UCSB LIBRARY
 
 SOMMERLOV.
 
 ADAM DAJST. 
 
 SOMMRRKOV* 
 
 S/mGE OG VERS. 
 
 1903. 
 
 DANSK BOGHANDELS FORLAG r 
 
 CEDAR FALLS, IOWA.
 
 ,,DANNEVIRKE"S TKYKKERT, CEDAR FALLS, IA.
 
 DansRe t CtmeriRa 
 
 tilegnet 
 med Tak for Hjcerterum i over trediire Aar.
 
 Det er kun Sommerlov, ikkc Blomster, rige 
 paa Duft og straalende Farver kun G^ces fra Mar- 
 ken, det, ,,der staar i Dag og i Morgen kastes i Ov- 
 nen". En og anden har vceret saa venlig at bfde mig 
 redde nogle Straa og Blade. De vilde gemme dem som 
 Minder om lyse Sommerdage og om en jf ,,de Fugle 
 smaa, som tale", en, som i over 30 Aar har kaldt det 
 sit Livs Lykke at have faaet Lov til Modersmaalet at 
 tale og synge, saa godt han kunJe, for sit Folk i 
 Vesterled. 
 
 Det er kun tarvelige Blade og Straa her bydes. De 
 har i alt Fald den Fordel, at de bedre end de skore, fine 
 Blomster taaler baade at blive taget haandfast paa, at 
 gemmes og glemmes. 
 
 Boston, Mass. 
 
 Adam Dan.
 
 Hilsen til Moder. 
 
 (1880.) 
 
 Saa langt, saa langt raekker Tanken frem, 
 til gamle Mo'r og mit Barndomshjem! 
 Jeg se"r de Enge ved Soens Bred 
 og Bogeskoven paa Klinten med, 
 og Hjaertet svulmer, og Ojet blinker, - 
 paa Stolen sidder du jo og vinker! 
 Jeg sender, Moder, min Hilsen frem, 
 den gaelder. dig og mit Barndomshjem. 
 
 O, jeg gad lege endnu en Gang, 
 
 hvor mellem Blomster som Barn jeg sprang! 
 
 O, jeg gad sidde, hvor tit jeg sad, 
 
 i Skovens Skygge, bag Busk og Blad! 
 
 Og jeg gad vandre ved Seen ene 
 
 og samle Skaller og Perlestene! 
 
 Jeg sender, Moder, min Hilsen frem, 
 
 den gaelder dig og mit Barndomshjem.
 
 10 
 
 O, jeg gad kysse dig paa din Mund 
 og sidde hos dig en Aftenstund, 
 naar Seen sagte mod Klinten slaar, 
 og Sommertaagen paa Engen staar, 
 og Freer kvsekke i Mosekaeret, 
 men Kiiken lyser i Stjaerneskaeret! 
 Teg sender, Moder, min Hilsen frem, 
 den guelder dig og mit Barndomshjem. 
 
 Imellem os er det dybe Hav, 
 men over Dybet dog Bro os gav 
 den Gud, som styrer hver Stjaernes Vej, 
 men mindste Skabning dog glemmer ej; 
 og over Broen de fremad skride, 
 de stille B0nner ved Mindets Side! 
 Jeg, sender Moder, min Hilsen frem, 
 den gaelder dig og mit Barndomshjem. 
 
 Naar Hjaertet sengstes for Tidens Kaar, 
 naar Sukket stiger for svundne V r aar, 
 og Stormen truer og suser barsk, - 
 jeg vorder atter saa sjaelekarsk, 
 hver Gang jeg hen over Broen traeder 
 Og moder Mindet i Barneklaeder! 
 Jeg sender, Moder, min Hilsen frem, 
 den gaelder dig og mit Barndomshjem. 
 
 Fuldtit jeg vandrer ad kendte Vej, 
 den seldes aldrig, den glemmes ej! 
 Og naar jeg sidder i Bornelag, 
 i Skumringstiden om Vinterdag,
 
 II 
 
 da drysser Mindet sit Guld i Stuen 
 til Barnejubel i Arneluen! 
 Jeg sender, Moder, min Hilsen frem, 
 den gaelder dig og mil Barndomshjem. 
 
 Gud signe dig i din Aftenstund! 
 
 Jeg trykker Kys paa din garnle Mund! 
 
 Jeg lofter op mine kaere smaa, 
 
 at de maa mindes og skonne paa, 
 
 de fjasrnt bag Havet, i Danmark, have 
 
 en ,,Bedstemoder", vor Herres Gave! 
 
 Vi sender alle vor Hilsen frem, 
 
 den gselder dig og det ksere Hjem! 
 
 Fortrostning. 
 
 Jeg 10fter mit Haab om den sejrende Vaar, 
 
 hvor hen jeg end gaar, 
 
 og smiler ad Tvivlerens Klage! 
 
 Lad Nordlyset braende saa klart, som det kan, 
 
 lad Iskongen binde det snelagte Land, 
 
 med Lys vender Vaaren tilbage! 
 
 Paa Natravnens Skrig vil jeg ej give Agt. 
 
 Den faar ikke Magt 
 
 at faengsle mit Sind og min Tanke! 
 
 Nej, Laerken, der jubler, og Blomsterne smaa, 
 
 og Barnet, der leger dem kan jeg forstaa, 
 
 og alle de Solstraaler blanke!
 
 12 
 
 Og ligger der Isbaand om Hjaerterne tit, 
 det gor der om mit 
 jeg saetter mig hen ej at graede! 
 Igennem den dansende, drivende Sne 
 jeg tusinde spirende Frokorn kan se, 
 der gemme paa Sommerens Glaede! 
 
 Ja, synes end Tiden saa knugende mork 
 
 og gold som en 0rk, 
 
 Jeg falder dog ikke i Stave! 
 
 Jeg tror paa Fornyelsens herlige Dag, 
 
 der rodmer bag tusinde blodige Slag 
 
 og fodes paa Hellenes Grave. 
 
 Jeg tro'r paa den evige, kaerlige Gud, 
 
 fra hvem vi gik ud, 
 
 til hvem vi skal vende tilbage! 
 
 Jeg tro'r, at Guds Himmel skal blive saa fuld, 
 
 at Djaevelen sergrer sig sort under Muld, 
 
 men ingen vil here hans Klage. 
 
 En Graavejrsdag. 
 
 Der lyder som en Klage 
 
 fra det synkende Lov, 
 
 det er den gamle Sage 
 
 om det dodsdomte Stov; 
 
 selv hvert et Grcesstraa sukker
 
 13 
 
 i den raakolde Vind, 
 
 og Rosen staar med Taarer 
 
 paa den blegnende Kind. 
 
 Se, Stormens vilde Jaeger 
 
 paa den drivende Sky! 
 
 Hans haese Hunde hyle, 
 
 alle Sclstraaler fly! 
 
 Paa Ruden trommer Regnen 
 
 i kedsommelig Takt, 
 
 og trist og taet bar Taagen 
 
 over Landet sig strakt. 
 
 I Regn og Rusk og S01e, 
 
 under stor Paraply, 
 
 man gaar og brummer gnaven 
 
 i den mudrede By; 
 
 man nyser og man fryser 
 
 og bar Anfald af Gigt, 
 
 og endda skal man plages 
 
 med et Efteraarsdigt! 
 
 Naar Digterne bar Vaaren 
 og vel Sommeren med, 
 saa burde Efteraaret 
 vi beholde i Fred; 
 men, uha! de Poeter 
 er en hjaertelos Slaegt, 
 bos dem bar mine Klager 
 ej den fjserneste Vaegt.
 
 14 
 
 De sige, de kan here, 
 
 at i Stormenes Brag 
 
 er gemt et Livsens Fr0korn 
 
 til Fornyelsens Dag 
 
 med Solkys og med Sange 
 
 i den undrende Skov, 
 
 der jubler, mens den loves: 
 
 mine Blomster kun sov! 
 
 At derfor bor vi frydes 
 ved den hceslige Regn; 
 ti Livet fra Naturen 
 tager varslende Tegn: 
 i Graavejr, under Stormen, 
 vokser Livsmod og Kraft, 
 selv fra de klamme Taager 
 strommer styrkende Saft. 
 
 Vort Jordeliv maa have 
 baade Regnskyl og Blaest; 
 tit gaar det gennem Taager 
 til en straalende Fest; 
 det er ej Livets Lykke, 
 at vi faa' hvad som heist, 
 men gennem Storm og Taage 
 at faa Livshaabet frelst. 
 
 Det siger nu Poeten, 
 og rnaaske" har han Ret; 
 vor Klode er i Grunden 
 dog en k0n lille Plet!
 
 Og bli'r det stundom Graavejr, 
 vil jeg huske derpaa: 
 at hele Vaarens Ynde 
 ligger sv0bt i det graa. 
 
 Spindelvsevet. 
 
 (At ..Solglimt".) 
 
 Jeg sidder ved Kirkegaardsdiget 
 og se'r paa den gyngende Bio, 
 de tindrende, dugspraengte Traade, 
 som ingen Kunstvaever kan sno. 
 
 I Solbad sig Traadene vugge 
 ved Sommerens legende Vind, 
 gom funklende Krondiamanter 
 saa straaler det luftige Spind. 
 
 Men dybest i Krogen derinde, 
 
 der sidder den lurende Drot, 
 
 bans Solvspind er draebende Laenker, 
 
 et Fasngsel bans gyngende Slot. 
 
 Du vogte Dig, dansende Flue, 
 du komme det ikke for naer! 
 For dig tr det Fsngsel og Graven, 
 trods alt dets bedaarende Skaer. 
 
 Jeg sidder ved Kirkegaardsdiget 
 og stirrer paa Tidernes Spind,
 
 i6 
 
 de tusinde kunstige Traade, 
 der baeve i strygende Vind. 
 
 Jeg taenker paa Fristelsens S01vspind, 
 der pyntes med Livsglaedens Navn, 
 hvis tindrende Traade vil tage 
 den dansende Ungdom i Favn. 
 
 Jeg taenker paa Guldkalvens Alter, 
 hvor iskoldt er Hjaerte og Sind 
 hos Mammon-Tilbedelsens Slaver 
 i glimrende Edderkop-Spind. 
 
 Jeg taenker paa Selvklogskabs Traade, 
 paa Mandevids daarende Spind, 
 der kvseler den barnlige Troskyld 
 i Ynglingens drommende Sind. 
 
 O Herre, min Gud! skal da Livet 
 det rigeste, som du mig gav, 
 med Faengsel og Undergang ende, 
 og er da det sidste en Grav? 
 
 Skal selv mine reneste Laengsler, 
 rnin Dr0m og mit dybeste Savn 
 af Edderkop-Traadene fanges 
 og drasbes i Raedslernes Favn? 
 
 Nej, lyder det maegtigt fra Himlen, 
 som tusinde Malmtungers R0st, 
 selv ikke den ringesle Skabning 
 skal savne Forlosningens Trost!
 
 17 
 
 Lad spinde den Edderkop sorte 
 sit glimrende, daarende Spind! 
 Guds Kaerligheds favnende>Arme 
 os baere i Paradis ind. 
 
 Jeg sidder paa Kirkegaardsdiget 
 Og se"r paa den gyngende Bro: 
 paa Herrens forbarmende Naade 
 fortrostningsfuld bygger min Tro. 
 
 Det festlige Skser. 
 
 I Dag mit Hjaerte holder Fest,. 
 og der er Vin paa Bordet, 
 der sidder kun en enlig Gaest, 
 der smilende bar Ordet; 
 det som i ^Eventyret ^aar: 
 hver Gang ban aabner Munden, 
 jeg Guld og /Edelstene faar, - 
 den Rigdom er som funden! 
 
 Jeg lytter tavs og stille-glad 
 
 til Mindets blode Tale, 
 
 der kvaeger, renser som et Bad, 
 
 hvor Baekken gaar i Dale, 
 
 der varmer, som en Sommervind, 
 
 med Blomsterdufte maettet, 
 
 mens h0jt op over Fjaeldetind 
 
 mit 0je kakt er rettet.
 
 i8 
 
 Men naar saa Festen er forbi, 
 og der igen skal kaevles, 
 og Prosalivets Pjalteri 
 skal op og op kun traevles, 
 der bliver dog et stille Skaer 
 af Festens Glans tilbage, 
 og det er, hvad der opad baer 
 i Vrovlets golde Dage. 
 
 Og tyst jeg gaar, til nasste Gang 
 jeg Festens Dug maa brede, 
 og Livet atter bliver Sang 
 og Sk0nhed, vaerd at frede; 
 jeg agter ikke Dvaerges Raab 
 og ej Filistres Latter, 
 men lofter frejdig, glad mit Haab 
 og ve"d: det dages atter! 
 
 Det lyse Smil. 
 
 Hun smilte saa lyst, 
 saa trygt og saa tyst, 
 hun gav mig sit dyreste Eje, 
 og ud over Vidder og Veje 
 laa Lykken i tindrende Sol. 
 
 Hun smilte saa lyst, 
 
 i Stuen var tyst, 
 
 men Englene vare derinde,
 
 19 
 
 og der var et Livshaab at vinde, 
 det stod der, saa solfyldt og rankt. 
 
 Hun smilte saa lyst, 
 
 saa trygt og saa tyst, 
 
 hun gav mig vort dyreste Eje, 
 
 saa fo'r hun ad ukendte Veje 
 
 til Lander, hvor Sol ej gaar ned. 
 
 End smiler hun lyst; 
 
 uaar al Ting er tyst, 
 
 og Blomsterne vente pia Duggen, 
 
 hun saetter sig stille ved Vuggen 
 
 og kysser sit slumrende Barn. 
 
 Saa smiler det lyst; 
 
 i Stuen er tyst; 
 
 ti der er en Engel derinde, 
 
 jeg se"r, der er noget at vinde, 
 
 Som end er et Livsvirke vaerd. 
 
 Den gamle Vagabond. 
 
 Fuld'tit, naar de unge med munter Sang 
 
 om'Kaerlighed kvaeder, 
 det er, som en Strseng i mit Hjaerte sprang 
 
 og sagtelig graeder; 
 
 med Taarer jeg ser paa det lystige Lag 
 og mindes min Livslykkes flygtige Dag.
 
 2O 
 
 Jeg mindes mit Hjem i den stille Krog 
 
 bag skovklasdte H0je, 
 jeg busker mig selv som en lille Pog 
 
 i lysstribet Troje, 
 
 med spillende Ojne og vandkaemmet Haar 
 til Kirke hver Sondag med Moder jeg gaar. 
 
 Jeg busker saa grant, da jeg rejste" ud 
 
 fra Hjemmet, det kaere, 
 og Moder bad fromt til den gode^Gud, 
 
 om hos mig at vaere, 
 
 da laa jeg med Taarer op til hendes]Bryst 
 og sagde: jeg vorder din Alderdoms Tr0stt 
 
 Saa kom der en Tid, som jeg glemme vil; 
 
 ti Minderne smaerte; 
 jeg satte min Tro og min Glsede til 
 
 og tabte mit Hjaerte; 
 
 min Moder og hende, jeg tog i min Favn, 
 jeg voldte kun Sksensel og]Taarer og Savnf 
 
 Men nu er jeg hjemlos, gammel og graa, 
 
 og Ryggen er b0jet, 
 og heller man ser min Hasl end min Taa, 
 
 i Pjalter er Tojet; 
 
 tit bliver jeg bitter og ond ved at se, 
 hvor mange der synge og lege og le! 
 
 Det er dog saa tungt, at staa saa forladt 
 af Lykke og Glasde,
 
 21 
 
 at selv om man fandt mig som d0d en Nat, 
 
 ej 6n vilde graede! 
 Til Lasarus Hundene kom i bans Ve, 
 men Hundene halse, saa snart de mig se! 
 
 En Gang. 
 
 En Gang vil Verdens Herlighed 
 forsvinde for mit Oje, 
 og med en fattig Haandfuld Muld 
 jeg maa mig lade noje. 
 
 En Gang, hvor saert at taenke paa! 
 er jeg ej me'r hernede, 
 og snart endog min Grav er glemt, 
 og ingen vil den frede! 
 
 En Gang skal, hvad jeg stred og vandt 
 paa Livets dybe Stromme, 
 ej kendes mer end Morgendug 
 og Sommernattens Dromme. 
 
 Og dog, hvad jeg i Kaerlighed 
 bar taenkt og talt og 0vet, 
 det horer evigt Livet til 
 og kan ej do med Stovet. 
 
 En Gang jeg favne skal, hvad mig 
 paa Jorden kaert var blevet; 
 ti tabt er ej det mindste, som 
 i Sandhed sk0nt blev levet.
 
 22 
 
 Dagen kommer. 
 
 Det er ej Dag, men det er Morgenrode, 
 til Graven ned sig skynde maa de dode, 
 og snart paa Bjaergets Tind vil Solen drysse 
 sit rige Guld og Skovens Toppe kysse, 
 og Fuglen med Dugperler paa sin Yinge 
 vil syngende sig op mod Himlen svinge, - 
 saa er det Dag! 
 
 Det er ej Dag, jeg ve"d det nok, men ikke 
 jeg derfor gaar med Frygt i Sind og Blikke; 
 ti der skal Tid, for Dagen den kan fodes, 
 f0r Herrens Lys med Hjaerterne kan modes; 
 men det vil ske i en lyksalig Time, 
 og da vil alle Himlens Klokker kime: 
 nu bli'r det Dag! 
 
 Det er ej Dag, men Tid at blive vaagen 
 og vaere med at taende Blus i Taagen, 
 og det er Tid at lose Sj-elens Laengsler 
 og lobe Storm mod Morkets skumle Fasngsler, 
 til Daad paa Livets dybe, staerke Stromme 
 forvandle vore bedste Ungdomsdr0mme, 
 saa bli'r det Dag I 
 
 Det er ej Dag, men skal vi derfor klage? 
 og tor vi Morgenrodens Varsler vrage? 
 Men ser du Nat og Dod kun alle Vegne, 
 og staar du glemt, forladt af dine egne,
 
 23 
 
 og m0der Judas dig i Urtehaven, - 
 klyng dig til ham, som spraengte selve Graven, 
 saa bli'r det Dag! 
 
 Det er ej Dag. jeg ved det, men den kommer 
 med Solens varme Kys til Markens Blommer! 
 Jeg ser et Paaske-Jaerntegn i hver Morgen 
 og i hver livsglad Sejer over Sorgen 
 og i hvert kuet Haab, som kaekt sig rejser 
 og, Dod til Trods, sin Sejersfane hejser, - 
 det varsler Dag! 
 
 Det er ej Dag, men Dag det snart skal blive 
 for alt, hvad Gud et evigt Liv kan give; 
 og som den stiger, vokse vil vor Glaede, 
 den, som kan b0je sig til dem, der graede; 
 naar Br0dre hvile sodt i Brodres Arme, 
 da straaler rigt med Kaerlighedens Varme 
 Allivets Dag! 
 
 Det storste. 
 (Af ,,Solglimt".) 
 
 At leve er et Skonheds-Digt, 
 Men glem ej, at det hedder Pligt, 
 og at du derfor kun t0r nyde, 
 for at du al Tid mer kan yde. 
 
 Lad intet vaere dig for smaat, 
 naar bare det er re"nt og godt;
 
 34 
 
 sset h0jt dit Maal, s0g Livets Kaerne, 
 og bind din Vogn kun til en Stjaerne. 
 
 At^blive stor er Barnets Drom 
 og'lyser over Livets Strom; 
 men^bliv ej stor ved haardt at traede 
 paa andre Hjaerters Fred og Glaede. 
 
 Den Storhed, du ved Synd opnaa'r, 
 vil[give dig dit Banesaar, 
 og. Hjaertet, du letsindig saarer, 
 ej^laeges ved et Hav af Taarer. 
 
 Ti intet er i Sandhed stort, 
 som ej i^Kserlighed bli'r gjort, 
 og'^intet.skaber st0rre Glaede, 
 end det, at troste dem, der graede. 
 
 Laeg^derfor kun dit eget selv 
 rKaerlighedens varme Elv; 
 >hvo sig for andre he'll hengiver, 
 iBlandt'^Ksemper dog den storste bliver. 
 
 Tro. 
 
 (Af ..Solglimt".) 
 
 Tro[paa Livet og vasr dig selv, 
 strid dig gennem den brede Elv! 
 Og paa dens dybe Str0mme 
 indfri med Daad dine Dromme.
 
 Tro paa Lyset og fremad hig, 
 hver Gang det kalder, opad stig, 
 til paa de h0jeste Tinder 
 Selve dets Vaeld du finder. 
 
 Tro paa Glaeden og grib den kaek, 
 Rosen blusser i Tjornehsek; 
 bliver du modlos og bange, 
 nyn paa din Barndoms Sange. 
 
 Tro paa Sandhed, med den i Pagt 
 over dit Liv er Solguld lagt, 
 alle dens maegtige Tanker 
 blive til bserende Flanker. 
 
 Tro paa Kaerlighed, hvor du staar, 
 den, som over al Verden naa'r, 
 den, som kender ej Graenser 
 og ikke D0den aenser. 
 
 Tro paa Gud og bans Naades Ord, 
 tro, ban er god, som ban er stor, 
 at i sin Favn ban samler 
 alt det, som efter ham famler. 
 
 Rigt Liv. 
 
 (Af ..Solglimt".) 
 
 Det Liv bar altid storst Betydning, 
 hvor der er mest af Kamp og Brydning; 
 ejjdet, at ieve mange Dage, 
 men Ieve rigt, er vaerd en Sage.
 
 26 
 
 At leve rigt, det er, naar Aanden 
 i Pagt med Hjaertet er og Haanden, 
 naar selv det mindste, jsevne Virke 
 bli'r stort og helligt som en Kirke. 
 
 I alle Syner, alle Kraefter, 
 det Aanden er, jeg sporger efter; 
 er den af Sandhed? vil den give, 
 hvad der kan holde Folk i Live? 
 
 Hvoi Sandheds Aand ej staar for Styret, 
 de"r bli'r det vildt, de"r raader Dyret; 
 og hvor ej Hjsertets Ret erkendes, 
 de"r op og ned paa al Ting vendes. 
 
 Men hvad vi elske, maa vi vserge, 
 ej rolig lade Fjenden haerge, 
 og Kamp imellem Lys og M0rke 
 gi'r Livet Rejsning, Vaerd og Styrke. 
 
 Ti rigest Liv er det, hvis Bolger 
 gaa h0jt, fordi det Sandhed folger, 
 fordi det tro sit Kald vil blive, 
 og he'll dertil sig hen vil give. 
 
 Al Livets Lov er op at stige 
 og elske det vidunderlige 
 og bryde alle snaevre Skranker 
 og alle smaa Filistertanker. 
 
 Vor storste Fare derfor bliver, 
 
 naar jaevnt med Strommen Livet driver;
 
 de bedste Blade i vor Sage 
 blev altid til i Kampens Dage. 
 
 Bliv ikke raed, naar Kraefter brydes, 
 naar bare Livets Lov adlydes: 
 skaslv ej, naar nye Tanker stige, 
 naar kun de elske Lysets Rige. 
 
 Uit Liv var rigt, hvis du kan sige 
 
 ved Porten til de dodes Rige: 
 
 mit Navn blev ej blandt Stjaerner skrevet, 
 
 men, Gud ske Lov! jeg har dog levet. 
 
 Sandt Alvor. 
 
 (Af ..Solglimt".) 
 
 Er Livet kun en Skygge, 
 vi stirre paa med Frygt? 
 Tor Hjaertet aldrig banke 
 i Glaede, frit og trygt? 
 Skal det kun kaldes Alvor, 
 at vrage Sol og Sang, 
 og gaa imellem Grave 
 Mistrostighedens Gang? 
 
 Maa jeg ej Rosen plukke, 
 fordi den visner brat? 
 Maa Dagen ej mig fryde, 
 fordi det bliver Nat?
 
 28 
 
 Og maa jeg ikke juble, 
 naar Himlen er saa blaa, 
 fordi maaske" i Morgen 
 der kun er Skyer graa? 
 
 Maa Livet ej jeg elske, 
 dets bolgestaerke Hav? 
 Skal Tanken al Tid kredse 
 omkring den aabne Grav? 
 Hvorfor ej Lykken fange, 
 om ogsaa dtn er skor? 
 Er intet andet Sandhed 
 end det: at al Ting d0'r? 
 
 Skal jeg i hver en Kvinde 
 en Dalila kun se\ 
 og here Spottefuglen 
 igennem al Ting le? 
 Skal jeg i alt det gode 
 kun ane Skalkeskjul 
 og mene om al Skonhed, 
 at den er torn og hul? 
 
 Saa bort med dette Alvor, 
 der laenker Sjsel og Sind, 
 der gor mit Hjaerte vissent 
 og kalder Frygten ind! 
 Nej, ud, hvor Livet svulmer, 
 hvor Solen skinner varm, 
 hvor rode Roser blusse 
 ved Pigens kyske Barm.
 
 29 
 
 Ej med fortornet Mine 
 jeg se*r de unges Lag, 
 og gruer ej for Natten, 
 saa laenge det er Dag; 
 men kaster Frygt og Mismod 
 i Dybets dunkle Strom 
 og prover paa at lofte 
 min Samtids bedste Drom. 
 
 Lad saa de alvorstunge 
 spaa Skuffelser og Savn 
 og raabe: Livet ender 
 i Dodens kolde Favn! 
 For mig er det dog ikke 
 en Vandring, tung og trang, 
 men Flugt op over Fjaelde 
 til Stjaernerne med Sang. 
 
 Mo'rs Hsender. 
 
 (Af ..Solglimt".) 
 
 De s0de, velsignede Hasnder, 
 ej hvide, ej heller smaa! 
 Og dog de ejer en Skonhed, 
 torn jeg kun kan ret forstaa: 
 jeg tit saa' Haender, som kunde 
 fortryllet et Kunstnerblik; 
 men disse rystende, gamle 
 min hele Kaerlighed fik.
 
 3Q 
 
 De sode, velsignede Haender, 
 
 taalmodige blev de ved, 
 
 fra Morgen til Aften silde 
 
 at bsere i Kaerlighed; 
 
 saa langt jeg busker tilbage, 
 
 de for mine Qjne staa; 
 
 og al Tid, hvad der saa svigted, 
 
 dem kunde jeg stole paa! 
 
 De sode, velsignede Haender 
 bar foldet sig tit til Bon, 
 naar Dagen var tung og bitter, 
 og naar den var lys og skon; 
 og Moders trofaste Bonner 
 blev skcermende Englevagt, 
 som klare, bedende Ojne 
 de drog med Kaerligheds Magt. 
 
 De s0de, velsignede Haender 
 blir svagere Dag for Dag, 
 de ofred Ungdommens Kraefter 
 i Livsdagens mange Slag: 
 snart Isegge de sig til Hvile, 
 for aldrig at traettes me'r, 
 jeg kysser demt 0mt og varligt, 
 saa ofte jeg paa dem se"r. 
 
 De, sode, velsignede Hsender, 
 ej hvide, ej heller smaa! 
 de ejer en egen Skonhed, 
 som Moders ene kan faa;
 
 de s0de, velsignede Haender 
 
 skal huskes i mange Led, 
 
 med Tak for det Kaerligheds-Arbejd', 
 
 de lagde i Slaegten ned. 
 
 Han og hun. 
 
 (Af ..Solglimt".) 
 
 Han var Havet, stort og maegtigt, 
 hun var Baekken, skjult og stille; 
 ban var Fjaeldet, sv0bt i Skyer, 
 hun var H0jen rund og lille. 
 
 Han var L0ven, fodt til Hersker, 
 hun var Lammet, let at fange: 
 han var 0rnen, kaek og dristig, 
 hun var Duen, bly og bange. 
 
 Han var Egen, rank og rodfast, 
 hun var Ranken, skor tillige; 
 han var Ksempen, staerk og krigsvant, 
 hun var kun en lille Pige. 
 
 Men i Sorgens tunge Dage, 
 tinder Modgangs B01gekast, 
 var det ham, der snart sank sammen, 
 var det hende, som stod fast.
 
 32 
 
 Ja, da ban, forsagt og modl0s, 
 gav det hele op med Gru, 
 satte him sig ksek ved Roret, - 
 lys hun sidder der endnu. 
 
 Frydefuldt at leve. 
 
 Naar i Skovensomheden, hvor Alferne mon bo, 
 I sagte gaar ad Stien, der -r som skabt for to, 
 og Noddebusken kysser belt kaelent hendes Kind, 
 forf0rt vist af en lille, letfaerdig Aftenvind, 
 
 da bser dig ad som Busken! 
 
 Saa svnger det foroven, 
 
 saa synger det i Skoven: 
 
 Trala-lala-lala! 
 O, hvor det dog er frydefuldt at leve! 
 
 at leve! 
 
 Og ligger du paa Marken i Skyggen af et Trae, 
 der sikkert og til hende er baade Plads og Lae, 
 men Solen er en Gavtyv, og Ildkys den en Flok 
 igennem Lovet drysser paa hendes brune Lok, - 
 
 da bser dig ad som Solen! 
 
 Saa synger det foroven, 
 
 saa synger det i Skoven: 
 
 Trala-lala lala! 
 O, hvor det dog er frydefuldt at leve! 
 
 at leve!
 
 33 
 
 Og vandrer du ved Seen med hendc ved dm Arm 
 
 og se"r, hvor Himlen hviler ved Bolgens kyske Barm, 
 
 mens al Naturen smiler i stille Aftenfred 
 
 og diommer sodt, at Livet er bare Kaerlighed, 
 
 dr0m kun, som alt omkring jer! 
 
 Saa synger det foroven, 
 
 saa synger det i Skoven: 
 
 Trala-lala-lala! 
 
 O, hvor det dog er frydefuldt at level 
 - at level 
 
 En dejlig, dugfrisk Morgan der lyder Klokkeklang, 
 og alle de smaa Fugle ledsage den med Sang, 
 saa f0rer du til Kirke din egen lille Brud, 
 og kaek og glad og frejdig du se"r i Verden ud; 
 
 hvor dejlig er ung Elskov! 
 
 Saa synger det foroven, 
 
 saa synger det i Skoven: 
 
 Trala-lala-lala! 
 O, hvor det dog er frydefuldt at level 
 
 at level 
 
 Men Tidens Karrn vil rulle og mange Lys gaa ud, 
 i Hjemmet er him Lyset, din Ungdoms favre Brud; 
 og staerk du hende favner som i din forste Vaar, 
 du synes, det er naesten, som om det var i Gaar! 
 
 O, det er Livets Lykke! 
 
 Saa synger det foroven, 
 
 saa synger det i Skoven: 
 
 'Jrala-lala-lala! 
 O, hvor det dog er frydefuldt at level 
 
 at level
 
 34 
 
 Blus i Taagen". 
 
 (Af ,,Maleren".) 
 
 Baere Blus i Taagen, 
 
 ud, hvor den ligger frostkold 
 
 over varme Iljaerter, 
 
 s!0vende selv de bedste! 
 
 Blus, som varsler Sol og Sommer! 
 
 Baere Blus i Taagen, 
 
 ud, hvor der strides haardest, 
 
 hvor de kaernpende staa 
 
 udert at haabe noget, 
 
 lytte kun til Dodens Fodtrin. 
 
 'Baere Blus i Taagen! 
 lid paa Altrene taende, 
 de"r hvor Vugger gynge 
 i det helligste Tempel, 
 Jordan kender: Barnehjemmet! 
 
 Baere Blus i Taagen! 
 
 Hjaelpe famlende Sjsele 
 
 til at finde Haanden, 
 
 den, som gavmild vil maette 
 
 alles Livstrang, alles Lystrang. 
 
 Baere Blus i Taagen, 
 
 svar paa de store Sporgsmaal, 
 
 de, som mylre i Hjaertet 
 
 og, lig undrende 0jne, 
 
 s& paa den brogede Verden!
 
 35 
 
 Baere Blus i Taagen, 
 hvor den i Kirken haenger, 
 og i Folkets Tingsal, 
 node hver dagsky Natfugl 
 til at soge andet Bosted. 
 
 Baere Blus i Taagen, 
 hvor paa de ndgne Strande 
 Vrag i Sandet bleges, - 
 hvor dog e"n eller anden 
 spejder efter Lys og Rejsning! 
 
 Baere Blus i Taagen, 
 ud, hvor Sorgen har gravet 
 dybe, morke Purer, 
 hvori Tvivlene vokse: 
 de'rtil lad os Livet vie! 
 
 Morgen-Sporgsmaal. 
 
 Dagen, som died ved 
 
 Evigheds gavmilde Bryst, 
 
 korer paa Solvogn 
 
 ned til vor^Klode med Haab og med Trost. 
 
 Men^naar i Skumringen 
 Skyen^staar blussende rod, 
 Dagen sig k laegger 
 stilletil Hvile i Evigheds Skod.
 
 36 
 
 Hvad vil du virke, f0r 
 
 Natten faar sadlet sin Hest? - 
 
 Hvad er dit Livsmaal? 
 
 Hvad bar dit Hjaerte? hvad huer dig bedst? 
 
 Husk, at bvad Dagen bli'r 
 
 brugt til, du moder paa ny! 
 
 Ikke den mindste 
 
 Gerning og Tanke til Glemsel kan fly! 
 
 Vil du det hojeste 
 
 saette som Maal for din Aand? 
 
 Vil du for Sandhed 
 
 10fte din Fane, din Rost og din Haand? 
 
 Vil du med Kaerlighed 
 
 byde de traette din Arm? 
 
 rejse de faldne, 
 
 bjaerge de bange, de smaa ved din Barm? 
 
 Vil du som Korsfarer 
 mandelig kasmpe dig frem? 
 vasrge Guds Altre i 
 Menneskehjaerter og Menneskebjem? 
 
 O, lad din Morgendr0m, 
 
 hvis den er lyskaer og sand, 
 
 vokse til Daad og 
 
 saette en Blomst i Erindringens Land!
 
 37 . 
 
 Her er den rodmende, 
 
 solklare Dag nu igen, - 
 
 sig, skal den fare 
 
 bort, som saa mange for denne fo'r hen? 
 
 Fyldt kun med tankelost 
 
 Pjat eller Traeldom og Slid, 
 
 selvskabte Sorger, 
 
 smaalige Traetter og hjaertelos Strid? 
 
 Husk, at den aldrig vil 
 
 komme tilbage igen, 
 
 og f0r du ve"d det, 
 
 farer som Dagen dit Jordeliv hen' 
 
 Ved Aftentid. 
 
 Nu laegger jeg traet mit Hoved ned 
 
 stille paa Pude, 
 og beder til Gud om Nattefred 
 for mig og hver Sjael, som graeder i Xatten derude! 
 
 Se, hen over Skov og Mark i Kvaeld 
 
 Taagerne glide, - 
 
 naar en Gang de gaa igenneni min Sjael, 
 jeg beder dig, Gud, i Taagen staa du ved min Side! 
 
 Nu hviler vor Jord ved Nattens Bryst, 
 
 glemmer sin Moje; 
 o, g0r i min Sjael det trygt og tyst! 
 H0r Hytternes Bon: nu signe os Gud i det hoje!
 
 38 
 
 Jeg beder dig, Gud, naar Sol gaar ned, 
 
 hvad jeg bar ovet, 
 
 det dsekke du mildt med Kaerlighed, 
 og allermest det, hvis jeg bar et Hjserte^bedrovet! 
 
 Urolige Sjael, naar sidste Gang 
 
 stille du hviler, 
 
 o, kender du da den Aftensang, 
 der gor, at du trygt i Doden og Dodsriget smiler? 
 
 Dag og Nat. 
 
 Dagen i gyldne Klaeder 
 gaar ind ad den aabne D0r, 
 paa Tsersklen mpder ban Natten 
 med dunkelt, flagrende Slor. 
 
 Natten gaar over Bjaerge 
 i straalende Stjaernekarm, 
 der lege tusinde Dromme 
 ved hendes bolgende Barm. 
 
 Natten sin Kaabe breder 
 ud over den traette Jord, 
 om Barnevuggen bun vaever 
 det fineste Drommeflor. 
 
 Den, der ved Dag maa stride, 
 den, som staar ene, forladt, 
 vil hilse Nymaanens Solvhorn: 
 velkommen, venlige Nat!
 
 39 
 Liv og Dod. 
 
 Det er ej Dod, vi savne, > 
 ak, der er nok af Grave, 
 og nok af brudte Stave, 
 og nok af slukte Bavne! 
 Nej, det er Liv, hvor efter 
 alt torster, sukker, higer, 
 et Liv, der vokser, stiger, 
 trods Dodens Kaempekraefter! 
 
 Det Haervaerk, Lys at slukke 
 og plumre Barnets Glaede, 
 paa Hjaertet koldt at traede 
 og haane kun dets Sukke, '- 
 det er, hvad Doden over, 
 den plyndrer, laegger 0de, 
 og alle Roser rode 
 ej Sjaelesmaerten d0ver. 
 
 Men vi vil Livet vserge, 
 hvor frit og kaekt det svulmer, 
 og hvor som Gnist de.t ulmer, 
 vi vil det kserligt bjserge; 
 vi baere Blus i Taagen; 
 den Sjsel, der bange blegner 
 og under Tynjslen segner, 
 vi kysser karsk og vaagen. 
 
 Ja, det er Kaerligheden, 
 og ikke Lyn og Torden,.
 
 som igenfoder Jorden 
 og skaber Sjaelefreden! 
 Vi tro paa Livets Rige, 
 ej D0den i sin Hule 
 sin Fattigdom kan skjule, 
 naar Solens Straaler stige! 
 
 Paa hver en Grav, der lukker 
 for Haab og rige Dromme, 
 for Laengslers rene Str0mme, 
 niens Haabet sygt kun sukker, 
 bar Paaske-Englen kysset, 
 bortvaeltet Kaempestenen, 
 og L0v fra Palmegrenen 
 paa Sorgens Veje drysset. 
 
 Og er det Solens Varme, 
 som over Vaarens Under 
 og Iseger Vintrens Vunder 
 med staerke Straalearme, 
 saa er det og Guds Naade, 
 der D0dens Nat bortjager, 
 i Hjserterne gentager 
 hin store Vaarens Gaade. 
 
 Ved. Pinsetid. 
 
 Bryd frem af Jorden, Blomsterflok, 
 nu har I da vist sovet nok,
 
 4 1 
 
 forhengst bar Laerken, glad i Sind, 
 det lyse Foraar sunget ind; 
 og vi bar Pinsedag i Morgan. 
 
 Syng hojt i Vaarens Morgenskaer, 
 du frie, glade Fuglehaer: 
 er Livet stedt i Vinternod, 
 det sejrer altiu over Dod; 
 og vi bar Pinsedag i Morgen. 
 
 Kom, B0rn, i Solen ud og leg, 
 slaa Lejr omkring den gamle Eg: 
 vor Herre bar klaedt Skoven paa, 
 den venter kun paa Jer, I smaa; 
 og vi bar Pinsedag i Morgen. 
 
 Kom hid, I unge, traed en Dans 
 og bind den forste Blomsterkrans; 
 I se"r nok Stien hist sig sno, 
 hvor der er lige Plads til to! 
 Men vi bar Pinsedag i Morgen. 
 
 Paa Bakketoppen Kirken staar, 
 saa lys og hvid i nyfodt Vaar, 
 fra Taarnet lyder Klokkeklang, 
 o, kom og hold din Kirkegang: 
 ti vi bar Pinsedag i Morgen. 
 
 HOT, baa.de Himmel, Hav og Jord 
 er som et maegtigt Sangerkor!
 
 O Hellig Aand, vaer du vor Gaest 
 og sign vor lyse Sommerfest! 
 Velsign vor Pinsedag i Morgan! 
 
 Frejdighed. 
 
 Du kalder Verden trist og graa, 
 og tung og m0rk du stirrer paa, 
 hvad den af grufuldt rummer; 
 du horer tusind Taarers Klang, 
 en raedselbunden Sorgesang 
 om Livets Nod og Kummer. 
 
 Saa klager du. Men er det sandt? 
 
 er Sorg og N0d alt, hvad vi fandt 
 
 her under Stjaernehvaelvet? 
 
 Gik al Ting ned ad bare ned? 
 
 Har aldrig du i Kaerlighed 
 
 med Haab og Laengsel skaelvet. 
 
 Hvorfor dog gaa paa Skyggejagt, 
 naar Gud har over Verden lagt 
 en Skonhed uden Mage! 
 Hvorfor dog sidde tvaer og tung? 
 Nej, jeg vil vaere karsk og ung, 
 har ikke Tid at klage! 
 
 Livslykken er slet ingen Drom; 
 gaar Farten ud paa striden Str0m, 
 jeg vil i Angst ej vige!
 
 43 
 
 Min Lykkes Tempel vil jeg naa, 
 Prinsessen er endnu at faa, 
 dertil det halve Rige! 
 
 Du faar mit* ikke sat i Bur, 
 nej, jeg gaar ud i Guds Natur 
 med Sol og Stjaerner blanke: 
 lad Munken gaa sin Klostergang, 
 til Skonhed vier jeg min Sang, 
 til Frejdighed min Tanke! 
 
 Og siger du: men husk dog paa, 
 at alt vil visne og forgaa 
 og synke hen i Doden! 
 Jeg se"r dog ingen Undergang 
 og kvaeder lige fro min Sang 
 om Dag bag Aftenroden. 
 
 Jeg ve"d, at intet Liv forgaar, 
 at i hver D0d er gemt en Vaar, 
 og de>om vil jeg kvaede, 
 og om den Gud, som ej har skabt 
 sin Verden til at gaa fortabt, 
 men til en evig Glaede. 
 
 Saa prover jeg, saa godt jeg kan, 
 at drysse Sol ud over Land, 
 hvor der er Savn og Laengsel; 
 jeg synger, hvad jeg tro'r og ve"d; 
 vort Jordeliv er Kaerlighed 
 og intet skummelt Faengsel.
 
 44 
 
 Livsgerning. 
 
 CAf ,,Maleren".) 
 
 Tag din. Gerning de"r, 
 
 hvor du bare se"r, 
 der er Menneskesjaele, som lide, 
 der er Tanker, som aengsteligt stride; 
 er der maegtige Bolger at klove, 
 det er ene for Modet at prove. 
 
 Laeg dit hele Sind 
 
 i din Gerning ind, 
 
 raek din Haand til de mange, som graede, 
 laer at kende Forsagelsens Glaede! 
 Hver en Kraft, du til Arbejdet giver, 
 for dig selv til en Styrkedrik bliver. 
 
 Slaar ej ^Evnen til, 
 
 og det skorte vil 
 
 paa Forstaaelse, selv hos de bedste, 
 og vil Mismod og Tungsind dig gaeste, 
 maal dog aldrig den Gerning, du yder, 
 efter sEren og Lonnen, du nyder! 
 
 Til Opmuntring. 
 
 Oprindelig skrevet i 1866; her noget aendret. 
 
 Er Livet kun en tung, fortvivlet Kamp, 
 hvori den svage altid bukker under? 
 Hvor Troskabslpfter vejer kun som Damp,
 
 45 
 
 hvor slovt man ser selv paa de storste Vunder? 
 Hvor ingen rores af sin Naestes Xod, 
 og Maalet ene er den sorte Dod? 
 
 Er Livet Aandens Flugt mod Evighed? - 
 Ja vist, men ej en Flugt med lukket Oje! 
 Sig ej, at Verden kommer dig ej ved, 
 at du kun ser mod Evighedens Hoje! 
 Dem naar du aldrig, hvis din Pligt du sveg 
 i Hovmod, Slovhed eller pjanket Leg. 
 
 Vort Jordliv er, hvad selv vi gor det til; 
 det staar til os at fylde det med Smaerte, 
 forvandle til et Skrig dets Tonespil 
 og Ode Templet i vort eget Hjaerte; 
 men ogsaa til at gore det saa rigt 
 og mere skont end noget Elskovsdigt. 
 
 Kaemp aerlig for, hvad du som Sandhed tro'r, 
 men spild ej Tiden med en hastemt Klage: 
 at der er ingen Sandhed mer paa Jord, 
 fordi ej straks man hojt vil for dig flage; 
 i Kamp og Stormbrus gik hver Sandheds Vej r 
 den fik forst ja igennem tusind nej. 
 
 Husk paa, du selv skal gore Livet lyst, 
 og ikke vente, andr-^ skal det gore! 
 Tag Hverdagspligten op, heist ganske tyst, 
 og laan det mindste Suk et venligt Ore; 
 lad ikke Dognets Nipsting fange dig, 
 men sig, jeg maa til Arbejd skynde mig!
 
 46 
 
 Men kan du ikke til det store naa', 
 bliv ikke modlos, lad ej Haabet fare! 
 Men pr0v at finde Glaeden i det smaa, 
 og frem for alt din Sjael du sund bevare! 
 Grib aldrig efter det, som synes let, 
 men g0r, hvad der er sandt og re"nt og ret! 
 
