nl Arom ευρμα Malabgantung rui fon Vou Bell 14.45puen. Ha fufalitas bekanlil Il Callisen they met z sonil, 21 1. Saxtockh 1817 ARTES SCIENTIA VERITAS LIBRARY OF THE UNIVERSITY OF MICHIGAN PLURIDUS DAUN , TUEBOR SI QUERIS-PENINSULAM AMEENAM CIRCUMSPICE MOD.000.000.000 MUSEUM Hagen. 1929-30 Museums KDanske videnskabernes selskab, Copenhagen. Nature Idenskabelig og mathema mathematisiedeling - Extracts from its stritter... Nye samling, mainly are the botany and insects of Norway 17315932 CH Dig mussum Go 9-1139 369 $ Sortegnelſe over endeel Norſke Værter, iſær Cryptogamiſter, ſom et Tileg til Gunneri Fiora Norvegica. Andet Style. uf H. Strøm. D a jeg indgav det førſte Stykke af denne fortegnelſe i det Danſke Videns fravers Selſkab, var min Kundſkab, af Mangel paa Erfaring og Hielpemid: Ter, iffe faa fuldkommen, ſom jeg gierne ønſkede, þvorfor jeg iffe Keller Kavde kaftet med ildgivelſen, fvis iffe en god ven havde drevet derpaa, for at faae det inoryffet i den tredie Tomie af Selſkabets niye Sfrifter, ſom dog ifke førend en temmelig Tid derefter kom for lyſet. Men det, rom den Gang manglede, har jeg ſiden føgt at ſupplere, Hvorfor jeg nu kan være iſtand at rette nogle faa i førſte Styfle begangne Feil, og i andre Poſter at ſige noget mere fuldſtændigt, end den Tid f'keede, foruden det, ſom allerede i Naturhi- ſtorie. Selſkabet er indſendt og oplyft med Legninger. Min Methode vil da Her blive førſt, ligeſom i forrige Styffe, at anføre nogle Værter af fuldkom. men Fructification, fom i Gunneri Flora Norvegica ere udeladte, og det ved Hielp af Studioſus David Høgh Sommerfeldt paa Toten, ſom under« retret om mit Foretagende, at giøre Tillæg til Gunneri Flora, þar været ye Samling IV, B. ſaa 68-61-6 dhe Naa 370 $. fortegnelſe over enbeel Norſke Vægter, sc. faa god at tilſende mig en af ham ſamlet Floram Totenfem, og desuden alle de Verter in Natura, ſom deri findes anførte, men ifte ſtaaer i Gunneri Flora. Alle diſſe eré da ifte af mig, men af ham ſelv navngivne, og faa meget mere paalidelige, ſom de ere beſtemte af en faa fyndig Botaniker, ſom Profeſſor Wahl, der paa fin Reiſe igiennem Toten beviſte ham denne Tieneſte, hvorfor jeg bliver dem begge ſtørſte Taf ſkyldig; beflager kun, at bemeldte Hr. Sommerfeldt døde kort efter meget pludſelig, kvorover önns givne Løfte at anſkaffe mig mere, og det Haab jeg deraf giorde mig, paa eengang brey giort til intet Hvad derimod Cryptogamiſterne angaaer, da agter jeg førſt efter Numerne at igiennemgaae faa mange af de i det førſte Stykke anførte ſom jeg finder forneden med nye Anmærkninger at oplyſe, og ſiden at tilføie de nye Dillæg. Forud maae jeg alene erindre dette i Almindelighed, at jeg efter udgivelſen af det førſte Styffe, har beſøgt et høit field her i Nærheden, for at erfare, hvad fieldenes øverſte Rygge vilde producere, men at jeg der iffe antraf en eneſte Cryptogamiſt af Betydenhed, naar viſſe Lichenes undu tages, følgelig, at man forgieves beſøger Fieldryggen for at finde Mnia, Brya og Hypna zc., fom Derimod paa Fieldfiderne forekomme i Mængde. Fuldkomne ærter. Acorus Calamus, rom af Gunnerus maae være forglemt, eller maaffee blot i Regiſteret udeladt. Adoxa Mofchatellina. Den Tvivl Gunnerus har, om den ſkulde hen: høre til Norges vildvorende Urter, falder altſaa bort. Allium Sativum, ſom jeg dog ogſaa þar funden paa Eger. Avena pubeſcens, den ſamme, ſom jeg i førſte Stylle gav dette Navn, fkiønt med nogen Tvivl. Af de tilſendte Exemplarer, faavelſom mine egne, ſeer jeg, at den ofte i Toppen bær tre Blomſter, og er altſaa deels bi- deels triflora. Braſſica Napus, de Diorſkes Næper og Danſkes Roer, ſom ellers iffe ſees vildvorende i Norge. Campanula perſicifolia, ogſaa af Hr. Wille anfert blant Tellemarfens Værter, hvor den ſkal være temmelig almindelig. Carex S. Fortegnelſe over endeel More Værter, ?c. 341 Carex axillaris, vorer ogſaa mangeſtede paa Eger i Sumper, og har ges meenlig et lidet Brad ved det nederfte Blomſter, ſom ventelig har givet den Navn af axillaris, faldes ellers Carex remota i Linnæi Syſte- ma Vegetabilium af Murray, þvor og henviſes til Flora Danica Tab. 370. Carex montana, item et nyt og ubefiendt Species, rom, efter Hr. Prof. Wahls Padſtand, ſkal være det eneſte i ſit Slag, ſom vorer paa tørre Baffer, og ventelig af Gam felv bliver befiendegiort i Flora Danica. Hieracium præmorſum, ventelig af Gunnerus forglemt, da den ellers er almindelig nof Gondenfields i Norge. Hieracium Auricula, ligeledes forglemt, eller maaſkee blot udeladi i Res giſteret. Hieracium cymoſum, paa Toren iffe ualmindelig, og vormt ligeledes paa Eger. Melia Azederach. At ſee den Iridianſke og Ceylonſke plante Melia aze- derach indruffet i en fortegnelſe over Norſke Pranter, vil vel fores Pomme mange underligt; jeg mage derfor førſt giore Rede for, hvorledes og med hvad Ret den er kommen derind. Jolant andre Norffe Væra ter, fom findes i Romsdalen, tilſendre Hr. Wille, Præſt til Grytten fammeſteds, mig ogſaa denne, ſom jeg aldeles iffe fiendte, eller erina drede at have fret lige til; jeg begyndte derfor ſtrap at lede efter den i Linnæi Genera plantarum, men paa den mig ſædvanlige Maade, med at gaae alt for fremmede og iſær Indianſke Planter forbi; derfor fandt jeg den iffe Heller; og da jeg formodede, at den maafkee kunde findes i de ſenere Editioner af dette Skrift, ſom jeg iffe Bar, aflod jeg fra videre Underſøgning, og gil den forteſte Vei, ved at ſende den i et Brev til Hr. Prof. Wahl, ſom ogſaa þavde deur Godhed at ſvare dere paa og navngive den. Ved at fee efter i Syſtemet, mærkede jeg nu, at den havde været let at finde, hvis jeg iffe med glid havde forbigaaet de Indianſke planter, blant Kville jeg mindſt ventede at finde den. Men ſom enhver let kan tænre, blev min Forundring ou deſto ſtørre, 09 Spergsmaalet dette, hvorledes Hr. Wille funde være fommet til den? et Spergeniaal, ſom bedſt kan beſvares ved at læſe den Underretning, Aaa 2 { fom 372 S. Fortegnelſe over endeer Norſke Vægter, te. fom jeg nnelig, ferend Svar indieb fra Prof. Wahl, Bavde faut fra Hr. Wille ſelv, og inder ſaaledes: "Den grenede lirt, med de bride Slomſter uden Blade, haver en førgelig levnetsbeſkrivelſe; thi med den gik det ſaaledes til: Jeg gaver en liden Dreng her i Hufet de infors mere, og ſom jeg forleden Sommer tog med mig, da jeg gil ud at boras niſere i Sloven. Forud ferde jeg ham, hvorledes han Fulde bere ſig ad, og paalagde sam iſær, at naar han fandt en Piante, fulde kan optage den med Rod, Blade og Alt, og tilbringe mig den ftrar. Men han gik i Taaget, og da han faae ovenmeldte Plante, røffede han det øverſte af, og kom med denne Stump i Haanden. Jeg vilde da have ham til at viſe mig Stedet, men hverfen dens Sted eller Mage var gan iſtand at finde, hvor længe han end lebte derefter. Imidlertid blev den taget halvanden Miil fra Præſtegaarden op i landet under et høit field, ved hvis Fod Steenfanden Bavde radt Stene og Muld." Saavidt Hr. Wille. Noget Bedragerie eller Feiltagelſe tan altſaa Kerved iffe være begaaet, enten af Hr. Wille, ſom aldrig har have Sædvane, at narra Publicum ved falſke Efterretninger, iffe heller af Drengen, med mindre man vilde ſige, at han havde taget den af et Herbarium; men kvor er vel ſamme at finde i Romsdalen, helſt af Indianſke urter? og om ſaa var, maatte Hr. Wille dog vel vide, at ſkille en fortørret Piante af et Herbarium fra en friſk, ſom nyelig var taget af Marlen. Jeg erindrer mig ellers berved et lignende Erempel af Hyacinthus racemoſus, rom min forrige Capellan (fiden Provſt og Sognepræſt i Bergen) Hr. Jens Andreas Karogh, da kan arbeidede paa en Belfris velſe over Nordfiord, fandt paa Stadtlandet, Norges yderſte Pynt mod Veft, og med hvilken det gik ligeledes til, at en Karl, ſom fulgte ham paa hans botaniſke Reiſe, tilbragde ham den med flere, ſom han der þavde famlet. Endnu havde nok iffe bemeldte Hr. Sprogh Siyndighed nol, at paafkiønne det Rare, ſom var veð den, og forſemde derfor rely at lede efter den; men da han var felo paa Stedet, og fiendre Karlen nøie, forſikrede han mig ofte, at den virkelig der blev funden, og at ingen feiltagelſe derved kunde være begaaet. Jeg ſendte den derfor til Biſkop Gunnerus, fomu da arbeidede paa fin Flora Norvegica, hvor S. Fortegnelſe over endeel Norſke Vægter, c. 373 hvor han og har anføre den Tom. 2. S. 121., men tager førſt Feil deri, at jan giør Stedet til en De *), dernæſt at han regner det til Søndniør, da det hører til Nordfiord; endelig tillægger han i en, som mig ſynes, ufors nøden Anmærfning, at der ved et friſk og fuldfommen Eremplar bør uns derreges, om den iffe heller var en Scilla bifolia, da dog dens petala campanulata og flores racemoſi, foruden dens byacintblaa Sarve, fiendelig nof adſkildte den fra hiin, fom jeg endnu meget vel erindrer. Det er ellers meget ilde, at bemeldte Hr. Siroghs Befkrivelſe over Nord- fiord, tilligemed et ſmukt og fuldſtændigt Kart, ſom allerede var færdig, feat efter hans Død være bleven ſaa adſplittet, at den iffe mere fan famies. Orobus niger, eller, ſom Sr. Wahl ſkal have faldet den, O. ſylvaticus. Phleum bulbiforme. Ranunculus reptans, anført af Linne i Flora Svecica fom rar, men paa Joten overfledig. Spergula Saginoides. Thalictrum Simplex, ogſaa fundet af Oeder. Vicia dumetorum. Viola Mirabilis, hvoraf dog iffe fulgde Gienpart fom af de andre. Cryptogamiſter. Mnium. 1) Mnium pellucidum, ligner meget Androgynum, men adſkiller ſig fra ſamme endogfaa derved, at den med Alderen antager en rødbruin farve, hvorimod hiin ftedre er blaaagtig grøn, ſom af Spanſkgrøn. Den førſte vorer paa Tuer og raadent Træe i Sumper, men hiin meeſt paa fugtige Sierge i ſkyggefulde Riftet; paa den førſte fees ogſaa kap: flerne eller Freelnoppene ſorte, og Dækſlerne (opercula) (vide, naar de begynde at afflorere. 2) Mnium A aa 3 *) Efter faa lang Tids Forløb fan jeg dog ikke tilviffe erindre, om den, ſom jeg troer, var tagen paa Stadtlandet, eller, ſom Gunneri Beretning (yder, paa Bremanger, ſom da rigtig nok er en De, men heuhørende til Søndfiord, med mindre et viſt Sted paa Stadtlandet ſelv har et fandant Navn. 374 -S. Fortegnelſe over endeel Norſke Verter, zc. 2) Mnium fontanum. Tilforu bar jeg kun fundet den i liden Mængde ved Gumper; men da jeg ſende den paa rette Tid og Sted ved Guurs brønde og koldt vand, fandt jeg den i Mængde, og blomſtrende i Maji. Hoor den yoxer i Mængde, tøber den altſaa, at diſſe Vande ere i Næc: beden, ſom finne rigtig nor har annerlet. 6) Mnium ſetaceum. Den ffyder fmale Stængfer fra Roden, beklædte med meget ſmaa lancetlige Blade, hvorimod Frøeſtænglen (Seta) oms gives ved Roden med Blade, foi ere mange gange ſtørre, famt Inſe puncterede, og ſom bole fig tilſammen i en Runddeel fong en Svibel, Saaledes har jeg fundet den ved Vanddamme i Maji, hvorimod jeg fildigere paa Aaret har feet den meget lyppigere ved folde Vand af Suur- brende, da de fuibelagtige Blade (folia perigonalia) vare neppe fiena delige, hvorimod de opreiſte Stængler vare meget rige paa Blade, foin giorde en liden Stierne i Toppen. Biadene vare lancetlige, iffe fpidſe, med en lys Seene i Midten; hele Grønfværen var guul. Ellers blomna ſtrer den i Maji og Junii, fetis longis flexuoſis, capſulis filiformi- bus, calyptris itidem filiformibus inferne fillis. 7) Mnium cirrhatum, voree mangfoldig paa Klipperne og ved Foden af Biergene, blomſtrer i Auguſt 03 September. Dens Slade, som ere fmale og bugtede, fidde i Toppen ſom en Stierne, og ere alle i det øverſte af Stammen grønne, men nedenfor mørte; dens Freefnoppe (Kapfier) ere aflange, opreiſte, uden Strone, men med lange Tender; Defflerne (opercula) ligeledes lange, male og opreiſte, og Hetten (calyptra) ligeledes. Dillenii Tegning er grov og liden, men liv: agtig, hvorimod neppe nogen ſkal fiende den igien af Legningen i Flora Danica. Paa endeel af dem har jeg feet en fremmed Vært, fonte en Ulva, beſtaaende af runde Sloder, ſtørre og mindre, dog neppe ſynlige for blotte Dine, ellers grønne og blanke, og beſtaaende af en faſt gele: agtig Materie heel igiennem uden nogen indſluttet Bedfke. Med diſſe grønne forn vare Stammerne begroede. 8) Mnium annotinum, vorer meeſt paa nøgne Bierge, Hurr Vand neds rinder, og bellæder ramme med en Grenſvær. Bladene ere ovale og ſpidſe, og fidde meeſt gyppig i Toppen, hvor de undertiden danne cu Stierne. S. Fortegnelſe over enbeel Notffe Boyter, c. 375 Stierne. Freeſtænglerne med fine lange ſmale og hængende Fapſler, udſpringe ved Roden af de gamle og mørfe Stammer, ci af de friſke og grenne, os fces biomſtrende i Maji og Junii. II) Mnium pyriforme, adſkilles let fra andre ved ſine bugtede Freeſtænge ier (ſete), pæredannede frapier, og haarfine Blade. Frøeſtiltene ridde ofte ved Roden, men oftere i Toppen af de ſmale Stammer, og Bradene ere lange, fine, lyſe og giennemſigtige. Denne, fom vorer meeſt paa fugtige Steder, faarom ved Siderne af Vandgrofter, og blomſtrer førſt i Junii Maaned, er egentlig den, ſom Weber i fans Specilegium Flora Götting. Palder Bryum aureum a, men giøres af ham meget urigtig til en blot Artforandring af en anden, ſom han falder Bryum aureum majus ß, hvorimod Hedvig, ſom i fans Deſcript. et adum- bratio Muſcorum frondoforum for den under Navn af Webera nutans Tab. 4, med rette adſkiller den, da Bladene paa denne iffe ere haar fine, men lancetlige, fidde iffe heller adſpredte, men ſamlede ved Roden; Kapſlerne ere iffe heller pæredannede, os faa meget ben: gende, ſom paa biin. Undertiden cre Stammerne grenede, rom Dila lenii Tegning viſer, men Hedvig ikke har feet. Af alle Mosarter er der ingen, ſom her vorer mere byppig end denne, og allerede fildig paa Heſten udſkyder den fine Frøeftængler, rom ſtraf ved Vaarens Begyn: delſe faae fine modne Kapſler. 15) Mnium fiflum f. Jungermannia bidentata, kar jeg i Maji fundet globulifera u: med knopper i Toppen af Stammerne, ligeſom ſammen: ſatte af runde Bær, og af en guulagtig Farve. 17) Mnium hygrometricum, far tvende Artforandringer: een med liden eller ingen Stamine, og alle Bladene siddende fom paa en Svibel ved Roden; en anden med nogenledes lange Stammer, ſom ogſaa Dillenii Tegning viſer. Den førſte vorer pau Biergene, og har lange Spidſer i Enden af Bladene, ſom den anden ikke har. Denne fidſte bar jeg fundet i Sandbaffer for Solen, og den førſte er egentlig den, jeg har talet om i det førſte Styffe. Herril kommer endnu: 19) Mnium luteſcens, ſom den unge Linné ſkal have faldet den, elier Dicranium latifolium, Hedvig Deſcript. Muſcorum Tab. 33. Denne 376 S. Fortegnelſe over endeel Norſke Værter, sc. 6 3 Denne har jeg vel iffe fundet med fructification, at jeg kan beſkrive den paa en fuldſtændig Maade; men i mine Tanter fan den ikke være nogen anden, end den nærværende, da alle Ting i Henſeende til Vert og Blade ftemme ſaa neie overeens. Bladene ere ovale med en lang hvid Trand i Enden, derhos puncterede, fom paa de fleſte Mnia, og for blotte Dine mørkgrene og finnende ſom grønt Pluche. Den er desuden deraf mærkværdig, at Bladene sidde ſamlede i en Buff eller Klaſe, den ene undertiden over den anden, og at Stammerne, der kan være 5 a 6 Linier Gøie, have adſkillige vedhængende Trevler eller Traade, og des: uden mange fine Trevler eller Rodder, hvormed de fæſte ſig i Mulden. Saaledes har jeg fundet den paa to Steder iffe meget Keit op paa Bier- gene, og det baade i Julii, Auguſti og September, men altid uden Fructification. Den er ellers en Nordamericanfe Vært, og derfor Her Deſto rarere. Bryum. 1) Bryum apocarpum Linnæi, har efter fans Mening twende Varieteter, ſom dog med bedre Grund fan regnes for to adſkilte Species. Den førſte, ram Hedvig kalder Grimmia apocarpa, vorer paa Træe og Stene, er uden loddenhed, og har røde Knoppe, der fnap titre frem af Stammernes Toppe ; den anden, for hos ham heder Hedvigia ciliata, voper til Fields, har hvide cilia eller Haar i Enden eller Tops pen, og ſammeſteds langt ſtørre Knoppe af en guul Farve og med ulige mere ſtumpede Dækſler eller opercula. 2) Bryum ſtriatum, har to Artforandringer med mere eller mindre riddende Knoppe eller kapſler, fom dog altid udmærke ſig derved, at de ere ftris bede og lodne af de derpaa ſiddende og opadvendende Byrfter. Bladene have et langt hvidt Haar i Enden, ſom hos Hedvigia ciliata No. I iffun fees paa de øverſte Kinopblade. 3) Bryum pomiforme, har mangfoldige Forandringer, ſom iffe alle kan være blotte Varieteter. Saaledes findes paa Fieldſiderne en med 2 & 3 Tommer lange Stammer, og dog enkelte uden Grene, følgelig aideles liig B. pomiforme pendulum Flora Dan. Tab. 823, 1, men med ganſke S. Fortegnelſe over enbeel Norſke Vaxter, c. 377 ganſke forte frøeſtilke og meget (made Kapſler i Stammernes Toppe; undertiden er den igien grenet, og ellers af famme Anſeelſes andre der- imod af ſamme Heide, have lange Frøeſtille med ſtore Kapſer, der dog fidde faa langt ned paa Stammen, at Kapplerne neppe rage op over deres Soppe. andre igien ere Høie og grenede, med forte frøeſtille , ftribede Kapſler og coniſke Dæfſler, af hvilfe Frøeſtilte to og to ſidde tilſammen paa Siderne, aldeles fom Hallers Tegning viſer Enumeratio plant. Tab. 3. Fig. 8. Men hos de fleſte bar jeg ikke feet Fructificaa tionen uden forterret, hvorfor jeg ikke videre kan beſkrive dem. Ellers bar jeg og blant de mindre Urter feet den, ſom foreſtilles i Flora Dan. Tab. 478, der edfeiller ſig fra det ſædvanlige B. pomiforme, ved fine mere brede og nedbøiede Blade, fom, naar te tørrede betragtes under Forſtørrelſesglas, have rigtig tre Striber, ſom Legningen viſer, ſkiønt de opblødte iffun fremviſe en miðtadgaaende Seene. Kapſlerne vare fortørrede, men dog runde, ftribede og lidet gældende. 6) Bryum pyriforme, vorer i Mængde ved Fiſkedamme og paa Siderne af Vendgrefter, og blomſtrer i Maji. Dens Kapſler fee ud ſom opreis fte Perer med korte Stille, eller fom Krukker, hvorpaa Defflet ſidder ſom et toppet Laag. Ofte udſpire to Freeſtille af een Stamme, ſom ogſaa Dillenii Tegning viſer. 8) Bryum ſubulatum, ſidder paa Klipper og Bierge, og blomſtrer i Maji. Dens ovale Blade, der fidde ſom en Srierne, ere undertiden buttede, undertiden ſpidſe i Enden. Frøeſtilkene, ſom udſpire i Midten af diſſe Gtierneblade, ere tynde og bugtede, have langagtige Kapſler, coniſke Dæffler, men lange Hætter (calyptras), (vilke ofte ere meget krumme, og af Anſeelſe ſom Beffelhorn. Saalænge Kapſlerne ikke ere fuldmod- ne, ligne de frumme Sole, og da er det den kan fortiene Naon af B. Subulatum, men ellers iffe. 10) Bryum murale, voxer meeſt paa Viergene, og er af mig befunden deels fort med et Haar i Enden af Bladene, deels heiere uden ſamme. Gemeenlig ſidde ogſaa Bladene fammenflyngede, ſom paa Knoppen af en uudſprungen Roſe; Frøeſtiltene udſpire ved Roden, og blomſtre i Auguſti. Hye Samling IV. B. $65 II) Bryum 378 S. Fortegnelſe over endeel Norſke Værter, 2c 11) Bryum foliis ovatis membranaceis obtufis Dillenii, fom jeg i førſte Stykke har faldet den, bør rettere hede: B. acaulon Ericæ tenuifo- lium ejusd. Tab. 49. Fig. 55, hvilfet jeg nu med viſe fan ſige efter D. Hedvigs Citation, ſom har den under det Navn Barbula rigida, og foreſtiller den Tab. 25. Ved at ſammenligne min og vand Bejkri- velſe, vil det let fees, at det er ingets anden, end denne bau mener; dog funde, af mig iſteden for de Ord: foliis carnofis membranaceis in primis inferne pellucidis, bedre været fagt: foliis carnofis, inferne membranaceis pellucidis. Efter hans Sigende blomſtrec den i Junii, men det ſamme ſfeer og i Auguſti og ſenere, ligeſom Veiret falder, og Leeret i Murene, hvorpaa den vover, af Regner opblødes, eller af Sos fen forterres. 14) Bryum glaucum, fees andre Steder fielden mes Fructification, men her ofte i Soelbaffer, ſom ligge heit og iblant Træerne, men at de maae blomſtre meget tidlig, eller maaſkee fildig paa Heſten, ſlutter jeg deraf, at jeg entor i Maji og førſt i Junit yar altid fundes den forførret. Dens Freeſtilte, ſom ere en heel Tomme lange, udſpringe ſom tieft af Stammernes Toppe, men ogſaa undertiden paa Siderne. fugtigt Veir ſtaae Bladene temmelig vidt fra Ginanden, men i tørt Veir ſlutte ùe tæt tilſammen og danne en Pyramide i Topper. 16) Bryum aciculare montanum, en Artforandring af den i førſte Styffe anførte, er fort, meſtendeeis fort og alene i det øverſte gren, kar aflange og opreiſte Kapſler, ligeledes opreiſte Dækſler og Hætter af famme Lengde. Den blomſtrer i Auguſti og September. 17) Bryum flexuofum, vorer ikke alene paa raadent Træe i Sumper, men og paa Træer og Klipper', ofte af den Heide, at den kunde tages for B. ſcoparium, fra Hvilfen den dog adfilter fig ved ſine ſmalere Blade uden nogen midtadgaaende Seene. Dens Frøeftiffe ere gule og lyſe, temmelig tykke og bugtede, ikke meget over en falo Tome lange; Kapſlerne meſtendeels opreiſte, men krumme fig dog, naar de tørres ; Dækſlerne og Hætterne (male, ſpidſe og liggende, dog fees de ogſaa hos nogle ganſke opreiſte. Den blomſtrer i Junii Maaned. 20) Bryum S. Fortegnelſe over enbeel Norffe Bærter, *. 379 20) Bryum truncatulum, vorer iffe Her ſom andenſteds paa Mure, men paa Agrene, belft de leeragtige, faa man neppe kan tage en leeret Muld- flump op om Høſten, uden at finde den bevoret med denne lille Mosart. Den blomſtrer i September og October. 22) Bryum paludoſum, vorer deele paa ſumpige Steder, deels paa Sis Derne af dobe Veie, og er en ganſke liden Vært, paa Gvilfen Bladene fidde ved Roden ſom adſpredte Haar. Frøeſtillen er henved 3 linier hoi; Kapſten oval og opreiſt; Dækſlet ſmalt og ſpidſt, og Hætten liges Med Weber ar giere den til en blot Artforandring af B. Viri- dulum, yar, faavidt jeg nu kan frienne, ingen Rimelighed. Jeg har fundet den blomſtrende i September. 25) Bryum verticillatum, vorer meget paa Siderne af Vandgrøfter, men ogſaa i Mængde paa brændte og fugtige Steder ved Myrer; den finder fine freeftilfe om heſten, men fager iffe modne Kapſler førend i Maji; ere paa fugtige Steder er beet Tomme lange, men undertiden kun halu faa lange, og ſom tieft bugtede. Capſule erectæ, opercula conica ſubarcuata, calyptræ ariſtatæ, capſulis longiores, fæpius incar- natæ f. aureo-fuſcæ. 26) Bryum Celſii, har jeg vel ingen Beffrivelſe af, dog tenker jeg viſt det er den, jeg her har fundet hiſt og her, men meeſt iblant B. murale paa Biergene; furculis acaulibus vel fubacaulibus, foliis lineari- bus, ſparſis carinatis, fetis longis tenuibus, capfulis oblongis erectis rubris, operculis conicis elongatis, calyptris ariſtatis ob- ligvis. Saaledes har jeg fundet den midt i Maji. 27) Bryum trichoides, vorer meeſt paa raadent Tree i Sumper blant B. cæspiticium, og blomſtrer i Maji. Den filles ſet fra B. caspiticium og Webera nutans Hedvigii (ſee førſte Style No 30) ved ſine næſten opreiſte og i Huden mere tyffe eller flampagtige Fapſler, ſamt fine mørke og glancfende fame ſmalere Blade, rom dog af Hedvig Tab. 1., foreſtil- les for forte og ſtumpede. Der yar to Artforandringer, er liden, en anden ſtor: den førſte fun med 1 Tomie, de andre med 1 til 1. Tome beie Frøeftilfe. B6 B 2 28) Bryum 380 S. Fortegnelſe over endeel Norſke Værter, 2c. 28) Bryum argenteum, vorer Belft paa fugtige og forraadnet Træe. Den fFyber mange tæt famnenſiddende opreiſte og trinde Stammer, grønne, fom af Spanſkgrøn, og ſelvfarvede i Toppene. Sidſt i Auguſt har jeg fundet den, deels med fuldkomne og hengende Kapſler, deeis med Frees ftilfe frumme i Enden, ſom ingen Kapſler Haode. En Artforandring faaes ogſaa deriblant af famme Sfiffelſe, men langt ſtørre og heel grønne uden Forſelvning; de famme havde ingen Spidſer i Enden af Bladene, fom hine, iffe beller nogen Fructification. Baade den ſtørre og mindre Art Fees hos Dilenius aftegnede. 31) Bryum capillare, vorer paa Bierge, gammelt Træe og etters overalt i Mængde, og blomſtrer tidlig i Maji. Dens Føeftilke udſpirer ved Moden eller af de gamle og forældede Stammers Toppe, og bære hen- gende Kapſler med lange og ſpidſe Hætter, ſom Fuglenebbe, men forte og ſtumpede Deffler. Bladene ere ſpidre i Enden, og langt bredere end paa B. cæspiticium, ſom ogſaa adſkiller ſig fra den ved ſine fortere Stammer, mere udſtaaende famt ſmalere Blade, og mindre Kapſler. 32) Bryum carneum. Denne fille Vært, ſom jeg nogle gange har fundet blomſtrende fidſt i Auguſt, er den ſamme ſom Hedvig þar aftegnet Tab. 20, og ſom han vel iffe der, men dog paa førſte Blad i tredie Fa: fcifei erfiender for B. carneum Linnæi. I Sterrelſe og Stiftelſe lig- ner den Hedvigs Tegning fuldkommen, men kommer dog med Dillenii (Tab. 50. Fig. 69. c. e.) mere overeens derudi, at Stammerne ved Frøeſtilrenes Rod udſkyde en Sidegreen, rom Hedvig ikke har, og at Bladene have en Spidſe i Enden, fom ligeledes fattes hos ham. For Reften ere Bladene vidt fra hinanden og verelviis fiddende: Frøeſtillene torte og nedentil fiødrøde; Stapſlerne aflange og undertiden peredannede, ellers fun lidet bældende eller horizontal liggende; Dækſerne tyfle og ftumpede med en liden ſtumpet Tap eller Vorte i Enden; og Hætterne ligeledes horizontal liggende, langſpidfede og bagtil ſplittede. Saaledes bar jeg nogle gange fundet den paa tørre Mure blant anden Mos, dog i enkelte Straa. De ftørre Arter deraf, fom Dillenius har aftegnet, men Hedvig intet melder om, har jeg og faa feet, men kun med fortørret Fructification. 33) Bryum S. Fortegnelſe over endee Norſke Værter, *c. 381 33) Bryum imberbe, adfpiller fig derudi fra B. ungviculatum, at den er ſtørre, har rødbrune Stammer, ſom alene i det øverſte ere grønne, Pamt mere ſpidſe og frøllede Blade; den er og mere grenet, þar Frøes ſtiltene ſiddende længer ned paa Stammen, og ei ſaa lange og ſpidſe Derſler. Den vorer desuden ifkun paa Sieldene, dog iffe af den Heide, jeg i forrige Styffe har fage, hvori jeg maae have confunderet den med en anden. B. ungviculatum fees derimod iffun i det lave, faarom i Leeret paa Mure i Mængde. 36) Bryum alpinum, capillaceis foliis, cauli adpreſſis Halleri, er her iffe rar at ſee paa fieldene, hvorfor jeg deſto mere undrer, at Linné, Gunnerus og Müller gage den faa ftiltiende forbi. Hallers Tegning Enum. Stirp. Helvet. Tab. 4. Fig. 1. foreſtiller den tydelig noe, Fruc: tificationen undtagen, ſom iffe vel fan fiendes enten af hans Tegning eller Beſkrivelſe, hvorfor jeg her vil tilføie, at Kapſlerne ere aflange og opreiſte, Dækſlerne (opercula) coniſke og forte, men Hætterne (ca- lyptræ) langſpidſige og opreiſtes Saaledes fees den her blomſtrende i Maji. Dens videre Beſkrivelſe fan efter fecs i førſte Stykpe. 37) Bryum capillare, Dickſon Plant. cryptog. Faſc. 1. Tab. 1. Fig. 6. Denne, ſom af forbeneldte Stribentere iffe heller anføres, figner den forrige meget, men adſkiller ſig dog fra den ved ſin heiere og grovere Vært, og mere mørke eller brune Farve, fom paa hiin er lyſegren. 9 Henſeende til Frugtdelene ere de hinanden fige, undtagen, at Dæfs flet, fom kos jiin er ftumpet, er fer langſtraft, ſom et Nes. De blomſtre ellers begge i Maji, men vore paa adſkildte Steder, kiin i ſkyggefulde Huler af ſteile Klipper og Bierge, men denne paa fade Kallbierge for Solen, og beklæder ſamme med en Grønſvær 2 a 3 Fin- At den er Bryum capillare Dickſoni, er en Underretning, fom jeg bar Prof. Wahl at talle for, da jeg ellers havde anſeet den for nye og uvefiendt; men da jeg ille har denne Uutor ſelv til Efterſyn, vil jeg her tilføie denne af mig ſelv forfattede Beſkrivelſe: Surculi con- ferti biunciales, maximam partem tomentofi ferruginei, ſu- perne læte virides, tenuiſſimi erecti, fimplices et vix ramoſi, foliis capillaribus, carinatis, cauli adpreſlis ſuperne magis con- geſtis ger tyf. Bob 3 382 S. Fortegnelſe over enteer Norſke Værter, c. Dog geſtis et ſubcrispis; ſetæ unciales, tenuiſſimæ aureo ſplenden- tes, absqve tuberculo, è furculorum medio latere, interdum etiam è furculorum nondum adultorum apice, prorumpentes; capſulæ juniores lineares, fæpe horizontaliter falcis inſtar in- clinatæ, adultiores tenues cylindricæ, absqve annulo, dentatæ, item erectæ ſeu parum inclinatæ; Calyptræ ariſtatæ, erectæ . ſubarcuatæ, opercula roftrata. 38) Bryum alpinum. For ai finde denne, ſom jeg længe forgiæves havde fügt, tilſtaaer jeg, at jeg eengang fatte mig i ſtørre Fare, end jeg burde, og vovede mig i en Precipice af et fieid, ivorfra jeg ikke uden Møie og Fare kom tilbage. Til forte fandt jeg den dog paa dette Sted fidft i Maji blomſtrende, og det paa en flad Klippe, vor den giorbe en the Grenſver, fom en opýsiet Dyne, ganſke igiennemtrængt og saad af det nedrindende Vand, og af ſamme fremſtar hiſt og ber dens Geie Frees ſtilte med hængende Kapſler, ſom den hos Dilenius foreſtilles. befandtes Grenene langt inffere og mere tæt ſammenfbiede end gans Tega ning viſer, derhos i Toppen jevne og ligeſom afflippede, ſamt tæt beſatte med lancetlige og lidet concave Blade, derhos meget bræffelige, faa de iffe lade ſig adſkille uden at breffes. Sarven er heel igiennem Gvid eller bleeg, ſom falmet Løv. Nogle gange tilforn, iſær poa Meheven imeſ. lem Nummedal og Telemarken, erindrer jeg nok at have feet denne Mos: art, men da den paa den Tid iffe blomſtrede, fiendte jeg den iffe. 39) Trichoſtonium pallidum Hedvig. Tab. 27, et Slags Bryum, fom Ver porer i Mængde, deels i Sandóaffer, deels ved Siderne af dybe Veie, og kan let confunderes med B. heteromallum, fordi Bia: dene gemeenlig vende til en af Siderne, men har fortere Stamme, mere opreiſte Blade, heiere Freeſtille, mere cylindriſke Kapſler, og ſtumpe opercula. Den er ellers heel guul, og blomſtrer i Julii, Auguſti og September Maaneder. 40) Gymnaftomum ovatum Hedvig. Tab. 6. Denné meget lille Vært, ſom ligeledes hører til Brya, har jeg eengang fundet paa en Fieldſide, hvor den giorde en Geel Grenſvær. 9 October, da jeg traf den, var den vel uden Fructification, men dens lave Vært, ſamt runde og S. Fortegnelſe over endeel Norſke Værter, 2c. 383 og cancave Slade med en Seene i Midten og en Traad i Enden, giorde den dog fiendelig not adſkildt fra andre Brya. Bertil kunde endnu lægges : 41-46) Nogle mindre befiendte, om hville jeg ingen Underretning har fun. det finde, faarom: Bryum ſurculo ſtricto procumbente, foliis li- nearibus erectis, capſulis erectis, operculo roſtrato; B. foliis linearibus, fubfafciculatis, capſulis fphæroideis, operculo ar- cuato (rettere conico-obliqvo), i førſte Styfle urigtig kaldet B. hy- perboreum; B. furculo filiformi ramoſo, foliis fubulatis, cap- fulis pyriformibus, feffilibus, operculis conico-obliqvis; B. fur- culo ſtricto procumbente, foliis ex ovato linearibus, capſulis elongatis, operculis ariſtatis; B. ſurculo brevi ramoſo, fetis contortis, capſulis ovalibus erectis operculis arcuatis, i førſte Stylte tilforn anført No. 37. Men deres Tegning og Beſkrivelſe er allerede indgivet til Selſkabet for Naturhiſtorien, og findes indryftet i famines Skrifters andet Hjefte Hypnum. 1) Hypnum taxifolium. Den er nok i førſte Skyffe confunderet med H. ſylvaticum, og er, ſaavidt jeg veed, iffe adſkilt fra den tilforn beſkrevne H. adianthoides, uden deri, at der ikke er grenet, men har enkelte og ved Rodem famiide Stainmer, ſamt at Frøeſtilfene iffe fidde paa Stammernes Sider, men ved Grunden eller Roden. I det minds ſte var jeg Eremplarer af faadan Stiftelſe, der ellers fuldfommen ligne H. adianthoides, naar Fructificationen undtanes, ſom er borte. 2) Hypnum denticulatum, bar jeg fundet mide i Maji paa Tæer og rage dent Træe i Sumper, deels med fuldkommen, deels med ufuldkommen Fructification. Der har folia pinnata duplicata, fuperiora in fetam producta, inferiora minus acuta magisqve falcata, ſetas fere un- ciales, rubicundas, capſulas oblongas, juniores erectas, aridas nutantes, opercula obtufa, calyptras ariſtatas fere erectas. Bla- dene, ſom ere uden Nervus, fidde meeſt ſamlede i Grenenes yderſte Gpidſe, fom gemeenlig ere frumme. At den, ſom Weber ſkriver, ogfaa 384 S. Fortegnelſe over endeel Norſke Værter, ic. ogfaa blomſtret i October, fan rimelig ſluttes deraf, at jeg i Maji Kar fundet dens gamle og fortørrede Frugtdele tilligemed de unge. 5) Hypnum complanatum, liguer H. Trichomanes, og bænger, ligea ſom den, ſom et Sfiæg ned af Klipperne. Forfiellen er alene denne, at dens Blade iffe cre indhule, men flade, mere ſpidſe, faint mindre og mere adfilte; hele Vægten er og lenger, med mere adſkilte Grene, der ofte i Enden fee ud fom Erande, deels uden, deels med meget faa og forſlidte Blade. Uagtet den med H. Trichomanes er meget almin: delig, har jeg dog aldrig feet frugtbelene paa den, men derimod ofte paa hiin. See førſte Style No. 6. 9) Hypnum rutabulum. Blant dette Slags finder jeg den Forſfiel, at de fleſte have langagtige og ſpidſe Blade med en Folde (plica) i Midten, ofte ogſaa flere paa Siderne; andre derimod ovale og foran ſtumpede eller afrundede Blade med en virkelig Seene i Midten, Hvilken fynes at være den fan faldte Rutabulum Ruſcifolium. Samme tillegger Dille: nius capſulas ſubrotundas, men det ſamme kar jeg og fundet hos hiin med de fpidſe Blade. Hos Weber tillægges ligeledes Ruſcifo- lium, folia ovata, obtuſa, item capitula ſubrotunda, og bos Weis, capſulæ breves, craſla operculo roftrato, item folia ovato lanceolata, brevia, lata nervoſa, rom aleſammeu, naar Bladene undtages, ogſaa paſſer ſig til kiin. Det ſynes altſaa, at hele Forſkellen beſtaaer i Bladenes Figur, og at de tyſke og forte Kapſler hos den ſidſte ogſaa fan findes hos hiin. 10) Hypnum filicinum. Af de tvende Værter, ſom i ferſte Stykke un- der dette Naon ere anførte, er den ſterre Art, ſom voger i Sumper, den, ſom dette Navn egentlig tilfоmmer, og den ramme har jeg ſidſt i Maji fundet blomſtrende med køie og bugtede Frøeſtilfe, ſamt cylindriſke og noget hældende famt frumme Kapſler lige efter Dillenii Tegning Tab. 36. Fig. 19. A. Derimod er II) Hypnum compreſſum iffe den jeg meente, fom fun var en ftørre Art af chriſta caſtrenſis, men egentlig den i forrige Stylfe No. 10 anførte mindre Art af H. filicinum, da den virkelig har pinnas rameas com- preſas ſeu complicatas, famt apices ſurculorum curvas, fed non incras- S. Fortegnelſe over endeer Norſke Værter, 385 tas et erectas. incraſlatas, item pinnulas, magis qvam in H. filicino, confer- Den 24de Junii har jeg fundet den deels i fuld Flor, deels affloreret. Capſula juniores tenues et erectæ, adultiores horizontales, ſubarcuatæ, opercula obtufa, calyptræ ariſtatæ. 16) Hypnum criſta caſtrenfis, Strudsfiæer: Moffen, har jeg ſiden fundet i Slor førſt i Julii Maaned, dog nnlig udſprungen, hvorfor Frugtdelene befandtes noget anderledes, end Autores befkrive dem, nemlig capſule oblongæ erectæ, operculum fimiliter erectum, dimidia capſula longitudine. Det er egentlig den Mosart, fom, efter Hr. Wilies Bes Frivelſe over Sillejord Præſtegieid, der faages og driffes mod Vatterſofa 19) Hypnum cupreffiforme. Deraf gives ved Elvebredde og Dæmnins ger en Wrtforandring i Mængde, ſom næſten er ganſke liggende, derhos langt fnffere og af en mere mørl Farve, end den ordinaire. Den bloms firer midt i Julii med 9 a 10 liniet lange Frøeſtilke, capſulæ fuberectæ ſubarcuatæ, opercula conica obtuſa, calyptræ ariſtatæ nutantes. Hos den ordinaire ere opercula mere tilſpidſede, og calyptræ mere opreiſte. 21) Hypnum ſcorpioides? Den jeg har faldet faa, ligner Dillenii Tegning fuldkommen, men vorer, ſom ſagt er, paa Stene og Klipper. Pag nogle af en tyffere Art, end andre, Har jeg fundet ovale Blade med ſtump Spidſe og uden Folde, yvorimod andre have langt bredere og t Enden ſpidſe Blade med en Folde i Midien, og med mange finaa Puller ſom et Stev paa Bladene. Dens Frugtdele har jeg ikke feet. 27) Hypnum rugofum, har mange folder paa Bladene, og de famme iffe fiddende ved baſin, men meeſt i Gpidſen, og er ellers, maar Tyés felfen undtages, H. fcorpioides meget liig, og anſees derfor af Weber fom en Artforandring af famme. Midt i Junii har jeg feet den blom. ftrende med en halv Tome lange Freefiilfe, udſpirende faavel af Hoved: Stammen fom Grenene, lange og cylindriſke Kapſler, forte ſmale og ſpidſe opercula. ligeſaadanne Frugtdele har jeg fundet hos en mindre on ſmalere Art, denne ellers fuldfommen liig, og ſynes at være den af Weber anførte H. ſcorpioides minus, hvilken kan dog giør til eet med rugoſum. Yøe Samling iy. B. Occ 28) Hyp- 386 S. Fortegnelſe over endee Norſke Værter, 2c. 28) Hypnum paluſtre, har jeg feet fuldfommen blomſtrende den 22de Maji. 31) Hypnum curtipendulum, har jeg endnu iffe feet med Fructification. Mcm at den i førſte Souffe anførte virkelig er denne og ingen anden, ſlutter jeg deraf, at den gemeenlig vorer med en langs ad Jorden liggende Stamme, hvorpna Grenene ſidde enten paa den ene Side alene, eller paa begge. Bladene ere oval tilſpidſede, uden nogen fiendelig Geene i Midten. En af dens merfeligſte Egenſkaber er den røde Gramme, og de ligeledes røde snoppe, hvormed den er beſat, fuldkommen af Chiffelſe fom Dillenii Tegning Tab. 43. Fig. 69. b, og blive not intet andet end dens Perichætia poft feceſſum ſetarum refidua, hvorom Weio melder Plant. Cryptog. pag. 249. 3) Hypnum illecebrum, yöper iblant Grefſet og Træerne paa terre En- ge, og blomſtrer i September og October med ſtive Freeftilfe, iffe fuldt en Tome lange; har førſt opreiſte, ſiden liggende Kapſler, lange finale og gemeenlig opadbeiede Hætter (calyptras), og Dæfflerne ligeledes, ſfient fortere. Den er bekiendt af ſine trinde Stammer og ovale Blade, fom her altid befindes at have et langt Haar eller Traad i Enden; det ſynes derfor underligt, at diſſe Traade ganſke forbigaaes i Tegningerne ſaavel hos Dillenius, rom i Flora Danica, og at Haller i hans Bez ſkrivelſe Enumerat. Stirp. Helv. pag. 101, 17. ß iffe melder et Ord berom. Derimod ſkriver Weber, at den bar folia fæpius pilo ter- minata, ſom dog her altid findes faadanne. 34) Hypnum riparium. Den ſom fees liggende i Elvene faſthengende til Træer eller Stene, har jeg ikke feet blomſtrendez men den anden, ſom efter Dillenii Tegning har en liggende Stamme med opreiſte Grene (See Tab. 40. Fig. 44. D), og vorer i Mængde ved Elvebredde, bloms ftrer ſidſt i Maji, fuldkommen ſom Dillenii Tegning viſer, alene at Frøeſtilkene ere langt heiere, og ſidde meget løſe til de gamle forældede Stainmer og Grene, men ei til de friſke og grønne. Den far ellers Hældende og noget krumme Kapſler, ſamt coniſke og forte Dækſler. Dette ſtemmer iffe vel overeens med Webers og Weiſes Beſkrivelſer, ſom desuden ſætie dens Blomſtringstid til Enden af Sommeren. Des. uagtet viſer Dillenii Tegning og andre omſtændigheder, at den ikke kan bære S. Fortegnelſe over endeel Norſke Værter, &c. 387 være nogen anden, end forommeldte H. riparium Dillenii D, eller rets tere eu Artforandring deraf med høiere Freeſtille. 38) Hypnum velutinum, blomſtrer iffe alene om Høſten, men og i Maji. En Artforandring af den fees Ker prybende paa Stene og raadent Træe, hvor den vidt udbreder fis, er guul og ſkinnende, og bær førſt i Maji en halp Tome lange Freeſtille med tykke og hældende Scapſler, ſamt coni: fke og forte men ſpidſe Deffler, og iffe meget lange men ſpidſe og noget mededúsiede Hætter eller calyptræ. Frøeſtillene blive tilſidſt forte, og Kapfferne rødgule, famt finnende fom af Guld. Hertil føies endnu nogle i førſte Crylle uanførte, ſaaſom: 45) Hypnum fylvaticum, der vorer i ſtor Mængde paa Bierge, ſom ere fugtige, og helſt i Skygge af Træer. Den adſkilles fra andre Hypna pinnata ved fin grenede Vært, lyſe Farve og oval tilſpidſede Blade uden nogen midtadgaaende Seene, fom vige fra hinanden i Enderne, og faae Unſeende af Savrænder. Frøeſtilkene, ſom ſidde deels ved Roden, deels høiere op paa Grenene, være temmelig lange og hældende Kapſler med ſpidſe calyptræ, der i Spidfen enten ere op- eller nedad: bwiede. Den blomſtrer i Maji og Junii, og er anført i Flora Norveg, No. 1094, men i Regiſteret udeladt. 40) Hypnum lucens, ſees mangeſteds paa Biergene befugtet af det neos rindende Vand, men og ofte fortørret; er længere, end de fleſte Hypna pinnata, og grenet, og har folia lanceolata acuta, nervo non diviſa, punctata pellucida. Frøeſtillene, som udſpringe ved Roden, ere forte, med cylindriſke Kapſer og Deffler, ſom bagtil ere brede, men fortil langſpidſige. De fortøtrede Kapſler have hvide Tænder. Saaledes har jeg befundet den midt i Julii Maaned. 47) Hypnum ſtellatum, Dickſon Plant. Cryptogam. Faſc. 1. Tab. I, men iffe Schrebers Hypnum ftellatum, rom Dickſon mener. Det er det Synonymon, Hr. Prof. Wahl har tillage denne Hypnum, ſom her porer hyppig i Gumper, og ſynes ellers meget at ligne H. aqvat. prolixum, foliis ovatis, Dillenii Tab. 85. Fig. 20, ſkiønt Ban ei bar dens Frugtdele. Den er en liggende Mosart med opreiſte Grene, ellers overalt (mal og trind, og næſten enkelt uden Bigrene, dog har Ссс 2 den 388 S. Portegtreffe over eubeel Norſke Vertet, re. den undertident 2 @ 3 ſaadanu i Zoppene. Bladene, fom farbe sæt tit binanden, ere langagrig ovale og ſtumpe med en Paap Fiendelig Seene og nogle Rynfer. De 21 come lange Freeſtille finde paa de forældede Parter af Stammen, ſom ligger i Mudderet, og er fort; Kapſlerne ere aflange og noget bældende; Dæfflerne, fom en kort, bred og i Enden fpids Pyramide; Hætterne (calyptræ), langſpidſige og omtrent af ſamme Lengde ſom Kapſlerne. 48) Hypnum ſurculo erecto lanato, fupra incrailato, pinmulis ra- meis, foliis ovali-acutis, ligner meeſt H. filicinum, og er merkvær- dig af den ved Stammen og Bladene hængende uld, men tilforu afteg- met og, beſkreven i en til Selſkabet for Naturģiſtorien indſendt afband- ling, hvorfor den Ger forbigaaes. Jungermannia 1) Jungerm. pulcherrima, er i førſte Stykke anført iſteden for J. ciliaris, ſom herved rettes. Vel ligner den ganſke J. pulcherrima, faaledes ſom den beſkrives i Webers Specileg. Flor. Götting.; men da Teg: ningen hos Dillenius., ſom han viſer til, viger langt fra denne, og jeg desuden ille finder denne faa faldte J. pulcherrima anført af andre, end kam alene, maae jeg overlade til andre at dømme, hvorvidt diſſe to Værter ere adſkilte, og vil da fun ſige, at den, jeg i førſte Srutke har meent og beſkrevet, er ingen andet end J. ciliaris, og at den Her falder mere overflødig, end nogen anden. 2) Jung. Tamariſci. Dens nederſte Blade ere lange mindre, end de overs fte, og tildeels indikaarne, fidde ikke heller faa tæt tilſammen ſom hine, der falde tæt paa hinanden, og ere ofte dobbelte eller toradige. Dens Øren fidde ſom brede tungeagtige Flippe ved Bladenes Grund. 4) Jung. bicuſpidata, fandtes den 10de Junii i fuld Flor, deels med lange Freeſtille, deels med andre fortere derimetlem. Dens opreiſte Sleder vare med ſtore kløftede Blade omgivne. Dens øvrige Blade fidde tæts sere, end paa J. bidentata, ere og mere firkantede, og have en Inds fkiærelſe ſom en Halomaane, ellers puncterede og igiennemſigtige ſom paa hiin. 5) Jung S. Fortegnelſe over endeel Norſke Værter, u. 389 5) Jung, trilobata, ligeledes funden i fuld Flor mos Glutningen af Junit Maaned. Dens Stammer ere lange, men ſmale, bave folia pinnata qvadrata fæpius trifida, men imellem dens fiærdannede Blade ſidde andre fmaa og trelleftede Bladeſom fynes være dens Dren eller auriculæ. 11 og 12) Jung. dilatata og complanata, ere i førſte Styffe omverlede, da Navnet af den ſidſte bør tillægges den førſte, og ligeledes ivertimod. Begge ligne hinanden, dog Gar den førſte ſtørre Blade, uden Øren, og en grøn farve, og er eiters en flad og bred Vært, i Toppen noget bredere end nedenfor, og har rundagtig hiertedannede Blade med en knap fiens delig indadbeiet Kant. J. complanata har derimod en mere violet Fars ve, fame tæt paa hinanden faldende Blade paa Siderne, ei paa Fladen, famt fiendelige Dren. Førſt i Julii Maaned har jeg feet dens Skeder i Coppene, der vare fiirfantede. Begge vore overflødig paa Fieldſiderne. 8) Jung. viticulofa, beſkrives rigtigete faaledes, at den meeſt nærmer ſig til J. afplenoides, ſtaaer og undertiden opreiſt ſom den, men adſkiller fig dog derved, at Bladene ere mindre og iffe tandede, oftere fees den ganſke liggende, fom lang. Stænafer, med finaa runde vibradſkilte Blas de, undertiden ogſaa ganſke ſkilt ved fine Blade, og fom Traade. Den vorer paa fugtige Bierge og i Sumper. 73) Jung. alpina, er temmelig ſtor, nogenledes opreiſt, meget grenet, og Grenene indviklede faint bellædte med ovale og ſpidſe Blade, ſom ſidde tæt til Grenene, naar den er tør. Stammen er mørk og rødagtig, og bedælper Klipperne til Fields. 15) Jung. rupeſtris, er remmelig lang, ſmal og grenet, og bedæffer liges Icdes Klipperne. Den har folia capillaria falcata ſecunda, og lig- ner deri Hypna foliis reflexis, men ere tillige ſammenlagte, com- plicata. 16) Jung. nemorea, er en opreiſt, blaðriig og ferðanner Bext med ovare Blade, der nedentil ved baſin have et fiendeligt øre, omtrent Tredies delen ſaa ſtort fom Bladet, og ere tandede i Kanten. Den blomſtrer baade Vaar og Høft, og vorer paa Sierge i Slovene. Hertil kommer endav følgende: 20) Jung C¢¢ 3 390 S. Fortegnelſe over endeel Norſke Værter, zc. 21) Jung. varia, er en fort, tyk, opreiſt og grenet Vært, bellædt með langagtige ovale Blade af ulige Shiffelſe, nogle ſmas og ſplittede, an- dre 4 a 5 gange ſtørre, næſten quadrate og evePløftede, hvilke iſær om: give Slederne, ſom finde i Toppen, og have deels længere, deels fortere Frøeſtilte. Hos nogle Blade merfes et opreiſt Øre. Den fees mange foldig paa raadent Træe i September, og blomſtrer i Maji. 22) Jung. reſupinata, vorer paa Klipper ved Elvene, en Halo Tome eller mere lang, ſom tieſt enkelt uden Grene, ellers beklædt med ovale tæt fammenſiddende Blade, tildeels ujævne i Kanten, der nedentil have et Øre eller Flip, næſten halv faa ſtort ſom Bladet, om iffe ftørre. Dens aabne Sleder har jeg feet i Julii Maaned. Vorer og paa græsloſe Steder i Løvſkou. 23) Jung. albicans? feer ud ſom en enkelt opreiſt Green, foliis alternis, ovato-lanceolatis (non late linearibus) nervo diviſis, da de Gave en Fold, og under Microſcop en virfelig lys Seene i Midten. 9 Topa pen bær den trekantede knoppe, omtrent ſom Mnium pellucidum; men til Øren har jeg ikke fundet Tegn. Den er af en hvidagtig farve, og vorer paa raadent Træe. 24) Jung. platyphylla? bar bugtet Stamme og temmelig ſtore folia fubro- tunda, imbricata, inferne ad bafin auriculata, auriculis adpres- fis, et ut videtur femilunatis, item rudimenta ramorum alterna. Bladene ere iffe ganſke flade, men lidt eoncave, og iffe faa ganſke run- de, ſom paa J. dilatata og complanata No. 11 og 12, adſkiller ſig og fra famme ved fin bugtede Stamme og ſterre Blade. 25) Jung, multifida, har en ſmuk Anſeende af de mange opreiſte Frøeftiffe, ſom den bær ved Roden, hvorfra til alle Sider udſpire en Hoben finale og liggende Stanumer eller Stængler, ſom ere fiørdannede, og Fierene (pinna) igien ſplittede i mindre Parter; den bar og en ſmul grøn Farve: blomſtrer i Maji, og vorer i fugtig Sandjord. 26) Jung. undulata, er en nogenledes ſtor og for Binene ſynlig og fiærdan- net Vært, ſom vorer opreiſt paa fumpige Steder, der ligner meeſt Jung. nemorea, men er ſtørre og af mørkere Farve. Bladene ere ſmaa, runde og concave, og Ørene, ſom ſidde bag paa Stammen i lige Melo lemrum, S. Fortegnelſe over endeel Norſke Værter, 2c. 391 lemrun, runde og ſom tynde Blade, der undertiden have en Kloft. Foruden Blade og Øren bave Stammerne mange fibriller, hvormed de feſtes til binanden. 27) Jung. lanceolata, beſtaaer ſom tieft af en enkelt Stamme uden Grene, og er beklædt med runde, tylle, men ei puncterede Blade, der ſidde tæt til hinanden (imbricata), tage nedenfra efterhaanden af i Størrelſe, og give den hele Vært en lancetlig Skiffeiſe. I Spidſen bær den en lige: fom med Pudder beſtrøet Knop, jiddende paa en kort Stile, ſom ſynes være Hanplanten; andre Frøelnoppe fandtes ifte i Gulii og September, da jeg underſøgte den. Den vorer i Sumper. De i førſte Stykke No. 21 og 22 anførte Jungermanniæ udelades ſom uviſſe. Phaſcum. 2) Phaſcum cuſpidatum Weberi, anført i førſte Stykke, bliver udentvivl Phafcum crispum Hedvig Tab. 9, ſom ganſke ligner den. Efter Hans Beſkrivelſe er det trunculus foemineus, ſoni bær de ſtore Blade, men trunculus maris, ſom har de forma; den med fine filamentis op- fyldte Knop hos den ſidſte, bliver altſaa fios maris. 3) Phaſcum curvicollum Hedvig. Tab. II, fundet førſt i October blant Hypna paa Fieldene. Den gier en Gronſvær eller Samling af Stam: mer 3 linier lange og befatte med langagtig lancerlige, men ei ſpidre Blade, fom have en midtadgaaende Seene, ere noget concave og igien: nemſigtige, ffiont Værten for blotte Dine er møre, og blor i Toppen grøn. Kapſlerne ere aflangrunde og noget hældendez operculum er nedentil bredt, temmelig langt og lidet frumt. Calyptra fandtes iffe ; Frøes ſtilfen temmelig lang, noget bældende og omgiven af Blade. Hedvigs Tegning i naturlig Størrelſe ligner den ganſke, men paa den forſtørrede ſynes Stammen for fort, og Bladene for ſpidſe. Fontinalis. 1) Fontinalis minor F. N., ligner aldeles Gunneri Tegning Fl. Nory. Den har folia gemina, ovato lanceolata, acuminata, pellucida et trifariam imbricata. Men dens Knoppe har Gunnerus iffe Tab. 3. 3.92 S. Fortegnelſe over endeet Norſke Værter, 16. iffe feet, og jeg iffe Gelier, Kvorfor den ei fuldkommen fan beſteinmes. Bel gives ved Elvebredde og ved Siden af Vandgrøfter en grovere Art, ganſke liig Tegningen paa Fontinalis minor hos Dillenius Tab. 33. Fig. 2, og ſom bær Knoppe i Toppen; men da jeg i diſſe Knoppe aldrig har fundet uden en Samling af Blade, og den i det øvrige alt for meget ligner neftfølgende, vover jeg ei at udgive den for en egen Art. 2) Fontinalis antipyretica F. N., har, ligeſom forrige, Blade paa tre Gider, der giør den trekantet. Dens Knoppe, rom iffe fidde i Toppen, inen imellem Bladene paa Stammen og Grenete, bar jeg feet mod Sluts ningen af Julii Maated, fuldkommen ſaaledes rom de Bos Dillenius foreſtilles, men da vare. Bladene ſmalere, ei ſaa ſpidſe, og mere tæe ſammenfiddende, da de ellers ſtaae udbredte og adſkilte. Den vorer paa Stene i Elvene, og ovenpaa Cumper, i den Mængde, at man gierne funde fylde et Rum imellem en Sforſteen og Veggen, fom i Sverrig ffal være brugelige for at hindre Sidebrand, men fan dog neppe, efter min Mening, udrette noget. Blaſia. Blaſia puſilla, ligner af førſte Unſeende Marchantia polymorpha, men Gar flere Grene, fryndrede i Kanten, og i Midten toffeft, med en paa langs løbende Seene, og paa Fladen beſprængt med mørke Puncter. I Enden af Grenene fidde Blomſterne af Skiffelſe fom Bouteiller, nemlig runde medentil med ſmale Halſe, hvilfe ber fees hele Sommeren igiennem, men modnes maafkee ifte førend i September, ſom Oeder paaſtaaer. Den vorer ellers overflødig paa Siderne af Jordguller, belft ved Elve og Damme. Riccia. I) Riccia glauca, ligner Jung pingvis, men er mere tye, faſt og redag- tig. I Midten, hvor den er tylfeſt, har den en midtadgaaende merkes red og puncteret Ophøielfe, hvori findes indſluttet Frøe, ſom grønne og blanfe Gryn. Den beſtaaer ellers af et Blad, foran deelt i to eller flere Slige, og vorer paa vaadent Træe i Sumper. 2) Riccia. S. Sortegiteffe oder entdect Norſke Værter, tc. 393 2) Riccia mínima, ſom jeg var fundet førſt i September paa raadent Tree i Sumper, er en megee ene og faſt Vært, meget uordentlig deelt i Strimler, der fom tieſt ere i Enden todeelte. Men de indfluttede frøe, ſom ſkal findes hos den ligeſom forrige, bleve den gang ikke efterfeete. Lichen. 6) Lichen nivalis. Den Artforandring paa Fyrretræe, ſom Weber mele der om, har jeg paa femme Træe fundet ſtaaende opreiſt og udbredt font en Bifte med adſkillige brede Elige. Den er ellers ſmuk hvid og beſprenge med ſorte Priffer. 7) Lichen ciliaris, efter F. N. rar, vorer ogſaa her paa Fieldene, har male og med ſtive Haar omgione Flige paa Siderne, og oveneil ſcutel- las pedicellatas, der ikke, fom Gunnerus ſkriver, exe ſmaa, men tildeels meget ſtore. I ſin tørre Tilſtand er den Beel bruun, men ops blødt i Vand blev den grøn, da bleve ogfaa Skioldene ovenpaa indbule, ſom før vare flade. 8) Lichen fragilis? er en liten corallignende Mosart paa Biergene til Fields, der er meget bræffelig. Af de mange ſmaa Snuder eller Vor- ter, ſom den Bar paa Siderne og i Toppen, feer den fruſet ud, er alts faa iffe ifte heller trind, men meget mere fladagtig, og paa nogle Steder concas. Dens Farve er graa og noget bruunagtig; bift og fer fees den ogſaa Geſprengt med rødbrune Puncter, foruden endest redbrune Huller, ſom den bar i det øverſte. 9) Lichen Lactuca ? fibber paa Klipper og udhengende Biergenolde, foun en eynd igiennemſigtig, haard, puflet, ſkier og ſort Skorpe eller Slind, fom i Vand bliver grøn og bled, og af Anſeende ſom en Ulva. Den er ellers over og under glat, men har dog paa Overfladen nogle faa ads ſpredte Sfioide, ſom fungi pedicellati ruffeſcentes, hvorigiennem gaaer et Hul. Den findes hos Weber, men iffe i Flora Danica elier Norvegica. 10) Lichen folidus lobatus, lobis in tubulum convolutis, punctis elevatis et impreſſis, er fun liden, baard, typ graa, men fugtig mørkgrøn, og beſtaaer af uordentlige Blade uden beſtemt Figur, der nye Samling IV. B. og 394 S. Fortegnelſe over endeer Norſke Væxter, .. noget rødbrune. og bænge lidet ſammen, og ere ofte ſammenruidede fom en Tubus, føte gelig oventil convere og indentil concave, og paa ſamme concase Side Hiſt og her paa Overfladen fees deels indtrykte Punc: ter, deels (maa Ophøielſer med ligeſaadanne Puncter i Midten. Vorer i tørre Bierghuller. Agaricus. 1) Agaricus Kermeſinus, Flora Dan. Tab. 7157 vorer ved Siden af Vandgrefter, ganſke liden med ophøiet Hat og tye Still, far lameller af ulige længde, og er þeeligiennem carmoſinrød og flimig. 2) Agaricus eqveſtris, þar flad og hvidagtig Hat, bruun i Midten, ders kos ſvovelgule Lameller, ſamt temmelig ſmal og bugtet Still. Hatten er glat, men dog noget ſkællet, eller ligeſom beſtrset med Uvner. Voxer i Samling. 3) Agaricus lactiferus? Þar en toppet og rødbruun Hat; og rødagtige la: meller med hvide Melfedraaber, noget adſkilt fra en anden med flad Hat, men af ſamme Farve og med ligefaadanne Melfedraaber paa Lamellerne, ſom manffee fan være A. piperatus. 4) Agaricus chanterellus, har noget conver Hat med indadbøiede Kanter; La ler, ſom ere grenede og løbe langt ud paa Stillen, ſom er fort og tyk; Farven er geel Pomerantsguul. 5) Agaricus cinnamomeus, har en noget conver Hat, af Farve fom Eas nelebarf, med brandgule Lameller, ſamt tynd og guulagtig Still. 6) Agaricus campeſtris. Hatten conver og fkællet (men iffe altid, ſee Flora Danica). Lamellerne førſt rødagtige, faa graaagtig røde, til: fidſt ſorte. 7) Agaricus ſeparatus, har noget conver eller fladagtig Hat, graa eller rødagtig graa Lameller, ſom ved baſin ere adſkilte fra Stillen; denne er lang, oventil omgiven med en Ring (volva), og nedentil ſvibelagtig tyk. Den er ellers feel ſlimig og af middelmaadig Størrelſe. 8) Agaricus deliciofus, er over og under guul, dog oventil mere redagtig og rødſpettet, ſom med Avner z lamellerne gule; Stilfen kort, int og rods S. Fortegnelſe over enbeel Norſke Værter, zc. 395 rødagtig. Naar den trykfes eller tygges, giver den af fis en guul Saft i Mængde. 9) Agaricus violaceus, har toppet og blaaagtig Hat, meeſt om Kanterne, ellers glat med mørke Lameller og blaa Stile, Qvorpaa ofte fees en rød- bruun Uld. 10) Agaricus betulinus? er acaulis dimidiatus, og þar lamellas ana- ſtomiſantes af rødbruun Farve, er ellers coriaceus, og var udenpaa Hatten adſkillige zonas, af hvilke den i yderſte Rand er guul, de efter: felgende mere eller mindre mørke, men alle ladne, dog meeſt den yderſte. Sidder paa afyugne og ligeledes paa afbrændte Fyrreſtammer, men an: føres ifte i Flora Norvegica. II) Agaricus Georgii? ſynes være den her vorende middelmaadige Svamp ved Veie, ſom er ſmul ſvovelguul heel igienitem, med fort og tył Stift af ſamme farve. Hatten er flad og tyk, og Lamellerne ved et Syl ad: ſkilte fra Stilfen. 12) Agaricus pileo conico fangvineo, margine lacero, lamellis al- bis, ftipite flavo craſſo. Flora Svecica 9. 1233, fees ber accurat efter Definitionen paa Engene om Høſten. Den er ellers fun liden med noget toppet Hat, ſplittet i kanten; Lamellerne ere mere gule end hvide. 13) Agaricus campanulatus, liden, med floftedannet, ſlimig, graaftribet of giennemſigtig Hat, bvide Cameller, lang bugtet Stile, ſom er glat og siennemſigtig; vorer paa raadent Træe om Høſten. 14) Agaricus qvinqvepartitus, middelmaadig ſtor, med beſynderlige la: meller, der løbe rammen og fornie ſig ved Tværvegge; Lamellerne brune, Hatten ſplittet i Banten, rødguul og ſlimig, Stilfen tyk og kort. 15) Agaricus exſtinctorius, alabafterhvid, med toppet og tilſidſt flad Hat, og bugtet Stilf; er meget ſimig, og falder i Slovene. 16) Agaricus, pileo turbinato, lamellis decurrentibus, ſtipite cras- fiufculo, ganſke liig chanterellus, men langt mindre, og beel hvid; vorer i Mangde paa Engene i October, og ſeer langt fra ud ſom Kvide Blomſter. Hydnum. 396 S. Fortegnelſe over endeel Norſke Værter, ?c. Hydnum. Hydnum imbricatum, er heel hvid með ujævn og bugtet Sat, neden une Der beſat með nedbængende Spirer eller Tagger. Stillen er fort, tye og bugtet. Clavaria 6) Clavaria militaris. Act. Nova Hafnienſ. Tom. I. Fig. II, 12 it. Flora Dan., verer i Leergrund ved Fiſkedamme blant Mnia ſerpylli- folia. Den er fun 2 a 3 linier lang, bar lange Rødder, en opreiſt fmal og trind Stile, omgiven medentil med et ſmalt Blad eller nyt lid- ſkud ſom en Skeede, og har oventil et ludende rundagtigt Hoved, Hat eller Kolle, ſamme fan fiftes fra Stilfen, ſom har en Top ſvarende til et Hul i Kellen. Farven er grøn og rødagtig, Kellen lidt mere rød og puncteret. Saaledes har jeg befundet den fidft i Maji. 7) Clavaria ſerrata vil jeg falde en liden Vært, ſom ſees blant Junger- mannias, beſtagende af mange ved Roden ſamlede, opreiſte og tæt ſame menfiddende tilfe eller Blade, lidet over 2 linier lange, lancetlige og temmelig tyffe, paa indadvendende Side lidt indhule, paa udvendige derimod convere med en midtabgaaende Kiør eller ophsiet Rand, ellers paa Siderne temmelig flade og indfkaarne ſom en Sav. For Reſten ere de i begge Ender tilſpidſede, altſaa i Midten tykteſt, og hvor de famles nedentil, bave de ſmaa trevlagtige Rødder. Lycoperdon. Lycoperdon mortariforme vil jeg kalde en liden ſmal Vartpaa Berene af Rhamnus frangula. Paa difle Bær fidde de i runde Klaſer, og giøre gule Pletter, fom, naar de betragtes under Microſcop, beſtaaer af tæt fammenfiddende Værter, af Faſthed ſom Clavariæ, og af Stiftelſe ſom Mortere, ſkiønt uden Aabning. Den Rand, ſom omgiver dem oven: til, þvor Aabningen ſkulle være, for at giøre ligheden fuldkommen, er udſtaaende, hvid og fryndſet, men for Reſten er den þeeligiennem guul. Indentil er den vel noget indfuul, men Free Bar jeg dog ikke fundet finde. Peziza. S. Fortegnelſe over endeel Norſke Værter, 2c. 397 Peziza. 5) Peziza patella, er et Naon, jeg tillægger en Vert, iffe ſtørre end et Sandsforn, der fnap fan sines, og ſeer fuldkommen ud fom det Slags Stæl, man kalder Patella, da den er aflang, indhuul, tynd, har ad. ſkillige giennemſigtige Striber paa langs indtil Centrum eller Spiofen, ſom vender nedad, og bar adfFillige traadagrige Redder, hvormed den fæſter ſig til Jungermannias og Hypna. Farven er paiſleguni. Pe- ziza cava albida intus coccinea Flora Dan. Tab. 657, 2. ligner den i viſſe Stylfer, men er ulige ſtørre. Derimod gives ber en anden, ſamme mere liig i Størrelſe, ſkiønt af anden Farve. Den er indhuul ſom en Staal, uden Still, ellers blød og bræffelig, uden og indentil glat, og alene fit trevlet i Randen. Farven er merFebruun og uanſee: lig, men Randen lidt lyſere. Vorer paa taadent Træe. 6) Peziza infundibuliformis, operculata, feminibus pedicellatis re- pleta, porer paa ſteile og fugtige Bierge, og er en af de befynderligſte, jeg har feet, da den ei alene er dannet ſom et Gisb, og ſtaaer paa en kort Föd eller Stile, men ogſaa deri ligner et Støb eller Kruus, at den er plat oventil, og bedeflet med et tyndt laag, ſom kan lettes op; endnu beſynderligere er det, at den indentil er opfyldt med en balu Snees eller maafkee flere frøe, af Anſeende ſom runde og flade Penge, der poa undre Side, ſom er lidt mere conver end hiin, have en temmelig lang Streg, hvormed de ere fæſtede til den indbule Værtes Vægge, og ſom jeg ikle har feet lige til hos nogen Vært. Størrelſen er omtrent ſom paa en Kirſebærftcen, og farven ſmudſig graa eller mørk, Laaget og Frøene undtagen, ſom ere øvide. DOD 3 An- 398 Anmærkninger den animaliſke Varmes beſtandige Tab og Frema bringelſe i det dyriſke Legeme. Af H. Calltfen. ægevidenſkaben er maaſfee, fremfor alle andre Videnſkaber, den, ſom har den meſte Nytte af Naturkundſkaben, da lovene for den dyriſke Oefonomie ofte blive tydeligere ved de Erfaringer, Lægen fan ſamle hos de Snge, og da Grundreglerne, hvorefter Sngdommene helbredes, altid mage være de fifa Perfte, naar de ere grundede paa Naturens Love. Desuden give alle Clafler af Naturens Riger de Midler, hvorved Sygdomme helbredes. Dette Secus fum har udmærket ſig ved Flid og fremgang i Naturens Kundſkab. Hvor mange Udſigter ere derved iffe aabnede for Lægen og lægevidenſkaben? Hvor mange Virkninger og forandringer Paavel i fom udenfor det dyriſke legeme blive mu forklarede med Vished, ſom vare aldeeles ffiulte for vore Forfædre? Dog fynes endnu overmaade meget at være tilbage for Efterflægten. Det er uheldigt at den practiſke læge rom ofteſt mangler baade Tid og Evne tit at anſtille iſær demiſke og phyſiologiſke Forſøg, ſom kunde faſte Lys paa Naturens Virkninger i det animaliſke legeme, og at anvende Reſultatet deraf i de Forandringer, ſom ved Sygdomme frembringes. Jolant diſſe Ting C. Anmærkninger over den animaliſte Varmes beſtandige Tab :c. 399 Ting bar iſær den dyriſke Varme, Aarſagerne ved hvilfe den frembringes, foreges, formindſkes, de Sygdomme, ſom derved foraarſages, og de almin: delige Indicationer til Curen i adſkillige Sygdomme, fom iſær bør have Hens figt til Formerelſe og vedligeholdelſe eller formindſkelſe af den dyriſke Vars me, tildraget fig min Opmerffomhed. Jeg har beſluttet fortelig at under: holde det Kongelige videnſkabers SelfFall med nogle Anmærkninger om Kiss den og det beſtandige Tab af den dyriſke Varme, grundet paa andres og egne Erfaringer og Betragtninger, hvortil jeg udbeder mig SelfFabets Opmært. ſomhed, men tillige dets fkaanſomme Dom, ifald jeg i en faa forviflet og endnu meget lidet og ufuldkommen bearbeidet Materie iffe ganſke tilfredsſtiller Ders Forventning, da den ledetraad, ſom de Naturfyndiges nyere Opdagelſer og Forſøg om Varmen ffulde give lægen, langt fra endnu iffe er fuldkommen udviklet. Ogfaa er det kun min Henſigt, af phyſiologiſke og pathologiſke Bes mærkninger at viſe, at en Hovedſlutning, ſom man bar giort af diſſe Forſøg, i Henſigt til den dyriſke Varmes Frembringelſe uden Tvivl er giort for beſtig. Luft og Varme ere de rvende ſtore Stetter, hvorved Livet af den ſtørſte Deel af Dyreriget, og iſær Pattedyr og Fuglene, foin ere forſynede nied tun ger, underholdes ; uden atmoſphæriſk luft og uden Varme omkomme de. Naturen har været uudtemmelig i at frembringe atniofphæriſk luft udenfor les gemet, og Varme i de dyriſke legemer ſelv. Det er et fortrin af vore nyere Philoſophers Grandfering, at vi nu veed Hvorledes de forfkiellige luftarter frembringes, forandres, og til Nytte for den animaliffe Deconomie anvender. Vi har iffe nær endnu den Vissed i Henſeende til Varmens Oprindelſe i det dyriſke Legeme. Menneſket har det tilfælles med andre animalia mamma- lia og fuglene, at deres Varme overgcaer langt Varmen of det Medium, Hvori de leve. Hver Species af reſpirerende Dyr har ſin beſtemte Grad af Warme; det menneſkelige legene har, i forhold med andre faa faldede varme Dyr, den mindſte Deel deraf, circa 94-96 Grader efter der Farenheitiſke Ther: mometer, men har derimod den Fordeel, at intet andet Dir taaler faa vel Forandringen af adſkillige Climater. Sndbyggerne af de foldeſte Himmel. egne kunne leve under linien ved Helbred, da derimod de fleeſte andre Dyr ved flig en Forandring enten ſnart døe, eller dog tabe Styrke og Sundhed. Den beſterate Grad af Varme er i det animaliſke legeme i alle Climater næſten ufor: 400 C. Anmærkninger over den animalife Varnes beſtandige ab ic. uforanderlig og fige under Polens Kulde og #Equators Heede, relo naar At- mofphærens eller Elementets Parme, hvori Dyret lever, er ſtærfere end den ſædvanlige dyriſke Varme, hvorom igientagne Erfaringer vidne. Derimod kan den dyriſke Varme af indvortes Narſager betydelig foreges. 