:^/i!§i^^pc J.H.WESSEL UDVALCxTE SKRIFTER EX BIBLIOTHECA SVEND MARCKMANN THE LIBRARY OF THE UNIVERSITY OF CALIFORNIA LOS ANGELES J. H. WESSEL UDVALGTE SKRIFTER ILLUSTRATIONER AF LOUIS MOE K0BENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG MDCCCXCVIII 1692919 WESSELS SKRIFTER « Schubotheske Miniatur-Bibliotek J. H. WESSEL UDVALGTE SKRIFTER Med en Indledning af H. Schwanenfliigel Illustraiionerne af Louis Moe K B E N H A V N DET SCHUBOTHESKE FORLAC J. L LYBECKER OG E. A. HIRSCHSPRUNG MDCCrXCVIII F0RSTE TUSINDE K0BENHAVN — GR^EBES BOGTRYKKERl ET PAR ORD OM WESSELS DIGTNING S;ERLIG <^K;tRLIGHED UDEN STR0MPER; Fc orfatteren skal efter Rygtet vcere Hr. \Ve3sel, en Xormand, saaledes skitter en Re- cension i den kritiske Journab Nr. 36 f. Aaret 1772. — Saa lidet var altsaa den udodelige Forfatter til , og en af dens sidste fintsmagende Frugter, Voltaires « Zaire ; , og man vil tilstaa (hvis man da ikke er bunden i den Skolevisdom, de tre sidste Generationers ^stetikere og Literaerhistorikere har S0gt at indpiske En), at den Livsanskuelse, de Forestillinger og Folelser, som her saetter Handlingen i Bevregelse, er langt mere middel- alderlig-ridderlige end gr^sk-patriarkalsk-repu- blikanske. Disse Sorgespils Dyd og ^re, Kaer- lighed og Pligtf0lelse, deres Had, deres Haeyn, deres Skyld og deres Straf er andre end dem, den giaeske Tragedie kender. Grunden til, at den gammelfranske Tragedie er kommen i Mis. kredit, turde netop ligge i, at man har mis- opfattet dens Genese. I det lyde Aarhundredes Frankrig foregaar der nemlig en ny Omsmeltning af Ridder- digtningen. Den mister det Raa saa vel som det Xaive, det Ubehjaelpsomme saa vel som det friske Enfoldige. Dens Sprog bliver sirligt og preti0St, som det taltes i Hotel Rambouillets Saloner; dens Tanker stivner i Sentenser og l0ber ud i epigrammatiske Pointer ; dens F0lelser bliver tsekkelige, dens Lidenskaber anstands- maessige. Hotel Rambouillets Selskabsliv var vokset frem som en Kontrast til Henrik IVs frivole Rensessancehof. Corneille var optaget i Hotellets Cirkel ; Frk. Scudery, der fortsatte Middelalderens Helteroman, var et vigtigt Med- lem af bin Kres; bun er Mdm. Maintenons Veninde og kommer til Ludvig XiVs Hof. Tonen i bendes Romaner er Hoffets Tone; og denne bliver Grundtonen i den franske Tra- gedie; thi Ludvig XIVs Hof inspirerer Alt i P'rankrig og naturligvis ogsaa Poesien. Men dette Hof er ikke et Rensessancehof som Henrik l\'s, men et gammelfransk Ridderhof, omst0bt i den unge Suversenitets Form. Man tog i denne Periode fra den klassiske Oldtid, hvad man kunde bruge, saaledes Statsbegrebet ; men 'Kongen er Staten^. Ogsaa den franske Tra- gedie tog fra den klassiske (saaledes fra Senecas Tragedier), hvad den kunde bruge; men sit dybeste Vresens Track har den modtaget fra den ridderlige Ludvigs Hof. De Begreber, som der gjorde sig gaeldende som en moralsk Luft, Alle indaandede, var ogsaa dens. Saaledes turde den franske Tragedies Oprindelse v?ere langt mere middelalderlig end antik, langt mere aegte romantisk end klassisk. — Var det der- for saa underligt, at den danske Aandsudvik- ling i det i8de Aarhundrede, som netop gennem Holberg og Wessel g0r Front mod det Mid- delalderlige, efter sin Natur maatte v^ere denne Art Frembringelser af den romantiske Aand fjendtlig sindet? Hvor henrykt var Hol- berg ikke over , hvor vi kun finder Tillob til en komisk Karakter; og i hoj Grad gaslder det om hans sidste Arbejde Anno 7603 . Vidste man det ikke fra Votre Serviteur., vilde dette dramatiske .Eventyr til Overflodighed vise, at Digteren var trset og udtomt; thi et ud- maerket satirisk /Emne er her bragt til Verden af hans stakkels Muse som dodfodt Foster. Havde hans Aand besiddet sin fordums Frisk- hed, med hvilken hojtidelig Komik og lunefuld Ironi vilde da ikke Digteren have kunnet forme dette Stykkes Situationer. Man forestille sig f. Eks. disse Kvinder, der skaber sig som Mrend og absolut vil vxve Soldater, gaa i vSlag; men — ak og ve — «die ganze Armee auf einmal ruinirt» — det ene Kompagni efter det andet gor af Horreur for tidlig Barsel. Dog Sligt falder ikke vor Digter ind; ban frembringer ingen Komik, men vaekker kun vor Modbyde- lighed ved at fremstille Perversiteter. — Som sagt, Wessel havde, da ban 30 Aar gammel skrev sit dramatiske Mestervasrk, ogsaa fuldendt sin kulturhistoriske Mission: den be- stod i nordisk Aands Reaktion mod det Ro- manske, det genialeste F'orsog efter Holberg paa at bortskr^emme Unatur og Affektation fra det i8de Aarhundredes danske Skueplads og rense den fra det Fremmede, som aldrig kunde nationaliseres. Dette Forsog blev gjort med uovertraefifelig Finhed og Diskretion, med en plastisk Fynd, som er uden Sammenligning i nogen anden Literatur*). Endnu den Dag i *) N. M. Petersen har gjort opmserksom paa Lig- heden mellem den engelske Parodi "Skuespilproven'- og «K. u. Str.». Men med Undtagelse af Enkeltheder er Ligheden meget svag. «Skuespilpr0ven» havde mange iJag er dens Figuier lyi)i>>l/ Race- typer. — «Hvad er Meningen med denne Udgave af Wessel; der er jo Udgaver nok af denne For- fatter?*, saaledes sporger Du maaske, hojstserede Laeser! — Udgaverne er vel ikke faa, svarer jeg; men tit er altfor Meget optrykt deri, som heist burde vsere udeladt. Dette gaelder ikke alene P. L. Mollers store Wessel- Volumen, men Faedre, og hver af dem vilde have Sit frem ; dens Ud- arbejdelse kostede lang Tid ; den er ikke som «K. u. Str.» skrevet i et Aandedraet; og endelig er dens mange Allusioner altfor tidsbundne til nu belt at vaere forstaaelige. (Jfr. T. Lundbeck: Dryden som Tragedie- digter.) *) En af mine Bekendte, der underviste i en hejere Pigeskole, forsikrede mig en Gang, at ban (der besad et dramatisk Organ og noget mimisk Talent) ikke turde laese «K. u. Str." op for sine Elever for ikke uvilkaar- ligt at komme til at kopiere vedkommendeSkolebestyrer- inde og en seldre Laererinde, der var hcndes Fortrolige ; begge var de nemlig Wessels « Crete » og «Mette» op ad Dage. ogsaa Boyes og Levins. 1 denne lille Udgave har Forlaeggeren onsket, at jeg skulde samle Alt, hvad en Wessel-Elsker nodigt undvgerer, men kun det. Om jeg har vaeret heldig i Valget, maa Du selv afgore. — En Ting er vis: det Wesselske Vids Salt har endnu ikke mistet og kan aldrig miste sin Kraft, dertil er det for oprindeligt, for fint og gennemtrasngende. Vor Tid mangier maaske ikke Vid ; men det er kun altfor meget blandet med Bitterhed og Malice til, at det kan vaere sundt og styrkende. Wessels Aand var lige saa klar og uskyldig, som hans Hjerte var varmt og sympatisk. Dette er Meningen med, hvad Baggesen an- maerker i Wessels «Samlede Skrifter* af 1787. Denne Dom af hans poeti^ske Arvtager turde endnu den Dag i Dag staa ved sit Vaerd. K^RLIGHED UDEN STR0MPER QMw7n< P E R S N E R N E JoHAN VON Ehrenpreis, Skraeddersvend Crete, Johans Forlovede Mette, Gretes Fortrolige Mads, Gretes ulykkelige Elsker Jesper, Mads's Fortrolige f0rste optrin Crete (alene, sovende paa en Stol, vaagner op og siger:) «Du aldrig bliver gift, hvis det i Dag ej sker!/; 01 alt for faele Drom! mig synes, at jeg ser Endnu den sorte Gejst, at jeg ham herer true Med samme Tordenrost. Saa skal jeg aldrig skue Det Haab opfyldt, hvorpaa jeg byggede saa Da paa min Skrxdders Skod, med Haanden om hans Ryg, Jeg horte ham saa tit med kcTlen Stemme sige: Jeg var bans enesle, bans allerbedste Pige, At mine 0jekast sig traengte til bans Sjasl, Og at ban uden mig ej kunde lide vel Trolose! jeg gad vidst, bvordan du nu maa lide! En Djaevel skulde dig ej kunne fra mig slide; Mit Smil din Vellyst var og mine Vink din Lov, Det svor du paa og loj, og denne Logn var grov; Tbi over Tiden nu det alt er otte Dage, Som du mig lovede at komme ber tilbage. Forbandet den Major, bvis Bukser gik itu! Dog nej, utro Joban, forbandet vaere du! Det Bud, som foregav, at en Major bam sendte, For at berette dig, de Bukser, som du vendte I Fjor, var nu itu, og at et andet Par Ham maatte g0res straks; tbi ban i Knibe var. Han for at skuffe mig med dig var sammen- svoren; I korte Pokker I! og ikke til Majoren. Hvor kunde vel bos mig Mistanke fmde Sted? Jeg var godtroende og blind af Kaerligbed; Stokblind jeg vistnok var, som kunde ej be- gribe, At aldrig saadan Mand, en ren Major i Knibe For Bukser vaere kan; jeg nu for silde ser (efter nogen Tavshed) 52 ^^ «Du aldrig bliver gift, hvis det i Dag ej sker!- Vig fra mig sorte Aand, som tordner i mit Ore. Dog nej, jeg herer ej, jeg synes kun at here. .an det optrin mette, crete Mette Hvad ny Fortraed, Masor! forvolder disse Skrig? Hvor aengste de min Sjael ! Crete Jeg er ulykkelig! Veninde hor og skaelv! et faclt sortagtigt V'ssen, En Djaevel uden Tvivl med sorte Haar paa Naesen, Mig nu, jeg sad og sov, i Dromme forekom, Og grumt og broiende afsagde denne Dom: Du bliver gift i Dag, skal du det engang blive!» Mette Man bor ej altid tro, hvad Dromme os indgive. Crete Dii ved, en Heltedrom har aldrig fejlet for. Mette Lad det end vaere saa, du dog betaenke bor, At til en rigtig Drom der Seng og Nat ud- kraeves; Om Dagen i en Stol — — Crete Du troster mig forgseves. Det Indtryk, som min Drom har gjort udi mit Bryst, Desvaerre trodser din og hele Verdens Trost. Jeg ser min visse Dod. Mette Men den ser ikke Mette. Din Drom, var den end sand, den siger jo kun dette: Du aldrig giftes skal. Crete Og den, som siger det. Den siger, jeg skal do. Thi jeg har nogen Ret, Hvis tusind X'idncsbyrd mig nogcn Ret kan give, At tro, jeg ikke bor hiandt Grimnie regnet blive, Og naar man ej er grim og er ej heller dod, Man for at blive gift ej plejer lide Nod. Mette Forlad mig, jeg tilstaar, at jeg mig har for- lebet. Crete Du ved din Tale kun Enfoldighed har robet, Og den er alt forladt. Mette Forlad da ligesaa, At jeg dig endnu tor et Middel foreslaa, Hvorved du lykkelig, og Drommen sand kan blive; Gift dig i Dag med Mads. Crete Min Haand jeg skulde give Til den, jeg forforskod? den Kaal, jegspytted' i, Jeg skulde sobe selv.