 Var ikke det, der haanligt blev kaldt smaat, 
 dog til det st0rste tidt den skjulte Kilde? 
 og er ej storst, hvad der er lint og godt, 
 med Glansen af det rene, barnemilde? 
 Om smaat det kaldes, eller naevnes stort, 
 hvad gor det, naar det gode kun bli'r gjort! 
 
 Lev, saa du ej skal rodme for dig selv! 
 L0n ej med Bifaldssmil det raa og plumpe, 
 og laer af Stjaernerne paa Himlens Hvaelv, 
 at vandre stot og aldrig at forsumpe! 
 Saa faar dit Jordliv Indhold og Vaerdi, 
 og det, at leve, bliver Poesi! 
 
 En Gaade. 
 
 (Af ,,Maleren". 
 
 Ikke kan jeg det forklare, 
 ikke kan jeg det forstaa, 
 hvorfor Fuglen bort skal fare, 
 hvorfor Blomsten visne maa!
 
 47 
 
 Hvorfor Nattens dunkle Skygger 
 Svober Dagen i sit S10r, 
 hvorfor alt, hvad Slaegten bygger, 
 synker sukkende og do'r! 
 
 Hvorfor hver en sangfyldt Sommer 
 segner traet i Vintrens Favn, 
 hvorfor altid Smaerten kommer 
 med sit taared0bte Savn! 
 
 Hvorfor s0dest Smil maa fryse 
 for de staerke Stormes Magt, 
 hvorfor 10nligt jeg maa gyse, 
 om end synes uforsagt. 
 
 Hvorfor Haabets Stjaerne slukkes, 
 just naar hojest er mit Mod, 
 hvorfor Glaedens Porte lukkes, 
 Sorgen laenker Haand og Fod! 
 
 Hvorfor Livets lyse Dr0mme 
 slaas til Vrag paa n0gne Strand, 
 hvorfor dybe, stride Stromme 
 skiller mig fra Fredens Land! 
 
 Altid maa jeg derom sporge, 
 lytter, laenges efter Svar! 
 Altid maa jeg 10nlig sorge, 
 til den Gaade vorder klar!
 
 48 
 
 Dog jeg tror, den Time kommer, 
 da forklaret al Ting staar, 
 og i Evighedens Sommer 
 intet Liv, kun Dod forgaar. 
 
 ,,Bj serges skal Barnet". 
 
 (Af ,,Maleren".) 
 
 Bjaerges skal Barnet! 
 Varligt, varligt 
 tag ham ved Haanden, 
 kys paa hans traette, 
 graadtunge Oje! 
 Varligt, varligt! 
 
 Bjaerges skal Barnet! 
 Stille, stille 
 skal du ham vugge 
 trygt ved dit Hjaerte, 
 indtil han slumrer 
 stille, stille! 
 
 Bjasrges skal Barnet! 
 Kaerligt, kserligt 
 kald ad det bedste 
 dybt i hans Hjaerte! 
 Vi' ham til Livet 
 kaerligt, kaerligt!
 
 49 
 Den forelskede. 
 
 De sige, jeg skal taenke dybt og Isenge, 
 for jeg hestemmer mig og gor mit Valg; 
 hvor kan jeg tsenke, naar jeg kun kan elske? 
 Og Kserlighed er dog ej K0b og Salg! 
 
 Aa, det at sidde stille, regne efter, 
 
 og Sagen ret fra alle Sider s6 
 
 og tage den ret praktisk og fornuftig! - 
 
 Fornuftig! nej, jeg tro'r, at jeg maa le! 
 
 Jeg vil ej granske, gruble og sondere, 
 naar al Ting i mig kun er bare Sang; 
 nej, jeg vil elske, elske intet andet, 
 saa taenker, grubler jeg en anden Gang. 
 
 Min Lykketrang det he'll og fuldt kan mode, 
 for mig er Kaerligheden Livets Lyst; 
 maaske" der er langt storre Herligheder, 
 men jeg bar nok, naar den bo'r i mit Bryst! 
 
 Den barnlige Tro. 
 
 (Af ,,Sejrende Krasfter".) 
 
 I det lonlige Dyb, hvor der aldrig er Ro, 
 
 der, hvor Tankerne gro 
 
 for i Lyset at bo, 
 der hviler i Stilhed den barnlige Tro.
 
 5Q 
 
 I det travlsomme Liv, hvor der sjaelden er Ro, 
 
 der hvor Tornene gro, 
 
 og hvor Sorgerne bo, 
 der styres vi bedst af den barnlige Tro. 
 
 Ved den duggede Grav, hvor de dode faa' Ro. 
 
 de"r, hvor Skyggerne gro, 
 
 og hvor Taarerne bo, 
 der sejre vi kun ved den barnlige Tro. 
 
 I den himmelske Borg, hvor der evig er Ro, 
 
 de"r, hvor Glsederne gro, 
 
 og hvor Englene bo, 
 der sp0rges der kun om den barnlige Tro. 
 
 Skoven fortaeller. 
 
 I Maj, da jeg stod klaedt som Brud 
 
 i Kjolen Iysegr0n, 
 
 da kom fra Byen de her ud 
 
 og sagde, jeg var k0n. 
 
 Da sendte Solen mig sit Kys, 
 og Fuglen sang saa glad, 
 og Himlen smilte Lys i Lys 
 med Nattens Stjrnerad. 
 
 Her Barnet kom fra Gadens St0v 
 og hojt i Jubel sprang:
 
 ,,Aa nej, hvor dejligt er dit Lov, 
 du ksere Skov!" det sang. 
 
 Saa mangen stille Aftenstund 
 
 de elskende jeg saa' 
 
 med Kind mod Kind og Mund paa Mund 
 
 herude trygt at staa. 
 
 I Maaneskin Poeten gik 
 og digted til min Pris, 
 fortalte med forelsket Blik, 
 her var bans Paradis. 
 
 Til tusind Blomster gav jeg Ly, 
 de nikked til mig sodt, 
 de stod saa trygt for Sol og Sky, 
 og Graesset var saa blodt. 
 
 Men Vaaren gik og Somren med, 
 selv Fuglen nys floj bort, 
 min Ungdoms rige Herlighed 
 floj med, den var kun kort? 
 
 Nu Solen sjaelden bar et Kys 
 tilovers me"r for mig, 
 og Himlen er ej naer saa lys, 
 selv Stjaernen gemmer sig. 
 
 Og al min Blomster-Dejligbed 
 bar Frosten aandet paa,
 
 52 
 
 jeg drysser sagte Lovet ned 
 paa deres Grave smaa. 
 
 Poeten gaar ej me"r her ud, 
 bar mig ej mere kaer, 
 ban Snue faar af al den Slud 
 og bliver tor og tvaer. 
 
 De elskende forlaengst er gift, 
 og snart der ventes smaa, 
 og af og til der er en Rift 
 i deres Himmel blaa. 
 
 Men skal end baade Frost og Sne 
 mig knuge i sin Favn, 
 jeg v6d, igen vil Vaaren 16 
 bag alle Vintersavn. 
 
 Mit gule L0v jeg laegger glad 
 paa Jordens nogne Bryst, 
 jeg ve"d, at selv mit mindste Blad 
 staar op i Ungdomslyst. 
 
 At under Lovet, lunt og b!0dt, 
 sig Livet folder ud, 
 at naeste Vaarsol mig genfodt 
 igen vil s6 som Brud.
 
 53 
 Savnet. 
 
 Skulde jeg onske dig bort, mit Savn, 
 
 med dit alvorlige Oje? 
 
 Skulde jeg vende mig fra din Favn, 
 
 lade med Dognet mig noje? 
 
 Skulde jeg onske, du aldrig kom, 
 
 kaldte mig stille til Siden, 
 
 viste mig, Lykken er hul og torn, 
 
 naar den kan nojes med Tiden? 
 
 Nej, du skal vaere min fuldtro Yen, 
 paa hvem jeg belt ud kan lide! 
 Og du skal vaere min Folgesvend, 
 jeg er saa tryg ved din Side: 
 midt i min Glaede hos mig du bo, 
 ej for min Glaede at slore, 
 men for ad Lasngslernes lyse Bro 
 hojere op mig at fore. 
 
 Savn, som et altid rindende Vaeld 
 
 du i mit Hjaerte skal flyde, 
 
 minde mig om min Evighedsgaeld, 
 
 Livet er ej kun ,,at nyde"; 
 
 e*n Gang, jeg ve"d det, vil som en Sky 
 
 du for mit Oje hensvinde, 
 
 naar i Opstandelsens Morgengry 
 
 Laengsel og Savn bliver Minde.
 
 Hjemlsengsel. 
 
 (California 1882.) 
 
 O loft mig op, i Bjasrge blaa, 
 
 at jeg kan naa 
 at se et Glimt af Fsedrelandet 
 
 bag ved Vandet, 
 med Fa'r og Mo'r og alt del andet! 
 
 beer mig ud, I Bolger blaa, 
 
 som sagte slaa, 
 
 at jeg kan naa de kendte Strande 
 og laa lande 
 
 1 Hjemmet bag de dybe Vande. 
 
 O tag mig med, du lette Fugl, 
 
 som fra dit Skjul 
 med Lovsang-Toner hojt dig hsever 
 
 og bortsvaever, 
 mit Hjaerte og sin Vinge kraever! 
 
 O stands en Stund, rodmusset Sky, 
 
 jeg med vil fly 
 til skovklaedt Klint ved Danmarks Sunde, 
 
 hvor de blunde, 
 de Minder smaa med Fuglemunde. 
 
 O Herre Gud! o, mag det saa, 
 
 at jeg dog maa, 
 mens disse matte Lys end brsende, 
 
 didhen vende, 
 hvor jeg mit Barndomshjem kan kende!
 
 _55_ 
 ,,Hvor er der et Land som Danmark?" 
 
 Hvor er der et Land som Danmark, 
 hvor al Ting runder sig blodt, 
 hvor /Eblet og Barnets Kinder 
 med Rosen kappes i rodt? 
 Hvor er der saa gyldne Agre, 
 slig jublende Laerkesang? 
 Hvor ejer vel Elskovs Tale 
 en blodere Hjaerteklang? 
 
 Hvor er der et Land som Danmark, 
 hvor alt er saa jaevnt og mildt, 
 hvor ingen trodsige Fjaelde 
 sig taarne mod Himlen vildt? 
 Hvor staar saa pr^gtige Boge, 
 som ned til den danske Fjord? 
 Og kender du rigere Skovbund, 
 end hvor Skovmaerkerne gro'r? 
 
 Hvor er der et Land som Danmark, 
 med slig en Helligdagsfred, 
 hvor hele Naturen synes 
 at hviske om Kaerlighed? 
 Hvor Kvinden ikke os blaender 
 med g!0dende Skonhedspragt, 
 men staar med Kaermindens Ynde 
 ved Barneminderne Vagt. 
 
 Hvor er der et Land som Danmark! 
 Hvor bo'r man saa hint og trygt?
 
 Og hvor bar Saga sig st0rre 
 og stoltere H0jsal bygt? 
 Hvor vajer en renere Flagdug 
 med store Minder i Gem? 
 Kun faa er de h0je Borge, 
 men mange de lyse Hjem! 
 
 Hvor er der et Land som Danmark, 
 
 hvo bar vel haardere lidt? 
 
 Men gennem Slaget bar Folket 
 
 til videre Syn sig stridt! 
 
 Jeg synger af bele mit Hjserte, 
 
 sk0nt vidt jeg i Verden fo'r: 
 
 hvor er der et Land som Danmark, 
 
 min egen, velsignede Mo'r! 
 
 Hvorleies er der i Danmark? 
 
 (Sennen, fedt i Amerika, sperger; Faderen svarer.) 
 
 Hvorledes er der i Danmark? 
 
 Et Land, hvor, for F0den at bjaerge, der slides, 
 
 men hvor man om Guldet ej rives og bides; 
 
 et Land, hvor til Sang og til Leg man bar Stunder, 
 
 og derfor i Livskampen faa bukker under, 
 
 hvor dybt der maa plojes, 
 
 med lidt man maa n^jes, 
 men hvor til del lille Tilfredsheden fojes: 
 se, saaledes er der i Danmark!
 
 57 
 
 Hvorledes er der i Danmark? 
 De"r m0der det lyse du nede og oppe, 
 i Pigernes Blik og i Bogenes Toppe; 
 og lys er den jaevne, tiohjaertige Tale, 
 og lyse er Marker og Hoje og Dale; 
 
 de blaanende Sunde 
 
 som Solpletter blunde 
 og svobe sig kaelent om Enge og Lunde: 
 se, saaledes er der i Danmark! 
 
 Hvorledes er der i Danmark? 
 Et Land uden Fjaelde med trodsige Tinder, 
 med retskafne Maend og med flittige Kvinder: 
 ej Floderne svulme til rivende Stromme, 
 kun legende Baekke, hvor Aakander dromrne; 
 
 i Skovskjulets Ynde 
 
 Smaakilderne skynde 
 
 sig sammen med Droslerne hojt at forkynde: 
 at saaledes er der i Danmark! 
 
 Hvorledes er der i Danmark? 
 - Et Land uden ode, tungsindige Vidder, 
 i Engen gaar Storken saa strunk som en Ridder, 
 og selv paa den stille, alvorlige Hede 
 den livsglade Laerke bar bygget sin Rede: 
 
 indsmigrende s0de, 
 
 betagende b!0de, 
 
 dig skovgemte Nattergal-Toner vil mode: 
 se, saaledes er der i Danmark!
 
 58 
 
 Hvorledes er der i Danmark? 
 
 Et Land, hvor ej nogen paa Raenker vil sk0nne, 
 
 hvor Kongen er tryg i den fattigste Ronne, 
 
 som Nordlysblink flammer dets Minder og Sage 
 
 med herlige Helte og daadrige Dage! 
 
 Derfor, lad os aere 
 
 det Navn, som vi baere, 
 og stolt af vor Moder, vor Ungdom yi laere: 
 at saaledes er der i Danmark! 
 
 Ssellsencieren, Fynboen og Jyden. 
 
 Der sad tre Venner ved breden Bord, 
 og mens de Krusene tomte, 
 med Blus paa Kinden og store Ord 
 enhver sin Hjemstavn beromte. 
 
 De sammen sad i det fjaerne Vest, 
 hvor mangt og meget maa proves, 
 men Mindet sad som den fjerde Gaest 
 om Hjemmet, hvor Bogen 10ves. 
 
 Vildt Sneen ude paa Praerien fog, 
 de talte med hojrostet Stemme, 
 af stumpede Fiber de vasldigt rog 
 og syntes de vare derhjemme. 
 
 ,,Hos os vi Konge og Rigsdag har; 
 ti er det jo klart som Dagen",
 
 59 
 
 saa maelte en skikkelig Saellandsfa'r, 
 ,,at Sselland er Hovedsagen. 
 
 ,,Og hvem bar som vi et Oresund! 
 Man over til Sverrig kiger! 
 Og konnere end vor Bogelund 
 er kun de saellandske Piger". 
 
 En vsever Fynbo nu hojt udbrod: 
 ,,Nej, Fyen er Danmarks Have: 
 ti hvor er Humlen vel mere sod 
 og Mundtojet me"r i Lave? 
 
 ,,Om vi bar Skonhed? jo, paa det Lav! 
 -men ikke mere jeg siger: 
 I ve"d, jeg er nede fra Svendborg av', 
 og de"r, kan I tro, vi bar Piger!" 
 
 ,,Ho, ho!" lo Jyden nu tor og bred, 
 ,,dog Jylland er det, der batter! 
 Det andet er jo, som alle ve\l, 
 ej mere end et Par Klatter. 
 
 .,Maask6 er Jyden lidt sejg og s6n, 
 ban ligner i mangt sin Hede! 
 Fra Danevirke til Skagens Gre"n 
 ban staar paa Vagt for vor Rede!" 
 
 Der blev lidt stille, til paa en Gang 
 de alle en Sang istemte;
 
 6o 
 
 det var he'll saert, ved den gamle Sang 
 hver af dem ,,sit eget" glemte: 
 
 ,,Der er et yndigt Land 
 det staar med brede Bege, 
 naer salten Osterstrand; 
 det bugter sig i Bakke, Dal, 
 dels Navn er gamle Danmark, 
 og det er Frejas Sal". 
 
 Der sad de Venner ved breden Bord, 
 forlaengst var Krusene t0mte, 
 med Bins paa Kinden, men uden Ord 
 om Faedrelandet de dromte. 
 
 Kom med. 
 
 Det er ikke sandt, naar de sige, vort Sprog 
 
 det bar ingen Fremtid i Vente! 
 
 De sagde det ej, hvis de kendte det Guld, 
 
 de kan i dets Skatkammer hente! 
 
 Men kom, lad os flokkes om Faedrenes Flag 
 
 med Tro paa den signede, sejrende Dag! 
 
 Det er ikke sandt, at vi skal kaste bort, 
 
 hvad Gud os bar givet som danske! 
 
 Vi kan og vi vil i Amerika bo, 
 
 foruden os selv at forvanske! 
 
 Saa kom, lad os flokkes om Faedrenes Flag 
 
 med Tro paa den signede, sejrende Dag!
 
 6i 
 
 Men kaste vi bort, hvad fra H jemmet vi fik, 
 
 hvad kan vi Amerika byde? 
 
 Saa bar vi til Frerntidens msegtigste Folk 
 
 jo intet, slet intet at yde? 
 
 Nej, kom, lad os flokkes om Faedrenes Flag 
 
 med Tro paa den s'.gnede, sejrende Dag! 
 
 Og sig ikke gnaven: lad mig vsere fri; 
 
 ti hvad kan det hele vel nylte! 
 
 Kom med, du skal se, det gi'r Udsigt og Mod, 
 
 her er ingen Bjaerge at flytte! 
 
 Nej, kom, lad os flokkes om Faedrenes Flag 
 
 og tro paa den signede, sejrende Dag! 
 
 Se, de"r er til hver af os Arbejdet lagt: 
 sig ej, at det lidet kun vejer, 
 at tjene det frieste Land paa vor Jord 
 med alt, hvad som danske vi ejer! 
 Derfor lad os flokkes om Faedrenes Flag 
 med Tro paa den signede, sejrende Dag! 
 
 Og dertil jeg kald^ r dig, lystige Svend, 
 
 og dig, som bar ksempet i Bruset! 
 
 Og dertil jeg kalder dig, Pigelil skon, 
 
 og dig, der er ,,Livet i Huset"! 
 
 Ja, kom, lad os flokkes om Faedrenes Flag 
 
 med Tro paa den signede, sejrende Dag! 
 
 Lad ikke det hele i Lojer gaa op, 
 
 vi skal ikke Dansetrin traede, 
 
 at snakke og pja-nke det vaerger ej Liv,
 
 62 
 
 det skaber ej blivende Glsede; 
 
 nej, kom, lad os flokkes om Fsedrenes Flag 
 
 med Tro paa den signede, sejrende Dag! 
 
 Ja, tro mig, det er dog saa frydefuldt stort 
 
 og vaerd alt det bedste, vi ejer, 
 
 at hjaelpe sit Folk til at finde sig selv 
 
 og hjselpe det gode til Sejer; 
 
 saa lad os da flokkes om Fsedrenes Flag 
 
 med Tro paa den signede, sejrende Dag! 
 
 Mit Folk i Amerika. 
 
 (Af ..Solglimt".) 
 
 O, mit Folk! om du kunde det se~, 
 at de fremmede ad dig kun 16, 
 
 naar du dit eget 
 
 trolost bar sveget, 
 og fra din Gerning Aanden er veget, 
 
 Talen er klanglos og torn! 
 
 Der er ingen, som agter den Mand, 
 der kan laste sit Faedreneland; 
 
 den, som ej hsedre 
 
 vil sine Faedre, 
 tro'r, at ban taekkes andre des bedre, 
 
 ynkes dog kun som en Nar.
 
 Den, sotn tro'r, man vil kalde ham ,, smart' 
 naar ban kan skifte Ham i en Fart, 
 
 sikkert skal finde, 
 
 Glansen vil svinde, 
 tynd bliver .^Eren, som ban vil vinde 
 
 ved at forlade sit Folk. 
 
 Nej, du vinder til Lykken ej frem 
 ved at spotte dit Sprog og dit Hjem; 
 
 Hjaertet vil klage: 
 
 giv mig tilbage 
 det, som du turde letsindig vrage, 
 
 f0r bliver ej du dig selv! 
 
 Og paa den, som foragter sin Mo'r, 
 er der ingen, som synderlig tro'r, 
 
 hvad ban end siger, 
 
 Tanken dog stiger: 
 den, som sin Moder haaner og sviger, 
 
 sviger i andet ve) og! 
 
 Du skal agte det Land, hvor du bo ? r, 
 netop ved, at du agter din Mo'r! 
 
 Frernmede Skikke 
 
 domme du ikke, 
 men af dit eget Baeger du drikke, 
 
 rakt dig af Moderens Haand! 
 
 Under Stjasrner og Striber vi bo, 
 vi vil tjene det aerligt og tro!
 
 64 
 
 Frem vil vi staevne, 
 som vi kan sevne, 
 
 frem mod det storste, Aanden kan nsevne, 
 Hjaertet kan tage i Favn! 
 
 Det skal SB'S, paa en Fremtid vi tro'r 
 for vort Folk paa Amerikas Jord! 
 
 Kom lad os vsere 
 
 med til at bsere 
 Ste"n til det Tempel, hvor med vi aere 
 
 L/andet, vi kaared til Hjem. 
 
 Og det Tempel er Hjemkaerlighed; 
 lad os Isegge den Grundtanke ned, 
 
 at vi maa samle 
 
 os om det gamle, 
 hvis ej det ny, vi bygge, skal ramie! 
 
 Mindet er Fremtidens Mo'r. 
 
 Hjemkomst. 
 
 Hvor underligt, igen at staa 
 paa kendte Sted og taenke paa, 
 at her det var, hvor Moders Favn 
 gav Bod for mine Barnesavn, 
 at her jeg horte f0rste Gang 
 den R0st, der sodest for mig klang; 
 forlaengst den tav, men Mindet her 
 med milde Ojne paa mig se"r!
 
 65 
 
 Hvor tit til denne Bakketop 
 jeg dog som Dreng bar kravlet op, 
 deroppe Verden blev saa stor, 
 og Vinden frisk forbi mig fo'r; 
 de"r ligger Skoven, hvor jeg gik 
 og mange sode Jordbaer fik, 
 og fik en Sommer-Aftenstund 
 det forste Kys af hcndes Mund! 
 
 Ved Skoven er den samme Eng, 
 
 der gaar den samme'Hyrdedreng; 
 
 ak nej ! den Dreng, jeg kendte, gaar 
 
 hist ovre, ban bar hvide Haar! 
 
 Se, Solen smiler, dyb og blaa, 
 
 som da jeg sidst dernede laa 
 
 og skrev mit f0rste Elskovsdigt, 
 
 og alt var lyst og skont og rigt! 
 
 Dr er den muntre, klare Baek, 
 
 og Mosen hist min Barndoms Skraek; 
 
 s^, lys i Solen Kirken staar, 
 
 saa rank, trods mange hundred Aar, 
 
 og denne gamle, lave Gaard, 
 
 hvor Hyld og Humle Taget naa'r, 
 
 den var mit Hjem, derfra jeg gik 
 
 i Verden ud med frejdigt Blik. 
 
 Her er saa fredeligt og tyst 
 paa denne venlig blode Kyst, 
 jeg synes nsesten, al Ting staar, 
 som rejste jeg herfra i Gaar;
 
 66 
 
 selv Storkereden se"r jeg hist, 
 bestemt som da jeg saa' den sidst; 
 da stod jeg i min forste Vaar, 
 nu staerkt det ned ad Bakke gaar! 
 
 Til fjaerne Lande bort jeg drog, 
 
 tog fremmed Skik og fremmed Sprog 
 
 og glemte i den staerke Strom 
 
 kun alt for tidt min Barndoms Drom! 
 
 Et vildt, uroligt Liv det blev, 
 
 paa /Eventyr omkring jeg drev; 
 
 men under D0gnets travle Jagt 
 
 stod Barnemindet trofast Vagt. 
 
 Saa skod der op et msegtigt Savn, 
 det slynged sig om Hjemmets Navn, 
 jeg maatte se den kendte Strand, 
 mit eget gamle Faedreland! 
 Nu staar jeg her med dugget Blik, 
 men faar en Livsens Styrkedrik 
 og nyder Glaeden dyb og stor, 
 som kun i rene Minder bo'r. 
 
 Nu er jeg gammel , tnet og graa, 
 og snart vil Aft'nen falde paa, 
 men Gud har vaeret mig fuldgod, 
 tilvisse me"r, end jeg forstod; 
 han fra min Barndoms Morgenskaer 
 til denne Time var mig naer, 
 jeg knseler paa min Faedrejord 
 og beder tyst et Facervor!
 
 67 
 Nybyggerens Sang. 
 
 ,,Den graeder ej for Guld, 
 som aldrig Guld mon eje", 
 som kun i Stov og Muld 
 gik ad de flade Veje, - 
 saa graeder den og ej 
 for Savn af Kirkeglaede, 
 som ej paa Kirkevej 
 bar havt sin Lyst at traede. 
 
 Vi tog fra Hjemmet med 
 en Skat af rige Minder, 
 og tit, naar Sol gaar ned, 
 hos dem vi Lysning finder; 
 de lofte hojt vort Sind 
 som lyse Laerketoner; 
 og kysse blodt vor Kind 
 som Pust fra Skovens Kroner. 
 
 I Vestens rige Land 
 med sine Folkestromme, 
 med Guld paa hviden Strand 
 og stolte Fremtids-Dromme, 
 staar mangt et Arnested 
 af danske Haender bygget, 
 i stille Praeri'-Fred, 
 af Storskov overskygget. 
 
 Vel Haanden barket blev 
 og Ryggen krum og bojet,
 
 68 
 
 og haardfort Arbejd skrev 
 
 sit faste Traek i Ojet, 
 
 for Hjemmet, kont og lyst, 
 
 stod mellem gyldne Vange: 
 
 og endnu svobes tyst 
 
 i Vemod vore Sange. 
 
 Vi savner Klokkens Klang 
 midt i vor Sondags-Stilhed, 
 vi savner Kirke^ang 
 med al dens Fred og Mildhed, 
 vi savner vort Gudshus, 
 hvor paa den danske Tunge 
 igennem Dognets Brus 
 vi bede kan og sjunge. 
 
 Vi laegge trygt vort Savn 
 og vore Haab og Dromme 
 i Hjaertebonnens Favn, 
 og ej i Glemsels Stromme; 
 saa vokser Viljen frem, 
 der mere vil end graede, 
 og snart vort Kirkehjem 
 vi hilse hojt med Glaede. 
 
 Naar da en Salmesang 
 derinde fra skal lyde 
 ud over Mark og Vang, 
 med Taarer vi os fryde;
 
 69 
 
 mens Klokken ringer Fred, 
 Guds Fred ved Solbjaergscide, 
 vil Savnet knaele ned 
 med Smil ved Laengslens Side. 
 
 Den unge Nybyggers Sang. 
 
 Der er en Pige, saa lys som Dagen. 
 det hele ,, Country" bar ikke Magenl 
 Og hun bar Ojne saa sommerblanke, 
 de tog min Drom og min hele Tanke. 
 
 Men jeg vil synge og jeg vil danse, 
 og naeppe kan jeg mit Arbejd sanse; 
 ti hun har hvisket mig i mit Ore. 
 at hun vil mig og kun mig tilhore! 
 
 At hun til Vaaren vil til mig flytte 
 og dele med mig min Praeri'hytte: 
 hvor jeg skal plante og saa' og ploje 
 og drikke Solskin af hendes Oje! 
 
 Vi faa' lidt Sko viand et dejligt Stykke! 
 Og hver Dag vokser vor unge Lykke 
 i Sol og Kegn, som vor Herre sender, 
 ban signer hendes og mine Haender. 
 
 Saa vi en Tur hjem til Danmark tage, 
 og gamle Mo'r faa vi med tilbage,
 
 7Q 
 
 og saa en Guldskat af rige Minder 
 en Borneskare med rode Kinder. 
 
 Vor Jord er bedst dog af alle Kloder, 
 naar gamle Mo'r bliver Bedstemoder! 
 Hurra for Gilder, der bli'r paa Farmen, 
 naar him staar lys med en Glut paa Armen! 
 
 Samler eder sammen. 
 
 (1876) 
 
 Har vi Raad i dyre Tid 
 
 til at ode Liv? 
 
 Folkehaabet kraever: 
 
 kast hen al smaalig Kiv! 
 
 Slutter Kreds og staar fast, alle danske|Msend, 
 synger, danske Piger, Moders Sang igen ! 
 
 Enes, alle Hjaerter nu! 
 Viljer, store, smaa! 
 Kom, I spredte Krsefter! 
 til Maalet skal vi naa. 
 
 Selv om Maalet ligger fjaernt, 
 hojt paa Fjaeldetop, - 
 varme Hjaerter bane 
 dog kaekt en Vej derop. 
 
 Men er Maalet ikke dog 
 blot et Svaermeri? 
 Er ej med det danske 
 det her til Lands forbi?
 
 Vi er intet Svsermerlag, 
 ingen Oprorsflok! 
 Ikke saa fortroldet, 
 at vi ,,os selv er nok!" 
 
 Nej, hvad godt og sandt og skont 
 her der vokser frem, 
 fylde skal og gyldne 
 de tusind danske Hjem. 
 
 Men det Liv, som Gud os gav, 
 
 leve vi dog heist! 
 
 Vi vil Aandens Skatte 
 
 fra Undergang s6 frelst! 
 
 For vort Sprog og Faedres Arv 
 staa vi frem som 'I oik, 
 vi er skilt fra Danmark, 
 ej fra det danske Folk! 
 
 Stjaerneflaget skaemmes ej 
 ved vort Dannebrog! 
 Ham ej Fremgang folger, 
 der blues ved sit Sprog! 
 
 Ej til Graad og Jordefaerd 
 for vort Folkehaab 
 kalde vi, men baere 
 det frem til Pinsedaab.
 
 72 
 
 Kommer nu, hver Ungersvend! 
 
 Komrner, Piger sniaa! 
 
 Kommer Msend og Kvinder 
 
 med B0rn og Gubber graa! 
 
 Slutter Kreds og staar fast med et frejdigt Sind, 
 og til Folkets Rejsning vier eder ind! 
 
 Kald mig ad de unge. 
 
 Kald mig ad de unge 
 med den staerke Tro, 
 der til hoje Stjaerner 
 bygge kaekt en Bro, 
 som ej klogtigt skille 
 Livets Daad og Drom, 
 men t0r vove Farten 
 selv mod Vind og Str0m! 
 
 Kald mig ad de unge 
 med det lyse Haab, 
 som ej Fanen saenke 
 for det haese Raab, 
 Svaermens Raab, der lyder: 
 Livet er kun Pjat, 
 og det hele ender 
 i den sorte Nat! 
 
 Kald mig ad de unge, 
 som for Kaerlighed
 
 73 
 
 Livet selv tor vove, 
 sjungende derved! 
 Som for alt det skonne 
 0je bar og Sind: 
 Blomst og Fugl i Skove, 
 Pigens blode Kind! 
 
 Kald mig ad de unge, 
 dem, som noget vil, 
 og som ej for Penge 
 Livet sa3tte til; 
 som vil me'r end sove, 
 spise, drikke taet, 
 som vil kaste Handsken 
 til alt raat og slet. 
 
 Kald mig ad de unge, 
 som i Vesterled 
 deres gamle Moder 
 kont vil kendes ved; 
 som ej dumstolt vrage 
 Faedres Ssed og Sprog, 
 men ved Stjaeineban'ret 
 plante Dannebrog. 
 
 Kom saa med, I unge, 
 som til Daad bar Trang! 
 Kom i sluttet Raekke, 
 kom med Lys og Sang!
 
 Samlet lad os vserge 
 vore Faedres Arv, 
 samlet lad os tjene 
 Folkets Trang og Tarv! 
 
 Til mit Folk. 
 
 (At ..Solglimt".) 
 
 O, kunde jeg give, mit Folk, dig en'_Sang, 
 som greb dig med Mindernes lokkende Klang! 
 
 og blev det min sidste, 
 
 jeg vilde det friste, 
 naar bare den kaldte dig vaagen, 
 og blev dig et Blus gennem Taagen! 
 
 Da vilde jeg synge, til 0jet blev lyst, 
 
 og Hjaertet slog svulmende stort i dit^Bryst, 
 
 til Kinderne brsendte, 
 
 naar Tonerne taendte 
 Begejstringens lid i dit Hjaerte, 
 og Faedrenes Drapa du laerte. 
 
 Men lad mig dog male med glodende Ord, 
 vor ksere, vor gamle, velsignede Mo'r, 
 
 med blaanende Sunde 
 
 og skyggende Lunde, 
 til lys for din Sjael hun fremtrceder, 
 imens du saa sagtelig graeder.
 
 75 
 
 Ej Troskab det er mod det Land, hvor du bo'r, 
 at vokse saa fast, at du glemmer din Mo'r! 
 
 Hvor Danebrog aeres, 
 
 ej lavere basres 
 
 det Flag, som bar Stjaerner og Striber, 
 nej, fastere om det du griber. 
 
 Ja, naar du slaar Folge med fribaarne Maend, 
 saa husk, du kom hid ej som trselbunden Svend; 
 
 i Danmark, det lille 
 
 og venlige, stille, 
 paa Voverne Friheden gynger 
 og hojt over Agrene synger. 
 
 I Skov og paa Prasrie byg dine Hjem, 
 og kaemp med de bedste dig videre frem: 
 
 dog det du kun aevner, 
 
 naar fremad du staevner 
 med Troskab mod Faedrenes Minde, 
 trods alle de fremmede Vinde. 
 
 Ja, vaerne du skal om din Faedrenearv, 
 har ellers du Oje for Fremtidens Tarv, 
 
 kun da vil du vaere 
 
 i Stand til med ^Ere 
 at tjene det Land, du skal bygge 
 i Lincolns og Washingtons Skygge. 
 
 Ti mer skal du finde end Glemsel og Grav 
 herovre, mit Folk, bag det brusende Hav;
 
 din Skflerv skal du give 
 til det, som skal blive 
 det maegtigste Folk under Solen, 
 fra Golfen og lige til Polen. 
 
 Brobygning. 
 
 (Skrevet 1898.) 
 
 Nys^fik vi Bud derhjemme fra: 
 nu vil vi Broen faeste, 
 
 med stolt Hurra 
 
 vi kommer da 
 derover til Amerika, 
 
 vi elsker jo vor Naeste! 
 Vi bringer Kunst og Poesi 
 og andet saadant Pilleri, 
 som her vi gaar og vader i, 
 
 vi blanke Dollars faar til faelles bedste. 
 
 Men bygger Kraemmerklogt da Bro 
 og ikke Hjaerter varrne, 
 
 hvor lyskaer Tro 
 
 faar Lov at gro? 
 Til Liv at fostre skal der jo 
 dog me'r end staerke Arme! 
 Og st?erkest er, jeg sikkert tro'r, 
 endnu det Kaerlighedens Ord, 
 hvori al Livsens Glsede bo'r, 
 om nok saa mange Dvaergesjaele larme.
 
 77 
 
 Hvert Elskovsdigt, hver Vuggesang 
 i Broen er en Planke; 
 
 hver Laengselstrang, 
 
 naar Mindet klang 
 og som en skovgemt Kilde sprang, 
 er runde Buer blanke; 
 hver Stordaad, Saga melder om, 
 hvert Ord fra Hjsertets Helligdom, 
 som Dannebrog fra Himlen kom 
 og bliver Broens Filler, stolte, ranke. 
 
 - Et Ord til dig, hvis Vugge stod 
 paa Danmarks lyse Vange: 
 
 glem ej din Rod, 
 
 din Arv fuldgod, 
 men aer din Moder, du forlod, 
 gem hendes Sagn og Sange! 
 Tro bare ej, det gaelder om 
 at dolge, fra hvad Plet du kom 
 og gore forst til Gavns dig torn, 
 for du kan Lykkens vimse Guldfugl fange. 
 
 Fuldmange tog den Elverdrik, 
 hvor kunde de den tomme? 
 
 saa Lyst de fik 
 
 til fremmed Skik 
 og re"nt fra Sans og Samling gik 
 paa Glemsels dybe Stromme! 
 Saa Modersmaalet de forlod, 
 for noget andet de forstod, 
 og traadte haanlig under Fod 
 hver Mindets Blomst med Lsngsler og med Dromme!
 
 7S 
 
 Men vi maa me"r end ved et Sold 
 en ,,Skaal for Danmark" bringe; 
 
 mod mangen Trold 
 
 skal bygges Void, 
 
 mod Logn og Blaendvaerk loftes Skjold 
 og Sandheds blanke Klinge; 
 har kloge Folk end sagt saa tit, 
 at man med Sandhed naar ej vidt, 
 at Danskhed spillet har Fallit, - 
 vi dog med Modersmaalets Klokker ringe! 
 
 Og sporger man, hvad nytter det? 
 Her sker dog intet Under! 
 
 Er Taagen tset, 
 
 Humoret slet, 
 
 jeg tro'r endda paa Livets Ret 
 og ve"d, det gaar ej under. 
 Hjemkaerlighedens lyse Bro 
 vi bygge vil med med frejdig Tro, 
 og ud i Livet skal det gro, 
 hvad der i Folkehjaertet dybest blunder. 
 
 Nybyggeren. 
 
 (Af ,,Solglimt".) 
 
 Jeg falder ofte saa saert i Tanker, 
 
 og Savn og Laengsel paa Hjaertet banker, 
 
 og midt i Praeriens Rosenflor 
 
 jeg drommer, at jeg i Danmark bo'r.
 
 79 
 
 Der ligger Hjemmet, det lave, lille! 
 Se, Mo'r i Haven gaar om saa stille! 
 Paa Baenken, taet op til Husets Mur, 
 faar gamle Fa'r sig en Middagslur! 
 
 Hist Hgger Kirken paa Bakkeskrnenten, 
 og dr er Stien, og dr er Stenten, 
 hvor hun mig modte med varme Kys, 
 der blev mit F01ge, saa glad og lys! 
 
 Se, Storken spejder fra Kirketaget, 
 h0r, Laerken jubler i Fuglelaget! 
 Og Bogeskoven i Brudedragt 
 i Soen spejler sin Sommerpragt. 
 
 Hist ude Fjorden i Fjaernet blaaner, 
 og ned mod Vandet Lyngbakken skraaner: 
 i Skov og Eng staar en Blomsterhaer, 
 og Kornet bolger med gyldent Skaer. 
 
 Mig al Ting kalder og venligt vinker, 
 
 og i mit Oje en Taare blinker! 
 
 Men jeg maa saette min Plov i Jord, 
 
 hvor med Guds Hjaelp nu min Fremtid gro'r! 
 
 Og er det ikke de danske Vange, 
 dog glad jeg.synger de danske Sange; 
 og er det ikke det samme Hjem, 
 det samme Liv skal dog blomstre frem.
 
 8o 
 
 Ti ogsaa her skal et Hjem der bygges, 
 hvor over Livet der mildt skal skygges, 
 et Hjern, hvor Faedrenes Drom og Daad 
 os gennemstraaler i Smil og Graad. 
 
 Ja, mellem Hjemmet paa Praeri'jorden 
 og Faedrehjemmet i gamle Norden 
 gaar Alfarvejen for Aandens Tog 
 med Stjaernebanner og Dannebrog. 
 
 Og vore Sange og vore Minder 
 skal leve hos os, mens Tiden rinder, 
 gi'r vi dem bare vor Kagrlighed, 
 skal nok i Slaegten de vare ved. 
 
 ,,JEr din Pa'r og Mo'r!" 
 
 ,,/Er din Fa'r og Mo'r!" 
 
 Er et helligt Ord; 
 hvor du dig i Verden vender, 
 Faders Ord og Moders Hinder, 
 vaere Vaern omkring din Sjael! 
 
 .Er dit Faedreland! 
 
 Tjen det, hvor du kan! 
 Ved dets Navn du dig ej skammeJ 
 Lad dets Minder for dig flamme, 
 straalende rned Stjaerneskrift!
 
 8i 
 
 JEr dit Modersmaal! 
 
 Af dets gyldne Skaal 
 tag, hvad Aand og Hjaerte kraever, 
 sodt det smaelter. h0jt det hasver, 
 varmer som ved Moders Bryst! 
 
 JEr din Barnetro! 
 
 Giv den Lov at gro! 
 Salmen, du af Moder Iserte, 
 kvaege kan endnu dit Hjaerte, 
 naar din Lykkes Sol gaar ned! 
 
 JEr dit eget Folk 
 
 og vaer selv en Tolk 
 for dets bedste Livsvaerdier, 
 mens du glad dit Arbejd vier 
 til dets Haeder, til dets Gavn! 
 
 JEr, hvad godt og sandt 
 
 du i Verden fandt! 
 Staa ej kold og sur og gnaven, 
 kast dii* heller ej paa Maven 
 for hver nystobt Taellepraas! 
 
 JEi hos hver en Sjael, 
 
 Konge eller Trsel, 
 Billedet af Gud, vor Skaber, 
 det, som he'll ej nogen taber, 
 det, som trodser D0dens Magt!
 
 82 
 
 /Er dig selv, vaer fri! 
 
 "Bliv ej kun Kopi ! 
 Gaelder saa dit Liv ej meget, 
 naar det bare er dit eget, 
 ager det i Stjaernekarm! 
 
 Sonderjylland. 
 
 (1882.) 
 
 Lillebseltets B01ger bruse mod den gronne Strand, 
 bag ved ligger Slesvigs dyre, minderige Land, 
 over rige Agre 10fter Lserken sig med Sang, 
 men i Londom toner tusind Sukkes dybe Klang. 
 
 Her paa disse fagre Sletter Helteblodet fl0d, 
 her ved disse stille Skove Kampens Torden 10d, 
 over disse runde H0je, bio 1- og taaredobt, 
 S0nderjyllands Saga svaever, men i Sorgen svobt! 
 
 Over Landet skygger Vingen af den sorte 0rn, 
 
 og af Haanden, blod- og jserntung, knuges Landets 
 
 B0rn, 
 
 Ret og Frihed sondertraedes under Magtens Fod, 
 Hjsertets bedste Blomster rykkes haanlig op med 
 
 Rod! 
 
 End sig aabner Sondag Morgen gamle Kirkes D0r, 
 men de kendte Toner lyde de"r ej mer som f0r! 
 Ud imellem stille Grave Kirkefolket gaar, 
 beder Gud om Haabets Rejsning under bange Kaar.
 
 83 
 
 Derfor Sonderjyllands Roser blusse ej som for, 
 derfor er hver Glaede hyllet i et Taareslor, 
 derfor haenger Smilet ikke mer i Pigens Blik, 
 hendes sidste, vemodtynget, Danmarks Kriger fik. 
 
 Derfor stiger Sukket daempet fra de tusind Hjem, 
 Friheds-Haabets Kilder vaelde i det skjulte frern, 
 og en Dag, en solrig, vokse de til vaeldig Strom, 
 der til Sejers-Daad skal lofte Slesvigs Friheds-Drom! 
 
 I Bonder jylland. 
 
 0895 ) 
 
 Kan det nytte? 
 Kan vi Graensepaelen flytte? 
 Kan vi holde mer i Live 
 Haabet, at det e"t skal blive, 
 som blev skilt ved Void og Svig? 
 
 Kan det nytte? 
 Er det ikke bedst at bytte 
 Sprog og Skik, og Nakken boje, 
 og i Tingene sig foje, - 
 vi er dog de faa og smaa! 
 
 Kan det nytte? 
 Tor vi tro, at Gud vil lytte 
 til vor Bon og stille Klage? 
 Er ej Loven for de svage 
 den, at do og slettes ud!
 
 - Det kan nytte, 
 om ej Graensen vi kan flytte! 
 Vi vort Haab i Arv kan give 
 til den Slaegt, som staerk skal blive 
 til at krone det med Daad. 
 
 Det kan nytte! 
 Vise Verden, at ej bytte 
 kan vi Sprog og Faedres Saeder 
 for Kulturens magre Glaeder 
 fra den store Kejserstat. 
 
 Det kan nytte, 
 trygt at tro, at Gud vil lytte 
 til os, naar vi kun begaere, 
 at faa Lov til det at vaere, 
 som Jian selv os skabte til. 
 
 Vort ny Hjemland. 
 
 Du Land med grsenselose Sletter, 
 hvor stille, stjaernerige Naetter 
 vor Tanke flytte langt tilbage 
 til Jordens forste Barndomsdage. 
 
