv, s. adjective.
Adjutant, s. adjutant. something.
Adkomst 3 s. claim, titte or right to
· Adles v. a. to nobilitate, to ennoble,
to make noble, to knight.
Adlydes v. a. to obey, to shew obe-
dience, to be obedient to one; to ob-
serve or pursue one's order.
Admiral, s. admiral.
Admiralskib» s. admiral's-ship.
Adresse, s. address; direction to a per-
som or place.
Adresseavis, s. advertiser.
Adressekontor, s. intelligence - office.
Adressere, v. a. to address, to direct;
to send, to convey.
Adskille, v. a. to separate, to sever,
part, put asunder; to disjoin, disunite;
to discern, distinguish; to divide. ad-
skilles, to part, to depart from, to
separate from one another.
Adskillelig, a. separable, severable,
dissolvable, divisible.
Adskillelighed, s. separability, apt.
mess to be dissevered or dissolved.
Adskillelse, s. separation, severing,
disjoining, disuniting, breaking off.
Afbidring 3
Adskillelsestegn, s. note of division.
Adskillig, a. Adskillige, pl. several,
divers, sundry, various, different. ad-
skilligt, something.
Adskillighed, s. diversity, variety,
multifariousness.
Adskilligen, ad variously.
Adskilt, a. separated.
Adsplitte, v. a. to scatter, to dissi-
pate, to rout, to overthrow (an army).
Adsprede, v. a. to dissipate, to disperse
about, to scatter; to divert one's mind
from business; to recreate, to relax
one's mind.
Adspredelse, 8. dissipation, dispersion;
recreation, relaxation, diversion; di-
version of the mind from business;
absence of mind.
Ådspredt, a, dispersed; absent-minded.
Adspørge, v. a. to interrogate, to exa-
mine, to question. modest.
Adstadig, a. grave, sober, serious,
Adstadighed, s. gravity, seriousness,
soberness; earmestness.
Advares v. a. to warn, to admonish,
to caution; to advertise, to advise one
of something.
Adyarer, s. warner, admonisher.
Advarsel, s. warning, admonition, cau-
tion; advertisement.
Advent, s. advent.
Advokat, s. advocate, pleader, counsel,
proctor, lavvyer.
Af, prp. of, by, from.
Afarbeide, v. a. to work off (a debt);
to finish a task.
Afarts s. variety; degeneracy.
Afbankes v. a. to beat out (the dust);
to dust out; to beat, to thrash , to
cudgel, to horsewhip.
Afbankning, 8. beating, thrashing.
Afbede, v. a. to beg off, to deprecate;
to make excuses; to ask or beg pardon.
Afbestille, v. a. to countermand.
Afbetale, v. a. to pay off, to clear off
a debt. a debt.
Afbetaling, s. paying off, clearing off
Afbide, v. a. to bite of; to snatch
avvay. r
Afbidring, s. biting off, nibbling off.
1 •
4 Afbidsle
Afbidsle, v. a. to unbridle.
Afbigts 8. deprecation, praying
pardon.
Afbilde, v. a. to figure, to represent,
to delineate, design, picture, form,
draw.
Afbildning 3 s. representation, deline-
ation, copy; image; picture; drawing,
painting. fasten it together.
Afbindes v. a. to join timberwork, to
Afblades v. a. to pluck off leaves, to
take them avvay, to peel off.
Afblomstre, v. m. to finish blooming,
to cease blooming, to lose blossoms,
to have passed blooming.
Afblomstret, a. past blossoming.
Afblæse 3 v. a. to blow off; to scale
(a gun); to cease blowing.
Afbrudt, a, broken off, interrupted.
Afbrudt, ad. interruptedly.
Afbrydes v. a. to break off, to inter-
rupt; to pluck, to gather (flowers), to
break, to pull or beat down, to de-
molish. [ruption; demolishing.
Afbrydning 3 s. breaking off; inter-
Afbræk, s, detriment, hurt, damage;
injury; loss. gjøre –, "ganse to
hurt, to prejudice one. St.
Afbrække, v. a. to break off, to pluck
or slip off, to top flowers.
Afbrænde, v. a. å n. to burn away,
to set on fires to burn down; to fire;
to be burnt down.
Afbrændt, a. burnt down. – Win,
mulled wine. Icuse.
Afbud, s. unsaying; counterorder, ex-
Afbøde, v. a. to atone for; to repel,
to avert, to ward off, to parry , to
put by a thrust.
Afbørste, v. a. to brush, to brush off.
Afdampe» v. a. å n. to evaporate; to
air (linen). Idistinguish, to separate.
Afdele 3 v. a. to divide, to part, to
Afdeling, 8. division, distinction; par-
tition; separation.
Afdrag, 8. deduction, discount; before-
hand pay; payment in part. til –,
on account, beforehand, in advance.
Afdrage, v. a. to deduct, to detract,
to discount.
for
- Affere
Afdreie, v. a. to turn off; to twist
off; to turn out of the way, to decline.
Afdrift, s. driving or deflexion of a
ship from its true course.
Afdrikke, v. a. to drink off, out or up.
Afdrive, v. a. å n. to fine, to refine; to
drive, to turn from the right course;
to cause abortion. fall down.
Afdryppe, v. n. to drop, trickle, drip,
Afdække, v. a. to clear the table; to
uncover, to lift up the cover.
Afdød, a. deceased, dead, defunct, late.
Affald 3 s. falling off, fall; declivity;
decline, decay ; apostasy,
Affalde, v. n. to fall off, to drop down;
to rebel, to apostatize, to give up
one's religion; to fall avvay.
Affalme, v. n. to fade.
Affarvet, a. coloured.
Affatte, v. a. to compose, to write.
Affeie 3 v. a. to sweep, to wipe, to
brush or fetch off, to clean.
Affeining» s. sweeping, brushing off,
cleaning. ness.
Affektation 3 s. affectation, conceited-
Affekteres v. a. to affect, to do some-
thing affectedly.
Affekteret» a. affected, full of affec-
tation; assumed, put on with an ill
grace; conceited, stiff.
Affile, v. d. to file off or away.
Afflaas v. a. to skin, to flay, to fleece.
Affløde, v. a. to skim milk; to take
off the cream.
Afforme, v. a. to form, to frame, to
shape a thing, to take or make the
figure of it.
Åffyre 3 v. a. to shoot, to shoot off,
to discharge, to fire (a gum).
Affyring, s. discharging, firing off.
Affældig, a. decayed, decrepit, falling
avvay,
Aflældighed, 8. decay, decline.
Affærdige, v. a. to dispatch, to dis-
miss, to send one avvay; to expedite
some affairs or matters.
Affærdigelse, s. dispatch, expedition.
Affødning 3 8. descendant, offspring,
SOI • Ideterge, to purge avvay.
Afføres v. a. to carry off; to purge, to
Aførelse
Åfførelse, s. purging, purge, detersion.
Afførende, a. abluent, abstergent; pur-
gative, detersive.
Afgaas v. n. to go off, to go away, to
depart from ; to sell; to find purcha-
sers; to die, to decease; to quit; to
wear off, to fade; to be deducted or
abated; to be discharged or dismissed
(from office).
Afgang , s. departure, going off; sale;
decease, departure from life.
Afgift» s. tribute, contribution, tax,
custom.
Afgive, v. a. to deliver, to give back,
to surrender. – sig med, to meddle
vith, to concern one's self in.
Afgjort, a. finished, ended; accommo-
dated ; certain; agreed on.
Afgjøre, v. a. to finish, to end, to
make an end of; to decide; to make
up, to compound, to adjust, to accom-
modate (a difference); to settle, to make
up (an account). termining; settling,
Afgjørelse, s. decision, deciding, de-
Afgjørende, a. decisive, determinative.
Afgnaves v. a. to gnaw off, to nibble
off. scour, to cleanse.
Afgnide, v. a. to rnb, to wipe off, to
Afgrund, s. abyss, bottomless pit.
Afgrøde, S. product, production; fruit.
Afgud, s. idol, false deity.
Afguderi, s. idolatry, idol-worship.
Afgudisk, a. idolatrous, given to ido-
latry. deity.
Afgudsbillede, s. idol, statue of a false
Afgudsdyrker, s. idolater.
Afhakke, v. a. to cut off, to chop off.
Afhandle, v. a. to discuss, to treat
of, to examine a subject; to buy.
Afhandling 3 s. treatise, discussion,
transaction.
Afhente, v. a. to fetch off, to cåll
away ; to go or come for; to call for.
lade –, to send for.
Afhjælpe, v. a. to help for, to get a
thing altered; to remedy ; to supply
wants.
Afhold, s. detaining, detention, with-
holding, hindrance abstinence, conti-
nence; moderation.
Afklæde 5
Afholde, v. a. to detain, to hold, to
withhold, to hinder, to stop one, to
avert or turn off from. – sig fra,
to abstain from.
Afholden, a. abstemious, abstinent,
moderate, temperate.
Afholdenhed, s. abstinence, abste-
miousness, temperance.
Afholdt, Afgjort, a. loved, beloved.
Afhugge, v. a. to cut off, to chop off,
to cut down, to strike, to fell (trees];
to strike off one's head, to behead.
Afhugning, s. cutting down, felling,
striking off.
Afhænge, v. n. to depend of.
Afhængig, a. subject to, dependent on.
Afhængighed , s. dependence, sub-
jection.
Afhøre, v. a. to examine, to try wit-
nesses, to hear the deposition of them.
Afhørelse, s. examining, hearing of
vitnesses. to gather in (the corn).
Afhøste, v. a. to reap, to cut down,
Afhøvle, v. a. to smooth, to plane,
to make smooth with a plane.
Åfjage, v. a. to rescue from, to re-
trieve.
Åfkald, s. calling away; quittance, re-
ceipt; renunciation, resignation. gjøre
-, to renounce, to resign, to give up,
to quit claim.
Åfkalde, v. a. to call away.
Afkappe, v. a. to cut off, to chop off,
to curtail, to crop.
Afkaste, v. a. to cast off, to throw
off, to fling, to put off, to shake off.
Afkjøbes v. a. to buy of one, to pur-
chase of.
Afkjøle, v. a. to cool, to refresh, to
quench. - sig, to cool one's self.
Afkjøling 3 s. cooling, refreshing, ap-
peasing.
Afklare, v. a. to clarify, to purify, to
clear, to filter. filtration.
Afklaring, s. clarification, purifying,
Afklemme, v. a. to nib, to pinch off.
Afklipning, s. shearing off, clipping off.
Afklippe, v. a. to shear off, to clip off.
Afklæde, v. a. to undress, to strip, to
pull or put off clothes.
* r i e
-6 Afklædning
Afklædning, s. undressing, pulling off.
Afklædt 3 a. undressed, in undress;
stripped. trench, to diminish.
Afknappe, v. a. to pinch from, to re-
Afknibe, v. a. to nib, to pinch off;
to abate, to lessen, to abridge, to re-
trench from.
Afkog, s. decoction. seeth.
Afikoge, v. a. to decoet, to boil, to
Afkom» s. issue, progeny, offspring.
Afkopieres v. a. to copy, to take a copy
or duplicate of.
Afkorte, v. a. to shorten, to make
shorter, to cut shorter; to abate, to
deduct, to curtail; to abridge.
Afkortning, s. shortening; abating,
lessening; abbreviation, abbreviature;
abridgment. to rub off.
Afkradse, v. a. to scratch off, to scrape,
Afkrog, s. a distant place, lurking-
place, recess, byplace, corner, mook.
Afkræve, v. a. to require, to crave of,
to ask from.
Aflad, s. indulgence, pardon from sin.
Afladsbrev, letter of pardon.
Aflade 2 v. a. to leave off, to discon-
tinue, to cease, to desist from.
Afladelse, s. intermission, discontinu-
ance, cessation, ceasing.
Aflagt, a. appanaged, bestowed.
Aflagt, a. out of use or fashion.
Aflang, a. oval, oblong.
Aflede, v. a. to lead away, to draw
avvay, to drain; " to derive (words).
Afledning, s. draining, drawing avay
(of water); derivation.
Aflevere, v. a. to deliver (letters etc.).
Aflive, v. a. to put to death, to take
avvay one's life, to kill, to slay.
Aflokke, v. a. to draw off, to entice
avvay ; to obtain by blandishment.
Aflukke, v. a. to inclose, to hem in.
Aflukke, s. room, partition.
Aflyse, v. a. T. to camcel a mortgage.
Aflysning, s. publishing, publication.
Aflægge, v. a. to lay off, to put or
cast off; to leave; to give (a trial, an
account); to take (an oath), to depose
(witness); to make (deposition); to pay
(a visit).
Afpakke
Åflæggelse, s. laying off, casting off,
paying, deposition, taking (of an oath).
Åflægger, s. layer, shoot, spring of
a tree.
Aflaegning, s. laying, setting.
Aflags, a. out of fashion; decrepit,
wasted, worn out with age.
Åflære, v. a. to learn something from
a person. loud voice.
Aflapse, v. a. to recite, to read with a
Aflapsning, s. unloading, disburdening.
Aflæsse, v. a. to unload, to unlade of,
to disburden, to discharge.
Afløb, s. flowing or running off; lapse.
Afløbe, v. n. to run down, off, to flow
off; to elapse, to end; to go down
(watch); to succeed. lade –, to launch
Afløbsrende, s. gutter. a vessel.
Afløfte, v. a. to lift off, to heave off.
Afløse 3 v. a. to loose, loosen, untie,
unbind; to relieve (a sentinel); to
succeed one, to redeem, to recover.
Afløsning, s. untying, loosening.
Afmaale, v. a. to measure, to measure
off or out; to proportion, to adjust.
Åfmaaling 3 s. measuring, proportio-
ning, surveying.
Åfmagt, s. weakness, impotency, faint-
ness, swooning, fainting.
Afmale, "v. d. to paint, to draw a
picture, to portray; to depict; " to
describe, to delineate.
Afmaling» s. painting, portraying,
picture; description, delineation.
Afmarschere, v. n. to march off, to
depart, to decamp.
Afmatte, v. a. to weary, to tire, to
fatigue, to harass.
Åfmattelse, s. tiring; harassing.
Afmeie, v. a. to mow, to cut off.
Afmeining, s. mowing, cutting down.
Afmægtig, a. swooning, fainting, faint;
weak, faint, impotent. blive -, to
faint. mark to, to delineate.
Afmærke, v. a. to mark out, to set a
Åfmønstre, v. a. to muster, to in-
spect, to review.
Åfnappe, v. a. to pluck, to pick, to cull.
Afpakke, v. a. to unload, to unpack,
to discharge.
3
S
Afpasse
Afpasse, v. a. to measure with a pair
of compasses.
Afperse, v. a. to sdueeze, to press out.
Afpille, v. a. to pluck, to cull, to pick
out. afpillet, fallen away, wasted,
meagre. force.
Afpine, v. a. to extort, to obtain by
Afpiske» v. a. to whip, to scourge,
to lash.
Afplukke, v. a. to pluck, to pick or
cull off.
Afplukning, s. picking, plucking off.
Afpløie, v. a. to plough off.
Afpolere, v. a. to burnish, to polish,
to brighten.
Afpresning, s. extortion.
Afpresse, v. a. to squeeze; to press
one for a thing, to extort it from him.
Afprygle, v. a. to beat, to thrash, to
oudgel.
Afpudse, v. a. to make clean, to cleanse,
to polish. impale.
Afpæle, v. a. to mark with pales; to
Afraade, v. a. to dissuade.
Afraadne, v. n. to rot out, to putrefy,
to fall avvay by putrefaction.
Afrage, v. a. to shave, to trim, to
shave with a razor.
Afrase» v. n. to spend one's rage, to
grow quiet. make smooth.
Afraspe, v. a. to rasp or file away, to
Afregne, v. a. to abate, to deduct, to
discount from a sum ; to make up or
to settle accounts.
Afregning, s. settting accounts, recko-
ning with. out of.
Afreise, s. departure, parting, setting
Afretning, s. training or bringing up,
instruction, disciplining.
Afrette, v. a. to teach, to instruct,
to discipline; to fashion, to train up,
to bring up (to); to dress, to break or
manage (a horse).
Afrettet, a. trained up, disciplined etc.
Afrids, Afridsning, s. design, sketch,
plan, draught, model, delineation.
Afridse, v. a. to design, to draw, to
make a draught of.
Afrive, v. a. to pluck, to pull, to tear,
to break off.
Afskedigelse 7
Afrunde, v. a. to make round, to
round off.
Afruste, v. n. to rust off.
Afrydde 2 v. a. to empty, to make
empty or void; to clear a table; to
take off. off.
Afrykke, v. a. to pluck, to pull or tear
Afryste, v. a. to shake off.
Afsadle, v. a. to unsaddle, to take off
the saddle.
Afsagt, a. passed, pronounced; profes-
sed, sworn, mortal (enemy).
Afsats, s. settle.
Afsave, v. a. to saw off, to cut off with
3. S3 Ws to put to sea.
Afseile, v. n. to set sail, to sail away,
Afsende, v. a. to send away, to dis-
patch. [ching, forwarding.
Afsendelse 3 s. sending away, dispat-
Afside, s. corner.
Afsides, ad. aside; far distant.
Afsi, v. a. to filter, to strain.
Afsige, v. a. to disinvite; to retract
an invitation; to pass, to pronounce

(a sentence); to disappoint (a visit);
to renounce, to deny (religion); to
forsake, to abandon.
Afsindig, a. mad, frantic, frenzied;
delirous ; maniacal. *
Afsindighed, s. madness, franticness,
frenzy, delirium. tailed.
Afskaaren, a, cut off, shorn off; cur-
Afskaffe, v. a. to abrogate, to abolish,
antiquate, annul, repeal, make void a
law; to forbid (a custom); to put out
of use; to discharge, to dismiss.
Afskalle, v. a. to peel, to peel off, to
shell (walnuts). |-
Afskalling 3 s. paring, peeling, blan-
Afskav, s. shavings. ching.
Afskave, v. a. to scrape, to shave off.
Afsked, s. discharge, dismission; par-
ting, departure, leave. tage -, to
take leave, to bid farewell. give –,
to dismiss, to disband, to discard one,
to put avvay, to turn off.
Afskedige, v. a. to discharge, to dis-
miss one from his employment; to
discard. sion, disbanding.
Afskedigelse, s. discharging, dismis-
- 8
Afskedsdrik
Afskedsdrik, s. parting oup.
Afskedsprædiken, s. valedictory ser-
It Olle to decant,
Afskjænke, v. a. to pour off, to clear,
Afskjære, v. a. to cut off; to out; to
intercept, to stop (the way).
krab, s. scrapings, shavings, parings.
Afskrabe, v. a. to scrape, to scratch,
to rub off.
Afskrabning, s. scraping, scratching off.
Afskreven, a. copied, transcribed.
Afskrift, s. copy, transcript, duplicate.
Afskrive, v. a. to copy, to transcribe ;
to write out (of an author); to write
off a debt.
Afskriver, s. copier, transcriber.
Afskrivning, s. copying, transcribing.
Afskrubbe, v. a. to scrub, to rub off.
Afskrue, v. a. to unscrew.
Afskrække, v. a. to deter, to discou-
rage, to affright, to affrighten, to startle
one avvay from a thing.
Afskum, s. skimmings, scum taken of,
dross; * the refuse of the people.
Afskumme, v. a. to skim, to take off
thc scum. the scum.
Afskumning, s. skimming, taking off
Afskure 3 v. a. to scour. off, to make
clean by scouring.
Afsky, s. aversion, abhorrence, abo-
mination, detestation; repugnancy, loa-
thing. [hor.
Afsky, v. a. to detest, to loathe, to ab-
Afskyde, v. a. to shoot, to send off,
to let fly (an arrow); to discharge, to
shoot off, to fire (a gun).
Afskydning» 8. shooting off, dischar-
, ging, firing.
Afskyelig, a. abominable, detestable,
horrible; execrable, hideous, dismal.
Afskyelighed, s. abominableness, hor-
ribleness, enormity; atrocity.
Afskylle, v. a. to wash away, to rinse,
to lave. [ablution.
Afskylling, s. washing avay, rinsing,
Afskæring, s. cutting off.
Afslaa, v. a. to beat off, to strike off;
to parry ; to repulse (an assault); to
deny, to refuse (a petition); to repel
Afstigning .
(the enemy); to mov, to cut down
to abate, to lower the price.
Afslag 3 s. denial, refusal, rejection;
falling of the price; abatement, de-
duction, discounting.
Afslibe, v. a. to take away by whet-
ting, to remove by grinding; to smooths
to polish.
Afslides v. a. å n, to wear out.
Afslikke, v. a. to lick off.
Afslime, v. a. to cleanse from slime.
Afsmag» s. insipidity, unsavouriness;
disgust, distaste, dislike. colour.
Afsmitte, v. n. to discolour, to lose
Afsnit, s. chip, cutting; section; seg-
ment ; pause.
Afsnitte, v. a. to cut, to carve.
Afsondre, v. a. to separate, to part,
to segregate, to put asunder; to set
apart, to secrete. -sig, to withdraw,
to go away from.
Afsondret, ad. separately.
Afsondring, s. separation, segregating,
putting asunder; secretion.
Afspise, v. n. & a. to have done din.
ing, to finish a meal; " to put one off
with fair words.
Afspole, v. a. to unspool; to put the
yarn off from the spools.
Afsprænge, v. a. to force off, to cast off.
Afspænde, v. a. to unbuckle, to unclasp.
Afstaas v. n. då a. to stand off, to
desist, to cease from, to leave off, to quit
(a project); to abandon (an opinion); to
give over, to resign, to renounce, to dis-
claim; to part with, to give up (posses-
sion). *
Afstaaelse, s. desisting, ceasing, re-
mouncing, resignation ; giving up, ces-
sion.
Afstamme, v. m. to spring from, to
descend, to come of, to be derived
from ; to have origin or extraction from.
Afstands 8. distance, standing off.
Afsted» ad gaa –, komme –, to go,
to pass on, to get forward.
Afstige, v. n. to descend, to step, to
go down; to alight, to light from.
Afstigning; s. descending, going down;
alighting.
Afstikke
Afstikke, v. a. å n. to stick; to en-
grave; to pitch a camp, to mark the
place for a camp; -to make a contrast.
Afstikker, s. gjøre en -, to steal
avvay, to make an excursion.
Afstikning, s. engraving; marking,
delineation of a camp.
Afstraffe, v. a. to punish, to chastize.
Afstraffelse, s. punishing, castigation,
chastisement.
Afstrigle, v. a. to curry off.
Afstryge, v. a. to strike off or away;
to set (a razor). shorten; to poll.
Afstudse, v. a. to curtail, to clip, to
Åfstumpe, v. a. to maim, to mangle,
to cut off something. [mould.
Afstøbe, v. a. to found, to cast in a
Afstøde, v. a. to knock off, to thrust
off, to break off; to launch, to put
to sea. [dust.
Afstøve, v. a. to wipe or brush off the
Afsuge, v. a. to suck out, to suck dry.
Afsvede, v. m. to leave off sweating.
Afsvide, v. a. to singe off, to sear;
to burn down. [coot.
Afsyde, v. a. to seeth, to boil, to de-
Afsætning, s. deposing, removal, de-
priving of a place; dethroning; sale,
custom; putting off; amputation.
Afsætte, v. a. to set down; to put
down (off); do deposit; to remove, to
put one out of; to dethrone (a king);
to sell goods, to vend, to put off; to
curtail. [marketable.
Afsættelig, a. removable; saleable;
Aftage, v. a. å n. to take off, to lift
off; to take avvay; to remove; to pull
off; to decrease, to grow less, to sink,
to decay, to diminish; to grow feeble
or weak; to fail; to relent, to decline.
Aftagelse, 8. diminution, decrease, les-
sening, decay.
Aftakke, v. a. å n. to dismiss from
service, to discharge, to discard, to
license, to put off; to abdicate, to yield
up, to lay down ; to forsake (an office).
Aftakle, v. a. to untackle, to clear off,
to strip off, to take down the tacklings.
Aftakling, S. unrigging of a ship,
clearing off.
- Aftræk 9
Aftakning, Aftakkelse, s. dismis-
sion from service, discharge, putting
off; cashiering; abdication; resignation.
Aftale, s. word left, agreement, con-
vention. efter –, by agreement, ac-
cording to.
Aftale, v. a. to concert, to agree upon
or about a thing.
Aftalt, a. agreed about, concerted.
Aftapning, s. emptying, bottling.
Aftappe, v. a. to tap, to draw off li- -
quor; to bottle (wine or beer); to
draw (blood).
Aftegne, v. a. to delineate, to sketch,
to draw, to design, to adumbrate.
Aftegning 3 s. draught, delineation,
sketch, adumbration, drawing.
Aften, s. evening, even. mod -, to-
wards evening. i -, to night. igaar
Aftes, last might, om Aftenen, in the
Aftenbakke, s. bat. levening.
Aftenbøn, s. eveningprayer.
Aftenmusik, s. serenade.
Aftensang, s. afternoon-service.
Aftensmad, Aftensmaltid, s. supper.
Aftjene, v. a. to clear a debt by wor-
king; to finish, to absolve or serve out
one's time. begging.
Aftigge, v. a. to get or obtain by
Aftinge» v. a. to beat down the price.
Aftnes, v. n. to grow dark; (night
comes on).
Aftog, s. retreat, marching off.
Aft0, v. a. to wash off, to bathe, to lave,
to cleanse vith water. rifying.
Aftoning, s. ablution, cleansing, pu-
Aftrygle, v. a. to get something by
begging. [mark.
Aftryk, s. impression; copy; stamp,
Aftrykke, v. a. to separate by pres-
sing; to break; to shoot off, to dis-
charge (a gun); to imprint (the mark,
stamp).
Aftræde, v. a. å n. to tread off; to
mark or form by treading; to give
up, cede, surrender, resign, render up»
yield; to retire, to go off, to withdraw.
Aftrædelse, s. cession, resignment, sur-
rendering, retiring.
Aftræk, s. consumption, sale.
10 Aftrække
Aftrække, v. a. å n. -to draw off; to
deduct, to discount on a sum ; to march
off from the guard; to set (a razor).
Åftrætte, v. a. to obtain by quarrel-
ling or contention. *.
Åftvinge, v. a. to extort, to obtain
by force or violence.
Aftælle, v. a. to tell off, to tell out,
to number, to count down.
Aftaerske, v. a. to thrash.
Aftørre, v. d. to dry up, to wipe avvay
moisture, to make dry. moisture.
Aftørrelse, s. drying up, wiping away
Afvant, a. disused, disaccustomed.
Afvei, s. byway, sideway; wrong way,
Wrong Course.
Afveie, v. a. to weigh, to poise.
Afveis, ad, out of the way, far from
the road.
Åfveksle, v. a. å n. to change, to
vary , to alter; to do something by
turns.
Afvekslende, a. å ad. alternative.
Afveksling, S. change, vicissitude, al-
teration, turn; variation.
fvende, v. a. to avert, to divert, to
withdraw, to turn off, to drive off, to
put off or back.
Afvige, v. n. to go out of the way;
to deviate, to swerve from ; to digress,
to make a digression.
Afvigelse, s. declination, digression;
variation ; deviation, sverving from.
Afvikle, b). d. to wind off, to untwist,
to unfold, to unwrap, to unwind.
Afvikling, s. winding off, unroll-
ing etc.
Afvinde, v. a. to unwind, to untwist,
to spool (yarn); to get, to gain or win
from one at play.
Afvise, v. a. to send away, to refuse,
to repulse; to turn off; to protest; to
drive back. afvises, to meet with a
Afviser, s. stud. rebuff.
Afviske, v. a. to wipe, to wipe off, to
ruff; to absterse, to cleanse.
Afviskning, s. abstersion, wiping, rub-
Afvisning, s. refusal. bing off.
Afvride, v. a. to twist off, to separate
by wresting.
Agte .
Afvæbne, v. a. to disarm. - -
Afvælte, v. a. to roll away, to rol
down; to remove. – Skylden, to
discharge one's self of a fault.
Afvænne, v. a. to wean from, to dis-
accustom, to disuse from ; to break a
bad custom ; to wean (a child).
Afværge, v. a. to put by, to parry,
to keep off, to guard, to ward, to hold
off a thrust; to avert, to prevent, to
repel, to drive back. 4
Afændre, v. a. to alter.
Aføse, v. a. to exhaust, to drain, to
Agat» s. agate, jet. tempty.
Age, v. a. å n, to go in a coach; to
drive in a carriage.
Agent, 8. agent, factor.
Ager» s. fleld, acre, arable land.
Agerbrug, S. husbandry, agriculture,
tillage. [man, farmer.
Agerdyrker, s. husbandman, plough-
Agerdyrkning, 8. agriculture, husban-
dry, tillage.
Ågere» v. a. to act, to play.
Agerhøne, s. partridge.
Agerkaal, s. hurtsickle.
Agerland, s. arable field,
ground for tillage.
Agermynte, s. calamint.
Agern» s. acorn.
Agerredskab, s.
ploughing-tools.
Agerren» s. green, boundary, limit be-
tween two fields.
Agiotage, s. stock-jobbing.
Agiotere, v. n. to stock-job.
Agiotör, 8. stock-jobber.
Agt, 8. mind, intention, thought, pur-
pose; esteem; heed, care, observance,
minding, regard of a thing. give –
2000, to attend to, to mind, to ob-
serve, to take care of. tage sig i –,
to bevare of, to have a care of.
Agtbar, a. esteemed, of good credit,
respectable.
Agtbarhed, s. respectability, dignity.
Ågte, v. a. to esteem, to respect, to
regard, to honour, to make account
of; to value; to believe, to think; to
deem, to consider; to intend, to design,
piece of
husbandry - tools,
e Agtelse
to mean. - høit, to make great account
of, to set much by, to set a great value
upon. - ringe, to despise, to set at
nought, to set little by. – paa, to
observe, to be attentive to, to have
an eye upon ; to have a care of.
Agtelse, s. respect, esteem.
Agter» ad abaft, aft.
Agters, ad- gaa til –, to be reduced
to poverty, to decay in estate.
Agterskib, s. stern.
Agterstavn, s. sternpost.
Agtet» a. respected, esteemed, honour-
ed, of great account.
Ågtpaagivende, a. attentive, mindful.
Agtpaagivenhed , s. attentiveness,
heedfulness, mindfulness.
Agtsom, a. attentive, solicitous, care-
ful, heedful, mindful.
Ågtsomhed, s. attention, solicitousness,
carefulness, mindfulness.
Agtværdig, s. esteemed, venerable,
respectable.
Agurk, s. cucumber. syltet –, gherkin.
Ah! int. ah! oh !
Akademi» s. academy, university.
Akademisk, a, academical.
Akademist, s. academician.
Akcent, s. accent; tone, pronunciation.
Akceptere, v. a. to accept (a bill of
exchange). [ment (musical).
Akkompagnement 3 s. accompani-
Akkompagnere, v. a. to accompany
(a song etc.).
Akkord, 8. accord; agreement, con-
tract, pact, bargain, convention. gjøre
-, to make an agreement, to com-
pound with one.
Akkordere, v. n. to accord, to agree
about, to contract, to bargain, to cove-
nant vith one.
Akkorderet, a. agreed about.
Akkurat, a. accurate, exact.
Akkuratesse, s. exactness.
Aks, s. ear or spike of corn.
Akse, s. axis; axletree.
Aksel, s. shoulder.
Akselbaand, s. shoulderknot.
Akselskjerf, s. scarf.
Akssanker, Aksplukker, s. gleaner.
Allermindst 11
Akssankning, s. gleaning. v
t» s. act; solemnity. Akter, pl.
acts, records, papers, writings of a
plea, judicial transactions, instruments
Aktie, s. stock, fund. in lavv.
Aktiehandel, s. stock-jobbing.
Aktiehandler, s. stock-jobber.
Aktrise, s. actress.
Aktør, s. aotor, stage-player.
Al» Alt, a. all.
Alabast, s. alabaster.
Albue, s. elbow.
Albuestød, s. bruise on the elbow.
Alchymi, s. alchemy.
Alehymist, s. alchemist.
Aldeles, ad quite, at all, throughout,
entirely, perfectly, totally, absolutely,
by all means, thoroughly.. – ikke, by
no means, mot in the least, not at all.
Alder, s. age. til Alders, in years,
advanced in years. -
Alderdom, s. old age; ancientness,
oldness; antiquity. «-
Aldrende, Alderstegen, a. old, ad-
vanced in years, far gone in years.
Aldrig» ad never, at no time.
Alen, 8. ell, yard.
Alene, a. alone, sole; by himself, by
herself, by itself; separated; separately,
single.
Alenmaal, s. yard-wand; measuring
Alenvis, ad by the ell. by ells.
Alfarvei, s. highway, beaten way, com-
Ålgebra, s. algebra. mon road.
Alkove, s. alcove, a separated bedstead-
place.
Alarm, s. alarm. blind -, false alarm.
slag -, to alarm the watch. blæse
-, to sound alarm.
Alle, s. alley, walk.
Allehaande, a. of all sorts, of all
kinds; divers, sundry, various.
Allehelgensdag, s. All Saints Day.
Allerbedst, a. best of all, the very
best.
Allerede, ad. already.
Allerførst, a. the very first.
Allerhelst» ad chiefly, principally,
especially.
Allermindst» ad at least.

12 Allersidst
Allersidst, a. last of all.
Allesammen, a. all together, jointly,
all of them.
Allesteds, ad. everywhere, in all places.
Allestedsnærværelse, s. omnipre-
senge, ubiquity, the being everywhere.
Allestedsnærværende, a. omnipre-
sent, everywhere present.
Allevegne, ad. everywhere.
Alfabet, s. alphabet.
Allieret, s. ally, confederate.
Alligevel, conj. yet, for all that,
however, how beit, nevertheless.
Allike, s. jay, jackdaw. (witch-elm).
Alm, Almetræ, s. elm, elmtree;
Almeskov, s. elmgrove.
Almagt, s. almightiness, omnipotence.
Almanak, s. almanack, calendar.
Almeen, a. common, universal, gene-
ral, public.
Ålmindelig, a. common, general, uni-
versal, public, in use, usual, frequent;
s. the public. -, ad commonly, uni-
versally, usually etc.
Almindelighed, s. generality, usual-
ness. i -, commonly.
Almisse, s. alms; charity.
Almisseblok, s. alms-cash, alms-stock.
Almue, s. the common people, com-
moners, commons, the commomalty.
Almægtig, a. almighty, omnipotent.
Aloe, s. aloe.
Alrune, s. mandrake; prophetess.
Alseende, a. allseeing.
Alskens, Alslags, a. of all kinds, of
all sorts, various.
Alt, ad. already.
Alts s. all; universe.
Altan, s. balcony.
Alter, s. altar. gaa til Alters, to
Alterbog, s. ritual. [communicate.
· Alterdug, Alterklæde, s. altar-cloth.
Altertavle, s. altarpiece.
Altfor, ad too. – stor, too great.
Altid, ad. always, ever, continually.
Alting, s. all things, every thing.
Altsaa, conj. so, thus, then.
Altsammen, a. all together.
Alumnus, s. member of a college,
Alun» s. alum.
Anbetroet
Alunagtig, a. aluminous.
Alune, v. a. to steep in alumwater.
Alvidende, a. omniscient, omniscious,
allknowing. off all things.
Alvidenhed, s. omniscience, knowing
Alvis, a. all-wise.
Alvished, s. supreme wisdom.
Alvor, s. earnest, seriousness.
in earnest, seriously.
Alvorlig, a. earnest, serious, grave,
severe, stern, vehement, rigorous -, ad.
eårnestly, seriously etc.
Alvorlighed, s. earmestness, serious-
ness, gravity, sternness, serious car-
riage or humour.
Ambolt, s. anvil.
Ambra, s. ambergris.
Ambrosia, s. ambrosia.
Amfibium, s. an amphibious animal.
Amme, s. nurse, wetnurse.
Amme » v. a. to give suck to a child,
to suckle or nurse it.
Ammestue, 8. nursery.
Ammestuesnak, s. nursery - tale, old
vomen's stories, tale of a tub.
Amt, s. county, shire; guild.
Amtmand» s. bailiff, domain judge,
lieutenant of a county , the king's
lieutenant. bailiff; bailiwick.
Amtmandskab, s. jurisdiction of a
Amtsbud, s. messenger, summoner.
Amtsforvalter, s. steward, domain
steward, bailiff's deputy.
Amtsskriver, s. clerk of a domain judge,
bailiff's clerk.
Amtstue, s, office, treasury of a county.
Analogi, s. analogy, proportion.
Amatomere, v. a. to anatomize, to
dissect, to cut up a body.
Anatomi» s. anatomy.
Anatomisk, a. anatomical.
Anbefale, v. a. to recommend; to com-
mit one to another's favour ; to en-
join, to charge one with, to order.
Anbefaling, s. recommendation, order.
Anbetr0, v. a. to entrust to, to con-
flde to ; to deliver in trust, to entrust
with, to put in trust with, to commit.
Anbetr0et, a. entrusted etc.
fO7" –,


Anbragt
Ånbragt, a. provided for, placed, em-
ployed.
Anbringe, v. a. to declare, to expose,
to propose, to set forth; to apply, to
employ, to make use of; to place
properly; to put forth a matter; to
take care of one, to provide for one;
to sell, to put off goods.
Ambringende, s. petition, request.
And, 8. duck.
Andagt» s. devotion, piety, religious
zeal; pious meditation. holde sin –,
to exercise or attend one's devotion.
Andel, s. part, share, portion, lot.
Andemad, 8. duckweed.
Ånden, Andet, a. another; the se.
cond. for det andet, secondly.
Åndensteds, ad. otherwhere, elsewhe-
re, somewhere else, in other places.
Åndenstedsfra, ad.from another place.
Andenstedshen, ad. to another place.
Anderledes, ad. otherwise, contrari-
vvise, anotherway.
Andrag, s. proposal, proposition.
Andrages v. a. to propose, to pro-
pound, to offer to consideration; to put
forth ; to make a motion.
Andragende» s. proposition, proposal,
Andrik», s. drake. matter.
Andægtig, a. devout, pious, religious,
godly; attentive.
Andægtig, ad devoutly, piously etc.
Ane, v. a. to anticipate by feeling, to
be sensible of, to perceive beforehand,
to foresee. det anede mig, I had an
inkling of it.
Anemone, s. anemone, windflower.
Aner, s. pl. ancestors, forefathers, pro-
genitors, descents.
Anfald» s. attack, assault, onset, ag-
gression; invasion; shock, attempt;
paroxysm, access.
Anfalde, v. a. to attack, to assault,
to assail, to attempt, to aggress, to fall
on, to fall upon ; to invade.
Anfalder, 8. aggressor, assailer.
Amfegtes v. a. to trouble, to vex, to
tempt; to entice, to tickle. lade sig
-, to be concerned.
Amfegtelse, s, temptation, tempting,
13
ell-
Anholde
alluring; disturbance, vexation;
ticement, enticing.
Anføres v. a. to lead, to guide; to
conduct, to command, to head (an
army); to set or put to account; to
allege, to cite, to quote (out of a
vork). [tion.
Anførelse» s. quoting, citing, allega-
Anfører, 8. leader, commander, chief.
Anførsel, s. direction; command, con-
duct, leading.
Angaas v. m. to concern, to belong,
to appertain, to relate to one, to touch
ome. angaaende, concerning, rela-
ting ; as to, as for.
Angel, s. angle, fishhook; hook.
Anger» s. repentance. ting, penitent.
Angerfuld, Angergiven3 a. repen-
Angives v. a. to indicate, to denounce,
to give up; to propose; to impeach,
to accuse one; to give in an informa-
tion.
Angivelse» s. indicatiou, denouncing,
giving up; proposition; accusation,
delation.
Angiver, s. accuser, impeacher.
Angle, v. a. to angle, to fish with hooks.
Anglesnor, s. fishingline.
Angres v. a. to repent of, to be sorry
for, to rue.
Angreb» s. attack, aggression, assault.
Angreben, a. seized (with a disease).
Angrende» a. repenting, regretting, re-
lenting. .
Angribe, v. a. to take hold of, to lay
hands on; to enter upon; to attack,
to assault. - sig, to exert one's self,
to endeavour, to strain. sulter.
Angriber, s. aggressor, assailant, in-
Angst, a. frightened, terrified.
Ångst, 8. anguish, anxiety, fear, dread.
Anhang, 8. appendix, accession, addi-
tament; party. *
Anhold, s. (Paagribelse) taking hold
of, seizing, stopping.
Anh0lde, v. a. de n. to seize, to lay,
to take or get hold of; to stop, to
detain, to arrest. – om noget, to pe-
tition, to solicit, to crave, to sue one
for a thing.

14 Anhængig
Anhængig, a. pending. gjøre en sag
-, to enter or commence legal procee-
Amis, 8. anise, aniseed. Idings.
Amk, Anke, s. rancour, grudge; spite,
complaint.
Anke, v. m. to complain of.
Ankefri, a. blameless.
Ankel, 3. ankle.
Ankelkode, s. anklebone.
Anker, s. anker. Ichor.
Ankerbøje, s. buoy fastened to an an-
Ankerflig, s. fluke, palm.
Ankerforing, s. anchorlining.
Ankergrund, s. ground for anchoring,
Ankertoug» s. cable. Isoundings.
Anklage, v. a. to accuse, to impeach,
to implead one; to arraign or charge
with a crime.
Anklager» s. accuser, impeacher.
Ankomme, v. a. to arrive, to come or
get to a place. lade – paa, to ven-
ture, to hazard. rotten, putrid, tainted.
Ankommen 3 a. arrived; (raaden),
Ankomst, 8. arrival, arriving, coming.
Ankre, v. 72. to anchor, to cast or drop
anchor, to moor. [mooring.
Ankring, s. anchoring, casting anchor,
Anledning, s. occasion, cause, motive,
inducement, reason. i – af by rea-
som, on occasion. give -, to give
occasion.
Anliggende, s. affair, concern; request.
Anlæg, 8. sketch ; plan, scheme, design,
project; talemt.
Anlægge, v. a. å n. to lay the foun-
dation, to lay out, to found, to build ;
to establish; to plan; to take aim at ;
to put on (clothes etc.) ; to land, to
go close to the shore; to employ; to
lay out (money), to spend. – Sag,
to enter an action, to commence a
lawsuit against one.
Anlæggelse, s. establishing, founding
(of a city); employing.
Anløbe, v. a. å n. to run, to dash
against; to offend, to mistake, to meet
with ill luck ; to tarnish , to lose
brightness, to grow dull; to touch at
a port.
Amseet
Anmarsch, s. marching om, advance,
approaching.
Anmelde» v. a. to announce, to let
know, to give information of; to give
in one's name. – sig, to present one's
self.
Anmelder, s. reporter, reviewer.
Anm0de, v. a. to solicit, to requite,
to demand a thing of one; to crave.
Anm0dning, s. soliciting, solicitation,
beseeching, demanding.
Anmærke, v. a. to mark, to observe,
to remark, to note.
Anmærkning, 8. observation, remark;
annotation, note, marginal-note, gloss.
Annamme, v. a. to receive, to take
or get something.
Annammelse, s. receiving, reception.
Annekskirke, s. chapel of ease.
Anordne, v. a. to order, to arrange,
to constitute, to settle, to fix; to ordain,
to give order. Iposition, constitution.
Anordning, s. order, arrangement, dis-
Anprise, v. a. to commend, to recom-
mend, to praise, to cry up.
Anprisning, s. commendation; recom-
mendation.
Anraabes v. a. to call to, to call om,
to call upon ; to cry unto; to invoke,
to implore; to challenge. [ploring.
Anraabelse, s. call, invocation, im-
Anretning, 8. dishing, serving up of
meat.
Anrette, v. a. to dish, to serve up
meat; to cause, to raise, to excite.
Ansats, s. disposition.
Anses v. a. to look at, to look upon, to
regard, to see, to view ; to animadvert, to
punish. – for, to take one for. - heit,
to esteem, to respect.
Anseelig» a. considerable, eminent,
notable, respectable, reputable.
Anseelse, s. appearance, sight, aspect,
air, figure; esteem, dignity, credit,
account, respect, reputation. persons
-, regard, respect of persons. af –,
by sight.
Anseende, s. air, appearance.
Anseet, a, esteemed, respected.

- Ansige
Ansige, v. a. to order, to command,
to invite. looks, sight.
Ansigt, s. face, countenance, visage,
Ansigtsfarve, s. flesh-colour.
Ansigtstræk, s.pl. lineaments, features.
Ansjos, s. anchovy, sardine.
Anskaffe, v. a. to procure, to provide,
to purvey, to make provisions.
Ånskreven, a. noted, written down.
vel - hos en, in great favour with
one. ilde -, condemmed, despised.
Anskrig, s. cry, clamour.
Anskrive, v. a. to write down, to put
down; to keep noted, to put to one's
account, to charge in one's bill.
Anskue, v. a. to look at, to view.
Anskuelse, s. opinion, perception of
things. -
Anslaas v. a. é m. to fasten by stri-
king, to nail on; to affix, to put up,
to set up (a placard); to take aim at;
to tax, to charge, to value goods; to
prove effectual, to work, to operate; to
succeed, to prove successful.
Anslags s. stroke; butt-end of a gun;
design, purpose, measure, project, at-
tempt; plot, machination.
Anspore, v. a. to spur on, to stimu-
late, to instigate, to incite, to drive om.
Anspænde, v. a. to stretch, to strain,
to endeavour ; to strain every nerve.
Anstaas v. n. to become, to beseem,
to be decent, to suit; to be pleasing
to one; to doubt, to hesitate, to ba-
lance.
Anstalt» s. disposition, preparation,
arrangement; institution, establish-
ment; provision, measure. gjøre –,
to make preparations, to order, to pre-
pare- [lay, hesitation, respite.
Ånstand» s. good grace, decency; de-
Ånstifte» v. a. to cause, to excite, to
move, to raise (rebellion); to contrive.
Anstifter, 8. author, beginner, plotter,
contriver, abettor.
Anstille sig, v. r. to feign, to dis-
semble, to behave, to carry one's self,
to make as if.
Anstrenge, v. a. to strive, to stretch,
* Antal 15
to strain. – sig, to, make efforts, to
exert one's self. straint.
Anstrengelse, s. exertion, effort, con-
Anstrengende, a. tiring, laborious.
Ånstryge, v. a. to paint, to colour,
to whitewash; to touch.
Anstrøgs s. besprinkling, colour; tinct-
ure; paint, painting; varnish. give
et -, to set a gloss upon.
Ånstaendig, a. proper, convenient, de-
cent, becoming; beseeming; respectable,
seemly.
Amstændighed, s. decence, seemliness;
becomingness, decorum, beseemingness.
Anstød» s. stumbling; collision; shock;
offence, scandal; flt, access, touch.
Ånstødelig, a. offensive, shooking,
scandalous. blingstone.
Anstødssten, s. stumblingblock, stum-
Ansvar» s. responsability, answerable-
ness, guarantee, warranty. staa -, to
be ansverable for.
Ansvare 2 v. n. to account for, to be
answerable to, to warrant.
Ansvarlig, a. answerable, responsible.
Ansvarlighed, s. answerableness, re-
sponsability, warrant.
Ansaette, v. a. to put to; to rate, to
estimate; to place, to instal, to invest.
Ansættelse, s. valuation; office, em-
ployment. sue for.
Ansøge» v. a. to solicit, to demand, to
Ansøger» s. suitor, solicitor, entreater.
Ansøgning, 8. suit, petition, request,
demand, address, entreaty. gjøre –
Om, to make one's address to one for
something.
Antage, v. a. to accept, to receive, to
adopt; to take; to assume, to embrace
(a religion, opinion). - sig en Sag, to
be concerned for a thing, to engage
in, to participate in, to take care of.
Antagelig» a. allowable, acceptable,
reasonable, that may be received or
admitted, good. mission.
Antagelse, s. reception, acception, ad-
Åntagen, a. allowed, accepted; taken
for granted.
Antal, s. number, quantity, multitude.
16 · Antaste
Antastes v. a. to assault, to attack,
to fall or set upon. sion.
Antastelse, s. assault, attack, aggres-
Antegnes v. a. to note, to mark, to
write down, to remark, to record so-
mething; to chalk up. etc.
Åntegning, 8. marking, writing down
Antikvar, 8. antiquarian.
Antikvitet, s. antiquity, remains of
old times. " -
Antræffe, v. n. to meet with, to find,
to light upon.
Antændes v. a. to light, to kindle;
to fire. stible.
Antændelig, a. inflammable, combu-
Antændelse, s. inflammation, kindling.
Anvende, v. a. to bestow, to spend,
to employ, to make use of, to apply.
Anvendelig, a. applicable.
Anvendelse, s. bestowing, spending,
application.
Anvisning, s. guidance, conduct, in-
struction; institution; assignment, as-
signation.
Anvise, v. a. to instruct, to teach, to
guide one in a science, to give one
instruction; to direct, to refer; to
Aparte, ad. separately, apart. assign.
Apostel, s. apostle.
Apothek» 8. apothecary's shop.
Apotheker, s. apothecary, chemist.
Apothekerbog, s. pharmacopoeia.
Apotherkunst, s. pharmacy.
Appel, 8. T. appeal.
A:eiiationsret, 8. T. court of appeal.
Appelleres v. a. to appeal from one
court to another.
Appetits 8. appetite, stomach, desire
of eating. faa -, to get a stomach.
Appetitlig» a. delicate, exciting appe-
tite. [tree.
Aprikos, 8. apricot. –træ, apricot-
April, s. month of April. narre en –,
to send one on a fools errand, to
make one an april-fool.
Ar, s. seam, scar or mark of a wound,
cicatrice.
Araber, s. Arabian.
Arabisk, a. arabic.
Aromatisk
8. arrack.
des 8. work, labour; pains; toil;
i -,
Arak
Arbei
task ; composition, performancc.
at work.
Arbeide, v. a. de n. to work, to la-
bour, to be at work; to act, to operate;
to be working, to be fermenting (wine).
Arbeider, s. labourer, worker, work-
man, working-man.
Arbeidsdag, s. workday.
Arbeidsdygtig, a. able to work; ca-
pable of working.
Arbeidsfolk, s. labourers, workmen.
Arbeidshus, s. workhouse.
Arbeidsløn, s. wages, pay for work.
Arbeidsløs, a. unemployed.
Arbeidsløshed, s. want of employment.
Arbeidsmand, s. workman, working-
I 1811• [dustrious, diligent.
Arbeidsom, a. laborious, active, in-
Arbeidsomhed, s. laboriousness, in-
dustry, diligence, activity.
Arbeidspung, s. workbasket.
Arbeidstøi, s. workman's tools or in-
struments.
Argument, s. argument, proof; so-
phism. by arguments.
Argumentere, v. n. to argue, to prove
Arie, s. air, tune, song.
Arildstid, s. old times. fra -, of yore.
Arithmetik, s. arithmetic.
Ark, 8. sheet of paper.
Arkeli» s. gunroom. [cords.
Arkiv, s. archives, record, court of re-
Årkivar, 8. recorder, keeper of the re-
cords, archivist, master of the rolls.
Arm, a. poor, indigent, needy.
Arm, s. arm. celet.
Armbaand, Armring, s. armlet, bra-
Armbrøst, s. crossbow, arbalist.
Armee, 8. army.
Armhul, 8. armhole, armpit.
Arm0d3 8. poverty, indigence, want,
Armpude, s. armcushion. [penury.
Armskinne, s. armlet.
Armspænde, s. bracelet-buckle.
Armstage, 8. branched candlestick,
Armstød, 8. elbow-piece.
Årne, Arnested, s. hearth, fireplace.
Aromatisk, a. aromatic.


Arrest
Arrest, s. arrest, seizing, imprisoning;
attachment, seizure, distraint.
Arrestant, s. prisoner.
Arrestere, v. a. to arrest, to imprison,
to put in prison.
Arresthul, s. dungeon.
Arresthus, 8. prison, durance.
Arret, a. scarred, marked with soars.
Arrig, a. malicious, spiteful, raging,
bad, vicked.
Arrighed, s. wickedness, malice, ma-
liciousness, spitefulness.
Arsenik, s. arsenic.
Art, 8. kind, species, race, sort, gen-
der, manner, nature; wise, fashiom,
vvay.
Artes v. n. Arte sig, v. r. to re-
semble, to imitate, to take after; to
succeed, to prosper. - ud, to degenerate.
Artig, a. pretty; agreeable; genteel,
polite, civil, clever, fine; quaint, odds
strange.
Artighed» s. gentleness, politeness, oo-
meliness, civility, prettiness, fineness,
spruceness, genteelness, courtesy, co-
mity. [etc.
Artigt, ad prettily, cleverly, politely
Artikel, 8. article, head, part, point.
Artilleri, s. artillery; ordnance.
Artillerist, s. artilleryman, cannoneer.
Artiskok, 8. artichoke.
Arsbalde, s. buttock.
Arv, s. hereditament, heritage, inheri-
tance, hereditary portion or share, pa-
trimony. heritance or succession.
Arve, v. a. to inherit, to get by in-
Arveberettiget, a. entitled to inhe-
ritance. festate.
Arvedel, s. lot, share in a hereditary
Arvefølge, s. hereditary succession.
Arvegjælds s. hereditary debt.
Arvegods, s. heritage, hereditament,
patrimony.
Arvekonge, s. hereditary king.
Arvelader, s. testator, bequeather, de-
visor. tail.
Arvelen, s. hereditary feoffment, fee-
Arvelig, a. hereditary, heritable, by
inheritance; propagated, entailed.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Attestats 17
Arvelod, s. hereditary portion. v
Arveløs, a. disinherited, without in-
heritance.
Arveløsgjøre, v. a. to disinherit, to
deprive of inheritance. inherison,
Arveløsgjørelse, s. disinheriting, dis-
Arvepart, s. hereditary portion.
Arveprins, s. hereditary prince.
Arveret, 8. heirship, right of heritage
or succession.
Arverettighed, s. hereditary succession.
Arverige, s. hereditary kingdom.
Arveskifte, s. dealing of inheritance.
Arvesyge, 8. hereditary disease.
Arvesynd» s. original sin.
Arving, 8. heir, inheritor;
Asen» s. ass.
Asemindes 8. she-ass.
Askes 8. ashes; embers.
Asket, a, ashy, full of ashes.
Askegraa, Askefarvets a. ashco-
Askekone, s. cinderwench. Iloured.
A:ke, Se urns
Aske0nsdag, s. Ash-Wednesday.
Aspargess 8. asparagus. Aspargesbed,
asparagus-bed. Ijudge lateral.
Assessor, s. assessor, assistant, bencher;
Assisteres v. a. to assist, to help.
Assurance, s. insurance.
Assurancekont0r, s. insurance-office.
Assurandør, s. insurer.
Aster, s. starwort.
Astrolabium, s. astrolabe,
Astr0n0m3 s. astronomer.
Astronomi, s. astronomy.
Astronomisk, a. astronomical.
Åt, conj. that; to. for –, paå det –,
that. – ikke, lest, saa -, in so much
heiress.


Atheist, 8. atheist. [that.
Åtheisme, s. atheism.
Atheistisk, a. atheistic. [atlas,
Atlas, s. collection of maps; maps,
Åtlask» 8. satin, atlaskes, made of
Atmosphære, s. atmosphere, satin.
Atten» a, eighteen.
Attende, a. eighteenth.
Atters ad. again, anew.
Attest, s. certificate, attestation.
Attestats, s. the last probation a stu-
dent is to undergo.
18 Attestere
Attestere, v. a. to certify, to assure,
to aver, to witness.
Attraa, 8. desire, wish, longing-for,
love. to crave.
Attraas v. a. to desire, to wish for,
Audiens, s. audience, admittance.
Audiensværelse, s. presence, presence-
chamber.
Auditorium, s. auditory, audience.
Auditør, s. judge of a regiment.
Augustmaaned, s. August, the month
of August.
Aukti0n, s. auction; public sale.
Auktionere, v. a. to auction, to put
to public sale. «
Autor, s, author, writer.
Autorisere, v. a. to authorize, to em-
power, to justify.
Ave, v. a. to keep in awe, to disci-
pline, to chastise, to correct.
Ave, 8. awe, chastisement, correction,
discipline. holde i -, to keep in awe.
Avind, 8. envy, rancour, spite, jealousy,
illvvill.
Avindsmand, s. an envious, hateful,
disaffectionate, jealous man ; a foe,
Avindsyg, a. envious, spiteful, jealous,
malevolent, disaffectionate.
Avindsyge, s. envy, jealousy.
Avis, s. gazette, newspapers.
Avismand, Avisbærer, s. one that
carries newspapers about in the streets,
havvker.
Avisskriver, s. gazetteer, news-writer.
Avl, s. breeding; breed, cast, kind;
husbandry, agriculture.
Avle, v. a. to beget, to breed, to pro-
create, to engender, to generate.
Avledrift, s. procreative impulse.
Avledygtig, a. having the generative
faculty. [faculty.
Avleevne, Avlekraft 3 s. generative
Avlelemmer, s. pl. genitals.
Avling, 8. breeding, procreation, gene-
ration, engendering; husbandry, tillage.
Avlsgaard, s. farm, barton, tenement,
countryhouse.
Avlskarl, s, a farmer's chief servant.
Avlsmands s. farmer; husbandman.
Bage
Avn, S. Avner, Åpl. chaff, husk of corn.
Avnbøg, 8. hornbeam.
B.
Baad, 8. boat.
Baade» s. (Vinding) profit, gain, lucre,
advantage, interest.
Baades v. n. to gain, to profit; to be
useful, profitable, to bring or yield
Baade, conj. both. profit.
Baadsfolk, s. pl. seamen, seafaring-
Baadshage, s. boathook. men.
Baadsmand, s. boatswain.
Baadsmandsmat, s. boatswain's mate.
Baal, s. pile of wood, woodpile.
Baalid» s. band, tie, string, ligament,
ligature; hoop.
Baanddriver, s. cooper's driver.
Baandhage, s. cooper's turrel.
Baandhandel, s. dealing in ribbons.
Baandkniv, s. cooper's plane.
Baandpil» s. osier, wicker, waterwillow.
Baandsløife, s. knot of ribbons.
Baandstage, s. hoopstaff.
Baandvæver, s. ribbonweaver.
Baare, s. handbarrow; bier.
Baaren, a. carried, borne; worn.
Baas, s. stall.
Baasebom, s. springtreebar.
Bable» v. n. to prate, to prattle, to
babble, talk idly.
Baccalaureus, s. bachelor of arts.
Bads 8. bath; washingplace. varmt –,
dry bath.
Bade, v. a. to bathe, to wash, to water.
Badeanstalt, s. baths.
Badegjæst, s. bather.
Badehus, s. bathing-house,
Badekar, s. bathing-tub, bathing-ves-
Bademester, s. bath-keeper. sel.
Badeplads» s. bathing-place. place.
Badereise, s. journey to a watering-
Badetid, s. bathing-season.
Badning, s. bathing, washing; fomen-
Bag, ad behind. ting.
Bag, prp. behind.
Bag, s. the back.
Bagage
Bagage, s. baggage, luggage, utensils
of an army.
Bagagevogn, s. ammunition-waggon.
Bagatel, s. trifle, trifling business.
Bagben, s. the hind leg.
Bagbinde, v. a. to tie one's hands
behind one's back, to pinion one.
Bagbord, s. port, larboard.
Bagdel, s. hindpart of a thing; back
(of a house, book etc.); backside.
Bagdør, s. backdoor.
Bage, v. a. to bake; to fry.
Bagefter, ad. behind: after, after-
wards; late. komme -, to lag behind.
Bager, s. baker.
Bagerbrød, s. bread baked by a baker.
Bagerhus, s. bakehouse.
Bager0vn, Bagovn, s. baker's oven.
Bagerpenge, s. bakage.
Bagersvend, s. journeyman baker.
Bagest, ad hindmost, aftermost, hin-
dermost. *
Bagetrug, 8. kneadingtrough. fall.
Bagfald, 8. falling backward; second
Bagfjerding, s. gigot, leg of veal or
Bagfod, s. hindfoot, Imutton etc.
Bagfra, ad. from behind, backward.
Baggaard, s. backyard.
Baghaand, s. the younger hand. have
noget i -, to have something in store.
Baghold, s. ambush, lying in wait.
Baghoved, s. the hind part of the
Baghus, s. backhouse. head.
Bagigjennem, ad, through behind.
Bagkammer, s. backroom.
Bagkast, s. backwind, pullback.
Baglaage, s. postern, backdoor.
Baglast, s. ballast, seile med -, to
go om ballast.
Baglaste, v. a. to ballast a ship.
Baglænds, ad backwards.
Bagløb» s. running backward.
Bagning, s. baking.
Bag0m, ad about behind.
Bagpaas ad, behind.
Bagport, s. backgate.
Bagside» s. backside.
Bagslag, s. backstroke; reverberation.
Bagsmæk, s. afterclap, oross fortune,
afterreckoning.
Balsamering 19
Bagstavn, s. hinder part of a ship,
Bagstue, s. backroom. [stern, poop.
Bagstykke, s. a hind part.
Bagstød, 8. rebounding, recoiling.
Bagtale, v. a. to backbite, to defame,
to cålumniate, to slander, to decry, to
blast one's reputation. »
Bagtalelse, s. backbiting, calumny,
slander, scandal, defamation.
Bagtaler, s. backbiter, calumniator,
slanderer. backbiting.
Bagtalersk, a. calumnious, slanderous,
Bagtil, ad behind, behind one's back.
Bagtrina, s. step made backward.
Bagtr0pper, s. pl. the rear of an ar-
my, the rearguard.
Bagud» ad backward, behind.
Bagvaske, v. a. to backbite.
Bagved, ad behind, at the back, back.
Bagvende, v. a. to turn the foremost
behind, to pervert, to place the last
flrst. hind, perverted, inverted.
Bagvendt, ad turned foremost be-
Bagvogn, s. the hind part of a waggon.
Bagværk, 8. pastrywork. baize.
Bais s. (Havbugt) bay; (uldent Tøi)
Bajonet, s. bayonet.
Bakke, s. ascent, acclivity, rising
ground, hill, hillock; forecastle.
Bakkelse, s. pastry, tarts.
Bakket, a. hilly, full of hills or hillocks.
Bals s. ball, entertainment of dancing.
Balance, s. balance.
Balancere, v. a. to balance.
Balancerstang, s. poy.
Balcon, s. balcony.
Baldakin» s. canopy; cloth of state.
Balde, s. sole, ball of the foot.
Baldrian, 8. valerian.
Balje, S. tube
Balles s. bale, pack of merchandise.
Ballet, s. ballet.
Balletdanser, s. balletdancer.
Ballet mester, s. balletmaster.
Ballon, s. balloon; football.
Ballotere, v. m. to ballot, to vote by
Balsam, s. balm. ballot.
Balsambøsse, s. balmbox.
Balsamere, v. a. to embalm, to per-
Balsamering, s. embalming. fume,

2 *
20 Balsamisk
Balsamisk, a.
Balsamtræ, s.
Balsamurt, s. balm.
Bannbusrør, s. bamboo.
Ban» Band» s. ban, excommunication;
outlawry.
Bande» s. band, company, set, troop.
Bandes v. 7. to curse, to execrate, to
swear, to rap out an oath.
Banden» 8. cursing, execration, swea-
Bander, s. swearer. Iring.
Bandit, s. bandit, highwayman, bravo.
Bandsat 3 a. excommunicated; dete-
stable.
Bandsættes v. a. to excommunicate.
Bandsættelse, s. excommunication.
Bane, s. path, beaten way, even road;
orbit; career, course. bringe paa –,
to raise, to lead.
Bane, v. a. to make passable, to pave
the way, to beat the path ; to facili-
tate, to prepare,
Banemand» s. assassin, murderer.
Banesaar, 8. mortal wound.
Banet, a. beaten, trodden.
Banges a, afraid, anxious, timid, so-
licitous. [fulness, timidity.
Banghed, s. fear, apprehension, fear-
Bank» s. drubbing, cudgelling, blows.
Bank, s. bank. lægge – op, to keep
Banke, s. bank. [bank
Banke, s. bank, hillock.
Banke, v. a. å n. to beat, to knock,
to strike, to smite; to dust, to beat
the dust off; to cudgel, to baste.
Bankebyg, s. pealed barley.
Bankekjød, s. stewed beef.
Banken, Bankning, s. beating, knock-
ing, hammering.
Banker0t, s. bankruptcy, breaking, fai-
lure. spille -, gjøre -, to break, to
fail, to turn bankrupt.
Banketræ, Banketærskel, s. batlet.
Bank0, s. bank.
Bank0penge, s. bankmoney.
Bankoseddel, s. banknote, bill.
Banner, s. banner, standard, ensign.
Bar, a, bare, maked, uncovered, bald;
Barakke, s. barrack. Ibarren.
Barbar, s. barbarian.
balsamic.
balmtree.
Barnemorder
Barbari, s. barbary.
Barbarisk, a. barbarous, wild, cruel,
inhuman. -, ad barbarously, cruelly.
Barbe, s. barbel.
Barbeer, s. barber.
Barbeerbækken, 8. shaving-basin.
Barbeerkniv, s. razor.
Barbere, v. a. to shave.
Barduner, s, pl. backstays.
Bare, ad mere, pure; but, only, pu-
rely, merely.
Bare sig, v. r. to forbear, to abstain.
– for at le, to forbear laughing.
Barfodet, a. barefooted.
Barhed, s. bareness, makedness.
Barhoved, a, bareheaded, uncovered.
Bark» s. rind, bark of a tree.
Barkagtig, a. rinded, crusted.
Barkasse, s. the long boat.
Barke, s. bark, lighter.
Barke» v. a. to tan, to dress leather.
Barkekar, s. tanvat. vvale).
Barkholt, s. wale; (mainwale, chain-
Barkmølle, s. tanmill. [ther.
Barkning, s. tanning, dressing of lea-
Barm» s. bosom, breast.
Barmhjertig 3 a. merciful, gracious,
compassionate, tenderhearted.
Barmhjertighed, s. mercy, merciful-
ness, compassion.
Barn, s. child, infant, babe.
Barnagtig, a. childish, puerile, in-
fantlike. lity.
Barnagtighed, s. childishness, pueri-
Barndom, s. childhood, infancy. gaa
i -, to grow childish, to dote.
Barnealder, s. infancy, childhood.
Barnebarn, 8. grandchild.
Barnedaab, s. christening of a child,
an infant's baptism.
Barnefader, s. alleged father.
i armefødsei, 8. woman's delivery.
Barnehest, s. hobbyhorse.
Barnekammer, s. nursery.
Barnelod, s. child's hereditary lot.
Barneløs, a. childless.
Barnem 0der, s. mother of an illegiti-
mate child. of a child.
Barnemord, s. infanticide, murdering
Barnemorder, s. infanticide.
Barnepige
Barnepige, s. nurse.
Barnlig, a. childish, childlike, filial.
Barnlighed, s. artlessness.
Barnsben, s. pl. state of childhood.
fra -, from infancy, up from child.
Barnsnød, s. labour, child-birth.
Barometer, s. barometer, weatherglass.
Baron, s. baron.
Baronesse, s. baroness.
Baroni, s. barony.
Barsel» s. confinement, child - birth,
child-bed, lying-in. gjøre -, to be
confined, to be delivered of a child.
lave til -, to go with child.
BarseIkone, s. a lying-in woman, wo-
man in childbed.
Barselseng, s. childbed, a woman's
lying-in or confinement. komme i –,
to be brought to bed, to be delivered.
Barselstue, s. lying-in-room.
Barsk, a. austere, severe, rigid, rough.
Barskhed, S. austerity, severity, rigour,
Bas, s. (i Musik) bass. (sourness.
Basfiol, s. bassviol.
Basilisk, s. basilisk, cockatrice.
Bask, s. stripe, blow. [cudgel.
Baskes v. a. to beat, to strike, to
Basstreng, s. bass-string.
Bassist, s. one that sings the bass.
Basspiller, S. player on the bassviol.
Bast» s. bast, the inner bark of a tree.
Bastion, s. bastion, bulwark.
Bastmatte, s. bastmat. -
Basun, s. trumpet.
Basunblæser, s. trumpeter.
Basunes v. n. to sound the trumpet.
Bataillon, s. batallion, a body of
Batterie, s. battery. soldiers.
Bavian, s. baboon. pains.
Bearbeide, v. a. to endeavour, to take
Bearbeidelse, s. taking of pains.
Beb0, v. a. to inhabit, to dwell or
live in.
Beb0elig, a. habitable; fit to be in-
habited. inhabiting in a house.
Beb0else, s. inhabitation, dwelling,
Beboer, s. inhabitant, inhabiter.
Bebreide, v. a. to reproach, to up-
braid, to rebuke, to reprove.
Bedres 21
Bebreidelse, s. reproach, rebuke, re
proaching, reprehension, reproof.
Bebude, v. a. to announce, to proclaim.
Bebuldese, s. annunciation, publishing,
proclaiming. Inunciation.
Bebudelsesfest, s. the feast of an-
Bebuder, s. announcer, proclaimer.
Bebygge, v. a. to cover with buildings,
to build upon. *
Bebyrde, v. a. to lay a burden upon;
to charge one with, to incumber, to
oppreSS. Ision, grievance.
Bebyrdelse, s. charge, burden, oppres-
Bed, s. bed, garden-bed.
Bedaare, v. a. to infatuate, to fool, to
delude, to bewitch. Ition, delusion.
Bedaarelse, s. infatuation, intoxica-
Bedaget, a. stricken in years, far ad-
vanced in years, aged.
Bede, s. wether.
Bede, v. a. to beg, to desire, to ask,
to request; to beseech, to call; to
pray to God. the horses.
Bede, v. n. to bait, to rest, to refresh
Bededag» s. solemn thanksgiving, sup-
plication, fastday.
Bedehus, s. oratory, house of prayers.
Bedemand, s. undertaker; inviter, one
who invites people to a wedding or a
funeral. [cating.
Bedende» a. begging, praying, suppli-
Bedested, s. baitingplace.
Bedrag, s. fraud, deceit, cheat.
Bedrage» v. a. to cheat, to deceive, to
defraud, to beguile, to cozen, to delude,
to impose upon. - sig, to mistake,
to be mistaken.
Bedragelig, a. deceitful, false, delu-
sory, doubledealing.
Bedragelighed, s. deceitfulness, frau-
dulency. Idefrauder, double-dealer.
Bedrager, 8. cheat, deceiver, cheater,
Bedrageri, a. deceit, cheat, fraud, co-
Zenage. [deceitful.
Bedragersk» s. cheating, fraudulent,
Bedre, a. å ad better.
Bedres, Bedre sig, v. m. to recover
from illness, to grow better; to cor-
rect one's self, to mend.
22 Bedrift
Bedrift» s. perpetration, commission;
deed, achievement, exploit.
Bedring» s. melioration, bettering,
amendment; recovery, restoration from
sickness. trate, to do.
Bedrives v. a. to commit, to perpe-
Bedrøves v. a. to sadden, to make sad,
to grieve, to afflict.
Bedrøvelig, a. afflicting, sad, grievous,
melancholic, afflictive. &
Bedrøvelse, s. affliction, grief, sadness.
Bedrøves, v. n. to be afflicted, to be
grieved.
Bedrøvet, a. sad, afflicted, grieved (at,
over), sorrowful, troubled, cast down.
Bedste, s. good, emolument; interest.
have til -, to mock a person, to rally.
Bedstefader, s. grandfather, grandsire.
Bedsteforældre, s. pl. grandparents.
Bedstemoder, s. grandmother.
Bedugge, v. a. to bedew, to bewet,
to bemoisten,
Bedække, v. a. to cover, to hide, to
conceal, to shelter. - sig, to cover
one's head.
Bedækning, s. covering; conduct, se-
curity ; escort, convoy, guard.
Bedømme, v. a. to judge; to criticise,
to pass judgment upon, to censure.
Bedømmelse, s. judgement, censure,
criticism.
Bedømmer» s. judge, censurer.
Beedige, v. a. to swear to, to take
one's oath on ; to take the oath of one.
Beedigelse, s. taking an oath; binding
one by an oath.
Beediget, a. sworn, bound by oath.
Befale, v. a. to command, to bid, to
order, to charge; to govern, to rule.
Befalende, a. commanding, imperious.
Befaling, s. command, order, charge,
injunction, commission, commandment,
precept.
Befalingsmand, s. commander, chief
officer, governor.
Befare, v. a. to navigate, to frequent,
to visit, to cross (the sea).
Befaren, a. expert (sailor).
Befatte, v. a. to comprehend, to com-
Befugte
tain, to comprise. – sig med, to
meddle with, to engage in, to concern
one's self in.
Befinde, v. a. to find; to think, to
take. - sig, to be present, to live (in
a place). – sig vel, ilde, to be well,
to be ill. befindes, to prove, to prove
to be.
Befindende, s. state of health; circum-
stances or nature of affairs.
Beflitte sig (paa) v. r. to study, to
endeavour diligently ; to apply or ad-
dict one's self to, to bestow pains
upon a thing; to be studious, diligent
in, bent upon.
Befolke, v. a. to people (a country etc.).
Befolkning, s. peopling of a country,
colony. Ivourable.
Beforderlig, a. assisting, helpful, fa-
Befordre, v. a. to further, to advance,
to forward, to speed, to promote (arts
etc.), to set or put a thing forward; to
accelerate; to dispatch, to dimiss one.
Befordrer, s. promoter, furtherer, pa-
tron, advancer, forwarder.
Befordring, s. advancement; forwar-
ding (of a letter), furtherance, pro-
motion.
Befordringsmiddel, s. vehicle.
Befragte, v. a. to freight, to load, to
hire a ship.
Refragter, s. freighter, hirer of a ship.
Befragtning, s. freighting, affreight-
ment, hiring of a ship.
Befri, v. G. to free, to deliver, to rid
of, to franchise; to set or put at li-
berty , to set free; to dispense, to af-
franchise; to exempt.
Befrielse, s. delivering, deliverance,
affranchisement, release , acquitment,
riddance. saviour.
Befrier, s. deliverer, setter at liberty,
Befrugte, v. a. to fertilize, to impreg.
mate, to make fruitful.
Befrugtelse, s. fructification, impreg-
nation, fecundation.
Befrygte» v. a. to fear, to apprehend,
to dread, to be afraid of, to stand in
fear or avve of.
Befugtes v. a. to moisten, to wet, to
Befugtning
damp, to make moist, to water, to
irrigate. humectation.
Befugtning, s. moistening, wetting,
Befænge, v. a. to infect, to taint, to
poison. befoenges, to be infected, to
catch or take.
Befæste, v. a. to fortify; to strengthen,
to corroborate, to secure.
Befæstelse, s. fortifying; strengthening,
confirming.
Befæstning, s. fortification, fortress.
Himlens –, the firmament.
Befæstningskunst, s. fortification,
art of military architecture.
Beføiet (til), a. authorized, justified,
entitled; competent. være –, to have
a right. Ito fumble, to touch.
Beføle, v. a. to feel, to grope, to handle,
Beføre, v. a. to slander, to speak evil
of, to detract, to calumniate.
Beførelse» s. defamation, aspersion,
Beg» s. pitch. detraction.
Begaas v. a. to commit, to perpetrate,
to do ; to celebrate.
Begagtig, a. pitchy, bituminous.
Begave 2 v. a. to endow, to bestow
upon. begavet, gifted, endowed.
Bege» v. a. to pitch, do over with pitch.
Begegne, v. a. to treat, to deal with;
to meet with, to encounter.
Begegnelse, s. treatment, usage.
Begeistre, v. a. to inspire, to inspirit,
to animate. animation.
Begeistring, 8. inspiration, enthusiasm,
Begfakkel, s. link, torch.
Begges a. both; both of them, both
together.
Begivenhed, s. occurence, transaction,
affair, incident, accident, adventure,
event.
Begive sig, v. r. to go to a place,
to repair, to resort to; to arrive, to
come to pass, to happen to fall out.
Begjæres v. a. to desire, to ask, to
request, to demand, to call for, to solicit.
Begjærlig, a. desirous, covetous, de-
sirable, greedy , lusting after, long-
ing for.
Begjærlighed, s. eager desire, appe-
tency, covetousness, concupiscence, lust.
Behag 23
Begkrands, s. pitch-ring, pitched hoop.
Beglos v. a. to stare at, to look fixed-
ly at. |-
Begnave, v. a. to gnaw, to nibble.
Begrave, v. a. to bury, to inter.
Begravelse» s. burial, interment, se-
pulture; funeral, obsequies; burying-
place, tomb, sepulchre.
Begreb, s. idea, notion, conception;
opinion (of some body). gjøre sig et
- om, to form an idea of something.
kort –, abridgment, epitome. i -,
upon the point, about to do, a doing.
Begribe, v. a. to apprehend, to con-
ceive, to perceive, to understand; (ind-
befatte) to comprehend, to contain,
to include.
Begribelig, a. intelligible, conceivable,
comprehensible, easy to apprehend.
Begribelighed, s. intelligibleness.
Begrunde, v. a. to found, to confirm;
to prove, to make good.
Begræde, v. a. to bemoan, to bewail,
to deplore one, to lament, to cry for.
Begrædelig, a. deplorable, lamentable.
Begrædelse, s. bewailing, lamentation,
bemoaning, deploring.
Begrænse, v. a. to bound, to limit.
Begrænsning» s. limitation, restric-
tion. Iker's thread.
Begtraad, s. waxed thread, shoema-
Begunstige, v. a. to favour, to gra-
tify, to please, to bestow favour upon,
to grant.
Begunstigelse, s. favouring, gratifying.
Begyde, v. a. to water, to sprinkle
vith vater.
Begynde, v. a. å n. to begin, to com-
mence; to do, to undertake; to rise,
to take rise.
Begyndelse, s. beginning, commence-
ment, origin, entrance, first rise. fra
-, from the beginning.
Begynder, s. beginner, he that begins;
novice.
Behag, 8. pleasure, delight, satisfaction,
content, comfort. finde – i, to take
pleasure or delight in, to delight in.
efter -, at pleasure.
24 Behage
Behage, v. a. to be pleased with; to
please, to content. . . -
Behagelig, a. agreeable, pleasing, de-
lightful, grateful, amiable.
Behagelighed, s. agreeableness, de-
lightfulness, pleasantness, acceptable-
ness; pleasure, delight. Behagelig-
heder, pleasures, comfort.
Behandle, v. a. to treat; to handle,
to manage; to use or treat one (well,
ill).
Behandling, s. treatment, entertain-
ment, usage; way, manner of pro-
ceeding.
-Beherske, v. a. to rule, to govern, to
sway, to domineer; to overcome, to
master, to command (passions etc.). lade
8ig -, to be mastered, subdued.
Behersker, s. ruler, governor, master,
Gommander.
Beherskning» s. domination, sway,
government, domineering.
Behjælpelig, a. helpful, useful, ser-
... viceable; conducible, adjutory, auxiliary,
. Béhjælpe sig, v. r. to shift, to shuffle,
to make shift, to be contented with.
Behjærtet, a. courageous, bold, daring.
Behjærtighed, s. courage, spirit, dough-
tiness, courageousness.
Behold, Beholdning, s. remainder,
residue (of an account). i -, in store;
i god -, safe an sound.
Beholde, v. a. to keep, to hold, to
retain, to reserve.
Beholder, s. reservoir, receiver.
Behov, s. need, necessity, indigence.
have -, to stand in need of gjøre
sit -, to go to stool.
Behugge, v. a. to hew, to lop, to prune.
Behændig, a. dexterous, agile, quick,
nimble, handy. [terity, nimbleness.
Behændighed, s. agility, address, dex-
Behøve 3 v. a. to need, to stand in
need of, to have need of.
Behøvle, v. a. to level, to smooth, to
make even with a plane, to plane.
Beile, v. n. to woo, to court (a lady).
Beiler, s. wooer, suitor, lover.
Bejae, v. a. to affirm, to declare, to
answer in the affirmative, to assert.
Bekranse
Bejamre, a. a. to regret, to commise-
rate, to lament, to deplore.
Bekige, v. a. to look on, to stare or
gaze at. |
Bekjende, v. a. to confess, to own,
to acknowledge, to avouch, to avow ;
to make a confession; to profess (a
religion). - i Kort, to answer the
suit. Igement, profession.
Bekjendelse, s. confession, acknowled-
Bekjender, s. confessor, penitent.
Bekjendt, a. known, acquainted with;
familiar, intimate; vell-known, noto-
rious.
Bekjendtgjøre, v. a. to acquaint; to
make acquainted; to make known, to
publish, to declare, to notify.
Bekjendtgjørelse, s. publication, no-
tification, promulgation, proclamation,
advertisement. [liarity.
Bekjendtskab, s. acquaintance, fami-
Beklages v. a. to bemoan, to lament,
to regret, to bewail. – sig, to com-
plain, to make complaint of.
Beklagelig, a, lamentable, pitiful, de-
plorable.
Beklagelse, 8. lamentation, complaint.
Beklakke, v. a. to blot, to soil.
Beklappe, v. a. to approve by the
clapping of hands.
Beklemme, a. a. to pinch, to oppress.
Beklemmelse, s. anguish, pressure.
Bekline, Beklistre, v. a. to plaster;
to paste over with. trim.
Beklippe, v. a. to shear, to clip; to
Beklæde, v. a. to clothe, to dress, to
deck, to do over with; to overlay, to
cover with; to occupy (a post), to fill
or exercise (an office).
Beklædning, s. clothing , decking,
overlaying, covering.
Bekomme, v. a. to receive, to get. -
vel, to do good. vel –, much good
may it do you.
Bekomst, s. fill, sufficiency, competency.
Bekostning, s. cost, expence. paa
"min -, at my expence.
Bekranse, v. a. to wreath, to adorn
vith a wreath, to crown with a gar-
land,

Bekrige
Bekrige, v. a. to make war npon, to
vage war against.
Bekræfte, v. a. to affirm, to aver, to
avouch, to confirm, to ascertain,
Bekræftelse, s. confirmation, proof,
aver ment,
Bekvem, a. fit, apt, qualified; proper,
convenient, suitable; commodious; op-
portune. lification, address.
Bekvemhed, s. ability, aptness, qua-
Bekvemme sig (til), v. r. to accom-
modate one's self, to yield, to conde-
scend to.
Bekvemmelig, a. commodious, conve-
nient, comfortable.
Bekvemmelighed, s. commodiousness,
convenience, ease.
Bekymre, v. a. to afflict, to trouble,
to grieve. – sig over, to afflict one's
self for, to be aggrieved by. - Sig
om, to concern one's self with (about),
to take care of, to meddle with.
Bekymret, a. afflicted, anxious, con-
cerned, troubled, careful.
Bekymring, s. affliction, grief, sor-
row, trouble, solicitude, concern.
Belade, v. a. to load, to lade, to
charge, to burden, beladt, loaded,
clogged (with business), charged, over-
vvhelmed (with debt).
Belave sig, v. r. to prepare one's self,
to get or make one's self ready.
Bele, v. a. to deride, to laugh at, to
Sneer at, to mook.
Beleilig, a. opportune, convenient,
commodious, fit, proper. – Tid, fit
Beleilighed, s. opportuneness. time.
Beleire, v. a. to besiege, to lay siege
Beleirer, s. besieger. to; "to beset.
Beleiring, s. besieging, siege. Iden.
Belemre, v. a. to overcharge, to bur-
Belene, v. a. to infeoff, to invest with
a fief.
Beleven, a. affable, genteel, accessible,
kind. gracefulness, courtesy.
Belevenhed, s. affability, gentleness,
Beligge, v. a. to debauch or seduce
3. WO 03 t»
Beliggende, a. situated, seated.
Beliggenhed, s. situation, site, seat.
g
Bemeie 25 *
Belure, v. a. to watch clandestinely,
to lurk, to take one in, to lie in
wait for.
Belyve, v. a. to bely, to calumniate.
Belæg, 8. acquittance, receipt.
Belægge, v. a. lo lay over, to over-
lay, to cover; to, lay on (duties); to
pre000upy, to secure (a place); to charge
with, to impose; to edge, to border,
to board etc. – med Arrest, to seize,
to arrest.
Belægning, s. laying over, covering;
bordering, edging etc.
Belære, v. a. to inform, to advise, to
instruct, to teach.
Belærende, a. instructive.
Belæsse, v. a. to load, to lade, to
charge, to burden.
Belæst, a. well read, lettered, versed
in books.
Beløb» s. amount (of a sum). come to.
Beløbe (sig til), v. r. to amount, to
Belønnes v. a. to reward, to remune-
rate, to recompense, to retribute.
Belønner, s. rewarder, requiter.
Belønning, s. reward, remuneration,
recompense.
Bemale, v. a. to paint, to paint over.
IBemande, v. a. to man (aship), to equip.
Bemanding, s. manning, equipment.
Bemeldt, a. mentioned, said.
Bemestre, v. a. to master, to seize.
Bemidlet» a. rich, opulent, wealthy,
vell to do, able in estate.
Bemyndige, v. a. to authorize, to
justify.
Bemyndigelse, s. authorization; T.
power of attorney, warrant. i r
Bemægtige sig, v. r. to take posses-
sion of, to seize, to usurp.
Bemægtigelse, s. taking possession of,
seizure, occupation.
Bemærke, v. a. to observe, to mark,
to note, to remark, to take notice of;
to perceive, to discover.
Bemærkelse, Bemærkning, s. ob-
servation,remark; signification, meaning.
Bemøie, v. a. to trouble, to molest,
to incommode one. – 8ig, to endea-
vour, to strive, to labour, to take pains.
26 Bemeielse
Bemøielse, s. endeavour, trouble, ef.
fort, pains.
Ben» s. bone; leg.
Benaade, v. a. to show mercy, to par.
don; to favour, to gratify with, to
grant.
Benaadelse, Benaadning, s. par-
don; pardoning; favour, grace.
Benagtig, a. bony.
Benbrud, 8. fracture, breaking of a leg.
Bendreier, s. ivory-turner.
Benet, a. bony.
Bengel, s. rounce of a printer's press.
Benharnisk, s. cuisses; armour for
Benhus, s. charnelhouse. the legs.
Benklæder, s. pl. breeches, trousers.
Benlære, s. osteology, description of
Benløs, a. boneless. bones.
Benrad, s. skeleton.
Benskinne, s. splint.
Benytte, v. a. to use, to employ, to
make use of, to profit, to have the
use of. Idisavovv» to disown.
Benægte, v. a. to deny, to unsay, to
Benægtelse, s. denial, negation, dis-
Benægtende, a. negative. Iowning.
Benævne, v. a. to nominate, to name,
to mark with a name.
Benævnelse, s. nomination, appella-
tion, name.
Beordre, v. a. to order, to command,
to depute. Ipack up.
Bepakke, v. a. to load with packs, to
Beplante, v. a. to plant, to set or
fill with plants.
Beraabe sig (paa), v. r. to appeal
to, to call upon, to allege, to quote.
Beraad, a. med – Hu, deliberatedly,
advisedly.
Beramme, v. a. to determine, to fix,
to appoint.
Berberis, s. barberry.
Berede, v. a. to prepare, to make rea-
dy, to dress, to fit; to dress (leather).
Beredelse, Beredning, s. prepara-
tion, dressing.
Beredskab, s. readiness, preparation.
være i -, to be in readiness, to stand
ready.
Beredt, a. ready, prepared, disposed.
Bererelse
Beredvillig, a. ready, willing, ready
to serve, complaisant.
Beredvillighed, s. complaisance, rea-
diness, willingness to serve.
Beregnes v. a. to account, to compute,
to calculate, to cast up an account;
to put to one's account.
Beregning, s. calculation, computa-
Bereist, a. travelled. [tion, account.
Beretning, s. advice, account, notice,
information, report, relation.
Berette, v. a. to advise, to notify, to
advertise one of a thing; to inform;
to make report; to give a sick person
the sacrament.
Berettige, v. a. to justify, to give a
right, to entitle.
Berettigelse, s. right, claim, authority.
Berettiget, a. authorized, entitled to.
Berides v. a. to ride, to break or ma-
nage a horse. ding-master.
Berider» s. horsebreaker, dresser, ri-
Berige, v. a. to enrich, to make rich.
beriges, to grow rich.
Berigelse, s. enriching.
Berlinerblaat, s. Prussian blue.
Bernsteen, 8. amber.
Beroe» v. n. to rest, to depend on, to
depend upon. lade –, to let it suffice
or rest (by), to go no further, to ac-
guiesce with. to calm, to tranquillize.
Berolige, v. a. to quiet, to appease,
Beroligelse, s. consolation, comfort.
Beruse, v. a. to inebriate, to fuddle,
to intoxicate. beruses, to fuddle, to
get drunk.
Berygtet, a, defamed, notorious, ill-
renowned. Ito perfume.
Berøge, v. a. to smoke, to fumigate,
Berøgelse, s. smoking, perfuming.
Berømme, v. a. to praise, to commend,
to celebrate, to extol.
Berømmelig, a. glorious, laudable.
Berømmelse, s. praise, commendation;
reputation, renown.
Berømmer, s. praiser, panegyrist.
Berømt 3 a. celebrated, famous, re-
novned. hint at, to glance upon.
Berøre, v. a. to touch, to handle; to
Herreise, S. contact, touching, touch.
Bereve
. Berøves v. a. to rob, to deprive, to
strip. reaving.
Berøvelse, s. robbing, depriving, be-
Besaae» v. a. to seed, to sow with seed.
Besaaning, s. sowing of a field.
Besanmast, s. mizen-mast.
Besats a. edged, bordered, laced; set;
possessed (by a spirit).
Bese, v. a. to regard, , to look at, to
take a view of, to contemplate.
Besegle, v. a. to seal, to put a seal to.
Beseile, v. a. to navigate, to sail about.
Beseiling, s. navigation.
Besidde» v. a. to possess, to enjoy, to
be master of.
Besiddelse, s. possession, occupation.
tage i -, to take possession of.
Besidder, s. possessor, owner, proprie-
tor. fof, to survey.
Besigte, v. a. to view, to take a view
Besigtelse, s. survey, view, inspection,
visitation.
Besinde sig, v. r. to recollect, to call
to mind; to recover one's collection.
Besindelse, s. recollection.
Besjæle» v. a. to animate, to enliven,
to quicken. leager.
Besk, a. bitter, sour, astringent, harsh,
Beskadige, v. a. to hurt, to injure,
to damage, laging.
Beskadigelse, s. hurting, hurt, dam-
Beskaffen, a. conditioned, qualified,
circumstanced, natured, tempered.
Beskaffenhed, s. quality, condition,
state, circumstances.
Besked» s. share, answer, decision, sen-
tence. gjøre -, to pledge, to drink.
vide -, to know, to be conversant
vith. Irate.
Beskeden, a. modest, discreet, mode-
Beskedenhed, s. modesty, discretion;
moderation. ness.
Beskhed, s. harshness, acerbity, eager-
Beskikkes v. a. to dispose, to consti-
tute; to nominate, to appoint one, to
constitute for an employment.
Beskinne, v. a. to shine upon.
Beskjenke, v. a. to give, to present
one with.
Beslægtet 27
Beskjenket, a. fuddled, inebriated,
intoxicated, tipsy, in liquor.
Beskjerme, v. a. to protect, to de-
fend, to shelter, to cover.
Beskjermelse, s. protection, defence.
Beskjermer, s. protector, defender,
patron. ploy.
Beskjæftige, v. a. to occupy, to em-
Beskjæftigelse, s. occupation, em:
ployment. engaged in.
Beskjæftiget, a. occupied, busied, or
Beskjæmme, v. a. to shame, to make
ashamed, to disgrace.
Beskjæmmelse, 8. shame, confounding,
affront. to prune, to trim ; to pare.
Beskjære, v. a. to cut, to clip; to lop,
Beskrive, v. a. to write upon; to de-
scribe, to make - a description of; to
depict, to express, to set forth.
Beskrivelse, s. description, relation,
definition. contemplate.
Beskue, v. a. to view, to inspect, to
Beskuelse, s. contemplation, view.
Beskuer, s. contemplator, beholder.
Beskyde, v. a. to fire upon, to shoot,
to cannonade, to batter. [adumbrate.
Beskygge, v. a. to overshadow, to
Beskylde, v. a. to accuse, to charge
with, to impute, to argue. -
Beskyldning, s. accusation, charge.
Beskytte, v. a. to protect, to guard,
to shield, to defend. fence.
Beskyttelse» s. protection, guard, de-
Beskytter, 8. protector, defender,
guardian-
Beslaa, v. d. to beat, to hammer; to
cover, to do over ; to shoe (a horse),
to beset, to clout, to furl, to board.
Beslag, S. sequestration; seizure, con-
fiscation; arrest; bands, hold, garnish-
ment, ornament, plate; embargo (on
Beslagring, s. verril. ships).
Beslutning 3 s. resolution, purpose,
design, intent; decree, order, statue;
conclusion, close.
Beslutte, v. a. to decree, to decide, to
appoint; to resolve, to determine, to
purpose. - sig, to resolve.
Beslægtet, a, akin, kindred, related
to by birth.
28 Besmitte
Besmitte, v. a. to besmear, to soil;
to infect, to taint.
Besmittelse» s. infection, contagion,
taint, corruption.
Besmykke, v. a. to colour, to palliate;
to excuse, to mince the matter.
Besmykkelse, s. palliation, excuse, co-
Iouring.
Besmøre, v. a. to smear, to besmear,
to smudge, to soil, to foul, to bedaub.
Besmøring, s. besmearing, bedaubing.
Besnakke, v. a. to persuade, to in-
duce, to draw one in.
Besne, v. a. to snow upon, to cover
with snow.
Besnære, v. a. to ensnare, to intrap,
to intangle, to intice, to decoy.
Bes0lde, v. a. to give pay to, to keep
in pay, to give salary. [wages.
Besoldning, s. pay, salary, stipend,
Besove, v. a. to deflower or debauch
(a woman).
Besparing, s. sparing, saving.
Bespise, v. a. to give meat, to diet,
to feed, to treat; to nourish.
Bespisning, s. feeding, nourishing.
Bespotte, v. a. to rally, to mock, to
jeer, to banter.
Bespottelig, a. ignominious, injurious,
offensive.
Bespottelse, s. mockery, jeering, ban-
tering; blasphemy.
Bespotter, s. mocker, banterer, scoffer,
derider; blasphemer.
Bespringe, v. n. to cover (a mare).
Besprænge, v. a. to sprinkle over, to
besprinkle, to strew upon. dew.
Besprøite, v. a. to besprinkle, to be-
Bespytte, v. a. to bespit, to besputter.
Bespaende, v. a. to put horses to; to
string; to environ, to surround; to
trouble, to oppress.
Bestaa, v. n.d. a. to endure, to last;
to subsist, to stand, to undergo, to
endure. – af, to consist of, to be com-
posed of. – 2, to consist in.
Bestand, s. duration, continuance.
have –, to last; to subsist.
Bestanddel, s. ingredient, component
or constituent part.
Bestyre
Bestandig» a. constant;
firm, perseverant; lasting.
Bestandighed, s. constancy, steadi-
ness, duration, firmness, perseverance.
Bestemme, v. a. to destine; to ordain;
to constitute; to assign, to allot; to
appoint, to determine, to fix.
Bestemmelse» s. determination, desti-
nation, destiny; definition.
Bestemt, a. appointed, fixed, deter-
mined; precise.
Bestige, v. a. to mount, to bestride
(a horse); to ascend, to get up, to
climb ; to scale.
Bestigelig, a. ascendable, accessible.
Bestigelse, s. mounting, getting up,
ascending, scaling.
Bestik, s. case (of instruments); set.
Bestikke, v. a. to stitch, to stick; to
bribe, to corrupt, to gain by gifts.
Bestikkelse, s. corruption, bribery.
Bestille, v. a. to do, to perform; to
order one, to come; to order, to give
order for; to deliver (a message). have
dit -, to be employed, to be occupied;
to meddle (with).
Bestilling, s. business, affair, errand;
employment, office, place.
Bestjæle, v. a. to steal from, to rob,
to pilfer. to storm.
Best0rme, v. a. to attack, to assault,
Bestraale, v. a. to irradiate, to beam
upon, to illuminate.
Bestraaling, s. irradiation.
Bestride, t). C. to contest, to attack;
to dispute, to oppose, to impugn (with
words); to withstand; to bear, to af-
ford (the expenses or charges).
Bestryge, v. a. to spread over, to be-
smear, to do over ; to colour; to grease,
to oil.
Bestræbe sig, v. r. to strive, to en-
deavour, to strain for, to labour, to
attempt. *
Bestræbelse, s. endeavour, effort, exer-
tion, pursuit. m
Bestrø, v. a. to strew upon, to powder.
Bestyre, v. a. to manage, to direct,
to conduct, to govern; to exercise, to
administer, to perform a function.
continual,
Bestyrelse
Bestyrelse, s. management; direction,
governing, administration.
Bestyrer, s. director, administrator.
Bestyrke, v. a. to fortify, to strengthen,
to conflrm, to comfort. [mation.
Bestyrkelse, s. corroboration, confir-
Bestyrtelse, s. astonishment, amaze-
ment, consternation.
Bestyrtet, a. surprised, astonished,
amazed, terrified. (sprinkle.
Bestænke, v. a. to sprinkle, to be.
Bestænkning, s. sprinkling, besprink-
ling, wetting. impregnate.
Besvangre, v. a. to get with child, to
Besvare, v. a. to answer, to reply.
Besvarelse, s. answer, reply.
Besvime, v. hv. to swoon away, to faint.
Besvimelse, s. swooning, fainting, fit.
Besvogre sig, v. r. to match (into),
to ally (to).
Besvogret, a. allied to, related to.
Besvær, 8. trouble, charge, incum-
brance. være til – , to importune,
to trouble,
Besvære, v. a. to molest, to trouble,
to incommode, to load, to burden. -
sig, to complain of.
Besværge, v. a. to conjure, to exor-
cise; to raise or call up spirits, to
conjure.
Besværgelse, s. conjuration, exorcism,
sorcery. Iaccusation.
Besværing 3 s. complaint, grievance;
Besværlig, a. troublesome, cumber-
some, painful, uneasy.
Besværlighed, s. troublesomeness, dif.
ficulty, uneasiness.
Besynderlig, a. singular, particular,
peculiar, extraordinary, strange, odd.
Besynderlighed, s. singularity, spe-
ciality. i -, especially, particularly.
Besynge, v. a. to sing, to praise, to
celebrate.
Besætning, s. edge, border; garrison;
a ship's crew ; people; complement
of a farm.
Besætte, v. a. to set upon, to beset;
to border, to edge, to set off; to fill,
to occupy ; to garrison; to plant (with
trees); to man (a ship).
Betragte 29
Besøg, Besøgelse, s. visit, interview,
meeting, conference.
Besøges v. a. to visit, to go to see, to
come and see one, to pay a visit; to
frequent, to haunt.
Besøger, s. visitor, frequenter.
Besørge, v. a. to take care of, to pro-
vide, to purvey, to conduct, to furnish.
Besørgelse, s. care, management, com-
mission.
Betage, v. a. to take away, to deprive
of, to abate; to stop, to intercept; to
put out, to keep from.
Betagen, a. deprived; enfeebled; stun-
ned, benumbed.
Betakke sig, v. r. to thank for, to
return thanks, to render thanks.
Betale, v. a. to pay, to pay off; to
satisfy ; to discharge.
Betaler, s. payer, paymaster,.
Betaling, s. payment, pay.
Betalt, a. paid.
Bete sig, v. r. to behave, to demean-
one's self.
Betegne, v. a. to mark, to sign, to
denote, to give one a mark or sign
of a thing. denotation.
Betegnelse, s. note, mark, designation,
Betids, ad. betimes, early, timely,
Betimelig, ad. early, timely.
Betinge, v. a. to condition, to make
conditions, to stipulate, to reserve, to
except. [ception; stipulation.
Betingelse 3 s. condition, term, ex-
Betingets a. conditional, conditionate;
stipulated, reserved. to title.
Betitles v. a. to give one his title,
Betjene, v. a. to serve, to attend, to
accommodate. - sig af, to use, to
employ. Iployment, charge.
Betjening, 8. serving, attendance; em-
Betjent, s. officer; domestic.
Betles v. n. to beg, to mendicate, to
ask alms.
Betlen, Betleri, s. begging, beggary.
Betler, s. beggar, mumper.
Betone, v. a. to accent, to accentuate.
Betoning, s. accentuation, accent.
Betragte, v. a. to look, to view, to
contemplate, to reflect, to examine.



30 Betragter
Betragter» s. beholder, looker-on.
Betragtning, s. view; contemplation,
consider ion, reflection, meditation.
i – , in consideration of, out of
reg for.
Betro, v. a. to entrust with, to deli-
ver in trust, to commit; to give Gre-
dit for. one's charge.
Betroelse, s. credit, committing to
Betrukken, a. covered, done over;
decked; hung, furnished with tapestry.
Betrygge, v. a. to ascertain, to se-
cure, to assure of.
Betryggelse, 8. assurance, ascertaining.
Betryk, s. trouble, pressing, difficulty,
quandary, want.
Betræde, v. a. to tread, to go upon,
to step upon; to mount (the pulpit);
to take, to surprise.
Betræffe, v. a. to touch, to concern.
Betræffende, ad concerning, as for,
Betræk, s. hangings, tapestry. as to.
* Betrække, v. a. to cover, to do over
vith; to hang, to furnish with tape-
stry; to string (an instrument).
Betrækning, s. furnishing with tape-
stry, covering, decking.
Betrækpapir, s. tapestrypaper.
Betrækvæver, s, tapestry-weaver, ar-
ras-vvorker.
Betvinge, v. a. to subdue, to vanquish,
to overcome, to master.
Betyde, v. a. to signify, to mean, to in-
dicate; to betoken; to portend, to bode.
Betydelig, a. important.
Betydning, s. signification, acceptation,
meaning.
Betydningsfuld, a. significant, im-
portant. important.
Betydningslös, a. insignificant, un-
Betændelse, 8. inflammation, hot.
Betændes, v. n. to inflame, to grow
Betænke, v. a. to consider, to weigh,
to reflect upon. - sig, to deliberate,
to advise with one's self; to change;
to hesitate.
Betænkelig, a. doubtful, dubious;
dangerous, unadvisable.
Betænkelighed, s. doubtfulness, he-
sitation; doubt, scruple.
Bevislig
Betænkning, s. consideration, delibe-
ration, reflection; opinion, advice.
tage i -, to doubt, to balance.
Betænksom, a. considerate, disoreet,
circumspect, prudent.
Betænksomhed, s. considerateness,
discreetness, circumspection.
Beundres v. a. to admire, to wonder at.
Beundrer, 8. admirer. [esteem.
Beundring» s. admiration, wonder;
Beundringssværdig, a. admirable,
vorthy of admiration.
Bevaagen, a. favourable, affectionate,
vellaffected. benevolence.
Bevaagenhed, s. affection, favour,
Bevandret» a. well-exercised, expe-
rienced, versed.
Bevants a. accustomed, usual, fami
liar; expert, versed.
Bevares v. a. to preserve, to keep, to
take care of, to guard.
Bevarer, s. keeper, preserver.
Bevaring» 8. keeping, preservation,
custody.
Bevendt, a. lidet –, of no consequence,
to no purpose, not important.
Bevertes v. a. to entertain, to treat,
to receive, to regale.
Bevertelse, Bevertning, s. enter.
tainment, treatment.
Bevidnes v. a. to attest, to affirm, to
aver, to bear witness of, to certify.
Bevidnelse» s. attestation, testification.
Bevidst, a. known, manifest; under-
stood. sig -, conscious of.
Bevidsthed, 8. consciousness.
Bevidstløs» a. unconscious, senseless,
insensible.
Bevilge, v. a. to consent, to comply,
to permit, to allow.
Bevilgning 3 s. consent, agreement,
grant, permission.
Bevinget, a. winged.
Bevis, s. proof, argument; demonstra-
tion; averment; testimony; bond.
Bevise, v. a. to prove, to demonstrate,
to show, to make evident; to exhibit,
to yield (friendship, love).
Bevislig, a. proveable, demonstrable,
evident.
Bevislighed
Bevislighed, s. reason, argument;
probability.
Bevisning, 8. demonstration; proof,
declaration, assertion; shewing, ren-
dering (of honour etc.).
Bevogte, v. a. to watch, to guard.
Bevogtelse, s. watching, guarding.
Bevæbne, v. a. to arm, to furnish with
Bevæbnet, a. armed. farms.
Bevæbning, s. arming, furnishing with
3rl Se
Bevæge 2 v. a. to move, to stir; to
agitate; to stir up, to induce one; to
move, to affect.
Bevægelig, a. moveable,
moving, affecting, penetrating.
Bevægelighed, s. mobility.
Bevægelse, 8. motion, movement; sha-
king; exercise.
Bevæget, a. moved, stirred, affected.
Bevæggrund, s. motive, inducement.
Beære, v. a. to honour, to do honour,
to favour.
Bi» s. bee. [tive.
Biaarsag, s. secondary cause or mo-
Biarbeide, s, bywork.
Biavl, s. keeping of bees.
Bibel, 8. Bible, Holy Scriptures.
Bibelfast, a. versed in the Holy Scrip-
tures.
Bibelsk, a. biblical, belonging to the
. Bibliothek, s. library. Bible.
Bibliothekar, s. librarykeeper, libra-
rian.
Bibringe, v. a. to bring by; to con-
vey, to impart; to fetch one a blow;
to instil, to inspire, to teach.
Bibygning, s. wing, pavilion of a
building, penthouse.
Bid, s. bite; bit, morsel, mouthful.
Bide, v. a. to bite, to peck, to chew,
to gnaw. bides, to wrangle.
Bidende, a. (d: ") biting, outting.
Bider, s. biter.
Bidrag, 8. concurrence, contribution,
addition. to assist.
Bidrages v. a. to concur, to contribute,
Bidronning, s. queen-bee.
Bidsel, s. bit of a bridle, curb.
Bidsk, a. biting.
flexible;
Binavn 31
Bidskhed, s. bitingness.
Bidsle, v. a. to bridle.
Bidørs 8. side-door. . (ona, to expect
Bies v. n, to stay, to wait, g, wait for
Bifald, 8. approbation, gonséis goord,
agreement, assent; applause.
Bifalde, v. a. to approve, to accept
of, to assent, to agree to, to submit
to, to consent.
Bigaard, Bihave, s. apiary.
Bihensigt, s. secondary design.
Bikage, s. honeycomb.
Bikube, s. hive.
Bilag 3 Bilæg, s. enclosure, addita-
ment, supplement.
Bilde, v. a. to form, to fashion. – ind,
to make one believe something, to im-
pose upon. – sig ind, to imagine,
Billard, s. billiards. Ito fancy.
Billardbord, s. billiard-table.
Billardhul, s. pocket (in a billiard-
table).
Billardkugle, s. billiard-ball. figy.
Billed, Billede, s. image, figure, ef.
Billedbog, s. book containing illustra-

tions.
Bllleddyrker, s. idolater.
Billedhugger, s. sculptor, statuary.
Billedhuggerkunst» s. sculpture,
statuary.
Billedkræmmer, s. dealer in pictures
or prints, seller of copperplates.
Billedsal, s. picture-gallery.
Billedskjærer, s. carver.
Billedstøber, s. founder, statue-foun-
Billedstøtte, s. statue. - der.
Billedværk» s. sculpture, carving.
Billet, s. ticket; billet, note.
Billig, a. just, right, equitable; reason-
able; due, fair, plausible.
Billige, v. a. to approve, to consent
to, to allow, to authorize.
Billighed, s. justness, fairness, equity,
equitableness, reasonableness. -
Bilægge, v. a. to add, to adjoin; to
accommodate, to reconcile, to compose.
Bilægger, s. stove.
Bimur, s. countermure.
Binavn, s. surname.
32 Bind
Bind, s. ligature, band, bandage, co-
ver (of a book); volume; sling (to
carry one's arm in).
Binde» v. a. to bind, to tie; to con-
strain, to fasten; to bind (books); to
hoop (casks); " to tie up, to oblige.
bunden, tied up.
Binde, Skovbinde, s. bindweed.
Bindebjelke, s. crossbeam.
Bindehund, s. bandog, watchdog.
Bindende, a. astringent; costave.
Binde0rd, s. conjunction.
Bindereb, s. cord, rope.
Binderem, s. string, thong.
Bindesten, s. keystone.
Binding, s. ligature, ligament; join-
ting of timberwork.
Bindingsbjelke, s. crossbeam.
Bindingsværk, s. timberwork, car-
penter's work. Ipation.
Bindsel, s. binding, ligament; consti-
Bing, s. binn, bin.
fiori, 8. byword, epithet, adjective.
Biret, s. dainty dish.
Birk, Birketræ, s. birch-tree.
Birk, s. the jurisdiction of a village.
Birkedommer, s. village judge.
Birkekost, s. birch-broom.
Bisag, 8. secondary cause. assistant.
Bisidders 8. assessor, judge lateral,
Biskop, s. bishop.
Biskoppelig, a. episcopal.
Biskopskaabe, s. bishop's pall.
Biskopsstav, s. crosier.
Bislag, s. porch.
Bismer, s. steelyard.
Bismerstang, s. beam of a steelyard.
Bisol, s. parhelium, mocksun.
Bisp (Biskop) s. bishop. episcopate.
Bispedømme, s. bishopric, diocese;
Bispegaard, s. bishop's house or palace.
Bispinde, s. bishop's lady or wife.
Bissekræmmer, s. pedlar.
Bistaa, v. a. to stand by , to assist,
to succur, to back, to support.
Bistand, s. assistance, succour, help,
aid, relief, adjument. grim.
Bister, a. furious, outrageous, raging;
Bisterhed, 8. fury, rage, fret.
Bisværm, s. swarm of bees.
Blaastivelse
Bisættes v. a. to depose (a corpse at
a church).
Bitter» a. bitter, severe, sharp, acerb.
Bitterhed, s. bitterness; * choler, poin-
tedness, bitter words.
Bittersød, a, bittersweet.
Bivaane, v. a. to be present or assi-
Bivei» s. byway. sting at, to attend at.
Bivogn» s. by-waggon, second waggon,
extra-coach. Iment.
Biværelse, s. by-room, adjoining apart-
O. G. to bark, to clamour.
8. little bell.
8. bellflower.
8. bell-wether.
8. balk, beam.
8. timberwork of a house.
8. mount, mountain, hill.
S. vein of ore.
8. top, pitch, ridge of a hill.
d. mountainous, hilly.
8. mountaineer, highlander.
v. G. to salve or save goods;
to gather, to house (hay).
Bjergegn, 8. highlands. [hilly.
Bjergfuld, Bjergrig, a. mountainous,
Bjergkjæde, s. chain of mountains.
ergkløft, 8. chasm, precipice.
ergmine, 8. mine.
ergværk, s. mine.
erg VæSens 8. mining, mineralogy.
JØrns 8. bear. Iberry.
Bjørnebær 3 s. brambleberry, black-
Bjørnehi, s. bear's winter-lair.
Bjørneklo» s. cowparsnip.
Bjørnetrækker, s. bearward. colour.
Blaa, a. blue, azure. blaat, blue, blue
Blaaagtig, a. bluish, somewhat blue.
Blaabjelde, s. bluebottle, blackwort.
Blaabær, 8. whortleberry, bilberry.
Blaafarvet, a. blue coloured.
Blaagraa, a. livid.
Blaaklokke, s. bluebottle.
Blaaladen, Blaalig, a. bluish.
Blaane, s. little cloud,
Blaar, s. tow, hards.
Blaargarn, s. tow-yarn.
Blaaslagen, a. beaten black and blue.
Blaasten, 8. lapis lazuli.
Blaastivelse, s, blue, blue starch.
BjBBBB






Blaastribet
Blaastribet, a. blue striped or streaked.
Blaasyre, s. prussic acid.
Blaaøiet, a. blue-eyed.
Blad, s. leaf; blade. Blade, leaves.
– Papir, a leaf.
Bladdei» s. puffpaste.
Blade, v. a. to turn over the leaves.
- sig, to peel off, to scale, to shiver
Bladet, a. leafy. off.
Bladguld, s. leaf-gold, painters gold.
Bladlus, s. tree-louse, mildew.
Bladløs, a. leafless, stripped of leaves.
Bladsild, s. sardine.
Bladsølv, s. leafsilver.
Bladtobak, s. tobacco in leaves.
Blaffert, s. farthing.
Blakfugl, s. hedgesparrow.
Blakket, a. greyish.
Blande, v. a. to mix, to mingle, to
blend, to intermix together; to alloy
(metals); to jumble together. – sig i,
to meddle with, to engage one's self in.
Blandet, a. mixed.
Blanding, s. mixing; mingling; mix-
tion, composition; bastard; mongrel;
Pl. miscellanies.
Blandingsfoder, s. mash.
Blandkorn, s. mangcorn, meslin.
Blandt, prp. among, between.
Blank, ol. bright, shining, polished,
vhite; naked, drawn (svword).
Blanke, v. a. to burnish, to brighten;
to wax, to clean or black (boots).
Blanket, S. blank.
Blankning, s. furbishing, burnishing,
brightening, waxing.
Blanksværte, s. waxing, blacking,
shoemaker's ink.
Blansket, s. busk.
Blee, s. sheet.
Bleg, a. pale, wan, faded, pallid.
Blegblaa, a. light blue.
Blegdam, Blegeplads, s. bleachery,
bleaching-ground.
Blege, v. d. to bleach, to blanch, to
whiten. bleges, to get bleached, to
grow pale.
Blegeløn, S. payment for bleaching.
Bleger, s. bleacher.
Bleggul, a. strawcoloured.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Blodbad
Bleghed, s. paleness, wanness.
Bleghvidt, s. whitelead.
Blegladen, a. somewhat pale.
Blegn» s. blister, blain, bladder, weal.
Blegne, v. n. to grow pale, to turn
Blegning, s. bleaching. Ipale.
Blegrød, a. light red.
Blende, v. a. to blind, to make blind;
to dazzle one's sight.
Blendelse, s. blinding, dazzling.
Blendværk» s. deception, delusion,
deceit, deceiving show, illusion.
Blid, a. cheerful, sprightly, gay.
Blidemaaned, s. February. gaiety.
Blidhed, s. cheerfulness, sprightliness,
Blik, 8. look, glance, view.
Blik, s. plate, tinplate.
Blikfyr, s. beacon.
Blikkenslager, s. tinman, tinplate
Blikstille, s. calm. Iworker.
Blind, a. blind; dark; "false.
Blinde, ad. i –, blindly, blindfold;
in the dark.
Blinde, v. a. to blind, to make blind;
to blindfold one.
Blinde, s. spritsail.
Blindebuk, s. blindman's buff.
Blinder, s. pl. shelves, sands.
Blindfødt, a. blindborn.
Blindhed, s. blindness.
Blindorm, s. blindworm, slow-worm.
Blindtarm, s. the blind gut.
Blindthen» ad. rashly, inconsidera-
tely, heedlessly. «»
Blink» s. glimpse, beam, glance, sparkle.
Blinke, v. m. to shine, to glitter, to
twinkle, to sparkle; to wink, to twinkle
with the eyes, to blink.
Blinken, s. winking, twinkling.
Blis, s. a spot in the forehead of a
horse.
Blive, v. m. to be, to become, to grow ;
to stay, to tarry. – til, to exist, to
arise. – ved, to go on, to proceed.
lade –, to forbear, to leave off.
Blivende, a. lasting, permanent.
Blivested, s. abode. é
Blod, s. blood; gore.
Bloodaare, s. vein. shed.
Blodbad, s. slaughter, massacre, blood-
3
33


34 Blodbyld
Blodbyld, s. ulcer.
Blodfarve, s. blood-colour.
Blodfinke, s. redfinch.
Blodflod, Blodløb, s. bloody flux.
Blodhevn, s. vengeance of blood.
Blodhund, s. bloodhound.
Bl0dig, a. bloody, sanguinary, sangui-
nolent, truculent.
Blodigle, s. leech.
Blodgjerrig, s. bloodthirsty, cruel.
Blodklump, s. clotted blood.
Blodomløb» s. circulation of the blood.
Blodpenge, s. blood-money.
Blodpølse, s. black-pudding.
Blodrensende, a. purifying the blood.
Blodrig, a. sanguine, plethoric.
Blodrød, a. sanguine, blood-red.
Blodsforvant, s. relation, kinsman by
blood. Ibloodrelationship.
Blodsforvantskap, s. consanguinity,
Blodskam, s. incest.
Blodskjender, s. an incestuous man.
Blodskjenderisk, a. incestuous.
Blodskyld» s. bloodguiltiness, capital
crime.
Blodspytning, s. bloodspitting.
Blodsten, 8. bloodstone. blood.
Bloodstillende, a. styptic, stopping
Blodstyrtning, s. hemorrhage.
Blodsudgydelse, s. bloodshed, effu-
sion of blood.
Blodsuger, s. blood-sucker; extortioner:
Blodtørstig, a. bloodthirsty, cruel.
Blodtørstighed, s. blood-thirstiness,
Blodurt, s. tormentil. [cruelty.
Blodvidne, s. martyr. -
Blok, 8. block; log, stock, trunk; pulley.
Blokere, v. a. to block up a place.
Blokhus, s. blockhouse, redoubt of
timber. [pudleys.
Blokkedreier, s. turner of blocks and
Blokskinne, s. hose of a block.
Blokskive, s. sheaf of a block.
Bloksten, s, blockstone.
Blokvogn, s. low heavy waggon.
Blomkaal, s. cauliflower. yolk.
Blomme, 8. plum; prune; (i et Æg)
Blommetræ, 8. plumtree,
Blommet, a. flowered. Tblossom.
Blomster, s. flower, blossom. i -, in
Blysukker
Blomsteranlæg, s. parterre.
Blomsterbed, s. flowerbed.
Blomsterbuket, s. mosegay. flower.
Blomsterbæger, s. calyx, oup of a
Blomsterduft, s. fragrance, scent,
odour of flowers.
Blomsterdusk, s. nosegay.
Blomsterelsker, s. florist, horticul-
Blomsterfrø, s. flower-seed. [turalist.
Blomsterhave, s. flower-garden.
Blomsterkrans, s. garland, crown of
Blomsterløg, s. flower-bulb. fowers.
Blomstermaler, s. flower-painter.
Blomsterpotte, s. flower-pot, time.
Blomstertid, s. flowering,season,spring-
Blomsterværk» s. flower-work, gar-
lands, festooms.
Blomstre, v. n. to bloom, to blossom,
to blow ; to flourish, to be in repute,
in vogue or in esteem. [flourishing.
Blomstrende, a. blooming, blossoming,
Blond, a. fair, fair-haired.
Blonde, s. blond-lace.
Blondine, s. fair woman, blonde.
Blot, ad. but, only, merely.
Blotte, v. a. to uncover, to bare, to
make naked; to open (the breast). –
sig, to expose, to lay one's self open.
Blues (ved), v. n. to blush, to redden
from shame, to be ashamed of, to be
bashful.
Blufærdig, a. bashful, shamefaced,
modest. Isty, demureness.
Blufærdighed, s. bashfulness, mode-
Blund, s. nap.
Blunde, v. n. to sleep slightly, to nap.
Blus, s. torch, flambeau; link.
Blusse» v. m. to blaze, to flash; to
blush, to colour, to be ashamed.
Blussen, s. blazing; blushing, flaming.
Bly, S. lead. -
Blyant, s. plumbago, blacklead.
Blyantspen, s. lead-pencil.
Blyhvidt, s. whitelead.
Blykugle, s. bullet.
Blylod, s. plumb; plummet.
Blyplade, s. sheet-lead.
Blyskum, s. lead-dross.
Blysnor, s. plumb, plumb-line.
Blysukker, s, sugar of lead.




Blytrækker
Blytrækker, s. glazier's vice.
Blytækker, 8. plumber.
Blyvægt, s. plummet.
Blæk, s. ink, writing-ink.
Blækfisk, s. cuttlefish.
Blækflaske, s. inkbottle.
Blækhorn, s. inkhorn.
Blækskrin, s. inkstand. blister.
Blære, S. bladder; bubble (of water);
Blæregrus, s. gravel in the bladder.
Blæreplaster, s. vesicatory, blister.
Blæret, a. blistered.
Blæses v. a. å n. to blow; to sound
(the trumpet, the retreat etc.); to play
(upon the flute); to make (glass).
Op, to swell up with wind, to blow up.
Blæsebælg, s. bellows, pair of bellows.
Blæseinstrument, s. wind-instrument.
Blæserør, s. blowpipe.
Blæst, s. great or high wind, blast;
"vain boasting.
Blød» a. soft, limber, supple, smooth;
tender, mellow.
Blødagtig, a. soft, effeminate, tender,
enervated.
Blødagtighed, s. softness, effeminacy.
Bløde, v. a. to moisten, to water, to
steep, to macerate; to mollify, to lenify.
Bløde, v. n. to bleed; to bleed at the
I 108&s ling.
Bløden, Blødning, s. bleeding; soak-
Blødgjøre, v. a. to soften, to mollify,
to lenify, to make soft.
Blødgjørende, a. lenitive, softening.
Blødhed, s. softness, smoothness; effe-
minacy.
Blødhjertet, a. soft, effeminate.
Blødmundet, a. tender-mouthed.
Blødne, v. n. to soften, to grow soft.
Blødning» s. steeping, soaking.
Blødsøden, Blødkogt, a, softboiled;
poached (eggs).
Blødt, ad. softly, tenderly.
B03 s. dwelling, abode, household-
goods, moveables; estate of a deceased.
Boble, s. bubble, blubber.
Boble, v. a. to bubble up.
Bod, s. shop, warehouse; booth, stall.
B0d, s. remedy. raade –, to remedy,
to help.
35
Bod» s. penitence, repentance, conver-
sion. -
Bodfærdig, a. penitent, repentant,
contrite. tion.
Bodfærdighed, s. repentance, contri-
Bodmeri, s. bottomry.
B0dmeribrev, s. bill of bottomry.
B0, v. m. to live, to dwell, to abide
somewhere; to lodge.
Bog, 8. book; quire (of paper).
Bogbind, s. cover of a book.
Bogbinder, s. bookbinder.
Bogbinderpresse, s. bookbinder's sew-
ingpress. binder.
Bogbindersvend, s. journeymanbook-
B0gfinke, s. chaffinch, bullfinch.
Bogguld, s. goldlcaf. trade.
Boghandel, s. booktrade; bookseller's
Boghandler, s. bookseller; stationer.
Bogh0lder, 8. bookkeeper.
Bogholderi, s. book-keeping; science
of book-keeping.
Boghvede, s. buckwheat.
Boghylde, s. book-shelf.
Bogkundskab, s. knowledge of books,
bibliography.
Boglade, s. bookseller's shop.
Boglærd, a, booklearned, versed in
books.
Bogmøl, s. bookworm.
Bogre01, s. book-shelf, book-case.
Bogsals s. library: [library.
Bogsamling, s. collection of books,
Bogskab, s. repository for books, book-
Bogspænde, s. clasp. case.
Bogstav, s. letter; type; character.
Bogstavelig, a. literal.
Bogstavere, v. a. to spell.
Bogstavregning, s. algebra.
Bogstol, s. reading-desk.
Bogtrykker, 8. printer.
Bogtrykkerfarve, s. printer's ink.
Bogtrykkeri, s. printing-house, prin-
ting-office; art of printing.
Bogtrykkerkunst, s. art of printing.
Bogtrykkerpresse, s. printing-press.
Bogtrykkerstok» s. tailpiece.
Bogtrykkersvend» s. journeyman-
printer; pressman.
Bogtrykning, s. printing of books.
Bogtrykning



3e
36 Bogtyv
Bogtyv, 8. plagiary.
Bohave, Boskab, s. moveables, fur-
niture, household-goods.
Boie, s. bilboes.
Bold, s. ball. spille –, to play at ball.
Boldhus, s. tenniscourt.
Boldspil, s. tennisplay, game at tennis.
Bole, v. a. to make love, to woo; to
fornicate.
Boler» s. gallant, fornicator.
Boleri, s. concubinage, amour, love-
intrigue. rous.
Bolersk» a. whorish, amorous, leche-
Bolig, 8. dwelling, mansion, habitation,
Bolle» s. dumpling, bowl. domicile.
Bollen, d. swollen, puffed up; purulent.
Bollenhed, Bollenskab, s. tumour,
swelling; ulceration, suppuration.
B0lne, v. n. to swell, to tumify; to
suppurate, to ulcerate.
Bolster, s. bed-ticking.
Bolt, s. bolt, iron pin, peg. – og Jern,
fetters, shackles.
Boltre, v. a. to roll.
Bolus, s. bole.
Bolværk, 8. bulwark, bastion.
B0m, 8. bar to shut the passage, bar-
rlcade, turnpike; boom.
B0mbardere, v. a. to bomb, to bom-
bard, to throw bombs upon.
Bombarderer, s. bombardier.
Bombardering, s. bombardment.
Bombarderskib, s. gunboat.
Bombe, s. bomb, bombshell.
B0mmert, s. fail, mistake, blunder.
Bomolje, s. sweet-oil, olive-oil.
B0mre, v. n. to fail, to mistake, to
Bomuld, s. cotton. err, to blunder.
Bomuldstræ, s. cottontree.
Bomuldstøi, s. cotton-stuff; calico.
B0nde» 8. peasant, countryman, villa-
ger; * clown.
Bondeagtig» a. rustic,
boorish, unpolished, rude.
Bondeby, s. village.
Bondedans, s. country-dance.
Bondedragt, s. peasant's habit or garb.
Bondegaard, s. farm, tenement.
Bondehus, s. countryman's hut, cot,
Cottage,
clownish,
Borgerstand
Bondekarl, s. country-lad, swain.
Bondeknold, s. country-bumpkin.
Bondekone, s. countrywoman.
Bondemand, s. countryman, peasant.
Bondepige, s. country-lass.
Bondestand, s. peasantry.
Bondevis, a. clownish, rustic. paa
-, countrylike, like a clown.
Bondevogn, s. country-cart.
B0ne, v. a. to cleanse, to make clean;
to burnish, to polish.
B0neklud, s. rubber, duster.
B0pæl, s. dwelling, mansion, domicile.
Bor, s. borer, piercer, gimlet; auger,
vvimble.
Bord» s. table; board. om -, on board.
Bordblad, s. leaf of a table.
B0rdbøn, s. grace, blessing.
Borddug, 8. tablecloth.
Borde, s. border, edge, lace, galloon.
Bordfod, s. foot of the table. scot.
Bordklæde, v. a. to board, to wain-
Bordkammerat, s, table-companion,
fellowboarder.
Bordklokke, s. table-bell. Dupon.
Bordkrans, s. stand to set a dish
Bordlæsning, s. saying grace.
Bordselskab, s. company at table.
Bordskuffe, s. table-drawer.
Bordtøi, s. table-furniture.
Bordven» s. parasite.
Bordvin» s. table-wine.
Bordøl, s. table-beer.
B0re, v. a. to bore, to make hollow,
to pierce; to broach (a barrel).
Borg, s. castle, strong place. trust.
Borg, s. trust, credit. paa -, upon
B0rge, v. a. to borrow ; to take upon
Borgemester, s. mayor. trust.
B0rgen, s. bail, security, caution. gaa
i -, to give in bail, to put in bail.
B0rger, s. citizen, burgess, freeman,
GO III10 &n's
Borgerkone, s. citizen's wife.
Borgerlig, a. civil, citizenlike, com-
mon; plain, popular.
Borgerret, s. civil law. .
Borgerskab, s. freedom of a city, ci-
tizenship; commomalty of citizens.
Borgerstand, s. commonalty,



Borgerstue
Borgerstue, s. servants' hall.
Borgervagt, s. guard of citizens.
Borggreve, s. viscount.
Borre, s. burr, burdock.
Bort, ad away; gone.
B0rtbringe, v. a. to bring avvay, to
carry avvay, to take away.
Bortbytte, v. a. to exchange, to bar-
ter, to truck.
Bortbære, v. a. to carry away.
Bortdampe, v. n. to evaporate, to
steam out.
Bortdrage, v. n. to withdraw, to retire.
Bortdrives v. a. to chase, to drive
avvay, to turn avvay.
Bortdø 2 v. n. to expire, to die, to
decease. off.
B0rte, ad away; absent; gone; far
Bortfalde, v. n. to fall down, to fall
off. [withdraw, to retire.
Bortferne, v. a. to remove. – sig, to
Bortfly» v. n. to fly away, to run away,
to get avvay.
Bortflytte, v. n. & a. to remove, to
shift, to quit or leave lodging; to re-
move, to put avvay (a thing from its
place).
Bortflyve, v. n. to fly away.
Bortforpagte, v. a. to farm, to let out.
Bortfæste, v. a. to lease, to let out,
to farm out.
Bortføre, v. a. to carry away, to
transport, to snatch away; to abduet.
Bortførelse, s. carrying, snatching
avvay, rape, kidnapping, abduction.
Bortgaas v. n. to go away, to go one's
way, to march off. Iring.
Bortgang, s. departure, retreat, reti-
Bortgifte, v. a. to give in marriage,
to marry. stow.
Bortgive, v. a. to give away; to be-
Bortile, v. n. to hasten avay, to speed
avvay, to hurry avvay.
Bortjage, v. a. to drive away, to turn
or chase avvay; to exile.
Bortkalde, v. a. to call avvay, to
call off.
Bortkaste, v. a. to cast away, to
throw or fling avvay; to lose a thing,
to put out of the way.
Bortsvinde 37
Bortkomme, v. n. to get avay, to
disappear, to be lost. drive avvay.
Bortkyse, v. a. to frighten avvay, to
Bortlede, v. a. to draw away.
Bortleie, v. a. to lease, to farm, to
let out.
Bortliggende, a. distant, far off.
Bortliste sig, v. r. to slide avvay, to
steal avvay.
Bortlove, v. a. to promise, bortlovet,
promised, bespoken, beset.
Bortløbe, v. n. to run off, to run
avvay, to fly avvay. set out.
Bortreise, v. m. to part; to depart, to
Bortreise, s. departure, setting out.
Bortride, v. n. to set out on horse-
back, to ride avvay.
Bortrinde, v. n. to run off, to flow out.
Bortrive, v. a. to tear off, to take off,
to pluck avvay. of the way.
Bortrydde, v. a. to remove, to set out
Bortrømme, v. a. de n. to run away;
to remove; to get avvay.
Bortseile, v. n. to depart, to sail
avvay, to put out.
Bortsende, v. a. to send away, to
speed avvay, to dispatch, to convey.
Bortsendelse, s. sending avvay, dis-
patching avvay, conveying. [avvay.
Bortskaffe, v. a. to remove, to put
Bortskjære, v. a. to cut off, to cut
out. Iscare one avvay.
Bortskrække, v. a. to frighten, to
Bortskyde, v. a. to push away.
Bortskylle, v. a. to wash away; to
wear away.
Bortslæbe, v. a. to drag avay, to
haul avvay. to melt off.
Bortsmelte, v. n. de a. to melt avay,
Bortsnappe, v. a. to snatch, to snap
up, to steal avvay. to sneak avvay.
Bortsmige sig, v. r. to steal away,
Bortsoves v. a. to sleep avay, to lose
or neglect by sleeping.
Bortspille, v. a. to lose at play.
Bortstjæle, v. a. to steal away, to rob.
– sig, to steal avay.
Bortstøde, v. a. to push or thrust away.
Bortsvinde, v. n. to disappear, to

38 Bortsælge
vanish away; to fall ayway, to grow
meagre. - Iput off, to vend.
Bortsælge, v. a. to sell, to utter, to
Borttage» v. a. to take away, to re-
move, to do avvay, to withdraw ; to
deprive one of something.
B0rttagelse, s. taking away, with-
drawing, removing.
Borttinge, v. a. to put out, to bind.
- 8ig, to bind one's self.
Borttørre, v. a. å n. to wipe, to
sweep off, to rub avvay; to ab-
sterge. borttørres, to drain away, to
be dried up.
Bortvandre, v. n. to go away, to get
off, to depart.
B0rtvaske, v. a. to wash away.
B0rtvende, v. a. to turn off or avay,
to divert, to avert.
Bortvige, v. n. to give way, to run
avvay, to escape, to go off, to decline,
to recede, to retire.
Bortvise, v. a. to banish, to exile, to
relegate; to turn out, to send avvay.
B0rtviske, v. a. to wipe away.
B0rtvisne, v. n. to wither, to fade
avvay, to droop, to decay. fpulse.
B0rtvisning, s. denial, refusal, re-
Bortøde, Bortødsle, v. a. to dissi-
pate, to spend, to waste.
B0sat, B0siddende, a. dwelling, sett.
led in a place, domiciliated, fixed, esta-
blished. Imoveables, utensils.
Boskab, s. furniture, householdgoods,
B0ssel, s. bowl (for playing at mine-
pins). [establish one's self.
Bosætte sig, v. r. to fix, to settle, to
Botanik, s. botany.
Botaniker, s. botanist, herbalist.
Botanisere, v. n. to botanise.
Boute, v. n. to tack, to go with a
sidewind.
Bov, s. shoulder; bow of a ship; joint.
B0vblad, 8. withers of a horse.
Bovlam, s. hip-shot.
Bovspryd, s. bowsprit.
Braad, s. prick; prickle, thorn; sting.
Braade, s. barricade o. felled trees.
Brad» Brat» a. sloping, declining,
steep; sudden. -, ad suddenly.
Brandskatte
Bradbuk, s. jack-frame.
Bradbænk, s. careening-place.
Bradpande, s. fryingpan, stewingpan.
Bradse, s. pl. studs.
Bradspid, s. spit, broach.
Bradspil, s. windlass.
Brag» s. crack, orash, crackling, noise.
Brage, v. n. to crash, to crack.
Brak, a. fallow, unploughed; raw;
brackish, brinish. ligge –, to lie
fallow. ground.
Brakke» v. a. to fallow, to break the
Brakland, s. fallow ground, fallow
field.
Brakning, s. fallowing, breaking.
Braknæse, s. broad or flat nose.
Braknæset, a. flatnosed.
Bram, 8. boasting, ostentation.
Bramme, v. n. to boast, to brag of,
to pride or glory in a thing.
Brammens 8. boasting, bragging, glo-
Bramseil, s. top-sail. Irying.
Brand, s. burning heat; brand, fire-
brand; fire, conflagration; gangrene;
blast, blight (in corn). i -, on fire,
in a flame.
Brandanstalt, s. fire-regulations; fire-
Brandbuk, s. andiron. office.
Brandkasse, s. fire-insurance - office.
Brander, s. fireship; armed bark.
Brandfolk, s. pl. firemen.
Brandgul, a. flamecoloured.
Brandhage, s. firehook.
Brandklokke, s. alarmbell.
Brandkorn» s. blasted or blighted corn.
Brandlidt, s. sufferer by fire.
Brandmajor, s. chief of the firemen.
Brandmur» s. strong fire-proof wall,
brick-wall, stone-wall. fire.
Brandredskab, s. implementsto quench
Brandrør, 8. gullet or neck of bomb-
shell. [most sole of a shoe.
Brandsaale, Bindsaale, s. the inner-

Brandskade, 8. loss occasioned by
fire, damage caused by fire.
Brandskat, s. contribution, ransom.
Brandskatte, v. a. to put under con-
tribution, to exact a contribution, from
a place.

Brandspand
Brandspand, s. fire-bucket.
Brandsprøite, s. fire-engine.
Brandstige» s. fire-escape.
Brandvagt, s. firewatch.
Brandvæsen, s. fire-office.
Bras, 8. brace. -
Brase» v. a. to roast.
Brase, v. n. & a. to brace, to brace up.
Braskes v. n. to boast, to brag of, to
be proud of.
Brat, a. steep.
Brav 3 a. brave, valiant, courageous;
good, honest, honourable. -, ad. bra-
vely; nobly; very, much.
Breds 8. edge, brim, margin; seaside,
shore ; riverside.
Bred» a. broad, large, ample; flat.
bredt, ad. at large, videly. vidt og
bredt, far and wide.
Bredde, 8. breadth, wideness, largeness;
T. latitude.
Bredes v. a. to spread, to unfold, to
extend, to stretch out; to strew under.
- ud, to divulge, to make public.
Bredfodet, a. flatfooted.
Bredfuld, a. brimful, up to the brim.
Bredskuldret, a. broadshouldered.
Bregne, 8. fern, brake.
Brems, s. gadfly; hornet, horsefly;
snaffle, brake, barnacle.
Bremse» v. a. to brake or snafle a
horse, to pinch its nose, to apply the
barnacle.
Bret, s. board; plank, table.
Bretspil» s. draughtboard, game at
draughts, ticktack.
Brev, s. letter, epistle; card, billet; a
paper containing pins. book,
Brevbog» s. letter-book, letter-copy-
Brevdrager, s. letter-carrier, letter-
Brevdue, s. carrier-dove. bearer.
Brevkort, s. post-card.
Brevomslag, 8. cover of a letter.
Brevpenge» s. postage.
Brevskaber» s. pl. papers, writings,
records, letters, bills.
Brevskriver, s. letterwriter, scrivener.
Brevstil, s. epistolary style, manner
of writing.
Breytaske» s. letter-case; pocket-book.
Brodersen 39

Brevveksel, s. correspondence, inter-
course by letters.
Bridsk, s. platform.
Brig, 8. brig,
Brigade, 8. brigade.
Brigadeer, s. brigadier.
Brigantin, 8. brigantinc.
Brikke, 8. platter, quoit; man (at
draughts or chess).
Brille, s. spectacles, pair of spectacles.
Brillefutteral, s. spectacle-case.
Brillemager, s. spectacle-maker.
Brillere, v. m. to shine, to sparkle,
to glitter.
Bringe, s. brisket, breast (of animåls).
Bringe, v. a. to bring, to carry, to
convey; to bear; to give. - i Gang,
to raise, to begin. – til Verden, to
bring forth. – een til, to bring one
to, to induce, to prevail with one for
a thing. – fra, to bring off, to turn
from. - Op, to bring in, to capture
(a ship). [declivity.
Brink» s. brink, steepness, precipige,
Brisling, 8. sardine, pilchard.
Brissel, s. pancreas, sweet-bread (of an
animal).
Bristes v. m. to burst, to crack, to
split, to chink. - af Latter, to burst
vith laughing.
Br03 s. bridge; quay; (Stenbro), high
road, pavement.
Brobaad, 8. pontoon.
Br00hure, s. stitched book; pamphlet.
Brod, 8. prick, thorn, sting.
Brodde, s. spur, ice-spur, frost-nail.
Broder, s. brother. Inice.
Broderbarn, s. cousin german, nephew,
Broderdatter, s. niece.
Brodere, v. a. to embroider, to point.
Br00ereramme, s. embroiderer'sframe.
Brodering, s. embroidering, embroi-
Br0derkone, s. sister in law. Idery.
Broderlig, a. brotherly, fraternal.
Brodermord, s. fratricide, murder of
a brother.
Broderm0rder, s. murder of a bro-
ther, fratricide.
Broderskab, s. brotherhood, fraternity,

JBr06ersøn, s. nephew. fellowship.
40 Brog
Br0g, 8. hose, breeches.
Broget» a. variegated, speckled, check-
ered, spotted.
Brok, s. badger.
Brok, s. bursting, rupture, hernia.
Brokade, s. brocade, tissue.
Br0kbaand, s. truss.
Brokfugl, s. plover.
Brokhund, s. terrier.
Brokke, s. crumb.
Brokke, v. a. to crumble.
Broklæge, Brokskjærer, s. opera-
tor, who treats hernia surgically.
Brolægge, v. a. to pave.
Brolægger, 8. paver, pavier.
Brolægning, s. paving.
Brombær, s. brambleberry.
Brombærbusk, s. bramblebush.
Br0nse, 8. bronze.
Bropenge, 8. pontage, bridge-toll, mo-
ney for passing over a bridge.
Bropille, Bropæl, s. pile of a bridge.
Brosten, s. paving-stone.
Br0t0ld, s. bridge-toll.
Broute, v. n. to brag, to boast, to glory.
Brud, 8. breaking, fraction; rupture,
breach.
Brud, s. bride, spouse.
Brudefolk, s. pl. newly married people.
Brudefører, s. the giver away.
Brudegave, s. bridal present, dowry.
Brudekammer, s. bridal chamber.
Brudeklædning, s. wedding-clothes.
Brudepar, s. newly married couple.
Brudepige, s. bridemaid.
Brudeseng, 8. bride-bed, marriage-bed.
Brudestyr, s. dowry, portion.
Brudevers, s. nuptial verses, epitha-
lamium. marrying.
Brudevielse, s. nuptial ceremony,
Brudevogn, 8. bridal carriage, nuptial
ooach.
Brudgom, s. bridegroom, spouse.
Brudstykke, s. fragment.
Brug, 8. use, employing, enjoyment of
of a thing; usage, custom, practice.
Brugbar, a. useful, fit or proper to be
used. Iusage.
Brugbarhed 3 s. usefulness, fitness;
Bruge, v. a. to use, to make use of;
Bryggeri.
to employ, to apply; to want, to need,
to have occasion for; to enjoy.
Brugelig, a. usual, common, ordinary,
customary, fashionable.
Brumme, v. n. to roar; to hum, to
buzz; " to murmur, to grumble, to
mutter, to growl. *
Brummen, s. roaring, buzzing, mur.
muring, grumbling.
Brun, a. brown.
Brunagtig, a. brownish. to fry.
Brune, v. a. to brown, to make brown;
Brunelle, s. prunelle.
Brunette, s. brunette.
Brunguul, a. fallow.
Brunkaal, s. stewed cabbage, blue
cabbage, curled gardencole.
Brunladen, a. brownish.
Brunrod, s. figwort.
Brunrød, a. brown-red, bay, reddish-
Brunst, s. rutting, rut. brown.
Brunsten, s. manganese.
Brunsttid, s. ruttingtime.
Bruse, v. m. to roar, to foam, to blu-
ster; to ferment, to flower, to fret (of
Jiquor). Ifermentation.
Brusen» s. roaring, foaming; fretting,
Brusende, a. roaring, boisterous.
Brushane, s. ruff.
Brusk, s. gristle, cartilage.
Brusket, a. cartilaginous.
Brusten, a. cracked, split.
Bryde, v. a. to break, to bruise; to
beat, to brake, to peel (hemp); " to
infringe, to violate, to break. – ind,
to break (into a house). – op, to break
open; to burst open; to decamp, to
break up. - ud, to break out, forth;
to burst out into. – sig om, to care
for, to be concerned, to mind.
Bryden» Brydning, 8. breaking, rup-
ture; refraction; grapple; wrestling,
struggling, fighting; vexing, troubling.
Bryder» s. wrestler, combatant.
Bryderi» s. vexation, trouble, pain, af.
fliction.
Brydes» v. n. to wrestle, to struggle.
Brygge» v. a. to brew, to make beer.
Brygger, s. brewer. [house.
Bryggeri» Bryggerhus, s. brew-
Bryggerkar
Bryggerkar, s. brewer's cooler or
keeve.
Bryggerkarl, s. brewer's man.
Bryggerkjedel, s. brewer's copper,
brevv-kettle.
Bryggersvend, s. brewer'sjourneyman.
Brygning, s. brewing. [marriage.
Bryllnp, s. nuptials, bridal, wedding,
Bryllupsdag, s. weddingday.
Bryllupsfest, s. weddingfeast.
Bryllupsklædning, s. nuptial gar-
ment.
Bryllupsvers, s. nuptial verses, epi-
thalamium.
Bryn, s. brim, border; brow, eyebrow.
Brynde, s. burning heat, ardour, ar-
dency, fire; brimming.
Brynje, s. harmess, cuirass.
Bryst, 8. breast; chest; bosom ; lung.
Bryster, teats, breasts.
Brystben, s. breastbone, sternum.
Brystbetændelse, s. pleurisy.
Brystbillede, s. bust, halflengthpicture.
Brystbær, s. jujube.
Brystdrik, s. pectoral decoction.
Brystdug, s. stomacher, underwaist-
coat : breastcloth.
Bryste sig, v. r. to bridle, to be
proud of, to hold up one's head.
Brystharnisk, s. corslet, cuirass.
Brystkager, s. pectoral troches, pa-
stils or lozenges.
Brystkrampe, s. spasm in the chest.
Brystnæl, s. breastpin, brooch.
Brystrem, 8. poitral.
Brystsmykke, s. woman's gorget.
Bryststrimmel, s. tucker.
Bryststykke, Brystplade, s. pecto-
ral; plastron; breastplate; brisket of
Brystsukker, s. barley-sugar. beef.
Brystsyge, s. consumption, phthisis.
Brystvorte, s. nipple of the breast,
pap; teat, dug.
Brystværn, 8. breastwork, parapet.
Bræge, v. m. to bleat.
Brægen, 8. the bleating of sheep.
Bræk, s. brake; break; chink, fissure,
chap.
Brækhammer, s. a mason's crow.
Brækjern, 8. iron-bar, iron-claw, crow.
Brændevinsbrænder 41
Brække, v. a. to break; to break in
pieces, to break asunder; to open, to
unseal (a letter). – sig, to vomit, to
disgorge, to cast up.
Brækkelig, a. fragile, brittle, apt to
break, easily broken.
Brækmiddel, s. emetic.
Brækning, s. vomiting, disgorging.
Brækpulver, s. emetic powder.
Brækstang, s. crow-bar.
Bræmme, s. brim, border, lace, edge.
Bræmme, v. a. to border, to edge, to
garnish, to lade.
Brændbar, a. combustible, burnable,
inflammable.
Brændbarhed, s. combustibleness.
Brænde, s. wood, firewood, fuel. et
Stykke –, a billet.
Brænde, v. a. é n. to burn, to com-
sume with fire; to smart; to distil,
to roast (coffee); to make or bake
(pots, brandy etc.); to burn (lime); to
cauterize. – sig, to burn one's self.
Brændeglas, s. burning-glass.
Brændehugning 3 s. wood- cutting,
felling of trees.
Brændehugger, s. wood-cutter, wood-
cleaver, woodman.
Brændehus, Brændeloft, s. wood-
house, wood-chamber, wood-loft.
Brændejern, s. iron for burning, brand-
iron, marking-iron.
Brændekammer, s. wood - chamber,
room for wood.
Brændemærke, s. mark with a hot
iron; brand, cautery, stigma; brand-
iron. vith a hot iron.
Brændemærke, v. a. to burn, to mark
Brænden, Brænding, s. burning,
consuming with fire; conflagration;
baking, roasting etc. mon nettle.
Brændenelde, s. stinging nettle, com-
Brænde0vn, s. burning-oven, furnace,
Brændeplads, s. woodyard. [kiln.
Brændepunkt, s. focus.
Brændestabel, s. pile of wood.
Brændeved, s. firewood.
Brændevin, s. brandy.
Brændevinsbrænder, s. brandyman,
distiller of brandy.


42 Brændevinshus
Brændevinshus, s. brandyshop.
Brændevinsnæse, s. coppernose.
Brændevinspande, s. still.
Brænding» s. burning, baking, roasting;
surf. pl. breakers, quicksands.
Brænd0ffer, s. burnt offering. [wood.
Brændsel, s. fire-wood, fuel, billet-
Brændspeil, s. burning mirror.
Brændt, a. burnt; baked.
Brød, 8. bread; service, food; " liveli-
hood, competency.
Brødbolle, s. dumpling, little ball or
pudding of bread.
Brøde, s. fault, crime.
Brødkammer, s. pantry.
Brødkniv, s. breadknife.
Brødkrumme, s. crumb of bread.
Brødkurv, s. bread-basket, pannier.
Brødløs, a. unprofitable; without em-
ployment, out of place.
Brødre, s. pl. brothers, brethren.
Brødskab 2 8. bread - room, pantry,
locker for bread.
Brødskive, s. slice of bread.
Brødskorpe, s. crust of bread.
Brødsuppe» s. soup of crumbs, panado.
Brødtærte, s. bread-tart.
Brødvanid, s. toast and water.
Brøk, s. fraction.
Brøl» Brølen» s. roaring, bellowing.
Brøle, v. n. to roar; to low; to bel-
Brønd, s. well. Iow.
Brøndbakken, s. cistern, basin.
Brøndgraver, s. welldigger.
Brøndkarse, s. watercresses.
Brøndkur, s. water-cure. bruge –,
to use the waters.
Brøndmester, s. conduitmaster, master
or inspector of the wells. Ivvater.
Brøndvand 3 s. well-water, spring-
Brøndvippe, s. wellsweep. infirmity.
Brøst, s. fault, defect, imperfection,
Brøstfældig 2 a. ruinous, decaying,
threatening to fall in.
Brøstfældighed, s. decay, craziness.
Bud» s. messenger; courier; beadle,
sergeant; message; command, order;
precept ; bidding (at public sale); vie
(at cards). de ti Guds –, the ten
commandments.
Bul
Budding, s. pudding.
Buden» a. invited, bid, offered.
Budskab» 8. message, errand; gospel.
Bue, s. arch, arc; vault; bow.
Buegang, s. arcade, arched walk ; arch.
Buelinje, 8. curve.
Buemager, s. bowyer.
Buerund, ifiedannet, Ol. bent, cur-
ved, arched, scolloped, in a bow.
Bueskytte, s. archer, bowyer.
Buestreng, s. string of a bow.
Buet, a. arched, vaulted.
Bug» s. belly, stomach; womb ; belly
or middle (of a vessel).
Buget, a. bellied.
Buggerdinger, 8. pl. buntlines.
Buglet, a. dinted.
Bugløb, s. diarrhæa, flux, dysentery.
Bugnes v. n. to bend, to bow; to swell.
Bugt, s. crookedness, sinuosity, bent,
bending; bay, gulf; bight. faa – med,
to master, to overpower, to conquer
Bugtaler, s. ventriloquist. «
Bugte sig, v. r. to bend, to bow.
Bugtet, a. crooked, bent, bowed.
Bugvrid, s. gripes, colic, belly-ache,
pain in the bowels.
Buk» s. buck, ram, hegoat, block; jack,
trestle; box, coach-box; " blunder.
Buk, 8. bow, reverence.
Buket, s. nosegay.
Bukkar, s. woodroof.
Bukke, v. n. Bukke sig, v. r. to
bend, to bow, to bow down; to, make
a bow, to make a reverence. – under,
to succumb, to fall, to be subdued.
Bukkeblad, s. marshtrefoil, buckbean.
Bukkekid, s. he-kid. -
Bukkel, s. buckle, curl; lovelock.
Bukken, s. bending, inclining, stooping;
reverence. - -
Bukkeskjeg» s. goats-beard, salsify.
Bukketorn» s. buckthorn, tragacanth.
Buksbom, s. boxtree.
Bukseklap, s. flap.
Bukselomme, s. breeches-pocket, fob.
Bukser, s. pl. pair of breeches.
Buksesele, s. braces.
Bul, s. trunk, stump, stem, body (of a
tree); shaft (or a pillar).

