P E 1143 W45 1854 MAIN THE UNIVERSAL LANGUAGE AN ARGUMENT FOR A REFORMED ORTHOaRAPHY, AS A MEANS OF AIDING THE UNIVERSAL DITFUSION 07 THE ENGUSK LANGUAGE. BY WM. /WHITE. Beprinted from the English Edition. R. P. PROSSER, AMERICAN PHONETIC JOURNAL OFFICE, CINCINNATI. 1864. YUNIVERSAL LAT^TGWaJ as AWGLCD-SAKSON RQS, AND a$\.R RAPID INKR8S. Memorabl abuv el de cotabl fakts ov ^r aj, iz de uiiparaleld inkres in immberz, welf), and infliiens, ov de Agglo-Sakson ras. In 1600, konfjnd tu Iggland, Walz, and Skotland, dis ras niimberd abst 6,000,000, and fermd but a sekond-rat Yiiropean p^-er. Tuda w& fjnd dem boldig swa over de rigest rejonz ov de ert, wid a komers gerdlig de ojan vvid its flets, and a popynlajon ov 60,000,000, hwiq eldo so wjdli skatei'd, bodili, yet ferm wun grand spirit- yual famili, bj dat strorigest ov yqnjtii) pserz — a konion lapgwaj and literatiir. Propeld from d^r grat IggliJ hqrt, da hav gon fort tu de endz ov de ert, and funded an empjr komptird wid hwiq doz ov old wer az gugez, 3a hav lad in dis land de fsndajonz ov a republik Ikdz destini we most adekwatli eksprcs bj de epitet "glorius." 3a hav setld in 9stralya, Nij, Zeland, and Afrika, koloniz hdjz infansi ^jresajez a fq,tiiriti sekond onli tu dat ov dq^r elder Amer- ikan sisterhiad. 3a hav aqevd de log-lusted-fer dominyon ov India and de Est, and a multitxid ov ojanz fq^rest ilz ; komandig, in Jert, (despjt de kroel and unjust menz bj hwiq mug ov dis empir haz bin akwjrd,) a pozijon ov onor, pser, and magnifisens, a sober deskripjon ov hvviq wud sem but an ekstravagans ov metafor. Napoleon esad tu kumj^as yi^niversal dominyon, but de pepl, hot) wer hiz kompeld instrooments, brok dyu under de stran ov hiz enerraus grasp. 3e qrtifijal asendensi hwig he atand in a fq, yerz, bj de mjti fors ov hiz wil, perijt in a da. It iz fcLr uderwjz wid de empjr ov Agglo- Saksondom. 3e elevajon and ekspanjon ov dis ras haz bin de wurk ov tim. It iz de natynral rezult ov hj intelektynal pserz, perseverigli apljd tu definit objekts. Ljk de ok, its grot haz bin de proses ov senti^riz, and it wil endi^r fer ajez. In fermig a korekt estimat ov de pozijon and inflqens ov de Apglo-Saksonz in de fq,tyiir, we must ad, az an esenjal element in ^r konsiderajon, de rat ov niimerikal inkres at hwiq da q,r progresig. Nafonal preeminens duz not rest on numberz, els wer de Gjnez and HindoDZ de wurldz masterz ; but hwen, tu de hjest mental pser, iz adjomd de gratest nqmerikal stregt, a wjz and benev- olent guvernmental s^premasi over de weker and les hjli endsd bekumz an erderli, az wel az an inevitabl, nesesiti. Eis konjugkjon ov mental and fizikal vigor, we kontend, belogz tu de Agglo-Saksonz. M41869 rUNIVERSAL LAWGWaj. 3e Frenq statists tel us dat de popynlajon ov de Yqnjted Stats dublz itself Avuns iu tweiiti-fiv yerz, and dat ov Grat Briten wuns in t?rti-for j'erz. Tu be widin de mq,rk, let us supoz dat ferti yerz hens, fer wun Ai}glo-Sal not fjnd Agglo-Saksonz engajd in sum enterprjz er uder. Lik de kats, da elwaz drop on d^r fet. In de development ov de karakter ov elemental rasez, we elwaz fjnd a predominans ov wun set ov fakulliz, atended wid a korespondig dwerfijnes in de uderz ; dus reiiderig dem, tu a grat ekstent, de slavz ov serkumstansez, and kezig d^r welff^r and hapines tu depend on de kontinynans ov serten kondi- fonz. 3e trajt ov diti statment iz konfermJ bj bot past and kontemporaneus histori. Fer instans, de Frenq qv esenjali an elemental ras, and qr d^rfor kapabl ov fulfilig onli a limited ranj ov dqtiz. Hwen da atemt tu akomplij enterprjzez st ov ds^r sfer, da met wid misfertyqn and disgras. Sum ov de best Frenq familiz setld on de St. Lerens, Objo, and Misisipi, and a listles, unprogresiv jenerajon haz bin de ijyii; bekez de nq kondijonz in hwiq da hav bin kast, dcD not korespond wid dj^r mental fakultiz. Kolonizajon — dat master-polisi, er rafler nesesiti, ov Iggland — de mansta ov dat kuntriz gratnes, iHT OV ELEMENiai RaSEZ. i« not wun ov At diitiz ov Frans. SEe batl wid natynr in prjmeval forests, on de prari, and de swomp, must be left tu hq,rdier and braver spirits. We ofn tigk ov Frans and her distrcsez, and striv tu form sum jdea ov her fiitynr lot. 1 Hy qr h^r trublz tu end ; and "i hwot wil be her fat. Fiitynr events qr wjzli hidn from us, in order dat we ma ever akt in fredom. ([ nolej ov de filtyq,r wud destrar sr fredom ov tet and akjon. So fqr az we qr abl tu folo «t kezez tu d^ir efekts. and tu tras efekts bak tu dq,r kezez, we ma form sura idea ov de probabl fiitynr destiniov dat najon. Gjded, den, bj dez lits and de paj ov histori, we konfidentli belev dat Frans haz sen her britest daz. Not dat we tigk her sun wil set, — we luv Frans, and pra dat no suq kalamiti ma befel her, — but we belev dat, relativli, her halo wil fad befor de superior brjtnesov uder sunz; and hwjlst tagkful for de grat servisez Je haz renderd tu sivllizajon, we beJev dat hjer and pi^rer iufli^ensez dan herz qr destind tu fe,') d^r benignant raz on advansig hiimanifci. 