 Du Land med stolte, dybe Stromme r 
 med Skove, hvori Aander dr0mme, 
 med trodsig-vilde Snefjaeldtinder, 
 hvor Gyldenaaren 10nligt rinderl
 
 5 
 
 Amerika, dit Ry bar Vinger, 
 og som en Morgenklokke ringer 
 dit Navn os op af daadlos Dvale 
 til kaekt at handle, frit at tale. 
 
 Vi bo jo ikke her som Gaester, 
 men Hjemmet os til Landet faester; 
 her, hvor vi vore Smaaborn gynge, 
 skal de en Gang vor Gravsang synge. 
 
 Det siges, at vi her kun ,,taales", 
 at alt kun efter Penge maales, - 
 det tro'r jeg ej; men vi bor maerke, 
 at fremad komme kun de st^rke! 
 
 De staerke Viljer, staerke Krififter 
 den nye Verden sporger efter; 
 den staerke Trang til Daad at ove 
 og modig hver en Stigning prove. 
 
 Udlevede Evropa-traette, 
 som Fod paa dette Land tor saette 
 og alt med kritisk Blik betragte 
 og intet finde vaerd at agte; 
 
 Fordi de ej sig selv kan agte, 
 fordi de intet mer' kan magte, 
 fordi de kun forstaa at drive 
 og holde sig ved Logn i Live:
 
 86 
 
 De gjorde bedre i at blive, 
 hvor det erdnu er ,,fint" at drive 
 paa Boulevarden, ,,rundt om Hesten' fr 
 mens aerlig Arbejd' skye's som Pestenf 
 
 Ti hvad man end kan faa at klage, 
 at mangt og meget staar tilbage; 
 n Ting er sikker: at man nyder 
 i Forhold til, som Gavn man yder. 
 
 Lad de forlorne Eksistenser 
 heist holde sig fra disse Graenser, 
 dem kan Amerika ej bruge, 
 og Undergangen vil dem sluge. 
 
 Amerika velkommen byder 
 enhver, der trofast Arbejd yder 
 til Friheds hoje Borg at bygge 
 i Stjaerneflagets trygge Skygge. 
 
 Amerika. 
 
 Du store, rige, frie Land 
 
 med Guld i Bjaergets Favn, 
 
 med Frihedspalmen paa din Stiand 
 
 og Hjem for hver en asrlig Mand, 
 
 der glemmer Trseldom, Nod og Savn 
 
 og jubler hojt dit Navn.
 
 87 
 
 Da Frihed hjemlos var paa Jord, 
 med Solen vest den drog, 
 og end i Dag den hos os bo'r, 
 bar vokset sig saa staerk og stor, 
 at hver en Voldsmand ned den slog, 
 som stansede dens Tog! 
 
 Et yEventyr, vidunderligt, 
 
 din unge Saga staar, 
 
 saa maegtigt, stort, saa staerkt og rigt 
 
 et Fremskridt, lig et Heltedigt, 
 
 Amerika, kun du fonnaar 
 
 i faa og korte Aar! 
 
 Vi kom ej fra et iskoldt Fjaeld, 
 men fra en Moders Bryst, 
 af rige Minders Kildevaeld 
 vi ose Kraft til Folkeheld, 
 og Laengslen stiger ofte tyst 
 mod Danmarks kendte Kyst. 
 
 Vi kom ej fattige hertil, 
 men med en Arv saa god, 
 den saette vi ej kaad paa Spil, 
 men dermed vi vort Levned vil 
 skal baere Frugt og skyde Rod 
 som Trae ved Livets Flod. 
 
 Amerika, dig signe Gud 
 
 med dine tusind Hjem! 
 
 Din Fremtid rigt sig folde ud,.
 
 og kald med Friheds Kongebud 
 til Daad hver Folkevilje fretn, 
 med Fortids Arv i Gem. 
 
 Stj sernebanneret. 
 
 Stjaerner og Striber! 
 Herligt du vajer 
 over det frie, 
 maegtige Land! 
 Stjaernerne fore 
 venligt til Himlen 
 Hjaerternes Tanker, 
 kalde til Fred. 
 
 Svulmende Striber, 
 maegtigt I vidne: 
 Frihed er Livet, 
 Frihed er Magt! 
 Klofterne fyldes, 
 Murene falde, 
 alt, hvad der kunstigt 
 spalter et Folk. 
 
 Stjaerner og btriber, 
 herlige Flagdug! 
 Rundt om i Verden 
 Frihedens Tegn!
 
 89 
 
 Trodse du skal de 
 brusende Vinde, 
 og i din Skygge 
 Lykken skal gro. 
 
 Hilsen til Amerika. 
 
 Foran os ligger Landet, 
 
 Arbejdets Land, 
 hvor h0j og lav er lige, 
 
 naar kun ban er en Mand. 
 Der er Sol paa Amerikas Strande. 
 
 Glad hilse vi den rige, 
 
 gaestmilde Kyst; 
 en ung og kraftig Moder 
 
 med Haabet ved sit Bryst. 
 Der er Sol paa Amerikas Strande. 
 
 Vi hilse dig, der kaaret 
 
 blev til et Ly 
 for Friheds bedste Talsmoend, - 
 
 det blev dit storste Ry. 
 Der er Sol paa Amerikas Strande. 
 
 Vi hilse dig, du kaekke, 
 
 solstasrke 0rn, 
 og takke dig for Hjemmet 
 
 til os og vore B0rn. 
 Der er Sol paa Amerikas Strande.
 
 9Q 
 
 Vi hilse dine store, 
 
 daadriee Maend 
 med Navne, der vil straale, 
 
 mens Tider fare hen. 
 Der er Sol paa Amerikas Strande 
 
 Vi hilse dine Skjaldes 
 
 malmfulde Sang, 
 hvor Tonen endnu ejer 
 
 den forste Ungdoms-Klang. 
 Der er Sol paa Amerikas Strande. 
 
 Vi hilse dig, du stjaerne- 
 
 tindrende Flag, 
 der over alt indvier 
 
 den unge Friheds Dag. 
 Der er Sol paa Amerikas Strande. 
 
 Vi glemme ej det kaere, 
 
 som vi forlod! 
 Nej, vi vil tit os dukke 
 
 i Mindets gyldne Flod! 
 Der er Sol paa Amerikas Strande. 
 
 Vi glemme aldrig Danmark, 
 
 Faedrenes Jord, 
 med Skov og rige A^re 
 
 mod Hav og Sund og Fjord. 
 Der er Sol paa de hjemlige Strande
 
 Og vore Sagn og Sange 
 
 med os vi bser, 
 jeg naesten tro'r, de blive 
 
 nu mer end f0r os kaer. 
 Der er Sol paa de hjemlige Strande. 
 
 Ej som Evropatraette 
 
 st^vne vi hid; 
 vi ve"d, at Savnet venter, 
 
 vi ve"d, her kraeves Flid. 
 Der er Sol paa Amerikas Strande. 
 
 Ej Guldet ligger paa den 
 
 alfare Vej 
 men Lykkens Guld kan vindes 
 
 af den, som svigter ej. 
 Der er Sol paa Amerikas Strande. 
 
 I Pagt med vore Minder 
 
 Foden kun frem, 
 med frejdigt Haab at bygge 
 
 vort eget lille Hjem. 
 Der er Sol paa Amerikas Strande. 
 
 Frejdig Tro. 
 
 Jeg tro'r paa en Folkefornyelsens Dag, 
 som den kommende Slaegt vil faa se~; 
 ti Sandheden aldrig kan tabe sin Sag, 
 om end det maa gaa genne n tusindi Slag, 
 gennem Vinterens fygende Sne.
 
 _ 92 _ 
 
 Jeg tro'r, der er Krsefter i Folket endnu, 
 som kan traede med Aanden i Pagt; 
 jeg har ingen Tro til Fortserelsens Gru, 
 men ve"d, at mit Folk i dels inderste Hu, 
 vil sig boje for Sandhedens Magt. 
 
 Jeg s6r, der er m0rkt, der er Bulder og Brag, 
 det kan vaere saa knugen le tungt! 
 Men Troskab det gaelder og Tro til sin Sag! 
 Jeg s6r gennem Mulmet den gryende Dag, 
 Da mit Folk stander loftet og ungt! 
 
 Jeg vil ikke stirre mig sorgtung og traet 
 paa det aand!0se, lave og raa, 
 men vaelger min Udsigt, hvor lysklart og let 
 sig Livsmaalet lofter af Taagernes Net, 
 og hvor Himlen er smilende blaa. 
 
 De stserke Viljer. 
 
 (Af ,,Maleren".) 
 
 Det var de skinnende Dage, 
 jeg vilde saa meget stort, 
 blandt Stjaerner skrive min Sage, 
 og dog fik saa lidt jeg gjort; 
 ti en Ting sjaeldent jeg vilde: 
 opofre mit eget jeg; 
 ti) Selvhengivelsens Kilde 
 fandt ikke mit Hjaerte Vej.
 
 93 
 
 Som varme, rullende Stromme 
 igennem mig Blodet jog, 
 og staerke, hidsende Dromme 
 de flagrende Tanker tog; 
 med hede, higende Blikke 
 jeg suged hver Skonhed ind 
 og me'nte, det var at drikke 
 af Kilder paa Bjaergetind. 
 
 Forst se"nt gennem Savn og Traengsel 
 
 begyndte jeg at forstaa 
 
 mil Hjaertes dybeste Laengsel, 
 
 der bag ved al Vildskab laa; 
 
 jeg saa', der var me"r at vinde 
 
 end Dognets Leg og en Grav; 
 
 sig selv og sin Plads at finde 
 
 i Livsdagens voksende Krav. 
 
 Tit gyste jeg, skraemt af Bruset, 
 naar Livsdybets Bolger steg 
 og kasted mit Mod i Gruset, 
 mens Nattens Stormfugle skreg; 
 da saa jeg som ingen Sinde, 
 trods Lykkens vekslende Spil, 
 at over den hojeste Tinde 
 er Vej, naar et Menneske vil. 
 
 Hvad Mennesker aerligt ville, 
 de ogsaa lykkeligt naa\ 
 er Faren stor eller lille, 
 skal lidet kun agtes paa;
 
 hvad gor det, at Lykken brister 
 i Stormenes vilde Jag, 
 naar ikke min Sjael jeg mister, 
 og Hjaertet ej slaas i Vrag. 
 
 Det er kun de staerke Viljer, 
 der saette blivende Spor, 
 mens Dalens ydmyge Liljer 
 er Snefnug, der faldt i Fjor; 
 mit Hjaerte vaere en Bolig 
 for Kraefternes Kildevaeld, 
 med Mildhed og Fred fortrolig 
 .som Skovsus i Sommerkvaeld! 
 
 Uvaegerlig lad mig folge 
 det straengeste Livsenskrav, 
 og aldrig Taagerne dolge 
 Lyslandet bag Tidens Hav; 
 hver sviende Smaerte vaere 
 en gavnlig, rensende Tugt, 
 der lader mit Jordliv baere 
 en sundere, rigere Frugt! 
 
 ,,Der er intet, som do'r!" 
 
 Der er intet, som do'r! 
 
 Nej, leve skal alt, 
 
 fra Stjaernen til Bladet, 
 
 .der lydlost i Hostnatten faldt.
 
 95 
 
 Der er intet, som do'r! 
 Hver Sandhedens Drom 
 at Kaerlighed vugges 
 paa Lyshavets evige Strom. 
 
 Der er intet, som do'r! 
 Hvert Ord fra din Mund, 
 det moder du atter 
 i Regnskabets hellige Stuml. 
 
 Der er intet, som do'r! 
 Hver Taare, der randt, 
 hver legende Solsmil, 
 til Evighed Lonvejen fandt. 
 
 Der er intet, som do'r! 
 Men mork eller lys, 
 hver Daad og hver 'I anke 
 dig hilser paa Evigheds Kyst. 
 
 Der er intet, som do'r! 
 Alt, hvad som Guds Haand 
 bar formet, skal leve, 
 befriet fra Tyngsel og Baand. 
 
 Der er intet, som do'r! 
 Kun D0den skal do, 
 men alt i vort Jordliv 
 er spirende Evigheds-Fro.
 
 96 
 Ungdomsmod. 
 
 Jeg storme vil hvert skummelt Faengsel 
 der stanser Aanden paa sit Tog! 
 Jeg lose vil den bundne Laengsel 
 og Sandhedsfunken, gemt i Bog! 
 Jeg f01er Trang til stort at favne, 
 at trykke Verden til mit Bryst, 
 at tsende Haabets hoje Bavne 
 paa hver en m0rk og 0de Kyst! 
 
 Mit Ungdomsmod, mit lyse F01ge, 
 for nogen Pris jeg ofrer ej! 
 Det baerer mig paa Havets B01ge, 
 det bygger over Fjaeldet Vej. 
 Med det jeg kaekt ad Faren smiler, 
 og bejler frit til yErens Krans, 
 bag Kampen Kongebruden hviler, 
 hvor Gimleborgen staar i Glans. 
 
 Jeg 10fte vil min Arm til Vaerge 
 for dem, der sidder glemt, forladt, 
 og grue for de h0je Bjaerge 
 og for den sorte, kolde Nat! 
 Jeg kaster ud mig midt i Vrimlen, 
 hvor Livets mange Pulse slaa, 
 jeg tror, at Vejen op til Himlen 
 vil midt igennem Livet gaa. 
 
 Saa gammel vil jeg aldrig blive, 
 at jeg ej mere lever ungt,
 
 97 
 
 at jeg ej Kraefter bar at give 
 
 til Rejsning for alt sygt og tungt! 
 
 Saa klog jeg onsker ej at vasre, 
 
 at jeg til Troen kun bar nej, 
 
 min Fane skal den Indskrift baere; 
 
 i Pag't med Gud ad Lysets Vej! 
 
 Jeg elsker det vidunderlige 
 og tro'r, at Gud er St0vets Ven, 
 til Ksemper for bans Navn og Rige 
 jeg giver frydefuldt mig hen! 
 Til Liv at frelse, Bud at sende 
 til dem, som Faders Favn forlod, 
 til Haab at bjaerge, Blus at taende: 
 jeg vier dig, mit Ungdomsmod! 
 
 Manuelitas Sang. 
 (Af ,,Sejrende Krasfter".) 
 
 De kom, jeg skulde folge til Ungdomsleg og Lyst, 
 hvor tindrede mit 0je, hvor bol^ede mit Bryst! 
 
 Fra Sjerras hoje Tinder steg ned en iskold Vind, 
 men Blus og Roser taendte dog Glaeden paa min Kind. 
 
 Til Mandolinens Toner og Kastagnetters Klang 
 ban i en stoh ,, boleros" i Stjaernelys mig svang. 
 
 O hellige Guds Moder! hvad det var for en Dans! 
 Da fik min Laengsel Vinger og mine Dromme Glans."- 
 
 7*
 
 De kom, - - jeg skulde smykkes med Brudeslor 
 
 og Krans, 
 til Altret med ham traede i hoje Kserters Glans. 
 
 Men over Sjerras Tinder de morke Skyer hang, 
 det var, som sad der Taarer i Kirkeklokkens Klang. 
 
 Og i Orangelunden der gik et stille Sus, 
 
 men fra mit Hjaertes B01ger der steg et storre Brus. - 
 
 De kom, jeg skulde s ham for allersidste Gang, 
 de bar ham ud til Graven med Graad og Sorgesang. 
 
 Jeg kunde ikke graede, hos mig blev Ojet tort, 
 med ham blev alle Taarer og Smil til Graven f0rt. 
 
 Og taare!0s og haablos jeg saa' i Graven ned, 
 i Kisten ved hans Side laa al min Kaerlighed. 
 
 I Kisten ved hans Side, dr er mit Hvilested, 
 
 de"r gemmes al min Glaede, kun de"r jeg fanger Fred. 
 
 Dale og stige. 
 
 (Af ..Kilder i Dalen".) 
 
 Stige hojt dig lofte over Vrimlen, 
 vinde Navn, der flyver op mod Himlen! 
 Det er Maalet for de stolte Dromme 
 under Farten paa de dybe Stromme.
 
 99 
 
 Stige, til du naa'r de lyse Tinder, 
 de"r f hvor Aandens gyldne Kilde rinder, 
 hvori Fuglen dypper sine Vinger, 
 for den ind i Paradis sig svinger. 
 
 Stige, til du Kongebruden favner, 
 og bar vundet, hvad dit Hjaerte savner, 
 til det sidsce Trolddomsbaand du bryder, 
 og den store Frihedshymne lyder. 
 
 Stige, til de sidste Mure falde, 
 til du din kan Livets Lykke kalde, 
 til i dine Laengslers Land du bygger 
 og bar sejret over alle Skygger. 
 
 O, jeg elsker denne Flugt i Sindet, 
 det er den, som skaber Stordaads-Mindet! 
 Maalet hojt, saa h0jt, at det kan taale 
 Evighedens staerke, fulde Straale! 
 
 Dale dybt, for opad du kan stige, 
 det er Loven her i Stovets Rige; 
 vil blandt Stjaernerne du tage Saede, 
 maa du Dalens dunkle Veje traede. 
 
 Dale ned til Ydmyghedens Tempel, 
 praeges med Taalmodighedens Stempel, 
 gennem Kampen stadig Vingen ove, 
 og i Savnets Skygger Kraften prove.
 
 Det, som gyldne skal din Aftenrode, 
 maa for Ungdoms0jet herligt glode, 
 og kun ved at 10fte kaekt cit Vaerge, 
 bygges Huset paa de faste Bjaerge. 
 
 Dale dybt, del er saa svaert at nemme, 
 de"t den kaekke vil saa gaerne glemme, 
 dog igennem Korsets dybe Dale 
 sno'r sig Vejen op til Himlens Sale. 
 
 Den lonlige Graad. 
 
 (Af ,,Kilder i Dalen".) 
 
 Der hulker et Barn i hvert Menneskebryst, 
 
 men Verden det sjaelden vil h0re, 
 
 den skammer sig halvt ved den graedende-K0st 
 
 og s0ger i Dognst sin fattige Tr0st 
 
 og laaner ej Barnet sit Ore. 
 
 Det graeder i L0n for det fagreste Guld, 
 det mindes de kronede Dage, 
 da Himlen af tindrende Stjaerner var fuld, 
 og Helvedes Slange ej kr0b over Muld, 
 og Synden en uskreven Sage. 
 
 Der sidder en Mo i det lukkede Fjdeld, 
 saa savnfuld hun Guldharpen r0rer; 
 og lytter du blot i den skumrende Kvaeld r 
 af klagende Toner et gaadefuldt Vaeld 
 med Gysen og Undren du horer.
 
 IOI 
 
 Du kender det Barn, og du kender den Mo, 
 du'selv jo dem begge mon huse! 
 der toner et Ord over stormrorte So, 
 fra Himlen det lyder: du skal ikke do, 
 hvor maegtigt end Bolgerne bruse! 
 
 Og tager du mod det velsignede Ord, 
 
 da tier den grsedende lille, 
 
 da falder der Lys over Livet paa Jord 
 
 og ind i det Fjteld, hvor den graadfagre bo'r, 
 
 Befrielsens Sang vil hun spille. 
 
 Med Doden for Oje. 
 
 Ead bar jeg ikke sagt det 
 til mine Blomster smaa, 
 jeg skal, naar Skoven falmer, 
 med dem i Graven gaa. 
 
 Og Fuglen ve"d det ikke, 
 at det er sidste Gang 
 jeg sidder her i Solskin 
 og lytter til dens Sang! 
 
 Og Havet aner intet, 
 det ligger blankt o tyst, 
 det kender ej de Bolger 
 her inde i mit Bryst.
 
 102 
 
 Selv han, som er mig kaerest 
 af alle her paa Jord, 
 ej ve"d, at snart i Graven 
 bans lille Pige bo'r. 
 
 Kun Natten har jeg sagt det 
 og ved dens Bryst det gemt, 
 at snart jeg som en Skygge 
 forsvinder, vorder glemt! 
 
 Kun Stjsernerne de tavse, 
 har jeg betroet det til, 
 og til min lille Tue 
 de venligt smile vil. 
 
 Tilgiv mig, Gud, du kasre! 
 Jeg har saa lidet Mod 
 og se"r med skraemte 0jne 
 ned i den sorte Flod. 
 
 Dens skumle Bolger lukke 
 sig over alle Haab 
 og spotter Hjsertets Dromme r 
 dets Suk og Angestraab. 
 
 Din Himmel er vist dejlig, 
 bag ved al Gravens Gru: 
 men gid jeg maatte blive 
 paa Jorden lidt endnu!
 
 Gb'glerens Kvinde. 
 
 (Skrevet i Verona, Italiei', 1869.) 
 
 Ude paa Torvet staar Goglerens Viv, 
 Maengden klapper og raaher, 
 tsenkei, hun lever et fuglefrit Liv, - 
 Maengden taenker som Taaber. 
 
 Maengden kun se"r paa den spraglede Dragt, 
 paa de florlette Klaeder, 
 aner ej, bag ved den lurvede Pragt 
 Hjaertet sorrigfuldt graeder. 
 
 Smilet er lojet og Glaeden er torn: 
 naar hun kysser paa Finger, 
 synes hun tit, at en spottende Dom 
 gennem Bifaldet klinger. 
 
 ,,Rygeen jeg vendte mit Faedreneland, 
 Hjemmet, fredlyst og stille, 
 kasted' mig hen til den fremmede Mand 
 og blev Goglerens Frille. 
 
 ,,Moder, jeg lob fra din kaerlige Favn, 
 Lykken vilde jeg friste! 
 bode jeg maatte med Sorger og Savn, 
 har ej mere at miste! 
 
 ,,Ungdom o^ Skonhed og .-Ere forsvandt 
 mellem visnede Kranse, 
 Lykken, jeg dromte, ret aldrig jeg fandt! 
 Hu hej! Goglerne danse!" 
 
 (Af ,,Alperoser".)
 
 Lystider. 
 
 (Af ,,Sylvia".) 
 
 Dagen er lys, og Dagen er lang, 
 al Ting omkring mig er bare Sang! 
 Rundt om det bruser og klinger, 
 danser og leger og springer! 
 
 Vinden er frisk, og Solen er varm, 
 Haabet foran mig i Straalekarm 
 livsglad og jublende k0rer, 
 og jeg ve*d nok, hvor det forer! 
 
 Skyen er let og sejler saa kaek, 
 smiler ad Blaesten: fej bare vnek! 
 Men naar saa Solen den moder, 
 rodmer den, blusser og g!0der. 
 
 Bolgen er tavs og Havet er blankt, 
 Skibet derude saa stolt og rankt! 
 Gyngende, vuggende Flanker, 
 ligner I Ungdommens Tanker! 
 
 Livet er stort, og Livet er rigt, 
 aldrig forhen jeg anede sligt! 
 Ud mine fagreste Dr0mme 
 glider paa straalende Str0mme! 
 
 Solguld foran og Solguld bagved, 
 al Ting omkring mig er Kaerlighed! 
 Aa, hvor Guds Verden er yndig, 
 selv om den ogsaa er syndig!
 
 Forvandlede Lystider. 
 
 (Af ..Sylvia".) 
 
 Dagen er lang, og Dagen er mork, 
 al Ting omkring mig er bare Ork! 
 Rundt om mig Dodninger danse, 
 lege med visnede Kranse. 
 
 Vinden er barsk, og Solen er slukt, 
 Lyset er nedbraendt og Doren lukt! 
 Livshaabets jublende Sange 
 Natten bar taget til Fange! 
 
 Skyen er sort og hviler saa tun^t, 
 knugende Livet, der er saa ungt! 
 Alle Smaastjaernerne blegne, 
 alle Smaablomsterne segne! 
 
 B01gen gaar hojt rned knusende Slag, 
 Skibet derude er kun et Vrag, 
 drivende Stumper og Flanker 
 som mine sorgslagne Tanker! 
 
 Livet er trangt og tykkes mig svsert, 
 Gravene gemme, hvad jeg bar kaert, 
 nys mine fagreste Drpmme 
 sank i de brusende Str0mme! 
 
 Ligsyn foran og Ligsyn bagved! 
 Spottende Roster: far hen! far ned! 
 Aa, hvor dog Verden er 0de! 
 Bare jeg laa mellem dode!
 
 io6 
 Sandhed og Keerlighed. 
 
 Sandhedens Gud! lad Sandhedens Dag 
 
 gyldne det fattigste Hyttetag! 
 
 Varmende, glodende, 
 
 Hjsertetrang modende, 
 
 tusinde straalende Lystanker f^dende, 
 
 skride den frem! 
 
 Tindrende, sejrende, 
 
 maegtig henvejrende 
 
 lysraedde Genfaerd, i Tusmorket lejrende, 
 
 nyskabe Jorden til Sandhedens Hjem! 
 
 Sandhedens Gud! o traed dine Spor, 
 
 Lysspor med Livsbud paa morke Jord, 
 
 hvori de klagende, 
 
 stille forsagende, 
 
 modes en Gang med det msegtigt betagende, 
 
 det, som ej do'r! 
 
 Kamp med det gyserule, 
 
 knugende, frysende! 
 
 men under Kampen opelskes et lysende 
 
 Livskuld af Blomster, naar Ishavet to'r. 
 
 Sandheden gro'r, mens Daarene 16, 
 
 vokser i Vaarsol og Vintersne, 
 
 vokser til susende, 
 
 maegtigt frembrusende 
 
 Stormkast, det morkeste Pavedom knusende!
 
 Frihedens Brus! 
 
 Kom som en syngende, 
 
 Livet foryngende 
 
 Stormfugl paa lysdabte Luftbolger gyngende! 
 
 rens os fra St0vet i Kirke og Has' 
 
 Kserligheds Gud! lad skon som en Brud 
 
 Kaerlighed vandre i Straaleskrud 
 
 ind til de slidende 
 
 savnfulde, stridende! 
 
 Ned til de glemte, de tyngede, lidende, 
 
 ned til de smaa! 
 
 Kom som den smilende, 
 
 laengselsfuld ilende, 
 
 gladest i Elskerens Favnetag hvilende! 
 
 B0j dig til dem, der ved Afgrunden staa! 
 
 Kaerlighed, du, som Livet gor rigt, 
 
 saa selv det rigeste Ungdomsdigt 
 
 har ej det klingende, 
 
 smaertebetvingende, 
 
 ind i en salig Hengivelse bringende, 
 
 som du det har! 
 
 Glid som en svommende 
 
 Sangsvane, drommende, 
 
 hen over Livet, det bolgende, strommende! 
 
 Giv vore Sp3rgsmaal det herligste Svar!
 
 Io8 
 
 Stjsernerne. 
 
 (Af ,,Alperoser".) 
 
 (1870.) 
 
 Der sejle de hen i Dybet, 
 hvor aldrig en Bolge gaar, 
 som tusinde Lys-Naturer, 
 hver Straale til Jorden naa'r. 
 
 Saa underligt tyst og stille 
 de gaar deres stille Vej; 
 og Tider folge paa Tider, 
 men Sjaernen forandres ej. 
 
 Saa lille er selv den storste 
 for Ojet en gylden Prik. 
 Uendelig stor den mindste, 
 og Lysglans fra Gud den fik. 
 
 I kaere, venlige Stjaerner, 
 der smile til alle ned; 
 som I er Himlen den samme, 
 den samme er og Guds Fred. 
 
 Som I Gud lokker og vinker 
 os Syndere til sit Bryst; 
 som 1 bans Kaerlighed straaler, 
 til Slaegtens evige Trost. 
 
 Men Slaegten vil ej begribe 
 Guds Stjaerners himmelske Sprog, 
 den laeser med Blindheds 0je 
 Naturens hellige Bog.
 
 log 
 
 Til hende. 
 
 (Af ,,Praerierosen".) 
 
 Jeg sr i dine Blikkes 
 dejlige blaa 
 et Havdyb, hvori lege 
 Solskyer smaa. 
 
 Jeg ser paa dine Kinders 
 braendende Glod, 
 og farveblind mig tykkes, 
 Verden rosenrod. 
 
 Jeg sir din unge, runde, 
 svulmende Barm, 
 hvor tit du lod mig hvile, 
 blussende varm. 
 
 Jeg se'r dig ind i Hjaertets 
 lonligste Vraa, 
 kun lyse, rene Tanker 
 barer jeg paa. 
 
 Jeg lytter til din Stemmes 
 dragende Klang, 
 og alle mine Dromme 
 blive til Sang! 
 
 Jeg kommer, lad os f01ges, 
 
 Livet er rigt! 
 
 Det vorde skal et dejligt 
 
 Kaerligheds-Digt.
 
 no 
 
 Savn. 
 
 (Af ..Maleren".) 
 
 Jeg kan ej synge som f0r med Lyst, 
 jeg kan ej Tonerne finde! 
 Det er, som om de forlod mit Bryst 
 og sank i Graven med hend* 3 ! 
 
 Med hende! 
 
 Jeg kan ej sige, hvad heist jeg vil, 
 jeg efter Ordet mon famle! 
 Det er, som Ordenes Straengespil 
 sig kun om hende kan samle! 
 
 Om hende! 
 
 Jeg kan ej kaempe som for med Haab, 
 at jeg skal Livslykken vinde; 
 ti Tvivlen spotter med haese Raab, 
 mit Mod blev borte med hende! 
 
 Med hende! 
 
 Jeg kan ej vandre som for saa trygt, 
 I Natten Vejene ende; 
 min Sjael er saaret, mit Hjaerte sygt 
 og bliver karsk f0rst hos hende! 
 
 Hos hende!
 
 Lyksaligt Nytaar! 
 
 Tone: O, Kristelighed. 
 
 Lyksaligt Nytaar, 
 
 mens Dagene skitte med vekslende Kaar! 
 Vi byde ,,Guds Fred" til de tyngede Sind, 
 til alle de traette med Taarer paa Kind; 
 vi byde til Hvile hvert Menneskesavn 
 
 i Frelserens Favn. 
 
 Lyksaligt Nytaar, 
 
 med Haab, der vil fryde som Lovspring i Vaar! 
 Et Haab, der vil 10fte det synkende Mod 
 og taende Begejstringens lid i vort Blod, 
 med Vaekst for alt aedelt i Menneskebryst 
 
 til Englenes Lyst. 
 
 Lyksaligt Nytaar, 
 
 med Lasgedom sand for hvert sviende Sa;ir, 
 med Fremgang for alt, som til Lyset bar Trang, 
 for Ordet med Sandheds og Kaerligheds Klang, 
 for hver, der som Frihedens flammende Tolk 
 
 vil lofte sit Folk! 
 
 Lyksaligt Nytaar, 
 
 trods alt, hvad om D0d og om Undergang spaar! 
 Lad Stormene fnyse, vi bo i det Hus, 
 som, bygget paa Klippen, ej synker i Grus, 
 hvor Glasden, hvis 10nlige Vaeld er vor Tro, 
 
 har blivende Bo.
 
 Lyksaligt Nytaar, 
 
 med Kamp, indtil Sandheden sejrende staar! 
 O, lad os med Nytaarets daemrende Dag 
 taet flokkes om Korsherrens hellige Flag, 
 vor Livsdrom, trods Verdens forvirrede Larm, 
 
 har Stjaerner til Karm. 
 
 Lyksaligt Nytaar, 
 
 lidt naermere Maalet i Dag end i Gaar! 
 Guds Fred med vort Folk og vort Fsedreneland! 
 Guds Fred med hver Sj el pia den fremmede Strand! 
 Guds Fred, medens nedad o^ opad det gaar! 
 
 Lyksaligt Nytaar! 
 
 Jesus i Favn. 
 
 Tone: Blomster i Vaar. 
 
 Jesus i Favn ! 
 Skriv paa din Fane bans hellige Navn! 
 
 St0d saa fra Land, 
 bort fra den flade og slikkede Strand! 
 
 Trygt kan du gynge 
 ude, hvor Svanerne synge. 
 
 Jesus i Favn! 
 Taend paa bans hellige Alter din Bavn! 
 
 Da kan du kaek 
 staa paa din Skudes det gyngende Daek; 
 
 ti hvor den lyser, 
 Ondskabens Haerskare gyser.
 
 "3 
 
 Jesus i Favn! 
 saa kan du baere det tungeste Savn; 
 
 svobes i Sorg 
 end dine Dr0mmes den solblanke Borg, 
 
 Vej kan du finde 
 op til den hojeste Tinde. 
 
 Jesus i Favn! 
 Indtil du lander i Himmerigs Havn, 
 
 frejdig og glad 
 Irods alle Fjendernes buldrende Had, 
 
 og for dit Oje 
 straaler de evige Hoje. 
 
 Et godt Nytaar. 
 
 Et godt Nytaar vi bede nu, 
 
 vor Fader god, det give du! 
 
 Vor Tarv og Trans kom mildt i Hu! 
 
 Lys over os, o Gud, din Fred! 
 
 Et godt Nytaar i Hus og Hjem! 
 Hold borte, hvad der 0der dem! 
 Lad i dit Spor os skride frem! 
 
 Lys over os, o Gud, din Fred! 
 
 Et godt Nytaar i Jesu Navn! 
 Lad trygt os i din Faderfavn 
 kun laegge Haab og Frygt og Savn! 
 
 Lys over os, o Gud, din Fred! 
 
 8*
 
 "4 
 
 Et godt Nytaar, og godt det gaar, 
 naar vore Hjaertcr he'll du faar, 
 og vi hos dig bar Bornekaar. 
 - Lys over os, o Gud, din Fred! 
 
 Et godt Nvtaar, lad op og ned 
 saa Vejen gaa, naar kun vi ve"d, 
 du folger os med Kaerlighed! 
 Lys over os, o Gud, din Fred! 
 
 Korset. 
 
 Tone: Tag det sorte Kors fra Graven. 
 ,,Kryb til Korset", Verden siger 
 tit med Spot og kaad i Mund, 
 naar sin Bejler Lykken sviger 
 i en mork og bange Stund; 
 ti den tanker Suk og Graad, 
 fattigt Liv foruden Daad, 
 under Korset kun kan findes, 
 medens Lys og Glsede bindes. 
 
 ,,Kryb til Korset", Talen lyder 
 som en lystig Sp0g og Skaemt; 
 ti hvad Korsets Tegn betyder, 
 bar de fleste balvvcjs glemt; 
 dog forsvandt fra denne Jord 
 Korsets Tegn og Korsets Ord, 
 da fik D0den Enevaelde, 
 ingen Magt den kunde faelde.
 
 1 1 
 
 Dog er Korset ej et Maerke 
 kun paa bitter Sorg og Nod; 
 ti det gor Guds Kaemper staerke, 
 saa for det kun skaelver Dod; 
 ej til Ligfifird, Klagesang, 
 kalder det, men Sejersgang; 
 intet Lys vil Korset slukke, 
 ingen Glaedens D0r tillukke! 
 
 Under Korset Kilden springer, 
 hvoraf Livets Haab opstaar, 
 der er Sus af Englevinger, 
 der er Dag med Sol og Vaar; 
 der opelsker os Guds Aand, 
 signer os vor Herres Haand 
 til med Smil at mode Graven, 
 se, at bag ved er Guds-Haven. 
 
 Ej vi krybe, nej, vi boje 
 dybt os for vor Frelsermand: 
 ti fia Korset se"r vort Oje 
 Stigen, rejst til Livets Land; 
 Korset, hvor ban naglet blev, 
 som med Blod vort Fribrev skrev, 
 er for Kristen-Menigheden 
 Tegnet paa Guds-Kaerligheden. 
 
 Ej vi krybe tor som Slaver, 
 men med et Halleluja 
 takke vi for Naadens Gaver, 
 naar vi staa paa Golgata:
 
 n6 
 
 det er intet Raedslers Sted, 
 nej, der aander Herrens Fred; 
 ti de"r bar vor Frelser sejret, 
 al vor Sorg og Frygt henvejret. 
 
 Kongesnaekken. 
 
 (Af ,,Sejrende Krefter". 
 
 Der sejler en Kongesnsekke 
 fra Jord til Forklarelsens Land, 
 fuld sikker k!0ver den Bolgen 
 og stsevner mod solklar Strand. 
 
 Paa Livsdybets dunkle S l tr0mme 
 der drive saa mange Vrag, 
 den stolteste Rejsning falder 
 for Bolgens maegtige Slag. 
 
 Paa Livsdybets dunkle Str0mme 
 gaar Paradissnaekken frem, 
 den glider i Storm og Stille 
 mod evige Kaerligheds Hjem. 
 
 Den sejler trygt mellem Grunde, 
 den sejler mod Strom og Vind, 
 den barer Guds Riges Kaemper 
 til Staden paa Bjaergetind. 
 
 Og fremmest i Stavnen stander 
 den storste blandt herlige Msend,
 
 bans Aasyn lyser som Solen, 
 han smiler til mindste Svend. 
 
 Han lofter fra Afgrundsdybet 
 det synkende Sjaelevrag, 
 som gyser for Undergangen 
 og laenges mod Frelsens Dag. 
 
 Da blusse de blege Kinder, 
 da fryder sig frigjort Aand, 
 og priser den store Konges 
 livsalige Frelserhaand. 
 
 Glad fylder den Herre sit Langskib 
 med Skarer fra Vest og Ost, 
 der folge med grebne Hjaerter 
 bans kaldende Hyrderost. 
 
 Og over dem festligt vajer - 
 det korssmykte Kongeflag, 
 mens Natten og Doden gruer 
 ved Glansen fra Sejrens Dag. 
 
 Alt glode de evige Hoje, 
 det er kun en liden Stund, 
 saa 10be vi ind i Havnen, 
 omkranset af Livets Lund.
 
 n8 
 ,,Herrens Ord var dyrt i Landet". 
 
 Tone: Tag del sorte Kors fra Graven. 
 ,,Herrens Ord var dyrt i Landet'-', 
 ingen Syner, ingen Daad! 
 Israel laa overmandet, 
 staerkest var de onde Raad; 
 ingen Syner, ingen Daad, 
 hist og her kun sagte Graad; 
 over Juda Blomstervange 
 hortes ingen Heltesange. 
 
 ,,Herrens Ord var dyrt i Landet", 
 og den gamle Tro var glemt, 
 det var som naar Orkensandet 
 har for Kildevseldet gemt; 
 ingen Syner, ingen Daad, 
 Livet hang som i en Traad; 
 men som Sol staar op af Vandet, 
 Dag det blev paa ny i Landet. 
 
 ,,Herrens Ord var dyrt i Landet", 
 ingen Syner, Folket vildt; 
 Isra'ls Haab laa sygt og strandet, 
 Varselsordet syntes spildt, 
 ingen Syner, ingen Daad, 
 Haabet som en grundstodt Baad, 
 Folkets rige Ungdomsdromme 
 splittet af de onde Stromme.
 
 "9 
 
 ,,Herren Ord var dyrt i Landet", 
 ingen paa sit Liv var tryg; 
 kunde det vel vaere andet, 
 naar til Gud der vendtes Ryg? 
 Men hvor slet det end var vendt, 
 Herrens Lampe var dog taendt, 
 og til Samuel, den unge, 
 givet blev Profetens Tunge. 
 
 ,, Herrens Ord var dyrt i Landet", 
 ingen Syner, ingen Daad! 
 Da, som Sol staar op af Vandet, 
 Smilet lyser gennem Graad; 
 Samuel, i Aanden staerk, 
 over Daad og Helteveerk: 
 Ordet ildner, trdster, frycler, 
 Altret rejses, Sangen lyder. 
 
 ,, Herrens Ord var dyrt i Landet <( 
 
 mangen Gang, mens Tiden skred, 
 
 og det var, som Orkensandet 
 
 tyst hen over Livet gled: 
 
 men hvor slet det end var vendt, 
 
 Herrens Lampe var dog taendt, 
 
 og en Samuel blev funden, 
 
 og med ham slog Rejsningsstunden. 
 
 Herrens Ord er Lys i Landet, 
 selv hvor D0dens Trone staar, 
 det g0r frugtbart Orkensandet, 
 planter midt i Vintren Vaar,
 
 I2O 
 
 skaber Syner, skaber Daad, 
 bryder D0dens bitre Braad, 
 iylder Hjaerterne med Glaede, 
 saa kun Helvede maa grsede. 
 
 Englene. 
 
 (Af ,,Alperoser".) 
 
 Tone: Guds Menighed, syng for vor Skaber i Len. 
 Der leger en Engel for Vuggerne smaa, 
 
 Livet er saa skont! 
 
 De favreste Blomster han laegger derpaa 
 og synger: Tro kun paa vor Herre! 
 
 Der leger en Engel i Vaarsolens Glans, 
 
 Livet er saa skont! 
 
 Han raekker os Haabets rigt farvede Krans, 
 og vinker til Daad og til Lykke! 
 
 Der leger en Engel i Skaersommer-Kvseld, 
 
 Livet er saa skont! 
 
 Han taender den hellige Glpd i vor Sjael, 
 at leve det bliver at elskc. 
 
 Der leger en Engel ved Efteraars-Tid, 
 
 Livet er saa skont! 
 
 Han kvaeger vort Hjaerte i Trsengsel og Strid 
 .med Draaber fra Mindernes Kilde.
 
 J2I 
 
 Guds Engle os folge fra Vugge til Grav, 
 
 Livet er saa sk^nt! 
 
 Og med os de flyve til Landet bag Hav, 
 hvor Livet ej skaemmes og seldes. 
 
 Og D0den bli'r kun som en drivende Sky, 
 
 Livet er saa skont! 
 
 Naar Skyen henfarer, s Sol vi paa ny 
 med Dagen, som aldrig vil kvaelde. 
 
 Der laere vi Tonen til Englenes Kor, 
 
 Livet er saa skont! 
 
 naar Saede vi tage om Brudgommens Bord, 
 og Hojsangen fylder Guds Himle. 
 
 Morgenstj sememes Sang. 
 
 Der staar i de gamle Skrifter, 
 at Morgenstjcernerne sang, 
 og alle Guds Born mon juble, 
 da Jorden til Liv udsprang. 
 
 Hvor meget der end er syndet 
 og graedt paa den gamle Jord: 
 bin forste jublende Lovsang 
 ej.ganske herfra dog fo'r. 
 
 Hin forste jublende Lovsang 
 af Stjaerner og Englekor 
 end fylder med fagre Dromme, 
 det fattigste Liv paa Jord.
 
 122 
 
 Den dirrer fra skjulte Straenge 
 i Luft og paa Land og Hav 
 og kiinger som Paaskesalme 
 fra taareduggede Grav. 
 
 Ja, hele Naturen stammer 
 paa Morgensrjaernernes Sang; 
 det haaber selv mindste Smaafugl, 
 at synge den fuldt en Gang. 
 
 Et e"neste Menneskehjaerte, 
 har hojere Livsvserdi 
 end hele Naturens Tempel 
 med Skonhedsbilleder i. 
 
 Hvert eneste Menneskehjaerte 
 trods Faldet med Sorg og Skam 
 dog baerer den Eviges Billed 
 og Isenges og higer mod ham. 
 
 Der bruser fra Sjaeledybet 
 en underfuld, maegtig Klang, 
 og det er de brudte Toner 
 af Morgenstjaernernes Sang. 
 
 Naar Jorden sig e"n Gang lofter 
 som nyfodt, i Flamrner dobt, 
 paa Morgenstjaernernes Kojsang 
 da jubler hver dyrekobt.
 
 123 
 
 Ti Menneskehjaerter bedre 
 kan synge Guds Naades Lov 
 end Engle og Morgenstjaerner 
 og Fuglene smaa i Skov. 
 
 Kun faldne rigtig kan fatte 
 det store Rejsningens Ord, 
 kun Fanner forstaa, hvad Glaede 
 i Navnet ,,Genioser" bo'r. 
 
 Saa vorde de gamle Toner 
 fra Skabelsens Morgensk?er 
 en jublende Hojmessesalme 
 fra bkabningens frelste Haer. 
 
 I Herrens Tjeneste. 
 
 (1875-) 
 
 Tone: Der stremmer en Flod mod det evige Hav 
 Vi rejse omkring med det dejligste Bud, 
 der hortes ej bedre paa Jord, 
 vi fik det af evige Sandheds Gud 
 med Livets forlosende Ord. 
 
 Vi raabs det ud til den flygtige Slaegt 
 og ind i den larmende Tid: 
 det Budskab vi bringe bar Evigheds V^gt, 
 saa Krsefterne komme i Stria.
 
 124 
 
 Naar Hjaertet er sygt, og naar Synet er trangt, 
 og Glaeden et drivende Vrag; 
 det aabner dit Blik, og du skuer saa langt, 
 he'll ind i den solklare Dag. 
 
 Og ledes du ved den fortaerende Glans, 
 som Verden bar pyntet sig med, 
 og bejler dit Hjaerte til Kaempernes Krans 
 til Kroner, hvor Perlen er Fred. 
 
