THE UNIVERSITY 
 OF ILLINOIS 
 LIBRARY 
 
 507 
 
 I8>87 
 
This book haB b^n DIQmZED 
 ^ and is available ONLINE. — 
 
BERGENS MUSEUMS 
 
 AARSBERETNING 
 
 for 
 
 188 7. 
 
 Fremlagt paa Generalforsamlingen den 21de April 1888. 
 
 Bergen. 
 
 John Griegs Bogtrykkeri. 
 1888. 
 
507 
 
 Indhold. 
 
 No. i. D. C. Daniels sen, Actinida of The Norwegian North- 
 Atlantic Expedition. 
 No. 2. James A. Grieg, To nye Cornularier fra den nor- 
 ske kyst. 
 
 No. 3. — Undersogelser over dyrelivet i de vestland- 
 ske fjorde. 
 
 No. 4. A. Lorange, Storhaugen paa Karmoen. NytSkibs- 
 
 fund fra Vikingetiden. 
 No. 5. J. Brunch orst, Oversigt over de i Norge optrae- 
 dende, okonomisk vigtige plantesygdomme. 
 No. 6. — Ueber eine neue, verheerende Krankheit 
 
 der Schwarzfohre. 
 No. 7. Fridtjof Nansen, A Protandric Hermaphrodite 
 (Myxine glutinosa, L) amongst the Vertebrates. 
 
 Indberetning fra den historisk-antikvariske Afdeling. 
 Indberetning fra den botaniske afdeling: 
 Indberetning fra den naturhistoriske Afdeling. 
 Indberetning fra Bibliothekaren. 
 Indberetning til Generalforsamlingen. 
 Extrakt af Aarsregnskabet. 
 
 60 . : 
 

 Digitized by 
 
 the Internet Archive 
 
 
 
 
 in 2014 
 
 
 https://archive.org/details/bergensmuseumsaa1887univ 
 
Actinida 
 
 Of 
 
 The Norwegian North-Atlantic Expedition. 
 
 Preliminary Report. 
 
 By 
 
 D. C. Danielssen. 
 
 i 
 
The complete Memoir on the Actinida collected during the expedition 
 in course of preparation, and will be accompanied by about 22 — 24 Plates, 
 publication may be expected about March or April of next year. 
 
Tribus iEgireae. 1 ) 
 
 Actinida, with a perfect body-cavity (Coelome) and a developed 
 digestive apparatus, consisting of oesophagus, intestine and anus. 
 
 Family JEgiridae* 
 
 ^gireae, whose body is cylindrical, vermiform ; 12 single septa, 
 with the Coelome divided into 12 longitudinal chambers. 
 
 Genus Fenja. 2 ) 
 
 The body cylindrical, elongate; furnished with 12 longitudinal 
 grooves, between which 12 longitudinal areas covered with suckers. 
 A series of a few retractile tentacles. Anus. 12 perfect septa. 
 12 longitudinal muscles; between which strongly prominent trans- 
 versal muscles. 12 genital pores around the anus, outside the 
 rectum. Mesodermal circular-muscles. Hermaphrodite. 
 
 Fenja mirabilis* 
 
 pi. 1. 1 — 14. 
 
 The body is cylindrical; 70 m. m. in length, and 15 m. m. in 
 breadth at the anterior extremity, whilst the posterior part is rather 
 narrow, partly rounded, and partly conically acuminated, according 
 
 *) y£gir — The God of the sea in Scandinavian mythology. 
 2 ) Fenja — A sorceress of the Jotun race, dwelling in the depths of the sea, 
 occupied in grinding salt. (Scandinavian mythology.) 
 
 I* 
 
4 
 
 D. C. Danielssen. 
 
 [No. i. 
 
 to the nature of the contractions (PL I fig. i). The exterior sur- 
 face of the body is smooth and shining, and it has 12 longitudinal 
 furrows, between which the same number of broad longitudinal 
 areas are seen, extending, like the furrows, from the posterior oral 
 disc to the outermost extremity of the animal (PI. I fig. 1); and 
 furnished with a multitude of extremely small suckers, only to be 
 observed with the aid of a powerful magnifying glass, and which 
 do not appear to be placed in any systematic arrangement (PI. I 
 fig. 14). On the anterior part of the body, on the contrary, the 
 suckers are somewhat larger and appear to arrange themselves 
 in series. 
 
 When the tentacles are extended, the anterior third part of 
 the body is somewhat tumified, and the integument becomes, then, 
 so far transparent that septa, which show themselves to correspond 
 to the longitudinal furrows that indicate their insertions, may be 
 distinguished. The medial part of the body is not quite so much 
 expanded, and not quite so transparent; but the posterior part, 
 which composes about a fourth part of the whole length of the 
 body, is narrower, perfectly opaque, and incapable of being re- 
 tracted, although it still becomes expanded occasionally, and its 
 integument then becomes partially transparent; whilst the medial 
 part contracts, at same time becomes narrower and almost per- 
 fectly opaque. Altogether, the body alters its form very consider- 
 ably, according as the animal expands or contracts itself. 
 
 At the extremity of the posterior part a minute round aper- 
 ture is seen (PI. I fig. 4 a) surrounded by 12 extremely small 
 folds or papillae (PI. I fig. 4b). When the aperture dilates itself it 
 is always stelliform, and there is, in that state, frequently ejected 
 sand or excrementa, after which it is very firmly closed, so that 
 there, then, is only a stelliform depression visible. 
 
 The oral disc is conically protuberant (PL I fig. 1), and fur- 
 nished with 12 rather broad folds that collect round the oral 
 aperture (PL I fig. 12) which is rather round, with smooth but 
 thick lips, and no gonidia. The margin of the disc is round, and 
 upon it there is seated a cycle of 12 tentacles occupying a space 
 equal to about one third of the length of the body (PI. I fig. 1 and 12). 
 The tentacles are retractile, cylindrical, and tolerably slender, and 
 terminate almost filamentously. Not only the tentacles, but also 
 the oral dise may be retracted and quite concealed by the superior 
 margin of the body. 
 
1887.] The Norw. North-Atlantic Exped. 5 
 
 When the animal, by its contraction, shortens itself, the inte- 
 gument becomes strongly folded, both longitudinally and trans- 
 versally, and acquires a chequered appearance, and the suckers 
 then come prominently out in the checks. The movements of the 
 animal consist, otherwise, of prolongations and shortenings, expan- 
 sions and contractions of the body, but the posterior extremity 
 is never retracted into the body. The animal lives in the sand of 
 the stony bottom, and from what I observed, whilst I had it alive some 
 time in the glass vessel, it rolled about on the surface of the sand 
 and did not burrow into it. Only now and then did it raise the 
 anterior part of the body and extend the tentacles vigourously. 
 whilst the oral disc projected itself prominently forward; but in 
 general it lay extended on the surface of the sand and rolled itself 
 to the sides. 
 
 The colour. The anterior part of the body is almost pel- 
 lucid, with a reddish play of colour; the medial part is flesh- 
 coloured, with lighter coloured longitudinal stripes; and the post- 
 erior part has, when expanded, about the same colour as the 
 anterior part; but when, on the other hand, it is contracted, it 
 also is flesh coloured. The oral disc is almost pellucid, with pale 
 rosy red rays (folds) having a violet play of colour. The tentacles 
 are light red, almost pellucid, and at their base have a brown- 
 violet patch which, like a stripe, extends itself along the adoral 
 side, right up to the point. 
 
 The external surface of the body is everywhere clad with a 
 broad ectoderm, consisting of long ciliating cylinder-cells, with 
 nucleus and nucleolus surrounded by a finely granulated proto- 
 plasmic mass (PI. I fig. 6 a, PI. II fig. 2 a). 
 
 Between the cells there are, here and there, seen bottle- 
 shaped unicellular mucous glands, many of which are filled with 
 a finely granulated viscid mass that quite conceals the nucleus, 
 whilst others are quite empty. The slightly elongated throat opens 
 on to the external surface (PI. II fig. 2 b). But besides the mucous 
 glands, there lie entrenched between the cylinder cells of the ec- 
 toderm a great abundance of nematocysts (PI. II fig. 2 c). which 
 are, however, present in the richest abundance on the oral disc 
 and the tentacles. Inside of the ectoderm there is a broad layer 
 of fibrillar connective tissue (PI. I fig. 6 b). in whose middle is seen 
 a belt, consisting of circular muscle-fibres which appear to collect 
 into fine bundles (PI. I fig. 6 c). From the inner surface of this 
 connective-tissue 12 septa issue, standing at a uniform distance 
 
6 
 
 D. C. Danielssen. 
 
 [No. i. 
 
 apart from each other, and which do not form pairs; neither is 
 there anything that serves to indicate that any of them take the 
 place of directive septa as is usually the case in the Actinidae; 
 but they extend themselves from the posterior part to the oral 
 dise, and secure themselves to the intestine and the gullet-tube 
 (Oesophagus) in the whole of their length (PI. I fig. 7, 1 1 a) causing 
 the body-cavity to be divided into 12 chambers (PI. I fig. 7 b), 
 which at the top, round the gullet-tube, are rather broad but ex- 
 tremely narrow round the rectum. 
 
 These septa are usually furnished with transversal and longi- 
 tudinal muscles but, still, the arrangement is somewhat different 
 from the usual one. The transversal muscles appear to be little 
 developed, and are almost entirely covered by the longitudinal 
 muscles that occupy both surfaces of the septa. At the origin of 
 the septum in the wall of the body, the longitudinal muscles divide 
 themselves in such a manner, that one portion extends along the 
 inner surface of the wall of the body, and form the 12 strong lon- 
 gitudinal muscles which are attached by loose connective-tissue to 
 it (PI. I fig. 2 a, 5 a, 7 c), and that may even be recognised in 
 the 12 longitudinal areas on the exterior surface of the body; ano- 
 ther portion distribute themselves over both surfaces of the septum 
 (PL I fig. 7 d), and follow these to the gullet-tube (Osophagus) and 
 intestine. From the connective-tissue of the septum (the sup- 
 porting membrane) prolongations issue, which become ramified, and 
 the muscle-fibres are secured to these, causing the longitudinal 
 muscles to acquire a fruticous appearance, which indeed is rather 
 common among the Actinidae. 
 
 They are most fully developed at the origin, and in proxi- 
 mity to the oesophagus and intestinal canal; in the middle they 
 are much thinner, and there the connective-tissue membrane appears 
 altogether to be thinner (PL I fig. 7). But besides the 12 longi- 
 tudinal muscles that follow the inner wall of the body, there is, 
 besides, upon it, a layer of strongly developed transversal muscles 
 that collect together into regular ribbons, placed at uniform di- 
 stances apart (PL I fig. 5 b) and which pass under the longitudinal mus- 
 cles to the septum (PL I fig. 5 c). They lie, therefore, in each 
 chamber, and impart to the inner surface of the integument, both 
 by their regularity and their transsection by the longitudinal mus- 
 cles, a trellised appearance (PL I fig. 5). The musculous layer is 
 everywhere, both on the septa and the wall of the body, clad with 
 an endothelium, consisting of long, ciliating, cylinder cells, but how 
 
The Norw. North-Atlantic Exped. 
 
 7 
 
 far these rest directly upon the muscles, or whether there is an 
 intermediate layer — or ventral layer — (Peritoneum) to which 
 they are attached, in the manner that will subsequently be shown 
 to be the case with the oesophagus and the intestinal canal, can 
 not be here determined. 
 
 All the septa carry mesenterial filaments and reproductive or- 
 gans (PL I fig. 2). These have their origin exactly at the upper- 
 most part of the gullet- tube, just below the oral dise; and are 
 secured to the one surface of the septum, between the muscle- 
 fibres, by a membranous prolongation of the connective- tissue of 
 the septum. The septa have not, here, as usually is the case with 
 the Actinida, a free margin to which the organs named are attached, 
 as it will be remembered that there is in Fenja no gastrovascular 
 cavity in which the septa could freely hang; on the contrary, they 
 are everywhere secured, exteriorly, to the body-wall, and interiorly 
 to the gullet-tube and the intestinal canal. The mesenterial fila- 
 ments are placed next to the gullet-tube, and extend themselves 
 spirally, backwards, (downwards) to nearly the middle of the rectum 
 without, however, being secured to it (PI. I fig. 2 b). Their struc- 
 ture presents no divergence from the common. 
 
 The reproductive organs are situated outside the mesenterial 
 filaments, and are also secured to the septum by a connective- 
 tissue prolongation which is clad with endothelium (PI. I fig. 8, 9, 
 10 a). The ovaries form ribbon-shaped, somewhat adpressed, tubes 
 that twine themselves down along the septum, quite from the oral 
 disc, and much farther than the mesenterial filaments (PL I fig. 8 b). 
 I have seen, indeed, in one specimen, the ovary on a couple of 
 septa terminate in the proximity of the bottom of the body-cavity. 
 These tubes are clad, internally, with an epithelium, consisting of 
 large, round cells, with nucleus and nucleolus, and, here, the ova 
 are seen in various stages of development, usually lying two to- 
 gether (PL I fig. 2 c, 10 b). 
 
 The testicles lie outermost (PL I fig. 2 d, 8 c), so that the ova- 
 ries are situated between them and the mesenterial filaments. 
 They have their origin exactly at same point as the ovaries, but 
 extend themselves farther backwards than the latter do. They are, 
 like the ovaries, secured to the septum by a prolongation of its 
 connective-tissue (PL I fig. 9 a), and consist of two spiriform, al- 
 most round, tubes that are clad, externally, with cylindrical en- 
 dothelial cells, which also cloth the mesentery, and between which 
 a multitude of nematocysts are visible. Internally, they are coated 
 
8 
 
 D. C. Danielssen. 
 
 [No. i. 
 
 with epithelium, formed of large, round cells with a round eccentric 
 nucleus in which there is a round corpuscle (PI. I fig. 9 b). Many 
 of those cells are occupied by round shining bodies (undeveloped 
 spermatozoa) (PI. I fig. 9 c). Others are almost perfectly empty, 
 but outside these there are seen great crowds of shining bodies 
 similar to those found in the cells (PI. I fig. 9 d). Among these 
 crowds, many of the round shining bodies are seen to be furnished 
 with a short tail (more perfectly developed spermatozoa) (PI. I fig. 
 9 e). It appears, here, as if the spermatogenesis proceeds from 
 the spermatoblasts protoplasmic contents; perfectly different there- 
 fore from what I stated to be the case with Edwardsioides vitrea, 
 where the spermatozoa is supposed to originate principally in the 
 cellular nucleus. 
 
 On dissecting the animal, longitudinally, it appears that, unlike 
 the Coelenterata, there is no so-called gastrovascular cavity to be found 
 (PI. I fig. 2). The gullet-tube is cylindrical, and about 10 m. m. 
 in breadth at its origin (PI. I fig. 2 e), but diminishes a little in thick- 
 ness for a distance of 8 - 10 m. m., and then passes over into a 
 thick intestine (PI. I fig. 2 f), which becomes gradually narrower as 
 it, in almost a straight line, extends itself down towards the post- 
 erior extremity, where it passes over into the rectum (PI. 1 fig. 
 2 g) which opens into the previously described round anus (PL I 
 fig. 2h). 
 
 Upon the outer surface of the gullet-tube and intestinal canal, 
 12 septa are adherent, which, as previously mentioned, have their 
 origin in the inner wall of the body, and extend themselves quite 
 from the posterior extremity to the under surface of the oral disc, 
 to which, also, they are attached. These septa divide the body- 
 cavity (the Coelome) into 12 longitudinal chambers which, at the 
 top, just under the oral disc, communicate with each other, inas- 
 much as there is, in each septum, an oval aperture just at the 
 point where the septum is secured to the oral disc (oral-stomata). 
 There is no such communication posteriorly; here the chambers 
 close round the rectum, but at their bottom — formed by the 
 body integument which is, here, somewhat less thick; between the 
 previously mentioned papillae, or really the terminal posterior in- 
 sertions of the septa — there is found a fine fissure which is 
 opened and closed by a fold that appears to form a kind of valve 
 (PL I fig. 13 a). This fissure places each chamber in communica- 
 tion with the external medium (the sea-water), and must be consid- 
 ered as really a genital pore. Whether the seawater flows into the 
 
The Norw. North-Atlantic Exped. 
 
 9 
 
 chambers through these fissures is indeed very doubtful; I have 
 been unable to detect any indications of that. In one specimen, 
 the extreme end of the rectum, with its anus, is a little projected 
 by the contraction, and an excrementory plug of slimy sand occu- 
 pies the anus. On removing this plug the folds of the inner wall 
 of the rectum became visible (PL I fig. 4 c). 
 
 On the inner wall of the gullet-tube there are an immense 
 number of longitudinal folds, which are broken off by the contrac- 
 tions of the transversal muscles causing the folds to acquire the 
 appearance of running transversally (PL I fig. 3 a). This relation chan- 
 ges as soon as the oesophagus passes over into the intestine, as the 
 longitudinal folds, here, appear much more prominently, although 
 they, also, have, here, a bulging appearance, owing to the action of 
 the transversal muscles (PL I fig. 3 b) ; but in the rectum they are 
 still more distinct, and thicker, and extend in nearly straight lines 
 down to the anus (PL I fig. 3 c), round which they collect (PL I 
 fig. 3 d). There is no gullet-groove (siphonoglyphe). 
 
 On making a transversal section of the outer wall of the gullet- 
 tube and intestinal canal, fillet-formed protuberances of fibrillous con- 
 nective-tissue are seen (PL I fig. 7 e, 1 1 b), whose epithelial covering 
 consists of long, narrow, cylinder cells with a very thin membrane, 
 and an oblong nucleus with corpuscle surrounded by a transparent 
 protoplasmic mass. The connective-tissue fillets are arranged in 
 such manner, that a few of them are more prominent than others, 
 and it appears as if they are broken off by the septa, as in the 
 space formed between two septa the fillets reach far forward into 
 the middle of the chamber, whilst they also diminish in breadth 
 the closer they approach to the septa. The whole object appears, 
 under the microscope, as if the gullet-tube and intestinal canal are 
 surrounded by a collar of connective-tissue covered by cylinder 
 cells furnished with ciliae; but whether there is only one or se- 
 veral ciliae on each cell it has not been possible for me to ob- 
 serve. 
 
 These connective-tissue fillets may be regarded as, really, rudi- 
 mentary septa, but there is this peculiarity about them, that they 
 issue from the gullet-tube and intestinal canal, and not from the 
 wall of the body; and that they increase in breadth the nearer 
 they approach to the posterior part of the body of the animal, so 
 that they become broadest round the rectum. Between the epithe- 
 lium and the connective-tissue, there is an extremely fine membrane 
 (Peritoneum?) to which cylinder cells are attached, and which covers 
 
10 
 
 D. C. Danielssen. 
 
 [No. i. 
 
 a thin layer of circular muscle fibres that appear to be a pro- 
 longation of the musculosity of the septa, and unite to a very 
 broad layer of connective-tissue. This layer is strongly fibrillous, 
 and is furnished with a multitude of connective-tissue corpuscles 
 having one or several prolongations, and also with nutritory ducts 
 with their epithelium. From this connective-tissue layer, pretty 
 long, conical prolongations issue, that in a material degree contri- 
 bute to form the folds on the inner wall of the gullet-tube and 
 intestinal canal (PI. I fig, 7 f ). On the inner surface of the con- 
 nective-tissue and its prolongations there is a strongly developed 
 muscular layer formed of transversal and longitudinal fibres, and 
 clad with a thick epithelium consisting of relatively broad cy- 
 linder cells furnished with rather long ciliae (PI. I fig. 7 g). Be- 
 tween the cells, oblong unicellular mucous glands are seen, whose 
 excrementary ducts open out upon the surface of the epithelium. 
 
 As regards the nervous system, I have not very much to say; 
 however, the little I have to report enables me to state, that in 
 Fenja mirabilis the nervous system does not differ materially from 
 that of the Actiniae, first shown by the Brothers Hertwig. Just 
 below the oral disc — immediately inside (below) the ectoderm, be- 
 tween it and the connective-tissue — a narrow layer is observed, 
 which is finely granular, and which upon maceration followed with the 
 ectoderm. Besides the minute, round, shining grains (transsected 
 nerve-fibrils) there are seen, here and there, ganglial cells con- 
 taining a large, almost round, nucleus enclosing the nucleal cor- 
 puscle and surrounded by a dark protoplasmic mass (PL II fig. 4). 
 Alongside these ganglia, with their 3 or 4 prolongations (PL II fig. 
 4 a), long nerve filaments appear, crossing each other, and which 
 appear to issue from oblong ganglial nodules rich in protoplasm 
 (PI II fig. 4 b). It has not been possible to detect any nucleus in 
 these nodules, and it is possible that they are only artificial vari- 
 cose dilations. 
 
 But not only on the oral disc are these ganglia and nervous 
 fibrils observed; they are also found upon several parts of the body, 
 even far back upon it, and they show themselves pretty distinctly 
 in very thin transverse sections, but most distinctly in macerated 
 preparations treated with weak osmic acid. It appears to me, 
 with considerable certainty, that there is a rich nervous reticu- 
 lation with corresponding ganglia distributed over the whole body, 
 and that we ought to find that something like it certainly occurs 
 on the gullet-tube and intestinal canal. On the uppermost part of 
 
1887.] The Norw. North-Atlantic Exped. II 
 
 the inner surface of the gullet-tube, between the epithelium and 
 the musculous layer, a fine nervous reticulation is observed (PL II 
 fig- 3 a ) whose filaments extend themselves partly to the epithelium 
 (PI. II fig. 3 b), and partly to the musculous layer (PL II fig. 3 o, 
 and over this reticulation lie scattered, large ganglia with large, 
 round nuclei, enclosing round nucleus-corpuscles surrounded by a 
 finely granular protoplasmic mass (PL II fig. 3 d). The gangliai 
 cells have various forms, are more or less angular, and project se- 
 veral prolongations which are very rich in protoplasmic contents. 
 I have not been able to detect any connection between the gang- 
 liai cells and the nervous reticulation, although it is sufficiently 
 probable that such a connection exists. Farther down the intestine 
 similar nervous distributions are seen, so that I am disposed to 
 believe that the entire intestinal tube is well supplied with them. 
 In a transverse section of the uppermost part of the gullet it ap- 
 peared, to me, that upon its exterior side, inside of the epithelium 
 and well covered by it, there lay a group of small, almost piri- 
 form ganglia, which had a pretty large nncleus with nucleus- 
 corpuscle; but as they were rather indistinct, and I did not succeed 
 in obtaining from this part satisfactory macerated preparations, I 
 must confine myself to indicating, that probably in that way a 
 nervous distribution takes place to the septa and to the organs 
 attached to them. 
 
 Habitat. 
 
 Stations No. 173 and 174. Several specimens; but only a few of 
 them (2 adult and 1 young) were brought up undamaged. In 
 most of them the integument was torn on the anterior part of 
 the body, towards the oral disc, and through the rifts, thus 
 produced, the mesenterial filaments, and partly also the repro- 
 ductive organs, were forced out and lay quite exposed. 
 
 Specific Characteristics. 
 
 The body cylindrical, 70 m. m. in length, 15 m. m. in breadth 
 at the anterior extremity, conically acuminated at the posterior 
 extremity, which, latter, is furnished with 12 papillae giving to the 
 anus a stelliform appearance. 
 
 The external surface of the body smooth, with 12 longitudinal 
 furrows, and scattered suckers, which in the anterior part of the 
 
12 
 
 D. C. Danielssen. 
 
 [No. i. 
 
 body are arranged in series. The integument, when the animal is 
 in full vigour and has its tentacles extended, transparent; so much 
 so that the septa with the mesenterial filaments may be distin- 
 guished. The oral dise conically protuberant, has an almost round 
 oral aperture from which 12 folds issue towards the periphery. 
 No gonidia. 12 tentacles, having about a third part of the length 
 of the body, retractile, attenuated, terminating almost filamentously. 
 The uppermost margin of the body may be drawn over the oral 
 disc. During the contractions the integument acquires a chequered 
 form. The Colour. The anterior part of the body is almost 
 pellucid, with a reddish play of colour; the medial part is flesh- 
 coloured, with lighter coloured longitudinal stripes; the posterior 
 part has, when it is extended, about the same colour as the an- 
 terior part, but when contracted is also flesh-coloured. The oral 
 disc is almost pellucid, with faint rosy-red rays having a violet play 
 of colour. The tentacles light-red, almost pellucid; at their base 
 a brown violet patch prolonging itself as a stripe along the adoral 
 side right up to the point. 
 
 Genus-iEgir. 
 
 The body elongate, cylindrical, with a mucous vaginal covering 
 and 12 longitudinal ribs between which small suckers are scattered. 
 One cycle consisting of a few tentacles. In the posterior part of 
 the intestinal canal (Rectum), immediately above the anus, 12 slender 
 fissures communicating directly with the intestinal passage. 12 
 equally situated perfect septa. Endodermal circular muscles. Her- 
 maphrodite. 
 
 iEgir frigidus. 
 
 pi. 11 fig. 1, 5— 11. 
 
 The body cylindrical, about 30 m. m. in length; 8 — 10 m. m. 
 in breadth in the anterior extremity, and 4— 5 m. m. in breadth in 
 the posterior, somewhat rounded, extremity (PI. II fig. 1). The 
 external surface of the body has an extremely thin, mucous, slightly 
 encrusted covering, and is furnished with 12 rather protuberant ribs 
 (PI. II fig. 5 a) between which slightly depressed longitudinal areas 
 
The Norw. North- Atlantic Exped. 
 
 13 
 
 are found (PL II fig. 5 b); in which, with the aid of a powerful 
 magnifying glass, small, scattered, suckers are seen, that appear to 
 stand two and two together. The covering mentioned is pretty 
 firmly attached to the ribs and does not clothe the whole of the 
 body, as the uppermost part is exposed for a length of 4 — 5 m. m. 
 from the oral disc (PL II, fig. 5 c) but, on the other hand, it is 
 found clothing the whole of the posterior part, with exception of 
 the extremity, which is furnished with a round aperture (anus) that 
 dilates and contracts itself, and through which the excrementa are 
 ejected in the shape of plugs of course sand and mucous (PL II 
 fig. 5 d). 
 
 In the superior (anterior) naked part, which dilates itself, some- 
 what, towards the oral disc, the 12 ribs appear still more distinctly, 
 and between them the suckers are more distinctly observed and 
 are a little larger than on the rest of the body. 
 
 The oral disc is a good deal broader than the anterior margin 
 of the body; it is rather plane, but folded, and is a little depressed 
 towards the slightly oblong oral aperture situated in the middle 
 (PL II fig. 1, 5, 7). The folds, which issue from the oral aperture 
 radially, towards the periphery, are narrowest at their origin, but 
 gradually become broader towards the margin of the oral disc, 
 which is furnished with 12 tentacles standing in a series (PL II 
 fig. 1, 7). These are rather short, thick at the base, and retractile. 
 The tentacles, as well as the oral disc and the entire anterior ex- 
 posed part of the body, are capable of being withdrawn into the 
 vaginal mucous covering, which then appears to form a tube that 
 closes itself at the top. This tube is, otherwise, very thin and trans- 
 parent, and is easily detached from the body, but, yet, is so well se- 
 cured to the longitudinal ribs that the animal cannot quite throw it off. 
 Detached portions are quickly replaced by exudation of a viscid 
 substance from the naked exterior surface of the body. 
 
 The colour. The tube, or the mucous covering, is a beauti- 
 ful chestnut brown, having a violet play of colour. The integument 
 of the body is pale rosy-red. The oral disc and the tentacles are 
 an intense crimson-red, but the disc is a little paler in colour than 
 the tentacles. 
 
 Upon dissecting the animal longitudinally it becomes immedi- 
 ately evident, that we have, here, an internal arrangement like 
 that described in connection with Fenja mirabilis. Here, there is 
 an absence of gastrovascular cavity, as the gullet-tube passes im- 
 
14 
 
 D. C. Danieissen. 
 
 [No. i. 
 
 mediately over into a well developed intestine that terminates in 
 an anus (PI, II fig. 7). 
 
 The gullet-tube (oesophagus) is cylindrical, 8 m. m. in length, 
 and 4 m. m. in breadth just at the oral aperture (PI. II fig. 7 a), 
 diminishing somewhat in thickness as it passes over into the in- 
 testine (PI. II fig. 7 b). The intestine becomes a little dilated im- 
 mediately below the oesophagus, and passes in almost a straight 
 line towards the posterior extremity, where it again dilates itself 
 a little, in order to, as a rectum (PI. II fig. 7 c), terminate in the 
 round anus. On the exterior side of the gullet-tube and intestine, 
 the insertions of 12 septa are observed (PL II fig. 7 d) ; at a distance 
 of a couple of millimetres from the anus, there is seen — on the in- 
 testine (rectum), exactly in each longitudinal belt, consequently be- 
 tween each two septal insertions — an extremely fine fissure about 
 2 m. m. in length (PL II fig. 7 e), and, as we shall subsequently 
 see, it leads right into the rectum. The inner surface of the gullet- 
 tube is longitudinally folded, and the folds are relatively very 
 broad (PL II fig. 6 a); as the gullet-tube passes over into the in- 
 testine the folds become narrower, but a little way back in the 
 intestine they project more forward, and assume almost the foliace- 
 ous form (PL II fig. 6 b) whilst in the posterior part (rectum) they, 
 become extremely narrow, become placed closer together, and are 
 present in far greater abundance (PL II fig. 6 c). 
 
 The covering of the body is formed of a mucous mass on 
 whose exterior surface scattered grannules of sand are seen to be 
 entrenched, whilst the interior surface is smooth and has no organic 
 connection with the integument of the body. The latter has a 
 pretty thick ectoderm, consisting of a layer of long, narrow, dilat- 
 ing cylinder-cells with nucleus and nucleus-corpuscle (PL II fig. 8 a). 
 Between the cells, and partly covered by them, claviform unicellular 
 mucous glands are observed (PL II fig. 8 b), also a multitude of 
 nematocysts (PL II fig. 8 c). These last are especially richly pre- 
 sent on the tentacles and oral disc. Inside of the ectoderm, there 
 is a fibrillous connective-tissue layer (PL II fig. 8 d) rich in connec- 
 tive-tissue bodies with prolongations, and also nutritory ducts. 
 Towards the inner surface of this connective-tissue there is found 
 a rather narrow belt of circular muscles that appear to be situated 
 in bundles but are not much developed (PL II fig. 8 e). On the 
 inner surface of the connective-tissue, longitudinal and transversal 
 muscles are secured (PL II fig. 8 f) and are covered with cylinder 
 epithelium (PL II fig. 8 g). 
 
i88 7 .] 
 
 The Norw. North- Atlantic Exped. 
 
 *5 
 
 There are 12 septa, which have their origin in the inner wall 
 of the body and extend quite from the anal aperture and up to 
 the under surface of the oral disc, to which they attach themselves, 
 whilst also, they all insert themselves on the exterior surface of the 
 gullet-tube and intestine (PL II fig. II, PL III fig. 2). 
 
 The cavity of the body is thus divided into 12 chambers 
 (PL III fig. 2) that communicate with each other through a small 
 semi-lunar opening (oral-stomata) which is found on the septa, ex- 
 actly at the point where they attach themselves to the oral disc; 
 the chambers, otherwise, appear to be closed. Anteriorily, or at 
 the top round the gullet-tube, they are very broad, but the more 
 they approach to the posterior extremity the narrower do they be- 
 come, so that around the rectum they are very narrow. The in- 
 dividual septa are placed at uniform distances apart, and are not in 
 pairs, whilst, also, there are none of them that can be considered 
 as directive septa (PL III fig. 2). In one specimen a few septa ap- 
 peared to be somewhat different from the rest, as they were a little 
 shorter, so that the distance between the wall of the body and the 
 intestine became less, and, as a consequence of that, the correspond- 
 ing chambers became narrower; but it may perhaps be, that this 
 difference may have arisen from an irregular and violent contrac- 
 tion, and we are therefore not in a position to form a definite con- 
 clusion from it. 
 
 The septa are formed of fibrillous connective-tissue, which is, 
 here, pretty thick, and really is a continuation of the connective- 
 tissue of the wall of the body, with a muscular arrangement 
 quite like that of Fenja mirabilis; as both sides are clad with long- 
 itudinal muscles, whilst the transversal muscles, which only occupy 
 one side, appear to be little developed, and are covered by the 
 longitudinal muscles (PL III fig. 1). 
 
 From both sides of the septa a multitude of thin connective- 
 tissue ramifications issue (PL III fig. 1 a), and on these sit the 
 muscle-fibrils (PL III fig. 1 b), causing the whole to acquire a beauti- 
 ful fruticous appearance. But as the longitudinal muscles issue from 
 the wall of the body, in order to distribute themselves on both 
 sides of the septa, they send along their insertions a collection of 
 strong muscular bundles, which form the longitudinal muscles of the 
 wall of the body and extend from the posterior extremity to the 
 under surface of the oral disc, where they distribute themselves. 
 These 12 longitudinal muscles are so broad, that when the animal 
 is dilated they may be observed through the integument. 
 
[6 
 
 D. C. Danielssen. 
 
 [No. i. 
 
 The longitudinal muscles, which pass along both sides of the 
 septa, are about uniform in breadth over the whole (PI. Ill fig. 2), 
 but towards the gullet-tube and intestinal canal they, as it were, 
 collect more together, and give off strong muscular bundles which 
 accompany the insertions of the septa on the digestive apparatus 
 (PI. II fig. 7 d, PL III fig. 1 c). Here they operate as 12 special longi- 
 tudinal muscles that assist in shortening the gullet-tube and in- 
 testinal canal. 
 
 But besides the 12 septa which divide the entire cavity of the 
 body into 12 closed longitudinal chambers, there is seen, on the 
 exterior wall of the gullet-tube and intestinal canal, between each 
 two septa, a collection of fillet-formed prominences which issue 
 from the connective-tissue of the digestive-apparatus (PL III fig. 1 d, 
 2 b), are formed by the connective-tissue, and clad with rather 
 short ciliating cylinder-cells (PL III fig. 1 e). These prominences 
 extend pretty far into the chamber; indeed, in the posterior part 
 of the chamber they extend almost to the wall of the body; they 
 are pretty firm, and sometimes divide themselves bifurcately, without 
 however losing anything of their special character (PL III fig. 1 f). 
 
 I have called attention to a similar relation in Fenja mirabilis, 
 but in that animal they are not nearly so prominent. I do not 
 know with what to compare these peculiar prominences, unless it 
 be with undeveloped, imperfect septa, such as are sometimes met 
 with in Actinidae, but it must be remembered, always issuing from 
 the wall of the body. Here, as has been shown, they issue from 
 the gullet-tube and intestinal canal, and have no other histological 
 structure than the one spoken of. It has not been possible, for 
 me, to discover muscles on these organs, which, so far as I can 
 make out, can have no other function than to divide the chambers 
 in such a manner that a far larger belt arises with which the nu- 
 tritory fluids may come in contact. No correspondent connection 
 between them and the channel of the intestine exists, as there is 
 a very broad connective-tissue layer sharply defining those parts 
 from each other. 
 
 The connective-tissue of the gullet-tube and the intestine is 
 very broad, strongly fibrillous, and rich in connective-tissue corp- 
 uscles and nutritory ducts; and upon its exterior surface, longitu- 
 dinal and transversal muscles are found. From the inner surface 
 of this connective-tissue, thick, long, prolongations issue, which 
 extend into the channels of the gullet and intestine and form the 
 large folds which are here observed (PL III fig. 1 g). These 
 
The Norw. North- Atlantic Exped. 
 
 1/ 
 
 connective-tissue beams are clad with pretty long cylinder-cells 
 carrying cilise (PI. Ill fig. I h), and between which unicellular mu- 
 cous glands are, here and there, observed; especially does the 
 posterior part of the intestine appear to be rich in such glands. 
 
 A transversal section of the posterior part of the rectum; just 
 at the point where the fine fissures previously mentioned are found, 
 upon the exterior surface; shows that those fissures lead direct 
 into the intestine. In this situation the intestine is much dilated, 
 and from its inner surface 12 canals bulge out; these are oblong, 
 penetrate through the connective-tissue — which is, here, not very 
 broad — and open out exactly in the interval between 2 septa, 
 where the fissures named are found (PL II fig. 11 c). These canals 
 are clad with epithelium, consisting of ciliating cylinder-cells (PI. 
 II fig. 1 1 d), like that which clothes the inner wall of the intestine, 
 and in it there are seen, here and there, a few oblong, quite clear 
 and empty cells, which are, presumably, mucous glands (PI. II fig. 
 1 1 e). Here there appears to be almost a kind of cloacum into 
 which the fissures open. In the transversal section illustrated, 4 
 such canals are seen, but there are really 12, which may be seen 
 on comparison of several closely continuous sections, by which the 
 true number is brought out. Here, therefore, a direct communi- 
 cation between the chambers and the intestine is found; which is 
 not the case in Fenja mirabilis, where the, presumably, genital fis- 
 sures found in the bottom of the chambers, open around and out- 
 side the rectum between the integumental papillae or folds de- 
 scribed, and thus communicate direct with the external medium (the 
 sea-water). But both these descriptions of fissures certainly perform 
 the same function viz, to lead the offspring out of the body. 
 
 All the 12 septa carry mesenterial filaments and reproductive 
 organs (PL II fig. 7). They first issue from the anterior part of 
 the gullet-tube, exactly under the oral aperture, and are secured 
 to the connective tissue membrane that forms the septum, and 
 retreat, sinuously, backwards to about the middle of the in- 
 testine. 
 
 The ovaries are situated outside the mesenterial filaments, 
 farther from the gullet tube and the intestine, but in front issue at 
 the gullet-tube under the oral disc, and extend backwards almost 
 right up to the genital fissures. In a few septa, however, they were 
 not so long, but extended only a little way behind the anterior 
 half-part of the intestine; but it may be, that these short ovaries 
 are not fully developed. 
 
 2 
 
[8 
 
 [No. i. 
 
 They are attached to the septal walls by an extremely loose, 
 very delicate connective-tissue, that like a tape-like membrane accom- 
 panies them (PI. II fig. 9 a). From this membrane, pedunculated, 
 navel-shaped capsules issue, one on each side (PI. II fig. 7 f, 9 b); 
 in each of these capsules an ovum is developed (PL II fig. 9 c). 
 
 We see that the ovaries, here, are different from those found 
 in Fenja mirabilis, where they do not differ materially from the 
 ovarian character of Actinidae in general; whilst in JEgir frigid its 
 they greatly approach the form which is general in Alcyonidae. 
 
 The testicles lie still farther from the gullet-tube and intestine, 
 and have their origin a little way behind the oral disc, behind 
 both the ovaries and mesenterial filaments. They are formed in 
 the same manner as in Actinidae usually, and twine backwards for 
 the same length as the ovaries (PI. II fig. 10). The follicles of the 
 testicles are pretty large, and contain round cells with particularly 
 large nuclei; the spermatozoa develope themselves in those cells. 
 In the specimen examined the spermatozoa are but slightly devel- 
 oped, and show as extremely small round shining molecules. 
 
 Habitat. 
 
 Station No. 124. A couple of specimens, of which one is much 
 injured by the dredge. 
 » No. 200. Several specimens, but all of them more or less 
 injured, inasmuch that a large part of the body-integument is 
 torn away, so that only the oral disc, tentacles, also the 
 gullet-tube and intestine with attached septa, are serviceable 
 for investigations. It is possible that the animal bores itself 
 with its posterior extremity into the sand, and that the 
 dredge, therefore, as it dragged it along, tore the integu- 
 mental covering in pieces. 
 
 t 
 
 Specific Characteristics. 
 
 The body cylindrical; 30 m. m. in length, 8 — 10 m. m. in 
 breadth in the anterior extremity, and 4-5m.n1. in breadth in the 
 posterior extremity, which is furnished with a round anus. The 
 exterior surface of the body has a thin, mucous, vaginal covering; 
 also 12 ribs, between which depressed longitudinal belts in which 
 scattered, extremely small, suckers appear. The anterior part bare. 
 The oral disc broader than the anterior margin of the body, folded, 
 
The Norw. North -Atlantic Exped. 
 
 19 
 
 and a little depressed towards the oblong oral aperture. 12 rather 
 short, thick, retractile tentacles, situated in a series. 
 
 The colour: — The sheath has a deep beautiful chestnut- 
 brown colour, having a violet play. The integument of the body 
 salmon-red. The tentacles intense crimson-red; the oral disc some- 
 what paler in colour. 
 
 In respect of the systematic position of these remarkable ani- 
 mals, I must confess that I have been in great dubiety. One thing 
 may be considered as certain, and that is, that they belong to the 
 great animal-group of »Radiata«. There is nothing that points to 
 a bilateral symmetry, not even a tendency to approach it is appar- 
 ent in the developed animals, although the embryons, however, pre- 
 sent such an indication. 
 
 There were collected during the expedition, not so very few 
 specimens of both genera, but the greater number were more or 
 less injured by the dredge, so that I only obtained a couple of 
 live specimens for my investigations. It was nearly 24 hours after 
 the animals were placed in the glass vessels, before they began to 
 show animation, by extending the tentacles. The ship, it is true, 
 rolled a good deal, so that it was not altogether quiescent in the 
 glass jars, but after a couple of days and nights Fenja mirabilis 
 appeared to be in full vigour, and was then drawn and observed. 
 Upon this observation, I arrived at the preliminary conclusion that 
 I had to do with an Actinida, and that is was probably a Halcampa, 
 for which reason I entered it as such, temporarily, in my Note- 
 Book. The case was however a little different with JEgir frigidus; 
 it was more sluggish in its movements, and first extended its tentacles 
 after a longer interval, but altogether it did not appear to be at all 
 comfortable, as it generally kept itself pretty much contracted; my 
 observations, however, led in the distinct direction that, here, also, 
 I had to do with an Actinida, that ought most properly to be as- 
 signed to the Cerianthidae, and as such, therefore, it was entered 
 in my Note-Book. The specimens examined during life were care- 
 fully preserved in alcohol, and it is therefore them that have prin- 
 cipally served for my subsequent, more detailed, investigations. 
 From these it results that we have, here, very remarkable transition 
 forms to do with, that cannot, without difficulty, be assigned to 
 the present existent established animal divisions. 
 
20 
 
 D. C. Danielssen. 
 
 [No. i. 
 
 The integument with its epithelium, nematocysts, mucous glands, 
 and connective- tissue; the tentacular form, septal formation, repro- 
 ductive organs and nervous system, are all in perfect harmony with 
 the Coelenterata type; but the feature which is established as the 
 chief characteristic of that type viz. the gastrovascular cavity, is 
 awanting, or is, here, transformed into a real body-cavity (Coelome); 
 whilst at same time there is a fully developed intestinal canal with 
 its origin at the mouth, and terminating in an anus, which in 
 Fenja mirabilis, does not directly communicate with the body-cavity, 
 which is divided by 12 perfect septa into 12 longitudinal chambers. 
 
 In the genus Mgir there are, at the extremity of the rectum 
 a few millimetres in front of the anus, 12 minute, scarcely a milli- 
 metre long, fissures by which the chambers of the body-cavity are 
 placed in direct communication with the intestinal canal. Here 
 therefore, we have a relation which, also, in respect of the digestive 
 apparatus approaches somewhat to that of the Coelenterata, especially 
 to that of the Ctenophora that, as is well known, has a long gullet- 
 tube extending through almost the whole length of the body, and 
 opening into the lateral gastrovascular space by two narrow lateral 
 fissures. But what, however, marks an important difference, is the 
 circumstance that, in /Egir, there is a perfectly developed intestine 
 which opens into a real anus independent of the body-cavity; whilst 
 in Ctenophora the gullet-tube opens into the gastrovascular space. 
 The intestinal apparatus of the genus Fenja is, on the other hand, 
 quite shut off from the body-cavity and therefore distinguishes 
 itself more from the Coelenterata than yEgir does. 
 
 If we make the Coelome the decisive feature, it becomes then evident 
 that my two species must be removed from the ranks of the Coel- 
 enterata; but where they should then be placed, I can really not 
 determine. It may, however, be the case, that too much stress has 
 been laid on the so-called gastrovascular apparatus, as a systematic 
 feature, in naming the whole af the animal group that Cuvier called 
 Zoophytes, Coelenterata. What is called gullet-tube in Actinidae is 
 possibly a rudimentary intestinal formation, and those at the sides 
 of the adjoining chambers may perhaps be considered as a rudiment- 
 ary formation of the coelome. This is still more distinct in the 
 Ctenophora, where the gullet-tube not only has the form of an 
 intestine, but also the function of a real digestive canal, even though 
 anus is awanting, and is placed in direct communication with the 
 gastrovascular cavity. In any case there is, here, in reality, no 
 great distance from a complete separation between the intestine 
 
1887.] The Norw. North-Atlantic Exped. 21 
 
 and the body-cavity. Probably, even in the group of the Actinidae, 
 it may be possible to show a different development of gullet-tube, 
 and in connection with it a more or less distinct separation of the 
 so-called gastrovascular cavity; leading the relation in the genera 
 JEgir and Fenja to be regarded as the final stage of a process of 
 development already begun in other Actinidae. Butcertain knowledge 
 in respect of those relations will scarcely be obtained, except by a 
 logical septem of investigation of embryons; as then it will be seen 
 whether they develope themselves as genuine Coelenterata, or whether 
 they possibly show themselves to belong to either Pseudocoelia or 
 Enterocoelia. In the meantime I am satisfied with an assignment 
 of them to the great division of Actinida, but have, however, 
 found it necessary to form a new family (tribus) for them. 
 
22 
 
 D. C. Danielssen. 
 
 [No. i. 
 
 Explanation of the Plates. 
 
 Plate I. 
 
 Fig. i. Fenja mirabilis, natural size. 
 
 s 2. Fenja mirabilis, dissected longitudinally, and a little mag- 
 nified, a. Longitudinal muscles, b. Mesenterial filaments, 
 c. Ovaries, d. Tentacles, e. Oesophagus, f. Intestine, 
 g. Rectum, h. Anus. 
 
 » 3. The same. Both the integument and the intestinal canal 
 dissected longitudinally, a. Inner surface of the gullet-tube 
 with its longitudinal folds, b. Inner surface of the intestine 
 with its folds. c. Inner surface of the rectum with its 
 folds. 
 
 » 4. Posterior extremity of the animal: magnified, a. Anus, 
 b. Papillae around the anus. c. Folds on the rectum. 
 
 » 5. A portion of the integument of the same viewed from the 
 inner surface; magnified, a. Longitudinal muscle with in- 
 sertion of the septum, b. Transversal muscles, c. Trans- 
 versal muscles which pass under the longitudinal muscle, 
 towards the septum. 
 
 » 6. Transverse section of the integument of the same: magni- 
 fied, a. Ectoderm. b. Connective-tissue. c. Circular 
 muscles. 
 
 » 7. Transverse section of the integument and intestinal canal 
 of the same; magnified, a. The mesial portion of the 
 septum; the longitudinal muscles are torn away. b. The 
 chambers between the septa, c. Longitudinal muscles on 
 the body-wall. d. Longitudinal muscles on both sides of 
 the septa, e. Fillet-formed prominence on the outer wall 
 of the intestinal canal, f. Connective-tissue prolongations 
 from the inner wall of the intestinal canal, which form the 
 folds on same. g. Epithelium of the same. 
 
23 
 
 Fig. 8. A portion of the connective-tissue membrane which con- 
 nects the reproductive organs to the septum; magnified, 
 a. Connective-tissue membrane, b. Ovaries, c. Testicles. 
 » 9. Connective-tissue membrane with the testicles: magnified. 
 
 a. Connective-tissue. b. Cells on the inner wall of the 
 testicular tubes (spermatoblasts). c. Similar cells filled 
 with undeveloped spermatozoa, d. Loosened undeveloped 
 spermatozoa, e. More perfectly developed spermatozoa. 
 
 » 10. Connective-tissue membrane with ovaries: magnified, a. 
 
 Connective-tissue, b. Ova. 
 » 11. Transverse section of integument and intestine of the 
 
 posterior part: magnified, a. The mesial part of a septum. 
 
 b. Fillet-formed connective-tissue prolongations on the outer 
 wall of the rectum. Attached ova are seen on the septa. 
 
 » 12. Oral disc with tentacles; superior aspect, magnified. 
 
 » 13. Transverse section of the bottom of a chamber, with a 
 
 portion of the rectum, a. The fissure at the bottom of 
 
 the chamber, b. Rectum. 
 » 14. A portion of the outer surface of the integument, on 
 
 which suckers are seen, magnified. 
 
 Plate II. 
 
 » 1. JEgir frigidus, natural size. 
 
 » 2. Transverse section of the body integument of Fenja mi- 
 rabilis, magnified, a. Cylinder-epithelium (Ectoderm), b. 
 Unicellular mucous glands, c. Nematocysts. 
 
 » 3. Transverse section of the superior portion of the gullet- 
 tube, close to the oral disc of Fenja mirabilis; macerated 
 preparation, magnified, a. Nerve-reticulation, b. Epithe- 
 lium, c. Muscles, d. Ganglial cells. The epithelium is 
 torn a considerable distance away from the muscular layer. 
 