3^r iz suratig reali komik in de komon ferz and forbodigz dat Frans wil obtan a mor inflqenjal pozijon, and a mor komandig atiti^d amug de oajonz, dan J"e at prezent lioldz. Destitq^t ov evn de abiliti ov self-guvernment, "i h^ kan fe aspjr tu led and guvern udefz. Inkresig slc3li, dublig herself onli wuns in a hundred and t«rti-at yerz, wid no surplus popy^lajon, it iz evident tu el dat konsentrajon ov let and enerji on horn improovments, iz natyiirali de tra> and onli posibl suksesful mijon ov Gelik enterprjz, — abandonig fer ever de mad ambijon ov militari konkwest, az de wjldest and wikedest ov deli^gonz. But sadli iz it tu be ferd dat dis najonal wizdom iz yet tu be pur^ast, and dat its prjs wil be — a biter ekspsriena, Tu Span de sam remqrks aplj. Xe atemted tu kolonjz Meksiko and Perco, but not pozesig de rekwLzit versatiliti ov mjnd for adaptig h-erself tu de novel sitynajon in hwiq Je woz plast, her megynrz partakig ov h«r on naro and ekskiiiiSiv karakter, J£ weknd and paraljzd her nativ enerjiz in strjvig tu fulfil a vokajon hwiq iz natyqrali beyond her ])serz. ae piy Kelts, de Hjlanderz ov Skotland, h®, a sentqri sins, menast ds egzisiens ov BritiJ institujonz, qr tuda peperjzd and famin-strikn. Nq, s«r- kiimstansez hav arizn^ tu hwiq d^r erganizajon kan not akomodat itself. Rob Eer and hiz dedz hav past awa for ever. Plunder and peti werfq^r kan not egzist sjd bj sjd wid Glasgo kotn milz and de komers ov de Kljd. ^rij" suferig oz its egzistens, in sum me3yiir, tu de sam kez; but it iz tu be remem- berd dat no aflikjon iz ever permited wontonli, but elwaz far de akomplijmenfc ov sum gild end. HS FST OV ELSMENTSRI RflSEZ. Hwen dizez invadz de bodili sistem, natyi^r wurks insesantli toardz its ckspuljon, and de restorajon ov de primitiv belt and vigor. Az Avid de mikr«)kozm, so wid de makrokozm ; de sam proses ov rejenerajon iz komon tu e gand d^r livlihud bj fijii). Livig fq,r remcovd from uder komq,nitiz, da had marid and iutermarid kontinynali amug demselvz. SEe rezult ov d^r isolajon, and log adherens tu wuu serkumskribd rcoten ov peti di^tiz, perpet- yx^ated from jenerajon tu jenerajon, w z a mqrkt deteriorajon ov karakter, and a k^sntrakjon ov mjnd, until, elmost animaljzd, da bekam kapabl ov litl els dan mer fij-kaqig. In dis vilaj we hav a tjp, in an egzajerated form, ov d« evilz hwiq najonz brig upon djmselvz bj a similar kors ov akjon. Did da suksed in dqr atemts at perfekt isola^''on, az turoli az dez vilajerz, de rezult wud be de sani. Az it iz, trublz, perpleksitiz, and konvuljonz q,r permited tu aflikt dem, az a menz ov eksjtig d^r atenjou tu dq,r erorz, and arszig dem, if posibl, tu a sens ov 6^r danjer. It iz fer dis end dat irland haz bin skurjd, — dat d£ elementari rasez iu uder najonz qr in a stat ov perturbajon, and dat de restriktiv komerfal lez ov nerli ei de sivil^zd najonz, inflikt onli raizeri on demselvz and uderz. tie end in de kas ov ^rlaud haz elredi bin, in pqrt, gand. Az pij^r and unmikst ^rijmen, so strog and impulsiv wer meni ov d^r tendensiz tu varius evilz, dat litl kud he hopt fer from dem. Az d^r woz yet muq gud iu dem, — unljk de Amerikau Indianz er de Karibz, — dq,r fat woz not tu be swept fpam de evt. An infij^on ov nq, blud, and dj^rbj a modifikajon ov dqr karakter, bekam nesesari. Politikal diskontent and ajitajon, de famin and de plag, kombind tu drjv dem akros de Atlantik, and ns on dis bred kontinent da q,r stron and disperst, and in tjm wil be abserbd and miggld in de grat flud- stremz ov najonz hwi<5 qr metig on sr se-l. We kan not her ava-d alq,dig tu de strog rezemblans betwen Amerika at prezent, and Iggland at de Neraian koukwest. In dat land met de wjdli, diferent rasez ov Kelt, Sakson, and Skandinavian ; and de ijyn ov d^r jugkjon woz de enterprjzig and benevolent Igglijmen ov de prezent da. In dis kuntri, a l^k proses, but on a vastli mor jjgantik skal, semz goig forward. Her we se m£tig and intemiigglig, in varid pro^XDrJon, men ov everi Yiyopean ras. Wid de inkrest menz ov lokomojon n« f urnijt, it iz probabl de kombinajon wil muq sojTier req komplejon. Hwot de presjs natyi^r ov de produkt ma be, we no not; but dat it wil be gud, and req a hj stat ov tro sivilizajon and hapines ^r belef in de el-wjz lez ov de Divjn Providens givz us ful ajipans. HWOT ATJGLO-SAKSON INKRES MSNZ. Despotizm haz elwaz megurd Amerikan and IggliJ institi}Jonz wid de [ ov