Bulbider
Bulbider, s. bulldog, mastift.
Bulder» s. noise, tumbling noise, bustle,
bravl.
Buldre, v. m. to racket, to rattle, to
make a noise; " to chide and scold,
to bully. factious.
Buldrende, a. tumultuous, turbulent,
Buldrer, s. scolding man, bully.
Bule, 8. swelling, tumour; bruise; boil,
bile; boss, dint.
Bulle, s. bull.
Bulmeurt, s. henbane.
Bund, s. bottom; soil, ground; head
of a cask. tilbunds, to the bottom;
utterly, totally.
Bunden, a. bound, tied, fastened, knit.
Bundfald» s. sediment, settlement,
dregs, grounds. tom.
Bundfryse, v. n. to freeze, to the bot-
Bundgarn, s. casting-net.
Bundløs, a. bottomless.
Bundsforvandt, s. ally, confederate.
Bundsforvandtskab, s. alliance, fede-
racy.
Bundstykke, s. bottom.
Bundt, 8. bundle, bunch, truss; bottle
(of hay); faggot (of branches).
Bundte, v. a. to bundle, to pack up,
to make up into a bundle.
Bundtmager, s. furrier.
Bundtrækker, s. cooper's turrel.
Bunke, s. heap.
Bur» s. cage; pitfall to catch birds.
Busk, s. bush, shrub; small wood.
Buskads, s. thicket, brake.
Busket, a. bushy; covered with bushes.
Buskvækst, s. shrub.
Buskværk, s. bushes, shrubs.
Bussemand, s. bugbear, hobgoblin.
But, a. blunt, rough; " snappish ; sout,
GTOSSe Ipishness.
Buthed, s. bluntness, roughness, snap-
Buttet, a. squat, fat, plump.
Butterdei» s. puff-paste.
By» s. city, town, borough.
Byde, v. a. to bid, to command, to
order; to offer, to present, to tender.
– paa noget, to bid for. – til Gjest,
to invite, to bid one (to dinner etc.).
– Farvel, to bid farewell.
Bækken 43
Bydende, s. command, order.
Byder, s, bidder.
Byfoged, s. sheriff of a town.
Byg, 8. barley. Bankebyg,
barley.
Bygbrød» s. barley-bread, barley-loaf.
Byge, s. squall, gust of wind; shower
of rain. e-
Bygge, v. a. to build.
rely, to trust on.
Bryggemaade, s. mode or style of
building, structure.
Byggeplads, s. ground or place to
Bygger, s. builder. build upon.
Byggryn» s. barleygroats.
Byghalm, s. barleystraw.
Bygkorn» s. barleycorn, sty.
Bygmester, 8. masterbuilder, architect.
Bygning, s. building, structure, edifice.
Bygningskunst, s. art of building,
architecture. fing.
Bygningstømmer, s.timber for.build-
Bygsel, s. quitrent, feefarmrent.
Bygselmand» s. tenant liable.to a
quitrent. farm out.
Bygsle, v. a. to take on lease, to
Bygvand, 8. barley-water.
Byldt, s. bundle, pack, truss.
Bynlie» s. mugwort.
Byrd, s. birth, descent, extraction, race.
Byrdefuld» a. burdensome, grievous,
oppressive.
Byskriver, s. register of a city.
Bysnak» s. towntalk, what is generally
talked abroad. Idicature in a town.
Byting, s. town-assizes, court of ju-
Bytning, s. exchange, bartering, truck-
ing- pillage, prey, prize.
Bytte, 8. spoils of war; booty; rapine,
Bytte, s. barter, exchange, truck.
Bytte, v. a. to change, to make ex-
change, to truck.
Bytting, s. changeling.
Bæger, s. beaker, cup, goblet, chalice;
a juggler's box.
Bæk, s. brook, rivulet.
Bækken, s. basin; excavation; pelvis;
cymbal.
peeled
– paa, * to
44 Bælg
Bælg, s. husk, cod, hull, shell; hide,
skin, case, pelt.
Bælger, s. pl. bellows, a pair of bellows.
Bælgetræder, s. bellows-blower.
Bælgfrugter, s. pl. pulse, legumes.
Bælgmørk, a. extremely dark.
Bælte, s. belt, girdle, sash, cincture.
Bæltested, s. the waist, the middle
of the body.
Bændel, s. tape.
Bænk, s. bench, form, seat; butchery.
Bær, s. berry.
Bære, v. a. to carry, to bear, to bear
up, to support; to wear (clothes, hat
etc.), to bring forth, to yield (fruits);
to bear, to be breeding, to go with
young. bære sig ad, to behave, to
manage it.
Bærebør, s. handbarrow, barrow.
Bærehimmel, s. portable canopy.
Bærekrans, s. birlet.
Bærekurv , s. dosser, hamper.
Bæreløn» s. porterage.
Bærer, s. beårer, carrier, porter.
Bærme, 8. dregs, lees, barm.
Bæst, s. beast.
Bæt, s. beast. Sætte -, to make beast.
Bæve, v. n. to tremble, to shake, to
quake; to tremble with fear.
Bævelse, Bæven, s. trembling, shak-
ing, quaking, shivering.
Bæver, s. beaver, castor.
Bævergejl, s. castor.
Bævernaal, s. aigrette.
Bøddel, s. beadle, jailer, executioner,
jackcatch. vant or man.
Bøddelknegt, s. the executioner's ser-
Bøde, v. a. de n. to repair, to patch,
to piece, to mend; to make amends,
to make reparation for ; to fine, to
pay a mulct; to smart for, to expiate
(a fault). – af, to keep of, to repel,
to ward off, to parry. - pdd, to
supply, to make up. forfeit.
Bøder, s. pl. fine, mulct, amercement,
Bødker, s. cooper.
Bødkerhaandværk, s. coopery, coo-
per's trade.
Bøffel, s. buffalo, wild ox.
Bøffelhud, s. buffskin, buff,
Berneskrig
Bøffellæder, s. buff.
Røg, Bøgetræ» s. beech, beechtree.
Bøgeskov, s. beechgrove.
Bøgolden, s. beechmaast.
Bøies v. a. to bend, to bow, to crook,
to incline, to inflect. – sig, to bow,
to bend one's self.
Bøie, (Boie), s. buoy, tunbuoy.
Bøielig, a. flexible, pliant, pliable;
tractable, easy.
Bøielighed, s. flexibility, suppleness,
pliantness, tractableness.
Bøiereb, s. buoyrope.
Bøile» s. iron-ring, hoop; bent, ben-
ding; stirrup; guard (of a gun).
Bøining» s. bend, bending, inclining;
flexion.
Bølge, 8. billow, wave, surge.
Bølge, Bølge sig, v. n. to undulate,
to wave. Imotion.
Bølgegang, s. undulation, undulating,
Bølgende» a. undulated, undulating,
Bøllebær, s. bilberry. Iwaving.
Bøn, s. prayer, petition, request, suit;
instance. [farmers.
Bønder, s. pl. peasantry, countrypeople,
Bøndergods, s. lands held by soccage.
Bønfalde, v. a. to supplicate, to pray,
to intreat humbly.
Bønhøre, v. a. to hear, to hearken
to one's petition, to grant.
Bønhørelse, s. hearing, granting.
Bønlig» a. supplicant, praying, humbly.
Bønne, s. bean.
Bønneb0g, s. prayerbook. [pole.
Bønnestage, S. prop for beans; may-
Bør, s. barrow, handbarrow.
Bør, s. gale; fair wind, gentle gale;
foul gale.
Bør, v. m. det bør, it behoves, it
ought, it must be. jeg bør, I ought,
Børn, 8. pl. children.
Børnebørn, s. pl. grandchildren.
Børnehus, s. house of correction.
Børnekopper, s. pl. the small pox.
Børneleg, s. childish play, pastime,
Børnelærdom, s. catechism. trifle.
Børneløs, a. childless.
Børneskrig, s. crying or fretting of
little children.
Bernestreg
Børnestreg, s. childish trick, childish-
KlesS.
Børnetøi, s. child's clothes or apparel.
Børneven, s. friend of children.
Børnevogn, s. go-cart.
Børneværk, s. childishness, puerility.
ØrS2 8. exchange, bourse ; purse.
Børste, s. brush.
Børste, v. a. to brush, to rub or clean
with a brush.
Børste, s. bristle of a hog. reise –,
to bristle, to set up the hair.
Børstebinder, s. brushmaker.
Børstet, a. bristled, covered with
bristles.
Bøsse, 8. gun, musket, rifle, arque-
buse; firelock. (Æske) box, case.
Bøssehane, s. cock of a gun.
Bøssekolbe, s. the butt-end of a gun.
Bøssekradser, s. worm to unload a
Bøsselaas, s. lock of a gun. gun.
Bøssemager, s. gunsmith.
Bøssepibe, Bøsseløb, s. barrel of a
Bøsseskud, s. gunshot. [gun.
Bøsseskytte, s. gunner, arquebusier.
Bøsseskæfte, s. stock of a gun, gum-
stock. [of bacon.
Bøste, s. cured ham, gammon, gammon
Bøtte, s. little tub, coop, vat.
C.
Ceder, Cedertræ, s. cedar.
Celle, s. cell.
Celleformig, a. cellular.
Cellevæv, s. cellular texture.
Cement, s. cement.
Censere, censurere, v. a. to judge,
to censure, to criticize, to review.
Censor, s. censor, licensor.
Censur, 8. censure, criticism, judgment.
Cent, n. cent; hundred. fem pro –,
five per cent.
Centner, s. hundred-weight.
Ceremoni, s. ceremony.
Ceremonial, s. ceremonial, outward
form, external rite.
d
Czarinde 45
Ceremoniel, a. ceremonious, full of
ceremony. *
Ceremonimester , s. master of the
ceremonies,
Certepartie, s. charterparty.
Certifikat, s. certificate, testimony.
Chaise, s. chaise.
Champignon, s. mushroom. .
Charlatan, 8. mountebank, quack, char-
Charnering, s. joints. [latan.
Charpi, s. lint, pledget of lint.
Chef, s. chief, chieftain, commander.
Chikanere, v. a. to cavil, to raise ca-
pricious objections. hands.
Chiragra, s. chiragra, gout in the
Chokolade, s. chocolate.
Chokoladekande, s. chocolatepot.
Ciffer, Cifferskrift, s. cipher, secret
writing, cryptography.
Cikorie, s. succory.
Cinnober, s. cinnabar, verm.llion.
Cirkulære, s. circular-letter.
Cirkulere, v. n. to circulate.
Cirkel, s. circle.
Cirkelformig, cirkelrund, a, cir-
cular.
Cirkle, v. a. då m. to make a circle;
to circumscribe.
Citadel, s. citadel, fortress. [ing.
Citation» s. summons, oitation; alleg-
Citere» v. a. to cite, to summon; to
quote, to allege.
Cither, s. guitar.
Citherspiller, s. player on a guitar.
Citron, s. citron, lemon.
Citronade» s. candied lemonpeel.
Citronfarvet» a. citrine, lemon -co-
Citrongul, a. citrine. loured.
Citronskal, s. lemonpeel.
Citrontræ, s. citron-tree, lemon-tree.
Citromæble, s. pomecitron.
Civil, a. civil.
Civilisere, v. a. to civilize.
Civilist, s. civilian.
Cylinder, s. cylinder.
Cylindrisk, a. cylindrical.
Cymbel, s. cymbal.
Cypres, S. cypress, Cypresstree.
Czar, S. GZaf.
Czarinde, s. czarina,

46 Da
ID,
Das ad. then.
Das conj. when, as; when as, whereas.
Daas Daadyr, s. deer, fallow deer.
Daab» 8. baptism, christening. -
Daabspagt, s. baptismal bond, bap-
tismal covenant.
Daad» s. deed, doing, fact, effect.
Daane, v. n. to swoon, to faint away.
Daanelse, s. swoon, swooning, fainting
Daare, s. fool, sot, simpleton. fit.
Daarekiste» s. . madhouse; lunatic
asylum.
Daarlig, a. foolish, sottish, silly; ab-
surd; bad, ill, hard; sick.
Daarlighed» s. folly, foolishness.
Daase, s. box.
Daddel, s. blame, repoof, rsprehension.
Daddel, 8. date, palm-berry.
Daddeltræ» s. date-tree, date-palm.
Dadle, v. a. to blame, to criticize, to
reprehend, to censure.
Dadler, s. censurer, critic, blamer,
faultfinder, carper.
Dadlesyg, a. censorious.
Dadlesyge, s. censoriousness.
Dag» s. day. i -, to day, this day.
Dagbog» s. daybook, diary; journal.
Dagbrækning, s. daybreak, breaking
of the day.
Dagdriver, s. idler, lounger.
Dages, v. n. det –, it dawns, it grows
Daggert; s. dagger, pomiard. Iday.
Daglig, a. dåily, diurnal, every day;
COinn i Orde
Dagligs ad, daily, every day.
Dagligdags, ad daily, everyday.
Dagligstue, s. parlour, sitting-room.
Dagløn, s. wages for day-labour.
- Daglønner, s. journeyman, day-la-
bourer.
Dagning, s. dawn, break of day.
Dagsarbeide, 8. däy's work, task, day:
Dagskjær, s. dawning. labour.
Dagslys, s. daylight.
Dagsreise, s journey, day's journey.
Dagvagt, s. daywatch.
Dansk
Dagværk» s. day's work, task.
Dal, s. vale, valley, dale.
Dales v. n. to sink, to set.
Daler, s. dollar.
Dam, s. king (at draughts).
Dam, s. pond.
Damaseere, v. a. to damask, damaskeen.
Damask, s. Damaskes, a. damask.
Dambret, s. draughtboard.
Dambrikke, s. man (at draughts).
Dame 3 s. lady; gentlewoman; queen,
king (at draughts).
Damepynt, s. woman's attire.
Dameskrædder, s. woman's tailor.
Damme 0p, v. m. to crown, to king a
man (at draughts).
Damp» s. vapour, fume, smoke, steam.
Dampbaad, s. steamboat, steamer.
Dampbad, s. steam-bath, vapour-bath.
Dampe, v. m. to emit steam, to smoke,
to fume, to steam, to exhale.
Dampfart, s. steam-navigation.
Dampkjedel, s. boiler.
Dampkraft, s. steam-power.
Dampkugle, s. eolipile.
Dampmaskine, s. steam-engine.
Dampning, s. exhalation, evaporation.
Dampskip, s. steam-boat, steamer.
Dampvogn, s. locomotive-engine, loco-
motive.
Damsluse, s. sluice, floodgate.
Damspil, s. draughts.
Dannes v. a. to form, to fashion, to
frame, to shape; to make; to culti-
vate, to civilize, to polish.
Dannelse, s. forming, formation; cul-
tivation.
Dannemand, 8. man of probity.
Dans, s. dance.
Danse, v. a. å n. to dance.
Danseb0d, 8. dancingroom.
Dansebjørn, s. dancing-bear:
Dansekunst, s. art of dancing.
Dansemester, s. dancing-master.
Danser, s. dancer.
Danserinde, s. dancer.
Dansesko, s: däncing-shoe, pump.
i ansesitoie, 8. dancing-school.
Dansk, s. Dane.
Dansk, a. Danish.


Dask
Dask, s. tap, flap, pat.
Daske, v. a. å n. to beat, to strike
one; to dangle, to bob.
Datere, v. a. to date (a letter).
Datter, s. daughter.
Datterdatter, s. granddaughter.
Dattersøn, s. grandson, daughter's child.
Datum, s. date.
De, pron. they, those.
Debit, s. sale, disposing of wares.
Debitor, s. debtor. [cember.
December, s. December, month of De-
Decimal, a. decimal. – brøk, decimal
fraction.
Dedicere, v. a. to dedicate.
Defekt, a. defective, imperfect.
Defekt, 8. defect, fault.
Defilere, v. n. to defile, to pass file
Deger, 8. dicker. by file, to file off.
Degn» s. sacristan, sexton.
Deig» s. dough (for bread).
Deiget, a. doughy.
Deilig, a. beauteous, beautiful, fair, fine,
charming.
Deilighed, s. beauty, beauteousness,
fineness, charmingness.
Deklamation, s. declamation.
Deklamere, v. n. to declaim, to recite.
Deklination, s. declination.
Deklinere, v. a. to decline.
Del, s. part, portion; deal; share, lot;
section; volume, have -, to shäre,
to participate, to have a share in.
tage – i, to take share in, to parti-
cipate, to partake of.
Delagtig» a. partaking, participant,
sharing, interested. væré – , to par-
take of, to be engaged in. gjøre -,
to impart, to communicate.
Delagtiggjøre, v. a. to make one
partake of, to impart, to communicaté.
Delagtighed, s. participation, partak-
ing; engaging.
Delbar, a. divisible, partible.
Delbarhed, s. divisibility.
Dele, v. a. to part, to divide some-
thing; to separate; to put in several
parts; to share. – sig, to separate,
Delelig, a. divisible.
Delfin, s. dolphin.
Dertil 47
Delikat, a. delicate, mice. ration.
Deling 3 s. division; partition; sepa-
Delinkvents 8. delinquent, criminal.
Dels, tildels, ad. partly, in part, for
a part.
Deltage, v. n. to share, to participate;
to sympathize. interest.
Deltagelse» s. participation, share;
Deltagende, a. sympathising, sympa-
thetic. ner.
Deltager, 8. sharer, participator, part-
Demant, s. diamond.
Demokrati» s. democracy.
Demokratisk, a. democratical.
Denne, dette, pron. this, that.
Deponere, v. a. to depose. portion.
Deputat, s. allowance of provisions,
Deputation» s. deputation, deputies.
Deputeret, s. deputy.
Der, ad. there, in that place.
Deraf, ad. thereof, of it, hence.
Derefter, ad. thereafter, afterwards.
Deres, pron. their, theirs.
Derfor, ad. therefore, for that reäson.
Derfra, ad. thence, from thence.
Derhen, ad. thither, yonder, thither-
vvards. til) bésides.
Derh0s, ad. thereby, therewith; (der-
Deri, ad. therein; in it. them.
Deriblandt, ad. there-among, amongst
Derigjennem, ad. through that place.
Derimellem 2 ad. there-between, be-
twixt it, betwixt them.
Derimod, ad de conj. whereas; in
return; on the contrary, contrariwise.
Derind, ad. therein, therewithin, in it.
Derinde, ad. therewithin.
Dermed, ad. therewith, with that, by
Derned, ad down, below. that means.
Dernæst, ad next, in the next place.
Derom, ad. thereof, thereabout, of
that, about it.
Deromkring, ad. thereabouts.
Deroppe, ad. there abové.
Derover, ad. thereover, over its on it,
of it, at it. that; to it.
Derpaa, ad. thereon, thereupon; after

Dersom, conj. if, in case.
Dertil» ad thereto, to it; besides, too.
– kommer, add to this.
48 Derud
Derud, Derude, ad there without,
abroad.
Derunder» ad there beneath, there
under, under it.
Derved, ad. thereby, by that.
Desbedre» ad. the better. progeny.
Descendent, s. descendent, offspring,
Desertere, v. n. to desert, to run avay.
Desertering, s. desertion.
Desertør, s. deserter, runaway.
Desforuden, ad besides that, over
and above,
Deshellere, ad. the rather.
Deslige» ad - such-like, the like of
which, whose like, such as, as ; also.
Desmer, s. civet, musk.
Desmerdyr, s. civet-cat.
Desmerkat, s. civet-cat.
Desmindre, ad the less. vous.
Desperat, a. desperate, bad, mischie-
Despot, s. despot.
Despotisk, a. despotic.
Dessert, s. dessert.
Destillere, v. a. to distil, to still.
i estiierekoine, 8. alembic.
Desuagtet, ad notwithstanding.
Desuden, ad. besides, besides that.
Desværre, ad. the worse.
Desværre, int. alas
Det, pron. it.
Devise, s. device; motto.
Diakon» s. deacon.
Dialekt, s. dialect.
Diameter, 8. diameter.
Diarrhe, s. diarrhoea.
Diktat, s. dictate, writing.
Diktere, v. a. to dictate, to indite, to
tell one what he is to write.
Did, didhen, ad thither, to that place,
yonder. to suckle.
Die, v. a. d: n. to suck; to give suck,
Difthong, s. diphthong.
Dige, s. dyke, ditch, trench.
Digel, s. flat vessel, saucepan, crucible,
Digt, 8. poem; fiction. [melting-pot.
Digte, v. a. å n. to make poems or
verses, to versify, to feign, to invent.
Digte, v. a. to tighten, to make tight;
to calk (a ship.) *
Digtejern, s. calking-iron.
Domestik
Digtekunst, s. poesy, art of poetry.
Digtning» s. poem; poetry; calking
Digter, 8. poet. [(of a ship).
Digtet, a. feigned, invented, fabled,
Dild, s. dill. fictitious.
Dimmeluge, 8. Passion Week.
Din, pron. thy; thine. Iling, to bob.
Dingle, v. m. to dangle, to hang dang-
Diplom, s. charter, letters patent, di-
ploma.
Direktion, s. direction, management.
Direktor, s. director, manager.
Dirigere, v. a. to direct, to manage.
Dirik, s. picklock.
Dirke, v. a. to pick locks.
Discipel, s. disciple, scholar.
Disciplin, s. discipline.
Disk, s. table.
Diskant, s. descant, treble.
Disputats» s. disputation; dissertation.
Disputere, v. m. to dispute, to debate,
to Course. [quarrel.
Dispyt, s. dispute, debate, contestation,
Distrikt, s. district.
Dit, pron. thy, thine.
Dividere, v. a. to divide.
Division, s. division.
Divisor, s. divider, divisor.
Djerv, a. hard, strong, rude.
Djevel, s. devil, demon.
Djevels, djevelsk, a. diabolical, de-
Djevelskab, s. devilish tricks. vilish.
D0bbelt, a. double. tage -, to double;
ad doubly.
Doble, v. n. to game.
Dobler, 8. gamester.
Dog, ad. & conj. yet, however, for all
Dogge, s. bulldog, mastiff. [that.
D0k, 8. dockyard.
D0kt0r, 8. doctor; physician.
Doktorgrad, 8. degree of a doctor.
tage -, to take one's degree as doctor,
to go out doctor.
D0ktorhat, s. doctor's cap.
Dokument, s. document, deed.
Dokumentere, v. a. to prove, to prove
by documents. -
Dolk, s. poniard, dagger. [decision.
D0m, s. sentence, judgment, decree;
Domestik, s. domestic, servant.
Domfælde
Domfælde, v. a. to conviot one at
law, to condemn.
Domfeldning, s. condemnation.
Domfældt, a. condemmed, convicted.
D0mherre, s. canon, prebendary.
Domhus, s. hall of judgement.
D0minikanermunk, s. Dominican
friar, Jacobin.
D0mkapitel, s. chapter.
Domkirke, s. cathedral, cathedral
church. doomsday.
Dommedag, s. the day of judgment,
Dommer, s. judge; justice; arbitrator.
D0mmerembede, s. office of a judge.
Dompap, s. bullfinch.
Domstol, s. tribunal, judgment seat;
court of justice.
Done, s. snare, gin, noose.
Donkraft, 8. jack, handscrew.
Dont, s. business. dull.
D0rsk, a. slow, slothful, lazy, heavy,
D0rskhed, s. dullness, heaviness etc,
D0sis, s. dose.
D0smer, s. dunce, blockhead.
D0Smeragtig, a. stupid, dull, sottish.
D0ven» a. lazy, idle, slothful, slow.
Dovendyr, s. sloth, at, fulness.
Dovenskab, s. laziness, idleness, sloth-
Dovne, v. n. to grow flat, to grow
Draabe, 8. drop. vapid.
Draabevis, ad by drops, drop by drop.
Drab, s. murder.
Drabant, 8. satellite; halberdier, yeo-
man of the guard.
Drabelig, a. strenuous, brave, valiant.
Drabsgjerning, s. murder.
Drabsmand, s. murderer, slayer.
Drag, 8. pull, pulling, drawing, tug;
stroke; draught. *
Dragant, s. tragacanth.
Drages v. a. de n. to carry, to bear;
to draw, to pull, to tug. – Aande,
to breathe, to fetch breath. – Nytte,
to draw profit from. – Omsorg, to
take care of, to look to, to look after.
- bort, - ud, to go, to go away,
to part from, to go out. drages, to
struggle, to wrestle; to be troubled, to
be oppressed, tó be importuned with.
Drage, s. dragon. Papirs –, kite.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Drikkelag
Drageblod, s. dragon's-blood.
Drager, s. porter, carrier, bearer.
Drageraag, 8. porter's yoke.
Dragerløn, 8. porterage, carriage.
Dragkiste, s. a chest of drawers.
Drag0n, s. dragoon.
Dragt, s. load, burden, charge; dress,
habit, garment, garb.
Dram, s. dram, mouthful.
Drama, S. drama.
Dramatisk, a. dramatic.
Drank, s. dregs, grounds.
Dranker, s. drinker, drunkard, fuddler.
Dreie, v. a. to turn; to turn, to work
at the lath; to twist. - bi, to bring
Dreiebom, s. turnstile. Ito.
Dreiebænk, s. turner's lathe.
Dreiejern, s. turn, turning-iron.
Dreiekunst, s. art of turning.
Dreiel, s. diaper-linen.
Dreielsdug, a diaper-tablecloth.
Dreien, Dreining, s. turning.
Dreier, s. turner.
Dreiestol, s. turner's chair.
Dreiereb, s. tie. prentice.
Dreng, s. boy; lad, youth; apprentice,
Drengebarn, s. male-child.
Drengestreg» s. waggish trick.
Dreven, a. driven; embossed. – i no-
get, experienced, skilled, versed in.
Drift, s. meadow, common, pasture.
Drift, 8. drift, inclimation, impulse, in-
Drift, s. drove, herd. istinct.
Driftig, a. active, laborious, indu-
strious, busy.
Driftighed, s. activity, diligence, in-
dustry, laboriousness.
Drik, s. drink, liquor; potion; de-
coction; drunkenness, tippling.
Drikfældig, a. given to drinking.
Drikke, v. a. to drink; to tipple; to
carouse. – sig fuld, to get drunk.
– i sig, to suck, to suck up, to im-
bibe; " to eat, to recant. – Skaal,
to toast. [fellow, boon companion.
Drikkebroder, s. potcompanion, club-
Drikkegilde, s. drinking-match, club,
carousing. [oup).
Drikkekar, s. drinkingvessel (goblet,
Drikkelag, 8. oompany of topers.
4
49

50 Drikkelig
Drikkelig, a. drinkable.
Drikkepenge, s. pl. drinking-money,
Drikker, s. drinker. gratuity.
Drikkeskaal, s. bowl. -
Drikkevare, s. drink, liquors.
Drikkevise, 8. drinking-song.
Drille, v. a. to rally, to jeer, to ban-
ter, to play the fool with one.
Drille, Drillebor, s. drill, drillbore.
Drillen, Drilleri, s. raillery, jeering,
ridiculing.
Driste sig, v. r. to dare, to be bold,
to adventure, to have the boldness.
Dristig, a. hardy, bold, daring, cou-
rageoulS.
Dristighed 3 s. boldness, hardiness,
courage, daring, temerity.
Drive, v. a. d: n. to drive;
on ; to exercise, to practise; to go
adrift (ship) ; to drive; to float; to
compel, to urge, to force; to emboss.
– igjennem, to go through, to effect.
– op, to raise, to enhance (the price).
– paa, to incite, to enforce, to set
on, to urge, to press, to solicit. - for
vidt, to carry too far , to go beyond,
to exceed.
Drivebr0, s. floating-bridge.
Drivebænk, s. hotbed.
Drivefjær, s. spring; cause.
Driveg0ds, s. T. jetson, fotson.
Drivehammer, s. driving-hammer.
Drivehjul, s. spring, wheel.
Drivehus, s. greenhouse, hothouse.
Driven, Drivning, s. driving, innpul-
sion; declining from the course.
Driver, s. driver; inciter, instigator.
Drivesand, s. quicksands.
Drivetræ» s. floatages, float-wood,
Drivis, s. drifts of ice.
Drivvaad, Drypvaad, a. dripping
wet, thoroughly wet.
Dr0g, S. dunce, sluggard.
Dronning, s. queen.
Drossel, s. thrush.
Drost, s. bailiff,
Drue, s. grape; button (of cannon).
Druehøst, s. grape-gathering, vintage.
Drueklase, s. bunch, cluster of grapes.
Druenmunke, s. baneberry.
to carry
Drypsten 3 s. stalactite.
Drevtyggende
Druesaft, S. juice of the grape; ver-
juice.
Drukken, a. drunk, fuddled, in liquor.
Drukkenbolt, s. drumkard, wine-bib.
ber. [ling.
Drukkenskab, s. drunkenness, tipp-
Drukne, v. a. & n. to drown, to sink,
to submerge, to be drowned; to drown
one's self.
Drypning, s. dripping, trickling down.
Dryppe, v. n. & a. to drip, to trickle
down, to fall by drops ; to drop; to
bntter. [bath.
Dryppebad, s. dropping bath, shower-
Dryppefad, s. dripping-pan.
Drypperende, s. gutter.
sprinkle.
Drysse, O. G. to corn, to powder, to
Dræbe, v. a. to kill, to murder, to
slay, to assassinate; " to mortify.
Dræbende, a. killing, mortifying.
Dræg, s. creeper, grapple, grapnel.
Drægt» s. brood; litter (of pigs).
Drægtig, a. big, pregnant with young,
great with young.
Drægtighed , s. pregnancy; burden,
tunnage (of a ship).
Drænke, v. a. to tread (a hen).
Drænkning, s. tread (of an egg).
Dræt, s. draught at fishing, catching,
Gasting of the net; inner covering,
line, fur, furring. to case, to line.
Drætte, v. a. to cover on the inside,
Drøfte, v. a. to winnow, to sift; * to
try, to examine.
Drøi, (i. sufficient; lasting, durable;
great. rableness, solidity.
Drøide, Drøihed, s. sufficiency, du.
Drøm» 8. dream.
Drømme, v. a. de n, to dream. –, v. n.
to be in a dream. s.
Drømmebog, s. a book containing an
explication of dreams.
Drømmer, s. dreamer.
Drømmeri, Drømmeværk, s. dream-
ing; dream, idle fancy, reverie.
Drøv, s. cud. tygge –, to chew the
cud, to ruminate. [valve.
Drøvel, Drøbel, s. uvula; T. throttle-
Drøvtyggende, a. ruminant.
Du
Du, pron, thou.
Dublon, s. doubloon.
Due, s. dove, pigeon.
Due, v. m. to be of use, to be good
or fit for something.
Dueæg, s. dove-egg.
Duehus, s. dove-house, columbary.
Duel, s. duel, single combat.
Duelig, a. fit, apt, able, good; skilful.
Duelighed, s. fitness, aptness, ability.
Duellant, s. dueller, duellist.
Duellere, v. n. to duel, to fight a duel.
Duellering, s. duelling.
Dueskarn, s. doves-dung.
Dueslag, s. dove-cot, dove-house.
Dueunge» s. young pigeon.
Duft, s. breeze, vapour, smell.
Dufte» v. m. to exhale; to smell.
Duftende» a. fragrant, balmy, odorous.
Dug, 8. dew. etc.
Dug, s. cloth, table-cloth, neck-cloth
Dugdraabe, Dugperle, s. dewdrop.
Dugget, DugVaad, a. dewy.
Dukand, s. teal.
Dukat, s. ducat.
Dukke, v. a. d: n. to dip, to immerse;
to dive, to duck under vater.
Dukke, s. doll; puppet, baby; skein
(of silk etc.).
Dukkekræinner, s. doll-seller.
Dukkespil, s. puppet-show.
Dukketøi, s. toys, playthings.
Duksten, s. tuff. conceal.
Dulgt, a. concealed, hid. holde –, to
Dulme, v. n. to slumber; to soften.
Dum, a. dull, blunt, stupid, foolish;
absurd; dim, dumb. pertiment.
Dumdristig, a. foolhardy, rash, im-
Dumdristighed, s. temerity, fool-har-
diness, rashness, effrontery.
Dumhed, s. dullness, stupidity, simpli-
city; a piece of folly, stupid action,
blunder.
Dump, s. fall, rush.
Dumpe, v. m. to fall suddenly, to rush.
Dumrian, s. dunce, blockhead.
Dumt, ad. stupidly, sillily.
Dun, 8. down, soft feathers.
Dundre, v. m. to thunder, to rumble,
to rattle.
Dydig
Dunet, a. downy.
Dunk, s. keg; pitcher, jug. scure.
Dunkel, a. dark, dusky, gloomy; " ob
Dunkelhed, s. darkness; obscurity.
Dunseng, s. down-bed.
Dunst 3 s. vapour, fume, exhalation,
steam. Isteam, to fume.
Dunste» v. m. to vapour, to exhale, to
Dunstig, a. vaporous, damp, full of
steam, filled with vapours.
Dunstkreds, s. atmosphere.
Du0des, s. duodecimo.
Durkdreven, a. cunning, crafty, shrewd.
Dus, s. Sus og -, revelry, drikke –,
to contract friendship in one's cups.
Dusbroder, s. bosom-friend, intimale
friend.
Dusin, s. dozen. dusinvis, by the dozen.
Dusk, s. tuft; crest; tassel.
Duve, v. n. to pitch.
Dvale, s. dead sleep; lethargy, trance.
Dvaledrik, s. sleeping-draught.
Dverg, 8. dwarf, pigmy.
Dvergbirk, s. dwarf-birch.
Dvergevækst, s. stunted growth.
Dvergfalk, s. merlin.
Dvergplante, s. dwarf-plant.
Dvergtræ, s. dwarf-tree.
Dvæle, v. m. to tarry, to linger, to de-
lay; to dwell, to stand upon,
Dvælg, s. buckram.
Dyb, a. deep, profound. Dybt, ad.
deeply, profoundly ; far. – inde, a great
Dyb, 8. deep, abyss. way into.
Dybde, Dybhed, s. deepness, profun-
dity, profoundness. ling deep.
Dybgaaende, dybtgaaende, a. strik-
Dybsindig, a. engaged in deep thoughts,
thoughtful, pensive; profound, medi-
tative, melancholy.
Dybsindighed, s. profundity of
thought, thoughtfulness; melancholy.
Dybsl0d, s. sounding-lead.
Dybtliggende, a. deep-set.
Dybtonende, a. deep-sounding.
Dybtænkende, a. profound.
Dyd, s. virtue.
Dydefuld, a. virtuous, moral.
Dydig, a, virtuous, honest, wellprin-
cipled.
51
4"
52 Dygtig
Dygtig» a, apt, fit, good, able, quali-
fied, sufficient; brave, heavy. Dygtig,
ad strongly, stoutly, bravely, largely,
greatly. Iness, ability.
Dygtighed, s. fitness, goodness, able-
Dykand, 8. teal.
Dykke, v. n. to dive, to duck under
Dykker, 8. diver. [vvater.
Dykkerklokke, 8. diving-bell.
Dykning, 8. diving, ducking under
Dynamit, s., dynamite. Iwater.
Dynd» 8. mud, mire, slough; quagmire.
Dyndet, a. muddy, miry. the skin.
Dyndvaad, a. wet through, wet to
Dyne, s. feather-bed, bedding.
Dynevaar» s. bed-tick.
Dynge» s. heap, hoard, mass, pile;
collection.
Dypning, s. dipping, immersion.
Dyppes v. a. to dip, to immerse, to
put into vater.
Dyppelse, s. sauce.
Dyr, s. animal, beast. [high price,
Dyr, a. dear, chargeable, costly, of a
Dyrebar, a. dear, costly, precious, of
great value.
Dyrebeskrivelse, s. zoography.
Dyredomme, ad i -, at an extra-
vagant price.
Dyrefegtning, s. fighting of beasts.
Dyrehave, s. zoological garden, park.
Dyrekreds, s, zodiac.
Dyrekølle, s. leg of a deer.
Dyrerige, s. animal kingdom, class of
Dyreryg, s. fillet. Ianimals.
Dyreskarn, s. fumets.
Dyrhed, s. dearmess, high price.
Dyrisk, a. animal, beastly, brutish.
Dyrke, v. a. to cultivate, to till, to
husband the ground; to cultivate (scien-
ces etc.), to study ; to worship, to
adore. worship, adoration.
Dyrkelse, Dyrkning, s. cultivation;
Dyrker, s. cultivator, tiller; worship-
per, adorer.
Dyrlæge, s. farrier, veterinarian.
Dyrlægekunst, s. veterinary science.
Dyrlære, s. zoology.
Dyrplageri, s. cruelty to animals.
Dyrplante, s. zoophyte.
Dedsaarsag
Dyrskues s. cattle-show.
Dyrts ad. dearly, costly, chargeably.
Dyrtid, s. dearth, scarcity or want of
provisions. [with words.
Dysse, v. a. to lull asleep; " to decoy
Dyst, s. milldust.
Dyst, s. stroke, figthing, shock; tilting.
career with lance. vove en -, to risk
a blow, to go to fight.
Dystbane, s. career, course, race.
Dystrenden, Dystløb, s. tournament,
Dyvelsdraek, s. assafoetida. tilting.
Dægges v. a. to suckle (a child).
Dæggelam, s. suckling.
Dæk, s. deck.
Dække» s. covering, cover, tilt.
Dække» v. a. to deck, to cover, to
wrap up; to serve, to spread the table,
to lay the tablecloth.
Dækketøi, s. set of tablelinen, table-
furniture, napery.
Dækning, 8. covering.
Dæksel, s. cover, lid. (confine.
Dæmme, v. a. to dam; to stop, to
Dæmning, s. bank, dam; mole, pier.
Dæmpe» v. a. to quench, to extinguish,
to put out; to damp, to smother; to
deaden (a sound); to stop, to depress,
to quell, to appease. [mute.
Dæmper 3 8. damper, extinguisher,
Dæmpning, s. damping, smothering,
guenching; extinguishment.
Dø, v. m. to die.
Døbe, v. a. to baptize, to christen.
Døbeattest, Døbeseddel, s. certifi.
cation of baptism.
Døbenavn, s. christian name, name
given at christening.
Døber, s. Baptist.
Døbevand, 8. baptismal water.
Død, d. dead.
Død, s. death.
Dødelig, a. mortal; lethal; deadly.
D0delig, ad mortally.
Dødelighed, s. mortality.
Dødfødt, a. stillborn.
Dødliste, s. obituary.
Dødning, s. ghost, spirit, spectre; ske-
leton, dead body, corpse.
Dødsaarsag, 8. cause of death.
Dedsangst
Dødsangst, s. pangs of death, mortal
anxiety.
Dødsanmemdelse, s. obituary notice.
Dødsattest, s. certificate of death.
Dødsbo, s. property of a deceased per-
Dødsbud, s. tidings of death. Ison.
Dødsdag, 8. day of death.
Dødsdom, s. sentence or judgment of
death. * doomed.
Dødsdømt, a. sentenced to death; ·
Dødsfald, s. case of death, casualty;
meeting of one's death.
Dødsfare, s. danger of death.
Dødsfrygt, s. fear of death.
Dødskulde, s. death-chill.
Dødsseng, s. death-bed.
Dødsstraf, s. pain of death.
Dødssynd, s. deadly sin, mortal sin.
Dødstanker, s. pl. thoughts of death.
Dødsøjeblik, s. moment of death.
Døgenigt, s, a good for nothing fellow,
rascal, debauchee.
Døgn» s. day and night, the space of
twenty four hours. keep close.
Dølge, v. a. to conceal, to hide, to
Dølgsmaal, i -3 ad secretly, clande-
stinely.
Dømme, v. a. å n. to judge, to pro-
nounce or pass sentence, to decide;
to deem, to esteem.
Dømmekraft, s, judgment, discern.
Dør, s. door. Iment.
Dørangel, s. pivot. (door.
Dørfløi, s. leaf or fold of a folding-
Dørfylding, s. the pane of a door.
Dørhaengsel, s. door-hinge.
Dørkarm, s. door-case.
Dørklinke, s. latch of a door.
Dørklokke, s. door-bell.
Dørpost, s. post or jamb of a door,
Dørslag, s. sieve, colander.
Dørstolpe, Dørpost, s. post or jamb
Dørtrin, s, door-sill. of a door.
Dørtærskel, s. threshold.
Dørvogter, s. doorkeeper; janitor, por-
Døs, s. dullness, drowsiness. ter.
Døse, v. a. to make dull, heavy, drowsy.
Døsig, a. drowsy, heavy, sleepy.
Døsighed» s. heaviness, drowsiness,
dullness, supineness.
Efterforske 53
Døvs a. deaf, deafish, hard of hearing.
Døves v. a. to make deaf, to deafen,
* to stun, to break.
Døvelse» s. deafening, stunning.
Døvgjøre 2 v. a. to make deaf, to
Døvhed, s. deafness. deafen.
Døvstum, a. deaf and dumb.
E.
Ebbe, s. ebb, ebbing, reflux, the tide.
Ebbe, v. n. to ebb, to be ebbing, to
Ech0, s. echo, resound. fall.
Ed» s. oath, swearing. gjøre –, to take
oath, to make an oath. tage i -, to
tender one the oath, to bind oile.
Edder, 8. matter, corruption.
Edderbyld, s. boil.
Edderkop, s. spider.
Eddersætning, s. suppuration, gathe-
Eddike, s. vinegar. ring to a head.
Eddikebrygger, s. vinegar-brewer.
Eddikeflaske, s. vinegar-cruet.
Eddikesur, a. sour as vinegar.
Edelig, a. å ad sworn, by oath, upon
oath, with an oath.
Eder, pr. you.
Ederduun, s. down of the eiderduck.
Ederfugl, s. eider-duck, cuthbert-duck.
Eders, pr. your, yours. Iman.
Edsvoren, Edtagen, s. sworn, jury-
Edtagelse, s. administering of the oath.
Effekt, s. effect. pl. effects, moveables.
Effektfuld, n. telling, effective.
Efter, prp. after, past, behind, next
to, according to, at, for etc.
Efteraar, s. autumn, harvest, fall.
Efterabe, v. a. to imitate, to copy;
to counterfeit, to ape. aping.
Efterabelse, s. imitation, mimicking,
Efteraber, s. imitator, copier, mimic.
Efterat, conj. after, after that; when,
vhen as ; since that.
Efterbyrd, s. afterbirth, placenta.
Efterdi, conj. when, whereas, since,
because, forasmuch. -
Efterforske, v. a. to enquire after,
to search, to examine, to ask for, to
seek for.



54 -. Efterforskning
Efterforskning, s. enquiry, inquisi-
tion, search into, seeking for, exami-
nation,
Efterfølge, v. n. to follow, to go after
one; to succeed, to come after, to
come in one's place; to obey; to imi-
tate; to pursue, to follow.
Efterfølgelse, s. following after; imi-
tation, emulation; succession.
Efterfølgende, a. following, insuing;
subsequent. successor.
Efterfølger, s. follower, imitator;
Eftergive, v. n. to yield, to give way
to; to submit, to condescend, to con-
sent; to forgive, to pardon; to relax,
to loosen.
Eftergivelse, s. yielding, condescen-
sion, giving way, compliance, sub-
mission; pardon.
Eftergivende, a. yielding, supple,
pliable, easy, condescending.
Eftergivenhed, s. yielding, condescen-
sion, compliance, pliability. falsified.
Eftergjort, a. counterfeited, imitated,
Eftergjøre, v. a. to counterfeit, to
imitate; to copy; to mimic, to ape one.
Eftergjørelse, s. forgery.
Eftergjører, s, forger.
Eftergrave, v. a. to dig after.
Eftergræs, s. aftergrass, aftermath.
Efterhaanden, ad by degress, gra-
dually, by little and little.
Efterhige, v. a. to covet vehemently.
Efterhigen, s. coveting.
Efterhvert, ad. regularly, successively.
Efterhænge, v. a. to addict one's self
to; to adhere to, to stick to; to in-
dulge; to dangle after.
Efterhøst, s. latter part of the harvest.
Efterjage, v. a. to chase, to pursue;
to humt after. sound, resonance.
Efterklang, s. after-sound, remaining
Efterkomme, v. n. & a. to come after,
to follow; to succeed; to get after,
to reach; to observe, to perform (pro-
mises etc.), to comply with, to exe-
cute, to do, to follow.
Efterkommer, s. successor. Efter-
kommere, pl. posterity, descendants,
issue, offspring.
Eftersige
Efterlade, v. a. to neglect, to omit;
to remit, to quit, to forsake, to leave
behind. Iglectful, careless.
Efterladen, a. negligent, remiss, me-
Efterladenhed, s. negligence, remiss-
ness, neglectfulness, carelessness.
Efterladenskab, s. succession, inhe-
ritance, estate, heritage. -
Efterleve, v. a. to live after or pur-
suant to; to comply with, to observe,
to pursue, to obey.
Efterligne, v. a. to imitate; to mi-
mic ; to resemble. -
Efterlignelse, s. imitation; resembling,
similitude; portraiture.
Efterligner, s. imitator.
Efterlyse, v. a. to give notice of, to
advertise.
Efterlæse, v. a. to read after; to evolve
and read a book ; to review.
Efterløbe, v. a. (løbe efter), to run
after, to hunt after.
Eftermaale, v. a. to measure again,
to try the first measure.
Eftermad, s. last course at a table.
Eftermale, v. a. to counterfeit, to
paint after, to copy, to imitate.
Eftermand, s. successor.
Eftermiddag, s. afternoon; after din-
ner. i -, in this afternoon. *
Eftermæle, s. fame, name, renown,
reputation one leaves behind him.
Efterregne, v. a. to reckon up, to
reckon again, to examine the account.
Efterretning, s. account, news, ad-
vice, notice, advertisement, relation,
report, imformation.
Efterrettelig, a. certain, sure, true,
faithful. holde sig –, to adhere to
orders, to pursue or follow maxims etc.
Eftersanke, v. a. to glean.
Eftersankning, s. gleaming.
Efterse, v. a. to review, to revise, to
examine, to take a review of,
Fftersende, v. a. to send after.
Eftersige, v. a. (sige efter), to say
words after one, to repeat them; to
talk, to say, to speak well to one's
praise or in disgrace.



Efterskreven
Efterskreven, a. copied, transcribed;
counterfeited.
Efterskrige, v. a. to cry out after.
Efterskrive, v. a. to copy, to tran-
scribe, to write from the original or
after a copy; to write down what one
dictates; to counterfeit one's hand.
Efterskud, s. afterdisbursement, second
furnishing, supply. in a book.
Efterslaa, v. a. to search or look for
Efterslegt, s. posterity, offspring, issue.
Efterslæbe, v. a. to train after, to
drag after.
Eftersmag, s. ill aftertaste, tang.
Eftersnakker, s. repeater of what
another has said.
Eftersom, conj. å ad since, because,
since that; as much as, according as,
accordingly. [comedy.
Efterspil, s. aftergame, farce, mock-
Efterspore, v. a. to investigate, to
enquire, to search. for.
Efterspurgt, a. enquired after, asked
Efterspørge, v. a. to enquire after, to
ask for. search for or after.
Efterspørgsel, s. enquiry, asking,
Efterstaa, v. a. to stand after; to lay
in wait, to persecute,
Efterstaaende, a. following.
Efterstik, s. copy of an engraving.
Efterstræbe, v. a. to persecute, to
follow, to aspire to, to search after;
to endeavour to catch, to lay snares,
to lie in wait for.
Efterstræbelse, s. hunting after, per-
secution, way-laying; snares, plot,
ambuscade.
Efterstræber, s. persecutor, waylayer.
Eftersyn, s. revision, reviewing, review.
Eftersætte, v. n. (sætte efter), to
pursue, to make after.
Eftersøge, v. a. to search, to seek for
or after a thing.
Eftertale, s. ill report, ill name.
Eftertanke, s. reflection, meditation,
deliberation. komme til -, to recol-
lect one's self. lafterages.
Eftertid, s. time to come, future time,
Eftertragte, v. a. to desire, to strive
after, to covet, to aim at i to sue for.
Egensindig 55
Efterdryk, s. counterfeit of a book:
emphasis, energy, force, strength.
Eftertrykke, v. a. to conterfeit a
book.
Eftertrykkelig, a. emphatical, ener.
getical, expressive, weighty.
Eftertrykker, s. counterfeiter of a
book ; pirate of books.
Eftertælle, v. a. to tell again.
Eftertænke, v. n. to reflect, to make
reflection upon , to consider, to medi-
tate upon.
Eftertænksom, a. considerate, provi-
dent, cautious, circumspect.
Eftertænksomhed, s. prudence, cir-
cumspection, cautiousness, considerate-
Efterveer, s. pl. afterpains. ness.
Efterverden, s. posterity.
Eftervinter, s. a winter that comes
late. [wire-edge.
Eg» 8. edge (of a sword, knife etc.),
Eg, Egetræ» s. oak, oak-tree. af –,
oaken, of oak.
Ege, s. spoke of a wheel.
Egebark, s. oak-bark.
Egeblad, s. oak-leaf.
Egehjort, s. stagfly.
Egekrans, 8. wreath of oak-leaves.
Egen, d, own, proper, peculiar; strange;
particular.
Egenhed, s, particularity; peculiarity;
singularity, strangeness. »-
Egen hændig, a, with one's own hand.
Egenkjærlig, a. selfish.
Egenkjærlighed, s. self-love, selfish-
ness, egotism.
Egenmægtig, a. arbitrary, despotic.
ad. arbitrarily, despotically.
Egenmægtighed, s. arbitrariness.
Egennavn, s. proper name,
Egennytte, Egennyttighed, s. self.
interest, selfishness.
Egennyttig, a. self-interested, selfish.
Egenraadig, a. arbitrary, imperious.
Egenraadighed 3 s. wilfulness, arbi-
trariness.
Egenr0es, s. selfpraise, ostentation.
Egensindig 3 a. capricious, wilful,
stubborn, selfwilled, obstinate.
56 Egensindighed
Egensindighed, s. caprice, wilfulness,
selfwill, obstinacy.
Egenskabs 8. property, quality, peou-
liarity; attribute.
Egentlig» a. proper, peculiar, own,
true, particular. ad properly, truly.
Egern, s. squirrel.
Egeskov, s. grove of oaktrees.
Egestamme, s. trunk of an oak.
Egetømmer, s. oaktimber.
Egge, v. a. to egg, to irritate, to ex-
cite, to incite.
Egn, s. country, region, tract, part,
clime. be fit for.
Egne, v. n. – sig, v. r. to become, to
Ei, ad. Got.
Eie, s. possession.
Eie, v. a. to own, to possess, to have.
Eiegod, a. goodnatured, meek, debo-
Eiendel, s. propriety. fnair.
Eiendom, s. possession, propriety.
Eiendommelig, a. possessory; proper,
, peculiar, ovvn. right of propriety.
Eiendomsret, s. right of possession,
Eier, Eiermand, 8. possessor, owner,
proprietor; proprietary.
Eiland, s. island.
Eksamen, s. trial, examination; pro-
bation. tage -, to undergo a proba-
tion.
Eksaminere, v. a. to try, to examine.
Ekscellence, s. excellence.
Ekscellent» a. excellent.
Eksces, s. excess, extravagance, extra-
vagant thing.
Ekscipere, v. a. to except; to make
exception against, to decline a juris-
diction. Istraining of goods.
Eksecution» s. execution; distress, di-
Eksekutor, s. executor.
Eksegitisk, a. exegetical.
Eksempel, s. example, instance. for –,
for instance.
Eksemplar, s. copy, pattern, exemplar.
Eksemplarisk, a. exemplary. – Lev-
7met, an exemplarity of life.
Ekseqvere, v. a. to execute, to put in
execution; to distrain goods.
Eksercere, v. a. to exercise, to prac-
tige, do drill.
Elske.
Ekserceren, Eksercering, s, mili-
tary exercises, exercise of arms.
Eksistens, 8. existence. being.
Eksistere, v. n. to exist, to have a
Ekspedere, v. a. to despatch, to ex-
pedite. [ing.
Ekspedition, s. expedition; despatch-
Eksperiment, s. trial, experiment,
essay.
Ekspres, ad plainly, expressly.
Ekstemporere, v. n. to extemporize.
Ekstra, ad extraordinarily. viate.
Ekstrakt, s. extract; abridgment, bre-
Ekstrapost, s. extrapost, carriage with
post-horses, reise med – , to post.
Ekstrem, s. extreme.
Ekvipage, s. equipage, coach.
Ekvipere, v. a. to equip, to furnish,
to set forth ; to furnish, to provide
one with clothes etc.
Elasticitet, s. elasticity.
Elastisk, s. elastic.
Elefant, s. elephant. ø
Elefantorden, s. proboscidea.
Elefantsnabel, s. proboscis, trunk of
an elephant. *
Elektricitet, s. electricity.
Elektrisere, v. a. to electrify.
Elektrisermaskine, s. electrical ma-
chine, electrifying-engine.
Elektrisk, 8. electrical.
Element, s. element. tary.
Elementarisk, a. elemental; elemen-
Elendig, a. miserable, wretched, dis-
tressed, pitiful; poor. ad miserably,
vretchedly etc.
Elendighed, s. misery, calamity, dis-
tress, wretchedness.
Elfenbeen, s. ivory. Elfenbens, a. of
ivory.
El, Elletræ, s. alder, aldertree.
Eiedans, S. fairy dance.
Ellekonge, s. fairy king.
Ellekrage, s. roller.
Ellepige» s. fairy.
Eller, conj. or.
Ellers, ad else, otherwise; for the rest;
Elleve, num. eleven. besides.
Elsdyr, s. elk.
Elske, v. a. to love.
Elskelig
Elskelig, a. amiable, loved, beloved,
lovely, charming.
Elsker» s. lover; friend; paramour;
amateur ; gallant, beau.
Elskov, s. love, amour.
Elskovsdigt, s. amatory poem.
Elskovsdrik, s. philter, love-potion.
Elskovsgud, s. the god of love.
Elskovshandel, s. amour, amorous
trick, intrigue. story.
Elskovshistorie, s. romance, love.
Elskovsvise, s. amorous song.
Elskværdig, a. amiable, lovely, de.
serving to be loved. liness.
Elskværdighed, s. amiability, love-
Elv, s. river.
Em, s. steam.
Email, s. enamel.
Emailere, v. n. to enamel. charge.
Embede, s. office, employment, place,
Embedsbroder, s. oolleague.
Embedsførelse, s. administering of
an office. office.
Embedsmand, s. officer, person in
Embedspligt, s. duty of one's office.
Emmer, s. pl. embers, cinders.
Emne, s. matter, stuff, subject, theme.
En, et, Ob, a, an.
En 3 et 3 pr. one, en af to, either.
med et, suddenly," unawares. under
et, together. komme ud paa et, to
come to the same thing.
Enaarig, a. one year old, of one
year's age.
Enbaaren, a. only begotten.
End, conj. than.
Endda, conj. å ad howbeit, yet, still,
Enddog, conj. howbeit, although, ne-
vertheless.
Ende, 8. end; extremity, desinence;
death ; conclusion; purpose, aim. Ove)"
-, standing. gjøre – paa, to make
an end of, to finish. tage en -, to
end, to come to an end.
Ende, v. a. å n. to end, to finish, to
make an end to, to absolve, to con-
clude. endes, ende sig, to end, to
oome to an end.
Endelig, a. å ad. final; endable; in
fine, finally, at last, at length.
Engleskare 57
Endelighed, s. finiteness.
Endeligt, s. end, death; catastrophe,
unhappy end. vvord).
Endelse, s. ending, termination (of a
Endes, v. n. to end, to come to an
end; to terminate.
Endetarm, s. rectum.
Endivie, s. endive.
Endnu, ad. yet, still. – engang, once
more, once again.
Endog, End0gsaa, conj. even, also.
Endrægtig, a. unanimous, united,
living in harmony, harmonious.
Endrægtighed, s. unanimity, concord,
unity, agreement.
Endskjønt, conj. though, although.
Ene, a. å ad. alone, solely, by one's self.
Enebær, s. juniper-berry.
Enebærbrændevin, s. gin.
Enebærtræ, s. juniper-tree.
Enehandel, s. monopoly.
Enehandler, s. monopolist.
Enemagt» s. sovereignty,
power.
Enestaaende, a. solitary, unique, ex-
ceptional.
Eneste, a. only, only one, sole.
Enetale» s. soliloquy.
Enevoldsherre, s. sovereign, monarch.
Enevoldsmagt, s. sovereign power,
absolute power.
Enfoldig, a. simple, artless, sincere;
credulous; silly, dull, foolish.
Enfoldighed, s. simplicity, plainness,
dullness, foolishness.
Eng» s. meadow, meadowground, pasture.
Engangs ad. once, one time, paa –,
at once; on a sudden.
Engblomme, s. globe-flower.
Engegræs, s. meadow-grass.
Engel, s. angel; genius.
England, 8. England.
Englænder, s. Englishman.
Engelsk, a. English.
Engeskjær, s. sawwort. Iraway.
Engkummen, 8. meadow-cummin, ca.
Englelig, Engleagtig, a. angelical.
Englerke, s. titlark.
Engleskare, s. army or host of angels.
absolute
58 Enhed
Enhed, s. unity.
Enhjørning, s. unicorn.
Enhver, pr. every, every one, each.
Enig, a. agreeing, united, joined, living
in concord. [agreement.
Enighed» s. union, harmony, concord,
Enke» s. widow, widow-woman.
Enkedronning, s. queen-dowager,
Enkelt, a. single; individual.
inkeltiled, S. simplicity.
Enkemand, s. widower.
Enkestand, s. widowhood, viduity.
Enkesæde, s. widow's residence.
Enlig, a. solitary, lonely, lonesome;
single, unmarried. riness.
Enlighed, s. solitude, retreat, solita-
Enrum, i -, ad privately, secretly,
in secret.
Ens, a. uniform, even, equal; alike.
Ens, ad equally, alike.
Ensdannet, a. uniform, equal.
Ensformig, a. uniform, having the
same form, monotonous. [mity.
Ensformighed, s. monotony, unifor-
Ensidig, a. partial, one-sided.
Ensidighed, s. partiality, one-sidedness.
Enslydende, a. consomant.
Ensom» a. solitary, alone, lonely, re-
tired; single.
Ensomhed, s. solitude, solitariness,
loneliness, retiredness.
Enstavelsesord, 8. monosyllable.
Enstemmig, a. of one voice; unani-
mous, concordant, agreeing together.
Enstemmighed, s. accord, agreement,
harmony.
Enstydig, a. synonymous.
Enstydighed, s. synonymousness.
Enten, conj. either. – eller, either, or.
Entre, v. a. to board a ship.
Entrehage, s. grapnel.
Entring, s. boarding of a ship.
Enøiet, a. one-eyed, blind of one eye.
Enøret», a. one-eared.
Epidemi, 8. contagious disease.
Epidemisk, a. epidemic, contagious.
Epigram, s. epigram.
Epilepsi, s. epilepsy, falling sickness.
Epileptisk, a. epileptical.
Epilog, s. epilogue.
Erkj endtlighed
Epistel, S. epistle.
Epoke, s. epoch.
Eremit, s. hermit, anchorite.
Eremitbolig, s. solitude, heremitage.
Erfare, v. a. to know, to learn, to
perceive, to try, to prove,
Erfaren, a. expert, skilled, skilful,
versed, experiment.
Erfaring, Erfarenhed, s. experience,
skill, knowledge, use.
Erholde, v. a. to receive, to get, to
obtain, to acquire, to gain.
Erhverve, v. a. to acquire, to pur-
chase, to procure; to gain, to get, to
G3. Is getting.
Erhvervelse, s. acquisition, purchase,
Erindre, v. a. å n. to remind, to put
in mind of; to advertise, to admonish,
to warn. - sig, to remember.
Erindrer, s. monitor, admonisher.
Erindring, s. remembrance, admoni-
tion, recollection, reminding; warning,
advice, advertisement. e.
Erke-, alt Gil- .
Erkebiskop, s. archbishop.
Erkebiskoppelig, a. archiepiscopal.
Erkediakon, s. archdeacon.
Erkeengel, s. archangel.
Erkehertug, s. archduke.
Erkehertugdom, s. archdukedom.
Erkehertugelig, a. archducal.
Erkekjetter, s. arrant heretic, arch-
heretic.
Erkeløgner, s. arch-lier, arrant lier.
Erkenar, s. arrant-fool.
Erkeskjelm, s. an arrant knave.
Erkeskjænk, s. chief-cupbearer.
Erkestift, s. archbishopric.
Erkjende, v. a. to perceive, to see,
to understand; to acknowledge; to re-
quite, to reward.
Erkjendelse, s. perception; knowledge;
understanding; cognition; acknowledg-
ment. komme til – , to repent, to
acknowledge one's fault.
Erkjendtlig, a. grateful, thankful,
acknowledging.
Erkjendtlighed, s. acknowledgment,
thankfulness, gratitude; gratefulness;
gratuity, recompense.


Erklære
Erklære, v. a. to declare, to express,
to say, to tell.
Erklæring, s. declaration, declaring.
Erkyndigelse, s. enquiry, information,
inquest, search.
Erkyndige sig, v. r. to inform one's
self about, to enquire, to make in-
guiry of. Idown money.
Erlægge, v. a. to pay down, to tell
Erlæggelse, s. payment, disbursement.
Ernære, v. a. to nourish, to feed, to
foster.
Ernærer, s. nourisher, fosterer.
Erobre, v. a. to conquer, to vanquish,
to overcome, to take, to win.
Erobrer, s. conqueror, vanquisher.
Erobring» s. conquest, expugnation,
taking. Ition, reparation.
Erstatning, s. restitution, compensa-
Erstatte, v. a. to replace; to make
good, to compensate, to restore, to
repay, to retrieve, to make up; to
redress, to render.
Erstattelig, a. reparable.
Ert, s. pea.
Ertebælg, s. pea-shell.
Erteskok, s. artichoke.
Erts, s. ore, metal.
Ertsgrube, s. mine.
Es, s. ace; scruple.
Esel (Æsel), s. ass.
Eskadron, s. squadron of horsemen.
Essents, s. essence.
Etage, s. story, floor. nederste –,
groundfloor. anden -, first story.
Etatsraad, s. counseller of state.
Ethvert, pr. every, any, all.
Etmaal, s. twenty four hours.
Etsteds, ad. anywhere, somewhere.
Etui, s. case.
Etymologi, s. etymology.
Europæer, s. European.
Europæisk, a. European.
Evangelisk, a. evangelical.
Evangelist, s. evangelist.
Evangelium, s. the gospel. fable.
Eventyr, s. adventure; tale, story,
Eventyrlig, a. adventurous, wonder-
ful, fabulous. *
Evig, a. eternal, everlasting.
Fadder 59
Evighed, s. eternity, everlastingness.
Evigvarende, a. everlasting, eternal.
Evindelig, ad. eternally.
Evne, s- faculty, virtue, power; way,
reach; means, fortune. 4.
E.
F aft» a. few ; a few.
Faa, v. a. to get, to receive, to ob-
tain, to gain; to have. – en til at
gjøre noget, to get one to do some-
thing. – at vide, at se etc., to learn,
to see etc. – fat i, to get hold of.
Faahed, s. fewness, small number.
Faar, s. sheep; " simple fellow.
Faareagtig, a. sheepish, simple.
Faareavl, s. breeding of sheep. ,
Faareflok, s. flock of sheep.
Faareh0ved, s. * blockhead, simpleton.
Faarehyrde, s. shepherd.
Faarekjød, s. mutton. [of sheep.
Faareklipning, s. shearing, fleecing
Faareklipper, s. shearer. sheep.
Faarekopper, s. pl. scab, disease in
Faarekylling, s. cricket.
Faarelus, s. tick.
F aaremeik, 8. sheeps-milk.
Faaremøg, s. sheep's dung.
Faare0st, s. sheep's-milk-cheese.
Faareskind, s. sheep's skin.
Faaresti, s. sheep-cot.
Fabel, s. fable, fiction, tale.
Fabelagtig, a. fabulous, feigned, my-
thic, mythical.
Fabellære, s. mythology.
Fabelskriver, s. composer of fables,
fabulist, fabler, fabulator.
Fabelværk, s. fable, fabulous compo-
sition, fabulous story.
Fabrik, s. fabric, manufactory.
Fabrikant, s. manufacturer, maker,
vorkmaster. Inufacture.
Fabrikere, v. a. to fabricate, to ma-
Facit, s. produce, sum, amount.
Fad, s. dish; cask, barrel, tun, butt, pipe.
Fadder, s. godfather, godmother. staa
-, to stand godfather or godmother
to a child.

Fadermord, s. parricide.
60 Faddergave
Faddergave, s. present from the god-
father or godmother. mothership.
Fadderskab, s. godfathership, god-
Fadderske, s. godmother.
Fadebur, s. pantry.
Fader, s. father.
Faderlig» a. fatherly, paternal.
Faderløs, a. fatherless; orphan.
cide.
Fadermorder, s. father-slayer, parri-
Fadervor, s. the Lord's prayer.
Fading, s. the body of a coach.
Fag, S. compartment ; department, pro-
fession, trade, province, office; row ;
drawer; bay, square, window, panel.
Fager, a. fair, beautiful.
Fagot, s. bassoon.
Fagter» 8. pl. gestures, demeanour;
grimages.
Fagvis, ad by squares.
Fajance, s. delftware.
Fakkel, s. link, torch; flambeau.
Fakt0r, s. factor, agent.
Faktori, s. factory.
Faktura, s. invoice. Ior professors.
Fakultet, s. faculty, body of doctors
Fal» tilfals» a. venal, vendible, set
out to sale, to be sold. have tilfals,
to expose to sale.
Falblader, s. pl. furbelow, flounces.
Falbyde, v. a. to offer, to expose to
sale. Iposing to sale.
Falbydelse, s. sale, setting out, ex-
Fald, s. fall, tumble; downfall; falling,
decay, ruin. i - at, in case that.
i alt –, at all events.
Fald, s. T. fall, halliard.
Faldbro» s. drawbridge.
Falddør, s. trap-door.
Falde, v. n. to fall, do drop, to tumble;
to sink, to decline, to decrease, to
perish. lade –, to let fall, to drop;
to utter. – af, to fall away, to waste
away, to grow meagre. – fra, to fall
avvay, to fall from. - ånd, to fall
into or come to one's mind; to fall
upon (a day). - pdd, to happen, to
come to pass, to go in, to begin.
Faldefærdig, a. ready to fall, ruinous.
Fanatisk
Falden» a. fallen, dropped; fallen
(woman). * Ilepsy.
Faldende Syge, s. falling sickness, epi-
Faldgitter, s. portcullis, falling gate.
Faldhat, s. falling-hat, pudding-hat,
roller, pad.
Faldport, s. portcullis, falling gate,
Faldreb, s. entering rope.
Faldskjerm, s. parachute.
Faldsmaal, s. want of appearance in
the court, monappearance, contempt of
Faldstrike, s. trap. court.
Falk, s. falcon, hawk.
Falkehætte, s. falcon's hood.
Falkejagt, s. hawking, chase with a
Falkener, s. falconer. havvk.
Falkenergaard, s. falconry-place.
Falkenerkunst, s. art of falconry.
Falkenermester, s. master-faleoner.
Falkenertaske, s. hawking-bag.
Falkestang, s. perch for a falcon.
Falkeøjne, s. pl. piercing eyes.
Fallit, s. bankrupt, broken. blive –,
to be broken, to fail, to turn bankrupt.
Fallitb0, s. estate belonging to a bank-
rupt. to tarnish.
Falmes v. n. to fade, to lose colour,
Fals, s. fold, plait; jag, notch, groove.
Falsben, s. foldingknife. motch.
False, v. a. to fold (a book), to jag, to
Falshøvl, s. chamfering plane, channel-
ling plane.
Falsk» a. false; untrue; wrong; spu-
rious (stone etc.), falsified, adultera-
ted; hollow , deceitful, treacherous,
vicious; base (coin); forged (bills of
exchange); out of tune. a.d. wrong,
falsely.
Falskelig, Falskt, ad. falsely.
Falskhed, s. falseness, falsehood, falsity.
Falskner, s. falsifier, forgerer of wri-
Falsning, 8. jagging, notching. ting.
Familiær, a. familiar.
Familie, s. family; parentage, kindred,
relation; extraction, race.
Famles v. n. to hesitate, to falter; to
grope, to fumble. bling, hesitating.
Famlen, Famling, s. groping, fum-
Fanatiker, s. fanatic.
Fanatisk, a. fanatic, fanatical.
Fanden
Fanden, s. the devil, demon, evil,
Fandens» a. devil's, devilish. (spirit.
Fane» s. colours, standard, banner, flag.
Fanejunker, s. vice-ensign.
Fanesmed, s. farrier of a squadron,
blacksmith.
Fange» s. prisoner, captive, prisoner
of war. to catch, to seize.
Fanges v. a. to take prisoner; to take,
Fangefoged, s. jailer, gaoler, turnkey.
Fangehus, Fangetaarn, s. jail, gaol,
prison. seized.
Fangen, a. made prisoner, taken, caught,
Fangenskab» s. captivity. draught.
Fangst, s. catch, catching; capture;
Fantasere, v. n. to dote, to talk idly,
to be delirious.
Fantasi, s. phantasy.
Fantast, s. visionary.
Fantastisk, a. fantastical, whimsical,
Farbroder, s. uncle. freakish.
Fare, s. danger, peril, hazard, risk.
sætte i -, to put in danger, to hazard.
Fare, v. m. to go, to pass, to travel,
to fare. - afsted, – bort, to run
away, to go away , to depart, to set
out. – op, to ascend. - ned, to de-
scend. – forbi, to pass by. - vel,
to fare well. – ilde, to fare ill; to
miscarry. – vild, to lose one's way;
to mistake.
Faredag, s. term for shifting of lod-
ging or of service.
Farende, a. going, passing, travelling.
Farfader, s. grandfather.
Farisæer, s. Pharisee.
Farisæisk, a, pharisaical. Idous.
Farlig» a. dangerous, perilous, hazar-
Farlighed, s. dangerousness, perilous-
Ile SSe
Fart, s. course, sailing, way; carriage;
navigation, sailing; rapidity, swiftness;
course of a ship. i en –, med en –,
rapidly, svwiftly.
Fartøi, s. vessel, ship, bark, boat.
Farvand, s. navigable river, sea. Far-
vande, seas.
Farve, s. colour, dye, tincture, hue;
complexion. skifte -, to colour, to
change colour.
Fastende 61
Farve, v. a. to colour, to dye, to tinge.
Farveilaniet, G. of mixed colours.
Farveblanding, s. mixture of colours.
Farveblind, a. colourblind.
Farveblindhed, s. colourblindness.
Farvefri, a. colourless.
Farvekasse, s. paint-box, box of co-
Farvejedei, 8. dyer's kettle. Ilours.
Farvekunst, s. art of dying.
Farvel, s. farewell, adieu. byde –, to
bid one farewell.
Farveløs, a. colourless, achromatic.
Farver, s. dyer.
Farverhaandværk, s. dyer's trade.
Farveri, s. dye-house, dyer's workshop;
art and trade of a dyer.
Farverrøde, s. madder.
Farversvend, 8. dyer's journeyman.
Farvesten» s. mullar; grinding-stone,
flat stone on which colours are rubbed.
Farvetræ, s. dye-wood.
Farvning, s. dyeing, colouring, tinctur-
Fasan, s, pheasant. fing.
Fasaneri, Fasangaard, s.pheasantry;
pheasant-house, pheasant-walk.
Fasanhane, s. pheasant, cock-pheasant.
Fasanhøne, s. hen-pheasant.
Fasanmester, s. pheasant-breeder.
Faskine, s. fascine.
Faskinværk, s. fascine-work.
Fast, a. fast; strong, firm, steady; so-
lid; settled, established; fortified;
hard. gjøre -, binde –, to fasten, to
fix, to make fast; to tie fast; to stow,
band (the sails); to belay (a rope).
holde –, to hold fast, to be fast.
staa -, to stand fast, to stand firmly;
to be sure of foot.
Faste, v. n. to fast, to abstain from
food, to keep Lent.
Faste, Fasten, s. fast, fasting.
Fastebrød, s. Lent-cracknels.
Fastedag, s. fasting-day, day of ab-
stinence. nival.
Fastelavn, s. Shrove-tide, time of car-
Fastelavnsmandag, s. Lemt-Monday.
Fastelavnsnar» s. masker, buffoon,
Zany.
Fastemad, s. Lent-provision.
Fastende, a. fasting; abstemious.


62 Fasteprædiken
Fasteprædiken, s. Lent-sermon, ser-
mon preached in Lent.
Fastespise, s. food or provision for
Lent, Lenten food.
Fastetid, s. Lent.
Fastgjort» a. fastened, made fast,
bound fast.
Fastgjøre, v. a. to fasten, to make
fast; to lash, to tie fast.
Fasthed, s. fastness, firmness, solidity;
constancy, steadiness, steadfastness.
Fastholde, v. a. de n. to hold fast,
to keep one's hold; to persevere, to
continue.
Fastland, s. continent, main.
Fastlime, v. a. to agglutinate, to glue.
Fastnagle, v. a. to fasten with nails.
Fastsat, a. set, fixed, appointed, fa-
stened.
Fastsættes v. a. to make fast, to
strengthen; to appoint, to determine;
to fix, to settle ; to resolve.
Fastsættelse, s. appointing, determi-
nation, decision.
Fat, ad. faa – paa, to get hold of;
tage – paa, to take hold of, to catch,
Fatal, a. fatal, destructive. to seize.
Fatalitet, s. fatality.
Fatning, 8. perception, intellect; coun-
tenance, resolution, presence of mind.
vud af – , put out of countenance,
disconcerted.
Fatte, v. a. to catch, to take, to take
hold of; to contain, to take in , to
hold, to comprise, to comprehend; to
conceive, to understand, to reach. . -
sig, to recover or recollect one's self.
– Beslutning, to take a resolution.
– Mod, to take courage. – Haab, to
conceive hope.
Fattelig, a. easy to be comprehended,
comprehensible, conceivable, intelligible.
Fattelighed, s. conceivableness, intel-
ligibleness.
Fattes, v. m. to lack, to want, to be
in want of, to be wanting.
Fattig, a. poor, indigent. - Stakkel,
a poor wretch.
Fattigblok, s. alms-box, poor-box.
Fattigbøsse, 8. alms-box.
Feide
Fattigdom, s. poverty, want, indigence.
Fattigforstander, s. guardian, over-
seer of the poor, almoner.
Fattighus, s. alms-house, poor-house.
Fattigkasse, s. alms-money.
Fattigvæsen» s. overseeing of the poor;
institution for the poor.
Favn» s. fathom; cord (of wood); clasp,
embracing ; armful. tage i -, to em-
Favnes v. a. to embrace. Ibrace.
Favnebrænde, s. cord-wood.
Favnemaal, s. fathom, cord.
Favnesætter, s. wood-measurer.
Favnetag, s. embrace, hug.
Feber, 8. fever; ague. hidsig –, bur-
ning fever. [rous.
Feberagtig, a. feverish, aguish, feve-
Feberbark, s. Peruvian bark.
Feberhede, s, feverish heat
the fever.
Feberpulver, s. ague-powder.
Feberrystelse, s. shaking fit of an
ague, paroxysm of the ague.
Febersyg, a. sick of a fever.
Feberurt, s. feverfew.
Februar, s. February.
Fed, s. skein. thick; creamy (milk).
Fed, a. fat, fatted; greasy; corpulent,
Fede, v. a. to make fat, to feed; to
cram, to stuff, to fatten. fedes, to
grow fat, to fatten.
Fedekalv, s. fattened oalf.
Fedevare, s. chandler's ware.
Fedme 3 s. fatness, grossness; corpu-
lency, fleshiness.
Fedning, s. cramming, stuffing, fatte-
ning, putting up to feed.
Fegte, v. n. to fence, to tilt; to fight,
to combat. fegfes, to fight.
Fegtekunst, s. art of fencing.
Fegtemester, s. fencing-master.
Fegteplads, s. fencing-place, fencing.
school.
Fegter, s. fighter, fencer, tilter.
Fegteskole, s. fencing-school.
Fegtning, 8. fencing, fighting; fight,
battle.
Feide, s. private warfare, feud, war.
Feide, v. m. to wage war.

heat of
Feidebrev
Feidebrev, s. declaration of war;
challenge, cartel.
Feie» v. a. to sweep, to clean with a
broom, to brush, to cleanse, to purify,
to furbish. [sweeps, charwoman.
Feiekone, s. woman that cleans or
Feiekost, s. broom; besom.
Feier, s. sweeper, cleanser,
that cleans.
Feieskarn, s. sweepings, rubbish.
Feig, a. cowardly, fainthearted, timid,
soft, effeminate. en – Mand, pol-
troon, coward.
Feighed, s. cowardice, timidity, want
of courage, faintheartedness.
Feil, s. fault, failing, failure, error,
mistake, blunder; blemish, defect.
Feil» ad. amiss; wrong; in vain; er.
roneously, falsely. gda – , to go
wrong, to go the wrong way. kaste
-, to throw wrong, to miss in throw-
ing. Slaa -, to miss one's blow; to
fail; to miscarry. tage -, to mistake,
to err. træde –, to step wrongly, to
tread amiss, to make a false step.
Feilagtig, a. faulty, exceptionable.
Feilagtighed, s. faultiness.
Feile, v. n. to fail; to err, to commit
a fault; to miss, to fail; to mistake;
to want, to be absent. hvad feiler
dig? what ails you? what is the
matter with you?
Feilfri, a. faultless.
Feilfuld, a. faulty, full of faults.
Feilgreb, s. mistake, failure, error.
Feilregning, s. misreckoning.
Feilskrive, v. a. (skrive feil), to
misvwrite, to make a mistake in writing.
Feilskud, s. shooting amiss, miss, mis-
Feiltagelse, s. mistake, error. sing.
Feiltrin, s. false step, treading amiss;
* fault, slip. broom.
Feining, s. sweeping, cloaning with a
Felbereder, s. currier, leather-dresser,
Felberedervare, s. skins. [skinner.
Felge, s. felloe for a wheel, jaunt.
Felt, s. field; plain; camp; war, cam-
paign. tarmy, field-dispensary.
Feltapothek, s. medicine-chest in an
Feltbager, s. army.baker.
Festlig 63
Feltflaske, s. canteen, soldier's flask.
Feltfod, s. military way or footing.
Feltherre» s. general, commander of
Felthytte, s. barrack. fan army.
Feltmarskalk, s. field-marshal, camp-
marshal. -
Feltpost, s. outpost of an army.
Feltpræst, s. military chaplain, field-
preacher.
Feltseng, s. camp-bed, fleld-bed, cam-
paign-bed, folding-bed.
Feltskanse, s. redoubt, field-work,
stronghold in the field.
Feltskjær, s. surgeon in an army.
Feltskrig, s. war-whoop, watch-word,
outery of soldiers.
Feltslag, s. battle, fight.
Feltslange, s. culverin.
Feltstol, s. camp-stool, folding-chair.
Feltstykke, 8. fieldpiece.
Felttegn, s. military-badge,
badge, sword-knot.
Felttog, s. expedition, campaign.
Felttøimester, s. great master of the
ordnance, master-general.
Feltvagt, s. field-watch, outpost, ad-
vanced post.
Feltvebel, s. field-sergeant. Iold.
Femaarig» a quinquenmial, five years
Femdobbelt, a. å ad. fivefold, quin-
tuple; five times.
Femfold, ad. fivefold, quintuple.
Femkant, s. pentagon. angles,
Femkantet, a. pentagonal, having five
Femte, a. fifth, for det –, fifthly.
Femten, num. fifteen.
Femtende, a. fifteenth.
Fennikel, s. femmel.
Fennikelvand, 8. fennelwater.
Ferier, s. pl. vacation, holidays, va-
Ferle, s. ferula. [cation-time.
Ferm, a. brisk, fresh, strong.
Fernis, s. varnish.
Fernisere, v. a. to varnish.
Fersk, a. fresh, sweet. [tree.
Fersken, s. peach. Ferskentræ, peach-
Fest, s. feast, festival, holyday.
Festdag, s. festival-day, feast-day,
holy-day. Isolemn, grand, joyous.
Festlig» a. festival, festal, festive,
person
field-


64 Festlighed
Festlighed 3 8. festivity, solemnity,
festival appearance.
Fetter, 8. cousin.
Fibel, s. vives.
Fibel, Fibelbræt, s. primer, abcbook,
spelling-book. [entail.
Fideikommis, s. feoffment in trust;
Fiende, s. enemy, foe, adversary.
Fiendsk, a. hostile, inimical, adverse,
hateful, malevolent. [sity.
Fiendskab, s. enmity, hostility, animo-
Fiendtlig, a, hostile, inimical, adverse.
Fiendtlighed, s. hostility, enmity,
Figen, s. fig. war.
Figenbyld» s. ulcer or swelling.
Figur, s. figure, form, shape.
Figurere, v. n. to figure. [cal.
Figurlig, a. figurative, typical, tropi-
Fiksere, v. a. to cheat, to beguile, to
frustrate, to dupe, to jeer.
Fiksstjerne, s. fixed star.
Fil, s. file.
File, v. a. to file.
Filegrans» s. filigree-work.
Filere, v. n. to net.
Filhugger, Filsmed, s. filemaker.
Filolog, s. philologist.
Filologi, s. philology.
Filologisk, a. philological.
Filosof, s. philosopher.
Filosofere, v. a. to philosophize.
Filosofi, s. philosophy.
Filosofisk».a. philosophic.
Filspaaner, 8. pl. filings.
Filstøv, s. filedust.
Filt, s. felt; coarse cloth.
Filte, v. a. to felt.
Filthat, s. felt-hat, felt. percolate.
Filtrere, v. n. to filter, to strain, to
Filtrerep0se, s. filtering-bag.
Filtrering, s. filtration, percolation.
Filtsaale, s. felt-sole.
Filtsko, s. felt-shoe.
Fin» a. fine; beautiful; thin, nice,
subtle ; refined, delicate; elaborate;
polite, genteel; acute, subtile, artful,
well; cunning.
Fin, Finlap, s. Finlander, a native of
Finalstok, s. tailpiece. Finland.
Finanser, s. pl. finances; revenues.
Firefold .
Finansvæsen, s. the finances, exche-
Guer.
Finde, v. a. to find, to meet with; to
deem, to think ; to feel ; to light upon.
– paa, to invent, to find out. – Sted,
to take place, to be conceded. findes,
finde sig, to be found. – sig i, to
comply with, to approve; to under-
Finder, s. finder. stand.
Finger, s. finger.
Fingerbølle, s. thimble.
Fingere, v. a. to feign, to invent.
Fingerhandske, s. fingered glove, glove
with fingers.
Fingerhyttes s. finger-stall.
Fingerring, s. finger-ring.
Fingre, Fingerere, v. a. å n. to finger,
to handle, to touch, to fumble.
Finhed» s. fineness; thinness, acute-
ness, niceness; artfulness; gentility
delicacy, politeness, subtleness.
Finke. s. finch.
Fin:ei, 8. brandy, gin.
Finker, s. pl. minced meat, hash.
Finne, s. pimple; fin.
Finnet 3 a. pimply, full of pimples
measly. tack; trick, wile.
Finte, s. feint (in fencing); false at-
Fiol, s. violin, fiddle.
Fiolblaa, a. violet.
Fiolblomst, s. violet.
Fiolin, s. violin, fiddle.
Fiolinbue, s. fiddlestick. [violin.
Fiolinhals, s. the head or meck of a
Fiolinharpiks, s. rosin for the fiddle.
Fiolinist, s. violinist.
Fiolinmager, s. maker of instruments.
Fiolinspiller, s. violin-player, fiddler,
violinist.
Fiolinstol, s. bridge of a violin.
Fiolinstreng, s. string for a violin.
Firben, s. lizard.
Firblad, s. fourleaved clover.
Fire, num. four.
Fire, v. a. to veer; to ease; " to yield,
to give way , to give the better, to
submit.
Firedobbelt, a. fourfold, quadruple.
Firefold, a, å ad. fourfold, quadruple,
fourdouble; fourfoldly.
Firefoddet
| Fireføddet, a. fourfooted, quadrupedal.
Fire Gange, ad four times.
Fire Slags, ad. four sorts, four kinds.
Firespændt, a. with four horses.
Firkant, s. square, square figure, qua-
drangle.
Firkantets a. square, quadrangular.
Firma, s. firm.
Firmament, s. firmament.
Firskaaren, a.squared, broadshouldered.
Firsædet, a. fourseated.
Firtal, 8. the number four.
Fis, s. fizzle.
Fise, v. n. to foist; to fizzle.
Fisk, s. fish.
Fiskal, S. officer of the revenue, at-
torney of the exchequer, Attorney
General.
Fiske, v. a. to fish, to catch fish.
Fiskeangel, s. fishing-hook.
Fiskeben , s. fishbone, whalebone.
Fiskebensskjørt, s. hoop-petticoat.
Fiskedam, s. fishpond.
Fiskefangst, s. fishing, catching fish,
fishery.
Fiskefinner, s. pl. fins (of fish).
Fiskegarn, s. fishing-met.
Fiskegeller, s. pl. gills (of fish).
Fiskehandler, s. fishmonger.
Fiskekiedel, s. fish-kettle.
Fiskekrog, s. fishing-hook.
Fiskeleg, s. spawn (of fish).
Fiskelim, s. glue made of fish-skins.
Fiskemelk, s. milt of fish.
Fiskepark, s. fishpond.
Fisker, s. fisher, fisherman.
Fiskerbaad, s. fisherboat.
Fiskergaard, s. fish-weir.
Fiskergarn, s. fishing-net.
Fiskeri, S. fishing, fishery.
Fiskerig, a. full of fish.
Fiskerkjærling, s. fish-woman.
Fiskerogn, s. roe, spawn.
Fiskeruse, s. basket in which fishes
are caught, bow-net.
Fiskeske, s. fish-slice.
Fiskeskjæl, s. fish-scale.
Fisketorv, s. fish-market,
Fisketran, s. fish-oil, train-oil.
Fiskeyngel, s. fry, young fishes.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Fjern
Fiskeørn, s. osprey.
Fiskodder, s. fish-otter.
Fiskus, s. fiscal, exchequer.
Fistel, s. fistula.
Fit, s. grease, fat.
Fitplet, s. spot of grease.
jante» s. simpleton, sot, silly man.
as, 8. futility, trifle, trifling.
aSe3 v. m. to trifle, to romp, to dally.
ed, s. trace, foot-print, vestige.
jeder» s. feather, plume; plumage
spring.
Fjederbold, s. shuttle-cock.
Fjederbusk, s. plume, plumage, plume
or tuft of feathers; tuft, crest.
Fjederdyne, s. feather-bed.
Fjederfælding, s. mewing, casting of
feathers.
8. feather-broom.
8. poultry.
S. feather-bed.
S. nib of a pen.
S. feather-fan.
S. game, birds.
S. feather-broom.
S. mountain, mount, rock.
8. mountaineer, highlander.
S. inhabited highlands.
S. region, mountain, tract.
8. glutton.
S. Crag.
8. ravine.
8. mountaineer.
8. mountain ridge.
8. ptarmigan.
S. tumbling down of a rock.
8. mountain range.
s. mountain-top, hill-top.
8. vast mountain, wilder-
8. rocky wall. Iness.
3 a. the fourth. for det -,
fourthly.
Fjerdedel, s. quarter, the fourth part.
Fjerding, s. quarter (of an ox); quar-
ter (forequarter, hindpart).
Fjerdingaar» s. quarter (of a year),
three months. -
jerdingpund, s. quarter of a pound.
Fjerdingvei, s. quarter of a mile.
Fjern, a. far remote, distant; far off.
5
F













66
Fjog
8. dolt, simpleton, blockhead.
d. dull, simple, sottish.
S. bay, gulf. [night.
ºmum. fourteen. – Dage, a fort-
6. fourteenth.
S. fleet, navy.
Flaade, v. a. to cause to flow, to float.
Flaadetræ, Flaadetømmer, s. float-
vood, floating-wood.
Flaadning, s. floating, floatage.
Flaas v. a. to flay, to skin, to strip
off the skin; to peel, to decorticate.
Flaaning, s. flaying, skinning.
Flab, s. chaps.
Flad, a. flat, plain; level, even. –
Haand, palm. to flatten.
Fladbanke, v. a. to flat, to beat flat,
Fladbrød» s. flat cake.
Fladbundet, s. flatbottomed. face.
Flade» s. flat; level, plane, level sur-
Fladeindhold, s. contents of surface,
3 88 s of the surface.
Flademaal, s. square-measure, measure
Fladlus, s. crab-louse.
Fladnæset, a. flatnosed.
Fladtrykke, v. a. to press flat, to
squeeze flat, to crush flat.
Flag» s. flag, colours, ensign.
Flagdug, s. bunting. gust of wind.
Flage» 8. hurdle; snow-flake; blast,
Flaggermus, s. bat.
Flagmand, s. flag-officer; flag-ship.
Flagre, v. n. to flutter, to flicker.
Flagskib, s. flagship.
Flagstang, s. flagstaff.
Flakke om, v. n. to ramble, to rove,
to range, to go about.
Flamme, s. flame; "fury, passion.
Flamme, v. n. to flame, to blaze, to
be in a flame. *
FIane, s. romp, tomboy; coquette, flirt.
Fianei, 8. flannel. -
Flaske, s. bottle; flagon; flask.
Flaskebrikke, s. bottlestand.
Flaskebørste, s. bottle-brush.
Flaskefoder, s. bottle-case.
Flattere, v. a. to flatter, to fawn upon.
Flau, . a. insipid, flat; tasteless, faint;
dull, weak ; squeamish, fastidious.
Flip
Flauhed , s. insipidity, tastelessness,
faintness, dullness.
Flegmatisk, a. phlegmatic.
Flekke, s. borough, hamlet, littletown.
Flekke, v. a. to cleave, to split, to slit.
Fleng, i -, ad, at random, right or
vrong. Ilong cuts, to gash.
Flenge, v. a. to slash, to cut with
Flenge» s. slash, gash, great cut.
Fler, flere, a. å pr. more, some,
several.
Flertal, s. plural, plural number.
Flesk, s. fat, lard, bacon, pork.
Fleskebøste, s. gammon of bacon,
Fleskekage, s. omelet with bacon.
Fleskeside, s. flitch of bacon, side of
bacon.
Fleskeskinke, s. ham, gammon.
Fleskesvær, s. bacon-rind.
Fleste, a. pl. most, the greatest part.
Fletning, S. braiding, twisting, plait-
ing; tress, braid, plait. weave hair.
Flette, v. a. to twist, to braid; to
Flettebaand, s. woman's hairlace,
fillet.
Flid, s. diligence, application, industry,
sedulity, carefulness, attention. med
-, intentionally, purposely.
Flig, s. skirt, flap, lappet.
Flikarbeide, s. patched work, bungling.
Flikke, v. a. to patch, to botch, to
piece, to mend, to repair; to cobble
(shoes); - sammen, to bungle, to
hobble over. [ching.
Flikning, s. patching, mending, bot-
Flikord, s. superfluous word.
Flikværk, s. fragment, imperfection.
Flink, a. agile, active, quick, alert,
smart, brisk, nimble, able, skilled.
Flint, s. gun, handgun, firelock, musket;
fowling-piece.
Flintekolbe, s. the but-end of a gun.
Flintelaas, s. lock of a musket, gun-
lock, firelock.
Flinteløb, s. gun-barrel.
Flintesten, s. flint.
Flinteskaft, s. stock of a gun, gun-
Flintesko, s. carbine-case. stock.
Flinteskud, s. musket-shot.
Flip, s. tip, point, extremity; flip.



Flise
Flise, Flisesten, s. flag, square of
marble. for shooting.
Flitsbue, s. cross-bow, fletch-bow, bow
Flitter, s. spangle; something glitte-
ring. Ileaf.
Flitterguld» s. tinsel, leaf-brass, gold-
Flitterstads, s. false show, showy
dress, flaunt, tinsel.
Flittig, a. diligent, industrious, sedu-
lous, assiduous. fdulousness.
Flittighed, s. diligence, assiduity, se-
Flod» s. flood, river; tide, high water;
flux (and reflux) of the sea.
Flod, s. catarrh, rheum, humour, flu-
xion; fusion, melting.
Flodbred, s. bank, riverside.
Flodhest, s. river-horse.
Flodseng, Flodleie, s. channel.
Flodtid, s. high water, tide.
Flok» s. crowd, throng, press, company,
crew ; flock.
Flokke sig, flokkes, v. r. to troop,
to flock, to get together, to gather in
crowds.
Flokkeviis, i Flokketal, ad by
crowds, by troops or bands.
Floksilke, s. floss-silk, raw silk.
Flor, s. gauze; crape; veil, mourning
veil.
Flor, s. flourishing state, prosperity,
esteem; flower of age. staa i -, to
flourish, to bloom, to blossom.
Florere, v. a. to flourish, to bloom.
Floret, s. foil (for fencing).
Floretsilke, s. floss-silk.
Flos, s. plush.
Flosses, flosse sig, v. r. to wear
mappy, to fray.
Flot, ad afloat. gjøre –, to set afloat.
Flottetræ, s. floatwood.
Flottille, s. squadrom, flotilla.
Flue, s. fly.
Fluefælde, s. gmat-snapper.
Fluegift, s. arsenic. against flies.
Fluenet, s. net for covering horses
Flueskab, s. meat-safe.
Flueskarn, s. fly-dirt.
Fluesmække, s. flyflap.
Flugt, s. flight, escape, running away;
flock; flying of a bird.
Fleiel 67.
Fluks, ad quickly, instantly.
Flus, s. melting, flux, fluxion.
Fly, v. m. d: n. to flee, to fly, to run
avvay ; to retire quickly; to get avvay;
to avoid, to escape, to shun, to fly
from. – hen til, to take refuge with.
Flyde, v. n. to flow, to run, to glide
avvay ; to run (metals), to melt; to
float, to swim, to be afloat. - af,
* to result, to follow, to proceed, to
issue from.
Flydebr0, s. floating-bridge.
Flydende, a. flowing, liquid, fluid;
floating, swimming; rapid, fluent.
Flygte, v. m. to flee, to fly, to run
avvay.
Flygtig, a. fugitive; fleeting, swift;
fickle, light, inconstant; T. volatile.
Flygtighed, s. fleetingness, fleetness,
guickness; volatility; flightiness, light-
ness; fugacity, fickleness, instability.
Flygtning, s. fugitive; deserter; re-.
Flynder, s. flounder, plaice. [fugee.
Flytte, v. a. då n. to remove, to trans-
fer, to carry, to carry away; to re-
move, to shift or change dwelling.
Flytten, Flytning, s. removing, tråns-
ferring. *
Flyttetid, s. time of removing or
changing one's dwelling, removingtime.
Flyve, v. n. to fly; to soar; to move
with great celerity.
Flyveblade, s. pl. flying papers.
Flyvefærdig, a. ready to fly; fledge,
fledged.
Flyvehede, s. sudden fever-heat.
Flyvende, a. flying.
Flyvesand, s. quicksand.
Flyvetanke, s. passing thought, sally.
Flæbe, v. n. to cry, to weep.
Flæben, s. crying, weeping.
Fløde, s. cream. sætte -, to cream.
Flødekage, s. cream-tart.
Flødekande, s. cream-jug.
Fløde0st, s. cream-cheese.
Flødepotte, s. cream-pot.
Fløi, s. vane; pavilion; weathercock;
wing (of a building, of an army).
Fløibygning, s. pavilion. p.
Fløiel, s. velvet. fløiels, of velvet.
5*
68 Fleiknap
Fløiknap, s. vanehead.
Fløinland, s. leader of a file, file-lea-
Fløite, s. flute. [der, first in the line.
Fløite, v. n. to whistle. (ad) to whistle
at, to hiss at ; to play on the füte.
Fløiten, a. gone, lost.
Eløitespiller, s. piper, flautist.
Fløts, s. bed, layer, stratum.
Fnat, s. itch, scrapings, mange, scab,
scabbiness.
Filattet, a. itchy, scabbed, mangy.
Fnise, v. n. to giggle, to titter.
Fnyses v. n. to snort, to snuff, to puff;
to breathe violently ; " to rage, to foam,
to fret and fume. [foaming.
Fnysen, 8. snorting; raging, fretting,
F0d, s. foot; leg; footing. til Fods,
on foot.
Fodangel, s. foot-trap, man-trap.
Fodbad, s. foot.bath.
Fodbalde, s. ball of the foot.
F00bækken, s. basin to wash the feet
in, foot-pan.
Fodbret, s. footboard.
Foder, s. fodder, food, forage, proven-
der, meat for cattle; provision ; lining,
inner covering, fur, furring.
Foderkiste, s. box or bin containing
the corn for horses, manger.
Fodersæk, s. bag to keep oats in.
Fodfald, s. prostration at the feet of
a person, humble supplications.
Fodfjed, s. footstep.
Fodfolk, s. pl. soldiers on foot, in-
fantry, footsoldiers.
Fodgjænger, s. traveller on foot, wal-
ker, footpassenger, pedestrian.
Fodjern, s. fetters or stocks.
Fodled, s. joint of the foot.
Fodpunkt, s. nadir.
Fodsaale, s. sole of the foot.
Fodskammel, s. foot-stool, joint-stool.
Fodspor, s. footstep, trace, vestige.
Fodsten, s. pumice-stone.
Fodsti, s. foot-way, foot-path.
Fodstykke, s. base, foot of a wall.
Fodsæk, s. foot-muff.
F0dtal, s. draught of a ship.
Fodtrin, s. footstep, vestige; footboard;
rung ; treadle,
Foraar
Fodvand, s. water for the feet.
Foerværk, s. fur.
Fogderi, s. bailiwick, bailiff's juris-
diction; stewardship.
Foged, s. bailiff; govermor of some
territory ; castellan; village-judge; co-
roner; steward, under-steward ; beadle.
Fokkemast, s. the foremast.
Fold, s. fold, ply, plait; rumple. læg-
ge i -, to fold up, to lay in folds,
Fold, s. fold, pen. Ito plait.
Folde sammen, v. a. to fold up; to
clasp (the hands).
Foldekniv, s. clasp-knife.
Fole, v. n. to bring forth a foal, to
foal. folio.
Foliant, s. book in folio, folio-book,
Folk, S. people, nation; vulgar, mob ;
pl. people, men, folks; servants, do-
mestics, soldiers.
Folkefest, s. national festival.
Folkeforsamling, s. assembly of the
people.
Folkefærd, s. nation, people.
Folkelig, a. popular, knowing how to
behave among people, polite, civil.
Folkemunde, s. common talk of the
town.
Folkemængde, s. population.
Folkeplager, s. exactor, extortioner.
Folkeret, s. law of nations.
Folkerig» a. populous, wellpeopled,
full of people.
Folkesagn, s. tradition, legend, saying.
Folkesky, a. misanthropic.
Folkeslag, s. nation. tale.
Folkesmak, s. report, rumour, fable,
Folkestue, s. servant's hall.
Folketom, a. depopulated, deserted.
Folketælling, s. census.
Folkevandring, s. emigration.
Fond, s. fund. synkende –, the sin.
king fund.
Font (Døbefont), s. font.
Fontanel, s. fontanel, issue, seton.
F0r, prp. & conj. for; before; to; be-
cause. – lidt, – meget, – stor, too
little, too great, too much.
Foraar, s. spring, spring-time.

Foraarsage
Foraarsage, v. a. to cause, to occa-
sion, to be the cause of.
Foraarsblomst, s. spring-flower.
Foraarstid, s. spring-time. slight.
Foragt, s. contempt, despising, disdaim,
Foragte, v. a. to disdain, to despise,
to SGorn.
Foragtelig, a. contemptible, despica-
ble ; mean, vile; poor, pitiful.
Foragtelighed, s. contemptibleness.
Foragter, s. despiser.
Foragtet, a. despised.
F0rans ad. afore, before, aforehand;
beforehand; in the front.
Foranderlig, a. changeable, alterable,
mutable, fickle, variable, inconstant,
unstable.
Foranderlighed, s. mutability, varia-
bleness, inconstancy, instability.
F0randre, v. a. to change, to alter,
to vary, to transmute, to turn; to
transform ; to diversify ; to innovate.
forandres, to change, to be changed.
Forandring, s. changing, alteration,
variation; transmutation.
Foraniedige, v. a. to cause, to occa-
sion, to become the cause of. ling.
Foranledigelse, s. occasioning, caus-
Foranstalte, v. a. to dispose, to set
in order, to prepare, to make ready,
to order; to ordain, to establish.
Foranstaltning, s. disposition, ordi-
nation, appointment, preparation; esta-
blishing; institution.
Forarbeide, v. a. to make, to work;
to work up ; to employ.
Forarbeidelse, s. working.
F0rarge, v. a. to scandalize, to give
scandal or offence. – sig, to be offen-
ded at, to be scandalized at.
Forargelig, a. scandalous, offensive.
Forargelse, s. scandal, offence.
F0rarges, v. m. to be offended at, to
be scandalized. Ito grow poor.
Forarmes, v. n. to be impoverished,
F0rarmet, a. impoverished, reduced.
Forbande, v. a. to curse, to accurse,
to execrate, to imprecate, to detest; to
excommunicate. Ition, malediction.
Forbandelse, s. execration, impreca-
Forbi 69
Forbandet, a. cursed.
Forbandet, ad cursedly.
Forbarme sig, v. r. to feel pity, to
have compassion, to pity, to commise-
rate.
Forbarmelse, s. commiseration, pity,
compassion.
Forbarmende, a. compassionate, piti-
ful. pitier.
Forbarmer, s. one who has mercy,
Forbause, v. a. to astonish, to surprise,
to amaze, to stun.
Forbauselse, s. astonishment, surprise,
consternation, perplexion. ned.
Forbauset, a. astonished, amazed, stun-
Forbeder, s. intercessor, mediator.
Forbederlig, a. mendable, corrigible,
reparable, that may be corrected.
Forbedre, v. a. to better, to melio-
rate, to mend , to amend, to -correct,
to reform, to improve, to repair, to
restore.
Forbedres, v. n. (forbedre sig, v. r.)
to grow better, to mend, to improve.
Forbedring, s. melioration, bettering,
amendment, improvement, reparation,
restoration ; amendment, convalescency.
Forbedringshuus, s. house of cor-
rection, bridewell.
Forbeh0ld, s. reservation, reserve, re-
striction; mental restriction; excep-
tion. med -, except, excepted, saving.
Forbeholde, v. a. to reserve, to ex-
cept. - sig, to reserve, to keep one's
Forbeholdelse, s. reservation. Iself.
Forbeholden, forbeholdt, a. reser-
ved. tioned.
Forbemeldt, a. aforesaid, above-men-
Forben, s. foreleg, forefoot.
Forbening, s. ossification.
Forberede, v. a. to prepare, to dis-
pose, to make or get ready for.
Forberedelse, s. preparation, prepa-
rative, preparatory, making ready.
Forberedet, a. prepared, disposed,
made ready.
F0rbetydning, s. foreboding, portent,
presage.
Forbi, ad by, past, over. gaa, løbe,
70 Forbigaa
ride, seile -, to go, to run, to ride,
to sail by. vdere -, to be past, to be
over, to be transacted.
Forbigaas v. a. to omit, to leave out;
to pass by in silence. lade –, to slip.
Forbigaaende, a. passing by. i -, by
the by, by the way.
Forbigangen, a. past, gone.
Forbillede, s. type, pattern, example,
model, figure.
Forbinde, v. a. to tie up; to bind
up, to dress (a wound); to unite, to
join together; to oblige, to bind.
sig, to oblige one's self, to engage
one's self.
Forbindelse, s. band, tie, knot; con-
nexion; union; combination.
Forbindende, a. obligatory, binding,
obliging.
Forbindtlig, a. obliging, obliged; kind,
officious. gjøre sig -, to oblige.
Forbindtlighed, s. obligation, obli-
gingness; courteousness, kindness.
Forbistret, a. furious, raging, enraged,
outrageous.
Forbitre, v. a. to embitter, to exaspe-
rate, to incense, to irritate.
Forbitrelse, s. rage, fury, exaspera-
tion. [furious.
Forbitret, a. enraged, expasperated,
Forbjerg, s. cape, promontory, head-
land, foreland.
Forblinde, v. a. to blind, to blindfold,
to dazzle; to delude, to beguile.
Forblindelse, s. dazzling, deceiving,
beguiling.
Forblindet, a, blinded, dazzled.
Forblive, v. n. to remain, to rest, to
abide. manent, perseverant.
Forblivende, a. abiding, resting, per-
Forblommets a. allegorical, figurative,
enigmatical, typical.
Forbløde sig, v. r. to bleed to ex-
haustion; to lose too much blood.
Forbløffet, a. stunned, terrified.
Forbogstav, s. capital letter.
Forborgen, a. concealed, secret, hid-
den, occult, obscure.
Forborgenhed, s. secret, mystery.
Forbrudt, a. forfeited; confiscated.
Fordele
Forbrug» s. consumption, wasting.
Forbruge, v. a. to consume, to use,
to spend, to waste.
F0rbryde, v. a. to offend, to trespass,
to commit a crime, to forfeit.
Forbrydelse, s. crime, fault, error,
transgression. malefactor.
Forbryder, s. criminal, delinquent,
Forbrænde, v. a. to burn, to com-
sume by fire ; to tan, to make tawny.
Forbrændelig, a. combustible, adu-
stible, v
Forbrændelse, Forbrænding, s.
combustion, scalding; burning, incine-
ration. [burnt, tavvny.
Forbrændt, a. burmt, parched, sun-
Forbud, s. harbinger, forerunner; fore-
boding, forevvarning, presage; forbid-
ding, interdiction.
Forbuden, a. forbidden, prohibited.
Forbund, s. alliance, league, confede-
ration; convenant; pact, contract, bond.
Forbunden, a. united, jointed; allied,
confederated; obliged, bound; engaged.
Forbyde, v. a. to forbid, to prohibit,
to interdict.
Forbygge, v. a. to spend or waste
upon building; to stop or barricade
by building. house.
Forbygning, 8. front, forepart of a
Forbytning» s. changing, exchanging,
truck, bartering. g
Forbytte, v. a. to change, to exchange,
to barter, to chop. m.
Forbøn, s. intercessiou, mediation.
gjøre -, to intercede, to make inter-
cession.
Fordans, s. leading of a dance.
Fordanser, s. leader of a dance.
F0rdanske, v. a. to do into Danish,
to translate into Danish.
Fordel, s. advantage, emolument, profit;
gain, lucre.
Fordel, s. foremost part of a thing;
provv, forepart of a ship.
Fordelagtig, a. advantageous, profit-
able, lucrative, paying, gainful.
Fordele, v. a. to part, to divide, to
make a partition ; to share, to allot ;
to dissipate; to dissolve; to rarefy, to
Fordeling
make thin. – sig, to separate, to se-
gregate; to rarefy, to grow thin; to
dissipate. partition.
Fordeling, 8. distribution, dispersion,
Fordi, conj. because, because that.
Fordoble, v. a. to double, to make
double, to redouble.
Fordobling, s. doubling, reduplication,
twice the value. [possession.
Fordom, s. prejudice, forejudging, pre-
Fordomsfri, a. unprejudiced.
Fordomsfrihed, s. unprejudicedness.
Fordomsfuld, a. prejudiced.
Fordrag, 8. agreement, accommoda-
tion, treaty, oontract, transaction.
Fordrage, v. a. to bear, to suffer, to
tolerate.
Fordragelig, a. supportable, tolerable,
passable; placable, peaceable, socia-
ble ; compatible. Iciableness.
Fordragelighed, s. peaceableness, so-
Fordrages» v. m. to agree together, to
live in harmony ; to be recomciled.
Fordre, v. a. to ask, to demand, to
request, to require; to summon. - ud,
to defy, to challenge, to provoke.
Fordreie, v. a. to wrest; to distort;
to pervert, to wrest the sense of words;
to elude.
Fordreier, s. sophist, caviller.
Fordreven» a. turned, driven out;
banished, exiled; cast avvay.
Fordring, s. demand, claim, title;
money owing, debt; summons.
Fordrive, v. a. to drive away, to
chase avvay; to dislodge, to turn out;
to expel, to put out of place. - Fo-
steret, to procure abortion. – Tiden,
to pass away the time; to divert ome's
self.
Fordrivelse» s. driving avvay, chasing
avvay, dislodging; expulsion; banish-
ment. [drink, tipsy.
Fordrukken, a. drunken, addicted to
Fordulgt, a. concealed, hidden, secret.
Fordums ad. in times past, formerly,
in former times, heretofore, amciently.
Fordunkle, v. a. to darken, to ob-
scure; " to outdo, to eclipse, to throw
into the shade.
Foredrag 71
Fordunkling, s. obscuration, darke- :
Ining.
Fordybe, v. a. to deepen, to make
deep, to make deeper, to sink. "for-
dybe sig, to be absorbed in a thing,
to lose or plunge one's self into.
Fordybelse, s. deepening; recess; hole.
Fordybet, a. deepened, sunk down;
" deeply engaged, lost, absorbed.
Fordybning, s. deepening; recess; hole.
Fordæk, s. tilt.
Fordærve, v. a. to corrupt, to spoil,
to deprave; to destroy, to ruin, to
vvaste ; to pervert ; to debauch, to de-
prave, to vitiate. fordærves, to be
spoiled, to be ruined, to decay. -
Maven, to disorder one's stomach.
Fordærvelig, a. corruptive, pernicious,
destructive, ruining, ruinous.
Fordærvelse, s. corruption, destruction,
perdition, ruin; corruptness, perversity.
Fordærver, s. corrupter, spoiler, wa-
ster, destroyer, destructor.
Fordærvet, a. corrupted, corrupt, spoi-
led, wasted, damaged, damnified.
Fordøie, v. a. to digest, to ooncoct.
Fordøielig, a. digestible, easily to be
digested.
Fordøielse, s. digestion, concoction.
Fordølge, v. a. to conceal, to hide, to
cover, to keep secret, to suppress.
Fordølgelse, s. concealment, hiding,
keeping secret.
Fordømme, v. a. to damn, to com-
demn, to sentence.
Fordømmelig, a. damnable, condem-
nable. [nation.
Fordømmelse, s, damnation, condem-
Fordømt, a. damned, condemmed.
Fore, v. a. to line; to fur.
Forebringe, v. a. to offer, to proffer,
to advance, to propose; to bring for-
ward, to produce; to utter; to speak
forth. [cline, to obviate, to avert.
Forebygge, v. a. to prevent, to de-
Forebyggelse, Forebygning, s. pre-
vention, obviating, declining; pregau-
tion.
F0redrag» s. delivery, proposal, pro-
position; clocution; pronunciation.
72 Foredrage
Foredrage, v. a. to propose, to pro-
pound; to expose, to deliver, to utter,
to declare; to make a report; to refer
to. to come to pass, tg occhr.
Forefalde, v. n. to happen, to pass,
Foregaas v. m. to go before, to pre-
cede; to set good examples before
another; to pass, to come to pass.
Foregaaende, a. preceding; previous.
Foregive, v. a. to pretend, to allege,
to give out.
Foregivende, s. pretence, pretext, ap-
pearance.
Forehavende, s. design, purpose, in-
tention; affair, enterprise.
Foreholde, v. a. to hold before; "to
represent to one his duty ; to remon-
strate, to reproach, to upbraid.
Forekaste, v. a. to cast or throw be-
fore; " to reproach, to upbraid.
Forekastelse, s. reproach, upbraiding,
exprobration.
Forekomme, v. a. to anticipate one,
to be beforehand with. -, v. 7. to
come in one's way, to be obvious, to
ogcur ; to seem, to appear.
Forekommende, a. obliging, com-
Forelle, s. trout. [plaisant.
Forelske sig, v. r. to be enamoured,
to fall emamoured, to fall in love with
Olles smitten.
Forelsket, a. enamoured, in love with,
Forelægge, v. a. to lay before, to
offer, to expose, to display, to present
to one's view or sight; to propose, to
expose.
Forelæse, v. a. to read to one, to re-
cite, to read before another.
Forelæser, s. lecturer, reader.
Forelæsning, s. reading, lecture; pre-
lection. nary, premitting, previous.
Foreløbende, foreløbig, a. prelimi-
Foreløber, s. forerunner, precurser,
Forende, s. fore-part. [harbinger.
Forene, v. a. to unite, to combine; to
join together; to make together. fore-
nes, to agree. forene sig, to unite,
to confederate, to associate.
Forenet, a. united, reconciled, accor-
ded etc.
Forevige

Forening, s. union, conjunction, asso-
ciation ; combination.
Forerindring, s. previous remark,
preface, premonition, preliminary dis-
Foresat, s. superior. course.
Foresige» v. a. to dictate, to rehearse
to, to say to one, to repeat.
Foreskreven, a. prescribed, ordered.
Foreskrive, v. a. to prescribe, to or-
der, to appoint, to set, to command.
Foreskyde, v. a. to clap, to put be-
fore; to advance (money); to supply
with.
Foreslaas v. a. to propose, to pro-
pound, to present one (for an office).
Foresnakke, v. a. to chat, to prattle
to, to cajole, to flatter.
Forespørge sig, v. r. to ask for, to
enquire after, to inform one's self about.
Forespørgen, Forespørgsel, s. que-
stion, enquiry.
:Forestaas v. a. do direct, to preside,
to govern, to rule; to manage, to per-
form (a function), to exercise. –, v. n.
to be at hand, to approach, to threaten.
Forestille, v. a. to present, to repre-
sent; to be something; to introduce;
to remonstrate, to expose, to demon-
strate. - sig, to imagine, to conceive,
to fancy, to think.
Forestilling, s. presentation, represen-
tation ; imagination; idea, image, no-
tion; remonstrance.
Forestillingsevne, s. imaginative fa-
culty, imagination.
Foresætte, v. a. to set before; to pro-
pose before, to; to set over; to give
the charge of - sig, to purpose, to
intend, to design, to resolve.
F0retage, v. a. to undertake, to take
in hand. – sig, to undertake, to de-
termine upon.
Foretagende, s. design, intention, pur-
pose, attempt, enterprise, undertaking.
Foretrække, v. a. to prefer, to ad-
vance before; to have rather.
Forevidende, s. knowledge, uden –,
vithout one's knowledge.
Forevige, v. a. to immortalize.
Forevise
Forevise, v. a. to show forth, to pro-
duce, to exhibit, to present.
Foreviser, s. exhibitor, bearer.
Forfald, s. ruin, decay, decline, fall;
hindrance, obstacle, impediment; de-
volution, forfeiture; expiration (of a
bill of exchange).
Forfalde, v. n. to decline, to decay,
to fall, to go to ruin; to devolve, to
forfeit; to expire, to be out, to be
payable.
Forfalden, a. ruinous, decayed; wa-
sted; payable, due; expired, elapsed,
out.
Forfaldstid, s. time of payment.
Forfalske, v. a. to falsify, to adulte-
rate, to corrupt; to interpolate, to
counterfeit (writing), to debase (coin).
Forfalsker, s. counterfeiter, forger.
Forfalskning, s. falsification, falsi-
fying, corrupting. against.
Forfare 3 v. a. to treat, to proceed
Forfatning, s. state, condition, way.
Forfatte, v. a. to compose, to write,
to draw up in writing.
Forfatter, s. author, composer, writer.
Forfegte, v. a. to fight for, to defend,
to maintain.
Forfegter, s. defender, maintainer.
Forfeile, v. a. to want, to fail.
Forfine, v. a. to refine.
Forfjerding, s. fore-quarter.
Forflytning , s. removal, transporta-
tion, translation.
Forflytte, v. a. to remove, to trans-
pose, to displace, to translate, to trans-
fer, to transport; to transplant , to
displant. licentious.
Forfløien, a. wild, inordinate, loose,
Forfod, s. fore-foot.
Forfra, ad at the first, from the be-
ginning, anew, afresh.
Forfremme, v. a. to advance, to fur-
ther, to promote, to prefer.
Forfremmelse, s. advancement, fur-
therance, promotion.
Forfremmes, v. n. to go forward, to
advance, to get preferment.
Forfriske, v. a. to refresh, to recreate,
to renew, to quicken.
Forgabe sig 73
Forfriskelse, s. refreshment, recrea-
tion, renewing. Itive, refrigerant.
Forfriskende, a. refreshing, recrea-
Forfrossen, a. frozen, frostbitten, chil.
léd, chill, stiff with cold.
Forfrossenhed, s. chilliness, numb-
I 18SSe [predecessors.
Forfædre, s. pl. forefathers, ancestors,
Forfængelig, a. vain; frivolous; trans-
ient, passing; worldly ; proud.
Forfængelighed, s. vanity, emptiness,
worldliness, pride, ostentation.
Forfærde, v. a. to terrify, to frighten,
to startle, to stun, to daunt. for-
færdes, to be affrighted, to be stunned,
to be perplexed.
Forfærdelig, a. horrible,
dreadful, frightful, horrid,
marvellous, stupendous.
Forfærdige, v. a. to make, to com-
pose, to fabricate. fabrication.
Forfærdigelse, s. making, composition,
Forfærdiger, 8. worker, maker, author.
Forfødder, s. pl. fore-feet.
Forføie sig, v. r. to repair, to resort,
to get to a place; to return (home).
Forfølge, v. a. to pursue, to perse-
cute. Iprosecution.
Forfølgelse» s. persecution, pursuit,
Forfølger, s. persecutor, pursuer.
Forføre, v. a. to lead astray, to lead
vrong, to seduce, to corrupt.
Forførelse, a. seduction, misleading,
corruption. [catching, enticing.
Forførende» a. corrupting, seducing,
Forfører, s. seducer, tempter, corrupter.
Forførisk» a. seducing, misleading,
enticing. e.
Forgaas v. n. to pass away; to elapse;
to perish, to finish ; to waste avvay ;
to decrease, to diminish, to grow weak;
to cease. - sig, v. r. to go wrong;
to commit a fault, to offend, to fail
in one's duty; to offend, to abuse, to
injure one.
Forgaard, s. front-yard, outer court,
fore-court, area. [yesterday.
Forgaars, ad. i – , the day before
Forgabe sig, v. r. to be smitten with;
to become enamoured of.
terrible,
strange,

74 Forgabet
Forgabet, a. fond of, doting on, taken
vith. » last day.
Forgangens a. past, expired. – Dag,
Forgavl, s. front, forefront, facing.
Forgemak, s. ante-chamber, anteroom.
Forgift, s. poison, venom, bane.
Forgifte, v. a. to poison, to envenom,
to infect. [infection.
Forgiftelse, 8. poisoning, envenoming,
Forgive, v. a. to poison, to envenom ;
to misdeal.
Forgivelse, s. poisoning, venefice.
Forgjette, v. a. to forget.
Forgjeves, a. vain, fruitless; ineffec-
tual. purpose.
Forgjeves, ad in vain, vainly, to no
Forgjældet, a. in debt.
Forgjængelig, a. perishable, passing,
transient, transitory.
Forgjængelighed, 8. perishableness,
transitoriness.
Forgjænger, 8. predecessor.
Forgjøre, v. a. to bewitch, to fasci-
nate, to enchant.
Forglasning, s. vitrification.
Forglasse, v. a. to vitrify, to glaze,
to anneal.
Forglemme, v. a. to forget, to be
forgetful of; to neglect, to omit.
Forglemmelse, s. oblivion, forgetful-
ness, negligence, neglectfulness.
Forglemt, a. forgotten, neglected.
Forgribelse, s. mistake, oversight,
blunder; trespass, transgression, offence.
Forgribe sig, v. r. to mistake; to
abuse, to offend, to wrong somebody ;
to trespass, to offend against the laws.
Forgr03 v. n. to grow together; to
grow wild ; to grow luxuriant.
Forgrund, s. fore-ground.
Forgrædt, a. dissolved in tears, all
in tears, consumed by weeping.
Forgude, v. a. to deify; to idolize, to
adore.
Forgudelse, s. deification, apotheosis.
Forgylde, v. a. to gild.
Forgylder, s. gilder.
Forgyldning, s. gilding.
Forgyldt, a. gilt, gilded,
Forhude
Forhaabe, v. n. to hope, to hope for,
to expegt.
Forhaabning, s. expectation, hope.
Forhaand» s. eldest hand, lead (at
cards).
Forhaanden, a. at hand, present, rea-
dy; existing, extant. være –, to be,
to exist. Iscoff, to deride.
Forhaane, v. a. to mock, to insult, to
Forhaaner, s. scoffer, mocker.
Forhaanelse, s. mockery, insult, scof.
fing. [heinous.
Forhadt, a. odious, hateful, hated,
Forhale, v. a. to defer, to delay, to
put off, to retard.
Forhaling, s. retardation, delaying,
prolonging of time.
Forhandle, v. a. to sell, to vend, to
trade; to treat on, to discuss (a matter).
Forhandling, s. sale, vending; trea-
ting (of a matter). precipitation.
Forhastelse, s. too great haste, hurry,
Forhaste sig, v. r. to hurry, to hurry
too much, to be in too great haste, to
hasten too much. chant, to charm.
Forhekse, v. a. to bewitch, to en-
Forhekset, a. enchanted, bewitched.
Forhen, ad before, aforehand, hereto-
fore, before this time.
Forhenværende, a. former, sometime.
Forhindre, v. a. to hinder, to prevent,
to cross, to stop, to obstruct.
Forhindring, s. hindrance, obstacle,
obstruction, stoppage.
Forhold, s. proportion; relation; cir-
cumstances; behaviour, deportment,
demeanour, conduct ; way, manner.
Forholde, v. a. to withhold, to keep
back, to retain, to detain; to conceal.
- sig, to be in a certain state, to be;
to demean one's self, to conduct one's
self, to behave. ment.
Forholdsmaade, s. conduct, deport-
Forholdsmæssig, a. proportional,
comparative.
Forholdsregel, s. rule of proportion.
Forholdsvis, ad proportionately.
Forhoved, s. fore-part of the head.
Forhud, s. prepuce, foreskin.
Forhude, v. a. to sheathe a ship.
Forhudning
Forhudning, s. sheathing (of a ship).
Forhugge, v. a. to cut, to cut down;
to Gut short; to spoil by cutting; to
stop, to bar a way, to barricade.
Forhugning, s. obstruction by means
of felled trees, abatis, barricade.
Forhungret, a. famished, starved,
hunger-starved.
Forhutle, v. a. to spoil, to huddle, to
mar, to deprave.
Forhus, s. front-house.
Forhæng, s. curtain, veil, antipen-
dium (of an altar).
Forhærde, v. a. to harden, to indu-
rate, to steel. forhoerdes, to harden,
to grovv hard.
Forhærdelse, s. hardeming, obdura-
tion, induration. Idurate.
Forhærdet, a. hardened, indurated, ob-
Forhøie, v. a. to exalt, to heighten,
to elevate, to lift up, to raise (the
price).
Forhøielse, s. heightening, elevation,
raising; enhancing (of the price).
Forhøining, s. eminence, raised ground
or place.
Forhør» s. hearing, examination, trial.
Forhøre, v. a. to try, to examine ju-
dicially, to interrogate. - sig, to hear
vrong, to mishear.
Forinden, ad. ere, before.
Foring, s. fodder, food for cattle.
Forivre sig, v. r. to fly into a passion,
to be angry.
Forivrelse, s. passion, anger, transport.
Forjage, v. a. to chase, to drive away,
to turn out, to expel.
Forjættelse, s. promise.
Forkalke, v. a. to calcine.
Forkalkning, s. calcination.
Forkaste, v. a. -to cast away, to throw
avvay, to reject, to confuse.
Forkastelig, a. rejectable, objection-
able, blamable. *
Forkastelse, Forkastning, s. re-
jection, refusal, reprobation.
Forkjert, a. perverted, upside down,
topsyturvy. contrary.
Forkjert, ad, the wrong way, cross,
Forkorte 75
Forkjerthed, s. perverseness, prepo-
sterousness, «
Forkjetre, v. a. to accuse of heresy;
to denounce. -- [child).
v. d. to pet, to spoil (a.
d. spoiled, petted.
8. spoiling, petting.
S. predilection, par-
tiality. «
Forkjøb, s. pre-emption, anticipation. .
gaa i -, to anticipate, to prevent.
Forkjøbe sig, v. r. to buy too dear,
to pay too much.
Forkjøle sig, v. r. to catch cold, to
Forkjølelse, s. cold. Iget a cold.
Forkjølet, a. having caught cold.
Forklage, v. a. to accuse, to sue at
law, to inform against.
Forklare, v. a. to illustrate, to ex-
plain, to expound; to interpret, to com-
ment upon; to declare, to publish ; to
glorify, to transfigurate.
Forklarelse, s. glorification, glorious
transfiguration. Ical, declarative.
Forklarende, a. explicative, exegeti-
Forklaring 3 s. explanation, explica-
tion, interpretation; declaration.
Forkleine, v. a. to diminish, to blast
a man's credit, to defame, to detract,
to vilify.
Forklippe, v. a. to cut wrong, to fail
Forklæde, s. apron. fin clipping.
Forklæde, v. a. to disguise, to mum.
– sig, to disguise one's self, to mask
one's self. -
Forklædning, s. disguise, counterfeit
habit.
Forklædt, a. disguised, masked.
Forknyt, forknyttet, a. stunted;
dejected, disheartened.
Forknytte, v. a. to stunt; to discou-
rage, to dishearten.
Forkomme, v. a. å: n. to put out of
the way, to waste, to spend; to be
lost; to starve, to perish.
Forkommet, a. exhausted, stunned,
benumbed.
Forkorte, v. a. to shorten, to abridge,
to abbreviate, to cut short ; to syn-
Copate.


76 Forkorter
Forkorter, 8. abbreviator, abridger.
Forkortning, s. abbreviation, abridg-
ment; abbreviature.
Forkrænke, v. a. to violate, to break,
to infringe. mortal.
Forkrænkelig, a. corruptible, violable,
Forkrænkelighed, s. corruptibility.
Forkrænkelse, s. violation, corrup-
tion, death. to bruise.
Forkrølle, v. a. to rumple, to crush,
Forkue, v. a. to oppress, to subdue, to
overavve, to affright.
Forkuet, a, cowed, stunted.
Forkundskaber, s. pl. preparatory
information, preliminary knowledge.
Forkvakle, v. G. to spoil, to deprave.
Forkynde, v. a. to announce, to pro-
claim, to publish , to promulgate; to
declare; to presage.
Forkyndelse, s. annunciation, procla-
mation, promulgation ; declaration;
prediction. [foreteller.
Forkynder, s. proclaimer, announcer,
Forlades v. a. to overcharge, to over-
load.
Forlades v. a. to forgive, to pardon;
to leave, to quit, to forsake, to aban-
don. - sig paa, to rely upon, to
depend upon, to confide in.
Forladelig, a. pardonable, remissible.
Forladelse, s. pardon, forgiveness, re.
mission. of a gun).
Forladning, s. wad (upon the charge
Forladt, a. forsaken, derelieted, aban-
doned.
Forlag, s. publishing.
. Forlagsartikel, s. publisher's book.
Forlagsomkostninger, s. pl, pu-
blishing-expenses. copy-right.
Forlagsret, s. right of publication,
Forlange, v. a. to desire, to demand;
to long for, to ask for, to crave.
Forlangende, s. desire, demand, re-
Guest.
Forlede, v. a. to mislead, to seduce.
Forleden, a. å ad. past, lately, some
time ago.
Forlegen, a. embarrassed, at a loss,
perplexed, puzzled ; desirous of, wanting.
*
Forlydende
Forlegenhed, s. embarrassment; diffi-
culty ; puzzle, perplexity, i –, at a
loss, in distress. 8ætte i -, to put to
a puzzle.
Forlene, v. a. to grant, to confer a
feoffment, to bestow upon.
Forlibt, a. amorous, passionate.
Forlig, s. agreement, accord, arrange-
ment, convention , covenant, pact,
paction, transaction. »
Forlige, v. a. to reconcile, to accord,
to make agree, to make friends ; to
settle, to compose (a difference etc.).
forliges, to agree, to be reconciled,
to settle a difference.
Forligelig, a. reconcileable, peaceable.
Forligelse, s. reconciliation, reconcile-
ment, accord.
Forligge, v. n. to be spoiled or wasted
by lying a long time. saleable.
Forligget, a. grown old, spoiled, un-
Forligne, v. a. to parallel, to confer,
to compare.
Forlignelig, a. comparable.
Forlis, s. loss, detriment.
Forlise, v. n. to lose, to suffer the
loss of a thing, to be a loser.
Forlist, a. lost; cast away.
Forlod, s. prerogative, special grant.
Forlods, ad beforehand, by advance,
anticipated. Ito cozen avvay.
Forlokke, v. a. to seduce, to mislead,
Forloren 2 a. lost, forlorn, undone;
borrowed, false.
Forlov, s. leave, permission; furlough;
discharge. med -, by your leave.
Forl0ve, v. a. to betroth, to promise
in marriage, to affiance, - sig, to pro-
mise one's self to, to engage one's self.
Forl0velse, s. affiance, betrothal,
espousals. *
Forlover, s. warranter, voucher.
Forlovet» a. betrothed (to a man, to
a woman), affianced, promised in mar-
riage.
Forlyde, v. m. to be heard, to be re-
ported. lade sig – med, to say, to
hint, to report.
Forlydende, s. rumour, report, efter
Forlyste
-, as the rumour goes, as it is repor-
ted abroad.
Forlyste, v. a. to delight, to divert.
- sig, to divert one's self, to take
pleasure in, to be delighted with.
Forlystelse, s. delight, pleasure.
Forlægge, v. a. to lose, to put out
of the way, to mislay ; to transfer;
to publish (a book).
Forlægger, s. publisher (of a book),
editor.
Forlænge, v. a. to prolong, to pro-
tract; to lengthen, to extend.
Forlængelse, s. prolongation, pro-
tracting; delay; lengthening, exten-
ding. (expiration of a time.
Forløb, s. course, continuance of time;
Forløbe, v. n. to run away, to elapse,
to pass avvay, to go, to expire; to
decrease, to ebb. – sig, to run off;
to do amiss, to mistake; to run one's
own ball into the pocket.
Forløben, a. expired, out; run, past
avvay. lbinger.
Forløber, s. forerunner, precursor, har-
Forløse, v. a. to redeem, to ransom,
to release, to save, to deliver. for-
løses, to be delivered of a child, to
be brought to bed with a child.
Forløser, s. redeemer, saviour, deli-
Verer.
Forløsning, s. redeeming, redemption,
salvation; woman's delivery.
Form, 8. form, shape, figure, fashion ;
pattern, model; block; mould:
Formaa, v. a. to be able, to be capable,
to have power, to avail; to prevail
with (upon) one, to have influence; to
be much with one. – til, to induce
one to do.
Formaal, s. object, matter, aim.
Formad, s. spoon-meat, first course.
Formalitet, s. formality, form, cere-
mony. [leader, director, headman.
Formand, 8. predecessor; foreman;
Formane, v. a. to admonish, to ex-
hort, to advise, to remonstrate.
Formaning 3 s. admonition, exhorta-
tion, remonstrance.
Formastelig, a. audacious.
Formueskat 77
Formastelse, s. temerity, audacity,
arrogance.
Formaste sig, v. r. to presume, to be
bold, to venture, to dare, to hazzard.
F0rmat, s. size (of a book).
Formedelst, prp. because of, by, by
means of.
Formelde, v. a. to announce, to tell,
to mention, to inform. public.
Formelig, a. formal, express, plain,
Formene, v. a. to mean, to think, to
suppose, to presume; to forbid, to
interdict. opinion, presumption.
Formening, s. meaning, sentiment,
Formentlig, a. presumed, likely.
Formere, v. a. to augment, to increase,
to multiply , to improve, to enlarge.
– sig, to grow more, to multiply, to
increase.
Formerelse, s. augmentation, multi-
plication, increase, amplification.
Formiddag, s. forenoon, morning. i
Formiddags, this morning.
Formilde, v. a. to appease, to swee-
ten, to soften, to mitigate, to assuage:
Formildelse, s. assuaging, mitigation,
softening.
Formindske, v. a. to diminish, to
lessen, to make less, to retrench. for-
mindskes, to lessen, to grow less.
Formindskelse, Formindskning,
8. decrease, diminution, lessening, re-
trenching. *
Form0de, v. a. to guess, to presume,
to suppose, to opine, to think, to ima-
gine, to hope.
Formodentlig» a, likely, probable.
ad probably, to all appearance.
Formodning» s. conjecture, supposi.
tion, guess, presumption, expectation.
Formskjærekunst, s. wood-carving.
Formskjærer, s. carver.
Formue, s. ability, power; estate, for-
tune, means, riches. han har –, he
is a man of wealth, a man of means,
a man of fortune.
Formuende, a. able, rich, opulemt,
wealthy ; powerful. [riches.
Formuenhed, s. opulence, wealth,
Formueskat, s. property-tax.