9 Feber- þeeden ſtiger den af og til til 106-108 ja 11o Grader. Det er altſaa ille udenfor legemet Kilden til den dyriſke Varme maae føges, og den ifle af Atmoſpbærens Heede imodtages, ei beller, hvilket er fædvanlig Tilfældet, den foldere Atmofphære kan communicere Parmen til det varmere animaliſke Gegeme. Derimod taber det animaliſke legeme beſtandig en meget betydelig Deel af Varme. Enhver Punct af det dyriſke legems Dverflade giver beſtandig Varme fra fig, og maafkee er den faa faldede umærkelige uddampning ikke andet end deu animaliſke Varme, rom, indviklet i en fiin Damp, bliver comis municeret den koldere Atmoſphere, eller ved andre Conductores bliver ledet af legemer. Ved Nandedrætten tabes iligemaade en Deel Varme; Luften af en enfelt Erſpiration kan reiſe Qvikſølvet i Thermometret 6-8 ja 10 Liniek. Endelig taber legemiet ogfaa ved Urinen, Ercrementer og Sveed en betydelig Deel Varme eller Jiddele. Alle diſſe omſtændigheder vilde inden fort Tid udtemme Forraaden af Varnie, om ikke beſtandig i legemet ſelv ny Varme blev frembragt, og om der iffe var en uudtømmelig Kilde af Varme i legemet felv, der ecdvarer faa lenge rom Civet. Barme made altfaa i det dyriſke legeme beſtandig frembringes, og be: ftandig ved dets Overflade igien tabes og til Atmoſpberen meddeles. Natu: ren har forſynet Menneſket med Drife og Felelſe, ſom giver ham Anledning til at formindſke Verimens Tab ved Slædedragten, maar Temperaturen af Luften er foldere. Vi ſeer derfor, at Menneſket klæder ſig varniere, jo foldere Clima er, og vice verſa. Det er med andre ord: man pleier at bedeffe Legemet i en ford Atmoſphere med Ting, fom findrer den dyriſke Varme at gaae bort af Overfladen, med Ting, ſom ere ifkun langſomme ledere (Cona dactorer) af Heeden, faaſom saar, uld, Slind m. v.; i milde Climater, med de Ting, ſom vel folder Parmen paa Overfladen noget tilbage, men dog ere paftigere og bedre ledere af Heeden, ſom finnet, Silfe, c. I de varmeſte Rimmelegne bliver derfor legemet mindſt bedæilet med Klader. Alt for C. Anmærkninger over den animaliſke Varmes Beſtandige Tab zt. 401 for tynde Bedefninger af legemet, iſær naar Huden ifke er Kærdet dertil ved Banen, giver derfor en ubehagelig følelſe af kulde, og tvinger enten til varmere 0-3 tyffere Bedækninger, eller og til det, ſom frembringer en ſtørre Grad af dyriſk Varme, nemlig Bevægelſe og Næringsmidler. Alt for varm Klædedragt derimod, fom Goldet den dyriſke Varme for meget tilbage, frema bringer fuar: en ubehagelig følelſe af Heede, og tvinger Subjectet enten tondere at bedæffe legemet, eller og at udſætte overfladen af Legemet for den foldere Atmoſphere, ſom haſtig leder den overflødige Heede derfra. Naturen følger ſelv denne Marime i Dyrenes Klædning i de forſkellige Climater; i de varmeſte Himmelegne ere Dyrenes Slind for det meſte tynde og med forte Haar forſynede, ſom ligge tæt til Sfindet, i de foldere derimod, ulden og langhaarede. Fuglene, ſom bevæges i luften, og ſom derfor meeſt made være udſatte for Varmens Tab, har Naturen forſynet med fær lang- fomme Conductores af Heeden, nemlis Fiærene, og har iſær begavet Vand: fuglens fiær med en fittig Materie, ſom forhindrer at de ikke blive giennem- trufne af fugtighed, kvilfen for faſtig vilde aflede Heeden af Legemet. De fleſte Huus- og andre Dyr ere om Sommeren, naar et ſtærfere Tab af Legea mets Varme tillades, forſynede med tyndere Haar end om vinteren, da de findes længere og tykkere, hvilket iſær er fiendelig ved de Kreature, rom ifle blive holdt meget i Huſene. De Dyr, ſom ifte ſvede, og have desuden tyffe Sedafninger, ſom Szunde og Faar, ere meeſt udſatte for, at den dyriſke Varme for meget holdes tilbage hos dem; de nodes derfor til, ved Befrige Bes vægelſer, ſom forøger Varmen, ved baftigere Aandedrag, aaben Mund og udhengende Tunge, at udlade den overfledige Varme, fom iffe haftig nok kan afledes veo Dverfladen. Dyrene i Almindelighed lære ved Jaſtinet og Erfa: ring at forebygge den ubehagelige følelſe af fulde, ſom foraarfages af Var: mens fterre Tab af Overfladen, ved at formindſke legemets Overflade i det de frobe fammen; faadant ſee vi dagtig, maar Dyrene Gvile eller fove i Kulde; det ſamme pleier osfaa Menneſkene at giore, naar de f. Er. komme i en fold Geng. Derimod den Følelſe, ſom foraatrages ved for megen Varme paa Legemets Overflade, nøder Dyrene til at hvile udſtrakte, og at forøge den frie Overflade af legemet faa meget ſom mueligt. ye Samling IV. B. Eee Førend 402 C. Anmærkninger over det animafiſke Varmes beſtandige Tab e. Forend jeg gaaer videre frem at underføge Parmens Silder i det dyriſke Legeme, magste det tillades mig endnu at giøre tvende Anmærkninger, fom iffe ere uvigtige Paavel for Naturforſkeren ſom for Lægen. Den førſte er, at Varmen ſynes at ſtrømme hen eller ſøger langt ſtærkere til de Steder, hvor den Baftigſt tabes, og mindre ſtært til de Steder, hvor den længere tilbage- holdes. Det er uden Tuin, at de Steder af det menneſkelige legeme, fom Anſigtet, Hænderne, Fruentimmernes Hals og Bryſter, fom beſtandig ere blottede, og iſær naar Nerserne af Hudens Overflade ved Vanen ere hærdede dertil, lide ſtærfere Tab af Varmen, end de Dele, rom altid findes bedar- kede med Klæder, da Luften er en ulige ſtærfere Ledere af Heeden, end kle: der af uld eller linnet; desuden fee vi, at diſſe blottede eller iffuu myndt be: deflede Dele ſom ofteſt have den ſamme Grad af Varme Tom den øvrige Overflade af Legemet. Der er af ſamme Grund at man finder ſig vederque- get og frydet ved en behagelig Varme, naar man kommer ud af det Foide Bad, og ikke andre tilfældige omſtændigheder forhindrer det. Derfor blive folde Omſlag, waar man anvender dem paa en Deel af Legemet, ſaa Haſtig varme; derfor finder man de Dele bluſſende feede, ſom have været udſatte for Blæſt, der er en fær Þaſtig Apieder af Heeden; derfor brænde Fødderne, naar man har holdt dem i Sneen; derfor føles efter Brugen af en Vifte paa en kort Tid en ſtærkere Grad af Varme paa den afkislede Deel af lege- met end tilforn. Jeg kunde anføre et langt ſtørre Antal af Erempler, ſom beviſe den vigtige Sandbed, at Heeden og den dyriſke Varme benſøger og famles meeſt paa de Steder, hvor der ſtærfeſte Tab af Varme Feer, det er, hvor den ſtærkeſte afleder, ſom haftigſt bortfører Heeden af det dyriſke leges me, findes; en Sandhed, ſom giver vigtige udſigter i Henſeende til locale Midlers Anvendelſe og Virkning i adſkillige Sygdomme. Den anden Anmærkning beſtaaer deri, at vores følelſe i at beſtemme Heedens Grader er aldeles utilſtræffelig og uvis, og at Thermometret alene bør beſtemme den, naar Graden af Atmoſpherens Varme er mindre end vores egen. Efter Følelſen dømme vi alene om det mere eller mindre Tab af vores egen Varme, men ingenlunde om Graden. Ved Feberfulden Have vi befrige Følelſer af Kulde, og Thermometret viſer desuagtet ſædvanlig i denne Tilſtand 100 Grader af Varme; og faa finde vi ofte, at vor Følelſe og Ther: mometret C. Anmærkninger over den animaliſke Varmes beſtandige Tab :. 403 mometret er i meget ulige forhold til hinanden. Blæſt, ſom Haſtig foran- drer luftens Contact med Overfladen of legemet, ſom beſtandig afvepler den Luft, der er ladet med animaliſk Barme, med friſk luft, fremsringer hos os følelſe af Kuide; derimod ftilleſtaaende Luft, hvor den med dyriſt Hrede ſvangrede Atmoſphere ikke bliver haſtig forandret, Felelſe af varme; iliges maade finde vi en fugtig Luft langt foldere end tør Luft; alt dette ſkeer fordi bevæget Cuft og fugtig Luft ere heftigere udledere af Varmen, end ubevæget og tør luft, men i begge omſtendigheder viſer Thermometret den famnie Tems peram og ſamme Grad af Varme. Det er paa famme Grund, hvorfor faſte og meget tette legemer, fom Metaller, Stene m. v., ſynes os ved Følelſen foldere end mindre cæt ſammenſatte legemer, ſom Træe, og diſſe igien fol- dere end lattere legemer, ſom uld, Haar, Svamp m. V.; thi jo faſtere Les gemet er, jo ſtærfere og haſtigere reſorberes derved den animaliſke Varme: Ibermometret derimod viſer i alle diſſe legemer den ſamme Mængde Varme. Fra de ældſte Cider, hvoraf Efterretninger til vore Tider ere bevarede, har man føgt at udfinde Kilden til den dyriſke Varme, og at udforſke den i det dyriſke legeme felo. De perdres Meninger i denne Sag fan ifkun være lidet oplyſende, da iſær Blodets Omløb, og de nyere Erfaringer om Luft og Jid vare dem ubekiendte. Jeg berører dem derfor fun fortelig. Alle næſten troede at Warmens Silde maatte være i Blodet; dette ſyntes ſaa meget mere naturlig, da den ſterkeſte Varme viſt findes bos de Dyr, ſom ere forſynede med rødt Blod, og i meget mindre Grad hos dem, ſom ikke ere forſynede dermed. Men derved bliver Vanſkeligheden aldeles ikke heret, der bliver altid det Spørgsmaal tilbage, hvorfra Blodet fager Ain Varme? Af Mans gel paa Grunde og pua Beviſer, lod man fig nøie med et Navn. Man ans tog nemlia, inſitum calorem, og gav den ſit Hovedfiebe i Hjertet. Hip- pocrates, Aretæus, Ariſtoteles, Calenus og deres Tilhengere vare af denne Mening. Imidlertid viſes Ugrunden af tenne Mening om den ani- matiſke Vames Gede i Hierter tydelig ved den bestendige Erfaring, at War: men i alle indvortes Dele af et dyriſk legeme har nafien den ſamme Grad af Varme, naar man underſøger den ved Thermometret, da den dog inaatte være forſkellig, maar denne inſitus calor fkurde have fit Sæde i Hiertet, og om den blev derfra til det øvrige legeme meddeelt. Eee 2 Giden 404 C. Anmærkninger over den animaliſke Varmes Beſtandige Tab 2€. Siden begyndte man nsiere at efterſpore Dirkningernes Marfager. Man havde feet, at adfkillige chemiſke Sammenblandinger udenfor det dns riſke Begame frembragte Varnie, deels ved Effervefcenk, deels yod Giæring, og deels ved Forraadnelſe, og ſøgte at anvende diffe Erfaringer til at forklare den dyriſke Varmes Aarſag. Saa lærte Helmontius og hans Seet, at Sammengniðningen af Svovl og fal volatile, fom var i Blodet, focaarfa. gede Barmen. Sylvius og Bans Efterfølgere demonſtrerede, at Blodet af en alfaline Natur ved Sammenblandingen med en fuur chylus eller en ſuure lympha efferveſcerede, og derved frembragte Varmen, hvilfen Mening felu den ſtore Newton bifaldt. Men meget ofte igientagne Erfaringer, og diſſes beſtandige Reſultat, viſe med Vished, at yverken Effervefcens eller Giæring i Blodet af et levende Dyrs legeme finder Sued, at hverfen chylus eller lympha er af en beſtemt ſuur Natur, af diſſe liqvida iffe Grufe ved Sama menblandingen med Blod, at ingen fand Forraadnelſe fan finde Sted i et ſundt animaliſk legeme, og at diſſe Hyypotħeſer ere blottede for al Sandſyna ligged. Det er en temmelig almindelig Stiebne i de menneſkelige Foretagender og Underſøgelſer, at man faa læt falder til Extremiteterne; forben vilde man udlede Aarfagen til den animaliſke Varme af chemiſke Principer, ſiden alene af mechaniſke, og i de nyeſte Tider ſynes man igien at gade tilbage til Ebr. miet, Man troede nemlig, at paa famme Maade, fom Frictionen af faſte Legemer imod hinanden frembringer Varme, faa maatte og Circulationen af Blodet i de dyriſke Begemer frembringe den. Kundſkab om Blodets Circu: Jation maatte give Bertil en naturlig Anledning. Blodet maae ved ders Oms leb iffe atene fammengnides med den indvendige Flade af Hiertet og Aarerne, men ogfaa Blodets Partifler og Blodfuglerne felo. Denne Friction, ſom ved den egne Virkning af Karrene eller Aarerne betydelig foreges, meae ned: vendig være faa meget ſtærkere, jo mindre Diameter er af Karrene, igiennem Hvilke det løber. Blodet fynes desuden ved fin Conſiſtence, Vegt, phlogie ftiffe Dele og globulefe Sammenſætning, meget mere ffiffet ved Bevægelſen at frembringe Varme, end tyndere Vadfker; og felv udenfor det levende dy- riſke legeme feer vi, at tykke, fvære, feie liqvida, ved at ryſtes og gnides, frembringer, vel ilfun en ubetydelig, dog noget foreget Varme, maar man under C. Anmærkninger over den animaliſke Varmes beſtandige Tab x. 405 tinderfeger dem ved Thermometret. Denne Theorie, at Blodets Friction frembringer den animaliſke Varme, blev af den sele Secte af mecaniſke læ- ger og Phyſiologer og felv af Haller airtaget, men er nu i de nyeſte Sider næſten aldeles forfaſtet; dog funes aoffillige omſtændigheder at tale for den, og beviſe, at Circulationen og Frictionen af Blodet er, om iffe den enefte, dog en meðvirkende Aarſag til at frembringe Varme i det oyriffe Legeme. 1) Har de Dor, i hville Blodet findes ſværere og af en fterfere Conſiſtence end for Menneſkene, ſom f. Er. Stude, Suglene, Hunde zc., en ſterre Grad af dyriſk Varme end fine; 'de Dyr derimod, fom inter redt Blod kave, have ogſaa i-det Hele tyndere Vædſker og en langt mindre Grad af Heede i legemet. 2) Varmen i de duriffe Legemer fynes fom ofteſt at være i forhold med Bloders Omløb; naar Circulationen er ſtærk, forøges fædvan: lig Heeden; naar den er fuas, fom i Beſvimelſer, under og efter Blodſtoets ninger; naar en Urterie ufuldkommen ſammencryffes i de Dyr, fom Vintes ren over ligge i Huler, tabes Varmen. 3) Varmen forøges igien, maar den ftandſede Circulation igien ſættes i Gang, fom f. Er. bos Forfrosne, Druknede, af Radelig luft eller paa anden Maade quaite Menneſker m. v. 4) Den animaliſke Varme hæves aldeles, naar Blodets Omieb ganſke ftand. fes i det hele legene ved Døden; i enfelte Dele, ved at ftandſe Bloders Dmløb, ved ligaturen og andre fuldkomne Forſtoppelſer af Hovedarterier. 5) Febere og alle Slags ſtimuli, ſom ved Mervernes Irritation forøger Sloders Omleb og frembringe en fuld og haſtig Puls, hvad enten diffe fti- muli ere mechanici, chemici eller mentales, forøger den dnriffe Barme ſaaledes, at den fra 94-96 Grader kan ſtige til 110 Grader, hvilfet noget nær er den ſtørſte Heede, det menneſkelige legeme kan frembringe. 6) Uinge Dyr, ſom have en haſtigere Circulation, Kave en ſtærkere Grad af Varme end meget gamle, hos Hvilke Blodets Omløb formedelft den tiltagende Stiv: þed af Fibrerne er ſvagere. 7) Rørhed, ſom viſer Blodets Anſamling i en ſtørre mængde, følger ſom ofteſt en forøget Varme. 8) Endelig fan de forſøg, ſom viſer at agiterede liqvida udenfor legemet ipfe frembringer nogen, eller dog ifkun en ubetydelig Grad af Varme, iffe tiene til Beviis, at Blodets Bevægelſe i legemer itte Punde frembringe den, da baade Beures gelfens Sammenſætning og Blodets Befkaffenbed iffe ved noget Erperiment udenfor Eee 3 406 C. Anmærkninger over den animalife Varmes beſtandige Tab ze. udenfor legemet fuldkommen fan efterlignes. Diſſe ere de fornemſte Grunde, ſom taler for den Hypotheſe, at Frictionen af Blodet og de circulerende Vede ffer er Aarſag til den animalſke Varme. Dog fattes det ikke paa Grunde, fom fuæffer de anførte Sætningers Vished, eller dog viſer, at Vedſkernes. Friction ifle er den eneſte Silde til dyriff Varme. Det er langt fra iffe ganſke almindelige, at en forøges Circulation frembringer forøget Varme. Naturens Love mane være uryggelige, de mage alle Tider frembringe lige Virkninger. Vi finder derimod iffe fielden en ſvag og liden Puls forbunden med en Grad af Varme, ſom overgaaer 100 Grader af F. Thermometer ; jeg behøver iffun at nævne Nerve: og Forraadnelſes-Febere, hvor dette Tilfelde ifke er ualmindelig Ved paralytiſke Dele findes iffe fielden en meget liden Grad af Varme, omendſkiønt Pulſen er fuld og fære. I adſkillige Syge domme, hvor Blodets Qvantitet er endelig liden og opløſt, rom i kecuiffe fer bere og Tæring, er ofte en Heede tilſtede, ſom næſten gaaer til 110 Grader. Ogfag de Dyr, ſom har folde Blod, har ofte en Puls, foin er ligefaa ftære og Baftig ſom den menneſkelige, ſom f. Er. Skildpadden og Frøen. Hos Heften og Oren er Blodets Omløb langſomt, fun 40-45 Pulsſlag i et Mis nut, dog haver de ſtørre Varme end Menneſker. Muus og Rotter have en langt baftigere Puls end Menneſket, men dog mindre Varme. Diſſe ere nogle af de Grunde, ſom beviſe for det mindſte ſaa meget, at, om Circuía- tionen endog fulde bidrage noget til at frembringe dyriſk Varme, denne dos uden at ſtade i forbindelſe med Circulationen, fan være tilſtede. Det er en færdeles Fordeel vi har vore myere Naturforfferes Efters grondFringer at taffe for, at man nu har tydeligere og beſtemtere Begreb om Luft, Sid og Warme, end vore Forfædre. Diffe Opdagelſer forminer overmaade meget til Spielp i Underſøgelfen af Kilderne til den dyriſke Varme. Folgende Sætninger, ſom man ved adſkillige igientagne Forſøg har regt at beviſe og fætte i et flart {ns, riene i Særdeleshed til dette Øiemet. 1) At en bunden Barme eller Jid giør en berydelig Beſtanddeel af aðffillige leges mer, og at denne 31d i dens bundne tilſtand giver fin hverken ved Thermo: metret eller ved Følelſen tilfiende. 2) At diſſe bundne Jiddele ved ad Filige virkende Aarfager, og iſær ved legcniernes Opløsninger og Sammenſætnina ger kan giøres frie, og derved frembringes løs ubunden Varme og løs ubun: den C. Anmærkninger over den animaliſke Varmes beſtandige Tab ze. 407 den gid fiendelig ved Thermometret og Felelſen. Saa bliver f. Er. den bundne Sid i Blandingen af Kall og Vand løs og kiendelig for Følelſen og Barmemaaleren. 3) At løs og ubunden Varme udvider ſig til de nærmeſte Legemer des gaftigere og viſſere, naar de ere homogene, indtil en lige Teme peratur er frembragt; faa bringer Gammenblandingen af et koldt og varme fluidum af lige Beſkaffenhed den Grad af Varme fremn, ſom holder Midten imellem Varmen af hver af dem førend de blive ſammenblandede, naar man fraregner den Warme, rom fan tabe ſig i Armofphæren eller og i Karret, hvori diſie Fluida ere indſluttede, naar de ille have den ſamme Temperatur af Barme. 4) At reen atmoſpherife Luft holder faa meget mere bunden 310, rom den er renere og bequemmere til Reſpiration. Man har ved For: fog lege at beviſe, at reen atmoſpheriſk Luft holder 19 gange mere bunden Barme, end lige mængde af vand, og at depólogiſticeret Luft holder 87 gange mere. 5) Phlogiſton er en Materie ſom er imodſat Jiben; jo mere Phlogiſton et legeme indeholder, jo mindre giddele. 6) Atmoſpheriſk luft þar en ſtærkere Affinitet til Phlogiſton end til gloen; naar felgelig luften blandes med Phlogiſton, lader den Jiden fare, hvilken derved bliver frie og ubunden, og forener fig enten med det legeme, ſom er berøvet fin phlogiſtiſke Materie, eller breder ſig ud til andre nærværende Legemer, ſom ere de be- quemmeſte Ledere for Varmen. Paa diſſe Sætninger, ſom ere Reſultatet af igientagne Erfaringer, byggede førſt Mayow og ſiden Crawford ſin in- genieuſe Theorie om Oprindelſen af den dyriſke Varme, ſom af de feſte af vore nnere Pyyſiologer er antaget med udmærfet Bifald. Erperimenterne ſelv, hvorpaa foranførte Sætninger hvile, findes ſamlede i Crawford a) og de Luc b), ſom det vilde være for vidtløftig her at anføre. Efter denne Theorie Hører Reſpirationen til de phlogiſtiſke Proceſſer. Den inſpirerede atmofphæriſke Luft indeholder en Mængde abſolut eller bunden Barme. Blo: det, ſom fra Hiertet ved arteria pulmonalis bliver bragt til lungerne, er ſvangret ved Phlogiſton, rom ftærkere bliver attrahert af luften end af Blos det. Phlogiſton made følgelig forlade Blodet, og forener ſig med den inda aandede a) A. Crawford Experiments and Obſervations on animal Heat and the inflammations of combuſtibel bodies. b) J. A. de Luc Idées ſur la Meteorologie. 408 C. Anmærkninger over den animaliſte Varmes beſtandige Tab :c. aandede Caft; denne nedes ved Forbindelſen med Phlogiſton at ſlippe en Deel af fin bunonte Ild, ſom da i ſin ubundne Stand tildeels bliver imodtaget af Blodet, og ved vena pulmonalis bragt til det bagefte Hierrekammer, og derfra ved arteria aorta udſpredet over det hele legeme; tildeels forbinder giddelene fig i deres ubundne Stand med den erſpirerede luft, og frembrin, ger dens iffe ubetydelige Varme. Det er viſt at adſkillige omſtændigheder taler for denne Theorie. 1) Mange af Prieſtley og andre anſtillede forſøg beviſer, at den udaandede Luft indeholder langt mindre abſolut bunden Varme og mere Phlogiſton og Cuftſyre end den atmoſpheriffe, fom bliver inſpireret. 2) At Blodet, ſom gaaer tilbage fra lungerne ved vena pulmonalis, þar en noget ſtærkere Grad af Parme, end Blodet i arteria pulmonali, da dog i de andre Dele of Legemet det imodſatte ſynes at finde Sted. 3) I niange Begivenheder ſynes Graden af den dyriſke Barne at fage i Forboid med Qvantiteten af luften, ſom i et beſtemt Tiderum bliver indaandet; fag ſeer man fom ofteſt, at forøget Reſpiration er ledſaget af forøger Varme, ſom i Febere, og derimod formindſket Nandedræt, ſom f. Er. i Befvimelſer og Guffocationer, med en følelſe af kulde. 4) Jifun de Dyr, ſom har funs ger og beſtandig inſpirerer en betydelig Mængde luft, have den Egenſkab, as holde i deres legeme en Temperatur af Varme, fom overgaaer langt Graden ef Varmen, fom Luften har, hvori de leve, da derimod de Dor, ſom fattes Lunger, eller ſom far finaa og mindre arrerige lunger, ſom Amphibierne Childpadden, Frsen, Siirbenen, Slangen, folder iffur i deres legeme en Grad af Varme, fom er ubetydelig ſtørre end det Element, hvori de lewe. 5) Solant de varme Dyr har fuglene den ſtørſte Grad af dyriſk Varme, de have og i forhold til deres legems Størrelſe. De ſterfte Reſpirationsorgana, og inſpirerer det ſtørſte Quantum af Luft. Uagtet alle diſſe Grunde, fattes det dog ifle paa Omſtændigheder, ſom ſynes at være imod denne Theorie, og ſom beviſer i det mindſte, at Reſpirationen iffe fan være den eneſte Grund til dyriſk Varme. 1) Har adſkillige Naturforſkere, iblant hvilke iſær de Luc og Morgan, beviiſt, at de crawforðfke Erperimenter, hvorpaa bans Theorie grunder ſig, ere ikke anſtillede med den Noiagtigbed og fuldſtændighed, ſom udfordres for at kunne ſætte Grundſætningers Vished i et beſtemt og flart Lys, og at Reſultatet af forſøgene i adfkillige Hænder har været meget fors ffietlige, C. Anmærkninger over den animaliſke Varmes beſtandige Tab :c. 409 ffiellige. 2) Om den dyriſke Barmes eneſte Kilde var i lungerne, maatte Graden af Varmen i diſſe og den bageſte ventriculo cordis være betydelig ſtørre end i andre Dele af Legemet, hviſfet dog ikke finder Sted; derimod finder man, at Barmens Gred i alle indrortes Dele og Huulheder noget nær er lige. 3) g adſkillige Sygdomme, hvor Reſpirationen er faa ſvag, at den næſten er umærkelig, og hvor følgelig iflun en ſaare liden Deel af atmos ſpbariſk luft bliver inſpirert, ſom i hyſteriſke Tilfælde og Amphybier, findes ſom ofteſt aldeles ingen Alteration af den animaliſke Varme. 4) Forøget og baftig Reſpiration frembringer langt fra ikke alletider forøget Varme; ofte findes det modſatte. Kun da, naar hcſtig og ſtærl Reſpiration er en virka ning af en haſtigere Blodets Omleb og Muſklernes ſtærkere Bevægelſe, fkeer det, og da maae den forøgede Varme vel tilførived andre Narſager. 5) De Dyr, ſom ligge Vinteren over i Huler, og ſom enten aldeeles iffe reſpirere, eller dog ved et yderlig ſvag Aandedræt 'ndaande mephitiſk og phlogiſtiſk Luft, der er uffiffet til at afſætte abſolut Varme, conſerverer dog deres legems Varme, ſkiønt i en mindre Grad, igiennem en Ræffe af Maaneder. Af hviltet anførte med Vished kan ſluttes, at Reſpirationen iffe kan være den eneſte Kilde til dyriſk Varme. Andre Kave paaſtaaet, at det dyriſke Varme blev frembragt af den i Legemet tilſtedeværende electriſke Materie. Ogfaa dennie Hypotheſe gieres antagelig af felgende omſtændigheder: Ethvert dyriſk legeme har i ſin Sama menſætning en beſtemt Mængde af electriſe Materie, ſom giver ſig ved elecs friſke Forſøg tydelig tiffiende. Et levende animalift Legeme modtager et forøget Grad af Electricitet meget lettere og baftigere end et Dedt dyriſk lege: me, giver ſtærkere Gniſter fra fig, og er en meget ftærkere Conductor; i et levende dyrijk legeme leder man den electriſke Materie igiennem enkelte Dele den nærmeſte Vei fra en Conductor til den anden med megen Lethed, i dede fruber den electriſke Materie langs Overfladen af legemet fra en Conductor til den anden, uden lettelig at gage igiennem Delene. Electriciteten communis ceres ogfan til Fluida i legemet, og iſær til Blodet; derfor giver Blodet af et med electriſk Materie opfyldt iſolert Subject, naar det bliver aareladt, Gniſter fra fig, og har den ſpecififfe electriſke Lugt. Udenfor legemet forøs ger Electriciteten betydelig Haſtigheden af Bevægelſen i tubi capillares. Hye Samling IV. B. fff et 410 C. Anmærkninger over den anintaliſte Varmes Beſtandige Tab ze. 3 et levende Dyr forøger den Circulationen og Putſen og frembringer Rodhed i Hudens i et nys fragtet Dyr driver Electriciteten Blodet langt ſtærfere ud af Aabningen, næſten til den ſidſte Draabe. Den animaliſke Varme og Muſklernes Irritabilitet holdes i ſlagtede Dyr langt fængere ved lige, naar de ere electricerede, end ellers. Slece Grunde af det Slags Funde anføres. Men uagtet alle diſſe Sætningers Rigtigbed, fynes det dog aldeles iffe , at Nærværelſen af electriſe Materie, endog i en forøget Qvantitet, ſtedfe ſfulde være forbunden med Varme. Thermometer og Barometer, iſolert og opfyldt med electriſk Materie, giver ikke mindſte Spor af Forandring tiffiende. Naar et levende Dyrs Legeme er opfyldt med Electricitet, mærkes neppe en forøget Grad af Barme. Kolde Dyr þar ligefaanieget electric Materie i legemet, fom varme, og nogle en ftærkere Grad, imodtager Electriciteten ligeſaa let, og har dog en betydelig mindre Grad af animaliſt Heedex Endnu andre have fremfat den Hypotheſe, at den dyriſke Varmes Siilde maatte ſøges i Nerverne. Den Kundſkab, vi bidtil har om Madden paa hvilken Nerverne virfe, er faa meget indſkrænket, at denne Mening iffe kan være andet end blot Hypothetiff. Val Pan vi af mange Erfaringer med Vis: bed flutte, at Varmen i et animaliſk legeme ved Nervernes Irritation bliver forandret, til udvortes eller indvortes Steder deriveret, og forøget eller fora mindſket, men aldeles ille, at den ved Nerverne fremisringes. Saa reer vi f. Er. at Undſeelſe og Slam driver Varmen tilligemed Blodet til Aaſigtet, at Forſkreftelſe frembringer en følelſe af Kutbe oner de udvortes Dele af le- gemet, at Vrede foreger den udvortes Heede, at ſtærk Warme og Sveed frembringes ved anholdende Sinde: Unftrængelſe, at vellyftige Tanfer foreger Varmen i genetalia, at de fleſte mechaniſke og dyemiffe ſtimuli, ſom virke paa enkelte Steder af Legemet, frembringer Rødbed og Heede paa de irriterede Steder, at forſkellige indvortes Irritamenta frembringer Feberheede. Men alt dette beviſer itkun, at med Nervernes Adfection følger ofte en forøger føls bar Parme, ſom bliver mere eller mindre følelig for 06, efterſom der er en Haſtigere eller langſommere Conductor tilſtede, ſom leder Herdens Materie fra det adficerede Sted. Derfor er Feberheeden og Inflammationsbeeden 0% mere utaalelig, naar Legemets Overflade er tør, end naar man ſveder, da fugtighed er en ßaftigere Conductor af Heede, end tør Atmoſpbære eller tørre Klæder, C. Almarkninger over den animaliſke Varmes beſtandige Tab :. 411 Klæder, omendfkient Graden af Heeden, underſøgt ved Thermometret, er der ſamme. Ingenlunde kan man af alt det anførte, iſær efter den Kundſkab vi hidtil kar om Derøerne, ſlutte, at den dyriſke Varmes fande Kilde funde være at foge i Nerverne. Endelig þar Franklin c) og efter ham Rigby) d) yttret den Tanke, at den dyriſke Varmes Kilde maatte være at ſøge i Maven og Tarmene ved den Decompoſition og Digeftion, ſom Næringsmidlerne i diſſe Steder undergage, Øvorfra Varmen ved Blodets Omløb blev udſpredet over hele legemet. Ogfag for denne Theorie taler meget. Alle Ting, fom tiene til Fede, Mad og Driffe Have unægteligen en tørre eller ringere antitet of fir elier bunten Jid; pelo Bandet indeholder en meget betydelig Deel deraf. De i den Anledning af Mafbride, Pringel og andre giorte Forſøg beviſe det med Vished, at, naar man decomponerer Næringsmidlerne ved clymiſke Forſøg, den forhen bundne gid bliver frie, og giver fin Nærværelſe ved Varmemaalerens og Felelſens Hielp tilfiende. Giæring og forraadnelſe ere de fornemſte Midler, hvorved Legemerne bliver decomponeret, og den Forana dring af fir 9!d til frie ubunden Jid bliver frembragt, og hvad befordrer denne Forandring Haftigere end Fugtighed forbunden med varme? Betrag: ter man nu de Forandringer, Næringsmidlerne i ventriculo og inteſtinis made undergaae; den Varme, ſom findes i Maven af levende Dyr, ſom fynes at overgaae baade lungernes og Hiertets Varme; forbindelſen med ada Nillige liqvida, ſaliva, fuccus gaſtricus, og ſiden med Galden og ſucco pancreatico; den meget ſammenſatte Bevægelſe, ſom den egne Virkning af Maven og Tarmene, Pulsaarernes Action', diaphragmatis og muſcu- lorum abdominalium Bevægelſes frembringer; faa ſynes det, at Decom- poſitionen af contenta ventriculi og inteſtinorum ved diſſe faa nieget fam: menfatte anførte omſtændigheder mage være temmelig fuldkommen, og ſtærfere end den naaffee ved nogen Kunſt funde efterlignes. Af de anførte Data ſynes det at man med megen Sandſynlighed funde uddrage felgende Slut: ninger: 1) At ved Decompoſitionen af Næringsmidlerne i primis viis der fire gid bliver løſt og fat i en ubunden Tilſtand. Men da denne Qvantitet af ubundne giddele, iſær i Menneſker, ſom pleier at tage langt mere Næring fff 2 c) Franklins Letters. d) Rigbys Eſſay on the Theory of the production of animal Heat. 412 C. Anmærkninger over den animaliſke Varmes beſtandige Tab :e. til dem end rom Naturen til legemets Conſervation udfræver, vilde være langt ftørre end legemet funde taale, eller ſom ved alle Conductores af Seeden funde affedes: at 2) iflun en Deel af denne lojte ubundne Varme bliver abſorbert af Blodet, og ved dets Omløb deſtribueret over Bele legemet; 3) men en Deel i en bunden Tilſtand forbinder ſig med den finere Deel af Phlogiſton, og i Forbindelſe of chylus bliver ved vaſa lactea reſorbert, og tiſdeels til Nutri- tionen af legemet anvendt, deels deponeres ſom Fittet i cellulas adipoſas. 4) Det evrige af de uleſte Jiddele bliver enten i forbindelſe med de grovere phlogiſtiſke os terreftriſke Dele af Næringsmidlerne ved excrementa evacuert, eller forvandles til infiammabel Luft, hvilfet flatus bevidner, ſom per poſte- riora bortgaaer, og ſom er endelig inflammabel. Der findes adſkillige Phoes nomener, maar man obſerverer den dyriſke Deconomie, rom ftabfoſter denne Mening. Det ſynes at være en ſærdeles Overeensſtemmelſe imellem Huden, bvorigiennem det ſtærkeſte Tab af Parme fkeer, og Maven. Sult og følelſe af Kalde er næſten uadiFidelige; og þvem veed iffe, at et godt Maaltid frem- bringer Varme, og ſaa meget mere, jo hidfigere Næringsmidlerne, og jo ſtørre Avantiteten, man har taget til fig. Jet Poldr Veitligt og i Poldere Clima ſpiſer man ſædvanlig ſtærkere end om Sommeren og i et varmt Clima. De fole, ſom ved Bevægelſe og frie Luft lide et ſtærkere Tab af Varme, ſpiſe fædvanlig ſtærfere end andre, indſluttede i varme Værelſer, og uden Bevas Helſe. De Dyr, ſom kawe den ſtærkeſte Mave, ſom virker ſtærkeſt paa nutrimenta, þave ogſaa den ſtærkeſte Grad af Parme, iſær naar deres uds portes Bedækninger ere iffun langſomme Conductores af Heede. Fuglene, Faar, Stude og andre drøvtyggende Dyr tiene til Exempel. diſſe og andre Omſtændigheder, ſom til Beſtyrkelſe af denne Mening kunde anføres, fattes det dog iffe paa Grunde, ſom viſer, at heller ikke fordeiel- ſen af Føden kan være den eneſte Marſag til animalife Varme. Vi feer mange Sygdomme, at den Syge intet ſpiſer og ikkun fparfom driffer, og Desuden den dyriſke Varme kan ſtige til 110 Grader. Koldblodede Dyr bave af og til ſtærke Digeſtionsredſkaber, og digereres ftærk, men have dog iffun en ubetydelig Grad af dyriſk Varme, i forhold med Dyr, ſom har warme Blod. De Dyr, ſom ligge Pinteren over i Huler uden al Næring, confers Men uagtet C. Anmærkninger over den animalife Varmes beſtandige Tab c. 413 conſerverer dog en Deel af deres animalifke Warme igiennem en Nætte af Magneder. Dette er da de Hypotheſer, ſom man hidtil har antaget for at forklare den animaliſfe Varmes Aarfag. Jeg troer at have beviiſt, at de fleſte af de anferte Meninger har noget, ſom taler for dem, og at imod dem alle fan fættes uimadſigelige Grunde, ſom beviſer, at under viſſe omſtandigheder de anferte Aarfager iffe fan frembringe duriff Varme. Alle Ratur forſkere hav: hideil iffun vildet antage en eneſte darfag til Varmens frembringelſe i te dyriſke legemer. Skulde der iffe være rigtigere og mere analog med Naturens fremgangsmaade, at antage flere? Efter mine Tanter funde man faſifætte fire Mander, hvorpaa den dyriſke Varme frembringes: 1) Aan- dedretter, 2) Fortøielſen, 3) Blodets Omløb, og 4) Reforbtionen af Sittet. Jeg fordrifter mig iffe med de fieſte nyere Phyſiologer at udelulfe Blodets Omleb fra Narfagerne til animalife Varne. Grunden dertil bar jeg forven anført. Det er uden al Tvivl, at Varmen eller de ubundne giodele ved Blodets Circulation bliver udbredt over hele legemet, og fFulde det være urimeligt at troe, at ved Circulationens faa meget ſammenſatte Bevægelſe, ſom ved intet. Erperiment kan efterlignes, ifær under den yed Circulationen tiltagende phlogiſtiſke Beſkaffenhed af Blodet, fir Ild blev leſt, og ubunden Barme frembragt? Jeg har regnet Affatningen af Sistet imellem Uarſa gerne til animalife Varme. Vi vide af Erfaring og ved chemiſk Analyſe, at alle ungvinofa indeholder en Mængde af Phlogiſton; det ſynes derfor meget ſandſynlig, at ved Reſorbtionen af Fittet, og dets Blanding og eraete Forbinding med andre Vådffer, en nne Kilde til dyriſk Varme bliver frems bragt, da Phlogiſton forenet med Blodet affætter ſin bundne Varme. Grun: den til diffe Meninger ligger i det foregaaende. Viſt er det, at alle de Inds vendinger, ſom fan giøres imod en enkelt Aarſag til dyriſk Varme, kan op: Isſes, naar man antager flere. Det ſynes heller iffe, at, ved Virkningen af forenede Kræfter til den animalifke Varmes Frembringelſe, for megen Heede i legemet funde foraars fages. Naturen har førget derfor ved de mange Conductores og Emuretoria, ſom leder der overflødige Varme af legemet; maafkee og, at en Deel af den Sff 3 ubunone 414 C. Anmærkninger over den animaliſke Varmes beſtandige Tab zc. ubundne Varme igien tilbagegaaer til ſin bundne tilſtand, og Erfaring viſer, at, ligeſom Vandet f. Er. ille imodtager en ſtørre Grad af Varme end til Kaagepuncten, faa ftiger den dyriſke Varme i det menneſkelige legeme iffe over 110 Grader. Erhvert legeme og ethvert Dyr ſynes Heri at þave deres beſtemte Grændſer; og den Skaber, ſom i Henſeende til frembringelſen af atmoſphæriſk Luft har forøget Midlerne faa uendelig ſom frembringer den, fom ogſaa i Henſeende til luften ſaa rigelig mætter alt hvad ſom lever paa Jorden med Velbehag, bar viſt iffe ladet beroe Varmens Frembringelſe paa en enfeit Uarſag, ſom i de forſkellige tilfældige omſtændigheder i livet faa let funde være Forandring underPaſtet, men anviiſt flere kilder til dyriſk Varme, ſom i de fleſte Dyr til Livets Conſervation er ligeſaa uundværlig ſom luften. Forſøg 3 569 Stort Underretning Om Eger Eger Sognefald i Aggerhuus Stift i Norge. af Hans Ström, Eger $. I. er et af de ſterfte og folferigeſte Præftefald i Norge, fkient iffe det vidoleftiafte, da det fun indbefatter tvende Kirfe-Sogne, Hoved Sognet Eger og det lille Anner Sogn Fiſkum, ſom tilſammen ſtræffer ſig i længde fra VSV til ONO, 34 Mile, og i højeſte Brede 2 Mile. Dits Foltemængde er anſeelig og beſtoed 1769 af 5678 Siæle, nemlig 2672 Mandriøn og 3006 Devindelion. At Antallet ſiden den Tid er temmelig forøget, fan Muttes af Communicanterne, ſom allene i Hoved Sognet ere i de ſidſte 10 Air tilverede fra 2610 til 3054, følgelig forøgede med 444 Siæle. En ſtor Uarſag til Folkes righeden er denne, at Indbyggerne pua nogle Steder for Træleft Hantelen og Sap. Melcrnes Senlo boe ſamlede i viſſe Dorper, faarom Veſtfoſſen af 550 Siæle, Housſund af þenad 400, foruden nogle mindre. S. 2. Dets Beliagenhed er midt imellem de Byer Bragnes og Stromſøe (tilſammen faldte Drammen) og Bergſtaden Kongsberg, af þville de førſte ligge 2 Mile nedenfor, og den ſidſte ligeſaa langt ovenfor Hovedlirlen, dee $7ye Saml. II. B. DOOD omirent 570 S. Kort tinderretning minerent udgiet Diddelpuncten af det Ķele Præſtegield. Den ſtore Etv Dram: men, fom leber midt igiennem Hoved-Sognet, giver Indbyggerne megen Næs ring, deels ved Transport ril Bergſtaden og Jernværkerne, deels ved Trees laſten, fom derigiennein nedbringes til Bejerne. Aftene af Bielfer gaaer aarlig igiennem denne Elo 12 til 16000 Tyler foruden det Tommer , fom i dette Præftegield fkieres til Breder, hvis Tal i det mindſte udgier aartig 535000. Megen Seenmalın transporteres og igiennein deine Elv fra Veſter: landet eller Chriſtianſand Stife, til Jernværkerne Haſel og Eidsfor, hvors imod Stangjern og andet godet Arbeide igier udſkibes. Det nyelig paa Grand- ferne af dette Præſtegield anlagde Kobeltværk med fine 200 Arbeidere ſkal og Herigiennem have ſin meeſte Tilførſel. S. 3: Situationen er her fom paa de fleſte Steder i Randet en Afverting af Bierge, Dale og Elver, alene med den forſkiet, at Dalene ere meere brede, Elverne i fær Hoved-Elven meere ftille løbende, fag man med finaa Fartøner Fan fenle 2 Mile op, og Diergene, fomi paa begge Sider indfluste den, mindre bone og ſteile end paa de eſte Steder i Randet. Derover er dette Sted berømt af fin Smukyed, ſom endog af fremmede og udenlandfke beundres, Gee Prof. Fabricii Reiſe nach Norwegen S.137. S. 4 Om Luftens Beſkaffenhed Parr jeg iffe fige meget. I de 21 Aar jeg har været her, har man haft ſærl Varme og Lørte em Sommeren, i fær 1781, da bende Korn og Høe forbrændre. Sawme Aar indfaldt den ſtørſte Varme den 27 de Janit, da den paa Fahrenh, Therm. gif tit 84 Grad, ligefein Aaret tilfora den ode og 12 Huguſt til 83 Grad. Kuiden har ligeledes om vinteren været temmelig ftærk, men ingen Tið ſtørre end den Ifte Ianuari i dette Mar 1782, da den giť til 32 Grað umder Salis Ammoniaci kulde, fom gier 291 Grad paa Neaumurs Scala, ja paa Kongsberg ſteeg den paa Reaumars Theen. til 32 Grad. Men denne Kulde parede kun fort, og for det meeſte bas om Eger Sognefart. 571 Har man i denne Vinter Kafe milde Venr af V. og S. Merkurtdig er den her faa feldte Field-Toe om Vinteren, da Sreen ofte optøer paa Sieldene, medens der er ſkarp Frof i Dalene, som dog kun varer indtil Nntaar, eller Hell. 3 Kong. efter hvilken Tis Kalden er ſtørre paa Fieldene end i Dalene. ferſte fynes at firtime udledes af de milde Dampe og Vinde fra Søfoſterne, der ſtruge over Fieldene, Itten fan iffe trænge ned i Daleue. Til det andet fau Soleus Gøyere Gang paa den Tid af Naret være den ſtørſte darfag. $. 5. Jorbarten er meget bequem at frembringe alte Stage Korn-Sorter af Hves be, Kug, Byg og Havre. Dog faa 8.og avſes meeſt af ſidſte Slags af Mane gel paa Giedning; thi da man for den idelige Friørſel til Biergværferre, mag bolde mange Hefte og følgelig et deſto mindre Antal Kiøer, nødes man meeſt at at betiene ſig af den Sad, fomi tager til Toffe med den mavreſte Jord. Det fynes derfor, at Skovbuiften førſt maatte ophøre, on Biergværterne nedlegges, naar landet fFuſce blive faalides Oystet, ſom det fortiener. Imidlertid er dog Ayerdyrkningen her ſom andenftede i Tilvart og forbedring. Humles og Frugt- Haver faves vel maugeſede, men med det førſte Slags gier man ſig dog ikke nær den Flid, rom i Oplandene, kvor Humle-Nolingen er bragt i den Stand, at mange ar lidet eller intet indføres deraf til Drammens ſtore Told: fted; Da med Frugt-Haver er Naboe-Kalcet Lier ulige bedre forſynet. Kiot. ken: Urter ere derimod deſto meere i Brug, ſaa der er neppe nogen, ſom jo þar en Kaal: og Urte- Have ved fine Huuſe. Hamp og Hor faaet og til fors gedenhed og eget Brug. %. 6. Paa Steenarter og Mineralier ere faa Steder i Candet faa rige ſom dette. Det øverſte af Bietgene beſtaaer af den grove Granit, þvori Qvart, Feldt: ſpath og Glimmerdelene ere meget tydelig adſkildte; en Steenart, fom mig ifte er forekommen Nordenfields, hvor man i den Oted iflun bar det ſædvanlige Graaberg eller Hornberg Paavel i Henden, ſom i det lave. Graniten er fer meeft rad, men og bvid og gran. Af den ſidſte Sort Bar Monſ. Paulſen Dodd 2 ber 572 S. Kort Underretning her forfærdiget ſkienne ſtore Mølleſteene, Paavel til fin Oljemølle, rom til Kos boltværfer. Efter Graniten følger Kalkſteen, hvoraf der inderſte af Bierges ne og de fleſte Klipper i det lave beſtnger. I Kaltſteenen fees mangfoldige Pes trifacter af Nautilus reétus eller de faa faldte Orthoceratiter, paa langs og paa everts, ofte ogſaa Cryſtall-Æbler (runde Kloder, ſom indeholde Spaths Cryſtaller), item de af Linné faafaldte Valvulæ echini (*), fom altſame men antreffes fer paa ſamme Maade, ſom i Kalffteenen paa Dland, hvorom fan efterlæſes Linnés Ølandſka Refa, S. 41, 136 og 147. Kaffſteenen benyt: ter man ſig her ikke meget af til Kalkbrænderie, hvorimod man i Affer: Sogn 3 til 4 Mile Getfra, brænder deſto meere deraf og gier dette til en befinne derlig Næringsven. Paa nogle Steder fees neden for Granit- og Kalkbier. gene Porphyr og Trap i Mængde. Den førſte rødgraa med bleegredt Feldt- ſpath, og den anden rød, lignende en Jaſpis, men dog blødere og følgelig en Jaſpiss arrig og martialie Leer. Schiefferſteen udgier , ligeſom Kalfſteenen, mange lave Biergſtrælainger i Dalene. Paa mange Steder er den kun en grov, baard og jernſchuſſig lapis cotaceus, ſom ſønderfiles og bruges med Nytte til Steen-Giærder. Paa andre Steder er den af blødere Art og tienlig til Hvedſteene. Hiſt og her er den en Schiſtus ſcriptura atra ſom kunde per ligeſom i Sverrig ſondermales til Sværte, men bruges dog ifle dertil. Paa mange Steder ved de alfare Vere er den meget løs og ſchieffrig og fan let hakkes ud. Denne Art faldes Skalbeeg og bruges til at opfylde og for: bedre Venene, hvortil den er meget tienlig. Ved Chriſtiania, hvor den lige- ledes falder i Mængde, ſkal deir endog føres paa Agrene, hvor den ved at fimulne, forvandlas til ſkion Agermuld. I Sciefferſteenen ſees ellers ad. ffillige Aftrop af Infecter, Peetiniter og andre Sliæl, ſom jeg her ikke vil op: holde (*) Diffe fan dog efter min Meening iffe nære Válvulæ echini iller Sryffer of Krafs bolden (Echinus marinus) fom Linné meener, men blive nof caentlige Dyr af det Slag: Prof. Brünnik falder Trilobiter. See Nue Samling af Kiøb. Selſkab. Skrifter iſte Deel ramt afbildningen til 392 Side, hvor den nederſte Tegning ligner diſſe neſten i alle Ting. See og Tegningen. i Linnés Planoſta Reſa Side 147. ont Eger Sognefald. 573 þolde mig med. Hviid Qvarg: Kieſel faves per god Forraad af, og af fams me benytter man ſig nu til Koboltens, ligeſom tilforn (da Glaspuſteriet var i Gang) til Glaſſets Smeltning. Andre ringere Steenarter gages Ger med Flid forbie. S. 7. g Henſeende til Erker og Mineralier fortiener at anmærfes, at her gives Guld og Solv i den her i Kaldet beliggende Stara-Grube, ſom hører til Kongsberg. Den drives vel egentlig paa Selo, men ſaa ofte Spaths Gangene, ſom indeholde Selvet, igiennemſkiæres eller medes af Qvarken, er Selvet gyldijk, raa at 1 Mart Erk gemeenlig indeholder 10 lod Guld og 6 Cod Solu. De Stuffer jeg ſelo har derfra, viiſe dette tydelig. J Holtes Fieldet bar ligeledes været rige Selvgruber, men de ere for nærværende Tid indſtillede. Af Kaaber-Erą gives her og prøver, men hvoraf Centneret itfun giver 5 lod Kaaber og 2 Qvintin Sølv. Om det Kaaber: og Blye: Galtige Jarlsbergſke Sølvvært vil jeg her intet melde, men kun ſige faa meget, at dette Kald indſluttes af tvende Biergftrækninger, der ere meget rige paa Sølv og Kaaber, og hvoraf den nordre hører til det Kongsbergſke, men den ſøndre til det Jarlsbergſke Bergværks Diſtrict. Paa ſamme Søndre Side ned til Stromſoe Bye, er den hele Fieldſtrælning ſea opfyldt med Jern, at de Krea: ture, ſom der gaae i Beed faae Bugløb deraf. J det mindſte er det en ved: tagen Meening blant dette Steds Beboere, at Sygdommen kommer af Græſſet paa denine jernagtige Grund, og den megen Fern-Ocher, rom legger fig paa Bladene deraf. Her ligger Narveruð og høyere op Saaſen: Jern:Gruber , hvor Erken bræffes i Kall og er meget let flydende. Den føres derfra til Diffemark: Haſel- og Eidsfoſ Jernværker. I Nord derfra og benved Boerft Ende af Kaldet ligger Haſſel : Jernvært med ſine Gruber, hvor Jernet falder faltbruchigt, 03 maae forſættes med Veſterlands - Malm ( Malm fra Chriſtianſand-Stift) og fra Saaſen-Gruben. Paa forommeldte Sendre Side af Sognet ligge endnu trende Gruber : 1) Magnet - Gruben, ſom vel nu emftunder. ifle drives ordentlig, men hvoraf Naboerne deromkring dog tage mange ſkiønne Magnetſteene, ſom de i fær til de Seefarendes Tieneſte vide at forfærdige. 2) En Blye-Gruße nær derved, rom itte beller er i Brug, DODO 3 fiden 574 S. Kort Underretning Fiden det Jarlsbergſke Kaaber: og Bínesfaltige Selu-Verf blev nedlage. Mane ge ere dog af den Meening, af dette Þærl burde optages igien, og at man bidindtil ifle bar forſtaaet den rette Maade at ſkille Kaaberet fra Sølvet og Blyet. -3) En Kobolt-Grube, ſom fer blev drevet paa Jern og ſiden fora lade, fordi Kobolten, fom man den Tid iffe fiendte, bindrede Jerneto Smeſt: ming, men drives nu paa Kobolt, og er belagt med en Snees Arbeydere fra Kobolt: Verket, ſom ligger omtrent 3 Mile derfra i Modum P aftegield. Alun Schieffer gives i Mængde, ſaavel i dette, fom Modum Kuld. Den ſama me er af lige Art og Godhed med den, der findes ved Chriſtiania, Qvor Aluns Værlet er, men er bidindtil ilfe bleven bearbeydet. $. 8. Paa jernbaltige, eller egentlig fa& faldre Suurbrond-Vande er ber in: gen Mangel, desuagtet er ingen af dem kidindtil føre i Brus. Paa min Præſtegaard udkommer i en Strækning af et Beſſeſkud en halv Snees Vands aarer af dette Slags, udrindende af en ter Sandballe, og jeg þar allerede med Prover befundet ſamme Vand gandſke ſundt og godt, fkiont endnu ifte chymiſk underſøgt det. Dog kommer det meget overeens med de Suurbrend: Pande jeg har fundet Nordenfields i Bergens Stift, hvor jeg fer boede, og fom af mig i en anden Afhandling ere beſkrevne. Nnelig har jeg fundet en Saltvands-Kilde, hvis Salt efter alle de Prover, jeg har fundet anftille, iffe i noget væſentligt er adſkilt fra andre bittre Saltvande, faarom Eger og Seids liker-Vande i Beymen, og følgelig kan bruges med fanime Nytte. Prøver af dette Vand tænker jeg at indſende til Landhuusholdnings Selſkabet for nenere at underſøges og bedømmes. §. 9. Af Jords og leerarter bar jeg hidindtil inret beſynderligt obferveret, et Slags graaet og pibet leer undtagen, ſom er af en fiendelig falt Smag, fkient meere uden paa end inden i. Det famme fiftes begiærlig af Kreaturene og ades meget af de vilde Duer, ſom ſammeſteds opholde fig i Mængde. Dette er og Varſagen, hvorfor den lille Dal, rom imellem diffe Leer:Baffer formice: res , om Eger Sognefald. 575 res, faides Due Dalen. Sand og Prer ere ellers de almindeligſte gordartex her paa Stedet, hvorimod Muld-Jorden er meere rar. Aarſagen dertil er nok ingen anden end denne, at hvor Elven nu har fit lob har før været en Fiord eller Arm af Havet, rom da þar brage denne Sand og Leer med ſig. TH Beviis vil jeg fun anføre dette, at Sand-Jorden heele 2 Mile op fra Els vens nu værende udløb er opfyldt af mangfoldige Havſfiel, faarom: Myti- lus edulis, Mytilus barbatus, Anomia patelliformis, Cardium edule , Mya truncata , Venus cafina, Nerita marina, Turbo littoreus, Buccinum undatum , foruden mangfoldige Tubi vermi- culares og ſtore Styffer af Madrepora pertuſa, hvorved dette er mærs Peligt, at juſt diſſe antreffes alle meget hyppig ved Ssekyſten i Bergens Stift, hvor jeg fer boede, hvorimod jeg itfe seed, om de falde ved Søekyſterne her i Stiftet (*), da jeg er þar haft Anledning at underføge des. S. IO. Skoven er i dette Præſtegield for det meeſte udredder, eller i det mindſte meget medtaget, ved Anledning af den ſtærke udførſel af Træelaſt, ſamt den megen Veed og Kul, fom bringes til Værferne. Men ligeſom Sloven har aftaget, faa er igien Jorden til Ager og Engbund oprøddet. Nogen Fyrres og Gran-Skov har man vel endnu, men det meeſte ſom her igiennem udſkibes og paa Sao-Mollerne ſkiæres, kommer dog fra Oplandene. Af Lev-Skoven betiener man fis, deels til Beed og Kul-Brænden, deels at famie lovet af til Foder for Kreaturene. $. II. De mærkværdigfte Urter ere Acorus calmus, Acroſtichum il- venſe & feptentrionale, brillen ſidſte bruges med Nytte mod Beens brud, Alisma plantago, Anchuſa officinalis , Aquilegia vulga- ris, Aſtragalus alpinus, Bidens tripartita, Carvi i ftor Mængde, som (*) Dette er dog troelige, og ſtadfæſtes Deenden nf for. Cratdraad Müller i hans Reife igiennem Øvres Tellemarfen S. 2X 576 S. Kort Underretning rom don ipfe herfra udføres i den Mængde, rom fra Opfindene, Cichorium intybus, Clinopodium , Convallaria ſigill. Salom Chryfofple- nium alternif. Cynogloſſum officinale, Daphne mezereum, Echium vulgare , Eryſimum barbarea, Geum urbanum, rom mair nuelig har giort faa kienne Forſeg med i Dannemart, Humulus, den vildvorende falder øer i temmelig Mengde og holdes for ine get ypperlig. Iin- patiens noli tangere, Iris paluſtris, Lithoſpermum officinale, efter Flor. Norveg. rar i Norge, Lyſimachia vulgaris of thyrſiflora , Matricaria chamomilla , Ononis non fpinoſa ſ mitis, rom herlig bepryder Engene, Piſum arvenſe, Prenanthes murale, Rhamnus catharticus, Sedum telephium , Selinum paluſtre, Solanum dulcamara , Spiræa filipendula, Verbaſcum thapfus & nigrum, den ſidſte bruges her ligeſom Nordenfields med Nytte mod Hofte og lunge-Sot hos Kreaturene. Af Grægarter ere diffe meeſt berent.: Anchoxanchum odoratum, Paldet Trydſee Thee, fordi der af nogle driffes fom en Braſto og M.vrſtoelende Thee. Feſtuca ovina faldet Smolve eller Smillie, vorer ver overalt paa Fieldene, og gier Kreaturene overmaade fede; den priifes derfor af alle ſom den beſte Græsart, ifte allene for Faar, men for Hefe, fioer og alle Slags frearure. Det fumme ftadfæſter og Gmelin i fin Flora Si. berica. Muſcus Iſlandicus vorer þer paa Fieldene i Mængde, og efter en nyelig givet Dpmuntring fra det Kongel. Eancellie, arbender man nu paa, at giøre den nieere befiendt for Almuen, ſom et facra anchora i Hungers-Ned at henfine til, i Steden for den før brugelige ſkønt meget ringere Fyrre: Bart. S. 12. Af Firefoddede Dyr vil jeg fun nævne Cervus Alces, Elsdyret, ſom Fees her undertiden: Leman, Mus Lemmus, rom dagtet den ſtæ:fe Varme 1781, opholdt ſig ber den beele Sommer i Mængde. Den Mus terreſtris fou on faldes Muldvarp, er þer ligeſaa Padelig i Haverne, for den egentlige Muldvarp, Hvilken ſidſte dog iffe opholder fig her; maalfee ifle beller nogen anden teds i Norge. I dens Rede eller Hulle bar man fundet en Mængde Carvi-Rosder, ſom den ſamler ti! Vinter-Forraad. Alle Slags tamme Krea: ture goldes per ſom andenſteds, i ſær (Fienne Hefte. J Heſteſtalden þar min gierne om Eger Sognekalo. 577 gierne en Gedebut, af hvis Urdampning Heſten al trives vel. Diſſe Krzaa ture komme ellers meget vel overrens, og det er fornøyeligt at fee, bvorledes de kan lege med hinanden. Dog faa vidt Kongsberg-Bergværks Diſtrict gaaer, maae Geder og Buffe ifle holdes for den Slade de giør paa Sloven. Faareavl er dette Sted gandſke bequemt. I ſær trives Faarene meget vel par Leerjord, og kan blive igemeen feede, endog pan de mavreſte leer-Efrer (igien. lagde Ugre), þvor neppe et Græsſtraa er at fee undtagen en anden liden Myns the (Mentha arvenſis) ſom er dem fær belagelig og nærfom. Ordentlige Schefferier veed man ger iffe af, dog har Hr. Capitain Koff nyelig begyndt Dermed. Ellers Gaves en temmelig god Art af Faar, þvoraf man forſynes med Uld til egen fornedenbed. S. 13 Af Fugle vil jeg ligeledes kun opregne nogle faa, faarom Slag-Brnen, aldeles liig den Beſkrivelſe man har over den i Norſke Slikab. Skrifter 4 Deel, Side 420. Gvor den anſees ſom en Artforandring of Falco Chryſaet: Lin- næi. Rutten (Scolopax ruſticola) her meget almindelig, vt den enten overvintrer eller fildig flyver herfra mane ſluttes deraf, at jeg har feet den ffudt midt i November. Noddeſkrigen (Corvus cariocatoetes) gienmer Nøds der i Jorden og viſer deri et Slags Slionſonbed, at den famler de allerbeſte, hvilket forſikres af dem ſom have fundet dem. De Sangfugle, ſom her ges meenlig holdes i Buur ere, Alauda arvenſ. Fringilla celebs & ſpinus, Loxia Enucleator &c. Paa Fuglevildt af Tetrao Urogallus, Te. trix , Lagopus & Bonaſia, er her iffe gierne nogen Mangel. Graas gaaſen (Anſer ferus) ſees hvert Aar førſt i Maji i ſtore Floffe at flyve her forbi mod Nord. Turdi pilaris, Emberizæ nivalis & citrinellæ Ankomſt til Hufene, Octyder Snee. S. 14. Med Behaande Fiſke og Sifferier er dette Sted vel forſynet. Don midt igiennem Præ legisidet lebende Drame Elv giver dertil den beſte Unleds ning, og gisr 2 Mile op e: Vandfa!!, hvor Lare!, fom idelig føger at ſpringe derover, bliver paa en kve og bebændig Maade fangen. See Fabricii Reyſe Tye Saml. II. B. Eeee S.141. 578 S. Sort Inderretning S.141. Din far ſom paa denne og andre Maader fanges indbringer aarlig omtrent 3000 Roir. Eger lager og meget berømt af ſin Godhed. I fær er Leringen (Salmo Trutta) ſom gaaer til om Høſten meget tender og delicat. De øvrige Fiſse ere Abor (Perca fluvial.), Braſen (Cyprinus Brama), Rodfiæring (Cypr.ldbarus), Priit eller Blitter (Cyprinus Albur- nus), Mort (Cyprinus rutilus), Hærſling Cypr. Dobula, Giedde (Lucius), Flynder (Pleuronect. Fleſus), den famme fom de Rigſke Byte ter, men ſmaa og maver. Neuenaugen (Petrömyzon fluviatilis) fom dog ikke ſpiſes ber, og neppe nogen andenftede i Norge. Siik (Salmo La- varetus), Øred (Salmo lacuſtris), Forell (Salmo Fario), og endelig Tommerdrager fimilis Salmoni Fario , fed maxilla ſuperiore lon- giore, maculis novem lateralibus quadratis fuſcis, punetis ru- bris minimis fupra & in ipſa linea laterali rečta, Cauda bifurca, Radii pinnæ dorſal. primæ 13. fecunda adipofa, Peet. 12. Ventr. 9, lateribus minime albæ, Ani 9. Ventebræ 59. ad 60. Squamæ vix ullæ. Accipenſer Sturio og Phoca vitulina gane dite dertiden hont op i Elven og blive der fangne. V. 15. Inſecter og Orme vil jeg for Vidtløftighed. Skyld en opregne, men fun i Korthed anmærke, at Larva Cantharidis fuſcæ ſees her undertiden paa Sneen om Hoſten, maar den førſte Snee er optøed og nye Snce har fulgt der: pad, Kvillet ligeledes er obſerveret i Ungarn og Sverrig. See Schwediſche Ac adem. Alfandi. 1749. S.79. De Orme rom i de haarde Aaringer 1741 og 42. lode ſig i diſſe Egne ſee paa Sneen i Mangfoldighed, have efter Rimelig- hed, og ſaa vidt man af Tegningen i Norg. Nat. Hiſt. Pan ſlutte, været Larva Phalane Noct. fuliginoſe, ſiden jeg 2 gange har reet famme Nordenfields i Mængde paa Sneen om Foragret, hvorpaa bar fuldt folde og ufrugtbare Somre. Cirnex baccarum holdes her ſkadelig for Sæden i fær Bogget, ſom den med ſit Suerer ſkal igiennemſtinge og æde Marven af. Formica Ceſpitum (varietas) holder ber til i Skorſteens Piber eller Kaffelovns Rør, hvori ſielden kommer Varme. I Julii og Auguſti Maaneder kommer Han og Hun udfinvende af Siakkelovnen og opfylder Huſet. Af Orme eller Snoge har jeg om Eger Sognefalt. 579 jeg fun feet Anguis fragilis og Caluber natrix, Kvilten fidſte fer ofte opholder ſig i Elve og færfke Vande. Land Snegle med og uden Hufe fore. fommer fun fielden. Endog Limax ater og Helix Pomacia ſees kan lidet. 9 Elven har jeg reet Mya Margaritif. Mytilus anatinus og den lille Tellina Amnica Müller Zoolog. Dan. Af Molluſca vil jeg fun nævne Gordius filum, for her antreffes ſplittet eller flyftet i den eene Ende fom Hr. Müller og har obſerveret i hans Hift. verm. og en uden Tvivl line Faſciola tentaculis quatuor globoſis ſpinoſis retractilibus, ſom jeg Nordenficlds far fundet i Afello vireſc. men ger i laren. §. 16. Indonggerne ere ſmulle og anſeelige Fole, men en faa bændige rom ar- deuſteds i Norge, iffe heller faa arbendromme i at forfærdige alle Ting felo, men fiøbe det meeſte de behøve for rede Penge. Formedelft Folferigbeden og den ſtærke Penge-Roullance ved Nærheden af Solvværfer, ere Fødevagre og Arbemdsløn i hønere Priis end andenſteds paa landet i Norge. Af ſamme Aarſager þar Yppigheden faa ſtærkt tiltaget, at der neppe er nogen Bonde og Bondekarl, ſom jo bar fine Mancheſters Beenklæder ſamt een eller flere Klædes Klædninger, gemeenlig med Selotnapper i. Domofolfet par ligeledes deres Skiørter, Troner og Kaaber af Damaſk eller andet Silfetør). Dog ere de deri at roſe, at de felv væve og forfærdige en allene deres daglige Klæder af Vadmel, grove Stoffer og linnet, men og ſmuffe Forklæder, knyttede Troyer og virkelige Klædesvaħre til Heders. For et Snees Aar ſiden fiebte næſten enhver Pige en rod Kunetet Engelſk Trome, ſom hos Kisbmanden Poſtede 3 a 4 Rolr. Hvor: imod de nu alle forfærdige dei fels, ligeſaa gode, og enten farve deni felv eller lade demn farve hos Farverne, ligeledes fabriqueres nu i de fleſte Bønderhuſe virkelige Klædevabre til eget Brug, hville de lade salle i en her indrettet Balfemelle, ſamt overſéiære og farve i Kiebſtæderne. Lige det ſamme keer og af fornemme eller conditionerte Foll, ſkiont de dog ifle bave bragt det faas vißt deri, fom paa Loren Hedemarken, Guldbrandsdalen o. f. 8. hvor man fabriquerer og ſælger adſkillige Slags vævede Toner, ſom ger og flere Steder paſſere for Mefterſtykker. Eeee 2 S. 17. 580 S. Kort interretning om Eger Sognekalb. S. 17. Fabriquer og Manufacturer her paa Stedet, ere foruden de forbenævnte 4 Nionne Gryn- og Sigtemoller efter Hollaneff Facon, 1 Oljemelle, ſom for en ſtor Dzel forſynes med Hørfrøe fra dette og flere Steder i Oplandene, Sæbeſoderie, I Spigerfabrique, 1 Valfe of Stampemolle, 2 Kalt: brænderier, 2 Teglbrænderier, 44 Savmoller, 2 Stangjernhammer. Mange Kaffelovne føbes poa det her værende Haſſel-Jernvært, hvor tillige et Smederie er anlagt for Jernplader. Et fort Glaspuſterie bar og været her, men er nu andenſteds forflyttet, for at ſpare paa Sloven. Dog faae Bongo ningerne endnu, og det kan bende, at Værket om en fort tid bliver igien herşid forflyttet. $. 18. Tit Alderdommens Levninger kan henregnes den ſtore Grundmurede og med Blye bedæfte Hovedkirke kaldet St. Petri Kitke; nogle gamle Forſkandes ninger opbygte af løſe Steene, men nu forfaldne, hvor og er funden i Jorden en Ring Brynje (en Brynge ſammenlænket af (maa Jernringe) gamle Kiæmpes Sverd, o.ſ. 6. Paa Præſtegaardens Grund fandtes for et Snees Aar ſiden en ſtor Guldring og nogle Solopenge. Paa et andet Sted har man ligeledes i Jorden fundet endeel Romerſke Selvmønter, 2 af Kenſer Gordiano og i af Renſer Claudio, Hville jeg felv bar baft i Hænder. Endelig fan og þertil hens regnes viſſe gamle Hjerregaarde, i dette Kald, ſom endnu have en levning til bage af deres gamle Privilegier. Lorents 97 Norffe Inſefters Beſkrivelſe: برخهخخه ومياه مزرعه Tredie Stukke. ? * T If H. Strøm F ørend jeg træder til mit egentlige Forehavende, maa det tillades mig, at gie- re en og attden fort Anmærkning i henſeende til nogle i det 2Det Stykke bes fkrevne Inſekter (fom fan læſes i fode Tome af det Kiøbenhavnſke lærde Selſkabs 779. Skrifter) for at giøre deres Hiſtorie deſto mere fuldſtændig. Jeg maa da erindre I) at den No. 2. anførte Marflue eller Hummer-lignende Infekt ogſaa findes i Nordlandene og faldes der Hummer-Aal, hvilket er mig berettet af Sal. Biſkop Gunnerus, ſom ſelv ſkal have havt i Sinde at beſkrive den, om Dø- den ikke havde forekommet ham i dette og meere. Jeg veed ellers intet, ſom mangler i dens Beſkrivelſe, uden dette, at den, i Steden for et fidet aflangt og i Enden tagget Skiel oven i Stierten, burde tillægges et ligeſaadant yderſt i Stierten allene, en Fent, der er indlebet ved en Anledning, ſom herefter ſkal blive forebygget. 2) Hvad de tvende No. 6 og 7. beſkrevne Soe- Harer a) og deres paa Ryggen ſiddende Horn angager, hvilke jeg far faldet deres luns ger, da er ſamme rigtig nok, ikkun Beviſet feyler, ſom fornemmelig er dette, at diſſe Horn holdes idelig i Bevægelſe, medens den heele Krop ikke fees at røre fig, hvilket viſt nok ffeer, at Blodet ved Vandets Tilſtød kan fortyndes og giøs des bequemt til Circulation, og var ſaa meget meere nødig, fom Søevandet i det Glas, a) Doris aboreſcens & auriculata, Zool. dan, prodr. p. 229. 7 ye Seml. 1. B. N 98 St. Norſke Inſekteré Beſkrivelſe. Glas, jeg havde ſtaaende, var ſtilleſtaaende og uden Bevægelſe. 3) Den Maade, paa hoilken Orme - Rorets Beboer b) No. 8. bringer Maden til Munden, ber man foreſtille ſig ſaaledes, at naar den meo fine udſtrafte Arme (Fig. 4.) har fanget et eller andet Søe - Kræk, og den derpaa træffer Armene ind igien, krummer den dem tilige, og rulder dem i mange Bugter, og bær ſig altſaa ad ligeſom en Elephant, der, ved at oprulde ſin Snabel, bringer Maden til Munden; dette fees iffe ſaavel, naar den treffer fine Ärme ind, hvilket fkeer meget haſtigt, men naar den igien ſtifker den frem,- ſom aftid peer lang- ſomt, og ligeſom med et Slags Frugt, da fees de altid ſammenruldede, ligeſom en opruldet Elephant - Snabel, og det af den Parfag, ſom nu er fagt. Ved nenere Eftertanke ſeer man og lettelig, hvortil den Been-haarde Prop(Fig. 3. a) med ſin brede Stræng eller Muſkel er beſkiftet; thi ſom den førſte tiener til at tiſproppe Orme - Rerets Aabning, at ingen Fiende kan komme derind, ſaa den anden (nemlig Strængen) at forhale denne Tilpropning, indtil Ormene ere koma men ind, fom nødvendigen maatte ſendert nuſes deraf, om den ikke var fæſtet til en Stræng, ſom er af lige Længde med Ormene, og derfor giver dem tid nok til at træffe ſig ind, ferend Proppen trykkes til. 4) Ligeſom Swammerdam har anmærket hos Luſene, at Blodet, ſom de fue i ſig, finder ſom en Strøm igien- nem Hovedet og Struben lige ned til Maven, o. f. 4. og det faa tydelig, at det ved Hielp af Mikroſkop kan ſees uden paa den, faa har jeg og i Henſeende til Lare- Lufen No. 9. iagttaget det famme. Det Blod, den fuer af Laren, fees virkelig under Mikroſkop at finde fra Menden, Heele Helfen og legemet igennem, Hentil det cylindrijke lem Fig. 3. kk., ſom derfor nok bliver en Aabning for Erz erementerne. I famme Blod ſees og en Hoben ſtore og ſmaa Luft-Blærer, fom er meget fornøyeligt at betragte. Da Munden af dette Søe-Infekt ligger Horizontal med Lare Skindet, har jeg været begiærlig efter at viide, hvorledes den kan bide Hull derpaa, og ſue Blodet ad. Jeg forſøgte derfor at ſonderlem- me dets Mund, þvori jeg fandt intet Tegn til Tænder, men i den Sted en uſige: lig liden og blank Preen foran oval og noget tykkere end bagtil. Er nu dette denis Sue- Rer, ſom jeg har Aarſagat formode, ligner den og deri Pufene, has hvilfe Swammerdam ligeledes har fundet et Sue - Rør, men faa fubtilt, at ban Q38Sborg los b) Serpula triquetra. St. Norſke InfefterBeſedvelſe. 99 Ban med at fin sonſt var neppe i Stand til at opdage det. Eggene los dette In- fekt har jeg fundet haarde, fladagtige, ovale og blanke, ſamt fiddende i Klaſer, feaftede tildet Middelſte af Overlivet (Thorax), og det paa undre Gide, juſt der, hvor de hvite Pietter ere Fig. 3. nedenfor cc, hvilke ſynes at viſe, at diſſe hvia de Pletter ere Matrix. Ved Art-Forandringen Fig. 7. er at agte, at den har caudam lobatam eller to ved Stierten hengende Leppe, ligeſom de andre, fom dog af Forglemmelſe er blevet udeladt i Tegningen. Endelig maa jeg og an- mærke, at da jeg 1766. paa min Reyſe fra Bergen kom til Nordfiord, og traf Fiſkere, der havde lag at ſælge, blev ſtrax efterſpurdt af dem, ſom vare paa min Baad, om faren det Har havde mange Luus, ved Hvilken Anledning jeg fik at vide, at det ogſaa her i landet, ligeſom i Sverrig, ec ev almindelig Meeving, at mange Luus paa faren tilig om Paret ſpager rigt Lare- Fiſkerie. Aarſagen fkal være denne, at laren da ſøger deſto meere til Elvene, for at ſkulle dette Uten bort, hvilket ikke allene giver Anledning til dens Fangſ i Elvene, men og med Værpe og Garn ved Strondene, ſaafom den, juſt for at komme til Elvene, la- der ſig bedrage af det Blif ( med Kalk beſmurte Bredder eller Bierge), fom mati fætter for den lige over for Garnet eller Værpet, hvilket den anſeer for det hvide Skum af Elvene, og bliver ved denne Liſt fangen. 