^ Cid for — — Mette For alting ti! En ubetaenksom Ed man ofte maa fortryde, Og mine Grunde dig maaslce kan overtyde. Du ej forsvaerge bor at blive Mads's Brud. Sandt nok, ved saadan Ed en Sjsel sig maerker ud, Som ikke taenker lavt; men jeg tor endnu slge: Den Sjael hver anden maa i Hojde overstige, Som kun af Lydighed imod sit Kald og Pligt Nedlader sig til det, som den er vaemmeligt. Men vores Kald og Pligt, saa mange som vi ere, Er at udvaelge os en Mand i Tugt og ^^re. Grete Hvo kan vel staa imod den rene Sandheds Sprog, Det har udi min Sjael oplyst den morke Krog. Fornuften i dit Raad er villig at samtykke, Kun maatte Hjertet ej Fornuften undertrykke! Der dog endnu en Ting for Hovedet mig staar: Om jeg dig lyde vil, hvem staar mig inde for, At Mads foragter ej den, ham har for foragtet? Mktte Du hans Hojagtelse for evig har forpagtet, Det staar jeg inde for; og til Bevis herpaa, F'or Solens Opgang han for mine Fodder iaa I Morges taarefuld og med en ydmyg Mine Bad om Tilladeise at kaste sig for dine. Han har en vigtig Sag at foredrage dig, Som han fandt raadeligt at holde skjult for mig. Hvis du tilsteder det, og du det bor tilstede, Jeg straks vil hente ham. Crete Lad din Forstand mig lede, Gor hvad dig synes bedst; min Sjasl indviklet er I Sorgens morke Sky, du dens Vejieder vaer. (Mette gaar) tredje optrin Crete (alene) Saa er jeg da fordomt til Mads's Brud at blive, Jeg give skal min Haand og kan ej Hjertet give; De skulde begge to saa dejiig fulgtes ad, Hvis den utro Johan ej vaerdig var mit Had. fjerde optrin crete, mads Crete Seigneur! Indgangen hid jeg vilde dig ej hindre; Thi af en Mand, som du, jeg venter intet mindre End smaa Bebrejdelser, som gor os Begge Skam. Mads Enhver, som kender Mads, bor tasnke saa om ham. Vel sandt, du mig forskod, men det er kun en Skaebne, Mod hvilken du omsonst, og jeg mig vilde vaebne; Det Ingens Brode er og altsaa ikke Din. En Brode ved jeg af, og denne bliver min: Jeg en Misdaeders Navn med Rette burde baere; Jeg har fordristet mig din Skonhed at vanaere. Du tog din Haand igen, og jeg har endnu Liv, Jeg ej mit Hjerte straks hjemsogte med en Kniv. Din Skonhed jeg til Trods endnu tor drage Aande; Du Aarsag har om mig at taenke alle Haande. -,8 Men ta^^er jeg ej fejl, en Skaebne eller Aand, Jeg ved ej hvem af to, tilbageholdt min Haand, Da jeg, Madam, forladt og straffet med din Vrede, Besluttede at do; min Kniv var afsinSkede, Min Arm alt udstrakt var, jeg manglede ej Mod, Do var min fulde Agt, flyd, raabte jeg, mil Blod! Men ingen Draabe flod. Man ersom uden Sanser, Naar man sig draebe vil. Om derfor med et Panser ^jrumme Stod En daekkede min Barm, Hvad heller nogen Gejst tilbageholdt min Arm, I den P'orvirrelse jeg kunde ej erfare. Mod dette Crete Nu min Beskedenhed befaler mig at svare: Jeg kender mig for vel til mig at bilde ind, At hele Verden var udi et Kalveskind, Fordi jeg bytted bort en Elsker for en anden. Vel bar jeg ofte hort, naar jeg skal sige Sanden, At nogle Skonhedstraek mig gunstig Skaebne gav; Men saa hovmodig jeg dog aldrig blev deraf, At mig i Sinde kom at holde for en Brode, Om ved mit Hjertes Tab min Elsker straks ej dode. Mads Ved din Beskedenhed min Erode vokser mer, Jo mere jeg dit Vasrd ved den foroget ser. Crete Nu nok om dette talt, vend dig igen til Sagen. Mads Jeg har da tydelig, mig synes, lagt for Dagen, Hvorlunde at en Aand, en Skaebne eller Sligt, Var Aarsag, at jeg for ej efterkom min Pligt. 40 Men Sk.Tbne, Aand og Sligt gor intet hen i Taaget, Og med at frelse mig de vistnok mente noget; Det noget gaetter jeg, men om jeg gaetter ret, Et Ja, et Nej af dig skal snart afgore det. Jeg tror, min gode Aand mit Liv har villet spare, Fordi den saa, min Ned ej skulde evig vare, P^rdi den saa, Johan tilsidst ved nedrig Svig Dig skulde laere ret at saette Pris paa mig. Herom at sige mer var kun at spilde Tiden, Og at fornaerme dig, som alt for laenge siden Min Mening fattet har; beaer mig med et Svar, Hvoraf jeg fatter din. Crete Hvad Skaebnen budet har, Var en Forvovenhed af mig at ville hindre. Jeg har i denne Sag kun dette at erindre, Ifaid jeg giftes skal, da maa det ske i Dag, Det ellers aldrig sker. M.ADS Min Tunge er for svag Til min Erkendtlighed og Gla?de at udtrykke; Laes af mit 0jesyn min Elskov og min Lykke. Jeg galopperer hen at tage Klasder paa, Hvormed jeg vaerdigen kan som din Brudgom staa. (Han gaar) femte optrin Crete (alene) ARIE Skaebnen bod mig forst Johan, Nu mig giver Mads til Mand. Naar dig Nogen Karper byder, Og du faar kun torre Jyder, Bliver du lidt flov derved; Men har du en sulten Mave Og ej anden Mad kan have, Gaar den torre Jyde ned. Skaebnen bod mig ferst Johan, Nu mig giver Mads til Mand. Hvor nodig Hjertet vil dog for Fornuften vige! 42 ie^^ hurer dennes Rust alvorlif^en at sige: Mads blive skal din Mand; men Hjertet siger: Nej — Dog, hvorom alting er, saa gaar jeg nu min Vej. f0rste optrin mads, jesper Mads Hvor hopper ej min Sjael! hvor skynder sig mit Blod At raabe: F'rvder ier! til hvcrt et Ledemod. =^ Jesper Du taler, som du var, min Yenl lidt hoved- svimmel. Mads Far fra et Helvede med et op i en Himmel, Og vi vil faa at se, om du det bedre ger. Saa lykkelig en Hest, som jeg, var aldrig for. Kom, kys mig, sede Bro'r! lad os en Sang istemme, Hvoraf den hele Jord min Glaede kan fornemme. For evig, evig Tid er Mads nu lykkelig! Min Jesper! hjaslp mig at udstede Frydeskrig! Hor! af min Frydsbasun far' ud en Glaedes Torden Langt ned til dem, som bo, — der bor jo under Jorden En Hoben smukke Folk. Den hele Jordens Kres Skal vide, jeg er glad, for er jeg ej tilfreds. ARIE Underjordiske som sover, Du maa ikke undres over, At min Sang dig vaekker op Til at gore Glaedes Hop. 48 Du det ikke skal fortryde; Thi niin Sang kun P>yd skal byde: Under Jorden gor et Hop! Naar min Sang dig v.iekker op. Mads i Dag har vundet Sejer, Mads i Dag sin Crete ejer, Ja med Hud og Haar og Krop. Under Jorden gor et Hop! Jksper Har du nu skreget ud din Glaedes Raseri? Mads En Zefyr blaeser nu, og Stormen er forbi. Det var en Frydsorkan, som fo'r ud af sit Fsngsel Og havde P^aengslets Dor naer loftet af dens Haengsel; Saa voldsom var dens F'art. En S\x\ er dobbelt glad, Jo laengere den for i Sorgens Fsngsel sad. ARIE Min GlcTde er som Bx-kken: Den Baek, som sagte flod. For den en Dnemning bod 4^) Ej rore sig af Flaekken; Da D^mningen kom bort, Flod Baekken dobbelt fort. Min Glaede er som Baekken. JESPER Jeg Crete komme ser, hun vist den Slutning drager, At du af Lunkenhed dig gode Stunder tager, Ifald hun faar at se dit end ukaemte Haar. Det bliver derfor bedst, at du afsides gaar. (De gaar) andet optrin crete, mette Mette Saa var mit Haab omsonst; du syntes at sam- tykke I dette yEgteskab, jeg holdt det for min Lykke, At ved mit ringe Raad jeg kunde fremme din, Og skrsekkes nu, du slaar det hen i Vejr og Vind. 50 Crete Jeg d\^ forbunden er, som vil min Smerte lindre, Op: aTer dine Raad; men ikke desto mindre Mit Hjerte siger mig, at tusind Plagers Haer Med Laengsel venter paa at se min Brudefaerd. For var jeg angestfuld, men tusind Gange mere, Saa snart jeg taenker paa, at Mads min Mand skal vaere, Jeg ved ej selv hvorfor. Mette Man vel hos visse Folk Paa visse Tider bor anse som Sandheds Tolk En rigtig Anelse; men du dig kan bedrage, Og for en Anelse maaske den Afsky tage, Som foles af Enhver ved slige Bryilupper, Hvor man skal aegte En og har en Anden kaer, Din Anelse maaske af sidste Slags kan vaere, Hvem ved? Gretk Du er for kort til mig at kunne iaere At kende Anelser; hvis min ej aegte er, Saa maa du frit — — 5' Mette Men hor! hvem mon der banker der? Jeg gaar at lukke op. tredje optrin Crete (alene). Hvem mon der vel kan banke? Maaske — — dog nej — — det var tor smigrende en Tanke, Og den trolese Skurk vist havde kommet for, Hvis ej; — — men Himmel! Jord! det er Johan! — — Jeg dor. FJKKDK OI''IRIN JOHAN, CRETE JOHAN Hvor ser jeg glad igen de mange Yndigheder, Som den maa VcXre blind, der ej kan se hos eder. Grete Jeg dig fornaermet har, min allerbedste Ven! Jeg taenkte, du var SkcTlm. JOHAN Saa tcxnk nu om igen. Grete Mit eget HjcTrte sig nu facrdig er at hade, Som dig mista?nkte saa. JOHAN Jeg kan dig let forlade En Tvivl saa rimeiig for dig at falde paa; Du er undskyldelig, og jeg er ligesaa. Du de P^rhindringer behager at anhore, Som varc Aarsag i — — Crete Dig at retfaerdiggore, Er kun til Overflod, dit Forsvar iigger her, (peger paa Hjertet) Med Ildbogstaver trykt. Det kort forfattet er: Johan, som elsker mig, kan ej strafvaerdig vaere. JOHAN Hvor taler du ej smukt, jeg vilde paa min ^re, Nu Turen er til mig, og sige smukke Ting; Men Kaerligheden har med taette Attersting Saa syet mit Hjerte ind, at, om jeg skulde haenge, Dets emme Felelser sig dog ej kunde traenge Op til min Mund, Madam! Crete Jeg tvivler ikke paa, Du mig jo elsker hojt, naar du mig elsker saa. JOHAN Mig Timer synes Aar, og 0jeblik som Dage, Indtil jeg bliver din, og du min ^gtemage. Grkte Nej, se den lille Skalk, hvor han gor hoje Sving, Og det er dig, som ej kan sige smukke Ting. Jo HAN Ncervaerelsen af den, hvis 0jne vi tilbede, Det omme Hjerte tit kan komme til at svede; Og denne Sved, Madam! som er snart ingen Ting, Din Godhed falder paa at kalde hoje Sving. Du alt for gunstig er. Crete Med Ret maaske du venter Den Ros, du naegter dig, at faa igen med Renter, P'ortryd dog ikke paa, der bliver intet af P'or den Gang; men du er endnu ej i din Grav. Nej, bi kun, til vi forst er bleven Mand og Kone, Saa kan du lide paa, jeg skal til Gavns forsone Den P'orurettelse, jeg nu bli'r skyldig i. JOHAN Jeg var tilfreds, Madam! vort Bryllup var forbi. Crete I Dag, i denne Dag, jeg dig min Haand vil give. JOHAN Er det alvorligt talt? Crete Din Laengsel vist skal blive Opfyldt for Aftenen. I Dag er Crete din, Og din for evig Tid. Jeg straks vil lobe ind At klsede mig; gaa hen og gor nu du det samme. Du studser, bliver bleg. JOHAN Cid mig alt Ondt maa ramme! Hvis der er nogen Ting, mit Hjerte onsker mer End det at blive din; men jeg mig tvungen ser En Dags Opssttelse mig ikkun at udbede. En umild Skaebnes Dom — — Crete Med et din Elskovs Hede Nu kolnet bar? L'tro! saa tsnkte jeg dog ret. 56 JOHAN Mit Hjerte sidder der, du maa udrive det, Hvis det ej braender helt — — Crete ■ Trolose! ja det braender Af en uterlig lid, som ^t^ens Love skaender, Som al sin Naering har fra Dyds og .^rens Tab Og slukkes ud, saa snart man naevner /Egte- skab. Og saadan Kasriighed du tor din Crete byde! Forraeder! jeg forstaar, hvad det har at betyde, Naar forst Opsaettelser en Elsker foreslaar. JOHAN Jeg staar det ikke ud, det over Skrsevet gaar! Jeg aabenbare maa, hvorfore jeg mig krymper, Du noder mig, vid da Hvad? snart I At mine Stromper Crete JOHAN 57 Og der De er ei til. Crete JOHAN Crete Nu fik jeg Hjertestod. Det alt for grusomt er, det bliver vist min Dod. (Efter en kort Besvimelse) Forvovne! som saa frask tor uden Stromper tale Om Bryllup, ved du vel, jeg det ej vil forhale; Men skal du blive min, jeg svserger, at du maa Som Brudgom da i Dag, om uden Stromper staa. FEMTE OPTRIN JOHAN (alene) Skal jeg som Brudgom staa i Dag foruden Stromper? Hvo giver bedste Raad til en uheldig Stymper? Som Mren byder et, et andet Elskovs Cud. Hvis du i Stovler staar, saa ler dig Folket ud; 58 Det .l^^ens Stcnime er. Du 'miste skal din Brud V'ed en OpscTttelse, saaledes Elskov truer. Mit Hjerte for et Valg paa begge Sider gruer. ARIE Som en uheldig Skipper, Der forud ser, han strande maa Paa en af tvende Klipper, Ej nogen vis at strande paa Tor vaelge sig, Saa gaar det mig. sq f0rste optrin Mads (alene) Hvor er min Skaebne grum og umanerlig stiv! Den paa min /Ere har ej i sit hele Liv Den allermindste Gran af Medynk for et Hjerte, Det nu saa lang en Tid hjcmsogede med Smerte. Hvor skutTedes mit Haab! hvor varede det kort! 63 Jeg taenkte: Gud ske Lov! da Skraedderen gik bort, Og da han tovede at komme her tilbage, Jeg min Forhaabning saa med hver en Dag tillage. I otte Dages Tid mit Haab steg otte Trin, Jeg Trappen var forbi og netop kommen ind I Lykkens Forgemak, hvor jeg knap kunde sanse For Fryd. Jeg faar et Puf og hovedkulds maa danse Af Trappen ned igen. Jeg ligger endnu der Forslagen og forknust. Det laere skal Enhver, At han maa aldrig tro sin Sksebne paa Gebaerden. Min gav mig nys et Vink, det