 » 4. Nervous ganglia, and swollen nervous threads from the 
 inferior portion of the oral disc and the adjoining portion 
 of the body integument of Fenja mirabilis, magnified, 
 a. Nervous ganglia, b. Swollen nervous threads. 
 
 » 5. JEgir frigidus: magnified, a. Protuberant ribs. b. Longi- 
 tudinal areas between the suckers, c. The exposed part 
 of the body. d. An excrementory plug passing through 
 the anus. 
 
2 4 
 
 D. C. Danielssen. 
 
 [No. i. 
 
 Fig. 6. The digestive apparatus, dissected longitudinally: magni- 
 fied, a. The oesophageal folds, b. The intestinal folds, 
 c. The folds of the rectum. 
 
 7. Gullet- tube, intestine, oral disc, and tentacles: magnified, 
 a. The gullet-tube. b. The intestine, c. Rectum, d. Septal 
 insertion, e. Fissures of the rectum, f. Ovaries. 
 
 8. Transverse section of the integument of the body. a. Ec- 
 todermal cylinder-cells, b. Mucous glands, c. Nemato- 
 cysts. d. Connective-tissue, e. Circular muscles, f. Lon- 
 gitudinal and transversal muscles, g. Endothelium. 
 
 » 9. Portion of an ovary detached from the septum: magni- 
 fied, a. Connective-tissue, b. Pedunculated ovarian cap- 
 sule, c. Ovum. 
 
 » 10. Portion of a testicle, magnified. 
 
 Plate III. 
 
 » 1. Transverse section of integument and intestine of JEgir 
 frigidus, magnified, a. Connective-tissue prolongations is- 
 suing from the septum, b. Longitudinal muscles attached 
 to those prolongations, c. Longitudinal muscles on both 
 sides of the septum, forming tufts, d. Connective- tissue 
 prolongation issuing from the outer wall of the intestine, 
 e. Epithelium of the same. f. An epithelial connective- 
 tissue prolongation, divided bifurcately. g. Connective- 
 tissue prolongation issuing from the inner wall of the in- 
 testine, forming an intestinal fold. h. Epithelial covering 
 of the same. 
 
 » 2. Transverse section of the posterior part of the body of 
 Mgir frigidus; showing the integument, septa, and in- 
 testine, in whose cavity excrementa are seen: magnified, 
 a. A chamber, b. The fillet-formed connective-tissue pro- 
 longations from the outer wall of the intestine. 
 
Serpens Museum. 
 
 D. C i Botmelssen. 
 
HButker »?<- ii.oAt. '.ah. *" 
 
 Fenja mirabilif. Fio. %.3A. £gir 
 
H. 
 
 To nye Cornularier fra den norske kyst. 
 
 (Med 2 tavler.) 
 
 Ved 
 
 James A. Grieg. 
 
Rhizoxenia alba n. sp. 
 
 (Tab. I fig. I—34-) 
 
 Stammen eller stolonen, der paa de undersogte exemplarer var 
 faestet til roret af Onuphis conchylega M. Sars, er naesten snehvidt, 
 tiaandformet, membranost, krybende i storre eller mindre slyng- 
 ninger, kun sjeldent danner den en ret linie. Hist og her udvider 
 den tynde krusteagtige hovedstamme sig til en tynd plade, hvor- 
 paa der hyppigt sidder en liden cylinderformet polypcelle, denne 
 mangier dog lige ofte, muligens er den dog paa saadanne steder 
 kun degenereret, idetmindste kunde der paa et exemplar sees nogle 
 uregelmsessigheder, der lignede rudimenter af en polyp. Polyperne 
 sidder ikke udelukkende paa disse pladeformige udvidelser, man 
 finder dem ofte selv paa de smaleste partier af stolonen. Med 
 visse mellemrum udgaar der fra stolonen sidegrene, der ssetter den 
 i forbindelse med naerliggende stammer; sidegrenene danner som 
 regel en ret vinkel med hovedstammen, de udgaar enkeltvis og 
 som oftest fra partier af stammen, hvor der ikke findes polyper. 
 Denne Rhizoxenia adskiller sig saaledes meget skarpt fra den ene- 
 ste tidligere kjendte nordiske art, Rhizoxenia nliformis M. Sars, 1 ) 
 hvis sidegrene altid udgaar i en mere eller mindre spids vinkel fra 
 en polypcelle, kun i et eneste tilfaelde fandt Sars, at sidegrenen ud- 
 gik fra stolonen. 2 ) Stolonens bredde varierer mellem 1 — 3 mm., 
 
 J ) Fauna litoralis II pag. 65. Tab. X fig. 13 — 17. 
 
 2 ) Den af M. Sars i Krist. Vidensk. Selsk. Forhandl. f. i860 (p. 141) kortelig 
 beskrevne Rhizoxenia arctica bor henfores til slcegten Clavularia paa grund af de 
 spindelformede spikier og de store, furede polyper (cfr. Studer Monatsber. d. Akad. d. 
 Wiss. Berlin 1878 p. 632). Sandsynligvis er Sars's Rhizoxenia identisk med Cla- 
 vularia arctica Dan. & Kor., med hvem den har spikier faelles. Clavularia arctica har 
 nemlig foruden en membranes basaldel, som paa det af Danielssen og Koren be- 
 skrevne exemplar (»Nye Alcyonider« etc. p. 12, tab. Ill fig. 25 — 35), ogsaa sto- 
 loner, dette svarer ganske til Sars's beskrivelse: »Basis communis repens, recta aut 
 tortuosa, linearis, tenuissima, plana, . . .« At domrae efter et ret rigt materiale, 
 prof. G. O. Sars indsamlede ved Vardo, synes stoloner at vcere det almindeligste 
 hos Clavularia arctica. 
 
 I* 
 
4 
 
 James A. Grieg. 
 
 [No. 2.. 
 
 den almindeligste bredde er 1.7 mm.; afstanden mellem polyperne 
 er 2 — 8 mm. Coenosarket, der er daekket af et polyedrisk epithel 
 (ektodermet) er taet pakket med spikier, de almindeligste former er 
 staerkt knudrede spindler v o.i44 mm. 1., 0.049 mm - br.) (lab. I fig. 3),. 
 disse spindler har ofte en baandformig indsnoring paa midten 
 (0.076 mm. 1., 0.040 mm. br., 0.014 mm. br. paa midten) (fig. 4);. 
 0.072 mm. 1., 0,025 mm. br., 0.014 mm. br. paa midten (fig. 5); 
 desuden findes meget ofte en mellemform mellem dobbeltkuglen og 
 spindlen .0.047 mm. 1., 0,025 mm. br., 0.011 mm. br. paa midten) 
 (fig. 6). Sjeldnere er kollen ,0.104 mm. 1., 0.047 mm. br.) (fig. io) y 
 hrlinger (0.058— 0.06 1 mm. 1., 0.040-0.058 mm. br., 0,014—0.021 
 mm. br. paa midten) (fig. 7, 8), kors (0.097 mm. 1.. 0.076 mm. br.) 
 (fig. 9), samt nogle eiendommelige buketlignende staerkt vortede og~ 
 knudrede spikier (0.061 mm. 1., 0.047 mm - br.) (fig. 11). 
 
 Coenosarket bestaar af et hyalint bindevaev, hvori der findes 
 bindevsevsceller. Ofte ligger der langs spiklerne nogle smale celler 
 med kjerne, der meget ligner de celler, Koch fandt hos Clavularia 
 prolifera Koch, det ligger derfor naer at antage, at ogsaa disse 
 celler er »die Erzeuger der Spicula« 1 ); lignende celler kunde ogsaa 
 iagttages i polypen og cellen. 
 
 Stolonen er saa rigt forsynet med ernaeringskanaler, at den 
 paa tvaersnit ligner et taet fint netvaerk. Ernaeringskanalerne saetter 
 polyperne i forbindelse med hinanden, men de staar desuden ogsaa 
 indbyrdes i forbindelse; som oftest finder man en eller to storre 
 kanaler. hvorom de mindre har leiret sig. Kanalerne er bedaekket 
 af et 0.004 — 0.007 mm - beit cylinderformet endothel. 
 
 Cellen er stiv, glat, cylinderformet, rigt forsynet med spikier, 
 den er bedaekket med et encellet lag epithelceller. Hr. overlaege 
 dr. D. C. Danielssen, der som medlem af Atlanterhavsexpeditionen 
 havde anledning til at studere polypen levende, meddelte mig vel- 
 villigst, at ^cellens rand havde 8 lancetformede papiller, som kun 
 kunde sees under lupen og naar polypen var udstrakt.« Paa spiri- 
 tusexemplarer viser celleranden sig derimod helrandet, det var mig 
 ikke muligt selv ved staerkere forstorrelser at paavise de lancetfor- 
 mede papiller; da imidlertid alle de polyper, jeg havde til dispo- 
 sition, var staerkt sammentrukne, maa grunden til, at papillerne 
 ikke kunde sees, muligens seges her; at faa polypen udtrukken ved 
 hjaelp af svag maceration, mislykkedes ganske. Cellen er 2 mm. 
 
 J ) Koch: Anatomie der Clavularia prolifera n. sp. Morph. Jahrbuch vol. VII 
 467 tab. XXII u. XXIII. 
 
j88 7 .] 
 
 To nye Cornularier. 
 
 hoi, 1.7 mm. bred ved basis, omtrent lige bred for oven og neden, 
 farven er hvidgul. 
 
 Cellen er som sagt meget rig paa spikier, som ligner meget 
 stolonens, ogsaa her er spindlen den almindeligste form (0.108 — 
 •0.158 mm. L, 0.036—0.054 mm. br.) (fig. 19, 20, 2i\ hyppig er 
 ■ogsaa spikier med en baandformig indsnevring paa midten (0.054 
 mm. 1., 0025 mm. br., 0.0 11 mm. br. paa midten) (fig. 22), (0.040 
 ■mm. 1., 0.01S mm. br., 0.01 1 mm. br. paa midten) (fig. 23). Sjeld- 
 nere er kors (0.054 mm. 1., o 047 mm. br.) (fig, 24) og enkle stjer- 
 -ner (0.032 mm. 1., 0032 mm. br) (fig. 25). 
 
 Polypen er langstrakt, cylinderformet, glat, omtrent af cellens 
 hoide og naesten vandklar. Polypen er med undtagelse af septa, 
 som ganske mangier kalk, vel besat med spikier, der adskiller sig gan- 
 ske fra stolonens og polypcellens spikier. I polypens bagkrop, 
 naermest cellen, danner spiklerne et bredt baand med tvaersliggende 
 spikier. I forkroppen folger spiklerne derimod polypens lsengde- 
 retning, i nserheden af tentaklernes basaldel boier de lidt efter lidt 
 af fra laengderetningen for efterhaanden at blive tversliggende igjen, 
 og gaar som saadanne helt ud i tentaklernes og pinnulernes spidse. 
 De almindeligste spikier i polypen og tentaklerne er lange spidse, 
 <ofte noget boiede spindler (0.122—0.252 mm. L, 0.018—0.028 mm. 
 br.) (fig. 26, 27, 28), samt nogle tykke i begge ender afskaarne 
 spikier (0.088— o. 119 mm. 1., 0.036—0.047 mm. br.) (fig, 29, 30), 
 der ofte kan have en naesten kvadratisk form (0.043 mm - !■» 0.036 
 mm. br.) (fig. 31)^ sjelden er kors (0.083 mm - l«i 0.072 mm. br.) 
 (fig. 34), koller og klubber (0.097—0.126 mm. I., o 032— 0.043 mm. 
 br.) (fig. 32, 33) samt stjerneformede spikier (0.043 mm - l-i 0.036 
 mm. br.) (fig. 12).. 
 
 Tentaklerne har omtrent polypens laengde, de erslanke. spidse 
 «og forsynede med pinnuler, farven er vandklar. Naar polypen er 
 indtrukket i baegeret, cellen, sees en 8-straalet stjerne, der dannes 
 af polypen og de 8 indtrukne tentakler. 
 
 Munden er en tvaerspalte, som omgives af to forholdsvis tykke 
 laeber. Svaelget er paa den ydre side forsynet med 8 rader tvers- 
 liggende spikier (Tab. I fig. 13), 4 rader paa hver side. Spiklerne 
 •er alle spindler (0.083 — 0.15 1 mm. 1., 0.022—0.036 mm br.) (fig. 14, 
 15, 16). Svaelgets indre flade er forsynet med 8 laengdefolder (fig. 17), 
 der er bedaekket med et 0.009—0.014 mm. hoit cylinderformet epi- 
 1:hel (fig. 18 ep.). hist og her sees imeliem disse cylinderceller nogle 
 tykkere celler, slimceller (fig. 18 c), der adskiller sig fra cylinder- 
 ^cellerne ved et klarere celleindhold, upaatvivlelig er de identiske 
 
6 
 
 James A. Grieg. 
 
 [No. 2„ 
 
 med cie af Danielssen i hans sidste arbeide over alcyonarierne be- 
 skrevne kolbeformige celler, slimceller eller kjertler. 
 
 Paa svaelgfiadens ventrale side vil man ved svagere forstor- 
 reiser se en svag indsaenkning (fig. 17 f.), ved staerkere forstorrelser 
 ser man, at denne indsaenkning, svaelgfuren, eller » svaelggruben « er 
 daekket af nogle lange eiendommelige celler, »piskceller«, der er 
 forsynede med lange cilier (fig. 18 p.). Piskecellerne er forsynede 
 med en liden aflang kjerne, celleindholdet er klart, laengden er 
 omtrent den dobbelte af svaelgets almindelige celler. Den isolerede 
 celie viser sig som en lang, meget smai cylinder, der er forsynet 
 med et langt ciliehaar (cfr. Danielssen 1 ) Tab. I, fig. 27 — 29). Svaelg- 
 gruren er ganske grimd, den ovre del er noget smalere end den ne- 
 dre, furen findes kun i svaelgets nederste halvdel. Svaelgets overste 
 parti naermest mundaabningen er derimod bedaekket med almin- 
 delige ektodermceller. 
 
 Svaelggruben er oftere iagttaget hos colenteraterne, den omtales 
 for forste gang i Gosses arbeide over aktinierne under navnet »go- 
 nidial grooves«, 2 ) af senere forskere skal kun naevnes S. Hickson, 3 )' 
 der forst paaviste svaelggruben, som han kaldte »siphonoplyphe«, hos 
 alcyonarierne. Bortseet fra svaelggrubens store fysiologiske betyd- 
 ning for dyret, har den liden interesse, da den varierer meget lidet 
 i form og bygning hos de forskjellige slaegter og arter. Svaelgets 
 muskelfibre synes udelukkende at vaere laengdefibre, der ligger mellem 
 entodermcellerne og bindevaevet (fig. 18 m). 
 
 Polypkroppen er bedaekket med et epithel, hvis celler ligner 
 meget cellens og stolonens, dog synes de at vaere noget hoiere og 
 smalere — epithelet var imidlertid saa slet konserveret, at det ikke 
 var muligt at undersoge dets celler noiere. Indenfor epithelet lig- 
 ger det hyaline bindevaev (mesodermet) med spikier og talrige fine 
 ernaeringskanaler. Polypkroppens indre flade er bedaekket med et 
 0.007 — 0.010 mm. hoit encellet lag cylinderceller, entodermet (fig. 
 18 en.), der ogsaa bedaekker de 8 septa; entodermcellerne er i for- 
 hold til sin hoide forholdsvis brede. Imellem entodermcellerne og 
 det hyaline bindevaev ligger muskellaget, der bestaar af laengdefibre 
 og tvaerfibre, som er anordnede paa saedvanlig maade (cfr. Kolliker). 
 
 *) Danielssen : Alcyonida. Norske Nordliavs Exp. Zool. XVII. 
 
 2 ) H. Gosse : Actinologia Britannica. A History of the British Sea Anemones- 
 and Corals. 
 
 3 ) Hickson: On the ciliated groove in the stomodaeum of the Alcyonarians, iru 
 Phil. Trans. R. Soc. London, vol. 174, s. 693. 
 
To nye Cornularier. 
 
 7 
 
 — Skjont Ehrenbergs Rhizoxenia ! ) skal have stive polyper, der ikke 
 er retraktile, bor dog denne art henfores til siaegten Rhizoxenia og 
 det saa meget mere, da baade Rhizoxenia rosea Phil, og Rh. fili- 
 formis M. Sars af alle forskere henregnes til denne slaegt, uagtet de 
 har retraktile polyper (cfr. Sars 2 ). Rigtignok synes mange at have 
 vaeret uopmaerksom herpaa, saaledes M. Edwards 3 ), naar han i sin dia- 
 gnose over siaegten Rhizoxenia siger, at polyperne er »non retractiles«, 
 men desuagtet henforer Sars's art til denne slsegt; dette er saa 
 meget maerkeligere, da M. Edwards synes at have kjendt Sars's 
 arbeide og saaledes maa have seet, at Sars paa det bestemteste 
 siger, at polyperne er retraktile. 
 
 Findested. Norske nordhavsexpedition station 251, 68° 6' 
 N. Br. 9 0 44' 0. L. fra Greenwich, 634 favne (1 159 m.), temperatur 
 -r- 1. 3° C, gulbrunt ler iblandt et storre antal rullesten. 
 
 Artskarakter. 
 
 Stolonen er faestet til submarine gjenstande, naesten snehvid, 
 baandformig, membranes, krybende. Den udsender sidegrene, der 
 danner en ret vinkel med hovedstammen og saetter denne i for- 
 bindelse med nserliggende stammer. Hist og her dannes pladeagtige 
 udvidelser. 
 
 Cellen er stiv, glat og cylinderformet, ca. 2 mm. hoi, omtrent 
 lige bred foroven og forneden, farven hvidgul. Cellens rand har 8 
 lancetformede papiller, der dog kun er synlig paa levende exem- 
 plarer. 
 
 Polypen er langstrakt, cylinderformet, glat, omtrent af cellens 
 hoide, naesten vandklar. Septa og gastralfillamenter uden kalk. I 
 svaelget 8 rader tvaersliggende spindler, 4 rader paa hver side. 
 Svaelget er furet efter laengden. Tentaklerne slanke, spidse, fofsy- 
 nede med pinnuler, vandklare. 
 
 Stolon, celle og polyp taet pakket med spikier. I polypens 
 bagkrop ligger spiklerne paatvers, i forkroppen paalangs, i tentak- 
 lerne paatvers. Spiklerne gaar helt ud i pinnulernes spidse. 
 
 1 ) Ehrenberg: Die Korallthiere des rothen Meeres s. 55. 
 
 2 ) M. Sars: Middelhavets littoral fauna, Nyt Magazin f. Naturv. vol. IX p. 1 14. 
 
 Fauna littoralis vol. II p. 65. 
 
 3 ) M. Edwards: Histoire naturelle des coralliaires I p. 107. 
 
8 
 
 James A. Grieg. 
 
 [No. 2. 
 
 Sympodium margaritaceum n. sp. 
 
 Tab. I, fig. 35—43- Tab. II. 
 
 Basaldelen er baandformet, tint kornet, 0014 — 0.025 mm. tyk, 
 ved polypceliernes basis er tykkeisen endog 0.035 mm. Farven er 
 havannabrun hos friske levende polyper, hos spiritusexemplarer er 
 den lys gulbrun. Basaldelen er faestet til skjael og andre faste 
 submarine gjenstande, den er stserkt bugtet og snoet med sidegrene 
 og pladeformige udvidninger, hvorpaa der sidder indtii 5 polyper. 
 Som regel sidder polyperne enkeltvis, dog traefTes de ofte parvis 
 selv paa de smaleste partier. Polyperne eller rettere polypceilerne 
 viser sig som smaa lidt fremspringende vorter, hvis indbyrdes af- 
 stand varierer mellem 1 — 2 mm. Basaldelen er 1.5 — 3 mm. bred. 
 
 Basaldelen er tset pakket med spikier, som alle er vel forsy- 
 nede med knudrede og tapformige udvaexter og vedhseng. Almin- 
 deligst er kors (0.101 — 0.104 mm. 1., 0.061 mm. br.) (fig. 35, 36), 
 og spindler (0.144 — 0.194 mm. 1., 0.040 — 0.065 mm. br.) (fig. 37, 
 38), spindlerne antager ofte former, der nsermer sig meget til dob- 
 beltstjernen, idet de har en baandformig indsnevring paa midten, 
 (0.094 — 0.169 mm. 1., 0040—0.059 mm. br., 0.018 — 0.032 mm. br, 
 paa midten) (fig. 39, 40); endvidere findes klubber (0.158 mm. L, 
 0.068 mm. br.) (fig. 41), dobbeltstjerner (0.050 mm. 1., 0.032 mm. 
 br., 0.0 1 1 mm. br. paa midten) (fig. 42) og dobbeltkugler (0.090 
 mm. 1., 0.058 mm. br., 0.032 mm. br. paa midten) (fig. 43). Et 
 0.011 — 0.014 mm. hoit polyedrisk epithel bedsekker basaldelen. 
 Indenfor dette epithel ligger det hyaline bindevaev med spikier og 
 ernseringskanaler, som regel er der 4 — 5 hovedkanaler (fig. 54) 
 samt talrige mindre; disse kanalers vsegge er bedaekket af et 0.007 
 — 0.01 1 mm. hoit encellet endothel, hvis celler er ganske smale og 
 forsynede med en rund kjerne. 
 
 Polypcellen er fast, yderst fint kornet, af samme havannabrune 
 farve som basaldelen, omtrent 2 mm. hoi og 1.2 mm. bred ved 
 basis. Polypcellen er ikke retraktil, derimod er polypen sandsyn- 
 ligvis » capable of involving the summits of the verrucae«; overlasge 
 Danielssen iagttog nemlig, at de 8 ribber, hvormed polypcellen er 
 forsynet, traadte skarpest frem, naar polypen var ganske indtrukken, 
 dette, der ganske svarer til, hvad Verrill 1 ) fandt hos slaegten Calli- 
 
 *) Verrill: Notes on Radiata in the Museum of Yale CoMege. Trans. Con- 
 necticut Acad., vol. I p. 455. 
 
1887.] 
 
 To nye Cornularier. 
 
 9 
 
 podium, kan alene forklares derved, at celleranden ruller sig sam- 
 
 -men ved polypens contraktion og derved frembringer en sterre 
 spsending. Cellen er lav, bred, svagt konisk. 
 
 Ligesom basaldelen er cellen vel forsynet med spikier. De 
 spikelformer, som her optrseder, er firlinger (0.054 mm. L, 0.054 
 mm. br.) (fig. 55), koller (0.173 mm. I., 0.061 mm. br.) (fig. 56), 
 dobbelt stjerner (0.047 mm - 0.029 mm. br., 0.0 n mm. br. paa 
 midten) (fig. 57), korte butte stavformige spindler (0.086 mm. 1, 
 0.029 mm. br.) (fig. 58), spindler (0.061 — 0.128 mm. L, 0.010—0.068 
 mm. br.) (fig. 59, 60), samt nogle brede pladeformige spindler 
 (0.079 mm. 1., 0.047 mm - br., 0.029 mm. br. paa midten) (fig. 61). 
 
 Polypkroppen er fin bleg rosenrod paa levende individer, hvid 
 paa spiritusexemplarer, den er cylindrisk, af omtrent samme Isengde 
 
 . som cellen og forsynet med 8 korte tykke tentakler. Polypens 
 bagkrop er glat, dens forkrop derimod forsynet med 8 grunde 
 Isengdefurer (fig. 46). De korte tykke tentakler har en blegere 
 
 vfarve end polypkroppen, de er forsynet med 4 — 8 korte pinnuler 
 paa hver side; naar der kun er 4 par pinnuler. findes de kun paa 
 tentaklens overste halvdel; er der 8 par pinnuler, bedsekker de 
 ganske tentaklens sideraender helt til basis (fig. 47). Tentaklernes 
 aborale flade og polypkroppen har perlemorglands. 
 
 Baade polypkrop og tentakler har spikier, pinnulerne mangier 
 dog ganske kalk. Spiklerne ligger paalangs i polypkroppen (fig. 
 46), i tentaklerne, hvor de gaar helt ud til spidsen, ligger de paa- 
 tvsers (fig. 46 og 47), overgangen mellem de paalangsliggende spikier 
 i polypkroppen og tentaklernes paatvaersliggende sker lidt efter 
 lidt. I polypkroppen er lange ofte noget boiede stavformige spindler, 
 de almindeligste spikier (0.162 — 0.194 mm. 1., 0.025 — 0.036 mm. 
 br.) (fig. 62, 63, 64). Som oftest er disse spindler afskaarne i begge 
 ender. Desuden forekommer kolier (0.094 — 0.097 mm. 1., 0.029 — 
 0.032 mm. br.) (fig. 65, 66). I tentaklerne ligger spiklerne saavel 
 paa den orale som den aborale flade. De almindeligste spikier i 
 tentaklerne er stavformige spindler, der ligesom polypkroppens 
 spindler som oftest er stumpt afskaarne i begge ender (0.079 
 —0.1 12 mm. L, 0.022 — 0.029 mm. br.) (fig. 67, 68, 69), undertiden 
 kan spindlens ene ende vaere gaffelformet forgrenet (0.086 mm. I., 
 0.032 mm. br.) (fig. 70); af andre spikelformer kan nsevnes spidse 
 spindler med pladeformig udvidning paa midten (0.072 mm. 1., 0.022 
 mm. br.) (fig. 72). paa enkelte spikier gaar der storre eller mindre 
 
 : sidegrene fra de pladeformige udvidninger (0.101 mm. 1., 0.036 mm. 
 
 ,br.) (fig. 73). Disse tre sidste former sees kun i tentaklerne, men selv 
 
It) 
 
 James A. Grieg. 
 
 [No. 2. 
 
 her er de meget sjeldne. I tentaklerne er kollen (0.061 mm. 1., 
 0.014 mm. br.) (fig. 71), ogsaa meget sjelden. Poiypkroppens og 
 tentaklernes spikier adskiller sig fra basaldelens og cellens spikier 
 ved sin udpraegede spindelform, de er heller ikke saa rig paa vorter 
 og torner som spiklerne i cellen og basaldelen; glattest erspiklerne 
 i tentaklerne. Samtlige spikier er farvelose. 
 
 Mundskiven er glat, lidt hvaelvet og har samme lyse farve som 
 tentaklerne. Munden er aflang og en smule fremstaaende. Om- 
 kring munden er der en hvid ring, hvorfra der udstraaler 8 hvide 
 ribber, som gaar til tentaklernes mellemrum (Danielssen), denne 
 hvide ring kan kun sees paa levende polyper, paa spiritusexem- 
 plarer er hele mundskiven hvid. Svaelget er svagt foldet og uden 
 kalkspikler. Det er bedaekket af et 0.0216 — 0.02SS mm. hoit 
 cylinderepithel. Det forste spor til svaelggruben viser sig naesten 
 umiddelbart under mundskiven, her kan nemlig sees en svag ind- 
 saenkning i svaelgets ventrale vaeg, denne indsaenkning er imidlertid 
 blot daekket af cylinderceller, som ganske ligner svaelgets almin- 
 delige celler i form og storrelse. Forst i de to nederste trediedele 
 af svaelget optraeder de for svaelggruben karakteristiske piskeceller. 
 Svaelggruben er bredest midt i svaelget, 0.115 mm. bred, herfra 
 aftager den lidt efter lidt i bredde baade opad mod munden og 
 nedad mod gastralhulen. Piskecellerne er 0.036 — 0.043 mm - l an g 
 og forsynede med cilier af omtrent samme laengde; svaelggruben 
 udfyldes ganske af cilierne. 
 
 Polypkroppen er bedaekket af et 0.009—0.014 mm. hoit epi- 
 thel, som paa poiypkroppens basale del er polyedrisk, paa for- 
 kroppen bliver det derimod mere og mere cylinderformet, jo hoiere 
 det kommer op. Paa tentaklerne er epithelet hoiere og smalere 
 end paa polypkroppen, det dannes her af cylinderceller, som kan 
 vaere indtil 0.020 mm. hoi (fig. 52 ep.}. Tentaklernes indre flade er 
 bedaekket af et 0.007— 0.011 mm. hoit cylinderformet entoderm, 
 som ganske ligner basaldelens; et lignende cellelag beklaeder ogsaa 
 poiypkroppens indre side samt septa. I tentaklerne synes muskel- 
 fibrene kun at vaere laengdefibre, som ligger mellem ektodermet og 
 det hyaline bindevaev, fibrene sees ikke alene i tentaklerne, men. 
 ogsaa i pinnulerne; laengdefibre kan ogsaa paavises i septa, men, 
 fibrene er her af en entodermal oprindelse. Tverfibre sees derimod 
 blot mellem poiypkroppens entoderm og bindevaevet, samt paa den 
 ydre side af svaelget. 
 
 Kropshulen er kort. Fillamenterne er ordnede som saedvanligt 
 hos alcyonarierne, de to dorsale er lange og folger de dorsale- 
 
1887.] To nye Cornularier.. II 
 
 septa helt ned til gastralhulens bund, de sex ventrale er derimod 
 kortere og frithaengende. Alle de undersogte polyper indeholdt 
 talrige seg i forskjellige delingsstadier. JEggent var faestede til de 
 ventrale fillamenter, de var lidt ovale, c, 0.26 mm. lang, 0.18 mm., 
 br. og omgaves af en 0.028 mm. hoi kapsel. 
 
 Den her beskrevne art adskiller sig fra slsegten Callipodium 
 Verrill, med hvem den har meget tilfaelles, ved sine mere regel- 
 maessigt dannede spikier. Sandsynligvis staar den Sarcodictyon 
 Forbes naermest, om hvem Johnston *) siger, at dens spikier er > si- 
 milar to those of Aicyonium«, dette passer jo> ganske godt til de 
 her fundne spikier; men da jeg imidlertid kun kjender slaegten Sar- 
 codictyon efter Johnstons desvaerre altfor korte beskrivelse, vover 
 jeg ikke at henfore den til denne art, men saetter den ialfald fore- 
 lobig til den naerstaaende slaegt, Sympodium Ehr. 2 ) 
 
 Findested. Norske nordhavsexpedition station 26, 63 0 io' 
 N. B., 5 0 16' 0. L. fra Greenwich (den ydre side af Storeggen), 
 237 favne (433 m.), temperatur 7.1 0 C. sandier. 
 
 Artskarakter. 
 
 Basaldelen er baandformet, krybende, fint kornet, noget op- 
 svulmet ved cellens basis; den er faestet til skjael og andre faste 
 submarine gjenstande, er staerkt bugtet og snoet med sidegrene og 
 pladeformige udvidninger, hvorpaa der sidder indtil 5 polyper. 
 Farven er havannabrun. Polyperne sidder som oftest enkeltvis, de 
 er smaa, lidet fremspringende vorter, hvis indbyrdes afstand vari- 
 erer mellem 1 — 2 mm. Basaldelen er 1.5 — 5 mm., bred. 
 
 Polypcellen er fast, yderst fint kornet af samme havannabrune 
 farve som basaldelen, lav, bred, svagt konisk T omtr. 2 mm. hoi, 
 1.2 mm. bred ved basis. Cellen er forsynet med 8 ribber, som 
 traeder tydeligst frem, naar polypen er indtrukken. 
 
 Polypkroppen er fin bleg rosenred, cylindrisk, omtrent af 
 samme laengde som cellen og forsynet med 8 korte tykke tentakler. 
 Polypens bagkrop er glat, forkroppen derimod forsynet med 8 
 
 J ) Johnston British Zoophytes vol. I, p. 179. 
 
 2 ) Som st0tte for min antagelse kan nrevnes, at Studer i »Versuch eines Sy- 
 stemes der Alcyonaria« (Arch. f. Naturgesch. 53. Jahrg. B% I H. I.) siger om 
 Callipodium, at den minder meget om Sarcodityon, hvem han naermere omtaler: 
 
 » die Polypen der Colonie reihenweise verbunden und nur an ein- 
 
 zelnen Stellen in grosseren Complexen auf einer gemeinsumen Basalflache vereinigt 
 sind.« Desvaerre kjender jeg ikke Herdmanns arbeide: »On the Structure ofSarco- 
 dictyon«, hvortil Studer henviser. 
 
James A. Grieg. 
 
 [No. 2. 
 
 grunde lsengdefurer. De korte tykke tentakler har en blegere 
 farve end polypkroppen, de har 4—8 korte pinnuler paa hver side. 
 Tentaklernes aborale flade og polypkroppen har perlemorglands. 
 Mundskiven er glat, lidt hvselvet og har samme lyse farve som 
 tentaklerne. Munden er aflang og en smule fremstaaende. Om- 
 kring munden er der en hvid ring, hvorfra der udstraaler 8 hvide 
 ribber, som gaar til tentaklernes mellemrum. Basaldel, celle, polyp 
 og tentakler tset pakket med spikier; pinnuler og svaelget uden 
 kalk. I polypen ligger spiklerne paalangs, i tentaklerne, hvor de 
 gaar helt ud i spidsen, ligger de paatvsers. Polypen og tentak- 
 lernes spikier adskiller sig fra basaldelens og celiens ved sin ud- 
 prsegede spindelform. Spiklerne er farvelese. 
 
i88 7 .] 
 
 To nye Cornularier. 
 
 13 
 
 Tavleforklaring. 
 
 Tab. I. 
 
 Fig. r. Rhizoxenia alba, faestet til roret af Onuphis con- 
 
 chylega M. Sars, svagt forstorret. 
 » 2. Indtrukken polyp med stolon af samme. Zeiss. 
 
 Oc. II. Obj. a 2 . 
 » 3 — 11. Spikier fra stolonen. 
 
 » 12. Stjerneformet spikel fra polyp og tentakler. 
 
 » 13. Svaelget med dets 8 spikelraekker. Zeiss. Oc. I 
 
 Obj. AA. 
 
 » 14, 15, 16. Isolerede spikier fra svaelget. 
 
 » 17. Tversnit af en polyp gjennem svaelget; ec ecto- 
 
 derm, en. entoderm, ep. svaelgets epithel, f. svaelg- 
 gruben, s septa, D dorsal, V ventral side. Zeiss. 
 Oc. II. Obj. A A. 
 
 » 18. Tvaersnit af svaelggruren ep. epithel, en. entoderm, 
 
 c. slimcellen eller kjertler, m. muskelfibre, p. svaelg- 
 grubens piskeceller, s. septa, b.hyalint bindevaev med 
 hulrum efter afkalkede spikier. Zeiss, apochr. Obj. 
 4-o- Oc. 4. 
 
 » 19 — 25. Spikier fra cellen. 
 
 » 26 — 34. Spikier fra polypkrop og tentakler hos Rhizoxenia 
 alba. 
 
 » 35 — 43. Spikier fra basaldelen hos Sympodium margari- 
 taceum. 
 
 Tab. II. 
 
 Fig. 44. Sympodium margaritaceum, forstorret. 
 s> 45. En anden gren af samme, staerkere forstorret. 
 » 46. Udstrakt polyp med tentakler og celle. 
 
14 
 
 James A. Grieg. 
 
 [No. 2. 
 
 Fig. 47. Tentakel med spikier. 
 
 » 48. Tvaersnit af en polyp ved tentaklernes basis. 
 
 » 49. Tvaersnit af en polyp gjennem svaelget. Poly pen er no- 
 get sammentrukket 
 
 » 50. Tvaersnit af en del af gastralhulen med septa og aeg. 
 
 » 51. Tvaersnit gjennem svaelggruben, ep. svaelgets epithel, en. 
 
 entodermet, p. svaelggrubens piskeceller, s. septa. Zeiss. 
 Oc. II. Obj. F. 
 
 » 52. Laengdesnit af en tentakel, ep. ektodermet, en. entodermet, 
 m. muskelfibre, b. hyalint bindevaev med spikier. Zeiss. 
 Oc. II. Seibert homog. y 8 . 
 
 » 53. Laengdesnit af en polyp. 
 
 » 54. Tvaersnit af basaldelen ved cellens basis, g. gastralhulens 
 bund med et septum og to aeg, h. basaldelens hovedka- 
 naler, e. fine ernaeringskanaler, s. spikier. Zeiss. Oc. I. 
 Obj. A A. 
 
 » 55—61. Spikier fra cellen. 
 
 » 62 — 66. Spikier fra polypkroppen. 
 
 » 67 — 73. Spikier fra tentaklerne. 
 
 .Spiklerne er tegnede -med Zeiss. Oc. I. Obj. DD. 
 
To nye Cornularier 
 
 = 5 
 
 Summary. 
 
 Rhizoxenia alba n. sp. 
 
 PL I. Figs. 1-34. 
 
 The stolon is adherent to submarine objects; almost snowy 
 white, ribbon-shaped, nembranous, and creeping: I — 3 m. m. in 
 breadth. 
 
 From the stolon lateral branches issue, forming a right angle 
 with the parent stem, and connecting it with adjacent stems. Here 
 and there, upon the stolon, flat dilations occur. The cell is stiff, 
 smooth, cylindrical, and about 2 m. m. in height, 1.7 m. m. broad at 
 the base, and about uniform in breadth from top to bottom. The 
 colour whity-yellow. The margin of the cell has 8 lanceolate pa- 
 pillae, which are, however, only visible in Living polyps, and then 
 only on powerful magnification. 
 
 The polyp is elongate, cylindrical, smooth; about same height 
 as the cell, and almost pellucid. Septa non-calcareous. On the exter- 
 nal side of the gullet, 8 series of transversal spindles, 4 series on 
 -each side. The gullet grooved longitudinally. The attenuated 
 points of the tentacles pellucid, furnished with pinnules. 
 
 The stolon, cell, and polyp, closely covered with spicules. In 
 the posterior body of the polyp the spicules are situated trans- 
 versally; in the anterior body longitudinally; in the tentacles trans- 
 versally. The spicules extend quite to the point of the pinnules. 
 
 Sympodium margaritaceum n. sp. 
 
 PI. I. Figs. 35—43- Pi- II. 
 
 The basal part ribbon-shaped, creeping, finely granulated, 
 somewhat tumified at the base of the cell; adherent to shells 
 and other submarine objects; strongly bent, and entwined with lat- 
 eral branches and flattened dilations, on which are seated as many 
 as 5 polyps. Colour Havannah-brown. The polyps are most fre- 
 quently seated singly. They are small, little prominent, mamillae, 
 
i6 
 
 James A. Grieg. 
 
 [No. 2. 
 
 placed i — 2 m. m. apart from each other. The basal part is 
 1.5 — 3 m. m. in breadth. 
 
 The polyp-cell is firm, extremely finely granulated, and has 
 the same Havannah-brown colour as the basal part; it is low,, 
 broad, faintly conical, about 2 m. m. in height, and 1.2 m. m. in 
 breadth at the base. The cell is furnished with 8 ribs, which show 
 most prominently when the polyp is retracted. 
 
 The polyp-body has a fine pale rose-red colour; is cylindrical, 
 about the same length as the cell, and furnished with 8 thick ten- 
 tacles. The posterior body of the polyp is smooth; the anterior 
 body, on the contrary, is furnished with 8 shallow longitudinal 
 furrows. The short thick tentacles have a paler colour than the 
 polyp-body, and have 4 — 8 short pinnules on each side. 
 
 The aboral surface of the tentacles and the polyp-body has a 
 mother-of-pearl lustre. The oral disc is smooth, slightly arcuate, 
 and has the same colour as the tentacles. The mouth is oblong 
 and a little protuberant. Round the mouth there is a white an- 
 nulus, from which 8 white ribs radiate, extending to the intervals 
 between the tentacles. The basal part, cell, polyp, and tentacles, 
 closely covered with spicules. Pinnules, and gullet, non-calcare- 
 ous. In the polyp, the spicules placed longitudinally: in the ten- 
 tacles, where they extend quite out to the point, they are placed 
 transversally. The spicules of the polyp and the tentacles distin- 
 guish themselves, from those of the basal part and cell, by their 
 prominent spicular form. The spicules are colourless. 
 
1887.] To nye Cornularier. 17 
 
 Explanation of the plates. 
 
 Plate I. 
 
 Fig. I. Rhizoxenia alba, adherent to the tube of Onuphis 
 
 conchylega, M. Sars; slightly magnified. 
 » 2. Retracted polyp with stolon of same. (Zeiss. Oc. II. 
 
 Obj. a 2.) 
 » 3 — 11. Spicules of the stolon. 
 
 » 12. Stelliform spicule of the polyp and tentacles. 
 
 » 13. Gullet, with its 8 spicular series. (Zeiss. Oc. I. Obj. AA.) 
 
 » 14—16. Isolated spicules of the gullet. 
 
 » 17. Section of a polyp through the gullet. — ec. Ectoderm, 
 en. Entoderm, ep. Epithelium of the gullet, f. The 
 ciliated-groove (siphonoglyphe). s. Septa. D. Dorsal 
 side. V. Ventral side. (Zeiss. Oc. I. Obj. AA.) 
 
 » 18. Section of the ciliated-groove. — ep. Epithelium, en. En- 
 toderm, c. Mucous cells, or glands, m. muscle-fibres, 
 p. Flagelliform cells of the ciliated groove, s. Septa, 
 b. Hyaline connective-tissue, with cavities left by 
 loosened spicules. (Zeiss, apochr. Obj. 4, o. Oc. 4.) 
 
 y> 19 — 25. Spicules of the cell. 
 
 » 26—34. Spicules of the polyp-body and tentacles in Rhizox- 
 enia alba. 
 
 » 35—43- Spicules of the basal part of Sympodium margari- 
 taceum. 
 
 Plate II. 
 
 Fig. 44. Sympodium margaritaceum ; faintly magnified. 
 » 45. Another branch of same; more magnified. 
 » 46. Polyp and cell of same. 
 » 47. A tentacle with spicules. 
 
James A. Grieg. [No. 2. 
 
 Fig. 48. Section of a polyp from the base of the tentacles. 
 » 49. Section of a polyp through the gullet: the polyp is 
 
 somewhat contracted. 
 » 50. A portion of the gastral cavity, with septa and ova 
 
 (section). 
 
 » 51. Section of the ciliated groove (siphonoglyphe). ep. epi- 
 thelium of the gullet, en. entoderm, s. septa, p. Flagelli- 
 form cells of the ciliated groove. (Zeiss. Oc. II. Obj. F.j 
 
 » 52. Longitudinal section of a tentacle, b. connective-tissue 
 with spicules, en. entoderm, ep. ectoderm, m. muscle- 
 fibre. (Zeiss. Oc. L Seibert homog. immer. 1 / s .) 
 
 » 53. Longitudinal section of a polyp. (Zeiss. Oc. I. Obj. AA.) 
 
 » 54. Section of the basal part, at the base of the polyp, g. 
 
 Bottom of the gastral cavity, with septa and 2 ova. h. 
 Main ducts, e. Fine nutritory ducts, s. Spicules. (Zeiss. 
 Oc. I. Obj. A A.) 
 
 » 55 — 61. Spicules of the cell. 
 
 » 62 -66. Spicules of the polyp-body. 
 
 » 67 — 73. Spicules of the tentacles. 
 
 All the spicules are drawn with, Zeiss. Oc. I. Obj. D D. 
 
H-BkcherpT dimt litk 
 
B ergetvs Mus eum Tab i II. 
 
 H Buclier jny &d : na.t: lith: 
 
Grie£, Cornul&rier. 
 
HL 
 
 Undersogelser over dyrelivet i de 
 vestlandske fjorde. 
 
 Ved 
 
 James A. Grieg. 
 
 I. 
 
 Moster. 
 
Bergens stift har i sine dybe f jorde og trange sund en sjelden rig 
 fauna, som med rette fra gammel tid af har tiltrukket sig norske 
 •og fremmede zoologers opmaerksomhed. Disses arbeider omhandler 
 imidlertid som regel kun enkelte dyreformer, desuden er de spredte 
 rundt om i forskjellige tidsskrifter; en samlet oversigt over faunaen 
 i vore fjorde har derimod ganske manglet, naar undtages Frieles 
 arbeider over molluskerne. Af mere lokalfaunistiske arbeider er der 
 derimod flere, saaledes har Sars bearbeidet krustaceerne i Hardan- 
 gerfjorden (Utne og Mosterhavn), Kiikenthal og Weisenborn har 
 givet en meget fuldstaendig fortegnelse over faunaen i Alvaerstrom- 
 men, som i flere aar har vseret station for tyske zoologer, o. s. v. 
 
 Da det derfor laenge har vaeret onsket at faa vore fjorde mere sy- 
 stematisk undersogt end hidtil, har jeg med musedirektionens sam- 
 tykke anvendt det stipendium, direktionen velvilligst tilstod mig af 
 konsul Frieles legat, til at paabegynde en saadan oversigt, et ar- 
 beide, jeg senere haaber at kunne faa fortsat. 
 
 Som udgangspunkt valgtes Mosterhavn, som et af de sydligste 
 steder i stiftet. Fra Moster havde jeg taenkt at reise videre mod 
 vest til Hisken. Det viste sig imidlertid snart, at faunaen omkring 
 Moster var saa rig og arealet saa stort, at sommeren vilde gaa 
 med, dersom der skulde vaere tale om en nogenlunde noiagtig un- 
 dersogelse af denne del af Bommelfjorden og jeg besluttede derfor at 
 tage fast station paa Moster. Naar desuagtet store straekninger 
 ikke blev undersogte, var grunden hertil for en del de uheldige 
 veirforholde, som herskede paa Vestlandet i forlobne sommer; det 
 hsendte saaledes, at der i en hel uge ikke kunde skrabes paa grund 
 af sondenvindsstorme. Den her leverede fortegnelse er derfor ikke saa 
 noiagtig, som onskeligt kunde vaere, jeg haaber imidlertid, at den 
 giver saa nogenlunde et indtryk af dyrelivet ved Moster. 
 
 Over krustaceerne har allerede som naevnt G. O. Sars leveret 
 
4 
 
 James A. Grieg. 
 
 [No. 3. 
 
 en fortegnelse, hvortil hen vises. 1 ) Angaaende havbundens forma- 
 tion, dybde o. s. v. henvises til samme arbeide. 
 
 Det indsamlede materiale er for det meste praepareret efter de 
 nyere methoder, isaer anvendtes sublimat (kold eller kogende), 
 Langs vaedske og svag alkohol (30 %) 5 hydroiderne behandledes for 
 en del med osmiumsyre (0.1 — 1 %), svampene med absolut alkohol 
 og pikrinsvovlsyre. 
 
 *) Sars : Undersogelser over Hardangerf jordens Fauna, Forh. i Vidensk. Selsk. 
 i Kristiania 1 87 1, p. 246. 
 
Dyrelivet i de vestlandske fjorde. I. 
 
 5 
 
 Mollusca. 
 
 Brachiopoda. 
 
 Crania anomala Mull., almindelig. 
 
 Waldheimia cranium Mull., meget almindelig, dog ikke saa hyppig 
 som 
 
 Terebratulina caput serpentis L., der isaer findes i bakken mellem 
 svampe (50 — 80 favne). 
 
 Conchifera. 
 
 Anomia ephippium L. Saavel hovedformen som varieteten squ- 
 
 amula L. er overalt meget hyppig. 
 A. striata Brocchi, ligesaa. 
 A. aculeata L. noget sjeldnere. 
 
 Ostrea edulis L. er nu en sjeldenhed, da en hensynslos fangst har 
 ganske odelagt de for saa rige ostersbanker ved Moster. 
 
 Pecten maximus L , almindelig, hvor der findes sandbund. I sand- 
 bakker langs stranden er den ligeledes meget almindelig. 
 
 Pecten varius L., ret almindelig. 
 
 P. pusio L. Enkelte exemplarer af denne art toges ved Fyrhol- 
 
 men, Mosterhug og Valestrand. 
 P. opercularis L., meget almindelig ligesom laengere ude i fjorden 
 
 ved Bommelhug, hvor den fandtes i stor maengde af Sars. 
 P. septemradiatus Mull., sjeldnere, den toges hyppigst i bakken ved 
 
 Mosterhug og Fyrholmen. 
 P. sulcatus Mull., aratus Gmel., almindelig selv i de dybeste partier 
 
 af fjorden. 
 
6 
 
 James A. Grieg. 
 
 (No. 3. 
 
 P. tigrinus Mull., almindelig. 
 
 P. striatus Miill., ligesaa. 
 
 P. similis Laskey, meget almindelig. 
 
 P. vitreus Chmn. 
 
 P. abyssorum Sars, forekom talrigt i lerslammet fra fjordens storste 
 dybder (100 — 200 favne). 
 
 Pecten islandicus L. Dode skaller af denne art er meget almin- 
 delig i sandbakkerne langs stranden. 
 
 Lima hians Gmel., yderst almindelig, ved Hestholmerne fandtes 
 den i saa store maengder, at skraben ganske fyldtes af den. 
 
 L. loscombi Sowb., og 
 
 L. subauriculata Mont, er ligeledes meget almindelig. 
 
 L. excavata Fabr. forekommer ret talrig i Langedybet og Diger- 
 naessundet, hvor den er faestet til paragorgia arborea. Dr. 
 Aurivillius fandt efter sigende ifjor et exemplar ved Hestholms- 
 fluen, hvor det ikke lykkedes mig at gjenfinde den. 
 