a wakful enemi. From de tjm hwen de SpaniJ (Irmqda aproqt Britanz snoi klifs, until «r on da, hwen sr flurijig egzistene iz an jsor tu everi foren tyrant, IggliJ and Amerikan infl^ens haz bin egzerted in de defens and suport ov de YUNIVERSAL LATJGWaj. bred prinsiplz ov hitman liberti. Trjal bj juri, a fre pres, an opn and strat- ferward delig in el tigz, hav bekura so depli asojiated -wiA de karakter ov de najon, dat un-lpglij haz bekum a sinouim far sinister and unf^r. Trco enuf it iz dat on several oka3onz ber guvernnient haz swervd from its diiti az de reprezentativ and gqrdian ov fredom; but de eksepjonz qr onli prof ov de rcol. "S"t ov Amerika and Iggland, at de prezent moment, df^r iz hqrdli a fiat ov erfr in dis wjd wurld hw^r ci man kan piiblikli spek hiz tets az biz fre wil listed. Hwot feligz ov miggld Jam and tagkf nines duz suq a fakt enjender! Widst fredom d^r kan be no wurdi development ov karakter. Forsfe vertyij iz n©' v^rtyn, at el. Mer kompuljon and woqfialnes never mad a g^M a grat er giad man, and da kan suksed az litl in makig a pepl a hapi and ytisful naJon. 3e QJld hot) iz never al^d tu go ner de fjr, — 3t ov bcoz req de Jugar and mi)k q,r elwaz kept, and, az a bee, iz konfjnd widin for welz, and gqrded lest hz Jud fel intia hqrmz wa, — over boom fer and ignorans qr mad de qef instrtonients- ov kontrol, ma kum fort tu de wnrld a presjs and selfij sitizen, but never a nobl, self-denjig, and rajonal man. Befor sr vjsez kan bs eradikated, fe must bay de oporti^niti tu aper, els dq^r egzistens remanz unnon, yet nim de les inrcoted and danjenis. It iz Ijk helig a kiitauens erupjon b^ -gtward aplikajoaz, liwjq„ in givig kumlines tu de eksterior, onli drjvz bak de dizez upon de internai and vjtal erganz. 3e sistem ov despotik rojlerjip and its mvzerabi rezults, az egzemplifjd in de prjvasi ov Ijf, iz a peiiekt ilustrajon ov its karakter in da mor ekstended sfer ov de guvernments ov najonz. Ljk de kompold and bljnd obediens ov de qjld, iz de alejans tenderd tu despots. 3s le?aTti ov an Italyam er a Frenqman must ov nesesiti be suspijus, and dat ov de Rojaii a raokeri and a fqrs ; but de ataqment ov de Amerikan er de Igglijman tu hiz guvern- ment haz a wurD and a menig, bekez it iz de fre o.fei-ii) ov hiz kombjndl interest and afekjon. We q,r not fond ov Kwiksotik entei-prjzez srselvz, and q,r az litl inkljnd tui preskrjb dem tu sr frendz and naborz, but it duz sem tu us dat if Agglo- Saksonz hav a mi/on, a purpus, and an end tu fulfil on erfi, wun ov de ferst di^tiz ov dq^r egzistens iz de establijment ov fre and popyt^lar guvernments el over de wurld. Not, be it rememberd, bj stepig intu Frans> (evn wer da abl,) er eni uder land, and komandig de instititjon ov suq and suq a guvernmental erganizajon. Fqr uderwjz. Fredom, Ijk frcDt, rekwjra t^m and sunjjn fer its perfekt development ; and gasljt wil az soon rjpn de wnn, az eksternal fors and fizikal efort de uder. "i H-&- den iz de Agglo-Sakson inflqens tu be egzerted. Simpli hi moral menz. Muq az moral fors iz tekt ov ns-a-daz d^r q,r hi kco ferm a trco konsepjon ov its inflqens and pb'ei*, and boo repoz sufijent fat in de elokwens and grandi^r ov a gud egzampl. Gres and Rom had past awa fer tflD tszand yerz, yet de heroizm ov dq^r grat men, az rekerded in dj^r gloig literatq,r, animated and eksjted de mooverz in de f§rst Frenq RevoJiiJan tu a piq ov de wjldest entiiziazm. If de log-lapst past haz dus ministerd so IqrjU tu de felig ov de prezent, h's muq mor ma not de wjz, dekoras, and i3ros|)erus lejislajon ov de Agglo-Sakson najonz eksjt tu imitativ emyn,laJon amugst dq,r naborz. And be it remqrkt, de tjd ov inkres in Agglo-Saksondom iz fq,r from beig at its flud: it iz rjzig hjer and hjer da bj da, distansig, bj fqr, el rjvalz. as YtLNIVERSAL LATsTGWaj.— S HWie WIL IT BS. 9 Meni a vug man hco redz dez pajez wil yet sc dc ras tu hwicj he bclogz diibld in numberz, liwilst uder najonz, Ijk Frans, wil not hav aded an adij'onal fort tu ^nr popyiilajo"- ^t grat del iz ment bi dis dublig ov Agglo-Saksondom. K& adijon ov anuder Iggland and Yiinjted Stats tu de kigdomz ov de erfi wil, ov a Jui'ti, form no bhigk era in de wurklz histori. 