mildeste af Verden; Tilbod mig Gretes Haand. Hvor frydedes mit Sind ! Rivalen kom igen, og alt mit Haab var Vind. Saaledes ser man Born et Hus af Kort at bygge, Og deres Haenders V'asrk beskue ganske trygge; Men kun et Pust, et Stod, og Huset ligger der. Men staa mig ogsaa an deslige Lignelser? Nej, om mig synes ret, saa er jeg alt for rolig For En, hvis pinte Sjasl er alle Plagers Bolig. Her frem I Furier! hvor mange er \? Tre? Det vil ej langt forslaa, kom hele Helvede! Med Af^^rund, JordskcX-lv, lid, med Lynild og med Torden! Vxk svage Billeder! med ingen Ting paaJorden Jeg male kan min Kval, og ikke heller vil. Der maa, som fur er sagt, et Helvede dertil. Jeg ser en Djaevlehaer opstillet i Gelider, Som af Forbitrelse i egne Tunger bider Og spyr Forbandelser mod deres General, For han dem ej endnu til Angreb gav Signal. Jeg ser en Furie, af hvis fortvivled' 0je En Sky af Gnister far', sig give storste Meje, Sig stra?kke voldsom ud, men netop ej kan naa Mit Hjerte. andet optrin mads, jesper Jesper Her er jeg. Mads Og jeg er ligesaa. Hvor er jeg ikke mat! og hvor har du gjort ilde, 65 Som min Forfatning ved og kommer dog saa silde. Naar man dog har en Ven, som man kan tale med, Man Kraefter samle kan ved et og andet Sted Og hvile, medens man den Vens Betaenkning horer; Men jeg et stift Kvarter her Talen ene forer, Saa jeg er bleven haes, som ingen Under er. Fortvivlet, rasende, og dette Svslg saa naer, Som inden stakket Tid mig ganske skal opsluge, Jeg en fortvivlet Rest har ogsaa maattet bruge, Og dette, ved du selv, mangfoldig lider paa. Jesper En Udeblivelse du mig tilgive maa, Som Omsorg for dit Vel har ene foraarsaget. I min Fravaerelse jeg heldig har opdaget, At der maaske endnu er Redning for min Ven. Mads Hvad Redning? Jesper tal! Jesper Vid da, at SkrcTdderen, 66 Mads JcLj ved alt nok om ham. JESHER Nej, du niaa vide mere; I Dag, i denne Dag han Gretes Mand skai vaere; Men han har — Mads Hold min Haand! jeg ellers draeber dig. Kr jeg ej martret nok, om du ej spotter mig.r* (,Han tager forbiirei en Kniv op af Lommen) Jesper Han ingen Stromper har. Mads Lets for du dor, Misda:der! Jesper Han ingen Stromper har. Mads Jeg siger la?s, Forra?der! Jesper Han ingen Stromper har. "7 ^^^^^^^ Mads Endnu har du ej laest? Jesper Han ingen Stromper har cr^=^J Mads Saa de da som et Baest. Jesper Han ingen Stromper har. For Pokker! kan du ho re? 68 Og denne Mangel maa du dig til Nytte fore; Du Crete ved i Dag vil giftes absolut: Jeg ved, hun kommer hid, sig da: min sode Snut ! Hvis Snut er for gement, kald hende noget andet, Nok, sig: du Stromper har, og se du kan faa blandet Din Tale hist og her med Haanheds Traek mod ham, Som ikkun Stovler har. Tal om den store Skam, En stovlet Brudgom vil blandt Folk paafore hende. Gor dette, og jeg tror, at Bladet sig ska! vende. Du svarer intet. Mads? Mads Jeg tavs beundrer dig, Som glemmer saa dig selv af Kaerlighed til mig. Du naevner ej engang det Mord, jeg nylig vilde — Kan du tilgive detr Jesper Det lader meget ilde, 69 At huske Smaating nu, da jeg dig giver Haab At blive Gretes Mand. Med Fryd og Elskovs Raab Du burde svare mig; er Kulde her anstsendig? Du er indvendig hed, vis dig og hed udvendig. Mads Om i en Arie jeg bragte Heden frem? Den Maade, synes mig, var ikke ubekvem. (Jesper gaar) tredje optrin Mads (alene) ARIE Paa mit Hjertes Skorsten bra?nder En harpikset Elskovs Brand, Som er t^endt i begge Ender, Elskovs Gud den ta^ndte an. Hver, som Rogen ser opstige, (Rogen er min Aria), Taenke maa, om ikke sige, Der er hedt, hvor den kom fra. Der kommer den, hvis Ord hos Crete meget gaelde, Hvis Raad hos hende mig kan rejse eller faelde. Jeg Mette bede vil med Forbon tjene mig. FJERDE OPTRIN MADS, METTE (De l0be hinanden i Made) Mette Seigneur! Mads Madam! Mette Jeg har en Bon at gore dig, En saadan Bon, Seigneur, som jeg ej vilde vove Hos En, som styredes af Egennyttens Love, Som Had og Lyst til Haevn har g)ort til Dyden fejg. En saadan nedrig Sjaei bonhorte mig vist ej : Jeg for at bede ham gik heller ej af Pladsen. Nej, Hjerter kun som det, der pikker i Mads Madsen, Formaa at vise mig en saa udma^ket Gunst, Hvorom en mindre Sjael anmodedes omsonst. Jeg beder for Johan; fra Knaeet ned til Foden Hans Skaebne naegter ham i Dag at lyde Moden; D0m selv, hvor himmelhojt. Seigneur, jeg agter dig, Naar jeg dig bede tor at gore lykkelig, At laane Stromper til . Mads Jeg knap af Sans og Maele Saa meget har igen, at jeg dig kanfortaelie, At den, som saadan Gunst beviste sin Rival, Ej aedelmodig var, men daarekistegal. Jeg havde, da du nys mig Ordet tog af Munden, En anden Bon til dig, hvortil Fornuft var Grunden, Og Billighed og Dyd; jeg vilde bedet dig Ved Forbon og ved Raad hos Grete tjene mig. Johan er strompelos og Gretes Haand uvaerdig, Hun giftes vil i Dag, og han er ikke faerdig; Hvor let en Sag for dig ved denne Lejlighed At skaffe mig igen den Strompeloses Sted? Hvor billigt og hvor ret! Mette Jeg ret og billigt kalder I Verden ingen Ting, som Grete ej bifalder. Det er min Lidenskab, jeg har ej anden Drift, Og Crete onsker ej med dig at blive gift. Det er mit Svar. Farvel! (sige de Begge paa en Gang). (Mads gaar) FEMTE OPTRIN Mette ■ alene) Vi Begge laengselsfulde Nys mod hverandre gik, som om den Ene skulde Den Andens Lykke gjort; men naeppe faa vi Tid At aabne Munden ret, for vi en heftig Strid Blandt vore Onsker se. Naar paa den jaevne Skive Man tvende Kugler Fart vil mod hinanden give, De skynde sig af Sted med samme Hurtighed, Som omme Elskere til deres Samlingssted. En tosset Jydedreng maaske vel turde mene, De laengtes efter sig for evig at forene: iNej, kaere Jyde! nej! de for sig rore ej, For med en lige Fart hver Kugle gaar sin Vej. At jeg med Kuglerne her mener Mads og Mette, Derom det tosset var mig selv at underrette; Thi jeg jo ene er, og Ingen har mig hort. sjette optrin crete, mette Mette Mit ^rinde kun slet, \'eninde, er udfort; Mads ubevaegelig — — Crete Det viser mig tilfulde, At i en Andens Sag man taler kun med Kulde. O, at min Mre dog mig ej i Vejen stod, Jeg skulde kaste mig for den Grusommes Fod; Jeg skulde vise dig, hvad Bonner kan udrette, Naar man er hed, som jeg, og ikke kold, som Mette. Mette Er slig Bebrejdelse da Lon for al min Flid? Men jeg dig ynker kun. Dit Hjerte er i Strid, Og Pinsler ofte kan den storste Sjael forlede Til paa sin bedste Ven at h^evne Skaebnens Vrede. ARIE Saa aeltes Bly med vrede Taender I Heltes Mund, hvis blotte Rygge 74 Ej for at svalcs soge Skygge I en Alle gevorbne Venner, Som bleve Boddeler af Tvang Og under spilte Huders Klang Dem vifte lid med smidig Gren Paa nys afklaedte Ryggeben. De praege deres bitre Kval I det uskyldige Metal Og glemme al den Tjeneste, Det dem i Krigen lader se, Som dog er overmaade vigtig, At sige: naar de sigte rigtig. Crete Hvor er jeg lykkelig, at du holdt op engang. Jeg tager samme Del udi din smukke Sang, Som din besjungne Helt i Fibers Lyd og Trommen. Var her vel Sted og Tid — — Mette Min Tid var for ej kommen, Jeg vidste intet Raad og meget bange var For at bedrove dig med et mistrostigt Svar. Jeg ved min Arie kun sogtc Tid at vinde, Og under Sangen var saa lykkelig at fmde ¥a Middel, som jeg tror, du vist skal frelses ved. Du det ej vide bor; thi saadan Kundskab stred Mod .Eren, mod din Stand og mod — — Crete Hold inde, Mette! Jeg frygter meget for, at jeg det skulde gsette; Du ved, jeg er ej dum, du ved, jeg dydig er, Du ved, hvor hejligen mig Skraedderen er kaer. Jeg Dyd og Mre dog for Elskov Fortrin giver ; Men, hvad jeg ikke ved, mig ej tilregnet bliver. Saa meget tror jeg dog, at du mig sige ber, Om du i dette Raad Johan delagtiggor, Om Skraedderen derved kan blive mig uvsrdig; Men fremfor alle Ting, om han snart bliver fcTrdig. Mette Af disse Sporgsmaal nu kun et besvares kan : Johan i denne Dag vist blive skal din Mand. (Crete gaar) SYVENDE OPTRIN Mette (alene) I Dag skal Elskovs Gud udmaerke sig ved Sejer, En hoj, en aedel Sjael skal fra sin rette Ejer At" Kaerlighed forfort to Strumper tage bort; Dyd kom vel tit tilforn, men aldrig saa tilkort, Naar den i Heltes Bryst mod Elskov turde stride. Man Elskovs Haeftighed af Dydens Tab maa vide. 77 o— — ^..— e FJERDE OPTOG I F0RSTE OPTRIN JOHAN, METTE JOHAN Bestjaele min Rival r det er for farligt, Mette. Mette Jeg ved det ene Raad og intet uden dette, Som til dit Bedste mig Kupido selv indgav, Skielv du, ifald dii ej benytter dig deraf. En Sj.ie! som Gretes Sjsel for Mren meget vover, 81 Og skont hun sig med Mads kun liden Lykke lover, Saa tror jeg dog, hun for sin Haand vil give ham, End En, hvis stovlet Fod skal gore hende Skam. JOHAN Det alt besiuttet er, jeg dine Raad vil folge. Mette Du gaar saa snart, Johan? jeg kan dig ikke dolge, Jeg havde ikke taenkt, det kostede saa lidt For en ophojet Sjael at gore saadant Skridt. Min Helt! for alle Ting, mod Dyd lad Elskov stride ! Vis ikke Lasten frem paa dens luvslidte Side. De Store synde vel i Grunden som de Smaa, Men Maaden, som Enhver sin Synd udover paa, Den Ene gor til Helt, den Anden til en Stodder? Du ej Forskellen ved, Seigneur! paa disse Maader? Saa smuk Opdragelse du end for Resten har, Du har i denne Sag opfort dig som en Nar. Bar du ej sige ferst, hvordan dit Hjerte splittes? Snart svaerge: at det ej ved Laster skal be- smittes ? 82 'r^B-^^^^^ Snart raabe: Elskovs Giid din Gud alene er? 0^' efter elleve til tolv Omvekslinger, Hvorved nu Karlii^'hed, nu Dyden Sejer vinder, Mag saa, at Elskov dig den tolvte Gang for- blinder. VVcTng Munden, vrid din Krop, b?er dig, som du var gal, Og naar du det har gjort, bestjael saa din Rival. JOHAN Tolv Gange, Metter Nej, det vil for laenge vare. Det er den hoje Tid. Mette F'or Tiden da at spare, Gor her Pra?ludium og gaa saa straks derhen, Hvor Mads's Kiste staar, saa vil jeg kaerligen Tro, at du undervejs har gjort det af med Resten; Det er jo vores Pligf at trenke vel om Nssten. JOHAN (saetter sig i en aegte tragisk Positur) O! hvilken Kval og Strid! mit Hjerte splittes ad! «3 Dyd! Elskov! kan I To ej sobe af et Fad? En af jer vinde maa, den Anden maa for- dommes. To Store i en S^ek kan ingenlimde rommes; Men Saekken, som I To kan ikke rommes i, Til Gavns undgaelde maa for eders Klammeri. Mit Hjerte revner snart, jeg elsker eder Begge: Du Elskov, er mit Liv, du Dyd, min Kaeledaegge! Jeg plejer ellers gaa derfra, hvor Slagsmaal er, Men jeg de Stridende med mig i Hjertet baer'. Oinsonst at fly! omsonst at ville dem forlige! Her er ej andet for, jeg Dommen maa afsige: Min Kaeledaegge Dyd, ja Sejeren er din, Du ene herske bor i stolte Heltes Sind. Vig, lille Snottede! som skyder Folk med Pile, Som til mit Uheld har min Crete ia^rt at smile, Min Crete? nej! hvis da? maaske Mads Madsens? ja! Jeg ska?lver for min Dyd og skynder mig herfra. (Til Meite) Kan jeg nu gaa? Ja vist. Mette ANDET OPTRIN Mette (alene) Naar Dyd og Elskov stride, Skont man som ofteste kan se, til hvilken Side Sig Lykken ha?lde vil, saa foler man endda En tvivlsom Frygt, jeg ved ej, hvor den kommer fra. 8s ARIE Saaledes kan en Skyldner baeve, Naar paa hans Dor med ivrig Naeve Der bankes af en Kreditor; Skont Slaaen liikker