 Mytilus edulis L., almindelig, dog ikke saa hyppig som 
 
 M. modiolus L. 
 
 M. phaseolinus Phil. Nogle exemplarer, der var faestet til et dodt 
 skal af pectus maximus L., toges ved Fyrholmen (80 f.) 
 
 Modiolaria marmorata L. fandtes hyppigt indleirede i phallusia 
 mcntula's skalkappe. 
 
 Nucula nucleus L. 
 
 Portlandia tenuis Phil. 
 
 P. lenticulata Miill. 
 
 Area nodulosa Miill., talrig i bakken. 
 
 Cardium edule L. og 
 
 C. minimum er meget almindelig. 
 
 C. fasciatum Mont, noget sjeldnere. 
 
 Laevicardium norvegicum Spengl. fandtes kun ved Bredvigen (20 
 
 favne). 
 Cyprina islandica L., 
 Astarte sulcata da Costa., 
 A. compressa L., 
 Venus casina L. og 
 
 Timoclea ovata Penn., meget almindelig. 
 Tapes pullastra L., ret hyppig. 
 T. dicussata L., i stranden ved Hestvigen. 
 Dosinia exoleta L., hyppig. 
 
 D. lincta Pulten, ligesaa. 
 Axinus sarsii Phil., ligesaa. 
 
Dyrelivet i de vestlandske fjorde. I. 
 
 7 
 
 almindelig. 
 
 Mactra miptica Brown. 
 Scrobicularia piperata Bell 
 Tellina pusilla Phill 
 Solenensis L. 
 
 Lyonsia norvegica Chemn. 
 Thracia paparacea Poli. 
 Rupicola distorta Mont. 
 Mya arenaria L. 
 M. truncata L. 
 Saxicava pholadis L. 
 S. arctica L. 
 
 Solenoconchia. 
 
 Antalis entalis L., meget almindelig. 
 
 A. striolata Stimps., abyssorum Sars ligesaa i de dybere partier af 
 fjorden. 
 
 Gastropoda. 
 
 Chiton abyssorum M. Sars. Ved Fyrholmen i bakken mellem 
 svampe (80 — 100 favne) toges et exemplar af denne art. G. O. 
 Sars har taget den i nserheden af Stavanger ved Hvitingso 
 (150 — 200 favne), den er ligeledes fundet af M. Sars ved Man- 
 ger og af Storm i Throndhjemsfjorden ved Galgenesset, saaat 
 den synes at vaere udbredt om end sparsomt langs hele vest- 
 kysten. 
 
 C. cinereus L., asellus Spengl. 
 C. ruber Lowe. 
 Patella vulgata L. 
 Acmaea testudinalis Mull. 
 A. virginea Mull. 
 
 A. pellucida L. er sjeldnere end de foregaaende. 
 Pilidium fulvum Mull. 
 Puncturella noachina L. 
 Emarginula fissura L. 
 Margarita gronlandica Chemn. 
 M. helicina Fabr. 
 Gibbula cineraria L. 
 G. tumida Mont. 
 Trochus zizyphinus L. 
 T. millegranus Phil. 
 T. occidentalis Migh., alabastrum Beck, fandtes kun i et exemplar 
 ved Notlandsvaagen. 
 
 almindelig. 
 
 almindelig. 
 
8 
 
 James A. Grieg. 
 
 [No. 3. 
 
 Capulus hungaricus L., sjelden, Mosterhug. 
 Velutina lavigata Penn., er hyppig i Mosterhavn (5 — 17 favne). 
 Trivia (Cypraea) europaea Mont, er meget udbredt, men optraeder 
 altid enkeltvis. 
 
 Amauropsis islandica Gmel. Et levende exemplar af denne arktiske 
 mollusk toges ved Totland (20—30 favne). Friele har tidligere 
 fundet den, som dodt skal, i Lerosen (Korsfjord), professor 
 Sars har ligeledes taget den i naerheden af Bergen. 
 
 Lunatia montagui F'orb. 
 
 L. intermedia Phil. 
 
 L. grenlandica Beck. 
 
 Natica clausa Brod. & Sowb. ^ almindelig. 
 
 Trichotropis borealis Brod. & Sowb. 
 Littorina littorea L. 
 L. rudis Maton (i rlere varieteter). 
 Lacuna divaricata Fabr., ret almindelig. Varieteten quadrifasciata 
 
 Mont, forekommer ikke saa talrig som den ensfarvede form, 
 
 den er dog ikke sjelden. 
 Onoba striata Mont, meget talrig 
 
 Alvania abyssicola Forb. tog professor Sars i stor maengde ved 
 
 Bommelfjordens munding (Espevaer). 
 A. punctura Mont. 
 Rissoa violacca Desm. 
 R. parva da Costa. 
 R. incospicua Aid. 
 Turitella terebra L., ret talrig ved Mosterhavn, Notlandsvaagen og 
 Vaslivigen. 
 
 Cerithium reticulatum da Costa, meget almindelig. 
 
 Aporrhais pespelicani L., almindelig, men altid meget lokal. 
 
 Eulimella scilla Scacchi. j 
 
 E. ventricosa Forb. \ ret hyppig. 
 
 Eulima intermedia Cantr. J 
 
 E. bilineata Alder, sjeldnere, Mosterhug 50—100 favne. 
 E. distorta Desh., ligesaa. 
 Clatturella linearis Mont. 
 
 almindelig. 
 
 Mangelia attenuata Mont. [ almindelig. 
 Bela bicarinata Couth. 
 
 Meyria (Latirus) pusilla, Sars, toges i 2 exemplarer fra fjordens 
 dybeste partier (130 — 200 favne). Arten er tidligere funden 
 af Danielssen og Friele i Korsfjorden (200—300 favne). 
 
Dyrelivet i de vestlandske fjorde. I. 
 
 9 
 
 almindelig. 
 
 Trophon clathratus L. 
 T. barvisensis Johnst. 
 Nassa incrassata Moll. 
 Buccinum undatum L. 
 Sipho gracilis da Costa toges ved Fyrholmen og Hauglandsnaesset.- 
 Koren og Friele har tidligere taget arten i Korsfjorden, paa 
 Atlanterhavsexpeditionen toges den udenfor Sognefjordens 
 munding (station 9). 
 Troschelia (Boreofusus) berniciensis King toges i et enkelt noget 
 defekt dodt skal af den tyndskallede form i bakken mellem 
 svampe ved Mosterhug. Friele har engang fundet den i Kors- 
 fjorden, med undtagelse af en enkelt lokalitet, hvor denne 
 mollusk fandtes i storre maengder af Atlanterhavsexpeditionen 
 (stat. 9), er den meget sjelden langs vor vestkyst, forst i Lo- 
 foten og Finmarken optraeder den i storre maengder, selv ii 
 Trondhjemsfjorden er den ifolge Storm meget sjelden. 
 Cylichna alba Brown meget talrig. 
 
10 
 
 James A. Grieg. 
 
 [No. 3. 
 
 Tunicata. 
 
 Ascidia simplices. 
 
 Cynthia echinata L., yderst almindelig paa laminarierne. 
 Styela rustica L. 
 
 St. pomaria Savig, toges i mange exemplarer ved Revsnses (9 — 15 
 favne) mellem modiola vulgaris, forovrigt syntes den intet- 
 steds ganske at mangle. 
 
 Eugyra glutinans H. P. C. Moller. 
 
 Corella parallelograma, O. F. Miiller, meget almindelig. 
 
 Ciona canina, O. F. M., sjelden. 
 
 Phallusia mentula, O. F. M., yderst almindelig. 
 
 Ascidia (Phallusia) obliqua Alder, hist og her mellem Ph. mentula, 
 Nansen har taget denne art ved Alvserstrommen (Bognestrom), 
 M. Sars har fundet den i Lofoten (ifl. Herdman). Tidligere er 
 arten funden ved den svenske kyst og ved Shetland (Alder). 
 Ifolge Heller skal den ogsaa forekomme i Adriaterhavet, dette 
 er imidlertid tvivlsomt, da Hellers As. obliqua ikke ligner den 
 nordiske; hos As. obliqua har gjaellessekkens netvaerk kun pa- 
 piller i hjornerne, de smaa papiller mellem hjornepapillerne, 
 som Ph. mentula har, mangier her ganske, desuden har papil- 
 lerne hos As. obliqua en membranos hinde (cfr. Herdman, 1 ) 
 hvad jeg aldrig har seet hos Ph. mentula, men disse karakterer 
 staar i strid med Hellers undersogelser, hos hans art er nemlig 
 »Form der Gitternetzes und Anordnung der Papilien an der 
 Kiemenoberflache wie bei As. mentula«. 2 ) 
 
 Ph. prunum O. F. M., sjelden, Hestholmen (ca. 20 favne). 
 
 Ph. aspersa O. F. M., pustulosa Alder, er ligeledes sjelden. 
 
 ') Herdman: On British Tunicata. Journ. of the Linnean Society vol. 
 XV p. 286. 
 
 2 ) Heller: Untersuchungen uber die Tunicaten der adriatischen Mures I. p. 13. 
 
1887.] Dyrelivet i de vestlandske fjorde. I. 1 1 
 
 Ph. venosa O. F. M., ikke almindelig, toges hyppigst langs Fyr- 
 
 holmen. 
 Ph. Virginia O. F. M., 
 Ph. conchilega O F. M. og 
 
 Ph. patula O. F. M. er meget almindelig, den sidste art forekom- 
 mer isaer i store msengder paa tang og zostera marina ved 
 Mosterhavn (12 favne). 
 
 Ascidia scabra O. F. M. (Ph. scabra Grube), toges i nogle exem- 
 plarer ved Fyrholmen. 
 
 Ascidiae compositae. 
 
 Botryllus schlosseri Pallas. 
 
 Botrylloides albicans M. Edw. Begge arter er ret talrig. 
 
12 
 
 James A. Grieg. 
 
 [No. 3. 
 
 Colenterata. 
 
 Anthozoa. 
 
 Alcyonium digitatum Linn. 
 
 Paragorgia arborea (L.) Edvv., forekommer ved Valestrandslandet 
 
 samt i Digernaessund (100 — 150 favne). 
 Lophohelia prolifera Pall, og 
 
 Amphihelia ramea, fandtes sammesteds, men noget naermere land. 
 Actinia equina L., meget almindelig i fjaeren. 
 
 Hydroida. 
 
 Clava squamata MiilL, meget almindelig. 
 Podocoryne carnea M. Sars, fandtes oftere sammen med 
 Coryne pusilla Gaertner, paa skjael og krabber. 
 Eudendrium ramosum L. 
 
 Tubularia laryne Ellis, yderst almindelig paa laminariestammer. 
 Obelia geniculata L. og 
 
 Obelia gelatinosa Pall., er ligeledes meget almindelig. 
 
 Campanularia flexuosa Hincks., er ogsaa meget hyppig. 
 
 Salacia abietina M. Sars, toges i et par smaa exemplarer ved Va- 
 lestrand (ca. 80 favne). 
 
 Lafoea gracillima Alder, er ifolge Sars ikke sjelden ved Moster. 
 
 Lafoea pinnata G. O. Sars. Nogle faa exemplarer af denne eien- 
 dommelige hydroide toges udfor Fyrholmen (80 — 100 favne). 
 Foruden ved Mosterhavn, hvor Sars forst fandt denne art, er 
 den kun kjendt fra Throndhjemsfjorden (Rodbjerg og Skarn- 
 sund), hvor konservator Storm har fundet den. 
 
 Halecium halecinum L., forekommer mere eller mindre hyppig 
 overalt i fjorden. 
 
 Halecium muricatum Ellis. Et exemplar toges ved Mosterhug (50 
 favne). Arten er tidligere kun funden ved Bergen og i Thrond- 
 hjemsfjorden. 
 
*88 7 .] 
 
 Dyrelivet i de vestlandske fjorde. I. 
 
 '3 
 
 Sertularella polyzonias L., meget almindelig paa grundere vand 
 (indtil 50 favne). 
 
 Sertularella gayi Lamrx , er funden af Sars i Hardangerfjorden. 
 
 Diphasia fallax Johnst, ret almindelig i bakken. 
 
 Diphasia elegans G. O. Sars. To exemplarer erholdtes midtfjords 
 (ca. 130 favne). Sars har taget den ved Hvitingso og Utsire. 
 
 Diphasia pinaster Ellis & Sol. Af denne for Norges fauna nye art 
 fandtes en del exemplarer i bakken ved Fyrholmen (80 — 100 
 favne). Den var faestet tilsvampe, de storste exemplarer var/o — 80 
 mm. hoi. I sin habitus stemmer den ganske overens med 
 Hincks beskrivelse og afbildning De fleste exemplarer mang- 
 lede gonotheker, hvor disse fandtes, var de yderst faa. 
 
 :Sertularia abietina L. Hist og her, Notlandsvaag, Valestrand, Hest- 
 holmen. 
 
 Thuiaria thuia L., horer heller ikke til de almindeligst forekomne 
 hydroider, den fandtes paa samme lokaliteter som fore- 
 gaaende art. 
 
 Thuiaria articulata Pall , sjelden Notlandsvaag (3 expl.) 
 Hetropyxis norvegica G. O. Sars, fandtes af prof. Sars ved Moster- 
 
 havn (90 — 100 favne). 
 Plumularia setacea Ellis, sjelden, Vasliholmen. 
 
 Plumularia elegantula G. O. Sars. En del exemplarer fandtes ved 
 Fyrholmen og Mosterhug (80 — 100 favne). Foruden ved Moster- 
 havn, hvor prof. Sars forst fandt den, forekommer den ved 
 Manger og i Throndhjemsfjorden. 
 
 Plumularia gracillima G. O. Sars, meget sjelden (1 expl), Hest- 
 holmfluen (ca 70 favne). 
 
 Aurelia aurita L. og 
 
 Cyanea capillata L., saaes ofte i store skarer i fjorden. 
 
 Porifera. 
 
 Foruden den overalt i vore fjorde meget almindelige Phakellia 
 ventilabrum (Johnst.) Bow., fandtes en del svampe tilhorende sl?eg- 
 terne Sycon, Risco, Ascandra H., Tethya Lam., Geodia Lam., Re- 
 niera (digitata) Schm. og muligens endnu et par slaegter. Saerlig 
 rig paa svampe var bakken udenfor Fyrholmen. 
 
IV. 
 
 Storhaugen paa Karmoen. 
 
 Nyt Skibsfund fra Vikingetideru 
 
 Af 
 
 A. Lorange. 
 
Paa begge Sider af Karmsund er i Oldtiden opfort mange 
 ■gronklaedte Gravhauge synbare for alle dem, der seiler forbi. 
 
 Stoltest kneisede Kongshaugen paa Brinken ved Avaldsnses 
 Kirke med Avaldsnaesbugten taet under og med vid Udsigt over 
 Leden baade mod Nord og Syd. Dens Muld er imidlertid nu spredt 
 som Fyld paa Kirkegaarden, og kun en Del af Grundfladen lader 
 .sig fremdeles paavise udenfor den ostre Side af Kirkegaardsmuren. 
 
 Et Stykke laenger mod Nord paa et lidet Fjeldplateau omtrent 
 1 60 Meter fra Stranden, hvor Sundet er smalest, laa Storhaugen, 
 der havde Ord for at vaere Karmoens maegtigste Oldtidsminde. 
 Idet Opfyldingen eller Haugens Runding var fort nedenfor Fjeldets 
 bratte Afsats mod 0st, saa den fra Soen af endog meget storre og 
 hoiere ud, end den i Virkeligheden var. Dog var Tvaermaalet 
 ovenfor Stupet vel 40 Meter og Hoiden omkring Midtpartiet mellem 
 5 og 6 Meter. I de sidste 50 Aar har der imidlertid jaevnligen 
 vaeret smaagravet og hentet Blandingsmuld fra Haugen. Derved 
 er naturligvis ledet Luft og skadelig Fugtighed ind i Haugens Indre. 
 
 Efterhaanden var paa denne Maade omtrent Halvdelen af Hau- 
 gens Runding mod Nord bleven bortfort. Under dette Arbeide 
 var paatruffet Egebord og andre forarbeidede Traestykker, der uden 
 videre var tagne til Indtaegt for Eierens knappe Vedforraad. Vist- 
 nok var det for alle let at se, at disse Traerester var af et Fartoi, 
 men dels fordi Gravningen foregik uden nogen antikvarisk Tanke, 
 dels fordi der kunde gaa Aar imellem hver Gang Arbeidet bragte 
 nye Stykker for Lyset, vakte disse Skibslevninger ingen Opmaerk- 
 somhed for Hosten 1886, da Laerer Dosseland kom paa Aastedet 
 og godhedsfuldt sendte mig Indberetning. 
 
 Under hans Ledelse blev strax foretaget nogle orienterende 
 Undersogelser for at skaffe naermere Vished om Resternes Tilstand, 
 Fartoiets Stilling o. s. v., og fandtes da ret ovenfor Kjolplanken 
 forst et Saet Spillebrikker af Rav, dernaest et Saet Spillebrikker af 
 
4 
 
 A. Lorange. 
 
 [No. 4 
 
 farvet Glas, et ufuldstaendigt skiveformet Stykke Vox, hvorpaa Rester 
 af et punkteret Korsmaerke og endelig en paereformet vel tildannet 
 Saenkesten til et Dybvandssnore. I den ved samme Anledning ud- 
 kjorte Muld fandt Eierens Hustru nogen Tid efter en oval Haand- 
 ledsboile af Guld, Vaegt 43 1 / 2 Gram. 
 
 Ved min Ankomst blev forst gravet i det gjenliggende Under- 
 lag af Haugens bortforte nordre Side. Den oprindelige Graesbakke 
 var endnu kjendelig og helt daekket med Lyngtorv, ordnet saaledes 
 at Oversiden vendte ned. Naar disse Torvstykker fjernedes, viste 
 baade Graesset og Lyngen endnu friske Farver. 
 
 Den gjenstaaende Del af Haugen frembod et nogenlunde ret 
 og rent Tvaersnit fra 0st mod Vest. 
 
 Til Bygningsmaterial var anvendt vaesentlig rodgul lerholdig 
 Muld med mellemliggende uregelmaessige Lag af Torvmyr og Trae- 
 kul. Myrtorven dannede udbredte flade Lag, medens Traekullene 
 som oftest var lagte i Hob af indtil en Meters Hoide med hurtig 
 aftagende Striber ned til Siderne. 
 
 Overst var et Daekke af ensartet Muld bevoxet med kraftig' 
 Graestorv. 
 
 Tvaers over Haugens Top gik fra N. mod S. en lang Forsaenk- 
 ning som efter en tidligere Gravning. Lagenes Stilling i Tvaer- 
 snittet beviste imidlertid, at denne Forsaenkning maatte have en 
 anden Aarsag. Alle underliggende Lag viste nemlig samme Bue 
 ned mod Bunden. Ved Gravning vilde de forskjellige Jordarter 
 kommet om hverandre, medens den her stedfundne Forrykkelse 
 tydeligvis alene kunde skyldes og forklares ved en Indstyrtning af 
 et oprindeligt Tomrum paa Haugens Bund. 
 
 I Linie med og ret under denne Forsaenkning laa Resten af 
 en O.07 tyk Egetraes Kjol, der viste, at det haugsatte Fartoi havde 
 vaeret stillet i Retning N. — S. i en liden Dalsaenkning, der fra 
 Plateauet skraaner mod N. O. i en Bue mod Stranden og angiver 
 den Vei, langs hvilken Dodsskibet maa vaere trukket op til sin 
 hellige Plads. 
 
 I Haugens Tvaersnit saaes to Stenmure hver omtrent en Meter 
 hoie og brede, begge paralelle med Kjolplanken og i lige Afstand 
 fra denne, opforte af Kampesten og med Naeverstykker paa det 
 overste Stenlag. Den indvendige Afstand mellem begge Mure var 
 6 Meter. 
 
 I den udgravede Del af Haugen var paa Bakken mellem disse 
 Mure i indbyrdes regelmaessig Afstand paatruffet tre Par omtrent 
 lige hoie tildannede Hellestene, hvis Bestemmelse allerede af Grund- 
 
Nyt Skibsfund. 
 
 5 
 
 eieren var opfattet saaledes, at de tydeligvis maatte have tjent til 
 at afstotte Fartoiet, efter at det var bragt op paa Haugens Tomt. 
 
 Andre Traerester end Kjoien var imidlertid ikke at se i Hau- 
 gens Tvaersnit, derimod mange baandlignende Stumper af fladklemt 
 tjaeret Haartang, af samme Slags som baade i Thunebaaden og i 
 Gokstadskibet er anvendt til Taetning mellem de klinkede Skibsbord. 
 
 Imidlertid kunde der efter de fremkomne Oplysninger og de 
 bevarede Rester ingen Tvivl laenger vsere om, at Storhaugen var 
 opfort over en »Begravelse i Skibs. Haugens usaedvanlige Storrelse 
 var desuden Bevis paa, at den her begravne maatte have vaeret en 
 maegtig, af sin Samtid haedret Mand, der ogsaa efter Doden var 
 bestemt til at indtage en Hovdings Plads blandt Enherjernes Skarer. 
 
 Ved den fortsatte Gravning fandtes yderligere efterhaanden tre 
 Par Stottestene, men forresten viste det sig, at Fugtigheden havde 
 traengt saaledes ind i Haugen, at den lerholdige Muld var bleven 
 til en seig klaebrig Masse, der forlaengst havde tilintetgjort alle Be- 
 gravelsens forkraenkelige Minder. Kun i de mellemliggende Torvlag 
 var der Anledning til at paatraeffe Smaarester af Skib og Inven- 
 tarium. 
 
 Efter at der var gravet omtrent fern Meter ind, det vil sige 
 omtrent en Meter forbi Haugens Midtpunkt maalt fra N. — S. stodte 
 man paa en mellem begge de to ligelobende Stenmure opfort 
 Tvaermur, der var noget bredere men af samme Hoide som Sidemu- 
 rene. Paa den anden Side af denne Tvaermur fandtes en Del af 
 Styrbords Side saavidt bevaret, at et storre Stykke kunde optages 
 bestaaende af Raelingsbord, to Planker og tre korte Bordstumper. 
 Fig. i. Indvendig sees to Topstykker af Knaeer, der ovenfor Span- 
 terne har stottet Skibssiderne og ovenfor disse Topstykker to korte 
 Tvaertraer, som har stottet Robordet og overste Planke. Af Knae- 
 ernes Topstykker ender nemlig det ene ved overste og det andet 
 ved naest overste Planke. De ere faestede ved Jernspiger men des- 
 uden ved en solid Bolt med ankerformet Klinkplade, der som et 
 staerkt Tvaerbaand omslutter hele den afrundede Fremside. Lig- 
 nende ankerformede store Klinknagler fandtes efter det braendte 
 Skib i Haugen paa Moklebust, Eid, Nordfjord. Robordet hviler i 
 en i overste Plankes Overkant udarbeidet Fals. For overste Planke 
 er udarbeidet en lignende Fals i 2den Planke, der desuden har en 
 fremstaaende List paa Indsidens Overkant og en fordybet List paa 
 Ydersidens Underkant, der ved Klinknagler er faestet til forste 
 Sidebord; forst her til Sidebordenes Forbindelse begynder nemlig 
 Anvendelsen af Klinknagler. I de to tykke Planker og i Robordet 
 
6 
 
 A. Lorange. 
 
 [No. 4- 
 
 sees kun udenfra inddrevne spigerformede Nagler se Tav. Ill Fig. 2. 
 Af Spanterne er ingen Rester bevaret, ei heller af Bundbordene 
 saameget, at Bundkonstruktionen kan sees. Men da der af Skibs- 
 baaden er bevaret et Bordstykke med gjennemboret Klamp, se 
 Tav. Ill, Fig. 3, er der vel al Grund til at antage, at samme Byg- 
 ningsmaade ogsaa har vaeret anvendt paa det storre Fartoi, saaledes 
 altsaa at ligesom paa Gokstadskibet, Bundbordene kun ved Baand 
 af Fururadder har vaeret faestede til Spanterne. Hele Indsiden var 
 daekket med et jaevnt Lag af Mose, tydeligvis for at hindre, at 
 Mulden skulde komme i direkte Berorelse med Traevaerket. Dette 
 Brudstykke stod omtrent i sin naturlige Stilling, hvoraf synes at 
 folge, at Fartoiet idetmindste i denne sondre Ende maa vaere bleven 
 ferst udvendig stottet med Muld og siden fyldt. 
 
 I det bevarede Brudstykke af det overste Bord er i cr. en Meters 
 indbyrdes Afstand anbragt 3 ovale Aarehuller, se Fig. 1. Den 
 overste Del af en afbrudt Granaare stod taet udenfor Skibssiden 
 lodret i Torvjorden med Haandtaget ned. Et andet storre Brud- 
 stykke fandtes paa Graesbakken under den bevarede Skibsside, 
 Dette Stykke er velformet og fint afhovlet, desuden maerkeligt der- 
 ved, at der paa Slidningspunktet er indfseldt to Lapper eller Ud- 
 bedringer, den ene med rette, den anden med skraa Tvaerender, 
 faestede med Traenagler, men saa omhyggeligt indpassede, at man 
 skal se noie for at opdage Udbedringen. Et Stykke af en Aarelae^ 
 fandtes paa Bakken forsaetlig afhugget i begge Ender. 
 
 Hele Staevnen var opfyldt med Rustdeig. Her maa meget Jern 
 have vaeret tilstede, blandt andet formodentlig et Anker, men alt 
 var oplost til Ukjendelighed. Rustmassen strakte sig helt ned mod 
 Bakken og henimod en stor rund Helle, der var oplagt paa nogle 
 Kampestene strax estenfor Bagbords Side. Arbeiderne ventede sig 
 sikkert noget under denne Helle, men der fandtes kun graa aske- 
 lignende Jord under og omkring. Ikke umuligt at Hellen har vaeret 
 benyttet under Haugens Opforelse til at stege Fladbrod paa. Mellem 
 denne og Skibets sondre Ende, tildels taet henimod Kjolen, laa for- 
 revne Rester af en letbygget Skibsbaad, der ligesom det storre 
 Fartoi har vaeret af Ek. Bordstykkerne er kun lidt over Vs Tom. 
 tykke, fint afhovlede, forbundne med smaa Klinknagler og har ved 
 udhuggede Klamper, se Fig. 3, og Baand vaeret faestede til Span- 
 terne. Langs Kanterne er indvendig og udvendig hovlede Forsi- 
 ringsbaand. Langs Overkanten af det overste Bord lober indvendig 
 en staerk List, der danner Esingen og hvori Keiperne har vaeret 
 indfeldte. Ovenpaa disse vel bevarede men hoist ufuldstaendige 
 
Nyt Skibsfund. 
 
 7 
 
 Baadrester var lagt en Landgangsplanke af Furu, se Tav. Ill, Fig. 
 8., cfr. Aarb. 86. 72. Paa Oversiden er udhugget aflang firkantede 
 trugformede Fordybninger. De gjenstaaende Tvaerstykker maa vaere 
 beregnede til Stotte for Foden. Paa Undersiden er ved den ene 
 Ende en Hage eller Tvserklods, tydeligvis til at hindre Landgangen 
 fra at glide fra Rselingen. 
 
 Paa den gamle Grsesbakke, dsekket af Lyngtorv, fandtes under 
 Gravningen forskjellige til Fartoiet horende mindre Inventarie- 
 stykker: 
 
 1. Et skovlformet Redskab af Furu, Tav. Ill, Fig. 4, Lsengden 
 0.62. Bladet er bredest 0.2 nser den afrundede Ende. I 0.15 
 Afstand fra Enden er i Bladet anbragt to store noget skraa 
 Huller. Et mindre Hul nsermere Kanten er fyldt med en Trae- 
 prop. Skaftet er rundt, men nu ufuldstaendigt. Bestemmelsen 
 usikker. 
 
 2. Redskab af Furu, Tav. Ill, Fig. 6. En paa Undersiden flad, 
 paa Oversiden hvaelvet Traeplade, 0.28 bred, er i den ene Ende 
 tildannet i Form af en togrenet Gafifel. Ovenfor Gaffelens Rod 
 er i begge Sider anbragt en buet Indskjaering. Ovenfor disse 
 aftager Bredden og synes at have dannet et kort tapformet 
 Skaft. Nuvaerende Laengde 0.85. Bestemmelsen usikker, cfr. 
 Fig. 1 a og b, Tav. IV i »Gokstadskibet«. 
 
 3. Redskab af Eketrse, se Fig. 7, omhyggelig tildannet med fire- 
 sidet Tvaersnit. Smalsiderne danner to noget ulige Buer, 
 saaledes at Bredden tiltager mod den ene Ende, hvor den in- 
 dre Bue ved en skarp Boining naermer sig den ydre Bue og 
 med denne danner et Naeb eller en buet Spids. Ved Naeb- 
 roden, hvor Redskabet altsaa har sin storste Bredde, er" an- 
 bragt et Hul, der paa den ene Side er omgivet med et op- 
 hoiet siksakforsiret Baand, hvis Yderkant ved en spidsvinklet 
 Boining er forbundet med en forsiret Linie langs Redskabets 
 indre Langside. Foran dette Hul er udskaaret et firetunget 
 Knudeornament. Ogsaa langs ydre Bue er indskaaret Forsi- 
 ringslinier. Laengden 0.8, storste Bredde 0.065. 
 
 4. Et 1.8 langt Ekebord, 0.11 bredt, noget buet med to ind- 
 skaarne Hak ved hver Ende og to paa Midten. Dette Stykke 
 er kun tiloxet, ikke hovlet. 
 
 5. Redskab af Furu 0.95 lang, Ryggen eller den ene, tykkeste 
 Langside danner en ret Linie, den anden er derimod saaledes 
 tildannet, at den ene Ende danner et firesidet Skaft, medens 
 
8 
 
 A. Lorange. 
 
 [No. 4. 
 
 den anden danner et Blad med skraa Bredsider. Paa den ene 
 Bredside naer Spidsen er indridset en sexoddet Stjerne. 
 
 6. Et Banketrae af Ek, se Fig. 5, ganske af samme Form som 
 endnu benyttes ved Bankning af Vasketoi, fladt paa Oversiden, 
 buet paa Undersiden og med et kort Haandtag. 
 
 7. Redskab i Form af en liden Aare, 1.05 langt med kort bredt 
 Blad. 
 
 8. Kolleformet Redskab afhugget i begge Ender. 
 
 9. To Rundtraer, det ene nu 5 m. langt, det andet 3 m. med omtr. 
 0.13 Tvaersnit. 
 
 10. Tre staerkt profilerede Brudstykker af Ek med Forsiringslister, 
 Bestemmelscn usikker. 
 
 11. Mange Stumper af Bastetoug af forskjellig Tykkelse. Strax 
 sondenfor den omskrevne Tvaermur laa en st0rre Rulle. der 
 saa aldeles frisk ud, men alligevel var ganske mor. 
 
 Paa Bakken under Fartoiets vestre Langside, strax nordenfor 
 Tvaermuren havde Tommermaend tydeligvis havt sin Arbeidsplads. 
 Her var hele den gamle Graesvold oversaaet med Traestykker, af- 
 huggede Fliser og Naever. Alle Fliser var af Furu. Til det her 
 udforte Tommermandsarbeide har altsaa kun vaeret benyttet Ma- 
 terialer af denne Traesort. Derimod laa blandt disse Fururester 
 omtrent 2 Dusin Ekenagler med store Hoveder, Gjennemsnitslaengde 
 0.3, en i et Stykke udhugget liden Traeklubbe foruden mange 
 Stumper af Bastetoug. Paa denne Plads var alle Traestumper og 
 Smaastykker saa uforandrede, at hver Hugflade endnu var skarp, 
 og Farven saa frisk og hvid, som om Arbeidet netop var udfort. 
 
 Rundt om i Haugen fandtes Rester af lodretstaaende Paele af 
 forskjellig Laengde, tilspidsede i den nedre Ende, altsaa vistnok 
 Maerkepaele, benyttede under Haugens Opforelse. Nogen Regel- 
 maessighed i deres indbyrdes Afstand kunde imidlertid ikke be- 
 maerkes. 
 
 Sammenfattes de Iagttagelser, hvortil Udgravningen gav An- 
 ledning, viser det sig, at der i Haugen har vaeret indsat et Fartoi 
 med omtrent 20 m. Kjollaengde. Da der ingensomhelst Spor 
 var af de for Masten saedvanlige, cfr. Gokstadskibet og Thunebaaden, 
 anbragte kraftige Forstotninger, og da Aarehullerne var anbragte 
 overst paa Siderne, i et Bord ovenfor de overste to staerke Raelings- 
 planker (medens de i Gokstadskibet ere anbragte i 3 die Bord), er 
 det vistnok rimeligt at antage, at Fartoiet har vaeret en stor og 
 lav Robaad, ikke beregnet paa Mast og Seilads. Aarb. 1886. 80. 
 
 Efterat Farteiet er bleven fort op fra Stranden til den dalfor- 
 
Nyt Skibsfund. 
 
 9 
 
 mede Forsaenkning i det for Gravhaugen bestemte Fjeldplateau og 
 der afstivet med sex Par Stottestene, har man i eller over Fartoiet 
 paa den for Skibsteltet saedvanlige Plads opfort en teltlignende 
 Bygning af Furu. For at Spaerrene ikke skulde spraenge Skibets 
 .'Sider, har Stokkenes Ender vaeret forte forbi Raelingen og stottede 
 mod to i den Hensigt opforte Grundmure. Da den indbyrdes Af- 
 . stand mellem disse Mure var 6 Meter, kan Fartoiets Bredde paa 
 Midten antages at have vaeret omtr. 5 Meter. Den tvaersover Far- 
 toiet gaaende Stenmur har tydeligvis vaeret Grundlag for Gavl- 
 vaeggen mod Syd. Saaledes som disse Grundmure nu viste sig, 
 liavde de ganske Form som de langs Vestlandet ofte forekommende 
 Fundamenter for Oldtidens Skibsnost, men efter al Rimelighed har 
 der ogsaa i den forlaengst bortgravede Del af Haugen vaeret en til- 
 svarende Tvaermur med Gavlvaeg mod Nord. 
 
 Inde i Skibet under denne Traebygning har saa Begravelsen 
 vaeret indrettet. Sandsynligvis har den dode havt Plads enten i 
 liggende eller siddende Stilling naer sondre Tvaermur, hvis Overkant 
 har tjent som et Slags Hylde i Gravkammeret. Paa denne fandtes 
 nemlig henlagt: 2 Svaerd og Spyd, forskjellige Smederedskaber : 2 
 Taenger og 2 File, 5 firesidede Hvaessestene, hvoraf den storste er 0.6 
 lang, en liden fin Brynesten af chokoladefarvet Skifer, 2 Haand- 
 kvaernstene af grovkornet Granit, en liden /Eske hvori en Bronce- 
 ring og skarpt Aftryk af en stor Fuglefjaer, Fyrstaal og Flint m. m. 
 Ved Foden af Muren var stillet en Jerngryde med rundt overbrettet 
 Rand — men alt sorgelig forrustet og tildels knust. Her var det 
 •ogsaa, kun noget laenger mod Nord, at de foran naevnte 2 Saet 
 :smukke Spillebrikker, Fiskestenen, Voxskiven og Guldboilen m. m. 
 blev fundne. Ved den tidligere Gravning var her ogsaa paatruffet 
 forskjellige Jernsager, af hvilke imidlertid kun er bevaret Skafthol- 
 ■deren af et Spyd og et forrustet men tydeligt Brudstykke af et 
 med Pile fyldt rundt Kogger. Koggerets Tvaersnit er 0.08 og Pile- 
 spidsernes Antal har vistnok vaeret 2 Tylvter. 
 
 Saaledes som de paa Arbeidspladsen gjenliggende Fliser og 
 :Spaan udviser, har denne teltformede Overbygning vaeret af Furu 
 med Naever i Overflod til Taetning og Traevaerkets Beskyttelse. 
 
 Forst efter at denne Traebygning var faerdig, kan Opforelsen 
 af selve Haugen vaere begyndt. Paa de sondenfor Tvaermuren 
 fundne bevarede Rester af Skibsbord bemaerkedes, som foran naevnt, 
 et tyndt men noiagtigt daekkende Lag af Mose. Dette beviser, at 
 ii begge Ender maa Skibet vaere bleven fyldt med Jord, medens der 
 under det daekkende Tag skulde vaere en aaben Gravhvaelving, i 
 
10 
 
 A. Lorange. 
 
 [No. 4. 
 
 Hovedsagen svarende til det i Gokstadskibet opforte Gravkammer. 
 I Gisle Surssons Saga berettes, at da Thorgrim Thorstenson var 
 draebt og skulde hauglaegges, lagde man ham i et Skib og opforte 
 Haug efter gammel Skik. Men da man skulde »lukke Haugen « gik 
 Gisle frem, tog en stor Sten, kastede den ind i Skibet »saa at hver 
 Planke var naer ved at briste« og sagde o. s. v. 
 
 Denne Beretning forudsaetter tydeligvis en Overbygning, hvor- 
 ved Skibet stod delvis frit i Haugen, thi hvorledes skulde den af 
 Gisle indkastede Sten ellers kunne have frembragt den beskrevne 
 Virkning? 
 
 Det kan heller ikke vaere Tvivl om, at den til Haugen anvendte 
 Jordart paa Grund af sin lerholdige Beskaffenhed har vaeret med 
 Flid valgt i den Hensigt at bevare Skib og Grav. De store Mas- 
 ser af Traekul kan vistnok antages at have havt samme praktiske 
 Bestemmelse, ligesom der i hver Myr kan hentes Beviser paa Torv- 
 jordens Evne til at bevare Trae. 
 
 Men uheldigvis, de tagne Forholdsregler har ikke svaret til. 
 Forventningerne. Ligesom Mulden i Gokstadhaugen ovenfor Blaa- 
 leren havde bragt Dodsskibets Stavnspidser til sporlost at forsvinde 
 og i Thunehaugen fortaeret hele F'artoiets Overdel, saaledes har- 
 den rodgule Muld i Storhaugen trods sin Lerholdighed tydeligvis 
 efterhaanden virket odelaeggencle paa Skib og Traevaerk. Saaledes 
 som Jordlagenes Stilling og bueformede Forsaenkning langs Haugens 
 Midtlinie over det indsatte Skib tydelig viste, maa Gravkammerets. 
 Tag forhoidsvis snart vaere styrtet ind. Derved er naturligvis ikke 
 alene Fartoiet blevet delvis spraengt og Begravelsen forstyrret, men 
 Oplosningen af alle forkraenkelige Rester i og udenfor Graven i. 
 vaesentlig Grad befordret. Paa den Maade kan det forklares, at der 
 hverken paa Gravkammerets Plads bemaerkedes Skeletrester eller 
 udenfor i Haugen Rester af offrede Dyr. Kun en tilfaeldigen be- 
 varet Hestekjaeve, der laa taet op under det storste Skibsstykke, er 
 Bevis paa, at offrede Dyr ikke har manglet. 
 
 Sin storste archeologiske Betydning har Fundet derved, at det 
 er den forste Haugsaetning i Skib, som hidtil er iagttaget i hele 
 det vestenfjeldske Norge. Haugen var vel saa stor som paa Gok- 
 stad. Ogsaa Udstyret og Gravskikken synes at have vaeret meget 
 overensstemmende, beregnet paa at sikkre Hovdingen en haedrende 
 Reise over Havet til de dodes Land, til Enherjernes ventende 
 Skarer. 
 
 Ligbrand har i Regelen fortaeret alt Vikingetidens Gravgods af 
 Trae. De i Storhaugen fundne Rester er forsaavidt sjeldne Old- 
 
1887.] Nyt Skibsfund. 1 1 
 
 sager, tilsammen danner de ogsaa en ganske righoldig og oplysende 
 Samling af Traearbeide fra Vikingetiden, der har saa meget storre 
 Betydning, som det Slags Gjenstande hidtil ganske har manglet i 
 Museet. Sammenlignet med Gokstadskibet er det hele imidiertid 
 kun Stumper og Stykker, hvoraf mange forst kan forstaaes og fbr- 
 klares ved Belysning af hint andet maerkvaerdige Oldtidsminde. 
 Saaledes f. Ex. angaaende de ved Gravfesten offrede Dyr. I Gok- 
 stadhaugen havde baade Heste, Hunde og Fjaerkrae faaet Plads. I 
 Storhaugen var derimod alle Skeletrester opsmuldrede og kun den 
 foran naevnte tilfaeldig bevarede Hestekjaeve med isiddende Taender,. 
 der fandtes taet op under det bedst bevarede Stykke af Fartoiet, 
 er tilbage, som Bevis for at samme karakteristiske Gravskik ogsaa 
 her har vaeret i Anvendelse. 
 
 Af det i Haugen fundne Gravgods giver Jernsagerne desvaerre 
 kun liden Anledning til naermere Beskrivelse; de er alle staerkt 
 medtagne og odelagte af Rust. Paa flere Steder og isaer i Far- 
 toiets sondre Staevn var Rustmassen saa betydelig, at den forud- 
 saetter storre oploste Gjenstande, som f. Ex. Anker og lignende. 
 At netop de storre Gjenstande viste sig mest medtagne, forklares 
 naturligt derved, at de har vaeret af urent Jern og forholdsvis lost 
 sammenhamrede. Af de to Svaerd har det ene vaeret tveaegget 
 med kort ret Indrehjalt, det andet enegget uden at Haandtagets 
 Form kan sees. Derimod er et ovalt langt Traehaandtag til en 
 Follekniv helt tilstede daekket af en Rustskorpe. Forholdsvis bedst 
 vedligeholdt er det bevarede Tvaerstykke af Pilekoggeret. Pile- 
 spidserne har vaeret af ulige Storrelse, bladformede med Undtagelse 
 af en, der har vaeret treegget. At Antallet i Koggeret svarer til 
 de to Tylvter Pile, som ifolge de gamle Ledingslove skulde svares 
 til hver Tofte paa Ledingsskibet, er vel en Tilfaeldighed, men synes 
 i Forbindelse med naevnte Regel at godtgjore, at 24 Pile var det 
 for hver Bue saedvanlige og passende Forraad. 
 
 Af de sammen med Vaabnene fundne firsidede Hvaessestene er 
 den laengste 0.6 lang og en kun ubetydelig kortere. Saafremt de 
 har vaeret benyttede til at skjaerpe Eggen paa Svaerd og Spyd- 
 spidse, hvilket jo synes rimeligt, maa de have vaeret forte paa 
 samme Maade som de lange Hvaessegreier, hvormed man nutildags 
 skjaerper Ljaaer, altsaa til at stryge langs Eggen vexelvis en Gang 
 paa hver Side. Det lille Skiferbryne er fint og glat, nresidet, lidt 
 aftagende mod begge Ender og med Remhul i Toppen. Gryden, 
 af sammenklinkede Jernplader med forstaerket omboiet Rand, har 
 ikke vaeret stor, omtrent kun 0.35 i Tvaermaal. Overraskende var 
 
12 
 
 A. Lorange. 
 
 [No. 4. 
 
 det at finde en Kvaern blandt Skibsinventariet. Den bestaar af to 
 ligestore Stene med Axelhul og ligner ganske flere andre haug- 
 fundne; det synes altsaa som om »de tapre Krigere« selv paa 
 Reise har maattet male Kornet til sin Grod eller Veiling. 
 
 Af Smedredskaberne kan gjenkjendes mindst to Taenger, en 
 grov og en fin ere Fil. 
 
 Uforandrede og saa godt som ubeskadigede er de to Saet med 
 Spillebrikker. Det ene af Rav indeholder tyve Brikker og kan 
 vistnok ansees som fuldstaendigt. Brikkerne er dreiede, flere med 
 en fordybet Ring paa Underfladen. De afviger noget indbyrdes i 
 Storrelse og Hoide. men Tvaermaalet er omtr. 0.025. Ogsaa Far- 
 ven er noget forskjellig, dog ikke saaledes, at den kan have tjent 
 som Skillemaerker mellem dem. Nogle er ensartet rodlige, andre 
 gulagtige, atter andre af gul og rod flammet Masse. Af det andet 
 Saet er tilstede: 
 
 12 kegleformede af blaat mat Glas, alle med et dybt Hul paa Un- 
 
 dersiden, der er omtr. 002 i Tvaermaal. 
 4 af samme Form men lidt hoiere af voxgult Glas med Topstykke 
 
 af rodbrun uigjennemsigtig Glasmasse. 
 1 af mork blaat, hvidflammet Glas, storre end de andre og ud- 
 
 maerket fremfor dem ved at have rodbrun Top med gul 
 
 Spids. 
 
 Disse Glasbrikker passer tydeligvis til det saakaldte Hnefa- 
 tafl, hvor en, den saakaldte hnefi, blev angrebet og forsvaret af de 
 andre Brikker: »de morke vaerge, de lyse angribe Drotten.« 
 
 Forresten kjender man ikke Reglerne for dette Spil, ligesaa- 
 lidt som for det andet Slags, der hyppig naevnes, det saakaldte 
 hnottafl, hvortii sandsynligvis Ravbrikkerne har vaeret bestemte. Ved 
 dette Spil synes den fornemste Brikke at have havt Terningform: 
 »hvad er det for et Dyr, som draeber Fae, er gjordet med Jern og 
 har otte Horn men intet Hoved? huni (Bjornebinnen) i Hnottafl. « 
 En Terning har otte Hjorner. I en Kleberstensskaal funden ved et 
 Skelet i en Haug paa Thjoto i Nordland laa 10 Brikker og en 
 langagtig Terning af Ben. Urda I, 184. 
 
 Tafl spilledes paa Bret (Taflbor6). Hos Haugboen i Gokstad- 
 skibet var indsat baade Bret og Brikker, men de som forst brod 
 Haugen levnede kun en Brikke, der er af Horn og af Form som 
 Ravbrikkerne (se Fig. 6, a, b, Tav. IX i »Gokstadskibet.«) 
 
 Glasbrikker kjendes neppe fra mere end et tidligere Fund heriLan- 
 det, nemlig fra Hegge ved Stenkjaer. (Se Aarsb. 69 S. 10.) Naar de ikke 
 var i Brug, opbevaredes Brikkerne saedvanligvis i en Pung: »fredelige i 
 
1887.] Nyt Skibsfund 1 3 
 
 Posen men traettekjaere paa Brcttet.« Tavlspil var i Vikingetiden 
 meget yndet, og som Fundene viser, meget udbredt. De Huller, 
 som ofte sees anbragte paa Brikkernes Underflade ere tydeligvis be- 
 regnede paa smaa Tapper i Brettet, hvorved Brikkerne fik den 
 nodvendige Stodighed, saaledes at det blev muligt at spille ogsaa 
 ombord, naar Tiden faldt lang. Allerede i Voluspaa omtales Tavl- 
 spil som en af Gudernes Forlystelser og naar efter Ragnarok en 
 ny Jord og nye Guder stiger frem, gjenfindes Valhals gamle gyldne 
 Bretspil som Tegn paa, at den gamle lykkebringende Fred er kom- 
 men tilbage. 
 
 I Sagaerne kan man hore Hovdinger rose sig af at vaere flinke 
 Spillere, og i Harald Haarfagres Tun sidder hans Hird og »leger 
 med Huner«. 
 
 At kaste med Terninger om Gevinst blev tilsidst paa Island 
 straffet med Fredloshed og Kongespeilet, der haevder straenge mo- 
 ralske Grundsaetninger kalder Terningspil om Penge uvaerdigt for 
 en dannet Mand. 
 
 I Forbindelse med Brikkerne eller i alle Fald taet ved dem 
 optoges 
 
 1) en tyk skiveformet Perle af morkt, uigjennemsigtigt Glas; paa 
 Oversiden er indlagt en firdobbelt Spiral af gronblaa Farve, 
 rundt Midten gaar to gule Siksakbaand, afbrudte paa to 
 Steder ved en rod og en blaa oval Draabe. Under dette 
 Midtbaand er to paralelle gule Linier. Tvaermaal 0.027. 
 
 2) Mosaikperle med skarp Midtrand. De indlagte Ornamenter 
 er lige paa Over- og Undersiden, fremstiller en hvid Draabe 
 omgivet med uregelmaessige Ringe af rod og gul Farve. Tvaer- 
 maal 0.025. 
 
 3) En flad Perle af klart gulbrunt Glas, med et bolgeformet gult 
 Baand rundt Midten. Tvaermaal 0.021. 
 
 4) Skiveformet Perle af rod blank uigjennemsigtig Glasmasse. Tvaer- 
 maal 0.02. 
 
 Et andet Minde om Vikingernes Tidsfordriv i ledige Timer 
 er den omhyggeligt forarbeidede Saenkesten for et Dybvandssnore, 
 der ogsaa fandtes indenfor det formodede Gravkammers Graendser. 
 Den er af Vaegsten, aegformet men noget flad og med en dyb Fure 
 for Snoren rundt hele Kanten. Desuden gaar et Hul igjennem 
 Stenen paa Midten fra Fure til Fure. Laengden er o. 1 1 . Den 
 kan antages benyttet paa Havfiske efter Stortorsk og Kveite. Men 
 intet Spor af de ellers i norske Vikingegrave saa almindelige Mes- 
 singspaender, Rembeslag eller lignende Smaating! Jordens klaebrige 
 
14 
 
 A. Lorange. 
 
 [No. 4 . 
 