5) Fiære (Strands) Maffen No. 1o. fortiener, til Forſfiel fra lumbricus marinus, at faldes Mudder-Maf, fordi den, ſom ſagt er opholder ſig paa muddrig Grund i Has det, hvorpaa jeg iſær havde Beviis i Aaret 1770, da jeg var hen at beſee Sellee med Sellee: Kloſter, og befandt dens lige for Havet liggende, famt meget mud- brige, Strandbred ganſke opfyldt deraf. De vare og der ſterre, end man ale mindelig finder dem, nemlig næſten ſaa ſtore fom Jord - Madifer. Samme Tid obſerverede jeg og hos nogle, viſſe ophovnede og gule Deele henved Legemets neders ſte Deel, der ſyntes at indeholde noget, ſom man kunde ligne ved Eg. Det ſpa nes derfor, at dette er dets egentlige Ovarium, helſt da dette Lem ogſag hos den almindelige Fiære- Mak paa dette Sted har ſit Sæde. Efter denne Forerindring begiver jeg mig nu nærmere til Sagen, naar jeg foruð þar erindret, at ligeſom de foregaaende Styfker i det K. S. Skrifter vare meeſt rige paa bløde Hau - Dyr og Søe-Inſekter, faa vil Land-Inſekterne med deres Forvandlinger i dette og paafelgende Stykker udgiøre det meeſte. I Af- handa N 2 100 St. Norite Inſekters Beſkrivelſe. handlingen til det Norſke Selſkab har jeg allerede givet Preve paa ſlige Infekt- Forvandlinger, meeſt af de haard-ſkalledes (Coleoptrorum) Urt, hvorimod jeg her meeſt handler om de Meel-vingede (Lepidoptera) endſfient jeg maa bez kiende, at man her vil finde lidet af det jeg i Begyndelſen havde beſteme dertil, af Warſag, at jeg ved en ubehagelig Hendelſe blev en Hoben af dem berøvet. Jeg havde Sommeren 1774. ſamlet en Hoben ret rare Inſekt-Larver, og været Infkelig nok i at faee dem forvandlede til Pupper, hvilke jeg ſatte vel tildækkede med Moſle til Vinteren paa en Hylde, hvor de vare ſifre nok for alle, undtagen for Muſene, ſom da jeg om Foraaret derefter vilde ſee til dem, havde forteret dem endog indtil Puppe - Skallene og koqerne, hvor haarde mange af dem end Jeg lærde deraf til min Skade, at Muſene i Marken ere. en af de dar- ſager, fom hindrer Inſekternes Formeerelſe, uden Tvivl til Fordeel for Land- manden, ſom ellers ofte maatte ſee ſine Enge og Træer ilde tilredte af diſſe ubeha- gelige Giæſter. Men jeg mag nu begive mig til Sagen ſelv. vare. I. En Træ- Orm, med den Træ Buf (Cerambyx inqviſitor), ſom deraf fremkommer. Naar afbugne Birke-Staminer endnu ikke ere forraadnede, men dog ſaa bløde og af Vandet igiennemdrukne, at en Kniv igaaer ubehindret derigiennem, ſom i en Svamp, da ere flige Stammer juſt det rette Fødeſted for de Orme, om hvilke jeg her agtet at handle. Man kan da fifide dem i halve og heele Sneeſe- Tal fiddende i ſaadan en Stamme, hvori de giste Hule Gange paa langs, ſtørre eller mindre efter deres egen Størrelſe og Silvægt, og alle tilproppede af de Tres ſtykker eller Spaane, ſom de fade efter ſig. Hvorledes dermed gader til, og hvorledes de kan komme ind i en faadan Stamme, falder ikke vanſkeligt at begri- be for dem, ſom ved, at alle Infefter ſette deres Eg paa faadanne Ting, foi kan tiene den inden fort Tid af Egget fremkommende Orm til Føde. Nu veeb man, at Træet er Tre-Buffens Soft, ſom blant andet fees af de mange Huller, hvormed de igiennembore vore Borde, Stole, og andet Huusgeraad; Men nogle S. 100 Tab. II Tab. I. Fig.1. 5.104 Fig. 1 Fig. 3. Fig. 5. Fig. 2. 108. Tab , I. S.109 Tab IV Fig: 1. Fig. I 2. Fig: 2 Fig: 3. 2 Fig. 2 2 St. Norſke Infekters Beſkrivelſe. IOI toert. nogle eljke det terre, andre det fugtige og bløde Træ, og af de ſidſte er denne Nærværende. Den ſætter ſine Eg i en Riſſe af faadan en halv-forraadnet Stam- me, af Egget udgaaer en Orm, ſom da den finder Stedet bequemt nok, æder ſig ind deri førſt paa tvert, indtil den kommer et Styfke ind, og er i Sikkerhed for Luften og Vandet, da den ſiden tager ſig en nye Vey paa langs af Stammen, og lige efter Træets Fibrer, hvor det falder den lettere at grave og minere, end paa Det ſamme Træ, den ſaaledes gnaver for at giere fig Boelig i, tiener den og til Føde; men det meeſte, Saften og Fedmen undtagen, er den unyttigt, og vilde tillige hindre dens Gang, om den er ſkaffede det af Veyen; den veed derfor, paa en ganſke behændig Maade, ved de Leder den har paa Kroppen, og fammes tilbagegaaende Bevægelſe at ſkyde det bag ud, for at blive det quit, hvoraf den tillige har den Fordeel, at Gangen tilſtoppes af diſſe fondergnavede Spaane eller Save- Maſk, ſaa at hverken luft eller Vand kan trænge derigien- nem, og ikke heller nogen Fiende komme derind for at ſkade han. Saaledes farer den fort med at bore ſig ind i Træet, gierende Gangen alt ſterre, jo meere den ſelv tilvorer i Stsrrelſe, indtil den er kommen til ſin rette Ulder og ſkal for: vandle ſig, da den borer ſig hen til det yderſte af Træet, at Infektet, naar det fremkommer, kan uden ſtor image ſondergrave Reſten og ſlippe ud af fit Fængſel i frie Luft; hvorfor man og finder ſlige Træ-Stammer igiennemborede med Hul- ler paa Siderne. Derefter parre de ſig, og Hunnen ſætter da ſine Eg i ſamme eller andre halos forraadnede Træ-Stammer igien, enten hvor hun finder en Riſſe, eller i et andet Hul, ſom hun med ſine Tænder udguaver og bereder dertil. Efterat jeg faaledes har beſkrevet Infeftets levemaaðe, felger nu dets ad- ſkillige Skikkelſe og Tilſtand, ſom Larve, Puppe og Flue; Og da ſees Tab. 1. Fig. 1. at larven er forſynet med 2 ſtærke Bide- Kiæber, ſom endog paa indre Side har en Tand eller Spidſe, for deſto bedre at gnave i Træet. Samme Bi- de- Kiæber, med det næſtovenfor fiddende Rodſtnike, udgier og det, man ellers falder Hovedet, ſom her ikke vender ned ad, ſom paa de fleeſte Orme, hvilke derfor gnave ſom Muus og Rotter, men fremad, hvilket og beſt (Fiffer ſig for den, naar den ſkal bore ſig frem i Træet. Og da den kan trække diſſe Bides Kiæber ind under Kroppens 2de forreſte Ledder, og ikyde dem ud igien, bliver den derved deſto meere i Stand til at bide Tre-Stylferne lefe og trække dem ud. N 3 Foruden IO2 St. Norſke Inſekters Beſkrivelſe. Foruden diſſe Bide - Redſkaber er Munden forſynet med mange ledede Famler Redffaber, ſiddende i Samling fom Koſte. Foran har den 3 Par Fedder, Hver med fire Leder og en ſpids Kloe i Enden, men noget forte, ſom og beſt pass ſer ſig til den trange Ver, den har at gaae igiennem Træet. Kroppens ledder ere II., foruden det led, der er nærmeſt Hovedet, og Rumpen, ſom i alt giør 13. De middelſte have alle en udhuling oven til, ſom giør en Fure midt ad Nyggen, og paa begge Sider en udſtaaende Liſte; og ſom alle diſſe Leder giere en Bevægelſe fremad, naar den gaaer frem, faa kan den og med ſamme ſkyde Træa Spaanerne tilſide, maar den ved en modſat Bevægelſe Foder lederne tilbage. Numpen er i det yderſte waardere end den øvrige Krop, og i det mindſte i en vis Alder forſynet med 2de neppe ſynlige Spidſer og opadbenede Hager, hvilket uden Tvivl tiener til at trykke Træ-Spaanerne deſto tættere ſammen, ſom og altid fins des meget tæt ſammenpakkede. De tvende forreſte leder ere og haardere end Res ſten af legemet, fom atter var fornødent, efterdi kroppen der er hredet, og li der den ſtørſte Trykning, ligeſom jeg og har erindret, at de tiene til et Futerat for Bide-Kiæberne, ſaa ofte den træffer dem ind. Farven er overalt Hvid, undtagen paa Bide- Kiæberne, ſom ere brune, og de zde forreſte leder, ſom ere gulbrune, dog den ſidſte fun for Halvdeelen. Rumpens yderſte haarde Spidſe er og gemeenlig guulbrun. Paa hver af Siderne har den een Rad af gule Prifter, ſom ere Aande: Hullerne, og en ſaadan Priffe for hvert Led, den anden og tredie forfra undtagen, og hvad dette vil ſige, har Swammerdam alles rede lærdt, naar han viſer, at Vingerne af den tilkommende Inſekt der fkal have fit Sæde, hvorfor diſſe tvende leder hos larverne ingen Uande - Huller have. I Størrelſe ere de meget ulige, ſom ikke alene kommer af Alderen, men og af Feden og Trivelſen, hvorfor og Inſektet felv falder ulige af Sterrelſe, ikke at ta- le om, at Hunnerne, ſom ere ſtørre end Hannerne, have ſom Orme ſamme Fortrin i Størrelſe, frem for de Deme, hvoraf kommer Hanner. At de ligge meere end et Aar i Træet, har jeg erfaret, men hvor længe kan jeg ikke ſige. De ſom havde ligget Vinteren over i Træet og vare blevne udtagne deraf i Maj, forvandlede ſig til Puppe ſidſt i Julio, fkient de laae ßen indtil September, før: end Fluen kom ud, hvilken langſomme fremgang nol kom deraf, at Træet, Hvori den laae, var blevet fortørret. Puppen St. NorſFe Inſekters BefFrivelſe. 103 Puppen Fig. 2. er Hvid og blød fom Ormen ſelv, har et ned til Bryſter benet Hoved, Følhornene ſammenberede ſom en Lyrke, Federne ſammenklæm- mede til Bugen og Vingerne til Kroppens Sider. Omkring Halſen har den en udſtaaende Kant ſom et Halsbaand, hvilfet og har Sted hos den, ſom Flue. Den har altſaa alle det tilkommende Infekts Lemmer, undtagen at de ikke endnu nof have udviklet ſig og faaet deres beherige Faſthed. Da den var blevet noget fortørret, fik den Orme- Huden ikke tilfulde afdraget, hvorfor jeg maatte hielpe den til at fage den af paa ſomme Steder, og endda bley et Styffe bængende faſt til Munden ſom en Muul- Kurv, hvilket Tegningen ogſaa viſer. Man mærker intet liv hos den, med mindre man rører ved den. Naar den ſkal forvandles til Flue, træffer den af ſig en fin Hinde ſom en Jorde - Blee, og denne Forvanda ling ſfeer efterhaanden, ved at forandre den hvide Farve til en merfere, førſt paa Dynene, faa Hovedet, Fødderne, Bugen, og tilſidſt Vingerne, da og alle Lemmerne hærdnes efterhaanden. Imedens en af dem faaledes Henlaae i fin Forvandling, fir den paa en af Vingerne ſom en Vatterſot, i det tvende ſtore Vandblærer ſatte ſig derpaa, ſom, da de bleve igiennemſtungne, gave en Ho- ben Vand af fig, men famme Vinger, eller rettere Vinge - Deffer fortørredes ſtrar og blev fkrumplet. Inſektet felv er bekiendt under Navn af Cerambyx inqviſitor, uden Tvivl faa kaldet, fordi den viſer ſig næſeviis i at lede og inqvirere. I det minds fte har jeg ſeet den nogle Gange komme flyvende og ſætte ſig paa mine Klæder. Hvo fom forlanger at læſe dens udførlige Beſkrivelſe paa Danſk, kan finde den i iſte Stykke af Inſekt-BefFrivelſen udi Tronhiems Selſkabs Skrifters zdie To- me. Her vil jeg fun anmærke det fornemſte, fom er tvende ſterke Bide-Kire- ber, hvilke den behøver for at arbende ſig ud af Træet, hvori den forvandles; tvende udſtaaende Øyne, lige ſaa mange lebede Følehorner, ſom den legger bag over Kroppen imens den er i Træet, men efters rækker frem, for at fole for ſig med; en ophønet og lidt tilbageberet Kant, eller Sirave om Halſen c); en uda c) Denne rave tiener nok til deſto friere at beoege Hovedet, ligeſom og de fleſte Træ Buffe, ved at gnie Nakken til Hals - Kraven, give en fnarfende lyd fra fig, deels for at ſkrække deres fiende, deels og maaſkee for at lokke Hunnerne til ſig 104 St. Morſke Inſekters Beſkrivelſe. udſtaaende ſpids Hierne paa hver Side af Halsſkioldet; zde Vinge - Dæffer, eller haarde Skaller at bedafle Vingerne, ſom er forneden for alle Inſekter der opholde ſig i Ire, i Jorden eller under Steene, om deres Vinger iffe ſkulle fora Dærves; fremdeles 2de ſtærke Hager yderſt i Federne at fæſte ſig med, og endelig hos Hunnerne en lang af adſkillige Blade ſammenſat Moder-Hals (vulva), for dermed at ſtiffe ſine Eg deſto bedre ind i Træet. Farven paa dette Inſekt er graa, og allene midt paa Vinge-Defferne rødagtig. Sterrelſen er meget ulige, fom fees af de ulige i Tegninger i Tronhiems Selſkabs Skrifter og her Tab. I. Fig. 31 Fig. 1. Larven. 2. Puppen. 3. Fluen. II. En lodden og brun famt blaafarvet Aame d) med dens Sommerfugl. Phalæna Bombyx Quercus. 1773 faae man mange af diſſe Larver, ſom ellers ikke ere almindelige. Da de ikke forefom mig førend førſt i Junio, da de allerede vare 2 Tommer lan- ge, kan jeg ikke ſige, hvorledes de ſee ud fra Begyndelſen. Den var ellers af Skabning jevn, ſmal og lodden, med guulbrunt Hoved og Hals - Krave, og bro- get Krop, hvis Farve var en Blanding af ſort, blaat, hvidt og brunt. Den underſte Deel af Kroppen er blaa-graa med hvide Aande - Huller paa Siderne, men den øverſte for ſtørſte Deelen blegbrun, med en hvid ſpydagtig eller klyftet Plet paa hver Led, undtagen paa de to forreſte, hvor Pletterne ey ere ſaa ordent: lig bannede. Imellem hvert led har den en over Ryggen gaaende ſort Ring eller krum Streg, blaa paa Siderne, med en anden tæt hos ſiddende, ſamt mindre, ſort Stierne, der ikke ſtrækker ſig fuldkommen op til Ryggen. Langs Ryggen, hvor Puls - Aaren ligger, fees for þvert leed en langagtig firkantet Plet hvid og lodden. I denne Skillelſe er det at den fees aftegnet Tab. II. Fig. Dette Norſke Ord kan man efter min Meening meget vel betiene fig af iſteden for det fremmede Ord Larve. Name eller Ome er ellers en af Alfaders Navne i Edda, men betyder nu i Island Roſen, og da Jordmadiker bruges mod denne Sygdom, faldes de der Name: Mar. St. Norſke Infekters Beſkrivelſe. IOS Fig. 1. Fiorten Dage efter Miftede den fin Huud, der nu blev meere brun, fFinnende og lodden; det hvide paa Ryggen ſaaes nu kun en Skiær af, det blaa imellem Lederne var borte, i hvis Sted alle Ningene imellem Lederne vare Flereſ- forte, det blag-graa paa Siderne og Bugen ſortebrunt, og de ſpydagtige Plet- ter fiendelige. I denne tilſtand mærkede jeg, at den endnu en om ikke fieere Gange ſkiftede ſin Hud, men uden at Fifte Farven. Dens Aame, der kan vore til 3. Tommers Længde, æber Selje- og Birke-Blade lige godt, og forvandler fig i Julio og Auguſto. Naar Tiden er kommen til dens Forvandling, gier den ſig en aflang rund Koqve eller Boelig Fig. 2. og det paa felzende Maade: Ved den Silkes Traad, ſom den drager ud af Munden, ſammenſpinder den ferſt de nærmeſte Qviſte og Blas de paa en uordentlig Maade, og erholder derved faanreget, deels at Bladene ſlutte ſig nærmere ſammen, deels at den i diſſe Blade og det Spind, ſom ſama menfener dem, kan feſte fin Hoved-Bygning, eller den Koqve, hvorudi den til Vinteren ſkal ligge forvaret. Dette yderſte Spind havde en af dem allerede faaet færdigt om Aftenen den 19de Auguſti, og tillige begyndt paa Koqvens Bng- ning, ved at fæſte i det forrige et Spind af trangere Omkreds, ſom efterhaanden fik en aflang rund Skikkelſe, i det larven baade bevægede ſin Mund, ſom den ſpandt med, i en rund Kreds, og tillige ved at trykke de endnu en fuldkomne terrede eller ſtivnede Silfe- Traade, gav dem en Bue-dannet Skikkelſe, ligeſom den og ofte vendte ſig nu i everſte nu nederſtr Ende af Spindet, og derved giorde Spindet conver og rummeligt nok. Morgenen derefter var Koqven allerede dans net, dog endnu ſaa fiin, at man kunde betragte dens heele legeme derigiennem, ſom laae ganſke frumfluttet, med benet Hole, medens den endnu bevægede Mun: den fra en Punkt til en anden for at tætte ſit @pind. For deſto bedre at betragte den i dette Arbeyde, fkar jeg et Hull paa Spindet, da jeg fornam, at legemet var nu allerede blevet temmelig bart for Byrſter, hvilke derimod havde fæſtet ſig indvendig i Spindet, ved det at Larven ofte havde ſnoet ſig, og med fit legeme berert Epindets eller Soquens Veage. Mon feer deraf, at de Borſter eller Haar, ſom Larverne have, lesnes mod den Tid, de ſkal forvandle ſig, og tiene da til at tætte deres Spind. Det var eliers artig at fee, hvorledes den ſtrar tog ſig for at reparere det Hul, jeg gavde giort i dens Spind, da den idelig bevæges Hye Sami. I. B. de 106 St. Norſke Inſekters Beſkrivelſe. de Munden ined den dermed følgende Silke - Traad fra den ene af Hullets Kanter til den anden, og det gemeenlig i frnds, faa at Mafferne bleve fkraa; ofte ſtak den og Hovedet ud igiennem Hullet, for at finde noget hvori den kunde fåſte ſit Spind uden til, uden hvilken Befæſtelſe den Heele Koque omſider maatte have faldet ud. Dog gav den ſig ikke tid til paa engang at reparere Staden, men arbeydede ogſaa nu og da paa at tætte Koqvens Vægge paa andre Steder. Da den nu indtil Middag havde holdt ved i dette Arbende, og fraet fin Væv faa tæt, ſom den vilde, begyndte den at tilfline Aabningerne, ſom endnu vare temmelig giennemſigtige, og det med en hvid Vædſke, ſom den udgydede af Munden, og da den var bleven tør, blev brun og ſtiv, eller haard ſom en Vernis. Inden Aftenen var Koqven ganſke over- og tilflinet med denne Fernis, der giorde den ſaa haard, at intet Vand funde trænge derigiennent. Siden kunde jeg høre, at den endnu arbeydede indenfor, og da jeg til en anden Tid lagðe et Stykke af faas dan tilflinet Koqve under Mikroſkop, fik jeg at ſee, at den var fammenfat af mange lag af Spind, det ene uden om det andet, og at det heele Arbeyde indentil var fluttet med et meget fint og hvidt Spind, der gfendſede ſom Søly. Jeg havde ikke ſaaſnart faaet denne nu forfærdigede Roque at ſee, førend jeg erindrede, at den fuldkommen lignede de brune Egge-dannede Huſe, hvori jeg havde fundet de mange Giøge - Hveps Larver med deres Boeliger, ſom jeg har meldet om i Norſke Inſekters Befkr. 2det Stykke No. udi Norike Selik. Skrift. 4de Tome. Ja at ſamme Giege- Hveps Boelig og denne foque var en og den ſamme Ting, blev jeg endnu meere forviſſet om, da jeg ſkar en faadan Roque op og betragtede den indenfor liggende Puppe; thi heraf begreb jeg nu den heele Sammenhæng, ſom er denne: at Giege- Hveps larverne ikke havde dannet Koqven, ſom jeg før meente, men at de af Moderen havde været lagte i ſaadan en Larve, ſom jeg her þar beſkrevet, at Larven ſiden har bygget koqven paa foranferte Maade, ja end- og forvandlet ſig til Puppe, førend Giøge - Hveps Larverne komme frem; men at diſſe ſiden faaledes have tilvoret, at de have ſprengt Puppen i Stykker, ſom derover har ſkildt ſig i alle ſine Leder og fandtes liggende i det everſte fom brune ſenderklippede Papir - Stykfer, (vid. loc. cit.) endelig at Giege - Hvepſe Lar- verne inden i Stoqven have dannet fig egne Boeliger, ſom Hvepſe - Boeliger, og ſaaledes ferft betient ſig af deimne Larve til Føde, og ſiden af dens Koque fom et Pinter: St. Norſke Inſefters Beſkrivelſe 107 Vinter - Huus, indenfor hviſfet deres egne ffrebelige Boeliger funde finde lye og Sifferhed nok mod Vinterens Uleyligheder, hvilfet altſammen Giege - Hveps Moderen ſynes at have vidſt forud, og juſt derfor lagt ſine Eg i en dame, der bygger en faa troefaft Vinter - Boelig. Herom blev jeg endnu meere forviſſet, da jeg opſkar en Soque, ſom icae fænger hen end de andre, uden at give nogen Sommerfugl af fig, og fandt i ſamme i teden for Puppe, en eeneſte ſtor Giøges hveps - Farve, ſom opfyldte den heele Koque, men vilde dog en forvandle ſig eller komme til Fuldkommenhed, maaffee fordi den ved Foqvens Opſkiæreiſe var ble: ven beſkadiget. Endnu et har jeg ved denne Soque at erindre, hvilket den Dog þar tilfælles med andre, nemlis, at naar Gommerfuglen er udfaren, fees en ſtor Aabning i den ene Ende, og den yderſte Ende af Koquen opleftet ligeſom et ops løftet Laag paa et Kruus, hvilket uden tvivl viſer, at Larven har brugt den For: ſigtighed, ikke at tilfline dette Sted faſtere, end at det ved et maadeligt Sted fan lette ſig og give Sommerfuglen Udgana; thi var den der faa faſt ſom andre Steder, hvor man med en fFarp Saiv har Mene med at ſkiære den i tu, var det en pur Umuelighed, at et faa ffrebeligt Creatur, ſom en Sommerfugl kunde trænge igiennem eller ſtøde Hul derpaa for at ſlippe ud. Nu felger Puppens og Sommerfuglens egen Beſkrivelſe. Om den førſte vil jeg fun ſige i Korthed, at den er redbrnn, og þar en enkelt Rad af Indtryk- felſer paa hver Side. Sommerfuglen ſom fremkommer i Junii og Julii Maas neder, er ſtor, uden Tunge, med meget fiærede Felehorn hos Hannen, ellers overalt Caffebrun, undtagen midt paa Vingerne, hvor de have et brandgult og frumt Tverbaand, ſom dog ſidder nedrigere paa de undre end øvre Vinger. Paa Hunnen er dette Baand ey ſaa fiendeligt, da Farven er meere guulbrun overalt, dog mørkere oven- og nedenfor Tverbaandet end andenſteds. Begge Kien har en hvid Piet omtrent i Midten af de øvre Vinger. Paa undre Side ree Vingerne ud næſten ſom paa den føre. Hos nogle ere Vingerne bagtil tilbagebeyede, hos andre ikke. De Eg, fom Hunnen ſætter fra ſig, ſee ud ſom Hampefrøe, og føre intet Liim med ſig, ſom mange andre, þvorfor de ikke heller hænae faſt til det Sted, de blive lagte paa, men ligge leſe. Tab. II. Fig. 1. foreſtiller Larven i førſte Hud-Skifte. 2. Kioquen med den deri liggende Puppe. 3. Som- merfuglen, Hannen. III. IOS St. Noribe Inſefters Beſkrivelſe. III. En rød-graae Aame med dens Sommerfugl. Phalæna Geome- tre feticornis, alis angulatis, antice rufo- fufcis, margine ſemiocellatis, poftice albidis cum apice fuſco. Denne dame er af det Slags man kalder Spandmaalere, eller efter vos re Benders Talemaade Spandere c), fordi de gaae fort med For- og Bagdee: len aliene, og reife den middelſte Deel af Legemet i Veyret , omtrent rom naar man ſpander og rykker Fingrene idelig frem, medens Haanden holdes ops reyſt. Diffe have alle den Art, at de kan fæſte pig med de 4 bageſte Feder og reife Legemet lige i Verret, deels for paa denne Diaade at hoite ſig, deels for at lede efter et nyt Blad, naar det forrige er fortæret, i hvilket ſidſte Fald de gemeenlig krumme Legemet noget faaledes fom denne fees aftegnet Tab. 3. Fig. I. Men med alt dette ere de dog ikke alle af en Beſkaffenhed, da nogle ere jevntykle, andre tykkere bagtil end foran, nogle have Hovedet tykkere end Kroppen, andre langt ſmalere, og ſaa videre. Af denne ſidſte Art er den nærværende, hvis Ho- ved er meget lidet, og de 3 forreſte Kroppens Leder meget ſmalere end Reſten. De zde ferſte Par Forfødder ere kun ſmaa, men det 3die Par ſtørre, og tykkeſt ved Roden, ſom Tegningen viſer. Kroppens andet led har en ſort Tværſtræg, og der nedenfor en fort Punkt, hvorfra gaaer en fort Strime hen over det andet Par Føder. Alle Forføderne lave og en mindre fort Strime oven til. Krop- pens zdie og 4de led har hver zde runde Kinoppe, 6te Red en fort Priffe paa hver Side, og yde med sde Led, fom ere merfere farvede end Keſten, hver fire ſmaa Knoppe eller Knuder. Jmellem Bug-Foderne, eller de forreſte Bag-Fedder, fidde tvende fiedagtige Spidſer. De øvrige Deele, fom ere de 2de bageſte Fø- der, og Rumpe - Klappen, ſom aabner ſig, naar Ercrementerne gaae ud, have intet beſynderligt. Heele Kroppens Farve er brunagtig graa, ligeſom Hans ſel- •) Dette ganſke beqvemme Oro, hvoraf jeg herefter vil betiene mig, har jeg ikke før, end nyelig vidſt at være brugeligt blant vore Bonder, hvilket kan tiene til et nyt Seviis at deres kundſkab i Naturen er ofte ſtørre, endíkiønt man forgiæves ven: ter at faae den udforſket, uden ved at give ſig i Samtale med dein derom. St. Morſke Inſekters Beſkrivelſe. 109 Haſſel-Oviſten, hvorpaa denne Aame ſad, faa den i Farve neppe kan ſkilles ders fra, hvilket er almindeligt hos ſlige Orme, og derfor kan man mange Gange gane et Træe forbi, uden at blive dem vaer. Det var den 19de September jeg fandt denne Aame ſiddende paa et Haſſel: Træe, da den næſten var fuldvoren. Den 27de lod den af at æde, og førſt i October rammnnkryllede den med ſit Spind et tørt Haſſel: Blad, hvori den lagde ſig til Roelighed og forvandlede ſig til Puppe. Puppen har intet beſynderligt, men Sommerfuglen, ſom fremkom deraf meget tilig Aaret efter, nemlig den 12te April, er ganſke ſmuk, ſaavel formedelft ſin Farve, "rom bag til bølgagtige Vinger. De øverſte have en rødagtig mørk Farve paa forreſte halve Deel, dog meere lys i Kanten, og i det nederſte deraf (ret yderſt i Kanten) et Die af ſamme Farve med en hvid Ring, ſom dog kun halv- Veis omgiver det. Den bageſte Deel er hvidagtig med en grøn Skiær og en rød agtig - mørk Spidſe, omgiven af en lys Linie. De underſte Vingers forreſte Deel er paa undre Siden redbrun, i hvis Nederſte ſidder en hvid eller Selo-far: vet Plet, ſom en halv Maane; det øvrige, ſom er hvidt paa denne Sommer: fugl, feer og noget Selv-farvet ud. Jeg finder den ellers ikke anført hos de mig befiendte Skribentere: Tab. 3. Fig. 1. foreſtiller damen ledende efter et Blad. Fig. 2. Sommerfuglen. IV. En lodden og ſortebrun Aame, gaaende paa Sneen, med dens Sommerfugl. Phalæna Noctua rufo - fuliginofa, abdominis lateribus coccineis. Det var den 4de April 1774. at jeg paa min Kirke - Reiſe fandt denne Lar: be gaaende paa Sneen, og ſkiønt man famme Tid havde et maadelig ſtærkt og klart Froſtvenr, maatte jeg dog forundre mig over at finde den faa hurtig gaaende paa den kolde Snee, hvormed den hele Mark endnu var bedækket. Jeg tog da og giemte den i min Vante, ſom det eneſte Giemme jeg havde, men da den ei - forſigtig nok blev tilbunden, var den ved min Hiemkomſt bortfroben og ikke mere at finde. Dog ſom jeg famme Tid fit at høre, at man havde ſeer mange af dem, giorde IIO St. Morite Inſefters Beſkrivelſe. giorde jeg ftrar Anſtalt til at faae flere, ſom og ſkeede. Man tilbragte mig fort efter 2 Etrffer, af hvilken den ene endog var funden gaaende paa et i Nærbeden liggende og med Is og Snee belagt vand, ſom tiener til et nyt Beviis paa diſſe Aamers Haardførhed. 1777 i April fandtes den atter gaaende paa Sneen og dette Aar havde man ligeſom 1774 en kold Sommer. Det ferſte, ſom herved faldt mig ind, var dette, hoorfra diſſe Larver vare fomne, hvilket dog ikke funde falde mig vanſkeligt at begribe, naar jeg eftertænkte, at jeg tilforn havde havt Aamer, ſom iſteden for at indſpinde ſig til Pinteren, og forvandle ſig til Puppe, havde lagt ſig i Skiul i Moſſe og der ligget i Dvale indtil Foraaret, da de igien fremfomme, og ligeſom fif til live, hvoraf jeg ſluttede, at det milde Veir, ſom i dette Aar indtrafi April og Man, havde været Aarſagen, at de faa tilig for: lode deres Vinterleie , ligeſom det ſamme viſt nok ber anſees for den eneſte og rette Grund til det i Norg. Natur - Hiſtorie ommeldte Serſyn, at forte og lodne Orme lode ſig tilſyne paa Sneen i Aaret 1740. Men for at komme til diſſe nærværents de igien, da blev min førſte Omſorg denne, hvorledes jeg funde faae dem til at forvandle ſig til Sommerfugle. Til den Ende lagde jeg dem i en Effe med Molle, faaſom jeg erindrede, at andre Larver af ſamme Skikkelſe og Beſkaffenhed ei hay: ge villet indſpinde ſig, ferend de havde faaet Morſe om ſig, og et Sted i Heiden, hvorunder de funde ſette ſig lil Hoelighed. Dette traf og rigtig ind med diſſe, ſom begge indſpandt ſig imellem Moſſen og Effens laag, eller dannede en Roque om ſig af fiint Spind, ſom var bygget under Laaget ſom ſin Grund, og rundt om befæſtet i Moſſen. Jeg var nu temmelig forviſſet om deres lyffelige Forvand: ling, og ventede ikke at fee flere af dem denne Gang. Desuragtet bleve mig atter 2 tilbragte den 7de May, hvilfe jeg i begyndelſen iffe fiendte igien, eller kunde anſee for een Art med de forrige, da de baade vare indſoundne og bleven mindre, ſkilte ved deres fleſte Byrſter. Imidlertid viiſte dog andre Kiendetegn tydelig nof, at de vare af ſamme årt, og endſFiont de iffe vare mere i Stand til at inds ſpinde ſig ſom hine, men bleve liggende paa den blotte Mobile, indgil de dog ſtrap efter i deres Puppeſtand, ligeſaavelſom de andre. Vel giorde jeg mig af dette endnu Jeg har ſiden fundet flere Spendere af dette Slags, ſkisnt af anden Art, der lige: ſaa tilig havde forvandlet ſig til Sommerfugle, og diſſe have havt alas angula. tas ligeſom denne. St. Norſke Inſefters Beſkrivelſe. III endnu lidet Haab om deres videre Forvandling, da de forekomme mig raa afmæg- tige, og dog gi det her langt anderledes end jeg tænkte; thi da de 2 førſte bleve mig til ingen Notte, fordi den ene kom til Skade og den anden fortørredes i Pup- pe - Stallen, faa fandt jeg derimod den 29de Junii, da jeg førſt ſaae efter dinle, at de begge havde forvandlet ſig til Sommerfugle, fkient de ſamme laae døde, ſaa jeg ſluttede, at de omtrent 8te Dage tilforn havde være udklækkede. Intet ftaaer da nu tilbage, uden en rigtig Beſkrivelſe over diſſe Aamer, med deres Puppe og Sonimerfugle; og da vare de førſte, ſom komme mig til Haande, af Størrelſe og Skikkelſe ſom Tab. 4. Fig. I. viſer. Kroppen var ſort med en lys Strime langs ad Ryggen, og tillige beſat med ſmaa Knoppe, der bare mange ſom i en Koſt ſamlede ſtride Haar eller Byrſter. Hovedet var fort og glendſende. De ſidſte vare hine i alt lige, men mindre, og, ſom ſagt er, ſkildte ved deres fleſte Byrſter, ſom og vare blevne forte-brune. Endikiont de i Sterrelſe fandtes ulige, ware dog deres Pupper lige ſtore og eens dannede, nemlig jevntyfke uden tydeligt Tegnoventil Vinger og med en liden Spidſe til Slut- ning. Dens Farve var fort og glendfende, dog ſaa, at Pommens leder vare forpaare- be. Sommerfuglen har dobbelt Tunge, fine og hviðagtige Felelorne, et loddent Ryg - Stykke (thorax), men glat Vom. Dens Vinger ſyntes ikke fuldkommen udviklede, ſom vel kom deraf, at den fandtes død. Ellers er Farven i Alminde- lighed fort og rød, paa Ryg-Stykket brun-red, paa Vingerne mørk-red, eller ſom med ſort Flor overdraget rødt, med en fort Priffe i Midten. De undre Vinger vare deels rede deels hvide og fortſtrimede, og ligeſom de øverſte ikke tils fulde udbredte. Vommen er fort, men paa Siderne ſmuk Coccinel - rød, lige- fom Feddernes Laar, da Fødderne for Reſten ere forte. Denne Sommerfugl ligner Phalana Noctua fuliginoſa Linnæi i meget, men ſynes dog i viſſe Stykker at afvige. Tab. 4. Fig. 1. Aamen. 2. Puppen. 3. Sommerfuglen. For at giøre denne Names Beſkrivelſe endnu mere fuldſtændig, maae jeg ſom et P.S. endnu tillegge dette, ſom jeg obſerverede Aaret efter 1775. Mig blev i famme Aar den 13 Auguſti tilbragt en lodden Aame af ſamme Sterrelſe og Skif- Felſe fom denne, nemlig bagtil kiendelig bredere end foran, med mere; men der: imod langt anderledes farvet, da Kroppen var lysgraa og glat, beſat med forte og røde Knoppe i viſſe Rader paa langs, alle befatte med ſorte og graa Haar eller Bry- ſter. II2 St. Norſke Inſekters Beſkrivelſe. fter. Midt ad Ringgen, hvor Pulsaaren ligger, gil en rød Strime, derefter fuldte paa hver Side en Rab af 12 ſorte Snoppe, noget ſtørre end de andre, med en mindre knop tæt for ved hver; derefter fuldte atter 12 forte knoppe i Rad, og imellem famme 2den og den 3de Rad redagtige ſmaa Knoppe, ſom giorde den fierde Rad, og endelig nærmeſt ved Fødderne atter en Rad ſorte Kuoppe. Svad Slags Træe denne Aame opholdt fig paa, fik jeg ikke at vide, men da jeg forſegte at ſætte den paa Birke- Træe, merkede jeg, at den begierlig aad af dens Blade, og jeg ventede da, at den efterhaanden vilde tilvore, hvorfor jeg iffe hoftede med at aftegne den; men imidlertid fornam jeg mod Formodning den 17de, at den havde ſkiftet ſin Hud og faaet effen den ſamme farve, ſom den nyelig beſkrevne, hvoraf jeg tydelig faae, at den var det ſamme Creatur under en anden Skiffelſe. Jeg vidſte nu allerede, at jeg ikke kunde vente at ree den forvandlet ferend tilfom: mende Foraar, rom ſees af det foranferte, hvorfor jeg til Vinteren lagde den i Moſle, og ſatte et Glas der uden om, for at kunne betragte dens å færd. Imid: lertid fornam jeg, at den ikke vilde opholde ſig i Moſlen, men imellem Moffen og Glaſſet, hvortil jeg ikke kunde fatte Aarfagen, førend jeg tog Glaſſet af og bes fandt, at Moffen, der ei var tør nok, havde taget Muggenhed til fig. Jeg gav den derfor ter Moſle i Steden, og befandt da, at den ſtedſe blev liggende deri, uden at komme tilſyne førend midt i Martio, da den endelig freb frem, men cres perede dog, ventelig fordi den ikke vel-nol var bleven bedæffet mod Vinter - Konlu den, ſom og fammie Vinter var meget ſtærk, da den 27.de Januarii 1776 ſtod 3 Grader under Salammon. Fahrenheit Thermom. V. En caffebrun og guulſtribet Aame, med dens Sommerfugl. Phalæna noctua, alis luteo - purpureoque vatie- gatis, poſtice linea undulata lutea. Dennr Name er en af de almindeligſte og tillige ſmukkeſte, ſom her antræfs feb, og æder Ele: Birt- Haſſel- og Selje-Blade lige godt. Fuldvoren er det 1: Tonime lang, ſamt ſmuk caffe-brun, med 4 bøiguule Linier paa langs, 2 pag S.112 S. 115 Tab.V. Tab. VL. 1 Fig. Z Fig. Fig. 2 2 Fig. 3 Fig. 3 a Fig. 4 s 12 Fig $ 222.Fig I Tab.VII. 7 Tab.VII. Fig. 2 Fig. 2 Fig. 3 fig Fig. 3 UNID St. More Infefters Befkrivelſe. 113 2 paa hver Side, og oventil indfattede i en hvid Som. Diſſe gule Linier dele altſaa Kiroppens Caffe-brune Farve i 3 langt bredere Linier eller Baand, af hvil- ke den, ſom gaaer langs ad Ringgen, er bredeſt, og ofte Fløielfort, da Siders tie ogſaa ofte ere red- og fortpriffede. Desuagtet er den Caffe-brune Farve deir fædvanligſte, undtagen paa Hovedet, Fedderne og Bagen, ſom altid ere rød- An- figtfarvede. Og dette er nu dens farve i de ſidſte Hude - Skifter, hvorimod den i de førſte, og medens den endnu er liden, falder grenagtig paa Ryggen, da Si: de-linierne ogſaa ere bleg-gule. Da denne Aame er her faa almindelig, har jeg fundet Leilighed at anatomere den, og fandt da inden i den alle de ting, ſom Swammerdam hos Sommerfugl-Larverne har anmærket, faaſom: a.) Me- dulla ſpinalis, liggende langs ved Bugen og beſtaaende af mange ſmaa, Inſes gule, flade og meſtendeels firkantede nodis eller Kloder, alle forenede ved forte og fine Strænge. b.) Hiertet eller Pulsaaren høired, liggende langs Ryggen, midt iblant de mange Muffler, fom ere fæſtede til hver af kroppens Leder, og hvormed Legemet fammentræffer og beveger fig. c.) Det hvide Fedt, ſom i Mængde bedæffer alt dette og indtager det ſterſte Jium.d.) Maven, med en Mængde Blind-Tarme, gaaende fra Maven i 3 Grene, og over ſamme ud- ſpredde i mange Bugter, fom vare deſto ſmukkere at anſee, da de vare lyſe-gule, ligeſom Maven ſelv græs-gren. e.) Toguul-grønne Nyrer omtrent midt i legemet, og faſthengende ved Ryggen. De ſamme vare ſmukt overvævede med gule Aare- ſpredninger, ſom Swammerdams Figur dog ikke viſer. Han melder ellers derom i Biblia Nat. Tom. 2. p. 575 og meener, at de ferft komme til Fuld- kommenhed i Sommerfuglen, og at Teſticuli deraf genereres, ſkiont den globulus in Papilione Mare, ſom han volder for Teſticulus, og þar aftegnet Teb. 36. Fig. 12. har kun lider Lighed dermed. f.) Det Lem, rom Swammerdam falder vas textorium, beſtaaende af en lang blant Nare, fom tager ſin Begyndelſe inden i Hovedet, gaaer Kroppen omkring, og faa indtil Hovedet igien. Swammerdam, ſom har dette Lem ſmukt aftegnet Tab. 34. Fig. 5., tør dog ikke med Vished udgive det for det Lem, hvormed Larverne forme deres Spind, og ieg maa ſige, at jeg ikke har fundet det hos viſſe Larver, ſom dog virkelig indſpinde ſig, hvorimod det hos denne Larve er niegét kiendeligt, uagtet dens Spind er lidet eller intet, ſom ſiden ſkal viſes. Daar kan derfor pag. 595 gietter, at det er vas ſali- Zye Saml. I. B. vale, I14 St. Norike Inſekters Beſkrivelſe. vale, er denne hans Mening langt rimeligere, ſiden jeg ſelv tydelig har merfet, at det endes inden i Munden eller Hovedet, ſom ſagt er. g.) Ductus pul- monalis, ſom fra hvert Aande-Hull paa Siderne ſanes knippeviis at udſpire, gaaende derfra i utallige Grene - Spredninger over Maven og alle andre indvor- tes Parter, og hængende faſt til Hoved- Aaren deraf, ſom ligger langs Leremet, juſt hvor den nederſte gule linie gaaer, hvor og Xandehullerne ere. Diffe Luft- Rør med deres Grene, ere let at Fille fra alle andre Legemets Parter, da de ere Selv-blanke. Herved var dette mærkeligt, at jeg inden i een af dem fandt fide dende ved hvert Xandehull et Slags meget ſmaa Orme (uden Tvivl Larvæ Ichneumorum) af Skikkelſe foni Poſer eller Punge (Fig. 2.), der idelig ud: videde og krympede ſig tilſammen igien, og det ſom var endnu underligere, for: ſynede i den ſmale Ende, hvormed de fadde fæſtede til Larvens Hund, med et Skindagtigt Mund-Stykke, ſom en Tragt. Naar dette Sfind blev Fift fra farveus Mund, ſaaes førſt dens rette Ede-Redikab, ſiddende inden i den finale Ende eller Munden, og ſkiltet ſom en i bageſte Ende kleftet Piil, omtrent ſom Fig. 3. udviſer. Det er og befiendt nof, at de forpaa dette Redſkab fiddende Hager tiene ſige Orme til at fæſte ſig med, for derved at ſlæbe Kroppen fremad, ſiden de ingen Fødder þave at Kielpe ſig fort med. At de juſt fadde i Rad langs ved Siderne, og een bed hvert Aande- Hul, kom nok deraf, at de ser deſto be dre kunde træffe luft. Ellers har jeg og fundet andre ſtørre Giøgehveps-Larver, lig- gende tøſe i diſſe Sommerfugl-Larver, og af ſædvanlig Skabning, uden faadant Mundſtykk ſom her. Det er førſt i Midten af September, eller ſildigere, at diſſe Age mer lade af at æde, og legge ſig til Roelighed, ſom freer fær under Ford-Skorpen, hvor de giøre ſia en Hule, hvis Vegge de fefte og glatte Paaledes, at Muld- Klumpene hænge ſammen; men enten dette přeer ved et fint Spind (ſom da er ganſke lidet,) eller ved en af Munden udgydet Vædike, fan ei ſaa vel adſkilles. Saa meget er viſt, at der er faa larver, ſom ſpinde mindre end denne. Ved Puppen er intet beſynderligt at agte. Sommerfuglen, ſom fremkommer i Junii Maaned, har en opruldet Tunge, þaarfine Følehorne, og heel igiennem en violet eller merk Durpur-Farve, ſom paa de evre Vinger er blandet med guult, da det gule meſt viſer ſig midt paa Vins gen, men Purpur-Farven der uden om. Hos andre fees det gule næſten intet, men derimod 2 lyſe og violette Pletter paa hver Vinge. Dveralt er Farven hos dem St. Notſke Infefters BefFrivelſe. IIS dein merfe Stygger, og det fiendeligſte Forſkiers Mærke er en gnul belgagtig Lis nie i de evve Vingers bageſte Ende, ſom i indre kant er meeſt klumpagtig og tyk. Denne Larve og Sommerfugl finder jeg ellers ingenſteds beſkreven g). Tab. V. Fig. 1. Aamen. 2. Giøgehveps-Larven. 3. Sammes Ede-Red- fkab og Hage. 4. Sommerfuglen. VI. En lodder og fort ſamt guul - vinget Aame, med dens Sommerfugl. Phalæna Bombyx, fuſco-ferruginea, alis fuperioribus poſtice fufcis, fafcia lucida. Medens diſſe damer ere ſmaa eller halv- vorne ere de ſmuffe at ſee til, nemlig Fløjel-forte og maadelig lødne ſom Fløiel med 11 gule Ringe, ſom dog ikke omgive Regemet, men ftræffe ſig kun fra Ryggen halvveis ned paa Siderne. Af diſle balve Ringe ſidder kun i ved hver Leds Begyndelſe, undtagen paa anden Led, der gar 2, een for og een bag, hvorover den zdie bliver dobbelt, da den bas geſte af 2den og den paa zdie Led ſtøde ſammen. Forreſten have de alle en Ind: ſkierelſe eller udgravning i Midten. Saaledes ſeer den ud i de førſte Hude-Skif- ter, hvorimod den ſiden faaer en mere lodden og varm Vinter - Dragt, da Haa- rene blive længere, iſær paa Ryggen, hvor de feer ud ſom en Man, noget af: brudt imellem Lederne og Farven mere lys eller blaffet fort. Den gule Farve paa Ringen er nu kun brun, og, naar Aamen krummer ſig, ſees hele Ryggen fuld af brune Tverſtriber, ſom dog ikke ſtreefke fig faa langt ned paa Siderne, ſom de brune Ringe ſelv ved ledernes Begyndelſe. I denne Tilſtand ſkifter den endnu 1 eller flere Gange fin Hund, dog uden at forandre Farven. Denne dame fin: des ikke allene paa Birk: Haſſel- Vidie- og Brimgebær - Træe, þvis Blade den P 2 æder, 8) Pon Linée falder den Phalæna Piſi; jeg har og fulgt dens Forvandlinger, og las det den tegne, og Roeſel har givet dens Hiſtorie; hos min Phalæne have de øverſte Vinger, der, hvor de hos Hr. Strom vare afſlidte, tvende runde hvid-gule Pletter, hvoraf de tvende nederſte flød i hverandre. M. 116 St. Norſke Inſekters Beſkrivelſe. æder, men tager og til takke med adſkillige Græs - Arter eller Enge - Værter, faaſom Spiræa pratenſis, Geranium ſylvatic. og fere. Naar den vedrøres, krummer den ſig og bliver hængende ſom en Ring omkring Træ - 2.viſtene, ſom den ſidder paa. Inden i den har jeg ikke fundet finde det Sar, Swammerdam falder vas textorium eller Salivale, hvorom tilforn er meidt No. 5. Den er ellers af de farver, ſom ikke indſpinde og forvandle ſig til Vinte- ren, men ligge i Doale Vinteren ovre indtil Fornarer, da de begive ſig ud af des res Vinterleie. Dette erfarede jeg førſt 1772. da de indtil midt i November holdte ved at æde, endog ganſke falmede Birke-Blade, ſom det eneſte da var at finde. Da jeg ingen Blade mere havde at give den, lagde den fig førſt til Roe- lighed imellem Jorden og Moſſen i et Kar, hvor jeg havde denſtaaende, og laae der ſammenringet (frummet ſom en Ring) indtil ferft i Martii, da den begyndte at begive ſig op af fit Leie. Da jeg nu i Begyndelſen af Maii havde givet den friſk jord og Moſſe, befandtes den den 8de og rode i ſamme Maaned, at have giort et fint og ſort Spind om ſig i Moffen eller ret i det øverſte af famme. Men med alt dette vare de dog ikke i Stand til at forvandle ſig til Puppe, men fandtes liga gende inden i Spindet ſammenfrympede og fortørrede. Aaret efter forſøgte jeg atter at forvare diſſe Orme paa ſamme Maade, men uden endnu at vide den rette Omgangs - Maade, og var da endnu mindre lykkelig, da de denne Gang ikke en- gang vare i Stand til at indſpinde ſig, men døde førſt i April. Herved begyndte jeg førſt at eftertænke, om ikke Feilen beſtod deri, at jeg iffe vel nok havde tildet: fet den med Moſle, og forvaret dem mod Vinter- Kulden og beſluttede at forſøge dette Aaret efter, ſom og fFeede. eg lagde dem nu ſom tilforn paa tør Jord og tildeffede dem med ter Moſle 13 Alen heit, og indſluttede dem med Moffen i et ſtort Glas, at jeg derigiennem kunde fee, naar de komme frem, og obferverede nu, at de allerede midt i Februari frebe ud af Moffen, udentvivl dertil lokkede af Solens Sfin, ſom jeg allerede havde udfat Glaſſet for. Seg merkede 09, at de, faa ofte det var kolde, Frebe ind i Moſſen igien, og ffient den paafelgende Kulde i Martii, fom gif indtil 12te Grad af Fahrenheits Thermomet. for- darvede nogle af dem, ſom iffe vel nok havde bedeffet fig, lykkedes Ort dog med et Par Stykker, ſom førſt i April indſpandt ſig og den 22de efter forvandlede ſig til Puppe; Puppen var fom de fleſte andrei Begyndelſen grøn, men blev efter nogie S. 117. Tab. IX. S.128. Fig. 4 Fig. 6 Fig. 2 Fig. 2 Fig. 3 S. 125 Tabx Fig. 1 Fig. 2 1000982 Fig. 3 b Fig هه GN St. Norſke Inſefters Befrivelſe. 117 nogle Dage brun med rød-brune Ringe omkring Vommens Leder. Den er ellers jevntyk, felgelig mere ſtumpet end ſædvanlig, og bar en Rad Punfter paa Sider- ne, fom en Levning of larvers Aande- Hulier. Der Spind, den ligger i, er oval- rundt, hele 2 Tomer langt, ſort, fint og balo giennemſigtigt, altſaa ei tættet med Vernis, og altid befundet i det overſte af Moen. Den 6te Junii fom Som- : merfuglen ud, der altſaa iffun havde ligget 13 Macned i ſin Puppe-Štand, paa famme Maade ſom No. 4. der er en Pinter-Larve ligeſom denne, hvorom jeg maa fige, at jeg ikke har fundet ſaadanne i Dvale ligende farver hos Friſch eller andre, ſaa jeg iffe veed om faadanne Larver opholde ſig i de varmere Lande, eller i de folde allene. Dette lærer man ellers af No.4096, atjolanger de leve ſom lar: ver, jo længere varer deres Puppe-Stand, og at det ene bøder paa det andet. Sommerfuglen er ſtor, men af en temmelig uanfelis farve. Siteden for Tunge ſyntes den have en indhuul Preen i Munden, omgiven af en ſort hærdnet Vædike, ſom var gaaet den af Munden. Felehornene ere temmelig tykke og hvide, Vingerne nedbeiede, Vommen tye, Farven i Almindelighed graa-brun, de øvre Vinger fortit Inſe og lotne ligeſom Halsſkioldet, men bagenfor mørkere. Denne mørke Deel er for og bag meſt merkbrun og tillige foran mærfet med et inſt Tverbaand. De indre Vinger have en jeon Farve lidt lyſere end de øvre, paa yvilfe ſidſte endnu og faa fees 10 a II brune Sener paa lange. Dette er Hunnens Be Frivelſe. Hannen har jeg iffe feet, men den adſkiller ſig nok fra Hunnen med fine fiærede Felehorne og Vingernes mere friſke Farve h) paa ſamme Maade fom No. 2 hvilken deme i mange Styffer ligner. Tab. VI. Fig. 1. Aamen i de fidſte Hudeſkifter. 2. Puppen, 3. Sommerfuglen, Hunnen. VII. En brun Aame ſiddende ſom en Veyr-Hane med dens Sommerfugl. Phalana Tortrix, alis fuperioribus fiaveſeentibus, fafciis duabus ferrugineis. Nogle Sommerfugl - Carver eller Qamer have, medens de hvile, en egen og ſærdeles legems Poſitur, ſaaſom Larva Phal.Bomb.Camelin., der boier Hove- P 3 b) Jeg har reet Hanneu med den anførte Forſkiel; hertil kan endnu legges, at de tvende lyſe Tverbaand pag de øverſte Pinger ere paa Hannen fiendeligere; den det 118 St. Norſke Inſefters Beſkrivelſe. det og Rumpen opad, ſaa de næſten ſtede faminen, og fee ud ſom en ſtaaende Ring, af hvilket Clags her findes mange. Andre igien reiſe allene Rumpen i Veiret, ſom den Friſch þar aftegnet Beſchreib. der Inſecten 3ter Theil Tab. II. af hvilket Slags jeg en anden Gang agter at befiendtgisre en egen og nye Art, hvorimod denne nærværende iffe allene reiſer den forreſte og bageſte Deel heit i Veiret, men beier og den forreſte lidt tilbage igien mod Slutning, og lige ner derfor en Veir - Hane. See Tab. IX. Fig. 1. hvorimod den imedens den gaaer, er udſtrakt i længde ſom andre Orme Fig. 2. Medens den ſidder i foromtals te Skiffelſe, kan den med den forreſte Deel give en ryſtende Bevægelſe og lade den bageſte dumpe ned, alt for at fkræffe fin Fiende. Den er ellers af de faa kaldte Tortrices, der ei allene ſammenſpinde Træernes Blade, men føre ale tid med ſig en af Munden gaaende Spinde - Traad, ved hvilken ſom en filum Ariadnæum de vide at finde Veien til det Blad, de have ſiddet paa, og kan være faldne af, og det paa en Maade ſom er ganſke mærkværdig. Hond iſær denne nærværende angaaer, da har den ligeledes den Egenſkab, at den fører en Spin- de: Traad med ſig, Ivor den gaaer ; ofte finder man den og liggende paa et Blad med Hovedet benvendt til Bug-Fedderne, hvilke den ſpinder faa faſt til Bladet, at man ikke uden Vanſkelighed kan ſkille den Derfra. Naar man nu river den løs, beholder den altid en Spinde - Traad i Munden, hvis Ende er fæſtet paa det Sted, hvor den fer fad, eller et andet, ſom den med Munden kan røre ved me: dens man river den les, og efter den Spinde - Traad, ſom man efter Behag kan udſtræffe til I og heel Alen, ophidſer den ſig ſom i en Striffe, for igien at fom- me op til Bladet og det faaledes, at i det den holder Traaden faſt med Munden giver den legemets forreſte Deei en opadgaaende Bevægelſe eller Krumning, for at kunne omfatte Traaden med det førſte Par Forfedder. Saaſnart dette er fkeet ſlipper den Traaden af Munden, for ved Hovedets frie Bevægelſe at befor: dre bemeldte Ophævelſe og krumning endnu mere, ſom da gaaer faavidt, at Forfødderne ligge vidaabne eller horizontale. Imedens den har denne Stilling omfatter den Traaden med de øvrige Par Forfødder, holder den faſt med det bas geſte ne larve er for Engene en af de ſkadeligſte, meget ſeylivet og vanſkelig at brits ge til Forvandling; mig var det ikke villet lykkes. Hos Linée Geder den Pha- læna Rubi. St. Norſke Yuſefters Be Frivelſe. 119 gefte Par, udſtræffer Berpaa legemet med Hovedet i en lige linie igien, og fag: ſnart den igien har fattet Traaden med Munden, igientager den ſammelegemets Serumning og Ophævelſe, da den ved yver Gang avancerer ligeſaameget op, ſom Diſtancen fra Munden til det bageſte Par Forfødder er lang, og ſom alt dette gaaer ganſke hurtigt, løber den i en Haft op efter den hele Strikke og haler ſig op til Træe-Bladet, ſom man havde revet den fra. Vel vrier og frummer den ſig ved alt dette steget jammerlig, ſaa man Fulle tænke, at den fiart maatte udmats tes, og dog kan man vel en halv eller heel Times tid holde ved med at rive den ned, Faaſnart den er kommen op, uden at udtrætte den, da den viſer ſig lige hur- tig i at hale ſig op igien. Farven paa denne Orin er rødbruun ſkiont ujevn, nema lig deels mørkere deels Inſere, ellers øverſt paa Ryggen henved 4de ou 5te Led meeſt Ins, hotdagtig og ligeſom marmoreret. Paa anden og tredie Led, har den 2 ſmaa Ophøielfer, ſom under Forſterrelſes Glaſſet fees at være dobbelte, og paa 6te og 7de Led 2 ligeſaadan enkelte, men mindre, ligeſom og paa næſte Led ved Stierten, der til Slutning har en liden opſtaaende Spidre. Det Spind den gyder af Munden ſeer ud ſom en guul Silke - Traad, og af ſamme gule Siſte giør den mod Vinteren en rund Koque om ſig, ſom den fæſter enten til en Træe-Qviſt, eller inden i et Blad, fom den fetſt med fit Spind har ſammenkryllet. I bage- fte og ſmaleſte Ende er ſamme foqve aaben, og i den forreſte kun med nogle faa Traade tilſpunden, ſaa at Fluen fettelig kan trænge igiennem og komme ud. Sage ledes indſpinde de ſig ſidſt i Auguſti paa Birke - Træerne, hvor de opholde ſig. Puppen er temmelig tyk, i nederſte eller bageſte Ende noget frum, hvor den og med fin fine Spidſe hænger faſt til Spindet. Dens Farve er redbrun, men bog til- lige overdraget ligeſom med hvid Kale, dog raa, at det rødbrune hiſt og her frem ftikker, og at den gar 3 rødbrune Baand eller Ringe omkring Vommen. Sommerfuglen, ſom i Slutningen af Maji fommer ud deraf, er temme- lig ſtor mod Larvens og Puppens Størrelſe og har en opruldet Tunge. Hannens Følehorne ere lidt fierede, men Hunnens iffe. Dens Stilling er faadan, at den øender ned med Hovedet, men reiſer Vommen med Vingerne temmelig heit i Weiret. De øvre Vinger ere paa begge bagtil belgagtige eller i adſkillige Bug- ter udgravede og tillige hvid- fry drede, ellers ſammenklemmede eller paa hinan- den faldende ; paa Hunnen guulagtig brune, men paa Hannen lidt mørkere og pag I 20 St. Norſke Inſekters Beſkrivelſe. paa begge nied 2 brune Trerbaand tegnede, foruden de ſmaa brune linier de har paa tvert, der giør dem nætformige. De undre Vinger ere lyſere med faa og afbrudre Tverlinier bagtil. Den ligner meeſt Phalæna Tortrix Avellana Linnæi, men pedes ſpinofi og det 3die afbrudte Tverbaand paa Vingerne fattes. Dog har den i Enden af Laarene et Par ſmaa ſpinæ eller Tiørner og paa Vingernes bageſte mørfe Kant en utydelig hvid Linie, der halvveis feer ud ſom et Tverbaano. Desuagtet bliver den dog nok en egen Art adſkildt fra avel- lana. Tab. IX. Fig. 1. Uamen hvilende. 2. Den ſamme gaaende. 3. Soms merfuglen. VII. En grøn, med en Stiert Spidſe bevæbnet Aame, tilligemeð dens Sommerfugl. Sphinx Populi. Denne Aame hører til det Slags Sommerfugle, ſom kaldes Sphinx og fiendes gemeenlig deraf, at de have et Horn eller hen Spidre paa Stierten, ſom ſees af nærværende Tab. VII. Fig. 1, 2. Den har et trekantet Hoved, oma givet med en guul Søm og tegnet med 3 mørfrøde Pletter I øverſt i Hovedet og I neden til ved hver Side. For Reſten er Hovedet faavelſom den ganſke Krop guul-gren. Hele Kroppen er desuden beſtrød med Yrer ſiddende paa dens mans ge Ringe, hvoraf hver led har 8. Tvert over Kroppen gaaer 7 ffraa og gule Linier, af hvilfe den forreſte og bageſte er meeſt fiendelig. Forfødderne ere røs de med en hvid Strime og Bugfedderie grønne med en ligeſaadan red Strime. Rumpe - Kloften omgives af en guul Sem, og Stiertſpidſen har ved Roden en mør: Fe-red Plet. Nogle af dem har 10 merke-rede Flekker paa Siderne, ſom fees Fig. 2., hvilfe derimod, andre ganſke fattes. Derimod er dette at mærke ved dem alle, at naar andre Aamer ifkun bar 9 Aandehuller paa Siderne, har diſſe 10. fordi ikke det 2den og 3die Led ſom hos andre, men allene det 3die Led for: fra at regne er uden Aandehull. Saaledes ſeer Den ud, naar den er fuldvoren, men ellers er den i de førſte Hude-Skifter blaa-grøn, og har allene 2 noget kien- delige Tverſtriber paa Siderne. Angaaende dens levemaade, da veed den dnga tig at værge ſig, naar man rører ved den, i det den ſaaer om ſig paa begge Sider eller St. Norſke Inſefters Beſkrivelſe. 121 eller fringer Hovedet med den forreſte Decl of Firoppen nu til en tu til en anden Gide, da den imidlertid øviler paa Bug-Fedderne. Ellers kan den og af Fingt frympe ſig ſtærkt ſammen og træffe Hovedet under Bugen, da den imidlertid hvie ler paa det bagefte Par Bug - Fedder og Efter fyrerne allene, ſom fees Fig. 2. Da den opholder ſig paa Aſpe-Trae, og féal fidde pas de bavende Afpe-Blade, et den under Fedderne forſynet med mange hvaſſe Hager, hvormed den fan fæſte ſig faa ſtærkt, at man ſnart ikke uden at ſlide den i Styffer kan rive den les derfra, ligeſom den og for at befæſte ſig deſtomere folder Bladſtilfen imellem Bug-Fed: derne og Efterffoverne og Bladet ſelv, ſom den æder paa, med Forfedderne. Jmes dens de vore, ere de en færdeles Sygdom underlaſtede, ſom beſtaaet deri, at der af dens legeme fremkommer en ſtor Mængde Giege-Hreps- Larver, ſom i ſtor Haſt æde ſig ud af Huden, og da de fidde niange ſamlede, giver Aamen en una derlig Unſeende, ligeſom den var ſpæffet med hvide Fleſke - Styffer. Saaſnart ere diſſe (maa Larver iffe frebne ud af Namens Hud, førend de krumme Hovedet eller legemets forreſte Deel ſom en Hage, for at indſpinde ſig, og det faaledes: af den ferſte Olie-Draabe de lade paa Namens Krop, utſtræfte de en Spindes Traad, ſom de feſte tæt derved, og bave altfaa dannet den førſte Maffe, fra ſamme træffe de Traaden hen til et andet Sted, og ved at fare faaledes fort at knytte den ene Marke til den anden, blir det hele Spind til et Garn, beſtaaende af mange Maſker, og da Spindet ſiart ſtivner, ſtaaer dette Garn opreiſt. Her- ved er den da allerede paa den ene Side indſpunden, men nu kan den umuelig vende Hovedet hen til Ryggen, for paa den Side at forfærdige et ligeſaadant Spind, ſom dog behøves, om den deraf ſkal blive indſluttet og bedxffet, den veed derfor pad en ganſke bebendig Maade at ſnoeſig om til hiin Side, i det der treffer Stierten ud af Namens Huud, hvori den hidindtil har ſiddet fæſtet, og træffer ſaa Hovedet, ſom før var opreiſt, ned til damens Huud igien, da Legemiet imidlertid hviler paa og ſtøtter ſig til det alterede forfærdigede Garn. - Saafnart den nu nied Hovedet har naaet Namens Huub igien, begynder den der at ſpinde paa famme Maade for at forfærdige Koquens anden Side, og naar den nu heel igiennem er indſpunden, indgyder den i Maſkerne en bruun Vædſke, ſom tætter dem, at den indenfor fan ligge fiffer nok for Regn og Snee. Det er virkelig et fornsieligt Syn, at ſee et halv Snees ſaadanne ſpinnende Larver ſiddende paa en Aame, da Urbeidet her gaaer utroelig fort, og den ene ligeſom pielper den an Aye Saml. I. 3. den I22 St. Norſke Inſekters Beſkrivelſe. den ved at fæſte fit Spind i den andens nerved ſiddende Roque. meðens ake dette forrettes, ſidder Aamen ganſke ſtille, fom dog ikke ſkeer af Afmagt, thi res ter man den aldrig faa lidet, flager den dog dygtig om fis, fom tilforu. Imid- lertid bliver det dog dens Ded, hvorfor mange unge Kamer bleve paa denne Maade fordervede for mig. De derimod fom allerede vare fomne til en vis Als der og Sterrelſe vare dette Uhæld iffe underkaſtede. Hvad nu diſſe Creaturers Forvandling angaaer, da mærkede jeg at de finaa Gieje Hveps-larver med deres Koquer gemeenlig faldt af Xamen, naar den var ded, og blev liggende paa Jora den for der at oppebie fin Forvandling. Aanien ſelv legger ſig til Roelighed fidit i Auguſt eller førſt i September, og gier fig da en Hule i Jorden tæt under Jords Skorpen. Sommerfuglen fremkom Naret efter den gte Junii og har en finut aſke- eller red-graa Farve, ſamt tyffe og paa den erre Side taggede Felehorne, der ere hvide paa avere men rodbrune pag undre Side. Deas Vinger ere tem: melig (male, paa indre kant indikaarne, bagtil belgagtige, paa Fladen noget beiede eller indhule, af Farve brune, dos ſaa at de have nogle graa flammer, en graa Farve ved Reden, og en huid Plet i Midten, famt brune Seener. De undre Vinger have famme Aſke-grade Farve undtagen ved Roden (baſin) hvor de ere rødbrune. Overlivet er meget tykt, men Vommen fmal. Tab. VII. foreſtiller Fig. 1. Larven hvilende. 2. Larven gagende. 2. Sommerfuglen. IX. En grøn Vandſprøykende Aame med dens fiue eller Fyllekummer. Tenthredo atra, antennis clavatis rufefcentibus, apice fufcis. Denne Hame Fan henregnes til det Slags, ſom man her til lands Falder Fyllekummer, endfkient famme ikke altid ere af en Beſkaffenhed, da nogle lege ge deres Eg inden for Træe - Diviſtens Bark, hvoraf ſiden ved Træe-Saftens Tilflod novorer Knuder eller Galler, hvori Ormren indtil Forvandlings - Tiden ligger indfluttet. uf faadan Art er den jeg under dette Navn har beſkrevet i Sondm. Beſkriv, og endnu udferligere i en til det norſke Selſkab indgiven Af- St. Morſke Inſefters Beſkrivelſe. 123 Afhandling om Infect. Forvandling: Hvorimod den nærværende, vanker frit om paa Træerne ſom andre Gamer, indtil den vil forvandle ſig, da den indſpinder ſig og gier en Koque om fig, fom foden frar viſes. Der er fuldvoken henved 1 Tomme lang, har guult Hoved med forte Øine-Punkter, jevntne Krop, over: alt afdeelt i omtrent 74 fine Ringe, elle beſatte med fine og hvidagtige Vrer, da hele kroppen ellers er Seesgren. Langs ad Siderne og tæt ved Fedderne fees en Rad dobbelte Yrer, langt ſtørre end de andre, og der ovenfor de brune og me- get fine Aande-Huller. Forfedderne ere 6 og meget fkarpe at føle til, Bugfede derne 14 foruden 2 ſtumpede Feddet yderſt i Stierten, ſom er aflang og gemeen- lig beiet, ſom alleſammen fees af Tab. VIII. Fig. 2. Medens den er ung er dens legeme overdraget med et hvidt Pudder eller Meel, ſom en Mælde, hvilfer, naar det ſtryges af, kommer paa igien, men merfes ifte hos den i de fildigere Hude - Skifter. Angaaende dens levemaade, da opholder den fig paa Vidie, men ſom allertieſt paa Birke - Træe, og fidder omkring Peripherien af dens Bla- de, medens den æder, men tæfter fig ellers med Fodderne til Bladenes undre Side og det ſammenruldet fom en ting, ſom ſees Fig. 1. Saaledes fees der bængende den bele Dag, da den ikke æder uden om Natten, faavidt jeg har mærket. En af dens mærkeligſte Egenſkaber er, at den ikke allene af de fleſte Yrer eller Yrevorter paa Kroppen kan give Vand-Draaber, maar den vedreres, men at den og enſteds ved Bagdelen og ken ved de bageſte Bugfedder, kan ſprøite Vand i en meget fin Straale vel en halv Alen eller mere langt. Dette fornam jeg førſt den 16de Julii 1773. da jeg fandt den liggende i Moſſe paa Marken; tņi jeg Havde ikke før taget den op, førend jeg fornam, at den ei allene gav meget Vand af ſig ſom giorde min Haand vaad, men ogſaa undertideu ſpreitede Wandet i en lang Straale, ſom ſagt er, beſynderlig naar man lod den nogeu Tid imellem, da man kunde giere ſig temmelig forviſſet derom. Jeg mærkede og at man for at faae den til at viſe denne Preve, maatte gribe den ved Hovedet eller den forreſte Deel af kroppen, hvorimod jeg ikke kunde fornemme at den der eller andenſteds udſpirede nogen Band-Straale, ſom henved Bagdelen. Meere Kundſkab fit jeg den Gang ikke om den, ſiden den kort efter døde, maaſke fordi den alt for ofte havde været vedrørt og fryſtet. Men Aaret efter fandt jeg mange af dem. paa Birke-Træerne i Auguſti og September og fik derved Anledning til flere for- ſøg. Jeg mærkede da at de fleſte, maar man griber dem, ſette en ſtor Vands Drags 124 St. Norſke Inſekters Beſkrivelſe. draabe i Haanden, og at dette af nogle iffun fFeer den førſte Sang, men af andre oftere. Nogle fan man ei fage til at ſpreite Vand, hvorledes man end bær ſig ad med dem, hvilket dog ſkeer af andre, nu faa, nu mange Gange, ennen de ere ftore eller ſmaa, altſaa ſom det ſynes uden Forſkiel af Alderen, hvori det ſynes at forholde ſig anderledes end med Hr. Millers Pile- Larve (vores Lov- Aa: - me) der ligeledes ſprøiter Vand, men ikkun i en vis Ader, da den for og efter er ganſke uden denne Egenſkab. Ellers mærfede jeg endnu neiere denne Gang, at Vand-Straalen fom ud tæt bagenfor de bageſte Bugfedder, og end Fient dette er vanſkeligt nok at fee, formedelft den ſtore Haſtighed, med hvilken denne Sprei- ten fkeer, faa blev jeg dog deſto mere forviſſet derom, da jeg ſkar et Par af dem op og betragtede dem inden til; thi jeg befandt da foruden Maven to lange og blanke Aarer eller Kar liggende under Maven i utallige Bugter, fom udſirafte giorde hele to Tommer i længde, og ſom i bageſte Ende ikke allene hongde faſt til Maven og Blind-Tarmene, men ſtrafte ſig ogſaa ved en Green hen til Huden, juſt bagenfor Bugfedderne, hvor jeg har ſagt, at Band-Straalen udkommer. Jeg kan altfaa itte vel tvivle paa, at det jo er af dette har den udſpreiter Vandet, endſkient jeg derfor ikke vil nægte, at det tillige er dens vas ſalivale, fordi baa- de det har den ſterſte lighed med det man merker i Sommerfugi-larverne og hvor: om jeg tilforn har meldet No.5. f., faaog fordi jeg tydelig merkede at det med den forreſte Ende virkelig ſtrafte ſig hen til Hovedet og leb ind i ſamme paa famme Maade ſom hint. loc. cit. Det øvrige jeg anmærkede, var førſt en Mængde Wand fom fom flydende, da jeg fkar Aamen op, dernæſt en Mængde Fedt-Para tifler, deels blanke deels gule og alle giennemſigtige, hvoraf forbemeldte Kar allevegne omgives, hvilket Slags Fedt er igien adſkilt fra et andet, der hænger faſt til Aamens Huus, og feer ud ſom ſmaa hvide Eggeblommer; Og juſt diſſe þvide Partikler er det ſom foraarſager de hvide Yrer ſom allevegne mærkes uden paa Huden; fan og vel være, at de Vand-Draaber, Aamen giver af ſig, juſt ud- fies deraf. Oni dette Vand er af ſamme Egenſkabſom Pile-Larvens foreſatte jeg mig forleden Aar 1776 at ville forſege, men i dette bele Aar var jeg ikke i Stand til at finde en eneſte. For nu til ſidſt at beſkrive dens Forvandling, da mærkede jeg at de alle mod Slutning bleve en temmelig Deel mindre end tilforn, og at Aande - Hullera ne St. Morſke Inſekters Beſkrivelſe. 125 ne bleve ſorte ſom før vare brune og knap ſynlige. Derpaa lagde den ſig deels ſidſt i Auguſti deels i September i Moſſe, hvor de indſpandt ſig og gydede i dette Spim en bruun vædſke, ſom tørret giorde det til et meget haard og faſt Fioqve. 9 Januari Uaret efter har jeg en af Koqverne op, og befandt da Namen af Skikkelſe ſom Fig. 3. da Hovedet var gunlagtigt, Dine-Punkterne, Tænderne og Aandehullerne forte, Kroppen af en friſk grøn Farve, Forfødderne ſammenfrum- mede, Bugfedderne næſten forſvundne, og af Anſeende ſom Pegſorte Tverlinier. Paa Siderne faqes nogle Spidſår eller hvaſſe Ujevnheder, ſom en Levning af de tilforn værende Yeer. Saaledes laae den hen det hele Aar og efterfelgende ind- til Maii, da jeg mærkede at den blev ganſke fortørret. De andre, hvis loqver ei vare opſkaarne, havde Muuſene allerede længe ſiden fortæret, ſom jeg alleres de tilforn har erindret. 1775. indſamlede jeg dem atter af Træerne, og frient jeg endnu havde den Malheur, at de fleeſte bleve forterrede, lykkedes det dog med en af dem, ſom fremkom fom Flue deti zden Junii 1776. Den var mindre end Fylle - Kummeren (Tenthredo Vitellina) men ſamme meget liig, da Di- nene vare ſtore og forte, Jølehornene rødagtige og beſtaaende af 5 Dele eller le- der, af þville den førſte udgiør den halve Deel af længden, og de øvrige Reſten, dog faa, at de 2 forreſte danne en langagtig Klode, merk i Enden. Dverlivet og Bryſtet har en brun Loddenhed. Vommen er fort og næſten glat, Føddernes Skinnebeen os fodſoller rødbrune, Vingerne brune og glasagtige med en tyk og mert Sene i nttre Kant og en mørf Singge bagtil i Spidſen. I Rumpen hava de den adſkillige Klemme- Redſkaber, iſær 2 ſtore og Kolleagtige i Enden, hvilke jeg og har fundet bos Fylle - Kummerens Hanner. Tab. VIII, foreſtiller Fig. 1. Larven hvilende og faſtlængende under et Birke-Blad. 2. Larven ud: ftraft og gaaende. 3. Larven ſammenkrympet i ſin Koqve og 4. Flue-Hannen. X. En blaagron Xame med braaget Strime, og dens Flue. Tenthredo atra, antennis clavatis luteis, abdominis primo ſegmento, linea alba. I. tristis date of. Steper te x 300. Medens denne dame er liden, kan den iffe vel adſkilles fra den forommeldte Vand-ſpreitende farve, da baade Skabningen er den ſamme, og den ligeſom hin 2. 