78 Formular
Formular, s. form, formula, formulary.
Formumme» v. a. to mask, to mumm,
to disguise.
Formur, 8. bulwark; protecting wall.
Formynder, s. guardian, tutor, cura-
tor. tion, trusteeship.
Formynderskab, s. guardianship, tui-
Formæle, v. a. to give in marriage.
– sig, to marry, to espouse.
Formæling, 8. marriage, espousals,
. nuptials.
Formørke, v. a. to darken, to obscure,
to eclipse, to dim. formørkes, to
grow dark, to darken, to be eclipsed.
Formørkelse, s. obscuration, darken-
img; eclipse.
Fornavn, s. christian-name.
Fornedre, v. a. to humble, to depress,
debase, deject; to bring down. - sig,
to debase or humble one's self, to
stoop, to cringe.
Fornedrelse, s. humbling, humiliation,
degradation, abasement. (disown.
Fornegte, v. a. to deny, to unsay, to
Forne:teise, 8. denial , abnegation;
negation; disowning.
Fornegter, s. denier; atheist.
Fornem, a. gentle, of rank, of note,
of distinction. rank.
Fornemhed, s. quality, distinction,
Fornemme, v. a. to perceive, to appre-
hend, to hear; to feel, to be sensible of.
Fornemmelig, a. sensible, that may
be felt, perceptable. ferably.
Fornemmelig, ad principally, pre-
Fornemmelse, s. sense, perception,
apprehension; touch, feeling.
Fornemst, a. prime, first, chief, prin-
cipal.
Fornuft, S. reason , sense, understan-
ding, judgment. den sunde –, com-
* O. 88.1186, Isensible.
Fornuftig, a. reasonable; rational;
Fornuftlære, s. logic, art ofreasoning.
Fornye» v. a. to renew, to make new,
to renovate, to redintegrate.
Fornyelse, s. renewal, renovation,
redintegration.
Fornærme, v. a. to offend, to wrong,
to injure, to affront, to outrage.
Forpleining
Fornærmelig, fornærmende, a.
offensive, injurious.
Fornærmelse, s. offence, injury, wrong,
outrage, affront.
Fornærmer, s. offender, injurer.
Fornøden, a. necessary, needful, re-
guisite. have –, to want, to stand
in need of.
Fornødenhed, s. necessity, need, want.
Fornødenheder, pl. mecessaries, requi-
sites.
Fornøie, v. a. to content, to satisfy,
to divert, to delight, to amuse. - sig,
to divert one's self, to take pleasure.
Fornøielig, a. pleasing, pleasant, de-
lightful. pleasure, delight, sport.
Fornøielse, s. contentment, comfort;
Fornøiet, a. content, satisfied, pleased;
glad, joyful.
Forordne, v. a. to order, to ordain,
to ordinate, to command, to dispose;
to appoint; to prescribe.
Forordning, s- order, ordinance; de-
cree; prescription; institution; appoint-
ment. place.
Foroven, ad above, in the uppermost
Forpagte, v. a. to farm; to lease, to
let out; to take a lease.
Forpagter, s. lessee, tenant, farmer.
Forpagtet, a. farmed out, let out;
farmed, let to farm.
Forpagtning, s. farming out, leasing
out; farming.
Forpagtningskontrakt, s. lease.
Forpakke, v. a. to pack up.
Forpasse, v. a. to lose by waiting.
Forpart, s. forepart.
Forpjusket» a. put out of order, rum-
pled ; dishevelled.
Forplante, v. a. to transplant, to pro-
pagate, to multiply ; to spread forth
(a doctrine).
Forplantelse, Forplantning, s. pro-
pagation , transplantation, multiplica-
tion.
Forplanter, s. propagator.
Forpleie, v. a. to take care of, to
nourish.
Forpleining, 8. maintenance, nursing,
attendance.
Forpligte
Forpligte, v. a. to oblige, to engage,
to impose a duty. – sig, to engage,
to oblige or to bind one's self.
Forpligtelse, s. obligation, engagement.
Forpligtet, a, bound, obliged, engaged.
Forport, s. front-gate.
Forpost, s. outpost, advanced guard.
Forprang, s. forestalling, engrossing.
Forpranger, s. engrosser, forestaller.
Forpuffe, v. n. T. to detonate.
Forpustet, a. breathless.
Forraad» s. store, stock, provision;
abundance; materials.
Forraade, v. a. to betray; to discover,
to detect, to disclose.
Forraadelse, s. betraying, discovering;
mischief, ruin.
Forraadne, v. n. to rot, to putrefy,
to decay ; to corrupt.
Forraadnelse, s. corruption, putre-
faction, decay. Ignant fever-
Forraadnelsesfeber, s. putrid, mali-
Forraadnet, a. rotten, putrified, cor.
rupted.
Forraadshus, s. storehouse, magazine.
Forrang» s. precedency, superiority,
preeminence.
Forregne sig, v. r. to miscalculate,
to misreckon.
Forregning, s. misreckoning.
Forreise, v. n. & a. to go on a jour-
ney ; to set out; to spend in travelling.
Forrente, v. a. to rent, to pay inter-
est om.
Forrest, a. foremost, outmost.
Forresten, ad as for the rest, what
remains, finally, besides.
Forret, s. first dish.
Forret, S. prerogative, privilege, pre-
ference.
Forretning, s. business, occupation,
affair; errand; commission; office,
charge, employment. i -, upon busi-
Til GSSs
Forrette, v. a. to perform, to do, to
get done, to finish, to execute.
Forreven, a. rent, torn to pieces, tat-
tered, ragged. founder a horse.
Forride, v. a. to override, to jade, to
Forseelse 79.
Forrider, s. outrider, jockey, postil-
lion. «
Forrig, d. former, foregoing, prece-
dent, antecedent. forrige Uge, last
week. forrige Aar, last year.
Forringe, v. a. to diminish, to abate,
to lessen, to impair.
Forrive, v. a. to rend, to tear into
pieces, to wear to tatters.
Forruste, v. n. to rust, to grow rusty,
to gather rust.
Forrustet» a. rusty, rusted.
Forrykke, v. a. to remove, to displace,
to dislocate, to put out of place.
Forrykt, a. removed, put out of its :
place; turned, crazy, mad, out of one's
wits.
Forræder, s. traitor, betrayer.
Forræderi, s. treachery, perfidiousness,
treason; high-treason. perfidious.
Forrædersk, a. treacherous, traitorous,
Forrække, forstrække, v. a. to
vvrench , to overstrain, to dislocate (a
limb), to put out of joint.
Forsaale, v. a. to sole (shoes), to fur-
nish with soles.
Forsaaling, s. soling (of shoes etc.).
Forsage, v. n. to faint, to despond,
to lose courage; to deny, to refuse, to
TelO lG&s Inouncing.
Forsagelse, s. denying, refusing, re-
Forsagt, a. desponding, dejected, dis-
couraged, cast down. [sponding.
Forsagthed, s. discouragement, de-
Forsal, s. antechamber, anteroom; en-
trance-room; hall, entry.
Forsamle, v. a. to assemble, to gather,
to draw together, to call together.
forsamles, to assemble, to come to-
gether, to meet.
Forsamling, s. assembly, convention,
meeting; congress.
Forsang, 8. prelude.
Forsanger, s. precentor, choir-leader.
Forse, v. a. to provide with, to fur-
nish, to procure. – sig, to make a
mistake, to err, to fail, to do wrong,
to mistake. – sig til, to rely upon,
to trust in. blunder, slip.
Forseelse, s. error, mistake, oversight,
80 Forsegle
Forsegle, v. a. to seal, to seal up;
to confirm by a seal.
Forsegling, s. sealing.
Forsende 3 v. a. to send, to convey
avvay, to forward, to despatch.
Forsendelse, s. sending, conveying
avvay.
Forside, s. foreside, facing, frontispiece.
Forsigtig, a. provident, cautious, cir-
cumspect, heedful.
Forsigtighed, s. prudence, circum-
spection, cautiousness, heedfulness,
forecast.
Forsigtighedsregel, s. precaution.
Forsikre, v. a. to assure, to ascertain,
to affirm, to make sure of; to protest;
to insure (a house etc.). – sig, to
assure one" self, to be sure of.
Forsikret, a. assured, ascertained.
Forsikring , s. assurance, ascertain-
ment; surety, security, pledge; insu-
rance; bond. fice.
Forsikringskontor, s. insurance-of.
Forsinke, v. a. to keep, to retard, to
stay, to detain. – sig, to linger, to
delay. [ing.
Forsinkelse, s. retarding, delay, delay.
Forskaane, v. a. to spare, to exempt,
to save, to dispense with.
Forskaanelse » s. exemption, immu-
nity, dispensation. [cut too short.
Forskaaren, a. curtailed, mutilated,
Forskaffe, v. a. to procure, to furnish,
to supply. - sig, to acquire, to get.
Forskanse, s. parapet, intrenchment.
Forskanse, v. a. to intrench, to for-
tify; to fence.
Forskansning, s. intrenchment, piece
of fortification, rampart, breastwork.
Forske» v. a. to seek, to search, to
inquire into, to investigate.
Forsker, s. searcher, inquirer.
Forskjel» s. difference, distinction, dis-
tance; separation. 9jøre -, to dis-
tinguish, to discern.
Forskjellig, a. different, diverse, se-
veral, various; differing.
Forskjellighed, s. difference, diver-
sity, variety.
Forskjærer, s. carver.
Forsmaa
Forskjærerkniv, s. carving-knife.
Forskjønne, v. a. to embellish, to
beautify, to adorn, to set off. [tion.
Forskning, s. search, enquiry, investigå-
Forskrift, s. copy, copy-head; order.
Forskrive, v. a. to order, to write
for, to order by writing. – sig til,
to bind one's self by writing.
Forskrivning, s. bond, obligation,
note.
Forskrække, v. a. to terrify, to fright,
to stun, to daunt, to frighten.
Forskrækkelig, a. dreadful, horrible,
frightful, horrid; strange, stupendous.
Forskrækkelse, s. fright, fear, dread,
consternation. [alarmed.
Forskrækket, a. affrighted, terrified,
Forskud , s. advance, advancing of
momey.
Forskudsvis, ad. in advance.
Forskudt, a. advanced; repudiated,
rejected; battered.
Forskyde, v. a. to reject, to cast avvay,
to throw avvay ; to repudiate, to put
avvay (a wife); to advance (money).
Forskydelse, s. rejection; repudiation,
divorce.
Forskylde, v. a. to merit; to remu-
nerate, to recompense, to reward.
Forskyldt, a. deserved; remunerated.
Forslaa, v. a. to bruise, to mangle;
to spend in, to pass avvay the time;
to drive avvay. - v. 72. to suffice, to
be sufficient, to be enough.
Forslag, s. proposal, proposition, over-
ture, motion; presentation. gjøre -,
to propose. [cient.
Forslag, s. sufficiency, what is suffi-
Forslagen, s. subtle, cunning, crafty,
sly. ness, craftiness, slyness.
Forslagenhed, s. subtlety, cunning-
Forslide, v. a. to waste, to spoil, to
wear out by use.
Forslidt, a. wasted, worn out.
Forslime, v. a. to fill or obstruct with
phlegm.
Forslæbe sig, v. r. to tire, to weary,
to spend one's self by working.
Forsmaa, v. a. to despise, to disdain,
to scorn, to reject.
Forsmag
Forsming, s. foretaste, antepast; ear-
nest.
Forsmædelig, a. disgräceful.
Forsmædelse, s. disgrace.
Forsmaegte, v. n. to languish, to faint,
to faint avvay; to slarve with hunger etc.
Forsone, v. a. to expiate, to appease,
to reconcile. - sig, to be reconciled.
Fors0ner, s. reconciler, conciliator,
mediator.
Fors0ning 3 s. expiation, atonement,
propitiation; reconciliation.
Fors0ningsoffer, s. propitiatory sa-
crifice. Iconcileable.
Forsonlig, a. placable, propitiable, re-
Forsonlighed, s. placableness, placa-
bility. precaution.
Forsorg» s. providence, foresight, care,
Forspil» s. prelude, preamble.
Forspilde, v. a. to lavish, to spill, to
vaste, to lose; to mar (one's fortune).
Forspille, v. a. to play away, to lose
at play. mandize.
Forspise sig» v. r. to overeat, to gor-
Forspring» 8. running before; start;
advantage.
Forspænd» 8. additional horses, set of
horses, fresh horses.
Forspænde, v. a. to bend, to strain
- too much, to overstrain.
Forspændt, a. put to the coach.
Forspændning, s. overstretching, over-
straining.
Forspærre, v. a. to bar, to barricade.
Forstaa, v. a. to understand, to com-
prehend, to perceive. – sig paa, to
know, to be skilled in. give at –,
to give to understand.
Forstaaelig, a. intelligible, clear, dis-
tinct, plain. clearness, perspicuity.
Forstaaelighed, s. intelligibleness,
Fo0rstaaelse, s. intelligence, under-
standing, concord, harmony.
Forstad, s. suburb.
Forstand, s. understanding, intellect,
vit, judgment; intelligence ; sense,
meaning, acceptation.
Forstander, s. manager, director, over-
seer, surveyor, inspector, intendant,
head, president.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Forstærke 81
Forstandig, a. intelligent, wise, skil-
ful, understanding, judicious.
Forstandighed, s. sensibleness.
Forstavns 8. prow, stem.
Forstemmes v. a. to put out of tune,
to untune; to make uneasy.
Forstemmelse, s. dissonance, dishar-
m0ny.
Forstemt, a. untuned; out of tune,
uneasy. stone, to fossilize.
Forstenes v. a. to petrify, to turn into
Forstening» s. petrification, turning
into stone, fossilization.
Forstikkes v. a. to hide, to conceal.
Forstille sigs v. r. to feign, to dis-
guise one's self.
Forstillelse, 8. deformation, disfigura-
tion, dissimulation, disguise. *s-
Forstokke, v. a. to obdurate, to case-
harden. Ining, obstinacy.
Forstokkelse, s. obdurateness, harde-
Forstokket, a. obdurate, obstinate.
Forst0ppes v. a. to stop, to obstruct;
to constipate, to bind.
Forstoppelse, s. stopping (of the nose
etc.), costiveness, constipation.
Forst0ppets a. stopped, costive, con-
stipated, obstructed.
Forstrand, 8. shore, strand, sea-shore.
Forstrandsret, s. T. admiralty of a
coast, law of wreck and salvage.
Forstrække, v. a. to strain, to put
out of joint, to dislocate; to advance
(money), to supply (with money).
Forstrækning, 8. advance, furnishing
vith money ; sprain, dislocation.
F0rstue, 8. entry, porch, antechamber.
Forstykke, s. forepart; front.
Forstyrre, v. a. to trouble, to inter-
rupt, to disturb, to disquiet; to demo-
lish, to destroy, to lay waste.
Forstyrrelse, 8. trouble, interruption,
disturbance; demolition, destruction,
eversion.
Forstyrrende, a. destructive.
Forstyrrer, s. interrupter, disturber;
destroyer. Idemolished, destroyed.
Forstyrret, a. troubled, disturbed;
Forstærke, v. a. to reinforce, to
strengthen, to make stronger.
6
82
Forstærkning, s. strengthening; rein-
forcement, supply, support, relief.
Forstøde, v. a. to cast out, to cast off,
to push away, to drive avvay; to expel,
to eject ; to reject, to repudiate.
Forstødning, s. expulsion, rejection,
repudiation. [dize, to amplify.
Forstørre, v. a. to magnify, to aggran-
Forstørrelse, 8. magnifying, enlarging,
amplification.
Forstørrelsesglas, 8. lens, magnifying-
glass, microscope. famished.
Forsulten, a. hunger-starved; starved,
F0rsvar, s. defence, protection, guard;
plea, pleading of a cause.
Forsvare, v. a. to defend, to maintain,
to protect, to stand up for.
F0rsvarer, 8. defender, protector, ad-
vocate, apologist. able.
Forsvarlig, a. just, sufficient, warrant-
Forsvarskrig, s. defensive war.
Forsvarsskrift, s, apology, writing
in defence.
Forsvarsstand, s. posture of defence.
Forsvarstale, s. apologetical oration.
Forsvarsvaaben, 8. pl. defensive wea-
pOnS. - Inish avvay.
Forsvinde, v. n. to disappear, to va-
Forsviret, a. drunken, dissipated.
Forsvoren, a. abjured, forsvorn; per-
jured.
Forsværge, v. d. to abjure , to for-
swear, to renounce by oath. - sig, to
perjure, to forsvwear one's self.
Forsværgelse, s. abjuration, forswea-
ring; perjury.
Forsyn, s. providence; foresight.
Forstærkning
Forsynde sig, v. r. to sin, to offend,
to trespass.
Forsyndelse, s. sinning, offence.
Forsyne, v. a. to provide with, to
furnish, to procure, to supply with.
Forsynet, a. provided, furnished with.
Forsyning, 8. provision, furnishing.
Forsynlig, a. careful, solicitous, saving,
sparing. Iness, economy.
Forsynlighed, s, carefulness, sparing-
Forsæde, s. front-seat; precedency, the
chief place, the uppermost place, have
-, to preside.
Fortale
Forsænke, v. a. to sink, to submerse,
to put into water. -
Forsæts 8. purpose, design, intention,
intent. med -, on purpose, designedly.
Forsætlig, d. wilful, designed, preme-
ditated, deliberate.
Forsætlig, forsætligvis, ad. pur-
posely, designedly, deliberately.
Forsætlighed, s. wilfulness.
Forsætning, s. antecedent, premise;
metathesis.
Forsætte, v, a. to misplace; to dis-
place. to transpose; to transplant, to
transfer; to pawn, to pledge, to mort-
gage. gate, to ease, to alleviate.
Forsøde, v. a. to sweeten; " to miti-
Forsødelse, s. sweetening.
Forsøg» s. essay, attempt, proof, ex-
periment, trial. gjøre et – med, to
make a trial of.
Forsøge, v. a. to essay, to try, to at-
tempt, to experiment; to venture. – sin
Lykke, to try one's fortune. forsøgt,
exercised, practised, skilled.
Forsølve, v. a. to silver, to silver-
plate. & plating.
Forsølvning , s. silvering, silver-
Forsømme, v. a. to neglect, to pre-
termit, to miss, to lose. forsømt,
neglected. gent, careless.
Forsømmelig, a. neglectful, negli-
Forsømmelighed , s. neglectfulness,
carelessness.
Forsømmelse, s. negligence, neglect.
F0rsørge, v. a. to provide for, to take
care of, to supply, to furnish ; to main-
tain, to sustain; to support; to com-
Ser Ves
Forsørgelse, 8. provision, maintenance,
sustenance; settlement, living.
Forsørger 3 S. provider, maintainer,
sustainer. (quickly.
Fort» ad off, on, forward; " fast,
Fortabe, v. a. to lose. fortabes, to
be lost. [ure.
Fortabelse, s. Joss, perdition, forfeit-
Fortabt, a. lost, perished. -
Fortale, s. preface, preamble, preli.
minary discourse, prologue.
Fortale
Fortale, v. a. to calumniate, to slan-
der, to speck evil of, to decry. – sig,
to speak amiss, to slip.
Fortand, s. incisor, front-tooth.
Fortegne, v. a. to note, to mark, to
register, to record, to specify.
Fortegnelse, s. specification, designa.
tion; list, catalogue; inventory.
Fortfare, v. n. to continue, to go on,
to proceed with. Icement.
Fortgang, s. progress, success, advan-
Fortid, s. time of old, time of yore,
past ages.
Fortie, v. a. to conceal, to keep close
or secret, to pass over in silence, to
suppress.
Fortielse, s. concealing, suppression.
Fortil» ad before, from before, in the
front.
Fortinge, v. a. to put out, to bind;
to hire; to agree upon a price for.
- sig, to bind one's self.
Fortinne, v. a. to tin.
Fortjene, v. a. to merit, to deserve;
to gain, to get, to earn (money, one's
bread). profit.
Fortjeneste, s. merit, desert; gain,
Fortjenstfuld» a. meritorious, well-
deserving.
Fortjent, a. merited, deserved. vel –
Mand, a well deserving man gjøre
sig -, to have merit, to act merito-
riously.
Fortog, s. footway.
F0rt0gsstene, 8. pl. flagstones.
Fortolde, v. a. to pay duty (for), to
pay the duties (on). (the meaning of).
Fortolke, v. a. to interpret, to explain
Fort0lker, s. interpreter, expounder.
Fortolkning, s. interpretation, ex-
pounding.
F0rtrin, s. precedence, preference, pre-
eminence, superiority ; prerogative.
give –, to give place; to give one
the precedence; to prefer. have -, to
surpass, to be superior.
Fortrinlig, a. distinguished, pre-emi-
nent, superior, preferable, excellent,
exquisite. [rity, preferableness.
Fortrinlighed, s. excellence, superio,
Fortreste 83
Fortro» v. a. to entrust, to confide, to
oommit in confidence. – sig til, to
umbosom one's self to one; to put
one's confidence in. Itimate.
Fortrolig, a. familiar, confident, in-
Fortrolighed» s. familiarity, intimacy,
intimate friendship. i -, confidently,
familiarly.
Fortropper, 8. pl. van, vanguard.
Fortryde, v. a. to repent, to regret,
to grieve at. fangyy.
Fortrydelig, a. displeased, offended,
Fortrydelse, s. displeasure, resent.
ment ; anger ; repentance.
Fortrykke, v. a. to press too hard, to
crush, to bruise; to oppress; to mis-
print. sion.
Fortrykkelse, 8. crushing; oppres-
Fortrylle, v. a. to enchant, to bewitch,
to charm. spell, fascination.
Fortryllelse, s. enchantment, charm,
Fortryllende, a. charming, enchanting.
Fortryllet, a. charmed, enchanted.
Fortræd, s. trouble, vexation, anger,
chagrin, spite, indignation.
Fortræde, v. a. to tread down (shoes
etc.). – Foden, to sprain, to wrench
one's foot.
Fortrædelig, a. vexatious, tiresome,
unpleasant, irksome, tedious, fretful,
loathsome; vexed, displeased; cross
(man), crabbed (look).
Fortrædelighed, s. vexation; vexa-
tious matter; trouble; crabbedness, ill
humour. [exquisite.
Fortræffelig, a. excellent, egregious,
Fortræffelighed, s. excellence, emi-
mence, pre-eminence. army).
Fortræfning, s. vanguard, van (of an
Fortrække, v. n. to depart, to change
one's dwelling-place.
Fortrænge, v. a. to push away, to
force avvay; to drive avvay, to dis-
possess, to remove, to supplant.
Fortrøden, a. unwilling, disinclined,
indolent, slow.
Fortrødenhed, s. disinclination, un-
willingness, loathness, indolence.
Fortrøste, v. a. to feed with hopes,
to console. - sig (paa, til), to
6 *
84
have confidence, to . trust in, to be
assured. dependence.
Fortrøstning, s. trust, confidence;
Fortsætte, v. a. to continue, to pursue,
to carry on. [prosecution.
Fortsættelse, s. continuation, pursuit,
Fortumlet, a. troubled, hurried, con-
fused.
Fortuske, v. a. to exchange, to barter.
Fortvivle, v. m. to despair.
Fortvivlelse, s. despair, desperation.
Fortvivlet, a. desperate, past all hope.
Fortykke, v. a. to thicken, to con-
dense.
Fortykkelse, s. condensation.
Fortynde, v. a. to thin, to make thin;
to rarefy, to attenuate.
Fortyndelse, sattenuation; rarefaction.
Fortyske, v. a. to translate into
German. rehearse.
Fortælle» v. a. to tell, to relate, to
Fortæller, s. relater, teller.
Fortælling» s. relation, report, account,
narration, narrative.
Fortænder, s.pl. incisors, front-teeth.
Fortænke, v. a. to find fault with,
to blame one for, to be offended with.
have fortænkt, to suspect, to distrust.
Fortære» v. a. to consume, to eat up,
to waste, to spend ; to devour.
Fortærelse, Fortæring, s. consum-
ption, wasting.
Fortærende, a. consuming, devouring.
Fortærer, s. consumer, waster.
Fortøie, v. a. to moor a ship.
Fortøining, s. mooring of a ship.
Fortømre, v. G. to prop with timber.
Fortørne, v. a. to offend, to anger, to
exasperate. fortørnes, to be angry.
Fortørnelse, s. offence, anger, displea-
Fortørnet, a. offended, angry. [sure.
Fortørre, v. a. to dry, to dry up; to
drain. fortørre8, to grow dry, to be
drained up ; to wither avvay.
Forud, ad before; forenost; before-
hand; by anticipation. betale -, to
pay in advance. have -, to have an
advantage over. bage -, to anticipate.
Forudbestemmelse, s. predestination.
Fortrestning
Forurolige
Forudbestemt, a. fore-ordained, pre-
destined. over, furthermore.
Foruden» ad besides that. - det, more
Forudfatte 2 v. a. to preoccupy, to
prejudice.
Forudfattet, a. preoccupied, prepos-
sessed. - Mening, prejudice, preju-
diced opinion.
Forudføle, forudfornemme, v. a.
to foresee, to anticipate.
Forudfølelse, s. presentiment, antici-
pation.
Forudindtage, v. a. to preoccupy.
Forudmeldt, a. aforesaid, beforenen-
Forudse, v. a. to foresee. tioned.
Forudsige, v. a. to foretell, to pre-
dict, to prognosticate.
Forudsigelse, s. foretelling, prediction,
prognostication.
Forudsætning, s. presupposition, sup-
position, presumption.
Forudsætte, v. a. to suppose, to pre-
suppose. forudsat at, provided that.
Forudtage, v. a. to anticipate, to take
up beforehand. ling.
Forudvidende, a. prescient, foreknow-
Forudvidenhed, s. foresight, prudence.
Foruleilige, v. a. to trouble, to im-
portune, to incommode, to be trouble-
some to one.
Forulykkes, v. h. to perish, to be
lost; to fail, to fall short of success.
Forulykket, a. unsuccessful; perished.
Forunde, v. a. to grant, to permit,
to allow, to concede, to yield.
Forunderlig 3 a. wonderful, marvel-
lous, surprising, strange, prodigious.
Forunderlighed, s. marvel, wonder,
miracle. marvel, to be surprised at.
Forundre sig, v. r. to wonder, to
F0rundret 3 a. astonished, surprised,
amazed. lastonishment, surprise.
Forundring, s. admiration, wonder,
Forundt, a. granted, permitted.
Forurette, v. a. to wrong, to injure,
to do an injury ; to prejudice.
Forurettelse, 8. injury, prejudice,
vvrong. to trouble, to alarm.
Forurolige, v. a. to disquiet, to disturb,
Foruroligelse
Foruroligelse, s. disturbance, disquie.
tude, trouble.
Forvalte, v. a. to administer (a fun-
ction); to manage, to direct, to exer-
cise (a charge).
Forvalter, s. administrator, director;
steward, agent.
Forvaltning, s. administration, di-
rection, management, function.
Forvandle, v. a. to turn (into), to
change, to transform, to transmute, to
transfigure, to metamorphose.
Forvandling, s. change of shape, trans-
mutation, transfiguration, metamor-
phosis. lation.
Forvandt, s. kinsman, kinswoman, re-
Forvanske, v. G. to defraud, to cheat,
to deceive.
Forvare, v. G. to keep, to keep safe
or carefully; to guard, to put up ; to
preserve. – sig, to beware, to take
heed of, to provide against.
Forvaring, s. custody, guard; preser-
ving, keeping. give i -, to commit
to one's keeping.
Forvarsel, s. omen, foreboding, sign.
Forveien, i -, ad before, beforehand,
in advance, previously.
Forveksle, v. a. to change, to ex-
change, to shift, to permute, to con-
found. permutation, confusion.
Forveksling, s. changing; exchange,
Forvende, v. a. to pervert, to distort
(eyes), to wrest (sayings), to wreathe,
to bend. [verse.
Forvendt, a. perverted, distorted, per-
Forvente, v. a. to expect; to hope,
to imagine. [tance, hopes.
Forventning, s. expectation, expec-
Forvikle, v. a. to entangle, to impli.
cate, to complicate, to involve. for-
vikles, to entangle one's self, to em-
bark, to engage (in a business).
Forvikling, 8. innplication, entangling,
complication; intrigue, plot.
F0rvilde, v. a. to bewilder, to mislead,
to lead astray; to puzzle, to perplex.
forvildes, to go out of the way, to
lose the way; to mistake.
Forvildelse, s. bewilderment.
Forædt 85
Forvildet, a. bewildered, led astray;
puzzled; intractable, untoward.
Forvinde, v. a. to recover, to over-
come, to repair (a loss). faa forvtin-
den, to be recovered of.
Forvirre, v. a. to disorder, to con-
found, to embroil, to complicate, to
blend, to mix, to puzzle, to perplex
One» puzzled, confused.
Forvirret, a. complicated, confounded,
Forvirring, s. confusion, complication;
disturbance; perplexity.
Forvise, v. a. to banish, to exile, to
relegate, to proscribe.
Forvisning» s. assurance, certainty,
sureness; exile, banishment.
Forvisse, v. a. to ascertain, to assure.
Forvisset, a. assured, sure, certain.
Forvist, a. exiled, banished.
Forvist, ad certainly, surely, assuredly.
Forvokse, v. n. to outgrow.
Forvoksen, a. deformed.
Forvolde, v. a. to make, to cause, to
occasion. vvicked.
Forvorpen, a. illnatured, perversed,
Forvorpenhed, s. perverseness, wicked-
I 18:SSs rous.
Forv0ven, a. audacious, rash, ventu-
Förvövenilei, 8. audaciousness, teme-
rity, rashness. [wrung, dislocated.
Forvreden, a wrested, distorted,
Forvride, v. a. to sprain, to dislocate,
to put out of joint.
Forvridning, s. dislocation, distortion.
Forvænne, v. a. to render delicate,
to spoil.
Forvænt, a. spoiled, dainty.
Forværk, s. outwork.
Forværre, v. a. to make worse, to
aggravate. forværre8, to grow worse.
Forynge, v. a. to make young, to re-
novate. forynges, to grow young
again. nescence.
Foryngelse, s. renovation, rejuve-
Foræde sig, v. r. to surfeit one's self,
to over-eat one's self.
Forædle, v. a. to ennoble, to improve.
Forædling, s. nobilitation, improve-
ment. surfeited.
Forædt, a. gnawed; filled, glutted,
**
86 Forældes
F0rældes, v. n. to grow old, to wear
out, to waste. -
Forældet, a. antiquated, obsolete,
Forældre, s. pl. parents.
Forære, v. a. to give one, to present
with, to make a present.
Foræring, s. present, gift, donation,
gratification. misspend.
F0røde, v. a. to dissipate, to waste, to
Forødelse, S. prodigality, profusion.
Forøder, S. spendthrift, squanderer,
prodigal man. to amplify.
Forøge, v. a. to augment, to increase.
Forøgelse, s. augmentation, increasing.
Forøget, a. augmented, increased.
Forønsket, a. wished, longed for, de-
sired. river.
Fos, s. waterfall, cataract, fall of a
Fossil, s. fossil. [womb.
Foster, s. fætus, embryo, a child in the
Fosterbarn, s. foster-child, pupil.
Fosterfader, s. foster-father.
Fosterleie, s. womb, uterus.
Fosterm0der, s. fostermother, nurse.
Fostersøn, s. foster-child.
Fostre, v. a. to foster, to nurse, to
nurse up, to educate.
Fostring, s. nurture, education.
F0urer, s. quarter-master.
Fra, prp. from.
Fraade, s. froth, foam, slaver.
Fraade, v. n. to froth, to foam.
Fraadse, v. n. to eat greedily, to de-
vour, to gormandize.
Fraadser, s. immoderate eater, glutton,
gormandizer, devourer.
Fraadseri , s. gluttony, gormandizing.
Frabede sig, v. r. to beg to be excused
from ; to decline.
Fraktur, s. Gothic letter, black letter.
Fradrag, s. subtraction, deduction.
Fradrage, v. a. to subtract, to de-
duct, to rebate, to discount, take off,
Fradømme, v. a. to abjudicate, to
pass a verdict against, to condemn.
Frafald, s. defection, revolt; apostasy.
Frafalde, v. m. to fall off, to revolt,
to rebel, to desert; to apostatize , to
turn apostate.
Fragaa, ºv. a. to deny , to disown,
Frasige sig
gad fra, to go from, to turn from;
to Swerve.
Fragt, s. freight; portage, carriage,
fare ; charge, burden, load, cargo.
Fragtbrev, s. bill of lading, bill of
freight.
Fragte, v. a. to freight, to hire (a ship).
Fragtg0ds, s. piece of goods conside-
red as freight; load, lading.
Fragtning, s. freighting.
Fragtseddel, s. bill of lading.
Fragtskib, s. carrying - vessel, mer-
chantman, trader.
Fragtvogn, 8. waggon conveying freight,
carrying-waggon.
Fra holde, v. a. to hold, to keep off,
to withhold. – sig, to abstain from,
to forbear.
Frakjende, v. a. to give verdict against.
Frakjendelse, s. condemnation.
Frakke, s. frock-coat.
Frakomme, v. n. to be lost.
Fraliggende, a. remote, distant, far
Fra liggenhed, s. remoteness. off.
Fralokke, fraliste, v. a. to wheedle
out of.
Fralægge sig, v. r. to justify one's
self, to clear one's self (from an accu-
sation). excuse.
Fra læggelse, s. justifying, clearing,
Franarre, v. a. to obtain by tricks
or cunning, to cheat one of.
Frank, a. frank, free.
Frankere, v. a. to send post-paid.
frankeret, post-paid.
Fransk, a, French.
Franskbind, s. calf-binding.
Franskbrød, s. French bread, French
Franskmand, s. Frenchman. roll.
Franskvin, s. French-wine.
Fransoser, s. pl. syphilis.
Fra raade, v. a. to dissuade, to turn
from. Irob.
Frarane, v. a. to purloin, to steal, to
Fra regne, v. a. to abate, to deduct,
to discount. avvay.
Frarive, v. a. to tear away, to smatch
Frarøve, v. a. to rob, to deprive one
of a thing. [dicate.
Frasige sig, v. r. to renounce, to ab.
Frasigelse
Frasigelse, s. renunciation, abdioation.
Fraskille, v. a. to separate, to divide,
to put asunder.
Fraskillelse, s. separation, disjoining.
Frasnakke, v. a. to obtain by fair
vvords, to flatter one out of.
Fraspænde, v. a. to unyoke, to un.
harness.
Fraspænding, 8. unyoking.
Frastaa, v. a. å n. to desist from, to
oease from, to quit, to leave off; to
abandon; to resign, to renounce.
Frastand, s. distance. Iloin, to rob.
Frastjæle, v. a. to steal from, to pur-
Frastødende, a. repulsive, rough, un-
kind.
Frasværge, v. a. to abjure, to for-
SWear, to renounce or clear one's self
by an oath.
Fratage, v. a. to take from, to steal
from, to draw off from, to deprive of.
Fratræde, v. a. én. to desist, to quit,
to give up, to renounce.
Fravende, v. a. to avert, to withdraw,
to turn off; to deprive of.
Fravige, a. a. to decline, to turn off,
to quit.
Fravigelse, s. deflection, deviation,
going out of the way. from.
Fravinde, v. a. to win, to get, to gain
Fravokse, v. a. to outgrow one's clothes.
Fravænnes v. a. to wean, to disaccu-
stom from. Ining off.
Fravænnelse, s. disaccustoming, wea-
Fraværelse, s. absence.
Fraværende, a. absent.
Fred» s. peace; rest.
Fredag, 8. Friday.
Frede, v. a. to spare; to enclose, to
preserve (a wood). [quil.
Fredelig, a. peaceable, pacific, tran-
Fredelighed, s. tranquillity, peaceable-
Fredløs, s. money-wort. Iness.
Fredløs, a. proscribed, outlaw. gjøre
-, to proscribe, to outlaw.
Fredløshed, s. outlawry, proscription.
Fredsbrud, s. rupture of peace.
Fredsdommer, s. justice of peace.
Fredsforstyrrer, 8. disturber of peace,
grumbler.
Fremhjælpe 87
Fredsfyrste, s. prince of peace.
Fredsmægler, s. peacemaker, pacifier,
mediator, negotiator of peace.
Fredsmægling, s. pacification.
Fredsslutning, s. pacification, treaty
of peace.
Fredsommelig, a. peaceable, pacific.
Fredstraktat, s. treaty of peace.
Fredsstifter, s. pacifier, peacemaker.
Fregat, s. frigate.
Fregne, s. freckle.
Fregnet, a. freckled.
Freidig» a. glad, cheerful, courageous.
Freidighed, s. courage, cheerfulness.
Frelse, s. salvation, redemption, de-
liverance. Ito redeem.
Frelse, v. a. to save, to deliver, to free,
Frelser, Frelsermand, s. saviour,
deliverer, redeemer.
Frelsning, s. deliverance, saving.
Frem, fremad, ad forward, on. – og
tilbage, to and fro.
Frembringe, v. a. to produce, to
proffer; to bring forth, to yield.
Frembringelse» s. production, pro-
duct. appear, ts peep.
Frembryde, v. n. to break forth, to
Frembyde, v. a. to offer, to presént.
Frembære, v. a. to bring, to bear, to
produce ; to serve up.
Fremdeles, ad. furthermore, moreover,
further. out.
Fremdrage, v. a. to draw out, to drag
Fremdrive, v. v. to drive forward, to
impel, to put forth.
Fremelske, v. a. to cherish, to foster.
Fremfare, v. n. to go on, to run on,
to proceed. preference to.
Fremfor, prp. before, preferably to, in
Fremfusende, a. inconsiderate, rash,
heedless, blundering, impetuous.
Fremføre, v. a. to advance, to pro-
duce, to bring forward.
Fremgaa, v. m. to advance, to go
forth, to go on ; to proceed.
Fremgang» 8. progress, success, ad-
vancement. manner of proceeding.
Fremgangsmaade, s. proceeding,
Fremhjælpe, v. a. to help on, to
assist.

88 Fremkalde
Fremkalde, v. a. to call forth; to
summon.
Fremkomme, v. n. (komme frem)
to appear, to come forth, to be born.
Fremkomst, s. coming forth, appea-
r3t 1062 foreep forth.
Fremkrybe, v. n. (krybe frem) to
Fremlagt, a. exposed, set forth.
Fremlede, v. a. to lead on, to carry
Fremlyse, v. n. to shine forth. Ion.
Fremlægge, v. a. to present, to ex-
pose; to set forth ; to lay out (wares),
to lay before. to favour, to help on.
Fremme, v. a. to forward, to promote
Fremme 3 s. furtherance, promotion,
progress.
Fremmed, a. strange; foreign, out-
landish; extraneous. en - a stranger,
foreigner. Iout.
Fremrage, v. n. to project, to stand
Fremragende, a. standing out, pro-
jecting. to approach; to advance.
Fremrykke, v. a. å n. to draw near,
Fremrække, v. a. to stretch out, to
hold forth, to put forth. (despatch.
Fremsende, v. a. to send forth, to
Fremsige, v. a. to speak out, to pro-
nounce, to explain (thoughts).
Fremskride, v. n. to move forward,
to go on, to progress; to proceed; to
make progress.
Fremskridt, s. progress, way, profi-
ciency, advance, advancement.
Fremskyde, v. a. å n. to push for-
ward; to spring forth. Ipursue.
Fremskynde, v. a. to hasten forth, to
Fremspire, v. a. to come up, to ger-
minate, to sprout, to spring up.
Fremspringe, v. n, to leap, to jump,
to skip forward. spurt forward.
Fremsprude, v. n. to spout out, to
Fremstaa, v. n, to stand forth; to
stand out.
Fremstaaende, a. standing out.
Fremstille, v. a. to present, to pro-
duce. – sig» to appear, to present
one's self.
Fremstillelse, Fremstilling, s.
presentation, representation; appea-
rance; image.
Frigjøre
Fremstraale, v. n. to beam forth, to
radiate. thrust forward.
Fremstøde, v. a. to push forward, to
Fremsyn, s. prospect. sighted.
Fremsynet, a. far-sighted, second-
Fremsætte, v. a. to propose, to set
before, to set om (meat); to produge,
to propound (a question). [out.
Fremsøge» v. a. to search for, to seek
Fremtage, v. a. to take out, to bring
out.
Fremtary, 8. benefit, advancement.
Fremtid, s. future time, time to come.
å -, for the future, henceforth.
Fremtræde, v. m. to advance, to pre-
sent one's self, to step forward, to
come forward.
Fremtrænge, v. a. to press forward.
Fremture, v. n. to persist, to continue,
to be constant in.
Fremvise, v. a. to shew forth, to ex-
hibit, to present, to expose to the view.
Fremvækst, s. accretion, growth, in-
crease, progress.
Fremvælde, v. n. to spring forth, to
bubble, to gush out.
Fri, a. free, frank; at liberty, clear.
- Luft, open air. – Mark, open
mark. holde en -, to pay for ano-
ther, to defray. [noble.
Fribaaren, a. freeborn, ingenuous,
Fribrev, s. charter, patent, privilege.
Fribytter, s. freebooter, buccaneer,
Fribytteri, s. piracy. privateer.
Fridag, s. vacation, holiday, playday.
Fridømme, v. a. to absolve, to acquit,
to discharge.
Fries v. a. to woo, to court a woman;
to deliver, to save.
Frier, s. wooer, lover, suitor.
Frieri, s. courtship, wooing.
Frifinde, v. a. to absolve, to justify,
to clear.
Frifødt, a. free-born, ingenuous.
Frigive, v. a. to give liberty, to en-
franchise, to set at liberty.
Frigivelse, s. enfranchisement, delive-
rance, absolution.
Frigjøre, v. a. to set free; to prepay.
Frigjørelse
Frigjørelse, s. emancipation; prepay-
ment. franchise.
Frihed, s. liberty, freedom; immunity,
Friherre, s. baron.
Friholde, v. a. to defray.
Frikadelle, s. fried force-meat-ball.
Frikjende, v. a. to absolve, to acquit,
* to declare free, to justify. -
Frikjendelse, s. absolution, discharge.
Frikorps, s. partisan-corps. Iberty.
Frilade, v. a. to release, to set at li-
Friladen, friladt, a. released, set at
liberty.
Frilen» s. frank-fee, free-hold, tenure.
Frille, s. concubine, mistress.
Frillebarn, s. natural child, bastard.
Frimand, s. freeman; freeborn; exempt.
Frimester, s. privileged craftsman
(butcher, mason etc.). Idid, open.
Frim0dig, a. free, free-hearted, can-
Frim0dighed, s. frankness, openness,
freeness, boldness.
Frimurer, s. free-mason.
Frimærke, s. stamp, postage-stamp.
Fripas, s. passport.
Fripostig, a. frank, free, undaunted.
Fri ostighed, S. frankness, boldness,
intrepidity.
Friseddel, s. brief; cocket.
Frisere, v. a. to curl, to crisp; to dress
Frisernaal, s. bodkin. [the hair.
Frisindet, a. liberal-minded.
Frisk, a. fresh; new; recent, green;
brisk, vigorous; lively, gay. – og
sund, healthful and gay. ved – Mod,
in good cheer. fair).
Friskhed, s. freshness; coolness (of the
Friskole, s. free-school, charity-school.
Friskytte, s, free-archer.
Frist, s. respite, allowance of time,
delay, forbearances
Fristad, s. free-city.
Fristat, s. commonwealth.
Fristed» s. asylum, place of refuge,
sanctuary.
Friste, v. a. to tempt, to induce, to
seduce; to suffer, to hazard; to try
(fortune).
Fristelse, s. temptation, enticement.
Frister, s. tempter.
Frugtbringende 89
Frits ad freely, frankly, openly.
Fritages v. a. to exempt, to dispense
with, to free, to excuse.
Fritagelse, s. exemption, dispensation.
Fritid, s. vacation, leisure-time.
Fritimer, s. pl. leisure-hours.
Fritte, s. ferret.
Frittes v. a. to enquire of, to question.
Fritænker, s. free-thinker.
Fritænkeri» s. free-thinking, hetero-
doxy.
Frivillig, a. voluntary, spontaneous,
free. -, ad voluntarily, of one's own
accord.
Fro, a. glad, joyful, content, gay.
Frodig» a. luxuriant, wanton. fast.
Frok0st, s. breakfast. spise-, to break-
From, a. pious, devout; good, gentle,
meek. Iness, meekness, goodness.
Fromhed, 8. piety, devoutmess; kind-
Front, 8. front; foreport, foretop;
frontispiece. prayer.
Froprædiken» s. matins, morning-
Fr0ssen, a. frozen, congealed; chilly.
Fr0st, s. frost; chilblain.
Frostbyld, s. chilblain.
Frostveir, s. frosty weather.
Frue, s. lady; mistress.
Fruehund, s. lady's lapdog.
Fruekirke, s. our Lady's church.
Fruekloster, s. convent, foundation
for widowed ladies. female sex.
Fruentimmer, s. woman, lady; the
Fruentimmerdragt, s. female dress.
Fruentimmerhandske, s. woman's
glove. dies, side-saddle.
Fruentimmersadel, s. saddle for la-
Fruentimmersko, s. woman's shoe.
Fruentimmerskrædder, s. woman's
tailor, mantua-maker.
Fruepige, s. lady's woman, waiting
WOman.
Frugt, s. fruit; foetus; profit; product,
effect. bære –, to bear fruit, to bring
forth fruit.
Frugtaar, s. plentiful year. [tive.
Frugtbar, a. fruitful, fertile, produc-
Frugtbarhed, s. fruitfulness, fertility;
fecundity; fructuosity. fitable.
Frugtbringende, a. productive, pro-

90
Frugte, v. m. to profit, to avail; to
have effect. 4
Frugtesløs, a. fruitless, without effect,
vain, unprofitable. in fruits.
Frugthandel, s. fruit-trade, dealing
Frugthandler, s. fruiterer, fruitman.
Frugthave, s. orchard, fruit-garden.
Frugtkammer, s. fruitery, fruit-cham-
Frugtkjerne, s. kernel. ber.
Frugtknop, s. bud, gem. -
Frugtknude, s. germ, shoot.
Frugtkurv, s. fruit-basket.
Frugtløs, a. fruitless, bootless.
Frugtrig, a. abundant or rich in fruit.
Frugtsommelig, a. with child, in
_ the family way, pregnant.
Frugtsommelighed, s. pregnancy.
Frugttid, s. fruit-season.
Frugttræ, s. fruit-tree. merriment.
Fryd, s. joy, gladness, mirth, rejoicing,
Fryde sig, v. r. to rejoice, to be glad.
Frydefest, s. festival, solemn rejoicing.
Frydefuld, a. joyful, cheerful, gay,
blithe. [sant.
Frydelig, a. rejoicing, delightful, plea-
Frydeskrig, s. shout of joy, jubila-
tion, acclamation, cheer, hurrah.
Frygt, s. fear, fright, dread, apprehen-
sion. af -, for fear.
Frygtagtig, a. fearful, frightful, timid.
Frygtagtighed, s. fearfulness, timidity.
Frygte, v. a. to fear, to dread, to
apprehend, to be afraid of – for, to
be in pain for, to care for.
Frygtelig, a. dreadful, formidable,
terrible, horrible.
Frygtløs, a fearless. [frightful.
Frygtsom, a. timid, timorous, fearful,
Frynse, s. fringe. lges.
Frynset, a. fringed, edged with frin-
Fryse, v. m, to freeze, to chill; to be
cold, to feel cold; to congeal, to freeze
Frysepunkt, S. freezing-point. up.
Fræk, a. impudent, insolent, shame-
less; rash; wanton, immodest.
Frækhed 3 s. impertinence, insolence,
shamelessness; wantonness.
Frænde, s. kinsman, relation, cousin.
Frændskab, s. kindred, kin, relation.
Frænke, s. kinswoman, relation.
Frugte
Fugtning
Frø, s. frog.
Frø, s. seed.
Frøhandler, s. seedsman.
Frøhus, s. husk, hull, shell.
Frøken, s. lady.
Fuge, s. musical fugue; joint, seam,
Fugl, s. fowl, bird. mortise.
Fuglebur, s. cage, bird-cage.
Fuglebær, s. bird.cherry.
Fuglebøsse, s. fowling-piece, birding-
piece. fowling.
Fuglefangst, s. birdcatching, bird-
Fugleflok, s. flock of birds.
Fuglefrø, Fuglemad, s. birdseed.
Fuglefælde, s. trap, pitfall.
Fuglefænger, s. bird-catcher, fowler.
Fuglegarn, s. fowler's net.
Fuglegræs, s. chickweed.
Fuglehagl, s. bird-shot.
Fuglehandler, 8. bird-seller, bird-
Fuglehus, s. aviary. fancier.
Fuglehække, s. breeding-cage.
Fuglejagt, s. fowling.
Fuglekirsebær, s. bird-cherry.
Fuglekonge, s. wren.
Fuglekr0, s. crop, craw of a bird.
Fuglelim, s. birdlime.
Fugleneb, s. beak, bill.
Fuglepibe, s. bird-call.
Fuglerede, s. bird's nest. birds.
Fuglesang, S. singing, warbling of
Fugleskarn, s. birds-dung.
Fugleskrig, s. cry of birds.
Fugleskydning, s. amusement of
shooting at a wooden bird.
Fuglesnare, 8. snare, gin.
Fuglestang, 8. lime-twig; bird-pole,
perch, roost.
Fuglet0p, s. tuft of a bird.
Fugletrug, s. drawer of a bird-cage.
Fugletræk, s. passage of birds.
Fugleunge, s. the young of a bird.
Fuglevildt, s. game, wild fowl.
Fugte, v. n. & a. to moisten, to wet;
to damp. -
Fugtig, a. humid, damp, wet, moist.
Fugtighed, 8. moisture, humidity,
dampness; humour. [of the sword.
Fugtle, v. a. to strike with the flat
Fugtning, s. moistening.
Ful
Ful, d. putrid, rotten; malicious.
Fuld, a. full, whole, entire; " drunk,
fuddled. drikke sig –, to get drunk.
Fuldaarig, s. of full age.
Fuldbaaren, a. fullborn.
Fuldblod, s. full-blood.
Fuldblodig, a. abounding in blood,
full-blooded. [neness.
Fuldblodighed, s, plethora, sangui-
Fuldbringe, v. a. to accomplish, to
perform, to finish, to absolve, to
achieve.
Fuldbringelse, s. accomplishment,
performing, achievement, consummation.
Fuldbroder, s. one's full brother.
Fuldbyrde, v. a. to accomplish, to
fullfill, to effectuate, to execute.
Fuldbyrdelse, s. consummation,
achieving, execution.
Fuldbyrder, s. accomplisher, perfor-
mer, achiever.
Fuldende, v. a. to finish, to end, to
accomplish, to perfect,
Fuldendelse, s. consummation, accom-
plishment, finishing. concluded.
Fuldendt, a. accomplished, finished,
Fuldføre, v. a. to accomplish, to
achieve, to execute. [tion.
Fuldførelse, s. accomplishing, execu-
Fuldgyldig, a. of full value, suffi-
cient. [complish, to consummate.
Fuldkomme, v. a. to perfect, to ac-
Fuldkommen, a. perfect, complete,
consummate, accomplished, full, entire.
Fuldkommenhed, s. perfection, per-
fectness, accomplishment.
Fuldkommet, a. consummated, ac-
complished.
Fuldmaane, s. full-moon.
Fuldmagt, s. full-power, plenipotence;
warrant, letter of attorney, procuracy.
give -, to give fullpower, to autho-
rize. Imajority.
Fuldmyndig, a. of full age, come to
Fuldmægtig, s. agent, attorney, one
authorized to act, plenipotentiary.
Fuldproppe, v. a. to fill, to stuff.
– sig, to glut one's self.
Fuldskab, s. drunkeness,
Fuldsjænke, v. a. to fill a glass.
Fyldestgjøre 91
Fuldskreven, a. filled up with writing.
Fuldskrive, v. a. to write full, to
accomplish. toned.
Fuldstemmig, a. harmonized, full-
Fuldstoppe, v. a. to stuff, to cram.
Fuldstuve, v. a. to stow a ship, to
load full.
Fuldstændig, a. complete, whole, en-
tire. gjøre –, to make perfect, to
complete. nitude, fullness.
Fuldstændighed, s. completeness, ple-
Fuldsøskende, s. pl. full brothers or
sisters.
Fuldtakke, v. a. to thank one suffi-
ciently, to render due thanks.
Fuldtallig, a. complete, integral, full.
Fuldtallighed, s. completeness, full-
I GSS. dance.
Fuldt 0p, ad abundantly, in abun-
Fuldvoksen, a. full-grown; adult;
mature,
Fuldvægtig, a. of full weight.
Fundament, s. foundation, basis.
Funke, s. spark, sparkle. to shine.
Funkle, v. n. to sparkle, to twinkle,
Fure, s. furrow.
Furie, 8. fury. take one up sharply.
Fuse, v. n. to rush forth. - over, to
Fuske, v. n. to bungle, to work clum-
sily, to botch. Imam.
Fusker, s. bungler, botcher, bad work-
Fuskeri, s. bungle, bungling-work, bad
vorkmanship.
Futteral, s. case, box.
Fyld, s. filling up, stuff; force-meat.
Fylde, s. abundance, plenty, fulness.
Tidens –, fulfilling of time, fulness
of time. {
Fylde, v. a. to fill, to make full; to
stuff; to replenish; to barrel. - 09,
Fyldebøtte, s. drunkard. to fill up.
Fyldehorn, s. horn of plenty, cornu
copiae.
Fyldekalk, s. stuffing, filling, exple-
tive, botch, - Ibauch.
Fylderi, s. gluttony, drunkenness, de-
Fyldes0, s. gossip, drunken woman.
Fyldest, s. satisfaction, sufficiency.
Fyldestgjøre, v. a. to satisfy, to give
satisfaction.
92 Fyldestgjerelse
Fyldestgjørelse 2 s. satisfaction, ap-
peasing.
Fyldestgjørende, a. satisfactory.
Fyldig» a. fleshy, brawny, corpulent.
Fyldighed, s. corpulency, fleshiness.
Fylding, s. panel (of door); force-meat.
Fyldt, a. filled, stuffed; replenished.
Fy md, S. emphasis, energy, force, strength,
significancy
Fyndig» a. emphatic, energetic, ex-
pressive, nervous, weighty.
Fyndighed, s. emphasis, force.
Fyr, Fyrretræ, s. fir, firtree.
Fyr, s. watch-light at sea, watch-tower,
lighthouse.
Fyr, s. fire. give -, to give fire.
Fyr, 8. youth , fellow , spark, blade,
lover.
Fyrbækken, s. coal-pan, fire-pan.
Fyrbøder, s. warmer, heater of a room.
Fyre, v. m. to fire, to discharge a gun.
Fyrfad, s. chafing dish.
Fyrig, a. fiery; hot, ardent, hasty,
passionate, mettlesome.
Fyrighed, s. mettle, ardour, vivacity.
Fyrmørser, 8. mortarpiece. deal.
Fyrreplanke, s. plank of fir, yellow
Fyrreskov, s. firwood.
Fyrretyve, num. forty.
Fyrretyvende, a. fortieth.
Fyrstaal, s. steel to strike fire with.
Fyrste, s. prince.
Fyrsted 3 s. fire-place, hearth.
Fyrsten» s. flint.
Fyrstelig, a. princely, princelike.
Fyrstendømme, 8. principality, a
prince's dominion.
Fyrstinde, s. princess.
Fyrsvamp, 8. tinder.
Fyrtaarn, s. lighthouse, beacon.
Fyrtøi, s. tinderbox.
Fyrværk, s. firework.
Fyrværker, s. pyrotechnist.
Fyrværkerkunst, s. pyrotechnics.
Fysik, s. physics, natural philosophy.
Fysiker, s. physicist, natural philo-
sopher.
Fysik, a. physical.
Fysiognomi, s. physiognomy, counte-
Fysiolog, s. physiologist. nance.
Fængsel
Fysiologi, s. physiology.
Fysiologisk, a. physiological.
Fæ, s. beast; brute; cattle; "simpleton.
Fæavl, s. breeding of cattle, keeping
cattle. land.
Fædreland, s. native country, father-
Fædrelandsk, a. of one's country;
patriotical.
Fædrelandskjærlighed, s. patrio-
tism, love of one's country.
Fædrelandsven, s. patriot.
FædrenearV, s. patrimony, inheritance
left by one's father.
Fædrift, s. pasture, pasturage.
Fæhandler, s. trader or dealer in cattle.
Fæhund, s. cur.
Fæhus, s. stable for cattle.
Fæhyrde, s. herdsman.
Fæhøved, s. beast, head of cattle.
Fæisk, a. bestial, brutish, like a brute.
Fæl» a. ugly, hideous, dreadful, hor-
rible; foul, filthy.
Fælde, s. trap, pitfall.
Fælde, v. a. to throw, to fling down,
to throw on the ground; to kill, to
slay, to shoot; to fell, to hew down
(trees). – Dom, to pass, to give a
sentence. – Fjær, to moult. – sam-
T72e72, to mortise, to joint, to put
within another.
Fælding, s. joint, seam, closure.
Fælhed, s. ugliness, hideousness.
Fælled, s. common.
Fælles, a. common.
Fællesskab, s. community, fellowship;
partnership, company.
Fælt» ad hideously, horribly.
Fæm0ns s. cattle.
Fændrik, 8. ensign.
Fængbar» a. combustible, inflammable.
Fænge, v. n. to take fire, to catch fire,
to kindle; to infect, to be infectious,
to take.
Fængende, a. taking fire; infectious.
Fænghul, s. touch-hole of a gun.
Fængkrudt, 8. priming-powder. lægge
- pad, to prime.
Fængnaal, s. priming-iron to clear a


gun.
Fængsel, s. prison, gaol, custody.
Fængsle
sætte i -, to cast into prison, to im-
prison. into prison.
Fængsle 2 v. a. to imprison, to put
Fængslen, Fængsling, s. imprison-
ment, imprisoning.
Færd, s. travel; proceeding. være i –
"med, to be about. hvad er paa
færde? what is the matter?
Færdes, v. n. to wander, to rove, to
ramble about; to be in great hurry.
Færdig, a. ready, at hand, prepared;
finished; prompt, expeditious. gjøre
sig -, to prepare, to get one's self
ready.
Færdighed, s. readiness; practice;
quickness, expertness; facility ; mim-
bleness, dexterity; promptness.
Færdsel, s. passage, going from or to
a place ; speed.
Færge, s. ferry, ferryboat.
Færgeløn, s. fare, ferriage.
Færgemand, s. ferryman, waterman.
Færgested, s, ferry, passage.
Færygter, s. herdsman, cowkeeper.
Fæstald, s. stable for cattle.
Fæste, v. a. to fasten, to make fast;
to fix; to nail up; to pitch; to hire,
to farm. – bort, to let out, to farm
out, to lease out. – sig bort, to hire
one's self – Tro til , to have faith
in, to believe.
Fæste, s. hilt, handle of a sword;
Fæstebonde, s. tenant. lease.
Fæstemand, s. betrothed man, bride-
groom.
Fæstemø, s. betrothed maiden, bride.
Fæstepenge, s. pl. earnest-money.
Fæster, s. lessee, hirer.
Fæstet, a. fastened, made fast, fixed;
farmed, let out, hired, engaged.
Fæstning, s. fort, fortress, fortified
place. part, bulwark.
Fæstningsværk, s. fortification; ram-
Fævang, s. pasture-ground, meadow.
Fæv0gter, s. herdsman.
Føde, v. a. to feed, to nourish, to ali-
ment; to breed (cattle); to bear, to
bring forth (a child). Ialimony.
Føde, s. food, nutriment, nourishment,
Fødeby, s. native town.
Følge 93
Fødeland, s. native country, one's
Country, paternal country.
Fødemidler, Fødevarer, s, pl, provi-
sions, food. the world.
Fødes» v. n. to be born, to come into
Fødested» s. native place, birth-place.
Fødsel, s. birth; nativity; extraction,
decent; rise.
Fødselsdag, 8. birthday. parts.
Fødselslemmer, s. pl. genitals, privy
Fødselstid, s. time of birth.
Føie, a. small, trifling.
Føie, s. cause, reason, motive, right.
Føie, Q). O. - &72, to please, to yield,
to comply with, to fulfil a person's
vishes. - Sam7me??, to join, to unite,
to put together. - til, to add, to put
to, to adjoin, to annex. – sig, to
accommodate one's self to, to suit, to
suit with.
Føielig, a. suitable; easy, complai-
sant, complying; convenient, apt.
Føielighed, s. complaisancy, conde-
scension, easiness, compliance.
Føl, s. colt, foal.
Føles v. a. to feel, to perceive. – paa,
to feel, to touch, to fumble. – sig
for, to grope along.
Følehorn, s. feeler, antenna.
Følelig, a. sensible; feeling; percep-
tible; palpable; resenting.
Følelse, s. feeling; sensation.
Følen, 8. feeling, touching, pawing,
groping.
Følesløs, a. insensible, senseless.
Følesløshed, s. insensibility, sense-
lessness.
Følgagtig, a. obedient, obsequious.
Følgagtighed 3 s. obedience, conde-
scension.
Følge, v. a. to follow, to come after,
to succeed, to obey. – af, to follow,
to proceed, to spring from, to result.
– paa, – efter, to ensue, to follow
after, følges ad, to accompany, to
go along with. 4.
Følge, s. train, attendance, attendants;
procession; series, order, row ; sequel,
consequcnce, result. i – af, in con-
sequence of.
*4
94 Folgelig
Følgelig, ad consequently, of course,
in consequence.
Følgende, a. following, next; subse-
quent, coming after.
Følgeskab» s. attendance, followers.
Følgesvend» s. companion, attendant.
Følhoppe, s. mare.
Føls0m, a. sensible, sentimental.
Følsomhed, s. sensibility.
Føn, s. down (of herbs, fruits, trees).
Før, a. robust, corpulent, strong, brawny.
Før, ad. prp. before, previously; be-
fore.
Føre, v, a. to carry; to lead; to guide,
to conduct; to mamage; to draw (the
pen); to complain; to wage (war), to
make (war); to wield (the sword).
Førelse, s. guidance, conduct, direction,
leading, carrying.
Førend, ad before, ere.
Fører, S. carrier; leader, conductor.
Førighed» s. healthiness.
Føring, Føren, 8. carriage, portage,
conveyance, load.
Føringsløn» s. money paid for car-
riage, portage, fare.
Førlemmet, a. strong-limbed.
Førlig, a. healthful, wholesome, vigo-
Førsel, s. carriage, conveying. rous.
Først, første, a. the first; chief, prin-
cipal. for det første, firstly, in the
first place. – ad: first, chiefly, prin-
Førstefød, a. first-born. [cipally.
Førstefødsel, s. primogeniture, elder-
ship. Imogeniture.
Førstefødselsret, s. birthright, pri-
Førstegrøde, s. first fruits.
Førstkommende, a. next.
Førstning, i – en , ad. at first, in
the beginning.
G.
Gaa, v. n. d’. a. to go; to walk; to
pass, to move, to march. - i, – til,
v to shut. - løs, to go off; to fly off;
to grow loose, to loosen; to set upon
one, to aim at. – for sig, to come
Gadesten
to pass, to happen, to be done, to be
performed, to succeed. – ned, to go
down; to set (sun). – til, to happen,
to be done, to come. – td paa, to
tend to, to have in view, to aim at.
Gaade, s. riddle, enigma.
Gaadefuld, a. enigmatical, problema-
tical.
Gaar, igaar, ad yesterday. igaarmor-
ges, yesterday - morning. igaaraftes,
yesternight, last night.
Gaard, s. yard, court; house; country-
house; manor.
Gaardbruger, s. farmer.
Gaardeier, s. owner of a house or
Gaardhane, s. domestic cock, farm.
Gaardhund, s. house-dog, yard-dog,
vvatch-dog. nes.
Gaardinger, s, pl. buntlines, loetchli-
Gaardnisse, s. hobgoblin, elf.
Gaardskarl, s. groom, menial servant,
valet, ostler.
Gaardsredskaber, s, pl. farming-im-
Gaardsret, s. courtleet. plements.
Gaardsrum, s. yard, court, courtyard.
Gaas, s. goose.
Gaaseblomster, s. whitlow grass,
Gaasedild, s. stinking mayweed.
Gaasefidt, s. goose-grease.
Gaasefjær, s. goosequill.
Gaasefod, s. goose-foot.
Gaasehud, s. goose-skin.
Gaasekraas, s. goose-giblets.
Gaasespil, 3. game of the goose.
Gaasesti, s. goose-stall.
Gab, s. orifice, opening, hole, chasm;
mouth, entrance (of a river); clift.
Gabes v. n. to gape, to yawn; to stand
gaping; to gaze, to stare. |-
Gaben, s. gaping; yawning.
Gabende, a. gaping, yawning; opened,
Gaber, s. gaper, yawner. wide open.
Gabestok, s. pillory.
Gade, s. street.
Gadedreng, s. street-boy.
Gadedør, s. street-door.
Gadefeier, s. street-sweeper.
Gadelygte, s. street-lamp.
Gadeskarn, s. dirt in the streets.
Gadesten, 8. paving-stone.
Gadestryger
Gadestryger, s. lounger, idler.
Gadevise, s. vulgar ballad.
Gaffel, s. fork; gaff.
Gaffeldannet, a. forked, forky.
Gaffelgren, s. prong, spike of a fork.
Gaffelhjort, s. brocket.
Gage, s. salary, pay, wages.
Gals a. mad, frantic, furious, maniacal,
raging; wrong; awkward; wild, extra-
vagant. blive -, to run mad.
Gala» s. gala, show, pomp, state.
Galanteri, s. gallantry; politeness;
amorous affair, love-intrigue, amours.
Galanterihandler, s. dealer in ar-
ticles of dress, milliner, jeweller.
Galanterivarer, s. pl. fancy articles,
trinkets, bric-a-brac.
Galde, s. gall; bile; choler; fel.
Galdeblære, s. gall-bladder.
Galdefeber, s. bilious fever.
Galdeflod, s. cholera-morbus.
Galdesten, 8. gall-stone.
Galdesyge, s. jaundice, bilious disorder.
ale» v. n. to crow.
Galease, s. galeas, galleon.
Galei» s. galley, galiot.
Galeislave, s. galley-slave.
Galges 8. gallows; gibbet.
Galgefrist, s. respite, reprieve.
Galgefugl, Galgenstrik, s. gallows.
bird.
Galion, s. beak, head of a ship.
6 allebær, s. bryony.
Galleri, s. gallery.
Galliot, s. galliot.
Galop, s. gallop; full speed. kort -,
short gallop. galloping.
Galoppere, v. n. to gallop, to go a
Galmei, s. calamine, red vitriol.
Galmeisten, s. calamine-stone.
Galskab, s. madness, frenzy, fury, rage.
Galt, ad foolishly, extravagantly;
Galt» s. hog. Iwrong.
Galæble, s. gall, gallnut,
Gam, s. vulture.
Gamfalk, s. gerfalcon.
Gammel, a. old, aged; ancient; ad-
vanced in years. gamle Tider, an-
cient ages, old time. de gamle, the
ancients.
Gasbelysning 95
Gammelagtig, a. elderly, somewhat
old. out, oldfashioned.
Gammeldags, a, old, grown old, worn
6ammelstrand, s. fishmarket at Co-
penhagen; billingsgate.
Gane, s. palate, roof of the mouth.
Gang, 8. going, walk, walking, pace,
step, gait; gate, vay : course, process;
alley; duct; vein. i -, a going. faa
i -, to set a going, to bring in vo-
gue, to bring to pass. hver -, every
time. lating.
Gangbar, a. common, current, circu-
Gangbarhed, s. use, custom, fashion,
GurrenGys
Ganger, 8. ambler, ambling mag.
Ganghjul, s. treadmill.
Gangklæder, s. pl. wearing apparel,
Gangspil, s. capstan. vvearables.
Gangsti, s. path, by-way.
Ganske, a, entire, complete, whole, total.
–, ad. entirely, wholly, quite. - ret,
very right. – vist, indubitably, with-
out fail. for, to engage for.
Garantere, v. a. to warrant, to answer
6arde, s. guard (horse-guard, foot-

6 arder, s. guardsman. Iguard).
Garderobe, s. wardrobe.
Gardin, s. curtain.
Garn, s. yarn; net. set off.
Garnere, v. a.
Garnering, s.
ing, furniture.
Garnhaspe, s. hasp, yarn-windle.
Garnison, s. garrison.
Garnitur, s. set, trimming.
Garnnøgle, s. clew, bottom of yarn.
Garnstang, 8. rod, to hang the net on.
Garnvinde, s. yarnwindle, reel.
Gartner, 8. gardener.
Gartneri, s. gardening, horticulture.
Garve, v. a. to tan, to dress hides.
Garver, s. tanner, currier, leather-
Garverbark, s. tan. Idresser.
Garverhus, s. tan-house.
Garveri, s. tannery; tan-house; tan-
Garverkar, s. tanvat. ner's trade
Garvning, s. tanning.
Gas, s. gas.
Gasbelysning, s. gaslight.
to trim, to garnish, to
trimming, set, garnish-
96 Gasblus
Gasblus, s. gaslight, gas-jet.
Gasledning, s. gas-main.
Gasrør, s. gas-pipe.
Gasværk, s. gas-works.
Gave, s. gift, donation, present; talent,
gift (of nature), endowment.
Gavl, 8. gable-end of a house; front.
Gavmild, a. liberal, generous, mumifi-
cent. munificence.
Gavmildhed, s. liberality, generosity,
Gavn» s. advantage, benefit, gain, pro-
fit, utility. [avail.
Gavnlig, a. advantageous, profitable,
gainful, utile, useful. etc.
Gavntømmer, s. timber fit for building
Gavtyv, s. rogue, knave, villain.
Gebet» s. command, district, juris-
diction, dominion, territory.
Gebærder, 8. pl. mien, gesture, air;
behaviour.
Gedigen, a. pure and fine, massy, solid.
Gefreiter, s. lance-corporal.
Gehalt, s. fineness, alloy of metals,
coin, allowance, appointment.
Geheimeraad, s. privy counsellor.
Gehæng, s. belt, girdle, sword-belt.
Gehør, 8. hearing; ear.
Geistlig» s. spiritual; ecclesiastical,
clerical, religious. – Stand, clergy.
Geistlighed» s. clergy , the ecclesia-
stics; spirituality.
Geled, s. file, rank (of soldiers). slutte
Gelederne, to close the ranks.
Gelee, s. jelly.
Gemak, s. apartment, chamber, room.
Gemalinde, s. spouse, consort, wife;
lady.
Gemen, d. common, ordinary, vulgar,
vile, low ; familiar; common or pri-
vate (soldier). gémen Mand, the vul-
gar, the common people.
Gemenlig, genienligen, ad com-
monly, vulgarly.
Gemenskab, s. conversation, commerce,
familiarity.
emyt, S. mind, humour, soul.
Gemytlighed, s. agreeableness; good-
nature; kindness.
General, s. general.
Generaladjutant, s. adjutant-general.
Gifte.
Generalbass s. thorough-bass, «
Generalfeltmarskalk, s. field-mar-
shal-general.
Generalitet, s. war-office.
Generalkrigskommissær, s. com-
missary-general. Iral.
Generalloeitnant, s. lieutenant-gene-
Generalmajor, s, major-general.
Generalmarsch, s. general.
Generalskab, s. generality.
Generalstab, s. general staff.
Generalsuperintendent, s. super-
intendent-general.
Genever, S. hollands, gin. Ispirit.
Geni, S. genius, genuine wit, talents,
Geografi, s. geography.
Geografisk, a. geographical.
Geometri» s. geometry.
Geometrisk» a. geometrical.
Geraade» v. m. to prosper, to succeed.
- i, to fall into, to be brought to.
– til, to redound to.
Gesandt, s. ambassador, envoy.
Gesandtskab» s. ambassy, legation.
Gesims, s. cornice (of window), enta-
blature (of pillar). active.
Geskjæftig» a. busy, full of business,
Gevalt, s. power; force, violence.
Gevinst, s. gain, profit, winning; price.
Gevækst, s. plant, herb; excrescence,
protuberance, polypus. house.
Gevæksthus, s. green-house, fruit-
Gevær, s. arms; gum. under –, in
3. I Ss
Geværfabrik, s. manufactory of arms.
Geværkolbe, 8. butt-end of a gun.
Geværkugle, s. bullet.
Geværlaas, s. gun-lock, fire-lock.
Geværpibe, Geværløb, s. gun-barrel.
Gide, v. a. to love, to like, to choose.
jeg gider ikke, I don't like.
Gidsel, s. hostage.
Gift, a. married, joined in wedlock.
Gift, s. poison, venom, bane.
Giftblanden, s. venifice.
Giftblander, s. poisoner.
Giftblære, s. poison-bladder.
Gifte, v. G. to marry, to give ini mare
riage. - sig, to marry, to wed.

Giftefærdig
Giftefærdig, a. marriageable, of age
to marry. [match, matrimony.
Giftermaal, 8. marriage, wedlock,
Giftes, v. n. to be married, to be joi-
ned in matrimony. [rous.
Giftesyg, a. love-sick, in love, amo-
iftig, d. poisonous, venomous, pesti-
lent.
Giftighed, s. virulency, venomousness.
Giftmiddel, s. remedy against poison,
antidote.
igt, s. palsy, gout, rheumatism.
Gigtrose, s. peomy. of the gout.
Gigtsmerte, s. rheumatic pains, pains
Gilde» s. feast, banquet, collation;
duty, rent, impost.
Gilde, v. a. to geld, to castrate, to cut.
Gildning, 8. castration.
Gilding, 8. eunuch.
Gimmerlam, s. ewe-lamb.
Gimpestang, s. swing, seesaw.
ips, s. gypsum.
Gipsagtig, a. gypseous.
Gipsarbeide, s. plasterwork.
Gipsbillede, s. plaster-figure.
Gipse, v. a. to plaster.
Gipset, a. plastered.
Gipsloft, 8. stucco-ceiling.
Girobank, s. circulation-bank.
Gisning, s. conjecture; estimation. .
Gispe, v. n. to gasp, to pant for breath.
Gispen» 8. gasp, gasping.
Gitoug, s. T. clewgarnets. Itice.
Gitter, s. grate, trellis, crossbar, lat-
Gitterdør, s. grated door... of iron.
Gitterværk, s. grate, trellis, lattices
Gittervindue, s. latticed window.
Give, v. a. to give, to yield; to ren-
der; to confer. – af sig, to yield,
to bring profit. – efter, to give way;
to remit; to be behind, to come short
of – ud, to give out; to publish, to
edit; to pay away. - sig, to yield
one's self; to groan. – sig df ined,
to meddle with, to be familiar with.
– sig ud (for), to set up for, to
pretend to be, der gives, there are.
Giver, s. giver.
Gjed, s. goat, she-goat.
Gjedde, s. pike.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Gjenindsætte 97
8. honeysuckle.
8. he-goat.
S. hornet.
8. goatskin.
sot, silly man.
v. a. to jest, to joke, to jeer,
to mock.
Gjeller, s. pl. gills of fishes.
Gjemmes 8. keeping, custody, guard.
Gjemme, v. a. to keep, to preserve, to
save, to guard.
Gjemmefrugt, s. keeping fruit.
Gjemmested, s. repository,
where one may keep any thing.
Gjemt, a. preserved, kept.
Gjenbesøg 3 s. visit returned, return-
visit.
Gjenbo, s. neighbour thät is vis-à-vis.
Gjenbringe, v. a. to bring back, to
restore. - » :
Gjendrive, v. a. to refute, to göpfüte,
to repel, to contradict, to baffle ån
opinion. . ., tion, repelling.
jendrivelse, s. refutation, confitā.
jendøbe, v. a. to rebaptize.
endøber, s. anabaptist.
jenfinde, v. a. to find again. -
Gjenfordre, v. a. to claim again, to
re-demand. la deceased.
Gjenfærd, s. spirit, spegtre, ghost of
S.
place
:
:
Gjenføde, v. a. gjenfødes, v. h.
to regenerate. r-
6. regenerated; newborn.
v. a. to give back, to restore.
s. reddition, return.
8. return of like for like,
recompense, requital, satisfaction.
Gjengjælde, v. a. to compensate, to
revvard, to return, to retribute.
Gjengjældelse, s. recompense, retri-
bution, repaying, return, recompensa-
tion. [tets of marque.
Gjengjældelsesret, s. repri
reprisals or let-
Gjengjælder, s. recômpenser, remune-
rator.
Gjenhente, v. a. to fetch' bačk.
Gjenhilsen, s. reciprocal greeting, sa-
lutation. store; to reinstate.
Gjenindsætte, v. a. to replace, to re-
7







98 Gj enindsættelse
Gjenindsættelse, s. replacement, re-
storation, reinstation.
Gjenkalde, v. a. to recall, to call back;
to unsay, to countermand, to repeal.
Gjenkaldelse, s. revocation, retracta-
tion, recantation. recognize.
Gjenkjende, v. a. to know again, to
Gjenkjendelse, s. recognising, know-
ing again.
Gjenkjærlighed, s. mutual love, reci-
procal love, love in return.
Gjenkjøb» s. redemption, redeeming,
recovering of a thing sold. [again.
Gjenkjøbes v. a. to redeem, to buy
Gjenklage, s. recrimination, return of
an accusation.
Gjenklang, 8. echo. back.
Gjenkomme, v. n. to return, to come
Gjenkomst, s. return, coming back
again.
4). 6. to demand back.
8. echo, resounding.
v. 77. to echo, to resound.
v. d. to redeem, to ransom.
8, redemeer. [ming.
3 s. redemption, redee-
8. ansver, report.
through.
v. d. to work tho-
roughly.
Gjennembage, v. a. to bake fully.
Gjennemblade, v. a. to thumb over
a book, to turn it over.
Gjennemblæse, v. a. to blow through.
Gjennembløde, v. a. to soak, to
steep, to wet through, to macerate.
Gjennemb0res v. a. to pierce, to per-
forate, to bore through ; to stab.
Gjennembrud, 8. breaking through,
breach.
Gjennembryde, v. a. to break through.
Gjennemdrive, v. a. to drive through,
to bring through.
Gjennemfare 2 v. m. to pass, to go
through, to traverse.
Gjennemfart, n. thoroughfare.
Gjennemflette, v. v. to twist one
. . within another, to braid.
Gjennemflyde, v. n. to flow through.
Gjennemflyve, v. n. to fly through,
Gjennemsnit
Gjennemfrossen, a. frost-bitten.
Gjennemgaa, v. a. to go through, to
pass through; to pierce; to run over
(a book); to examine, to review; to
suffer, to undergo. fare.
Gjennemgang, s. passage, thorough-
Gjennemgrave, v. a. to dig through.
Gjennemhegle, v. a. to inveigh against,
to censure, to objurgate,
Gjennemhugge, v. a. to hew or cut
through. Iway.
Gjennemkjørsel, s. thoroughfare, gate-
Gjennemkoge, v. a. to boil thoroughly.
Gjennemkrydse, v. a. to cruise, to
traverse the sea.
Gjennemlede, v. a. to search through.
Gjennemløb, 8. passage, running
through. to pass through.
Gjennemløbe, v. a. to run through,
Gjennempløie 3 v. a. to plough or
break up the ground thoroughly.
Gjennemraadden, a. entirely rotten.
Gjennemregne, v. a. to cast an ac-
count again. to traverse.
Gjennemreise, v. a. to travel through,
Gjennemreise, s. passage, travelling
thorough a country.
Gjennemreisende, s. passenger.
Gjennemride, v. a. to ride or go on
horseback through a place.
Gjennemridt, s. riding through, pas-
sage on horseback. [trench, to rout.
Gjennemrode, v. a. to rake up, to
Gjennemrøge, v. a. to besmoke, to
smoke, to fill with smoke.
Gjennemse, v. a, to look through; to
review, to revise, to examine.
Gjennemseile, v. a. to sail through,
to cross the sea.
Gjennemsie, v. a. to filter, to trans-
colate, to strain through.
Gjennemsigtig, a. transparent, pellu-
cid, diaphanous.
ennemsigtighed, 8. transparency.
ennemskinne, v. n.to shinethrough.
ennemskyde» v. a. to shoot through.
ennomskjære, v. a. to cut asunder.
jennemsnit, s. cutting through; seg-
tion; diameter, i -, on an average;
one with the other,
:









Gjennemstege
Gjennemstege, v. a. to roast tho.
roughly.
Gjennemstikke, v. a. to transfix, to
pierce, to stick through.
Gjennemstrege, v. a. to cross out,
to strike out, to efface.
Gjennemstreife, v. a. torove through,
to range through, to roam over.
Gjennemstryge, v. a. to roam over,
to range through.
Gjennemstøde, v. a. to thrust through,
to push through.
Gjennemsyn, S. review, revision, view.
Gjennemtrænge, v. a. å n. to pierce,
to penetrate, to get through; to press
through.
jennemtrængelig, a. penetrable.
Gjennemtrængelse, s. penetration.
Gjennemtrængende, a. piercing, pe.
netrating ; sharp, acute.
Gjennemvaad, a. wet to the skin.
Gjennemvade, v. a. to ford, to wade
through. *s
Gjennemvandre, v. a. to wander
through, to walk through, to traverse.
Gjennemvarme, v. a. to warm tho.
roughly.
Gjennemvei, s. passage, thoroughfare.
Gjennemvæde, v. a. to wet through,
to soak.
Gjennemvæve, v. a. to interweave.
Gjenoprette, v. a. to re-establish, to
restore. restoration.
Gjenoprettelse, s. re-establishment,
Gjenoptage, v. a. to resume, to re-
admit. mittance.
Gjenoptagelse, s. resumption, re-ad-
Gjenpart, 8. copy , transcript, dupli-
G
cate.
Gjensidig» a. reciprocal, mutual, re-
spective. - ad. reciprocally, mutually.
Gjenskin, s. reflection, reflected lustre,
refulgence. reverberation.
Gjenslag, s. beating back, reflection,
S. object. [cut.
8. by-way, cross-way , short
ºv. d. to reflect, to rever-
- " berate.
Gjenstridig, a,
refractory, stubborn.
Gjæres 99
Gjenstridighed, s. refractoriness, stub-
bornness, opiniativeness. recoil.
jenstød, s. counter-blow, rebound,
Jensvar» s. reply, rejoinder.
JenSVare» v. a. to reply, to rejoin.
jentage» v. a. to retake, to take
again; to repeat. [lation.
Gjentagelse, S. repetition; recapitu-
Gjentjeneste, s. reciprocal service, re-
turning of a favour.
Gjenvei, s. short cut, cross-way.
Gjenvinde, v. a. to regain, to conquer
again. Itune, calamity.
Gjenvordighed, s. adversity, misfor-
Gjerde, s. hedge, fence; hurdle.
Gjerde, v. a. to hedge in, to make a
hedge, to fence , to enclose with a
Gjerdesmutte, s. wren. (hedge.
Gjerne, ad. with pleasure, gladly, wil-
lingly, readily, fain; commonly. jeg
vilde –, I would fain.
Gjerning, s. deed, act, action, doing,
work. i -, actual, effectual; indeed,
really. [criminal.
Gjerningsmand, s. doer; delinquent,
Gjerrig, a. avaricious, covetous.
Gjerrighed, s. avarice, covetousness.
Gjetning, Gjetten» s. guess, guess-
ing, conjecture, presumption.
Gjette, v. a. to guess, to conjecture,
to divine.
Gjord, s. girdle, belt, sash, cincture.
Gjorde, v. a. to gird, to girdle, to
to tie up.
G. made done.
8. debt. i -, in debt.
S. book of accounts.
8. bond, obligation.
d. indebted.
t). 72. to be worth, to be of
some value; to go for; to concern.
– meget, to prevail, to be prevalent,
to be in great favour. debt.
Gjældfordring, s. demanding of a
Gjældfri, a. exempt, free from debt.
Gjældsforskrivning, s. obligation,
bond,
Gjældssag, s. suit at law for debt.
jær» s. yeast, barm. [work.
Gjæres, v, n. to ferment, to fret, to
:
G





7"
100 Gjæring
ferment, fermentation,
Gjæring 2 s.
working.
Gjæst, s. guest; customer; stranger.
byde til -, to invite to dinner.
Gjæste, v. a. to visit.
Gjæstebud, s. banquet, entertainment,
treatment.
S. right of hospitality.
S. room for guests, com-
d. hospitable. [mon room.
S. hospitality.
S. host, innkeeper.
8. inn.
, v. m. to bark ; to clamour, to
bay. fatten the ground.
Gjøde, v. a. to manure, to dung, to
Gjøden, Gjødning, s, manure, com-
post, dung.
jøen» 8. barking, baying, bark.
JØg» S. cuckoo. flower.
jøgeblomst, s. ladies-smock, cuckoo-
jøgemad, s. wood-sorrel.
jøgle, v. n. to juggle, to mimic.
6jøglebillede, s. vision, phantom.
Gjøgler, 8. juggler, mimic, buffoon.
Gjøgleri, Gjøgleværk, s. juggling,
sleight of hand, legerdemain. »
Gjøre, v. a. to do, to make, to render,
to form. – af, to compose, to settle ;
to make much of, to love. – sig til,
to carry it high, to boast. – ved, to
do to (one). lade –, to cause to
be made. lade sig –, to be feasible,
to be practicable.
Gjøren, s. doing, action.
Gjørlig, a. feasable, practicable, that
Gjøs, 8. union-jack. may be done.
Glad» a. glad, gay, joyful, joyous, merry.
Glans, 8. splendour, brightness, lustre ;
glimpse, flash of light; gloss. Sætte –
Tpaa, to set a gloss upon.
Glansbørste, s. polishing-brush.
Glansfuld» a. glossy, lustrous; " splen-
Glanslærred, s. glazed linen. Idid.
Glansløs, a. lustreless, dull; " without
splendour.
Glanspapir, s. glazed paper.
Glanstaft, s. silk lustring.
Glarmester, s. glazier. the eye).
Glarvædske, s. vitreous humour (of
:
G
Glente, s. kite.
Glide, v. n. to glide, to slip, to slide.
Glimmererts
Glas, s. glass; crystal (of a watch).
Glasagtig, a. vitreous, glassy.
Glasarbeide, s. work in glass, glass.
vork. [cation.
Glasbrænding , s. vitrifying, vitrifi-
Glasdør, s. glass-door.
Glasere, v. a. to glaze; to enamel
Glaseret, a. glazed. (tiles).
Glasering, s. glazing, glass, varmish.
Glasgrøn, a. bottle-green, glass-green.
Glashandel, s. glass-trade.
Glashandler, s. glass-seller, glass-man,
dealer in glass.
Glashytte, s. glass-house.
Glasklokke, s. bell-glass.
Glaskram, s. glass-ware.
Glasmaler, s. glass-painter.
Glasmaleri, S. glass-painting.
Glasovn, s. glass-furnace.
Glasperle, s. glass-pearl, mock-pearl
made of glass.
Glaspuster, s. glass-blower.
Glasrude, s. pane of glass, square of
glass.
Glasskab, s. glass-case, glass-cabinet.
Glasskive, s. glass-plate.
Glassliber, s. glass-grinder.
Glats a. smooth, even, plain, sleek;
polished; glazed. – væk, plainly, all.
Glathaget, a. beardless. ness.
Glathed, s. smoothness, plainness, sleek-
Glathøvl, s. smoothing plane.
GIatis, s. glazed frost.
Glatning, s. smoothing, sleeking, po-
lishing.
Glatte, v. a. to smooth, to sleek, to
plane, to even ; to burnish.
Glattestaal, s. smoothing iron.
GIattesten, s. smoothing-stone, polish-
Glavind, s. glaive. ing-stone.
Glemme, v. a. to forget; to neglect.
– sig selv, to be out.
Glemme, s. oblivion.
Glems0m, a. oblivious, forgetful.
Glemsomhed, s. obliviousness, forget-
fulness.
Glidebane, s. slide, sliding-place.
Glimmer, s. glimmer, tinsel; T. mica.
Glimmererts, s. glimmers.




Glimmersand
Glimmersand, s. glittering sand.
Glimmerstads, s. tawdry finery.
Glimre, v. n. to glitter, to glisten, to
sparkle. [ling.
Glimren» s. glittering, glistening, spark-
Glimrende, a. glittering; "brilliant.
Glimt, s. glimpse, flash of light, glim-
I Gre
Glimte, v. n. to glimmer; to sparkle.
Glinses v. n. to shine, to glisten.
Glip, ad gaa -, to miss, to fail.
Glippe». v. n. to fail, to misoarry.
Globus, s. globe.
Glo» v. n. to gaze, to stare, to gape.
Gloende, a. glowing, redhot, burning.
Glorie, s. glory.
Glose, s. gloss, note, comment, word;
smart speech, satire.
Glosebog» s. vocabulary, dictionary.
Glubende, a. ravenous, fierce, rapa-
cious, furious.
Glubsk, a. furious, inhuman.
Glugge, Glughul, s. breathing-hole,
peep-hole, air-hole.
Glut, s. baby, infant.
Glæde, s. joy, gladness, mirth.
Glæde, v. a. to glad, to gladden, to
rejoice. glæde sig, glædes, to be
glad, to rejoice, to delight in.
Glædelig, a. joyous, joyful, cheerful,
merry.
Glædesbud, s. messenger of joy.
Glædesbudskab, s. joyful message.
Glædesdag, s. festival.
Glædesfest, s. festival, solemn rejoi-
Ging.
Glædesild, s. bonfire.
Glædesskrig, s. shout of joy, cheer,
acclamation, jubilation.
Glædestaarer, s. pl. tears of joy.
Glød, s. burning coal, glowing coal.
Gløde, v. a. to make burning or red-
hot. -, v. 72. to glow, to be burning.
Glødhed, a. redhot, burning.
Glødhede, s. burning heat.
Glødpande, s. firepan.
Glødning, s. making redhot, burning.
Gnav, Gnaver, s. grumbler, morose
man, growler. 2"
Godvillighed 101
Gnave, v. a. å n. to gnaw, to cor-
rode, to eat away; to grumble.
Gnid, s. nit.
Gnides v. a. to rub, to grind (colours).
Gnidning, 8. rubbiug, friction; grinding.
Gnier, s. niggard, miser, skinfint.
Gnieragtig» a. niggardly, sordid, stingy.
Gnist, s. spark, sparkle.
Gnistre, v. n. to scintillate, to sparkle,
to emit sparks, to issue in sparks.
God» a. good; well; kind; fair, fine
(weather etc.). sige – for, to pass
one's word, to engage for. vaer S00 –,
be so kind.
Gode, s. good; blessing. med det –,
by fair means. holde til -, to bear
vith one.
Godgjørende, a. beneficent, oharitable,
bountiful, benign.
Godhed, s. goodness; good will; kind-
ness, favour; sweetness; clemency.
Godhjertig, a. charitable, benign;
sincere, cordial.
Godhjertighed, s. charity, bountiful-
ness, benignity.
Godmodig, a. goodnatured.
Godm0dighed, s. goodnature.
Gods, s. estate, means; goods, wares;
(Landgods) estate. rørligt –, chat-
tels, moveables. urørligt –, immo-
veable goods, real estate, grounds,
possessions.
Godseier, s. proprietor of an estate;
landholder, landlord.
Godt, ad. well; sufficiently.
Godtbefindende, s. sentiment, thought;
disposition.
Godtgjøre, v. a. to repair, to make
good, to restore, to recompense; to
prove, to demonstrate.
Godtgjørelse, s. reparation, restitu-
tion, satisfaction; demonstration.
Godtroende, a. credulous, easy of be-
lief. lity.
Godtroenhed, s. credulousness, credu-
Godvillig, a. voluntary, willing; com-
plaisant, oomplying.
Godvillig, ad voluntarily.
Godvillighed, s. willingness, volun-
tariness.
102 Gold
Gold, a, barren, sterile; dry, giving ho
Gondol, s. gondola. milk.
Gotte sig, v. r. to enjoy one's self,
to banquet. (hair).
Graa» d. grey , gray, grizzled ; hoary
Graaagtig, a. greyish.
Graablakket, a. dapple-gray.
Graad» s. tears, weeping. [cious.
Graadig» a. greedy, gluttonous; vora-
Graadighed, s. greediness, gluttony.
Graagaas, s. wildgoose.
Graahaaret, a. gray-haired, hoary.
Graahærdet, a. hoary.
Graane, v. n. to grow grey; to grow
dark, to cloudy, to be lower.
Graasisken, s. redpole.
Grainskimlet, a. dapplegray.
6raaspettet, a. dappled, speckled.
6raaspurv, s. common sparrow.
Graasten, s. hard stone.
Graaværk, s. fur.
6 rad, s. degree.
Gradbue, s. graduated aro; oross-staff.
Gradere, v. a. to graduate, to refine.
Gradstok» s. rod, water-poise.
Gradueret, a. graduate.
Gradvis, ad by degrees.
Grammatik, s. grammar.
Grammatikalsk, a. grammatical.
Gran, 8. grain; atom.
Gran, Grantræ» s. pine-tree.
Granat, s. grenade.
Granattræ, s. pomegranate-tree.
Granatæble, 8. pomegranate.
Grandes 8. neighbour.
Grangivelig, ad. exactly, evidently,
clearly, plainly.
Granit, Granitsten, s. granite.
Granskade, s. jay, jackdaw.
Granske, v. a. to search into, to en-
quire, to speculate. searcher.
Gransker» s. examiner, enquirer,
Granskning» s. examination, search-
ing, speculation, research.
Granskov, s. spruce-forest.
Grantap, Granæble, s. pine-apple.
6rassere, v. n. to rage, to be rife, to
Gratial, s. gratification. Ibe common.
Gratis, ad. gratis, for nothing.
Grise
Grav, s. grave, tomb, sepulchre; ditch;
trench, moat. to mine.
Grave, v. a. to dig, to break the ground;
Grayer, s. digger; sexton.
Gravere, 9. 0. to grave, to engrave.
Graverer, s. engraver.
Gravering, S. engraving, sculpture.
Gravhvælving, s. burial vault.
Gravhøi, s. barrow, tumulus.
Gravitetisk, a. grave.
Gravkammer, s. sepulchral chamber.
Gravminde, Gravmærke, s. mauso-
leum, monument. a tomb.
Gravskrift, s. epitaph, inscription on
Gravsted, s. tomb, sepulchre,
Gravsten, s. tomb-stone.
Gravøl, s. funeral feast.
Grebs 8. grasp, gripe, hold, catch,
handle; hilt; fret (of a lute); " skill,
way in handling, knack.
Gren, s. branch, bough; (liden) twig,
sprig.
Grenader, s. grenadier.
Grenaderhue, s. grenadier's cap.
Grenet, a. branchy, full of branchcs.
Greve, s. earl; count.
Grevelig, a. of a count, belonging to
a count (earl).
Grevinde, s. countess; earl's lady.
Grevskab, s. earldom.
Grib, s. griffin.
Gribe, v. a. to gripe, to seize, to take,
to grasp, to touch with the hand; to
lay hold of. – til, to take up. - om
sig, to spread about, to go too far.
Gribfalk, s. gerfalcon.
Griffel, s. slate-pencil.
Grille, s. whim, caprice, freak.
Grim, a. ugly, deformed, illfavoured,
hideous.
Grimace, s. grimace, gjøre Grimacer,
to make faces.
Grime, s. halter; streak.
Grimhed, s. ugliness, deformity.
Grin» s. laughter.
Grine, v. m. to laugh, to smile, to
simper; to frown.
Grinen, s. grinning, laughing, smiling.
Gris, s. pig. pigs.
Grise, v, n, to farrow, to bring forth



Griseso
·
Griseso» s. sow.
Brisk» a. ravenous, gluttonous.
Gro» v. m. to grow, to wax. – til, to
Gross s. gross. [heal up,
Groshandler, s. wholesale-dealer.
Grotte, s. grotto, grot.
Grotteværk, s. grottowork.
Grov» coarse, gross; thick; rough;
grave, hard (sound, word); great;
rude, dull, uncouth, clumsy ; homely,
uncivil, rough.
Grovbrød, s. coarse bread, brown bread.
Grovhed, s. coarseness, thickness; ru-
deness, grossness, roughness, incivi-
lity. Grovheder, injurious words.
Grovhøvl, s. rough plane.
Grovlemmet, a. strong-limbed.
Grovsmed, s. blacksmith. clownishly.
Grovt, ad coarsely, roughly; rudely,
Gru, 8. horror, dread, shuddering.
Grube, s. pit, hole, ditch; mine.
Grubearbeide, s. work in the mines.
Grubesalt, s. rock-salt.
Gruble, v. m. to be in a reverie; to
meditate closely, to muse.
Grublen, s. reverie, meditation.
Grue, grues, v. n. to dread, to shud.
der, to tremble, to detest, to do so-
mething with horror. abominable.
Gruelig, a. horrid, horrible, dismal,
Gruelighed, s. horror.
Gruelse, s. horror, dread.
Grums a. cruel, barbarous, fierce, fell.
Grumhed» s. cruelty, barbarity, fierce-
ness ; cruel action.
Grums, s. grounds, dregs.
Grumset, a. muddy, troubled, turned.
Grund, s. ground, soil; bottom; basis,
foundation; reason, argument; cause,
motive; principle. i Grunden, in
truth. fra - af, to the bottom, per-
fectly.
Grundbegreb, s. primary idea.
Grundbetydning, s. primary signifi-
G3.1G&»
Grunde, v. a. å n, to found, to ground,
to lay foundation. – sig paa, to
found, to ground one's self upori. –
2006, to meditate, to reflect upon.
Grunde, s. pl. shoals, banks, shallows,
Gry 103
Grundeiendom, s. landed property.
Grundfald, s. sediment.
Grundfarve, s. ground-colour.
Grundflade» s. basis, base.
Grundfæste, v. a. to found, to ground,
to establish.
Grundfæstelse, s. foundation.
Grundig, a. fundamental, solid, well-
grounded; radical.
Grundighed, s. solidity, solidness,
deepness, profoundity. Iground.
Grundlag, s. the base, basis, bottom,
6 rundlinje, s. base. [tive law.
Grundlov, s. fundamental law, primi-
Grundlægge, v. a. to found. ing.
Grnndlægning, s. foundation, found-
Grundlærd, a. very learned, deeply
learned, erudite. «v
Grundlære» s. fundamental doctrine,
axiom, main point. .
Grundløs, s. groundless, bottomless.
Grundmur, s. wall forming the foun-
dation, foundation-wall.
Grundregel, s. fundamental rule, prin-
ciple. * Isign.
Grundrids, s. groundplan, plan, de-
6 rundskat, s. ground-rent, quit-rent.
Grundsprog» s. original language.
Grundsten, s. foundation-stone.
Grundst0f, s. elementary matter, ele-
ment; first principle. Iaxiom.
Grundsætning, s. principle, maxim,
6 rundt, a. shallow. - Vand, shoal-
vvater. plan.
Grundtegning, s. draught, ground-
Grundtekst, s. original text.
Grundtone, s. key-note. vork.
Grundvold, S. foundation, basis, ground-
Grundvæsen» s. essence; principle.
Gruppe, s. group; cluster.
Grupperes v. a. to group.
Gruset, a. gravelly.
Grusom, G. cruel, barbarous, fierce,
fell, inhumane.
Grusomhed, s. cruelty, barbarousness,
fierceness; atrocity, cruel action.
Gryde, s. pot, seething-pot, iron-pot.
Grydelaag, s. potlid.
Grydeske, s. ladle.
Gry, v. 7. to peep, to dawn.
104 Gryn
Gryn» s. pl. groats; peeled barley;
peeled oats. Tupon:
Grynmølle» s. mill to grind groats
Grynsuppe» s. sweet barley-soup.
Grynte, v. n. to grunt. -
Grynten» s. grunting.
Græde2. v. t. to weep, to shed tears.
Grædefærdig, a. ready to cry.
Grædekone, s. mourning-woman.
Grækenland, s. Greece.
Græker, s. Greek.
Græmmelse» s. grief, sorrow, sadness.
Græmme sig, v. r. to grieve, to sor-
row, to fret one's self, to be grieved,
to be sorry, to be sad.
Grænse» s. limit, boundary; border,
frontier. pl. confines. to limit.
Grænse» v. h. to border on, to adjoin ;
Grænsefæstning, s. frontier-fortress,
Grænseløs, a boundless, confineless,
illimitable.
Grænsende, a. bordering on, adjoining.
Grænseskjel, s. butt, barrier, boun-
Grænsestad» s. frontier-town. (dary.
Grænsesten» s. boundary-stone, land-
Imark.
Græs» 8. grass.
Græsart, s. kind of grass.
Græsbænk, s. bank oovered with turf,
grassy bank. av
Græsbund, s. meadow. [common.
Græsgang, s. pasture, pasture-land;
Græsgrøn, Ol. grass-green.
Græshoppe» s. grasshopper, locust.
Græskar, s. gourd.
Græsland, 8. meadow, pasture-land.
Græsløg, s. chives.
Græsmark, 8. meadow, pasture.
Græsning, s. pasture, pasture-land.
Græsplet, s. grass-plot.
Græsrig, a. grassy, full of grass.
Græsrytter, s. an unhorsed rider.
Græsse, t). ?t. to graze; to cut grass,
to feed,
Græsselig» g. grisly, ghastly, horrible,
shocking, dreadful, hideous.
Græssmutte, s. hedgesparrow. grass.
Græsstraa» s. stalk, blade, haulm of
Græstørv, s. green turf, greensward.
Græsædende, a. graminivorous.
Gudsbord
Grætten, a. peevish, gross.
Grævling 2. g. badger.
Grævlinghund, s. terrier.
Grød» s. grit, groats, boiled groats.
Grøde», s, fruits, produgt, growth, crop.
Grødefuld, a, fruitful, fertile.
Grøderig, a. grassy.
Grødfad, s. porringer.
Grøft, s. ditch, foss, moat, trench.
Grøn» a. green, verdant. green.
Grønagtig, a. greenish, somewhat
Grønfinke, s. greenfinch.
Grønhed, s, greenness, verdyre.
Grønkaal» s. borecole. «-
Grønne» s. green, verdure.
Grønnende, a. verdant.
Grønnes, v. n. to grow verdant, to
become green. -
Grønsager, s. pl. greens, vegetables.
rønsisken» s. greenfinch.
Grønskolling, s. stripling, beardless
youth. spd.
Grønsvær, s. green turf, greensward,
Grønt, 8. pot-herbs.
Gubbe, 8. old man.
Gud, s. God.
Guddatter, s. goddaughter.
Guddom, s. deity, godhead, divinity.
Guddommelig, g. divine, godly.
Guddommelighed, s. divinity.
Gudelig, a. godly, devout, religious,
pious. -
Gudelighed, s. piety, devotion.
Gudelære, s. mythology.
Gudfader, s. godfather.
Gudforladt, a. godless.
Gudfrygtig» a. godly, devout, reli-
gious, fearing God.
Gudfrygtighed, s. godliness, religious-
ness, devoutness.
Gudhengiven, a. resigned.
Gudhengivenhed, s. resignation.
Gudinde, s. goddess.
Gudløs, a. godless, impious.
Gudløshed, s. godlessness, impiety.
Gudmoder, s. godmother.
Gudsbespottelig, a, blasphemous.
Gudsbespotter, s. blasphemer.
Gudsbord, s. the Lord's supper, hol
communion.



Gudsbud
Gudsbud, s. divine commandment.
Gudsdyrkelse, s. religion, worship of
God.
Gudsforagter, s. despiser of God.
Gudsforgaaen, a. wicked, dissolute.
Gudsforgaaenhed, s. gracelessness,
depravity.
Gudsfornegtelse, s. atheism.
Gudforsnegter, s. atheist.
Gudsfrygt, s. fear of God, piety.
Gudshus, s. church, place of whorship.
Gudsord, s. word of God.
Gudstjeneste, s. divine service.
Gudsøn, 8. godson.
Gul, a. yellow.
Gulagtig, a yellowish.
Gulbrun, a. sallow.
Guld, s. gold.
Guldalder, s, the golden age.
Guldarbeide, s. goldsmith's work,
vorking in gold. smith.
Guldarbeider, s. worker in gold, gold.
Guldbjergværk, s. gold-mine.
Guldbille, s. gold-beetle.
Guldblad, 8. gold-leaf, leaf-gold.
Guldblik, s. plate of gold.
Guldbryllup, s. golden wedding.
Gulderts, s. gold-ore.
Guldfinger, s. ring-finger.
Guldflnke, s. ortolan.
Guldfisk, s. gold-fish.
Guldflitter, s. spangle of gold.
Guldgraver, s. gold-digger.
Guldgravning, s. gold-digging.
6tuldgrube, s. goldmine.
Guldgul, a. flaxen, golden colour.
Guldgylden, s. gold-florin.
Guldklump, s. gold-bullion.
Guldkorn, 8. pl. grains of gold, gold-
grains.
Guldmager, s. alchemist.
Guldmagerkunst, s. alchemy.
Guldmine, s. goldmine.
Guldmynt, 8. gold-coin, gold-piece.
Guldpapir» s. gilt paper, gold-paper.
Guldprøve, s. assaying of gold.
Guldring» s. gold-ring.
Guldsand, 8. gold-sand, gold-dust.
Guldslager, s. goldbeater.
Guldsmed, s. goldsmith.
Gynge 105
Guldsmedarbeide, s. goldsmith's-
Guldspinder, s. gold-spinner. work.
Guldstykke, s. gold-piece.
Guldstol, s. obstetric chair.
Guldstøv, s. gold-dust.
Guldtraad, s. gold-wire; gold-thread.
Güldtrækker, s. gold-wire-drawer.
Guldvægt, 8. gold-weight, troy-weight.
Gulgrøn» a. olive-coloured.
Gulhaaret, a. yellow-haired.
Gulrod, s. carrot.
Gulsot, s. jaundice.
Gulspurv, s. yellow hammer.
Gulstribet, a. yellow-striped.
Gulv, s. floor. [with.
Gulvbræder, s. pl. boards to floor :
Gulvklud, s. rubbing-cloth.
Gulvlægning, s. flooring, laying with
Gulvmatte, s. mat. Iboards.
Gulvskrubbe, s. rubber.
Gulvteppe, s. carpet, footh-gloth.
Gummer, s. pl. gums.
Gummi, 8. gum.
Gummigut, s. gamboge.
Gummilak, s. gum-lac.
Gummitræ» s. gum-tree.
Gummivand, s. gum-water.
Gump» s. rump (of a fowl). a-
Gunst, s. favour, benevolence, affection.
Gunstbevisning» s. shewing or ren-
dering of a favour.
Gunstig» a. favourable, affectionate,
kind, benign, benevolent.
Gurgelyand, 8. gargle.
Gurgle, v. 72. to gargle.
Gusten, a. wan, sallow.
Gustenhed» 8. wanness, sallowness.
Guvernør, 8. governor.
Gyde, s. little street.
Gyde, v. a. to pour; to found.
Gylden, s. florin, guilder.
Gylden, s. golden, of gold.
Gyldenlak, s. yellow-gilliflower.
Gyldental, s. the golden number.
Gyldenvand, s. gold-water. y
Gyldig, a. valid, sufficient, authentic,
binding, good in law.
Gyldighed» s. sufficiency, validity, le-
gality, currenoy. saw, to balance.
Gynge, v. n. & a. to swing, to see-


106 Gynge
Gynge, s. swing, seesaw.
Gyse, v. h. to shiver with cold or fear,
to shudder, to tremble.
Gysen» s. shivering, shuddering, trem-
bling; a cold fit.
Gyvel, s. broom.
IHI,
Ha int, ha! alia ! Ipectancy.
Haab» s. hope, hopes, expectation, ex-
Haabes v. a. to hope, to hope for, to
trust.
Haabefulds a, hopeful, promising.
Haabløs, a. hopeless.
Haabløshed, s. hopelessness.
Haan, 8. scorn, scoff.
Haand» s. hand. ved –, at hand.
vunderhaanden, underhand.
Haandarbeide, s. handiwork, hand-
vork, handicraft.
Haandbibliothek, s. small library.
Haandb0g, s. small book, manual.
Haandbred, s. breadth of the hand;
a hand's breadth.
Haandbækken» s. wash-hand-basin.
Haandelag, 8. right way of handling
a thing.
Haandevending, s. turning of a hand.
Haandfang, 8. handle, hilt,
Haandfast, a. strong, robust, vigorous.
Haandfuld, s. handful, grasp.
Haandfæstning, s. contract, charter.
Haandgemæng, s. fray, scuffle, hand-
to-hand engagement. -
Haandgreb, Haandtag, s. handle,
ear; catch ; hilt; manipulation.
Haandgribelig, a. paipable, evident,
manifest.
Haandhest, s, led-horse.
Haandhæves v. a. to maintain, to
support, to defend, to vindicate.
Haandjern, 8. pl. manacles.
Haandklæde, s. to towel.
Haandkværn, s. handmill.
Haandkys, s. kissing of the hand.
Haandlanger» s. helper, assistant.
Haandled, s. wrist.
Haandlinning, s. wristband.
Haardlivet
Haandlygte, s. hand-lantern.
Haandpenge» s. earnest, earnest-mo-
ney, handsel; bounty ; press-money.
Haandrækning, s. assistance, help.
Haandsav, s. hand-saw.
Haandskilling, s. pocket-money.
Haandskrift, s. handwriting; note,
obligation.
Haandslag, s. hand-stroke.
Haandsprøite, s. hand-syringe.
Haandtering, s. occupation, employ-
ment, trade. hand-grip.
Haandtryk, s. squeeze of the hand,
Haandværk, s. trade, handicraft, pro-
fession. drive et – , to exercise a
trade. prentice.
Haandværksdreng, s. prentice, ap-
Haandværksfolk, s. pl. crafts-men,
handicraft's-men, tradesmen, artizans.
Haandværkslaug, s. guild, company
of craftsmen. [craftsman, craftsman.
Haandværksmand, s. artizan, handi-
Haandværkssvend, s. journeyman.
Haandværkstøi, s. tradesman's tools
or instruments.
Haandøkse, s. small hatchet.
Haane, v. a. to scoff, to mock.
Haanhed, s. contempt, disdain, scorn.
Haanlatter, s. derisive smile, sneer.
Haanlig, a. disdainful, scornful, con-
temptible.
Haansmil» s. disdainful smile, sneer.
Haansord, s. taunt.
Haar, s. hair, hairs.
Haarbaand, s. hair-band.
Haarbørste, s. hair-brush.
Haard» a. hard; severe, rigorous, au-
stere, rigid; harsh; painful; cruel,
fierce. haardt Liv, obstruction, co-
stiveness.
Haardfrossen, a. frozen up, congealed.
Haardfør, a. hardy, robust, strong.
Haardførhed, s. hardiness.
Haardhed, s. hardness; severity, au-
sterity, rigour, cruelty.
Haardhjertet, a. hardhearted.
Haardhjertighed, s. hardheartedness.
Haardhudet, a. callous, thickskinned.
Haardkogt, a. hard-boiled.
Haardlivet, a. bound, costive.

Haardnakket
Haardnakket, a. stiff-necked, head-
strong, stubborn, obstinaté.
Haardnakkenhed, s. obstinacy, stub-
bornness. [rously, harshly.
Haardt, ad hardly, severely, rigo-
Haardusk, S, tuft or bush of hair.
Haardug, s. haircloth.
Haaret, a. hairy, full of hair.
Haarflette, s. braid, tress of hair.
Haarfældning, s. moulting, mewing.
Haarkam, s. hair-comb.
Haarkløver, s. hair-splitter.
Haarkløveri, s. hair-splitting.
Haarkrusning, s. hair-curling.
Haarkrølle, s. curl of hair.
Haarlok, s. lock of hair.
Haarløs, a. hairless, bald, baldpated.
Haarpaal, s. hair-pin.
Haarplidder, s. hair-powder.
Haarpung, s. hair-bag.
Haarsaks, s. scissors for cutting the
hair, hairdresser's scissors.
Haarsalve, s. pomade, pomatum.
Haarsie, Haarsigte, s. hair-sieve,
sieve made of hair. -
Haarskjærer, s. hairdresser.
Haarsnor, s. seton.
Haartot, Haartop, s, tuft of hair.
Haarvækst, a. growth of hair.
Had, s. hate, hatred, grudge, spite.
Hade, v. a. to hate.
Hadefuld, a. hateful, spiteful.
Hader, s. hater, enemy, envious man.
Hadsk, a. hateful, spiteful, grudging.
Hages s. chin; hook, crook, tack; clasp.
Hagebaand, s. neck-cloth, snaffle.
Hagesmekke, s. bib.
Hagl, s. hail; small shot.
Haglbøsse, s. fowling-piece.
Hagle, v. n. to hail.
Haglkorn, 8. hail-stone.
Haglpung, s. shot-bag, shot-pouch.
Haglsky, s. cloud of hail.
Haglveir, s. hail-weather.
Hai, s. shark, dog-fish. chet.
Hakke» s. hoe, mattock, pick-axe, hat-
Hakke, v. a. to hack, to chop, to hoe;
to pick. – smaat, to cut small, to
hash, to mince. Iping-board.
Hakkebret, s. dulcimer; cymbal; chop-
EIalsterklæde 107
Hakkelse, s. choped straw. skjære –,
to chop straw.
Hakkelseskjærer» s. straw-chopper.
Hakkelsekiste, s. chaff-cutter.
Halrkemad, s. mince meat.
Hale, s. tail, train.
Hale, v. a. å m. to haul, to pull.
Halefjær, s. tail-feather.
Halen, Haling, s. hauling.
Halerem, s. crupper.
Halestykke, s. tail-piece.
Halm» s. haulm, straw.
Halmknippe, s. bundle.
Halmstraa, 8. straw.
Halmstub, s. stubble.
Halmtag, s. thatched roof.
Halmvisk, s. wisp of straw.
Hals, s. neck; throat; chest (of horse).
Haalsaare, s. jugular.
Halsbaand, 8. collar; neck-lace.
Halsben, s. clavicle, collar-bone. neck.
Halsbetændelse, s. inflammation in the
Halsbind, s. stock; cravat; neck-lace.
Halsbrækkende, a. capital, dangerous,
perilous.
Halsbyld, s. boil in the throat.
Halsbrynde, s. sore throat, water-brash.
Halshugge, v. a. to behead, to de-
collate.
Halshugning, s. beheading, decolla-
Halsjern, s. iron-collar. Ition.
Halskjertler, s. pl. tonsils. chain.
Halskjæde, s. chain for the neck, neck-
Halsklud, s. neckcloth, cravat, necktie.
Halskobbel, s. collar of a harness.
Halskrave, s. shirt-front; cape, collar,
tippet.
Halslinning» s. band of a shirt.
Halsløs, a. capital, criminal. – Gjer-
ºning, capital crime. -
Halsrem, s. throat-band of a bridle;
leather-strap. stubborn.
Halsstarrig, a. obstinate, stiffnecked,
Halsstarrighed, s. stubbornness, ob-
Halsstrimmel, s. tucker. Istinaoy.
Halsstykke, s. piece of the neck, neck
of meat.
Halssyge, s. quinsey, sore throat.
Halstørklæde, s. neckcloth; neckker.
chief, necktie.


108 Halt
Halt, a. halting, limping, lame.
Halt, s. halt. gjøre –, to make a halt.
Halte, v. n. to halt, to limp, to go
Halten» s. halting, limping. Ilame.
Halv, a. half. lopen, a jar.
Halvaaben, a. opened half way, half
Halvaar, s. half a year.
Halvaarig, a. half a year old.
Halvanden, a. one and a half.
Halvbroder, s. half-brother.
Halvcirkel, s. half a circle, semi-circle,
Halvdel, s. half, moiety.
Halvdelt, a. divided in halves.
Halvdæk, s. orlop.
Halvdør, s. folding-door. part.
Halvere, a. a. to divide in halves, to
Halvfemte, a. four and a half.
Halvfjerde, a. three and a half.
Halvgal, a. raving, hare-brained, crack-
Halvgjort, a. half-made. Ibrained.
Halvgud, s. demi-god.
Halvhundrede, a. fifty.
Halvklode, s. hemisphere.
Halvkogt, a. parboiled.
Halvkreds, s. semi-circle.
Halvlærd» s. half-scholar, imperfect
scholar, smatterer.
Halvmaane, s. crescent, half-moon.
Halvmetal, s. half-metal.
Halvmil, s. half a mile.
Halvnode, 8. minim.
Halvnøgen» a. half-maked.
Halvpael, s. gill.
Halvrund, a. semicircular.
Halvskjorte, s. half-shirt.
Halvstøvler, s. pl. half-boots, short
boots.
Halvstrømper, s. pl. socks.
Halvsøskende, s. pl. half-brothers
and half-sisters.
Halvsøster, s. half-sister, step-sister.
Halvtredje, a. two and a half.
Halvvei, s. half way, the middle.
Halvveis, ad halfway, tolerably.
Halvvind, s. sidewind.
Halværme, s. half-sleeve.
Halvø, s. peninsula.
Ham, s. slough (of a reptile etc.).
Hamie (op imod), v. 7. to be even
with, to be superior to.
Hanekylling
Hammer, s. hammer; mallet; knocker
(of a door).
Hammermølle, s. forge.
Hammerskaft» s. haft, handle of a
hammer.
Hammerskjel, s. scales of iron.
Hammerslag, s. hammer-stroke.
Hamp, s. hemp.
Hampefrø, s. hempseed.
Hampestængel, s. hemp-stalk.
Hamre, v. a. to hammer, to beat with
a hammer.
Han, 8. male. himself.
Han 3 pr. he; han . . . self, he . . .
Hans s. he, male.
Handel 3 s. trade, trafic, commerce,
dealing; affair, matter; cause, case.
Handelsaand, s. commercial spirit.
Handelsagent» s. commercial agent.
Handelsartikel, s. commodity.
Handelsbetjent, s. merchant's clerk;
shop-man.
Handelsgren, s. branch of commerce.
Handelskompagni, 8. partnership.
Handelslære, s. commercial science.
Handelsmand 3 s. merchant, trader,
tradesman.
Handelsselskab, s. trading company,
commercial society.
Handelsskib, s. merchantman.
Handelsstad, s. commercial town, tra-
ding-town.
Handelsstand, 8. mercantile standing.
Handelsstat, s. commercial state.
Handle, v. n. to trade, to deal, to
traffic; to act; to treat; to deal Well
or ill with.
Handlemaade, 8. way of proceeding.
Handlende, a. trading, dealing, trea-
ting.
Handling, s. action, act, deed, feat.
Handske, 8. glove; gauntlet.
Handskemager, s. glover. [cock.
Hane, s. cock; cock (of a gun); stop-
Hanefegtning, s. cockfighting.
Hanefjær, s. cock's feather.
Hanefod, s. ranunculus, crowfoot.
Hanegal, s. cock-orowing.
Hanekann, s. cock's comb.
Hanekiing, S. cockerel,


Haneskjæg
Hanéskjæg, s. wattles of a cock.
Hanespore, s. cock's spur.
Hanfisk, s. milter.
Hanfugl, s. cock-bird, cock.
Hank» s. handle, ear.
Hankat, s. tom-cat.
Hankekurv, s. basket with a handle.
Hankeløs, a. without a handle.
Hankjøn, s. male sex; masculine gender.
Hansestad, s. hanse-town, hanseatic
Hare, s. hare. town.
Harefod, s. harefoot.
Harejagt, s. hare-hunting. rel.
Harekløver, s. wood-sorrel, sheep-sor-
Hareleie, s. form of a hare.
Hareskaar, s. harelip.
Hareskind, s. hareskin.
Hareunge, s. leveret, young hare.
Harke, v. n. to hawk.
Harlekin» s. harlequin, buffoom.
Harme, s. indignation, grief, heart-
breaking. [ful.
Harmes, v. n. to grieve, to be sorrow-
Harmfuld, a. wrathful, indignant.
Harmoni, s. harmony.
Harmonisk, a. harmonious.
Harnisk, s. harness, armour.
Harpe, s. harp; van, winnowing-fan.
Harpespiller, s. harper.
Harpiks, s. resin, rosin.
Harpiksagtig, a. resinous.
Harpikse, v. a. to resin.
Harpun, s. harpoon.
Harpunere, v. a. to harpoon.
Harpunerer, s. harpooner.
Harsk, a, rusty, rancid.
Harskhed, s. rustiness, rancidity.
Hartkorn, 8. standard of land-tax.
Harve, s. harrow.
Harve, v. a. to harrow.
Harvning, s. harrowing.
Hasard, s. hazard, risk.
Hasardspil, s. game of chance.
Haspe, S. hasp ; reel.
Haspe, v. a. to reel.
Hassel, Hasseltræ, s. hazel tree.
Hasselhøne, s. hazel-hen, heath-cock.
Hasselkjep, s. hazel-stick.
Hasselmus, s. dormouse.
Hasselnød, s. hazelnut.
Havgasse 109
Hast, s. haste, speed, celerity.
Hastes v. n. to haste, to hasten, to speed.
Hastig, a. hasty, speedy; sudden. –,
ad hastily, speedily, suddenly.
Hastighed, s. speed, haste; rapidity;
* passion, precipitation.
Hastværk» s. hasto, hurry.
Hat, s. hat.
Hattebaand, s. hat-band.
Hatteblok, s. hatter's block.
Hattebørste, s. hat-brush.
Hattefjeder, s. feather for the hat.
Hattefor, s. lining of a hat.
Hattefutteral, s. hat-box, hat-case.
Hattemager, s. hatter.
Hattepul» s. crown of a hat.
Hatteskygge, s. brim of a hat.
Hattesnor, s. hatband.
Haubits, s. howitzer.
Hav, s. sea.
Havaal, s. conger-eel.
Havblik, s. calm.
Havbred, s. seaside, sea-shore, coast.
Havbugt, s. gulf, bay.
Have, v. a. to have; to possess. ikke
–, to want, to need. - Ret, to be
right. – Uret, to be wrong. – Om-
gang, to keep company.
Have, 8. garden.
Havearbeide, s. work in the gärden,
Havebed, s. bed, bank of earth, layer.
Haveblomster, s. garden-flower.
Havedyrkning, s. gardening.
Havefrugter, s. pl. gardensherbs, går-
den-stuff, produce of the garden.
Havekniv, s. gardening-knifé, prüning-
knife.
Havekunst, s. horticulture.
Haveredskaber, s. pl. gardémifig.tools,
implements for the garden.
Haveri, s. average, damage a ship re-
ceives, waste of wares.
Havesaks, s. garden-shears.
Havestige, s. garden-ladder.
Havestue, s. garden-room.
Haveurter» s. pl. garden-stuff, greens,
Havfisk, s. sea-fish. pot-herbs.
Havfrue, s. mermaid.
Havfugl, s. sea-fowl.
Havgasse, s. shrew,
gardéning.

110 Havgud
Havguds s. sea-god.
Havhest, s. sea-horse.
Havhvirvel, s. whirl-pool in the sea.
Havkant» s. seacoast, shore.
Havløg, s. squill, sea-onion.
Havmand» s. merman.
Havn, 8. harbour, haven, port.
Havne». v. n. to arrive at port.
Havnefoged, s. harbour-master.
Havnelods, s. harbour-pilot.
Havnemærker, s. pl. harbour-marks.
Havnepenge, s. port-duty, anchorage.
Havre, s. oats.
Havreager, s. oatfield.
Havrebrød, s. oaten bread.
Havregryn, s. groats.
Havrekorn, s. grain of oats.
Havremel, s. oatmeal.
Havresuppe» s. water-gruel.
Havresæk, s. sack for oats.
Havskum, s. froth of the sea.
Havstille, s. calm.
Havstrøm» s. sea-current. [pool.
Havsvælg, s. swallow, gulf, whirl.
Havvand, 8. sea-water.
Hebraisk, a. Hebraic, Hebrew.
Hebræer, s. Hebrew.
Hed, a. hot, ardent, fervent.
Hede, v. n. to be called, to be named.
hvad heder De ? what is your name?
Hede, s. heat, warmth.
Hede, s. heath.
Hede, v. a. to heat, to make hot.
Hedeblegn» s. blister, pustule, red
pimple.
Hedelerke, s. woodlark.
Hedelyng» s. heath.
Hedenfaren, a. deceased, dead.
- Hedenfart, 8. decease, death.
Hedensk, a. heathenish, pagan, gentile.
Hedenskab, s. heathenism, paganism.
Hedning, s. heathen, pagan.
Hefte, s. handle; hilt (of a sword).
Hefte, v. a. to tie, to bind, to knit,
to fasten. – Satrotté??, to join together,
to stitch.
Heftelade, s. stitching-press.
Heftenaal, s. stitching-needle.
Heftig, ol. vehement, violent, impetuous,
sharp, rapid,
Helligaften
Heftighed, s. vehemence, violence;
passion, fervency. Ining.
Heftning, s. stitching, fastening, pin-
Hegle, v. a. to hackle. - igjennem,
to rebuke, to chide.
Hegn, s. hedge, fence. fence.
Hegne, v. a. to hedge, to enclose, to
Hegte, s. hook, clasp. [a hook.
Hegte, v. a. to clasp, to fasten with
Heire, s. heron (fowl); tare, darnel,
bromegrass.
Heks» s. witch, sorceress; old hag.
Hekse» v. n. to practise sorcery, to
use witchcraft, to enchant.
Heksebog, s. conjuring book.
Heksedans, s. witches-dance.
Heksehistorie, s. story of witches and
SORGG RGBrSe sorcery, witchcraft.
Heksekunst, s. magic art, black art,
Heksemester, 8. magician, sorcerer,
vvizard.
Hekseri, s. sorcery, witchcraft.
Hektisk, a. hectic.
Hel, a. whole; entire, complete, total.
Helbred, s. health.
Helbrede, v. a. to cure, to heal.
Helbredelig, a. curable, that may
be healed. *
Helbredelse, s. cure, healing, recovery.
Held, s. fortune, prosperity, happiness.
Held» s. declivity, steepness, decline.
fpad –, declining, upon the brink.
Helde, v. m. to incline, to bow, to
bend. – til, to lean against.
Helde, v. a. de n. to tilt; to pour. –
ud, to pour out; to legn. [ing.
Heldende, a. inclining, bending, lean-
Heldig, a. prosperous, fortunate, happy.
Helding, s. inclination, declination,
bending, declivity. paa -, on the de-
cline, atilt.
Hele, v. a. to heal, to cure. heles, to
heal up, to be cured.
Helgen, s. saint.
Hellebard, s. halbard, halberd.
Helleflynder, s. halibut.
Hellere, ad rather.
Hellig, a. holy, sacred; solemn; saint.
Helligaand, s. Holy Ghost.
Helligaften, s. eve before a feast.
.. ..?

Helligdag
Helligdag, s. holy-day, festival; holi-
day.
Helligdags, a festival, holyday-.
Helligdom, s. holy thing, holy place;
sanctuary; relic. to consecrate.
Hellige, v. a. to hallow, to sanctify,
Helliggjøre, v. a. to sanctify.
Helliggjørelse, s. sanctification, con-
secration. Iness.
Hellighed, s. holiness, sanctity, sacred.
Helligholde, v. a. to keep holy, to
sanctify; to celebrate, to solemnize.
Helligholdelse, s. celebration, sancti-
fying. nity.
Helligtrefoldighed, s. the Holy Tri-
Helligtrekongersfest, s. Epiphany,
twelfth day after Christmas.
Helsen, s. health.
Helskindet, a. safe, unhurt.
Helst, ad especially, most of all, chiefly.
Helt, ad. entirely, wholly, totally.
Helt, s. hero.
Heltedaad, s. heroic deed, exploit.
Heltedigt, s. heroic poem, epic poem.
Heltegjerning, s. heroic feat, exploit.
Heltemod, s. heroic courage, heroism,
heroical spirit, valour.
Heltemaessig, a. heroic, heroical.
Heltinde, s. heroine.
Helvede, s. hell, tartarus.
Helvedes, a. infernal. strain.
Hemme, v. a. to stop, to stay, to re-
Hemmelig, a. secret, private, clande-
stine, close. – ad secretly, privately,
clandestinely, closely. holde -, to
keep close. [secrecy.
Hemmelighed, s. secret, hidden thing,
Hemmelighedsfuld, a. mysterious.
Hen, ad. thither, along; forth, forward,
to. gaa – til en, to go up to one.
Henbringe, v. a. to bring to, to carry
Henbære, v. a. to carry to. to.
Hende, pr. her.
Hendes, pr. her, hers.
Hendrage, v. a. to draw along, to
dravv towards, -, ). 72. to go along, to
repair to a place.
Hendrive, v. a. to drive to a place.
Henfalde, v. n. to fall down, to de-
cay. – til, to give one's self up to.
Henrykt 111
Henfare, v. n. to go away, to depart,
to go to a place; to pass on.
Henfart, s. departure, departing.
Henfly, v. n. to fly, to flee to a per-
son, to run avvay.
Henflyde, v. n. to flow, to flow along.
Henflytte, v. a. å n. to transport; to
T8nn OVes
Henføre, v. a. to conduct or lead to
a place. – til, to refer to.
Hengaas v. n. to go to; to pass, to
pass away, to elapse. lade –, to pass
over. .
Hengang, s. passage, transition.
Hengive, v. a. to give away, to give
to, to part with; to give up. – sig
(til), to give one's self up to.
Hengiven, a. given, addicted, inclined
to ; devoted to one.
Hengivenhed, s. affection, attachment,
devotion; resignation.
Henglide, v. n. to slide away.
Henhøre, v. m. to appertain, to belong,
to relate to. [about, near.
Henimod, ad towards, there against;
Henkaste, v. a. to throw away.
Henlede, v. a. to lead to, to conduct
Henleve, v. n. to pass one's life. to.
Henlægge, v. a. to deposit in a place,
to lay down, to put avvay.
Henregne, v. a. to reckon among, to
enumerate, to ascribe, to attribute to.
Henreise, v. m. to travel to a place,
to go to, to make a journey to.
Henreise, s. journey to.
Henrette, v. a. to direct to; to exe-
cute, to put to death. Inishment.
Henrettelse, s. execution, capital pu-
Henrinde, v. n. to run, flow or pass
avvay.
Henrive, v. a. to draw away, to pull
avvay ; to hurry avvay ; to charm , to
transport, to ravish. *
Henrivende, a. fascinating, charming.
Henrykke, v. a. to transport, to en-
trance, to ravish.
Henrykkelse, s. ecstacy, transport,
rapture, ravishment.
Henrykkende, a. ravishing, charming.
Henrykt, a. transported, ravished.

112 Henseende
Henseende, s. regard, respect. i –,
ad in consideration of, in respect of;
in-regard to.
Hensegne, v. n. to fall or sink down,
to swoon.
Henseile, v. n. to sail to a place.
Hemsende, v. a. to send to a place.
Hensigt, s. design, purpose, aim, end,
intention.
Hensigtsfuld, a. designed, intentional.
Hensigtsløs, d. purposeless, aimless.
Hensigtsmæssig, a. conformable or
agreeable to the purpose. to push.
Henskyde, v. a. to shove to a place,
Henslumre, v. m. to fall asleep; " to
die.
Henslæbe, v. a. to drag to a place.
Hensmelte, v. n. to melt away; to be
melted in tears. part, to die.
Hensove, v. n. to fall asleep; " to de-
Henstand, s. delay, respite.
Henstille, v. a. to place, to put to;
N to leave to one's discretion, to defer
to one. [with sighing.
Hensukke, v. a. to sigh away, to pass
Hensvinde, v. n. to grow lean, to
grow meagre, to fall avvay.
Hensvunden, a. falling avvay; vanished.
Hensyn, s. view, regard, respect. tage
- til, to take notice of, to have re-
gard to. med – til, in respect to,
with regard to, in consideration of.
Hensynsløs, a. regardless, heedless,
reckless. [lessness, recklessness.
Hensynsløshed, s. regardlessness, heed-
Hensætte, v. a. to set, to put in or
towards, to set apart.
Hente, v. a. to fetch, to go for, to
bring. lade -, to send for. [at.
Hentyde, v. a. to apply to; to point
Hentydning, 8. hint, innuendo, refe-
ren0;&e [mieagre.
Hentæres, v. n. to fall away, to grow
Hentørres, v. n. to dry up, to drain,
to wither.
Henved, ad about, near to, by, al-
most. - tyve, near twenty.
Henvende, v. a. to turn to, to direct to.
- sig til, to address, to apply one's
self to one.
Herre
Henvendelse, s. application.
Henvises v. a. to show the way, to
point to, to direct to.
Henvisende, a. pointing at.
Henvisning, s. address, direction.
Her, ad here, in this place.
Heraf, ad hereof, out of this, hence,
from hence, hereby, from this.
Herberg, 8. inn, lodging, harbour.
Herefter, ad afterwards, after this,
hereafter; for the future.
Herfor, ad. for it, for this.
Herfra, ad herefrom, from hence, hence.
Herhens herhid, ad hither, hereto.
Herhos, ad hereby, by this, herewith;
here enclosed,
Heri, ad herein, in this. through.
Herigjennem, ad through here, here
Herimellem, ad. here betwixt.
Herimod, ad. hereagainst, against this.
Herind, herinde, ad. herein, within.
Herkomst, s. birth, extractiou, descent,
family, race. ficent, splendid.
Herlig» a. glorious, excellent, magni-
Herliggjøre, v. a. to glorify, to extol.
Hei:jøreise, S. glorification.
Herlighed, s. glory, excellence; splen-
dour, magnificence. by.
Hermed, ad. herewith, with this, here-
Hermelin, 8. ermine. [down.
Hermed, ad. here beneath; this way
Hermede, ad. here beneath, here be-
low ; underneath this place.
Hernæst» ad here next, next to this,
Inext.
Her og der, ad. here and there.
Heroisk, a. heroie, heroical.
Herold, s. herald, harbinger. of.
er0m, ad. hereabout, about this, here-
Herömitring 3 ad hereabout, about
here. this way upwards.
Herop, ad here up, up here, up hither,
Heroppe, ad. here above.
Herover, ad here over, over this; on
this account, hereabout, heredt, at this.
Herpaa, ad. hereupon, hereat, upon
this, after this.
Herre, s. master, lord. min – sir
mine Herrer gentlemen! Herren
(Gud), the Lord (God).

Eierred
Herred, s. jurisdiction, district, hundred.
Herredag, s. diet, assembly of estates.
Herredsfoged, s. district-judge.
Herredømme, s. dominion, domina-
tion, government; power, have -, to
rule, to govern, to master, to have the
government.
Herregaard, 8. manor, country-seat;
manor-house.
Herregunst, s. great man's favour.
Herreløs, a. without a master, out of
service, masterless.
Herremand, s. lord of a manor, pro-
prietor, squire, gentleman. -
Herrestand, s. nobility, rank of a lord.
Herresæde, s. a lord's seat, manor.
Herskab, s. domination, seigniorage,
lordship; master, mistress (of the
house), princess. kongeligt -, royal
family.
Herske, v. n. to govern, to rule, to
reign, to sway ; to domineer, to lord;
to master; to prevail.
Herskelyst, s. ambition.
Herskende, a. ruling, prevailing.
Hersker, s. ruler, master, governor,
Herskeraand, s. ruler's spirit. lord.
Herskersbud, s. command of a sove-
Herskerinde, s. mistress. [reign.
Herskesyg, a. imperious, domineering,
fond of power. [power.
Herskesyge, s. imperiousness, lust of
Hertil, ad hereto, hereunto, to this,
Hertug, s. duke. Ito it, unto it.
Hertugdømme, s. dukedom.
Hertugelig, a ducal.
Hertuginde, s. duchess.
Herud, ad. here-out, out of this; hence.
Herunder, ad. here-under, under this.
Herved, ad hereby, by this, by this
means, herewith.
Hest, 8. horse; (liden) nag, pony.
Hestearbeide, s. very laborious work,
drudgery. [of horses.
Hesteavl, Hestehold, s. stud, breed
Hestebeslag, 8. shoeing of horses.
Hestebrems, s. gadfly, horsefly.
Hestedække, s. horse-cloth, horse-
cover; caparison. of horses.
Hestefoder, s. horse-meat, provender
Dansk-norsk-Engelsk Ordb. .
Eidse 113
Hesteføl, s. colt, foal.
Hestehaar, s. horse-hair.
Hestehandel, s. trade in horses, horse-
Hestehov, s. colt's-foot. Idealing.
Hestekjød» s. horse-flesh.
Hestekrybbe, s. manger.
Hestelæge, s. veterinary surgeon.
Hesteman, Hestemanke, s. mane of
a horse. fair.
Hestemarked, s. horse-market, horse-
Hestemøg, 8. horse-dung.
Hestemølle, s. horse-mill.
Hestepranger, s. horse-dealer, horse.
courser, jockey.
Hesterumpe, s. horse's tail; mare's tail
(plant). of the stable.
Hesterøgter, 8. (Staldkarl), groom
Hestesadel, 8. saddle.
Hestesko, 8. horse-shoe.
Hesteskosøm, s. hobnail. å
Hestestald, s. horse-stable.
Hestetyv, 8. horse-stealer.
Hestetøi» s. harness for horses, gear.
Hevd, 8. prescription; possession; cul-
tivation, manure. honoured.
Hevdets a. prescriptive, vested; " time-
Hevns 8. vengeance, vindication; re-
venge.
Hevnes v. a. to avenge, to revenge, to
vindicate. - sig, to revenge one's self,
to take revenge upon. tor.
Hevner, s. avenger, revenger, vindica-
Hevngjerrig, a. revengeful, vindica-
tive, greedy of revenge.
Hevngjerrighed, s. revengefulness,
vindicativeness, greediness of revenge.
Hi, s. den, haunt of wild beasts.
Hid, ad hither, here, this way. – og
did, hither and thither. -
Hidbringe, v. a. to bring hither, to
carry hither.
Hidbære, v. a. to carry or bring hither.
Hiddrage, v. a. to draw hither.
Hidføre» v. a. to carry hither, to bring
hither. til now.
Hidindtil, ad hitherto, till now, un-
Hidkalde, v. a. to call hither.
Hidlede, v. a. to lead hither; to de-
rive, to deduce.
Hidse, v. a. to chase, to course, to


8
114 Hidse
hunt; to set dogs upon one; to put
up (a hare), to start, to rouse.
Hidse» v. a. to heat, to give heat, to
cause heat.
Hidsen, 8. chasing, hunting.
Hidsendes v. a. to send hither.
Hidsig, a. hot, ardent, fervent; pas-
sionate, hot-headed, hot-brained; bur-
ning (fever). fervency, passion.
Hidsighed, s. heat, ardour, ardency,
Hidsætte, v. a. to put hither, to set
hither, to place hither.
Hige, v. n. to long after, to desire, to
covet, to be desirous of. after.
Higen 3 8. desire, longing, hankering
Hik, s. hiccup, hiccough. hiccough.
Hikke, v. m. to hiccough, to have the
Hilde3 v. a. to entangle, to ensmare, to
fetter. «»
Hillemand, int. heyday I hoity toity
Hilse» v. a. to salute, to greet, to hail;
to present one's compliment or service
to one. [compliment.
Hilsens 8. salutation, salute, greeting,
Himmel, 8. heaven, heavens; sky, skies,
air; canopy, . baldachin; roof (of a
coach); tester, top (of a bed).
Himmelblaa, a. azure, sky-coloured,
brightblue.
Himmelegn» s. region, zone, climate.
Himmelfalden, a. fallen from the
skies. · .. [Christ.
Himmelfart 3 s. ascension of Jesus
Himmelfartsdag, 8. Ascension-day.
Himmelhøi, a. as high as the heavens,
very high. [lestial globe.
Himmelklode, Himmelkugle, s. ce-
Himmellegeme» s. heavenly body,
celestial body.
Himmelraabende, a. crying.
Himmelseng, 8. tester-bed, four-post-
bed. [rial.
Himmelsk, a. heavenly, celestial, ethe-
Himmelstrøg, s. region, climate.
Himmeltegn, s. celestial sign, con-
stellation. *
Himmerige, s. the kingdom of heaven.
Hin, pr. that.
Hinandens pr. another, each other,
Hind, s. hind. Ireciprocally.
Hjemhente
Hindbær, 8. rasberry.
Hinde, 8. membrane, pellicle, skin.
Hinder, 8. hindering, hindrance, impe-
diment, stop, interruption.
Hinderlig, a. hindering, causing an
impediment, obstructive.
Hindkalv, s. fawn, calf of a deer.
Hindres v. a. to hinder, to impede, to
prevent, to bar, to stop.
Hindring, s. hindering, impediment,
obstacle, hinderance, stop. -
Hingst, s. stallion.
Hingstføl, s. colt, male colt.
Hinke, 0. R. to limp, to halt.
Hinsides, ad beyond.
Hirse, S. millet.
Hirsekorn, s. millet-seed.
Hisning, s. hoisting up. up.
Hisse, hisse op, v. a. to hoist, to hoist
Hisset, ad in the otherworld, inheaven.
Hist og her, ad. here and there, up
and down, hither and thither.
Histoppe, ad up there.
Historie, 8. history, story.
Historieskriver, Historiker, s. hi-
storiographer, historian.
Hist0risk, a. historical.
Hittes v. a. to hit, to find. – paa, to
find out, to invent.
Hittebarn, s. foundling.
Hitteg0ds» s. things found by chance.
Hives v. n. & a. to gasp, to pant; to
heave overboard.
Hjelm, s. helmet, helm.
Hjelmdække, s. mantling.
Hjems ad, home. gaa -, to go home.
-, 8. home; native country.
Hjemad» ad homewards, to one's own
country. .m.
Hjembringe, v. a. to bring home.
Hjembæres v. a. to carry home, to bring
back. a
Hjemfald» s. reversion, lapse.
Hjemfalde, v, n. to devolve, to fall
to, to revert.
Hjemfart, Hjemgang, s. return, ho-
meward voyage. *
Hjemgjort, a. home-made, home-spun,
domestic. bring back.
Hjemhente, v. a. to fetch home, to

Hjemkomst
S. return.
8. home-sickness.
G. homeless.
8. homelessness.
at home; "skilled in.
S. christening at home.
v. d. to christen at home.
G. born at home.
(t. homespun.
3 d. native, indige-
nous, owned.
Hjemmel, s. warrant, full-power, au-
thorization, just claim to.
Hjemmelsmand, s. author, avoucher,
voucher.
Hjemreise, s. going homeward, return.
Hjemsende, v. a. to send home.
Hjemsøge, v. a. to visit.
Hjemsøgelse, s. visit, visitation; af.
fliction, sufferance.
Hjemvandre, v. n. to go home, to
return to one's own country.
Hjemvei» s. way home, return home.
emvende, v. n. to return home.
emvise, v. a. to send back, to re-
turn, to dismiss,
jerne» 8. brain, brains.
jernebetændelse, s. brain-fever.
ernehinde, s. membranes covering
the brain. silly.
Hjerneløs, a. brainless, thoughtless,
Hjernerystelse, s. concussion of the
brain.
Hjerneskal, s. brain-pan, skull.
Hjernespind, s. fancy, phantom, chi-
I Gifas fection, mind.
:
:
ier 8. heart; courage; spirit; af-
Hjerte, s. heart t : af
Hjerteangest, s. anxiety, anguish of
heart.
[heart.
8. palpitation of the
8. T. plumule.
S. heart's-blood. Iving,
G. pathetic , mo-
d. overjoyed, delighted.
G. kind-hearted.
8. T. pericardium.
8. T. ventricle of the
heart.
Hjerteklappen, s. palpitation, strong
beating of the heart, panting, throbbing,
Hjælp 115
Hjerteklemmelse, s. oppression of
the heart, grief, heart-burning.
Hjerteklemt, a. heartsiek, agonized.
Hjertelag, s. affeotion, mind.
Hjertelig, a. heartily, cordial, tender,
sincere. derly.
Hjertelig, ad heartily, cordially, ten-
Hjerteløs, a. cowardly, faint-hearted;
hard-hearted.
Hjertensfryd, 8. joy of the heart, great
[satisfaction.
8. extreme contentment,
S. true sentiment.
S. bosomfriend, intimate
s. hearts (at cards). [friend.
G. affecting, pathetic.
S. beating of the heart.
S. grief, anguish of heart.
8. pain in the heart.
G. cordial, restora-
tive.
jertestyrkning, s. cordial.
jertestød, s. the finishing stroke.
ertesuk, s. ejaculation, ejaculatory
H
Hi
H
prayer. heartburning.
Hjerteve, s. pain felt at the heart,
Hjord, s. flock, herd.
Hjort, s. stag, hart, deer.
Hjorteh0rn, s. horn of a stag.
Hjortejagt, s. stag-chase, stag-hunt,
hunting of deer.
Hjortekalv, s. fawn.
Hjorteleie, s. harbour of a deer.
Hjortelæder, s. buck's skin.
Hjortetakdraaber, s. spirit of harts-
horn, ammoniac.
Hjortetakker, s. pl. antlers of a
deer; hartshorn-shavings.
S. wheel. ged.
d. bandy-legged , bow-leg-
S. wheelbarrow.
s. spoke of a wheel.
8. felloe of a wheel.
S. trigger, drag-chain.
s. wheelwright.
3 s. nave of a wheel.
s. iron-band, tire.
S. mill-wheel.
s. rut, track of a wheel.
s. help, aid, assistance, sucGour,



























8 *
116
relief; remedy against, komme til –,
to aid, to assist, to succour. ved – af,
by means of. \
Hjælpe» v. a. to help, to aid, to assist,
to succour, to support. – af med,
to free, to rid of, to clear of – frem,
to advance, to forward , to put one
forward. - til, to aid, to assist.
Hjælpekilde, s. resource.
Hjælpeløs, a. helpless, past help or
remedy, destitute of assistance.
ælpemiddel, s. remedy.
ælpeord, 8. auxiliary verb.
ælpepenge» s. pl. subsidies.
Hjælper, s. aider, helper, assistant, ad-
jutor. [xiliary troops.
ælpetropper, s. pl. auxiliaries, au-
ælpsom» a. helpful, ready to help.
ØTI192 8. corner, angle, nook.
ørnehus, s. corner-house.
ørnepille, s. corner-pillar. piece.
ørnesten, s. corner-stone, corner-
ørnetænder, 8. pl. corner-teeth.
Hob» s. heap, amassment, pile; multi-
tude, crowd, great deal.
Hobetal, i -, ad in crowds; in heaps.
Hobo, s. hautboy.
Hoboist, 8. player upon the hautboy.
Hof, s. court, residence, palace.
Hofagent, s. agent of the court,
Hofbager, s. court-baker.
Hofbetjening, s. employment or ser-
vice about the court.
Hofbetjent, s. courtier, court-servant.
Hofdame, s. court-lady, lady in waiting.
Hoffolk 3 s. pl. courtiers, people at
court.
Hoffrøken, s. maid of honour.
Hoffærdig, a. proud, haughty, arro-
gant, insolent. arrogance, insolence.
Hoffærdighed, s. pride, haughtiness,
S. page, equerry.
S. court-huntsman.
3 8. master of the
chase to the court. [royal.
Hofkapel, 8. king's chapel, chapel-
Hofkavaler, s. courtier.
Hofleverandør, s, caterer, purveyor
at court. tier's life.
Hofliv, Hoflevnet, s. court-life, cour-
Hjælpe
:
EIolde
Hofmand, s. courtier.
Hofmarskalks s. marshal to the court,
steward of the king's household.
Hofmester, s. governor, tutor.
Hofmesterinde, s. mistress of therobes.
Hofmusikant, s. court-musician.
Hofnar, 8. the king's jester, buffoom.
Hofpræst 3 s. court-preacher, royal
chaplain. aulic counsellor.
Hofraad» s. counsellor of the court,
Hofret, s. king's bench.
Hofskik, 8. manners of the court, fa-
shion at court, court-fashion, etiquette.
Hofskriver, s. secretary at court.
Hofskrædder, s. court-tailor.
Hofsorg» s. court-mourning.
Hofsprog, 8. court-language.
Hofstat, s. king's household, household
Hofte, s. hip, haunch. of the court.
Hofteben, s. hip-bone.
Hoftelam, a. lame in
Hofteled, s. hip-joint.
Hoftepine» s. sciatica, hipgout.
Hoftjeneste, s. court-service, service
performed for the court. court.
Hofvæsen 3 s. court-life, manners at
Hold, s. solidity, firmness; strength;
opportunity. Tøi der er – i, stuff
that wears well.
Holde, v. a. d: n. to hold, to keep;
to hold off; to entertain, to sustain,
to maintain; to support; to stay. -
af, to love, to cherish. – fra, to keep
off, to keep from; to withhold. – for,
to be of opinion ; to esteem, to think,
to deem. – imod, to compare, to
confer. – inde, to stop, to cease. -
"med, to side with, to take ome's part,
to agree with one, to keep to one.
– op, to cease, to stop, to finish.
fpad, to hold, to keep; to spare.
til, to haunt, to visit. – ud, to con-
tinue, to persevere; to bear, to suffer,
to hold out. – ved, to continue, to
go on. – sig, to keep one's self; to
resist, to hold out; to behave one's
self (well); to keep, to last. - sig
fra, to abstain, to forbear. – sig til,
to keep to one, to come upon one for.
– Prøve, – Stik, to hold good. - sit
the hip , lip-
shot.



Holden
Ord, to keep one's word. – Takt,
to keep time. – en Tale etc., to make
a. Speech, to preach a sermon.
Holden, a. safe, whole, entire; wealthy.
Holdeplads, s. (cab-)stand, standing.
Holdning, s. holding, hold; stay.
Holdningsløs, a. weak.
Holdt int, halt
Hollandsk, a. Dutch.
Hollænder, s. Dutchman.
Holme» s. little island, islet.
Honning, s. homey.
Honningavl, s. keeping of bees.
Honningbi, s. honey-bee, working-bee.
Honningdug, s. homeydew.
Honningfugl, s. humming-bird.
Honningkage, s. honey-cake, ginger-
bread ; honey-comb. [honey.
Honningsød 3. a. honeyed, sweet as
Honningvand, s. mead, metheglin,
hydromel.
Hon0rar, s, fee, honorarium, honorary.
Hon0rere, v. a. to honour. – en
veksel, to honour a bill of exchange.
Hop, s. jump, skip, gambol. to leap.
Hoppes v. n. to jump, to skip, to hop,
Hoppe, s. mare, brood-mare.
Hoppeføl, s. young mare, fillyfoal.
Hor, 8. adultery.
H0re» 8. whore, harlot, prostitute.
Hore, v. n. to whore, to fornicate.
Horebarn, s. bastard.
Horehus, s. brothel.
Horeri, s. whoredom, fornication.
Horevert, s. brothel-keeper.
Horevertskab, s. brothel-keeping.
Horisont, s. horizon.
Horisontalsk, a. horizontal.
Horisontalsk, ad. horizontally.
Hork, s. ruff.
Horkarl, s. adulterer.
Horkone, s. adulteress.
Horn, s. horn.
Hornagtig, a. horny. in horn.
Hornarbeider, s. horm-dresser, worker
H0rnblæser, s. winder of a horn.
Horndreier, s. turner in horn.
Hornet, a. horned.
Hornfisk, s. garfish.
Hornhinde, s. T. cornea.
Hoveddel 117
Hornkløft, s. cleft, fissure in a hoof.
Hornkvæg, s. horned cattle.
Hornlygte» s. horn lantern.
Hornske, s. horn-spoon.
Hornslange, s. horneå serpent.
Hornugle, s. horned owl.
Hornværk, s. hornwork. , .
Hos, prp. by, with, at etc.
Hose» s. stocking, hose.
Hosebaand, s. garter.
Hosekræmmer, s. hosier, dealer in
woollen goods.
Hosesokker, s. pl. socks.
Hosføie, v. a. to add, to adjoin, to
enclose. jacent to,
Hosliggende, a. contiguous to, ad- .
Hospital, s. hospital. *
Hospitalsforstander, s. governor of
a hospital. house.
Hospitalslem, s. inmate of an alms-
Hoste, s. cough.
H0ste, v. n. to cough.
Hosten, s. coughing.
Hostie, S. holy wafer, host.
Hostrykt, a. printed by.
Hotel, s. hotel.
Hov, s. hoof.
H0V, s. bow-net.
Hovarbeide, s. service due to the land-
lord, soccage-duty, average.
Hovdag, 8. day on which soccage-duty
is rendered.
Hoved, s. head; " wit, parts, talents.
et godt –, a man of genius. Ho-
ved-, principal, main, chief, great etc.
Hovedaarsag» s. main cause, principal
cause, chief reason.
Hovedalter, s. high altar.
Hovedarbeide, s. study, headwork.
Hovedarme, s. main body of the army.
Hovedartikel, s. chief point, princi-
pal article.
Hovedarving, s. principal heir.
Hovedbedækning, s. head-dress.
Hovedbind, s. woman's fillet, head-
Hovedbjelke, s. girder. [band.
Hovedbog, s. ledger. the mind.
Hovedbrud, s. study, application of
Hovedbygning, s. main building.
Hoveddel, s. principal part.