indenfor, Skont Pokker sjaelden plejer fore Folk ind igennem lukte Dore, Saa skaelver Skyldneren endda; Gud ved, hvor saadant kommer fra? TREDJE OPTRIN METTE, JOHAN (med Str0mper i Haanden) JOHAN Nu er der intet mer, som kan min Lykke hindre. Mette Du har vel ej forsomt, hvad jeg dig bad er- indre, Formaliteterne? JOHAN Jeg alting haver gjort, Som du mig foreskrev; thi det ej siger stort, 86 At je^ kun haver brugt en middelmaadig Stemme; Jeg var saa bange for, man skulde mig fornemme, Ifald, som du mig bod, jeg havde skreget. Mette Nej! Det intet skade kan. JOHAN Saa er der heller e) Det Ringeste forsomt; thi hvad vil det vel sige, At Tiden ikke just afpasset blev saa lige? Det er en ringe Ting, ej vaerd at tale om. Mette Hvad mener du? JOHAN At jeg til Mads's Kiste kom. Just da udi min SJctI Dyd forte Regimente; Det var ej raadeligt et 0jeblik at vente. Til Eiskov Sejer vandt, eg rent at bryde af Den nys beg)'ndte Ros, som jeg til Dyden gav, \'ar alt for latterligt; jeg desforuden vidste. At inden stakket Tid mig Eiskov skulde friste Og sta?rkere end Dyd mig gore til en Tyv, 87 =^^^=m^. At stjaele Klokken seks, og stjaele Klokken syv, Det kommer iid paa Et; jeg altsaa straks ud- forte Mit Foretagende, og da mig Ingen horte, Det ligegyldigt var, om Elskovs Raseri, Som mig forledede til dette Tyveri, Kom to Minutter for, kom to Minutter siden; Og overalt en Helt ej Slave er af Tiden, Thi Klokken er kun for Skomagere 02 Skraed Mette Tal du kun Ordet ud og blues ej derved. En Skraedder. som er Helt, er ikke Skraedder mere: Den Titel, som er storst, tilkommer os blandt flere. I ovrigt fmder jeg, Seigneur, at du har Ret, En Helt hvert 0jeblik afpasser ej saa net; Men Crete naermer sig. JOHAN Jeg vil afsides traede, Ifore Stromperne og vsere her til Stede Om et Minut igen. fjerde optrin crete, mette Crete Hvor er min Ska.'bne haard! Fra et til andet Sted jeg i den Tanke gaar, At min Forfatning sig med Stedet skal for- andre; Men Sorgen folger mig, ihvor jeg end vil vandre. Jeg ned i Haven gik, n>in Sorg spadserte med, I Gyngen satte mig, min Sorrig op og ned Sig g}ngede med mig. Ja i vort Spisekammer, Hvor jeg saa tit tilforn fandt Raad mod al Slags Jammer, Omsonst jeg soger nu en Lindring for mit Sind, Min Sorg med lige Skridt ledsager mig derind. Jeg taenkte, roget Flaesk kan hjaelpe, hvem kan vide? Men fulte Flaesk og Sorg i Halsen fast at sidde. Mette Slaa dig til Rolighed. 89 Crete Jeg finder ingen Ro, Veninde! fer du mig har sagt, hvad jeg kan tro Om dette Haab, hvormed du smigrede mit Hjerte. Mette Tro, at du snart skal faa alt, hvad din Sjael begaerte, Tro, du er lykkelig, tro, al din Sorg og Ve Nu Ende har; ja tro — nej, tro ej mer, men sel femte OPTRIN crete, mette, johan Crete Johan med Stromper paa! Tvivl, Haab og Frygt og Claede Betage mig og knap at aande mig tilstede. (Til Mette, sorr, tier) (Til Johan) Hvor fik han dem? sig snart. Johan, jeg har en Tvivl!. Mette (til Johan) Svar hende som en Helt, tal i den hoje Stil! Gr^ETE Johan, jeg har en Tvivl, den kan du migbetage: Jeg ved, man intet faar omsonst i vore Dage. Hvor fik du Strom per fra? Johan Hvis dette Spergsmaal gik Udaf en anden Mund, i dette 0jeblik Han for sin Dristighed med Livet skulde bode. Den, som formaster sig at gore Kinder rode, Som Skaebnen har udset til Kinder for en Helt, Hvor fslt han straffes end, dog straffes ej for ix\t Crete Saa rodmer du? Johan Madam! ja, men paa eders Vegne, Saa lav Mistanke kan ej hoje Sjaele egne; Men eders Sjctl er lav. Crete Seigneur! hoj eller lav, Jeg beder dig, besvar det Sporgsmaal, jeg dig gav. JOHAN Mindst dromte jeg. Madam! at I mig skulde nede Til at fralaegge mig en saadan nedrig Brode. Jeg Maalet, sagde I, for eders Elskov var, Nej, Maal for jer Foragt, den Sag er alt for klar. Forgaeves sogte man paa hele Jorderige En Elskerinde, som sin Elsker vilde sige: De Stromper, som du basr', du stjaalet har, min Ven! (Af hvad I sagde fer, det var dog Meningen). Jeg lod ved Paasketid mit Hovedhaar afrage, Af Skraek sig rejser nu den Stump, som er til- bage, Og lofter min Paryk en Tomme fra sit Sted. Hvem bliver sk2eldt for Tyv og gyser ej derved? Dog Skraedderen Johan har Aarsag til at mene, At han frikendes ved sit blotte Navn alene: Johan von Ehrenpreis! vid, naar man hedder saa, Man da umulig kan et Tyveri begaa. Madam! I maatte dog min omme Sjael forskaane, Den har cndnu ej la?rt at lade sig forhaane; Jeg for i La!re stod, min Mester var en Stud, For ikke smukke Ting han tit mig skaeldte ud. Jeg dolger ej derfor, han tit, din yEsel! sagde Men Tyvenavn, Madam! han aldrig mig tillagde. Det var mig forbeholdt at hore det af En, Som jeg tilbad, som var min tredje Ojesten. I grander, Crete? Grf.tf. Nej! JOHAN Gretk Ifald jeg graed, Seigneur! da skete det af Glaede. Nu kender jeg Johan, hvor er jeg lykkeiig, Hvor er du dyrebar! du vist tilgiver mig. At jeg din Heltesjael saa haardt paa Prove satte, Ifald du fatte kan — dog ingen Sjael kan fatte, Hvor min Hojagtelse hojt til Beundring steg, Og steg alt hojere, jo mer du bister skreg. Min Elskov og min Agt du kaldte tidt din Lykke, 9J Laes i mit Hjerte nu, se hvilket Fandens Stykke Din Lykke vokset har ved denne Lejlighed, Og jeg skal vove for, du er ej Isenger vred. JOHAN Jeg vaere laenger vred! Nej, uforlignelige! Jeg sige maa — — Mette Her er ej Tid til mer at sige, I Begge have vist jer Ret til Helterang, Og eder noje bor hermed for denne Gang. Hvert 0jeblik er dyrt, og I behove Begge Paa eders Bryllupspynt den sidste Haand at 94 F0RSTE OPTRIN MADS, JESPER Mads Du paa Rivalens Ben to hvide Stromper saa? Saa Skasbnen altid skal for ham paa Pinde staa! Ja Skaebne! tro, jeg ser alt, hvad Du har for 0je Men jeg har Arm og Kniv, og du har spildt din Moje. Du forud feler alt (du maatte skamme dig) En Vellyst i den Kval, som vil fortaere mig, Naar jeg et Vidne skal til den Forening vaere, Som skiller mig ved alt, ved Crete og min i'Ere; Men naar jeg ikke mer ser denne Verdens Skal Skaebnen med sit Had vel gore mig en Sag. Jesper Do er din Pligt, naar du paa ingen anden Maade Ved dig at redde ud; men turde jeg dig raade, Du skulde saette op endnu et 0jeblik Dit Forsaet; vi maaske en bedre Tilflugt fik. Mads En Tilflugt er der kun, en eneste tilbage: Med Skaebne, Crete, Liv jeg straks maa Af- sked tage. Jesper Det aner mig, min Ven, at det for tidligt er. Mads Men Helte, som vil do, foragte Anelser. (Han tager sin Kniv op) Vaer staerk min Arm og tro! vaer skarp min Kniv og sikker! Min Jesper! Liv! Farvel dog, forend jeg mig stikker, Ifald du haver ka;r din Kalemankes Vest, Saa staa iiiii,' ej saa nxr, den ellers faar sin Rest. ARIE Naar, som desvaerre ofte ha^-nder, Ulykken muntre Finer sender I tomme, klare Flasker ned, Den haeftigste Urolighed Man tydeligen kan fornemme Af deres Loben, P1ugt og Stemme. Hvis Hud og Glas var lige klare, Jeg kunde mig den Meje spare At sige dig: Mit Blod far' om, Som Fluen, der i Flasken kom. Jeg ydermere for mit 0re Kan som en Lvd af Fluer here. Mit Blod tilfa^lles har saa mange Ting med Fluer, Som ere fxngslede, at jeg med Rette gruer, Det og vil ligne dem, som slippe ud igen Og synes, at de ej kan komme langt nok hen Fra en forhadt Arrest. Min bedste Ven i Live, Dii.' ina.TttP allermindst min Dod til Skade blive. 99 Jesper Endog paa Cravens Pynt erindrer du min Tarv; Jeg haver intet Ben, jeg haver ingen Marv, Som jo Erkendtlighed og Medynk gennem- traenge ; Men at du ej skal tro, jeg stod omsonst saa l^enge, Som du sang Aden om Fluer og dit Blod, Saa faldt jeg, eller og min Gejst mig falde lod Paa en Mistanke; hvad om du den rette Ejer Til disse Stromper er, som krone skal med Sejer En lykkelig Rival? Mads Den, Crete haver kasr Og aerer med sit Valg, for smaa Forbrydelser Jeg ej mistaenke bor. Han er \o Helt desuden. Jesper Men Skraedder mer end Helt, det viser noksom Huden. Saa laenge som han har en Skraedderplet paa den, Jeg Helten mindre ser i ham end Skraedderen. Mads Se i ham, hvad du vii, jeg ser kun paa min Mre, Jeg maa ej i mit Bryst saa lav Mistanke naere. Jespkr Men si^'! hvor skulde han her faaet Stromper fra? Hvur Iiif^en uden du — — Mads End Crete, Mette dar Jhsper Saa bilder du dig ind, han deres kunde bruge? Af deres Stromper een seks Skraedderben kan sluge. Mads Jeg var tilfreds niin Ven, den kunde sluge syv, Saa er Johan en Helt og kan ej vaere Tyv, Og du til Nedrighed forgseves mig skal friste. JESFER Taal i det mindste. Mads, at jeg udi din Kiste Min Tvivl maa oplost faa! Mads iJu kan den bringe ind, Kj for at rydde ud Mistanken af mit Sind; Thi jeg mistaenker ej; men at endnu i Live Mit Fiterladenskab jeg dig kan overgive. (Jesper gaar) andet optrin Mads (alene) Nu var det Tid at do, nu Ingen hindrer mig, Men jeg koldsindig er og alt for magelig: Og Helten, naar han dor, bor hed og virksom V3ere ; Men hvorfor jeg er kold, det ved — — det ved vor Herre. TREDJE OPTRIN MADS, JESPER (nied Kisten) Jesper Kom lad os efterse. Mads Her er Fortegnelsen; Vi det vil laese ferst, hvad er i Laediken. (De Isese begge) DUO Fern Knapper til en Troje, En Synaal uden 0je, Et brunrudt Syleskaft, En gammel Strimmel Taft, En Stump Meloten-Plaster, Et Brev fra salig Piaster, En Daase uden Laag, Den nye Salmebof^:. Jesper Alt nok om Laediken, jeg laenges efter Kisten. Mads Se Tojet efter, du, saa skal jeg laese Listen. Jesper Begynd paa Stromperne. Mads P^orst findes tvende Par Saa hvide som en Sne, hvori for Crete har Med Silke syet mit Navn. Jesper Jeg ser kun et Par hvide. Mads Det andet uden Tvivl sig skjuler ved en Side; Sog med Alvorlighed. Jesper Al Sogen er omsonst; Sog selv. Mads (Efter at have s0gt) De findes ej. Min Sk^ebne al sin Kunst Udtemmer for mig ret ulykkelig at gere, Og alle Ojeblik mig nye Sorger fere. Jeg undres endnu paa, den sparede min Stok, Hvis Knap af Perlemor, Gud ved, har kostet nok: 104 Hvis Tab mer vi^^tij^t var, mer smcrteli^n end dette. Jkspkk Maaske af denne Sorp; en Nedrif< skulde ^aette, At Doden ikke just var det, du taenkte paa; Men Jesper kender dig og dig beundre maa. Du har behaget mig til Arving at udnaevne Af al din Ejendom; du havde taenkt at levne Mig et Par Stromper mer; sin Yens Forlis og sit En Sjacl saa hoj, saa stor som din, anser for Et; Og herfra denne Sorg. Men nu til noget Andet: Det skulde, synes mig, dog V3ere rent forbandet, Om Skrsdderen Johan, med dine Stromper paa, Til Brudeskammelen ustraffet skulde gaa. Jeg skulde dog vel tro, du ham vil forekomme, Han her indfmder sig, for et Kvarter er omme At folge Crete did, hvor Baandet knyttes skal, Som ej kan loses mer. Mads Mod en forhadt Rival 101 Jeg maa udrustes forst med hojst fornodne Vaaben. Jeg har ej Bidden smagt, jeg har ej drukket Draaben I denne ganske Dag, og uden 01 og Mad Er Helten ingen Ting. JESPER Derinde staar et Fad, Som ved sin vide Kres og Dybhed sig ud- maerker, Til Bredden fyldt med Kaal. Du gor vist Undervaerker, Hvis du det tomme kan. Mads Jeg skal forsoge det. Ve dig, Johan! ve dig! naar Mads er bleven maet. (De gaa) 1 06 FJERDK OPTr. Og du skal vaagne glad og smilende som jeg. Og 108 Mf.ttk Gaa ej videre; thi det anstaar ditj ej. iDer bliver en kort Tavshed) Grkte (Til Johan) Hor her engang Seigneur, du falder jo i Staver, Nil Turen er til dig. Johan St! St! jeg mig belaver Paa et ansta?ndigt Svar og Svaret lyder saa — — Jeg — — na?ppe ved for P>yd — — paa hvilken P'od at staa — — Og — — for en Sikkerhed, saa staar jeg paa dem begge — — Og — — a propos om Ben, jeg ikke just i L?egge Min sturste P'orce har; men Skabningenr GretF- Er net, Det vil jeg dig tilstaa. Men om jeg t^enker ret, Saa er e) dette Svar aldeles saa ansta-ndigt, Som du det lovede. JOHAN Jeg haver et Indvendigt Og et udvendigt Pund; det ferste ikke staar Det andet altid bi. Der i min Hjerne gaar Udaf de smukkeste og mest udsogte Tanker En utaalmodig Svaerm, som inden Hjernens Flanker Indsluttes ynkelig, fordi jeg ikke kan I Gang min Tunge faa; — men tys, nu gaar det an. (Han g0r s\g koslbar) Selv Elskov os, Madam, en Bane skal berede, Selv plantede han der de Roser, vi betrasde — Ved Roserne forstaa Elskovs Henrykkelser, Sporg saa ej, om de staa hinanden ganske naer. De staerke Farvers Skin tilsidst vort Syn for- morke, Men derimod paa Gront vort 0je samier Styrke; Det vidste Elskovs Gud og Rum lod aabent staa Imellem Roserne, at stilte Lsngsler maa Den Afstand fylde op med evig gronne Blade. Mette (Til Crete) Han taler som en Helt, det maa Enhver ham lade. Crete Hvor h.Tves ej mit Mod, naar jeg betaenker kun, At det min Elsker er, som har saa sod en Mund; Men det er endnu lidt, jeg forst for Alvor knejser, Naar jeg af mange smaa, men kaekke Ehren- preiser Kun forestiller mig, hvor jeg omringes skal. JOHAN \'i Afkom vistnok faa, Madam! i Hobetal. (Crete neier, og Mette ser paa bans Ben) Crete Hvor fyndigt er hans Sprog! hvor staerke hans Udtrykke! Hvormed har jeg fortjent for Andre saadan Lykke? Elskvaerdig Helt! — — av! av! Mette Hvad fattes, Pige, dig? Crete Av! av! i Heltinde! Av! JOHAN Crete JOHAN Betro din Sorg til mig. Crete Jeg fik en Anelse. 0! alt for kaere Skraedder! (Grcedende) Den spaar mig din Ruin. Mette Ved du, du overtraeder Heltinders strenge Lov? hvor har du hort, hvor laest, At en Heltinde var af Anelser indblaest To Cange paa en Dag? du ferst i Morges drommer, Faar derpaa Anelse. Heltinders Lov indrommer Dig knap saa stor Portion; og endda vover du Paa ny af Anelse at faa et Anstod nu; Del gaar, min Tro, for vidt. JOHAN Mit Hjerles Herskerinde! Lad onde Dunsters Ma{?t ej din P^rstand for- blinde! Hvad har du spist i Dag? Crete En ringe Bagatel, Fern Sild, lidt /Krter, Flaesk JOHAN Ja, jeg det tenkte vel, Man faar som ofteste den ugemene Gave At have Anelser af en bedaervet Mave. Tro du paa mine Ord, at A'.ricr, Fla-sk og Sild, Heist om nybrygget 01 man drikke vil dertil, Saa god en Anelse, som onskes kan, frembringer. Crete Seigneur! du talede, straks fik min Angest \'inger. Af .-^^ter, Flaesk og Sild ;thi jeg nu tror med dig, At denne Anelse kun de forvoldte mig Urolig Dunst ej mer til kvalte Hjertc stiger. Hvad i min Heltes Ord der dog ej Krsefter ligger! ARIE Saa Bornesvaermen i en Skole Bestige Borde, Baenke, Stole Og skrige hojt og skoggerle, Naar de ej Skolemester se; Men naar han kun ved Doren rarer, Hver paa sit Sted straks Pokker ferer. Han nseppe faar A yEsler> sagt, For alting er i Orden hragt. Jeg mener Dunsterne ved denne Borneflok, Og JOHAN Tal ej mer herom, jeg dig begriber nok; Din Kompliment er smuk, og Lignelsen er vakker, Men skal vi ikke gaa? Mette (Hun ser ud af Vinduet efter Solen) Det snart ad Tiden lakker. Crete Kom lille Hjertetyv. 114 JOHAN Jeg mig udbede maa Et mere tugtigt Navn. Naturen lod mig faa TilTyv ogTyveri et Had saa over- d revet, At Ordet Hjerte- tyv er mig en Afsky blevet. Man saette Hjerte for, man saette Hjerte bag, En Tyv er dog en Tyv, det er en afgjort Sag. FFMTE OPTRIN MADS, JF.SPER, GRETF., METTE, JOHAN Mads Madam, der staar en Tvv. Crete Der staar en Helt, Forrreder. Mads Jeg siger nu som for. Madam, der staar en Skraedder. (Crete faar lidt ondt; Mette (til Johan) Nu gaelder det, Seigneur, at vise Heltemod. JOHAN Ctil Mads) Du mig for liden er, du ellers for min Fod Udgyde skulde straks det Smudsige, som flyder I dine Aarer. Mads Glad jeg seiv mit Blod udgyder. Men haevnet vil jeg do, og Grete kende skal Den Nederdraegtige, hun gav mig til Rival. Dog hvad! hun kender ham. En Brudgom, som kan stjaele, Ej vaeiger sig en Brud, som ej forstaar at haele. Naar jeg mig taenker om, jeg helt fornojet er, At Grete holdt mig ej den store Naade vaerd ii6 At blive hendes Mand. I disse dyre Tider Kn SvatTin af Haandvccrksfolk om Brod indbyrdes strider; Heltiiulcn klo^ indsaa, et Haandva;rk ej forslog, Of,' Mads kun havde • et. — Jeg mig udbeder dog, (til Johan) At fra en mere Rig du efterdags vil rove, Hvad Grete eller du fremdeles kan behove. Grktk Jeg ingen Lynild ser, ej horer Tordenskrald! Hvordan er dette fatr En frsk P'orraeder skal Ustraffet spotte os.^ Han ryddes ej af Jorden I samme Ojeblikr Naturens hele Orden Urykket staar. Johan! hvad skal jeg tro, min \'en, Til slig Koldsindighed bevaeger Himmelen? Hvor sitrer jeg! men du — — JOH.AN Imod saa smaa Insekter, Mod Maddiker som den, en Himmel ikkefaegter, Og Helten himmelhoj, ifaid han ojned' den, Den krvbe lod i Fred. (lil Mads* Kryb ind, kryb ud igen. For mlg kryb, hvor du vil; kun dette vil jeg sige: Erindre, hvad du er, vid, du maa ikke vige Fra Maddikens Natur; tal ej, dit Vaesen er At krybe, vsere tavs. En Helt befaler her, Kend ham, fol dig, og 1yd. Crete Nu fl0J min Sjael tilbage, Som vilde nyligen af Angest Flugten tage; Jeg ustuderet er, saa meget ved jeg dog. At aldrig nogen Tyv kan fere saadant Sprog. Hvor heltemaessig, stolt — — Mads (til Crete) Jeg tvivler ikke laenger Paa din Uskyldighed, du vaerdig er, du trsenger Til en Oplysning. Her — — Crete Forvovne, paa dit Ord Du taenker, jeg Johan en lav Misdaeder tror? JOHAN Jeg sagde: kryb og ti. Mads (lil GretO Jeg gor dig her en Ed, Hvis du mig horer nu, at i al Evighed Du aldrig af min Mund et Ord skal mere here. Crete Han paa det omme Sted forstod mig ret at rere. Den PVistelse er stor. JOHAN Jeg har befalet ham At tie som en Mur; tillad ham ej, Madam, At handle mod min Lov; min Mre derved lider. Crete Men vinder i sit Tab. Der siden kommer Tider, Da du mig takke skal, for jeg ulydig var; Da du bekende maa, din Mre vundet har Langt mer, end den har tabt. Din Cretes forste Bejler, Al Maskepi med ham det ingenlunde fejier) Gor dig og hende Skam; den Skam bor vi undgaa, \'i bur. Sig Eden, Mads. Mads Gid gule .¥.ner maa Udi min sultne Mund til Stene sig forvandic, Saafremt jeg mod min Ed og Lofte skulde handle, Med mindre du mig selv vil lose fra min Ed. Crete Jeg dig vel svaerge bod, men der er Maade med. Graa MrXer var vel faelt, men svasrge ved de gule! (til Meiie) Hu! Haaret rejser sig. Bring mig en lille Smule Af Flaesk og /Erter ind. (Meite gaar) s.iette optrin mads, jesper, crete, johan Crete Jeg foier, synes mig, Hvor JEner i min Mund til Sten forvandle sig; Fornuften vil omsonst den Skraek af Blodet jage. Jeg haaber, naar jeg forst faar ^rterne at smage, Den snart skal Fodder faa. SYVK NDE Oi'TKIN MKTTK (mcd en Skaal .^-Irler), De F'orri^e Grhtk (lager Skaalen) Tak, kncre Mette. (til Mads) Tal! Mads Erindrer du en Tid — — • JOHAN Heltinde, du er ^al, Som horer paa en Orm. Grete (som spiser bestandig) Heltinder er' ej gale; Med iner yf^^rbodighed, Seigneur! du burde tale. Mads Erindrer du en Tid — — JOHAN Kom lad os gaa. Madam. Crete Jeg fremmer jo dit V'el, idet jeg horer ham. Mads Erindrer du en Tid JOHAN Erindrer eller glemmer, Saa er det Tid at gaa. Mads (til Crete) Da to latinske Emmer Du syede paa mit Toj — — JOHAN Hvi blev din Mund ej syet? Du horer, som jeg ser, Madam! med Hjertens Fryd, Hvordan du elskede, hvordan du syede Navne. Vil du ej kysse ham? vil du ham ej omfavne? Jeg skal ej hindre dig. (Han vil gaa) Jesper (som holder ham tilbage) Du hliver her. Seigneur! JOHAN Desvaerre! du har Ret. (sagte; Jeg snart af Angest dor. Grkte Du e| dit Bedste ved. Jeg ved det, jeg det fremmer, Trods dig, trods al din Spot, (til Mads; Igen til dine Emmer, Der var det jo, du slap. M.ADS Om du dem saa igen, Saa kendte du dem vel.' Crete Hvor sigter dette henr Nu isner alt mit Blod! JOHAN Maaske er Tiden omme, Og vi i Tempeiet for sildig skulde komme, Fordi du daarligen et Lofte holdet har, Som uforsigtigen en Maddik given var. Crete Endog mod Maddiker jeg Tro og Love holder. At Tiden gaar omsonst, du selv jo kun forvolder Din Banghed kvaeler mig; men Loftet er alt gjort. JOHAN (afsides) Jeg dor! Mads Ved disse Kiue, at jeg skal vsre kort, (Peger paa Johan) Du kan Mads Madsens Navn og dine Eminer finde. Crete (til Johan) Du blegner! Kraft og Mod og Haab og Liv forsvinde. (Hun vil lii at besvime) Mads Ham Fanden har forfort — — Crete Om P'olk af Helterang Du tale tor saa lavt? \'id til en anden Cang, Naar Helte Fejl begaa, er Sk?ebnen Cernings- manden, Kun Pobelen ger Ondt og Skylden giver Fanden. Men, Mette, hvorfor gav ej du ham dette Svar? Oil saa, \e^ i Begreb med at besvime var. (til Mads) Og du, en anden Gang, naar du scr, F'olk vil daane, Saa vid, at du dem bor for Polsesnak forskaane. Hvad skal jeg gore nu? besvime eller ej? Om det for silde er, ved Pokker, ikke jeg. Jeg i en Lignelse min Mening vil fremsaette, Og siden maa I mig om eders underrette; Jeg i saa slibrig Sag ej stoler blot paa mig. ARIE Til En, som nes i Gaar, at sige: ' Hjaelp Cud! i Dag bitt' Faaer, F'or det du nos i Gaar; > Sig passer ikke just saa lige. Men naar man ser lidt dybt i Tingen, Saa tror jeg, det er rent. At Prosit, som kom sent, Er bedre end aldeles ingen. c H R l: S Den Prosit, som kom sent, Er bedre end aldeles ingen, Og Grete hun ser dybt i Tingen, Og hvad hun tror, er rent. Mette Besvime, skont lidt sent, er vores Raad til dig. Crete Tag Skaalen, En! jeg mer ej til mig selv kan finde. (Mads tager Skaalen og spiser. Hun daaner.) JOHAN ftil Mette) Jeg er saa bange for, at Helten skal forsvinde, Og Skraedderen staa red og fejg og flad igen, Naar Crete vaagner op udaf Besvimelsen. Mette Selv Helte kunne tit staa rode, fejge, tlade, At vaere Helte dog de derfor ej aflade. Ja vist skal du, Seigneur ! staa flad og fejg og rod ; Men rod og fejg og flad, du faar en Heltedod, Naar du kun siger det, som andre Helte sige, Naar de lastv^rdige forlade Jorderige. Crete (som vaagner op) Hvad Skam! hvad Kval! hvad Strid! du, som min Elsker var, Du skulde blive mig til en saa grum Barbar! 126 JOHAN (graedende) Barbar! jo men! jeg dig mit rette Navn skal sige: En Tyveknc-egt. Men tsnk dog ej, jeg kunde Fra Dyden uden Strid. (til Mette) Sig du op- rigtigen, Om Dyden og om jeg ej stode os som Maend Mod Skaebne, Elskov, Last, og Fanden og hans Faetter — Dog, Helten Sminke ej paa sine Laster saetter. Madam! jeg er en Tyv, en Liderlig, en Knos, Jeg har vanaeret dig, du haevnes bor. (Han tager sin Kniv op) Adios! (Han stikker sig) Crete Aa! bitter Kno! ban dor; ban Hjerte har i Brystet, Saa bar hans Last omsonst med dette Haab mig trestet, At han kun Skrc-edder var! min Elskers Hjerte bor Udi hans Bryst, han er en Helt; den Trost er stor. Men Jord! hvor dyrekobt! (til Mads) Hor du Ulykkers Fyrste! Er der ej mere Blod, hvorefter du kan torste? Umenneske! sted til! der er og Blod i mig. Mads Jeg 0m og kaelen skal dit Tab oprette dig. 0m for din ^re fer, jeg frelste den fra Fare. Grkte Du kunde dig, Barbar, saa grum en Omsorg spare. Du lover dig min Haand, som en tilberlig Frugt L'daf din Nidksrhed. Snart haver jeg den brugt. (Hun siikker sigj Nu kan du tage den. M.