 Tag da mod vort Budskab, det melder om Glans, 
 som haver for Evighed Vaerd, 
 det frelser fra D0den din stovbundne Sans, 
 med Fred under blinkende Svaerd. 
 
 Ja, sidder med Graad du for Livets Forlis, - 
 vi hilse, vi synge: Guds Fred! 
 Ti Ordet opelsker et Guds-Paradis 
 paa vildeste, odeste Sted. 
 
 Vi rejse omkring med det dejligste Ord 
 om Kjerligheds-Livet i Gud, 
 det toner saa frydeligt hen over Jord, 
 og Klangen skal aldrig do ud. 
 
 Med Ordet vi staa for det spottende Smil, 
 det klogtige, daarende Vid, 
 hvor Hjaertet, skont saaret af Dodens Pil, 
 dog le*r med den lystige 'I id.
 
 Med Ordet vi mode det duggede Blik 
 og Hjaertet, hvor Laengslerne bo, 
 hvor Lyset i Natten ej ganske forgik, 
 hvor Paradis-Minderne gro. 
 
 Vi raabe det ud som Guds Kaerligheds Ont 
 til hver, som er angstfuld og svag: 
 det lofter dig op fra den larmende Jord, 
 he'll ind i den solklare Dag. 
 
 Den samme Gud. 
 
 Den samme Gud, som mejsler, danner Taaren 
 og kalder den fra skjulte Kilder frem, 
 hvert Lserkeslag, hvert Solkys giver \"aaren, 
 der Jorden gor til Skonheds rige Hjem. 
 
 Den samme Gud, som Livets Traade slynger 
 og styrer Kongers og de vists Raad, 
 han lyser Fred, hvor Barnevuggen gynger, 
 hver aedel Drom han lofter op til Daad. 
 
 Den samme Gu J, som leder hver en Stjaerne, 
 
 der sejler stolt paa Himlens dybe So, 
 
 har Spirekraft lagt i hver lille Kaerne 
 
 og Muldjord skabt selv til det mindste Fro. 
 
 Den samme Gud, som Rosenknoppen vaeder 
 i Morgenduggens rene Straalebad,
 
 126 
 
 ban kysser kserligt den, som ensomt graeder, 
 og gor ham midt i Traengslen tryg og glad. 
 
 Den samme Gud. som styrer Stormens Engel, 
 naar den paa staerke Vinger bruser frem, 
 ban holder i sin Hand hver Blomsterstaengel, 
 hver Fuglerede, dybt i Skovens Gem. 
 
 Den samme Gud, hvis Lynildsoje skuer 
 hvert Solsystem og hver en Londom ve"d, 
 han bygger sig et Hjem med Tempelbuer 
 i hvert et Bryst, der huser Kaerlighed. 
 
 Den samme Gud, som Spurvens Unger mader 
 og klaeder Liljen, der paa Marken staar, 
 er din og rnin, er alle Verdners Fader, 
 og talt er selv vert mindste Hovedhaar! 
 
 Den samme Gud, som i sin Straalehimmel 
 omkring sig har den staerke Englehser, 
 han favner dog al Jordens Bornevrimmel, 
 der er ej e"n, han ikke haver kaer. 
 
 En Praest. 
 
 (Af ,,Solglimt".) 
 
 Han laa og skjalv i Dodens Stand, 
 det dirred tungt omkring hans Mund, 
 han trykked Praestens Haand, der stod 
 med angstfuld Sind og lidet Mod.
 
 .,,O, sig mig, Freest, hvis du det ve"d, 
 er der bag Grav en Evighed? 
 Men giv mig ingen Teori, 
 husk, snart er alt med mig forbi! 
 
 ,,Nej, byd mig intet Hjaernespind! 
 5e" Doden kysser alt min Kind! 
 Ej Talemaader mer slaar til, - 
 nej, Sandhed kun jeg here vil! 
 
 .,,Hvad de"r og de"r at laese staar, 
 hvad lasrde gaetted paa i Gaar, 
 er ikke, hvad jeg vide vil, 
 men kun, hvad bliver jeg nu til? 
 
 ,,Hvor gaar jeg hen? hvad aabner sig, 
 naar Doren lukkes efter mig? 
 Jeg Vished, Vished sporger om, 
 ej Kirkens eller Verdens Dom. 
 
 ,,Hvert andet Spargsmaal synker ned, 
 men det, er der en Evighed? 
 Hvor gaar jeg hen i nseste Xu? 
 Det fylder mig med Nattens Gru ! 
 
 ,,Nu, Prsest, om du det kan, saa giv 
 mig Vished om det andet Liv! 
 Sig mig det, hvis du noget ve"d, 
 .hvad gemmer Ordet Evighed?
 
 128 
 
 ,,Er her den sidste Graense sat? 
 Er Livets Maal den sorte Nat? 
 og er det sandt, hvad skrevet staar, 
 at dod Mand til sin Dommer gaa'r? 
 
 ,,Men svar mig sanddru! dolg det ej! 
 Hvis bag ved Graven du ser Vej! 
 Og se'r du ingen, sig det frit; 
 ti tomme Eraser baade lidt! 
 
 ,,Fortael mig ej, at jeg var god, 
 at Pligtens Vej jeg ej forlod, 
 at jeg et Monster var som faa, 
 og derfor nok skal Himlen naa'. 
 
 ,,Jeg vd det bedre, foler grant, 
 kun til mig selv jeg Kranse bandt, 
 og kun mit eget sogte jeg, - 
 jeg gyser Doden knuger mig!" 
 
 Tavs stod den unge, laerde Praest 
 i Sjaeleangstens kolde Blaest; 
 her laa en Sjael ved Gravens Rand 
 og hvisked: trost mig, men vser sand! 
 
 Tit havde ban dybsindigt talt 
 og Blomster og smaa Engle malt, 
 delt Trosten ud saa rundelig 
 om Gensyn hist i Himmerig.
 
 Tit naar bans Tankes Lynglimt steg, 
 
 blev mangen Synder raed og bleg, 
 
 og formfuldendt bans Tale flod 
 
 snart skarp og staerk, snart varm og b!0d. 
 
 Som Praest med Kirkens Myndighed 
 alt Svaermeri ban fluks slog ned 
 og nod fuld mangen Sejersrus, 
 naar fyldt til Traengsel var Guds Hus: 
 
 Hvor Talen, snart som Tordenbrag, 
 og snart som blode Harpeslag, 
 de mange Hjaerter tryllebandt 
 og ingen spurgte: Er del sandt? 
 
 Men her, her laa en Sjael og stred 
 og bad om Lys, naar Sol gik ned, 
 og her, foran den store Nod, 
 ban folte, Stene blev bans Brod. 
 
 Med Gysen hos sig selv ban fandt 
 en Tviv), der hvisked: Var det sandt? 
 Og tro'de jeg det selv fuldt ud, 
 det Ord, jeg sagde, kom fra Gud? 
 
 Naar dristig jeg min Tales Traad 
 gav Navn af Herrens Ord og Raad, 
 og ddrtil Folkets Tanke bandt, 
 var for min egen Sjael det sandt?
 
 Han stirrer paa den syge ned, - 
 en Skygge gennem Stuen gled, 
 et Nodskrig og et Suk der Idd, - 
 saa blev det stille, - - han var dod! 
 
 Han fik ej Lys, han faridt ej Fred, 
 f0r over Graensen tyst han skred! 
 Det var, som dette brustne Blik 
 igennem Praestens Hjcerte gik: 
 
 Som stasvned det til Dom ham ind 
 og lagde Angsten i hans Sind; 
 det m0dte ham, hvor hen han saa', 
 og alt som i en Taage laa. 
 
 Men hjemme bojer han i Lon 
 
 sit Hjaerte til en ydmyg Bon: 
 
 ,,Tag fra mig, Gud, den Ro's, jeg vandt, 
 
 og giv mig kun at talc sandt! 
 
 ,,At tale sandt om dig og dit, 
 om Naaden din og Faldet mit, 
 om Livets Alvor, D0dens Gru, 
 med Flammeord, men kaerlig Hu. 
 
 ,,Hver Gang min Tanke rsekke vil 
 ud efter Verdens Skyggespil 
 og stirrer blind paa Dognets Glans 
 og bejler til dets falske Krans.
 
 13* 
 
 ,,Og hver Gang jeg mig drommer stor 
 og Hovmod i mit Hjaerte bo'r, 
 og hver Gang glad jeg lytter til, 
 naar Lognens Aand mig smigre vil: 
 
 ,,Da drag til Minde mig bin Mand, 
 der laa med Gru ved Gravens Rand 
 og bad i sidste Kuldegys 
 om Livets Ord med Sandheds Lys: 
 
 ,,Men bad forgaeves og fo'r hen, 
 hvor fra ej nogen kom igen; 
 jeg kunde ej, jeg turde ej 
 igennem Graven vise Vej! 
 
 ,,Jeg folte, al min Klogt og Kunst 
 var her kun falske Taagers Dunst, 
 elendig, fattig d^r jeg stod, 
 og knust var alt mit kaekke Mod! 
 
 ,,Ja, drag mig del til Minde, Gud, 
 og lad det aldrig slettes ud! 
 Bliv du mit Liv, mit Lys, min Fred, 
 og sign mit Virke, ja, virk med! 
 
 ,.Ti uden dig, jeg foler grant, 
 er al min Gerning Gogl og Tant, 
 men salv du mig med Xaadens Aand 
 og for mig med din hojre Haand!"
 
 J_32_ 
 
 Saa 10d bans B0n, og fra den Dag 
 ban praeked ikke: ,,far i Mag"! 
 men: ,,ka3mp alvorligt! grib i Tro 
 det Ord, som over Grav slaar Bro!" 
 
 Af Aandens Malm bans Tale klang, 
 var blod dog som en Vuggesang, 
 som Sommersolen, staerk og klar, 
 den Lyset ud i Verden bar. 
 
 Til den, hvis Kind i Sorg blev bleg, 
 til den, som falske Venner sveg, 
 til den, som Synden slog til Vrag, 
 som modlos blev paa Kampens Dag: 
 
 Han kom med Fred og Lys og Tr0st, 
 og altid kaerlig 10d bans R0st; 
 ban Verdens Ros ej mere vandt, 
 men hvad han sagde, det var sandt. 
 
 Gravens Londom. 
 
 O, naar jeg tit bar se"t og laest og taenkt mig traet, 
 saa standser Tanken dog altid paa sarnme Plet: 
 hvad gemmer Graven i sit kolde, dunkle Sk0d? 
 Og hvilken Londom er der skjult i Ordet D0d? 
 Ja, Sfinksen sidder kold og, nu som altid, stirrer 
 paa mig, naar mer og mer min Tanke sig forvirrer.
 
 133 
 
 Man kan fors0ge paa at taenke Doden vaek, 
 
 at vsere drengekaad og drive med den Gaek; 
 
 men lige fuldt dog staar det Sporgsmaal der igen: 
 
 naar D0dens Port er lukt, hvor vandrer jeg saa hen? 
 
 Paa Gravens hvide Ste"n den store Gaade sidder 
 
 og peger tavs og kold paa Evighedens Vidder. 
 
 Ja, Smilet fryser bort, og Kinden bliver bleg, 
 
 og Jordens storste Daad kun synes Borneleg, 
 
 naar D0den ved min Seng med Gravrost byder: kom! 
 
 nu staevner jeg dig ind for Evighedens Dom! 
 
 Da slutter Angsten mig i sine staerke Kaeder, 
 
 mens jeg ad skumle Vej i Skyggedalen traeder. 
 
 Men er der da ej Raad i denne Livsens Xod? 
 Og er jeg da kun Trsel for denne staerke Dod? 
 Skal jeg kun stirre slovt og finde mig deri, 
 og slaa til Ro mig med, at snart er alt forbi? 
 At bag ved ligger kun det store, tavse ode, 
 en Nat, der kender ej til nogen Morgenrode? 
 
 Nej, Gud ske Lov! jeg ve"J et mnegtigt Sejers-Ord, 
 hvori er evigt Liv for hver, som paa det tro'r. 
 Det Ord med Jesus Krist kom her til Jorden ned, 
 og med ham baerer det endnu hans Menighed: 
 det er et Kildespring til Lys og Fred og Glaede, 
 paa det jeg bygge vil, selv i mit Dodningklaede.
 
 134 
 
 Ved Genesaret So. 
 
 (Af ,,Solglimt".) 
 (Skrevet 1871.) 
 
 Ikke svobt i dunkle Taager, 
 men i rige Solskinsklaeder, 
 Mindets lyse Born fremtraeder, 
 naar jeg sover, naar jeg vaager. 
 
 Men om liain de alle tale, 
 som i disse skonne Egne 
 0ved Jaertegn alle Vegne, 
 vilde Hjaerterne husvale. 
 
 Om hans Stordaad hvisker Voven 
 hist fra Soen under Fjaeldet, 
 hver en Blomst ved Kildevaeldet, 
 hver en lille Fugl foroven. 
 
 Han mig moder alle Steder 
 i det hoje, i det lave; 
 lys ban staar imellem Grave 
 og for hele Verden beder. 
 
 Maegtig ban sin Kirkebue 
 over alle Slaegter hvselver, 
 Morkets Fyrste for ham skselver, 
 og for ham maa Doden grue. 
 
 Jesus Kristus vaere priset! 
 Han har Livet til os vundet, 
 og i ham vi Vej har fundet 
 hjem til Gud og Paradiset.
 
 135 
 
 Derfor kom, I Jesus- Minder, 
 gennem Sjaelen tyst I skride! 
 Styrk mig til med ham at stride, 
 til jeg med ham Sejren vinder! 
 
 Jerusalem. 
 
 (Af ,,Kanaan".) 
 
 Jerusalem, du Dronning over btaeder, 
 hvi sidder du saa tavs i Enke-Klaeder? 
 Og hvorfor er paa Sion der saa ode, 
 vil ingen mere i Basunen stode? 
 
 Jeg dromte mig dig stolt i Hojtids-Smykke, 
 men se"r dig sorgende for jordlagt Lykke: 
 Jerusalem, o sig mig, hvi du graeder? 
 Mit eget Oje Vemods-Taaren vseder. 
 
 Hvorfor jeg graeder, fremmede, du sporger? 
 For mine Born, for deres Fred jeg sorger! 
 Se", hvor de skselvende omkring sig snige 
 i Davids Stad, i Faedres stolte Rige! 
 
 Se", hvor fra Davids-Bcrgen Fanen vajer 
 og melder h0jt om Tyrke-Troens Sejer, 
 se, hvor Halvmaanen fra Morija glimter! 
 O Israel, naar mon du Solen skimter! 
 
 Hvor Templet stod, nu Tyrk^-Maanen skuer 
 med Spot paa Helligdommens sjunkne Buer,
 
 136 
 
 hvor Folkets Lovsang rysted Templets Mure, 
 Imamen mumler nu Koranens Sure. 
 
 Hist, hvor i Muren sprukne Ste"n fremtraeder, 
 de*r staar mit Folk i S0rgedragt og graeder, 
 men Lov at graede maa for Guld de kobe! 
 mit Folk, mit Folk! i Sorg jeg maa mig svobe! 
 
 Hvor Kongeborgen rejste sine Mure, 
 de*r skaerer Bondens Plov den dybe Fure; 
 hvor Davidsharpen klang i Aftensvalen, 
 de"r hvisler Slangen, og de"r go'r Sjakalen. 
 
 Mit Sion, ak, hvor er du blevet 0de! 
 Naar skal din gamle Glans staa op af d0de? 
 Naar, Herre, vil du dig paany miskunde 
 og fylde med din Lovsang vore Munde? 
 
 Paa Sions Gader gaa med blege Kinder 
 nu mine S0nner, raedde fast som Kvinder, 
 halvntfgne Tyrkedreng i Skaeg dem plukke, 
 de tie og har naeppe Lov at sukke. 
 
 5e", derfor, fremmede, jeg dnsomt graeder, 
 og de"rfor sidder jeg i Enkeklaeder, 
 og ddrfor har jeg lagt mit Hojtids-Smykke 
 og stirrer paa den table Fortids-Lykke. 
 
 Jerusalem, du Dronning over Stseder, 
 jeg fatter nu din Sorg, hvorfor du graeder! 
 Men for din Fred Guds Kirke trofast beder, 
 og Herren vredes ej i Evigheder!
 
 137 
 
 En Gang, saa varsler der en hellig Stemme, 
 en Gang skal al din Graad og Kval du glemme, 
 naar du med Moderlyst og Modervarme 
 t0r favne dine B0rn i dine Arme. 
 
 Og da skal dine Mure atter rejses, 
 og Himmelkongens hoje Banner hejses, 
 men Tyrkeflaget falde ned i Stovet, 
 Halvmaanen miste alt, hvad den bar rovet. 
 
 Jerusalem, Fredsfyrsten frem skal stige 
 fra dig og grua.de sig et Fredens Rige, 
 hvor Stormen tier, og hvor Svaerdet hviler, 
 og hvor Smaabarnet sodt til Loven smiler. 
 
 Jeg se"r det skride frem fra Sions Bjaerge, 
 og Himlens staerke Skjoldvagt er dets Vaerge, 
 paa Rosensky han kommer, Engle sjunge, 
 naar Israel skal se* ham, som de stunge. 
 
 Dit Julebud, o Gud! gaar over Lande, 
 dit Kors har lyst ved fjserne Hedning-Strande! 
 Naar Hedning-Fylden er til dig indgangen, 
 da moder Jakob dig med Davids-Sangen. 
 
 (Skrevet paa Oliebjserget ved Jerusalem Xytaarsmorgen 
 1871.)
 
 Lys Tro. 
 
 (Af ,,Maleren".) 
 
 Jeg tro'r ej paa, at vi til Himlen kyses 
 af nogen Lov med nok saa helligt Navn, 
 men at derind vi mildt og stille lyses, 
 naar Naadens Tilbud m0der Hjaertets Savn; 
 det tro'r jeg paa, fordi jeg tro'r paa Gud 
 og paa bans Naades rige Julebud. 
 
 Jeg vil ej tro, at Synden he'll bar revet 
 os yEvnen til at raekke efter Gud, 
 at alt blev ondt og raat og stygt hos Stovet, 
 og at hver Sandhedsfunke sluktes ud; 
 jeg tro'r det ej, fordi jeg tro'r paa Gud 
 med Magt og Sind at Isege Syndens Brud. 
 
 Jeg tro'r ej paa, at Helvede skal fyldes, 
 mens kun en enkelt Pilgrim Himlen naa'r, 
 at Gud kun af en liden Flok skal hyldes, 
 mens Markets Drot som Verdenshersker staar; 
 jeg tror det ej, fordi jeg tio'r paa Gud, 
 hvis Rige staar, naar Helved slettes ud. 
 
 Men fast jeg tro'r, at Helvedangst vil binde 
 den Sjael, som haanlig kraenker Livets Ret, 
 og som gor Synden til sin Elskerinde, 
 hvis Lyst det er at vaere ond og slet; 
 det tro'r jeg vist, fordi jeg tro'r paa Gud, 
 bans Ord er Magt og taaler intet Brud.
 
 139 
 
 Ja, fast jeg tro'r, al Synd vil nedad fore, 
 
 kald det saa Helved, kald det, hvad du vil! 
 
 ti Synd og Dod i samme Karm mon kore, 
 
 Daemoner drive deres lumske Spil; 
 
 men fast jeg tro'r, Daemoner, Synd og Dod 
 
 maa segne for Guds Aasyns Straaleglod. 
 
 Og derfor vil jeg GiH i Void mig give 
 og bygge paa min gamle Barnetro, 
 og under Korset vil jeg trofast blive, 
 dets Flanker slaa fra Jord til Himmel Bro; 
 i Mulm og Skumring og i Solskinsvejr 
 jeg tro'r paa Hjaertets Ret og Livets Sejr. 
 
 ,,A1 Skabningen sukker" 
 
 ,,A1 Skabningen sukker", selv midt i sin Lyst, 
 og Livsglaeden slores af Skygge; 
 men dybest er Sukket fra Menneskebryst, 
 hvor Evigheds-Laengslerne bygge. 
 
 Men ikke et eneste Suk skal gaa tabt, 
 som hviler paa Gudslaengslens Arme; 
 ti ban, som vort Hjaerte har dannet og skabt, 
 vil over dets Kaar sig forbarme. 
 
 Hver famlende Tanke, som grubled sig traet, 
 hver higenue, stigende Laengsel, 
 hvert taageslort Oje, som meget har graedt, 
 hvert Haab midt i Tvivlenes Ftengsel:
 
 i4o 
 
 Ja, alt, bvad der slaevner med retskaffen Hu 
 mod Lyset paa Laengslernes Vinge 
 og baerer for M0rket og Lognen Gru, 
 skal h0re Befrielsen ringe. 
 
 Hver Haand, der blev loftet i angestfuld Bon, 
 naar B01gerne vokste til Bjaerge, 
 skal gribes og frelses af ,,Menneskens S0n", 
 bans Kors er de kaempendes Vaerge. 
 
 Den kvidrende Fugl og det svajende Siv 
 end ikke af Syne ban table; 
 ti dyrebart er ham det ringeste Liv, 
 og frelse ban vil, hvad ban skabte. 
 
 Han sejrer, som Lysets livsalige Drot, 
 trods M0rke og Skaebner og Gaader: 
 og endnu, som fordum, ban al Ting gor godt, 
 og Livsgaaden kaerligt ban raader, 
 
 Nu kalde bans Klokker langt ud over Land 
 og ud over brusende Stromme - 
 ad stormslagne Sjaele paa Dodningestrand, 
 som endnu om Hjemmet dog dromme. 
 
 Jeg veM, der er Morke, og storst i mig selv, 
 men dog bar for Solen jeg Oje, 
 jeg se"r i mil Jordelivs stridige Elv 
 sig spejle de evige H0je.
 
 Hvad Livet skal vorde, det rokser sig til, 
 skont sselsomt tit Bladet sig vender: 
 jeg tro'r ej paa Tilfaeldets legende Spil, 
 men fuldt paa Guds kaerlige Haender. 
 
 Men Gaaderne, Skaebnerne, al denne Strid 
 af Viljer og Tanker, der brydes, 
 kun varsler en gaerende Gennembrudstid, 
 hvis Tegn skal i Kcerlighed tydes. 
 
 Fra oven Gud se"r paa det oprorte Dyb, 
 der koger og syder herneden; 
 ban ser ikke paa os som usseligt Kryb: 
 men lyser ud over os Freden. 
 
 Jesus. 
 
 Tone: Et Kors det var det haarde, trange Leje* 
 Jeg s6r ham staa paa Galilaeas Hoje, 
 med Hjaertet stort, med dugget Glans i Oje, 
 fra fjsernt og naer de store Skarer stromme, 
 i ham staar opfyldt Folkets bedste Dromme. 
 
 Jeg ser ham tusinder med Brod at maette, - 
 til Gengaeld de en Tornekrans ham flette; 
 og alle Vegne Laegedom han bringer, 
 selv D0den og Daemonerne han tvinger. 
 
 Jeg se"r ham vandre med sin lille Skare 
 ra Ste d til Sted, Guds Ord at aabenbare;
 
 og aldrig for som ban har nogen talet, 
 som ban har ingen Sjaelelivet malet. 
 
 Jeg se'r ham true Storm og staerke Vande 
 med malmfuld Rost, med loftet Herskerpande; 
 og atter se'r jeg ham med Born paa Armen, 
 men mod de trygge. stolte blusser Harmen. 
 
 Jeg se'r ham lofte Svoben hist i Templet, 
 
 hvor ,,R0verskab" som ,,gudeligt" blev stemplet; 
 
 men 0mt ban kalder ad de traette, bange, 
 
 det klinger som en Moders Vuggesange. 
 
 Jeg se'r ham stirre paa de stolte Buer, 
 med Sorg og Graad ban Undergangen skuer, 
 og i bans Hjaerte Kaerligbeden braender: 
 Jerusalem, som ej din Frelse kender! 
 
 Jeg ser ham ind ad Stadens Porte ride, 
 
 hans Bryst er fuldt, det er ved Paasketide! 
 
 Og der er Palmer, Jubelraab og Glaede, 
 
 kun ban, der jubles for, kun ban maa graede. 
 
 Jeg se'r ham knaele dybt i Urtegaarden, 
 ,,den gode Hyrde", kaempende for Hjorden, 
 og medens Morket sine Svende kalder, 
 bans Sved som Blod med Natteduggen falder. 
 
 Jeg se'r ham domt, forladt af sine egne, 
 jeg se'r ham under Korsets Bjaelke segne,
 
 143 
 
 sit Livskald tro, ban sig i Doden giver, 
 derfor ban vor og Verdens Frelser bliver. 
 
 Jeg se'r ham boje Hovedet i Doden, 
 
 som Solen synker ned i AftenroJen; 
 
 til Bunds ban tomte Lidelsernes Baeger, 
 
 korsnaglet blev dea Haand, som Verden laeger. 
 
 Jeg se'r ham bryde Gravens morke Faengsel, 
 til Liv og Lys at rejse Slaegtens Laengsel: 
 jeg se'r ham tra3de paa den gamle Drage 
 og ringe ind den nye Verdenssage. 
 
 Jeg se'r ham staa for sidste Gang paa Bjaerget, 
 
 og som ban bar for sine trofast vaerget, 
 
 saa vil ban vaere med dem alle Dage, 
 
 den Fred, ban giver, ingen Magt kan tage. 
 
 Jeg se'r ham staa, hvor Daabens Kilde springer, 
 hvor Ordet iyder, og hvor Salmen klinger, 
 hvor Menigheden sig om Altret samler, 
 hvor fattigst Suk sig op mod Himlen famler. 
 
 Jeg se'r dig, Jesus, under Da^ens M0je, 
 en dugget Glans er i dit Frelseroje! 
 Vaer bos mig, Jesus, naar mit Hjaerte brister, 
 og sig, at aldrig, aldrig du mig mister!
 
 Hj emmet her og hisset. 
 
 (Af ,,Praerieroser".) 
 
 Tone: Om Glaeder end betegne. 
 
 Der er saa meget dejligt 
 
 paa clenne gamle Jord, 
 
 hvor meget maa der vsere, 
 
 hvor Gud i Himlen bo'r! 
 
 Og ban er jo min Fader, 
 
 bans lyse Slot mit Hjem; 
 
 ti synger jeg frimodig, 
 
 bver Skridt jeg vandrer frem: 
 
 Hjem! Hjem! mit kaere Hjem! 
 Jeg bar det godt hernede, 
 men bedst er du, mit Hjem! 
 
 Smaafuglen lifligt synger 
 
 i Skovens gronne Tag, 
 
 og Solen varmer Cejligt 
 
 den lange Sommerdag; 
 
 men Englene i Himlen 
 
 de gyldne Harper slaar, 
 
 og de"r ej Blomsten visner; 
 
 ti de~r er altid Vaar. 
 
 Hjem! Hjem! rnit kaere Hjem! 
 Jeg bar det godt hernede, 
 men bedst er du, mit Hjem! 
 
 Her maa jeg stundom graede, 
 naar Hjaertet bliver sygt, 
 her synder jeg, og Doden 
 vil fylde mig med Frygt;
 
 H5 
 
 men Synd og Sorg og Smaerte 
 
 til Himlen aldrig naa'r, 
 
 og evig karsk mit Hjaerte 
 
 ved Jesu Hjaerte slaar. 
 
 Hjem! Hjem! mit kaere Hjem! 1 
 Jeg bar det godt hernede, 
 men bedst er du, mit Hjem! 
 
 Fremad, opad, hjeniad. 
 
 (Af ,,Julesange".) 
 
 Tone af Hans Gabrielsen, 
 eller: Altid frejdig, naar du gaar. 
 
 Fremad! fremad! kaek og staerk, 
 Storm hver fjtndtlig Skanse! 
 For hvert aedelt Manddomsvaerk 
 bryd en Ridderlanse! 
 
 Opad! opad! stands kun ej 
 for de Skyer sorte! 
 Over Stjaernerne din Vej 
 gaar til Himlens Porte. 
 
 Hjemad! hjemad! i din Sang 
 Hjemmets Toner klinge! 
 Da bli'r Vejen aldrig lang, 
 aldrig traet din Vinge. 
 
 i o*
 
 146 
 
 Fremad! opad! hjemad! tro 
 paa vor Herres Naade! 
 Hvordan Vejene sig sno, 
 ban dem lyst vil raade. 
 
 Frejdig frem! 
 (Af ,,Julesange".) 
 
 Tone: Dagen gaar med raske Fjed. 
 Frejdig frem i Jesu Tro! 
 Bliv ej Frygtens Fange! 
 Paa din Manddoms Veje gro 
 dine Ungdomssange. 
 
 K10v kun Bolgen med din B0n! 
 L0ft din 0rnevinge! 
 Verden er saa stor og sk0n, 
 tusind Kilder springe. 
 
 Liv skal sejre, D0d skal d0, 
 Lysets Gud skal raade! 
 Glemt er ej det mindste Fr0, 
 plantet af bans Naade.
 
 147 
 
 Herrens Host. 
 
 (Af ..Kilder i Dalen".) 
 
 Tone: Jeg saa' ham som Barn. 
 Jeg horte hans Rest over Badet i Daaben, 
 ban skjulte min Synd under Kaerligheds-Kaaben, 
 ban gav mig sit Navn og sit salige Rige, 
 for Korsherrens Tegn maatte Raedslerne vige. 
 
 Jeg horte hans Rost i de smilende Dage, 
 da Hjaertet var fattigt paa Rummer og Klage, 
 da Livet laa lyst og i Glans for mit Oje, 
 og Tanken steg kaekt op ad Synernes Hoje. 
 
 Jeg horte hans Rost ved hans hellige Alter, 
 da Taaren brod frem under Bonner og Salter, 
 med underligt Gys jeg mig naermed den hoje, 
 af Kserlighed lyste en Strom fra hans Oje. 
 
 Jeg horte hans Rost i den brusende Verden, 
 den lod som et Suk for min daarlige Faerden, 
 den lod som et Raab fra en kaldende Moder, 
 naar Barnet gaar vild ved Udlaendigheds Floder. 
 
 Jeg h0rte hans Rost, - Gud ske Lov, jeg den horte! 
 den dybeste Straeng i mit Hjaerte den rorte, 
 jeg graed og jeg bad, til med Taarer jeg smilte, 
 da frelst ved hans Bryst under Korset jeg hvilte. 
 
 O, Jesus, din R0st lad min Sjael gennemklinge! 
 Den vsere min Kraft og min Lyst og min Vinge! 
 Og e"n Gang, naar denne min Hytte nedbrydes, 
 da lad ved din Rost mig i Dodskampen frydes!
 
 148 
 
 Guds Ord. 
 
 (Af ,,Kilder i Dalen".) 
 
 Tone: Alt, hvad som Fuglevinger fik. 
 Som Fuglesangen sod i Vaar, 
 naar Skoven staar 
 i rige Brudeklaeder, 
 saa er, o Gud, dit Naades Ord, 
 der stiger ned, hvor Sorgen bo'r, 
 og Hjaertet lonligt graeder. 
 
 Som Kornet under Laerkeslag 
 en Sommerdag 
 af Vinden venligt vugges, 
 saa bojer Ordet Sjaelen ned, 
 dog vokser den i Kraft der ved, 
 om end St0v0jet dugges. 
 
 Som fattig Blomst ved Bondens Hegn 
 
 faar Sol og Regn 
 
 tilfaelles med den rige, 
 
 saa gaar Guds Ord ej os forbi, 
 
 men paa vor jaevne Kirkesti 
 
 er Liv og Lys tillige. 
 
 Som Barnet glad en Morgenstund, 
 
 naar Moders Mund 
 
 med Kys dets Laeber m0der, 
 
 opvaagner under Fuglesang, 
 
 saa vaagner og Guds B0rn en Gang, 
 
 hvor evigt Kinden gloder.
 
 Den lille Pilgrim. 
 
 (Af .Julesange".) 
 
 Tone: Vort Modersmaal er dejligt, 
 eller: Paa Tave Bondens Ager. 
 
 Jeg er en lille Pilgrim, i Himlen er mit Hjem, 
 jeg bar ej mange Kraefter, men rlytter Staven frem 
 i Tro til dig, min Frelser, jeg er med dig i Pagt, 
 ved Daabens Idare Kilde jeg i din Favn blev lagt. 
 
 Jeg er en lille Pilgrim og vokser lidt hver Dag, 
 det er min Lyst at tjene dit Korses Kongeflag; 
 kun daarligt jeg dig tjener, det ve"d jeg nok, o Gud! 
 naar Kampsignalet lyder og Fanen foldes ud. 
 
 Jeg er en lille Pilgrim, og meget ve"d jeg ej, 
 men bar dog laert at elske den gamle Kirkevej; 
 mit ,,Fadervor" jeg beder og stoler trostig paa, 
 at selv de storste Kaemper bar ogsaa vaeret smaa. 
 
 Sorg og Glaede. 
 
 (Af ,,Blomster og Blade".) 
 
 Tone: Nu skal det aabenbares. 
 Hvor bygger Fred og Glaede? 
 Paa Jorden dog vist ej? 
 Vi gaa i Sorgens Klaede 
 og trifide Taarevej! 
 O h0r det, I, som sporge: 
 den, som kan aldrig sorge. 
 kan Glaeden aldrig naa.
 
 Her er det sammenbundet 
 og kan ej skilles ad, 
 kun hvad fra Gud er rundet, 
 kan gore Sjaelen glad; 
 men Synden i mit Hjasrte 
 er Livers store Smserte; 
 ti Doden er dens Sold. 
 
 Saa tor vi godt forlige 
 vor Taare med vort Smil 
 og frydes ved Guds Rige, 
 trods Dodens hvasse Pil; 
 igennem Sorg til Glsede 
 dog kristne altid traede 
 paa Livets Kongevej. 
 
 Troen. 
 
 Tone: Befai du dine Veje. 
 I Jordelivets After, 
 foran den morke Nat, 
 naar hele Verdenskraften 
 kun gor mig syg og mat, 
 hvad er det da, som bygger 
 til Stjaernerne en Bro, 
 trods alle skumle Skygger? 
 Det er min Barnetro.
 
 Du kalder den foraeldet, 
 du Slaegt, saa overmaet! 
 Til den jeg tit bar haeldet 
 min Sjael, naar den var traet; 
 og aldrig vil jeg slippe 
 dens fuldtro F0rerhaand, 
 men til dens faste Klippe 
 fortroster sig min Aand. 
 
 Du store Grundforvisning, 
 du staerke Barnetro, 
 som midt i Frygtens Isning 
 gor Tanken glad og fro! 
 Naar Hjaertets Vande svulme, 
 og bjaelen sidder syg, 
 alene du kan dulme 
 og gore karsk og tryg. 
 
 Vaer du mit lyse Folge, 
 hvor hojt end Sden gaar, 
 ja, selv naar Dodens Bolge 
 imod mit Hjaerte slaar! 
 Min Barndoms Vuggeklaede 
 og Kys af Moders Mund 
 og hver en skyldfri Glaede 
 bar dig til dybest Grund. 
 
 Med dig der er Betydning 
 og Plan i alt, hvad sk6r, 
 i hver en Livets Brydning 
 jeg Herrens Tanker se>;
 
 152 
 
 til sk0n harmonisk Enhed 
 det spredte samler sig; 
 en Str0m af himmelsk Re"nhed 
 Guds Vej paa Jord er lig. 
 
 Ej af Tilfaeldigheder 
 
 mit Liv er sammensat, 
 
 ej ,,Sk3ebnen" er min Leder 
 
 i Uvishedens Nat; 
 
 alt Liv er vel en Gaade, 
 
 ej lanken tyde kan, 
 
 i Lys dog af Guds Naade 
 
 er Livet solklart Land. 
 
 Kom, som et Barn, lysojet, 
 saa klar som Sol i Vaar, 
 naar modlos jeg og bojet 
 ad savnets Veje gaar: 
 fortrostningsfuld jeg bliver, 
 paany vil Haabet gro, 
 naar he'll jeg hen mig giver 
 til Gud i Barnetro. 
 
 Kom, naar det bliver silde, 
 du staerke Barnetro! 
 Lad ved din rige Kilde 
 mit Livs Kaerminder gro! 
 For dig maa Bjaerge vige 
 og kloves Bolger blaa, 
 og aabne sig det Rige, 
 som St0vet aldrig saa'.
 
 153 
 ,,Bliv Lys!" 
 
 ,,Bliv Lys!" det lod ud over sorte Vande, 
 og frem af skjulte Kilder Lyset flod, 
 og Engle jubled hojt i Himlens Lande, 
 da Jorden saa' sin forste Morgenrod. 
 
 Alt Lys er godt, naar det fra Himlen stammer 
 og bar med Livet faelles Moderskod, 
 naar Sandhed tindrer i de staerke Flammer 
 og Kaerlighed selv i den mindste Glod. 
 
 Imellem Lys og Morke fortes Striden, 
 mens Slaegter svandt, og nye Slaegter kom, 
 og M0rket mange Gange traelbandt Tiden 
 og fseldte over Lys og Sandhed Dom, 
 
 Og end den Dag i Dag de tvende Lejre 
 sig fylke til det-sidste-store Slag, 
 hvor fast jeg tro'r, at Lysets Haer vil sejre, 
 fordi den forer Korset i sit Flag. 
 
 Ja, domt er alt det Lys, som Korset vrager, 
 det blaende kan, men varme kan det ej, 
 og ikke opad det vor Tanke drager, 
 og ej til Livet det os viser Vej. 
 
 Jeg elsker Lyset, men bar Lov at prove, 
 om det er aegte, hvor det bar sin Rod; 
 ti ej enhver, der broler som en Love, 
 bar derfor L0vekraft o L0vemod.
 
 Der var en Tid, da Lys var dyrt i Landet, 
 da faa kun saa' dets hoje, gyldne Port, 
 nu er med Lyset det som meget andet, 
 at saare meget er kun eftergjort. 
 
 S6, derfor tro'r jeg ej hver Lysest0ber, 
 som med sin Praas Godtfolk forbavse vil 
 og raaber, at hos ham man billigst k0ber 
 det allernyeste med Farvespil. 
 
 Det harmer mig, at se som Kraemmervare 
 
 det sedleste i pundevis budt ud, 
 
 at hore Skolepoge laerd forklare, 
 
 hvad man b0r tro om Livet og om Gud! 
 
 Det Lys, der kun paa Overfladen spiller, 
 som over Synden kaster Uskylds Dragt, 
 Som mellem Logn og Sandhed klart ej skiller, 
 det Lys er Morke, trods sin Farvepragt. 
 
 Ej D0gnets Blus mit Oje skal forvirre, 
 jeg vil ej bejle til dets falske Skaer 
 og ikke paa dets tomme Blaendvserk stirre, 
 som kogles frem af Dybets Dvaergehaer. 
 
 Men ske'r det, Gud! at falske Lys mig daarer, 
 og blcender Verdens Goglespil mit Syn, - 
 o, riv mig ud, selv om det koster Farer, 
 og slyng mod Morkets Magter Himlens Lyn!
 
 '55 
 
 Ja, Lysets Gud! dit Lys mig gennemflamme, 
 og laeg som Sandheds Ord det i min Mund! 
 Og synker jeg i Knae da med det samme, 
 jeg ve"d, det vorder dog en Rejsnings-Stund. 
 
 Dit Lys, o, Gud! i staerke, dybe Stromme 
 frigorende igennem Verden gaar, 
 stovtunge Tanker og muldbundne Dromme, 
 som opad higer, genfodt Vingen slaar. 
 
 Ja, lad dit Lys fra Himlens hoje Bjaerge 
 omstraale hver, som end i Taagen gaar, 
 og kyse ned i Dybet Morkets Dvaerge, 
 hvor ensom i sin Armod Doden staar. 
 
 I en stille Time. 
 
 Barrnhjaertige Gud! hold fast, hold fast! 
 
 Og lad ikke Gogleren sejre! 
 
 Men lad mig, hvor Frelserens StraaJeblik brast, 
 
 i Aftenens Skygge mig lejre. 
 
 Al Kaerligheds Gud! o, styr min Fod 
 og salv mit omtaagede Oje, 
 og bser mig til Kilden ved Livstraeets Rod, 
 der staar paa de evige Hoje! 
 
 Lad fare da brat min Ungdoms Drom 
 om Manddommens kaekkeste Tanke! 
 Beholder jeg kun paa den brusende Strom 
 min Barnetro's frelsende Planke!
 
 Beholder jeg kun mit Fadervor, 
 der fulgte mig, fra jeg var lille, 
 da ser jeg i Natten Guds lysende Spor 
 som tindrende Solstraaler spille! 
 
 O Herre, min Gud! kald mig ej bort, 
 f0r Hjaertet dig ude"lt tilhorer! 
 Lad Livsdagen saa blive lang eller kort, 
 til Evigheds-Hvilen den forer. 
 
 Glseden og Sorgen. 
 
 Der skal to til et Kys 
 
 men kun e"n til et Suk og et Savn 
 
 til Bryllup gaa vi parvis, 
 
 e"n for e"n ta'r os Doden i Favn. 
 
 Glaeden bar vi saa kaer, 
 
 Sorgen ensom og vennelas staar: 
 
 til Kana vil de mange, 
 
 men kun e"n til Getsemane gaar. 
 
 Min Sang. 
 
 Jeg synger om Livet, saa godt som jeg kan, 
 For mig er det frydefuld Dag 
 og ikke en 0de og stormslagen Strand, 
 hvor Haabet kun ligger som Vrag; 
 
 kan Sangen saa tsende, 
 
 til Hjaerterne brsende 
 
 i Livsmod og Virkelyst, kan det dog haende, 
 den ikke var belt uden Vaerd.
 
 157 
 
 Jeg synger om Danmark, hvorfra vi dog bar 
 en Del rr.e'r end Minder og Savn; 
 det bedste, der fremad i Livet os bar, 
 det fik vi i Moderens Favn, 
 
 hvad Livskraft os giver, 
 
 hvad staerkest os driver, 
 hvad altid vort inderste Vaesen forbliver, 
 vi skylde vort Faedreneiand. 
 
 Ej al Ting derhjemme er dejligt og godt, 
 jeg ve"d det, men det er dog Mo'r! 
 Om ogsaa bun bar det lidt snaevert og smaat, 
 jeg paa hendes Kaerlighed tro'r! 
 
 De blaanende Sunde, 
 
 de skyggende. Lunde, 
 de bolgende Agre og Hojene runde 
 er mere end Perler og Guld. 
 
 Det lyder saa inyndigt, fornuftigt, det Krav: 
 lad falde dit Flag og dit Sprog! 
 Du give ,,det danske" en sommelig Grav, 
 hvis du paa din Fordel er klog! 
 
 Det ikke mig fanger; 
 
 jeg er kun en Sanger, 
 der bare min Ret til at leve forlanger 
 og kvidrer fuld trostig paa dansk. 
 
 Jeg synger om Landet, hvor Hjem vi harbygt, 
 det frieste Land paa vor Jord, 
 og under dets Stjaerneflag frodigt og trygt, 
 som Saeden og Aandslivet gro'r,
 
 158 
 
 naar ej vi del ode, 
 
 men stsevne til Mode, 
 hvor Arbejd er Adel og L^dhed en Br0de 
 og Livet en stigende Flugt. 
 
 Lad vaere, at al Ting er ej, som det bor, 
 og meget os tykkes saa vrangt; 
 her danser dog Haabet for Hytternes Dor, 
 og Viljen kan raekke saa langt; 
 
 her Kr?efterne proves, 
 
 til Idraet opoves, 
 
 hvor Klofterne fyldes og Fja?ldene kloves, 
 Aarhundreders Fordom slaa's ned. 
 
 Ja, maegter jeg kun, selv om Tonen er mat, 
 at sige: mit Folk, husk dog paa! 
 Din Faedrene-Arv er din dyreste Skat, 
 og den maa du aldrig forsmaa! 
 
 Den maa du bevare, 
 
 hvis vel du vil fare; 
 
 i Fortidens Lys skal din Fremtid sig klare, 
 saa stolt og saa rig og saa lys 1 
 
 Jeg er Icun en Sanger. der elsker sit Folk 
 og tro'r paa dets dybeste Trang; 
 en Dag skal det finde en staerkere Tolk 
 med rigere, finere Sang; 
 
 blandt Fugle paa Taget 
 
 den mindste i Laget, 
 
 jeg synger med Naebet, som Gud har det maget, 
 saa godt og saa glad som jeg kan.
 
 159 
 Hvad jeg lever af. 
 
 Du sp0rger mig, hvad jeg lever af, 
 og hvor fra jeg Brodet vil faa? 
 Jeg tilstaar frit, at jeg ve"d det ej 
 og taenker ej meget derpaa. 
 
 Jeg lever af Sol og Lys og Luft, 
 af Fuglenes livsglade Kvad 
 af Skovenes Nyn og Blomsterduft 
 jeg drikker mig frejdig og glad. 
 