118 Hoveddyd
Hoveddyd, s. cardinal virtue.
Hoveddør, s. principal gate, portal.
Hovedfeil, s. principal fault.
Hovedgade, s. principal street.
Hovedgang, 8. principal vein; middle
Hovedgjerde, s. bed's head. walk.
Hovedgjæld, s. principal debt.
Hovedgren, s. principal branch.
Hovedgrund, s. principal reason.
Hovedhaar, s. hair of the head.
Hovedhensigt, s. main end, main de-
sign.
Hovedindgang, s. main entrance.
Hovedindhold, s. general or principal
contents.
Hovedisse, s. crown, top of the head.
Hovedkaal» s. (headed) cabbage.
Hovedkappe, s. hood, [church.
Hovedkirke, s. cathedral, cathedral-
Hovedkulds, ad precipitately, head-
Hovedkvarter, s. head-quarters. long.
Hovedlærdom, s, maxim, main point.
Hovedløs, a. headless, without a head,
beheaded; without a chief; stupid.
Hovedmand, s. chief, commander, lea-
Hovedmast, s. main-mast. [der.
Hovedmiddel, s. sovereign remedy.
Hovednar, s. arrant fool.
Hovednøgel, s. master-key.
Hovedord, s. noun.
Hovedperson, s. chief person.
Hovedpine, s. headache, pain in the
head. or matter.
Hovedpost, S. principal, chief point
Hovedpude, s. pillow. point.
Hovedpunkt, s. principal point, main
Hovedregel, s. general rule, maxim.
Hovedregister, s. chief register.
Hovedregning, s. mental calculation,
mental arithmetic.
Hovedrolle, s. principal part.
Hovedsaar, s. wound in the head.
Hovedsag 3 s. principal cause, main
point.
Hovedsalat, s. cabbage-lettuge.
Hovedsætning 3 s. principal proposi-
tion, main point.
Hovedskal, s. skull, brainpan.
Hovedskanse, 8. royal fort. action.
Hovedslag, s. decisive battle, general
Hugge
Hovedslør, s. veil.
Hovedsmykke, s. headdress, ornament
for the head.
Hovedsogn, s. principal parish.
Hovedsprog, 8. original language.
Hovedstad, s. capital, chief city, me-
Hovedstol, s. principal. tropolis.
Hovedstykke, 8. artible, point, chapter,
head; headboard (of a bed),
Hovedsum, s. total sum.
Hovedsvimmel, a. giddy.
Hovedsvimmel, s. giddiness.
Hovedtid, s. principal part.
Hovedtræk, s. leading feature.
Hovedtøi, s. headdress.
Hovedvagt, s. mainguard.
Hovedvind, s. cardinal wind.
Hovedøiemed, S. main purpose.
Hoven, a. swollen, puffed up.
Hovenhed, 8. swelling, puffing, tumour.
Hovere, v. n. to leap up, to shout for
joy, to rejoice.
Hoveri, s. average, soccage-duty, ser-
vice due to the landlord, villainage.
Hoveribonde, s. soccager, bondman.
Hoveripligtig, a. liable to soccage-
duty. ard.
Hovmester, s. private tutor; T. stew-
Hovmod, s. pride, haughtiness, arro-
gance. grow proud.
Hovmode sig, v. r. to be inflated, to
Hovmodig, a. proud, haughty, arro-
gant.
Hovne, v. n. to swell, to be blown up.
Hovsmed, s. farrier.
Hovsøm, s. hobnail, horseshoe-nail.
Hu, s. mind, inclination, disposition,
Hud, s. skin, hide. vill.
Hudflette, hudstryge, v. a. to whip,
to scourge.
Hudflettelse, s. flogging, flagellation.
Hudløs, a. galled.
Hudløshed, s. excoriation.
Hudsygdom, s. skin-disease.
Hue, s. cap, hood.
Hug, 8. cut, stroke; blows, stripes,
drubbing. give -, to beat, to bang.
Hugbar, a. suitable for felling.
Hugge, v. a. to cut, to hew ; to cleave
(wood). – smaat, to chop. – af, to
Huggeblok
but down, to chop. – ind, to hew in,
to cut in; to charge (said of cavalry), to
break upon the enemy. – til, to hew,
to cut, to form by cutting. - ud, to
barve, to engrave. – hugges, to fight
with swords, block.
Huggeblok, s. chopping-block, outting-
Huggebænk, s. chopping-board.
Huggejern, s. chisel.
Huggekaarde, s. broadsword, back-
sword, scimitar.
Huggetand, s. tusk, fang. trees.
Hugning, s. felling, cutting down of
Hugorm, s. adder.
Hugst, s. felling, cutting down of trees.
Huje, v. n. to shout, to ory.
Huk, s. angle, nook; bay.
Hukkert, s. T. howker, hoy (ship).
Hukommelse, s. memory, remem-
brance. god -, good, true memory.
til –, in remembrance of.
Hul, a. hollow, concave.
Hul, s. hole; pit; hurt, wound; dungeon;
Hulaare, s. T. vena cava. breach.
Hulbore, s. auger, wimble.
Huld, s. corpulency, flesh. ved godt –,
in good plight, fleshy.
Huld, a. affectionate, sincere, faithful.
Huldrig, a. favourable, gracious.
Huldskab, s. affection, kindness, sin-
cerity. low.
Hule, s. cave, cavern, cavity, pit; hol-
Hule, v. a. to hollow, to excavate.
Hulhed, s. hollowness, cavity.
Hulhøvl, s. chamfering plane.
Huling, s. excavation, hollow, cavern.
Hulke, v. n. to sob.
Hulken, s. sobbing.
Hulkindet, a. hollow-cheeked.
Hullet, a. full of holes.
Hulliste» s. chamfered Iedge.
Hulmeisel, S. gouge.
Hulrund, a. concave.
Hulsaar, s. hollow.
Hulspeil, s. concave mirror.
Hulter til bulter, ad hurly-burly,
topsy-turvy, upside down.
Hulvei, s. defile.
Humle, s. hop, hops.
Humlebi, s. humble-bee.
Hurtighed 119
Humlehave, s. hop-garden: of hops.
Humleranke, s. tendril, bind, branch
Humlestang, s. hop-pole. v.
Humlesæk» s. sack, bag for hops.
Hummer, s. lobster.
Hummerkl0, s. claw of a lobster.
Humør, 8. humour, mood, temper.
Hun, pr. she.
Hun, 8. a female, she.
Hunabe, 8. she-ape.
Hunblomster, s. female flowers.
Hund, s. dog, hound.
Hundebid, s. bite of a dog.
Hundedage, s. pl. the dog-days.
Hundedreng, s. whipper-in, boy
feeds dogs ; * a drudge,
Hundedød, 8. dogbane.
Hundegalskab, s. hydrophobia.
Hundehalsbaand, s. dog-collar.
Hundehus, s. dog-house, dog-kennel.
Hundehul, s. dog's hole, dog-kennel ;
dungeon. *
Hundekobbel, s. leash; pack of hounds.
Hundeskat, s. dog-tax.
Hundesteile, s. stickleback.
Hundestjerne, s. dogstar.
Hundetand, s. dog-tooth, canine tooth.
Hundeveir, s. wretched weather.
Hundred, num. hundred.
Hundredaarig 3 a. centenary, of a
hundred year's age, fold,
Hundredfold, a. centuple, hundred-
Hundredste, a. centesimal.
Hundsk, a. currish, churlish.
Hundue, s. hen-pigeon.
Hundyr, s. female. -
Hunfugl, 8. henbird, hen.
Hunger, s. hunger, appetite, stomach.
Hungersdød, s. death by starvation.
Hungersnød, s. famine.
Hungre, v. n. to hunger, to be hungry.
Hungrig, a. hungry; sharp-set.
Hun hare, 8. she-hare.
Hunkanin, s. doe-rabbit.
Hunkat, s. she-cat.
Hunkjøn, s. the female sex.
Hunspurv, s. hen-sparrow.
Hurtig, a. agile, active, nimble, quick.
Hurtighed, s. agility, activity, quick-
ness, nimbleness.

that

120 Hus
Hus 3 s. house; household, family.
holde -s to husband, to manage, to
be a (good or ill) husband ; to be one's
house-keeper.
Husandagt, s. private devotion.
Husapothek» s. medicin-chest, house-
hold-medicines.
Husars s. hussar.
Husarme, s. pl. out-paupers.
Husbehov, s. household necessaries.
Husbesøg, s. visit.
Husblas, s. isinglass.
Husbonde, s. master of a house, master
of the family; householder, lord of a
Itål().re
Husdyr, s. domestic animal.
Husdør, s. house-door.
Huse, v. a. to lodge, to harbour.
Huseier, 8. owner or proprietor of a
house.
Husere, v. a. to spoil, to lay waste, to
desolate; to treat one ill, to vex.
Husfader, s. father of the family,
master of the house, house-keeper.
Husflid, 8. domestic industry.
Husfoged, s. house-steward,
Husfolk, 8. pl. people of the house os-
of the family; lodgers; domestics, ser-
Husfred, s. domestic peace. vants.
Husgeraad» s. household-furniture, uten-
sils.
Husherre, s. master of the house or
of the family, house-holder, landlord.
Husholder, s. house - keeper, house-
holder, house-steward.
Husholdersk, a. economical.
Husholderske, s. house-keeper, house-
wife.
Husholdning, s. house-keeping, eco-
nomy ; household; management of a
house, managing of expences.
Husjomfru, s. housekeeper.
Huskarl, 8. manservant.
Huske, v. a. to remember, to recollect,
to bear in mind. - pda» to remember.
Huskors, s. domestic evil or affliction,
family grievance.
Huskost, s. household-fare, ordinary
fare, commons.
Husleie, s. house-rent.
. Evalros
Huslig, a. domestic, economical, frugal,
housewifely.
Huslighed, s. good husbandry, house-
wifery : economy ; frugality, thriftiness.
Husly, s. shelter, dwelling, lodging.
give -, to give lodging, to harbour.
Husløg, s. house-leek.
Husmand» s. cottager, lodger, under.
tenant. hold-fare.
Husmandskost, s. homely fare, house-
Husm0der 3 s. mother of a family,
mistress of the house.
Huspostil, s. family sermon-book.
Husraad, s. domestic remedy, house-
hold medicine.
Husrum, s. houseroom, accomodation.
Husskik» s. domestic custom, manner.
Husstand, s. domestic state, house-
hold.
Hussøgning, s. domiciliary visit, search
of a house. gjøre -, to search the
house.
Hustomt, s. site of a house.
Hustru, s. wife.
Hustugt, s. domestic discipline.
Hustyran, 8. domestic tyrant.
Hustyv, s. domestic thief.
Husvale, v. a. to ease, to relieve, to
comfort, to console.
Husvalelse, s. ease, relief, consolation.
Husvant, a. familiar, domestic.
Husvild, a. homeless, driven from
home.
Husvært, 8. master of a house, owner,
landlord ; husband.
Husvæsen» s. domestic concerns, dome-
stic affairs, household.
Hvad, pr. what.
Hvad enten, conj, whether.
Hvadsomhelst, pr. whatever, what-
soever, any.
Hval, Hvalfisk, 8. whale.
Hvalfiskeben, s. whalebone.
Hvalfiskefanger, s. oatcher of whales.
Hvalfiskefangst, s. catching of whales,
vhale-fishery.
Hvalfiskefinner, s. pl.fins of a whale.
Hvalp» s. whelp, puppy. faa Hvalpe,
Hvalrav, s, spermaceti. to whelp.
Hvalross 8. seahorse.
Hvalspæk
Hvalspæk, s. blubber.
Hvaltran, s. train-oil.
Hvas, a. sharp, acute, sharp-edged;
"rude, coarse.
Hvashed, s. sharpness, acuteness.
Hvede, s. wheat. [vvith wheat.
Hvedeager, s. wheatfield, field sown
Hvedebrød, s. white bread, wheaten
bread.
Hvedebrødsdage, s. pl. honeymoon.
Hvedekage, s. wheaten cake.
Hvedeklid, s. wheat-bran.
Hvedekorn, s. grain of wheat.
Hvedemel, s. wheat-flour, wheat-meal.
Hvem, pr. who, whom.
Hveps, S. Wasp. «»
Hver, enhver, pr. every, everyone.
Hverandre, pr. pl. one another, each
Hverdag, s. week-day. other.
Hverdags, a. everyday, quotidian,
daily; ordinary, common.
Hverdagsklæder, s. pl. ordinary clo-
thes. versation.
Hverdagssprog, s. language of con-
Hvergang, ad. every time.
Hverken, ad.neither. hverken – eller,
neither-nor.
Hverkenkjøn, s. T. neuter gender.
Hvermand» pr. everyone, anybody,
all men. hvermands, everybody's.
Hverv, s. errand, charge, commission,
business, affair. roll, to recruit.
Hverve, v. a. to levy, to raise, to en-
Hverver, s. recruiting officer.
Hverving, s. levy, levying, enrolling,
recruiting.
Hvervingspenge, s. pl. recruiting mo-
ney, press-money.
d, a. white, blank; clear.
Hvidagtig, a, whitish, somewhat white.
Hvidbjørn, s. white bear, polar bear,
Hvide, s. white; the white of the eye;
white of an egg. – pl. the whites, T.
Hvidfisk, s. white whale. leucorrhoea.
Hvidgraa, a. light-gray.
Hvidhed, s. whiteness; clearness, fair-
Hvidkaal, s.white cabbage. ness.
Hvidklædt, a. dressed in white.
Hvidladen, hvidagtig, a. approach-
ing to white, whitish.
Hvorhen 121
Hvidlilje, s. white lily.
Hvidløg, s. garlic.
Hvidplettet, a. white-spotted.
Hvidspættet, a. white-speckled.
Hvidte, v. a. to whiten, to whitewash.
Hvidtorn, s. whitethorn, hawthorn, may.
Hvidtekalk, s. whiting, white-lime.
Hvidtekost, s. whiting-brush.
Hvile, v. n. to rest, to respose, to take
rest. - sig, to rest one's self, to be
at rest.
Hvile, s. repose, rest, refreshment.
Hviledag, s. day of rest, sabbath-day.
Hvileplads, s. resting-place.
Hvilepunkt, s. centre of gravity.
Hvilested, s. resting-place; landing-
place; " grave, tomb.
Hviletid, s. time of rest.
Hviletime, s. hour of rest.
Hvilken, hvilket, pr. who, which,
vhat. vhichsoever.
Hvilkensomhelst, pr. whosoever,
Hvine, v. n. to shriek; to whistle.
Hvirvel, s. twirl, whirl; whirlpool,
eddy, vortex : crown (of the head);
swivel. [backbone.
Hvirvelben, s. vertebra, joint of the
Hvirveldyr, s. backboned animal, ver-
tebrate.
Hvirvelvind, s. whirlwind, tornado.
Hvirvle, v. n. to whirl, to whirl about,
to turn about, to run round.
Hvis, conj. if, in case.
Hvis, pr. whose.
Hviske, v. n. to whisper.
Hvisken, s. whispering. that.
Hv0, pr. who. hvo som, he that, who
Hvor» ad where; how. – mange,
– meget, – længe etc., how many,
how much, how long.
Hvorafs ad. whereof, whence, from
vvhence, of which.
Hvordan, ad how, in what manner.
Hvorefter, ad after which, after what,
vvhereafter.
Hvorfor, ad. why, wherefore, for what.
– ikke, why not.
Hvorfra, ad. whence, from whence,
wherefrom. vhere.
Hvorhen, ad whither, what way,

122 EIVOri
Hvori, ad wherein, in which.
Hvoriblandt, ad. among, amongst,
amidst whom or what. - "
Hvorigjennem, ad. where through,
vhereby, through what. - [what.
Hvorimellem, ad amidst whom or
Hvorimod, ad. against what, in return
for which, for what.
Hvorledes, ad how, in what manner.
Hvormed, ad wherewith whereby,
by what.
Hvormeget, ad how much.
Hvorom, ad whereof, of which, about
vhich. vyhich.
Hvorover, ad. whereof, whereat, at
Hvorpaa, ad whereupon, whereon.
Hvorsomhelst, ad wherever, where-
soever, in what place soever.
Hvortil» ad whereto, whereunto, to
vhich. [which.
Hvorunder, ad whereunder, under
Hvorved, ad. whereby, by which, by
vvhich means.
Hvorvel, conj. though, although.
Hvorvidt, ad how far, tho what place.
Hvælve, v. a. to arch, to vault, to
make a vault. [casemate.
Hvælving, s. arch, vault, arched roof;
Hvæse, v. n. to hiss, to whizz.
Hvæsse, v. a. to whet, to sharpen.
Hvæssesten, s. whetstone, hone.
Hyacint, s. hyacinth, purple flower.
Hyben, s. hip. -
Hybent01'n» s. dog-rose, briar.
Hygge, 8. comfort, ease.
Hygge, v. n. to make comfortable or
at home. - sig, to feel at home.
Hyggelig, a. comfortable, cosy, cheer-
ful, snug.
Hyggelighed, s. comfortableness, cosi-
ness, cheerfulness, Snugness.
Hykkelsk, a. hypocritical, counterfeit.
Hykle, v. n. to play the hypocrite, to
dissemble, to flatter. bler.
Hykler, 8. hypocrite, feigner, dissem-
Hykleri, s. hypocrisy, feigning, dissem-
bling, dissimulation.
Hyld, Hyldetræ, s. elder-tree.
Hylde, 8. shelf, row, bookcase.
Hylde, v. a. to do homage, to swear
Hyttefad
allegiance. lade sig -, to receive ho:
mage.
Hyldeblomst, s. elder-flower.
Hyldebær, s. elder-berry.
Hyldest, s. favour, homage.
Hyldete, s. elder-tea.
Hylding, s. homage, profession of fealty.
Hyles v. n. to howl, to yell; to roar;
to cry, to wine. vyhining.
Hylen, 8. howling, yelling, roaring,
Hylle, v. a. to veil, to envelop, to wrap
Hylster, s. holster. up.
Hymne, s. hymn.
Hypokondri, s. hypochondriasis, me-
lancholia, spleen.
Hypokondrisk s a. hypochondriacal,
splenetic, spleenful.
Hypothek, s. T. mortgage, pledge.
Hyppe, v. a. to heap up earth.
Hyppig, a. frequent, common, usual,
abundant. -, ad. frequently, often-
times.
Hyrde, 8. herdsman, shepherd, swain.
Hyrdebrev, s. pastoral letter, circular
letter of a bishop. Ieclogue.
Hyrdedigt, s. pastoral poem, bucolic,
Hyrdedreng,s. herdsman'sorshepherd's
boy. [man's pipe.
Hyrdefløite, s. herdsman's flute, herds-
Hyrdehund, s. herdsman's or shepherd's
Hyrdelevnet, s. pastoral life. Idog.
Hyrdepibe, s. shepherd's pipe.
Hyrdestav, s. shepherd's crook; pasto-
ral staff; bishop's crosier.
Hyrdetaske, 8. shepherd's pouch.
Hyrdinde, s. shepherdess.
Hyre, s. hire, salary, wages.
Hyre, v. a. to hire, to bespeak, to take.
Hyrekisk S. cabman, cabby, hackney-
coachman.
Hyrevogn, s. cab, fly, hackney-coach.
Hyss int. hush! order chair
Hysing, s. housing, pack-thread.
Hysterisk, a. hysterical.
Hytte, v. a. to take heed, to beware.
- sig, to shun.
Hyttes s. hut, shed, tent, cottage;
foundery, casting-house, kiln ; finger-
stall. (keep fishes im.
Hyttefad, s. cauf, fishtrunk, stew to
Hyttereg
Hytterøg, s. white arsenic.
Hyæne, 8. hyena.
Hæder, s. honour, respect, esteem.
Hæderlig, a. honourable, glorious.
Hæderlighed, s. honourableness.
Hædersdag, s. day of glory.
Hædersdragt, s. holiday-suit.
Hædersgang, s. road to glory.
Hædersgjerning, s. deed of glory.
Hædersgjæst, s. guest of honour.
Hæderskald, s. honourable calling.
Hæderskrans, s. crown of glory, laurels.
Hædersmand, s. honourable man.
Hædersnavn, s. glorious name.
Hæderspost, s. post of honour.
Hæderspryd, s. honourable privilege.
Hædres v. a. to respect, to honour, to
Hæl, s. heel. [venerate.
Hæle, v. a. to conceal, to keep close;
to receive stolen goods.
Hæler, s. receiver of stolen goods.
Hælkappe, s. quarterpiece of a shoe.
Hændelse, s. accident, incident, chance,
G3 S&2 Identally.
Hændelsesvis, ad by chance, addi-
Hændes, hænde sig, v. r. to happen,
to fall out.
Hænge, v. a. å n. to hang; to sus-
pend; to be suspended. hænges, to
be hanged. haënge sig, to hang one's
self. - Sammen, to hang together, to
be coherent.
Hængebirk, s. weeping birch.
Hængebr0, s. suspension-bridge.
Hængedynd, S. quagmire, slough.
Hængekøje, s. hammock.
Hængelaas, s. padlock.
Hængelampe, s. hanging lamp.
Hængematte, s. hammock.
Hængende, a. hanging; imminent, im-
Hængsel, s. hinge. pending.
Hær, s. army, host.
Hærde, v. a. to harden, to make hard,
to indurate. hærdes, to harden, to
grow hard. durated; tempered.
Hærdet, a. hardemed, made hard, in-
Hærdning, s. hardening, indurating;
Hærfugl, s. lapwing. [tempering.
Hærfører, s. commander-in-chief.
Hærpauke, s. kettledrum.
Høilaerd
Hærraab, s. war-cry.
Hærskare, s. host, army.
Hæs, a hoarse, rough. blive –, to
grow hoarse. [voice.
Hæshed , s. hoarseness, roughness of
Hæslig, d. ugly, ill-favoured, deformed.
Hæslighed, s. ugliness, deformity, dir-
tiness; badness, turpitude.
Hætte, s. cowl, hood.
Hæve, v. a. to lift, to heave up; to
receive, to raise (money etc.); " to re-
move, to abolish. – sig, to raise one's
self, to rise, to arise; to heave , to
svwell.
Hævelse, s. swelling, tumour.
Hævert, s. crane; elevator.
Hævestang, s. lever.
Hø, s. hay. [king.
Høbjerging, s. hay-harvest, hay-ma-
Høflig, a. civil, courteous, polite, gen-
teel, complaisant. plaisance.
Høflighed, s. civility, politeness, com-.
Høg, 8. havvk.
Høhøst, s. hay-harvest. row.)
Høi, s. hill, rising ground, hillock; bar-
Høi, a. high, lofty, rising, tall; subli-
me; great (quality), noble (birth).
Høiagtbar, a. honourable.
Høiagte, v. a. to esteem, to make a
great account of, to honour.
Høiagtelse, s. esteem, respect, regard,
reputation. born.
Høibaaren, a high-born, right nobly
Høibenet, a. long-legged.
Høide, s. height; loftiness, tallness;
altitude. i Høiden, up, upwards.
Høiest, a highest, supreme cature.
Høiesteret, s. superior court of judi-
Høiformuende, a. very rich, wealthy.
Høiforræder, s. T. traitor.
Høiforræderi, s. T. high treason.
Høifortjent, a. highly merited.
Høihed, s. highness, greatness, excel-
lence, sublimity.
Høihellig, a. most holy, sacred.
Høihjertet, a. elated, haughty.
Høielig, høiligen, ad highly, greatly,
Høilovlig, a. glorious. mightily.
Høilærd, a. very learned, erudite.
123

124 Heimesse
Høimesse 3 s. morning service; high-
Il3SSs praiseworthy.
Høipriselig 3 a. very commendable,
Høirød, a. bright red, scarlet.
Høirøstet, a. very loud, noisy, clamo-
Høisalig, a. late, deceased. rous.
Høisangen, s. Ecclesiastes, Canticles.
Høiskole, s. university, academy; pea-
sant's school.
Høislette, s. table-land.
Høistammets a. long-stemmed.
Høistbydende, s. he that bids most,
highest bidder.
Høisæde, s. throne; seat of honour.
Høitelsket, a. much beloved, very dear.
Høitid, s. feast, festival day, holy day.
Høitidelig, a. solemn, festival. –, ad.
solemnly, in a solemn manner.
Høitidelighed, s. solemnity, festivity.
Høitidsdag, s. feast-day.
Høitidsdragt» s. festival habit, festive-
garment. [ring, tumid.
Høitravende, a. bombastic, high-soa-
Høitysk, a. High-dutch, German.
Høivande, s. pl. high water, flood.
Høivelbaaren, a. nobly born, right
honourable.
Høivis, a. highly wise. [reverend.
Høiærværdig, a. right reverend, most-
Høiærværdighed, s. reverence, most
revered sir, lordship.
Høker, s. huckster, higgler.
Høkeri, s. retail, higgling.
Høkervare, s. frippery.
Høkre, v. n. to higgle, to huckster, to
Høle, s. scythe. sell by retail.
Høloft, s. hayloft.
Hølæs, s. load of hay.
Høne, s. hen; pullet.
Hønekylling, s. hen-chicken.
Hønsegaard, 8. poultry-yard.
Hønsehøg, s. kite.
Hønsehund, 8. pointer, setter.
Hønsehus, S, hen-house, hen-roost.
Hønsekr0, s. fowl's crop or craw,
Hønsekræmmer, s. poulterer.
Hønserede, s. hen-nest.
Hønsestang, 8. hen-roost.
Hønsetyv, s, poultry-stealer.
Hør, S. flax. -
Hevlebænk
Hørager, s. flax-ground, flax-plot.
Høravl, s. culture of flax.
Hørbrække, s. brake for flax.
Høre, v. a. to hear, to hearken, to give
ear. - sig for, to enquire after, to
ask for. – op, to cease, to leave off.
- til, to belong to, to appertain to
Høregang, 8. passage of the ear.
Hørelse, s. hearing.
Hører, s. hearer; usher.
Høreredskab, s. organ of hearing.
Hørerør, s. hearing-trumpet.
Høresal, s. lecture-room.
Hørfrø, s. linseed.
Hørgarn, s. thread, yarn spun of flax.
Hørhandler, s. dealer in flax, flax-
monger.
Hørkræmmer, s. flax-monger.
Hørlærred, s. linen-cloth, linen.
Hørsom, a. obedient, dutiful,
guious.
Hørt0t, s. bundle of flax.
Hørurt, s. flaxweed, toadflax.
Høslet, s. hay-mowing.
Høst, s. harvest, crop, gathering.
Høstaften, s. autumn evening.
Høstak, s. hay-rick, stack, haycock.
Høstarbeide, s. harvest-work.
Høstdag, s. harvest day, autumn day.
Høste, v. a. to harvest, to crop, to
gather. – ind, to get in.
Høstfolk, s. reapers, harvest-men.
Høstgilde, s. harvest-feast, harvest-
Høstlig, a. autumnal. [home.
Høstmand, s. reaper, harvestman.
Høstmaaned, s. August.
Høstsild, s. autumnal herrings.
Høsttid, s. autumn, harvest-time.
Høstveir, s. harvest-weather.
Høtyv, s. hay-fork, pitchfork.
Høvding, s. prefect, commander, chief,
chieftain.
Høvedsmand, s. captain, commander,
Høvisk, s. wisp of hay. [chief.
Høvl, s. plane. Isober, discreet.
Høvisk, a. modest, chaste, moderate
Høviskhed, s. modesty, chastity.
Høvle, v. a. to plane, to smoothen, to
make smooth.
Høvlebænk, s. joiner's work-table.

obse-
Hevlespaaner
Høvlespaaner, s. pl. wood-shavings.
Høvogn, S. hayr-cat.
I. (Vokal)
Is pr. you, ye.
Is prp. in, at, within, into, to. i Al-
"mindelighed, generally, in general.
Iagttage, v. a. to mind, to observe,
to regard.
Iagttagelse, s. observance, regard.
Iagttager, s. observer.
Ibenholt, s. ebony.
Iblande, v. a. to intermix, to inter-
mingle.
Iblandt, prp. among, amongst.
Id, s. habit, design.
Idag, ad to day.
Ideal, s. ideal image, ideal perfection.
Idealisere, v. a. to idealize.
Idealsk, a. ideal.
Idealskt, ad. ideally.
Ide, s. idea; image; thought; opinion.
Idel, a. mere, pure, only, purely, en-
tirely.
Idelig, a. frequent, continual, perpetual.
Idelig, ad. frequently, continually, per-
Identisk, a. identical. petually.
Idet mindste, ad at least.
Idetsamme, ad. simultaneously, at
the same moment.
Idiot, s. idiot, natural.
Idiotisme, s. idiocy.
Idræt, s, action, deed.
Idyl, s. idyl,
Ifald, conj. in case.
Ifleng, ad at random.
Ifærd med, ad. være –, to be bu-
sied with or about. [to.
Ifølges ad. in consequence of, pursuant
Iføres v. a. to clothe, to attire, to
dress. – sig, to dress one's self, to
put on clothes.
Iført, a. clothed, dressed.
Igaar, ad, yesterday. - morges, ye-
sterday-morning. - aftes, last night,
yesternight. turn.
Igjens ad. again, anew ; back, in re-
Ilfærdig 125
Igjenfordre, v. a. to demand again,
to redemand.
9. a. to regenerate.
8. regeneration.
v. d. to redeem, to ransom.
8. redemption.
297 9. through, cross.
S. leech.
ad. dead, to death.
O. G. to shoot to death,
to kill å gull. to death.
Ihjelslaa, v. a. to kill, to slay, to put
Ihjelstikke, v. a. to stab, to run
through with a sword.
Ihukomme, v. a. to remember, to call
to mind. [brance.
Ihukommelse, s. memory, remem-
Ikke, ad not. aldeles –, not at all,
by no means. - alene, mot only. –
engang, not so much as. – endnu,
not yet, mot as yet. – heller, mot.
- mere, no more. – nogen, nobody,
It Oli&e
Iklæde, v. a. to cloth, to dress.
Iklædt, a. dressed, clothed.
Ils 8. haste, hurry, precipitation. .
Ild» s. fire; "ardour, zeal, passion,
mettle, courage. give -, to fire, to
fire guns. slaa -, to strike fire. gjøre
– paa, to make fire. Sætte – paa,
to set on fire, to fire.
Ildbestandig, a. fire-proof.
Ildes ad. ill, bad, not well. tage –
op, to take it ill, to take amiss, to
Ilde, v. a. to make fire. [resent.
Ildebrand, Ildsvaade, s. fire, con-
flagration. -
Ildedannet, a. ill-made, illshaped.
Ildeladende, a. unbecoming, unseemly,
indecent. [rupt.
Ildelugtende, a. stinking, foetid, cor-
Ildelydende, a. ill-sounding, disso-
nant, inharmonious, harsh.
Ilder, s. polecat.
Ildesmagende, a. illtasted, unsavoury.
Ildfarve, s. fire-colour, flame-colour.
Ildfast, a. fireproof.
Ildfuld, a. ardent, passionate, brisk.
Ilfærdig, a. hasty, hastening, speedy.
–, ad hastily, speedily,






126 Ilfærdighed
Ilfærdighed, s. haste, hastiness, speed.
Ildgnist, s. spark, sparkle.
Ildpande, s. fire-pan, coal-pan, cha-
fing-dish.
Ildplade, s. back for a chimney.
Ildpotte, 8. firepot.
Ildrage, s. rake for an oven.
Ildrør, 8. fire-arm, small gun.
Ildskjerm, s. fire-screen.
Ildskuffe, s. fire-shovel.
Ildslue, s. flame.
Ildsnød, s. danger from fire.
Ildsprudende, a. spitting fire, casting
Ildstaal, s. fire-steel. up fire.
Ildsted, s. hearth.
Ildstraale, s. flash of fire, radiance.
Ildsvaade, s. conflagration, fire, great
Ildtang, s. fire-tongs. (burning.
Ildvifte, s. firefan.
Ile, v. n. to haste, to make haste, to
make speed; to hasten, to hurry.
Iligemaade, ad likewise, in like
I 131.1 &".
Illumination, s. illumination.
Illuminere, v. a. to illuminate; to
colour. [nation.
Illuminering, s. illuminating, illumi.
Iltog, 8. fast train.
Imedens, ad while, whilst; during.
Imellem, ad between, betwixt; among.
Imellemstunder, ad sometimes, at
times.
Imidlertid, ad meanwhile, meantime,
in the mean time.
Immatrikulere, v. a. to matriculate,
to enter one's name on the books.
Imod, prp. against, contrary to, oppo-
site to, towards. – Aften, towards
evening. – Lovene, contrary to the
laws. – sin Vilje, against one's will.
Imponere, v. a. to awe, to overawc.
Imponerende, a. imposing.
Improvisere, v. a. to improvise, to
extemporize; to volunteer.
Imøde, ad gaa -, to go to meet
(one); to obviate (danger). 8e -, to
expect, to look forward to.
Imødekommen, s. friendliness.
Imødekommende, a. friendly, oblig-
ing, gracious.
Indbyde
Imødese 2 v. a. to look forward to,
to anticipate, to expect.
Ind, ad in, to, into.
Indaandes v. a. to inhale, to breathe,
to draw air, to suck in.
Indad, ad. invard, inwards, within,
vvithinward. prehend, to embrace.
Indbefatte, v. a. to include, to com-
Indbegreb, s. comprehension.
Indberette, v. a. to report.
Indberetning, s. report, return.
Indbilde, v. a. to make believe. – sig,
to imagine, to fancy.
Indbildingskraft, s. power of ima-
gination, imagination, fancy.
Indbildsk, a. conceited, arrogant, pre-
sumptuous, vain, whimsical.
Indbildskhed, s. conceit.
Imdbildt, a. imagined, fancied, pretem-
ded, chimerical.
Indbinde, v. a. to bind in, to tie up;
to bind (a book).
Indbinding, s. binding, wrapping up.
Indblandes v. a. to mix into, to mingle,
to intermix. – sig, to meddle with,
to intermeddle. ference, interposition.
Indblanding, s. intermixturé; inter-
Indblik, 8. insight, glimpse.
Iudblæse, v. a. to inspire, to suggest,
to infuse, to insinuate. Istion.
Indblæsning, s. inspiration, sugge-
Indb0, s. property, goods, effects.
indbringe, v. 6. to bring profit,
introduce ; to render, to yield. -
Indbringende, a. lucrative, profitable.
Indbrud 3 s. breaking in; burglary,
housebreaking; inroad, invasion, ir-
ruption.
Indbrudstyv, s. burglar, house-breaker.
Indbrudstyveri, s. burglary, house-
breaking.
Indbryde, v. a. (bryde ind) to break
in, into, to enter by force; to inter-
rupt one; to invade, to make an in-
road into.
Indbrænde, v. a. to mark by burning,
to brand.
Indbuden, a. bidden to, invited.
Indbyde, v. a. to invite, to bid to (an
entertainment).

to
Indbydelse
Indbydelse, s. invitation.
, Indbydelsesskrift, s. programme.
Indbygger, s. inhabitant, abider, dwel-
ler in a place, citizen ;, islander.
Indbyrdes» a. mutual, reciprocal. –,
ad. mutually, reciprocally.
Inddeles v. a. to divide, to divide into
shares; to share; to distribute, to ar-
range, to regulate.
Inddeling, 8. division, sharing, distri-
bution, classification, regulation.
Inddrage, v. n. & a. to take up a
lodging; to call in money ; to confiscate,
Inddragelse, s. confiscation.
Inddreven» a. driven into; collected,
gathered, called in.
Inddrikke, v. a. to imbibe, to suck,
to drink in, to absorb.
Inddrive, v. a. to drive in, into; to
ram in; to collect, to gather, to call
in (debts etc.). gathering.
Inddrivning, s. driving into; collecting,
Inde, ad. within. holde sig –, to keep
vithin doors. house.
Indebrænde, v. a. to burn in one's
Indefryse, v. n. to freeze in, to freeze
fast, to be bound with ice.
Indehaver, s. possessor, holder.
Indeholde, v. a. to contain, to com-
prehend, to comprise; to hold in, to
restrain.
Indelukke, v. a. to lock, to shut in,
to lock up ; to enclose; to confine, to
encompass. [within a few days.
Inden» ad within. – faa Dage,
Indenad, ad. læse -, to read off.
Indenbys, a. of this city or town, be-
longing to this city.
Indenfor, ad on the inside, within.
Indenfra, ad from within.
Indenis ad. in the inner parts, in the
inside parts.
Indenlandsk, a. native; not foreign,
born in the country , inland, indige-
nous; homebred.
Inden0m, ad. round along the inside.
Indenskjærs, ad. along the shore,
close to the shore.
Indentil, ad on the inside, within,
internally, intrinsically.
Indflytte 127
Inderlig, a. intimate, tender, hearty;
fervent, ardent.
Inderlighed, s. fervour, ardour.
Inderst, a. inmost, innermost, most
invard.
Inderste, s. the innermost or interior
part; the innermost recesses of the
heart.
Inderste, 8. undertenant, inmate.
Indesidden, s.keeping the house,staying
at home. Iround, to hem in.
Indeslutte, v. a. to shut up, to sur-
Indestaas v. n. to remain, to rest; to
warrant, to be responsible or answe-
rable for, to be surety for.
Indestænge, v. a. to shut up, to confine.
Indeværende, a. instant, present, cur-
rent.
Indfald, s. falling in, into; inroad, ir-
ruption, incursion; conceit, thought,
fancy, flash of with, sally.
Indfalde, v. n. (falde ind), to fall
in, into, to invade, to make an in-
road into; to fall in with, to join (in
music); to happen to be; to occur to
one; to hit upon, to remember.
Indfalses v. a. to joint into, to mor-
tise, to put in, to set in.
Indfare, v. n. to enter into, to get into.
Indfart, s. entrance, coming into; en-
try, gate-way; mouth of a river; de-
scent (into a mine).
Indfatning, s. frame, edge, border.
Indfatte, v. a. to border, to edge, to
set in.
Indfinde sig» v. r. to meet, to appear,
to be found, to come to a place, to
arrive at the appointed place.
Indflette, v. a. to interlace, to entwine,
to twist into. Ito put in.
Indflikke, v. a. to interline, to insert,
Indflyde, v. n. to flow in ; to discharge,
to disembogue into.
Indflydelse, s. influx, influxion; dis-
charging, influence.
Inflydelsesrig, a. influential, potent.
Indflytning, s. removing into a house.
Indflytte, v. n. to enter a house, to
remove into a house.
128 Indfordre
Indfordre, v. a. to demand, to exaot,
to require; to gather, to call in (debts
etc.). - [calling in.
Indfordring, 8. recovering, gathering,
Indfris v. a. to redeem, to recover (a
pavvn etc.).
Indfrielse, Indfrining, s. redeeming,
disengaging, recovery. [icebound.
Indfrossen, a. frozen up, congealed;
Indfryses v. n. to freeze up; to be ice-
bound. into, to set into.
Indfælde» v. a. to joint into, to put
Indfødt» a. native, born in a coun-
try, indigenous; natural.
Indfødtsret, 8. privileges of native
subjects; naturalization.
Indføres v. a. to introduce, to bring in,
to lead in; to show in, to usher in ;
to import; to bring up, to establish,
(oustoms etc.); to bring in use; to in-
sert, to enter into.
. Inførelse, s. introduction; bringing in,
ushering in; importation; establishing.
Indførsel, s. importation; execution,
distress of one's good's. gjøre –, to
seize upon one's goods.
Indgaas v. n. (gaa ind) to go in, to
go into, to enter; to make (a con-
tract etc.); to come in, to be imported;
to cease. faccess; preamble.
Indgang» s. entrance, entry; avenue,
Indgangsseddel, s. entrance-ticket.
Indgangstold, s. import-duty.
Indgetogen, a. retired, solitary.
Indgetogenhed, s. retired life, mode-
sty, reservedness.
Indgive, v. a. to give in, to present;
to give (medicine); to inspire, to sug-
gest one a thing, to prompt to, to put
upon. prompting.
Indgivelse, s. inspiration, suggestion,
Indgjerde, v. a. to hedge in, to en-
close, to fence.
Indgrave, v. a. to grave, to engrave
in stone; to hide in the earth.
Indgreb, s. encroachment, usurpation.
gjøre – i, to encroach upon, to in-
vade in another's province, to intrench
upon. [intrench upon.
Indgribe, v. n, to eneroach upon, to
Indklæde.
Indgroet, a. grown inveterate, habi-
tual. to confine.
Indgrænse, v. a. to bound, to liutit,
Indgydes v. a. to infuse, to pour in,
to cast in.
Indgydelse, s. inspiration.
Indhegne, v. a. to hedge in, to en-
compass, to fence.
Indhegnet, a. hedged in, enclosed.
Indhegning, s. enclosure, hedging in,
fence.
Indhente, v. a. to overtake, to outrun,
to fetch in; to go to meet ; to recover,
to make up one's loss.
Indhold, s. contents, tenor, purport,
substance. kort –, abridgement, sum-
mary.
Iudholdsfuld, a. full of matter.
Indholdsløs, a. empty, devoid of mat-
Indholdsløshed, s. emptiness. ter.
Indholdsrig, a. full of matter.
Indhylle, v. a. to wrap up, to enwrap,
Indhøst, 8, harvest, crop. to envelop.
Indhøste, v. a. to reap, to harvest, to
gather, to house, to get in.
Indhøstning, 8. reaping, harvest, ga-
thering, getting in.
Indianer, s. Indian.
Indiansk, a. Indian.
Indigo» s. indigo.
Indirekt, ad. indirectly.
Indjage, v. a. to drive into, to chase
into. – Frygt, to strike with fear,
to put into a fright.
Indkalde, v. a. to call in; to invite;
to cite, to summon.
Indkaldelse, s. citation.
Indkassere, v. a. to receive, to call
in money, to get in, to put in cash.
Indkassering, s. receiving, collecting
of money, getting in cash.
Indkjøb» s. buying, purveyance, pur-
ohase, emption.
Indkjøbes v. a. to buy in, to purchase.
Indkjøber, s. purveyour, purchaser.
Indkjøre, v. a. å n. to carry in , to
break in horses; to enter, to enter
with a carriage; to drive in.
Indkjørsel, s. entry, gateway.
Indklæde, v. a. to clothe, to dress up.
- Indklædning
Indklædning, f. embellishment, adorn-
ment.
Indklemme, v. a. to hem in, to pinch
in, to squeeze in.
Indkneben, a. narrow, close, strait,
straitened, constrained.
Indiknibe, v. a. to pinch, to squeeze
in; to limit, to confine, to restrain,
to retrench.
Indkoge, indkoges, v. n. & a. to
boil avvay, to evaporate by boiling.
Indkogning, s. boiling away, lessening.
Indkomme, v. n. (komme ind) to
come in, to enter, to get in; to address,
to present (a petition etc.); to put up ;
to be paid.
Indkomst, 8. income, revenue, rents,
comings in.
Indkrympe, v. n. to shrink, to cockle,
to vrinkle; to be contracted.
Indkræve, v. a. to demand, to exact,
to collect. led.
Indkrøben, a. shrunk, cockled, wrink-
Indkvartere, v. a. to quarter, to billet
soldiers, to assign quarters ; to lodge.
Indkvartering, s. quartering, billeting
of soldiers.
* Indlade, v. a. to let one in, to enter,
to permit entry, to admit into. – sig i,
to engage one's self in, to join with,
to meddle with, to intermeddle with ;
to enter (into a conversation).
Indladelse, s. letting in, admission,
engaging, meddling.
Indlagt, a. laid into, put into, enclo-
sed; inlaid, chequered.
Indlede, v. a. to introduce, to lead in.
Indledende, a. introducing, introduc-
tory. (discourse.
Indledning, 8. introduction; prefatory
Indledningsforedrag, s. introductory
lecture, opening address. speech.
Indledningstale, s. introductory
Indlemme, v. a. to incorporate, to em-
body, to join, to insert, to unite, to
associate. [association.
Indlemmelse, s. incorporation, union,
Indlevere, v. a. to deliver, to give up,
to consign, to present.
Indlevering, s. delivery, posting.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Indprente 129
Indlogere, v. a. to lodge. – sig, to
take lodging.
Indlokke» v. a. to draw in, to allure.
Indlukke, v. a. to lock, to shut up,
to pen up; to enclose, to fence, to let
one in through a door.
Indlyse, v. m. to be clear, to be appa-
rent, to be evident. fest.
Indlysende, a. evident, obvious, mani-
Indlæg, s. plea, libel.
Indlægges v. a. to lay in, to put in;
to inlay (iron, steel); to make cheque-
red work or marquetry. – et Ord etc.,
to put in a word for one. - sig, to
get or acquire (honour).
Indløb, s. mouth (of a river); entrance
(to a harbour).
Indløbe, v. n. to run in; to enter, to
come in; to shrink, to cockle, to
wrinkle.
Indløse, v. a. to redeem, to recover,
to fetch out of pawn, to ransom.
Indløser, s. redeemer.
Indløsning, 8. redeeming, redemption,
freeing. Ition.
Indløsningsret, s. power of redemp.
Indmad» s. bowels, invards, entrails,
garbage, giblets (of a goose etc.).
Indmure, v. a. to immure, to enclose
within a wall, to wall in.
Indokulere, v. a. to inoculate.
Indokulering, 8. inoculation.
Indpakke, v. a. to pack up (goods),
to make up into a bundlé. - sig, to
wrap one's self up.
Indpakning, 8. packing up.
Indpas, s. prejudice, detriment, damage.
gjøre -, to invade, to encroach, to
intrench upon, to thwart.
Indpasse, v. a. to fit into, to joint into
one another.
Indpassere, v. n. to enter, to go in.
Indplante, v. a. to implant, to engraft.
Indplantning, s. implanting.
Indp0de, v. a. to graft, to inoculäte.
Indpodning, 8. ingrafting, inoculation.
Indprakticere, v. a. to run in, to
smuggle (goods). -
Indprente, v. a. to inculcate, to im-
print, to fix in the mind.

9
130 Indpresse
Indpresse, v. a. to press, to cram into.
Indpræge, v. a. to imprint. *\,
Indramme, v. a. to ram in, to drive
into the ground.
Indre, a. inner, interior, internal.
Indre, s. inside.
Indrente, v. a. to yield profit.
Indretning, s. disposition, regulation,
arrangement, ordering, contrivance (of
a house), establishment.
Indrette, v. a. to order, to regulate,
to accommodate, to manage, to adjust,
to settle; to contrive, to dispose; to
accommodate, to suit to. - sig efter,
to go by, to follow. [horseback.
Indride, v. n. to ride in, to enter on
Indrykke, v. a. å n. to insert (in the
newspapers); to march, to march into.
Indrykning, s. insertion, entrance.
Indrømme, v. a. to give room to, to
give space to ; to grant, to concede ;
to allow ; to cede, to yield, to give up.
Indrømmelse, 8. concession, grant,
yielding up, cession, allowance.
Indsalte, v. a. to salt, to pickle, to
S& SORs to collect.
Indsamle, v. a. to gather, to get in,
Indsamling, s. gathering, collection.
Indsanke, v. a. to gather, to collect.
Indsat, a. set in; installed, appointed,
constituted; established; interposed.
Indsats, 8. stake (at play), deposit;
pledge, pawn.
Indse, v. a. to look in; to see into;
to unterstand, to view, to conceive.
Indseende, 8. inspection, care. port.
Indseile, v. m. to sail in, to enter a
Indseiling, s. entering; entrance, ap-
proach. to transmit.
Indsende, v. a. to send in, to remit,
Indsidder, s. under-tenant, inmate.
Indsigelse, s. protestation,contradiction
Indsigt, s. insight; skill, intelligence,
penetration; understanding; knowledge.
Indsigtsfuld, a. intelligent, sensible,
judicious, skilful, knowing.
dskibe, v. a. to embark, to get or
put on shipboard; to ship or load
goods. king, shipping.
Indskibning, s. embarkation, embar-
Indsnige sig
Indskjærpe, v. a. to inculcate, toim-
press by admonition.
Indskjærpelse, Indskjærpning, s.
inculcation. tion.
Indskrift, Indskription, 8. inscrip-
Indskrive, v. a. to write in, to book,
to enroll, to enter, to mote, to regi-
ster. – sig, to enter one's own nanme.
Indskrivning, s. entering, noting in
a book, enrolling.
Indskrue, v. a. to screw into.
Indskrumpe, v. m. to shrink, towrinkle,
to cockle.
Indskrænke, v. a. to enclose, to bound,
to circumscribe; to confine, to limit;
to restrain, to stint. veak.
Indskrænket, a. restricted, limited;
Indskrænkning, s. limitation, con-
finement, restriction.
Indskud, s. entrance-fee; share, allot-
ment, contribution.
Indskyde, v. a. to shoot in, to shoot
into; to throw in; to inspire, to sug.
gest, to infuse, to advance money ; to
batter down (walls).
Indskydelse, 8. inspiration, suggestion.
Indskydt, a. put in, advanced, inter-
calated.
Indslaa, a. a. to strike, to beat into;
to drive in by beating; to ram in; to
break (a door etc.); to pack up, to
vvrap up. down, to absorb.
Indsluge, v. a. to swallow, to gulp
Indslutning, s. shutting up, locking
in, surrounding, environing; confine-
ment; inclusion, enclosure.
Indslutte, v. a. to lock up, to shut
in ; to include; to enclose; to com-
prise; to surround, to environ, to en-
compass, to enclose; to block up (a
city).
Indsmigre sig, v. r. to insinuate one's
self, to curry favour ; to ingratiate
one's self.
Indsmugle, v. a. to smuggle.
Indsmugling, s. smuggling.
Indsmøre, v. a. to smear; to grease;
to anoint.
Indsnige sig, v. r. to steal in, to creep
Indsnit
in, to enter secretly; to slide in, to
sneak, to slip in.
Indsnit, s. incision, cutting, carving;
notch ; caesura.
Indsnøre, v. a. to lace.
Indsove, v. n. to fall asleep.
Indsprøite, v. a. to inject with a sy-
ringe, to squirt.
Indsprøitning, s. injection, squirting.
Indspærre, v. a. to shut up, to shut
in» to blockade, to block up; to im-
prison, to cage, to encage.
Indspærring, s. confining, imprison-
ment, caging. into ; to ram down.
Indstampe, v. a. to stamp, to beat
Indstifte, v. a. to institute, to found,
to establish.
Indstiftelse, s. institution, establish-
ment, founding.
Indstige, v. n. to mount into, to step
in, to step into, to get in.
Indstikke, v. a. (stikke i, ind) to
put in, to put up (a sword), to pocket,
to put into the pocket.
Indstille, v. a. to put in, to set into;
to leave to; to present to. – sig, to
appear, to be present at a place, to
COI B« .
Indstilling, s. proposition; nomina-
tion; adjustment; report; recommen-
dation. pipe), to cram.
Indstoppe, v. a. to stuff in; to fill (a
Indstrø, v. a. to strew in, to sow into,
to scatter into. Ito lay in.
Indstuve, v. a. to stow (goods) in,
Indstyrte, v. n. (styrte ind) to fall
in, to tumble down.
Indstændig, a. instant, eager, urging,
pressing.
Indstændig, ad instantly, earnestly.
Indstænge, v. a. to bar, to pen, to
shut up.
Indstævne, v. a. T. to summon, to cite.
– under Faldsmaal, to subpoena.
Indstævning, s. T. summons, citation.
Indstøde, v. a. to push in, to drive in,
to knock in; to break by knocking;
to thrust in.
Indsuge, v. a. to suck in.
Indsvinde, v. n, to wear away, to fall
131
avvay, to linger, to consume avvay, to
grow lean; to shrink.
Indsvøbe, v. a. to fold, to wrap up,
to cover. - sig, to wrap up one's self.
Indsy, v. a. to sew in, to sew up in.
Indsylte, v. a. to preserve; to piekle;
to conserve, to candy.
Indsyltning, 8. preserving, conserving,
pickling.
Indsæbe, v. a. to soap (linen), to la-
ther (the beard).
Indsætning, Indsættelse, s. instal-
lation, investiture, instalment; institu-
tion, establishing, re-establishment, red-
integration.
Indsætte, v. a. to set in; to put in;
to institute, to establish, to constitute;
to install in, to invest with an office.
Indtage, v. a. to take in, to take (phy-
sic etc.); to receive ; to capture, to
carry (a town etc.); to occupy ; to fill
(a place); " to charm, to captivate.
lade sig –, to be taken.
Indtagelig, a. that may be taken,
conquerable,
Indtagelse, s. receiving, occupation;
conquest.
Indtagen, a. taken, seized, conquered;
enamoured. – af sig selv, self-con-
ceited. [ming.
Indtagende, a. taking, engaging, char-
Indtil» pr. until, till; to, unto; as far
as, even to.
Indtog, 8. entry, entrance.
Indtryk, s. impression; mark.
Indtrykke, v. a. to crush by pressing,
to break; to press in; to imprint, to
impress.
Indtræde, v. n. to enter, to step into,
to step in; to go in; to appear, to
begin, to come. Imencement.
Indtrædelse, s.entrance, entering; com-
Indtræffe, v. m. to arrive; to happen,
to come to pass, to be fulfilled, to
fall out.
Indtrænge, v. n. to enter by force;
to penetrate, to pierce; to soak; to
break in. – sig, to intrude one's self.
Indtrængelse, s. entering by force, in-
truding, invasion.
Indtrængelse

g"
132 Indtrængende
Indtrængende, a. forcible, earnest,
penetrating.
Indtægt, s. receipt, income, revenue.
Indtægtskilde, s. source of revenue.
Indtørres, v. n. to dry in, to dry up,
to shrink by drying.
Indvaaner, s. inhabitant, dweller in a
place.
Indveksle, v. a. to change, to obtain
by changing, to buy in exchange.
Indvende, v. a. to object, to oppose,
to except, to reply. interior.
Indvendig» a. internal, invard, inner,
Indvending, s. objection, opposition,
reply, argument, excuse.
Indvie, v. a. to consecrate, to initiate,
to inaugurate, to devote to God or
to divine use.
Indvielse» s. conseoration, initiation,
devoting to divine use.
Indvikles v. a. to wrap up, to enve-
lop, to enwrap, to involve, to enfold;
to embroil.
Indviklet» a. wrapped up; involved
etc.; intricate.
Indvikling, s. wrapping up; implica-
tion; intricacy.
Indvillige, v. a. to consent, to agree
to, to grant, to give assent to.
Indvirke, v. a. å n. to interlace, to
interweave; to operate upon, to in-
fluence. fluence, cooperation.
Indvirkning, s. interweaving; in-
Indvise, v. a. to show in, show to into,
to send into, to induct.
Indvolde, 8. pl. entrails, bowels, gar-
bage. tage - ud, to eviscerate, to
draw, to gut.
Indvortes, a. invard, internal, inner,
intrinsic, intrinsical, intestine.
Indvortes, ad. invardly, internally.
Indvæve, v. a. to weave in, to inter-
Weavee
Indynde sig, v. r. to insinuate one's
self, to ingratiate one's self, to creep
into one's favour.
Indæde, v. a. to eat in, to eat into;
to corrode, to fret.
Infanteri, 8. infantry, foot-soldiers.
Inflammation , s. inflammation,
Irettesættelse
Information, s. information. give –
to instruct, to give instruction.
Informator, 8. preceptor, master.
Informere, v. a. to teach, to instruct.
Ingefær, s. ginger. no one.
Ingen» pr. no, none, nobody; not any,
Ingeniør, s. engineer.
Ingenlunde, ad not at all, by no
means, in no wise.
Ingensinde, ad never, at no time.
Ingensteds, ad nowhere, in no place.
Inklination, 8. inclination, propensity ;
amour, intrigue. [prone to.
Inklinere, v. a. to incline to, to be
Inkognito, ad incognito, unknown.
Inkvirere, v. a. to enquire, to seek, to
search after.
Insekt, s. insect.
Insinuere, v. a. to present, to insi-
nuate. – sig, to curry favour with
one, to, ingratiate one's self.
Inskription, s. inscription.
Inspektion, s. inspection.
Inspektør, s. inspector, overseer.
Instinkt, 8. instinct, natural sense or
impulse. house of education.
Institut, s. institution, establishment;
Instruere, v. a. to instruct.
Instruks, s. instruction.
Instrument, s. instrument; tool, im-
plement; deed. maker-
Instrumentmager, s. instrument-
Interessant» a. interesting, entertai-
ning, pleasing.
Interesse, s. interest; rent, use.
Interesseret, a. self-interested, cove-
tous.
Intet, a, nothing, nought. – andet,
nothing else, nothing but. – mindre,
nothing less. for -, for nothing.
Intetsigende, a. insignificant, un-
meaning. dier.
Invalid, a. å s. invalid, disabled sol-
Inventarium, s. inventory.
Invitation, s. invitation.
Invitere, v. a. to invitate, to bid.
Irettesætte, v. a. to reprimand, to
rebuke, to reprove.
Irettesættelse, s. reprimand, rebuke,
reprehension, lecture,
Irlys
Irlys» s. ignis fatuus, will o' the wisp.
Ironi, s. irony.
Ironisk, a. ironical. – ad. ironically.
Irregulær, å irregular, anomalous.
Is, s. ice.
Isbane, 8. icy way, passage upon ice;
slide, sliding-path.
Isbjerg, s. iceberg.
Isbjørn, s. polar bear.
Isbrod, s. ice-spur.
Isbræ, s. glacier.
Ise, v. a. to break the ice.
Isenbod, s. ironmonger's-shop, hardware-
Isenfarve, s. iron-colour. Ishop.
Isenkram, s. hardware.
Isenkræmmer, s. ironmonger.
Isflage, s. flake of ice.
Isfrossen, a. congealed, iced, turned
Isfugl, s. kingfisher. into ice,
Isgang, s. driving or floating of ice.
Isgraa, a hoary.
Ishavet, s. ice-sea, frozen sea, ocean,
northern ocean, icy sea.
Iskjælder, s. icehouse, icepit, cellar to
preserve ice in.
Iskjænke, v. a. to pour in, to pour
into, to fill, to fill with drink.
Iskjænkning, s. filling with drink.
Iskold, a. cold as ice, frozen, chilled.
Iskrues v. a. to fasten with a screw.
Islagt, a. congealed, iced.
Islandsk, a. Icelandic.
Islænder, s. Icelander.
Islæt, s. woof,
Isop» s. hyssop.
Isprængt, a. speckled, spotted.
Ispæl, s. starling.
Israelit, s. Israelite.
Isse, s. crown, top of the head.
Issepunkt, s. vertex, zenith, vertical
Issko, s. skate. point.
Isslag, s. glazed frost.
Isspore, s. ice-spur.
Istandsætte, v. a. to bring a thing
about, to establish, to put in order, to
adjust, to accommodate; to restore, to
reestablish, to repair.
Istandsættelse, s. establishing, adjust-
ing, accommodating.
Istap, s. igiole.
Jagtflint 133
Istedfor, pr. instead of, in lieu of
Istemme» v. n. to intone, to tune, to
begin to sing; to sing together, to join
Ister, 8. suet, grease. with.
Isterbug» s. paunch, epigastrium.
Isterflomme, s. inside fat, leaf.
Istikke, v. a. to put in, to put into,
to put up (one's sword).
Isvaage, 8. hole in the ice.
Isærs ad. especially, particularly.
Itu s ad. asunder, broken in pieces.
brække -, to break in pieces. hugge
-, skjære -, to cut in pieces.
Iver» s. zeal, fervour, fervency, passion,
affection. ----
Ivre, v. n. to be zealous, to speak or
act with zeal. – imod, to be angry.
- sig, to take fire, to be angry, to be
transported with anger.
Ivresig» a. jealous, envious.
Ivrig 3 a. zealous, ardent, vehement,
passionate.
Ivrighed, s. ardour, vehemency, pas-
sion, transport of anger.
Iværksætte, v. a. to execute, to put
into execution, to perform, to bring about,
to bring to pass. mance.
Iværksættelse, s. execution, perfor-
Iøvrigt, ad. besides, as for the rest.
J. (Konsonant)
Ja, ad. yes, yea, ay; nay. – vel, – vist,
certainly, yes certaiuly ; forsooth ! in-
deed to be sure – endog, no, of
– course not.
Jage, v. a. å n. to chase, to hunt, to
sport, to course (a hare); to ride with
great quickness, to gallop. – bort, to
drive away. – ud, to turn out. – efter,
to hunt after, to pursue. – forbi, to
run by, to sweep by. – paa Flugt,
to put to flight. pursuing.
Jagen, Jagning, s. chasing, hunting;
Jagt, s. yacht.
Jagt, s. chase, hunting, sport, venery.
Jagtbetjent, s. hunting-officer.
Jagtflint, s. fowling-piece.
«*
134 Jagtfolge
Jagtfølge» s. hunting-party.
Jagthest» s. hunting-horse, hunter.
Jagthorn» s. hunting-horn.
Jagthund, s. hound, sporting-dog.
Jagtjunker» s. hunting-page, gentle-
man of the chase.
Jagtklædning, s. hunting-dress.
Jagtret, s. right or privilege of the
chase. party.
Jagtselskab, 8. hunting or shooting
Jagtskrig, s. whooping, hallooing.
Jagtspyd, 8. hunting-spear.
Jagttaske» s. sportsman's bag, pouch.
Jagttid, s. venison-time, season.
Jagtvogn, 8. hunting-carriage.
Jagtvæsen» s. venery, huntsmanship.
Jakke, s. jacket, jerkin.
Jakobiner, s. Jacobin.
Jammers 8. pity, misery, calamity,
great distress, wretchedness.
Jammerdal, s. vale of sorrow.
Jammerklage, s. lamentation.
Jammerlig, a. pitiful, pitiable, mise-
rable, deplorable, sad, wretched.
Jammerlighed, s. wretchedness, pitia-
bleness. table cry.
Jammerskrig» s. lamentation, lamen-
Jamre» v. m. to lament, to bemoan, to
bewail. - sig, to lament one's self,
to weep for.
Jamren, 8. lamenting, bemoaning.
Januar, 8. January.
Ja0rd, s. word, consent, affirmation.
Japansk» s. Japanese.
Jask» s. rag, tatter.
Jaske til, v. a. to rumple, to ruffle, to
sully, to soil.
Jasmin» s. jasmine, jessamine.
Jeg» pr. I. – selv, I myself.
Jern, 8. iron.
Jernalder, 8. iron age.
Jernarbeide, s. iron-work.
Jernbaand, 8. iron-band, hoop.
Jernbane, 8. railway, railroad.
Jernbanebr0, s. viaduct,railway-bridge.
Jernbaneforbindelse, s. railway-
communication. i .
Jernbanekonduktör, s. guard.
Jernbanelinje, s. railway-line.
Jernbanenet, s. system of railroads.
Jevnføre
Jernbanestation, 8. railway-station,
Jernbanetog, s. train.
Jernbanevogn, s. railway-carriage,
Jernbanevogter, s. signalman.
Jernbeslaaet, a. iron-bound, mounted
vith iron, tipped with iron.
Jernbeslåg, s. iron clasps, iron-work.
Jernbliks 8. ironplate; sheet-iron,
tinned iron, tinplate.
Jernbolt, s. iron-bolt.
Jernbunden, a. iron-bound.
Jernbyrd, s. fire-ordeal.
Jernerts, s. iron-ore.
Jernfarve, s. iron-colour.
Jernfilspaan, 8. filedust, iron-filings.
Jernflid, s. steady application.
Jerngitter, s. iron-grate, iron-railing.
Jerngrube, s. iron-mine.
derngryde, s. iron pot.
Jernhaard, a. hard as iron.
Jernhammer, s. iron-hammer.
Jernhandel, s. iron-trade. monger.
Jernhandler, s. dealer in iron, iron-
Jernholdig, a. ferruginous; chalybeate.
Jernhytte, s. iron-foundry, iron-work,
iron-forge.
Jernkrams s. old iron-ware.
Jernlænke» s. iron-chain.
Jernovn, s. iron-stove.
Jernplade, s. iron-plate, sheet-iron.
Jernring, s. iron ring.
Jernseng, s. iron bed.
Jernskib» s. iron-ship.
Jernstang, s. iron-bar.
Jerntraad, s. iron-wire.
Jerntøi, Jernredskab,
Jernurt, s. vervain.
Jernvare» s. ironware.
Jernværk» s. ironworks, iron-forge.
Jerpe, s. hazel grouse.
Jertegn, s. prodigy, miracle, wonder.
Jesuit, Jesuiter, s. Jesuit.
Jette, s. giant. open.
Jevn, a. even, smooth, level, plain;
Jevnaldrende, a. contemporary, of the
Same age.
Jevndøgn, s. equinox; equinoxial.
Jevne, v. a. to level, to smooth, to
make even, to lay flat.
Jevnføres v. a. to compare, to confer.

8. iron tools.
Jevnhed
Jevnhed, s. evenness, smoothness.
*Jevning, s. levelling, smoothing; com-
peer, mate, comrade.
«Jevnlig, a. frequent, usual, common,
ordinary, frequently, commonly.
Jevnlige, s. equal, match, peer.
Jevnmaal, s. symmetry. -
Jo, ad yes, yea. jo før jo bedre, the
soomer the better. jo vist, yes indeed.
Johannesbær, s. currant.
Johannesbrød, s. carob-bean.
Jolle, s. yawl.
Jomfru, s. virgin, damsel, maid.
Jomfrubur, s. lady's bower.
Jomfrudom, s. virginity, maidenhead.
Jomfruelig, a. virgin, maidenly.
Jomfruhonning, s. virgin-honey.
Jomfrukloster, s. convent for ladies,
nunnery.
Jomfruvoks, s. virgin-wax.
Jord, s. earth; soil, ground, land,
Jordart, s. soil, ground.
Jordbeg, s. bitumen, asphalte.
J0rdbelte, s. zone.
Jordbeskrivelse, s. geography.
Jordbog, 8. rent-roll.
Jordbrand, s. subterranean fire.
Jordbrug, s. agriculture, husbandry.
Jordbruger, s. farmer, husbandman,
agriculturist.
Jordbund, s. soil, ground.
Jordbunke, s. hillock.
Jordbær, s. strawberry.
Jordbærtræ, s. strawberry-tree. [nor.
Jorddrot, s. proprietor, lord of a ma-
Jorddyrker, s. husbandman, tiller.
Jorddyrkning, s. husbandry, tillage,
agriculture. Iter.
Jorde, v. a. to bury, to entomb, to in-
Jordefærd, s. burial, funeral.
Jordegods, s. lands, estates, demesnes,
Jordemoder, s. midwife.
Jordfald, s. sinking of the earth.
Jordfarve, s. earth-colour.
Jordilade, s. surface of the earth.
Jordforhøining, s. small hill, terrace.
Jordhøi» s. rising ground.
Jordisk, d. earthly, terrestrial; tempo-
ral, perishable; wordly-minded.
Jordkjelder, s. underground vault.
Jyde
Jordklode, s. globe.
Jordklump, s. lump of earth, clod»
Jordkreds, s. circumferen-a,
Jordkul, s. pitcoal.
Jordlag, s. layer of earth.
Jordmaaler, s. geometrician,
Jordmon, S. soil, ground.
Jordnød, s. earth-nut.
Jordrøg, 8. fumitory.
Jordskjælv, s. earthquake.
Jordskorpe, s. crust of the earth,
Jordskred, s. landslip.
Jordskyld, s. land-tax.
Jordstrøg, s. climate, region.
Jordsvamp, s. mushroom.
Jordsvelg, s, pit.
Jordtunge, s. neck of land, isthmus.
Jordæble, s. Jerusalem artichoke.
Journal, s. day-book, diary, journal.
Journalist, s. journalist.
Jubel, Jubelskrig, s. jubilation.
Jubelaar, s. year of jubilee.
Jubelfest, s. feast of jubilee, jubilee.
Jubilere, v. n. to rejoice.
Jul, s. Christmas.
Juleaften, s. Christmas-eve.
Juledag» s. Christmas-day.
Julekage, s. Christmas-cake.
Juleleg» s. Christmas-games.
Julesalme, s. carol, song.
Julimaaned, s. month of July.
Junimaaned, s. month of June.
Junker, s. young nobleman; squire.
Jura, 8. pl. the law.
Juridisk, a. juridical, lawful, legal.
Jurist, s. lawyer.
Just» ad just, exactly. [measure.
Justeres v. a. to gauge, to adjust, to
Justering, s. gauging.
Justermester 3 s. gauger, measurer of
vessels.
Justits» s. justice, administration of
the law. holde –, to keep in awe.
Justitsraad, s. counsellor of justice.
Juvel, s. jewel, gem, precious stone.
Juvelhandel, 8. jeweller's trade.
Juvelkasse, s. jewel-case, jewel-box.
Juvelerer, Juvelhandler, s.jeweller.
Jyde» s. Jute, Jutlander. tørre Jyder,
dried herrings.
135
136
Jæger 3 s. hunter, huntsman, sports-
man, chaser.
Jægerdreng, 8. hunter's boy.
Jægergarn» s. huntsman's net.
Jægerhorn» 8. hunting-horn, hunts-
man's horn, bugle-horn.
Jægerhus, s. huntsman's house, hun-
ter's lodge, game-keeper's house.
Jægermester, s. master of the hunt,
master of the chase.
Jægersprog, s. sportsman's language.
Jægerspyd, s. hunting-spear.
Jægertaske» s. huntsman's-pouch.
Jøde, s. Jew.
Jødinde, s. Jewess.
Jødeland, s. Judea.
Jødeskole, Jødekirke, s. synagogue.
Jødisk, a. Jewish, Judaic.
Jøkel, s. glacier.
Jæger
IK.
Kaabes s. cloak, mantle, cape.
Kaad 3 a. petulant, sportive; wanton,
lascivious, lecherous.
Kaadhed 3 s. petulancy; wantonness,
lasciviousness, lechery. prattling.
Kaadmundets a. talkative, loquacious,
Kaal, s. cabbage. grøn-, Scotch cole.
Kaalhaves 8. kitchen-garden, cabbage-
garden.
Kaalhoved, s. cabbage-head.
Kaalorm, s. caterpillar, cankerworm.
Kaalrabi, 8. kohl-rabbi, knol-kohl.
Kaalstilk, Kaalstok» s. cabbage-
stump, cabbage-stalk.
Kaar, s. condition, state, circumstance.
Kaarde, s. sword; rapier.
Kaardeflade, s. flat of the sword.
Kaardefæste, Kaardegreb, s. sword-
Kaardegehæng, s. sword-belt. hilt.
Kaardeklinge, s. sword-blade.
Kaardeknap» s. pommel of a sword.
Kaardeskede, 8. sheath, scabbard.
Kaardestød, Kaardestik, s. stab,
svvord-thrust.
Kaare, v. a. to choose, to elect.
Kaas, s. course, way.
Kalender

Kabale, s. cabal, plot, conspiracy.
Kabalmager, s. caballer.
Kabel, Kabeltoug, s. cable.
Kabelgarn, s. ropeyarn.
Kabinet, s..ogbinet, closet, small room.
Kabinetsminister, s. cabinet minister,
privy-councillor.
Kabinetsraad, s. cabinet-council.
Kabinetssekretær, s. private secre.
Kabinetssegl, s. privy-seal. tary.
Kabys, s. galley, caboose, cook-room.
Kadet, s. cadet; volunteer. Kadet-
korps, company of cadets.
Kaffe, s. coffee, brænde –, to roast
coffee.
Kaffebrun, a. coffee-coloured.
Kaffebrænder, s. coffee-roaster.
Kaffebønne, s. coffee-bean.
Kaffegrus, s. coffee-grounds.
Kaffehus, s. coffee-house.
Kaffekande, s. coffee-pot.
Kaffekjedel, s. coffee-kettle.
Kaffekop, s. coffee-cup. .
Kaffemølle, s. coffee-mill.
Kaffetræ, s. coffee-tree.
Kaffetøi» s. coffee-things, coffee-service.
Kage, s. cake.
Kagebager, s. pastrycook. [hen.
Kagle, v. n. to cackle, to ory like a
Kagstryge, v. a. to whip publicly.
Kagstrygning, s. public whipping.
Kahyt, s. cabin.
Kahytdreng, s. cabinboy.
Kakao» s. cocoa, cacao. Kakaotræ, ca.
Gaotree.
Kakkelovn, s. stove.
Kakkelovnskrog, s. chinney-corner.
Kakkelovnsrør, s. stove-pipe.
Kakkelovnsvarme, s. stove-heat.
Kald 3 s. vocation, oalling; function,
office; benefice; summons.
Kalde, v. a. to call, to give a call; to
name, to nominate; to nominate to an
office. - paa, to call, to call upon.
kaldes, to be called, to have a name.
Kaldelse, s. inclination, turn.
Kaldsbrev, s. patent, grant of a bene-
Kaldsmand, s. summoner. fice.
Kaldspligt, s. duty of one's calling.
Kalender, s. calendar.
Kaleske
Kaleske, s. calash.
Kalfatre, v. a. to caulk (a ship).
Kalfatrer, s. caulker.
Kalfatring, s. caulking (of a ship).
Kaliber, s. bore of a gun; size, big-
ness; "kind, stamp.
Kalk, s. cup, chalice.
Kalk, s. lime; chalk.
Kalkagtig, s. calcareous, limy.
Kalkbrænder, s. lime-burner.
Kalkgrube, s. lime-pit.
Kalke, v. a. to plaster.
Kalkekost, s. mason's brush.
Kalker, s. plasterer.
Kalkkølle, 8. plasterer's beater.
Kalkning, s. plastering.
Kalkovn, s. lime-kiln.
Kalksten, s. limestone.
IKalktrug, s, mason's hod.
Kalkun, s. turkey.
Kalkvand, s. lime-water.
Kallun, 8. tripe.
Kalot, 8. skull-cap,
Kalv, s. calf.
Kalve, v. n. to calve.
Kalvefjerding, s. quarter of veal.
Kalvekjød, s. veal.
Kalvekrøs, s. chitterlings; shirt-frill.
Kalveskind, s. calf-skin; vellum.
Kalvesteg, 8. roast veal.
Kam, 8. comb ; crest.
Kame. s. cameo.
Ramei, 8. camel.
Kamelblomster, s. camomile.
Kameldriver, s. camel-driver.
Kamelhaar, s. mohair, camel's hair.
Kamelot, s. camlet.
Kamfer» s. camphor.
Kamille, s. camomile.
Kamin, s. chimney; fire-place, fire-side.
Kammager, s. comb-maker. ment.
Kammer 3 s. chamber, room, apart-
Kammerat 3 s. companion, comrade,
fellow, mate.
Kammeratskab, s. fraternity, fellow-
ship. Ichequer.
Kammerbetjent, 8. officer of the ex-
Kammerdug, s. cambric.
Kammerfrøken, s. maid of honour.
Kammerherre, s. chamberlain.
Kanonisk 137
Kammerjomfru, s. lady's maid, wai-
ting-woman. [chamber.
Kammerjunker, s. groom of the bed-
Kammerkollegium, s. court of the
exchequer.
Kammerlakei, s. valet.
Kammerpage, s. chamber-page.
Kammerpige, s. lady's maid, waiting-
maid.
Kammerp0tte, 8. chamber-pot.
Kammerraad, s. councillor of the ex-
chequer.
Kammersager, 8. pl. affairs belonging
to the treasure, revenues of the ex-
chequer. valet-de-chambre.
Kammertjener, 8. valet, waiting-man,
Kamp, s. fight, combat, conflict, wrest-
Kampesten, s. hard stone. Iling.
Kampplads, s. arena, lists, field of
Kanal, s. canal; channel. battle.
Kanalje, 8. rabble, mob, populace.
Kanape, s. sofa, couch.
Kanarifrø, s. canary-seed.
Kanarifugl, s. canary-bird.
Kanarisek, s. canary-sack, sweet wine.
Kancelli, s. government-office.
Kancellibetjent, s. officer of theboard.
Kancellist, s. upper clerk in a govern-
ment-office.
Kande, s. can, pot, pitcher.
Kandestøber, s. pewterer.
Kandevis, ad by the pottle.
Kandidat, s. candidate; graduate.
Kandisukker, s. sugar-candy.
Kane, s. sledge. kjøre i -, to go in a
sledge, to drive in a sledge.
Kanefart, Kanekjørsel, s. sledge-
race, sledging, riding in a sledge.
Kanel, s. cinnamon.
Kanelbark, s. cinnamon-bark.
Kanelfarve, s. cinnamon colour.
Kaneltræ, s. cinnamon-tree.
Kanin» s. coney, rabbit.
Kanon, s. cannon, gun; canon; round.
Kanonbaad, s. gunboat.
Kanonere, v. a. to cannonade.
Kanonerer, s. gunner.
Kanonisere, v. a. to canonize.
Kanonisk, a. canonical. – Ret, cano-
nical law.


138 Kanonkjelder
Kanonkjelder, s. casemate.
Kanonkrudt, 8. cannon-powder.
Kanonløb, s. bore of a cannon.
Kanonmunding, s.mouth of a cannon.
Kanskes ad may be, perhaps, possibly.
Kants s. border, edge, brim, margin,
extremity; edging; corner, angle; list,
selvage; side; coast. vith.
Kante, v. a. to border, to lace, to edge
Kantning, s. bordering, edging.
Kanton» s. canton.
Kantonere, v. a. to canton.
Kantonering, s. cantonment.
Kantor, s. precentor, choir-master.
Kantres v. n. to upset, to capsize.
Kap» s. cape, promontory.
Kapel» s. chapel, oratory.
Kapellan, s. chaplain, curate.
Kapellani» s. curateship.
Kapelmester, s. leader of an orchestra.
Kaper, s. pirate, corsair, searover.
Kaperbrev, s. letter of mark.
Kapers, s. caper.
Kaperskib, s. privateer.
Kapital, s. capital, stock-in-trade.
Kapitel, s. chapter.
Kapitæl» s. capital (of a pillar).
Kapløb» s. running or walking race.
Kappe» s. cloak, mantle; cap.
Kappes v. a. to cut, to cut off; to cur-
tail.
Kappelæder, s. quarterpiece (of a shoe).
Kappens 8. emulation, contention, ri-
valling.
Kappes» v. n. to contend, to emulate,
to strive to excel; to vie in doing so-
mething, to do something in emulation.
Kapre, v. a. to exercise piracy, to rove
on the Sea.
Kapridning» s. horse-race.
Kaprioles 8. caper, capriole.
Kaproning, 8. regatta, boat-race.
Kapseiling, 8. sailing match.
Kaps, omkaps» ad in emulation.
Kaptein, 8. captain.
Kapteinløitnant, 8. commander.
Kapun, s. capon.
Kapune, v. a. to capon. Ione.
Kaput, ad. ruined, gjøre -, to ruin
Kar, s. vessel, tub; vat.
S.
Kartæske
Karaffel, s. decanter; water-bottlé.
Karakter, s. character; mark; dignity,
guality, degree.
Karakterisere, v. a. to characterize.
Karakteristisk, a. characteristic.
Karat» s. carat.
Karavane, s. caravan.
Karbonade, s. chop, cutlet.
Karde, s. card (for wool).
Karde, v. a. to card (wool).
Kardemome, 8. cardamum , grain of
paradise.
Karder, s. carder.
Kardetidsel, s. fuller's-teasel.
Kardinal, s. cardinal.
Kardus» s. cartridge; canister.
Karduspapir, s. cartridge paper, brown
papere
Kardustobak, s. cut tobacco.
Karesse, s. caress, endearment.
Karet, s. coach.
Karetbuk, s. coach-box.
Karethest, s. coach-horse. Iglass.
Karetvindu, s. coach-window, coach-
Karikatur, s. caricature.
Kariol, s. carriole.
Karl, s. fellow, man, person; servant.
Karlsvogn, s. Charles's wain, ursa ma-
jor. dowcasement.
Karm, 8. Gase, frame; doorcase; win-
Karms 8. coach, chariot.
Karnap, s. balcony.
Karne01, s. cornelian stone.
Karnifle, v. a. to finger, to handle
Karnis, s. cornice. Iroughly.
Karpe» s. carp.
Karre, s. car, cart.
Karrig, a. parsimonious, covetous, te-
nacious, sparing, niggardly, stingy.
Karrighed, s. stinginess, penuriousness,
parsimony, niggardliness.
Karrusel» s. roundabout, merry-go-
round. [cresses.
Karse, 8. oresses, garden-cresses; water-
Karsk» a. sound, healthy, healthful.
Karskhed» s. soundness, healthfulness,
Kartel, s. cartel, challenge. Isanity.
Kartoffel, s. potato.
Kartæske» s. grape-shot, case-shot, ca.
nister-shot.

Karvand
Karvand, s. dishwater, wash.
Karve» v. a. to jag, to notch, to cut,
to chop, to mince; to indent.
Karvestok, s. tally.
Karvning, s. jagging, notching.
Kaserne, s. barracks.
Kasket, s. riding-cap.
Kasse, s. case, box, chest, trunk; cash;
shrine; purse.
Kassebog, s. cash-book.
Kassemangel, s. deficit.
Kassere, v. a. to abrogate, to make
void, to reverse; to cashier, to discard,
to disband; to discharge, to turn one
out of his place.
Kasserer, s. cashier.
Kasserol, s. saucepan.
Kast, s. cast, throw; draught (of a net).
give sig i – med, to meddle with,
to engage with.
Kastanie, s. chestnut.
Kastaniebrun, s. chestnut-coloured.
Kastanieskov, s. chestnut-grove.
Kastanietræ, s. chestnut-tree.
Kaste, v. a. to cast, to fling, to throw.
– af, to cast off, to fling off, to shake
off; to yield profit, to profit, – bort, to
throw away, to reject. - OTn, to over-
turn; to turn over a leaf – op, to
cast up; to vomit; to look for a word
in a book. - sig, to cast, to warp.
- ud, to throw out, to fling out, to
turn out of doors.
Kastegarn, s. seine.
Kastevaaben, s. javelin.
Kastel, s. castle, citadel.
Kasten, Kastning, s. casting, throw-
ing, flinging.
Kastepil, s. javelin, dart.
Kasteskovl, s. winnow, winnowing fan.
Kastespyd, s. javelin.
Kastesøm, s. finedrawing.
Kastevind, s. sudden gust or blast of
Kastorhat, s. beaver. wind.
Kasus, s. case.
Kat, s. cat; cavalier; high platform to
plant guns on; bag to keep money in ;
cat o nine tails.
Katalog, s. catalogue.
Kateket, s. catechist.
Kighul 139
Katekisere, v. a. to catechise.
Katekismus, s. catechism.
Katheder, s. chair.
Katheter, s. catheter.
Katholik, s. catholic.
Katholsk, a. catholic.
Katrineblomme, s. French prune.
Kattefod, s. catsfoot.
Kattekilling, s. kitten.
Katteklo» s. paw, claw of a oat.
Kattemynte, s. catsmint.
Katterumpe, s. cats-tail; horse-tail.
Katteskind, s. catskin.
Kattun, s. calico, cotton.
Kaution» s. security, bail, oaution.
gaa ? -, to stand surety, to bail.
Kautionist, s. surety. -
Kavaler, s. cavalier; partner; gallant.
Kavalkade, s. cavalcade.
Kavalleri, s. cavalry, horse.
Kaye, v. n. to yelp.
Kaven, s. yelping.
Kavring, s. hard biscuit or bread, rusk.
Kegle, s. pin, cone. Kegler, ninepins,
skittles. Spille – , to play at nine-
pins, to play skittles.
Keglebane, s. bowling-path.
Kegledannet» a. conical, conic.
Keglesnit, s. hyperbola.
Keglespil, s. play at nine-pins.
Keglesætning, s. setting up of nine-
pins. Ipins.
Keglesætter, s. one that sets up nine-
Keiser, s. emperor.
Keiserdømme, s. empire.
Keiserinde, s. empress.
Keiserkrone, s. imperial crown.
Keiserlig, a. imperial, belonging to
the emperor.
Keisersnit» s. T. cesarean operation.
Keitet, a. lefthanded; awkward.
Keithaandet, a. lefthanded.
Kemi, s. chemistry.
Kemiker, s. chemist.
Kemisk, a. chemical.
Kid, 8. kid.
Kige, v. m. to peep, to peer.
Kighoste, s. hooping. cough, chin-
cough.
Kighul, s. peep-hole.
140 Kikkert
Kikkert» s. telescope; field-glass, opera-
glass.
Kilde» s. fountain, spring, source.
Kilden, a. ticklish.
Kildevand, s. fountain-water; (Kilde-
spring) water-spring, source, wellhead.
Kildevæld, s. fountain-head, flatter
Kildre, v. a. to tickle; " to please, to
Kildren» s. tiokling, titillation. [sual.
Kildrende, a. tickling, pleasing, sen-
Kile, 8. Wedge , coin ; gore (of a gar-
ment). wedge.
Kile, v. a. to knock, to drive in, to
Kileformig, a. wedge-shaped, oumei-
Killing, s. kitten. form.
Kime, v. n. to chime; to toll a bell.
Kimen, s. chiming, tolling of a bell.
Kimming, s. horizon.
Kind» s. cheek, jaw.
Kindbakke, s. cheek, jaw, mandible.
Kindben, s. cheekbone, jawbone.
Kindhest» 8. box or blow on the ear.
Kindtand, 8. cheek-tooth; jawtooth,
Kirke, s. church. grinder.
Kirkeaar, 8. ecclesiastical year.
Kirkebetjent, s. servant or officer of
the church, ecclesiastic, churchman.
Kirkeblok, s. poor-box.
. Kirkebog, s. churchbook, register.
Kirkebrug, s. church-rites, church-
ceremonies.
Kirkebøn» s. common prayer.
Kirkedør» s. church-door; porch.
Kirkefane, s. gonfalon.
Kirkeforstander, s. church-warden,
elder of the church.
Kirkefædre, s. pl. fathers of the pri-
mitive church.
Kirkegaard, s. church-yard, cemetery.
Kirkegang, s. churching of a woman
after childbirth.
Kirkegjænger, s. church-goer.
Kirkegods, s. church - lands, church-
property.
Kirkehistorie, s. ecclesiastical history.
Kirkeklokke, s. church-bell.
Kirkelig, a. ecclesiastical.
Kirkelov, s. canon law.
Kirkelærer, s. preacher, minister.
Kirkemusik, s. church-music.
Kjedsommelighed
Kirkeoblat, s. communion.
Kirkepatron, s. church-patron, patron
of a benefice, advovvee.
Kirkeran, s. sacrilege, church-robbing.
Kirkeret, s. canonlaw.
Kirkesager, s. pl. ecclesiastical affairs.
Kirkesalme, s. hymn, psalm, church-
Kirkesogn, s. parish. Isong.
Kirkestat, s. Papal states, states of
Kirkestol, s. pew. [the Church.
Kirketaarn, s. steeple.
Kirketiende, s. church-tithes.
Kirketjener, s. ecclesiastic, church-
man, clergyman.
Kirketugt, s. church-discipline.
Kirkevielse, s. consecration of the
church.
Kirkeværge, s. church-warden.
Kirsebær, s. cherry.
Kirsebærbrændevin, s.cherry-brandy.
Kirsebærsten, s. cherry-stone.
Kirsebærtræ, s. cherry-tree.
Kirsebærvin, s. cherry-wine.
Kirurg, s. surgeon.
Kirurgi, s. surgery.
Kirurgisk, s. surgical.
Kiste, s. chest, trunk, coffer; casket.
Kistekjole, s. holiday clothes.
Kistelaag, s. cover of a drunk.
Kit, s, putty, cement used by glaziers.
Kitning, s. cementing with putty.
Kitte, v. a. to putty.
Kittel» s. frock, smock-frock.
Kiv, s. contention, altercation, quarrel,
strife, [quarrelsome.
Kivagtig» a. contentious, litigious,
Kives» v. m. to quarrel, to litigate, to
contest, to bravvl, to wrangle.
Kjed, a, weary, wearied, disgusted, sur-
feited. boiler.
Kjedel, s. kettle, cauldron; copper,
Kjedelflikker, s. tinker.
Kjedelsmed, Kjedelslager, s.brazier.
Kjedeltromme, s. kettle-drum.
Kjedes, v. m. to be tired, to grow tired,
to be wearied.
Kjedsommelig, a wearisome, tiresome,
tedious, fastidious, loathsome, irksome.
Kjedsommelighed, s. tediousness,
wearisomeness, loathsomeness.

Kjelder
elder, s. cellar, cave.
elderdør, s. door of a cellar.
elderhals, s. spurgelaurel.
jelderhul, s. breathing-hole, airhole
in a cellar.
i
8. trap-door of a cellar.
S. butler.
S. barmaid.
S. butler.
S. sky-light in a cellar.
S. mean fellow, rascal.
3 8. pack of rogues or
scoundrels, truants.
Kjende, v. a. to know, to be acquain-
ted with, to perceive. kjendes ved,
to know again, to acknowledge.
Kjende, s. mark, sign.
Kjendelig, a. knowable, perceivable,
discernible, perceptible, apparent, sen-
sible. [cial notice.
Kjendelse» 8. judgment, sentence, judi-
Kjendemærke, s. mark, sign, signal,
token; tassel.
Kjender, s. knower, judge, connoisseur,
skilful man.
endetegn, 8. sign, mark, character.
endsgjerning, s. fact.
endskab, s. acquaintance.
jerne, s. kernel; stone; pith, heart
(of wood); essence, substance; mark;
grain; marrow; flavour, sub-
8. churn. stance.
v. a. to churn.
8. nut-pecker.
s. core (of apples etc.).
8. butter-milk.
8. churn-staff.
8. stone of fruit.
8. glandule, kernel.
8. king's evil.
sectarian.
:
S.
8. heresy.
d. heretical.
S. chain for a harbour.
S. roller.
o. 72. to quarrel, to wrangle.
8. coat;, tunic, robe;
gOwn.
Kjoleflig, 8. skirt, edge of a coat.
Kjolelomme, s. coat pocket.
Kjeddag 141
Kjoleærme, s. coat-sleeve.
Kjæde, s. chain.
Kjæderegning, s. chain-rule.
Kjæft, s. chops. [courageous.
jæk, a. brave, valiant, stout, bold,
Kjælthed , s. valiantness, hardiness,
stoutness, courageousness, undaunted-
K
Kjæmme, v. a. to comb. ness.
Kjæmpe, s. giant.
Kjæmpe, kjæmpes, v. n. to combat,
to fight, to vyrestle.
Kjæmpemæssig, a. gigantic, giantlike.
Kjæmper, s. champion, oombatant,
fighter; wrestler.
S. race of giants.
d. gigantic.
S. gigantic size.
S. heroic song.
S. cart, chariot.
8. cheek, javv.
S. cheekbone, javvbone.
S. cheektooth ; grinder.
Kjøb» s. buying, purchase, emption,
bargain. slutte et -, to strike a bar-
gain.
Kjøbes v. a. to buy, to purchase. ..
Kjøbebrev, s. bill of emption, bill of
sale.
Kjøbelysten, a. inclined to buy.
Kjøber, s. purchaser, buyer, customer.
Kjøbmand, 8. merchant, trader, trades-
18 te
Kjøbmands, a. mercantile, merchant-
like, commercial.
Kjøbmandsbrev, s. mercantile letter.
Kjøbmandsgods, s. merchandise, com-
modities, merchantable goods.
Kjøbmandskab, s. trade, commerce;
body or society of merchants.
Kjøbmandslaug, s. company of mer-
chants.
Kjøbmandsvare, s. merchandise, mer-
chantable goods. bargain.
Kjøbslaa, v. n. to bargain, to make
Kjøbstad, s. mercantile town, commer-
cial town, trading town.
Kjød, 8. flesh; meat; pulp (of fruits).
Kjødbrok, s. T. sarcocele.
Kjøddag, s. meatday."





















142 Kjødelig
Kjødelig, a. carnal, fleshly.
Kjødets a. fleshy, resembling flesh.
- Kjødfarve, a. carnation, flesh-colour.
Kjødfarvet, a. flesh-coloured, incarna-
dine.
Kjødfuld, a. fleshy, full of flesh; pulpy.
Kjødgaffel, s. meat-fork.
Kjødgevækst, s. fleshy exorescence,
T. sarcoma.
S. flesh-pot.
8. flesh-hook, meat-hook.
8. "dunce, blockhead.
S. larder.
8. lump of flesh.
8. meat, meats.
S. muscle.
s. meat-pié.
8. meat-pudding.
a. fleshy, full of flesh.
8. sensuality 2 carnal incli-
broth.
mation.
jødsuppe» s. pottage, meat-soup, flesh-
ødtid, s. meat-time.
ødædende, a. carnivorous.
øgemester, 8. ruler or governor of
a feast.
i
8. kitchen; cookery.
S. dresser, dresserboard.
8. scullion.
S. kitchen-garden.
3 8. cleaver.
8. head cook.
8. bill-of-fare.
S. clerk of the kit-
chen.
S. kitchen-utensils.
8. pl. pot-herbs.
a ship.
6. keel-chaped.
v. a. to cool, to make cold, to
refresh; to quench. kjøle8, to grow
cold.
8. keel
8. cooling drink, emulsion.
S. cooling-cask, cooling-tub.
S. cooling remedy.
d. refreshing, cooling.
v. a. to careen a ship;
keelhaul, to drag under the keel.
jølig, a. cool, refreshing.
Kjølighed, s. coolness.
to
Klampe
Kjøling, S. cooling, refreshing, fresh-
ness; fresh breeze; cool part of the
Kjølsvin, s. keelson. day.
Kjølvand, s. wake of a ship.
Kjøn, a. fair, handsome, beautiful, fine.
Kjøn, s. sex, kind, species.
Kjønsdeles s. pl. genitals.
Kjønsdrift» s. sexual instinct or desire.
Kjøre, v. a. å n. to drive a carriage;
to ride in a carriage; to cart.
Kjørehest» 8. carriage-horse, waggon-
horse.
Kjøreløn, 8. money paid for carriage,
carriage, portage, waggonage, fare.
Kjøretøi» s. equipage.
Kjørevei, 8. cartway, highway.
Kjørsel, s. carriage, conveyance.
Kjøter, s. cur.
Kladde, Kladdebog, s. first sketch
of any writing, rough sketch, rough
draught; waste-book, minutes, minute-
book.
Kladderi, s. serawl, scribbling, daub-
ing; futility, trifling.
Klage» s. lamentation, Iament, bewail-
ing; complaint, grievance; action at
law. føre -, to enter an action, to
lodge a complaint.
Klage 3 v. a. å n, to complain, to be-
moan, to lament; to sue at law. – sig
til en, to complain to one.
Klagedigt» s. elegy, mournful song.
Klagemaals 8. oomplaint, grievance,
accusation. Iwailing.
Klagende, a. plaintive, plaintful, be-
Klager» s. plaintiff, complainant.
Klageskrift, 8. accusation, plea.
Klageskrig, s. lamentable cry.
Klak, s. blot, blur, spot.
Klakpapir, 8. blotting-paper.
Klakke, v. a. to blot.
Klam, a. dampish, dankish, wettish.
Klamhed, s. dankness, dampishness,
vettishness»
Klammer, s. quarrel, contention, strife,
altercation.
ammer, s. clamp-iron. pl. brackets.
Klammeri, s. quarrel, fray, brawl.
Klampe, s. clamp; oleats.














Klamres
Klamres, v. n. to quarrel, to brawl,
to contest, to wrangle, to jar.
lang, s. sound, tune, sounding; jingle,
jingling (of glasses); tinkling (of a
bell).
Klap, s. flap; falling-board; trap-door;
valve; smack, slap, clap, clash; blow,
stroke.
Klapjagt» s. beating of the bushes,
chase carried on by beating the woods.
Klappe, ?). G. to stroke, to favvn upon ;
to caress; to slap, to strike; to beat;
to chatter; to clap the hands, to ap-
plaud.
Klappert, s. child's rattle; oastanet;
mill-clack; clapper.
Klapperslange, s. rattle-snake.
Klapre, v. n. to chatter, to rattle.
Klar, a. clear, pure, transparent; bright;
Serene, fair; plain, express, open, in-
telligible. - ad clearly. gjøre –, to
finish, to accomplish.
Klare» v. a. to clear, to clarify, to
purify, to refine. – op, to clear, to
clear up, to grow serene.
Klarere, v. a. to acquit, to discharge,
to clear, to make up (an account); to
clear a debt. 8
Klarering, s. discharging, clearing,
making up of an account.
Klares, v. m. to clear, to clear up, to
grovv serene. Ipatch.
Klargjøre, v. a. to expedite, to des-
Klarhed, S. clearness, brightness; evi-
dence, plainness; splendour, purity.
Klarinet, s. clarionet.
Klarlig, ad evidently, manifestly.
Klarskinnende, a. lucid, bright, lu-
minous.
Klase, s. cluster of grapes; group, knot
of figures.
Klask» s. clap, clack.
Klaskes v. n. to snap, to clash, to
clack, to clap hands.
Klasse, S. class, rank, order of persons.
Klasselotteri» s. lottery (in classes).
Klassificere, v. a. to classify.
Klassisk, a. classical.
Klat, s. blot; dirt splashed on some-
thing ; pittance, trifle.
Klippe * 143
Klatgjæld, s. driblets, dribbling debts.
Klattes v. a. – bort, to throw away
money, to spend it to no purpose.
Klausul» s. clause, proviso, condition.
Klaver, s. harpsichord; pianoforte.
Klaverbret, s. key-board of a piano-
forte. * -, ajar.
Klem, s. energy, emphasis, force. paa
Klemme 3 s. strait, pinch, pressure;
constraint, pain, difficulty.
Klemme, v. a. to pinch, to press, to
vring, to squeeze.
Klemmelse, s. pressure, anguish.
Klemte, v. n. to toll the bell; to ring
the alarmbell.
Klenodie, s. jewel, treasure.
Kleppert, s. hack-horse, nag.
Klerisi, s. clergy, priesthood.
Klerk, s. clergyman, clerk.
Klever, 8. trefoil, clover, clovergrass.
Klid, 8. bran.
Klidbrød, s. bread made of bran.
Klient, s. client.
Klik, 8. blot, blemish, aspersion, blame.
sætte – paa, to cast a blot upon
one's reputation.
Klikke, v. n. to miss fire, to miscarry,
to blow up.
Klima, s. climate.
Klimpres v. n. to jingle, to chink, to
tinkle. to stick.
Kline, v. a. to glue, to paste; to lute;
Klinge, 8. blade.
Klinge, v. m. to sound, to cling, to
tingle, to clink, to tink.
Klingende, a. sounding, sonorous, re-
sonant.
Klinke, s. latch of a door.
Klinke, v. a. to rivet, to clinch.
Klinke, v. n. to touch glasses.
Klinksøm, s. rivet. Icape.
Klint» 8. promontory, brow of a hill,
Klinte» s. cockle-weed, darnel.
Klipfisk, s. haberdine, stockfish.
Klipning» s. clipping, cutting, shear-
ing, polling.
Klippe, v. a. to clip, to cut, to shear;
to pare; to poll.
Klippe, 8. rock, cliff, orag; shelf in
the seas

144 Klippefast
Klippefast, a. firm as a roek.
Klippefuld, a. rocky.
Klippegrund, s. rocky ground.
KIippehaard, a. hard as a rock.
Klippehule, s. cavern in a rock.
Klippekløft, s. cleft in a rock.
Klipperevne, s. crack in a rock.
Klippet, a. rocky, oraggy.
Klippevæg, 8. rocky wall.
Klister, s. paste.
Klistre, v. a. to paste, to glue, to size.
Klittetag, s. reedgrass.
0 9 8. claw, paw (of a lion etc.);
clutch, pounce, talon.
Kloak, s. common sewer.
Klodes s. ball, globe, sphere, orb.
Kloderund, a. globular, orbicular.
Klods, s. block, log, stock, stub, stump,
trunk.
Klodset, a. clumsy, awkward.
Klog, a. prudent, wise, sage, judicious;
able, skilful, cunning.
Klogelig, ad prudently, wisely, wit-
tily.
Klogskab, s. good sense, wisdom, pru-
dence; wit, judiciousness.
Klokke, s. clock; bell; underpetticoat.
Klokkeblomst, s. bell-flower, blue-bell.
Klokkefaar, s. bell-wether.
Klokkemalm, s. bell-metal, bronze.
Klokker, s. sacristan, vestry-keeper.
Klokkeslag, 8. stroke of a clock.
Klokkeslet, s. hour. ved et vist –,
at a certain hour.
Klokkespil, s. chime of bells.
Klokkestol, s. belfry.
Klokkestreng, s. bell-wire, bell-rope,
bell-pull.
Klokkestøber, s. bellfounder.
Klokketaarn, s. steeple, belfry.
Kloster, s. cloister, monastery, con-
vent.
Klosterbroder, s. monk, friar.
Klosterens0mhed, s. monastic seclu-
sion. longing to a cloister.
Klostergods, 8. lands or estate be-
Klosterjomfru, s. nun.
Klosterkirke, s. monasterial church.
Klosterlevnet, 8. monastic life, single
Klosterlig, a. monastic. life.
Klædehandel -
Klosterløfte, s. vow.
Klostermur, s. monastery wall.
Klosterskole, s. monastic school.
Klosterøvelser, s. pl. religious exer-
cises in a monastery.
Klov, s. claw, hoof.
Klub, s. club. *
Klud, s. clout, rag, tatter, shred, rubber.
Kludekram, s. rags.
Kludekræmmer, s. rag-dealer.
Kluderi, s. bad workmanship, bung-.
ling-vvork.
Klukhøne, s. clucking-hen.
Klukke, v. n. to cluck.
Klukken, s. clucking of a hen.
Klump» s. lump, mass (of gold etc.),
clod (of earth etc.), clot.
Klumpet, a. clotted, lumpy.
Klynge, s. heap, cluster, crowd, knot.
Klynge sig, v. n. to grow in clusters,
to crowd, to throng or gather in crowds.
Klyngevis, ad. in heaps, in crowds.
Klynkes v. n. to complain, to lament,
to whimper.
Klyster, s. enema, clyster. sætte -,
to give an enema.
Klystersprøite, s. syringe.
lyve, v. m. to climb, to clamber, to
Klyver, s. jib. Iget up.
Klyverbom, s. jibboom.
Klæbe, v. a. å n. to fasten by ad-
hesion, to stick, to glue; to cleave, to
stick, to cling.
Klæbrig, klæbende, a. adhesive,
sticky, cleaving, clinging, viscous, glu-
tinous, clammy.
Klæde, s. cloth.
Klæde, v. a. to clothe, to dress, to
furnish with clothes; to put on clothes;
to befit, to fit, to sit well, to become,
to be suitable. - sig paa, to dress
one's self, to put on one's clothes.
– sig af, to undress one's self, to put
off clothes.
Klædebod, s. clothier's-shop.
Klædebon, s. garment, vestment.
Klædebørste, s. clothes-brush.
Klædedragt, s, dress, garb, attire, habit.
Klædefabrik, s. cloth-manufactury.
Klædehandel, s. cloth-trade.


Klædehandler
Klædehandler, s. draper, woollen-dra-
per, clothier.
Klædekammer, s. wardrobe.
Klædekræmmer, s. draper, woollen-
draper.
Klædeliste, s, selvage of cloth.
Klæder, s. pl. clothes, garment, vest-
ment; dress.
Klæderamme, s. tenter.
Klædeskab, s. wardrobe, press for clo-
Klædevæver, s. clothworker. thes.
Klædning, s. suit, suit of clothes, gar-
ment, vestment, habit, dress, apparel,
attire.
Klække, v. a. – op, to nourish, to
bring up, to educate.
Klækkelig, a. sufficient, enough.
Klø, v. a. å n. to scratch, to rub; to
Kløe, s. itching, itch.
Kløft, s. cleft, chink, fissure, gap; grotto.
Kløftet, a. forked, split.
Kløfthage, s. double chin.
Kløftsadel, s. packsaddle.
Kløgt, s. skill, lore, wit, flash of wit, .
Kløgtig, a. ingenious, witty, judicious.
Kløve, t). G. to cleave, to slit, to split,
to split asunder, to cut. kløves, to
split in two, to chap, to chink.
Kløver, s. club (at cards.)
Kløver, s. cleaver.
Knag, s. hook (to hang clothes etc.
om), bracket. . clack.
Knage, v. n. to crash, to crack, to
.Knagerække, s. rack to hang clotheson.
nald, s. crack, clap, report of a gun.
Knalde, v. n. to make or give a re-
port, to clap, to crack. nating cap.
Knaldhætte, s. percussion oap, deto-
Knap 2 8. button; head (of a cane);
ponnmel (of a sword).
Knap, a. close, tight; sparing, near;
scarce; small; strait.
Knapform, s. button-mould.
Knaphul, s. button-hole.
Knapmager, s. button-maker.
Knappe, v. a. to button, to close with
, buttons. - Op, to unbutton.
Knappenaal, s. pin.
Knapt, ad. scarcely, hardly, straitly,
narrowly, sparingly.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb,
Knorpel 145
Knarvorn» a. austere, peevish, sour,
morose. -, 8. grumbler, snappish man.
Knarvornhed, s. austerity, harshness,
morosity. delicacies.
Knas, s. dainties, tidbits, kickshaws,
Knast, 8. knag, knot, knob.
Knaster, s. canister-tobacco.
Knastet, a. knaggy, knotty.
Kneb, s. pinch; trick, cunning, wile,
Knebel, s. clapper; gag. guile.
Knebelsbart, s. whiskers, moustaches.
Knegt» s. servant, bondman, slave;
lenave (at cards).
Kneise, v. n. to be raised, to stand
aloft, to strut.
Knep, s. rap with a finger, fillip.
Knepkage, s. cracknel.
[claw ; to itch. Knepre, v. n. to crackle, to clack.
Knibe, s. pinch, straits, dilemma, dis-
tress. være i -, to be at a pinch,
to be at a stand.
Knibe, v. a. to pinch, to nip, to gripe.
Knibsk, a. proud, haughty, arrogant.
Knibtang, s. pincers, nippers.
Kniple, v. n. to make or weave lace,
bone-lace.
Kniplinger, s. pl. lace, points.
Kniplingskræmmer, s. dealerin lace,
laceman.
Knippe, s, bundle (of sticks); bunch;
faggot; bottle (of hay).
Knippel, s. club, cudgel.
Knippelstok, s. bome for lace.
Knippevis, ad in bundles, in faggots.
Knirke, v. a. to crack, to crackle, to
creak ; to screak.
Knirken, s. creaking, crackling.
Kniv, s. knife.
Knivbestik, s. set of knives.
Knivblad, s. knife-blade.
Knivskaft, s. knife-handle.
Knivskede, s. knife-case.
Knivsmed, s. cutler.
Knivstik, s. stab with a knife.
Knokkel, s. knuckle, bone; joint.
Knold, s. clown, rude fellow.
Knop, s, bud, knob.
Knoppet, a, budded, full of buds.
Knorpels 8. gristle, cartilage.
10
}
; ...: .
146
Kobberrust, s. verdigris.
Knort
Knort» s. gnarl, knob, knot; bunch,
hump.
Knortet, a. knotty, knaggy, gnarled,
knobby; rough, rugged.
Knub» s. block, log, stump.
Knude, s. knot, node; "impediment,
difficulty, rub.
Knudefuld, a. knotty, nodose.
Knudret, a. knotty, knaggy, knobby;
« rough, rugged. fman.
Knurpotte, s. grumbler, grumbling
Knurre, v. n. to grumble, to growl,
to murmur, to mutter. Imuring.
Knurren, s. grumbling, growling, mur-
Knuse, v. a. to bruise, to crush, to
break, to beat in pieces.
Knusning, s. bruising, crushing, pound-
ing. grumble.
Knys v. n. to mutter, to mumble, to
Knytte, v. a. to knit, to knit together,
to join, to unite. knyttes, to knit,
, to grow into a head.
Knyttepind, s. knitting-needle.
Knæs s. knee; joint. falde paa -, to
kneel, to fall down upon one's knees.
Knæbaand, s. garter.
Knæfald, s. prostration. gjøre -, to
prostrate one's self, to cast one's self
at one's feet.
Knægræs, s. horse-tail.
Knæk, s. crack, spring; elbow.
Knækkes v. a. to break, to crack, to
split. on the knees.
Kuæle, v. n. to kneel, to bow down
Knærem, s. shoemaker's stirrup.
Knæskal, s. knee-pan.
Knæspænde, s. knee-buckle.
Knøs, s. youth, young man.
O» 8. cow.
Kobbel, s. couple, leash of hounds.
Robboihaand, S. leash.
Kobber, s. copper, brass.
Kobberarbeide, s. brasswork.
Kobbergrube, s. copper-mine.
Kobberholdig, a. coppery, containing
Gopper.
Kobbermine, s. copper-mine.
Kobbermynt, s. brass-money.
Kobberplade, s. copper-plate, plate of
copper.
Kokkepige .
Kobbersmed, s. brazier, coppersmith.
Kobberstik, s. copper-cut, copperplate,
engraving, stamp. .
Kobberstikker, s. engraver.
Kobberstykke, s. print, engraving.
Kobbertøi, s. copper vessels.
Kobbervand, s. copperas, vitriol.
Kobbervare, s. brass-ware.
Kobberværk, s. copperwork, place
vvhere copper is manufactured.
Kobjelde, s. bell about a cows neck;
pasque flower.
Koble, v. a. å n. to couple, to join
together; to pander, to procure.
Kobler 3 8. pander, whoremonger, pro-
Gurer.
Kobleri, s. pimping, procuring.
Koblerske, s. bawd, procuress.
Koblomme, Koblomster, s. marsh-
Kobolt, s. cobolt. mari gold.
Kode, s. pastern.
Kodeks, s. codex.
Kodriver, s. cowslip, primrose.
Koffardiskib, s. merchantman.
Koffert, s. coffer, trunk.
Kofod, s. crow-bar, lever.
Kog» s. boiling, seething, bubbling up.
Koges v. n. & a. to boil, to seeth; to
bubble up; to dress meats. – over,
to boil over. – ind, to boil avay.
Kogebog, s. cookery-book,
Kogekunst, s. art of cookery.
Kogende, a. boiling, seething.
Kogger, s. quiver.
Koghed, a, boilinghot.
Kogle» s. pine-apple, fir-cone.
Kogles v. n. to juggle, to play antics.
Kogler 3 8. juggler, conjurer, player,
buffoon. Imain.
Kogleri» s. conjuring, juggling, legerde-
Kogning, s. boiling, seething.
Kogsalt, 8. kitchen-salt, ordinary salt.
Kohud, s. cow-hide.
Kohyrde, s. cowherd.
Kok, s. cook.
Kokarde, s. cockade.
Kokette, s. coquette.
Koketteri, s. coquetry. [boy.
Kokkedreng, s. cook's-boy, kitchen-
Kokkepige, s. eook-maid, kitchen-maid,
ºg


Kokosned
Kokosnød, s. cocoa-nut.
Koksmat, s. cook's-mate. tort.
Kolbe, s. club, butt-end of a gun; re-
Kolbøtte, s. tumble ovor head, plying
top over tail. støde Kolbøtter, to fly
top over tail.
Kold, a. cold, frigid; cool.
Koldblodig, a. cold-blooded, cool.
Koldblodighed, s. cold-bloodedness,
coolness.
Koldbrand, Koldfyr, S. gangrene.
Kolden, Koldfeber, s. ague.
Koldpis, s. strangury.
Koldsindig, a. calm, cool, inaffected,
quiet. - ad coldly, in cold blood.
Koldsindighed, s. cold blood, calm-
ness, coolness, composedness, presence
of mind.
Koldskaal, s. spiced beer.
Kolerisk, d. choleric.
Kolibri, s. humming-bird.
Kolik, s. colio, gripes.
Kollega, s. colleague.
Kollegium, s. college.
Kollekt, s. collection; collect.
Koloni, s. colony, settlement.
Kolonist, s. colonist, settler.
Kolonnade» s. colonnade.
Kolonne, s. column.
Kolorit» s. colouring.
Kolos, s. colossus.
Kolossal, a. colossean.
Komediant, s. comedian, actor.
Komedie, s. comedy, play. gaa paa
-, to go to the play.
Komediehus, s. play-house, theatre.
Komedieseddel, s. play-bill.
Komedieskriver, s. playwrigt.
Komelk, s. cow-milk.
Komet, s. comet. [crous.
Komisk, a. comic, comical, odd, ludi-
Komma, 8. Comma, stop.
Kommandant, s. commandant, gover-
I Oste mand.
Kommandere, v. a. to order, to com-
Kommanderende, a. commanding.
Kommandersergent, s. sergeant
major.
Kommando, Kommando - ord, s.
command, word of command.
Kompagni 147
Komme, v. n. to come; to arrive at,
to get at; to fall into. – af, to come
from, to proceed from. – af med, to
lose a thing, to be deprived of. – 0 m
f000, to depend on (upon), to concern.
- bort, to be lost. – efter, to come
after, to follow. – for, to come be-
fore; to occur, to happen, to be found;
to be proposed; to be admitted; to
have audience. – fra , to come off,
to get off (out off), to leave, to with-
draw. – frem, to come forth, to ap-
pear. – igjennem, to come through,
to get through ; to come off, to get
off, to get out of difficulties. – ind,
to come in, to get in; to enter; to
bring in (an action etc.). – op, to
come up. - pad, to happen, to come
to pass; to come upon one ; to re-
member; to pour upon (into), tosin-
fuse. – til, to attain to; to come by,
to come at; to come to , to get, to
obtain; to break out into. – til at,
not to forbear, not to keep from, to
need. - ud, to come out; to get out;
to come out in print; to have enough,
to reach ; to subsist well; to be well.
- ud paa et, to come to the same.
- ved, to concern, to be to. – sig,
t). 7. to grow better, to recover from
illness, to recover strength.
Komme, s. coming, coming on, arrival,
approaching.
Kommende, a. coming, ensuing, next.
K0mmentar» s. commentory, comment.
Kommentere, v. n. to comment on.
Kommercekollegium, s. board of
trade.
Kommisbrød, s. ammunition bread.
Kommission, s. commission, board.
Kommissionær, s. commissioner, agent,
factor.
Komm0de, s. chest of drawers, bureau.
Kommunicere, v. a. å n. to commu-
nicate, to impart; to go to communion.
Kommunikant, s. communicant.
Kommunikation, s. communication,
intercourse.
Kommunion, s. communion.
Kompagni, s. company; partnership.

10°
148 Kompagnichef
Kompagnichef, s. captain.
Kompagnon, 8. partner, copartner.
Kompas, s. compass.
Kompashus, s. binnacle.
Kompasnaa 3 S. compass or magnetic
Kompetent, a. competent. needle.
Kompliment5 s. compliment.
Komplimentere, v. a. to compliment.
Komplot, 8. plot, intrigue.
Komponere, v. a. to compose.
Komponist, s. composer.
Komposition, s. composition.
Komøg, s. cow-dung.
Koncept, s. rough draught.
Konceptpapir, s. scribbling paper.
Koncert, s. concert.
Kondition, s. condition, term; place.
Konditionere, v. n. to serve.
Konditor, s. confectioner.
Konditori» s. confectionery; confectio-
ner's shop.
Kondolere, v. n. to condole with.
Konduktør, s. conductor; guard.
Kone, s. wife, spouse; woman.
Konfekt, s. confection.
Konferens, s. conference, parley.
Konferere, v. n. to confer; to
pare, to collate.
Konfirmation, s. confirmation;
fication.
Konfirmere, v. a. to confirm; to ratify.
Konfiskation, s. confiscation, arrest.
Konfiskere, v. a. to confiscate; to ar-
Konge, s. king. rest.
Kongebrev, s. patent, letters patent,
licence.
Kongedømme, s. kingdom.
Kongehader, s. king-hater.
Kongehal, s. royal hall.
Kongelig, a. royal, kingly, majestic.
Kongeligsindet, s. royalist.
Kongemord, s. regicide.
Kongemorder, s. regicide.
Kongenavn, 8. kingly title.
Kongepragt, s. royal state.
Kongerige, s. kingdom, realm.
Kongestol, 8. royal seat.
Kongetitel, s. royal title.
Kongetrone, 8. royal throne.
Kongevalg, s. election of a king.
GO Il-
rati-
Koralfiskeri
Kongevéi, s. royal road, king's high-
Kongeørn, 8. sea-eagle. Iway.
Kongres, s. congress.
S. royal castle or palace.
S. conjugation.
v. a. to conjugate.
8. conjunction.
Konsol, s. console, bracket.
Konsolbord, s. pier-table, console-table.
Konsonant, s. consonant.
Konstabel, s. gunner, policeman.
Konstituere, v. a. to depute.
Konstitution, s. constitution.
Konstruktion, s. construction, struc-
Konsul, s. consul. ture.
Kontant, a. in cash.
Kontor, s. office, counting-house.
Kontorist, s. clerk.
K0Intrabas, s. double bass.
Kontrabog, s. pass-book.
Kontrakaution, s. security.
Kontrakt, s. contract.
Kontrafei, s. portrait, facsimile.
Kontrahere, v. a. to contract.
Kontraklage, s. counter-charge.
Kontramine, s. countermine.
K0ntraordre, s. counterorder.
Kontrapart, 8. adversary, opponent.
Kontrapunkt, s. counterpoint.
Kontrast, s. contrast.
Kontrastere, v. n. to contrast.
Kontreadmiral, s. rear-admiral.
Kontrollør, s. controller.
Konvolut, s. envelope, wrapper.
Kop» s. cup; cupping-glass. en - Kaffe,
a cup of coffee.
K0par, 8. pock-mark.
K0parret, a. pock-marked.
Kopi, s. copy, transcript.
Kopieres v. a. to copy, to transcribe.
Kopist» s. copyist, transcriber; copying
clerk, writer.
Kopper, 8. pl. small pox.
Kopsætning, 8. cupping, scarification.
Kopsætte, v. a. to cup, to scarify.
Kopsættejern, 8. cupper.
Kor, s. chorus; choir; chancel.
Koral, s. coral.
Koralfisker, s. coral-fisher.
Koralfiskeri, s. coral-fishery.


Koralkirsebær
Koralkirsebær, s. winter-cherry.
Koraldyr, s. coral-polype.
Koralklippe, s. coral-rock.
Koralperle, s. coral-bead.
Koralrev, s. coral-reef.
Koralø, s. coral-island.
Kordreng, s. chorister.
ork, s. cork.
Korkaabe, s. cope.
Korke, v. a. to cork (bottles).
Korkprop, s. cork.
Korktræ, s. corktree.
Korktrækker, s. corkscrew.
Korn» s. corn, grain; rye; sight, aim.
Kornager, s. cornfield.
Kornaks, 8. ear of corn.
Kornavl, s. cultivation of corn, of rye.
Kornbelg, s. chaff.
Kornbing, s. binn.
Kornblomster, s. pl. cornflowers, blue
bottles. Ispirits.
Kornbrændevin, s. corn-brandy, corn-
Kornes v. a. to granulate, to work or
make into grains.
Kornet, a. granulated.
Kornfrø, s. birdseed.
Kornhandel, s. corn-trade.
Kornhandler, s. corn-merchant.
Kornharpe» s. van, winnowing-fan.
Kornhøst, s. harvest, crop of corn.
Kornindførsel, s. import of corn.
Kornlade, s. granary.
Kornland, s. corn-land.
Kornloft, s. corn-loft, granary.
Kornmaal, s. corn-measure.
Kornmagasin» s. corn-magazine.
Kornm0, s. summer-lightning.
Kornneg, s. sheaf of corn.
Kornorm, s. corn-worm.
Kornpris, s. price of corn.
Kornskat, s. corn-duty, cornage.
Korns0ld, s. sieve, riddle.
Kornsæd» s. seed-corn; sowing of corn.
Korntakst, s. set rate of corn.
Korntiende, s. tithe of corn.
Korp0ral, s. corporal.
Korporalskab, s. corporalship.
Korporlig, a. corporal, bodily.
Korps, s. corps, body.
Korrekt, a. correct.
Kortvarende 149
Korrekt, ad correctly.
Korrektur, s. proof-sheet. N.
Korrektør, s. corrector.
Korrespondent, s. correspondent; cor-
responding clerk.
Korrespondents, s. correspondence.
Korrespondere, v. n. to correspond.
Korrigere, v. a. to correct.
Kors, s. cross; "misery, suffering, mis-
fortune, affliction. Over -, across.
Korsanger, s. chorister, chorus-singer.
Korsar, s. corsair, pirate.
Korsbærtorn, s. buck-thorn.
Korsdrader, s. cross-bearer.
Korse sig, v. r. to make the sign of
3. COSSe *
Korset, 8. corset, bodice, stays.
Korsfæste, v. a. to crucify.
Korsfæstelse, s. crucifixion.
Korsgang, s. cross-walk.
Korskirke, s. cross-shaped church.
Korsklæde, s. crosslet.
Korslagt, a. crossed.
Korsnæb, s. crossbill, sheldapple.
Korstog, s. crusade.
Korsurt, s. cross-wort.
Korsvei, 8. cross-way.
Korsviss ad. crosswise, across.
Kort, a. short, brief, concise. korte
Vare, hard ware. for – siden, not
long ago, a while ago. komme til –,
to have the vorse. g
Korts ad. shortly, briefly, in short.
Kort, s. card; playing-card; (mariner's)
chart; map. et Spil -, a pack of cards.
Kortblad, s. single card, leaf.
Korte af, v. a. to abate, to abridge,
to retrench, to cut off.
Kortelig, ad. shortly, briefly.
Kortfattet, a. concise, brief, succinct.
Korthed, s. shortness, brevity.
Kortkunst, s. card-trick.
Kortkunstner, s. card-trickster.
Kortmager, s. card-maker.
Kortpenge, 8. pl. card-money, cardage.
Kortseende, kortsynet, a. short-
sighted, near-sighted.
Kortspil» s. playing at cards, card-
Korttegning, s. mapping. play.
Kortvarende, a. of short duration.
%- At
150 . Kost
K0st, s. food, fare, victuals, board,
diet. fri -, free board. sætte i -, to
put out to board.
Kost, s. broom, besom.
Kostald, 8. cow-stall.
Kostbar, a. costly, expensive, precious,
sumptuous, dear, rich.
Kostbarhed, s. costliness, preciousness,
sumptuousness. – pl. precious things,
jewels.
Koste, v. n. to cost, to bear a price,
to require. – paa, to spend on , to
bestow in.
Kostebinder, s. broom-maker, broom-
Illäll» dainty.
Kostelig» a. costly, precious, excellent,
K0steskaft, s. broom-stick.
Kostfri, a. enjoying free board, upon
Kostgjænger, s. boarder. free cost.
Kostpenge, s. pl. board-wages.
Koøie, s. ox-eye.
Kraas, s. giblets.
Krabat, s. fellow, sharper.
Krabbe, s. crab. brush.
Kradsbørste, s. scratcher, scraping-
Kradse, v. a. to scratch, to scrape.
– ud, to scratch out.
Kradser, s. worm (to unload a gun),
vvad-hook.
Kradsuld, s. carding-wool, short wool.
Kraft, 8. force, strength, power, might;
energy; virtue (of a medicine). i – af,
by virtue of.
Kraftfuld, kraftig, a. strong, vigo-
rous, powerful; energetic; strengthe-
ning; valid, efficacious; nourishing.
Kraftløs, a. forceless, feeble, weak,
invalid, inefficacious; impotent, useless.
Kraftløshed, s. forcelessnes, feeble-
ness, impotency ; invalidity.
Kraftsuppe, s. strong soup, strong
Krage, s. crow. broth.
Kragebær, s. crowberry.
Kragefod, s. woad.
Kragemaal, s. jargon, gibberish.
Kraget0rn, s. rest-harrow.
Kragetæer, s. pl. crowfeet, pothooks.
Krakmandler, 8. pl. shell-almonds.
Kram, s. goods to be sold, petty wares,
mercery ; * matter, turn.
Kridtpibe
Rrambod, 8. shop.
Kramme, v. a. to stir, to rummage.
Krampaare, s. varix, swollen vein.
Krampagtig, a. convulsive, spasmodic.
Krampe, s. spasm, convulsion.
Krampe» s. cramp-iron.
Krampefisk, s. torpedo.
Krampetræk, s. convulsion.
Krampetilfælde, s. spasmodic disease.
Kramsfugl, s. fieldfare.
Kramvar, s. articles of trade.
Krane, s. crane.
Krans, s. garland, wreath, crown; cor-
nice, chaplet. [with garlands.
Kranse, v. a. to wreathe, to adorn
Krap» s. madder.
Krat, Kratskov, s. thicket of bushes,
copse, coppice.
Kratvækst, s. shrub, bush.
Krav, 8. demand, claim; debt.
Krave» s. cape; collar (of a coat); neck
(of a shirt); gorget; ruff, band.
Kravel» s. carling.
Kravle, v. n. to climb, to crawl up.
Kreatur, s. creature, brute, beast.
Krebs, s. cray-fish; T. cancer.
Krebsgang, s. retrogression, going back.
gaa -, to go backward, to go down
hill, to grow worse, not to succeed.
Krebskl0, s. claw of a cray-fish.
Krebssuppe, s. cray-fish soup.
Kredit» s. credit, trust. paa –, on
credit, on trust. credit.
Kreditere, v. a. to credit, to sell on
Kreditor, s. creditor.
Kreds, s. circle, ring, round, compass.
Kredsdans, s. dance in a circle, hay,
country-dance. Ibicular, circular.
Kredsdannet, kredsformig, a. or-
Kredsløb, s. circular motion or course,
circulation, circumvolution.
Kredsrund, a. circular, orbicular.
Krep, Krepflor, s. crape.
Krepere, v. a. to annoy.
Kridt, s. chalk.
Kridtagtig, a. chalky, chalk-like.
Kridtbjerg, s. chalk-mountain.
Kridthus, s. money-box.
Kridthvid, a. chalky white.
Kridtpibe, s. earthen pipe.

Kridtsnor
Kridtsnor, s. chalk-line.
Kridtsten, s. chalk.
Krig» s. war. føre –, to make war,
to wage war.
Krig, 8. corner of the eye.
Kriges v. m. to make war, to wage war.
Krigersk, a warlike, military, martial,
valiant. Iwar, warfaring.
Krigførende, a. belligerent, being at
Krigsaand, s. warlike spirit.
Krigsbedrifter, s. pl. military ex-
ploits, deeds of war.
Krigsbrug, s. military practices, mili-
tary use.
Krigsbygningskunst, s. fortification.
Krygsbytte, s. booty.
Krigserklæring, s. declaration of war.
Krigsfange, s. prisoner of war, captive.
Krigsfangenskab, s. captivity.
Krigsflaade, s. fleet of men of war.
Krigsfolk, s. pl. soldiers, military men.
Krigsforraad, s. ammunition, warlike
store. farms.
Krigshelt, s. hero, warrior, man of
Krigshær, s. army, host of soldiers.
Krigskammerat, s. comrade, brother
in arms.
Krigskasse, s. military chest.
Krigskommissær, s. commissary of
var, military commissary.
Krigskunst, s. military art, tactics.
Krigslist, s. stratagem. [power.
Krigsmagt, s. forces, army, military
Krigsmand, s. soldier, warrior, mili-
tary man.
Krigsmaner, 8. military use or practice.
Krigsraab, s. war-cry.
Krigsraad, s. counsellor of war.
Krigsret, s. court-martial; martial law.
Krigsrustning, s. preparation for war,
warlike preparation, arming.
Krigssager, s. pl. military affairs.
Krigsskat, s. war-tax, contribution.
Krigsskib» s. man of war, battleship.
Krigsstand, s. military profession.
Krigstid, s. time of war.
Krigstjeneste, s. military service.
Krigst0g, S. military expedition, cam-
palgne
Krigstugt, s. military discipline.
Kronolog 151
Krigsvæsen». s. war, warfare, military:
concern; military system.
Krigsøvelse, s. military exercise.
Krigsøverste, s. colomel, general.
Krikand, s. teal.
Krille, v. m. to itch.
Krillen, s. itching.
Kriminal, kriminel, d. criminal.
Kriminalret, s. oriminal law, crimi-
nal court.
Kriminalsag, s. criminal case.
Kringle, s. cracknel.
Kristelig, kristen, a. christian. en
Kristelig, a Christian.
Kristendom, s. Christianity.
Kristenhed, s. Christendom.
Kristentøi, s. pl. christening clothes.
Kristihimmelfart, s. Christ's ascen-
Kristmaaned, s. December. Ision.
Kristne, v. a. to christen.
Kristt0rn, s. holly.
Kritik, 8. critic, critique, criticism, re-
Kritiker, s. critic. Iview.
Kritisere, v. a. to criticise, to censure.
Kritisk, a. critical.
Kro, s. inn, tavern, ale-house.
Kro (Fuglekro), s. crow, craw, gorge.
Krog 3 s. corner; hook, tenter-hook.
spænde -, to give one a foil, to trip
up ome's heels.
Krogbenet, a. bowlegged, crooklegged.
Kroget, a. orooked, bowed, bent, wre-
sted, distorted.
Krognæb, s. crossbill.
Kr0gryggets a. crook-backed, hunch-
backed, gibbous.
Krogvei» s. crooked way, winding way;
"shift, evasion.
Krokone, s. hostess.
Kromand 3 s. inn-keeper, alehouse-
keeper, host.
Kronarving» s. heir to the throne.
Kr0ne, s. crown.
Kr0ne, v. a. to orown.
Kronguld s. gold alloyed with a fourth
part of copper.
Kronhjort, s. stag, hart.
Kroning, s. coronation, crowning.
Kronisk, a. chronic.
Kronolog, s. chronologist.


152 Kronologi
Kronologi, s. chronology.
Kronologisk, a chronological.
Kronprins, s. crown-prince.
Kronprinsesse, s. crown-princess.
Kronværk, s. crown-work.
Krop» s. swelling under the throat;
king's evil, scrofula.
Kropdue, s. pouter-pigeon. .
Kropsalat, s. cabbage lettuce.
Krudt, 8. gunpowder.
Krudtflaske, s. powder-flask.
Krudthorn» s. powder-horn, powder.
flask.
Krudthul, s. powder-chamber.
Krudtkammer, s. powder - chamber;
powder-room.
Krudtmaal, s. measure for gunpowder,
ehårger, shot-charger; powdermeasure.
Krudtmagasin, s. powder-magazine.
Krudtmølle, s. powder-mill.
Krudtmøller, s. gun-powder-maker.
Krudttaarn» s. powder-magazine, store-
house for powder.
Krudttønde, s. powder-barrel.
Krudtvogn, s. powder-cart.
Krukke» s. crock, jug, mug, pitcher, pot.
Krum» a. crooked, curved, orumpled,
bent. bøie -, to crook, to curve.
Krumbenet, a. bandy - legged, bow-
legged.
Krumbøiet, a. bowed, curved.
Krumhed, s. crookedness, curvåture.
Krumholt, s. knee-timber, compass-
timber.
Krumhorn, s. cornet.
Krumkage, s. rolled wafer.
Krumkniv, s. bill, hedging bill.
Krumlinjet, a. curvilinear.
Krumme, v. a. to bend, to crook, to
curve. – sig, to stoop, to bend, to
bow, to vring; to humble one's self.
Krumme, s. crumb.
Krumning, s. bending, crooking, cur-
vature, sinuosity. [nose.
Krumnæse, 8. hooked nose, aquiline
Krumsabel, s. crooked sabre.
Krumspring, s. gambol, summersault;
curvet.
Krumstav, s. croisier, bishop's staff.
Krus» s. mug, jug.
Kræ
Kruse, v. a. to curl, to crisp; to ripple:
Krusejern» s. curling-iron, crisping-
iron.
Krusemynte, s. curled mint.
Kruset, a. curly.
Kruskaal, s. crisped colewort.
Krusning, s. curling, crisping.
Kryb, s. vermin.
Krybbe, s. manger, crib.
Krybbebider, s. crib-champing horse.
Krybe, v. n. to creep, to crawl, to
grovel; to sneak; "to behave servi-
lely, to fawn.
Kryben» s. creeping, crawling.
Krybende, a. creeping, crawling; low.
Krybskytte, s. poacher. game.
Krybskytteri, s. poaching; stealing of
Krydderagtig, a. aromatic.
Krydderbrød, s. spiced breath.
Krydderdaase, s. box for spices.
Krydderhandler, s. grocer.
Krydderi, s. spices, spicery.
Kryddernellike, s. clove.
Krydderp0se, s. sweet-bag, bag filled
with herbs. herbs.
Kryddervin, 8. wine seasoned with
Krydret 3 a. spiced, seasoned with
spices. [croup of a horse.
Kryds, s. oross; cross-bar; buttocks,
Krydsbens 8. os sacrum.
Krydse, v. a. å n. to cross; to lay
across or crosswise; to cruise, to låver.
Krydsen, s. cruising.
Krydser, s. cruiser.
Krydsstang, s. mizentopmast.
Krydsstreg, s. cross-stroke.
Krydstog, s. crusade. [crossline.
Krydstræ, s. crossbar of a window.
Krydsurt, s. crosswort.
Krykke, s. crutch. gaa paa Krykker,
to go with crutches.
Krympe, v. a. to wrinkle, to shrink,
to moisten cloth. krympes, to shrink,
to grow wrinkled.
Krympning, s. shrinking, shrivelling.
Krystal, s. crystal. |-
Krystallografi, s. crystallography.
Kryste, v. a. to squeeze, to press.
Kryster, s. milksop.
Kræ, s. pl. creature, beast; coward.


Kræft
Kræft, s. canker, cancer.
Kræfter, s. pl. strength, power, vigour,
force.
Kræmmer, s. shop-keeper; retail-dealer,
trader. -. -
Kræmmerdreng, s. shopboy, shop-
keeper's apprentice.
Kræmmerhus, s. cap.
Kræmmerlaug, s. corporation of shop-
keepers; trader's corporation.
Kræmmersvend, s. shopkeeper's jour-
neyman. Icareen.
Krænge, v. a. å n. to heel a ship, to
Krænke, v. a. to grieve, to afflict, to
mortify, to injure; to blast one's re-
putation; to violate (a virgin).
Krænkelse, s. grievance, vexation, mor-
tification.
Kræsen, a. nice, dainty, particular.
Kræsenhed, s. daintiness.
Kræves v. a. to demand, to crave, to
exact, to require, to claim.
Krøbling, s. cripple.
Krøge, v. a. to curve, to make crooked.
Krølhaar, s. curled horse-hair.
Krøljern, s. curling-iron, crimping-iron.
Krølle, v. a. to curl, to crisp, to
buckle; to ruffle, to rumple. - sig,
to curl, to grow curled.
Krølle, s. curl, buckle, ringlet; rumple.
Krøllet, a. curled, crisp.
Krølning» s. curling, crisping.
Krønike, 8. chronicle.
Krønikeskriver, s. chronicler, anna-
list. *
Krøs, s. mesentery.
Kubikfod, s. cubic foot.
Kubikrod, s. cube root.
Kubisk, a. cubical.
Kubus, s. cube.
Kugle, s. ball; bullet, shot; bowl;
globe, sphere.
Kuglebøsse, s. rifle-musket.
Kugleform, S. bullet-mould; globosity.
Kugleformig, a. spherical, globular.
Kuglemaal, s. size of a bullet.
Kuglerund, a. spherical, globular,
round.
Kugletrækker, 8. bullet-drawer, worm.
Kujon, s. coward, dastard.
Kunne 153
Kul, s. coal. gloende –, glowing, bur-
ning, livé coals.
Kulds 8. generation, progeny, brood.
Kuldamp, s. coal-smoke, steam of coals.
Kuldes 8. cold, coldness, chill, chilli-
Ji&SSs
Kuldegrad, s. degree of cold.
Kuldet» a. mutilated, curtailed.
Kuldkaste, v. a. to overthrow, to over-
turn, to subvert, to defeat.
Kuldkastelse, Kuldkastning, s.
overthrowing, subversion, destruction,
ruin. overset a ship.
Kuldseile, v. n. & a. to be overset; to
Kuldskjær, d. chilly, sensible of cold.
Kule, 8. hole, lurking-hole, den, pit.
Kule, v. n. to blow. w
Kulgrube» s. coal-pit, mine.
Kulhandler 3 s. coal-merchant, coal-
Kulild, s. coalfire. man.
Kuling, s. gale, breeze.
Kuljord, 8. peat.
Kulkammer, 8. coal-house.
Kulkurv, s. coal-basket.
Kulle, s. haddock.
Kulpande, s. chafing-dish.
Kuls0rt» a. coal-black.
Kulstøv, s. coal-dust.
Kulsvier, s. collier, coal-man.
Kulsyre, s. carbonic acid.
Kultivere, v. a. to cultivate.
Kultur, s. culture, civilization.
Kumme» s. reservoir.
Kummen» 8. cummin; caraway.
Kummer, s. sorrow, grief, affliction,
pain. - - -
Kummerlig, a. cumbersome, trouble-
some, painful, affictive.
Kun, ad. but, only, solely. -
Kundbar, a. manifest, public, open,
notorious. *
Kunde» s. chapman, customer.
Kungdjøre, v. a. to publish, to make
known. Ition.
Kungdjørelse, s. publication, notifica-
Kundskab, s. knowledge, intelligence,
science, skill. - pl. learning, erudition.
Kundskabsrig, a. well-informed.
Kunne, v. n. to be able, to know a
2hing. -*
154 Kunst
Kunst, s. art; skill; science; trick (at
cards); work of art, frie Kunster,
liberal arts. skjønne Kunster, fine
Kunstdommer, s. critic. farts.
Kunstdreier, s. ivory-turner.
Kunstelsker, s. dilettante.
Kunstflid, s. industry.
Kunstforening, s. art-union.
Kunstfærdig, a. expert, skilful, dex-
terous.
Kunstfærdighed, s. skill, dexterity.
Kunstgreb, s. artifice, address, trick.
Kunstig, a. artificial, artful, skilful,
ingenious. Iness.
Kunstighed, s. artificialness, artful-
Kunstild, s. artificial fire.
Kunstkammer, S. I luSelim,
Kunstkjender, s. connoisseur, virtuoso.
Kunstle, v. n. to refine a thing; to
produce with art and labour.
Kunstiet, a. elaborate, affected.
Kunstløs, s. artless, simple.
Kunstmaler, s. artist-painter.
Kunstmæssig, a. artful, technical, ac-
cording to the rules of art.
Kunstner» s. artist, artisan, artificer,
vorkman.
Kunstnydelse, s. enjoyment of art.
Kunstord, s. technical term.
Kunstsans, s. artistic taste.
Kunstsnedker, s. cabinetmaker.
Kunststykke, s. trick, feat. [tion.
Kunstudstilling, s. fine-art exhibi-
Kunstværk, s. work of art.
Kuppel, s. cupola, dome.
Kur, s. cure, remedy.
Kurator, s. guardian, trustee.
Kureer, s. courier, express.
Kurere, v. a. to cure, to heal.
Kurfyrste, s. elector.
Kurfyrstelig, a. electoral.
Kurfyrstendom, s. electorate.
Kurre, v. n. to coo.
Kurs, s. course; currency, exchange.
Kursiv, Kursivskrift, s. italics.
Kursorisk, a. cursory.
Kursus, s. pl. course.
Kurv, 8. basket; hamper, pannier.
Kurvearbeide, s. basketwork, wicker.
vvork.
Kviekalv
Kurveflaske, s. wicker flask.
Kurvehank, s. handle of a basket.
Kurvemager, s. basket-mager.
Kurvevogn» s. carriage, basket-work--
body.
Kurvevugge, s. wicker cradle.
Kurvfuld, s. basketful.
Kvabbe» s. eelpout.
Kvad» s. song, air, lay. Istone.
Kvadersten» s. square-stone, flag, free-
Kvadrant, s. quadrant.
Kvadrat, s. square.
Kvadratfod, s. square-foot.
Kvadratmil, s. square-mile.
Kvadratrod, s. square.root.
Kvadrattal» s. square-number.
Kvadrattomme, s. square-inch.
Kvadrille, 8. quadrille.
Kvaksalver 3 s. quack, quacksalver,
mountebank.
Kvaksalveri, s. quackery.
Kval, s. torment, pain, torture.
Kvalificere, v. a. to qualify, to fit.
Kvalm, a. dampish, qualmish, close,
sultry (weather). 4.
Kvalm» 8. qualm, vapour, steam, smoke.
Kvalme 3 s. have –, one's stomach
rises, to be squeamish.
Kvantitet, s. quantity, abundance.
Kvantums 8. quantum, share.
Kvart, 8. guart; quarte (in fencing);
quarter, fourth part; book in quarto;
a fourth. [salary.
Kvartal, s. quarter of a year; quarter
Kvartalsdag, s. quarter-day.
Kvartalsløn, s. quarterage, quarterly
payment. [quarteridge.
Kvartalspenge, s. pl. quarter-money,
Kvartalsvis, ad by the quarter, quar-
terly.
Kvartblad, s. quarter of a sheet.

Kvarter, s. quarter, fourth part; ward,
part of a city; lodging, quarters.
Kvartermester, s. quarter-master.
Kvarterseddel, s. billet for quartering.
Kvast, s. knot of fringes, tassel, tuft.
Kvidre, v. n. to chirp, to warble.
Kvidren» s. chirping, warbling of birds.
Kvie, s. heifer.
Fyiekaiv, 8. cowcalf, young heifer.
* Kvikselv
Kviksølv, s, quicksilver, mercury.
Kvindagtig, s. womanish, effeminate.
Kvindagtighed, s. effeminacy, woman-
Kvinde, s. woman. fishness.
Kvindekjær, s. lecherous.
Kvindekjøn, s. female sex, fair sex.
Kvindelig, a. female.
Kvindelinje, s. female lineage, femi-
nine race.
Kvindemenneske, s. woman.
Kvindfolk, s. pl. women.
Kvint, s. fifth parth; quint (infencing);
treblestring.
Kvintins s. drachm, eighth part of an
ounce, dram.
Kvist, Kvistværelse, s. garret.
Kvist, s. sprig, twig.
Kvits ad quit, free, clear, rid. blive
-, to get rid of.
Kvittere, v. a. to quit; to acquit, to
give an åcquittance or receipt.
Kvittering, s. quittance, acquittance,
receipt, discharge. m»
Kvæde, v. a. to sing, to chant.
Kvæde, s. quince. *
Kvæg, s. cattle.
Kvægavl, s. breeding of cattle.
Kvægdrift, s. pasturage.
Kvæge» v. a. to quicken, to refresh, to
recreate, to comfort. sion.
Kvægedrik, s. refreshing drink, emul-
Kvægende, a. recreative, comfortable.
Kvægning, s. refreshment, relief.
Kvæghandel, s. cattle-dealing.
Kvæghyrde, s. herdsman.
Kvægran, 8. cattle-stealing.
Kvægrig, a. rich in cattle.
Kvægsyge, s. murrain,
Kvæker, s. Friend, Quaker.
Kvække, v. n. to quack, to croak.
Kvæld, s. evening.
Kvæle, v. a. to stifle, to suffocate, to
strangle; to quell, to torment, to oc-
casion pain, to torture, to pain.
Kværke, v. a. to strangle, to throttle,
to kill.
Kværn, 8. quern, mill, hand-mill.
Kvæste, v. a. to wound.
Kylling, s. chick, chicken.
Kyndelmisse, s. Candlemas.
Lade 155

Kyndig, a. acquainted with, skilled,
skilful, experienced in, knowing.
Kyndighed, s. knowledge, skill, ex-
perience.
Kyss 8. kiss, buss, kissing.
Kyse, s. hood. in fear.
Kyse, v. a. to frighten, to scare, to put
Kysk, a. chaste, pure. Itinency.
Kyskhed» s. chastity, chasteness, con--
Kysse, v. a. to kiss, to buss.
Kyssen» s. kissing, bussing.
Kyst» s. coast, sea-coast, shore.
Kystfarer, s. coasting-vessel, coaster.
Kæmner, s. chamberlain of the city,
receiver of the revenues of the city.
Køie, s. berth; hammock.
Kølle» s. club; leg of venison.
II.
Laad» s. down, soft wool of plants;
fleece.
Laaden» lodden, a. shaggy, shagged,
Laag» s. cover, lid. Ihairy.
Laage» s. wicket, backdoor.
Laan, 8. loan, credit; borrowing.
Laanes v. a. to lend, to lend out, to
credit; to borrow, to take upon credit.
Laaner, s. lender.
Hiaantager, s. borrower.
Laar» s. thigh; leg (of a fowl); loin
(of veal); buttock (of beef).
Laarben» s. thigh-bone, femur.
Laaring, s. quarter, buttock.
Laarkrig, s. groin.
Laas, s. lock; lock of a gun; padlock.
Laasefjær, s. spring of a lock.
Laasesmed, s. locksmith.
Lab» s. paw.
Laboratorium, s. laboratory.
Labyrinth, s. labyrinth, maze.
Lad» a. idle, dull, lazy, slothful.
Lade» s. barn, granary; chest, box.
Lade, v. a. to lade, to load; to charge
(a gun etc.).
Lade, v. a. to let; to allow, to permit,
to suffer. – blive, to leave undone,
to leave off, to omit, to abstain.
156 Ladefoged
– ligge, to quit, to abandon. - v. h.
to become, to fit, to bear well.
Ladefoged, s. bailiff of a manor.
Ladegaards 8. outhouses of a manor.
Ladejern, s. lancet.
Ladeplads» s. lading-place.
Lader, s. pl. air, mien, gesture, car-
riage, looks, countenance.
Ladestok» s. ram-rod, gun-stick, ram-
Inter. [dulness.
Ladhed 3 s. laziness, idleness, sloth,
Ladning» s. charge; lading, cargo.
Ladning, s. loading, charging.
-Lag, 8. lay, layer, course; bed, row;
tire of ordnance. glatte -, broadside.
Lage, 8. pickle; brine. lægge i -, to
pickle, to put in pickle.
Lagen, 8. sheet, sheets.
Lagvis, ad by layers, by rows, by
beds.
Lak, s. sealing-wax. Stang -, stick
of sealing-wax.
Lakei» s. lacquey, footman, livery-man.
Lakere, v. a. to lacquer, to varnish, to
japan. Inish.
Lakering, s. lacquer, japanning, var-
Lakfernis, s. lacquer; varnish.
Lakke til» v. n. to draw near; to de-
cline; to grow, to grow towards.
Lakmus, s. litmus.
Lakrits, s. liquorice.
Laks, s. salmon.
Laksefangst, s. salmon-fishery.
Laksegaard» s. wear.
Laksegarn, s. salmon-net.
Laksekiste, s. salmon-cauf.
Laksere, v. m. to purge, to take a purge.
Laktuk» s. lettuce. fectly.
Lalle, v. n. to babble, to speak imper-
Lam» s. lamb.
Lams a. lame, halt, halting, paralytic.
Lamhed, s. lameness, palsy, laming.
Lamme, v. ht. to become lame.
Lammeb0V, s. shoulder of lamb.
Lammefjerding, s. leg or loin of
Lannmekjød, s. lamb (meat). lamb.
Lammeskind, 8. lambskin.
Lammesteg, s. roast-lamb.
Lannmeuld, s. lamb's-wool.
Lampe, 8. lamp.
Landreise
Lampefod, s. bottom of a lamp. -
Lampeglas, s. lamp-glass, chimney.
Lampekjærm» s. lamp-shade.
Lampette, s. chandelier.
Lampevæge, s. lamp-wick.
Lampret, 8. lamprey.
Land» s. land; country; ground, soil.
fast -, continent. tillands, by land.
* Land, a shore.
Landadel, s. landed gentry.
Landdag, s. day of assembly, diet of
a province. - Iprietary.
Landdrot, s. lord of the manor, pro-
Lande, v. n. to land, to go ashore.
Landefred, s. public peace, tranquillity.
Landemode, s. assembly, synod.
Landemærke, s. limits, bounds, com-
fines of a country.
Landeplage, s. public calamity, com-
mon plague.
Landevei» s. high-road, high-way.
Landfarsot, s. epidemic.
Landfast, a.joined to another country.
Landflygtig, a. exiled, banished, out.
lavved.
Landflygtighed, s. banishment, out-
lawry, exile.
Landfoged, s. seneschal, high bailiff,
sheriff. barking.
Landgang, s. descent, landing, disem-
Landgilde» s. field-rent, land-tax.
Landg0ds, 8. landed property, estate,
country-seat, manor, farm.
Landgreve, s. landgrave. land.
Landhandel, s. inland trade, trade by
Landhusholdning, s. rural economy,
husbandry.
Landing, s. landing, descent.
Landingssted, s. landing-place.
Landjunker» s. country-squire.
Landkjending, s. bearings.
Landkort, s. map.
Landlig» a. rural, rustic, countrylike.
Landliv, s. country life.
Landmaaler» s. measurer of land, sur-
veyor.
Landmaaling, s. surveying.
Landmagt, s. land-forces. frustic.
Landmand» s. countryman, peasant,
Landreise, s. journey by land.


Landret
Landret, s. provincial law.
Landsbarn, s. native of a country.
Landsby, s. village.
Landsbyagtig, a. villagelike.
Landsbydegn, s. country-clerk.
Landsbykald, s. country-living.
Ilandsbykirke, s. country-church.
Landsbypige, s. country-girl.
Landsbypræst, s. country - parson,
country-clergyman, vicar.
Landsdommer, s. provincial judge,
local justice.
Landsfader, s. father of the country,
prince, sovereign.
Landsforræder, s. traitor to his coun-
Landsforræderi, s. treason. try.
Landsforvisning, 8. exile, outlawry.
Landskab, s. country, province, district;
landscape.
Landskyld, s. land-tax, field-rents.
Landslov, s. law of the country.
Landsmand, s. one's countryman, one
of the same country.
Landsmanskab, S. countrymanship.
Landsskik, s. custom, use, practice of
a country.
Landssprog, s. language of a country.
Landsted, s. country-house, villa.
Landsting, s. provincial court.
Landstryger, s. vagabond, tramp, va-
grant. gion, country.
Landstrækning, s. tract of land, re-
Landvei, s. highway, highroad.
Landvern, s. country-militia.
Landvæsen, s. husbandry, agriculture,
tillage.
Lang, a. long; tall; high.
Langagtig, a. longish, somewhat long.
Langbenet, a. long-shanked.
Langbom, s. perch (of a vehicle).
Langdrag, s. length. trække i -, to
protract, to prolong, to put off. *
Lange, v. a. to reach, to hand, to give.
– til, v. m. to suffice.
Langfredag, s. Good Eriday.
Langhaaret, a. longhaired,
long hairs. &
Langhalet, a. longtailed.
Langkaal, s. stewed cabbage.
Langlivet, a. long-bodied.
having
Lastskib 157
Langmodig, a. longsuffering,forbearing.
Langmodighed, s. longanimity, long-
suffering, forbearance.
Langrund, a. oblong, oval.
Langsom, a. slow, dull, lingering.
Langsomhed» s. slowness, dulness,
tardity. [ingly.
Langsomt, ad slowly, tardily, linger-
Langstrakt, a. enlarged, long extended.
Langt, ad. far, long. – borte, – fra,
far, far off, far distant, a far.
Langtrukken, a. lengthy, long-winded.
Langvarig, Ot. of long duration, wea-
risome, lingering, tiresome.
Langvarighed, s. long duration, wea-
risomeness, tediousness.
Huangveis, ad. afar, far off.
Langøret, a. long-eared.
Lanse, s. lance.
Lanterne, s. lantern.
Lap» s. patch, rag; piece or fragment
of cloth. ing.
Lapning, s. botching, patching, mend-
Lappe, v. a. to botch, to patch, to
piece.
Lapperi, s. silly or idle thing, trifle,
idle stuff, frippery.
Lappet, a. botched, pieced, ragged.
Laps, s. puppy, cockscomb, dandy.
Lapsets a. foppish, frivolous. fado.
Larm, 8. alarm, alarming, noise, bustle,
Larme, v. n. to alarm, to make a noise,
to bavvl, to bustle.
Larmende, a. tumultuous, noisy.
Larve, 8. mask, visor; cater -pillar,
larva.
Lasaret, s. lazaret.
Laset, a. ragged, tattered.
Laske, s. stitch.
Last, 8. burden, charge, load, weight.
lægge til –, to charge one with.
Last, s. vice, crime.
Huastdrager, s. porter, carrier.
Lastdyr, s. beast of burden. -
Laste, v. a. to blame, to rebuke, to
CGISlliée
Lastefuld, s. vicious, wicked.
Lasten, 8. hold (of a ship).
Laster, s. carper, faultfinder.
Lastskib, s. ship of burden.

158 Lastværdig
Lastværdig, a. blameable, reprehen-
sible, reproachable.
Latin, s. Latin.
Latiner, s. latinist.
Latinsk, a. Latin.
Latter, s. laughter, laughing.
fatteriig, d. ridiculous , laughable,
droll.
Latterlighed, s. ridiculousness.
Lattermild, a. smiling, cheerful.
Latværge, s. T. electuary.
Laug 3 s. guild, company, fraternity,
corporation.
Laugmand, s. provincial judge (in
Norway or Iceland).
Laugsartikel, s. regulation, law of a
corporation. [poration.
Laugsbrev, s. royal charter of a cor-
Laugsbroder, s. member, fellow of a
corporation, associate ; pot-companion.
Laugshus, s. hall of a corporation.
Laugsmester, s. master of a guild.
Laugting, s. provincial court.
Laurbær, s. laurel, bayberry.
Laurbærblad, s. laurel, bay-leaf.
Laurbærkrans, s. laurel, crown of
laurel.
Laurbærolje, s. laurel-oil, bay-oil.
Laurbærtræ, s. laurel, bay-tree.
Lav, G. low, flat; shallow ; mean, base.
Lavbenet, a. short-legged.
Lave, v. a. to make, to manage, to
order; to accommodate, to adapt; to
dress (meat). – til, to prepare, to
get ready. - sig til, to prepare, to
prepare one's self.
Lave, s. setting in order. i –, in order.
af -, out of order.
Lavendel, s. lavender.
Lavendelolje, s. lavender-oil.
Laveres v. n. to tack, to beat.
Lavhed, s. lowness, shallowness, mean-
I6SS» [tion, dressing.
Lavning, s. preparation, accommoda-
Lavstammet, a. having a low trunk.
Lavt, ad lowly, humbly.
Les 8. scythe. Ilaugh at.
Le, v. n. to laugh. – ad, – over, to
Led, a. deformed, ugly. - af, – ved,
disgusted, weary of, tired.
*.
Legemsheide
Lied» Ledemod, s. joint, articulation,
juncture; member; link, ring; knot;
degree (of consanguinity).
Led, s. gate, passage into an enclosure.
Leddannet, s. knotted.
Lede, v. a. to seek, to search, to look
for; to lead, to guide, to conduct.
Lede, s. distaste, disgust, dislike, aver-
sion.
Ledebaand, s. leading-string; leash.
Ledeløs, d. stiff, without joint, joint-
Ledemod, s. joint, member. less.
Ledig, a. idle, at leisure, free from
business; vacant, void; single, unmar-
ried. – Stand, celibacy.
Lediggang, s. idleness, Jaziness, sloth.
Lediggjænger, s.idler, loiterer, lounger.
Ledighed, s. idleness, sloth; leisure;
vacancy, voidness.
Leding, s. expedition, warfare.
Ledmyg, 8. supple, pliant, agile.
Ledmyghed, s. suppleness, agility.
Ledsage, v. a. to conduct, to accom-
pany, to attend, to guide, to lead.
Ledsager» s. guide, conductor, leader.
Ledsagning, s. leading, guiding, con-
ducting, accompanying.
Ledsaetning, s. articulation, joint.
Ledsætte, v. a. to set, to put in
Ledvand, s. ichor. (joint.
Ledvis, ad by joints, joint by joint.
Leende, a. laughing, smiling.
Lefle» v. n. to caress, to court, to make
eourt to.
Leflen» s. cajoling, caressing.
Leg» 8. sport; spawn; play, game.
Legat, s. legacy. to spawn.
Leges v. n. to play, to game, to sport;
Legekammerat, s. playfellow.
Legeme, 8. body.
Legemlig, a. corporal, corporeal, bo-
dily, material, touchable.
Legemsbeskaffenhed, s. constitution,
complexion.
Legemsbygning, s. frame, structure.
Legemsdannelse, 8. bodily form.
Legemsfeil, s. bodily defect.
Legemsfærdighed» s. activity.
Legemshøide, s. height, stature, size,
Legemsstyrke
Legemsstyrke, s. strength, vigour.
Legemsstørrelse, s. greatness, size of
the body. i -, in full length.
Legemsøvelse, s. exercise.
Legende, s. legend.
Legere, 9. a. to allay; to bequeath,
to leave by will.
Legering, s. alloying.
Legetid, s. play-time; spawning-time.
Legetøi, s. play-things, toys, baubles.
Legion, s. legion, body of soldiers.
Legitimation, s. legitimation.
Legitimere, v. a. to legitimate.
Leide, s. guidance, conduct, convoy.
Leidebrev, s. safe-conduct, passport,
license to travel.
Leie, s. bed, couch; haunt, den (litter,
lair, form).
Leie, s. rent, hire, allowance for pains.
Leie, v. a. to hire, to rent. – bort, to
let out, to lease out.
Leiehest, s. hackney-horse.
Leiekontrakt, s. lease.
Leier, s. tenant, lodger, lessee.
Leiesvend, s. hireling, journeyman.
Leietid, s. term or time of a lease.
Leilighed, s. occasion, opportunity;
vay; means of doing, ease, conve-
nience; occurrence. ved -, occasio-
nally.
Leilighedsdigt, s. topical poem.
Leilighedsdigter, s. topical poet.
Leilighedsvis, ad, occasionally.
Leilænding, s. tenant, farmer, copy.
holder.
Leir, s. camp, encampment.
Leire sig, v. r. to camp, to encamp,
to pitch camp, to pitch tents.
Leksikon, s. lexicon, dictionary.
Lektie, s. lesson, task.
Lektor, s. lecturer, teacher.
Lem» s. limb, member, organ; trap-
door; shutter.
Lemfældig, a. easy, gentle, soft, mild,
indulgent, moderate.
Lemfældighed, 8. easiness, gentleness,
moderation. [cripple.
Lemlæste, v. a. to main, to lame, to
Lemlæstelse, s. maiming, mangling.
Lemon, S. lemon, lime.
Lettelig 159
Lemonade, s. lemonade.
Lemontræ, 8. lemon-tree, citron-tree.
Lempe, 8. gentleness, softness. med -,
by fair means, softly.
Lempe (efter), v. a. to fit, to adapt,
to accommodate. – sig (efter), to
accommodate, to conform one's self to,
to comply with. Igent.
Lempelig, a. gentle, moderate, indul-
Lend» s. loin.
Lens, a. empty, void.
Lense» v. a. to empty, to void, to clear.
Leopard, s. leopard.
Ler, s. clay, loam, lime, mud.
Leragtig, a. clayey, resembling loam.
Leret, d. clayey, loamy.
Lerfad, s. earthen dish.
Lergrube, 8. clay-pit, loam-pit.
Lergryde, 8. earthen pot.
Lerjord, s. clay, clayey soil.
Lerkar, s. earthen vessel.
Lerke, s. lark.
Lerkesang, s. singing of larks.
Lerketræ, s. larch.
Lerklump, s. lump of clay.
Lerkrukke» 8. earthen jug, jar.
Lervæg, s. mudwall.
Liespe, v. m. to lisp.
Lespens s. lisping.
Lets a. light.
Let, ad. easily, without difficulty, light-
ly, nimbly.
Letbevæbnet, a. light-armed.
Letfærdig, s. light, frivolous, thought-
less; mischievous, wanton, lewd. "
Letfærdighed, s. frivolousness, levity,
lewdness, wantonness.
Lethed, s. lightness, ease, easiness, fa-
cility.
Letsindig» a. light, light-minded,
thoughtless, frivolous, hair-brained.
Letsindighed, s. want of steadiness;
levity, frivolousness, fickleness.
Lette, v. a. to lighten, to discharge, to
ease, to free from a burden, to alle-
viate, to assuage, to soften, to lessen;
to weigh (anchor).
Lettelig, ad. easily, without difficulty,
lightly.