\DS (til Mette) Ski! mig ved disse ^rter; Jeg maa med Armene og vise mine Smerter. 'Mette tager Skaalen, og hun og Jesper spise; Mads sseiter sig i Lave og sigerj En destilleret lid af tretten Helveder Og jeg ved ikke selv, hvor mange Furier. Her, Mette, hjaelp mig lidt, du kan jo Emoletten: Sig mig, hvor mange er da trende Gange tretten? Thi trende Furier der er per Helvede, Om man har sagt mig sandt. Mette Ni — — ni og tredive. Mads En Helt, som regner slet, er meget at beklage. Min Tale paa en frisk jeg nu maa igentage: En destilleret lid af tretten Helveder Og ni og tredive bandsatte Furier, Som buses i mit Bryst, mig Hovedet gor kruset; Men denne, tror jeg nok, skal feje dem af Huset. (Han tager Kniven op og stikker sig) Mette Hvor er jeg lykkellg, min Tur dog kom engang! (Hun giver Jesper Skaalen) Jeg ser to kjere Lig af hojest Helterang — Jeg ser — jeg ikke kan et Helte-Sprikvort finde. Jeg uden Sprikvort dor — Hr. Jesper! Tjener- inde. (Hun stikker sig) Jesper Hvi skulde Mette do? jeg ej Aarsagen ved; Men naar de Alle do, saa maa jeg og af Sted. (Han saetter Skaalen fra sig) I Efterlevende, som dette Sted betraede, Som skue disse Lig og ej vor Ded begraede, I haarde er som Flint. Saa grum er ingen fod. Nej, Efterslaegten vist bejamre skal vor Dod. Paa dens Medlidenhed jeg forud er saa sikker, At jeg et Onske gor, idet at jeg mig stikker, Hvorvcd \e^ vidne vil min Tak for hver en Taar', I Efterlevende! tror, det fra Hjertet gaar: Gid det ej eder gaa, som det gik denne Stymper! Gid eders Kaerlighed maaaldrig mangle Stromper! (Han slikker sig"). eerliohed ^ iiaen F0lgende Tillasg ville Lseserne uden Tvivl tro, at For- fatteren uden Skade enten for dem eller ham angerl0s kunde have udeladt, og saa troede Forfatleren, som af ingen anden Aarsag udgiver delta, end blot af Frygt for at se det trykt med flere Fej! end hans egne. ('Forf's. egen Anmeldehe.J Merkurius (kommer ned fra Olympen under Basuners Lyd og siger) Jeg er Merkurius, og gid jeg var det ikke! Man mig i Sinde faar hvert 0jeblik at skikke Snart hid, snart did. Det Fad, som just paa Bordet stod, Da jeg min Ordre fik, jeg nedigen forlod, Det var min egen Ret, det var boeuf a la mode. Nu skal du, tasnkte jeg, ret gore dig tilgode, Da Jupiter (thi hvad kan han ej falde paa, Naar han beskaenket er, og han er ofte saa) Mig den Befaling gav: lob ned til dem paa Jorden, Sporg, om de har forglemt al gammel Skik og Orden ? Sporg, hvad Formastelse dem kunde bringe til At udelukke os af hoje Syngespil? Og sporg Forfattere, som binde faste Knuder, Hvordan de lose dem foruden Hjaelp af Guder? Den Jupiter har og Spioner overalt. Jeg gad nok engang vidst, hvem der ham har fortalt, At man nu skulde her et Syngestykke spille. Det vaerste er endnu, jeg kommen er for siide, Jeg ser, den hele Trup har faaet Banesaar; Om med den Tidende til Jupiter jeg gaar, Han som en Rasende da vist af Sted vil tage; Og vidste jeg endda, der var lidt Mad tilbage, Saa rejste jeg dog straks; men kender jeg Vulkan, Saa er alt Bordet rent. Mars ogsaa som en Mand Fortaere kan sit Fo'er, det faar jeg nok for- nemme. i?6 (Meget ynkeligen til Orkestrei; 0! vidste I, hvor jeg maa lide Suit derhjemme, I ej fortaenkte mig, ifald jeg eder bad, Jeg maatte nyde lidt i dette yErtefad. (Han spiser yErter og snakker felgende) Tyvs-Privilegium jeg har blandt Guder ene; Men derved er der nu ej meget at fortjene. Man nu ej finder mer, hvorvidt man soge vil, Et Skrin, en Kiste, Skab, som jo er lukket til. Man lukked' ej for Guld udi den gyldne Alder, Nu alting gemmes skal. Hvor sjseldent fore- falder, At man kan traeffe paa en Treje, et Par Sko! Naar sligt skal fejes ud, saa bli'r en Mark, hojt to. Den hele Stads. 'Idet han ser paa Ligene) Men hvadr er jeg afsindig blevenr Jeg, som saa lang en Tid min Profession har dreven, Fordyber mig i Fjas, naar Lykken byder mig En skonne Lejlighed at plyndre disse Lig. (Han saetter Skaalen fra sig) Jeg her begynde vil. (Han begynder paa Jesper) '57 Jesper (som tror, det er Johan, som vil plyndre ham) Johan! i Dodens Rige, Jeg ser, du ej engang fra din Natur kan vige! Hvad nytter saadant nur Merkurius Du tager fejl, min Ven! Jeg er Merkurius. Johan (som endnu ligger og pines, gentager af sine sidsie Ord) En Tyveknaegt. Merkurius (tror, det er Jesper) I gen ? Forvovne ! Jesper Straf mig ej! Det Ekko er, som graeder; Det faider, som du ser, lidt plumpt paa disse Steder. Merkurius At tale uden Liv, det lader meget slet Og reber en Poltron, som ej har drxbt sig ret. 158 DoiZ dette var en FejL soiii kun angik Par- terre; Men, naar du snaksom vil paa min Bekostning vaere, Je;? Puhlikum og mig paa en Gano: haevne bor. Han sagde vist nok mer, men til den storste Skade For Lsseren, for mig, for Jordens Overflade, Er denne iiden Stump deraf kun bieven gemt, Og det fornemste var maaske, hvad man har glemt. Men jeg ej glemme maa, hvad jeg har mer at sige: sagde Jupiter, < jeg gider ikke stige Straks til Oiymp igen; vil du, Merkurius,-. (Thi alle Guderne er' for det meste Dus) '^ Vil du, saa gaa vi ind i nseste Bondehytte, Men forud vor Gestalt med Menneskers ombytte. Hvem ved? vi der maaske kan gode Lojer faa.v Merkurius, som godt al Galskab lide maa, Paa 0jeblikket sig forsvor fra Gud til Fanden, (Han aldrig lade kan den skraekkelige Banden) At dette Indfald var mer end guddommeligt. De ind i Hytten kom, fandt alting tarveligt; 152 De Mand o^ Kone saa med Elleskeer spise, Og bade, at de dem den Godhed vilde vise At give dem omsonst en Skefuld Sobekaal. < Ja, sastter jer, Godtfolk, og langer til vor Skaal,* Var Mandens Ord, og hun bejaede med Lader (Hun fattig var paa Ord) den fromme Husets Fader. Merkurius, som var til bedre Fode vant, Slet ingen Appetit til Sobekaalen fandt; Thi ytred' han paa Fransk, som Husets Folk ej kunde, Til Jupiter derom sin Mening dennelunde: Ces choux-l^ sont d'un gout k me faire vomir, Et je ne congois pas, qu'on s'en puisse nourrir. Oui, sagde Jupiter, aupres de I'Ambroisie Ces choux sont bien mauvais; pour la ceremonie II faut pourtant, mon fils, en manger quelque peu. Mais k propos, comment recompenser en Dieu De ces honnetes gens la douce bienveillance? Si ces donneurs des choux meritent recompense? Saa svarede Merkur: que leurs propres souhaits Determinent d'abord tes genereux bienfaits! Merkuriuses Raad behagede hans Fader; Thi blev han siden ved: V'ed I vel, hvem I mader?'> 5? «Nej,» svared' Konen ham, sagde hun, ' Saa mader vi jer ej; vi jer bespiser kun. I skulde Ikke nys saa meget talt det Franske, Saa havde I maaske nu bedre vidst det Danske. Thi mens de take Fransk, faldt Tiden Konen lang, Og Vreden gjorde nu, hun Tungen fik paa Gang. Da Jupiter fornam, hun havde Ret i noget, Og at han virkelig begik en Fejl mod Sproget, Saa blev han ikke vred, men svared' med et Smil : cMin Putte, tal mig til i mere hoflig Stil! I altsaa vide maa, I har bespist, Madame! Bespist og madet er dog mesten Deis det samme, I har bespist en Gud i ham, og en i mig. Og, til Bevis derpaa, led i min Kjortelflig, Der kan I, om I vil, en Tordenkile hitte; Thi jeg er Jupiter, og denne lille bitte, Ifald han havde ej sin Guddom skjult saa vel, I skulde set paa ham to Vinger for hver Hael; Han er Merkurius. Nu ved I, hvem vi ere; I ogsaa vide maa, vi Godhed for jer baere. For jer Velvillighed mod mig og mod min Son, For jeres Sobekaal bestemmer selv jer Lenl Hvorom I vil, I nu kan trende 0nsker gore. Og Jupiter vil straks hvert Onske fyldestgore. ^ <.0!» sagde Konen da: cgid vi maa Gaffel faa Til vor umage Kniv! > — Der straks en Gaffel laa, 154 ^4^ i '''Tj^'jr^agr>j » Og Kniven Mage fik. Hvad? er du rent forbandet, Og, naar du V^alget har, dig onsker intet Andet? • Var Mandens Ord; saa gid at Gaffelen dig sad, Din Tosse! i dit Liv — Det skete, som han bad. Der stod da baade Mand og Kone i en Maade; De sig udbede maa den — ak, den sidste Naade, At Gaffelen igen tilbage maatte gaa. Den gik, og Giiderne de gjorde ligesaa. A, t Mennesker at iJyr saa tit Mer V'sesen end af Naesten gore, Det se vi dagligdags og hore; Moralen hos dem nytter lidt. Jeg derfor mig opholder ej \'ed dem Bebrejdelser at give; Som de vil vaere, lad dem blive! Moral skriv for dem, hvo som vil! Jeg, for min Part, jeg passer, jeg, Og min Propos straks skrider til. =^ Der var engang en Tommersvend, Mod ham en Slagterhund sig viste ej som Ven, Han vilde bide ham; og, som nu let kan vides, En Tommersvend ej mer end du og jeg kan bides: Han derfor haevede sin 0kse rask Og klovede sin Uvens Pandebrask. Nu skulde det til Uheld traffe. At Hundens Ejer kom I Ojeblikket, som Hans Hund var ud af Stand at bjaefFe; Han bjaeffede for ham! Jeg holder det for Skam For Laeseren at repetere, Hvad Skaeldsord, Trusler, Ed, han bjaeffede, med mere. Omsonst den kaere Mand, som havde Panden delt. Ham vilde forestille: To halve Hoveder udger et helt. Den anden mod Rjeson ej tage vilde; Og, skont han fandt sig noget siagen Ved et saa fyndigt Argument, Han foranstaltede dog naeste Dagen Den Tommersvend en Staevning sendt. Ej denne lod sig forelaegge. P'or Dommeren de modte Begge. Citanten maslede da furst: Han kunde jaget bort min Hund med nogle Burst, Jeg selv da skulde sagt, han gjorde vel; Men slaa mig Hunden rent ihjel Og med sin 0kse paa ham Panden klove Og mig min bedste Skat berove! Det, tror jeg vist, Hr. Dommer! straffes bor. > Hr. Dommer tog til Ords: Svar mig paa, hvad jeg spur': Du Tommersvend! hvorfor ej Skaftet tage Og dermed Hunden fra dig jage?' Han svarede forst rommende) med Tugt: Ifald han havde mig med Halen villet bidt, Jeg Skaftet ej engang imod ham havde brugt. Men jaget ham med bare H^ender; Men Baestet faldt mig an med skarpe TcTnder. • Da kendte Dommeren, saa snart han hurte det: Skarpt imod Skarpt! den Tommersvend har Ret. Du, Slagter, som har yppet Traetten, To Mark erlsegger her i Rctten. Jeg lovede vel i Fortalen At ikke ntre ved Moralen: =^ Dog, Loven, siger man, er aerlig, Men Holden er besvaerlig. I Enden af mit Voerk at stro moralske Traek, Derefter var jeg for og er endnu en Gaek. Moralen her skal kort, dog noget fyndig gives: Man ej om Bagatel maa med sin Naeste kives, 162 Fin Herremand sov engang hen, Og saa skal alle Herremaend, Hvor gerne de end leve ville; Og det er ilde At do, naar man endnu ej vilde. 165 Den Herremand, jeg synger om, Did, Stakkel, efter Deden kom, Hvor Ingen fros, skont Alle vilde; Og det er ilde At ikke frvse, naar man vilde. Han traf sin Kusk og studsede «Hvad! Jochum og i Helvede? Jeg naesten det forsvasrge vilde ;^> Og det er ilde At se, hvad man forsvasrge vilde. (.Hvorfor jeg kommen er herned, Du uden Tvivl alt forud ved, Saa jeg omsonst det dolge vilde; Og det er ilde Bekendte Ting at dolge ville. c;Min Son forfaldt til Hor og Spil Og satte flere Penge til, End min Formue taale vilde;» Og det er ilde At den ei mere taale vilde. Og det er ilde At ikke kunne, naar man vilde. Den Son, som voider, I er her, Har jeg paa Halsen skaffet jer. Jeg Fruen Intet na?gte vilde; Og det er ilde Slet ingen Ting at na?gte ville. I fay Sligt laerer hvert utugtigt Skarn, At ikke skaffe Naesten Barn, Skont Nsestens Kone gerne vilde; Og det er ilde, At Naestens Kone gerne vilde. 