3 er 1 26 St. Norſke Inſefters BefFrideſſe. er bebæklet med et hvidt Meel. En langs Ryggen gaaende merk Strime et endnu det eneſte ſom ad Filler dem; men naar den ſkifter Hudeu og tilvorer, bliz ver Forſfiellen fiendeligere, da den foaer en meere blaaeagtig Farge og en ſmut Ultramarin blaa Stræg langs Rnggen, indfattet af en ſort og der udenem igien af en guul Bræmme. Denne braagede Strime begynder hen ved den anden Forfod og endes ved den neſt fidſie Bugfod. Stroppen, der kan blive til 2 Toma mer lang, har henved 32 Rynfer beſatte med ſkarpe Yrer og 2 Kynfer, imellem hver af diſſe uden Ýrer. De nærmeſt Fedderne i 2 Kader ſiddende Knoppe ere liges Tom Rynferne meget ſkarpe og ligeſom ſav. de af de ſkarpe Yrer, ſom ſidde derpan. Forfødderne have ſkarpe Kleer med en udſtaaende Kant af nafte Led oven for, der giør ligeſom en nye Kloe, og med alle diſſe Kloer kan den flemme ſig meget faſt til alt Qvad den rører ved, ligeſom den og med ſamme fan fæſte ſig til Birfe-Blas denes undre Side, ſom den hænger faſt til, ligeſom føromtalte Vand-fpreitende Larve Tab. 8. Fig. I. Dine - Punfterne og Aande - Hullerne ere ſorte, men Hovedet bleg-guult, med en brun Triangelagtig Malning, ſom dog iffe er ſaa beſtandig. Endſkiont jeg har feet tvende Stykker af dem, og bar havt Anled- ning til at vetragte dem, ſaavel i Ungdommen, fom deres fuldvorne Alder, har jeg dog aldrig fundet mærke at de ſpreite Vand, iffe en Gang, at de give Vanda Draaber af ſig, ſom mange andre Larvæ Tenthredinum. For nu at beſkrive dens Forvandling, da giorde den førſte jeg fik 1774 den 12te Sept. en brun ko: que om ſig i Moſſe paa ſamme Maade ſom den foromtalte Vandſpreitende farve, og lage faaledes hen uforandret indiil Maii Maaned 1776, altſaa næſten 2 Aar, da den førſt overgik i Puppe-Standen. Puppen var af ſamme Beſkaffenhed ſom andre faabanne, da Felehornene laae flenmede til Bryſtet, Fødderne fame menlagde, og de endnu rudviklede Vinger imellem de 2 bageſte Par Fødder; men da den ei tilfulde var i Stand at ſpille fig ved Orme-Huden, kunde den ille vel afregnes, hvorimod jeg her har aftegnet Ormen ſaaledes, ſom den fees liggen- de i ſin Soque Fig. 2 Fluen ſom fremkom ferſt i Junii er ſtor og fort, ſamt glat og glendrende, har en hvid Tverlinie paa Vommens forreſte Led, og ligele: des noget heidt yderſt i ſidſte Led eller Rumpen. Vommen er og oventil noget bruun, men ellers ſort. Felehornenes halve Deel er ſom ſædvanlig heel, men den anden deelt i 4 Leder, af hvilfe den yderſte giør en Klode, der er mere indad: bøiet, end jeg bar feet bos andre. Farven den er guul, Fedderne ere ſorte og allenc St. Norſke Inſefters Beſkrivelſe. 127 deres fodroller (palmæ) rødbrune. Imellent de 2 forreſte Fedder, fidder en tyt udſtagende Klump paa hver Side, ſom Tegningen viſer. Vingerne ſom ere temmelig life, bave en fort og i Midten klumpagtig Sene fom fredvanlig i yttre Kant, og en msrl Stygge bagtil i Spidſen. I dens Rumpe fandt jeg er ganſke beſynderligt Redſkab, beſtaaende af 2 Blade (Fig. 4.) af hvilke det ene og bredere a) var aliene indikaaret paa Fladen ſom en Fiil, hvorimod det andet og finalere b) ſom var feiet dertil og i Enden frumt om det hint, var faavel ſaver i Kanten ſom paa Fladen. Dog var det fun paa den ene af Santerne den havde Save - Tænder , Ķvorimod den paa den anden havde en indſkaaren Fure eller fad Falſe, der ſvarede imod det hosfeiede Blads fla- de Kant, fom faldt ind deri og funde i ſamime Falſe (Fydes frem og tilbage. Legges niu dertil að dette fidſte a) havde i Enden 2 krumme Tænder, ſom et Kilem- - Redſkab, har man þer i Fort Begreb 3 Redſkaber tillige i dobbelt Fil, I Savog en Knibe- Eang. Alt dette har den berømte Reaumur allerede læn- ge ſiden obſerverer hos Tenthredinum Hunner, og tillige viiſt, hvortil det tiener, nemlig at de med Tangen fejte ſig i Træernes Bart, og med Saven og Filen ſom de føre verelviis frem og tilbage, giere en Skure deri, for i famme at giemme fine Eg. Paa denne Maade er det at Fylle - Kummeren og flere faa- danne Fluer bringe deres Eg ind i Træernes Bark, ſom ſiden ved Nærings-Safs tens Tilflod vorer ud i Galler, i hvilke den af Egget fremkommende Orm ligger indſInttet. Jeg har og virkelig hos Fylle-kuinmerens Hunner fundet lige faadant et Redſkab med 2de Biade ſom dette nærværende, og allerede paa et andet Sted bes ffrevet ſamme. Men herved funde dette falde bteænkeligt, hvorfor denne Fhue, hvor- om jeg ber handler, er forſynet dermed, da den dog iffe fom Fylle - Siammeren lega ger fine Eg i Træernes Bart, men efter andre Larvers Art uden paa Træerne eller deres Blade, hvor de gade om og ernære ſig, og endelig tilſidſt indſpinde ſig i Koqver, ſom ſagt er. Enten maa man da falde til den urimelige Paaſtand, at Gud og Naturen har her giort noget forgiæves, eller og maa man troe; af Fluen bruger begge dile Omgangs - Maader, ligeſom den felo belager, felgelig at deres farver baade kan ligge i Galler, fom fylie-Kummerens, faaos ſelv ind- ſpinde ſig i Koquer, ſom om denne nærværende allerede er ſagt, hvilken Formod- ning jeg ved en anden leilighed vil ſtræbe at bringe til ſterre Vished. Tab. X. Fig. 1. Larven. 2. Den ſamme fammenfrympet i ſin Koque, 3. Fluen. 4. Dens Save: og File - Redſkab forſterret, me: XI. [28 St. Norſke Inſekters Beſkrivelſe. XI. En gron: Enortet Aame med dens Sommerfugl. Nafo foremmeldte dame, har jeg ikke feet nogen ſterre end denne nærvæ: rende Tab. Fig. 1. den herer til de faa faldte Senort- farver, hvis legemer ere befatte med baarde Suorter. Saaledes har og denue mange brandguſe Knorter, alle omgiven med en ſort, i Randen ujevn Ring og beſadte med 5 2 6 Hage, af hvilfe det middelſte var længſt, men de øvrige fun forte. Af diſſe Knoppe ridde paa de forreſte Leder 4. men paa de andre 6. Andre base dog ikke de brandgule Snoppe omgivne af ſorte Ringe, ſom Tegningen siſer, men i den Steb langt ſtørre forte og i Randen meget ujevne Ringe, der omgiver farvens Rng og Sider, og hvori Knorterne ſidde indfattede (radviis) Toni Steene i en Ring. For Reſten er hele legemiet af en ſmuk græsgren Farve, og af førſte Anſeende glat, Fiont det dog, naar neie tilſees, har en los loddenhed; langs Sidelinien og de udſtaaende Knorter ved Fedderne har den ogſaa forte Haar eller Spidſer, ſom gier dem hvas at fele til. Af diſſe nu beffrevne Aamer bleve mig adſkillige tilbragte, deels førſt deels ſidſt i Pugufti, og fom man berettede, fandtes de ſiddende paa Pors; men ſiden de fom i mine Hænder vilde de hverken æde af Pors eller andre Slags Træer ; ſiden fandt jeg at de opholde ſig paa Long (Erica vulgaris) hvis Blade de æde, men ikke Blomſterne. I Begyndelſen tere de forte, faae ſiden grønne Ringe omkring de forte Knoppe, omſider blive de arſten ganſke grente; Knoppene blive brandgule, gemeenligen omgivne met forte Ringe. De begyndte ftrar at indſpinde ſig faaledes, at de begyndte neden til i den Moſle jeg havde lagt for dem, og derfra opførte en Koqve eller For: vandlings - Huus feſtet til Porſens Grene og Blade, ſom ſtod hos. Herudi bar den ſig ad omtrent ſom fer er ſagt No. 2. da den ofte ftar Hovedet ud af Spindet, for at fæſte Spindet inden til, og ofte gav det et fierft Tryk med Meunden og Le- gemet, for at give det fin retre buedannede Skikkelſe, og hindre at Veggene ei Fulde falde ud, tndgydede ogſau tilſidſt en grøn Vædife ſom en Vernis deri for Men det, ſom fornenimelig ffildte dennes Arbeide fra hins, var dette, at den ci allene dannede fin Koque fom en med Spidſen opvendt Pære, men og faa i den øverſte Spidſe gav den en beſynderlig Stiftelſe, ſom ikke kan lignes bedre end ved en Fiſke- Drine eller Rufe; thi ligeſom et ſaadant Fiſfer-Red- fkab at tette det. St. Norffe Infekters Beſkrivelſe. I 29 ſkab beſtaaer af mange Tene eller Pime ſammenſatte i form af en Pırami: eller Traft, den ene indenfor den anden, faa-er og denne Koques sverfte Spidſe ſam- menſat af mange kaarde og five Traad - Ender, der ere dannede af Xaners Spind, men ikke ſom Reſten tilflinede og fatte i en opad løbende Spidſe Tom eu Trakt. En ligefaadan Spidſe af ſammeniebende og ligeledes ſtillede raade, feer man og ſtrax indeu for, hvoraf felger, at ligeſoin: Fiſke kan uden Banfrelig- Hes gaae ind i en Tenne, piden deus (maa og tynde Pinde give efter, mon fin: de Udgangen tilſperret formedelſt de txt fainmenſluttende Pinders Ender, faa fan og Sommerfuglen Her, for at ſlippe ud af fogven meget let ſprede til Side de forontalte ſtive Traade, fordi de ere ſmidige og give efter ſom Spendefiære, hvorimod Infekt - Edere, ſom kunne (Fade den, ikke kunde fomme derind, fordi Traadene, ſom ere forecuede i en Spids vender ud efter og {uffe Indgangen til. Saaledes veed denne Larve at forbeholde ſig ſelv det Middel, at kunne gade ud af et fag ſtærkt og vel tilſluttet Fængſel, ved den ſamme Mabiring, ſom hindrer, hvilket Inſekt det og er, at gaae derind, ſom altfammen fan læſes vindeftigere og meget vel udfert i Bomares fordan Fede Natur - Hiſtorie om Knort Lar: vernes 5te Tome pag. 43. Tab. IX. foreſtiller den grønne nort-Larve, nemlig Fig. 4. Larven ſelvi naturlig Sterrelſe. Fig. 5. en Port Stræg hos nogle, fom for hver Led indflurter de brandgule og lodne borſteholdende Knoppe. Fig. 6. Kioquen i Profil med den indſluttede Puppe og tvende Aabninger begge bannede ſom paa en Aale-Tene. Sommerfuglen Fig. 7. er faavidt jeg ſeer ingen anden end Phalena Bombyx pavonia (de Danſfes Paafugleye) eller maafke en Art Forandring deraf. Hannen ſom frenikom den 25e Mati, da Veiret var endnu fole', har gule men forte og meget fiærede Feleborn, ſom paa begge Sider have en med brede Tander forſynet Kamm. Hovedet og Bryſtet ere forte. Overlivet fortil ved Hovedet lyſe-graat, ligeſom Vingernes yttre Kant, ellers muſe-graat: Vommen ligeledes muus-graamed lyſe-graa leder; Vingerne ſmukt ſkatterede med Hvidt, aſke: graat, redt og violet. Deres merkeligſte Tegninger ere et inerke - graat og i sver- ſte Rand et redagtigt Tvervaand, med et hvidt ſtrar ovenfor, derneſt nederſt i Vin: gerne 2 belgagtige Strimer, indfluctende en anden lys Strime, faa en mørke-graa Strime, tilſidſt en hvid, graa i Kanten, eller i det bageſte af Vingen. I Spidſer ſidder 2 Pletter, en liden og fort, en anden ſtor og rød, hvoraf den forreſte palve Deel er "lys den anden mørte-rød. Det ſmukkeſte af alt, er det i 17 ye Saml. 1. B. R Midten 130 St. Norſke Juſekters Belfrivelſe Midten og i en ins Grund fiddende Die, der er fleief- fort med en guur King, Hvorover fees en anden haly Ring eller Cirket, der er blaa, og nedenfor en endnu mindre baly Ring eller frum linie. De undre Vinger have et ligeſaadaat Die og for det meſte ſamme Farve. Humnen ſom ikke fremfom førend den 17 de Junii war were rødgraa eller redagtig overalt, med mindre werke Fiammer paa Vinger: ne, Barde ingen Tagger paa Folehornene, og ladte gandike grønne og glends feude Egs TY ומתקף 02 1.Afhand 3 49 Norſke Inſecters Beſkrivelſe med Anmærkninger af H. Ström. I Det Norſke Selſkabs Skrifter er allerede heraf givet Henved 2 Centurier, De ſiden Tid efter anden ſamlede udgiør ontrent 300, af Qville denne Gmg ikkun meddeeles det galve, da den heele Samling vilde blive for vidtløftig paa een Gang. Jeg bar deri fulgt min forrige Maade, at betegne de nne med et t. Ved de allerede beliendte bar jeg ladet mig nøie med at anføre Linnei trivielle Navne for Kortheds Skrid; hvorimod jeg paa de øvrige har givet en Definition, at man deraf fom i et Dietaſt kunde fiende dem, uden at læſe den hete Beſkrivelſe igiennem. Desuden bar jeg ved Figurer oplyſt dem, jeg ags tebe meeſt mærkværdige, og i hosfeiede Anmærkninger beſkrevet deres farver og Pupper (undertiden og aftegnet denn) foavidt de har været mig bekiendte, i kvilket ſidſte dette Stykke og følgende vil þave et Fortrin for de forrige. Hens feende til den generiſke og ſpecielle Navngivelſe, har jeg fulgt den tiende udgave af Linnei Syſtema, og dem jeg ikke bar fundet finde der, Gar jeg faldet nne, uden derved at forekomme andres bedre Indſigt og Kyndighed. Endelig mage jeg og erindre, at jeg har udeladt dem, jeg allerede paa andre Steder har inds givet eller Herefter agter at indgive beſkrevne paa en mere tidferlig Maade. Scarabaus. 1) Scarabæus Melolantha. Er ſtor of Caſtanie-brun farve, bee fat paa de fleſte Steder med en hviid Loddenhed, ſom er fiendeligſt paa Over: livet og Bryſtet. Følehornenes forreſte Deel er lang og ſønderſkaaren i Blade. Aye Saml. II. 3. Hver 50 S. Om Norſke Inſecter. Hver af Vingedækkerne har 4 opheiede Striber ſom foreene lig bag til. Vom mens Bagdeel er ſpids og nedbeiet i Enden, neden under graaagtig ned trekan- tede og hvide Pletter pan Giderne, een paa hver Indſkiærelſe. Er af Monſ. Kahrſes Samling i Bergen, men ei funden her paa Stedet. 2) Scarabæus aquaticus. Er kun et Par linier lang og af Stiftelſe oval. Dverlivet er foran ganſke lidet ind ſaaret, men bagtil rver og oveni til fint puncteret ligeſom Vingedæfferne, lvilke desuden bave 10 meget fiine Stri ber paa langs, knap kiendelige for blotte Dine. Slinnebenene have mange Tagger og Tiørne og de bagefte Fedder vedhængende Svemie Haar. I Foles hornene ere de 4 fioſte Leeder forte, men de andre redbrune, ligeſom de lange ud af Munden hængende Gamle-Stængler. Legemets Farve er fort og ſkinnende oventil og derhos foran noget blaaagtig, men neden under Inſere fort eller forte- graa. Føddernes Laar bave famme forte graa Farve, men Skinnebenene og Fod: faalerne ere rødbrune. Den ſvømmer i Vand, for en Dytiſcus. Anmærkn. Scarabæus faſciatus og brunneus, ere i de foregaaende Styffer anforte. Her vil jeg kun befErive deres farver, ſom ere mig fiden forekomne. Den 1) rom opholder ſig i forraadnede og fors tørrede Birke: Stumper er en hvid Orm af Længde ſom den nederſie Leed af en lille Finger. Hovedet er gyult og hele kroppen befat med adſpredte brune Børſter. Førſt i Junii forvandler den ſig til en hvid Pappe med 2 Slindagtige Vedhæng bagtil. Deraf frenifom foroma melte Scarab. fafciacus ferſt i Julio. 2) Den anden forekommer fuu fielden, og dog er Larven ganſke almindelig at fee deels i Faare Møg, deels under Jord-Tørver eller Grønſvær, 'naar Marken om Høſten opſpades til Agerland. Den er trind, blaaagtig med ſorte igien- nemſkinnende Indvolde, ſamt ſortebrunt Hoved. Af de Larver jeg þavde ſamlet om Høſten fremfom Inſectet Aaret efter den 18 Junii. Dermeſtes. Fig. 1. 3) Dermeſtes Murinus? Middelmgadig ſtor, men tyk og conver med et Hoved ſom kan bøies ganſke under Overlivet. Følebornene gave førſt er rundt Leed, ſiden et langt, derefter runde Leeder igien, ſom tage til i Størrelſe, dog de 5 ſidſte sytkeſt. Overlivet ligner en i Spidſen affaren Conus, med noget S. Om Norſke Inſecter. 51 noget indtrykte Sider. Vingedæfferne have 3 ifle meget fiendelige Striber uden flade Sidelanter. Fødderne ere meget flade, og Farven overalt fort og fkinnende fom Kul med en guulagtig Glands paa nogle Steder; men paa endeel mindre er Farven graaagtig fort og mørtplettet. Aum. Raar den sedreres eller mærker nogen Bevægelſe, ligger den ſom død, og faa fammenkrympet, at intet Tegn fees, enten til Hoved, Fodder eller Følehornene. Fødderne ere og faa flade og ligge raa digt an i Bugen, at man med blotte Dine neppe kan ſee den. Man fkulde derfor aldrig tænke det var et levende Dyr, men Keller en Pille eller sed Klunip. Saaledes finder man den liggende i Moſle paa Klipperne eller Tre-Stammerne. Jeg kan ikke ſee nogen væſenlig Forſkiel imellem denne og Dermeſtes murinus Linnei: Men er Friſchs Tegning rigtig, ſom Linné henviſer til, da er den ganſke viſt et amet Species, ſom blant andet fees af føddernes Stiftelſe. 4) Dermeſtes pertinax. Er omtrent dobbelt ſaa ſtor ſom den fæde vanlige Cerambyx domeſticus. Følehornene ere jevntykte og forte. Overs livet feer ud fom en mynd, convex og noget puflet Prade, med 2 gule Pletter bagtil i Hiørnerne. Vingedafkerne ere punkterede paa langs, og hele Inſectet cylindriſk. Farven oven til ſort eller mere, men neden under lys og ſkinnende. Hovedet kan den ganſke ſkiule under Døerlivet. 5) Dermeſtes polygraphus. Omtrent af Størrelſe ſom en Loppe, Hovedet tykt, Overlivet rundt, Bagdelen ſtumpet, og hele Inſectet cylindriſk, famt beſtrøet med Puncter, ſom paa Vingedeflerne znaer i Rader paa langs. Felehornenes yderſte leed er meget tyk. Farsen overalt møre, men Vingedæt. fernes lyſere. Følehornene og Fødderne bruune. Anm. Den holder til imellemn Barfen of Fyrretræ, ſom den maler til Meel og giør runde Huller i. Paa nogle af dem har jeg fundet de i adet Styfle af Inſect. Beſkrivelſe No. 5 anførdte Acari, faftſiddende efter fine giennemſigtige Strænge, omtrent af Længde ſom Kroppen; men i Steden for de forom meldte gif meget langſomt (niden Tvivl fordi jeg ved løsrivelſen havde beſkadiget dem) var det forunderligt at fee, hvor hurtige diſſe vare, ei allene i at lebe, men og i at vende ſig igien, fan ofte jeg veltede dem om paa Ryggen. De 2 forreſte Fødder tiene 52 9. Om Norffe Inſecter. tiene den i Steden for Felehorne og face altid langt frem, naar den gaaer, og da Rumpe-Stilken (rettere Sue - Røret) hvormed den fid- der fæftet, følger med, naar den løsrives, træffer den og ſamme efs ter ſig, uden at hindres deraf i Gangen eller lever. 6)Dermeſtes piniperda. Af Størreſe-rom en loppe, og trind over- alt, med et under Overlivet beiet Hoved og klatede Felehorne, rom Gave et langt Leed nærneſt Hovedet. Dverlivet er indhuult puncteret, og Vingedæfferne faasel puncterede ſom ftribede. Farven er brunfort, pan Sfinnebenene allene rødbruun, 03 Munden, ſamt endeel af Felehornene ligeledes. Den holder til i Fyrrens Bark. 7) + Dermeſtes (Boleti) atro-fufcus, margine thoracis an. tico ſubreflexo, pedibus teſtaceis. Er trind og jevntyf med bevegeligt Hoved, 3 tyffe famt fodie Leeder forreſt i Følehornene, et for Hovedet inds fkaaret Overliv, med en fammeſteds tilbagebeiet Kant, og meget brede ſamt flade Kanter paa Siderne rom Liſter, hvilket og, ſkiønt i langt mindre Grad, fees paa Vingedæfterne. Farven er brunfort, men Fedderne mere lyſebrune. Anm. Dens Carve er en liden hvid Orm i Boletus verſicolor, rom vorer paa halvraaden Birk. Den har guult Hoved, 2 brune opreiſte eller opadbøiede Horne i Rumpen, famt en guui Plet pac næſte Leed oven for. Endſkiont Puppen er foran meget bred, er dog Vominen lige ſmal, med 2 ligeſaadanne opadbeiede Horne foin tilforn. Midt i Junii M. fremkommer Inſectet, der er førſt nogle Dage hvidt, førend det fager ſin brune Farve. 8) Dermeſtes pulicarius. Er aflang og af Størrelſe ſom en luus. Hovedet Pau den treffe til fig og fiule under Overlivet. Felebornene have i Enden 3 tykke Leeder, fom giør en Klode. Dverlivet og Vinjednfferne ere overs alt puncterede, og have udſtaaende Kanger eller liſter, de ſidſte ere og fortere end den bagtit ſpidſe Vom. Vingerne ere hvide, men Reſten fort. Den holder til i Free-Kaalens Blomſter, løber Baftig og fan let bringes til at flyve. 9) Derineſtes muſaeorum. Af famme Størrelſe og andre Der- meſtides liig i Skabning, da Hodeiet er foret under Overlivet, og Kroppen efilang tand. Oventil er den fort og ligeſom bedæftet med ſmag Skiel, af hvilke nogle S.Om Norſke Inſecter. 53 mogle ere bide og giøre den hvid plettet. Iſær fees i Overliveto bagefte Hiors ner 2 hvide og temmelig ſtore Pletter. Neden under er den overalt graa. Silpha. 10) Silpha Vespillo. Er et temmeligt ſtort Infect, med et fortil tvert, bagtil afrundet, og ovenpaa ujevnt Overliv. Vingedælferne ere forte og lige: ſom det hele Infect ſorte, men tillige fimukt nerfede og afdeelte med 2 rødbrune og i Kanten bølgagtige Tverbaand. Felehornenes nederſte og fladede Deel er redbrunt, og Bryftet loðdent af guulſkinnende Haar. 11) Silpha littoralis. Temmelig ſtor og ganſke fort, undtagen at Følehornenes 3 yderſte leder ere brune. Overlivet er lidet indſTaaret fortil og ovenpaa glat; Vingedellerne bagtil tvert afiFoarne, og ovenpaa mærkede med 3 ophøiede Linier paa ſongs foruden Sommen og de flade Sidekanter. 12) Silpha atrata. Er mindre end de andre. Overlivet foran til- rundet og lidt tilſpidſet; Vingedafferne mærfede med 3 frap ſynlige Striber eller Linier i Midten, ſom iffe ſtraffe ſig ned til Enden, og desuden forſynede med flade Sitefanter eller liſter. Farven overalt fort, og det hele Infect over: ſtreet med fine Puncter. Af dette Slags har jeg fundet en temmelig for Sams ling i raadne Tree Redder, þvor ogſaa lane mange ſorte og runde Piller, ſom ſyutes være Frugten af en mig ubefiendt Vert. 13) Silpha opaca. Pidet ſterre end den forrige og her aftegnet Fig. 2. Fig. 2. Dverlivet glat, fortil tvert affkaaret og bagtil afrundet; Vingedefferne fiad: fantede med 3 ufuldkomne finier paa hvert, fom hos de fleſte andre; Farven oventil ſmudſig graa, men neden under fort. Den giver en Mængde græsgren Farve af fis, naor den gribes eller igiennemſtinges med en Naal. Coccinella. 14) Coccinella 2 puntata. Er et lidet ovalt og conver Infect, paa Overlivet ſort med 2 bvide og ſtore Pletter paa hver af Siderne, og 2 finaa ſammenfeiede ſaavel foran ved Hovedet, ſom bagtil; Vingedeflerue rebe med en rund fort Pret paa hver i Midten. Neden under er den heel fort. 15) Coccinella decem punctata. Er kun liden med et bvidt og fort plettet Overliv, guulbrune Bingedetfer, af hvilfe etyvert bar 5 forte og G 3 runde 54 S. Om Norſke Infecter. runde Prifter, den ſtørſte ved Roden, 3 i Rad i Midten og i enkelt ved Baga Enden, ſom er mindſt. Bugen Fort, Fedderne brune. 16) Coccinella ſedecim guttata ? Har guult Overliv, forte Dine, guulagtige Vingedxffer, hver med 8 hvide Prifler i ſaadan Orten 1. 2. 3. 1. 1. neden under er den ligeledes guulfarvet. Linnei Bepfrivelſe afviger Kerfra i Henſeende til de 5 Prifter paa Overlivet, fom Her iffe findes, i Priffernes Or. den paa Vingedælferne, og de forte Dine, fom iffe nævnes. Anm. Dens Pupper fændtes deu zote Auguſti ſiddende i Mængde fæſtede til den undre Side af Birkebladene, og den 2den September vare alles rede nogle af dem udflællede. Den ſidder med Rumpen faſt og ubes vægelig til Bladet Tom andre af det Slags, þar" i guul Plet paa Kver Side af Overlivet, en liden guul Stribe i Midten, ſom endes baga til med en liden, men fiendelig guul Plet. Paa Vommen fees 2 jevnfides fiddende gule Priffer paa hver af Siderne og der nedenfor 3 lige ſaadanne ſiddende i Rad. 17) + Coccinella novem puſtulata. Er en af de mindſte med fort Overliv, øvis Sider ere Hvide af 2 ſtore og Hvide Pletter, foruden Hoves dets bageſte Deel, fom og er hvid og udgiør den tredie. Vingebætterne ere graa-agtig grenne, med 4 runde Pletter paa hver, of Hvilke i fidder øverſt, 3 i Rad nedenfor og endelig en enkelt imellem Vingedækkerne, øverſt ved Overa livet. Alle ere brune. Anm. Den fremkommer førfti Nuguſt af en fort og noget gunplettet Orm, með 6 Fodder og adſkillige Pigge paa Kroppen. Naar den vil fors vandle ſig til Puppe, fæfter den fig paa Selje- Heg: eller andre Blade med de 2 Porte Bagfødder, afdrager fig fan Ormehuden, og forvand- les til en oval Puppe af en underlig Anſeende, der ei vel lader ſig beſkrive, Hvorfor jeg vil have Læſerne henviiſt til en Afhandling om Norſke Inſecters Forvandling, indgivet til det Norſke Sælſkab, hvor jeg bar aftegnet Larven og Puppen af Coccinella 14 guttata, der i det ineeſte kommer overeens med denne. 18) Coccinella decem puſtulata. Af fædvanlig Sterrelſe og ovaſrund; of Farve ſort og glindſende med 5 lyſebrune Puncter paa hver Vin: gedælle, af kville de 2 ſidde øverſt, 2 dernedenfor og den 5te i nederſte Spidſe. Overs S. Om Norſke Infecter. 35 Overlivet har hvide Sidefanter, og Hovedet en hvid Plet. Bogen er fort og Fedderne rødbrune. Chryſomela. 19) Chryſomela Betulæ. Er kun et lider Infect af en aftang oval Stabning. Overlivet er meget indſkaaret for Hovedet og Vingedækkerne fiint puncterede i Rader. Farven er grøn og rødagtig, fom Kaaber. Den ſidder Her under Afpe-Bladene, og fortærer deres underſte Flade etler Epidermis. Deng 20g fees og under ſamme Blade fiddende i lange Rader, det ecne lige af det andet. Anm. Den gde Julii fande jeg paa Afpe-Blade dens Larve af Størrelſe, ſom en liden Puus, førſt grøn med ſort Hoved og Dverliv, ſamt nogle Rader forte Knoppe langs Kroppen I Stabning lignede den en Larva coccinella, men uden Pigge. Siden blev den en Linie lang, og ganſke ſort med ſorte Knoppe, endelig den 22de et Par Li: nier lang, Ins paa Kropper med 2 Rader tæt ſammen findende forte Knoppe, der giorde ligeſom en breed Rand langs ad Ryggen, for: uden en rad af forte Knoppe paa Siderne, af den færdeles Egen: ſkab, at de, raafnart man rørte ved den, gave af ſig en melkefarvet hvid Draabe, fom dog ftrar efter trækkede ſig ind igien. Den 270e Julii kreb den i Jorden, þvor den forvandlede ſig til en Hvid Puppe med brune Dine. Den 12te Auguſti fremfom Inſectet. 20) Chryſomela alni. Den forrige liig, men lidt ſtørre og med adſpredte Puncter paa Vingedækkerne. Den er ellers over og under gren og glindſende, undtagen Hovedet, Dverlivet og Føderne, ſom ere forte. 1775 giorde dette Jos ſect Elle-Træerne paa mange Steder fraldede ved at fortære dets Blade. Man ſiger at den Snee rom falder i det ndſprungne Lov om Foraaret, ſkal være Nar: fagen til deres Formerelſe ; og maoffee den Snee fom i dette Aar falde i tein: melig Mænge, den 15, 17 de og 18de Mai, þar giort neget dertil. See hers om Norg. Nat. Hift . I. 227. Anm. Dens Larve, ſom ſees i Mængde paa Elle-Træets Blade, er i Be gyndelſen fort, ſiden rødagtig bruun, þenved 3 linier lang, har 2 mør- ke Indtrykkelſer paa Overlivet, 9 i Rad ſiddende forte og ſpidſe Knoppe paa 56 S.Om Norffe Safecter. pan Htet af kroppens Sider, ſom endnu bar 3 ffient mindre fiendes lige Rader of forte Knoppe. Of kver Knop fremſtiller et Haar. Med Bag-Enden fom er fleftet, kan de fue ſig faſt til Bladene, ja endog til Glas, og i denne Tilſtand træffer den Orme-Huden af ſig, og forvandles til Puppe. Dette ffede den 16de Julii og ste Dage efter fremfom Inſectet. Fig. 3: 21) Chryſomela coccinea. Middelmaadig ſtor og temmelig ſmal. Hovedet fort, Overlivet ligeledes i Midten fort, men pga Siderne og neden un- der heiredt; Vingedæfferne ligeledes Koirode, med 2 forte og næſten runde Plets ter paa yvet, den bageſte lidt flerre end den forreſte. Bugen flad, fortil fort, men bagtil guul; Fedderne forte, og Paareue fmale. Overlivet og Vingedækferne uden Kanter eller liſter, det førſte fortil indſkaaret for Hovedet og bagtil tvert, eller tverſnittet. 22) Cryſomela exoleta. Af fædvanlig Skabning, men kun af Størs relſe ſom en luus, og overalt brandguul ſawit glindſende Farve. Vingedetferne langt kortere end Vommet. Holder til i øvide Roſer. 23) Chryſomela atricilla. Af Sterrelſe, ſom en Loppe, og bruun paa Felelorn, Vingedæffer og Førder, men paa Hovedet, Overlivet og Bugen ſort. Den bopper fidet, naar den ſlippes jos, og findes pag Træernes Blade. Curculio. 24) Curculio granarius, Er af Sterrelſe, ſom en Loppe; Dvers livet og Vingedæfterne lige brede og neſten af een længde; Hovedet og Snabe- len of længde ſom Overlivet. Overlivet indhuult puncteret, Vingedæfferne li: geledes og derhos ſtrivede paa lange. Fedderne uden Tænder. Farven over: alt rød, meeſt paa Vingedækkerne. Fundet i Rifen-Gryn. Fig. 4. 25) + Curculio (juniperi) longiroſtris, elytris fufcis, ordi- nibus punctorum flaveſcentium cransverfis, femoribus dentatis. Er temmelig for, og fees Fig. 4. Har lang nedbeiet Snabel, forte Foles þorne, og Vingedeflerne Puncter i 10 Nader ned ad, ſom ere fiendelige endog for blotte Dine. Føddernes Laar ere alle Kolleagtige med en Tand paa indre Side. Farven er overalt fortebemn og guuls (undertiden hvid-) plettet. Jiwels lem Øinene fidde 2 guule Prifter, paa Overlivet nogle, fan, men, paa Vinge: dellerne S: Om Norſke Infecter. 57 dæfterne mange faadanne, de fleſte i lange Rader paa tvert, og gemeenlig paa middelfte Rad giere Puncterne en Cirkel i Midten. Anm. Dette Jufect har jeg bande fundet levende ved Enebær-Træets Rooder, faa og død indſluttet i en Hule i ſamme Rødder, der net op paſſede til Legemet; den var altfua deri avlet. I mange Styl fer ligner den Curculio Abietis. 26) Curculio Pini. Er temmelig liig den forrige, men iffun haly faa ſtor og uden Tænder paa Laarene; den har og Følehornene ſiddende nær: mere ved Spidſen af Snabelen, og i Bag-Enden 2 glatte Knoppe, der giore den famiu eſteds meget afbrudt og tver. Snabelen er efter Proportion baade fortere og tylfere. Farven er brun med 2 gule Tverbaand over Vingedæfterne, beſtaaeude af Puncter, og det forreſte afbrudt i Midten; Overlivet har og gule Puncter. Alle Puncterne beſtage af forte Haar. 27) † Curculio (ſalicis) breviroſtris, ater, femoribus den- Fig. 5. catis teſtaceis. Den er middelmaadig ſtor (ſee Fig. 5.) med rødbrowie Fød: der, þvilken Farve dog er fiendeligſt paa Laarene, ſom alle ere forſynede med en Tand. Af de 8 yderſte Leeder i Følehornene er den anden bagfra at regne længſt. Overlivet er fmalt og erindt; Farven fort, men paa Vingedæfferne meer ſkinnende fort, med mange hvide Priffer eller Sfiæl, rom i Midten ere meeſt adſpredte. Fundet i indviklede Selje-Blade. 28) + Curculio (dubius) breviroſtris ater, femoribus mu- ticis teſtaceis. Er den forrige ganſke liig bande i Størrelſe og Skabning, men Laarene Gave ingen Tænder; og da anten leed i forreſte part af Følehore nene er hos þiin fiendelig længere end de efterfolgende, faa ere her de 2 førſte nedenfra at regne of een Længde og længere end de efter folgende. Farven er ſort og ſkinnende, uden hvide Puncter, og Føddernes redbrune Farve mere mørt. Felehornene ere og hos denne langt kortere. 28) Curculio Pyri? Middelusaaden ſtor med Port Mund, et ligeſaa fort Hoved, ſom tilligemed Overlivet er puncteret; Vingedæfferne ligeledes puncterede og feribede. Felehornene ere ganſke fine, og Fødderne uden Tælts der, hvori den afviger fra Linnés Beſkrivelſe. Farven er hos nogle forte- blaa, hos andre fort, men altid ſkinnende, og paa Fødder og følehorne rød. 27ye Saml. IL 3. H Paa 58 S. Om Norſke Inſecter. Paa hver Side af Bugen har den en los fkinnende Streég. Funden pak Eletræe. 30) + Curculio (ſtriatus) breviroſtris griſeus, elytris atro- ftriatis, femoribus muticis. Er middelmaadig ſtor med tyl Snabel, der er faa fort ſom Dverlivet, og temmelig forte Følehorne. Overlivet er fint puncteret, og dette ſaavelſom Snabelem har en fin Fure i Midten. Vinges Dæfferne ere ligeledes fiint puncterede i Rader paa langs, og have en graa-agtig, famt noget ſkinnende Farve med 4 ſorte linier eller Strimer paa lange, fors uden en i Semmen, ſom gier den femte. Laarene ere kolleagtige uden Tænder. 31) † Curculio (ribis) longiroſtris, fuſcus, thoracis late- ribus compreffis albis, femoribus muticis. Er frap ſaa for ſom en Loppe, men tyk og, naar den ſammenkrymper ſig, rund. Hovedet kort, og tyft. Snabelen længere end Hovedet, men en god Deel kortere end Overlivet, der er paa Siderne meget indtrykt og hvidt, men oventil plat og fort; Voms men med Vingedælferne tyf, opheiet og rund, oventil fortebrun og med Hvidt marmoreret, men neden under beſat med hvide Stiæl. Lagrene folleagtige uden Tænder. Holder til paa Ribstræets Blade. 32) Curculio Alni? Er lidet ſtørre, og har en lang og tyl Snabel, ped Hvis Rod fidde de i Enden felleagtige Følehorne. Overlivet er beſat med Haar, Vingedælferne ligeledes og ſtribede, det førſte afiangt, de andre ovale og noget mørkplettede. Ellers er Farven brun og ſkinnende, og Dinene forte. Den har desuden den Egenſkab, at den hopper. De 2 Gvide Pletter paa hver Pingedæfte, ſom Linné melder om, har den iffe. Anm. Paa Kanten af Elletræernes Blade mærles om Sommeren røds brune og fortørrede Pletter, Gvor den øverſte og underſte epider- mis (Bladfide) er adſkildt og giør en Puffel. Derinden for liga ger dennes Larve eller Orm, der er guulagtig uden Fedder, har brunt Hoved og Halsſkiold, ſamt 2 mørke Priffer paa hver af Kroppens tyende forreſte leeder. Naar den har fortæret en Deel af Bladets Mary og foraarfaget foronimeldte Puffel, gier den et Stillerum eller Træevæg i den eene Ende deraf, og ligger der for at forvandles. Førſt i Auguſt fremkommer forommeldte Cure, faltatrix. Attela- S. Om Norſke Infecter. 59 Attelabus. 33) Attelabus Betulæ. Omtrent dobbelt faa ftor font en loppe, famt ganſke fort og ſkinnende. Det ſom ſkiljer den fra Curculiones, er, at den bagtil er meget breed og ſtunipet, og at Felehornetes Leeder ere lige lange, de 3 fiofte undtagen, ſom giøre en aflang Klode. Munden er lang, Hovedet, Paavel fom det trinde Overliv (hvilke adFilles ved en liden Halskrave), ere beſatte med fine Haar, hvorimod Vingedæfferne, der ere uden Haar, have indhulede Puncter i Rader paa langs. De bageſte Fødders Laar fee ud, fome en aflang og tyk Kelle. Om den popper, þar jeg ei erfaret. Cerambyx. 34) Cerambyx bajulus ? Tenimelig for med forte Folehorne, Fig. 6. Hvis andet Leed er længere end de andre; Dverlivet rundt, oventil plat med 2 glatte Knoppe, ellers tæt beſat med en hvid Lodenhed; Vingedxfferne blede og megen lodne, fahit ligeſom med en Fernis beſmurte. Farven er fortebrun og Laarene kelle-agtige. uf Monſ. Kahrs Samling i Bergen. 35) Cerambyx curſor. Er af Skabning og Størrelſe omtrene rong Cerambyx inquiſitor i det iſte Styfte i det Norſke Selſk. Skrifter. Pane den er rød, Fsieſornene ligeledes, og fidde paa 2 rede Knoppe. Overlivet kar paa hver af Siderne en udſtadende Spidſe og Vingedæfterne fortil 2 ud: ftaaende Hiørner, og pas lange nogle ophøiede linier, imellem hvilke formes res viſſe brede Strimer, af hvilke de 2 i Midten eller nærmeſt Sømmen ere grenagtig mørke, de efterfølgende røde, de efterfolgende atter gronagtig merke, hvorpaa følge Sidekanterne, der ere rødagtige. Fødderne ere røde, og Bugek rødagtig med en lys ſkinnende fodenhed, Leptura. 36) Leptura quadrifaſciata. Er et temmeligt ſtort og langagtige Snſect, fort med brunrede Dine og 4 brunrode Tverbaand over Vingedafferne, af kvilke det ſom indtager deres forreſte Deel er jevnt, de 2 mellemſte bølge: agtige, og det ſidſte ſom en brunred Plet. Foreſtiller man ſig derimod Grun- den brunrso, bar den 4 ſorte Everbaand, af hvilke det ſidſte ender Vingedæks H 2 ferne 60 S.Om Norſke Inſecter. kerne eller udgiør Spidſen. Overlivet har i bageſte Ende 2 fumpede Spidſer eller udſtaaende Hiørner. Anm. Dette Inſect har jeg fundet dedt indſluttet i en halvraaden Birkes ſtamme, hvor det viſt nof var arlet. Ellers fees det og i temmelig Mængde paa Blomſterne af Angelica ſylveſtris og Valeriana ſylveſtris for at indſue diſſe Blomſtres Saft og Honning; ligeſom og efterfølgende Leptura attenuata, Scarabæus faſciatus og mange Slags Fluer pleie i Mængde at forſamle ſig paa famme Blomſter. Fig. 12. 37) Leptura attenuata. Ligeledes et broget og ganſke ſmuft, men noget langagtigere Infect. Hele Kroppen er fort, undtagen Vingedæfferne, der ere gule med 2 forte Tverbaand bagtil, en fore Streeg langs Sømmen, 2 ſorte Pletter, een i (ver Kant af Vingedækkerne, fagog 5 ſorte Pletter i Rad, een i Midten, eller Sommen og 2 lige deraf paa hver Side. Følehornene, der ere af Længde fom Kroppen, ere gule i det nederſte af hver Leed, ellers ſorte; Fes: derne gule og forte, da de 2 forreſte Par ere allene forte paa Skinnebenene, men det bageſte paa det nederſte af Laorene. Overlivet langagtigt og trindt med en udſtaaende Knude paa yver Side og en Tierne bagcil i hvert Hiørne. 38) Leptura myſtica. Dette meget ſmukke Inſect har jeg fun ens gang feet dødt og halv fordærvet. Vingedæffernes forreſte Deel er rødbrun, Reſten fort, med 2 hvide Tverbaand, af Hville det forreſte er bølgeagtigt og gier en ſpids Vinfel i Sømmen, det andet bredere nden Bolger; Bugen eller Pomuren rod, og det af Dverlivet ſom var tilbage, rødbrunt; fødderne forte. Cantharis. 39) Cantharis livida. Af middelmaadig Størrelſe. De lange For tehorne og Hovedet fortil rede, Dinene med den bageſte Deel af Hovedet forte; Fødderne røde, Vingedækkerne Inſebrune og fun fortagtige bagtil i Enden; Overs livet rødt; Vommen fort med rødagtige Sidekanter. Fundet paa Silje-Træer. 40) Cantharis rufa. Temmelig ſtor og næſten overalt brunrod, undtagen Øinene og Vingerne, ſom ere forte; Vommen ligeledes fort, og de 2 ſidſte Leeder allene rødbrune. Felehornene forte, og endogſaa kos Hun- nen, indſkaaren fom en Sav. Da den blev igiennemftullen med en Naal, fatre S.Om Norſke Inſecter. 61 fatte den mange svide reg af ſamme Slikkelſe. Dette temmelig rare Inſect blev fundet paa Birfetræe. 41) Cantharis ſangvinea. Er middelmaadig ſtor og næſten over: alt fort, undtagen Overlivet og Vingedæfterne, der ere blodrede, dog har det førſte, ſom er rundt, en fort Pret eller mørt Fordybelſe ved Roden. Pup- pen, ſom er hvid, har jeg fundet liggende i hule Birketræer ganſke ſynlig og for Dagen. Det ſamme har jeg og merfet hos flere Pupper af dette Slags. Anm. Det er derfor deſto mere at undre, at diſſe Infecters Forvand: ling er faa lidet befiendt, ſom maae ſluttes af Linnés Oro Syſte- mat. Nat. edit. 10 reform. pag. 401. Cantharidis larvæ, exceptis primis parentum fimilibus etiamnum latent. Dog maae jeg ſige, at endſkiont jeg har feet adſkillige af deres Pups per, ſom ſagt er, er mig dog iffe Larven til nogen af dem bekiendt, uden til Cantharis minima,- ſom følger. 42) Cantharis minima. Den er omtrent dobbelt ſaa ſtor ſom en Loppe, fort paa Felehorn, Hoved og Overliv, undtagen at der fidſte har rød- gule Sidekanter. Vingerne og Vingedafkerne ere graa, med 2 gule Pletter i Enden af de ſidſte, der ere omtrent to trediedeele fortere end Vingerre. Vom- men er guul paa Siderne og har gule Ringe baade over og under ; Feds derne mørke. Anm. Dens larve er en Orm henved 4 Linier lang, ſmal, og for og bag tilſpidſet. Hovedet er firkantet, haardt og brunt, har 2 ſtærke Bidefiæver med en Tand inden til paa hver, foruden 2 forte cenlee: dede, ſamt þuarde Fanile Redſkaber. Den har 3 Par forte Fed- der under førſte og andet leed af kroppen, hvorefter felger 5 ſmaa Ringe og derefter atter 5 runde, af kville den fioſte, ſom giør Rum- pen, er ganſke liden. Farven er gren med mørft marmoreret. Denne Orm, ſom fees gaaende paa Birfetræe og inden for fammes ſprukne Blade, förvaudler ſig førſt i Junio til en hvid Puppe, der i det mceſte fommer overeens med andre af de haardiPaledes Urt, itkun at Følebornene ligge bøiede under de forreſte fodier og derfra op til Ho- videt igien, ſom en Lykke. Den ligger ellers ſynlia i en eller ans den Spreffe of Barfen og forvandler ſig til Flui midt i Julio. H 5 Elater. 62 S.Om Norſke Inſecter. Fig. 7 Elater 43) † Elater (lividas) thorace rufo, elytris mollibus, li- vidis. Er lang og mal, med fort Hoved og Felehorn, rødt Overliv, der har en liden Inderykfelfe i Midten og ſpidſe Hiøruer, ſom andre af dette Slags. Vingedæfferne ere temmelig blede, faa jeg i begyndelſen antog den for en Can- tharis; deres Farve er lyſebrun, Feddernes nederſte Deel ligeledes brun og Vommen fort med hvidagtige Kanter. I Bryſtet ſidder en Pigge med et der. imod ſvarende Hul i Vomnien, hvori Piggen falder ind, naar Inſectet frumo mer ſig og giver et lydeligt Knep, rom bekiendt er. Anm. Endſfiont Linné ſkriver Syſt. Nat. edit. 10 reform. p. 405. Elateris larvæ etiamnum latent bar jeg dog fundet et par Styffer deraf, faarom Larva Elateris meſomeli, beſkreven og aftegnet i en Afhandl. indſendt til det Kongel. Norſke Selſkab; liges geſom og til denne nærværende, der opholder ſig i forraadnede Birke: træer, er lang, ſmal, temmelig trind og þaard, brun oventil, med Tyre Ringe eller Stillerumme imellem feederne, men hvid under. Den har et brunt og þaardt Hoved, og en Stiertſfiel, ſom en baard Plade, omfringfat med ſtumpede Tagger eller Tænder, af Hville de 2 bageſte vare tvelleftede. Under Stierten ſidder en enkelt Fod fom en Hage. Outrent forfe i Mai forvandler den ſig til en hvid Puppe med fammenfeiede Vinger og Fedder, og er med til Fødderne beiet Hoved. Den bevæger ſig iffe, uden naar den vedrøres. Efter otte Dage forvandles den til forommeldte Elater lividus. 44) Elater teſſellatus. Er paa undre Side fortegraa, men oven: til noget mørkere, ſamt biſt og ber ſkinnende, formedelft gule og glindſende Haar. Dens Fodder ere rødbrune, dog meeſt i Enden. Anm. Dette Inſect blev mig engang tilſendt af en god Ven, ſom fors langede at vide, bvad for et det var, og tillige berettede felgende, font forefom ham meget mærkværdigt. Han ſage det i en Have hængende i en Spindeluny, og Spindelen i Arbeide med at omſpinde det med Fine Traade, inen mærkede tillige, ſaa ofte Spindelen nærmede ſig for at indſpinde den, at den gav et Knep, der forekom ham ſom en Piken i et Uhrværk, og giorde at Spindelen ved hvert Knep retire- rede S.Om Norſke Infecter. 63 tede tilbage, men ftrax angreb den igien og igientog dette mange Gange. Omſider, da den havde faaet den ganſke indſpunden, at den ipfe funde røre ſig eller kneppe mere, ſprang den til og beed den i Halſen for at udſue dens Blod, rom og var det eeneſte Sted be: quemt dertil, formedelft den haarde Stal, hvormed dette Slags Inſeeter er omgivet. Jag har allerede i foregaaende No. viift, Qvore ledes det gaaer til med diſſe ſaa kaldte Smelderes eller Springbar- ſers Kneppen, og ligeſom den derved kan hoppe op, og komme lig paa Fødderne igien, naar den er falden paa Ryggen, faa fan den og med ramme ſkræffe fin Fiende, ſom fees af det foranførte. Man finder dem ellers ofte Dede og omgivne med et hvidt Spid, ſom en Gliorte, og dette er juſt Spindlenes Arbeide. Cicindela. 45) Cicindela riparia. Af middelmandig Størrelſe, og med et næs Men trindt Overliv. Vingedæfferne have mange Indhulinger og Ophøielſer, der gane i lange Rader og giøre dem meget ronfede, Farven er overalt Kaabergron og glindſende, ſom giør den ganſke anſeelig. Linné beſkriver den uden Vin. ger, men jeg bar altid fundet Vinger hos den. Holder til ved Vandene. 46) Cicindela aquatica. Er liig den forrige, men liden, har fremſtaaende Mund, ſtore. Dine, bredt Overliv, dog foran bredeſt, oventil puncteret, og paa Siderne liſtet. Vingedætferne ere puncterede og ſtribede paa langs. Farven fom poleret Kaaber, men paa Bugen mere ſort. Holder til paa fugtige Steder. 47) + Cicindela (marina) teſtacea, thorace cordato, elytris Fig. 8. abbreviatis - marginatis. Er knap fierre end en lune. Hovedet ſtort og bredt, næſten jevntyft og ligeſaa langt rom Overlivet, der er hiertedannet og Þar en Fure paa langs. Vingedaflrne, ſom ere kortere end Voumen, have lange adſpredte Haar og tiendelige Side: Liſter. De bageſte Fedders Laar have en vedbængende Klump, fom hos Cicindelæ og Carabi er fædvanligt, og Folejornene II Leeder, af (ville det yderſte er oval. Farven er overalt inſea brun. Anm. 64 S. Om Rorffe Infecter. Anm. Den opholder ſig blant Steene i Stranden, tæt ved flod- Maalet, altſaa ved det fafte Vand, ligeſom hitte vid det forffe, kan finde oven paa Vander, maar man ſætter den derpaa, og hielper rig tein: melig vel frem med Fødderne, men fnnes don ipfe at kunne leve under Vandet. For Tydeligheds Sinid har jeg foreſtillet detie rare Inſect i overnaturlig Størrelſe, ſom fees Fig. 8. Carabus. 48) Carabus violaceus. Er temmelig for. Dverlivet neſten afeen Breede overalt, med en opadbeier Lifte eller Kane paa Siderne, der bagtil er bredeſt. I Midten har det en dyb Fure. Vingedefferne med Vommer ſpid. fer temmelig bagtil, og er oventil overale puncteret uden Striber. Farven er overalt fort, men Overlivets og Vingedæffernes Side-liſter (mul violetblaac. Fig. 9. 49) Carabus cephalotes. Kan i Henſeende til de ſtore regnes blant de middelmgadige. Hovedet langagtigt, Overlivet lidet, hiertedannet og plat med fine Side Lifter og en Fordybelſe bagril; Vommen eller Bagdelen the fornemmelig i Enden og nedbeiet eller peredannet ; Vingedæfferne meget fiint puncterede uden Striber og bøie ſig langt ind pao Vommens Sider; Far- ven bægfort og ſkinnende ſom af en Fernis. Friſchs Tegning paſſer fig iffe ; Her gives en bedre. 50) Carabus ferrugineus. Er et Par Linier lang, ſmal on jeune ene, med et oval- rundt Overliv, der neden til er vel faa brede ſom oventil, og tenumelig langt adſkilt fra Vingedællerne. 3 Midten har det en fiendelig Fure, men ingen Indernkkelſe. Farven er undertiden brunn, men oftere fortred. Man finder dem mangfoldig i Have: Muld, eller under Stene i Haverne. 51) Carabus quadripuſtulatus. Er Par Linier lana, ſort og ffine nende med 2 runde og guulbrune Pletter paa hver af Vingedeflerne, af kville den eene nærmer ſig til Dverlivet, ſom er bagtil bredeſt og afrunder. I min Tegnebog finder jeg den paa eet Sted beffrevet med elytris abbreviatis, ſame guulbrun Vom og fødder, paa et andet Sted ſort overalt endog paa Fødderne. Meloc. S.Om Norſke Infecter. 65 Meloe. 52) Meloe proſcarabæus. Er et middelmaadig ſtort Infect, aito Feeligt af ſin mørkeblane Farve. Hovedet er glat og nedbøiet, Følebornene lange med mange leeder, af kville de middelſte ere tyffeft. Dverlivet oventil plat, paa Siderne trindt, ellers kort og jevntyft; Vingedæfterne aflange, rant blede og boielige rom Papir og uden Vinger.Vommen har 3 Spidſer i Enden, af Hvilke der middelſte er dobbelt. Af Monf. Kahrſes Samling i Bergen. Staphylinus. 53) Staphylinus bipuſtulatus. Er is linie lang, med bredt Hoved, fmalt Overliv, forte Vingedækker og 2 Spidſer i Rumpen, fom Syle. Farven er overalt fort, med en rød eller ruſtfarvet Plet paa hver af Vingevæfterne. 38- Tehornenes zdie leed er længſt, og de 3 forreſte nemlig ode, iode og lite, tyffeſt. Fundet ved Elve:Bredde. 54) Staphylinus (marinus) ater, pedibus antennisque obfcu- re teſtaceis. Noget længere end en luus, men langt finallere, af farve fort, med mørkebrune Fødder, felleagtige Følehorne, da de forreſte Leeder ere tykkeſt; Vingeddækkerne korte og befatte med forte Haar, at fee til, fom Chagrin. Anm. Den opbolder ſig under Steene i Stranden, ligeſom forommeldte Cicindela marina, og flyder paa Vandet, altid holdende Rum. pen med ſine 2 Spidſer opreiſt, men ſynes dog ikke at elſke det vaade Element videre, end at den opholder ſig derved. Om dens adſkils lige endog paa Vingedækkerne ſiddende Kaar, þvilke den Qar tilfælo les med Cicindela marina, ſkulle tiene dem ſom Svømme-Haar, veed jeg ifle. Blatta. 55) Blatta lapponica. Den forekommer per undertiden, men ilfe ofte. Det er ellers et bekiendt Inſect, ſom jeg kun fortelig vil beſkrive. Dens Felelorne har 61 Leeder. Overlivet er rundt, pladt, igiennemſigtigt og brunt, men i Midten fort; Vingedækkerne lancetlige, tynde og igiennemſigtige, i Mids ten igiennendragne med en Sene, hvorfra gaaer mange andre ſom Grene af ek Stamme. I Rumpen Gar den 2 Blade fammenſatte af 9 lecder. Tiye Saml. II. 3. I 56) 66 S. Om Norſke Inſecter. ceo. tere. Fig. 15- 56) + Blatta (alba) elytris concoloribus, abdomine teſta- Er temmelig ſtor med et under Overlivet bøiet Hoved, forte Øine, Jange Felchorne, et ovalt og plat Overlis og Vingedæfter, der er meget tynde famt ftribede paa langs; Vingerne derunder af faune Beffaffenhed, men for: Vommen har i Enden 2 mod hinanden bøiede famt ledede Spidſer. Fødderne lange og tiørnede. Farven paa Vommen brun, men ellers overalt hvid. Af Monſ. Kahrſes Samling i Bergen, men ikke funden her paa Steder. Anm. De i Bergen faa faldte Karkelaffer (Blatta orientalis) ere endnu her paa Candet ubekiendte, ſaavidt jeg veed, i det mindſte har jeg ingen reet; sten i Bergen ere de meget almindelige, og giøre ftor Stade iſær pan Stevler og Sroe. Ventelig ere de did henbragte udenlands fra med Skibe. Gryllus. Fig. 1o. 57) Gryllus bipunctatus. Er en ſiden artig Græshoppe med et bevegeligt Hoved og Fraa indgaaende Pande faa at Munden ſidder digt an i Bryſtet. Følehornene ere forte opreiſte og jevntykle. I Steden for Overlin og Vingebælker, fees her ikkun et langt haardi Etiold, ſom ved Hovedet er fmalt, breeder fig ſiden ned, og gaaer atter ſpids hen til Stierten. Midten er det ops høiet fom en Baade - Kiel. De bageſte Fødder, ſom den hopper med, ere ſom fædvanligt meget lange imod fine med tykke laar. Farven er mørlegraa med 2 trefantede og forte Pletter, hvor Vingedækkerne ere bredeft. Tig. r. 58) † Gryllus (rufeſcens) chorace lineato, corpore fupra vi- ridi, elytrorum margine rufefcente. Den er af Størrelſe og Slabs ning, fom Fig. 11 udviſer; Hovedet rødbrunt, dog oventil græsgrønt; Overs livet i Midten indinebet og bagtil bredeft; for Neften græsgrønt med en ophøiet Srrime i Midten og Hvid Omfatning paa Siderne, inden til atter omfattet med fort. Wingedæfferne græsgrønne, men den fkindagtige Deel rødagtig. Vin: gerne oven til redagtige, før Reſten hvide eller lyſe. Vommen mørf, men neden under grø11. Hunnens vulya beſtaaer af 4 tykke mod hinanden bøiede Spidſer, hvorimod Hamnen ilfun þar 2 opreiſte Spidſer paa Stierten. Fed- derne ere paa Hunnen røde, paa Hannen greane, Leederne i Felehornene hos begge S.Om Notffe Infecter. 67 begge henved 20. Hannen giver i Græſſet en knarkende Lys fra ſig ved at gnie Bag Fødderne til Vingedallerne. Den ligner Gryllus viridulus. Cicada. 59) Cicada leucophtalma. Er af fædvanlig Størrelſe og Slabs ning, omtrent ſom de almindelige brune, hvis farver og Pupper ligge i det Skum paa Græſſet kaldet Lappe- eller Troldkierling - Spyt. Farven paa denne er fortebrun og Øinene alene hvidagtige. Paa Overlivet nærmeſt Hove. det ſidde ogſaa nogle hvidagtige Pletter. 60) Cicada leucocephala. Af ſamme Størrelſe og Stabning. Farven er fort overalt, undtagen pan Hovedet, Binene og den forreſte Galve Deel af Overlivet, der er Hvidt. 61) Cicada lateralis. Er portebrun med hvide Sidekanter paa Vine gedækkerne. Dinene og Munden ligeledes hvide. Een har jeg feet ikkun deri adſkilt fra denne, at Overlivets Sider vare hvide, ligeſaavel fom Vingedeflers nes. Den funde maaffee være en egen art. 62) + Cicada (leucomela) nigra, capite, thorace antice elytrisque margine albis. Adrilles fra de foregaaende derøet, at Hove- det med den forreſte Deal af Overlivet, fame Vingedæffernes Sidekanter, til- lige ere hvide. Paa Hovedeto Sider Gar den og mange forte og kvide Strimer vefelviis om hinanden. 63) Cicada interrupta. Er undertiden fort paa Hoved og Overliv, undertiden guul og fortpriffet; Vingedæfterne gule, med 2 ſorte Striber paa langs, af hvilke den eene begynder bagfra og endes noget mere end midt paa Vingedæffet; den anden forfra, og naaer ei ganſke ned til Spidſen. Begge ere i Begyndelſen breede, men bliver efterhaanden ſmallere. Den gule Farve paa dette Inſect er undertiden hvid; Vingerne og Vommen oventil blaa. 64) Cicada flavicollis. Har guult Hoved og Overlis, rød Pande, rødagtig brune Vinger, dog allerøverſt gule. Vommen undertiden red, uns bertiden fort og allene rød i Enden; Fødderne rede. 65) Cicada flava. Er ganſke guul med 2 forte og fine Puncter midt paa Hovedet, foruden 2 maa til þinanden flødende og korte linier, hvor Hovedet nærnier ſig til Dverlivet. Cimex 68 S. Om Norfte Suſeeter. Cimex. 66) Cimex juniperinus. Er i fit Slag for og breed, af Farbe grøn med gule Sidekanter raquel paa Dverlivet ſom Vingedækkerne. Rngs ſkildtet (apex thoracis) ſtort og guule i Spidſen; Vommen oventil grøn, nes den under fort; Felehornene grønne med 5 Leeder, af kville den nærmeſt Hoa vedet er mindſt; Hovedets Snude indſFaaren, kvorimod det neden under har en Ridfe paa langs, hvorof Suerøret fremkommer. Fig. 13. 67) Cimex praſinus. Den forrige liig i Skabning og Størrelſe. Overlivet med Hovedet foran tilſpidſet, men bagtil breedt; Rygſkildtet langt og hvidt i Spidſen. Følehornene save 4 Leeder med en hvid Ring imellem Hver Reed. Farven nedentil brun, oventil en Blanding af rødt og grønt, hvori det rode har Overhaand. Paa nedre Side ere Vingedæfferne (x+1 røde. Fig. 14. 68) Cimex equeſtris. Langagtig og fmal. Af Felehornenes 4 Leeder er den forreſte tykteſt; fovedet fort, i Midten rede; Overlivet i Mid- ten redt, ſom en Tverſtreg, men for og bagtil ſort; Vingedefferne røde, med en fort Plet paa Kver, ſom næſten overſkiær dem pna tvert. Vommen rod med 5 forte Puncter paa (ver af Siderne og 3 i Midten. Deus Spidſe med Fødderne og Felehornene, altfammen fort. 69) Cimex campeſtris. Er mindre end forrige og heel grøn, dog faa, at Hovedet og Dverlivet er noget nørkere end Rygſkildtet og Vingedal: kerne. De ſidſte have til Slutning en langagtig brun Pret, Qvorefter følger Den lyſe Spidſe. Dinene ere forte, Følehornene mørfe, Vommen grøn, men o ventil ſort, Fødderne grenne. Den fees overalt paa Engene. 20) Cimex ſaltatorius. Af ſamme Anſeende, men lidt mindre. Farven for det meeſte fort, men paa Vingedæffernes nederſte Deel brunagtig med adſkillige ophelede Striber, ſom ere ſorte, foruden nogle ſorte og hvide Pletter paa yderſte Side. Den opholder ſig ved Havſtranden og Elve. Bredde, og þepper ſom en Cicada. 71) Cimex dolabratus. Hovedet er morft og har ved Kvert Die en fort Streg; Overlivet fort og hvidkantet paa Siberne, desuden mærket i Midten med en kvidagtig Streg pan langs, der og ſtrækker ſig ned over Ring- pildtet. S.Om Norſke Inſecter. 69 Mirdier. Vingedæfferne rødagtig mørke med fiendelig hvide Sidefanter; Vom: men grenagtig, og fødderne ſaavelſom Felehornene mørke. 72) Cimex ſtriatus. Er finu og vel faa ſtor ſom Cimex equeſtris paa Fig. 14. Kroppen fort, men Fødderne rede. Dverlivet har 3 gule Pletter, of Hvilfe den ſtørſte ſidder i Midten; Rngſfildtet er og guult; Vingedæfferne gule og roriſtribede med en brandguul Kantpunct. I Felehornene er det 3die eller næſt ſidſte leed (iffe det ſidſte, ſom Linné ſkriver) ved baſin eller bagtile. hvid. Vommen fort og hvid ſtribet. 73) Cimex abietis. Hovedet og Kroppen fort; Overlivet foran fort, men bagtil rødt; Rygſkildtet fort; Vingedxfferne fortil blegrøde, i Midten rødbrune og i Spidſen mærkede med mørke og lyſe Strimer verelviis, og juſt imellem dette og det rødbrune ſidder en følvfarvet Kantpunct. Fødderne røds brune, og Laarene paa de 2 forreſte langt tyffere end paa de andre, ſamt til Slut: ning forſynede med en Tand. Holder til i Jordhuller og Terugierder. 74) + Cimex (alni) ovatus, rufo-ferrugineus, apice macu- la cordata albida, abdomine fupra atro, margine albo-maculaco. Af Stabning ſom den aftegnede Cimex prafinus. Felehornenes yderſte leed kolleagtig; Farven paa Hoved og Vingedalle rød eller brunrød; paa Overli: vet ligeledes, rom desuden er ſtribet paa langs; Vommen oventil ſort med 5 à 6 hvide Puncter paa yver af Siderne ; Rygſkildtet biertedannet og redagtigt med en ſort Omfatning. Anm. Dennes Puppe har jeg forefillet Fig. 31, da den feer ganſke Fig. 31. artig ud og ſees her i Mængde ei allene paa Elletræe, men iſær paa Birkens Blade og kogter i ſtor Mængde, og tæt ſammenſiddende. Den kunde derfor belft kaldes Cimex betulæ, men da Linné bar en anden under dette Navn, Ker jeg til forffiel Paldet den C. alni. Den fører ellers en ſlem Lugt med fis, ſom alle Cimices. Papilio. 75) Papilio Antiopa. Er en af de førſte Sommerfugle, og heet fort paa Kroppen og Vingerne, hvilke bagtil have en breed og hvid Bremme, og for ved ſamme en Rad gimmelblaae Pletter, foruden to hvide Pletter i Vin- gernes yttre fiant. Vingerne ere og bagtil ujevne og bølgagtige i Kanten. 76) I 3 70 S.Om Norffe Inſecter. 26) Papilio C. album, faa kaldet formedelſt den Qvide Figur de una dre Vingers undre Side er nærfet med og ligner et C. Den er ellers af Størrelſe og Anſeende ſom de almindelige brune og forte Papiliones urticæ. Vingerne ere bagtil meget ujevnt indſkaarne og fligede, af Farve brandgule og ſorte, de forreſte iſær have iſær foruden den forte Nand bagtil 3 forte Pletter faſtörngende til yttre Kant, og 3 mindre omtrent midt paa Vingen. Ann. Larven er bekiendt. Puppen, ſom er brun, og havde forpaa 6 Selvpletter i 2 Rader, 3i kver Rad, fandt jeg 1777 førſt i Septema ber hængende ved en Ribsqviſt, og den 23de i ſamme Maaned var allerede Sommerfuglen fremkommen, ungtet Friſch ſiger, at den førſt fremkommer om Vaaren eller foraaret efter. 77) Papilio Aglaja. Er en ſtor Sommerfugl, af en ſmuk brand- guul Farve med mange forte Striber og Puncter paa Vingerne, og det ſaavel paa undre ſom øvre Side, kvorimod de undre Vinger paa undre Side er grøns agtige med mange relvfarvede Pletter, omtrent 20 paa hver. Den er her ala mindelig 110%. 78) Papilio Euphrofyne. Den forrige meget liig, men mindre. Farven er oventil mere Insbrun, og under de undre Vinger mere guul og red med 9 felvfarvede Pletter paa yver; 7 bagtil, den 80e midt i et guuit belgage tigt Tverbaand omgivet med ſorte Kanter, og den gde ved Roden. Kroppen er fort og beradt med brune Haar. Ei ſaa almindelig. 79) Papilio Niobe? Er rødbrun med mange forte Pletter og Sener paa Vingerne. De øvre have paa undre Side iflun nogle mørke og Frede Pletter, ſom ſvare imod de forte paa hiin Side; de undre Vinger derimod, fom ere verelviis gule og rødbrune, have førſt bagtil 7 Solo - Pletter, faa 2 ſtørre i kver af Sidefanterne, faa i lang og ſmal i midten og endelig 3 andre, af hvilke den middelſte er kun en liden følvfarvet Priffe. Hele Kroppen er bes fat med gule Haar. Fundet paa et køit field. 80) Papilio Jurtina. Dens Farve er mørkebrun, dog under de øverſte Vinger gunlbrun, med en rund og fort Plet, i hvis Midte en nye lys Priffe. Samme ſidder benved Spidſen af Vingen og viſer ſig paa begge Sider, Qvoris mod de undre Vinger ingen fagdan Plet Gave, Feleþornene ere fortil kun ganſke lidet tykkere end bagtil. 8) S. Om Norſke Inſecter. 71 81) Papilio Mæra. Er middelmaadig ftor og har nogle ſmaa Tæns der bag i de undre Vinger. Farven paa de øvre Vinger mørk med et brands guult Tverbaand bagttl, ſom viſer ſig baade over og under; de have og paa begge Sider Henved Spidien et ſtort rundt og fort Øie med hvid Dieſteen. De uns dre Vinger gave oventil ligeſaadant Tværbaand, med 3 ligeſaadanne ſkiont min: dre Dine, hvorimod de paa undre Side ere graaagtige brune med 7 ſmaa Dine, Hvis forte Dieſteen med en hvid Priffe i er omgivet ined 2 gule eller brune Ringe, og af diſſe ere 2 benved den indre Kant ſanimenfeiede. Sphinx. 82) Sphinx fuciformis. Ser ut ſom en Humle (Bombylius) Fig. 1. og er omtrent af ſamme Størrelſe. Folehornetre tiltage i Tyffelſe fremad, Hoa vedet er lidet, Overlivet loddent og guulagtigt, Vommen lodden ſom paa en Humle med 3 Tverbaand, af kville det øverſte er lyſeguult, det middelſte ſort, det bageſte brandgunit, dog paa Siderne lyſeguult, hvorpaa følger den forte og lodne Rumpe. Vingerne blanke med brune Sener paa langs og en fortebrun Bræmme Bagtil. De undre Vinger ere meget korte mod hine. See Fig. 17. Af Monſ. Kahrſes Samling i Bergen. 83) Sphinx filipendule. Er kun liden med ſmalle Viuger og lange Felehorne, der tiltage i Tykkelſe fremad. Hele kroppen er fort og lodden, og Felebornene forte. Overlivet har 2 hvide Streger, der ſtede til þinanden og beſtaae af þvide Haar. Fedderne hvide. Vingerne, ſom meeſt pryde den, ere blan med 5 coccinel-rede Pletter, 2 fortil ſammenhængende, de andre i Mids ten ovale og mere adſkilte; de undre Vinger ganſke coccinel-røde. Er funden paa et af de øverſte Fielde. Phalana. 84) Phalana bombyx vinula. Er en befiendt for og lodden Nat- Fig. 16. fugt, af Farve Insgraa og foriplettet. Overlivet, ſom er meger loddent, þar 4 forte Puncter i en fiirkant, romt en fort trime, og Vingerne 30e brune Ses ner, imellem hville Farven er vatret med ſorte Puncter og Strimer i Rad bag: til. Felebornene ere meget fierede eller fryndſede, Plum 72 S.Om Norffe Inſecter. Anm. Dens farve bar jeg i Sondmors Beſkrivelſe afferebe beſkrevet une der der Navn Lov-Qamne, og ſiden har Hr. Conf. R. Müller givet os denne af ham ſaa faldte Pile-Larve med dobbelt Hale, faa udførlig bes ſkrevet paa Danſk, at jeg intet finder at tillægge, dette eene undtagen, at jeg har fundet dens Kokke endog paa Enebærtræe, og det ved den Anledning, at jeg engang fandt Natfuglen ſiddende paa et ſaadant Træe, og mæifede at den af Bagenden udgydte en guur Vadſte i flor Mængde. Da jeg nu deraf ſluttede, at den nylig var udklæffet, og følede nærmere ved Roden af Træet, hvor den rad tæt ovenfor, fandt jeg dens Kokle ſiddende nær ved famme Rod, eller imellem Stam- men og Jorden, og kunde tydelig fee of dens Materie og Farve, at den Havde betient ſig af Enebærtræets Bart til dens forfærdigelſe. Ellers har jeg ogſaa Gavt farven indſluttet i en pelke, og þavt den Fornsielſe at ſee den tilſtoppe og tætte fin Kofle med Styller af et gammelt Stykte Birketræe ſom jeg lagde for den. 85) Phalæna bombyx coſſus, er ſtor og langagtig med nedbeiede Vinger, der ere lyſegraa, og have mange mørke Skygger, ſamt forte bølge agtige Tverlinier baade over og under. Overlivet har nærmeſt Hovedet en tynd Halskrave, der er fort, men brun i Kanten. Følehornene ere korte, tylle og paa den eene Side Gaarde eller fryndſede. Anm. Dens Larve er den af Plinius faa faldte Coſſus, rom Nomerne brugte ſom en delicat Spiſe; og ſuavidt jeg kan ſee af dens Tegning bos Friſch og flere, er den juſt den ſtore røde Larve, jeg i Sondm. Beſkrivelſe þar meldet om, under det Navn Aame, hvorom jeg en anden Gang kan give viſſere Underretning, naar den Larve af ſamme Art, ſom jeg for nærværende Tid þar liggende under Forvandling, faaer udviklet ſig. Denne fiødrsde Larve giorde ſig et Spind et Par Tommer dybt i Jorden, hvori den lage til efterfølgende Aar 1776 i Junii, da jeg efterſaae den og befandt den endnu levende, famt ufors andret, uden for raavidt, at Farven var bleven blaffet; den var og endnu i Stand at tilſpinde et Hul jeg havde giort i dens Koffe, men fortørredes ſiden i ſin Puppeſkal. Ellers havde Hr. Schnabel i Sardans S. Om Norffe Inſectet. 73 ter. Hardanger en ligeſaadan kiedrød Larve, hvoraf fremfom en Bom- byx coffus. 86) Phalæna bombyx Caja. Er maadelig for, men meget ang feelig; Hovedet og Overlivet befat med en brun Lodenhed. De øverſte Vinger Ins caffeebrune, med hvide Strimer, af hvilfe de 2 nederſte og ſtørſte jaae i Kryds, og alle tilſammen afdeele den coffeebrune Grund i 6 Deele eller Plet: Den hvide Strime, ſom ſidder næſt Overlivet, har 4 brune Pietter. Une der Vingerne ere blodrede med 6 ſorte og runde pretter, Pommien ligeledes med 4 ſorte Pletter langs Ryggen. De Hanrde Felehorne ere oventil hvite. 87) Phalena bombyx coryli, er af de ſmaa, ſom fees Fig. 18. Fig. 18. Dens Dverliv og Fedder ere meget lodne, Vingerne ſammentryfte og af ulige Farve, da den forreſte halve Deel eller lidt mere er brun, med ſorte Tegninger, iſær et lidet Die, eller o med en Priffe i Midten, ſiddende henved yttre Kant, men den bageſte Deel graa med mørke belgagtige Tverlinier. Vommen har paa Ryggen lodne Opheielſer i Rad ned ad. Anm. Dens Larve, ſom þer er almindelig nof, har jeg aldrig feet pas Soffel (corylus), men altid paa Birl, og er nu graa og þvid bun- tet, nu ganſke Hvid, nu igien hvid med 3 gran og belgagtige Linier paa Siderne, alt efter Hudeffifternes Forandring. Foran har den 2 rødbrune Haarduffer, paa 4dé og 5te Ring forfra at regne 2 lige faadanne, og ligeledes i paa Stierten, ſom undertiden er fort. I fidſte Hudeſkifte har jeg og feet den med brune og forte Haarqvaſte hele Nyggen igiennem, da ſees og tydeligere end fer 3 Rader ſmaa Kinoppe langs Siderne, alle beſatte med Haar. I førſtningen eller Midten af September legger den fig i et ſammenfryllet Birkes blað og forvandles til Puppe. Fluen fremfommer i Mai. 88) Phalæna bombyx pudibunda. Er maadelig ſtor, med mes get fierede Felehorne; Overlivet er meget loddene, og þele Kroppen graa med en ſort Tverſtribe i Naffen tæt forbed Vingerne, famt 2 jevnfides ſiddende forte Pletter nederſt af hver Leed paa Vommen; Vingerne langagtige og graa med 4 fortebrune og ſmalle Strimer eller Tverlinier over de øvre, men kun en over de undre Vinger. hoor Hye Saml. II. 3. s 89) 74 S. Om Norfte Infecter. Fig. 19 ger til. 89) Phalæna bombyx camelina, er ganſke artig formedelft de a Cameel Puller den har paa Ryggen, eller rettere de Ophøielſer Vingerne have i øverſte Kant, af þville de forreſte føre de øvre, men den bageſte de undre Vins Vingerne ere ellers ganſke ſammentryfte, og de øverſte mørk red: brune med 6 eller 7 Indſkiærelſer bagtil. Dverlivet er heit og prat med en Samling af korte og ligeſom jevnt afflippede Haar nt fee til ſom en Kurv. See Fig. 19. Anm. Dens farve, ſom ger ofte fees paa Birkes, Elle- og Kaſſel. Træer, er mærkværdig deraf, at den, medens den øviler, reiſer Legemiers forreſte Deel med Hovedet og Forfødderne i Véiret, og beier ſig ganſke bag over, for ligeſom at fee op til Himmelen, unders tiden boier den tillige Rumpen hen til Hovedet, og ſeer da ud ſom en paa Kant ſtaaende Ring. Paa Stierten har den 2 opgetede Spidſer, rode i det øverſte med fremſtiffende neſte af øver. For Reſten er Farven gren med en guul Linie paa Siderne, og en røds gnul Priffe bagenfor hvert Aandehui. Den hviler om Dagent og eder om Matten, legger ſig i September imellem Jorden og Moffen, for at indtræde i ſin Puppeſtand. Fluen fremkommer i Junio. go) Phalana noctua fuliginoſa. Er liden, ſamt kort og breed med et loddent og mørferedt Overliv, ſamt en purpiirrød Vom, der har 3 Ra. der forte og ſammenhængende Pletter oventil. De ovre Vinger fmudſig- ellex miorf-røde, med 2 forte Punter Genved yderſte Sidekant; Under Vingerne ders imod mørkere med en fort halu Maane. Vingerne ere ellers bagtil meeſt røde, og de fine Følehorne hvide paa øvre Side, Anm. J nogle fan Poſter, men iſær i Henſeende til de undre Vingers Farve, afviger denne fra en anden, ſom jeg paa et andet Sted bae beſkrevet tilligemed denis Larve, fom jeg 1774 førſt i April fandt gaaende i Sneen. Dog ligne de hinanden i ſaa meget, at jeg neppe kan troe, at de ere adſkilte Arter, allerbelft Larva Phalænæ noctuæ fuliginofæ beſkrives piloſa ferruginea, foin forom: meldte paa Sneen gaaende Larve ogſaa var. Fig. 20. 