 Jeg kvaeges af hvert et Skonheds Vaeld. 
 af alt, hvori Kaerlighed bo'r, 
 jeg finder det gemt i Barnet Smil 
 og dybt i hvert hjaertevarmt Ord. 
 
 Jeg sidder fuldglad ved Livets Fest, 
 mens rundt om er klingende Spil, 
 og tro'r mig i skinnende Kaerters Glans 
 den rigeste Mand der er til. 
 
 Kun fattig er Kongens gyldne Borg, 
 hvor Traeskheden sidder paa Lur, 
 hvor Fortidens Synd og Suk og Sorg 
 har ristet de Runer paa Mur 
 
 For 0vrigt saa tror endnu jeg paa 
 min Gud og mit Fadervor 
 og se'r, at der selv i mindste Straa 
 en mage!0s Dejlighed bo'r.
 
 i6o 
 
 Du sparger mig, hvad jeg lever af 
 jeg undres, at sp0rge du kan, 
 naar Livet med Glans af Sol og Sang 
 gaar tindrende rigt over Land. 
 
 Landsbysmeden. 
 
 (Frit efter Longfellow: ,,The Village Blacksmith'-.) 
 
 Hist, hvor Kastanjen hvaelver Tag, 
 en Landsbysmedje staar; 
 se, ret en Kraftkarl Smeden er, 
 med Haanden, stor og haard; 
 hver Muskel i bans brune Arm 
 som staerke Jaernbaand gaar. 
 
 Hans Haar er kr011et, sort og langt, 
 og solbrsendt er bans Kind, 
 bans Pande vaad af serligt Slid, 
 men frejdigt er bans Sind; 
 ban skylder ingen, men tor se 
 hver Mand i 0jet ind. 
 
 Fra Gry til Kvseld, Dag ud, Dag ind, 
 
 du Baelgen h0re kan; 
 
 og sindig, takfast, Slag i Slag 
 
 sin Hammer svinger ban, 
 
 som Degnen ringer Solen ned 
 
 ud over By og Land.
 
 Naar Bornene fra Skole gaa, 
 i Smedjens Dor de staa, 
 den store Baelg, den r0de lid 
 er noget for de smaa, 
 og Gnisterne, der holde Dans, 
 de prove paa at naa. 
 
 Hver Sondag med sin Drengeflok 
 
 ban holder Kirkegang, 
 
 ban lyiter til den gamle Praest 
 
 og til sin Datters Sang 
 
 i Koret; ti den bar for ham 
 
 de kaere Minders Klang. 
 
 Han borer hendes Moders K0st 
 
 fra Paradisets Strand, 
 
 sin Ungdoms Hustru mindes han r 
 
 som gik til Cravens Land; 
 
 saa stryger ban med barket Haarid 
 
 lidt vaadt af Ojets Rand. 
 
 Arbejdsom gennem Fryd og Sorg r 
 ban fremad irofast gaar, 
 hver Morgen noget se"r begyndt, 
 hver Kvaeld det fuldfort staar; 
 men noget provet, noget gjort, 
 er Hvilen tjent, ban faar. 
 
 Tak, brave Smed, du laerte mig 
 den Sandhed at forstaa:
 
 162 
 
 at kun hvor Livet flammer hojt, 
 er Lykkens Guld at faa; 
 Hver 10dig Tanke, ildfuld Daad 
 i Essen dannes maa. 
 
 ,,Dagen er endt". 
 
 (Frit efter Longfellow: ,,The day is done".) 
 
 Nu Dagen er endt, og Morket 
 paa Nattens Vinger udgaar, 
 som naar fra stigende Fjseldorn 
 en dalende. Fjer os naar. 
 
 Igennem Skyer og Taage 
 jeg skimter Landsbyens Lys, 
 et sselsomt Vemod mig griber 
 med snigende Kuldegys. 
 
 Et Vemod, en tynget Laengsel, 
 dog ikke fra Srnaertens Egn, 
 og ligner den dunkle Sorg kun, 
 som Taagerne ligne Regn. 
 
 Laes for mig et eJler andet 
 med blodt og med venligt Skaer, 
 der fjaerner mig Dagens Uro 
 og st0jende Tankehaer!
 
 j n af de store Mestre 
 og ikke bin Kaempeskjald, 
 hvis Fodtrin end fjaernt genlyde 
 fra Tidernes Tempelhal. 
 
 Som vaeldige Krigsbasuner 
 udraaber hver maegtig Sang, 
 at Livet er Kamp og Higen, 
 jeg bar kun til Hrile Trang. 
 
 Nej, laes af 6n af de mindre, 
 hvis Sange fra Hjasrtet flod 
 -som Vaede fra Sommerskyen, 
 som Taaren af Ojets Skod. 
 
 En, som gennem Dages Moje 
 -og Naetter foruden Ro 
 dog horte Livsharmonien 
 og turde paa Tonen tro. 
 
 Ti saadan en Sang kan dulme, 
 naar hvilelost Hjtertet slaar, 
 den kvaeger, som naar i Kirken 
 Velsignelsen sidst man faar. 
 
 Tag saa af de rige Skatte, 
 laes for mig din Yndlingssang, 
 og giv til Digterens Rytmer 
 din praegtige S.temmes Klang.
 
 1 64 
 
 Til Natten staar lys med Toner, 
 men Dagens Bekymring gaar, 
 som naar Araberen Iydl0st 
 sit Orkentelt sammenslaar. 
 
 Engles Fodtrin. 
 (Frit efter Longfellcnvs ..Footsteps of Angels",> 
 
 Naar den travle Dag udrinder, 
 Nattens Roster kalde tyst 
 ad mit bedre selv og saenke 
 hellig Stilhed i mit Bryst: 
 
 Da, for Aftenlampen taendes, 
 ved Kaminens matte Skaer 
 saere Skygger hen ad Vaeggen 
 danse, lig en Aandehaer: 
 
 Kendte, laengst hjemfarne kaere 
 glide ind ad aabne Dor; 
 de, som trofast mig bar elsket, 
 komme, svobt i dunkle Slor. 
 
 Han, som, ung og staerk, kun huste 
 til et Daadsliv sedel Trang, 
 men som tidlig sank paa Vejen, 
 traet, hvor Sorgens Kilde sprang!
 
 Hine fromme, som, skont svage, 
 ydmygt Korsets Byrde tog, 
 og som lydlost gennem Taagen 
 over Gravens Graense drog. 
 
 Og med dem i himmelsk Ynde 
 hun, min Ungdoms fagre Brud, 
 som mig me"r end alt bar elsket, 
 og som salig er hos Gud: 
 
 Som et Sendebud fra Himlen, 
 stille, b!0dt, med sagte Trin 
 kommer hun og sidder hos mig 
 med sin hvide Haand i min; 
 
 Se"r paa mig med disse dybe 
 0jne, hvor en Kaerlighed 
 tindrer, r6n som Aftenstjaerner, 
 der fra Himlen straaler ned. 
 
 Sk0nt ej udtalt, grant jeg fatter 
 Sjaelens Bon foruden Rost, 
 til de blege Laeber aande 
 kun Velsignelse og Trost. 
 
 Sidder jeg en ensom Grubler, 
 al min Frygt dog svinde maa, 
 naar kun disse, som var hos mig 
 og gik hjem, jeg husker paa.
 
 i66 
 
 En Sang om Livet. 
 
 (Frit efter Long fellows ,,A Psalm of Life".) J 
 
 Sig mig ej med haabios Klage: 
 ,,Tomt er Livet, Drom og Tant! 
 D0den sletter Slsegtens Sage, 
 alt er vrangt og intet sandt!" 
 
 Alvorsfuldt og sandt er Livet, 
 ej dets Maal ved Graven staar, 
 Aanden evigt Liv er givet, 
 om end Stov til Stovet gaar. 
 
 Ikke Glaeden, ikke Sorgen 
 er dit Jordlivs Hovedsag, 
 men at ej du staar i Morgen 
 paa den Plet, du staar i Dag. 
 
 Lang er Kunsten, Tiden iler, 
 Hjaertet, om end kaek du staar, 
 dog, selv naar det tryggest hviler, 
 til sin Ligsang Takten slaar. 
 
 Folg som Helt kun /Erens Fane, 
 staa i Kampen frejdig, rank, 
 bryd med-Fordom, gammel Vane, 
 hold dit Skjold, din Klinge blank. 
 
 Ingen Daare-Drom dig blaende, 
 sluk ej heller Haabet ud! 
 Daad du 0ve, Lys du taende, 
 Hjaertet varmt og stol paa Gud!
 
 Hvert et Stordaads-Liv dig minde: 
 gor din Vandring Livet vaerd, 
 at en Efterslaegt kan finde 
 lyse Spor af al din Frd! 
 
 Spor, hvor ved maaske" en slagen, 
 strandet Sjael paa Livets Hav, 
 atter loftes op i Dagen, 
 bort fra Tungsinds kolde Grav. 
 
 Paa din Post hver Dag dig finde, 
 mod hver Skaebne uden Frygt! 
 Der er al Tid me"r at vinde, 
 g0r dit bedste, vent saa trygt! 
 
 ,, Excelsior!" 
 
 (Frit efter Longfellows Digt: ,, Excelsior!"*} 
 
 Da Natten ud sin Vinge slog, 
 igennem Alpebyen drog 
 en Yngling, som, med frejdigt Mod, 
 et Banner bar, hvorpaa der stod: 
 ,, Excelsior!" 
 
 Et Vemodsdrag bans Pande bar, 
 bans Blik lig Falkens ildfuldt var, 
 
 *) Hejere.
 
 i68 
 
 som fra et S01vhorn saelsomt klang 
 hint gamle Ord, naar hojt ban sang: 
 ,, Excelsior!" 
 
 Saa mange glade Hjem ban saa' 
 med Lys og Lykke venligt staa, 
 foroven Isfjseldtinden hang, 
 han g0s, men dog ban frejdig sang: 
 ,, Excelsior!" 
 
 ,,Pr0v ikke Passet!" Gubben b0d, 
 ,,hvor Storm og M0rke gemmer D0d; 
 hult bruser Fjseldets vilde Baek", 
 men R0sten lyder, klar og kaek: 
 ,, Excelsior!" 
 
 ,,O, bliv!" bad Pigen, fuld af Frygt, 
 ,,og hvil i mine Arme trygt!" 
 Med stille Suk og dugget Blik 
 han svarte, mens han opad gik: 
 ,, Excelsior!" 
 
 ,,Du vogte dig for Heksens Trae, 
 for Sneskred fra den falske Brae!" 
 God Nat ham dermed Hyrden b0d, 
 fra Snefjae!dh0jden fjaernt det lod: 
 ,, Excelsior!" 
 
 F0r Sol blev taendt, som altid, klang 
 Sankt Bernhard Munkes fromme Sang,
 
 i6g 
 
 da i det unge Morgengry 
 det 10d som Raab fra hojen Sky: 
 ,, Excelsior!" 
 
 I Sneen gemt, ved Kloftens Rand 
 fandt Klostrets Hund en Vandringsmand, 
 i stivnet Haand endnu han holdt 
 sit Banner med bin Indskrift stolt: 
 ,, Excelsior!-' 
 
 De*r i del kolde Morgengys 
 han Iivl0s laa, men skon og lys, 
 og h0jt fra Himlens Hvaelv der klang 
 en R0st saa klar som Englesang: 
 ,, Excelsior!" 
 
 En Regnvejrsdag. 
 (Frit efter Longfellows ,,The Rainy Day".) 
 
 Saa kold og kedsom og mork er Dagen, 
 nu Regn og Blaest synger Afskedsklagen: 
 end Ranken sno'r sig om sprukne Ste"n, 
 men L0vet drysser fra Kvist og Gre'n: 
 
 og Dagen er mork og 0de. 
 
 Mit Liv er ensomt og koldt og ode, 
 kun Regn og Blaest giver trofast M0de; 
 end dvaeler Tanken ved Mindets Port, 
 sk0nt Haabet vejres som Lovet bort; 
 
 og Dagen er mork og ode.
 
 1 7Q 
 
 Vser stille, Hjaerte, lad Sorgen fare, 
 bag Skyen skinner Guds Sol den klare! 
 Du ve"d, du deler med Slsegten Kaar, 
 hver Sjc^l sin Regntid i Livet faa'r, 
 hvor Dagen er m0rk og ode. 
 
 Doden. 
 
 (Frit efter Longfellow.) 
 
 En kolig Brise taet for Morgenroden 
 med Gysning let er det, vi kalde Doden; 
 i nseste Nu paa gyldne btraalekarme 
 gaar Solen frem med evigt Lys og Varme. 
 
 I samme Verden er Guds Jord og Himmel, 
 og her som hist Gud har sin Bornevrimmel; 
 naar Doren aabner sig i Aftenroden 
 fra Jord til Himmel, kalde vi det Doden. 
 
 Naar. 
 
 Naar synger du de bedste Sange? 
 Naar du er Kaerlighedens Fange. 
 Naar er dit Hjaerte naermest Himlen? 
 Naar du staar ene midt i Vrimlen. 
 
 Naar folder heist du dine Haender? 
 
 Naar Smaertens Dug paa;Kinden braender.
 
 J7_ 
 
 Naar smiler du ad Tidens Bolger? 
 Naar du din Barndoms Engel folger. 
 
 Naar mon du hojest dig kan-svinge? 
 Naar du bar Barnetroens Vinge. 
 Naar mon du staerkest Daad kan ove? 
 Naar du kan taale Traengslers Prove. 
 
 Naar finder du den storste Glaede? 
 Naar du vil Lysets Veje traede. 
 Naar tro'r du, Livet rigest bliver? 
 Naar du for andre dig hengiver. 
 
 Naar skal du finde dine Dromme? 
 Naar du tor klove Dodens Stromme. 
 Naar du kan varidre tryg og rolig? 
 Naar Sandheds Tempel er din Bolig. 
 
 Naar skal den sidsie Skygge svinde? 
 Naar Gud kan belt dit Hjaerte vinde. 
 Naar skal den sidste Laenke briste? 
 Naar du kan taale den at miste. 
 
 Hvor bli'r du af ? 
 
 Hvor bli'r du af? aa, hvor jeg bar laengtes, 
 mit Sind, min Tanke bag Taager staengtes; 
 jeg spurgte Fuglen: saa' du ham ej? 
 Den hang med Vingen og svarte: nej!
 
 172 
 
 Hvor bli'r du af ? og hvor bar du drevet, 
 mens jeg har ensomt med Savnet level? 
 Jeg spurgte Solen: saa' du ham ej? 
 Den sank i Havet og svarte: nej! 
 
 Hvor bli'r du af? det er morkt og ode, 
 ved Vintrens Iskys hver Rose dode; 
 jeg spurgte Stormen: saa' du ham ej? 
 Den jog forbi mig og suste: nej! 
 
 Hvor bli'r du af? o, hvis ej du kommer, 
 da favner Doden min Ungdoms Sommer; 
 da vil jeg sporge: saa' du him ej? 
 Mon Doden ogsaa vil svare: nej? 
 
 Ved du. 
 
 Ve*d du, om lidt eller meget 
 
 baader dig bedst? 
 Du, som i Hjaertet har daglig 
 
 Doden til Gaest. 
 
 Ve"d du, hvor Tankernes Leje 
 
 redes i L0n? 
 Ve"d du, hvor Savnet og Lsengslen 
 
 vokser til B0n? 
 
 Ve"d du, hvor Drommenes Vugge 
 gynger saa tyst?
 
 173 
 
 Horer du den i dit eget 
 bolgende Bryst? 
 
 Ve'd du, om Natten ej gemmer 
 
 dybt i sit Bryst 
 higende Laengsler mod Dagens 
 
 jublende Lyst? 
 
 Ve'd du, om ikke den mindste 
 
 Sjael paa vor Jord 
 en Gang af Skjaldene prises 
 
 herlig og stor? 
 
 Ve'd du nej, lidet kun Ve'd du 
 
 mindre Ve'd jeg! 
 Gaader og saelsomme Sporgsmaal 
 
 krydse vor Vej. 
 
 1 rostefuldt er det, naar e*n Gang 
 
 Solen gaar ned, 
 ikke der sporges og dommes 
 
 om, hvad vi Ve'd. 
 
 Leve er ikke at vide 
 
 smaat eller stort, 
 men at med Evigheds-Ansvar 
 
 alt bliver gjort. 
 
 Ej, hvad vi vide, men ville, 
 
 gaelder det om! 
 Vil du? det bliver dog det, der 
 
 faelder din Dom.
 
 174 
 Trost. 
 
 B>er bygger en Fugl under Kirketag 
 
 med Solguld paa Vinge, 
 den kvidrer i Storm og i Tordenbrag, 
 den kvidrer ,,Guds Fred" i det haarde slags 
 til synkende Sjaele den Rejsning og Livsmod vil bringe. 
 
 Jeg spurgte den Fugl under Kirketag: 
 
 hvor t0r du det vove, 
 at synge om Fred og vundne Slag, 
 naar al Ting se"r ud som et Nederlag, 
 som ingen bekymrer sig laenger om Tro og Love? 
 
 ,,Det vover jeg kaekt paa den gamle Tro: 
 
 vor Herre ban raader! 
 Og uden en Storm kan ej Sandhed gro, 
 og kun gennem Kamp vinder Sjaelen Ro 
 med Lys over Livet og alle dets dybeste Gaader. 
 
 ,,Jeg planter mit Haab, som jeg fik af Gud, 
 
 paa Menneskers Veje; 
 det bliver for dem som et Livsens Bud, 
 det hjaelper af Frygt og af Tvivlen ud 
 og bojer sig stille hen over de saaredes Leje. 
 
 ,,Jeg synger om ham, som bar Huset bygt, 
 
 der aldrig skal falde, 
 
 men staa som et Hjem, hvor den trsette trygt 
 t0r banke paa D0r uden Tvivl og Frygt, 
 og hvor ban sin Fader den evige Gud selv maa kalde".
 
 J75 
 
 Jeg takker dig, Fugl under Kirketag 
 
 med Solguld paa Vinge, 
 og laerer af dig under Stormens Brag 
 at baere mit Haab om en Sejersdag, 
 da alle Guds Klokker til Hojtid skal frydefuldt ringe. 
 
 For slide. 
 
 Du vilde sagt del saa mangen Gang, 
 
 men snart var del svsert, 
 
 og snart var det saert, 
 og Ojeblikket forbi dig sprang, 
 
 det blev for silde! 
 
 Du vilde gjort det, det var din Agt, 
 
 det lod saa bestemt, 
 
 men dog blev det glemt, 
 dit fromme Forsaet i Graven lagt, 
 
 det blev for silde! 
 
 Der laa et Livskald foran din Dor, - 
 
 ,,O, loft mig! i( det bad, 
 
 ,,saa vorder du glad!" 
 Men du stod famlende: ,,Mon jeg tor?' 
 
 Det blev for silde! 
 
 Diri Gad dig kaldte, dig Aanden drog, 
 
 du vilde nok did, 
 
 men fik ikke Tid, 
 de mange Sysler din Tanke tog, 
 
 det blev for silde!
 
 176 
 
 Hvad om nu Doden for Aften kom? 
 Da saa' du med Gru, 
 at spildt blev hvert Nu, 
 
 du havde skrevet din egen Dom: 
 det er for silde! 
 
 Aftenstemning. 
 
 Det kvaelder og drommende svober 
 
 sig Engen i sit Taageslor, 
 
 mens Dagen stille dia'r. 
 
 Tungt aandende Havdybet siumrer 
 
 med Solen ved sit Bryst; 
 
 ved Stranden og Skoven det skumrer, 
 
 men fra den stille Kyst 
 
 gaar Sangen, daempet, tyst: 
 
 god Nat! god Nat! god Nat! 
 
 For mig hojner Natten et Tempel, 
 der staar paa ranke Sojler bygt, 
 hvor jeg kan hvile trygt. 
 Vidunderlig dejligt er Livet, 
 Guds Verden rig og stor! 
 Fra Sirius lige til Sivet, 
 fra Himmel ned til Jord 
 Alkaerligheden bo'r! 
 God Nat! god Nat! god Nat! 
 
 Et glirnrende Stjaerneskud falder! 
 Giv Vserd og Indhold, kaere Gud, 
 mit Jordlivs Stjaerneskud! -
 
 Da se"r jeg, naar Lysene slukkes 
 
 og Natten vaelder ud, 
 
 og D0ren bag efter mig lukkes, 
 
 det er et Gennembrud, 
 
 der baerer op til Gud! 
 
 God Nat! god Nat! god Nat! 
 
 Igennem den hvilende Stilhed 
 
 jeg horer Kirkeklokkens Klang 
 
 og Hyrdens Aftensang. 
 
 Paa rodmende Solskyer glide 
 
 Guds Engleskarer ned, 
 
 for dtr er saa mange, som lide, 
 
 som savne Kserlighed 
 
 og laenges efter Fred. 
 
 God Nat! god Nat! god Nat! 
 
 Med tusinde Stj*rner til Fakler 
 
 du Nattens Dronning ager frem 
 
 fra skjulte Verdners Hjem; 
 
 hun kysser paa Fuglen i Re len, 
 
 paa Barn i Moderskod, 
 
 paa Lyn^en langt ude paa Helen, 
 
 Paa Rosen, purpurrod, 
 
 og Pigens Kind saa blod. 
 
 God Nat! god Nat! god Nat! 
 
 Urolige Barn! kom til Hvile 
 og gem i Nattens Moderfavn, 
 din Sorg, dit Suk, dit Savn!
 
 Din Laengsel paa ]}'sklare Stromme 
 
 saa Iydl0st sejler ud, 
 
 de"r lege de dejligste Dromme, 
 
 og de"r dit Rosenskud, 
 
 dit Ungdomshaab, staar Brud! 
 
 God Nat! god Nat! god Nat! 
 
 I Skoven. 
 
 Naar Solen kysser Fjaeldets Tind 
 
 og bader sig i Voven, 
 
 og Vinden vifter om min Kind 
 
 med Sommerbud fra Skoven, 
 
 da saenker Tanken dybt sig ned 
 
 i Mindets klare Stromme, 
 
 der bar min Ungdoms Kserlighed 
 
 og mine Barnedromme. 
 
 I Livet brast fuld mangen Traad, 
 og mangen Stjserne sluktes, 
 tit kaentrede min lille Baad, 
 naar alle Sunde luktes; 
 og mangt et voldsomt Slag jeg nk, 
 som endim Hjaertet saarer, 
 mens falske Venner kom og gik 
 med Krokodilletaarei. 
 
 Men alt, hvad der er tungt og trist, 
 jeg pr0ver paa at glemme! 
 Hjailp mig, du lille Fugl paa Kvist, 
 at 10fte glad min Stemme
 
 179 
 
 og takke Gud for Sol og Regn, 
 for Klsedebon og F0de, 
 for hvert et lille Foraarstegn, 
 for hver en Morgenrode! 
 
 Laer mig det, kaere Blomster smaa 
 
 saa stille, fromt at vente, 
 
 til Laerken jubler i det blaa: 
 
 den lange Vinter endte! 
 
 Nu drysser Solen ud sit Guld, 
 
 og Vaarens Klokker kime! 
 
 Da bryder I det tunge Muld 
 
 i herlig Fodselstime. 
 
 Naturen er en Helligdom, 
 hvor al Ting til mig taler 
 og som et Evangelium 
 Guds Kaerlighed afmaler; 
 de"r holder tit jeg Kirkegang 
 i uforstyrret Stilhed, 
 de"r kommer under Fuglesang 
 et Drag af Barnemildhed. 
 
 Til Tidens travle Virksomhed 
 jeg villig Bidrag yder, 
 jeg gaerne gaar til Arbejd med, 
 og sedel Daad mig fryder; 
 men 0nsker jeg en stille Stand 
 i'dybest Fred at dromme: 
 jeg saetter mig i fredlyst Lund 
 og se"r i Mindets Stromme.
 
 Det synger i Skove, 
 
 Jeg var til Bryllupshojtid nys, 
 da Vaaren tog sin Brud i Favn, 
 og Bruden stod saa kon og lys 
 og tog mod Solens varme Kys 
 og glemte Vintrens tunge Savn. 
 Det synger i Skove. 
 
 I Skoven er saa svalt og lyst, 
 saa stille og dog tusind Lyd, 
 der gor det endnu mere tyst; 
 hvad Sorg, der tynger end mit Bryst, 
 her aander jeg kun Livsens Fryd! 
 Det synger i Skove. 
 
 Men Sol og Sommer svinder hen, 
 og snart som Guldbrud Skoven staar 
 da hvisker him: Farvel, min Ven! 
 Ad Aare modes vi igen; 
 vor D0d er Fro ti] nasste Vaar! 
 Det synger i Skove. 
 
 Og gaar jeg ud en Vinterdag 
 i n0gne Skov, jeg glad forstaar, 
 at Livet led ej Nederlag 
 trods Vinterkuldens barske Tag; 
 ej Livet, men kun D0d forgaar. 
 Det synger i Skove.
 
 Vinterstorm og Vaar. 
 
 1 Skoven rasler det visne Blad, 
 det er Efteraarstid, 
 det er Stormvejr og Strid, 
 
 forstummet er Fuglenes Kvad. 
 
 Og Stormen raaber med vaeldig Magt: 
 
 farer hen! farer hen! 
 
 Kommer aldrig igen! 
 Ved Sommerens Grav staar jeg Vagt. 
 
 Og Stormen kalder den hvide Sne: 
 kys hver Smaablomst paa Kind, 
 svob i Ligtoj dem ind! - 
 
 Paa Himlen dog Stjaernerne 16! 
 
 De Stjaerner saa' det jo mangen Gang, 
 hvordan Vinteren kom 
 som Udslettelsens Dom; 
 
 men Maj kom med Solvejr og Sang. 
 
 Og derfor smile de kun fuldtrygt, 
 medens Iskongen slaar 
 og om Undergang spaar, - 
 
 for Livet de har ingen Frygt. 
 
 De Stjaerner saa' det seks tusind Aar, 
 at trods Vintrens Magt, 
 og trods Dodninge Dragt, 
 
 vandt Sejer den blomstrende Vaar.
 
 i8a 
 
 Jeg gruer ikke for hver Profet, 
 som om Undergang spaar 
 og med Istappe slaar, 
 
 jeg tro'r, hvad de Stjaerner bar se"t. 
 
 Men ikke derfor jeg lige glad 
 er ved Sandhed og Logn 
 eller hellig og sogn, 
 
 ved hvert et bedaarende Kvad. 
 
 Nej, derfor ksemper jeg, som jeg kan, 
 mod den lurende Dod, 
 tro'x, trods tusinde Stod, 
 
 at Livet vil kaekt holde Stand. 
 
 Spild ikke Livet! 
 
 Er Livet spildt, er al Ting spildt, 
 det nytter ej, hvcr staerk og snildt, 
 du end kan Tanken sno, 
 det nytter ej, om du slaar Vaeld 
 af Klippesten, ej selv om Fjaeld 
 du flytter med din Tro. 
 
 Er Livet spildt, saa bar din Sang, 
 selv om den ejer Engles Klang, 
 dog ingen Livsvaerdi; 
 og er dit Ord som Honning s0dt, 
 som Solen klart, det er dog d0dt, 
 det sporlost gaar forbi.
 
 Er Livet spildt, er al Ting tabt, 
 hvor mange Smil du end bar skabt, 
 hvor fint end er dit Vid; 
 og skrider du som Storrnand frem, 
 er som et Fe"palads dit Hjem, - 
 det gavner ej en Hvid. 
 
 Er Livet spildt, det nytter lidt, 
 om du bar faret verdensvidt 
 og 0vet Storbedrift, 
 ej om det var et Sejerstog, 
 der skrev dit Navn i Sagas Bog 
 med me"r end Stjaerneskrift. 
 
 Er Livet spildt, det kalder Dom, 
 
 ej et Sekund kan leves om, 
 
 men staevner vist dig ind 
 
 for ham, hvis Lynildsoje naa'r 
 
 he'll ind, hvor Tankens Vugge gaar 
 
 til Drommens lette Spind. 
 
 Vov Livet kun, saet det kun til, 
 men spild det ej, hvis ej du vil 
 i M0rket synke ned; 
 husk, at dit Liv hir staerke Krav r 
 og at det Indhold, du det gav, 
 bag Graven folger med.
 
 Husk, hvad du er! 
 
 Husk, du er Stov.' det maa du aldrig glemme, 
 men for din Gud og Skaber dybt dig boje! 
 Husk, du er Aand med Hjemstavn i det hoje, 
 sk0nt St0vets Magt din Vinges Flugt vil haemme; 
 og i dit Bryst sig tvende Verdner rore, 
 ja, tvende Viljer sig i Sjaelen lejre; 
 men du skal lade Aandens Vilje sejre, 
 og Hjsertets Krav du laane skal dit Ore. 
 
 Husk, du er Stov, men drag dig og til Minde, 
 at du bar Rod, hvor Livets Kilde springer, 
 og at din Sjsel paa Barnetroens Vinger 
 til sine Dr0mmes Land skal Vejen finde; 
 naar Stovets lave Drifter dig besvaere 
 og dig om Faellesskab med Dyret minde, 
 da husk, hvis Billed du dog dybest inde 
 i Hjaertets skjulte Helligdom vil baere! 
 
 Husk, du er Stov! husk, du er mer end Stovet, 
 at Livets Maal er ikke at forsvinde 
 som Dug for Solen, men igen at vinde 
 den Fred og Glsede, som blev Slsegten r0vet; 
 ja, lev for Aand, med Lys i al din Faerden, 
 med Hjosrtet varmt for hver, scm lider ilde, 
 med Kamp mod alt det lave, raa og vilde, 
 med Borgerskab og Hjern i Aandens Verden!
 
 ,,De gik paa den sandede Strandbred" 
 
 (Af ,,Maleren".) 
 
 De gik paa den sandede Strandbred. 
 de satte sig ved det gamle Vrag, 
 det var deres Elskovs Foraarsdag, 
 foran dem laa Livet og Lykken! 
 Og op af de blinkende Stromme 
 steg lyslette, legende Dromme! 
 
 Det sang og det klang 
 
 fra Skov og fra Yang! 
 
 Men Srommene ere saa dybe, 
 
 saa dybe! 
 
 De gik paa den sandede Strandbred, 
 hvor Bolgen blotted sit hvide Bryst 
 og bod det til Pris for Stormens Lyst 
 der blaeste ad Livet og Lykken ! 
 Langt ud paa de rullende Stromme 
 fo'r Vaardagens skinnende Dromme! 
 
 Det sang og det klang, 
 
 da kaekt de sig svang! 
 
 Men Stromrr.ene ere saa dybe, 
 
 saa dybe! 
 
 Hun gik paa den sandede Strandbred, 
 og Stormen sang som et Heksekor: 
 paa Palmernes Kyst din Elsker bo'r, 
 d6r nyder ban Livet og Lykken! 
 Nu lukker de drivende Stromme 
 sig over de splittede Dromme!
 
 i86 
 
 Det sang og det klang, 
 ti Livsstraengen sprang! 
 Og Strommene ere saa dybe, 
 saa dybe! 
 
 Hun gaar paa den sandede Strandbred 
 i Stormens vildeste Dddningdans; 
 hun binder af Tang sin Brudekrans 
 og venter paa Livet og Lykken! 
 Hun smiler ad skummende Str0mme, 
 de gemme jo kun hendes Dromme, 
 Hver Sang og hver Klang 
 fra Strsengen som sprang! 
 - Ti Strommene ere saa dybe, 
 - saa dybe! 
 
 ,,O, hvordan kan det dog vsere?" 
 
 (Af ,,Praerieroser".) 
 
 O, hvordan kan det dog vsere? 
 Jeg jubler i Koerlighed! 
 Dog bar jeg en lonlig Smaerte, 
 hvortil ikke Navn jeg ve"d! - 
 O, hvor^an kan det dog vsere? 
 Jeg er saa forunderlig glad! 
 Dog skaelver og baever mit Hjaerte 
 som Hostskovens gule Blad. 
 
 Ja, havde jeg aldrig elsket, 
 jeg kendte ej Sorg og Frygt!
 
 Og havde jeg aldrig favnet, 
 jeg sov vel lidt mere trygt! 
 Ja, havde jeg aldrig elsket 
 og jublet i Kaerligheds Favn, 
 jeg kendte den hojeste Glfede 
 saa lidt som det dybeste Savn. 
 
 Aa nej, jeg kan ikke fatte 
 den saelsomt betagende Lyst, 
 der baever igennem mit Hjaerte 
 og fylder med Sang mit Bryst! 
 Men al Ting ligger saa dejligt, 
 saa tindrende sommerlyst! 
 Og Tankerne flyve som Fugle 
 til Fremtidens rige Kyst. 
 
 Aa nej, jeg kan ej begribe, 
 at alt'det kommer til mig! 
 At saa megen Sol skal falde 
 og drysse sit Guld paa min Vej ! 
 Aa nej, jeg kan ej begribe 
 det himmelske Kaerligheds- Vaeld! 
 Men dukke mig dybt i dets Bolger, 
 det kan jeg af hele min Sjael! 
 
 Hvorfor? 
 
 O, hvorfor kan jeg ikke stige 
 
 som Laerken hojt mod Sky med Sang 
 
 ind i de store Syners Rige? 
 
 Jeg kunde det dog vist en Gang!
 
 1 88 
 
 O, hvorfor kan jeg ikke dromme 
 og fyldes af den staerke Klang 
 fra Livets underfulde Stromme? 
 
 Jeg kunde det dog vist en Gang! 
 
 O, hvorfor kan jeg ikke kaempe 
 
 mod Logn og Traeldom, Nod og Tvang 
 
 og smile kaekt ad hver en Raenke? 
 
 Jeg kunde det dog vist en Gang! 
 
 O, hvorfor kan jeg ikke tale 
 
 et Lynildsord med malmfuld Klang? 
 
 Et Ord, som Livets Ret kan male, 
 
 jeg kunde det dog vist en Gang! 
 
 O, blev den tabt i Dognets Brydning, 
 min staerke, stolte Livsenstrang 
 til alle dybe Gaaders Tydning? 
 
 Jeg ve"d, jeg havde den en Gang! 
 
 Me"r end saa mange blev mig givet! 
 Jeg stod, hvor Aandens Kilder sprang, 
 et dejligt Skonhedsdigt var Livet, 
 
 Ja! jeg har levet rigt en Gang! 
 
 Og nu, naar Aftenduggen falder, 
 og Mismod hirer ved min Dor. - 
 min Barndoms Gud, jeg dig paakalder 
 og lever rigt igen som for!
 
 i8g 
 
 Lad Doden paa sin Taagebanke 
 med Liv og Glaede drive Spot! 
 Bag Taagen staar paa Sojler ranke 
 min Ungdoms lyse Drommeslot. 
 
 At bygge. 
 
 (Efter Laesningen af Ibsens ..Bygmester Solness.) 
 
 Der bygges i Dal, og der bygges paa Tind 
 med tindrende Smil og med Taare paa Kind, 
 men bag ved det storste, som Mennesker bygge, 
 Udslettelsen staar som en truende Skvgge. 
 
 Hvad bygger du paa i den haeldende Dag? 
 Hvor stiller du dig i det buldrende Slag? 
 Hvad vier du Tanker og .-Evner og Kraefter? 
 Hvor saetter du Maalet? hvad higer du efter? 
 
 At bygge sig PiaJs i et barnerent Sind 
 er me"r end at naa til den hojeste Tind; 
 at bygge den ringeste Kaerligheds- Hytte 
 er me"r end med Bjaerge og Troner at flytte. 
 
 Men bar du din Borg mellem Stjaernerne bygt, 
 du bli'r ikke fri for den lurende Frygt, 
 og Prisen, du ofred for Hojhedens Lykke, 
 vil tit i de fineste Hjaertebaand rykke.
 
 i go 
 
 Ti gav du din Fred og din Kaerlighed hen, 
 den faa'r du, hvor hojt du end naa'r, ej igen; 
 men det er i Livet den tungeste Erode, 
 at laegge et Menneskes Sjaelefred ode' 
 
 At traede paa det, som dit Hjaerte en Gang 
 med Taarer og Smil kaldte Sollys og Sang, 
 som fyldte de storste, de vildeste Vidder 
 med Sommerskov-Susen og Sangfuglekvidder: 
 
 Det samler paa Skyld, og det kalder ad Dom, 
 det gor kun din Sjael saa forfaerdelig torn; 
 Gengasldelsen komtner, mens angstfuld du gyser, 
 og Hjaertet i Kulden sig vaander og fryser. 
 
 Hver Drom, du har knust, og hvert Haab, du har 0dt 
 hvert Kaerligheds Ord, du med Kulde har modt, 
 som Genfaerd vil komme.og klagende sige: 
 hvor kunde, hvor turde du Hjsertet dog svige! 
 
 At stige til Vejrs ved at plante dm Hael 
 med hensynslos Hast paa et Menneskes Sjael, 
 Gudsbilledet i ham at haane og kraenke, 
 det faa'r du tilbage som Helvedes Laenke. 
 
 Ti gaelder det kun om den hojeste Top, 
 
 og ikke, hvor dan du skal komme derop: 
 
 det forer til Skibbrud, og bag ved den Stranding, 
 
 der staar ingen Udsigt til lykkelig Landing.
 
 At bygge sit Hus paa sin Sjaslefreds Vrag, 
 det forer saa vist til Forsmaedelsens Dag; 
 du kasmper mod Herren og udfordrer Himlen, 
 saa styrter du, greben af Raedslen og Svimlen. 
 
 Men hvor er der Fred for den stormslagne Aland, 
 der sidder i Gru paa den vragsaa'de Strand? 
 Og hvor er der Frelse, naar Afgrundens Stromme 
 vil sluge bans reneste, fagreste Dromme? 
 
 I Troen paa ham, som med Almagtens Haand 
 bar knyttet til Stov sig med Kaerligheds Baand, 
 som giver hver Livsdrom sit Evigheds-Stempel 
 og bygger os ind i sit Herligheds-Tempel. 
 
 Han bojer sig ned til det drivende \ 'rag 
 og taender sin Sol til Forklarelsens Dag: 
 og hojest du stiger, naar trygt du vil bygge, 
 hvor Kaerligheds-Vingen fra Gud kaster Skygge. 
 
 Ti det horer med til et aandsbaaret Sind: 
 at rette sin Flugt mod den hojeste Tind; 
 Men rive sig los fra vor Herre og Himlen, - 
 det forer til Favntag af Raedslen og Svimlen. 
 
 Tidsaanden. 
 
 Vi rette vort Blik mod det fjaerne, 
 he'll noje vi granske hver Stjaerne 
 og agte paa Straalernes Brydning
 
 IQ2 
 
 som noget af storste Betydning; 
 men Brydningen lige ved Siden, 
 i Hj.crterne er os for liden. 
 
 Vi sysle med store Problemer 
 
 og prale med ny Systemer; 
 
 den Skade bar Tiden vist naeppe, 
 
 at skjule sit Lys med en Skaeppe; 
 
 men foran og bagved det bruser, 
 
 som Bolger og Stormkast, der knuser. 
 
 Vi falde paa Kme for Kulturen 
 og 10be med Panden mod Muren, 
 mens alle moderne Poeter 
 og overmaalskloge Profeter 
 samdraegtelig lovprise Tiden, 
 dens Fremskridt og maegtige Viden. 
 
 Man paastaar, Civilisationen 
 
 er bedre end Religionen; 
 
 for alt det, som Tiden har bragt os, 
 
 paa Maven vi ydm) r gt har lagt os; 
 
 det raaber hver Menneskemyre: 
 
 er vi ikke Pokker til Fyre! 
 
 Jeg kan ikke Koret istemme, 
 men beder kun, lad os ej glemme, 
 at Tiden er ikke det forste, 
 det bedste, ej heller det storste; 
 en Gang vi dog alle vist laerte, 
 at Mennesket ejer et Hjaerte.
 
 Hvad Menneskehjaerter begaere, 
 ej Tid og Kultur kan proestere; 
 med Evighedsbrod dem at kvaege, 
 for Synd og for Dod dem at laege, 
 det ve"d jeg kun 6n, som kan magte: 
 den Gud, sorn I sagtens foragte. 
 
 Den Gud, som I ikke vil tro paa, 
 endog det er bans Jord, I bo paa, 
 den Gud, fra hvis bimmelske Sale 
 alt Lys og al Sandhed vil dale, - 
 bans Ord skal min Helligdom vaere, 
 bans Navn vil som Banner jeg baere! 
 
 Frygten et Sporgsmaal. 
 
 (1889) 
 
 ,,Frygter ikke, som de frygte 
 ,,Frygt voider Pine''. 
 
 Er det Livets LoJ: at visne, 
 
 at forgaa i kulsort Morke? 
 
 Er det Doden, der ska! krones 
 
 som den stolte Sejerherre? 
 
 Svar mig, du, som kun vil pege 
 
 paa det tr0steslose intet, 
 
 naar jeg sporger dig om Maalet: 
 
 er mil Haab et usselt Blaendvaerk, 
 
 og mit Savn, min Dr0m, min Laengsel - 
 
 er det tomme Svaermerier?
 
 *94 
 
 For jeg folge tor din Fane, 
 for jeg ret kan faeste Tillid 
 til de hoje, stserke Toner, 
 som du laaner dine Tanker, 
 og hvis H0jde skal erstatte, 
 hvad unnegtelig i Dybden 
 de mig synes svaert at fattes, 
 maa jeg gore et Par Sporgsmaal: 
 giv et Blad mig af den Saga, 
 som din Tanke sig liar vunden! 
 
 Har en Idraetsmand den fostret? 
 Har den lagt paa Folkets 'I unge 
 Tonen til en masgtig Opsang, 
 der kan faenge, taende, flamme, 
 sarnie alle aedle Kraefter 
 til en skon og herlig Stordaad? 
 Fylder den med P"red og Glaede? 
 Har den standset Suk og Taarer, 
 givet Tryghed, Mod og Rejsning? 
 Sig mig, -- bar den bunden Frygten? 
 
 Spsendt jeg lytter, mens du svarer: 
 ,,I det uundgaaelige 
 maa vi finde os og soge 
 heist at glemme. . . " Ah, ja Glemsel 
 er den Strom, hvis svale Vande 
 gemmer tusind Savn og Laengsler, 
 tusind staerke Ungdomsdromme, 
 tusind Livshaab, vingeskudte, 
 tusind knuste Foraarsspirer, 
 tusind skonne, rige Lofter!
 
 195 
 
 Hvor dit Svar mig synes fattigt 
 og din Tankeklarhed Morke! 
 Nej, jeg folger ej din Fane 
 paa dens Tog i Haabloshedens 
 ufrugtbare Orkenrige; 
 ti for mig birr aldrig Livet 
 Spil kun af Tilfaeldigheder, 
 og langt heller vil jeg drikke 
 af den gamle Livets Kilde 
 end af Glemsels sorte Vande. 
 
 Det er ej mit-Livs Betydning: 
 som et Snefnug at forsvinde! 
 Det er ikke Gaadens Losning, 
 kun at do, tilintetgores! 
 Det er bare Selvmordsvejen, 
 som jeg ej tor anbefale: 
 og jeg se"r, at Frygten lofter 
 sig i Livets dunkle Baggrund 
 som en vseldig, jaernklaedt Jaette, 
 strseng og kold og ubonhorlig. 
 
 Frygten spotter med din Latter, 
 
 med dit bedste Regnestykke 
 
 og de klareste Beviser; 
 
 ingen er som den saa trofast 
 
 til at mode, selv ukaldet; 
 
 og naar Taeppet en Gang falder, 
 
 er det Frygten, som slaar Folge 
 
 med dig bort fra Livets Scene, 
 
 mens paa natsort Grund den tegner 
 
 Billedet af Evigheden.
 
 ig6 
 
 Naar du smiler i din Tryghed, 
 og naar Verden dig misunder, 
 kalder dig en Lykkens Yndling, 
 paa hvis Livsvej Solen drysser 
 sine rige, gyldne Gaver: - 
 glider Frygten ind ad Doren 
 som en klam og dunkel Skygge, 
 saetter sig i Skumringstiden 
 paa din Plads i Sofahjornet, 
 foler haanlig dig paa Pulsen. 
 
 Naar du overlegent spidser 
 dine Vittigheders Pile 
 imod Korset og dets Hovding 
 og paa Plyndringstog dig giver 
 for at 0ve Void og Haervaerk 
 paa det hellige, det rene. 
 meos den lattermilde Maengde 
 hilser dig med Klap og Bravo: - 
 lyder gennem Bifaldsstormen 
 Frygtens velbekendte Stemme. 
 