 Beskaffenhed vanskeliggjorde naturligvis i hoi Grad Opdagelsen af 
 alle mindre Gjenstande. Hvert Spadtag dannede en firesidet Klump, 
 og i hver saadan kunde forvist ligge skjult mange rare Ting. Selv 
 den Omstaendighed, at Mulden i Regelen blev lempet tre Gange, 
 forbedrede ikke synderlig Forholdet. Utvivlsomt er derfor mange 
 
 . Smaating gaaet tabt, men Jordmassens Beskaffenhed forklarer allige- 
 vel ikke fuldt ud det paafaldende i, at der ikke blev paatruffet 
 
 . mindste Rest af dette Slags Gravgods, der pleier at udmaerke de 
 norske Fund, og hvorpaa Gokstadskibet var saa rigt trods den 
 allerede engang foretagne Plyndring. 
 
 Haandledsboilen fandtes i den fra Gravkammerets Plads ud- 
 kjorte Muld. Rigtigheden heraf bestyrkes ved, at der paa samme 
 lille Agerfiaek ogsaa er fundet en Ravbrikke og den ene Mosaik- 
 perle. Boilen er staerkt oval 0.07 og 0.045 1 indvendigt Tvaermaal. 
 
 • Undersiden er en glat Ten, der jaevnt tiltager i Tykkelse mod En- 
 derne, der modes midt paa Oversiden. Indsiden er glat men med 
 tydelige Maerker efter Hammerens Slag. Udsiden er derimod pry- 
 det med dybt indstemplede Halvmaanefigurer, paa hvis Bundflader 
 er tre ophoiede Guldperler og som indbyrdes ere saaledes ordnede, 
 at de danner et Slags Kjaedemonster, ligner altsaa adskilligt N. O. 
 719, men Ornamenterne er ulige kraftigere naesten som paa N. O. 
 721. Ved hver Ende er et perlet Traebaand. 
 
 Dengang Egii Skallagrimsson havde mistet sin Broder Thorolf 
 i et Slag i Nordengland, lod Egil Liget laegge i Graven paaklaedt 
 og med Vaaben. Derpaa stak han en Guldring paa Broderens 
 Haand, tog Afsked, lod laegge Stene omkring ogjord over. Sigurd 
 Ring sparede heller ikke efter Sagnet paa Offerguld ved Harald 
 Hildetands Gravfest, ligesom Odin haedrede Balder ved at offre sin 
 Armring paa Baalet. Men ellers er i Vikingetidens Grave Gjen- 
 stande af aegte Metal de storste Sjeldenheder. Fingerringe fore- 
 kommer naesten ikke, og den her fundne Armboile er den forste i 
 sit Slags, som hidtil er paatruffet i nogen norsk Vikingegrav. Denne 
 Vaerdigjensland synes derfor at kunne tolkes som et Bevis paa 
 Rigdom hos den, der forestod Gravfesten og god Villie ligeoverfor 
 den hauglagte Hovding, der altsaa ogsaa efter Doden skulde have 
 Anledning til at sbryde Ringe« og »uddele Guld.« 
 
 Hvilken Bestemmelse den i Graven fundne Voxplade kan have 
 havt, er ikke godt at sige, idet den er afsmuldret paa alle Kanter, 
 saaledes at den nu danner en oval Skive, der har stor Lighed med 
 en flad 0stersskal, 0.08 lang og 0.055 bred. Paa Pladens ene Side 
 
 .<sees imidlertid tydelige Maerker efter en »perlet«, af smaa runde 
 
Nyt Skibsfund. 
 
 15 
 
 Fordybninger clannet Korsfigur. Stammen gaar tvaers over hele 
 Pladen og synes at vaere helt tilstede ligesom den ene Korsarm og 
 en Del af den anden. Derimod mangier hele Korsets Topstykke. 
 Figuren kan efter de bevarede Rester antages at have vaeret 0.07 
 lioi og 0.04 bred over Armene, men om den rettest bor tydes som 
 et Ornament eller som »det kristne Symbol i den hedenske Grav«, 
 ligesom det perlede Kors i Thyras Hoi (se Kongehoiene i Jellinge 
 Fig. 2. Tav. XIII) maa det vaere fremtidige Fund og Iagttagelser 
 forbeholdt at afgjore. Desvaerre kjender man nemlig intet til, for 
 Tivem Storhaugen er opfort. Ifolge Sagnet var det imidlertid netop 
 her og paa denne Side af Karmsundet, at Haakon den Gode havde 
 Anledning til forste Gang at vserge det samlede norske Riges natio- 
 nale Selvstaendighed mod udenlandsk Fiendehaer. Vistnok var det 
 Haakons egne Brodersonner, der ledede Angrebet, men Udrustningen 
 var skeet ved Danekongens Hjaelp og for at tjene hans Planer. 
 
 I dette Slag »blev Striden meget haard, thi begge Parter 
 havde en stor Haer. Kong Haakon sogte ivrig frem og modte 
 Guthorm Eriksson, kjaempede med ham og nedlagde ham med 
 egen Haand.« 
 
 Aaret efter kom de andre Brodre igjen, men havde samme 
 Uheld paa Rastarkalv paa Nordmore, og Snorre fortaeller, at da 
 Kampen var endt, lod Kongen traekke op paa Land nogle af Eriks- 
 sonnernes Skibe, lod Egil Ullsaerk og andre faldne Venner faa 
 (Plads i disse, opforte derpaa haedrende Gravhauger over Dods- 
 skibene og lod hoie Bautastene pryde Egil Ullsaerks Grav. Denne 
 Beretning giver adskillig Sandsynlighed for, at samme Gravskik 
 ogsaa kan have vaeret anvendt efter Seieren ved Karmsund det 
 foregaaende Aar. At Storhaugen omsluttede den eneste hidtil langs 
 hele Vestkysten paatrufne Haugsaetning i Skib synes at vise, at en 
 saeregen Anledning og en staerk Villie har vaeret bestemmende. 
 Stedet passer saa noie, som man ved den Tids Sagaberetninger 
 kan forlange. Det kristne Korsmaerke paa Voxtavlen i det for 
 Valhallafaerden udrustede Dodsskib er maerkelige Illustrationer til 
 den skarpe Brydning mellem den gamle og den nye Laere, til den 
 intense Overgangskamp mellem Hedenskab og Kristendom, der 
 •netop er betegnende for Haakon den Godes Regjeringstid. 
 
 Mellem Haakon og Erikssonnerne var der neppe noget per- 
 sonligt Uvenskab. Det var som Rigets og Kronens Forsvarer, at 
 Haakon kom til at blive sin Brodersons Banemand. Det synes 
 derfor ikke at vaere en altfor dristig Formodning eller ganske uden 
 -Sandsynlighed, at Haakon efter Seieren ved Karmsund har ladet 
 
i6 
 
 A. Lo range. 
 
 [No. 4 - 
 
 anstille en ligesaa hsedrende Gravfest som efter Seieren paa Ra- 
 starkalv, og at vi altsaa i Storhaugens nyopdagede Skibsbegravelse 
 kan have gjenfundet Kongssonnen Guthorm Erikssons Gravminde r 
 saaledes som dette omtr. Aar 953 blev indrettet af nans seiersaele 
 Farbroder. 
 
 Under disse Omstsendigheder og i Henhold til Snorres bestemte 
 Udtalelse om, at paa Rastarkalv var det et Par af de fra Fienden 
 erobrede Fartoier, som Kongen lod haugssette, skulde ogsaa det i 
 Storhaugen anbragte Dodsskib naermest kunne antages for at vasre r 
 ikke et norsk Vikingeskib, men et af de Fartoier, som havde bragt 
 Gunhildsonnernes Haer fra Danmark, og som ved Danehserens Flugt 
 var kommet i Kong Haakons Besiddelse. 
 
T. 
 
 Oversigt 
 
 over 
 
 de i Norge optraedende, ekonomisk vigtige 
 plantesygdomme. 
 
 (Indberetning om en sommeren 1887 foretagen botanisk reise.) 
 
 Af 
 
 dr. J. Brunchorst. 
 
Mens i de fleste andre lande plantesygdommene, og saerlig 
 de paa landbrugsveksterne og skovtraeerne optraedende, i lang tid 
 liar vaeret gjenstand for indgaaende studier baade fra jordbrugernes, 
 forstmaendenes og botanikernes side, har denne praktisk vigtige 
 del af botaniken her hos os kun i yderst ringe grad vaeret gjen- 
 stand for opmerksomhed. Deraf kommer det vel ogsaa, at der fra 
 maend, som gjor fordring paa fagkundskab, har kunnet fremkomme 
 udtalelser, der gaar i den retning, at plantesygdommene — maaske 
 med undtagelse af potetessoppen — hos os er uden okonomisk 
 betydning. Man har ikke lagt merke til sygdommene og derfor 
 gjerne indbildt sig, at de ikke eksisterede. 
 
 Det er derfor umuligt af den foreliggende literatur at danne 
 sig noget billede af, hvilke plantesygdomme det er, som hos os 
 optraeder, og hvilke af disse, som har nogen okonomisk betydning. 
 Landbrugsliteraturen, forstliteraturen og den botaniske literatur — 
 alle er de lige fattige paa oplysninger i denne henseende. Den af 
 insekter foraarsagede skade paa nytteveksterne har i nogen grad 
 vaeret undersogte baade af zoologer og af forstmaend; de af vege- 
 tabilske parasiter, snyltende soppe, bevirkede sygdomme derimod 
 — forsaavidt kulturplanterne angaar — har man aldrig ofret syn- 
 derlig opmerksomhed, hverken i praktisk eller videnskabelig ret- 
 ning. Og dog er det netop disse sygdomme, man i andre lande 
 har fundet at vaere de vigtigste. 
 
 Det var tydeligt, at her var et hul at udfylde, og jeg sogte 
 derfor for 1887 et stipendium af det Rathkeske legat, forat saettes 
 istand til at foretage undersogelser over de hos os forekommende 
 plantesygdomme, saerlig de af soppe foraarsagede. 
 
 Det endelige maal for undersogelserne over kulturplanternes syg- 
 domme er selvfolgelig at finde midler til bekjaempelse af syg- 
 dommene. Henimod dette maal har der ivrig vaeret arbeidet af 
 udenlandske forskere og tildels med held. Mod enkelte sygdomme, 
 f. eks. branden hos kornsorterne og melduggen, har man fundet 
 
 I* 
 
4 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 5. 
 
 sikkert virkende midler; ligeoverfor andre sygdomme har man ial- 
 fald kunnet angive preventive midler til indskraenkning af den skade, 
 de anretter. For man her hos os kunde begynde at arbeide plan- 
 maessigt i denne retning, var det imidlertid nodvendigt at faa bragt 
 nogenlunde paa det rene, hvilke sygdomme det er, som for 
 yort lands vedkommende har praktisk betydning. Det 
 stipendium, som det akademiske kollegium bevilgede mig for 1887, 
 bestemte jeg mig derfor til at anvende til en reise gjennem de 
 skovrigeste og bedst opdyrkede egne af vort land, forat faa dette 
 bragt paa det rene. Senere haabede jeg at faa anledning til at 
 gjore mere indgaaende undersogelser og forsog over de sygdomme, 
 som viste sig at vaere af praktisk betydning. 
 
 Udgangspunktet for reisen var Trondhjem, hvor jeg havde 
 haabet ved landbrugsudstillingen at faa anledning til at se en sam- 
 ling af plantesygdomme fra forskjellige egne af landet. Dette haab 
 slog fuldstaendig feil: afdelingen » plantesygdomme « eksisterede kun 
 i programmet, til yderligere bevis for, hvor fuldstaendig sovende 
 interessen for dette felt har vaeret. Derfra tog jeg til 0rkedalen, 
 i hvis laveste del jeg opholdt mig i nogen tid forat studere 
 de forste udviklingsstadier af enkelte mindre kjendte sygdomme, 
 Derfra reiste jeg gjennem 0rkedalen, Meldalen, Rennebo og Op- 
 dal over Dovre ned gjennem Foldalen til Lilleelvdal, idet jeg overalt, 
 hvor jordbruget havde noget storre omfang, stansede en eller 
 to dage. Med lignende ophold paa de hensigtsmaessigste ste- 
 der fortsattes reisen fra Lilleelvdalen nedover hele Osterdalen til 
 Hamar, idet jeg der saerlig havde opmerksomheden henvendt 
 paa de i skoven optraedende sygdomme, der tildels var af den 
 allerstorste okonomiske betydning. Paa Hamar opholdt jeg mig 
 i laengere tid, idet jeg derfra gjorde laengere og kortere ture 
 til forskjellige dele af Hedemarken og egnen paa den vestre side 
 af Mjosen. Overalt her var det vaesentlig kornsorternes sygdomme, 
 der kom i betragtning; desvaerre havde hele forsommeren vaeret 
 rent usaedvanlig tor, saa sygdommene — saerlig de af sop foraar- 
 sagede — var forholdsvis lidet udbredte og aaret altsaa temmelig 
 ugunstigt for mine undersogelser, hvad jeg dog, da reiseplanen lag- 
 des, ikke havde kunnet forudse. Det samme var tilfaeldet omkring 
 Kristiania og i Smaalenene, til hvilket sidste sted jeg kun fik 
 gjort en kortere tur, da hosten allerede var saa langt fremskredet, 
 at kornet paa de fleste steder var skaaret og tildels kommet i hus. 
 
 Resultatet af de herunder gjorte iagttagelser sammen med 
 endel iagttagelser paa vestlandet i 1888 er i det folgende kort 
 
i88 7 .] 
 
 Om plantesygdomme i Norge. 
 
 5 
 
 fremstillet, forsaavidt angaar nytteplanternes okonomisk vigtige 
 sygdomme, saerlig de af soppe bevirkede. Rent sporadisk optrae- 
 dende sygdomme, uden praktisk betydning, har jeg kun undtagel- 
 sesvis taget med, iigesom jeg ganske har undladt at omtale de paa 
 vildtvoksende planter optraedende soppe, der muligens i et andet 
 arbeide vil blive gjort til gjenstand for behandling. 
 
 Sygdommenes udseende og kjendetegn er kun undtagelsesvis 
 taget med, da denne del af sagen er udforligt behandlet i en 
 1887 udgiven bog, »De vigtigste plantesygdomme« J ), til hvilken jeg 
 har henvist, og til hvilken de efterfolgende sider kan tjene som et 
 supplement Nogen absolut fuldstaendighed kan selvfolgelig denne 
 oversigt ikke gjore fordring paa; bl. a. er ingen af de for de 
 kunstige traeplantninger vigtige sygdomme medtagne. Disse, der 
 allerede ved forelobige undersogelser har vist sig at vaere af vital 
 betydning for plantningernes trivsel, vil i naeste bind af museets 
 aarsberetning blive gjort til gjenstand for behandling, saafremt jeg 
 fremdeles ssettes istand til at fortsaette undersogelserne paa dette felt. 
 
 J ) Bergen^ Ed. B. Giertsens forlag. 
 
6 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 5. 
 
 Landbrugsvekster. 
 
 Byg, Rug og Havre. 
 
 Byg var vistnok overalt i den bereiste del af landet den i 
 sterst udstraekning dyrkede kornsort. 
 
 Den sygdom, som for byggets vedkommende spiller den aller- 
 storste rolle baade paa grund af dens store geogranske udbredelse 
 og paa grund af den skade, den gjor i ageren, er den, som betegnes 
 med de forskjellige navne, stovbrand, kulaks, sotaks, sotbrand, 
 og som foraarsages af snyltesoppen ustilago segetum. 1 ) 
 
 Der er knapt en eneste ager, som er fri for hjemsogelse af 
 denne sygdom i storre eller mindre grad, og ofte odelaegger syg- 
 dommen op til ca. 10 pCt. af aksene i ageren, saa tabet i host- 
 maengde undertiden er sserdeles betydeligt. Som regel turde dette 
 tab dog kun belobe sig til mellem' 1 og 2 pCt., i hvilket tilfselde 
 den direkte skade vel er noksaa folelig, men dog langt overtrades 
 af det indirekte tab, sygdommen bevirker ved at forurense kornet. 
 
 I udenlandske boger om plantesygdomme meddeles i regelen, at 
 stovbranden er en lidet farlig .sygdom, idet den ikke forurenser 
 kornet. Det sorte stov (sporepulveret), der indtager kornets plads, 
 skal sidde saa lost, at det af vind og regn for storstedelen fjernes 
 allerede for indhostningen og saaledes kun i forholdsvis ringe 
 maengde kommer i det taerskede korn. Dette er desvaerre ikke til- 
 faeldet her hos os, ialfald ikke som almindelig regel. Den af kornets skal 
 gjenstaaende hvide hinde, indenfor hvilken det sorte sporepulver 
 danner sig, er tvaertimod i regelen saapas resistent, at den, saalaange 
 kornet staar paa ageren, modstaar regnets og vindens paavirkning. 
 De med sporepulver fyldte aks hostes saa med det andet korn, 
 kommer med dette i taerskemaskinen, hvor hinden odelaegges og 
 
 ) »Plantesygdomme« p. 87. 
 
Om plantesygdomme i Norge. 
 
 7 
 
 sporepulveret ofte i saa hoi grad forurenser kornet, at det deraf la- 
 vede mel faar en graaagtig, smudsig farve. 
 
 Heldigvis har man ligeoverfor denne sygdom et udmerket fore- 
 byggelsesmiddel i de forskjellige beitsningsmethoder, af hvilke 
 saerlig den med kobbervitriol kan anbefales som praktisk brugbar. 1 ) 
 Ogsaa hos os synes denne beitsning at vinde st0rre og storre ud- 
 bredelse, hvad den ogsaa i hoi grad fortjener. Men endnu anven- 
 des dog midlet i altfor liden udstraekning, og der bor arbeides 
 hen til at gjore methoden mere kjendt, end den for tiden er. 
 
 En anden overordentlig udbredt sygdom paa bygget foraar- 
 sages af en endnu lidet kjendt sop, som af Eriksson er givet nav- 
 net kelminthospormm graminicum (Rabbe) Eriksson, men kun er lidet 
 forskjellig fra den paa andre graes- og kornsorter optraedende sco- 
 lecotrichum graminis. Fuckel. 2 ) 
 
 Sygdommen optraeder i to noget forskjellige former, af hvilke, 
 ialfald iaar, s kun den ene syntes at optraede synderlig skadeligt; 
 maaske er disse sygdomsformer foraarsagede af hver sin forskjellige 
 sop, men med det ringe kjendskab, vi for tiden har til alle herhen- 
 horende soppe, er det ugjorligt at drage nogen sikker graense 
 mellem dem, og ligesaa lidt turde det med bestemthed lade sig 
 afgjore, om denne sop er forskjellig fra den paa visnede plante- 
 rester yderst almindelige cladosporium. 
 
 I sin mere skadelige form begynder sygdommen at vise sig 
 temmelig tidligt, for akset endnu har skudt frem, idet bladene faar 
 gule afifarvede laengdestriber, der ofte indtager hele bladets laengde 
 og ofte flyder sammen paa storre eller mindre straekninger. Paa 
 disse afifarvede partier fremkommer der senere et ganske fint, brun- 
 ligt, sodagtigt overdrag. 
 
 Vinder de afifarvede partier tilstraekkelig udbredelse, saa visner til- 
 slut de angrebne blade ganske, og hjemsoges alle straaets blade af 
 sygdommen, saa varer det ikke laenge, for akset, paa grund af 
 stanset ernaering, fuldstaendig torker ind. De syge planter er da, 
 foruden ved sine visnede brune eller gulstribede blade let kjende- 
 lige ved modsaetningen mellem deres indtorkede skrumpede aks og 
 
 1 ) Anf. st. p. 90. 
 
 2 ) Sygdommen er kortelig noevnt i »Plantesygdomme» p. 173; den omtales 
 udforligt i Eriksson: »Bidrag til kannedomen om de adlade vieksters sjukdomer*, 
 hvor der ogsaa findes afliildninger af soppen. 
 
8 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 5. 
 
 de sunde planters svulmende, friskt gronne. Dog er det selvfol- 
 gelig ikke alle angrebne planter, hvis aks visner, men kun de, 
 hvor en storre del af bladsubstansen forholdsvis tidligt i vegetations- 
 perioden blir odelagt. 
 
 Allerede i de tidligst optraedende, rent gule, striber paa bla- 
 dene findes der soptraade, som er temmelig tykke, farvelose og 
 forsynede med tvaervaegge. Dette sopmycel findes allerede ganske 
 tidligt, mens bladets cellevsev endnu er temmelig friskt, saa der 
 kan ikke vaere tvil om, at det er dette, som er den virkelige aar- 
 sag til visningen. Senere, og gjerne forst naar bladsubstansen 
 er draebt og gulnet, sender soptraadene grene ud gjennem over- 
 huden og danner udenpaa bladene frugtgrene (konidiebaerende grene), 
 der gjerne er logformigt opsvulmede ved grunden, mere eller min- 
 dre rigeligt afdelte ved tvaervaegge, ofte uregelmaessigt bugtede og 
 vredne, samt brunfarvede. Frugtgrenene staar ofte sammen i bundter 
 og er temmelig tykke, saa de ogsaa med ubevaebnet oie er synlige 
 paa bladene som det allerede naevnt brunsorte sodagtige overdrag 
 eller som mere adskilte sorte prikker. Paa frugtgrenene dannes 
 der store, langstrakte, sammensatte sporer, bestaaende af op til 5 
 enkelte celler. Disse spirer let og tjener til sygdommens udbre- 
 delse. Efter al rimeiighed formaar de ogsaa at overvintre, saa det 
 er fra dem, den oprindelige smitte om vaaren udgaar. Soppen ved- 
 bliver at leve efterat bladet, den vokser paa, er fuldstaendig visnet, 
 og lever foruden paa levende plantesubstants — parasitisk — og- 
 saa paa visnede plantedele — saprofytisk. Visne straa og blade, 
 gjenstaaende stubber etc. er derfor efter al rimeiighed overvint- 
 ringsstederne for soppen og arnestederne for smitte med sygdom- 
 men. Dog udkraeves der videre undersogelser for disse forholde 
 kan ansees fuldstaendig bragt paa det rene. 
 
 Den her beskrevne form for sygdommen var saerlig i Orkedalen, 
 Meldalen, Rennebo og Opdal meget udbredt og anrettede betydelig 
 skade, idet ofte flere procent af planterne i ageren var angrebne 
 og totalt visnede, for akset modnedes. 
 
 I Osterdalen og paa Hedemarken optraadte den samme sop(?) 
 paa en noget forskjellig og meget mindre skadelig maade, idet 
 bladene ikke affarvedes og gulnede i storre laengdestriber, men 
 flekvis. Der optraadte paa de ellers friske blade mere eller min- 
 dre morkt brune til naesten sorte flekker, som dels var store 
 langstrakte og stod stribevis langs hele bladet, men med temmelig 
 store friske mellemrum, dels ganske smaa rundagtige og mere ure- 
 gelmaessigt fordelte. 
 
Om plantesygdomme i Norge. 
 
 9 
 
 Planten skades ikke i nogen merkelig grad af disse flekker, i hvilke 
 der findes et lignende sopmycel som ved den anden sygdomsform, og 
 paa hvilke lignende frugtgrene som de for beskrevne fremkommer. Dog 
 er paa de morke flekker konidiebaererne mindre talrige end paa de 
 over storre straekninger affarvede, visne blade og har en lidt for- 
 skjellig form, der dog ikke er saa afvigende, at jeg finder nogen 
 grund til at anse soppen for en forskjellig art. 
 
 Skadeligere turde denne sygdomsform kunne blive, hvis den i 
 storre udstraekning angriber selve blomstens dele. Paa stakken er 
 de brune flekker ikke sjeldne; paa blomstens ovrige dele optraeder 
 de undertiden, men dog — saavidt jeg hidtil har seet — ikke syn- 
 derlig sterkt. 
 
 Sygdommen er identisk med den, der paa svensk kaldes »Brun- 
 randsjuke« og kunde ogsaa paa norsk ganske passende gives et 
 tilsvarende navn. Paa Hedemarken benaevntes den rust, hvad der 
 er hoist misvisende, da dette navn udelukkende bor forbeholdes de 
 af puccinia bevirkede, i sit udseende rent forskjellige sygdomme. 
 Den eneste overensstemmelse mellem de virkelige rustsygdomme 
 og brunrandsygen er, at de ofte angriber de samme dele af planten, 
 begge saerlig bladene. Den virkelige rust synes hos os at vaere 
 sjelden paa byg, nogen skadelig optraeden af den har jeg ikke be- 
 merket. 
 
 Af skadelige dyr optraadte bladlus paa enkelte steder i over- 
 ordentlig maengde; paa byg og de andre kornsorter saerlig i egne. 
 som havde vaeret hjemsogte af den sterke torke (0sterdalen, Kri- 
 stianiaegnen). Her kan ogsaa for ikke senere at komme tilbage til 
 disse insekter naevnes, at langs hele veien fra Orkedalen opover 
 Meldalen, Rennebo og Opdal var der neppe en eneste Haeg, som 
 ikke havde faaet sine blade totalt odelagte af bladlus, og det tiltrods 
 for den overordentligt fugtige og kolde forsommer, som paa de 
 steder havde hersket. Sammenholdt med det ovenfor bemerkede 
 om de samme insekters sterke optraeden i egne, der havde lidt 
 under torke og varme, tyder dette ikke paa nogen noie sammen- 
 haeng mellem bladlusenes maengde og veirforholdene, saaledes som 
 almindelig antages. 
 
10 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 5- 
 
 En temmelig stor okonomisk betydning har for byggets ved- 
 kommende kornfluens (Chlorops sp.) angreb. 1 ) De citrongule,. 
 fodlose larver af dette insekt lever gjerne mellem straaet og det 
 overste blad og seder ofte en fure langs den ene side af straaet, 
 for akset er skudt ud. Ofte visner derved akset ganske; ofte 
 svaekkes stilken, saa den ikke formaar at drive akset ud, og dette derfor 
 uden at visne bliver siddende i sit bladhylster, idet straaet lige under 
 det boies og vrides uregelmaessigt til alle kanter. Tildels skyder 
 dog akset frem som ssedvanligt, men aksstilken blir kortere end 
 normalt, og de syge aks er ogsaa da let kjendelige ved flere eller fserre 
 golde, forkroblede og blege blomster blandt de sundt udviklede. 
 Sandsynligvis skriver disse forkroblede blomster, der giver hele 
 akset et blegt udseende (hvidaks) sig fra larvernes direkte angreb 
 paa blomstens dele, idet saadanne hvide aks undertiden fremkommer, 
 uden at straaet har nogensomhelst fure, eller uden at furen er saa 
 stor, at den paa nogen maade kan gjore skade. 
 
 Jeg har i mindre agre seet optil halvparten af aksene angrebne 
 af denne larve, i hvilket tilfselde dens skadelighed jo er overordent- 
 lig. Ikke sjelden fandt jeg op til 10 pCt. angrebne, og idethele 
 skulde jeg antage, at denne sygdomsaarsag med hensyn til skade- 
 lighed indtager pladsen nsest efter stovbranden, ustilago segetum.- 
 Hvilken speciel kornflueart, der spiller den vsesentligste rolle, og 
 om der kanske er to forskjellige, der har betydning, kan jeg ikke 
 udtale mig om. 
 
 Mindre vsesentlige angreb bemerkede jeg hist og her paa byg ved 
 angreb af thrips og en del andre insekter, blandt hvilke kanske saerlig 
 minerlarverne fortjener at fremhseves. Baade paa byg og de andre 
 kornsorter er disse smaa sorte larver, der gnaver sig gange i bla- 
 denes indre, meget hyppige, og den skade, de gjor ved at formindske 
 bladenes ernseringsevne, er ingenlunde saa ubetydelig, som det 
 almindelig antages. Skaden er lidet ioinefaldende, da planterne 
 aldrig dor eller visner af angrebet, men assimilationstabet maa ofte 
 vaere saa stort, at det betinger en betydelig forringet kornudvikling. 
 
 Paa rug er den ubetinget skadeligste sygdom stsengelbrand r 
 urocystis occulta 2 ), en sygdom, som hidtil synes at vsere nsesten over- 
 seet her i landet og som f. eks. ikke er opfort i Blytts fortegnelse 
 
 ') »Plantesygdomme« pag. 208. 
 * 2 ) Anf. st. pag. 92. 
 
1 88 7.] Om plantesygdomme i Norge. II 
 
 over norske snyltesoppe. Sygdommen var saerdeles udbredt i hele 
 det strog, jeg gjennemreiste. Efter et omtrentligt overslag skulde 
 jeg antage, at gjennemsnitlig halvdelen af samtlige rugagre var mere 
 eller mindre sterkt angrebne, ofte meget sterkt, saa agrene var be- 
 tydelig udtyndede paa grund af sygdommens angreb. Grunden til, 
 at sygdommen hidtil er overseet og til, at den oftest slet ikke blir 
 bemerket af landmaendene selv, ligger i. at de angrebne planter 
 meget tidlig blir stanset i sin udvikling og naesten aldrig kommer 
 saa langt, at de skyder aks. De syge planter blir derfor som korte, 
 uudviklede skud staaende indunder de hoiere friske, aksbaerende og 
 bemerkes ikke, uden at man ser meget noie efter. Undersoger 
 man ageren omhyggeligt, saa er sygdommen let kjendelig ved de 
 sorte laengdespraekker, det uudviklede og ofte uregelmaessigt opsvul- 
 mede straa viser. Disse laengdespraekker er opfyldte med soppens 
 sporepulver. Ogsaa denne sygdom skal kunne undgaaes ved beits- 
 ning af saakornet. Dog turde det kanske saerlig overfor staengel- 
 branden ogsaa vaere nodvendigt at kombinere denne forholdsregel med 
 et rationelt vekselbrug, saa man ikke to aar i rad saar rug paa en 
 angrebet ager. Sygdommen kan med hensyn til okonomisk betyd- 
 ning fuldstaendig konkurrere med brandsygdommen paa byg, men 
 har altsaa den fordel ligeoverfor denne, at selve kornet ikke foru- 
 renses af soppens sporepulver. 
 
 Den naest vigtigste af de af mig iagttagne sygdomme paa rug 
 er meldroien (claviceps purpurea), der i de fleste egne var temmelig 
 hyppig paa rugen, medens den paa byg kun forholdsvis sjelden 
 optraeder i saadan maengde, at derved opstaar nogen merkbar 
 formindskelse af udbyttet eller nogen fare for forgiftning. Kjend- 
 skaben til rugmeldroiens giftighed er forovrigt paa mange steder 
 liden, og troen paa dens farlighed temmelig svag. Triorer vil vel, 
 naar de blir mere anvendte, for en vaesentlig del formindske denne 
 sygdoms udbredthed for rugens vedkommende. Derimod er de i 
 bygaksene dannede meldroier saa lig kornet i storrelse, at de van- 
 skelig uden ved haandsortering lader sig bortfjerne. 
 
 Noget synderligt sterkt angreb af rust havde jeg ikke isommer 
 anledning til at iagttage paa nogen af kornsorterne og saaledes 
 heller ikke paa rug. I den sydligere del af Osterdalen, hvor ogsaa 
 berberis undertiden findes plantet, optraadte dog puccinia graminis 
 
12 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 5. 
 
 af og til i ringe udstraekning. Som bekjendt er det denne rustart, 
 som har sin anden generation paa berberissen. 1 ) 
 
 Paa en enkelt eng i Rennebo bevokset med lolium var der 
 optraadt et meget sterkt angreb af puccinia straminis, oksetungerust. 
 Engen var saa sterkt angrebet, at den saa rent gul ud allerede i 
 slutten af juli. Saerlig bemerkningsverdigt er, at der, trods sogen, 
 ikke var nogen af de planter at opdage, paa hvilken denne rustarts 
 anden generation lever. Puccinia straminis er jo ogsaa kjendt for at 
 kunne overvintre uden hjaelp af vintersporer og accidier. 
 
 Havren var paa Hedemarken, omkring Kristiania og i Smaalenene 
 •den kornsort, der var sterkest angrebet af rust, uden at dog 
 nogen egentlig storre skade var anrettet iaar. Hertil har vel imid- 
 lertid i vaesentlig grad den meget torre forsommer bidraget, og i 
 fugtigere aar turde vel forholdene kunne stille sig anderledes. Den 
 iagttagne rustart var ligesom paa rug puccinia graminis, og hvis syg- 
 dommen optraeder sterkt har man altsaa i tilintetgjorelsen af ber- 
 berisbusken et letvint og virksomt middei mod dens omsiggriben. 
 
 Ogsaa for havrens vedkommende spiller brand foraarsaget 
 ^ved ustilago segetum en stor rolle som sygdomsaarsag af okonomisk 
 betydning og det over hele det bereiste distrikt 
 
 Mindre betydning har brunnran dsygen (se ovenfor under 
 byg), der dog ingenlunde var sjelden. Den optraadte enten i form 
 af lignende sorte pletter, som de paa syge forekommende, eller 
 den bevirkede, at storre dele af bladet visnede og affarvedes, idet 
 de an tog en rodlig farve. Den paa havre ligesom paa timotei op- 
 traedende sopform er noget forskjellig fra den, der findes paa byg 
 og er derfor af Eriksson antaget for at vaere en forskjellig art 
 (scoleeotriclium graminis). Imidlertid er forskjellen meget liden og 
 overgangsformer ikke sjeldne, saa det ikke er usandsynligt, at det 
 er den samme sop, som optraeder paa begge kornsorter, og at altsaa 
 smitte fra den ene til den anden kan finde sted. 
 
 Andre sopsygdomme var paa havren af uvaesentlig betydning, der- 
 imod iagttoges betydelig skade af minerlarver, der i enkelte agre 
 gjennemgaaende havde odelagt de nederste 2 — 3 blade og derved 
 udentvil maattet bevirke et betragteligt ernaeringstab. 
 
 *) Anf. st. p. 95. 
 
Om plantesygdomme i Norge. 
 
 13 
 
 En anden overordentlig udbredt skade bevirkes af et insekt, 
 muligens thrips, der foraarsager golde, hvide smaaaks blandt de 
 gronne og friske. En sjelden gang bliver samtlige smaaaks i top- 
 pen golde og man faar da et fuldstaendigt »hvidaks«. Dyrene som 
 gjor denne skade, der ofte kan vaere ganske betydelig, formaaede 
 jeg ikke at faa fat i, men formoder at det har vaeret de smaa blaere- 
 fodder, som om sommeren er saa hyppig overalt. 
 
 Bladlusskade paa havre var ligeledes meget udbredt, som for 
 naevnt saerlig i de af torke hjemsogte egne, hvor undertiden de 
 tynde agre rent sortnede af lus. 
 
 Potete r. 
 
 Den vigtigste af alle plantesygdomme her hos os er udentvii 
 den almindelige, af phytoplitora infestans bevirkede potetessyge, 
 der dels optraeder som torraaddenhed i knolierne, dels som blad- 
 raaddenhed. 1 ) Denne sygdoms udbredelse skal jeg aldeles ikke op- 
 holde mig ved ; den er jo tilstede naesten overalt, hvor poteter dyr~ 
 kes. Kun et enkelt strog af Osterdalen skal, efter hvad man op- 
 gav mig, vaere naesten ganske forskaanet for sygdommen, sandsyn- 
 ligvis paa grund af de der saerdeles gunstige jordbund og veirforholde. 
 Er dette tilfaeldet, burde det blive af betydning for bekjaempelsen 
 af sygdommen. Den bedste og bekvemmeste forholdsregel, man 
 kan tage mod potetessygen, er jo nemlig rene saettepoteter, saet- 
 tepoteter, der ikke viser antydning til torraaddenhed, og saadanne 
 vilde bekvemmest kunne skaffes netop fra steder, hvor forhol- 
 dene er saa gunstige, at sygdomme sjelden eller aldrig viser sig. 
 For amtsagronomerne i 0sterdalen maatte det vaere en let og lon- 
 nende opgave at faa sikkert konstateret, hvorledes det forholder 
 sig med enkelte strogs immunitet mod potetessygen; paa en enkelt 
 -reise et enkelt aar lader sig selvfolgelig ingen sikre resultater er- 
 hverve. Iaar var veirforholdene overalt i Osterdalen saa gunstige, 
 at potetessygen paa den tid, jeg reiste der, endnu slet ikke havde 
 vist sig nogetsteds, hvad der dog ikke giver nogen garanti for, at 
 man hele hosten til ende skulde blive fri den farlige fiende. 
 
 Et middel mod potetessygen, som i den senere tid har vaeret 
 anbefalet, bestaar i ophedning af saettepoteterne til 40 0 i lobet af 
 4 timer. Dette forsogtes i host med 180 poteter, angrebne af tor- 
 
 *) Anf. st. p. 70 og folgende. 
 
J. Brunchorst. 
 
 [No. 5. 
 
 raaddenhed og stammende fra en ager, hvor lovet var ganske ode- 
 lagt af potetessyge. Foruden myceliet af den egentlige potetessop 
 var der i de raadne flekker rigeligt mycel af flere almindelige mug- 
 soppe tilstede, saaledes som det efter min erfaring i regelen er 
 tilfaeidet. 
 
 Poteterne deltes i 3 portioner a 60 stykker. 
 
 I. Ophedet i 4 timer til 40 a 44 0 C. 
 
 (Opvarmningen foretoges i en thermostat og begyndtes kl. 
 10 f. m. Kl. 4 e. m. var temp, steget til 40 0 og holdtes mel- 
 lem 40 og 44 til kl. 8.) 
 
 II. Ophedet i 4 timer til 50 0 C. 
 
 (Opvarmningen skede paa samme maade som i foregaaende 
 
 forsog og det tog omtrent samme tid at faa temperaturen bragt 
 
 op til maximum.) 
 III. Kontrol, ikke ophedet. 
 
 Efter ophedningen styrtedes hver portion for sig i en flad trae- 
 kasse, hvor poteterne laa udbredte paa bunden i et enkelt lag. 
 Kassen lukkedes og blev staaende til 5te november. Der var da 
 ikke sop af nogen slags paa de ikke ophedede poteter, der var 
 ganske friske og sunde med undtagelse af to — tre stykker, hvor 
 der sad smaa kolonier af mugsop. Poteterne af forsog I og II 
 derimod var alle draebte, idetmindste paa overfladen (oinene ode- 
 lagte) og var jaevnt bedaekkede med en yderst rigelig vegetation 
 af de forskjelligste mugsoppe. Phytophtora var dog ikke at opdage, 
 saa muligens var dens mycel draebt. Da dog samtidig ogsaa po- 
 teterne havde tabt sin spireevne, var resultatet af forsoget, at Jensens 
 opvarmningsmethode ialfald ikke er paalidelig. 
 
 Muligens kan den vaere heldig, hvor der i torraadne flekker 
 kun findes 2>hytophtora-myce\. Dette var ikke tilfaeidet i nogen af 
 de torraadne poteter, jeg i host havde adgang til: de syge flekker 
 indeholdt mycel af de forskjelligste soppe foruden den egentlige 
 potetessop, og disse fremmede myceler draebtes ikke af ophed- 
 ningen, som derimod gjorde poteterne til et let bytte for odelaeg- 
 gelse ved de andre tilstedevaerende mugsoppers mycel. 
 
 Omkring Kristiania (f. eks. i Vestre Aker og ved Bryn) iagt- 
 to g j e g en eiendommelig form for potetessyge, som vel i regelen 
 ikke blir tilskrevet potetessoppen, og som derfor fortjener at 
 naevnes. 
 
1887.] Om plantesygdomme i Norge. 15 
 
 Sygdommens skadelighed laa i, at der frembragtes faa og smaa 
 underjordiske knoller. Derimod viste de angrebne planter tilboie- 
 lighed til at frembringe knoller i de nederste bladhjorner 
 (altsaa overjordisk), og grunden hertil viste sig ved naermere un- 
 dersogelse at vaere en mere eller mindre fuldstaendig bortraadning 
 af staenglernes underjordiske dele med deres udlobere 
 og rodder. Staenglernes underjordiske afsmalnende del viste sig fra 
 marven af mere eller mindre sterkt bortraadnet og oplost. De 
 overjordiske dele af planten var, naar undtages den hyppige knolle- 
 dannelse i bladhjornerne, fra forst af ganske normal ■ — om end noget 
 mindre end hos sunde planter — eller den dode, naar raadden- 
 heden greb formeget om sig, meget tidlig, idet bladene og sten- 
 gelen antog en bleg gul farve, uden dog, ved de velkjendte raad- 
 nende bladflekker, at vise tegn til det saedvanlige angreb af pote- 
 tessoppen. I denne altfor tidlige gulning laa selvfolgelig aarsagen 
 til den ringere knolleudvikling under de angrebne planter. 
 
 I de forraadnende staengeldele fandtes mellem cellerne rigeligt 
 mycel af phytophtora. Der kan ikke vaere tvil om, at det var det, 
 som var den virkelige aarsag til raadningen og sandsynligvis har 
 sygdommens gang vseret den, at mycel fra den satte knolle er traengt 
 ind i de af denne fremskudte staengler. Paa grund af de ydre for- 
 liolde har imidlertid myceliet ikke formaaet at traenge op i de overjor- 
 diske dele og i bladene og der frembringe almindelig potetessyge og 
 fruktifikationsorganer; i de underjordiske dele derimod har det til gjen- 
 gjaeld udbredt sig saa sterkt, at staengelen fra marven af er bleven mere 
 eller mindre destrueret Ved destruktionen af de nederste staengei- 
 stykker er saa ledningen af naeringsstoffer fra de overjordiske dele til 
 knollerne bleven forhindret; naeringsstofferne har samlet sig i staenge- 
 lens nederste i begyndelsen sunde partier og har der bevirket abnorm 
 knolledannelse. Fra andre undersogelser ved vi, at beskjaering af po- 
 tetesplantens underjordiske dele bevirker dannelse af overjordiske 
 knoller; en lignende beskjaering har her fundet sted paa grund af 
 myceliets virksomhed, og det kan ikke forundre, at da resultatet 
 er det samme. 
 
 Sygdommens mest karakteristiske ydre kjendetegn er den 
 jevne og samtidige gulning af samtlige blade paa de angrebne staeng- 
 ler. Oftest var en plantes samtlige staengler angrebne; tildels kunde 
 nogle staengler vaere ganske friske og gronne, mens andre var 
 totalt odelagte og gule. 
 
 Denne form for potetessygdom var paa enkelte steder hoist 
 skadelig, men er jo mindre farlig end den saedvanlige bladraad- 
 
1 6 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 5. 
 
 denhed, forsaavidt som soppen vel neppe kommer til at fruktifiere 
 og folgelig knollerne ikke bliver smittet fra de syge blade. Der- 
 lmod vil ved denne, som ved den saedvanlige sygdomsform, smitte 
 kunne finde sted ved direkte overgang af mycel fra den syge 
 knolle til de fra denne frembragte gjennem de underjordiske 
 staengler. 
 
 Skurv paa poteter har jeg vsesentlig kun paa Vestlandet havt 
 anledning til at iagttage; der er imidlertid sygdommen yderst ud- 
 bredt og griber tildels saa sterkt om sig, at poteterne faar et ud- 
 seende, der gjor dem til vanskelig salgbar vare. 
 
 Sygdommen ytrer sig fra forst af ved opsvulmede buler, fra 
 en erts til en liden nods storrelse, paa overfladen af knollen. 
 Disse buler er ligesaa faste og tilsyneladende ligesaa sunde som 
 den ovrige del af knollerne, men paa gjennemsnit forskjellige fra 
 denne ved at bestaa af et betydelig hvidere substans. Skallet, som 
 daekker bulerne, er ens med skallet paa knollernes sunde partier. 
 Saaledes er de syge knolier beskafne en tid, for de endnu er gan- 
 ske modne, og tildels endnu naar de hostes. Paa denne tid har 
 imidlertid for de fleste knollers vedkommende sygdommens ud- 
 seende forandret sig: bulerne er indskrumpede, mere eller mindre 
 opsmuldrede, og bestaar af en brunlig, moren masse, daekket af 
 et ujevnt »skurvet« skal, som ogsaa ofte er affaldt. Naar dette 
 stadium er indtraadt, er det, knollernes udseende er skjaemmet 
 
 Sygdommens aarsag er, efter h'vad mine undersogelser har laert, 
 en sop (spongspora solani, Brunchorst), hvis udviklingsgang og byg- 
 ning er beskrevet og afbildet i forrige bind af museets aarsberet- 
 ning (og ganske korteligt i min plantesygdomsbog). 
 
 Sygdommen vil visselig findes at vaere overordentlig udbredt i 
 det hele land og gjor vistnok tildels skade, ved at forringe pote- 
 ternes salgsvaerdi. Nogen direkte skadelig indflydelse paa knollernes 
 godhed eller paa hostmaengden har den neppe. 
 
 Meget farligere, og der, hvor den optraeder, lige skadelig som 
 den af phytophtora bevirkede potetessyge, er den sygdom, jeg har 
 givet navn af staengelraaddenhed eller staengelsyge. 1 ) 
 
 ) »Plantesygdomme« p. 148. 
 
Om plantesygdomme i Norge. 
 
 17 
 
 Sygdommen optnx-der enkelte aar meget sterkt omkring Stavanger 
 og paa Jaederen, men fandtes, trods eftersogning, ikke paa noget sted i 
 den i sommer bereiste del af landet. At denne sygdoms aarsag var en 
 sop blev forst omtalt i en notis i »Naturen« for 1882; endel af de 
 til mig indsendte sclerotier blev saa gjennem prof. Blytt sendte til 
 De Bary, der bestemte soppen til at vsere pezlza sclerotiomni. I 
 Storbrittanien og Irland, hvor en ganske lignende og sandsynligvis 
 identisk sygdom er optraadt, er soppen derimod bleven benaevnt 
 jpeziza postuma, hvad der neppe har nogen berettigelse. 
 
 Sygdommen optrseder i de forskjellige aar med hoist forskjellig 
 heftighed; iaar (1887) var det saaledes vanskeligt at erholde et blot 
 nogenlunde rigeligt materiale af den; andre aar kan den angribe 
 paa enkelte agre op til halvparten af planterne. Noget middel 
 mod sygdommen er, saavidt jeg ved, endnu ikke i praksis forsogt 
 Om mulige forholdsregler har jeg udtalt mig udforligt i den tidli- 
 gere citerede bog om plantesygdomme. 
 
 Det vilde vaere onskeligt, om landmsendene selv i de forskjellige 
 dele af landet vilde have sin opmerksomhed henvendt paa denne 
 sygdom, som muligens kan blive farlig paa andre steder end der, hvor 
 den hidtil har vist sig; skal sygdommens udbredelse kunne hindres, 
 kan dette kun ske, om man griber kraftigt ind, med det samme 
 ondet viser sig. 
 
 Klover. 
 
 Paa klover optraadte hist og her meldug (erysiphe martii) 1 ), 
 og ofte en af sop foraarsaget bladfleksygdom, der ytrer sig som 
 smaa sorte pletter paa bladene. Ingen af dem gjorde naevnevaerdig 
 skade, der hvor jeg iagttog dem. 
 
 Farligere er kloveraalen (tylenchus devastatrix) 2 ), hvor den op- 
 
 Anf. st. p. 163 og 164 Om denne sygdom end ikke hidtil har vist sig 
 at vaere af praktisk betydning, saa forekom den dog saapas udbredt, at man ikke 
 kan vaere sikker paa, at den ikke under passende klimatiske forholde kan gribe 
 sterkt om sig og blive generende. 
 
 2 ) »Plantesygdomme« p. 204. Efter hvad man vidste, dengang denne bog 
 blev skrevet, var kloveraalen og den hos os ikke hidtil iagttagne rugaal to for- 
 skjellige arter (t. havensteinii og t. devastatrix). Senere undersogelser har vist, 
 at det er den samme orm, der bevirker kloversygdommen og andre ormesygdomme 
 bl. a. ogsaa paa rug. (Smlg. Ritzema Bos i Biolog. Centralblatt 1887 og 1888 
 og Schoyens referat af disse undersogelser i N. Landmandsblad for 1888 p. 53 
 59-) 
 
 2 
 
18 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 5. 
 
 trader i storre maengder saaledes som ved Houg landbrugsskole 
 pr. Gjovik, hvor den allerede for flere aar siden er fundet af hr. B. 
 Larsen, og hvor den fremdeles enkelte aar herjer temmelig sterkt. 
 Dens skadelighed varierer forovrigt meget, efter hvad der blev mig 
 opgivet. Enkelte aar er den meget slem, andre aar kan den tilsy- 
 neladende uden nogen foranledning optraede forholdsvis mildt. 
 