4 Ov hwot qr we prwd. SUpon hwot dcD we gaz wid suq suprem satisfakjon. Upon enlitnd Kristianiti, a fre pros, mijonz, cdyiikaj'on, ralwaz, qep postaj, stembots, and everi sjentifik improDvment. Abstrakt de Agglo-Saksonz from hiimaniti, and 'ihw^r q,r dez tigz. Eko anserz, 'iHwqr. Yes, it iz a fakt hwiq it wud be afektajon tu konsel, dat de hjest and best ov de wurldz mental sunjjn felz trco de medium ov Amerikan and IggUJ solz. 38 YUNIVERSAL LAUGWa J— S HWW WIL IT BS. Q belef in de filtynr prevalens ov a yxiniversal laggwaj, aperz tu meni pepl az a vi3onari idea. 3[at a yn,niversal laggwaj iz gratli tu be dezjrd, el freli admit; dat it wud foster frendli feligz amug najonz, temper dsn &ny preju- disez, and root st animositiz, iz self-apj^rent; dat it wud beatended wid inkal- kii,labl advantajez in everi department ov Ijf, — in komers, literatiir and relij- on, — el tetful men wil at wuns persev; but de jeneral opinyon iz, dat Ijk meni uder blesed tigz tu be enjerd in " de gud tjm kumig," it must be log and pajentli wated fer; dat in de mentim nutig kan be dun tu hasn its aproq ; and dat it iz litl beter dan a wast ov wurdz tu spekyi^lat on ds subjekt. We disent from dis konklii3on, and wil brefli stat de gr^-ndz ov sr belef in de akomplijment ov dis jerus antisipajon. 3!q,r hav bin several teoriz and gesez az tu de laggwaj most Ijkli tu bekum yiiniv«rsal. De Kwinsi, for instans, haz predikted dat Si^aniJ and IngliJ wil yet divjd de ert. Uderz hav pron^-nst similar jujments upon Frenq and Jer- man, but apq,rentli from no watier rezonz dan a personal admirajon ov de kwolitiz ov doz tugz, and dq,r supozd adaptajon tu de purpusez ov najonal in- terkors. It iz evident dat it wud be yi^sles for eni individyn,al, sosieti, ev guvernment, hsever p^erful, tu selekt sum wun laggwaj, hweder livig er ded, hsever ekselent it mjt be, and advokat its adopjon bj el najonz az a komon, medium ov interkors. Not dus wil dis magnifisent end be realjzd. Lejis- lajon on suqa mater wud be az fatal and impotent az dekrez abst relijon and ilrtiklz ov fat. Tu tjui and de komon vers ov mankjnd, must el suq deter minajonz be left. It ma not be eltugeder a profitles task tu defjn de kondijonz upon hwiq a laggwaj kan posibli gan yn,niversaliti; and, givn dez kondijonz, sum sert ov konkliigon ma be arjvd at; az tu de tug in hwiq el men ma yet spek. 1. tie laggwaj hwiq iz tu wurk its wa tu yiyiiversaliti, must hav, az a primari rekwizit, a lq,rj popyi^lajon basis. 2. Tu dis nij^merikal eksten Jon must be aded enerji in everi faz ovkarakter, enterpriz and persistens in everi depcirtment ov Ijf. Q listles ras, hsever nii- merus, er h^ever refjud in manerz, kud never suksed in impozig d^r laggwaj upon uder pepl. If Sanskrit and Gjncz wer az y^fonius and ekspresiv az 10 YliNIVERSAL LAWGWaj. Grek, da \vud never ekstend dqr sfer ov infliiens fq^ beyond de welz ov de yiiniversitiz. SEe pser tia fors a laggwaj intu yn,niversaliti, kan be eksersjzd onli bj a pepl Ikdz infliiens iz felt in everi afq,r ov dali Ijf ; de konstant prez- eus ov licDz mjnd, in everi transakjon, wil nesesitat de akwjrment ov an ezi medium ov komiinikajon wid dem. 3. a!e yiiniversal laggwaj must, neverdeles, pozes kopiusnes, and a Iqrj ka- pasiti ov abserpjon, wid a fleksibiliti ov struktyq,r hwiq wil redili admit ov in- kres and grot bj de asimilajon ov de best pqrts, de most ekspresiv wurdz and idiomz, ov de laggwajez it ma si^persed. 4. 3e laggwaj dat iz tubekum yi^niversal must be wel kultivated, rig in liter- atiir, kontanig everi degre ov stil, from de most simpl tu de most ernat. In Jert, a yi^niversal laggwaj must be end^-d wid a turoli kozmopolitan karakter, so az tu akomodat itself tu everi Jad ov intelijens and afekjon ov liwiq de yq,niversal mjnd iz kompozd. 5. It must hav a fonetik reprezentajon, and dat for 'too wati rezonz. In fte ferst plas, a laggwaj not fonetikali reprezented, wud soon ses tu be wun and indivizibl; pronuusiajon wud go astra, and sooner er later de laggwaj wud be divjded and lost in a medli ov djalekts. Wid a fonetik reprezentajon, pronunsiajon wud bekum fikst, and dus yunifermiti wud be prezervd. In de sekond plas, a fonetik reprezentajon wud be nesesari az a menz ov makig de ol-impertant q,rt ov redig ezi ov akwizijon. 3e wurld kan never be keld up- on tu wad tro) suq an ertografik kwogmjr az de IggliJ laggwaj, in its prezent ertografi, prezents. Brigig de laggwajez ov antikwiti tu de abuv tests, it iz at wuns sen dat dqr revjval iz an imposibiliti. Brigig de laggwajez ov tu-da, and mesurig dem bj dis standard, we fjnd sum Iqrjli end-sd wid wun er toD ov de rekwizit kwolitiz, but defijent in uderz. 3!us, de Italyau iz a b^tiful laggwaj, — a kombinajon ov miizik and poetri; but d^r itsynsez ma be sed tu end. It iz unfit fer kom- ers, it laks de popyn,laJon basis, and de pepl q,r destitvit ov de enerji dat kud fors it intu wjder serkiilajon. Its da ov glori iz past. Jerman iz admirabli adapted fer presjs and metafizikal eksprejon, but it iz wontig in elmost everi uder kwoliti. Tro), it iz nerli fonetik and iz wjdli spokn, but it iz lost in di- versiti ov dialekt, and ^t ov its on teritori iz seldom herd ov. It haz mad no konkwests, and iz not Ijkli tu mak eni. Frenq iz unmaqt az a medium ov konversajon and pol jt interkors, but de hjer yn,sez ov konversajon it kan not fulfil. Seridau did not gratli er bwen lie sed dat de Frenq had " emaski},lated dq^r laggwaj, and mad it rezembl wun ov d^r panted kortezanz, adernd wid friperiz and fololz." 