160 Lettelse
Lettelse, s. lightening, disburdening;
assuaging, comforting, relieve.
Lettroende, a. credulous, apt to be-
Lettroenhed, s. credulity. lieve.
Levanten, s. the Levant. have.
Leve» v. m. to live, to be alive; to be-
Levealder, s. age, generation.
Levebrød 3 s. livelihood, subsistence,
bread. [one's life.
Levedage, s. pl. life-time, the days of
Levemaade, s. way, manner of life;
conduct, comportment, manmers; good
breeding, elegant manners.
Levende, a. living, alive, breathing,
guick, lively.
Lever, s. liver.
Leverance, 8. delivery ; supply, deli-
V8f8 nC6. contractor.
Leverandør, s. furnisher, purveyor,
Levere, v. a. to deliver, to haad, to
give, to furnish ; to give (battle).
Leveregel, s. rule of life.
Leverfarve, s. livercolour.
Levering, 8. delivering, deliverance.
Leverpølse, s. haggis, liver-pudding.
Leversyge, s. hepatic disorder.
Leverurt, s. liverwort.
Levetid, s. lifetime, space of life.
hans –, during his life.
Levit, s. Levite.
Levkøi, s. stock-gillyflower.
Levne, v. a. to leave, to save, to spare.
Levnet, s. life; manner of living.
Levnetsbeskrivelse, s.life, biography.
Iuevnetsløb, s. course of life.
Levnetsmidler, s. pl. victuals, pro-
visions. ving, residue.
Levning, s. remainder, rest, relic, lea-
Levret, a. gelatinous, congealed, clotted.
Liberi, s. livery. bære –, to wear
livery.
Libhaber» s. lover; gallant, beau;
chapman, purchaser; friend; amateur.
id, s. confidence, trust. slaa – til,
to trust in, to put confidence in.
Tiide, v. a. to suffer (pain, punishment),
to bear (hardship); to endure; to to-
lerate, to undergo (loss, death).
Lide, v. n. – paa, to trust, to confide,
to put confidence in; to rely om.
Ligedan
Lidelse, s. passion, suffering, affliction,
calamity. Islender, thin.
Liden, a. little, small, minute, petty,
Lidende, a. suffering.
Lidenhed, s. littleness, smallmess, slen-
derness ; low stature.
Lidenskab, s. passion,
Lidenskabelig, a. passionate, impas-
sioned; enthusiastic.
Lidenskabelighed, 8. passionateness.
Liderlig, a. debauched, dissolute, lewd,
riotous, vicious; negligent, careless.
Liderlighed, s. dissoluteness, lewdness,
looseness, debauchery ; disorderly com-
duct.
Lidet, lidt, a. de ad. a little, some,
somewhat, a little space, a trifle.
efter, a little after.
Lidse, s. lace, string. -
Liflig, a. agreeable, sweet, pleasant,
delicious, charming.
Liflighed, s. agreeableness, sweetness,
deliciousness, charm.
Lig» a. like, similar, equal.
Lig, s. corpse.
Ligbaal, s. funeral-pile.
Ligbaare, s. bier. fsequies.
Ligbegjængelse, s. funeral, burial, ob-
Ligbleg, a. deathly pale, ghastly.
Ligbleghed, s. deathly pallor, ghast-
liness.
Ligbærer, Ligdrager, s. coffinbearer.
Lige, a. like, alike; even; similar; re-
sembling ; same; direct, straight (line);
even (number). – til, straightways,
directly, immediately, without ceremo-
nies. – frem, - ud, even on, straight
along; in a straight, line. – Saa mé-
get, even so (as) much. – kjær, –
god, - stor etc., as dear, as good,
as large, as great etc.
Lige, Ligemand, 8. one's like or
equal, one's match, one of the same
rank or age,
Ligeartet, a. of the same kind, simi-
lar, homogeneous.
Ligebenet, a. having two sides equal,
equicrural.
Ligedan, a. å ad like, alike, even,
similar, resembling, uniformly.
Ligedannet
Ligedannet, a. uniform, conformable,
Congruous. fore.
Ligefor, ad, opposite to, straight be-
Ligefrem» a. upright, open, downright,
plain, honest.
Ligefrems ad straight on, straight
along, directly ; * freely, plainly.
Ligefremhed, 8. plainness, bluntness.
Ligefuldt, ad notwithstanding, never-
theless, for all that.
Ligegyldig, a. indifferent; inconsi-
derate; indolent, careless. – ved no-
get, insensible, regardless, unconcer-
ned (at). Iness.
Ligegyldighed, s. indifference, cold-
Lige imod, ad diametrically opposite,
contrary, adverse.
Ligelangt, a. of equal length.
Ligeledes, ad likewise, in the same
manner, in like manner, also, too,
eVen,
Ligelydende, a. according in sound,
consonant; of the same tenour.
Ligeløbende, a. parallel. peer.
Ligemand, s. one's like, equal, match,
Ligemeget, ad as much. det er mig
-, it is imdifferent to me.
Lige ned, ad. right down, perpendiou-
larly down.
Lige op, ad upright, perpendicularly-
upwards, erect.
Lige over for, ad over against, op-
posite, over the way. Iner.
Ligervis, ad likewise, in like man-
Ligesaa, ad just so, thus, in like man-
Ligesaa lidet, ad. as little. [ner,
Ligesaa megets ad as much.
Ligesaa vel, ad. as well.
Ligesidet, a. equilateral.
Ligesindet, a. like-minded.
Ligesom» ad. as, like, even as. - og,
as also. – om, as if, as it were.
Lige til, ad straight to, directly.
Lige under, ad straight under.
Lige ved, ad. hard by, close to.
Lige vidt, lige langt, ad equally
distant, equidistant.
Ligevinklet, a. equiangular.
Ligevægt, S. equilibrium, equipoise ;
equiponderance; balance.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Time 161
Ligevægtig, a. equiponderant,
Ligfane, s. funeral banner.
Ligfarve, 8. deathly pallor.
Ligfærd, s. funeral, burial, obsequies.
Ligfølge, s. funeral train, procession.
Ligges v. m. to lie; to be placed, to
be situated; to be sick; to be at rest.
– tilsengs, to keep one's bed. lade
-, to quit, to abandon.
Liggehøne, s. brood-hen.
Liggen, s. lying. Iden.
Liggende, a. lying; situated; bedrid-
Liggendefæ, s. treasure, riches.
Liggetid, s. laying-time, brooding-time.
Lighed, s. likeness, resemblance; equa-
lity, evenness.
Ligkiste, s. coffin.
Ligklæde, s. pall, cloth.
Ligkrans, s. garland put on a coffin.
Liglagens 8. winding-sheet.
Liglugt, 8. death-scent.
Ligne, v. n. to resemble, to be like, to
have likeness of. -, v. d. to compare,
to parallel, to set together.
Lignelig, a. comparable.
Lignelse, s. similitude, simile, parable,
allegory, likeness. -
Lignelseviss ad by way of parable,
allusively. « *
Lignende, a. resembling, similar.
Ligning, s. resemblance, likeness; equa-
lity, evenness; conferring; T. equation.
Ligpragt, s. funeral pomp.
Ligpræken» s. funeral sermon.
Ligsang, Ligsalme, s. funeral song,
Ligskjorte, s. shroud. Idirge.
Ligsten, s. tombstone.
Ligt, ad like, likely, even.
Ligtale, 8. funeral sermon.
Ligtorn, 8. corn, wart.
Ligvogn» s. hearse.
Likør, s. liquor.
Lili 03 8. lily.
Liljeblomster, s. lily.
Hiljekonval, s. lily of the valley.
Lille, a. little, small, minute.
Lille, s. darling.
Lim, s. glue, size; birdlime.
Limagtig, a. glutinous.
Lime, v. a. to lime, to glue; to size.
11
162 Limfarve
Limfarve, s. size paint.
Limpind, s. lime-twig.
Limpotte, s. glue-pot.
stang» 8. løbe med -, to go on
a wildgoose-chase.
Limvand, s. size.
Lind, a. soft, mild, gentle.
Lind, Lindetræ, s. lime-tree, linden,
linden-tree.
Lindorm, s. dragon.
Lindre, v. a. to mitigate, to soften, to
sooth, to relieve, to assuage, to allay,
to lenify, to ease; to lessen, to temper.
Lindrende, a. mitigating, soothing,
easing, comfortable. Isoftening.
Lindring, s. alleviation, ease, comfort,
Lindt, ad softly, mildly, gently.
Line, s. cord, line, rope.
Linial, s. rule, ruler.
Linje, s. line; lineage; descent, race.
Linjere, v. a. to rule, to draw lines.
linjeret, ruled.
Linjeskib, s. ship of the line.
Linklæde, s. linen cloth, garment.
Linned, a. linen, made of linen.
Linning, s. band; wrist, neok-band.
Linolje, s. linseed-oil.
Linse, s. lentil.
Linseformig, a. lenticular.
Lintøi, s. linen, linen-cloth.
Linvæver, s. linen-weaver.
Lire, s. barrel-organ, hurdy-gurdy.
Liredreier, Lirespiller, s. organ-
grinder.
Lirke, v. n. to work a thing by de.
grees; to pump out.
Lise, 8. ease, relief, comfort.
List, s. oraft, cunning, art, artifice, wile,
trick, stratagem.
Liste, s. edge, edging, selvage; list,
roll, catalogue, scroll; cornish, ledge.
Listehøvl, s. cornice-plane.
Liste sig, v. r. to sneak, to slink, to
steal avvay. subtle.
Listig» a. crafty, artful, cunning, sly,
i stighei, S. cunning, slyness.
Litani, s. litany.
Liv, s. life; body; waist; shape; belly;
"energy, life. ilive, alive, om Livet,
about the waist.
Loft
Liivagtig, g, bodily, corporal, real, es-
sential.
Livbaand, 8. scarf, sash, girdle.
Livegn, 8. bondman, slave.
Livegenskab, s. bondage, slavery.
Livfarve, s. carnation, flesh-colour.
Livfuld, a. lively.
Livgarde, s. life-guard.
Livkjortel, s. tunic.
Livkusk, s. state-coachman.
Livlig, a. lively, vivacious, quick, vi-
gOrOuS. Ibriskness, mettle.
Livlighed, s. liveliness, sprightliness,
Livløs, d. lifeless, inanimate.
Livregiment, s. chief or first regiment.
Livrente, s. annuity, life-rent, pension
for life.
Livret, s. favorite dish.
Livsaander, s. pl. vital spirits.
Livsalder, s. age.
Livsarving, s. heir-at-law, child.
Livsfare, s. danger of life.
Livsfarlig, 6. perilous; mortal.
Livsfrugt, s. offspring, issue.
Livsglad, a. light-hearted, buoyant.
Livsophold, s. sustenance, livelihood,
necessaries of life.
Livsstraf, s. capital punishment, pain
of death.
Livstid, s. life-time; life.
Livstykke, s. bodice.
Livsvarig, a. for life.
Livsvarighed, s. duration of life.
Livvagt, s. lifeguard.
Livvagtskarl, s. lifeguardsman.
L0, s. barn; shed; floor.
L0d, s. half an ounce; lot; weight;
lead. kaste -, to cast lot. trække -,
to draw lot.
L0dde, v. a. to solder; to sound.
L0dderør, s. soldering-pipe.
L0ddet, a. soldered.
L0dkastning, s. casting of lots.
L0dline, s. plumb-line, sounding-lead.
L0dning, s. soldering.
L0dret, a. å ad perpendicular; per-
pendicularly.
L0ds, s. pilot.
Lodspenge, s. pl. pilotage.
Loft, s. roof; ceiling; loft.

ve Loftkammer
Loftkammer, s. garret.
L0ftvindu, s. dormer.
Loge, s. box.
Logeres v. n. to lodge; to lie, to dwell.
-, v. d. to lodge, to harbour, to give
Logerende, 8. lodger. lodging.
Logik, s. logic.
Logres v. n. to wag the tail.
Lok, s. lock, curl.
Lokke, v. a. to curl, to crisp, to frizzle
(hair); to allure, to attraet, to draw
in, to entice.
Lokkefugl, s. decoy-bird,
Lokkemad, s. bait.
Lolkkepibe, s. bird-call, cat-call.
Lokket, a. curled, frizzled.
Lokum, s. water-closet.
Lom» s. loon (fowl).
Lombardi, s. Lombardy. ombre.
Lomber, Lomberspil, s. game of
Lomme, s. pocket. stikke i -, to pocket.
Lommebog, s. pocket-book.
Lommekikkert, s. pocket-glass.
Lommekniv, s. pocket-knife.
Lommepenge» s. pl. privy purse,
pocket-money.
Lommetyv, s. pick-pocket, cutpurse.
Lommetørklæde, s. handlerchief,
Lommeur, 8. watch.
Loppe, s. flea.
Loppebid, Loppestik, s. flea-bite.
Lorgnet, s. eye-glass.
Losse, v. a. to unload, to disburden.
Lossen, Losning, s. unloading, dis-
burdening.
L0sseplads, s. quay.
Lotteri, s. lottery. trække – to draw
the lottery.
Lotteriseddel, s. lottery-ticket.
L0v, 8. praise, eulogy, encomium.
Lov, s. law, statute, ordinance.
Lov, s. leave, permission; holiday, va-
cation. «v
Lovbefalet, a. ordained by law.
Lovbog, s. code.
Lovdigt, s. panegyric.
Love, s. Tro og -, faith, word. paa
Tro og -, upon faith, truly.
Love, v. a. to praise, to commend, to
celebrate, to glorify, to extol.
163
Love, v. a. to promise, to give one's
word. jeg skal – for, I warrant you.
Lovformelig, a. legal, lawful, com-
formable to law.
Lovfælde, v. a. to condemn.
Lovgivelse, s. legislation.
Lovgivende, a. legislative. – Magt,
legislature.
Lovgiver, S. legislator, lavvgiver.
Lovgyldig, a. lawful, valid, good.
Lovkyndig, s. skilled, versed or lear-
ned in law. er –, a lawyer, civilian.
Lovkyndighed, s.jurisprudence, know-
Iedge in the lavv.
Lovlig, a. legal, lawful, juridical, con-
– formable to the law; just, right.
Lovlig, ad legally, lawfully, judicially.
Lovløs, a. lawless.
Lovløshed, s. lawlessness.
Lovmaal, s, proceeding, course of law,
legal process.
Lovmæssig, a. legal, lawful, confor-
mable to lavv.
Lovmæssighed, s. legality, legitimacy.
Lovsang, Lovsalme, s. hymn, song
of praise.
Lovstridig, a. illegal, unlawful.
Lovtale, s. encomium, panegyric.
Lovtaler, s. panegyrist.
Lovtrækker, s. pettifogger, chicaner.
Lu, s. nap of cloth.
Lud, s. lye.
Ludagtig, a. lye-like.
Ludaske, s. lye-ashes.
Lude, v. a. to bow, to stoop, to duck
vith the head, to bend forward.
Lue, s. flame, blaze, flash of fire.
Lue, v. n. to flame, to blaze.
Luft, s. air. fri –, open air. frisk -,
fresh air.
Luftballon, s. air-balloon.
Luftblære, s. air-bladder.
Lufte, v. a. to air, to expose to the air;
to sun, to dry.
Lufthul, s. vent-hole, breathing-hole.
Luftig, a. airy, aerial, windy.
Luftkreds, s. atmosphere.
Luftlegeme, s. meteor.
Luftpumpe, s. airpump.
Luftspring, s. gambol, somersault.
Luftspring

11 •
164 Luftsyn
Huftsyn, s. meteor.
Luges s. trapdoor; hatch, scuttle.
Luges v. a. to weed, to pluck up, to
root up, to sarcle.
Lugt» s. smell, scent, odour, flavour;
smell (sense).
Lugte, v. 1. å a. to smell, to scent;
to emit a smell. – af, to smell of.
– til, to smell at.
- Lugteflaske, s. smelling-bottle.
Lugtende, a. smelling. – Sager, per-
Lukkes 8. lock, bar. Ifumes.
Lukke, v. a. to close; to shut; to lock.
– ud, to shut out, to exclude. – op,
to unlock, to open, to unclose.
Lukning, 8. shutting, closing, locking.
Lummer, a. sultry, hot.
Lumpen, G. mean, vile, trifling, abject.
Lumpenhed , s. meanmess, vileness,
vvretchedness. Ining.
Lumsk, a. treacherous, deceitful, cun-
Lumskhed, s. treacherousness, deceit-
Lund» s. grove. [fulness.
Lune» s. humour, temper, cue.
Lunge» s. lungs; lights.
Lungem0s, s. minced liver and lights.
Lungesyge, Lunges0t, s. consump-
tion, phthisis.
Lungeurt, s. lungwort.
Lunken, a. lukewarm, tepid; "remiss,
negligent, cold.
Lunkenhed, s. lukewarmness, tepidity.
Lunkne, v. n. to grow lukewarm. –,
v. d. to make lukewarm.
Lunte, 8. match. lugte -, to smell a
Luntestok, 8. linstock. frat.
Lur, s. ambush, lurking-place, ambus-
cade ; nap. ligge paa -, to lie in
ambush, to lurk for, to be on the
lookout, to be on the scout.
Lure, v. m. to lurk, to eavesdrop, to
watch, to lie in, to wait for.
Luren, s. lurking, watching.
Lurendreier, s. rogue. Idropper.
Lurer, s. listener, lurker, spy, eaves-
Lurvet, a. shabby.
Lius, 8. louse.
Luse, v. a. to louse.
insekam, s. small-tooth comb.
Lusesalve, s. ointment against lousiness.
. Lykketræf
Lusesyge, s. lousy disease.
Luset» a lousy; "penurious, sordid,
Luseurt, s. louse-wort. stingy.
Lusing, 8. drubbing, box on the ear.
Luslidt, a. thread-bare.
Luty 8. lute.
Lutenist, s. lute player.
Huutheraner» s. Lutheran.
Luthersk, a. Lutheran.
Lutter» a. pure, mere, nothing but.
Luttres v. a. to clear, to purify, to
purge, to refine, to clarify.
Luttren, Luttring, s. purifying, clea-
ring, refining, clarifying, clarification.
Luttret, a. cleared, refined, clarified.
Luvart» s. windward; weatherboard.
til -, on the weatherbow.
Liuves v. n. to luff; to haul upon the
wind. ffoul weather.
Ly, 8. shelter, covered place; cover from
Lyd» s. sound, tune.
Lyde, v. m. to sound, to ring. Brevet
lyder saaledes, so says or speaks
the letter, this is the purport, the tenor
of the letter.
Lyde, v. a. to obey.
Lyde» s. blemish, fault, vice.
Lydefuld, a. vicious.
Lydelig, a. loud, high, clear.
Lydende, a. sounding, having a clear
Lydhul, s. sounding-hole. sound.
Lydhør, a. quick of hearing, having a
true ear. pliant, submitting.
Lydig, a. obedient, obsequious, com-
Lydighed 3 s. obedience, dutifulness,
Lygte, s. lantern. submission.
Lykke, s. fortune, luck, happiness, pros-
perity ; good fortune, success. til -,
by good hap; luckily.
Lykkefrister, s. adventurer.
Lykkelig, a. lucky, happy, prospe-
rous, fortunate, successful. «»
Lykkeligvis» a. fortunately, luckily,
happily.
Lykkes» v. n. to succeed, to prosper,
to speed, to be successful. – ilde, to
miscarry.
Lykkespil, s. game of hazard.
Lykketræf, s. chance, lucky hit, hap.
hazard.
Lyksalig
Lyksalig, a. happy, prosperous, bles-
sed, blissful.
Lyksalighed, s. happiness, bliss, bles-
Sedness, felicity, prosperity.
Lykønske, v. a. to wish luck, to wish
joy, to congratulate, to felicitate.
Dykønskning, s. congratulation, feli-
citation, wishing joy.
Lykønskningsbrev, s. letter of con-"
gratulation, congratulatory letter.
Lynafleder, s. lightning rod or com-
Lyne, v. 72. to lighten. [ductor.
Lynende, a. lightning.
Lyng S. ling, heather, heath.
Inghédé, 8. heath.
Lynild, s. lightning, flash of lightning.
Lynslagen, G. thunderstruck.
Lyss a. light, lightsome, shining, bright,
lucid, fair. – Dag, broad day, high
IOOlde
Iys, s. light; candle; candle-light.
Lyse, v. n. & a. to light, to shine; to
carry a light before one; to proclaim,
to publish. – efter, to advertise, to
4 make a hue and cry after one.
Lyseblaa, a. light-blue, sky-blue.
Lysebrun, a. light-brown, bay.
Lyseform, s. mould for candles.
Lysegraa, a. light-grey, silver-grey.
Lysegrøn, a. light-green.
Lysegul, a. light-yellow.
Lysekrone, s. chandelier, lustre.
Lysende, a. shining, luminous, bright.
Lysepibé, s. socket of a candlestick.
Lyseplade, s. bedroom-candlestick.
Lysesaks, s. snuffers.
Lyseskjerm, s. shade for a lamp or
Lysestage, s. candlestick. candle.
Lysestøber, s. chandler.
Lysestøbning, s. making of candles.
Lysetande, s. snuff of a candle.
Lysetyv, s. thief in the candle.
Lysevæge, s. wick of a candle.
Lyshaaret, a. fair-haired, light-haired.
Lysne, v. m. to grow light, to dawn.
Lysning, s. light; brightness; publica-
tion, advertisement.
Lysrød, a. light-red.
Lysstraale, s. ray of light.
Lyst, s. pleasure, delight, joy; desire,
165
mind, liking, fancy; lust. have -, to
have a mind.
Lystelig, a. joyful, glad, cheerful.
Lysten» a. longing, coveting, desirous.
Lystgaard, s. country-house, summer-
house, pleasure-house.
Lysthus, s. summerhouse, arbour, bower.
Lystig, a. glad, gay, merry, cheerful.
Lystighed , s. cheerfulness, gaiety,
merriment. fire.
Lystild, s. firework, artificial fire, bon-
Lystre, v. n. to obey, to submit to.
Lystreise, s. journey or tour of pleasure.
Lystskov, park, grove.
Lystslot, s. country-palace.
Lystspil, s. comedy, play.
Lyststed, s. country-house, villa.
Lysttur, s. party of pleasure, walking,
riding on horseback etc.
Lytte, v. n. to listen, to hearken.
Lyve, v. n. to lie, to tell a lie.
Læ, 8. lee, leeward. i -, to leeward.
Læbe, 8. lip. [lip.
Læbedannet, a. labiate, formed like a
Læder, s. leather, skin, hide.
Læderflaske, s. leathern bottle.
Læderhandel, s. leather-trade.
Læderhandler, s. leather-seller, dealer
in leather.
Læderhandske, s. leathern glove.
Læderrem» s. strap, thong, latchet.
Læderslange, s. leathern hose.
Lædersæk, s. leathern bag.
Lædertrøie, s. buff-jerkin. [horse.
Lædertøi, s. harness, trappings for a
Læg, s. plait, fold; calf of the leg.
Læge» s. physician, doctor.
Læge» v. a. to cure, to heal. læges,
to be cured, to be healed, to heal.
Lægedom 2 s. medicament, medicine,
physic, remedy.
Lægedrik, s. potion, decoction.
Lægekunst, s. medicine, medical science,
medical art.
Lægelig, a. curable. [remedy.
Lægemiddel, s. medicament, physic,
Lægeurter, s. pl. medicinal herbs.
Lægge, v. a. to lay; to put; to place.
– Æg, to lay eggs. – af, to put off;
to cast off, to break off, to leave.
Lægge
fi
166
-- 642, to lay on; to put on : to talte
aim; to plan, to contrive. – bi, to
lay to. - for, to lay before; to carve,
to help to, to serve with. – ind, to
put in, to make straighter; to enter
the harbour. - op, to lay up; to lay
in store; to reprint, to republish (a
book); to turn up (cards). – paa, to
lay on, to lay upon ; to put on, to
put upon ; to impose; to apply; to
enjoin, to order. – sammen, to plait,
to fold, to fold up ; to double stuff;
to join, to add, to sum up, to cast
up. - til, to add to, to breed, to
raise. - ud, to lay out; to advance,
to disburse; to make wider; to ex-
plain, to explicate, to interpret. – sig,
to be laid up; to take to one's bed, to
take rest; to cease, to abate. – sig
efter, to apply, to attach one's self to.
- sig ind, to take a lodging. – sig
imellem, to interpöse, to interfere
with. - sig til, to acquire, to get
something, to furnish one's self with.
- sig ud, to grow corpulent; to fall
out with one.
Lægning, s. curing, healing.
Læk» a. leaky, letting in water.
Læk, s. leak, chink or gap in a vessel.
faa en -, to spring a leak.
Lækkes v. n. to leak, to be leaky, to
Lækning, s. leaking. rum.
Læmme, v. n. to lamb.
Læne, v. a. to lean. – sig, to lean,
to rest upon, to rest against.
Lænestol, s. arm-chair, elbow-chair.
Længde» s. length; T. longitude. i
Længden, in length, lengthwise; at
length, in course of time.
Længdemaal, s. instrument for mea-
suring lengths; measure of length.
Længe, ad long, a long while. saa –
som, as long as. - siden, long ago;
a long while ago.
Længere, a. longer.
Længere, ad. greater while. – hen,
further, longer off, farther.
Længes, v. n. to grow longer, to leng-
then; to be weary, to be tired. – ef-
ter, to long for, to desire, to wish for.
Lægning
G å t .a.
Lærvillighed
Længsel, s. desire, longing, expecta-
Længselsfuld, a. longing. tion.
Lænke, s. chain; fetters. lægge i –,
to chain, to chain up.
Lænkehund, s. watch-dog.
Lænkekugle, s. chain-shot.
Lærd» a. learned, literate, lettered.
Lærdom, s. learning, erudition; lite.
rature; science, knowledge; doctrine.
Lære, s. doctrine; learning; precept,
discipline, information, lesson ; appren-
ticeship.
Lære, v. a. to teach, to instruct, to
inform; to learn, to get knowledge of.
– udenad, to learn by heart. - Sig
til, to exercise one's self.
Læreaar, 8. year of apprenticeship, ap-
prenticehood.
Lærebog, 8. book, manual, compen-
dium, abridgement.
Lærebrev, s. indentures.
Lærebygning, s. system.
Læredigt, s. didactic poem.
Læredreng, s. apprentice, prentice.
Læremaade, s. method, way of tea-
ching. master.
Læremester, s. preceptor, teacher,
Lærepenge, s. premium paid by an
apprentice; salary, schooling; expe-
rience bought by loss.
Lærer, 8. teacher, instructor, master.
Lærerig, a. instructive.
Lærerinde, s, instructress, governess.
Læresal, s. lecture-room.
Læresprog, s. aphorism, sentence.
Lærestol, s. professor's chair, profes.
sorship. [dogma, rule.
Læresætning, s. precept, theorem,
Læretid, s. apprenticeship, years of ap
prenticeship.
Lærling, s. pupil, disciple; apprentice,
prentice, learner, novice.
Lærred, s. linen, linencloth.
Lærredshandel, s. linondraper's trade.
Lærredskræmmer, s. linendraper.
Lærredsvæver, s. linemweaver.
Lærvillig» a. docile, teachable, trac-
table, ready to learn.
Lærvillighed, s. docility, docibleness.
Læs
Dæs, S. charge, burden, load; cartload.
– Hø, load of hay.
Læse, v. a. to read; to deliver lectu-
res; to study.
Læsebog, s. reading-book.
Læselig, a. legible, readable.
Læsemaade, s. reading, lection.
Læser, s. reader.
Læsestol, s. reading-desk.
Læske, v. a. to slake, to quench, to
extinguish. freshing.
luæskende, a. slaking, quenching, re-
Læskning, s. slaking, quenching, re-
freshing. [erudition.
Læsning, s. reading; studying, study;
Læsse, v. a. to charge, to load.
Læst, s. last; burden.
Løb» s. course (of a ship, of the moon
etc.); race, career : motion; run; cur-
rent; barrel (of a gun). Verdens -,
the way of the world.
Løbe, v. n. to run; to flow; to go as-
sault; to rut. – af, to fall out, to
end, to succeed. – din, to run or strike
against; to tarnish. – hen, to pass,
to elapse. - Op, to grow up ; to
amount to ; to unravel, to unweave ;
to swell. - over, to run over, to flow
over; to desert. – Sam772é72, to curdle,
to coagulate, to clot, – ud, to run
out; to start from ; to flow into.
ved paa, to end in; to tend, to drive
at, to aim at.
Løbe, s. rennet.
Løbebane, s. career, lists.
Løbedage, s. pl. days of grace.
Løbegrave, s. pl. trenches, approaches.
Løben, s. running.
Løbende, a. running, current; flowing.
Løber, 8. runner, running - footman;
* courser, racehorse; bishop (at chess);
mullar. coupling.
Løbetid, 8. rutting -time, season of
Løbsk, a. starting, unruly, mad, fiery.
løbe -, to run away, to run off, to
brush away.
Løbskhed, s. mettle, feriness.
Løfte, s. promise, engagement, vow, .
vWord, up.
Løfte, v. a. to lift, to heave, to hold
Leselig
Løftestang, s. lever.
Ø83 8. onion; bulb, bulbous root.
Løgagtig, løgartet, a. bulbous.
Løgknippe, s. string of onions.
Løgn, s. lie, falsehood, untruth. digte
-, to forge a lie.
Løgnagtig, a. lying, false, deceitful.
Løgnagtighed , s. lying. disposition,
falsehood,
Løgner, s. liar, lying man or woman.
Løghoved, Løgrod, s. bulb.
Løgvækst, s. bulbous plant.
Løgæble, s. flat pippin.
Løibænk, s. couch, sofa.
Løier» s. jest, pleasantry, drollery.
gjøre -, to sport, to make a game.
Løierlig, a. pleasant, drolly, funny.
Løiert, s. swaddling cloth; T. cringle.
Løitnant, s. lieutenant.
Løkke, s. eye for a hook; noose, run-
ning knot.
Løn» s. wages, salary; pay; reward,
requital; one's deserts.
Løn, Løntræ, s. plane, plane-tree.
Løndom» s. secrecy, secret. i –, secret-
ly, clandestinely, in secret.
Løngang, 8. covered way; casemate.
Lønkammer, 8. private room, closet.
Lønkrog, s. by-place, lurking-hole, hi-
ding place; recesses.
Lønlig, a. secret, clandestine, private,
close. -, ad secretly.
Lønnes v. a. to pay, to reward, to re-
compense.
Lønport, s. sally port.
Lørdag, 8. Saturday.
Løs, a. loose, unbent, untied; quit,
free, disengaged. blive –, to get rid
of bryde –, to break loose. gaa -,
to loosen, to slacken, to grow loose.
gaa - paa, to attack, to fail upon.
Løsagtig, a. libidinous, lascivious, in-
continent.
Løsagtighed, s. lasciviousness, incon-
tinence, lechery.
Løse, v. a. to loosen, to make loose,
to untie. – ind, to ransom, to redeem,
to fetch out.
Løselig, ad. faintly, slightly, careless-
ly.; superficially.
167
168 - Lesen
Løsen, Løsning, s. loosening, unbind-
ing, discharging.
Løsepenge, s. ransom.
Løsgive, v. a. to release, to set free.
Løsgjøres v. a. to loosen, to make
loose, to untie,
Løsgjænger, s. rambler, idler.
Løskjøbe, v. a. to redeem, to buy out.
Løslade, v. a. to let loose, to let go,
to slip; to set free, to set at liberty,
to release.
Løsladelse, s. letting loose, slipping,
setting at liberty.
Løsne, %). G. to loosen, to make loose,
to untie, to unbind , to slacken, to
discharge, to fire (guns). – v. 72. (lø8-
ºmes) to grow loose, to loosen.
Løsning, 8. loosening, unbinding; re-
leasing; firing, discharging (of guns).
Løsrive, v. a. to break loose, to wrest
out, to force out.
Løst, ad weakly, faintly, slightly.
Løsøre, 8. moveables, household-furnit-
Løv, s. leaves; foliage. fure.
Løve, s. lion.
Løvefod, s. lady's mantle (plant).
Løvehud, s. lion's-skin.
Løvekule, s. lion's-den.
Løvetand, s. dandelion. nel.
Løveunge, s. lion's whelp or cub, lio-
Løvfald, s. fall of the leaves, autumn.
Løvfrø, s. paddock.
Løvfuld, a. full of leaves, leafy.
Løvgren, s. leafy branch.
Løvhytte, s. arbour, bower.
Løvinde, s. lioness.
Løvrig, a. leafy.
Løvsal, s. arbour, bower.
Løvsalsfest, s. feast of tabernacles.
Løvværk, s. foliage.
IMI,
Maa, maatte, v. n. may, might; must,
to be compelled, to be obliged.
Maade, s. manner, fashion, mode, way;
moderation. holde –, to observe mo-
deration.
Maadehold, s. moderation.
Madlysten
Maadelig, a, moderate sober, tempe-
rate ; passable.
Maadelighed, s. temperance, modera-
tion, abstemiousness.
Maage, s. gull. [scope.
Maal» s. measure, size; mark; aim,
Maales v. a. to measure, to define, to
determine. [ship's tonnage.
Maalebrev, s. bill or certificate of a
Maalekunst, s. geometry.
Maalelig, a. measurable, commensu-
Maaler, s. measurer, meter. rable,
Maalesnor, 8. measuring-line.
Maalestang, s. perch, rod, pole, rood;
stanchion. Istandard.
Maalestok, s. rule, measure, scale,
Maaling, Maalning, s. measuring,
mensuration. tied.
Maalløs, a. speechless, dumb, tongue-
Maalprover, s. gauger.
Maaltid, s. meal, repast, cheer, fare.
Maane, s. moon.
Maaneaar, s. lunar year.
Maaned, s. month.
Maanedlig, a. monthly.
Maanedsflod, s. monthly courses.
Maanedspenge, s. pl. month's pay or
salary.
Maanedsskrift, S. monthly journal.
Maanedsvis, ad monthly, every month.
Maaneformørkelse, s. eclipse of the
Maanelys, s. moon-light. [moon.
Maaneskin, s. moonshine.
Maanesten, s. selenite, moon-stone.
Maanesyg, a. deranged, mad.
Maaneurt, s. silver-weed.
Maar, s. marten. chance.
Maaskes ad. perhaps, may be, "per-
Mad, s. meat, victuals, food.
Madam, s. madam, mistress.
Maddik» s. maggot.
Made, v. a. to feed, to give food.
Madfad, s. dish for meat.
Mading, s. bait.
Madkammer, s. pantry, larder.
Madkurv, s. provision-basket.
Madlavning, 8. dressing of meat, cook-
Madlyst, s. appetite. ing.
Madlysten, a. having a good appetite,
hungry.


Madmoder
Madmoder, 8. mistress of a family,
good woman of the house.
Madning, s. feeding.
Madoffer, s. meat-offering.
Madpibe, s. gullet, æsophagus.
Madpose, s. bag; wallet.
Madskab, s. larder.
Madspand, s. meat-carrier.
Madurter, s. pl. potherbs.
Madvare, s. pl. victuals, provisions,
eatables, food.
Mag» s. ease, commodiousness, comfort.
i -, at one's ease, leisurely.
Magasin, s. magazine, storehouse.
Mage, s. equal, match, mate, spouse.
Mage, v. a. to contrive, to manage, to
arrange. venient.
Magelig, a. easy, commodious, con-
Magelighed, s. ease, commodiousness,
comfort. comparable.
Mageløs, a. matchless, peerless, in-
Mageløshed,s.incomparableness, match-
lessness. Igaunt.
Mager, d, lean, meagre; spare, thin;
Magerhed» s. leanness, thinness.
Mageskifte, s. exchange.
Magi, s. magic.
Magikus, s. magician, wizard.
Magisk» a. magic.
Magister, s. master of arts. arts.
Magistergrad, s. degree of a master of
Magistrat, s. magistracy, senate.
Magistratsperson, s. magistrate, se-
nator.
Magnet, s. magnet, lodestone.
Magnetisere, v. a. to magnetise.
Magnetisk, a. magnetic, attractive.
Magnetnaal, s. magnetic needle.
Magt, s. force, power, might, potency;
strength; authority; empire, realm.
der ligger ingen – paa, it is of no
importance.
Magtesløs, a. feeble, frail, weak, im-
potent, powerless, null and void.
Magtpaaliggende, a. important, of
great moment or consequence, urgent.
Magtpaaliggenhed» s. importance,
Consequence, moment, urgeney.
Magtsprog 3 s. dictatorial language;
decisive sentence.
Manddom
Mahognitræ, s. mahogany-tree.
Mah0medaner, s. Mahommedan, Ma-
hometan. [hometan.
Mah0medansk, a. Mahommedan, Ma-
Maiblomster, s. lily of the valley.
Maimaaned, s. month of May.
Mais, S. maize, Indian corn.
Maitresse, s. mistress, concubine.
Majestæt, 8. majesty.
Majestætisk, s. majestic, majestical,
Major, s. major.
Majoran, s. marjoram.
Makrel, s. mackerel. ,
Makr0n, s. macaroon.
Makulatur, s. lining-paper; waste-paper;
waste-sheet. flour.
Male, v. a. to paint, to picture, to co-
Male, v. a. to grind (corn).
Maler, s. painter, limner.
Malerbret, s. painter's pallet.
Maleri, s. painting, picture.
Malerisk, a. picturesque.
Malerkunst, s. art of painting.
Malerpenge, s. multure.
Malerpensel, s. painter's brush.
Malerstok, s. maulstick.
Maling, 8. grinding in a mill; pain-
ting, setting in colour.
Malke, v. a. to milk.
Malkeko, s. milch-cow.
Malkekrans, s. pat, roll.
Malkepige, s. milk-maid.
Malkespand, s. milk-pail.
Malle, s. eye to a hook.
Malm, s. ore.
Malstrøm, s. whirlpool, gulf.
Malt, S. malt. 8.
Maltkølle, s. malt-kiln.
Maltmølle, s. malt-mill.
Malurt, s. wormwood.
Mama» s. mamma.
Man, pr. one.
Man, Manke, s. mane of a horse.
Mand, 8. man; husband, spouse.
Mandag» s. Monday. fri -, Monday
before Lent. [marry.
Mandbar, a. marriageable, of age to
Mandbarhed, s. marriageableness, ri-
peness of age.
Manddom, s. virility, manhood.
169

170 Manddrab
Manddrab, s. manslaughter, murder.
Manddraber, s. murderer, homicide.
Mandel, s. almond; tonsils.
Mandelkjerne, s. kernel of an almond.
Mandelmelk, s. almond-milk.
Mandelolje, s. almond-oil.
Mandeltræ, s. almond-tree.
Mandeltærte, s. almond-tart.
Mandfolk, s. pl. men, gentlemen.
Mandgal, a. given to love, enamoured.
Mandig, a. manly, courageous, valiant,
brave. liness.
Mandighed, s. courage, valour, man-
Mandinde» s. woman; masculine wo-
Mandkjøn» s. the male sex. Imam.
Mandlig, a. manly, manlike; mascu-
line.
Mandlighed, s. virility, manhood.
Mands, a. male, masculine.
Mandsalder, s. manhood, virility.
Mandsarbeide, s. manly exploit.
Mandsdragt, s. man's dress.
Mandsfadder, s. godfather.
Mandshandske, s. man's glove.
Mandshøide, s. man's height.
Mandskab, s. male population, men;
soldiers, troops ; crew. -
Mansklæder, s. pl. men's clothes.
Mandsminde, 8. the memory of men.
Mandspers0n, 8. man, gentleman.
Mandsskrædder, s. tailor.
Mandstugt, s. discipline.
Mandtal, s. register, list, roll, census.
holde –, to take a census.
Mane, v. a. to exorcise, to conjure spi-
rits; to cite; to claim a debt from a
person, to dun.
Manen, Maning, s. exorcism, conju-
ration; solicitation; suit, request, dun-
ning.
Maner, s. exorcist, conjurer.
Maners 8. manner, way, fashion.
Manerlig, a. comely, polite, gallant.
Manerlighed, s. mannerliness, polite-
ness, civility.
Mange, a. many; much.
Mangefold, a, å ad manifold, multiple;
often times, many times.
Mangekantet, a. polygonal.
Mangel, s. want, lack, indigence; de-
Markarbeide
fault. (Feil) fault, defect. lide -, to
suffer want or indigence. i – af, for
vant of.
Mangelfuld, a. faulty, defective, vi-
cious, imperfect.
Mangelfuldhed, s. faultiness, imper-
Mangen, a. many. fection.
Mangengang, ad many a time, of.
ten, oftentimes.
Mangesidet, a. polygonal. rious.
Mangeslags, a. diverse, different, va-
Mangesteds, ad in many places.
Mangfoldig, a. manifold, multiple,
copious, abundant.
Mangfoldiggjøre, v. a. to multiply.
Mangfoldighed, s. manifoldness, mul.
tiplicity, multitude, variety.
Mangle, v. n. to lack, to want, to be
in want of, to fail.
Mangle, s. calender.
Mangle, v. a. to mangle.
Manglende, a. what is wanting.
Manglestok, s. roller.
Manifest, s. manifesto. -
Manille (i Lombre), s. manille.
Manke, s. horse's-mane; withers.
Manna» s. manna.
Mannagraes, s. floating meadow-grass.
Mannagryn, s. manna-groats.
Mansketskjorte, s. ruffled shirt.
Manskett, s. cuff, ruffle.
Manuduktør, s. private tutor, coach.
Manufaktur, s, manufacture.
Manufakturist, s. manufacturer.
Manuskript, s. manuscript.
Manøvre, 8. manoeuvre, evolution.
Manøvrere, v. m. to manoeuvre, to
make evolutions.
Marelok, MarIokke, s. elf-lock.
Maren, Mareridt, s. nightmare, in-
cubus.
Marg, Margen, s. margin, brim.
Marine, s. marine, navy.
Mariner, s. mariner.
Mark, s. mark, eight ounces; mark,
eight pence.
Mark, s. fleld; ground; plain; cam-
paign ; pasture.
Markarbeide, s. agricultural labour,
labour in the field.
Markat
Markat, s. monkey.
Markblomst, s. field-flower, wild flower.
Marked, s. fair, mart; market, market.
Markedsdag, s. market-day. place.
Markedsfolk, s. market-folk.
Markedsplads, s. market-place.
larkedspris, s. market-price.
Markere, v. a. to mark.
Markeskjel, s. bound, limit, border.
Marketender, s. sutler.
Marketenderi, s. sutler's trade.
Markgreve, s. marquis.
Markgrevinde, s. marchioness.
Markgrevskab, s. marquisate.
Markjordbær, s. wild strawberries.
Markmus, s. fieldmouse.
Markskriger, s. mountebank, quack.
Markurter, s. pl. wild herbs.
Markvei, s. field-way, field-path, cross-
Markør, s. marker. [road.
Marlok, s. elf-lock.
Marmelade, s. marmalade.
Marmor, s. marble.
Marmorbind, s. marbled binding.
Marmorbrud, s. marble-quarry.
Marmorere, v. a. to marble, to vein.
Marmoreret, a. marbled.
Marmorering, s. marbling, veining.
Marmorgrube, s. marble-pit, marble.
Guarry.
Marmorplade, s. marble-slab.
Marmorsten, s. marble.
Marsch, s. march, marching of soldiers.
Marschere, v. n. to march, to go, to
walk. [chief.
Marskal, s. marshal, commander in
Marskalsstav, s. marshal's-staff.
Marskland, s. marsh, marshy ground.
Marsvin, s. porpoise; guinea-pig.
Marter, s. torment, torture.
Martre, v. a. to torment, lo torture,
to rack.
Martsmaaned, s. March.
Martyr, s. martyr.
Martyrbog, s. martyrology.
Martyrkrone, s. crown of a martyr.
Marv, s. marrow; pith.
Maryagtig, a. marrowy, pithy.
Marvben, s. marrowbone.
Marvfuld, a. marrowy.
Mavepine 171
Mask, S. mash.
Maske, s. mesh; stitch.
Maske, s. mask; "disguise.
Maskerade, s. masquerade.
Maskere, v. a. to mask. – sig, to put
on a mask.
Maskeret, a. masked, disguised.
Maskering, s. masking, disguising.
Maskine, s. engine, machine; machi-
nery.
Maskinmester, s. machinist.
Masovn, s. furnace, forge.
Masse, 8. mass; bulk.
Massiv, a. massive, massy; coarse, rude.
Mast, s. mast. -
Mastesp0r, s. step for the mast.
Mastiks, s. mastic.
Mastikstræ, s. mastic-tree.
Mastkurv, s. bowl.
Mat, a. tired, weary; faint;
vveak ; dull , dim ; mate (at
– gjøre, to mate (at chess).
Mat, ad. faintly, languidly etc.
Matador, s. matador.
Materialier, s. pl. materials; drugs.
Materialisme, s. materialism. -
Materialist, s. materialist; druggist.
Materie, s. matter, stuff, subject; pus.
Materiel, a. material, sensual, sub-
stantial. -
Mathed, s. faintness, feebleness, weak-
ness, weariness. -
Mathematik, s. mathematics.
Mathematiker, s. mathematician.
Mathematisk, a. mathematical.
Matras, s. mattress.
Matrikul, s. matriculation-book, roll,
Matrone, s. matron. (list.
Matross 8. sailor, seaman, mariner, tar.
Matroshyre, s. sailor's pay.
Matte, 8. mat; hammock.
Mattebinder, s. matmaker.
Mave, s. stomach, maw; belly.
Mavedraaber, s. pl. drops for the sto.
mach, cordial drops.
Mavekrampe, s. spasm of the stomach,
stomach-ache.
Mavemund, s. pylorus.
Mavepine, s. pains in the stomach,
stomach-ache.
feeble,
chess).

172 Maveplaster
Maveplaster» s. stomachic plaster.
Mavestyrkende, a. stomachic, cordial.
Mavestyrkning, s. cordial for the sto-
mach.
Mavesygdom, s. stomachic disease.
Med, prp. with; by, on.
Medaille, s. medal.
Medaillon, s. medallion.
Medarbeider, s. fellow-worker, fellow-
labourer, colleague.
Medarving, s. coheir, joint heir.
Medbeiler, s. rival, competitor.
Medborger, s. fellow-citizen, fellow-
townsman.
Medbringe, v. a. to bring with one,
to bring or carry along with.
Medbroder, s. brother; comrade, fel-
low, colleague. *
Medbør, s. favourable wind.
Meddele, v. a. to give a part or share
of; to impart, to communicate.
Meddelelig, a. communicable. [ting.
Meddelelse, s. communication, impar-
Medulelsom, a. communicative.
Meddelsomhed, s. communicativeness.
Meddiscipel, s. school-fellow, fellow-
scholar.
Meddommer» s. fellow-judge.
Mede, v. n. to angle, to fish with a
hook and line.
Medeier, s. copartner, joint proprietor.
Medekrog, s. fish-hook.
Medens, ad. while, whilst, during.
Medesnor, s. fishing-line.
Medestang, 8. fishing-rod.
Medfart, s. treatment, usage.
Medfødt, a. natural, innate.
Medfølge, v. n. to accompany, to go
along with, to follow. dance.
Medfølge, s. company, train, atten-
Medfølgende, a. accompånying, atten-
ding, joined. veller.
Medfølger, s. companion, fellow-tra-
Medfør, s. tenor, contents, substance
(of a writing). efter Loven8 -, as the
law directs. vith.
Medføre, v. a. to carry or bring along
Medgaa, v. n. to be consumed, to be
spant. success.
Medgang, s. prosperity, happiness,
Medvirkning
Medgift, s. dowry, portion.
Medgive, v. a. to give along with, to
bestow upon.
Medherske, v. m. to reign jointly.
Medhjælper, s. helper, assistant, col-
league.
Medhold, s. approving, allowing, ap-
probation, support.
Medholde, v. n. (holde med) to con-
sent to, to approve; to make vith one.
Medhustru, s. concubine, mistress.
Medicin, s. medicine, physic.
Medicinere, v. n. to take physic.
Medicinsk, a. medicinal.
Medikament, s. medicine, medicament,
physic.
Medisterpølse, s. sausage.
Medkristen, s. fellow-christian.
Medlem, s. member, fellow of a society.
Medlidende, a. compassionate, pitiful,
merciful.
Medlidenhed, s. compassion, compas-
sionate disposition, pity. have -, to
take pity with, to pity one.
Medlydende, a. consonant.
Medmenneske, s. fellow-man, fellow-
being, fellow-creature.
Medmindre, c. unless, except.
Medregent, s. co-regent.
Medregne, v. a. to comprise, to in-
clude, to enter in the account.
Medreise, v. n. to accompany a person
in a journey.
Medrette, ad. justly, with justice.
Medsende, v. a. to send along with.
Medskyldig, v. & s. participating in
guilt, accessory to a crime.
Medspiller, s. fellow-player.
Medsøger, s. competitor, rival.
Medtage, v. a. to take along with, to
take up.
Medtjener, s. fellow-servant.
Medvidende, a. conscious, privy to.
Medvider, s. knower, accomplice.
Medvidne, s. joint-witness.
Medvirke, v. n. to cooperate, to con-
cur to. rent.
Medvirkende, a. cooperating, concur-
Medvirkning, s. cooperation, concur-
lei G8s
Medynk
Medynk, s. pity, compassion.
Medynksom, a. compassionate, pitiful.
Meget, ad much, very. – mere, much
more, the rather. a scythe.
Meie, v. a. to mow, to cut down with
Meien, Meining, s. mowing.
Meier, s. mower, reaper.
Meieri, s. dairy, farm.
Meise, s. titmouse.
Meisel, 8. chisel, graving-tool.
Mekanik, s. mechanics.
Mekaniker, s. mechanician.
Mekanisk, a. mechanic.
Mel, s. meal; flower, flour.
Melagtig, a. mealy, farinaceous.
Melankoli, s. melancholy.
Melankolsk, a. melancholy, pensive,
sad. dumpling,
Melbolle, Melklump, s. pudding,
Melbær, s. bear-berry.
Melde» s. orach, goose-foot.
Melde, v. a. to announce, to make
known; to relate, to inform of, to
tell; to mention. – sig, to announce
one's self, to send one's name in, to
apply to, to present one's self to; to
sue for.
Melden, Meldning, s. mention, men-
tioning, commemoration.
Meldug, s. mildew.
Melet, a. mealy, mellow, farinaceous.
Melhandler» s. mealman, dealer in
meal.
Melis, s. double-refined sugar.
Melk, s, milk; milt (of a fish). tyk –,
ourdled milk.
Melkeaare, 8. lacteal.
Melkebøtte, s. milktub.
Melkedrik, s. posset.
Melkefarvet, a. milkooloured.
Melkefeber, s. milk-fever.
Melkefisk, s. milter.
Melkehvid, a, milk-white.
Melkekalv, s. sucking calf.
Melkekammer, s. dairy, milk-room.
Melkekar, 8. milkpan.
Mellkekjelder, s. milk-cellar, dairy.
Melkekone, s. milkwoman.
Melkekur, 8. milkcure, cure effected
by the use of milk.
Mene 173
Melkemad, s. milk-diet.
Melkepige, s. milkmaid, dairymaid.
Melkeskaal, s. milk-porrenger.
Melkevei, s. milky way.
Melkespand, s. milk-pail.
Melkevelling, s. milkporridge.
Melklump, s. meal-dumpling.
Mellem, prp. between, betwixt.
Mellembrusk» s. gristle between the
nostrils.
Mellembud, s. messenger between par-
ties, go-between.
Mellembygning, s. intermediate buil-
ding, middle building.
Mellemdaek, s. middle-deck.
Mellemfinger, s. middle-finger.
Mellemgulv, 8. diaphragm, midriff.
Mellemhandling, s. episode.
Mellemkomst, s. intervention, inter-
position, mediation.
Mellemmaaltid, s. repast, collation.
Mellemmad, s. luncheon.
Mellemmand, s. mediator, negotiator.
Mellemplads, s. intermediate space,
intermedium, interval.
Mellemret, s. entremets, side-dish.
Mellemrum, s. interval, interstice,


space.
Mellemspil, s. interlude, entertainment
between two acts.
Mellemstemme, s. counter-tenor.
Mellemsætning, s. intermediate pro-
position; parenthesis. *
Mellemsætte, v. a. to interpose, to set
between, to put between.
Mellemtid, s. interval, interstice.
Mellemvei, s. middleway, medium.
Mellemvæg, s. partition-wall.
Melodi, s. melody, tune.
Melon, s. melon.
Melpap» s. hastypudding.
Melsigte» s. meal. sieve, flour - sieve;
bolting-cloth.
Men, c. but.
Men, s. fault, blemish, defect.
Menageri, s. menagerie, show (of wild
beasts).
Mene, v. a. to mean, to be of opinion,
to believe, to think. – det godt, to
mean one well, to bear good will to one.
174 Mened
Mened, s. perjury, false swearing, per-
fidy.
Meneder, s. perjurer, perfidious man.
Menigmand, s. commonalty, common
people.
Menighed, s. community, parish; as-
sembly (for divine worship).
Mening, s. meaning, opinion, senti-
ment, sentence; mind, thought; inten-
tion, design ; sense (of words).
Meningsforskjel, s. difference of opi-
Meningsløs, a. meaningless. nion.
Menneske, s. man. lage.
Menneskealder, s. age of man, human
Menneskefjende, s. misanthrope.
Menneskekjær, a. humane, charitable,
philanthropic.
Menneskekjærlighed, s. humanity,
philanthropy, love of mankind.
Menneskekjød, s. human flesh.
Menneskelig, a. human.
Menneskelighed, s. humanity.
Menneskesky, a. shy.
Mennesketyv, s. kidnapper.
Menneskeven, s. philanthropist.
Mensvoren, s. perjured.
Menuet, s. minuet.
Mer, mere, ad. more. ikke –, no
more. Saa meget –, so much the more.
Mergel, s. marl.
Mergelgrube, s. marl-pit. Imarl.
Mergle, v. a. to marl, to manure with
Merke, s. mark, sign, note; tassel;
crease. lægge – til, to remark, to
advert to.
Merke, v. a. to mark, to sign, to note;
to perceive, to observe, to be aware
of. – paa, to make reflexion upon ;
to advert to, to hearken to. lade sig
– med, to take notice of, to utter or
speak about.
Merke, s. water parsley.
Merkeblæk, s. marking ink.
Merkejern, s. marking-iron.
Merkelig, a. remarkable, notable, me-
morable. bound, border.
Merkeskjel, Merkesten, s. boundary,
Merket, a. marked, signed, moted.
Merkværdig, a. remarkable, notable,
worth to be noted.
},
Middelsort
Merkværdighed, s. remarkableness,
curiosity, remarkable object.
Messebog, s. missal, massbook.
Messehage, Messehagel, s. pl. cha-
suble. [alb.
Messeskjorte, Messeserk, s. surplice,
Messias, s. the Messiah.
Messing, s. brass.
Messingbeslag, s. brasswork.
Messingtraad, s. brasswire.
Mest, a. most. det meste, the most,
the most part.
Mester, s. master; craftsmaster. blive
-, to get the freedom of a company.
Mesterlig» a. masterly, masterlike, per-
fect.
Mesterskab, s. mastership, mastery,
freedom of a company.
Mesterskjelm, s. arrant-knave.
Mesterstykke, s. master-piece.
Mestersvend, s. chief journeyman,
master-journeyman in a shop, foreman.
Mestre, v. a. to carp, to censure, to
Metal, s. metal; brass. Itax.
Metalgrube, s. metal-mine.
Metallisk, a. metallic, metallical.
Methode, s. method.
Methodisk, a. methodical. – ad. me-
thodically.
Middag, 8. midday, noon, noonday.
om -, at noon. Spise til -, to dine.
Middags, a. meridian, meridional.
Middagslinje, s. meridian line, meri-
Middagsmaaltid, s. dinner. [dian.
Middagssøvn» s. after-dinner nap.
Middagstid, s. dinner-time, moon-tide.
Middel, s. means, expedient, remedy.
Middelalder, s. middle age. Iway.
Middelbar, a. mediate, interposing;
indirect. - Itinto.
Middelfarve, s. middle-colour, mezzo-
Middelfinger, s. middle-finger.
Middelhavet, s. Mediterranean.
Middelmaadig, a. middling, moderate,
of the middling sort or quality, pas-
sable, indifferent, mean.
Middelmaadighed, s. mediocrity, mo-
derateness, meanness.
Middelpunkt, s. centre, middle point.
Middelsort, s, middle sort.


Middelvei
f
Middelvei, 8. middle way, middle path
Midfaste, s. Mid-lent. medium.
Midler, s. pl. means, effects, goods,
estate, fortune. Inight.
Midnat, s. midnight, the middle of the
Midnatstid, s. midnight's time,
Midskibs, ad midships.
Midsommer, s. midsummer.
Midts ad. in the midst. – i, – om, in
the midst of – igjennem, through
the midst.
Midten, s. middle, midst,
Midterst, a, midst, middle-most.
Midtvei, s. midway. self.
Mig, pr. me. – selv, myself, my own-
Mikroskop, s. microscope.
Mikstur, s. mixture, potion.
il, s. mile; league.
Mild, a. mild, kind, meek, tender.
iiiiilei, S. .mildness (of the air); meek-
ness, softness.
Milepæl, s. mile-stone.
Militær, s. military, soldiery; soldier.
Million, s. million.
Milt, s. spleen, milt.
Miltsyg, a., splenetic.
Miltsyge, s. spleen, hypochondria, me-
Min» pr. my; mine. lancholia.
Minde, s. memory, remembrance, mind;
assent, consent, vote, suffrage. give
sit – til, to give one's consent, to
approve of.
Minde, v. a. to put in mind of, to
warn, to admonish. Imeans.
Mindelighed, s. i -, amicably, by fair
Mindelse, s. remembrance; admonition,
warning; resentment.
Mindes, v. m. to remember, to recollect.
Mindesmærke, s. monument.
Mindre, a. less, smaller; lesser. med
-, unless.
Mindreaarig, a. minor, under age, one
in his minority. underage.
Mindreaarighed, s. minority, monage,
Mindremand, s. an infamous man,
scoundrel. to grow less.
Mindske, mindskes, v. m. to lessen,
indskeise, 8. diminution, lessening.
Mindst, a. least, smallest. i det mindste,
in the least.
Mishage 175
Mine, pr. my, mine.
ine, s. mine; mien, air, look, aspect,
countenance. gjøre -, to make a
feint as if.
Minegang, s. passage in a mine.
Mineral, s. mineral.
Mineralriget, s. the mineral kingdom.
Mineralog, s. mineralogist.
Mineralsk, a. mineral.
Minere, v. a. to mine, to sap.
Minerer, s. miner.
Miniatur, s. miniature.
Miniaturmaler, s. miniature-painter.
Minister, s. minister, minister of state.
Ministerium, s. ministry.
Minut, s. minute.
Minutur, s. minute-watch.
Mirakel, s. miracle, wonder, prodigy.
Misagte, v. a. to slight, to despise.
Misbillige, v. a. to disapprove, to dis-
allow. Iapproval.
Misbilligelse, s. disapprobation, dis-
Misbrug, s. abuse, misuse, ill use,
misemployment. to use ill.
Misbruge, v. a. to abuse, to misuse,
Misbud, 8. underbidding, offering too
low a price. low a price.
Misbyde» v. a. to underbid, to offer too
Misdæder, s. criminal, malefactor, de-
linquent. Igruity.
Misforhold, s. disproportion, incom-
Misfornøielse, s. displeasure, dislike,
discontent, disgust.
Misfornøiet, a. displeased, dissatisfied.
Misforstaas v. a. to misunderstand, to
mistake.
Misforstaaelse, s. misunderstanding,
misintelligence, discord; error, mistake.
Misfoster, s. monster.
Misfødsel, 8. abortion, miscarriage.
Misgjerning, s. crime, misdeed, mis-
doing.
Misgjerningsmand, s.
criminal, delinquent.
Misgreb, s. mistake, error, blunder.
Mishaab, s. despair.
Mishaabe, v. n. to despair.
Mishag, s. dislike, disgust.
Mishage, v. n. to displease, to disgust,
to be disgreeable to.
malefactor,
176 Mishandle
Mishandle, v. n. to do amiss. –, v. a.
to wrong one, to treat one ill.
Mishandling, s. ill-treatment, abuse;
misdeed, trespass.
Miskjende, v. a. to mistake one, to
misjudge, to take for another.
Miskjendt, a. misapprehended.
Miskjendelse, s. misjudgment.
Misklang, Mislyd, s. dissonance, dis-
cord.
Miskmask, s. hotch-potch, medley.
Miskredit, s. discredit, bad reputation.
mistindelig, d. merciful, gracious,
compassionate. grace, pity.
Miskundhed, s. mercy, mercifulness,
Mislede» v. a. to mislead, to seduce.
Mislig» a. doubtful, uncertain, dange.
TOU1Se
Mislighed, s. doubtfulness, uncertainty.
Mislyd» s. dissonance, discord.
Mislykkes, v. n. to miss, to fail, not
to succeed.
Mism0d, s. displeasure, discontent, ill-
humour.
Mismodig, a. discouraged, disconten-
ted, cast down, dejected, depressed,
ill-humoured, sad.
Mispel, s. medlar.
Mispeltræ, s. medlar-tree. Iaccount.
Misregning, s. misreckoning, wrong
Missionær, s. missionary.
Misstemning, s. ill-humour.
Mistanke, 8. suspicion, distrust. have
-, to have a suspicion of one.
Mistbænk, s. hotbed.
Miste, v. a. to lose, to be deprived of;
to forfeit; to bear the want of.
Mistel, s. mistletoe.
Mistillid, s. distrust, mistrust, diffi-
dence. foion.
Mistro» s. diffidence, distrust, suspi-
Mistro» v. n. to distrust, to doubt, to
mistrust.
Mistroisk, a. distrusful, suspicious.
Mistrøst, 8. discouragement, despair.
Mistrøste, v. a. to discourage, to dis-
hearten, to discomfort.
Mistrøstig, a. discouraged, put out of
all hopes.
Mistvivls s. despair, despondency.
Modermord
Mistvivle, v. n, to despair, to be past
all hope. construe.
Mistyde, v. a. to misinterpret, to mis-
Mistydning, s. misinterpretation.
Mistaenke, v. a. to suspect, to mistrust,
Mistænkelig, a. suspected, distrusted,
mistrusted.

Misunde, v. a. to envy, to grudge one.
ifisnndelig, d. envious, grudging, jea-
lous.
Misundelse, s. envy, jealousy, grudge.
Misunder, s. envier, jealous or grud-
ging man.
Misvise, v. n. to decline. pass).
Misvisning, s. declination (of the com-
Misvækst, s. barrenness, unfruitful year.
Mits pr. my, mine.
Mjave, v. n. to mew.
Mjaven, 8. mewing.
Mjød, Mød, s. mead, hydromel.
Mod, s. courage; spirit, heart; mettle.
fatte -, to take heart, to keep up
one's spirits. Sætte – i, to put spirit
or courage in, to encourage.
Mod» prp. against; counter; about.
Modbefaling, s. counter-order.
Modbydelig, a. loathsome, distaseful,
unpleasant.
Modbydelighed, s. loathsomeness, dis-
gust, aversion.
M0dbør, s. contrary wind.
Mode, s. fashion, mode. efter –, after
the fashion.
Mode, s. assembly, congress, meeting.
Modedame, s. lady of fashion.
Modehandler, s. man-milliner.
Model» s. mould, model, scheme, figure.
Modellere, v. a. to model, to mould,
to form, to figure, to frame.
Moden» a. ripe, mature, mellow. btive
-, to ripen, to grow ripe.
Modenhed, s. ripeness, maturity.
Moder, s. mother; dam; uterus, womb.
Moderere, v. a. to moderate, to temper.
Moderkage, s. placenta.
Moderlig, a. motherly, matermal.
Moderlighed, 8. motherhood, mater-
Moderløs, s. motherless. Inity.
Modermord, Modermorder, s. ma-
tricide.

Moderskede
Moderskede, s. vagina.
Modersliv, s. womb.
Modersmaal, 8. mother-tongue, native
language.
Moderspeil, s. T. speculum.
Modersprog, s. original tongue.
Modersyge, s. hysterics.
Moderurt, s. motherwort.
Modervand, s. T. amniotic fluid.
Modfalden, a. disheartened.
Modgang 3 s. adversity, misfortune,
Modgift, s. antidote. calamity.
Modig, a courageous, brave, valiant,
hardy, intrepid.
Modløss a. discouraged, desponding,
out of heart.
Modløshed , s. dejectedness, want of
courage; faintheartedness.
M0dne, modnes, v. n. to ripen, to
grow ripe.
Modpant, s. counter-pledge.
Modpartis 8. counterparty, opposite
party.
Modsats a. set against, opposed.
Modsige, v. a. to contradict, to gain-
say, to speak against; to oppose, to
dispute.
Modsigelse, s. contradiction, gainsay-
ing, opposition; contrariety.
Modsigende, a. contradictory.
Modstaas v. m. to resist, to oppose, to
withstand. [ing.
Modstaaende, a. resisting, withstand-
Modstand 3 s. resistance, opposition.
Modstander, 8. adversary, antagonist,
resister.
Modstride, v. n. to resist, to oppose.
Modstridig, a. adverse, refractory, in-
compatible. [compatibility.
Modstridighed 3 s. refractoriness, in-
Modstræbe, v. n. to strive against, to
struggle against.
Modstød 3 s. counterthrust, counter-
check, counterblow.
Modsætning, s. opposition; contra-
riety; contrary.
Modsætte sig, v. r. to oppose, to strive
against; to make head against; to
withstand.
Modsættelse, s. opposition.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb,
id
Morgen 177

Modtage, v. a. to receive, to accept,
to take.
Modtagelig» a. receivable, admissible.
Modtagelighed, 8. acceptableness.
Modtagelse, s. acceptance, reception,
admission, acception.
Modtager, s. receiver, acceptant.
Modus, 8. mode.
M0dverge, 8. defence.
Modvegt, s. counterpoise.
Modvillig, a. opinionated, obstinate,
stubborn, perverse.
Modvillighed, s. refractoriness, stub-
bornness, frowardness.
Modvind, 8. cross wind, contrary wind.
Monark, s. monarch, sovereign.
Monarki, s. monarchy.
Monarkisk, a. monarchical.
Mondere, v. a. to clothe soldiers.
Mondur, s. uniform, regimentals.
Monolog, s. soliloquy.
Monument, s. monument, memorial.
Mops, s. pag-dog. -
Morads, s. morass, marsh, fen.
Moradsig, a. marshy, boggy, fenny.
Moral, s. moral.
Moralisere, v. n. to moralize.
Moralist, s. moralist.
Moralitæt, s. morality, morals.
Moralsk, a. moral.
Moralskt, ad morally.
Morbr0der» s. uncle.
Morbær, s. mulberry.
Morbærtræ, s. mulberry-tree-
Mord, s. murder, homicide.
Mordbrænder, s. incendiary.
Morder, 8. murderer, homicide, man-
slayer.
Mordergrube, 8. oave or hole in which
murderers habour. *
Mordisk, a. mourderous, bloody, cruel.
Mordkjelder, s. casemate.
Mordskrig, s. cry of murder.
More, v. a. to amuse, to divert, to en-
tertain. – sig, to rejoice, to divert
one's self, to make pleasure in.
Morel, s. morel (cherry).
Moreltræ, s. morel-tree.
Morfader, s. grandfather.
Morgen, s. morning. om
Morgenen,
12
3 e-
178
in the morning. i -, to morrow mor-
ning. tins.
Morgenbøn, 8. morning-prayers, ma-
Morgendug, s. morning-dew.
Morgenfrue, s. marigold. gifts.
Morgengave, s. dowry, marriage-
Morgenkjole, s. dishabille.
Morgenland, s. Levant, the East.
M0rgenluft, s. morning air, morning-
breeze.
Morgenmusik, s. morning-music.
Morgenrøde, s. aurora, dawn; mor-
ning-twilight.
Morgenstjerne, s. morning-star.
Morgenstund, s. dayspring, morning.
Morgenvagt, s. reveille, alarum.
Morges, imorges, ad. this morning.
Morian, s. moor, black, negro.
Morild, s. phosphorus.
Mormoder, s. grandmother.
Moro» Morskab, s. pleasure, amuse-
ment. taining.
Morsom, a. amusing, pleasing, enter-
Morsomhed» s. entertainment, amuse-
ment.
Mortensdag, Mortensfest, s. Mar-
tinmas, feast of St. Martin.
Mortensgaas, 8. martinmasgoose.
Morter, s. mortar.
Morterstøder, s. pestle.
OS» 8. moss.
Mosaik, s. mosaic work.
Mose, s. marsh, moor, fen.
Mosebøger, S. pl. pentateuch.
Mosetørv, s. peat-moss, peat.
Mosgroet, a. mossy, moss-grown.
Moskovit, s. Muscovite.
Moslag, s. moss-cover.
Mosrose, s. moss-rose.
Most, s. must; cider, perry.
Moster, s. aunt.
Mudder, s. mud, mire, dirt.
Muddermaskine, s. mud-dredge.
Mudderpram, s. mud - lighter, mud-
barge.
Muddret, a. muddy, miry, full of mire.
Muffe, s. muff.
Muggen, a. mouldy, fusty.
Muggenhed, s. mouldiness, fustiness.
Mugne, v. n. to grow mouldy.
Morgenben
Munkecelle
Mulat, s. mulatto, mongrel.
Muld, 8. mould, earth, soil.
Muldjord, s. mould.
Muldvarp, s. mole.
Muldvarpeskud, s. mole-hill.
Mule, s. muzzle, snout.
Mulekurv, s. muzzle.
Mulig, a. possible, practicable, feasible.
Mulighed» s. possibility, practicable.
8SS» cement.
Mulkt, s. fine, mulct, penalty, amer-
Mulktere, v. a. to fine one, to set a
fine upon, to mulot.
Mulle, s. mullet.
Mulne» mulnes, v. n. to mould, to
grow mouldy.
Multebær, s. cloudberry.
Multiplicere, v. a. to multiply.
Mulæsel, s. mule.
Mulæseldriver, s. muleteer, muledriver.
Mumie, s. mummy.
Mumle, v. n. to mumble, to mutter.
Mumlen» s. mumbling, muttering.
Mund 3 s. mouth. bruge –, to talk
much, to contradict, to give one ill
vords; to dispute.
Mundbid, s. bit, morsel, snatch; mouth-
piece; mouth.
Munddask, s. slap on the mouth.
Mundforraad, s. provisions, victuals.
Mundfuld, s. mouthful, bit, morsel.
Mundharpe, 8. jew's-harp. [saw.
Mundheld, 8. adage, proverb, saying,
Mundhugges, v. n. to quarrel, to dis-
pute, to bandy vords with, to bicker.
Munding, 8. orifice; mouth (of a gun);
muzzle (of a firelock).
Mundkok, 8. head-cook (to a prince).
Mundkurv, s. (dog's) muzzle.
Mundlinm, 8. lip-glue.
Mundlæders 8. godt –, volubility,
glibness.
Mundskjænk, s. cup-bearer.
Mundstykke, s. mouth-piece.
Mundtlig, a. oral, verbal, vocal.
Mundtlig, ad. verbally, by word of
mouth.
Mundvig, 8. corner of the mouth.
Munk, s. monk, friar.
Munkecelle, s. monk's cell. *
Munkehætte
Munkehætte, s. monk's hood (plant).
Munkekappe, s. cowl.
Munkekloster, s. monastery, convent.
Munkelevnet, 8. monastic life.
Munkeorden, s. religious order.
Munkestand, s. monachism, condition
of a monk.
Munkevæsen, s. monachism.
Munter» a. lively, gay, active, brisk;
avvake, vatchful.
Munterhed, s. gaiety, liveliness, brisk-
ness, vivaciousness; vigilance.
Mur, s. wall.
Muranker, s. cramp-iron.
Murbrækker, s. battering-engine, bat-
tering-ram.
Mures v. a. to lay bricks, to wall up,
to build.
Murer, s. mason, bricklayer.
Murfolk, 8. pl. bricklayers, masons.
Murhammer, s. mason's hammer.
Murkrans, s. cornice.
Murmeldyr, s. marmot. layer.
Murmester, s master-mason; brick-
Murske, s. trowel.
Mursten, s. brick.
Mursvale, s. swift, martin.
Murværk» s. brickwork, masonry.
Mus, s. mouse; T mouse.
Muse, s. muse.
Musefælde, s. mouse-trap.
Musgraa, a. mouse-grey.
Musehul, s. mouse-hole.
Musekat, s. a good mouser.
Muselmand, s. Mussulman.
Museum, s. museum.
Musicere 3 v. n. to make music, to
Musik, 8. music. practise music.
Musikalsk, a. musical, harmonious.
Musikant, s. musician, player.
Muskat, s. nutmeg.
Muskatblomme, s. mace.
Muskatnød, 8. nutmeg.
Muskattræ, s. nutmeg-tree.
Muskatvin, 8. muscadine, muscadel-
Muskel, s. muscle. vine.
Muskelfør, a. muscular.
Muskets 8. musket.
insketikoibe, s. butt-end of a musket.
Musketkugle, s. musket-ball.
Mægtig 179
Musling, s. bivalve; mussel.
Musvit, 8. great titmuse.
Myg» s. gnat, midge.
Myg» a. pliant, supple.
Myghed» s. pliancy, suppleness.
Mylre» v. m. to crowd, to be filled
vith, to crawl.
Myndig, a. of age, past minority;
grave, imperious.
Myndighed, s. majority, being of age,
full age; gravity, haughtiness; autho-
rity, power; ascendant. år.
Myndling, s. pupil.
Mynt» s. coin, money; mint.
Mynte, s. mint (plant).
Mynte, v. a. to mint, to coin money.
Mynter, s. minter, coiner, moneyer.
Mynteret» s. right of coinage.
Myntforfalsker, s. counterfeiter of
COlile
Myntkabinet, s. cabinet or collection
of medals.
Myntkjender, s. one who understands
coins, numismatologist.
Myntmester, s. master of the mint.
Myntning, s. minting, coining.
Myntpræg, 8. stamp of money.
Myntpræger, 8. stamper of money.
Myntprøve, s. assay of a coin.
Myntsort, 8. species of coin. die.
Myntstempel 3 s. stamp for coining,
Myntvidenskab, s. numismatios.
Myntvæsen, 8. coinage.
Myrde, v. a. to murder, to kill, to slay.
Myre, s. ant, emmet.
Myretue, 8. ant-hill.
Myriade, s. myriad.
Myrte, s. myrtle.
Myrtetræ, 8. myrtle-tree.
Mythologi, s. mythology.
Mythologisk, a. mythological.
Mytteri» s. mutiny, plot, conspiration.
Mægles v. n. to mediate, to interpose,
to intercede. [ker.
Mægler, s. mediator, intercessor; bro-
Mæglerpenge, s. pl. brokerage.
Mægling, s. mediation, intercession,
pacification.
Mægte, v. m. to be able.
Mægtig, a. mighty, potent, powerful.

12 *
|-
180 Mægtig
ºvære en Ting –, to be master of a
thing.
Mægtig, ad mightily, powerfully.
Mæle, s. voice, speech.
Mængde, s. multitude, great number,
plenty, great deal.
Ser» 8. mare; jade.
Mærs, s. T. top.
Mærsseil, s. topsail.
Mæt» a. satisfied, satiate;
Mathed, 8. satiety, fulness.
Mættes v. a. to sate, to satiate, to fill,
to saturate.
Mættelig» a. saturable.
Mættelse, s. satisfying, satiating, satiety.
Ifættende, 8. satiating, satisfying, filling.
Møs 8. maid, maiden, virgin.
Møbel» s. piece of furniture. –, pl,
houshold-goods; houshold-furniture.
Møblere, v. a. to furnish, to provide
vith houshold-furniture.
filled.
satiated ;
Møbleret, a. furnished.
Mødding, s. dung-hill.
Møde, 8. meeting, encounter; congress;
rendezvous; appearance before the court.
gaa i -, to go to meet one.
Møde, v. a. å n. to meet, to encounter,
to assemble, to come; to appear. mø-
des, to meet, to encounter.
Mødig, a. weary, tired.
Mødighed, 8. weariness, lassitude.
Mødrenearv, s. maternals, inheritance
left by one's mother.
Møg, 8. dung, ordure , manure, muck;
excrement.
Møgdynge, s. dunghill, mixen.
Møge, v. a. to dung, to manure; to
clear dung out, to cleanse a stable.
Møgfork, s. dung-fork.
Møgyand, s. water of a dung-hill.
TMøgvogn, s. dung-cart.
Møie, 8. trouble, pains; toil, labour.
gjøre sig -, to take pains, to endea-
VOUlfs
Møisom, møisommelig, a. trouble-
some, laborious; hard; toilsome, la-
boursome, painful.
Møisomhed, Møisommelighed, s.
trouble, troublesomeness, painfulness.
Møl, s, moth.
Naadepenge
Mølle, 8. mill. -
Mølledam, s. mill-dam.
Møllebæk, s. mill-brook.
Mølleklapper, s. mill-clapper.
Møller, s. miller.
Møllersvend, s. miller's journeyman,
journeyman-miller.
Møllesten, s. millstone.
Møllevand, s. mill-water.
Mølædt, a. moth-eaten.
Mør, a. not hard; tender, soft, mellow;
brittle. brittlemess.
Mørhed 3 s. tenderness, mellowness,
Mørk, a. dark, gloomy, obscure, tene-
brous; " abstruse, enigmatical; sad,
stern. blive -, to grow dark, to be
darkened.
Mørkagtig, a. darkish, dusky.
Mørke, 8. dark, darkness, obscurity.
Mørkeblaa, a. deep-blue. [ny.
Mørkebrun, a. dark-brown, dun, taw-
Mørkegraa, a. dark-grey.
Mørkegrøn, s. dark-green.
Mørkegul, a. dark-yellow.
Mørkhed, s. darkness, obscurity.
Mørkne, v. a. to darken, to cast a sha-
dow upon, to shadow.
Mørknes, v. n. to grow dark, to be
darkened.
Mørkning, s. twilight, nightfall.
INT.
Naa int. well there!
Naa, v. a. å n. to reach, to come to,
to attain to ; to obtain; to get, to
gain, to suffice.
Naad, s. T. notching, seam, suture.
Naade, s. grace, mercy, clemency; fa-
vour, pardon. Deres -, your grace,
your homour, your lordship, ladyship.
Naadebrev, s. charter, letterpatent.
Naadefuld, a. graceful, merciful.
Naadegave, s. gratification; divine gift,
divine light. recompense.
Naadeløn , s. gratuitous reward, free
Naadepenge, s. pl, pension, yearly
allowance.
Naaderig
Naaderig, a. gracious, full of grace.
Naadestol, s. mercy-seat.
Naadestød, s. finishing stroke, coup.
de-grace.
Naadetegn, s. mark of grace.
Naadevalg, s. predestination.
Naadig, a. gracious, merciful, clement,
benign, sparing, kind. [charity.
Naadsensbrød, s. precarious sustenance,
Naal, s. needle; pin. [les,
Naalebrev, s. packet of pins or need-
Naalehus, s. pincase, needlecase.
Naalemager, s. pinmaker, needlemaker.
Naalepude, s. pin-cushion.
Naaleøie, s. eye of a needle.
Naar, ad when.
Naarsomhelst, c. whenever.
Nabo, s. neighbour. :
Nabohus, s, the next house, next door.
Nabokone, Naboerske, s. neigh-
bouress.
Naboskab, s, neighbourhood, vicinity.
Nadvere, s. supper; the Lords supper.
Nafta, s. naphtha, rock-oil.
Nag, 8. remorse, sting of conscience,
scruple; grudge, spite, rancour, hatred.
Nage, v. d. to gnaw, to fret, to bite ;
* to grieve, to trouble.
Nagle» 8. nail; rivet; plug, pin.
Nagles v. a. to nail, to fasten with
nails. Imoveable.
Naglefast, a. fastened with nails, im-
Naglehul, s. nail-hole.
Naglesmed, s. nail-smith, nail-maker.
Nakke, s. nape of the neok, nook, orag.
Nakkehaar, s. woman's back-hair.
Nappe, v. a. to pinch, to twitch, to pull.
Nar, s. fool, sot, coxcomb. gjøre – af,
to make a fool of one; to mock a
person, to rally.
Naragtig, s. foolish, mad, ridioulous,
odd, foppish. foppery.
Naragtighed, s. foolishness, foolery,
Narhval, 8. marwhal, sea-unicorn.
Narre, v. a. to deceive, to frustrate, to
delude; to jeer, to rally, to mock at
one, to scoff at one.
Narredragt, s. buffoon's attire.
Narreri» s. foolery, foolishness, foppery;
toys, trifles.
Naturalisere 181
Narress v. n. to play the fool, to trifle,
to joke. pery.
Narrespil» s. buffoonery, foolery, fop-
Narrestreg, s. foolish trick, prank.
Narvs 8. grain of leather. sætte – paa,
to give a grain to leather.
Narve, v. a. to grain leather.
Narvsat, a. grained.
Nat, s. night.
Natarbeide, s. nightwork, lucubration.
Natbord, s. toilet, dressingtable.
Natgjænger, Natvandrer, s. sleep-
walker, somnambulist.
Nathue, s. nightcap.
Nathus, s. T. binnacle.
Nation, s. nation.
National, a. national.
Nativitet, s. nativity, horoscope. stille
-, to cast one's nativity, to dress one's
horoscope.
Natkappe, s. (woman's) nightcap.
Natklæder, s. pl. nightclothes, disha-
bille, undress.
Natlampe, s. night-lamp, rushlight.
Natleie, Natteleie, s. night's-lodging,
night-quarters.
Natlig, a. nightly, nooturnal.
Natlys» s. night-candle, night-light.
Natmand, s. nightman.
Natpotte, s. chamber-pot.
Natravn, 8. goat-sucker; reveller.
Natskade, s. nightshade.
Natskrin, s. close-stool.
Natstykke, s. night-piece.
Natsværmer, s. night-reveller.
Nattehvile, s. nightly rest or repose.
Nattergal» s. nightingale.
Natter0, s. nightly rest. gies.
Nattesvir, s. nocturnal carousing; or-
Nattetid, s. the night, night-time.
Nattevaagen, s. watching or sitting up
in the night.
Nattevagt, 8. night-watch.
Nattøi» s. night-dress, night-things.
Nattrøie, s. night-jacket.
Natugle, s. owlet.
Natur, s. nature.
Natura, s. betale i -, to pay in kind.
Naturaier, 8. pl. natural productions.
Naturalisere, v. a. to naturalize.
182 Naturalist

Naturalist, s. naturalist.
Naturdrift, s. instinct.
Naturel, s. genius, natural affection,
.temper, complexion.
Naturforsker, s. naturalist, natural
philosopher. nature.
Naturgave, s, talent, endowment of
Naturhistorie, s. natural history.
Naturkyndig 3 s. naturalist, natural
philosopher.
Naturlig, a. natural, native; according
to nature, innate; true, right.
Naturlighed, s. naturalness.
Naturligvis, ad. naturally, of course.
Naturlære, 8. physics, natural philo-
sophy. -
Naturmenneske, 8. man in the state
of nature.
Naturret, 8. law of nature.
Naturrige, 8. kingdom of nature, na-
tural kingdom, nature.
Natursyn» s. phenomenon, meteor.
Natviol, s. nightsmelling rocket; but-
terfly orchis.
Natvægter, s. watchman, town-orier.
Nav, Naver, 8. nave of a wheel.
Navbor, s. auger, wimble.
Navigation, s. navigation.
Navle, s. navel. phalocele.
Navlebrok, s. umbilical rupture, om-
Navlestreng, 8. navelstring, umbilical
Navleurt, s. navelwort. [cord.
Navn» s. name; reputation, renown.
Navndag, 8. anniversary of one's name.
Navnedigt, 8. acrostic.
Navneliste, 8. list, roll.
Navngives v. a. to name, to nominate,
to mention by name, to give a name
to, to appoint by name, to denominate.
Navngivelse, 8. naming, nomination,
denomination. famous.
Navnkundig; a. celebrated, renowned,
Navnkundighed, s. renown, fame, re-
putation.
Navnlig, a. nominal. - ad.. namely,
by name, expressly.
Navnløs, a. nameless, anonymous.
Navntræk, 8. monogram, cypher.
Ned, ad down. «-
Nedad, ad, downward, downwards.
- Bakke, downhill, down the moun-
tain.
Nedbryde, v. a. to pull down, to de-
molish, to throw down, to destroy.
Nedbrydelse, s. demolition, demolish-
ing, destruction. (down.
Nedbøie, v. a. to bend down, to bow
Nedbøiet, a. bent down, depressed;
afflicted, dejected.
Neddrage, v. a. to draw down; ta
carry down. down.
Neddrives v. a. to beat down, to drive
Neddryppes v. m. to trickle, to drop
down. keep secret.
Neddysses v. a. to smother, to hide, to
Neden 3 ad. below, beneath. – for,
below , pinder. – fra , from, below.
– under, beneath, underneath, below.
– ved, – til, below, at the bottom,
at the foot. -
Nederdrægtig, a. low, meanspirited,
mean, base, abject, vile.
Nederdrægtighed, s, baseness, ab-
jectness, meanness, vileness; base
action.
Nederlag» s. overthrow, defeat, dis-
colmfiture, slaughter.
Nederlandene, s. pl. the Netherlands,
Low Countries.
Nederlandsk, a. Dutch, Flemish,
Nederlænder, s. Dutchman, Nether-
lander. [most.


Nederst, a. lowest, lowermost, nether-
Nedertysk, a. low German.
Nedfald, s. downfall, ruin; prostration.
Nedfalde, v. n. to fall down; to pro-
strate one's self.
Nedfare, v. n. to come down, to de-
scent, do go down.
Nedfart, 8. descent, going down.
Nedflyde, v. n. to flow down.
Nedfly, v. a. to reach or hand down.
Nedfælde, v. a. to throw down, to.
knock down, to defeat.
Nedfælding, s. felling or hewing down
of trees. to set.
Nedgaa, v. n. to go down, to descend;
Nedgaaende, a. descending. .
Nedgang, s. goingdown, descent, de-
Nedglide
scension, entrance; setting of the sun,
Sunset. Idown.
Nedglide, v. m. to oome down, to rush
Nedgrave, v. a. to put or hide in the
ground, to bury. down.
Nedhale, v. a. to haul down, to drag
Nedhente, v. a. to fetch down.
Nedhisse, v. a. to hoist down, to lower.
Nedhugge, v. a. to hew down, to out
down. down.
Nedhugning, s. hewing down, cutting
Nedhænge, v. n. to hang down.
Nedhængende; a. hanging, pendulous.
Nedjage, v. a. to chase down, to drive
down.
Nedkaste, v. a. to throw down, to oast
down, to fling down. knees,
Nedknæle, v. a. to fall down on the
Nedkomme, v. n. to come down, to
descend; to be brought to bed, to be
delivered. very.
Nedkomst, s. descent; (woman's) deli-
Nedlade, v. a. to let a thing down, to
lower. - sig, to descend, to conde-
scend, to humble one's self, to stoop;
to settle one's self.
Nedladelse, s. letting down, lowering;
settlement; condescension.
Nedladende, a. oondescending.
Nedlægge, v. a. to lay down, to put
down; to deposit; to defeat; to con-
serve; to resign, to quit an enploy-
ment.
Nedlægning, s. laying or putting down;
resigning, abdication; conserving.
Nedrig, a. low; " base, abject, vile,
l&8 s Ivileness.
Nedrighed, s. lowness; " baseness,
Nedrinde, v. n. to flow down.
Nedrive, v. a. to pull down, to tear
down.
Nedrivning, s. pulling down, demoli-
tion, destruction.
Nedryste, v. a. to shake down.
Nedsable, v. a. to cut down, to sabre,
to massacre.
Nedsabling, s. butchery, massacre.
Nedsalte, v. a. to salt, to season, to
pickle. dite.
Nedskrives v. a. to write down, to in-
Nedtræde 183.
Nedskyde, v. a. to shoot down, to kill
by shooting.
Nedslaas v. a. to strike down, to beat
down, to oast down (one's eyes); to
discourage, to disappoint one, to cast
down one's mind.
Nedslagen» a, dejected, depressed.
Nedslagenhed, s. dejection, low spirits.
Nedsluge, v. a. to swallow, to gulp
down.
Nedspringe, v. n. to leap down. .
Nedstamme, v. n. to descend, to come
or spring from, to issue, to progeed:
Nedstammelse, s. descent. frome,
Nedstampe, v. a. to stamp down.
Nedstemme, v. a. to put out of tune,
to slacken, to relax ; to lower a peg.
Nedstemning, s. lowering.
Nedstige, v. n. to descend, to step
down, to go, down; to alight from.
Nedstigende, a. descending.
Nedstryge, v. a. to lower, to strike.
Nedstrømme, v. n. to flow down. .
Nedstyrte, v. n. to fall down violently,
to be precipitated.
Nedstøde, v. a. to push down, to throw
down, to thrust down, to stab.
Nedsvælge, v. a. to swallow, to gulp
down»
Nedsylte, v. a. to preserve, to conserve;
to pickle.
Nedsyltning, s. preserving.
Nedsynke» v. m. to sink down, to fall
to the bottom, to be submerged.
Nedsynkning, s. sinking-down, sub-
mersion.
Nedsætte, v. a. to set down, to put
down; to abate (a price). - sig, to
sit down; to settle or establish one's
self.
Nedsættelse, s. putting down, setting
down; settlement; abatement of price.
Nedtage, v. a. to take down.
Nedtrille, v. n. to roll down.
Nedtrykke, v. a. to press down, to
keep or weigh down; to depress.
Nedtrykning, s. keeping down, pres-
sing down.
Nedtræde, v. a. to tread down, to
trample upon, to tread under foot.
184 Nedtynge
Nedtynge, v. a. to weigh down.
Nedvælte, v. a. to roll down.
Nedværdige, v. a. to degrade.
Nedværdigelse, s. degradation; deba-
Neg, 8. sheaf. sement.
Neger, s. negro, black.
Negerhandei, 8. slave-trade.
Negerinde, s. negress.
Negl, s. mail.
Neglerod, s. whitlow.
Negte, v. a. å n. to deny, to unsay,
to disown.
Negtelse, s. denial, negation.
Negtende, a. negative.
Nei, ad ne, nay.
Neies v. n. to bow, to make a bow to,
Nektar, s. nectar. to courtesy.
Nelde, s. nettle.
Neldefeber, Neldesyge, s. nettle-rash.
Neldestik, s. sting of a nettle.
Nellike, s. gilliflower, pink; clove.
Nellikebusk, s. nosegay of gilliflowers.
Nellikerod, s. common avens, herb
bennet.
Nellikestok, s. gilliflower, pink.
Nelliketræ» s. clove-tree.
Nems a quick of understanding, inge-
nious, dooile, ready, adroit, apt.
Nemlig, ad. namely, to wit (viz).
Nemme, 8. memory, capacity, docility,
apprehension.
Nemmes v. a. to conceive, to under-
stand, to imprint in one's memory.
Neppe» ad. scarce, scarcely, hardly,
with difficulty.
Nerve, s. nerve.
Nervefeber, s. nervous fever.
Nervesaft, s. nervous fluid.
Nervestyrkende, a. tonic, bracing.
Nervestærk, a. with strong nerves.
Nervesvag, a. nervous.
Nervesvaghed» s. nervousness, debility.
Nervesystem, s. nervous system.
Nervøs, a. nervous.
Nes, s. cape, point, headland.
Nessekonge, 8. petty king.
Net, a. neat, fine, spruce; handsome;
clean, cleanly.
Net, ad neatly, finely.
Net, s, net; oaul, epiploon.
Nonnekloster

Netdannet, a. reticular.
Nethed, s. neatness, cleanness, fineness,
spruceness, handsomeness.
Nethinde, s. T. retina.
Netteldug, s. muslin.
Neutral, a. neuter, neutral. blive -,
to remain neutral.
Neutralitet, s. neutrality.
Neutrum, s. neuter.
Ni, num. mine.
Niaarig, a. nine years old. francour.
Nid, 8. envy, grudge, jealousy, spite,
Niding, s. niggard, miser, skinfint.
Nidkjær, a. zealous, ardent, assiduous,
eager. Iness.
Nidkjærhed, s. zeal, fervency, eager-
Nidsk, a. envious; niggardly, sordid,
stingy. Istinginess.
Nidskhed, s. envy, grudge; sordidness
Niende, a. ninth. for det –, ninthly.
Nik, 8. nod. be drowsy.
Nikke, v. n. to nod; to nod to one; to
Nippe, v. m. to twitch; to sip.
Nippet, s. the nick of time. staa paa
-, to be upon the point of.
Nisse, s. elf, hobgoblin.
Nite, s. blank.
Nitten, num. nineteen.
Nittende, a. nineteenth.
Node, s. note, musical letter.
Nodeb0g, s. music-book.
Nodebret, s. tablature.
Nodepapir, s. music paper.
N0der, 8. pl. gestures, carriage.
Nodeskriver, s. music-copyist.
Nogen, Ol. some, some one, any, some-
body. paa - Maade, somehow, any-
hov.
Nogensinde, ad. ever, at any time.
Nogensteds, ad somewhere, anywhere.
Nogentid, ad. at any time, ever.
Noget, a. something, anything, some-
what. - 1087", almost, about, nearly.
– mere, any more, somewhat more,
a little more.
Nogle, a. some.
Nok, ad enough, sufficiently. være -,
to suffice, to be sufficient.
Nonne, s. num.
Nonnekloster, s. munnery.
Nonnesler
Nonneslør, s. nun's-veil.
Nor, 8. baby; firth.
Nord, s. north.
Nordbagge, 8. pony, Norwegian nag.
Nordenvind, 8. north-wind.
Nordisk, a. northern, septentrional,
northerly. part.
Nordkant, s. the north, the northern
Nordland, s. north-country.
Nordlig, a. northern, northly, septen-
trional. [realis.
Nordlys, s. northern light, aurora bo-
Nordlænder, s. native of the north,
north-countryman.
Nordmand, s. Norseman, Norwegian.
Nordost, s. morth-east. – til Nord,
north-east by north.
Nordpol, s. north-pole.
Nordstjerne, s. north-star, lode-star.
Nordsø, s' north-sea.
Nordvest, s. north-west. vestern.
Nordvestlig, a. north-west, north-
Nordvind, s. north-wind.
Norge, s. Norway.
Norsk, a. Norwegian, Norse.
Notarius, s. notary.
Note, 8. note; remark, annotation.
Notere, v. a. to note.
Notice, s. notice.
November, s. November.
Nu, ad. nov, at present, at this time.
Nudler, 8. pl. vermicelli, maccaroni,
Nul, 8. zero, cipher, naught. Ipaste.
Numer, 8. number.
Numerere, v. a. to number.
Nuomstunder, ad now, at present,
Nutid, s, the present. Inowadays.
Nuværende, a. present.
Ny, a. new, fresh. paa nyt, anew,
afresh. Nyt, news, something new.
Nyankommen, a.newly arrived; new-
GO I63 t»
Nybagt, nybagets a. newly baked,
new ; "new-coined, new-stamped.
Nybygger, s. settler, colonist.
Nybygt, a. new built, newly built.
Nyde, v. a. to enjoy; to make use of;
to take some meat.
Nydelig, a. neat, handsome, oharming,
fine, dainty, delicate, delicious.
Næb 185
Nydelighed, s. delicacy, daintiness,
exquisiteness.
Nydelse, s. enjoyment, fruition, use.
Nyfigen, a. curious. novelties.
Nyflgenhed, s. curiosity, avidity for
Nyfødt, a. newborn. 3
Nygift, a. newmarried. novation.
Nyhed, s. news, newness, novelty; in-
Nykke» s. caprice, whim, freak, foolish
fancy; trick.
Nykommen, a. newly come or arrived.
Nylig, ad newly, lately, of late, mot
long since.
Nymaane, s. the new moon.
Nymfe, s. nymph.
Nymodens, a. fashionable, modern.
Nynne, v. a. to hum over a song.
Nyomvendt, s. neophyte.
Nyre, 8. rein, kidney.
Nyrefedt, s. suet.
Nyregrus, s. gravel.
Nyresten, s. stone in the kidneys, re-
nal calculus. veal.
Nyresteg, s. roast loin, roasted fillet of
Nyrestykke, s. loin of veal with the
kidney, fillet.
Nys, s. hint, inkling.
Nyse, v. n. to sneeze.
Nysen, S. sneezing, sternutation.
Nysepulver, s. sternutative powder.
Nyseurt, s. hellebore.
Nysgjerrig, a. curious, inquisitive,
gossiping. Iveness.
Nysgjerrighed, s. curiosity, inquisiti-
yt, 8. news, novelty.
Nytaar, s. new-year.
Nytaarsaften, s. new-year's eve.
Nytaarsdag, s. new-years day.
Nytaarsgave, s. new-years gift.
Nytaarsny, s. first new moon in the
new-year.
Nytaarsønske, 8. new-year-wishes.
Nyttes 8. use, utility, advantage, use-
fulness, profit, emolument, interest.
Nytte, v. m. to serve, to be useful, to
be of use, to profit.
Nyttig, a. useful, of use, profitable,
advantageous, good, conducible.
Næ, s. wane (of the moon).
Næbs s. beak, bill.
186 Næbbes
Næbbes, v. n. to bill.
Nær, d. near, nigh. gda -, to concern
nearly, to grieve, komme for -, to
touch, to hurt one.
Nærbeslægtet, a. nearly
* closely allied.
Nære, v. a. to feed, to nourish, to che-
rish. - sig, to live or feed upon some-
thing.
Nærende, nærerig, a. nourishing,
nutritive, nutritious, succulent, alimen-
tary.
Næresaft, s. chyle; sap.
Nærestand, 8. the commons.
Nærgaaende, a. grievous, afficting,
insolent; avaricious.
* Nærgaaenhed, s. avariciousness.
Nærgrænsende, a. bordering upon,
contiguous.
Nærhed, s. nearness, vicinity.
Nærhos, ad hard by, near at hand,
next to.
Nærig, a. griping, greedy of gain.
Næring» s. nutriment, nourishment,
food; living, livelihood, necessaries of
life, subsistence; trade.
Næringløs, a. deprived of nutriment.
Næringsmiddel, s. food, victuals;
provisious; means of livelihood.
Næringssorger, s.pl. cares of life.
Næringsvei, s. trade, commerce.
Nærliggende, a. hard by, near by,
contiguous.
Nærme sig, v. r. to approach, to draw
near, to get near, to come nigh.
Nærmelse, 8. approach, accension, draw-
ing near.
Nærmere, a. aearer, nigher.
Nærmests a. nearest, nighest, next.
Nærpaarørende, a. nearly allied or re-
lated to. hard by.
Nærstaaende, a, by-standing, standing
Nærværelse, 8. presence.
Nærværende, a. present. for – Tid,
Næse, s. nose. [at present.
Næsebaand, 8. noseband.
Næseben, s. bridge of the nose.
Næseblød» s. bleeding of the nose.
Næsebor, s. nostrils.
Næsebrusk, s. cartilage of the nose.
Nedlidende
Næsebyld, s. polypus.
Næsedraabe, 8. nose-droppings.
Næseflod, s. glanders.
Næsehorn, s. rhinoceros.
Næserem, 8. Cavesson, musrol.
Næsegrus, ad falling flat on the face.
Næst» a. å ad next, nearest.
Næste 3 8. neighbour, fellow-creature,
friend.
Næsten» ad almost, much, next to.
Næstældst, a. the next but one.
Næsvis, a. saucy, pert, petulant, mala-
pert, insolent.
Næsvished, s. sauciness, pertness, mal-
apertness-
Næve, s. fist.
Nævedask, s. cuff, fisticuff.
Nævefegter, s. boxer.
Nævefegtning, s. fisticuffs, boxing.
Nævefuld, s. grasp.
Næveret, s. club-law.
Nævnes v. n. to name, to call, to no-
minate, to mention.
Nævnelse, Nævning, s. naming, no-
mination, appellation.
Nævneord, s. noun.
Nævner, s. denominator.
Nød, 8. neat, ox, cattle.
Nød, 8. need, want, indigence; distress,
trouble, misery, hardship, peril, neces-
sity. lide -, to suffer need or great
straits or great distress.
Nød, 8. nut; hazlenut.
Nøddehase, s. husk.
Nøddekjerne, s. nut-kernel.
Nøddeknækker, s. nut-cracker.
Nøddeskal, s. nut-shell.
Nøddeskov, s. nut-wood.
Nøddetræ» s. nut-tree.
Nøde, v. a. to force, to oblige, to ne-
cessitate, to press, to urge. nødes til,
to be obliged, to be forced. Fing.
Nøden» s. constraint, forcing, compel-
Nødhjælp, s. shift, make-shift.
Nødig, a. needful, necessary. have –,
to want, to need, to stand in need of.
Nødig 3 ad unwillingly, reluctantly,
against one's will.
Nødlidende, a. needy, poor, indigent,

related;
in want.
Nedlegn
Nødløgn, s, white lie, fib.
Nødsagets a. obliged, necessitated.
Nødsfald, s. case of necessity. i –, in
case of need.
Nødskilling, s. spare-money.
Nødskrig, 5. ory of distress, orying out
for help.
Nødskud, s. signal of distress, distress-
gUlle
Nødtrængende, a. indigent, poor, ne-
cessitous.
Nødtvungen, a. forced, obliged, com-
pelled. *.
Nødtvungenhed, s. necessity, oom-
pulsion.
Nødtørft, s. want, need, necessity;
necessaries.
Nødtørftig, a. indigent, needy; poor,
Nødtørftighed, s. need, necessity.
Nødvendig, a. necessary, needful. –,
ad. necessarily.
Nødvendighed, s. necessity, needful.
I 18:SSs
Nødværge, s. self-defence.
Nøgen» a. naked, bare, nude; callow.
Nøgenhed, 8. nakedness, bareness.
Nøgle, s. key; T. gamut.
Nøglebundt, s. bunch of keys.
Nøglebøsse, s. pop-gun.
Nøglehul, s. key-hole.
Nøglekam, s. bit (of a key).
Nøglepibe, s. bore (of a key).
Nøglering, s. circlet.
Nøiagtig, a. exact, precise, punctual,
accurate, nice.
Nøiagtighed, s. accuracy, exactness,
preciseness.
Nøie, a. exact, precise, nice, acourate,
close, rigid. nøieste Pris, lowest price.
Nøie, ad. exactly, precisely, closely.
Nøies, v. n. to be content, to be plea-
sed or satisfied with.
Nøisom, a. easily contented, content.
Nøisomhed, 8. contentment, satisfaction.
Nøkken, s. mermaid.
Nøle, v. n. to delay, to linger, to loi-
ter, to stay, to dawdle.
Nølen, s. lingering, loitering.
Nøler, s. loiterer, lingerer, dawdler.
Oksekjed 187

O.
0 int. of oh !
Obelisk, s. obelisk.
Oberst, s. colomel,
Oberstløitnant, s. lieutenant-colomel.
Oblat, s. wafer, wafer-cake.
Obligation, s. bond, obligation.
Observatorium, s. observatory.
Ocean» s. ocean.
Od, s. point.
Odde, 8. peak, point of a land, cape.
Odder, s. otter.
0de, s. ode. (land).
Odel, a. allodial, free, hereditary
Odelsgods, s. allodial land or tene-
ment.
Odelsret, 8. allodiality, freehold.
Offentlig, a. public, manifest, open.
Offentliggjørelse, s. publication.
Offentlighed, s. publicity.
Offentligt, ad. publicly, openly.
Offer, s. offering; oblation; sacrifice.
Offeralter, s. sacrificial altar.
Offerbæger, 8. oup used in sacrifice.
Offerdyr, s. victim, animal to be im-
molated.
Offerpræst, 8. sacrificer.
Offervin, s. wine used at sacrifice.
Officer, s. officer.
Ofre, v. a. to sacrifice, to immolate,
to offer.
0frer, s. sacrificer.
Ofring, 8. sacrificing, oblation, immo-
lation.
0 te, ad often, oftentimes, frequently.
oftere, oftener, more often, more fre-
guently. oftest, most often.
Og, c. and.
Ogsaa, c. also, even, too.
Okse, 8. ox, bull; beef.
Oksebryst, s. meat's breast.
Oksedriver, s. driver of oxen.
Oksehandel, s. cattle-trade.
Oksehoved, s. head of an ox; hogs-
head. [hide.
Oksehud, s. ox's or bull's skin, meat's
Oksehyrde, s. neat-herd.


Oksekjød, 8. ox-meat, beef.
188 Oksekjødssuppe
Oksekjødssuppe» s. beefbroth, beef.
Okselæder, 8. meat's-leather. Itea.
Oksemule» 8. muzzle of an ox.
Oksesteg, 8. roast meat, roast beaf.
. . Oksetunge, s. ox's tongue, neat's-ton-
gue; bugloss, ox-tongue (plant).
Oktav, s. octave; octavo, volume in
octavo.
Oktober, s. October.
Oldefader, s. great-grandfather.
Oldemoder, S. great-grandmother.
Olden, s. acorn, mast.
Oldenborre, 8. maybug.
Oldendrift, s. oak or beechmast.
Oldermand» s. headmaster of a com-
pany of craftsmen.
Oldgransker, s. antiquary.
Olding, s. an old man.
Oldkyndighed, 8. knowledge of an-
tiquities, archæology.
Oldsager, s. pl. antiquities.
Oldsagn, s. ancient tradition.
Oldtid, s. ancient times, former ages.
Oliven, s. olive.
Olivenfarve, s. olive-colour.
Olivenfarvet» a. olive-coloured.
3. olive-tree.
; chrism.
G. oily, oleaginous.
S. Mount of Olives.
8. oil-colour.
8. oil-cruet.
8. olive-branch.
8. crop of olives.
8. oil-cake.
8. oil-cruet.
8. oil-mill.
8. oil-stone, hone.
8. olive-tree.
&. in case, so.
407 p. about, around; about, on.
Omarbeide, v. a. to do afresh, to work
anew, to new-mould.
Omarme, v. a. to embrace.
Ombinde, v. a. to bind or tie about.
Omblade, v. a. to turn over a leaf.
Ombord, ad on board of, aboard.
lægge –, to board a ship.
Ombringe, v. a. to put to death, to
kill, to slay.
8.
Omflytte
Ombud, s. commission; agent, deputy.
Ombygge, v. a. to build anew, to build
in another manner.
Ombytning, s. truck, barter, exchange,
permutation.
Ombytte, v. a. to change, to exchange,
to truck, to permute.
Ombære» v. a. to carry about.
Omdanne, v. a. to transform, to trans-
figure, to new-mould.
Omdannelse, s. tranformation, trans-
figuration. [out.
Omdeles v. a. to distribute, to deal
Omdeling, s. distribution, dealing out.
Omdreie» v. a. to turn, to turn about;
to twirl, to twist. dreie Halsén om
fpdd 872, to twist one's neck.
Omdreien, Omdreining, s. turning,
twirling about, twisting.
Omdrives v. a. d: n. to drive about, to
make a thing turn about; to rove, to
IrO8lle
Omdømme, S. judgment, opinion, sen-
timent,
Omegn» s. environs, surrounding coun-
Omen, 8. omen, foreboding. [try.
Omendskjønt, c. though, although.
Omfang, s. compass, enclosure; com-
pass, circuit, circumference.
Omfarve, v. a. to redye.
Omfarvning, s. redyeing.
Omfatning, s. clasp, embrace
Omfatte, v. a. to embrace, to take
hold of.
Omfavne, v. a. to embrace, to hug.
Omfavnelse» s. embrace, embracing,
hugging.
Omflakke, v. m. to roam, to rove, to
range about. -
Omflakken, s. roaming, roving, ram-
bling about.
Omflakkende, a. vagrant, rambling,
roaming.
Omflyde, v. a. to flow about.
Omflytning 2 s. removing from one
place to another.
Omflytte, v. a. to remove from one
place to another. -, v. 72, to change
one's habitation.









Omfylde
Omfylde, v. a. to decant, to pour li-
guor from one vessel into another.
Omgaa, ty, d. to go about, to walk
around; to elude.
Omgaaes, v. n. to converse with one,
to handle or manage a thing.
Omgang, S. way taken about, con-
verse, conversation, commerce. have
- med, to converse with.
Omgangssyge, s. epidemic.
Omgive, t). C. to surround, to encom-
pass, to environ.
Omgivelse, s. surrounding, surrounding
company, environs, neighbourhood.
Omgjerde, v. a. to enclose, to hedge
, in, to fence.
Omgjorde, v. a. to gird, to gird about.
Omgjængelig, a. conversable, sociable,
affable, familiar.
Omgjængelighed, s. sociableness, fa-
miliarity, conversableness.
Omgjængelse, s. conversation; com-
merbe.
Omgjøres v. a. to make anew, to make
afresh, to remake, to change, to alter.
Omgrave, v. a. to dig up; to dig round.
Omgrænse, v. a. to limit, to bound.
Omhakke, v. a. to turn up, to hoe.
Omhakning, s. hoeing.
Omhegne, v. a. to hedge in, to en-
close, to fence.
Omhu, s. care, concern, attention.
bære -, to take care of. down.
Omhugge, v. a. to hew, to cut, to fell
Omhugning, s. cutting, hewing down.
Omhyggelig, a. careful, heedful, soli-
citous. tion.
Omhyggelighed, s. carefulness, atten-
Omhylle, v. a. to enwrap, to envelop.
Omhæng, s. curtains of a bed; curtain.
Omhænge, v. a. to hang around.
Omkaps, ad in emulation of one ano-
ther. løbe -, to vie in running with
one, to run a race.
Omkaste, v. a. to overthrow, to cast
down, to throw down, to overturn.
Omklæde sig, v. r. to change one's
clothes, to put on other clothes.
Omkomme, v. 72. to perish, to die.
Omskaaren 189
Omkostning, s. charge, disbursement,
expense. have -, to be at charges.
8ætte sig i -, to lay out in expenses.
Omkreds, s. compass, circuit, circum-
ference; periphery. e
Omkring, ad about, round, around.
Omkuld, ad down, to the ground.
falde –, to fall down.
Omkvæd, s. burden chorus or refrain
of a song. ing.
Omliggende, a. circumjacent, adjoin-
Omlægge, v. a. to lay or put im ano-
ther way; to put about.
Omløb» s. turn, turning, going round;
circulation, circumvolution; revolution;
currency.
Omløbe, v. m. to run round; to turn
round, to turn about; to run about;
to circulate; to ramble, to range about.
Omløbende, a. turning round; ram-
bling about; circulatory.
Omløber, s. rambler, vagabond.
Omme, ad. passed, gone, over.
Omplante, v. a. to transplant.
Ompløie, v. a. to plough or till a
field anew.
Ompræge, v. a. to recoin.
Omrage, v. a. to stir up (the fire).
Omreise, v. n. to travel about, to make
a journey round about; to travel round
the world.
Omride, v. a. to go on horseback
about a place.
Omrids, s. contours, outlines.
Omridse, v. a. to circumscribe, to en-
close by a line.
Omringes v. a. to environ, to surround,
to invest. down.
Omrive, v. a. to pull down, to break
Omrodes v. a. to root up, to grub up.
Omryste, v. a. to shake down.
Omrøre, v. a. to stir up; to embroil.
Omsadle, v. a. to change the saddle,
to put another saddle on.
Omseile, v. a. to sail about, to cir-
- cumnavigate; to double a cape.
Omseiling, s. circumnavigation.
Omsider, ad. at last, at length, in fine,
after all.
Omskaaren, a. circumcised,
190 Omskabe
Omskabe, v. a. to transform, to trans-
figure; to create anew. shift.
Omskifte, v. a. to change, to alter, to
Omskiftelig, a. changeable, mutable,
variable, fickle,
Omskiftelse, s. change, variation, mu-
tation, vicissitude, turn.
Omskiftes, v. n. to change, to alter.
Omskjære, v. a. to circumcise.
Omskjærelse, s. circumcision.
Omskrive, v. a. to write anew, to
write over again; to paraphrase; to
circumscribe.
Omskrivning, s. writing over again;
paraphrase, circumlocution; circum-
scription. vith shade.
Omskygge, v. a. to shade, to surround
Omslaa, v. a. to overturn, to knock
down; to turn over (a leaf).
Omslag» s. envelope, cover; fomentation;
change, mutation; poultice.
Omslibe, v. a. to grind anew, to grind
over again.
Omslutte, v. a. to enclose, to encom-
pass, to surround.
Omslynge, v. a. to wind round, to
entwine, to twist. *
Omslæbe, v. a. to drag about.
Omsmelte, v. a. to melt anew.
Omsmeltning, s. melting over again.
Omsno» v. a. to turn, to twist; to turn
about.
Omsorg» s. care, concern, solicitude.
Omspænde, v. a. to span, to fathom;
to embrace; to change horses.
Omstaaende, s. pl. spectators, by-
standers.
Omstemme, v. a. to tune anew; "to
make one change his opinion, to
change his disposition.
Omstille, v. a. to place about, to put
around, to set around; to place in
a different manner, to transpose.
Omstraales v. a. to surround with
rays; to shine round.
Omstreife, v. n. to roam, td rove, to
ramble about. about, vagabond.
Omstreifende, a. roaming, rambling
Omstryger, s. vagabond, rambler.
Omstyrte, v. a. to overthrow, to over-
omtrykke
turn, to cast down. -, v. 72. to fall
down to fall to ruin. down.
Omstyrtning, s. overthrowing, falling
Omstændelig, a. circumstantial, par-
ticular, minute.
Omstændelig, ad circumstantially,
minutely, with all particulars.
Omstændelighed, s. circumstantia-
lity; minuteness.
Omstændighed, s. circumstance, oc-
currence; point. -er, pl. ability, si-
tuation; place ; compliments.
Omstøbe, v. a. to refound, to new-
cast, to cast again ; to reform.
Omstøbning, s. new-casting, casting
again.
Omstøde, v. a. to overthrow, to thröw
down, to subvert; to invalidate, to
annul, to make void, to set aside;
to break ; to refute.
Omstødelse, s. subversion, annulling,
invalidating. about.
Omsværme, v. n. to ramble, to rove
Omsvæve, v. n. to hover about, to be
spiritually present to.
Omsvøb» s. cover; going about; cir-
cumlocution, verbosity, shifts.
Omsvøbe» v. a. to wrap around, to en-
wrap. *
Omsvøbning, s. wrapping around, en-
vrapping.
Omsy, v. 0. to sevv around, to stitch
around; to sew anew, to sew over again.
Omsætning, s. transposition, putting
in another place; transplanting; ex-
change of money.
Omsætte, v. a. to transpose, to remove
or put a thing in another place; to
exchange, to barter (money); to trans-
plant (trees); to compose anew.
Omtale, v. a. to mention, to make
mention of, to speak about.
Omtale, s. mention, report.
Omtapning, s. pouring into another
barrel, racking (of liquor).
Omtappe, v. a. to pour into another
vessel, to rack (liquor).
Omtrent, ad about, almost, near upon,
vellnigh, near. [reprint.
Omtrykke, v. a. to print anew, to

Omtrykning
Omtrykning, s. reprinting.
Omtumle, v. n. to toss about.
Omtviste, v. a. to contest, to contend,
to dispute, to debate. omtvistet, dis-
puted, contested.
Omtvistelig, a. contestable, disputable.
Omtaelle, v. a. to count over again;
to count round.
Omvandre, v. n. to wander, to pil-
grim, to range about. to rove.
Omvanke, v. n. to ramble, to range,
Omvei, s. by-way, detour.
Omveksle, v. a. to change, to alter,
to shift; to exchange, to truck, to
barter. falternate.
Omvekslende, a. changing, variable;
Omveksling, s. changing, change, va-
riation; vicissitude, revolution.
Omvende, v. a. to turn, to turn about;
* to convert, to turn one. – sig, to
repent, to turn one's self from wicked-
Ji&SSe [sion.
Omvendelse, s. repentance, conver.
Omvender, s. converter.
Omvendt, a. conversed.
Omvikles v. a. to roll about, to wind
about. - about.
Omvinde, v. a. to wind about, to twist
Omvride, v. a. to wrest, to turn.
Omvælte, v. a. to roll round; to turn
about; to overthrow, to overturn, to
overset. *
Overvæltning, s. overturning, over-
throwing; revolution, rotation.
Ond» a. ill, bad; evil, wicked.
Onde, the evil spirit, the devil.
Ondartet, a. malicious, malign, wicked.
Ondskab, s. malice, wickedness, ini-
guity.
Ondskabsfuld, a. malign, wieked.
Ondt 3 s. evil, bad. gjøre -, to do
evil; to cause or give pains, to pain.
have –, to be ill.
Onkel, 8. uncle.
Onsdag, s. Wednesday.
Op, ad. up; upward, upwards. staa
-, to get up, to rise. opad, up hill.
Opamme, v. a. to suckle, to nurse.
Opbindes v. a. to tie up, to bind up,
to bind in sheaves.
den,
Opdigtet 191
Opblæse, v. a. to blow up, to puff, to
inflate. - sig, to be elated, to be proud,
to swell with pride. –, v. 42. to be-
gin to blow.
Opblæsen, Opblæsning, s. blowing
up, puffing, swelling; flatulence, wind.
Opblæsende, a. flatulent.
Opblæst, a. blown up, swollenwithwind,
inflated; puffed up, svwollen vith pride,
proud.
Opbragt, a. enraged, irritated; taken;
made a prize of.
Opbringe, v. a. to bring up; to stir
up, to put into a passion, to irritate;
to take, to make prize of ships, to
capture.
Opbruge, v. a. to consume, to spend.
Opbruse, v. n. to ferment; to foam,
to effervesce.
Opbrusen, s. effervescence, ebullition;
"fume, emotion.
Opbryde, v. a. to break open, to force
open. -, v. fl. to decamp; to break up;
to set out, to depart.
Opbrækkes v. a. to break open; to
force open. -, v. 72. to decamp, to
break up, to march off.
Opbrænde, v. a. to burn up, to waste
by fire. opbrændes, to be burnt, to
be vasted by fire.
Opbrændelse, s. combustion.
Opbud, s. livery of seizin; general sum-
DnOnS,
Opbyde, v. a. to call together; to
raise, to raise men. - til Krig, to
summon, to call to appear in arms.
Opbygge, v. a. to build, to erect, to
raise an edifice; " to edify, to instruct,
Opbyggelig, a. edifying, instructive.
Opbyggelse, s. building, raising of a
building; " edifying, edification.
Opdage, v. a. to discover, ro detect,
to find out, to perceive.
Opdagelse, s. discovery, discovering;
detection.
Opdigte, v. a. to invent, to feign.
Opdigtelse, s. invention, flotion, oon:
trivance. :
Opdigtet, a. invented, devised, forged."
f
192 Opdrage
Opdrage, v. a. to breed, to bring up,
to educate.
Opdragelse, s. breeding, education.
Opdragelsesanstalt, s. educational
, institution.
Opdragelseskunst, s. art of educa.
tion, pedagogy.
Opdrager, s. educator, governor, peda.
gogue. drinking.
Opdrikke, v. a. to spend money in
Opdrive, v. a. to drive up; to rouse,
to start (a deer), to unharbour; to en-
hance or raise (a price).
Opdrivning, s. rousing, starting; en-
hancing, raising of the price, outbid-
ding. mulate.
Opdynge, v. a. to heap up, to accu-
Opdyngning, s. heaping up, accumu-
lation.
Opelske, v. a. to breed, to nourish, to
cultivate; to preserve (a wood).
Opelskning, s. breeding, nourishing.
Opera, s. opera; opera-house.
Operation» s. operation.
Operatør, s. operator.
Opfange, v. a. to catch, to pick up,
to intercept.
Opfare, v. n. to ascend, to mount, to
rise; to start, to startle, to start up.
Opfarende, a. passionate, fiery, hot-
tempered.
Opfarenhed, s. vehemence, choler.
Opfart, 8. ascension, mounting.
Opfarve, v. a. to dye anew.
Opfinde, v. a. to find out, to invent,
to contrive.
Opfindelse, s. invention, contrivance.
Opfindelsesevne, s. inventive faculty.
Opfinder, 8. inventor, contriver.
Opfindsom, a. inventive.
Opfindsomhed, s. inventive faculty.
Opfiske, v. a. to fish up, to take up,
to intercept.
Opflamme, v. a. to flame, to inflame.
Opflekkes v. a. to cleave, to split.
Opflette, v. a. to untwist, to untwine.
Opflyve, v. 2. to fly up, to take wing ;
to roost.
Opfolde, v. a. to fold up, to plait up.
Opharke
Opfordre, v. a. to call up, to bid, to
challenge, to summon. 4
Opfordring, s: summons, bidding,
challenge. train up.
Opfostre, v. a. to nourish, to foster, to
Opfostring, s. nourishing, education.
Opfostringsbarn, s. nurse-child, fo-
ster-child. encourage.
Opfriske, v. a. to refresh, to renew, to
Opfund, s. shift, pretext.
Opfylde, v. a. to fill up, to make full,
to replenish; to fullfil, to accomplish,
to comply.
Opfyldelse, Opfyldning, s. fulfil-
ling, fulfilment, accomplishment. gaa
i -, to be fulfilled, to be accomplished.
Opfæste, v. a. to pin, to fasten with
pins.
Opføde, v. a. to breed, to bring up.
Opføre, v. a. to bring up; to raise, to
erect (buildings); to exhibit, to repre-
sent (a play); to make (a concert).
- sig, to behave, to demean, to carry
or comport one's self.
Opførelse, s. raising, erecting of buil-
dings; representation.
Opførsel, s. conduct, demeanour, be-
haviour.
Opgaas v. n. & a. to come up, to
ease; " to fix, to trace.
Opgaaende, a. rising, ascending.
Opgang, 8. ascent, ascension, moun-
ting; rising, sunrise. tion.
Opgave, s. problem, proposition, ques-
Opgives v. a. to give up; to propose,
to propound, to start (a question); to
yield, to give up (the ghost), to re-
sign, to renounce.
Opgivelse, s. giving up, resignation;
proposition.
Opgjøre, v. a. to draw up, to cast up
(an account).
Opgjørelse, s. settlement.
Opgrave, v. a. to dig up; to disinter,
to unearth, to exhume.
Opgravelse, s. digging up.
Ophakke, v. a. to hoe, to grub.
Ophale, v. a. to haul up.
Opharke, v. a. to expectorate, to throw
up by coughing.

Ophavsmand
Ophavsmand, s. founder, author, rai-
ser of a sedition.
Ophegte, v. a. to unclasp.
Ophidse, v. a. to provoke, to stir, to
irritate.
Ophidsning, s. irritation, enraging.
Ophisse» v. a. to hoist, to hoist up,
to set up a flag.
Ophjælpe, v. a. to help up, to lift up;
* to favour, to support, to forward; to
sustain, to assist.
Ophold, s. stay, abode; retardation,
delay, detention; ceasing, intermission;
sustenance, livelihood. uden -, without
intermission.
Opholde, v. a. to conserve, to keep, to
preserve, to save; to maintain ; to sus-
tain, to support; to entertain, to de-
tain, to retard, to delay, to stop.
sig, to abide, to sojourn, to dwell, to
live; to dwell on, to dwell upon.
Opholder 3 s. maintainer, preserver,
nourisher.
Opholdning, Opholdelse, s. main-
tenance, preservation, conservation.
Opholdssted» s. abode, dwelling-place,
haunt.
Ophovne, v. n. to swell, to swell up.
Oph0vnet, a. swollen, turgid, puffed up.
Ophovning, Ophovnelse, s. swelling,
tumour.
Ophugge, v. a. to hew open; to cut
up; to break up (a ship).
Ophænge, v. a. to hang, to hang up,
to suspend.
Ophængt, a. hung up, suspended.
Ophæves v. a. to heave, to raise, to
lift up; to abolish, to abrogate, to
annul, to repeal, to recall ; to raise,
to break (friendship etc.).
Ophævelse, s. abolition, annulling, re-
calling; raising; ostentation.
Ophøie, v. a. to heighten, to raise; to
elevate, to exalt; to extol, to magnify,
to praise.
Ophøielse, 8. raising high, heightening;
advancement, promotion; praise, cele-
bration.
Ophør, s. ceasing, cessation, intermis-
sion. tiden -, incessantly.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Oplive 193
Ophøre, v. m. to cease, to leave off,
to intermit.
Opirre, v. a. to irritate, to provoke,
to put into a passion, to stir up.
0pirrelse, Opirring, s. irritation,
Opium, s. opium. provocation.
Opjago, v, a. to rouse, to start, to un-
harbour, to spring.
Opkalde, v. a. to call up.
öRaideise, 8. calling up.
Opkaste, v. a. to cast up, to throw
up; to make, to raise, to run up (a
rampart); to propound, to start (a
question). - sig til, to set up for.
Opkjøbe, v. a. to engross, to forestall.
Opkjøber, s. engrosser, forestaller.
Opklarelse, Opklaring, s. clearing
up, enlightening; improvement of mind.
Opklæde, v. a. to clothe, to find clothes
for one, [with clothes.
Opklædt, a, clothed, clad, furnished
Opklække, v. a. to nourish, to feed,
to bring up,
Opknappe, v. a. to unbutton.
Opknapning, s. unbuttoning.
Opkog, 8. parboiling; recooking; "reit-
eration. * to reiterate,
Opkoge, v. a. to parboil; to recook;
Opkomme, v. n. to come up, to rise;
to appear, to recover, to be restored;
to come forward, to advance.
Opkomst, 8. rise, fortune; thriving;
advancement; recovery.
Opkradse, v. a. to soratoh up, to rub
up; to nap cloth.
Opkrølle, v. a. to curl (hair).
Oplade, v. a. to open, to make open,
to let open.
Oplag, 8. edition, impression; second
edition or impression ; staple, magazine.
Oplagsret, 8. staple-privilege.
Oplagssted 3 s. staple, place where
goods are laid up.
Oplagt, d. laid up; disposed, in hu-
mour to.
Oplede, v. a. to seek for, to search for.
Opleve, v. a. to live to see something
pass; to attain to an age.
Oplive, v. a. to enliven, to animate,
to quicken.
13
194 Oplivelse
0plivelse, s. animation, vivification.
Oplivende, a. enlivening, quickening.
Oplukke, v. a. to open, to unlock.
Oplukning, s. opening, unlocking.
Oplyses v. a. to enlighten, to illumi-
.nate; to brighten; to illustrate.
Oplysning, s. enlightening, illustra-
tion; explication; improvement ofmind;
- meahs, information.
Oplyst, a. enlightened, illustrated; in-
structed, intelligent.
Oplægge, O. G. to lay up; to heap; to
set out, to publish, to print (a book);
to lay up or save (momey).
Oplæres v. a. to instruct, to inform,
to teach, to train up, to discipline.
Oplært, a. instructed, informed, trai-
ned, used to.
Oplæse, v. a. to read, to recite, to re-
whearse, to pronounce, to proclaim.
Oplæsning, 8. reading, saying, reci-
ting, proclamation.
Opløb» s. riot, tumult, uproar, con-
course of people. gjøre -, to riot.
Opløbe, v. a. to fetch up, to overtake
in running; to push open (a door). -,
v. 7. to run upwards; to run up, to
grow up. – til, to amount, to run
up to ; to increase; to svwell.
Opløfte, v. a. to raise, to heave, to
lift up; to raise (voice); to extol, to
magnify, to celebrate.
Opløftelse, s. raising, lifting up; ele-
vation, extolling.
Opløse, v. a. to loose, to loosen; to
dissolve (metals etc.); to resolve; to
explain, to unriddle, to clear.
Opløsolig, a. dissolvable, resolvable,
able to be dissolved.
Opløsning, s. looseming, unbinding;
dissolution; solution, unriddling; ana-
lysis. Isure.
Opmaale» v. a. to measure, to remea-
Opmale, v. a. to repaint, to paint over
again. mud.
Opmudre, v, a. to clear (a port) from
Opmuntres v. a. to rouse, to wake
one; to encourage, to hearten, to em-
bolden, to animate, to inspirit, to
excite, to incite, to make merry.
Opregning
Opmuntring, s. rousing, encourage.
ment, incitement, animation.
Opmure, v. a. to build, to raise, to run
up a wall. tent.
Opmærksom, a. attentive, mindful, in-
Opmærksomhed, s. attention, atten-
tiveness, mindfulness. -
Opnaas v. a. to reach at, to attain to,
to arrive at, to get, to come to, to
obtain.
Opnaaelig, a. attainable.
Opnaaelse, s. attaining to, coming to,
obtaining.
Opofres v. a. to offer up, to sacrifice, to
immolate. - sig, to devote one's selfto.
0profrelse, s. sacrificing, immolation.
Oppasses v. a. to observe, to watch;
to serve, to attend, to wait upon.
Oppasser, 8. lurker, observer; servant,
attendant.
Oppe, ad above, aloft; on the top;
in the upper part. være –, to be up,
to be arisen, to be stirring.
Oppebi, v. a. to stay, to wait for. .
Oppebære, v. a. to receive, to take up,
to collect; to raise taxes.
Oppebærer, s. receiver, oollector.
Oppikke, v. a. to pick up.
Oppille, v. a. to pluck up, to pick up.
Oppløies v. a. to plough, to break up
the ground.
Opponent, s. opponent, antagonist.
Oppudse, v. a. to trim up, to set off,
to attire, to adorn, to embellish.
Oppudser, 8. new-vamper, trimmer.
Oppudsning» s. new-vamping, trim-
ming.
Oppuste, t), d. to blow, to puff up.
Oppynte, v. a. to adorn, to decorate,
to embellish, to trim.
Opraabe, v. a. to call up, to ory, to
expose or set to sale.
Opråaber, s. crier.
Oprages v. a. to rake up, to scrape up.
Oprede, v. a. to make a bed. op-
redt, made.
Opregnes v. a. to enumerate, to recite,
to rehearse, to reckon up, to count.
Opregning, Opregnelse, s. enumera-
tion, recital, reckoning up, counting.
Opreise
Opreise, v. a. to raise, to rear, to erect,
to set up; to raise, to lift up. – sig,
to rise, to get up.
Opreisning, 8. erection, raising, lifting
up i compensation, reparation, amends.
Opreist, a. erected, raised.
Opreth0lde, v. a. to support, to up-
hold, to maintain.
Opreth0ldelse, s. maintenance.
Opretstaaende, a. upright.
Oprette, v. a. to raise, to erect, to set
up; to establish, to settle, to found,
to institute; to set up (a trade etc.),
to restore, to compensate, to contract
(friendship).
Oprettelse, Opreisning, s. restitu-
tion, compensation , reparation i con-
tracting (of friendship).
Oprigtig, a. sincere, upright, plain,
frank, homest, true.
Oprigtighed, s. sincerity, uprightness,
candor, candidness, plainness, honesty.
Oprindes v. m. to spring from; to rise.
Oprindelig, a. original, primitive, prim-
ordial. -, ad. originally.
Oprindelse, s. origin, spring, source,
beginning.
Oprippe, v. a. to revive, to rake up.
Oprive, v. a. to pull up, to pluck up.
0prode, v. a. to rout up.
Oprulle, v. a. to unroll; to roll up;
to turn up (stockings).
Oprunden, a. sprung from, descended
from; risen.
Oprydde, v. a. to grub up, to clear a
field; to set in order; to eradicate, to
root up.
Oprykke, v. a. to pull up, to tear up;
to root up, to pluck up.
Oprykning, s. pulling, tearing up,
rooting up.
Oprømme, v. a. to make place, to put
in order, to arrange, to dress (a room),
to remove.
Oprømt, a. merry, in good humour.
ikke –, out of humour.
Oprør» s. uproar, sedition, insurrection,
revolt. [excite.
Oprøres v. a. to stir up, to move, to
Opslaa 195
Oprører, s. rebel, mutineer, author of
a faction.
Oprørsk, oprørisk, a. rebellious, mu-
tinous, seditious, factious, revolting.
Opsadle, v. a. to saddle, to put om a
saddle.
Opsamles v. a. to gather, to take up
from the ground. to glean,
Opsanke, v. a. to gather, to collect;
Opsankning, s. gathering, collecting.
Opsat, a. set up, put up, dressed; drawn
up; couched in writing; erected; in-
censed. - pdd, bent upon, fond of.
Opsidder, s. tenant.
Opsige, v. a. to recite; to repeat (a
task); to unsay; to reclaim, to re-
tract; to recall; to give varning; to
renounce, to give up.
Opsigelse, s. recital; renunciation; un-
saying, retracting ; warning to remove.
Opsigt, s. inspection, oversight, care,
survey, superintendance; control; ru-
mour, noise. have -, to oversee, to
superintend.
Opskjæres v. a. to cut up, to cut open;
to rip up, to gut a fish.
Opskjørte, v. a. to tuck up, to gird.
Opskrevens a. noted, set down, writ-
ten down.
Opskrift, s. inscription; superscription;
address; title (upon boxes etc.), ticket.
Opskrive, v. a. to write down, to set
down, to pen down, to book, to
note, to enter, to record. [etc.
Opskrivning, s. writing, setting down
Opskrue» v. a. to unscrew, to screw
up, to open; "to write bombast.
Opskruet, a. unscrewed, screwed open;
* bombastic, highswelling.
Opskyde, v. n. to shoot up, to grow
up. -, v. d. to rake up-
Opskylles v. a. to rinse, to wash. op-
skyllet Land, alluvial soil.
Opslaa, v. a. to strike upwards; to
burst open, to force (a door); to set
up, to post up, to fix (a placard); to
pitch (a camp, tent etc.), to set up;
to open (a book), to turn over, to
look for (a passage); to lift up (one's
eyes).
18"
196
H
Opslag
Opslag, 8. ouff (of a coat), facing.
Opslides v. a. to wear out, to wear
off, to waste or spoil by use.
Opslidts a worn out, worn off, wasted.
Opslikke, v. a. to lick up. Iup.
Opsluge, v. a. to devour, to swallow
Opsmelte, v. a. to unsolder.
Opsnappe, v. d. to catch up, to snap
up; to intercept (letters).
Opsnøre, v. a. to unlace.
Opsøge, v. a. to seek for, to search,
to search after, to enquire after; to
look after a passage.
Opspade, v. a. to dig up with a spade.
Opspile, v. a. to extend, to stretoh out.
Opspind, s. intrigue, plot, cabal.
Opspinde, v. a. to finish spinning; to
spin up; * to intrigue, to plot, to ma-
chinate.
Opspires v. m. to sprout, to shoot forth.
Opspises v. a. to eat up, to spend, to
001. SllGs
Opspore, v. a. to trace out, to spy
out, to find, to discover; to smell out;
to investigate.
Opspringe, v. n. to spring up, to leap
up; to open quickly ; to start up, to
jump up ; to fly open, to bounce ;
to give way.
Opsprænge, v. a. to break by force;
to burst open, to force; to spring, to
blow up.
Opspytning, s. expectoration, spitting
out. pectorate.
Opspyttes v. a. to spit out, to ex-
Opspænde» v. a. to spread, to extend,
to bend (a bow); to pitch (a net); to
cock (a gun); to unbend, to slacken.
Opspørges v. a. to enquire after, to
find out by asking.
Opstaas v. n. to rise, to arise, to rise
% up, to get up.
Opstable, v. a. to pile up, to heap up.
Opstabling, 8. piling, heaping up.
Opstand, s. insurrection, uproar, sedi-
tion, commotion.
Opstandelse, s. resurrection,
Opstanden, a. risen, arisen.
Opstander, s. upright.
Opstege, v. a. to roast over again.
* Optagelse
Opstegen, a. ascended, mounted.
Opstiges v. n. to ascend, to mount, to
get up, to arise, to rise; to get up,
to get into, to get on.
Opstigelse, s. eruotation.
Opstigende, a. rising,mounting, ascend-
ing (lineage).
Opstikke, v. a. to open by piercing;
to make or dress head-dresses. ø.
Opstille, 9. a. to set up, to erect; to
range, so put in order, to draw up
(an army); to set, to spread (nets).
Opstryges v. a. to turn up, to tuok up.
Opstukken, a. pinned, fastened with
pins.
Opstøde, v. a. å n. to thrust upwards,
to push up, to push upwards; to pusli
open, to fling open; to rise in the
stomach.
Opsvinge sig, v. 7". to soar , to soar
up; " to push one's fortune, to put
one's self forward.
Opsvulme, v. n. to swell, to tumefy.
Opsvulmet, d. swollen, tumefied.
Opsy, v. 0, to waste or use up by sew-
ing.
Opsyn» s. inspection, survey, care; ru-
mour, noise. surveyor.
Opsynsmand, s. inspector, overseer,
Opsætsig» a. opinionated, stubborn,
headstrong, refractory.
Opsætsighed, s. headiness, obstinacy,
contumacy, forwardness.
Opsætte, v. a. to put np, to put om;
to set up; to compose; to dress (the
hair); to draw up, to set down, to
couch in writing, to compose; to de-
lay, to defer, to put off - sig, to
oppose, to rebel, to revolt against.
Opsættelse, s. delay, deferring, put-
ting off, respite.
Opsætter, s. one that sets up minepins.
Optage, v. a. to take up, to lift up;
to pick up from the ground; to re-
ceive, to take one up; to admit ; to
take up money, to borrow ; to mea-
sure, to make the groundplan; to take
vell or ill.
Optagelse, s. reception, admission;
adoption.
*-
Optegne
Optegne, v. a. to note, to set down;
to record.
Optegnelse, Optegning, s. note,
annotation, inventory.
Optik, s. optics.
Optikus, s. optician.
Optisk, a, optic.
Optog 3 s. procession, parade, pomp,
show, cavalcade.
Optrin, s. scene, sight.
Optræde, v. n. to step forth, to ap.
pear, to come forth, to make one's
appearance, to enter (as an orator), to
mount the pulpit; " to act.
Optrække, v. a. to draw up; to pull
up; to lift up; to wind up (a watch);
to rise; to mount guard; to come on; .
to deceive, to cheat, to beguile.
Optrækker, s. deceiver, cheat, beguiler.
Optrækkeri, 8. deceit, cheating, trick-
ing, deceitful dealing.
Optugte, v. a. to train up, to educate.
Optugtelse, s. education, bringing up.
Optælles v. a. to cast up, to reckon,
to enumerate.
Optælling, s. numbering, enumeration.
Optænde, v. a. to light, to kindle, to
set in flame, to inflame.
Optændelse, s. kindling, lighting, set-
ting in flame.
Optænke, v. a. to contrive, to hit
upon, to invent, to find out.
Optænkelig, a. imaginable.
Optø, v. n. to thaw.
Optørre, v. a. to dry up, to drain.
Opvaagne, v. n. to awake, to rouse.
Opvaagnet, a. avvaked.
Opvakt, a. avvaked, roused; " roused,
brisk, jovial. [anew.
Opvarme, v. G. to warm again, to heat
Opvarte, v. a. to attend, to wait for,
to wait on, to serve, to wait at table.
Opvarter, s. attendant, waiter, servant.
Opvartning, s. attendance, waiting;
complimentary visit. gjøre –, to pay
one's respects, to wait upon one, to
vait at court. [scour.
Opvaske, v. a. to wash, to rinse, to
Ovpeie, v. a. to outweigh, to balance,
to counterpoise; to prevail against.
Ordentlighed 197
Opvisning, s. shewing forth, exhibi-
tion, presenting.
Opvikle, v. a. to unfold, to unroll, to
unwind; to curl; to entwine, to en-
Opvinde, v. a. to wind up. fold.
Opvise, v. a. to shew forth, to show,
to produce, to exhibit.
Opviske, v. a. to wipe up.
Opvokse, v. n. to grow, to grow up,
to rise, to come forth.
Opvokset, a. grown up, ripe, mature.
Opvække, v. a. to awake, to rouse, to
rouse out of sleep; " to stir up, to ex-
cite, to provoke.
Opvækkelse, Opvækning, s. awak.
ing, rousing; * exciting, stirring up; re-
suscitation. of one's age.
Opvækst, s. growth, thriving, flower
Opæde, v. a. to eat up, to swallow.
öknikei, S. oracle.
Orange, S. orange.
Orangetræ, s. orange-tree.
Orangeri, S. greenhouse.
Oratorisk, Ol. oratory.
Ord, s. word; term. lary.
Ordbog, s. dictionary, lexicon, vocabu-
Ordbogskriver, s. lexicographer.
Ordbram, s. pompous words, jingle of
words, high strain, bombast.
Ordbøining, s. inflection.
Orden, s. order, arrangement, regula.
tion, disposition; class, form. faa i
-, bringe i -, to set in order, to
settle, to regulate.
Ordensbaand, s. ribbon of an order.
Ordensbroder, s. brother, member of
an ecclesiastical order.
Ordensdragt, s. habit of an order.
Ordenskjæde, s. collar or chain of a
knight.
Ordenskors, s. cross of an order.
Ordensløfte, s. profession, vow.
Ordensregel, s. rule, statute of an order.
Ordensridder, s. knight of an order.
Ordenstegn, s. badge of an order.
Ordentlig, a. orderly, regular; usual;
methodical.
Ordentlig, ad. orderly, regularly, in
good order. lity, strictness.
Ordentlighed, s. regularity, punctua-
-

198 Ordgransker
Ordgransker, s. etymologist,
Ordgranskning, s. etymology.
Ordfører, s. spokesman, speaker.
Ordgyder, s. prattler, talkative fellow.
Ordgyderi, 8. loquagity, verbosity.
Ordholden, a. keeping one's word, as
good as one's word.
Ordinans, s. ordinance.
Ordination, s. ordination.
Ordinere, v. a. to order; to ordain,
to invest,
Ordklasse, s. part of speech.
Ordkløver, s. hair-splitter, quibbler.
Ordkløveri, 8. hair-splitting, quibbling.
Ordknap, a. sparing of words, laconic.
Ordkrig, s. dispute, cavilling.
Ordne, v. G. to order; to arrange, to
dispose, to regulate, to set in order.
Ordning, s. order, regulation, disposi.
Ordre, s. order, command. [tion.
Ordret, a. literal, verbatim.
Ordrig, a, abounding in words, wordy,
verbose.
Ordspil, s. pun, quibble.
Ordsprog, s. proverb, adage, saying.
Ordstrid, s. dispute or contention about
vords.
Ordveksling, s. dispute, altercation.
Organ, S. organ, natural instrument.
Organisere, v. a. to organize.
Organisk, s. organic, organical.
Organist, s. organist.
Orgel, s. organ. Spille -, to play
on the organ.
Orgelbygger, s. organ-builder, con-
structor of organs.
Orgelbelg, s. organ-bellows.
Orgelpibe, s. organ-pipe.
Orgelregister, s. register of an organ.
Orgeltræder, s. bellows-blower, organ-
blower,
Orgelværk, s. organ.
Orient, s. Orient, East, Levant.
Orientalsk, a. oriental, eastern.
Original, a. original.
Original, s. original.
Orkan, s. hurricane, violent storm.
Orkester, s. orchestra.
Orlog, s. war.
Orlogsskib» s. mam-of-war, battle-ship.
Ovenpaa
Orlov, s. furlough, leave of absence.
Orm, s. worm, vermin.
Ormdannet, a wormshaped, vermi-
form, vermicular.
Ormefrø, s. wormseed.
Ormehul, s. worm-hole.
Ormemaaned, s. July. [wood.
Ormemel, s. dust from worm-eaten
Ormepulver, s. worm-powder.
Ormesting, s. worm-hole.
Ormkrud, s. any herb supposed to be
good for worms, tansy.
Ormstukken, a. worm-eaten, pierced
by worms, mouldy.
Ormædt, a. worm-eaten.
Orme, s. boar.
Orthografi, s. orthography.
Ose, v. n. to damp, to steam.
Ost, s. cheese.
Osteform, s. cheese-mould.
Ostekage, s. cheese-cake.
Ostekar, s. cheese-mould.
Ostekræmmer, s. cheesemonger.
Osteløbe, s. rennet.
Ostemid, s. cheese-mite.
Oste sig» v. 72. to turn, to curdle, to
coagulate.
Osteskorpe, s. cheese-rind.
Ostet, s. cheesy, curdled, coagulated.
Ostindiefarer, s. Eastindiaman.
Ostindisk, a. East-Indian.
Otte, num. eight. – Dage, a week.
Otteaarig, a. eight years old.
Ottefold, a. eightfold.
Ottekant, s. octagon.
Ottekantet, a. octagonal. eighthly.
Ottende, a. the eighth. for det –,
Ottendedel,s. the eighth part, an eighth.
Otterslange, s. adder, asp, viper.
Otting, s. half a firkin.
Oval, ovalrund, a. oval.
Oven, ad above, high, on high; at
the top, overhead. – fra, from above.
Ovenfor, ad above, in the uppermost
place. said.
Ovenmeldt, a. above mentioned, afore
Ovenovers ad. over, upon; over-
head;
Ovenpaa, ad above, upon, aloft, up-
permost; on the surface; above (one).

Oventil
Oventil, ad above, on high, aloft; at
the upper end. [at.
Over, 497 p. over, above ; above; beyond;
Overalt, ad, everywhere; all over, in
every place.
Overanstrænge, v. a. to overwork,
to overexert, to distress.
Overanstrængelse, s. overwork, over-
exertion. [worked.
Overanstrængt, a. overworn, over-
Overantvorde, v. a. to deliver up, to
transmit, to surrender.
Overantvordelse, s. deliverance, trans-
mission, surrender.
Overarm, 8. upper part of the arm.
Overben, s. fleshy exoresence, wen.
Overbevise, v. a. to convince, to con-
vict (a criminal); to persuade, ascertain.
Overbevisning, s. conviction; per.
suasion.
Overbinde, v. a. to bind over, to tie
something over.
Overbringe, v. a. to bring to a place,
to bear, to deliver to one.
Overbringelse, s. delivering.
Overbringer, s. bearer, deliverer.
Overbud, s. outbidding.
Overbyde, v. a. to outbid, to overbid.
Overbygge, v. a. to superstruct.
Overbygning, s. building erected over
something, superstruction.
Overbære, v. a. to bear with, to tole-
rate, to suffer, to indulge with one.
Overbærelse, s. toleration, indulgence,
forbearance, pardon.
Overbærende, a. indulgent, forbearing.
Overdaadig, a. prodigal, profuse, lu-
xurious.
Overdaadighed, s. prodigality, profu-
sion, luxury.
Overdel, s. upper part, top. justice.
Overdommer, s. superior judge, chief.
Overdrage, v. a. to carry over; to
transfer; to transport, to convey , to
make over; to charge one with, to
give in charge.
Overdragelse, s. transport, transfer-
ring, conferring; yielding.
Overdreven, a. excessive, immoderate,
extravagant.
Overformynderskab 199
Overdrevent, ad. exaessively.
Overdrive, v. d. to overdrive ; to
Garry too far; to exaggerate, to over-
do, to overstrain,
Overdrivelse, s. overdoing, exaggera.
tion, excess.
Overdyne, s. feather-bed.
Overdæk, s. deck. over.
Overdække, v. a. to oover something
Overende» ad up on end, upright,
erect.
Overens, ad. agreeing. komme -, to
agree. stemme -, to accord, to be
agreeing, to be accordant. stemme
ikke -, to disagree, to dissent, to differ.
Overenskomst, s. agreement, conven-
tion, accord.
Overensstemmelse, 8. accord, accor-
dance, agreement, consonance, har-
mony.
Overensstemmende, a, accordant,
harmonious, aggreeing, consonant.
Overfald, s. sudden and unexpectad
attack, surprise, invasion.
Overfalde, v. a. to surprise, to seize
suddenly ; to attack, to overtake; to
invade a province, -, v. 77. to, fall
OVer,
Overfare, v. a. to pass over, to cross.
Overfart, s. passage; place of passing
OV er.
Overflade, s. surface, superficies.
Overfladisk, a. superficial.
Overfladisk, ad superficially.
Overfladiskhed, s. superficialness,
shallowness.
Overflod, s. abundance, plenty, copious-
ness, affluence, overflow. over.
Overflyde, v. n. to overflow, to flow
Overflødig, a. superfluous, abundant,
plentiful, affluent, superabundant, ex-
uberant.
Overflødig, ad abundantly, copiously,
superfluously.
Overflødighed, 8. abundance; plenty;
affluence, exuberancy, superabundance,
overflow.
Overformynder, s. chief tutor.
Overformynderskab, s. chief tutor-
ship.
200 Overforstmester
Overforstmester, s. high-warder of
a forest.
Overfuse, v. a. to abuse, to chide,
to reprimand, to take one up sharply.
Overfylde, v. a. to overfill. – sig, to
glut one's self.
Overføre, v. a. to transport over, to
convey over, to pass over.
Overførsel, s. transport.
Overgaa, v. n. to pass over, to go
over; to run over. -, v. d. to exceed,
to excel, to surpass, to surmount, to
go beyond, to outdo.
Overgang, s. passing over, passage;
transition; tuu3, change.
Overgive, v. a. to render, to give up,
to deliver; to surrender; to hand, to
commit. - sig, to give one's self up
to, to abandon one's self.
Overgivelse, s. delivery, cession, trans-
port, surrendering. -
Overgiven» a. dissolute, debauched,
licentious, wanton, frolicsome.
Overgivenhed, s. wantonness, licen-
tiousness, frolicsomeness.
Overgyde, v. a. to pour down upon.
Overgydelse, s. pouring upon.
Overhaand, s. upper hand, superior
power. tage -, faa -, to get the
upper hand, to predominate, te domi-
neer, to increase, to prevail; to get
ahead. (sovereign.
Overherre, s. superior, supreme lord,
Overherredømme, s. sovereignty,
Supremacy. [the househould.
Overhofmarskal, s. chief marshal of
Overhofmester, s. lord-steward of the
king's household.
Overhofpræst, s. chaplain to a prince.
Overholde, v. a. to uphold, to main-
tain. nance.
Overholdelse, s. upholding, mainte-
Overhoved, s. head, chief, master.
Overhovedet, ad generally, in general.
Overhus, s. house of Lords.
Overhæng, s. covering; importunity,
solicitation, pressing.
Overhænge, v. n. to hang over, to
lean over. -, v. a. to importune, to
press one; to threaten.
Overlæg
Overhængende, a. imminent, hoyer-
ing over.
Overhøre, v. a. not to hear, to mis-
hear; to interrogate, to hear, to hear
one say his lesson.
Overile, v. a. to overhasten, to hurry,
to precipitate a business. - sig, to
hurry too much, to do wrong through
haste. tation, passion.
Overilelse, s. extreme hurry, precipi-
Overilet, a. hasty, inconsiderate.
Overinspektor, s. chief overseer, chief
inspector. [the huntsmen.
Overjægermester, s. grand master of
Overkjøre, v. n. to ride over in a
coach. -, ). 05. to drive over.
Overkline, v. a. to cover with.
Overklistre, v. a. to paste over, to
glue over. to board.
Overklæde, v. a. to cover, to clothe,
Overkoge, v. n. to boil over.
Oberkommand0, s. chief command.
Overkomme, v. n. to come over, to
get over. -, v. G. to surprise, to take;
to master, to bear; to obtain.
Overlade, v. a. to leave, to commit
to, to sell; to give up, to yield up,
to make over, to resign.
Overladelse, s. leaving, yielding, giv-
ing up, cessation, resigning.
Overlagt, a. deliberated, metitated.
Overlagt, ad deliberately, advisedly.
Overlast, s. overcharge; surcharge;
oppression, trouble, molestation. gjøre
-, to molest, to trouble.
Overlegen, d. superior, surpassing,
excelling. v02re -, to be superior, to
surpass, to go beyond, to exceed (in).
Overlegenhed, s. superiority, preemi-
I 181106s
Overleve, v. n. to outlive, to overlive,
to survive. overlevende, the longest
liver.
Overlevere, v. a. to deliver, to hand,
to give, to surrender.
Overlevering, s. delivery.
Overliv, s. upper body.
Overlæbe, s. upper lip.
Overlæder, s. upper-leather.
Overlæg, s. consideration, reflexion.

Overlægge
Overlægge, v. a. to lay over; to over-
lay; to reflect upon, to think upon,
to consider. – med hinanden, to
concert matters together.
Overlærer, s. head-master. over.
Overlæse, v. a. to read over, to run
Overlæsse, v. a. to overburden, to
overload, to overcharge.
Verløb» s. overflowing of a river; im-
portunity, molestation; orlop, upper
deck.
Overløbe, v. a. to importune, to mo-
lest, to trouble. -, v. m. to overflow,
to flow over, to run over; to desert.
Overløber, s. deserter, run-away, turn-
back.
Overmaade, ad. exceedingly, excessi-
vely, immoderately, beyond measure.
Overmaal, s. over measure, surplus.
Overmagt, s. superiority, superior or
excessive power, mastery, ascendency.
Overmale, v. G. to paint over.
Overmand» s. superior, master, over-
match.
· Overmande, v. a. to overmatch, to
master by superior force.
Overmenneskelig, a. superhuman,
beyond human nature, more than human.
Overmod, s. haughtiness, supercilious-
ness, insolence, arrogance, presumptu-
OttS1 &SSe
Overmodig, a. haughty, supercilious,
insolent, arrogant, presumptuous,
wanton.
Overmæt, a. full, glutted, surfeited.
Overnatte, v. n. to pass the night.
Overnaturlig, a. supernatural.
Overnaturlig, ad supernaturally.
Overopsigt, s. superintendency, chief
inspection. «"
Overopsynsmand, s. superintendent,
chief overseer.
Overordentlig, a. extraordinary, un-
00 m n Oils uncommonly.
Overordentlig, ad, extraordinarily,
Overordnet, a. superior
Overpløie, v. a. to plough.
Overraske, v. a. to surprise, to take
by surprise, to overtake, to catch, to
take unawares, to full upon.
Overskyde 201
Overraskelse, s. surprise.
Overregne, v. a. to reckon, to com-
pute, to calculate, lation.
Overregning, S. computation , calcu-
Overret, s. superior court.
Overrumple, v. a. to surprise, to
overtake, to attack by surprise.
Overrumpling, s. surprise, surprising.
Overrække, v. a. to hand over, to
deliver, to present. *
Overrækning, s. delivery, presentation.
Oversaas v. a. to over-sow, to sow
too much.
Overse, ty, d. to overlook, to oversee,
to take a survey or view ; to revise,
to review; to look over; to connive,
to forbear, to pass by ; to neglect, to
omit, to overlook.
Overseile, v. n. & a. to oross by sail-
ing, to sail over, to cross the sea ;
to overset, to run aground, to run
foul, to fall foul.
Oversende, v. a. to send, to transmit,
to remit, to send over, to convey.
Oversendelse, s. sending, conveyance.
Overskibe, v. a. to transport, to ship
over the sea.
Overskjende, overskjelde, v. a. to
scold one, to revile.
Overskjære, v. a. to cut in two, to cut
asunder, to divide; to dress cloth.
, s. clothdresser. (cloth).
in two; dressing
S. outer petticoat.
Oversko, s. galoshe.
Overskorpe, s. upper crust.
Overskride, v. n. to step over. –,
v. d. to overstep ; to transgress.
Overskridelse, s. transgression.
Overskrift, s. inscription; superscrip-
tion. to outroar.
Overskrige, v. a. to surpass in crying,
Overskrive, v. a. to inscribe, to title;
to superscribe; to put the direction
(upon a letter).
Overskud, s. surplus, overplus.
Overskue, v. a. to survey, to overlook.
Overskuelig, a. surveyable; "perspi-
GlO. Se
Overskyde, v. n. to remain, to exceed.