 De angrebne planter er kjendelige paa sine taette duske af 
 forkroblede smaa blade, der dog er normalt gronne, men isaer paa 
 den brunlige, raadne gang, som strsekker sig fra roden opigjennem 
 den nederste del af de aeldre planters staengler. Sandsynligvis 
 turde der ofte medgaa to aar mellem det forste angreb paa 
 en plante og dennes endelige bortraadnen. Cm vaaren begynder 
 angrebet, og forste sommer vantrives planten paa denne maade 
 uden dog at do. Om vinteren overvintrer dyrene og deres eg i: 
 den med sort eller morkebrunt morkent vaev opfyldte gang, som 
 pleier at danne sig midt i hovedroden og i de derfra opigjennem 
 de korte skud udgaaende raadnende kanaler. Forst aaret derpaa 
 griber raaddenheden saa meget om sig, at planten ganske dor. 
 Ofte gaar dog planten allerede forste aar tilgrunde, naar forholdene er 
 saerlig gunstige for dyrenes omsiggriben. Disse forskjelligheder i 
 angrebenes hurtighed turde det tildels vaere, som ligger tilgrund for 
 forskjellighederne i angrebenes heftighed de forskjellige aar. 
 
 Sandsynligvis spiller klimatiske forholde en vaesentlig rolle for 
 dyrenes overvintring og udvikling; ialfald er det hidtil trods gjen- 
 tagne forsog ikke lykkedes mig at faa »kloverraaddenheden« overfort 
 her til Bergenskanten. 
 
 Turnips, naeper og kaal. 
 
 Den farligste sopsygdom og idethele det slemmeste onde, som. 
 her i landet har optraadt paa de i overskriften nsevnte korsblomst- 
 rede, er den saakaldte knop, foraarsaget af soppen plasmodiophor a 
 brassicae, der er beslegtet med poteternes skurvsop. Med hensyn 
 til soppens udvikling og beskaffenhed, sygdommens ytringsmaade 
 og mulige midler mod den, kan jeg henvise til tidligere medde- 
 lelser 1 ), her skal kun ianledning udbredelsen omtales, at jeg hidtil 
 kun har iagttaget sygdommen paa Vestlandet, i omegnen af Bergen 
 
 7 ) »Plantesygdomme« p. 182. »Zur Bekiimpung der Kohlhernie« i Bergens 
 museums aarsberetning for 1887. 
 
i88 7 .] 
 
 Om plantesygdomme i Norge. 
 
 19 
 
 og i omegnen af Stavanger, saerlig paa Hvidingsoerne. hvor kaal- 
 dyrkning for nogle aar tilbage havde taget et overordentlig sterkt 
 opsving, men nu er — praktisk talt — ophort paa grund af sop- 
 pens herjinger. 
 
 Sygdommen optraeder paa hovedkaal, gronkaal, rodkaal, kaal- 
 rabi, turnips og naeper. 
 
 Ved Bergen har sygdommen vaeret kjendt i mange aar, paa 
 Hvidingsoerne er den, saavidt vides, forst optraadt for 6 — 7 aar 
 tilbage; paa 0stlandet bemerkede jeg den ikke, og der synes heller 
 ikke andre at have fundet den. Imidlertid er den sidste aar (if. 
 Eriksson) optraadt i Sverige, og den turde vel da neppe lsenge 
 lade vente paa sig paa 0stlandet. Omkring Bergen er sygdommen 
 meget udbredt, som det synes i temmelig vid omkreds og paa 
 alle de ovenfor naevnte planter. 
 
 Saerlig gjor den skade paa fugtig jord; ved Stend landbrugs- 
 skole var i et par myrlaendte turnipsagre betydelig mere end halv- 
 parten af rodderne odelagte, enten ved at blive smaa og uudviklede 
 eller ved, som folge af den beskadigelse, soppen bevirker, at raadne. 
 
 Kaalrabi angribes overordentlig sterkt af »knop«; gronkaal 
 som det synes mindre; de ovrige kaalsorter turde — saavidt jeg 
 uden saerlige forsog tor sige — i disposition for sygdommen staa 
 mellem disse yderligheder. Dog turde vel jordbundsforholdene og 
 kanske veirforholdene have en indflydelse paa sygdommens heftig- 
 hed, der overveier den betydning varieteten har. 
 
 Baade i kaalrabi- og kaalbed med forskjellig slags kaal odelseg- 
 ger sygdommen ikke sjelden halvparten af planterne, undertiden 
 saagodtsom hver eneste- Sygdommen er derfor m. h. t. intensitet, 
 slemmere end nogen anden her hos os optraedende plantesygdom 
 og vil vel desvaerre i tidens lob komme til at spiile en endnu 
 storre rolle, end den hidtil har gjort. Der er nemlig ingen udsigter 
 til, at den indskraenkede geografiske udbredelse i laengden vil vare 
 ved; i Sverige er sygdommen, som naevnt, allerede optraadt og 
 vore m. h. t. jord- og havebrug rigeste distrikter har den folgelig 
 paa begge sider af sig. At de da i laengden skulde gaa fri, er 
 lidet sandsynligt. Skulde sygdommen vise sig sporadisk i egne, 
 hvor man hidtil har vaeret fri for den, vilde der vsere al grund til 
 at tage energiske forholdsregler mod den, hvis man ikke vil resikere, at 
 det skal gaa, som det har gaaet paa Hvidingsoerne ved Stavanger. 
 
 Disse energiske forholdsregler maatte naermest vaere fuldstaen- 
 digt ophor med dyrkning af for smitte modtagelige planter paa og 
 i naerheden af det angrebne sted samt omhyggelig odelaeggelse — 
 
 2* 
 
20 J. Brunchorst. [No. 5. 
 
 ved opbraending — af alle de syge redder. Disse forholdsregler 
 vil utvilsomt indskraenke udbredelsen, muligens, hvis veirforholdene 
 ikke modarbeider bestraebelserne altfor meget, kunne hemme den. 
 ganske og bringe den til igjen at forsvinde. 
 
 Den naturlige naaleskov. 
 
 Naaletraeernes sygdomme fortjener visselig her i landet storre- 
 opmerksomhed, end der hidtil er blevet dem til del — saerlig for 
 de sygdommes vedkommende. som bevirkes af soppe. Disse gjor,. 
 ialfald paa 0stlandet, overalt meget storre skade, end vistnok de 
 fleste forstmaend tror og indrommer, og spiller en stor rolle i sko- 
 venes okonomi. 
 
 Dette turde forst og fremst gjaelde den sygdom, som bevirkes 
 af »rodkjuken« f»Rodens traesop«, polyporus annosus)' 1 }, en sop, der 
 vanskelig bemerkes, idet dens frugtlegemer ofte er temmelig smaa 
 og sidder paa undersiden af de grovere rodder, altsaa (naar trseet 
 staar paa roden) under jorden 2 ) og hvis eksistens af denne grund er 
 lidet kjendt af forstmaendene. Denne sop iagttog jeg, tiltrods for 
 dens skjulte levevis, noksaa ofte nedover 0sterdalen. Endnu oftere 
 iagttoges raaddenhed, foraarsaget af den, og jeg tror derfor at 
 kunne paastaa, at den er meget udbredt i nogle af vore vigtigste- 
 skovdistrikter, dog — saavidt kunde opdages — kun paa gran. 
 Paa fure, hvor soppen i andre lande optraeder, har jeg endnu ikke 
 seet den. 
 
 Veden hos de af rodkjuke angrebne traeer raadner fra roden- 
 af opover, idet den antager en lys gulbrun farve. I begyndelsen 
 sees heri talrige smaa sorte mycelflekker, senere forsvinder disse og 
 der opstaar i deres sted mycelfyldte, hvide hulrum i den morkne 
 masse. Tilslut bliver hele stammens indre odelagf, kun det yder- 
 ste skal er friskt, hvorefter traeet dor. Et ovet oie kan allerede 
 for dette sker af barkens udseende (mindre jaevnt end normalt) se r 
 at stammen er raadden, ligesom man ogsaa af den hule 1yd stam- 
 men giver, naar man slaar paa den med okshammeren, kan nogen- 
 lunde bedomme raaddenhedens udstraekning opover stammen, baade 
 naar det er denne sop og den folgende, man har med at gjore. 
 
 1 ) »Plantesygdomme« pag. 133. 
 
 2 ) J e S ^ ar h er ^ os os bemerket denne sops frugtlegemer saa naer jord- 
 overfladen, at de uden videre er synlige. 
 
i88 7 .] 
 
 Om plantesygdomme i Norge. 
 
 2 I 
 
 Samtidig med at soppens mycelium udbreder sig opover stam- 
 men og gjor veden gulraadden, som man vel naermest maa 
 kalde det, undertiden ogsaa tidligere end dette sker, 0delaegges 
 ogsaa traeets rodder. Er odelaeggelsen af de storre stotterodder 
 skreden tilstrsekkelig langt frem, bliver disse meget skjore og svage, 
 og under den forste voldsommere storm vil da traeet blaese over- 
 ende og blive »rodv3elte«. Saavidt jeg kan skjonne, er det saer- 
 deles ofte denne sop, som er den egentlige aarsag til, at graner 
 bliver rodvaelter, som bekjendt paa mange strog et yderst almin- 
 deligt faenomen. Forst naar traeet er blaest overende og roddernes 
 underside blottede, kan ogsaa soppen faa anledning til paa effektiv 
 maade at udstro de sporer, den danner i sine hvide frugtlegemer ; 
 bliver traeet undtagelsesvis staaende paa roden, kan vel endel spo- 
 rer komme til nytte, men de fleste turde gaa tilgrunde uden at 
 hjaelpe til snylterens udbredelse. Det er derfor i soppens egen 
 interesse, at den odelaegger rodderne og derved faar traeet til at 
 blaese omkuld, og antagelig gjor der sig vel heri en »Anpassung« 
 gjaeldende. 
 
 Mens den af rodkjukens mycelium odelagte ved er mere 
 gulbrun, saa den naermest kunde benaevnes gulraadden, har den 
 ved, som odelaegges af kjuken (trametes pini) 1 ), den anden i naale- 
 skovene almindeligere optraedende traesop, gjennemgaaende en mere 
 brunlig farve, der dog ikke er jaevn, men spettet ved de talrige 
 hvide, tilslut forsvindende mycelpletter. 
 
 Denne sop begynder sit angreb ovenfra; ofte er derfor foden 
 af stammen ligesom rodderne aldeles ubeskadigede, mens den 
 ovre del af stammen og ofte ogsaa de storre grene er helt oghol- 
 dent brunraadne. De af kjuken angrebne traeer blir derfor sjelden 
 rodvaelter; blaeser de overende, saa er det heist et stykke oppe paa 
 stammen, de brydes af. 
 
 Ogsaa denne sop synes hos os fortrinsvis, om ikke udelukkende 
 at hjemsoge graner, hvad der er akkurat det modsatte af, hvad 
 man paa andre steder har iagttaget. Grunden til furernes (idet- 
 mindste relative) immunitet mod begge disse traesoppes angreb, 
 ligger sandsynligvis i vedens store harpiksgehalt ; ialfald i fjeld- 
 trakterne hos os er jo furerne betydelig »malmrigere« end i syd- 
 ligere egne. Det vilde vaere af interesse at faa undersogt, om furerne 
 
 *) »Plantesygdomme« pag. 138. 
 
22 
 
 J. Bmnchorst. 
 
 [No. 5. 
 
 ogsaa i de lavereliggende skovstraekninger her i landet er i besid- 
 delse af den samme immunitet som i de hoiereliggende, et sporgs- 
 maal, som jeg isommer desvaerre ikke havde anledning til at un- 
 dersoge. 
 
 Frugtlegemerne af kjuken (irametes pini) fremkommer i regelen 
 paa grenbrudsteder paa stammen. Som en undtagelse fortjener det 
 at naevnes, at jeg paa en gran fandt undersiden af en af de ne- 
 derste grene taet daekket med smaa frugtlegemer i hele sin laengde 
 (ca. 1.5 m.). Frugtlegemerne var fastvoksede til grenen med sin 
 overside og skjod frem fra den ganske ubeskadigede bark. Traeet 
 var endnu i live, da det var faeldet. 
 
 Nogen virksomme forholdsregler mod disse skadelige traesoppes 
 udbredelse vil det i de fleste af vore skove ikke vaere muligt at 
 iverksaette. Det eneste kunde vaere, at man, hvor rodkjuken, der 
 udentvil er den fordaerveligste af dem, griber formeget om sig, bor 
 faelde de angrebne traeer og randtraeerne omkring disse. 
 Ogsaa hos os er det oftest let at iagttage, at denne sopsygdom 
 udbreder sig ringformigt omkring et sygt trae, hvad der liar sin 
 grund i, at den vsesentligste smitte finder sted ved mycel, der ud- 
 breder sig i jordbunden fra et sygt traes rodder til de sunde na- 
 botraeers. 
 
 Kjukens udbredelse hemmes som bekjendt bedst ved, at man 
 saavidt gjorligt undgaar saar og grenbrud paa de friske traeer, en 
 forholdsregel, som erfaringen allerede har gjort til regel ogsaa 
 hos os. 
 
 Honningsoppen (agaricus melleas), som f. eks. i Danmark er en 
 yderst farlig skovfiende, bemerkedes hist og her, men ikke synderlig 
 udbredt, som aarsag til graners og furers visning. Traeer, draebte 
 af honningsoppen eller syge paa grund af dens angreb, kjendes fra 
 de af kjukerne odelagte ved, at man i og under deres losnende bark 
 finder hvidlige (eller brune) mycelbundter, de saakaldte rhizomorpher. 
 Paa tversnit af stammen viser der sig i veden en uregelmaessig 
 bugtet fin sort linje, som adskiller det af soppen odelagte ydre 
 parti af veden fra den endnu uangrebne indre del. Den sygdom, 
 honningsoppen bevirker, udbreder sig altsaa fra barken indover. 
 I virkeligheden dor traeet ofte, for veden i synderlig udstraekning er 
 odelagt, idet doden indtraeder ved barkens og sevjens tilintetgjorelse. 
 
Om plantesygdomme i Norge. 
 
 23 
 
 Med navnet Ram top betegner man paa 0stlandet den fjerde 
 af de sygdomme, som i vore naturlige skove har nogen okonomisk 
 betydning, og som — dog kun paa fure — foraarsages af soppen pe- 
 ridermium pini corticola, eller, som den i nyere tid kaldes coleo- 
 sporium senecionis. Foruden den egentlige ramtop bevirker denne 
 sop, hvad der kunde kaldes kraeft paa stammen af yngre og grenene 
 — heist de nedre — af aeldre traeer. Sygdommen er i juni og 
 juli meget let kjendelig paa den smukt rodfarvede blaererust, som 
 bryder ud af de opsprukne og gjerne lidt opsvulmede kraeftsteder 
 i barken. Nogen synderlig udstrakt skade gjor denne sygdom ikke 
 i den aeldre skov. Af interesse er imidlertid dens udbredelse. 
 
 Efter hvad den, af kjendskaben til de pathogene soppe hoit 
 fortjente, danske forsker Rostrup mener, smitter denne sop ikke 
 direkte fra en fure til en anden. Soppen har sin 2den generation 
 paa arter af senecio, og fra disse udgaar altid smitten paa furegre- 
 nene. Nu var imidlertid soppen overordentlig udbredt gjennem 
 hele Foldalen og 0sterdalen nedover, og intetsteds paa hele 
 denne strsekning fandtes nogen art senecio i skovene. 
 Den antagelse, at senecio er en nodvendig mellemvert, er derfor 
 ikke rigtig; hvis en mellemvert er nodvendig, maa dette hos os 
 vaere en anden plante end den, som andetsteds udforer samme 
 funktion. Muligens hjaelper soppen sig imidlertid hos os uden nogen 
 anden vertplante end furen. Infektionsforsog, som anstilledes forat 
 bringe dette paa det rene, er endnu ikke afsluttede. 
 
 Merkeligt er det ogsaa, at peridermium pini acicola, paa 
 naalene af fure 1 ), hvilken sop antages at vaere identisk med 
 den paa barken optrasdende, er meget sjelden her i landet og ikke 
 nogetsteds fandtes sammen med kraeftsygdommen. 
 
 Furens skyttesop (lopJiodenniun pini) er overalt i skovene 
 almindelig paa affaldne naale, og optraeder undertiden parasitisk. 
 I den naturlige skov hos os skulde jeg dog vsere tilboielig til at an- 
 tage, at sopskytten er af liden okonomisk betydning. 
 
 Laerken findes ikke her os os som skovtrae, men har i lange 
 tider og i adskillig udstraekning vaeret plantet i haver og parkanlaeg, 
 saerlig maaske paa Vestlandet. Imidlertid har trseet netop der — 
 
 ! ) Se » plantesygdomme* pag. 115. 
 
24 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 5.. 
 
 jeg kjender saerlig forholdene omkring Bergen — vist den eien- 
 dommelighed, at det, som en forstmand udtrykte sig, »ikke bliver 
 mere end 30 aar gammel«. I virkeligheden er det yderst sjeldent 
 at finde et aeldre trae, og oftest er ogsaa de aeldre traeer, hvor saa- 
 danne findes, paa vei til at odelaegges af den samme sop, som be- 
 virker de yngre tracers odelaeggelse, nemlig laerkens kraeftsop 
 pezisa wilkommii. Det er her paa Vestlandet sjeldent at finde en 
 laerke, som ikke paa grene eller stamme baerer talrige smaa, flade, 
 indvendig rodfarvede frugtlegemer af denne sop. Oftest begynder 
 angrebet for de aeldre traeers vedkommende paa de ganske unge 
 skud, der hurtigt odelaegges og er let kjendelige ved, at de staar 
 nogne eller med gulnede, halvtudviklede naale, mens de friske 
 grene er frodigt gronne. Lidt efter lidt forfleres angrebsstederne, 
 ogsaa de tykkere grene angribes, og tilslut finder soppen anledning 
 til at faa fodfaeste i selve stammens bark, hvor den snart frembrin- 
 ger et stadig omsiggribende »kraeftsaar«, kjendeligt fra almindelige 
 saar saerlig ved at vaere rigt bestroet med de skiveformede frugt- 
 legemer (i juli, august og September). 
 
 Imidlertid har denne sygdom x ) endnu langt storre betydning 
 for traeplantningerne end for de mere enkeltstaaende aeldre traeer, 
 og i den ovenfor naevnte senere opsats om traeplantningernes syg~ 
 domme skal den blive gjort til gjenstand for udforligere omtale 
 sammen med de okonomisk ligeledes mindre betydningsfulde syg- 
 domme paa older og birk. 
 
 Havevekster. 
 
 Frugttraeer. 
 
 For disses vedkommende er vel — bortseet fra insektskade — 
 brand og kraeft de farligste sygdomme. I saerdeles mange tilfaelde 
 turde, i overensstemmelse med nyere undersogelser fra Tysk- 
 land, en sop (nectria) vaere at anse som den primaere aarsag. 
 Sygdommene er saa bekjendte, at jeg ikke skal opholde mig ved 
 deres ytringsmaade eller midlerne mod dem. Ogsaa hos os har 
 
 ) Ikke omtalt i »Plantesygdomme«. 
 
Om plantesygdomme i Norge. 
 
 25 
 
 grundig bortskjaering af saarene og oversmoring med tjaerc (heist 
 traetjaere) vist sig virksom. 
 
 I de saerlig frugtproducerende egne af Vestlandet — fornem- 
 melig Sogn — skades aeblerne meget af skurv, foraarsaget af fusi- 
 cladium dendriticum. Sygdommen ytrer sig ved storre eller mindre 
 brune eller sorte flekker — oftest naesten runde — paa de modne 
 aebler og skader vaesentlig salgsvaerdien, ikke saa meget frugten 
 selv. Ligger aeblerne laenge, saa raadner de ogsaa gjerne med de 
 angrebne flekker som udgangspunkter. 
 
 Tildels optraeder sygdommen, mens frugterne sidder paa 
 traeet; tildels ogsaa forst efter indhostningen og saerlig herved gjor 
 den ofte storst skade, idet den hindrer frugtens opbevaring. Man 
 kan ved indhostningen laegge aeblerne ned ganske sunde og flekfri; 
 udover vinteren optraeder da »skurven«, frugten blir vanskelig salg- 
 bar og taber betydelig i vaerdi. 
 
 Noget middel kjendes lige lidet mod denne sygdom som mod ki r- 
 sebaerrenes skurv fusicladium (acrosporium) cerasi, eller mod pae- 
 reskurven fusicladium pyrinum. Begge er hyppige paa Vest- 
 landet, men den skade, de gjor, synes ikke at vaere saa stor som 
 den, aebleskurven foraarsager, maaske fortrinsvis paa gravenstenere. 
 
 Kirsebaerskurven ytrer sig paa lignende maade som aebleskur- 
 ven : ved rundagtige brune flekker, der. naar de optraeder tidligt, 
 gjor baerrene smaa og forkroblede. Flekkerne er oftest meget 
 mindre end paa aeblerne og i kanten skarpt begraensede, mens 
 aebleflekkerne oftest mere ligner flekkerne af aster oma 1 ) ved sin straa- 
 lige struktur. 
 
 Paa plommer er — ligesom paa frugterne af haeg — spe- 
 nesoppen (exoascus pruni) temmelig almindelig og vel undertiden 
 skadelig. 1 ) 
 
 Humle. 
 
 Paa humle, der i en stor del af landet dyrkes ved hver gaard paa 
 et lidet stykke til husbrug, er meldug foraarsaget af spaerotheca 
 castagnei en yderst konstant optraedende sygdom, der er let kjen- 
 delig baade i sit begyndelsesstadium, naar de hvide spindelvaevlig- 
 nende temmelig smaa flekker optraeder og i det stadium, hvor der 
 paa soppens mycelium er dannet saa talrige og taetstaaende frugt- 
 
 *) ^Plantesygdomme* pag. 142. 
 
J. Brunchorst. 
 
 [No. 5. 
 
 legemer, at de angrebne pletter faar et brunt eller sort udseende. 
 Paa den tid er de tillige oftest skarpt begraensede, rundagtige plet- 
 ter opblaeste, saa hele bladet faar et »spedalsk« udseende. 
 
 Betydelig indskraenkning i denne sygdom kan man vente, hvisman 
 om hosten omhyggelig vil borttage alle visne blade og staengler 
 samt tillige heist ogsaa forsigtig fjerne det 0verste jordlag, hvor 
 bladene har ligget. Det visne lov og de dode stilke bor braendes op. 
 
 Svovling, der angives at vaere et godt middel mod den ogsaa her i 
 landet hyppige meldug paa roser (splicer otheca pannosce) og paa andre 
 vaerdifuldere vekster turde neppe lonne arbeidet ligoverfor humlens 
 meldug og har ogsaa vist sig uvirksomt. 
 
 Roser. 
 
 Foruden meldug (sjjhcerotheca pannosa) optraeder paa dyrkede 
 roser en meget skadelig sopsygdom, foraarsaget af asteroma radi- 
 osum Fr. (a. rosae Dc.)\ sygdommen har jeg hidtil kun seet paa 
 Vestlandet, omkring Bergen, men jeg tviler ikke paa, at den ogsaa 
 vil findes paa andre kanter i landet, saerlig da den ogsaa i Sverige 
 er optraadt skadeligt. Sygdommen ytrer sig ved sorte flekker paa 
 bladene, blomsterstilkene og underbaegeret. Flekkerne viser en straalig 
 radiaerstruktur og dannes af i bladets indre vegeterende sopmycel, 
 som i flade beholdere mellem bladet og yderhinden (cuticula) dan- 
 ner egformede sporer, som dels formerer soppen og med den syg- 
 dommen i sommerens lob, dels tjener som overvintringsorganer 
 (sandsynligvis ialfald). Saasnart flekkerne har udbredt sig tilstraek- 
 kelig paa et blad (gjerne fra midtnerven udover), gulner bladet og 
 falder af i utide. Angribes underbaegeret, for blomsten er udfoldet, 
 bliver ofte blomsten vanskabt ved, at baegeret krummer sig til 
 den ene side, eller hvis det er blomsterstilken, som er saedet for 
 sopangrebet, saa torrer hele knoppen ind. 
 
 Selv om det kun er bladene, der angribes, gjor sygdommen 
 megen skade, om end buskene — der hvor jeg har undersogt syg- 
 dommen — lever og blomstrer i aarevis tiltrods for stadige angreb. 
 Veksten og blomsterdannelsen skades selvfolgelig betydelig ved det 
 ernaeringstab, det tidlige bladfald foraarsager. 
 
 Som middel mod sygdommen har vaeret provet bortplukning 
 af de syge blade, efterhvert som de fremkom, og indsamling af det 
 visne lov. Jeg tror ikke, at disse midler endnu har vaeret tilstraek- 
 kelig forsogte til at kunne forkastes og skulde anbefale deres an- 
 vendelse ialfald i haver, som ligger nogenlunde isolerede, saa smitte 
 
Om plantesygdomme i Norge. 
 
 27 
 
 fra naboerne vanskelig kan finde sted. Bortplukningen af det an- 
 grebne lev, efterhvert som flekkerne viser sig, kan selvfolgelig kun 
 anvendes, hvor sygdommen netop begynder at optraede, og hvor 
 den endnu ikke har grebet for sterkt om sig. Fjernelse og op- 
 braending af det visne lov burde anvendes, saalsenge sygdommen 
 optraeder, ligesaavel overfor rosen-asteromaet som overfor de fleste 
 andre sopsygdomme. Heist burde indsamlingen finde sted lidt efter 
 lidt f. eks. hver uge, og nodvendig er det, at den foretages om- 
 hyggeligt. 
 
 Trykfeil. 
 
 Pag. 7, I2te linie f. o. skal staa helmuithosporium gramincum (Rabh). 
 » 12, 8de linie f. n. skal staa (scolecotrichum graminis). 
 
VI. 
 
 Ueber 
 
 eine neue, verheerende Krankheit der 
 Schwarzfohre 
 
 (Pinus austriaca Hoss). 
 
 Von 
 
 dr. J. Brunchorst. 
 
Verbreitung der Krankheit. 
 
 Die starke Abwaldung, welche Norwegen so vvie die meisten 
 anderen europaischen Lander betroffen hat, musste nothwendiger- 
 weise auch in diesem Lande kiinstliche Waldkultur hervorrufen. 
 Besonders die Westkiiste des Landes ist es, welche in alterer 
 und neuerer Zeit entwaldet wurde, ohne dass man — bis vor 
 wenigen Jahren — einen Versuch machte, der Entwaldung Einhalt 
 zu thun. Beinahe ausschliesslich in diesem Theile des Landes ist 
 es daher auch, dass in den letzten Jahren Waldpflanzungen angelegt 
 wurden. Eine im Verhaltniss zu der ubrigen Westkiiste ausser- 
 ordentlich baumlose Gegend ist besonders der siidwestliche Rand 
 des Landes, die Kiistenstrecke zwischen Stavanger und Egersund, 
 eine beinahe ganz flache, sich nach dem offenen Meere allmahlig 
 absenkende Ebene, welche den Namen Jaderen tragt. Auf dieser 
 Strecke, welche einen Flachenraum von etwa sieben Quadrat- 
 meilen einnimmt, fand sich bis vor kurzer Zeit nirgends ein Wald; 
 kleine Ansammelungen verkriippelter Eichen und einige wenige 
 zerstreute Birken oder Eschen waren die ganze Baumvegetation. 
 Vor etwa dreissig Jahren wurden dann die ersten Pflanzungen an- 
 gelegt; spater haben sie jahrlich zugenommen, so dass jetzt ein 
 ganz bedeutender Flachenraum mit Pflanzungen verschiedenen Alters 
 bedeckt ist, welche theils Privaten, theils dem staatlichen Forstwesen 
 gehoren. 
 
 Wegen der klimatischen Verhaltnisse war die Wahl der richtigen 
 Baume fur das Gedeihen dieser Pflanzungen von der grossten Be- 
 deutung. Das Klima dieser Kiistenstrecke ist besonders durch die 
 rauhen Winde karakterisirt, welche das ganze Jahr hindurch, aber 
 besonders im Winter, mit ausserordentlicher Heftigkeit vom Meere 
 hereinblasen ; es war daher nothwendig, wenigstens fur die erste Be- 
 pflanzung sehr kraftige widerstandsfahige Sorten zu wahlen, welche 
 ausserdem nicht zu grosse Anspriiche an die Giite und Tiefe des 
 
4 
 
 J. Brunch orst. 
 
 [No. 6.. 
 
 Bodens stellen durften. Beinahe iiberall ist namlich der Boden ziemlich 
 unfruchtbar, meistens sandig und an vielen Stellen sehr wenig tief. 
 
 Es war daher natiirlich, dass man ausser den einheimischen Nadel- 
 holzern. Fichte und Kiefer, von welchen besonders die letztere ge- 
 pflanzt wurde, auch auslandische Baumsorten versuchte, welche als 
 kraftig und anspruchslos bekannt waren. Unter diesen auslandischen* 
 Nadelholzern war es dann wieder die Schwar zfohre oder »6ster- 
 reichische F6hre«, wie sie bier zuLande meistens genanntwird,. 
 welche, zugleich mit der Zwergfohr e, die Aufmerksamkeit der forst- 
 lichen Autoritaten auf sich ziehen musste. Dieser schone Baum 
 verbindet ja mit einem hohcn Grade von Widerstandsfahigkeit gegen 
 ungiinstige klimatische Verhaltnisse grosse Geniigsamkeit in seinen 
 Anspriichen an den Boden; er verbessert, wegen des reichlichen* 
 Nadelabfalles und der Starke der Benadelung, in verhaltnissmassig 
 kurzer Zeit den Boden, ist schnellwuchsig und liefert dabei Holz voit 
 hoher technischer Brauchbarkeit, wahrend die Zwergfohre, welche 
 sonst mindestens ebenso geeignet ware, ja nur Brennholz liefert. 
 Hinzugefiigt kann noch werden, trotzdem dieser Moment wohl nicht 
 in Betracht gezogen wurde, dass die Schwarzfohre nach den Erfah- 
 rungen, welche in ihrem Heimathlande gemacht worden sind, auch 
 gegen Pilzkrankheiten sehr resistent ist 1 ). Es war daher ganz be- 
 rechtigt, dass man an der Schwarzfohre sehr grosse Hoffnungen 
 hatte, und dass sie in ziemlich grosser Ausdehnung gepflanzt wurde. 
 
 Diese Hoffnungen sind leider nicht erfullt worden. In sammtlichen 
 Pflanzungen an der Westkiiste Norwegens, welche ich untersucht 
 habe 2 ), scheint die osterreichische Fohre ganz und gar ausgehen zu 
 wollen, trotzdem dass sie in Bezug auf Geniigsamkeit und Harte 
 alle gestellten Anforderungen erfullt hat, indem sie iiberall ganz. 
 kraftig gewachsen ist, so lange sie gesund blieb. Nur in einer ein- 
 zigen Pflanzung — welche von alien die altesten Baume enthalt 3 ) — 
 ist die Schwarzfohre von diesem allgemeinen Schiffbruch verschont: 
 
 J ) Diese Erfahrungen (vergl. vonThlimen: Die Pilze der Schwarzfohre) s limine n 
 allerdings mit denjenigen, die man in Danemark gemacht hat, gar nicht uberein. 
 Cfr. Rostrup: Beretninger ora Undersogelser angaaende Sn}dtesvampeangreb paa 
 Skovtrseerne 1881, 1884, 1885 og 1886. (Ref. Just, Jahresbericht). 
 
 -) Ausser den vielen verschiedenen Pflanzungen auf der genannten Kiisten- 
 strecke Jaderen — bei Weitem die bedeutendsten von alien — sind dies die ziemlich. 
 ausgedehnten Pflanzungen bei Bergen und eine kleine Pflanzung bei Kopervik 
 etwas siidlich von Bergen. Ausser diesen finden sich auf der ganzen Kiiste nur -vvenige 
 Waldkulturen von einiger Bedeutung. 
 
 3 ) Hindal nahe bei Stavanger. 
 
Krankheit der Schwarzfohre. 
 
 5 
 
 worden, in sammtlichen anderen, von welchem Alter sie audi sind, 
 ob sie an ganz windharten Stellen liegen oder an mehr geschiitzten. 
 -ob der Boden gut ist oder weniger gut, stehen die »Oesterreicher« 
 ■ — man darf beinahe sagen sammtliche — ganz abgestorben da, 
 •oder sie sind mehr oder weniger gerothet und im Absterben be- 
 griffen. Das Fehlschlagen der Schwarzfohre ist so allgemein, dass 
 die fiir offentliche Rechnung betriebene Pflanzenschule in Sandna^s 
 bei Stavanger, welche das Material fiir die meisten Pflanzungen 
 an der Westkiiste Norwegens liefert, ganz aufgehort hat, diese Baum- 
 sorte auszusaen. 
 
 Das Absterben der Baume betrifit alle Altersstadien, von dem 
 5 — 6jahrigen an bis zu den 20— 3ojahrigen. Bei jiingeren Pflanzen 
 wie 5 — 6jahrige, habe ich die Krankheit ebensowenig wie bei Samen- 
 pflanzen bemerkt; doch waren solche jiingeren Pflanzen zu der Zeit 
 wo ich meine Untersuchungen machte sehr sparlich vorhanden, und 
 es ist also garnicht sicher, dass nicht auch die ganz jungen Pflanzen 
 angegriffen w r erden konnen. 
 
 Syrnptome der Krankheit, 
 
 Die Krankheit, welche so unerwartete Verheerungen angerichtet 
 liat, befallt sowohl die Zweige wie die Nadeln, welche an den er- 
 ic rank ten Trieben sitzen, und ist von den anderen Krankheiten der 
 Schwarzfohre und der anderen Kiefernspecies deutlich und leicht zu 
 unterscheiden. 
 
 Indem die Nadeln absterben nehmen sie, wie es auch bei den 
 anderen Pilzkrankheiten und bei dem Erfrieren der Fall ist, eine 
 braune Farbung an; wahrend aber das Erfrieren entweder die ganze 
 Nadel gleichmassig betrifft oder an der Spitze anfangt, und wahrend 
 die Entfarbung bei den anderen Pilzkrankheiten entweder zonenweise 
 auftritt oder die ganze Nadel beinahe gleichzeitig todtet, fangt bei 
 der hier behandelten Krankheit die Braunfarbung immer an der 
 Basis an. Mittejuni z. B., wo ich die Krankheit zuerst untersuchte, 
 war dies besonders auffallend; sehr viele der etwa decimeterlangen 
 Nadeln waren in dem oberen und grosseren Theile anscheinend gesund 
 und griin, an der Basis dagegen waren sie in einer mehr oder weniger 
 langen Strecke ganz abgestorben, so dass die Communication zwischen 
 dem gesunden Theile und dem Zweige unterbrochen war und die 
 Nadeln also in jedem Falle der Zerstorung anheimfallen mussten, 
 
6 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 6. 
 
 selbst wenn der Zweig und der obere Theil der Nadeln gesund 
 geblieben waren. 
 
 Dieses diirfte aber nur selten eintreffen; meistens wird mit der 
 Zeit auch der obere Theil der Nadeln von der Krankheit befallen, 
 und immer sind die Zweige schon angegriffen, wenn die Entfarbung 
 der unteren Theile der Nadeln ihren Anfang nimmt. 
 
 Wahrend des ganzen Sommers — Juni, Juli, August — habe 
 ich Nadeln beobachtet, welche nur an der Basis gebraunt waren; 
 doch mochte ich beinahe glauben, dass dieses Stadium der Krankheit 
 vorzugsweise, wenn auch keineswegs ausschliesslich, im Fruhling 
 und Vorsommer zu fin den ist. 
 
 Die an der Basis gebraunten Nadeln nehmen zuerst eine gleich- 
 massige rostbraune Farbe an. Spater entfarbt sich die untere Halfte 
 des braunen Theiles vollstandig und wird blass gelblich -weiss. 
 Dieses gilt besonders von dem Theile, weicher in den sehr langen 
 dicht anliegenden Nadelscheiden eingeschlossen ist. Der freie Theil 
 dagegen behalt seine braune Farbe, bis die ganze Nadel gebraunt 
 ist und schliesslich abfallt (cfr. Tab. II, A). 
 
 Die Braunung der Nadeln betrirTt vorzugsweise die aussersten 
 Jahrestriebe des jemaligen Zweiges und sehr haufig nicht einmal den 
 ganzen Trieb, sondern nur den aussersten Theil desselben; niemals 
 habe ich dagegen die Nadeln an der Spitze der Triebe gesund ge- 
 funden, wahrend die weiter zuriick sitzenden gebraunt waren. Die 
 vorletzten Jahrestriebe sind nur selten angegriffen ; wenn die Nadeln 
 derselben gebraunt sind, ist es auch immer nur, wenn der ganze obere 
 Theil schon erkrankt ist. Die Krankheit greift, mit anderen 
 Worten, immer von der Spitze der Triebe aus um sich, und hat vor- 
 zugsweise in den aussersten Jahrestrieben ihren Sitz. 
 
 Diese aussersten Triebe sind, wenn ihre Nadeln zu erkranken 
 anfangen, immer wenigstens ein Jahr alt. Die Braunung fangt also 
 immer erst ein Jahr nach dem Austreiben an. Wenn die Nadeln 
 gebraunt sind, dann bleiben sie noch ein oder vielleicht zwei 
 Jahre am Zweige sitzen, so dass die kranken Triebe, welche im- 
 mer die aussersten sind, in vielen Fallen vor zwei Jahren gebildet 
 worden sind. 
 
 Die Ursache dieses Verhaltens ist, dass die Krankheit, wenn 
 sie als Nadelbraunung bemerkbar wird, schon eine zeitlang in den 
 Zweigen gewuchert hat und die Endknospen derselben getodtet, SO' 
 dass sie nicht mehr austreiben konnen. Daher werden, wenn die 
 Erkrankung der Nadeln begonnen hat, keine gesunden Triebe mehr 
 
i88 7 J 
 
 Krankheit der Schwarzfohre. 
 
 7 
 
 gebildet und die kranken Triebe miissen folglich immer die Spitze 
 der Zweige einnehmen. 
 
 Wenn die Braunung der Nadeln anfangt ist also schon die Ent- 
 wickelung der Triebe sistirt und darin liegt eben die Schadlichkeit 
 der Krankheit. Wiirde die Krankheit nur die Nadeln befallen, so 
 konnte, wie es bei der gewohnlichen Form von Schiitte der Fall ist, 
 der Baum sich erholen, indem die neuen Triebe gesund blieben. 
 Wie aber diese Krankheit verlauft, werden die jiingsten der schon 
 ausgebildeten Triebe zerstort, und die Bildung neuer verhindert. 
 Nach kiirzerer oder langererZeit sterben dann die Nadeln der alteren 
 nicht angegriffenen Triebe im natiirlichen Verlauf der Dinge ab, und 
 der ganze Zweig steht ganz gebraunt da. Hat die Krankheit an 
 einem Baume nur einige wenige Jahrestriebe befallen oder gehen 
 nur einige Zweige zu Grunde, dann wird sich der Baum noch erholen 
 konnen. Indessen hat die Krankheit beinahe iiberall wo ich sie 
 untersucht habe, so stark urn sich gegriffen, dass keine oder ganz 
 wenige Triebe an jedem Baume gesund geblieben sind; die Baume 
 sind daher ziemlich bald zu Grunde gegangen. 
 
 Die gebraunten Nadeln bleiben nach dem Absterben noch ziemlich 
 lange am Baume hangen. Sie sitzen zwar in ihren Scheiden ganz 
 lose, werden aber von den Scheiden soweit festgehalten, dass sie 
 wohl mindestens ein Jahr nach dem Absterben zum grossten Theile 
 noch am Zweige sitzen. Die abgestorbenen Baume stehen daher ziemlich 
 lange ganz roth da und sind schon von weitem auffallend. 
 
 Die Ursache der Krankheit. 
 
 An den kranken Trieben kann man, nach dem oben angefuhrten, 
 zwei verschiedene Krankheitsformen unterscheiden, die selbstverstand- 
 lich nicht scharf unterschieden sind, und die aller Wahrscheinlichkeit 
 nach auch zeitlich in einander iibergehen. Theils sind die Nadeln 
 in ihrer ganzen Lange oder wenigstens in dem unteren Theile gleich- 
 massig rostbraun gefarbt, theils ist der untersteTheil, der inderScheide 
 eingeschlossen ist, ganz entfarbt, gelblichweiss und etwas geschrumpft, 
 und geht nach oben in den braunen Theil iiber, welcher entweder 
 die ganze Nadel einnimmt oder nur eine Zone bildet (PI. II, Fig. A, 
 br.), indem der obere Theil noch gesund ist. 
 
 In diesen sammtlichen Nadeln ist Pilzmycel vorhanden, sowohl 
 in der braunen Zone wie besonders in dem ganz entfarbten unteren 
 Theile. Das Mycel ist septirt, reichlich verzweigt, etwa 3 Mik. dick. 
 
8 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 6. 
 
 Die meisten Zellen sind cylindrisch, einige zu unregelmassigen und 
 ungleich grossen Blasen angeschwollen. Der Inhalt ist kornig, mit 
 ziemlich zahlreichen Oeltropfchen untermischt, und ebenso wie die 
 Wande farblos. 
 
 Dass es dieses Pilzmycel ist, welches das Absterben der Nadeln 
 bedingt, geht daraus hervor, dass es schon in reichlicher Menge in 
 den Nadeln vorhanden ist, welche nur an der Basis erkrankt sind, 
 wahrend der obere Theil gesund geblieben ist. Diese Art der Er- 
 krankung kann durch Frost nicht bedingt sein, indem die durch 
 >;Frostschutte« getodtetenKiefernadeln immer entweder in ihrer ganzen 
 Lange oder in dem oberenTheile gebraunt sind, wahrend in dem 
 vorliegenden Falle die Erkrankung von unten beginnt. Auch ist 
 bekanntlich bei den durch Frost getodteten Nadeln die Grenze zwischen 
 dem abgestorbenen und dem gesundenTheile s charf und bestimmt, 
 wahrend bei diesen Nadeln die Grenze ganz verschwommen ist. 
 An Beschadigung durch Thiere ist nicht zu denken, und da das 
 Pilzmycel in den kranken Nadeln constant vorkommt, darf man wohl 
 mit Sicherheit annehmen, dass dasselbe die Ursache der Erkrankung ist. 
 
 Wie schon oben erwahnt wurde, werden nicht die Nadeln allein, 
 sondern auch der Zweig von der Krankheit befallen. In den kranken 
 Zweigen findet man in der That auch reichliches Pilzmycel, welches 
 demjenigen , dass in den Nadeln vorkommt, ganz ahnlich sieht. 
 
 Das Mycel ist besonders in der Rinde und im Marke reichlich 
 vorhanden, dringt aber zuletzt auch in das Holz ein. (Tab. I, D). 
 Schon wenn die Nadeln erst zu erkranken beginnen und noch wenig 
 Mycel enthalten, ist der Zweig uberall sehr reichlich inficirt, und 
 ebenso wie die Endknospe vollstandig getodtet. In der Rinde und 
 im Marke sind die Zellen collabirt und mehr oder weniger unkennt- 
 lich, die Wande gebraunt und von dem Mycel in alien Richtungen 
 durchbohrt und durchwebt. Im Holze ist das Mycel in geringerer, aber 
 doch in ziemlicher Menge vorhanden; es verlauft vorzugsweise inter- 
 cellular und lasst dieZellenwande beinahe unverandert, nur an einzelnen 
 Stellen des Querschnitts, besonders um die Harzkanale herum, werden 
 grossere Liicken herausgefressen, indem die Zellwande aufgelost 
 werden. Dort legen sich dann die Mycelfaden oft in dichten Biindeln 
 oder Bandern zusammen. (Tab. I, D). 
 
 Das vom Pilzmycel durchwucherte Holz sowie die Rinde und 
 das Mark der kranken Zweige ist, wahrend die Nadeln theilweise 
 noch grun sind, ganz schwammig und weich. Entweder muss daher 
 die Einwanderung des Mycels in die Triebe friiher stattfinden wie 
 
Krankheit der Schwarzfohre. 
 
 9 
 
 die Infection derNadeln oder man muss annehmen, dass das Mycel 
 in dem Zweiggewebe sich rascher verbreitet wie in dem Gewebe 
 der Nadeln. Wenn man die schon erwahnte Erkrankungsweise der 
 Nadeln mit in Betracht zieht, wird das erstere bei weitem das 
 wahrscheinlichere, und die Annahme scheint berechtigt, dass die 
 Infektion des Zweiges das Primare ist, und dass die Erkrankung 
 der Nadeln durch Einwanderung von Pilzmycel bewirkt wird, welches 
 von der Zweigrinde aus in die Nadelbasis hineinwachst. 
 
 Es verdient in dieser Verbindung bemerkt zu werden, dass die 
 Erkrankung des Zweiges, nach dem was ich finden konnte, immer 
 den obersteTheil zerstort; ich habe nie einen Fall gesehen, wo die 
 Zweigspitze gesund geblieben ware, wahrend der untere Theil des 
 Triebes erkrankt war. Dagegen kommt es vor, dass der untere 
 Theil des Zweiges erkrankt ist und Pilzmycel enthalt, wahrend die 
 daransitzenden Nadeln noch ganz pilzfrei sind. 
 
 Was die Einwanderungsstellen des Pilzes betrerTen, so liegt es auf 
 der Hand, dass dieselben nicht zufalligen Verletzungen der Zweigrinde 
 sein konnen. Die Krankheit ist viel zu allgemein verbreitet und 
 greift viel zu schnell um sich, als dass man anzunehmen berechtigt 
 ware, der Pilz konnte nur durch zufallig blossgelegte Stellen eindringen. 
 Viel wahrscheinlicher ist es, dass die Infection regelmassig an der 
 Befestigungsstellen der Nadelpaare stattfindet. Wahrend der iibrige 
 Theil der Zweigoberflache von starkwandigen mit cuticularisirter 
 Aussenwand versehenen Zellen bedeckt ist, ist die nachste Umgebung 
 der Nadelbasis, der Winkel zwischen der letzteren und der Zweig- 
 oberflache, von ganz dunnwandigen Zellen gebildet, von denen die 
 aussersten regelmassig abgestorben sind. Diese ringformige Zone 
 liegt also wie eine natiirliche Wunde da, und ist der Pilzinfection 
 leicht zuganglich. Auch aus dem Grunde muss dieser Winkel der 
 Invasion besonders ausgesetzt sein, weil sich die Pilzsporen hier leichter 
 wie irgendwo sonst festhaften konnen. Von aussen durch Regen 
 oder W 7 ind herbeigefuhrte Pilzsporen wiirden von der Nadelober- 
 flache oder von der glatten Zweigoberflache leicht wieder weggefuhrt 
 werden konnen; sind die Sporen dagegen in den geschutzten Winkel 
 auf der oberen oder unteren Seite der Nadel hineingelangt, dann 
 sind sie in der vortrefTlichsten Weise dagegen geschiitzt, wieder fort- 
 gefuhrt zu werden. Dass an dieser Stelle die Infection stattfindet, 
 glaube ich daher mit grosser Wahrscheinlichkeit annehmen zu diirfen, 
 umsomehr als ich an ganz gesunden Zweigen gerade an dieser Stelle 
 Pilzmycel gefunden habe, welches von aussen her eingedrungen war 
 
10 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 6. 
 
 und welches mit dem Mycel der kranken Zweige genau ubereinstimmte, 
 Doch muss die sichere Entscheidung weiteren experimentellen Unter- 
 suchungen vorbehalten bleiben, welche es mir, des Mangels an Ver- 
 suchspflanzen halber, bis jetzt unmoglich gewesen ist vorzunehmen. 
 
 Wahrend der Pilz zuerst in den Zweigen einwandert, fmdet 
 die Fructification zuerst in den Nadeln statt. 
 
 An den noch am Baume sitzenden Nadeln kann man zu keiner 
 Zeit irgend welche Zeichen einer Fructification finden. Erst wenn 
 man die Nadeln aus den dicht anliegenden Scheiden herauszieht, 
 werden die Fructificationsorgane sichtbar, und zwar als eine oder 
 mehrere schwarze, mit dem unteren Theile in die Nadelsubstanz ein- 
 gesenkten Perithecien. Dieselben sitzen vorzugsweise oder beinahe 
 ausschliesslich an denjenigen Nadeln, deren unterer Theil weissliche 
 Farbe angenommen hat (Tab. II, A.); sehr selten an solchen, die 
 noch an der Basis braun sind. Die Anzahl der an jeder Nadel 
 sitzenden Perithecien variirt zwischen einem und sechs oder sieben; 
 meistens sind doch nur zwei oder drei vorhanden, von denen das 
 unterste immer das grosste und alteste ist, und schon die Reife erreicht, 
 wahrend die hoher sitzenden nicht ganz ausgewachsen sind — ein 
 weiterer Beweis, dass die Einwanderung des Mycels in die Nadeln 
 von unten her stattfindet. 
 
 Auch in den Nadeln ist das Mycel in der Rindenschicht, ausser- 
 halb der Gefassbiindel am reichlichsten vorhanden. Mycelfaden sind 
 wohl immer auch in dem Gefassbiindel vorhanden, in dem weichen 
 Assimilationsgewebe wuchern sie aber weit reichlicher wie in dem 
 farblosen Innengewebe und in dem eigentlichen Gefassbiindel. 
 