8vn Voltq,r felt it tu be an imperfekt vehikl ov tet in de hjer weks ov poetri; and eni wun hco haz mad it hiz studi must be awq^r ov its inadekwatnes fer de embodiment ov de sorig tots ov a Milton, er de ponderus kojitajonz ov a Jonson. Ov SpaniJ litl kan be sed, felig Jert az it duz, in elmost everi partikyi^lar hwiq kan enji^r yuniversaliti. It wuns had fq,r prospekts ov a Avjd dominyon but dez hav bin bljted. "JTt ov Span itself, de laggwaj ma be sed tu egzist merli on tolerajon. In dis kuntri it haz lost its piiriti bj intermikstyn,r wid de Indian; and evn at horn, Porti^gez, hwiq iz as YUNIVERSAL LATJGWaj.— SHWie WIL IT BS. 11 veri difevent, ^^rz de peninsula wid it. SpaniJ kan not, d^rfor, be de yiinitari laggwaj ov mankind. after de Italyan, de Jerman, de Frenq, and SpaniJ, last and gratest kumz de IggliJ laggwaj tu klam sr konsiderajon az tu its kapasiti ov fult'ilig de el-im- pertant of is ov yuniversal spcq. Tijig it bj -sr f^v tests, dc rczult, in ol but wun partikyn,lar, iz lijli favorabl tui it. It baz a Iqrj pojiynlajon basis, bwiq yer bj yer, iz wjdnig tu a mq,rvelus ekstent, and bj fqr ststripig el rivalz. Spokn bj 60,000,000 in 1853, bj mer hereditari transmijon, it wil, in el prob- abiliti, be yii,zd bj 150,000,000 in 1953. But dis iz onli de komensment ov its trjumfs. Its fialfilment ov de rekwjvments ov tost Num. 2, iz evn mor strikig. Everi wun noz dat de siaekerz ov IggliJ q,r not slepei"^, ner dwelerz at hom; and dat kwietn,d, indolens, and non-agrejon qr not de ledig trats in d^r karakter. Everi rejon ov de wurld noz dem; upon everi land dqr vigorus of-Jcots qr planted; and dq^r iz nonajon hwiq duz not, tu sum ekstent, fel d^r inflnens. 3^r Jips fil el hqrborz; dj^r komers sweps el sez; and d^r mauvii,- faktynrz, and de gratifikajon ov dt^r wonts, giv emplament and rckompens tu niilyonz. Amug de multitudz ov Hindoostan, de IggliJ laggwaj iz makig slo and Jqr inrodz, and in tjm, troo de inkrest atenjon, bot de komerjal and filan- firopik, hwiq dat stranj land wil sertenli absorb, de laggwaj wil obtan a wjd and koraon kurensi. Hwen a ferm futig iz gand dq^r, a trcoli important Qjiatik basis ov operajon and ekstenjon Avil be akwjrd, de ful inflqens ov hwiq we kan not prezi^m tu atemt tu demonstrat. It ma elmost be sed dat Amerika and Briten hold de destiniz ov Afrika and de negro ras in d^r pser. 3!e BritiJ havig establijt demselvz at de Kap, ferm a senter from hwiq, in fiityn,r daz, it iz probabl meui benefijal infli^ensez wil radiat over de kontinent. Agen, in de Yipited Stats, d^r q,r upwardz ov Bre milyonz ov Afrikanz, hoo, eldo under subjekjon tu a hqrd and biter bondaj, q,r yet in a beter pozijon dan da wud be, wer da under de savaj rol ov pagan kigz in d^r on benjted land. 3!is vast and inkresig bodi ov Afrikanz, koggrcgated widin de Amerikan Yi^nyon, hav hevi klamz upon d^r pozesorz, hco we trust wil soon awak tu a troo jdea ov de responsibiliti hwiq apertanz tu dem in de guvernment and kontrol ov tre milyonz ov dez pepl. We hav de direktig ov de strem ov edyqkated and emansipated blaks tu Ljberia, upon de Afrikan kost, and dus fsndig a negro koloni. We hav dus instituted an erder ov tigz hwiq wil giv de IggliJ laggwaj and fredom, a natyiiral futig in Afrika, and hav provided menz b^ hwiq de blesigz ov Kristianiti, ov edyi^kajon, and ov komers, ma be mor rapidli and advantajusli konvad tu remot and inland trjbz. 3e negro ras haz obtand a setlment in dis kuntri hwiq it iz veri evident wil be permanent, and sconer or later ultimat itself in a najonaliti, levnd wid de Amerikan spirit, laggwaj, and lez. Her, den, we se in kler perspektiv, wun ov doz blesigz hwiq, under Providens, de wurld and de Gurq wil o tu de wjd- spred and enerjetik Agglo-Saksonz. 