202 Overskygge
Overskygge, v. a. to overshadow.
Overskylle, v. a. to overflow, to flood,
to inundate.
Overskylning, s. overflowing, inun-
dation.
Overslaa, v. a. to throw upon, to cast
upon; to bespatter, to splash with
Water.
Overslag, 8. computation, calculation.
gjøre -, to compute, to calculate, to
cast up an account.
Oversmurt, a, besmeared. [with.
Oversmøre, v. a. to besmear, to rub
Oversnes v. a. to cover with snow.
Overspinde, v. a. to spin over.
Oversprede, v. a. to overspread.
Overspringe, v. a. to spring over, to
leap over; to pretermit, to set by, to
pass by.
· Overspytte, v. a. to bespit.
Overspænde, v. a. to stretch over; to
overstretch,. to overstrain.
Overspændt, a.s. overstrained, over-
stretched.
Overspændthed, s. extravagance, ec-
centricity.
Overstaas v. a. to endure, to go
through, to escape, to overcome.
Overstemme, v. a. to outvote, to over-
vote; to overtune.
Overstige, v. n. & a. to mount over;
to scale; to surmount, to surpass, to
exceed.
Overstryge, v. a. to strike over; to
paint over; to anoint; to plaster, to
Whitewash.
Overstrø, v. a. to strew over , to
sprinkle over.
Overstyr, ad. Sætte –, to spend, to
vaste, to dissipate. gda -, to go to
wreck, to come to naught.
Overstænke, v. a. to besprinkle, to
bespatter.
Overstænkning, 8. besprinkling, be-
spattering.
Oversvømme» v. a. to overflow, to
flood, to overrun.
Oversvømmelse, s. overflowing, in-
undation, flood.
Oversætte, v, n. de a. to go over, to
Overvintre -
pass over, to cross (a river), to ferry
over ; to translate, to turn , to render
or do (into English etc.).
Oversættelse, s. translation, version.
Oversætter, s. translator.
Overtale, v. a. to persuade, to induce
to do something.
Overtalelse, s. persuasion.
Overtalende, a. persuading, persuasive.
Overtraadt, a. transgressed, trespas-
sed, violated.
Overtro» s. superstition, bigotry.
Overtroisk, a. superstitious, bigoted.
Overtrukken, a. covered, overlaid,
overclouded. [pass.
Overtræde, v. a. to transgress, to tres-
Overtrædelse, s. transgression, tres-
pass, violation.
Overtræder, s. transgressor, trespasser.
Overtræffe, v. a. to surpass, to ex-
cel, to outdo.
Overtræk, s. cover, case; bed-tick.
övertrække, v. d. to draw over, to
do over with, to overlay, to cover, to
deck, to line.
Overtvers, ad cross, across, athwart,
overthwart. bryde –, to make short
work of it.
Overtyde, v. a. to convince, to evict.
Overtydende, a. convincing, convic-
tive. 4 sion.
Overtydning, s. conviction, persua-
Overtælle, v. a. to count over, to tell
OVer»
Overveie, v. d. to preponderate, to
overweigh, to overbalance, to outweight;
to consider, to reflect upon, to think
upon.
Overveielse, s. consideration, reflection.
Overvinde, v. a. to conquer, to over-
come, to vanquish; to subdue, to sur»
mount, to overcome (difficulties).
Overvindelig, a. superable, surmoun.
table. Iquishing, victory.
Overvindelse, s. conquering, van-
Overvinder, s. conqueror, vanquisher,
victor.
Overvintre, v. n. to winter, to pass
the winter (in a place).
Overvintring
Overvintring, s. wintering, passing of
the winter.
Overvokse, v. a. én. to overgrow, to
outgrow ; to grow over; to cover with.
Overvægt, s. over-weight, propende.
T8. 06.
Overvælde, v. a. to overwhelm, to
oppress, to overload; to heap upon.
Overvældelse, s. accumulation, sur.
charging. loaded.
Overvældet, a, accumulated, over-
Overværelse, S. presence.
Overværende, a. present. være –, to
be present at, to attend at.
Overvættes, a. innmense,
measure, prodigious, extreme.
Overøse, v. a. to pour upon; " to accu-
mulate, to overwhelm , to heap bene-
fits upon one.
Ovn, s. oven, furnaco; stove, kiln.
Ovndør, s. door of a stove, oven-door.
Ovnhul, s. mouth of an oven, open-
ing of a stove.
Ovnplade, s. iron-plate of an oven.
Ovmrage, S. poker.
Ovnrør, S. tube or pipe belonging to
a stove, flue of an oven.
Ovnskjerm, s. fire-screen.
beyond
P.
Paa, prp. on, upon, at, in etc.
Paabanke (banke paa), v. m. to
knock at.
Paabud, s. order, command, edict.
Paabyde, v. a. to order, to command,
to enjoin.
Paabyrde, v. a. to burden, to lay a
burden upon, to charge, to impute.
Paabyrdelse, 8. charge, imposition.
Paadigte, v. a. to impute falsely, to
attribute falsely.
Paadrage, v. a. to cause, to occasion.
- 8ig, to bring upon one's solf, to
contract, to run into.
Paadrive, v. a. to drive on, to push
on; to incite, to press, to accelerate,
to prosecute.
Paalidelighed 203
Paadrivelse, Paadrivning, s. urg-
ing, acceleration. -
Paadømme, v. a. to decide, to judge,
to give or pass sentence on.
Paadømmelse, s. decision, sentence.
Paafaldende, a. striking, remarkable,
offending. »,
Paafugl, s. peacock.
Paafuglhøne, s. peahen.
Paafund, s. invention, contrivance.
Paafølge, v. m. to follow, to succeed,
to ensue, to result. *
Paafølgende, a. following, ensuing.
Paaføre, v. a. to cause, to occasion,
to do (hurt etc.), to make war upon
OI 8.
Paagjælde, v. a. to concern, to aim at.
Paagreben, a. seized, laid hold of.
Paagribe, v. a. to apprehend, to seize,
to lay hold of.
Pangribelse, s. apprehension, seizing.
Paah0lden, a. tenacious, stingy, nig-
gardly.
Paaholdenhed, S. tenaciousness, stin-
giness, niggardliness.
Paallæng, s. molestation, importunity.
Paahænge, v. m. & a. to hang on, to
hang about; to throw about.
Paahør, s. presence, hearing.
Paakalde, v. a. to call upon, to pray,
to implore.
Paakaldelse, s. invocation, imploration.
Paakaste, v. a. to cast, to fling, to
throw upon.
Paakastelse, s. throwing upon etc.
Paakjende, v. a. to decide, to judge,
to pass judgment upon.
Paakjendelse, s. decision, judgment.
Paakjendt, a. decided, determined.
Paaklage, v. a. to accuse, to complain
Panklagelig, a. accusable. [of.
Paakline, v. a. to pasto upon.
Paaklæde, v. a. to dress, to put on
clothes, to clothe. thes.
Paaklædning, s. dressing; dress, clo-
Paakomme, v. m. to happen, to be-
fall, to attack.
Paalidelig, a. certain, sure, true, honest,
Paalidelighed , s. veracity, faithful-
ness, sincerity.

204 Paaligge
Paaligge, v. n. to behove. det paa-
ligger, it is incumbent.
Paalæg, s. impost, tax, duty.
Paalægges v. a. to lay on, to impose;
to command, to enjoin.
Paalægning, s. laying upon, imposi-
tion, enjoining.
Paalæsning, s. loading, charging.
Paalæsse, v. a. to load, to charge.
Paaminde, v. a. to remind, to put one
in mind of, to admonish.
Paamindelse, s. admonition, remin-
der.
, Paaminder, s. admonisher.
Paanagle, v. a. to mail to, to fasten
with nails.
Paanøde, v. a. to force upon one, to
press, to obtrude, to thrust, to compel
one to accept of something.
Paapasse 3 v. a. to attend, to keep
watch, to wait for, to lurk, to observe.
Paapasselig» a. watchful, attentive,
careful. ness.
Paapassenhed, s. attention, careful-
Paapege, 9. d. to point out, to mark,
to denote.
Paarulle, v. a. to roll up.
Paarørende, s. relation, kinsman, kin.
Paase» v. a. to look on, to regard, to
observe, to take care, to control.
Paaske, s. Easter.
Paaskeaften, s. Easter-eve.
Paaskefest, s. festival of Easter.
Paaskelam, s. Easter-lamb, passover,
paschal-lamb.
Pasketid, s. Lent.
Paaskeuge, s. Easter-weck.
Paaskeæg, s. Easter-egg.
Paaskjønne, v. a. to acknowledge, to
consider, to be sensible of.
Paaskjønnelse, s. appreciation.
Paaskrift, s. inscription, superscription,
signature.
Paaskrive, v. a. to write upon, to in-
scribe on, to sign.
Paaskud» s. pretence, pretext, subter-
fuge. falsely.
Paaskyde, v. a. to pretend, to allege
Paasmøre, v. a. to besmear with, to
spread om.
Pagina
Paastaas v. a. to insist upon, to per-
sist in, to maintain, to stand on , to
affirm, to assure. -
Paastaaelig, a. positive.
Paastaaelighed, s. positiveness.
Paastaaenhed, s. opinionativeness.
Paastand, s. assertion, maintenance,
pretension, claim, demand.
Paastikke, v. a. to stick.
Paastrø, v. a. to strew upon.
Paasy, v. a. to sew upon.
Paasyn, s. inspection, view. i –, in
the presence (of).
Paasætte, v. a. to put upon, to set
upon, to place upon.
Paatage sig, v. r. to take upon one's
self, to undertake.
Paataget, a. undertaken; assumed.
Paatale, s. mention, complaint, claim,
accusation.
Paatale, v. a. to mention, to complain
of, to claim, to accuse.
Paategne, v. a. to sign, to subscribe;
to endorse.
Paategning, s. signing, subscription;
endorsement.
Paatrykke, v. a. to press close upon;
to imprint, to stamp.
Paatrænge, v. a. to obtrude, to press
upon, to oblige one, to accept (of). -
sig, to obtrude one's self.
Paatrængen, s. constraint, obtruding.
Paatrængende, a. pressing, constrai-
ning. gency.
Paatrængenhed, s. importunity, ur-
Paatvinge, v. a. to force upon, to ob-
trude.
Paatvers, ad. cross, across, crosswise.
Paatænke, v. a. to intend, to propose,
to contemplate.
Paatænkt, a. intended, proposed, con-
templated.
Paavirke, v. a. to act om, to affect, to
influence. fluence.
Paavirkning, s. action, operation, in-
Paavise, v. a. to point out, to denote;
Padde, s. frog, toad. to prove.
Paddehat, s. mushroom, toadstool.
Page» 8. page.
Pagina, s. page (of a book).
Paginere
Paginere, v. a. to page.
Pagt, s. pact, paction, contract, league,
Covenant; farm, leasing.
Pagte, v. a. to farm, to take a farm,
to take on lease; to farm out, to let
out.
Pagtens Ark, s. ark of the covenant.
Pak, s. mob, rabble, rascality.
Pakdug, s. packing-cloth.
Paketbaad, s. packet-boat.
Pakhest, s. pack-horse.
Pakhus, s. storehouse, warehouse.
Pakke» s. pack, packet, parcel, bale.
Pakke, v. a. to pack, to pack up, to
make up into a bundle or bale.
Pakke sig, v. r. to be gone, to make
off. pak dig l be gone ! get you
gone !
Paklærred, s. packing-cloth.
Paknaal, s. packing-needle.
Pakning, s. packing up.
Pakpapir» s. packing-paper, cap-paper,
brown paper.
Paksadel, s. pack-saddle.
Pakvogn, 8. baggage-waggon.
Pakapsel, s. pack-ass, drudge.
Pal, s. T. pawl.
Palads, s. palace.
Pallask, s. cutlass.
Palme, Palmetræ, s. palm-tree.
Palmegren, s. palm-twig.
Palmesøndag, s. Palm-Sunday.
Palmetræ, s. palm, palm-tree.
Palmevin, s. palm-wine.
Pande, s. forehead; pan; till.
Pandeben, s. skull.
Pandehaar, s. forelock; (false) front.
Pandekage, s, pancake.
Panderem, 8. frontal, fillet.
Pandesmed, 8. tinker.
Panele, v. a. to wainscot, to line with
voodwork.
Paneling, s. wainscoting.
Panelværk» s. wainscot, panel of
vainscot, framed woodwork.
Panser, 8. coat of mail, mail.
Panserhandske, s. gauntlet.
Panserklæde, s. mail, armour.
Panserring, s. mail. of mail.
Panserskjorte, s. coat of mail, shirt
205
Pant, S. pawn, gage, mortgage, pledge.
give, sætte i -, to put in pawn,
to pledge, to mortgage.
Pantes pante ud, v. a. to seize for
debt, to distrain.
Pantebrev, s. deed of mortgage.
Panteforskrivning, s. bond, deed
of mortgage.
Panterdyr, s. panther.
Panteret, 8. right to possess a thing
given in pavvn. gagee.
Panthaver, s. holder of a pledge, mort-
Pantning, s. distraint, seizure.
Pantsættes v. a. to pawn, to mort-
gage, to pledge.
Pantsættelse, s. mortgaging, pawning.
Pap, s. paste. (Papir) pasteboard.
Papa, s. papa.
Papegøie, s. parrot, paroquet.
Papir, s. paper.
Papirdrage, s. kite. *
Papirhandel, s. trade in stationery,
paper-trade.
Papirhandler, s. paper-merchant, sta-
tioner, dealer in paper.
Papirmager, s. papermaker.
Papirmølle, s. paper-mill.
Papirsaks 3 s. paper - scissors, paper-
shears.
Papirstrimmel, s. slip of paper.
Papist, 8. papist.
Papisteri, 8. papistry, popery.
Papistisk, a. popish.
Pappapir, s. paste-board.
Pappe, v. a. to paste.
ar, 8. pair, couple ; few, a few.
Parade, 8. parade, state, great show.
Paradehest, s. palfrey.
Paradeseng, s. bed of state.
Paradevogn, s. coach of state.
Paradis, s. paradise.
Paradisfugl, s. bird of paradise.
Paradisisk, a. paradisiacal.
Paradoks, s. paradox.
Paragraf, s. paragraph.
Parallel, a. parallel.
Parallellinje, s. parallel line.
Paraply, s. umbrella.
Parasol, s. parasol.
Parenthes, s. parenthesis.
Parenthes


206 Parere
Parere, v. a. to bet, to lay a wager; to
parry, to put by, to keep off.
Parforcejagt, s. chase on horseback,
hunt.
Parfumere, v. a. to perfume.
Park, s. pond; park.
Parlament, s. parliament.
Parmesanost, s. parmesan-cheese.
Parodi, s. parody.
Parole, s. watch-word.
Parre, v. a. to pair, to couple; t
match, to pair. parre8, to pair.
Parretid, s. coupling-time, rutting-time.
Parring, s. coupling, copulation.
Part, s. part, share, partition.
Partere, v. a. to part, to divide.
Parterre, s. pit (in a theatre).
Parti, s. part; party; match; parcel
(of goods); faction.
Partiaand, s. party-spirit.
Partigjænger, 8. partisan.
Partihad, s. party-hatred.
Partihensyn, s. party-consideration.
Partikel, s. particle.
Partisan, s. partisan, halberd.
Partisk, a. partial, passionate, devoted
to a party.
Partiskhed, S. partiality.
Parvis, ad two and two, by pairs.
Paryk, 8. wig, periwig.
Parykdue, s. jacobine.
Pass 8. pass, passport, a licence to tra-
vel ; bill of health; narrow passage,
strait, defile; step.
Pas, s. ved det –, about.
Pasgang, s. ambling pace.
Pasgjænger, s. ambler, ambling horse.
Paskort, s. chart.
Passabel, a. passable.
Passage» s. passage, pass.
Passager, s. passenger.
Passagerg0ds, 8. passengers luggage,
Passatvind, s. tradewind.
Passe, v. n. to fit, to be fit, to suit,
to be adapted, to be right (just, con-
venient); to pass; to wait on, to serve.
– op, to attend, to wait for. - pga,
to wait for, to take care, to keep
watch, to lurk. – sig, v. r. to be fit
to suit, to be just (right, convenient).
O
Peberkage
Passe, v. a. to pass, not to play.
Passelig» a. fit, adapted, proper, sui-
table, just.
Passer» s. pair of compasses.
Passeres v. a. å n. to pass; to come
to pass, to happen. [mit.
Passerseddel, s. pass, pass-bill, per-
Passionsblomst, s. passion-flower.
Passionshistorie, s. history of the
sufferings of Christ.
Passiv, a. passive. – Deltager, sleep-
ing partner.
Passkriver, s. writer of passports.
Pastel, s. crayon, pastel.
Pastelmaler, s. painter in crayon.
Pastelmaleri, s. painting in crayon,
pastel-painting.
Pastinak, s. parsnip.
Pastor, S. pastor, parson, clergyman.
Patent, s. patent, letters-patent.
Pater, s. father, friar.
Paternoster, s. Pater-Noster; rosary.
Patient, s. patient, sick person.
Patriark, s. patriarch.
Patriarkalsk, S. patriarchal,
Patriot, s. patriot.
Patriotisk, a. patriotic.
Patriotisme, a. patriotism.
Patrol, s. patrol. [rounds.
Patrollere, v. n. to patrol, to go the
Patron» s. patron, protector, favourer;
cartouch, cartridge for a gun.
Patrontaske, s. soldier's pouch, car-
tridge-box, cartouch-box.
Patte, s. suck.
Patte, v. a. to suck.
Pattebarn, s. suckling. young.
Pattedyr, s. animal which suckles its
Pattelam, s. sucking-lamb.
Pattevorte, s.-nipple.
Pauke, s. kettledrum. Imer.
Pauker, Paukeslager, s. kettledrum-
Paulun, s. tent, pavilion.
Pause» 8. pause, rest (in music).
Pausere, v. n. to pause, to make a
Pave, 8. pope. Ipause.
Pavedømme, s. popedom, papacy.
Pavelig» a. papal, pontifical, popish.
Peber, s. pepper. -
Peberkage, s. gingerbread.
Peberkorn
Peberkorn, s. pepper-corn, grain of
pepper.
Peberkvern, s. pepper-mill.
Pebermynte, s. peppermint.
Pebernød, s. gingerbread.
Peberrod, s. horse-radish.
Pebersvend, s. old bachelor.
Pebertræ, s. pepper-tree.
Peberurt, s. dittander, pepper-wort.
Pebre, v. a. to pepper, to season with
pepper. -
Pedal, s. pedal of an organ.
Pedant, s. pedant.
Pedanteri, s. pedantry, pedantism.
Pedantisk, a. pedantic.
Pedel, s. beadle.
Pege, v. a. to point at.
Pegefinger, s. forefinger.
Pepepind, s. fescue.
Pels, s. furred coat, furcoat, fur, pel-
Pelsfoder, s. fur-lining. [lisse.
Pelshandler, s. furrier, fellmonger.
Pelsværk, s. fur, pelt.
Pen, a. neat, fine, spruce, genteel.
Pen, s. pen.
Penge, 8. pl. money; coin.
Pengebøder, s. pl. fine, amercement.
Pengebørs, s. purse for money.
Pengegjerrig, a. avaricious, greedy of
Pengekasse, s. cash. gain.
Pengekiste, s. money-chest.
Pengelaan, s. loan of money.
Pengemangel, s. want of money, scar-
city of momey.
Pengepung, s. purse.
Pengesag» s. money-matter, pecuniary
affair.
Pengeskrin, 8. money-chest.
Pengestraf, s. fine, amercement.
Pengesum, 8. sum of money.
Penhed, s. neatness, spruceness, nicety.
Pennefjær, s. quill.
Penneholder, s. penholder.
Pennehus (Futteral), s. pencase.
Pennekniv, s. pen-knife.
Pennekrig, s. paper-war.
Pennespids, s. nib of a pen.
Pensel, s. pencil, brush, paint-brush.
Penselstrøg, s. stroke with a pencil
Pension, s. pension, annuity. [etc.
Pibe 207
Pensionere, v. a. to pension, to grant
a pension.
Pensionist, s. pensioner.
Pergament, s. parchment; vellum.
Pergamentbind, s. binding in parch-
ment»
Pergamenthud, s. sheet of parchment.
Pergamentmager, s. parchmentmaker.
Periode, s. period.
Periodisk, a. periodical.
Perle, s. pearl.
Perle, v. n. to sparkle.
Perlebaand, s. string of pearls.
Perlebanke, s. bank of pearl-oysters.
Perlefangst, s. pearl-fishery.
Perlegræs» s. pearlgrass.
Perlehøne, s. guinea-hen.
Perlemor, s. mother-of-pearl.
Perlemusling, s. pearl-mussel.
Perleskrift, s, T. pearl, nonpareil.
Perlesnor, s. string of pearls.
Perlet, a. pearly.
Permissi0n, s. furlough.
Perpendikel, s. pendulum.
Perse, Presse, s. press,
Perse, v. a. to squeeze, to press; to iron
(seams); to tread (grapes).
Persebom, s. crossbar of a press.
Persejern 3 s. pressing iron; tailors
Persekar, s. vat. goose.
Perser, s. pressman; Persian.
Persekrue, s. vice, screw or worm of
a press.
Persille, Petersille, s. parsley.
Persning, s. pressing.
Person, S. person, personage.
Personel» a, personal. – Kapellan,
Curate. [nally.
Personlig, a. å ad personal, perso-
Personlighed, s. personality.
Perspektiv, s. perspective.
Perspektivisk» a. perspective.
Pertline, s. T. hawser.
Pest, s. pestilence, plague.
Pestagtig, a. pestilential.
Pestbyld, s. carbuncle.
Pesthus, s. pesthouse, lazaretto.
Pibe, s. pipe; fife; whistle; flute; tube.
Pibe, v. a. å n. to pipe; to whistle;
to flute.


208 Pibehoved
Pibehoved, s. bowl of a tobacco-
pipe.
Pibemager, s. tobacco-pipe-maker.
Piben» s. piping, whistling; whining.
Piber, 8. piper, whistler; fifer; whiner.
Piberør, s. tobacco-pipe-tube, stem of
a pipe, shank.
Pibestopper, s. tobacco-pipe-stopper.
Pibet, a. fistular, fistulous.
Pietist, s. pietist, pretender to piety.
Pig, s. pike, point, prickle.
Piges 8. maid, maiden, girl, lass; ser-
vant-maid.
Pigebarn, s. female child.
Pigeskole, s. girls' school.
Piggets a. thorny, pointed, prickly.
Pil, s. arrow, shaft, bolt, dart. skyde
med -, to dart.
Pil, Piletræ, s. willow, sallowtree.
Pik, s. pike; (Pikken) picking.
Pikke, v. a. to peck; to palpitate, to
Pilekogger, s. quiver. pant.
Pilelund, s. thicket of willows.
Pileskud, s. arrow-shot.
Pileurt, s. arrowhead.
Pille, Piller, s. column, pillar; pill.
Pille, v. a. to pick, to cull, to pick
off; to slip out of the shell, to shell,
to cleanse.
Pillebygning, 8. peristyle.
Pillegrim, s. pilgrim.
Pillegrimsreise, s. pilgrimage.
Pillegrimsstav, s. pilgrim's staff.
Pimpe, v. a. to tipple.
Pimpsten» s. pumice-stone.
Pind» s. wooden pin, stick, plug, peg.
Pindebrænde, s. firewood.
Pindsvin, 8. hedgehog, porcupine.
Pines 8. pain, torment, torture, rack.
Pines v. a. to pain, to torment, to rack.
Pinebænk 3 s. rack. lægge paa –,
to put to the rack.
Pinefuld, a. painful, dolorous.
Pinen, Pining, s. tormenting,
ing, racking.
Piner, s. tormenter, torturer,
Pinlig, a. painful, dolorous.
Pinse, s. Whitsun, Whitsuntide, Pente-
Pinsedag, s. Whitsunday. cost.
tortur-
Planet
Pinsefest, s. Whitsuntide, feast of
Pentecost.
Pinsetid, s: Whitsuntide.
Pinseuge, s. Whitsun-week.
Pip» s. pip.
Pipes v. n. to cheep, to chirp.
Pippe, v. n. – frem, to shoot for, to
sprout.
Pirre, v. a. to irritate, to excite, to
tease, to stimulate.
Pirrelig, a. irritable, sensible.
Pirrelighed, s. irritability, sensibility.
Pirring, s. irritation.
Pis, s. urine.
Pisk, s. whip, scourge; pigtail, queue.
Pisk, s. pl. stripes, blows.
Piske, v. a. to whip, to lash, to scourge.
Piskeskaft, s. whip-handle.
Piskesnor, Piskebaand, s. whipcord.
Pisse, v. n. to make water, to urinate.
Pistol, s. pistol; pistole (gold coin).
skyde med en -, to pistol.
Pistolhylster, s. pistol-holster.
Pistolkappe, 8. holstercap, cover for
a pistol.
Pistolskud, s. pistol-shot.
Pjalt, 8. rag, tatter, clout.
Pjaltekræmmer, s. ragman.
Pjaltet, a. ragged, tattered.
Pjaskes v. n. to plash, to puddle.
Plade, 8. plate; breast-plate; flat piece;
flat candle-stick. Iment.
Plads, 8. place; space, room; employ-
Plag, 8. colt, foal.
Plage, 8. plague; pain, evil, calamity,
trouble, vexation, molestation.
Plage, v. a. to plague, to trouble, to
harrass, to afflict, to torment; to im-
portune, to pester, to tease,
Plageaand, s. tormenting spirit, fury;
troublesome person. fing.
Plagens 8. plaguing, teasing, torment-
Plager, 8. tormenter, troublesome fel-
low. date.
Plakat 3 8. bill, poster, placard; man-
Plan, 8. plan, soheme, design, plot,
Planere, v. a. to plane; to size. pla-
7teret, sized. \
Planet, 8. planet.
Planke
Planke, s. plank. [fence.
Plankeværk, s. hoarding, plank.
Plantage, s. plantation.
Plante, s. plant, vegetable. -
Plante, v. a. to plant, to set plants.
Plantebed, s. bed for young plants.
Plantekvist, s. plant-slip, scion.
Planteliv, s. vegetable life, vegetation.
Plantelære, s. botany, phytology.
Plantepind, s. planting-stick, dibble.
Planter, s. planter.
Pianteskoie, S, nursery.
Plantested, s. colony, plantation.
Plantning, s. planting, plantation.
Plaske, v. n. to plash, to slabber.
Plaster, s. plaster, lægge – paa, to
apply a plaster.
Plats a. flat, plain, even, level; " blunt,
plainly, downright, frankly.
Platfisk, s. plaice.
Platmenage, s. cruet-stand.
Plattenslager, s. tinman.
Plattysk, a. Low-German, Low-Dutch.
Pleie, s. care, attendance, nursing,
waiting.
Pleies v. a. to attend, to take care of;
to foster, to nurse. – sig, to pamper
one's self.
Pleie, v. n. to use, to be wont, to be
accustomed.
Pleiedatter, s. foster-daughter.
Pleiefader, s. foster-father.
Pleiemoder, s. foster-mother.
Pleiesøn, s. foster-son.
Plet, s. spot, blot, stain, tatter, speckle;
havv ; flavv; freckle ; plage.
Pletfri, a. spotless, stainless.
Plette, v. a. to spot, to stain.
Plettet, a. spotted, stained, blotted,
speckled.
Pligt, s. duty, obligation, one's part.
Pligtfølelse, s. sense of duty.
Pligtig, a. obliged, bound, engaged to,
owing.
Pligtmæssig, a. conformable to duty.
Pligtskyldig, a. bound in duty; im-
posed by duty.
Plire, v. n. to blink.
Plov, Ploug, s. plough.
Plovgreb, s. plough-handle.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Poet 209
Plovhest, s, plough-horse, horse
for ploughing.
Plovhjul, s. wheel of a plough.
Plovhøvl, s. plough.
Plovjern, s. coulter of a plough.
Plovmand, s. plóughman.
Plovskjær, s. ploughshare, coulter of
a plough.
Plovstav, s. plough-staff.
Plovstjert, s. plough-tail.
Pludder, Pludren, s. prattle, pratt-
ling, chattering, idle talk.
Pludre, v. n. to tattle, to chatter, to
tittle-tattle, to babble, to prate, to
prattle.
Pludselig, a. sudden.
Pludselig, ad suddenly, on a sudden,
all of a sudden.
Plukke, v. a. to pluck, to gather; to
pull, to plume; to pluck a bird; to
glean.
Plukning, s. plucking, gathering.
Plump, a. rude, coarse, clumsy, un-
handy, unpolite.
Plumpe, v. n. to plunge into.
Plumphed , s. bluntness, coarseness,
rudeness, clownishness.
Plumre, v. a. to trouble, to make
(water) muddy.
Pluralitet, s. plurality.
Plyds, s. plush.
Plyg, 8. plug, peg.
Plyndre, v. a. to plunder, to rob, to
pillage (a country), to sack, to ransack.
Plyndrer, s. plunderer, robber.
Plyndring, s. plundering, pillaging,
robbing.
Pløie, v. a. to plough, to till.
Pløielig, a. arable.
Pløieland, s. arable ground.
Pløining, s. ploughing.
Pløs, 8. top of a shoe.
P0dagra, s. gout in the feet, podagra.
Pode, s. graft, scion.
Pode, v. a. to graft.
Podekniv, s. grafting-knife.
Podekvist, s. graft, scion, slip.
Poesi, 8. poetry, poesy.
P0et, s. poet, rhimer, versemaker,
14
used

216) * Poetisk
Poetisk» a. poetic, poetical. –, ad.
poetically.
Pokal, s. large drinking-cup, goblet.
Pokker, s. the deuce, the devil.
Pol, s. pole.
Polak, s. Polander.
Polarcirkel, s. polar-circle.
Polarstjerne, s. polar-star, lode-star;
eynosure.
Poleres v. a. to polish, to furbish, to
burnish, to brighten.
Polerebørste, s. polishing-brush.
P0lerefil, s. polishing-file.
Polerepind, s. burnishing-stick.
Polerer, s. furbisher, burnisher, polisher.
Polerestaal, s. polishing-steel, polisher.
Polering, s. polishing, furbishing, burn-
ishing.
Polhøide, s. latitude.
Polisk» a. politic, crafty, sly, cunning.
Pöiskhei, S. craftiness, slyness, cun-
Politi, s. police. Ining.
Politibetjent, s. police-officer, police-
Politikammer, s. police-court. Iman.
Politimester, s. police-master.
Politivæsen, s. police.
Politik» s. politics; political science.
Politiker, s. politician, statesman.
Politisk, a. politic, political.
Polsk, a. polish.
Polstjerne, s. polar-star.
Polyp, 8. polypus.
Pomade, 8. pomatum, pomade.
Pomerans, 8. orange.
Pomeransskal, s. orange-peel.
Pomeranstræ, s. orange-tree.
Pomp» s. pomp, state, magnificence.
Pompe» s. pump.
P0mpe, v. a. to pump.
Pompebor, s. pump-borer.
Pomperør» s. pipe of a pump.
Pompesko, s. upper box of a pump.
P0mpestang, s. handle or brake of
a pump» -
Pompevand, s. pump-water.
Pompeværk, 8. pump-work.
Poppeltræ» s. poplar. Ivvare.
Porcelæn, s. poreelain, china, china-
Porre, Porreløg, s. leek.
Ports s. gate,
Postvei
Portal, s. portal; porch.
Portfløi, s. leaf of a gate.
Portion, s. portion.
Portkammer, s. chamber over a gate.
Portlaage, s. wicket.
Portner, 3. porter, gatekeeper.
Portnøgle, s. gate-key.
Porto, s. postage.
Portpenge, s. gate-money.
Portrait, s. portrait, portraiture.
Portraitmaler, s. portrait-painter, face-
Portseddel, s. passport. fman.
Portskriver, s. gate-clerk.
Portulak, s. purslane.
Posament, s. lace.
Posamentmager, s. laceman.
Pose, s. bag, budget.
Positiv, s. chamber-organ.
Positiv, a. positive, peremptory.
Positivt, ad. positively.
Positur, 8. positur, figure.
Posts 8. post; post-office; post-house.
Posts 8. place, office; station, guard.
staa paa -, to keep one's post.
Post, s. article.
Post (Vandpost), 8. pump. office.
Postbetjent, s. servant of the post.
Postbud, s. letter-carrier, post-man.
Postdag, s. post-day.
Postdue, s. carrier-pigeon.
Postei, 8. pasty; pie, tart, pastry.
Posteibager, s. pastry-cook.
Posteiværk, s. pastry-work.
Postforvalter, s. deputy post-master.
Posthest, s. post-horse, post-hackney.
Posthorn» s. postboy's horn.
Posthus, s. post-house, post-office.
Postil, s. collection of sermons.
Postition, 8. postilion.
Postkarl, s. postilion, post-boy.
Postkasse, s. letter-box.
Postkort, s. post-map, travelling-map.
Postmester, s. post-master.
Postpapir» s. post-paper, letter-paper.
Postpenge, s. pl. postage.
Postskriptum, s. postscript.
Postskriver, s. post-office-clerk.
P0ststation, s. stage, posting-station.
Postsæk, s. mail.
Postvei, 8. post-way, post-road.
Postvogn
Postvogn» s. mail-coach; mail-carriage.
Postvæsen, 8. establishment and system
of mails and post, post-affairs.
Potageske, s. soup-ladle.
Potaske, s. potash.
Potentat, s. potentate, sovereign.
Potte, s. pot; quart of wine.
Pottekiger, s. pantry-hunter.
Pottemaal, s. quart.
Pottemager, s. potter.
Pottemagerarbeide, s. potteries, pot.
ter's-work.
Pottemagerler, s. potters-earth.
Potteskaar, s. potherds.
Potteslikker, s. lickdish.
Pottevis, ad by quarts.
Pragt, s. splendour, pomp, state, magni.
- ficence, great show, gorgeousness.
Pragtfuld, a. splendid, gorgeous.
Pragtløs, a. unostentatious.
Pragtoptog, s. pageant.
Pragtsyg, a. fond of pomp.
Pragtværk, s. luminous (literary) work.
Praie, v. a. to hail a ship, to salute,
to call to.
Praksis, s. practice, exercise of some
art; dexterity.
Praktisere, v. a. to practise (law, phy-
sic), to exercise or profess an art; to
convey away privily.
Praktisk, a. practical. – ad practi-
cally. show.
Pral, s. boast, brag, ostentation, great
Prale, v. n. to brag, to boast; to
vaunt, to talk big; to shine, to glitter.
Praler, s. boaster, braggart, vaunter,
cracker, hector.
Praleri, s. brag, braggardism, boast,
ostentation, puff.
Pram, s. lighter, barge.
Prange, v. m. to make a parade, to
make a great show.
Pranger, s. jockey.
Prate, v. m. to prate; to prattle, to
tittle-tattle.
Precis, ad. precisely.
Prent, s. print. paa -, in print, printed,
Prente, v. a. to print.
Presenning, s. tarpauling.
Present, s. present, gift.
Procent 211
Presentere, v. a. to present, to offer.
Presse» s. press; printing-press. under
-, in printing, in the press.
Presses v. a. to press, to squeeze, to
pinch.
Pressefrihed, s. liberty of the press.
Pressejern, s. pinching-iron.
Presseskrue, s. vice or screw of a press.
Prik, s. point, jot, dot.
Prikke, v. a. to prick, to dot, to mark
vith dots.
Prime, v. n. to rave, to talk idly, to
be delirious.
Princip, s. principle.
Principal, s. principal, master.
Prins, s. prince.
Prinsesse, s. princess.
Prior, s. prior.
Priorat, s. priory.
Priorinde, s. prioress.
Prioritet, s. priority.
Priss 8. price, rate, value, worth; praise,
glory. give til -, to give up.
Pris, s. pinch of snuff.
Prise, s. prize.
Prises v. a. to praise, to commend, to
exalt, to extol.
Priselig, a. praiseworthy, commendable.
Priskurrant, s. price-current.
Prisopgave, s. prize - question, prize-
subject. a prize.
Prisskrift, s. literary composition for
Prisværdig, a. praiseworthy, laudable,
commendable.
Privat, a. private, partioular. –, ad.
privately.
Privet, s. privy.
Privilegere, v. d. to privilege, to in-
vest with immunities.
Privilegium, s. privilege, special grant.
Proberdigel, s. cupel.
Probere, v. a. to essay, to try, to as-
say, to attempt.
Proberer, 8. essayer; gauger.
Proberjern, s. probe.
Probersten, s. touch-stone.
Problem, s. problem, question propo-
sed. [blematical.
Problematisk, a. problematic, pro-
Pr0cent, s, per cent.

14 *
212
Process s. lawsuit, suit at law, process,
action in law, cause. føre -, to sue
one at law, to go to lav with one,
to proceed against one at law. være
i -, to be at law.
Pr0cession, s. procession.
Produkt, s. product, produce.
Profan, a. profane. Ibusiness.
Profession, s. profession, trade, calling,
Professor, 8. professor, public reader
in an university.
Professorat, s. professorship, chair.
Profet, s. prophet.
Profetisk, a. prophetic.
Profil, s. profile, picture drawn from
the side.
Profit, s. profit, gain, luere; saveall.
Profitere, v. a. to profit, to gain by,
to take advantage of.
Proformas ad, for forms sake, desig-
8. programme. [nedly.
8. project, design, contrivance.
S. projector. tor.
S. lawyer, attorney, solici-
Promenade, s. walk, turn. walk.
Promeneres v. n. to walk, to take a
Pronomen, s. pronoun.
Prop» s. cork, stopper.
Proportion, s. proportion, symmetry.
Proportional, a. proportional.
Proportioneret, a. proportiomed, pro-
portionate.
Proppe, v. a. to cram, to stuff; to
stop. – sig, to fill or glut one's self.
Proppetrækker, s. corkscrew.
Proprietær, s. proprietor, lord of a
Pr0sa, s. prose. manor.
Prosaisk, a. prosaic.
Pr0sit int. much good may it do you !
Prospekt, s. prospect, view.
Protest, s. protest, protestation.
Protestant, s. Protestant.
Protestantisk, a. protestantic.
Pr0testere, v. m. to protest against;
to get a bill of exchange dishonoured.
Protokol, s. protocol, register.
Protokollere, v. a. to register, to re-
cord, to protocol. [stration.
Protokollering, S. registering , regi-
Proviant, S. provisions, victuals, stores.
Proces
Præstelig
Provianteres v. a. to supply with
provisions, to victual.
Proviantskib, s. storeship.
Provins, s. province. [mission.
Provision, s. provision, stores; com-
Provisor, s. dispenser.
Provst, s, dean.
Provsti, s. deanery.
Prutte» v. m. to haggle, to beat down,
to chaffer, to cheapen.
Pryde, v. a. to adorm, to exornate, to
set off, to ennbellish.
Prydelse, s. ornament, set of decora-
tion, embellishment.
Prygl, S. cudgel, staff, club ; stroke
with a stick, bangs. faa –, to be
cudgelled. «r
Prygle, v. a. to beat, to drub, to bang,
to cudgel. -
Prædikant, s. prep.cher.
Prædikat, s. predicate.
Prædike, v. a. to preach, to make a
S&T Inons ture.
Prædiken, 8. preaching, sermon, lec-
Prædikestol, s. pulpit.
Præg, s. print, stamp, coin.
Præge, v. a. to stamp, to coin; to im-
print (in the memory).
Prægtig, a. magnificent, stately, splen-
did, pompous, gorgeous.
Prælat, s. prelate.
Præmie» s. premium, prize, insurance-
money, bounty.
Prænumerere, v. m. to subscribe, to
pay beforehand.
Præposition, s. preposition.
Præsident, s. president, chairman.
Præst, s. priest, parson, clergyman.
Præstedømme, s. priesthood.
Præsteembede, s. ministry, priest's-
office. m»
Præstegaard, s. minister's residence,
parsonage, parsonage-house.
Præstegjæld, s. benefice.
Præstekald» s. benefice, parsonage,
clergyman's living.
Præstekjole, s. cassock, samar, gown.
Præstekrave, s. ruff or band of a
minister.
Præstelig, a. priestly, sacerdotal.




Præstemede
Præstemøde, s. synod, meeting of
ministers.
Præsteoffer, s. offering-money.
Præsteordination, s. ordaining of
ministers.
Præstestand, s. holy orders.
Præstetiende, s. parson's tithes.
Prøve, 8. proof, essay, trial, experi-
ment; test; specimen; pattern; sample.
holde –, staa -, to stand proof, to
stand the test.
Prøves v. a. to prove, to essay, to try,
to make a trial or experiment of, to
experiment.
Prøveaar, s. noviciate, moviceship.
Prøveark, s. proof.
Prøvenaal, s. touch-needle.
Prøveovn, s. assaying furnace.
Prøveprædiken, s. trial-sermon.
Prøveridt, s. trial-ride.
Prøveskud, s. trial-shot.
Prøvesten, s. touch-stone.
Prøvestykke, s. sample, specimen.
Prøvet, a. tried, proved.
Prøvetid, s. probation.time, time of
Publikum, s. public. trial.
Pudder, S. powder, hair-powder.
Puddersukker, s. brown sugar.
Pudderæske, s. powder-box.
Pude» s. pillow; bolster; cushion; has-
sock; (Naale-) pincushion.
Pudebetræk, s. pillow-case.
Pudehynde, s. cushion. Iwater-dog.
* Rudel, Pudelhund, s. poodle. dog,
Pudevaar, s. pillow-case.
Pudres v. a. to powder. pudret, pow-
dered.
Puds» s. trick, wile; jest, farce, drol-
lery. spille en et -, to play one
a trick.
Pudse, v. a. to take off, to polish, to
furbish, to clean (shoes); to snuff (a
candle). [make a bed.
Pudsle, v. a. to stir, to agitate; to
Puf» s. bang, blow, thump; report,
crack.
Puffe, v. m. & a. to pop, to bang; to
thump, to cuff; to give a crack.
Puge, v. m. to be niggardly, to scrape
money together.
Pusling 213
Puger, Pengepuger, s. pinchfist,
Ill S&T,
Pukke, v. n. to brave it, to vaunt,
to boast. - 960, to make a boast of.
Pukkel, s. hunch, hunchback, hump
on the body.
Pukkelokse, s. bison. backed.
Pukkelrygget, a. hunchbacked, crook-
Puklet, a. hunchbacked.
Pul, s. crown of a hat; caul.
Pulpitur, s. gallery-pew (in a church).
Puls, s. pulse. føle Pulsen, to feel
Pulsaare, s. artery. Ione's pulse.
Pulsslag, s. beating of the pulse.
Pulsvanter, s. pl. coarse mittens.
Pult, s. desk.
Pulterkammer, s. lumber-room.
Pulver, s. powder. .
Pulverflaske, s. powder-flask.
Pulverisere, v. a. to pulverize, to
bruise to powder. *
Pulverisering, s. pulverization.
Pund, s. pound; pound sterling; "ma-
tural gift, talents.
Pundevis, ad by pounds, by weight.
Pundvægt, s. poundweight.
Pung, 8. purse, bag ; scrotunn, purse
(of the testicles).
Pungdyr, s. pouched animal, marsupial.
Punge ud, v. a. to disburse, to spend
or lay out money.
Punkt, s. point; head, article.
Punktere, v. a. to point, to mark with
points.
Punktering, s. pointing, punctuation.
Punktlig, a. punctual.
Punktlig, ad. punctually.
Tunktlighed, s. punctuality.
Punktum, s. full stop, period.
Punsch, s. punch.
Punschebolle, s. punch-bowl.
Purk, s. little fellow, mannikin, shrimp,
*s
Purløg, s. chives. pigmy.
Purpur, s. purple. purple.
Purpurfarvet, a. purple - coloured,
Purpurrød, a. purple-red, purpled.
Purpurskjæl, s. purple-fish.
Purre, v. a. to irritate, to provoke, to
1 OU See
Pusling, s. mannikin, pigmy, shrimp.
214 Pust
Pust, s. blow, breath; *blast.
Puste» v. n. & a. to blow; to breathe,
to fetch breath; to pause, to stop, to
rest. - Op, to blow up, to puff up,
to swell. – ud, to blow out, to breathe
Out.
Puster, s. bellows, pair of bellows.
Pusterum, s. pause, rest, breathing.
Pusterør, s. pea-shooter.
Putte, v. a. to put, to put into, to
slip into the pocket.
Pynt, s. set off, ornament, dress, finery,
Pynt, s. point. attire.
Pynte, v. a. to dress, to trim, to adorn,
to attire. – sig, to trick one's self
out, to dress one's self.
Pyntelig, a. spruce, meat, fine, pretty.
Pyntet, a. dressed, set out, trimmed,
tricked up.
Pyramidalsk, a. pyramidal.
TPyramide, s. pyramid.
Pyt i. pshaw i pooh . tut!
Pyt, s. pool, puddle.
Pyttinger, s. pl. T. chainplates.
Pyttingvanter, s. T. futtockshrouds.
Pædagog, s. pedagogue.
Pædagogisk, a. & ad. pedagogical;
in a pedagogical way.
Pægel, s. half a pint.
Pæl, s. pale, stake, pole, post.
Pæle, v. a. to pale in, to enclose, to
fence withpales.
Pælebuk, s. rammer.
Pælesætning, s. piling, pilework.
Pæleværk, s. pilework, stakework.
Pære, s. pear.
Pæremost, s. perry.
Pæretræ, s. pear-tree.
Pøbel» s. mob, rabble, populace, com-
mon people.
Pøbelagtig, a. plebeian, low, vulgar,
mobbish. [discourse.
Pøbelsnak, s. vulgar language, mean
Pøl, s. mire, puddle, slough.
Pølse, s. sausage.
Pølsehorn, s. horn or funnel used in
making sausages.
Pølsemad, s. sausage meat for puddings.
Pølsesnak, s. nonsense. • .
Pølsetarm, s. skins for sausages.
Raadgiver
Pønitens, s. penitence.
Pønse, v. m. to muse upon, to medi.
tate, to reflect upon.
Pønsen, Pønsning, s.
meditation,
reflection, speculation. *
G See Kv.
IR,
Ran, a raw; crude; not boiled; un-
wrought; "rough, rude, hard.
Raa» s. roe; doe; yard, sail-yard.
Raab, s. call, calling, cry, clamour,
shout.
Raabe, v. n. & a. to call, to cry. –
f00.0 &72, to call for a person.
Raaber, s. speaking-trumpet.
Raabuk, s. roe-buck.
Raad 3 s. advice, counsel; " remedy,
measures, expedient; council of a town,
senate. give -, to counsel, to advise
one, to give advice. have – til, to
find out means. Spørge til –, to ask
one's counsel, to advise with one.
Raad, Raadsherre, s. counsellor.
Raadden, a. rotten, putrid, putrified,
Corrupt. [corruption.
Raaddenhed, s. rottenness, putridness,
Raade, v. a. holde til -, to be thrifty,
to be sparing, to husband one's purse.
Raade, v. a. to advise, to give advice,
to counsel; to give instruction. – til,
to persuade, to advise ome to do any
thing. – fra, to dissuade, to advise
to the contrary. – for, over, to dis-
pose of, to do with a thing at plea-
sure, to be master of, to manage, to
conduct, to govern arbitrarily.
Raadelig, a. useful, fit, wholesome.
Raaderum 2 s. respite, delay; elbow-
rOOrls
Raadføre sig, v. r. to consult, to take
advice of. tation
Raadførelse, Raadførsel, s. consul
Raadgiver, s. adviser, counsellor.

Raadhus
Raadhus, s. town-house, senate-house;
townhall, guildhall.
aadig, a. of full age, one's own ma-
ster, independent.
Raadighed, s. full age, majority. have
fri -, to act at pleasure.
Raadløs, a wanting advice, irresolute.
Raadløshed, s. irresolution.
Raadmand, s. senator, member of the
Senate ; councillor, alderman.
TRaadme, v. n. to rot, to grow rotten,
to corrupt.
Raadnelse, s. rottenness, corruption.
Raadsforsamling, s. meeting of the
Council, assembly of the senate.
Raadsherre, s. councillor, senator.
Raadslaa, v. n. to deliberate, to take
counsel together, to consult about.
Raadslag, 8. deliberation, consultation.
Raadspørge, v. a. to consult one, to
ask one's advice.
Raadstue, s. town-hall, senate-house.
Raadstuetjener, s. beadle, messenger
of a court, sergeant, summoner.
Raadstueskriver, s. town-clerk, city-
recorder.
Raadvild 3 a. wanting advice, irreso-
lute, uncertain.
Raadvildhed, s. irresolution, incerti-
Raadyr, s. roe, deer, doe. tude.
Raahed» s. rawness, crudity i "rough-
ness, rudeness. roe-calf,
Raakalv, Raakid, s. young of a roe,
Raamelk, s. biestings.
Raaseil, s. yard-sail.
Rabarber, s. rhubarb.
Rabat 3 s. abatement, deduction, dis-
count.
Rabat, s. facing.
Rad» s. row (of trees, houses etc.); line,
range; order, series; rank, file (of sol-
diers). – til mig, ham etc., my turn,
his turn. i -, in a row, in rows, by
ROWS-
Radbrække, v. a. to break on the wheel;
* to mutilate or spoil words.
Radere, v. a. to scratch out, to blot,
to erase ; to etch.
Radering, s. erasement, erasure; etch-
ling.
Rangøyg 215
Radvis, ad by rows, in rows, in files.
Raffinade, s. refined sugar.
Raffinaderi, s. refinery.
Raffinadør, s. sugar-refiner.
Raffinere, v. a. to refine, to clear, to
purge.
Raffinerets a. refined, cleared.
Bage, v. a. to shave; to stir, to turn
up, to scrape.
Rage, v. m. to jut out, to stick out, to
be supereminent.
Ragekniv, s. razor.
Rageri, s. trumpery, trash.
Bagout, s, ragout, kickshaw.
Raket, 8. squib, rocket, skyrocket.
Raketmager, s, racketmaker.
Raketstok, s. racket.stick.
Rakker, s. hangman, flayer.
Rakkerknegt, s. flayer's servant, hang-
man's-man.
Rakkerkule 3 s. carrion-pit, flayer's-
pit. [manlike.
Rakkersk, rakkeragtig, a. hang-
Rakkersluffe, s. hangman's cart.
Rakkertøi» s. rabble, rascally people.
Ralle, v. m. to rattle in the throat.
Ram, a. rank, strong, acrid.
Ram, s. hit, stroke se sit –, to find
opportunity.
Rambuk, 8. rammer, rammingblock.
Ramle, v. a. to ram, to force, to drive
piles into the ground.
Ramler, s. buck-hare.
Ramme, s. frame; tenter.
Ramme, v. a. to touch, to hit, to reach
at, to hit the mark.
Ramse, s. en lang -, a string of words,
rigmarole.
Ran» s. rapine, robbery.
Rand, s. border, edge, brim; margin;
brink; rim; rand.
Rane, v. d. to rob, to take avvay.
Raner, s. robber, thief. 4
Rang, s. rank, place; line; order, qua-
lity, dignity.
Rangle, 8. rattle.
Rangskibs s. ship of the line.
Rangstrid, s. quarrel about rank.
Rangsyg, a. infected with a passion
of rank.

216 Rangsyge
Rangsyge, s. passion for rank.
Bank, a. right, upright, erect.
Ranke, s. vinebranch.
Ransage, v. a. to examine, to scan,
to search into, to ransack.
Ransager» s. searcher, scrutineer.
Ramsagning 3 s. searching, examina-
tion, enquiry. [knapsack.
Ransel, s. portmanteau, travelling-bag,
Ransmand, s. robber, thief.
Ranunkel, s. ranunculus, crowfoot.
Rap» a. nimble, swift.
Rap» s. tap, stroke. speed.
Rappe sig 2 v. r. to hasten, to make
Raptus, s. whim, freak, frolic.
Rar, a. rare; excellent, singular.
Raritet, s. rarity, curiosity.
Rases v. m. to rage, to be in a fury,
to be mad, to be delirious; to rave.
Basende, a. raging, furious, mad, fran-
tic; (i Sygdom) delirious. rium.
Raseri, 8. rage, fury, madness; deli-
Rask, a. guick, nimble, swift, rash,
ready, brisk.
TRask, s. sort of serge.
Rask, ad rashly, quickly, swiftly,
Raskhed, s. quickness, swiftness, brisk-
. 188Se [clash, to clatter, to rustle.
Rasle, v. n. to rattle; to clank, to
TRaslen, s. clash, clatter, rustling, ratt-
Raspe, s. rasp. Iling.
Raspe, v. a. to rasp, to grate.
1Rat, Battet, s. the wheel.
Ratline, 8. wheel-line.
Rav, s. amber.
Rave, v. n. to reel, to totter.
Ravelin, s. ravelin.
Ravgal, a. stark-mad, staring-mad.
Ravn, s. raven.
Raynfisk, 8. spawner.
Real, s. real.
Realisere, v. a. to realize.
Reb, s. rope, cord, line.
Rebe, v. a. to survey.
Rebning, s. surveying.
Rebslager, s. ropemaker.
Rebslagerbane, s. rope-yard.
Rebstige, s. rope-ladder.
Recept, s. prescription, receipt.
Red, s. road for ships.
Regjere
Redde, v. a. to save, to preserve. . -
sig, to deliver; to escape.
Redder, 8. saver, rescuer.
Rede, a. ready, prepared, at hand, –
Penge, ready, ready money.
Rede, s. nest.
Rede» s. account. gjøre – for, to make
account of, to account for.
Rede, v. a. to comb; to make (a bed).
- ilde til, to use one ill, to waste, to
spoil. – sig ud af, to get out of, to
get rid of, to extricate one's self.
Redebon, a. prompt, ready to serve,
willing.
Redelig, a. honest, fair, candid, good,
sincere. en – Mand, an honest man,
plaindealer. - ad honestly, fairly etc.
Reder, 8. owner, freighter, partner of
a ship. livery, riddance, saving.
Redning» s. deliverance, salvation, de-
Redningsbaad, s. life-boat.
Bedningsløs, a. hopeless. -
Bedningsmiddel, s. remedy, shift,
expedient.
Redningsstige, s. fire-escape.
Referent, s. reporter.
Referere» v. a. to refer, to report.
Reflektere, v. n. to reflect, to medi-
tate upon, to consider of, to take no-
tice of.
Reformation, s. reformation.
Reformator, s. reformer.
Reformere, v. a. to reform.
Reformert, a. reformed, of the refor-
med religion.
Regel, s. rule, maxim, precept, axiom.
Regelmæssig, a. regular, regulated,
done to some rule.
Regelmæssighed, s. regularity.
Regent» s. regent, reigning prince, go-
Verll Or. ment.
Regiment, 8. government, rule; regi-
Regimentschef, s. chief of a regiment,
colomel. [dex.
Register, s. register, record, table, in-
Registrator, s, register, recorder,
Registrere, v. a. to register, to record.
Regjere, v. a. to reign, to rule, to go-
vern; to command; to manage, to
moderate, to steer, to guide.
Regjering
Regjering, s. government, regency,
ment.
S. form of govern-
8. art of governing.
S. counsellor of state.
3 8. pl. matter of
state, matter relating to government.
Regjerlig, a. traotable, manageable,
Regn» s. rain. easy.
Regnbue, s. rainbow.
Regnbyge, s. shower of rain.
Regnbæk, s. torrent of rainwater.
Regne, v. n. & a. to rain.
Regnes v. m. å a. to count, to reckon,
to calculate; to cipher; to settle ac-
counts with a persom. – feil, to reckon
wrong. – fra, to deduct, to subtract.
– med, to comprise in the account;
to rank among. – op, to enumerate,
to reckon. - Ove?", to compute.
2000, to reckon upon a thing, to make
sure of. - Sd77777287, to sum up.
– ud, to reckon, to calculate.
Regneb0g, s. ciphering-book, account-
Regnekunst, s. arithmetic. book.
Regnemester, s. accountant, arithme-
tician.
Regnepenge, s. pl. counters.
Regneskole, s. school for arithmetic.
Regnetavle» s. slate, counting-board.
Regnfang, s. tamsy.
Regnfuld, a. rainy.
Regnhætte, s. hood.
Regning, s. account; reckoning, cal-
culation; (tailor's etc.) bill; credit,
tick, score. skrive -, to draw up or
cast up an account. gjøre -, to reckon
upon a thing.
Regnkaabe, s. surtout.
Regnkappe, s. waterproof.
Regnorm, s. earth-worm, dew-worm.
Regnskab, s. account, reason. gjøre
-, to make account.
Regnskabsb0g, s. account-book.
Regnskabfører, s. accountant, book-
Regnskjerm, s. unnbrella. Ikeeper.
Regnskurs s. shed, eaves, covert.
Regnsky, s. rain-cloud.
Regntæt» a. waterproof.
Regnvand, s. rain-water,
Religionsfrihed 217
Regnveir, s. rainy weather.
Reguladetri, s. the golden rule.
Reguleres v. a. to regulate, to put in
order.
Reie, Rege, s. shrimp.
Reise, s. journey; travel; voyage; trip.
gda pad -, to go on travels , to
make journeys. være paa -, to be
on one's travels.
Reise, v. m. to travel, to journey, to
go to a place, to go abroad.
Reise, v. a. to raise, to lift up, to rear,
to set up. - sig, to rise, to get up; to
stand up on end; to rear; to arise.
Reiseapothek, s. travelling medicine-
chest.
Reisebeskrivelse , s. book of travels
or voyages.
Reisebeskrivelser, s. writer of tra-
vels. vels.
Reisebog, s. itinerary, journal of tra.
Reisefærdig, a. ready to set out, pre-
pared for travelling.
Reisekammerat, s. travelling-compa-
nion, fellow-traveller.
Reisekappe, s. riding-cloak. coat.
Reisekjole» s. travelling-coat, riding-
Reisekort, s. itinerary map.
Reisekuffert, s. trunk for travelling.
Reisende, a. travelling; journeying.
-, 8. traveller, voyager.
Reiseomkostninger, s. pl. expenses
of travelling.
Reisepas, 8. traveller's passport.
Reisepenge, s. pl. money for travel-
Reiserute, s. route, road. ling.
Reiseselskab» s. travelling-company.
Reisesæk, s. travelling-bag, carpet-bag,
portmanteau.
Reisetøi» s. baggage, luggage, necessaries
for a journey.
Reisevogn, s. travelling-carriage.
Reisning, s. raising, lifting up, eleva-
tion; upper parts.
Rekommenderes v. a. to recommand.
Rektor, s. rector, headmaster.
Rektorat, s. rectorship.
Rekrut, s. recruit.
Religion, s. religion.
Religionsfrihed, s. religious liberty.

218 Religionskrig
Religionskrig, s. war concerning re-
ligion.
Religionsparti, s. religious party.
Religionsstrid, s. religious difference
or contention.
Religionsundervisning, s. religious
instruction.
Religionsøvelse, s. religious practice;
exercise of religion.
Religiøs, a. religious. – ad. religiously.
Religiøsitet, s. religiousness.
Relikvier, s. pl. relics.
Relikvieskrin, s. reliquary.
Reling, s. gunwale, gunnel.
Rems 8. ream; stripe; leatherstring,
latchet, thong, strap.
Remisse, s. coach-house; remise; re-
mittance of money.
Remittere, v. a. to remit money.
Ren, a. clean, pure, neat, clear; chaste.
Ren, Rensdyr, s. reindeer.
Rende, s. channel, conduit; gutter;
Rende, v. n. to run. Iwaterpipe.
Rendebane, 8. career, course, race-
Bendegarn, s. warp. ground.
Renden, s. running.
1Rendesnøre, s. spring-trap.
Rendesten, s. gutter-stone, water-course
in the streets.
Bending» s. warping.
Renfeies v. a. to sweep away, to cleanse,
to make clean.
Renfærdig, 8. clean, neat.
Rengjort, a. cleaned, cleansed.
Rengjøres v. a. to clean, to cleanse,
to make clean; to scour.
Rengjørelse, s. cleaning, cleansing,
purging.
Renhed, s. cleanness, clearness, purity,
pureness; innocence.
Renkoge, v. a. to whiten silver.
Renlig, a. clean, neat, cleanly.
Renlig, ad cleanlily. linéss.
Renlighed, 8. cleanness, neatness, clean-
Rense, v. a. to clean, to cleanse, to
purge, to purify, to scour; to refine.
Rensedigel, s. cupel.
Renselse, Rensning 3 s. cleaning,
cleansing, purging, purifying, purifi-
cation. -
Ret
Renselsesed, s. purgation by oath.
Renselsesfest, s. purification of the
Virgin Mary.
Rensende, a. purgative, purging.
Renskriver, s. copyist.
Renskylle, v. a. to rinse, to wash.
Rents ad. cleanly, purely. – ud,
plainly, frankly, openly.
Rente, s. rent, interest, yearly revenue.
Rentekammer, s. the exchequer.
Rentennester, s. treasurer.
Rentepenge, s. pl. rent.
Renteskriver, s. financier.
Rentesrente, s. interest upon interest,
compound interest.
Re01, s. book-case, shelves.
Reparation, s. reparation, repair.
Repareres v. a. to repair, to refit, to
amend.
Repetere, v. a. to repeat.
Repetition, s. repetition.
Repressalier, s. pl. reprisals.
Republik, s. republic, commonwealth.
Republikaner, s. republican.
Republikansk, a. republican.
Reputation, s. reputation, credit.
Reputerlig 3 a. reputable, respected,
honourable.
Reserve, s. reserve, i -, in store.
Residens, 8. residence.
Resident, 8. resident.
Residere, v. n. to reside.
Resolvere, v. a. to resolve.
Resolveret, a. resolute, resolved, de-
termined.
Resonans, s. resound.
Respekt, s. respect, esteem, regard.
Respektabel, a. respectable, venerable.
Respektere, v. a. to respect, to regard.
Rest, s. rest, remnant, remainder, fon-
7"esten, for the rest.
Restance» s. rest, arrears, arrearages.
Restant, 8. one in arrears; remaining
part. [rest.
Reste, restere, v. n. to remain, to
Resterende, a. remaining; in arrears.
Restitueret, a. recovered, restored to
health. Ito health.
Restitution 3 s. recovery, restoration
Ret, s. portion of food, dish, mess.

Ret
Ret, a. right, rightly, just; true; sui-
table; due; straight, direct. den rette
Side, the right side of stuff. i rette
Tid, in due time. – Vinkel, right
angle. - ad rightly, justly etc.
Ret, s. right, reason; just due; justice,
law; court of justice.
Retfærdig, a. just, righteous, upright,
equitable, good, honest.
Retfærdiggjøre, v. a. to justify, to
exculpate.
Retfærdiggjørelse, s. justification.
Retfærdighed, s. justice, equity.
Retirade, s. retreat, refuge, retreat.
Retireres v. n. to retire, to make a
Retlinjet, a. rectilineal, rectilinear.
Retmæssig, a. lawful, legitimate, right,
just, legal, due.
Retmæssighed, s. lawfulness, legality,
legitimacy. -*
Retning, s, making strait; direction.
Retsbetjent, s. officer of justise.
Retsdag, s. court-day.
Retsindighed, s. justness, uprightness.
Retskaffen, a. righteous, honest, fair,
true. Iness, probity.
Retskaffenhed, s. honesty, righteous-
Retskrive, v. n. to write correctly
or properly.
Retskrivning, s. orthography.
Retskyndig, a. skilled, learned in the
lavv. -, S. lavvyer, jurist, civilian.
Retskyndighed, s. skill in the law.
Retslærd, s. jurist, lawyer.
Retslære, s. jurisprudence.
Retssag, s. legal cause, suit at law.
Retsstrid, s. legal contest, law-suit.
Rette, v. a. to straighten, to make
straight; to correct, to mend, to bet-
ter; to set, to regulate (a watch); to
level (a cannon); to execute, to put
to death. – til, – paa, to address, to
direct to. – sig efter, to accommo-
date one's self to, to obey.
Rettelse, s. correction, reformation,
redressing. [cedure.
Rettergang, s. suit at law, legal pro-
Rettersted, s. place of execution.
Rettesnor, s. rule, precept.
Rettighed, s. right, privilege, claim.
Ridehus
Rettroende, a. orthodox.
Rettroenhed, s. orthodoxy.
Retur, s. return. komme –, to return.
Returbillet, s. return-ticket.
Retvinklet, a. rectangular.
Rev, s. shelves, sands.
Reve, v. a. to reef sails.
Reve, s. string of onions.
Reven, a. rent, torn.
Revidere, v. a. to revise.
Revidering, s. revisal.
Revisor, s. revisor.
Revle, s. ledge.
Revne, v. n. to chink, to split, to burst.
Revne, s. chink, cleft, crevice.
Revolution, s. revolution.
Revse, v. a. to chastize, to correct.
Revselse, s. chastisement, correction.
Rhetorik, s. rhetoric.
Rhinsk, a. Rhenish. – Win, Rhenish
Ribbe, s. rib. vine.
Ribben, s. rib, side-bone. -
Ribbensteg, s. spare-rib of pork.
Ribbestykke, s. cutlet.
Ribbestød, s. dig in the ribs.
Rible, s. bruise, contusion.
Ribs, 8. currant.
Ribsbusk, s. currant-bush.
Ribssaft, s. currantjuice.
Ridder, s. knight, chevalier. slaa til
-, to knight one, to dub.
Riddergods, s. landed estate belong-
ing to a knight.
Ridderlig, a. knightlike, cavalierlike.
Ridderorden, s. order of knighthood
or knights. knights meet.
Riddersal, s. salon or hall in which
Ridderskab, s. nobility, gentry.
Ridderskole, s, academy for noblemen.
Ridderspil, s. game of chivalry, tour-
nament, tilt.
Ridderspore, s. lark's-spur.
Ridderstand, s. knighthood.
Riddersæde, s. manor.
Ride, v. n. to ride, to go on horseback.
Ridebane, s. riding-place, riding-
school, riding-ground.
Ridefoged, s. steward of a manor.
Ridehest, s. saddle-horse, riding-horse.
Ridehus, s. riding-house.
219
220 Ridekjole
Ridekjole, s. riding-coat.
Rideknegt, s. groom. ship.
Ridekunst, s. art of riding, horseman-
Riden, s. riding.
Ridende, a. riding, on horseback.
Ridepisk, s. riding-whip, horse-whip.
Rideselskab, s. cavalcade.
Rideskole, s. riding-school.
Ridestrømper, s. pl. spatterdashes,
overalls.
Ridestøvle, s, jackboot.
Ridetøi» s. horse-trappings.
Ridning, s. riding.
Rids, s. drawing, draught, sketch.
Ridse, v. a. to draw, to delineate, to
make a draught; to scratch, to fret.
Ridsebog, s. draughtbook.
Ridsekunst, s. draughtsmanship.
Ridsepen, s. drawing-pen.
Ridsetøi» s. case of mathematical in-
struments.
Ridsning, s. design, drawing.
Ridt, s. riding, ride. gjøre et -, to
take a ride, to take a turn on horse-
Riffel, Rifle, s. chamfer. back.
Riffel, Riffelbøsse, s. rifle.
Rifle, v. a. to rifle a gun.
Rift» s. rent, cleft, chink, breach ;
scratch ; reef.
Rifte, v. a. to reef.
Rig» a. rich, wealthy, opulent.
Rigdom, s. riches, wealth, opulency.
Rige, s. realm, kingdom, empire.
Rigelig, a. large, abundant, ample.
Rigsagt, s. banishment, ban of the em-
pire.
Rigsarme, s. army of the empire.
Rigsdag, 8. diet; meeting or diet of
the states of the empire.
Rigsdaler, s. rixdollar.
Rigsfyrste, s. prince of the empire.
Rigsgreve, s. count of the empire.
Rigsklenodier, s. pl. insignia of the
empire, regalia.
. Rigsraad, s. council of the empire;
council of regency.
Rigsret, s. imperial chamber.
Rigsstad, s. free imperial town.
Rigsstænder, s. pl. states of the em-
plre.
Risager
Rigstropper, s. pl. forces of the em-
Rigsæble, s. imperial orb. pire.
Rigtig, a. right, just, exact, accurate,
true, regular. [etc.
Rigtig, ad. rightly, accurately, justly
Rigtighed , s. right condition, right
order; rightness, justness, exactness,
regularity etc. bringe i -, to adjust,
to set right, to regulate, to put an
end to, to settle.
Rigtignok» ad certainly, to be sure.
Rim , s. rhyme, verse; (Rimfrost)
rime, hoarfrost.
Rime, v. n. to rhyme, to make rhyme
or verses. – sig, to accord, to agree.
Rimelig, a. likely, probable, reason-
able. w [reasonableness.
Rimelighed, s. probability, appearance;
Rimeligvis, ad probably.
Rimer, s. rhymer, versifier.
Rimfri, a. blank (verse).
Rimfrossen, a. covered with hoar-frost.
Rimfrost, s. rime, hoarfrost.
Rinde, v. n. to flow, to run along; to
leak; to trickle down; to run, to gutter.
Rindende, a. flowing, running,
Ring» s. ring; circle, round.
Ringe» v. a. to ring the bell.
Ringe 3 a. mean, vile; little; low,
small, light, poor.
Ringeagte, v. a. to make no account
of, to vilify, to neglect, to despise.
Ringeagtelse, s. slighting, contempt.
Ringeldue, s. ringdove.
Ringen, s. ringing.
Ringere, a. less, meaner, lower.
Ringest, a. least, meanest, lowest.
Ringfinger, s. ringfinger.
Ringformig, G. circular, formed like
a circle.
Ringhed, 8. msanness, lowness, slight-
ness, vileness.
Ringkrave, s. gorget.
Ringmur, s. encircling-wall.
Ringorm, 8. ring-worm.
Rippe op, v. a. to rake up, to revive
an affair.
Ris, s. rice; twig, rod, shoot, sprig;
osier, wicker; ream (of paper).
Risager, s. field of rice.
Risbrænde
Risbrænde, s. brushwood, fagots.
Risbundt, s. bundle of fagots.
Risbusk, s. shrub.
Risengrød, s. boiled rice.
Risgjerde, s. hurdle, wattle.
Risknippe, s. fagot.
Rismel, s. rice-meal.
Risp, s. twine, twisted thread.
Rispes v. a. to plough a field the first
Rist, s. gridiron; grate. time.
Riste» v. a. to grill or broil on a
gridiron.
Ristet, a. grilled, broiled.
Ritmester, s. captain of cavalry, cap-
tain of the horse.
Ritual, s. ritual.
Rival, s. rival, competitor.
Rive, s. rake.
Rives v. a. to rake; to rend, to tear,
to pluck, to pull. - af to pull out
of - sig, to hurt one's self, to scratch
one's self.
Rivejern, s. grater.
Riven, Rivning 3 s. scratching, rub-
bing, pulling, tearing in pieces; griping.
Rivende, a. soratching, tearing; rave-
nous, rapacious.
River, s. grinder.
Rives, v. n. to scratch one another;
to fight; to scramble for something.
Rivesten, s. grindstone, mullar.
Rivning, s. grinding of colours.
Ro» s. rest, repose, ease, tranquillity.
Ros v. n. & a. to row, to tug at the
O8 s
Rod» s. root. slaa -, to take root.
Rode, v. n. to root, to rake up or trench
the ground ; to search into , to rum-
Rodemester, s. tax-gatherer. Image.
Rodevis, ad by bands.
Rodfast, rodfæstet, a. rooted, in-
veterate.
Bodfæste, v. n. to take root, to strike
root, to grow inveterate.
Rodning, s. rooting, raking up.
Roe, s. turnip. -
Roe, s. scar of a wound.
R0eager, s. turnipfield.
Roefrø, 8. rapeseed.
R0e0lje, s. rape-oil.
Rovgjerrig 221
Rok, Bokkehjul, s. spinning wheel.
Rökke, v. a. å n. to move, to shake.
Rokkehoved, s. distaff.
Rokning» s. moving, movement.
Bolig, a. guiet, tranquil, calm, still,
restful.
Rolighed, s. quiet, quietness, tranquil-
*lity, calmness.
Rolle, s. roll; part.
Rolling, s. stripling.
Roman» s. romance.
Romanskriver, s. novelist, writer
of romances.
Romantisk, a. romantic, fabulous.
Romersk, a. Roman.
Romertal, s. the Roman figures.
Roning, s. rowing. -
R0r, s. helm, rudder of a ship.
Rorbænk, 8. rowing-bench, bank.
Rorkarl, s. rower.
Ross s. praise, commendation, laud.
Rose, s. rose.
Rose» v. a. to praise; to commend.
- sig, to vaunt, to boast, to be proud
Rosen, s. erysipelas. of.
B0senbusk, 8. rose-bush. -
Rosenfarvet, a. rosy, rosecoloured.
Rosenhække, s. hedge-row of roses,
Rosenknop, s. rosebud. -
Bosenkrans, s. garland of roses; ro-
sary, beads, chaplet.
Rosenrød» a. rosy, roseate.
Rosentræ, s. rose-tree.
Rosenvand, 8. rose-water.
Rosin, 8. raisin.
Rosmarin, 8. rosemary.
Rosværdig, a. praiseworthy, laudable,
commendable.
Rotte, 8. rat.
Rottefælde, se rat-trap.
Rottefænger, s. ratcatcher.
Rottekrudt, s. ratsbane.
Rotte sig sammen, v. n. to plot, to
complot together.
Rotting, s. ratan.
Bov, s. prey, spoil, rapine, capture.
Rovdyr, s. beast of prey.
Rovfisk, s. voracious fish.
Rovfugl, s. bird of prey.
Rovgjerrig, a. rapacious, ravenous.
222 Rovgjerrighed
Rovgjerrighed, s. rapaciousness, rave.
110US 68Se
Bus a. rough, rugged, scabrous.
Rubel, s. ruble.
Rubin» s. ruby.
Rubinfarve, s. rubycolour.
Rubrik, s. rubric.
Rude» s. rue.
Rudes 8. pane of glass.
Rudeformig 3 a. square-shaped, dia.
mond-shaped.
Ruder» s. diamond. – dame, – es etc.,
the queen, ace etc. of diamonds.
Rudevis, ad in squares.
Rudskalle, s. roach.
Ruelse, s. repentance, penitence.
Ruffers 8. procurer, pimp, whoremonger,
Rufferi, s. pimping. procurer.
Rufferske, s. procuress, bawd.
Bug, 8. rye.
Rugager» s. rye-field.
Rugbrød, s. brown bread. Ion.
Ruge» v. m. to brood, to hatch, to sit
Rughalm, s. rye-straw.
Rugmel, s. rye-meal.
Ruhed» s. roughness, hoarseness, rug-
gedness.
Ruin» s. ruin, decay, waste.
Ruinere, v. a. to ruin, to subvert, to
destroy.
Rulle 3 8. roll; scroll; list; register,
catalogue; character, part; rolling-
machine; mangle; trundle, pulley.
Rulle, v. n. & a. to roll, to turn round,
to calender, to mangle. – sammen,
to roll, to wind up.
Rullegardin, s. blind for a window,
Rullestok» Rulletræ, s. roller, mang-
ling-roller, rolling-pin.
Rulletobak, s. roll-tobacco.
Rullevogn» s. stage-coach.
Rum» a. wide, large. - Tid, long time;
– Sø, searoom. A
Rum, s. room, space, place.
Rum, S. lll).
Rumle, v. n. to rumble, to rattle, to
rGår. [comprehend.
Rumme, v. a. to contain, to hold, to
Rummelig» a. spacious, capacious,
large, ample.
Ruste
Rummelighed, s, spaciousness, oapa-
ciousness, wideness.
Rummet, 8. the hold of a ship.
Bumpe, s. bottom, breech, rump; tail.
Rumpeben, s. rumpbone.
Rumpehul, s. anus.
Rumpestykke, s. rump.
Rumpetarm, s. rectum.
Rumpetrold, s. tadpole.
Rund, s. the rounds, gaa -, to walk
the rounds.
Rund 3 a. round, rotund; spherical;
circular; liberal, munificent.
Rundagtig 3 a. roundish, somewhat
round. bastion.
Runddel, s. round, rotundity, circle,
Runde, runde af, v. a. to round, to
make round. [tiful.
Rundelig, a, abundant, copious, plen-
Rundfisk, 8. roundfish.
Rundhed, s. roundness, rotundity, cir-
cularity; liberality, munificence.
Rundhul, a. concave.
Rundhvalt, a. convex.
Runding, 8. rounding, roundness, cir-
cularity.
Rundsang» 8. round song, roundelay.
Rundts ad. roundly, round, in a cir-
cular form; around. – om, – omkring,
all round, round about. letters.
Runebogstaver, s. pl. Runes, Runic
Runeskrift, s. Runic writing or in-
scription.
Runesten, s. Runic stone.
Runges v. m. to resound, to ring, to
echo.
Rungen» s. resounding, ringing.
Rus, s. surfeit in drinking, inebriation,
intoxication. drikke en -, to get
drunk.
Rus2 8. simpleton, silly fellow, raw
Ruse, 8. bow-met. scholarg
Ruske, v. a. to shake, to pluck, to
pull up.
Ruslæder, s. Russia-leather.
Russisk, a. Russian.
Rust, S. rust. -
Ruste, rustes, rustne, v. n. to rust,
to gather rust, to contract rust.
Rustes v. a. to fit out, to equip, to



" Rustet
arm, to prepare; to set out (a fleet).
- sig, to arm one's self, to put on
Rustet, a. rusty. farmour.
Rustkammer, s. armory, arsenal.
Rustning» s. armour, armouring, ao-
coutrement.
Rustplet, s. spot of rust.
Rustplettet, a. rusty, full ofrust-spots.
Rustvogn, s. ammunition-waggon.
Rutte, v. n. to riot, to revel, to luxu-
riate, to spend, to squander avvay.
Ry» 8. rumour, report, reputation.
Rydde, v. a. to empty, to void, to
clear (a chamber etc.). – af, to clear.
– bort, to remove, to take away.
- op, to put in order.
Ryddelig, a.set or putin order, cleared.
Bydning 3 s. grubbing up, weeding;
clearing, removing.
Ryg, 8. back. vende en Ryggen, to
turn the back to one.
Bygaas, 8. top, ridge.
Bygben 3 s. backbone, chine, spine;
T. vertebral column.
Ryge, v. n. to smoke, to reek, to fume.
Rygende» a. smoking, reeking.
Byggesløs» a. lewd, profligate, disso-
lute, impious.
Ryggesløshed, s. lewdness, profliga.
beness, dissoluteness, libertinism.
Ryghvirvel, s. T. vertebra.
Rygkurv, s. dosser. [cord.
Rygmarv, 8. spinal marrow , spinal
Rygpine, 8. pain in the back.
Rygrem, s. ridgeband of a harness.
Rygstykke, s. back (of a chair), hind-
part or back (of a coat), chine (of
beef).
Rygte, s. rumour, report, fame. godt
–, a good name, reputation. slet -,
ill name. divulged.
Rygtes, v. m. to spread abroad, to be
Ryk» s. pull, tug; wrench; seizure, fit,
start; jerk (with the bridle).
Rykke, v. a. å n. to pull, to pluck, to
tug ; to jerk (with the bridle); to ad-
vance, to draw near to ; to draw.
– ind, to enter, to march into; to
put in, to insert (into the newspaper
etc.). - frem, to advance, to approach;
Rævehale 223
- op, to pluck up. – ud, to march
out, to displace; " to pay , to bleed,
to come down.
Rynke, s. fold, rumple, pucker, wrinkle,
furrow in the skin. slaa -, to pucker.
Rynke, v. a. to wrinkle, to fold. –
Panden, to knit the brows, to frown.
Rynket, a. folded, wrinkled, corrugated.
Rynkning, s. folding, wrinkling, cor-
rugation; knitting of the brow.
Rype» s. white game.
Rystes v. a. to shake, to toss, to agi-
tate, to stir. -, v. 72, to shiver, to
quake, to quiver; to tremble with cold;
to shake with fear; to totter.
Rystelse, s.trembling, shaking, quaking.
Bytter, s. rider, khorseman; soldier om
horse-back.
Rytterfane, 8. standard of the cavalry.
Rytterhest, s. trooper's horse.
Rytteri, s. cavalry, horsemen, horse.
Ryttervagt, s. horseguard.
Bæbe, v. n. to belch, to eructate.
Ræben» s. belching, eructation.
Ræd» a. fearful, timid, afraid.
Ræddes, v. n. to be afraid.
Ræddike, s. radish. Ihorror.
Rædsel, s. fear, fright, dread; terror,
Rædselfuld, a. horrid, fearful, dread.
ful, appalling.
Ræds0m, a. horrible, terrible.
Bække, s. row; ridge; rank; rack.
Rækkes v. a. to reach, to deliver; to
stretch out (the hand); to give, to
offer. -, v. R. to reach, to extend to.
– til, to be sufficient.
Rækkeknag, s. peg of a rack.
Rækketræ, s. stretcher. 2,
Rækværk» s. rails, parapet.
Ræling, s. gunwale.
Rænke, 8. trick, wile, oraft.
Rænkefuld, a. crafty, wily, deceitful,
intriguing.
Ræsonnement, s. argumentation, rea-
soning. to dispute.
Ræs0nnere, v. m. to reason; to argue,
Ræv, s. fox.
Rævebelg, s. fox-skin. of a fox.
Rævehale, s. fox's tail, foxtail, brush
224 Rævehule
Bæveliule 3 s. fox-hole, kennel of a fox.
Bævejagt, s. fox-hunting, fox-chase.
Bævejæger, s. foxhunter, foxcatcher.
Rævepels, s. fox-fur.
Rævesaks, s. fox-trap.
Ræveunge, s. fox-cub.
Rævinde» s. she-fox, vixen.
Bøbe, v. a. to discover, to reveal, to
detect, to betray.
Rød, a. red.
Bødagtig, a. ruddy, somewhat red.
Rødbede, s. beet-root, red beet.
Rødbrun, a. bay coloured, roan.
Rødes 8. matter, pus, corruption.
Rødfarve, v. a. to dye scarlet.
Rødfarvet, a. red coloured.
Rødfinke, s. robin redbreast,
Rødflsk, roach.
Rødgul, a. fallow.
Rødhaaret, a. red - haired,
Rødhed, s. redness.
Rød: ai, 8. red-cabbage.
Rødkindet, a. cherry-cheeked, rosy-
cheeked.
Rødkridt, 8. redlead, red chalk.
Rødladen, a. reddish, ruddy.
Rødløg, 8. onion.
Rødme» s. redness; blush.
Rødme, v. n. to redden, to blush.
Rødmusset, a. ruddy, vermilion.
Rødnakke, s. seagull.
Rødnæse, s. red nose, oopper-mose.
Rødskimmel, s. roan horse.
Rødspette, s. plaice.
Rødstjert, s. redstart.
Bøg, s. smoke, fume, steam.
Bøges v. a. to smoke, to dry in smoke.
Bøgeflesk, s. bacon. fume.
Røgelse, 8. incense, frankincense, per-
Røgeisekar, S. CenS&r»
Røgelsepulver, s. incense,
Røgelseaeske, s. box for frankincense.
Røgen» s. smoking, funnigation, per.
fuming.
Bøget, a. smoked, smoke-dried, per-
fumed. – Sild, bloater, red herring.
Bøgfang, s. flue.
Bøghul, s. smoke-hole.
Røgkammer, s. smoking-room.
Røgning, s. smoking, fumigation.
sandy-
haired.
Reverskib
Røgstue, s. smoking-room.
Røgt, Røgtning, s. attending, atten-
dance, waiting upon, nursing.
Røgtes v. a. to look to, to look after
(a horse etc.); to take care of; to tend
(a sick person), to nurse.
Røgter» s. keeper, warden.
Røgtobak» s. smoking-tobacco.
Bøgtobaksdaase, s. tobacco-box.
Bømme, v. n.d. a. to run, to run away
to get avvay, to run one's country.
Rømme sig, v. r. to hawk, to hem,
to clear the throat.
Rømning» s. flight, runming away.
Rømningsmand, 8. runaway , fugi-
tive.
Rønne, Rønnetræ, s. servicetree, sorb.
Rønnebær, s. service-berry.
Børs 8. seed, bulrush ; pipe; shank,
shaft or tunnel (of a chimney). Spansk
-» Gane.
Røragtig, a. reedy.
Rørbusk» s. reedplot, reedbank.
Børes v. a. to move, to stir; to touch,
to affect; to charm ; to move the
heart. - sig, to move, to stir.
Røre, s. batter; confusion.
Rørelse, 8. moving, stirring, motion,
apoplexy.
Rørende, a. moving, touching.
Rørfløite, s. reedpipe.
Rørig, a. brisk, vigorous.
Rørigheds 8. briskness, vigour.
Rørlig, a. moveable; not fixed. rør-
ligt Gods, personal and real estate.
Rørmatte 3 s. cane-mat, mat of reed
or bulrush.
Rørpibe, s. reedpipe.
Rørsneppe, s. reedsnipe.
RØræg, 8. buttered eggs.
Røst, s. voice. vish.
Røves v. a. to rob, to plunder, to ra-
Røver, 8. robber, freebooter; plunderer,
highwayman, footpad.
Røverbande, s. gang of robbers.
Røverg0ds» s. booty, prey, spoil.
Røveri, s. robbery, plundering.
Røverkule, s. den of robbers.
Røversk, a. robber-like, thievish.
Bøverskibs 8, rover's-ship, corsair.


Saa
S.
Saa, ad. so, thus, in such a manner.
- at, so that, in so much that. –
mange, so many, as many. – ofte,
so often. – vidt, so far, as far as.
Saadan, pr. such, like.
Saa, v. a. to sow.
Saaen, Saaning, s. sowing.
Saafremt, ad provided that, in case
Saale, s. sole. that.
Saale, v. n. to sole (shoes).
Saaledes, ad. thus, in this manner, in
this wise. - at, in such a manner as,
in so much that.
Saalelæder, s. sole-leather.
Saamaskine, a. seed-engine, drill-
plough.
Saatid, s. sowing-time, seed-time.
Bars 8. wound, sore, ulcer.
Saare, ad much, very, extremely. saa
-, aS soon as.
Saare, v. a. to hurt, to wound, to in-
flict a wound upon one.
Saarelig, a. vulnerable.
Saarelse, s. wounding.
Saaret, a. wounded, hurt.
Saarfri, a. unwounded.
Saarlæge, s. surgeon.
Saasnart som, ad. as soon as.
Saasom, c. as, seeing that, since that,
vhereas. as also.
Saa vel, saa vel som, c. as well as,
Sabbat, s. Sabbath.
Sabbatsaar, s. Sabbatic-year.
Sabel, s. sabre, scimetar.
Sabelhug, s. sabre-cut.
Sabelklinge, s. blade of a sabre.
Sabelskede, s. scimetar-sheath.
Sabeltaske, s. pocket or pouch hang-
ing near the sabre.
Sadel, s. saddle.
Sadelbom, 8. saddle-tree.
Sadelbue, s. saddle-bow.
Sadeldække, s. housing, saddle-cloth,
caparison.
Sadelgjord, s. horse's girth, surcingle.
Sadelhynde, s. padding of a saddle.
Sadelknap, s, pommel of a saddle.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Sal 225
Sadelmager, s. saddler, saddlemaker.
Sadeltaske, s. budget. Isaddle.
Sadle, v. a. to saddle, to put on a
Sadling, s. saddling. leather.
Safflan» s. turkey-leather, morocco-
Safran, s. saffron, crocus.
Safrangul, a. saffron-coloured, crocus.
Saft, s. juice; sap; jelly, gravy.
Saftfuld, a. juicy, succulent.
Saftgrøn, s. sap-green.
Saftig, a. juicy, succulent, sappy.
Saftighed, s. juiciness, sappiness, suc-
culence.
Saftløs, a. sapless, juiceless.
Saftrig, a. rich in juice, full of juice,
juicy.
Sag, 8. thing, matter, affair, cause;
action; business. Sager, things, clo-
thes, goods, furniture.
Sagfældt, a. condemned, guilty, cast
at lavv.
Sagfører, 8. pleader, barrister.
Saggive, v. 0. to accuse, to sue one
Sagkyndig, a. expert. at law.
Sagl, s. drivel, slaver.
Sagle, v. n. to drivel, to slabber.
Sagløs, a. blameless, innocent.
Sagløshed, s. blamelessness, innocence.
Sagn, 8. saying, talk; report, rumour;
tale, tradition.
Sago, Sagogryn, s. sago.
Sagskyldig, a. guilty, culpable.
Sagsøger, 8. plaintiff. law.
Sagsøgning, s. prosecution, action at
Sagte, a. soft, gentle, not loud; not
quick; easy; slow, slack. - ad softly,
slowly, slackly.
Sagtfærdig» a. gentle, sweetnatured.
Sagt modig, a. mild, soft, gentle, meek,
tender-hearted.
Sagtm0dighed» 8. mildness, gentle-
ness, softness, tender-heartedness.
Sagtnes, v. n. to grow soft, mild or
calm, to be appeased.
Sagvolder, s. defendant.
Sakrament, s. sacrament.
Sakristi, 8. sacristy, vestry.
Saks, s. scissors.
Sakser, s. Saxon.
Sal, s. hall, saloon.
15
226 Salamander
Salamander, s. salamandér.
Salat, s. salad; lettuce.
Saldere, v. a. to conclude, to balance,
to clear (an account).
Saldo, s. balande, residue.
Salg, 8. sale, selling, vendition.
Salig, a. blessed, happy, eternally happy.
Saliggjøre, v. a. to save, to beatify,
to make blessed.
Saliggjørelse, s. salvation.
Saliggjørende, a. beatifying, saving.
Salighed, s. salvation, blessedness,
blissfulness, eternal bliss.
Saling, s. tressel-tree, cross-tree.
Salmiak, s. sal-ammoniac.
Salpeter, s. salpetre, nitre.
Salpeteragtig, a. nitrous.
Salpetergrube, s. saltpetre-mine.
Salpeterhytte, s. saltpetre-house.
Salpeterjord, s. nitrous earth.
, Salpetersyderi, s. saltpetreworks.
Salpetersyre, s. nitric acid.
Salt, a. salt, saline, briny.
Salt, s. salt.
- Saltagtig, a. saltish, brinish, saline.
Saltbrønd, s. salt-pit.
Salte, v. a. to salt, to season with salt.
Saltet, a. salted, seasoned with salt.
Saltgrube, s. saltpit. trade.
Salthandel, 8. dealing in salt, salt-
Salthandler, s. salt-merchant, salter.
Salthed, s. saltness.
Saltkar, s. salt-cellar, salt-box.
Saltkjedel, s. saltpan.
Saltkoger, Saltsyder, s. saltmaker,
refiner of salt.
Saltkogeri» s. salt-making, salt-house.
Saltkorn, s. grain of salt.
Saltlage, s. pickle, brine.
Saltmine, s. saltmine. Isalt.
Saltning 3 s. salting, seasoning with
Saltskat, s, duty paid from salt, salt-
\duty, salting.
Saltsyre, 8. muriatic or hydrochloric
acid. upon salt.
Salttold, s, gabel, impost or excise
Salttønde, s. powdering tub.
Saltvand, s. salt water, seawater, brine.
Saltvandsfisk, s. seafish.
Saltværk, s. saltwork, saltern.
Sammendrive
Salut, s. salute, saluting at sea.
Salutere, v. a. to salute.
Salve, s. ointment, salve, unguent.
Salve, s. volley, discharge of fire-arms.
Salve, v. a. to anoint, to salve.
Salvedaase, s. salvatory, salve-box.
Salvede, s. the anointed.
Salvelse, s. unction. |-
Salvet, a. anointed, salved.
Salvet, s. napkin.
Salvie, s. sage.
Salvingsolje, s. consecrated oil.
Samarbeiden, s. co-operation.
Samarie, s. cassock.
Samdrægtig, a. unanimous, concor,
dant. - sent.
Samdrægtighed, s. unanimity, con.
Samfund, s. unión, unity, commiunity.
Samfundsaand, s. social spirit.
Samfundsliv, s. social life.
Samkvem, s. intercourse, communion.
Samle, v. a. to gather, to assemble,
to get, to collect. - sig, samles, to
assemble, to meet.
Samleie, s. concubinage.
Samleplads, Samlested, s. rendez
vous, place of meeting.
Samler, s. gatherer, collector.
Samlet, a. gathered, assembled.
Samling, s. gathering, collection, sen-
sation, senses, recollection.
Samme, pr. the same, identical, very.
Sammen, ad together, jointly.
Sammenbinde, v. a. to bind, to tie,
to knit, to put together.
Sammenblande, v. a. to mingle, to
blend together.
Sammenblandelse, s. mingling, mix-
ing together, mixture. -
Sammenbringe, v. a. to bring together.
Sammenbære, v. a. to gather together,
to bring together. -
Sammenbøie, v. a. to bend, to bow
together. mary.
Sammendrag» s. abbreviation, sum-
Sammendrage, v. a. to gather, to get
together; to abbreviate, to reduce.
Sammendragelse, s. accumulation.
Sammendrive, v. a. to drive, to press
or thrust together.


Sammendynge
Sammendynge, v. a. to accumulate,
to heap, to gather into a heap.
Sammendyngning, s. accumulation,
heaping up.
Sammenfalde, v. m. to coincide; to
sink, to fall to ruin.
Sammenfatte, v. a. to comprehend,
to comprise.
Sammenflette, v. a. to twist together,
to braid, to interlace.
Sammenflikke, v. a. to botch together,
to piece together. the other.
Samenflyde, v. n. to flow one into
Sammenflyve, v. n. to flow together.
Sammenfolde, v. a. to fold up, to
make up.
Sammenfoldning, s. folding up.
Sammenfælde, v. a. to mortisetogether,
to joint into, to set or put into.
Sammenfældning, s. mortising, joint.
ing into one another.
Sammenføie, v. a. to join, to join
together, to put, set or link together,
to unite; to construe words.
Sammenføielse, s. joining, conjun-
ction, construction.
Sammengr0, v. n. to grow together;
to grow whole, to heal up.
Sammenhobe, v. a. to heap up, to
accumulåte. [cord.
Sammenhold, s. agreeing, unity, con-
Sammenholdè, v. a. to hold together;
to confront, to confer with one another.
Sammenhæng, s. connection, cohe-
rence; context of a discourse.
Sammenhængende, a. coherent, con-
necting.
Sammen høre, v. n, to belong together.
Sammenkalde, v. a. to call together,
to convoke, to assemble.
Sammenkaste, v. a. to cast together,
to throw together.
Sammenkjæde, v. a. to chaintogether.
Sammenklynges, v. n. to group, to
make a group.
Sammenklynget, a. conglomeraté.
Sammenkneben, a. straitened, con-
tracted. - -
Sammenknibe, v. a. to straiten, to
contract.
Sammenskrabe 227
Sammenknytte, v. a. to knit together,
to tie.
Sammenkomme, v. n. to meet, to
assemble, to convene, to come together.
Sammenkomst, s. meeting, assembly,
convention, congress.
Sammenkrympe, v. a. to straiten, to
make a thing shrink. sammenkrym-
Toes, to shrink, to shrivel.
Sammenkrympning, s. shrinking,
contraction.
Sammenligne, v. a. to compare, to
confront, to confer. A
Sammenligning, s. comparison, par-
allel. i -, in comparison, compara-
tively.
Sammenlime, v. a. to glue together,
to conglutinate.
Sammenlodde, v. a. to solder together.
Sammenlægge, v. a. to lay together,
to fold, to put together.
Sammenlænke, v. a. to chain together,
to link together.
Sammenløb, s. conflux, confluence,
concourse; coincidence.
Sammenløbe, v. n. to run together,
to flock; to turn, to coaguläte.
Sammenpakke, v. a. to pack up, to
make up into a bundle.
Sammenparre, v. a. to pair, to couple,
to match. [matching.
Sammenparring, s. påiring, coupling,
Sammenpasse, v. n. to suit, to match,
to agree, to sympathize.
Sammenregne, v. a. to compute, to
calculate, to cast up, to dräw up the
account of. culation.
Sammenregning, s. computation, cal-
Sammenrive, v. a. to räke together.
Sammenrotte sig, v. r. to conspire,
to complot, to make a plot.
Sammenrottelse, s. plot, conspira-
tion, conspiracy.
Sammenrulle, v. a. to roll up, to
vvrap up. gäther.
Sammensanke, v. a. to accumulate, to
Sammensat, a. composed, joinéd to-
gether.
Såmmenskrabe, v. a. to söräpe to-
gether, to heap up; " to amass.

15*
228 Sammenskud
Sammenskud, s. quota, share, joint-
stock, club.
Sammenskyde, v. a. to push close
together; to club money, to contribute
money.
Sammenslaa, v. a. to strike together;
to clap together, to compact.
Sammenslæbe, v. a. to drag together,
to heap up.
Sammensmelte, v. a. å n. to melt or
cast together; to dissolve, to diminish.
Sammensmeltning, s. melting, fu-
sion; *amalgamation.
Sammensmøre, v. a. to scrawl, to
scribble.
Sammensnerpe, v. a. to constrict, to
contract.
Sammensnøre, v. a. to lace close, to
tie with a lace. [save up.
Sammenspare, v. a. to husband, to
Sammenspinde, v. a. to contrive, to
invent, to devise.
Sammenspænde, v. a. to yoke to-
gether. Iup.
Sammenstable, v. a. to pileup, to heap
Sammenstemme, v. m. to agree, to
accord, to harmonize.
Sammenstemmelse, s. agreement,
concord, agcord, harmony.
* }: -M- ende» Ol.
concordant, harmonious.
Sammenstimle, v. m. to crowd, to
flock together, to get together.
Sammenstoppe, v. a. to darn together,
to close. together.
Sammenstuve 2 v. a. to stow close
Sammenstød, s. dashing or thrusting
together, collision.
Sammenstøde, v. a. å n. to dash
together; to strike together, to collide;
to confine, to border upon.
Sammensvoren, a. engaged in a con-
spiracy. de Sammensvorne, the com-
spirators.
ammensværge sig, v. r. to conspire,
to conjure, to plot.
Sammensværgelse, s.
conspiracy, plot.
Sammensy, v. a. to sew together, to
stitch together.
Samvittighedsles
Sammensyning, S. sewing together,
stitching together.
Sammensætning, s. composition, com-
struction, combination.
Sammensætte, v. a. to compose, to
compound, to put together, to set to-
gether ; *to set at variance.
Sammensættelse, s. composition, con-
struction, combination, union.
Sammentage, 9. d. to take together ;
to gather up.
Sammentrukken, a. contracted,drawn
together, shrunk.
Sammentrykke, v. a. to press, to
squeeze, to thrust close together.
Sammentrykning, s. pressing, squeez-
ing, compression.
Sammentræde, v. n. to assemble, to
come near, to associate, to join vith.
Sammeltrække, v. a. to draw toge-
ther, to collect. - såg, to contract,
to shrink. styptic.
Sammentrækkende, a. astringent,
Sammentrækning, s. contraction,
shrinking.
Sammenvinde, v. a. to wind, to twine
or to roll together.
Sammenvirke, v. n. to concur.
Sammenvokse, v. n. to grow up to-
gether; to consolidate, to grow whole.
Sammenvækst, s. concretion.
Sammenvæve, v. a. to weave together,
to interweave.
Sammeslags, a. similar, of the same
nature, resembling.
Samtale, s. conversation,
colloquy, talk ; conference.
Samtale, v. m. to converse, to discourse.
Samtidig, s. contemporary.
Samtlig, a. universal, all, whole, total.
Samtlig, ad. generally, universally, in
one body. bation.
Samtykke, 8. consent, assent, appro-
Samtykke» v. n. to assent, to consent,
to approve of, to submit to, to agree
Samvittighed, s. conscience. Ito.
Samvittighedsfuld» a. conscientious,
religious, scrupulous.
Samvittighedsløs, a. unprincipled,
unscrupulous,
agreeing,
conjuration,
dialogue,
f
Samvittighedsnag
Samvittighedsnag, s. remorse, sting
of conscience, compunction.
Samvær, 8. being together; meeting.
Sand, a. true, right certain, sure.
Sand, s. sand.
Sandart, s. perch-pike.
Sandbanke, s. sands, shelves, shallows.
Sandbund, s. sandy ground.
Sanddrus a. veracious, truthful.
Sanddruhed, s. veracity, truthful.
I GSS»
Sande, v. a. to avow, to own, to ap-
prove, to allow of. -
Sandelig, ad. truly, indeed, in truth,
surely.
Sandfærdig, a. true, agreeable to
truth, veracious, sure, certain.
Sandfærdighed, s. veracity, certainty.
Sandgrube, s. sandpit.
Sandgrund, s. sandy ground.
Sandhed, s. truth, verity.
Sandhedskjærlig, a. veracious.
Sandhedskjærlighed, s. veracity.
Sandhob, s. heap of sand.
Sandhus, s. sandbox.
Sandig, a. sandy, full of sand or gra-
Sandkiste, s. sandpit. vel.
Sandkorn, s. grain of sand.
Sandsige, v. a. to divine, to soothsay.
Sandsiger, s. diviner, soothsayer.
Sandsten, s. sandstone.
Sandsynlig, a. likely, probable, veri-
similar.
Sandsynlig, ad probably, likely.
Sandsynlighed, s. likelihood, proba-
bility.
Sandts ad. truly, surely, certainly.
Sang, s. song; psalm; hymn; canticle;
warbling of birds, chanting.
Sanger, S. singer, chanter; songster;
warbler.
Sangerske, s. songstress.
Sangfugl, s. song-bird.
Sanglerke, s. fieldlark, skylark.
Sangmester, s. singingmaster.
Sangstemme , s. singingvoice, vocal
Sangvinsk» a. sanguine. [part.
Sangværk, s. chime.
Sanke, v. a. to gather; to glean.
Sankt Hansdag 2 s. Midsummerday.
Seierstolt 229
Sans, 8. sense, wit, wits.
Sanse, v. n. to be sensible of, to re-
collect, to mind, to think.
Sanselig, a. sensual, voluptuous.
Sanselighed, s. sensuality.
Sanseløs, a senseless, stupid, foolish.
Sanseløshed, s. senselessness, insen-
sibility, stupidity.
Saphir, 8. sapphire.
Sardelle, s. sardine.
Sats a. sedate, solid, grave.
Satan, s. satan, devil.
Satanisk, a. satanic, diabolical.
Satire, s. satire.
Satiriker, s. satirist.
Satirisk, s. satiric, satirical.
Saus, s. sauce.
Sauseskaal, s. sauceboat.
Sav, S. SaW.
Savblad, s. sawblade.
Savblok, Savbuk, s, jack, sawing-jack.
Save, v. a. to saw.
Saveløn» s. pay for sawing.
Savfil, s. sawfile.
Savfisk, s. sawfish.
Savmølle, s. sawmill.
Savn» s. want; loss.
Savne, v. a. to miss, to want. savnes,
to be missing, to be wanting.
Savskjærer, s. sawyer.
Savspaaner, s. pl. sawdust.
Savværk, s. sawmill, sawwork.
Scene, s. scene.
Scepter, s. sceptre.
Se, v. a. to see, to view, to look, to
behold. lade -, to let see, to show,
to expose to sight. – til, to look on;
to see, to endeavour. – ud, to look
out; to have a look; to be likely.
Seddel, s. bill, note, billet, schedule,
Seer, s. seer, prophet. label.
Segel, Segl, s. sickle; seal.
Seglas, s. eye-glass.
Segllak, s. sealingwax.
Seier» s. victory, conquest, triumph.
Seierherre, s. victor, conqueror.
Seierig, a. victorious, triumphant.
Seierkrans, s. laurels of victory.
Seierstegn, s. trophy.
Seierstolt, a. elated with victory.
230 Seiervinder
Seiervinder, s. vanquisher, conqueror,
Seiervinding, s. victory. victor.
Seierværk, s. clock.
Seig, a. tough, glutinous, viscous, te-
nacious; tenacious of life.
Soighed, s. toughness, viscosity.
Seil, s. sail.
Seilads, s. navigation, sailing.
Seilbar, a. navigable.
Seildug, s. sail-cloth, canvas.
Seile, v. n. to sail, to navigate.
Seilen, S. sailing, navigation.
Seiler, 8. sailor, navigator; ship; sail,
sailor. Iyarn.
Seilgarn, s. packthread, twine; spun-
Seilklar, a. ready to sail.
Seilmager, 8. sailmaker.
Sekretær, s. secretary.
Seks, 7270772. six.
Seksdobbelt, a. sextuple.
Seksfold, a. sixfold.
Se skant, s. hexagon.
Seksten, num. sixteen.
Sekstende, a. sixteenth.
Sekstendel, s. sixteenth.
Sekt, s. sect.
Sekund, 8. second.
Sekundant, s. second. to assist.
Sekundere, v. 77. to second, to back,
Sekundløitnant, 8. second lieute-
nant.»
Sele, s. trace of draughthorses.
Seletøi, s. harness.
Selskab, s. company, society. Iliar.
Selskabelig, a. sociable, social, fami-
Selskabelighed, s. sociableness.
Selskabs, a. social. [comrade.
Selskabsbroder, s. companiom, fellow,
Selskabsleg, s. social game.
Selskabsliv, s. social life, society.
Selsom, d. strange, odd, extraordinary,
lll.10Olm Ill Oll»
Selsomhed, s. strangeness, oddness.
Selv, pr. self, jeg –, han – etc.,
I myself, he himself, she herself etc.
Selvagtelse, s. self-respect.
Selvanden, pr. the person speaking
and another.
Selvanklage, s. self-accusation.
Selvbedrag, S. voluntary error.
Sendelse
Selvbehag» s. self love.
Selvbuden, a. unbid, unbidden, un-
invited.
Selvdød, a. dead (not slaughtered).
Selveier, s. proprietor, possessor, owner.
Selveierbonde, s. freeholder.
Selvforgudelse, s. self worship.
Selvfornedrelse, s. voluntary humi-
liation, self-humiliation. -
Selvfornegtelse, s. self-resignation,
self-denia1.
Selvfornegtende, a. self-denying.
Selvfølge, s. necessary result.
Selvfølgelig, ad naturally.
Selvklog, a. presumptuous, selfconcei-
ted, arrogant.
Selvklogskab, s. presumptuousness,
selfconceitedness.
Selvlyd, s. vowel.
Selvlydende, a. sounding by itself.
Selvmord, s. suicide, self-murder.
Selmorder, s. suicide, self-murderer.
Selvopofrelse, s. self-sacrifice.
Selvopofrende, a, self-sacrificing.
Selvovervindelse, s. self-conquest.
Selvprøve, s. self-trial, self-examina-
tion.
Selvraadig: a. arbitrary, independent.
Selvraadighed, s. arbitrariness, inde-
pendency, licentiousness.
Selvros, s. selfpraise.
Selvsamme, a. the selfsame, the very-
same, identical, very.
Selvskyldner, s. surety, security.


Selvstændig» a. self-subsistent, self-
existent, independent.
Selvstændighed, s. self.subsistence,
independency.
Selvtilfreds, a. self-satisfied.
Selvtilfredshed, s. self-satisfaction.
Selvtillid, s. self-confidence.
Seminarium, s. seminary.
Seminarist, s. seminarist.
Sen» a. slow, slack, lingering, back-
Senat, 8. senate. ward.
Sende, v. a. to send. – Bud, to send
vord, to send for one.
Sendebrev, s. missive. bassador.
Sendebud, s. messenger, envoy, am-
Sendelse, s. sending, mission.
Sendrægtig
Sendrægtig, a. slow, tardy, dilatory.
Sendrægtighed, s. slowness, tardi-
ness, dulness.
Sene, s. sinew, tendon.
Senebaand, s. ligament.
Senefuld, a. sinewy, nervous, full of
nerves, strong.
Senesterk, a. nervous.
Senfærdig, a. slow, lazy, dull, linge-
ring. Itardity.
Senfærdighed, s. slowness, tardiness,
&ngs S. bed.
Sengebund, s. bottom of a bed.
Sengedyne, s. featherbed.
Sengedække, s. coverlet, blanket.
Sengegardiner, s. pl. bed-curtains.
Sengehalm, s. straw for bed. bed.
Sengehimmel, s. testern, top of the
Sengekammer, s. bedchamber.
Sengekammerat, s. bedfellow.
Sengeklæder, s. pl. bedclothes.
Sengelagen, s. sheets.
Sengeliggende, a. bedridden, con-
fined to the bed.
Sengested, s. bedstead.
Sengestolpe, s. bedpost.
Sengeteppe, s. blanket.
Sengetid, s. bedtime.
Sengevarmer, s. warmingpan.
Senhed, s. slowness, tardiness, slack-
I 168Se years.
Senior, s. senior, older, advanced in
Sennep, s. mustard.
Sennepskorn» s. grain of mustard-seed.
Sent, ad late; slowly, tardily.
Seraph, s. seraph.
Serenade, s. serenade.
Sergeant, s. sergeant.
Servante, s. stand.
Service, 8. set, service.
Serviet, s. napkin.
Sevenb0m, s. savin, savin-tree.
Sfære, s. sphere, globe.
Sid, a. long, hanging down, descending
to the feet.
Sidde, v. m. to sit. – godt, to fit. –
- til Hest, to be on horseback. – af,
to alight from a horse. - fast, to
sit fast, to stick; to be fixed in. -
med, to sit down. – op, to mount
Signal, s. signal.
Sigtedug 231
on horseback. - oppe, to sit up at
night.
Sidden, s. sitting, session. lseat.
Siddende, a. blive –, to keep one's
Side, s. side; page; flank; party.
Sideben, s. rib.
Sidedør, s. side-door.
Sideflade, s. flat side of a thing.
Sideflesk, s. flitch of bacon.
Sidegalleri, s. quarter-galleries.
Sidegang, s. sideway, byway.
Sidegevær, s. sidearms.
Sidehug, s. side-cut, side-blow.
Sidekast, s. side-glance.
Sidelinje, s. side-line.
Siden, ad afterwards; since;
since, long ago.
Sidespring, s. side-leap, gambol.
Sidesting, 8. pain in one's side, pleu-
Sidestykke, s. side-piece. Irisy.
Sidestød, s. thrust in the side, knock.
Sidetal, s. number of a page.
Sidevei, s. sideway, byway.
Sidevind, s. quarterwind.
Sidst, a. last, extreme, final, ultimate.
Sig, pr. one's self, yourself, himself,
herself, itself, themselves. * •
Sige, v. a. to say, to tell; to speak.
– god for, to bail, to answer. – imod,
to contradict, to gainsay. – af, – op,
– til 5 s. afsige, opsige, tilsige etc.
Sigen, Sigende, s. saying, report,
rumour. efter -, according to the
saying.
Signalisere, v. a. to signalize.

long
Signatur, s. signature, sign manual.
Signet, s. seal.
Signetring, 8. signet-ring.
Sigt, s. sight. efter –, at sight.
Sigtbars a. visible, apparent, clear.
Sigte, v. m. to aim (at), to tåke or
have one's aim; "to tend, to allude
to, to refer.
Sigte, v. a. to bolt, to sift.
Sigte, v. a. to accuse, to indite, to in-
form against. A
Sigte, s. aim, view, sight. have i –,
to have in view. tabe af -, to lose
sight of. cloth, straining-cloth.
Sigtedug, Sigteklæde, s, filtering-
232 sigtekorn
Sigtekorn» s. sight on the barrel of
a gun, aim.
Sigtelse, s. accusation, indictment.
Sigtemel, s. sifted meal.
Sigtepunkt» s. point of view.
ikker, d. safe, secure, sure, certain.
Sikkerhed, s. safety, sureness, security.
Sikkert, ad safely, securely, surely.
Sild, s. herrring. speget –, pickled
herring. reget –, red herring.
Silde, G. late.
Sildefiskeri, s. herring-fishery.
Sildegarn» s. herring-net. [ward.
Sildig, a. å ad. late, not early ; back-
Silke, a. silken, made of silk.
Silke, s. silk.
Silkeagtig» a. silky, soft as silk.
Silkearbeide, s. work in silk.
Silkeavl, s. cultivation of silk.
Silkebaand, s. ribbon, ribband.
Silkefarver, s. silk-dyer.
Silkehandel, s. silk-trade.
Silkehandler, s. silkman, silkmerchant.
Silkekram, s. silkwares, mercery.
Silkekræmmer, s. mercer.
Silkestof, s. silk-stuff.
Silketvinder, s. silk-twister.
Silketøi, s. silk-cloth, silk-stuff.
Silkevat, s. wadding, flocks of silk.
Silkevæv, s. silk-loom.
Silkevæver, s. silkweaver.
Simpel, a. simple, plain.
Simpelhed, 8. simplicity, plainness.
Sin, pr. his, her, hers, its, one's.
Sind» 8. sense; mind; intention, hu-
mour; way. have i Sinde, to have
a mind, to intend.
Sindbillede, s.
symbol; device.
Sindbilledlig, a. allegorical, emble-
matical, symbolical.
Sindelag, s. mind, temper, disposition
of mind, humour. -
Sindet, a. minded, disposed, intending.
Sindig, a. moderate, temperate, dis-
creet, sober.
Sindighed, 8. moderation, discretion,
temperateness.
Sindrig, a. ingenious, witty, judicious,
inventive.
emblem ; allegory ;
Sjælelære
Sinds» tilsinds, ad of a mind, in
the humour.
Sindsadspredelse, s. absence of mind.
Sindsbeskaffenhed, s. temper, dispo-
sition, turn of mind, humour, temper.
Sindsbevægelse, s. affection, emotion,
agitation of mind.
Sindsforvirret, a. deranged.
Sindsforvirring, s. derangement.
Sindsro» s. tranquillity of mind, calm-

I 18SSs
Sindsstemning, s. mood, disposition,
humour.
Sindssvaghed, s. weakness of mind,
malady of the mind, melancholy , de-
jection.
Sindsuro, 8. perturbation of mind.
Sine, pr. pl. his, her, its.
Sinke, s. dovetail.
Sinke, s. cornet.
Sinke, s. novice, raw scholar.
Sinkes v. a. to retard, to detain,
hinder, to stop. – sig, to retard.
Sinke, v. a. to dovetail.
Sinkelse, s. retardation, detaining, hin-
drance.
Sinket, a. retarded, detained.
Sirlig, a. elegant, fine, polite.
Sirlighed, s. elegance, fineness, polite-
Sirup, s. syrup. [mess.
Sisgen» s. siskin, greenfinch.
Sit» pr. his, her, hers, its, one's.
Sitre, v. n. to tremble, to quiver.
Situation, 8. situation. M
Siv, s. rush, bulrush.
sivirury, 8. rush-basket.
Sivmaatte, s. rush-mat.
Sjasket, a. slovenly, megligent.
Sjau, s. daywork on shipboard.
Sjaue» v. m. to do daywork on ship-
Sjauer, 8. lumper. board.
Sjelden, a. seldom, rarely, rare, unu-
sual.
Sjeldenhed, s. rareness, rarity, scarcity.
Sjette, a. sixth. - Del, the sixth.
Sjæl, s. soul, spirit, mind.
Sjæleglad, a. delighted.
Sjæleglæde, s. delight.
Sjælekamp, s. mental struggle.
Sjælelære, 8. psychology.
to

Sjælemesse s",
Sjælemesse, s. requiem, vigils.
Sjælevandring, s. metempsychosis,
.transmigration of the soul. row.
Sjælesorg, s. cure of souls; deep sor-
Sjælesørger, s. pastor, parson, minister.
Sjælfuld, a. animated.
Skaal» s. bowl, drinking-cup, vessel;
dish (of tea etc.); health ; toast.
drikke en -, to drink any one's health.
Skaaltale, s. toast.
Skaane, v. a. to spare, to save (one's
clothes); to pardon, to dispense.
Skaansel, s. sparing, forbearance, pre-
serving, indulgence.
Skaanselløs, a. merciless, remorseless.
Skaansom, a. lenient, forbearing.
Skaar, s. sherd, potsherd; cut, notch;
slash ; * damage, hurt, harm.
Skab» s. press, cabinet.
Skab, s. scab, itch, mange.
Skabbet, a. scabby, scabbed, scurfy.
Skabes v. a. to create, to make; to
form, to shape. – sig, to behave, to
carry one's self.
Skabelon, 8. form, shape.
Skabelse, s. creation.
Skaber, s. creator, maker.
Skabning» s. fashion, form, shape;
Skade, s. magpie. creature.
Skade, s. damage, hurt, harm, detri-
ment; loss, disadvantage. tage -, to
receive a hurt, to be wasted. gjøre -,
to harm, to hurt, to damage.
Skade, v. a. to damage, to endanger,
to injure, to hurt, to do harm, to
blast. det skader ikke, it is no mat-
ter, that will do no harm.
Skadefro» a. malicious, mischievous.
Skadefryd, s. mischievousness, spite.
Skadelig, a. hurtful, harmful, preju-
dicial, noxious, pernicious, damageable,
injurious; blasting.
Skadelighed, s. perniciousness, no-
xiousness, injuriousness, malignity.
Skadeserstatning, s. reparation, in-
demnity.
Skadesløs, a. indemnified, secured from
loss, compensated.
Skaffe, v. a. to furnish, to procure, to
Skamleshed 233
provide; to get, to up put (out of the
way etc.).
Skaffer, s. caterer, purveyor, steward.
Skafot, s. scaffold.
Skaft, s. shaft; stock (of a gun); leg
(of a boot); haft, handle.
Skak, Skakspil, s. chess. spille –,
to play at chess.
Skakbrikke, s. chessman.
Skakmat, a. checkmate. gjøre en –,
to mate, to checkmate one.
Skakspil, s. chess, game of chess.
Skakspiller, s. player at chess.
Skal, s. shell; peel, rind.
Skaldepande, Skaldehoved, s. bald
Skaldes, v. m. to grow bald. head.
Skaldet» a. bald, callow; bare (of
grass), leafless (tree). k
Skaldethed, s. baldness; callowmess;
bareness.
Skaldyr, s. shellfish, mollusc.
Skalk, s. rogue, knave, wag, cheat.
Skalkagtig, a. knavish, roguish, wag-

gish.
Skalkagtighed, s. knavishness, ro-
guery, waggishness.
Skalkeskjul, s. excuse, pretext.
Skalkestykke, s. knavery, waggish
tricks.
Skalle, v. a. to peel; to shell.
Skalle, s. roach. *
Skallet, a. shelled, peeled, pilled.
Skalte og valte, v. n. to dispose at
pleasure.
Kam» 8. shame, ignominy, infamy.
blive til -, to be confounded, to be
made ashamed.
Skambud 2 s. underbidding, bidding
too low a price.
Skambyde, v. n. to underbid, to offer
too low a price. 8
Skamdele, s. pl. privy parts, genitals.
Skamfere, v. a. to spoil, to damage,
to hurt. [abashed.
Skamfuld , a. shamefaced, bashful,
Skamfuldhed, 8. bashfulness, confu-
sion. Isolent.
Skamløs, a. shameless, impudent, in-
Skamløshed, s. shamelessness, impu-
dence, insolence.
234 Skamme sig
Skamme sig, v. r. to be ashamed of,
to blush.
Skammel,
treadle. -. .
Skammelig, a. infamous, shameful,
scandalous, detestable,villainous,heinous.
Skammelighed, s. ignominiousness,
disgracefulness, baseness, vileness.
Skamplet, s. stain, aspersion, blot,
blemish. - [ing.
Skamrød, a. blushing for shame, blush-
Skamrødhed, s. blush, blushing for
shame.
Skandskrift, s. libel, lampoon, pas-
Skank, s. shank; leg. fguil.
Skanse, s. work of fortification, en-
trenghment; fort, redoubt, bulwark;
T. quarterdeck, forecastle.
Skanse, v. m. to fortify, to build a
fort. Iments.
Skansearbeide, s. work at intrench-
Skansegraver, S. pioneer, sapper.
Slranseklæde, s. cast-off clothes.
Skansning, S. retrenchment.
Skare, s. troop, band, multitude, host.
Skarlagen» s. scarlet. skarlagens,
scarlet, of scarlet.
Skarlagenfarve, s. scarlet-colour.
Skarlagenfeber, s. scarlet-fever.
Skarn, 8. dirt, filth, dung, muck; dust,
mud; fumets; "wicked follow, rascal.
Skarnager, s. dustman, nightman.
Skarnagtig, a. mischievous, wicked,
maughty.
Skarnagtighed, s. malice, wickedness,
mischievousness.
Skarnbasse, s. beetle.
Skarndynge, s. dunghill.
Skarnkiste, s. cess-pool.
Skarnsstykke, s. mischievous trick,
infamous action.
Skarntyde, s. hemlock.
Skarnvogn, s. dust-cart.
Skarp, a sharp; cutting, edged, keen;
acute, severe, rigorous, violent, eager,
rigid; penetrating, piercing; strong.
skyde –, to shoot with balls, at a target.
Skarpegget, s. sharpedged, cutting.
Skarphed, s. sharpness; keenness; se-
verity, strictness; acrimony ; acuteness
S. foot-stool, joint - stool;
Skisbsbesætning
(of wit etc.); penetration; severeness,
rigorousness, hardness etc.
Skarpladt, a. charged with balls.
Skarpretter, s. hangman, executioner.
Skarpretterøkse, s. hangman's axe.
Skarpsindig, a. acute, ingenious, sub-
tle, sagacious, penetrative.
Skarpsindighed, s. acuteness of mind,
sagacity, penetration; ingenuity.
Skarpskytte, s. sharp-shooter, rifleman.
Skarpsynet, a. sharpsighted.
Skat, s. treasure; store; tax, duty, tri-
bute. free.
Skatfri, a. exempted from taxes, scot-
Skatgraver, s. one that digs for trea-
StreSe
Skathæver, s. collector of taxes.
Skatkammer, s. treasury, treasury-
chamber.
Skatmester, s. treasurer.
Skatol, s. cabinet, bureau.
Skatseddel, s. bill of taxes.
Skatskyldig, a. tributary.
Skattes v. n. & a. to pay taxes; to
appraise, to estimate, to set price upon.
Skattere, v. a. to value, to esteem, to
set a price upon.
Skattere, v. a. to shadow.
Skattering, s. shadowing.
Skatteydende, a. tributary, paying
Skavank, s. defect, fault. tribute.
Ske, s. spoon; ladle.
Ske, v. m. to happen, to come to pass,
to be done.
Skede, s. sheath, scabbard.
Skedekunst, s. refining of metals.
Skedevand, s. aqua fortis, nitric acid.
Skeet, a. happened, done etc. viate.
Skeie ud, v. n. to turn aside; to de-
Skele, v. m. to look askew, to look
obliquely; to squint, to look asquint.
Skelen» s. quinting, strabism.
Skib, s. ship, vessel, sail, bottom.
Skibbrud , s. shipwreck. lide –,
shipwreck, to be cast avvay.
Skibbruden, a. shipwrecked.
Skibbygger, s. shipbuilder.
Skibsbaad, s. ship's-boat; nautilus.
Skibsbesætning, s. complement of
a ship, men, crew.
to

Skibsbord
Skibsbord, s. shipboard.
Skibsbro» s. bridge of boats, pontoon.
Skibsbrød, s. ship-bread, seabiscuits.
Skibsbund, s. ship's bottom.
Skibsbygning, s. ship-building.
Skibsbygningskunst, s. art of ship-
building.
Skibsdreng, s. ship-boy.
Skibsdrægtighed, s. burden of a ship.
Skibsdæk, s. deck of a ship.
Skibsfart, s. navigation, seatrade, ship-
ping. ship's crew.
Skibsfolk, s. pl. sailors, seamen, a
Skibsfragter, s. freighter.
Skibshavn, s. port, harbour.
Skibskaptein, s. captain of a ship.
Skibskok, s. cook of a ship.
Skibskompas, s. mariner's compass.
Skibskost, s. ship's provision.
Skibskøie, s. hammock.
Skibsladning, s. cargo.
Skibsluge, s. hatch, scuttle; hatch-
Skibslygte, s. lantern. way.
Skibsmaaler, s. ship-surveyor.
Skibsmand, s. sailor, seaman.
Skibsmodel, s. draught of a ship.
Skibspræst, s. chaplain of a ship.
Skibsruf, s. roundhouse.
Skibsrustning, s. equipping of a ship.
Skibsræling, s. gunwale of a ship.
Skibsskriver, s. clerk of a ship, purser.
Skibsskrog, s. hull, hulk of a ship.
Skibssnabel, s. beak, prow of a
ship.
Skibssoldat» s. marine, soldier on
board of a ship.
Skibst0ld, s. tonnage.
Skibstrappe» s. entering-ladder of a
Skibstvebak, s. sea-biscuit. ship.
Skibstømmer, s. timber for ship-
building.
Skibstømmermand» s. ship-wright,
ship-carpenter.
Skibsverft, s. ship's wharf.
Skibsvrag, 8. wreck of a ship.
Skiden, a. dirty, foul, masty, unclean,
spotty. tish.
Skidenfærdig, a. nasty, slovenly, slut-
skidenfærdighed, S. nastiness, slut-
tishness, slovenliness.
Skikke, v. a. to send.
Skille 235

Skidenhed, s. dirtiness, foulness, smut-
tiness, filthiness.
Skidne, v. a. to smut, to dirty, to soil.
Skifer, Skifersten, s. slate, slate-
stome; schist. *
Skiferb0rd, s. table inlaid with slate.
Skiferbrud, s. slate-quarry.
Skiferplade, s. slate.
Skifertag, s. slated roof.
Skifertækker, s. slater.
Skifte, 8. partition, sharing, holde –,
to divide an estate.
Skifte, v. a. de n. to part, to divide,
to share; to shift, change (clothes).
skiftes til, to relieve one another, to
come or do by turns.
Skiftebrev, s. deed of partition.
Skifteforvalter, s. dealing-master, di-
vider of an inheritance.
Skifteret, s. dealing-court.
Skiftevis, ad by turns, alternatively.
Skifting, s. changeling.
Skik, s. custom, usage, fashion, man-
ner, way. 80ætte – paa, to fashion, to
polish.
- sig, to con-
one's self; to
self.

form or accommodate
behave, to carry one's
Skikkelig, a. honest, gentle, sober,
decent. [decengy.
Skikkelighed» s. honesty, modesty,
Skikkelse, s. form, figure; dispensation.
Skikket, a. fit (for), qualified for, pro-
per, able, suitable.
Skilderhus, s. sentry-box.
Skilderi, s. picture.
Skilderiramme, s. picture-frame.
Skildpadde, s. tortoise; turtle.
Skildpaddeskal, s. tortoise-shell.
Skildre, v. a. to paint, to portray; to
delineate. picture.
Skildring, s. delineation, description,
Skildvagt, s. sentry, sentinel. staa –,
to stand sentry, to be upon duty.
Skille, v. a. to separate, to divide, to
part, to sever, to put asunder. - ad,
to separate, to part; to divorce. - sig
ved, to part with, to give up, to put
off. – ved, to deprive of skilles
ad, to separate, to part, to withdraw.
236 Skillerum
Skillerum, s. partition-wall.
Skillevæg, s. partition-wall.
Skilling, s. halfpenny.
Skilsmisse, s. separation; divorce.
Skilsmissebrev, s. letter of divorce.
Skilt, s. sign; escutcheon.
Skiløber, s. snow-skater.
Skimle, skimles, v. n. to mould, to
grow mouldy. [mould.
Skimlet, a. mouldy, overgrown with
Skimmel, s. mould, mouldiness.
Skimmel, s. gray or white horse.
Skimt, s. dim, faint light.
Skimte, v. m. to see or discover a little,
to have a glimpse of.
Skin» s. shine; brightness, lustre; out-
vvard show, appearance; outside; pre-
tence ; colour, pretext.
Skind, s. skin; cod, husk; rind; peel;
hide.
Skindhandel, s. skinner's-trade.
Skindhandler, s. peltmonger.
Skindhue, s. furred cap.
Skindpels, s. furred coat or cloak.
Skindtrøie, s. leather jacket.
Skindyd, s. counterfeit or feigned vir-
Skingre, v. n. to resound. tue.
Skingrund, s. pretended ground, pre-
tended reason.
Skinhellig» a. hypocritical, holy in
appearance. holiness.
Skinhellighed, s. hypocrisy, false
Skinke, s. gammon, gammon of bacon,
cured ham.
Skinne, v. m. to shine, to glisten.
Skinne, s. splint; ironband; tire;
rail.
Skinneben, s. shin, shinbone.
Skinnende, a. shining, bright, bril-
Skinsyg, a. jealous. liant.
Skinsyge, s. jealousy.
Skjald, s. scald, old Scandinavian poet.
Skjebne, s. destiny, fate, fortune.
Skjel, s. bound, limit, boundary.
Skjel, s. reason, right, equity, justice.
Skjelde, v. a. å n. to chide, to rebuke.
– paa en, to scold at one, to repri-
mand, to upbraid.
Skjelden, s. rebuke,
vegtive.
chiding, in-
Skjold
Skjeldsord, s. scolding word, reproach-
ful term, invective.
Skjelm, s. knave, rogue, villain, scoun-
drel. very.
Skjelmeri, s. roguery, villainy, kna-
Skjelmsk» a. roguish, knavish, villai-
nOllS. knave.
Skjelmsmester, s. great rogue, arch-
Skjelmsstreger, s. pl. waggish tricks,
pranks, frolics.
Skjelmstykke, s. roguery, knavery,
knavish action, knavish trick.
Skjelne, v. a. to discern, to distinguish,
to judge.
Skjelsand, s. gravel.
Skjelsten, s. boundary.
Skjemt, s. jest, joke, raillery, mockery,
sport, scurrility.
Skjemte, v. n. to jest, to joke, to
banter, to rally.
Skjemtedigt, s. burlesque poem.
Skjemtefuld, a. jocose, merry, jovial,
pleasant, comical.
jemter, s. joker. sportful.
Skjemtsom, a. jocose, merry, pleasant,
Skjemtsomhed, s. jocundity, facetious-
ness, raillery. jest.
Skjemtevis, ad. in jest, by way of
Skjend, s. scolding, reproach, rebuke.
Skjende, v. a. to chide. – paa en,
to scold at one, to reprimand, to re-
proach, to rebuke. skjendes, to quar-
rel, to bicker, to jar.
Skjendegjest, s. scolding man, quarrel-
SOII6 nå. Ole
Skjenden, s. scolding, invective.
Skjenderi, s. quarrel, chiding, scolding.
Skjendig 2 a. infamous, ignominious,
scandalous, heinous.
Skjendighed, s. vileness, infamy, wick-
edness, heinousness.
Skjendsel, s. infamy, ignominy, shame.
Skjeppe, s. bushel.
Skjerm, s. fence, shelter, protection;
screen; umbrella ; shade.
Skjermbret, s. screen, folding screen.
Skjermtag, s. pent-house, shelter.
Skjerv, s. mite, small piece of money.
Skjold, s. shield, buckler; escutcheon,
scutcheon.
k
Skjolddrager
Skjolddrager, s. shieldbearer; sup.
Skjoldmø, s. amazon. Iporter.
Skjorte, s. shirt.
Skjul, S. shelter, hiding-place, refuge,
retreat; colour, pretext.
Skjule, v. a. to conceal, to hide, to
GOVer» g
Skjulested, S. hiding-place.
Skjult, a. concealed, hid, hidden; dis-
Ski æl, s. scale. guised.
Skjælfisk, s. shell-fish.
jælle, v. a. to scale fish.
Skjællet, a. scaly, covered with scales.
Skjælve, v. a. to tremble, to shake,
to quake, to shiver.
Skjælven, s. trembling, quaking.
Skjæmme, v. a. to disfigure , to de-
form, to spoil. – sig, to grow dis-
figured or deformed.
Skjænk, s. present, gift, donation.
Skjænke, Skjænkebord, s. cupboard;
S
k
bar.
Skjænke, v. a. to give, to present, to
make a present of, to grant.
Skjænke i, v. a. to pour into, to fill
a glass.
Skjænkekande, s. jug, can. room.
Skjænkestue, s. common-room, tap.
Skjænkning, s. pouring, filling.
Skj ære, v. a. to cut; to carve; "to
bite, to pinch; to geld, to castrate.
- for, to carve. – til, to but, to cut
out. – v. n. "to cut, to gripe.
Skjærebret, s. chopping-board.
Skjæren, s. cutting.
Skjærf, s. scarf; sash.
Skjærhed, s. clearness, transparency,
limpidness.
- Skjærpe, ºv. d. to sharpen , to point,
to whet, to make sharp; " to aggra-
vate, to augment, to heighten, to in-
C &8:Se,
8. sharpening, whetting.
S. purgatory,
8. knife-grinder, scissors-
8. June. grinder.
S. Maundy-Thursday.
3 a. mot straight, crooked, obli-
gue, wry; sloping, shelving; distorted.
Skjævbenet, a, crook-legged.
Skoggerlatter 237
Skjævhed, s. wryness, crookedness,
obliquity, obliqueness.
Skjævmund, s. wry mouth.
Skjævt, ad awry, askew, obliquely,
askance. sheat.
Skjød, s. bosom, lap; skirt of a coat;
Skjøde, v. a. T. to convey, to make
a conveyance of an estate.
Skjøde, s. deed of conveyance.
Skjødebarn, s. baby; " darling.
Skjødehund, s. lap-dog. Iglectful.
Skjødesløs, a. careless, heedless, ne-
Skjødesløshed, s. carelessness, heed-
lessness, megligence.
Skjødesynd, s. bosom-sin.
Skjøge» s. harlot, whore, prostitute.
Skjøgelevnet, s. whorish life.
Skjøn, s. beautiful, fair, handsome;
elegant, neat.
Skjønhed, s. fairness, beauty, beauti-
fulness, prettiness.
Skjønne, v. 72. to descry, to discern,
to be sensible of, to judge.
Skjønplet, s. patch. Igraphy.
Skjønskrivning, s. goodwriting, cali-
Skjønsom» a. discreet, discerning, con-
siderate, sensible.
Skjønsomhed, s. judgment, discretion,
discernment. Ithough.
omendskjønt, c. although,
d. brittle, frail, friable.
S. scurvy.
s. brittleness, frailty, fria-
bility. Imaster.
Skjørlevner, s. fornicator, whore-
Skjørlevnet, s. whoredom, fornica-
tion.
Skjørt, s. petticoat, skirt.
Skjørte op, v. a. to trussup, to tuck up.
Skjøtte, skjøtte om, v. a. to care,
to mind, to love. – sig selv, to take
care one one's self, to look to one's
Sko» s. shoe. self.
Sko, v. a. to shoe a horse.
Skobaand» s. shoe-string.
Skobørste, s. shoe-brush.
Skoflikker, s. cobbler.
Skofte, s. ryebiscuit.
Skoggerlatter, s. violent laughter,
chuckling, horse laughter, 3








238 Skoggerle
Skoggerle, v. n. to laugh vehemently,
to break out into an immoderate fit of
Skohæl, s. heel. laughter.
koks s. sixty, three score: crowd.
Skolde, v. a. to scald.
Skole, s. school.
Skolearbeide, s. school-task.
Skolebænk, s. form in a school.
Skolebarn, s. school-boy.
Skolebog, s. school-book.
Skoledirektør, s. director of schools.
Skoledreng, s. school-boy, scholar.
Skoleeksamen, s. school-examination.
Skoleembede, s. tutorship.
Skoleforordning, s. school-regula-
tion: schools.
Skoleforstander, s. inspector of
Skolefuks, s. schoolpedant, pedantic,
scholastic fellow.
Skoleholder, s. schöolmaster.
Skolekammerat, s. schoolfellow.
Skoleklasse, s. class in a school.
Skolelærer, s. school-master, teacher,
usher.
Skoleløn, s. school-money.
Skolemester, s. school-mastér.
Skolepenge, s. school-money, money
paid" for instruction.
Skolepige, 8. school-girl.
Skolestue, s. school-room.
Skolevidenskab, s. school-learning.
Skolevæsen, s. school-affairs.
Skoleøvelse, s. school-exercises.
Skolæst, s. shoe-last.
Skområger, s. shoemåker. m-
Skomiagerdreng; s. shoemakér's ap-
prentice. -
Skomagerlaug, s. guild or company
of shoemakers.
Skomagersvend, s. journeyman-shoe-
maker. ** t Ishop.
Skomagerværksted, s. shoemaker's-
Skopind, s. wooden peg for shoes.
Skopudser, s. shoe-eleaner, shoe-black.
Skorem, s. shoestrap.
Skosaale, s. shoesolé.
Skospænde, s. shoebuckle.
Skosværte, s. shoeblacking, shoe-
maker's ink.
Skosøm, s. hobnails.
Skraale
Skotraad, s. twine.
Skovoks, s. shoeblacking.
Skorpe, s. crust.
Skorpet, a. crusted, crustaceous.
Skorpion, s. scorpion.
Skorsten, s. chimney.
Skorstenfeier, s. chimney-sweeper.
Skorstenspibe, s. shaft of a chimney.
Skorstensrør, s. funnel of a chimmey.
Skose, s. jest, sarcasm, scoff.
Skose, ºv. d. to taunt, to scoff, to jeer.
Skov, s. wood; forest; grove.
Skovblomst, s. woodflower.
Skovdue, s. woodpigeon.
Skove, v. a. to cut down or fell trees.
Skoveiendom, s. wooded property.
Skoveier, s. proprietor of a wood.
Skovegn, s. woodcountry, woodland.
Skovfald, s. fallen wood.
Skovfoged, s. gamekeeper.
Skovfredning, s. preservation of woods.
Skovgud, s. satyr.
Skovhugst, s. cutting down or felling
of trees. * -
Skovl, s. shovel, scoop.
Skovland, s. woodland.
Skovle, v. a. to shovel, to remove with
a shovel.
Skovlerke, s. woodlark.
Skovløs, a woodless.
Skovmus, s. dormouse.
Skovning, s. cutting down or felling
of trees.
Skovrider, s. ranger, gamekeeper.
Skovrig, a. woody, full of woods.
Skovskade, s. jay, jackdaw.
Skovsneppe, s. woodcock.
Skovspet, s. woodpecker. k *
Skovsyre, s. wood-sorrel.
Skovtidsel, s. holly.
Skovæble, s. crab-apple.
Skraa, d. askew, sloping, shelving,
Skraa, s. small shot; quid of töbacco.
Skraas v. a. to bruise, to grind; to
chew tobacco. * ,
Skraahed, s. shelving, oblique direc-
tion, obliquity.
Skraal, s. cry, bawling, clamour, shriek.
Skraake, v. m. to cry, to bawl, to
shrieh.. m

Skraalhals
Skraalhals, s. bawler, cryer.
Skraatobak, s. chewing-tobacco.
Skrab» s. scrapings, trumpery.
Skrabe, s. soraper; currycomb.
Skrabe, v. a. to scrape, to take off.
- af, to decorticate.
Skrabejern, s. scraper.
Skrabning» s. scraping, raking off.
Skrald, S. clash, crash ; clap of thun-
&ra [rumble.
Skralde, v. n. to crash, to clash, to
Skralle, s. rattle,
Skramme, s. cut, gash, scar.
Skrammet, a. full of scars, gashed,
slashed.
Skranke, s. butt, boundary, limit; bar.
Skrante, v. n. to be weakly, to be
sickly, to sicken.
Skrantenhed, s. infirmity, weakness.
Skranting, s. weakling.
Skratte, v. n. to snarl, to sneak, to
Skribent, s. writer, author. chuckle.
Skride, v. m. to step, to påss, to go.
- til, to proceed to.
Skridt, s. step; pace, stride; pacing.
Skridtgang, s. ambling pace.
Skridtmaaler, s. pedometer.
Skridtvis, ad step by step.
ift, s. writing, writ; letters.
Skrifte, s. confession.
Skrifte, v. a. to confess to a priest; to
make or hear confession.
Skriftebarn, s. penitent.
Skriftefader, s. confessor.
Skriftemaal, s. cónfession and abso-
lution of sins.
Skriftestol, s. confessional.
Skriftklóg, s. scribe.
Skriftlig, a. written, done in writing.
Skriftlig, ad. in writing.
Skriftlærd, s. divine, theologian, scribe.
Skriftmæssig, a, conformable to the
scriptures. .
Skriftsprog, s. passage, sentence out
of scriptures.
Skriftsted, s. passage.
Skrig, s. cry, clamour; shriek, screech-
ing; shouting, shout.
Skrige, v. n. to cry, to scream, to
shout, to shriek.
Skrupel 239
Skrigen, s. crying.
Skrighals, s. cryer, whiner.
Skrin» s. shrine, box, chest.
Skrive, v. a. to write; to annotate,
to note, to mark. – af, to transcribe,
to copy. - op, to write down.
Skrivebog, s. writing-book.
Skrivebord, s. writing-table.
Skrivefeil, s. error in writing.
Skrivefrihed, s. liberty of the press.
Skrivekunst, s. art of writing.
Skrivelse, s. letter.
Skrivemaade, s. way of writing, style.
Skrivemester, s. writing-master.
Skrivepen, S. pen, writing-quill.
Skriver, s. clerk; scribe, secretary;
copier; scrivener.
Skriverdreng, s. underclerk.
Skriveri, s. writings. a copyist.
Skriverløn, s. clerk's fee, fee paid to
Skrivérpult, s. writing-desk.
Skriverstue, s. counting-house, writ-
ing-room, office.
Skriverskole, s. writing-school.
Skrivertøi, s. inkstand, standish.
Skrivning, s. writing.
Skrivpapir, s. writing-paper.
Skrog, S. hull or body of a ship ; car-
Skrub, s. blows, bastinade. (cass.
Skrubbe, s. scrub; dab.
Skrubbe, v. a. to scrub to scour, to
rub; to rub one up.
Skrubbekost, s. scrubbing-brush.
Skrubhøvl, s. jack-plane.
Skrubtudse, s. toad.
Skrue, s. screw.
Skrue, v. a. to screw.
Skruedamnet, a. screwed.
Skruegang, s. worm of a screw.
Skruenøgle, s. spanner, wrench.
Skruestikke, s. vice; bench-vice.
Skruestok, s. vice.
Skruetang, s. handvice.
Skrukhøne, s. clucking hen.
Skrukke, v. n. to cluck.
Skrumpe, skrumpes, v. n.to crumple,
to shrivel, to shrink.
Skrumpen, a. shrunk, shrivelled,
cockled. ing.
Skrupel, s. scruple; scrupling, doubt-
240 Skryde
Skryde, v. n. to bray, to low; "to
boast, to brag. [ing.
Skryden» s. braying; "bragging, boast-
Skryder, s. boaster, braggard.
Skryderi, s. vainglory, vaunting.
Skrædder, s. tailor.
Skrædderarbeide, s. tailoring.
Skrædderbord, s. tailor's shopboard.
Skrædderdreng, s. tailor's apprentice.
Skrædderhaandværk, s.tailor's trade.
Skrædderlaug, s. guild or company
of tailors.
Skrædderregning, s. tailor's bill.
Skræddersaks, s. tailor's scissors.
Skræddersvend, s. journeyman-tailor.
Skrædderværksted, s. tailor's-shop.
kræk, s. fright, fear, terror, alarm.
Skrække» v. a. to fright, to frighten,
to affright, to terrify.
Skrækkebillede, s. phantom, bugbear.
Skrækkelig, a. terrible, horrible.
Skrælle, v. a. to pare.
Skrælling, 8. paring, appleparing; poor
vWretch. to intimidate.
Skræmme, v. a. to scare, to frighten,
Skræmsel, s. scarecrow, bugbear.
Skræppe, s. dock, burdock.
Skræppe, v. m. to quack.
Skræv, s. stride.
Skræve, v. n. to stride, to walk with
long steps. - Ovér, to stride over.
Skrævs, ad over –, straddling, astride.
Skrøbelig, a. weak, infirm, feeble.
Skrøbelighed, s. weakness, infirmity,
feebleness, debility, frailty.
Skrømt, s. dissimulation, disguise.
Skrømte, v. m. to dissemble, to dis-
guise, to feign, to counterfeit.
Skrømtevis, ad feignedly.
Skubbe, v. a. to scratch, to rub.
Skud, 8, shot, gunshot. [scion.
Skud, 8. shoot, young bough, twig,
Skudaar, s. leap-year.
Skuddag, s. intercalary day, bissextile.
Skude, s. little vessel. ball.
Skudfri, a. shot-proof, proof against a
Skudsaar, s. gunshot-wound.
Skudsmaal, s. character.
Skudvidde, s. reach of gunshot, gun-
shot-range. .
Skvalder
Skue, v. a. to see, to look, to view,
to behold.
Skuebrød, s. shewbread.
Skuemynt, s. medal.
Skuen, 8. viewing, looking,
Skuepenge, s. medal.
Skueplads, s. theatre, stage.
Skuespil» s. play, comedy.
Skuespiller, s. player, actor, come-
Skuespillerinde, s. actress. dian.
Skuespillerkunst, s. dramatic art.
Skuespillerselskab, s. dramatic com-
pany.
Skuffe, s. drawer; tiller; shovel, spade.
Skuffe, v. a. to shovel; to deceive, to
delude, to cheat, to frustrate.
Skuffen, S. cheating, deceiting etc.
Skuffelse, s. illusion, disappointment.
Skulder, s. shoulder. *
Skulderbaand, s. shoulderknot.
Skulderblad, 8. shoulderblade.
Skuldre, v. a. to shoulder a firelock.
Skulke, v, n. to spare or save ome's
self, to play the truant.
Skulle, v. n. to owe; to be obliged;
shall, should.
Skulpe, v. a. to shake, to toss.
Skum, s. scum, froth or foam.
Skumme, v. n. & a. to froth; to foam;
to mantle. – af, to scum ; to skim;
to take cream off.
Skummel, a. darkish, somewhat dark,
dusky.
Skumpelskud, s. outcast. toss.
Skumring, s. twilight, dusk of the
evening, gloaming.
Skumske, s. skimmer.
Skur, s. penthouse, shed, hovel.
Skure, s. notch, jag; chamfer.
Skure, v. a. to scour.
Skurevisk, s. wisp to scour with.
Skuring, s. scouring.
Skurk» s. scoundrel, rascal.
Skurre, v. n. to jar; to grate.
Skurrende, a. dissonant, discordant,
jarring.
Skurv, s. scurf, dandruff.
Skurvet, a. scurfy, full of scurf.
Skurvhat, s. toadstool.
Skvalder, s. clamour,
Sky
Skys a shy, timorous, fearful, bashful,
ooy; skittish (horse). blive -, to start.
Sky, s. cloud.
Skys v. a. to shun, to avoid. -, v. n.
to become cloudy.
Skybrud, s. waterspout.
Skyde, v. a. to shoot; to fire. – sam-
Tren, to collect money, to club.
Skylden paa, to lay the fault upon;
-, v. m. - frem, - op, to shoot, to
spring forth, to grow up, to run (in-
to seed); to bud.
Skydebane, s. shooting-ground, prac-
tice-ground.
Skydegevær, s. firearms.
Skydehul, s. loop-hole, embrasure.
Skyden, Skydning, s. shooting, fir-
ing; darting.
Skydeselskab, s. shooting-club.
Skydeskive, s. target or mark to shoot
at. [coach.
Skyds, 8. carriage, posthorses, stage-
Skydsdreng, s. postillion, post-boy.
Skydse, v. a. to convey, to drive to
a stage, to let horses.
Skydshest, s. post-horse.
Skydsskaffer, s. one who provides
conveyance.
Skydsskifte, s. stage, post-house.
Skyet, a. cloudy.
Skyhimmel, s. vaulted sky.
Skyklapper, s. pl. blinkers.
Skygge, s. shade, shadow; brim (of a
hat).
Skygge, v. a. to shadow; to cloud, to
darken.
Skyggebillede» s. phantom, spectre.
Skyggefuld, a. shady, shadowy, opa-
Gulee
Skygget, a. shadowy, shady.
Skyggetegning, s. outline.
Skyld, s, debt; cause, sake. for hans
-, for his sake, det er hans –, it is
his fault. – i, the cause of.
Skyld, s. fault, crime, guilt.
Skyld, s. rent, taxes.
Skyldbog, s. book of accounts.
Skyldbrev, s. bond, obligation.
Skylde, v. n. to owe, to be in debt.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb,
Sladdertaske 241
-, v. d. - paa, to accuse one of;
to impeach; to pretend. 4
Skyldfri, a. guiltless, blameless; free
from debt.
Skyldig, a. guilty, culpable; obliged,
bound, indebted, owing.
Skyldighed, s. duty, obligation.
Skyldner, s. debtor.
Skyldoffer, s. trespass-offering.
Skylles v. a. to rinse, to wash, to
cleanse by washing.
Skyllekar, 8. rinsing-tub.
Skyllevand, s. water for rinsing.
Skylning, s. rinsing, washing.
Skylregn, s. violent shower.
Skyløs, a. cloudless.
Skynde paa, v. n. to hasten, to press,
to put forward, to accelerate. - sig,
to speed, to hasten.
Skynding, s. haste, hurry, speed. i
en -, in a hurry.
Skystøtte, s. pillar of a cloud.
Skyts, s. fire-arms; artillery.
Skytsengel, s. tutelary angel, guardian
angel, guardian.
Skytshelgen, s. tutelary saint.
Skytsherre» s. protector, defender.
Skytte, s. shooter; marksman; T. Sa-
gittarius.
Skytte, s. shuttle.
Skøite, s. skate.
Slaa, s, bolt. slaa – for, to bolt.
Slaa, v. a. då m. to beat, to strike, to
smite; to knock; to dash; to coin;
to put up; to throw, to cast; to fall
suddenly and violently. – ned, - op
etc., s. nedslaa, opslaa etc. i slaa
sig, to yield, to give, to warp, - sig
til, to enter into, to apply one's self
to, to betake one's self to. slaaes,
to fight, to wrestle.
Sladder, 8. babbling, prattling, tattl-
ing talk.
Sladderagtig, a. babbling, tattling,
talkative, slanderous, calumniating.
Sladderagtighed, s. babbling, talka-
tiveness, loquaciousness.
Sladderhank, s. babbler, prattler;
telltale, talebearer.
Sladdertaske, s. gossip.