 Wenn die Fruchtkorperchen gebildet werden sollen, ballen sich 
 die Mycelfaden dicht unter der Epidermis, am haufigsten an den 
 Ecken der im Querschnitte halbmondformigen Nadeln, zu dichten 
 Knaueln zusammen. Die Zellen des Assimilationsgewebes und des 
 Hypoderms werden auseinander gedrangt, zum Theil von dem 
 Knauel eingeschlossen , zusammengedriickt und vielleicht zuletzt 
 resorbirt. Doch sind in der spater entstehenden Perithecienwand, 
 wenigstens in dem unteren festgewachsenen Theile desselben, immer 
 braungefarbte Zellwandreste vorhanden. 
 
 Das Gewebe der Fadenknauel ist ziemlich dicht und fest, und 
 hat auf Querschnitten ein beinahe pseudoparenchymatisches Aussehen. 
 Zuerst sind die Mycelfaden durch und durch farblos, und es ist kein 
 wesentlicher Unterschied zwischen dem peripherischen und dem cen- 
 
1887.] Krankheit der Schwarzfohre. 1 1 
 
 tralen Gewebe bemerkbar. Bald wird aber eine von dem ccntralen 
 Gewebe deutlich unterschiedene Wandschicht ausgebildet, welche doch 
 von dem centralen Gewebe und von dem die eigentliche Perithecen- 
 anlage umgebenden dichten Mycelgeflechte nicht scharf gesondert 
 ist. Die Zellwande dieses peripheren Theiles nchmen eine graue 
 und zuletzt theilweise eine schwarze Farbe an, welche besonders 
 unmittelbar unter der Epidermis deutlich ausgepragt ist. Gleich- 
 zeitig vergressert sich die Perithecenanlage bedeutend, auch in die 
 Epidermiszellen wandert das Mycel ein , dieselben werden aus- 
 einandergedrangt und theilweise zerstort, so dass die schwarze 
 Perithecienwand von aussen sichtbar zu werden beginnt (Taf. I, A). 
 
 Und auch im inneren der Perithecienanlage gehen gleichzeitig 
 Umbildungen vor sich: indem sich das Volum wesentlich durch peri- 
 pheres Wachsthum vergrossert, wird des centrale Gewebe gelockert 
 und es bildet sich ein dichtes Lager von der Innenseite der Wand- 
 schicht ausgehender radial gestellter Basidien aus (Taf. I, A; Tab. II C). 
 Die Basidien fussen in der grauen oder schwarzen eigentlichen Wand- 
 schicht (Tab. II, C), welche auf der Aussenseite des Peritheciums 
 die ganze Wanddicke einnimmt und stark ausgebildet ist, wahrend 
 sie in dem festgewachsenen diinnwandigeren Theile nur schwach 
 gefarbt ist und von einer farblosen Schicht umgeben wird (Taf. II, C) 
 oder wohl auch fehlen kann. 
 
 Die Basidien sind mehrzellig, unverzweigt und sehr dicht gestellt 
 ohne Paraphysen. 
 
 Indem die Volumvergrosserung zunimmt entsteht zuletzt inner- 
 halb der Basidienschicht ein wirklicher Hohlraum, der aber 
 bald dadurch ausgefiillt wird, dass die Basidien an ihrer Spitze 
 halbmondformig gebogene, septirte Sporen abschniiren. (Tab. II, C) 1 ). 
 Dieselben bilden sich in grosser Menge und fulleii den zuletzt ziemlich 
 grossen centralen Hohlraum beinahe vollstandig aus. 
 
 Manchmal bildet sich nicht ein einziger centraler Hohlraum aus, 
 sondern es bleiben eine oder mehrere pseudoparenchymatische 
 Scheidewande erhalten, welche den Hohlraum entweder in zwei oder 
 mehr vollstandig getrennte Facher theilen, oder als Rippen und Falten 
 in die centrale Hohlung hineinragen. Die mehr oder weniger voll- 
 standigen Scheidewande sind beiderseits dicht mit Basidien besetzt 
 und tragen folglich bedeutend zur Vergrosserung der sporenbildenden 
 Oberflache bei. 
 
 ') Die Sporen sind hier irrthtimlicherweise unseptirt dargestellt. 
 
I 2 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 6. 
 
 Die vollstandig ausgewachsenen an den Nadeln sitzenden Peri- 
 thecien sind etwa anderthalb, bisweilen zwei Millimeter lang, ein 
 Millimeter hoch und breit, in trockenem Zustande an der Obernache 
 unregelmassig gefurcht (cfr. Tab. II, B) 1 ) und schwarz gefarbt. 
 
 Bedeutend grosser sind die Perithecien, weiche sich an den 
 Zweigen bilden , wenn die Nadeln mit den daran sitzenden Kapseln 
 schliesslich abgefallen sind. Dann ballt sich das Mycel in der fruher 
 beschriebenen Weise dicht unter den Narben, weiche die Nadeln hinter- 
 lassen haben, zu Knaueln zusammen, und aus diesen Knaueln bilden 
 sich allmahlig Perithecien heraus, weiche bedeutend grosser sind 
 wie diejenigen, weiche an den Nadeln sitzen und weit zahlreichere 
 vollstandige oder unvollstandige Scheidewande enthalten. Auf Tab. I, B 
 ist ein medianer Durchschnitt durch ein solches Zweigperithecium 
 abgebildet. Der innere Hohlraum, der in der Zeichnung leer gelassen 
 ist, ist im geschlossenen Perithecium mit Sporen dicht gefullt, weiche 
 aber beim Durchschneiden herausgefallen sind. 
 
 Mit I ist die Stelle bezeichnet, bis zu welcher das Perithecium 
 in der Rindenschicht eingesenkt ist. h bezeichnet eine Zone unter- 
 halb des Peritheciums, weiche mit Mycel sehr reichlich angefullt ist. 
 
 Der Bau der beiderlei Perithecien ist, von der Grosse und der 
 damit zusammenhangenden Zahl der Scheidewande abgesehen genau 
 derselbe, und auch die Sporengrosse ist in beiden genau gleich. 
 
 Die Sporen (Tab. I, C) sind halbmondformig gebogen, selten 
 gerade, nach den abgerundeten Enden hin allmahlig abschmalernd, 
 aus drei bis sechs — durchschnittlich etwa vier — Zellen zusammen- 
 gesetzt, vollstandig farblos, mit kornigem Inhalt. 
 
 Die Lange variirt zwischen 33 und 50 Mikromillimeter, ist aber 
 gewohnlich etwa 40, die grosste Dicke etwa 3 Mik. 
 
 Werden die ausgewachsenen sporengefullten Perithecien in Wasser 
 • oder in einen feuchten Raum gebracht, dann ofTnen sie sich binnen 
 wenigen Stunden und lassen die Sporen heraustreten. Dies wird da- 
 durch eingeleitet, dass die aussere Perithecienwand an einer oder 
 mehreren Stellen unregelmassig aufquillt (Tab. I, B). Die aufgequollenen 
 unregelmassig begrenzten Wandstellen verlieren ihre schwarze Farbe. 
 werden graulich-weiss und verfliissigen sich bald so weit, dass die 
 gleichfalls aufquellende weissliche Sporenmasse eine Durchbruchs- 
 stelle bilden und in die umgebende F'euchtigkeit herausgelangen kann. 
 
 *) Es sitzen an der hier abgebildeten Nadelbasis zwei ausgewachsene und ein 
 unreifes Perithecium nebeneinander. 
 
Krankheit der Schwarzfohre. 
 
 13 
 
 In Wasser gebracht keimen die Sporen nach etwa 24 Stunden 
 indem eine oder zwei Zellen — sehr oft die Endzellen, manchmal 
 auch die mittleren — Mycelfaden bilden, welche sich rasch ver- 
 langern und bald septirt werden. (Tab. II, E). 
 
 Keimungsfahige Sporen findet man von Juni an 1 ) bis in den 
 Herbst hinein sowohl in den Perithecien, welche an den Nadeln 
 sitzen, wie an denjenigen, welche aus den Nadelnarben hervorbrechen. 
 
 Die Bildungsweise und die Keimung der Sporen karakterisirt 
 den hier beschriebenen Pilz als das Pycnidenstadium eines Asco- 
 myceten. Trotz sorgfaltiger Untersuchung eincr grossen Anzahl 
 kranker abgefallener Nadeln und abgestorbener Zweige verschiedenen 
 Alters ist es mir aber nicht gelungen, die Schlauchform des Pilzes 
 aufzufinden. An alten abgestorbenen Zweigen findet man geoffnete, 
 entleerte und geschrumpfte Perithecien in grosser Menge; irgend 
 eine Andeutung von Schlauchbildung war aber nie vorhanden und 
 wenigstens vorlaufig muss daher der Pilz in der Rumpelkammer der 
 Fungi imperfecti untergebracht werden. 
 
 In keiner der hieher gestellten Gattungen, welche in der mir 
 zuganglichen systematischen Literatur beschrieben sind, kann der 
 Parasit der Schwarzfohre eingereiht werden. Auch in der Arbeit 
 von Thiimens (»Beitrage zu r Ken ntniss der auf der Schwarz- 
 fohre vorkommen d en Pi lze« 2 ), wo die in dem Heimatlande der 
 Schwarzfohre bekannt gewordenen parasitischen und einige nicht 
 parasitische Pilze zusammengestellt sind und in der Literatur 
 liber Pflanzenkrankheiten findet sich kein Pilz beschrieben, der mit 
 dem vorliegenden iibereinstimmt und es diirfte daher berechtigt sein, 
 fiir den Pilz eine eigene Gattung aufzustellen. Indessen ist die Lite- 
 ratur die mir zu Gebote gestanden hat nicht so vollstandig, dass 
 ich mit absoluter Sicherheit behaupten konnte, der Pilz sei wirklich 
 neu, und um nicht zur Bereicherung der Synonymik beizutragen, 
 will ich daher keinen neuen Namen aufstellen und stelle nur eine 
 Art- und Gattungsbeschreibung von dem, wenigstens als Forst- 
 schadling neuen, Zweig- unci Nadelparasiten der Schwarz- und 
 Zwergfohre zusammen : 
 
 Pycniden mit dem unteren Theile in dem Gewebe 
 der Nahrpflanze eingesenkt; die kleineren ungefachert, 
 
 T ) Friiher im Jahre habe ich die Krankheit nicht untersucht, aber hochst wahr- 
 scheinlich sind schon im Friihling keimfahige Sporen vorhanden. 
 
 2 ) Mittheilungen aus dem forstlichen Versuchswesen Oesterreichs. Xeue Folge, 
 Heft II (1S83). 
 
J. Brunchorst. 
 
 [No. 6. 
 
 die grosseren mit vollstandi gen und un vo llstandigen 
 Scheidewanden versehen. Die ganze innere Oberflache 
 der Kapselwand und der Scheidewande mit dicht ge- 
 stellten, beinahe geraden Basidien versehen, welche an 
 der Spitze Stylosporen abschniiren, die mit 2 — 5 Quer- 
 wanden versehen sind. Paraphysen nicht vorhanden. 
 Die schwarze Perithecienwand offnet sich mit einer oder 
 mehreren unregelmassigen Poren. 
 
 Perithecien langlich oder rundlich, unregelmassig 
 schwach gefurcht, 1 — 2 Millimeter im Durchmesser. Spo- 
 ren 30 bis 40 Mik. lang, etwa 3 dick, beiderseits abschma- 
 lernd, die Enden abgerundet. 
 
 An dem untern Theile der Nadeln und an den von abge- 
 fallenen Nadeln hinterlassenen Narben bei Pinus Austriaca. 
 
 Ausser bei Pinus Austriaca habe ich die oben beschriebene 
 Krankheit auch bei der Zwergkief er (Pinus montana, Mill) 
 bemerkt. Diese Baumart ist an der Westkiiste Norwegens in noch 
 viel grosserer Ausdehnung wie die Schwarzfohre gepflanzt worden 
 und hat sich auch weit besser bewahrt. Sehr haufig besteht die 
 Hauptmasse eines Bestandes aus Zwergkiefern, und Schwarzfohren 
 stehen nur reihenweise zwischen denselben; oder auch wechseln 
 Reihen von Zwergfohren mit Reihen von Schwarzfohren. An solchen 
 Stellen, wo kranke Schwarzfohren gestanden hatten oder noch standen, 
 waren manchmal an den benachbarten Zwergfohren einzelne Triebe 
 von der Krankheit angegriffen. Die Zweige waren getodtet, die 
 Endknospen zerstort und die Nadeln an der Basis braun gefarbt, 
 und in alien kranken Theilen war reichliches Pilzmycel vorhanden, 
 welches genau dieselbe Beschaffenheit hatte wie das, welches den 
 Fruchtkorper an den kranken Zweigen und Nadeln der Schwarzfohre 
 bildet. Perithecien wurden aber niemals an der Zwerg- 
 kiefer gefunden. Moglicherweise werden sie durch spatere Unter- 
 suchungen nachgewiesen werden konnen, jedenfalls sind sie aber auf 
 Jaderen sehr selten und es scheint, als ob der Pilz nur auf den 
 »Oesterreichern« zur vollen Entwicklung gelangen kann, in den 
 Zwergfohren dagegen nur vegetiren, nie fruktificiren konnte. Die 
 Krankheit wird daher den Zwergfohren nur dann gefahrlich werden 
 konnen, wenn die Moglichkeit einer Infektion von kranken Schwarz- 
 fohren gegeben ist, und auch wenn dies der Fall ist, scheint die 
 Krankheit fur diesen sehr kraftigen Baum nie gefahrlich oder auch 
 nur von merkbarer Schalichkeit werden zu konnen. Fur die Schwarz- 
 
Krankheit der Schwarzfohre. 
 
 15 
 
 fohre ist sie dagegen, wie ich oben hervorgehoben habe, ausserst 
 verderblich, und ich kann foiglich den Satz von Thtimens: »Die 
 Schwarzfohre ist einer der gesundesten, am wenigsten von pilzlichen 
 Parasiten heimgesuchten Waldbaume, die es iiberhaupt gibt«, was 
 Norwegen anbetrifft, nicht unterschreiben. Viel eher hatte ein solcher 
 Ausspruch fur die Zwergfohre Giiltigkeit; auch dieser Baum leidet 
 aber an Pilzkrankheiten — in jungen Pflanzungen besonders an 
 Melampsora pinitorqua; viel resistenter haben sich die Fichten und 
 dann besonders die Abies alba erwiesen. 
 
iG 
 
 J. Brunchorst. 
 
 [No. 6. 
 
 Figurenerklarung. 
 
 Zweig- und Nadelkrankheit der Schwarzfohre durch die Pycniden- 
 form eines parasitischen Ascomyc eten. 
 
 Tab. I. 
 
 A. Querschnitt durch die Basis einer kranken Nadel der Schwarz- 
 fohre mit zwei halbreifen Pycniden. 
 
 B. Querschnitt durch eine grossere Pycnide von der Nadelnarbe 
 eines kranken Zweiges. (Camera lucida, 61 mal vergrossert). 
 
 C. Stylosporen aus einer reifen Pycnide. (540 mal vergrossert). 
 
 D. Querschnitt durch das Holz eines kranken Zweiges ; diezuBundeln 
 vereinigten Mycelfaden haben in dem Holze Hohlungen heraus- 
 gefressen. 1 
 
 E. Abgestorbener kranker Zweig von Pinus austriaca, Hoss, mit 
 Pycniden. An zwei Stellen (bei p) sind die Spitzen der Schuppen 
 weggeschnitten um die Pycniden freizulegen. (Natiirliche Grosse). 
 
 Tab. II. 
 
 A. Kranke Nadeln der Schwarzfohre mit daran sitzenden Pycniden. 
 Der untere Theil der Nadel ist weisslich entfarbt, darauf folgt 
 eine braune Zone (br.)] der obere Theil endlich ist gesund und 
 grim. (Natiirliche Grosse.) 
 
 B. Nadelbasis mit Pycniden. (Schwach vergrossert.) 
 
 C. Stuck der Innenwand einer Pycnide mit Basidien und Sporen. 
 E. Keimende Sporen, 48 Stunden nachdem sie in Wasser gelegt 
 
 worden sind. (540 mal vergrossert.) 
 
Bei^ens Museum . 
 
 BrtmcJir/irft* Sucker* for cd: n&f. lith. 
 
Tab: I. 
 
TIL 
 
 A Protandric Hermaphrodite (Myxine giutinosa, L) 
 amongst the Vertebrates. 
 
 By 
 
 Fridtjof Nansen, Ph. Dr., 
 
 Curator of the Bergen Museum. 
 
Introduction. 
 
 During my investigations regarding the nervous system of Myxine, 
 I examined a great many specimens of this interesting fish. It 
 seemed as if females only came under review, as I could not dis- 
 cover a single male, in spite of diligent search. It was not, however, 
 until after a visit to Edinburgh (in the autumn of 1886) when I 
 had an opportunity of speaking to Mr. Cunningham of the matter, 
 and until after the appearance of his interesting paper on the 
 generative organs of Myxine, that I devoted more particular study 
 to this subject. My investigations have, however, been made only 
 incidentally, as my interest was principally absorbed by other 
 scientific problems; they are therefore very far from being com- 
 plete, and there are, yet, many highly interesting points (e. g. the 
 situation of the germinal epithelium ; the origin of the first germinal 
 cells and the folicular epithelium etc.), which I would otherwise 
 have earnestly wished to elucidate. I must therefore crave 
 the readers forbearance when I let my investigations appear in 
 an incomplete state, caused by the fact that I am just about 
 to set out on a scientific Arctic expedition, and it is impossible 
 to say when I may be able to return to my zoological studies. 
 As I am convinced, however, that my researches in regard to 
 the sexual relations of Myxine contain, in several respects, inter- 
 esting features; and as I hope that they may lead other zoologists 
 to take up the subject, and may thus, perhaps, contribute, in some 
 degree, to the solution of the still involved questions as to herma- 
 phroditism and the origin of sexes, I publish the result of my 
 investigations, now, rather than wait upon an uncertain future to com- 
 plete them, in the hope that they may serve as a guide to others 
 in the same field of study. 
 
 In order to trace the development of Myxine. I have made 
 numerous attempts to make them breed, or to obtain deposited 
 
6 
 
 Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 ova. I have tried to keep full-grown specimens in wooden cases 
 (hospitals) at the same depths, and on the same description of bot- 
 tom, as they generally exist. I have even been able to keep them 
 in those cases for about half a year, and I had specimens there 
 which I could see were filled with large ova; but my efforts were 
 in vain; they obstinately retained their ova. I have tried with the 
 dredge, in the same localities as immense numbers of Myxine may 
 be obtained at every season of the year, but all in vain, not a single 
 deposited ovum springing from the animal mentioned was found. 
 Once, my fisherman »Iver« brought me three ova which he had 
 found one morning, deposited in one of the wooden cases in which 
 some dozens of specimens of Myxine lived; my heart beat violently at 
 the sight of the three ova, but, alas! upon a little closer examination 
 they proved to be unripe; they had probably been loosened from the 
 ovary by force, and had then been evacuated from the body; the 
 polar threads were still undeveloped, and the ova were still surrounded 
 by the follicle, torn probably from the ovary along with the ovum. 
 
 I have therefore been no more successful than my predecessors 
 in obtaining deposited ova of Myxine. I think, however, that the 
 only way to obtain them is by dredging, it may be that we have not 
 yet sought for them in the localities where they are to be found; 
 it may be that we, some day, will find them quite by accident, but 
 that we, when they are once discovered, may be able to get them 
 just as easily as the ova of any other fish. In the localities where 
 they occur, here — in the neighbourhood of Bergen — I think they are 
 more common than any other fish; in a single night we may, in one, 
 or a few, eel-pots baited with a little, quite fresh, haddock or cod, 
 capture such multitudes of them, that it would indeed be a 
 profitable business if the captured fish could be used for domestic 
 consumption. It is, therefore, perfectly indubitable that quantities 
 of ova are deposited all the year round, and that what we have 
 now to discover is — where does the animal deposit its ova. 
 
 Whilst I was trying to find deposited ova of Myxine by 
 dredging etc., I found, strangly enough, quite by accident, a deposited 
 ovum (which will subsequently be described) in the collection of 
 Bergens Museum. It was enclosed in a small glass bottle together 
 with some Annelides; the bottle had two lables on which was 
 written »Molde«, in a neat and distinct hand-writing, but no other 
 information as to when, or how, the ovum was taken was to be ob- 
 tained from that old and dusty bottle, which had been hidden for 
 many years in the cellars of the Museum. But fortune favored me, 
 
A Protandric Hermaphrodite. 
 
 7 
 
 for upon showing Dr. Danielssen, the Director of the Museum, the 
 bottle, and asking him if he, by any chance, knew the history of 
 that bottle and the ovum contained in it, or how it had arrived in 
 the Museum, he was fortunately able to tell it; he knew the hand- 
 writing on the labels; it was that of his late son, who had ac- 
 companied him on a zoological excursion in the summer of 1857; 
 then they had also dredged near Molde; he could not, however, 
 exactly remember the ovum, or how it was obtained. Dr. 
 DANIELSSEN thought that the ovum must have been obtained there, 
 during their dredging operations, and put away in this bottle in 
 ignorance of what an interesting object it really was, and that they 
 had thought nothing more of it. It is therefore highly probable that 
 this ovum was really dredged near Molde in the summer of 1857, 
 and Dr. DANIELSSEN is, thus, so far as we know, the only naturalist 
 who has, hitherto, been fortunate enough to find a deposited ovum 
 of Myxine by dredging. 
 
 As regards the development of Myxine, this paper contains, 
 consequently, no information; but still there are so many interesting 
 questions connected with its sexual organs, that they alone supply 
 material enough for a special memoir if thoroughly investigated. 
 In this paper, I hope to be able to add a little to our knowledge 
 in respect of these. 
 
 I would here express my sincere thanks to my friend Mr. Wilson 
 of Bergen, who has promised to revise my English and correct the 
 printers proofs of this paper, which will be printed after my de- 
 parture for Greenland on the expedition I have referred to. 
 
8 
 
 Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 Historical. 
 
 To give a circumstantial account of the previous investigations 
 regarding the structure of the generative organs in the Myxinoida is 
 unnecessary, as it is already done, sufficiently, by previous writers. 
 I will, however, especially refer my readers to Cunningham's recent 
 paper 1 ) and to Wilhelm Muller's paper (1875 pp. 107— 109) 2 ). 
 I will devote special attention to those two papers only, (the 
 latter of which is not mentioned by CUNNINGHAM in his paper 
 referred to above) mentioning at same time, quite shortly, the other 
 previous authors on the subject. 
 
 Johannes Muller is the first zoologist who has given a de- 
 scription of the minute structure of the generative organs of Myxine. 
 He says that »the sexual organs hang in a long peritoneal fold on 
 the right side of the mesentery «. He gives a tolerably correct de- 
 scription, illustrated with figures of the ovary and of the young 
 eggs of Myxine, as well as of Bdellostoma. He also describes 
 » testes «, and gives illustrations of them, but, judging from his de- 
 scription and figures, I think it is very dubious whether he has 
 really seen testes; his description suits just as well, or perhaps 
 better, for young undeveloped ovaries, when he says: »The testes 
 consist of a number of round and roundish long grains, which 
 resemble the eggs«. As will subsequently be shown, the testes 
 have a different, and more granular, appearance, and in their appear- 
 ance differ, considerably, from the young ovaries. 
 
 In 1859 a mature egg of Myxine was described and illustrated, 
 for the first time, by Dr. Allen Thompson in »Todds Cyclopaedia 
 of Anatomy and Physiology «, but unfortunately this author does 
 not state where, or how, he obtained the egg he has examined. 
 
 1 ) Vide, list of literature 1886. 
 
 2 ) Vide, list of literature 1875. 
 
i88 7 .] 
 
 A Protandric Hermaphrodite. 
 
 9 
 
 Not knowing Thompson's description, Prof. Japetus Steenstrup 
 of Copenhagen published, in »Oversigt over det k. danske Vidensk. 
 Selskabs Forhandlinger«, 1863, an account of a specimen of Myxine 
 which contained mature eggs. This specimen was found amongst a 
 number sent to the Museum of Copenhagen, in September 1862. 
 The mature eggs were enclosed in a corneous shell with horny threads 
 at the ends, as also described by Thompson. Those eggs, in the 
 Museum of Copenhagen, are the only ova regarding which we know 
 with certainty where, and how, they were obtained. Steenstrup's 
 paper was published as a guide to any who might attempt to 
 •compete for the prize, offered by the Academy of Science of 
 Copenhagen, for the elucidation of the problem of the reproduction 
 and development of Myxine. The Academy has never yet had the 
 oportunity afforded it to award the prize. 
 
 Owen (1866) also gives, in his Comparative Anatomy of the 
 Vertebrates (vol. I, p. 598) an illustration of a mature egg of Myxine. 
 
 Dr. Gunther mentions, referring to Steenstrup's paper, the 
 eggs of Myxine in his » Study of Fishes « in the British Museum 
 Catalogue, and in his article Ichthyology in the » Encyclopaedia 
 Britannica« 9th edition. 
 
 Prof. Robert Collett in his memoir »Norges Fiske« (Kristi- 
 ania 1875) mentions eggs of Myxine; those eggs are, however, as 
 also stated by Cunningham, immature eggs originally taken from 
 the ovaries of the animals. 
 
 In 1875, the first important account of the minute histological 
 structure of the generative organs of Myxine was given in WlLHELM 
 .Muller's paper: »Ueber das Urogenitalsystem des Amphioxus 
 und der Cyclostomen« (Jenaische Zeitschrift Bd. 9). The author 
 states that Myxine is dioecious, and he describes and illustrates 
 the ovaries as well as the immature testes, which it is evident from 
 his illustrations, as well as from his very distinct description, that 
 he has closely examined. As it has special interest for the present 
 paper, I will quote, in extenso, his account of the males and the 
 male organs. 
 
 »Was die Angaben Joh. MULLERS iiber die Beschaffenheit des 
 Hoden betrifft, so entsprechen dieselben so wenig dem wirklichen 
 Befund, dass ich zweifelhaft bin, ob JOHANNES MULLER wirklich das 
 Mannchen von Myxine glutinosa vor sich gehabt hat. Die Mann- 
 chen sind viel seltener als die Weibchen und wie ich Grand habe 
 zu vermuthen, etwas kleiner; alle mannlichen Exemplare. welche 
 ich erhielt, wurden ganz kurz nach dem Aussetzen des Koders ge- 
 
10 
 
 Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 fangen. Der Hode hat die gleiche Lage wie das Ovarium und 
 gibt sich auf den ersten Blick als solcher zu erkennen, indem er 
 eine fiache gleichmassig grauweiss gefarbte, seicht gelappte Masse 
 kings des freien Randes des Mesorchium bildet. Er besteht aus- 
 einer grossen Zahl rings geschlossener Follikel von 0.0S — 0.2 Durch- 
 messer, welche durch starkere Bindegewebziige in lappchenartige 
 Gruppen gesondert werden. Jeder Follikel bezitzt eine binde- 
 gewebige Gefasse fuhrende Hiille von 0.004 — 0.0 1 Dicke, deren 
 innerste Schicht zu einer diinnen Membrana propria verdichtet ist 
 und einem epithelialen Inhalt. Letzterer besteht aus einer peri- 
 pherischen Schicht protoplasmareicher flacher der Hiille des Follikels 
 anliegender Zellen und einer grossen Zahl frei im Inneren des Fol- 
 likels liegender rundlicher Zellen. Der Druchmesser der letzteren 
 schwankt zwischen 0.0 1 und 0.02, sie besassen einen deutlichen 
 Kern und ein blasses Protoplasma, welches in den grosseren Zellen 
 eine Anzahl ellipsoidischer Kornchen ahnlich in der Ausbildung be- 
 griftenen Spermatozoiden kopfchen enthielt Freie spermatszoiden 
 die Follikel zur Zeit der Untersuchung (im August) nicht. Vergl. 
 Tafel V Fig. 12 und I3« 1 ). This desciption agrees in many re- 
 spects, completely, with my investigations. It is obvious that W. 
 Mi ller has examined real testes, and that he has not found them 
 in protandric hermaphrodites which, as will be subsequently seen, 
 are most common in Myxine, but in specimens which are perma- 
 nent males for life, and extremely rarely met with. 
 
 W. Muller also gives a description of the ovaries and the 
 development of the ova. The ovary as well as the testes »verlaufen 
 entlang des Darms und sind an dissen rechte Seite genau an der 
 Anheftung des Mesenterium durch ein Mesorchium resp. Meso- 
 varium befestigt. Links fehlt eine Geschlechtsdruse.« »Das Ova- 
 rium ist durch die Eianlagen auch an jiingeren Thieren leicht 
 kenntlich; sie sind von kugliger Form und bestehen aus einem 
 grossen runden Kern .... mit glanzenden Kemkorperchen und 
 einer diinnen Protoplasmahulle«. »Die grosseren Eizellen liegen 
 in der Regel mehr gegen das Mesovarium zu, sie behalten die 
 kugelige Form bis zu einem Durchmesser von 0.6 mm. bei. 
 Das Protoplasma sondert mehr und mehr gelblichen ausserst fein 
 vertheilten Dotter ab. Vergl. Taf. V. Fig. 14. 15. Umgeben 
 wird jedes Ei von dieser Grosse zunachst von einer einfachen Lage 
 polygonaler ganz flacher Zellen . , auf diese Zellenlage folgt eine: 
 
 1 ) Loc. cit. p. 117. 
 
1887.] A Protandric Hermaphrodite. 11 
 
 . . . Schicht zellenreichen fibrillaren Bindegewebes<<. »Bei weiterem 
 Wachsthum geht die kugelige Form des Eies in eine ellipsoidische 
 iiber. Zugleich wachst das Mesovarium in der Umgebung des Eies 
 zu einem formlichen Divertikel aus, so dass die in der Entwickelung 
 vorgeschrittenen Eier allmahlich in gestelte taschenformige Anhange 
 des Mesovarium zu liegen kommen.« 
 
 Ova of 18 mm. in length are enclosed in two connective-tissue 
 envelopes. The outer one is a continuation of the mesovarium ; it is 
 thin and only losely connected with the inner membrane. The 
 latter »haftet fest an der unterliegenden Testa« is formed by »einer 
 sehr zellenreichen Bindesiistanz«, containing blood vessels. The 
 inner surface of this membrane forms a Membrana propria. »An 
 letztere stosst eine in der Mitte des Eies einfache, an den Polen 
 mehrfache Schicht von Zellen«. Near the middle of the ovum these 
 cells are square or cubical, near the Poles more cylindrical. »Genau 
 in der Mitte des weissen Eipols zeigt diese Zellenschicht eine kon- 
 ische Einbuchtung von 0.06 Basis bei 0.1 Tiefe, welche eine trichter- 
 formige gerade gegen den unterliegenden Kern und das ihn um- 
 gebende Protoplasma gerichtete Oeffnung enthalt, die Mikropyle«. 
 As will be subsequently seen, this description does not quite agree 
 with that of Cunningham. Muller gives, further, a description of 
 the nucleus and yolk-elements of the ovum. 
 
 Muller's description of the mature ovum is of great impor- 
 tance. He has been so fortunate as to have obtained, for his in- 
 vestigations, two specimens of deposited eggs of Myxine from the 
 late director of the Goteborg Museum, A. W. Malm. These eggs 
 were taken from a chain of eggs linked together by their polar 
 threads. Of the polar threads, and the connection of the 
 eggs, Muller says: »Diese Eier zeigten den merkwiirdigen 
 Ankerapparat, welchen STEENSTRUP beschrieben und abgebildet 
 hat, in voller Ausbildung. Die Eier waren durch denselben zu 
 einer Kette verbunden, indem die dreiarmigen Anker, in welche 
 die Hornfaden jedes Eipols am Ende ausliefen, zwischen einan- 
 der grirTen und dadurch die einander zugekehrten Pole je zweier 
 Eier verbanden«. He states, further, that the testes of these 
 eggs showed no trace of the inner, or outer, connective tissue 
 envelope; he thinks, therefore, that they must have disappeared 
 like the enamel-organ of teeth after the enamel is completely 
 formed, a supposition which is erroneous, as will subsequently 
 be seen. As to the contents of these eggs MULLER says : »Nach 
 Abzug der Eihaut zeigte sich an dem einen Eipol iiber dem 
 
12 
 
 Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 Dotter eine annahernd kreisformige etwa l / 4 des Dotters umgebende 
 Keimscheibe, welche bestimmte Embryonalanlagen noch nicht er- 
 kennen liess«. 
 
 From W. Muller's important observations on these deposited 
 eggs of Myxine, the following conclusions may be drawn, as he 
 himself states: > dass Myxine ihre Eier in Schniiren legt und dass 
 die Aneinanderreihung durch den Ankerapparat vermittelt wird, 
 welcher von den beiden Polen jedes Eies ausgeht; es ergibt sich 
 aber ferner die im Hinblick auf die totale Furchung des Petromyzon- 
 Eies interessante Thatsache, dass die Furchung bei Myxine eine 
 partielle ist«. He promises, also, that he will soon supply a more 
 circumstantial account of the ova of Myxine; but it has, however, 
 so far as I know, unfortunately, not yet appeared. 
 
 As regards the time of oviposition, and how, or where, those 
 deposited eggs were taken, Muller's paper contains no information. 
 From Cunningham's paper in xZoolog. Anzeiger« X Jahrg. p. 391 
 (1887) we learn, however, »that the late Professor A. W. Malm 
 says in his » Vertebrate Fauna of Bohuslan«, that »the ova were 
 presented to the Museum of Goteborg in Aug. 5, 1854, and that 
 they had been found the year before; that they were taken from 
 the stomach of a cod, but as to the time of the year when they 
 were found nothing is known, and the person who found them has 
 been dead several years «. The information was given to CUNNING- 
 HAM by Dr. ANTON Struxberg, the present director of the Mu- 
 seum of Goteborg. As stated by Prof. Max Weber (vide Zoolog. 
 Anzeig. 1887 p. 319) the ova were found at Lysekil (Bohuslan), 
 according to the label on the specimens. 
 
 The most important account of the sexual organs of Myxine 
 which has appeared, is given by Mr. J T. Cunningham in Quart. 
 Journ. of Micr. Science Vol. XXVII, 1887. This author has investi- 
 gated the minute structure of the immature testes, as well as that 
 of the ovary; he has also made the most important observation 
 that »a large proportion of immature Myxine are hermaphrodite, 
 the posterior portion of the reproductive organ containing testicular 
 capsules which have the same structure as those found in the 
 male.« 
 
 As regards the males Cunningham says (1. c. p. 70): » Among 
 the hundreds of specimens which have passed through my hands, I 
 have only succeeded in identifying eight males, and these are all 
 very immature «. Of the male organs, he gives the following de- 
 scription: »The (male) organ is similar in general arrangement to 
 
1887.] A Protandric Hermaphrodie. 13 
 
 the ovary: it lies along the right side of the body, the organ of 
 the left side not being developed, and it consists of an extremely 
 thin flat mesorchium, with a slightly thickened free border. In this 
 border the male elements of reproduction are produced. When 
 . . . examined under a low power of the microscope in the fresh 
 state, the thickened border is seen to consist of connective tissue 
 containing a number of more or less spherical capsules, varying 
 much in size.« The interior of these capsules is completely filled 
 up by spherical cells, the average diameter of which is .017 mm.. 
 This structure of the capsules was observed not only in the fresh 
 state and in stained preparations, but it was also brought clearly 
 into view on cutting sections transverse to the thickened border 
 of the male organ. Illustrations are given of a section, as well as 
 of a stained preparation from the testis of an immature male (cf. 
 loc. cit. PI. VI, fig. 7—9). From what he had seen, Cunningham 
 concludes »that the cells in the capsules, after subdivision, were 
 converted directly into spermatozoa, which by rupture of the cap- 
 sules escaped into the body cavity of the animal. There is every 
 reason to believe that the fertilization in Myxine takes place 
 outside the body.« 
 
 As Cunningham himself has recently said (vide Zool. Aug.,. 
 1887, p 243) this description of the male organs is practically 
 identical with that af W. MiJLLER, quoted above (vide p. 9), but 
 which he did not know: in one respect MULLER'S description is 
 even more complete, as Muller has observed and described the 
 folicular epithelium (in the capsules) which seems to have escaped 
 the attention of CUNNINGHAM. But as to the occurrence of testes 
 Cunningham makes the following highly interesting and surprising 
 statement: » After identifying the male organ and investigating its 
 structure, I was surprised to find that in nearly all specimens with 
 very immature eggs, the posterior portion of the sexual organ had 
 the same structure as the testis. This testicular portion occupies 
 about 2 inches of the posterior end of the sexual organ, and I 
 have only found it in specimens in which the eggs were very small, 
 that is, less than 4 mm. in length. « An illustration (loc. cit. fig. 10) 
 is given of a section through »the male portion of the organ in 
 such a hermaphrodite specimen, it » agrees in all respects with the 
 figure of a section of the testis. « 
 
 In one hermaphrodite specimen CUNNINGHAM discovered, »on 
 teasing up a portion of the testicular portion of the generative or- 
 gan a number of spermatozoa, and stages of spermatogenesis «. - 
 
Fridtjof Nansen. 
 
 fNo. 
 
 These spermatozoa were motionless, and only a very limited number 
 were observed. The description and illustrations (loc. cit. fig. 14) 
 which CUNNINGHAM gives of these spermatozoa, do not agree with 
 my observations of the real spermatozoa of Myxine, which I have 
 found in the greatest abundance. I am afraid that what he has found has 
 been the abnormal product of an, in this respect, abnormal specimen; 
 at all events, I cannot understand the matter in any other way. 
 During a short visit to Edinburgh, in November 1886, I was by the ex- 
 treme kindness of Mr. CUNNINGHAM allowed to see his preparations. 
 I thought, then, that what he showed me resembled spermatozoa, 
 though there were only a few corpuscles which had this aspect. 
 .Since then, I have myself found spermatozoa in the greatest 
 abundance in Myxine, and do not know what to say about those 
 found by CUNNINGHAM. He gives the following description of 
 them : »The spermatozoa possess a pear-shaped head, which is very 
 highly refringent, and has a distinct outline; round the posterior 
 thicker end of the head is a translucent protoplasmic body, which 
 is produced into a long tail«. »In some cases two spermatozoa 
 were connected by their tails, and on the connecting thread thus 
 produced were slight dilatations composed of clear protoplasm. In 
 other cases a cell somewhat spherical in shape gave off two pro- 
 cesses, one of which was the tail of a spermatozoon, while the 
 other terminated in a point, the head of the spermatazoon belonging 
 to the process having probably become detached in the operation 
 of teasing. There were also seen cells in which were present one 
 or more structures resembling the heads of the spermatozoa; these 
 heads had however no tails «. As to the process of the sperma- 
 togenesis. Cunningham says: »It is evident that the cells and 
 spermatozoa described were derived from the spherical cells of the 
 "testicular capsules. These cells apparently develope the heads of 
 the spermatozoa which then grow out from the cells, trailing a 
 'thread of protoplasm which forms the tail. The curious thing 
 about the spermatogenesis observed in Myxine is that the sperma- 
 tozoa are attached to the spermatoblast by the tails, and not by 
 their heads, as usually occurs «. Those strange statements are 
 completely erroneous as regards the structure of the normal sper- 
 matozoa, as also the process of spermatogenesis ; my investigations 
 liave led me to no such surprising conclusion, as will subsequently 
 be seen, though the testis and spermatogenesis of Myxine is, in 
 several respects, very remarkable. 
 
i88 7 .] 
 
 A Protandric Hermaphrodie. 
 
 15 
 
 In the specimens of Myxine which had well-developed ovarian 
 eggs, there was, according to CUNNINGHAM, no testicular portion 
 present in the sexual organ. He says: »the only conclusion I can 
 draw is, that in the young state the female are nearly, but not 
 • quite always hermaphrodite, and that the testicular portion normally 
 disappears as the eggs become more mature «. 
 
 The minute structure of the ovary and the ovarian 
 eggs has been the subject of special attention in Cunningham's 
 researches. We will give a short summary of his results. The ovary 
 is extremely thin from side to side; there is no distinct boundary 
 between ovary and mesovarium. The mesovarium is attached, not to 
 the back of the body cavity but along the line of attachment 
 of the mesentery with the straight intestine. The eggs are pro- 
 duced at the free edge of the ovary, which is covered by a thin 
 epithelium, and the eggs are produced from this germinal epi- 
 thelium in the same way as in other Vertebrates, and are sur- 
 rounded, after their separation, by a follicle consisting of a connec- 
 tive-tissue capsule and follicular epithelium. As the eggs grow 
 larger by the accumulation of yolk, they pass inwards towards the 
 attached border of the ovarium, the largest and oldest being always 
 the innermost. The connective- tissue membrane surrounding the 
 ovum is thick, composed of very thin interlaced fibrils with numerous 
 small nuclei, and contains blood-vessels. The folicular epithe- 
 lium within this capsule is composed of »several layers« of elongated 
 cells, disposed with their axes perpendicular to the surface of the 
 epithelium. Within this epithelium is the ^vitelline membrane.* 
 This membrane is not yet present in quite young stages of the eggs, 
 and it is, in Cunningham's opinion, formed by the folicular epithelium, 
 which is also present in the young stages of the eggs but only slightly 
 developed. The vitelline membrane consists of a single layer onty, 
 and is in immediate contact with the substance of the ovum proper, 
 the vitellus. The polar portion of the vitellus, at a certain pole of 
 the ovum, is protoplasmic in its nature, contains the germinal vesicle 
 and forms, thus, the germinal disc, whilst the rest of the vitellus 
 is filled with yolk-discs. 
 
 The vitelline membrane at one pole of the ovum, that at which 
 the germinal disc is situated, is perforated by a micropyle, which 
 is produced by the growth of a cellular process from the follicular 
 epithelium towards the vitellus, while the vitelline membrane is being 
 formed. Cunningham compares the vitelline membrane in the ovum 
 of Myxine (which possesses minute pores perpendicular to its surface, 
 
[6 
 
 Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 and is, therefore, a Zona radiata, in the usual sense of the term) with 
 the protective coverings of the ova of other Vertebrata, and he 
 comes to the conclusion that it is homologous with the single or 
 double zona radiata in the ova of Teleosteans and Petromyzone. In 
 Myxine, this vitelline membrane forms the sole protective covering 
 of the deposited ovum; there is no homology or comparison possible,, 
 between this membrane and the horny capsule in which the eggs 
 of oviparous Elasmobranchs are enclosed, as supposed by Dr. Allen 
 THOMPSON; the Elasmobranch capsule being produced by a special 
 gland in the oviduct. When the ova approach maturity, the thickness 
 of the vitelline membrane increases rapidly, and at each pole of the 
 ova processes begin to be formed from its surface; these processes 
 are the first stages of the well-known polar treads, which consequently 
 consist of the same substance as the vitelline membrane, and are 
 formed in the same way, probably by the follicular epithelium. On 
 the examination of a polar thread of a deposited ovum in Prof. 
 Turner's Museum at Edinburgh, Cunningham found that these 
 polar threads are not tubular as stated by Dr. Thompson. 
 
 The deposited ovum which Cunningham examined, is one of 
 the few deposited ova of Myxine existing in any Museum. It is 
 to be regretted that nothing is known of where, nor when, this ovum 
 was taken. As already mentioned, I have quite recently detected a 
 deposited ovum of Myxine in Bergens Museum, but neither in this 
 case can it be said with certainty how, or where, the ovum was 
 taken. There is thus a void connected with the origin of all known 
 deposited eggs of Myxine. 
 
 Cunningham recognised several females that had recently 
 discharged their ova. »In place of the 29 — 25 large ova which, 
 are usually present, there was a corresponding number of collap- 
 sed follicles; each of these had a slit-like aperture at one end 
 through which the ovum had been expelled. « He obtained 
 similar recently » spent « specimens over a period of several 
 months, and from what he has seen, he concludes that in Myxine, 
 the deposition of ova occurs in the neighbourhood of the Firth of 
 Forth during the months of December, January, February, and 
 March; he believed that oviposition was limited to that season. 
 Recently he has, however, stated (vide Zool. Anz. 1887, p. 391) 
 that he has taken similar spent females also in April, May, and 
 in the first half of June. CUNNINGHAM now expects to find that 
 oviposition is not limited to a particular season. As will be seen, 
 subsequently, this quite agrees with my results. 
 
i88 7 .] 
 
 A Protandric Hermaphrodite. 
 
 *7 
 
 Since this memoir by Cunningham, no paper of importance 
 cencerning the sexual organs of Myxine has appeared. 
 
 At a meeting of the Nederl. Dierkundige Vereenigung (Febru- 
 ary 26, 1887) Prof. Max Weber made a communication on the 
 subject of the sexual organs of Myxine, and in it he, essentially, 
 describes the results of the papers of CUNNINGHAM and W. Muller 
 only; the last-named writer's paper having escaped Cunningham's 
 notice. 
 
 In consequence of this communication, several papers were 
 written by CUNNINGHAM and Weber in Zool. Anz. (No. 250, 253, 
 256. 1887). As those papers are principally of personal interest to 
 the writers, we will pay no special attention to them here ; what they 
 contain of general interest is already mentioned in the foregoing. 
 
 Report of my Investigations. 
 
 Like the zoologist mentioned above, I have found that true 
 males are extremely rare in Myxine. Out of several hundred spec- 
 imens examined, I have recognized only very few males, and even 
 those were unripe. The male organs are, usually, easy to distin- 
 guish from the ovaries; they are generally lobate, have a milky 
 whitish colour — especially in somewhat mature state — whilst the ova- 
 ries are more translucent. Small nodules are visible in both, but the 
 nodules of the testes (i, e. the sperma-follicles) are smaller, and 
 whiter, than the nodules of the ovaries (i. e. the young ova). In 
 quite an early stage there is, however, little difference between 
 testes and ovaries; they have the same translucent appearance, and 
 are developed only on the right side of the straight intestine. As 
 stated by previous authors, the testis, as well as the ovary, is secured 
 by a membrane (mesorchium, mesoarium) to the mesentery, at the 
 point where it is fastened to the intestine (vide PI. I & PI. II, fig. 
 7—9). 
 
 The minute structure of the male organs will, subsequently, be 
 described; but we will first examine their occurrence and extension. 
 
 A feature which attracted my attention on the first superficial 
 examination of the testes of the few true males I had been able 
 to recognize was, that the testes were usually much more developed 
 and prominent at their posterior than at their anterior end. The 
 
 2 
 
1 8 
 
 Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 reason of that I could, for some time, not discover; it will subse- 
 quently be seen that I have, perhaps, traced the cause. 
 
 But why do the males occur so extremely seldom? Before 
 we attempt to solve this question let us discuss the generative 
 organs of the large number of Myxine which were recognized not 
 to be true males. On opening large specimens of Myxine, we 
 generally find well developed ova in their sexual organs. If we, 
 however, take smaller specimens, of about 28 — 32 ctm. in length, 
 and examine their sexual organs, we generally find that the anterior 
 portion is but slightly prominent, and contains very small and young 
 ova, whilst the posterior portion is often very broad and prom- 
 inent, is lobate, and has a distinct whitish colour along its margin, 
 and has, in all respects, the appearance that we would expect to 
 find in a testis; and this it really is. If we take a piece of the 
 margin of this portion of the generative organ, tease it, and 
 examine it in the fresh state under the microscope, we generally 
 find abundance of spermatozoa in various stages of development 
 (fig. 4). There can, thus, be no doubt that that portion of the genera- 
 tive organ is a real male organ (sections will show this still better 
 cf. infra and fig. 11) it is, indeed, strange that Cunningham has 
 so little succeeded in finding spermatozoa. Those young specimens 
 (of 28 — 32 ctm. in length) are, consequently, hermaphrodites, with 
 quite immature ovaries but well developed testes; and they must 
 be able to perform male functions. 
 
 If we now examine, somewhat more minutely, the generative 
 organ of the large specimens, which generally contains a number of 
 large and well developed ova, we find that those ova occur only 
 in the anterior portion of the generative organ, and that the meso- 
 arium of this portion is very broad and prominent, whilst the 
 membrane corresponding to the mesoarium of the posterior portion 
 of the generative organ is very narrow, and carries no reproductive 
 elements, neither ova nor spermatozoa (vide fig. 2 & 3;. 
 
 If we examine specimens of Myxine, of sizes between that of 
 these large females and that of the hermaphrodite previously men- 
 tioned, we will often find specimens in which the anterior portion 
 of the generative organ is rather prominent, and contains oblong 
 young ova, whilst the posterior portion is of testicular nature and 
 not very prominent. These specimens seem, consequently, just to 
 be in a transitory stage between male and female state. Indeed, 
 on examining a sufficient number af specimens, we will easily be 
 able to find every transition-stage from hermaphrodite-males (as 
 
i88 7 -] 
 
 A Protandric Hermaphrodite. 
 
 19 
 
 illustrated in fig. 1) to fully developed females (as illustrated in 
 fig. 3); and the rule seems to be that the larger the specimen is, 
 the more are the female organs developed, and the more do the 
 male organs disappear. 
 