3e konfq^on in hwiq «1 de spekerz ov de kontinental tugz q,r iuvolvd, egurz il fer de grater ekspanjon ov d^r laggwajez. c[e orijin ovde turmerl and perpetyn,al unkwjet ov dez Yqropean komiyntiz, Ijz deper dan mer eksternal politikal events. Se disperjon ov de l^rij, we hav ofn tet, iz perhaps a presaj 12 YUNIVERSAL LAUGWaj. ov de ijn ov dez ekstensiv disturbansez. SLe sani kezez hwiq orijinated de irij eksodus, qr at wurk wid ^sr kontinental naborz. It wud be prezumjon in us pozitivii tu anzjns a presjsii similar rezult; butdc paralelz q,r so mq,rk- edli vizibl, and pmit so definitli tu a Ijk konklqgon, dat we hav tiniidli vent- ynvd tu rclierd de konjekty^r. In de pursi^t ov ^t civgiimeut, we wud ataq no wat tu it, but simpli remq,iiv. dat Jud disperjon er intermikstyiir be de lot ov de kontinental rasez, dqr laggwajez must nesesarili undergo important c;anj- ez, levig tu de IggliJ an undivided supremasi. Kumig tu de terd kwolifikajon, — kapabiliti ov abserpjon, and fleksibiliti ov struktyiy, — it Avil be redili admited dat in dez partikyi^larz de IggliJ laggwaj standz unrjvald. It haz bin az witili az trootfuli sed, dat it iz "de tro) plum- pudig laggwaj," beig kompozd ov de riqest varjetiz gaderd from el sorsez. Tu its simpl, ferm and ekspresiv Sakson basis, it adz de qo-sest merselz gaderd from de Keltik, Grek, Latin, Nerman, Jerman, and Freuq tugz. ll\q az it iz, it iz stil inkresig bj kontinyi^d abseri^Jon and frej kernaj. Let eni wun kom- p^r de Pilgrimz Progres, er de etorizd verjon ov de Bjbl, (eksekiited tO) hun- dred and fit'ti yerz ago, bj de most eri^dit men den livig,) wid de buks ov de prezent da, and be wil obzerv de pesiti ov de anjent IggliJ vokabynlari. Its grot wil evidentli be sen tu hav bin bot vigorus and abundant. Q[e influks, morover, iz unabated; and de freer komers dat iz sprigig up betwen el najonz and de Agglo-Sakson ras, must inevitabli prodn,s evu grater akwizijon tu d^r welt ov wurdz, and ends d^r laggwaj wid a beter kapasititi ov akomodajou tu de wonts and idiosinkrasiz ov de yuniversal mjnd. In de fulfilment ov de kondijonz ov test Num. 4, de IggliJ laggwaj ma be sed tu derjv its hjest glori. SEe literatiirz ov uder laggwajez ma hav individ- yual pozejonz ov hjer ekselens, but nun embodiig siig a tregi^r ov yiiniversal jenyus. 'i Dcd yoo rekwjr hj poetri, and dramatik p^er, — we refer yco tu Mil- ton and Xaksper. "i Deo yco ask fer de kenest wit, and de drolest yqmor, — y© hav Swift, Pop, Adison, Goldsmit, Seridan, and k^ntles uderz. IDcq vcd dezjr ekselens in fikjon, and grasful and imajinativ romans, — in Skot, Bul- wer, Dikenz, and a hoi literari lejon, yoo hav el yo) kan wij fer. Nam but de wek ov Literatx^r in hwiq yoo dezjr tu behold de best and most bi^tiful devel- opments ov tet, and we wil giv ycD sum Agglo-Sakson nam. 3e most v§rsa- til ranj ov ipjndz hav isnd in de IggliJ tug and its resorsez, a satisfaktori medium fer de transmijon ov djir jdeaz. Qius de kultivajon ov de laggwaj haz not bin wun-sjded, but haz met wid refjument and imprcDvment in de ekspre- Jon ov everi faz ov tet. From dis we se hs p^rfektli de IggliJ laggwaj mets dc nesesiti ov a yunitari tug in its kozmopolitan karakter. In its Iqrj and inkres- ig popyqla Jon basis, — in de adventyqrus and enerjetik karakter ov doz em- plerig ds laggwaj, — in its welt ov eksprejon and apropriativ abiliti, and in its laboriusli kultyqrd literatiir, we ma in sum mes^r persev hs de Agglo-Sak- son speq must, da bj da, from Jer nesesiti, bekum wjdli, and at last, we hop, yH,niversali, difi[zd. In de olden tjmz ov mer buk leruig, and ov retald tet, Latin woz mad de yuniversal medium ov komquikajon amug de lerned, and amug el hco aspjrd tu be on a pqr wid de best pq,rts ov de wurld, and konver- sant wid its dcoigz: but in dez yug and freJ tjmz ov akjon, — ov ralwaz, stem- YtLNIVERSAL LATJGWaj.— FORENERZ AND 38 ITJGLIS TUJiT. 13 bots, qep postaj, and fre and unrestrand najonal komiinikajon, de livig IggliJ tup, — de speq ov de pqm mcoverz in ol dcz progresiv and hq,manjzig inflq- ensez — must scon bekum a yn,niversal desideratum; ferif Latin woz indispens- abl tu de wiz and ynsful men ov de past, a tszand tjmz mor so wil an in- timat akwantans wid IijgliJ be tu de w^z and ynsfial men ov de fiitynr. If de 60,000,000 ov Agglo-Saksonz ny livig, qr de qef kezez i> ^ suporterz ov de benefisent sistemz tu hwiq we hav aliided, hwot wil be dat iiifliiens and its re- zults, bwen de siksti milyonz hav bin dubld, trebld, er perhaps kwodroopld. 3.e anser sr rederz wil redili suplj. Kumir) den tu test Num. 5, sr egzilerated hops met wid grat dtprejon; fer, in troot, it must be sed dat de IggliJ lapgvvaj felz fctr behjnd Jerman, Span- ij, Italyan, and evn Freng, az regqrdz its erfiografik reprezentajon. In dez kontinental tupz, tu a grat ekstent, preval erdcr and hqrmoni in dis respekt: but in IggliJ dj^r egzists de djrest konfiigon, 'i Iz it not enuf tu mak de blud flj tu an Igglijmanz qek, hwen he iz told dat no man kan tel hs tu spel eni IggliJ wurd dat he herz spokn, but haz never sen ritn; ner hs^ tu pronsns eni wurd hwiq he sez ritn, but haz never herd spokn. UNIVERSAL LAWGWaj.