16
242 Sladre
Sladre, sludre, v. n. to babble, to
prattle, to tattle, to chatter; to blab ;
to tell stories.
Slag» s. blow, stroke; dash, hit; battle,
fight; apoplexy; sort, kind; beating
(of the pulse); flank; tack, tacking
of a ship.
Slagbom, s. bar; barricade; turnstile.
Slagbord, s. folding-table.
Slagbænk, s. folding-bed.
Slagorden, s. order of battle.
Slags, s. kind, sort.
Slagsbroder, s. brawler, fire-eater,
duellist.
Slagsmaal, s. fray, battery, fighting.
Slagsværd, s. glaive, twohanded sword.
Slagte, v. a. to butcher, to slaughter,
to kill, to slay.
Slagtekvæg, s. cattle to be killed.
Slagter, s. butcher.
Slagterbod, s. shambles.
Slagterbænk, s. butchery, slaughter-
ing-bench.
Slagterhund, s. bulldog. [house.
Slagterhus, s. butchery, slaughter-
Slagteri» s. butchery, slaughtery.
Slagterkniv, s. slaughter-knife, but-
cher's cleaver.
Slagtersvend, s. journeyman-butcher.
Slagtning, s. killing, butchering.
Slagt0ffer, s. victim, sacrifice.
Slagur, s. clock striking the hour.
Slange, s. serpent, snake; hose.
Slangebid, s. bite of a serpent.
Slangedannet, a. serpentine, formed
like a serpent.
Slangesten, 8. serpentine.
Slangeurt, s. snakeweed.
Slaps a. slack, loose, unbent, not strai-
ned, flaccid, weak. Iness.
Slaphed, s. slackness, looseness, weak.
Slappe, v. a. to slacken, to loosen, to
relax. slappes, to slacken, to relax.
Slave, s. slave, bondman.
Slavefoged, s. overseer of slaves.
Slavehandel, s. slave-trade.
Slavehandler, s. dealer in slaves.
Slavehus, s. house for slaves.
Slaveri, 8. slavery, servitude, thral-
dom, enslavement.
Side
Slavinde, s. female-slave.
Slavisk» a. slavish, servile.
Sleben, a. ground, whetted; "polite,
vellbred.
Slegt, s. race, kind, generation, family,
class; lineage, offspring. i – med,
related, allied to.
Slegte paa, v. n. to be like to one,
to take after one.
Slegtled, s. generation.
Slegtlinje, s. line, branch.
Slegtning, s. kinsman, kin, relation.
Slegtregister, s. genealogy, pedigree.
Slegtskab, s. kindred, consanguinity.
parentage.
Slem, d. bad, evil, ill, wicked; nasty.
den slemme, the devil.
Slemt» ad badly, wretchedly, wickedly.
Slendrian» s. the old way, common
Sleng, s. train. course.
Slenges v. a. to cast, to fling, to throw,
to hurl.
Slesk, a. flattering, wheedling.
Sleske, v. m. to cajole, to flatter.
Sleskhed, s. flattery, wheedling.
Slet, s. mean, base, bad, ill, low, com-
mon; sad.
Slet» ad badly, basely, meanly etc.
Slethed, s. badness, baseness, meanness.
Slette» 8. plain, campaign-land.
Slette, v. a. to plane, to smooth, to
Slev, s. ladle, skimmer. level.
Slibe, v. a. to grind, to set an edge,
to whet; tto polish.
Slibemølle» s. grinding-mill, polish-
ing-mill.
Sliber, s. grinder, whetter, polisher.
Slibesten » s. whetstone, grindstone,
hone. lishing.
Slibning» s. grinding, whetting, po.
Slibrig» a. glib, slippery; * obscene,
indecent.
Slid» s. the wear, wearing, use of a
thing ; labour, toil.
Slide, v. a. to wear, to wear out, to
wear off, to waste. 8lides, to wear
avvay, to be worn out, to waste. – itvt,
to tatter, to rend; to tear or pull into
pieces. - sig løs, to get loose, to dis-
engage one's self, år.
Slide
Slide, v. n. to toil and moil, to labour
hard, to drudge.
Slidt, a worn out, consumed by use.
Slig, a. suoh, like.
Slikke, v.a. én. to lick; " to be always
Slikken, a. lickerish. [kissing.
Slikkeri, s. tidbits, dainties, sweet.
meats. person.
Slikmund, s. dainty mouth, dainty
Slim, s. slime, phlegm, mucus.
Slimagtig, a. slimy, viscous, mucous,
pituitous.
Slime, v. n, to slime, to produce slime.
Slimet, a. slimy, full of slime.
Slimhinde, s. T. mucous membrane.
Slingre, v. n. to reel, to waggle; to
roll; to be unsteady.
Slippe, v. a. å n. to slip, to let go,
to quit; to come off, to escape. –
ind, to let one in; to get in. – ud,
to get out. - løs, to come off. – til,
to obtain.
Slobrok, s. dressing-gown.
Slot, s. palace, castle.
Slotsfoged, s. castleward.
Slotsforvalter, s. keeper of a castle.
Slotsgaard, s. palace- or castleyard.
Slotsgrav, s. castle-moat.
Slotshave» s. castle- or palace-garden.
Slotskirke, s. castle-church.
Slotspræst, s. chaplain.
Slu» a. sly, cunning, subtle.
Slubbert, s. rascal, rogue.
Slud, s. sleet.
Sludder, s. babbling, prattling.
Sludderagtig, a. babbling, prattling.
Sluddervorn, a. negligent of dress,
sluttish, careless.
Sludre, v. n. to prattle, to tattle, to
babble.
Sludrer, s, tattler, prattler, babbler.
Sluffe, s. sledge.
Sluges v. a. to swallow, to devour,
to bolt. cious.
Slugen, a. greedy, gluttonous, vora-
Slugenhed» 8. greediness, gluttony,
voracity.
Slughals, s. glutton.
Sluhed» s. subtlety, slyness, oraft.
Slukke, v. a. to quench (thirst); t
O
Slæbetoug 243
extinguish (the flre); to put out (the
light); to slake (thirst).
Slukkeredskab, s. apparatus for ex-
tinguishing fire.
Slukning, s. extinction, extinguishing,
putting out.
Slukøret, a, dejected, cast down, dis-
couraged, crestfallen.
Slummer, s. slumber, nap.
Slump» s. a quantity, rest, remainder;
hazard, chance.
Slumpe til, v. n. to venture, to get
a thing by chance, to stumble upon
a thing.
Slumpelykke, s. chance, hazard, acci.
dent, hap. fnap.
Slumre, v. n. to slumber, to take a
Slunken, G. thin, slender, lank, lean.
Slunkenhed, s. slenderness, leanness.
Slup, s. sloop; pinnace; barge.
Slurk, s. draught, sup, gulp.
Sluse» s. sluice, water-gate, floodgate,
Sluseport, s. floodgate. Idam.
Slutning, s. conclusion, close; end;
argument, ratiocination; consequence;
result; balance (of an account). til –,
at last.
Slutningsdom, s. definitive sentence.
Slutningstale, s. peroration, conclu-
sion of a speech.
Slutte, v. a. to close, to shut; to con-
clude, to finish, to put an end to; to
make (a ring); to close (the ranks);
te infer, to judge from. - v. m. to
shut close, to join well; to stand close;
to sit close.
Sluttelig, ad in fine, finally.
Slutter, s. jailer, gaoler, turnkey.
Slutteri, s. jail, gaol, prison.
Slutterpenge, s. jailer's fee.
Slynge, s. sling. vind about.
Slynge, v. a. to sling. – sig om, to
Slyngel, s. sluggard.
Slæb, s. drudgery, hard labour.
Slæb, s. train of a gown.
Slæbe, v. a. to draw, to drag, to trail.
– af med, to carry away. -, v. m.
to drudge, to toil, to labour hard.
Slæbende, a. heavy, cumbersome.
Slæbetoug, s. towing-line.
16 *
244 Slæde
Slæde, s. sledge.
Slædeføre, s. sledge-road, sledging.
Slædekjørsel, s. sledging.
Slæng, 8. crowd, train.
Slænge, v. a. to fling.
Sløife» s. sling, loop, knot.
Sløife, v. a. to demolish, to rase to
the ground.
Sløifning, s. demolishing.
Slør, s. veil.
Sløv, a. blunt, dull; heavy.
Sløve, v. a. to blunt, to dull, to make
dull, to make heavy.
Sløvhed, s. dullness, weakness, imbe-
cility.
Smaa, a. little, small, mean. de –
the little ones. i det –, in little.
Smaablomster, s. floweret, floret.
Smaadrenge, s. pl. little boys.
Smaafolk, s. common people; little
Smaahandel, s. retail. Iones.
Smaaherrer, s. pl. lordlings.
Smaakopper, s. pl. small pox.
Smaakram, s. petty wares.
Smaakrat, s. copse, bushes.
Smaakryb» s. insects, vermin.
Smaalig, ad meanly, poorly.
Smaalighed, s. narrow - mindedness,
frivolity.
Smaapenge, s. pl. small money; change.
Smaaregn, s. drizzling rain.
Smaasnakke, v. n. to talk softly, to
mumble. to filch.
Smaastjæle, v. a. to pilfer, to purloin,
Smaatarme, s. pl. the small intestines.
Smaating, 8. trifle, small matter.
Smaaudgifter, s. pl. petty charges.
Smag, 8. taste, smack, savour; manner,
fancy, (author's) way. finde – i, to
like, to fancy. efter min -, to my
taste, to my liking.
Smage, v. a. to taste, to try, to take
a taste of. -, v. 72. to smack, to have
a taste or flavour of.
Smagelig, a. savoury, tasty, relishable.
Smagfuld, a. tasteful, elegant.
Smagfuldhed» s. tastefulness, elegance,
good-taste. [sipid.
Smagløs, 6. tasteless, unsavoury : in-
Smagløshed, s. insipidity, tastelessness.
3
Smilehul
Smakke, Smakskib, s. smack.
Smal, a. narrow, strait.
Smalhans, s. poor fare.
Smalhed, 8. narrowness, straitness.
Smalt, ad narrowly, straitly.
Smaragd, s. emerald.
Smaske, v. n. to smack.
Smed, s. smith.
Smede, s. forge.
Smede, v. a. to forge, to form by the
hammer, to hammer; to coin, to in-
vent, to fabricate.
Smedebelg, s. smith's bellows.
Smededreng, s. smith's apprentice.
Smedehammer, s. sledge-hammer.
Smedekul, s. small coal, slack.
Smedetang, s. smith's tongs.
Smek, s. flap, rap, tap; olap, pat;
smack.
Smekke» v. a. to clap, to tap, to smack.
Smekker, a. slim, thin, slender, lank.
Smekkerhed, s. slimness, slenderness.
Smelt, s. smelt.
Smeltbarhed, s. fusibility.
Smelte, v. a. å n. to melt, to dissolve,
to liquefy.
Smeltedigel, s. melting-pot.
Smeltehytte, s. foundry.
Smelteovn, s. furnace.
Smelteske, s. melting-ladle.
Smeltning, s. melting, dissolving, li-
Smergel, s. emerald. [quefying.
Smerte, s. pain, smart, dolour; afflic-
tion, grief.
Smerte, v. n. to pain; to smart; to
cause, to create or to give pain; to
grieve, to afflict.
Smertelig, a. painful, dolorous.
Smide, v. a. to throw, to fling, to cast.
Smidig, a, limber, pliable, supple,
flexible; adroit.
Smidighed, s. limberness, suppleness.
Smidske, v. m. to smile, to smirk.
Smigre, v. a. to flatter, to coax, to
vheedle, to caress. [tion.
Smigren, s. flattering, flattery, adula-
Smigrer, 8. flatterer, adulator.
mil, s. smile, look of pleasure.
Smile, v. n. to smile.
Smilehul, s. dimple,


Smilende
Smilende, a. smiling, with a smile.
Sminke, s. paint.
Sminke, v. a. to paint.
Sminkevand, s. cosmetic.
Sminkning, s, painting.
Smitsom, a. infectious, contagious,
catching, epidemic. fectiousness.
Smitsomhed, s. contagiousness, in-
Smitte, s. stain, spot, blot.
Smitte, v. m. to infect, to taint, to
spot, to pollute, to foul, to soil. –
af, to rub off.
Smuds, s. smut, dirt, nastiness.
Smudse, v. n. to smut, to foul, to
dirty. [clean.
Smudsig, a. nasty, dirty, filthy, un-
Snaudsighed, s. nastiness, dirtiness,
filthiness.
Smudsplet, s. spot, blot.
Smudstitel, s. T. bastard-title, outer
title-page.
Smug, i -, ad clandestinely, privately,
by stealth.
Smughandel, s. smuggling.
Smughandler, s. smuggler.
Smugle, v. a. to smuggle.
Smugleri, s. smuggling.
Smuk, a. fair, handsome, beauteous,
beautiful, fine, neat, elegant.
Smukhed, s. fairness, fineness, beauty.
Smukt, ad finely, handsomely, pret-
tily etc. ticle.
Smule, s. small piece, crumb, bit, par-
Smulres, v. n. to crumble, to fall into
small pieces.
Smult, s. smooth, tranquil.
Smuthul, s. lurking-hole, hiding-place,
retreat.
Smutte bort, v. n. to slip, to sneak,
to creep, to steal avvay.
Smykke, v. a. to adorn, to deck, to
set off, to embellish.
Smykke, s. set-off, ornament, attire;
dress jewels.
Smæld, s. clap, crash, crack.
Smælde, v. n. to clap, to crash, to
crack. S
Smøge, v. 0. to smoke.
Smøge Op» v. d. to tuck up, to truss.
Smøger, s. smoker.
Snavset 245
Smør, s. butter.
Smørbakkelse, s. puff-paste.
Smørblomst, s. buttercup.
Smørbøtte, s. butter-tub.
Smørdeig, s. puffpaste.
Smøre, v. a. to smear; to grease (a
wheel etc.); to oil; to liquor. – Smør
fydd, to butter, to spread with butter.
Smørelse, s. ointment, grease.
Smøren, 8. smearing, greasing.
Smører, s. scribler.
Smørhøker, s. butterman.
Smørkage, s. buttercake.
Smørkande, s. butterpot.
Smørkone, s. butterwoman.
Smørpotte, s. butter-pot, butter-jar.
Smørrebrød, s. buttered bread, bread
and butter.
Snabel, s. beak; bill, snout; trunk.
Snadre, v. m. to cackle; " to jabber.
Snak, 8. discourse, talk, talking, re-
port, rumour.
Snakke, v. m. to talk, to speak, to
discourse; to prate, to chat. - over
sig, to be delirious, to have fancies.
Snakkebroder, Snakker, s. talker,
prater, gossip. oiled.
Snakketøi, s. tongue well hung or
Snaksom, G. talkative, prating, loqua-
cious. city.
Snaksomhed, s. talkativeness, loqua-
Snaphane, s. highwayman, freebooter.
Snappe, v. a. to snap, to snatch, to
catch at. - Op, to intercept, to snap
up. – efter Veiret, to fetch one's
breath short, to pant.
Snaps, s. dram.
Snapse, v. n. to drink drams.
Snapsting, s. termtime.
Snar, a. quick, swift, speedy, rapid.
Snare, 8. snare, trap, springe.
Snarere, a. sooner, quicker, speedier.
Snarhed, s. quickness, speediness, agi-
lity, rapidity.
Snarraadig, a. ready.
Snarraadighed, s. presence of mind.
Snart, ad. soon, quickly, swiftly, spee-
dily. [dirt.
Snavs, s. paltry stuff, trash; filth,
Snavset, a. filthy, dirty, nasty.
246
Sne, s. snow.
Sne, v. n. to snow.
Sneblomster, s. white winterflower.
Snebold, s. snowball.
Snedig, a. orafty, cunning, subtle, sly.
Snedighed, s. craftiness, slyness, arti.
Snedker, s. joiner. fice,
Snedkerhaandværk, s. joiners-trade.
Snedkersvend, s. journeyman-joiner.
Snedrive, s. snow-drift.
Sneflage, s. snow-flake.
Snefog, 8. snow-drift, driving snow.
negl, s. snail, slug; fusee (in a watch).
Snegledannet, a. spiral.
Sneglegang, s. slow walk; worm of
a screw; T. cochlea.
Sneglehus, s. snail-shell.
Sneføre, s. beaten way on the snow.
Snemand, s. figure of a man made of
Snow.
Snes, s. en -, a score, twenty.
Sneveir, s. snowy weather.
Sneppe, s. snipe.
Snerle, s. convolvulus, bindweed.
Snerpe, s. prude.
Snerpe sammen, v. a. to straiten, to
contract.
Snert, s. whip-lash.
Snever, a. narrow, strait.
Snevring, s. narrow pass.
Snige sig, v. n. to sneak, to slink, to
creep, to steal, to get avvay.
Snighandel, 8. smuggling.
Snighandler, s. smuggler.
Snigmord, s. assassination.
Snigmorder, s. assassin.
Snigvei, s. secret way.
Sniksnak, s. prattling, talk, idle story.
Snild, 6. cunning, prudent, ingenious,
judicious. [ingenuity.
Snildhed, s. cunningness, subtleness,
Snip» s. tip, point, edge, extremity;
Iap, lappet of a coat.
Snirkel, s. garnish.
Snit, s. cut, cutting; incision; section;
gash, slash; notch ; jag.
Snitløg, s. chibbles, chives.
Snitte, v. a. to cut, to carve, to make
an incision. bean.
Snittebønne, s. kidney-bean, French-
Sne
Snevle
Snittekniv, s. carvingknife, paring-
knife, pruningknife.
Snitværk» s. carved work, soulpture,
friezes.
Sno, v. a. to turn; to twist, to twine,
to wind, to wreathe. – sig, to wind,
to twist; to meander. – sig ud af,
to extricate one's self out of, to get
rid of. ling.
Snoen, Snoning, s. twisting, wreath-
Snoet, a. twisted, twined; wound.
Snog, s. snake. [smake.
Snogham, s. slough or cast skin of a
Sn0r. s. string, cord, line; lace.
Smörke, t). ??. to Snore ; to snort.
Snorken, s. snorting of a horse.
Snorlige, a. straight, level.
Snot, s. rheum, snivel.
Snus a. sly, crafty, cunning.
Snuble, v. n. to stumble, to trip in
walking.
Snublen, s. stumbling.
Snude, s. snout; muzzle.
Snue» s. rheum, cold in the head.
Snur» s. slight intoxication.
Snurre, v. n. to murmur, to grumble,
to buzz, to hum. toys.
Snurrepiberi, 8. gewgaws, trinkets,
Snurrig, a. comical, jocose, droll.
Snus, Snustobak, s. snuff.
Snushane, s. spark, beau, fop.
Snustobak, s. snuff.
Snustobaksdaase, s. snuff-box.
Snyde, v. a. to blow (the mose); to
snuff (a candle); " to cheat, to deceive,
to defraud one.
Snyder, s. cheat, deceiver, sharper.
Snyderi, s. cheating, deceit, fraud.
Snylte, v. n. to mump, to sponge.
Snyltegjæst, s. parasite.
Snøfte, v. n. to snuff up; to snivel.
Snøre, v. G. to lace; to cord; to string.
- fast, to tie fast, to straiten. – sig,
to wear stays.
Snørebaand, s. lace, pint.
Snørehul, s. eyelethole.
Snørelidse, s. lace.
Snøreliv, s. stays, corset.
Snøvle, v. n. to snuffle, to speak
through the nose.

Snevlen
Snøvlen, s. snuffling.
So, s. sow.
Sobel, s. sable.
Sobelskind, s. sable.
S0d, s. soot.
S0det, a. sooty, full of soot.
Sodomit, s. sodomite.
Sofa, 8. sofa.
Sofist, s. sophist.
Sofisteri, s. sophistry.
Sofistisk, a. sophistical.
Sogn» s. parish.
Sognebarn, s. parishioner.
Sognefolk, s, pl. parishioners.
Sognekald, s. living, parson's benefice.
Sognekirke, s. parish-church, paro-
chial church.
Sognepræst, s. parson, clergyman.
Sognestevne, s. parish-meeting.
Sokke, s. sock.
Sol, 8. Bun.
Solaar, 8. solar year.
Solbage, v. a. to sun, to sun-dry.
Solbane, s. ecliptic. -
Solblink, s. glimpse of the sun.
Solblomst, s. sun-flower, girasol, helio-
trope.
Solbrændt, a. sunburnt.
Solbær, s. black currant.
old, s. sieve, bolter.
Sold, s. pay, wages, salary.
Soldat, s. soldier.
Soldaterlevnet, 8. military life, sol-
dier's life. -
Soldatervæsen, s. military art, mili-
tary concerns, soldiery.
Sole, v. a. to sun, to expose to the sun.
Soleklar, a. evident, undoubted.
Solformørkelse, s. solar eclipse.
Solfregne, s. freckle.
Solgran» s. atom.
Solgt, a. sold.
Solhverv, s. solstice.
Solnedgang, s. sunset.
S010, s. solo.
Sol0pgang, s. sunrise.
Solrig, a. sunny.
Solside, s. sun-side.
Solsikke, s. sunflower.
Solskin, s. sunshine.
Sotteseng 247
Solskjerm, s. umbrella.
Solskive, s. sundial, dial.
Solsort, s. blackbird.
Solstraale, s. sun-beam.
Solur, s. sun-dial.
Solviser, s. sun-dial.
Som, pr. who, which, that. den –,
he that. -, conj. de ad. as, even, as
it were; like.
Sommer, s. summer. for eve.
Sommeraften, s. summer's evening
Sommerfugl, s. butterfly.
Sommerhyld, s- dwarf-elder.
Sommerklædning, s. summersuit,
summer-clothes, summer-coat.
Sommerkorn, s. summer-corn, spring
Sommerlig, a. summer-like. [rye.
Sommerpære, s. summer-pear, early
pear.
Sommertid, s. summer-season.
Sommerveir, S. summer-weather.
Sommesteds, ad somewhere.
Sommetider, ad sometimes, now and
Sonat, s. sonata. then.
Sonnet, s. sonnet.
Sorenskriver, s. sheriff in Norway.
Sorg, S. sorrow, care, concern, pain,
sadness; mourning. bære -, to put
on mourning.
Sorgfuld, a. sorrowful, sad, uneasy,
grievous.
Sorgløs, a. careless, unconcerned, me-
glectful.
Sorgløshed , s. carelessness, neglect-
fulness.
Sort, a. black; -, s. negro, blackamoor.
Sort, s. sort, kind.
Sortagtig, a. blackish, swarthy.
Sorteblaa, a. livid.
Sortebrun, a. dark brown.
Sortere, v. a. to sort, to match; to
pick out, to cull.
Sortgul, a. tawny.
Sorthed, 8. blackness.
Sortklædt, a. (dressed) in black.
Sortladen, a. somewhat black.
Sortne, v. m. to grow black.
Sortsmudsets a. tawny, swarthy.
S0t, s. sickness.
S0tteseng, s. sick-bed.
248 Sove
Sove, v. m. to sleep, to be asleep. –
hen, - i, to fall asleep; " to expire.
– ud, to sleep one's fill; to sleep
avvay.
Sovedrik, s. sleeping draught.
Sovekammer, s. bedchamber.
Sovekammerat, s. bedfellow.
Sovemiddel, s. soporific, narootic,
Soven, s. sleeping.
Sover, s. sleeper.
Sovesyg, a. lethargic.
Spaas v. a. to predict, to divine, to
foretell. Itelling.
Spaadom» 8. presage, divination, fore-
Spaakunst, s. art of divination.
Spaakvinde, s. prophetess, sibyl, for-
tune-teller.
Spaamand» 8. foreteller, divinator,
fortuneteller.
Spaan» s. chip, cutting; shingle.
Spades 8. spade.
Spade» v. a. to dig with a spade.
Spader, s. spade (at cards). – Æs, –
EOmegt etc., ace of spades, knave of
spades etc. -
Spadsere, v. a. to walk for pleasure,
to take a walk, to take a turn.
Spadseregang, s. walk, walking, turn,
promenade. ing-cane.
Spadserestok» s. walking-stick, walk-
Spadsereyei, s. walk, promenade.
Spagfærdigs a. gentle, tame, tractable,
good natured.
Spagfærdighed» s. gentleness, meek-
ness, mansuetude.
Spalier, s. espalier.
Spalte, s. split, slit, cleft, fissure.
Spalte, v. a. to split, to slit, to cleave,
to chap, to chink.
Spand, s. pail.
Spansk, a. Spanish. - Flue, Spanish
fly, cantharis; a blister. - Peber,
Cayenne-pepper.
Spanskgrønt, 8. verdigris.
Spanskrør, s. cane.
Spare, v. a. to spare, to husband, to
manage. - op, to lay up.
Sparebøsse» s. savings-box, money-
box, thrift-box.
Sparekasse, s. saving-bank.
Sperre
Sparke, v. a. to kick, to spurn, to
kick up, to wince.
Sparre, s. spar, bar of wood, rafter.
Sparreværk, 8. roof-timber.
Sparsom, a, sparing, saving, parsimo-
nious.
Sparsomhed, s. sparingness, saving-
ness, frugality, parsimony.
Spas, s. sport, pastime, jest.
Spase, v. n. to sport, to jest, to joke.
Spat, s. spar; spavin.
Spe, s. affront, contumely.
Speceri, s. spice, groceryware.
Specerihandel, s. grocery.
Specerihandler, s. grocer.
Specie, Speciedaler, s. species-dollar.
Specificere, v. a. to specify, to par-
ticularize.
Spedalsk, a. leprous.
Spedalskhed, s. leprosy.
Spege, v. a. to pickle.
Spegeflesk, s. dry-smoked bacon.
Spegekjød, s. dry-salted beef.
Spegepølse, s. dry-smoked sausage.
Spegesild, s. pickled herring.
Speide» v. a. to espy, to watch, to
Speider, 8. spy, scout. scout.
Speil, s. looking-glass, mirror; stern
(of a ship).
Speile sig» v. r. to look into a mirror.
Speilfabrik, 8, looking-glasses-manu-
factory.
Speilglas, s. plate-glass.
Speilglat, a. smooth as a mirror.
Speilmager, 8. looking-glass-maker.
Speilramme, 8. looking-glass-frame.
Speilæg, s. poached eggs.
Spek, s. lard.
Spekhøker, s. chandler.
Spekke, v. a. to lard. - sig, to pam-
per one's self.
Spekkebret, s. larding-board.
Spekkeflesk, s. lard, bacon for larding.
Spekkenaal, s. larding-pin.
Spekulant, 8. speculator.
Spekulation» s. speculation.
Spekulere, v. n. to speculate, to me-
ditate upon a thing.
Sperre, v. a. to bar; to shut, to stop,
to block up.
Sperring
Sperring, 8. shutting close; blocking
Spette, s. spot, woodpecker. Iup.
Spettet, a. speckled, spotted.
Spid, s. spit, sætte paa –, to spit.
Spidde, v. a. to spit, to impale one.
Spids, a. pointed, sharp; acute; pi-
quant, poignant.
Spids, s. top, point; peak; nib (of a
pen); tip; " head; wolf-dog.
Spidsborger, s. cit, mean oitizen.
Spidsbub, s. sharper, rogue, knave.
Spidse, v. a. to point, to make poin-
ted, to form into a point; to prick up
(the ears).
Spidsfindig, a. subtle, cunning, sharp.
Spidsfindighed, s. subtlety, craftiness,
cunningness. foot.
Spidsglas, s. wine-glass with a long
Spidshjort, s. brocket.
Spidsmus, s. shrew-mouse.
Spidsrod, s. switch. løbe –, to run
the gauntlet.
Spiger, s. spike, nail.
Spigre til, v. a. to nail up.
Spil» s. play, game; sport; pack (of
cards); set (of minepins).
Spils s. capstan, windlass.
Spilde, v. a. to spill, to shed, to lose.
Spile (op, ud), v. a. to spread, to ex-
tend.
Spille» v. a. å n. to game, to play; to
play (at cards etc.).
Spillebord, s. gaming-table, card-table.
Spilledaase, s. musical-box.
Spillehus, s. gaming-house.
Spillemand, 8. fiddler.
Spillepenge, s. money devoted to
play, the stakes.
Spiller, s. gamester, player.
Spillesyge, 8. passion for gaming.
Spilleværk, s. toy, trifle.
Spinat, s. spinage.
Spind, s. spinning. [coleaves).
Spinde, v. a. to spin; to twist (tobac-
Spindehus, s. house of correction.
Spindekone, s. spinster.
Spindel, s. spindle; fusee (of a watch);
nut (of a press).
Spindeløn, s. spinning.
Spindelvæv, s. cobweb.
Spot 249
Spinden, Spinding, s. spinning.
Spinder, s. spinner.
Spinderok, s. spinning-wheel.
Spindeside, s. distaff.
Spion» s. spy, scout.
Spionere, v. n. to spy.
Spir, s. spire; T. spar.
Spire» s. sprout, sprig, scion.
Spire, v. n. to sprout, to jet, to shoot
Spiritus, 8. spirit. forth.
Spises 8. meat, food, eatables.
Spises v. a. to eat; to diet; to dine;
to sup.
Spisebord, s. dinner-table.
Spisekammer, s. buttery,
pantry.
Spisekjælder, s. provision-cellar.
Spisekvarter» s. ordinary, eating-
house. *
Spiselig, a. eatable, esoulent.
Spiselyst, s. appetite, stomach.
Spisemester, s. caterer, victualler.
Spisesal, s. dining-room; refectory.
Spisetid, s. dinner-time.
Spisevert, s. victualler, cook.
Spjeld, 8. damper, register; gusset.
Splid» s. discord, rupture, variance.
Splidagtig, a. dissenting, disagreeing,
at variance.
Splint, s. splint, splinter.
Splinternys a. spick and span new.
Splintre, v. n. to splint, to splinter.
Split, s. slit, chap, chink, cleft.
Splittes v. a. to split, to slit, to cleave.
splittes, to split, to burst asunder.
Splittergal, a. stark mad.
Splitternøgen, a. stark naked.
Spodsk» a. scornful, disdainful.
pole» 8. spool, reel to wind yarn on.
Spoles v. a. to spool, to wind yarn on
Spolorm, s. maw-worm. la spool.
Spor» S. trace, track, print, footstep ; ·
* mark, sign, vestige.
Spore, 8. spur.
Spore, v. a. to trace, to track; "to
perceive.
Sporehjul, s. rowel of a spur.
Sporejern, s. jagging-iron.
Sporhund, s. limer, settingdog.
Spot, 8. mockery, derision, scorn, sport,


larder,


250 Spotte
Spotte, v. a. to mock, to ridioule, to
deride.
Spotteglose, 8. Sargasm, mook, scoff.
90ttelig» å ignominious, infamous,
dishonourable.
Spottenavn, s. nickname.
Spotter, s. mocker, scoffer.
Sp0tviss ad. ironically.
Spradebasse, s. beau, spark,
Spraglet, a. speckled, spotted.
Sprede, v. G. to spread, to disperse.
Spring» s. spring, leap, jump, skip,
bound.
Springe, v. n. to spring, to leap, to
jump, to skip; to split; to burst. –
ud, to blow, to bud.
Springer» s. leaper, springer, jumper;
vaulter; knight (at chess).
Springfjær, s. spring.
Springflod, s. spring-tide.
Springrem, s. martingale.
Springvand, 8. spring-water.
Sprinkelværk, s. trellis, grate, lattice.
Sprog 3 8. language, tongue; speech;
saying, sentence, passage of scripture.
Sprogbrug, s. usage.
Sprogfeil, s. grammatical error.
Sproggransker, s. linguist, philologist.
Sproggranskning, s. philology, study
of language. Iguage.
Sprogkundskab» s. knowledge of lan-
Sproglig, a. linguistic.
Sproglære, s. grammar.
Sproglærer, S. grammarian.
Sprogmester, s. language-master.
Sprogregel, s. grammatical rule.
Sprogrigtig, a. correct, grammatical.
Sprogrigtighed, s. correct grammar.
Sprogvis, ad by sentences.
Sprude, v. m. to spout, to spurt; to
sputter; to vomit.
Sprække, s. crevice, chink, cleft.
Sprække, v. n. to crack, to chink, to
burst. - Op, to rip, to unsew.
Sprænge, v. a. to sprinkle, to powder,
to corn (with salt); to break, to force
open; to blow up, to spring.
Sprænglærd, a. excessively learned.
Sprætte, v. m. to crackle, – op, to
rip, to unsew.
Sporge
Sprød» a. fragile, brittle; orisp.
Sprøite, s. syringe; fire-engine. -
Sprøites v. a. to syringe, to spirt, to
squirt, to spout with a syringe, to
sprinkle, to spatter.
Sprøiterør, s. tube of a fire-engine.
Sprøiteslange, s. hose.
Sprøitning, 8. syringing, squirting.
Spunds, s. bung. la bung.
Spundse, v. a. to bung, to stop up with
Spundsehul, s. bunghole.
Spurv, 8. sparrow.
Spurvehøg, s. sparrowhawk.
Spy, v. n. to vomit.
pyd» s. spear, lance, javelin.
Spydstage, s. spear-staff.
Spyflue, s. flesh-fly.
Spyt, s. spittle.
Spytte, v. a. to spit, to sputter.
Spyttekurs s. salivation, fluxing.
Spyttebakke, s. spittoon.
Spæd, a. tender, weak.
Spæde, v. a. to mix, to dilute with water.
Spædhed, s. tenderness.
Spædlemmet, a. puny, tenderlimbed.
Spæges v. a. to pickle; to tame; to
pinch, to mortify (one's body).
Spænd, 8. set of draught-cattle; span.
Spænde, 8. buckle; clasp.
Spænde, v. a. to stretch, to strain;
to span; to cook (a gun); to bend or
draw (a bow); to buckle; to clasp.
- for, to put to (the carriage). spændt,
*at variance.
Spændelæder, s. shoe-strap.
Spænding, s. stretching, bending, cock-
ing, tension, straining; * difference,
variance.
Spær, 8. lance, spear.
Spøg, s. play, sport, jest, joke.
Spøges v. m. to play, to sport, to toy,
to jest, to joke. vanton.
Spøgefuld» a. playful, sportful,
Spøgelse, s. spectre, ghost, phantom.
Spøgeri, s. apparition of spirits.
Spølkum, s. basin.
Spørge» v. a. to ask, to demand, to
interrogate, to guestion. – efter, to
inquire after, for, about. Spørges, to
spread abroad, to be divulged.




Spergsmaal
Spørgsmaal, 8. guery, question, in-
terrogation.
Spørgsmaalstegn; s. note of inter-
rogation.
Staas v. n. to stand; to be. – an, to
like. - fast, to stand sure. – for,
to warrant, to pass one's word for.
- op, to rise, to get up. – sig, to
bear up, to keep one's ground, to keep
up one's spirits. – ved, to stand to
(one's promise, word etc.).
Staaende, a. blive –, to stand still,
to stop.
Staal, s. steel; firesteel.
Staalorm, s. slowworm.
Staalpen, s. steel-pen.
Staalsætte, v. a. to steel, to temper
vith steel,
Staalsneppe, s. ruff.
Staaltraad, s. steel-wire. [cers.
Stab, s. staff, staff officers, field-offi-
Stabel, s. heap, pile, pile of wood etc.;
stocks. lade løbe af en -, to launch
a ship from the stocks.
Stable, v. a. to pile up.
Stad, s. city, town.
Stade, s. stage, station.
Stadfæste, v. a. to confirm, to avouch.
Stadfæstelse, s. confirmation, ratifi-
cation, verification.
Stadig, a. steady, constant, steadfast.
Stadighed, s. constancy, steadiness.
Stads 3 s. state, pomp, magnificence,
parade, attire. court.
Stadsdame, s. finical lady, lady of the
Stadselig, a. stately, magnificent, pom.
pouS.
Stadsgrav, s. ditch surrounding a town.
Stadshauptmand, s. town-captain,
captain of the train-bands.
Stadsklæder, s. pl. fine clothes, ho-
liday-suit.
Stadsmusikant, s. town-musician.
Stadsmnr, s. town-wall.
Stadsseng, s. bed of state.
Stadsskole, s. town-school.
Stadsstue, s. parlour.
Staffeli, s. a painter's easel.
Staffere, v. a. to trim, to garnish, to
Stag» s. stay, rope. Iset off.
Stange 251
Stage, s. stake, pole.
Staks s. stack, heap, mow, hay-cock.
Stakaandet, a. asthmatio, short-
preathed.
Stakket, a. short.
Stakkit, Stakkitværk, s. stockade,
palings.
Stakkel, s. poor man, poor wretch.
Stald, s. stable; stall.
Staldbroder, s. companion, compeer,
comrade, mate.
Stalddreng, s. groom, stable-boy.
Stalde, v. a. to stall, to keep in a
stable. groom.
Staldkarl, s. stable - man, hostler,
Staldmester, s. riding-master, master
of the horse (to a prince), equerry.
Staldrum, s. stable-room, stabling.
Stam, a. stammering, stuttering.
Stamme, s. stem, stock, trunk of a
tree; race, family, lineage; stock (of
cards). «-
Stamme, v. m. to stammer, to stutter.
Stammeb0g, 8. book of genealogy;
book of remembrance.
Stammefader, s. ancestor, progenitor,
head of a family.
Stammen, s. stuttering, stammering.
Stammenavn, 8. family-name, surname.
Stammeord, s. primitive word.
Stammetavle, s. genealogical table.
Stampe, v. a. to stamp (with the foot);
to beat, to pound; to mill, to full.
Stampemølle, s. stamping-mill.
Stampeværk» s. machinery of a
stamping-mill.
Stampning, s. beating, pounding.
Stand, s. stand; state, station; rank.
holde –, to stand out, to be constant.
Standart, s. standard, banner.
Stander, s. post, stake; broad pendant.
Standhaftig, a. constant, firm, stable,

steady.
Standhaftighed, s. constancy, firm-
ness, stability, steadiness.
Standsperson, s. person of quality.
Stang, s. bar, pole, perch; rod.
Stangbidsel, s. curb-bit, curb-rein.
Stange, v. a. to poke; to gore, to hurt
with the horns.
252 Stangjern
Stangjern, s. ironin bars.
Stanglak, 8. sealingwax in sticks.
Stank» s. stink, stench.
Stanses v. a. to stop, to stay, to put
a stop to; to cease, pause.
Stansning, s. stagnation.
Stat, s. state; republic.
Statholder, s. stadtholder, governor,
lord-lieutenant.
Statist, s. mute, supernumerary.
Statsfange, s. prisoner of state, cabinet.
Statsforfatning, s. constitution.
Statsklog, a. politic, versed in politics.
Statskunst, s. politics.
Statsmand, 8. statesman, politician.
Statsminister, s. minister of state.
Statsraad, s. council of state.
Statssager, 8. pl. matters of state.
Statue, s. statue, figure.
Statut, s. statute.
Stav» s. staff, stick, rod; stave.
Stave, v. a. to spell.
Stavelse, s. syllable.
Sted» 8. place, room; spot; passage.
Paa Stedet, upon the spot, immedia-
dely.
Steddatter, s. step-daughter.
Stedfader, s. step-father.
Stedm0der, s. step-mother.
Stedse, ad always, evermore, still.
Stedsøns s. step-son.
Stedsevarende» a. perpetual, ever-
lasting, continual.
Steg, 8. roast-meat.
Stege, v. a. to roast; to fry; to broil.
Stegen, Stegning, s. roasting.
Stegepande, s. frying-pan.
Stegespid, s. spit.
teil» a. steep, oraggy.
Steile» s. wheel.
Stel, s. set; coffee- or tea-service.
Stemme, s. voice; vote, suffrage.
Stemmes v. a. to tune (a instrument),
to put it in tune. -, v. 7. to agree,
to accord. to vote.
Stemmeberettiget, a. having a right
Stemmeflerhed, s. majority.
Stemmefrihed, s. liberty of suffrage.
Stemmen, Stemning, s, tuning,
putting in tune.
Stifte
Stemmeret, s. right of voting.
Stemmesamling, s. scrutiny of votes.
Stempel, s. stamp, impress, print.
Stemple, v. a. to stamp, to put a stamp
up0m. Iped paper.
Stemplet, a. stamped. – Papir, stam-
Stempling, s. stamping.
Sten, s. stone.
Stenbider, s. lump-sucker.
Stenbro, s. pavement; stonebridge.
Stenbrud, s. quarry.
Stenbrækker, s. quarryman.
Stenbuk, s. ibex.
Stendød, a. stone-dead.
Steneg, 8. scarlet-oak.
Stene, v. a. to stone, to pelt with
stones.
Stenet, a. stoned; stony, rooky.
Stenflise, s. flag, flagstone.
Stengulv, s. stone-floor.
Stenhaard, a. stone-hard, stony.
Stenhør, s. asbestos, amianthus.
Stenhugger, s. stone-cutter, stone-
Stenkar, s. stone-vessel. mason.
Stenkast, s. stone-throw.
Stenkit, s. lithocolla.
Stenkul, s. sea-coal, pit-coal; jet.
Stenlagt, a. paved.
Stenolje, s. petroleum, rock-oil.
Stenpikker, s. wheat-ear.
Stensliber, s. polisher of gems, lapi-
dary.
Stentøi, s. earthenware, stoneware,
Crockery.
Stentrappe, s. stone-stairs.
Stenugle, s. horned owl, eagle-owl.
Sterk, a. strong, robust, vigorous, po-
tent, powerful.
Stevne, a. meeting, rendezvous, ap-
pointment.
Stevne, v. a. to cite, to summon.
Stevning, s. citation, summons.
Sti, s. path, byway.
Stift, s. peg, pin.
Stift, s. diocese, bishopric.
Stiftamtmand, s. governor of a county,
highbailiff.
Stiftamtmandskab, s. highbailiwick.
Stifte, v. a. to found, to establish, to
institute; to cause, to make, to excite.



Stiftelse
Stiftelse, s. establishment; foundation;
charitable institution.
Stifter, 8. founder, author.
Stiftsdame, s. canoness.
Stiftsherre, s. canon.
Stiftskirke, S. cathedral.
Stiftsprovst, s. dean.
Stigbøile, s. stirrup.
Stige, s. ladder.
Stige, v. n. to rise, to mount, to ascend,
to get up.
Stigrem, s. stirrup-leather.
Stik, s. puncture, thrust; sting; stitch;
trick. holde –, to stay, to prove good.
Stikblad, s. guard (to a sword).
Stikbrev, s. warrant of arrest, writ
for the apprehension of a delinquent.
Stikflod, s. apoplexy.
Stikke, v. a. de n. to stick; to prick;
to sting; to put ; to take by a supe-
rior card; to burn (sun).
Stikkelsbær, s. gooseberry.
Stikkelsbærbusk, s. gooseberry-bush.
Stikken, Stikning, s. pricking, stick-
ing. scoff at.
Stikle, v. n. to satirize, to taunt, to
Stileling, s. stickleback.
Stikpille, s. suppository; scoff, taunt.
Stikplade, s. guard to a sword.
Stil, 8. style, manner of writing; exer-
cise, theme. icompose.
Stile, v. a. to set down in writing, to
Stilebog, s. exercise-book.
Stilhed, s. stillness, tranquillity, calm-
ness. i –; silently, secretly.
Stilk, s. stalk, stem, shank.
Stille, a. still, quiet, tranquil, calm.
holde –, to stop, to stay. ligge –,
to lie still. Staat –, to stand still.
Stille, v. a. to still, to quiet, to silence,
to calm, to allay, to mitigate; to
guench, to slake (the thirst).
Stille, v. a. to state, to place; to post;
to put; to set (a watch); to level (a
cannon); to give (bail). – sig, to
appear.
Stillesidden, s. sendentary life.
Stillesiddende, a. sitting still, seden-
tary.
Stillestaaen, s. standstill, stagnation.
Stof 253
Stillestaaende; a. standing, stagnant.
Stillids, s. gold-finch.
Stilling, s. position, situation.
Stilstand» s. cessation, suspension,
pause, stand, stop.
Stiltiende, a. silent, taoit, still. –, ad.
silently, tacitly.
Stiltienhed, s. silence, taciturnity.
Stiløvelse, s. exercise; book of exer-
cises.
Stimand, s. highwayman, robber.
Stime, v. n. to quarrel, to rattle.
Stimle, stimles, v. m. to crowd, to
flock together, to get together.
Stimmel, s. troop, crowd, flock.
Sting 3 s. stinging; pricking; stitch,
thrust, stab.
Stinke, v. m. to stink.
Stinkende, a. stinking, rancid.
Stipendiat, s. stipendiary.
Stipendium, s. stipend, allowance.
Stirre, v. n. to stare, to gaze at.
Stiv, a. stiff, hard; inflexible; stubborn.
Stive, v. a. to stiffen; to starch.
Stivelse, s. starch.
Stivfrossen, a. stiff, hard-frozen.
Stivhalset, a. stiff-necked.
Stivhed, s. stiffness; inflexibility.
Stivkrampe, s. tetanus, lockjaw.
Stivne, v. n. to stiffen, to grow stiff.
Stivsindet, a. obstinate, stubborn.
Stivsindighed, s. stubbornness, ob-
stinacy.
Stivt, ad stiffly, steadfastly, earnestly.
S. Star.
8. aniseed.
S. constellation.
8. starry heaven.
2 8. star-gazer.
d. starlight.
S. astronomer.
8. shooting-star.
3 8. astrologer.
S. tail, train.
v. 0. to steal, to filch.
8. stealer, thief.
Stodder, s. beggar, mumper.
Stodderagtig, a. beggarly, poor.
Stodderkonge, s. parish-beadle.
Stof, s. stuff; matter, argument,






254 Stoisk
Stoisk, a. stoical.
Stok, s. stick, staff; cane.
Stokblind, a. stone-blind.
Stokfisk, s. stockfish, dried cod.
Stokhus, s. gaol, prison.
Stokkebaand, s. cane-string.
Stokkeprygl, s. bastinade.
Stokkeknap, s. head of a cane.
Stokmester, s. jailer, keeper of a pri-
Stokværk, s. story, floor. son.
Stol, s. chair, seat; pew; stool.
Stole (paa), v. n. to confide in, to
trust to, to rely upon.
Stolebetræk, S. chair-coverings.
Stolmager, s. chair-maker.
Stolgang, s. stool, evacuation.
Stolpe, s. post, support, prop.
Stolt, a. proud, arrogant, haughty,
fierce. timess.
Stolthed, s. pride, arrogance, haugh-
Stop! i hold i stop !
Stopning, s. darning (of clothes); caulk-
ing; stuffing; stopping.
Stoppe, v. a. to stop; to stuff; to fill
(a pipe); to darn (stockings); to bind,
to constipate.
Stoppegarn, s. darning yarn.
Stoppenaal, s. darning-needle.
Stor» a. great, grand, big, large.
Storagtig, a. proud, haughty, pre-
suruptuous. [arrogance.
Storagtighed, s. pride, haughtiness,
Storartet, a. grand, ambitious.
Storfyrste, 8. grand-duke.
Storfystendømme, s. grand-dukedom.
Storhed, s. greatness, bigness, large.
Stork, s. stork. Iness.
Storlemmet, a. strong, large-limbed,
Storlig, ad. greatly, highly.
torm» 8. storm; tempest; assault, on-
set. løbe -, to storm, to assault a
Stormast, s. mainmast. town.
Storme, v. n. to rage, to roar; to
storm, to assault. - lø8, to rush upon.
Stormende, a. impetuous, tempestu.
ous, furious.
Stormhue, s. helmet.
Stormklokke, s. alarm-bell.
Stormløb, s. storming, assault of a
t0W n,
Stranding
Storm0dig, a. magnanimous, generous.
Stormodighed, s. magnanimity, gene-
rosity.
Stormstige, s. scaling-ladder.
Stormundet, a widemouthed.
Stormveir, s.stormy,boisterous weather.
Stormvind 3 s. impetuous wind, vehe-
ment vind.
Stormpæl, s. palisade.
Storpraler, s. boaster, bragger, swash-
buckler.
Storsnudet, a. proud, insolent.
Stortarm, s. colon.
Storvisir, s. grand-vizier.
Straa, s. straw.
Straahat, s. strawhat, chip-hat.
Straahytte, s. thatched hut.
Straajunker, s. dandy, spark.
Straale, s. ray, beam of light; spout,
flash (of water, lightning).
Straale, v. n. to radiate, to cast forth
rays, to beam.
Straalebrud, s. refraction.
Straatag, 8. thatched roof.
Straatallerken, s. table-mat.
Straavisk, s. wisp of straw.
Strabads, 8. toil, fatigue, drudgery.
Straf» s. punishment, chastisement;
mulct, fine; penalty ; punition, cor-
rection.
Strafbøder, s. pl. mulct, fine.
Straffe, v. a. to punish, to chastize, to
castigate, to correct. – paa Livet, to
inflict capital punishment. [tion.
Straffeprædiken, s. censure, admoni-
Strafværdig, a. punishable, deserving
punishment.
Strafværdighed, s. punishableness,
culpability.
Stram, a. strait, strained, stiff; rank.
Stramhed, s. straitness, strainedness,
straining. to stretch.
Stramme, v. a. to strain, to straiten,
Stramt, ad stiffly, straitly.
Strand, 8. strand, beach, shore.
Strandbred, s. shore, bank, seaside.
Strande, v. n: to strand, to be driven
on shore, to be stranded.
Strandet, a. run aground. aground.
Stranding, s. shipwrecking, running

Strandkaal
Strandkaal, s. sea-kale.
Strandkant, s. seaside, waterside.
Strandmaage, s. cormorant.
Strandret, s. T. shorage, law of wreck
and salvage. :
Strandrider, s. outrider.
Strandside, s. coast.
Strandskade, s. sea-pie, oyster-catcher.
Strandsvale, s. sand-martin.
Strandvagt, s. shore-watch.
Stratenrøver, s. highwayman.
Straks, ad presently, instantly, forth-
with. [prank.
Streg, 8. stroke; line, dash; trick,
Streife, v. n. & a. to rove; to make
excursions etc.; to pass superficially ;
to stripe.
Streiferi, s. inroad, incursion.
Streng, a. severe, austere, rigid, hard,
sharp, strong. *
Streng, s. string. struments.
Strengeleg, s. playing on stringed in-
Strengelig, ad rigorous, austerely etc.
Strenghed, s. severity, austerity, rigi-
dity, hardness.
Stribe, s. stripe, streak.
Stribet, a. striped, streaked.
Strid, a. rough, uneven.
Strid, s. combat, fight; contest; dis-
pute, quarrel, debate, conflict, strife,
difference.
Stridbar, a. fit for war, able to fight,
valiant, martial, warlike.
Stride, v. n. to combat, to fight; to
struggle (with); to contend; to dis-
pute, to contest. - mod, to repugn.
Stridende, a. fighting.
Stridig, a. contrary, repugnant, dis-
cordant, adverse. dispute.
Stridighed, s. controversy, difference,
Stridshammer, s. pole-axe.
Stridshest, s. war-horse.
Stridskølle, s. mace.
Stridsskrift, s. controversial writing,
controversy, polemic treatise.
Stridsmand, s. warrior, martial man,
Stridsøkse, s. battle-axe.
Stridsvogn, s. war-chariot.
Strigle, s. currycomb.
Strigle, v. a. to curry.
Strempehandler 255
Strikke, v. a. to knit.
Strikke, s. cord, rope, string, halter.
strikkekone, 8. stocking-knitter.
Strikkepind, s. knitting-needle.
Strikkestrømper, s. pl. knitted stock-
IngS-
Strikning, s. knitting of stockings.
Strimmel, s. scrip, shred; frill, tucker.
Strippe, s. bucket.
Strofe, s. strophe, stanza.
Stroppe, 8. strap.
Strube, s. throat, gullet, gorge.
Struds, s. ostrich.
Strutte, v. n. to strut.
Stryg, s. pl. stripes, blows.
Stryge, v. a. de n. to stroke; to strike;
to whet ; to iron; to make (bricks
etc.); to spread (plaster); to rove, to
roam. – an, to paint. – ud, to efface,
to blot, to cross out.
Strygebolt, s. heater.
Strygejern, s. flat-iron.
Stræbe, v. n. to strive, to strain for,
to labour for ; to aspire, to affect.
Stræben, s. effort, endeavour, exertion.
Stræbs0m, a. diligent, laborious.
Stræbsomhed, s. activity, assiduity.
Stræde, s. lane, narrow street; straits.
Strække, v. a. to stretch, to extend.
– sig, to extend one's self, to go,
to reach to. – til, to suffice, to be
sufficient.
Strækkelig, a. extensible, capable of
being stretched.
Strækning, s. stretching, extension;
extent, tract, way.
Strø, v. a. to strew, to spread; to
scatter; to litter (horses); to spread
Straw. -
Strødaase, s. dredging-box, dredger. -
Strøelse, s. litter.
Strøg, s. direction; stroke; touch;
passage, way ; grain; hair.
Strøm, s. stream, current, torrent.
Strømme, v. n. to stream, to run with
a strong course.
Strømpe, s. stocking.
Strømpebaand, s. garter.
Strømpehandler, s. hosier, dealer in
stockings.
256 Strempevæver
Strømpevæver, 8. stocking-weaver.
Strøning, 8. strewing.
Strøsukker, s. powdered sugar.
Stub, s. stub; stump of tree; stubble.
Stud, Ss OX.
Studehandel, s, trade in oxen.
Studehandler, s. dealer in oxen.
Student, s. student, scholar.
Studere, v. a. & n. to study ; to me-
ditate. brary.
Studerekammer, 8. study, closet, li-
Studerende, s. man of letters.
Studering, s. studies, learning.
Studs, s. blunt, rough.
Studse, v. m. to hesitate, to start, to
be surprised. -, v. d. to cut, to lop,
to prune; to crop.
Stue, 8. room, chamber, apartment.
Stuearrest, s. chamber-arrest.
Stuebetræk, s. tapestry, hangings.
Stuedør, s. door of a room.
Stueetage» s. ground-floor.
Stuepige» s. chamber-maid, house-maid.
Stueur, s. clock for a room, parlour-
clock.
Stum, a. dumb, mute, speechless.
Stumhed, s. dumbness, muteness.
Stump, a. shortened; obtuse;
sharp ; blunt, dull.
Stump» s. trunk, stump.
Stumpe, v. a. to curtail, to mutilate,
Stumpet, a. short. to crop.
Stumpnæse, s. flat mose.
Stund, s. hour.
Stunde, v. m. to desire, to tend. – til,
to approach, to draw near.
Stunder, s. pl. leisure, sparetime.
Stundesløs, a. busy, busybody.
Stund0m, ad. sometimes, now and
not
then.
Stutteri, 8. stud, breeding of horses.
Stuv, s. remnant, rest. [(goods).
Stuve, v. a. to stew (meat); to stow
Stuvning, s. stewing; stowing.
Styg, a. ugly, deformed, hideous.
Styghed, s. ugliness, deformity, hide-
Stykfad, s. great cask. [ousness.
Stykgods, s. piece-goods.
Stykke, s. piece, part, bit; air, tune;
article, point.
Stærgræs

Stykke sammen, v. a. to piece, to
patch.
Stykkevis, ad in pieces, by the piece.
Stykkugle, s. cannonshot.
Stykport, s. gunport, port-hole.
Stykvogn, 8. artillery-waggon.
Stylter, s. pl. stilts.
Stymper, s. poor wretch, bungler.
Styrbord, s. starboard.
Styre, v. d. to reign, to govern, to
command, to direct, to moderate, to
temper, to refrain.
Styrelse, s. direction, government, gul-
Styrepind, s. tiller. [dance.
Styrer, s. director, governor.
Styrke, s. strength, force, power, might.
Styrke, v. a. to strengthen, to com-
firm, to fortify, to corroborate; to
guicken, to restore.
Styrkende, a. corroborating, comfort-
ing. [rating.
Styrkning, s. strengthening, corrobo-
Styrmand, s. steersman, mate of a
ship.
Styrmanskunst, s. art of navigation.
Styrte, v. a. å n. to precipitate; to
push, to hurl; to plunge, to ruin; to
overthrow, to destroy; to fall, to rush.
Styrtebad, s. shower-bath.
Styrtegods, s. heavy goods.
Styrtning, s. precipitation; sea, pour-
ing in of the sea.
Styver, s. stiver.
Stædig, a. restive (horse).
Stække, v. a. to curtail, to clip one's


vings.
Stænder (Rigsstænder), s. pl. estates
of the kingdom. Ito.
Stænge, v. a. to stake, to put stakes
Stængel, s. stalk, stem, shank.
Stænger, s. pl. poles; topmasts.
Stænk». 8. spot of dirt or water.
Stænke, v. a. to sprinkle; to stain,
to splash with dirt.
Stænkekost, s. sprinkle.
Stænkning, s. sprinkling, splashing.
Stær, s. starling; cataract.
Stærblind, a, purblind.
Stærgræs, 8. sedge.
Støbe
Støbes v. a. to found, to cast (in a
mould); to make (candles).
Støbeform, s. mould.
Støbehus, s. foundery, castinghouse.
Støbeske, s. castingladle.
Støbning, s. founding, casting.
Stød» s. thrust, push; knock, blow;
shock, brunt; hunch, kick; stab.
Stødes v. a. å n. to thrust, to push,
to knock; to strike, to kick ; to shake,
to toss; to push against, to strike
against. - Smaat, to beat small.
- til, to border upon, to be conti-
guous to. stødes, to be offended at.
Støden, Stødning, s. thrusting, push-
i Ilg.
Stødvis, ad by fits, by starts.
tøi» s. noise, stir, tumult, hubbub.
Støies v. n. to clatter, to make a noise.
Stønne, v. n. to groan.
Stønnen, s. groan, groaning.
Stør, s. sturgeon.
størkne, 9. 72. to coagulate, to com-
geal, to curdle; to gore.
Størkning, s. curdling, coagulation.
Større, a. greater, bigger, larger.
Størrelse, s. greatness, magnitude, big-
ness, size; quantity.
Støtte, s. column, pillar.
Støttes v. a. to prop, to stay, to bear
up, to support. - sig, to lean, to in-
Støv, s. dust. [cline om.
Støve» v. n. & a. to dust, to raise
dust. - af, to dust, to beat out the
dust, to sweep dust" away.
Støvekost, s. hairbroom.
Støver, s. terrier, harrier, hound.
Støvet, a. dusty.
Støvgran, s. atom.
Støvle, s. boot.
Støvlekrave, s. top of a boot.
Støvleknegt, s. boot-jack.
Støvleskaft, s. leg of a boot.
Støvlestrop, s. boot-strap.
Støvregn, s. drizzling rain.
Støvregne, v. n. to drizzle.
Støvtraad, s. filament.
Substans, s. substance of a thing.
Substantiv, s. substantive.
Subtrahere, v. a. to subtraet.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Sur 257
Subtraktion, s. subtraction.
udles v. a. to soil, to sully, to foul,
Sudler, s. sloven.
Sudleri, s. slovenliness, sluttishness.
Suge, v. a. to suck.
Sugen, Sugning, s. sucking.
Suk, 8. sigh, sob, groan.
Sukke, v. n. to sigh, to fetoh a sigh,
to sob, to groan.
Sukker, s. sugar.
Sukkerbager, s. confectioner.
Sukkerbøsse, s. sugar-box.
Sukkerbrændevin, s. sugar-spirit.
Sukkerbrød, s. sponge-cake.
Sukkerkandis, s. sugar-candy.
Sukkermandel, s. sugared almond.
Sukkerplantage, s. sugar-plantatiou.
Sukkerraffinaderi, s. sugar-refinery.
Sukkerrod, s. beet-root.
Sukkerrør, s. sugar-cane.
Sukkersød, a. sweet as sugar, sugary.
Sukkertop, s. sugar-loaf. [nary.
Sukkertøi, s. sweet-meats, confectio-
Sukkertvebak, 8. sweet-biscuit.
Sukre, v. a. to sugar, to sweeten with
Sult, 8. hunger. [sugar
Sultaninde, s. sultana.
Sulte, v. n. då a. to hunger; to starve
to famish.
Sulten, a. hungry, famished.
Sum, Summa, s. sum.
Summere, v. a. to sum up.
Sumps 8. mire, slough, fen, bog.
Sumpig» a. miry, boggy, sloughy, fenny.
Sund, s. sound, straits.
Sund, a, sound, healthy, healthful,
wholesome.
Sundhed, s. health, soundness, health-
fulness; salubrity.
Sundhedsbrønd» s. thermal spring,
mineral vvaters.
Sundhedspas, s. certificate or bill of
Sup, 8. draught. health
Superintendent, s. superintendant.
Suppe» s. soup, pottage, broth.
Suppeskaal, 8. porringer.
Suppeske, s. table-spoon.
Suppetallerken, 8. soup-plate.
Sur, a. sour, acid, acerb; "hard, un-
easy»


17
258 Suragtig
Suragtig, a, sourish, a little sour.
Surbrød» s. leavened bread.
Surbrønd, s. well of mineral water.
Surdeig, s. leaven.
Surgjøre, v. a. to sour, to make sour.
Surhed» 8. sourness, acidity.
Surkaal, s. pickled cabbage.
Surkløver, s. wood-sorrel.
Surmelk, s. curdled milk.
Surres v. n, to purl, to warble, to
Surres v. a. to lash. [gurgle.
Sursteg» s. meat soaked in vinegar
and roasted.
Surøiet, a. bleareyed.
Suse, v. n. to whistle, to whizz, to rush.
Susen, s, whistling, whizzing.
Svag» d. weak, feeble, infirm ; faint;
frail ; debilitated.
Svagelig, a weakly, sickly.
Svaghed, s. weakness, feebleness, in-
firmity, debility, faintness.
Sval, a. cool, fresh.
Svale, s. swallow.
Svaledrik, s. cooling liquor.
Svaletønde, s. cooler.
Svamp, s. sponge; fungus.
Svampig, a. spongy.
Svane, s. swam.
Svanehais, 8. Grane-neck.
Svang, gaa i -, to be in vogue, to
Svangerskab, s. pregnancy. reign.
Svans, s. tail, train.
Svar, 8. answer; reply.
Svares v. a. å n. to answer, to give
answer; to reply. – til, to agree with,
to suit. - for, to account for, to be
responsible for.
Svede, v. n. to perspire, to sweat.
Sved, s. perspiration, sweat.
Svededrik, s. sudorific.
Svededug, s. handkerchief.
Svedehul, s. pore.
Sveden, a. singed, burnt.
Svedt, a. sweaty, wet with sweat.
Svedske, s. prune.
Sveitser, s. porter.
Svelg» 8. throat, gullet, jaws; abyss, gulf.
Svelges v. a. to swallow, to gulp.
Sver, a. heavy, ponderous, weighty.
Sverd, s. sword.
Svinesylte

Sverddrager, s. sword-bearer.
Sverdfeier, s. swordoutler, furbisher.
Sverdfisk» s. sword-fish, saw-fish.
Sverdlilje, s. iris, sword-grass.
Sverdside, s. the male-line.
Sverges v. a. å n. to swear; to affirm
by oath.
Svend» s. youth, swain, servant, fellow,
journeyman.
Svensk, a. Swedish.
Svensk, s. Swede.
Svenskes 8. greenfinch.
Svibel, s. bulb. Ito smart.
Svide, v. n. & a. to singe, to burn,
Svig, 8. deceit, fraud.
Svigagtig, a. deceitful, fraudulent,
knavish. delude.
Svige, v. a. to fail one, to defraud, to
Svigerdatter, s. daughter-in-law.
Svigerfader, s. father-in-law.
Svigermoder, s. mother-in-law.
Svigersøn, s. son-in-law.
Svigersøster, 8. sister-in-law.
Svigte, v. n. to give way, to yield,
to bend. vertigo.
Svimmel, Svimmelhed, s. giddiness,
Svin, 8. swine, hog, pig.
Svindes v. n. to shrink, to cockle, to
consume avvay, to decay.
Svindsot» 8. consumption, phthisis.
Svinds0ttig» a. consumptive, phthi.
sical.
Svine, svine til, v. n. to soil, to foul.
Svinebov, s. shoulder of a hog.
Svinebørste, s. bristle.
Svinedild, s. sow-thistle.
Svinefedt, 8. hog's grease.
Svinehoved, 8. head of a hog.
Svinehund, s. filthy person.
Svinehyrde, s. swine-herd.
Svinejagt, 8. wild boar chase.
Svinekjød, s. pork, hog's flesh.
Svinepølse, s. sausage.
Svineri» s. nastiness, filthiness, hoggish-
Svineryg, s. chine of pork. ness.
Svineslagter, s. hog-butcher.
Svinestald» s. hog-sty, pig-sty.
Svinesteg, s. roast-pork.
Svinesti, s. pig-sty.
Svinesylte» s. brawn.

Svinetryne
Svinetryne, s. hog's snout.
Sving, 8. swing; caracole.
Svinges v. a. to swing, to toss. – sig
op, to vault upon, to get up ; " to raise
one's fortune.
Svingen, Svingning, s. swinging,
tossing; curvet; vibration.
Svinsk 3 6. swinish , dirty , piggisla,
hoggish.
Svinskhed, s. swinishness.
Svoger, s. brother-in-law.
Svogerskab, s. affinity, alliance by
marriage.
Svovl, s. brimstone, sulphur.
Svovlagtig, C. sulphureous.
Svovle, v. a. to brimstone, to smoke
vith brinnstone.
Svovlstikke, s. match.
Svoyltraad, s. train.
Svulme, v. n. to swell, to rise.
Svulst, s. swelling, tumour.
Svulstig» a. swollen, puffed up; * bom-
bastio.
Svække, v. a. to weaken, to debilitate,
to enfeeble, to enervate.
Svækkelse, s. weakeming, debilitation,
enfeebling.
Sværge, v. a. å n. to swear; to af.
firm by oath.
Sværm» s. swarm, crowd, flock.
Sværmes v. n. to swarm; to rove, to
ramble about.
Sværmer, S. reveller; fanatic, enthu-
siast; squib, cracker.
Sværmeri, s. fanaticism, enthusiasm.
Sværte, s. blacking.
Sværte, v. a. to black, to blacken, to
make black; " to disgrace, to defame,
Svæve, v. m. to move, to hover, to
Svøb» s. swaddling-clothes. plane.
Svøbe» v. a. to wrap up, to envelop;
to swaddle, to vrap up in swathing-
clothes.
Svøbe, s. whip, scourge.
Svøbebarn, s. baby in arms.
Svøbeliste, 8. swaddlingband.
Svøbeslag, s. lash with a whip.
Svømme, v. m. to swim.
Svømmebelte, s. swimming-belt.
Svømmer, s. swimmer.
Syngestykke 259
Svømmested, s. horse-pond, watering-
y» v. G. to sew. place.
Syd, s. south.
Syde, v. a. to seeth, to boil.
Sydlig» a. southern, meridional, austral.
Sydost, s. south-east.
Sydpol, s. south-pole, antarctic pole.
Sydvest, s. south-west.
Syg, a. sick, ill, diseased. blive -, to
fall sick, to be taken ill.
Sygdom, s. sickness, disease, illness.
Sygehus, s. infirmary.
Sygeleie, s. sick-bed.
Sygelig, d. sickly, infirm, weakly.
Sygelighed, s. sickliness, infirmity.
Sygeplee, s. sick-nursing.
Sygeseng, s. sick-bed.
Syl, 8. awl.
Sylte, s. pickled pork, souse, brawn.
Sylte, v. a. to preserve; to pickle.
Syltetøi, s. preserves, jam, comfits,sweat-
Syltlage, s. pickle, brine. meats.
Symbolsk, a. symbolical.
Symmetrisk, a. symmetrical.
Sympathi, 8. sympathy, fellow-feeling.
Syns 8. sight, view; vision, apparition,
shew ; search, searching.
Synaal, s. needle.
Synd, s. sin, trespass.
Synde, v. n. to sin, to commit sin.
Syndefald, s. fall of man.
Syndefri, a. sinless, free from sin.
Syndefuld, a. sinful, wicked.
Synder, s. sinner.
Synderlig, a. singular, peculiar.
Syndflod, s. deluge.
Syndig, s. sinful, burdened with sin.
Syndoffer, s. expiatory sacrifice, sin-
offering. linto.
Syne, v. a. to take a view of, to search
Synes, v. m. to appear, to seem. - om,
to like, to approve. jeg synes,
methinks.
Synge, v. a. to sing, to chant.
Syngekunst, s. art of singing.
Syngemester, s. singing-master.
Syngen, s. singing.
Syngeskole, s. singing-school.
Syngespil, s. opera, melodrama,
Syngestykke, s. air.

17 *
260 syning
Syning, s. sewing.
Synke, v. n. to sink, lade –, to let
down. lade Modet –, to be discou-
Synlig, a. visible, apparent. raged.
Synlighed, s. visibility.
Synskreds, s. horizon.
Synspunkt, s. point of view.
Sypige, 8. seamstress. a
Syramme, s. sewing-frame.
Syre, s. sorrel; acid.
Syring, s. thimble.
Syrlig, a. sourish, somewhat sour.
Syrlighed, s. sourishness.
Syskole, s. sewing-school.
Sysle, v. 72. to be busy.
Sysler, s. pl. business, occupations.
Syssel, s. province.
Sysselmand, s. provincial judge.
Sysselsat, a. busied, occupied.
Sysselsætte, v. a. to busy, to employ.
sysseis etteise, S. occupying, busying.
System, s. system.
Systematisk, a. systematical, systemic.
Sytraad, s. sewing-thread.
Sytten, num. seventeen.
Syttende, s. seventeenth.
Sytøi, 8. needlework, sewing.
Syv, num. seven.
Syvaarig, a. septennial.
Syvende, a. seventh.
Syvfold, a. sevenfold.
Syvsover, 8. "long sleeper, drone.
Syvstjerne, s. pleiades, the seven stars.
Syvtal, s. the septenary.
Sæbe, s. soap.
Sæbe, v. a. to
Sæbeagtig, a.
Sæbeboble, s. soap-bubble.
Sæbedaase, s. soap-box.
Sæbejord, s. fuller's earth.
Sæbekugle, s. soap-ball, wash-ball.
Sæbelud, s. soap-lye.
Sæbeskum, s. lather.
Sæbesyder, s. soap-boiler.
Sæbesyderi, s. soap-house.
Sæbeurt, s. soap-wort, fuller's weed.
Sæbevand, s. soap-and-water, soap-suds.
Sæbning, s. soaping.
Sæd, s. sced; corn, grain, the standing
Corn; Semerl, Sperm.
Soap.
soaped.
S
Særskilt
Sæde, s. seat; ohair; coachbox, stool;
residence. tage -, to sit down.
Sædelære, 8. moral philosophy, ethics,
morals.
Sædelig, a. moral; modest, of good
morals, sober, well behaved.
Sædelighed, s. morality, modesty, dis-
cretion, proper behaviour, soberness.
Sædemaaned, s. October.
Sædemand, s. seedsman, sower.
Sæder, s. pl. manners, good manners.
Sædetid, s. sowing-time, seed-time.
Sædkorn, s. grain, corn for sowing.
Sædmaskine, s. sowing-engine.
Sædstøv, a. pollen of flowers.
Sædvane, s. custom, habit, use.
Sædvanlig, a. usual, ordinary, com-
mon. -, ad usually, ordinarily.
Sæk, s. sack, bag.
Sække, v. a. to put into sacks.
Sækkebaand, s. sack-string.
Sækkepibe, s. bagpipe.
Sækketøi, s. sack-cloth.
Sæl, 8. seal.
Sælde, v. a. to sift, to bolt.
Sælge, v. a. to sell, to vend, to put off.
Sælgekone, s. retailer, a woman that
retails.
Sælgelig, a. vendible, alienable.
Sælger, s. seller.
Sælhund, s. seal.
Sælskind, s. seal-skin.
Sænk, i –, aground, to the bottom.
skyde i -, to sink (a ship).
Sænke, v. a. to sink, to submerse, to
put under water.
Sænkegarn, s. fishing-net, seine.
Sær, d. singular; odd; strange.
Særdeles, a. special, singular, pecu-
liar. – ad. very, extremely.
Særdeleshed, i -, particularly, prin-
cipally.
Særegen, a. peculiar, singular.
Særegenhed, s. peculiarity, particula-
rity.
Særhed, s. singularity, particularity;
oddity, fantasticalness, capriciousness.
Særkjende, s. characteristic.
Særskilt, a. separated, particular, put
asunder. -, ad. separately, asunder.

Særsyn
Særsyn, s. phenomenon.
Sært, ad strange, odd.
Sæt, s. set, number of things suited to
each other; suit, set of china, table-
linen etc.; service; head-dress.
Sæt, s. leap; toss, shake.
Sætning, s. placing, setting; position,
proposition, thesis; tenet.
Sætte, v. a. to set; to put, to place;
to compose; sætte af, ind, op etc.
s. afsætte, indsætte, opsætte. – til,
to lose, to spend, to waste. -, v. 72.
to leap. - efter, to pursue, to perse-
cute. - Ove0', to cross, to pass over;
to leap over. - sig, v. r. to sit down,
to perch; to sink; to settle.
Sætter, s. compositor.
Ø9 8. sea; lake.
Søbad, s. sea-bath.
Søbe, v. a. to sup up, to swallow.
Søbefad, s. porridge-dish.
Søbekaal, s. cabbage-soup.
Søbemad, s. spoon-meat.
Søbjørn, s. sea-bear.
Søbred, s. seashore, sea-beach.
Sød, d. sweet; charming, agreeable.
Sødagtig, a. somewhat sweet, sweetish.
Sødgjøre, v. a. to sweeten, to make
Sødhed» s. sweetness. sweet.
Sødtalende, a. flattering, sweetspoken.
Søfarende» s. seafarer, seafaring-man,
S&& 8 s
Søfart, s. navigation, sailing.
Søfisk» s. seafish. rimers.
Søfolk, s. pl. seamen, sailors, mari-
Søgang, s. heavy sea, high sea.
Søge, v). Ol. to seek, to search ; to look
for, to be in quest of, to sue for, to
put in for, to stand for a place.
Søgen» Søgning» s. search, quest,
seeking after; frequenting ; custom.
Søger, s. probe.
Søgnedag, s. workday.
Søgræs» S. Seagrass, seaweed.
Søgrøn» a. seagreen.
Søgsmaal, s. lawsuit, process.
Søhandel, 8. maritime trade.
Søhavn, s. seaport.
Søhelt, s. naval hero.
Søhest, s. seahorse.
Sen 261
Søhvirvel, s. whirlpool.
Søile, s. column, pillar.
Søilefod, s. pedestal, base.
Søilegang, s. colonnade.
Søkant, s. sea-shore.
Søkort, S. sea-chart.
Søkrig, 8. naval var.
Søkyst, s. sea-coast, shore.
Søle, søle til, v. a. to foul, to soil,
to stain, to spot.
Søle, s. mire, slough, puddle.
Søleri, s. dirtiness, filthiness.
Sølet, a. soiled, fouled.
søift, 8. sea-air.
Sølv, s. silver.
Sølvaare, s. vein of silver in a mine.
Sølvblik, s, plate of silver, silver in
plates.
Sølvbrokade, s. silver-brocade.
Sølvbryllup, s. silver-wedding.
Sølvfarvet, a. silvercoloured.
Sølvgrube, s. silver-mine.
Sølvkammer, s. silver-chamber.
Sølvmynt, s. silver-coin.
Sølvpenge, s. silver-money.
Sølvp0p, s. royal keeper of plate.
Sølvskab, s. closet or cupboard for
Sølvskum, s. silver-leaf. plate.
Sølvstil, s. T. nompareil.
Sølvtøi, s. plate, silver-plate.
Sølvtraad, s. silver-wire.
Sølvværk, s. silver-mine.
Søløg, s. sea-leek, sea-onion.
Søløve, s. sea-lion.
Søms 8. mail; hem, seam.
Sømaage, s. gull. [navy.
Sømagt, s. maritime or naval force,
Sømand, s. seaman, mariner.
Sømandskunst, s. art of navigation.
Sømils 8. sea-mile, league.
Sømme, v. a. to hem, to seam.
Sømme sig, v. r. to become, to be-
seem, to be decent, to be beseeming.
Sømmelig, d. decent, seemly, beseem-
ing, fit. «
Sømmelighed, s. decency, beseeming-
ness, seemliness.
Sømning, s. seaming, hemming.
sømsmed, 8. nail-smith.
Søn, S. SOlle
262 Søndag
Søndag, s. Sunday.
Søndags, a. dominical.
Søndagsklæder, s.pl. sunday-olothes,
festival clothes.
Søndagsskole, s. Sunday-school.
Sønden, s. south.
Sønden, a. southern, meridional.
Søndenvind, S. south-wind, southern-
wind.
Sønder, ad. asunder, broken, in pieces.
Søndterbrudt, a. broken, broken in
pieces.
Sønderbryde, v. a. to break asunder,
to break in pieces, to bruise.
Søndergnide, v. a. to grind small, to
crumble, to pulverize.
Sønderhugge, v. a. to hew or cut in
pieces.
Sønderkmuse, v. a. to bruise, to crush.
Sønderlemme, v. a. to dissect, to
anatomize, to cut into pieces.
Sønderlemming, s. dissection, ana-
tomizing.
Sønderrive, v. a. to rend, to pull in
pieces, to tear in pieces, to lacerate,
to dismember.
Sønderskjære, v. a. to cut asunder,
to cut in pieces, to dissect, to cut up.
Sønderslaa, v. a. to break to pieces,
to smash, to bruise.
Sønderslide, v. a. to tear in pleces;
* to lacerate.
Sønderstøde, v. a. to crush, to beat,
to bruise.
Søndertræde, v. a. to crush by tread-
Sønlig, a. filial. [ing on.
Sønnedatter, s. granddaughter, som s
daughter.
Sønnekone, s. daughter-in-law.
Sønnesøn» 8. grandson. navy.
Søofficer, 8. sea-officer, officer of the
Søord, s. sea-term, maritime term.
Søplante, 8. sea-plant.
Søreise, s. voyage, sea-voyage.
Søret, 8. maritime law, navigation-law.
Sørge, v. 72. to grieve, to be afflicted,
to be sörrowful; to mourn for, to wail ;
to care, to be sorry; to take care of,
to care for; to apprehend.
Sørgebudskab, s. sorrowful message.
Søvnig
Sørgedigt, s. elegy, mournful poem.
Sørgedragt, s. mourning-habit, mourn-
ing-dress, mourning-garb.
Sørgeflor, s. black orape, mourning-
veil.
Sørgehest, s. mourming-horse.
Sørgehus, s. house of mourning.
Sørgekappe, s. mourning-cloak.
Sørgeklædning, s. mourning - suit,
weeds.
Sørgeklædt, a. dressed in mourning.
Sørgelig 3 a. mournful, dismal, sad,
melancholy.
Sørgemusik, s. funeral music.
Sørgesang, S. funeral hymn, dirge.
Sørgespil, s. tragedy.
Sørgestads, s. funeral pomp.
Sørgetale, s. funeral oration.
Sørøver, S. pirate, oorsair. A
Sørøveri, s. piracy, sea-roving.
Sørøverskib, s. corsair.
Søsalt, s. sea-salt, bay-salt.
Søskende, s. pl. brothers and sisters.
Søskendebarn, s. cousin. næst –,
second cousin, cousin once removed.
Søslag, 8. sea-fight, maval engagement.
Søslange, s. sea-snake. « »
Søsoldat, s. marine.
Søsprog» s. sea-language.
Søstad, s. seaport-town, maritime town.
Søster, s. sister.
Søsterdatter, s. niece.
Søsterlig, a. sisterly.
Søstersøn, s. nephew.
Søstjerne, s. sea-star.
Søstykke, s. sea-piece.
Søstærk, a. seaworthy; being a good
Søsvale» s. sea-swallow. [sailor.
Søsyg, a. sea-sick.
Søsyge, s. sea-sickness.
Øurs 8. timekeeper, timepiece, chrono-
meter.
Søvand, s. sea-water, brine.
Søvant, a. used, hardened to the sea.
Søvind, s. sea-wind.
Søvn, 8. sleep, rest, repose.
Søvnagtig, a. drowsy, inactive.
Søvndysse, v. d. to put to sleep, to lull
to sleep. to be sleepy.
Søvnig, a. sleepy, drowsy. være –,

Sevnighed
Søvnighed, s. sleepiness, drowsiness.
Søvnløs, a. sleepless, restless.
Søvnløshed, s. sleeplessness, restless.
I &SSs
Søvæsen, 8. marine, naval affairs.
T.
Taa, s. toe.
Taabe, s. fool, simpleton, sot.
Taabelig, a. foolish, sottish, silly.
Taabelighed, s. foolishness, sottish-
ness, silliness.
Taage, s. fog, mist.
Taaget, 8. foggy, misty.
Taal» s. patience, sufferance.
Taales v. a. to suffer, to tolerate, to
endure, to bear.
Taalelig, a. tolerable, sufferable.
Taalmodig, a. patient, suffering, en-
during.
Taalmodighed, s. patience, sufferance.
Taar, s. drop.
Taare, s. tear.
Taarefuld, a. tearful.
Taareløs, a. tearless.
Taarepil, s. weeping willow.
Taarn» s. tower; steeple; turret; castle
(at chess).
Taarnfalk, s. kestrel.
Taarnhøi, a. towering.
Taarnkammer, s. tower-room.
Taarnklokke, s. tower-bell.
Taarnspir, s. spire of a tower.
Taarnvægter, s. watchman.
Tab, s. loss, damage.
Tabe, v. a. to lose, to sustain loss.
Tabei, S. table.
Taffel, s. (meal) table.
Taffeldækker, s. table-decker, butler.
Taffelmusik, s, table-music.
Taffelpenge» s. pl. table-rent.
Taffelservice, s. table-service.
Taft, s. taffeta, taffety.
Tag, 8. roof; gripe, grasp.
Tage, v. a. å n. to take, to fetch.
- af, to take off, to lessen, to dimi-
Tallerkenslikker 263
mish, to weaken, – ind, – op etc. s.
åndtage, optage etc.
Tagkammer, s. garret.
Tagmønning, s. top or ridge of a
Tagrende, s. gutter. house.
Tagskjæg, s. eaves.
Tagspaan, 8. shingle.
Tagspær, s. rafter.
Tagsten, 8. tile.
Tagvindu, 8. garret-window, dormer.
Taks s. thanks, tage tiltakke, to take
up with, to accept of.
Takke, s. tack, spike, tooth, cog.
Takke, v. a. to thank, to give thanks.
have at – for, to owe, to be owing
Takkel, s. tackle. Ito one.
Takket, a. pointed, toothed, indented.
Takles v. a. to rig a ship. – af, to
unrig.
Taknemmelig, a. grateful, thankful.
Taknemmelighed, s. gratitude, thank-
fulness.
Takoffer, 8. thank-offering.
Taks, s. yew-tree.
Takseres v. a. to appraise, to estimate,
to value, to price, to settle the price.
Takserer, 8. appraiser, rater.
Taksering, s. appraising, estimate, va-
luing, taxing.
Taksigelse, s. thanksgiving.
Takskyldig, a. obliged, indebted.
Takst, s. set rate, set price.
Tal, s. number.
Tale, 8. speech, discourse; oration, ser-
mon. holde en -, to make a speech.
Tales v. a. då n. to speak, to talk, to
discourse. tales, to discourse together.
Talebrug» s. usage of language.
Taleevne, s. faculty of speaking.
Talefrihed, s. freedom of speech.
Talegaver, s. pl. oratorical powers.
Talekunst, s. rhetoric, oratory.
Talemaade» s. phrase, expression.
Talents 8. talent, endowment, ability.
Talentfuld, a. talented, gifted.
Taler, s. speaker, orator.
Talerør, s. speaking-trumpet.
Talestol, s. pulpit, readingdesk.
Tallerken, s. plate. dyb –, soup-plate.
Tallerkenslikker, s.lickdish, sponger.

sk
264 - . Talg
Talg, s. tallow.
Talje, s. shape, size, waist; tackle.
Talrig, a. numerous.
Talsmand, 8. advocate, mediator, inter-
G88SOrs
Tam» a. tame, mild, domestic (animal).
Tambur, s. drummer. Regiments –,
drum-major.
Tamp» s. rope's-end.
Tampe, v. a. to beat with a rope's-end.
Tand, s. tooth.
TandbyId, s. gum-boil.
Tandbørste, s. tooth-brush.
Tande, s. snuff.
Tandgjerde, s. set or row of teeth.
Tandkjød, s. gums.
Tandlæge, s. dentist, toothdrawer.
Tandløs, a. toothless.
Tandpine, s. tooth-ache.
Tandpulver, s. dentifrice, toothpowder.
Tandstikker, s, tooth-pick.
Tang, s. tongs; pincers; T. forceps.
Tang, s. sea-weed.
Tangent, s. tangent.
Tanke, s. thought; opinion, sentiment;
design; idea.
Tankefuld, a. thoughtful, musing.
Tankeløs, a. thoughtless.
Tankeløshed, s. thoughtlessness.
Tankesprog, 8. motto, device.
Tap» s. tap, faucet; tenon; stopple;
pivot.
Tapet, s. carpet. bringe paa Tapetet,
to bring upon the carpet.
Tapetsere, v. a. to hang with tapestry.
Tapetserer, s. upholsterer, paper-hanger.
Tapetseri, s. tapestry, hangings.
Taphul, s. taphole, mortise.
Tappe, v. a. to tap, to draw liquor.
Tappenstreg» s. tattoo, retreat.
Tapper, a. brave, valiant, valorous,
courageous, stout.
Tapperhed, s. bravery, valour, cou-
rage, strenuousness.
Tarm, s. gut. Tarmene, the guts, in-
testines, bowels, entrails.
Tarmebrok, Tarmeløb, s. rupture.
Tarmehinde, s. caul.
Tarmestreng, s. gut-string, catgut.
Tarmevrid, s. colic, griping in the guts.
Temperament
Tarv, s. need, want, necessity.
Tarvelig, a. frugal, temperate, sparing.
Tarvelighed, s. frugality, soberness,
temperance.
Taske, 8. pocket, pouch, sorip, bag,
poke; "tomboy, romp, wench.
Taskenspiller, s. juggler, conjurer.
Taus, a. silent, close, reserved.
Taushed, s. silence, taciturnity.
Tavle, s. table, tablet; a slate.
Tavlesten, s. slate.
Tavlets a. chequered.
Te, 8. tea.
Te sig, v. r. to appear, to behave, to
carry one's self.
Tedaase, s. tea-canister.
Tedug» s. cloth for tea-table.
Tegl, Teglsten, s. tile.
Teglbrænder, s. tile-maker.
Teglbrænderi, s. tile-kiln.
Teglhytte, s. tile-hut.
Teglovn, s. tile-kiln.
Tegn» s. sign, mark, token; omen;
tassel; signal.
Tegne» v. a. to draw, to sketch, to
delineate; to mark, to sign, to note.
- til, to bode, to have an appea-
rance of.
Tegnebog, s. pocketbook, tablebook.
Tegnekunst, s. art of drawing.
Tegnemester, s. drawingmaster.
Tegning, s. drawing, draught, deli-
neation.
Tehandler, s. tea-dealer.
Tekasse, s. tea-box, tea-chest.
Tekjedel, s. tea-kettle.
Tekop, s. tea-cup.
Tekst, 8. text.
Telegraf, s. telegraph, wire.
Telegrafere» v. a. to telegraph, to
Telegrafist, 8. telegraphist. [wire.
Teleskop, s. telescope.
Telt, 8. tent; pavillon.
Teltstang, s. pole of a tent.
Temaskine, s. tea-urn.
Temmelig, a. moderate, tolerable, pas-
sable, pretty. -, ad tolerably, pretty.
Tempel, 8. temple. plar.
Tempelherre, 8. templar, knight tem-
Temperament, s. temper, complexion.


Temperature
Temperatur, s. temperature.
Tempo» s. time.
Ten, s. distaff.
Tenor, s. tenor.
Tenorist, s. tenor-singer.
Teppe, s. carpet.
Tepotte, s. tea-pot.
Termins s. term, set time; instalment.
Terminvis, ad by instalments.
Terpentin, s. turpentine.
Terpentintræ, s. turpentine-tree.
Terrin, S. tureen.
Terts, s. third; tierce.
Testament, s. testament, last will.
Testamentere, v. a. to bequeath, to
leave by will.
Testator, s. testator, deviser.
Testel, s. tea-service.
Theater, s. theatre, stage.
Thema, s. theme.
Theolog, s. theologian, divine.
Theologi, s. theology, divinity.
Theologisk, a. theological.
Theoretisk, a. theoretical.
Theori, s. theory.
Thermometer, s. thermometer.
This c. for, because; therefore.
Ti, num. ten. in season.
Tid, s. time; season; fit time. itide,
Tidende, s. tidings, news; newspaper.
Tidlang, s. continuance of time.
Tidlig, a. early. – moden, forward,
hasty. i Morgen -, to morrow-morn-
Tidløs, s. daisy. ing.
Tidsaand, s. spirit of the age. ----
Tidsalder, 8. generation of men, age
Tidsel, s. thistle.
Tidsfordriv, s. pastime, amusement.
Tidsfølge, s. succession of time.
Tidsord, s. verb.
Tidspunkt, s. period, epoch. -.
Tidsregister, s. chronological table.
Tidsregning, s. chronology.
Tidsspilde, s. loss of time.
Tidts ad. often, frequently.
Tie, v. m. to be silent, to keep silence,
to forbear talking.
Tiende, a. tenth.
Tiende, s. tithe, tenth part.
Tiendefri, a. tithe-free.
Tilbagelebe 265
Tiendekorn, s. titheable corn.
Tiendepligtig, a. liable to pay tithes.
Tiendetager, s. tither, tithegatherer.
Tiendeyder, s. tithe-payer.
Tier, s. tenth.
Tiger, s. tiger.
Tigerinde, s. tigress.
Tigerkat, s. tigercat.
Tigge, v. a. å n. to beg, to go a beg-
ging, to get by begging.
Tigger, s. begger, beggar. -
Tiggeragtig, a. beggarly, precarious.
Tiggerbrev, s. begging letter. *
Tiggeri, s. begging, beggary.
Tiggerpose, s. beggar's wallet.
Til, prp. to, towards, at, by, in eto.
Tilbage, ad. back, behind, backward.
komme -, to come back, to return.
Tilbagebetale, v. a. to repay, to re-
turn.
Tilbagebetaling, s. repayment.
Tilbageblik, s. retrospect. . . .
Tilbagebringe, v. a. to bring back;
to restore. . .
Tilbagedrive, v. a. to drive back, to
push back, to repel.
Tilbagefald, s. falling back.
Tilbageflyde, v. n. to flow back.
Tilbagefordre, v. a. to demand back,
to redemand. -
Tilbageføre, v. a. to carry back, to
reconduct. 4r back.
Tilbagegaas v. m. to go back, to step
Tilbagegang» s. retrogression.
Tilbagegive, v. a. to give back, to
return, to restore, to render.
Tilbageh0lde, v. a. to keep off, to
withhold, to detain, to retain.
Tilbageholden 2 a. reserved, shy,
close.
Tilbagekalde, v. a. to call back, to
recall, to repeal.
Tilbagekaldelse, s. revocation, recall-
ing, repeal.
Tilbagekaste, v. a. to fling back, to
cast back; to reflect, to reverberate.
Tilbagekomst, s. return.
Tilbagelægges v. a. to advance.
Tilbageløb, s. recurring. Iback.
Tilbageløbe, v. h. to recur, to run


266 Tilbagereise
Tilbagereise, v. n. to travel back, to
return home.
Tilbagereise, s. return home.
Tilbagesende, v. a. to send back.
Tilbageslaa, v. a. to repel, to strike
back, to drive back ; to rebound; to
reC0
Tilbageslag, s. reverberation; rebound;
recoil.
Tilbagespringe, v. m. to leap back;
to rebound; to recoil.
Tilbagestaa, v. m. to stand behind;
to be overlooked, to be postponed; to
Tilbagestaaende, a. resting. rest.
Tilbagestød, s. repulse.
Tilbagetage, v. a. to take back, to
retake.
Tilbagetrækkelig, a. retractile.
Tilbagetrænge, v. a. to force back.
Tilbagevei, s. way back, return.
Tilbagevige, v. n. to recede, to with-
draw, to give ground, to shrink back.
Tilbagevise, v. a. to turn one off, to
send back, to give a foil.
Tilbede, v. a. to adore, to worship.
Tilbedelse, s. adoration, worship.
Tilbeder, s. adorer, worshipper.
Tilbehør, s. appurtenances, adjuncts.
Tilberede, v. a. to prepare, to dress,
to fit, to fit up.
Tilberedelse, s. preparation.
Tilberedning, s. apparatus, prepara-
tions.
Tilbinde, v. a. to bind up, to tie up.
Tilblive, v. n. to exist, to take origin.
Tilbringe, v. a. to bring to, to carry
to; to spend (one's time) upon ; to
pass (one's time in, at).
Tilbud, s. offer, proffer.
Tilbyde, v. a. to offer, to tender, to
present, to proffer.
Tilbygge, v. a. to build next to, to
join to.
Tilbøielig, a. inclined, bent, prone,
disposed.
Tilbøielighed, s. inclination, propen-
sity, tendency.
Tilbørlig, a. due, proper, decent, just.
Tilbørlighed, s. dueness, decency.
Tildannes v. a. to form, to fashion.
Tilfoie
Tildeles v. a. to assign, to allot.
Tildels, ad. partly, in part.
Tildrage sig, v. n. to fall out, to
happen, to come to pass.
Tildragelse, 8. accident, adventure,
OGGUlTen G9,
Tildække, v. a. to cover, to wrap up.
Tildømme, v. a. to adjudge, to ad-
judicate.
Tildømmelse, s. adjudication.
Tilegnes v. a. to appropriate, to attri-
bute, to dedicate, to address. – sig,
to vindicate, to appropriate to one's
self.
Tilegnelse, s. appropriation, attribu-
tion, dedication.
Tilendebringe, v. a. to absolve, to
perfect, to finish.
Tilfalde, v. n. to fall to one.
Tilfals, ad for sale, venal. byde –,
to offer, to expose to sale.
Tilflugt, s. recourse, refuge, asylum.
Tilflydes v. a. to flow to, to run to,
to come to.
Tilflyve, v. m. to fly to.
Tilforladelig, a. sure, certain, true,
credible. past.
Tilforn, ad before, formerly, in times
Tilfreds, a. content, satisfied. give
8ig -, to compose one's self, to bear
with a thing patiently.
Tilfredshed, s. contentment, conten-
tedness, acquiescence.
Tilfredsstille, v. a. to content, to
satisfy, to calm, to appease.
Tilfredsstillelse, s. satisfying, ap-
peasing, satisfaction.
Tilfryse, v. n. to freeze up, to be co-
vered With ice.
Tilfulde, ad. entirely, fully.
Tilfælde» s. accident, chance, case, hap,
hazard, incident.
Tilfældig 3 a. accidental, contingent,
casual, fortuitous, adventitious.
Tilfældighed, s. casualty, contingence.
Tilfældigvis, ad accidentally, casually,
by chance.
Tilfælles, ad in common.
Tilføie, v. a. to add, to affix, to append;
to cause, to inflict on.
Tilføre
Tilføre, v. a. to lead to, to convey to;
to supply.
Tilførsel, s. conveyance, importation,
supplies, import, provision.
Tilgang, s. access, approach, avenue;
increase.
Tilgavns, ad completely,
Tilgive, v. a. to forgive,
to remit.
Tilgivelig, a. pardonable, remissible.
Tilgivelse, s. forgiveness, pardon, re-
mission.
Tilgjængelig, a. accessible, approach-
able. thing due.
Tilgode, ad have –, to have some.
Tilgrænsende, a. confining, border.
ing, adjacent.
Tilhobe, ad together, jointly.
Tilhold, s. abode, dwelling.
Tilholde, v. a. to exhort, to admonish,
to compel.
Tilhugge, v. a. to rough-hew, to fashion,
to square (timber).
Tilhylle, v. a. to cover, to muffle up.
Tilhæng, 8. adherents, faction, party.
Tilhænger, s. adherent, partisan.
Tilhøre, v. n. to belong to, to apper-
tain to; to hear, to hearken, to attend.
Tilhørende, a. appertaining, belong-
ing to.
Tilhører, s. hearer, auditor.
Tilile, v. n. to hasten to.
Tilintetgjøre, v. a. to annihilate, to
undo, to bring to nought, to abolish,
to annul, to frustrate.
Tilintetgjørelse, s. annihilation, de-
struction, abrogation.
Tilkaste, v. a. to cast to; to fill up.
Tilkjende, v. a. to adjudicate, to
decree.
Tilkjendegive, v. a. to signify, to in-
dicate, to notify, to declare, to mani-
vigorously.
to pardon,
fest.
Tilkjendegivelse, s. declaration, noti-
fication.
Tilkjendelse, s. adjudication.
Tilkjøbe sig, v. r. to buy, to pur
chase.
Tilkjøbs, ad for sale, venal, to be
sold.
Tilnavn 267
Tilkjøre, v. a. to manage, to break
(a horse).
Tilkline, v. a. to cover with mortar,
to cover with clay.
Tilklistre, v. a. to paste.
Tilknappe, v. a. to button.
Tilknytte, v. a. to knit, to tie fast.
Tilkomme, v. m. to beseem, to be be-
coming, to be one's duty.
Tilkommende, a. future, to come.
Tilkomst, s. advent, arrival.
Tillade, v. a. to permit, to grant, to
allow, to give leave to.
Tilladelig, a. permissible, allowable.
Tilladelse, s. permission, leave, allow.
3. G&e
Tilladt, a. permitted, granted, allowed.
Tillave, v. a. to prepare, to make
ready, to dress.
Tillavning, s. preparation, fitting up;
dressing.
Tillid, s. confidence, trust.
Tillidsfuld, a. å ad. trusting, confi-
dently. *
Tillige, ad together, at once.
Tillime, v. a. to glue up.
Till0dde, v. a. to solder.
Tillokkelse, s. allurement, attraction,
charms.
Tillukke» v. a. to shut, to lock, to
shut up-
Tillukning, s. shutting, locking up.
Tillyse, v. a. to publish, to proclaim.
Tillysning, s. proclamation, publica-
tion ; bans of matrimony.
Tillæg, s. addition, augmentation, sup-
plement.
Tillægges v. a. to add, to adjoin, to
put to; to attribute, to ascribe, to
impute.
Tilløb» 8. concourse, confluence, con-
flux, resort, press, frequency.
Tilløbe, v. n. to run to, to flock, to
press on.
Tilmaale, v. a. to measure to, to give
by a certain measure.
-Tilmure, v. a. to wall up.
Tilnagle, v. a. to nail up, to spike
up, to fasten with mails.
Tilnavn, s. surname.
268 Tilnærmelse
Tilnærmelse, s. approach; approxi-
mation.
Tilnærmelsevis, ad approximately.
Tilovers, ad. remaining, left.
Tilpakke, v. a. to pack up, to make
up into a bundle. – sig, to muffle
one's self up.
Tilpas, ad to the purpose, opportu-
mely, in time.
Tilpasning, 8. framing, fitting, ad-
justing.
Tilpasse, v. a. to fit to, to adjust.
Tilproppe, v. a. to stop, to cork up.
Tilraab, s. acclamation, shouting.
Tilraabe, v. n. to call to, to give one
a call.
Tilraade, v.
to persuade.
Tilraadelse, s. persuasion.
Tilreden, d. managed, broken.
Tilregnelig, a. imputable; accountable.
Tilregnelse, s. imputation, attribution.
Tilrette, ad aright, to rights, in or-
der. gjøre -5-bringe –, to set to
right; to frame, to fit. hjælpe –, to
set right, to lead into the right way,
to assist. komme -, to agree; to get
on well.
Tilrettevisning, s. reprimand, rebuke.
Tilsaas v. a. to sow.
Tilsagn, s. promise, word, parole.
Tilsammen, ad together.
Tilses v. n. to look to, to gaze at.
Tilsende, v. a. to send to, to remit
to, to address to.
Tilsengs, ad gaa -, to go to bed.
ligge -, to be in bed.
Tilside, ad. aside, apart.
Tilsidesætte, v. a. to put aside, to
remove; to neglect, to disdain.
Tilsidesættelse, s. putting aside, me-
glect, disinterestedness.
Tilsidst, ad. at last, at length.
Tilsige, v. a. to summon; to promise;
to pass one's word, to engage.
Tilsinds, ad. minded. være –, to in-
tend. [dence.
Tilskikkelse, s. destiny, fate, provi-
Tilskjære, v. a. to out, to cut out.
Tilskjæring, s. cutting out.
(t. to advise, to exhort,
Tilstede
Tilskrive, v. a. to write to, to send
ome a letter; to ascribe, to attribute.
Tilskrue, v. a. to screw up.
Tilskud, s. share, contribution; addi-
tion.
Tilskuer, s. spectator, looker-om.
Tilskyde, v. a. to advance, to disburse,
to pay out money.
Tilskynde, v. a. to instigate, to in-
cite, to set om, to animate.
Tilskyndelse, s. instigation, inciting,
impulse.
Tilskynder, s. instigator, inciter.
Tilslaa, v. a. to adjudge, to adjudi-
cate, slaa til, to lay on; to suffice,
to be sufficient.
Tilslag, 8. adjudication.
Tilslutning, s. sympathy, adhesion.
Tilsmudse, v. a. to soil, to foul, to
make dirty. soil.
Tilsmøre, v. a. to grease, to foul, to
Tilsne, v. n. to cover with snow.
Tilsnige sig, v. r. to steal, to get by
stealth. -
Tilsnøre, v. a. to lace.
Tilspidse, v. a. to point, to sharpen
into a point.
Tilstaa, v. a. to confess, to own, t
acknowledge, to grant. -
Tilstaaelse, s. confession, acknowledg-
ment, allowing.
Tilstand, s. state, condition, case, si-
tuation.
Tilstede, ad. present.
Tilstedes v. a. to permit, to admit, to
allow of, to concede.
Tilstedelse, s. permission, leave, con-
cession.
Tilstedeværelse, s. presence.
Tilstedeværende, a. present,attending.
Tilstille, v. a. to hand, to give, to
render, to deliver.
Tilstopning, s. stopping up.
Tilstoppe, v. a. to stop up, to fill up.
Tilstrækkelig, a. sufficient, enough.
Tillstrækkelighed, s. sufficiency.
Tilstundende, a, approaching, near,
at hand.
Tilstøde, v. m. to befall, to happen;
to border or confine upon.


Tilstedende
Tilstødende, a. adjacent, adjoining.
Tilstøve, v. a. to dust over, to cover
with dust.
Tilsvarende, a. corresponding; pro-
portionate.
Tilsyn, s. looking on; inspection, ma-
nagement.
Tilsyne, ad komme –, to appear, to
come to light.
Tilsyneladende, a, apparent, osten-
sible.
Tilsynsmand, s. overseer, inspector.
Tilsætning 3 s. addition, adjunct; ap-
pendix.
Tilsætte, v. a. to add, to put to; to
lose. foul.
Tilsøles v. a. to soil, to dirty, to make
Tiltage, v. n. to increase, to augment,
to amplify, to improve. – sig, to
usurp, to assume.
Tiltagende, s. increase, growth, im-
provement; crescent.
Tiltakke, ad. tage –, to put up with.
Tiltale, s. admonition; address; re-
buke, reproof, reprimand.
Tiltale, v. a. to accost; to reprimand,
to rebuke; to prosecute.
Tiltro, v. n. to trust one; to suspect of.
Tiltræde, v. a. to enter upon, to take
possession of; to begin; to set out
(on a journey).
Tiltrædelse, s. entrance, accession.
Tiltrækkende, a. attractive.
Tiltrækning, s. attraction.
Tiltvinge sig, v. r. to force, to ob-
tain by force.
Tilvant, a. accustomed, used.
Tilveie, v. a. to weigh out to a person.
Tilveiebringe, v. a. to effect, to get,
to acquire.
Tilveiebringelse, s. procuring, pro-
ourement.
Tilveirs, ad. T. aloft.
Tilvende, v. a. to turn to, to procure.
Tilvinde sig, v. r. to gain, to get, to
obtain.
Tilvirke, v. m. to work, to operate,
Tilvisse, ad. certainly, for certain.
Tilvænne, v. a. to accustom, to use,
to inure one to.
Tjenstagtighed 269
Tilværelse, s. existence.
Tilværende, a. existing.
Time» s. hour. paa Timen, presently,
immediately.
Timeglas, s. hourglass.
Timelig, a. temporal, secular, earthly.
Timeviser, s. hourhand of a clock or
vvatch. *
Timian, 8. thyme.
Tin, s. tin.
Tinaske, 8. putty.
Tingrube, s. tin-mine. ment.
Tinding, s. temple; pinnacle, battle-
Tindre, v. n. to sparkle.
Ting, s. thing.
Ting, s. court, court-of-justice.
Tingdag, s. court-day.
Tinges v. a. to cheapen, to bargain
for something.
Tingstue, s. hall, session-hall.
Tintøi, s. pewter. -
Tip, s. point. father.
Tipoldefader, s. great-great-grand-
Tirre, v. a. to irritate, to incense.
Tirsdag, s. Tuesday.
Tital, s. number ten.
Titel, s. title.
Titelblad, s. titlepage.
Titulere, v. a. to title, to call by a
title, to give one his title.
Tiur, s. woodcock.
Tjene, v. n. de n. to serve; to be a ser-
vant, to wait upon ; to belong, to be
fit. – hos en, to be in one's service.
til -, to conduce, to be good for.
Tjener» 8. servant, waiter, valet; mi-
mister.
Tjenerinde, s. servant, female servant.
Tjeneste, s, service; office, employment;
charge, ; favour.
S. servants, domestics.
d. exempt from service.
8. serving-man.
8. serving maid, maid-
servant, handmaid.
Tjenlig, a. serviceable, good for, fit,
proper, useful.
Tjenstagtig, a. officious; obliging.
Tjenstagtighed, s. officiousness; obli-
gingness.
-




270 | Tjenstfærdig
Tjenstfærdig, a. obliging; officious.
Tjenstfærdighed, s. obligingness; offi-
C10i18n&SS»
Tjenstskyldig, a. obliged, beholden.
Tjenstvillig, d. willing to serve, oblig-
T0, num. two. [ing.
Tos v. a. to wash, to lave.
Toaarig, a. biennial.
Tobak, s. tobacco.
Tobaksdaase, s. snuff-box, tobacco-box.
Tobakshandel, s. dealing in tobacco.
Tobakshandler, s. tobacconist, to-
bacco-merchant, dealer in snuff.
Tobakspibe, s. tobacco-pipe.
Tobaksrøg, s. tobacco-smoke.
Tobaksrøger, s. tobacco-smoker.
Tobaksspinder, s. tobacconist.
Tobenet, a. two-legged, bipedal.
Todobbelt, ad. two-double.
Toft, s. croft.
Tofte, s. T. thwart.
Toføddet, a. two-footed.
T0g, 8. expedition.
Told, 8. toll, duty, custom.
Toldbetjent, s. customhouse-officer.
Toldb0d, s. customhouse, tollbooth.
Tolde, v. n. to pay custom, to toll.
Tolder» s. tollgatherer; tollmaster;
publican.
Toldforpagter, s. tollfarmer.
Toldfri, a. free from custom, duty-
free.
Toldrule, s. custom-book, tarif.
Toldseddel, s. cocket.
Toldsted, s. customhouse.
Toldsvig, s. defrauding of the customs,
smuggling.
Tolk, s. interpreter.
Tolke, v. a. to interpret, to explain.
Tolv, num. twelve.
Tolvkantet, a. dodecagonal.
Tolvte, a. twelfth.
T0m, a. enmpty, void.
Tomhed, s. emptiness, voidness, vacuity.
T0mme, s. inch.
Tömmeifinger, 8. thumb.
Tommeliden, s. tomtit, wren.
Tommestok, s. carpenter's rule.
Tone , s. sound; tune; accent; tone,
voice.
Tragedie
Tones v. n. to sound, to give a sound.
Tone (Flag), v. a. to set up, to hang
out a flag, to show colours.
Tonekunst, s. music.
Tonetegn, 8. accent.
Top, s. top, head, summit, height; tuft,
crest.
Topmaal, s. heaped up measure.
Toppunkt, s. zenith, vertical point.
Topsukker, s. loaf-sugar.
Torbist, s. beetle.
Torden, s. thunder; lightning.
Tordenbrag, 8. thunder-peal.
Tordenbyge, s. thunder-shower.
Tordenkile, s. thunderbolt.
Tordenskrald, Tordenslag, s. thun-
derclap.
Tordensten, s. thunderbolt.
Tordne, v. n. to thunder.
Tormaaned, s. March.
Torn» s. thorn, briar; tongue of a
buckle.
Tornebusk, s, thornbush, shrub, briar,
bramble.
Tornefuld, a. thorny, full of thorns.
Tornegjerde, s. fence of thorns.
Tornekrone, s. crown of thorns.
Tornskade, s. great shrike, red-backed
shrike.
Torsdag, s. Thursday.
Torsk, s. haddock, cod (fish).
Tortur, s. torture, rack.
Torv, Torveplads, s. market-place.
Torvebod, s. stall.
Torvedag, s. market-day.
Toskilling, s. penny. .
Tosse, s. simpleton, booby, dunce.
Tossets a. silly, foolish, simple.
Tot, s. tuft.
Total, a. total, whole, entire.
Toug» 8. rope, cable, cord.
Tougværk, s. cordage, taokling.
Traad» 8. thread, linen thread, filament.
Traaddukke, s. puppet.
Traadgitter, 8. wire-grating.
Traadnøgle, s. clue of thread.
Traadstreng» s. wire-string, music wire.
Traadtrækker, s. wire-drawer.
Traadtrækkeri, s. wire-drawing.
Tragedie, s. tragedy.

Tragedieskriver
Tragedieskriver, s. tragic poet.
Tragisk, a. tragical, tragio.
Tragt, s. funnel.
Tragte, v. a. to pour through a funnel.
Tragte, ). 72. to affect, to drive at, to
oontend, to stretch for, to study.
Tragten» s. tendency, aspiration, study.
Traktat» s. treatise, tract.
Traktere, v. a. to treat, to regale.
Traktering, s. treat, entertainment.
Trampe 3 v. n. to trample, to tread
heavily.
Trampning, s. trampling.
Tran» s. train-oil.
Trane, s. orane.
Tranebær, s. cranberry.
Trang, 8. need, want, indigence, me-
cessity.
Trang» a. narrow, strait.
Trangbrystig, a. asthmatic.
Tranghed, s. marrowness, straitness.
Transport, s. transport. carry.
Transportere, v. a. to transport, to
Trappe, s. stairs, a pair of stairs.
Trappegaas, s. bustard.
Trapperækværk» s. balustrade, ba-
misters:
Trappestige, s. folding-stairs.
Trappetrin, s. step (of staircase).
Trappevis, ad by steps.
Traurig, a. melancholy, heavy, sor-
rowful.
Traurighed, 8. sadness, melancholy.
Trav, s. trot.
Trave, v. n. to trot.
Traver, s. trotter.
Travl, a. busy, taken up with business.
Travlhed, s. hurry of business, bust-
ling about.
Tre, num. three.
Treaarig, a. triennial.
Triangel, s. triangle.
Tredie, a. the third.
Trediedel, s. third.
Tredive, num. thirty.
Tredivte, a. the thirtieth,
Tredobbelt, a. treble, threefold.
Treenig, a. triune.
Treenighed, s. trinity.
Trefod, s. trivet, tripod.
Trold
Trefoldig, a. threefold.
Trefoldighed, s. trinity.
Tregrenet, a. threeforked.
Trekant, s. triangle.
Trekantet, a. triangular.
Tresse» s. lace; galloon.
Tresse, v. a. to weave hair.
Tretal, s. ternion, the number of three.
Tretten, num. thirteen.
Trettende, a. thirteenth.
Trevl, s. fibre, filament.
Trevlet, a. fibrous, filamentous.
Triangel, s. triangle.
Tribut, s. tribute.
Trille, s. quaver, shake, trill. slaa –,
to quaver, to shake.
Trillinger, s. pl. three at a birth.
Trin, s. step; footboard; round; foot-
step, mark.
Trind, a. round.
Trine, v. n. to step, to walk, to go.
Trippe, v. 7. to trip.
Trippen, 8. tripping.
Triumf, s. triumph.
Triumfere, v. n. to triumph.
Triumfvogn, s. triumphal car.
Trivelig, s. plump.
Trivelighed, s. plumpness.
Trives, v. n. to thrive, to prosper, to
succeed; to gain flesh.
Tro, a. true, faithful; loyal.
Tr0, s. faith, belief, trust; religion, re-
ligious faith.
Tr0, v. a. å n. to believe, to trust
one; to think, to imagine.
Trods, s. bravado, pride, daring, defiance,
despite. til -, in spite of, maugre.
Tr0dse, v. n. to brave, to dare, to be
insolent; to dare danger.
Trodsig, a. insolent, impertinent, dar-
ing, braving.
Trodsighed, s. insolence, frowardness.
Troende, a. believing; faithful.
Trofast, a. faithful, true, constant.
Trofasthed, s. faithfulness, integrity.
Trohjertig 3 a. true-hearted, oordial,
downright.
Trohjertighed, s. true - heartedness,
integrity.
Trold, s. elf, troll, ogre.
271

272 Troldkarl
Troldkarl, s. sorcerer, conjurer, wizard.
Troldkvinde, s. witch, sorceress.
Troldom, s. witchcraft, sorcery.
Troldomskunst, s. witchcraft, sorcery.
Trolig, a. credible, probable, likely.
Trolighed, s. credibility, probability.
Tr010ve, v. a. to betroth, to affiance.
Trolovelse, s. betrothing, espousals.
Trol0vet, a. betrothed, affianced.
Troløs, a. faithless, perfidious, trea-
cherous.
Troløshed, s. faithlessness, perfidious-
* 18SSe
Tromme, s. drum. [drum.
Tr0mme». v. n. to drum, to beat the
Trommeslag, s. beating of the drum.
Trommeslager, s. drummer.
Trommest0k, s. drumstick.
Trompet, s. trumpet.
Trompeter, s. trumpeter.
Trompetskrald, s. clang of trumpets.
Trone, s. throne.
Tr0p, 8. troop, company, band. Trop-
Per, pl. troops.
Tross s. baggage, luggage of an army.
Troskab, s. faithfulness, fidelity, loy-
alty.
Troskabsed, s. oath of allegiance.
Troskyldig, a. simple, plain, credulous.
Troskyldighed, s. simplicity, inno-
cence, credulity.
Tr0sses s. rope, line.
Troværdig, a, authentic, believable,
oredible.
Troværdighed, s. authenticity, credi-
bility. nace.
True, v. a. då n. to threaten, to me-
Truende, n. threatening.
Trug, s. trough.
Trumf, s. trump, ruff.
Trumfe, v. a. to trump, to ruff.
Trutne, v. n. to swell, to be inflated,
to strut.
Tryg, a. safe, secure.
Tryghed, s. safety, security.
Trygle, v. n. to beg, to mump; to im-
portune. ling.
Trygleri, s. beggary, begging, mump-
Tryk, s. pressure; oppression; print,
impression; printing.
f
Trækpapir
Trykfeil, s. misprint, fault, erratum.
Trykke, v. a. to press, to squeeze; to
pinch ; to print, to stamp.
Trykken» s. pressure, pressing, pinch-
ing; oppression of the chest.
Trykkende, a. pressing, urging.
Trykker, s. printer; pressman.
Trykkerfarve, s. printer's ink.
Trykkeri, s. printing-office.
Trykkerløn, s. printer's wages.
Trykning, s. printing; staining.
Trykpapir, s. printing-paper.
Trylle, v. n. to enchant, to fascinate.
Trylleri, s. enchantment, charm, fasci-
Trynes s. snout. nation.
Træ» s. tree; wood.
Træbuk, s. wooden tressel or horse.
Træde, v. n. to tread; to step, to
walk. – ind, to enter, to step in.
– frem, to advance, to step forth.
Trædsk, a. cunning, crafty, trickish.
Trædskhed, s. cunning, slyness, crafti-
I 18SSe
Træf, s. hazard, chance, hap, hit, ven-
ture. ing.
Træfang, s. timber, wood for build-
Træffe, v. a. to hit, to strike; to
touch; to find, to meet with ; to hit
exactly, to draw very like. - sig, to
happen.
Træflaade, s. float of timber.
Træfning 3 s. battle, fight, combat,
Trælhammer, s. mallet. action,
Træhest, s. wooden horse.
Træk 2 8. draught; pull, tug; dash,
touch, stroke (with the pencil etc.);
features; passage (of birds); march ;
move (at chess etc.).
Trækfugl, s. bird of passage.
Trækhul, s. venthole.
Trække, v. a. é m. to draw, to pull,
to tug. – op, to wind up (a watch).
–, v. h. to move, to pass, to go.
– ind, to march in ; to enter a house.
– ud, to march out, to remove from
a place.
Trækknude, s. running knot.
Trækl0ds, s. log. Ispasm.
Trækning, , s. drawing; convulsion,
Trækpapir» s. blotting paper.
Trækplaster
Trækplaster, s. vesicatory, blistering
plaster, blister,
Trækul, s. charcoal.
Trækvind, s. draught of air.
Træl, s. slave, bondman; drudge.
Trælast, s. cargo of timber.
Trælbaaren, s. bondman, slave.
Trældom, s. slavery, bondage, servi-
tude. toil.
Trælle, v. n. to drudge, to slave, to
Trænagle, s. wooden pin, peg.
Trænge, v. a. to press, to crowd, to
throng. - pdd, to urge, to press for ;
to insist upon. – igjennem, to press
through, to penetrate. – sig ind, to
intrude. – til, to need, to want.
Trængende, a. pressing, urgent; want-
ing, necessitous.
Trængsel, s. press, crowd, throng; af.
fliction, distress, calamity,
Træ0rm, s. woodworm, woodfretter.
Træpikker, s. woodpecker, creeper.
Træsko, s. wooden shoe.
Træsnit, s. woodcut.
Træsvamp, s. treefungus.
Træt» a. tired, weary, fatigued.
Trætallerken, s. trencher, platter.
Træthed, s. weariness, lassitude, tired-
i 88Se
Trætte, v. a. to tire, to fatigue, to
make veary, to harrass.
Trætte, s. strife, quarrel, dispute, dif-
ference.
Trættekjær, a. quarrelsome, litigious.
Trættes, v. n. to grow tired or weary;
to quarrel, to strive, to contest.
Trøffel, s. truffle.
Trøffelhund, s. truffle-hound.
Trøffeljagt, s. hunting for truffles.
Trøie, s. jacket.
Trøske, s. (paa Tungen), thrush;
tinder, touchwood.
Trøst, s. comfort, consolation, solace.
Trøste, v. a. to comfort, to consolate,
to solace. trøstes ved , to have the
comfort of.
Trøstebrev, s. consolatory letter.
Trøstegrund, s. ground for consola-
tion.
Trøstelig, a, comfortable, consolatory.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb,
Turteldue 273
Trøster, s. comforter.
Trøsterig, a. consoling. *
Trøstesløs, a. comfortless, inconsolable.
Trøstig, a. hopeful, buoyant.
Tud, s. spout (of a teapot etc.); tunnel.
Tudes v. m. to howl; to yell; to whine.
Tudkande, s. can with a spout.
Tudse, s. toad.
Tue, s. little hill.
Tugt, s. education, discipline; modesty,
chastity.
Tugte, v. a. to chastise, to castigate,
to punish. 8
Tugtelse, s. discipline, chastisement,
correction.
Tugthus, s. house of correction.
Tugtig» a. modest, chaste, continent,
shamefaced. dicity.
Tugtighed, s. modesty, chastity, pu-
Tulipan» s. tulip.
Tumle, v. a. de n. to agitate, to shake;
to manage or exercise (a horse); to
tumble, to fall.
Tumler, s. porpoise.
Tumleplads, s. place of exercise, place
of combat.
Tumling, s. tumbler.
Tummel, s. noise, stir, din.
Tumult, s. tumult, commotion, alarm.
Tung, a. heavy, ponderous, weighty,
hard, difficult; burdensome, toilsome,
painful. «
Tunge, 8. tongue; sole (fish).
Tungebaand, s. band, ligament of the
tongue. -
Tungemaal, s. language, tongue.
Tunghed» 8. heaviness, ponderosity,
veightiness.
Tunghørig, a. deaf, hard of hearing.
Tungnem, a. dull of apprehension.
Tungnemhed, s. dullness of appre-
hension. -
Tungsindig, a. heavy, sad, melan-
choly.
Tungsindighed, s. heaviness, sadness
of mind, melancholy.
Turban, s. turban. .
Turde, v. m. to dare, to venture.
Turnering, s. tournament, tilt.
Turteldue, s. turtle-dove.
i 8
274 Tusind
Tusind, num. thousand.
Tusindaarig, a. millenary.
Tusinde, tusindste, a. the thousandth.
Tusindfold, a. thousandfold.
Tusindkunstner, s. handy man, Jack
of all trades.
Tusindtal, i –, by thousands.
Tusk, 8. China-ink, Indian-ink.
Tusk, s. barter, truck.
Tuskes v. a. to paint with Indian ink;
to barter, to truck.
Tusmørke, s. twilight.
Tut, s. cornet.
Tvang, 8. constraint;
force, coaction.
Tvangsmiddel, s. violent means.
Tvebak, s. biscuit.
Tvedragt, 8. discord, difference, va-
riance.
Tveegget, a. two-edged, double-edged.
Tvekamp, s. duel.
Tvende, num. two.
Tver, a. across, oblique, slope; cross,
perverse.
Tverbjelke, s. crossbeam, transom.
Tvergade, s. cross-street.
Tverhed, s. crossness, perverseness,
peevishness.
Tverlinje, s. cross-line.
Tvermaal, s. diameter.
Tvertigjennem, ad cross through.
Tvertimod, ad on the contrary, con-
trariwise, directly against, quite con-
trary.
Tvertover, ad across, athwart.
Tvervei, s. cross-way.
Tvetydig» a. ambiguous, equivocal,
doubtful.
Tvetydighed , s. ambiguity, double
meaning.
Tvilling, s. twin.
Tvinde, v. a. to twine, to twist. - op,
to untwist.
Tvinge, v. a. to constrain, to force, to
compel, to confine; to master, to keep
under. 4
Tvist, s. discord, dissension, difference,
strife.
Tviste, v. n. to litigate, to contend,
to contes,
compulsion;
Tyrannisk
Tvistig, a. litigious, quarrelsome.
Tvistighed, s. dispute, discord, com-
troversy.
Tvivl» s. doubt, scruple.
Trivlagtig, a. doubtful, dubious, un-
certain. -
Tvivle, v. n. to doubt, to soruple, to
guestion. - paa, to doubt of.
Tvivler, s. doubter, sceptic.
Tvivlraadig, a. irresolute, uncertain,
undetermined.
Tvivlraadighed, s. uncertainty, ir-
resolution.
Tvivlsom» a. doubtful, uncertain.
Tvungens a. constrained, forced, com-
pelled.
Tvætte, v. a. to wash, to lave.
Tyde, v. a. to explain, to expound.
Tyde ig» G. clear, evident, plain, dis-
tinct.
Tydelighed , s. clearness, evidence,
plainness, perspicuity.
Tyende, s. servants, domestics.
Tygge, v. a. to chew. – Drøv, to
chev the cud, to ruminate.
Tyggen» s. chewing, mastication.
Tyk, a. thick, big, bulky, gross; cor-
pulent, fat; curdled (milk).
Tykhed, s. bigness, thickness, bulkiness;
corpulency ; murkiness (of air).
Tykhudet, a. thick-skinned.
Tykkes s. pleasure, will, opinion,
thought. efter eget -, arbitrarily.
Tykkes, v. m. to think.
Tyklivet, a. stout.
Tykne, v. n. to thicken, to grow thick;
to curdle, to coagulate; to grow cloudy.
Tykning, s. thickening. *\
Tynd» a. thin, small, lean, meagre,
slender, fine.
Tyndhed, s. thinness, smallness.
Tyndklædt, a. thinly dressed.
Tyngde, s. weight, load, burden.
Tyngdepunkt, s. centre of gravity.
Tynge, v. n. to lie heavy upon.
Tyr, s. bull, bullock, steer.
Tyran, s. tyrant.
Tyranni, s. tyranny.
Tyrannisere, v. a. to tyrannize.
Tyrannisk, a. tyrannical, cruel.
Tyrefegtning
Tyrefegtning, s. bull-fight.
Tyrk, s. Turk.
Tyrkalv, s. bull-calf.
Tyrkisk, d. Turkish.
Tysk, a. German.
Tysker, s. German.
Tysses v.a. to silence, to quiet, to hush.
Tyst, a. silent, secret.
Tyttebær, s. red whortleberry.
Tyv, s. thief.
Tyvagtig, a. thievish.
Tyve, num. twenty.
Tyveaarig, a. twenty years old.
Tyvebande, s. band or troop of thieves.
Tyvehul, s. den of thieves; dungeon.
Tyvekoster, s. pl. stolen goods,
Tyvelygte, s. dark lantern.
Tyvenøgle, s. picklock.
Tyveri, s. theft, thievery.
Tyvestreg, s. thievish trick.
Tæge, s. bug.
Tække» v. a. to cover; to tile; to
thatch.
Tækkehalm, s. thatch.
Tækkelig, a. graceful, pleasing.
Tækkelighed, s. gracefulness, agree-
ableness.
Tækker, s. thatcher.
Tækkes, v. n. to be agreeable, to please.
Tælle, v. a. to count, to tell, to num-
ber, to reckon.
Tællekniv, s. pocket-knife, carving-
knife.
Tællelig, a. numerable, computable.
Tæller, s. numerator.
Tælning, s. counting, telling.
Tæmmes v. a. to tame, to break, to
refrain.
Tæmmelig, a. tamable.
Tæmmer, s. tamer.
Tændbar, a. inflammable.
Tænde, v. a. to kindle, to inflame; to
light; to make fire.
Tænke, v. a. å n. to think; to sup.
pose, to believe. -- pad, – over, to
reflect upon, to think of, to think on,
to meditate.
Tænkekraft, s. imaginative faculty.
Tænkemaade, 8. manner of thinking,
judgment.
Tender 275
Tænken, s. thinking.
Tænksom, a. thoughtful, meditative.
Tænksomhed, s. thoughtfnlness, me-
ditativenees.
Tæres v. a. to consume, to spend.
Tærende, a. consumptive.
Tærepenge» s. money for consump-
tion, viaticum.
Tæring, s. consumption; living; spend-
ing, costs of a journey.
Tærske, v. a. to thrash.
Taerskel, s. beetle, beater.
Tæts a. tight, close, compact, thick.
Tæthed, s. thickness, massiness.
Tætte, v. a. to tight, to tighten, to
make close.
Tæve, s. bitch.
Tø, s. thaw, thawing weather.
Tø, v. n. to thaw.
Tøddel, s. jot, dot.
Tøffel, s. slipper.
Tøi, s. stuff, matter; baggage, equipage;
apparatus, implements.
Tøihus, s. arsenal, armory.
Tøile, s. bridle.
Tøileløs, a. umbridled.
Tøimester, s. keeper of the arsenal.
Tølper, s. bumpkin, clown.
Tølperagtig, a. clownish, boorish,
rude, avvkward.
Tømme, s. bridle; reins.
Tømmes v. a. to empty, to void, to
make void.
Tømmer, s. timber.
Tømmerarbeide, s. carpentry.
Tømmerflaade, 8. raft, float of timber.
Tømmermand, s. carpenter.
Tømmermester, s. master-carpenter.
Tømmerøkse, s. carpenter's-axe.
Tømmerplads, s. timberyard.
Tømmersvend» s. journeyman-car-
penter.
Tømmerværk, s. timberwork.
Tømre, v. a. to timber, to frame, to
build.
Tøndes 8. tun, barrel, cask.
Tøndebaand, s. hoop.
Tøndebund, 8. head, end or bottom
of a cask.
Tønder, s. tinder.
18 *
276 Tendestav
Tøndestav, s. stave.
Tør, a. dry, arid; barren.
Tørhed, s. dryness, aridity.
Tørke, s. drought.
Tørklæde, s. handkerchief; neckerchief.
Tørne, v. m. to stop at, to run at.
Tørre» v. a. to dry, to make dry; to
dry up, to drain. tørres, to dry.
Tørst, s, thirst, dryness.
Tørste, v. n. to thirst, to be dry.
Tørstig, a. thirsty, dry.
Tørv, s. turf.
Tørvemose, s. turf-pit.
Tøs» 8. wench, lass.
Tøve, v. n. to stay, to loiter, to linger.
Tøveir, s. thawing weather.
Tøvind, 8. thawing wind.
U.
Uaabnet, a. unopened.
Uaar, s. unfruitful year.
Uadskillelig, a. inseparable, undisse-
verable.
Uafbrudt» a. uninterrupted, uninter-
mitted.
Uafgjort, a. undecided, undetermined.
Uafhængig, a. independent.
Uafhængighed, s. independence.
Uafladelig, a. å ad, incessant, perpe-
tual; incessantly. able.
Uafsættelig, a. unsaleable, unmarket-
Uagtet, ad notwithstanding, neverthe-
less, hovvever.
Uagts0m, a. inconsiderate, imprudent,
unadvised.
Uagts0mhed, s. inapplication, incon-
siderateness, imprudence, carelessness.
Ualmindelig, a. uncommon, extra-
ordinary, rare.
Uanfægtet, a, unmoved, immoveable.
Uanmeldt, a. unannounced.
Uanselig, a. mean-looking, ill-formed,
uncomely.
Uanselighed, s. uncomeliness.
Uanstændig, a. indecent, misbecoming,
unseemly, uncomely.
Uanstændighed, 8. indecency, unbe-
comingness, uncomeliness, indecorum.
Ubenævnt
Uanstødelig, a. inoffensive, irreproach-
able.
Uantagelig, a. unacceptable, not re-
ceivable.
Uanvendelig, a. inapplicable.
Uartig 3 a. ill-bred, ill-behaved, im-
proper.
Uartighed, s. incivility; maughtiness.
Ubanet, a. unbeaten, untrodden.
Ubarmhjertig, a. unmerciful, merci-
less.
Ubarmhjertighed, s. unmercifulness,
mercilessness.
Ubeboelig, a. uninhabitable.
Ubeboet, a. uninhabited.
Ubedragelig, a. infallable, undeceiv-
able.
Ubedaekket, a. uncovered, open.
Ubefolket, d. unpeopled, void of people.
Ubeføiet, a. incompetent, without title.
Ubegribelig, a. incomprehensible, in-
conceivable.
Ubehagelig, a. disagreeable, unplea-
sant, ungrateful, unacceptable.
Ubehagelighed, s. disagreableness;
disagreeable occurence.
Ubehjælpsom, s. awkward, helpless.
Ubehjælpsomhed, s. awkwardness,
helplessness.
Ubehaendig, a. unhandy, awkward,
clumsy.
Ubehaendighed, s. awkwardness, clum-
siness.
Ubehøvlet, a. rude, uncivil.
Ubekjendt, a. unknown, obscure, in-
cognito.
Ubekvem, a. inconvenient, incommo-
dious; unfit, incapable.
Ubekvemhed, s. unfitness, incapacity.
Ubekymret, a. careless, free from care.
Ubeleilig, a. inconvenient, incommo-
dious, troublesome.
Ubeleilighed» s. inconveniency, in-
commodity. pensed.
Ubelønnet, a. unrewarded, unrecom-
Ubemidlet, a. without fortune, having
no estate.
Ubemærket, a. unnoticed, unperceived.
Ubenævnt, a. nameless, not told, not
named.
Uberegnelig
Uberegnelig, a. inealoulable; fickle.
Uberettiget, a. incompetent, not in-
powered. -
Uberømt, a. unrenowned, obscure.
Uberørt, a. untouched.
Ubesat, a. unfilled, vacant, empty.
Ubesindig, d. rash, inconsiderate, im-
prudent.
Ubesindighed, s. rashness, inconside-
rateness, temerity, imprudence.
Ubeskaaren, a. uncircumcised; not
lopped, not pruned, not clipped, not
cut smooth. entire.
Ubeskadiget, a. unhurt, undamaged,
Ubeskeden, a. not modest, immodest,
indiscreet, insolent.
Ubeskedenhed, s. indiscretion, im-
modesty.
Ubeskrivelig, a. inexpressible, inde-
scribable.
Ubeskyttet, a. undefended, unprotected.
Ubesmittet, a. unspotted, unpolluted.
Ubestandig, a. inconstant, unsteady,
mutable, unstable, fickle, changeable.
Ubestandighed, s. inconstancy, chan-
geableness, fickleness, unsteadiness.
Ubestemmelig, a. indeterminable,
nondescript.
Ubestemt, a. undetermined; undefined.
Ubestikkelig, a. incorruptible, not to
be bribed.
Ubesvaret, a. unanswered.
Ubetalelig, a. invaluable, priceless.
Ubetalt, a. unpaid.
Ubetinget, a, without condition or
restriction.
Ubetraadt, a. unbeaten, untrodden.
übetvingeiig 3 a. uncoercible, inex-
pugnable.
Ubetydelig, a. insignificant, inconsi-
derable, unimportant, trifling.
Ubetydelighed, s. insignificancy, in-
considerableness ; trifle.
Ubetænksom, a.inconsiderate, thought-
less, unadvised, unwary.
Ubetænksomhed, s. inconsiderateness,
imprudence, unadvisedness, unwariness.
Ubevandret, a. unversed.
Ubevant, a. unused, unwont, unhabi-
tuated.
Udbledning 277
Ubevidst, a. unknown; unconscious.
Ubevist, a. unproved, not made good.
Ubevogtet, a. unguarded.
Ubevæbnet, a. unarmed, without arms.
Ubevægelig, a. immoveable, motion-
less; inflexible, firm, unrelenting.
Ubevægelighed, s. immobility, inflexi-
bility, unrelenting.
Ubillig, a. inequitable; unfair, unjust;
unreasonable.
Ubillighed, s. inequitableness; unrea-
sonableness, unjustness; iniquity.
Ublandet, a. unmixed, unmingled.
Ubleget, a. unbleached; brown.
Ublu, a. impudent, immodest, petulant.
Ubluhed, s. impudence, immodesty.
Ub0dfærdig, a. impenitent.
Ubodfærdighed, s. impenitence.
Ubrugbar, a. useless, unserviceable.
Ubrugbarhed, s. uselessness, unservi-
ceableness.
Ubrugelig, a. unusual, out of use.
Ubrødelig, a. inviolable, sacred.
Ubuden, a. unbidden, uninvited.
Ubunden, a. unbound, disengaged,
free. – Stil, prose.
Ubøielig, a. inflexible; inexorable.
Ubøielighed, s. inflexibility.
Ubønhørlig, a, inexorable, inflexible.
Ud, ad. out.
Udaad» s. crime, misdeed.
Udaande, v. a. to breathe out, to ex-
hale.
Udad, ad. outward.
Udaf, prp. out of. fect.
Udarbeide, v. a. to elaborate, to per-
id:beideise, 8. elaboration.
Udarte, v. n. to degenerate, to grow
out of kind. 9
Udartning, s. degeneration.
Udbanke, v. a. to hammer out, to
beat the dust out.
Udbede sig, v. 7. to beg, to request,
to bespeak.
Udbetale, v. a. to pay down, to dis-
charge, to disburse.
Udbetaling, s. disbursement.
Udblæse, v. a. to blow out.
Udbløde, v. a. to steep, to soak.
Udblødning, s. steeping, soaking.
278 Udbore
Udb0re, v. a. to bore out.
Udbrede, v. a. to spread, to stretch,
to extend; to publish, to spread abroad.
- sig, to spread, to get abroad; to
expatiate upon.
Udbredelse, s. spreading abroad, ex-
tension, diffusion; spreading abroad.
Udbringe, v. a. to carry out; to spread
road, to divulge.
Udbryde, v. n. to break out of, to
break into, to burst into; to break si-
lence; to come abroad , to blaze out.
Udbrænde, v. a. to burn out.
Udbygning, s. outbuilding.
Udbyttes 8. gain, profit; dividend.
Uddanne, v. a. to cultivate, to per-
fect, to improve.
Uddannelse, s. oultivation, improve-
ment.
Uddele, v. a. to distribute, to deal
out, to dispense.
Uddeling» s. distribution, partition,
division. tome.
Uddrag, 8. extract, abridgement, epi-
Uddrage, v. a. to draw out, to extract.
Uddrive, v. a. to drive out, to turn
out, to cast out, to expel, to banish.
Uddunstes v. n. to evaporate, to ex-
hale, to transpire.
Uddunstning, s. evapovation, transpi-
ration.
Uddø, v. n. to die, to be extinct, to
be extinguished.
Uddød, a. extinct.
Ude, ad. without, abroad, out of doors;
passed, finished, over.
Udeblive, v. n. to stay out; not to
appear, to delay.
Udelade, v. a. to omit, to leave out.
Udeladelse, 8. omission, elision.
Udelagtig, a. having no share in any
thing.
Udelelig, a. indivisible.
Udelelighed, s. indivisibleness.
Udelt, a, undivided, unparted.
Udelukke, v. a. to shut out, to ex-
clude, to debar; to exhereditate; to
excommunicate.
Udelukkelse, s. shutting out, exclu-
sion; excommunication.
Udføre
Udelukkende, a. excluding, exclusive.
Udens prp. without, except, but, save.
Udenad» ad by heart, without book.
lære -, to learn by heart.
Udenbys, ad. out of town.
Udenfor, ad without, abroad, out of.
Udenfra, ad from without.
Udenlands, ad abroad, from foreign
countries.
Udenlandsk, a. outlandish, foreign,
strange.
Udentil, ad without, outwardly, on
the outside.
Udestaaende, a. due, owing.
Udfald, s. sally; issue, event, result,
end, success.
Udfares v. m. to come out, to depart,
to be cast out.
Udfart, s. going out.
Udfeie, v. a. to sweep away, to purge.
Udfeining, s. sweeping away, purging.
Udfile, v. a. to smooth by filing.
Udfinde, v. a. to find out, to invent,
to discover.
Udflugt, s. evasion, escape, shift, sub-
terfuge, put-off.
Udflyde, v. n. to flow out; to dis-
charge (into).
Udflytte, v. n. to remove from, to quit
(a place).
Udflyve, v. n. to fly out.
Udfordre, v. a. to challenge, to dare,
to defy ; to require, to deinand.
Udfordring, s. challenge, cartol.
Udfordringsbrev, s. cartel.
Udforske, v. a. to explore, to search
out, to sift out, to sound.
Udforskning, s. search, enquiry, per-
quisition.
Udfri, v. a. to deliver, to free, to
make free.
Udfrielse, s. deliverance, riddance.
Udfritte, v. a. to pump, to sound, to
feel one.
Udfylde, v. a. to fill up, to fill out,
to stuff; to supply one's place.
Udfyldning, s. filling up, completion.
Udfærdige, v. a. to expedite, to des-
patch.
Udføres v. a. to carry out; to export;
Udførelse
to accomplish, to execute, to perform, to
finish; to deduce, to eviot.
Udførelse, s. execution; exportation.
Udførlig, a. detailed, copious, exten-
sive, ample, large. -, ad. fully, amply.
Udførlighed, s. particularity, copious-
I 18SSe
Udførsel, s. exportation, export.
Udgaas v. n. to go out, to go abroad;
to expire, to die avvay (of trees); to
fade. - paa, to tend to.
Udgang, s. going out, going abroad; out.
let, passage, issue; end, event.
Udgave, s. edition (of a book).
Udgifter, pl. expense, spending of
money, charges.
Udgive, v. 0. to give out, to disburse ;
to publish, to give out (a book); to
lay out, to put off, to spend, to dis-
burse. – sig for, to pretend to be,
to profess something.
Udgiver, s. editor, publisher.
Udgjøre, v. a. to amount, to come to.
Udgløde, v. a. to glow out, to cleanse
by the fire, to heat thoroughly.
Udgranske, v. a. to search into, to
penetrate, to find out, to discover, to
pierce into.
Udgrave, v. a. to dig out.
Udgravere, v. a. to engrave, to grave,
to cut out.
Udgravering, s. engraving.
Udgrunde, v. a. to dive into, to scan,
to investigate, to find out.
Udgyde, v. a. to pour out, to shed, to
spill. – sig, to disembogue.
Udgydelse, s. pouring out, effusion.
Udhamre, v. a. to hammer out, to
beat out with the hammer.
Udholde, v. a. to hold out, to stand
out; to endure, to suffer, to bear; to
continue, to persist.
Udholdelig, a. endurable, bearable.
Udholdende, a. enduring, persevering.
Udholdenhed, s. endurance, perseve-
3. G8,
Udhugge, v. a. to out out, to carve,
to engrave; to thin (a wood).
Udhugning, s. cutting out.
Udhule, v. a. to hollow, to excavate.
Udlevering 279
Udhungre, v. a. to famish, to starve
out, to subdue by hunger.
Udhvile, v. n. to rest, to take rest, to
repose.
Udi, 297 p. in, into.
Udjage» v. a. to chase, to drive out,
to force out.
Udkaare, v. a. to choose, to elect, to
select. [tion.
Udkaarelse, S. choice, election, selec-
Udkast, 8. plan, design; draught,
scheme; sketch.
Udkaste, v. a. to cast out, to throw
out, to eject; to plan, to scheme, to
delineate.
Udkig, a. look-out. være paa -, to
look about.
Udklæde, v. a. to disguise. – sig, to
dress up one's-self, to disguise one's-
self.
Udklække, v. a. to breed, to hatch.
Udkoge, v. a. to boil out, to clear or
vvhiten by boiling.
Udkomme, s. livelihood, counpetency,
subsistence, have sit –, to have a
competency, to be well to do , to be
at one's ease.
Udkradse, v. a. to scratch out, to
scrape out; to raze, to erase (letters,
writings).
Udkristelig, a. unchristian.
Udkrybe, v. m. to creep out, to creep
forth.
Udkræve, v. a. to demand, to require.
Udlaan, s, loan.
Udlaane, v. a. to lend out, to put out
to loan.
Udlade, v. a. to let out. – sig, to
discover, to utter one's thougts.
Udladelse, s. proposal, declaration.
Udlede, v. a. to choose, to select; to
derive from.
Udles v. a. to deride, to laugh, to
sneer at.
Udleie, v. a. to let out, to hire out.
Udleve, v. n. to finish one's life; to
live to the end.
Udlevere, ty. a. to deliver, to put into
one's hands.
Udlevering, s. delivering.
280 Udlevet
Udlevet, a. decayed, decrepit.
Udlosning, s. unloading, discharging
(of a ship).
Udiosse, v. a. to unload, to discharge.
Udlufte, v. a. to air, to expose to the
Udluftning, s. airing. air.
Udlæg» s. advance, advance-money,
disbursement.
Udlægge, v. a. to lay out; to expose
for sale; to advance, to disburse (mo-
ney); to explain, to expound, to inter-
pret. – sig med en, to fall out with.
Udlægning, s. explanation, exposition,
interpretation, widening.
Udlænding 3 s. foreigner, stranger,
alien. lin.
Udlært, a. versed, skilled, experienced
Udlæse, v. a. to finish reading; to
read through (a book); to cease reading.
Udløb» s. running out, flowing out;
mouth, entrance (of a river).
Udløbe, v. n. to run out, to flow out;
to set sail, to get under sail, to put
to sea; to end in, to turn upon.
Udløse, v. G. to ransom, to release, to
redeem, to recover.
Udløsning» s. redemption, recovery,
release.
Udmaale, v. a. to measure, to survey.
Udmaalning, s. dimension.
Udmaie, v. a. to decorate, to bedizen.
Udmaielse, s. decoration, bedizenment.
Udmaale, v. a. to finish a picture; to
paint out; to illuminate, to colour.
Udmatte, v. a. to tire, to weary, to
harrass, to fatigue.
Udmattelse, s. fatigue, weariness.
Udmærke, v. a. to mark out, to dis-
tinguish. - sig, to distinguish, to
signalize one's self.
Udnævne, v. a. to appoint, to nomi-
nate, to assign. p.
Udnævnelse, s.
lnge
Udpakke, v, a.
to open.
Udpakning, s. unpacking.
Udpante, v. a. T. to distrain, to seize
for debt. Ition.
Udpantning, 8. T. distraining, execu-
nomination, appoint-
to unpack, to undo,
Udrydning
Udpibes v. a. to hiss one out.
Udpille, v. a. to pick out.
Udpine, v. a. to extort, to wring out,
to squeeze out.
Udplukke, v. a. to pluck out.
Udplyndre, v. a. to plunder, to
lage, to ransack, to rob.
Udplyndring, s. pillaging, plundering.
Udpresse, v. a. to press out, to squeeze
out.
Udpudse, v. a. to snuff out (a candle).
Udpuste, v. a. to blow out.
Udpynte, v. a. to embellish, to set off,
to adorn.
Udpyntning, s. embellishment, deco.
ration.
Udraab, s. cry, outcry, exclamation.
Udraabes v. a. to cry out, to call
aloud; to exclaim; to publish, to pro-
claim (a king). er
Udraaber, s. town-orier.
Udraabstegn, s. note of exclamation.
Udraderes v. a. to erase, to scratch out.
Udrase» v. m. to cease raging, to spend
one's rage.
Udrede, v. a. to equip, to rig out.
- sig af, to get off, to get off clear,
to rid one's self of.
Udregnes v. a. to reckon, to calculate,
to compute.
Udregning, s. calculation, computation.
Udrenses v. a. to oleanse, to clean, to
make clean.
Udrettes v. a. to do, to perform, to
execute, to acquit of.
Udrettelse, s. performance.
Udride, v. n. to ride out to take a
turn on horseback.
Udrikkelig, a. undrinkable.
Udrinde, v. n. to run out. [out.
Udrive, v. a. to tear, to pull, to draw
Udruges v. a. to brood.
Udrustes v. a. to arm, to furnish, to
equip, to set out a fleet, to rig out
a ship.
Udrustning, s. arming, preparation,
equipment, equipping.
Udrydde, v. a. to root out, to extir-
pate.
Udrydning, s. extirpation, rooting out.
pil-
v
Udrykke
Udrykke, v. a. to tear, to pull, to
draw out. - v. m. to march off.
Udrøge, v. a. to finish or smoke out
a pipe.
Udsaas v. a. to sow, to oast seed, to
Scatter seed.
Udsagn, 8. saying, statement, assertion.
Udsalg, s. sale; shop.
Udsat (for), a. exposed to.
Udseende, s. appearance, outside, show,
outward look.
Udsende, v. a. to send out, to send
avvay, to despatch.
Udsendelse, s. sending out.
Udsending, s. deputy, emissary.
Udside, s. outside.
Udsige, v. a. to speak out, to express,
to pronounce; to depose.
Udsigt, s. prospect, view.
Udskeies v. n. to swerve,
beyond due limits.
Udskeielse, s. deviation.
Udskibe, v. a. to ship, to unship.
Udskibning, 8. shipment, disembar-
kation.
Udskifte, v. a. to distribute, to share,
to divide.
Udskjelde, v. a. to chide, to reprove,
to rebuke.
Udskrabe, v. a. to sorape out, to erase.
Udskrift, s. copy, transcription; direc-
tion of a letter. [crying.
Udskrige, v. a. to cry, to publish by
Udskrive, v. a. to write out, to copy,
to transcribe, to extract out of a book;
to enroll; to lay on, to impose (taxes);
to call in (the states).
Udskrivelse, s. convocation; imposi-
tion (of taxes).
Udskrivning, s. copying, transcribing;
plagiarism : enlistment, conscription.
Udskud, s. sprout; worst part, refuse,
dregs ; trash.
Udskudt, a. cast out, ejected; rejected,
refused.
Udskyde, v. a. to refuse, to reject; to
oast out, to eject, to shoot out twigs;
to shoot up, to spring forth.
Udskylles v. a. to cleanse, to rinse;
to gargle.
to rove
Udsprede 281
Udskylning, s. cleansing, rinsing.
Udslaa, v. a. (slaa ud) to beat out,
to strike out, to knock out; to strike
out, to kick, to jerk, to fling out (as
horses); to break out, to rise in bli-
sters, to have pinnples, to have erup-
tions (on the skin).
Udslag, 8. turning of the scale, bias,
decision, issue, result, turn, event.
gjøre -, to turn the scale; to decide
a business.
Udslet, s. breaking out, eruptions (om
the skin), pimples, itch, scab, sourf (on
the head).
Udslette, v. a. to strike out, to blot
out, to erase, to efface; to extinguish,
to obliterate.
Udslettelse, s. striking out, blotting
out, extinction.
Udslide, v. a. to wear off, to wear
out, to waste. -
Udslippe, v. a. (slippe ud) to slip
out, to let go. –, v. 7. to slip out,
to escape.
Udslukke, v. a. to put out, to extin-
guish. udslukkes, to be extinguished,
to die.
Udslukning, s. putting out, extinction.
Udslæbe, v. a. to fatigue, to weary,
to harrass.
Udsmykke, v. a. to adorn, to set off,
to embellish, to trim up.
Udsolgt, a. sold out; out of print.
Uds0ne, v. a. to reconcile, to appease.
Udsoning, s. reconciliation, reconcile-
ment, appeasing.
Udsove, v. n. d: a. to sleep sufficiently
long, to sleep one's fill ; to sleep away,
to sleep one's self sober.
Udspeide, v. a. to spy, to scout (a
country); to explore; to reconnoitre
(the enemy).
Udspil, s. lead, leading hand.
Udspile, v. a. to distend, to stretch.
Udspille, v. a. to play first, to lead;
to play to the end.
Udspire, v. n. to sprout, to shoot out.
Udspore, v. a. to trace, to scent, to
investigate.
Udsprede, v. a. to disperse, to spread
282 Udspredelse
abroad; to divulge, to publish (a ru-
mour). Ition.
Udspredelse, s. dispersion, dissemina.
Udspring, s. origin, spring, source,
birth, rise; sprouting.
Udspringe, v. n. (springe ud) to
spring out; to fly out, to burst out;
to escape; to bud, to blow (of flowers
etc.), to sprout, to shoot.
Udsprungen, a. shot forth, sprouted,
blown.
Udsprøite, v. a. to squirt out; to eject.
Udsprøitning, s. ejection.
Udspy, v. a. to vomit, to cast up.
Udspytte, v. a. to spit out.
Udspænde, v. a. to strain, to extend,
to distend, to spread.
Udspørge, v. a. to examine, to pump,
to question, to sift one.
Udstaas v. n. & a. to stand out; to
outstand; to endure, to suffer; to hold
out; to undergo, to bear; to get
through, to serve one's time.
Udstaaende, a. restant, in arrear.
Udstaffere, v. a. to garnish, to trim,
to furnish; to adorn, to embellish.
Udstaffering, s. garnishing, trimming.
Udstede, v. a. to set out, to utter, to
issue, to draw (a bill of exchange);
to give (a bond etc.); to pass (sen-
tence). [order.
Udstedelse, s. draught, exhibition;
Udstige, v. m. to alight (from a coach).
Udstikke, v. a. to fetch out, to take
out; to engrave; to dig out, to pick
out (eyes); to empty (a glass); " to
supplant one, to out one out.
Udstille, v. a. to set out; to set to
view ; to expose, to lay out; to set
(watches etc.); to give, to draw (a
bill etc.),
Udstilling, s. exposition.
Udst0pning, s. stuffing, cramming.
Udst0ppe, v. a. to stuff, to fill, to
Bl:8 lis
Udstrakt, a. extended, stretched; wide,
large.
Udstryge, v. a. to blot out, to wipe
out, to cross out, to put out; to strike
i
Udsege
out; to cancel; to expunge; to undo
(the plaits).
Udstrygning, s. blotting out, strik-
ing out etc.
Udstrække, v. a. to stretch out, to
expand, to extend, to lengthen.
Udstrækning, s. extension, expansion.
Udstrø, v. a. to strew, to spread, to
scatter about.
Udstrømme, v. n. to run out, to stream
forth, to gush out.
Udstudere, v. a. to find out by study,
to meditate. -, ), 2. to finish one's
studies.
Udstyr, s. portion, dowry.
Udstyre, v. a. to portion, to give a
dowry.
Udstyret, a. endowed.
Udstyrte, v. a. to shoot out.
Udstøde, v. a. to thrust, to drive, to
push out, to turn out; to expel, to
throw out; to break; to make a pass,
to give a thrust; to vonnit , to beleh
out, to vent (imprecations etc.).
Udstødelse, s. expulsion, thrusting out.
Udsuges v. a. to suck out, to suck dry;
to press, to impoverish, to drain one's
Udsuger, s. extortioner. [purse.
Udsugning, s. fleecing, extortion.
Udsulte, v. a. to famish, to starve.
Udsvæve, v. n. to be extravagant, to
be wild; to digress, to swerve from.
Udsvævelse, s. extravagance, debau-
chery, excess; swerving, digression.
Udsvævende, a. excessive; extrava-
gant; debauched, dissolute, irregular,
loose; digressing.
Udsvede, v. a. to sweat out, to sweat
avvay; " to forget.
Udsæd, s. seed.
Udsælges v. a. to sell, to dispose of.
Udsætte, v. a. to expose, to set forth;
to scatter seed; to put off; to differ,
to prolong, to discontinue. – paa, to
find .fault with, to blame. – sig for,
to expose one's self to.
Udsættelse 3 s. prolongation, putting
off, respite.
Udsøge, v. a. to choose out of, to se-
Iect; to search; to inake choice of.
Udsegt
Udsøgt, a. chosen, select, choice, ex-
guisite.
Udtages v. a. to take out; to take off;
to choose, to look out; to land (a
fish).
Udtale, s. elocution, voice; pronuncia-
tion, utterance, accent.
Udtales v. a. to pronounce, to speak
out, to utter, to deliver.
Udtalelse, 8. expression, observation.
Udtappe, v. a. to draw liquor out of
a barrel.
Udtjene, v. m. to serve one's time, to
have done one's service.
Udtog» 8. abridgment, extraot, epitome.
Udtolke, v. a. to interpret, to explain,
to expound.
Udtolkning, 8. interpretation, explica-
tion. *
Udtryk, 8. expression, uttering.
Udtrykke, v. a. to squeeze out; to
express.
Udtrykkelig, a.express, explicit, plain,
positive, designed.
Udtrykkelig, ad expressly, explicitly.
Udtryksfuld, a, expressive, suggestive.
Udtryksløs, a. expressionless.
Udtryksmaade, s. mode of expression.
Udtrykt, a. expressed, uttered.
Udtræde, v. a. å n. to tread out; to
make hollow by treading; to wear by
treading; to step out (of); to over-
flow, to break out; to desert, to se-
Cede. out.
Udtræden, s. overflowing, breaking
Udtræk, s. drawing out.
Udtrække, v. a. å n. to draw out, to
pull out, to pull off, to pluck out; to
put off; to draw (a tooth); to remove
from a place; to march out; to quit
or shift lodgings.
Udtrækning, 8. drawing, pulling out;
removal, quitting, leaving.
Udtvære, v. a. to temper, to dilute.
Udtydes v. a. to interpret, to explain,
to expound.
Udtydning, 8. interpretation, explica-
tion.
Udtaenke, v. a. to excogitate, to find
out, to oontrive.
Udvisning 283
Udtaere» v. a. å n. to consume, to
emaciate, to waste away. udtæres,
to consume, to pine away. e å
Udtaeret, a. consumed, emaciated.
Udtaering, s. consumption.
Udtærske, v. a. to thresh, to beat
Corn out.
Udtømme, v. a. to empty, to evacuate,
to make empty, to exhaust (strength).
Udtømning, s. emptying, exhausting.
Udtørre, t). Ol. to dry, to dry up ; to
drain. udtørres, to dry, to grow dry.
Udtørrelse, s. drying up, draining.
Uduelig, d. unable, incapable, unfit.
Uduelighed, a. inability, incapacity,
unfitness.
Udvaagets a weary with watching.
Udvalg, s. choice, selection.
Udvalgt» a. chosen, elected, select,
choice.
Udvande, v. a. to unsalt, to water, to
soak.
Udvandre, v. m. to go out, to go ab-
road, to emigrate.
Udvandring, s. emigration.
Udvaske, v. a. to wash out.
Udvaskning, 8. washing out.
Udvei» s. way-out, outlet, vent; "ex-
pedient, means, remedy. gjøre -, to
supply, to find, to afford, to furnish.
Udvendig, a. outward, exterior, ex-
ternal. –, ad. outwardly.
Udvides v. a. to widen, to enlarge, to
extend, to dilate. udvides, to widen,
to grow wide.
Udvidelse, 8. expansion, dilation, ex-
tending.
Udvikles v. a. to unfold, to unwrap,
to unwind, to unroll; to extricate, to
disengage. - sig, to get out of.
Udvikling, 8. unfolding, unwrapping;
explication; catastrophe.
Udvirke, v. a. to effect, to obtain; to
prevail upon one.
Udvirkelse, s. effecting.
Udvise» v. a. to point out, to shew; to
send avvay, to turn out; to banish ;
to mark out.
Udviske, v. a. to wipe out, to deface.
Udvisning, s. turning out, expulsion.
284 Udvokse
Udvokse» v. n. to grow out.
Udvoksen, a. grown out; full grown.
Udvortes 3 a. outward, exterior, ex-
trinsic, seeming.
Udvortess ad. outwardly, externally.
Udvortess 8. outward appearance, out-
side.
Udvrides v. a. to wring out.
Udvækst, s. protuberance, excrescence.
Udvældes v. n. to gush out, to spring
forth, to bubble out.
Udvælge 3 v. a. to choose, to make
choice of, to elect.
Udvælgelse, s. election.
Udyd, s. vice, fault, ill quality.
Udygtig, a. incapable, unable, unfit;
impotent.
Udygtighed, s. inability, incapacity,
unfitness.
Udyr, s. monster, wild beast.
Udyrket, a. uncultivated, untilled.
Udødelig, a. immortal.
Udødelighed, s. immortality.
Udømt, a. undecided, undetermined.
Udørkens 8. desert.
Udøses v. a. to pour out, to shed, to
spill.
Udøves v. a. to practise, to exercise,
to put in use, to execute.
Udøvelse» s. exercise, practice, dis-
charge; perpetration.
Udøvende, a. practical, executive.
Uefterlignelig, a. inimitable.
Uefterretlig, a. unaccountable. .
Uefterretlighed, s. untrustworthiness.
Ueftertænksom, a. inconsiderate,
thoughtless.
Ueftertænksomhed , s. inconsidera-
teness, thoughtleness.
Uegennyttig, 6. disinterested, unsel-
fish.
Uegennyttighed, s. disinterestedness.
Uegentlig, a. improper, not strictly,
figurative.
Uegentlig, ad improperly, figuratively.
Uegentlighed, s. impropriety.
Uelskværdig, a. unamiable, disagree-
able.
Uelskværdighed , s. unamiableness,
disagreeableness.
Ufordeielig
Uendelig, a. infinite, endless.
Uendelig» ad. infinitely, endlessly,
without end.
Uendelighed, s. endlessness, infinite-
i 18SS-
Uenig, a. living in discord, disunited,
discording, disagreeing; at variance.
blive -, to fall out, to be at variance
with. gjøre -, to set at variance.
Uenighed, s. disagreement, difference,
discord, variance, dissension.
Uerfaren, a. unexperienced, inexpert,
unhackneyed, new, unskilled.
Uerfarenhed, s. inexperience, igno-
T3 10:8,
Uerkjendtlig» a. ungrateful, unthank-
ful.
Uerkjendtlighed, s. ingratitude, un-
gratefulness.
Uerstattelig, a. irreparable, irretrie-
vable,
Uft i fie
Ufarvets a. uncoloured, unpainted.
Ufattelig, a. inconceivable.
Ufeilbar, a. infallible, unerring.
Ufeilbarlig, ad. infallibly, unerrably.
Ufeilbarlighed, s. infallibility.
Uforanderlig, a. unchangeable, un-
alterable, immutable, invariable.
Uforanderlighed, s. unchangeable.
mess, unvariableness, immutability.
Uforandret, a. unchanged, unvaried,
unaltered.
Uforarbeidet, a. mot wrought, crude,
unworked.
Uforbederlig, a. incorrigible; unim
proveable.
Uforbederlighed, s. incorrigibleness,
unimproveableness.
Uforbedret, a. unimproved, unreformed
Uforberedt, a. unprepared, not ready.
Ufordelagtig» a. disadvantageous, un-
profitable.
Ufordragelig» a. insupportable, in-
sufferable, intolerable.
Ufordragelighed, s. insupportable-
ness, intolerableness.
Ufordærvelig, a. incorruptible;
Ufordærvet, a. uncorrupted.
Ufordøielig, a. indigestible.
Ufordøielighed
fordøielighed, s. indigestion.
Ufordøiet, a, undigested.
Uforenelig, a. incompatible, incon-
gruous.
Uforfalsket, a. not falsified, not adul-
terated, genuine, true.
Uforfærdet, a. undaunted, courageous.
Uforfærdethed, s. intrepidity, un-
dauntedness.
Uforgjængelig, a. undying, impe.
rishable. Iness.
Uforgjængelighed, s. unperishable-
Uforglemmelig, a. not to be for.
gotten, lasting, ever memorable.
Uforhindret, a. undisturbed, unhin-
dered.
Uforholdsmæssig, a. unproportioned.
Uforkastelig, a. not to be rejected.
Uforklarlig, a. inexplicable.
Uforkrænket. a. uncorrupted.
Uforkrænkelighed,s. incorruptibility.
Uforligelig, d. irreconcilable.
Uforligelighed, s. irreconcilableness.
Uforlignelig, 6. incomparable, match-
less, nonpareil.
Uformerkt, ad imperceptibly.
Uformodentlig, a. unexpected, un-
hoped. -
Uformodentlig, ad unexpectedly.
Uformodet, a. unexpected, unlooked
for. •
Uformuende, a. unable, impotent; in-
solvent, indigent.
Uformuenhed, s. want of means, in-
ability.
Ufornuft, s. want of reason, want of
sense, unreasonableness, absurdity.
Ufornuftig, a. destitute of reason, ir-
rational, unreasonable.
Ufornuftighed, s. unreasonableness,
absurdity.
Ufornøden, a. unnecessary, needless.
Ufornøielig, a. insatiable, discontented.
Uforrettet, a. unperformed, not per.
formed.
Uforsagt, a. intrepid, courageous, un-
daunted, hardy.
Uforsagthed, s. intrepidity, undaun.
tedness, undaunted courage. »
Ufrivillig 285
Uforsigtig, a. improvident, inconside-
rate, incautious. -
Uforsigtighed, s. want of caution,
imprudence, improvidence.
Uforskammet, a. shameless, impu-
dent, malapert, insolent.
Uforskammethed, s. impudence, in-
solence, shamelessness. -
Uforskyldt, a. undeserved, unmerited.
Uforsonlig, a. implacable, irreconcila-
ble. «
Uforsonlighed, s. implacableness, ir-
reconcilableness.
Uforsørget, a. unprovided for.
Uforstaaelig, a. unintelligible, obscure.
Uforstand, s. want of sense, want of
understanding, want of judgment, im-
prudence.
Uforstandig, a. deficient in sense, un-
wise, imprudent, indiscreet.
Uforstandighed, s. injudiciousness.
Uforstyrrelig, a. undisturbable, un-
destroyable.
Uforstyrret, a. undisturbed.
Uforsvarlig, a. unjustifiable, unan-
swerable, unwarrantable, inexcusable.
Uforsynet, a. unprovided.
Uforsætlig, a. undesigned, uninten-
tional. Ipurpose.
Uforsætlig, ad undesignedly, without
Ufortjent, a. undeserved, unmerited.
Ufortøvet, ad. without delay, imme-
diately, on the spot.
Ufortrøden, a.indefatigable, assiduous,
unwearied.
Ufortrødenhed, s. assiduity, indefati-
gableness. -
Uforvarende, ad unawares, on a
sudden.
Uforvisnelig, a. unfading, imperish-
able, never fading.
Ufred, s. discord, dissension, variance.
Ufredelig, a. contentious, quarrelsome.
Ufremkommelig, a, impassable, im-
practicable. »
Ufremkommelighed, s. impassable.
ness, impracticableness.
Ufri, a. mot free, bound.
Ufrivillig, a. involuntary, unwilling,
forced,
286 Ufrugtbar
Ufrugtbar» a. unfruitful, barren, sterile.
Ufrugtbarhed, s. barrenness, sterility,
unfruitfulness.
Ufuldendt, a. unperformed, imperfect.
Ufuldkommen, a. imperfect, defective.
Ufuldkommenhed, s. imperfection,
defect.
Ufuldstændig, a. incomplete, defective.
Ufuldstændighed, s. defectiveness.
Ufærd, s. misfortune, mischance, disaster.
Ufødt, a. unborn.
Uføielig, a. unyielding.
Ufølelig, a. imperceptible.
Ufølsom, a. insensible.
Ufølsomhed, s. insensibility, indiffe-
If& 08»
Uge, s. week.
Ugeblad, s. weekly paper.
Ugentlig, a. weekly.
Ugentlig, ad. weekly.
Ugevis, ad. by the week.
Ugift, a. unmarried, single.
Ugjerne, ad unwillingly, reluctantly.
Ugjort, a. not done, undone.
Ugjørlig, a. impracticable, impossible.
Ugle, 8. owl.
Ugrundet, a. unfounded, groundless,
ungrounded.
Ugudelig, a. impious, wicked.
Ugudelighed, s. impiety, wickedness.
Ugunst, s. disgrace, disfavour, disaf.
fection.
Ugunstig, a. disaffectioned, unfavou-
rable, malevolent.
Ugyldig, a. invalid, of no force.
Ugyldighed, s. invalidity, nullity.
Uhelbredelig, a. incurable, unhealable.
Uheld, 8. misfortune, mischance.
Uheldig, a. unhappy, unfortunate.
Uheldigvis, ad unluckily, unfortuna-
tely.
Uhindret, a. unhindered, umimpeded.
Uhjælpsom» a. unwilling to help.
Uhumsk, a. nasty, unclean, foul.
Uhumsked, s. filthiness, foulness.
Uhyggelig, a. cheerless, uncomfortable,
dismal.
Uhyggelighed» s. uncomfortableness;
dismalness.
Uhyre, s. monster, prodigy.
Ukrænkelig
Uhyre, a. monstrous, prodigious, huge,
vast, exceeding.
Uhøflig, a. uncivil, impolite, discour-
teous, ungenteel.
Uhøflighed, s. uncivility, impoliteness,
discourteousness, ungenteelness.
Uhørlig, a. inaudible.
Uhørt, a. unheard, umheard of, never
heard of.
Uhøvisk, a. obscene, unclean.
Uhøviskhed, s. obscenity, filthiness,
smuttiness.
Uhøvlet, a. impolite.
Uigjendrivelig, a. irrefutable, irre-
fragable.
Uigjenkaldelig, a. irrevocable.
Uigjennemsigtig 2 a. opaque, not
transparent.
Uigjennemtrængelig, a. impene.
trable, impervious.
Uidmodsigelig, a. incontestable, in-
disputable.
Uimodstaaelig, a. irresistible, supe-
rior to opposition.
Uindbunden, a. unbound; in quires,
im sheets.
Uindfriet, a. unredeemed.
Uindskrænket, a. unlimited, indefi-
nite, undetermined, absolute.
Uindtagelig, a. inexpugnable, not to
be taken.
Ujevn, a. uneven, unequal, not level,
not plain, rough, rugged.
Ujevnhed, s. unevenness, ruggedness.
Ukaldet, a. uncalled, without being
called.
Ukjendelig, a. unknowable, incapa-
ble of being known, indiscernible.
Ukjendt, a. unknown.
Ukjær, a. unpleasant, disagreeable.
Ukjærlig, a. uncharitable, unkind, un-
friendly, inhuman. nity.
Ukjærlighed, s. unkindness, inhuma-
Uklar, a. not clear, troubled; thick,
dreggy ; not evident; foul.
Uklippet, a. unshorn.
Ukogt, a. unboiled, raw.
Ukristelig, a. unchristian.
Ukrud, s. weed, noxious herb.
Ukrænkelig, a. inviolable.