91) Phalæna noctua gamma. Den har 2 opadbeiede og fierede Horde forang imellem hvilke ſidder den oprullede Tunge; omkring Halfen nogle Siere S. Ont Norſke Inſecter. 75 Fiere i form af en frase, paa Dverlivet ſtore Haar, og paa Vonimen en het Haarduſk. Over-Vingernes Farve er violet-mørť, bolgagtig og ujeon, med en guul figur i Midien, der ligner det grædike Gamma; Undervingerne ere ders imod fortil brunagtige, bagtil inørfe. Alim. Dens Larve, ſom her fees paa Peterſille, finder jeg hos mig beſkrevet, fom en Larva geometra; imidlertid da den har 2 Par Bugfødder, fom iffe ellers antreffes hos Larvæ geometræ, kan den þenregties til Noctuas, rom og Fluens og Son merfuglens Stads ning udviſer. - Den þar ellers lider Hoved og ſmal Krop, der tiltager i Tyffelſe bagtil. Farven er grøn med en lidet fiendelig Qvib linie fangs Siderne; ellers fees over, den Bele Krop ligeſom finc grønne Linier og adſpredte Haar. Mod Slutningen af Auguft indſpandt dex fis med et hvidt Spind imellem nogle Peterfille-Blade og Laaget af en pelke, hvori jeg holdt ten forvaret, og omtrent en Maaned efter, Hemlig den 25de September, fremkom Sommerfuglen. Dens Puppe bar jeg og fundet om Heſten liggende blant indſamler Peterſille. 92) Phalæna noctua interrogationis. Er temmelig ſtor og ligner den forrige. Den før en dobbelt oprullet Tunge, baarfine Følehorne, lod: dent Overliv, og mørk purpurfarvede eller forte Vinger, paa hvilfe den forreſte og nederſte Deel er infeft, men den middelſte meeſt ſort, hvori og ſees en guul og frum Stribe eller Figur med en guul Punct under; bagtil have de og 2 Tver: baand, det øverſte lidet og jevne, det bagefte breedere og ujevnt. At Uudervin- : gerne paa uudre Side ere guulagtige, bar jeg iffe obſerveret. Dog bliver deus nok ingen anden end Phalana no&tua interrogationis Linnæi. 93) + Phalæna noctua (hyemalis) feticornis, fpirilinguis, alis fuperioribus, atro-ferrugineo fufceque variegatis, punctis lu- cidis diſperſis. Næſten af famme Statur og Sterrelſe, og ganſke fort at fee til, dog noget bruu eller rødagtig paa Vingerne med Infe Puncter og Pletter, ifær een næſten Nyredannet, ſkisut lidet fiendelig Plet henved yttre Kant og mange guulagtige Puncter begril, der giør en ufiendelig bolgagéig linie. Soos derne have rødagtige Ringe. Anm. Dens Larve fandtes i Havemuld tæt under Jordforpen den 80e Februari, da Jorden var nylig optøet og fugris. Den var i Lomme lang, KO 76 S.Om Norſke Snfecter. lang, jeontye, grøn og rødagtigt med lyſebrunt Hoved. Den fore vandler ſig til Puppe førſt i Majo og giorde forud i Moſſen en Hule, hvis Vægge den jevnede med et fint Spind, og ſtod i ſamme opreiſt, ja om Puppen end undertiden, naar man rørte ved den, be: gav ſig dybere ned i Hulen, kom den dog altid frem igien, og den ſtedſe viiſte fig levende og ſøgte altid at ſtage heit med fordelen, og tillige at bave noget til Bedxffelſe. Den 13. Junii fremkom Som- merfuglen. 94) Phalæna noctua gothica. Er middelmaadig for med meget loddent Overliv. Følehornene ere hos Hannen lidet fierede. Farven paa de øvre Vinger brunagtis graa og glindrende, med en fiendelig fort Plet henved yttre Kanten, der paa den udvendende eller mod famme yttre Siant vendende Side er indhulet ſom en halv Maane, og bræmmet med en fin hvid Linie, ſom dog ofte fattes. Endnu en anden fort og bred Citie fees henved hiin Side af Vingen. De undre Vinger affegraa med en mørf bølgeagtig Linie bagtil, og en mørk Plet i Midten. Anm. Larven er en græsgren Orm, ſom jeg engang fandt liggende i Darken-af et gammelt Aare- eller Elle-Træ. Den indtraade i Pups peſtanden den 8de Auguſti, og Phalanen fremkom ſidſt i April 4a- ret efter, de luften endnu var meget fold. 95) | Phalæna noctua (populi) ſub-pectinicornis, ſpirilin. guis, alis ſuperioribus fuſco-cinereis, macula reniformi et linea transverſali punctorum atrorum infignitis. Omtrent af Stérelſe og Statur, rom den forrige. De øvre Vinger Gave en rodagtig graae Farve, med en anredanuet Piet omtrent midt paa Vingen og en rund derovenfor, ſom dog Hos Hannen er mindſt fiendelig. Diffe Pletters Farve adſkiller ſig iffe fra Oteſten uden ved den Gvidagtige Søm eller Ring, fom de hade uden om ſig og den blegredbrune Maining, ſom omgiver den nyredaunede, dog ere de med alt dette endnu ikke meget fiendelige. Det tydeligſte Sientensarfe ere nogle forte Tans der, i Rad og i Enden af Vingerne havende en lys Linie fom et Tverbaand at fiode paa. Hairnens Følehorne ere noget frundrede. Anm. Larven er giul eller bleggrøn med fort Hoved, ſom dog foldigere bliver grønt ned en ſort Tegning omtrent ſom et Hebraiff Schin u. Fig. 24 Hvor S.Om Norffe Infecter. 77 Kvor 2 Aſpeblade nærme ſig til hinanden, ſpinder den dem rammen for at ligge i Skiul derimellem, og gnaver imidlertid paa Bladenes Sider, endſkiønt jeg og har mærket at den fan æde dem paa Kanten. Hvor 2 Aſpeblade hænge tilfammen og have en Puffel eller Opheielſe i Midten, der kan man vidſt vente at finde en faadan Orm. Den fryber ned i jorden førſt i Augufto, og førſt i April Aaret efter, da Veiret endnu var meget koldt, fremkom Phalanen. 96) + Phalæna noctua (rivoſa) feticornis ſpirilinguis, alis Fig. 25. planis, atropurpureis, rivulis luteis. Er fun liden, med loddent Dverliv og lodne Ophøielfer paa Vommen. Farven paa Over : Vingerne mere og lys violet, dog paa de fleſte Steder mørk og ganſke anſeelis, formedelſt den frumme gule og i Midten næſten afbrudte linie de have, og ſom indſletter 2 andre merke Linier. Neden under er Farven brun med et morft Tverbaand over de undre Vinger. Af Monſ, Kahrſes Samling. 97) | Phalæna noctua (furcata) fpirilinguis antennis fub- Fig. 22. criſtatis, alis fuperioribus rufo-griſeis, macula furcata notatis, ſubtus purpurafcentibus. Hannen har forte Fryndſer paa følefornene. Farven hos begge lige, nemlig redagtis graa, med en mørl Sfattering fiſt og her paa de øvre Vinger, og 2 Inſegraa Pletter, den eene rund, den anden nyres dannet, foruden en anden mørk Figur, der ligner en Tveforf. Vommen, Fodderne og Vingernes undre Side meeſt Henved yttre Kant, have en bleeg Purpurfarve. Anm. Dens Larve, fom opholder ſig paa Vidien (falix cinerea) er førſt porſefarvet, med 3 hvide Linier paa langs, og endni 2 mindre fiendelige imellem hine paa Siderne, foruden en fort glindſende Punce paa yver af Bugfødderne og Efterſkuerne, men tilſidſt bliver Hoves det hvidt, fom Porcellain, og Kroppen guulgrøn. Sidſt i Junio indtræder den i Puppeſtanden, og fidſt i Julio Xaret efter fremkom: wer Sommerfuglen. 98) + Phalana noctua (ferruginea) ſpirilinguis feticornis, Fig. 23 alis ſuperioribus fafciis tribus fufcis, ultima e figuris oblongis parallelis compofita. Den er heet igennem rødbrun, dog neden under mere red end oventil. Hannen bar og en mere rødbrin og friſfere Farve paa K 3 Vingerne 22 78 S.Om Norſke Inſecter. Bingerne end Hunnen. Paa de øvre Vinger have de begge ſigeſom 3 Srune Zverbaand, af hville det middelſte er det finallefte og meeſt beigeagtigt, men det bagefte ſammenſat af mange aflange Sigurer. Vommen har rundt om og i Enden en rød Loddenhed. Anm. Larven, ſom opholder ſig paa Haſſeltrae, er af en ſmul eeges brun Farve, og har en fiendelig hvid Linie paa Kver Side, ellers glat, jevntyf og over hele legemet beſtrøet med inſe Puncter. Det æder om Natten, men fryber ned i Jerden eller Moffen om Dagen. Efterat den var bleven ni Tomme lang, lagde den ſig til Roligbed den 24de Junii, og den 6te September i ſamme Aar var allerede Phalæuen fremkommeu. Fig. 26 99) | Phalæna noctua (lutea) læte lutea, alis erectis luteis, ſuperioribus faſcia obliqua ferruginea maculisque lateralibus con- coloribus inſignitis. Den har oprullet Tunge og overalt en ſmuk guul Farve, bog meeſt paa evre Side, kvor og Vingerne have et fkraa og i Kanten bølges agtige Toerbaand, ſom er rødt ruſtfarvet, med nogle ſmaa Puncter i Rad nes denfor, og 2 ſterre i Kanten, foruden andre maa derimellein af famme Ruſts farve. Paa nedre Side Have de en mørk ruſtfarvet Plet bagtil ved Spidſen. Fundet paa Elletræe. Fig. 27. 100) † Phalæna noctua (præcox) ſpirilinguis criſtata, griſea, alis ſuperioribus lituris atris teftaceisque maculaque reniformi in- tus teſtacea inſignitis. Overlivet er oventil plat og firekantet, med 2 lodne Op- Kvielſer forril. Vingerne lange fladliggende og graa, de øverſte tegnede med ad- ſkillige mørke og lyſe Skatteringer, og to nyredannede Pletter, begge Inſegraa, men den nederſte og ſtørſte inden i brun. Nogle brune Skygger fees baade over og under Pletterne. J Steden for Fryndfer ere de bagtil vatrede med bolgeagtige Linier, og derimod fortil meeft lyſe. Anm. Larven, ſom opholder ſig paa Eletræe, er temmelig ſtor, grøn og ſtrimet, ined mange gule Strimer paa langs og tvert, og i hver Dvadrat, ſom de hinanden overſkiærende Strimer giøre, fidde ge- meenlig 4 gule Puncter. Den æder fun om Natten, og giemmer ſig om Dagen i Jorden eller i et af andre Orme ſammenkryllet Elle: blad. Da een, ſom jeg holdte indſluttet i et Glas, ei fandt Jord, men S. Om Norſke Inſecter. 79 men fun nogle Elleblade for fig, beed den ſamme i mange Stykker, indfuøbte fig dermed og overgil faa i ſin Puppeftand. En anden, ſom indfrøb i Jorden den 24de Julii, fom allerede den 6te Septem: ber frem igien fom Flue, Hvilket jeg og med Phalæna noctua ex- foleta har obferveret, hvis Larve i det meeſte kommer overeens med denne, og ligger ligefaa fort i fin Forvandling. 101) + Phalæna no&tua (punctata) ſpirilinguis, criſtata, atro- Fig. 28. fuſca, alis fuperioribus fufco-alboque variegatis, punctis albis duobus. Den er af en fortgran med Inſegraat og hvidt blandet Farve paa de evre Vinger, ſom desuden gave førſtved Roden en hvid eller Ins Plet, dernæſt i yttre Kant, noget mere end midt paa Vingen, et lidet Nul eller Die med en Priffe i ſom en Dieſteen, famt i hiin Kant, hvor Vingerne ſamles, to hvide Pletter, ſom for begge Vingerne giøre 4, men da den eene Vinge ligger paa den anden, komme fun de 3 tilſyne. Alt dette fees tydeligſt Hos Hunnen, fom er beſt tegnet. See Fig. 28. b. Anm. Dens Larve opholder ſig paa Birketræe, og er ganſke anſeelig, da Rnggen, ſom er Fløielfort, bar for hver feed to hvide og paa fkran ſiddende Pletter paa Siderne, af hvilfe den øverſte er ſterſt, og begge lodne eller faarede. Utlene det tredie feed forfra fattes hvide Pletter, og har i dets Sted 4 ſorte og iffe meget heie Haars quafte. Pongo Siderne gaaer trende Kader Knoppe, fom i de to øverſte Rader ere tafrede, men i den nederſte og fiendeligſte, tals rede og hvide fatte vérelviis. Alle Knoppene have ſmaa hvide Haar: quaſte. . Midt i Auguſt, indfpandt den fig med Moſſet under Laaget af den Elte, hvori jeg havde den forvaret. Førft i Julio fremfom Phafænen, See Larsens Figur 28. a. 102) | Phalæna nođua (obſcura) ſpirilinguis criſtata, alis ſuperioribus atro-cinereis nicidis punctatis, inferioribus totis ar- genteis. Er kan liden, og fortegran, de øverſte Vinger ligeledes, ſaint meget fortpriffede og dervos glindrende, hvorimod alle Vingerne paa undre Side ere meget lyſe, og de underſte, iſær paa begge Sider, ſelvfarvet hvide. Felebornene traadlignende og forte, Fodderne Gvidringede, Ainm. 80 S. Om Norſke Inſecter. Fig. 29. Anm. Dens lodne Larve er i Begyndelſen kan fort, med to Rader gule Priffer langs ad Ryggen, og en Rad af lofrede Knoppe paa hver Side. Siden bliver Ryggen Fleielfort med blaa-agtig forte Afdelinger imellem Leederne. For der Leed fager den nu to ſtore og gule Pletter, en paa hver Side af det Floielforte, og i ſamme gule Pletter to gule Knoppe med Haarquaſte. Paa de forte Sider fees iſær nær ved fødderne en (akred Linie med Knoppe of famme Farve og hvide Haarquafte. Halskraven er guul med en lafrød Inds ſkiærelſe, og det eene med det andet gier den ganſke anſeelig. Den æder Birts og Blaabær-Blade, indſpinder ſig i Auguſt paa ſamme Maade ſom den næſt foregaaende, og fremkommer ſom Flue omtrent paa ſamme tid. Fig. 21. 103) Phalana no&tua (bombycina) elinguis, criſtata, alis ſuperioribus cinerafcentibus, macula poftica ferruginea, litura alba. Den har fammentryfte Vinger og fryndrede Foleborne. Hannen (ifke Humen, faavide jeg har mærket) far paa Overlivet, fom gaaer ſfraas opad, en ſort eller brun og breed Strime. Ellers er hele kroppen (vſegraa, de lodne Forfedder noget mørkere ; de overſte Vinger noget affegraa, med en rødbrun og temmelig ſtor Plet bagtil, ſom bar to mørke Skygger, og forved fig, ret i yderſte Kant af Vingen, en liden hvid Streeg, foruden et Par In ſe linier fors til i det graa; Vommen har i Enden to lodne Ophøielſer, ſom fiffe op i Veiret imellem Vingerne. *) Aum. Larven er almindelig paa Aſpeblade, şvor den dog iffe fees ganende, men indſpnnden eller frumſluttet under et Blad eller imellem 2 Blade. I Begyndelſen er den violet med en fiendelig guul Pret foran paa Ryggen. Siden, naar den ſkifter Hud, bliver Ryggen heel igiennem guul, og faaer 2 violette Ophøielſer en for og en anden bag ved Stier- ten; hvorimod Reſten er lys violetrød meb een eller flere Rader af gule Knoppe paa Siderne. Huden af denne Larve er glat og glindrende, men feer dog noget loddent ud formedelſt adſpredte Haar, ſom iſær fiode *) Nu ſeer jeg dog, at den made være Phalæna bomhyx curtula Linnæi. Ligeſom den og i Statur mere ligner en Bombyx eno Noctua. S. ont Norſke Infecter. 81 finde paa Kuoppone. Sion i ginii indſpinder den ſig i et hvité Spind og indtræder i Puppeftander. Phalænen fremkommer Was ret efter, foſt i Mojo. 104) Phalana geometra elinguaria. Den havde ingen Tunge, Fig. 32. iffe heller Fiere paa Folehornene, altſaa man Fee en Hun. Naar de forte Dime undtages, er den veel igiennem palliequul, med et breedt og lite merfere Ever: baand paa de øvre Vinger, fom dog er bredeſt i Vingerned yttre fiant, og dets uden indfattet i Santen med en brun Linie, ramt i midten mærket med en mert Piet, rom og fees paa undre Side. - Der ſees og Tegn af Tverbaandets brune Linier, men inget videre. Fandtes paa Svart Orr. 105) Phalæna geometra betularia. Er ſtor med ſiden unge. Fierede Felehorne bar jeg iffe mærket hos den. Farven er hvid, ffiont iffe fuera hvid, og overalt beſprengt med forre Puncter. Desuden har Overliset foran ett fort Tverſtreg, og de øvre Vinger 3 ſorte, belgeagtige og balu: afbrudte Tvera baond, of Sviífe det forreſte og bagefte er fiendeligſt, men det middelfie meeft uordentlig og klumpagriyt. Felebornene ere forte og gvid-ringede, ligeſom Fødderne. Anm. Dens farve, rom fees her baade paa Aſpe- og Birle Tree, fart blive 21 Tommer lang. Hoveder har en plat og brun Pande mær- ket med to ſFraa linier. For Reſten er Legenset brun: eller redagtig graat med mange lyſe Prifler og Knoppe, af (ville 2 forved hvert Leed ere fiendeligſt, og 2 rammenfiddende paa Stierter og 2 noget ſterre paa andet leed neſt Bagfødderne. linder 6, 7 og 8de Leed bagfra ſidder en enfelt Knep. Bagril bar den mange voie Spid fer, hoormed den fafter fig til alt ovad den rører ved, paa den iffe udent med Vanikelighed fakryffes af Stedet. Den æner om Oats ten or hviler om Dagen, Prober ned i jorden førſt i September, og frmfommer ſom flue fidit i Majo. Larvens og Sommerfugtens Alfregning i Stenſke Selſk. S frivter for 1755 Tab. 6. er fun flet, ber gives en bedre Fig. 32. a Larven, b Sommerfuglen. 106) Phalæna geometra puſaria. Er fun middelmaadig og gana Mke hvid, med 3 grao-agrige eller perlefarvede Tverlinier paa de evre Vinger, men kun 2 paa de underfte. De førſte ere paa nedre Side henved Spiofeti 17ye Saml, 11. 3. liges 82 S.Om Norſke Infecter. ligeſom beſprengte med et graat Støv, ligeſom de og oventil have nogle lige faadanne, men mindre fiendelige Støvpuncter. Følebornene paa Hannen fies tede, undtagen Spidren, ſom er bar. Anm. Dens Larve er en liden ſmal og trind Spander, med lidet Hou ved, grønt i Midten, men ellers redagtigt. Samme grønne Farve ſees og paa Bugen, men ellers er hele kroppen rødgraa og brun ved Leederne, ſamt mærket med 2 jevnſides fiddende ſkiont ſmaa Puncter paa de fleſte Leeder. Dog ere mange af diſſe Orme ganſke grønne med en rød Linie langs ad Ryggen, hvilke jeg i Begyndelſen anſaae for en egen Art. Jeg har og mærfet ved flere Larver, at de endog paa ſamme Slags Træe kan være af ulige Farve. Diſſe opholde fig paa Birl: Haſſel og Elletræe, helſt det ſidſte, legge ſig til Ros lighed i Jorden i September, og fremkomme ſom Fluer i Junio. 107) Phalæna geometra papilionaria. Den er heel ſeegren med 2 Hvide Tverlinier over og under Vingerne, ſom desuden bave hvidagtige Frond- fer. Følehornene ere paa begge Sider fierede, men i Spidſen bare, hvilke Spidſer ere guulagtige ligeſom Fødderne. Fig. 30. 108) + Phalæna geometra (diſcolor) pečtinicornis, criſtata, alis albidis, anticis fafciis duabus ferrugineis, maculis fuſcis. Din þar opreiſte Vinger af en brunagtig Hvid Farve, og puncterede eller mørts priffede, og de øverſte desuden mærkede med 2 rødbrune Tverbaand, af hvilfe det bageſte er meget belgeagtigt og har fortil en fort Strime eller kant, for og bag ved famine ſees 3 mørfe Pletter, af hvilke den nederſte bagtil ligner et I. Dverlivet er guulagtigt og þar 3 gule Fiere, en paa şver Side, og en i Mide ten, foruden 4 ſorte Puncter i en Fiirkant bagtil. Anm. Larven eller Spanderen, ſom opholder ſig paa Aſpetræe, er if Tomme lang, jevnſmal med buttet Hoved, ellers overalt glat, ovens til mørk eller violetrød, dog lyſere imellem Leederne, paa Siderne guul med en Rad røde Pletter, i hvilke Aandebulerne ſidde. Naar den hviler, reiſer den Forfødderne og Hovedet i Veiret, ſom Larva Phalæna noctua camelina. Ved Slutningen af Junit Maa- ned lægge de ſig til Rolighed i Jorden, og omtrent midt i Martio fommer S. Om Norffe Inſecter. 83 tommer den frem fom Phalene. Sommerfuglen ligner Phalana geometra alniaria. 109) Phalæna geometra viridata. Er ſtor og þeel ſpanſk- eller Fig. 34. røegrøn, undtagen Dinene og Felehornene, ſom ere brune. Feddernce nederſte Deel er hvid. Tvert over alle Vingerne gaaer og et (vidt Baand eller Linie belgeagtig eller tandet i øverſte Rand. Allene de undre Vinger ere bølgeagtige og ujevne bagtil. 110) + Phalana geometra (angulata) feticornis, alis angu- Fig. 33. latis, erectis omnibus ferrugineis, anticis ftrigis 3 transverſis, duabus approximatis. Den er heel eegebrun, dog lys, og paa Vingerne puncteret nied faa og fine Puncter. De everfte have desuden 3 ſmalle og mørkes brune Tverbaand, af hvilke de 2 forreſte nærme ſig meeſt til hinanden, og krumme ſig hen til fordeelen og Vingens yttre Kant, hvor de og ere meeſt tykke og mørke; lige det ſamme kan ſiges om det bageſte, endſkiønt det ei frummer fig ſaa meget. Ved Roden og i Spinſen er Farven guulagtig, og det gule i Spidſen er med en liden Kvidagrig kinie omgivet. Under-Vingerne (ſom i Tegningen fremviſes) have kun 2 brune Tverbaand paa undre Side, men ei den øverſte. See Fig. 33. a Larven, b Sommerfuglen. Anm. Spanderen, ſom opholder fig paa Birketræe og rees hængende une der dets Greene, er forril ſmal, men bagtil tyk, og har hen ved Bagdee- len 4 Knoppe eller Spidſer, 2 og 2 jevnſides, alle omgivne af en Ins Strime. Ferven er graa-agtig rødbrun, dog ujevn, ta den saa nogle Steder er mørkere end paa andre. Den hviler om Dageir og eder om Natten, indſpandt ſig i et Birkeblad fidft i Auguſt, og frems Fom ſom Phalene fidſt i April. 111) Phalæna geometra triſtata? Er liden, men ſmuk af ſin forte Fig. 35. og hvide Farve, iſær dens trende hvide Tverbaand over Vingerne, af hvilke det øverſte kun er en hvid Strime, det andet noget fiendeligere, belgeagtigt og fortpriffet, men det tredie og bageſte bredeſt, ſamt ligeledes bølgeagtigt og ſort- priffet. Imellem diſſe Baand er Farven ſort og hvidplettet, meeſt bagtil og i Spidſen, hvor de have en temmelig ſtor og hvid Plet. Dette bagefte Tver: baand ſees pag alle Vingerne baade under og over. Ellers har den oprullet Tunge, forte Felehorne og fort Krop. Man kan tvivle om den er Phalana geome- 2 84 S. Om Norffe Safecter. geometra triſtata, ſiden dennes bagefte Tverbaand beffrives nieeſt ſmart, den fan alifaa være en Middelare imellem denne og Phalæna geometra haſtata. 112) | Phalæna geometra (faſciata) ſericornis, alis omnibus albis, fuperioribus faſcia lata cærulea. Er fun liden, med fort Ho: ved og Gaude, brilfen ſidſte ſeer ud ſom to tæt ſammenſiddende Prene, Tum. gen eprufet, Kroppen bvid, Vingerne ligeledes hoide, de øverſte hvide med en mørkeblaa baſis, og et breedt mørkeblaat (verbaand, belgeagtigt i Kans terne, men meeſt i den bageſte. Funden paa Seljetræe. 113) + Phalæna geometra (alba) feticornis, alis albis, anticis macula triangulari in margine exteriore, baſique ferrugineis. Er liden og naften overalt övid. Hovedet og Felehornene redbrune, Dinente ſorte, Bugen og Fødderne hvide, de øvre Vinger hvide med vedbrun baſis, en trekantet Plet i yttre Kant, der er rabbrun og volgeagtig paa Siderne, i biin Kant to mørfe Puncter, og bagtil, foruden et mørft eller ſkyet Toerbaand, en mert Plet i Spidfen. Den trekantede Plet in margine exteriore har ett ſort Punct i Midten. De undre Vinger bvide med en forr Prif i Midten, og Ef ffret Tverbaand bagtil, alt paa undre Side. Anm. Dens Puppe, ſom jeg har fundet i et ſammenfryilet Elleblad, er beſtandig gren, undtagen til Slutning, da Sommerfuglens hvide og brune Farve ſkinner igiennem og giør Puppens Vom hvid, men dens forreſte Deel brunplettet. Phalanen fremkom deraf den gde Auguſti. 114) Phalæna geometra miata. Er middelmaadig ſtor. Farven grenagtis (dog hos nogle mere graa en grei) paa Vingerne, med adſkillige Velgeagtige Striber og Puneter, deels graa, deels grønne, faa ai af diſſe graa og grønne Linier formeres viffe belgeagtige Tverbaand, af kvilke eet i Midten er det fiendeligſte. Paa undre Side er den guulagtigtig. Fig. 36. 115) Phalana geometra juniperata. Er liden, af graa Farve, med to mørkegraa Tverbaand paa Vingerne, of Hville det øverſte er lidet, det andet ſtort, og langt bredere i yttre Kant af Vingen, end i hiin. Samme Baand er og bagtil meget bølgeagtigt. I Spidſerne kave de en fort Streeg, og paa andre Side en mørkegran Farve, indtil þvor bemeldte breede Baand aflader, fiden S. Om Notre Sfecter. 85 fiden los ſere. De undre Vinger ere kun lyſegran med en mør Tverlinie. Hos endeel er Farven imellem de tvende Baand lyſere og noget rødgraa, og dille ere noget ſtørre end hine, ventelig Hinnerne. 116) | Phalæna geometra (autumnalis) feticornis, alis an- ticis griſeis, fafciis duabus undulatis, lituris tribus in apice. Er kun liden, og har i Almindelighed en grad Farve paa Vingerne, með 2 kien- delige og bølgeagtige Baand of graa farve, foruden andre graa og borgagtige Sverlinier baade over og under Tverbaandene. I Spiderne have de 3 forte, men forte Linier, af Qvilfe de 2 undertiden ere ſammenhængende, og kan ans fees rom een. Hoe nogle er den øverſte borgeastige Tverlinie deelt i 2 Parter. Sionnets Forſfiel er, at nogle imellem Tverbaandene ere mere grønne end graa, og at de 2 forte Strege i Spidſen, ſom paa hine ſtane lige imod hinanden, ere her fammenhængende. De undre Vinger ere kun lyſegraa med en bolgeagtig Zverlinie. ligner juniperata. Aim. Dens farve eller Spander, ſom er den ſidſte man feer pan Zræerne on Heſten, fammenfryller den eene Side of Eletræets Blade, ſom derover blive brune og fortørrede. Dens Farve er i Begyndelſen 'mørkeblaa og grenagtig paa Bugen, men fiden bliver den en Blans diug af redt, grønt og blaat, og det tilforn brune Hoved med merkt marmoreret. Hele Kroppen har ſtore og adſpredte Haar. Sidſt i September eller førſt i October kryber den i Jorden, og fremfommer ſom Pholæne førſt i Junio. 117) + Phalæna geometra (rufeſcens) ſericornis, alis rotun- Fig. 37, datis, anticis bafi fuſco-fubfafciatis, diſco lineato rufeſcente. Ved Vingernes Rod ſidder et fort Tverbaand, der efter et hvidt, med 3 mørke og runde Plater, og atter derpaa et fort Rum midt paa Vingen morft henved Yttre Kant, men ellers meftendeels Inſerede med røde belgengtige linier. Bag til i Spidſen er Farven merk med en gran belgeagtig og rodeelt Linie. Frynds ferne ere rødagtige og have forte Tænder. En anden mindre Sort (uden Tvivl Hangen) feer lidt anderledes ud, da den er mindre red og mere mørl, iſær ere De røde belgeagtige Linier her forte. 118) + Phalæna tortrix (betuliperda) teſtaceo - faſca, fafciis alarum duabus obliquis regionem rhombeam includentibus. Dens 23 86 S.Om Norſke Inſecter. Dens Fave er deels merk eller rødbrunt, deels mere graa end brun, tog Hnns nen mere rødbrun end Hannen. Paa Vingerne har den 2de ikke altid lige fien delige Tverbaand, af hvilfe der forreſte krammer ſig bagtil, det bagefte fortil, og indſlutte en Rhomboiſk Plet lyſere end den øvrige Farve, beſynderlig for paa Vingerne. (verbaandene ere ellers i Farve ikke ſynderlig adikifte fra Re. ſten. De undre Vinger ere graa og ſkinnende. Anm. Dens Larve opholder ſig næſten paa alle her vorende Træer, men meeſt paa Birken, hvis Blade den ſammenſpinder, ſamunenfryller 03 opæder; ofte i den Grad, at det ſkader Træet. I det mindſte er det Bøndernes Mening, at de, i de Aaringer, naar de ere meeſt overflødige, faaledes fortørre Træet, at Næveren ei vil løbe, els ler at Birfebarfen, ſom her bruges til Hufenes og Tørve - Tagenes Tækning, ei lader ſis Fille fra Træet. Den er af farve graa eller mørlegraa med en brun Halsprave omgivet, fortil med en hvid Søm, og bar pan Kroppen mange ſorte og ſkinnende Puncter, hvoraf frems ſtille enkelte Haar. Naar den falder ned af Træet eller Bladene, Kaſper den ſig op igien efter en Spinderraad, ſom den altid har i Munden efter andre Tortricum deres Art. Af de Larver, jeg engang udklæffede, fremkom Fluen midt i Auguſt; men da de ſees paa Træerne Hele Sommeren igieniem, legge de not mere end eet Kuld om Aaret. 119) † Phalæna tortrix (maculata) alis fuſco-ferrugineis, ma- cula dorſali communi nivea. Den ligner den forrige fuldkommen i Stør. relſe og Sliktelſe, er og merk- eller rødbrun ligeſom ģiin, men med den mers telige forſkiel, at den nridt paa Vingerne har en ſtor oval Plet, der ſtrætter ſig over begge Vinger og er ſneehvid. Findes ofte paa Glletre. 120) † Phalana tortrix (reticulata) alis flavo-ferrugineis, reticulatis, macula marginali curva fuſca. Den er noget mindre, foran mere end ſædvanlig bred, af Farve guulbrun paa de everſte Vinger, ſom have mange brune Linier paa langs og fryds, og i yttre Kant, ret i Midten, en mørkebrun Plet, ſom en Vinkelhage, hvis nederſte Gren, dog er ganſke tynd og lidet fiendelig, mod gin brede. De undre Vinger ere hvidagtige, liges rom Vommen og Fødderne. Den ligner Phalæna tortrix Moderiana. 121) S. Om Norſke Inſecter. 87 121) | Phalæna tortrix (cardui) alis fuperioribus atro-fuſcis, argenteo punctatis, faſcia media glauca. "Er liden, af fort og brun Farve med et felvfarvet eller graaagtigt Tverbaand, omtrent i Midten af Vina gerne, og en ligefarvet (Fraa linie mod Slutning. Ellers fees og mange følv: farvede Puncter og ſmaa linier hiſt og her. Undervingerne have paa undre Side et fiendelig bvidi Tverbaand. Anm. Dens Carve fammentryller Bladene af Carduus heterophyl- las eller Ulve - Linet, paa langs, og det ved et Spind, der er lige. faa langt fom Bladet. Inden i dette Spind løber den ofte fra den eene Ende af Bladet til den anden, og æder imidlertid, dog kun hiſt og þer, det grenne af Bladet, ſaa intet fidder tilbage, uden den undre hvide epidermis. Hvor man derfor ſeer diſſe Blades Kana ter ſammenføiede og den hvide Side af Bladet at fremviſe ſig, kan man viſt vente at finde diſſe Orme. Naar den vil indtræde i Pup- peftanden, ſom ffeer midt i Julio, ved Høcſlettens Begyndelſe, giør den inden for det ſtore Spind et andet mindre, tæt ved Bladets Ribbe for at legge ſig der til Rolighed. Sidſt i Julio fremkommer Fluen, endſfient man ofte i Steden for den ſeer liggende i Spindet en graa med en ins Ring omgivet Koffe af en liden Giøge Hveps, ſom fors tærer Larverne og giemner ſig inden for deres Spind, 122) † Phalæna pyralis (griſea) palpis recurvatis, alis griſeis, pedibus teſtaceis. Den þar en oprullet Tnnge, 2 epadbeiede eller krumme Horne i Panden; haarfine, ffiont temmelig tyffe, Feleborne og platte Vinger, der bagtil vige fra hinanden in formam deltoideam, eller en ſtumpet Vins fel. Bagdeelen er guulagtig; Dinene foute, Vingerne graa með en ſort Punct i Midten, og fødderne brune. Anm. Larven, ſom man finder i ſammentryllede og fortørrede Elleblade, er henved 7 Linier lang og af en bleg Farve, med en ſmudſig gren og bred Stren lanas ad Ryagen. Hovedet er derimod redbrunt med 2 ſorte Dine-Puncter og et hosfeiet fortebrunt ſamt fløftet todelt Hals Skiold. Den indſpandt ſig midt i September i Moſſe, og fremfom i Flueſtand den 24de Julii. 123) 88 S. Om Norfee Infecter. 123) f\Phalana tinea (violacea), antennarum apicibus albis. Dens Vinger cre finale og ſpidſe i Enden, buorfor de bagtil giøre en for Kleft, naar de ſammenfeies. Felebornene temmelig lange og omtrent den fort reſte halve Deel hvid, for reſten er Farven overalt violet, men Vommen Iya fere. Den er liden, og findes paa Elletre. 123) Phalæna tinea Friſchella? Er liden, fame ganſke fort eller mørk med en guldfarvet Glands. Felebornene ere lange og have under Fora fiørrelſes Glaſſet at fee til hvide Ringe. Ale Vingerne ere omkring ſatte med Tange Haar. Anm. Dens lille brune Corve Har fort Hoved og Halsſkiold, 2 forte og glatte Knoppe paa eden og 3de leed, I fort Piet paa Stierten og ſorte Fødder. Det mærkværdigſte ved den er dette, at den gier en trind og brun Hylſe eller Koffe om fis, ftaaende paa (Frages af Birke: og Haſſelbladene, dog helſt de førſte. Dens øverſte Deel har en Ryg eller Kiel, ſom kommer deraf, at den der fønderſfier Koffent, naar den bliver den for trang, og giver den en ne Tilſetning. Saas ledes bær det fin Kofie ſom en Snegl fir Huus, og det ſaaledes at den gaaer fort med Forfødderne, hvor fokken er agbert, boldende Bagdeelen med Koffen i Veiret. Midt i Junio fæfter den fin til Bladet og forvandles til en fort Puppe. 9 Begyndelſen af Julii Maaned fremfommer Xyggen. 124) Phalæna tinea elongella. Er af en Muages Størrelſe, men meget ſmal, Vingerne jeunſmale og bagtil lide opadbeiede, ſom en krum Kniv; Følehornene ligefaa lange fom Vingerne. Med Fedderne ſtader den heit opreiſt og hviler bagtil paa Vingerne. De øverſte Vinger rødbrune med et ftort fort Flos pas indre Side, men pga undre Side foregrad og fkinnende ligeſom de undre Vinger, der ere nieget floſſede paa begae Sider, nien mieeft den indre. Vommen er hvidaqtig, Foddernes palmæ eller den nederſte Decl ligeledes; Reſten rødbrunt, det andet Pars forte Sfinnebeen (tibiæ) tyffere og mere floſſede end paa de andre. Hovedet bar forpaa 2 finale opbøiebe Horne. Anm. Dens Larve er lang, ſmal og græsgrøn med 6 Fedder, foran og to ſtumpede Spidſer i Steden for Fødder paa ote, 7de og 8de Ring S.Om Norſke Inſecter. 89 Ring forfra. Dene Puppe ligger indenfor et fint, hvide, paint glad og ffinnende Spind, der feer 110 ſom et Stykte ovait Glas eller Skind, og ſidder under Eletræets Blade. Puppens Farve er hvid, med brune Tærninger, i Rad langs ad Ryggen. Fluen fremfommer i September. † 125) Phalæna tinea (aurea) alis aureis, antennis, abdo- mine pedibusque argenteis. Er ganſke liden, ſmal og med bagtil famus mentryfte Binger. Den gar opruller Tunge, 2 opadbsiede Horne, ſamt en Ins Haarquaſt i Maffen. Den far og en Guldfarve med nogle hvide og ſølvfar- vede Pletter i Vingernes yttre eller nedre Kant. Dinene ere blade med ſorte Øineſtene, Vommen, Fedderne og Følebornene følvfarvede. Alnm. Det er indenfor Birferræets yderſte grove Bart og dens Sprefe fer, man finder dens lille Larve i ftor Mængde. Dens Farve er grøn, fom ſpanſkgren, ofte ogſaa en Blanding af rødt og grønt. De indebolde og alle en ſpanſkgrøn farvet Pædſke. Fluen fremfonimee ved St. Hansdag. 126) + Phalæna tinea (variegata) alis griſeis, lituris macu- lisque atris. Er liden med ſmale Vinger, bredeft bagtil. Vingernes Farve er graaſkinnende med en fort Strime paa langs, hvor Vingerne føies ſammen, og nogle nedadgaaende ſorte Puneter. Vingernes undre Side er mørt. Anm. Den fremkom midt i Auguſt af en fore Puppe. Larven er en lis den violet Blad-Vitler, med lyſe Pletter, der ſpinder ſig ind i Elles træets Blade. 127) + Phalæna alucita (didactylites) alis patentibus fillis. anticis albis bifidis, pofticis cinereis tripartitis. Dinene ere forte, Føde derne lange og Gvide, Vommen ligeledes hvid, ſamt lang og ſual. De fora reſte Vinger ligeledes lange og male famt deelte i 2 Parter ved en Indſkiærelſe, ſom dog ikke ſtræfter fig Ben til Midten, deres Farve Hvid, men Fryndſerne graa, Qvorimod de undre Vinger ere deelte i 3 Parter, alle graa. De bageſte Fødder bave lange Tiørner. Den kunde være Phalæna alucita didactyla, ifald dens Farve, ſowi jeg þar fundet beſtandig, ikke var forſkietlig fra ſamme. Tye Saml. II. B. Libel go S. Om Norske Inſecter. Libellula. 128) Libellula ænea. Er temmelig for; Hovedet og Overlivet faas bergrent og glindſende; Dinene grønne, Vingerne lidet guulagtige, ved Ros den ligeledes noget gule med en rødagtig Santpuinct. For Reften er underlæ: berne blege, Overlivet haaret oventil og Bommen paa undre Side brunſtribet. I Enden havde den 4 Hager, de øverſie randede pan undre Side. Fundet paa Birketræe ved Vandene. 129) | Libellula (cærulea) alis aqueis, corpore atro, macu- lis ceruleis. Synes at være nye. Dinene blaaagtige; Overlivet brunt arco med 3 blaa Striber paa Giderne; Vingerne vandfarvede eller blanke med ſorte Kantpuncter og hvidaglige Siel- Hinder (membranæ acceſſoriæ) ved Roden. Hvor de fæftes til Kroppen ſidder og nogle Qvide eller blaaeagrige Puneter. Vonis men er fort, dens 2de forreſte Leder inffe og næffen omgivne med en blaa Ring, den 3de indfuebet og blaa paa Siderne, se andre blaaplettede, med tre Pletter oventil og 2 ſtørre neden til paa yver Ning, Qvorimod de ſmaa Bie-Leeder, ikkun have 1 blaa Plet paa Gver Side og en anden knap fiendelig i Midten. I Ruin: pen fadde 2 lancetagtige Blade, og et mindre Blad i Midten dannet ſom en indhuult Spade. Fødderne og Vommens undre Side, ſamt alt hvad de blaa Pletter ikke indtage er fort. Den er ellers een af de ſterfte. 130) | Libellula (pumila) teftaceo-fuſca, alis hyalinis, punto marginali nullo. Den er fuap tredie Declen faa for, ſom de fædvanlige eller middelmaadige, altſaa meget lider. Farven overalt mere, dog meeft rød: brun paa Siderne og under Vommen, ſom ogfaa har lyfe redbrune Ringe paa undre Side. Vingerne vandfarvede, dog tillige noget gule at ree til, naar de holdes faminen. Diſſe bave ingen fi antpunct pad Vingerne ſom andre Li- bellulæ, men 2 fine Hager i Rumpen og merke Fødder. Tre Stykker af dem bleve mig fra en Sæter-Dal tilbragte, og vare ale fuldkomine lige. Ephemera. Fig. 38.130) + Ephemera (leucophtalma) cauda biſera, corpore fublateo, oculis albis papillofis. Kan regnes blant ſtore af dette Slages thi Tegningen foreſtiller den vel liden. Den bar 2 meget fiendelig hride Dine, ývori fees en ſort Dieſteen, fom vender ſig for TilſFueren, ligeſom Infectet felo vendes. wie alles, Vaske sectore Mbekrivelse, ma annasunga af se strin. Ngor Sandring av det konglo Banoke Viewek Sebok. Skrifler anden Dool. Ajzeshaon; 193. -5.49.99... th. 3 spjuters , enthalt a 38 sure weg :) bogelsang v.2. Bouches. in 2. The... Barang Ballach.-Hamen nakdinn. S.M. 2./aa konet mitt. (5.90.8)Sistitulalenoa homlich grens. hopfw. Vorgarleib zauzon farfagrăw, drgen grāma, Rigel otores geltech, ad. Wurset clenfalls zeitlich nit ritklich. Ranitia nxt të Un kalippen bleich Wordleiböken beharrt Hosilaleik wulen bennge- sheilt. Hinten 4 Haron) dle obserlang ? unt. Seite gerandit. and Bima), am Wasses. (5.90)129)+zkeduld ( caerulea) ales aqueis corporal ako manlis ceruleis . Schevint ren zu sein, dagen bläulich. Podales Sann, 3. 'Seiten -.s Hanew Shekew, Hingel wassfasti ; ale blanke mit sehsuariew Raritankkon ma mislichen Hokon, haulekes (membrane accessori e la... Weszel. Ho siem Korper bebetiut sin) wleben einige meisie slev besliche Obte Minillis where hi asster Hide Bich und modern blanen Ringe lank ganz angegrkow, Pas 3 de angeochail, a. I. Seiten dan de strigen blangefleckel, mil + Mecken abow rund 2 möríven anden auf jeden linge, woyyen she Kleinsew Heborglieder sur l llares Hork, and jede veikiand ecran harm wahronnehmendens in der Mitte haken. Por aftes Emceklem Alatter ad em hlewise Bett in de thike, ledelser als einen ene gehöll bond Spoken ge - beidet. Beine und Unterseite des Hinterleibes, was to cow klanew Muken nicht ersenommen tvist voharata. Se ist eine von low griselen. 5.99) 739) +-Ekelula (forila) toosadio-fusca), eli hyalinis banato marginali notla'. Sie ist tasiswi den Bieden hair de frez le diogerähnlichen oplemillelmiszen), also sehr weis Diksibisa hurkol, view one do wozhrana, Sexitslab ankow asthbann mit hotbed Rander Du Pledu. Ingol ausenforky boh Angle into etwas gols, men so die menmm gehallow modow. Rere Randgruste wie bei des sity. Sitello, con law obecno Pikewimu aller: Inico Purtel. Shej Slieke www drevor washow mit me ciran Säter. Thales lufthaeth, alluglichen sich vith; (5.90-)ky. 38.180) Sahamisa) Concouhthalm.w) can de bisela', corpore subistes, onts atbis papillons take, des questo teter dieses Ja Hang; de neicbanr, it etwas zu klein zmogefallen. Ingen 2, modo mik Sahmaron Ompelle, die sich Auge den bestehts , monkel so de las e beel wellst gerendet n337 (3.91 Awischen den prev Angen 3 Blerrel.com Breiteto nn) ant kleizea kihurgen Koju godk, tezonde any den Seiten, ráew taler aus dem Vorösleike kwarzlich roth ; Jenste gols in de verw Reche Raastris), etun klanschirror, Habsflügel durs Boed goce ale dei momeen anden.!; addsfaden bary, seize, ... Wheel ls setkool 2 gegen einander getrgeren Katickow cake Hassen. 8.g.) 182)cokemusa (candala) bereka thea), uustu lutem , alio rate ankkus. Reichen den gaeaew drzew 2 mie ramle Anophe rade bei 2. Tutelen, dewo mit zone. Cory Dorsten. Fordsbois chwara, goikoeheupt; Krikoles sitlih boras urlew zelo Pigel poti chimmer wie hugfer; Haikoflig i länglich, sehr klein; af bepalen wassal mo lang als 1. Manpower 8-91-)193) Inhemse biocrlaku. Li gemoinatoard. Ingen anlewohmal, show webst wie Olottehen, dow grigl. thois dan Konfes cinnehmen.2 Perise) ingen ane gewisbieh Bolalik ako niesgedical schwarz, und da weten wethleh, Merikslich und (trind - teres), gelblich Burchsichkin, ane lane hurike Smile Durbal Aftabitew Zrcal no lang als 2. Herpes , illes wiss; de hvitse olemuse saare mitskih. bizel kell stuzo silklichs Schimmene; Hanks flizei langlichrum och klein. Aow Massv. 1197. ) /54)+ En hemesa) (bilista) dioola, unbincarnata, olis subfasois , mengine cibato. In seng goes als Inles onlessis, Angów gross, dan kol, a klipore Pasarischew. Toisleis gemilbi, Sunkel, Hebbles wohlik die einzelnes Hieler Rende hiller. Aftafäden weirs, wool Singe be hapso, horten sehe meil un canke weichen? haeroches ein kleica vitendo Stackel. Hugel stone venkel, dentlich gefravel an horileen lande. Ti Merikafinjec tlin), Courtbill one wallich gleiches Siege Weicht wehe takimsemija). (5.9)./35) Phongarew nigra). Sekmat langtich schwers chowas glansoad, devonds and for Mikele Tigel, wo die fokus Jebwarselen sich inklar Omat sa larg als de Ropes , mit kelten Rozgow; Deine nicht ganz andet, unduttideg zeblioth. (5:32). 136 ) Obageren am broen. Vores Anzeken einis chovatelihen Times, while ez long as he Körpu, onu honi Delfen.de erre Gior romi Power kan leinas Fisch we live selbst mit wenigen ales grossen Women Bodejligel schwarz, e nuit gees Bichon Fibekon geopengh, Arduflized schoez ohne diete), skonze di Nocne say hey divusista lioun fir hikes abow subthan.. (5.92.)/37) Poragarea) duses. Man schmal, cinglich, rund ( hores), inden de Inget sich als 2 holks izlendar ensommarbi qos. Major abges nie lange able 3. Romay Buhle am cina klorca Ratov: de mkes hilisalo vchwarz oder Dunkel die Manchestenen haken seine Rekonschienen an die Werten, um De how schwarzer als lso Mobije sind sehnen sie ale 7 machte labsales behacklet sukses melcher Zinné ihr inschreibt Amou. Jedes Inaabel pant sich folgende Horace ) : Had minor ircambit fuomina duple deres majors, el abdomen 3) Poetra m ezis batus collosum ita reflectib od ivcwrval, ut mabices) foonina exsz-kawo, apic attina gat. Hallef viehe om 4.92): 435) Konsabko psla'. Zeichl zones Shetlika) sökt zeml. groso aus wiegen serne posen densel hal vot einen? Honen hanger. Da kont meulent schwarz und grüngepleite, angewan Polen geel farlig ofarbas Vanzel'. In his fin, comlik v. 1 Singel 2.so danessHerdekeit schwarz and griw, Honibalik wchurats , anks Velow grün liget lengrik vond weiss Schurert, wie Chaytlalmint mos grinew shrew Baekgecel de unda ikens Vegvamennzeglach rich tehaart esige). Im oberen dando il meinen Queen Sehnen zweigeteilt , 17) iwurken lande steht ein Maridranti ofer prize Rick wa ruf dess likellal. Riceken het; Wasses, doch ner in deere des Landes, as die 5.99). 199) Hemsskins hintas. Vie toes, i dew miek Strakoo je bilo na beetles fichey Walte etwa so lang ako de kope; Heidsleis bokaat, hurlew gospalken, Hügel cual mit 2wei getkeille Sokren' is heikes Ardew cuplu Suitaru Bogels lacle wax in ederow Dandes. Take meio de dagen allein schwer. Ihrew de Alisel bekaste deim Poincarice Askewasch translicker Ohnete, he and des Vordsflügeln 2 Serkte, jelah swenig hrverbelenden Quebinde bilden. Kiebsleit etwas densel. Lindet rich ebenso an Seen and Blusen. (5.9.3.) i40) Aaphidia ophiojusid. Som kitais met vou mage with stake Disny, indem sie Come glisericka! Boholio in einen Hals ansieht. kopjon beid, hvide sehnal. Se sein, etiran langs te kort no. Polyte? 240 sm mengeronment, Hundeleik sembichi bor bike road rund 1900: Magel cart, mit how fatehgewebt wie dei coon Remerabens, ne sehow anche cock formy net hakew blonso einen Morgenrikt. las ganze Roio schwarz ti bifen la Rui Soleiben und gelegeheift. - Bune cinsel si anemnenew Jobande se fanden, mit dem Barkale kingibeacht moglichsonite Pas Stimme, Peligie in Hermansen, Ikast zeer chouprushi cha elow like to do a {ger) as goritem Withe, anbatidant i dwi Balmoskikle ein flosagar un chwiligar a Broster. Seeis abbandling ikan de Ourpureck nerke ist aeklangwe ta www vieles merlos béchreibt wareh bio surinting al abs Bustay, Islastal früher auf als Gunnerns Wino am lalezlew isl. die Webersetzung on Hr Shield Side 90. Fig 1 2. 3. 5. 4. 7 6. Sih? 8. 9. 12 13. 15. 16. 17 20. 22 10. 11. 14. 18. 19. 21, 23. kamerorogo CM Side 90 . F 24 25. 26. 27 29. 30. 28. 6 WW 31. 33. a 32. 34 36. 35. 37. 38. 39. C Müller S. Om Norſke Infeeter. 91 Gendes. Imeltem be ſtore Dine fidde 3 fmaa i en Trekant og i njaa Forkviela ſer. Kroppen er guul, dog meeſt paa Siderne, oventil mørkere og paa Dver: livet fortred; Vingerne gule i øverſte Rad, ellers noget blaaſkinnende; Uns -Dervingerne forte, dog ſtørre end hos endeel andre; Rumpehaarene lange og Hvide, og ved Roden af ſamme fidde 2 mod hinanden bøjede ſaraa Hager eller Haar. 132) † Ephemera (caudata) biſeta fuſca, ſubtus lutea, alis rufefcentibus. Deu har, foruden de ſtore Dine, 2 derimellem ſom runde Knoppe fiddende nær ved Felebornene, der have temmelig lange Felebaar. Dverlivet er fort og guulſtrib:t; Vommen rødagtig bruni, men guul neden under; Vingerne rødſkinnende ſom Kaaber; Undervingerne aflange og ureget ſmaa, og de 2 Rumpeþaar dobbelt ſaa lange fom Kroppen. 133) Ephemera bioculata. Er den almindeligſte. Dens Dine ere neden til ſmalle, men oventil udvidede ſom en Trille, og indtage det meeſte af Hovedet. Et Par mindre Dine fidde rom ſædvanligt ftrar nedenfor. Overs livet er oventil nedtrykt og fort, men pga Siderne redagtigt, Vommen trind, guulagtig, og naar de nederſte merke Leeder undtages, giennemſigtig. Rumpes Haarene ere 2 Gange faa lange ſom Kroppen og ofte Kvide; de 2 bageſte Par Fødder hvidagtige ; Vingerne lyſe og lidt rødſkinnende; Undervingerne affang runde og meget ſmaa. Opholder ſig ſom de andre ved Vand. 134) † Ephemera (ciliata) biſeta, fubincarnata, alis fub- fuſcis, margine ciliatis. Er kun lider ſterre end Culex vulgaris, kar ſtore mørke Dine, og 2 andre ſmaa derimellem. Overlivet opheiet og mørkt, men Vommen rødagtigt med lyſe kanter paa Leederne. Stiertpaarene, ſom ere hvide og omtrent af Længde ſom Siroppen, vige bagtil meget fra hinanden, og have en liden Pigge ſiddende intellem fig. Vingerne ere noget merke at ree til, og fiendelig floſjede i bageſte Krant. De ſmaa Vinger ere og fiendelige. Alle Fødderne hvidagtige og lige lange. Den ligner meget Ephemera nigra. Phryganea. 135) Phryganea nigra. Den er ſmal, langagtig og fort, med et Slags Glands, Gelſt midt paa Vingerne, hvor Farven er meeſt fort. Feles yorpene, M 2 92 S.Om Norske Inſecter. hornene, der ere tre Gange faa lange ſom Kroppen, Gave Infe Ringe; liges kedes ere og Fødderne noget lyſe eller blaffede. 136) Phryganea umbroſa. Er af Anſeende ſom en fortagtig Ti- nea eller Mcl. Dens Følehorne ere af Længde fom Kroppen, og det eene Par Famleſtængler at fee til fom (maa Fodder. De rette Fedder have temme: lig ſtore ſkiont faa Tiørner. De øverſte Vinger forte og beſprengte med guals agtige Pletter, de underſte allene forte; Fedderne ligeledes, men leederne paa de bageſte guulbrune. 137) Phryganea fuſca. Er liden, ſmal og langagtig, fame det's hos trind, da Vingerne bøie fig ſammen, ſom 2 halve Cylindre. Vingerne ere ellers lange længere end Kroppen; Felebornene ganſke lidet fortere, og Far: ven overalt ſort eller mørk. Da Bugſfiellene have ſmaa Bieſkiel paa Siderne, der ere foriere end Reſten, kan ſamme anſees ſom 7 maculæ laterales, hvilke Linné tillegger den. Anm. Dette Infect parrer rig paa denne Maade: Mas minor in- cumbit foëminæ duplo fere majori, et abdomen ad dextrum ejuslatus deflexum ita reflectit et incurvat, ut matricem foëminæ exſertam, apice attingat. De opholde fig ellers alle ved Vaudene. Hemerobius. 138) Hemerobius perla. Den ligner en Libellula, og ſeer teme melig ſtor ud formedelft fine ſtore Vinger, men har ellers en liden Krop. Hos vedet er meſtendeels ſort og grønplettet, Øinene guldfarvede, medens den lever, men ſiden mørfe; Følehornene fine og omtrent af Længde rom Kroppen; Dver: livet fort og grønt, og Vommen fort, men grøn paa Siderne. Dens fire Vinger ere aflang runde, bvide og giennemſigtige fom Criſtal, fame igiennems vævede mied grønne Sener, ſom under Forſtørrelſes. Glaſſet fees at være loon eller beſatte med Haar. Jøverſte Rand ere de ſmaa Tver-Sener todeelte, og i nederſte Rand ſidder en Kanipunct eller gren Pret ligeſom paa Libellulæ. De give en ſlem Lugt og findes ved Vandene, dog iffe aden længit ind i landet, hvor varmen er ſtørſt. 139) S. Om Norſke Infecter. 93 139) Hemerobius hircus. Er langt mindre, men af ſamme Slab- ning i det meeſte. Felehornene ere omtrent af længde fom Kroppen; Voni. mien lodden og bagril klyftet; Vingerne ovale med todeelte Secner i begge sian- terne, men paa de andre Vinger alene i den øverſte. Farven er hvid, og Dis nene ellene forte. Vingerne have Haar paa Senterne, ligeſom den forrige, Famt brunagtige Puncter, hvilke giøre paa de forreſte 2 merke, men lidet fiendelige Tverbaand. Vommen er noget merf. Findes ligefedes yed Vande og Elve. Raphidia. 140) Raphida ophiopſis. Et lidet Infect af uſædvanlig Stabning, formedelft det larae male og cylindriſke Dverliv, der feer ud ſom en lang Hals. Hovedet er foran bredt, men bagtil ſmalt; Følehornene fine og lidet længere end Hovedet og Overlivet tilſammen ; Vommen temmelig lang, tyk og erind; Vingerne fine og igiennemvævede med Seener, ligeſom en Hemerobius, de ſtaae og paa Kant og þave en Kantpunet, ligeſom paa famme. Hele Inſectets legeme er fort og allene Vommens Sider gunfſtribede. Jeg har fun eengang fundet den i nye Bygninger, þvor den nok var henbragt med Tømmeret. 4.39 3 Anato 94 Anatomiſe Beſkrivelſe over et Foſter med tvende Hoveder af H. Calliſen. Løft den 12te Januarii 1781. Set er iffe allene ved at være opmærkſom paa Naturens ordentlige Gang og de beſtandige Love, efter Kvilke dens Virkninger beſtyres; men ends og ved at iagttage dens Afvigelſer fra den ſædvanlige Order, at der banes Vei til Kundſkab, og aabnes ofte nye udgange til at kige lidet ind i dens ſkiulte Verkſteder. Men Naturens Afvigelſer fra dens almindelige love ere faa og fieldne, det ſynes derfor at være af deſto mere Vigtighed, at betragte dem med Opmærk- ſomhed, naar de forefomnie, da det er førſt af mange ſamlede og hinanden lige nende Tilfælde man omſider kan blive i Stand til at udlede Slutninger. $ Denne Henſeende har jeg troet, at det ikke kunne være upaſſeligt efter det Kongel. Selſkabs Henſigter at forelægge ſamme en BefFrivelſe over et Misfoſter med tvende Hoveder, ſom for faa Aar ſiden blev fedt her i Byen af en Matross Kone 35 Aar gammel, der forhen havde bragt trende levende Børn til verden. Bemeldte Moder til dette Misfoſter havde imedens hendes Svangerſkab, efter Mandens Udſigende, itle formærPet noget ufædvanligt, ſom havde giort færa deles Judtryk paa hendes Sind eller Induitduingskraft, og ſom man kunde til: ſkrive denne Foſterets uſædvanlige Danneiſe. Men efter fødſelen ſkeete det, fOM Callisen om et Foster med 2 Hoveder.p.94. Tab. I. samophobideko Cristikel yang AS Callisen om et Foster med 2 Hoveder. p.94. Tab. II. Fig. 1. Frig. 2. R Q G Q LI M.. G Q P W. W U d B G. es 7 6... y M. K y 9. B C I A A B Callisen om et Foster med 2 Hoveder. 70.94. Tab.IT Fig. 1. a Fig. 2 Woo C. Om et Foſter med tvende Hoveder. 95 fom almindeligen pleier at ffee efter Misfoſteres fedfeler. Moderen tilſkrev denne Hændelſe det heftige Indtry? et Billede havde giort paa hendes Sind, ſom dog allerede nogle Aar iblant endeel andre var hengendes i hendes Kama mer, og ſom foreſtillede Janus bifrons. Fødſelen var og maatte netvendig være langſom og beſværlig, dog blev den efter tvende Dages fodſels Arbeide ende allene ved Naturens Virkning, det eene Hoveds naturlige Stilling i den overſte Aabning af Baftenet, ſom var meget vel dannet, gay den ellers ille uduelige Jordemoder ingen Mistanke om noget uſædvanligt Tilfelte; førſt da det eene Hoved allerede var paſſeret de yderlige blede Fesſels-Veie, forundret over den Forhindring ſom endnu funde forhale Fødſelens Ende, opdagede hun påa den høire Side det andet Hoved, rom da allerede var gaaet igiennem den øverſte Nabning af Beffenet, og ſom nogle Timer derefter ogſaa blev født; þele Fødſelen blev da boſtig tilendebragt, og i Henſeende til Navleſtrengen, Morfogen og dets Affondring var intet ofvigendes fra den naturlige Tilfand. Moderens Barfelfeng var uden ufædvanlige Tilfaelde, og bendos atleti: fke Helbred blev ved denne fødſels Handling aldeles ikke fuaffet eller forandret. Foſteret var død, men dets meget fuldfouine Dannelſe og friſke udſeende, faas velſom Moderens Forſifringer, at have fundet til tydelige Bevegelſer af Bars net fort førend Fødſelens Begynteffe, gav tilfulde tilfiende, at Barnet var des under fødſelen. Jordemoderens Beſtræbelſer ved Aareladning igiennem Navleſtrengen, Badninger, Indbiæsning af luft i lungerne, og andre op- vallende Midler at bringe Barnet igien til live var ogſaa forgieves. Jeg var ſaa Gældig ved Jordemoderens og en Pens Formægling at faae Barnet til Un- derſøgelſe. Foſterets udvortes Dannelſe ſees af den forfte Tabelle, der var et Pis gebarn af en fuldkommen Bygning, af 10% Punds Best, Hanr og Negle vare ſom de plejer at være paa fuldbaarne Foſtere, dog bavde de iffe den fulde Længde diſſe pleier at have. Det havde tvende færſkildte Hoveder, af den ved noefedte Børn fæd- vanlige Størrelſe, dog var Figuren for faavidt foranüret, or Hovederne paa den Side de vendte inod hinandeu vare mere flade end paa den udvortes Side, hvil- ket ſyntes at være foraarſaget af Trykningen imod hinanden. Det heire Ho- ved, ſom det fidfte der kom frem, bude lidt meget af Trykningen under Fed: ſelen, faa at Huden iffe alene paa adreilige Steder var beffariget, men paa den 96 C. Om et Foſter med tvende Hoveder. den Koire Side hvor os parietale Ifebrende ſiden fandtes at være braffet, var en ſtor Samling af underlebet Blod. Diffe Virkninger af Trykningen, ben voldroinme Dreining Hals-Virvelbeenene og den beri indfluttede Rygmary nedvendig maatte være underkaſtet imedens Det eene ſidftfedte Hoved endnu var indflemt i den øverſte Aabning af Bæffenet, har efter al Rimelighed og foraars faget Barnets Dod. Begge Anſigterne vare fuldkommen naturlige, hver Hoved Bavde fin færſkildre Hals, fom øen imod Bryſtet nærmede ſig mere og mere tilfammen, og ved den nederſte Deel af Halſen ſtødte ſammen. Paa dette Sted var imellem begge Halſene en bevægelig Forhoining at finde, ſom ſiden blev opdaget at være et enkelt Noglebeen og et Skulderblad, Bryſtet var aldeles enfelt, men endeel bredere end det pleier at være ved andre Bern, Underlivet var ovencil ili: gemaade bredere end fædvanlig, men neden til nærmede det fig til den naturlige Størrelſe. Navlen og Navleſtrengen var aldeles ſom den pleier at være. Ars mene vare fuldkommene af fædvanlig Tal, Figur og Størrelſe, ligeledes Bec- nene, undtagen at Fødderne vare dreiede faaledes, at Saalerne (Plantæ) af begge Fodterne vare dreiede ind og opad., rom de pleier at være ved de faa kaldte Varis. for des nøiere at funde underſøge ditte Misfoſters indvortes Bygning, ſpreitede jeg noget af den grovere Vor-Injection i Navleſtrengens Vena, Kvils ken Blodaare jeg fandt iffun enfelt, men tillige med de fædvanlige Pulsaarer noget ſtørre end de pleie at være. Begge Hoveder og Haffene viiſte aldefes ins gen Særdelesheder af Pulsaarerr:S og Blodaarernes Uddeeling, faa og Ner: vene og de ſandſelige Organa vare fuldkommen naturlige, hver Hals Havde fine Hoved- og Hals. Pulsaarer (arterias carotides og vertebralas) fine venas jugulares ex og internas, fine nervos vagos, inttrcoſtales recurrentes og ganglia cervicalia , itkun de ydre Halsnerver gav plexus brachiales paa fredvanlig Maade fra ſig, de indvortes derimod iffun ubetys delige Muſkelgrene, Mufflerne paa den indvortes Side af Halſene indplantede fig paa de imellemværende Nøgle- og Skulderbeen. Huulheden af Bryſtet viiſte mere mærkværdigt, omendfkient denne var af betydelig Breede og Størrelſe, ſaa var dog ikkun tvende Bryſthinde - Sæffe, tvende funger, de ſædvanlige Mediaſtina anterius & pofterius, en Pericardium og et Hierte tilfæde. Alle C. Omet Fofter með tvende Hoveder. 97 Alle anatomiſke Beſkrivelſer af dobbelte Misfoſtere kommer deri overeens, at illun findes et Hierte i dem, dette ſynes derfor at være en ſtadig eg vis Indrete ning af Naturen, ſom tydelig ſigter til Barnets Conſervation: Tvende Hierter vilde neppe med en fuldkommen lige Kraft funde bevæge Blodet til de fælles Deele af begge Foſtere, et derimod eller 2 rammenvorne, ſom ved de famae Muſkel-Trende træffe fig fammen, giør þele Circulations-Syſtemet mere fikker; uddeelingen af Aarerne var ganſke ſærdeles. For at ikke blive feedfom. mielig ved eu les og utydelig Beſkrivelſe af Aarernes Gang, kar jeg ſøge at afbilde dem i den anden Tabelle. Hiertet fontes at være dobbelt og ſammenvoren, da det ikke allene var meget ſtørre end det pleier at være, men endog de Furer paa Spidſen og der bageſte Rand af Hiertet, ſaavelſom Hierte- Drenes Tal og Aarernes udſpring af Hiertet viifte det. Den førſte Figur afbilder Hiertet udtaget af Hiertepune gen (Pericardium) og udlebet af de ſtore Aarer, faaledes ſom de fees frø Hiertets forreſte og øverſte Flade : A. Er det forreſte Hiertekauimer (Ventriculus anterior) af det ſtørre on Heire Hierte. B. Det bageſte Hiertefammer (Ventriculus pofterior) af ſamme Hierte. C. Furen (Sulcus) (voraf fees Gierdet (Septum) imellem begge Hiertee fammerne. D. Den kwire Hierteſæt (auricula dextra) af ſamme Hierte. E. Den venſtre Hiertefæk. F Den venſtre Hierteſæk af det venſtre Hierte. G. Eu Deel af det mindre, venſtre og noget bagtil med det ſtørre heire fanimengroede Hierte. H. Den opſtigende ſtore Pulsaare (aorta aſcendens) af der Heire Hierte. 1. En Deel af den nedſtigende ſtore Pulsaare. K. Den hoire Nøgleaare (arteria ſubclavia dextra). L. Stammen af den Geire Hoved-Putsaare (Truncus arteriæ caroti- dis dextræ. M. Stanimen af den venſtre Hoved Pulsaare (carotis ſiniſtra). NN. En Deel af Lunge-Pulsaaren (arteria pulmonalis) ſom allene git til den høire Bunge. Aye Saml. II. B. N 0. Den 98 C. Om et Foſter med tvende Hoveder. 0. Den tilbageførende fungeaare (vena pulmonalis). P. En Deel af den øvre ftore Huulaare (vena cava ſuperior). Q. Denne Huulaares Deeting i tvende Hovedgrene, hvoraf den heire gas svende tilbageførende Halsaarer (venas jugulares) til det heire Ho- ved og den tilbageførende Nøgleaare (venam ſubclaviam) til den høire Arm. Dew venſtre gav RR. Evende tilbageførende Halsaarer (venas jugulares) til det venſtre Hoved, og S. Nogleaaren til den venſtre Arm. T. En Deel af den mindre aorta fra det venſtre og mindre Hierte, hvor tillige ſees denne Pulsaares opſtigende Deel og Krumning. U. Den høire Pulsaare (carotis) til det venſtre Hoved. X. Den venſtre Hoved-Pulsaare til famme Hoved, Y. Den nedſtigende mindre aorta. Z. Nogle-Pulsaaren (arteria ſubclavia) til den venſtre Urm. a. Den venſtre Lunge-Pulsaare (arceria pulmonalia ſiniſtra). b. Tubus arterioſus, foin gaaer ind i den mindre aorta. Den anden Figur viſer Hiertet fra den bagefte og underſte Side, bel- dende med dens Grund eller brede Deel frem ad. A. Den underſte og tageſte Flade af Hierter. BB. Den Heire Hiertefæl af det mindre Hierte. C. Den venſtre Hiertefæt af ſamme Hierte. D. Det mindre og venſtre Hierte. E. Den mindre aorta med dens Udgang og Opſtigning. FF. De tvende Hoved-Pulsaarer (carotides) til det venſtre House. G. Den nedſtigende Deel af famine aorta. H. Negles Pulsaaren (arteria ſubclavia) til venſtre Arm. II. Den ſtore frumning denne aorta giør for at bage den anden ſtore med: ſtigende aorta, udi hvilken den indgaaer. KK. Den venſtre Lunge-Pulsaare. L. Tubus arterioſus b i den førfte Figur, hvis Indløb i aorta her ſece. M. Den venſtre tilbageførende fungeaare (vena pulmonalis). NN. C. Om et Foſter meb tvenbe Hoveder. 99 NN. Huufaarens Sæl (Saccus venæ cavæ). O. Den opſtigende Huulaare. P. Den høire tilbageførende Nøgleaare (vena ſubclavia dextra). QQ. De tilbageføreude Halsaarer (venä jugulares) til det fsire Hoved. RR. De tilbageforende Halsaarer til det venſtre Hoved. S. Den nedſtigende Huulaare (vena cava deſcendens). T. Den anden og ſtørre nedſtigende aorta. UU. Hoved Varerne (carotides) til det køire Hoved. X. En Ring eller øe, ſom den nedſtigende aorta gior. Y. Nogle-Pulsaaren til den boire Arni. 2. Den høire Lunge-Pulsaare. a. En Tubus arterioſus, ſom ifte fan ſees, men paa det Sted gaaer imellem Lunge-Pulsaaren og Begyndelſen af den nedſtigende aorta. b. Den høire tilbageførende lungaare (vena pulmonalis dextra). c. Den høire Hierteſæt af det ſterre og beire Hierte. d. Der venſtre Hiertefæt af famme Hierte. fungerne vare af den ſædvanlige Figur, allene noget ſtørre, Kver af dens Baode ſit eget luftrør (arteria aſpera) ſom uden Deeling giť til denne Lunge alene, de bande og hver ſin egen Arterie og Vene, ſom gil til Hiertet paa forſkiellige Steder, Glandula Thymus var naturlig, dog ſtørre end rom fædvanlig. Diſtributionen af Nerverne var faaledes, at begge Nervi vagi geleide ocſophagum paa yver Side igiennem diaphragma. De udven- dige Intercoſtal-Nerver giorde uden til deres fædvanlige Ganglia og Grene, men de indvendige gav ilfun ſmaa ubetydelige Grene, alle 4 Intercoſtal-Ner- ver giennemborede endelig Mellemgulvet paa forſkiellige Steder. Ved Aabningen af Underlivet fandtes 2 færſkildte Mader af ſædvanlig Figur og forſkiellig Størrelſe, øver med fin egen Mavepibe (oſophagus) og Hver ſin egen Pylorus og Tolvfinger-Tarm, men førend de kom til den anden Krumning, fødte de ſammen og formeerte derefter iftun en Tarm-Kanal. Dette er foreſtillet i den anden Tabelle, hvorpaa fees begge Ventriculi af ulige Størrelſe. AA 2 100 C. Om et Fofter med tvenbe Hoveber. AA. Begge Mavepiber. BB. Pylori og Inteftini duodeni Begyndelſe. C. Deres Sammenſætning i en Tarmhuulhed. Leveren var ſtørre end fædvanlig, dog kun enkelt og forſynet med er Galdegang, ſom indborede ſig i det enkelte Duodemum. Det ſtore Omen- tum fulgte begge Maver og var for Reſten fom ſædvanlig. Men det fandtes 3 mindre Omenta, et i den mindre Strumning af kver Mave, og det tredie imellem begge Maver, alle 3 ſaavelſom det ſtore Omentum lode ſig igiennem den Winslovſke Aabning opblæſe. Ved de evrige Jndvolde i underlivet var aldeles intet uſædvanligt. De fire Intercoſtal-Nerver, ſaavelſom de fire Ners ver af det gde Par formerede et ſtort ganglion ſemilunare, hvoraf, efter den almindelige Drden, Plexus bleve formerede. Mellemgulvet havde 4 Crura til Giennemgang for begge Mavepiber, een Aabning for Aorta og een til Vena cava. Den tredie Tabelle viſer Skelettet, hvis begge Hoveder (Fig. 1.) vare af naturlig Dannelſe, undtagen at den indvendige Side var mere flad paa begge, formodentlig af Hovedernes Sammentrykning iniod hinanden; den udvendige Side var mere conver. Begge Columna vertebrarum (Fig. 2.) lige til Spidſen af Offa coccygis vare af ſædvanlig Figur og Sammenſætning; ud: vendig vare Ribbene paa fædvanlig Maade bannede og foreenede med Virvels bene, men indad imellem begge Rygradene vare lidvoxninger efter Rudimenta af Ribbeen, ſom foreenede begge Nygradene tilfainmen bagtil. Bryſtbenet (Sternum) var meget breedt, og viifte ſtore og dobbelte Osſifications-Puncter; paa Midten af den øverſte Deel af Bryſtbenet var det tredie Negle- eller kravebeen (Clavicula) befeſtet, dette gif frem midt imellem begge Hals-Virvelbene, og havde et tredie Skulderblad (Fig. 2 a) af færdeles Dannelſe, fom fad imellem de tvende Rygrade. Dette Skulderblad havde og fine fordeles Muſkler til Bevægelſe, alle andre Been vare af den fædvanlige Dannelſe. Bemerkelſer over Misfoſtere findes iffe fielden. J de gode og troeværa dige Sfrifter er Kerimod 600 tilſtæde, men meget fielden ere dog anatomiſke Beſkrivelſer deraf, da iblant denne Mængde neppe 60, og de eſte endda mes get løſeligen findes anatomiſk befFrevne. Kunda C. Omet Foſter med ivende Hoveder. IOI Kundſkab om den udvortes Dannelſe af Misfoſtere og deres Afbildning fynes allene at tilfredsſtille en ungitig Nnegierrighed, det er heller ikke at nægte, at af Misfoſtere ifle fan haves den fande og udvidede Nytte, ſom af Efterforff ning og anatomiſe Kundſkab om den beſtandige og ſædvanlige Bygning af der menneſkelige legeme, men det er dog behageligt, at finde Naturens Handline ger ſelv i fine Afvigelſer beſtemte, ordentlige og paſſende; og ikke fielden inde- holder anatomiſke Beſkrivelſer af Monftra, en Sæd til Sandhed, ſom ale drig af den fædvanlige legemets Bygning kunde have været udledet. Jbrant Misfoſtere i Almindelighed, ſynes de ſom enten aldeles eller dog til de berndeligſte Deele af Legemet ere dobbelte, at være de mærkværdigfte. A diſſe, hvoraf omtrent 185 Efterretninger fan famles, ſom bære Præg af Sand: Veden, ere de almindeligſte, hvor tvende hele Foſtere paa een eller anden Deel ere ſammenvorne, af det Slags har den afdede Hr. von Haller efterlade os en ypperlig Beſkrivelſe. Der findes af diſſe fuldfommen dobbelte Foſtere naften 70 bemærkede, og mærkværdigt er det, at jo mere Monftra fra dette Slags afvige, jo fieldnere ere de. Af dem rom far iftun et Bækten, men 2 Hoveder , 2 Bryſte og 2 eller 3 Been, findes 45 anmærkede; af dem ſom ikkun havde et Hoved, men Leges met paa adſkillige Maater dobbelt 40; af dem Hvor et mindre Foſter var fam- menvoret med et ſtørre fuldkomment 17; og endelig af dem rom med 2 Hoveder ikkun havde en Krop og fædvanlige Lemmer 13, og af alle diſſe er næſten to tre- diedeel af det andet Kien. Jeg overganer den Mængde af andre udvorteo Vam ſkabninger paa enkelte legemets Deele, faa og Forſætninger og Forandringer af Indvoldene, dobbelt Blære, Moder og Moderſkede, af hvilke ſidſte jeg i Collectaneis Hafn. Þar befiendtgjort nogle. Jligemaade de mange Bez ſkrivelſer af vanſkabte Dyr, faa og de ſom allene efter Traditiones ere bes fkrevne, og de foni mere ſynes at være anferte til at opvrfte Forundring og Dvertroe, end at ſtadfæſte Sandheden. Iblant de Misfoſtere med 2 Hoveder og en krop, ſom nogenledes ligner dette nu beſkrevne, eller i det mindſte dog þar ifkun et Bæfken, er iſær Beffrivelſer i Auguſtino, Jacobo Ruffio, Buchanano, Paræo, Riolano, Bianchi, Schenkio, Brunero, Morris, Lemmery, Sculteto. Nagr N 3 102 C. Om et Foſter með tvende Hoveber. Naar man fatumienligner de anatomiſke Beſkrivelfer af flige Vanſkab. minger i Almindelighed, faa finder vi i det Hele, at de ere ſaaledes byggede, at hver Deel har en tilſtrækkelig Mængde af Blodkar og Merver, og ſtaaer i faa. ban forbindelſe med det Hele, at intet fattes til Livs og Helbreds uuelige Cona ſervation. Naar og fligt et Misfoſter har levet og voget i Moderen den hele Tid af Svangerſkabet, kan man med ſtørſte Nimelighed flutte, at livet ogſaa uden for Moderen efter fødſelen tan vedblive. Erfarenhed Radfæfter og, at ſammenvorne og med betydelige dobbelte Deele forſynede Misfoſtere ikke allene Har levet, men og har levet funde; ja endeel har opnaaet en moden og nogle en ksi Alder. Af det Slags hvor et fuldkommen Foſter Bar baaret paa et mindre ſom var ſammenvoret ved Bryſtet, finder vi mærkværdige rempler i vores Bar- tholins anatomiſke Hiſtorier, i Paræo, Columbo, Langio, Beriverio, Borello og Valisnero, i Transactionibus Philofophicis, i Actis N. C., i Actis Ac. Sc. Pariſ, m. v. De Peſte af diſſe har opnaaet en moden Alder, nogle Gar have ſærſkifdte, andre fælleds Følelſer, nogle ere debe tilſammen; ved andre par det eene Foſter betydelig overlevet det andet. Af dem hvor 2 fuldkomne Foſtere ved Bryſtet vare rammengroede og ſom þar beboldt livet, finder vi iblant andre Erempler i Ruyiſch, i Journal des Scavans, i Commentariis Litterariis Norimb., i Scriptis Academ. Sc. Pariſ. Journal de Trevoux bliver en Tvillinges Fødning 10 War gama mel beſkreven, ſom var ſammenvoren ved den bageſte Deel af Hovedet. Jblanc de Misfoſtere rom havde 2 Hoveder og iffun et Bæffen, og ligner vores ber ſkrevne, bar adſkillige, fom af de forhen citerede Autores ere anmærkede, bes þolde livet og opnaact en fuldkommen Aider. Martinez taler iligemaade om en Mand med 2 Hoveder, ſom blev baaret omkring i Madrit for at viſes for Penge. Jeg vil ikke feede Det Kongel. Sælſkab med at anføre flere Vidnesbyrd, da diſſe ere tilſtræffelige til at viſe, at de enten aldeles eller dog ved de betyde: ligſte Deele, dobbelte Foſtere kan leve og ere almindeligen af Maturen forſo: nede med de Drganer, ſom nødvendig udfordres til livets Underboldning. gite allene ved Menneſkene, men ogſaa ved Dyr viſer Naturen den ſamme Ombyga geligbed C. Om et Foſter med tvende Hoveder. 