— FORENERZ AND 38 ITJGLIS TUIJ. Eoz filosoferz hot) red de fiit^nir in de pCLst, and hoo sek a sohijon ov d^r po- litikal dsts in histori, ma tel us dat az dq,r never woz a yi^niversal laggwaj (ek- sept in 8den,) dq,r never wil be wun. Sis objekjon wud be veri lojikal wer de ft[,tyn,r onli a reprodukjon ov de past: but dis iz not de kas. "Wun ov de teo- rists ov dis klos haz veri vividli bret h:z jdeaz befor us in depiktig a Ni^ Ze- lander, sum t-szaud yerz hens, standig upon de rcninz ov Lundon Brij, and mor- aljzig upon de gloriz ov a dezerted siti. 3.G fansi iz trcDli strjkig, and wud kez sum degre ov tetfulues and melankoli, did we not remember, dat efekts kan onli be de sam hwen de kezez dat i^rodus dem di» not v^ri. N^-, it mustbe evident tu de si^perfijal obzerver, dat de kezez hwig razd Nineve and Babilon tu mag- nifisenS and splendor; and de kezez hwiq, in de end, rediist dem tu a dezert; qr, in meni respekts, diferent from doz operatig upon de sivilizajon ov tu-da. Se ijnz ov dez kezez kan not d^rfor be de sam. Ks muq hav we dat de Kaldeanz and Perjanz, de Sjij^Janz, de Greks, and de Eomanz, had not ! Hs v^rid iz sr everi serkumstans from dq,rz ! In de ferst plas, we hav de luvig and kouser- vativ infliiens ov de Kristyan fat, hwiq alon ^vud Qtoj de destini ov eni pepl. Subsidiari tu dis hevnli fat, we hav a tiszand mjnor ajensiz, eg aqevig its on serkl ov blesed rezults in refjnig and elevatig de man ov de prezent. Ee egzis- tens ov de printig pres, and de stem enjin in its vq^rius komplikajonz, wud, ov demselvz, felsifj de predikjonz ov doz hob wud atemt tu solv de ijij, ov de present bj de histori ov de past. Histori kan aford no ilustrajon ov de rezults ov Protestantizm and Yiiropean demokrasi. Valyqabl az qr de teqigz ov de historik Mqz, Je iz not de mistres ov el trcot; and upon de fiitynr Je kan onli tro a pqrjal Ijt. We premjz dez remqrks in erder tu vindikdt •sr qrgynment fer de establijment ova yuniversal laggwaj from a seriez ov objekjonz hwiq ma be f Tended upon in- 14 YUNIVERSAL LATJGWffJ. sufijeiit historik analoji. It ma elso be objekted, dat lapgwajcz qr most perti- najiisli adherd tu bj dq,i- spekerz ; and qr, ov el kustomz, de most difikiilt ov suprejon. Veri troo ; but difikiilti iz not imposibiliti. Meni laggwajez hav disaperd, and hoi nafonz, troo tjm, adopted tugz foren tu dcm. Hebrm perijt from dali yns bj de disperjon ov de Jqz over el landz, and dc Latin sest tu eg- zist for doraestik and komerjal purpusez bj de influks ov de nerdern stranjerz nesesitatig its disyns, bekoz its spekerz wer, fer a t^m, ovcrliwelmd bj superior nnmberz. Be it noted dat el de kezez h\viq yunjted tu drjv dez laggwajez at ov beig, q,r, in a nior diversifjd karakter, aktig wid az grat fore upon meni ra- sez ov mankjnd tu-da ; and de rezult wil be de sam. We bav sen h^- it iz dat de IggHJ, bj fizikal pser in wan kwerter ov de glob and bj intelektynal, komerjal, and numerikal pser in udarz, iz forsig itself intu yiiniversaliti. We hav sen h^- b^ its varid ekselensiz, it adapts itself tu el mjndz, and iz ov a kozmopolitan karakter. 3!q^r iz but M'un drobak tu its ka- pabiliti ov perfermig de f ugkjonz ov de yn,niversal medium ov mental eksqanj, and dat iz its iregynlar and leles ertografik reprezentajon. Hs dis malformajon opei-ats in preventig its mor rapid ekstenjon amugst forenerz, let us brefli stat. 3[e pozijon ov de Yqnjted Stats and Iggland, az de tco most p-serful and in- fliienjal najonz in de wurld, renderz de akwjrment ov d^r laggwaj a mater ov nesesiti tu everi intelijeut aild wel-edynkated forener. Si|,peraded tu de mate- rial konsiderajonz hwiq urj forward dis liggwal akomplijment, iz de indqs- ment aforded bj de pregnant literati},r hwiq d^r tug embodiz. Wer de Agglo- Saksonz az poor aird wek a jaepl in komparison wid uder najonz, az da q,r riq and sti-og, dq,r literatur wud stil komaud fer dem grat atenjon ; de kultivated and lerned ■wud stil sek tu master its difikultiz, so dat da mjt refrej and adem d^r mjndz bj fre and opn komiyiyon wid de gifted wunz hto hav d^rin em- bqmd d%r prejus tets. Az -we hav Jon, de IggliJ laggwaj pozesez a yi^niversal ekselens, and iz bekumig, everi da, mor and mor indispensibli rekwizit tu de stiidents and merqants ov el landz. H^ impertant, den, it iz dat everi difikul- ti hwiq intervenz betwen it and de forener Jud be remcovd ! 