 From what has been stated above, we seem, already, entitled to 
 conclude, that Myxine is generally, or always(?), in its young 
 state, a male; whilst at a more advanced age it becomes 
 transformed into a female. Indeed, I have not yet found a 
 single female that did not show traces of the early male stage. 
 
 But is there any constant relation between the extension of 
 the male and the female portions of the generative organs of 
 Myxine? and — is there any certain length, or age, of the animal at 
 which the function of the testes ceases, and the development of the 
 ova begins? 
 
 To elucidate those questions, it is perhaps most convenient to 
 give the following measurements of various specimens examined: 
 
 Length of 
 the animal 
 in centi- 
 metres 
 
 Length of the 
 reproductive 
 organ or 
 membrane 
 
 Length of the 
 posterior 
 
 male portion 
 (or sterile 
 portion in 
 
 females) of the 
 
 reproductive 
 organ 
 
 I. 
 
 2. 
 
 3- 
 
 Hermaphrodite-male with 
 well developed testes; the ova 
 are seen as distinct small 
 (spherical) nodules (vide fig. 1) 
 Hermaphrodite-male with 
 distinct testes, which are, how- 
 ever, already, somewhat de- 
 generated. The ova of the 
 ovary have already begun to 
 become oblong; they are 3 
 
 mm. in length 
 
 Hermaphrodite -male with 
 well developed testes ; the ova 
 are small spherical nodules. 
 
 The male portion of the re- 
 productive organ is not dis- 
 tinctly defined from the female 
 
 29.7 ctm. 
 
 30 ctm. 
 
 14.3 ctm. 
 
 14.5 ctm. 
 
 5.0 ctm. 
 
 7.2 ctm. 
 
 2* 
 
20 
 
 Fridtjof 
 
 Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 
 
 
 Length of the 
 
 
 
 
 posterior 
 
 
 
 JL/CIlg III Ol LIlC 
 
 male portion 
 
 
 the animal 
 
 reproductive 
 
 (or sterile 
 
 
 in centi- 
 
 organ or 
 
 portion in 
 
 
 metres 
 
 membrane 
 
 females) of the 
 
 
 
 
 reproductive 
 
 
 
 
 organ 
 
 portion; they are mixed for 
 some distance in the boun- 
 dary between both portions, 
 in such manner that testicular 
 follicles (forming a continuation 
 of the posteriorly situated 
 testes) occur along the exterior 
 free margin of the membrane 
 carrying the reproductive ele- 
 ments, whilst ova are situated 
 more interiorly (vide fig. 6) . 
 
 4. Spent female with (about 
 10?) empty ovarial capsules 
 
 5. Hermaphrodite-male with 
 testicular follicles occurring 
 along the free margin of the 
 whole reproductive organ 
 (especially developed in the 
 posterior portion, 6.7 ctm. in 
 length); whilst in it's anterior 
 portion (7.4 ctm. in length) 
 young ova occur inside the 
 testicular follicles, or are mixed 
 with them 
 
 6. Female with small spherical 
 ova (2 mm. in length), and a 
 few spent ovarial capsules. 
 One ovum was 5 . 5 mm.in length. 
 The posterior (male) portion 
 of the reproductive organ is 
 still rather prominent and has 
 a distinct thick margin, but 
 no longer contains sperma- 
 tozoa 
 
 31.6 ctm. 
 32.0 ctm. 
 
 32.4 ctm. 
 
 33 ptm. 
 
 15.5 ctm. 
 16.2 ctm. 
 
 (about) 
 6.5 ctm. 
 
 5.3 ctm. 
 
 1 5. 1 ctm. 
 
 6.7 ctm 
 
 15.5 ctm. 
 
 4.8 ctm. 
 
A Protandric Hermaphrodite. 
 
 2 [ 
 
 
 
 
 Length of the 
 
 
 
 
 posterior 
 
 
 Length of 
 
 Length of the 
 
 male portion 
 
 
 the animal 
 
 reproductive 
 
 (or sterile 
 
 
 in centi- 
 
 organ or 
 
 portion in 
 
 
 metres 
 
 membrane 
 
 females) of the 
 
 
 
 
 reproductive 
 
 
 
 
 organ 
 
 7. Female with very small ova 
 (2 mm. in diameter). In the 
 posterior, sterile, portion, of the 
 reproductive organ there is a 
 single ovum situated only 3.7 
 ctm. from the posterior ex- 
 tremity of the organ .... 
 
 8. Female with large ova (22 
 mm. in length) 
 
 9. Female with oblong ova 
 (about 9 mm. in length) . . 
 
 10. Female with 14 large, deep 
 yellow, ova (20 mm. in length) 
 
 11. Female with small ova (2.5 
 mm. in diameter) but with 
 empty (spent) ovarian cap- 
 sules and corpora lutea. . . 
 
 12. Female with large ova (23 
 mm. in length) 
 
 For the sake of comparison 
 the measurements of a true 
 male may be here added: 
 
 13. Male. The reproductive or- 
 gan contains, only male re- 
 productive elements ; its poster- 
 ior portion (7.3 ctm. in length) 
 is well developed and promi- 
 nent, whilst its anterior por- 
 tion is much less developed, 
 and but slightly prominent . 
 
 33.7 ctm. 
 34.0 ctm. 
 34.7 ctm. 
 34.7 ctm. 
 
 34.7 ctm. 
 35.0 ctm. 
 
 32.0 ctm. 
 
 17.5 ctm. 
 
 18.0 ctm. 
 19.9 ctm. 
 17.2 ctm. 
 
 1 7. 1 ctm. 
 17.5 ctm. 
 
 16.5 ctm. 
 
 1 ) The measurements given above are those of specimens preserved in alco- 
 hol, now in the Museum of Bergen. It may be that the measurements of the 
 living specimens would have been a little different, but I scarcely think the diffe- 
 rence would have been material. 
 
22 
 
 Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 Upon a glance at the foregoing series, it becomes evident that no 
 constant relation, between the extension of the male portion and that 
 of the female portion of the reproductive organ, can be established. 
 In the hermaphrodite-male N0.2, for instance, the male portion is 
 about the same length as the female portion, whilst in No.i it 
 is about half the length only; and in the larger specimens — the 
 females — it may be seen that the posterior, sterile, portion is, 
 generally, even less than the half of the rest of the reproductive 
 organ. 
 
 As a rule, it may, however, be said, that the proportion between 
 the male portion and the female portion of the reproductive organ 
 is, generally, in the hermaphrodite-males, much about the same as 
 it is in No.i or in No. 3; (i. e. the male portion is about, or 
 somewhat more than, one third of the reproductive organ) whilst 
 in the females, the posterior, sterile, (male) portion of the organ is 
 much less, in proportion to the anterior ovarian portion; indeed, it 
 seems as if the anterior ovarial portion of the reproductive organ 
 is, to some extent, developed at the expense of the posterior testi- 
 cular portion, the latter being gradually decreased, whilst the 
 former is increased. 
 
 As to the length of the animals when the function of the 
 testes ceases and the development of the ova begins, it seems to 
 be the rule that they, generally, change sex when they have reached 
 a body-length of about 32 or 33 ctm. (cf. N0.4 & N0.6); how 
 old they are at this period, it is at present impossible to decide. 
 
 As regards the nature of the very few true males which I 
 have recognized, I think it very probable that it is quite the same 
 as that of the hermaphrodites, i. e. they are only transformed 
 hermaphrodites. Indeed, I have found transition-stages between true 
 males and common hermaphrodites, cf. No. 5 in the series given 
 above. 
 
 A feature which is rather striking, on examination of the 
 reproductive organ of the true males, is that the posterior portion 
 is very prominent, similar to what it is in hermaphrodite males; 
 whilst the anterior portion is but slightly developed, and does not, 
 generally, contain ripe spermatozoa, (cf. fig. 8). At the first glance, 
 it resembles very much the undeveloped anterior portion of the 
 reproductive organ of a hermaphrodite male. The proportion, 
 between the posterior prominent portion of the male organ (of the 
 true male) and the anterior less developed portion, is also about 
 the same as between the male and female portions of the repro- 
 
1887.] A Protandric Hermaphrodite. 23 
 
 ductive organ of the hermaphrodite-males. When we now con- 
 sider, that there are hermaphrodite-males with no distinct demarca- 
 tion between the male and female portion of the reproductive 
 organ, but where ova and testicular capsules are intermixed for 
 some distance in the boundary region (cf. No. 3 of the series above 
 and fig. 6) and when we, further, consider that in some herma- 
 phrodite-males testicular capsules occur intermixed with ova along 
 the whole length of the anterior (» female «) portion of the repro- 
 ductive organ (cf. no. 5 of the series above) it seems, in my opinion, 
 that we are entitled to conclude that the reproductive organs of 
 the latter specimens form transition-stages between those of the 
 hermaphrodites and those of the »true« males, and that, conse- 
 quently, the reproductive organs of the males and those of the 
 hermaphrodites are the same organs; the anterior (» female «) portion 
 of the organ produces, in the males, only male reproductive elements, 
 instead of ova as it originally does in the hermaphrodite. The 
 males are thus, in reality, not »true« males, but are probably trans- 
 formed hermaphrodites, and in that fact we have also the reason 
 why they occur so seldom. 
 
 Upon the whole, it must be admitted that there is a strange 
 irregularity in the occurrence and extension of the male and 
 female organs in Myxine. Myxine seems to me to be an animal 
 which, in sexual respects, is just at present in a transition-stage; 
 from what and to what, it is however not easy to say. It seems 
 still to be seeking, without yet reaching, that mode af reproduction 
 which is most profitable for it in the struggle for existence. 
 
 The Structure of the Male Organs. 
 
 The male organ forms, as we have shown, in most individuals 
 of Myxine, a direct continuation of the female organ, it being the 
 posterior portion of the generative organ or membrane, if we may 
 call it so. The male organ has a structure which is, in most respects, 
 quite analogous to that of the female organ; it consists of a thin 
 flat mesorchium, the free border of which is thickened, distinctly 
 lobate, has, in fresh individuals, a whitish colour, and contains a 
 number of testicular or spermatic capsules, generally situated close 
 
2 4 
 
 Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 together (vide fig. 7, t ] ). These capsules are filled with small cells 
 or spermatozoa; exteriorly, they are surrounded by a connective- 
 tissue envelope which is a direct continuation of the connective- 
 tissue of the mesorchium. Among the cells filling the capsules, it 
 is, in well prepared sections of the testes, very easy to distinguish 
 two kinds, viz. epithelial cells forming a folicular epithelium 
 investing the inner side of the connective-tissue envelope of the 
 capsule, and the real sexual cells which after subdivision are 
 converted into spermatozoa. 
 
 The folicular epithelium is very prominent, especially 
 in young capsules (vide fig. 12, f, e); it forms, here, a distinct 
 continuous layer on the inner side of the connective-tissue envelope, 
 and consists of square or cubical cells with distinct ovoid or spherical 
 nuclei. These nuclei are, in young testicular capsules (where the 
 sexual cells are very large, cf. infra), much smaller than the nuclei 
 of the sexual cells (spermatogons and spermatocytes); they have a 
 distinct and prominent membrane, a not very granular (generally 
 rather clear) contents, in which one, or sometimes a few nucleoli 
 usually are observed; there is, as a rule, no indication of an 
 extraordinary activity, or of divisions, to be traced in those nuclei. 
 
 In the testicular capsules approaching the mature state, and 
 containing swimming spermatides or spermatosomes (cf. infra), the 
 folicular epithelium is very often rather difficult to trace. It forms 
 there, as a rule, a flat epithelium. In sections of such capsules, 
 oblong epithelial nuclei with surrounding protoplasm occur, more 
 or less sparingly, along the inner surface of the thin connective- 
 tissue envelope enclosing the capsule (vide fig. 11, f e). That these 
 nuclei belong to the original folicular epithelium of the young 
 testicular capsules, may easily be seen on examination of capsules 
 in the transition-stages of maturity. The epithelium remains as a 
 rather thick continuous layer, through a great many stages of the 
 capsules, but when the formation of the spermatides begins, and 
 during the later stages of the spermatocytes ; when the capsules are 
 enlarged so much that the sexual cells begin to be separated from 
 each other, and to swim isolated in the fluid filling the capsule; 
 the folicular epithelium is gradually flattened and the nuclei be- 
 
 l ) These capsules are, as a rule, situated much closer together than the 
 ovarir.n capsules, and are not, generally, as Cunningham has represented in one of 
 his figures of a transverse section of a male organ (loc. cit. PL VI, fig. 8). His 
 fig. io is more like the ordinary state. 
 
i88 7 .] 
 
 A Protandric Hermaphrodite. 
 
 25 
 
 come oblong. I have not been able to elucidate what the function 
 of the folicular epithelium is, but I am of the opinion that this 
 epithelium produces a secretion which (wholely or partially) forms 
 the fluid of thesperma; possibly this secretion may, to some extent, 
 be formed at the expense of the epithelial cells, and the folicular 
 epithelium is thus, to a certain extent, directly converted into a 
 secretion. The flattening of the epithelium in the mature capsules 
 must, probably, be ascribed to the rapid growth of the connective- 
 tissue walls of the capsules ; if the epithelium does not grow at the 
 same time, it is evident that its cells must either be quite separated 
 from each other, and perhaps partially loosened from the walls, or 
 they must be flattened to cover the walls of the large mature 
 capsules. 
 
 It seems as if the situation of the cells of the follicular epithe- 
 lium is not limited to the walls of the capsules only; quite similar 
 cells are often found amongst the spermatocytes, from which they 
 distinctly differ in shape and appearance, and they seem, really, to 
 he follicular cells which have emigrated from the epithelium to- 
 wards the interior of the capsules. In most cases, a direct proto- 
 plasmic connection between these cells and the follicular epithelium 
 can even be observed (vide fig. 13, eq — ec 6 ); it has the appear- 
 ance of having trailed a string of protoplasm after it, when emi- 
 grating. 
 
 Cells in a similar situation do not, generally, occur in 
 young testicular capsules, but seem to first appear during the growth 
 of the capsules. They are not common as long as the sexual cells 
 (spermatogons and spermatocytes) form a quite compact mass, but 
 seem to occur especially in that period of the development of the 
 capsules (cf. infra) when the spermatocytes cease to form a com- 
 pact mass, and begin to be loosened from each other and from the 
 walls of the capsules; the appearance is, as if the walls with the 
 follicular epithelium withdraw from the conglommerate of sperma- 
 tocytes situated in the interior of the capsules, whilst, however, some 
 epithelial cells have more affinity to the spermatocytes than to the 
 walls of the capsules, and are thus separated from the latter but with 
 a bridge of protoplasm connecting them; sometimes, however, this 
 bridge is also broken, the cells are isolated, and are then, perhaps, 
 after some time destroyed. Howsoever this may be, I have not 
 observed anything which speaks in favour of the possibility that 
 these cells are converted into spermatozoa, I think, on the con- 
 trary, that the testicular capsules of Myxine are most favourable 
 
26 
 
 Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 objects, in proof that the follicular epithelium does not directly 
 produce, or contribute to, the formation of spermatozoa; these are 
 exclusively derived from the spermatocytes. 
 
 The development of the spermatozoa from the spermatogone seems 
 to be very easy to trace out in Myxine, and I think, therefore, 
 that this animal offers excellent material for investigations on sper- 
 matogenesis. 
 
 From what I have seen, I think it to be most probable that 
 in the first stage, in the quite young male organ, each testicular 
 capsule, consists of one large cell, spermatogon, with a very large 
 nucleus, and surrounded by a follicular epithelium. This young 
 testicular capsule is, thus, in its structure quite similar to the young 
 ovum with its epithelium ; I have, however, never observed a testi- 
 cular capsule in this stage, the reason probably being that I have 
 not yet examined specimens young enough. At a somewhat later 
 stage, the large central cell, spermatogon, begins to subdivide, and 
 instead of one large nucleus several large nuclei are seen situated 
 in a protoplasmic mass inside the follicular epithelium. I have often 
 observed testicular capsules in this stage (vide fig. 12). 
 
 The spermatogon-nuclei continue, however, to divide, and in- 
 stead of the original spermatogon, a conglommerate of smaller cells, 
 spermatocytes, is gradually formed within the capsules (vide fig. 1 1, 
 ca! — ca 6 . No protoplasm is left in the centre of the capsule, as 
 often is the case. In these spermatocytes plenty of nuclei with 
 karyokinetic forms are generally seen (cf. fig. 11). When the 
 spermatocytes have become reduced by subdivison to a certain size, 
 the testicular capsule is rapidly enlarged, and the spermatocytes 
 are gradually separated from each other and isolated (vide fig. 11, 
 ca 7 ). They continue, however, to subdivide; fig. 14, a — h and fig. 
 15, a — e represent several such spermatocytes with karyokinetic 
 forms. When these spermatocytes have, by subdivisions, become re- 
 duced to a certain size, they cease to subdivide, i. e. they have 
 reached the stage of spermatides ; fig. II, ca 8 represents a capsule 
 containing such spermatides. 
 
 By an elongation of the nucleus, as well as the whole body of 
 the cell (cf. figs. 16 & 17) these spermatides are now gradually trans- 
 formed into ripe spermatozoa. At the same time the capsule is 
 prominently enlarged, and its envelope becomes very thin. Fig. II, 
 ca 9 represents part of such a capsule containing spermatides and 
 spermatozoa, more or less developed. Fig. 7, ca l9 ca 2 , ca 3 also 
 represents similar capsules containing spermatozoa. 
 
A Protandric Hermaphrodite. 
 
 27 
 
 When the spermatozoa become ripe, the envelope of the cap- 
 sule probably bursts and the spermatozoa pass into the body cavity, 
 which they leave through the abdominal pores. 
 
 As to the details of the development of the spermatides into 
 spermatozoa, I will give no circumstantial description here; my in- 
 vestigations of that branch of the subject are not yet finished. 
 From the little I have seen, I think, however, that it is evident, that 
 the spermatozoon is formed from the nucleus as well as from the 
 protoplasm of the spermatide, i. e. the whole spermatide is trans- 
 formed into a spermatozoon. As to the tail; that is perhaps formed, 
 partly by an elongation of the nucleus, partly by the protoplasm 
 of the spermatide (vide fig. 16). 
 
 As mentioned before, there is, so far as my experience goes, 
 nothing in the spermatogenesis of Myxine which serves to indicate 
 a development of the spermatozoa like what is supposed by Mr. 
 CUNNINGHAM ; that which he has seen in his preparation I can not 
 distinguish; is it possible that it is spermatozoa which have been 
 artificially changed. 
 
 As regards the structure of the anterior female portions of the 
 reproductive organs (the ovaries); I have offered these no special 
 attention, and would refer the reader to Cunningham's paper 
 and what I have before quoted from it; to which I have nothing 
 to add. 
 
 I will, however, before I conclude, mention, shortly, the re- 
 productive organ of the »true« males, and of some specimens with 
 mixed organs. 
 
 As before stated, the reproductive organs of the males are 
 more developed in their posterior than in their anterior portion. 
 The posterior portion has a structure similar to that of the male 
 organ of the hermaphrodite-male, to which it also corresponds. 
 The anterior portion has, however, a somewhat different structure, 
 it being much less developed. Fig. 8 is a transverse section of 
 such a portion. The number of the testicular capsules is very 
 small. I have not, yet, succeeded in finding spermatozoa in these 
 capsules ; they contain, generally, small spherical cells somewhat sim- 
 ilar to the spermatides of the common testes; whether those cells 
 are ever developed into spermatozoa, I have not been able to eluc- 
 idate. The connective tissue envelopes of the testicular capsules 
 
28 
 
 Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 seemed to be thicker than they generally are in common testes. 
 Upon the whole, these organs gave me the impression of being in 
 a somewhat degenerated or rudimentary state. 
 
 The mixed reproductive organs of some hermaphrodites were, 
 in several respects, similar to these organs in the males. The an- 
 terior portion of the reproductive organ of these specimens con- 
 tained ova as well as testicular capsules mixed. Fig. 9 & 10 are 
 transverse sections of this portion of the organ in such a specimen, 
 o, v, are transsected ova; c,a, are the testicular capsules. The testi- 
 cular capsules are generally situated nearest to the free border of 
 the organ, with the ova inside them (cf. fig. 9), but sometimes ova 
 also occur outside the capsules (cf. fig. 10). The testicular capsules 
 have a structure very similar to that of the portion of the repro- 
 ductive organ of the male (cf. supra). As before mentioned, the 
 specimens with mixed reproductive organs, as here described, form, 
 in my opinion, transition-stages between the common hermaphrodites 
 and the so-called »true« males, and both of them are transformed 
 hermaphrodites. 
 
 As regards the time at which Myxine deposits its ova, this is 
 already discussed by Cunningham and Max Weber (Zool. Anz. 
 1887). It seems from that discussion, as if CUNNINGHAM was dis- 
 posed to change his view that Myxine has a limited breeding- 
 season. Indeed, I think it is now proved that Myxine deposits its 
 ova all the year round. On opening specimens of Myxine, it is 
 easily seen that there always, in summer as well as in winter, are 
 some specimens with very large (up to 24 mm.) and nearly mature 
 ova, whilst, at same time, we may find other specimens with ova of 
 every smaller size. This, already, makes it probable that there is 
 no limit of season when the ova become ripe. But, besides this, 
 Cunningham, as well as myself, have found recently » spent « females 
 with large empty ovarian capsules at various seasons of the year, 
 in the autumn as well as in the winter and summer. The few 
 deposited ova the locality of which is known, were taken in the 
 summer, the Gothenburg ova were found in August, at Lysekilen, 
 and the Bergen's Museum ovum was taken by Dr. Danielssen at 
 Molde in the summer of 1857. 
 
 When we also consider the time at which the male repro- 
 ductive elements are ripe, we find the same irregularity. At every 
 season of the year you may easily find hermaphrodite-males with 
 nearly ripe reproductive elements. 
 
i88 7 .] 
 
 A Protandric Hermaphrodite. 
 
 29 
 
 When we sum up these various facts, I think we are entitled 
 to conclude, that Myxine has no limited breeding season, but breeds 
 at every season of the year. 
 
 Before I conclude this paper, it may not be amiss to draw a 
 comparison between the protandric hermaphroditism of Myxine 
 and the hermaphroditism of the few other hermaphroditic verte- 
 brates known (Serranidse, Sparridae) ; but as my time is very limited, 
 at present, I must put it aside for a later and better occasion, when 
 I have, perhaps, also studied the hermaphroditism of Myxine some- 
 what more thoroughly. 
 
 Summary. 
 
 1. Myxine glutinosa is a protandric hermaphrodite. 
 
 Up to a body-length of about 32 or 33 centimetres, it is 
 a male, after that time it produces ova. 
 
 2. The proportion, between the posterior male portion of the 
 reproductive organ and the anterior female portion, is not con- 
 stant; the male portion is generally, however, about one third 
 of the whole length of the organ. 
 
 3. The few »true« males of Myxine observed, are probably trans- 
 formed hermaphrodites. 
 
 4. The young testicular follicles, or capsules, have a structure quite 
 similar to that of the young ovarian follicles. They contain a 
 large sexual cell, spermatogon, which is enveloped by an epi- 
 thelium, follicular epithelium, and a connective-tissue envelope. 
 
 5. The spermatogon is, by subdivision, converted into spermatides,. 
 which are separated from each other and swim in a fluid 
 inside the testicular capsules. By gradual elongation of the 
 nucleus, as well as the whole cell, the spermatides are con- 
 verted into ripe spermatozoa which pass into the body cavity 
 when the testicular capsules burst. 
 
 6. Nearly ripe spermatozoa may be found in specimens af Myxine 
 at every season of the year. 
 
 7. Myxine deposits its ova at every season of the year. 
 
30 
 
 Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 List of Literature. 
 
 1845. Johannes Miiller. »Untersuchungen iiber die Eingeweide 
 
 der Fische«, Schluss der Vergleichenden Anatomie der 
 
 Myxinoiden. Berlin 1845. 
 1859. Allen Thompson. Art. »Ovum«, Todd's Cyclopaedia of 
 
 Anat. and Phys., Vol. V. 1859. 
 1863. Japetus Steenstrup. »Oversigt«. Dansk. Vidensk. Selsk. 
 
 Forhandl. Kjobenhavn 1863. 
 1875. Wilhelm Miiller. >Ueber das Urogenitalsystem des Am- 
 
 phioxus und der Cyclostomen«. Jenaische Zeitschr. f. 
 
 Naturwiss. Bd 2. 1875. 
 
 1875. Robert Collett. »Norges Fiske«. Suplement. Vidensk. 
 
 Selsk. Forh. i 1874. Kristiania 1875. 
 
 1876. J. T. Cunningham, B. A. — »0n the Structure and De- 
 
 velopment of the Reproductive Elements in Myxine 
 glutinosa, L.« Qvart. Journ. Micr. Science. Vol. 
 XXVII. 1886—87. 
 
 — Zool. Anzeiger. 1887. No. 250 & 256. 
 
 Max Weber. Zool. Anzeiger. 1887. No. 253. 
 
A Protandric Hermaphrodite. 
 
 31 
 
 Explanation of the Plates. 
 
 Plate I. 
 
 Fig. I. Hermaphrodite-male of Myxine glutinosa, opened along 
 the ventral side, in order to show the reproductive organ. 
 t. Posterior testicular portion of the reproductive organ. 
 0. Anterior ovarian portion of the reproductive organ. 
 ov. Young ova. i. Intestine. I & V Liver. bio. Body- 
 wall, m. Mesentery, s. Margin along which the mesen- 
 tery is fastened to the body-wall. a. Anal opening. The 
 figure is drawn exactly natural size, direct upon the 
 stone, from the natural object. 
 » 2. Female of Myxine, opened in the same way as in fig. 1. 
 The letters have the same signification as in fig. 1. st. 
 The posterior, sterile, portion of the reproductive organ. 
 ov. Oblong ova. ov. Small spherical ova. x. The posterior 
 extremity of the ovary. The figure is drawn natural 
 size, direct upon the stone, from the natural object. 
 » 3. Female of Myxine, opened in the same way as in the 
 former figures. The letters have the same signification as 
 in figs. 1 & 2. cl. Corpora lutea. The figure is the na- 
 tural size, and drawn in the same way as above. 
 
 Plate II. 
 
 » 4. Spermatozoa of Myxine in various stages of develop- 
 ment; seen in fresh state, f&g are nearly ripe sperma- 
 tozoa. Zeiss. F, 2; drawn under Cam. luc. 
 
 » 5. Spermatozoa and spermatides of Myxine, freshly 
 isolated, fixed with vapour of osmic acid, and stained 
 with haematoxylin. a — m. Spermatozoa in various stages 
 of development. 1—3. Spermatides. bl. c. Blood cor- 
 
Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 puscle. Zeiss. F, 1; drawn under the Cam. luc. direct 
 upon the stone, from the natural object. 
 Portion of the reproductive organ of a hermaphrodite- 
 male showing the gradual transition of the posterior male 
 portion into the anterior female portion. By a mistake, 
 the figure has been transposed in drawing the posterior, 
 testicular, portion, which now is on the left side but should be 
 to the right side, t, t\ Testes. ov lt ov 2 , ov 3 Young ova. 
 ov 1 and ov 2 etc. are situated inside the testes f and t'\ 
 me. Mesoarium or mesorchium. i. Intestine. Drawn 
 natural size direct upon the stone, from the natural object. 
 Transverse section of the male reproductive organ of a 
 hermaphrodite-male. t. Testes, me. Mesorchium. i. Wall 
 of intestine, mes. Mesentery, b. Thickening by which 
 mesorchium and mesentery are fastened to the intestine. 
 ca. Immature testicular capsules. ca ly ca 2) ca % Testicular 
 capsules containing nearly ripe spermatozoa. Zeiss a 2 , 2\ 
 drawn under the Cam. luc. from the natural object, direct 
 upon the stone. 
 
 Transverse section of the anterior portion of the generative 
 organ of a »true« male. The testicular capsules are, all 
 of them, immature in this portion. The letters have the 
 same signification as in fig. 7. Zeiss a 2 , 2\ drawn in the 
 same way as in fig. 7. 
 
 Transverse section through the anterior portion of the 
 reproductive organ of a hermaphrodite-male. The letters 
 have the same signification as before. In this section ova 
 (ov.) are seen, as well as testicular capsules (ca.), both 
 being mixed along the whole anterior portion of the 
 reproductive organ of this specimen. Zeiss. a 2 , 2. Drawn 
 in the same way as in fig. 7. 
 
 Transverse section through the same portion of the herma- 
 phroditic organ of the same specimen, more highly magni- 
 fied, me. Mesorchium. ov, Ovum situated to the inside 
 of the testicular capsules, as is the rule when the organ is 
 hermaphroditic in this way. ov 2 , ov z . Ova situated exter- 
 nally to the testicular capsules, ca. Testicular capsules. 
 e. Thickening in the mesorchium. cp. Connective- tissue 
 capsule enveloping the ovum. Zeiss AA, 2. Drawn in 
 the same way as in fig. 7. 
 
1887. A Protandric Hermaphrodite. 33 
 
 Fig. 1 1 . Portion of a transverse section of the male organ of a 
 hermaphrodite-male (cf. fig. 7). ca x — ea 6 . Testicular cap- 
 sules containing spermatocytes. ca 7 . Testicular capsule 
 containing loose spermatocytes. ca s . Capsule containing 
 spermatides. ca 9 . Capsule containing spermatides and 
 spermatozoa, fe. Follicular epithelium. Zeiss. CC, 1 ; drawn 
 in the same way as in fig. 7. 
 » 12. Portion of a transverse section through the testes of a 
 hermaphrodite-male, showing a young testicular capsule 
 (ca,) containing spermatogons with large nuclei. N, N u N 2 . 
 Nuclei of the spermatogons; JV, <& N, are remarkably smaller 
 than the three large ones. <?a 2 , ca z . Portions of cap- 
 sules containing spermatocytes, fe. Follicular epithelium. 
 ctm. Connective-tissue membranes enveloping the capsules. 
 n. Nuclei of connective-tissue. hi. v. Blood vessel con- 
 taining blood-corpuscles. Zeiss. CC, 4; drawn in the same 
 'way as before. 
 
 » 13. Portion of a section through a testicular capsule, showing 
 how nuclei (ec 3 — ec 6 ) from the follicular epithelium, may 
 be situated amongst the spermatocytes (sp) fe. Follicular 
 epithelium. ec. Epithelial cells. ct m. Connective-tissue 
 membrane. Zeiss. CC, 4; drawn in the same manner 
 as fig. 7. 
 
 » 14. Portion of a section through a testicular capsule of a her- 
 maphrodite-male. The capsule contains spermatocytes 
 that have already begun to separate. a — h. Spermato- 
 cytes, the nuclei of which show various karyokinetic figures. 
 fe. Follicular epithelium. I. Cavity of the capsule, pro- 
 bably filled with fluid, ctm. Connective-tissue membrane. 
 Zeiss. F, 1. (Flemming's liquid, Safranin). Drawn in the 
 same way as before. 
 
 » 15. a — e. Spermatocytes. Zeiss. F, 1 (Flemming's fluid, Sa- 
 franin). Drawn in the same way as fig. 7. 
 
 » 16. Various stages in the development of the spermatozoa of 
 Myxine; taken from a transverse section of the testes of 
 a hermaphrodite-male. a. Young stage, b—d. Interme- 
 diate stages, e. Nearly ripe spermatozoon. /. Spermatozoon 
 with peculiar staining. Zeiss. F, 1 (Flemming's fluid; saf- 
 ranin) Drawn in the same way as fig. 7. 
 
 3 
 
34 
 
 Fridtjof Nansen. 
 
 [No. 7. 
 
 Fig. 17. Various stages of development of the spermatozoa of 
 Myxine, taken from a section, as in fig. 16. The proto- 
 plasm of c contains some structures resembling vacuoli, which 
 seem sometimes to occur, e and /. Nearly ripe spermatozoa. 
 In h, i and Jc the nuclei have a remarkable structure and 
 position, very unlike that of most spermatozoa. Zeiss. 
 F, 1. (Flemming's fluid, hsematoxylin) Drawn in the same 
 way as fig. 7. 
 
jBev^ens Museum 
 
UHfilS 
 
Indberetning 
 
 fra 
 
 ergens Museums 
 
 historisk-antikvariske Afdeling- 
 
 tii 
 
 Generalforsamlingen 2ide April i8£8. 
 (Hertil PI. I og II.) 
 
Bergens Museums 
 
 historisk-antikvariske Samlingers For0ge!se i 1887, 
 
 Det sidst forlobne Aar har for Oldsamlingen vseret rigt paa 
 gode Fund. 
 
 Fra Stenalderen er indkommet 28 storre Redskaber, blandt 
 hvilke 7 Stenoxer og en sjelden i Ryfylke funden tveaegget Ski- 
 ferkniv. 
 
 Fra Broncealderen er indkommet en vaegtig Spiralring af Guld, 
 funden paa Lister, og en Kniv med massivt Haandtag funden i en 
 Broncealders Gravkiste paa Egeroen ved Egersund. Af speciel In- 
 teresse er en Armring (Fig. 3) funden paa Blotheien ved Avaldsnaes, idet 
 den ved Form og Ornamenter viser sig at tilhore Overgangstiden 
 fra Bronce- til Jernalderen, en Kulturperiode, der her oppe kun har 
 efterladt sig meget svage Spor. Ringen fandtes i en Grav, men er 
 vistnok et fremmed, indfort Stykke. Samtidigt er fra Jaederen ind- 
 kommet det forste sikkre Bevis for, at man i Broncealderen ogsaa 
 i Norge har forstaaet at forarbeide Broncesager, nemlig en i Vaeg- 
 sten udskaaret Stobeform for smaa oxeformede Hugredskaber, de 
 saakaldte Celter. Selv i Danmark ogSydsverige ere saadanne Sto- 
 beformer sjeldne. 
 
 Fra Godoen ved Aalesund er indkommet et Exemplar af de 
 smukke, med Filegran forsirede Guldberlokker, der ere eiendom- 
 melige for den aeldre Jernalders forste Aarhundrede i Nordeuropa. 
 Jernalders Fund af saa hoi Alder har hidtil kun optraadt sparsomt 
 langs Norges Vestkyst, men fra de sondmorske 0er er allerede 
 for indkommet Fund, der tyder paa en forholdsvis tidlig Bebyg- 
 gelse. 
 
 Paa »Kongsgaarden« Hebnaes i Jelse i Ryfylke blev ved tilfseldig 
 Gravning paatruffet to klokkeformede Glasbaegere(Fig. 10) af provinciel 
 
4 
 
 Indberetning 1887 
 
 romersk Oprinclelse, maerkelige ved sin Form og kraftigt indslebne 
 Ornamenter. 
 
 En stor Lerurne (Fig. 9) fra Etne fortjener at naevnes paa Grand af 
 sine Forsiringer, der vaesentlig adskiller sig fra den for saadanne 
 Kar almindelige Udsmykning. 
 
 Paa Naes i Kvindherred blev aabnet et stort Hellekammer, 
 hvori var hauglagt en Kriger med fuld Vaabenudrustning fra aeldre 
 Jernalder: to Spyd, Svserd, Skjold og kileformet Ox. 
 
 Ved Undersogelse af Storhaugen paa Karmoen er Museet kom- 
 met i Besiddelse af en Del Skibsrester og Traeredskaber fra Vikin- 
 getiden. Som Folge af den langs Vestkysten i Vikingetiden 
 almindeligt herskende Ligbrand har Museets Samling hidtil endog 
 ganske savnet det Slags Oldsager. 
 
 Fra samme Haug er en Haandledsboile af Guld, den forste i 
 sit Slags, der hidtil er opdaget her i Landet, desuden to Saet Spille- 
 brikker, det ene af Rav, det andet af broget Glas, forskjellige 
 Vaaben og andre Vidnesbyrd om Velstand, udenlandske Forbin- 
 delser og storartede Gravskikke. 
 
 Endnu maerkeligere ved udenlandske Oldsager er forresten et 
 Fund fra en Kvindegrav i Vik i Sogn. Foruden Rester af fire 
 smukke Broncekar, alle vistnok af irsk Oprindelse, og hvoraf det 
 ene har skjoldformede Beslag med kunstfserdig Mosaikindlsegning, 
 indeholdt denne Grav et endnu bevaret Traespand (Fig. 21) med brede 
 forsirede Broncebaand, vistnok ogsaa fra Irland, en osterlandsk Skaal- 
 vaegt med Lodder (Fig. 19, 20), hvoraf to har irske Ornamenter, en halv 
 Kufisk Solvmynt og Museets forste to Glaskar (Fig. 22, 23) fra den 
 yngre Jernalder foruden mange Jernsager. 
 
 Fra Rosfjorden ved Farsund er indkommet et karakteristisk 
 Vikingefund i en ualmindelig stor Vaegstens Gryde; fra Viks Preste- 
 gaard og fra Bakke i Strandebarm to Vikingesvserd med solvfor- 
 sirede Hjalt. 
 
 Fra Jondal har Museet erhvervet en firebladet Dobefunt af 
 Vaegsten foruden flere gode Inventariestykker fra Bygdens i forrige 
 Aarhundrede nedrevne Stavekirke. 
 
 Af Gjenstande fra den nyere Tid fortjener at fremhaeves et 
 Krus af Serpentin med Laag og Beslag af forsiret Solv. Serpen- 
 tinkar blev som bekjendt i aeldre Tid anseet for at sikre mod For- 
 giftning. Desuden to Tavler af Egetrae med monstergyldige Ud- 
 skjaeringer i italiensk Renaissance og en yderst sjelden Vinkande af 
 Traadglas foruden mange for den national-ethnografiske Samling 
 
if isle 
 
II. 
 
5 
 
 gode Gjenstande, som Museet ved Samlagets velkomne Bidrag har 
 fundet Anledning til at erhverve. 
 
 Af nyt Inventarium er anskaffet et stort Dobbeltskab for Ud- 
 stilling af yngre Jernalders Fund og en sexdelt Vinduesramme til 
 Indfatning af malede Ruder. 
 
 Hr. Skolebestyrer Salvesen i Farsund har ogsaa forrige Som- 
 mer godhedsfuldt foretaget antikvariske Undersogelser og Indkjob 
 for Museet i Lister og Man dais Amt. 
 
 Konservator Lorange foretog i April en Reise til Jondal for at 
 sikkre Museet de ovenfor naevnte Middelalders Tnventariesager, da 
 den gamle Kirke blev nedrevet, og i Juni og August to Reiser til 
 Karmoen i Anledning den ovenfor nsevnte Undersogelse af Stor- 
 haugen i Torvestad. 
 
 Indberetning om denne Udgravning, der bragte for Lyset den 
 forste i det vestenfjeldske hidtil kjendte Skibsbegravelse, vil blive 
 trykt i Museets Aarsberetning ligesom Beskrivelse over de mserke- 
 ligste af de ovenfor naevnte Fund ledsaget af tre Blade Tegninger. 
 
 Bergen i Direktionen for Museets historisk-antikvariske Afdeling, 
 
 2ide April 1888. 
 
 Platou. Henrichsen. 
 
 A. Lorange. 
 
6 
 
 Indberetning 1887 
 
 Fortegnelse 
 
 over de i 1887 ti! Bergens Museums historisk-antikvariske Afdeling 
 
 indkomne Gaver. 
 
 1. Fra Davikens Kommunebestyrelse : en Del gamle Vinduesruder, 
 hvorpaa indbraendte Prestenavne, fra Davikens Kirke. 
 
 2. Fra Somand Henrik Henriksen, Skib Aurora: en i Sortehavet 
 opfisket Jerndraeg med fire Klor og Spor af Indskrift paa 
 Stammen. 
 
 3. Fra Juveler P. O. Lie. Christiania: galvanoplastisk Kopi af en 
 i Sundelvens Pgd. paa Sondmore funden Solvprydelse med File- 
 granornamenter fra yngre Jernalder. 
 
 4. Fra Gaardbrugcr Thorbjorn Houge: en yngre Jernalders Sax 
 funden i Ruinerne af en Gravhaug paa Bo i Tykkebygden 
 paa Vos. 
 
 5. Fra Gaardbruger Filing Johannesen, Vanelven: en forsaetlig 
 boiet Spydspids med kunstfaerdigt smedet Blad funden i en 
 Haug paa Gaarden Landsvaerk i Vanelven. 
 
 6. Fra Hr. Anton Nilsen, Hollaendergaden: Tndianerox, Pilespids 
 af Flint og en Pilespids af Jern, alt fra Dakota, U. S. 
 
 7. Fra Gaardbruger Thore Nedrelid: et Kvartsbryne fra Sten- 
 alderen fundet paa Nedre-Liavaag i Horeid, Sondmore. 
 
 8. Fra Gaardbruger Gunnar Naernaes ved Kand. theol. Gunnar 
 Frette: en stor og ved sine Ornamenter maerkelig Lerurne 
 fra Etne. 
 
 9. Fra Gaardbruger Ole Olsen Rand i Indviken : 2 Skill, dansk 
 l &54 °g Monet. Gliickstadt 1665. 
 
 10. Fra Gaardbruger Erik Svendsen, Clifton, Bosque, Texas: en 
 Samling Flintredskaber fundne ved Markarbeide i Texas. 
 
 11. Fra Havneingenieur Smith, Aalesund: kileformet Stenredskab 
 fundet paa Godoen, Sondmore. 
 
fra den hist.-antikv. Afdeling. 7 
 
 12. Fra Hr. Skibskaptein Reimers: en liden cngelsk sjelden Solv- 
 mynt. 
 
 13. Fra Provst A. Ingjer: Rester af et tveaegget Vikingesvaerd 
 fundet paa Prestegaarden i Vik i Sogn. 
 
 14. Fra Hr. Peder Arnesen, Bergen: en Gortzdaler 17 18. 
 
 15. Fra Forstander G. A. Wilson: et forrustet 0xeblad fundet 
 paa Mo Landbrugsskole. 
 
 16. Fra Sogneprest Jespersen, Forde : en gammel Messehagel fra 
 Forde Hovedkirke. 
 
 17. Fra Jakob Trondsen Norheimsund ved Skolebestyrer B. E. 
 Bendixen: Bidselmundbid, Fyrflint og Rester af Jernnagler 
 fundne i en Langhaug paa Sandven i Vikor. 
 
 18. Cand. I. Ross: Brudstykker af en lav urtepotteformet Lerurne 
 funden i Surendalen, Nordmore. 
 
 19. Fra Hr. Henrik Mohn: en udskaaret firkantet Trseaeske maerket 
 1778. 
 
 20. Fra Fru Catharina Hauge fodt Tresselt: en som Amulet be- 
 nyttet forgyldt byzantinsk Solvmynt. 
 
 21. Fra Hr. Bendix Rasmussen, 0vregaden, Bergen: en skivefor- 
 met Snusflaske af Ben med Messingbeslag maerket 1687. 
 
 22. Fra Gaardbruger O. I. Hillestad: et yngre Jernalders Spyd 
 fundet paa Hillestad i Hafslo. 
 
 23. Fra Gaardbruger Lars Eikeland: en i en Haug paa Eikeland 
 i Kvindherred funden Forstening. 
 
 24. Fra Gaardbruger I. G. Boe, Vos: en gammel Smorbotte med 
 godt udskaaret Laag, to gamle Messingspaender og en ud- 
 skaaret Syl af Ben. 
 
 A. Lorange. 
 
Indberetning 
 
 fra 
 
 Bergens Museums 
 
 botaniske afdeling" 
 
 tii 
 
 •eneralforsamlingen 2ide april 1888. 
 
Bergens Museums 
 
 botaniske a f deling 188 7. 
 
 Ved oprettelsen af den botaniske konservatorpost forefandtcs 
 ved Museet folgende botaniske samlinger: 
 
 1) Et aeldre, uordnet og ufuldstaendigt norsk herbarium, samlet af 
 dr. D. C. Danielssen, professor M. N. Blytt og amtmand 
 Meinich. 
 
 2) En uordnet samling planter fra Pyrenaeerne, Frankrig, Schweitz, 
 Tyskland og Dan mark. Planterne er samlede og bestemte af 
 prof. M. N. Blytt. 
 
 3) Et ufuldstaendigt, uordnet og for storstedelen ubestemt nord- 
 amerikansk herbarium, samlet af prof. W. Boeck. 
 
 4) En del torrede planter — vaesentlig bregner — fra Ny-Zeeland. 
 Sandsynligvis kjobt paa stedet og indkommet som gave. Be- 
 stemmelserne er sandsynligvis temmelig tvilsomme. 
 
 5) Nogle faa ubestemte tropiske frugter, i aeldre tid indkomne 
 som gave. 
 
 Siden juli 1886, men vaesentlig i lobet af 1887, er tilkom- 
 met folgende ting: 
 
 6) En samling norske karkryptogamer, monocotyler og gamopetale 
 phanerogamer, udgjorende en del af Museets part af prof. M. 
 N. Blytts af staten indkjobte herbarium. 
 
 7) Et faa aar gammelt og naesten fuldstaendigt norsk herbarium 
 (karkryptogamer og phanerogamer) givet til Museet af den bo- 
 taniske konservator. 
 
 8) En plantepathologisk samling omfattende de fleste i Norge op- 
 traedende sygdomme paa nyttige planter og bestaaende af 
 a) spirituspraeparater, b) storre torrede gjenstande, c) pressede 
 planter, hvoraf en del typer faestede paa karton. 
 
 Storstedelen af disse gjenstande er samlede af konserva- 
 toren ved en reise i sommeren 1887. 
 
[2 
 
 Indberetning 1887 f ra den hot. afdeling. 
 
 Med den under 7 opforte samling som grundlag er indrettet 
 et norsk herbarium, som er katalogiseret og indlagt i et dertil an- 
 skaffet skab. Herbariet omfatter 1300 nummere karkryptogamer 
 og phanerogamer og er fuldstaendig og systematisk ordnet efter 
 Hartmanns skandinaviske flora. 
 
 Til den plantepathologiske samling, som i fuldstaendighed og 
 righoldighed overgaar de andre samlinger af denne art i vort land, 
 er anskaffet et udstillingsskab, der er opstillet i det til konserva- 
 torens arbeidsvserelse opstodende rum i iste etage. Samlingen er 
 saavidt ordnet, at den naarsomhelst kunde gjores tilgjaengelig for 
 publikum. Naar dette ikke hidtil er skeet har det sin grund i den 
 vanskelige adgang til samlingsvaerelset. De paa karton ophaeftede 
 planter er bestemte til paa passende maade at udstilles under glas. 
 Hertil er der imidlertid ikke plads i det lille vaerelse, som er af- 
 delingen anvist. og en ikke uvaesentlig del af samlingen henligger 
 derfor for tiden i skuffer. Ogsaa for de udenlandske herbarier har 
 det vaeret umuligt at skaffe tilfredsstillende rum. Nogen ordning 
 af disse kan derfor forelobig ikke finde sted. Et norsk herbarium, 
 som er skjaenket til Museet af praesten Henrik Greves efterladte, 
 har af samme grund ikke hidtil kunnet hentes. Det synes derfor 
 nodvendigt, at den botaniske samling saa snart som muligt faar til 
 sin disposition et storre rum, hvortil der fra den zoologiske samling 
 er bekvem adgang. 
 
 Efter opfordring i aviserne er der til Museets botaniske afdeling 
 indsendt foresporgsler angaaende sygdomme paa de dyrkede og 
 ovrige nytteplanter. Foresporgslernes antal har i 1886 og 1887 
 belobet sig til omtrent 80 foruden endel mundtlige. Hvilke syg- 
 domme de har angaaet vil fremgaa af en til optagelse i aarsberet- 
 ningen bestemt afhandling om de i Norge forekommende plante- 
 sygdomme. 
 
 Bergen d. 20de april 1888. 
 
 Dr. J. Brunchorst. 
 
Indberetning 
 
 fra 
 
 rgens Museums 
 
 naturhistoriske Afdeling 
 
 Generalforsamlingen 2ide April 1888. 
 
Bergens Museums 
 
 naturhistoriske Samlingers For0gelse i 1887. 
 
 Fortegnelse over indkomne Gaver. 
 
 Jakob H. Bratespe, Borve Hardanger: Phakellia ventilabrum. 
 H. Pedersen, Mosterhavn: Paragorgia arborea. 
 Severin Andersen : Myxine glutinosa. 
 
 Anders P. Kalven, Rosendal: Bernicla torquata (2. 2. 87). 
 O. A. Olsen, Teroen: Berglaks. 
 
 Kapt. M. A. Selliken: 2 Par Underkjaever af Balaenoptera Sibaldii. 
 Rektor Voss, Aalesund: Trachypterus arcticus ogBelone vulgaris. 
 Skolelserer Utne: 2 Ekorn. 
 
 Professor Hjortdahl: 14 Stykker sjeldnere Mineraler. 
 
 Kaptein Spiegelberg: Skorpion og Sugefisk fra Mexico. 
 
 Fiskebazaren : Nephrops norvegicus. 
 
 O. Huglen, Dalen, Haugesund: Tangbrosme. 
 
 Dr. Krohn, Arnevaagen: Myxine glutinosa. 
 