103 gelighed for livets Vedligeholdelſe, endog ved de uſædvanlig dannede Stab: ninger. Linné Har feet en voren Slange med 2 Hoveder. Gislerius har længe født en Skildpade med 2 Hoveder. Buchner fortæller, at Kong Lud- vig den XV har ſkudt en Hind med 2 Hoveder; ja Plinius har allerede feet en voren Tyr med 4 Dine. Slige Misfoftere kan altſaa leve, om de ikke ved en tilſtedende Hændelſe bliver livet berøvet. I ældre Tider, da Overtroe og Vankundighed endnu mere beſtemte Fol: Pets Tænkemaade og Handlinger, giorde man ſig ingen Umage for at vedliges bolde ſige Misforſteres liv, men overlod dem til deres egen Skiebne, fors fømte de nødvendige Redningsinidler, og iffe fielden felv berevede dem Livet. Dr. Luther interede endnu noget af denne Tænkemaade: derfor finde vi den ſtørſte Deel levende Misfoftere førſt i de nyere Tider. Men end/kient vi i vore Tider vel iffe fra denne Side have at frygte for ſlige Foſteres Undergang; ſaa er dog en anden og naturlig Aarſag, ſom altid udſætter deres liv for for Fare, men denne ligger næſten allene i Fødſelens Handlingen. Om Bælfenet af Moderen er ſnever, eller og iffun af en maadelis Viide ; eller Stillingen af Barnet er iffe aldeles fordeelagtig eller af Fødſeleshielperen iffe med megen Forſigtighed bliver behandlet, raa ſynes det at være næſten phyſiſk umueligt, at et Foſter med 2 fuldfonine Hoveder kan komme levende til Verden, det mage enten ved den langvarige Trykning i Moderens Bæffen og iſær den øverſte Aabning omkomme, eller naar ikke begge Hoveder paa engang kan gaae igien: nem Bækkenets Aabninger, mane Hals-Virvelbenene af det eene Hoved, efter, og imedens det andet er fremkommet, faa voldſom dreies, at derved Rygmars ven betydelig mane lide; eller og den fremkomme Deel bliver af Jordemoderen faa voldſom truffet, at derved foraar ſages Barnets Dod, kvillet ſidſte ſaa mes get mere er at befrygte, ſom ofteſt den fande Beſkaffenbed af Foſteret iffe lid: lig fan blive opdaget, men fædvanlig bliver taget for en naturlig Tvilling-Fødſel. Naar derimod Moderens Beffen i alle fine Dimenſioner og Deele ex af fuld: tommen Størrelſe, Pan Misfoſtere med 2 fuldkomne Hoveder iffe allene levende fødes uden Konſtens Hielv, men ogſaa naar Fødſels: Handlingen gaaer meget langſomt og begge Hoveder tilſammen indtræder i Beffenets Aabninger, ved Tangens Hielp befordres og fosterets liv derved frelſes. Ved det beſkrevne Foſter ſeer man, at det heire Hoved iſær þaver lidt en voldſom Trykning, da det 104 C. Om et Foſter med tvende Hoveder. det udvendige os parietale er brudt, og det er uden Tvivl denne Trnkning ſom bar foraarſaget Barnets Ded. Man Gar fra de ældſte Tider of Piræbt at udfinde Aarſagen til Misfos ſtere, og hvorfor den Dannelſe af og til faa betydelig afviger fra den naturlige Stabning. Fra de ældlie Tider af Har man trost, at Mødrenes Indbildnings: kraft funde kave Indflydelſe i Foſterets Dannelſe. J Heliodoro, Sorano, Oppiano, Empedocle, Plutarcho, Galeno, Plinio finde vi denne forkla- ring. Denne Hypotheſe, ſom ogſaa iblant de nyere, iſær Malebranche, har forſvaret og Haller raa fyndig igiendrevet, er viſt nok den nimindeligſte, og vil altid finde en Støtte i det menneſkelige Hiertes Tilhøielighed til hellere at fæſte Troe til det Meraculeſe og til en Mængde tvetydige Erfaringer, end til at er: tiende ſin Uvidenbed. Iblant den ſtore Mængde Obſervationer, hvor ſtærke Sindsbevægelſer, ſom Stræk, Vrede eller længſel ſkal have givet Anledning til adſkillige Vanſkabninger, ere ifte een eeneſte ſom jo i denne Henſeende er fan uvis, at næſten intet deraf med nogen Rimeligbed kan ſluttes. De aller fleſte opdager førſt den foregione Varſag efter fødſelen, og det maatte i Sandhed være meget fært, om i de 9 Maaneder af Svangerſkabet ikke ſkulde være hens det noget, ſom nogenledes kunde træffes derhen. Af famme Slags er ogſaa det Billede, ſom fulde have givet Anledning til det beſkrevne Misfoſter, Hvorpaa viſt ikke var bleven tænkt, om denne Hændelſe ifte var indlebet. Vi ſeer daglig, at de Fruentimmer, ſom er af den felſomſte og bevægeligſte Sinds og legemis-Forfatning, igiennemgaaer i alle Perioder af Svangerſkaber de hef- tigſte Sindsbevægelſer, uden nogen Indfindelfe paa Foſteret; andre, ſom una der anholdende Indbildning og heftigſte Frygt for at bringe Misfoſtere til Ver. den, føder funde Bern; vi ſeer at Planteriget, hvor Sielevirkninger ifte fan antages, bringe en Mængde Van Fabninger frem; og endelig, at i det hele Dyrrige medfødte Bræl, Hareſkaar, udvorninger, Pletter, Dreininger, fors øget eller formindſket Tal af Deefene, forkeert Leie og andre urigtige Dannel: ſer forekomme, uden at mindſte Grund dertil er at opdage. Jeg vil af Haller iffe anføre de phyſiologiſke Grunde, hvilfet i det Hele viſer, at Sielens Virts ninger iffe vel kan give Anledning til Misfoſtere i Almindelighed, og iſær til de dobbelte Foſtere. Ligelar C. Om et Foſter med tvenbe Goveber. 105 Ligefaa lidet og endnu meget mindre kan man antage, at flige dobbelte Foſtere dannes af Leyninger af to færſkildte Foſtere, ſom ved en Hændelſe, Tryk: ning eller mekaniſke firæfter paa denne Mande vare vorede ſammen, deres Byg. ning er alt for noiagtig ſammenſtemmende, og alt for fuld af guddommelig Kunſt, at man kunde troe dette. Den fande Aarſag til Misfoſtere er og vil maafkee altid blive ſkiult for Menneſkene; men ſaa meget kan vi med Vished ſlutte, at Grundvolden maae allene ligge i de førſte Stamina af Foſterets Udvikling. Allerede i Hiertet, ſom den førſte levendes Punkt det menneſkelige fuage Syn fan opdage, maae Grunden være tilſtæde, helſt i dobbelte Foſtere, da de iffun ere forſynede med et Hjerte. Det fynes, at Staberen har faftrat Spe- cies i Naturens Riger, rom aldrig vil forøges eller formindſkes, men i diſſe Grændſer þar Kan tilladt Afvigelſer i Henſeende til Farven, Størrelſen, leie, Figur m. V., og en agtſom Naturforſker vil ogſaa i Panſkabninger fiende den Mimægtiges Finger. *7ye Sam. II. 33. H. To6 H. Calliſen 6111 en Cur paa et blindfødt Pigebarn 9 Aar gammel. 2 et er viſt en ſmigrende Fordeel for en practiſk Læge, rom belønner til ſtørſte Deel den Bekymring og Befoærlighed, hvormed han daglig er omgi. Bet, naar han kan have Leilighed at frelſe et Menneſke fra en nær og vis Død: eller naar han kan ſætte et Menneſke i den Stand, at nyde livets Lyfſalighes der, ſom ellers maatte være tabte for ham. Chirurgien ſynes i den Henſeende at kave en vis Fortrin for Medicinen; mange vældige chirurgiſke Operationer viſer uimodſigelig og naften med en mathematiſk Vished Konſtens Virkſomhed; hvorimod Medicinens Virkninger ſynes at være meer ſkiulte, og ikke fielden til: egnes det Konſten, hvad dog Naturen alfene þar frembrage. Det glæder mig ved denne nærværende Beretning at kunde deelagtiggjøre det Kongel. Videnſk. Sælſkab i den Forneielſe, jeg for nogen Tid har havt ved at forſkaffe et Barn ſit Syn, rom fra Moders liv var blind født til Vers den, ſom uden Konſtens Hielp, npaatvivlig beſtandig, havde maattet være en af de ypperligſte Sandſers Brug berøvet, og derved Gave favnet Kundſkaben om alle de Vellyſter og Herligheder i Naturen, hvilke Skaberen igiennem Sys Nets Værktøier ſaa rigeligen udører i fornuftige Stabningers Siele. Barnet var en Pige fra Alfen, nær ved Sonderborg, af Bondeſtanden, 9 Par gammel. Hun havde en medfødt Stær paa begge Øinene. Stæren yar meer hvid end graae, forſynet med mørfe Striber, fyntes at være noget indtrykket paa den forreſte Flade, og lovede derfor iffe det lykkeligſte udfald af Operationen. Ved ſtærk Lysning kunde hun neppe ſkille Lys fra mørk, thi pupilla var ſtære ſammentruffen; men ved et meget ſvag lys, ſom nærmede ſig til Morfen, hvorved pupilla var ſtærk udvider, kunde kun noget bedre tiende Lnsningen, dog uden at adſkille de omkringſtaaende Objecter. Da Barnets Forældre var fattige, ſaa var hendes Opdragelſe og Siele- Evners Dyrfelfe aldeles forſømt, og kun allene opvoxet under Naturens Hæn- der: C. Omen Cur pas et blindfødt Pigebarn. 107 der. Eenfoldig, ſom under diſſe omſtændigheder fædvanlig, fyutes hun faa meget meer, da hende alle de Kundſkaber og Erfaringer, ſom Synet kunde tilveiebringe, aldeles manglede. Jeg kunde derfor ikke fuldkommen Gave den Fornøtelſe at udvikle Forſkellen af hendes Foreſtillinger om de adſkillige Ting, ſom fandtes omkring hende, for at ligne dem med dem, rom Synet tillige med andre Sandfers Hielp forſkaffer os: doy kunde jeg tydelig mærke, at hendes andre Sandfers Folelſer var ulige ſkarpere og finere, end andre Menneſkers. Den mindſte uvandte Lyd giorde hende opmærkſom. Lydet allene af Uhrets Bevægelſe i min lomme, foun jeg ſelv ikke funde fornemme, tildrog ſig bendas Opmærkſomhed, og yun ſpurgte hvad det ſkulde betyde. Hendes Følelſe med Fingerne var overmaade nøiagtig: paa at en enfelt Silferraad, ſom ved nogle indfpundne Siſteormes Tilſtedeværelſe var ved Haanden, for Hende var meget kiendelig. Naar jeg gav hende tvende Klædeprøver af lige Fiinhed og Stør: relſe, kunde Hun finde Forſkiel, naar Farven var meget forſkiellig, fom hvid, fort eller haired, dog uden at kunde beſtemme, hvori Forſfiellen beſtod. Det er meget almindelig, og vi ſeer det ſædvanlig, at ved en eller an, den Sandſes, og iſær Sunets Mangel, de andre Sandſer ved neiagtigere Ans vendning og Agtpaagivenhed ſaaledes bliver fkiærpede, at derved Mangeln bli- ver mindre følelig. Det er meget naturlig, at vi udvælger den letteſte Vei at ſamle Kundſkab og Erfaringer paa, og naar Synet viſer os den, faa forſom- mer vi Felelſene, Lugtens eller Hørelſens nsiagtige Anvendning til dette Dies meed. De menneſFelige Sandſers Brug kunde viſt i Henſeende til Redſka: bernes Bygning blive langt fuldkomnere end de almindelig ere, om de beſtan- dig med den musligſte Flid og Agtpaagisenhed bleve anvendte og øvede. Min lille Patient kunde og giøre de ſædvanlige og tide igientagne Forretninger med den ſamme Noiagtighed, ſom om de vare leedte ved Synet. Hun funde efter Moderens Beretning i deres eget Hund finde Sengen, Bordet m. v., gage i Gaarden, Flæde ſig af og paa, finde Munden, Næfen, Dinene, den ſtore Tage sc. med den ſamme Neiagtighed ſom om Hun kunde ſee. Omendſkient jeg giorde mig megen Umage, at giøre hende de Fordeele og Behageligheder begribelig, rom Synet forſkaffer os, og fom hun formos dentlig felv kunde vente at vinde ved at blive opereret; faa ſyntes hun dog me: get ligegyldig derved, og uvillig at underkaſte fig Operationen. Alene Quer: talelſer 2 108 C. Om en Cur paa et blindfodt Pigebart. talelfer af hendes Moder, og lofter on Mad og Drikke, fom hun elſkede, for- maaede hende dertil, og giorde det, ſom derimod Lefter om nye Klæder og Pynt iffe kunde udvirke. Saa viſt er der, hvad alt en gammel Philofoph Har lært, at det er umuelig at være ulykkelig ved Mangeln af det Gode, hvilket man iffe fiender, og vvorom man ingen Begreb har. Andre har allerede bemærfet tillige med mig, at blindfødte fotkes Øine font ofteſt har en fremmed, ulige og baftig Bevægelſe, ſom ſynes iffe foa meget Villien un- derfaſter, ſom ved dem fom kan ſee. Muſklerne har ved de førſte ikke acquireret den Færdighed og Øvelſe, at vende Dinene med Faſtighed til viſſe Objecta, og af ſamme. Aarſag er det, at nyefødte Børn pleie at Feele, indtil de ved Dvelſen og igien- tagne. Erfaringer lære at vende Dinene lige imod de Objecter, ſom de vil be: tragte. Denne Omſtændighed var ogſaa ved denne Pige tilſtede, Hvilket giorde Operationen meget vanſkelig, iſær da den blev foretaget i en Kielder, under et falle Lys, ſom ved Refractionen af Solens Straaler blev foraarſaget. Jeg troede heller at maatte vælge Depresſionen af Stæren, fremfor Extractionen, da den førſte iblant de mange Stær-Operationer, endog de trude og uſammenhen: gende, jeg har Kavt Leilighed at giøre, alletider for mig har þavt et gældigere Udfald, og desuden den nordentlige Bevægelſe af Diet giorde Ertractionen meer ufiffert og vanſkelig. Jeg giorde da Operationen med den fædvanlige runde Naal efter St.Yves Methode. Pan det verftre Die, Boorpaa jeg førſt giorde Operationen, var Stæren temmelig Kaard, Siriſtalbinden klar og ingen opac mucus interſtitialis tilſtæde, Depresſionen viide ogſaa have ſkeet vaftig og let, om ikke den Syges Urolighed havde giort den meer vanſkelig og beſværlig. En practiſk Læge har ofte Leilighed, iſær ved udøvelſen af Chirurgien, at fee hos de Snge sæftige Anfald af Smerter, Angſt, Frygt, Hanb, Glade, Forundring og Taknemmelighed, men fielden er den fommet mig for med faa: dan Hæftighed, ſom nærmede ſig til Raferie, ſom hos denne Pige, da gun yed Stærens Nedtrykning fil det førſte Glimt af Verden: jeg var ned til at lade Bende med Magt holde indtil Operationen var endt og Diet tilbunden, da hun og faa fart igien kom til ſin forrige rolige Sindsforfatning. Hun bad mig ſelv at operere hende ogſaa paa det andet Øie, og jeg føiede hende faa meget hellere deri, da Forældrenes fattige omſtændigher iffe tillod en længe Ophold i Bren, og den Syge lovede ved den Operation at være meer rolig, om lige følelſer ved Stærens C. Om en Cur paa et blindfodt Pigebarn. 109 Stærens Nedtrufning ffulde foraarfages. Stæren var meget blød og af det Rielfagrige Slags. Nedtrykningen var derfor ikke muelig, og jeg ſtrebte funs ved Nantens adſkillige Bevægelſer, vel at deſtruere Kriſtal-Kapſeln, for at be: fordre Reſorbtionen. Hun gav iffe de ſamme Tegn paa Forundring og Glæde tilkiende, hvorpaa hun ſelv ſaavel fom de nærſagende vare forbereedte, fident puppilla under Operationen ikke blev befriet fra det opace legeme Efterat begge Øine vare forbundne, blev hun ſtrax bragt i Sengen pga et mørkt Sted. Binenes Nerver er efter Ster-Operationen i Almindelighed, og iſær ved Blinds fødte, faa lidet vandte til lyſe Straalers Indtrykke, at de uden betydelig Fare ei kumde taale den. Jeg har faavel þer ſom udenlands feet mange Erempler, hvor Operateuren ifle har kundet imodſtane den Fornsielſe ciler Forfængelighed, at foreviſe Patienten ſtrax efter Operationen afſfillige Objecta, og derved paa en: gang tilintetgiort frigterne af en velgiort Operation og foraarfaget en ulgelig Blindhed. Ved Efterſpergfel, Hvorledes det var forefommet gende under Operas tionen, kunde kun ifte giøre anden Oplysning, end at hun havde feet en mes get ſtærk Klarhed, ſom havde fat bende ud af fis felo, uden at hun kunde giere nøiere Forklaring deroni. Tilfældene efter Operationen vare meget gelinde, og udkrævede iffun de ſædvanlige Midler. Efter si Dages Forlev anbnede jeg Dinene ved et maade- ligt lys, og havde den Forneielſe, at fee begge pupiller ſorte og klare, faave! paa der Die, hvor Stæren var faſt, ſom ogſaa paa det, hvor den var flydende. Erfaringen bar ofte lært mig, at opfaa flydende Stærer kan vældig opereres med Naalen, ikke ved Nedtrykning, ſom under diſſe Oinftendigheder er umuelis, men ved en ſtærl Diffolution af Kriſial-Capſeln og Bevægelſen af den findende Stær: da fom ofteſt Stæren ved de indſugende Aarer bliver optaget; jeg figer ſom ofteſt, og ikke alletider, thi Syſtema reſorbens er iffe ved alle af lige Virkſomhed, ei heller er en Operation alletider tilſtræffelig til at foraarjage den; jeg bar anffillige Gange ved Melfſtærer igientaget Operationen 3 Gange i 4 Uger, naar Tilfældene har tilladt der, og har endelig renſſeret at befordre dens Indſugning. Min fille Patient fom ved Øinenes Aabning neſten i ſamme Ugitation, ſom under Operationen; jeg var derfor nødt til baftig at lulle dem, og ſiden faglig 3 IIO C. Om en Eur paa et blindfoot Pigebarn. daglig at aabne dem noget, førſt ved et ſvagt lys og en meget fort tid, og fiden længere og ved et ſtærkere Lys. Tre uger efter Operationen fnnde hun være med ubedækkede Dine, og uden alt for befrige Sindsbevægelſer talle de mange Indtryk, ſom denne nye Sands og de mange fremmede Foreſtillinger af de Objecter ſom var omkring bende gav Anledning til. Jeg vil iffe feede Galffabet med en vidtløfts Fortælning af ſmaa Oni- ſtændigheder, ſom for mig dog ikke var ubelagelig at anmærke, men alene til: føie nogle almindelige Anmærkninger, rom kunde endog være mærkværdig for en Naturforſker, og ſom tiſdeels kommer overeens med de faae befiendte An- mærkninger om Forholden af Synet ved blindfødre folk, ſom er giulpet til denne Sandfes Brug. Legemer, ſom er omkring os, giør en ganſke anden Foreſtilling i Sies Ten, naar vi underſeger dem ved Følelſen, end naar vi ſeer dem. De Ting, ſom min lille Patient var vandt til at lave daglig i Hænderne, ſyntes hende al- deles ubefiendte naar Hun ſaae dem, rom for Er. en Nøgle, hun pleiede at have i lommen, en lille Pengebore, hendes Klæder m. v., efterat hun havde feet dem, maatte hun førſt fele dem, og da førſt, efterat have brugt begge Sandfer, lærte hun at fiende dem; naar jen gav hende en kugle, og lod hende førſt føle og ſiden fee dem, var Qun ikke i Stand til at kunde (Fille det runde Legeme fra det kantede ved Synet allene, forend hun fane og følede dem tillige. Ligeſaa fremmed var hende Diſtancerne ,- langt fra varende ting, ſom Huſene paa den anden Side af Gaden, troede hun at være faa nær hende, at hun kunde tage dem med Hænderne ; naar hun vilde tage noget med Hænderne, rafte hur vel derefter i en direct linie, dog altid enten for nær ved Øinene eller for langt derfra; jeg kunde dog ikke mærke at hun havde denne foreſtilling, at de frem- mede Legemer var faa nær ved Dimene, ligeſom de var i contact ſatumen, ſom i den of Cheſelden i Philoſophical Transactioner anferte Obſervation om en Blindfødt, ſom ved Operationen havde faaet Synet, er anmærket: men naar hun ſkulde række efter noget, ſkeete det beſtandig i nogen Diſtance fra Øinene. Farvernes Forſiel ſaae hun iſær med megen Forngielſe og Forundring, og ſyntes at kave Kavt lange andre Foreſtillinger derom, førend Hun kunde fee dem. Man gav fig engang megen Uimage at give en Blindfødt en Joee om Farverne ; han begreb med hans Forſtand den hele lære om Lyſet og Farverne ; Men C. Om en Cur paa et blindfødt Pigebarn. III men da man efter al anvendt Flid ſpurgte ham, hvormed han vel vilde ligne en høirød Farve, troede han at kunde ligne den beſt med Lyden af en Trompete. Saa viſt er det, at Synet beſtaaer i en Samling af Erfaringer, ſom ved Øiets Værktøjer bliver Sielen communicerede, og at vi mane lære at ſee, ligeſom vi Tere at tale. Min Patient vidſte, førend hun fil Synet, hvilket der var øverſt og nederſt, at det førſte vendte til hendes Hoved, og det ſidſte til Fødderne, men jeg funde iffe mærke, at hun faae Objecterne omvendt; naar jeg gav hende en liden Stof med en Guldknap, og bad hende at ræffe efter det flare Sted, ref: kede hun op eller ned ad, ligeſom den var vendt til, og ligeſaa forholdt det ſig ved andre ſlige Forſøg, ſaa at det ifte ſynes efter diſſe Erperimenter, at de ud- vortes legemers Figur bliver i en omvendt Stilling igiennem Diets Værkreier Sielen communicerede. Alle Erfaringer om blindfødte Foll, ſom er kommet til deres Snı, koma mer overeens deri, at Inſet, klare, glimrende, glatte, regulaire Legemer og de lyſe Farver, þar kommet dem mere behagelig og ſmukke for, fom de imoda ſatte, og det ſamme obſerverede jeg ogſaa ved denne Pige. Sag fremmed Verden var for hende førend Hun fil Synet, faa Haſtig fyntes hun at blive bekiendt med den, i at bedømme Leſtancerne, Farverne og Figuren af Legemerne: i de fane Dage hun opholdte ſig her efterat Dinene var aabnede paa hende, kunde jeg daglig fiende Sporerne paa forøget Kundſkab. En alt for ſtærl Brug af hendes nye Sands, ſom jeg ved de alvorligſte Fores ftillinger ifle funde afværge, tildrog hende en let Diebetændelſe, ſom dog iffe kunde frabolde hende at efterfomme den længſel hun havde at komme hiem. Hun reiſte 3 uger efter Operationen Inffelig og fornøiet med Skibsleiligøed til ſin fø. debye. Og adſkillige mundtlige Efterretninger og tilſendre landets Producter har givet mig den angenemme Forſifring om hendes nedvarende Syn, og hens des Erfiendtlighed. Den nu værende Negiments-Feldſkier Piccardi, og adſkillige andre af mine Elever var tilſtede ved Operationen, og mine Colleger de Herrer Profeſſo- res Saxtorph og Tode bar feet hendes Tilſtand førend hun forlod Byen. nenhuar II2 Om den Tilvert, Forbedring og Nytte ſom Fødſelsvidenſkaben har vundet i Danmark ved Fødſelø - Hoſpitalets Stiftelſe i Kiobenhavn oplæſt i Videnſkabernes Sælſkau sen gde Februarii 1781 af Matthias Saxtorph. blant de mange fortreffelige Indretninger, fom ffylde yor Nordens Titus deres Oprindelſe, og foreviger den milde Friderich den 5tes Minde, er Fedfelhuſets Indretning i Friderichs Hoſpital ikke en af de ringeſte. Denne ypperlige Stiftelſes Beſkaffenhed, Indretning og Nytte ſkal være Formaalet for denne Afbandling, ikke allene for faavidt den er værdiget Det Kons gelige Navn, men mere fovmedelſt den faderlige Ombue, ſom den emmeſte Konge viiſte ved dette Huſes Stiftelſe imod utallige forladte og ulykkelige Mødre. Diſſe, ſom af Skamfuldhed og forhaanelſe over deres hemmelige Svangerſkab tit bragtes til den Heide af Fortvivlelſe, at de i Steden for at angre deres Feil, forglemte Gud, dem ſelv og deres Pligter, lagte mordiſke Hænder paa deres uſkyldige Foſtre, Kenſlengte dem i Gravene, dræbte dem faaſnart de kom for Lyſet, eller lønligen qualte dem, førend de endnu forlode Moderens Slied, fine de her en Tilflugt i deres ſmertelige Tilſtand, og undgaae den farlige Friſteľſe, at ſkiule deres Vanære ved at berøve den Spæde ſit liv. Fødſels-Videnſkaben (Fylder og denne majeſtætiſke Anſtalt ſin fremvert og Flor i diſſe Riger. Fra den tid af det prægtige Fødſelshuud blev ſtiftet i Friderichs S. Om Fodſels- Hoſpitalets Stiftelſe. 13 Friderichs Hoſpital, tog Videnſkaben fit Sæde iblant os Danſke, og Stiftela ſen blev ikke allene en Tilflugt fer hemmelig beſvangrede Mødre, men tillige en offentlig Skole, hoort Fedſelshielpere underviſes, dannes og oplæres. allene de anſeeligſte blant de danſke læger, til hvis Omſorg de heiefte Perſoners Sundhed og liv er anbetroet; men endog de ſom ſkal udbrede Videnſkaben over hele landet, og andre ſom daglig udſtræffe deres vielperige Hænder til dem der fufte under Fedfelsaaget, i Fare for at omkomme i det Dieblik, de venter at berige Staten med Borgere, takke allerede denne ypperlige Stiftelſe for den færdom og Øvelſe, hvormed de redde Siſle Staten ſaa vigtige liv fra den gru- ſomme Ddelæggelſe, fom fordum Vanvittigheds teiſeløſe Raſerie eller Narua rens ublide Sfiebne truede dem med. II forglemmelige Aider! fom vidner om faa vigtig en Videnſkabs Op- komſt og Fremgang i vort Fædreneland, om faa ftor en Stifters Velgierning og Viisdom, der under faume Tag viſer Kongelig Medlidenied mod Skrebes lige, Tilflugtsſted for Uſſelbed og majeſtatiſk Beſkyttelſe for Fødſels - Videns Faben. Længe nok ventede denne betydelige Deel af lægekonſen, ſom overladt Fruentimret aflene til Udevelſe, laae indhyllet i Mørke, paa mandlig Hielp og Underſtøttelſe, ved sviſten den kunne renſes fra qvindelige Fordomme; thi igiennem de fleſte Tidsaldre þar Fødſelshielpen allene været det andet Kien fors beholden; og Jordemoder-Forretninger og Handlinger kan med Vished antas ges at være ligefaa gamle, rom det menneſkelige Kions Forplantelſe; end frient de førſte Forretninger deri have uden Tvivl været de allerſimpleſte, ſom hverken kan roſe ſig af Konſt eller Videnſkab. Det er fra utænkelige Tider af, at Fødſelshielpen har været Fruentimret alene overdraget; enten en ſtørre ømhed og Medlidenhed, ſom den eene af Qvindeliennet formodes at gave for det andet, eller dets lind feelſe for Mand- foll, eller en tiltroet Erfaring þar været darſag til, at det eene Fruentimmer har beſtandig hiulpet det andet i Fedrelen, indtil omſider nogle af de meeſt ers farne opofrede ſig ganſke til at udøve denne Ferretning, og fik i Befynderlighed Navn af Jordemødre. 17 ye Saml. II. B. P De 114 S. Om Fodfelhofpitalets Stiftelſe. De Hebræiſke Jordemødre ere de ældſte æ) vi have nogen Efterretning om; thi Moſes taler om en Jordemoder, ſom forteſte Rachel, Jacobs Hus ftrue b), om en anden fom betiente Thamar med Tvillinger, og bandt et rødt Baand om Haanden af den eene Broder Serah c); foruden tvende gud: frygtige egyptiſke Jordemødre Siphra og Pua, Svilfe iffe adlydte Pharao, da han paardeligen havde befalet at dræbe alle nyefødte jodille Senner d). Hos Græferne har Fruentimrene, ligeſom de udovede lægekonſten blant deres eget Kiøn, ogſaa udøvet Fødſelshielpen. Plinius fortalter os iſær om Olympias Thebana e), at hun vidſte Lægedomme i Fruentimmer-Svaghe- der og Fødſlerne; ligeledes om Sotira of Salpe f) ſom har ſkrevet om Mids ler til at befordre Misfødſler med. Aetius nævner en Aſpaſia g), ſom se- fad Midler til at curere Fruentimmer- og Børne-Sygdomme, vidſte at pleie ſvangre Fruentimire, bielpe i baarde Fødſier, og i faadanne hvor Foſteret var udſkaaret h). Ahenienſerne havde efter Hygini Beretning en Low, fom forbød Fruene timret at eve noget af lægefonſter. Da de fornemme Fruentimre nu hellere ville doe, end kade dem betiene ved Mandfolk, ſaa bevægedes en ung Athenien: ferinde til at forklede fis, for at lære læges og Jordemoder-Konften. Nogen Tid derefter erfarede man, at denne var den eeneſte læge, fom Barſelfoner be: tiente ſig af, hvilket opvafte Mistanke. Man bragte denne forklædte læge for den areopagitiſke Domſtoel, og Agndoice (faa var hendes Navn) blev fiendt for det hun var: Hun tilſtod da, at Medlidenhed over hendes Kion, ſom vedig ville bruge Mandfolk i dette tilfælde, Havde overtalt hende til ſaadant Foretas gende, a) Nos Bebræerne bliver overalt talt om Gordemødre, og 1720 er et qvindeligt Narn, ſom betyder en fødſelshielperinde, b) ifte Moſe Bog 35 Cap. 17 U. c) ifte Moſe Bog 38 Cap. 27 v. d) 2den mole Bog I Cav. 15 v. e) Plin. Hift. nat. Lib. XX Cap. 21. f) Lib. XXVIII Cap. 19 & 7. Aerius Lib. XVI Cap. 12-13 - 25. h) Le Clerc, Hift, de la Med. Second. Part. Liv. III Chap. XIII. S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. 115 gende, Hvilket bevægede Athenienſerne at overdrage Fodſelshielpen til fruiens timret i). At Fruentimmer har udøvet ſamme Konſt kos Romerne, ſee vi af Plauti og Terentii Comedier; men ligeſom diſſe Fruentimre i Beſynderligbed gas fig af med Fedſelshielpen, faaledes udøvede de ogſaa iblant Grækerne og Nos merne Lægekonſten i Almindelighed. Græferne gav dem Navn af ITPIVO, fom ſvarede til det latinſke Navn obftetrices 5: Medicæ k), hvilket hos de gamle Juriſter Have altid været Synonima. Ulpianus l) fortæller derfor, at 5 obſtetrices, det er Medicæ, bleve altid befalede at underſøge Unders livet, naar nogen mistænftes for Svangerſkab. Diſſe Hielperinder behandlede alle de Sygdomme, ſom i Beſynderlighed Børn og deres eget Kion vare uns derfaſtede. De helbredede byſteriſke tilfælde eller Moderſyge, vidíte Midler til at giere Koner ufrugtbare, og til at befordre Aborteringer m), udovede til- lige medicinam cosmeticam, eller den Konſt at vedligeholde Reenlighes den og Skienheden, hvilft Titlerne af Cleopatræ og Elephantis Skrifter om Fruentimmer-Sygdomme bevidne n); derfor fortæller Plinius o) os, at endſkiønt deres Eurer ffeete meeft ved overtroiſke Midler, Amuletter og deſlige, faa bleve de dog anſeete med Heiagtelſe og udmærkede med Ærestitler, havde Net til at tage det øverſte Sæde ved alle Forlovelſer, og blewe næſt Lægerne agtede og ærede af alle. Som det Grækerne og Romerne, ſaaledes gif det fiden det hele fydlige Europa, yvorhen Konſter og Videnſkaber ſiden udbreedte fig. Fruentimret beffieftigede fig overalt med Fruentimmer-Sygdomme, hvilket tydelig indrees baade af Hiſtorierne og de Navne p) ſom forſkiellige Nationer have givet de Perſoner, ſom forrettede Jordemoder:Gierninger; ſua man ingen Aarſag har P 2 i) Vid. le Clerc. Hiſt. de la Med. Part. 2. Lib. III Cap. 13. k) Le Clerc, Hift. de la Med. p. 135 ſecond. Part. 1) Lib. I. m) Det ſkecte allene for at forhindre haarde fødſler. 11) Vid. Gal. de compor. Medic. local. Lib. 1. Cap. 1-9. Lib. 4. Cap.7. Aetius Lib. II Cap. 3.9.14. Libr. VIII Cap. 6. 0) Plin. Libr. 28. Cap. 7. P) Jordemødre paa danſe bar ifke Navn af at jorde efter befordre til Jorden, men af at giorde: derfore bar deres egentlige Navn vera Giorde. Mødre, fordi de oingpr 116 S. Om Fodfels-Hoſpitalets Stiftelſe. til at tvivie om, at overalt i de ældſte Lider Fruentimmerne jo allene Haber Hiulpet i Fødſferne. Vi kunne med lige Ret antage, at famme Konſt i den nordligere Deet af Europa og iblant de Danſke er bleven forrettet ved Fruentimret, hvilket i Norden har i de ældſte Tider næſten allene udebet Lægefonfien, ligeſom hos Græ- kerne og Romerne, og derfor formodentlig ogſaa Jordemoder Konften. Der ſkal være hoiſt rart i vores Norden, den hele hedenſke urder igiens nem, og endnu en rum Tid efter, at finde Erempler paa, at nogen Mandsperſon har lagt Haand Derpaa, uden maaffee i et eller andet ganſke enkelt Tilfælde, Hvor Fruentimmer-Hielp ikke kunde haves. Og i Henſigt til de andre lægefons ftens Deele giver Hiſtorien endog faadan en Mængde af Erempler, at man flet ifke tør frygie at tage Feil ved at regne lægekonſten iblant de Kundſkaber, fom fornemmelig hørte til Fruentimmerets Fag. Saaledes regnes det iblant de nd/Fillige Konfier, þvori Ingigerd, Kong Hergeirs Datter af Holmgard var faa meget færdig, at yun var en Mefter i at lege alle Sygdomme q). Saa: Tedes lægede Grimrid den norſke Herre Grimm Lodin Kinn, da han var bleven farligen ſaaret r) En gammel Kone lægede Afgrim de Saar han Havde faaet af Hallſteins Folk, da han Bavde angrebet ham s); og Thorrid Thungeradds Datter ligeledes Gedlaug den Rige og Thorfinn, da de havde kiæmpet om Rödemels Gaard og Grund. t). Alfgerd i Mule Syfel i Jsland i det rode Aarhundrede Haode ei allene formedelſt denne fin Konſt ers Hvervet ſig et vedvarende Tilnavn af Lage (Læknir) hvilket Ord er fælles for begge Stion i Sproget; men aflagde og en ikke ubetydelig Prøve derpaa ved at læge Grim Droplaugs Sen, da ban var bleven farligen ſaaret u). Saa: dant et Navn havde og Hildegunn Starkads Datter paa Sønderlandet fame meſteds omgyrtede de Fodende underlivet, men fiden ved Ordets Misbrug ere de faldte Sordemødre. Seges femmes paa franse. Hebamme eller Webemutter af de Tuoffe. Midwife paa engelſe. Forde-Gummor paa fuenf 24. 1) Halfdans Eyſteinſſons Saga hos Biórner Cap. 7. P. 15. Saga af Grim Lodenkinn Cap. 2. - Islands Landnama-Bok Ed. Havn. p. 245. ibid. 70. 71. 21) Droplaugor ſone faga XI Cap. S. Om Fodfels Hoſpitalets Stiftelſe. 117 meſteds soft i det ſamme Aarhundrede for fin Indſigt og Øvelſe i lægekonſten forhvervet fig x), ligeſom hun og lykkelig helbredede Thorgeir og Starkad de Saar, de havde faaet ved at angribe Gunner af Hlydarende y). Det blev for vidtløftigt og feedromt tillige at ſamle alle Erempler; men det fortiener dog at nævnes, at vor Snorro giver ifle utydelig tilfiende, at den fom iblant andre fornemmelig ſtod for at forbinde og behandle de Saarede efter Slaget paa Stillleftad, var juſt et Fruentimmer; ja der meldes endog, at hun havde giort et Slags Dei af løg og andre lirter, ſom hun lod de Saarede ſynke, for at forſøge ved den Lugt, fom Saarene derpan gav fra ſig, om de havde Huul. faar. Hun havde og en Spendetang, hvormed blant andet den Piil, ſom Skalden Thormod var bleven ſaaret af, blev udtruffen, raa at det er ſlut: teligt, at hun ogſaa har havt andre Inftrumenter z). Med et Ord, naar jeg foreſtiller mig de adſkillige meget betydelige Saer og Sfade, rom Hiſtorien Hiſt og her melder at være bleven Tyffeligen lægt af diſſe Fruentimmer, faa fyures jeg ikke at kunde med Grund giere inig faa ringe Tanker om deres Konſ, crom Reenhielm Har giort a); Fiønt mig iffe er uvefiendt, at der ogſaa haver været nogle iblant dem ligeſaa overtroiſke, ſom den befiendte Thordis Spag- kone i Island, der raadede Thorvard, da han føgte hos hende lægedom for Hans Saar, at giere i dets Sted et Offer til de Alfer eller Genier, ſom Hun foregav at have deres Ophold i en Hei i ærheden b). Saxo fortæller 08 c), at Kong Haqvins Datter cureerte den danſke Konge Hading, og i Hromundi Greipii Hiſtorie d) fortælles om Svanhvit, fiong Olufs Søſter i Garderife, at hun ſammenſyede Hramundi Underliv, og ſendte Gam ſiden hen til en klog Bondekone Hagali for at helbredes. Da de nordiſke Fruentimre har været faa øvede i chirurgiſke Forretninger, faa maae man troe, at de Geller ikke mgae have været ufyndige i den Deel af Chirurgien og Lægefon. P 3 sten, x) Nialo Sago, Kiøbenh. Opl. 57 Cap. p. 89. y) ibid. Cap. 63 p. 98. 2) Snorro af Peringſcholds Oplag Tom. I. p. 803, 804. Not. ad Thorſteinii Vikingii vitam p. 98. b) Kormaks Saga 6) Saxo Lib. I. d) Cap. 8, 118 S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. ſten, ſom angif deres eget Kions Sygdomme eller Fødſels-Tilfælde. Vi finde endog at Bryndhild, Kong Budli Datter e), i ſærdeles Riim førte Sigur- dum Fofnisbane den medicinſke Brug af Rúneffriſtet til at forleſe Barſel- Fonerne med, og til at anraabe Gudinderne, hvilket tilfiendegiver, at diſſe Fruentimmer-lægerinder har ikke været ubekymrede om, eller efterladt de Mid: ler, ſom de agtede nyttige for Fodende. Sørend i de feeneſte Tider beretter Hiſtorierne og heller ikke noget om lægernes udøvende Konſt eller Behielpfoma hed i Fedrels-Tilfælde. Forſt i Henrich den 4des Tid begyndte de franſke Fruentimmer at aus betroe ſig til Mandfole, rom Fødſelshielpere, hvoraf Guillemeau, bemeldte Konges Chirurgus f), ſkal þave været den allerførſte. Dog ikkun meget fiel- den fogte Damerne endnu Hielp hos Mandfiønnet i Fødſlerne, og denne Konſt blev allene udøvet af Jordemødre indtil i Ludvig den 14des Tid, da omſider Julien Clement, Chirurgus Bos Mad. Valiere, kom þende til Hielp i en naturlig Fødſel, og derefter i alle de øvrige. Fra den Tid af begyndte Prin- ceſſerne og Damerne i Frankrig at lade ſig betiene af Lager eller faa kaldte Ac: coucheurs. Det kom ſiden efter, endſkiont iffun langfomt, i Brug i andre Lande, i Engelland, Holland, i Tydſkland og omſider i Danmart; faa at nu omſfunder udeves for det meeſte denne Konſt i Engelland og Frankrig ved Mande fole, og ikkun den ringeſte Deel af Almuen betiene fig i diſſe ftore Stæder af Fruentimmer. Det danſke Jordemoder Navn, ſom diſſe Hicſperinder efter deres Fors retninger med at omſvøbe og ongyrte Barſelfonerne ved Fødſlerne har bekoms met, og egentligen burde kaldes Giorde-Modre g), påger efter Ordets Op- rindelſe derhen, at Koner eller Medre har været det Kien, ſom efter andre Na: tioners Slik aller førſt beſtyrede fodſels-Forretningerne i Danmark. Imidlertid kan man meget let foreſtille ſig, at Fruentimmer-Forretnine gerne har ikke været meget paalidelige i de førſte Tider; men at Beres Erfarens heo e) Hiſtor. Volſung Cap. $9. f) Han døde 1609. 9) Man finder og at de i de gamle nordiſke Hiſtorier ere faldte Bette Roner o: ſettende eller lindrende Koner, ligeledes Y ferfece. Roner : hos: eller overfiddende Koner, ligeledes Lys-Mødre, fordi de bragte Foſteret frema for Lyſet. S. Om Fobfels Hoſpitalets Stiftelſe. 119 hed Har været Beet ugrundet og uvis', raa længe de endnu ingen ret anatomife Kundſkab kunde kave om Fodſels-Deelenes Beſkaffenhed og den indvendige Decos nomie i Legemet. Fødſlernes ulige forhold har dog alligevel underkaſtet de fedende mangs foldige Beſværligheder, i hvilke diſſe Hielperinder af ovenanførte Warfager nød: vendig har været ufyndige; venteligen ere de derved blevne nødſagede til at ſpørge Raad, og ſøge deres Tilflugt i ubekiendte og farlige Sygdomme hos Les gerne, ſom formedelſt deres tiltagende Indſigter, fornemlig i Anatomien og Chirurgien, har fundet veiledet dem til at udfinde de bequemmeſte Midler imod flige uſædvanlige Tilfælde, uden maaſkee endda felv at have lagt Haand paa Forretningerne. Saaledes har Hippocrates, ſom Fader for lægekonſten, været den ferſte Lage, hvis Regler og Grundſætninger til Fødſels-Videnſkabens Udevelſe ere os befiendtgiorte, og ſkriftligen efterladte -- han aftjandlede i fire Bøger denne Deel af Lægekonſten b), erklærede de Fodſler for lette og naturlige, hvor Ho: vedet af Barnet kom førſt, og alle de for haarde, Gvor Barnet laae ffievt, eller kom frem med Fødderne. I alle haarde Fødſler raadte han derfor at tilbageſkyde den foreliggende Deel, for at ftille Barnet igien paa Hovedet, og til den Ende lod Konen om: friug Bryſtet binde faſt til Sengebunden, for ved tvende Hielpere at ſkumples frem og tilbage nogle Gange, til Foſterets Leie blev forandret. Kunde Barner ikke fos des, naar Hoveder laae frem, tilraadte i) han at aahne Hovedet ved en liden Kniv og knuſe det med et ſammenklemmende Inſtrument, og ſiden træfte det ud med en finibtang. Derſom Haanden eller Foden af et dødt Barn bed ſig frem, og kunde ifte tilbugefndes, faa maatte det afſkiæres med en frum Kniv, og Hovedet derefter nedføres k). Alt for troligen og næſten indtil forrige Seculo har mange endnu efter- fulgt denne Hippocratis Lærdom, og fortplantet den ved Jordemødernes fons ftige b) Hipp. 1. de Natura pueror. 2. de morbis mulier. 3. de exfectione foetus mor- tui. 4. de fuperfoetatione. i) Hipp. Lib. I. de morb, mulier, k) Hipp. Cap. de fuperfoet, & exfeétione foetus, 120 S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. flige Udøvelſe til Efterkommerne. Efter ham har Celſus, fom levede ved Tiberii Tider, lage Grundvolden til de unaturlige fødſlers Behandling, i Det han lærte os at aabne Moderen, og udtrceffe forkeerte Børn ved Fødderne l); hvillet var een af de ypperligſte Opfindelſer i denne Videnſkab, ſom i de uhels dige Fødſler er bleven anpriiſt indtil denne Dag. Uviſt er det alligevel, hvora vidt diſſe tvenue Skribentere har ſelv givet ſig af med at udøve Fedſelshielpen, eller om de allene have opholde ſig med at give Fruentimmer-legerinderne Raad og Regler, Hvorledes Forretningerne i Gaarde Tilfælde fruide foretages. Rimeligt er det, at denne konſt har været fruentiinret længe anbetroet til Uds øvelſe; i det mindſte indtil diſſe Mænds Tider veed vi intet om Mandfolfenes Hielp at ſige; og det har uden Tvivl været Varſag til, at denne Videnſkab Kar været fan lenge ufuldkommen, og ſaa meget langſom, frem for de øvrige Deele af Lægekonſten, er kommen til ſin Flor og Anſeelſe. Man fan med ſtørre Vished troe, at Paulus Ægineta, fom levede i det yde Aarhundrede, har felv lagt Haand paa Arbeidet, og udovet denne Konft; derfor fortæller Her- belot os, at fan af Orientalerne fil det Tilnavn af Fødſelshielper obſtetri- cius ni), fordi han underrettede Jordemedrene om Fruentimmer-Sygdommene og Fødſelshielpent, ſom kan var ved Erfarenged og Øvelſe vel befiendt med. Ligeſom lægernes Kundſkab i Medicinen fra fans tid af udbreedte ſig mere og mere, blev ogſaa Fedſels-Videnſkaben efterkaanden ved deres Erfarina ger beriget med nye og vittige Opfindelſer. Uden af opregne hvad foruden Hippocrates, Celſus, Ægineta og andre Skribentere, fom Galenus, Ætius, Philomenus, Avicenna, Albucalis og flere til Fødſels-Viden- fhaben har optegnet, veed jeg fra Celfi Tider af ingen førre forbedring, end den ſom Rueff, eu Tydlfer, fremfom med i det 15de Aarhundrede; thi de mange Forandringer, ſom i den Mellemtid ere foregaaede formedelft de beſtans dige Krige, ſom nordiſke og aſiatiſke Folkeſlags udvandringer førte med ſig, þar giort at denne rimeligen med de andre Videnſkabers Hiſtorier ere blevne efterladte i Mørke, eller maaſkee heller ikke under Fruentinirets vedvarende Bez ftyrelſe har været mærkelig nok at anføre ; men denne Rueff er det, foni næſt Celfum 1) Celf, de Medic. Lib. 7. $) Haller Bibl. chirurg. Tit. I. P. 108. S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. I 21 Cellum berigede Jordemoder - Videnſkaben med den ſtørſte Opfindelſe af et langt og fladt Inftrument, ſom blev kaldet Tangen, hviffet tiente til at ud: træffe Bern, i Steden for de gruſomme fkarpe og Fierende RedfFaber, font forhen fra Hippocrate og Hans Efterfelgere af vare brugte. Dg mon iffe Denne Tang bar givet den førſte Anledning til Engellændernes, de franſkes, Tydſkes og DanſPes forbedrede Inſtrumenter, ſom under fainme Naon nu brus ges til at udføre levende Børn i forſkiellige haarde og tunge Fødſler. Efter faa lyffelige Opfindelſer og konſtens jevnlig tiltagende Forbedring, fil Fordemødrene flerte Kundſkab ved lægernes Undervisning og de anlagte offentlige Skoler. Lægerne indſaae let, at den blotte Theorie var utilſtræffelig til at danne gode Jordemødre, og anvendte derfor de kraftigſte Foreſtillinger til at oprette Fødſelshuſe i adſkillige ftore Stæder, ſom julle tiene til practiſke Øvelſer i Fed: ſels-Videnſkaben. Under Ludvig den XIV, Konge i Frankris, blev faavidt befiende, den førſte Anſtalt giort Dertil i Hotel Dieu, hvor der blev indrømmet færdes les Værelſer til Barſelfoner, paa det at Jordemedre faavelſom Chirurgi kunne faae Dvelſe og Erfarenhed i denne Videnſkab. Denue Stiftelſe, ſom er den førſte i ſit Slags, tog fin Begyndelſe ved Enden af det iode Aarhundrede til Paræi Tider, og har ſiden vedvaret indtil denne Dag. De Franſkes Erempler bleve efterfulgte af Engellænderne, hos hviſfe Fægekonſten iſær efter de medicinſke Collegiers Stiftelſe i London var bragt til ſtor Anſeelſe: de oprettede ligeledes i London og Edinborg Fødſelsbuſe, hvilfe tillige med det i Strasborg, ſom af Dorigheden blev oprettet n), vare i lang Tid de fornemmeſte Skoler for denne Videnſkab, der beſøgtes af Fremmede fra alle Verdens Egne. Fødſels - Videnſkaben kan ei roſe ſig af bedre Sfiebne i Danmark, faa længe den holdtes hemmelig iblant Jordemødrene, og førend offentlige Skoler til Underviisning af lægerne bleve indrettede o): lutter Mørke og Fordomme regierede endnu til Bartholins Tider; thi Jordemødrenes Kundſka6 grundede fig Th. Barth. in aet, med. an. 1673 obf. 139 7ye Saml. II. B 3 av 122 S. Om Fodſels-Hoſpitafets Stiftelſe. fig paa Overtroe og fabelagtige Fortellinger p), og deres forretninger udevedes ined Utvished og Grovbed. Derfor fortæller Bartholin, at han tit nof, men forgieved, har drevet paa at de ffulde eramineres, hvilket omſider ſkeete 1672, da Kongen lod befale, at Jordemødrene ffuſie opleres og examineres af det medicinſke Facultet; efterði (figer Bartholin) at de hverken i Kisbenhavn eller i Helſingeer forſtager at hielpe i beſværlige Fødſler. Bartholin forteller ndermere, at i den offentlige Eromen, ſom han holdt 1673, forklarede en Jors moder: at yun aldrig omſvøbte Underlivet paa Førſtefødende; -men gav Motes ren i det Sted nogle Draaber Blod af Navleſtrengen at drikke, for at forhin: dre Efterveerne. Fodſlerne befordrede hun ved Guds Ord og den fra faldte Beſprecken. Bartholin forternet over hendes Overtree ved Misbrugen af Guds Ord, ſendte hende derfor tilbage til Hendes Skriſtefader, for bedre at underviſes. Da han ligeledes tilſpurgte en yngre om Moderens leie i leges met, antog der:ne endnu den gamle Platoniſke Meening: at Moderen (uterus) fom et raſende Dyr foer omkring i legemet, hvilket tilfiendegiver deres lividen- Heb i Anatomien, og derudover paalagte Facultetet dem ogſaa at anhøre Ste- nonis Forelæsninger, og i vanſkelige Tilfælde kalde ældre ordemødre til Hielp, eller raadføre ſig med Lægerne. Itke at tale om deres Behandlinger i de bu ſværlige Fødſler, kvorover ban ſelv beflager ſig, og viſer at Jordemødrene hos og indtil famme Tid vare ganſke usvede i at vende forfeerte Bern, og udtreffe dem ved Fodderne q). Dog alligevel har Jordemodernes egen Erfaring i at faae Bern, ei foranlediget denne uvidenhed; thi af 15 Jordemedre, fom paa en Dag vare til Eramen, meldes, at alle, pag to tær, baede født 12 Bern, men een af dem funs 9 og den anden 17). Meget mindre har dem manglet paa leilighed hos os i de oplyſte Tider at raadføre ſig med Lægerne, og underviſes i deres Konft; thi foruden den forbererte Eramen og Oplysning, ſom de allerede fit til den tid s), viſer den ſiden anbefalede Jordemoder: Unordning af 1714, Commisſionens fees nere p) Th. Barth. Diff, de infolitis partus viis p. 158. De umbilico nihil addo in quo credulæ obftetricium mentes ludunt & ex nodis nodos folyunt. 9) Vid. Barth. Exam, obſtetric. ad quæſt. 2. 3.8 & 9. 1) Act. med. an. 1673. 5) Barth, de inſolit. partus viis p. 153. Noftræ mulieres pudori fuo optime confuli credunt, quod fæminas obſtetrices eligant, nec damno verecundiam hanc, mo- do S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. 123 tere Stiftelſe 1739, det privilegerede Jordemoder-Huſets Indretning 1750, at Kongerne iſær i dette Parfundrede have havt beſynderlig Naade og Onſorg for Jor: demoder-Væſenets Indretning i diſſe Riger. Desuden þar Danmate vit not til ſine Tider iffe favnet fyndige Læger, fom med Flid og Omhoogelighed Har underviſt Jordemødrene, og ligeſom hos andre Nationer bave været nødſagede til at lægge Hagnd paa Værket, naar det behøvedes. Bartholin fortæller om ſig ſelv, at ban aldrig havde udøbet Jordemos ders Konften, og ville ikke Helier ; men at han var villig til at give Jordemødrene Naad, naar de forlangte det. Derimod taler fan paa adſkillige Steder om Chirurger, ſom udøvede Konften, og have udſaaret Børn og biulpet 1 Føds felønøden t). Ligeledes melder han om 2 Chirurger, ſom bleve hentede til Apos teferens Kone i Helſingøer, for at udtræffe Foſterets Hoved, rom Jordemøderne þavde afrevet, men forgieves; Gvorpaa Dagen efter Hovedet føbtes af ſig ſelv u). Men uden Tvivl þar Fruentimrers niedfødte Undſeelſe, Fordemødrenes Dums driſtighed, Lægernes alt for fildige Hielp i de allerfarligſte Fødſler, mordiſke Inſtrumenter, ſom længe brugtes til at adſkille Foſteret med, uþældige Uds fald, hvorefter Almuen bedømmer Lægernes Handlinger, indjaget de Fødende ſaa ftor Frygt og Skræf for Fødſelshielperne, at de şeller underkaſtede ſig Dee den end Lægens velgiørende Hielp. Længe varede det derfor, ferend denne Konſt kunne bringes i Flor hos os Danſke. Sieldenheden paa den eene Side gav Lægerne mindre Erfarenşed, og Nødvendigheden paa den anden til at ind- þente Videnſkaber fra fremmede Lande, forhindrede i lang tid dens Fremgang. De allerede i Frankrig og Engeland oprettede fedſelshuſe, de ſtore Op- dagelſer og forbedringer, ſom denne Videnſkab iſær i dette Aarhundrede pavde modtaget paa fremmede Steder, opmuntrede de Danſke at beſøge freuimede Skoler og biembringe Videnſkaben til Fædrenelandet. Balthaſar Johann de Buchwald foretog ſig til den Ende en Reiſe til Holland i Aaret 1720, Qvor ban do peritas haberemus obſtetrices. Cæterum cuivis obftricem fe profitenti credia mus, quæ per mortes noftrarurn puerperarum deinde experimenta faciunt, ana tomiæ prorſus ignaræ, quam difcere vel embefcunt vel faſcidiunt. +) Bartholin libro de inſolitis partus viis p. 154 4) Barth, acta Med. Volun. 1. obf, 34. 124 S. Om Fobfels: Hoſpitalets Stiftelſe han under den berømte Ruyſch Roonhuys Deventer erhvervede figftor Sunds fFabi Fødſels-Pidenſkaben; og da hnn 1739 var bleven Profeffor her ved Univerſie tetet, Goldte fan ſiden offentlig Srole for jordemødrene, og forbedrede anſeeligen Jordemoder Deſenet i Danmark. Han udgav en fort Undervisning for Jordemos Drene, under Navn af Jordemoder-Slote, ſom er tryft i Kiebenhavn 1735, og before gede ſiden ved J. J. Holm en Overfattelſe i det danſke Sprog of Mesnards Veiviſere, for dem ſom vil lære Jorbemoðer-Konſter, Quorudi een og anden af denne franſke Uutors Meeninger bleve forandrede. Denne berømte læreres Hiſtoria monftri gemelli coaliti & compofiti 1743 er overalt bekjendt og findes anfert i a&t. medic. Hav. p. 18 X). Hans Broder Doctor Fri- derich de Buchwald reiſte ſiden 1737 til Frankrig og Holland, lagte ſig ligeledes efter fødſels-Videnſkaben, hvilken han udøvede i fit betroede Phyſio rat i Aalborg, og ffrev den bekiendte Differtation Theſium Decas de muſculo Ruyſchii in uteri fundo. Hav. 1740 y). Angarius Ancherſen forlod Dannemarf 1728, for paa fremmede Stæder at erhverve fis Indfigier i denne ſaavelſom i de øvrige Deele af læge: Fonften. Han erholdt fit ønſke lyffelig opfyldt og aflagte idelige Prøver dera pag i pans Embede ſom Provincial-Medicus i Riibe; ligeſom han og bar efter: ladt tvende Difputatſer i denne Materie. Den førſte fom handler de mon. ſtro cyclopico Hafnienſi, er udgivet her 1724; den anden, ſom han holde for Doctor-Graden 1730, angaaer Strophen feptimeftris foetus z). Janus Bing, en Broderſøn af Etats-Nanden, ſom ſtudeerte Chirure gien og Medicinen, reiſte udenlands, hvor han anvendte fin Lid med Lyfle paa Fodfels Videnſkaben, og fidea ffres ved fin Promotion her i Kiebenhavn en Afbandling de cauſis partus difficilis notabilioribus. Hav. 1746. Sanme Bing, fom var afeffor i Jordemoder-Commisſionen, er faas midt man ved den førſie her i Danmark, fom benyttede ſig af den forbedrede Rufiſke a) 9 Hallets Bibl. chirurg. Finder jeg iffe Buchwald Diff. de monſt, gernelli, 9) Denne Diff. har Hr. v. Haller urigtig anført i fin Bibl. chir. T. II. p. 225 under B, Joh. Buchvalús Navn, og begge diſſe Buchwalders anførte Diſp. findes heller ikke i Leroy Litt. Hiſt. der Entbindungskunt , Sranff, Leipzig und Memmingen 1779. 7) Diſſe ere heller ikke anførte hos Beineldte Autorer. S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. 125 tet. Rufiſke Tang, hvilken ban felv i mange Stylfer havde forandret, og giort der forſkiellig fra de allerede i Engelland og Frankrig forbedrede Fedſels-Guftrumen- Sfeerne Gaude ban giort runde for Enderne, paa det at de ei ſkulle ſkads de blede Deele, hvorigiennem de indføres, ved deres fpidſe Kanter on Binkler; Bladene lod han forfærdige finere, fortere, uigiennemfFaarne og frummere, end paa de ſædvanlige, at de deſto lettere funde indføres, og omfatte Hovedet af Sarnet deſto fuldkomnere, uden at de opvovnede bløde Deele kunne ſænke fig med i Giennemſnittet af Bladene og udrives. Skafterne vare runde og oma Osiede ved Enderne, for at giøre Modſtand for Haanden, naar Inſtrumentet ſkulle udtreffes. Diſſe funne adſkilles fra Bladene faaledes, at de ved en Haffe allene indbeftedes, og med en cylindriſk Slodde, ſom blev ſkudt der- over, Kordes tilſammen. Formedelſt denne Adfkillelſe funne Skeerne aflores fra Sfafterne, og deſto lettere anlegges, uden at de omſtaaende bemærkede det, og uden at Grafternes Modſtand imod Sconens legeme funne hindre Sfeerne i at indføres efter den Styrelſe ſom de burde. Begge Armene af denne Tang, naar de ere anlagte, føres over hinanden, og ſammenholdes ved en li- den Sfrue. Man mage iffe undre ſig over, at Hr. v. Haller i ſit nne udgione chirurs giſke Bibliothek bor udeladt Bing og hans nyttige Inftrumenter; ei ņeller at le Roi og flere aldeles har forbigaaet bans Forrieneſte, endipient Jancke Har aftegnet og beffrevet diſſe Værfteier a). Efterſom i hans Fodreneland dette nyttige Inftrument er nu næſten abefiendt, og ei uiden med megen Vanſkelig hed fan erholdes, uagtet det indtil denne Iid, da den af de franſke og En- gelſie faa anſeelig forbedrede Tang er bleven indfert, var et af de vigtigſte Ins ftrumenter, fom havde for fortrin for alle dem, der forhen hos os vare brujte. Jeg troer, at jeg til vor Nations og Opfinderens Ære, er pligtig at fornye dette Juftruments Erindring, ligeſom og ved denne Leilighed at berøre et andet Softrument, Perforatorium kaldet, ſom falig Bing til ſamme Tid opfandt. Dette ligner en Sar, i hvis eene fpidre Arun er en ſtumpendet Biſtourie eller Knio, fom trylles ud, naar Saren aabnes. Opfinderen anvendte det til at 2. 3 navne *) Janske Diſfert, de foripe & forfice Bingiana, 126 S. Om Fodſels- Hoſpitalets Stiftelſe. Qabne Hovedet paa døde Børn med, for at formindſke dets Størrelſe, og fiben med Tangen, eller de faa faldte Steer, og en ſimpel Haffe at træffe Barnet 110. Saa fimpel var denne berømte Fødſelshielpers Armatur paa en en Tid, da Inſtrumenters Tal alterede vare voren til et heelt Ruftkammer, og enhver endnu furedte for at opfinde flere, ffiont mindre nyttige Juſtrumenter. Johann Franciſcus Schiönheiter var fød i Jimenau ved Harz-Vald Ao. 1701, fom 1719 til Siebenhavn, og foreſtod et Regiment i nogle Aar for den gamle Regimento - Feldſkier Clauſen ved Grenadeer: Korpſet; af denne Mand blev kan anfert til Accouchement og dyirurgiſke Operationer. Clauſen var den Lid den eeneſte Uccoucheur ber i Byen, og havde deri en hældig Prarin. 1727 reiſte bemeldte Schiönheiter til Halle, os fiden til Berlin; men efter 3 Aars Lid nedtes til ved Clauſens Død at komme tilbage til Kiebenhavn, Hvor yan efter foregaaende Eramen hos den ældre Buchwald fil Kongelig Priviles gium fomi Operateur og Accoucheur, og i mange Aar med Beremmelſe udøvede begge diſſe Forretninger b). Nicolai Friderich Bertram, fød i Glücſtast, lagde ſig paa fin udenlands Reiſe i Beſynderlighed efter fødſels - Videnſkaben, og diſputerede i Leiden 1747 under den berømte Albin, de partu difficili ex uteri ſitu obliquo, og promeverede ſammeſteds. Efter hans Hieinkomſt udøvede ban Fedſelshielpen her i Staden med megen Beremmelſe, og blev i Aaret 1753 be. fFiftet til Affeffor i Jordemoder:Commisſionen. Barthold Vichmann, ſom var føb i Nykiobing paa Falſter; efterat han i Fædrenelandet havde lage god Grundvold i Lægekonſten, reiſte Gan paa egen Bekoſtning udenlands i Aaret 1747, ferſt til Gøttingen, og ſiden til Strasborg, hvor Jan under den berømte Dr. Fried lagde ſig efter fødſels- Videnſkaben, og øvede ſig under bam deri i det borgerlige Hoſpital; fra Strasborg drog han til Paris, for at øve ſig fuldkominere i denne og de øvrige Deele af lægekonſten; ved hans tilbagekomſt forſvarede han offent: lig fiu Inaugural-Difputatz de partu difficili ex funiculo umbili- cali rupto, og erholdt deu zote October 1749 den þsieſte #regrad i Mes dicinen. b) 9 de ſeenere Par ſtrev han nogle Afhandlinger til det forrige medicinſke Salffab her i Kisbenhavn, men diſſe frifter ere ikke blevne tryfte. S. Om Fodfels Hoſpitalets Stiftelſe. 127 dicinen. 1750 blev han beſkiffet til at feſſor i Jordemoder-Commisſioner, og paatog ſig at holde Forelæsninger, og underviſe dem, ſom ville lære Jordemos der-Konften; han drog ſiden til Aalborg, og ſuccederede den beremte Frid. Buchwald, hvor fan blev beſkiffet landphyſicus. Da han nu faae den ukyna dighed, ſom næſten overalt fandtes hos Jordemødrene, los han ſig det være ans gelegen at underviſe dem, og tilbed ſig at anlægge en Skole, hvilken iffe fom til Virkelighed; hvorudover þan for at tiene dem ved ſine Skrifter, udgav 1755 en fort Underviisning for jordemødre med kobber, og ſiden i Aaret 1771 ud: kom en mere vidtløftig, rom under ſamme Titel ſom den forrige blev efter hans Død beforget udgivet, ved Landphyſicus Dr. la Font. Denne færdeles bea kiendte Fødſelshielpere betiente ſig af et Inſtrument, af ramme Stiftelſe ſom Bings, og ſammenføiet paa ſamme Maade med en liden Strue, men med giennemſkaarne Steer og þele Arme til at udtræffe Børn levende med; men til døde Børn betiente kan fig, naar det bejevedes, of de Fridiſke Inſtrumenter, nemlig af hans Hovedborer, Beentang, HierneſFee og Haffer c). Nicolai Niſſen Storm, fom var fød i Svenborg i Fyen, reiſte 1757 udenlands, og opholdt ſig førſt ved Academiet i Upſal, ſiden gil til Gøttingen os ſtudeerte Jordemoder - Fionſten under den berømte Roederer, og efterat have promoveret her ved Univerſitet 1762, blev han Provincial-Medicus i Hol: bet, fiden efter Berg - Medicus i Kongsberg, og dede 1770. Denne brave Mand udøvede ined god Hæld Jordemoder-Konften i de kan betroede Diſtricter. Han medbragte fra Gettingen en Fødſelstang, ſom var længere i Sfeerne, men i de øvrige Egenſkaber overeensſtemmende med Smellies engelſke Tang. Vores berømte Vohlert, forken Kongelig Hof-Chirurgus og Juſtice: Raad, ſom med ſtor Beremmelſe iffe allene udøvede Chirurgien iblant os, men endog Fedfelshielpen, hvilfe Deele kan fornemmelig paa hans udenlandſke Nei: fer havde lagt ſig efter, bør deſto mindre forbigaard i Fortegnelfen over vore bes rommelige Fødſelshielpere, ſom kan tilligemed vores værdige Etats: Raad de Berger Hr. v. Haller i fit chirurgiſke Bibliothel Tom. 2. p. 334 har anfort denne herumte Mandø offentlige Stridsſkrift, tilligemed med en Epiſtel fra ham, indeholdende vul. neris cordis per coftam perforati exemplum, vulnus thrombus clauferat. Men Hans danſke Skrifter findes ikke anført. I28 S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. Berger er iblant de fornemſte, der dreve paa Sedfels - Hoſpitalets Indretning ber i Staden. Vores flitrige og værdige Doctor Böeffel i Flensburg d), nævner jes Heller iffe uiden med ſtor Heiagtelſe for den joer han har viſt i at bringe denne Videnſkab til Stoer i Holſteen, og for den Nytte Jordemoder: Bafaet har vune det ved de der oprettede fedfels-Hoſpitaler, hvoraf det eene beſtyres ved ham Felv i Flensborg, og det andet ved Næſler i Altona. Endeligen fommer jeg til vores færdeles beremre Etats-Raad Chriſtian Johann Berger, forhen Profeſſor Ger ved Univerſitetet, ſiden Kongelig livs Medicus, og derefter Profeſſor i Kiel, en Mand ſom er fød for Videnſkaben, og ſom har arbeidet med Heid paa at bringe denne konſt til Auſeeffe og Flor i Danmark. Den udvidede Kundſkab, ſom han ved Univerſiteterne i Strasborg og flere Stæder havde forhvervet ſig, anvendte han ved ſin Tilbagekomſt i den Deel af Medicinen og Chirurgien, ſom til den Tid allermeeft her i landet behes vedes at operffes. Efterat han ved ſin Promotion her ved Univerſitetet Garde forſvaret ſit lærde Stridsſkrift de perfectiſſimni enixus fignis, og ved fin Hældige Praxi havde giort ſig færdeles fortient i denne vigtige Videnſkab, bles Han i Aaret 1760 beſkiffet til offentlig Lærer i ſamme ved den Kiebenhavnſke Høie Skole. Den Anſeelſe, ſom denne værdige Mand allerede ſtod i, banede ham fart Veien til at udfaſte en Plan til et Fedfels-Hoſpitals Anlæggelſe. Dette vigtige Forſlag blev ved Grævernes de Berkentins, de Bernſtorphs og Moltkes heiſt formaaende Recommendation faa meget underſtettet, at efter de Kongelige Livlægers Tilſkyndelſe, vor milde Friderich den 5te befalede, at famme ſkulle ſtrax iværkſættes. Ligeſom nu den vigtigſte Epoche for Fedfels-Videnſkaben i Frankerig og Engelland med rette begynder fra fødſels-Hoſpitalernes Indretning, og fra den Tid af, da Medici og Chirurgi fil fri Adgang til at oplæres og opes i diſſe Sko- Ter; ſaa Gar og ſamme hos os ſin vigtigſte Tidspunct at tegne fra denne Kons Selige Indretning for de Fødende i Friderichs Hoſpital. Saaledes d) Han har ſkrevet adſkillige Bøger til tinderviibning for Jordemødrene, iſær fortiener deraf at roſes bans Wobandlung von der Wendung. S. Om Fobfels Hoſpitalets Stiftelſe. 