168 Man liar Bevis nok paa, At Jyden har, som andre Folk, Furstand; Men dette ej bevises kan Af den Historie, hvorom min San^' skal lydc. Jeg synger om en Jyde, Og Sangen lyder saa: P^n Handelsmand [andt helt besvaerligt At finde Noget, som var aerligt At gore Gaardskarl af. '7' Ved Kebstads-Karle tit bedragen, En Ven han aabenbared' Sagen, Og denne dette Raad ham gav: «Fra bitterlige Jylland, Fa'er! De Dem en Karl forskrive; Han Dem vist tro vil blive; Thi i^rligheden der sit Saede faestet har, Hvor, langt fra Staden, langt fra Kneb, Bedrageri er over hvers Begreb.> «Top!:> Svared' Manden og skrev op En liden Pro Memoria Til en ham hojt forbunden Mand I Hjertet af det jydske Land. Han beder ham al Flid anvende Og ham med forderligste sende Den bedste Karl derfra. Saa gjorde han, og Karlen her til Byen kom. Med ingen Kneb Og tyndt Begreb Sin Husbonds Bopa^l straks han spurgte om, Fandt den, gik lige ind i Stuen, Og, lettende paa Huen, Saa talede ham til: ' Se her er a, Falill. > < Det ser jeg nok. Sig, hvad I vil!» tA vil, hvad I vil, a ska' ville.'> tHvem er I da? . 'Ha, ha! I int' jer ejen Goorskool kender?> <^Hvor skulde jeg vel kende jerr Det jer i Panden ikke skrevet staar, Hvem I er. 'A har x Brev; lass dae, bitt' Faar!> < Ja, nu jeg ved Om Tingen fuld Besked. Gaa kun i Gaarden ned; Der vil I faa at hore, Hvad i min Tjeneste I har at gore.^ <;Min Mad slap mig paa Rejsen lidt for Tiden, Maa a ae Frokost faa, den vaere nok saa liden!> Den faar I nok dernede; Kun ubekymret vaer!> 'Ah! Hosbond! Gud velsigne jer!^ Den sultne Jyde gik, Sin Maettelse til Fylde fik, Og siden sig arbejdsom teede. Fern Dage, og lidt paa den sjette Han gjorde Alt, hvad Klodser kan iidrette; Men saa kom siden efter, Hvad ovcreik hans Kr.tfter. Det skete ham en Dag, han blev til Posthus sendt; Hans Husbond vented' Brev fra en Korre- spondent. Hvordan hans Husbond sig af Harme vred, Og hvad den Jyde stor Ulempe led, Det Laeserne skal faa at vide, Naar de lidt laenger frem vil skride. Han traf sit Posthus rigtig nok, Og gennem nyhedgraadig Flok Han langt om laenge Sig vidste frem at traenge. (Ved ham begriber nok Enhver, At Jyden maa forstaaes her). Han sperger straks Kontorbetjenten : «A gad nok vid', om Brev der til min Hos- bond var, For a ska hent' en>. «Min kaere Mand!> var Mandens Svar, < Sig mig jer Husbonds Navn med mere; Jeg ellers Brev ej kan levere. v «A seje Hosbonds Navn? min Faar! Nej! taenk int', at I har for jer en Naar. 174 For a ska' seje dae, behold a? Brev! a gaar. - «Ja, gaa din Tosse bort, du Brev ej faar.> Personen gik og hjem til Husbond kom, Som straks ham spurgte, om Han Breve med sig forte. Og Jyden svarede: om Brev han intet horte. Men at de fritted' ham om Husbonds Navn, Som, for sin SjaMero og Husbonds Gavn, Han vilde ikke aabenbare. Den Husbond fandt for godt at svare: tMan med at naevne P^lk ej nok kan vasre varlig; A har Bevis nok paa, den Sag er farlig; A had' ae Morbror, som blev ha?ngt I Tysteds Galje, Bar' for en djsvleblaendt Kanalje Hans Navn for Retten sagde frem; Men her til Lands maaske er Retten ej saa slem?- (.Nej, her man dommer ej saa stra^ngt. Postmesteren og jeg, vi er desuden Venner; Med frelst Samvittighed naevn du kun, hvem dig sender, Og snart kom hjem igen! '75 Han gik derhen Og uforsagt Fuldmaegtigen fortaeller, Hans Husbond hedte Naeller (Tillader, han maa hedde saaV Og sagde: Nu a vel kan Brev til Hosbond faa?» «Ja, her er Brev til ham, det koster otte Styverv) «I lyver! A Jyde er Og fremmed her, Og derfor taenker I mig at bedrage. Jeg har jo set Folk storre Breve tage, Som kun har kostet dem Fern. > «Gaa vaek, du Taabenakke! Jeg har ej Tid med Dig at snakke.)> Den Jyde taenker saa ved sig: Du skal ej narre mig. Mens Penge eftertalte bleve, Han stjal syv, otte Breve, Og gladelig med dem Han hastede til Husbonds Hjem, Hvor han sig spaaede ret velkommen; Fortalte ham, hvad Uret og hvad Skam Det var at handle saa, som handlet var med ham; 176 Fortalte ham, lian maatte sejsten Skillinf^ give Kun for et lille Brev. Men txnk engang, hvor skamfuld han skal blive, Saa snart han savner disse otte.''^ Hans Husbond hojst forundret blev Og straks ham bod at bringe dem igen. Hin sagde: Hosbond, tag de fern! De tre a mig udbede maatte! A traenger haardt til dem. '-Hvortil vil du de Breve da anvende?^ ■ Jo, Hosbond vide maa, a har en gammel Mo'r; Hun bad, da a fra Hjemmet for, A maatt' iblandt ae Brev til hende sende.^ MORAL Historien kan Ixre Publikum, At Jyden og kan va?re dum. ^ — " — ^J 177 Der var en liden By, i Byen var en Smed, Som farli}? var, naar han blev vred. Han sig en Fjende fik; dem kan man altid faa; (Jeg ingen har; det gaa Min Laeser ligesaa!) Til Uheld for dem begge To, De traeffes i en Kro. De drak (jeg selv i Kro vil drikke; For Andet kommer jeg dcr ikke. Anma-rk doi,^ La-ser, dette: ^ = — =^ Jeg immer gaar paa de honnette). Som sagt, de drak, Og efter mange Skaeldsord, hidsig Snak, Slaar Smeden Fjenden paa Planeten. Saa staerkt var dette Slag, At han saa ikke Dag Og har ej siden set' en. Straks i Arrest blev Smeden sat. En Feltskaer faar den Dede fat Og om en voldsom Dod Attest hensender. Den Mordere forhores og bekender. Hans Haab var, at han skulde hisset gaa Og der Forladelse af sin Modstander faa. Men hor nu Lojer! Netop Dagen, F0r Dom skal gaa i Sagen, Fremtrine fire Borgere For Dommeren; den mest veltalende Ham saa tiltalede: Velviseste! V'i ved, paa Byens Ve\ De altid se; Men Byens Vel beror derpaa, At vi vor Smed igen maa faa. Hans Dod opvsekker jo dog ej den Dode.^* Vi aldrig faa igen saa duelig en Mand. 182 F'or bans Forbrydelse vi alt for p^rusomt bode, Om han ej hja?lpes kan. ' Betaenk dog, kiere Ven! der Liv for Liv maa bodes. ■ Her bor en arm, udlevet Eager, Soni Pokker snart desuden tager. \'i bar jo to; om man den a?ldste tog af dem, Saa blev jo Liv for Liv betalt-. Ja, sagde Dommeren, det Indfald var ej gait. Jeg Sagen at opsa?tte nodes; Tbi i saa vigtigt Fald man maa sig vcl betaenke. Gid vores Smed ]eg Livet kunde skcTnke! P'arvei, Godtfolk! jeg gor Alt, bvad jeg kan. •. Farvel, velvise Mand! Han blader i sin Lov omhyggelig; Men finder Intet der for sig, Hvorved forbudet er, for Smed at rette Bager ; Han sin Beslutning tager Og saa afsiger denne Dom : (Hvem, som vil bore den, ban kom!) '.Vel er Grovsmeden Jens For al Undskyldning Lths Og her for Retten seiv bekendte : 187 Han Anders Pedersen til Evigheden sendte; Men da i vores By en Smed vi ikkun have, J eg maatte vaere rent af Lave, Ifald jeg vilde se ham dod. Men her er To, som bage Brod.» 'iThi kender jeg for Ret: 184 -^ Den cTldste Bager skal undga;lde det, Og for det skete Mord med Liv for Liv bor bode, Til velfortjente Straf for sig, Og Ligesindede til Afsky og til Skra?k. Den Bager graed gudsjammerlig, Da man ham forte vaek. MORAL Beredt til Doden altid va?r! Den kommer, naar du mindst den tinker naer. 185 Je^ havde netop lacrt at gaa Og var omtrent saa stor som saa — Da en af vore Naboprsster F'or Penge b!ev min Skolemester. Jeg tror, der blev hvert Aar belalt For Kost og Laerdom, alt i alt — Dog, hvad jeg kostet har min Fader, Jeg tror, mig La?seren tillader, At jeg med Tavshed gaar forbi. Heist da det ingen Del har i, Hvad jeg ham vil forta?lle sideu. Som for er sagt, saa var jeg liden; Men (Skam at tale selv derom") 189 Fornuft hos mig for Alder kom. Jeg engang en Samtale horte, Som Praesten og bans Kone forte, Og straks begreb jeg den som Niks. I Aften traf det sig ret fiks. At jeg erindrede den samme, At jeg ej skulde staa til Skamme Ved disse Prismaterier, Som sysselsa?tte En og Hver. Som knyttet Nsve til et 0je, Sig til Opgaven netop foje De lykkeligen gemte Ord, Som udaf Praestefolket for. Nu skrider jeg til selve Sagen — Nu ingen Hosten! ingen Bragen! Nu hver Tilhorer te sig tavs Og agtsom hore paa mit Snavs! Hver anden Dag min Pr?estes Kone \'ar stemt i den umilde Tone. Jeg tvende Dage ej paa Rad Saa hende nogenlunde glad, Og ej i Rad jeg tvende Dage Saa hende opbragt mod sin Mage. 190 ^^: ^ Aarsa^'cn, skiilde jef^; fast mene, \'ar den, luin sov saa godt som ene Hver anden Nat; thi Rvf^tet gaar, At Praesten var halvhundred' Aar. Kn Morgen, som vi Allesammen I Huset vented', at Madammen Var blid (fordi det var den Tur), Hun hvisked' ind i Praestens 0re Et Sprikwort, jeg ej kunde here — ' Natura, • svarede min Praest, • Paucis, Madam, contenta est! Paa Dansk, mit Guld! om du vil vid'et: Naturen nojer sig med lidet.> Hun sagde, ganske spodsk og sur: '-Gid P'anden vaere jer Natur!> 191 rw* ' At gavne og fornoje, Hav stcdse det for 0je, > Det var Horatses Ord, Mens han var her paa Jord. Hvad nu hans Ord maa \xre, Kan Andre eder laere, Jeg laerer jer det ej; 195 =^ Thl det er ej min Vej. Jeg kort kun vil berette: Horatses Datter, Mette, Endskent hun ej var gift, Sit Snarliv fandt for stift. Glad til Horats hun lober Og glad sin Tilstand reber: Jeg har fornojet mig Og gavnet Rom og dig. Du snart af denne Mave En Datterson skal have, Og Rom en Borger faa, Som gange kan og staa. At gavne og fornoje Jeg haver haft for 0je. Horats blev derved rod, Men jeg, som bleg er fod, Jeg kan foruden Rodme Om Nytte og om Sodme Fortselle sligt og mer, Som man saa ofte ser. '97 VERS OG IMPROMPTUER BRODNK POTTER I ALLE LANDE B rodne Kar i alle Lande, Roser sig med Torne blande Andensteds, saavel som her. Landsmand! Roserne du tage, Og af dem du Honning drage! Men for alting agtsom vaer, Kom ei Tornene for nser! Naar en Tysker dig vil laere, JEvW^, grundig, kaek at vaere, Du laervillig f0lge ham! Men, naar En dig stort fortaeller Om daraussens Bagateller, V^ar det sandelig en Skam, Om du biindt hen tro'de ham. Naar en Franskmand dig vil laere, Altid glad og munter vaere, Bed til Gud, du ligner ham! Men adlyde ham som Kongen For hver Mode og for Tongen, Det var sandelig en Skam; Vi bor ikke hylde ham. Som en Britter lad dig vaere Patriotens Pligter kaere! Elske Frihed laer af ham! Men, hvis du ser En og Anden Overmodig, vild som Fanden, Det var faelt at ligne ham; Bukke for ham var en Skam. Ved den Vaelskes sode Stemme Vi al Sorg, os selv forglemme Og henrykte here ham; Men, naar han en Grumhed over, Som ham Borneborn berover; Skal vi deri folge ham.? Det var baade Synd og Skam. Paa Spaniolens Vin og Pjaster Jeg Foragt ej daarlig kaster. Gerne deler dem med ham; Men, saa \xn^e jeg kan laese Uden Briller paa min Naese, Jeg den Stads vil unde ham. Kunne se gor mig ej Skam. Han, som bor lidt under Havet Og med Guld er staerkt begavet. Spare er en Dyd hos ham; Men, naar han, tung af Dukater, Spiser evige Salater, Saa gid jeg faa Last og Skam, Om jeg spise vil med ham! Du, som dine Aner glemmer Og al Pragt bag Ploven gemmer, Du ej nok beundres kan! Poiak! du skal Verden laere, Om laervillig den vil vaere: Det er under Ingens