 John O. Thorsnses, Jondal: Pennatula borealis. 
 
 Skolebestyrer Salvesen, Farsund: Insektlarver. 
 
 L. O. Meidell, Dimmelsvig: Holothuria elegans. 
 
 E. Svendsen, Clifton Bosque Texas: Forsteninger fra Texas. 
 
 Tandlsege Hoeg: Phycis blennoides. 
 
 Ingenior Gill: Astur nisus, Unge af Numenius arcuatus. 
 
 Lars A. Skogsvaag: Rundorm (10. 6. 87, Holseno). 
 
 Dr. Klaus Hanssen: Menneskefoster. 
 
 Dr. N. Nicoll: Muscicapa atricapilla. 
 
 Direktor Friele: Anas penelope. 
 
 Inspektor Buch: Stamsild fra Skonevig. 
 
 Cand theol. G. Frette: Monstrost Honseseg. 
 
 O. Hansen: Chimaera monstrosa. 
 
 Fredrik Lund: Accipenser sturio fra Askevold Sondfjord (15. 6. 87). 
 
 4 
 
i6 
 
 Indberetning 1887 
 
 Kommunedyrlsege I. Nielsen : Ascaris megalocephala. 
 
 H. Pedersen, Mosterhavn : Callionymus lyra. 
 
 J. A. Jensen: Tusindben og Graeshoppe fra Afrika. 
 
 Cand. mag. Gerhard Gran: Baendelorm. 
 
 Snedker Andersen: 2 Insekter. 
 
 J. L. B0rve, Hardanger: Sorex vulgaris. 
 
 Amtsingenior Thoresen: Lerna, snyltende paa Gjsellerne af en Hyse. 
 Konsul Chr. Bors : Macrorhinus angustirostris (ung Han), Eume- 
 
 topias Stelleri, Nyctereutes procyonoides fra Japan, Haplodon 
 
 rufus fra Oregon. 
 Kapt. Evjenth : En Samling Reptilier fra Ostindien. 
 Britisk Konsul i Ny Caledonia Layard : 27 Bullimusarter (64 Exem- 
 
 plarer) fra Ny Caledonia. 
 Kjobmand Falsen: Bredflab. 
 D. Bruland jr.: Gamarider fra Dovre. 
 Konstabel Skiftesvig: Actilis hypoleucus. 
 Dr. Paasche: 2 Menneskefostre. 
 Uhrmager Iversen: 3 Caryocatactes guttatus. 
 Maiforeningen: 2 Cygnus olor. 
 L. Grimseide, Fane: Caryocatactes guttatus. 
 Adjunkt Vetlesen: do. 
 John Lygren, Lindaas: do. 
 J. R. Svanoe, Solhaug, Svanoe: do. 
 
 Arsenalforvalter Grindstad: Leuciscus cephalus fra Rakkestad, Smaa- 
 lenene. 
 
 Dyrlaege Nielsen: Tinter i Svinekjod. 
 
 Kapt. Nielsen: Insekter fra La Platafloden. 
 
 Feierinspektor Rasmussen: Kuffertfisk fra Ostindien. 
 
 Professor Collet: Perameles macroures, Rupicola crocea og Ple- 
 
 chophanes laponicus fra Fokstuen. 
 Kapt. Solem, Kristianssund: Fossiler og en Hvalrostand fra Nowaja 
 
 Semlja. 
 
 Naturaliehandler Barstad: Mergelboller fra Romsdalen. 
 Kabelmester Bruun Hansen: Sammensatte Ascidier. 
 Vilheim Svendsen: Blaeksprut. 
 
 Toldfunktionser Bergstrom : Caryocatactes guttatus. 
 M. Riik, Salhus: do. 
 
 Direktor H. Friele: Flyndre, morkfarvet paa begge Sider. 
 M. A. Selliken: Oresten af Balaenoptera musculus. 
 F. Rasmussen: Skorpion fra Baracao. 
 Skolebestyrer Salvesen, Farsund: Buteo vulgaris. 
 
fra den naturhist. Afdeling. 
 
 17 
 
 Bruun, Aurland, Sogn: Aktinie. 
 
 Havnefoged Johnsen, Haugesund: Lampris guttatus. 
 
 Kapt. Gregers Thomsen, Grimstad: Foster af Delphinus delphis. 
 
 Carl Henriksen : 2 Havslanger. 
 
 Rebslager Bruland: Ringdue. 
 
 Kapt. Nielsen ved Bogholder F. Chr. Isdahl: Et Stykke af Bark- 
 skibet »0rnen«s Side med isiddende Tand af en Svaerdfisk 
 (Histiophorus gladius). 
 
 Kristofer P. Gjersegen, Lyster: Et Par Bukkehorn. 
 
 Ingenior H. Arentz, Stavanger: 2 Jsederharer. 
 
 S. Meyer: Fuglekonge. 
 
 Stud. Hugo Mowinckel: Harelda glacialis. 
 
 Praeparanterne Dahl og Glimme: Indenlandske Fugle. 
 
 Oversigt over Samlingernes Tilvaekst. 
 
 Naturalier indkomne ved Bytte. 
 
 Pattedyrskind 3 
 
 Pattedyrskeletter I 
 
 Fugleskind 3 
 
 Fugleaeg I 
 
 Reptilieskeletter 3 
 
 Fiskeskeletter 2 
 
 Mollusker 320 
 
 Tilsammen 333 
 
 Naturalier indkomne ved Gaver. 
 
 Menneskefostre 3 
 
 Pattedyrskind 8 
 
 Pattedyrskeletter, Kranier og Skeletdele ... 7 
 
 Pattedyrfostre I 
 
 Fugleskind 26 
 
 Reptilier og Amfibier 12 
 
 Fiske 22 
 
 Mollusker 70 
 
 Leddyr 45 
 
 Echinodermer 6 
 
 Coelenterater 4 
 
 Mineraier og Fossiler 43 
 
 Tilsammen 247 
 
i8 
 
 Indberetning 1887 
 
 Naturalier indkomne ved Kjpbr 
 
 Pattedyrskind 7 
 
 Pattedyrfostre 8 
 
 Pattedyrskeletter 19 
 
 Fugleskind 37 
 
 Fiske t ■••»■; i". 14 
 
 Echinodermer 3: 
 
 Tilsammen 88 
 
 Naturalier indkomne ved Excursioner: 
 
 Ca. 200 Fugleskind og 700 Evertebrater, 
 Ialt er der indkommet til den naturhistoriske Afdeling: 
 
 ved Bytte 333 
 
 » Gave 247 
 
 » Kjob 88 
 
 * Excursioner 900 
 
 Tilsammen 1568 
 
 Af de indkomne Naturalier er folgende sjeldnere og storre at 
 udhaeve: 
 
 Fostre af Delphinus delphis og albirostris, Phocsena communis, 
 
 Orca gladiator, Balaenoptera rostrata. 
 Skeletter af Delphinus albirostris og Orca gladiator. 
 Macrorhinus angustirostris, Eumetopias stelleri, Haplodon rufus fra 
 
 Oregon, Nyctereutes procyonoides fra Japan. 
 Perameles macroures fra Queensland. 
 Rupicola crocea. 
 
 Plechophanes laponicus fra Fokstuen Dovre. 
 
 Antilope leucoryx. 
 
 Capra hymelayana. 
 
 /Eg af Casuarius unoappendiculatus. 
 
 Ringdue, skudt ved Nevengaard, Sandvigen, 1 1. 12. 87. 
 
 Trachypterus arcticus, Harhaug pr. Aalesund (13. 2. 87). 
 
 Lampris guttatus, Haugesund (6. 11. 87). 
 
 En Samling Landmollusker fra Forenede Stater. 
 
 — Bullimusarter fra Ny Caledonia. 
 
 — Landmollusker fra Middelhavslandene. 
 
 — — fra Sydhavsoerne. 
 
fra den naturhist. Afdeling. 
 
 19 
 
 Disarticulerede Kramer af Cercopithecus, Python og Gadus. 
 
 — Bug- og Rygskjold af Testudo graeca: 
 
 Et Stykke af Barkskibet »0rnen«, gjennemboret af en Histiophorus 
 
 gladius. Tandens Laengde c. 45 cm. Atlanterhavet 2° 56' 
 
 N. Br., 26 0 o' V. L. fra Greenwich. 
 Den indenlandske Fuglesamling er blevet completteret med en Del 
 
 Ungfugle i Dundragt og Overgangsdragt. 
 14 sjeldnere Mineraler (Krystaller). 
 
 En Del Glas samt en Pibe Spiritus er anskaffet. 
 
 I Aarets Lob bar Museet staaet i Bytteforbindelse med fol- 
 gende Herrer og videnskabeiige Anstalter: 
 Prof. Robert Collett, Kristiania. 
 
 Mr. Chas, S. Simpson. Ogalalla, Nebraska U. S. A. 
 Mr. R. Damon, Weymouth, England. 
 
 Dr. Kobelt, Senckenbergische naturforschende Gesellschaft, Frank- 
 furt a. M. 
 
 Naturaliehandler G. A. Prank, London. 
 
 Prof. D'Arcy W. Thompson, University College, Dundee. 
 
 Prof. Giinther, British Museum, London. 
 
 Museets naturhistoriske Afdeling 2ide April 1888. 
 
 D. C. Danielssen. G. A. Hansen. Herman Friele B. S. 
 K. Nicoll. C, Berner. 
 
Indberetning 
 
 fra 
 
 Bergens Museums Bibliothekar 
 
 tii 
 
 Generalforsamlingen 2ide April 1888. 
 
Museets Bibliothek er i Aaret 1887 bleven foroget med 746 
 Bind og Hefter, hvoraf 400 No. er Gaver. Af dette Antal hen- 
 horer 557 til den naturhistoriske Afdeling og 189 til den historisk- 
 antikvariske Afdeling. 
 
 C. Fastings Bibliothek er heller ikke i dette Aar bleven foroget. 
 
 Bogernes Antal i Musebibliotheket belob sig ved Udgangen 
 
 Fortegnelse over Gaver til Bibliotheket i Aaret 1887 ved 
 
 laegges. 
 
 Bergens Museum, 2ode April 1888. 
 
 af 1886 til . . 
 Tilvaext i 1887 
 
 11,638 No. 
 746 » 
 
 C. Fastings Bibliothek 
 
 For begge Bibliotheker tilsammen 
 
 12,384 No. 
 
 798 » 
 
 13,182 No. 
 
 P. Hysing. 
 
Gaver til Bergens Museums Bibliothek 1887. 
 
 Overlsege Dr. D. C. Danielssen. Bulletin de la Societee Zoologique 
 de France 1886, No. 5—6 og 1887 No. 1—6. 
 Einfache Ascidien aus der Bai von Batavia 1887 (8) von C. P. 
 Sluiter. 
 
 Studies from the morphological laboratory in the University of 
 Cambridge, by A. Sedgwich. Vol. II pt. 2 og Vol. Ill pt. 
 1. London 8. 
 
 Report on the anatomy of Aletia xylina, by C. S. Minot and 
 
 E. Burgess. Wash. 1884. 8. 
 La Castration parasitaire et son influence sur les caracteres ex- 
 
 terieurs du sexe male ches les crustaces decapodes, par A. 
 Giard. Paris 8. 
 
 Histology of the locust and of the cricket (Anabrus) by C. S. 
 
 Minot. Wash. 1880. 8. 
 Le Varangerfjord, catalogue des mollusques testaces, recueilles 
 
 pendant la mission de Lapponie par J. de Guerne. Brux- 
 
 elles 1886. 8. 
 
 Note sur quelques points de la morphologie des orchestics 
 
 suivie d'une liste succincte des amphipodes du boulonnais, 
 
 par Th. Barrois. Lille 1887. 8. 
 The Cayuga flora by W. R. Dudley, pt. I. Ithaca N. Y. 1886. 8. 
 Manifestation en l'honneur de Mr. P. J. v. Beneden cenquan- 
 
 tenaire de professorat 1836 — 1886. Louvaine 8. 
 Zur Kenntniss der Insektenhaut par C. S. Minot. Boston 8. 
 Sur les recherches zoologiques pour suivies durant la se- 
 
 conde campagne scientifique de l'Hirondelle 1886 par le 
 
 Prince Albert de Monaco. Paris 8. 
 x\rbeiten aus dem zoologischen Institut zu Graz. Band 1 No. 
 
 1—4. 1886. Leipzig 8. 
 Annual report of the Yorkshire philosophical society 1 886. 
 
 York 8. 
 
24 
 
 Indberetning 1887 
 
 La race humaine de Neanderthal ou de Canstadt en Belgique 
 
 par J. Fraipont et M. Lohest. Bruxelles 1 886. 8. 
 Sveriges Statskalender for Aaret 1886. 
 Leopoldina for Aaret 1887. Halle 4. 
 
 Some observations of the Embryology of the Teleosts by J. S. 
 
 Kingsley. Boston 1883. 4. 
 Lower invertebrates. Mollusca by Kingsley. Boston 1885. 4. 
 Carcinological notes by Kingsley. Essex 8. 
 Notes on the embryology of Limulus by Kingsley. London 
 
 1885. 8. 
 
 Transactions of the Wisconsin Academy of sciences, arts and 
 
 lettres. Vol. VI. Madison 1886. 8. 
 Tijdschrift der nederlandsche dierkundige Vereeniging Ser. 2. 
 
 Deel I, 3—4. 
 
 64ter Jahresbericht der Schlesischen Gesellschaft fiir vaterlan- 
 
 dischen Cultur. Breslau 1887. 8. 
 Zacharias Alberts Tagebuch aus dem Jahre 1627, herausgeg. 
 
 von Dr. Julius Krebs. Bresl. 1887. 8. 
 Annales de la Societe royale malacologique de Belgique. Ser. 
 
 4. Tm. 1—2. iSS6 — Sy. Bruxel. 8. 
 Proces-verbaux des seances de la Societe royale malacologique 
 
 de Belgique 1887. 
 Die Evertebraten aus der Samlung der Kgl. naturwis. Vereins 
 
 in niederland. Tndien. Batavia 1887. 8. 
 Contributions a L'etude des Bopyriens av. xpl. par A. Giard 
 
 et J. Bonnier. Lille 1887. 4. 
 On a collection of birds, made by M. Namige in the Liu 
 
 Kiu islands, with descriptions of new species by L. Stei- 
 
 neger. Wash. 1886. 8. 
 Konservator A. Lorange. The history of the Liddesdale, Eskdale, 
 
 Ewesdale etc. by R. B. Armstrong. I. with illust. and 
 
 maps. Edinburgh 1883. 4. 
 Fiskeriselskabet. Norsk Fiskeritidende for 1887. 
 
 Aarsberetning for 1886. 
 Archivassistent Benemann. Nogle kristiansandske Praesteautografier 
 
 ved E. A. Thomle. 
 Studenter i nedre Borgesyssels Provstie ved Do. 
 En bergensk Slsegtebog fra det I7de Aarhundrede. Kjobenh.- 
 
 1886. 
 
 Do. 2den Rsekke I. 
 
25 
 
 Apotheker Chr. Ellermann. Muspratt's theoretische, praktische und 
 analytische Chemie. 6 Theile im XI Bande. Braunschweig 
 1865—70. 8. 
 
 Graham-Ottos ausfiirliches Lehrbuch der Chemie, 3te Aufl. 
 
 Band 1 — 6. Braunsw. 1857 — 60. 8. 
 Kommentar zu deutsche Pharmakopoeen von H. Hager. 2 
 
 Bande. Lissa 1855—57. 8. 
 Pharmacopoea borussica, iibersetzt und erlautert von F. P. 
 
 Dulk. 2 Theile. Leipzig 1833 — 34. 8. 
 Die Vogel Deutschlands und ihre Eier von F. Grassner, mit 
 10 Tfl. Halle 1865. 4- 
 Biskop Hvoslew. Norsk Lovtidende for Aaret 1887. 
 Dr. Nicoll. Norske Land- og Ferskvands-Mollusker ved J. Friele. 
 
 Christiania 1853. 8. 
 Konservator F. Nansen. Du systeme nerveux chez les invertebrates 
 (Mollusques et Anneles) par E. Blanchard. Paris 1849. 8. 
 Rektor Henrichsen. Indbydelsesskrift til Examen i Kathedralskolen 
 1887. 
 
 Skolebestyrer Berner. Do. for den tekniske Skole. 
 Konservator Brunchorst. Smaaskrifter om Natur og Menneskeliv. 
 Observator Astrand. Mindre Afhandlinger I og II. Bergen 4. 
 P. Fylling (Sondmore). Compendium cosmographicum ved H. 
 Nansen. Kjobenhaffn 1634. 8. 
 Feroeinga reserata ved L. J. Debes. Kjobenh. 1673. 8. 
 Solatium relapsorum ved Laurentius Quisling. Christianise 
 1697. 8 - 
 
 Apostlernes Liv og Levnet m. m. ved Nicolaus Helvaderus. 
 
 Kjobenh. 1634. 4. 
 Lsegebog m. m. ved Tyge Nilssen. Kjobenh. 1639. 
 Norigia illustrata ved J. L. Wolff. Kjobenh. 1657. 4. 
 Gaardbruger Mandrup Hjeltnaes. Ulvik. Sognepraest Anders An- 
 dersen Ribers Stamtavle med Anhang: Galtung-Familiens 
 
 Slaegtstavle. Stavanger 1885. 8. 
 Fru Undal, Valen i Fjeldberg. Bibliotheca historica Dano-Norvegica, 
 
 auctore N. P. Sibbern. Hamburgi 17 16. 8. 
 Ligpraediken over Biskop Jens Schelderup ved Ambrosius Har- 
 
 denbeck. Kjobenh. 1666. 4. 
 Triumphans nuptialis danicus, Christian 5te og Magdalena Sy- 
 
 billas Bilager ved J. H. Buch. Copenhagen 1648. 4. 
 Konservator M. Foslie, Tromso. Nye Havsalger med 3 Tavler. 
 
 Tromso 1887. 8. 
 
26 
 
 Indberetning 1887 
 
 Kritisk Fortegnelse over Norges Havsalger. Tromso 1886. 8. 
 TromsG Museum. Aarsberetning 1886 og 1887. 
 Toldkasserer K. Pettersen i Tromso. Den nord-norske Fjeldbyg- 
 
 ning. Tromso 1887. 8. 
 Amtsformandskabets Forhandlinger i Stavanger 1887. 8. 
 Departementet for Kirke- og Undervisningsvsesenet. Rapport om 
 
 det artistiske Undervisningsvaerk i Storbritanien og Irland. 
 
 Krist. 1 887. 8. 
 
 Archiv for nordisk Philologie ved G. Storm. Bind 3. Hf. 1 — 4. 
 Justitsdepartementet. Norsk Lovtidende, 2den Afdeling 1886. 
 Hf. 3-4- 
 
 Finantsdepartementet. Storthingsefterretninger 1836— 1854. Bind I. 
 Hf. 7—10. 
 
 36te ordentlige Storthings Forhandlinger i Aaret 1887. 9 
 
 Bind. Christ. 8. 
 Forklaringer til Statsregnskabet 1885 — 1886. 
 ;Det statistiske Centralbureau. Norges officielle Statistik. 3die 
 
 
 Rsekke. 
 
 No. 
 
 30. 
 
 Folkemaengdens Bevaegelse. 
 
 
 
 Konsulatberetninger 1885. Hf. 4. 
 
 » 
 
 3i- 
 
 Sundhedstilstanclen og Medicinalforholdene i Norge 
 
 
 
 1884. 
 
 » 
 
 32. 
 
 Kriminalstatistik 1883. 
 
 
 33- 
 
 Jernbanernes Drift 1885 — 86. 
 
 » 
 
 34- 
 
 Skibsfarten 1885—86. 
 
 
 
 Meddelelser Bind 5, No. 1 — 12 1887. 8. 
 
 » 
 
 35- 
 
 Skiftevaesenet 1884. 
 
 
 37- 
 
 Skolevaesenet 1882. 
 
 
 38. 
 
 Kommunale Finantser 1881 — 1883. 
 
 » 
 
 39- 
 
 Kriminalstatistik 1884. 
 
 . » 
 
 40. 
 
 Konsulatindberetn. 1886. Hf. 1, 2—3. 
 
 » 
 
 41. 
 
 Norges Bergvaerksdrift 1883 — 1885. 
 
 . » 
 
 42. 
 
 Strafarbeidsanstalter i Norge 1885—86. 
 
 » 
 
 43- 
 
 Norges Handel 1886. 
 
 » 
 
 36. 
 
 Norges Finantser 1878 — 85. 
 
 » 
 
 44- 
 
 Rekruteringsstatistik 1886. 
 
 » 
 
 45- 
 
 Sparebanker i Norge 1886. 
 
 » 
 
 46. 
 
 Statstelegrafen i do. 
 
 International Skibsfartsstatistik. Tabeller over Handelsflaaderne 
 
 1850—86. Krist. 1887. 8. 
 Tommerflodning i de norske Vasdrag 1876—85. Krist. 1887. 8. 
 
fra Bibliothekaren. 
 
 27 
 
 No. 47. Norges Postvaesen 1886. 
 » 48. Sindssygeasylernes Virksomhed 1886. 
 » 49. Norges Fiskerier 1886. 
 » 50. Om Norges indenrigske Skibsfart 1885. 
 » 51. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene i Norge 
 1885. 
 
 Den geografiske Opmaaling. Topografiske Karter No. 19 D., 43—44. 
 
 B. Kart over Kristianias Omegn, Blad VI. 
 Professor Dr. H. Mohn. Observations internationales polaires 1882 — 
 
 1883. Expedition danoise faite a Goclthaab en Groenlande 
 
 par A. Paulsen. Copenhagne 1886. 4. 
 Die Beobachtungs-Ergebnisse der deutschen Stationen, 
 
 Band 1. Kinguafjord, Labrador, 
 
 » 2. Sud-Georgien. Berlin 1886. 4. 
 Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres I3de Mode 
 
 i Christiania. Krist. 1887. 8. 
 Observations faites an Cap. Thordsen, Spitsberg par l'expe- 
 
 dition svedoise. Tome II. Aurora boreaiis par C. Gyllen- 
 
 skjold. Stockh. 1886. 4. 
 Die osterreichische Polarstation Jan Mayen. Beobachtungs- 
 Ergebnisse, Band II, Abtheil 2. Wien 1887. 4. 
 Magnetisme terrestre Tome II. Helsingfors 1887. 4. 
 Beobachtungen der russischen Polarstation auf Nowaia Semlja. 
 
 Theil II meteorologische Beobachtungen. St. Petersburg 
 
 1878. 4. 
 
 Beobachtungs-Ergebnisse der norwegischen Polarstation Bosse- 
 kop in Alten. Theil I. Krist. 1887. 4. 
 Professor Hjortdahl. Begyndelsesgrundene til den kvalitative Ana- 
 lyse. 3die Udgave 1886. 8. 
 Krystallform der Erdalkali-Moliibdate. Leipzig 1887. 8. 
 Die Terveyanide von Methylamin und Piperidm. 
 Analyse af Tysnsesmeteoriten. 
 Amanuensis W. M. Schoyen. Tillaeg og yderligere Tillaeg til Norges 
 
 Lepidopterfauna. Christ. 1887. 8. 
 Videnskabsselskabet i Christiania. Selskabets Forhandlinger for 
 Aaret 1886. 
 
 Antikvar N. Nicolaysen i Kristiania. Atter om Trondhjems Dom- 
 
 kirke. 1887. 8. 
 Om Hov og Stavekirker. 
 Overhofintendant C. Hoist i Christ. Katalog over Skrifter og Af- 
 
 handiinger af G. O. Sars indtil 1884 og Do. af R. Collett. 
 
28 
 
 Indberetning 18S7 
 
 Joannis Agricolae Islebiensis apophthegmata nonnulla edidit L. 
 
 Daae. Christ. 1886. 4. 
 Anatomisk Beskrivelse af Burcae nucosse paa Over- og Under- 
 
 extremiteterne ved A. S. D. Synnestvedt og udgiven af 
 
 Prof. Dr. J. Voss. Christ. 1864. 8. 
 Viridarium norvegicum. Norges Vaextrige, 2 B., ved F. C. 
 
 Schubeler. Christ. 1886. 4. 
 Die Pflanzemvelt Norwegens. Chr. 1875. 8. 
 Norges Fiske ved R. Collett. Chr. 1875. 8. 
 Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres iode Mode 
 
 1868 i Christiania Chr. 1869. 8. 
 Bidrag til Kundskaben om Norges arktiske Fauna ved G. O. 
 
 Sars. B. I Mollusca. Chr. 1878. 8. 
 Die lateinische Partikel »Ut«. Herausgeg. von J. E. Weisse. 
 
 Krist. 1882. S. 
 
 Om Autografiens praktiske Anvendelse i Zoologien ved G. O. 
 
 Sars. Chr. 1875. 8. 
 Universitetets Aarsberetning 1885 — 86. 
 
 Fortegnelse over videnskabelige Instituter og literaire Bytte- 
 
 forbindelser ved C. Hoist. 2den Udg. Chr. 1885. 8. 
 Ungedruckte, unbeachtete und wenig beachtete Ouellen zur 
 
 Geschichte des Taufsymbols und der Glaubensregel ved C. 
 
 P. Caspari. Abt. III. Chr. 1875. 8. 
 Postula Sogur, efter gamle Haandskrifter, udgivet af C. R. 
 
 Unger. Chr. 1874. 8. 
 Karlamagnus Saga ok Kappa hans, udg. af Unger. Chr. 
 
 i860. 8. 
 
 Om den romerske Literaturs Udvikling ved J. P. Weisse. 
 Chr. 1875. 8. 
 
 Bibliothekar Drolsum. Universitetsbibiiothekets Aarbog for Aaret 
 1886. 
 
 Det fysiologiske Institut i Kristiania. Om Blodets Kredslob og 
 
 Funktion. Krist. 1887. 8. 
 Undersogelser over Saedlegemerne hos Pattedyr, Fugle og Amphi- 
 
 bier ved O. S. Jensen. Krist. 1887. 8. 
 Eriksson J. (Stockh.). Bidrag till kannedomen om vara odlade 
 
 vaxters sjukdomar. I. Stockh. 1885. 8. 
 Vetenskaps Akademien (Stockh.). Ofversigt af Akademiens For- 
 
 handlingar 1887. 
 Bihang til Akademiens Handlingar. B. XI og XII, samt B. VIII, 
 
 Hf. 2. 
 
fra Bibliothekaren. 
 
 29 
 
 Meteorologi.->ka iakttagelser i Sverige. Serie 2, B. 9—10 for 
 Aarene 1881 — 82. 
 Intendant A. V. Ljungman, Orust i Sverige. Bohuslansk Fiskeri- 
 
 tidsskrift for 1886 og 1887. 
 Professor, Friherre Nordenskjold. Vega-Expeditionens vetenskap- 
 
 liga iakttagelser. B. IV— V. Stockh. 1887. 8. 
 Upsala Universitet. Nova acta. Ser. 3. Vol. XIII. 1887. 4. 
 
 Redogorelse for Kgl. Universitet i Upsala 1886 — 87. ved E. 
 Lund. 
 
 Dr. A. Stuxberg i Goteborg. Fauna pa och kring Novaja Semlia. 
 
 Goteborg. 1878. 8. 
 Boghandler Qviding i Lund. Manadskataloger for 1886 og 87. 
 Lunds Universitet. Acta universitatis lundensis. Arsskrift 1885 og 
 
 1886. Lund 4. 
 
 Upsala Universitet. Bulletin mensuel de l'observatoire meteorolo- 
 gique, Vol. XVIII 1886. 4. 
 Sveriges offentlige Bibliotheker. Upsalas, Stockholms og Lunds 
 Accessionskataloger 1886. 
 .Professor M. P. la Cour. Resume de journal meteorologique de 
 Tycho Brahe, pendant les annees 1582 — 97. Copenhage 
 1886. 8 
 Tonhjulet. Kjobenh. 1878. 8. 
 
 Femaarsberetning fra det Kgl. Landhusholdningsselskabs me- 
 teorologiske Comite for 1866 — 1870 Kjobenh. 1872. 8. 
 Det zoologiske Museum i Kjobenhavn. Djimpna-Togets zoologisk- 
 botaniske Udbytte med 21 Tavler og 1 Kart, ved Prof. 
 Dr. C. F. Liitken. 
 Kommissionen for det arnamagneanske Legat. Snorra Edda Tome 
 
 3 pars posterior. Kjobenh. 1887. 8. 
 Overhofintendant C. Hoist. Guderne hos Virgil ved A. B. Drach- 
 raann. Kjobenh. 1887. 8. 
 Catuls Digtning. Do. do. 8. 
 Do. ved L. B. Stenersen. Krist. 1887. 8. 
 Index scolarum iste og 2det Semester. Krist. 1887. 
 Die zoologisch-botanische Gesellschaft i Wien. Verhandlungen 
 
 Band XXXVI und XXXVII, Jahrgang 1886 u. 1887. 
 Der Verein fiir Erdkunde zu Halle. Mittheilungen Jahrgang 1886. 8. 
 Die geographische Gesellschaft zu Bremen. Deutsche geographische 
 
 Blatter. Band IX. Hf. 3—4. 1886. 8. 
 Der botanische Verein fiir Thtiringen. Irmischia-Korrespondenzblatt 
 No. 1 — 10. 6te Jahrgang 1886. Sondershausen 8. 
 
30 
 
 Indberetning 1887 
 
 Prof. Dr. F. C. Noll. Der zoologische Garten, Jahrgang XXVIII 
 
 1887. Frankf. a. M. 8. 
 C. G. Sue i Kiel. Beitrage zur Anatomie und Histologic vonjaera 
 
 marina. Dessertatio. Kiel 1887. 8. 
 Prof. Dr. K. Mobius i Kiel. Schlusbericht iiber den Versuch des 
 
 deutschen Fischereivereins kanadische Austern. Berlin 
 
 1887. 8. 
 
 K. K. Hofmuseum in Wien. Annalen, Band 2, No. 1 — 3. 1887. 8. 
 Die meteorologische Central-Anstalt i Miinchen. Uebersicht iiber 
 die Witterungs-Verhalltnisse 1886 — 87. 
 Beobachtungen der meteorologischen Station im Bayern. Jahr- 
 gang IX. 1887. 
 
 Det litersere Selskab i Reykjavik, Island. Arbok hins islanska forn- 
 
 leifafelags for Aaret 1886. Reyk. 8. 
 Sloidforeningen i Stockholm. Meddelelser 1887. 8. 
 K. K. Central-Anstalt fiir Meteorologie und Erdmagnetisme. Jahr- 
 
 biicher, Jahrg. 1885. Band XXII. Wien 1886. 4. 
 Professor G. vom Rath i Bonn. Einige geologische Wahrneh- 
 mungen in Mexiko. Bonn 1887. 8. 
 Ueber Cristobalit von Cerro St. Christobal bei Pachuca in 
 
 Mexiko. Bonn 1886. 8. 
 Worte der Erinnerung an Dr. Martin Websky 1887. 8. 
 Einige geologische Wahrnehmungen in Griechenland. Bonn 
 1887. 8. 
 
 K. Videnskabernes Selskab i Kjobenhavn. Skrifter, 6te Rsekke.. 
 B. 4, No. III. 4to. 
 Oversigt af Forhandlingerne 1887. 8. 
 
 Regesta diplomatica historian Danise, 2den Rsekke. B. L 
 
 Kjobenh. 1886. 8. 
 Naturhistoriske Forening i Kjobenh. Videnskabelige Meddelelser 
 
 for Aarene 1884 — 1886. Kjobenh. 8. 
 Die naturhistor. Gesellschaft zu Nurnberg. Jahresbericht 1886. 8. 
 Der Verein fiir Erdkunde zu Stettin. Jahrbiicher 1886. 8. 
 Die physikalisch-okonomische Gesellschaft zu Konigsberg. Schriften 
 
 1886. Konigsberg 1887. 8. 
 Die geographische Gesellschaft zu Greifswald. Jahresbericht 1883: 
 
 —86. Greifsw. 1887. 8. 
 Der naturwissenschaftliche Verein zu Bremen. Abhandlungen, B. IX,. 
 
 Hf. 3-4. 1887. 8. 
 Flora der ostfriesischen Inseln von F. Buchenau. Norderney 
 
 1881. 8. 
 
fra Bibliothekaren. 
 
 3' 
 
 Der botan. Verein zu Landshut. ioter Bericht 1886-87. 8. 
 
 Die oberhessische Gesellschaft fiir Natur- und Heilkunde zu Giessen. 
 
 25 Bericht. Giessen 1887. 8. 
 Die senckenbergische naturforschende Gesellschaft i Frankfurt a. M. 
 
 Bericht fur 1887. 8. 
 Gesellschaft zu Giessen (se na^stforegaaende). Flora der Umgebung 
 
 von Laubach. 
 Geht Diobas in Schaatstein iiber? 
 
 Die rationale Plancurve 4te Ordnung in Zusammenhang mit 
 
 der binaren Form 6te Grades. 
 Ein Beitrag zur Lehre von dem Vorkommen gehdrnter weib- 
 
 licher Rehe. (4 Dissertationes.) 
 Die naturforschende Gesellschaft in Zurich. Vierteljahrsschrift, B. 
 
 30 og 31, No. 1—2, 1886. 8. 
 Der naturwissen. Verein zu Elberfeld. Jahresberichte 1887. 8. 
 Der Verein fiir Erdkunde zu Leipzig. Mittheilungen 1886, 8. 
 Die Gewerbeschule zu Bistritz, Siebenburgcn; XIII Jahresbericht 
 
 1887. 8. 
 
 Ministero di Agricoltura, Industria e Commercia in Roma. Ann ale 
 di Agricoltura 1886: 
 Relazione della stazioni di prova agrarie e speciali. 
 Annali 1887. 8. 
 
 1. Consiglio di Agricoltura 1886. 
 
 2. Notizie intorno alle condizioni dell' agricoltura. 
 Scuole superiori agrarie all' estero. 
 
 3. J. Cibri genealogici del bestiame rurale. 
 
 4. Atti della commissione consultiva per la pesca. 
 
 5. Instruzioni pratiche per conoscere e combattere la perono- 
 spora delle vite. 
 
 6. Zootecnia-provedimenti a vantaggio della produzione equina 
 nell' anno 1886. 
 
 7. Legislazione sulla pesca. 
 
 8. Atti della commissione incaricata di studiare i metodi intesi 
 a combattere la peronospora delle vite. 
 
 Zootechia 1887. 
 
 9. L'Industria dell' alcool e della vinificazione in Germania 
 ed in Austria. 
 
 10. Concorso internazionale di piccole trebbiatrici a vapore in 
 pesaro 1885. 
 
 11. Revista del servazio minerario nel 1885. 
 
 12. Natizie e documenti sulle scuole minerarie del regno. 
 
32 
 
 Indberetning 1887 
 
 13. Mostre di apparecchi anticrittogamici ed insetticidi. 
 
 14. Atti della commiszione per le malattie degli animali. 
 
 15. Osservazioni fenoscopiche sulle piante. 
 
 16. Insegnamento agrario elementare. 
 
 Musee royal d'histoire naturelle de Belgique. Bulletin Tome 4. 
 
 Bruxelles 1886. 8. 
 Annales, Vol. XIII texte avec Planches. Bruxelles 1887. 4. 
 La Societe royale des sciences de Liege. Memoires 2den Serie, 
 
 Tome XIII. Bruxelles 1886. 8. 
 La Societe imperiale des Naturalistes de Moscou. Bulletin 1886. 
 
 No. 4 og 1887 No. 1 — 3. 
 Meteorologische Beobachtungen am landwirthschaftlichen Aka- 
 
 demie bei Moscou 1886 2te Halfte. 
 Commission des travaux geologiques du Portugal. Recueil d'etudes 
 
 paleontologiques sur la faune cretacique du Portugal. Serie 
 
 I. Vol. 1 og 2. Lisbonne 1886. 4. 
 Academia real da sciencias. Lisboa, Portugal. Journal de sciencias 
 
 mathematicas, physicas e naturaes. 1887. Lisboa 1887. 8. 
 Der naturhistorische Verein der preussischen Rheinlande m. m. 
 
 Verhandlungen, 5te Folge, Jahrgang 4, Halfte 1. Bonn 
 
 1887. 8. 
 
 G. Burmeister. La Paleontologia actual en sus tendencias y sus 
 resultados, traducion de una obra del G. Burmeister. 
 Buenos Aires 1864. 4- 
 
 La Academia nacional de Ciencias en Cordoba. Republica Argen- 
 tina. Boletin Tom IX entrega 2—4, 1886. 8. 
 Actas Tome V, entrega 3. Buenos Aires 1886. 4. 
 
 New Zealand Institute. Manual of New Zealand Coleoptera by T. 
 Broun, Part 1 — 11. Wellington 1881. 8. 
 
 Royal Society of New South Wales. Journal and Proceedings for 
 the year 1885, Vol XIX. Sydney 1886. 8. 
 
 N. Zealand Institute. The official record of the N. Zealand indu- 
 strial exhibition 1885. Wellington 1886. 8. 
 
 The geological and natural history survey, Canada. Annual report. 
 Serie 2. Vol. 1. 1885 with maps. Ottawa 1886. 
 
 Australian Museum. Report 1886. Sydney. Fol. 
 
 N. Zealand Institute. Transactions and proceedings. New ser. 
 Vol. II. Wellington 1887. 8. 
 
 The Meteorological service, Toronto, Canada. Monthley Weather 
 review 1887. 
 Report 1884. Ottawa 1887. 
 
33 
 
 The Royal Society of London. Proceedings, Vol. XLII— XLIJI. 
 1887. 8. 
 
 Philosophical transactions 1885 and 1886. Vol. 177, part 1—2. 
 
 London 1886. 4. 
 List of duplicats periodicals an the library, for exchance. 
 Greenwich Observatory. Introduction to Greenwich astronomical 
 observations 1885. London. 4. 
 Results of the Gr. art. observations 1885. Lond. 4. 
 Society of Antiqvaries of Scotland. Proceedings, Vol. XX. Edin- 
 burgh 1887. 8. 
 
 Johns Hopkins University. Baltimore. II annual report 1886. 8. 
 University Circulars, Vol. VI, 1887. 4. 
 
 Studies from the biological laboratoy. Vol. Ill — IV, No. 9. 22. 
 Cornell University, Ithaca, N. Y. Library bulletin, Vol. 2. 
 
 The Cornell Univers-register 1886 — 87. Ithaca. 8. 
 Assistent Leonhard Steineger, Washington. Further notes on the 
 genus Achantees. 
 
 Un. St. National Museum. Proceedings 1886. No. 40—44 with 
 plates. Wash. 8. 
 
 — 1887. » 1—28. 
 
 Museum of comparative Zoology. Cambridge, Mas. Bulletin. Vol. 
 XIII, No. 1-6. 1887. 
 Memoirs. Vol. XVI, No. 1—2. 
 Annual report 1886—87. 8 - 
 Un. St. coast and geodetic survey. Report with maps 1885. 
 Wash. 8. 
 
 Connecticut Academy of arts and sciences. Transactions. Vol. XII 
 pt. I New Haven 1886. 8. 
 
 Prof. Robert Ridgway, Boston. A Nomenclature of colors for na- 
 turalists, and compendium of useful knowledge for ornitho- 
 logists with 17 plat, by R. Ridgway. Boston 1886. 8. 
 
 The Boston Society of natur-history. Proceedings. Vol. XXXIII. 
 Boston 1886. 8. 
 Memoirs. Vol. Ill, No. 12—18. 1886. 4. 
 
 The Academy of natur-science, Philadelphia. Proceedings 1886. 8. 
 
 — 1887 pt. I. 
 
 Prof. W. H. Dall. Report of the mollusca, pt. I, Brachiopoda and 
 
 Pelecypoda. Cambridge. 8. 
 The Essex Institute, Mas. Bulletin, Vol. 17, 1885. Vol. 18, 1886. 
 
 Salem. 8. 
 
34 
 
 Indberetning 1887 
 
 California Academy of sciences. Bulletin. Vol. 1 — 2, 1 — 7. St. 
 
 Francisco 1886. 8. 
 The geological and natural history survey. Minesota. 14 annual 
 
 report 188?. St. Paul. 8. 
 The Smithsonian Institution. Washington. Report 1884, pt. II and 
 
 1885 pt. I. 
 
 Smithsonian miscellaneous collections. Vol. XXVIII — XXX. 
 Wash. 1887. 8 - 
 
 The Wagner free Institute of sciences. Philadelphia. Transactions. 
 
 Vol. I. Philad. 1887. 8. 
 Un. St. geological survey. Mineral resources of the Un. St. 1885. 8. 
 Monographs. Vol. X and XI. Dinocerata, an extinct order of 
 
 gigantic mammals by O. C. Marsh with LVI plat. Wash. 
 
 1886. 4. 
 
 Un. St. National Museum. Bulletin. No. 20 — 30, 31—39. 1883 — 85 
 
 with plates. Wash. 8. 
 The New York Academy of sciences. Transactions 1884 — 85 and 
 1885—86. N. York. 8. 
 Annals. Vol. Ill— IV. No. 1—2. 1887. 8. 
 The public Museum of Milvaukee, Wise. 5 annual report 1887. 8 - 
 Prof. R. Rathbun (U. S. nat. Museum). Catalogue of the collection 
 of recent Echini in the U. S. nat. Museum. 1886. 8. 
 Descriptions of parasitic copepoda belonging to the genera 
 
 pandarus and chondrachantus. 
 Report upon the echini, collected by Albatros in the gulf of 
 Mexico. 1885. 
 
 The litoral marine fauna of Provincetown, cape code, Mas. 
 Catalogue of the species of corals in the Un. St. nat. Mu- 
 seum. 
 
 Parasitic copepoda from American waters in the U. S. nat. 
 Mus. 
 
 List of the brazilian echinoderms. 
 
 Descriptive catalogue of the collection illustrating the scientific 
 investigation of the sea and fresh waters. 1883. 8. 
 Buffalo Society of natural sciences. Bulletin 1886. 8. 
 New Orleans Academy of Sciences. Papers 1886 — 87. N. Orl. 8. 
 U. St. Fish-Commission, Wash. Report 1883 and 1884. 
 
 Bulletin. Vol. VI. [886. 
 Department of the interior, Wash. Report of the social statistics 
 of cities pub. I. Wash. 1886. 4. 
 
fra Bibliothekaren. 
 
 35 
 
 U. St. geological survey. 6 annual report 1884—85. 4. 
 
 Prof. P. H. Carpenter. Zoologische Bijdragcn tot de kcnnis der 
 
 Karazee. (Nederl. polar-expedition 1882 — 83.) 
 Ved Nordhavs-Expeditionen 1876 — 1878. Zoologie. XIV og XV. 
 Crustacea ved G. O.. Sars med 21 Plancher. 
 Do. XVI. Mollusca II med XII pi. ved H. Frielc. 
 Do. XVII. Alcyonida med XXII pi. og 1 Kart ved D. C. 
 Danielssen. 
 
 Do. XVIII. Nordhavets Dybder, Temperatur og Stromninger 
 ved H. Mohn. 
 
 Ved Naturen. Le Ciel et Terre. Revue populaire d'astronomie, 
 meteorologie et de physique du globe. 1887. 
 Nature, a weekly illustrated Journal of science. Vol. 35 — 36. 
 Biologisches Centralblatt. Band VII. 
 
 Sundhedsbladet, populaert Tidsskrift for Sundheds- og Sygc- 
 
 pleie for I887. Krist. 8. 
 La Nature, Revue des sciences etc., Journal hebdomadairc illust, 
 
 annee 1882 — 1887. 
 Knowledge, illust. Magazine of science, literature & art. Vol. 
 
 I— VIII. London. 8. 
 Norsk Magazin for Laegevidenskaben. B. 9 — 18. Krist. 8. 
 Medicinsk Revue udg. af G. A. Hansen, Klaus Hanssen og J. 
 
 Wiesener. 4de Aarg. 1887. 
 Die Natur for 1877—1883. 
 
 2 Jahresbericht der geographischen Gesellschaft zu Greifswald. 
 
 Theil. II. 1883—86. 
 Dilatatio ventriculi ved U. VVetlesen. (Tillaeg til Magaz. for 
 
 Laegevid. 1887. 
 Bulletin de la societe beige de microscopie, 3me Annee. Brux- 
 
 elles 1886. 
 
 Do. 4 Annee, No. 1 — 12. Bruxelles 1887. 
 
 Sur une condition fondamentaie et equilibre der cellules vi- 
 
 vantes par L. Errera. Paris 1887. 
 Botanisches Centralblatt 1887. 
 
 Mittheilungen des Vereins fur Erdkunde zu Halle 1887. 
 Humboldt, Monatsschrift fur die gesamten Naturwissenschaften. 
 
 Stuttgart. 8. 1—5 Jahrg. 
 Teknisk Ugeblad 1887. Krist. 8. 
 Norsk teknisk Tidsskrift, 4de Aarg. 1886. Krist. 4. 
 Norsk Landmandsblad, 6te Aarg. 1887. Krist. 8. 
 
36 
 
 Indberetning 1887 
 
 Norsk Havetidende for 1887. Krist. 8. 
 Den norske Forstforenings Aarbog 1886. Krist. 8. 
 The American Naturalist. Vol. XIV— XVIII. 1880—84. Phi- 
 ladelphia. 8. 
 
 Norsk Jagt- og Fiskeritidende, Aarg. 1885 —1887. Krist. 8. 
 
Indberetning 
 
 til Generalforsamlingen den 21de April 1888 over Museets 
 Tilstand i 1887, 
 
 afgivet ifolge Lovens § 5. 
 
 1. Museets akonomiske Tilstand. Regnskabet for Regnskabs- 
 
 aaret fra iste April 1887 — iste April 1888 fremkegges: 
 Af dette Regnskab erfares, at den historisk-anti- 
 
 kvariske Afdeling har overskredet sit Annuum med 738 Kr. 
 
 og den naturhistoriske Afdeling med 512 Kr. 
 
 Summarisk Extrakt af Regnskabet oplseses og et 
 
 lignende oversendes Kommunebestyrelsen, Sparebankens 
 
 Direktion samt Braendevinssamlagets Bestyrelse. 
 
 Summarisk Extrakt af Joachim Frieles Legater op- 
 keses og et lignende oversendes Kommunebestyrelsen. 
 
 2. Samlingerne vedkommende. Under i8de November 1887 
 
 bevilgede Kommunebestyrelsen, ifolge Musedirektionens 
 Andragende, 2500 Kr. til fortsat Indredning af den for- 
 henvserende Malerisal. Indredningen paabegyndtes strax 
 og er nu skreden langt fremad. 
 
 De fra Museets tvende Afdelinger affattede Beret- 
 ninger, betraeffende Virksomheden i det forlobne Aar, 
 oplaeses. 
 
 3. Bibliotheket. Bibliothekarens Beretning oplaeses. Forteg- 
 
 nelse over Gaverne vedlaegges. 
 
 4. Medlemmernes Antal. 120. 
 
 5. Valg. a) Revisorer: Foregaaende Aars Revisorer er 
 
 D'Herr. Konsul F. G. Gade og 
 Maegler P. Blytt. 
 b) Decisorer: » Bankchef Faye og 
 
 Konsul Christen Gran. 
 
 D. C. Danielssen. Platou. Herman Friele B. S. Henrichsen. 
 N. Nicoll. Ths. Angell. G. A. Hansen. 
 
E xtrakt 
 
 af Bergens Museums Regnskab fra Iste April 1887 til Site Marts 1888, 
 
 Indtaegt: 
 
 Statskassens Bidrag iS 87 / 88 
 
 Braendevins Bolagct 
 
 Sparebanken 
 
 Solgt Kataloger 
 
 Kon tin gent 
 
 Kassereren skyldig f. A. Regnskab 
 
 Udg-ift: 
 
 Konservator Hysing Gage 
 
 Kr. 
 
 [300.00 
 
 Lorange » og Statsbidrag 
 
 
 3200.00 
 
 — Nansen » 
 
 
 1999.95 
 
 — Brunchorst » 
 
 » 
 
 1 599 96 
 
 — Grieg - f fn' ^ ..... 
 
 
 1 200.00 
 
 Praeparanterne Dalil og Glimme . . . 
 
 
 1599.84 
 
 Portner Ofsthun Gage 
 
 
 500.04 
 
 Botariske Afdeling 
 
 
 485.00 
 
 Naturhist. — , 
 
 
 3427-34 
 
 Antikvariske — 
 
 » 
 
 3238-15 
 
 Bibliotheket 
 
 » 
 
 4391.61 
 
 Lys og Braende 
 
 
 903.41 
 
 Diverse Udgifter 
 
 
 1721.08 
 
 Kassabeholdning hos Kassereren . . . 
 
 
 I35i-i5 
 
 Kr. 26917.53 Kr. 26917.53 
 
 Bergen iste April 1888. 
 
 Kr. 12000.00 
 » 5000.00 
 8000.00 
 14.50 
 424.00 
 
 ». I479'Q3 
 Kr. 26917.53 
 
 Ths. Angell.