129 Saaledes har Fesſels - Videnſkabens Forbedring med ſtærke Skridt uda Gredet ſig fra Engellands og Frankrigs berømte Skoler over hele Tyskland og Holland indtil vore nordiſke Riger. De milde TydſFlands og Nordens Re: gentere, af Kierlighed til deres Uriderſaattere, fappedes om at indrette Hoſpi: taler, og oprette i deres lande Templer til Lucinæ Dyrfelfe og Fødſels-Kons ftens Udevelſe. J Wien oprettede Keiſerinden, efter Baron von Swietens Forſlag, et Fødſelshuus i St. Marts Hoſpital. I Berlin blev indrettet et Fødſelshuus i Hoſpitalet Charité. Ligeledes et i Gettinger, i Caſſel, i Bruns- vig og Ditmold. Noligen er i Stokholm, foruden det af Ordenen pro Pa- tria ſtiftede, et anlagt af Stænderne, ſom kaldes Regieringens Accouchements Huus. - Ligeſom og hos os Danſke, foruden de i Aftona og Flensborg, ud: mærfer ſig i Særdelesged det prægtige og Kongelige Hoſpital ber i Kiebenhavn. Dette Kisbenhavnſke Fødſels - Hoſpital, rom af þoilovlig Hukommelſe Kong Friderich den 5te blev ſtiftet i Aaret 1759, og ved vor allernaadigſte Konges Mildhed vedligeholdes efter Stifterens Henſigt, til Fattiges og Videnſkabernes Beſte, er anlagt i Friderichsſtaden udi det berømte Friderichs Hoſpital, þvor den þeire Fløi, ſom vender mod Syden, blev indrettet allene for Hemmelig bes ſvangrede Fruentimmer, fom intet fikter Tilflugtsſted havde, og ingen Hielp vidſte for ſig i Fødſels-Neden. Den prægtige Bygning, ſom blev fuldført af vor berømte Thura, indbefatter i andet Stofværk 3 Værelſer imod Gaden, og 7 mindre Kamre lige over for ud til Gaarden. Af de trende Værelſer til Gaden bruges det mellemſte til Fødſelsſtuen, de tvende ſtore Værelſer paa hver Fin Side af denne indrømmer i alt 24 Senge til ligeſaa mange fattige Barſels qvinder og Børn. Kamrene, ſom vende til Gaarden, er indrettede allene for de Formuende, ſom enten ville have et Værelſe for ſig ſelv, eller og ei ville fees og fiendes af den almindelige Hob. Diſſe Samire betales fra 2 til 6 Rigsdas ler ugentlig, og ligger der enten 4 à 6 Perſoner i et Kammer, eller fuer for fig allene har ſit Værelſe. Det underſte Stofværk er indrettet til Værelſer for Jordemoderen, til Kieffen og andre Fornedenheder. Diſſe føie, anſeelige og rommelige Værelſer ere overalt forſynede med Ventiler. Dørene ſaaledes ind- rettede, at luften frit fan giennemtrænge Værelſerne, for at renſe, fiølne og udlufte Dunfterne. Sengene i dette Hoſpital ere alle forſynede med Matraſſer, Straaræffe og Tepper, ifte efter vores Nations almindelige Skil, ſom elſke Mye Saml. II. 3, R miere 130 S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. mere bløde og Geede Fiederdyner, men for at vedligeholde Reenlighed, tempes reret Varme, og forekomme al overdreven Sveed og uddunftning, fom Erfas renhed lærer at være heift ſkadelig, iſær for Barfelliggende. Sengeſtederne ere aabne i Bunden, og Ombænge, ſom i Hoſpitalerne forhindre Luftens fri Giennemfart, de ſkadelige Dunſters Bortførelſe, og ofte famler Støv og Utvi med flere Ureenligheder, findes ikke i dette Hoſpital, eller i de Værelſer, hvor flere end een ligge. I dette Fødſels-Hoſpital blev det forsen i Aaret 1750 allerede oprettede fri privilegerede Jordemoderbuus indiemmet, og bekom af Kongen til aarlig Vedligeholdelſe, foruden hvad frammerleierne kunde indbringe en Sum af 1500 Roir. Alle berovede Fruentimmer, ſom ſkanimer dem at være deres Svangers ffab bekiende, fil ligeſom forhen fri Adgang til Hoſpitalet; de aliene undtagne, rom med vereriſk eller andre ſmitſomme Sygdomme ere beladne. uden mindſte Gave eller Betaling finde de al den Pleie, Hielp og Huſvalelſe, fom Nedli. dende kan ønſke fig: Fri Spiisning, varme Stuer, vel épreedte Senge, fins nede og uídne Klæder, Opvarmning for dem og deres Børn, fri Medicamens ter, den fifferſte og haftigſte Hielp i Fedflerne, og det fom endnu var det atters vigtigſte, at de Fattige og Syge, fom ikke kunne opamme eller forſørge deres Børn, bleve fri fra Børnene, ſom Fattigvæſenet lod opdrage. Den ſtærkeſte Taugsheds forſifrer de fødende om, at deres Mavne og Stand holdes ubes fiendte for alle; faa at den eene Søſter ei fiender den anden, og den beffinme mede Moder reer ikke ſin lige ulykkelige Datter. Hvilken Naade imod Elendige og forladte Mødre! Hvilfet et ærefuld Bes viis for Friderichs menneſkefierlige Tænkemaade! Skulle pel nogen Stiftelſe med ſtørre Ret kunde anpriſes eller fortiene Navn af Kongelig. Hvor mange Medre'ere ifte Infkelig forløfte, og gvor mange Bern er Staten iffe beriget med, ſom ellers let, enten af Nød, eller for at ſkinle Mes drenes Forſeelſe, bare omkomne i Moderens Barma. Fra S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. 131 Fra det privilegerede Jordemoderhuſets førſte Opretning 1750 til det font til Friderids Hoſpital 1759 vare allerede febre Børn 2841 fra Octbr. 1759, da det blev flyttet til Friderichs Hoſpis talet, og indtil udgangen 1770 fedte 3169 fra 1771 til 1780 (foruden dødfødte) fedte 4552 Mitfaa i de af Kong Friderich den 5tes tvende oprettede Stif- telſer for Fødende fødte i alt 10562 Born. Den Keiſtſalige Stiftere gay dette Fødſelshuus Sted i det prægtige Hoſpi. tal, ſom kaldes efter galie Navnmen Hans Efterfelgere, vores alternaadigſte Konge, forøgede Stiftereurs Maade, og indlemmede 1771 denne Stiftelſe, fom forhen blev beſtyret af det fattige Varens Foreſatte, under deres Omhue, ſom vaage for Hoſpitalets Beſte, paa det at ramme, ved at ſtaae i lige Bygning dermed, ſkulle have lige Beſkyttelſe, Vedvarenhed og Opſigt, ſom det Kons gelige Hoſpital havde. Dog ifkun det er det mindſte Beviis paa hans Kiers lighed med de Ulykkelige; fans køikongelige Naade lod endnu i bemeldte føds felshuus giøre en Indretning til Frelſe for ulykkelige Born, ſom under Ars mode Aag og ved Forældrenes ſkiødesløſe Omgang imod dem, ſtod Fare for at forfnyttes og lide Mangel paa Føde og Opdragelſe. Han beſtemte et Sted e) þvor alle ſtiltiendes kunne henbringe deres Børn af forſkiellig Alder, ſom der bleve modtagne, og ſiden paa Stiftelſens Befoſtning udſatte, efterat de førſt mied et viſt Tegn vare forſynede, for at opdrages hos Bønderne paa landet. Kongens priisværdige Henſigt var derved at frelſte diſſe Bern fra truende Un. dergang, at forunde dem den reene Landluft, ſom er den umiſteligſte Føde til Sundheds Vedligeholdelſe, at faae dem opdragne til ſtærke og arbeidſomme Borgere i Staten. Men Misbruge, ſom ei kunne bindres, forandrede denne Indretning: Vores omliggende Naboer betiente dem ligefaa hyppig af denne R 2 Stiftelſe, ®) Nemlig en Calle ved Sidenr af Porten pan Hoſpitalet, hvorover i ndhugie Steen med forgyldte Bogſtaver var ſat: Ulykkelige Børns frelſe, denne kunde udtræffcs, og naar Barnet var indlage gik ind of ſig ſelv, og forvoldte at trende klokfer til fore frillige Værelſer i Hoſpitalet pua cengang ringede, og gav Barnets Ankomſt tilkiende. 132 S. Om Fødſels-Hoſpitalets Stiftelſe. Stiftelſe, fom Landets egne Indvaanere. Skibsfarten gay leilighed til at mange udenlandſke Børn bleve indferte i denne Stiftelſe og udfatte paa ſammes Beloſtning. Skiødesløſe og liderlige Forældre her i landet ſkildte dem her ved deres Børn, for at kunne anvende det til at fyldeſtgiore deres Lyfter med, fom ellers Børnenes Underholdning fordrede. Ja Bønderne ſelv af en ulova lig Vindelyſt omtuſkede deres egne Børn, og bragte dem ind i Stiftelſen, for at fane dem tilbage igien, tillige med den ugentlige Betaling, og de Klæder, med hvilke Stiftelſen forſynede de udſatte Børn. En Forandring blev da fors neden, efterdi Antaliet paa diſſe Hittebern vorede aarlig til en anſeelig Mængde. Dette gav Anledning til, at Børnenes offentlige Indbringelſe blev inde ffrænfet ſaaledes: at allene de Fartiges Børn, ſom bliver fødte paa det Kons gelige Accouchements-Huus, kunne modtages og udſættes til Forflegning paa Landet. Fra denne Stiftelſes Begyndelſe for Hittebernene i Aaret 1771 og indtil forrige Aars Udgang 1780, ere faaledes i alt 3627 udſatte, nemlig: I Aaret 1771 er udfat paa Landet 251 Bern og udi. til Inocul. Huſet 163 1772 156 195 1773 398 1774 312 1775 264 1776 280 7777 375 1778 1779 403 3780 455 IIIIIIIII IIIIIIIII IIIIIII 375 Alltfan udfat paa fandet 3269. Børn og udi, til Inocul. Huſet 358 358 tilſammen 3627 Dette prægtige Hoſpital blev ftrar efter dets Oprettelſe féientet det medis inffe Facultet til en practiſe Skole for Fedſelshielpere; ſaa at alle Studerende, baade Mediei og Chirurgi, fik ligeſaa fri Adgang fom Jordemødrene ſelv til at #deve Fav ſelshielpen. Til den Ende blev Profeſſor Chriſtian Johann Ber- ger, S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. 133 ger, hvis Fortieneſter vi forhen have nævnet, beffiffet til offentlig lærere ved Univerſitetet, ſom var den førſte der docerede denne Konſt offentlig; han foreſtoð tillige Fedſels-Hoſpitalet, og bragte denne Videnſkab til en Hoide blant os, ſom Fremmede beundre. Ved Begyndelſen af fit Lære-Embede i Aaret 1761, ud: gav han et Indbydelſes-Skrift de Placenta uterina, mortis & morbo- rum cauſa, og ſiden efter en Bog i det danſke Sprog: om Menneſkets Fodſel og Fodſelshielpen. Denne fortreffelige Mand, ſom Maturen havde dannet til Fødſelshielper, var begavet med det gældigſte og tydeligſte Foredrag, beſad Redelighed og Erfarenhed nof til at indprente fine Tilhørere det fande og væſentlige i denne konſt. Han opkoldt dem iffe med blotte Theorier og de Lærdomme, ſom med megen Meie uden Nytte udgranſkes i Studerefama merne; men han lærte dem at fiende Naturen ſelv, og noiagtig underſøge Fødſlernes Beffaffenhed, underrettede dem om den ſimpleſte og tilforlades ligſte Hielpemaade, og gav dem Leilighed nol, ſaavel i Hoſpitalet, fom i Staden, at fage Dvelſe og Færdighed i Fødſelshielpen. For hans tid var Brugen af den engelſke Taug, fom Smellie þavde forbedret, endnu ubefiendt for os Danſke; man hørte funs fielden, at den Bingiſke Tang blev brugt i þaarde Fedſler, men Fedſelshielpen, hvor Vendingen ei længere fandt Sted, forhaledes ſaa længe til Foſteret bortdede, ſom ſiden ved fFarpe Inſtrumenter uds traftes. Vores Berger badede faa gyſelige Verktøjer; hans Færdighed i at anlægge Tangen, og Erfarenhed i at treffe Tiden, rom til dens rette Brug fræ: Bes, lykkedes ham ſaa vel, at han derved frelfte et anſeeligt Tol nnefødte Bor: geres liv. Til offentlige Eraminer var han den førſte, fom Her ved Univerſitet for- drede af Candidaterne en grundig og tilſtræffelig Kundſkab i Theorien og Practis fen af denne Videnſkab, og lagde derved ligefaa ftærft et Baand paa de Stu: derende til at erhverve dem Kundſkab i fan vigtig en Deel af Lægekonſen, ſom þan ellers ved Opmuntringer, fri Adgang til Hoſpitalet og Beredvillighed i at anføre fine Tilherere, vidíte at drage deres lyſt til retfFaffen at benytte ſig af faa uſkatteerlig en Stiftelſe. Paa denne Maade efterlod han ſig i kort tid faa: danne Diſcipler, ſom ſiden efter har æret hans Indſigter og læregaver, foris uden at hente deres Videnſkab fra Fremmede, iiden at benytte dem af mors diſke Halfer og dræbende Jaſtrumenter, uden at forlade ſmertefulde Mødre utrofede R3 134 S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. en utrøſtede og bielpetere, uden at lade dem plages af uvidende, felulloge og ubarm- biertige Jordemødre, udøve felv Fotfelshielpen med ſtørſte Hæld og Beremmelſe. Af diſſe værdige Difeipler fortiener i Beſynderlighed at nævnes: Mangor i Neſtved f), en Buchave i Sielland, en Fridſch i Ribe, en Möller i Schren, alle for nærnærende Tid Provincial - Læger, alle promovea rede her ved Univerſitetet, alle indfødte og velovede Fødſelshielpere, foin tiene Provintſerne og landet med en faa vigtig Hielp, ſom forhen favnedes. Ligea ledes bliver det til Bergers Ære, at vi her i Staden have fandanne practiſe- rende læger, fom have udnærket ſig ved deres udſtrakte Kundſkaber i dette Fag. En Liv - Medicus Aaſchov, en Liv - Medicus Gulbrand g), Stads: phyſicus Abilgaard b), er alle denne Mands værdige Diſciple. Desuden af de mange Chirurgi, ſom gave erholdet hans Underviisning, ere vor berøms melige Profeſſor Calliſen i), Stads - Accoucheuren i Harlem von der Boye, Hempel i Faaborg, alle Mænd ſom ſkylde denne fortiente Lærere deres vide befiendte Indſigter Endelig iblant faa mange Diſcipler er jeg faa lykkelig, at kunne nævne mig ſelv, ſom ved denne Lærers Omſorg blev værdiget og af Kongen allernaas digſt beſkiftet at tiltræde kans Embeder i Staden ved Univerſitetet og Hoſpitalet. Fra Aaret 1771, ſom jeg har foreftaget dette Fødſelshnus, har allerede, foruden 134 eraminerede Jordemedre k), et betyderigt Antal af ſtuderende læger øvet ſig i denne konſt, og giort ſig duelige til practiſke Embeder her i landet. Det maae iblant mange allene tillades mig at erindre de bekiendteſte, ſom have lagt og ſtuderet i dette fødſels-Hoſpital. 1) Doctores Medicinæ. Jens Bang, Medicus ved det ridderlige Academie i Sorøe, ſom ſkrev en Inaugural-Differtation de mechanis- mo f) Sfrev fint Inaugural - Dir. de Exploratione obſtetricia, det ſmuffefte Skrift i den Materie, Hav. 1764, og nyligen en nyttig Afhandling om frugtſommelige Bars felfoners Levemaade og Pleie, Wiborg 1779. Skrev ſin Inaugural Dir. de fangvifluxu uterino, Hav. 1774. b) de ſuppreſſione menſium. i) Obſervatio de utero atque vagina duplici Coll. ſoc. Med. Hav. P. 146. k) Hurriblant nærværende Fordemoder paa det Kongel. Fødſels: Hoſpital Madame Karen Úrslöv, fortiener i Beſynderlighed for hendes ſtore Gudſigt, Dnelſe og Duelighed, og ſom en Lære. Moder for mangfoidige andre at nævnes og anføres. S. Om fodfels Hoſpitalets Stiftelſe. 135 mo partus, Hav. 1772. Junge, Regiments-Feldſkiær for nærværende Tid i Aalborg. Joh. Philip Rogert, Landphyſicus i Wiborg, ſom har fkrevet de fimpliciſſima methodo tra&tandi puerperas in domo ob- ftetricia Regia Havnienfi Ao. 1773 obſervata k), og ſiden efter 1775 obſervatio de retroverfione uteri /). Gerſon m), en Hamborger of ben jødiſke Nation, reiſte efterat have ſtuderet Fødſels-Videnſkaben her i 2 Aar til Gøttingen, og promoveerte under Profeſſor Murray, fkrev en ypperlig Diſſertation, ſom indbefattede en Samling af Obfervarioner, rom yan þavde giort i vor Fedſels-Hoſpital. Thorfteſen, Phyſicus paa Kongsberg. Lillie, adjungeret Phyſicus i Flensborg. Nielſen, adjungeret Phyſicus i Chriſtiana fand. Gregorius Timeſchenko, fra Moſkau n), ſtudeerte her over et Aar, og promoveerte ſiden i Kiel, ſkrev fin Inangural-Diſputat, ſom indeholder en udvalgt Samling af Obſervationer, fom han havde Hentet hos os, under Ti: tel af Obfervationes medico obſtetriciæ. Trentlenburg fra lübeck. Aasheim og Ranöe n), begge Practici Her i Staden. Salholt, Media cus i Helſingøer. 2) Licentiati Medicnæ. Seidlin og Seip, begge Medici ſub- ordinati ved Friderichs Hoſpital. Helm, Practicus i Veſtindien o). Fri. mand, Hövding, Svenſen, Carſtenſen. Marc. Wöldike Kall, ſom har (Frevet de vitiis aperturæ pelvis ſuperioris p). de Meza, og Peterfen ſom har ſkrevet: beſtätigter Nugen der levretiſchen Zange, und von Zerreiſſung der Gebühr-Mutter q) Jacobſen, der tilligemed foregaaende er Chirurgus ved Pleie-Anſtalten. 3) Studiofi Medicinæ. Strædt, Braſtrup, Ekhof fra Kiel. 4) Stu- k) findes in collect. Soe, Med. Vol. I. 1) Aét, fociet. med. Hav. Vol. II, p. 254. m) Collect. foc, med. Haf. T. 1. p. 297. 11) Obfervationes medico-obſtetric. Kiliæ Holl, 1780. 51) Har (Frever de febre puerperali in ſociet. exercitat, med. Hav. 0) At. Med. Hav. T. III. D) In focier, exercitat, medic. 1) findes i det chirurgiſke Sælſkabs Skrifter No. 1777. 136 S. Om Fodfels: Hoſpitalets Stiftelſe. 4) Studiofi Chirurgiæ. Winslov r), Hintze s), Albers, Baufin, Kræmer og Neuman, og endeligen at Kongens langt fraliggende Eilande i Veſtindien ſkulde heller ikke mangle den tilbørlige Hielp i Berne Føds fierie, Bar Kongen nylig allernaadisſt beffiffet dem fra ſamme Stole en Phys ficus og Uccoucheur, den førſte i det Slags St. Croix Bar eiet, vores befiendte og retſkafue Doctor Gordon. Saa vidt og breedt bar Kongernes Gavmildhed imod Underſaatterne ſtraft ſig ved dette Fødſels-Hoſpitals Indretning, og ſaa mange duelige Fødſels. bielpere ere nu omdeelte i Rigerne og Provintſerne, til Stæder, ſom fordum ſuffede om faa umiſtelig en Hielp, og ſavnede faa nyttige Skrifter, fom roes: værdige Frugter af Videnſkabens Flor i'vor Fædreneland, Saaledes blev denne Stiftelſe i fort Tid ikke allene en Planteſkole for Fødſelshielpere og Jordemødre, men endog det fande Luttringsſted for Videnſka- ben, hvor Sandhederne funde udfindes og prøves, Fordomme udryddes, fim. plere og fikkrere Methoder anſtilles, og et flarere lys overalt antændes til Vis denſkabens Udbredelſe og utallige Fødendes Frelſe. Den Mængde af fødende ſom aarlig indtages i dette Hoſpital giver Reis lighed fremfor paa noget andet Sted til grundig at erfare, faavel de almindes ligſte og ordentligſte fødſler, ſom ogſaa de unaturliges fande Sammenhæng og Beſkaffenhed; thi deri þar Fødſelsbufet den ſtore fortrin fremfor alle andre Hoſpitaler, yvori Syge indbringes, førſt i Midten eller mod Enden af Syge dommen, at alle Tilfældene fra Begyndelſen og indtil Enden i en beſtandig og uforrykt Orden kan betragtes, og alle fandanne Jagttagelſer faa tit igientages og beſtyrkes, at ingen Feil fral letteligen kunne indſnige ſig i deres Erfaringer rom Naturen har begavet med sifftræffelig Iagttagelſes Geift og en grundig Her Dønimelſes: Kiraft. De ſom ved en landvarig Prari i Staden eller ved Brugen af Fesſelas Maſkinerne Gave betient ligeſaa ſtort ſtort et Antai, ſom der aarlig findes i Ho: ſpitalet, ſkal neppe kunne roſe ſig af i deres Prari, at have ſeet en ret ordent- lig og fuldſtændig Fedſel iblant dem alle ; men lutter unaturlige, lutter Gaarde og Som er udvalgt til ſuccederende Ober:Chirurgut ved Det Kongel. Friderichs Hoſpital. Kar ſkrevet i det chirurgiſke Selſkab. S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. 137 og beſværlige, idet farlige og ufuldſtændige, ſom har ſkuffet deres opmærkſonis þed og giort den fuldſtændige Fodfel ufiendelig af dem alle. Herudover have ftore Fodfelshielpere, lige indtil den berømte Smellies Tid, enten ganſke mis. fiendt eller i det mindſte aldrig tilforladelig afſkildret den fuldſtændige Fedſel; end/kient den forekommer viſt 40 Gange imod en unaturlig, og er Maalet for Alle Afvigelſerne, kville i de ufuldſtændige Bernefodſler bemærkes. Smellie felv, hvis forſkende Die beſkuede Naturen, feilede endnu no- get i at fiende Foſterets beſynderlige Leie og Hovedets rigtige forhold mod Bæt- fenet t), endſkient þan frem for alle gans Forgiængere nærmede ſig meeſt til Sandheden. Neppe nogen uden hans Landsmænd driſtede ſig til at antage hans Lærdom, førend den berømte Fried omſider fremfatte og offentlig lærte den ſamme. Ingen af de Franſke, i hvor ſtore Accoucheurs de end beremme dem af, Bave med al deres Vittighed villet antage hans Erfaringer for rigtige, førend nu ferſt, da Deleury udgav ſin Traité des Accouchements i Aaret 1770, og ſiden efter ham Boudelocque, den ſaudeſte Syſtematicus af alle de Franſke, ſom jeg fiender. Jeg troer derfor, uden at fornærme nogen af de ſtore Mænd, ſom har beriget Fødſelshielpen med nye opdagelſer, at vores Skole tilkommer den 2Ere, at være den førſte, der rigtig har beſkrevet og offentlig lagt for Dagen den fande Sammenhæng og Beſkaffenhed af de fuldſtændige fødſler, og forbedret den Mangel, rom Smellies Beffcivelſe indtil denne Dag þaver havt. Der: ved ere nu mange nyere Skribenteres kæreſætninger fuldkaſtede, og vores efter- þaandet, endogſaa af Fremmede, bifaldet og efterfulgt u). Underſøgningen, denne vigtige Deel af Jordemoder - Konften, Diet, med hvilket Fødſelspielperen opdager Naturen og dens Afvigelſer under Føds flerne, hvis Kundſkab ligeſaa lider kan udbredes ved Ord, rom Pulſens For: andringer, forklares nu ifle mere for dem ſom kal udøve Konften med tørre og uforftagelige Beſkrivelſer, ſom ere optænkte i Studereftuen, men viſes og udøves 1) Vid. acta medica Haynienſia. Böffels Anviisning til Jordemodere Konſter, Aitona 1754. Bangs Differt. de me- chanismo partus. Boudelocgue l. c. J. J. Plenck Elem, obſtetri c, Vienne 1781. P. 46. Hye Saml. II. B. 138 S. Om Fodſels-Hofpitalets Stiftelſe udøves i Hoſpitalet. I denne erhverver de Studerende fig ligeſaa ſtor Færdiga hed og Vished, fom i Fødſels - Forretningerne felo, hvilke ei længere udøves paa døde og udſtoppede Stropper, men læres paa levende Menneſker, ja! af Naturen felo. Fordonime, de farlige fordomme, ſom fænge i Fødſels-Behandlingerne bave yttret deres fkadelige virkninger, afſkaffes og udryddes efterhaanden ved Jordemødrenes bedre Underviisning og Fødſelshielpernes modniere Erfaring i Fedferne. Saaledes havde den fkadelige Misbrug indmeget ſig i Jordemødrenes Praxi, at de fatte de Fodende for tilig i Arbeide, forend Fodſelen var vel begyndt. Denne Vildfarelſe reiſte ſig allene af Mangel paa noiagtig Una derſøgning. De Fedendes Stræfter bleve ved ulidelige Trængſler, rom Jorde: mødrenes Overtalelfer aftvang dem, faaledes for Tiden ſvæffede, at Fødſlerne bleve dem deſto haardere og utaaleligere. Bedre Erfaring overbeviiſte dem ſnart om denne Feil, lærte dem, hvor unødvendige og ſkadelige faadanne aftvungne Trængſler ere i fuldſtændige Fede fler, og kvað Fare de altid førte med pig i de nordentlige, fom altid fordre Kons ftens Hielp. Ligeledes vare endnu de gamle tydſke Jordemoderſtole i Brug hos os; men formedelſt deres vidtleftige Sammenſætninger befandtes de faa lediefe og aftadige, at Konerne ofte kom til Grade ved dem. Desuden fandt man dem for lave og ubequeriume for Hielperen, naar nogen Forretning fknlle foretages, og heiſt farlige for den fødende, i fald Blodſturtuinger eller convulſiviſke Bevægelſer indtraf i den opreiſte Stilling, ſom de fad i pan Stos Tene, eller og i fald Fødſelen ved fin Haſtighed yttrede alt for voldſom en Kraft mod de biode Deele af Fødſelsveici. Af diſſe Xarfager have vi i deres Sted. indført fødſelsſenge, ſom afyielpe alle de ulemper, hvilke Stolene medførte. Det er mærkeligt nok, at lige fra Hebræernes og indril vere Tider, fase Jordemoderſtole været i Brug. I anden More Bog 1 Cap. 15 V. tales om beſynderlige Stole til denne Forretning, diſſe faides Dix. Samme Orð bruges Jeremie 18 Cap. V. 3. om Pottema gerſtolen. Det forekommer allene in numero duali, rom efter Sprogets Egenſkab anvendes iftun paa Ting, der fimmenfærres af to til hinanden paſſende Deele . Hippocrates, Mo- Schion, Rhodion, Ruef, Welſchius, Widemanin og flere taler om Jorde: S. Om fodfels: Hoſpitalets Stiftelſe. 139 Fordemoderſtole af (forſfiellig Form og Skiffelfe. Nogle ere ſom Skamler, andre ſom læneſtole, andre med Nigſtyfter til at fage tilbage, kvilfe ders hollandſke Accoucheur Deventer, og efter ham den berømte Fried har fora bedret, og bragt i Brug over Hele Tydfkland. Pore gamle Jordemedre bes tiente den hidtil af Deventers Stoel, og paa landet fane man ofte, at Kos nerne benyttede ſig af Mendenes Sriod til at føde paa, hvilket Sæde den bes rømte de la Motte endogfaa i hans Tid anbefalede i haarde og langvarige Fødſler. Andre derimod bave betient fig af Senge, ſom nu omſtunder er meeſt brugellg. Juſtina Sigmundin, den brandenborgſke Szof Jordemoder, bes tiente ſig af en Stoel, ſom blev udſlaget og bruge ligeſom en Seng. Den berømte fvenſke Accoucheur von Horn bandt fire Stole famnen, og lod reede en fedfelsſeng paa dem. Mouriceau betieute ſig af en ordentlig franſk Seng, ſom kan lagbe den fedende over. Andre benytte dem af Loibente, eller Chaiſes longues, men i vores Fødſelshuus bruges en føi, ſmal, faſts ſtaaende Seng, der foran er udfkaaret med en halv cirkelformiz Brille, og tilluffes eller aabnes, maar det behøves, med et bevægeligt Indſkud. En- derne af dette brilleformige udſnit ere forſynede med tvende opſtaaende og uds ſtoppede Fodſtykker, ligeſom og paa Siderne af denne Seng findes Remmer med udſtoppede Haandgreeb, og er hele Sengen opreed med ſmaa brede Mas traſſer, ſom lægges jevnfides ved hinanden, foruden med Lagener og et Teppe, ſom ffiuler den fødende. Efter denne Sengs Form er bragt en ligedannet i Brug, rom bequem kan flanes ſammen, og lettelig føres fra Sted til Sted, Hvis Tegning findes paa den førſte Tavle af Planen til mine Forelæsninger x). Jordemødrene havde tilforn den ſkadelige Vane, at ſætte sponerne for tilig paa Stolene, eller lægge dem paa Fodſelsleiet, og tvinge dem i viſſe Stillinger, ſom bleve utaalelige for de Fødende. Fra diſſe unaturlige Handlinger have vi ſøgt at afholde dem, ved at viſe de forſkiellige Stillinger, Hyori forſkiellige Nationer lige godt kan føde. Vi have feet franſke Fruens tinare i vores Hofpital fede i en opreiſt Stilling imellem Dørſtolperne, rusſiſke læuende *) Udgivet i Kiøbenhavn i Høret 1773 i den anden Deel. S2 140 S. Om Fodfels Hoſpitalets Stiftelſe. lænende rig op mod væggen ſtaaende eller knælende at føde, engelſke liggende paa Siden, norſke ſtøttende i Sengen paa Knæerne og Albuerne, danſke lige gende paa Ryggen, og alle have født lige bequemt og lige let, naar Fødſlerne ellers have været af en lige og ordentlig Art. Diſſe Erfaringer beſtyrke og i den Tante, at Jordemødrenes forhold med at tvinge de Fødende til viſſe Stil: linger, fom hidindtil har været Brug, er faa unaturlig og faa upaſſende, at det Hellere bør overlades til de fodendes Fornemmelſe at beſtemme, hvilken Stilling de Belft vil udvælge og betiene dem af i fuldkomne Fødſler; og aldrig forhindre dein fra at ſøge den mageligſte, førend juſt i det Dieblil da Barnet ſkal fødes. Hvad Straf kan vel være haardere, end at tvinge et Menneſke, ſom er underfaftet de haardeſte Piinfler, til at holde ſig længe i en og den fams me Stilling. Naturen viſer den ſtørſte livillighed i at være rolig, naar Leges met lider, og faa ufornuftig en Tyang har giort Fødſelsleiet til en Pinebent for de Fødende, i Steden for at det ſkulle være dem til Lindring og linderſtøttelſe i Smerterne. Nok en farligere Misbrug havde Jordemødrene Hos os, med at ſprenge Hinderne om Foſteret for tilig, og haſte med Forløsningen. Naturen har ſine Inſtrumenter til at bane Foſteret fri Giennemgang i Fødſelen. Diſſe formeres af de tvende Hinder og af det Vund, ſom inden i Moderen (Utero) omgiver Foſteret, Hvilke under Fødſels Arbeidet fremſkydes ſom en Kiile igiens nem Mundingen af Moderen, aabner den lige jevnt overalt ved ſin blede og jevne Trykning, og lader det bevægelige Hoved deſto lettere fremglide efter den Styrelſe, ſom den Haarde Beenvei leeber det. Dette uefterlignelige Værktøi Har Jordemødrenes utidige Jilfærdighed og ſkadelige Konſtgreb ofte berøvet Nas turen, naar de have i Uride ſprenget de virfende Hinder, og fandjét Naturens Beſtræbelſer; hvorved alt for ofte, i Steden for at tilveiebringe efter deres Mees ning en haſtig Fødſel, famme er forhalet; i Steden for at aabne Veien for Foſteret, er Hovedet holdt tilbage, og de Fødende underkaſtet langvarigere Smers ter og langſommere Fødſel. Vel gives der Tilfælde, da en ovet og indſigiga fuld Hielpere med Nytte og Fordeel kan leste de trange fødſler allene ved at ſprenge Hinderne; naar undertiden Vandet nedffyder ſig under Hovedet af fos ſteret, og holder det oven over Jisbeenet, at det ikke kan ſynke ned i Bæffnet, da ved at ſprenge Hinderne og lader Vandet Flugt, fammentrækker Moderen fig baftig, S. Om Jobfef8-Hoſpitalets Stiftelſe. 141 Haſtig, og driver det villige Hoved ned igiennem de fibrige og fugtige Veie med mindre Modſtand, og fuldender Fødfilen ýaftigere. Men dette fald kommer heel fielden for, og udfordrer tillige Hovedets og Moderens allerbeſte Leie, naar Fødſlen ved dette Konſtgreb fkal ikke forværres: og hvor ſtor Øvelſe og forſigs tighed udfordres ei Ver til at beſtemme det y). Det hændes og undertiden at Hinderne ere ſaa unaturlig feie, at de ifte af dem ſelv briſte til rette Tid, hvila ket udfordrer, at de bør ſprenges ved Konſten; men Hvor fielden er iffe ogſaa dette Fald. Jeg har ikkun erfaret det en eeneſte Gang; og jeg troer neppe man bør gribe til dette Middel, uden Modermunden og de blede Fødſelsveie førſt ere aabnede faa tilſtræffeligen, at Hinderne ſtaaer ligeſom en udſpændt Blære uden for legemet: da gavner det førſt at ſprænge dem, ſiden de alt have fuldført deres Forretning, ſom var at gaae foran Foſteret, for at bane det en lettere Giennemgang i Fødſelen z). Der gives Fodpler, ſom Naturen med en voldſom Haſtighed undertiden ſøger at fuldende, dog ikke uden for Fare for Barnet og endnu ſtørre for Moderen: Diſſe hindrés beſt ved at ſprænge Hins derne tilig. Ligeledes forekommes Faren ofte af Blodftyrıningerne, ſom fomi: me under fødſlerne efter Moderkagens Lesning fra Moderen, ved at ſprænge Hinderne og faae Moderen Haſtig til at ſammentrække ſig. Naar jeg m undtager diſſe anferte Tilfælde, og det hvori Vendinger ſfat foretages eller Inſtrumenter anlægges; faa veed jeg intet Fald, Ivor det er nyttigt at ſprænge Hinderne, og ingenlunde bør det ſfee i fuldſtæntige Fedſler. Jordemnedrene brugte i faa Fold enten en Naal dertil, eller Kanten af et Style Suffer, eller Salt til at riſſe diſſe Hinder op med; og mange haver brugt fær- deles ſpidſe og farpe Snftrumenter; men ved et rigtig anbragt Stød of Finge: ren, eller naar Hinderne ere appe, lade de ſig uden flige anførte Midler let kratſe itu med Næglene, eller i meget unaturlige tilfælde overflippe med en Sar. Endnu flere unyttige og ubarmhiertige Handlinger erfarede man dage lig af Jordemedrene, naar de alt for meget har villet haſte med fors losningen, og udvidet de modfragende Deele med Hænderne. Ved deres voldſomme Haandgreeb bleve Deelene ophovnede, forknuſede eller fønders S 3 revne, g) Th. Bartholin de inſolitis parus viis p. 172. 5) Bartholin bar talt becom 1. 6. ſaaledes p. 175. 142 S. Om Fodfelés Hoſpitalets Stiftelſe. revne; ofte Bar Smerterne underfaftet de fedende frampagtige Trækninger og Naſerie; Folger, ſom þave været farligere end Fedſlerne felv. Diſſe og an: dre frabanne ſkadelige Konſtgreb, finde ikke mere Sted blant vores oplyſte of retfindige Jordemødre, der alt for vel paaffioner Naturrens tilſtræffelige Pirf- ſomhed, og frygter for at frænke dens Ret. Næſten ingen Midler bleve mere misbrugte hos os, end de faa faldte drivende Midler, bviffe for det meefte beftode af bidrige Drikke, ſkarpe Specerier, vellugtende feede Olier, Eſenger, Saffran, Bivergel, Borar, Rhinſkviin, ſtærf øll og Brandeviin, ffarpe Clyfterer, og adrillige andre endogſaa urimelige Ting, hvilke i Steden for at befordre Fodſlerne, ophidſede og betændte Blodet, fortumlede Hovedet, bragte legemet i Oprør, forfinrrede Fedrelo-Arbeidet, ſtandſede Veerne, og underkaſtede de Fodende ofte Betæn- delſes-Febre, farlige Smerter, ja! det ſom var værre, ved Forſømmelſe af fiffrere Hielp under diſſe fkadelige Midlers Brug panførtes Branden, og tils fidſt Døden ſelv. Men kvor let kunne iffe og den dygtigſte Læge løbe an, naar þan, uden at kiende den uvervindelige Modſtands Parfag i Fødſelen, vilie ans ſpore og ophidſe Naturen ved drivende Midler til at iile til ſin egen Undergang, og mon ikke Ukyndighed i Fødſels-Videnſkaben, faavelſoin lægernes alt for ſtore Tillid til Jordemødrene, har ofte foranlediget ſaa græſſelige Misbrug. Jeg vil ikke engang tale om de farlige Bræk og Nyſe-Midler, roma forlængſt ere afſkaffede, eller om de ſærdeles urimelige Ting, ſom Bar- tholin fortæller at have været brugelige til fans Tid iblant de nordiſke Folf, nemlig : at ſpiſe Snegle, terrede uale - Lever, tørrede Teſtifler af caftreerte Hefte og faa videre, men allene nævne noget om den ſtore Misbrug af ſkarpe Cluſterer, fom Jordemødrene endnu til vore Tider i ftor Overflødighed plagede de Fodende med. Diſſe Midler, rom viſer deres ſtore Nytte til at lette Underlivets Forſtoppelſe, naar de tiligen i Fødſelen anvendes, brugte de rom Nedanfre i de gaarde Fødſler, naar de ingen anden Hielp vidite. Man troede, uden at opdage Aarſagen, at alting var giort, naar Konen kuns flits rig fit Einſterer, og at Veerne nødvendig fkulde forſtærkes ved deres idelige Brug. Traf det, at foſteret var allerede ned fiunken i Brffenet, og ſammen trykte Veien for diſſe Midlers Afgang; faa plagede de ved dens Tilbageholdelſe den Fødende jammerligen, oppuſtede Underlivet, forvoldte ßende Brækninger S. Om Fobfels Hoſpitalets Stiftelſe. 143 ataatelige Trængſler, ſom undertrykte de ordentlige Sammentrækninger i Mos deren, der ſkulle befordre Fødſelen. gffe mindre ffadelige vare de utidige, heede og irriterende Dampes bade, fom brugtes til at blødgiøre de modſtanende Fødſelsdeele, og ſom Bar- tholin ſiger: til at blode Hinderne, at de deſto ſnarere ſkalde briſte. Jeg har feet unaturlige Hævelfer, Betændelſer, Blodſtyrtninger at opkomme ved diſle Midlers uordentlige Brug, og derfor hellere ſøgt at tilraade Jordemes drene, at lette de langvarige Fødſler med lunkne blødgiørende Indſpreituinger af Mell, Olie, Havrefuppe og deſtige, fom indvendig kan virke paa de bengs rige Deefe, og itle anvendes til Skade paa de udvendige, der ved diſſe Mid- fers heede og fortynnede Dunſter ophouner, betændes og fiden forvolder deſto haardere Modſtand. Der ere langt andre fiffre Midler ſom lette i langvarige Fødſler. Diſſe ere Aareladninger, fiølende og ſmerteſtillende Midler, hvis rigtige Anvendelfe ere de rette drivende, fom fan titraades og af lægerne for: ordnes, foruden Tangens forſigtige Brug, i Fald Foſteret trues med unters gang. Meget ofte bleve Aareladninger forſømte eller ogſaa ilde an- vendte i Fedflerne, af den alınindelige og ugrundede Frygt, at Konens Kraf: ter vare for ſvage til at udkolde dem; derfor opfatte man diſſe Midler endog i Tilfælde, hvor de allermeeſt behøvedes, fom hos meget brodrige, meget emfinit: lige og trangbroſtige Sioner, hvor Fedrels-Kraften allene var ſvaffet af Blodets Mængde og are for Gæftige Bevægelfe i Aarerne, eller ef de fmertefuide Deeles frampagtige Sammenfnoreffe og Hondedrættens Feil, eller hvor begyndte Ves tændelſer og convulſiviſfe Sevegelſer indtraf under Fødſelen, der bleve Mares ladainger fielden eller aldrig brugte; og juft i denne legemets faiffe Svæffelſe, fom Jordemødrene vel iffe faa neie kunde beſtemme, Bar Erfarenbed viiſt 08, at diſſe Midler ere de fande ftorfende, fom opliver Kræfterne, og ſom befor: drer Fedflerne frem fer noget andet af de forhen faa faldte drivende Geldfe18. Midler. Tvertimod bleve Aareladninger, Vin og hierteſtyrkende Midler anvendte, og ikke uden til ſtorſte Skade i ſaadanne Fodſler, ſom led- fagedes med Blodftyrtninger af Moderen. Man vidſte af Aareladninger gavnede i andre Blodfiyrtninger, fom viiſte fis under Fedſelen ud af Nafeti, Munden eller flige Deele; naar de nemlig havde deres Oprindelſe af lockar: xenes 144 S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. renes for kæftige Udſpændelſer, eller af Blodets Mængde og ſtærfe Fart imod de fine Aarer i Legemet: Men denne Erfaring blev ilde anvendt i de Blodſtyrts ninger i Fedſlerne, rom fommer af Moterfanens Fraſkillelſe fra Moderen: Man greb til Lancetten for at formindke Blodets Malle, og undertryffe yder: mere de Kræfter, ſom ved Blodfturtningen felv forud vare fvelkede, og næſten reent tabte; ligeſom Moderkagen ved Aareladningen kunde lade ſig fæſte, eller den virkende og opirrede Moser, ſom utpreſſede Blodet igiennem fine finger: tykke Varer, kunde tilſtoppe Blodets Veie ved de nye Svaffelſer, ſom Aares ladningerne forvoldte den. Vinens og hierteſtyrkende Misters Brug udfordre megen Forſigtighed, og bør aldrig bruges uden i en virkelig og fuldkommen Mangel af Kræfter, ſom fielden kan indtræffe i fødſlerne, uden voor den kommer af en nærværende Blod- ſtyrtning; og i faa Fald ere de hierteſtyrkende Midler, Poin Hidrer Blodet og driver det med en ſtørre Fart igiennem de aabnede Aarer, ligeſaa ſkadelige fom Aareladningerne ſelv. Vore Jordemødre behøve iffe ſaa meget at ængſtes ved ſlige Blodſtyrt: ninger, da de jevnligen erfare, hvor þaftig de kan afhielpes enten ved at ſprænge Hinderne tilig om Foſteret, eller ved at vende Barnet, eller lade det udtræffe med Tangen, hvilke ere de fraftigſte Midler at afvende faadanne farlige Blods ſtyrtninger med. Jordemødrene havde tilforn ogſaa den Vane, at forhale Tiden til Vendingen i de beſværlige Fødſler, med at rette Moderens og Barnets Leie, enten ved beſtandig at ſtille den Fødende pan en eller anden Side under Fødſlen, eller ved udvendige Nedtrykninger og Støden paa Under: livet a), eller og ved at føre fingrene til Hovedet for at trykke det, og ſkyde det over i en anden Stilling b). Diſſe Midler vare ligeſaa utilſtræffelige ſom farlige, hvilket jeg i det medicinſke Selſkabs Skrifter her givet en Afbandling Dog har jeg viiſt, at ligeſaa meget fom denne Hielp tilforn blev unyttig anvendt ril ſtor Smerte for den Fodende, til den viſefte Undergang for Foſtes ret, og til farligſte Felger efter fødſelen; faa kunne den igien under viſſe Bea tingelſer Mamellufferne bruger en Træeforf, ſom de trykte tinderlivet iud i, for at finde Foſtret frem. b) Levninger endnu fra Hippocratis Tider. om. S. Om Fodfels: Hoſpitalets Stiftelſe. 145 tingelſer, og i fieldne Tilfælde, ſom Jordemødrene ei altid forſtod at bedemme, med Nytte on Fordeel bruges, ſom jeg den Gang gav endeline Erempler paa. Vi køre nu fielden om Jordemodrenes overtroiſke Handlinger i at befordee be langſomme Fodſler ved Amuletter, eller ved at opiuffe Laaſenie, og Qabue Derene i Huſene, meget mindre om den umenneſkelige Haardhed, som de vankundige fordum udøvede i unaturlige Fedfler, med at ſtyrte de Fodende paa Hovedet ned i en Tonde c), ſonderbryde Bornenes Lemmer under Vendingerne, afrive Hovedet, eller anlægge, jeg gyſer ved at nævne det, Bimerkrogen til at udlide Foſteret med. Saa gruelige Værfreier, mors dike Halfer, de ſkiærende eller inuſende forhen brugelige Inſtrumenter, hvis Brug tilforu vare Felger af Jordemødrenes lividenhed og Forſømmelſe, ere al- dig ſeete eller brugte i dette Hoſpital ſiden dens Stiftelſe. Den Færdighed i at opdage de vanſkelige fødſlers Warſager, og fiende Deres forblindende Raſke, ſom Jordemødrene nu omſtunder bar forhvervet ſig frem for i forrige Tider, ſætter dem i Stand til ſtray at udøve den konſtige Hilp, og i Tide fuldende de haarde og forkeerte Forløsninger, enten ved at vende Fos ſteret, og forſigtig drage det ud med Beenene, eller ved at lade den af de En- geiſfe og Franſke forbedrede Tang anlægge af Fødſelshielpere. Levret, den udedelige franſke Accoucheurs Tang, var for min Tid ei endnu i Brug her i Danmarl, og end/kient han ſelv havde været een af mine Lærere i Fødſels Videnſkaben, og viiſt mig Brugen af dette faa keit priiſte In- ftruinent paa hans Phantome eller Fødſels-Maſkine; faa fandt jeg dog faa liden Overeensſtemmelſe imellem hans Maſkine og den levende Natur, at jeg af diſſe Aarſager troede mig berettiget til at tvivie, om dette Inſtrument, formedeiſt dets ſærdeles vanſkelige og farlige Anlæggelſe kunne tiene i de tilfælde, hvori det meeſt behevtes; men en nærmere Erfaring Gar overbeviiſt mig om dets nyttige Brug, og ved mange forſøg er Brugen af det Levretiſke og Smel- liſke Inſtrument d), og Fordeelen, det eene har frem for det andet i Hoves dets c) See Fortalen til Dr. Wichmanns linderviisning for Jordemødre, Pall. 1771. Th. Bartholin de infolitis partus viis p. 157. d) Vid. Collect. Soc. med Haf. Tom. I. P. 287. Diff. G. Timſchencki Obf. 3 de uſu forcipis Levretiani in partu, anguftia pelvis, & convulſionibus acci- dentalibus pericul. 1790. 17 ye Saml, 11. B, 146 S. Om Fobfels-Hoſpitalets Stiftelſe. dets urigtige Stillinger af Foſteret, Paavel øverſt ſom mderſt i Beffenet, om: fider blevet mig laa befiende, at jeg med den vedbørlige Varſomhed er lige færs dig til at anlægge dem begge i de forſkellige Dilfælde, ſom udfordre diſſe fora ſkiellige Inſtrumenters Brug. Offentlig har jeg fra den tid af viiſt den rette Brug af den Levreciſke Tang, og bruge den i almindelig Brug iblant os, til ſtørſte Fordeel i Fødſlerne. Jordemedrenes iilfærdige Sædvane med at haſte med Efterbyrdens 11dførelſe, faaſnart Navleſtrengen var afbunden, af Frygt for at Mederen ſkulle lukte fig og ſtrar forhindre dens Fødſel, bar foraarſaget de ſtørſte Ulyller og fkræffeligſte Følger efter Fødſlerne. Ved deres haarte Hænders uforſigrise Indbringelſe bave de undertiden forſtodt og forfnufet, eller ſaaledes irriteret det ømfindtlige Moder, af heftige Smerter og Betændelſer cre fulgte, ved volds romme Træfiinger paa Navleſtrengen er famme afrevet, eller Moderen omſtyrı tet, og udtrafe af livet, ved at ſenderſlide den faſtgiorte Moderkage, ere Styp: ter blevne tilbage, fom førſt lang Tid efter fødſelen ved Forraadnelſe ere borta tærede, ledſagede imidlertid medfnigende, forraad nende Febre. Ja ved Efters byrdens alt for haſtige og voldſommie Udtræfning, har Blobſtyrtninger og Mos derens Uvirkſomhed uformodentlig Henrevet den glade og ved Fødſelens Fulders delſe taknemmelige Moder fra fit nnefødte Foſter. Naturen, naar den overlades til ſig ſelv, er ligeſaa villig hos Mennes Met til at befordre Efterbyrdens, rom Foſterets Fødſel. Man give den fun Tid, ſtrap feles paa Underlivet, at Moderen, ſom en haard og ſtiv rundagtig Kugle ſammentræffer ſig under Navlen, ved korte og lenfældige Efterveer min der den og om fin Virkſomhed, og tilfiendegiver fin fuloferte Henſigt med en ringe Blodflod af Fødſelsſtedet. Efter difſe Naturens Vink behøver man førſt at træffe og roffe paa Navleſtrengen, ftrar er Efterbniden, uden at trykke og preſſe underlivet, uden at lade den fødende hoſte eller puſte i Hænderne, uden at give Nnfemidler eller ſkarpe Einſterer, ſom forhen brugtes, afleſt fra Leges Dog gives der ogſaa det Fald, ſom Hielperne mase neie iagttage, i hvilfet Efterbyrden maae hurtig uddrages, maar nemlig en betydelig Blodſtyrts ning efter Fodſelen tilfiendegiver, at den allerede forhen er les og afſkilde fra Modiren. Denne Omſtændighed udforörer dens haſtige Udførelſe, at den ſlappe met. S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. 147 flappe og uvirkſoinnie Moder fan opirres til Haftig at træffe sig rammen, og ſtille Blodets Fortabelfe. Frem for noget andet Middel Har Indſprøitningerne i Moderen af fold Vand, eller Vand og ddife tilſammen, viiſt Rig virkſomnie i ſlige Tilfælde, hvor kverken udvendige Trufninger paa linderlivet eller violende og ſmerteſtillende Midler har udrettet det allermindſte; og hvor haſtig er iffe, (i hvor meget den ufeyndige Verden end ſtormer derimod) de blege og iiskolde Mødre igien oplivede, og ligeſom udrevne af Dødens Strube, hvorom jeg har givet en fuldſtændig Beretning i det medicinſke Sælſkabs Skrifter. Mange Jaggttagelſer vare ſkiulte tilforn for dem, ſom udevede Fod- felshielpen, i Henſeende til at navle Foſteret. Neppe var det kommen til Verden, før Jordemødrene, enten det drog Aanden eller ei, ufortsvede af- bandt Strengen, for deſto baftigere at faae Efterbyrden ud. Var der da liv og Bankning endnu i Strengens Aarer, som maatFee kunne tiene det halv dede Foſter til Oplivning, faa blev dog denne Circulation ved Underbindningen ha- ſtig berøvet Foſteret. Var Foſteret forklenit, fort, blaat og ophovnet i An: figtet, naar det kom til Verden; faa blev denne Standsning af Blodet i Hoo vedet dog aldrig lettet ved at overklippe Navleſtrengen, eller ved at lade den blode faa meget, til Foſterets apoplectiſke Tilfælde ved ſlig en Aareladning kunde afhielpes. Maar Foſteret med Hinderne om Hovedet ligeſom med et Sleer e) blev haſtig født til verden, førte Jordemedrenes Overtroe det med ſig, at diſſe Hinder, under Navn af Seier-Sficrte, ſkulde tørres, forvares og indſues i Barnets Klæder, da ingen Ulnite kunde ramme faa Infkeligt et Barn. Fodtes Foſteret indeluft i Hinderne uden deres foregaaende Bryſtning i fød- felen, da blev faadant et Foſter af uvidende Jordemødre henſlengt ſom en Van: fabning og livles Klump, der ikke burde komme for Cyfet, uden at Hinderne engang bleve opflippede eller Foſteret fit Leilighed til at drage Aanden. Ja! mon ikke mange Børn, kville ligge ligeſom i Dvale uden kiendelig Liv, naar de fødtes, ere ſtiltiende henlagte, ſom dog ved mangfoldige nu bekiendte Red: ningsmidler og deres langvarige Brug havde været at bringe til Live igien, naar ei de Hielpendes Ufyndigbed og Lerſindighed gavde forfømt det. Mange e) Avorom Berth, de inſolitis partus viis anfører noſkillige Ting P. 159. 148 S. Om Fodele oſpitalets Stiftelſe. Mange Koner, ſom Ityffelig vare forleſte, omkom tilforn ved at flyttes for tilig og fores til Sengen; man lød dem reiſe ſig op pan Fedret's-Leiet for at ſkifte deres Klæder, og uden at indbinde Underlivet, eller være vis paa, at den Fødendes Kræfter tanlte Bevægelſen, ilede med kunde til Sengen, for glemmende Celfi fortreffelige Regel: at man ſkulde anſee en Barſelfone ſom en faaret Perſon, der varlig burde finetes og bevæges, i Fald Blodet Fulde iffe forløbe hende. Og derved hændtes det undertiden, at under Omfintningen ud: Fylledes Blodet fag haſtig fra Konen, faa (un enten faldt i Beſvimelſe, eller under convulſiviſke Bevægelſer døde dem bort imellem Hænderne. Naar kolde Gysninger viiſte ſig ved Blodets for heftige Alfgang, og Anſigtet blegnede, Synet fordunkledes, Suuſen og Klingen for Drene inds ſtillede ſig rom Forbud for Faren; da vidite jordemødrene, ſom anfaae alt dette for Feber-Kulde, i Steden for at gribe til udvendige Sammentrykninger paa Underlivet, eller kolde Judfpreitninger i Moderen, intet bedre, end at tildaffe Sionen med varme Klæder, give hende vel varme Gidſende ſpiritueſe Driffe, ops varme Sengen og Værelſet, lægge hende varm #Eddike paa Underlivet, under hvilken Forholdsmaade Glodets Fortabelſe, fom Fulde ſtandſes, endnu mere forøgedes til Konens de o baftigere undergang. Man ſørgede for ingen Ting mere efter Fødſelen, end at bevogte Kos nen færd les vel for Forfiolelſe; til den Ende indſperrede man hende oms byggelig i Sengen, dællede hende til med tunge og varme fierdyner lige op til Halfen, rammentral Sengegardinerne, behengte Vinduer og Døre med Defe Fener, belagte Gulvet med Tepper, draf hende til med RhinſFviin og Saffran, omringede hende hobeviis med Beſøgelſer og lykønſkninger, Støien og Sværs inen, med Caffekander og Maſkiner; ja ſkulde vel nogen Fornuftig i yore Ti- der funde troe, hvis jeg iffe felv havde erfaret det, at man midt i Auguſti Maa: med indfyrede i Ovnen, for at ingen Forfielelſe [Fulde indſuige ſig til Barſela fonen. Ved fandan Omgangsinande ophidſedes og betændtes Blodet, Svea Den udpreſſedes i ſtor Overflødighed, Hovedpine, Forſtoppelſe i underlivet, Febre, befrig Blobs Fortabelfe, Melkens Udkaſtning imod Huden, Friſler og Forraadnelſes- Sygdomme, tilſidſt dedelige Ængſtelſer og Mathed paafulgte. Bedre Erfaring har nu omſtunder lært os, at intet er mere vederqvægende for Barfelfonen, end den reene forfriſkende og kielende luft, den renſer og borifs: rec S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. 149 rer de ffadelige uddunſtninger, befrier den beklemte Aandedræt, affiøler det opſvolmede Blob, og befordrer Vedſkernes Affondringer og den naturlige Af- gang i Legemet. 3 ſaadant et Svedebad var en vis Tid beſtemt for Barſelfonen, fæd: vanlig i 14 Dage; for hvilken tid det blev anſeet for en himmelraabende Synd at aabne Vinduer eller Døre, at tage Konen ud afSengen eller omſkifte hendes fues dige og ſmudſige lintsi. Man bolde det iffe for farligt at lade bende i ſaa lang Tid indaande og inddriffe hendes egne fordærvede Dunſter, at ſætte hende ved Føds derne i Sengen, imedens man pudſtede den og viftede med Kilæberne; og ville man føre hende over i en anden Seng for at udlufte og friſke hendes Værelſe, det troede man den Tid at være det ſamme ſom at dræbe hende. Nu omſunder derimod retter man ſig itte eftee Calenderen, men efter Sfonens Kræfter, og Rensningens mindre eller flerfere Afgang. For at for: friſke dem, bærer man dem endog anden eller tredie Dagen, eller fildigere efter deres fundere eller ſvagere Tilſtand, over i andre Senge, ifører dem reent lin- tei, fauſnart de kan taale at ſidde opreiſt i Sengen; og alt dette gaaer nu oms ſtunder af uden Frygt for Forfielelſe hos dem, fom iffe unaturlig indpaffer fig. Jo ftærkere og overflødigere Rensningen gik for ſig i Barfelſen: gen, io lyffeligere anfaae man det; fkient jeg kan forfiffre, at en overfie. dig Rensning fuæfter den fedende og formindffer Melferi, hvorned baade Ko- nen og Barnet lider. Jeg har feet mangfoldige friſke Barſelforrer, ſom har havt meget lidet deraf, og jeg har aldrig været befynıret for at befordre den ſaa længe, ingen Tilfælde har udfordret det; men ved en mandelig Afgang ere alle deſto baftigere Pomne til Kræfter, og deſto ſnarere varet i Stand til at forlade Barfelſengen, og det er ogſaa een af de ſande Fordeele, fom felger, naar Ef- terborden fødes af fis relo: at Moderen imidlertid træffer ſig Paavel tilſammen, at Blodets Fortabelfe i Barfelſengen blitz mindre og fielden fuæffer Konen. Af diſſe Grunde har alle balſamiſke Piller faaet Afſfeed, og i deres Sted betiene vi os i de førſte Dage efter Fødſlen af gelinde afforende Cluſterer, Rhabarbara, forfot med Middelfalte, eller det ſom fredvanligen bruges i vor Hoſpital: Sennesblade, engelif Salt og Fenifelfrøe, ſom driffes efter for: nødenhed ligeſom en Thee om Morgenen, hvorefter Barſelfonerne befinder den meget vel, Z3 Til 150 S. Om Fødſels-Hoſpitalets Stiftelſe. Til at beforðre Melkens lette Affondring i Bruſterne, holde vi Patningen for det bequemmeſte Middel. Vi lade derfor Barnet tillægge faas ſnart mueligt, i Fald det ſkal nyde Moderens Mell; men behøver det en Ums me, hvis Melf er ældre og mindre Jarerende, da lade vi Barnet vel udrenſe, og førſt efter 24 Timer lægger det til Ammens Bryſt; paa faadan Maade und: gaaer man Patteglaſe, Melfepomper, elaſtiſke Flaſker og andre ſlige Inſtru: menter, ſom ſvage Beviſer paa menneſkelig Klygt. For at fordeele Mel: ken lader man nu omſtunder Bryſterne allene opbinde og gelinde fammentryffe med et fint Klæde ftrag efter fødſelen, indtil de begynde at ſpændes og hove ner; da udloffes Melken ved ofte igientagne gelinde Gnininger med et fiint og varmt linnedflæde, og derved undgaaer de forhen brugelige fpirituoſe og olies agtige Smørrelſer, tilligemed de forſkiellige slags fittede Plaftre, ſom Jordes medrene ſelv tillavede efter deres beſte Phantafier og rom tilſtoppede Hudens Aabninger, ja ved deres Karſke Beffaffenhed undertiden forvoldte Betændelſe, almindelig Kløen over hele Legemet, Febre og Udſlag. Børnenes Behandling er i mange Henſeender meget forbedret hos os. Man indſvaber dem ifte mere faa ftive fom Mumier, eller forfnuer og fordreier Lemmerne; men binder bem loſeligen i Matraſſer, foni baftig kan opleſes, naar Barnet ſkal efterſees, hvori lemmerne fan udſtræffes, Bryſtet og Under: livet frit bevæges : eller giver dem ftrar loſe Klæder, ſom hverken tryffer eller flemmer dem. Reenlighed iagttages med Bernene ved flittig at afvaſke og bade dem. Legemet vennes til Kulde ved gynnere Klæder, mindre varme Værelſer og folde Badninger, roin tnrfer og Harder deres ſpæde Legemer: Man fortumler iffe Hiernen og Fyovedet ved voldſomme Svingen og Steden, eller ved for befrig at vngge dem; tội paa mange. Steder i Staden ere Bugs gerne giort ubevægelige, og i Hoſpitalet findes der ſlet ingen. Det bør og faa anføres til Nationens Were og Frimurer Sælſfabets Bes rømmelſe den nye Opfindelſe og Befiendtgierefe med Barnevogterne, en Ma- ſkine rom i Odenſe blev forfærdiget til at lægge Børnene i om Netten, for at vogte dem, og betrygge forældrene for den Fare, at Ammerne (Fulde tage dem i Sengen til ſig, og for ſiden at fee dem qualt under en fevnagtig Ammes Bryſt. Denne Børnevogter lod jeg prøve af Ammerne i Hoſpitalet, og forbedrede de Mangler, ſom ſyntes at kunde hindre dens almindelige Brug; og ved en ana den S. Om Fobfels Hoſpitalets Stiftelſe. 151 den Leilighed fral dens Selfrivelſe ſom et Anhang blive tillagt denne Af: handling. Dette er Portraitet paa den forrige og nærværende Bebandlingsmaade i Fedſlerne. Jeg funde fortælle mangfoldige fiere Misbrug og urigtige Behande finger, ſom førdum vare almindelige; men jeg bar kuns berert de groveſte, og vil allene til Slutning auføre en Optegnelſe paa fødte og døde, ſom fra Aaret 1771, da Opſigten over dette Fødſels - Hoſpital blev mig anbetroet, og indtil Aarets 1780 udgang, for at viſe, hvor ſtor en Deel af uſle og forarmede Mos dre, af ſyge, lige faavel ſom funde, der under en hældigere Behandling i den Tid ere biulpne, og lyktelig have overſtaaer deres Barſelfærd, nemlig: I Aaret 1771 Modre indkomne 303 deraf dede 9 fedte Børn 343 1772 316 9 317 1773 337 1774 457 4 464 1775 494 505 458 6 7777 510 6 517 1778 f) 533 19 552 1779 565 5 572 1780 579 584 Il Il I 340 1776 406 דון III leren er 4552 er 69 er 4660 Shulle 1) Somme Par grafeerte her en heftig Epidemie imellem Barfelfoner Paavel i Stas den, ſom endnu mere i Hoſpitalet, bvi fen i ro Maaneder henrev 17 Koner. Ved Mængden af de pan engang liggende Barſelqvinder blev denne Syg. dom underholdet, indtil flere ug rommeligere Værelſer bleve uidfeete til at for's deele de Rodende i, og derved ftant lede efterhaanden Sugoominen, eller den faa faldte febris puerperalis , fom i Aaret 1765 og 1766 bortrykkede af 579 Bars felfoner under Prof. Bergers Belturelſe 91; ligeledes i Paris graſſerede i Paret 1746, fornemlig i Hoſpitalerne, en farlia fcher imellem Barſelfonerne, ſee Mem. de l'Acad. des Scienc. 1746 p. 160 i Quart; paa at af 20 Barſelquinder i Hotel de Dieu blev nerpe en reddet. I London døde i Aaret 1770 en anſees lia Mængde Barſelquinder, reo Leake prakt. Bemerf, über die Krankheit der Kinds hetterinnen, Leipzig 1775 p. 17. item Johnſon Midwifry p. 253. 152 S. Om Fodſels-Hoſpitalets Stiftelſe. Skulle vi Danffe da glemme at ſkionne paa den lykke, at með faadant Hæld fremvorer bos os en ſaa vigtig Videnſkab, ſom for fort tid ſiden var ligeſom værgeløs, og allene betroet Fruentinirets Omſorg. Skulle vi ei tal- nemmelige erindre, og i vore Narbøger optegne den Tidspunkt, da vor ſtore Friderich ſtiftede faa frugtbærende en Videnſkabs Skole, hvilken hans Efterfølgere i Mildhed og Naade, vor alernaadigſte Konge vedligeholder og þaandthæver. Skulle vi uden Glæde kunne tænke paa, at indfødte Danſke oplæres i Riget felo, uiden nødvendig at trænge til Fremmedes Hielp, ja! at endog Fremmede ſege Uluderviisning hos os. Skulle vi vel længere fortiene at udelukkes af de fremmedes lærde Hiſtorier. Nei! til ære for os, kunne vi med hiin Forfatter ſige: ,,at Fødſels-Videnſkaben i Danmark er mu i faa r ypperlig forfatning, ſom den findes nogenſteds ved Seine, Themſen og » Terel g)." 8) Leroi litterær: Hiſtorie in der Entbindungsłunft, überſekt von Niiſche 1779 P. 286. F. f 264 ASS SSSS Beſkrivelſe Norſke Infecter, femte Styffe. Hauts Strom. ette fidſte Stuffe , tilligemed de foregaaende trykte i Kiøbenhavnſke og Norſke Bidenſkabers Selffabs Skrivter, udgier et Antal af 470 Inſecter, alie Sendmerffe eller i det mindſte Nordenficlofke, kvortil kommer en anſeelig Decl i Søndmørs Beſkrivelſe, ſom i dette Tal iffe ere indbegrebne. Det ene med det andet kan da anſees for en tilſtræffelig Prave, der tillige vil tiene til gode Materialier for den, ſom engang maatte fage i Sinde, at udgive en Faunam Norvegicam, bedre end den, vi have. Vilde nogen ſige, at de feſte, fom forhen befiendte, kunde med det blotte trivielle Navn hos Linne været anferte, da er jeg juſt ikke deri enig med ham, faaſom jeg ikke kunde formode, at enbver vilde troe mig paa mine blotte Ord, og man desuden ofte treffer en og anden Afvigelſe eller Forandring, ſom fortiener at anmærkes. Dette giorde efter mine Tanfex et Slags Beſkrivelſe forneden; dog þar jeg Derudi S. Beſkrivelſe over Norſke Inſecter. 265 derudi heffittet mig paa mueligſte forthed, og iffun anfert det betydeligſte. Hvor jeg mener, at have fundet noget Nyt, har jeg ſat et † Hos, dog uden at nægte, at mange af diſſe kunne allerede findes benævnede iſær i Hr. Prof. Fabricii Entomologie, ſom den fuldſtændigſte Samling og fortegnelſe, vi for nærværende Tid bave. Saaledes har jeg ſelv mærket, at min Phalana Tortrix zde Styffe No. 7, er Phalana geometra falcataria Linnei, og min Ph. Noctua præcox 4de Styffe No. 100, er Ph. N. triſtis Fabricii, og tvivier iffe paa, at jo de, ſom beſidde en fuldſtændigere Samling og mere udvidet Sundſkab, ville finde mange flere tilforn bekiendte og navngivne ; thi jeg maae befinde, at jeg ikke førend nu har begyndt, at tillægge mig en ordenta lig og i beherige Eaſier forvaret Samling, uden hvilfen man let fan tage Feil i Arternes eldſkillelſe, helſt naar de enten ſelv ere varierende, eller af Skriben: tere ufuldſtændig beſkrevne. I mine Feiltagelfer vil dette uden Tvivl tiene til min Undſkyldning, at jeg aldrig har giort denne Videnſkab til min Hoved-Sag, iffe heller altid Havt Tid nok, at løbe Syſtematicorum vidtløftige Fortegnelſer neie igiennem. For Reſten har jeg, i dette ſom forrige Stykker, fulgt Linnei Syſt. Naturæ edit. X. reformat. ſom jeg Çar giort mig beſt bekiendt. Inſecternes For: vandling har jeg tilføiet, hvor den þar været mig befiendt, og i Figurerne þar jeg iſær feet paa ſaadanne, ſom ikke tilforn ere aftegnede. Chryſomela. 1. Chryſomela teſtacea, oculis, capite poftice, linea thoracis longitudinali abdomineqve atris. + Omtrent dobbelt ſaa ſtor ſom en Luus, og deri adſkilt fra Chryſomelæ, at Hals - Stioldet foran ikke er inda gravet, Vinge - Dalferne ikke ſtrimede og punkterede, og det førſte iffe fantet, men vel de ſidſte; Ledene i Følehornene ere foran tverre. Den ſynes altſaa beller at kunne henregnes til Anaspis Mulleri og Lagria Fabricii. Huns nen er ſom tieſt deri adſkilt fra Hannen, at denne har mere redbrune Cidea Santer paa Vinge - Dæfferne, Qvorimod de deri ligne hinanden, at Pinge: 7ye Sami, III. 3, 1 Dæla 266 S. Beſkrivelſe over Norſke Inſecrer. Defferne ere i Midten mørke, men paa Siderne eller i Santerne brune. Res ften ſees af Definitionen. Den fortærede Ele-Træerves Blade 1776. helſt ved Elver og Vande, den parrede ſig i Julio, og fatte Æg i Samling. Larven, ſom fremkom der- af, var førſt guul og fortpriffet med ſmaa Haar paa Prifferne eller Kinop- perne, ſamt udſtaaende Spidſer for hvert leed paa Siderne. Auguſti og September frebe de i Jorden. Saavel Sluen ſom Larven ſkader Elles Bladene, ved at ſætte ſig paa deres undre Gide, og fortære deres undre Epidermis, hvorudover de blive brunplettede og falmede. Eggene ere ovale, anſigtfarvede og tæt ſammenſiddende, med en vedhængende fort Traad, ſom ligner de Excrementa, der hænge ved Bag-Enden, ſaavel af Fluen ſom Larven. 2. Chryſomela caprea, af ramme Størrelſe, ellers aflang med bløde , beielige og giennemſigtige Vinge: Dæffer. Hovedet, Bugen og Fele: hornene ere forte, Hals-Skioldet og Vinge - Defferne brunagtig grade, og punkterede med meget fine Punfter, dog det førſte mere brunt og i Midten mørft; Fødderne brune. Paa Elle - Træe. Cerambyx. 3. Cerambyx Carcharias, ligner C. inqviſitor, ſkiønt meget ſterre. Den fornemſte Forffiel beſtaaer i dennes cylindriſke Overlig eller Halo Sfiold uden udſtaaende Spidſer paa Siderne. Farven er heel graa, dog Vinges Dæfferne guulagtige og beſatte med mange graae og glatte Knoppe eller Punt: ter, Tænderne forte og Følehornenes Leed forte i det øverſte. Fundet flyvende i October. Cicada. 4. Cicada ſpumaria, et lidet ovalt og hoppende Inſect, med et fort, bredt og ſtumpet Hoved, forſynet med et langt og med Bugen parallel liggende Sue: Rør. Felehornene ere forte, og ſom fine Haar, Hals - Skioldet fort, med en ſtumpet Spidſe og lidet Skiold bag til, Vinge-Dæfferne ovale, Farven Ins- eller mørkere-brun, overalt med nogle Infe Pletter paa Vinge-Dæ fer se. Den bagtil ſpidſe Vom har ovenpaa en hvas og krum Spidſe. De bageſte Fødder lange og tiørnede. Saales S. Beſkrivelſe over Norſke Inſecter. 267 Saaledes feer den ud, naar den er kommen til ſin Fuldkommenhed. Medens don derimod ligger indfluttet i det Skum paa Græſſet, faldet Loppe: Spve, er den mindre, af grøn farve, og med ufuldkomne Vinger. 5. Cicada leucophtalma, af famme Størrelſe og Stabning, og beel ſortebrun, undtagen Øinene, ſom ere hvidagtige. Paa Syals - Skioldet fees og endeel hvidagtige Punkter nær ved Øinene. 6. Cicada leucocephala, den forrige liig, heel fort, undtagen Hos vedet, Dinene og den forreſte Deel af HaloSfioldet, der ere hvide. 7. Cicada lateralis, beel ſortebrun með Hvide Side-Kanter paa Vinge Dæfferne. Øinene og Munden ere hvide. En anden adſkiller ſig fra denne berudi, at Hald-Sfioldeto Sider tillige ere Hvide. Maafkee en Varietet. 6. Cicada (leucomela) nigra, capite, thorace antice, elytris- qve margine albis +. Adſkilles fra de foregaaende derved, at Hovedet med den forreſte Deel af Hals- Sfioldet og Vinge- Deffernes Side- Kanter tillige ere Qvide. Paa Hovedets Sider ſees og mange forte og Hvide Strimer vepelviis. 9. Cicada interrupta, er undertiden fort paa Hovedet og Hals-Sfiol- Det, undertiden guul og ſortprikket, Vinge: Dækkerne gule med 2 forte Stris ber paa langs, af hvilfe den yderſte begynder bagfra, og endes noget mere end midt paa Vinge. Dæfferne; Men den anden forfra, og naaer ei ganſke ben til Spidſen; Begge ere i Begyndelſen brede, men blive efterhaanden finere. Den gule Farve paa dette Inſect er undertiden hvid. Vinge - Dæf: kerne og Kroppens øverſte Side ere blaae. 10. Cicada flavicollis, har guult Hoved og Hals: Stiold, rød Snude eller Pande, rødagtig brune Vinger, ſom dog i det øverſte ere gule; Kroppen undertiden rød, undertiden fort, og allene bagtil rød; Fødderne røde. II. Cicada flava, er ganſke liden og Heel guul, Dinene allene ere forte, og ſees under Microſcop fiddende i en ophøiet Grund. Under Stiers ten fidder en mørk og opad beiet Preen. Den ſees ſtedre paa Elle: Træerne, og bopper ſtærkt. 12. Cicada Populi, er lidt ſtørre og tykkere. Hovedet grønt eller guulagtigt, ligeſom Fødderne og det meſte af Vommen, ſom dog oventil er ſort. 9 Panden finde 2 ſorte Punkter foruden Øinene. Bag: Skioldet (apex) 1 2 268 S. Beſkrivelſe over Norſke Inſectet. (apex) er grenagtigt, Vinge : Dæfferne brune og halv gurd farvede, med te In ſe Pletter, hvor de ſtøde ſammen. Paa Aſpe - Træe. Cimex. 13. Cimex juniperinus, i fit Slag meget ſtor og bred, af Farve heel grøn med gule Side- Kanter, Bag-Slioldet meget ſtort med guul Spidſe, Kroppen eller Vommen oventil fort. Hovedets Snude er indſkaaren með er Rid ſe paa langs, hvoraf Sue-Røret fremkommer. Følehornene have 5 Leedu 14. Cimex praſinus, Den forrige liig i Skabning og Størrelſe. Baga Stioldet er langt med hvid Spidſe, 03 Felepornenes 4 Leed have hvide Ringe. Farven er neden under brun, men oventil en Blanding af rødt og grønt, hvori det røbe har Overhaand. Paa undre Side ere Vinge - Dæfferne keel Fig. 1. rede. See Fig. 1. 15. Cimex eqveſtris, langagtig og ſmal med 4 leed i Feleħornene, hvori det forreſte Leed er tykkeſt, Hovedet fort, i Midten rødt, Hals: Sfiols det i Midten mærket med en rød Tvær- Streg, men for og bag fort, Vinge- Dæfferne røde, med en ſort Plet paa hver, ſom næſten overſkærer dem paa tvert; Vommen rød, med 5 ſorte Punkter paa Siderne og 3 i Midten. Stils Fig. 2. tet, Fedderne og Følehornene forte. See Fig. 26 16. Cimex Campeſtris, er liden, Þeel grøn, dog paa Hovedet og Hals - Skioldet noget merk. Vinge- Dækkerne øave til Slutning en langaga tig brun Plet, hvorefter felger den ufarvede Spidſe. Dineue ere forte, de firelebdede Felehorn mørke, Vommen grøn, men orentil fort Fødderne grønne. Sees overalt paa Engene. 17. Cimex ſaltatorius, den forrige liig, sien lidt mindre, Beet ſort, dog i Enden af Vinge - Dæfferne brunagtig og fortſtribet med opþeiede Stris ber, ſamt endeel forte og hvide Pletter i nttre Kant. Den opholder ſig ved Hav - Stranden og Elve: Bredde, og kopper ſom en Cicada. 18. Cimex dolabratus. Hovedet er mørkt, og har ved hvert Die en fort Streg; Hals. Skioldet ſort og hvidkantet, desuden merket i Midten med en hvidagtig Streg paa langs, der ſtrækker ſig ned over Skiltet; Vinges Dæfferne rødagtig mørke med hvide Side - Kanter; Pommen grønagtig, og Fedderne ſaavelfom Felebornene mørfe. 19. S. Beſkrivelſe over Norſke Inſecter. 269 19. Cimex Abietis. Hovedet og Kroppen er fort, Hals - Stioldet foran ſort, bagtil rødt, Sfiltet fort, Vinge - Defferne førſt blegrøde, faa i Midten redbrune og ifEnden mærkede med mørke og lyſe Strimer verelviis, ſamt en vvid eller ſølvfarvet Kant: Punft, der er meget fiendelig. Følehor- nene have 4 leed, alle lige tylke. Alle Fødderne ere rødbrune, Laárene par de to forreſte langt tyffere end paa de andre, og til Slutning forſynede med en Zand cller Tierne. Den findes i Jorden eller Huller i Tøro-Gierder. 20. Cimex oblongus viridis, elytris rufo-fuſcis, margine la- terali viridibus + Ligner meeſt campeſtris, er ſtor, aflang, og tem- melig ſpids bagtil, ellers heel grøn, undtagen paa Minge- Dætferne, ſom, naar den yttre Kant undtages, ere mørfrøde; det grønne Hals: Stiold er Rigeledes rødagtigt bagtil, og det grønne Stilt har en kvidagtis Spidſe. Felchornene gave 4 Leed. Den fees ber paa Elle - Træe, og om jeg erindrer ret, faldte Hr. Prof. Fabricius den C. Circumflexus. 21. Cimex mutabilis. Et Par Linier lang, ellers aflang og final, ſort paa Hovedet , Şalo - Slloldet og Vommen, lyſebrun paa Vinge- Deffers ne, dog fort eller mørk paa den ffindagtige Deel. Felehornene og fødderne gule. Phalæna. 