 Den besoger dig om Natten, 
 skjuler sig i Taeppets Folder, 
 Jigger paa den samme Pude, 
 fjaeler sig i dine Dromme; 
 og i dine Tankers Vaevning 
 Frygten er den dunkle Islaet; 
 den er hos dig, naar du trader 
 Sorgens dunkle, tunge Veje; 
 den slaar ikke blot med Sv0ber, 
 men den slaar med Skorpioner.
 
 197 
 
 Og naar du til Kirkegaarden 
 
 gaar med b0jet Sind og Hoved 
 
 ud imellem stille Grave, - 
 
 hvert et Kors og hver en Gravsten, 
 
 hver en dugget Blomst, hver falmet 
 
 Krans paa Dodens lave Tuer, 
 
 og hver Vind som saelsomt sukker 
 
 mellem Sorgepilens Grene, 
 
 forer Frygtens tunge Tale, 
 
 bringer Angsten til at stige. 
 
 Tor du se den ind i Ojet, 
 naar den aabner dig Visiret, 
 viser dig sit skumle Aasyn, 
 haanlig dig til Holmgang aesker? 
 Naar som Valplads den udkaarer 
 forst og sidst dit eget Hjaerte? 
 Og med dette Smil, der lober 
 som en Isbaek gennem Sjaelen, 
 siger: slagne er de alle, 
 som i mine Haender falde! 
 
 Ej det nytter, du vil soge 
 Lys hos Videnskabens Lampe 
 eller Hjaelp hos Dognets Helte! 
 Ej det baader, at du maner 
 ned den hundred tusind Favne, 
 eller at med tvungen Latter, 
 du vil synes kaek og frejdig: - 
 lig en Samson vil den bryde 
 som en Sytraad hver en Laenke, 
 der af Mandevid er smedet.
 
 Dii, som 1'er ad Barnetroen, 
 og som ynker kun de Stakler, 
 der ad Kirkestien vandre, - 
 sig mig, hvilken Vej du traeder, 
 naar af Frygten du fort^eres? 
 Ganger du som Savl til Endor, 
 raed for Morket, rsed for Lyset? 
 G0r du Sporgsmaal til de dode? 
 Den som Livets Gud foragter, 
 bliver Dodens usle Slave! 
 
 - Nej, saa vaelger jeg den Fane, 
 som, hvor end paa Jord den fortes, 
 bar tsendt Lys i Dodens Skygger, 
 ildnet tusinder til Stordaad, 
 skabt et Liv med Glaedens Kilder, 
 saa paa Frygtens Grav skal blomstre 
 Livet, som i Julenatten 
 blev forkyndt af Engleskaren, 
 da det lod, mens Doden gyste, 
 sejersaligt: ,,Frygter ikke!" 
 
 Under Korsets Fane se"r jeg, 
 
 Livets Lod, det er, at elske; 
 
 Livets Maal er fuld Forening 
 
 af de to, som Synd adskilte: 
 
 Gud, vor Skaber, og bans Skabning; 
 
 derfor Livet er en Kampdag, 
 
 ikke fyldt med Frygtens Skygger, 
 
 men i Lyset af Guds Naade 
 
 og med salig Sejersvished: 
 
 vi bar Borgerskab i Himle
 
 199 
 
 Pra Jorden til Himlen. 
 
 (Af ..Vraerierosen" ) 
 
 Fra Jorden til Himlen er Vejen saa lang, 
 
 saa mork og saa trang, 
 
 og gaar gennem sviende Smaerte! 
 
 Saa klages der, men jeg paa Klagen ej tro'r, 
 
 der er ikke laenger fra Himmel til Jord 
 
 end Vejen fra Hjaerte til Hjaerte. 
 
 Fra Jorden til Himlen er Vejen saa lys, 
 
 et Ksrligheds-Kys 
 
 med kvaegende, frelsende Varme! 
 
 Der blomstrer et Haab for hvert blodende Savn, 
 
 vi loftes i Kampen med Korset i Favn 
 
 paa tindrende Solstraalearme. 
 
 Fra Jorden til Himlen kun Kaeriighed naa'r; 
 
 ti Vejen den gaar 
 
 hen over Korsfaestelsens Klippe, 
 
 og gennem hver hojsindet Menneskedaad, 
 
 Uskyldigheds Smil og Erkendelses Graad, - 
 
 den Tanke vil aldrig jeg slippe. 
 
 Fra Jorden til Himlen so", Vejen sig sno'r 
 
 med lysende Spor, 
 
 hvori vi kan barnetrygt traede, 
 
 og derfor er Livet ej Jammer og Kval, 
 
 men bar, trods de Taarer i Tusinde-Tal, 
 
 dog Glans af den evige Glaede.
 
 2OO 
 
 lid i Ordet. 
 
 (1880.) 
 
 ,En lid er jeg kommen at kaste paa Jord, 
 hvor vilde jeg, at den alt braendte!" 
 Saa lod det fra ham, som med kasrlige Ord 
 sig mildt til de fattige vendte. 
 Og ingen Befrielsens Daad der skr 
 ved bare at sukke og snakke 
 og le, hver Gang alle de andre le"r, 
 og paent for sit Thevand takke! 
 
 Den g!0dende, maegtigt begejstrende Sang 
 
 er mer end om Maaneskins-Noetter, 
 
 den ejer en egen betagende Klang, 
 
 som ej efter ,,Smagen" sig retter; 
 
 ti hvad der skal vaekke et Folk til Daad 
 
 og styrke de bly og de bange, 
 
 er ikke de snusfornuftige Raad, 
 
 men ildfulde, aandsbaarne Sange. 
 
 En lid maa der lue i Digterens Kvad, 
 
 - lad hvem der saa vil, blive bange! - 
 
 Et Sundhedens Vaeld, et Foryngelsens Bad, 
 en Sandhedens Tolk er bans Sange. 
 Skal Slaegten opildnes til aedel Strid, 
 
 - alt kasmpes der ude i Ksden! - 
 
 'til kommende Slaegters Stordaad vor Tid 
 maa plante og nedlaegge Saeden. 
 
 Og den, der skal baere det vordende frem 
 op over det ,,tilvantes" Skranker,
 
 201 
 
 og den, der skal kalde fra lonlige Gem 
 de nyfodte, tindrende Tanker, 
 tor ej vaere svaermerisk, kaelen og tarn, 
 men staa med en blanksleben Klinge 
 og smile ad Puslingers Harme og Bram, 
 ban h0rer alt Stormklokken ringe! 
 
 Ta, skal ikke blsegten sig sove ihjel 
 
 med al sin elendige Pjatten, 
 
 saa traanges der Roster i skumrende Kvaeld, 
 
 der raaber et ,,Varsko" for Natten; 
 
 af skaelvende Traelle bar vi vel nok, 
 
 og Guldkalvens ofrende Skare, 
 
 men hvor er de gaeve Ridderes Flok, 
 
 der maaler og vejer ej Fare? 
 
 Lad Ordet da lyde med glodende Bud, 
 med lid, som tor Sandbeden braender! 
 Det stiger saa straalende bojt op til Gud: 
 ban breder de signende Haender 
 ud over hvert Hjaerte, som Sandheden vil, 
 og den, der staar ensom i Striden; 
 da skonnes der Enhed i Livets Spil, 
 da lysner det stort over Tiden! 
 
 Men kommer der og en Korfaestelsens Dag, 
 da Maengden paa Golgata flokkes, 
 skal Sandhedens hellige, bloddobte Flag 
 dog staa, selv om Bjaergene rokkes!
 
 202 
 
 Lad saa kun Profeterne faengsles og do, 
 lad kvaeles i Blod deres Salme: 
 d'e plante i Verden det spirende Fro, 
 der vokser til Fremtidens Palme. 
 
 Min Dromedar. 
 
 Jeg saa' en Gang en Dromedar, 
 ja, tank, jeg sad paa den saagar; 
 men skont jeg altsaa var ridende, 
 saa var det dog mig, der blev lidende. 
 
 Jeg sad og laved' paa et Vers, 
 og, tro mig, det er ej Kommers, 
 at sidde i Solheden, droftende, 
 paa Gangeren, luntende, snoftende. 
 
 Den var saa bundprosaisk og tor, 
 at jeg blev belt konfus og or, 
 den slingrede ganske ubyrlig, 
 tilsidst blev den vild og ustyr!ig. 
 
 Den smed mig af paa Orknens Sand 
 og stak i Rend til Nilens Vand; 
 jeg burde vel vidst, at et skikkeligt, 
 tro Dyr maatte ha' sig lidt drikkeligt. 
 
 Jeg havde ej paa sligt Forstand, 
 
 det jo den bedste haendes kan,
 
 jeg troede, min Dromedarius 
 var blid som en Konfessionarius. 
 
 At det var, hvad den ponsed' paa, 
 kan grumme nemt jeg nu forstaa: 
 bagefter er vi saa dygtige 
 og altid saa magelos klogtige! 
 
 Jeg me"nte jo, jeg Herren var, 
 
 og den var kun en Dromedar; 
 
 jeg taenkte at holde den gaaende, - 
 
 den gav mig sin Mening lidt slaaende. 
 
 En ting og lapset Beduin, 
 
 jeg saa', sig tog et billigt Grin, 
 
 som det var den morsomste Haendelse 
 
 med denne min ndevendelse! 
 
 De Vers, jeg i Sahara skrev, 
 var med de bedste, jeg bedrev; 
 de fleste gemenlig var vandede, 
 til Afveksling disse blev sandede. 
 
 Hver Gang jeg se"r en stakkels Nar, 
 jeg taenker paa min Dromedar 
 og se*r mig paa Pukkelen gyngende, 
 om Roser og Liljer syngende. 
 
 Men hvis til Afrika du ta'r 
 og rider paa en Dromedar, 
 begaa ingen Vers, det er raadeligt, 
 det lonner sig nemlig kun maadeligt!
 
 Drengetanker. 
 
 Da jeg var lille, kaldte de mig Engel, 
 
 alt hvad jeg mangled, var kun Vinger smaa, 
 
 nu kalder de mig ^Esel, Knsegt og Bengel, 
 
 - s, det er mere, end jeg kan forstaa! 
 
 Da jeg var lille, maatte alt jeg gore, 
 og hvad jeg gjorde alt var nydeligt! 
 Nu t0r jeg naesten ikke mer mig rore, - 
 hvor laenge skal jeg stille taale sligt! 
 
 Jeg laeste nylig, nede i Tyrkiet 
 
 de gjorde Opror, og det kosted Blod; 
 
 - jeg laver Opror! ned med Tyranniet! 
 paa Fjendens Nakke saetter jeg min Fod! 
 
 Mit Svaerd skal lue, ingen vil jeg spare! 
 
 - Hvor de vil gore Ojne, naar det ske"r! - 
 i Spidsen for en vasldig Helteskare 
 
 de mig med Guldhjselm og i Brynje se"r. 
 
 Men jeg vil styre selv mit store Rige, 
 
 g0r nogen Vrovl, saa siger jeg- Hold Mund! 
 
 Og alle Folk skal hlive hovedrige, 
 
 og jeg til ,,Eksellense" gor min Hund. 
 
 Hver Sondag vil jeg have nye Klseder 
 og ride mig en Tur paa Faders Graa, 
 og naar jeg ind ad Kirkedoren traeder, 
 skal Praesten bukkende foran mig gaa.
 
 205 
 
 Ja, jeg vil ove straalende Bedrifter, 
 mit Navn skal blive vidt og bredt bekendt! 
 Og der skal skrives oni mig mange Skrifter, 
 men de, som skriver mod mig, bliver braendt! 
 
 Saa vil jeg sidde paa en praegtig Trone, 
 den st0rste, noget Folk endnu bar s6t! 
 
 Og saa skal Mosters Anna bli' min Kone, 
 og kore med mig i en Guldkare't. 
 
 Og alle Drengene Hurra skal raabe, 
 
 hvis ikke, mister Hovedet de straks! - 
 Syv sorte Slaver bsere Annas Kaabe, 
 
 og saa vil jeg hver Dag ha' roget Laks. 
 
 Men Hans og Peter ej en Bid skal smage, 
 fordi forleden, da jeg faldt, de lo! 
 
 Og saa vil jeg og Anna spise Kage, 
 til vi faar Mavepine begge to. 
 
 Saa kommer Dokt'ren med de store Briller 
 og Moppen, der omkap med ham kan go, 
 vi faar et Vogmandslaes af Sukkerpiller, 
 men intet kan os frelse vi maa d0! 
 
 Saa bli'r vi lagt i fine, hvide Klaeder, 
 
 og Prsesten si'er, vi er i Himmelen, 
 
 indtil de allesammen staar og graeder, 
 
 saa vaagner vi: God Dag, godt Folk, igen!
 
 2O6 
 
 The New Woman. 
 
 En modfalden ^Egtemands Klagesang. 
 
 Jeg er Peder Nusse fra Saebv 
 og bar baade Kone og Baby, 
 og jeg har begaaet en Vise. 
 hvori jeg min Kone vil prise. 
 
 Fra College hun har gradueret. 
 En Essay om Darwin leveret, 
 hun snakker Latin som en Romer 
 og har et Par store Diplomer. 
 
 Hun taler om Sfinksen og Luksor, 
 men jeg gaar med frynsede Bukser 
 min Vest har ej laenge kendt Knapper, 
 jeg Frakken baldyrer med Lapper. 
 
 Hun bruger kun klassiske Dragter, 
 de ve"d nok, i Folder de lagt er; 
 og se, disse blode Gevandter 
 kan skjule adskilligt, som sandt er. 
 
 Hun kan sin Zola som en Lekse 
 og kan mig med Tolstoj forhekse, 
 og naar min Taalmodighed laens er, 
 hun Isesker mit Hjaerte med Spencer. 
 
 Hun laver en Ibseniade. 
 mens jeg vasker Kopper og Fade; 
 hun cykler og svommer og rider, 
 imens jeg mit Maelkeb'rbd's'vider.
 
 207 
 
 Hun hylder vist Teosoficn 
 
 lidt Luftighed er der nok i'en; 
 
 hun hypnotiserer forresten 
 
 og praeker langt bedre end Praesten. 
 
 Mens jeg torrer Potter og Gryder, 
 et Par Cigaretter hun nyder; 
 og stopper jeg Stromper og Lagner, 
 saa faar jeg et Stykke af Wagner. 
 
 Hun tegner og synger og maler 
 og holder om ,,Frisolvet" Talei, 
 og medens .jeg passer paa Ungen, 
 hun bruger paa Platformen Tungen. 
 
 Men sandelig ikke det Grin er 
 med saadan en Kone, som min er! 
 hver Aften saa skal hun til Mode, 
 men det er min Piing, der maa Mode 
 
 Naar ud jeg om Aft'nen mig drister 
 med n eller anden Filister, 
 hun altid mig trofast formaner 
 imod alle hasslige Vaner. 
 
 Og naar med Humoret det skidt er, 
 hun siger, at Forholdet frit er, 
 og at en udviklet Mandinde 
 ej saadan vil lade sig binde. 
 
 Men saet, hun rru bliver Borgmester? 
 saa holder vi Fester paa Fester!
 
 2O8 
 
 hvad regner jeg vel paa en Daler, 
 naar<Bysenr> Folk bare betaler! 
 
 Saa skal Peder Nusse fra Sseby 
 for Pokker, nu vaagner vist Baby! 
 Ja, saa maa nok Vuggen jeg gynge 
 og Lullaby, Baby sweet synge! 
 
 Til de meget kloge. 
 
 Haeng Harpen hen paa st0vet V?eg, 
 lad ruste kun de gamle Straenge, 
 og lad de voksne danske Drenge 
 nu rykke Skjalden i bans Skaeg! 
 
 Lys Idealet ksekt i Ban, 
 I muntre, lette Born af Tiden, 
 og skub vor Herre lidt til Siden, 
 I selv jo Skuden styre kan. 
 
 Kong Salomon var ganske klog, 
 at sige for de gamle Dage! 
 Nu knap en Skoledreng vil tage 
 den gamle Konges Visdomsbog. 
 
 I Djaevelen bar landsforvist, 
 og da ban ej bar protesteret, 
 I tro det selv, ban er kreperet, 
 og I bar eders Magt bevist.
 
 2og 
 
 I djaerve Mnd, o nor et Raad! 
 I bor fra Jord fordrive Djden! 
 Seks tusind Aar bar den voldt N0den, 
 o, stands den dybe Sorg og Graad! 
 
 Det er jo kun en Bagatel 
 for jer, der Satan bar forjaget 
 og Styret fra vor Herre tager, 
 at slaa den Smule Dod ihjel. 
 
 Grisen. 
 
 (En Speg".) 
 
 Han var en trivelig lille Gris, 
 en rigtig Filister for Resten, 
 men intelligent naturligvis! 
 Og saa Pessimist, tro'r jeg naesten. 
 
 Han var et masrkeligt stort Geni, 
 der fulgte lysvaagen med Tiden, 
 bans Litje den hele Grisesti 
 ej saa' hverken for eller siden. 
 
 Hin var en Virkeli^hed-^-Poet, - 
 som han forstod sig paa Solen! - 
 Men ,, Alvorsmand" var han, Storprofet, 
 med Syner fra Mudderpolen. 
 
 Og hver Gang Mud-Jer-t rigtig floi 
 i sorte, slimede Stromme, 
 
 H*
 
 210 
 
 ban folte, at ban det bedste bod 
 fra Moddingens rigeste Dromme. 
 
 Det sagde den hele Grisesti 
 som Frugt af alvorlig Droftelse, 
 at saadant et dejligt Griseri 
 var ret til Slaegtens Oploftelse! 
 
 Man enedes om at faa ham gjort 
 til Doktor i Filosofien, 
 fordi ban taenkte saa fint og stort 
 om Livet og om Poesien. 
 
 At ,,Sandhedssoger" ban var, er klart, 
 - hvad skulde vel ellers ban vaere? - 
 Med Sandheden maa man, det saa' ban snart, 
 dog grumme forsigtig vaere. 
 
 Han pudsed den bedste Tankepraas, 
 ban havde i Hjaernekassen. 
 alt andet ban satte i Ban som Vaas; 
 med ^Erefrygt lyttede Massen. 
 
 Den rene, skaere Inteliigens 
 som Sandhed ban proklame'rte, 
 Kloakernes fineste Kronessens 
 kun faengslede, interesse"rte. 
 
 ,,Ti sandt er kun, hvai jeg kalder sandt, 
 alt andet er 0jenforblndelse!."
 
 211 
 
 Og hele den dannade Grisesti fandt, 
 at del var den rigtige Kendelse. 
 
 Saa skrev han blandt andet og en Avis. 
 paa Realiteten baseret, 
 den laeste hver eneste dannet Gris, 
 som ikke var snaerpet, borneret. 
 
 Den gav om Livet saa god Beskd. 
 
 den malte det frit og tydeligt 
 
 og sejled ad Rendestenen ned, 
 
 mens Grisene kvad: Aa, hvor nydeligt! 
 
 Dr blev nu i masgtig Griseforstand 
 vor Herre kaldt afl.-egs, kasseret, 
 og kundgjort over det ganske Land, 
 at Fanden forlaengst var kreperet. 
 
 Det gaelder kun om at befri sig fra 
 de morke, tungsindige Griller, 
 at aede og drikke og grynte ret bra, 
 til om man paa Moddingen triller. 
 
 Ti det er den rigtige Filosofi, 
 at Livet er bare Kludder! 
 Det eneste, som der er Mening i, 
 er alt, hvad der lugter af Madder! 
 
 Som ,,Sandhedssoger" begribeligvis 
 han sloges med Gejstligheden,
 
 212 
 
 ban vilde jo vaere et Tugtens Ris 
 og r0ve den Huldet og Freden. 
 
 Men Gejstligheden er udspekule'rt 
 og tilmed en sejglivet Rase, 
 som Kaetter de i domte ham ugene'rt, 
 de Herrer forstod ej at spase. 
 
 Avisen nu gik al Kodets Gang, 
 og saa blev det snavs med Humoret, 
 ban kvad saa sorgfuld en Klagesang, 
 at alle holdt sig for Oret. 
 
 Men Bonden, som ejed den Grisesti, 
 et F?ehoved var ban for Resten, 
 og Penge, det var nu bans Svaermeri, 
 ban ofrede Grisen til Praesten. 
 
 Og Bonden var glad, ban Grisen tog 
 for Pengene, som ban skyldte; 
 og Praesten, paa mer end sin Bibel^klog, 
 forstod sig paa Grisesylte. 
 
 Men selv for Grise Haevnen er sod, 
 imens ban for Kniven hviner, 
 det troster ham dog, at naar ban er d0d r 
 faar Praestefamiljen Trikiner.
 
 Den skikkelige. 
 
 Jeg bar mine Fejl, det ve"d jeg jo nok! 
 
 Men det bar jo hele den e-tore Flok. 
 
 jeg er ikke vaerre end alle de andre, 
 
 der hovne og krephoje mellem os vandre. 
 
 Jeg bar mine Fejl, ja, det er begriheligt. 
 
 men passer min Dont og lever vindskibeligt. 
 
 Jeg altid bar havt for Kirken Respt-kt 
 
 og afskyet alt, som lugted' af Sekt: 
 
 jeg laeser min Bibel, betaler til Praesten 
 
 og ofrer vist mer' end de fleste for Resten. 
 
 jeg bar mine Fejl, men i Religionen 
 
 jeg bojer mig for baade Praesten og Konen! 
 
 Ti Maren er from til heliig og sogn. - 
 
 nej, stop lidt! det var alligevel Logn! 
 
 Ti bar jeg om Aftenen bare en Tanke 
 
 af Fugtighed, vd jeg nok, hvad der vil vankf 
 
 Jeg bar mine Fejl og ta'r mig lidt drikkeligt 
 
 og kan ikke s6, det er saa uskikkeiigt! 
 
 Nu bar man saa travlt med den Politik; 
 
 jeg bliver nu belst ved den gamle Skik. 
 
 og efter de fleste jeg altid mig fojer, 
 
 for dem, der bar Magten, jeg lydig mig bojer, 
 
 jeg bar mine Fejl, men jeg er fredsomrnelig, 
 
 og det, bar jeg hort, er naesten guddommelig! 
 
 Man raaber paa Dinskhed og Modersmaal: 
 bvad nytter vel alt dette Skrig og Skraal!
 
 214 
 
 Jeg synes,.det altsammen Lojer og Grin er 
 med danske og spanske og selv Filipiner! 
 Jeg bar mine Fejl, men er ej paastaaelig 
 og holder mig til, hvad mig tykkes opnaaelig. 
 
 For Kone og Born jeg sorger som bedst, 
 det var jo for dem, jeg rejste mod vest! 
 Jeg er jo lidt stolt af min paene Familje, 
 og hjemme kun raader 6n eneste Vilje 
 og det er min Kones, for hun bar i Naesen 
 lidt Be'n, og saa bar hun det finere Vaesen! 
 
 Jeg tro'r, jeg er bleven en skikkelig Fyr, 
 der passer sig selv og aldrig gor Styr; 
 forleden jeg Alderman godt kunde bleven, 
 maaskd til Borgmester jeg kunde det dreven! 
 Saa kunde jeg reddet mig vel nogle Grunker 
 og brystet mig mellem de andre Hallunker! 
 
 En Kaffetaar. 
 
 (Til et Billede ) 
 
 Der sidder de hver med sin Kaffetaar, 
 mens Nabo og Genbo sit Skudsmaal faa'r: 
 ,,Hos Johns-^har de Mjnslinger", ,,Herre Gud! 
 Naar bare de dog vil slaa rigtig udl" 
 
 ,,Og ovre bos Hansens er Kighosten slem!" 
 
 ,,I Grunden saa kan jeg ej ynke dem! 
 Hvad ligner vel det, at klae' Ungerne paa 
 i Atlaskes Kjoler, marineblaa!"
 
 215 
 
 ,,Men er del ej sorgeligt, som det se"r ud 
 med Trine, den unge Hr. Rasmussens Brud! 
 Men ikke et Ord!" ,,Ih nej dog, Gud fri!" 
 
 - ,,Jo, se"r du", i Aftes, da blev det forbi!" 
 
 ,.Hvad siger du? ,,Ja, og den stakkels Mand, 
 ban hverken spise eller sove kan, 
 
 man siger, ban naeppe det overstaar!" 
 
 ,Ja, sikken en Ungdom vi bar, Madam Maar!" 
 
 ,,Men bar du saa hort om det syndige Has, 
 
 de f0rer derovre paa Bakken bos Mus? 
 
 Ja, det er grueligt, men ingen L0gn, 
 
 der samler de sig baade hellig og sogn; 
 
 der danses og leges, ja, t enk dig en Gang! 
 
 Jeg horte dem synge en Kaerestesang!" 
 
 ,,Uh! sikken en Verden!-' ,.Jo, Tak, Madam Maar, 
 
 De laver en magelos Kaffetaar!-' 
 
 ,,Forleden kom Skraeddtrens Maren jo bjem, 
 man siger, bun bar vist nok vaeret lidt slem!" 
 
 - ,,Men ib, du forbarmendes! er det da sandt?" 
 
 - ,,Hun stiled saa h0jr, men Usselbed fandt!" 
 
 ,,Men saa' du Jensine i Kirken i Gaar? 
 Hvor fra mon bun alle de Kjoler dog faa'r? 
 Hun majer sig ud, som jeg ve"d ikke hvad, 
 og ve"d ej, hvor fint bun vil baere sig ad!" 
 
 ,,Se, Praestemadamen, den vigtige Ting! 
 Der vimser i Siike og F10jel omkring; 
 bun burde dog huske, at hvad bun bar paa, 
 vi fattige Stakler betale nok maa;
 
 2l6 
 
 hun kalder sig Frae, men er hun vel me'r 
 end dig og mig selv og Mo'r Sidsel og fler? - 
 Saa sandelig tro : r jeg, hun kommer herind! 
 
 ,,God Dag! nej, god Dag og velkommen Fru Lind! 
 
 ,,Hvor er det dog yndigt, De saadan gaar ud 
 og bringer os andre et Trostens Bud! 
 Det sagde jeg nys netop til Madam Maar, 
 vi sad just og fik os en Kafietaar! 
 Vi talte om Synden og om Guds Ord, 
 som smukt ved Pastorens Arbejde gro'r, 
 vi aldrig bar hort saa dejlig en Mand, 
 ban rigtig nok Hjaerterne rore kan! 
 
 ,,Men Gud, lille Frue! skal atter De gaa?" 
 '- ,,Ja". ,,Pastoren endelig hilse De maa!" 
 ,,Ja, Tak og Farvel! ;< ,,Ja, Farvel da, Fru Lind!" 
 
 ,,Nu gaar hun saa skam til Kristofersens ind!" 
 - ,,De"r bar hun sin Gang snart hver evige Dag, 
 
 de bar jo saa travlt med den Hojskolesag! 
 Men saet dig nu ned kun, saa tager vi fat, 
 .hvor f0r vi holdt op, mens vi faa'r os en Sjat!" 
 
 (Af ,,Solglimt".) 
 
 ETaar Sol gaar ned. 
 
 (Af ,,Solglimt".) 
 
 Der falder paa al Ting en stille Ro, 
 
 naar Sol gaar ned; 
 
 men Natten bar Skumring, hvor Skygger bo, 
 og Morket vil vokse og Skyggen gro, 
 
 naar Sol gaar ned!
 
 Jeg proper at nynne min Aftensang, 
 
 naar Sol gaar ned: 
 
 men Sjaelen kan vaere saa kold og trang, 
 at Tonen bar ikke den mindste Klang, 
 
 naar Sol gaar nei] ! 
 
 O Herre, Gud Fader, raek mig din Haand, 
 
 naar Sol gaar ned ! 
 
 og send mig i Xaade din Hellig Aand, 
 der loser mit Hjaerte af Tvivlens Baand, 
 
 naar Sol gaar ned: 
 
 Ja, hjaelp mig at do i min Barnetro, 
 
 naar Sol gaar ned! 
 Da trseder /tun lys over Stjaernebro, 
 og hojere, hojere gaa vi to, 
 
 naar Sol gaar ned ! 
 
 Naar det kvaelier. 
 
 (Efter det italienske.) 
 
 Traet synker Haanden, Ojet sig lukker, 
 dybt under Bolgen Solen sig dukker, 
 mens gennem Skoven sagte det sukker: 
 Tys, tys tys, tys! 
 
 Over mit Hoved Stjcernerne svomme. 
 0er paa Nattens hvilende Stromme, 
 kom nu, I lyse Kasrlighedsdromme! 
 Tys, tys, tys, tys!
 
 2l8 
 
 B10dt kalder Klokken ud over Landet: 
 Fred med hvert Livshaab, saaret og strandet! 
 Fred med hver ensom vide paa Vandet! 
 Tys, tys, tys, tys! 
 
 Han, som paa Himlen Bavnerne taender, 
 favner med staerke, signende Haender 
 hver, i hvis Oje Taarerne bra?nder! 
 Tys, tys, tys, tys! 
 
 Engle i lette, slraalende Klaeder 
 ned, hvor der kaempes, kvaegende traeder, 
 kysser de smaa, som renest sig glaeder; 
 Tys, tys, tys, tys! 
 
 Der er saa meget, Natten maa gemme, 
 meget, som Verden heist vilde glemme, 
 hvisker med sagte baevende Stemme: 
 Tys, tys, typ, tys! 
 
 O, naar det kvaelder en Gang, den sidste, 
 naar jeg den morke Langfaerd skai friste, 
 lad da, Gud Fader, Troen ej briste! 
 Tys, tys, tys, tys! 
 
 Vis mig, naar Doren efter mig lukkes, 
 at i-dit Rige Solen ej slukkes, 
 aldrig der savnes, sorges og sukkes! 
 Tys, tys, tys, tys! 
 
 (Af ,,Et Livskald".)
 
 2ig 
 Ved Vuggen. 
 
 Du sode, velsignede lille! 
 Jeg kysser din rene Pande, 
 imedens du lykkelig faerdes 
 i Drommenes rige Lande, 
 hvor ogsaa en Gang jeg bar leget 
 med Stjaerner 03 Blomsterkranse, 
 og tidt i Gads Paradishave 
 set Englebornene danse. 
 
 Mit Solsmil, mit dyreste Eje! 
 Din Moder vil hos dig vaage! 
 Og naar du bli'r stor, vil jeg splitte 
 hver Frygtens og Tvivlens Taage; 
 jeg drysser det fagreste bolguld 
 paa Vejen, din Fod skal traede, 
 og vier med br<endende Banner 
 dit Haab og din Ungdoms Glsede. 
 
 Jeg saetter rnig gaerne i Skyggen, 
 hvor Glemselen reder sit Leje, 
 naar du kun faar Lov til at stige 
 ad lyse, straalende Veje; 
 med tindiende Blikke jeg folger 
 din Daad i Solen den blanke, 
 jeg beder om Kiaft til din Gerning 
 og Re"nhed over din Tanke! 
 
 Men bliver du skuffet derude 
 af Verdens goglende Lykke, 
 og synker du saaret i Kampen 
 for Livets sedleste Smykke,
 
 da kommer din Mod< r varsomt, 
 at svale din hede Pande 
 og bsere dig ind i din Barndoms 
 de stille, fredlyste Lande. 
 
 Vuggenyn. 
 
 Lulle, lulle, 
 lille Tulle! 
 
 Fuglen saenker sin Vinge, 
 Aftenklokkerne ringe, 
 solen bar sagt god Nat! 
 Ned ad Strornmen 
 glider Drommen; 
 Stjaerner fra Himlen, 
 Perler fra Havet 
 bar den i Favnen! 
 Lulle, lulle! Hm m 
 Lulle! hys! 
 
 Lulle, lulle, 
 
 lille Tulle! 
 
 Maanen sejler paa Skyen 
 sindigt hen over Byei, 
 kiger i Stuen ind! 
 
 Og den kysser 
 
 dig og drysser 
 
 Stjaerner fra Himlen, 
 
 Perler fra Havet 
 
 ned paa din Vugge! 
 Lulle, lulle! Hm m 
 
 Lulle! hys!
 
 221 
 
 Lulle, lulle, 
 
 lille Tulle! 
 
 Fra de himmelskt: Sale 
 Duggen falder i Dale, 
 falder paa Blomst og Blad! 
 
 Sov min lille, 
 
 sodt og stillt! 
 
 Stjaerner fra Himlen, 
 
 Perler fra Havet 
 
 baever i Duggen! 
 Lulle, lulle! Hm m m? 
 
 Lulle! hys! 
 
 Lulle, lulle, 
 
 lille Tulle! 
 
 Maatte du dog bevare 
 Barnesmilet, det klare, 
 mens du bli'r stor og klog! 
 
 Naar paa Strommen 
 
 brister Drommen, 
 
 Stjserner fra Himlen, 
 
 Perler fra Havet 
 
 kranse din Pande! 
 Lulle, lulle! Hm m ml 
 
 Lulle! hys! 
 
 Tys, mit Barn! 
 
 Tys, mit Barn, tys, tys! 
 
 Giv din Mo'r et Kys! 
 
 Har de nu reven din Dukkelil,
 
 222 
 
 altid de Knaegte er faelt paa Spil! 
 
 Kcm, lad os gore den paen igen, 
 
 leg saa i Solen, min lille Yen! 
 
 End kan jeg kysse til Smil din Graad, 
 
 endnu du soger hos Moder Raad! 
 
 Tys, mit Barn, tys, tys! 
 
 Tys, mit Barn, -- tys, tys! 
 
 Giv din Mo'r et Kys! 
 
 Har de i Skolen brugt onde Ord, 
 
 le't ad din Kjole, du fik i Fjor! 
 
 Aa, jeg vil sidde den hele Nat, 
 
 Naalen skal flyve for dig, min Skat! 
 
 - End kan jeg kysse til Smil din Graad, 
 endnu du soger hos Moder Raad! 
 
 Tys, mit Barn, tys, tys! 
 
 Tys, mit Barn, tys, tys! 
 Giv din Mo'r et Kys! 
 Har de nu styrtet dit Drommeslot, 
 bar de nu haanlig paa Hjsertet traadt, 
 skaansellost plyndret din unge Vaar! 
 Skal du nu friste din Moders Kaar! 
 Gem i min Favn dig, som for, kun trygt, 
 Maaske" vi endnu faar Borgen bygt! 
 Tys, mit Barn, tys, tys! 
 
 - Tys, min Sjsel, tys, tys! 
 Giv dit Barn et Kys! 
 
 Aa, hvor hun hviler, saa skon, saa' bleg! 
 Hun var til Kampen for ung og veg!
 
 223 
 
 Med dig mit Soliys, mit Haab bortfo'r! 
 Jeg stakkels gamle, ensomme Mo'r! 
 Ingen kan kysse til Sm'il min Graad, 
 Herre, min Gud, er hos dig; der Raad! 
 1 ys, min Sjael, tys, tys! 
 
 Nogle Sporgsmaal. 
 
 Hvad siger du til mig, du blanke Sol, 
 
 der kaemper med Skyer og Taager? - 
 
 ,,Jeg vidner om ham, som fra Kongestol 
 
 mildt over al Skabningen vaager: 
 
 jeg S) r nger paa Livets frimodige Sang 
 
 med Tro paa dets evige Sejer, 
 
 og tro'r, at et Hjaerte med Laengsler og Trang 
 
 langt mer end en Guldkrone vejer". 
 
 Hvad raaber du til mig, du staerke Blaest, 
 
 i Stormvejrs-Basunen du tuder? - 
 
 ,,Jeg renser kun Luften for Sot og Pest, 
 
 til Bunds med de halvraadne Skuder! 
 
 Jeg blaeser paa Taager, paa Skimmel og Stov 
 
 og rusker de gamle Parykker 
 
 og drysser det visnede Efteraarslov 
 
 paa Vrovl og paa fjantede Nykker!" 
 
 Hvad hvisker I til mig, I Blomster smaa, 
 I Fugle paa gyngende Grene? 
 ,,Naar Vinteren kpmmer, maa vi forgaa, 
 snart sidder du setv her alene!
 
 224 
 
 Som Blomster og Fugle saa farer du hen, 
 og Sorgen dit Hoved vil boje; 
 men Savnet vil blive din trofaste Ven, 
 og Laengslen vil dugge dit Oje". 
 
 Hvad siger du til mig, du dybe Hav, 
 
 som aldrig ret kommer til Hvile, 
 
 men ruller hen over en maegtig Grav, 
 
 tungsindlg, selv naar du vil smile? 
 
 ,,Jeg kysser paa Havfruens skinnende Bryst, 
 
 det synkende Solguld jeg favner, 
 
 et Billed paa alt det, som Menneskelyst 
 
 og Menneskers Lykketrang savner!" 
 
 En Sang. 
 
 I store, stille Skove 
 
 med Sus i Aftensvale, 
 
 igennem eders Stilhed 
 
 jeg horer Aander tale! 
 
 O, laer mig, naar det kvaelder, 
 
 som I at blive stille, 
 
 vis paa, naar Morg'nen rodmer, 
 
 genlyder Fuglens Trille. 
 
 Nyslagne H0, der dufter, 
 naar Aftenduggen falder, 
 og Landsby-Kirkeklokken 
 ad traette bja?le kalder!
 
 225 
 
 O, laer mig denne Mildhed, 
 selv naar jeg ligger slagen, 
 at der maa dufte RnheJ 
 og Skonhed gennem Klagen. 
 
 Du blanke S0, der lyser 
 i Maaneskaeret rolig, 
 som gemmer du i Dybet 
 Livsgaadens dunkle Bolig! 
 O, laer mig lyst at smile, 
 hvor saert end Livet rinder, 
 og trygt i Troen bie, 
 til sidste Gaade svinder. 
 
 Du lille Baek, der 10ber 
 med lige munter Rislen 
 forbi den ranke Stamme 
 og Lilien og Tidslen, - 
 o, laer mig ubekymret 
 imod mit Maal at ile, 
 til baade Flojl og Pjalter 
 !<un liije venli^t smile. 
 
 Du lille Barn, dt r leper 
 tryj;t i din Mo lers Anne, 
 ukendt med staerke Livskrav, 
 med Rasnker, Savn og Harm 
 O, laer mig tryg at vandre 
 med Herren ved min Side, 
 og frejdig, uden Raedsel, 
 selv ind i Natten skride.
 
 226 
 
 Ja, l?er du mig, Gud Fader, 
 hvad ene du kan laere: 
 igennem Lys og Morke 
 mit Livshaab hojt at baere, 
 og aldrig P'anen ssenke 
 for Fjenden, bleg og bange, 
 nej, lad der risle Livsmod 
 igennem mine Sange! 
 
 Ti kan en Sang ej andet 
 end mildne Hjaertesavnet 
 og baere Blus i Taagen, - 
 den bar dog noget gavnet; 
 ti spildt er ej den Tone, 
 som Sol paa Vejen tsender, 
 og til det barnerene 
 vor bedste Tanke vender. 
 
 Lad saa Kritikken vrage 
 og koldklog sonderlemme 
 og slynge Viddets Pile 
 og raabe: d0 og glemme! 
 Alligevel er Sangen, 
 der byder Sol og Sommer, 
 dog den som Folket hilser 
 og kaerlig ihukommer.
 
 227 
 
 Da de kom hjem fra Cuba. 
 
 De komme! de komme med klingende Spil, 
 med vajende Faner og Sang! 
 Men Johnny til Moder ej skynde sig vil, 
 ban horer ej Hornenes Klang, 
 
 ban hviler ved Kysten af Cuba. 
 
 De troste mig rned, at bans Dod var saa skon 
 ban faldt som en tapper Soldat; 
 men ban var min kaere, min eneste Son, 
 jeg fik ikke sagt ham god Nat! 
 
 - Han hviler ved Kysten af Cuba. 
 
 Jeg horer dem juble of raabe Hurra 
 
 og synge til krigersk Musik; 
 
 saa sang og min Dreng, da han rejste herfra 
 
 og livsglad til Kamppladsen gik! 
 
 - Han hvifer ved Kysten af Cuba. 
 
 Han segned dernede, mens Kuglerne fog, 
 og Graesset blev rodt, hvor han laa; 
 bans bristende Blik i den skytsette Rog 
 mod Hjemmet, mod Moderen saa'. 
 
 Han hviler ved Kysten af Cuba. 
 
 Aa, tilgiv mig fattige Moder, at jeg 
 maa gra;de paa Indtogets Dag! 
 jeg kan ikke juble, min Dreng er her ej, 
 han folger ej mere vort Flag! 
 
 Men hviler ved Kysten af Cuba.
 
 228 
 
 Hans Fader med Sherman var med, da det gjaldt, 
 og siden med General Grant; 
 
 som han gik min Dreng, da til Kamp der blev kaldt, 
 og, lig ham, en Heltedod fandt, 
 
 og hviler ved Kysten af Cuba. 
 
 Mit dyreste Eje jeg gav dig, mit Land, 
 
 nu sidder jeg gammel og graa! 
 
 Nu kommer de hjem fra den fremmede Strand, 
 
 men ingen hos mig banker paa! 
 
 Han hviler ved Kysten af Cuba! 
 
 Paa Indtogets stolte og jublende Dag 
 
 jeg sidder saa traet og forladt, 
 
 men beder til Gud for vprt Land og vort Flag 
 
 og for ham, min kaereste Skat, 
 
 der hviler ved Kysten af Cuba! 
 
 Til Sovnen. 
 
 Baer mig, Sovn, hvor hen du vil 
 i dit store Land, 
 bort fra Tvivlens nogne, graa, 
 taageklsedte Strand. 
 
 For mig selv mig kun befri 
 og fra Dognets Jag, 
 og fra Massens Vanvids-Dans 
 omkring Lykkens Vrag.
 
 Baer mig ind, hvor Gl?edens Borg 
 
 ligger solbelyst! 
 
 lad mig atter vandre d6r 
 
 paa den kendte Kyst: 
 
 Baer mig ud endnu en Gang 
 paa bin gyldne Flod, 
 hvor jeg fo'r i Morgensol, 
 kaek med 10ftet Mod. 
 
 Saet mig i den stille Skov, 
 hvor ved Nattens Bryst 
 hun og jeg i Stjaerneskaer 
 smagte Livets Lyst! 
 
 Loft mig op paa Fjaeldetind, 
 op i Sol og Dag, 
 hvor jeg lofted 6n Gang hojt 
 Ungdomshaabets Flag! 
 
 Sovn, forbarm dig over mig! 
 Gem mig i dit Sk0d! 
 Bag ved dig, jeg ve"d det nok, 
 staar den staerke Dod. 
 
 Ikke ham, nej, ikke ham! 
 Han er kold og haard! 
 Men, o Sovn, jeg dromme vil 
 i din Rosengaard.
 
 2 3 
 
 Dromme, ja, jeg vd det ]o, 
 at det er kun Drom! 
 Taagen atter fanger mig 
 paa den stride Strom. 
 
 Basr mig, Sovn, hvor hen du vil 
 i dit store Land! 
 Bare bort fra denne gra^, 
 tungsindsvangre Strand! 
 
 Ingen Klage. 
 
 Hvor tor jeg klage, fordi Lykken fly'r! 
 
 Den bar dog vaeret i mit Eje, 
 
 og den har lyst paa mine Veje, - 
 
 men tit blev Glansen for min Sjael saa dyr! 
 
 Hvor tor jeg klage, at mit Livslob faar 
 saa lidt af Sol, men Skygger mange! 
 Der var dog Sol i mine Sange, 
 selv om i Kvgeld den lavt paa Himlen staar. 
 
 Hvor tor jeg klage, fordi Glaeden do'r! 
 den har dog ved mit Hjaerte hvilet 
 og lyst og trofast til mig smilet, 
 mig var den ikke falsk og hul og sk0r. 
 
 Hvor tor jeg klage, at jeg bliver glemt, 
 at Maengdens Bifa'd mig ej gaelder,
 
 det er saa tit kun Narrebjaelder 
 
 og Blaendvasrk, hvori Skuffelsen er gemt! 
 
 Jeg vil ej klage, men vil prove paa, 
 
 endnu en Smule Sol at fange 
 
 og laegge den i et Par Sange, 
 
 hvis, mens det aftner, lidt jeg synge maa. 
 
 Det bliver ingen maegtig Sangens Flod 
 med staerke Glimt fra Syners Rige, 
 nej, bare Toner, der skal sige 
 vor Herre Tak, fordi ban var mig god. 
 
 Watt-en. 
 
 Du tankefulde, melankolske Xat, 
 dit dunkle, stjaernesaiykte Slor du breder 
 og kysser mildt hver ensom og forladt 
 og den, som vaandefald om Hvile leder. 
 
 Den, som i Dagens staerke Solglod stod 
 og rtiaatte Spottens, Hadets Baeger tomme, 
 du baerer sagte ud paa Sovnens Flod, 
 til Mode med hans lykkeligste Dromme. 
 