3!e IggliJ gramar iz abst de simplest in egzistens, and de order ov its aranjment beig ov de most natynral deskripjon, de akw^nnent ov de laggwaj iz a mater ov smel difikulti. But sad tu sa, dez advantajez qr elmost nqtraljzd bj de ertografi in liwicj its wurdz qr klodd. Hwen it iz konsiderd dat an IggliJ QJld spendz de beter hqf ov its tjm at skcol in renderig itself familyar wid de ertografik reprezentajon ov its muder tug, sum jdea ma be fermd ov dg magnitq,d ov de labor hwiq de pcor forener must nedz enk^nter in lernig bot de wurdz ov T>r laggwaj, and d^r kaprijus speligz. Hwen it iz konsiderd dat no Igglijman kan tel wid sertenti hs tu pronsns eni vnxrd hwiq he haz sen ritn, and not herd spokn, and dat he kan not tel h^ tu pron^ns a ward hwiq he haz herd spokn and never sen ritn, it wil be no mater ov wunder dat amiigst Jermanz and Frenqmen, -sr laggwaj iz so pqrjali difi^zd. 3!at so meni ov dem kontend wid its difikultiz, until da kum intu fre and ezi interkors wid IggliJ literatqr, iz an onor and a kredit tu dqr perseverans. But we ask not dat dez aserjonz Jud be takn az demonstrated fakts, on -sr on etoriti alon. Tu prov dem \nad be an ezi task, but wud rekwjr konsider- abl spas. Let de foloig impqrjal testimoni from an intelijent forener be d^li FORENERZ AND 38 IWGLIS TUM. 15 wad, and ol dat we dezjr wil be konscded bj de reder. " 61do dc Frenc; lag- gw^aj," obzervz dat cminont J^raian filolojist Profesor Grim, "haz for scntiiriz bin de komon laggwaj ov Yn,rop in a diplomatik and sojal sens, yet it haz never obtand ferm fiatig in lq,rj trakts ov kuntri beyond Yiirop ; for Frans woz not muQ mor enterprjzig dan Itali, in kolonizajon. On de uder hand, IggliJ ma be konsiderd az de laggwaj ov de wurld ist ov Yi^rop, and dis idiom, hwiq ( bj a bold mikstyiir ov Gotik and Koman elements, and bi a fii^on ov A^r gramatikal formz, hwiq dis renderd nesesari,) haz atand an inkomparabl degre ov fliiensi, aperz destind bj natyiy, mor dan eni udcr dat egzists, tu bekum de wurldz laggwaj. Did not a hwimzikal, antikwated ertografi stand in de -wa, de yuniversaliti ov dis laggwaj ^vyld be stil mor evident, and we udcv Yiiropeanz ma estem -srselvz fertyq^nat dat de IggliJ naj'on haz not yet mad dis diskuvcri." Butde diskuveri haz bin mad, and n-s at legt de evl wil sloli, but Jttrli, be remc&vd. From dez kousiderajonz, it ma in sum mcgynr be aparent, dat it iz absoli|,tli nesesari tu. de ekstenjon ov IggliJ tu eni tig Ijk yuniversaliti, dat it Jud hav a fonetik reprezentajon. Wer its bizqr ertografi korekted, its difi^gon over Yii- ropeau sosjeti, wud be inkalkn,labli inlcrest. Fij, tigz, morover, qr so dezirabl az unrestrand komii,nikaJon betwen de kontinental najonz, and Amerikan and IggliJ literatur and tot. Drivn and tost abst bj vag sojal teoriz, and disturbd and agonjzd bj wjld liberti dremz, de diseminajon ov de kq,m and kol rajonal- iti, and de komon sens bj hwiq Agglo-Sakson tet iz karakterjzd, kud not be uderwjz dan atended wid heltful rezults in even wa. l$r kuntri iz de berfi- plas and hom ov fredom ; and de ekstenjon ov sr literatn,r wil giv a kwjetus tutirani trcost de wurld, and dat widst destro-ig wun despotizm bj anuder. 3!ez kursori reflekjonz mak manifest de bred and kozmopolitan karakter ov de Fonetik Eeferm. It iz a kez in hwiq de hoi wurld haz a direkt interest, and kelz for de suport, and best eforts ov everi troo luver ov hi^maniti. No wun hot) taks intu konsiderajon de fakts her adi^st, kan dst de absol^t nesesiti dq^r iz for a fonetik rejirezentajon ov ^r laggwaj. Forenerz rekwjr it, and must hav it. a!e wont iz groig ta> urjent, tu be muq logger denjd. It kan not be ekspekted dat de t^zandz hcom komers and literatiir kompel tu akwjr IggliJ, in adijon tu d^r muder tug, wil labor trob de strat gat ov its absurd and q,rbitrari ertografi. We wil not her debat hweder er not fonetik spelig destrerz etimoloji, er repel uder similar kimerikal objekjonz ; neder wil we urj its hj klamz tu atenjon on de grsnd ov its grat hom yi^sfulnes in de wurk ov edyi^- kajon. 3!ez topiks we rezerv for anuder tjm. 01 we her demand iz dat fonet- ik spelig be rekognjzd az a konstitq,Jonal ferm under hwiq it wil be advjzabl, on everi konsevabl ak-jjnt, tu prezent sr ritn laggwaj tu forenerz, hweder sivil- jzd er unsiviljzd, Kristyan er pagan ; hweder az a menz ov introdiisig de en- Ijtnd Frenchman er Jerman tu de jenius ov Xaksper ; er de Hindob, de Negro, de Hotentot tu de teqigz ov Kristianiti. Sooner er later, Amerikanz wil hav tu mak up d^r mjndz tu establij, bj sug menz, a bred hjwa tu de riqez ov dq,r lit- eratiy. Fre-trad in kern, and elmost everi uder komoditi, haz bin diskuverd tu be a polisi at wuns jenerus and benefijal ; and hs muq mor ma gud rezults be lukt fer wid fre-trad in speq and tet ! ECe jenius ov de aj demandz fonetik spelig fer dis purpus, and it kan not mug logger be widheld. 14 DAY USE RETURN TO DESK FROM WHICH BORROWED LOAN DEPT. This book is due on the last date stamped below, or on the date to which renewed. Renewed books are subject to immediate recall. asiMi'egt" REC P LP jfttl27-fi^-4Pt^ HTsiE i>pn t''^-^^^^'- ^ »'«»' TfTp^^wy^ EmDni OT lit-t^'^^ REC'D LD MAY 2 1 72 -3 PM 1 '^ LD 21A-60ot-4,'64 (E4555sl0)476B General Library University of California Berkeley