22. Ph. Bombyx Ziczac, Har ſammentrnkte Vinger, ſom ere affegraae, dog oventil, hvor de ftede ſammen, noget brune; foran bave de en lodden Op: heielſe eller Tand, og henved yttre Kant en krum og fort Streg, inden til indfattet af en ins Strime. Overlivet eller Hals: Stiolder har ligeledes in ſort Streg paa Siderne. Larven er anſeelig af fine 2 Puller paa Ryggen, og fin opreiſte Hale. Den er neden under fort med en fort Strime lango ad Bug-Goda derne. Men oventil violet med adſkillige ſkraa og Infe Etrimer, Sagende op til Ryggen. Paa Salſen har den en bred og merk Strime, med e* Ins Indfatning paa Siderne, og paa Ryg: Puflerne, der foran ere forte, en lys Strine paa hver Side. Den opholder fig paa Aſpe - Træe. Hos diſſe og flere farver har jeg mærfet en vis Sygdom, ſom beſtaaer deri, at endeel af dens Sud, belft den bagefte, bliver Gaard fom Pergement eller Horn, mens den anden Balve Deel endnu er blød og ſlanten. Uagtet LI 3 Larsen 270 S. Beſkrivelſe over Norſke Inſecter. Larven deraf døer, fees dog Indvoldene uffadte inden for den Pergamentlige Hub. 23. Ph. Bomb. Dromedaria, bar famme Statur, men-er mere nerf, med inſe og gule Tvær. Strimer paa Vingerne, qvoraf 2 ere meeſt fiendelige, 2 Inſe og forte Strimer ſees og i Vingernes yttre Kant. For Res ften þar den ligeſom giin en lodden Ophcielſe for paa Vingerne. Dens Fele: Fig. 3. horn ſynes lidt lodne eller fryndrede. See Fig. 3. Larven ſeer ud ſom den forrige, men har 4 Punkter i Steden for 2. Farven er gemeeulig ſvovelguul, med grent , ligeſom marmoreret, dog pau Hyovedet, Halſen, Bugen og fødderne, churladj. red. Ning - Put: lerne have fortil ſamme farve, med en hvid linie paa hver af Siderne. Den indſpinder ſig, ligeſom giin, i Mofſe til Vinteren. Det er ellers be: ſynderligt ved dem begge, at de ſtedſe holde Bag-Enden med de 2 Bagfed- Fig. 4. Der Geit i Veiret, ſom fees Fig. 4. Den opholder ſig paa Elle - Træe. 24. Ph. Noctua Qvercus Fabricii Syft. Entomol. p. 594. er graa-agtig og temmelig ſmul, með 3 belgagtige Tværſtriber over Vingerne, af hvilke den middelſte og bageſte ere meeſt fiendelige, begge ere forte, og vige meeſt fra hinanden i Vingernes yttre Kant. Felehornene ere uden Fryndſer. Fig. 5. See Fig. 5. 25. Ph. Noct. Citrago, iffe ftor; veel guul med et bredt og fkrag Tværbaand, af en blegrød Rofen - Farve og endeel Pletter af ſamme Farve , foma tilforn maaſfee kan have giort endeel Tværbaand eller fafciæ, da jeg reer, at finne' og Fabricius tillægger den 3 ſaadannc. ſaadannc. Felehornene uden Frondſer. 26. Ph. Noctua Pyramidæa har jeg ikke ſeet fuldſtændig og med ud- viklede Vinger, da den dede for mig i Forvandlingen, dog mærkede jeg, at Farven paa Vingerne var brun og Hvidſtrimet. Desuagtet var den let at fiende af fin Larve, ſom jeg ger vil beſkrive. Førſt i Auguſt 1772. fandt jeg 2 af dem paa et Elletræe af ulige Størrelſe, ſom nok var Han og Hun. Den er ſtor, fortil ſmal, med lider Hoved, men kan krympe ſig færft tilſammen, og bliver da foran me- get tyk. Bagtil har den en Pyramid-dannet Opheielſe. Den har en ſtærk Felelſe, endog af de mindſte Bevægelſer., og ſlaaer da ongtig om ſig med Fordelen. Farven er lyſegren med en kvid Diagonal- Linie paa hver Ring S. Beſkrivelſe over Norike Infecter. 271 Ring, fom paa 6te og 9de Ring ſtræffer ſig ned paa Bug - Fødderne. Si- derne ere mere mørkgrønne og fortpunkterede; Aande: Hullerne Kvide, med en ſort Omfatning, og Stierten conill med en Gvid Stribe paa hver Side. Cidſt i Auguſti eller ferit i September danner den ſig en Koque i Moſſen tæt ved Jorden. Dens Puppe er ſtor og redbrun med adſkillige Indýulina ger paa Siderne, og en ſtumpet Tap bagtil i Enden. 27. Ph. Noct. Perſicariæ. Dens Vinger ere brunagtig graae, og ligeſom beſtrøede med brunt Pulver, derýos i yttre Kant mærkede med et Die eller nert Strimne, omgiven af en lys Ring. Felehornene ere kun lidet frynds ſede, og fer paa Vingerne har den en lodden og fort Ophøielſe, ligeſom No. 22 OG 23 Larven, ſom jeg har fundet paa Aſpe - Træe, er lyſeblaa og glat, med en guul Strime paa Siderne, der gaaer rundt om Hovedet og den hele Krop, hvorimod Bugen og fødderne ere græsgronne, Hovedet er ganſke plat. Hr. Fabricius i ſit Syft. Entom. tillægger den Caudam Conicam, ſom denne ikke har, hvorimod jeg ligeledes pan Aſpetræe har fundet en an: den Larve med en faadan Hale, famt inaddret eller punkteret Rumpeflaffe. Diſſe ere af Farve ulige, deels egebrune og gule paa Sugen, deels Porces lain-lyvide eller lyſeblaae paa Ryggen, men græsgrønne paa Siderne, med en cuml Sidelinie. Diſſe bleve af Giege: Hveps Larver fordærvede, og kom ikke til Fuldkominensed. Endſkient jeg nu neppe kan troe, at jeg bar confunderet diſſe med hine, vil jeg dog foreſtille dem begge i naturlig Shife kelſe, den iſte Fig. 7, den anden Fig. 8. Cynips. 28. Cynips Overcus folii, iffun af Sterrelſe ſom en loppe. Fø- lehornene ere fortil tykkeſt med et aflangt og tyft Grundleed, hvorpaa felge tre lange og 7 forte Leed. Hovedet er brunagtigt og loddent, Overlivet tykt og ftribet paa langs, med en tyk og lodden Spidſe, Fedderne brune og lodne, Vommen aflang-rund, fort og glindrende, med en fort Braad; Vingerne mere end 2 gange faa lange ſom Kroppen, ſamt hvide, med 2 ſorte Tvær. Sener. Larven ligger i de Galle. Æbler eller runde Knylee, ſom Erter, Der fidde paa undre Side af Ege: Bladene. g den varme Sommer 1776. { ſages Fig. 7 272 S. Beffridelſe over Norſke Infecter. fages tange af dem; da bleve ogfaa Ege - Nedderne mere modne enb fæð: vanligt, forſtaae Nordenfields iſær paa Sendmør. 29. Cynips Eqviſeti arvenſis +. Af famne Størrelſe, med mes get tyf og flumpet Vom. Følehornene, der med de 2 Grundlied bave 13 Reeb i alt, ere Pnap faa lange ſom Siroppen, Overlivet har en tył Spidre eller Vingerne ere igiennemdragne med morfe og tykke Sener, Braada Den er fort, haard, ſpids og opadbeiet, Farven fort, men paa Vommen røds eller brun fort og ſkinnende; Fødderne brune. Dens Larve ligger i de faa faldte Jord: Nodder, ſom er Roden af Eqviſetum arvenſe (Kierring - Rof), þvori den gier ſig mange Huller. 9 Slutningen af Mai, da jeg fandt den, laae Fluen allerede udflæffet i diſſe Huller. Diſſe runde Rødder ſtikke ellers dybt i Jorden, men de, jeg fandt diſſe Inſecter udi, fadde i tynd Muld og Moſie paa et Bierg, og fkient Stængelen var borte, kunde jeg dog med temmelig Vished ſlutte, at det var denne lirts Ros. Tenthredo. 30. Tenthredo femorata er meget ſtor, ſamt ganſke fort og fkins nende, allene Felchornene ere gule, beſtaaende af 4 leed, af hvilke det ferfte er omtrent af Længde ſom de andre 3, og det forreſte en aflang Klode. Feda dernes nederſte Deel er guul, Vingerne brune, og allerbageſt ſkyede eller merke. Fig. 9. See Fig. 9. 31. Tenthredo uſtulata, er ikke af de ſtørſte, og uanſeelig af fin merke Farve. Følehornene ere hele, og tiltage lidet i Tykkelſe fremad, ellers ganſke forte og iffe halv ſaa lange ſomn Kroppen. Vingerne have en brun Sene i yttre Kant, og en meget fiendelig Sant- Punkt. Den hele krop er glat, og Overlivet eller ring-Glioldet kobberagtig glindſende. Larven er keel grøn, med en Ins Strime paa Ryggen og en anden ved hver af Giderne. Hovedet alene er guulagtigt og Øinene brune. Den opbolder fig paa Vidieblade, og ſidder omkring Bladenes Peripherie, liges fom Tenthredo Salicis No. 33. Til Vinteren ſpinder den en merlin.age rig Væv om fig, tæt uuder Jord: Skorpen, og forvandles til Flue, ſidſt i 32. S. Beſkrivelſe over Norſke Infecter. 273 32. Tenthredo Salicis. Fauna Svec. S. 1548. caprex Fabri- cii er peffort paa Hovedet og Rygſkioldet, þar og en ſtor fort Plet imellem Forfødderne paa Bryſtet; Vommen er guul, Fedderne ligeledes, de bageſte allene tildeels forte, Vingerne guulagtige med en fort Kant: Punft, og igien- nemvævede med Sener. Følehornene have 7 Leed. Larverne ſidde paa Afpe-Blade i en beſynderlig Orden, ligeſom de med Flið vare fatte i viſſe Rader og tæt ved Kinanden, ere og deri adſkilte fra andre mig befiendte af dette Slags, at deres hele krop er lodden af Iyſe Haar, fom fees Fig. 10. Hovedet er fort og glindſende, Kroppen Fig. 1o. er grønagtig ; men paa forreſte og 3die leed bag fra, brandguul , hvil: fen brandgule Farve tilſidſt indtager den hele krop. Langs Ryggen fees Pulsaaren, ſom en niørk Strime. Paa Siderne har den iive forte og glindſende Punkter i Rad, foruden i yderſt i Stierten, og nærmere Feda derne 10 lige faadanne, men mindre Punkter. Forfedderne ere 6, Bug- Fødderne 12. De ſlaae Bagdelen ſtærft over fis hen til Ryggen, for at fkræffe deres Fiende. Til Vinteren bygge de fig under et Fiæle-Sted ſom et Tag, en Foque, ſom et tyndt brunt Skind, og fremkomme deraf i Junii. 33. Tenthredo Salicis, Fauna Svec. S. 1572. Middelmaadig ſtor, Hovedet fort, Ryggen guul med 3 ſorte Opheielſer, og en ſort Plet paa Bryſtet imellem de 2 forreſte fødder. Vommen guul , Fødderne ligeledes og Fosſaalene alene ſortagtige paa det bageſte Par. Dens Larve er befiendt af den Stade, ſom den giør paa Ribs og Stikkelsbærenes Blade, kvilke den ganſke fortærer, ſaa at Træernie ſtaae ganſke ſkaldede uden frugt, hvorved dette dog er mærkeligt, at de ille angribe Soelbær - Træerne (Ribes nigrum); men endog ſkye de Ribs og Stikkelsbærs Træer, ſom ſtaae nær ved ſamme, hvoraf fees, at mair med Nytte fan plante diſſe Træer om kinanden. Larverne ſelv ere grønne og fortpriffede, fidde den ene efter den anden omkring Bladenes Kant, og trybe mod Enden af Junii Maaned i Jorden, kvor de giøre ſig et haardt Gpind eller Koque til Vinteren. 34. Tenthredo anten. ſeptemnodiis, cingulo albo, capite tho- Caceqve atris, abdomine pedibusqve ferrugineis +. Følebornenie Hye Semi. III, M m ere 274 S. Beſkrivelſe over Norſke Infecter. ere forte med en hvid Ring paa fierde Leed, Hovedet fort, Øinene grønne , Munden 'guul eller grøn, Ryggen ſort med en guulgrøn Stribe fra Vingerne ben til Hovedet, Vommen rødbruun, naar den øverſte Part af de 2 forreſte feed undtages, der er ſort, fødderne rødbrune, Vingerne noget brune, og fant- Punften rødbrun. Ormen, ſom ſidder i Omfredſen af Heg: 03 Selje. Bladene, er grønagtig graa med lyſe Strimer, gaaende Krydsviis over Ryggen, efter Tys eller bleg paa Siderne. Hovedet er bruunt og Þinene forte. Den 12te Dctober 1772. befandtes den at have affert fin Hud, og var da heel guul med en bruun Plet paa Stierten, ſiden frøb den i Jorden, og fremkom fom Flue i Mai Aaret efter. 35. Tenthredo Anten.7. nodiis flava, capite, thorace pedibus- qve rufis. + Lidet mindre end T. Salicis, guul paa Vommen, med forte Streger over de forreſte Ringe, hvorimod de 3 ſidſte ere over og under gule; Hovedet rødt, Dinene forte, Ryg: Skioldet rødt, Fødderne røde eller rødbrus ne, Vingerne ſkinnende og lyſe med guul Kant - Punft. Dens larve ligger i raadent Birke-Træe, er grøn med 6 Forfødder og ligeſaa mange Par ſtumpede Bugfodder, og þar en brun Ring med uvid Priffe, ſom en Dieſteen paa hver Side of Hovedet. Den giør et Papiragtigt Spind om fig i det Hule af Træet, hvori den ligger. Fluen, fom fremfom i Mai, ligner Tenth. Betulæ Linnei, men kan dog neppe være den ſamme. 36. Tenth. Anten. 7. nodiis atra, thoracis marginibus luteis, abdomine cingulis 7 pallidis, ano pedibusqve ferrugineis. + f middelinaadig Størrelſe. Ryg-Sfioldet har guulagtige Sider, Vominen 7 Hvide Baand, og er paa de bageſte Leed bruun, men paa undre Side hvidſtris bet paa tvert, Fedderne ere rodbrune, dog Fodſaalene paa de to bageſte Par mørte. Vingerne have en guulagtig Kant-Punft. Farven, ſom ligger ganſke nøgen (uden Hulſe eller Koque) i Barfen af Svart-Orren (Alnus folio incano) þar 6 Forfedder og 7 Par Bug- fødder, hvori den adſkiller ſig fra næſtforegaaende, hvilken den ellers ligs etcr, den gier og intet Spind eller Foque om ſig, fom den. 37 S. Beffrivelſe over Norſke Inſecter. 275 37. Tenthredo Jeg formoder, at et Inſect af denne Art fremkommer af en Larve, fom Ker fees paa Elletræe, og fkient jeg forgies ves har ſøgt at bringe den til Forvandling, kar jeg dog agtet den værd til ans dres Efterretning at afregne og beſkrive, da den er af en beſynderlig Art. Den er nemlig beel igiennem Sneeģvid, af et hvidt Pulver eller Pudder, ſamlet i Flofte, ſom i en meget ziirlig Orden omgive den. Saa: ſnart man rører ved den, falde diſſe Flokle af og ſmitte rom Pudder, men ſamler ſig i en fort Tis igien paa ſamme Maade. Naar den nyelig har ſkiftet Hud, er den bar, men faaer ſnart fine Pudder - Flofke igien, der uden Tvivl tiene dens ſvage legeme til Bedækkelſe, ligeſom den lodne og hvide Uld God Chermes Alni, af hvilken Aarſag den altid ſidder paa Blas denes undre Side, og gemeenlig langt ned paa Træet mod Jorden. uns dertiden er Pudderet endnu faa lidet og tyndt, at alle Ormeno Rynfer kan ſees derigiennem ; men ſom tieſt fkiules det hele legeme deraf, det Sted undtagen, hvor Pulsaaren ligger, der har en bar og mørk Strime, uden Tvivl formedelft Pulsaarens idelige Bevægelſe, der giør, at Pudders floffene der ei kan ſamle ſig, og blive ſiddende. Pudderfloffene ſelv ere af ulige Skikkelſe, nu langagtige og lige, nu frellede i Enden, ſom Fres furer, ſom under Microſcop give en langt ſmuffere udſeende, end jeg her har været i Stand at afbilde. Naar den vil frybe i Jorden, ſom ffeer førſt eller i Midten af September, træfter den Huden for ſidſte gang af ſig, og bliver da bleggrøn og glat uden Pudder. For Reſten er den af Stabning ſom de ſædvanlige Larva Tenthredinum, þar et grent rnufet legeme, forte Dine, og 7 Par ſtumpede Bugfødder, foruden de 6 Forfender. See Fig. 11. Fig. 11. Sirex. 38. Sirex gigas, et meget ſtort og anſeeligt Inſect med lange gule Følehorn. Hovedet er fort, dog guult bagen for Øinene, Ryg - Stioldet fort og loddent, Vommen tromlerund og fort, de 2 forreſte og 3 bageſte leed undtagne, ſom ere rødgule, ſamme endes bagtil med en guul og trind Preen eller Pigge, ſiddende parallel med den fra Bugen udgaaende lange og tyffe Braad. Fødderne ere gule, dog faarene meſtendeels ſorte; Vingerne ligeledes gule. M m 2 39. 276 S. Be Frivelſe over Norſke Inſecter. 39. Sirex ſpectrum, ligeſom forrige, tenimelig rædſom at fee til, fkient mindre. Hovedet og Ryg-Skioldet ere ſorte, og beſatte med en ſort Loddenked eller uld; Vommen blaa-agtig, ſort og bagtil ſpids. Fra det middelſte af Bugen udgaaer, ligeſom paa den forrige, en lang og tyf Preen, og i ſamme er en Fure, hvori Braadden eller æglæggeren ligger. Vingerne bedælle hinanden, og ere af ſamme Længde fom Kroppen. Alle Fødderne ere Fig. 12. rødbrune, og Følehornene forte. See Fig. 12 Ichneumon. 40. Ichneumon culpatorius? iffe meget ſtor, med en guui eller Hvidagtig Plet paa Ryg - Skioldet, dog uden guult Skildt. Vommens 2det og 3die leed gule (en anden havde 2det, 3die og 4de leed guile), men Stile fen (petiolus) og de bageſte Leed ſorte, Fødderne gule, men Laarene paa det bageſte Par ſorte. 41. Ichneum. volutatorius, temmelig ſtor med jevn tyk Vom, ellers fuldkommen liig linnei Beſkrivelſe, endog i Henſeende til den gule Plet af Stiffelfe ſom en balu Maane, i Enden af Ryg- Sfioldet, ſom paa ſamme Sted er indfkaaret. Vommens Ringe have fun hvidgule fmale Kanter eller Bræmmer. Alle Fødderne gule, Følehornene paa øvre Side ſorte ; men paa ten undre rødbrune. 42. Ichneum. vaginatorius, er ſtor, med jevntyk Vom, og fort frop. Panden er guul, Følehornene ſorte paa evre, men guulbrune paa uns dre Side, og alle Vommens Ringe lyſegule i Kanterne, Vingerne brune uden Kantpunkt; hver har ved Roden 4 gule Pletter, 3 foran, og i bagtil; Føds derne gule. 43. Ichneum. fuſorius, Har redbrune Feleborn, fort Hoved med en rødbrun Streg forved hvert Øie, ſamt 2 gule Punkter ved kver Vinge. Vommen er redbrun, men Stillen eller ferſte ſmale leed ſort ; de bageſte Fødders Laar ſorte, Reſten guul. 44. Ichneum. titillator? er kun liden eller middelmaadig ſtor, og heel fort, dog paa de 2 middelſte Ringe af Vominen merk redbrun. Felehornene forte, Fedderne ligeledes, undtagen Fodſaalenes nederſte balve Deel paa det bageſte Par, ſom er hvid. Braadden næſten ligeſaa lang ſom Vommen, der et S. Beſkrivelſe over Norſke Inſecter. 277 er ſmal, og ſidder paa en endnu ſmalere Stilt. Hos nogle ere Fødderne mort rødbrune. 1777. befandt man, at den ſkadede Hvidkaat- Planterne i Haver: ne, uden Tvivl ved at ſtille ſine 2g i dem, þvoraf de vignede. 45. Ichneum. glaucopterus , er ſtor, med lange Felchorn, fort Hoved og Ryg-Stiold, meget ſmal og lang Vom, ſom er bue, dannet, og paa de nederſte Ringe ſort; men ellers rødbrun, ligeſom Folebornene og Føds derne, dog ere de bagefte Fødder ſorte ved ledene. Fundet i en Fylles Kummer (Tenthredo vitaliana) Koque, hvori den havde fortæret Larven, og giort ſig et fiint giennemſigtigt Spind, trinde og af Længde ſom Koqven. Med den korte Braad i Rumpen ſtiffer den følelig. 40. Ichneum. circumflexus, ftor, með maa Vinger. Felehors nene rødbrune, Fødderne gule, men forte paa Ledene , Vommen lang, ſmal og frum ſom en Segl, for det meſte guulbruun, dog ſort i Ensen. 47. Ichneum. ater abdominis primo ſecundoqve Segmento pedibus antennisqve baſi ferrugineis +. Felehornenes bageſte Deel er rødbrun, ligeſom Fødderne, Vommens førſte og anden Ring ligeledes, dog gule paa undre Side, de 5 efterfølgende Ringe ſorte oventil, men kun 3 til 4 under neden. Stillen, ſom udgiør førſte leed, er tye. Den kunde kaldes Ichneum. tunicatus, ſom rees af folgende. Den fandtes den 22de Mai levende i en Hylſe, ſom ſyntes at beſtage Helſe af en bruun og þaard Birkebare. Samme var trind, Teedet og fladagtig under neden, med Tegn til 4 Par ſtunipede Bugfedder og 3 Par Forfods der, ſamt Ormens Hoved, ſom bavde været guult og brunplettet. Bag til havde den 2 brune Sfiæl, ſom en ſplittet Ungula, og har ligeledes hort Ormen til, hvoraf denne Hulſe var dannet. Inden i laae en anden finere Hylie, og der inden for forbenævnte Ichneumon eller Giøge Hveps. Af dette Slags Giegehveps - Hylſer fandtes adſkillige i Moſe ved Sirker træernes Rodder, hvilfe havde der ligget Vinteren over, og af det eene med det andet kan jeg ei andet ſlutte, end at Larven fra førſte Lis bar til: hert en Phalana, men er ſiden giort til en Boelig af forbenævnte Giege- þveps, hvis Larve førſt har dannet den yderſte Gaarde Holſe af Gommers fuglens Mm 3 278 S. Beffrivelſe over Norſke Snfefter. fuglens Hus, og dertil maaſfee betient ſig af den brune og tynde Birlee bart, hvilken den nu fuldkommen lignede, og ſiden den finere Hulſe eller Koque derinden for. Paa nogle faces et libet rundt Hui, þvorigiennem Giøgehvepſen allerede var udkommen. 48. Ichneum. ater, pedibus teſtaceis, abdomine fubtus albo- punctato +, kan regnes blant de ſmaa, fkiønt ei de mindſte. Paa Fede Derne er den rødbruun, men ellers fort, og paa Pommens undre Side 6sid, med en Rad ſorte Punfter paa hver Side. Fglebornene ere omtrent of Længde fom Kroppen, men Brandder vel faa lang. Der famme har iffe allene 2 Prene uden om ſig ſom en Slede, men beſtaaer og felv af 2 Dele eller fiue Stilte. Ligeledes har det ſig med Puppen, eller den Ham, Fluen efterlader fig, der ligeledes har 4. Stilfe, beſtaaende af utallige leed, ſom og er forns: dent, fiden Braadden hos Puppeu made ligge frum. Denne Giøgelveps fremkommer ofte af en liden (mudrig hvid Soms merfugls barve, ſom ligger i Barten af Enebærtræe, og kunde derfor kal: des Ichneumon juniperinus. 49. Ichneumon ater, pedibus rufis +, er kur liden med tył Vom, ſamt kort og ikke ſynlig Braad. Felehornene ere omtrent af Længde ſom Krop: pen, og beſtaaer af 30 Leed, Den avles i Fyrretræe, og kan kaldes Ich- neum, Pini. Dens larve er en temmelig ſtor int og hvid Orm, uden Fodder, og med rødbruunt Hoved. Den holder til deels i Fyrrebarfen, deels i Træet felo, tæt under Barken, og danner der en tynd Koqve om ſig. Af en ſaa ftor og tyl Larve ſkulde man ikke have ventet faa liden Flue. 50. Ichneum, anten. annulo albo, abdominis fegmento prímo tertioqve ferrugineo, 6to aibo, pedibus ferrugineis +, er middels maadig ftor, fort paa Hovedet, Nyg - Skioldet og Følehornene, hvilke fidſte have en hvid Ring. Vommens Still er fort, de 3 følgende Leed paa undre Side rødbrune, men oventil ilkun det iſte og 3die, ſiden alle ſorte, undtagen det 6te, der oventil er yvidt. Alle Fødderne rødbrune, men ledene paa det bagefte Par ſorte. Den er fundet i raadne Birkeſtammer, og kunde kaldes Ichneum. Betulæ. Sphex. S. Beſkrivelſe over Norſke Inſecter. 279 Sphex. 51. Sphex clavipes, ganſke fiden og fort, har en lang og i Enden Følledannet Stilt, en Vom, ſom steden under er heel rodbruun, men oventil fun paa eden Ring, de bageſte Fedder have felledannede, og de 4 forreſte Hvide Skinnebeen. Munden et følofarvet øvid ; Følebornene ikke gule ved Roden, fom Linne beſkriver deit. 52. Sphex vaga, har foraden et par gale Punfter paa Overlivet,(rom dog undertiden mangle) 3 gule Tværbaand paa Vommen, af hvilke de 2 fors reſte ere i Midten afbrudte, ſom 4 mod hinanden ftaaende Linier. Nogle have gule Grundleed i Følehornene, og diſſe ere meget ſtørre end de andre. Mogte þave ogſaa Qeel gute Skinnebeen, andre ikkun paa yttre Side. For Reſten er den ſort og ſkinnende. Larven er en temmelig ſtor tyk og hvid Orm uden Fodder, Þar er lider Hoved, 2 ftærke og med Savtænder forfynede Bidefiæber, og paa Kroppen 13 paa Siderne dybt indſkaarne Ringe. Den ligger i halvfor: raadnede Birleſtammer, og giør en fin rødbruan Koque om ſig. I fors reſte Ende af fantne, hvor Orniens Hoved vender hen, ligge endeel ſmaa Spaane, ſom den har bidt af Træet, for at giøre ſig Rum; men i biin Ende en Mængde dede Fluer, ſom Moderen bar lagt derhen, Ormen til Føde og Næring, fkient det falde mig vanſkeligt at begribe, hvorledes den funde bringe dem ind i det faſte Tree, hvor iffe fages eingefte Indgang eller Aabning. Af de dede og al Saft berøvede Fluer vare Muſca Ne morea & Bibefii de fiendeligſte. Forbemeldte Sphex fremkom ide ſidſte Dage af Junio. 53. Sphex leucoſtoms. Dens Følehorn tage noget til i Tyffelſe fremad. Den øverſte Kiæde er hvid, Reſten fort, Vommen ſkinnende, med Tyre Ifen fidet fiendelige Kanrer paa Sfiællene eller Ringene. Kroppen og Fedderne fees en ſubtil Loddenbed. Skimmebenene ere lidt tyls kere i Enden end ovenfor'a Vespa 54. Veſpa vulgaris, der almindeligſte og meeſt befiendte Hveps: Nee, der er behover nogen vidtløftig Beffrivelſe: Jeg vil da fun fige, at den deri meeſt adſkilles fra de andre, at Bomunes par 5 gule Zværliger, af Hvilfe Nandt om dea 280 S. Beſkrivelſe over Norſke Inſecter. den øverſte er i Midten lidt indſkaaren, den anden Har 3 IndfFærelſer, de øvrige 3 een Indſkærelſe i Midten og 2 andre paa Siderne, alle rom forte Punkter, da de ſorte Indſkærelſer næſten ganſke indſluttes af de gule Tvær: linier. Den er et befiendt Rov: Inſect, der ei allene fortærer en Mængde Slner, men og Kirſebær (ventelig og flere Frugter) i Haverne, og ligeledes Fiffe, ſom ved Søekyſten henges i Lufien, for at tørres, hvilket ligeledes gielder om den næſtfølgende og flere. 55. Veſpa rufa, fornemmelig deri adſkilt fra de andre, at Vommens to førſte Ringe ere rødbrune meb gule Kanter, de andre kun forte med lige faa- danne gule Kanter, der undertiden ere indfFaarne, undertiden iffe. For Rea ſten har den paa Hovedet og Hals - Skioldet mange gule Punkter og Pletter, ligeſom den forrige. 56. Veſpa parietum , Bar 5 gule Tværbaand, eller ligeſaa mange gule Kanter paa Vommens Ringe, af þville de 2 førſte ſtaae mere vidt fra hina anden end de øvrige. 57. Veſpa cribaria ß. fun liden og ſmal, med en peredannet Vom, ſom har 6 gule Tværbaand, af kville de 3 førſte ere i Midten afbrudte eller overſkaarne. Paa tibiis anticis mærfes ingen lamina cribriformis, ſom maaſkee allene gielder om varietas d. g de Svenſke Acter anſees denne Plade for et Sold at ſigte Blom- fter - Støvet igiennem, ſom de famle af Blomſterne; men da den ingen Huller par, falder denne Mening bort, hvorimod Hr. Prof. Fabricius mes ner med ſtørre Nimelighed, at den tiener Hannen til, at holde Hunnen deſto faſtere i Parringen, og at den derfor kun findes ķos Hannen g) Den her beſkrevne bliver da nok en Hun. 53. Veſpa campeſtris, þar 4 gule Tværbaand, den førſte deelt i 2, og fom 2 gule Priffer, den 4de og bageſte indtager kun en Deel af Pommen, naar de 2 ovenfor ſiddende indtage dens Ģele døre Side, men ei den undre, ſomt g) Dette formodes allerede i Zool. Dan. prodr. p. 160. og i Naturf. 2 St. S. 20. E. 2. Har Hr. Odeze tydeligen viiſt, at denne Plade ikke er noget Sigteredſkab; berben Kører og det 7 St. $. 99. og 15 St. S.75 S. Beſkrivelſe over Norffe Inſecter. 281 som er heer fort. De gule Pletter paa Kroppen ere gog denne og flere iffe als tid lige mange. 59. Veſpa arvenſis B. ligner en Giøgehveps (Ichneum.), da den þar en pæredamet Vom, med 3 gule Tværſtriber, ſom dog ei ftræffe ſig til undre Side. Af diſſe er den anden og 3die langt mere adſkilte end de 2 førſte. Imellem den anden og tredie ſidder paa hver Side en guul Plet. 60. Veſpa parietina, er kun liden med 3 gule Tværſtriber paa Voma men, af hvilfe de 2 bagefte fidde tæt tilſammen, og langt fra den øverſte. In- gen af dem omringer Pommen ganſke, undtagen den middelſte. Denne Bea ſkrivelſe paſſer fig beſt til Veſpa 995 Fauna Svec. edit. I, ſom dog i den anden Edition anføres ſom et Synonymon af denne. J dennes Pande mærkede jeg engang 2 gule Stille ſom Horn, hver med en gren Knop i Enden, beſtaaende ligeſom af ſmaa Bær eller ſom en Viindrue: Klaſe. Den ſynes at lave været en Gevært, og følgelig et Slags Sygdom has diſſe Inſecter; thi jeg har engang tilforn mærket ligefaadanne Geværter, ſkiont flere i Tallet, i Panden af en vis Flue, hvis Navn jeg ifte nu erindrer. 61. Veſpa bifaſciata, er liden, med en artig pæredannet Vom, der har 2 vidt adſkilte Tverſtriber, af hvilke den anden omgiver den ſom en Ring, naar den førſte kun indtager dens øvre Side, Tæt hos den anden fees nok en meget fin Tværſtribe, dog allene oventil. Formica. 62. Formica herculanea, den befiendte ſtore Heſte - Myre, ſom opholder ſig i tørre og fede Fyrre: Stammer, hvori den giør ſig mange hule Gange. Syndenfields har man en veel Plage af dem i Huſene, naar diſſe beſtaae af gammelt og fedt Fyrre- Tommer, da de fortære alt forekommende men iſær Sylteſager. Dog efter St. Hans Dag mærkes lidet eller intet til dem. 63. Formica rufa, ſort eller blegfort, dog redbrut paa Ryggen, Mellem. Skiellet (Sqvama intergerina) og Fødderne. Den bygger de bes fiendte Myreboer, og kaldes paa Søndmør Alemre - Mimaur. 64. Formica fuſca, Svart Mimaur, ſort, med en ins Skier. Mellem: Skiellet er firkantet og oventil lidt indſkaaret. Hunnen er lidt Serre Liye Samil, III 3. end Nn 282 S. Beſkrivelſe over Norſke Infecter. end Hannen, og þar tyffere Vom, hvoraf tan udtryffes mange uſigelig fine Eg. Hverten-Kisnnet er mindſt, og paa dem er Felehornenes forreſte Deel lidt længer end den bagefte, hvorimod den hos hine er fuldkommen 2 gange ſaa lang. Den Golder til under Stene og i Terugierder. 65. Formica rubra, Eiter - Mimaur, faa kaldet af den bidende Vædſke, den ſætter fra ſig. Den er kun liden, med ſtort Hoved, forte Dine, lider Mellem Stiel, og ſmal ſamt noget lodden Vom, der har en ins Sliær. Farven er ellers lyſebrun, og under Vommen ſidder hos de fleſte en mert Plet. 66. Formica nigra den mindſte. Hovedet langt bredere end Over- livet, Mellem - Skiellet fort, derefter en liden Stile, ſaa den næſten runde Vom, beſat med forte Haar i Rader paa tvert. Farven er mørfebrun. 67. Formica cæſpitum, udførlig beſFreven i Siebenų. Selſkabs Skrift. X T. S. 1. feqq. vvortil jeg kun vil lægge dette, at en Art - Forans dring af dem opholder ſig Her Syndenfields i Kaffelovns Rørene om Sommes xen; hvorfra den i Auguſti flyver ud og opfylder Huſene. Tipula. 68. Tipula rivofa, den ſtørſte og tillige ſmukkeſte, fornemmelig i Henſeende til dens lyſe og med brune Sener giennemvævede Vinger. Hove- det og Folehornene ere meget ſmaa, Vommen lang og fmal, med mere ſom Fig. 35. fees Fig. 15. Den Tegning, man tilforn har i de Svenſke Acter, er fun mes get flet. 69. Tipula pectinicornis, mærkværdig af fine fiærede Feleborn, der ere redgule ved Roden, men for Reſten forte. Imellem det forte Hoved og Rng-Skioldet har den en rødguul Halskrave, Vommen er ligeledes rødgutul med en Rad forte Punkter i Midten. Føddernes øverſte og tykkeſte Leed røde guult, Reſten fort. Larven, fom opholder ſig i halv forraadnede Træe: Stammer, bar ſortebrunt Hoved, og en ſmudſig þvid Krop, med en melkehvid Pfet bagtil, hvori ſees 2 forte Wande: Huller, fom Dinte. Rumpen er fløftet, og tæt ovenfor famme fidde 2 fiødagtige Spidſer eller Tappe, hvormed den, ved at beie Rumpen, lan bevæffe Aande - Hullerne. Fra Hovedet hen til bes meldte Aand! Huller gaae 2 melfehvide Lungegange, ſom ere bugtede og fende mange fine Grene ud til begge Sider. Puppen har foran 2 krum: me S. Beſkrivelſe ovet Norſke Infecter. 283 Fig. 13 me eller lyffedannede Horn, og adſkillige Spidſer omtring Kroppeng Leed, fom maaſkee tiene til, at Fluen deſto lettere fan arbeide ſig ud af Puppen, naar den ved diſſe Spidſer Hæftes og fæſtes i Træet. Laren og Puppen fees afbildede. Fig. 13. 70 Tipula oleracea, maadelig ſtor, og overalt af en lys rødbrun Farve; Vingerne af Farve, fom giennemſigtigt Pergament uden Punkter, og med en bruun Linie gaaende langs med den yttre ſant. Fodderne ere rødbru: ne, men ved Ledene forte. Dens Larve er befiendt deraf, at den fortærer Kaal- og andre Mada Urters Redder, fom iſær fede 1767. Den er de foregaaende liig, iſær i Henſeende til Aandeßullerne, ſom deg paa denne omgives af flere fisdags tige Spidſer, 4 over og 2 under. Farven er mørkegraa og uanſeelig. Puppen ligner Ormen, undtagen i forreſte Ende, hvor den viſer Tegn til Vinger og Fødder, og þvor 4 Spidſer fynes at være Fouteralerne for Fluens tiltommende Felehorn og Þine. 71. Tipula hortorum, er ſtor, af graa-agtig Farve. Vingerne ere brune med 2 Inſe Pletter, af uordentlig Figur, ftrækkende ſig baade pad langs og tverts, og ſammenlebende omtrent i Midten, hvor alleene en bruun Sene adſkiller dem. Den yderſte Plet indtager det Rum, hvor Kant- Punt- ten ellers pleier at ſidde, hvilken her fattes. Dette er Hannens Beſkrivelſe. 72. Tipula alis-hyalinis, coſta marginali ferruginea +, er ſtor, af graa Farve, dog faa, at Felehornene, Fedderne, Vomnien og Vingerne ere alle brune ved Roden eller Baſin. Bingernes yttre Kant er og mere bruun, end Reſten. Sagen for den mørke Kant bave de en Ins eller Hvidagtig Plet. Hunnen er langt ſtørre end Hannen, men dens Følehorn 3 gange mindre, ens hans. En bruun Strime gaaer langs ad Vommen, ſom dog hos Hunnen er mindre fiendelig. Dens farve er tyk og ſtumpet i begge Ender, helft den forreſte, hvor det lille Hoved fidder fordybet i en Hule, og kan ſkydes ud og ind. Aan: de. Hullerne i bageſte Ende omgives af lancetlige Spidſer, ſatte i form af en Stierne. Dens Farve er ganſke hvid. Puppen er bruun med 2 frums me Horn foran. Alle Scroppens Ringe, iſær den opheiede Siderand, ere beſatte med Pigge, desuden fidde i Rumpen 3 ſtumpede og tykke Spidſer, Nn 2 omkringa 284 S. Beſkrivelſe over Norſke Infecter. omfringſatte med hvaſſe Pigge, af Kville 2 pan øverſte Side ere tvelloftebe. Drmen og Puppen opholder ſig i raadne Birkeſtammer, hvoraf Fluen frems tommer ſidſt i Mai. 73. Tipula cinerea, alis fuſcis, maculis albis, circa punc- tum marginale fuſcum +, fun middelmaadig ſtor, þeel bruun-agtig gram af Farve, med lyſebrune Pinger, hvori ſees endeel inſe Pletter ved og omkring Kant Punkten, ſom her er bruun. 74. Tipula atra hirta, alis albis, femoribus ferrugineis +. Ligner Pomonæ Fabricii og Marci Linnei. Af Munden hænge 2 ledede Famleſtænger, ſom paa en Tipula, fhiont den ellers mere ligner en Alilus, Fig.6. fom ſees Fig. 6. For Reſter er Hovedet lidet, Følehornene forte, Voma men lang og fladagtig, Vingerne Hvide med nogle forte Sener i yttre Kant, og en lidet fiendelig mere Kant - Punft. Den hele krop er lodden og fort og glindſende, laarene undtagen, ſom ere redbrane eller røde. Nogle ere af Størrelſe omtrent ſom de ſtore Huusfluer, andre iffe 3die eller 4de Delen faa ſtore, faa jeg neppe hos noget Infect þar feet en fiendeligere Forſkiel i Størrelſe. Endnu agtes, at Vingerne paa dette Jos ſect ligge paa ginanden og bedælfe hinanden, endſkiønt Tegningen Fig. 6. font er giort efter et med en Naal igiennenſtuffer Exemplar, viſer dem ads fFilte. 75. Tipula cinerea, antennis articulatim plumoſis, alarum margine villoſo +, er ganſke liden og ret ſmuk at fee til, med ovale og rundt om Kanden lodne Vinger. Den þar lange palpi i Munden, og to Frumme Famt lodne Spidſer i Rumpen, ſtaaende mod Hinanden ſom Hager. Felehornene ere for hvert leed omgivne med forte og ſammenbeiede fiere. Fremkomıner af Saaremøg om Heſten, og ligner T. plumoſa. 76. Tipula Cinereo-atra, pedibus fuſco- luteis, alarum mar- gine villoſo +, er meget liden, graas agtig fort, med ſmudſiz gule Fedder, Hvide Vægt: Stenger, mørke Vinger, hvis forreſte halve Deel er i Nanden beſat med lange Haar. Hovedet har lange Haar i Naffen, og foran 2 runde Kiloder med et Folehaar paa Hver. I Munden fidder en opadbeiet tye Spidre, med 2 opadbøiede Famleſtænger paa hver af Siderne, tykkeſt i Enden, (vori den ſynes at afvige fra Tipulæ, (vilke den ellers meeſt ligner. Puppen, S. Beſkrivelſe over Norſke Infecter. 285 Puppen, ſom bænger faſt til udſtoppede Fugle, er guulbrun, og lige ner en Baad, da den paa den ene Side er opveiet og glat, men pna kiin flab, med ophøiede Tværbaand ſom Roerbenfe. Larven, ſom jeg ikke bar reet, fortærer nol Fuglene, ſiden Puppen, ſom ſagt er, fees hængende ved de: res Fiere. Forudſat at den var en virkclig Típula, funde den altſaa Pal- des Tipula fur. 77. Tipula antennis plumoſis, abdomine ſubluteo, corpore alisque fuſcis + Omtrent af Størrelſe ſom en Loppe, með ſorte Feleborn, der fee' ud ſom Hefterumper. For Reſten er Kroppen fort, Vommen guul paa undre Side, Vingerne forte, Vægtſtængerne Qviðe, Fødderne lange og ſorte. En anden (uden Tvivl Hunnen) af ſamme Størrelſe og Stabning, havde en fortere og enltere Von, og enkelte foleborn af 14 lced, de forreſte længſt. Puppen ſidder inden for den ſprufne Bart af Kirſebærtræerne, ganſke opreiſt og fæſtet til Træet, den nederſte Ende er lang, ſmalringet og befat med lange Børſter, den øverſte tyk, hvor og Tegn ſees til Dine og Vinger. Nogle ere gule, andre werfe. Muſca. 78. Muſca bombylans, ſeer ud font en Humle, Apis, og brums ler ligeſom den. Panden er hviðagtig og glindſende, Folehaarene ganſke lidet flerede, Overlivet beſat með brüne Haar. Skildtet brüunt, Vommen ſkinnende fort, og omgivet med brune Haar, ſom allerbageſt ere gule. Nee den under er bele Kroppen fort, dog ate Laarene oventil hvide ; Vingerne i Midten brune. 79. Muſca pendula, ſtor og frumlende. Folehaarene ere enkelte, Panden guul, Dinene fortrede, Overlivet ſort með 3.gule Striher paa tvert, og 2 paa lange ved Siderne ; Vommen fort med 4 gule Tværbaand, af þvilfe det førſte er ſterſt og i Midten afbrudt, de 2 følgende ſmalere og kun i Midten indſkaarne, det 4de Beelt, det førſte leed meſtendeel guult paa undre Side, de andre iffe, Fødderne redbrune, og de bageſte Laar ifte ſynderlig tylle. 80. Muſca florea, ſtor, med enkelte Feleſaar og næſten ovale Følg Køller. Panden er guul, Øinene brune, Overlivet beſat med gule Haar, ellers fort med 2 gunlagtige Tværbaand, Shildtet bruunagtigt, Vommen fort med gule Haar påa Siðerne, ellers glat, med 2 gule Pletter pas førſte Ring, Na 8 en 286 S. Beffrivelſe over Norſke Inſecter. een paa hver Side, ſom næſten ſtede ſammen, de 2 følgende feed gule i øvre Rand, eller rettere have der ligeledes 2 gule og næſten ſammenſtedende pretter, alle 3 Ringene ere og i nedre Rand gule, dog den førſte kun i Midtett; Skin: nebenene i det everſte rødagtige, og Vingerne noget brune, ſaavel ved Roden fom i Midten af deres yttre Rand. 81. Muſca mutabilis, er maadelig ſtor med fiærede Felehaar (ei en- felte ſom hos Linne') graa-agtigt Dverliv og Vom, der tillige har lange Haar med en guul Glands eller Sliær, Skildtet redbrunt og Fødderne ligeledes, uden forts Laar. Vingerne Gave brune Sener. 82. Muſca noctiluca, en liden Flue, ſom fees overalt i Vinduerne, og fiendelig deraf, at Vommen fortil har 2 jevnſides ſiddende Infe og gienneme Rigtige Puntter eller Pletter paa hver Side. Den er for Reſten fort og befat med ſtore Haar; Vommen er liden og trind. 83. Muſca antennis ſetariis, ſubtomentoſa, abdominis tribus ſegmentis margine albis, alarum faſcia media ferruginea +. San ei vel være glauca eller erratica. Den er temmelig ſtor, og har altid et bruunt Baand eller Tværſtreg over Vingerne, ſamt en fort og slindſende Vom, med en hvid Rand paa de 3 førſte Ringe. Stildtet er mørkebruunt, Overlivet liges ledes, og noget loddent. Paa Vommens førſte Ring have nogle 2 trekantede, blegbrune og næſten giennemſigtige Pletter, ſom dog fattes andre, og er not Kiønnets Forfkiel. Fodraalene ere oventil kvide. 84. Muſca Ribeſii, inaadelig ſtor, med guul Pande, røde Dine, graa-agtigt Overliv og fort Vom med 4 gule Tværſtriber, af hvilke den øverſte er i Midten afbrudt. Fedderne gule, Vingerne lyſe med en bruun Sene i uttre Kant. Dens Larse fees paa Ribfens, Heggens og andre Træers Blade, og er Bladluſenes afſagte Fiende, hvilke den fortærer i Mængde. Mide ad Ryggen gaaer en fort Streg, og at ramme er Ende: Carmen, fees af de forte excrementa, den giver af ſig, hvorimod de gule linier, ſom omfatte den paa Siderne, not blive Pulsaaren, ſom kan ſluttes af deres idelige Bevægelſe, eller maafkee rettere ductus pulmonales, ſiden de bagtil ens des i en þaard tuberculus eller dobbelt Knude, hvori fees lange Strimer, liges S. Beſkrivelſe over Norſke Infecter. 287 figeſom Straaler i en Stierne: Coralle, og igiennem ſamme er det nok den træffer Luft. 85. Muſca larvarum, ſaa faldet, fordi den, ligeſom Gisgchveps fene, lægger fine 25g i Sommerfuglenes Larver. Larva Phal. Noct. fu- liginofæ har jeg for Er. ſeet, vel ikle dens Orm, men dog dens forte Pupper, hvoraf den i Mængde fremkom. Fluen er mindre end de ſmac Huusfixer, men ſamme meget liig, fornemmelig i Henſeende til dens Inſe Terninger paa Bagdelen eller Vomnien. 86. Muſca cupraria, er langagtig med enkelte Folehaar, glat paa Kroppen, grøn paa Dinene, og paa Dverlivet ſkinnende grøn. Vonimen er mørkeblaa, langagtig og flad, Vingerne meget mørfe fortil, med en mørt Kantpunkt, Vægtſtængerne uden Dæfteffiel. 87. Muſca ungulata, er liden, og opholder ſig ovenpaa Suurbrends, Vandene. Følehaarene ere enkelte eller Haarfine, Dinene grenagtige, Pans den Qvid og ſkinnende, Ryggen kobberfarvet, Siderne guldfarvede, Vom: men liden, trind og kobberfarvet, Fødderne ligeledes. Vingerne have 2 forte Punfter benved indre Rand. 88. Muſca cynipſea, fun lidet ſtørre end en luus. Felehaarene uden Fiære, Dinene rede, Kroppen fort, dog Hannen noget kobberfarvet, og Hunnens Vom noget bruun. Sammes førſte Leed er Peredannet. Sfins nebenene, iſær paa de forreſte Fedder, þave forte Haar, ſom Savtænder, og Vingerne en fort Punft i Spidſen. Dens Larve, ſom opholder ſig i Faaremos, er heiguul, i forreſte Ende ſvids, men bagtil fiumpet med 4 ſmaa Sjorn, af þvilke de 2 ſterſte ere udſtrakte, men de andre nedenfor findende, noget frumme. Dens gndvolde have en ſtærk ormeformig Bevægelſe, ſom kan ſees udenpaa. Puppen har ſamme Skabning, men færre Ringe og de 2 ſterfte Horn Rumpen tvefloftede. 89. Muſca ſolſtitialis, er en god Deel mindre end de ſmaa Huus: fluer, har grønne Dine, guul Mund, enfelte Følebaar, og paa Kroppen en graa Farve, men brune Fødder, Infe og meget plettede Vinger, af hvilfe Pletter 2 i yttre og 2 i indre Rand ere de fiendeligſte. yttre Rand ſidder tillige en liden ſort Pigge eller Tigrn. 288 S. Beſkrivelſe over Norſke Inſecter. Dens Larve opholder ſig i Knoppene af Tidſelen Carduus criſpus, og da den juſt fortærer eller fordærver Frøet, er det klart, at om denne Flue ifke var, vilde denne Tidſel langt mere fage og rodfæſte fig i Agrene, end den nu giør. Ormen er ellers trind og hvid ined 2 røde Punkter eller Lufthulier i den ſtumpede Bag: Ende, hvorimod den i forreſte og ſmalere Ende har et Gaardt og grenet lem, ſom en Tvefork, at hielpe ſig fort med, da den er uden Fodder. 90. Mufca Hyoſchyami, af de ſmaa, Dog ei de mindſte, har grenne Dine, graa-agtig Krop, blegbrune Fedder, hvide Vinger, overalt beſireede med mørke Punkter, iſær har de i yttre Rand 2 ſorte Pletter og tillige nogle fine Børſter, Dens larve opholder ſig i Kinoppene af Carduus heterophyllos, og Var der ſamme Virkning, ſom den forrige i Carduus criſpus. Ora men er erind, rynket og hvid, har i forreſte Ende en liden tvekloftet Forf, men i ħin 2 rede og þaarde Corpora, ſom en Samling af Tænder, og fynes at være en Aabning for Ductus pulmonales. See foran No. 83. 91. Muſca antennis ſetariis pallida, abdomine ſubluteo, pedi- bus griſeis +En ganſke liden Flue, af Størrelſe ſom en luus; har en meget tyk Snabel med 2 paralelſtaaende Prene paa Siderne, og rødbrune Dine. Felekøllerne beſtaae af 2 Kiloder, den ene pyramiddannet, den anden rund med et hosfeiet Felehaar; Rygſkioldet er blegt, og befat med ſorte Haar i Rader; Vommen guulagtig og trind med 5 Leed; Vingerne vandfarvede, Vægtſtængerne hvide, og Fødderne, iſær de bageſte, lange, med en Tiørn i Enden af Sfinnebenene. Det øverſte leed af Fodfaalene (Tarſi) var paa det bageſte Par tyffere, end paa de andre. Deriblant faaes og en ligeſaadan Muſca antenn. ſetar. pilofa atra, alis aqveis, ſom nok var en Varietet beraf, Denne lille Flues, ſom er meget haardfør og levende, fordærvede Blaalaal (iffe Hvidkaal) og Peterſilie, men iſær Portulach i Haverne, i Foraaret 1773. og plagede dem med fit Stil, ſom arbeidede i Haverne. Tabanus. 92. Tabanus oculis viridibus, thorace ſtriato, ſegmentis ab- dominiş margine flavis t. Omtrent af Størrelſe ſom Blindingen T. Cæcu- S. Beſkrivelſe over Norſke Infecter. Fig. 16 Cæcutiens, Øinene ere grenne, Ryggen guulagtig lodden, med 3 mørke Strimer paa lango, Bommen lang og ſpids i Enden, med 8 kiendelige leed, alle forte og ſkinnende, med en guul Rand, bredere paa Siderne end i Midten. Den undre Side er graa-agtig, med en Ing Rand paa hver af Bugſfiellene. Vingerne ere uplettede, Føddernes Laar ſorte, men Slivnebenene brune. See Fig. 16. Dend Larve, ſom jeg har fundet i Havemult, item i Moſle paa gamle Træeſtammer, er over 1 Tomme lans, ſmal, trind og tilſpidſet i Ens derne. Hovedet er lidet, bruunt og Haardt, Halen ſpids med 2 hule Rør eller Tubi i Enden, hvorimod den i Munden þar en Hage at flæbe ſig frem med. Kroppens leed ere 19. Denne Orm er meget levende, og ſvin- ger ſig ſtærft, naar den vedrøres. Midt i Junii forvandlede den fig til en Puppe, næſten af ſamme Anſeende, men kortere og enklere , med Tegn til Hoved, Følehorn (der faae ud fom 2 ſmaa Spidſer), Vinger og dess lige. Fluen fremfom deraf den 13de. Julii. 93. Tabanus, oculis fuſcis, thorace ſtriato, abdomine brun- neo, ordine triplici fufco - maculofo + Ligner T. Autumnalis, Minene ere mørke, Overlivet graat med 3 morfe Strimer paa langs, Vommen mærket med 3 forte og adſkilte Pletter paa Ryggen, og ligeſaa mange ſame mençængende paa Siderne, men neden under fort og afdeelt i Dvadrater fora medelft de blege linier, ſom det ſorte paa tvert igiennemſkæres af. Munden er en fisdagtig nedhængende Tap, med 2 parallelſtaaende-fiagtige og lodne Spidſer; Vingerne lidet merkplettede. Felefornene beſtaae af 3 forte leed, af hvilfe det ſidſte har en kort Stræng eller tyft Haar. Fedderne meſtendeels brune. Dens Puppe fandtes i Moſſe ved Aſpetræernes Rødder, den var rød, og lignede den nysommeldte, dog med Forfkiel, at en Rad af Spids fer (gemeenlig 2 og 2 ſammenhængende) omringede hver Ring, desuden Havde den 2 Spidſer i Bag - Enden og 2 paa Hovedet, ſom Feleporn. Fluen fremfom den i2te Junii. Afilus. 94. Afilus Aayus, er naften ſaa ſtor ſom en Humle, men etters liig en Flur. I Munden har den en lang frempægende, ſamt tnt og þornagtig Gye Samil. III.B. Spidſe, 290 S. Beſkrivelſe ober Norſke Inſecter. Spidſe, og i Følehornene kun 2 leed. Dverlivet er ophøiet, ſort og glinda fende, men bagtil imellem Vingerne beſat med gule Haar, Vommen oventil Ludden af brandgule Haar, men ellers glat. Vingerne þave brune Sener. ig. 14. See Fig. 14. Conops. 95. Conops flavipes, har felledannede Følehorn, forte, ligeſom Hovedet, hvis Pande er guul; Overlivet fort, med en guul Plet tæt ved Hos vedet, og en anden bagen for Vingerne. Sfildtet har ingen guul Punft. Vægtſtængerne ere gule, Vommen tromlerund, med i guul Plet paa hver Side foran, 1, 2, 3, og 4de Ring guul i Randen, og den ſtumpede Rumpe guul i Enden. 96. Conops calcitrans, aldeeles liig de ſmaa Huusfluer, og bea fiendt deraf, at den med ſin lange Preen i Munden (der fkiller den fra Flues flægten) ſtitter ſlemt, endog igiennem Strømper og tynde Klæder, beſynder: lig i Regnveir. Podura. 97. Podura alba, caudæ furcis duabus articulatis +, et ſidet, langt, ſmalt og ſneehvidt Infect, ſom opholder ſig i Havemuld. Hovedet er rundt, med 2 af Munden udſtaaende æde: Redſkaber eller Famleſtænger, Felehornene lange, af 18 til 20 Leed. Kroppens Reed ere 13, nemlig: I ſmalt Halsleed, 2 hiertedannede Rngleed, ſaa 10 runde, ſom udgiere Vommen, foruden et lidet leed, ſom en Tap i Enden. De 2de Haler þar hver 9 til 10 Leed, alle runde, ligeſom Felekornenes. De 3 Par Fedder beſtaae af 3 lecd foruden Grundledet. Over den hele Krop fees under Microſcop adſpredte Fig 17. Gaar. Fig. 17. viſer den temmelig forſtørret, Acarus. 98. Acarus capite elongato, abdomine ovato duriuſculo punctis duobus atris +. Hovedet er langt og tilſpidſet foran. I Spid- feu ſidder Munden med en Famleftang, der fees at oplette ſig ſom en Sar eller Tang. Kroppen er oval og bedæffet med en haard og bruun Stal, der gar en lys Fure i Midten, og foran 2 ſorte Punkter ſom Øine. Fødderne ere 8, af (ville 2 Par vende øen til Hovedet, men de andre 2 Par til Stierten. Naar S. Beſkrivelſe over NorFe Inſecter. 291 Naar Nuggens brune Farve undtages, er den ellers lys eller blank. Den er mindre end en Bogmid, findes paa Øſters, og hører altfaa Havet til. Aranea. 99. Aranea fimbriata, er ſtor og ſortebruun, með aftang rund Bage deel; en hvid og bred Strime omringer Overlivet, Bagdelen og den hele Krop; ovenfor fàmme Strime kar Bagdelen ſubrile hvide Punkter i 2 Rader. Fødderne ere ſortebrune, og Famleſtængerne eller Følefedderne jevntyffe, ſom maaſkee viſer, at den var en Hun. Dinenes Orden er faadan, at de 2 bas geſte ſtaae meeſt vidt fra binanden, de 2 følgende lidt nærmere ſammen, og de forreſte i lige Rad tæt tilſammen. 100. Aranea abdomine cylindrico ovato, retinaculis magnis fpinofis t, har et lidet legeme, men ſtore og lange Fødder, af Áville det 3de Par forfra er ſtørſt. Dinen: ere-8, alle ſiddende i 2 ordentlige Rader. Fors an bar den 2 tyffe Kløer eller Kleinmeredſkaber, paa indre Side forſynede med ſtørre og mindre Tænder, og i Enden med en lang frum Kloe, derefter føls ge dens lange Famleſtænger, ſom har i Enden imellem 2 lodne Blade en ſort og þaard Klode, med en frum Spire i Enden, ſom nok er Hannens Kiens demærfe. Overlivet er bruunt, men Bagdelen, helſt under Microſcop, liges fom med Guld laqueret. Phalangium. 101. Phalangium bimaculatum, er liden og Haard, fulſort, med 2 Hvide Pletter foran h). Den þar, foruden de rette Fødder, af kville det an- det Par forfra er længſt, Bidefløer og Folefødder. Paa ſamme par jeg feet mange ſmaa Acari ſiddende, ligeſom Knus der paa chiragriſke Hænder, og jeg mærkede Gos den i Suerør og 4 Fødder. Da nu denne lille Acarus mere end eengang er befunden, at ſætte ſig paa dette Inſectes Hænder eller Følefødder, funde man talde den Acarus chi- ragricus. Cancer 102. Cancer rugofus eller Pagurus rugofus, var Hr. Prof. Fabric cius allerede beſkrevet i gans Reiſe igiennem Norge. S. 325. efter de Erem- DO 2 plarer *) Er i Prodr. Zool. dan. p. 192. anført under Navn af Phalang. lugubrea 292 S. Beſkrivelſe over Norſke Inſecter. plarer, jeg anſkaffede ham; ban anmærter og fammeſteds, at den opholder fig pna en Søevært, fom han kalder Alcyonium coriaceum, hvorved jeg her made erindre: At det er den relo famme Søevert, ſom jeg har givet Tegning og Beſkrivelſe af Kiøbenh. Videnſk. Selſk. 12 Tome. Tab. 2. Fig. 2., men den gang urigtig anfaae for en ung Spire af Alcyonium arboreum. Jeg þavde da fun ſeet den hvid og forterret, men ſiden fif jeg en ſtor Klump af Madrepora prolifera, ſom var tæt bevoret dermed, og for: nam da, at denne, naar den er friſk og nyelig optræffet, bar en ſmuf red Farve, og at bemeldte Pagurus rugoſus maae finde en fær Behag i ſamme, ſiden jeg fandt en Snees Stykker ſiddende derpaa, foruden dem, ſom ventelig tilforn gavde ſkilt ſig derfra, og frøbet bort. Oniſcus. 103. Oniſcus pedibus pofticis villofis, cauda ovali, foliolis Fig. 19. duobus lateralibus +. Det er den ſamme, ſom beſkrives Sondmor. 1. S. 165. bfant Fiſke- Bierne No. 1. og fees her over og ander aftegnet i na: turlig Størrelſe Fig. 19. Det mærkeligſte ved den er den ovale Hale, ſom paa undre Side bedæffes af mange Blade, og har 2 andre paa Siderne, der- næft Fødderne, af hvilke de 3 forreſte ere af Skiffelſe ſom paa Oniſcus Öe- ftrum (See Condi. I. Fig. 2. 3.) men de 4 bageſte deri fornemmelig ads Filte, at det ſidſte Leed ved en IndfFærelſe er deelt i 2 Parter, af hvilfe den Bverſte er bred, kort og flofſet, den anden derimod lang og ſpids, Buzen er bled, Dinene ſmad og ſorte, og Følehornene 4 af ulige Længde, ſom Tegnin- gen viſer. Den opholder ſig i Fiſkenes Kavn, iſær i Hellefttynderen. Herved mage jeg erindre, at uagtet Fiſke - Biørn er et fælles Navn for begge, tillægges dog O. Oeftrum det ſærdeles Navn af Spaaa mand, fordi Fifferne ſpaae fig en Infkelig Fiffefangſt, naar den, medens Fiffene optrækkes, falder i Baaden, men tvert imod ulyffelig, om den falder udenfor i Vandet. 104. Oniſcus capite obtuſo, antennis longis +. Kroppen er foran bred, og Hovedet ſtumpet, ſkiønt ipfe i den Grad, rom Cancer capite latiore (rettere obtufo) Sondmor I. S. 189. Oniſcus Meduſarum. 0. Fabr. Faun. Grönland. 232. hvilken den ellers meeſt ligner. Det fornemte fte S. Beſkridelſe over Norſke Infecter. 293 ſte, rom adſkiller dem, er Felebornene, ſom hos hin ere ganſke forte, men hos denne næſten ligeſaa lange ſom Kroppen, elters 4 i Tallet, og alle lige lange. Fødderne ere 5 paa hver Side, med temmelig brede Laar, og ſpidſe i Enden. Paa ingen af dem ſecs Tegn til Sare. Susmmefødderne under Stiertſkiel- lene deele ſig i Enden i 3 Dele, og ere alle forfede. Stierten þar 6 Blade, alle atter deelte i 2 lancetlige og ſpidſe Blade. Jeg har fundet den i Blegens (Gadi Merlangi) Mave om Sommeren. Jalus. 105. Julus pedibus utrinqve 50. t. forte Julus terreſtris, er af en Negls Længde, ſamt ſmal og trind, med rundt Hoved og Stiert. Felehors nenes førſte leed er længſt, de 2 neftfidſte tyffeſt, og det yderſte mindſt, de ere derfor erffeſt i Euden. Binene ere langagtige og forte. Naar de 4 for: reſte og o bageſte Ringe undtages, have alle de andre en rund og bruun Plet paa hver Side. Fødderne ere ſmale og ſpidre i Enderne, og beſtaae af mange ſmaa Leed, deres Tal er 50 til 52. Farven er rødagtig oventil, men blant eller hvid under. Den ligger ſammenrullet fom et Kabeltoug paa raadent Træe eller Mofie i Marken, og da den er temmelig þaard, kan den leve nogle faa Minuter i Brændeviin. Hertil føied nogle faa Molluſca og teſtacea, ſfiont de ifte Børe til Inſecterne, men til Vermes, Ormene. Gordius. 106. Gordius filam Muller. Zoolog. dan. prodr. p. 213. findes her blant Grasrodder pan fugtig Mark, bele 7 Tommer lang, men ifte tnt- kere end en fiin Svetraad eller Oveiſe, Gord. Marinus, Den er ellers af en ganſke enkelt Bygning, da man end ifte under Microſcop bliver vaer Rin- ge, Borſter eller deslige, derhos i begge Ender tilſpidſet, og ſynes der blane kere end andenſteds. I den ene Ende, ſom ſyntes at være Munden, bemærke: des engang en meget liden nedhængende Traad eller blød Søreſpidſe. Deus naturlige Stilling er at rulle sig ſammen, ſom en indviklet Traad, ſom dog lader ſig let udvikle og udſtræffe. Lumbricus. 107. Lumbricus granulatus +, ganſke ſmal, men en Geel Spanb Tang, fkient den kan frympe ſig meget fammen til en halv Fingers længde. DO 3 294 S. Befkrivelſe over Norffe Inſecter. bus + For og bag merkes et tydeligt Hul, men Børſter har den iffe, raavidt jes funde mærte. Det merkeligſte er, at den udenpaa reer ud, ſom den inden- til var opfyldt med runde og hvide Gryn. Dens egen farve er og hvid eller bleeg; fort, den ligner fuldkommelig en ſmal Grynpelſe, og opholder fig ved Hav-Stranden, øver jeg dog kun cengang har bemærket den. Faſciola. 108. Faſciola, tentaculis qvatuor globoſis aculeatis retractili- Den ſamme, ſom meldes om Sondm.I. S. 176. udſtrakt fan den være 1, Lomme lang, men den kan meget ſammenkrympe og udvide fig, faa den for og bag bliver klumpagtig, og paa Siderne tu trind, nu igien fiad og tyno. Forpaa fidder et hvidt beenagtigt lemn, deelt i 4 runde Kloder, tæt beſatte med Frumme Hager, ſom tilligemed Kloderne kan findes ud og træffes ind i Kroppen igien. Lige nedenfor hvert Par Kloder gaaer en Fure ben til et Hul paa Kroppen, og ſaadant et Hur þar den paa hver af Siderne. Dp- Plippes famme med en Sar, fees indenfor 2 jevnſides ſiddende bruſkagtige Blade, et Par Linier lange, jevnſmale tynde og i begge Enver ovale, ſom ſynes at være Giellerne. Andre Indvolde mærfes fun lidet Tegn til. I Bags Enden fidder en blød Tap. Den er ellers meget flimig, ſaa den gænger faſt til alt, hvad der rører den. Lagt i Seevand, bevægede den ſig ikke, men var ſom døb, lagt paa det terre, bevægede den ſig igien. Paa Sondmør har jeg Fig. 18. fundet den 2 gange i Seren, og paa Eger eengang i en Lar. Fig. 18. viſer den i naturlig Størrelſe. Echinus. 109. Echinus cidaris , Echinus fpinis obtufis Møll. Zoolog. prodr. p. 235. er Igelkiæret med de lange Pinde, ſom under Navn af Soes Pindſviin ſees aftegnet i Norges Nat. Hiſt. ad pag. 278. Chiton. 110. Chiton faſcicularis Muller Zoolog. prodr. p. 250. Peer ud fom Chiton punctatus, og af ſamme Størrelſe, men har rundt om (maa korte og ſtivhaarede Børſter eller Devaſte, I ved hver af Stiellenes Sider, foruden 2 endnu mindre foran. Den forreſte Stiel er lidt indfkaaren eller emargineret, ligeſom paa Chiton punctatus. Lepas. S. Beſkrivelſe over Norſke Infecter. 295 Lepas. II. Lepas teſta compreffa, feptemvalvis, ftipite lamellofot, er af Stiftelſe ſom Lepas aratif. Men liden, og ſammenſat af 7 Parter eller glatte Sfiel, 6 paa hver Side, og 1 fieldannet i den nedre Rand, ſom tillige har en Indſkærelſe. Den anden Rand er tykkere og aaben, ved en Riſſe, ſom dog iffe ftræffer ſig ganſke hen til bafis eller Støtten. Af de 6 Side . Skiel er det, ſom ſidder yderſt i Spidſen, det ſtørſte. Den forte Stift eller Stile, den ſidder faſt til, er trind og rynket af mange beenagtige og paa binanden liggende Lameller. Farven er hvid ſom Been. Fig. 20. foreſtils Fig. 20 fer den i naturlig Størrelſe. Af diſſe har jeg fundet 5 Stykker fiddende paa Gorgonia Placo- mus, den fortiener derfor at faldes Lepas Gorgoniæ. Jeg erindrer, at jeg engang ſendte den med endeel andre teſtacea til Hr. Linne', hvoraf jeg ſlutter, at den findes anført i hans ſidſt udgivne Syſtem, eller andre þans Skrivter, ſom jeg iffe har. Patella. 112. Patella ungarica, ſneehvid, med 3 til 4 fafciæ eller Baand, og niange, ikke meget fiendelige, Strimer paa langs. Spidſen er frum, ſammenrullet, og tillige noget henvendt til venſtre Hcand. Mine Exemplarer ligne Kleins Tegning fuldkommelig. Oſtracolog. Tab. 8. Fig. 10. ere dobbelt faa ſtore. Jeg þar den med endeel andre Søeſkiet fra de Norſke Nordlande. Helix. 113. Helix vivipara, ganſke liig de gule og bruunringede Haveſnegle (Helix pomatia i), men langt ftørre, og ellers af en tynd og bruun Sial, med viid Aabning. Den er ellers kun rar at ſee. 114. Helix teſta plana umbilicata, anfractibus qvinis, aper- tura rotunda +, er fuldkommen af Stabning og Sterrelſe ſom Kleins Tega ning. Oftr. Tab. I. Fig. 9, dog mærkes iffe paa ſamme Tegning de mange fafciæ ment :) Stal wel hede nemoralis, og er dog ogſaa denne utilg; den tähører egentligen de ſudlige ferſee Vande, og er endog i Danmark ſaa ſielden, at den ikkun i en Xae Lolland er mig forekommet. 296 S. Beſkrivelſe over Norſke Inſecter. fafciæ eller brune Tværlinier, ſom denne har paa alle 5 Ringene, over og under. Paa undre Side har den fun i Ring, med en ſtor Navle eller Sule Midten, hvori Ringene paa sore Side fees fiendelig. Alle Ringene ere trinde, og Aabningen rund; fundet paa raadne Træeſtammer. Cypræa. 115. Cypræa Pediculus, ligner de faa kaldte Ormepander (Cy- præa caput ſerpentis), ſom gemeenlig hænge i Strængene paa Huusflokker, men ikke ſterre, end en ſtor Ert eller mandelig Bønne, den er overalt ſtribet paa tvert, ſom iſær mærkes paa begge Sider af Aabningen, der er ligeſaa lang, ſom Stiellen ſelv ; findes i temmelig Mængde ved de Norſke Strande, men altid tomme. Voluta. 116. Voluta oliva. Endfkient den i Norg. Nat. Hiſtorie findes af- tegnet blant andre Norſke Havſfiel (nemi. Den anden i ſidſte Rad fra venſtre Haand), ſtod jeg dog meget i Tvivl, om den virkelig hørde Norge til, hvor: om jeg dog ſiden er bleven fuldkommen overbeviiſt, da jeg fra mere end eet Sted bar havt den blant andre Snegle fra de Norſke Strande. Man finder den deels forſlidt, deels glat og glindſende, med adſkillige ſmuffe Tegninger, liges ſom paa chineſiſk Porcellain, þvilket den ogſaa ligner i Glands og Glathed. Dog har jeg ikke havt dem uden tomme. Strombus. 117. Strombus pes Pelecani k), ſom Linne' henregner til det Norſke Havs Produkter, har jeg fra Nordlandene og flere Steder , ffient temmelig forſlidt. Den ligner ellers fuldkommelig Kleins Tegning Oſtrocol. Tab. 2. Fig. 42. ſom meeſt nærmer ſig til foranførte Stromb. pes Pelecani. Buccinum. 119. Buccinum, ſtriis elevatis longitudinalibus , apertura ovali.+ Langagtig með pyramiddannet Top, og beſtaaende af 6 Omdreiela ſer. Den har kun ophøiede Striber paa langs, og en ovallangagtig Aabning med fort Kanal. Nogle af dem ere af en løs Kridtmaterie, fordi den yderſte Skorpe er afſlidt, andre brune, og af en glat og faard Porcellain - Materie. Var 6) Seg har fundet den med Dyret i de Norſke Fiorde, og anført den i prodr. p. 244. S. Bekriveffe over Norſke Inſecter. 297 Var Sanalens Spidſe indfkaaren, funde den let tages for min Buccinum truncatum. Act. Norveg. IV. Tab. 16. Fig. 26. Men dette mærkes her iffe ringeſte Tegn til. Desuden er denne glat og glindrende, men Hiin mud- deragtig og merk. Den funde faldes Buccinum pyramidale, og foreſtil: les i naturlig Størrelſe Fig. 22. Turbo. Fig. 22 119. Turbo, teſta ſolida, margine columnari ſtriato perfora- ta F, en liden tyk og faft Stiel af 5 Omdreielſer, ſom har en rund Aabning, ag en fiendelig Fure, med et opadgaaende Hul i Pillens Rand. Af Farve er den Xvid, dog de 4 everfte Omdreielſer gemeenlig hvidere end Reſten; fins Des ofte opfaftet og tom paa Strandbredden ved Havet. Fig: :21. foreſtiller Fig. 217 Den i naturlig Størrelſe. 120. Turbo, teſta elongata, anfractibus tribus, apertura am- pla ovali +. Den forrige temmelig liig, og omtrent af ſamme Størrelſe, men mere langagtig med 3 Omdreielſer, og en langagtig oval Aabning, der inds tager den ſtørſte Deel af Stiellen; den er og langt twidere og hvidere part Skiellen end den forrige; findes ligeledes opkaſtet, blant Sand paa Strands bredden. Tellina. 121. Tellina Balthica? er en liden flad, glat, frin og giennemſigtig Skiet, af en oval trekantet Slabning, noget ſtribet paa tvert, med 4 til 5 sibt fra hinanden ſtaaende Striber, indentil hvid, men udentil rød; ſigner og planata, og er ved Søekyſten almindelig, fkiont den kun antreffes i tom, me Staller, ſom og gielder om den efterfølgende. 122. Tellina carnaria? den forrige liig, men mere rund og langt tykkere, med ligeſaadanne, men flere og fiendeligere Striber, den er inder og udentil rød, dog belft indentil. Venus. 123. Venus caſina, en middelmaadig ſtor, rund eller lidet trekantet, og ikke meget tyk Stiel, med kvaſſe Tværſtriber, udenpaa gar den en bruuk Hinde, fom kan pilles af; findes fun tomme i Leer ved Strandbredden. See were neden for No. 124. Wye Seuf. III. 124 298 S. Beſkrivelſe over Norſke Inſecter. 124. Venus literata, er en rund Stiel af famme Størrelſe, med fine og tætte Tværſtriber, þar, ligeſom forrige , en Hule neden for den tilbagebeiede Spidſe, ſamt 3 Huler og 2 Tænder i Gængerne, ligeſom kiin. Farven er uvid, med røde, fkiønt meeſt udſlettede, Figurer, der ſee trekantede ud. 125. En anden mindre, men langt tykkere, falder her ogſaa, den er hiin fuldkommen liig i Gængerne, men mere ujevn udenpaa af fine dybe Tværſtriber, og har en mere tilbagebeiet Spidſe bagtil, ſamt en Rad fine inds bulede Punfter indvendig i Randen. udentil er den noget bruun af de mange opaðvendende brune Tænder, eller trekantede figurer, ſom ſidde derpaa. De bere ellers begge Havet til. Oſtrea. 136. Oſtrea, teſta tenui oblonga pellucida, valyulis altero la- tere gibbis + O. ftriata Muller Zoolog. prodr. p. 247. er 41 Toms me lang, og 3 Tommer bred i forreſte Kant, men kun 1 bagtil, derhos tynd og giennemſigtig, med faa fine og vidt fra hinanden ſtaaende Tværſtriber, der overſkæres af endnu mindre fiendelige og belgagtige Linier paa langs. Bag- til bar den paa den ene Side en rygagtig Ophøielſe, hvorfra til Hiin Side gaaer en Flade, ſom et Øre. Begge Stielleno Parter ere hinanden fuldkoma men lige, og Farven hvid. Den optræffes af de dybeſte Fiorders Bund. 127. Oſtrea, teſta rudi, radiis 30, fqvamis imbricatis ſcabra, auricula altera ciliato-ſpinoſa +. Omtrent balv faa ftor, ſom en Øſters, Har 2 ulige Øren, ſtribede paa tvert, og ved Roden af det ſtore Øre ligeſom Savtender, þvor og altid er en Aabning, ved det at et Stytte af Øret paa den ene Side er ligeſom afbrudt. Skiellen har 32 Striber paa lango, kvilfe ved Randen þar flade og ligeſom Tegllagte Shiel. Farven er udentil mørk og gren, men indentil violet. Dptræffes ligeledes af Fiordernes Bund. 128. Oſtrea pufio? Omtrent dobbelt ſaa ſtor, ſom Næglen paa en Tommelfinger, þar ujevne og rynkede Øren, og henved 40 fine Striber paa langs, ſom fortil ere tiernede (aculeatæ). Farven er udentil guul, indentil Hvid. Inden i er Skiellen glat, undtagen i Kanten (margo), hvor den er ftribet. Optræffes ined Coraller af Havbunden. 129. Oſtrea, teſta uniaurita, ſtriis interſtitiisqve inæqvali to Denne Søefkiel er meget ujevn, førſt derved, at den 2. gange falder af i Tuf: Felſe, S. Beſkrivelſe over Norſke Infecter. 299 telſe, eengang i Midten, og anden Gang tæt ved Randen, dernæſt af fine ulige Striber, da den har 5 meget tytte og ophøiede Striber, med mange fine derimellem. Inden i ſees for de ophøiede Striber ligeſaa mange dybe Furer. Dret er ſtribet paa tvert, og lidt taffet i Kanten. Den er uden Tvivl Pec- ten 20 fulcatus Muller Zoolog. prodr. p. 248. fkient jeg, þar regnet om: trent dobbelt faa mange Furer ſom gan. 130. Oftrea, teſta ſubuniaurita, tenui pellucida, ſtriis trans- verfis fcábris t, fun i gang ſaa ſtor ſom en Negl, derhos tynd gienneme ſigtig og bornfarvet. Drene ere af ulige Størrelſe, og giøre den bagtil liges faa breed, fom fortil. Tværſtriberne ere fine, og beſatte med opheiede Punks ter, ſom giør dem ſkarpe at føle til, men ere dog hos mange lidet fiendelige, fiden Stiellen altid er muddrig udenpaa. Optrættes med Coraller af Hav: bunden. Anomia, 131. Anomia caput ferpentis, en ved Søekyſten temmelig ofte fores kommende Stiel, der er aflang, i bagefte Ende tilſpidſet, og har ſammeſteds i den ſtørre Skiel, der ſtrækker ſig ud over den fortere , et Hul, yvorigien- nem den fæſter ſig til Biergene. For Reſten er den ſtribet paa langs, og ſmudſig hvid. 132. Anomia teſta orbiculari , ſtriata, aculeata , recurva +, uden Tvivl aculeata Mull. Zoolog. prodr. p. 249., er kun af Vidde ſom Halvparten af en Ert, ellers ret ſmul, paa øvre Side op: Kviet, med en tilbagebøiet Spidſe, derħos dybt ſtribet paa langs, og imellem Striberne beſat med Taffer, fom og ſees rundt om Shiellens Rard. Dens undre Deel er meget tynd, og þar en rund Aabning henved Bagſpidſen. Af Tierne - Raderne ere 12 meeſt fiendelige. Den findes fiddende paa Øſters, og fees Ker forſtørret Fig. 23. 133. Anomia, teſta ovata, altero latere gibba aculeata +. Omtrent dobbelt faa ſtor, ſom et Knappenaals - Hoved, for Neſten oval eller aflang, oventil opheiet meeſt þenved Gængerne, men neden under flad med et aflangt Sul. Dvenpaa, belft omtring Randen, fees adſkillige ſtørre og mins dre Tiørner, hvoraf dog de fleſte ſynes afrevne. Farven er Heel (vid. Den findes ſiddende paa Coralier, og ſees Her Fig. 24. forſtørret paa øvre og undre Fig. 24, en een nate Fig. 23 300 S: Beſkrivelſe over Norſke Inſekter. Erindr. Tenthredo No. 10. 3die Stykke, er den ſamme , fom Hr. Prof. Fabricius beſkriver Norfke Reiſe S. 334. under det Navn Tenth. triſtis. Han forbigaaer der at melde om dens primi fegmenti abdom. linea alba, uden Tvivl fordi han bar anſeet den for noget tilfældige, fox den nok ogſaa er, med det at Ringene paa dette Sted Gave fkilt ſig fra hix: anden i Randen. Anmære: Tom. III. pag 3 300. 4 5 6 2 Fig.1 3 7 9 10 11 14 12 13 16 19 17 18 15 20 23 22 24 21