 Din Krans af Stjaerner smykker du ham med, 
 ban horer Klang af Klokker og af Sange, 
 og med sin Ungdoms forste Kaerlighed 
 ban gaar i Noddehavens dunkle Gange. ,
 
 2 3 2 
 
 Du er barrnhjaertig, Nat, dit Stjaernetelt 
 du hvaelver over ham med al dets Ynde, 
 at styrket ban i Morgen kan som Helt 
 igen med L,ivsmod Dagens Kamp begynde. 
 
 Da h u n kom hjem. 
 
 (1884 ) 
 
 Ved Stillings0ens gronne Bred, 
 
 der staar mit Barndoms Hjem, 
 
 og Hjsertet svulmer end derved, 
 
 naar Mindet stiger frem! 
 
 Hver lille Busk og Skovens Hal, 
 
 hvor Jordbaerpletten laa, 
 
 hver Bakkeskrsent, hver Blomsterdal 
 
 i Mindets Sollys siaa. 
 
 Her sad jeg ved det b!anke Vand, 
 
 jeg og min Barndoms Drom, 
 
 til Fantasiens sk0nne Land 
 
 jeg fo'r paa dyben Strom 
 
 og gaested mine Drommes Slot 
 
 i al dets Dejlighed, 
 
 jeg gjorde Tankebaaden flot 
 
 og ud paa Dybet gled. 
 
 Her bygged jeg af Le"r og Ste"n 
 den lange Somrnerdag, 
 .hvor Himlen dog var klar og re"n !
 
 . 233 
 
 Og slige Laerkeslag, 
 
 som over Bakkerne ved Gram 
 
 og over Stilling So, 
 
 jeg aldrig senere fornam, - 
 
 de Toner aldrig do! 
 
 Minder fra min Barndoms Yaar, 
 
 1 gaeste mig med Fred! 
 
 Se, her den gamle Kirke staar. 
 
 og Gaarden taet derved, 
 
 mit Fodested! Bag Laagen hist 
 
 er Faders Hvilested, 
 
 det Hgger, son je^ sn' det sidst. 
 
 I stille Sondagsfred. 
 
 End kvaekke Froerne som for 
 
 i stille Aftenstund, 
 
 og Sommer-Xattens Taageslor 
 
 indhyller So og Lund, 
 
 og Maanen skinner rund og fuld 
 
 bag Skovens hoje Trae'r 
 
 og drysser alt sit rige Guld 
 
 paa Marken fjsern.og naer. 
 
 I mange Aar i fremmed Land 
 min Vej og Gerning laa, 
 ved Stillehavets fjserne Strand 
 og bag de Bjaerge blaa: 
 og nu jeg ind ad D0ren gaar,
 
 hvor gamle Moder bo'r: 
 
 de"r sidder hun med hvide Haar! 
 
 ,,Guds Fred, du kaere Mo'r!" 
 
 Anm. Stilling So og Gram Jigger i Nserheden af Skander- 
 borg. Stilling var min Hustrus Fedeby. Hun besegte i 1884 
 sammen med mig sit Barndomshjem efter i mange Aar at have 
 boet i Amerika, sidst i California. 
 
 Foraars-Haab. 
 
 (1899-) 
 
 Jeg sidder og stirrer i Taagerne ud, 
 mon Solvejr dog aldrig vil komme? 
 Og kommer ej snart der et smilende Bud, 
 at Vinter og Istid er omme? 
 
 O, hvor jeg dog laenges mod Solskin og Vaar, 
 med Blomster i Skovenes Skygge, 
 og aldrig saa meget som netop i Aar, 
 jeg bar jo en Have at hygge. 
 
 En Have derude. hvor Stenene staa 
 og taler om tusinde Taarer, 
 hvor alle de sorgklaedte Mennesker gaa 
 med Graad bag de smykkede Baarer. 
 
 Den Dag, jeg ej elsker den dejlige Vaar, 
 da ligger jeg vist under Mulde; 
 ti det er dog pinlige Menneskekaar, 
 at leve i Tomhed og Kulde.
 
 235 
 
 O, gid jeg dog aldtig maa olive saa svag, 
 at slovt jeg paa Livskampen stirrer! 
 Og gid jeg dog ej paa Forvirringens Dag 
 maa tro, det er Gud, som forvirrer! 
 
 Det tungeste er dog, naar Mennesker tro, 
 det dumt er at tro paa vor Herre! 
 Da dannes den Jordbund, hvor Raedslerne gro, 
 da gaar det fra ondt til det vaerre! 
 
 Hvor kan der dog ventes en lykkelig Dag, 
 hvor tor man paa Livslykke taenke, 
 naar Troen er odet og Haabet er Vrag, 
 og Kaerlighed smedet i Laenke! 
 
 Den gudlose Vantro med visnede Haab, 
 den rider saa kulsort en Ganger, 
 den avler et utaemmet Jaettekulds Raab, 
 men ingen begejstrende Sanger. 
 
 Nej, hvor kan den fode en loftende Sang, 
 der ildner til Stordaad i Slaget? 
 Hvert Ord har af skrigende Dodsfugle Klang, 
 der lege med Menneskevraget. 
 
 Og hvor kan man mene, at Vantroens Flag, 
 der barer det haabloses Mcerke, 
 kan vinde et eneste straalende Slag, 
 og gore de kaempende staerke!
 
 Men sikkert, jeg tro'r, at Fortabelsens Gru 
 bar endnu ej bunden de fleste, 
 og sikkert jeg tro'r, at vor Herre endnu 
 dog Hjaerterum bar hos de bedste. 
 
 Naar derfor jeg stirrer i Taagerne ud, 
 jeg ve"d, at det Solvejr vil blive; 
 jeg ve"d, at den evige, kaerlige Gud 
 vil holde sin Skabning i Live! 
 
 At ikke det ender med Livets Forlis! 
 I Mulmet ej sluttes vor Sage, 
 vor Udsigt er ikke den evige Is, 
 men Sommerens solfyldte Dage. 
 
 Sangen. 
 
 Der slumrer dybt i Folkets Bryst en Sang; 
 den 10fter stundom som en Fugl sin Vinge, 
 da er det, som naar stserke Klokker ringe, 
 men med en lonlig Laengsels blode Klang. 
 
 Og den er Folkets egen Vuggesang 
 med Barnemindet og med Ungdomshaabet, 
 med Elskovsjublen og med Smaerteraabet, 
 med al dets Daadslyst og dets Lykketrang. 
 
 Men vaagner Sangen he"lt, den bli'r en Magt, 
 der bserer alt, selv Livets mindste Virke,
 
 237 
 
 og bygger over Vuggen sig en Kirke, 
 og staar ved alt det barnerene Yagt. 
 
 Den lyde kan som Brus fra stormrort Hav, 
 hvis Bolger lofte sig som hoje Fjaelde; 
 men det er Tegn paa Livets rige Vaelde, 
 der sejrer over Morke, Dod og Grav. 
 
 Saa laenge Folket kendes ved sin Sang, 
 det bar et Liv at leve, Daad at ove, 
 kan Bolger bryde o? kan Klipper klove 
 og vaere med i Slaegtens Sejersgang. 
 
 Det er min Livsens Lyst at prove paa, 
 
 at laegge Folkets Sang paa Folkets Tunge, 
 
 at aabne Kildevaeldet for de unge 
 
 og hjaslpe dem, dets Rigdom at forstaa 
 
 Luk Doren op! 
 
 (Af ..r^raerierosen" 
 
 Luk Doren op! jeg kommer 
 med Solbkin og Skaersommer, 
 med tusind Melodier, 
 med tusind vingestaerke Fantasier! 
 
 Tys! tys! - 
 Aa, nej, hvor Himlen dog er lys! 
 
 Luk D0ren op! jeg traeder 
 hen til dig, naar du graeder,
 
 og naar du sukker bange, 
 
 jeg syngei for dig mine bedste Sange! 
 
 Tys! tys! - 
 Aa nej, hvor bar du sode Kys! 
 
 Luk Doren op! jeg folger 
 dig ud, hvor Livet bolger 
 med staerke Straalestromme, 
 der baerer alle vore rige Dromme! 
 
 Tys' tys! - 
 Aa nej, hvorfor dog dette Gys! 
 
 Jeg Iseste for min unge Viv. 
 (En Erindring fra 1871 ) 
 
 Jeg laeste for min unge Viv, 
 hun gennem Taarer smilte, 
 en Soldag lys mit Jordliv var, 
 hun ved rnit Hjaerte hvilte. 
 
 Jeg laeste om, hvad skont og stort 
 der her paa Jorden oves, 
 og at hver Kraft og Daadstrang forst, 
 I Kamp og Storm maa proves. 
 
 Jeg laeste om, at Kaerlighed 
 er Livets bedste Glaede, 
 men og at de som elske mest, 
 helt ofte mest maa graede.
 
 239_ 
 
 Jeg l^este, det var Livets Lod, 
 at visne, gaa tilgrunde! 
 ,,Nej", udhrod hun og srnilte lyst, 
 ,,det tro'r jeg mgenlunde! 
 
 ,,Det maa du heller aldrig tro, 
 det gor forsagt og bange! 
 Fortrostning baere skal dit Ord 
 og Haabet dine Sange!-' 
 
 Nu under Muld min Ungdoms Yiv 
 med blegen Kind mon hvile, 
 men fra den Vej vi sammen fo'r. 
 de tusind Minder smile. 
 
 Hun siger end, naar Frygt og Savn 
 vil tage mig til Fange: 
 ,, Fortr0stning baere skal dit Ord 
 og Haabet dine Sange!" 
 
 Hver Gang, naar Vaaren kommer. 
 
 (1897.) 
 
 Hver Gang, naar Vaaren kommer, 
 jeg mindes, hun laengtes saa, 
 hun laengtes mod Sol og Sommer 
 og alle de Blcmster smaa; 
 Guds rige, dejlige Verden 
 hun laengtes igen at s, 
 at stige med nyfodt Skonhed 
 a f Vinterens Is og Sne.
 
 240 
 
 Hver Gang, naar Vaaren kommer, 
 det sukker dybt under Muld: 
 ak, nu er paa Jord det Sommer 
 med Solens det rige Guld! 
 I Graven er morkt og ode, 
 og den er saa kold og trang, 
 saa stille ligge de d0de 
 og hore ej Fuglenes Sang. 
 
 Og dog, naar Vaaren kommer, 
 mig tykkes, hun er mig naer 
 i hvert et spirende Grsstraa, 
 i Skovenes Blomsterhaer, 
 i hvert et legende Solblink 
 og Aftenens Stjaerneskaer 
 hun kysser min Kind og hvisker: 
 du er mig saa kser, saa naer! 
 
 Byg dig en Solborg. 
 
 Byg dig en Solborg, hvor Livsstrommen gaar, 
 
 byg den med Taarne og Tinder, 
 
 IFyld den med Sange, med Haab og med Vaar, 
 
 klaed den med skinnende Minder; 
 
 udraab fra Taget, at her er en Havn 
 
 for hver en Lystrang og Laengsel 
 
 og for det dybeste Menneske-Savn, 
 
 i0dt under Taarer og Traengsel!
 
 _2 4 J_ 
 
 Byg dig et Tempel, et fredhelligt, tyst, 
 ikke med aengstende Stilhed, 
 men hvor del hele er frydeligt Jyst, 
 fyldt med en morgenglad Mildhed; 
 laeg saa paa Altret som Offer dig selv, 
 kald ad de smaa og de bange, 
 op over Stjaernernes tindrende Hvaelv 
 10ft dem med malmfulde Sange! 
 
 Byg dig en Skanse. der kan holde Stand, 
 
 byg den paa Faedrene-Troen, 
 
 den, der fra St0v til de Levendes Land 
 
 var i Aarhuadreder Broen; 
 
 staa paa din Vagt de"i, til Solen gaar ned, 
 
 saenk ikke Skjold eller Vaerge, 
 
 {0r du kan hilse den evige Fred 
 
 bag ved de blaanende Bjaerge! 
 
 Byg dig et Hjem, hvor du finder din Trost, 
 naar det derude vil briste; 
 byg dig en Piads i et Menneskes Bryst, 
 som med dig Lykken vil friste; 
 Troner vil synke, og Rigdom og Magt 
 visne som Kirkegaards- Kranse, 
 Hjemmet skal vorde med Engle til Vagt 
 Solborg og Tempel og Skanse! 
 
 1 6*
 
 Ef teraarssko ven . 
 
 De gule Blade falde sagte, tyst 
 
 som Taarer ned paa Jordens Moderbryst; 
 
 en hellig Stilhed hviler over alt, 
 
 over alt! 
 
 De brune Reder tomme staa igen, 
 
 til fjaerne Lande Sangeren fo'r hen, 
 
 og Skoven taenker paa sin Ungdoms Drom, 
 
 Ungdoms Drom! 
 
 Den mindes endnu grant sin Bryllupsdragt 
 og Sommerdagens Sol og Blomsterpragt 
 og Aftenvindens kaelne Elskovsleg, 
 
 Elskovsleg. 
 
 Barsk raaber Stormen: al Ting farer hen, 
 
 forbi! forbi! du ser (let ej igen! 
 
 Ti rigest Liv dog ender med en Grav, 
 
 med en Grav! 
 
 Tungsindig sukker Skoven: er det sandt? 
 Skal Glemsel daekke alt, hvad Livet vandt? 
 Er viet hvert et Haab til Undergang? 
 
 Undergang! 
 
 Nej, kaere Skov, jeg hvisker, sov kun trygt 
 de lange Vinternaetter uden Frygt! 
 Foroven holde Himlens Stjserner Vagt, 
 
 trofast Vagt!
 
 243 
 
 Saa vil du vaagne karsk og morgenglad 
 ved Solens Kys og Vaarens friske Bad 
 til nyfodt Blomsterduft og Fuglesang, 
 
 Fuglesang! 
 
 Ti Livet sejrer al Tid over Dod, 
 
 og Vaaren springer ud af Yintrens Skod, 
 
 og Glaeden fodes gennem Sorg og Savn! 
 
 Sorg og Savn! 
 
 Indbildning. 
 
 Du siger, du elsker mig, men jeg ve'd, 
 
 dtt er ej saa! - 
 
 Nej, hor mig kun rolig, ot; bliv ej vred: 
 men det, som du taler om Kaerlighed, 
 
 du tro'r ej paa! 
 
 Du mener, en Bejler maa tale net 
 
 om Kaerlighed, 
 
 og derfor du siger det nok saa let: 
 men, o, hvis du elsked' -- forstaa mig ret, 
 
 det i dig stred! 
 
 Du elsker slet ikke, du ve'd ej. hvad 
 
 det er en Gang! 
 Nej, i hint luende Straalebad 
 du dukked' dig aldrig, skaelvende glad, 
 
 til alt blev Sang! J
 
 344 
 
 Men n Gang jeg folte den staerke Lyst, 
 
 med Fryd og Frygt, 
 
 der jog som en Ildstr0m gennem mit Bryst, 
 og vokste til Stormbrus, - skdnt alt var tyst 
 
 og barnetrygt! 
 
 Ja, den Gang jeg kendte Kaerligheds Magt, 
 
 Aa ja, den Gang! 
 
 Da tindrede Livet i Sommerpragt! 
 Og endda ban aldrig fik Ordet sagt, 
 alt i mig sang! 
 
 Det tamme, dydige Smaasvaermeri, 
 
 du byder mig, 
 
 for Kserligheds-Ilden er kemisk fri; 
 vi holder os pcent til den slagne Sti, 
 
 g0r du og jeg! 
 
 Maaske" kan vi leve sammen, vi to, 
 
 aa ja, maaske"! 
 
 Og gifte os psent og k0nt saette Bo, 
 men beder du mig paa din Elskov tro, 
 da maa jeg 16! 
 
 Til de forsorne. 
 
 Nu drage Filistrene ud paa Tog 
 til Kampen imod Idealerne, 
 de f0re et glubende, h0jmselt Sprog 
 og minder mig om Kannibalerne.
 
 245 
 
 ,,Tilvejrs! tilvejrs! vi er Fremskridtsmaend! 
 Vi blaeser al Verden et Stykke! 
 Med selveste Satan vi gaa i Spsend, 
 vi tro paa os selv og vor Lykke!" 
 
 At blaese og brovte er jer Profession, 
 
 blses vsek kun! hvis det jer fornojer; 
 
 men kald ikke hver Mand en Pjalt og Kujon, 
 
 som ikke bar Brug for de Lojer! 
 
 Vi bar vel dog Lov til at kraeve Beske'd 
 
 og sporge: hvad er I for Fyre? 
 
 Hvad et det, I vil? Gaar I op eller ned? 
 
 Og hvor hen vil Skuden I sty re? 
 
 I bar destilleret en ny Sort Tro, 
 som saerlig skal vaere bebagelig, 
 som ikke forstyrrer den sovnige Ro 
 og er for de kraesneste smagelig; 
 deri bar I Satan paa Doren sat 
 og skabt en moderne Vorherre, 
 en rigtig gemytlig og flink Kammerat: 
 kun Doden, den driller, desvaerre! 
 
 Hvorfor kan med den I c] skafft os af? 
 Den er dog saa raedsom generende! 
 Man bli'r i den faele, plebejske Grav 
 saa graesselia; maltrakterede! 
 Ja, kan I befri os fra denne Tyran, 
 jeg kraever jo kun dette eneste, 
 det andet staar mig ej synderligt an, - 
 jeg melder mig sikkert til Tjeneste.
 
 246 
 Ungdomssang. 
 
 Der er saa mange, som grant forstaar, 
 
 hvordan vi unge skal vaere, 
 
 de synes ikke, det rigtig gaar, 
 
 naar ikke de maa os laere; 
 
 men heist \i folge dog vor egen Vej, 
 
 selv om den Pe"r og Povl behager ej, 
 
 fuldvisse paa, 
 
 Verden vil staa, 
 om og en Skumler gaar flojten. 
 
 Maaske" vi synger lidt hojt og tit, 
 
 er ikke ahid saa tamme; 
 
 maaske" vi tager det lidt tor frit, 
 
 men der er nok af de stramme; 
 
 ja, der er nok af dem, der siger tvasrt, 
 
 at hele Verden ej en Dojt er vaerdt; 
 
 Ungdommen \6r, 
 
 siger, den se"r 
 saa meget, som den tor elske. 
 
 Ja, vi vil mere end bare Sjov, 
 
 vi vil for Livsglaeden stride; 
 
 er end vi unge, vi vil ha' Lov 
 
 at staa ved Kaempernes Side; 
 
 kun Klynkepotter raaber ,,ak og ve"; 
 
 men her er Sommersol saa vel som Sne; 
 
 Fremtiden gro'r 
 
 sikkert dog, hvor 
 en vaagen Ungdom staar vsebnet.
 
 347 
 
 Et er at love, det ve"d vi nok, 
 
 et andet er det at holde: 
 
 dog er her vaagnet en lille Flok, 
 
 som ikke la'r sig fortrolde; 
 
 vi staar i Dag ej, hvor i Gaar vi stod, 
 
 nej, vi vil fremad gaa med frejdigt Mod, 
 
 fremad med Tro, 
 
 og saette Bo 
 i Kaerligheds og Sandheds Rige. 
 
 Lad os da virke, mens det er Dag, 
 hvor der er Brug for unge Kraefter, 
 og kaempe kaskt under Haabets Flag, 
 at der kan sporges godt derefter; 
 i Storm og Stille, medens Tiden gaar, 
 vi indfri Loftet fra vor Ungdoms Vaar; 
 
 Gud give Raad, 
 
 Lykke til Daal, 
 som baade glaeder og gavner! 
 
 Fjerde Juli. 
 
 (1890.) 
 
 Tone: Ja, vi elsker dette Landet. 
 Dannebrog og Stjaernebanner, 
 enes kan I godt 
 her i Skovens h0je, lyse, 
 gronne Sommerslot!
 
 248 
 
 Hvilket Flag der vel er skonnest, 
 ve"d vi naesten ej, 
 begge har til aedel Stordaad 
 vinkende vist Vej. 
 
 Fjerde Julidapens Minder 
 
 synes glemt i Knald 
 
 og i Optog, tomme Taler. 
 
 Narrevaerk og bkrald; 
 
 vi, der kom fra B0gelunde, 
 
 vil paa Faedres Vis 
 
 her, som ved de danske Sunde, 
 
 synge Friheds Pris. 
 
 Her er st0rre Ting at vinde 
 
 end den gode Farm, 
 
 ej blot til at bruge 0ksen 
 
 10ftes skal vor Arm, 
 
 og til mer end Guld at tjene 
 
 Tanken skaerpes skal; 
 
 det var gedle Maend, der rejste 
 
 Landets Frihedshal. 
 
 Kan vi m0de med de bedste, 
 
 tage Kampen op 
 
 mod hver Uaand, som sig breder, 
 
 pege paa den Top, 
 
 hvor os Idealet vinker 
 
 altid laenger frem, 
 
 vise, at i Aandens Rige 
 
 har og vi et Hjem.
 
 249 
 
 Ja, kan vi vor eget haevde 
 
 ret i god Forstand, 
 
 da bar vi en Plads at fylde 
 
 I det store Land, 
 
 hvor en Washington bar kaempet 
 
 og en Franklin talt, 
 
 hvor en Lincoln Traeldom knuste, 
 
 hvor en Garfield faldt. 
 
 Vaer velkommen, fjerde Juli, 
 
 glade Frihedsdag! 
 
 Bort med kaade Drengestrej<er, 
 
 vilde Drikkelag! 
 
 Dannebrog og Stjaernebanner 
 
 i os minde om, 
 
 hvor vi har vor Arne plantet, 
 
 og hvorfra vi kom. 
 
 Til TJngdommen 
 (Ved Aabningen af Karleskolen paa ,,Danebod", 1891.) 
 
 Tone: Vift stolt paa Kodans Beige. 
 Hvad skal vor Ungdom laere, 
 som fylde kan dens Sind? 
 Hvad skal dens Loosen vaere, 
 som taender Blus paa Kind? 
 Hvad skal i Skjold den fore? 
 Hvad Veje skal den gaa? 
 Hvad skal dens Hjaerte r0re, 
 dens bedste Tanker faa?
 
 250 
 
 At kende Livets Kaerne 
 fra Avner og fra Skal 
 og binde til en Stjaerne 
 sin Vogn, sit Haab, sit Kald; 
 at gaa med hsevet Pande 
 i Kamp for Liv og Fred, 
 der med det evigt sande 
 bar Rod i Krerlighed: 
 
 Imod Filisterstrommen 
 staa stolt med vsebnet Arm 
 og saette Barndomsdr0mmen 
 i Livets Straalekarm; 
 at bryde kaekt en Lanse 
 med hver en listig Trold 
 og kaempe paa sin Skanse 
 med blankt, uplettet Skjold; 
 
 Ad stejle Tinder stige 
 til Stjrners lyse Land 
 med Tro paa Livets Rige, 
 trods hver en Taagestrand; 
 og aldrig doven synke 
 i Vanegangen ned 
 ej heller mod!0s klynke, 
 at alt er Usselhed: 
 
 En Kongeborg at bygge, 
 en Aandens Helligdom; 
 foragte Skin og Skygge 
 og Verdens lose Dom;
 
 251 
 
 at tro paa Kaerligheden 
 som Livets storste Magt, 
 og vaere om dens Eden 
 en trofast Riddervagt: 
 
 At baere Blus i Taagen 
 med fast og sikker Haand, 
 og kalde Slaegten vaagen 
 til Kamp for Liv og Aand: 
 03 jublende istemme 
 Vaarlaerkens Morgenkvad, 
 saa hver Mand det kan naemme, 
 at ung betyder glad: - 
 
 Det skal vor Ungdom laere, 
 det fylde skal dens Bryst, 
 det skal dens Losen vaere 
 og Hjsertets bedste Lyst! 
 Paa den staa levedygtig, 
 begejstret, kaek og staerk 
 og sjaelesund, gudfrygtig, 
 med Trang til Manddomsvaerk! 
 
 Vel modt, I unge Kraefter! 
 Herolder for det ny, 
 som vi bar laengtes efter 
 og se med eder gry; 
 10ft I kun eders Vinger! 
 Stig kun i Sky med Sang! 
 Vi lytte, mens det ringer 
 til Pinse over Vang.
 
 2 5 2 
 
 Til Pigeskolen paa ,,Danebod". 
 
 (Ved Skolens Aabning 1891.) 
 
 Tone: Mens Nordhavet bruser mod fjasldbygt Strand. 
 Hil sidde I Piger ved Skolebord 
 med Laengsler og legende Dr0mme! 
 Guds Verden er rig og saa lys og stor, 
 og stserkt bruse Tidernes Str0mme; 
 de storste Tanker, som Livet bar, 
 de krseve ogsaa af jer et Svar. 
 
 I skal ikke staa i en stille Krog 
 
 og se paa, hvor Bolgerne brydes, 
 
 men med skal I vaere paa Aandens Tog, 
 
 ved Livets Mangfoldighed frydes, 
 
 og kaste Soeden i Hjaertemuld 
 
 til Rigdom, st0rre end Solv og Guld. 
 
 I vsebnes herinde til fast at staa 
 paa Troens og H0jsindets Skanse, 
 saa kaekt I kan mode det plumpe, raa, 
 og Falskheds bedaarende Kranse, 
 for Livet vorde en trofast Vagt, 
 med alt det bedste i kaerhg Pagt! 
 
 I fores til Kilden, hvor Livets Vaeld 
 
 udsprang paa de evige Hoje, 
 
 der ildner og kvaeger og hojner vor Sjael 
 
 og salver vor trangsynte Oje; 
 
 o, drik af Kilden, du Pigelag. 
 
 den lange, dejlige Sommerdag!
 
 253 
 
 Hil sidde I Piger i Sommerglans! 
 
 Fyld Praerien med eders Sange! 
 
 Hver Dag er en Blomst til en Mindekrans, 
 
 der fryder i Dagene irange; 
 
 og hos jer leger med Rosenkind 
 
 del unge Haab som en Morgenvind! 
 
 Til de ungo. 
 
 (Ved en Ungdomsfest i Chicago 1895 ) 
 
 Tone: Vift stolt paa Kodans Beige 
 Hvad er det, ung at vaere? 
 Det er at vaere /<?</ 
 som Skovens Sangerskare 
 bag Vaarens lyse Blad; 
 men ingen pjanket Vildskab 
 og ingen slibrig Sjov; 
 nej, Glaeden, svobt i Ynde, 
 der lyder Skonheds Lov. 
 
 Hvad er det, ung at vaere? 
 det er at vaere stcerk 
 og vie Liv og Kraefter 
 til aedel Manddomsvaerk; 
 men ingen Jaettestyrke, 
 som kun er kold og haard; 
 nej, den, som midt i Kampen 
 kan fole, Hjaertet slaar.
 
 2 54 
 
 Hvad er det, ung at vaere? 
 Det er at leve rigt, 
 saa Kserligheden adler 
 den mindste Hverdagspligt; 
 ja, leve rigt, men ikke 
 med Fjas og B^gerklang, 
 men i at lofte Hjaerter, 
 som har til Sollys Trang. 
 
 Hvad er det, ung at. vaere? 
 Det er at haabe start 
 og aldrig Fanen saenke, 
 selv ej ved Dodens Port; 
 et Haab, so.m aldrig blegner, 
 som kun ad Faren Ie"r, 
 som gennem Mulm og Taage 
 sin Vej til Maalet se"r. 
 
 Hvad er det, ung at vaere? 
 Det er at gaa paa Tog, 
 og Kongedatren vinde, 
 som f0rst dit Hjaerte drog; 
 dertil det halve Rige, 
 de kaekke Dr0mmes Land, 
 hvor Ungdomskilden springer 
 paa Livets Palmestrand. 
 
 Saa grib da nu dit V serge, 
 10ft hojt dit blanke Skjold 
 mod alle Dybets Dvaerge, 
 mod hver en Morkets Trold;
 
 255 
 
 vaer glad og staerk og frejdig, 
 bliv Ungdomstanken tro! 
 byg under Korsets Maerke 
 til ^Erens Hojsal Bro! 
 
 Ved Aabningen 
 af det danske Alderdom^hjem i Chicago. 
 
 Tone: Vort Fedeland var altid rigt. 
 Ej mange Ord bar bedre Klang 
 og renere os fryder 
 end Ordet Hjem, der bliver Sang 
 og Sol, hvor end det lyder! 
 Vort f0rste Hjem hos Fa'r og Mo'r 
 har Skaer af Barneminder, 
 og alt det bedste i os bo'r 
 i L0n derfra udrinder. 
 
 Det var en stolt og praegtig Dag, 
 
 da selv et Hjem vi rejste, 
 
 da vi var to, som paa dets Tag 
 
 vort Banner frejdigt hejste; 
 
 og Hjemmet blev det Kildespring, 
 
 som fyldte Lykketrangen; 
 
 me"r vserd end Kejserkronens Ring 
 
 var Nyn af Vuggesangen. 
 
 Men uden Hjem den gamle tit 
 maa staa, naar Dagen haelder, 
 og skont ban tro har straebt og stridt, 
 gaa ensom, mens det kvaelder;
 
 256 
 
 med Haanden traet og Modet brudt, 
 ban bar kun Savn tilbage 
 og foler sig forladt, forskudt 
 paa sine gamle Dage. 
 
 Derfor bar varrne Hjaerter bygt 
 
 til dem, hvis Roser dode, 
 
 t Hjem, hvor de kan sidde trygt 
 
 og Livets Vinter mode, 
 
 en fredelig og stille Havn 
 
 for Sol gaar undt-r Lide, 
 
 hvor s0dt de glemme Sorg og Savn, 
 
 som Born ved Aftentide. 
 
 De gamles Hjem ja, det skal staa, 
 
 af Englevagt omlejret; 
 
 trods m-0rke Varsler, Skyer graa, 
 
 fik Krerlighed dog sejret; 
 
 vi aabne det med 'I ak til hver, 
 
 som bar vort Arbejd fremmet, 
 
 og med den Tro, at fle"r og fle"r 
 
 vil taenke mildt paa Hjemmet! 
 
 Dejlige Jul! 
 
 Skrevet til ,,Hmsides Havet". 
 (I California 1884 ) 
 
 Dejlige Jul! 
 
 Kom som en Tone fra Englenes Rige, 
 10ft os paa B01ge, saa hojt vi maa stige
 
 257 
 
 ind i de lyse og venlige Egne, 
 
 hvor kun det morke og slette skal segne, 
 
 svinde som Sne for den stigende Sol. 
 
 Dejlige Jul! 
 
 Kom som en Sangfugl fra Paradishaven, 
 saet dig ved Vuggen og sset dig ved Graven, 
 syng vore bedste og reneste Minder 
 Frem af det dunkle, til atter vi finder 
 Vej til vor Barndoms livsalige Hjem. 
 
 Dejlige Jul! 
 
 Kom som en Stjaerne med Lys tra det hoje, 
 kys paa det tunge og graadfyldte 0je, 
 spred dine Straaler paa Vejen, vi trsede, 
 at vi maa kende, kun det foder Glaede, 
 som er i Pagt med det himmelske Lys. 
 
 Dejlige Jul! 
 
 Kom som et Solsmil til sorgende Hjserter, 
 kom som en Balsam for tyngende Smaerter, 
 hjaelp os at finde vor Plads i det lave 
 og i den himmelske Paradis-Have, 
 hellige, signede, deilige Jul!
 
 Jul. 
 
 (Til ,, Under Julegranens Grene", 1897.) 
 
 Det var ingen daadlos Dr0mmer, 
 
 der fodtes Julenat, 
 
 nej, he"lt ud var ban en Hovding, 
 
 der h0]t havde Livsmaalet sat; 
 
 der var ingen famlende Halvhed 
 
 og intet vaklende Skridt; 
 
 ban gjorde kun Faderens Vilje, 
 
 men gjorde den glad og frit. 
 
 Hans Storhed var ikke bans Jaertegn 
 og ikke bans flammende Blik, 
 men at, for en falden Verden, 
 til Golgatas Kors ban gik, 
 og saa bans livsalige Mildhed, 
 der fuldt ud kunde forstaa 
 hvert Menneskes dybeste Laengsel, 
 hvert Sporgsmaal, det gemte paa. 
 
 Se, d6rfor vil Navnet/r-sv/.s- 
 beholde sin dragende Magt, 
 og de*rfor bar Tornekronen 
 en g!0dende Rosenpragt; 
 og de"rfor vil Mennesker juble 
 ved Juleklokkernes Klang, 
 og intet er mere skyldfrit 
 end B0rnenes Julesang. 
 
 Du smiler, du blege Tvivler, 
 og mumler: bah! /Eventyr!
 
 259 
 
 Hvad er et Menneske andet 
 og mer end et dannet Dyr! 
 Men sig mig, kan du det naegte: 
 du bliver saa blod i Sind, 
 Naar Julen med sine Minder 
 bortvifter dit Hjaernespind? 
 
 Saa mod da, Klokker og Sange, 
 en Verdens Trang til sin Gud, 
 til Lys over sorte Grave, 
 med Englenes Julebud! 
 De stille, straalende Stjaerner 
 kun Oge vort sugende Savn, 
 o, tag det, Klokker og Sange, 
 og laeg det i Frelseren Favn! 
 
 Naar Juletrseet pyntes. 
 
 (Af ,,Taarer og Smil".) 
 
 Tone: Altid frejdig, naar du gaar. 
 Pynte, pynte Juletrse! 
 Lysene vi taende! 
 Som de klare Stjaerner smaa 
 skal de dejligt braende. 
 
 Pynte, pynte Juletrae! 
 Straal nu Julegave! 
 Himlens Engle baere ned 
 Paradisets Have.
 
 . 260 
 
 Pynte, pynte Juletrse! 
 Jesusbarnet kommer! 
 Frugter bar vi, Blomster smaa, 
 ligesom i Sommer. 
 
 Pynte, pynte Juletras! 
 Se~, de s0de Dukker! 
 De"r er hele Noahs Ark, 
 Engleborn af Sukker. 
 
 Pynte, pynte Juletrae! 
 Sig mig, Engle kaere: 
 mon der kan i Paradis 
 konnere vel vaere? 
 
 Bornenes Sang omkring Juletraeet. 
 
 Tone: Det kimer nu til Julefest. 
 Fra Juletrasets fagre Land, 
 fra Paradisets Palrr^estrand 
 med Sang og Klang vi komme hid, 
 det er den glade Juletid! 
 
 Lad Sneen fyge, som den vil, 
 og Stormen gi' Musik dertil, 
 vi smile kun ad Sne og Blast, 
 det er den kaere Julefest!
 
 26l 
 
 Vi bar det varmt og lyst og godt, 
 og dejligt er vort Drornmeslot, 
 og selv den barske Vintervind 
 maa plante Roser paa vor Kind. 
 
 Nu vil vi takke ham, som laa 
 i Betlehem, paa Krybbestraa, 
 som bleven er en Konge stor 
 i Himmerig og her paa Jord. 
 
 Han er vor allerbedste Ven 
 og kommer hver en Jul igen 
 og siger: Barn, luk op for mig, 
 saa faa'r du heie Himmerig! 
 
 Og naar vi store bli'r en Gang, 
 vi synge vil en bedre Sang, 
 da traeder frem fra stille Skjul 
 hvert Minde fra vor Barndoms Jul. 
 
 Da skal vort Barndoms Juletrae, 
 naar Tiden straenges, yde Lae! 
 Og medens Lys paa Lys bli'r slukt, 
 skal Julestjaernen straale smukt. 
 
 Morten Luther. 
 
 Op fra det dybe drog han de aedleste Malme, 
 Evigheds Guldklang toned igennem hans Salme, 
 Korsherrens Banner bar han i Fryd og i Smaerte, 
 Kaempen og Barnet m0dtes med Smil i hans Hjaerte.
 
 Salvet til Storvaerk greb ban det hellige Vaerge. 
 Ordet som Lynglimt slog mellem J setter og Dvasrge, 
 rullende Torden 10d over Bjaerge og Dale, 
 naar ban med Vaelde forte Apostlernes Tale. 
 
 Bogen oplod ban, og fra de hellige Blade 
 lofted sig Solen, hvori sig Aanderne bade! 
 Atter i Lyset stod omkring Badet og Bordet 
 jublende Skarer, glade ved Troen og Ordet. 
 
 Rank som en Kaempe stod ban imellem de h0je, 
 ikke fra Ordet lod ban et Haarsbred sig boje, 
 men for sin Frelser bojed ban tit sig og gserne; 
 nu i Guds Rige skinner ban selv som en Stjasrne. 
 
 Aldrig bans Stordaad skal gange Kristne af Minde; 
 Lyset, ban taendte, skal gennem Tiderne vinde 
 Klarhed og Indgang, og medens Klokkerne ringe, 
 skal Molten Luthers Salmer fra Hjaerterne klinge. 
 
 Gravsmykningsdagen. 
 
 (,, Decoration Day".) 
 
 (3ote Maj.) 
 
 Tone: De senderjyske Piger. 
 Ud drog de i Kampen, at lose de bundne, 
 sorte Slavers Taarer greb hvert aedelt Sind, 
 alt i lange Tider saa mange var rundne, 
 Traellelivets Masrker, ak! var pisket dem ind.
 
 263 
 
 I Syden under Solens den glodende Brand 
 Slangen i Graesset sig dulgte, 
 
 da hortes Lincoln kalde til Vaaben hver en Mand, 
 tusind brave Hjaerter Kaldet fulgte. 
 
 Saa blodig en Holmgang ej f0r eller siden 
 spurgtes der i Verden, det kostede Blod; 
 ingen var for stor, og slet ingen for liden, 
 Tidens dybe Alvor de alle godt forstod. 
 Og Skare efter Skare i Kampen gik ud, 
 mange kom aldrig tilbage 
 til Fader og til Moder, til Hustru og Brud, - 
 Faeldet blev dog Slaveriets Drage. 
 
 Nu ligge de stille i Gravene mange, 
 Saarene er laegte, og Landet bar Fred; 
 Vaarens forste Blomster og vore bedste Sange 
 ofre vi de brave, som for Friheden stred. 
 Vi Irere vore Smaab0rn at kserr.pe som dem, 
 vaerge vort Land mod Tyranner, 
 saa altid det maa blomstre som frie Maends Hjem, 
 de"rfor har vi Stjaerner i vort Banner! 
 
 Elisabet til Bedstemo'r i Danmark. 
 
 (1878.) 
 
 Lille, sode Bedstemo'r! 
 
 Nu jeg kommer, for du tro'r, 
 
 onsker dig saa mange, mange r
 
 264 
 
 tusind Millioner Gange, 
 
 at du rigtig glad maa blive, 
 
 det er alt, hvad jeg kan give! 
 
 Kaere, s0de Bedstemo'r! 
 Naar jeg nu snart bliven stor, 
 vil jeg hjem ti^ Danmark rejse, 
 Dannebrog du da maa hejse! 
 Ja, en sk0nne Dag jeg kommer, 
 spiser alle dine Blommer! 
 
 Lille, s0de Bedstemo'r! 
 Jeg ve"d godt, hvordan du bo'r, 
 nemt jeg kan til Danmark finde, 
 en, to, tre! er jeg derinde! 
 Hvad monstro du saa vil sige 
 til en saadan Yankee-Pige? 
 
 Lille, s0de Bedstemo'r! 
 
 Jeg er lille, du er stor; 
 
 Fader siger, at jeg bliver 
 
 st0rre for hvef Gang, jeg skriver; 
 
 Hilsen nu fra Fader, Moder, 
 
 S0ster og den lille Broder. 
 
 Efterskrift: Jeg maa vel faa 
 R0dgr0d, men med F10de paa? 
 Vil du lave /Eblekage?
 
 265 
 
 Du kan tro, at den skal smage! 
 
 Kys til Storken, Mo'r bar sagt mig, 
 
 del er ham, som hid har bragt mig, 
 
 Men det tro'r jeg ikke paa, 
 ban kan ej herover naa! 
 Send mig et Par Nattergale 
 og en Nisse, som kan tale! 
 Se'r du Holger Danske, sig ham, 
 lille Bro'r skal blive lig ham! 
 
 Mode i danske Bygder. 
 (Ved Folkefesten ved Lake Benton, Minn , i 1885.) 
 
 Tone: Heje Nord, Frihe^s Hjem. 
 Ud paa Tog, frem til Daad! 
 Frem til mandig, modig Handling 
 og til Dr0mmenes Forvandling, 
 fedte under Smil og Graad! 
 Her skal Mindets Kilde springe 
 under Troens staerke Fjaeld, 
 og sin Vinge 
 Haabet dypper i dens Vseld. 
 
 Faedres Maal, Faedres Arv 
 samle skal de spredte Kraefter, 
 alt, hvad lonligt higer efter 
 Hjaertets Glaede, Aandens Tarv;
 
 266 
 
 ej for Guld og Solv at finde 
 kalde vi til Handling frem, 
 men at vinde 
 for vort Folk et Fselles-Hjem. 
 
 Foden frem frem i Tro, 
 
 at ej Korn og Kaal alene, 
 
 men og hvad der Aand kan tjene 
 
 i den rige Jord kan gro; 
 
 at herude i det fjaerne, 
 
 langt fra B0gens Faedreland, 
 
 Danmark Stjaerne 
 
 gennem Slsegter lyse kan. 
 
 Byg da Hus, danske Mand! 
 Venligt Kirkeklokken ringe, 
 og i Skolen Ordet klinge, 
 som i fjaerne Fadreland! 
 Saa fra Prneien paa Vinger 
 Sangen frejdigt stiger frem 
 og sig svinger 
 fra de tusind danske Hjem! 
 
 Hvad vi kan? Hvad vi maa! 
 Hvor der er en Vilje oppe, 
 gaar selv over Bjaergetoppe, 
 Vejen, som kan Maalet naa. 
 Vi paa Hjaerterne vil banke 
 med vort Ord og med vor Sang: 
 dl vor Tanke, 
 her at faa en Danevang.
 
 267 
 
 Modes nu nu i Dag, 
 
 ikke til et blodigt Staevne, 
 
 men til efter Syn og ^-Evne 
 
 op at elske Folkets Sag, 
 
 til at faestnes paa den gamle, 
 
 kendte Grundvold, staerk og sand, 
 
 til at samle 
 
 Folkestrommen fra vort Land. 
 
 Nodraab fra Finland. 
 
 (I Hungersaaret 1891. Skrevet til en Fest til Indtaegt 
 for de nedlidende Finner, afholdt i Clinton, la.) 
 
 Tone: Ja, vi elsker dette Landet. 
 
 Svobt i dybt og stille Tungsind ligger Finlands Kyst, 
 de"r, hvor Sol og Sommer sjselden gor det varmt og 
 
 lyst, 
 
 hvor i kold og rolig Hojhed Nordlysflammen staar, 
 og med Dddskys gennem Landet Ishavtaagen gaar. 
 
 De"r et Folk har lidt og ksempet med de tusind Savn. 
 jublet under Smil og Taarer i sin Moders Favn; 
 stolte Sonners Storbedrifter staar med Stjaerneglans, 
 af dem binde Finlands Dotre mangen Blomsterkrans. 
 
 I sin Armod er det elsket, dette Land, som faa, 
 om dels stille, store Skove, tusind Soer blaa, 
 gaar i stjaernelyse Naetter finske Pigers Sang, - 
 men af Taarer gennembaevet er hver Toneklang!
 
 268 
 
 Ishavtaagen knuged Landet i sin kolde Favn, 
 Kornet d0de, paa hver Hytte banked Suit og Savn! 
 Blegt og magert Barnet klynker paa sin Moders Sk0d, 
 medens Vinterstormen suser: ,,Moder, giv mig 
 
 Br0d!" 
 
 Ddrfor vakler lig en Olding selv nu staerke Maend, 
 de"rfor fo'r i Vinternatten Pigens Roser hen, 
 de"rfor danser Barnet ikke mer ved Moders Arm, 
 men med Graad for Brod, det slumrer ind ved hendes 
 
 Barm. 
 
 Vil hint N0draab fra den fjaerne, ishavbundne Strand 
 gribe, r0re Hjserter her i Vestens rige Land? 
 H0r, det hvisker blidt og bonligt som en Barner0st: 
 giv os blot en lille Kaerne af den gyldne Host! 
 
 Send et Solsmil til de lange Naetters kolde Kyst, 
 der kan kysse Barnets Oje, varme Moders Bryst, 
 indtil Takken gennem Taarer toner mild og b!0d: 
 fra det fjaerne Vesten falder Br0d i Finlands Sk0d! 
 
 Hans Christian Andersen. 
 
 (Ved Afsleringen af Digterens Statue i Lincoln Park i Chicago, 
 den 26de September 1896.) 
 