Stand, At han plojer eget Land. Men at du din Dont forlader Og med Glavind dig omlader, Naar du ser en Vandringsmand, Snurrigt synes dem, som mene 203 =^ (Thi jeg mener ej alene), At man gerne sige kan Uden Svaerd: god Dag, min Mand! Du, en Skraek for Tyrkens Rige! Al din Adfaerd os kan sige: Stor var Ruslands forste Czar. At dig Finkel-Jokum smager Og hver Kopek dig fradrager, Derom man vel mumlet har; Herre Gud! om nu saa var! Svensken jeg slet ikke aenser; Han for naer er vore Grsenser, Og det kunde stikke ham, Hvis jeg gav ham mindste Lyde, At han Freden vilde bryde; Fik da Landet Krig med ham, Hvis var Skammen? Avtors Skam. Jeg den elskte Danske priser, At Beskedenhed han viser, Sjaelden Dyd i fremmed Land! Men, naar han for vidt det driver Og alt fremmed Fortrin giver, Den en Dyd ej naevnes kan Og fornedrer danske Mand. 204 Jeg hos kaekke Normand priser, At han stedse ivrig viser, Han sit Fodeland har kaer; Men, jeg tror han gjorde ilde, Om han vilde sig indbilde, At der fodes Mennesker Kun i Engelland og der. Haedre alie Nationer, Hade Fejl, men ej Personer, Er vort Selskabs Lov og Lyst. Hellig Pligt og storste /Ere Er: vor Konge tro at v3ere. Statens 0nske er vor Rost: Glaeden bo i Christians Brvst! ,^ '^^ TIL DIGTERENS HUSTRU Du, som for din og min Plaser, Og hidindtil for intet mer, Hos mig har sovet! Du, som jeg svor en evig Tro, Og jaevnlig afbrudt Nattero For Praest har lovet — 206 Kort: du, som )eg har Lofte holdt, Skont det har ingen Skade voldt Paa smalle Talje! Du, som jeg kaldte tit paa Skaerts Men nu for Rimet i mit Vers En sod Kanalje! Dig gor jeg vitterligt, min Mo'er! At jeg ej spiser ved dit Bord For denne Sinde! Men Klokken fire, ja vel tre, Med Glasde jeg igen skal se Min sode Kvinde. 207 For Kaerlighed er Vin En daarlig Medicin; Thi, naar de komme sammen, Forages altid Flammen; Og, naar de sammen kommer, Saa bli'r der dobbelt Sommer; Men Sommeren er hed, Som Gud og Hvermand ved. 208 McTrk derpaa! For det PVjrste Skal du torste, Drikke saa. Siden, naar V'in er drukket, Torsten slukket, Nok en Taar. Afholdenhed ! du Vises Dyd, Som jaevn og sejg, men varig Fryd I et langvarigt Liv os byder! Du tager vel ej ilde op, At jeg dog heller i Galop, I kort, men ha^ftlg Lyst mig fryder. ^ ^ Afholdenhed er en dejlig Dyd, Men Uafholdenhed gi'r storre Fryd; Maaske for jeg ej bedre vidste, Jeg lider nok saa godt den sidste. IMPROMPTU OVER TANDPINE Du Taendernes uhoflig' Gaest, Al Roligheds dg Friheds Pest, Du er paa Jorden Vice-Fanden, Og halve vaerre end -den anden; Men sig mig, naar du plage skal, Hvi falder just paa mig dit Val, Paa mig, som ser kun sorte Dage Og sorte haver lagt tilbage; Paa mig, som mer ej Kjole har, < )•,' har den ubetalt, jeg bar; Hvis Krop knap fire Skilling ga?lder, Hvis Aand Bekymring daglig faelder, Hvis Kreditorer er en P^lok? Er dette dig ej Plager nok? Paa denne Suppe kom en Jasvning Af Mandags og af Torsdags Staevning. Se, der gaar Meldahl glad og fed, Som nu af ingen Plage ved; Forlad du mig, tag ham i Steden, Og lad ham faa lidt Sorg blandt Glaeden. 215 ET VERS F'AA OPGIVET RIM Tx\ over dine Sind; har dii de fulde fern, Da vid, du kommer ej med dem i Verden frem; Kast bort to, tre; hvis ej, dolg varlig, du har dem, Og Held og Overflod skal stromme til dlt Hjem. UMULIGT VENSKAB To Aktorer i en RoIIe, Tvende, bejiende til En, 0^ to Hunde om et Ben, Aldric; kunne Venskab holde. TIL AGENT HOLK Agent Hoik, De Fattiges Tolk, Sygekassens Patriark ! Jeg dig sender her en Mark I det Haab, at Himmelen Mig giver en Dukat igen. 2I6 N VTAARSVERS [)u lille, vakre Karen Bach! F'or hvert et modigt Sting, du stak Paa en mig hojst nodvendig Frak, Som sprak, Tak! P. S. Lyksalitit nyt Aar! Du giftes vil; gift dig med Gud! Hvad Glarde lover ej en Brud? Men Pokker selv har skabt, min Ven! Et handsat Ord; det Ord er — men. Du ynded' mangen kon Matronc; Jeg onsker: gid du ej faa Kone! Thi du maa sikkerligen tro, Du blev da paa Jus Talio- nis Du har Skenhed, du har Dyder, Som henrykker os, dig pryder, Det er baade vist og sandt; Men naar Nogen dig vil sige, Du er Engel mer end Pige: Tro, min Mo'er! det er ei sandt. DA CHLOE VAR 1 KIRKE Indgiv din Tjener, store Gud, At han sin Praeken ej for laenge traekker ud ! Din Tjener sparer du en Hob af sin Umage, Og vi des f0r igen vor Pige faa tilbage. IMPROMPTU VED EN OFRING Som udi andre Ting, saa og udi min Gave Fra de gemene Folk jeg mig adskille vil; De ofre Lidet af det Meget, som de have, Je^ ofrer dig alt Mit og — lidt af Andres til. 224 TIL VINTAPPER LUNDS SVEND Hor du sode, rare Fyr, Du, som altid er ved Muffen, Laan mig tvende Mark af Skuffen! Vinen, den er her saa dyr, Lund tre Mark for Flasken ta'er, Og jeg kun den ene har. SVAR I SVENDENS NAVN Sode, rare Wessel Fa'er, Du, som aldrig er ved Muffen, Hvis jeg laante dig af Skuffen, Var jeg sandelig en Nar. Drik, som du har Penge til, Lund ej kreditere vil. 225 GRAVSKRIFTER Herunder hviler Krigsraad Neergaard, den Store, Store, Store, Kun Himlen ved, hvad godt han gjorde, Gjorde, gjorde. At tale om hans kaere Frue, Da var hun venlig som en Due; At tale om hans tvende Sonner, Det ej Umagen lonner; Men naar jeg taenker paa hans Datter, Kan jeg ej bare mig for Latter. fe^^(S>^* 229 =^ Her ligger Lojtnant Stabel, ve, helt miserabel 1 Vejret med sin Snabel Og er ej nu kapabel At bruge mer sin Sabel, Som var ham mest aimabel Naest Braendevin og Fabel. 2?0 %s — = ^ OVER BRYGGER WALT Her ligger Wa 1 1, Han gjorde Malt, Og det var Alt. UNDER LONDEMANNS PORTR^ET Man sukker, for han er ej mer, Man husker, hvad han var, og ler. 2}2 UNDER DIGTERENS PORTR^ET skrevet af ham selv. Han syntes fodt til Bagateller, Og noget Stort han blev ej heller. 253 =J DIGTERENS CRAVSKRIFT OVER SIG SELV Han aad og drak, var aldrig glad, Hans Stovlehaele gik han skseve; Han ingen Ting bestille gad, Til sidst han gad ei heller leve. 254 Dunvinget, silkebl0d, du glcd paa 0jet frem Og hvisked : aldlnSorg, digselv, Stryange, glem. Bruun: Zarine Du, dobbelt skon, fordi jeg sov! Du skal min Tone Styrke give, Du, blide Morgen, skal oplive Den Rest, som synger Sovnens Lov. Omsonst sig sedest Klang tilbod Det tunge 0re at fornoje, Og fra et dunkelt, svaekket Oje Til kedsom Aand kun Ulyst flod. Til Doden Livet graensede, Hver Evne syntes slidt af M\de, Og Bygningen til Fald at haelde, Da du, Sovn! mig vinkede. Tung i din blode Favn jeg gled, BerDvet Vid og Syn og Stemme, Lig den, som sank i Muldets Gemme Til mere varig Hvile ned. Jeg tryg mit Vsesen dig betror, Jeg sponger ej, hvad staerke Stetter Imidlertid fra Fald beskytter I tynde Luft den tunge Jord. En Haer af V'erdener utalt, Som mig omgive, hvis de skeje Et Haarsbred fra de vante Veje, Et Kaos gor af mig og Alt. Min Undergang et Haarsbred naer, Jeg slumrer sodt, jeg Intet vover; Han vaager, ban, som aldrig sover, For Alt og for hvert Stov isaer. Som jeg, den halve Klode var Indsvobt i Morkheds tavse Taage Og paa de lukte 0jelaage Din grumme Broders Billed bar. Men Ilden ulmer, Livet gror; Du snart igen skal Kraefter vinde, 240 Min Aaiul, dii snart ']^en skal finde En Morgen skun din Skaber stor. Saa danner Aarets Morgen sig; Og Jordens Safter Liv udklaskke, Naar under hvide Sorgeda?kke Naturen synes ligge Lig. Nu Kraft til aile Aarer fled, Nys slappe Drivefjedre spaendtes, Til Sjaelens Pleje Vaesner sendtes, Som spillede i Sovnens Skod. Med Moders 0mhed bod du dem Den spaede Fosterson fornoje, Sovn! og for din Yndlings 0je Hver onsket Scene bringe frem. Du bod dem i den Elskers Bryst, Som en uheldig Lue naered', Og som forgaeves Suk fortaered', At gyde Laegedom og Trost. Hans Grumme skabes om i Hast, Hun med Cytheres Smil ham vinker, Og 0mhed i hver Mine blinker, Og Himlcn i hvert Ojekast. Du bod dem lose faengslet Fed, De Slaven tit paa Tronen satte, Gav nogen Armed Perus Skatte Og den Fortrykte Haab eg Mod. Den Usle, segnet i en Vraa, Tryg bag det Daekke, som du drager Imellem ham og Dagens Plager, Med Smil paa blege Kinder laa. Ej Smerters giftig Braad formaar Dit Slor, Sovn, at gennemtraenge. ! skju! ham bag det, skjul ham laenge, Hans Bodier vaager udenfor. Men blandt de biide Vaesners Kor, Som Sjaelen til dens Held bedrager, Fornuften studsende opdager Alvidenhedens sjaeldne Spor. Dybt i din skyggefulde Bo Hvad maegtig Aand har valgt sig Tempel? Dens Udsagn baer' et Guddomsstempel, Som Vantro selv forbavst maa tro. Men Tidens Maal i virksom Gang De nu fuldmodne Evner bringer, 0^ Sovnen tlvr paa Nattens \'in^'er At lindre fjerne Landes Tran^. Nu stromte Lys og Sandhed til, Nu faldt Fortryllelsernes Taeppe, Og Sja?len fatted' endnu naeppe, At, hvad den saa, var Skuespil. Vaer hilset Morgen! Sovn far vel! Tak for den svangre Ro og V^arme, Som nys i dine ka?Ine Arme, Nyt Liv udklaekked' i min Sjael. Hver Aand er frisk, hver Krop er staerk, Hver Sans mod glade Indtryk tager, Hvert folsomt Hjerte Vellyst smager, Og Alt er Held og Sovnens Vaerk. Og den har stemt til hellig Klang De Tunger, som nu Luften fylde Og kappes Skaberen at hylde, Som kendes stor i deres Sang. Du, ene god og ene stor! O! Vc-erdiges du at fornemme Min ufuldkomne svage Stemme Blandt de utalte Stemmers Kor. 24? Mer vaerdig Verdners og min Gud Den fra forklaret Bryst skal lyde, Da, naar mig evig Dag skal byde Fra Cravens Nat at traede ud. Men midt i jordisk Paradis Hvad Tone kan mit Ore saare? Forklares og din Lov ved Taare? Sovn! hvem hyler ud din Pris? Elendighed, hvis Glsedes Stand, Med dig begyndt, med dig opherer. Den sukkende fra sin Velgorer Nu floj til Virkeligheds Land. Skal og — snart vaegrer sig min Rest At ytre denne faele Tanke; Skraek synes i hver Aare banke, Og Raedsler tordner i mit Bryst. Skal og den store Morgens Bud, Som OS af sidste Sovn bor vaekke — Hvem skal den Vaagnende forskrsekke .? Mit Blod blev Is! o! frels mig Gud! §^?s:-- TIL HR. JENS BAGGESEN Ved salig Rasmus Langeland, Som ikke var Poet, derfor maaske ej Prakker, Ved store Baelt og Smakker Udmaerkedes kun for Korsor. Men nu er Pokker los: En Snes Aars gammel Knos, Fodt der, tor skrive Vers, dem gode skrive, Som Aftenposten ham skal evig ej tilgive. Jeg fra Korser mindst ventede Rivaler, Jeg forst saa godt som sidst la'r falde Flag; Thi, naar man tabe skal, at tabe uden Slag Er efter mine Tanker bedst. Rivalen er for staerk, og jeg for svag, Han stiger i sin Flugt, jeg daler; Men dalende jeg har det Haab, den Trest, At tit jeg laese skal bans Vers med Lyst. Syng flittigt, unge Mand! for Alder gor dig haes, Da nojes med din Lod, dig glad i Yngres Sange laes. Jeg giver dig et Raad, som selv jeg ikke folger; Aarsagen — — taal, at jeg den dolgerl Men nu et Raad jeg giver dig, Som var bestandig fulgt af mig: Korsorianske Ven! Mod klog, mod taabelig Kritik Spids aldrig Pen! Den sidste derved ufortjent For stor en ^^re fik; Den forste, tavs, lad blive vel anvendt! 24(3 Om Myrias Emanueler Bidsk til dig skeier, Saa se du rolig ligefrem. Til Tidsfordriv engang ibiandt, Naar Tiden er dig lang, du skotte ned til dem, Som, for du vittig var, i dig Misda^der fandt. ^==^^,^^3 247 INDHOLD ;:) /2r UNIVERSITY OF CALIFORNIA LIBRARY Los Angeles This book is DUE on the last date stamped below. B 000 010 988 4