Ukunstlet
Ukunstlet, a. artless, unaffected.
Ukyndig, a. not knowing, ignorant,
unskilled, mot informed, unacquainted
vith.
Ukyndighed, s. ignorance, want of
knowledge, unacquaintance.
Ukysk, a. unchaste, lecherous, wanton,
impure.
Ukyskhed, s. unchastity, incontinence,
impurity.
Ulastelig, a. unblameable, irreprehen.
sible, irreproachable, irreprovable.
Ulave, s. disorder i –, out of order,
put into disorder.
Uld» s. wool.
Uldagtig, a, woolly.
Uldarbeider, s. woollen-draper.
Uldartet, a woolly.
Ulden, a. woollen; worsted. – Tøi,
woollen stuff. – Vare, woollen goods.
Uldhandler, s. dealer in wool, wool.
len-draper, woolman, wool-stapler.
Uldkarte, s. wool-card.
Uldkarter, s. wool-carder.
Uldklipning, s. sheep-shearing.
Uldmarked, s. fair or market for wool.
Uldsaks, s. wool-shears.
Uldspinder, s. wool-spinner.
Ulegemlig, a, incorporal.
Ulegemlighed, s. incorporeity.
Uleilige, v. a. to trouble, to put one
to trouble, to importune,
Uleilighed, s. incommodity, inconve.
niency, trouble.
Ulempe, s. incommodity, inconveniency,
mischief.
Ulidelig, a, intolerable, insupportable,
unamiable.
Ulig, d. unlike, dissimilar, unequal.
Ulige, a. unequal; odd, lige eller –,
even or odd.
Ulighed» s. unlikeness, inequality, un-
evenness, disparity.
UIk» s. fishing-frog.
Ulme, v. n. to burn, to glow, to
smoulder.
Ulovlig, a. unlawful, illegal.
Ulv, s. wolf.
Ulvebønne, s. lupine.
Ulvegrube, s. pit for catching wolves,
Umanerlig 287
Ulvefælde, s. wolf-trap.
Ulvejagt, s. wolf-hunting.
Ulvemelk, s. sun-spurge.
Ulveskind, s. wolf's-skin.
Ulvinde, s. she-wolf.
Ulydig, d. disobedient, undutiful, frow-
ard.
Ulydighed, s. disobedience, undutiful-
ness, frowardness.
Ulykke, s. misfortune, mischance, dis-
aster, mischief.
Ulykkelig 3 a. unfortunate, unhappy,
unlucky, disastrous, calamitous.
Ulykkeligvis, ad. unluckily.
Ulykkesfugl, s. mischievous person,
mischief-maker.
Ulyksalig, a. unhappy.
Ulyksalighed, s. unhappiness, infeli.
city.
Ulægelig, a. incurable.
Ulærd, a. illiterate, unlettered, unlear-
ned ; rude, untaught.
Ulærvillig, a. indocile, untractable,
untoward, incapable of learning.
Ulærvillighed, s. indocility, unteach-
ableness.
Ulæst. a. unread.
Ulæselig, illegible, not legible.
Umaadelig, a. immoderate, intempe-
rate, excessive, extravagant.
Umaadelighed, s. intemperance, im-
moderation, excess.
Umaalelig, a. immense, immeasurable,
beyond measure, exceeding all measure.
Umaalelighed, s. immensity, unmea-
surableness.
Umage, s. pains, effort, endeavour,
labour, trouble. gjøre sig -, to take
pains.
Umage, a. odd, without fellow.
Handske, an odd glove.
Umage, v. a. to trouble, to incommode,
to give one trouble. - sig, to take
pains about, to labour.
Umandbar, a. unripe of age.
Ummandig, a. unmanly, unmanlike.
Umandighed, s. unmanliness, effemi-
nacy.
Umanerlig, a. unmannerly, unpoli-
shed, rude,


288 Umenneske
Umenneske, s. inhuman, monster,
barbarian.
Umenneskelig, a. inhuman, barba-
rous, cruel.
Umenneskelighed, s. inhumanity,
barbarity, cruelty.
Umerkelig, a. imperceptible, insen-
sible.
Umiddelbar, a. immediate, direct.
Umiddelbarhed, s. immediateness.
Umiddelbart, ad. immediately,directly.
Umild» a. inclement, stern, severe, ri.
gorous. -
Umildhed, s. sternness, severity, rigo-
*OllSleSS»
Umindelig, a. immemorial, out of
mind.
Umistelig, a. indispensable, absolutely
necessary.
Umoden, a. unripe, immature; raw,
crude.
Um0denhed, s. unripeness, immaturity.
Umulig, a. impossible, impracticable.
Umulighed, s. impossibility.
Umyndig, a. minor, in minority, un-
der age.
Umyndighed, s. minority, nonage,
underage.
Umælende, a. brute. able.
Umættelig, a. insatiable; T. unsatur-
Umættelighed, s. insatiableness.
Unaade, s. disgrace, displeasure, dis-
favour. falde i -, to fall into dis-
grace, to be out of favour.
Unaadig, a. unfavourable, unkind, dis-
pleased, angry, inclement.
Unaadig, ad unkindly, unfavourably,
vvith indignation.
Unaturlig, a. då ad unnatural, con-
trary to nature, against nature.
Unaturlighed, s. unnaturalness.
Unddrages v. a. to take away, to draw
or get avvay from one, to withdraw,
to keep from. – sig, to fly from, to
forsake, to withdraw one's-self (from
duty); to deny.
Unddragelse, s. withdrawing, avoid-
ing, forsaking.
Unde, v. a. not to envy, mot to grudge,
to grant, to give.
Underhus
Under» prp. under, beneath; below,
during.
Underafdeling, s. subdivision.
Underbetjent, s. subaltern, inferior
officer.
Underbibliothekar, s.under-librarian,
sublibrarian.
Underbukser, s. pl. drawers.
Underbygning, s. substructure, ground
vork.
Underdanig» a. subject, dependent,
submissive, humble.
Underdanighed, a. subjection, sub-
mission, humility.
Underdel, s. inferior part, lower part.
Underdommer, s. inferior judge.
Underdyne, s. under-bed.
Underfuld 2 a. wondrous,
wonderful, marvellous.
Underfundig, a. deceitful, guileful,
knavish, subtle, wily.
Underfundighed, s. deceit,
knavishness, wile, fraudulency.
Undergaas v. a. to suffer, to undergo.
Undergang, s. ruin, decay, fall, down-
fall.
Undergive, v. n. to subject, to put
under. faltern.
Undergiven, 6. subject, inferior, sub-
Undergivenhed, s. subjection, depen-
dence.
Undergrave, v. a. to undermine, to
sap, to mine, to ruin. ø
Underhaanden, ad underhand, clan-
destinely, secretly.
Underhandle, v. a. to negotiate, to
treat, to transact.
Underhandler, s. negotiator, media-
tor, intermeddler, go-between.
Underhandling, s. negotiation, treaty,
transaction.
Underholde, v. a. to entertain, to
maintain, to sustain; to nourish, to
feed; to continue. – sig, to converse,
to discourse.
Underholdende, a. entertaining, plea-
sing, pleasant. }
Underholdning, s. entertaining, main-
tenance, support; conversation.
Underhus, s. House of Commons.
strange,
guile,
Underjordisk
Underjordisk, a. subterranean, under.
ground.
Underkaste, v. a. to subject, to sub-
mit. - sig, to submit to, to yield, to
resign one's self.
Underkastelse, s. submission, sub-
jection, yielding; resignation, obedience.
Underkastet, a. subject to; dependent
of, exposed to.
Underkjole, s. waistcoat.
Underkjøbe, v. a. to suborn, to bribe,
to corrupt.
Underkok, s. undercook, second cook.
Underkop, s. saucer.
Underkue, v. a. to subdue, to subject.
Underlag, s. trestle, foundation; stand;
stay, bottom, base.
Underlig, a. wondrous, wonderful,
marvellous, strange, odd, amazing.
Underligge, v. n. to lie under; to be
subject; to succumb.
Underlighed, s. capriciousness, oddity.
Underliv, s. belly, abdomen.
Underlæbe, s. under-lip.
Underlægge, 9. a. to lay under, to
underlay, to subject.
Underlærer, s. assistant master, usher.
Undermand, s. inferior, dependent.
Underminere, v. a. to mine, to un-
dermine.
Underofficer, s.
under-officer.
Underordne, v. a. subordinate.
Underordning, s. subordination.
Underpant, s. mortgage, pawn, gage.
Underrette, v. a. to advise, to adver-
tise, to give notice or intelligence of,
to let know ; to inform, to teach.
Underrettet, a. advised, acquainted
with, informed, instructed.
Undersaat, s. subject.
Underseil, s. pl. T. courses.
Underskjorte, s. under-shirt.
Underskjørt, s. under-petticoat.
Underskreven, a. subscribed, sub-
signed, underwritten.
Underskrift, 8. subscription; signature.
Underskrive, v. a. to subscribe, to
sign, to set one's hand to, to endorse.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
subaltern officer,
Undfly 289
Underslæb, s. fraud, embezzlement,
defalcation, gjøre –, to defraud, to
embezzle goods.
Understaa sig, v. r. to dare, to pre-
sume, to attempt.
Understrege, v. a. to underline, to
score.
Understyrmand, s. second mate.
Understøtte, v. a. to underprop, to
support; to prop, to stay ; to aid, to
assist, to back, to countenance; to
supply with money.
Understøttelse, s. stay, prop; sup-
port, aid; assistance, countenance.
Undersøge, v. a. to enquire into, to
examine, to search into, to researcll,
to try; to make an inquest; to probe.
Undersøgelse, s. search, research, exa-
mination, enquiry, quest, inquest, dis-
cussion, scrutiny; inquisition.
Undertegn, s. prodigy, miracle.
Undertegne, v. a. to sign, to sub-
scribe, to endorse.
Undertiden, ad sometimes, at times,
now and then. f
Undertrykke, v. a. to oppress; to
suppress.
Undertrykkelse, s. oppression, sup-
pression.
Undertrykker, s. oppressor.
Undertrøie, s. underwaistcoat.
Undertvinge, v. a. to subdue, to sub-
ject. jection.
Undertvingelse, s. subduing, sub-
Undertvinger, s. subduer, conqueror.
Underveis, ad on the way, by the
vay, on the road.
Undervise, v. a. to instruct, to in-
form, to teach.
Undervisning , s. instruction, infor-
mation. «-
Undervogn, s. under-carriage.
Undervægt, s. under weight, short
weight.
Undervægtig, a. being under weight.
Underværk, s. miracle, prodigy.
Undfange, v. a. to conceive.
Undfangelse, 8. conception.
Undfly, v. n. to fly, to run away, to
escape by flight, to get avvay.
i 9
290 Undgaa
Undgaas v. a. to escape, to avoid, to
shun.
Undgjælde, v. a. to suffer, to pay, to
expiate, to atone.
Undkomme, v. n. to evade, to escape,
to get ayvay. -
Undlade, v. a. to omit, to forbear, to
fail.
Undladelse, s. omission.
Undløbe, v. n. to run away, to escape.
Undren, s. wonder, astonishment.
Undre sig, v. r. to admire, to be sur-
prised, to wonder at.
Undse sig, v. r. to blush, to redden
at, to be ashamed of doing.
Undseelse, S. bashfulness, modesty.
Undselig, a. bashful, ashamed, modest.
Undskylde, v. d. to excuse, to defend,
to clear, to justify. - sig, to excuse
one's self, to apologize.
Undskyldelig, a. excusable, pardon-
able.
Undskyldning, s. excuse, apology.
Undslaa sig, v. r. to refuse, to deny,
to decline.
Undslippe, v. m. to escape.
Undsættes v. a. to succour, to relieve,
to raise a siege.
Undsætning, s. succour, relief.
Undtage, v. a. to except, to exempt
from, to dispense with.
. Undtagelse, 8. exception; exemption,
saving; condition.
Undtagens ad. except, save, but that.
Undvige, v. m. to escape, to run avay,
to absent one's-self.
Undvigelse, s. escape, flight.
Undvære, v. a. to dispense with, to
do without.
Undværlig, a.
fluous.
Unegtelig, a. undeniable, incontestable.
Ung, G. Young.
Ungdom, s. youth, young age, juveni-
lity; young men, young people.
Ungdomsaar, 8. pl. early days.
Ungdomsfeil, s. youthful error.
Uugd0mshjem, s. home of one's youth.
Ungdomsven, Ungdomsveninde, s.
early friend,
Uopnaaet
Ungdommelig, a. youthful.
Ungdommelighed, 8. youthfulness.
Unge 3 8. a young one. Unger, pl.
young ones.
Ungkarl, 8. young man, youth, young-
ster; bachelor, single man.
Ungkarlsstand, s. bachelorship.
Uniform, 8. uniform, regimentals.
Universitet, s. university.
Unytte, 8. inutility. til -, to no pur-
pose»
Unyttig, a. useless, unprofitable, fruit-
less, vain.
Unævnelig, d. not to be named, inex-
pressible.
Unævnt, a. unnamed.
Unødig, a. unnecessary, needless.
Unødighed, s. needlessness.
Unødvendig, a. needless; superfluous.
Unødvendighed, s. needlessness; su-
perfluousness.
Unøiagtig, a. inaccurate, incorrect.
Unøiagtighed, s. inaccuracy, incor-
rectness.
Unøisom, a. greedy.
Unøis0mhed, 8. greediness.
Uomgjængelig, s. unsociable; un-
avoidable.
Uomskaaren, a. uncircumcised.
Uomstødelig, d.stable, unshaken, sure.
Uomtvistelig, a. incomtestable.
Uomtvistelig, ad, incontestably.
Uomvendt, a. inconverted.
U0pdaget, a. undiscovered.
U0pdragen 2 a. uneducated, ill-bred,
unmannerly.
Uopfordret, a. unsolicited, uninvited.
Uopfyldt, a. unfulfilled, unaccompli
shed, ungratified.
Uopholdelig, a. immediate.
Uophørlig, d. incessant,
continual.
Uophørlig, ad incessantly, perpetually.
Uoplagt, a. indisposed, disinclined.
Uopløselig 3 a. indissoluble; inexpli-
cable.
Uopmærksom, a. inattentive.
U0pmærksomhed, s. imattentiveness.
Uopnaaelig, a. unattainable.
Uopnaaet, a. unattained, unrivalled.


unnecessary , super-
perpetual,
Uoprettelig
Uoprettelig, a. irreparable, irretriev-
able. -
Uoprigtig, a. disingenuous, unsincere.
Uoprigtighed, s. disingenuousness, in-
sincerity.
Uopsættelig, ad without delay, imme-
diately.
Uorden, s. disorder, confusion, irregu-
larity. i -, out of order. faa i –,
to confound, to put into disorder.
komme i -, to fall into disorder.
Uordentlig, a. inordinate, disorderly
(life), irregular (motion etc.); disorde-
red, confused; unruly (desire etc.).
Uordentlig, ad disorderly, confusedly,
unrulily etc.
Uoverensstemmelse, s. discrepancy,
incongruity, disagreement.
Uoverensstemmende, a. disagreeing,
discordant, inharmonious.
Uoverkommelig, a. insuperable; im-
possible, exorbitamt.
Uoverlagt, a. unadvised, rash.
Uoverskuelig, a. interminable, bound-
less; incalculable.
Uoverstigelig, a. unsurmountable.
Uoversættelig, a. untranslatable.
Uovertalelig, a. unpersuadable.
Uoverveiet, a. unconsidered.
Uovervindelig, s. invincible, impreg-
nable, inexpugnable, unconquerable,
Uovervunden, a. unconquered.
Upaaagtet, a. unnoticed, disregarded.
Upaaklagelig, a. irreproachable, bla-
meless, irreprovable.
Upaalidelig, a. untrustworthy, un-
reliable.
Upaalidelighed, s. untrustworthiness.
Upaapasselig, a. inattentive, careless.
Upaatalt, a. unclaimed.
Upaatvivlelig, a. doubtless, indubit-
able.
Upaatvivlelig, ad. undoubtedly, in-
dubitably, byond all doubt.
Upartisk, a. impartial, equitable, dis-
interested.
Upartiskhed, s. impartiality, equita-
bleness,
Upasselig, a. indisposed, unwell, ill,
out of sorts.
Urhane 291
Upasselighed, s. indisposition, illness.
Upassende, a. unsuitable; inconve-
nient; improper; unseemly, indecent.
Upersonlig, a. impersonal.
Uplettet, a. unstained, umblemished.
Upløiet, a. unploughed.
Upolitisk, a. imprudent.
Uprøvet, a. untried, unessayed.
Ur, s. clock; watch.
Uraad, s. bad advice; loss, damage.
Uransagelig, a. inscrutable, impene.
trable, uninvestigable.
Urbaand, s. watch-string.
Urede, a. intricate, perplexed, embroi-
led; uncombed (hair), tangled (thread).
Urede, s. complication, entanglement.
Uredelig, a. dishomest, faithless, un
just, unfair.
Uredelighed, s. dishonesty, faithless
ness, fraudulence, unfair dealing.
Uredt, a. disordered; dishevelled.
Uregelmæssig, a. irregular, anona-
lous. [maly.
Uregelmæssighed, s. irregularity, ano-
Uregjerlig, d.. unruly, ungovernable,
headstrong, intractable.
Uregjerlighed, s. unruliness, intrac-
tableness etc.
Uren, a. unclean, impure, foul, dirty.
Urenhed , s. uncleanness, impurity;
filth, dirt.
Urenlig, a. uncleanly, nasty.
Urenlighed, s. uncleanliness, filthiness.
Uret, s. injustice, wrong, injury. have
-, to be in the wrong.
Uret, a, not right, wrong; unjust, un-
due (time).
Urets ad. wrong, unjustly, unduly.
Uretfærdig» a. unjust, unrighteous,
wrongful.
Uretfærdighed, s. injustice, unjust-
ness, unrighteousness.
Uretmæssig, a. unequitable, unlawful,
unrightful, illegitimate.
Urotmæssighed, s. unlawfulness, ille-
gitimacy, unrightfulness.
Urfjær, s. watoh-spring.
Urglas, s. watch-glass,
vvatch.
Urhane, s. black cock.
crystal of a
19 *
292 Urigtig
Urigtig» a wrong; false, incorrect;
erroneous; irregular. -
Urigtig, ad wrongly,falsely, irregularly.
Urigtighed, s. incorrectness, faultiness,
error, fault, irregularity.
Urimelig, a, absurd, incongruous, ex-
travagant.
Urimelighed, s. absurdity, incon-
gruity, extravagance.
Urin, s. urine.
Urinagtig, a. urinous.
Urinblære, s. urinary bladder.
Urindrivende, a. diuretic.
Uringang, s. ureter.
Urin glas, s. urinal.
Urinrør, s. urethra.
Urkasse, s. watch-case, case to a watch.
Urkjæde, s. watch-chain.
Urlod» s. clock-weight.
Urlomme, 8. watch-pocket, fob.
Urmager, 8. clock-maker, watch-malter.
Urnøgle» s. watch-key.
Uro, 8. unquietness, disquietude, trouble;
restlessness; intranquillity; anguish,
commotion; balance (of a watch).
Urokkelig, a. unmoveable, unshaken.
Urokket, a. unshaken.
Urokse, s. buffalo.
Urolig, a. unquiet, restless, umeasy,
disquiet, troublesome; turbulent.
Urskive, s. clock or watch dial.
Urt, s. herb, plant. Urts, pl. herbs,
simples, greens, potherbs.
Urteb0d, s. grocer's shop.
Urtebog, s. herbal.
Urtegaard, 8. parterre; kitchen-garden.
Urtehave, s. kitchen-garden.
Urtekjender, s. herbalist, botanist.
Urtekost, s. nosegay, posy.
Urtekræmmer, s. grocer.
Urtepotte, s. flower-pot.
Urtesamling, s. collection of simples.
Urtesankning, s. gathering of herbs
or simples.
Urværk, s. clock-work, watch work.
Uryddelig, a. disordered, thrown in
confusion.
Urørlig, a. immovable, stationary. -t
Gods, T. real estate. – Eiendom, T.
real property.
Uskyldighed
Urørt, a. untouched, intact.
Usagt, a. unsaid.
Usalig, a. unhappy, unblessed.
Usaltet, a. unsalted.
Usammenhængende, a. incoherent,
wanting connexion, unconnected.
Usammensat, a. uncompounded,simple.
Usand, a. false, untrue, feigned.
Usandfærdig, a. destitute of veracity;
untrue, feigned.
Usandfærdighed , s. falsehood, un-
truth, fiction.
Usandhed, s.
sity.
Usandsynlig, a. improbable, unlikely.
Usandsynlig, ad. improbably.
Usandsynlighed, s. improbability, un-
likeliness.
Useet, a. unseen.
Useilbar, a. unnavigable.
Uselskabelig, a. unsociable.
Uselskabelighed, s. unsociableness.
Usigelig» a. unspeakable, inexpressible,
ineffable, unutterable.
Usikker, a. insecure, unsafe, unsure,
uncertain; dangerous.
Usikkerhed, s. insecurity; uncertainty.
Uskabt, a. uncreated.
Uskadelig, a. harmless, innocent, in-
I OGil Oliss :
Uskadelighed, s. harmlessness, inno-
Genge.
Uskadt, a. entire, whole, unhurt, safe.
Uskatterlig, a. inestimable, invalu-
able, priceless.
Uskeet, a. not done, undone.
Uskik, 8. bad habit, nuisance.
Uskikkelig, a. naughty.
Uskikket, a. unfit, disqualified for,
unable, incapable of.
Uskjøn» a. inelegant, unhandsome.
Uskjønsom, a. unthankful, ungrate-
ful ; careless.
Uskjønsomhed, s. ungratefulness.
Uskrømtet 3 a. unfeigned, undissem-
bled, sincere.
Uskyldig, a. innocent, guiltless, incul-
pable, pure.
Uskyldighed, s. innocence, guiltless-
ness; simplicity.
untruth , falsehood, fal-
Usleben
Usleben, a. unpolished, rough; " ill-
bred, rude, uncivil, unnlannerly, coarse.
Usling, s. wretch.
Uslukkelig, a. inextinguishable, un-
Guenchable.
Usmagelig, a. insipid, tasteless.
Usminket, a. unpainted.
Usporlig, a. uninvestigable, untracea.
ble, not to be traced.
Uspurgt, a. unasked.
Ussel, a. miserable, wretched, worth-
less, pitiful, paltry, poor.
Usselt, ad miserably, poorly.
Usselhed, s. miserableness, wretched.
ness, pitifulness.
Ustadig» a. unstable, unsteady, incon-
stant, changeable, unsettled (weather);
fickle, variable, wavering.
Ustadighed, s. inconstancy, unsteadi-
ness, fickleness, changeableness.
Ustanselig, a. impetuous, not to be
checked.
Ustraffelig, a. irreproachable, irrepro-
vable.
Ustraffelighed, s. irreproachableness,
irreprovableness.
Ustraffet, a. unpunished.
Ustraffet, ad. with impunity.
Ustridig» a. incontestable, indisputa.
ble, certain.
Ustridig, ad without dispute.
Ustuderet, a. illiterate, unlearned, un-
lettered; unstudied.
Ustyrlig, a. unruly, intractable.
Usund» a. unhealthy, unhealthful, un-
wholesome; pernicious; sickly.
Usundhed, s. unhealthiness, unwhole-
someness, sickliness.
Usvigelig, a. sincere, candid.
Usvækket, a. unweakemed, unfeeble.
Usynlig, a. invisible, not to be seen,
lost to the sight.
Usynlig, ad. invisibly.
Usynlighed, s. invisibility.
Usyret, a. unleavened. *
Usædelig, a. unmannerly, immoral,
indecemt. morality.
Usædelighed, s. unmannerliness, im-
Usædvanlig, a. unusual, extraordinary,
uncommon, strange.
Utilstrækkelig 293
Usædvanlighed, s. unusualness, un-
COll n OnleSS.
Usømmelig, a. unseemly, indecent.
Usømmelighed, s. unseemliness, in-
decency.
Utaalelig, a. intolerable, insupportable,
unbearable.
Utaalmodig, a. impatient, blive –,
to grovv impatient.
Utaalmodighed, s. impatience.
Utak, s. ingratitude.
Utaknemmelig, a.
thankful.
Utaknemmelighed, s. ingratitude,
unthankfulness.
Utallig, a. numberless, innumerable,
infinite. [teness.
Utallighed, s. infinite number, infini-
Utalt, a. uncounted, untold.
Uterlig, a. lewd, obscene, ribald.
Uterlighed, s. lewdness, obscenity,
ribaldry.
Utide, s. undue time or hour. i –
unseasonably, at undue times.
Utidig» a. untimely, unseasonable;
sour, unripe.
Utidig, ad out of season, untimely,
at undue time.
Utilbørlig, a. undue, unbecoming, un-
seeming, indecent, vrongful.
Utilbørlig, ad. indecently etc.
Utilbørlighed, s. indecency, impro-
priety.
Utilfreds, a. discontented, dissatisfied,
malcontent.
Utilfredshed, s. discontentedness, dis-
satisfaction.
Utilfredsstillende, a. unsatisfactory.
Utilfredsstillet, a. mot satisfied or
contented.
Utilgivelig, a. unpardonable, irremis-
sible, not to be pardoned.
Utilgjængelig, a. inaccessible, unap-
proachable.
Utilladelig, a. illicit, not allowed of,
not to be permitted.
Utilraadelig, a. unadvisable.
Utilregnelig, a. irresponsible.
Utilstrækkelig, a. insufficient, un-
sufficient, imperfect.
ungrateful, un-
294 Utilstrækkelighed
Utilstrækkelighed , s. insufficiency,
inadequacy.
Uting, s. nonentity, a thing which does
not exist. *
Utjenlig, a. useless, of no use, unser-
viceable; unwholesome.
Utjenstagtig, a. disobliging, unacco.
modating.
Utjenstagtighed, s. disobligingness.
Utro» a. unfaithful, faithless, false, un-
trusty, perfidious.
Utrolig, a. incredible, past all belief,
unheard of.
Utrolighed, s. incredibility.
Utroskab, s. unfaithfulness, faithless-
ness, perfidy.
Utryg, a. insecure, unsafe.
Utryghed, s. insecurity.
Utrykt, a. unprinted, unpublished.
Utrættelig, a. indefatigable, unwearied,
untired.
Utrættelighed» s. indefatigableness,
unweariedness.
Utrøstelig, a. inconsolable, uncom-
fortable.
Utrøstelighed, s.
uncomfortableness.
Utugt, s. unchastity, impurity, lewd-
ness, lechery.
Utugtig, a. impure, unchaste, lasci-
vious, levvd, obscene.
Utvivlsom, a. indubitable, undoubted.
Utvungen, a. unconstrained, unforced,
uncompelled, easy , disengaged, un-
affected.
Utvungenhed, s. easiness, unconstraint,
unaffectedness.
Utydelig, a. indistinct, not clear.
Utydelighed, s. indistinctness.
Utæmmelig, a. untameable, intract-
able.
Utæmmet, a. untamed, unbroken.
Utænkelig, a. immemorial, past me.
mory.
Utøi, s. vermin, insects.
Uudførlig, a. impracticable.
Uudgrundelig» a. inscrutable, un-
searchable.
Uudholdelig, a. intolerable, unbear-
able.
inconsolableness,
Uviselig
Uudsigelig, a. unspeakable, inexpres.
sible, unutterable.
Uudslettelig, a. indelible, not to be
blotted out.
Uudslukkelig, a. inextinguishable, um-
Gluenchable.
Uudtømmelig, a. inexhaustible.
Uundgaalig, a. inevitable, unavoidable.
Uundskyldelig, a. inexcusable.
Uundværlig, a. indispensable.
Uundværlighed, s. indispensableness.
Uvane, s. bad custom, bad habit.
Uvant, a. unwonted, unaccustomed, not
habitual, unused.
Uvedkommende, a. having mo rela-
tion to the matter in hand, not be-
longing or appertaining to, not con-
cerning, irrelevant.
Uvei, s. unpassable way.
Uveir, s. tempestuous or boisterous
vveather.
Uvelkommen, a. unwelcome.
Uven» s. unfriend, enemy.
üveniig, d. unfriendly, unkind; mo-
rose, cross, disdainful.
Uvenlighed, s. unfriendliness, unkind-
ness, moroseness.
Uvenskab, s. enmity, variance, male-
volence.
Uventet, a. unexpected, unthought of,
unlooked for.
Uvidende, a. ignorant, rude, unlearned,
unskilful, not trained in a thing.
Uvidende, s. ignoramus, idiot.
Uvidenhed, s. ignorance; want of
knowledge, want of experience.
Uvis, a. unwise, foolish, imprudent.
Uvilje, s. indignation, displeasure.
Uvilkaarlig, a. involuntary.
Uvillig, a. unwilling, involuntary; in-
dignant, disdainful.
Uvillighed, s. displeasure; unwilling-
ness, repugnance.
Uvirksom, a. inactive, idle; ineffiea-
cious.
Uvirksomhed, s. inaction, idleness;

inefficacy.
vis, a. uncertain, unsure; doubtful,
irresolute. f -
Uviselig, a. nnwise, foolish.
Uvished
Uvished, s. uncertainty, doubtfulness;
irresoluteness, irresolution.
Uvittig, a. unwitty, stupid, insipid.
Uvurderlig, a. inestimable, invalu-
able.
Uværdig, a. unworthy, undeserving.
Uværdighed, s. unworthiness, indignity.
Uvæsentlig, a. unessential.
Uædel, d. ignoble, meanly extracted.
Uægte, a. not genuine, not true, false,
base.
Uærbødig, a. irreverent.
Uærbødighed, s. irreverence, want of
reVeren Ce.
ærlig, a. infamous, ignominious, dis-
honest, perfidious.
Uærlighed, s. infamy, ignominy, dis-
honesty, perfidy.
Uøvet, a. unexercised.
Uøvet, a. inexperienced, wanting ex.
perience.
V.
Vaaben, s. weapon, arm; pl. arms.
Vaabenbog, s. book of heraldry, ar-
morial.
Vaabenbrag, s. clashing of arms.
Vaabendans, s. sword-dance.
Vaabendrager, s. armourbearer, ar-
miger.
Vaabenfør, a. fit to bear arms.
Vaabenholder, s. T. supporter.
Vaaben hus, s. porch.
Vaabenkjortel, s. coat-of-arms.
Vaabenkunst, s. blazon, heraldry.
Vaabenkyndig, s. blazoner, armorist.
Vaabenløs, a. unarmed, without arms,
vveaponless.
Vaabenplads, s. place of arms; place
where the soldiers assemble.
Vaabensmed, s. armourer.
Vaabenstilstand, s. cessation of arms,
truce, armistice.
Vaabenøvelse, s. military exercise.
Vaad, a. wet, moist, humid. blive –,
to grovv or become wet or moist.
gjøre -, to wet, to moisten.
Vakker
Vaade, s. danger, peril, hazard.
Vaadegjerning, s. casual or acciden-
tal mischief or hurt.
Vaadhed, s. wetness, moistness, humi-
dity.
Vaage, v. 7. to wake; to watch, to
guard, to ward. – hos, to watch one,
to sit up with one. – Over, to watch
OVere
Vaage, s. aperture or hole in the ice.
Vaagekone, s. sick-nurse.
Vaagen, s. waking, watching.
Vaagende, a. avvake, waking.
Vaagne, v. n. to awake.
Vaande, s. pain, smart.
Vaaning, s, dwelling, mansion, abode,
domicile.
Vaar, s. spring.
Vaardag, 8. spring-day.
Vaarluft, s. spring-air.
Vaarsild, s. spring-herring.
Vaarsol, s. spring-sun.
Vaas, s. nonsense, idle talking.
Vaase, v. m. to speak monsense, to talk
295
idle.
Vabel, Vable, 8. wheal, blain, blister.
Vade, v. m. to wade, to walk in the
vvater.
Vadested, s. ford.
Vadmel, s. wadmal, frieze.
Vadsæk, s. knapsack, portmanteau.
Waffel, s. waffle.
Waffeljern, s. waffle-iron.
Vagt, s. guard, watch, ward; gaard-
room. være paa -, to be on duty,
to be om guard. trække paa -, to
mount guard.
Vagtel, s. quail.
Vagtelhund, s. pointer.
Vagtelkonge, s. landrail.
Wagtelpibe, s. birdcall.
Wagtgjørende, a. om duty, keeping
guard.
Vagthus, s. guard-house, round-house.
Vagtmester, s. sergeant.
Wagtskib, s. guard-ship.
Wagttaarn, 8. watch-tower, barbican.
Vaisenhus, s. orphanage.
Vakker, a. vigorous; valiant; noble;
fine; brave.
296 Vakle
Vakle, v. n. to be loose, to shake, to
vvobble, to totter, to wag, to rock.
Vaklen, 8. tottering, shaking.
Vaklende, a. tottering, shaking, loose.
Val (Kyst), s. coast.
Valbirk, s. maple.
Valdhorn, s. French horn, winding-
horn, bugle-horn.
Valg, s. election, choice, option.
Valgbar, a. eligible.
Valgdag, s. day of election.
Valgdygtig, a, eligible, fit to be
elected.
Valgforsamling, s. electoralassembly.
Valgfrihed, s. freedom of election.
Valgkonge, s. elective king.
Valgrige, s. elective kingdom.
Valgsprog, 8. motto, symbol, device,
saying.
Valgstemme, s. vote, suffrage.
Valle, s. whey.
Valmue, s. poppy.
Valmuefrø, s. poppy-seed.
Valmuesaft, s. opium, poppy-juice.
Valnød, s. walnut.
Valnødtræ, s. walnut-tree.
Valplads, s. battle-field.
Vals, 8. waltz.
Valse, v. n. to waltz.
Valse, s. roller, cylinder.
Valseformig, a, cylindrical.
Valuta, s. value.
Vammel, a. squeamish, fastidious, maw-
kish.
Wammelhed, s. squeamishness, fasti.
diousness, mavvkishness.
Vanart, 8. degeneracy, malice, perver-
Seol BSSs
Vanarte, v. n. to degenerate, to grow
WOrS6»
Vanartet, a. degenerate, grown worse,
perverse, malicious.
Vand, s. water.
Vandaare, s. vein offresh water, spring.
Vandagtig, a. vatery, waterish.
Vandbi, s. drone.
Vandblære, s. bubble; bladder.
Vandboble, s. bubble.
Vandbrok, s. hydrocele.
Vandbækken, s. basin.
Vandre
Vanddraabe, s. drop of water.
Vanddyr, s. aquatic animal.
Vande, v. a. to water, to irrigate; to
wet, to moisten; to water cattle.
Vandel, s. life, way of living.
Vandested, s. watering-place.
Vandfad, s. ewer. fall.
Vandfald, s. cascade, cataract, water-
Vandfarve, s. water-colours.
Vandfirben, s. newt.
Vandflod, s. flood, inundation, deluge.
Vandfugl, s. water-bird.
Vandgang, s. waterline, passage, chan-
nel ; vater-line.
Vandgren, s. water-shoot.
Vandgrød, s. watergruel.
Vandhjul» s. water-wheel, watermill.
Vandhøne, s. plover, waterhen.
Vandhund, s. water-dog, water-spaniel.
Vandhvirvel, s. whirlpool.
Vanding, s. watering, irrigating.
Vandkam, s. cistern, reservoir of water.
Vandkande, s. watering-pot, watering-
G8. Pls
Vandkar, s. water-tub.
Vandkarse, s. water-cresses.
Vandkiger, s. turn-cock.
Vandkopper, 8. pl. chicken-pox.
Vandkrukke, s. water-jug, pitcher.
Vandkunst, s. water - works, foun-
tain.
Vandkur, s, water-cure, hydropathy.
Vandledning, s. aqueduct, water-com-
Vandlilje, s. water-lily. duit.
Vandlinje, s. watermark, waterline.
Vandlinse, s. waterlentils.
Vandloppe, s. water-flea.
Vandløb, s. water-course.
Vandmand, s. T. Aquarius.
Vandmangel, s. scarcity of water.
Vandmester, 8. master turn-cock.
Vandmølle, s. water-mill.
Vandnød, s. scarcity of water.
Vandpas, s. level, plumbline.
Vandpil, s. waterwillow, osier.
Vandplante, s. water-plant.
Vandpyt, s. puddle.
Vandpost, s. pump. -
Vandre, v. m. to wander; to walk, to
go; to travel.
Vandrende
Vandrende, s. water-pipe.
Vantirer, s. traveller on foot, wayfarer.
Vandret, a. horizontal.
Vandring, s. wandering, travelling.
Vandringsmand, s. wanderer, travel-
ler, wayfaringman.
Vandringsstav, s. pilgrim's-staff.
Vandrotte, s. water-rat.
Vandrør, s. conduit-pipe; ureter.
Vandskræk, S. hydrophobia, dread of
water.
Vandsky, a. afraid of water.
vandski, 8. torrent, violent stream.
Vandslange, s. water-serpent.
Vandsneppe, S. seapie.
Vandsnød, s. danger of inundation.
Vandspand, S. water-pail, bucket.
Vandspring, s. fountain, waterspout,
spring.
Vandsprøite, s. syringe.
Vandstraale, s. water-jet.
Vandstøvler, s. pl. water-boots.
Vandtrug, s. water-trough.
Vandtæt, a waterproof.
Vandvægt, s. level.
Vane, s. custom, habit, usage. komme
å - med, to be accustomed or used to.
Vanfør, d. Gripple, lame, maimed.
Vang, s. meadow, green field.
Vanheld, s. misfortune, ill success, ca.
lamity, harm.
Vanhellig» a. unholy, profane.
Vanhellige, v. a. to profane, to pollute.
Vanille, s. vanilla.
Vanke, v. n. to wander, to rove, to
ramble. der vanker, you will get.
Vankelmodig, a. inconstant, irreso-
lute, doubtful.
Wankelmodighed, s. inconstancy, ir-
resoluteness, doubtfulness.
Wankende, d. rambling, roving, vagrant.
Vankundig, a. ignorant, wanting know-
ledge. knowledge.
Vankundighed, s. ignorance, want of
Vanmagt, s. impotence, weakness,
want of strength.
Vanrygte, s. ill report, discredit.
Vansire» v. a. to disfigure, to deform,
to deface. figure.
Vanskabe, v. a. to deform, to dis-
Vare 297
Vanskabning, s. monster, monstrous
thing, deformed body.
Vanskabt, a. deformed, disfigured, ill-
favoured.
Vanskelig, a. difficult, hard.
Vanskelig, ad. hardly, with great dif.
ficulty.
Vanskelighed, s. difficulty, impedi.
ment, hindrance.
Vanslægte, v. n. to degenerate. -
Vanslagtning, 8. degeneration, grow.
ing worse.
Vansmag, s. distaste, insipidity.
Vansmægte, v. n. to languish, to grow
faint, to pine avvay.
Vamsmægtelse, s. , languishing, faint-
ing, pining avvay.
Vant, a. wont, accustomed, used. være
– til, to be wont to, to be used to.
Vantreven, a. decayed, pined, fallen
avvay. avvay.
Vantrives, v. n. to grow leam, to fall
Vantro, vantroende, a. incredulous,
infidel.
Vantro» s. incredulity, infidelity.
Vanvare, s. inadvertency, heedlessness.
af –, inadvertently.
Vanvittig 3 a. mad, insane, crack-
brained.
Vanvittighed, s. madness, insanity,
frenzy. ignominy.
Vanære, s. dishonour, shame, infamy,
Vanære, v. a. to dishonour, to dis-
grace, to debase.
Vanærende, a. dishonourable, dis-
graceful.
Var, blive –, to see, to perceive, to
discover.
Varde, S. watch-tower; lighthouse.
Vare, v. m. to last, to hold out, to
endure, to continue. – længe, to be
long, to take up much time.
Vare, v. a. vare ad, to forewarn, to
send one word, to give notice of.
– paa, to observe, to watch, to have
an eye upon. – sig, to beware of,
to take heed of, to take care.
Vare, s. guard; caution, care. tage -
Paa, to mind, to attend to, to watch.
Vare, s. ware, goods, merchandises.
298 Vareoplag
Vareoplag, s. warehouse, magazine.
Varepris, s. price of goods.
Varetaarn, s. watch-tower.
Varetegn, s. sign, mark.
Varig, d. durable, lasting, holding out.
Varighed, s. durableness, lastingness,
firmness, durance.
Varlig, a. cautious, circumspect, wary.
Varms a warm, hot; heated (room).
arme» s. warmth.
Varme, v. a. to warm, to make warm,
to heat.
Varmegrad, s. degree of heat.
Varp, s. warp, towline.
Varpanker, s. kedge.
Varpe, v. a. to warp (a ship).
Varpetoug, s. hawser.
Varsel, s. warning, admonition; fore-
boding; summons.
Varsom, a. cautious, wary.
Varte op, v. a. to wait upon.
Vartpenge, 8. allowance, half pay..
Varulv, s. were-wolf.
Vasal, 8. vassal.
Vase, s. vase.
Vask, s. sink; washing.
Vaske, v. a. to wash.
Vaskebækken, s. wash-handbasin,
basin.
Vaskerbænk, s. washing-bench.
Vaskerbalje, s. washing-tub.
Vaskerhus, s, washing-house.
Vaskerlslud, s. dish-clout.
Vaskerk0ne» S. washerwoman, laun-
dress.
Vaskerløn, s. pay for washing.
Vaskerpige, s. laundry-maid.
Vaskertrug, s. washing-trough.
Vaskning, s. washing, lotion.
Vat, s. wadding.
Vattersot, s. dropsy.
Vatret, a. watered.
Ve, s. woe, misery; pl. throes or pains
of child-birth. [cord.
Ved, s. wood; fire-wood. en Favn –,
Ved, prp. by, at, on, about.
Vedbende, s. ivy.
Vedblive, v. m. to continue, to persist,
to persevere.
Vedbliven, s. continuance, perseverance.
Vedvare
Vedblivende, a. continuous, lasting,
persisting; constant.
Vedde, v. a. å n. to wager, to bet, to
lay hold, to lay a wager against one.
Veddeløb» s. race, contest in running;
horse-race. Iser.
Veddeløber, s. racer, race-horse, cour-
Veddemaal, s. bet, wager.
Vederfare, vederfares, v. n. to be-
fall, to happen, lade –, to do.
Vederkvæge, v. a. to refresh, to re-
create, to comfort.
Vederkvægelse, s. recreation, refresh-
ment, comforting.
Vederlevægende, a. recreating, re-
freshing, quickening.
Vederlag, 8. recompense, retribution,
remuneration.
Vederlægge, v. a. to requite, to repay,
to retribute.
Vederstyggelig, a. detestable, exe-
crable, horrible.
Vederstygglighed, s. abomination,
detestation, horribleness.
Vedgaa, v. a. to acknowledge, to com-
fess, to avow.
Vedholde, v. n. to continue, to perse-
vere, to persist, to hold out.
Vedholdende, a. continual, constant,
persevering.
Vedhænge, v. n. to hang on, to ad.
here to, to cleave to, to stick to.
Ved hængenhed, s. adherence, stick-
ing to, fomdness of one.
Vedkomme, v. n. to concern, to touch,
to relate. [ing.
Vedkommende, a. concerning, touch-
Vedlagt, a. appended, affixed, annexed.
Vedligeholde, v. a. to keep up, to
uphold, to maintain, to bear up , to
entertain.
Vedligeholdelse, s. preservation, sup-
port, maintenance.
Vedstaa, v. a. to own, to confess, to
8 VOWa
Vedtage, v. a. to admit, to allow of.
Vedtagen, a. allowed of, accustomed.
Vedtægt, s. custom, practice.
Vedvare, v. n. to endure, to last, to
continue, to persist.
Vedvarende
Vedvarende, a. lasting, continual, con.
tinuing. *
Vegne, s, pl. paa mine, hans etc. –,
in my (his) behalf, upon my (his) ac-
count, because of me (him).
Vegt, s. weight; balance; hibra; "im-
portance, energy.
Vegtbjelke, s. beam (of the balance).
Vegtenhed, S. unit of weight.
Vegtfuld, vegtfyldig, d. weighty.
Vegtfylde, s. specific gravity.
Vegtig, a weighty, ponderous, heavy.
Vegtighed, s. weightiness, pondero-
Vegtlod, s. weight. Isity.
Vegtskaal, s. balance, pair of scales.
Vegtstang, s. lever.
Vegtstangsarm, s. arm of a lever.
Vei» s. way, road; path; highway.
Veianlæg, s. road-making.
Veiarbeide, s. road-work.
Veibred, s. plantain.
Veie, v. a. to weigh, to poise, to try
by weight. - op imod, to counter-
poise, to counterbalance.
Veien, Weining, s. weighing, poising.
Veierhus, s. office of the chief weigher.
Veiermester, s. chief weigher, weigh-
master.
Veierpenge, s. weighmaster's fees.
Veigræs, s. knot-grass.
Veiledes v. a. to guide, to lead, to
Gonduct.
Veileder, s. guide, leader, conductor.
Veiledning, s. leading, manuduction,
conduct.
Veimester, s. surveyor of the ways.
Veir, s. weather. smukt –, fine weather,
fair weather.
Veirglas, S. weatherglass, barometer.
Veirhane, s. weather-cock.
Veirlig, s. weather. borealis.
Veirlys, s. St. Elmo's light; aurora
Veirmølle, s. wind-mill.
Veistøtte, s. way-mark.
Veitold, s. toll.
Veiviser, S. guide, leader; way-mark.
Veklage, s. lamentation, bemoaning.
Veksel, s. change; bill-of-exchange.
Vekselbank, s. bank of exchange.
Vekselbrev, s. bill-of-exchange.
Velhavende 299
Vekselerer, s. changer, exchanger of
money ; banker.
Vekselfeber, s. intermittent fever.
Vekselhandel, s. dealing in bills of
exchange. fohange.
Vekselkurs, s. course or rule of ex-
Vekselregning, s. calculation of bank-
ing-transactions, reckoning of bills of
exchange.
Vekselret, s. statute-law concerning ex-
change-matters.
Vekselsang, s. alternative song.
Velkselvis, ad by turns, alternately.
Veksling, S. changing, exchanging.
Vel, ad well, good.
Vel, s. well, good, welfare.
Velanstændig, a. decent, beseeming,
becoming.
Velanstændighed , s. decency, be-
seemingness, good grace.
Velartet, a. well-mannered, wellbred.
Velbaaren, a. highborn, nobly des-
scended.
Velbefindende, s. soundness.
Velbehag, s. good pleasure, delight.
Velbehagelig, a. pleasing, agreeable.
Velbehagelighed, s. pleasure, agree-
ableness. [ned.
Velbekjendt, a, well-known, renow-
Velbekomme, v. n. to do good. –
eder, much good may it do you
Velbetænkt, a. duly considered, well-
premeditated.
Veldannet, a well-shaped, well-formed.
Velfortjent, a. well-deserved.
Velforvaret, a. well-kept or preserved.
Velfærd, s. welfare, felicity, good.
Velgaaende» s. happiness, happy state.
deres –, your health.
Velgjerning, s. benefice, benefit, good
deed.
Velgjøre, v. n. to do well, to benefit.
Velgjørende, a. beneficent, benign,
bountiful.
Velgjørenhed, s. beneficence, bounty,
bountifulness.
Velgjører, s. benefactor, favourer.
Vellhavende, a. wealthy, rich, well
to do , warm, substantial , monied,
well-stocked.
300 Velholden
Velholden, a. substantial, opulent,
monied. dained.
Velindrettet, a. well regulated, or-
Velklang, s. good sound, euphony.
Velklingende, a. harmonious, well-
sounding.
Velklædt, s. well dressed.
Velkommen, a. welcome. byde –, to
bid one welcome, to welcome.
Velkomst, s. welcome.
Vellevnet, s. banqueting, feasting.
Vellugt, 8. perfume, scent, odour.
Vellugtende, a. well-scented, fragrant,
odoriferous, sweet-smelling.
Vellyd, s. agreeable sound, euphony.
Vellydende, a. harmonious, somorous.
Vellyst, s. delight, luxury ; lust, sen-
suality, venery.
Vellystig, a. voluptuous, luxuriant;
lustful, sensual. rity.
Velmagt, s. vigour, strength, prospe-
Velment, a. wellmeant.
Velopdragen, a. well-bred, well-edu-
cated.
Velordnet, a. well-arranged.
Velsigne, v. a. to bless, to prosper, to
bestov blessing upon,
Velsignelse, s. blessing, blessedness,
benediction; success.
Velsignet, a. blessed, blest; prospe-
rous; fertile.
Velsindet, a. well-affected, well-min-
ded; affectionate, vell-wishing.
Velskabt, a. well-shaped.
Velskikket, a. qualified, adroit.
Velsmagende, a. savoury, delicious.
Velstand, s. prosperity, happy state,
good condition, flourishing state.
Veltalende, a. well-spoken, eloquent,
Veltalenhed, s. eloquence, fine speech.
Velte, v. a. d: n. to roll, to wallow;
to tumble down; to overturn , to be
overturned. – sig, to wallow, to welter.
Veltilfreds, a. satisfied, content.
Veltilmode, a. in good humour, re-
joiced, gay.
Veltænkende, a. right-minded.
Velvilje, s. good will, affection, favour.
Velvillig, a. complaisant, kind, bene-
volent.
Vente
Velvoksen, a. of good stature, tall.
Velynder, s. favourer, well-wisher.
Velærværdig, a. reverend.
Velærværdighed, s. reverence.
Vemodig, a. sorrowful, sad, woful,
melancholy, moanful.
Vemodighed , s. sadness, wofulness,
melancholy, sorrowfulness.
Ven» s. friend, en – af, a favourer,
lover. Vennerne, the Friends, Quakers.
Vende, v. a. to turn, to bend, to direct
to; to turn (a coach , a coat etc.).
– fra, to turn from. – om, to turn
about, to turn back, to return. – sig,
to turn ; to turn one's self; to change.
Vendehals, s. wryneck.
Vendekaabe, s. turncoat.
Vendekreds, s. tropic.
Vending, s. turn, turning, bending.
Vene, s. vein.
Venerisk, a. venereal.
Veninde, s. female friend.
Venlig, a. friendly, amiable, lovely,
kind, sweet.
Venlighed, s. friendliness, amiableness,
kindness, sweetness.
Vennefast, a, constant in friendship.
Vennehilsen, s. friendly greeting.
Vennehuld, a. affectionate.
Vennekreds, s. circle of friends.
Vennelag, s. party of friends.
Vennetale, s. friendly talk.
Vennetro, a. faithful to friends.
Venskab, s. friendship, amity, familia-
rity.
Venskabelig, a. friendly, amicable;
civil, kind.
Venskabelighed, s. friendliness.
Vendskabsbaand, s. pl. ties of friend-
ship.
Venskabsforsiking , s. protestation
of friendship.
Venskabsstykke, s. friendly turn,
good turn, favour.
Venstre» s. left. paa – Hand, on the
left hand.
Vente, ad. i -, in expectation.
Vente, v. a. å n. to expect; to wait
for, to stay for one; to hope for ; to
think.
Ventelig
Ventelig, ad probably, likely.
Ventil, s. valve.
Ventilation, s. ventilation.
Ventilationsapparat, s. ventilating
apparatus.
Ventilator, s. ventilator.
Veranda, s. verandah.
Verbum, s. verb.
Verden , s. world; universe; earth;
people. Verdens Løb, use or custom
of the world.
Verdensalt, s. universe.
Verdensakse, s. axis of the earth.
Verdensbarn, s. worlding.
Verdensbegivenhed , s.
event.
Verdensberømt, a. farfamed.
Verdensbeskrivelse, s. cosmography.
Verdensbeskriver, s. cosmographer.
Verdensdel, s. continent.
Verdenshav, s. ocean.
Verdenshistorie, s. universal history.
Verdenshjørne, s. quarter of the globe.
Verdensklog, a. wordly wise.
Verdenskort, s. map of the world.
Verdenslegeme, s. heavenly body.
Verdslig, a, wordly; temporal; civil,
lay; secular; profane.
Verft, s. wharf, dockyard.
Verge, 8. guardian, trustee; defence,
guard; arms; protection.
Verges v. a. to defend. – sig, to de-
fend one's self, to make a defence.
Vergeløs, a. weaponress, defenceless.
Vergeløshed, s. defencelessness.
Vers, s. verse, rhyme; poem; staff,
stanza.
Verseart, s. kind of verse.
Versefod, s. (metrical) foot.
Verselinje, s. line of verse.
Versemaal, s. metre. verses.
Versemager, s. versifier, maker of
Vert, s. host, landlord. -
Vertinde, s. hostess, landlady.
Vertshus, s. public house, alehouse,
tavern, inn.
Vertshusholder 3 s. publican, inn-
keeper. licence.
Vertshusrettighed, s. public house
West, s, waistcoat, vest.
historical
Vidt
Vestalinde, s. vestal.
Vesten, s. west; occidental, western.
Vestenvind, s. westwind, western wind.
Vesterhav, s. western sea.
Vesterkant, s. occident, western point.
Vestindiefarer, s. westindiaman.
Vestlig, a. å ad. west, western, we-
sterly; to the west.
Vi, pr. we.
Viadukt, s. viaduct.
Vibe, s. lapwing.
Vibration, s. vibration.
Vibrere, v. n. to vibrate.
Viceadmiral, s. vice-admiral.
Vicekonge, s. viceroy.
Vicepræsident, s. vice-president.
Vicomte, s. viscount.
Vid, s. wit, sense.
Vid, a, wide, large. vidt, far, distant.
Vidde, s. width, wideness; space, large-
ness ; distance.
Vide, v. a. to know, to have know-
ledge of. riosity.
Videlyst, s. desire of knowledge, cu-
Videlysten, a. desirous of knowledge,
eager after knowledge, curious.
Vidende, s. knowing.
Vidende, s. knowledge, knowing.
Videnskab, s. knowledge; science;
learning, erudition. Iphic.
Videnskabelig, a. scientific, philoso-
Videre, a. å ad father, further, fur-
thermore. god -, to go on.
Vidimation, s. legalization, authenti-
Vidimere, v. a. to legalize. (cation.
Vidje, 8. withy, osier, wicker.
Vidjekurv, s: basket plaited of willow,
Vidne, s. witness; evidence; deponent.
Vidne, v. n. & a. to witness, to te-
stify, to depose, to bear witness.
Vidnebevis, s. evidence.
Vidneed, s. oath of witnesses.
Vidneforhør, s. examining of witnesses.
Vidneforklaring, s. deposition.
Vidneloge, s. witness box.
Widnesbyrd , s. testimony, witness;
certificate, attestation; affidavit.
Vidt, ad. largely; far off, far; distant,
at a great distance. – og bredt, far
and wide.
301
302 Vidtløftig
Vidtløftig, a. large, spacious; vast;
scattered, rambling; copious; detailed ;
prolix.
Vidtløftig, ad.prolixly, largely, amply.
tale -, to enlarge upon a matter.
Vidtløftighed, s. largeness, spacious-
ness; vastness, prolixity, copiousness;
circuit of words; unnecessary proceed-
lflg.
Vidunder, s. miracle, wonder; monster.
Vidunderlig, a. wondrous, marvellous.
Vie, v. a. to consecrate, to hallow, to
dedicate; to marry, to join in wed-
lock; to ordain (a clergyman).
Vielse, s. consecration; marrying, join-
ing in wedlock.
Vielsesattest, s. certificate of marriage.
Vielsesring, S. wedding-ring.
Vienerkalk, s. French chalk.
Vievand, s. holy-water.
Vift, s. breath of air.
Vifte, s. fan.
Vifte, v. a. å n, to fan; to cool with
a fan; to waft, to flutter.
Viftning, s. fanning, wafting.
Vig» s. bay, ford.
Vige, v. n. to give way, to make way,
to give ground, to lose ground; to
yield; to retire. – fra, to go from,
to forsake, to abandon.
Vigespor, s. siding, shunt.
Vignet, s. vignette.
Vigtig, a. important, considerable, of
consequence, of importance, of moment.
Vigtighed, s. weightiness; importance,
consequence.
Vikar, s. vicar.
Vikariere, v. n. to supply the place
of another.
Vikarierende, a. vicarious.
Viking, s. viking, pirate.
Vikke, s. vetch.
Vikle, v. a. to wrap; to wind up, to
vrap up ; to swathe ; to involve.
Viktualiehandler, s. provision-dealer.
Viktualier, s. victuals, provisions.
Vild, a, wild, savage; unruly; fierce,
barbarous.
Vildand, s. wild duck.
i
Vilkaarlig
Vildbane, s. (royal) forest; chase, pre-
Se VG,
Vildbasse, s. wild-boar.
Vilde, v. a. to mislead. vildes, to go
astray. - tion.
Vildelse, s. absence of mind, distrac-
Vilderede, s. error, disorder.
Vildfarelse, s. error, mistake. af –,
by mistake, imprudently.
Vilfarende, a. erring, mistaken.
Vildfremmed, a. utterly strange.
Vildgaas, s. wild goose.
Vildgaasejagt, s. wild-goose-chase.
Vildgang, s. labyrinth.
Vildhed, s. wildness, savageness, fier-
ceness, barbarity.
Vildkat, s. wild cat.
Vildlede, v. a. to mislead, to misguide.
Vildmand, s. savage.
Vildnis, s. desert, wilderness.
Vildorne, s. wild boar.
Vildraadig, a. irresolute.
Wildsindet, a. wild.
Vildsom, a. perplexed, intricate.
Vildsomhed, s. intricacy.
Vildspor, s. wrong track or scent.
Wildsti, s. wrong path.
Vildsvin, s. wild-boar; brawn.
Vildsvinejagt, s. wild-boar-chase.
Vildsvinespyd, s. boar-spear.
Vildt, ad. wildly, savagely, fiercely.
gad -, to lose one's way.
Vildt, s. game, vension.
Wildt handler, s. poulterer.
Vildtstade, s. preserve.
Vildttyv, s. poacher.
Vilje, s. will; purpose, desire; wish,
mind. med -, wilfully, om purpose,
intentionally. imod sin –, against
one's will, unwillingly, repugnantly.
Viljebestemmelse, s. volition.
Viljefast, viljestærk, a. determined,
firm, strong-willed.
Viljefasthed, s. firmness.
Viljefrihed, s. freedom of will.
Viljesvag, a. weak, irresolute.
Vilkaar, s. condition, clause, terms.
Paa det –, upon condition that.
Vilkaarlig, a. depending on the will,
arbitrary.
Vilkaarlig
Vilkaarlig, ad arbitrarily, absolutely.
Villes v. n. to will, to be willing.
- gjerne, to love, to want, to desire.
Villen, s. volition.
Villig, a, willing, ready, inclined to,
prompt. -, ad. willingly.
Villighed, s. willingness, readiness,
Vilter, a. wild, giddy.
Vimmel, s. brace, bit.
Vimmelbor, s. wimble.
Vimmelskaft, s. bit-stock, brace.
Vimpel, s. pendant, pennon, pennant,
streamer, jack.
Vims, a. nimble, brisk.
Vimse, v. n. to bustle.
Vin, s. wine. rød –, claret, rod wine.
Vinaand, s. spirits of wine, alcohol.
Vinavl, 8. culture of vines, cultivation
of the vine, tilling of vines.
Vinbjerg, s. vineyard.
Vinblad, s. vine-leaf.
Vinbær, s. grape.
Vinbærklase, s. bunch of grapes.
Vinbærme, s. lees of wine.
Vind, 8. wind.
Vind, s. lægge – paa, to apply one's
self to, to endeavour.
Vindaaben, a. bleak.
Vindboble, s. air-bubble.
Vindbro, 8. drawbridge.
Vindbræt, s. panel.
Vindbøie, s. sudden gust of wind, puff
of wind.
Vinddrivende, a. carminative.
Vinde, 8. pully, windlass, winch.
Vinde, v. a. to wind; to twist; to
heave. - Op, to hoist up by a pully.
Vinde, v. a. to win, to gain; to profit,
to earn, to get.
Vindeb0m, s. capstan-bar.
Vindeltrappe, s. cockle-stairs, wind-
ing-stairs.
Vindesyge, s. cupidity.
Vindforandring, s. change of wind.
Vindfæld, s. what is blown down by
the wind, windfall.
Vindharpe, s. Æolian harp.
Vindhul, s. air-hole.
Vindhund, s. greyhound.
Vingefjeder 303
Vindhvirvel, s. whirlwind.
Vindig, a. windy; " boasting.
Vinding, s. gain, profit, winning, get-
ting.
Vindkast, s. gale of wind, gust.
Vindkjedel, s. air-chamber.
Vindlys, s. port-fire.
Vindmaaler, s. wind-gauge, anemo-
meter.
Vindmølle, s. windmill.
Vindovn, s. wind-furnace.
Vindranker, s. wine-bibber.
Vindretning, s. direction of the wind.
Vindrose, s. compass-card.
Vindrue, s. grape.
Vindrueklase, s. cluster of grapes.
Vindrør, 8. air-pipe.
Vindside, s. windward side.
Vindskibelig, a. diligent, industrious,
studious.
Vindskibelighed, s. diligence, indu-
Vindsnar, a. fleet. stry.
Vindstille, s. calm.
Vindstreg, s. point of the compass.
Windstød, s. blast of wind, gust of
vind.
Vindsyge, s. flatulence.
Vindu, s. window, casement.
Vindusbly, s. game.
Vindusgardin, s. window.curtain.
Vindusglas, s. windowglass.
Vindushage, s. snacket.
Vinduskarm, 8. window-frame, sill.
Vindusp0st, s. window-post.
Vindusramme, s. window-frame.
Vindusrude, s. window-pane.
Vindværk, s. bellows.
Vindæg, s. wind-egg.
Vineddikke, s. vinegar. tun.
Vinfad, s. wine-cask, hogshead, butt,
Vinflaske, s. wine-bottle, wine-flask.
Vingaard, s. vineyard.
Wingaardsmand, s. vine-dresser, vine-
husbandman.
Vinge, s. wing, pinion; sail-beam (of
a windmill).
Vingeben, s. joint of a wing.
ved -, to lay one by the heels.
Vingebælg, s. ventilator.
Vingefjeder, s. wing-feather.
tage
304 Vingestækket
Vingestækket, a. with clipped wings.
Vinget, a. winged.
Vinglas, s. wine-glass.
Vinhandel, s. wine-trade.
Vinhandler, s. wine-merchant, dealer
in wine, vintner.
Vinhus, s. tavern, wine-tavern.
Vinhøst, s. vintage.
Vink, s. wink, twinkle; beck. give et
-, to give or tip one the wink.
Vinkande, s. wine-tankard.
Vinke, v. a. to beckon; to mod.
Vinkel, s. angle.
Vinkelafstand, s. angular distance.
Vinkeldannet, vinkelformig, a.
angular.
Vinkelhage, s. carpenter's bevel or
squarc ; composing stick.
Vinkellineal, Se Square.
Vinkelmaal» s. square-measure.
Vinkelret, a. rectangular, right-angled.
Vinkjelder, s. wine-cellar; vintry.
Vinkjender, s, judge of wines.
Vinkrukke, s. wine-pot.
Vinland, s. wine-country.
Vinløv, s. foliage of the wine.
Vinmaaned, s. vintage month.
Vinperse, s. wine-press.
Vinprøve, s. test of wine.
Vinranke, s. vine-branch.
Vinrig, a. rich in wine.
Vinrose, s. egiantine.
Vinrude, s. garden-rue.
Vinrus, s. intoxication occasioned by
wine.
Vinsmag, s. wine-taste.
Vinsten, s. orgal, tartar.
Vinstenssalt, s. salt of tartar.
Vinstok, s. vine.
Vinsuppe, s. caudle.
Vinsur, a. acid.
Vinsyre, s. vinous acid, acidity of wine.
Vintapper, s. vintner.
Vinter, s. winter. om Vinteren, in
winter-time.
Vinteraften, s. winter-evening.
Vinterbrændsel, s. winter-fuel.
Vinterdag, s. winterday.
Vinterdragt, s. winter-dress.
Vinterdvale, s. hybernation.
Virkningsfuld
Vinterfodre, v. m. to winter.
Vinterfrakke, s. great-coat.
Vinterfrugt, s. winter-fruit.
Vintergjæk, s. snowdrop.
Vintergrøn, a. evergreen.
Vintergrønt, s. winter-green.
Vinterklæder, s. wintersuit, winter-
clothes.
Vinterkold, a, wintry cold.
Vinterkorn, s. winter-corn, winter-rye,
Vinterkvarter, s. winter-quarters.
Vinterleie, s. wintering.
Vinterlig, a. winterly, winterish.
Vintermaaned, s. winter-month.
Vinterpære, s. winter-pear.
Vinterreise, s. winter-journey.
Vintersolhverv, s. winter-solstice.
Vinterstation, s. wintering station.
Vinterstue, s. winter-room.
Vintersæd, s. corn sown in winter.
Vintertid, s. winter-time, winter-season.
Vintervei, s. vise Vinterveien, to
turn one out of doors.
Vinterveir, s. winter-weather.
Vintervind, s. winter-wind.
Vintervækst, s. perennial plant.
Vinteræble, s. winter-apple.
Vintold, s. toll or duty paid om wine.
Vinæddik, s. vinegar.
Violoncel, s. violoncello.
Vippe» s. ear of corn; swipe.
Vippe, v. n. to toss up; to swing to
and fro see-savv.
Virak» s. incense, frankincense; "prai.
ses, flatteries.
Vire, s. wire.
Virkes v. a. å n. to work; to operate,
to act; to weave; to figure. – paa,
to influence upon.
Virkekreds, s. sphere of action.
Virkelig» a. actual, real; effective,
effectual; true,
Virkelig, ad actually, really.
Virkeliggjøre, v. a. to realize.
Virkelighed, s. reality, real existence;
actualness ; truth (of the matter).
Virkende, a. working, operating, ef.
fective.
Virkning, s. working, effect, efficacy.
Virkningsfuld, a, effective, teiling.

Virkningsles
Virkningsløs, a. ineffective. i v.
Virksom, a. efficacious, effective, active,
industrious. *
Virksomhed, s. efficacy, efficiency;
activity.
Virtuos, s. virtuoso.
Virvar, s. hubbub, confusion. . . .
Vis, a. wise, prudent; certain, sure;
true; assured. være – paa, to be cer-
tain, to be assured of. ' - ,
Vis, 8. vise, manner, vvay, run, course,
fashion; mode; custom, habit.
Visdom, s. wisdom; knowledge; pru-
dence.
Vise, v. a. to shew, to show, to let
see; to point. – af, to send away,
to refuse. - frem, to shew forth, to
produce. - ud, to send avay, to turn
out. - sig, v. r. to shew one's self,
to prove, to appear.
Vise, s. song; ballad.
Visebog» s. collection of songs.
Viselig, ad.wisely, prudently.
Viser, s. hand (of a clock); queenbee,
gueen: - rance.
Vished, s. certainty, sureness, assu-
Visit» s. visit. gjøre -, to make or
pay a visit, to go to see one.
Visk, s. wisp, wisk, brush. – He,
visp of hay. * * . . .
Viske, v. a. to wipe, to whisk, to rub;
to sponge (guns). - ud, to wipe out,
to efface.
Viskeklud, a. rubber. .
Viskeklæde, s. dish-cloth.
Viskelæder, s. india-rubber.
Vismuth, s. bismuth.
Visne, v. a. to fade, to wither, to
droop.
Visselig, ad certainly, surely, truly.
Vissen» a. faded, withered, dry, arid.
Vissenhed, s. witheredness, dryness.
Vist, ad. surely, certainly, assuredly,
truly. r:
ViSVas
Vitriol, s. vitriol. . . . .
Vitriololje, Vitriolsyre, s. oil of
vitriol, sulphuric acid. *- f.
Vitterlig, a. public, known, manifest.
gjøre -, to publish, to proclaim.
Dansk-norsk-Engelsk Ordb,
i. fiddle-de-dee fiddlesticks !
Voksdug 305
Vitterlighed, s. knowledge, evidence.
til –, in witness.
Vittig, a. witty.
Vittig, ad. wittily. prudence.,
Vittighed, s. wit, wittiness, ingenuity;
Viv, s. wife.
Voer, s. matter, pus. lency.
Voersætning , s. suppuration, puru-
Vogn, S. waggon, carriage ; chariot;
coach; wain, cart.
Vognaksel, s. axketree. - s i
Vognbom, s. beam of a carriage... --
Vognborg, s. barricade (of waggons).
Vognbræt, s. foot-board.
Vognbuk, s. coach-box. 9. *
Vogndaekke, s. cover for a waggon.
Vognfabrik, s. coach-manufactory.
Vognfabrikant, s. coach-builder.
Vognhest» s. coach - horse, carriage-
horse, draught-horse.
Vognhjul» s. carriage-wheel.
Vognhus, s. coach-house. % t
Vognkjæde, s. chain for a waggon,
trigger.
Vognlæs, s. cart-load.
Vognleie, s. carriage. *
Vognmager» s. coachmaker; cart-
xvright,
Vognmand, 8. waggoner, carrier.
Vognmandshest, s. cart-horse. .,:
Vognmandskarl, 8. waggoner's man,
Carter. « »
Vognmester, s. waggon-master.
Vognskur, s. coach-house. g
Vognsp0r» s. rut, track of a carriage.
Vognstang » s. pole of a carriage,
coach-pole, shaft of a cart. s. " .. :
Vogntrin, s. pl. step of a carriage.
Vogte, v. a. to keep safe, to guard, to
watch. – sig, to take heed, to be-
vare (of), to avoid, to shun.
Vogtning» s. keeping, guarding, watch-
ing. " " i
Vogter, s. feeder,, tender.
Vokal» s. vowel.
Vokalisere, v. a. to vocalize.
Vokalmusik» s. vocal music.
Vokativ, s. vocative.
Voks, 8. wax.
Voksdug, s. oil.cloth, oilskin.

20
, *
e
306 voksdukke
Voksdåkke, S. wax-doll.
Vokse» v. m. to grow, to wax; to in-
crease. - fra, to outgrow.
Voksen» a, grown, waxed, grown tall.
ty0Bré -, to be apt, fit, able or suffi-
cient for something.
Voksfakkel, s. wax-torch.
Voksfarve, s. wax-colour, yellow go-
lour.
Voksfigur» s. waxfigure; pl. wax-
vvorks,
Voksfyrstikke, s. vesta.
Voksgul, a. of wax colour, yellow as
W3,Xs
Vokskabinet, s. waxworks.
Vokskage, s. honeycomb.
Vokslagen, s. cerecloth.
Vokslys, s. wax-candle, taper.
Vokslysstøber, s. wax-chandler.
Vokslærred, s. oil-cloth.
Voksmaleri, Voksmaling, s. en-
caustic.
Voksmel, s. bee-bread.
Voksstabel, s. wax-taper.
Voksstikke, s. vesta.
Vokstaft, s. oiled silk, oilskin.
Vokstraad, s. waxed thread.
Vold, 8. force, violence; power, autho-
rity. med -, with violence. gjøre -
200a, to offer violence to.
Vold» s. rampart; mound of earth, dam.
Voldes v. a. to occasion, to cause.
Voldføre, v. a. to carry off by force.
Voldførelse, Voldførsel, s. forcible
abduction.
Voldgift, s. arbitration.
Voldgiftsmand, s. umpire, arbitrator.
Voldgive» v. a. to refer to arbitration,
to make a compromise. *
Voldsbøder, s. pl. fine of violence.
Voldsgjerning, s. act of violence.
Voldsherre, s. despot, ursurper.
Voldsmand, s. committer of violence.
Volds0m, a. violent, vehement, fierce.
Voldsomhed, s. violence, force, vehe-
mency.
Voldsomt, ad violently, forcibly.
Voldtage, v. a. to violate, to ravish
(a woman).
Voldtægt, s, violation, rape,
Vrante
Vole, s. vole.
Wolfram, s. wolfram.
Volontær, s. volunteer.
Voltaisk, a. voltaic.
Voltigere, v. a. to vault.
Voltigering, s. gymnastios.
Volumen, s. volume.
Wom, 8. belly, paunch.
Vombat, s. wombat.
Vomitiv, s. emetic.
Vor, pr. our, ours.
Vor» s. matter, pus.
Vorde, v. n. to become.
Vorned, s. bond-man, bond-servant.
Vornedskab, s. bondage.
Vorsætning, s. suppuration, purulency.
Vorte» s. wart; teat, nipple.
Vortet, a. full of warts.
Voteres v. m. to vote, to give one's
vote or suffrage.
Votering, s. voting, giving of one's vote.
Votum, s. vote, voice, suffrage.
Wove, 3. Wave; hazard, jeopardy, peril.
8ætte i -, to endanger, to put at
hazard.
Voves v. a. to hazard, to adventure, to
venture, to risk, to jeopard, to stake,
Vovehals, s. adventurer.
Vovelig» a. hazardous, perilous, dange-
ROllSs
Vovespil, 8. risk, hazard, jeopardy.
Vovestykke, s. hazardous undertaking,
risk.
Vraa» s. oorner, hiding-place.
Vrag, 8. wreck; refuse. kaste – paa,
to find fault with, to reject.
Vrage, v. a. to reject, to refuse, to
throw off; to sort.
Vrager» s. sorter.
Vragning, s. refusing, sorting.
Vralte, v. m. to waddle, to go sidelong,
Vrang» a. wrong, amiss, false. – Side,
the wrong side.
Vranglære, s. false doctrine, hetero-
doxy.
Vrangtro» s. superstition, false religion.
Vrangtroende, a. superstitious, here-

tical.
Vrangvillig, a. unwilling, refractory.
Vrante, v. n, to grumble, to growl.
Vranten
Vranten 3 a. peevish, cross, morose,
sullen.
Vrantenhed, s. peevishness, crossness,
I OfOS&n 8SS- 4
Vre 3 d. angry, wrath, wrathful; in a
passion. blive -, to be angry, to grow
angry. gjøre -, to make one angry,
to anger, to put into a passion.
Vredagtig, a. hasty, hot-headed.
Vrede, s. anger, wrath, passion, rage.
Vrid, s. luxation, dislocation, contor.
tion, wrench; griping, pain in the
bowels.
Vride, v. a. to bend, to twist, to wring.
- af Led, to luxate, to wrench.
Vrikke, v. n. to wriggle; to scull.
Vrimle, v. m. to swarm with, to be
full of, to crawl with.
Vrimmel, s. swarm, crowd, throng,
multitude.
Vrinske, v. m. to neigh.
Vrinsken, s. neighing.
Vrænge, v. n. to distort one's face, to
make wry faces; to mimic, to mock
Ol&s
Vrængen, S. wry face, wry mouth.
Vrøvl, s. nonsense. {sense.
Vrøvle, v. n. to twaddle, to talk non-
Vrøvler, s. twaddler.
Vugges s. cradle.
Vugges v. a. å n. to rock.
Vuggebaand» s. cradle-band.
Vuggebarn, s. infant.
Vuggegave, s. christening gift.
Vuggegjænge, s. rocker of a cradle.
Vuggesang, Vuggevise» s. lullaby,
oradle-song.
Vunde» s. wound, hurt.
Vunden» a. won, gained, got.
Vurderes v. a. to set a value upon,
to appraise, to value, to estimate, to
price, to rate.
Vurdering» s. appraising, pricing, rat.
lng.
Vurderingsmand, s. appraiser, esti-
mator, valuer.
Væbne, v. a. to arm, to furnish with
8 timS.
Væbnet, a. armed, accoutred.
Vædde, v. a. å n. to wager, to bet.
Vælge 307
Væddekjørsel, s. chariot-race, driving,
match.
Væddeløb, s. race, footrace, horserace.
Væddeløber, s. racer, racehorse.
Væddeløbebane, s. race-course.
Væddemaal, s. wager, bet.
Vædderiden, Vædderidt, s. riding-
match, race.
Vædderoning, s. rowing-match.
Væddesang, s. singing-match.
Væddeseiling , s. sailing-match, re-
gatta.
Væddesvømming, s. swimming-match.
Væde, s. humour, moisture.
Væde, v. a. to wet, to moisten, to soak.
Væder, 8. rams tup.
Vædske, s. humour, moisture, liquor.
Vædske, v. n. to be moist, to drop
vith moisture.
Væg» s. wall, partition.
Væge» s. wick.
V:eisindet. d. inconstant, unsteady,
variable.
Vægelsindighed, s. fickleness, incon-
stancy, unsteadiness.
Vægge, s. wedge.
Væggelus, s. bug.
Væggepryd, s, wallflower.
Væggesmed, s. death-watch.
Væggespeil, s. pier-glass.
Vægmaleri, s. mural painting.
Vægre sig, v. r. to refuse, to decline,
to be unwilling.
Vægring, s. refusal, denial.
Vægter, s. watchman.
Vægtergang, s. balcony, gallery.
Vægterpibe, s. watchman's whistle.
Vække, v. a. to awake, to call from
sleep ; * to excite, to provoke.
Vækker, s. alarum.
Vækst, 8. growth; stature; herb, plant.
Vækstrige, s. vegetable kingdom.
Væld» s. spring, source, head of a well.
Vælde, s. power, might, force.
Vældes v. m. to spring forth, to spout
out, to gush out.
Vældig» a. powerful, mighty, strong,
vast, huge.
Vælges v. a. to choose, to make choice
of, to eleet,
308 " Vælger
Vælgér, s. elector, voter, constituent.
Vælling, s. milk-porridge.
Væltkort, s. trump. • e
Væmmelig, a. tedious, nauseous, loath-
some, distasteful. «å
Væmmelighed, s. nauseousness, ful-
someness, loathsomeness. s» * ,
Væmmelse, s. disgust, distaste, aver-
sion. abhor.
Væmmes, v. n. to take a disgust at, to
Vænne, v. a. to accustom, to use one
to. - fra, to weam from, to make
one leave. – sig, vænnes, to be wont
to, to be accustomed. *
Værd, G. vorth , worthy ; deserving.
ikke Umagen – , not worth the
trouble. g
Værd, Værdi, s. worth, value; rate,
price, cost of a thing. -
Værdibestemmelse, s. valuation,
Værdiforingelse, s. depreciation.
Værdiforøgelse, s. increased value.
Værdifuld, s., valuable, costly.
Værdifuldhed, s. value, cost.
Værdig, s. worthy, deserving, valuable.
Værdige, v. a. to deign, to vouchsafe.
Værdighed, s. worth, worthiness, dig.
nity; merit... , . .
Værdigjenstande, s. pl. articles of
value. g
Værdiløs, a. yalueless, worthless.
Værdiløshed, s. worthlessness.
Værdipapirer, s. pl. bonds etc.; pa-
pers. v v.
Værdskyld, s. merit, desert. . .
Værdsætte, v. a. to estimate, to value.
Værdsætning,Værdsættelse, s. esti-
mation, valuation. f. . . . -
Være, v. n. to be. – til, to exist,
Værelse, s. room, apartment, lodging,
chamber. ' .. ", s
Værgemaal, s. guardianship.
Værk, s. work; deed; action; rheuma-
tism; oakum, sætte i -, to execute,
to bring åbout, to perform. gåa til –,
to go to work with, to use, to treat.
Værkbrudden, a. palsied. .
Værkbruddenhed, s. palsy. .
Værkmester, s. workman, craftsmån.
.Værksted, s. working-shop, shop.
s * G
Yderlighed
Værktøi, s. instrument; tools, imple-
ments.
Værn, s. fence, bulwark.
Værne, v. a. to defend, to protect.
Værpes v. a. to lay eggs.
Værpetid, s. laying season.
Værre, værst, a. worse, worst.
Væsen» s. being; essence, substance;
nature, condition; behaviour, air, look;
bustle, noise, ado.
Væsentlig, a. essential, real; essential,
intrinsic.
Væv, s. loom; web of cloth; nonsense,
idle talk.
Væves v. a. to weave, to make, to wörk.
Vævelæren, s. histology.
Væver, s. weaver.
Væverarbeide, s. weaver's work, tex.
ture.
Væverbom, s. weaver's bar.
Væverdreng, s. weaver's apprentice.
Væverhaandværk, s. weaver's trade.
Væverkam, .s. weaver's comb.
Væverskytte, s. weaver's shuttle.
Væverspole, s. weaver's spool.
Væverstol, s. weaver's loom.
Væververksted, s. weaver's shop.
Vævet, Cl. Woven, made, knit, worked.
Vævning, s. weaving, texture.
Y.
Ydé, v. a. to yield; to pay (taxes eté),
to give tithes.
Yder, s. payer. * - - - - - -
Yderdel, s. exterior or externål part,
outward, outside.
Ydérèiide, s. outer end.
Yderflade, 8. outer surface."
Yderkant, s. outskirt.
Yderled, s. T. extreme.
Yderlem, s. extremity.
Yderlig, a. extreme;
utmost. v» .
Yderlig, ad extremely, very, much,
mightily.
Yderlighed, s. extremity, edge, end.
, , . .-"
last, ultimate,
Yderlomme
Yderlomme, s. outer-pocket.
Yderrand, s. outer edge.
Yderside, s. outside.
Yderskrue, s. 1. female screw.
Yderst, a.extreme, last, utmost.
Yderst 3 a. extremely, exceedingly,
greatly. g,
Yderverdenen, s, the outer world.
Ydmyg, a. humble, lowly, submissive.
Ydmyge, v. a. to humble; to abase,
to abate one's pride, to bring one low.
- sig, to humble one's self, to submit.
Ydmygelig, ad humbly. *
Ydmygelse, s. humbling, humiliation,
submission.
Ydmyghed» s. humility, lowliness,
humbleness, submission.
Ympe, s. graft, scion.
Ympe, v. a. to graft.
Ympning, 8. grafting.
Ynde, s. grace, agreeableness.
Ynde, v. a. to favour, to cherish, to
be friend.
Ynder, s. lover, admirer.
Yndest, s. favour, affection, benevo-
lence, good grace, good will, love.
Yndet, a. favoured, loved.
Yndig, a. lovely, sweet, charming,
pleasant, delightful.
Yndighed , s. loveliness, sweetness,
charms, gracefulness. g
Yndling, s. favourite, darling.
Yngel» s. breed, brood, offspring, kind,
hatch.
Yngelsom, a. teeming, fruitful.
Yngle, v. m. to generate, to engender,
to breed.
Yngledam, s. breeding-pond.
Yngletid, s. breeding-time.
Yngling, s. youth; lad, stripling.
Yngre, a. younger.
Yngst, a. younger; youngest.
Ynk3 s. pity, compassion:
Ynke, ynkes, v. a. é n. to pity, to
take pity of, to commiserate one.
Ynkelig, a. pitiful, miserable, doleful.
Ynkelighed, s. pitifulness:
Ynks0m, a. tompassionate, tender-
hearted. f * ,
Ynksomhed, s. compassion.
AEbleblomst 309
Ynkværdig, a. pitiful, miserable.
Yppe, v. a. to excite, to move, to cause,
to raise. - ,
Ypperlig, a. excellent, exquisite, ex-
traordinary, admirable, superior.
Yppig, a. luxurious.
Yppighed, s. luxury.
Ysop» s. hyssop.
Ytre, v. a. to signify, to utter, to show,
to express, to discover, to disclose. -
sig, to appear, to give to understand.
Ytring, s. expression, utterance, inti-
mation.
Ytringsfrihed, s. freedom of speech.
Yver, 8. udder, dug. 1
–*
Z.
Zebra, s. zebra.
Zelot, s. zelot.
Zenith, s. zenith.
Zephyr, s. zephyr, gentle gale.
Zigeuner, s. gipsy.
Zikzak, 8. Zigzag.
Zink, s, zinc.
Zinkblik, s. sheet-zinc.
Zinkhvidt, s. zinc-white.
Zink0xyd, s. oxide of zinc.
Zinkstikning, s. zincography.
Zinksulfat, s. sulphate of zinc.
Zinkvitriol, s. white vitriol.
Zinke» s. cornet.
Zinnober, s. vermilion, cinnabar.
Zirat, s. ornament, embellishment, de-
coration.
Zodiakallys, s. zodiacal light.
Zona, s. T. shingles. .
Zone, s. zone.
Z00fyt, s. zoophyte.
Zoolog, s. zoologist.
Zoologi, s. zoology.
Z00.logisk, a. zoological.
AE.
MEble, s. apple.
MEbleblomst, s, appleblossom.
310 ÅEblegred
ÆbIegrød, Eblemos, s. apple-fool.
HEblehave, s. orchard.
Æblekage, 8. applepie.
S. apple-pip.
S. apple-core.
S. apple-woman.
Æblemost, s. cider.
Æblepostei, s. apple-pie.
HEbleskimmel, s. dapple-grey.
Æbleskrælling, s. apple-paring, peel
of an apple.
Æbletærte, s. apple-tart.
HEbletræ» s. appletree.
HEde, 8. meat, food.
Æde, v. a. to eat, to feed; to glut;
to devour; to corrode. – i sig, to put
up (an affront etc.).
ÅEdel» a. nobe, of noble extraction:
nobly descended; generous, noble; pre-
cious (metal).
HEdelbaaren, a. nobly born, of noble
race, birth or descent.
MEdelig» a. eatable, fit to eat.
HEdelmodig, a. generous, magnani.
mous, noble.
HEdolmodig, ad. generously.
HEdelm0dighed, s. generosity, noble.
ness, eminence of mind.
Ædelsindet, a. nobly minded.
Ædelsten, s. gem, precious stone.
IEdelts ad. nobly, generously, in a
generous manner.
HEdelyst, s. appetite.
HEden, s- eating, feeding.
Ædende, a. eating, feeding; "corrod-
ing, corrosive.
HEder, s. eater, feeder, great feeder,
glutton, gormandizer.
Ædesyge, s. voracity.
Ædru, a. sober. blive –, to be sobered;
to sleep one's self sober.
MEdruelig, a. sober, temperate, absti-
nent.
Ædruelig, ad. soberly, temperately.
Ædruelighed, s. sobriety, temperance,
abstinence.
Æg, 8. egg.
MEggeblomme, s. yolk of an egg.
Æggebæger, s. egg-oup.
Æggehvide, s. white of an egg.
Ækelhed
Æggehvidestof, s. albumen.
Æggehvidesygdom, s. Bright's disease.
Æggekage, s. omelet.
MEggekop» s. egg-cup.
Eggemelk, s. custard.
MEggepisker, s. egg-whisk.
Æggerund, a. oval.
Æggeskal, s. egg-shell.
MEggestok, s. ovary.
HEggeøl, 8. egg-flip.
HEglæggende, a. oviparous.
Æglægning, s. laying.
MEg0st, s. custard.
Ægte» a. genuine, true, lawful, pure,
not adulterated; born lawfully.
ÅEgtes s. matrimony, marriage. tage
til Ægte, to take in marriage, to
marry one.
Ægtes v. a. to marry, to take in mar-
riage.
HEgtebarn, s. lawful child.
Ægtefælle, Egtemage, s. consort,
spouse, mate, yokemate.
Ægtefolk, s. pl. married people.
MEgtefødt, a. born lawfully.
HEgtehustru, s. wedded wife.
Ægtekone, s. lawful wife, spouse, matc.
Ægtemand, s. lawful husband.
Ægtepagt, 8. marriage-contract.
Ægtepar, s. married couple.
Ægteseng, s. marriage-bed.
Ægteskabs 8. marriage, matrimony,
vvedlock,
HEgteskabsbaand, s. band of matri-
mony.
Ægteskabsbrud, s. adultery.
Ægteskabsbryder, s. adulterer.
Ægteskabskontrakt, s. marriage-con-
tract.
Ægteskabslykke, s. married happi-
I 188Se riage.
IEgteskabsløfte, s. promise of mar-
Ægteskabsskilsmisse, s. divorce.
HEgtestand, 8. married state, nuptial
or matrimonial state, wedlock, mar-
riage, matrimony.
Ægtevielse, s. marriage-ceremony, nup-
tial ceremony, marrying, joining.
IEkel, a. loathsome, disgusting.
MEkelhed, s. loathsomeness.


Ælde
Ælde, s. old age; antiquity, ancient-
ness; oldness.
HEldes, v. n. to grow old, to advance
in years.
HEldgammel, a. very old; ancient;
decrepit.
Ælling, 8. duckling.
Ælm, Elmetræ, s. elm.
Ændre, v. a. to alter, to change; to
transform, to correct.
ÅEndring, s. altering; change, altera-
tion. for.
MEndse, v. a. to heed, to regard, to care
iEngste, v. a. to afflict, to vex, to
trouble, to disquiet.
Ængstelig» a. anxious, uneasy, sor-
rowful, scrupulous.
MEngstelighed, s. anxiousness; uneasi-
ness; scrupulousness.
Ængstelse, s. affliction, vexation.
Ærbar, a. modest, honest, chaste, de-
cent, grave, demure.
Ærbarhed, S. modesty, honesty ; cha-
stity, gravity, demureness.
Ærbødig, a. respectful, humble, sub-
missive.
Ærbødighed, s. respect, reverence,
veneration, submission.
HEre, s. honour. bevise –, have den
-, to do honour, to do one's self the
honour.
Ære, v. a. to homour, to esteem, to
respect.
ÅErebegjærlig, a. covetous of honour.
BEredigt, s. laudatory poem.
Ærefrygt, s. awe, reverence, venera-
tion.
Ærefrygtbydende, a. avful; vene-
rable.
lErefrygtsfuld, a. struck with awe,
Ærlig 311
Æreløshed, s. dishonesty, dishonoura-
bleness, infamy, infamousness.
Æreminde, s. monument;
memory of one.
Ærende, s. errand, business, trifling
message, gaa et –, to go on an er-
HErenpris, s. speedwell. [rand.
Ærep0rt, s. triumphal arch, gate of
honour.
Ærerørende, a. defamatory, injurious,
touching one's good name, defaming,
affrontive.
HEresbevisning, s. honour, respect,
reverence; observance.
Æresdag, s. day of glory.
Æresembede, s. post of honour.
Æreserklæring, s. apology.
Æresfølelse, s. sense of honour.
Æresgjæld, s. debt of honour.
Æreskjender, 8. defamer, slanderer,
calumniator. *
Æreskud, s. salute.
HEresmedlem, s. honorary member.
Æresord, s. word of honour.
Ærespost, s. place, office or degree of
honour.
Æressag, 8. matter of honour, cause ·
of honour, dispute in point of honour.
HErestegn, s. badge or token of ho-
nour, mark of distinction.
BErestrin, s. degree of honour, dignity.
HEresyg, a. vainglorious, covetous of
honour.
Ærestitel, s. title of honour, honourable
character.
Ergerlig 3 a. troublesome, vexatious,
cross, froward; angry, irritated, touchy,
morose, choleric.
HErgjerrig, a. ambitious, covetous of
honour, vainglorious.
Ærgjerrighed, s. ambition.
IErgre, v. a. to vex, to fret, to irri-
tate, to exasperate, to incense. - sig,
to be offended at, to be put out of
humour, to fret one's self.
Ærgrelse, s. vexation, anger; affic-
tion, trouble.
Ærlig, a. homest; honourable; faithful;
harmless,
avvful.
Ærefuld, a. honourable, creditable; glo-
rious.
HErekjær, a. honest, noble - minded,
loving honour, jealous of one's honour.
HErekjærhed, s. love of honour, sense
of honour, honesty, jealousness of one's
honour.
Æreløs, a. devoid of honour, infamous,
dishonourable, dishonest,
glorious
312 Ærlig
Erlig, ad honestly, fairly, faithfully.
Ærlighed, s. honesty, faith, faithful-
ness, fair dealing, ' '
HErme, s. sleeve.
ÅErmefoder, s. sleeve-lining.
Ærmeforklæde, s. pinafore.
HErmeknap, s. sleeve-button.
HErmelinning, s. wristband.
HErmeløs, s. sleeveless:
Ærværdig, a. venerable, reverend.
HErværdighed, s. venerableness, reve-
rence. " -" : i
Esel, s. ass; "dunce, block-head.
HEseldriver, s. assdriver, muleteer.
Æselføl, s. ass's foal, colt of an ass.
Æselinde, s. she-ass.
Eselhoved, s. T. cap.
HEselmelk, s. åsses milk.
HEselvæddeløb, s. donkey-race.
HEseløren, s. pl. dog-ears.
HEske, s. box; shrine.
Æskes v. a. to ask, to demand; to call
for, to call to; to defy, to challenge.
HEsthetik, s. æsthetics.
Æsthetiker, s. æsthete.
HEsthetisk, a. æsthetic.
Æts 8. birth, race, family, stock, ex-
" " traction, descent. ø k,
HEtgod» a. of good family.
HEther, s. ether.
BEtherisk, a. ethereal. – olje, essen-
tial oil.
Ætiologi, s. etiology.
ÅEtled, s. generation.
BEtlede, v. a. to adopt.
HEtleding, s. adopted child.
HEtling, 8. descendent.
HEtmand, s. kinsman.
Ætse, v. a. to corrode; to cauterise;
to etch. --
Ætsekunst, s. etching.
Ætsenaal, s. etching needle.
HEtsevand, s. aquafortis.
Ætsemiddel, s. corrosive.
HEtsning, s. etching etc.
Ætstor, a. high-born.
Ættegaard, s. family-estate.
HEttetal, s. genealogy, pedigree.
Øienhaar
Ø.
Ø, 8. island, isle, islet.
Øb0er, s. inhabitant of an island, is-
lander.
Øde, a. waste, wild, desert, uncultivated.
Øde» v. a. to spend, to lavish, to squan-
der avvay.
Ødeland, s. prodigal, spendthrift.
Ødelægge, v. a. to waste, to lay waste,
' ' to spoil, to ruin, to destroy, to bring
to ruin.
Ødelæggelse, s. devastation, wasting,
spoiling, ruin, destruction. *
Ødsel, a. wasting, prodigal, profuse.
Ødselhed, s. prodigality, profuseness.
Ødsle, v. a. to waste, to lavish, to be
prodigal.
Øg, s. paltry horse, jade.
Øge» v. a. to eke, to eke out; to in-
crease, to enlarge.
Øgenavn, s. nickname.
Øgle, S. lizard , viper.
Øgleunge, Øgleyngel, s. brood,
generation of vipers.
Øie, s. eye; point; pip; bud.
Øieblik, s. instant, moment.
Øieblikkelig, a. instantaneous, mo-
mentary. * «»
Øieblikkelig, ad. instantaneously.
Øiebyld, s. sty.
Øieglas, s. eye-glass.
Øiehuling, s. socket of the eye.
Øiekast, s. look, cast or glance of the
eye.
Øieklap, s. eye-flap, blinker.
Øiekrig, s. corner of the eye.
Øielindse, s. crystalline lens.
Øiemaal, s. eye-sight, judgment by
the eye. «r å
Øiemed, s. aim, scope.
Øienbetændelse, s. inflammation
the eye.
Øienbryn, s. eye-brow.
Øiendoktor, s. oculist.
Øienerve, s. optic nerve.
Øienet, s. retina.
Øienforblindelse, s. optical illusion.
Øienhaar, s. eye-lash.

of
Øienklinik
Øienklinik, s. ophthalmic hospital.
Øienlaag, s. eyelid. f
Øienlæge, s. oculist.
Øienpulver, s. powder for the eye,
ophthalmic powder.
Øiensalve, s. eye-salve.
Øiensprog, s. language of the eyes,
ocular intercourse.
Øiensvaghed, s. weakness of the eyes.
Øiensynlig, a. visible, evident, clear,
apparent. å
Øientand, s. eye-tooth.
Øientjener, s. eye-servant, flatterer,
pickthank.
Øienvand, s. eye-water.
Øienvidne, s. eye-witness.
Øiepunkt, s. object in view; point of
distance.
Øiesten, S. eyeball.
Øiestjerne, s. cataract.
Øiesyn, 8. eye-sight, sight. tage i -,
to take a view of, to view.
Øievædske, s. humour of the eye.
Øine, v. a. to eye one; to descry, to spy.
Økonom, s. economist; manager; house-
keeper, farmer. ø -
Økonomi, s. economy.
Økonomisk, a. economical, economic.
Økonomisk, ad with economy, spar-
ingly.
Økumenisk, a. ecumenical.
Økse, s. axe.
Økseskaft, s. handle of an axe.
I» s. beer; ale. i-
Ølafgift, s. beer-tax.
Ølbrygger, s. brewer of beer.
Ølbrygning, 8. brevving of beer.
Ølbærme, s. barm.
Øldunk, s. pitcher, mug.
Øledikke, s. malt-vinegar.
Ølfad, s. beer-cask.
Ølflaske, s. beer-bottle.
Ølglas, s. beer-glass, tumbler.
Ølhandel, s. beer-trade.
Ølhandler, s. beer-seller.
Ølhus, s. ale-house, inn.
Ølkande, s. tankard for beer, can.
Ølkar, s. beer-vat.
Ølkjelder, s. beer-cellar.
Ølkrukke, s. mug for beer, pitcher.
Øresmerte 313
Øllebrød, s. beer-broth, beer-soup.
*
Ølskat, s. beer-tax.
Ølsuppe, s. beer-soup.
Ølsyg, a. cråpulous, sick from too much
drinking.
Øltapning, s. selling of beer.
Øltapper, s. ale-house - keeper, ale-
retailer. - -
Øltræ, s. beer-cask.
Øltønde, s. beer-barrel.
Øm, a tender, delicate, sensible.
Ømfindtlig, a. sensitive.
Ømhed, s. tenderness, delicacy.
Ømhjertet, a. tender, sensible, tender-
hearted.
Ømskindet, a. tender, delicate.
Ømt, ad. tenderly. M
Ømtaalig, a. delicate, sensitive.
Ømtaalighed, s. sensitiveness.
Ønske, s. wish, desire.
Ønske, v. a. to wish, to desire. – til
Lykke, to wish luck, to congratulate
(upon), to wish joy.
Ønskehat, s. wishing cap.
Ønskekvist, s. divinatory wand, ma-
gic wand.
Ønskelig, a. to be wished, desirable.
Ønskelighed, s. desirability.
Ør, d. giddy, dizzy.
Øre, s. ear; hundreth part of a Krone
(about half a farthing).
Øreben, s. pl. bones of the ear.
Ørebrusk, s. cartilage of the ear, ear-
gristle.
Ørebyld, s. boil in the ear.
Ørefigen, s. box on the ear.
Øreflip, s. lobe of the ear.
Øregang, s. canal of the ear.
Ørehorn, s. ear-trumpet.
Ørehnl, s. ear-hole.
9 relap, S. ear-lap, lap of the ear.
Ørenlæge, s. aurist.
Ørenring, s. earring.
Ørepine, s. ear-ache.
Øreskarn, s. ear-wax.
Øreske, s. ear-pick.
Øreskriftemaal, s. auricular confes-
sion.
Øresmerte, s. ear-ache.
314 ØretrOmme
Øretromme, s, drum of the ear, tym-
panum.
Øretuder, s. wisperer, telltale, pick-
thank.
Øretuderi» s. slander, wispering be-
hind one's back.
Øretvist, s. earwig.
Ørevoks, s. ear-wax.
Ørk, Ørken, s. desert, wilderness.
Ørkesløs, a. idle, lazy, slothful.
Ørkesløshed, s. idleness, laziness,
Ørn, s. eagle. sloth.
Ørnebregne, s. bracken.
Ørneklo» s. talon of an eagle.
Ørnenæse, s. aquiline nose.
Ørneunge, s. eaglet.
Ørred, s. trout.
Øse, s. ladle; scoop.
Øse, v. a. to draw, to pour. – ud, to
pour out; " to scatter money.
Øsekar, s. scoop.
Øsning, s. drawing, pouring.
Øst, Østen, s. East, Orient, Levant.
Østefter, ad eastward.
Østenfor, ad. east of.
Østenfra, ad from the east.
Østenom, ad. eastward of.
Østenstorm, s. easterly gale.
Østenvind, a. east-wind.
Øster, i Øster, ad towards east, east-
vvard.
Østerland, s. east country, Levant,
oriental country.
Østerlandsk, a. eastern, oriental.
Østers, s. oyster.
Østersbanke, s. oysterbank.
Øvrighedsperson
Østersfangst, Østersfiskeri, s.
oyster-fishery.
Østershandler, s. oyster-man.
Østerskniv, s. oyster-knife.
Østerskal, s. oyster-shell.
Østersøen, s. the Baltic.
Østgaaende, a. easterly; eastward.
Østgrænse, S. eastern frontier.
Østkant, s. east side.
Østkyst, s. east coast.
Østover, ad. eastward.
Ve» v. a. to exercise, to practise; to
train up, to discipline (soldiers). – sig,
to exercise one's self.
Øvelse, s. exercise, use, practice.
Øvelsesplads, S. place of exercise.
Øvelsesskib, s. training ship.
Øvelsesstykke, s. exercise, theme.
Øvelsestabel, s. exercise-table.
Øverst, a. upper, uppermost; highest;
supreme.
Øverst, ad in the uppermost place,
at the top. - pdd, above, on high.
Øverstbefalende, s. commander-in-
chief.
Øverste, 8. superior, head-man, chief-
fil:Rile plined.
Øvet, a. trained up, exercised, disci-
Øvrig, a. remaining. det øvrige, the
remainder, rest.
Øvrighed, 8. magistrate; government.
Øvrigheds, a. belonging, relating to
or proceeding from the magistrate, of
the magistrate.
Øvrighedsembede, s. magistracy.
Øvrighedspersom, s. magistrate.
Fortegnelse
OVer
Personers, Byers, Landes etc. Egennavne.
Aachen, n. Aix-la-Chapelle.
Abessinien, n. Abyssinia.
Abraham, m. Abraham, Abram.
Adelbert, m. Ethelbert.
Adeline, f. Adelin.
Adelheid, f. Alice.
Adolf, m. Adolphus.
Afrika, n. Africa.
Afrikaner, m. African.
Afrikansk, a. African.
Agathe, f. Agatha.
Agnes, f. Agnes.
Albaneser, m. –inde, f. Albanian.
Albanien, n. Albania.
Aleksander, m. Alexander.
Aleksandrien, n. Alexandria.
Aleksia, f. Alice.
Alfred, m. Alfred.
Algier, n. Algiers.
Algierer, m. Algerine.
Alperne, pl. Alps. Alpe-, alpine.
Amalia, f. Amelia.
Ambrosius, m. Ambrose.
Amerika, n. America.
Amerikansk, a. Amerikaner, m.
American.
Andalusien, n. Andalusia.
Andreas, m. Andrew.
Anna, f. Anne, Ann. lille Anne, Nanny,
Nancy.
Antiochien, n. Antioch.
Anton, m. Anthony.
Antonette, Antonie, f. Antonia.
Antwerpen, n. Antwerp.
Apenninerne, pl. Apennine-hills.
Apulien» m. Apulia.
Araber, m. Arabian.
Arabien, n. Arabia.
Arabisk, a. Arabic, Arabian.
Armenien, n. Armenia.
Arnold, m. Arnold.
Asiatisk, a. Asiatic.
Asiater, m. Asiatinde, f. Asiatic.
Asien» n. Asia.
Assyrien, n. Assyria.
Asturien, n. Asturia.
Athen, n. Athens.
Atheniensisk, a. Athenienser, m.
Athenian.
Augsburg, n. Augsburgh.
August, m. Augustus, Austin.
Augusta, f. Augusta.
Augustin» m. Austin.
Aurelia, f. Aurelia.
Babel, Babylon, n. Babylon.
Baier, m. Bavarian.
Baiern, n. Bavaria.
Baiersk, a. Bavarian.
Balduin, m. Baldwin.
Baptist, m. Baptist.
Barbara, f. Barbara.
Barnabas, m. Barnaby.
Bartholomæus, m. Bartholomew,
Bardulf, m. Bardulph.
Basel, n. Basil.
316 Basilius
Basilius, m. Basil.
Beatrice, f. Beatrice.
Belt, n. Belt. Inun).
Benediktiner, m. f. Benedictine (friar,
Benevent, n. Wieden.
Bergen, n. Bergen.
Berlin, n. Berlin.
Bernhard, m. Bernard.
Bernhardiner, m. f. Bernardine (friar,
nun).
Bertel, m. Bartholomew.
Bertram, m. Bertram.
Birgitte, f. Bridget.
Biskaya, n. Biscay.
Blanka, f. Blanche.
Blasius, m. Blase.
Bonifacius, m. Boniface.
Brasilien, n. Brazil.
Breslau, n. Breslau.
Britannia, n. Britain.
Britisk, a. British.
Britter, m. Briton.
Brunsvig, n. Brunswick.
Brüssel, n. Brussels.
Bulgarien, n. Bulgaria.
Burgund, n. Burgundy.
Bøhmen, n. Bohemia.
Bøhmer, m. Bøhmisk, a. Bohemian.
Calabrien, n. Calabria.
Castiliansk, a. Castilianer, m.
–inde, f. Castilian.
Castilien, n. Castilia, Castile.
Catalonien, n. Catalonia.
Champagne, n. Champagne.
Charlotte, f. Charlotte.
Cordova, n. Cordova.
Corsika, n. Corsica.
Corsikaner, m. Corsican.
Corunna, 72. Groyne, the Groyn.
Cypern, ??. Cyprus.
Cæcilie, f. Cecily, Cecilia.
Daniel, m. Dan, Daniel.
Danmark, n. Denmark.
Dansk, a. Danish; m. Dane.
Danzig, n. Dantzic.
Dardanellerne, pl. the Dardanelles.
Darmstadt, n. Darmstadt.
David, m. David, Davy.
Frankfurt
Delft, 72. Delf.
Deventer, n. Daventry.
Didrik, m. Derrick.
Dionysius, m. Dionysius, Dennis.
Ditmarsken, n. Ditmarsh.
Dnjepr (Flod), Dnieper.
Dnjestr (Flod), Dniester.
Dominikus, m. Dominic.
Donau (Flod), Danube.
D0risk, a. Dorian, Doric.
Dorothea, Dorthe, f. Dorothy, Doll,
Dresden, n. Dresden. [Dolly.
Dublin, n. Dublin.
Duisburg, n. Doesburgh.
Dunkerque, n. Dunkirk.
Eberhard, m. Everard.
Ebro (Flod), Ebro.
Edinburg, n. Edinburgh.
Edvard, m. Edward.
Egede, m. Giles.
Elbing (Flod), Elbe.
Elbingen, n. Elbing.
Eleonore, f. Eleonor, Eleanor.
Elisa, f. Eliza. 2.
Elisabeth, f. Elizabeth, Lizzie.
Elsasz, n. Alsace.
Emil, m. Emile.
Emilie, Emmi, f. Emily, Emmy.
Emmerik, m. Emery.
England, n. England. - -
Englænder, m. Englishman.
Erfurt, n. Erfurt.
Ernst, m. Ernest.
Esaias, m. Isaiah.
Etsch (Flod), Adige.
Eufrat (Flod), Euphrates.
Eugen, m. Eugene.
Eugénia, f. Eugenia.
Europa, n. Europe. Ipean.
Europæer, m. Europæisk, a. Euro-
Eva, f. Eve, Eva.
Flamlænder, m. Fleming.
Flandern, n. Flanders.
Florents, n. Florence.
Florentinsk, a. Florentiner, m.
Florentine. , -
Franken, n. Francomia.
Frankfurt, n. Frankfort.
Frankrig
Frankrig, n. France.
Fransiska, f. Frances.
Fransiskus, m. Francis.
Fransk, a. French.
Franskmand, m. Frenchman.
Frants, m. Francis, Frank.
Frantsine, f. Frances.
Frederik, m. Frederick.
Frederike, f. Frederica.
Freiberg, n. Friberg.
Freiburg, n. Friburg.
Friaul, n. Friuli.
Friesland, n. Friseland.
Fritz, m. Fred.
Fulda, n. Fuld.
Galizien, n. Gallicia.
Gallien, n. Gaul.
Gallier, m. Gaul.
Gar0nne (Flod), Garonne.
Gascogne, n. Gascony.
Geldern, n. Gelderland.
Genf, n. Geneva.
Gent, n. Ghent.
Genua, n. Genoa. *
Genuesisk, a. Genueser, m. Genoese.
Georg, m. George.
Georgien, m. Georgia.
Gerhard, m. Gerard.
Gertrud, f. Gertrude, Gertie.
Gotfried, m. Godfrey.
Gotha, n. Gotha.
Gothard, m. Godard.
Gother, m. Goth.
Gothisk, a. Gothic.
Gotland, n. Gothia.
Gotlieb, m. Theophilus.
Gregorius, m. Gregory. . . .
Grete, Gretchen, f. Margaret, Mar-
gery, Maggie.
Grækenland, n. Greece. * « v --
Græker, m. –inde, f. Grecian, Greek.
Græsk, a. Greek.
Grønland, n. Greenland. -- ,
Guadalquivir, m. Guadalquiver.
Guido, 772. Guy.
Guinea, n. Guinea.
Gustav, m. Gustavus.
Haag, n. the Hague.
Hamburg, n. Hamburg.
Japan 317
Hanau, m. Hainault.
Hannchen, f. Jenny.
Hanne, f. Jane, Anne. «
Hannover, m. Hanover. verian.
Hannoveraner, m. –inde, f. Hano-
Hannoveransk, a. Hanoverian.
Hans, m. John, Jack.
Harald, m. Harold.
Hebraisk, a. Hebrew.
Hebræer, m. Hebrew, Jew.
Helene, f. Helen, Helena.
Helsingør, n. Elsinore.
Helvetien, n. Switzerland.
Hennegau, n. Hainault.
Henriette, f. Harriet, Henrietta.
Henrik, m. Henry, Harry.
Hermann, m. Herman.
Hessen, n. Hessia.
Hesser, m. Hessian.
Hessisk, a. Hessian.
Hieronymus, m. Jerome.
Hilarius, m. Hilary.
Holland, m. Holland.
Hollandsk, a. Dutch. «»
Hollænder, m. Dutchman. –inde, f.
Dutchvvoman.
Horatius, m. Horace.
Hugo, m. Hugh.
Ida, f. Ida. r -
Indianer, m. –inde, f. Indian.
Indiansk, a. Indian.
Indien, n. India.
Iob, m. Job.
Ionisk, a. Ionic, Ionian.
Ioniske Øer, pl. the Ionian islands.
Irland, n. Ireland.
Irlandsk, a. Irish.
Irlænder, m. Irishman.
Irishvvoman.
Isabelle, f. Isabel.
Island, n. Iceland.
Islandsk, a. Icelandic.
Islander, m. Icelander.
Italien, n. Italy.
Italiener, m. –inde, f. Italian.
Italiensk, a. Italian.
–inde, f.
Jakob, m. Jacob, James, Jim.
Japan, n. Japan,
318 .
Japaner, m. Japanese.
Japansk, a, Japan, Japanese.
Jeremias, m. Jeremiah.
Johan, m. John, Evan.
Johanna, f. Joan, Jane.
Jonas, m. Jonah.
Josef, m. Joseph.
J0sias, m. Josiah.
Jost, m. Joceline.
Josva, m. Joshua.
Judas, m. Judas, Judah.
Judæa, Jødeland, n. Judea.
Julia, f. Julia, Juliet.
Juliane, f. Juliana.
Julius, m. Julius, Giles.
Just, m. Justus.
Justine, f. Justina.
Jyde, m. Jute.
Jydsk, (b. Jutlandic.
Jylland, n. Jutland.
Jødisk, a. Judaical, Jewish, Hebrew.
Jørgen, m. George.
Japaner
Kairo, n. Cairo.
Kalmuk, m. Kalmuck.
Kanariske Øer, pl. Canary islands.
Kandia, n. Crete.
Karen, f. Kate.
Karl, m. Charles.
Karoline, f. Caroline.
Karthaginiensisk, a. Karthagi-
nienser, f. Carthaginian.
Karthago, n. Carthage.
Katharine, f. Catherine.
Kina, n. China.
Kinesisk, a. Kineser, m. Chinese.
Kirkestaten, n. Papal States, States
of the Church.
Kjøbnhavn, n. Copenhagen.
KIara, f. Clare.
Klaus, m. Nicholas, Nick.
Klemens, m. Clement.
Koblenz, n. Coblence.
Konrad, m. Conrad.
Konstantia, f. Constance.
Konstantin, m. Constantine.
Konstantinopel, n. Constantinople.
Kosak, m. Cossack.
Krakow, 7%, Cracow.
Løwen
Krim, n. the Crimea.
Kristian, m. Christian, Kit.
Kristiane, f. Christiana.
Kristine, f. Christina, Chris.
Kristofer, 772. Christopher, Kit.
Kurland, n. Courland.
Køln, n. Cologne.
Kønigsberg, n. Konigsberg.
Lakedaemon, n. Lacedemonia.
Lakedemonier, 772, Lacedemonian.
Lapland, n. Lapland.
Laplænder, m. Laplander.
Laurentius, m. Laurence.
Lausanne, n. Lausanne.
Lausits, n. Lusatia.
Lausitser, m. Lusatian.
Leiden, n. Leyden.
Leipzig, n. Leipzig.
Lene, Lenchen, f. Magdalen.
Leonore, f. Eleanor, Eleonor.
Levanten, Levant, East.
Lifland, m. Livonia.
Liflænder, m. Livonian.
Lille, n. Lisle.
Lindau, n. Lindau.
Linz, n. Linz.
Lisbeth, f. Lizzy.
Lissabon, n. Lisbon.
Litauen, n. Lithuania.
Litauer, m. Lithuanian.
Livius, m. Livy.
Livorno, n. Leghorn.
Lombardi, n. Lombardy.
London, n. London.
Lothringen, n. Lorraine.
Lotte, f. Charlotte.
Lucas, m. Luke.
Lucia» Lucie, f. Lucy.
Ludovika, f. Louisa, Louie.
Ludvig, m. Lewis.
Lübek, n. Lubeck.
Lüttich, n. Liege.
Luise, f. Louisa.
Luxemburg, n. Luxemburg.
Lybisk, a. Lybian.
Lydia, f. Lydia.
i disk, d. Lydian.
Lyon, 72. Lyons.
Løven, n. Louvaine,


Maas
Maas (Flod) Maes.
Madeira, n. Madeira.
Madeira-Vin, n. Madeira-wine.
Mads, m. Matthew.
Magdalene, f. Magdalen.
Mlagdeburg, n. Magdeburg.
MIailand, n. Milan.
Mailandsk, a. Milanese.
Mainz, n. Mainz.
Malaga, n. Malaga.
Malakka, n. Malacca.
Malta, n. Malta.
Malteser, m. Maltese.
Marcus, m. Mark.
Margaretha, f. Margaret.
Marie, f. Mary; Polly ; lille Marie,
Molly.
arkus, m. Mark.
artin, m. Martin.
\iathilde, f. Matilda, Maud.
Hatthias, m. Matthias, Mat.
Matthæus, m. Matthew.
Heklenburg, n. Mecklenburg.
Herkur, m. Mercury.
Iichael, Mikkel, m. Michael.
iddelburg, n. Middelburgh.
tiddelhavet, the Mediterranean.
Bioldau, m. Moldavia.
orits, m. Maurice.
Oskau, n. Moscow.
Hosel (Flod), Moselle.
OSeS3 m. Moses.
ünchen, n. Munich.
liinster, n. Munster.
Huselmand, m. Mussulman.
æhren, n. Moravia.
Nanny , Nancy, f (lille Anne)
Nanny, Nancy.
avarra, n. Navarre.
Neapel, n. Naples. (litan.
Neapolitaner, m. –inde, f. Neapo-
ederlandene, pl. Netherlands.
edersachsen, n, lower Saxony.
ikolaus, m. Nicholas.
ilen (Flod), Nile.
ils, m. Nicholas.
ordsøen 3 the North Sea, German Ocean.
Regensburg 319
Norge, n. Norway.
Normand, m. Norman; (fra Norge)
Norwegian, Norseman.
Normandi, 72. Normandy.
Norsk, a. Norwegian; m. Norwegian.
Niirnberg, n. Nuremberg.
Ofen, n. Buda.
Olivia, f. olivia.
Olmüts, n. olmutz.
Olymp (Bjerg), Olympus.
Olympisk, a. olympic, Olympian.
Oranien, 72. Orange.
Osnabrück, n. Osnabruck.
Ostende, n. Ostend.
Ostindien, n. East-Indies, India.
Ostindienfarer, m. Eastindiaman.
Otto, m. Otto. -
Padua, n. Padua.
Paduaner, m. padualisk, a. Paduan.
Palæstina, n. Palestine.
Paris, n. Paris.
Pariser, m. parisisk, a. Parisian.
Parmesanost, s. Parmesan-cheese.
Passau, n. Passau.
Paul, Paulus, m. Paul.
Pauline, f. Pauline.
Peder, m. Peter.
Perser, m. –inde, f. persisk , a.
Persian.
Persien, n. Persia.
Petersburg, n. Petersburg.
Pfalz, Palatinate.
Polak, m. Pole.
Polen, n. Poland.
Polsk, a. Polish.
Pommeraner, m. Pomeranian.
P0mmern, n. Pomerania.
Pompejus, m. Pompey.
Portugal, n. Portugal.
Portugiser, m. portugisisk, a.
Portuguese.
Posen, n. Posna.
Prag» m. Prague.
Preussen, n. Prussia.
Preusser, m. preussisk, a. Prussian.
Pyrenæiske Bjerge, pl. Pyrenees.
Bebekka, f. Rebecca.
Regensburg, n. Ratisbon,


























320 Reinhold
Reinhold, m. Reynold.
Rhin (Flod), Rhine.
Rh0d0s, n. Rhodes.
Richard, m. Richard, Dick.
Robert, m. Robert, Bob.
R0m, n. Rome.
Romer, m. Roman.
Romersk, a. Roman.
Rosa, Rose, f. Rosa, Rose.
Rosamunde, f. Rosamond.
R0sine, f. Rose.
Rudolf, m. Ralph.
Russer, m. Russian.
Russisk, a. Russian.
Rusland, n. Russia.
Saale (Flod), Saal.
Sabine, f. Sabina.
Sachsen, n. Saxony.
Sachser, m. sachsisk, a. Saxon.
Salomon, m. Solomon.
Salzburg, n. Salzburg.
Samaritaner, m. Samaritan.
Sara, f. Sarah.
Saracener, m. Saracen.
Saracenisk, a. Saracenic.
Sardinien, m. Sardinia.
Sardinier, m. Sardinian.
Sardinisk, a. Sardinian.
Savoien, n. Savoy.
Schelde (Flod), Scheld.
Schlesien, n. Silesia. -
Schlesier, m. schlesisk, a. Silesian.
Schwaben, n. Suabia. • "
Schwaber, m. schwabisk, a. Sua-
Schweiz, n. Switzerland. [bian.
Sebastian, m. Sebastian.
Sibirien, n. Siberia.
Sicilien, n. Sicily.
Siebenbürgen, n. Transylvania.
Sigmund, m. Sigismund.
Sims0n, m. Samson.
Skotland, n. Scotland.
Skotlænder, m. Scotsman.
Skotsk, a. Scottish, Scotch.
Slavonien, n. Sclavonia.
Slesvig, n. Sleswick.
Sophie, f. Sophia.
Spanien, n. Spain.
Spanier, m, Spaniard.
Venedig
. || Spansk, a. Spanish.
Speier, n. Spire.
Stockholm, n. Stockholm.
Storbritannien, n. Great Britain.
Stralsund, n. Stralsund.
Strasburg, n. Strasburg.
Sundet, m. the Sound.
Susanna, f. Susan.
Svensk, a. Swedish; m. Swede.
Sverige, n. Sweden.
Sydhavet, South-Sea.
Sylvia, f. Sylvia.
Syrakus, n. Syracuse.
Syrien, n. Syria.
Syrer, m. syrisk, a. Syrian.
Tajo (Flod), Tagus.
Tartari, n. Tartary.
Tatar, Tartar, m. Tartar.
Themsen (Flod), Thames.
Theodor, m. Theodore.
Theodorik, m. Derrick.
Therese, f. Theresa.
Thessalien, n. Thessaly.
Thessalier, m. thessalisk, a. Thes-
salian.
Thomas, m. Thomas, Tommy, Tom.
Thracien, n. Thracia.
Thracisk, a. Thracian.
Timotheus, m. Timothy.
Tobias, m. Tobias, Toby.
Toscana, n. Tuscany.
Trient, n. Trent.
Trier, n. Treves.
Troja, n. Troy. «
Trojansk, a. Trojalier, m. Trojan.
Tyrk, m. Turk.
Tyrkiet, Turkey.
Tyrkisk, a. Turkish.
Tyrol, n. Tyrol.
Tysk, a. Tysker, m. German.
Tyskland, n, Germany.
Ungarer, m. ungarsk, a. Hungarian.
Ungarn, n. Hungary.
Ursel, Ursula, f. Ursula.
Valakiet, n. Wallachia.
Valentin, m. Valentine.
Venedig, n. Venice,
Venetianer
Venetianer, m. venetiansk, a.
Venetian. Sea.
Vesterhavet, the western Sea, Spanish
Vestindien, n. West-India, the West-
Indies.
Vincents, m. Vincent.
Virginien, n. Virginia.
Vlissingen, n. Flushing.
Wallis, n. Wales.
Warschau, n. Warsaw.
Weichsel (Flod), vistula.
Wenzel, m, Wenceslaus.
Westfalen, n. Westphalia.
Westfalsk, a. Westfaler,
Westphalian.
Wien, n. Vienna.
Wilhelm, m. William, Willie.
Wilhelmine, f. Wilhelmina.
Wiirzburg, n, Wurzburg.
???,
Dansk-norsk-Engelsk Ordb.
Østerseen
Zacharias, m. Zacchary.
Zachæus, m. Zaccheus.
Zeeland, n. Zealand.
Zürich, n. Zurich.
321
Ægæiske Hav, n. Egean Sea.
HEgypten, n. Egypt.
MEgyptisk, a, Egyptier, m. Egyptian
Æthiopien, n. Ethiopia.
Østerland, n. Orient, Levant.
Østerlandsk, a. eastern, levant, orien-
tal. Levantine,
Østerlænder, m. Oriental, Orientalist-
Østerrig, n. Austria.
Østerriger, m. Austrian.
Østerrigsk» a. Austrian.
Østersøen, the Baltic.
21
Alphabetical List
of
* irregular Dano-Norwegian Verbs.
(For compound verbs vide their root-verbs)
Infinitive.
Bede, bid, beg
Befale, order, command
Betyde, mean, signify
Bide, bite
Binde, bind
Blive, remain, become
Bringe, bring
Briste, burst
Bryde, break
Brække, break
Brænde, burn
Burde, be obliged, ought
(Present : jeg bør)
Byde, order, offer
Bære, bear
Drage, drag, drav
Drikke, drink
Drive, drive, urge
Dø, die
Dølge, conceal
Faa, get, receive
Falde, f all
Fare, drive
Finde, find
Flyde, flow
Flyve, fly
Flække, split, cleave
Fnyse, 87mort
Fornemme, perceive
Fortryde, repent
Fryse, freeze, be cold
Imperfect.
bad
befalede, befol
betydede, betød
bed
bandt
blev
bragte
brast, bristede
brød
brækkede, brak
brændte
burde
bød
bar
drog
drak
drev
døde
dulgte
fik
faldt
for
Participle.
fandt
flød
fløi
flækkede, flakte
fnøs, fnyste
fornam, fornemmede
fortrød
frøs
bedet, bedt.
befalet.
betydet.
bidt.
bundet.
blevet.
bragt.
brustet, bristet.
brudt.
brækket, brukket.
brændt.
burdet.
budt, budet.
baaret.
draget.
drukket.
drevet.
(er) død.
dulgt.
faaet.
faldet, faldt.
faret.
fundet.
flydt.
fløiet.
flækket, flakt.
fnyst, fnyset.
fornummet, fornemmet.
fortrudt.
frosset.
323
Infinitive.
Fyge, rush
Følge, follov
Gaa, go
Gale, Group
Gide, like
Give, give
Gjælde, avail, be vorth
Gjøre, do, make
(Present: jeg gjør)
Glide, slide
Glippe, vink
Gnide, rub
Grave, dig,
Gribe, seize
Grine, grin
Græde, veep
Gyde, pour
Gyse, shudder
Have, have -
(Present : jeg har)
Hedde, be called
Hjælpe, help
Holde, hold
Hvine, shriek
Hugge, hev
Hænge, hang
Jage, chase
Kige, peep
Klinge, resound
Klyve, climb
Knibe, pinch
Knække, crack
Komme, C07776
Krybe, creep
Kunne, be able, can
(Present: jeg kan)
Kvæde, sing -
Kvæle, strangle
Lade, let be, load
Le, laugh
Lide, suffer
Lide (om Tiden)
Ligge, lie (dovn)
Lyde, sound
Lyve, lie (tell a lie)
Lægge, lay
Imperfect.
føg
fulgte
gik
galede, gol
gad
gav
gjaldt (but : gjengjældte,
undgjældte)
gjorde
gled
glippede
gned
gravede, grod
greb
grinte, grinede
græd
gjød
gjøs, gyste
havde
hed
hjalp
holdt
hvinede, hvinte, hven
huggede
hang, (active : hængte)
jagede, jog
keg, kigede
klang, klingede
kløv
kneb
knækkede (neuter, also :
knak) -
kom
krøb
kunde
kvad
kvalte
lod
lo
Participle.
led
led
laa
lød
løi
lagde
føget.
fulgt.
gaaet.
galet.
gidet.
givet.
gjældt.
gjort.
gledet.
glippet.
gnedet.
gravet.
grebet.
grinet.
grædt.
gydt.
gyset.
havt.
hedt.
hjulpet.
holdt.
hvinet.
hugget.
hængt.
jaget.
keget, kiget.
klinget.
klyvet.
knebet.
knækket.
kommet.
krøbet.
kunnet.
kvædet.
kvalt.
ladet (but i tilladt, und-
leet, ladt).
lidt.
ledet.
ligget.
lydt.
løiet.
lagt.
21 *
324
Infinitive.
Løbe, 7'2072
Maatte, be alloved, may
(Present : jeg maa)
Nyde, enjoy
Nyse, 87,8eze
Pibe, pipe, vhistle
Ride, ride
Rinde, run, floup
Rive, tear
Ryge, Smoke
Række, reach, stretch
Se, See
Sidde, sit
Sige, 8ay, bell
Skjælve, tremble
Skjære, cut, Score
Skride, step, advance
Skrige, cry
Skrive, vrite
Skryde, bray ; brag
Skulle, be obliged, shall
(Present : jeg skal)
Skvætte, splash
Skyde, shoot
Skyve, shove
Slaa, strike
Slibe, grind, cut
Slide, drudge, outwear
Slippe, slip
Slænge, fling
Smide, forge
Smyge, glide, steal
Smække, smack
Smælde, smack, rap
Smøre, smear, grease
Snige, sneak
Snyde, cheat, blow one's
420362
Sove, sleep
Spinde, spin
Springe, spring
Sprække, crack
Sprætte (v. m.), Spravl
Spørge, ask, guestion
Staa, stand
Stige, mount
Stikke, pricle, stab
Imperfect.
løb
maatte
nød
nøs, nyste
peb
red
randt
rev
røg
rakte, rækkede
Så8,
sad
sagde
skjalv, skjælvede
skar
skred
skreg
skrev
skrød
skulde
skvat (active : skvættede)
skjød
skjøv
slog
sleb
sled
slap
slængte
smed
smøg
smækkede, smak
smældede, smældte
smurte
Sneg
snød
SOV
Participle.
spandt
Sprang
sprak, sprækkede
sprættede
spurgte
stod
steg
stak
løbet.
maattet.
nydt.
nyst,
pebet.
redet.
rundet.
revet.
røget.
rakt, rækket.
seet.
siddet.
sagt.
skjælvet.
skaaret.
skredet.
skreget.
skrevet.
skrydt.
skullet.
skvættet.
skudt.
skjøvet.
slaaet.
slebet.
slidt.
sluppet.
slængt.
smidt.
smøget.
smækket.
smældet, smældt.
smurt.
sneget.
snydt.
sovet.
spundet.
sprunget. -
sprukket, sprækket.
sprættet.
spurgt.
staaet (but : opstanden,
overstanden, udstanden).
steget.
stukket.
325
Infinitive.
Stinke, stink
Stjæle, Steal
Stride, strive, contend
Stryge, stroke ; iron
(linen).
Strække, stretch
Svide, scorch
Svige, deceive
Svinde, vanish
Svinge, sving
Sværge, svear
Svømme, svim
Synge, sing
Synke, sink
Sælge, sell
Sætte, set, place, put
Tage, take
Tie, be silent
Trine, tread
Træde, tread, step
Træffe, hit, meet
Trække, drav, pull
Turde, dare, ought
(Present : jeg tør)
Tvinde, tvine, tvist
Tvinge, force, compel
Tælle, count
Vide, know
(Present : jeg ved)
Vige, give vay
Ville, be villing, vill
(Present: jeg vil)
Vinde, blov
Vride, vring
Vække, vake
Vælge, choose
Vænne, accustom
Være, be
rPresent: jeg er, but:
overværer, undværer)
åEde, eat (of animals)
Imperfect.
stank
stjal
stred
strøg
strakte
sved
sveg
svandt
svang, svingede
SVor
svømmede
sang
sank
solgte
satte
tog
Participle.
taug
tren, trinede
traadte
tråf
trak
turde
tvandt
tvang
talte
vidste
veg
vilde
vandt
vred
vakte, vækkede
valgte
vænnede, værte
var (overvar & overværede,
undværede)
aad
stinket,
stjaalet.
stridt.
strøget.
strakt.
svedet.
sveget.
svundet.
svunget, svinget.
svoret.
Svømmet.
sunget.
sunket.
solgt.
sat.
taget.
tiet.
trinet.
traadt.
truffet.
trukket.
turdet.
tvundet.
tvunget.
talt.
vidst.
veget.
villet. .
vundet.
vredet.
vakt, vækket.
valgt. -
vænnet, vant.
været.
ædt.
Forkortelser. – Abbreviations,
ad.
el.
int.
???t?).
o.s.v.
Apl.
for.
grp.
T.
27. Q.
79. 72.
Adjektiv (Adjective).
Adverbium (Adverb).
Conjunktion (Conjunction).
eller (or). -
Femininum (Feminine).
Interjektion (Interjeotion).
Maskulinum (Masculine).
Neutrum (Neuter).
Numerale (Numeral).
og saa videre (&c., et cetera).
Flertal (Plural).
Pronomen (Pronoun).
Præposition (Preposition).
Substantivum (Substantive).
teknisk Ord (technicality).
Verbum activum (active verb).
Verbum neutrum (neuter verb).
figurlig (figuratively).
||
å gö15 6T16:3827" |
|- -, - » - » - »- - - si - , -: - ---- - -
, : : : T . : : : :
- sa . . .4r"
, ... & S * ;
- * « .* * - v: *
- Ar»-. s.", » s
ø § * - St: i "
* - s. - St. R. : Trè.



... :
se ** * * * * * «..
* * * * * * * * * ,
* - - - --&*
* - - - -sse
:S : : : : : :
C : :
St. :
«e
- -- - -
wer» « - » -e-s & * * * * * * * *
ER: E8:5
2* <-- * * - * * - - - - - -
: : : :
:
:
:
:
- - - == > - - - -
- - - - - - -
- - - - - - - - - - - -
«-0.
- T
3: SS:
-*****-->-:--:--.*-se- - -
*::3 :
PS:
r:
- - * - - - - -
----
-:
H
-
«M* v • «E»
:
= 3:3 i 3 - - : a
* > *, * > *er* - -
r-e -a e-es-S « * * *
- - - - - - - -
----
#
#
fi
-
-
s» - - - - - -
- - - - - = ,
= - - -» -ere - a --
** = s .. " - » mees
•
* = - er « * --
:
|-
K
-
S
a r s = å
- 2 - 2 -
- - - - - - - -
«-
SEt:Sä
=ä:
R:
S:
- - -.
:
:
-
:
«w-4
:
* * *
« »
*
*
:
- - = «-er --- - -» --
-* -a - « » - - > 5 = «ær - - - -
: : e = <=>--
::« ...::
- w , "-s = x- -s " "- " - se: «» *swe * *
Q
** * * * * * * - «» »« - » . « «»
** ** * * * * * *-o *<- *-s -s - "
- - - - - - - - ---- *-
-a -- -->
5:
E
-
* " -e- - - - - - -
< * * * --- * « » - - -
** ** * * 2
----
:
:
:
:
:
:
:
----
* D - ----
* -- * * - se «- - -»
- - - : , - - - - - - - - - - - <-- :
* * * * * - - - - - - * - s * * * * - «s «sa i
- - - - - - - - * * * - - - - - - -, * av --
& " -" - - » --> -
- e s e s -- -sø · = «s -
ø * * * * - - e - s ø - -» «»
s = - e - - - - - - - - - - - --4
«» s - - - - - - - -s - e - -» - - - es
* " : « * m - - - - a - » - «s
: - = - - > >
|- *
:
::
::
:
-
:
:
:
:
:
E
R
:
S.
S
5:
:
=> - -
5:32:
: :
:
s: SE: -
-
-
E
-
G
:
:e.
:
:
:
:
E