 Tone: Der er et Land, dets Sted er hejt mod Norden. 
 Ej kun ved Himalajas Palmeskove 
 og Gangesfloden ^Eventyret gro'r, 
 men hojt i Nord ved 0stersoens Vove 
 og Kaempehojens Bavtaste'n det bo'r;
 
 269 
 
 en fattig Dreng fra Odense blev kaaret 
 til Sangens Drot og Barnelaengslens Tolk, 
 og sj*ldent blev et Navn saa vide baaret 
 som Danmarks Andersen fra Folk til Folk. 
 
 Her, fjaernt i Vest, det bar, som intet andet, 
 iblandt de bedste kaer og hjemlig Klang, 
 og hvor Kamelen gaar i Orkensandet, 
 der nynner Beduinen paa bans Sang; 
 ban er den hele Verdens Barnesanger, 
 bans yEventyr er kendt paa hindustansk. 
 og dog kun faa, som ban, vort Hjaerte fanger, 
 ban er som B0geskoven frisk og dansk. 
 
 Det Folk, som under Stjaerneflaget bygger, 
 er selv et /Eventyr, vidunderligt; 
 hvor Frihedstrseet over Landet skygger, 
 skal fodes Verdens st^rste Skonhedsdigt! 
 Og derfor haedrer det vor store Digter 
 og ve"d at Livet er ej rastlost Jag, 
 at Frihed er en Adel, som forpligter, 
 at Mindet Moder er til Haabets Dag. 
 
 I Kaempestaden, der for vore Ojne 
 af Jorden som et ^Eventyr sk0d frem, 
 bans Billed skal vort Liv, vor Tanke hojne, 
 et Baand imellem vore tvende Hjem; 
 det siger til os: g0r din Moder .Ere! 
 Sset Maalet hojt, men bliv dig selv dog trol 
 Hvert Bolgeslag dig kun lad fremad baere, 
 imellem Dr0m og Daad byg Livets Brol
 
 270 
 
 Paaskesang. 
 
 (Skrevet til en Paaskefest i St. Ansgars Kirken 
 i New York, 1900.) 
 
 Tone: Glade Jul, 
 Paaskebud! salige Bud! 
 Loft din Vinge, spred den ud! 
 Syng Befrielsens maegtige Sang, 
 syng med voksende, jublende Klang: 
 Jesus af Graven opstod! 
 
 Hojt om Vaar Liljen spaar, 
 som ved Graven dugget staar; 
 Golgata rodmer med Rosenflor, 
 Evigheds-Haabet paa Jorden bo'r, 
 op det med Livskongen stod. 
 
 Sejrens Dag, straalende Dag! 
 D0d og Grav led Nederlag! 
 Lyset nu trsenger i Graven ind, 
 kysser paa D0dningens kolde Kind, 
 M0rket kun sukker derved. 
 
 Paaskesol, tindrende Sol, 
 
 lys og leg fra Pol til Pol! 
 
 Kald ad de store og kald ad de smaa, 
 
 kald ad de mange, som ensom gaa, 
 
 knuget af Laengsler og Savn! 
 
 Livets Ord nu paa Jord 
 med vor Frelser hos os bo'r;
 
 Slaegter vil ko.mme, og Slaegter fly, 
 Tiderne skifte som Sol og Sky, 
 evig Guds-Ordet bestaar! 
 
 Engleklang, frydefuld Klang 
 Toner i vor Paaskesang; 
 der er Engle, hvor Vuggen gaar, 
 og ved Graven, hvor Korset staar; 
 staerk er den himmelske Vagt! 
 
 Sandheds Magt, Kaerligheds Magt, 
 evigt Liv i dig er lagt, 
 nagles til Korset du end i Dag, 
 staar du i Morgen med Sejeisflag, 
 dobt med Martyrernes Blod. 
 
 Jesus Krist her og hist 
 
 lever i sit Folk for vist, 
 
 gaar i hans lysende Spor vi kun frem, 
 
 modes vi med ham i Faderens Hjem, 
 
 hvor ej er Synd eller Dod. 
 
 Ved en Hb'stfest i Fredsville, Iowa. 
 
 Tone: Den Gang jeg drog af Sted. 
 Velkommen til vor Fest! 
 Velkommen til vor Fest! 
 Velkommen hver en Gaest! 
 Ja, velkommen hver en Gaest!
 
 272 
 
 Vi prise virksom Flid, 
 
 men ikke Trselleslid, 
 
 og til den skyldfri Glaede h'ar den travle Landmand Tid; 
 men den, som tro'r, at leve en Bonde ej forstaar, 
 og se"r sig om herude, en anden Mening faa'r! 
 
 Velkommen til vor Fest! 
 
 Velkommen, hver en Gaest! 
 
 Hurra! Hurra! Hurra! 
 
 Den Gang vi drog af Sted, 
 
 den Gang vi drog af Sted 
 
 og kom til Vesterled, 
 
 ja, kom hid til Vesterled, 
 
 da gik det f0rst lidt smaat 
 
 og langt fra altid godt 
 
 og ikke sjseldent kom der vel i Ojnene lidt vaadt; 
 men saa vi tog os sammen og satte Plov i Jord, 
 og aldrig bar vi savnet til Brod og Sul paa Bord; 
 
 derfor som vi kan bedst, 
 
 i Dag vi holde Fest! 
 
 Hurra! Hurra! Hurra! 
 
 Og nu med Sang og Lyst, 
 
 og nu med Sang og Lyst 
 
 vi glaedes ved vor H0st, ' 
 
 ja, vi glasdes ved vor H0st! 
 
 Med Leg og Dans og Spil 
 
 vi byde ind dertil 
 
 de gamle og de unge, som nu med os glaedes vil; 
 men bede alle huske, hvad vi vil s6 at naa': 
 at ogsaa selve Livet sin glade Host kan faa;
 
 273 
 
 og nu med Sang og Lyst 
 vi glaedes ved vor Host! 
 Hurra! Hurra! Hurra! 
 
 Dybt i vor Ungdonis Bryst, 
 
 dybt i vor Ungdoms Bryst 
 
 til Lys og Sandhed Lyst, 
 
 ja, til Lys og Sandhed Lyst 
 
 vi plante vil en Trang 
 
 og elske op en Sang, 
 
 der over Vestens Praerie baer Modersmaalets Klang; 
 ti mere vil vi hoste end bare Korn i Stak, 
 og ikke vil vi nojes med Pjank og Snik-og-Snak; 
 
 Nej, gladelig vi saa', 
 
 at og vi hoste maa! 
 
 Hurra! Hurra! Hurra! 
 
 Vi leve i et Land, 
 
 vi leve i et Land, 
 
 hvcr al Ting vokse kan, 
 
 ja, hvor al Ting vokse kan: 
 
 her trives stort og smaat 
 
 og baade ondt og godt, 
 
 tit bliver Slethed seret o% det go le modt med Spot; 
 men lad med Ord og Handling os plante sandt og 
 
 smukt, 
 da skal og H0sten give en aedel Sjaelefrugt; 
 
 og derfor lad os saa', 
 
 at Hosten vi kan naa! 
 
 Hurra! Hurra! Hurra! 
 
 18*
 
 274 
 
 Snart glider Somren bort, 
 
 snart glider Somren bort, 
 
 og Dagen bliver kort, 
 
 ja, Livsdagen bliver kort, 
 
 da gpelder det, min Yen, 
 
 at lidt du bar igen, 
 at Livets Vaar og Sommer ej foruden Frugt svandt 
 
 hen; 
 
 at naar den morke Vinter dig knuger, haard og barsk, 
 du eje kan en Glaede, som gor dig staerk og karsk; 
 
 s^, derfor skal du saa', 
 
 at hoste godt du maa! 
 
 Hurra! Hurra! Hurra! 
 
 Danmark. 
 
 (Sang ved Foreningen ,,Dania"s 25 Aars Jubilseum 
 i Racine, Wis., den igde Maj 1892.) 
 
 Tone: Der er et Land, dels Sted er hejt mod Norden. 
 Du bar vel s^t langt st0rre Verdensriger, 
 med Magt og Rigdom, Kejserkroners Glans, 
 end det, som blodt af Havets Skod opstiger, 
 det lille Danmark, med Skovmaerke-Krans; 
 men hvor bar du hort slige Lserketoner 
 som over Heden, over ruggron Vang? 
 Og hvor bar du se't slige Bogekroner, 
 og h0rt saa s0d en Nattergalesang? 
 
 Og sp0rger du om Kraft og Kunst og Snille, 
 om Kaempedaad og Tankens klare Bavn,
 
 275 
 
 en'udvalgt Hser det kan i Marken stille, 
 der 10ftet har til Himlen Danmarks Navn; 
 skal 0rsted t Thorvaldsen, og Block og Gadc, 
 skal Grundtvig, Andersen vel gaa i Skjul? 
 Og dufter ikke Heltens Lavrbaerblade 
 . fra Tordenskjold, Niels Ebbestn og///r// 
 
 Hvorfor vi elske dette Land? I sige, - 
 
 ja, hvorfor elsker Barnet vel sin Mo'r? 
 
 Og hvorfor elsker Bejleren sin Pige, 
 
 og Manden den, der trofast med ham fo'r? 
 
 Vi elske det, fordi vi kan ej andet, 
 
 det er vor Mo'r, der bar os paa sin Arm! 
 
 Med hellig Skrift staar hendes Navn, guldrandet, 
 
 i Mandens Bryst, i Kvindens omme Barm. 
 
 Og vi vil elske ind dets Sang og Tale 
 i vore B0rn, som aldrig Danmark saa', 
 for Ojet vil vi dem dets Saga male, 
 saa hojt derved de unge Hjserter slaa; 
 da vokser op en aedel Slaegt, hvis Minder 
 vil f0de Haab og Daad med Stjaerneglans, 
 en Slaegt, der kaerligt og aerbodigt binder 
 om gamle Danmarks Navn en Haederskrans.
 
 276 
 
 Grundlo vssange . 
 
 (Ved Halvhundredaars-Festen 5te Juni 1899.) 
 I. / Chicago. 
 
 Tone: Vort Fedeland var altid rigt. 
 Det er en egen Hojtidsdag, 
 naar fjaernt fra Danmarks Vange, 
 vi folde ud vort gamle Flag 
 til Klang af kendte Sange, 
 da flyver Tanken langt af Led 
 til bogeklaedte Strande; 
 du bar vor forste Kferlighed, 
 du fagreste blandt Lande! 
 
 Vi mindes dern, der staar paa Vagt, 
 
 hvor Omens Farver hsenge, 
 
 som tro, at Ret e"n Gang faar Magt, 
 
 om og det varer laenge! 
 
 Som kasmpe tyst for Hjaertets Ret 
 
 mod Spot og Tvang og Raenker, 
 
 saa kgekt og-st0t, som var ej det, 
 
 der hedder Fjendens Laenker. 
 
 Hil sidde du, vor gamle Mo'r, 
 i Frihedstraeets Skygge! 
 Langt over Havet hid vi fo'r, 
 men dine Minder bygge 
 og lyse for os her i Vest, 
 er Prosalivets Smykke; 
 og paa din Friheds Jubelfest 
 vi onske dig til Lykke!
 
 277 
 
 Men Adelskab forpligter jo, 
 
 og Frihed gor det samme; 
 
 ved Land og Folk og Sprog og Tro 
 
 vi maa os aldrig skatnme! 
 
 Og Frihed er ej for de faa, 
 
 som tro sig Samfundspiller, 
 
 men for de mange og de smaa, 
 
 som tro til Arbejd stiller. 
 
 Ej Frihed er en Blomst, hvor med 
 
 en Taler sig skal smykke, 
 
 men er et Livsens Krav, hvor ved 
 
 der skabes Lys og Lykke, 
 
 n hellig Ret, en hellig Pligt, 
 
 som over alt vil lydes; 
 
 ja, Livet selv, dets Daad og Digt, 
 
 kan kun i Frihed tydes. 
 
 Ja, vil vi eje Frihed selv, 
 
 maa andre vi den unde; 
 
 vi vandre under samme Hvaelv, 
 
 i samme Jord skal blunde; 
 
 lad os faa Frihed til at gro 
 
 og holde os i Live, 
 
 som vi kan bedst, og frejdig tro: 
 
 vi bli'r det, vi kan blive!
 
 278 
 II. I Racine, Wis. 
 
 Tone: Vift stolt paa Kodans B01ge 
 Med Lov skal Land man bygge, 
 hvis Landet skal bestaa, 
 og e"ns maa Loven vtere 
 for store som for smaa; 
 hvor Lov og Ret kan bojes 
 for Vid og Guld og Magt, 
 der bliver Folket laenket, 
 til Undergangen bragt. 
 
 Hvor hojt vi saette Loven, 
 saa er dog Livet forst; 
 den Lov, som Livet tjener, 
 er blandt de bedste storst; 
 til Livet h0rer Frihed 
 som Solskin til en Fest; 
 hvor Lov og Frihed modes, 
 de"r lykkes Livet bedst. 
 
 For femti Somre siden 
 til Sol og Fuglesang 
 blev Frihedstraeet plantet 
 i gamle Danevang; 
 hvor tit det end blev rusket, 
 dog rankt endnu det staar, 
 og hvem vil huske Vintren 
 midt i den glade Vaar! 
 
 For os i Vesterlide 
 
 den Grundlov skreven staar:
 
 279 
 
 at vi maa vaere danske, 
 hvorledes end det gaar; 
 vi vserne vil og gemme 
 vort Hjemlands dyre Arv, 
 og netop dermed rogte 
 vort nye Hjemlands Tarv. 
 
 Ved Danmarks friske Strande 
 
 vi died Friheds Bryst 
 
 og hilste ej som Traelle 
 
 den nye Verdens Kyst; 
 
 nu hilse vi vor Moder 
 
 her fra den fjaerne Strand, 
 
 et: Leve Danmarks Grundlov 
 
 og vore Faedres Land! 
 
 Ved danske Folkef ester i Chicago. 
 I. 1894 
 
 Tone: Og det var i Aaret 1807. 
 Kom hid, lad os synge vor Moder en Sang, 
 hun laerte os de dybeste Toner, 
 og end hendes R0st har den tryllende Klang, 
 der greb os under Bogeskovens Kroner! 
 Og er der i Danmark lidt snaevert og smaat, 
 saa er der dog saa yndefuldt og mildt og godt! 
 
 Derfor et Hurra 
 
 skal gamle Danmark ha'! 
 
 Vore Faedres Land,
 
 280 
 
 vor egen kaere Strand, 
 hvor Lserkerne slaa 
 blandt Kaerminderne blaa, 
 og B01t*en om Storbedrifter synger. 
 
 Kom hid, lad os piise det maegtige Land, 
 hvor Folket skriver Fremtidens Sage, 
 hvor Friheden adler hver Arbejdets Mand, 
 og ingen kender Ordet ,,tilbage"! 
 Og er her af ,,Orden" og ,,Regler" for lidt, 
 her er dog saa rummeligt og fordomsfrit! 
 
 Derfor et Hurra 
 
 nu for Amerika! 
 
 Her blev Franklin fodt, 
 
 og her har Lincoln blodt, 
 
 og her er et Hjem 
 
 for enhver, som vil frem, 
 hvor Stjaerneflaget vinker til Himlen! 
 
 Kom hid, lad os vie til Arbejd os ind, 
 
 vi mere vil end lege og springe! 
 
 Vi trykker et Ildkys paa Ungdommens Kind 
 
 og giver den Begejstringens Vinge! 
 
 Og gaar det ej altid som efter en Snor, 
 
 naar kun vi noget vil, hvori Fremtiden gro'r! 
 
 Er det kun et Fro, 
 
 det skal dog ikke do! 
 
 Er vi kun en Flok, 
 
 de andre kommer nok! 
 
 Lad Faedrenes Aand 
 
 styrke Hjaerte og Haand, 
 til Vaerge for vort dyreste Eje.
 
 28l 
 
 II. 1895. 
 
 Tone: Der er et yndigt Land. 
 Velkommen til vor Fest! 
 Velkommen, Mand og Kvinde, 
 
 som Skovens glade Gaest, 
 fra Byens Larm og Gadens Stov 
 med Sang at samles under 
 
 det sommergronne Lov! 
 
 Lad Mindet faa sin Ret 
 til Billedet at male 
 
 af Hjemmets kaere Plet, 
 med Laerkeslag og Kaempegrav, 
 Skovmaerker og Kaerminder, 
 
 og med det stolte Hav. 
 
 Det er, som hore vi 
 hver Fugl i Bogelunden 
 
 og Bolgens Melodi! 
 Med dugget Blik fra Vesterstrand 
 vi hilse: Gud dig signe, 
 
 vort lille Fsedreland! 
 
 Til dem, som kaempe tro 
 bag sorte Graensepaele, 
 
 vi bygge Haabets Bro: 
 staa fast! hold ud til Dag vil gry, 
 da Ornen maa med Blusel 
 
 fra S0nderjylland fly!
 
 282 
 
 Amerika, fuldkaer 
 
 du er vort Hjaerte bleven! 
 
 Dit Flag bar Stjserneskser! 
 Og aldrig kraever du, at vi 
 skal haane eller glemme 
 
 vor egen gamle Mo'r! 
 
 Det store, rige Land 
 kun vinder, naar vi hsedre 
 
 vor gamle Faedrestrand; 
 og Danmark og Amerika 
 vi begge varmt vil give 
 
 et aegte dansk Hurra! 
 
 III. 1896. 
 
 Tone: Jeg vil vasrge mit Land. 
 
 Vi bar f01t det saa tit, 
 
 at det snart gaar saa vidt, 
 at vort Liv bare bli'r som et snurrende Hjul, 
 
 at vi nodes dertil, 
 
 selv om Hjaertet ej vil, 
 det maa tie og taale og grsede i Skjul. 
 
 Men der er nu en Gang 
 
 i hvert Menneske Trang 
 til at ieve sit Liv efter eget Bestik, 
 
 og vi bli'r dog kun til 
 
 det, som dybest vi vil, 
 det, hvor til vi fra Himlen vor Grundtone fik.
 
 Vi vil vaerge os mod, 
 
 at den Tanke slaar Rod, 
 at et Menneskeliv er ej andet end Krop; 
 
 vi vil raabe det ud, 
 
 at dets Kilde er Gud, 
 at det stammer fra Himlen og higer derop. 
 
 Man bar sagt, at en Sang, 
 
 kan forlose en Trang 
 i et Menneskebryst til sig selv at forstaa; 
 
 lad da Sangen faa Lov 
 
 i den unJrende Skov 
 til at pege paa Maalet, hvor til vi skal naa. 
 
 Vi er ikke en Flok, 
 
 som sig selv kun er nok, 
 men som vaerne dog vil om vor Faedrenearv; 
 
 ti vi tro ikke paa, 
 
 at vort eget vi maa 
 kaste bort for at rogte Amerikas Tarv. 
 
 Nej, Amerika bar 
 
 Ret at kraeve et Svar, 
 naar det sporger: hvor er det, din Moder dig gav? 
 
 Det er dermed du maa 
 
 tage fat for at naa, 
 hvad du dromte at finde bag brusende Hav. 
 
 Men skal fremad vi gaa, 
 saa maa Folge vi slaa, 
 ikke traevle os op i et tomt Pusleri,
 
 ja, med hele vort Sind 
 maa vi give os ind 
 i en Kamp og et Arbejd med Livets Vaerdi! 
 
 Lad det saa kun gaa smaat, 
 
 naar det bare gaar godt, 
 de skal^komme tilkort, som kun ilde vil spaa! 
 
 vi tor tro, at vor Sag 
 
 skal opleve den Dag, 
 da den Hjaerterne finder hos store og smaa. 
 
 H. J. Kristof ersen. 
 
 (VecT,,Dansk Folkesamfund"s Fest paa bans 50 Aars Fed- 
 selsdag, Syd Chicago, 1894.) 
 
 Tone: I Skoven skulde der vasre Glide. 
 I Dag skal der vaere Glide 
 alt hos vor gamle Ven; 
 ti vi saa gaerne ville 
 fornoje ham igen, 
 fordi vi kom her tit, 
 gik ind og ud saa frit, 
 og altid// saa meget, 
 men gav saa grumme lidt. 
 
 At Fyen er Danmarks Hjaerte, 
 der kan ej tvistes om; 
 ti selv de t0rre Jyder 
 maa faelde denne Dom;
 
 de"r Humleranken gro'r 
 som Sydens Vinstok stor, 
 og lys staar Bogeskoven, 
 hvor Nattergalen bo'r. 
 
 For femti Somre siden 
 paa Fyen hans Vugge stod, 
 hvem skulde den Gang troet at, 
 ban blev saa rar og god! 
 Og at ban langt i Vest 
 i Dag kan holde Fest, 
 og sidder i sit eget Hus 
 som fejret Haedersgaest. 
 
 Han blev en vseldig Krigsmami 
 med Sabel og Gevaer, 
 og naeppe nogen Tysker 
 ham turde komme naer; 
 mod dem og andet sligt 
 ban gjorde straengt sin Pligt; 
 at ikke han blev General, 
 er ubegribeligt! 
 
 Dog en Gang blev han fanget 
 og fandt sig godt deri, 
 hun endnu tro ham leder, 
 skont selv han tro'r sig fri! 
 Og ud fra deres Hjem 
 de hjaelpe Livet frem; 
 det er en Skam, at btorken, 
 det Skarn, ej gaester dem!
 
 286 
 
 Han ung er med de unge 
 og frisk og frejdig staar, 
 og for alt godt og aedelt 
 bans varme Hjaerte slaar; 
 ban vil ej frem i Mag, 
 men kaemper for hver Sag, 
 som ban bar laert at elske, 
 og tro'r paa Sejrens Dag. 
 
 Langt me"r der er at sige, 
 men Visen bli'r for lang, 
 og derfor vil vi gemme 
 det til en anden Gang; 
 men for vi gaa berfra, 
 et aerligt dansk Hurra 
 for ham, hvem Visen gaelder: 
 Hurra! Hurra! Hurra! 
 
 F. L. Grundtvig. 
 
 (Ved Festen i Clinton, Iowa, den 13. Oktober i! 
 
 Tone: Biomster i Yaar. 
 
 Aarene gaa, 
 bedre og bedre dit Vasrd vi forstaa; 
 
 du som saa tit 
 gjorde os glad, maa vi glaede dig lidt! 
 
 Er end kun ringe 
 Takken og Gaven, vi bringe.
 
 Tak for dit Haab, 
 som du bar hojt trods Modsigelsens Raab! 
 
 Tak for din Daad! 
 I den gaar Kaerligheds hellige Traad: 
 
 Tak for de mange 
 dejlige, aandsbaarne Sange! 
 
 Tak for hver Rift, 
 du slaar i Taagen med Tale og Skrift! 
 
 Tak, du vil staa 
 hos os, skont miskendt og krnenket som faa! 
 
 Tak for hvert Mode 
 med dig, hvor Hjaerterne glode! 
 
 Staerk som en Strom, 
 altid dog mild som en Sommernats-Drom, 
 
 toner din Sang, 
 lys, som naar Laerkerne slaar over Vang; 
 
 ja, dine Strasnge 
 bar baade langt os og laenge! 
 
 Faa har som du 
 Kaerlighed havt til vort Folk, og endnu 
 
 vovet at tro, 
 Fasdrenes Saed i dets Fremtid kan gro: 
 
 derfor du maler 
 Mindernes Magt, naar du taler. 
 
 Frygtlos du staar; 
 snedige Veje du altid forsmaar;
 
 og paa din Vagt 
 er med Guds Aand du og Folkets i Pagt; 
 
 ej blev dit V serge 
 smedet af listige Dvaerge. 
 
 Ridderlig skon, 
 aaben og aerlig i Lys som i Ldn, 
 
 10fter du Skjold 
 h0jt mod alt usandt og Lavsind og Void; 
 
 selv hvor du fejler, 
 er det til Sandhed, du bejler. 
 
 Signe dig Gud, 
 bos os at staa som bans trofaste Bud, 
 
 0ge dit Mod, 
 1 medens du sr, hvor din Gerning slaar Rod! 
 
 Signe dit Virke, 
 viet vort Folk og bans Kirke! 
 
 Ved Konsul C. H. Hansens og Hustrus Solvbryllup. 
 
 (Chicago, den 27. Juni 1897.) 
 
 Tone: Hr, Peder kasted Runer over Spange. 
 Til Lykke, Brudepar, med Solverkransen, 
 paa Mindets Dag med Sommerhojtids Glansen! 
 
 Alt som en dejlig Vaardag 
 
 de fern og tyve Aar, 
 
 med Sollys og med Glaede 
 
 for Sjaeleojet staar'J
 
 289 
 
 Fast og frit Hjemmet staar, I rejste; 
 fast og frit Ban'ret, som I hejste, 
 Kaerlighed! 
 
 ,,Grav0ren" grov sig ind i Jiendes Tanke, 
 hun blev bans Lykkes Lys og staerke Ranke, 
 
 og begge bar ,,graveret"*; 
 
 i manges Bryst sig ind, 
 
 og stillet Savn og drysset 
 
 Sol i saa mange Smd! 
 Livet blev ej en Samling Grave, 
 morkt og koldt, men en venlig Have, 
 blomsterfyldt. 
 
 Ej det, at fern og tyve Aar er svunden, 
 er noget stort og maerkeligt i Grunden; 
 
 men det, at Aar og Dage 
 
 til Livets Tarv blev brugt, 
 
 og Hjsertets Ret blev ikke 
 
 af Tidens Fetisch slugt; 
 I var med, hvor det gjaldt at bygge 
 for de smaa, om de gamle hygge, 
 forrest med! 
 
 Den Kasrlighed, som Tidens Kamp bar provet, 
 er ej et Trae, sit Sommerlov ber0vet; 
 
 af Vaarens Sol, den unge, 
 
 den Duft og Farve fik, 
 
 *) Konsul Hansen bar i mange Aar drevet en af Chicagos 
 sterste Graver-Forretninger. A. D. 
 
 19*
 
 2go 
 
 og selv af Tordenskyen 
 
 den tog en Styrkedrik; 
 ung den staar i sin Eftersommer. 
 ve"cTfuldvist, at, hvad end der kommer, 
 lever den. 
 
 Til Lykke, Brudepar, med Solverkransen 
 
 Med eders Born I trgede Bryllupsdansen! 
 en talrig Venneskare 
 ved eders Side staar 
 og onsker Fred og Glaede, 
 til Solvet Guldglans faa'r! 
 
 Og mens Aar sig til Aar mon ksede, 
 
 give Gud eders Sommerglaede 
 Hostens Glans! 
 
 En ny og fornojelig Vise. 
 
 (Til Selvbrudeparret C. Refshauge og Hustru, Fredsville, Iowa, 
 25de Juni 1898.) 
 
 Tone: Peder Sket i Barndoms Alder. 
 Kommer unge, kommer gamle, 
 komme hver, som komme kan! 
 Til en Hojtid vi os samle, 
 som skal sporges vidt om Land! 
 
 : Sikken Stads og Dejlighed 
 i Relshauges Lejlighed! :|j:
 
 291 
 
 Naa, den gamle Skolemester*) 
 bliver sagtens gram i Hu, 
 raaber: Hvad er det for Gaester! 
 Hvad skal det betyde nu? 
 :;': Hvor er Tampen og min Stok? 
 Jeg skal laere denne Flok! : : 
 
 Men naai vi dem saa fortaeller, 
 
 at her Bryllup er i Dag. 
 
 og at det er dem, det g;elder, 
 
 bli'r det straks en anden Sag. 
 
 Brumme vil den gamle Bjorn: 
 ,,Kaere, lille, sode Born!" : : 
 
 Vi var raed, de havde glernt det 
 ude paa den travle Farm, 
 derfor bar vi nu bestemt det, 
 den Staahej og Sang og Larm. 
 :jj: Leve vort Solvbrudepar! 
 Lykkes, trives, hvad de bar! 
 
 Hvad I bar paa Kistebunden, 
 kommer ingen af os ved; 
 men vi s6r, at Hjaertegrunden 
 baerer Tro og Kaerlighed! 
 :|: Det er det, vi bry'r os om, 
 og hvorfor i Dag vi kom ! 
 
 *) Hr. Fefshauge var i sin Tid Skolelaerer i Swnderjylland. 
 Et af bans Mundheld, kendt af alle paa Fredsville-Egnen, 
 er: ,,K3ere, lille, sede Bern!" A. U.
 
 2Q2 
 
 Vore bedste Onsker give 
 Vi nu, som vi bedst forstaaar; 
 eders Dage mange blive 
 og med lyse, gode Kaar' 
 : : Bliver S01vet e"n Gang Guld, 
 faa'r 1 atter Gaarden fuld! : ; 
 
 Hostrup. 
 
 Over de dybe Vande 
 
 toner et stille Ord, 
 
 det kommer som Aftensuset 
 
 fra Hjemmet, hvor B0gen gro'r: 
 
 ,, Stille, Digteren sover, 
 
 sover for sidste Gang!" 
 
 Saa langt som den danske Tunge 
 
 dog lever og naa'r bans Sang. 
 
 Her i det fjserne Vestens 
 larmende, stserke Jag 
 vi glemte den vilde Travlhed 
 tit over hans Harpes Slag. 
 
 B10de Kys fra vor Moder, 
 Hilsen fra Mindets Land, 
 det blev os hans lyse Sange 
 herovre paa fremmed Strand. 
 
 Bundet til Folkets Hjaerte 
 var ban som Skjalde faa,
 
 293 
 
 kun sjaelden, som ban, en Digter 
 fuldt kunde sit Folk forstaa. 
 
 Ud til en vaagen Ungdom 
 sang ban: Paa Riddervagt! 
 Og vaer med det sedelbaarne, 
 med Livet, i fuldtro Pagt! 
 
 Lys laa i al bans Tanke, 
 Kaerlighed var bans Sprog, 
 endog naar med Vid og Lune 
 Filistrenes Flok ban slog. 
 
 Sagte med Vestens Vinde 
 over det dybe Hav 
 vi sende med Tak og Taarer 
 vor Hilsen til Hostrups Grav. 
 
 Hilsen til gamle Moder: 
 
 gid bun faa Favnen fuld 
 
 af Svaner som ban med Sangens 
 
 fuldlodige, aedle Guld. 
 
 Grosserer Chr. Mollar- Andersen. 
 (Kebenhavn ) 
 
 En af de stille i Landet, 
 dog var ban e"n af de store, 
 stor i det storste, 
 i dette evige forste,i 
 stor i at elske sin Gud og sin Naeste!
 
 294 
 
 Og han var stor i det andet, 
 det som de faerreste maegte, 
 stor i at dale, 
 kun lade Handlingen tale, 
 stor i at glemme, at ^Eren ham tilkotn. 
 
 Ikke som taendende Lynild, 
 ikke som skummende Havbrus 
 Ordet han forte; 
 men, hvad han sagde, det rorte, 
 greb os med Kaerligheds rorende Enfold. 
 
 Over ham laa der et eget 
 Skaer af en yndefuld Finhed; 
 alle, som saa' det, 
 0nsked sig, de maatte faa det, 
 f01te, med det var vort Jordliv en Lykke. 
 
 I dette fine og aedle, 
 dette harmoniske, rene, 
 modte vort Oje 
 Manden, der kunde sig b0je 
 ned til de smaa og til hjem!0se Stakler. 
 
 Straengene, spaendt i hans Hjserte, 
 var som af Englene stemte, 
 ddraf det milde, 
 fri for det skurrende, vilde, 
 naar han os maned til Fred i vort Virke.
 
 En af de stille i Landet, 
 en dog, som mange vil savne, 
 havde vi flere 
 
 lig ham, saa aevned vi mere; 
 faa kun vil nojes med stille at tjene. 
 
 Tak fra de Danske i Vesten! 
 Tak, for vi laa dig paa Sinde! 
 Hvad du bar givet, 
 gro'r nu derude i Livet, 
 gro'r i Guds Sol og taknemlige Hjaerter. 
 
 Vilhelm Beck. 
 
 Saa gik han hjem, den ganile Praest, 
 og er nu hos vor Herre Gaest, 
 men for bans Liv og Ord og Virke 
 nu takker barn den danske Kirke. 
 Gud give ham Himmerigs Glsede! 
 
 Hvor var han kaek og djaerv og droj, 
 ej viden om bans Tanker floj, 
 men samled sig om dette ene: 
 sin Gud og Mennesker at tjene. 
 Gud give ham Himmerigs Glaede! 
 
 I denne Tjeneste han stod 
 med aldrig kuet Ungdomsmod, 
 med aabent Hjem og aabne Arme 
 til hver, som traengte Hjaertevarme. 
 Gud give ham Himmerigs Glaede.
 
 2g6 
 
 Det siges, at ban praeked Dom, 
 og at ban som et Havbrus kom, 
 og at til Gud ban vilde kyse. 
 men ikke mildt og stille lyse 
 med Ordet om Himmerigs Glaede. 
 
 Derom der maask tvistes kan, 
 
 men ikke om, at ban var sand, 
 
 at kvor ban stod, ban aldrig dulgte, 
 
 saa lidt som ban med Strommen fulgte 
 
 Gud give ham Himmerigs Glaede! 
 
 Han var en Vaekker, der, som faa, 
 forstod at kalde, banke paa 
 og raabe: bryd igennem Taagen! 
 Ryst S0vnen af, staa op, bliv vaagen 
 og raek efter Himmerigs Glsede! 
 
 Hans Ord blev staerke Hammerslag, 
 men de blev ogsaa Sol og Dag; 
 og var der Lynglimt i bans Tale, 
 den ogsaa faldt som Dug i Dale 
 med Toner om Himmerigs Glaede. 
 
 Det lyde skal her langt fra Vest: 
 Farvel og Tak, du gamle Pr<est! 
 Gud give, hvor paa Jord vi bo, 
 at m0des her i faelles Tro 
 og hisset i Himmerigs Glaede!
 
 297 
 F. L. Grundtvig. 
 
 Mit Folk, nu er din Sanger d0d! 
 Forstaar du ret, hvad han bettfd? 
 At det din bedste Talsmand var, 
 som nys de ud til Graven bar! 
 
 Forstaar du, hvilken Kaerlighed 
 han gav sit Folk i Vesterled? 
 Vi fik bans Tanke og bans Bon, 
 bans Manddomsvaerk i Lys og Lon. 
 
 Vi fik bans Kraft, bans bedste Aar, 
 han delte med os trange Kaar; 
 men altid lys og rank han stod, 
 saa ridderlig med aedelt Mod. 
 
 Han regned stort, han skued langt, 
 fri for alt smaaligt, s!0vt og trangt, 
 de rige Skatte, han besad, 
 han delte ud som Barnet glad. 
 
 Alt hvad han var, det var han belt, 
 der var hos ham ej noget de"lt; 
 var Dagen kold, var Dagen varm, 
 han altid fo'r i aaben Kami. 
 
 Hvor lys, hvor frejdig 10d bans Sang! 
 Dens Rigdom var dens Hjaerteklang, 
 han sang om vore Faedres Hjem: 
 han sang os vaagen. sang os frem!
 
 2g8 
 
 Ja, selv bans Tale 10d som Sang, 
 som Laerkeslag paa Sommervang; 
 vi f01te, noget skdnt os tog, 
 et aedelt Hjaerte mod os slog! 
 
 Du mindes skal, mit Folk i Vest, 
 at du bar havt en Skjald og Praest, 
 som gav sig hen i Kserlighed 
 til det, som du skal leve ved. 
 
 Nu bar ban endt sin Jordlivs-Dag, 
 men end iblandt os staar det Flag, 
 som tro ban tjente, lad os gaa 
 nu hen og tjene ligesaa!
 
 Side. 
 
 Hilsen til Moder 9 
 
 Fortrostning 1 1 
 
 En Graavejrsdag 12 
 
 Spindelvaevet 15 
 
 Det festlige Skaer 17 
 
 Det lyse Smil 1 8 
 
 Den gamle Vagabond 19 
 
 En Gang 21 
 
 Dagen kommer 22 
 
 Det storste 23 
 
 Tro 24 
 
 Rigt Liv 25 
 
 Sandt Alvor 27 
 
 Mo'rs Haender 29 
 
 Han og hun 31 
 
 Frydefuldt at leve 32 
 
 ,,Baere Blus i Taagen" 34 
 
 Morgen-Sporgsmaal 35 
 
 Ved Aftentid 37 
 
 Dag og Nat 38 
 
 Liv og D0d 39 
 
 Ved Pinsetid 40 
 
 Frejdighed 42 
 
 Livsgerning 44 
 
 Til Opmuntring 44 
 
 En Gaade 46 
 
 ,,Bj?erges skal Barnet" 48 
 
 Den forelskede 49 
 
 Den barnlige Tro 49 
 
 Skoven lortaeller 50 
 
 Savnet 53
 
 Side. 
 
 Hjemlsengsel 54 
 
 ,,Hvor er der et Land som Danmark?" 55 
 
 ,, Hvorledes er der i Danmark?" 56 
 
 Saellaenderen, Fynboen og Jyden 58 
 
 Kom med ! 60 
 
 Mit Folk i Amerika 62 
 
 *Hjemkomst 64 
 
 Nybyggerens Savn 67 
 
 Den unge Nybyggers Sang 69 
 
 Samler eder sammen! 70 
 
 Kald mig ad de unge 72 
 
 Til mit Folk 74 
 
 ^"Brobygning 76 
 
 Nybyggeren 78 
 
 ,,JEr din Fa'r og Mo'r!" 80 
 
 Sonderjylland 82 
 
 I S0nderjylland 83 
 
 Vort ny Hjemland 84 
 
 Amerika 86 
 
 Stjaernebanneret 88 
 
 Hilsen til Amerika 89 
 
 Frejdig Tro 91 
 
 De staerke Viljer 92 
 
 ,, Der er intet, som d0'r!" 94 
 
 Ungdomsmod 96 
 
 Manuelitas Sang 97 
 
 Dale og stige . 98 
 
 Den lonlige Graad 100 
 
 Med Doden for 0je 101 
 
 G0glerens Kvinde 103 
 
 *Lystider io4 
 
 ^Forvandlede Lystider 105 
 
 Sandhed og Kaerlighed 106 
 
 Stjasrnerne 108 
 
 Til hende 109 
 
 Savn no 
 
 Lyksaligt Nytaar! in 
 
 Jesus i Favn ! 112
 
 Side. 
 
 Et godt Nytaar 113 
 
 Korset 114 
 
 Kongesnaekken '. 1 16 
 
 ,,Herrens Ord var dyrt i Landet". 118 
 
 Englene 120 
 
 Morgenstjaernernes Sang 121 
 
 I Herrens Tjeneste 123 
 
 Den samme Gud 125 
 
 En Praest 126 
 
 Cravens Londom 132 
 
 Ved Genesaret 134 
 
 Jerusalem . 135 
 
 Lys Tro 138 
 
 ,,A1 Skabningen sukker" 139 
 
 Jesus 141 
 
 Hjemmet her og hisset 144 
 
 Fremad, opad, hjemad 145 
 
 Frejdig frem ! 146 
 
 Herrens R0>t 147 
 
 Guds Ord 148 
 
 Den lille Pilurim ; 149 
 
 Sorg og Glaede 149 
 
 Troen 150 
 
 ,,Bliv Lys!" 153 
 
 I en stille Time 155 
 
 *Glaeden og Sorgen 156 
 
 *Min Sang 156 
 
 *Hvad jeg lever af 159 
 
 Landsbysmeden 160 
 
 ,,Dagen er endt" 162 
 
 *Engles Fodtrin 164 
 
 *En Sang om Livet 166 
 
 *,, Excelsior!" 167 
 
 *En Regnvejrsdag 169 
 
 *D0den 170 
 
 *Naar? 170 
 
 Hvor bli'r du af? 171 
 
 Vd du? . 1 72
 
 Side. 
 
 Trost 174 
 
 For slide 175 
 
 Aftenstemning 176 
 
 I Skoven 178 
 
 Det synger i Skove 180 
 
 Vinterstorm og Vaar 181 
 
 *Spild ikke Livet! 182 
 
 *Husk, hvad du er! 184 
 
 ,,De gik paa den sandede Strandhred". 185 
 
 ,,O, hvordan kan det dog vaere?" 186 
 
 Hvorfor? 187 
 
 At bygge 189 
 
 *Tidsaanden. 191 
 
 Frygten et Sporgsmaal 193 
 
 Fra Jordan til Himlen 199 
 
 lid i Ordet 200 
 
 Min Dromedar 202 
 
 Drengetanker 204 
 
 ,,The New Woman" 206 
 
 Til de meget kloge 208 
 
 Grisen 209 
 
 Den skikkelige 213 
 
 En Kaffetaar 214 
 
 Naar bol gaar ned 216 
 
 *Naar det kvselder 217 
 
 Ved Vuggen 219 
 
 *Vuggenyn 220 
 
 *,,Tys, mit Barn!" 221 
 
 Nogle Sporgsmaal 223 
 
 En Sang 224 
 
 *Da de kom hjem fra Cuba 227 
 
 *Til Sovnen 228 
 
 Ingen Klage 230 
 
 Natten 231 
 
 Da hun kom hjem 232 
 
 Foraarshaab 234 
 
 Sangen 236 
 
 Luk D0ren op ! 237 
 
 Jeg laeste for min unge Viv 238
 
 Side. 
 
 Hver Gang, naar Vaaren kommer 239 
 
 Byg dig en Sclborg 24o 
 
 *Efteraarsskoven 242 
 
 Indbildning 243 
 
 Til de forsorne 244 
 
 *Ungdomssang 246 
 
 Fjerde Juli 247 
 
 Til Ungdommen 249 
 
 Til Pigeskolen paa ,, Danebod" 252 
 
 Til de unge 253 
 
 *Ved Aabningen af det danske AlderJomshjem i 
 
 Chicago 255 
 
 Dejlige Jul 256 
 
 Jul 258 
 
 Naarjuletrseet pyntes 259 
 
 Bornenes Sang omkring Juletraeet 260 
 
 Morten Luther 261 
 
 Gravsmykningsdagen 262 
 
 Elisabet til Bedstemo'r i Danmark 263 
 
 M0de i danske Bygder 265 
 
 Nodraab fra Finland 267 
 
 *Hans Christian Andersen 268 
 
 *Paaskesang 270 
 
 *Ved en Hostfest i Fredsville, la 271 
 
 *Danmark 274 
 
 *Grundlovssange: I 276 
 
 II 278 
 
 *Ved danske Folkefester i Chicago: I 279 
 
 II 281 
 
 III 282 
 
 *H. J. Kristofersen 284 
 
 *F. L. Grundtvig 286 
 
 *Ved Konsul C. H. Hansens og Hustrus Solv- 
 
 bryllup 288 
 
 *En ny og fornojelig Vise 290 
 
 Hostrup 
 
 Grosserer Chr. Moller-Andersen 293 
 
 Vilh. Beck 295 
 
 F. L. Grundtvig 297
 
 Hettelser. 
 
 Side 7, Linje 8, til Modersmaalet, laes: til paa Moders- 
 
 maalet. 
 
 23, ,, 6, Jaerntegn, lass: Jaertegn. 
 
 36, 19, i forandres til : 
 
 54, i, i, lees: I. 
 
 64, 15, ny, laes: nye. 
 
 67, i Overskriften, Sang, laes: Savn. 
 
 ,, 95, II, hver, laes: hvert. 
 
 155, ,, 22, om, laes: og 
 
 161, 23, men, laes: med. 
 
 163, ,, 19, til, laes: ti. 
 
 ,, 171, 13, du kan, laes: kan du. 
 
 174, ,, 10, og Love, laes: Qg om Love. 
 
 192, ,, 5, ny, laes: nye. 
 
 198, ,, 30, Himle, laes: Himlen. 
 
 200, 8, takke, laes: at takke. 
 
 205, 19, Vogmandslaes, laes: Vognmandslaes. 
 
 214, ,, 8, Vilje , laes: Vilje. 
 
 234, ,, under Overskriften, 1899, laes: 1896. 
 
 249, 14, i, laes: I. 
 
 252, 22, vor, laes: vort. 
 
 253, 18, aedel, laes: aedelt. 
 
 258, 2, fedtes, laes: fedtes i. 
 
 259, ,, 14, Frelseren, laes: Frelserens. 
 
 264, 5,bliven, laes: bliver. 
 
 266, ,, n, Danmark, laes: Danmarks. 
 
 ,, 266, 17, Praeien, laes: Praerien. 
 
 270, ,, 20, Laengsler, laes: Sorger. 
 
 Da jeg ikke selv bar havt Lejlighed til at laese Korrektur 
 paa Arbejdet, bar en Del Trykfejl indsnegen sig. Ovenfor er 
 der peget paa de vaerste. Retsknvningen er kun til Dels min 
 egen. De ti Digte i min Bog, ,,Vaarbud", findes ogsaa i den- 
 ne Samling. De med * betegnede Digte bar ikke fer v<cret 
 trykt eller kun vaeret trykt som Manuskript. 
 
 A. D.
 
 II.GSB LIBRARY
 
 A 000 661 663 5